Bemærk: Vores AI-chatbot indeholder ikke bemærkninger til ændringslove. Har du brug for disse kan de findes ved den paragraf som ændringsloven vedrører.
Du chatter i øjeblikket med: Gældende love inkl. lovbemærkninger, bekendtgørelser & ændringslove
For at ændre, hvad AI'en bruger som informationskilde anvend knapperne nedenfor eller vælg en af dine uploadede filer!
Kapitel 3 Bortfald og inddragelse
af opholdstilladelser og
arbejdstilladelser
Kapitel 3 a Bortfald af
opholdstilladelse og
opholdsret af hensyn til
statens sikkerhed, andre
staters sikkerhed eller
den offentlige orden
Kapitel 4 Udvisning
Kapitel 4 a Fuldbyrdelse af endelige
administrative afgørelser
truffet af myndigheder i
andre Schengenlande eller
i lande, der er
tilsluttet Den Europæiske
Union, om udsendelse af
udlændinge m.v.
Kapitel 5 Afvisning
Kapitel 5 a Overførsel m.v. efter
reglerne i
Dublinforordningen
Kapitel 5 b Afvisning af visse
ansøgninger om
opholdstilladelse efter §
7
Kapitel 5 c Liste over udenlandske
religiøse forkyndere
m.fl., som kan udelukkes
fra at indrejse
Kapitel 6 Regler om indrejseforbud,
udrejsefrist, processuelt
ophold, opsættende
virkning og
frihedsberøvelse
Kapitel 6 a Håndtering af
massetilstrømning af
flygtninge og migranter
til Danmark
Kapitel 7 Kontrollen med
udlændinges indrejse,
ophold og udrejse m.v.
Kapitel 7 a Udveksling af oplysninger
mellem
udlændingemyndighederne
og
efterretningstjenesterne
og anklagemyndigheden
m.v.
Kapitel 7 b Domstolsbehandling af
visse beslutninger om
administrativ udvisning
m.v.
Kapitel 8 Kompetence- og
klageregler m.v.
Kapitel 8 a Videregivelse af
oplysninger i medfør af
reglerne i
Dublinforordningen,
Schengenkonventionen,
VIS- forordningen og
Eurodac-forordningen m.v.
Kapitel 9 Straffebestemmelser
Kapitel 9 a Rammer for indkvartering
og anvendelse af magt og
andre indgreb i
selvbestemmelsesretten
m.v. over for uledsagede
mindreårige udlændinge
Kapitel 9 b Anbringelse af uledsagede
mindreårige udlændinge
Kapitel 9 c Iværksættelse af sociale
foranstaltninger over for
ledsagede mindreårige
udlændinge uden lovligt
ophold og unge udlændinge
i alderen fra 18 til 22
år uden lovligt ophold
Kapitel 10 Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
Bilag 1 Oversigt over
arbejdsfunktioner på
arbejdsmarkedsbalancen
med stillinger på minimum
faglært niveau, jf.
udlændingelovens § 9 a,
stk. 2, nr. 2
Bekendtgørelse af udlændingeloven1)
Herved bekendtgøres udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 25. august 2022, med de ændringer, der følger af § 1, nr.
1, 5-7, 14, 15, 24 og 25, i lov nr. 721 af 27. april 2021, § 1, nr. 12 og 13, i lov nr. 2623 af 28. december 2021, lov nr. 332 af
28. marts 2023, lov nr. 333 af 28. marts 2023 og § 1 i lov nr. 486 af 13. maj 2023.
Den ændring af udlændingelovens § 9 f, stk. 4, der følger af § 1, nr. 6, i lov nr. 572 af 31. maj 2010, er ikke indarbejdet i
denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af udlændinge- og integrationsministeren, jf.
§ 2, stk. 2, i lov nr. 572 af 31. maj 2010.2)
De ændringer, der følger af § 1, nr. 2, 8-13, 16-23, 26 og 27, i lov nr. 721 af 27. april 2021, er ikke indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden fastsættes af udlændinge- og integrationsministeren, jf. § 3, stk. 2, i lov nr.
721 af 27. april 2021, jf. dog § 2 i lov nr. 2623 af 28. december 2021.
De ændringer, der følger af § 1, nr. 1, 2, 9-17 og 19-21, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021, er ikke indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden fastsættes af udlændinge- og integrationsministeren, jf. § 3, stk. 1, i lov nr.
1191 af 8. juni 2021.
De ændringer, der følger af § 1, nr. 21, 23, 24 og 38, i lov nr. 452 af 20. april 2022, er ikke indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden fastsættes af udlændinge- og integrationsministeren, jf. § 16, stk. 2, i lov
nr. 452 af 20. april 2022.
De ændringer, der følger af § 10, nr. 8 og 12, i lov nr. 893 af 21. juni 2022, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da
tidspunktet for ikrafttræden fastsættes af udlændinge- og integrationsministeren, jf. § 13, stk. 3, i lov nr. 893 af 21. juni
2022.
De ændringer, der følger af § 50 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de først træder
i kraft den 1. januar 2024, jf. § 52, stk. 1, i lov nr. 753 af 13. juni 2023.
Kapitel 1
Udlændinges indrejse og ophold
§ 1
Statsborgere i Finland, Island, Norge og Sverige kan uden tilladelse indrejse og opholde sig her i landet.
§ 2
Udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller er omfattet af aftalen om Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, kan indrejse og opholde sig her i landet i indtil 3 måneder fra indrejsen.
Stk. 2.
Udlændinge, der er omfattet af de regler, der er nævnt i stk. 4 (EU-reglerne), men som ikke er statsborgere i et af de i stk. 1
nævnte lande (tredjelandsstatsborgere), kan indrejse og opholde sig her i landet i samme tidsrum som de i stk. 1 nævnte personer.
Tredjelandsstatsborgere skal dog have deres pas eller anden rejselegitimation viseret før indrejsen, medmindre de pågældende er
fritaget for visum, jf. § 39, stk. 2.
Stk. 3.
De begrænsninger, der følger af denne lov, finder kun anvendelse på udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, i det omfang det
er foreneligt med disse regler.
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere bestemmelser til gennemførelse af Den Europæiske Unions regler om
visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger i forbindelse med arbejdskraftens frie bevægelighed,
etablering og udveksling af tjenesteydelser m.v. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om
registreringsbeviser og opholdskort efter § 6. Udlændinge- og integrationsministeren kan herved fravige bestemmelserne i denne
lov, i det omfang det følger af EU-reglerne.
Stk. 5.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at stk. 1-3 og de i medfør af stk. 4 fastsatte bestemmelser
med de nødvendige ændringer også skal anvendes i forhold til et tredjeland, der har indgået overenskomst eller et hertil svarende
arrangement om visumfritagelse og om ophævelse af indrejse- og opholdsbegrænsninger med Den Europæiske Union eller dens
medlemsstater.
§ 2a
Ved Schengenkonventionen forstås i denne lov konvention af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengenaftalen af 14. juni
1985 om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser med senere ændringer.
Stk. 2.
Ved et Schengenland forstås i denne lov et land, der er tilsluttet Schengenkonventionen. Bulgarien, Cypern og Rumænien anses dog
ikke for Schengenlande i forhold til § 2 b, stk. 1-3, §§ 3, 4 og 4 b, § 19, stk. 5, kapitel 4 a, § 28, stk. 1, nr. 6, § 38, stk.
1-3, § 39, stk. 3, 2. pkt., § 58 f og § 59, stk. 1, nr. 1. Cypern3) anses endvidere ikke for et Schengenland i forhold til § 10,
stk. 2, nr. 4, § 19, stk. 4, § 58 g og § 58 h.
Stk. 3.
Ved Schengengrænsekodeksen forstås i denne lov forordning om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage
(Schengengrænsekodeks) med senere ændringer.
Stk. 4.
Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks) med senere ændringer
gælder her i landet.
Stk. 5.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om optagelse af personfotografi og fingeraftryk af en udlænding, der
søger visum til Danmark.
Stk. 6.
Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om visuminformationssystemet (VIS) og udveksling af oplysninger mellem
medlemsstaterne om visa til kortvarigt ophold (VIS-forordningen) med senere ændringer gælder her i landet.
Stk. 7.
Rådsafgørelsen om adgang til søgning i visuminformationssystemet (VIS) for de udpegede myndigheder i medlemsstaterne og for
Europol med henblik på forebyggelse, afsløring og efterforskning af terrorhandlinger og andre alvorlige strafbare handlinger
gælder her i landet.
Stk. 8.
Ved SIS-forordningen forstås i denne lov forordningen om oprettelse, drift og brug af Schengeninformationssystemet (SIS) på
området ind- og udrejsekontrol med senere ændringer.
Stk. 9.
Ved SIS-tilbagesendelsesforordningen forstås i denne lov forordningen om brug af Schengeninformationssystemet i forbindelse med
tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold med senere ændringer.
Stk. 10.
Ved SIS forstås i denne lov Schengeninformationssystemet.
§ 2b
Udlændinge, der har opholdstilladelse i et andet Schengenland, har ret til at indrejse og opholde sig her i landet i
højst 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning. I de
nævnte 90 dages ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for de 180 dage har opholdt sig i Danmark eller et andet
Schengenland end det land, der har udstedt opholdstilladelsen. Har udlændingen opholdstilladelse i et andet nordisk land,
fradrages dog ikke den tid, hvori udlændingen har haft ophold i de andre nordiske lande.
Stk. 2.
Udlændinge, der har visum gyldigt for alle Schengenlande, har ret til at indrejse og opholde sig her i landet inden for visummets
gyldighedsperiode. Varigheden af et sammenhængende ophold eller den samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold her i
landet må dog ikke overstige 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag
tages i betragtning. I de nævnte 90 dages ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for de 180 dage har opholdt sig i et
andet Schengenland. Har udlændingen opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland med opholdstilladelse eller med visum til
ophold af mere end 90 dages varighed begrænset til dette Schengenland (langtidsvisum), fradrages denne tid dog ikke.
Stk. 3.
Udlændinge, der har visum til ophold af mere end 90 dages varighed med gyldighed begrænset til et andet Schengenland
(langtidsvisum), har i medfør af Schengenkonventionens artikel 21 ret til at indrejse og opholde sig her i landet i højst 90 dage
inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning. I de nævnte 90 dages
ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for de 180 dage har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland end det
land, der har udstedt visummet.
Stk. 4.
Udlændinge, der har opholdstilladelse eller tilbagerejsetilladelse udstedt af et andet Schengenland, eller som har visum til
ophold af mere end 90 dages varighed med gyldighed begrænset til et andet Schengenland (langtidsvisum), har ret til uden ugrundet
ophold at rejse gennem Danmark i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 6, stk. 5, litra a.
§ 3
Udlændinge, der efter regler fastsat i medfør af § 39, stk. 2, er fritaget for visum, har ret til at indrejse og opholde
sig her i landet i højst 90 dage inden for en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i
betragtning. I de nævnte 90 dages ophold fradrages den tid, hvori udlændingen inden for de 180 dage har opholdt sig i Danmark
eller et andet Schengenland. Har udlændingen opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland med opholdstilladelse eller med
visum til ophold af mere end 90 dages varighed begrænset til dette Schengenland (langtidsvisum), fradrages denne tid dog ikke.
Stk. 2.
En udlænding, der er statsborger i et land, som Danmark forud for Schengenkonventionens ikrafttræden har indgået en bilateral
visumfritagelsesaftale med, har uanset stk. 1 ret til at indrejse og opholde sig her i landet i overensstemmelse med
bestemmelserne i aftalen.
Stk. 3.
For statsborgere i tredjelande, med hvilke Den Europæiske Union har indgået aftaler om fritagelse for visum, finder stk. 1 kun
anvendelse i det omfang, det er foreneligt med disse aftaler.
§ 3a
Uanset bestemmelserne i §§ 1-3 skal udlændinge med indrejseforbud, jf. § 32, have et visum udstedt efter § 4 eller § 4 a
for at indrejse og opholde sig i Danmark. Tilsvarende gælder for udlændinge, der ikke er omfattet af §§ 1-3. De i 1. og 2. pkt.
nævnte udlændinge må ikke opholde sig her i landet ud over det tidsrum, der er angivet i det udstedte visum.
§ 4
Visum udstedes i medfør af visumkodeksens bestemmelser herom til at gælde indrejse og ophold i alle Schengenlande. Visum
kan gives til en eller flere indrejser inden for et nærmere fastsat tidsrum. Varigheden af et sammenhængende ophold eller den
samlede varighed af flere på hinanden følgende ophold i Danmark og de andre Schengenlande må dog ikke overstige 90 dage inden for
en periode på 180 dage, hvorved perioden på 180 dage forud for hver opholdsdag tages i betragtning, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Ophold i Danmark eller et andet Schengenland på baggrund af opholdstilladelse eller med visum til ophold af mere end 90 dages
varighed begrænset til dette Schengenland (langtidsvisum) medregnes ikke ved beregningen af de 90 dages ophold, der fremgår af
stk. 1.
§ 4a
Uanset bestemmelserne i §§ 3-4 kan der i særlige tilfælde udstedes visum, der begrænses til kun at gælde indrejse og
ophold i Danmark.
Stk. 2.
Der kan i medfør af Schengenkonventionens artikel 18 udstedes visum til længerevarende ophold med gyldighed begrænset til Danmark
(langtidsvisum), dog højst med en gyldighedsperiode på 1 år, til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 8, § 9, §
9 a, stk. 2 eller 3, § 9 c, stk. 1, § 9 d, § 9 f eller, §§ 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, med henblik på at udlændingen kan indrejse her
i landet og få udstedt et opholdskort med biometriske kendetegn.
Stk. 3.
Der kan i medfør af Schengenkonventionens artikel 18 udstedes visum til længerevarende ophold med gyldighed begrænset til Danmark
(langtidsvisum), dog højst med en gyldighedsperiode på 1 år, til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter
Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, Wienerkonventionen om konsulære forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster
indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer, jf. § 47, stk. 1, med henblik på at
udlændingen kan indrejse her i landet og få udstedt et opholdskort.
§ 4b
En udlænding, der har opholdt sig i Danmark eller et andet Schengenland i medfør af §§ 2-3 a, kan i særlige tilfælde få
forlænget sin ret til ophold her i landet.
§ 4c
En udlænding kan ikke få visum efter § 4, stk. 1, i 5 år, hvis udlændingen efter indrejsen uden fornøden tilladelse
opholder sig i Danmark eller i et andet Schengenland ud over det tidsrum, der er angivet i det udstedte visum. Perioden udgør 3
år, hvis opholdet varer op til en måned ud over det angivne tidsrum.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis udlændingen godtgør, at overskridelsen af det tidsrum, der er angivet i det udstedte visum,
skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis
en afskæring af udlændingens muligheder for at få visum vil udgøre en åbenbart uforholdsmæssig reaktion i forhold til udlændingens
overskridelse af det udstedte visums gyldighed.
Stk. 3.
En udlænding kan ikke få visum efter § 4, stk. 1, i 5 år, hvis udlændingen efter indrejsen
udvises efter reglerne i kapitel 4,
indgiver ansøgning om asyl her i landet eller i et andet Schengenland, jf. dog stk. 6, eller
indgiver ansøgning om opholdstilladelse på andet grundlag, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Stk. 3, nr. 3, finder ikke anvendelse, hvis
udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2,
udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, på grundlag af en sådan familiemæssig tilknytning, der er nævnt i
§ 9, stk. 1, nr. 1 eller 2,
udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, med henblik på at studere eller § 9 i, stk. 2, med henblik på at
deltage i en ph.d.-uddannelse,
udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4,
udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-10, 13 eller 14, eller stk. 3,
udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 p, stk. 1, 1. pkt.,
udlændingen ansøger om opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1, 2 eller 3,
udlændingen efter indgivelsen af ansøgningen om opholdstilladelse udrejser af Schengenlandene i overensstemmelse med det
udstedte visums gyldighed eller
hensyn af humanitær karakter afgørende taler derimod.
Stk. 5.
Stk. 4 finder ikke anvendelse, hvis der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med ansøgningen er at forlænge
opholdet her i landet, og det er åbenbart, at ansøgningen ikke kan føre til meddelelse af opholdstilladelse.
Stk. 6.
Stk. 3, nr. 2, finder ikke anvendelse, hvis udlændingen har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 her i landet og
medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og efter afslag på eller frafald af ansøgningen selv udrejser
eller medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold.
Stk. 7.
En udlænding kan ikke få visum efter § 4, stk. 1, i 3 år, hvis udlændingen efter indrejsen føder et barn her i landet uden
forinden indrejsen at have indgået aftale med et privat fødested om fødslen, jf. dog stk. 8.
Stk. 8.
Stk. 7 finder ikke anvendelse, hvis udlændingen godtgør, at fødslen her i landet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges
udlændingen til last, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis en afskæring af udlændingens muligheder for
at få visum vil udgøre en åbenbart uforholdsmæssig reaktion.
§ 4d
Udlændingestyrelsen kan forhåndsgodkende en virksomhed i Danmark med henblik på at modtage forretningsbesøg af
udlændinge fra visumpligtige lande.
Stk. 2.
Udlændingestyrelsen skal træffe afgørelse om at inddrage en forhåndsgodkendelse meddelt efter stk. 1, hvis godkendelsen er opnået
ved svig, eller hvis betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede. Udlændingestyrelsen kan endvidere træffe afgørelse
om at inddrage en forhåndsgodkendelse meddelt efter stk. 1, hvis vilkårene for godkendelsen ikke overholdes.
Stk. 3.
En dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation i udlandet, som er bemyndiget til at træffe afgørelse vedrørende ansøgninger om
visum, jf. § 47, stk. 3, kan akkreditere en virksomhed i udlandet med henblik på at give visumpligtige udlændinge med fast
tilknytning til virksomheden mulighed for at gennemføre forretningsbesøg i Danmark.
Stk. 4.
En dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation i udlandet, som har akkrediteret en virksomhed i udlandet efter stk. 3, skal
træffe afgørelse om at inddrage akkrediteringen, hvis denne er opnået ved svig, eller hvis betingelserne herfor ikke længere er
til stede. Den danske diplomatiske eller konsulære repræsentation i udlandet kan endvidere træffe afgørelse om at inddrage en
akkreditering meddelt efter stk. 3, hvis vilkårene herfor ikke overholdes.
§ 4e
(Ophævet)
§ 5
Udlændinge, der ikke efter §§ 1-3 a og 4 b har ret til at opholde sig her i landet, må kun opholde sig her i landet, hvis
de har opholdstilladelse.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at børn under 18 år, der har fast ophold hos forældremyndighedens
indehaver, er fritaget for opholdstilladelse.
§ 6
Efter ansøgning udstedes der registreringsbevis eller opholdskort til udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2,
stk. 4 og 5.
§ 7
Efter ansøgning gives der opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til en udlænding, hvis udlændingen er
omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951.
Stk. 2.
Efter ansøgning gives der opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til en udlænding, hvis udlændingen ved en
tilbagevenden til sit hjemland risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende
behandling eller straf. En ansøgning som nævnt i 1. pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse med henblik på
midlertidigt ophold efter stk. 1.
Stk. 3.
I tilfælde omfattet af stk. 2, hvor risikoen for dødsstraf eller for at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller
nedværdigende behandling eller straf har baggrund i en særlig alvorlig situation i hjemlandet præget af vilkårlig voldsudøvelse og
overgreb på civile, gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold. En ansøgning som nævnt i 1.
pkt. anses også som en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, der afsoner en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler
fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af
hjemrejselovens § 1 a, stk. 4.
Stk. 5.
Opholdstilladelse efter stk. 1-3 kan nægtes, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land, eller hvis
udlændingen har nær tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må antages at kunne opnå beskyttelse. Afgørelse efter 1. pkt.
kan træffes, uanset om udlændingen er omfattet af stk. 1-3.
§ 8
Efter ansøgning gives der opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til udlændinge, der kommer hertil som led i
en aftale med De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge eller lignende international aftale, og som er omfattet af
flygtningekonventionen af 28. juli 1951, jf. § 7, stk. 1.
Stk. 2.
Ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde gives der efter ansøgning opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold til udlændinge,
der kommer hertil som led i en aftale som nævnt i stk. 1, og som ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerer dødsstraf eller at
blive underkastet tortur eller anden umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. § 7, stk. 2.
Stk. 3.
Ud over de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde gives der efter ansøgning opholdstilladelse til udlændinge, der kommer hertil som led i
en aftale som nævnt i stk. 1, og som må antages at ville opfylde grundprincipperne for at opnå opholdstilladelse efter en af
udlændingelovens bestemmelser, såfremt de var indrejst i Danmark som asylansøgere.
Stk. 4.
Ved udvælgelsen af udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter stk. 1-3, skal der, medmindre særlige grunde taler derimod,
lægges vægt på udlændingenes mulighed for at slå rod i Danmark og få glæde af opholdstilladelsen, herunder deres sproglige
forudsætninger, uddannelsesforhold, arbejdserfaring, familieforhold, netværk, alder og motivation. Der skal dog endvidere lægges
vægt på hensynet til folkesundheden, medmindre helt særlige grunde taler derimod.
Stk. 5.
Opholdstilladelse efter stk. 1-3 skal, medmindre særlige grunde taler derimod, betinges af, at udlændingen medvirker til en særlig
sundhedsundersøgelse og giver samtykke til, at helbredsoplysningerne videregives til Udlændingestyrelsen og til
kommunalbestyrelsen for den kommune, hvortil udlændingen visiteres, samt underskriver en erklæring vedrørende vilkår for
genbosætning i Danmark.
Stk. 6.
Udlændinge- og integrationsministeren bestemmer antal og den overordnede fordeling af de udlændinge, der skal gives
opholdstilladelse efter stk. 1-3.
§ 9
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til
en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i
Danmark fastboende person over 24 år, der
a) har dansk indfødsret,
b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande,
c) har opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8,
d) har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 2 år, jf. dog § 37 m, eller
e) har haft tidsubegrænset opholdstilladelse her i landet i mere end de sidste 3 år,
et ugift mindreårigt barn under 15 år af en i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle, når barnet bor hos
forældremyndighedens indehaver og ikke gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie, og når den i Danmark fastboende
person
a) har dansk indfødsret,
b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande,
c) har opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8,
d) har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 2 år, jf. dog § 37 m, eller
e) har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold,
en mindreårig udlænding med henblik på ophold hos en anden i Danmark fastboende person end forældremyndighedens indehaver, når
opholdstilladelsen gives med henblik på adoption, ophold som led i et plejeforhold eller, hvis særlige grunde taler derfor, ophold
hos barnets nærmeste familie, og når den i Danmark fastboende person
a) har dansk indfødsret,
b) har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande,
c) har opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8,
d) har haft opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, i mere end de sidste 2 år, jf. dog § 37 m, eller
e) har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold.
Stk. 2.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal betinges af, at ansøgeren og den herboende person underskriver en erklæring om efter
bedste evne at ville deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle medfølgende udenlandske børns danskuddannelse og integration i det
danske samfund.
Stk. 3.
Opholdstilladelse til en samlever efter stk. 1, nr. 1, skal betinges af, at den herboende person påtager sig at forsørge
ansøgeren. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1-3, kan, såfremt helt særlige grunde taler derfor, betinges af, at den herboende
person dokumenterer at kunne forsørge ansøgeren.
Stk. 4.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende
taler derimod, betinges af, at den herboende person, som det påhviler at forsørge ansøgeren, i en periode på 10 år stiller
økonomisk sikkerhed for 100.000 kr. til dækning af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven til ansøgeren, jf. stk. 26. Hvis ansøgeren har bestået danskprøven på A1-niveau eller
A2-niveau, andre danskprøver på et tilsvarende eller højere niveau eller en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., udgør det angivne beløb i 1. pkt. det beløb, som kommunalbestyrelsen efter stk. 35-37
kan nedsætte den økonomiske sikkerhed til. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om den økonomiske
sikkerhed. Det angivne beløb i 1. pkt. er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 én gang årligt den 1. januar efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 5.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende
taler derimod, betinges af, at den herboende person i 3 år forud for afgørelsen om opholdstilladelse ikke har modtaget hjælp efter
lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven. Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal endvidere, medmindre ganske
særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod, betinges af, at ansøgeren og den herboende person
ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse. 1. og 2. pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der
ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.
Stk. 6.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derimod, betinges af, at
den herboende person godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 30,
boligen på ansøgningstidspunktet ikke ligger i et boligområde, der er omfattet af den gældende bekendtgørelse om
boligkravslisten for ægtefællesammenføring, jf. stk. 7, 2. pkt., og
ansøgeren og den herboende person, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, ikke flytter til en
bolig, som ligger i et boligområde, der er omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring,
jf. stk. 7, 2. pkt.
Stk. 7.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om en boligkravsliste for ægtefællesammenføring, herunder kriterierne for
optagelse af et boligområde på listen. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter hvert år ved bekendtgørelse, hvilke
boligområder der opfylder kriterierne for optagelse på boligkravslisten for ægtefællesammenføring. I 2018 og 2019 kan udlændinge-
og integrationsministeren dog to gange årligt udstede en bekendtgørelse i medfør af 2. pkt.
Stk. 8.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod,
kun gives, hvis den herboende person har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge
m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau og ægtefællerne eller samleverne opfylder mindst tre af følgende
betingelser:
Den herboende person har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet i
mindst 5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse.
Den herboende person har været under uddannelse her i landet i mindst 6 år, heraf mindst 1 års sammenhængende
fuldtidsuddannelse ud over grundskolen og 10. klasse, forud for ansøgningen om opholdstilladelse.
Ansøgeren har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en anden
danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau eller en engelskprøve på B1-niveau eller på et tilsvarende eller højere niveau.
Ansøgeren har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år ud af de seneste
5 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse.
Ansøgeren har bestået et offentligt anerkendt uddannelsesforløb af mindst 1 års varighed på en uddannelse, der mindst er på
niveau med 1 år af en videregående uddannelse her i landet eller kan sidestilles med en dansk erhvervsuddannelse, forud for
ansøgningen om opholdstilladelse.
Stk. 9.
Har ansøgeren nået pensionsalderen i sit hjemland, medregnes pensionsårene som arbejdsår ved opgørelsen af betingelsen i stk. 8,
nr. 4.
Stk. 10.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod,
kun gives, hvis ansøgeren har haft mindst ét lovligt ophold i Danmark i medfør af §§ 1-4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af
EU-reglerne, jf. § 6, i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, i medfør af en opholdstilladelse
efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller i medfør af
en opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
Stk. 11.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan ikke, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende
taler derfor, gives, såfremt det må anses for tvivlsomt, om ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge
parters eget ønske. Er ægteskabet indgået eller er samlivsforholdet etableret mellem nærtbeslægtede eller i øvrigt nærmere
beslægtede, anses det, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, for tvivlsomt, om
ægteskabet er indgået eller samlivsforholdet er etableret efter begge parters eget ønske.
Stk. 12.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan ikke gives, såfremt der er bestemte grunde til at antage, at det afgørende formål med
ægteskabets indgåelse eller etableringen af samlivsforholdet er at opnå opholdstilladelse.
Stk. 13.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor,
ikke gives, såfremt den herboende person inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold
begået mod en ægtefælle eller samlever ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 213, § 216, stk. 1, § 225, jf. § 216, stk. 1, § 233, stk. 1 og 2, §§ 233 a,
237, 243-246, 250, 260, 261, 262 a eller 266.
Stk. 14.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, kan ikke gives, såfremt ansøgning herom er indgivet samtidig med en ansøgning fra
ansøgerens barn om opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, hvorpå der meddeles afslag efter stk. 22. Dette gælder dog ikke, hvis
ansøgerens barn kan henvises til at tage ophold hos nærtstående familie i hjemlandet og hensynet til barnets tarv ikke taler
derimod, eller hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, i øvrigt taler derimod.
Stk. 15.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra e, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derimod, kun gives, såfremt den herboende person
ikke er idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
ikke er idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 eller §§ 210,
215, 215 a, 216 eller 222-224, § 225, jf. § 216, §§ 243-246, § 260, stk. 2 eller 3, eller § 260 a,
ikke har forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af gælden og
gælden ikke overstiger 100.000 kr.,
ikke i de sidste 4 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik
eller integrationsloven bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte
relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor,
har underskrevet en opholds- og selvforsørgelseserklæring, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., eller på anden vis
tilkendegivet at acceptere indholdet heraf,
har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau,
har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 3 år og 6 måneder inden for de
seneste 4 år forud for ansøgningen om opholdstilladelse og
fortsat må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på det tidspunkt, hvor opholdstilladelse vil kunne meddeles.
Stk. 16.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra e, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derimod, kun gives, hvis den herboende person opfylder mindst en af følgende betingelser:
Den herboende person har bestået en medborgerskabsprøve, jf. integrationslovens § 41 b, eller udvist aktivt medborgerskab her i
landet gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.
Den herboende person har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i mindst 4 år inden for
de seneste 4 år og 6 måneder forud for meddelelsen af opholdstilladelse.
Den herboende person har haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 280.908,00 kr. de seneste 2 år forud for det
tidspunkt, hvor opholdstilladelse vil kunne meddeles. Det angivne beløb er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 en
gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 17.
Er den herboende person meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 11, stk. 3, 5 eller 12-14, på baggrund af en ansøgning
indgivet den 27. januar 2022 eller senere, anses betingelserne i stk. 15 og 16 for opfyldt.
Stk. 18.
Har den herboende person nået folkepensionsalderen eller fået tildelt førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, anses
betingelserne i stk. 15, nr. 7 og 8, og stk. 16, nr. 2 og 3, for opfyldt. Hvis en herboende person over 18 år har opnået
tidsubegrænset opholdstilladelse på baggrund af et stærkt tilknytningsforhold til Danmark, anses betingelserne i stk. 15, nr. 7 og
8, og stk. 16, nr. 2 og 3, for opfyldt på tilsvarende vilkår, som den herboende efter § 11, stk. 14, ville kunne opnå
tidsubegrænset opholdstilladelse.
Stk. 19.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, betinges af, at den herboende person ikke
modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse. 1. pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er
direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan endvidere, såfremt væsentlige hensyn taler derfor, betinges af, at den herboende person
godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 30.
Stk. 20.
Et barn, som opholder sig i hjemlandet eller et andet land sammen med den ene af forældrene eller anden fast omsorgsperson, kan,
medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler herfor, kun gives opholdstilladelse efter stk. 1,
nr. 2, hvis der ansøges herom, senest 3 måneder efter at den anden forælder er meddelt opholdstilladelse her i landet eller, hvis
den anden forælder har dansk indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregisteret.
Fristen regnes dog fra et senere tidspunkt i følgende tilfælde:
Når forælderen er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor det efter stk. 1, nr. 2,
litra d, jf. dog § 37 m, er muligt at opnå opholdstilladelse efter bestemmelsen eller, hvis fristen ellers ville blive kortere end
3 måneder som følge af ophævelse af regler fastsat efter § 37 m, fra tidspunktet for ophævelse af disse regler.
Når forælderen er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold efter andre bestemmelser end §§ 7 og 8, regnes
fristen fra det tidspunkt, hvor forælderen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. stk. 1, nr. 2, litra e.
Når barnet er født, efter at forælderen er meddelt opholdstilladelse her i landet eller, hvis forælderen har dansk indfødsret
eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregisteret, regnes fristen fra barnets fødsel.
Stk. 21.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan ikke gives, såfremt dette åbenbart vil stride mod ansøgerens tarv, jf. stk. 31.
Stk. 22.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor,
ikke gives, såfremt den i Danmark fastboende person eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 10 år inden
tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod et eller flere mindreårige børn ved endelig dom er idømt betinget
eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 1 eller 3, jf.
stk. 1, §§ 213, 215, 215 a, 216, 218, 219, 222, 223, § 224, stk. 1, § 225, jf. §§ 216, 218, 219, 222, 223 eller § 224, stk. 1, §§
226, 232, § 233, stk. 1 og 2, §§ 233 a, 235, 237, 243-246, 250, 260, 260 a, 261, § 262 a, stk. 2, eller § 266.
Stk. 23.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, skal, når opholdstilladelsen gives som led i et plejeforhold eller med henblik på ophold
hos barnets nærmeste familie, betinges af, at den herboende person påtager sig at forsørge ansøgeren, og at den herboende person
ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, i tiden indtil ansøgeren meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse. 1. pkt. omfatter dog ikke hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er
direkte relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 3, skal, når opholdstilladelsen gives med henblik på ophold hos barnets nærmeste familie,
endvidere betinges af, at den herboende person godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 30.
Stk. 24.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3
a, § 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q,
og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en udrejsefrist eller har
en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kun indgives her i
landet, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er
meddelt efter stk. 1, skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. 1. pkt.
Stk. 25.
Er en opholdstilladelse betinget af, at den herboende person (garanten) har påtaget sig at forsørge ansøgeren, og ydes der senere
ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, skal kommunen kræve betaling for hjælpen hos garanten.
pkt. finder ikke anvendelse for offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven, som ydes
ansøgeren, efter at den pågældende er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny opholdstilladelse på et andet grundlag.
Stk. 26.
Er en opholdstilladelse betinget af, at den herboende person har skullet stille økonomisk sikkerhed, jf. stk. 4, og ydes der
senere ansøgeren hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, skal kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det
beløb, der er stillet til sikkerhed, som betaling for hjælpen. Stk. 25, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 27.
Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra den herboende person og ansøgeren afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen til brug
for behandlingen af en sag efter stk. 1 om de af kommunalbestyrelsen bekendte forhold vedrørende den herboende person og
ansøgeren, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelsen af sagen.
Stk. 28.
Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, i hvilket omfang den herboende person eller
ansøgeren inden for en i anmodningen nærmere angiven periode har modtaget hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven, jf. stk. 5, stk. 19, 1. og 2. pkt., og stk. 23, 1. og 2. pkt.
Stk. 29.
Kommunalbestyrelsen indberetter til Udlændingestyrelsen, hvis udlændingen eller den herboende person modtager hjælp efter lov om
aktiv socialpolitik eller integrationsloven, og om omfanget af sådan hjælp, jf. stk. 5, stk. 19, 1. og 2. pkt., og stk. 23, 1. og
2. pkt. Kommunalbestyrelsens videregivelse af oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden samtykke. 1. og 2. pkt. finder kun
anvendelse, hvis opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven, jf. stk. 5, 1. og 2. pkt., og stk. 19, 1. pkt.
Stk. 30.
Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om den herboende persons boligforhold, herunder
antallet af beboelsesrum og beboere i boligen. Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra den herboende person til brug for sin
udtalelse efter 1. pkt. samkøre Det Fælleskommunale Persondatasystem med Bygnings- og Boligregistret (BBR) med det formål at
tilvejebringe oplysning om antallet af beboelsesrum i boligen og antallet af beboere, der er tilmeldt den pågældende adresse.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om, hvornår det kan anses for godtgjort, at den herboende person
råder over en selvstændig bolig af rimelig størrelse, jf. stk. 6, stk. 19, 2. pkt., og stk. 23, 2. pkt., og om
kommunalbestyrelsens udtalelse efter 1. pkt.
Stk. 31.
Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om, hvorvidt meddelelse af opholdstilladelse
efter stk. 1, nr. 2, åbenbart vil stride mod ansøgerens tarv, jf. stk. 21. Kommunalbestyrelsens udtalelse afgives uden samtykke
fra den eller de personer, som udtalelsen angår.
Stk. 32.
Det beløb, der er angivet i stk. 15, nr. 3, er fastsat i 2011-niveau og reguleres fra og med 2012 en gang årligt den 1. januar
efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 33.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler
derimod, betinges af, at udlændingen består en af udlændinge- og integrationsministeren etableret danskprøve på A1-niveau eller en
anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Prøven skal være bestået senest 6 måneder fra tidspunktet for udlændingens
tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen af
opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Det påhviler udlændingen at fremlægge dokumentation herfor. Hvis udlændingen har aflagt,
men ikke bestået prøven inden 6 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 6 måneder. Ved
lovligt forfald suspenderes de nævnte frister efter ansøgning herom med en periode svarende til varigheden af det lovlige forfald.
Stk. 34.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, skal, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler
derimod, betinges af, at udlændingen består en danskprøve på A2-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere
niveau, der er etableret af udlændinge- og integrationsministeren. Prøven skal være bestået senest 9 måneder fra tidspunktet for
udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis udlændingen allerede har opholdstilladelse her i landet, fra meddelelsen
af opholdstilladelsen efter stk. 1, nr. 1. Det påhviler udlændingen at fremlægge dokumentation herfor. Har udlændingen aflagt, men
ikke bestået prøven inden 9 måneder, kan omprøve finde sted indtil 3 måneder efter udløbet af fristen på 9 måneder. Ved lovligt
forfald suspenderes de nævnte frister efter ansøgning herom med en periode svarende til varigheden af det lovlige forfald.
Stk. 35.
Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 20.000 kr., jf. dog stk. 38, når en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, inden for den frist, der er nævnt i stk. 33, har bestået
danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 33, eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Dette gælder dog ikke,
hvis stk. 4, 2. pkt., har fundet anvendelse.
Stk. 36.
Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 38, når en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, inden for den frist, der er nævnt i stk. 34, har bestået
danskprøven på A2-niveau eller en anden danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau. Dette gælder dog ikke, hvis stk. 4, 2.
pkt., har fundet anvendelse.
Stk. 37.
Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning nedsætte den økonomiske sikkerhed efter stk. 4 med 10.000 kr., jf. dog stk. 38, når en
udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, har bestået en afsluttende prøve i dansk, jf. § 9 i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Dette gælder dog ikke, hvis stk. 4, 2. pkt., har fundet anvendelse.
Stk. 38.
Nedsættelse af den økonomiske sikkerhed efter stk. 35-37 kan alene ske i et sådant omfang, at den økonomiske sikkerhed udgør
mindst 60.000 kr.
Stk. 39.
Udlændingen skal ved tilmelding til danskprøven på A1-niveau, jf. stk. 33, og ved tilmelding til danskprøven på A2-niveau, jf.
stk. 34, betale et gebyr på 2.658,01 kr. Hvis udlændingen ikke betaler gebyr, kan udlændingen ikke deltage i prøverne. 1. og 2.
pkt. gælder ikke, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne.
Stk. 40.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-niveau, jf. stk. 33 og
34, herunder regler om lovligt forfald, hvornår prøverne anses for bestået, udpegning af prøveafholdere, betingelser for at
deltage i prøverne, opkrævning af gebyr for at deltage i prøverne, prøvernes indhold og gennemførelse, klagemuligheder,
klagefrister og prøver, der kan træde i stedet for danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-niveau.
Stk. 41.
Beløbene, der er angivet i stk. 35-39, er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 én gang årligt den 1. januar efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
§ 9a
Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding på grundlag af beskæftigelse eller selvstændig erhvervsvirksomhed, jf.
stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding,
der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for en stilling opregnet på positivlisten, jf. stk. 34,
a) hvor der nationalt er mangel på kvalificeret arbejdskraft,
b) hvor de regionale arbejdsmarkedsråd har vurderet, at der regionalt er mangel på arbejdskraft, eller
c) hvor de fagligt afgrænsede a-kasser har vurderet, at der nationalt er mangel på arbejdskraft inden for deres faglige område,
der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse hos en arbejdsgiver, som på tidspunktet for ansøgningens indgivelse
havde en måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale merbidrag for det senest opgjorte
bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, eller som på tidspunktet for
ansøgningens indgivelse havde en måluddannelsesratio for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, og som ikke skulle betale
merbidrag for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, hvis ansættelsen ikke er omfattet af nr. 1 samt vedrører en stilling på minimum faglært niveau, jf. bilag 1,
inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft,
der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning på
mindst 400.000 kr.,
der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse som forsker på et universitet eller i en virksomhed i Danmark,
der har afsluttet en uddannelse på kandidat- eller masterniveau og er inviteret til at forske hos en privat eller offentlig
forskningsinstitution uden at være ansat eller indskrevet på forskningsinstitutionen (gæsteforsker),
der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse til et uddannelsesforløb i en virksomhed i Danmark, med henblik på at
udlændingen efter uddannelsesforløbets afslutning udnytter de kompetencer, som uddannelsesforløbet har givet, i udlandet
(trainee),
der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på baggrund af udlændingens
a) særlige individuelle kvalifikationer som udøvende eller skabende kunstner,
b) særlige individuelle kvalifikationer som professionel idrætsudøver eller idrætstræner eller
c) særlige individuelle kvalifikationer i øvrigt,
der er ansat på en boreplatform, et boreskib eller en anden sammenlignelig flytbar arbejdsplads, som kortvarigt kommer ind på
dansk område,
der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for landbrugsområdet som fodermester eller driftsleder,
hvis innovative forretningsplan med henblik på at drive eller videreføre en selvstændig erhvervsvirksomhed eller udøve
virksomhed gennem en dansk filial af en udenlandsk selvstændig erhvervsvirksomhed er positivt vurderet af et uafhængigt
ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen, og som er omfattet af en kvote, jf. stk. 15,
hvis opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med
opholdstilladelse efter nr. 1-14, nægtes forlænget eller inddrages, når udlændingen er i et fast ansættelsesforhold, der har haft
en varighed af mindst 2 år,
der har opholdstilladelse efter nr. 11 eller 12 eller stk. 24, og som har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse på
samme eller bedre løn- og ansættelsesvilkår inden for samme branche, som dannede grundlag for opholdstilladelsen efter nr. 11
eller 12,
der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse inden for et fagområde, hvor ansættelsen indebærer en årlig aflønning
på mindst 375.000 kr., når de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke
har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. stk. 32, og stillingen på ansøgningstidspunktet har
været slået op på Jobnet og EURES-portalen i minimum 2 uger, eller
der har indgået aftale eller fået tilbud om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter stk. 18, og hvor
a) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. nr. 3,
b) ansættelsen indebærer, at udlændingen skal arbejde som forsker, jf. nr. 4,
c) ansættelsen indebærer et uddannelsesophold på højt kvalificeret niveau,
d) udlændingens ophold i Danmark ikke overstiger 90 dage pr. år regnet fra udlændingens indrejse her i landet eller
e) ansættelsen indebærer en årlig aflønning på et mindstebeløb, jf. nr. 13, når de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede
bruttoledighed på ansøgningstidspunktet i gennemsnit ikke har oversteget et af udlændinge- og integrationsministeren fastsat
niveau, jf. stk. 32, og virksomheden dokumenterer, at stillingen på ansøgningstidspunktet har været slået op på Jobnet og
EURES-portalen i minimum 2 uger.
Stk. 3.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der deltager i en ph.d.-uddannelse eller har indgået aftale
eller fået tilbud om ansættelse på forskningscenteret European Spallation Source (ESS) i Sverige, hvis deltagelsen eller
ansættelsen er knyttet til ESS’ forskningsmæssige virksomhed. Opholdstilladelse kan alene meddeles, hvis en tilsvarende deltagelse
eller ansættelse i Danmark ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse. Opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingen
forud for afgørelsen om opholdstilladelse eller inden for en frist fastsat i afgørelsen dokumenterer at have ret til at arbejde i
Sverige.
Stk. 4.
Opholdstilladelse efter stk. 2 og 3 skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af
familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Opholdstilladelse efter stk. 2,
nr. 1-3, 6-9 og 11-13 og nr. 14, litra a og c-e, skal betinges af, at personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af
familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke mere end en gang får opholdstilladelsen inddraget efter § 19, stk. 1, nr. 17.
Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 10, skal endvidere betinges af, at udlændingens forsørgelse og forsørgelsen af personer, der
meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem egne midler det første år af
opholdet her i landet. Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 5, skal endvidere betinges af, at udlændingens forsørgelse og
forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem
egne midler.
Stk. 5.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og stk. 3 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har
lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a eller 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse
efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. En udlænding, som har ret til at blive her i
landet under behandlingen af en anden ansøgning om opholdstilladelse, eller som har en verserende ansøgning om forlængelse eller
en klagesag, der er tillagt opsættende virkning, kan også, medmindre særlige grunde taler herimod, indgive ansøgning om
opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og stk. 3. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan
ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og stk. 3 ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes
omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder og afvisning af
ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for udlændingen eller udlændingens herboende familie, eller hvis der foreligger
ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis udlændingen har fået fastsat en
udrejsefrist, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og stk. 3, ikke indgives her i landet,
medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.
Stk. 6.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11 og 12, kan kun indgives af en udlænding, der opholder sig her i landet.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11, der indgives, senere end 7 dage efter at der er truffet endelig afgørelse om
nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af udlændingens opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 e eller 9 m, når udlændingen
har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-14, afvises, medmindre særlige grunde
taler herimod. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11, jf. stk. 30, der indgives, efter at udlændingens
opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.,
eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, er udløbet, afvises, medmindre
særlige grunde taler herimod. En udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11, i
overensstemmelse med 1.-3. pkt., må opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen
kan meddeles opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 12, der indgives efter
udløbet af opholdstilladelsen meddelt efter nr. 11 eller 12 eller stk. 24, afvises.
Stk. 7.
En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 2 og 3, skal indgives før tilladelsens udløb, for
at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. stk. 5, 1. pkt. Stk. 5, 3. pkt. finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8.
De regionale arbejdsmarkedsråd afgiver efter anmodning fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration en udtalelse
om, hvorvidt betingelserne i stk. 2, nr. 1-9 og 11-14, er opfyldt. Det samme gælder i sager, hvor der efter § 9 m, stk. 2, 1.
pkt., stilles krav om arbejdstilladelse. Udtalel sen kan indhentes i elektronisk form.
Stk. 9.
Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-9 og 12-14, kan ikke gives, hvis den ansættelse, som udlændingen har indgået aftale eller
fået tilbud om, er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt.
Stk. 10.
Opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse efter stk. 2, nr. 3, jf. stk. 1, meddeles på baggrund af ansættelse minimum 30
timer om ugen.
Stk. 11.
En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-10, 13 og 14, og stk. 3, og som har indgået aftale eller fået tilbud
om et nyt ansættelsesforhold, kan efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af det nye ansættelsesforhold
opholde sig her i landet og arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles opholdstilladelse.
Ansøgning om ny opholdstilladelse skal indgives senest på det tidspunkt, hvor udlændingen påbegynder nyt arbejde. En udlænding,
der har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 12, med henblik på at søge beskæftigelse efter afslutning af en dansk bachelor-,
professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse eller har opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, og har indgået aftale om
ansættelse, fået tilbud om ansættelse eller er påbegyndt ansættelse, kan efter indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i
medfør af ansættelsen opholde sig her i landet og arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles
opholdstilladelse.
Stk. 12.
En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, 3, 4 eller nr. 14, litra a-c, eller stk. 3, og som bliver uforskyldt
ledig, kan gives opholdstilladelse i op til 6 måneder fra ansættelsens ophør med henblik på at søge nyt arbejde. Udlændingen skal,
senest umiddelbart efter at udlændingens ansættelsesforhold er ophørt, indgive ansøgning herom. Stk. 4 og 11 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 13.
En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1 og 2, kan forlænges, uanset at fagområdet på tidspunktet for afgørelse om forlængelse
ikke er omfattet af positivlisten, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af
opholdstilladelsen. En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 2, kan forlænges, hvis arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af
ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen havde en måluddannelsesratio for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår og ikke
skulle betale merbidrag for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, eller hvis arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om forlængelse af opholdstilladelsen havde
en måluddannelsesratio for 2 ud af de seneste 3 opgjorte bidragsår og ikke skulle betale merbidrag for 2 ud af de seneste 3
opgjorte bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.
Stk. 14.
En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 3 og 13, kan forlænges, uanset at den årlige aflønning ikke opfylder mindstebeløbet på
tidspunktet for afgørelse om forlængelse, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold og den årlige aflønning fortsat opfylder
den beløbsgrænse, som lå til grund for meddelelse af opholdstilladelsen. En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 13 og nr. 14,
litra e, kan forlænges, uanset at de forudgående 3 måneders sæsonkorrigerede bruttoledighed i gennemsnit har oversteget et af
udlændinge- og integrationsministeren fastsat niveau, jf. stk. 32, og uanset at stillingen ikke har været slået op på Jobnet og
EURES-portalen i minimum 2 uger, hvis udlændingen er i samme ansættelsesforhold, som lå til grund for meddelelse af
opholdstilladelsen.
Stk. 15.
Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 10, kan gives inden for en årlig kvote på 75. Hvis kvoten i 1. pkt. ikke udnyttes, falder den
bort.
Stk. 16.
En opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 10, kan forlænges, hvis erhvervsvirksomheden er etableret og i al væsentlighed lever op til
den forretningsplan, efter hvilken opholdstilladelsen oprindelig blev givet. Vurderingen efter 1. pkt. foretages af det uafhængige
ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen.
Stk. 17.
En udlænding, som har indgået aftale om ansættelse i en virksomhed, som er certificeret efter stk. 18, kan påbegynde ansættelsen,
hvis udlændingen
har betalt gebyr, jf. § 9 h, stk. 1,
har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 14, og
har fået en foreløbig tilladelse til at påbegynde arbejdet fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Stk. 18.
En virksomhed kan efter ansøgning certificeres, hvis virksomheden
senest samtidig med indgivelse af ansøgningen har betalt et gebyr, jf. § 9 h, stk. 3,
er omfattet af en kollektiv overenskomst eller på tro og love erklærer, at ansættelse i virksomheden sker på sædvanlige vilkår,
har mindst 10 fuldtidsansatte i Danmark,
ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt på tidspunktet for certificeringen,
ikke på tidspunktet for certificeringen har alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet,
ikke inden for det seneste år forud for certificeringen er straffet mere end to gange efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1,
eller er ifaldet straf efter § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1, i form af en bøde på 60.000 kr. eller strengere straf, når
virksomheden beskæftiger færre end 250 fuldtidsansatte, henholdsvis 100.000 kr. eller strengere straf, når virksomheden
beskæftiger 250 fuldtidsansatte eller derover, og
har deltaget i et forudgående vejledningsmøde i Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Stk. 19.
Betingelsen i stk. 18, nr. 6, finder ikke anvendelse, hvis virksomheden godtgør, at der foreligger undskyldelige omstændigheder,
og virksomheden ikke tidligere er straffet for overtrædelse af § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 1.
Stk. 20.
En certificering efter stk. 18 gives for højst 4 år ad gangen.
Stk. 21.
En certificering forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for at inddrage certificeringen efter stk. 22.
Stk. 22.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse om at inddrage en certificering efter stk. 18, hvis
certificeringen er opnået ved svig. Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan endvidere træffe afgørelse om
inddragelse af en certificering efter stk. 18, hvis betingelserne for certificeringen ikke længere er til stede. Styrelsen for
International Rekruttering og Integration skal i forbindelse med en afgørelse om inddragelse af en certificering efter 1. og 2.
pkt. samtidig træffe afgørelse om, at der ikke kan meddeles en ny certificering i en periode på 1 år fra afgørelsestidspunktet.
Stk. 23.
Når en opholdstilladelse nægtes forlænget eller inddrages, fordi udlændingen i strid med de betingelser, der er fastsat for
opholdstilladelsen, har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse, kan udlændingen ikke meddeles opholdstilladelse efter stk. 2,
nr. 11.
Stk. 24.
Når en opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 11 eller 12, nægtes forlænget eller inddrages på grund af uforskyldt ledighed, får
udlændingen uden at indgive ansøgning herom opholdstilladelse i op til 3 måneder fra tidspunktet for ansættelsens ophør med
henblik på at søge nyt arbejde. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 25.
Udbetaling af løn til en udlænding, der gives opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4, 7, 9 eller 11-14, skal ske til en dansk
bankkonto. Udlændinge, der ikke allerede har opholdstilladelse af mindst 3 måneders varighed, skal inden for 90 dage fra
indrejsetidspunktet, hvis udlændingen er indrejst i Danmark, efter at udlændingen er meddelt opholdstilladelse, eller i andre
tilfælde inden for 90 dage fra tidspunktet for meddelelse af opholdstilladelse oprette en dansk bankkonto, hvortil udlændingens
løn skal udbetales. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse for en udlænding, der meddeles opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1
eller 4 eller nr. 14, litra b, når udlændingens ophold, der højst kan udgøre et ophold inden for en periode på 12 måneder, ikke
overstiger 180 dage fra udlændingens indrejse i Danmark.
Stk. 26.
Der kan ikke gives opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4, 6-9 og 11-14, hvis der er en vis formodning om, at de faktiske
ansættelsesforhold ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen, og de faktiske ansættelsesforhold ikke vil opfylde
betingelserne for en opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-4, 6-9 og 11-14, eller hvis det afgørende formål med aftalen eller
tilbuddet om ansættelse er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå.
Stk. 27.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om kriterierne for vurderingen efter stk. 26.
Stk. 28.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om certificering m.v., jf. stk. 18-22.
Stk. 29.
Det beløb, der er angivet i stk. 2, nr. 3 og 13, reguleres årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent,
og en tilpasningsprocent, så reguleringen i alt svarer til lønudvikling i samfundet. Det regulerede beløb afrundes til det
nærmeste beløb, som er deleligt med 1.000.
Stk. 30.
Stk. 2, nr. 11, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse
til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til
personer, der er fordrevet fra Ukraine, udløber.
Stk. 31.
Erhvervsministeren kan efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler for, hvilke kriterier en
forretningsplan skal leve op til, for at udlændingen kan søge om opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 10, og regler for
hastebehandling af ansøgninger indgivet i henhold til stk. 2, nr. 10. Erhvervsministeren kan fastsætte regler for, hvordan
ekspertpanelet skal sammensættes efter stk. 2, nr. 10.
Stk. 32.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter, hvilket niveau den sæsonkorrigerede bruttoledighed ikke må overstige, jf. stk.
2, nr. 13 og nr. 14, litra e.
Stk. 33.
Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 13 og nr. 14, litra e, betinges af, at udlændingen i 2 år forud for ansøgningens indgivelse
ikke her i landet er idømt eller har vedtaget en bøde på 3.000 kr. eller derover efter denne lov, straffeloven, lov om
euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer m.v. Opholdstilladelse betinges endvidere af, at udlændingen efter
ansøgningens indgivelse ikke her i landet idømmes eller vedtager en bøde på 3.000 kr. eller derover efter denne lov, straffeloven,
lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer m.v.
Stk. 34.
Stillinger, i forhold til hvilke der er mangel på arbejdskraft, jf. stk. 2, nr. 1, opregnes på en liste og kan tidligst udgå af
listen 2 år efter offentliggørelsesdatoen.
§ 9b
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der uden for de i § 7, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde
befinder sig i en sådan situation, at væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansøgningen.
Stk. 2.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives af udlændinge, der opholder sig her i landet, eller der afsoner en
fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af hjemrejselovens § 1 a, stk. 4, og som er registrerede som asylansøgere
efter § 48 e, stk. 2. Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan Udlændinge- og
Integrationsministeriet uden ansøgerens samtykke indhente de akter, der er indgået i sagen om opholdstilladelse til ansøgeren
efter § 7, fra Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet samt indhente helbredsoplysninger om ansøgeren fra
indkvarteringsoperatøren og Udlændingestyrelsen.
Stk. 3.
Helbredsbetinget opholdstilladelse efter stk. 1 er betinget af, at udlændingen fremlægger nødvendig dokumentation for sine
helbredsforhold.
§ 9c
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derfor. Medmindre særlige grunde, herunder
hensynet til familiens enhed og, hvis udlændingen er under 18 år, hensynet til barnets tarv, taler derimod, betinges
opholdstilladelse efter 1. pkt. som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person af, at de i § 9, stk. 2-23, 33
og 34, nævnte betingelser er opfyldt. Bestemmelserne i § 9, stk. 25-32 og 35-41, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 7, hvis
udsendelse af udlændingen, jf. hjemrejselovens § 1, ikke har været mulig i mindst 18 måneder,
udlændingen har medvirket ved udsendelsesbestræbelserne i sammenhængende 18 måneder, og
udsendelse efter de foreliggende oplysninger for tiden må anses for udsigtsløs.
Stk. 3.
Der kan gives opholdstilladelse til:
En uledsaget udlænding under 18 år, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, hvis der efter det, som er
oplyst om udlændingens personlige forhold, er særlige grunde til at antage, at udlændingen ikke bør gennemgå en
asylsagsbehandling, og hvis der er grund til at antage, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere
opholdsland vil være uden familiemæssigt netværk eller uden mulighed for ophold på et modtage- og omsorgscenter og dermed vil
blive stillet i en reel nødsituation. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over udlændingens fyldte 18. år.
En uledsaget udlænding under 18 år, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, hvis der er grund til
at antage, at udlændingen ved en tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland vil være uden familiemæssigt netværk
eller uden mulighed for ophold på et modtage- og omsorgscenter og dermed vil blive stillet i en reel nødsituation.
Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over udlændingens fyldte 18. år.
Stk. 4.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, der udøver litterær virksomhed m.v., og som af en
kommunalbestyrelse har fået tilbud om ophold i kommunen som led i kommunens medlemskab af en international organisation, der er
godkendt af kulturministeren efter samråd med udlændinge- og integrationsministeren.
Stk. 5.
Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding, hvis tilstedeværelse her i landet er påkrævet af efterforsknings- eller
retsforfølgningsmæssige hensyn. Opholdstilladelsen kan ikke forlænges ud over den periode, hvori efterforskningen eller
retsforfølgningen pågår.
Stk. 6.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 og 4 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§
1-3 a, § 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9
q eller § 47, stk. 1, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en
udrejsefrist eller har en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan ansøgning efter stk. 4 ikke indgives her i
landet. Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan i sådanne tilfælde kun indgives, hvis Danmarks internationale
forpligtelser kan tilsige det. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1 eller 4, skal
indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. 1. pkt.
Stk. 7.
Opholdstilladelse efter stk. 4 skal betinges af, at kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor udlændingen tilbydes ophold, påtager
sig at forsørge udlændingen og dennes eventuelle familie under opholdet i kommunen, og at udlændingen underskriver en erklæring om
anerkendelse af de grundlæggende værdier i det danske samfund.
§ 9d
Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, som tidligere har haft dansk indfødsret, medmindre
udlændingens danske indfødsret er frakendt eller frataget efter § 8 A eller § 8 B i lov om dansk indfødsret.
§ 9e
Der kan gives opholdstilladelse til en udlænding fra Kosovoprovinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien, der har eller
har haft opholdstilladelse i medfør af lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovoprovinsen i
Forbundsrepublikken Jugoslavien (Kosovonødloven), eller som på grundlag af en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 indgivet
inden den 30. april 1999 er eller har været registreret som asylansøger efter reglerne i § 48 e, stk. 2, såfremt udlændingen må
antages at have behov for midlertidig beskyttelse her i landet.
Stk. 2.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives af udlændinge, der opholder sig her i landet.
§ 9f
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til
en udlænding, der her i landet skal virke som religiøs forkynder,
en udlænding, der her i landet skal virke som missionær, eller
en udlænding, der her i landet skal virke inden for et religiøst ordenssamfund.
Stk. 2.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen godtgør at have tilknytning til folkekirken eller et anerkendt
trossamfund her i landet. Meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1 er betinget af, at antallet af udlændinge med
opholdstilladelse efter stk. 1 inden for trossamfundet står i rimeligt forhold til trossamfundets størrelse.
Stk. 3.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen godtgør at have en relevant baggrund eller uddannelse for at virke
som religiøs forkynder eller missionær eller inden for et religiøst ordenssamfund.
Stk. 4.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen underskriver en løfteerklæring om, at den pågældende i sit virke
vil overholde dansk lovgivning.
Stk. 5.
Forlængelse af opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at ansøgeren inden 6 måneder efter meddelelsen af
opholdstilladelsen har bestået en prøve i dansk og danske samfundsforhold (forlængelsesprøven). Forlængelsesprøven i dansk består
af fire delprøver. Delprøve 1, 2 og 4 er på A1-minus-niveau, jf. dog 6. pkt. Delprøve 3 er på A1-niveau. Forlængelsesprøven i
danske samfundsforhold er på B1-/B2-niveau. Udlændinge- og integrationsministeren kan bestemme, at niveauet for sprogprøvens
delprøve 1, 2 og 4 hæves til A1-niveau. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om prøven, herunder regler om,
hvornår prøven anses for bestået, frist for aflæggelse og beståelse af prøven, om udpegning af prøveafholdere, betingelser for at
deltage i prøven, opkrævning af gebyr for at deltage i prøven, klagefrister og prøvens indhold og gennemførelse m.v.
Stk. 6.
Forlængelse af opholdstilladelse efter stk. 1 skal endvidere betinges af, at ansøgeren inden 6 måneder efter meddelelse af
opholdstilladelse har gennemført et kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre, der er etableret af udlændinge- og
integrationsministeren. Det påhviler ansøgeren inden for de 6 måneder at fremlægge dokumentation herfor. Fristen på 6 måneder kan
efter ansøgning forlænges ved lovligt forfald. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis ansøgeren fritages for at deltage i
kurset, fordi den pågældende har et tilsvarende kendskab til dansk familieret, frihed og folkestyre.
Stk. 7.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af
familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet.
Stk. 8.
Opholdstilladelse efter stk. 1 kan ikke meddeles, hvis der er grund til at antage, at udlændingen vil udgøre en trussel mod den
offentlige tryghed, den offentlige orden, sundheden, sædeligheden eller andres rettigheder og pligter.
Stk. 9.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3
a, § 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q,
og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, har fået fastsat en udrejsefrist eller har
en anden ansøgning om opholdstilladelse under behandling, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 ikke indgives her i
landet. En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1, skal indgives før tilladelsens udløb,
for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. 1. pkt.
Stk. 10.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter efter aftale med kirkeministeren nærmere regler om kurset i dansk familieret,
frihed og folkestyre, herunder regler om kursets indhold, lovligt forfald, fritagelse for at deltage i kurset,
ansøgningsproceduren og opkrævning af gebyr for at deltage i kurset, jf. stk. 6.
§ 9g
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at en ansøgning, der indgives til Udlændingestyrelsen i
henhold til denne lov eller bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet, skal indgives ved anvendelse af et
ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning, som Udlændingestyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Udlændinge- og integrationsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om afvisning af ansøgninger, der ikke indgives på den
i 1. pkt. angivne måde. Udlændinge- og integrationsministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvornår en digital ansøgning
anses for at være kommet frem.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at en ansøgning, der indgives til Styrelsen for International
Rekruttering og Integration i henhold til denne lov eller bekendtgørelse om udlændinges adgang her til landet, skal indgives ved
anvendelse af en digital ansøgningsløsning, som Styrelsen for International Rekruttering og Integration stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Udlændinge- og integrationsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om afvisning af ansøgninger,
der ikke indgives på den i 1. pkt. angivne måde. Udlændinge- og integrationsministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvornår
en digital ansøgning anses for at være kommet frem.
Stk. 3.
En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9, stk. 1, nr. 1-3, og § 9 q, stk. 1-3, kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de
dokumenter eller ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om opholdstilladelse kan meddeles.
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren kan bestemme, at ansøgninger om opholdstilladelse efter §§ 9 a, 9 f, 9 i-9 n og 9 p kan
afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om
opholdstilladelse kan meddeles.
§ 9h
Udlændingen skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller
EU-reglerne kan tilsige andet, betale et gebyr for indgivelse af ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9, stk. 1,
opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, på baggrund af familiemæssig tilknytning til en herboende person,
opholdstilladelse efter § 9 f,
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, og stk. 3,
opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 3 og 12,
opholdstilladelse efter § 9 j, stk. 1,
opholdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, 1. pkt.,
opholdstilladelse efter § 9 l, stk. 1, 1. pkt.,
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1,
opholdstilladelse efter § 9 n, stk. 1,
opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 1,
opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 2 og 3,
forlængelse af opholdstilladelse efter nr. 1 og 2,
forlængelse af opholdstilladelse efter nr. 3,
forlængelse af opholdstilladelse efter nr. 4-10,
forlængelse af opholdstilladelse efter nr. 11 og 12,
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 12,
tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 q, stk. 8, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter bestemmelsen, der er nævnt
i nr. 11,
tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i
nr. 1-10 og 12, og
tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, hvis udlændingen har opholdstilladelse efter §§ 7, 8 eller 9 b eller § 9 c, stk.
1-3, og udlændingen tidligere har søgt opholdstilladelse efter §§ 7 eller 9 e.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter gebyrerne efter stk. 1, jf. stk. 4.
Stk. 3.
Virksomheden skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning om certificering efter § 9 a, stk. 18, og forlængelse af en sådan
certificering betale et gebyr. Gebyret fastsættes af udlændinge- og integrationsministeren, jf. stk. 4, 4. pkt.
Stk. 4.
Størrelsen af gebyrerne efter stk. 1, nr. 4-10, 15 og 17, fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved Styrelsen for
International Rekruttering og Integrations behandling og kontrol af ansøgninger om opholdstilladelse og forlængelse af
opholdstilladelse. Ved fastsættelse af størrelsen af gebyrerne efter 1. pkt. indgår endvidere omkostningerne ved det faglige
udvalg for Jordbrugets Uddannelsers bistand til kontrolbesøg efter § 44 a, stk. 20. Størrelsen af gebyrerne efter stk. 1, nr. 1-3,
11-14 og 16, fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved Udlændingestyrelsens behandling af ansøgninger om
opholdstilladelse og forlængelse af opholdstilladelse. Størrelsen af gebyrerne efter stk. 1, nr. 18-20, fastsættes således, at de
svarer til omkostningerne ved behandlingen af ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse. Størrelsen af gebyrerne efter stk.
3 fastsættes således, at de svarer til omkostningerne ved Styrelsen for International Rekruttering og Integrations behandling af
ansøgninger om certificering og forlængelse af certificering.
Stk. 5.
For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og
Integration har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af stk. 1 eller 3, skal udlændingen eller virksomheden
senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.
For indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og
Integration på baggrund af en ansøgning omfattet af stk. 1 eller 3 skal klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale
et gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne. For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en klagesag omfattet af
2. pkt. skal klageren senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på 750 kr., medmindre andet
følger af EU-reglerne.
Stk. 6.
Gebyr efter stk. 5, 1. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes. Gebyr efter stk. 5, 2. pkt.,
tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen. Gebyr efter stk. 5, 3. pkt., tilbagebetales, hvis
ansøgningen om genoptagelse imødekommes.
Stk. 7.
Hvis en ansøgning, der er omfattet af stk. 1, afvises på andet grundlag end manglende gebyrbetaling, jf. § 9, stk. 24, § 9 a, stk.
5-7, § 9 c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 g, stk. 3 og 4, § 9 i, stk. 4 og 5, § 9 j, stk. 2 og 3, § 9 k, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3,
§ 9 l, stk. 2 og 3, § 9 m, stk. 3 og 4, § 9 n, stk. 2 og 3, § 9 q, stk. 10-12, § 11, stk. 10, og § 47 b og regler udstedt i medfør
af § 9 g, stk. 1 og 2, skal gebyret tilbagebetales fratrukket et beløb på 750 kr.
Stk. 8.
Ansøgningen afvises, hvis betingelsen i stk. 1 og 3 ikke er opfyldt, medmindre den udestående gebyrindbetaling udgør højst 200
kr., det indbetalte gebyr svarer til en anden sagskategori end den, ansøgningen vedrører, jf. stk. 1, eller den udestående
gebyrindbetaling skyldes, at gebyret er reguleret i perioden mellem indbetalingen og ansøgningens indgivelse. I sådanne tilfælde
vil udlændingen få en frist til at indbetale det udestående gebyr. Indbetales det udestående gebyr ikke inden for fristen, afvises
ansøgningen.
Stk. 9.
Ansøgningen om genoptagelse afvises, hvis betingelsen i stk. 5, 1. pkt., ikke er opfyldt. Klagen afvises, hvis betingelsen i stk.
5, 2. pkt., ikke er opfyldt. Ansøgningen om genoptagelse af klagesagen afvises, hvis betingelsen i stk. 5, 3. pkt., ikke er
opfyldt.
Stk. 10.
For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet
afgørelse efter § 21 a, skal værtspersonen senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på 805
kr. For indgivelse af klage over en afgørelse truffet af Styrelsen for International Rekruttering og Integration efter § 21 a skal
klageren senest samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 805 kr. For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en
klagesag omfattet af 2. pkt. skal klageren senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse betale et gebyr på 805
kr.
Stk. 11.
Gebyr efter stk. 10, 1. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes. Gebyr efter stk. 10, 2. pkt.,
tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i klagen. Gebyr efter stk. 10, 3. pkt., tilbagebetales, hvis
ansøgningen om genoptagelse imødekommes.
Stk. 12.
Ansøgningen om genoptagelse afvises, hvis betingelsen i stk. 10, 1. pkt., ikke er opfyldt. Klagen afvises, hvis betingelsen i stk.
10, 2. pkt., ikke er opfyldt. Ansøgningen om genoptagelse af klagesagen afvises, hvis betingelsen i stk. 10, 3. pkt., ikke er
opfyldt.
Stk. 13.
For indgivelse af ansøgning, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration skal træffe afgørelse om
arbejdstilladelse efter § 9 i, stk. 12, med henblik på at kunne arbejde uden begrænsning efter afslutning af en dansk bachelor-,
professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse skal udlændingen senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen betale et
gebyr på 750 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne.
Stk. 14.
For indgivelse af ansøgning om genoptagelse af en sag, hvor Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet
afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af stk. 13, skal udlændingen senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om
genoptagelse betale et gebyr på 930 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne. For indgivelse af klage over en afgørelse truffet
af Styrelsen for International Rekruttering og Integration på baggrund af en ansøgning omfattet af stk. 13 skal klageren senest
samtidig med indgivelsen af klagen betale et gebyr på 930 kr., medmindre andet følger af EU-reglerne. For indgivelse af ansøgning
om genoptagelse af en klagesag omfattet af 2. pkt. skal klageren senest samtidig med indgivelsen af ansøgningen om genoptagelse
betale et gebyr på 930 kr., medminde andet følger af EU-reglerne.
Stk. 15.
Gebyr efter stk. 14, 1. pkt., tilbagebetales, hvis ansøgningen om genoptagelse imødekommes. Gebyr efter stk. 14, 2. pkt.,
tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvist medhold i klagen. Gebyr efter stk. 14, 3. pkt., tilbagebetales, hvis
ansøgningen om genoptagelse imødekommes.
Stk. 16.
Ansøgningen om genoptagelse afvises, hvis betingelsen i stk. 14, 1. pkt., ikke er opfyldt. Klagen afvises, hvis betingelsen i stk.
14, 2. pkt., ikke er opfyldt. Ansøgningen om genoptagelse af klagesagen afvises, hvis betingelsen i stk. 14, 3. pkt., ikke er
opfyldt.
Stk. 17.
De beløb, der er angivet i stk. 5 og 7, reguleres fra og med 2012 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent. De beløb, der er angivet i stk. 8, 1. pkt., og stk. 10, reguleres fra og med 2016 en gang årligt
den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De beløb, der er angivet i stk. 13 og 14,
reguleres fra og med 2024 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent. De
regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.
Stk. 18.
Betaler udlændingen eller virksomheden et beløb, der overstiger det gebyr, der skal betales efter stk. 1, 3, 5, 10, 13 eller 14,
tilbagebetales det overskydende beløb ikke, hvis dette beløb udgør 30 kr. eller derunder.
Stk. 19.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler om indbetaling af gebyrer fastsat efter stk. 1 og 3 og stk. 5, jf. stk. 1
og 3, og stk. 10, 13 og 14, og om tilbagebetaling af sådanne gebyrer, herunder om tilbagebetaling efter stk. 6, jf. stk. 5, jf.
stk. 1 og 3, og stk. 7, 8, 11 og 15.
§ 9i
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på uddannelse, hvis den pågældende er
optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet. Der kan endvidere efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, hvis ganske særlige uddannelsesmæssige hensyn i øvrigt tilsiger det.
Stk. 2.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som deltager i en ph.d.-uddannelse her i landet, hvis
udlændingen er indskrevet på et dansk universitet og aflønnes af universitetet eller en virksomhed med tilknytning til
udlændingens ph.d.-uddannelse eller
udlændingen er indskrevet på et dansk universitet uden at være aflønnet af universitetet eller en virksomhed i Danmark.
Stk. 3.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på at opnå autorisation som læge, tandlæge eller
sygeplejerske i Danmark, hvis Styrelsen for Patientsikkerhed forinden har vurderet, at udlændingens grunduddannelse er egnet til,
at udlændingen kan gennemføre den nødvendige faglige afprøvning og sproglige opkvalificering med henblik på at opnå dansk
autorisation som læge, tandlæge eller sygeplejerske. Opholdstilladelse skal betinges af, at udlændingens forsørgelse samt
forsørgelsen af personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, er sikret gennem
egne midler.
Stk. 4.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1-3 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§
1-3 a eller 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller
9 q, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan ansøgning om
opholdstilladelse efter stk. 1-3 ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges
udlændingen til last, eller hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder og afvisning af ansøgningen vil få uforholdsmæssige
konsekvenser for udlændingen eller udlændingens herboende familie, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis
Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen
har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1-3 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks
internationale forpligtelser kan tilsige det.
Stk. 5.
En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 1-3 skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan
anses for at have lovligt ophold efter stk. 4, 1. pkt. Stk. 4, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1, skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af
familiemæssig tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 7.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1-3, herunder om
dokumentation for bestået anerkendt sprogtest og oprettelse af en spærret konto med et beløb svarende til op til 1 års ydelser i
form af statens uddannelsesstøtte som betingelse for opholdstilladelse.
Stk. 8.
Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med uddannelses- og forskningsministeren fastsætte nærmere regler om
studieaktivitet for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage i en professionsbachelor- eller
erhvervsakademiuddannelse her i landet.
Stk. 9.
Til brug for Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1
til udlændinge, der er optaget på en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, og som ikke er
omfattet af de i medfør af stk. 7 fastsatte regler, afgiver Danmarks Evalueringsinstitut efter anmodning fra
uddannelsesinstitutionen en vejledende udtalelse om indhold og kvalitet i følgende uddannelser:
Videregående uddannelser og kurser, der uden godkendelse fra en statslig myndighed udbydes på en statsligt godkendt
uddannelsesinstitution under statsligt tilsyn.
Uddannelser og kurser inden for grund- og ungdomsuddannelser, der uden godkendelse fra en statslig myndighed udbydes på en
statsligt godkendt uddannelsesinstitution, der er under statsligt tilsyn.
Kurser på folkehøjskoler m.v. godkendt efter lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler og frie fagskoler, som gennemføres
uden tilskud efter loven.
Stk. 10.
Ministeren for børn, undervisning og ligestilling fastsætter nærmere regler om Danmarks Evalueringsinstituts udtalelser efter stk.
9, herunder om anmodninger og om den anmodende institutions betaling til dækning af Danmarks Evalueringsinstituts udgifter i
forbindelse med udtalelser.
Stk. 11.
En udlænding, der har opholdstilladelse efter stk. 1, 2 eller 12, og som efter afslutning af en dansk bachelor-,
professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse har indgivet ansøgning om arbejdstilladelse uden begrænsning efter stk. 12,
må arbejde, i tiden indtil der er taget stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse efter stk. 12. En udlænding,
der har opholdstilladelse efter stk. 1, og som har afsluttet en dansk kandidatuddannelse og har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14, må arbejde i tiden, indtil der er taget stilling til, om
udlændingen kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-4, 7-9, 13 eller 14.
Stk. 12.
Der kan meddeles opholds- og arbejdstilladelse til en udlænding, med henblik på at denne kan søge beskæftigelse efter afslutning
af en uddannelse, der har dannet grundlag for en opholdstilladelse efter stk. 1 eller 2.
Stk. 13.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholds- og arbejdstilladelse efter stk. 12,
herunder om adgangen til og varigheden af en sådan opholds- og arbejdstilladelse.
§ 9j
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding med henblik på au pair-ophold her i landet.
Stk. 2.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3
a eller 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p
eller § 9 q, stk. 3, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan
ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan
lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder og afvisning af ansøgningen vil få
uforholdsmæssige konsekvenser for udlændingen eller udlændingens herboende familie, eller hvis der foreligger ganske særlige
grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist,
eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre
Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.
Stk. 3.
En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 1 skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan
anses for at have lovligt ophold efter stk. 2, 1. pkt. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen ikke på ansøgningstidspunktet venter barn, medmindre udlændingen
på ansøgningstidspunktet allerede opholder sig i Danmark på baggrund af en opholdstilladelse efter stk. 1.
Stk. 5.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen ikke har stiftet familie.
Stk. 6.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever betaler et beløb på 17.300
kr. til Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Beløbet skal ikke betales ved ansøgning om en ny
opholdstilladelse efter stk. 1 som følge af skift af værtsfamilie. Beløbet reguleres fra og med 2020 en gang årligt den 1. januar
efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb,
som er deleligt med 5 kr.
Stk. 7.
Opholdstilladelse efter stk. 1 kan, medmindre særlige grunde taler derfor, ikke gives, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle
eller samlever inden for en periode på 10 år inden tidspunktet for afgørelsen for et eller flere forhold begået mod en person, der
på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, ved endelig dom er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført
en straf af denne karakter, for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, § 225, jf. § 216, stk. 1, § 233, stk. 1 og 2, §§ 233
a, 237, 243-246, 250, 260, 261, 262 a, 262 b eller 266.
Stk. 8.
Opholdstilladelse efter stk. 1 kan ikke gives, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever inden for en periode på 5
år inden tidspunktet for afgørelsen ved endelig dom er dømt for overtrædelse af § 59, stk. 5, som følge af ulovlig beskæftigelse
af en udlænding, der på gerningstidspunktet var au pair hos den domfældte, eller har vedtaget en bøde for en sådan overtrædelse af
§ 59, stk. 5.
Stk. 9.
Opholdstilladelse efter stk. 1 kan ikke gives, hvis værtspersonen eller dennes ægtefælle eller samlever er omfattet af en
karensperiode, jf. § 21 a.
Stk. 10.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1.
§ 9k
En udlænding kan i uddannelsesmæssigt øjemed efter ansøgning få opholdstilladelse med henblik på at være praktikant her
i landet. En udlænding kan endvidere efter ansøgning få opholdstilladelse som volontør med henblik på at udføre humanitært og
socialt arbejde her i landet.
Stk. 2.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3
a eller 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p
eller § 9 q, stk. 2 eller 3, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt.,
kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke
kan lægges udlændingen til last, eller hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder og afvisning af ansøgningen vil få
uforholdsmæssige konsekvenser for udlændingen eller udlændingens herboende familie, eller hvis der foreligger ganske særlige
grunde, herunder hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist,
eller hvis udlændingen har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre
Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.
Stk. 3.
En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 1 skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan
anses for at have lovligt ophold efter stk. 2, 1. pkt. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af opholdstilladelse efter stk. 1, herunder
regler om, hvornår løn til en udlænding, der meddeles opholdstilladelse som praktikant efter stk. 1, 1. pkt., skal ske til en
dansk bankkonto.
Stk. 5.
Der kan ikke gives opholdstilladelse efter stk. 1, 1. pkt., hvis der er en vis formodning om, at udlændingen ikke har påbegyndt
eller afsluttet en relevant uddannelse i hjemlandet eller i et andet land, hvor udlændingen har opholdt sig lovligt, eller hvis
der er en vis formodning om, at de faktiske vilkår for praktikforløbet ikke stemmer overens med det, der fremgår af ansøgningen,
og de faktiske vilkår for praktikforløbet ikke vil opfylde betingelserne for en opholdstilladelse efter stk. 1, 1. pkt., eller at
det afgørende formål med praktikforløbet er at skaffe udlændingen et ophold, som udlændingen ellers ikke ville kunne opnå.
Stk. 6.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om kriterierne for vurderingen efter stk. 5.
Stk. 7.
Ved væsentlig mangel på lærepladser inden for landbrugs-, jordbrugs-, veterinær-, skovbrugs- og gartneriområdet skal
opholdstilladelse efter stk. 1, 1. pkt., med henblik på et praktikophold inden for et af de angivne områder betinges af, at
praktikstedet underskriver en erklæring om at have en elev eller lærling ansat eller inden for de seneste 3 måneder forud for
ansøgningens indgivelse at have søgt elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse via et opslag på Børne- og
Undervisningsministeriets centrale lærepladsportal.
Stk. 8.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, hvornår der foreligger væsentlig mangel på lærepladser.
§ 9l
Efter ansøgning gives der opholdstilladelse til en udlænding, der ifølge en aftale mellem Danmark og en anden stat, jf.
§ 45, er berettiget til et længerevarende ferieophold her i landet og i forbindelse hermed er berettiget til at arbejde her i
landet i et nærmere afgrænset omfang. Opholdstilladelsen gives på de betingelser, som aftalen opstiller. Der kan i aftalen være
fastsat en kvote for, hvor mange opholdstilladelser der kan gives i en nærmere fastsat periode.
Stk. 2.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 skal indgives i overensstemmelse med aftalen. Kan ansøgningen ifølge aftalen indgives
her i landet, kan dette dog kun ske, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a eller 4 b eller § 5, stk. 2, i
medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p eller § 9 q, stk. 2 eller 3, og hvis
ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 2. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse
efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last,
eller hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder og afvisning af ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for
udlændingen eller udlændingens herboende familie, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks
internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen har en
anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale
forpligtelser kan tilsige det.
Stk. 3.
En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 1 skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan
anses for at have lovligt ophold efter stk. 2, 2. pkt. Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Er der fastsat en kvote for, hvor mange opholdstilladelser der kan gives i en nærmere fastsat periode, afvises en ansøgning, der
indgives, når kvoten for den pågældende periode er udnyttet. Udnyttes kvoten ikke, falder den bort.
Stk. 5.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af kvoter efter stk. 4, 1. pkt.
§ 9m
Der kan, hvis væsentlige erhvervs- eller beskæftigelsesmæssige hensyn taler herfor, efter ansøgning gives
opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset eller tidsubegrænset
opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, stk. 3 eller 12 eller 24,
eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., eller hvis EU-reglerne tilsiger det.
Stk. 2.
Opholdstilladelse efter stk. 1 til en udlænding med familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a,
stk. 2, nr. 1-3, 6-9, 11-13 eller nr. 14, litra a, c, d eller e, skal, medmindre EU-reglerne kan tilsige andet, betinges af, at
udlændingen ikke uden arbejdstilladelse samtidig arbejder for samme virksomhed som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a
eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a arbejder
for, jf. dog 4. pkt. Ved vurderingen af, om en virksomhed har tæt sammenhæng til den virksomhed, som udlændingen med
opholdstilladelse efter § 9 a arbejder for, kan der navnlig lægges vægt på, om virksomhederne har eller har haft samme ledelse, om
der er tale om virksomheder inden for samme branche, og om der reelt er tale om samme arbejdssted. Der kan efter ansøgning
meddeles arbejdstilladelse til en udlænding med opholdstilladelse efter stk. 1 på baggrund af ansættelse i samme virksomhed som
udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a eller i en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som udlændingen
med opholdstilladelse efter § 9 a arbejder for, hvis ansættelsen er på minimum 30 timer om ugen. Meddeles udlændingen med
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-3, 6-9, 11-13 eller nr. 14, litra a, c, d eller e, en ny opholdstilladelse efter § 9
a, stk. 2, nr. 1-3, 6-9, 11-13 eller nr. 14, litra a, c, d eller e, med henblik på at arbejde for samme virksomhed som udlændingen
med opholdstilladelse efter nærværende paragraf eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som
udlændingen med opholdstilladelse efter nærværende paragraf arbejder for, skal udlændingen med opholdstilladelse efter nærværende
paragraf indgive ansøgning om arbejdstilladelse, inden 14 dage efter at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr.
1-3, 6-9, 11-13 eller nr. 14, litra a, c, d eller e, er påbegyndt det nye ansættelsesforhold. Er ansøgningen indgivet i
overensstemmelse med 4. pkt., må udlændingen med opholdstilladelse efter nærværende paragraf arbejde i tiden, indtil der er taget
stilling til, om udlændingen kan meddeles arbejdstilladelse.
Stk. 3.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3
a eller 4 b eller § 5, stk. 2, eller i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p
eller 9 q, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan ansøgning om
opholdstilladelse efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges
udlændingen til last, eller hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder og afvisning af ansøgningen vil få uforholdsmæssige
konsekvenser for udlændingen eller udlændingens herboende familie, eller der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis
Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen
har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale
forpligtelser kan tilsige det.
Stk. 4.
En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 1 skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan
anses for at have lovligt ophold efter stk. 3, 1. pkt. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
En opholdstilladelse efter stk. 1 kan forlænges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, eller
stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den
pågældende på tidspunktet for afgørelsen om forlængelse efter stk. 1 fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-14, eller stk. 3, 12 eller 24, eller § 9 p, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende
havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der
ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13 eller nr. 14, litra a-c eller e, eller
stk. 3, 12 eller 24, eller hvis den pågældende opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning
efter § 9 i, stk. 12, efter afslutning af en dansk bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller hvis
EU-reglerne tilsiger det.
Stk. 6.
Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse på baggrund af familiemæssig tilknytning til en
udlænding med opholdstilladelse efter greencardordningen, jf. § 9 m, stk. 1, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 1, i udlændingeloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, eller til en udlandsdansker, jf. § 9 m, stk. 2, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1117 af 2. oktober 2017.
Stk. 7.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om opholdstilladelse efter stk. 1.
§ 9n
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har familiemæssig tilknytning til en udlænding med
tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3
eller 12, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., når hensynet til sidstnævnte udlændings ophold her i landet tilsiger det.
Stk. 2.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af §§ 1-3
a eller 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9
q, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan ansøgning om
opholdstilladelse efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges
udlændingen til last, eller hvis der foreligger undskyldelige omstændigheder og afvisning af ansøgningen vil få uforholdsmæssige
konsekvenser for udlændingen eller udlændingens herboende familie, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis
Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det. Hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, eller hvis udlændingen
har en anden ansøgning under behandling, kan ansøgning efter stk. 1 ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale
forpligtelser kan tilsige det.
Stk. 3.
En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter stk. 1 skal indgives før tilladelsens udløb, for at udlændingen kan
anses for at have lovligt ophold efter stk. 2, 1. pkt. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
En opholdstilladelse efter stk. 1 kan forlænges, uanset at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1-3 eller 12, eller
§ 9 k, stk. 1, 1. pkt., opnår tidsubegrænset opholdstilladelse eller dansk indfødsret, hvis den pågældende på tidspunktet for
afgørelsen om forlængelse efter stk. 1 fortsat opfylder betingelserne for forlængelse af den opholdstilladelse efter § 9 i, stk.
1-3 eller 12, eller § 9 k, stk. 1, 1. pkt., som den pågældende havde, da vedkommende blev meddelt tidsubegrænset
opholdstilladelse, eller hvis den pågældende er i et beskæftigelsesforhold, der ville kunne danne grundlag for opholdstilladelse
efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-9 eller 11-13 eller nr. 14, litra a-c eller e, eller stk. 3, 12 eller 24, eller hvis den pågældende
opfylder betingelserne for at kunne meddeles arbejdstilladelse uden begrænsning efter § 9 i, stk. 12, efter afslutning af en dansk
bachelor-, professionsbachelor-, kandidat- eller ph.d.-uddannelse, eller hvis EU-reglerne tilsiger det.
Stk. 5.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om opholdstilladelse efter stk. 1.
§ 9o
Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a eller §§ 9 i-9 l
eller 9 p, afgive en udtalelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration om forhold vedrørende den pågældende,
som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag om forlængelse af opholdstilladelsen. Hvis
udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter §§ 9 m eller 9 n, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen og den
herboende afgive en udtalelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration om forhold vedrørende de pågældende, som
kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt.
§ 9p
Efter ansøgning gives der opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse til en udlænding, der ifølge Danmarks
internationale forpligtelser, jf. § 45, er berettiget til at arbejde her i landet. Opholdstilladelse på grundlag af artikel 6 og 7
i Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 meddeles dog efter § 9 c, stk. 1.
Stk. 2.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, 1. pkt., kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør
af §§ 1-3 a eller 4 b eller § 5, stk. 2, i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p
eller 9 q, og hvis ingen særlige grunde taler herimod. En udlænding, som har ret til at blive her i landet under behandlingen af
en anden ansøgning om opholdstilladelse, eller som har en verserende ansøgning om forlængelse eller en klagesag, der er tillagt
opsættende virkning, kan også, medmindre særlige grunde taler herimod, indgive ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, 1.
pkt. Hvis udlændingen ikke har lovligt ophold, jf. 1. pkt., kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1, 1. pkt., ikke
indgives her i landet, medmindre opholdet skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller hvis der
foreligger undskyldelige omstændigheder og afvisning af ansøgningen vil få uforholdsmæssige konsekvenser for udlændingen eller
udlændingens herboende familie, eller hvis der foreligger ganske særlige grunde, herunder hvis Danmarks internationale
forpligtelser kan tilsige det. Hvis udlændingen har fået fastsat en udrejsefrist, kan ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1,
pkt., ikke indgives her i landet, medmindre Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.
Stk. 3.
En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1, 1. pkt., skal indgives før tilladelsens udløb,
for at udlændingen kan anses for at have lovligt ophold, jf. stk. 2, 1. pkt. Stk. 2, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 9q
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som er fyldt 60 år, som er gået på pension som følge
af ansættelsesstedets fastsatte pensionsalder og ikke længere er erhvervsaktiv, og som uafbrudt har boet lovligt her i landet i de
sidste 12 år og i hele denne periode har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 1. pkt., som ansat ved en herværende
international organisation, EU-institution el.lign.
Stk. 2.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, 2. pkt., og
som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller fast samlivsforhold af længere varighed med en udlænding omfattet af stk. 1. § 9,
stk. 11 og 12, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse til et ugift mindreårigt barn, som har haft opholdstilladelse efter § 47, stk. 1,
2. pkt., når barnet bor hos en udlænding, der er omfattet af stk. 1 og har del i forældremyndigheden over barnet, og barnet ikke
gennem fast samlivsforhold har stiftet selvstændig familie.
Stk. 4.
Opholdstilladelse efter stk. 1 kan kun gives, hvis udlændingen har opnået tilknytning til Danmark.
Stk. 5.
Opholdstilladelse efter stk. 1 skal betinges af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse efter stk. 2 og 3,
ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet, i tiden indtil der meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse.
Stk. 6.
Opholdstilladelse efter stk. 1 og 2 skal betinges af, at udlændingen i en periode på 10 år stiller økonomisk sikkerhed til dækning
af eventuelle fremtidige offentlige udgifter til forsørgelse, der ydes den pågældende under opholdet her i landet. Sikkerheden
skal stilles for 50.000 kr. pr. person. Det angivne beløb er fastsat i 2012-niveau og reguleres fra og med 2013 en gang årligt den
januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Ydes der senere offentlige udgifter til
forsørgelse, skal kommunalbestyrelsen tvangsinddrive det udbetalte beløb i det beløb, der er stillet til sikkerhed som betaling
for hjælpen, medmindre hjælpen er ydet, efter at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller en ny
opholdstilladelse på andet grundlag.
Stk. 7.
Opholdstilladelse efter stk. 1 og 2 kan kun gives, hvis udlændingen har bestået Prøve i Dansk 1, jf. § 9, stk. 1, i lov om
danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Stk. 8.
Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding, der har boet lovligt her i landet i mindst 5 år og i hele denne periode har haft
opholdstilladelse efter stk. 1, hvis udlændingen opfylder betingelserne i § 11, stk. 3, nr. 2-4 og 7, og stk. 4, nr. 1, og ikke i
de sidste 5 år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil udlændingen vil kunne meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse, har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse.
Stk. 9.
Uanset at betingelserne nævnt i stk. 8 bortset fra betingelserne i § 11, stk. 3, nr. 2 og 3, ikke er opfyldt, kan der meddeles
tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding omfattet af stk. 1, hvis betingelserne ikke kan kræves opfyldt, fordi Danmarks
internationale forpligtelser, herunder FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, tilsiger det.
Stk. 10.
En ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse efter stk. 8 kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller
ikke indeholder de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om tidsubegrænset opholdstilladelse kan meddeles.
Stk. 11.
Ansøgning om opholdstilladelse efter stk. 1-3 kan kun indgives her i landet, hvis udlændingen har lovligt ophold i medfør af en
opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, og ingen særlige grunde taler herimod. Har udlændingen ikke længere lovligt ophold i medfør
af en opholdstilladelse efter § 47, stk. 1, kan ansøgning ikke indgives her i landet, medmindre der foreligger ganske særlige
grunde, herunder at den sene indgivelse skyldes omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller at Danmarks
internationale forpligtelser kan tilsige det.
Stk. 12.
En ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter stk. 1-3, skal indgives før tilladelsens udløb, for at
udlændingen kan anses for at have lovligt ophold efter stk. 1-3. Har udlændingen ikke lovligt ophold i medfør af stk. 1-3, kan
ansøgning om forlængelse ikke indgives, medmindre der foreligger ganske særlige grunde, herunder at den sene indgivelse skyldes
omstændigheder, der ikke kan lægges udlændingen til last, eller at Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.
Stk. 13.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om den økonomiske sikkerhed efter stk. 6.
§ 10
En udlænding kan ikke gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, hvis
udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed,
udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller
udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen af 28. juli 1951.
Stk. 2.
En udlænding kan uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde ikke, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler
derfor, gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, hvis
udlændingen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning efter §§ 22, 23 eller 24, såfremt pådømmelsen
var sket her i landet,
der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning
efter §§ 22, 23 eller 24,
der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning efter reglerne i kapitel 4,
udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, og er indberettet til
SIS som uønsket i medfør af SIS-forordningen, eller
udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at ville frembyde fare eller
væsentlige ulemper for sine omgivelser.
Stk. 3.
En udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter §§ 22-24 eller § 25, eller som har et
indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, nr. 5, i forbindelse med bortfald efter § 21 b, stk. 1, kan ikke gives opholdstilladelse efter
§§ 7 og 8, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. En udlænding, som har indrejseforbud,
jf. § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter § 25 a, § 25 b eller § 25 c, eller som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1,
nr. 2, kan gives opholdstilladelse efter § 7 og § 8, stk. 1 eller 2, medmindre særlige grunde taler derimod.
Stk. 4.
En udlænding, som har indrejseforbud, jf. § 32, stk. 1, nr. 1 og 5, kan ikke gives opholdstilladelse efter § 8, stk. 3, og §§ 9-9
f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor, dog tidligst 2 år
efter udrejsen. Kravet om, at der skal være forløbet 2 år fra udrejsen, gælder dog ikke for en udlænding, som ikke er statsborger
i et af de lande, der er nævnt i § 2, stk. 1 (tredjelandsstatsborger), og som er udvist efter § 25 b eller er meddelt
indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 2.
Stk. 5.
En udlænding, som er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse
besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union, jf. § 32, stk. 1, nr. 3, kan ikke gives registreringsbevis eller
opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, medmindre særlige
grunde taler derfor.
Stk. 6.
En udlænding, som er optaget på den liste, der er nævnt i § 29 c, stk. 1, kan ikke gives opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9
n, 9 p eller 9 q, medmindre særlige grunde taler derfor.
§ 11
Opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q meddeles med mulighed for varigt ophold eller med henblik på
midlertidigt ophold her i landet. Opholdstilladelsen kan tidsbegrænses.
Stk. 2.
En tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt med mulighed for varigt ophold forlænges efter ansøgning, medmindre der er grundlag for
at inddrage opholdstilladelsen efter § 19. Udlændingestyrelsen træffer af egen drift afgørelse om forlængelse af en
opholdstilladelse meddelt med henblik på midlertidigt ophold efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2, hvis grundlaget fortsat er til stede.
Ved afgørelse om forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af
familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, finder § 19,
stk. 7 og 8, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis:
Udlændingen har lovligt boet her i landet, jf. dog stk. 7, i mindst 8 år, jf. dog stk. 5 og 6, og i hele denne periode haft
opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p eller § 9 q, stk. 2 eller 3. Hvis opholdstilladelsen er meddelt efter § 9,
stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, 1. pkt., eller § 9 q, stk. 2, på baggrund af ægteskab eller fast samlivsforhold, anses
betingelsen i 1. pkt. kun for opfyldt, hvis opholdstilladelsen er meddelt på grundlag af samme ægteskab eller samlivsforhold.
Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.
Udlændingen er ikke idømt ubetinget straf af mindst 60 dages fængsel for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13
eller §§ 210, 215, 215 a, 216 eller 222-224, § 225, jf. § 216, §§ 243-246, § 260, stk. 2 eller 3, eller § 260 a.
Udlændingen har ikke forfalden gæld til det offentlige, medmindre der er givet henstand med hensyn til tilbagebetalingen af
gælden og gælden ikke overstiger 100.000 kr.
Udlændingen har ikke i de sidste 4 år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil
udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven bortset fra hjælp i form af enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte
relateret til forsørgelse, eller ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.
Udlændingen har underskrevet en opholds- og selvforsørgelseserklæring, jf. integrationslovens § 19, stk. 1, 3. pkt., eller på
anden vis tilkendegivet at acceptere indholdet heraf.
Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en
danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Udlændingen har været i ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 8, i mindst 3 år og
6 måneder inden for de sidste 4 år forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingen må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne
meddeles.
Stk. 4.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse er endvidere betinget af, at udlændingen opfylder to af følgende betingelser:
Udlændingen har bestået en medborgerskabsprøve, jf. integrationslovens § 41 b, eller udvist aktivt medborgerskab her i landet
gennem mindst 1 års deltagelse i bestyrelser, organisationer m.v.
Udlændingen har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse eller udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. stk. 8, i mindst 4 år inden
for de sidste 4 år og 6 måneder forud for meddelelsen af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingen har haft en årlig skattepligtig indkomst på gennemsnitligt 270.000 kr. de sidste 2 år forud for det tidspunkt, hvor
tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Det angivne beløb er fastsat i 2016-niveau og reguleres fra og med 2017 en
gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 3, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller en
danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau.
Stk. 5.
Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, der har boet lovligt her i landet i mindst 4 år og i hele denne periode haft
opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n eller 9 p eller § 9 q, stk. 2 eller 3, hvis udlændingen opfylder betingelserne i stk. 3,
nr. 2-9, og betingelserne i stk. 4. Stk. 3, nr. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
Meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse til en udlænding, som har nået folkepensionsalderen eller har fået tildelt
førtidspension, seniorpension eller tidlig pension, er betinget af, at udlændingen opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-7, og en
af betingelserne i stk. 4, nr. 1 og 4. Opfylder udlændingen betingelserne i stk. 3, nr. 2-7, og betingelserne i stk. 4, nr. 1 og
4, kan udlændingen meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, når udlændingen har boet lovligt her i landet i mindst 4 år.
Stk. 7.
Ved beregning af den periode, hvor udlændingen har boet lovligt her i landet, jf. stk. 3, nr. 1, og stk. 5, kan ophold i udlandet
indgå, hvis:
Udlændingen har haft ophold i udlandet som udstationeret eller udsendt af en dansk offentlig myndighed, en privat virksomhed,
en forening eller en organisation. Ved beregningen indgår opholdet med den fulde varighed, dog højst med 2 år.
Udlændingen har haft ophold i udlandet, i forbindelse med at udlændingens ægtefælle eller faste samlever har været
udstationeret eller udsendt til udlandet som nævnt i nr. 1. Ved beregningen indgår opholdet med den fulde varighed, dog højst med
2 år.
Udlændingen har haft ophold i udlandet i tilfælde som nævnt i stk. 8, nr. 4. Ved beregningen indgår opholdet med den fulde
varighed, dog højst med 1 år.
Stk. 8.
Ved beregning af, om en udlænding har været i ordinær beskæftigelse i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sidste 4 år, jf. stk.
3, nr. 8, indgår beskæftigelse på følgende måde:
Ansættelsesforhold, hvor udlændingen her i landet har haft ordinær beskæftigelse med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på
mindst 30 timer (fuldtidsbeskæftigelse), indgår med den fulde varighed.
Ansættelsesforhold i udlandet, hvor udlændingen har haft beskæftigelse som udstationeret eller udsendt af en dansk offentlig
myndighed, en privat virksomhed, en forening eller en organisation, indgår med den fulde varighed, dog højst med 2 år.
Ansættelsesforhold i udlandet, hvor udlændingen har haft beskæftigelse, i forbindelse med at udlændingens ægtefælle eller faste
samlever har været udstationeret eller udsendt til udlandet som nævnt i nr. 2, indgår med den fulde varighed, dog højst med 2 år.
Ansættelsesforhold i udlandet, som er væsentlige af hensyn til udlændingens beskæftigelsesforhold her i landet, indgår med den
fulde varighed, dog højst med 1 år.
Stk. 9.
En udlænding, der uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, nr. 2 og 3, her i landet er idømt betinget eller ubetinget
frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse,
der ville have medført en straf af denne karakter, kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse før efter udløbet af de
tidsrum, der er nævnt i § 11 a.
Stk. 10.
En ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse kan afvises, hvis ansøgningen ikke er vedlagt de dokumenter eller ikke indeholder
de oplysninger, der er nødvendige til bedømmelse af, om tidsubegrænset opholdstilladelse kan meddeles.
Stk. 11.
Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 f eller 9 q, afgive
en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning
for afgørelse af en sag om forlængelse af opholdstilladelsen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for sager om meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse, hvor udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 a-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q.
Hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende person
med dansk indfødsret, tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 f eller 9 q, kan
kommunalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen og den herboende afgive en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold
vedrørende de pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt.
Stk. 12.
Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan der efter ansøgning meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, der indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse inden det fyldte 19. år,
og som har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen, hvis udlændingen opfylder
betingelserne i stk. 3, nr. 1-7, jf. dog stk. 18.
Stk. 13.
Medmindre der er grundlag for at inddrage opholdstilladelsen efter § 19, kan der meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse til en
udlænding over 18 år, som indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse senest 2 år efter en afgørelse om, at
udlændingens opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. § 17, stk. 3, eller senest 2 år efter indrejsen, hvis
udlændingen på tidspunktet for afgørelsen efter § 17, stk. 3, opholdt sig uden for landet. Fristen regnes tidligst fra det fyldte
17. år. Tidsubegrænset opholdstilladelse kan meddeles, hvis udlændingen opfylder betingelserne i stk. 3, nr. 1-4, 6 og 7, samt
følgende betingelser, jf. dog stk. 18:
Udlændingen har ikke i det sidste år forud for indgivelsen af ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse, og indtil
udlændingen vil kunne meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller
integrationsloven bortset fra ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, der ikke er direkte relateret til forsørgelse, eller
ydelser, der må sidestilles med løn eller pension eller træder i stedet herfor.
Udlændingen har været i uddannelse eller ordinær fuldtidsbeskæftigelse, jf. stk. 8, nr. 1, eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i mindst 1 år inden for de sidste 2 år forud for afgørelsen om meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændingen må antages at være tilknyttet arbejdsmarkedet eller være under uddannelse på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset
opholdstilladelse vil kunne meddeles.
Stk. 14.
Uanset at betingelserne i stk. 3, nr. 1, 5, 6, 8 og 9, og stk. 4, nr. 1-4, ikke er opfyldt, kan der meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, der har et stærkt tilknytningsforhold til Danmark.
Stk. 15.
Den periode, hvor en udlænding inden for de sidste 4 år forud for det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne
meddeles, har modtaget eller kunne have modtaget støtte efter lov om social service til pasning af et handicappet barn eller en
døende nærtstående eller efter barselloven til pasning af et alvorligt sygt barn, kan medregnes ved beregning af perioden på de 3
år og 6 måneder, der er nævnt i stk. 3, nr. 8. Stk. 3, nr. 9, finder ikke anvendelse, hvis udlændingen modtager eller kunne have
modtaget støtte som nævnt i 1. pkt. på det tidspunkt, hvor tidsubegrænset opholdstilladelse vil kunne meddeles. Tilsvarende gælder
for en udlænding, der har modtaget eller kunne have modtaget støtte som nævnt i 1. pkt. i en periode på 4 år inden for de sidste 4
år og 6 måneder, jf. stk. 4, nr. 2.
Stk. 16.
En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4, kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse. Tilsvarende gælder
udlændingens familiemedlemmer, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som følge af den familiemæssige tilknytning.
Stk. 17.
En udlænding, der aktivt har modarbejdet afklaringen af sin identitet i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse her i
landet, kan ikke meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, medmindre der foreligger ganske særlige grunde.
Stk. 18.
Uanset at betingelserne i stk. 3, nr. 4-9, eller stk. 4, nr. 1-4, ikke er opfyldt, kan der meddeles tidsubegrænset
opholdstilladelse til en udlænding over 18 år, hvis betingelserne ikke kan kræves opfyldt, fordi Danmarks internationale
forpligtelser, herunder FN’s konvention om rettigheder for personer med handicap, tilsiger det.
Stk. 19.
Det beløb, der er angivet i stk. 3, nr. 4, er fastsat i 2010-niveau og reguleres fra og med 2011 en gang årligt den 1. januar
efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 20.
Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre fastsætte nærmere regler om, at
tidsubegrænset opholdstilladelse på Færøerne betinges af, at udlændingen har en integrationsrelevant tilknytning til Færøerne.
§ 11a
Betinget frihedsstraf er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum:
Betinget frihedsstraf med vilkår om samfundstjeneste er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 7 år og
6 måneder fra tidspunktet for afsigelse af endelig dom, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen.
Anden betinget frihedsstraf er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 6 år fra tidspunktet for
afsigelse af endelig dom, dog altid indtil udløbet af den prøvetid, der er fastsat i dommen.
Stk. 2.
Ubetinget frihedsstraf er uden for de tilfælde, der er nævnt i § 11, stk. 3, nr. 2 og 3, til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum:
Ubetinget frihedsstraf i under 60 dage er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 12 år fra tidspunktet
for løsladelse, jf. dog nr. 2.
Ubetinget frihedsstraf i under 60 dage for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 er til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 18 år fra tidspunktet for løsladelse.
Ubetinget frihedsstraf i 60 dage eller mere, men under 6 måneder, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 15 år fra tidspunktet for løsladelse.
Stk. 3.
Prøveløslades udlændingen, regnes de i stk. 2 nævnte tidsrum fra dette tidspunkt.
Stk. 4.
En delvis betinget frihedsstraf er uden for de tilfælde, der er nævnt i § 11, stk. 3, nr. 2 og 3, til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i det tidsrum, som den ubetingede del af frihedsstraffen ville give anledning til, jf. stk. 2.
Stk. 5.
En straf, som er delvis eftergivet ved benådning, er uden for de tilfælde, der er nævnt i § 11, stk. 3, nr. 2 og 3, til hinder for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i det tidsrum, som den del af straffen, der skal udstås, ville give anledning til,
jf. stk. 1 og 2. En straf, som er helt eftergivet ved benådning, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
i 4 år og 6 måneder efter udløbet af den prøvetid, der er fastsat som betingelse for eftergivelsen.
Stk. 6.
Anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have
medført en betinget eller ubetinget frihedsstraf, er uden for de tilfælde, der er nævnt i § 11, stk. 3, nr. 2 og 3, til hinder for
meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i følgende tidsrum:
Dom til ambulant behandling med mulighed for hospitalsindlæggelse, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse
af tidsubegrænset opholdstilladelse i 6 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog
mindst 9 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 7.
Dom til behandling, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 9 år fra
tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 12 år fra tidspunktet for rettens endelige
bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 7.
Dom til anbringelse i hospital, jf. straffelovens §§ 68 og 69, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
i 12 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, dog mindst 15 år fra tidspunktet for
rettens endelige bestemmelse om idømmelse af foranstaltningen, jf. stk. 7.
Dom til forvaring, jf. straffelovens § 68, jf. § 70, og § 70, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse
i 30 år fra tidspunktet for rettens endelige bestemmelse om foranstaltningens ophævelse, jf. stk. 7.
Stk. 7.
Ved efterfølgende ændringer af en af de i stk. 6 nævnte retsfølger beregnes udstrækningen af tidsrummet ud fra den sidst idømte
retsfølge.
Stk. 8.
Dom til ungdomssanktion, jf. straffelovens § 74 a, er til hinder for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse i 6 år fra
tidspunktet for foranstaltningens ophør.
Stk. 9.
Er udlændingen flere gange idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for frihedsberøvelse, for lovovertrædelser, der ville have medført straf af denne karakter, beregnes de i stk. 1, 2
og 4-6 nævnte tidsrum ud fra den sidst idømte retsfølge, medmindre tidsrummet herved bliver kortere end det tidsrum, der efter
stk. 1, 2 eller 4-6 er gældende for udlændingen efter en tidligere idømt retsfølge.
§ 11b
Straf for overtrædelse af § 59, stk. 3, er uanset bestemmelsen i § 11 a til hinder for meddelelse af tidsubegrænset
opholdstilladelse i 15 år, i gentagelsestilfælde i 22 år og 6 måneder, regnet fra løsladelsestidspunktet, tidspunktet for
afsigelse af endelig dom, tidspunktet fra prøvetidens udløb eller tidspunktet for vedtagelse af bøde, således at det af de nævnte
tidspunkter, der indebærer det seneste udløb af karenstiden, lægges til grund ved beregningen.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på udlændinge, der på tidspunktet for overtrædelse af § 59, stk. 3, havde opholdstilladelse her i
landet. For sådanne udlændinge er straf for overtrædelse af § 59, stk. 3, i gentagelsestilfælde til hinder for meddelelse af
tidsubegrænset opholdstilladelse i 7 år. Karenstidens begyndelsestidspunkt fastlægges på samme måde som i stk. 1.
§ 11c
(Ophævet)
§ 11d
(Ophævet)
§ 12
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om opholdstilladelser efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p og 9
q, herunder om adgangen til opholdstilladelse, om tilladelsernes varighed og om de betingelser, der kan fastsættes for opholdet.
§ 12a
Bestemmelserne i Rådets forordning om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere med senere
ændringer gælder her i landet.
Kapitel 2
Arbejde
§ 13
Udlændinge skal have arbejdstilladelse for at tage lønnet eller ulønnet beskæftigelse, for at udøve selvstændig
erhvervsvirksomhed eller for mod eller uden vederlag at udføre tjenesteydelser her i landet. Arbejdstilladelse kræves tillige til
beskæftigelse på dansk skib eller luftfartøj, der som led i rutefart eller i øvrigt regelmæssigt ankommer til dansk havn eller
lufthavn. Der henvises dog til stk. 2 og §§ 14 og 14 a.
Stk. 2.
En udlænding, der har lovligt ophold i medfør af §§ 2 b-4 b eller en tidsbegrænset opholdstilladelse, kan udføre ulønnet,
frivilligt arbejde.
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere bestemmelser om, i hvilket omfang arbejdstilladelse kræves til arbejde på
søterritoriet eller kontinentalsoklen.
§ 14
Følgende udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse:
Udlændinge, der er statsborgere i et andet nordisk land, jf. § 1.
Udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, jf. §§ 2 og 6.
Udlændinge med tidsubegrænset opholdstilladelse.
Udlændinge med opholdstilladelse efter §§ 7, 8, 9, 9 b, 9 d eller 9 e eller § 9 q, stk. 2 og 3.
Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt i umiddelbar forlængelse af en
opholdstilladelse efter § 9 b.
Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7.
Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, og § 9 m, jf. dog § 9 m, stk. 2, 1. pkt., og § 9 n, når tilladelsen er
meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person.
Udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 4, når arbejdet er naturligt knyttet til udlændingens ophold her i landet på
dette opholdsgrundlag.
Stk. 2.
En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 og 5, nr. 7, litra a og b, og nr. 14, litra b, er fritaget for
arbejdstilladelse til bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den beskæftigelse, som danner grundlag for
udlændingens opholdstilladelse. En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2, er fritaget for arbejdstilladelse til
bibeskæftigelse, hvis bibeskæftigelsen har sammenhæng med den ph.d.-uddannelse, som danner grundlag for udlændingens
opholdstilladelse.
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren kan bestemme, at andre udlændinge er fritaget for krav om arbejdstilladelse.
§ 14a
Udlændingestyrelsen træffer efter ansøgning afgørelse om, at en udlænding, som har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse i medfør af § 7, uden arbejdstilladelse kan tage beskæftigelse i Danmark på sædvanlige løn- og
ansættelsesvilkår, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes, når
udlændingens identitet er fastlagt,
udlændingen har opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder fra indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7,
Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at udlændingen kan opholde sig i Danmark under asylsagens behandling, jf. herved
§ 48 e, stk. 2, og
udlændingen indgår en kontrakt med Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med stk. 4.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke for
udlændinge, der er administrativt udvist i medfør af § 25,
udlændinge, der er udvist ved dom,
udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse begået her i landet, der ville have medført en straf af denne karakter,
udlændinge, der er omfattet af udelukkelsesgrundene i § 10, men ikke kan udsendes af landet, jf. § 31,
udlændinge, hvis opholdstilladelse er bortfaldet i medfør af § 21 b, stk. 1,
udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 behandles efter § 53 b, og
udlændinge under 18 år, medmindre Udlændingestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at hensynet til den mindreåriges tarv
taler derfor.
Stk. 3.
Godkendelse til beskæftigelse efter stk. 1 meddeles for højst 1 år og kan herefter forlænges for perioder på op til 1 år ad
gangen. En ansøgning om forlængelse af godkendelse til beskæftigelse skal indgives før godkendelsens udløb.
Stk. 4.
Udlændingestyrelsen indgår en kontrakt om beskæftigelsen med udlændingen. Det skal indgå i kontrakten som et vilkår, at
udlændingen medvirker til oplysning af sin sag om opholdstilladelse i medfør af § 7, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og efter
afslag på eller frafald af ansøgningen om opholdstilladelse medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold, jf. hjemrejselovens § 3,
stk. 1. Udlændingestyrelsen vejleder i forbindelse med indgåelse af kontrakten udlændingen mundtligt og skriftligt om vilkårene
for beskæftigelsen, herunder navnlig kravet om medvirken.
Stk. 5.
Medmindre helt særlige grunde taler derimod, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, at en udlænding, som er meddelt en
godkendelse til beskæftigelse efter denne bestemmelse, ikke længere har ret til at tage beskæftigelse i følgende tilfælde:
Godkendelsen efter stk. 1 er opnået ved svig.
Betingelserne i stk. 1 er ikke længere opfyldt.
Udlændingen bliver efter tidspunktet for godkendelsen efter stk. 1 omfattet af en af undtagelserne i stk. 2.
Vilkårene i den indgåede kontrakt, jf. stk. 4, overholdes ikke.
Udlændingen udebliver fra sit indkvarteringssted omfattet af § 42 a, stk. 5, eller har uden tilladelse taget ophold uden for et
indkvarteringssted.
Udlændingen betaler ikke de udgifter, som den pågældende er pålagt at betale i medfør af § 42 a, stk. 4, 1. pkt.
Stk. 6.
Udlændingestyrelsen kan forhåndsgodkende overenskomstdækkede virksomheder, som på godkendelsestidspunktet ikke er omfattet af en
lovlig konflikt, til ansættelse af udlændinge efter denne paragraf.
§ 15
Der kan knyttes betingelser til en arbejdstilladelse.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om arbejdstilladelser, herunder om tilladelsernes indhold og
varighed og om de betingelser, der kan knyttes til en tilladelse.
§ 16
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at den, der beskæftiger en udlænding, skal underrette jobcenteret.
Kapitel 3
Bortfald og inddragelse af opholdstilladelser og arbejdstilladelser
§ 17
En opholdstilladelse bortfalder, når udlændingen opgiver sin bopæl i Danmark. Tilladelsen bortfalder endvidere, når
udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere end 6 på hinanden følgende måneder. Er udlændingen meddelt opholdstilladelse
med mulighed for varigt ophold, og har udlændingen lovligt boet mere end 2 år her i landet, eller er udlændingen meddelt
tidsubegrænset opholdstilladelse, bortfalder opholdstilladelsen dog først, når udlændingen har opholdt sig uden for landet i mere
end 12 på hinanden følgende måneder. I de nævnte tidsrum medregnes ikke fravær på grund af værnepligt eller tjeneste, der træder i
stedet herfor.
Stk. 2.
Det kan dog efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet i de i stk. 1 nævnte tilfælde.
Stk. 3.
Medmindre varigheden af udlændingens ophold og udlændingens tilknytning til Danmark eller andre særlige grunde afgørende taler
derimod, anses en opholdstilladelse ikke for bortfaldet efter stk. 1, hvis udlændingens ophold uden for landet skyldes, at
udlændingen som mindreårig er sendt på genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for udlændingen.
Stk. 4.
En opholdstilladelse, der er givet i medfør af §§ 7-8, ophører først efter stk. 1, når udlændingen frivilligt har taget bopæl i
hjemlandet eller har opnået beskyttelse i et tredje land.
Stk. 5.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 og 14, og stk. 3, § 9 i, stk. 1,
hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse med henblik på at følge fællesuddannelsen Erasmus Mundus, Erasmus+ eller Nordic
Master, § 9 i, stk. 2, § 9 m, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med tidsbegrænset
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 og 14, og § 9 n, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en
udlænding med tidsbegrænset opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 2. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse for udlændinge med
opholdstilladelse efter § 9 m, stk. 1, eller § 9 n, stk. 1, hvis udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding, der
er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse i forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4 eller 14, eller § 9
i, stk. 2, og EU-reglerne tilsiger det.
§ 17a
Uanset bestemmelsen i § 17 bortfalder en opholdstilladelse først, jf. dog stk. 4, når en udlænding, der med henblik på
at tage varigt ophold vender tilbage til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil udlændingen har nær
familiemæssig tilknytning, har opholdt sig uden for landet i mere end 12 på hinanden følgende måneder og har opholdstilladelse
efter
§§ 7 eller 8,
§ 9 b,
§ 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b,
§ 9 c, når tilladelsen er meddelt en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7,
§ 9 e, når tilladelsen er meddelt tidsubegrænset,
§ 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af nr. 1-5, jf. dog stk. 3, eller
et andet grundlag end nævnt i nr. 1-6, hvis det bestemmes efter ansøgning.
Stk. 2.
Det kan efter ansøgning bestemmes, at opholdstilladelsen for en udlænding omfattet af stk. 1 først skal anses for bortfaldet,
efter en periode på op til 12 måneder efter den i stk. 1 nævnte periode, jf. dog stk. 4. Ansøgning efter 1. pkt., som indgives
efter den periode, der er nævnt i stk. 1, afvises, medmindre der foreligger helt særlige omstændigheder.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder kun anvendelse for en udlænding omfattet af stk. 1, nr. 6, hvis udlændingen vender tilbage til hjemlandet, det
tidligere opholdsland eller et land, hvortil udlændingen har nær familiemæssig tilknytning, sammen med den person, til hvem
udlændingen har den familiemæssige tilknytning, der har dannet grundlag for opholdstilladelsen.
Stk. 4.
Stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., finder kun anvendelse for udlændinge, der ikke benytter sig af adgangen til udbetaling af hjælp til
repatriering efter repatrieringslovens § 14 a.
Stk. 5.
Uanset bestemmelsen i § 17 bortfalder en opholdstilladelse først, når en udlænding, der med henblik på at tage varigt ophold
vender tilbage til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil udlændingen har nær familiemæssig tilknytning, har
opholdt sig uden for Danmark i mere end 3 på hinanden følgende måneder og har opholdstilladelse efter
§ 9 e, når tilladelsen er meddelt tidsbegrænset,
§ 9 eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af nr. 1, jf. dog stk. 6, eller
et andet grundlag end nævnt i nr. 1 og 2, hvis det bestemmes efter ansøgning.
Stk. 6.
Stk. 5 finder kun anvendelse for en udlænding omfattet af stk. 5, nr. 2, hvis udlændingen vender tilbage til hjemlandet, det
tidligere opholdsland eller et land, hvortil udlændingen har nær familiemæssig tilknytning, sammen med den person, til hvem
udlændingen har den familiemæssige tilknytning, der har dannet grundlag for opholdstilladelsen.
Stk. 7.
En udlænding kan kun én gang bevare sin opholdstilladelse i henhold til stk. 1-6.
§ 18
Retten til ophold her i landet bortfalder, når der af forsørgelsesmæssige grunde er truffet afgørelse om, at en
udlænding, der ikke har de fornødne midler til sit underhold, skal hjemsendes.
§ 18a
En opholdstilladelse bortfalder, når en udlænding erhverver dansk indfødsret.
Stk. 2.
En udlænding, hvis danske indfødsret er blevet frakendt ved dom efter § 8 A i lov om dansk indfødsret, kan generhverve den
opholdstilladelse, der er bortfaldet efter stk. 1.
Stk. 3.
Generhvervelse efter stk. 2 er betinget af, at der ikke ville være grundlag for at inddrage den opholdstilladelse, der er
bortfaldet efter stk. 1, jf. § 19.
§ 19
En tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages:
Når grundlaget for ansøgningen eller opholdstilladelsen var urigtigt eller ikke længere er til stede, herunder når udlændingen
har opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at
udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. §§ 7 og 8. Ved afgørelse efter 1. pkt. skal der tages hensyn til grundlaget
for opholdstilladelsen.
Når udlændingen ikke har fornødent pas eller anden rejselegitimation, jf. § 39, der giver adgang til tilbagerejse til
udstederlandet.
Når udlændingen undlader at overholde de betingelser, der er fastsat for opholdstilladelsen eller for en arbejdstilladelse.
Betingelserne skal udtrykkeligt være tilkendegivet, og det skal skriftligt være indskærpet udlændingen, at tilsidesættelse vil
medføre inddragelse.
Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen eller den herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv
socialpolitik eller integrationsloven, jf. § 9, stk. 5, 2. og 3. pkt., stk. 19, 1. og 2. pkt., og stk. 23, 1. og 2. pkt., og
udlændingen eller den herboende person modtager sådan hjælp.
Når opholdstilladelsen, fordi ganske særlige grunde afgørende taler derimod, ikke er betinget af, at udlændingen og den
herboende person ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, jf. § 9, stk. 5, 2. pkt., og disse
ganske særlige grunde ikke længere foreligger og udlændingen eller den herboende person modtager sådan hjælp, jf. § 9, stk. 5, 2.
og 3. pkt.
Når opholdstilladelsen er betinget af, at en herboende person godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse,
jf. § 9, stk. 6, nr. 1, stk. 19, 3. pkt., og stk. 23, 3. pkt., og den herboende person ikke længere kan godtgøre dette.
Bestemmelserne i § 9, stk. 30, finder tilsvarende anvendelse.
Når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at en herboende person godtgør at råde over en selvstændig bolig af rimelig
størrelse, fordi særlige grunde taler derimod, jf. § 9, stk. 6, nr. 1, stk. 19, 3. pkt., og stk. 23, 3. pkt., og disse særlige
grunde ikke længere foreligger, og den herboende person ikke kan godtgøre at råde over en selvstændig bolig af rimelig størrelse.
Bestemmelserne i § 9, stk. 30, finder tilsvarende anvendelse.
Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og den herboende person ikke flytter til en bolig i et boligområde, der
er omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, jf. § 9, stk. 6, nr. 3, og udlændingen
og den herboende person flytter til en bolig i et sådant område.
Når opholdstilladelsen ikke er betinget af, at udlændingen og den herboende person ikke flytter til en bolig i et boligområde,
der er omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, fordi særlige grunde taler derimod,
jf. § 9, stk. 6, nr. 3, og disse særlige grunde ikke længere foreligger og udlændingen og den herboende person flytter til en
bolig i et boligområde omfattet af den gældende bekendtgørelse om boligkravslisten for ægtefællesammenføring, jf. § 9, stk. 6, nr.
Når opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen inden for en frist fastsat i afgørelsen om opholdstilladelse dokumenterer
at have ret til at arbejde i Sverige, jf. § 9 a, stk. 3, 3. pkt., og udlændingen ikke inden for fristen fremlægger en sådan
dokumentation.
Når opholdstilladelse er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig
tilknytning til udlændingen, ikke modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, jf. § 9 a, stk. 4, 1. pkt., og § 9 i, stk. 6,
og udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager
hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Når opholdstilladelsen er betinget af, at personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til
udlændingen, ikke mere end en gang får opholdstilladelsen inddraget efter nr. 17, jf. § 9 a, stk. 4, 2. pkt., og personer, der
meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, mere end en gang får opholdstilladelsen
inddraget efter nr. 17.
Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen og personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig
tilknytning til udlændingen, ikke modtager offentlig hjælp til forsørgelse under opholdet her i landet, jf. § 9 f, stk. 7, og § 9
q, stk. 5, og udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen,
modtager offentlig hjælp til forsørgelse. Kommunalbestyrelsen afgiver efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en udtalelse om,
hvorvidt udlændingen eller personer, der meddeles opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, under
opholdet her i landet har modtaget offentlig hjælp til forsørgelse.
Når en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en
uddannelsesinstitution her i landet, er idømt eller har vedtaget en bøde eller er tildelt en indenretlig advarsel for at arbejde
uden fornøden tilladelse, jf. § 59, stk. 3, eller for i et betydeligt omfang at arbejde i strid med de betingelser, der er fastsat
for en arbejdstilladelse, jf. § 60, stk. 1, eller over for Styrelsen for International Rekruttering og Integration har erkendt at
have arbejdet uden fornøden tilladelse eller i et betydeligt omfang at have arbejdet i strid med de betingelser, der er fastsat
for en arbejdstilladelse. Styrelsen for International Rekruttering og Integration meddeler et varsel til en udlænding med
opholdstilladelse som nævnt i 1. pkt., hvis styrelsen vurderer, at udlændingen har arbejdet i strid med de betingelser, der er
fastsat for en arbejdstilladelse, uden der er tale om et betydeligt omfang, jf. 1. pkt. Et varsel har en gyldighed på 2 år. Har
udlændingen arbejdet i strid med de betingelser, der er fastsat for en arbejdstilladelse, uden der er tale om et betydeligt
omfang, jf. 1. pkt., kan opholdstilladelsen inddrages, hvis udlændingen har fået et varsel efter 2. pkt. og er idømt eller har
vedtaget en bøde eller er tildelt en indenretlig advarsel for at arbejde i strid med de betingelser, der er fastsat for en
arbejdstilladelse, jf. § 60, stk. 1, eller over for Styrelsen for International Rekruttering og Integration har erkendt at have
arbejdet i strid med de betingelser, der er fastsat for en arbejdstilladelse.
Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen består en danskprøve, jf. § 9, stk. 33 og 34, og udlændingen ikke har
bestået prøven inden for de frister, der er nævnt i § 9, stk. 33 og 34.
Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen ikke har stiftet familie, jf. § 9 j, stk. 5, og udlændingen har stiftet
familie.
Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingens praktiksted underskriver en erklæring om at have en elev eller en
lærling ansat eller inden for de seneste 3 måneder forud for ansøgningens indgivelse at have søgt elever eller lærlinge under
erhvervsuddannelse, jf. § 9 k, stk. 7, og praktikstedet ikke har en elev eller en lærling ansat eller inden for de seneste 3
måneder forud for ansøgningens indgivelse har søgt elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse.
Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 m ikke uden arbejdstilladelse samtidig
arbejder for samme virksomhed som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng
til den virksomhed, som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a arbejder for, jf. § 9 m, stk. 2, 1. pkt., og udlændingen med
opholdstilladelse efter § 9 m uden arbejdstilladelse samtidig arbejder for samme virksomhed som udlændingen med opholdstilladelse
efter § 9 a eller for en virksomhed, der har tæt sammenhæng til den virksomhed, som udlændingen med opholdstilladelse efter § 9 a
arbejder for, og ingen særlige grunde taler herimod.
Når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen efter ansøgningens indgivelse ikke her i landet idømmes eller vedtager
en bøde på 3.000 kr. eller derover efter denne lov, straffeloven, lov om euforiserende stoffer eller lov om våben og
eksplosivstoffer m.v., jf. § 9 a, stk. 33, 2. pkt., og udlændingen efter ansøgningens indgivelse idømmes eller vedtager en sådan
straf. Kan forholdet føre til udvisning efter § 25 a, kan opholdstilladelsen dog ikke inddrages.
Stk. 2.
En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan altid inddrages,
når udlændingen har opnået opholdstilladelsen ved svig,
når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 10, stk. 1, ville udelukke udlændingen fra opholdstilladelse,
når der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 10, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 5, ville udelukke udlændingen
fra opholdstilladelse, eller
når en udlænding, der har opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, rejser på ferie eller andet korterevarende
ophold til det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet at udlændingen risikerer forfølgelse
omfattet af § 7 og forholdene, der har begrundet opholdstilladelsen, har ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere
risikerer sådan forfølgelse, jf. § 7 og § 8, stk. 1 og 2.
Stk. 3.
En opholdstilladelse kan inddrages efter stk. 2, nr. 4, indtil 10 år efter det tidspunkt, hvor opholdstilladelsen er meddelt
første gang. Ved afgørelse om inddragelse af en opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 4, skal det tillægges betydelig vægt, at
udlændingen ved frivilligt at rejse til det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen
risikerer forfølgelse omfattet af § 7, selv har skabt en formodning om, at de forhold, der har begrundet opholdstilladelsen, har
ændret sig på en sådan måde, at udlændingen ikke længere risikerer forfølgelse, jf. § 7 og § 8, stk. 1 og 2.
Stk. 4.
En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan altid inddrages, hvis en udlænding, der ikke er statsborger i et
Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, er indberettet til SIS som uønsket i medfør af
SIS-forordningen på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning efter kapitel 4. Det samme gælder, hvis
udlændingen er indberettet til SIS som uønsket, fordi den pågældende er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af
begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union. Inddragelse
efter 1. og 2. pkt. sker efter konsultation i medfør af SIS-forordningens regler herom med myndighederne i et andet Schengenland.
Stk. 5.
En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse kan inddrages, såfremt en administrativ myndighed i et andet Schengenland
eller i et land, der er tilknyttet Den Europæiske Union, på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning
efter §§ 22-24, § 25, § 25 a, stk. 1 eller stk. 2, nr. 3, eller § 25 c, har truffet endelig afgørelse om udsendelse af en
udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union. Er afgørelsen om
udsendelse truffet på baggrund af et strafbart forhold, kan opholdstilladelsen alene inddrages, hvis udlændingen er dømt for en
lovovertrædelse, der i det pågældende land kan medføre en straf af mindst 1 års fængsel. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse. Der kan ikke træffes afgørelse om inddragelse efter 1. pkt., hvis udlændingen er familiemedlem til en statsborger i et
land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed, jf. § 2, stk. 4.
Stk. 6.
En tidsbegrænset eller tidsubegrænset opholdstilladelse efter § 9 f kan inddrages, såfremt udlændingen ved endelig dom er idømt
straf for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens §§ 136, 243, 260 a, 266, 266 a eller
266 b. Til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse om inddragelse efter 1. pkt. kan politiet uden udlændingens samtykke videregive
oplysninger til Udlændingestyrelsen om, at en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 f ved endelig dom er idømt straf for
overtrædelse af de i 1. pkt. nævnte bestemmelser i straffeloven.
Stk. 7.
Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1, eller § 9 q, stk. 2, skal
der tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at
udlændingen eller udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet. Det gælder
uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.
Stk. 8.
Ved afgørelsen om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9, stk. 1, nr. 1, § 9 c, stk. 1 eller § 9 q, stk. 2, skal
der tages særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at den i
Danmark fastboende person er afgået ved døden. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.
Stk. 9.
Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7-9, 9 b-9 f eller 9 q, afgive
en udtalelse til Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning
for afgørelse af en sag efter stk. 1 eller 2. Hvis udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 1, som følge af
familiemæssig tilknytning til en herboende person med dansk indfødsret, tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse
efter §§ 7-9, 9 b-9 f eller 9 q, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen og den herboende afgive en udtalelse til
Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende de pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en
sag som nævnt i 1. pkt.
Stk. 10.
Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a eller §§ 9 i-9 l eller 9 p,
afgive en udtalelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration om forhold vedrørende den pågældende, som
kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag efter stk. 1 eller 2. Hvis udlændingen er meddelt
opholdstilladelse efter §§ 9 m eller 9 n, kan kommunalbestyrelsen uden samtykke fra udlændingen og den herboende afgive en
udtalelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration om forhold vedrørende de pågældende, som kommunalbestyrelsen
skønner vil være af betydning for afgørelse af en sag som nævnt i 1. pkt.
Stk. 11.
Ved afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse efter stk. 4, der er begrundet i, at udlændingen er indberettet til SIS som
uønsket, fordi den pågældende er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og
gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union, finder bestemmelsen i § 26, stk. 2, tilsvarende
anvendelse.
§ 19a
Når en af betingelserne i § 19, stk. 1-5, er opfyldt, skal en opholdstilladelse efter § 7 og § 8, stk. 1 og 2,
inddrages, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. En opholdstilladelse efter § 9, stk. 1,
eller § 9 c, stk. 1, som er meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse
efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, skal inddrages, hvis en af betingelserne i § 19, stk. 1-5, jf. stk. 7 eller 8, er opfyldt,
medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Stk. 2.
Ved afgørelse om inddragelse af øvrige opholdstilladelser finder § 26, stk. 1, anvendelse, jf. dog § 19 b.
Stk. 3.
Ved afgørelse om inddragelse af opholdstilladelse efter § 19, stk. 2, nr. 2 og 3, finder § 26, stk. 2, anvendelse.
§ 19b
Når en af betingelserne i § 19, stk. 1, nr. 1-3 eller 11, er opfyldt, skal en opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2,
nr. 11 eller 12, eller stk. 24, inddrages, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog
stk. 2, 1. pkt. Dette gælder tilsvarende ved inddragelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 9 m, når udlændingen har
familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24, jf. dog stk.
2, 2. pkt.
Stk. 2.
Blev opholdstilladelsen, der danner grundlag for opholdstilladelsen efter § 9 a, stk. 2, nr. 11 eller 12, eller stk. 24, meddelt
efter § 9 m, finder § 26, stk. 1, anvendelse. Dette gælder tilsvarende ved inddragelse af en opholdstilladelse, der er meddelt
efter § 9 m, når udlændingen har familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 11
eller 12, eller stk. 24, på baggrund af inddragelse eller nægtelse af forlængelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 m.
§ 20
Er der i medfør af §§ 7 eller 8 givet opholdstilladelse til en udlænding, der er kommet hertil som led i en omfattende
indstrømning af flygtninge, kan tilladelsen inddrages, såfremt tredjeland har erklæret sig villigt til at modtage og yde den
pågældende beskyttelse eller de omstændigheder, der begrundede opholdstilladelsen, klart er bortfaldet.
§ 21
En arbejdstilladelse bortfalder, når udlændingens opholdstilladelse bortfalder eller inddrages.
§ 21a
Styrelsen for International Rekruttering og Integration træffer afgørelse om, at der i en periode på 2 år fra
afgørelsen herom ikke kan meddeles opholdstilladelse efter § 9 j, med henblik på au pair-ophold hos en værtsperson, når
en au pair-person hos værtsfamilien har udført pligter i mere end det tidsmæssige maksimum for den meddelte tilladelse eller
udfører andet end huslige opgaver for værtsfamilien,
det lommepengebeløb, som en au pair-person har modtaget fra værtsfamilien, er mindre end det af udlændingemyndighederne
fastsatte minimumslommepengebeløb,
der ikke i værtsfamiliens bolig er stillet et separat værelse til rådighed for en au pair-person,
en au pair-person ved au pair-opholdets begyndelse rejser til Danmark fra hjemlandet eller opholdslandet og hjemlandet eller
opholdslandet ikke er et EU-/EØS-land eller Schweiz og værtsfamilien ikke har betalt for rejsen,
en au pair-person efter au pair-opholdets afslutning rejser tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland og
hjemlandet eller opholdslandet ikke er et EU-/EØS-land eller Schweiz og værtsfamilien ikke har betalt for rejsen eller
værtsfamilien ikke har tegnet en arbejdsskadeforsikring, en fritids- og ulykkesforsikring og en forsikring, der dækker
omkostningerne til hjemtransport i tilfælde af en au pair-persons død, alvorlige sygdom eller ulykke.
Kapitel 3 a
Bortfald af opholdstilladelse og opholdsret af hensyn til statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller den offentlige
orden
§ 21b
En opholdstilladelse eller opholdsret bortfalder, hvis en udlænding opholder eller har opholdt sig uden for landet og
der er grund til at antage, at udlændingen under opholdet uden for landet deltager eller har deltaget i aktiviteter, hvor dette
kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige
orden, medmindre bortfald vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. For udlændinge, som er omfattet af
EU-reglerne, kan bortfald af opholdsret kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning
af retten til fri bevægelighed.
Stk. 2.
Det kan efter ansøgning bestemmes, at en opholdstilladelse eller opholdsret ikke skal anses for bortfaldet efter stk. 1, hvis
udlændingen godtgør, at opholdet har eller har haft et anerkendelsesværdigt formål.
Stk. 3.
Foreligger der oplysninger om, at en udlænding kan have til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære
eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, vejleder
Udlændingestyrelsen udlændingen om reglerne om bortfald efter stk. 1.
Stk. 4.
Hvis det trods rimelige bestræbelser herpå ikke er muligt på andre måder at meddele bortfaldet til udlændingen, optages bortfald
af opholdstilladelse eller opholdsret som meddelelse i Statstidende.
Kapitel 4
Udvisning
§ 22
En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse
efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, kan udvises, hvis
udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne
varighed,
udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i
landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,
udlændingen efter lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 eller § 290, når udbyttet er opnået ved overtrædelse
af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter,
udlændingen efter § 59, stk. 8, eller straffelovens § 125 a idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne
karakter,
udlændingen efter bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller efter straffelovens § 119, stk. 1 og 2 og stk. 4, 2.
pkt., jf. 1. pkt., § 119 b, § 123, § 136, § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 186, stk. 1, § 187, stk. 1,
§ 193, stk. 1, § 208, stk. 1, § 210, stk. 1 og 3, jf. stk. 1, § 215, § 216, § 222, § 225, jf. §§ 216 og 222, § 226, § 235, § 237,
§ 241, 2. pkt., §§ 243-246, § 249, 2. pkt., § 250, § 252, stk. 1 og 2, § 253, stk. 2, § 260 a, § 261, stk. 2, § 262 a, § 276, jf.
§ 286, § 276 a, jf. § 286, §§ 278-283, jf. § 286, § 279, jf. § 285, hvis forholdet angår socialt bedrageri, § 288, § 289, § 289 a,
§ 290, stk. 2, § 291, stk. 1, jf. stk. 4, eller § 291, stk. 2, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge,
der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne
karakter,
udlændingen efter straffelovens §§ 260 eller 266 under henvisning til, at den pågældende har tvunget nogen til at indgå
ægteskab, til at indgå i en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller til at indgå i et andet ægteskabslignende forhold mod
eget ønske eller har fastholdt nogen ved tvang i et sådant ægteskab eller forhold, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført
en straf af denne karakter, eller
udlændingen efter straffelovens § 192 a, § 10, stk. 1, jf. §§ 1 og 2, i lov om våben og eksplosivstoffer, § 59, stk. 4, jf. §
18, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1444 af 1. december 2016 om våben og ammunition m.v., eller § 7, jf. §§ 1 og 2, i lov om knive og
blankvåben m.v., idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
§ 23
En udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 5 år, kan udvises
af de grunde, der er nævnt i § 22,
hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed,
hvis udlændingen for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne varighed, eller
hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 6 måneders fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller
giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed, og tidligere her i
landet er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
§ 24
Andre udlændinge kan udvises
af de grunde, der er nævnt i §§ 22 eller 23, eller
hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.
§ 24a
Ved afgørelse om udvisning ved dom skal der lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet på grund af
grovheden af den begåede kriminalitet,
længden af den idømte frihedsstraf,
den fare, skade eller krænkelse, der var forbundet med den begåede kriminalitet,
tidligere domme for strafbart forhold,
at udlændingen er tildelt en advarsel efter § 24 b,
at kriminaliteten er begået af flere i forening, eller
at kriminaliteten er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet.
§ 24b
Er der i medfør af § 26, stk. 2, ikke grundlag for at udvise en udlænding efter §§ 22-24, tildeles udlændingen en
advarsel om, at hvis den pågældende begår nyt strafbart forhold, vil der ved en afgørelse om udvisning ved dom på det tidspunkt
skulle lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet, fordi den pågældende ikke tidligere er udvist af den grund, at
dette med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.
Stk. 2.
Tildeles en udlænding en advarsel efter stk. 1, skal retten i forbindelse med dommens afsigelse vejlede udlændingen om betydningen
heraf.
§ 25
En udlænding kan udvises, hvis
udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed, eller
udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.
§ 25a
En udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, kan endvidere
udvises, hvis
udlændingen uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde er dømt for overtrædelse af § 42 a, stk. 7, 5. pkt., jf. § 60, stk. 1,
hjemrejselovens § 23, stk. 1, jf. § 13, stk. 3, straffelovens §§ 119, 119 b, 243, 244, 266, 276-283 eller 290, toldlovens § 73,
stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, lov om våben og eksplosivstoffer eller lov om knive og blankvåben m.v., eller udlændingen over for
politiet har erkendt overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold,
eller
udlændingen er dømt for ulovlig besiddelse af euforiserende stoffer, eller udlændingen over for politiet har erkendt ulovlig
besiddelse eller brug af euforiserende stoffer, eller der i øvrigt foreligger en særlig bestyrket mistanke.
Stk. 2.
Efter indrejsen kan en udlænding, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, desuden
udvises, hvis:
Der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at udlændingen vil tage ophold eller arbejde her
i landet uden fornøden tilladelse. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund.
Udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold både med hensyn til hele det påtænkte ophold i Schengenlandene og
til enten hjemrejsen eller gennemrejsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, og hvor den pågældende er sikret
indrejse, og ikke er i stand til på lovlig vis at erhverve disse midler. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan
dog ikke udvises af denne grund.
Andre hensyn til den offentlige orden, forholdet til fremmede magter, sikkerheds- eller sundhedsmæssige grunde eller hensynet
til Schengenlandenes offentlige orden tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet. Udlændinge, der er omfattet af §
2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises på grund af hensynet til Schengenlandenes offentlige orden eller forholdet til fremmede
magter.
Udlændingen er fritaget for visum, jf. § 3, eller er meddelt visum, jf. §§ 4-4 b, og frafalder en ansøgning om
opholdstilladelse efter § 7, som behandles efter § 53 b, eller hvis ansøgningen om asyl, der behandles efter § 53 b, bortfalder
efter § 40, stk. 10. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke udvises af denne grund.
§ 25b
En udlænding kan udvises, hvis udlændingen opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse.
§ 25c
En udlænding med opholdstilladelse efter § 9 f kan uden for de i §§ 22-24 nævnte tilfælde udvises, hvis udlændingen er
dømt for overtrædelse af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13 eller straffelovens §§ 136, 243, 260 a, 266, 266 a eller
266 b.
§ 26
Ved afgørelsen om udvisning efter §§ 25 a-25 c skal der tages hensyn til, om udvisningen må antages at virke særlig
belastende, navnlig på grund af
udlændingens tilknytning til det danske samfund,
udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold,
udlændingens tilknytning til herboende personer,
udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens
enhed,
udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og
risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i
hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold.
Stk. 2.
En udlænding skal udvises efter §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, jf. dog § 26 b.
§ 26a
Ved afgørelsen om udvisning skal der tages særligt hensyn til, om de omstændigheder, som kan begrunde udvisning, er en
følge af, at udlændingen har været udsat for menneskehandel, og om dette forhold taler imod udvisning.
§ 26b
For udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kan udvisning kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter
EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed.
§ 26c
En afgørelse om udvisning medfører, at udlændingens ret til ophold bortfalder.
§ 27
De i § 9 q, stk. 8, § 11, stk. 3, nr. 1, og stk. 5, § 17, stk. 1, 3. pkt., §§ 22, 23 og 25 a nævnte tidsrum regnes fra
tidspunktet for udlændingens tilmelding til folkeregisteret eller, hvis ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet her i landet,
fra tidspunktet for ansøgningens indgivelse eller fra tidspunktet, hvor betingelserne for opholdstilladelsen er opfyldt, hvis
dette tidspunkt ligger efter ansøgningstidspunktet.
Stk. 2.
For så vidt angår udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra
tidspunktet for den første meddelelse af opholdstilladelsen.
Stk. 3.
Beregningen af de i stk. 1 nævnte tidsrum afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber, bortfalder eller inddrages af
Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Forlænges opholdstilladelsen, anses
opholdstilladelsen ikke for bortfaldet, eller omgøres afgørelsen om inddragelse, regnes de i stk. 1 nævnte tidsrum fra de
tidspunkter, der er angivet i stk. 1 og 2, i forhold til den tidligere meddelte opholdstilladelse.
Stk. 4.
Ophold med en opholdstilladelse, der er opnået ved svig, anses ikke for lovligt ophold.
Stk. 5.
Den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været
undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der
ville have medført ubetinget frihedsstraf, medregnes ikke i de i stk. 1 nævnte tidsrum.
§ 27a
Til brug for Udlændingestyrelsens, Udlændingenævnets og Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelser om udvisning
efter kapitel 4, jf. § 49, kan politiet uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om udlændingens strafbare forhold,
herunder om sigtelser for strafbare forhold, til Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingenævnet eller
Udlændingestyrelsen.
Kapitel 4 a
Fuldbyrdelse af endelige administrative afgørelser truffet af myndigheder i andre Schengenlande eller i lande, der er
tilsluttet Den Europæiske Union, om udsendelse af udlændinge m.v.
§ 27b
En udlænding kan udsendes af landet, hvis en administrativ myndighed i et andet Schengenland eller i et land, der er
tilsluttet Den Europæiske Union, på baggrund af omstændigheder, der her i landet kunne medføre udvisning efter kapitel 4, har
truffet endelig afgørelse om udsendelse af den pågældende, jf. dog stk. 2 og § 31. Er afgørelsen om udsendelse truffet på baggrund
af et strafbart forhold, kan der alene træffes afgørelse om udsendelse efter 1. pkt., hvis udlændingen er dømt for en
lovovertrædelse, der i det pågældende land kan medføre en straf af mindst 1 års fængsel.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på udlændinge, der
har opholdstilladelse her i landet,
er statsborgere i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, eller
er familiemedlemmer til statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som har gjort brug af deres ret til fri
bevægelighed, jf. § 2, stk. 4.
Stk. 3.
Har en udlænding som nævnt i stk. 1 opholdstilladelse i et andet Schengenland eller i et EU-land, eller har den pågældende visum
til ophold af mere end 90 dages varighed med gyldighed begrænset til et andet Schengenland (langtidsvisum), træffes afgørelse om
udsendelse efter stk. 1 i forbindelse med konsultationer i medfør af SIS-forordningens artikel 30 eller
SIS-tilbagesendelsesforordningens artikel 12 med myndighederne i det land, hvor der er truffet endelig afgørelse om udsendelse af
den pågældende, og med myndighederne i det land, hvor den pågældende har opholdstilladelse eller langtidsvisum. Inddrages den
pågældendes opholdstilladelse eller langtidsvisum ikke, træffes der ikke afgørelse om udsendelse efter stk. 1.
Stk. 4.
Ved afgørelser om udsendelse efter stk. 1 finder bestemmelsen i § 26, stk. 1, tilsvarende anvendelse.
§ 27c
Når en udlænding, som er omfattet af § 27 b, stk. 1, udrejser eller udsendes af landet, underretter Udlændingestyrelsen
uden udlændingens samtykke det Schengenland eller det land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, hvor der er truffet endelig
afgørelse om udsendelse af den pågældende, herom.
§ 27d
Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og politiet kan uden udlændingens samtykke indhente fortrolige oplysninger,
herunder oplysninger om rent private forhold, om en udlænding, der opholder sig her i landet, fra en myndighed i et andet
Schengenland eller i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, som har truffet endelig afgørelse om udsendelse af
udlændingen, hvis indhentelsen er nødvendig til brug for en afgørelse efter § 27 b.
Stk. 2.
Udlændingestyrelsen, Hjemrejsestyrelsen og politiet kan uden udlændingens samtykke videregive fortrolige oplysninger, herunder
oplysninger om rent private forhold, om en udlænding, der er udvist af landet efter kapitel 4, til myndigheder i andre
Schengenlande eller lande, der er tilsluttet Den Europæiske Union, hvis videregivelsen er nødvendig til brug for myndighedens
afgørelse om udlændingens udsendelse af det pågældende land.
§ 27e
Politiet kan efter forespørgsel uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om en udlændings eventuelle tidligere
straffe til myndigheder i et andet EU-land/EØS-land eller et land, der er omfattet af § 2, stk. 5, til brug for det pågældende
lands vurdering af, om udlændingen udgør en risiko for den offentlige orden eller sikkerhed i forbindelse med landets behandling
af sager om udstedelse af registreringsbevis eller opholdskort efter EU-retten. Findes der i det pågældende land ikke en
registreringsordning, kan videregivelsen ske senest 3 måneder efter udlændingens indrejse eller fra den dato, hvor udlændingen har
anmeldt sin tilstedeværelse i det pågældende land. En forespørgsel skal besvares inden 2 måneder fra modtagelsen.
Kapitel 5
Afvisning
§ 28
En udlænding, der ikke har opholdstilladelse eller har fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, her i
landet, og en nordisk statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet, kan afvises ved indrejsen fra et land, der ikke er
tilsluttet Schengenkonventionen, i følgende tilfælde:
Hvis udlændingen har indrejseforbud og ikke har visum udstedt efter §§ 4 eller 4 a, jf. § 3 a, 1. pkt.
Hvis udlændingen ikke opfylder de bestemmelser om rejselegitimation, visum og indrejse, som er fastsat efter kapitel 7.
Hvis der efter det, som er oplyst om udlændingens forhold, er grund til at antage, at den pågældende vil tage ophold eller
arbejde her i landet uden fornøden tilladelse. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke afvises af denne
grund.
Hvis udlændingen ikke kan forevise dokumentation for opholdets formål og nærmere omstændigheder. Udlændinge, der er omfattet af
§ 2, stk. 1 eller 2, kan dog ikke afvises af denne grund.
Hvis udlændingen ikke har de nødvendige midler til sit underhold både med hensyn til hele det påtænkte ophold i Schengenlandene
og til enten hjemrejsen eller gennemrejsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, og hvor den pågældende er
sikret indrejse, og ikke er i stand til på lovlig vis at erhverve disse midler. Udlændinge, der er omfattet af § 2, stk. 1 eller
2, kan dog ikke afvises af denne grund.
Hvis udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, og er indberettet
til SIS som uønsket i medfør af SIS-forordningen.
Hvis andre hensyn til Schengenlandenes offentlige orden, forhold til fremmede magter eller sikkerheds- eller sundhedsmæssige
grunde tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet.
Stk. 2.
Statsborgere i lande, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen eller Den Europæiske Union, skal afvises ved indrejsen fra et
land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, efter bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-7, jf. dog stk. 5.
Stk. 3.
En udlænding, der ikke har opholdstilladelse eller har fået udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6, her i landet,
eller en nordisk statsborger, som ikke har fast bopæl her i landet, kan afvises ved indrejsen fra et Schengenland efter
bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-7, jf. dog stk. 5. En nordisk statsborger kan dog kun afvises efter stk. 1, nr. 2, såfremt den
pågældende indrejser fra et ikke-nordisk land, jf. § 39, stk. 4.
Stk. 4.
En udlænding, der ikke er nordisk statsborger og ikke er omfattet af § 2, stk. 1 eller 2, kan afvises ved indrejsen i Danmark,
hvis den pågældende kan afvises efter de regler, der gælder i det andet nordiske land, hvortil den pågældende må antages at ville
rejse.
Stk. 5.
Afvisning efter stk. 1-4 må dog ikke ske, hvis udlændingen i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 6, stk. 5, litra c, har
opnået særlig tilladelse til at indrejse i Danmark. Har udlændingen efter § 2 b, stk. 4, ret til at rejse gennem Danmark, kan den
pågældende alene afvises efter stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2-4.
Stk. 6.
En udlænding, der ikke har fast bopæl her i landet, kan uanset bestemmelserne i kapitel 1 afvises, såfremt det findes påkrævet af
hensyn til statens sikkerhed.
Stk. 7.
Udlændinge- og integrationsministeren kan i særlige tilfælde beslutte, at udlændinge, som påberåber sig at være omfattet af § 7,
kan afvises ved indrejse fra et land, som er omfattet af Dublinforordningen. Beslutningen træffes for en periode på op til 4 uger,
som kan forlænges for en periode på op til 4 uger ad gangen. Afvisning efter 1. pkt. kan ske efter bestemmelserne i stk. 1, nr.
1-7.
Stk. 8.
Til brug for behandlingen af en afgørelse om afvisning efter stk. 7 vurderer Flygtningenævnet, om betingelserne i § 48 a, stk. 1,
3 og 4. pkt., er opfyldt. Denne vurdering lægges til grund ved afgørelsen af sagen.
Stk. 9.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om afvisning og udsendelse af blindpassagerer.
§ 29
(Ophævet)
Kapitel 5 a
Overførsel m.v. efter reglerne i Dublinforordningen
§ 29a
En udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen eller efter en
overenskomst eller et hertil svarende arrangement, som Danmark har indgået med et eller flere lande i tilslutning til
Dublinforordningen.
Stk. 2.
Ved Dublinforordningen forstås i denne lov Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om
fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om
international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne, med senere
ændringer.
Kapitel 5 b
Afvisning af visse ansøgninger om opholdstilladelse efter § 7
§ 29b
En ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 kan afvises, hvis udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et land som
omhandlet i § 29 a, stk. 1.
Kapitel 5 c
Liste over udenlandske religiøse forkyndere m.fl., som kan udelukkes fra at indrejse
§ 29c
En udlænding kan optages på en liste, hvis udlændingen virker som religiøs forkynder eller på anden måde udbreder en
religion eller tro og hensynet til den offentlige orden i Danmark tilsiger, at udlændingen ikke bør have ophold her i landet.
Optagelse på listen sker for 2 år og kan forlænges med 2 år ad gangen. En udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, stk.
3, eller har opholdstilladelse her i landet, kan ikke optages på listen.
Stk. 2.
Ved afgørelse om optagelse af en udlænding på den liste, der er nævnt i stk. 1, finder forvaltningslovens § 19 ikke anvendelse.
Stk. 3.
Optagelse af en udlænding på den liste, der er nævnt i stk. 1, optages som meddelelse i Statstidende. Optagelse af en udlænding på
listen gælder fra tidspunktet for optagelse af meddelelse herom i Statstidende, medmindre optagelse på listen forud for dette
tidspunkt er meddelt den pågældende udlænding.
Stk. 4.
Den liste, der er nævnt i stk. 1, kan offentliggøres med oplysninger om navn, nationalitet, fødselsdato og opholdsland og med
ansigtsfoto.
Stk. 5.
Efter anmodning fra udlændingen genoptager Udlændingestyrelsen sagen om at optage udlændingen på den liste, der er nævnt i stk. 1.
Ansøgning om genoptagelse har ikke opsættende virkning.
Kapitel 6
Regler om indrejseforbud, udrejsefrist, processuelt ophold, opsættende virkning og frihedsberøvelse
§ 30
(Ophævet)
§ 30a
(Ophævet)
§ 31
En udlænding må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur
eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et
sådant land.
Stk. 2.
En udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, må ikke udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i
flygtningekonventionen af 28. juli 1951, artikel 1 A, nævnte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse
til et sådant land. Dette gælder ikke, hvis udlændingen med rimelig grund må anses for en fare for statens sikkerhed, eller hvis
udlændingen efter endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet, jf. dog stk. 1.
Indrejseforbud
§ 32
Der fastsættes et indrejseforbud, hvorefter den pågældende udlænding ikke uden tilladelse på ny må indrejse og opholde
sig på det i afgørelsen fastsatte område, jf. dog stk. 2 og 3, i følgende tilfælde:
Udlændingen er udvist.
Udlændingen er pålagt at udrejse af landet straks eller udrejser ikke i overensstemmelse med udrejsefristen efter § 33, stk. 2.
Udlændingen er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger med hensyn til indrejse og gennemrejse
besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union.
Udlændingen er optaget på den liste, der er nævnt i § 29 c, stk. 1.
Udlændingens opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter § 21 b, stk. 1.
Der er truffet afgørelse om, at udlændingen ikke har medvirket til sin udrejse i medfør af hjemrejselovens § 3, stk. 2.
Stk. 2.
Der fastsættes alene indrejseforbud for en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, hvis den pågældende er udvist af hensyn til
den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed.
Stk. 3.
Der kan i særlige tilfælde, herunder af hensyn til familiens enhed, undlades fastsat et indrejseforbud, hvis udlændingen udvises
efter § 25 a, stk. 2, eller § 25 b, eller hvis udlændingen er omfattet af stk. 1, nr. 2 eller 6.
Stk. 4.
Indrejseforbud meddeles, jf. dog stk. 5, med følgende varighed:
En periode på 2 år, hvis udlændingen udvises efter § 25 a eller § 25 b, eller udlændingen er meddelt et indrejseforbud efter
stk. 1, nr. 2 eller 6, jf. dog nr. 3.
En periode på 4 år, hvis udlændingen udvises efter § 22, § 23 eller § 24 og idømmes en betinget fængselsstraf eller idømmes en
ubetinget fængselsstraf af indtil 3 måneders varighed eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter eller varighed, jf. dog nr. 5, eller
hvis udlændingen udvises efter § 25 c.
En periode på 5 år, hvis udlændingen udvises efter § 25, nr. 2, når udlændingen anses for en alvorlig trussel mod den
offentlige sundhed, eller hvis udlændingen er tredjelandsstatsborger og er meddelt et indrejseforbud efter stk. 1, nr. 2 eller 6,
eller i forbindelse med udvisning efter § 25 a, stk. 2, eller § 25 b, og er indrejst i strid med et indrejseforbud, der tidligere
er meddelt efter stk. 1, nr. 2, eller i forbindelse med udvisning efter § 25 a, stk. 2, eller § 25 b, eller i strid med et
indrejseforbud meddelt af en anden medlemsstat og opdateret i SIS.
En periode på 6 år, hvis udlændingen udvises efter § 22, § 23 eller § 24 og idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 3
måneder og indtil 1 års varighed eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for
en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.
En periode på mindst 6 år, hvis udlændingen udvises efter § 22, nr. 4-8, § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 4-8, eller § 24, nr. 1, jf.
§ 22, nr. 4-8, eller hvis udlændingen er udvist ved dom og ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6
måneder.
En periode på 12 år, hvis udlændingen udvises efter § 22, § 23 eller § 24 og idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1
års og indtil 1 år og 6 måneders varighed eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.
For bestandig, hvis udlændingen udvises efter § 22, § 23 eller § 24 og idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6
måneders varighed eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en
lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.
For bestandig, hvis udlændingen udvises efter § 25, nr. 1, eller efter § 25, nr. 2, når udlændingen anses for en alvorlig
trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed.
For bestandig, hvis indrejseforbuddet er meddelt efter stk. 1, nr. 5.
For så længe udlændingen er omfattet af de restriktive foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 3, eller er optaget på den
liste, der er nævnt i stk. 1, nr. 4.
Stk. 5.
Der kan meddeles et indrejseforbud af kortere varighed i følgende tilfælde:
Udlændingen udvises efter § 22, § 23 eller § 24, og et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at
udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Udlændingen er meddelt et indrejseforbud efter stk. 1, nr. 2 eller 6, eller i forbindelse med udvisning efter § 25 a, stk. 2, §
25 b eller § 25, nr. 2, når udlændingen anses for en alvorlig trussel mod den offentlige sundhed, og ganske særlige grunde,
herunder hensynet til familiemæssige og sociale tilknytninger, taler for, at der meddeles et indrejseforbud af kortere varighed
end anført i stk. 4, nr. 1 og 3.
Et indrejseforbud for bestandig efter stk. 4, nr. 8 eller 9, vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Stk. 6.
Et indrejseforbud regnes fra datoen for udrejsen eller udsendelsen af det område, som indrejseforbuddet vedrører, jf. dog 4. og 5.
pkt. Indrejseforbud efter stk. 1, nr. 3 og 4, regnes fra den dato, hvor udlændingen opfylder betingelserne for at blive meddelt
indrejseforbud efter bestemmelserne. Indrejseforbud efter stk. 1, nr. 5, regnes fra datoen for konstateringen af, at udlændingen
opfylder betingelserne for at blive meddelt indrejseforbud, hvis udlændingen opholder sig uden for Danmark. Er udlændingen i
henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. indsat til fuldbyrdelse af en
fængselsstraf eller forvaring eller anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af hjemrejselovens § 1 a, stk. 4, i Kosovo,
regnes indrejseforbuddet fra datoen for udrejsen eller udsendelsen derfra. Er udlændingen tilbageført her til landet, regnes
indrejseforbuddet dog fra datoen for den efterfølgende udrejse af Danmark.
Stk. 7.
Et indrejseforbud, der er meddelt en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, ophæves efter ansøgning, hvis den pågældendes
personlige adfærd ikke længere kan anses for at udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel imod den offentlige
orden, sikkerhed eller sundhed. I vurderingen inddrages enhver ændring af de forhold, der begrundede udstedelsen af
indrejseforbuddet. Der skal tages stilling til en ansøgning om ophævelse af indrejseforbuddet inden 6 måneder fra ansøgningens
indgivelse. Uden for de tilfælde, der er nævnt i 1. pkt., kan et indrejseforbud efter stk. 1, nr. 2 eller 6, eller i forbindelse
med udvisning efter § 25 a, stk. 2, eller § 25 b, ophæves, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed,
taler derfor. Herudover kan et indrejseforbud efter stk. 1, nr. 2, ophæves, hvis udlændingen har forladt landet i overensstemmelse
med en fastsat udrejsefrist.
Stk. 8.
Et indrejseforbud bortfalder i følgende tilfælde:
Når den pågældende under de i § 10, stk. 3-6, nævnte betingelser meddeles opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller
9 q.
Når den pågældende, efter at der er foretaget en vurdering svarende til den i stk. 7, 1. og 2. pkt., nævnte vurdering, får
udstedt et registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6.
Når den pågældende ophører med at være omfattet af de restriktive foranstaltninger som nævnt i stk. 1, nr. 3.
Når den pågældende ophører med at være optaget på listen som nævnt i § 29 c, stk. 1.
Stk. 9.
Et indrejseforbud, der er meddelt i medfør af stk. 1, nr. 2 eller 6, kan forkortes, hvis en udlænding medvirker til udrejsen, jf.
hjemrejselovens § 3, stk. 3. Indrejseforbuddet kan ikke forkortes til mindre end halvdelen af det allerede meddelte.
Stk. 10.
Et indrejseforbud, der er meddelt i medfør af stk. 1, nr. 1, eller stk. 2, kan forkortes i forbindelse med en afgørelse efter §§
50-50 b, hvis varigheden af det meddelte indrejseforbud, jf. stk. 4, indebærer, at opretholdelse af udvisningen med sikkerhed vil
være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
§ 32a
Afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 og afgørelser om bortfald, nægtelse af forlængelse eller
inddragelse af en opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, skal tillige indeholde afgørelse om, hvorvidt udlændingen
kan udsendes, hvis denne ikke udrejser frivilligt, jf. § 31.
§ 32b
En afgørelse om, at en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, ikke kan
udsendes af landet, jf. § 31, skal ændres, hvis det grundlag, som er angivet i afgørelsen, ikke længere er til stede.
Fastsættelse af udrejsefrist
§ 33
En afgørelse eller beslutning, hvorved det meddeles en udlænding, at vedkommende i medfør af reglerne i kapitel 1 og 3-4
a ikke har ret til at opholde sig i landet, skal indeholde en frist for udrejse. En afgørelse eller beslutning efter 1. pkt. skal
meddeles skriftligt og indeholde oplysninger om reglerne i § 33 b. Efter anmodning gives udlændingen en skriftlig eller mundtlig
oversættelse af de vigtigste elementer i afgørelsen eller beslutningen på et sprog, vedkommende forstår eller med rimelighed kan
formodes at forstå.
Stk. 2.
I afgørelser, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., fastsættes udrejsefristen til 1 måned, hvis udlændingen er statsborger i et
andet nordisk land og har haft bopæl her i landet, hvis udlændingen er omfattet af de regler, der er nævnt i § 2, stk. 4,
(EU-reglerne), eller hvis udlændingen hidtil har haft opholdstilladelse. I afgørelser om afslag på ansøgning om opholdstilladelse
efter § 9 b og § 9 c, stk. 3, nr. 2, fastsættes udrejsefristen til 15 dage. For andre udlændinge fastsættes udrejsefristen til 7
dage. I påtrængende tilfælde fastsættes udrejsefristen altid til straks. Påtrængende tilfælde foreligger navnlig, når udlændingen
er til fare for statens sikkerhed eller en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, når udlændingen har
begået et strafbart forhold, når der er tale om svig eller en åbenbart grundløs ansøgning, eller når der er risiko for, at
udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse. Risiko for, at udlændingen vil forsvinde eller unddrage sig udsendelse,
foreligger, når udlændingen ikke har medvirket under eller har lagt hindringer i vejen for sagens behandling, eller når der i
øvrigt på baggrund af oplysningerne om udlændingen og opholdets varighed og karakter er grund til at antage, at udlændingen vil
forsvinde eller unddrage sig udsendelse. Det kan ikke anses for et påtrængende tilfælde, at der er risiko for, at udlændingen vil
forsvinde, hvis udlændingen er statsborger i et af de lande, der er nævnt i § 2, stk. 1.
Stk. 3.
Stadfæstes en afgørelse, der er tillagt opsættende virkning efter § 33 b eller § 53 a, stk. 2, 4. pkt., eller frafaldes en sådan
klage, fastsættes der en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2. For en udlænding, som er meddelt afslag på
opholdstilladelse efter § 7, og som inden 14 dage fra tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse oplyser, at vedkommende ikke
ønsker afgørelsen behandlet efter § 53 a, stk. 2, 4. pkt., fastsættes en frist for udrejse efter reglerne i stk. 2.
Stk. 4.
En udrejsefrist efter stk. 2 kan fastsættes til et senere tidspunkt eller forlænges, hvis særlige grunde, herunder opholdets
varighed, hensynet til skolesøgende børn eller anden familiemæssig og social tilknytning, taler herfor. Afgørelsen skal meddeles
skriftligt.
Stk. 5.
Er udvisning sket ved dom, fastsættes udrejsefristen til straks, jf. dog stk. 8. Udrejsefristen regnes fra tidspunktet for
løsladelse eller udskrivning fra hospital eller forvaring. Er dommen betinget, eller er udvisning sket ved dom til ambulant
behandling med mulighed for frihedsberøvelse, regnes fristen fra tidspunktet for endelig dom i sagen eller, hvis den pågældende
ikke har været til stede ved domsafsigelsen, fra dommens forkyndelse.
Stk. 6.
Er udlændingen i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. indsat til fuldbyrdelse
af en fængselsstraf eller forvaring eller anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af hjemrejselovens § 1 a, stk. 4, i
Kosovo, vedrører udrejsefristen, jf. stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, udrejse derfra. Er udlændingen under fuldbyrdelsen af
fængselsstraffen eller forvaringen tilbageført her til landet med henblik på at udrejse, vedrører udrejsefristen dog udrejse af
Danmark.
Stk. 7.
Har en udlænding været udsat for menneskehandel, fastsætter Udlændingestyrelsen efter anmodning udrejsefristen til 30 dage,
medmindre særlige grunde taler derimod. Udrejsefristen kan efter anmodning fastsættes til et senere tidspunkt eller forlænges,
hvis særlige grunde taler derfor, eller hvis udlændingen samarbejder om en forberedt hjemsendelse. Udrejsefristen kan højst udgøre
120 dage.
Stk. 8.
Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der har været udsat for menneskehandel og er udvist ved dom.
Processuelt ophold
§ 33a
En udlænding har ret til at blive her i landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 7 eller
9 d eller en ansøgning om opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter § 9, stk. 24, § 9 a, stk. 5 eller 6, § 9 c,
stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 i, stk. 4, § 9 j, stk. 2, § 9 k, stk. 2, § 9 l, stk. 2, § 9 m, stk. 3, § 9 n, stk. 2, § 9 p, stk. 2,
eller § 9 q, stk. 11.
Stk. 2.
En udlænding kan meddeles ret til at blive her i landet under behandlingen af en anmodning om genoptagelse af en afgørelse efter §
7, når anmodningen er indgivet inden udrejsefristens udløb.
Stk. 3.
Når ganske særlige grunde taler derfor, kan en udlænding meddeles ret til at blive her i landet under behandlingen af følgende
sager:
Anmodning om genoptagelse af en afgørelse efter § 7, når anmodningen er indgivet efter udrejsefristens udløb.
Ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b.
Ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q til en udlænding med indrejseforbud, jf. § 10, stk. 4.
Anmodning om genoptagelse af en afgørelse efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der afsoner en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler
fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af
hjemrejselovens § 1 a, stk. 4.
Opsættende virkning
§ 33b
Der tillægges opsættende virkning i følgende tilfælde:
Ved afgørelser som nævnt i § 33, stk. 1, der påklages, inden 7 dage efter at afgørelsen er meddelt udlændingen, hvis den
pågældende enten er omfattet af EU-reglerne, jf. dog stk. 2, 2. pkt., er statsborger i et andet nordisk land og har haft bopæl her
i landet eller hidtil har haft opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold her i landet. Opsættende virkning kan dog nægtes,
hvis ganske særlige grunde taler derfor.
Ved afgørelser om afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, eller om nægtelse af forlængelse, inddragelse eller
bortfald af en opholdstilladelse meddelt efter § 9 c, stk. 3, nr. 2, der påklages, inden 7 dage efter at afgørelsen er meddelt den
pågældende.
Ved afgørelser om afslag på opholdstilladelse efter § 9 e eller om inddragelse af en opholdstilladelse efter § 9 e, der
påklages, inden 7 dage efter at afgørelsen er meddelt udlændingen, hvis den pågældende er omfattet af persongruppen angivet i § 9
e.
Ved ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, som tillades indgivet her i landet efter § 9, stk. 24, § 9 a, stk. 7, § 9
c, stk. 6, § 9 f, stk. 9, § 9 i, stk. 5, § 9 j, stk. 3, § 9 k, stk. 3, § 9 l, stk. 3, § 9 m, stk. 4, § 9 n, stk. 3, § 9 p, stk. 3,
eller § 9 q, stk. 12.
Ved ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b, der er indgivet rettidigt.
Stk. 2.
Klage over en afgørelse, der ikke er omfattet af stk. 1 eller § 53 a, stk. 2, 5. pkt., kan kun tillægges opsættende virkning, hvis
særlige grunde taler derfor. Det samme gælder klage over en afgørelse om udvisning efter §§ 25 a eller 25 b af en udlænding, som
er omfattet af EU-reglerne, men som forud for udvisningen alene har opholdt sig midlertidigt her i landet, jf. § 2, stk. 1 eller
2. Tilsvarende gælder ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse efter § 9 b, der ikke er indgivet rettidigt.
§ 33c
(Ophævet)
Foranstaltninger for at sikre en udlændings tilstedeværelse eller medvirken
§ 34
Indtil der er truffet afgørelse om, hvorvidt en udlænding skal afvises, udvises, overføres eller udsendes under
henvisning til, at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 a, kan politiet
eller Udlændingestyrelsen, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse, bestemme, at udlændingen
skal:
deponere sit pas, anden rejselegitimation og billet hos politiet eller Udlændingestyrelsen,
stille en af politiet eller Udlændingestyrelsen fastsat sikkerhed,
tage ophold efter politiets eller Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse og
give møde hos politiet eller Udlændingestyrelsen på nærmere angivne tidspunkter.
Stk. 2.
Politiet eller Udlændingestyrelsen kan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken
til sagens behandling, bestemme, at en udlænding skal give møde hos politiet eller Udlændingestyrelsen på nærmere angivne
tidspunkter, såfremt
udlændingen indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 og ikke medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og
pkt.,
udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en samtale med Udlændingestyrelsen eller politiet, hvortil den pågældende er
indkaldt,
udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et
indkvarteringssted for udlændinge, eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet, eller
udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens
nærmere bestemmelse, jf. § 42 a, stk. 7, 4. pkt., og § 42 d, stk. 2, 2. pkt.
§ 34a
(Ophævet)
§ 35
(Ophævet)
§ 35a
(Ophævet)
§ 35b
(Ophævet)
§ 36
Med henblik på at sikre muligheden for afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a kan politiet bestemme, at
der skal ske frihedsberøvelse, hvis der er en væsentlig risiko for, at den pågældende forsvinder, og de i § 34 nævnte
foranstaltninger ikke er tilstrækkelige, jf. stk. 4. En udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 forventes eller
er udtaget til behandling efter den i § 53 b, stk. 1, nævnte procedure, kan efter en konkret, individuel vurdering frihedsberøves,
såfremt det er påkrævet for at fastholde udlændingens tilstedeværelse under asylsagsbehandlingen, medmindre de i § 34 nævnte
foranstaltninger er tilstrækkelige. Politiet kan bestemme, at en udlænding, som ansøger om opholdstilladelse efter § 7,
frihedsberøves i forbindelse med indrejsen med henblik på at fastlægge udlændingens identitet, foretage registrering og fastlægge
grundlaget for ansøgningen.
Stk. 2.
En udlænding kan frihedsberøves, såfremt den pågældende ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om at tage ophold, jf. §
42 a, stk. 7, 4. pkt., og § 42 d, stk. 2, 2. pkt. En udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7,
kan endvidere frihedsberøves, hvis udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en samtale med Udlændingestyrelsen, hvortil den
pågældende er indkaldt.
Stk. 3.
Såfremt de i § 34 nævnte foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at sikre en effektiv behandling af asylansøgningen, kan en
udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, frihedsberøves under asylsagens behandling, hvis
udlændingen gennem sin adfærd lægger væsentlige hindringer i vejen for asylsagens oplysning ved
gentagne gange uden rimelig grund at udeblive fra samtaler med Udlændingestyrelsen, hvortil den pågældende er indkaldt,
ikke at meddele eller ved at tilsløre oplysninger om sin identitet, nationalitet eller rejserute eller ved at meddele
utvivlsomt urigtige oplysninger herom, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., eller
på anden lignende måde ikke at medvirke til sagens oplysning.
Stk. 4.
Ved beslutning om frihedsberøvelse efter § 36, stk. 1, 1. pkt., skal der særlig lægges vægt på, om udlændingen har søgt asyl i
andre lande, der er tilsluttet Dublinforordningen, eller om udlændingen under opholdet i Danmark har forsøgt at indrejse og søge
asyl i en anden medlemsstat. Endvidere skal der lægges vægt på, om
udlændingen antræffes af politiet og ikke har indgivet ansøgning om asyl her i landet eller i øvrigt ikke har lovligt ophold
her i landet,
udlændingen tidligere har været overført fra Danmark i medfør af Dublinforordningen og på ny er indrejst her i landet, og om
udlændingen tidligere har unddraget sig eller forsøgt at unddrage sig afvisning eller overførsel,
udlændingen har forsømt at overholde foranstaltninger, som denne er pålagt i medfør af § 34 til sikring af dennes
tilstedeværelse,
udlændingen over for udlændingemyndighederne eller politiet har givet udtryk for ikke at ville følge en afgørelse om afvisning
eller overførsel,
udlændingen er blevet udvist efter § 25 a, stk. 2, eller § 25 b,
udlændingen er indrejst i strid med et indrejseforbud, der er udstedt her i landet eller i en anden medlemsstat, eller
sagens omstændigheder i øvrigt, herunder længden af et ulovligt ophold, bestyrker vurderingen af, at der er en væsentlig risiko
for forsvinden.
§ 37
En udlænding, der er frihedsberøvet efter § 36 og hjemrejselovens § 16, skal, medmindre den pågældende forinden løslades,
inden 3 døgn efter frihedsberøvelsens iværksættelse fremstilles for retten, der tager stilling til spørgsmålet om
frihedsberøvelsens lovlighed og fortsatte opretholdelse. Er frihedsberøvelsen iværksat for at sikre muligheden for udvisning efter
§ 25, nr. 1, skal spørgsmålet om frihedsberøvelsens lovlighed og eventuelt fortsatte opretholdelse inden 3 døgn efter
frihedsberøvelsens iværksættelse indbringes for retten, uanset om den pågældende forinden løslades. Er frihedsberøvelsen efter §
36 og hjemrejselovens § 16 iværksat umiddelbart i forlængelse af en frihedsberøvelse efter lov om politiets virksomhed, regnes
fristen fra tidspunktet for frihedsberøvelsen efter lov om politiets virksomhed. Rettens prøvelse af en frihedsberøvelse, der er
iværksat for at sikre muligheden for udvisning efter § 25, nr. 1, behandles efter kapitel 7 b. Er frihedsberøvelsen efter § 36 og
hjemrejselovens § 16 iværksat umiddelbart i forlængelse af en anholdelse efter retsplejelovens kapitel 69, regnes fristen fra
tidspunktet for anholdelsen. Fremstillingen skal ske for retten på det sted, hvor udlændingen er tilbageholdt, jf. dog 4. pkt.
Stk. 2.
Retten beskikker en advokat for udlændingen. Tidspunktet for frihedsberøvelsens iværksættelse og for fremstillingen i retten
anføres i retsbogen.
Stk. 3.
Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Er udlændingen frihedsberøvet
på afgørelsens tidspunkt, og findes frihedsberøvelsen lovlig, fastsættes der i kendelsen en frist for fortsat tilbageholdelse.
Denne frist kan senere forlænges af retten, dog højst med 4 uger ad gangen. Er frihedsberøvelsen iværksat i medfør af § 36, stk.
1, 2. pkt., kan frihedsberøvelsen opretholdes efter denne bestemmelse i højst 7 dage fra frihedsberøvelsens iværksættelse efter §
36, stk. 1, 2. pkt. Retsplejelovens § 748 b finder med undtagelse af bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse for
retsmøder, hvor der skal tages stilling til forlængelse af fristen for frihedsberøvelse.
Stk. 4.
Ved frihedsberøvelsens iværksættelse skal politiet skriftligt gøre udlændingen bekendt med bestemmelserne i stk. 2, 1. pkt., samt
stk. 1 eller § 37 k, stk. 2, på et sprog, som udlændingen forstår eller med rimelighed kan formodes at forstå. Politiet skal
endvidere gøre udlændingen bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med hjemlandets diplomatiske eller konsulære
repræsentation eller, såfremt udlændingen søger opholdstilladelse efter § 7, med en repræsentant for Dansk Flygtningehjælp.
Stk. 5.
Kæremål har ikke opsættende virkning med hensyn til gennemførelse af beslutning om afvisning, udvisning, overførsel eller
udsendelse under henvisning til, at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 a.
Stk. 6.
Retsplejelovens kapitel 43 a finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 7.
En afgørelse om frihedsberøvelse efter § 36 og hjemrejselovens § 16 og om opretholdelse heraf, jf. stk. 1, 1. pkt., skal meddeles
skriftligt. Politiet giver ved iværksættelsen af en frihedsberøvelse efter § 36, stk. 1, 1. pkt., udlændingen en skriftlig
oversættelse af de væsentligste elementer i afgørelsen på et sprog, som udlændingen forstår eller med rimelighed kan formodes at
forstå.
Stk. 8.
Frihedsberøvelse med henblik på udsendelse efter § 36 og hjemrejselovens § 16 må ikke finde sted i et tidsrum, der overstiger 3
måneder for udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, og 6 måneder for andre udlændinge. Retten kan dog forlænge dette tidsrum i
op til yderligere 6 måneder for udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, og 12 måneder for andre udlændinge, hvis der
foreligger særlige omstændigheder, såfremt udsendelsesproceduren uanset alle rimelige bestræbelser kan forventes at tage længere
tid som følge af udlændingens manglende medvirken til udsendelsen eller forsinkelser i forbindelse med fremskaffelse af nødvendig
rejselegitimation og indrejsetilladelse. Frihedsberøvelsen skal være af så kort varighed som muligt og må kun opretholdes, så
længe udsendelsen er under forberedelse og gennemføres med omhu.
Stk. 9.
Frihedsberøvelse efter § 36, stk. 1, 1. pkt., må ikke opretholdes, hvis Udlændingestyrelsen ikke inden 1 måned fra tidspunktet for
indgivelsen af ansøgningen om opholdstilladelse efter § 7 har indgivet en anmodning til en anden medlemsstat om overtagelse eller
tilbagetagelse. Er der ikke indgivet en sådan ansøgning, må frihedsberøvelsen ikke opretholdes, hvis Udlændingestyrelsen ikke har
indgivet en anmodning til en anden medlemsstat om overtagelse eller tilbagetagelse inden 1 måned fra det tidspunkt, hvor den
pågældendes tilstedeværelse i landet er kommet til udlændingemyndighedernes kendskab. Fra det tidspunkt, hvor en anden medlemsstat
har accepteret overtagelse eller tilbagetagelse, eller hvor en klage ikke længere har opsættende virkning, må frihedsberøvelse
efter hjemrejselovens § 16, stk. 5, ikke finde sted i et tidsrum, der overstiger 6 uger. Frihedsberøvelse efter § 36, stk. 1, 1.
pkt., og hjemrejselovens § 16, stk. 5, skal være af så kort varighed som muligt og må kun opretholdes, så længe afvisningen eller
overførslen er under forberedelse og gennemføres med omhu.
Stk. 10.
Frihedsberøvelse efter § 36 og hjemrejselovens § 16 med henblik på afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller
udsendelse eller af udlændinge, der ansøger om opholdstilladelse efter § 7, skal finde sted i særlige faciliteter. Hvis dette ikke
er muligt, skal den frihedsberøvede holdes adskilt fra almindelige indsatte. Uledsagede mindreårige må ikke frihedsberøves i
fængsler.
§ 37a
Retsplejelovens § 758, stk. 1, 1. pkt., § 758, stk. 2, og § 759 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, der
frihedsberøves i medfør af § 36 og hjemrejselovens § 16.
Stk. 2.
Retsplejelovens §§ 773-776 a og 778 finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i
medfør af § 37, jf. § 36 og hjemrejselovens § 16.
Stk. 3.
Politiet kan i forbindelse med en frihedsberøvelse efter § 36 og hjemrejselovens § 16 og under iagttagelse af stk. 4-7 foretage
besigtigelse og undersøgelse af udlændingens legeme og tøj med henblik på at fratage vedkommende genstande, som kan benyttes til
vold eller undvigelse, eller som i øvrigt kan medføre fare for udlændingen eller andre. Politiet kan tage sådanne genstande, der
findes hos udlændingen, i bevaring.
Stk. 4.
Besigtigelse og undersøgelse i medfør af stk. 3 må ikke foretages, hvis det efter indgrebets formål, sagens betydning og den
krænkelse og det ubehag, som indgrebet må antages at forvolde, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.
Stk. 5.
Legemsindgreb skal foretages så skånsomt, som omstændighederne tillader. Det skal herved bl.a. så vidt muligt iagttages, at et
indgreb, der ellers kan føles krænkende for blufærdigheden, kun foretages af personer af samme køn som den undersøgte eller af
sundhedspersonale. Kræver et sådant indgreb afklædning, må det så vidt muligt kun overværes af personer af samme køn som den
undersøgte eller af sundhedspersonale.
Stk. 6.
Der kan foretages indgreb som nævnt i retsplejelovens § 792, stk. 1, nr. 1 og 2. Indgreb, der er nævnt i retsplejelovens § 792,
stk. 1, nr. 2, må kun foretages under medvirken af en læge. Lægen tager stilling til, om indgrebets gennemførelse under
hensyntagen til den hermed forbundne smerte og risiko og den undersøgte persons tilstand er lægeligt forsvarlig.
Stk. 7.
Legemsundersøgelse af en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36 og hjemrejselovens §
16, må kun foretages, hvis der foreligger en konkret og nærliggende fare, eller hvis der er bestemte grunde til at antage, at
udlændingen uretmæssigt er i besiddelse af genstande. Politiet kan dog umiddelbart før gennemførelsen af en udsendelse foretage
legemsundersøgelse af en udlænding, selv om der ikke foreligger en konkret og nærliggende fare eller der ikke er bestemte grunde
til at antage, at udlændingen uretmæssigt er i besiddelse af genstande, hvis den pågældende er frihedsberøvet med henblik på
udsendelse efter § 36, stk. 1, 1. og 2. pkt., og hjemrejselovens § 16.
Stk. 8.
Hjemrejsestyrelsen kan, hvis det er nødvendigt med henblik på at sikre en udlændings udrejse, pålægge en udlænding, der efter
reglerne i kapitlerne 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i landet, at lade sig undersøge for en sygdom omfattet af
epidemiloven. En udlænding, der ikke efterkommer Hjemrejsestyrelsens pålæg efter 1. pkt., kan om nødvendigt ved politiets bistand
og under anvendelse af den fornødne magt i overensstemmelse med lov om politiets virksomhed fremstilles for en sundhedsperson, jf.
sundhedslovens § 6, til undersøgelse for en sygdom omfattet af epidemiloven. Hjemrejsestyrelsens pålæg efter 1. pkt. kan påklages
til Udlændinge- og Integrationsministeriet. Klagen tillægges opsættende virkning, hvis påklage sker, inden 7 dage efter at
pålægget er meddelt udlændingen.
Stk. 9.
Sundhedsmyndighederne, sundhedspersoner, sundhedsvæsenet og Hjemrejsestyrelsen kan i forbindelse med en undersøgelse omfattet af
stk. 8 uden udlændingens samtykke behandle personoplysninger, herunder helbredsoplysninger, i det omfang, behandlingen er
nødvendig for udlændingens udrejse.
Stk. 10.
Hjemrejsestyrelsen kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger omfattet af stk. 8 og 9 til andre lande og private
aktører i det omfang, videregivelsen er nødvendig for udlændingens udrejse.
Stk. 11.
Stk. 8-10 finder tilsvarende anvendelse for en udlænding, der afsoner en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til
regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller er anbragt i henhold til regler fastsat i
medfør af hjemrejselovens § 1 a, stk. 4.
§ 37b
En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36 og hjemrejselovens § 16, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt
af retten i medfør af § 37, jf. § 36 og hjemrejselovens § 16, er under frihedsberøvelsen ikke undergivet andre indskrænkninger i
sin frihed, end frihedsberøvelsens øjemed og opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet nødvendiggør.
Stk. 2.
Retsplejelovens § 770, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af udlændingelovens §
36 og hjemrejselovens § 16, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36 og hjemrejselovens §
16.
§ 37c
Retten kan på begæring af politiet bestemme, at en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af
§ 37, jf. § 36 og hjemrejselovens § 16, fuldstændig eller delvis skal udelukkes fra fællesskab med andre indsatte (isolation),
hvis dette er påkrævet af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold
til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet.
Stk. 2.
Isolation må ikke iværksættes eller fortsættes, såfremt formålet hermed kan tilgodeses ved mindre indgribende foranstaltninger.
Ved afgørelsen om isolation skal der endvidere tages hensyn til den særlige belastning, indgrebet kan medføre for den
frihedsberøvede på grund af dennes unge alder eller fysiske eller psykiske svagelighed.
Stk. 3.
Politiets begæring om isolation indgives til retten på det sted, hvor udlændingen er frihedsberøvet. Retten beskikker en advokat
for udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 37. Kæremål har
ikke opsættende virkning med hensyn til gennemførelse af beslutning om isolation. Retsplejelovens kapitel 43 a finder i øvrigt
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Finder retten, at isolation kan iværksættes eller fortsættes, fastsættes der i kendelsen en frist for fortsat isolation. Ved
iværksættelse af isolation må den første frist for indgrebets længde ikke overstige 2 uger. Denne frist kan senere forlænges af
retten, dog højst med 4 uger ad gangen. Fuldstændig isolation må ikke finde sted i et sammenhængende tidsrum på mere end 4 uger.
Retsplejelovens § 748 b finder med undtagelse af bestemmelsens stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse for retsmøder, hvor der
skal tages stilling til iværksættelse eller forlængelse af isolation.
Stk. 5.
Politiet kan bestemme, at en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36 og hjemrejselovens § 16, men ikke er fremstillet
for retten i medfør af § 37, fuldstændig eller delvis skal undergives isolation, såfremt betingelserne i stk. 1 og 2 er opfyldt.
Udlændingen kan kræve, at en af politiet i medfør af 1. pkt. truffet beslutning om isolation forelægges retten til afgørelse i
forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i medfør af § 37. En begæring efter 2. pkt. har ikke opsættende virkning.
Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse.
§ 37d
En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36 og hjemrejselovens § 16, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt
af retten i medfør af § 37, jf. § 36 og hjemrejselovens § 16, kan modtage besøg i det omfang, opretholdelse af orden og sikkerhed
på anbringelsesstedet tillader det. Politiet kan af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af,
om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som er
nødvendige for at sikre udlændingens udrejse, modsætte sig, at den frihedsberøvede modtager besøg, eller forlange, at besøg finder
sted under kontrol. Den frihedsberøvede har altid ret til ukontrolleret besøg af den beskikkede advokat. En frihedsberøvet, der
har ansøgt om opholdstilladelse efter § 7, har endvidere altid ret til ukontrolleret besøg af en repræsentant for Dansk
Flygtningehjælp og for De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR).
Stk. 2.
Nægter politiet besøg til en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36 og
hjemrejselovens § 16, skal den frihedsberøvede underrettes herom, medmindre retten af hensyn til indhentelsen af oplysninger, som
er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her
i landet, eller som er nødvendige for at sikre udlændingens udrejse, træffer anden bestemmelse. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Nægter politiet besøg til en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36 og hjemrejselovens § 16, men ikke er fremstillet
for retten i medfør af § 37, skal den frihedsberøvede underrettes herom, medmindre politiet af hensyn til indhentelsen af
oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt
opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for at sikre udlændingens udrejse, træffer anden bestemmelse.
Stk. 4.
En udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36 og hjemrejselovens § 16, kan kræve, at
politiets afslag på besøg eller krav om kontrol i medfør af stk. 1 forelægges retten til afgørelse. En begæring efter 1. pkt. har
ikke opsættende virkning. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36 og hjemrejselovens § 16, men ikke er fremstillet for retten i medfør af § 37,
jf. § 36 og hjemrejselovens § 16, kan kræve, at politiets afslag på besøg eller krav om kontrol i medfør af stk. 1 forelægges
retten til afgørelse i forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i medfør af § 37, jf. § 36 og hjemrejselovens § 16. En
begæring efter 1. pkt. har ikke opsættende virkning. § 37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 37e
En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36 og hjemrejselovens § 16, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt
af retten i medfør af § 37, jf. § 36 og hjemrejselovens § 16, har ret til at modtage og afsende breve. Politiet kan gennemse
brevene inden modtagelsen eller afsendelsen. Politiet skal snarest muligt udlevere eller sende brevene, medmindre indholdet vil
kunne være til skade for indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne
lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for at sikre udlændingens udrejse,
eller til skade for opretholdelse af orden og sikkerhed på anbringelsesstedet.
Stk. 2.
En udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36 og hjemrejselovens § 16, eller hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten
i medfør af § 37, jf. § 36 og hjemrejselovens § 16, har ret til ukontrolleret brevveksling med den beskikkede advokat, udlændinge-
og integrationsministeren, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Flygtningenævnet og
Udlændingenævnet. Har udlændingen ansøgt om opholdstilladelse efter § 7, har vedkommende endvidere adgang til ukontrolleret
brevveksling med Dansk Flygtningehjælp og De Forenede Nationers Højkommissær for Flygtninge (UNHCR). Retsplejelovens § 772, stk.
2, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Tilbageholdes et brev til eller fra en udlænding, hvis frihedsberøvelse er opretholdt af retten i medfør af § 37, jf. § 36 og
hjemrejselovens § 16, skal spørgsmålet, om tilbageholdelsen bør opretholdes, straks forelægges retten til afgørelse. Opretholdes
tilbageholdelsen, skal afsenderen og adressaten straks underrettes, medmindre retten af hensyn til indhentelsen af oplysninger,
som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om udlændingen lovligt opholder sig
her i landet, eller som er nødvendige for at sikre udlændingens udrejse, træffer anden bestemmelse. § 37 c, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Tilbageholdes et brev til eller fra en udlænding, der er frihedsberøvet i medfør af § 36 og hjemrejselovens § 16, men ikke er
fremstillet for retten i medfør af § 37, skal afsenderen og adressaten straks underrettes herom, medmindre politiet af hensyn til
indhentelsen af oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov kan gives, eller om
udlændingen lovligt opholder sig her i landet, eller som er nødvendige for at sikre udlændingens udrejse, træffer anden
bestemmelse. Afsenderen eller adressaten kan kræve, at politiets tilbageholdelse af et brev forelægges retten til afgørelse i
forbindelse med udlændingens fremstilling for retten i medfør af § 37. En begæring efter 2. pkt. har ikke opsættende virkning. §
37 c, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Kapitel 6 a
Håndtering af massetilstrømning af flygtninge og migranter til Danmark
§ 37f
Udlændinge- og integrationsministeren kan i særlige tilfælde beslutte, at bestemmelser om tilvejebringelse af kommune-
og lokalplaner, bestemmelser om tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning og bestemmelser i lokalplaner og de planer
m.v., der er opretholdt efter § 68, stk. 2, i lov om planlægning, ikke finder anvendelse for ejendomme, som skal anvendes til
indkvarteringssteder, jf. denne lovs § 42 a, stk. 5, eller faciliteter til brug for frihedsberøvelse i medfør af denne lovs § 36.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren kan i særlige tilfælde beslutte, at regler eller beslutninger efter §§ 3 og 5 j i lov om
planlægning eller offentliggjorte forslag til regler efter §§ 3 og 5 j, jf. § 22 a, stk. 1, i lov om planlægning ikke finder
anvendelse for ejendomme, som skal anvendes til indkvarteringssteder, jf. denne lovs § 42 a, stk. 5, eller faciliteter til brug
for frihedsberøvelse i medfør af denne lovs § 36.
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at byggeloven ikke finder anvendelse ved brug af
eksisterende bygninger og transportable konstruktioner til indkvarteringssteder, jf. denne lovs § 42 a, stk. 5, eller faciliteter
til brug for frihedsberøvelse i medfør af denne lovs § 36.
Stk. 4.
En bygning m.v., som omfattes af en beslutning efter stk. 3, skal frembyde tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerhedsmæssig
henseende.
Stk. 5.
Etableres der i medfør af denne paragraf indkvarteringssteder eller faciliteter til brug for frihedsberøvelse på et støjbelastet
areal, skal der snarest muligt etableres passende afskærmningsforanstaltninger.
§ 37g
Udlændinge- og integrationsministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at politiet og Udlændingestyrelsen mod vederlag
kan gøre brug af ejendomme, som er ejet af forvaltningsmyndigheder, hvis det er nødvendigt for varetagelsen af opgaver efter denne
lov.
§ 37h
Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfælde pålægge den kommune, hvor der etableres et indkvarteringssted, jf. § 42 a,
stk. 5, 1. pkt., at være indkvarteringsoperatør. Pålægget skal indeholde de nærmere betingelser for kommunens varetagelse af
operatøransvaret.
§ 37i
Private kan i særlige tilfælde efter politiets eller Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse bistå med at varetage
myndighedsopgaver i henhold til denne lov.
§ 37j
Politiet kan i ganske særlige tilfælde meddele forbud mod tog-, bus- og færgedrift over danske landegrænser.
§ 37k
(Ophævet)
§ 37l
Udlændinge- og integrationsministeren skal i særlige tilfælde fastsætte et månedligt loft over antallet af
opholdstilladelser, der i medfør af § 9, stk. 1, nr. 1, litra c og d, nr. 2, litra c og d, og nr. 3, litra c og d, og § 9 c, stk.
1, kan meddeles til familiemedlemmer til herboende udlændinge med opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, medmindre dette med
sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Tilladelser til familiesammenføring til familiemedlemmer til
herboende udlændinge med opholdstilladelse efter §§ 7 og 8 skal dog uanset fastsættelsen af et loft efter 1. pkt. gives, hvis
dette følger af Danmarks internationale forpligtelser. Udlændingestyrelsen vurderer, om en udlænding er omfattet af loftet.
Udlændingestyrelsens vurdering og tilkendegivelse herom til udlændingen er ikke en afgørelse.
§ 37m
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at perioden på 2 år, der er nævnt i § 9, stk. 1, nr. 1,
litra d, nr. 2, litra d, og nr. 3, litra d, forlænges til 3 år i tilfælde af massetilstrømning af asylansøgere til Danmark.
Kapitel 7
Kontrollen med udlændinges indrejse, ophold og udrejse m.v.
§ 38
Ved grænsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal ind- og udrejsekontrol finde sted i medfør af
Schengengrænsekodeksens artikel 7 og 8.
Stk. 2.
Ind- og udrejsekontrol må ikke finde sted ved grænsen til et Schengenland. Dog kan der undtagelsesvis ske kontrol ved en sådan
grænse i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 25.
Stk. 3.
Ind- og udrejse over grænsen til et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, må, medmindre andet er fastsat i medfør af
Schengengrænsekodeksens artikel 5, 19 og 20, alene finde sted ved de grænseovergangssteder (havne og lufthavne), der er godkendt
af udlændinge- og integrationsministeren, og alene inden for disses åbningstid. Udlændinge- og integrationsministeren kan
fastsætte nærmere vilkår for godkendelsen af en havn eller lufthavn som grænseovergangssted.
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om ind- og udrejsekontrol, herunder om politiets adgang til
flyselskabernes bookingsystemer, udenlandske besætningsmedlemmers ophold her i landet, om på- og afmønstring her i landet af
udenlandske besætningsmedlemmer og om de pligter, der påhviler skibsførere og luftfartøjschefer.
Stk. 5.
I forbindelse med ind- og udrejsekontrol efter stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., har politiet ret til at undersøge bagagerum og andre
lukkede rum i køretøjer, skibe og luftfartøjer for at sikre, at ulovlig ind- og udrejse ikke finder sted.
Stk. 6.
Politiet kan på grundlag af oplysninger og erfaringer vedrørende ulovligt ophold eller faktiske omstændigheder, som skaber en
begrundet formodning om ulovligt ophold, eller med henblik på at forhindre ulovligt ophold standse og kontrollere personer efter
indrejse i landet for at fastslå deres identitet, nationalitet eller opholdsret.
Stk. 7.
Politiet kan foretage stempling af en udlændings pas eller anden rejselegitimation ved ind- eller udrejse eller ved afvisning
eller udvisning. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om politiets stempling af pas og anden
rejselegitimation.
Stk. 8.
Politiet kan til brug for ind- og udrejsekontrol og kontrollen som nævnt i stk. 6 modtage passageroplysninger fra
toldmyndighederne.
Stk. 9.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om kontrollen som nævnt i stk. 6, herunder om politiets adgang til passageroplysninger
og oplysninger om køretøjer indsamlet ved brug af automatisk nummerpladegenkendelsesteknologi og om de pligter, der påhviler
luftfartøjschefer og skibsførere.
§ 39
En udlænding skal ved indrejse, under ophold her i landet og ved udrejse herfra være i besiddelse af pas eller andet
dokument, der efter udlændinge- og integrationsministerens bestemmelse kan godkendes som rejselegitimation.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang passet eller rejselegitimationen skal være
påtegnet visum til indrejse i eller udrejse af landet. Udlændinge- og integrationsministeren kan endvidere fastsætte nærmere
regler om visum, herunder om adgangen hertil, om visummets varighed, om de betingelser, der kan fastsættes for visummet, om
sagsfordelingen på visumområdet mellem Udlændingestyrelsen og de danske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet og
om de grundlæggende hensyn ved behandlingen og afgørelsen af visumsagen.
Stk. 3.
Passet eller rejselegitimationen skal ved ind- og udrejse forevises for paskontrollen og under ophold her i landet på begæring
forevises for offentlige myndigheder. Ved indrejse fra eller udrejse til et Schengenland skal passet eller rejselegitimationen
ikke forevises for paskontrollen, medmindre der undtagelsesvis sker kontrol ved en sådan grænse i medfør af
Schengengrænsekodeksens artikel 25, jf. § 38, stk. 2. Udlændinge- og integrationsministeren kan bestemme, at udlændinge til
stadighed skal medføre deres pas eller anden legitimation under ophold her i landet. Udlændinge- og integrationsministeren kan
endvidere fastsætte nærmere regler om de betingelser, som en udlænding, der ikke skal have udstedt visum for at indrejse og
opholde sig i Danmark, skal opfylde ved indrejse og ophold her i landet.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 gælder ikke for statsborgere i et andet nordisk land, der opholder sig her i landet, eller som indrejser
fra eller udrejser til et andet nordisk land. Udlændinge- og integrationsministeren kan fritage andre udlændinge for pligterne
efter stk. 1 og 3.
§ 39a
Udlændingestyrelsen kan udstede særlig rejselegitimation til udlændinge, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af
andre grunde har behov for et sådant dokument.
Stk. 2.
Der kan i særlige tilfælde udstedes laissez-passer til en udlænding til brug for indrejse i, udrejse fra eller tilbagerejse til
Danmark.
Stk. 3.
Udlændingestyrelsen kan, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, nægte at udstede særlig
rejselegitimation til en udlænding, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant dokument, eller
inddrage et sådant dokument i følgende tilfælde:
Når der er rejst sigtelse mod udlændingen for et strafbart forhold, som kan antages at medføre frihedsstraf, og der på grund af
sagens beskaffenhed eller udlændingens forhold er grund til at antage, at den pågældende vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af
landet eller forbliven i udlandet.
Når udlændingen er idømt frihedsstraf, som ikke er afsonet, eller er pålagt bødestraf eller konfiskation, som ikke er erlagt,
eller for hvilken sikkerhed ikke foreligger, og der på grund af sagens beskaffenhed eller udlændingens forhold er grund til at
antage, at den pågældende vil unddrage sig ansvaret ved udrejse af landet eller forbliven i udlandet.
Når udlændingens udrejse ville stride imod bestemmelser i lovgivningen, der har til formål at sikre en persons tilstedeværelse
her i landet, indtil den pågældende har opfyldt de forpligtelser over for det offentlige eller over for private, som påhviler den
pågældende.
Når der er grund til at antage, at udlændingen har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan indebære
eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Når udlændingen er mindreårig og der er grund til at antage, at udlændingen ellers vil blive sendt til udlandet til forhold,
der bringer den pågældendes sundhed eller udvikling i alvorlig fare, eller for at indgå ægteskab eller for at indgå i en religiøs
vielse uden borgerlig gyldighed eller i et andet ægteskabslignende forhold.
Når udlændingen flere gange inden for de seneste år har fået udstedt ny rejselegitimation, i anledning af at
rejselegitimationen er bortkommet.
Når Udlændingestyrelsen har mistanke om, at udlændingen har forvansket eller fjernet dele af rejselegitimationen eller deri
indeholdte påtegninger eller har ladet andre personer forvanske eller fjerne dele af rejselegitimationen eller deri indeholdte
påtegninger, medmindre forvanskningen eller fjernelsen må anses som undskyldelig.
Når Udlændingestyrelsen har mistanke om, at udlændingen har stillet eller forsøgt at stille sin rejselegitimation til rådighed
for en tredjemand, eller at udlændingens rejselegitimation er blevet benyttet af en tredjemand til uberettiget indrejse her i
landet eller i et andet EU- eller Schengenland.
Når udlændingen ved bevidst urigtige oplysninger eller svigagtig fortielse over for Udlændingestyrelsen uretmæssigt skaffer sig
rejselegitimation eller bevirker, at en for udlændingen udfærdiget rejselegitimation ikke kommer til at indeholde den pågældendes
billede, rigtige navn eller fødselsdato eller andre personoplysninger.
Når det i øvrigt skønnes nødvendigt af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige orden eller statens omdømme.
Stk. 4.
Udlændingestyrelsen kan endvidere inddrage særlig rejselegitimation udstedt til en udlænding, når grundlaget for udstedelsen er
bortfaldet.
Stk. 5.
Udlændingestyrelsen skal, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, nægte at udstede særlig
rejselegitimation til en udlænding, der ikke kan skaffe sig pas, eller som af andre grunde har behov for et sådant dokument, eller
inddrage et sådant dokument, hvis den pågældende er meddelt udrejseforbud efter straffelovens § 236, stk. 1, nr. 5.
Stk. 6.
Udlændingestyrelsen skal fastsætte en frist for afgørelser truffet efter stk. 3, nr. 1-3 og 10, der ikke kan overstige 1 år.
Fristen kan forlænges med indtil 1 år ad gangen. Udlændingen vil i den periode, der er fastsat af Udlændingestyrelsen, ikke kunne
få udstedt ny rejselegitimation, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 7.
Udlændingestyrelsen skal fastsætte en frist for afgørelser truffet efter stk. 3, nr. 4, der ikke kan overstige 3 år. Fristen kan
forlænges med indtil 1 år ad gangen. Udlændingen vil i den periode, der er fastsat af Udlændingestyrelsen, ikke kunne få udstedt
ny rejselegitimation, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 8.
Udlændingestyrelsen skal fastsætte en frist for afgørelser truffet efter stk. 3, nr. 5, der ikke kan overstige 1 år. Fristen kan
forlænges med indtil 1 år ad gangen. Udlændingen vil i den periode, der er fastsat af Udlændingestyrelsen, ikke kunne få udstedt
ny rejselegitimation, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Afgørelser truffet efter stk. 3, nr. 5, kan dog kun gælde,
indtil den mindreårige udlænding fylder 18 år.
Stk. 9.
Nægtes udstedelse af eller inddrages særlig rejselegitimation efter stk. 3, nr. 6-9, vil udlændingen i en periode på 5 år ikke
kunne få udstedt ny rejselegitimation, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 10.
Nægtes udstedelse af eller inddrages særlig rejselegitimation efter stk. 5, vil udlændingen i en periode, der svarer til perioden
for udrejseforbuddet, ikke kunne få udstedt ny rejselegitimation, medmindre politiet har meddelt tilladelse til en specifik rejse
efter straffelovens § 236, stk. 2, 3. pkt.
Stk. 11.
Udlændingestyrelsen kan spærre en dansk udstedt særlig rejselegitimation i Det Centrale Pasregister i følgende tilfælde:
Når en udlænding er i besiddelse af både dansk udstedt særlig rejselegitimation og nationalt udstedt pas eller særlig
rejselegitimation udstedt af et andet land og ikke deponerer enten den dansk udstedte særlige rejselegitimation, det nationalt
udstedte pas eller den særlige rejselegitimation udstedt af et andet land hos Udlændingestyrelsen.
Når en udlænding har fået inddraget sin særlige rejselegitimation efter stk. 3, 4 eller 5.
Når indehaveren af et fremmedpas står registreret som udrejst i Det Centrale Personregister. Dette gælder dog ikke i forhold
til fremmedpas udstedt til statsløse i overensstemmelse med konventionen af 28. september 1954 om statsløse personers
retsstilling.
Stk. 12.
Et barn under 15 år med selvstændigt pas eller selvstændig særlig rejselegitimation kan af den eller dem, der har
forældremyndigheden, efter samme regler, som gælder om pas til danske statsborgere, kræves slettet i andre personers særlige
rejselegitimation. Den særlige rejselegitimation, hvori et barn ønskes slettet, kan midlertidigt inddrages med henblik på
sletning. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om sletning af børn i andre personers særlige
rejselegitimation, herunder om indgivelse og behandling af anmodninger herom.
Stk. 13.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge,
herunder om, hvilke udlændinge der er omfattet af stk. 1, om indgivelse og behandling af ansøgninger om særlig rejselegitimation,
om gyldighedstid og rejsebegrænsning og om deponering af rejselegitimation. Udlændinge- og integrationsministeren kan endvidere
fastsætte nærmere regler om nægtelse, inddragelse og spærring i Det Centrale Pasregister af særlig rejselegitimation til
udlændinge.
Stk. 14.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse af laissez-passer, herunder om, hvilke udlændinge
der er omfattet af stk. 2, om indgivelse og behandling af ansøgninger om laissez-passer og om gyldighedstid for et laissez-passer.
§ 40
En udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov
kan gives, inddrages eller bortfalde, eller om udlændingen opholder sig eller arbejder lovligt her i landet. Udlændingen skal
efter tilsigelse give personligt møde og på begæring stille sit pas eller sin rejselegitimation til rådighed ved behandlingen af
ansøgninger i henhold til loven. Udlændingen skal oplyses om, at de oplysninger, der er nævnt i 1. og 2. pkt., kan videregives til
efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden efter reglerne i kapitel 7 a. Andre personer, som skønnes at kunne bidrage med
oplysninger til brug for sagens behandling, kan pålægges at meddele de i 1. pkt. nævnte oplysninger.
Stk. 2.
Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet kan, hvis hensynet til sagens oplysning taler herfor, i sager om opholdstilladelse efter
§§ 7 eller 8, i sager efter §§ 17, 17 a, 18, 18 a eller 21 b om bortfald af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 7 eller
8, og i sager efter § 19 om inddragelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 7 eller 8, efter en konkret vurdering
beslutte at inddrage oplysninger fra andre sager om opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, andre sager efter §§ 17, 17 a, 18, 18 a
og 21 b om bortfald af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 7 eller 8, eller andre sager efter § 19 om inddragelse af en
opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 7 eller 8. Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet kan endvidere, hvis hensynet til
sagens oplysning taler herfor, beslutte, at to eller flere sager som nævnt i 1. pkt. skal behandles sammen.
Stk. 3.
Den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, som har eller har haft opholds- og arbejdstilladelse i Danmark efter § 9
a, stk. 2, nr. 1-9 og 11-14, skal meddele Styrelsen for International Rekruttering og Integration de oplysninger, som er
nødvendige til kontrol af, om betingelserne for arbejdstilladelsen er eller har været overholdt.
Stk. 4.
Udgifter som en udlænding måtte have afholdt med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af en sag efter
denne lov, kan alene kræves betalt af udlændingemyndighederne, hvis myndighederne, forinden oplysningerne er tilvejebragt, har
givet skriftligt tilsagn herom.
Stk. 5.
En udlænding skal meddele de oplysninger om sine økonomiske forhold, som er nødvendige til bedømmelse af, om Udlændingestyrelsen
kan pålægge udlændingen at tilbagebetale udgifterne til udlændingens underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser eller ophold
på et indkvarteringssted omfattet af § 42 a, stk. 5, jf. § 42 a, stk. 4.
Stk. 6.
Afgiver en person en erklæring til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at
erklæringen afgives på tro og love.
Stk. 7.
Den, der ved at afgive en urigtig erklæring eller på anden måde medvirker eller søger at medvirke til, at en udlænding opnår en
opholdstilladelse, et registreringsbevis eller et opholdskort, jf. § 6, ved svig, skal erstatte de udgifter, der påføres staten
ved udlændingens indrejse, ophold og udrejse og ved udlændingesagens behandling.
Stk. 8.
Til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan der optages forhør i retten, jf. retsplejelovens § 1018.
Stk. 9.
Dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre
lande, eller som må antages at være af betydning for sagens oplysning, kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent. Endvidere
kan aktiver, der kan anvendes til dækning af de i § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte udgifter, tages i bevaring. Ved beslaglæggelse
af aktiver finder reglerne i retsplejelovens §§ 509-516 tilsvarende anvendelse, dog således at aktiver af en værdi af indtil
10.000 kr. og aktiver, som har en særlig personlig betydning for den pågældende, ikke tages i bevaring. Retsplejelovens kapitel 72
og 73 og reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 finder anvendelse i samme omfang som i sager, der angår
forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf.
Stk. 10.
Udebliver en udlænding, der har ansøgt om opholdstilladelse efter § 7, efter at være tilsagt personligt til at møde hos
Udlændingestyrelsen uden anmeldt lovligt forfald, bortfalder udlændingens ansøgning om opholdstilladelse efter § 7. Tilsigelsen
skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse. Udlændingestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at en ansøgning ikke
skal anses for bortfaldet.
Stk. 11.
Ved behandlingen af en ansøgning om visum efter § 4 eller § 4 a, stk. 1, kan Udlændingestyrelsen tilsige den herboende reference
til at give personligt møde hos Udlændingestyrelsen og fremvise legitimation, der godtgør den pågældendes identitet. Udebliver
referencen efter at være tilsagt til at møde hos Udlændingestyrelsen uden anmeldt lovligt forfald, kan der gives afslag på
visumansøgningen. Tilsigelsen skal indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse.
Stk. 12.
En ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 b eller efter § 9 c, når ansøgningen vedrører en udlænding, der har indgivet ansøgning
om opholdstilladelse efter § 7, eller efter § 9 e behandles ikke, hvis den myndighed, der skal træffe afgørelsen, ikke er bekendt
med udlændingens opholdssted. Det samme gælder for en anmodning om genoptagelse af en afgørelse efter §§ 7 eller 9 b eller efter §
9 c, når afgørelsen vedrører en udlænding, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, eller efter § 9 e.
§ 40a
Der optages omgående fingeraftryk af en udlænding, som
søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3, jf. dog stk. 11,
pågribes i forbindelse med forsøg på ulovligt at indrejse her i landet fra et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske
Union, og som ikke afvises, jf. § 28, eller som forbliver her i landet uden at være frihedsberøvet i hele tidsrummet mellem
pågribelsen og udsendelsen på grundlag af en afgørelse om afvisning, jf. § 28, eller
søger om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter § 7 eller § 8, jf. dog stk. 11.
Stk. 2.
Der kan endvidere optages fingeraftryk af en udlænding,
som opholder sig ulovligt her i landet, med henblik på at kontrollere, om udlændingen tidligere har indgivet ansøgning om asyl
i et andet EU-land,
som ikke søger om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3, og som skal afvises, udvises eller udrejse af landet, jf.
hjemrejselovens § 1, stk. 1, såfremt der på baggrund af pågældendes dokumenter, ejendele, økonomiske midler og andre personlige
forhold er bestemte grunde til at antage, at den pågældende vil indrejse på ny og ansøge om opholdstilladelse efter § 7, stk. 1-3,
hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identifikation eller identitetskontrol af den pågældende,
hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument til den pågældende,
hvis udlændingen er omfattet af § 58 g,
som af Udlændingestyrelsen har fået anvisning eller pålæg om indkvartering efter § 42 a, stk. 7 eller hjemrejselovens § 13,
stk. 1 og 2, med henblik på identifikation i forbindelse med adgangskontrol på Udlændingestyrelsens indkvarteringssteder,
som er pålagt at give møde hos Udlændingestyrelsen efter § 34 til brug for Udlændingestyrelsens administration af den pålagte
meldepligt, eller
som er pålagt at give møde efter hjemrejselovens §§ 11 eller 12 til brug for Hjemrejsestyrelsens administration af den pålagte
meldepligt.
Stk. 3.
Fingeraftryk, der optages i medfør af stk. 1 eller 2, kan registreres i et særligt edb-register, der føres af politiet. Politiet,
Hjemrejsestyrelsen og Udlændingestyrelsen kan anvende registret i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Politiet er
dataansvarlig myndighed for registret.
Stk. 4.
Fingeraftryk, der modtages fra udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager, kan
registreres i det i stk. 3 nævnte edb-register.
Stk. 5.
Fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, slettes 10 år efter optagelsen af
fingeraftrykket.
Stk. 6.
Fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, kan til brug for identifikation af
den pågældende udlænding manuelt eller elektronisk sammenholdes med fingeraftryk optaget efter retsplejelovens bestemmelser herom.
Stk. 7.
Fingeraftryk, der er optaget efter retsplejelovens bestemmelser herom eller sikret som bevis i en straffesag, kan til brug for
efterforskningen af et strafbart forhold manuelt eller elektronisk sammenholdes med fingeraftryk, der er registreret i det i stk.
3 nævnte edb-register.
Stk. 8.
Fingeraftryk, der modtages som led i en international efterlysning, kan manuelt eller elektronisk sammenholdes med fingeraftryk,
der er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register. Oplysninger fra edb-registret kan til brug for besvarelse af en
international efterlysning videregives til den internationale politisamarbejdsorganisation eller den udenlandske myndighed, der
har udsendt efterlysningen.
Stk. 9.
Politiet, Hjemrejsestyrelsen og Udlændingestyrelsen kan uden udlændingens samtykke elektronisk eller manuelt videregive
fingeraftryk, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, til udenlandske udlændingemyndigheder
i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Politiet og Hjemrejsestyrelsen kan endvidere med henblik på identifikation af
en udlænding eller med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument videregive fingeraftryk, der i medfør af stk. 3
og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte edb-register, til hjemlandets eller et andet lands repræsentation eller til
internationale politisamarbejdsorganisationer.
Stk. 10.
Optagelse af fingeraftryk skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader det. Indgrebet kan om nødvendigt ske med den
fornødne magtanvendelse.
Stk. 11.
Der optages ikke fingeraftryk efter stk. 1, nr. 1 eller 3, til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren af
fysiske grunde ikke er i stand til at afgive fingeraftryk. Hvis udlændingen er under 18 år, optages der alene fingeraftryk efter
stk. 1, nr. 1 eller 3, til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort, hvis ansøgeren er uledsaget og er fyldt 6 år, eller
hvis der indgives ansøgning om udstedelse af et opholdskort til udlændingen.
Stk. 12.
Stk. 3-9 finder ikke anvendelse, hvis fingeraftryk optages efter stk. 1, nr. 1 eller 3, til eventuel brug for udstedelse af et
opholdskort, eller hvis fingeraftryk optages i medfør af stk. 2, nr. 6 og 7.
Stk. 13.
Optages der fingeraftryk i medfør af stk. 1, nr. 1 eller 2, eller stk. 2, nr. 1, som skal videregives til det centrale
Eurodac-system i medfør af § 58 i, stk. 1, gør politiet skriftligt og om nødvendigt mundtligt udlændingen bekendt med dennes
rettigheder efter § 28, stk. 1, i lov om behandling af personoplysninger samt pligten til at lade sine fingeraftryk optage.
Stk. 14.
Til brug for identifikation og identitetskontrol opbevares fingeraftryk, der er optaget efter stk. 1, nr. 1 og 3, eller efter lov
om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., i 20 år efter optagelsen af
fingeraftrykket eller, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse, i 10 år efter optagelsen af fingeraftrykket. Fingeraftryk, der
opbevares efter 1. pkt., slettes, hvis udlændingen meddeles dansk indfødsret.
Stk. 15.
Fingeraftryk, der opbevares i medfør af stk. 14, registreres i et centralt register, der føres af Udlændinge- og
Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Stk. 16.
Fingeraftryk, der opbevares i medfør af stk. 14, kan behandles af udlændingemyndighederne, Udenrigsministeriet og politiet til de
formål, der er nævnt i stk. 14.
§ 40b
Der optages personfotografi af en udlænding, som søger om opholdstilladelse efter § 7 eller om forlængelse af en
opholdstilladelse, der er meddelt efter § 7 eller § 8, jf. dog stk. 11.
Stk. 2.
Der kan endvidere optages personfotografi af en udlænding,
hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på identifikation eller identitetskontrol af den pågældende,
hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse af identitetskort eller andet legitimationsdokument til den
pågældende,
hvis dette skønnes hensigtsmæssigt med henblik på udstedelse eller fremskaffelse af rejsedokument til den pågældende, eller
hvis udlændingen er omfattet af § 58 g.
Stk. 3.
Personfotografi, der optages i medfør af stk. 1 eller 2, kan registreres i et særligt register, der føres af politiet. Politiet,
Hjemrejsestyrelsen og Udlændingestyrelsen kan anvende registret i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Politiet er
dataansvarlig myndighed for registret.
Stk. 4.
Personfotografi, der modtages fra udenlandske udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager, kan
registreres i det i stk. 3 nævnte register.
Stk. 5.
Personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte register, slettes 10 år efter optagelsen af
personfotografiet.
Stk. 6.
Personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte register, kan til brug for identifikation af den
pågældende udlænding manuelt eller elektronisk sammenholdes med personfotografi optaget efter retsplejelovens bestemmelser herom.
Stk. 7.
Personfotografi, der er optaget efter retsplejelovens bestemmelser herom, kan til brug for efterforskningen af et strafbart
forhold manuelt eller elektronisk sammenholdes med personfotografi, der er registreret i det i stk. 3 nævnte register.
Stk. 8.
Personfotografi, der modtages som led i en international efterlysning, kan manuelt eller elektronisk sammenholdes med
personfotografi, der er registreret i det i stk. 3 nævnte register. Oplysninger fra registret kan til brug for besvarelse af en
international efterlysning videregives til den internationale politisamarbejdsorganisation eller den udenlandske myndighed, der
har udsendt efterlysningen.
Stk. 9.
Politiet, Hjemrejsestyrelsen og Udlændingestyrelsen kan uden udlændingens samtykke elektronisk eller manuelt videregive
personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte register, til indenlandske og udenlandske
udlændingemyndigheder i forbindelse med behandlingen af udlændingesager. Politiet og Hjemrejsestyrelsen kan endvidere med henblik
på identifikation af udlændingen eller med henblik på udstedelse af eller fremskaffelse af rejsedokument videregive
personfotografi, der i medfør af stk. 3 og 4 er registreret i det i stk. 3 nævnte register, til hjemlandets eller et andet lands
repræsentation eller til internationale politisamarbejdsorganisationer.
Stk. 10.
Optagelse af personfotografi skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader det. Indgrebet kan om nødvendigt ske med den
fornødne magtanvendelse.
Stk. 11.
Hvis udlændingen er under 18 år, optages der alene personfotografi efter stk. 1 til eventuel brug for udstedelse af et
opholdskort, hvis ansøgeren er uledsaget, eller hvis der indgives ansøgning om udstedelse af et opholdskort til udlændingen.
Stk. 12.
Stk. 3-9 finder ikke anvendelse, hvis personfotografi optages efter stk. 1 til eventuel brug for udstedelse af et opholdskort.
Stk. 13.
Til brug for identifikation og identitetskontrol opbevares personfotografi, der er optaget efter stk. 1 eller efter lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., i 20 år efter optagelsen af
personfotografiet eller, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse, i 10 år efter optagelsen af personfotografiet.
Personfotografi, der opbevares efter 1. pkt., slettes, hvis udlændingen meddeles dansk indfødsret.
Stk. 14.
Personfotografi, der opbevares i medfør af stk. 13, registreres i et centralt register, der føres af Udlændinge- og
Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Stk. 15.
Personfotografi, der opbevares i medfør af stk. 13, kan behandles af udlændingemyndighederne, Udenrigsministeriet og politiet til
de formål, der er nævnt i stk. 13.
§ 40c
Ved behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 eller § 9 c, stk. 1, kan Udlændingestyrelsen og
Udlændingenævnet kræve, at ansøgeren og den person, til hvem ansøgeren oplyser at have den familiemæssige tilknytning, som skal
danne grundlag for opholdstilladelsen, medvirker til en dna-undersøgelse med henblik på at fastslå den familiemæssige tilknytning,
såfremt denne ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret, eller med henblik på at fastslå en anden familiemæssig
tilknytning end den, ansøgeren oplyser.
Stk. 2.
Udlændingestyrelsen kan kræve, at en uledsaget udlænding, der oplyser at være under 18 år, medvirker til en lægelig undersøgelse
med henblik på at fastslå udlændingens alder.
§ 40d
I forbindelse med at en udlænding skal aflægge de prøver, der er nævnt i § 9, stk. 33 og 34, og § 9 f, stk. 5, 1. pkt.,
kan prøveafholder uden udlændingens samtykke fra Udlændinge- og Integrationsministeriets personregister over udlændinge indhente
oplysninger om udlændingens
navn,
køn,
fødselsdato,
nationalitet,
pasnummer eller nummer på anden rejselegitimation og
fotografi.
§ 40e
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration foretager i egne sagsbehandlingssystemer
den endelige registrering af følgende oplysninger om udlændinge, der ikke er omfattet af § 1, og som meddeles opholdstilladelse
efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller § 9 q eller får udstedt registreringsbevis eller opholdskort, jf. § 6:
Navn,
fødselsdato,
fødselsland og
statsborgerskabsforhold.
§ 40f
Til brug for identifikation og identitetskontrol optages der fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, som
indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 a, 9 c-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q eller ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, registreres i et centralt register, der føres af Udlændinge- og
Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Stk. 3.
Der optages ikke personfotografi efter stk. 1, hvis udlændingen er under 18 år og hensigten er, at udlændingen skal have fast
ophold hos forældremyndighedens indehaver. Undtagelsen i 1. pkt. gælder ikke, hvis der til brug for udstedelse af opholdskort
optages personfotografi af udlændingen.
Stk. 4.
Der optages ikke fingeraftryk efter stk. 1, hvis udlændingen af fysiske grunde ikke er i stand hertil. Endvidere optages der ikke
fingeraftryk efter stk. 1, hvis udlændingen er under 18 år og hensigten er, at udlændingen skal have fast ophold hos
forældremyndighedens indehaver, eller hvis udlændingen er under 6 år. Undtagelsen i 2. pkt. gælder ikke, hvis der til brug for
udstedelse af opholdskort optages fingeraftryk af udlændingen.
Stk. 5.
Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, opbevares i 20 år efter optagelsen af fingeraftrykket og
personfotografiet eller, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse, i 10 år efter optagelsen af fingeraftrykket og
personfotografiet. Fingeraftryk og personfotografi, der opbevares efter 1. pkt., slettes, hvis udlændingen meddeles dansk
indfødsret.
Stk. 6.
Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, kan behandles af udlændingemyndighederne, Udenrigsministeriet og
politiet til de formål, der er nævnt i stk. 1.
§ 40g
Til brug for identifikation og identitetskontrol optages der fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, som
indgiver ansøgning om visum til Danmark, i overensstemmelse med reglerne i visumkodeksen, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, registreres i et centralt register, der føres af Udlændinge- og
Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Stk. 3.
Der optages ikke fingeraftryk efter stk. 1, hvis udlændingen er fritaget for dette krav i medfør af visumkodeksen.
Stk. 4.
Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, opbevares i 10 år efter optagelsen af fingeraftrykket og
personfotografiet, eller indtil udlændingen meddeles dansk indfødsret.
Stk. 5.
Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, kan behandles af udlændingemyndighederne, Udenrigsministeriet og
politiet til de formål, der er nævnt i stk. 1.
§ 40h
Til brug for identifikation og identitetskontrol optages fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, som indgiver
ansøgning om ret til ophold efter EU-reglerne, og som med rimelig grund mistænkes for at afgive urigtige oplysninger om sin
identitet. Det er en betingelse, at mindre indgribende foranstaltninger ikke er tilstrækkelige til at nå det formål, der er nævnt
i 1. pkt., jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Der optages ikke fingeraftryk efter stk. 1, hvis udlændingen af fysiske grunde ikke er i stand hertil, eller hvis udlændingen er
under 6 år.
Stk. 3.
Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, sammenholdes omgående med fingeraftryk og personfotografi, der er
registreret i det register, der er nævnt i § 40 a, stk. 15, § 40 b, stk. 14, § 40 f, stk. 2, og § 40 g, stk. 2.
Stk. 4.
Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, slettes omgående, når fingeraftrykket og personfotografiet er blevet
sammenholdt i medfør af stk. 3.
§ 40i
Nationalt ID-center afgiver udtalelser og yder rådgivning og bistand til offentlige myndigheder i forhold til spørgsmål
om fastlæggelse og kontrol af identiteten på udlændinge, når dette har betydning for myndighedernes opgavevaretagelse. Nationalt
ID-center etablerer endvidere et id-netværk.
Stk. 2.
De offentlige myndigheder, som udlændinge- og integrationsministeren i medfør af stk. 7 kan beslutte skal være omfattet af stk. 1,
kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger, herunder oplysninger om udlændingens rent private forhold og andre
fortrolige oplysninger, til Nationalt ID-center, hvis videregivelsen er nødvendig for varetagelsen af centerets funktioner.
Stk. 3.
Oplysninger, som Nationalt ID-center modtager i medfør af stk. 2, registreres og opbevares i en database, der føres af centeret,
og kan behandles af centeret til de formål, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt.
Stk. 4.
Nationalt ID-center udøver sine funktioner i fuld uafhængighed.
Stk. 5.
Fastlæggelsen af Nationalt ID-centers overordnede strategi, prioriteringer og indsatsområder såvel som retningslinjerne for
centerets langsigtede virksomhed og udvikling sker i Nationalt ID-centers referencegruppe. Nationalt ID-centers leder deltager i
referencegruppens møder.
Stk. 6.
Nationalt ID-center afgiver en årlig beretning om sin virksomhed til udlændinge- og integrationsministeren. Beretningen
offentliggøres.
Stk. 7.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke offentlige myndigheder der er omfattet af stk. 1.
§ 41
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at udlændinge af hensyn til statens sikkerhed eller
opretholdelsen af ro og orden har pligt til at melde sig hos en offentlig myndighed.
§ 42
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler, hvorefter den, der mod eller uden vederlag yder logi til
eller stiller lejrplads til rådighed for udlændinge, skal føre fortegnelse over udenlandske gæster og give politiet underretning
om deres ankomst og afrejse. Fortegnelsen skal til enhver tid kunne forevises politiet.
Stk. 2.
Udlændinge skal meddele de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af pligten efter stk. 1.
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 nævnte fortegnelser over udenlandske gæster,
herunder om fortegnelsernes udformning, indhold og førelse, om de oplysninger, som udlændinge efter stk. 2 skal meddele, om de
dokumenter, udlændinge skal fremvise, og om de udgifter, der påhviler den, der efter stk. 1 har pligt til at føre fortegnelsen.
§ 42a
En udlænding, der opholder sig her i landet og har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, får
udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, indtil udlændingen meddeles
opholdstilladelse, eller udlændingen udrejser eller udsendes, jf. dog stk. 3 og 4 og § 43, stk. 1. En udlænding som nævnt i 1.
pkt., der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af § 7, stk. 1-3, § 9 b, § 9 c eller § 9 e, får udgifterne til underhold og
nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen indtil det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til
kommunalbestyrelsen, jf. integrationslovens § 4, stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Har en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 1 eller § 43, stk. 1, efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 ikke ret til at opholde sig
her i landet, får udlændingen udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen, hvis
det er nødvendigt af hensyn til forsørgelsen af udlændingen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 gælder ikke:
Hvis udlændingen har lovligt ophold her i landet i medfør af § 1 eller § 5, stk. 2, eller i medfør af et registreringsbevis
eller et opholdskort efter § 6 eller i medfør af en opholdstilladelse efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q. En udlænding som
nævnt i stk. 1, 1. pkt., der er blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af § 9 b, § 9 c eller § 9 e, får uanset 1. pkt.
udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen i den periode, som er nævnt i stk. 1,
pkt.
Hvis udlændingen har indgået ægteskab med en herboende person, medmindre særlige grunde foreligger.
Hvis udlændingens opholdssted ikke kendes.
Hvis udlændingen har ret til hjælp til forsørgelse efter anden lovgivning. Stk. 1 gælder dog, uanset om udlændingen har ret til
hjælp til forsørgelse efter lov om aktiv socialpolitik.
Hvis udlændingen er mindreårig og er indkvarteret privat hos herboende forældre i medfør af § 42 l, stk. 3, medmindre særlige
grunde foreligger.
Stk. 4.
Udlændingestyrelsen kan pålægge en udlænding at betale udgifterne til udlændingens eller dennes families underhold og nødvendige
sundhedsmæssige ydelser eller ophold på et indkvarteringssted omfattet af stk. 5, såfremt udlændingen har tilstrækkelige midler
hertil. Der kan pålægges betalingspligt efter 1. pkt. for perioden til og med udgangen af den første hele måned efter tidspunktet
for afgørelsen om visitering af udlændingen, jf. integrationslovens § 10, stk. 1. Der kan endvidere pålægges betalingspligt efter
pkt., indtil en udlænding, der efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i landet, udrejser eller
udsendes.
Stk. 5.
Udlændingestyrelsen tilvejebringer og driver indkvarteringssteder for udlændinge, der er omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3.
Dette kan ske i samarbejde med private organisationer eller selskaber eller statslige styrelser, som er godkendt hertil af
udlændinge- og integrationsministeren, eller kommuner (indkvarteringsoperatører). Udlændinge- og integrationsministeren kan
fastsætte regler om nedsættelse af samarbejdsorganer på de enkelte indkvarteringssteder (beboerråd m.v.) samt om disse organers
kompetence.
Stk. 6.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter regler for kommunernes deltagelse i finansieringen af tilvejebringelsen og
driften af indkvarteringssteder for udlændinge, der er nævnt i stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, herunder om statens dækning af
udgifterne.
Stk. 7.
Udlændingestyrelsen træffer bestemmelse om indkvarteringen af udlændinge omfattet af stk. 1 og 2, jf. stk. 3. Ved indkvarteringen
skal Udlændingestyrelsen så vidt muligt tage hensyn til, om der er tale om nyankomne asylansøgere eller asylansøgere, der har fået
afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7. Indkvarteringen af en mindreårig udlænding, der er samlevende eller har
indgået ægteskab, religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller andet ægteskabslignende forhold, sker separat af hensyn til den
mindreåriges tarv, herunder hensynet til at give den mindreårige en betænkningsperiode, medmindre hensynet til familiens enhed
tilsiger fælles indkvartering og dette ikke er i strid med den mindreåriges tarv. Hvis en udlænding ikke efterkommer
Udlændingestyrelsens anvisning om indkvartering, kan Udlændingestyrelsen pålægge udlændingen at tage ophold på et
indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse. Udlændinge omfattet af stk. 1 og 2, jf. stk. 3, må ikke gennem
voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et indkvarteringssted for udlændinge, eller
over for personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet, lægge hindringer i vejen for udførelsen af opgaver med
driften af indkvarteringsstedet eller for opretholdelsen af ro og orden på indkvarteringsstedet.
Stk. 8.
Udlændingestyrelsen skal, såfremt særlige grunde taler herfor, beslutte, at en udlænding, som har taget fast ophold uden for et
indkvarteringssted, jf. stk. 5 og hjemrejselovens § 13, stk. 5, og som har orienteret herom, jf. hjemrejselovens § 13, stk. 5, får
udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser, jf. stk. 1, jf. stk. 3 og 4, dækket af Udlændingestyrelsen efter
Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse herom.
Stk. 9.
Udlændingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen kan bestemme, at en udlænding, der er omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, og som
ikke er omfattet af stk. 11, ikke får udbetalt kontante ydelser, jf. § 42 b, stk. 1, 3, og 8, når den pågældende er indkvarteret
på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, eller at udlændingen alene får udbetalt
grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1 og 2, forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3 og 7, og nedsat forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3, 6
og 7, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning, såfremt
udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en samtale med Udlændingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen, hvortil den
pågældende er indkaldt,
udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et
indkvarteringssted for udlændinge, eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet, jf. stk. 7, 5.
pkt., og hjemrejselovens § 13, stk. 3,
udlændingen ikke efterkommer Udlændingestyrelsens bestemmelse om, at udlændingen skal tage ophold efter Udlændingestyrelsens
nærmere bestemmelse, jf. stk. 7, 4. pkt.,
udlændingen ikke efterkommer politiets bestemmelse om en foranstaltning efter § 34 eller Hjemrejsestyrelsens bestemmelse om en
foranstaltning efter hjemrejselovens § 11 eller et pålæg efter hjemrejselovens § 12, stk. 1,
udlændingen tilsidesætter et pålæg om at udføre nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, jf. § 42
d, stk. 2, 1. pkt., eller hjemrejselovens § 9, stk. 2, 1. pkt., eller
udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på forkyndelse, udrejsekontrol eller udsendelse.
Stk. 10.
Udlændingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen skal, medmindre særlige grunde taler derimod, bestemme, at en udlænding, der er
omfattet af stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, ikke får udbetalt kontante ydelser, jf. § 42 b, stk. 1, 3 og 8, når den pågældende er
indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, eller at udlændingen alene får
udbetalt grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1 og 2, forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3 og 7, og nedsat forsørgertillæg, jf. § 42 b,
stk. 3, 6 og 7, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning,
såfremt
udlændingen indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 og ikke medvirker til sagens oplysning, jf. § 40, stk. 1, 1. og
pkt., eller
Hjemrejsestyrelsen drager omsorg for udlændingens udrejse, og udlændingen ikke medvirker hertil, jf. hjemrejselovens § 3.
Stk. 11.
Udlændingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen skal, medmindre særlige grunde taler derimod, bestemme, at en udlænding, hvis
opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, er bortfaldet, jf. § 26 c, eller § 21 b, stk. 1, men som ikke kan udsendes
af landet, jf. § 31, en udlænding, der har fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7, men som ikke kan udsendes
af landet, jf. § 31, en udlænding, der er udvist ved endelig dom efter §§ 22-24, og som ikke er varetægtsfængslet efter
hjemrejselovens § 14, en udlænding, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter § 21 b, stk. 1, og en udlænding,
der er udvist efter § 25, ikke får udbetalt kontante ydelser, jf. § 42 b, stk. 1, 3, 8 og 9, når den pågældende er indkvarteret på
et indkvarteringssted, jf. stk. 5, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, eller at udlændingen alene får udbetalt
grundydelse, jf. § 42 b, stk. 1 og 2, forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3 og 7, og nedsat forsørgertillæg, jf. § 42 b, stk. 3, 6
og 7, når den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning, såfremt
udlændingen uden rimelig grund udebliver fra en samtale med Udlændingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen, hvortil den
pågældende er indkaldt,
udlændingen har udvist voldelig eller truende adfærd over for personer, der udfører opgaver med driften af et
indkvarteringssted for udlændinge, eller over for de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet, jf. stk. 7, 5.
pkt., og hjemrejselovens § 13, stk. 3,
udlændingen ikke efterkommer Hjemrejsestyrelsens pålæg om opholdspligt efter hjemrejselovens § 13, stk. 2,
udlændingen ikke efterkommer Hjemrejsestyrelsens pålæg om meldepligt efter hjemrejselovens § 12, stk. 2-4,
udlændingen ikke efterkommer Hjemrejsestyrelsens pålæg om underretningspligt efter hjemrejselovens § 13, stk. 4,
udlændingen tilsidesætter et pålæg om at udføre nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, jf. § 42
d, stk. 2, 1. pkt., eller hjemrejselovens § 9, stk. 2, 1. pkt., eller
udlændingen er efterlyst af politiet med henblik på forkyndelse, udrejsekontrol eller udsendelse.
Stk. 12.
Bestemmelserne i stk. 9, nr. 1-4 og 6, og stk. 10 finder tilsvarende anvendelse for udbetaling af kontante ydelser til en
uledsaget udlænding under 18 år eller en udlænding under 18 år, som ikke betragtes som hørende til en af eller begge sine
forældres familie, jf. § 42 b, stk. 3, 7 og 8. pkt. Udlændingestyrelsen kan dog efter omstændighederne bestemme, at de kontante
ydelser alene nedsættes.
Stk. 13.
Udlændingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen kan til brug for en afgørelse efter stk. 9-12 uden udlændingens samtykke indhente
oplysninger om udlændingens helbredsforhold hos indkvarteringsoperatøren, jf. stk. 5.
Stk. 14.
Udlændingestyrelsen fastsætter nærmere regler om Udlændingestyrelsens eller udlændinges afholdelse af udgifter til underhold og
nødvendige sundhedsmæssige ydelser, jf. stk. 1-4, herunder om beregningen af udgifterne til underhold og nødvendige
sundhedsmæssige ydelser samt gennemsnitstakster for en given ydelse over en given periode.
Stk. 15.
For udlændinge omfattet af stk. 9-12, der er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. stk. 5, uden en vederlagsfri
bespisningsordning, udgør forsørgertillægget pr. dag 53,39 kr. Det angivne beløb er fastsat i 2020-beløb og reguleres fra og med
2021 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
§ 42b
En udlænding, der får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen
efter § 42 a, stk. 1 eller 2, får udbetalt en grundydelse, medmindre den pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf.
§ 42 a, stk. 5, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning. Grundydelsen forudbetales hver 14. dag. Udlændingestyrelsen
bestemmer ud fra status i udlændingens sag på en given skæringsdato umiddelbart forud for udbetalingsdatoen, hvorvidt og efter
hvilken sats udlændingen får udbetalt grundydelse, jf. 1. pkt. og stk. 2. Grundydelsen efterreguleres ikke som følge af ændringer
i udlændingens sagsstatus, der indtræder efter skæringsdatoen. Grundydelsen kan, hvis særlige grunde taler derfor, udbetales for
kortere perioder ad gangen.
Stk. 2.
Grundydelsen udgør pr. dag
39,05 kr. for udlændinge, der samlever i ægteskab eller samlivsforhold,
49,32 kr. for udlændinge over 18 år, der ikke samlever i ægteskab eller samlivsforhold,
49,32 kr. for uledsagede udlændinge under 18 år og
49,32 kr. for udlændinge under 18 år, som uden for de i nr. 1 nævnte tilfælde ikke betragtes som hørende til en af eller begge
sine forældres familie, jf. stk. 3, 7. og 8. pkt.
Stk. 3.
En udlænding, der modtager grundydelse, jf. stk. 1, får udbetalt et forsørgertillæg, hvis udlændingen har forsørgelsespligt over
for et barn under 18 år. Tilsvarende gælder for en udlænding, som ikke modtager grundydelse, fordi den pågældende er indkvarteret
på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning, jf. stk. 1, jf. dog stk. 12. Der kan kun udbetales ét
forsørgertillæg pr. barn. Der kan højst udbetales to forsørgertillæg pr. familie. Har udlændingen forsørgelsespligt over for mere
end to børn under 18 år, får udlændingen udbetalt et nedsat forsørgertillæg pr. barn ud over to børn, jf. dog stk. 12. 3. og 4.
pkt. finder tilsvarende anvendelse. Til en familie medregnes udlændingen, dennes ægtefælle eller samlever og dennes eller
ægtefællens eller samleverens børn under 18 år. Bor et barn under 18 år ikke sammen med en af eller begge sine forældre, samlever
barnet i ægteskab eller samlivsforhold, eller har barnet selv forsørgelsespligt over for et barn under 18 år, betragtes det ikke
som hørende til en af eller begge sine forældres familie.
Stk. 4.
Forsørgertillægget udgør pr. dag 78,09 kr. for udlændinge, der modtager grundydelse, jf. dog stk. 5, og 28,78 kr. for udlændinge,
der ikke modtager grundydelse, fordi de pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri
bespisningsordning, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Er udlændingen ikke registreret som asylansøger efter § 48 e, stk. 2, udgør forsørgertillægget pr. dag 57,55 kr. for udlændinge,
der modtager grundydelse, og 8,23 kr. for udlændinge, der ikke modtager grundydelse, fordi de pågældende er indkvarteret på et
indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning.
Stk. 6.
Nedsat forsørgertillæg udgør pr. dag 41,11 kr. Nedsat forsørgertillæg udbetales ikke til udlændinge, der ikke modtager
grundydelse, fordi de pågældende er indkvarteret på et indkvarteringssted, hvor der er en vederlagsfri bespisningsordning.
Stk. 7.
Det er en betingelse for udbetaling af forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg, at det barn, som udlændingen har
forsørgelsespligt over for, betragtes som hørende til udlændingens familie, jf. stk. 3, 7. og 8. pkt. Bor barnet sammen med begge
forældre, udbetales forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg til barnets moder. Forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg
forudbetales hver 14. dag. Udlændingestyrelsen bestemmer ud fra status i udlændingens sag på en given skæringsdato umiddelbart
forud for udbetalingsdatoen, hvorvidt og efter hvilken sats udlændingen får udbetalt forsørgertillæg eller nedsat forsørgertillæg,
jf. 1. og 2. pkt. og stk. 3-6. Forsørgertillæg og nedsat forsørgertillæg reguleres ikke som følge af ændringer i udlændingens
sagsstatus, der indtræder efter skæringsdatoen. Tillægget kan, hvis særlige grunde taler derfor, udbetales for kortere perioder ad
gangen.
Stk. 8.
En udlænding over 18 år, der får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen
efter § 42 a, stk. 1 eller 2, og som har overholdt sin kontrakt efter § 42 c, eller som har overholdt sin kontrakt efter
hjemrejselovens § 5, stk. 1, og forpligtelsen til at medvirke til udførelse af nødvendige opgaver efter hjemrejselovens § 9, stk.
1, får udbetalt en tillægsydelse, jf. stk. 11, jf. dog stk. 12. Tillægsydelsen bagudbetales hver 14. dag. Udlændingestyrelsen
bestemmer ud fra status i udlændingens sag på en given skæringsdato umiddelbart forud for udbetalingsdatoen, efter hvilken sats
udlændingen kan få udbetalt tillægsydelse, jf. stk. 10 og 11. Tillægsydelsen efterreguleres ikke som følge af ændringer i
udlændingens sagsstatus, der indtræder efter skæringsdatoen. Tillægsydelsen reguleres endvidere ikke som følge af ændringer i
udlændingens sagsstatus, der er indtrådt i perioden, der ligger til grund for beregningen af tillægsydelsen, eller i perioden frem
til skæringsdatoen. Tillægsydelsen kan, hvis særlige grunde taler derfor, bagudbetales for kortere perioder ad gangen.
Stk. 9.
Får en uledsaget udlænding under 18 år eller en udlænding under 18 år, som ikke betragtes som hørende til en af eller begge sine
forældres familie, jf. stk. 3, 7. og 8. pkt., udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af
Udlændingestyrelsen efter § 42 a, stk. 1 eller 2, får udlændingen udbetalt en tillægsydelse, jf. dog stk. 12. Stk. 8, 2.-6. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10.
Tillægsydelsen udgør pr. dag 28,78 kr. Er udlændingen ikke registreret som asylansøger efter § 48 e, stk. 2, udgør tillægsydelsen
pr. dag 8,23 kr.
Stk. 11.
Indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., udbetaler ydelser, jf. stk. 1, 3, 8 og 9, jf. dog stk. 12.
Indkvarteringsoperatøren skal, medmindre særlige grunde taler derimod, beslutte, at tillægsydelse efter stk. 8 ikke udbetales,
hvis udlændingen ikke har overholdt sin kontrakt efter § 42 c, eller hvis udlændingen ikke har overholdt sin kontrakt efter
hjemrejselovens § 5, stk. 1, og forpligtelsen til at medvirke til udførelse af nødvendige opgaver efter hjemrejselovens § 9, stk.
Har en udlænding ikke overholdt sin kontrakt en eller flere dage i den periode, der ligger til grund for beregningen af
tillægsydelsen, jf. stk. 8, 2. og 6. pkt., udbetales der, medmindre særlige grunde taler derimod, ikke tillægsydelse for det antal
dage, hvor udlændingen ikke har overholdt sin kontrakt. Har en udlænding overholdt sin kontrakt i mindre end halvdelen af den
periode, der ligger til grund for beregningen af tillægsydelsen, jf. stk. 8, 2. og 6. pkt., udbetales tillægsydelsen ikke,
medmindre særlige grunde taler derimod.
Stk. 12.
En udlænding, der får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen efter § 42 a,
stk. 1 eller 2, og som er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, hvor der er en vederlagsfri
bespisningsordning, får ikke udbetalt kontante ydelser, jf. stk. 1, 3, 8 og 9, såfremt udlændingens ansøgning om opholdstilladelse
efter § 7 som følge af udlændingens nationalitet, og fordi der ikke er generelle udsendelseshindringer til udlændingens hjemland,
er udtaget til behandling efter den i § 53 b, stk. 1, nævnte procedure. Er en udlænding som nævnt i 1. pkt. indkvarteret på et
indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, uden en vederlagsfri bespisningsordning, får den pågældende udbetalt grundydelse, jf. stk.
1 og 2, forsørgertillæg, jf. stk. 3 og 7, og nedsat forsørgertillæg, jf. stk. 3, 6 og 7. For udlændinge omfattet af 2. pkt. udgør
forsørgertillægget pr. dag 49,32 kr.
Stk. 13.
En udlænding, der får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen efter § 42 a,
stk. 1 eller 2, kan få udleveret naturalieydelser, herunder i form af tøj- og hygiejnepakker, såfremt den pågældende har særligt
behov herfor. Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til samt indholdet og omfanget af
naturalieydelser.
Stk. 14.
Hvis en udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, oppebærer lønindkomst fra beskæftigelse eller
lønnet praktik omfattet af § 14 a eller § 42 g, stk. 2, fradrages denne i kontante ydelser, der udbetales efter reglerne i stk.
1-13.
Stk. 15.
Stk. 1-13 finder ikke anvendelse for en udlænding, der er flyttet i egen bolig, jf. § 42 k, eller dennes husstand.
Stk. 16.
Udlændingestyrelsen fastsætter de nærmere regler for fradrag, jf. stk. 14.
Stk. 17.
De i stk. 2, 4-6, 10 og 12 angivne beløb er fastsat i 2016-beløb og reguleres fra og med 2017 én gang årligt den 1. januar efter
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
§ 42c
Indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., udarbejder en kontrakt for en udlænding over 18 år, der er
omfattet af § 42 a, stk. 1, jf. stk. 3, dog ikke for udlændinge, der har fået afslag på eller har frafaldet en ansøgning efter §
7, eller udlændinge, der ikke kan udsendes af landet, jf. § 31.
Stk. 2.
Kontrakten indgås mellem udlændingen og indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., på grundlag af den enkelte
udlændings individuelle færdigheder og forudsætninger, herunder eventuel beskæftigelse. Kontrakten indgås senest en uge efter
udlændingens indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7. Kan der ikke opnås enighed om kontraktens indhold,
fastsættes indholdet af indkvarteringsoperatøren. Kontrakten kan løbende revideres.
Stk. 3.
Kontrakten fastlægger omfang og indhold af
de nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, som udlændingen har pligt til at medvirke til
udførelsen af, jf. § 42 d, stk. 1,
det asylansøgerkursus, som udlændingen skal deltage i, jf. § 42 f, stk. 1,
undervisning, som det er aftalt eller fastsat, jf. stk. 2, at udlændingen skal deltage i, jf. § 42 f, stk. 2-4 og 7, og
aktivering, som det er aftalt eller fastsat, jf. stk. 2, at udlændingen skal deltage i, jf. § 42 e, stk. 1-3.
Stk. 4.
Det skal fremgå af kontrakten, hvilke tiltag der efter lovgivningen kan bringes i anvendelse over for udlændingen, hvis
udlændingen ikke overholder sin kontrakt.
Stk. 5.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontraktens indgåelse, indhold og udformning.
§ 42d
En udlænding, der er indkvarteret på et af de i § 42 a, stk. 5, nævnte indkvarteringssteder, har pligt til at medvirke
til udførelsen af nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet. Det gælder dog ikke for udlændinge
omfattet af § 42 a, stk. 2, for udlændinge, der har fået afslag på eller har frafaldet en ansøgning efter § 7, eller for
udlændinge, der ikke kan udsendes af landet, jf. § 31.
Stk. 2.
Udlændingestyrelsen eller indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., kan meddele en udlænding pålæg om at udføre de i
stk. 1 nævnte opgaver. Udlændingestyrelsen kan bestemme, at en udlænding, der tilsidesætter et meddelt pålæg, skal tage ophold
efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse.
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om udførelsen af de i stk. 1 nævnte opgaver.
§ 42e
En udlænding over 17 år, der er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, kan deltage i aktivering i form af
udførelse af andre end de i § 42 d, stk. 1, nævnte opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet og medvirken til
gennemførelsen af den i §§ 42 f og 42 g nævnte undervisning.
Stk. 2.
En udlænding over 17 år, der er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, og som er registreret som asylansøger efter § 48
e, stk. 2, kan endvidere deltage i aktivering i form af en af indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., tilrettelagt
intern produktionsvirksomhed, særligt tilrettelagt praktik af kortere varighed og ulønnet humanitært arbejde eller andet ulønnet
frivilligt arbejde. Dette gælder dog ikke, hvis Hjemrejsestyrelsen drager omsorg for udlændingens udrejse og udlændingen ikke
medvirker hertil, jf. hjemrejselovens § 3, stk. 1.
Stk. 3.
En udlænding over 17 år, der er omfattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, kan, hvis ganske særlige grunde taler derfor, deltage
i særskilt tilrettelagt aktivering, som ikke er omfattet af stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., bestemmer, om en udlænding skal deltage i aktivering som nævnt i stk. 1-3.
Stk. 5.
Stk. 1-4 gælder ikke for udlændinge over 18 år, som er indkvarteret på et modtagecenter, medmindre udlændingen har opholdt sig her
i landet i mere end 3 måneder fra tidspunktet for udlændingens indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7.
Stk. 6.
Stk. 1-4 gælder ikke for udlændinge over 18 år, der har fået afslag på eller har frafaldet en ansøgning efter § 7, eller
udlændinge, der ikke kan udsendes af landet, jf. § 31.
Stk. 7.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og omfanget af den i stk. 1-3 nævnte aktivering.
Udlændinge- og integrationsministeren kan ved fastsættelsen af regler i medfør af 1. pkt. fravige § 46.
§ 42f
En udlænding over 18 år, der har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, og som er indkvarteret på et
modtagecenter, jf. § 42 a, stk. 5, skal, medmindre særlige grunde taler derimod, deltage i undervisning, der skal give udlændingen
et helt indledende kendskab til dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold samt arbejdsmarkeds-, uddannelses- og
boligforhold (asylansøgerkursus). Tager udlændingen forinden asylansøgerkursets gennemførelse ophold på et opholdscenter, jf. § 42
a, stk. 5, skal kursusforløbet fortsættes og afsluttes på opholdscenteret. Indkvarteringsoperatøren på modtagecenteret skal oplyse
operatøren af opholdscenteret om, hvorvidt asylansøgerkurset er gennemført på modtagecenteret eller skal fortsættes og afsluttes
på opholdscenteret.
Stk. 2.
En udlænding over 18 år, der er omfattet af § 42 a, stk. 1, 1. pkt., jf. stk. 3, og som er registreret som asylansøger efter § 48
e, stk. 2, eller som har opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder fra tidspunktet for den pågældendes indgivelse af ansøgning
om opholdstilladelse i medfør af § 7, dog ikke udlændinge, der har fået afslag på eller har frafaldet en ansøgning efter § 7,
eller udlændinge, der ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, skal, medmindre særlige grunde taler derimod, deltage i undervisning
i engelsk sprog eller anden undervisning. En udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7 er under behandling
her i landet, jf. § 48 e, stk. 2, kan endvidere deltage i danskundervisning.
Stk. 3.
En udlænding over 18 år, der er omfattet af § 42 a, stk. 1, jf. stk. 3, og som er registreret som asylansøger efter § 48 e, stk.
2, dog ikke for udlændinge, der har fået afslag på eller har frafaldet en ansøgning efter § 7, eller udlændinge, der ikke kan
udsendes af landet, jf. § 31, kan deltage i undervisning i andre fag, i det omfang en indkvarteringsoperatør, jf. § 42 a, stk. 5,
2. pkt., tilbyder sådan undervisning.
Stk. 4.
En udlænding over 18 år, der er omfattet af § 42 a, stk. 1, jf. stk. 3, dog ikke for udlændinge, der har fået afslag på eller har
frafaldet en ansøgning efter § 7, eller udlændinge, der ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, kan, hvis ganske særlige grunde
taler derfor, deltage i særskilt tilrettelagt undervisning, som ikke er omfattet af stk. 1-3 og 6.
Stk. 5.
Stk. 2-4 og 7 gælder ikke for udlændinge over 18 år, som er indkvarteret på et modtagecenter, medmindre udlændingen har opholdt
sig her i landet i mere end 3 måneder fra tidspunktet for udlændingens indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af §
7.
Stk. 6.
En 17-årig udlænding, der er omfattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, kan deltage i et asylansøgerkursus, jf. stk. 1,
undervisning i engelsk sprog eller anden undervisning, jf. stk. 2, og undervisning i andre fag, jf. stk. 3. 17-årige udlændinge
kan deltage i asylansøgerkurset og den i stk. 2 og 3 nævnte undervisning på samme betingelser som udlændinge over 18 år, jf. stk.
1-3. En 17-årig udlænding, hvis ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7 er under behandling her i landet, jf. herved § 48
e, stk. 2, kan endvidere deltage i danskundervisning. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 7.
En udlænding over 18 år, der er omfattet af § 42 a, stk. 1, 2. pkt., skal, medmindre særlige grunde taler derimod, deltage i
undervisning i dansk sprog og danske kultur- og samfundsforhold.
Stk. 8.
Indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., bestemmer, om en udlænding skal deltage i undervisning som nævnt i stk.
1-4, 6 og 7.
Stk. 9.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og omfanget af det i stk. 1 og stk. 6, jf. stk. 1,
nævnte asylansøgerkursus og om den i stk. 2-4 og stk. 6, jf. stk. 2-4, og stk. 7 nævnte undervisning. Udlændinge- og
integrationsministeren kan endvidere bestemme, at den i stk. 2-4 og stk. 6, jf. stk. 2-4, og stk. 7 nævnte undervisning kan ske i
et samarbejde med eksterne aktører, herunder skoler, uddannelsesinstitutioner og udbydere under Beskæftigelsesministeriet,
Kulturministeriet, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og Udlændinge- og Integrationsministeriet, eller kan
erstattes af undervisning udbudt af disse, herunder en ungdomsuddannelse. Udlændinge- og integrationsministeren kan desuden
bestemme, i hvilket omfang gennemførelsen af den i stk. 3 og 4 og stk. 6, jf. stk. 3 og 4, nævnte undervisning vil være afhængig
af, at de i § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, nævnte udlændinge medvirker hertil som undervisere og lignende.
Stk. 10.
Udlændinge- og integrationsministeren kan bestemme, at regler, der fastsættes i medfør af stk. 9, kun skal gælde for visse
indkvarteringssteder. Udlændinge- og integrationsministeren kan ved fastsættelsen af regler i medfør af stk. 9 fravige § 46.
§ 42g
Børn i den undervisningspligtige alder, der opholder sig her i landet og er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf.
stk. 3, eller § 42 k, skal deltage i særskilt tilrettelagt undervisning eller i en undervisning, der står mål med, hvad der
almindeligvis kræves efter den særskilt tilrettelagte undervisning. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere
regler for, hvilke uddannelser og aktiviteter der tilbydes, og kan herunder efter forhandling med ministeren for børn,
undervisning og ligestilling bestemme, i hvilket omfang de nævnte børn kan deltage i folkeskolens undervisning. Udlændinge- og
integrationsministeren kan bestemme, at regler, der fastsættes i medfør af 2. pkt., kun skal gælde for visse indkvarteringssteder.
Udlændinge- og integrationsministeren kan ved fastsættelsen af regler i medfør af 2. pkt. fravige § 46.
Stk. 2.
En udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, og som er optaget på en ungdomsuddannelse, kan
deltage i ulønnet eller lønnet praktik som led i uddannelsen, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller
udsendes.
§ 42h
Udlændingestyrelsen og indkvarteringsoperatørerne, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., kan uden udlændingens samtykke udveksle
de oplysninger vedrørende en udlænding, som er omfattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, herunder oplysninger om udlændingens
rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, som er nødvendige for
varetagelse af administrationen i forbindelse med driften af indkvarteringssteder, jf. § 42 a, stk. 5, 1. pkt.,
indkvarteringsoperatørernes udbetaling af kontante ydelser, jf. § 42 b, og
varetagelse af administrationen efter §§ 42 c-42 g.
Stk. 2.
Flytter en udlænding, som er omfattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, fra et indkvarteringssted, som drives af en
indkvarteringsoperatør, jf. § 42 a, stk. 5, 1. og 2. pkt., til et indkvarteringssted, som drives af en anden
indkvarteringsoperatør, videregiver indkvarteringsoperatøren for det indkvarteringssted, hvorfra udlændingen flytter, uden
udlændingens samtykke oplysningerne fra udlændingens kontrakt, jf. § 42 c, til indkvarteringsoperatøren for det
indkvarteringssted, hvortil udlændingen flytter.
Stk. 3.
Indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., kan efter anmodning fra Udlændingestyrelsen uden udlændingens samtykke
videregive oplysningerne fra udlændingens kontrakt, jf. § 42 c, til Udlændingestyrelsen.
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om udvekslingen af oplysninger efter stk. 1, herunder om
udveksling af oplysningerne i elektronisk form.
§ 42i
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om erstatning for skader, som udlændinge, der opholder sig
her i landet og er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, forvolder på andre eller andres ejendele, og for skader, som
påføres de pågældende udlændinge eller disses ejendele. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om forsikring
mod sådanne skader. De hermed forbundne udgifter afholdes af staten.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, i hvilket omfang
udlændinge, der opholder sig her i landet og er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, jf. stk. 3, er omfattet af reglerne i lov om
arbejdsskadesikring. De hermed forbundne udgifter afholdes af staten.
§ 42j
Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med vedkommende kommune beslutte, at bestemmelserne i lov
om planlægning om region-, kommune- og lokalplaner samt om tilladelse efter lovens § 35, stk. 1, ikke finder anvendelse på
ejendomme, som Udlændingestyrelsen råder over, og som anvendes til
modtagecenter for nyankomne udlændinge, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7,
indkvarteringssted for de i § 42 a, stk. 1 og 2, nævnte udlændinge,
faciliteter til brug for varetægtsfængsling i medfør af hjemrejselovens § 14, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, af personer, som har
modtaget dom og afsonet eventuel idømt straf, og som alene varetægtsfængsles med henblik på at sikre en effektiv fuldbyrdelse af
udvisningen,
faciliteter til brug for frihedsberøvelse i medfør af § 36 og
faciliteter til brug for administration i tilknytning til de i nr. 1-4 nævnte funktioner.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren kan i forbindelse med beslutninger efter stk. 1 bestemme, at eventuelle region-, kommune-
eller lokalplaner suspenderes helt eller delvis, for så vidt angår de i stk. 1 nævnte ejendomme.
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren kan i forbindelse med beslutninger efter stk. 1 bestemme, at bygningsreglementet af 1995
ikke finder anvendelse ved genanvendelse af eksisterende bygninger til de i stk. 1 angivne formål.
§ 42k
Udlændingestyrelsen træffer efter ansøgning afgørelse om, at en udlænding, som har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse i medfør af § 7, har ret til at flytte i egen bolig, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser
eller udsendes, hvis
udlændingen har opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder fra indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7,
Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at udlændingen kan opholde sig i Danmark under asylsagens behandling, jf. herved
§ 48 e, stk. 2,
udlændingen kan forsørge sin husstand,
boligen er placeret i en kommune, hvortil der kan visiteres flygtninge på grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter,
jf. integrationslovens § 8,
boligen er egnet til beboelse af den pågældende husstand og
udlændingen indgår en kontrakt med Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med stk. 5.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke for
udlændinge, der er administrativt udvist i medfør af § 25,
udlændinge, der er udvist ved dom,
udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse begået her i landet, der ville have medført en straf af denne karakter,
udlændinge, der er omfattet af udelukkelsesgrundene i § 10, men ikke kan udsendes af landet, jf. § 31,
udlændinge, hvis opholdstilladelse er bortfaldet i medfør af § 21 b, stk. 1,
udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 behandles efter § 53 b, og
udlændinge under 18 år, medmindre Udlændingestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at hensynet til den mindreåriges tarv
taler derfor.
Stk. 3.
En udlænding, der er flyttet i egen bolig, jf. stk. 1, og medlemmer af dennes husstand har ret til at få udgifter til nødvendige
sundhedsydelser dækket af Udlændingestyrelsen, jf. § 42 a, stk. 1, jf. stk. 3.
Stk. 4.
En udlænding, der er flyttet i egen bolig, jf. stk. 1, og medlemmer af dennes husstand har ret til aktivering og undervisning i
samme omfang som udlændinge, der er omfattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, hvis den pågældendes beskæftigelsesforhold ikke
er til hinder herfor.
Stk. 5.
Udlændingestyrelsen indgår en kontrakt med udlændingen om indkvarteringen i egen bolig. Det skal indgå i kontrakten som et vilkår,
at udlændingen medvirker til oplysning af sin sag om opholdstilladelse i medfør af § 7, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2. pkt., og efter
afslag på eller frafald af ansøgningen om opholdstilladelse medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold, jf. hjemrejselovens § 3,
stk. 1. Udlændingestyrelsen vejleder i forbindelse med indgåelse af kontrakten udlændingen mundtligt og skriftligt om vilkårene
for indkvartering i egen bolig, herunder navnlig kravet om medvirken.
Stk. 6.
Medmindre helt særlige grunde taler derimod, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, at en udlænding, som er meddelt en
godkendelse til at flytte i egen bolig efter denne bestemmelse, skal tage ophold på et indkvarteringssted efter
Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse i følgende tilfælde:
Godkendelsen efter stk. 1 er opnået ved svig.
Betingelserne i stk. 1 er ikke længere opfyldt.
Udlændingen bliver efter tidspunktet for godkendelsen efter stk. 1 omfattet af en af undtagelserne i stk. 2.
Vilkårene i den indgåede kontrakt, jf. stk. 5, overholdes ikke.
Udlændingen udebliver fra det indkvarteringssted, Udlændingestyrelsen har godkendt, jf. stk. 1, eller tager uden tilladelse
ophold uden for dette indkvarteringssted.
Stk. 7.
Udlændingestyrelsen fastsætter nærmere regler om boligens egnethed, jf. stk. 1, nr. 5.
§ 42l
Udlændingestyrelsen træffer efter ansøgning afgørelse om, at en udlænding, som har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse i medfør af § 7, kan indkvartere sig privat, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller
udsendes, hvis
udlændingen har opholdt sig i Danmark i mindst 6 måneder fra indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7,
Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at udlændingen kan opholde sig i Danmark under asylsagens behandling, jf. herved
§ 48 e, stk. 2, og
udlændingen indgår en kontrakt med Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med stk. 4.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke for
udlændinge, der er administrativt udvist i medfør af § 25,
udlændinge, der er udvist ved dom,
udlændinge, der er idømt betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver
mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse begået her i landet, der ville have medført en straf af denne karakter,
udlændinge, hvis opholdstilladelse er bortfaldet i medfør af § 21 b, stk. 1,
udlændinge, der er omfattet af udelukkelsesgrundene i § 10, men ikke kan udsendes af landet, jf. § 31, og
udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 behandles efter § 53 b.
Stk. 3.
Udlændingestyrelsen træffer efter ansøgning afgørelse om, at en udlænding, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i
medfør af § 7, kan indkvartere sig privat hos en herboende ægtefælle eller, hvis udlændingen er mindreårig, hos herboende
forældre, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes, hvis udlændingen indgår en kontrakt med
Udlændingestyrelsen i overensstemmelse med stk. 4. Dette gælder ikke udlændinge omfattet af stk. 2.
Stk. 4.
Udlændingestyrelsen indgår en kontrakt med udlændingen om dennes private indkvartering, jf. stk. 1. Det skal indgå i kontrakten
som et vilkår, at udlændingen medvirker til oplysning af sin sag om opholdstilladelse i medfør af § 7, jf. § 40, stk. 1, 1. og 2.
pkt., og efter afslag på eller frafald af ansøgningen om opholdstilladelse medvirker til udrejsen uden ugrundet ophold, jf.
hjemrejselovens § 3, stk. 1. Udlændingestyrelsen vejleder i forbindelse med indgåelse af kontrakten udlændingen mundtligt og
skriftligt om vilkårene for privat indkvartering, herunder navnlig kravet om medvirken.
Stk. 5.
Afgørelse om privat indkvartering forudsætter, at boligen er placeret i en kommune, hvortil der kan visiteres flygtninge på
grundlag af de aftalte eller fastsatte kommunekvoter, jf. integrationslovens § 8. En udlænding under 18 år kan kun indkvarteres
privat, hvis Udlændingestyrelsen efter en konkret vurdering finder, at hensynet til den mindreåriges tarv taler derfor. 1. pkt.
gælder ikke udlændinge, som ønsker privat indkvartering hos en herboende ægtefælle eller, hvis udlændingen er mindreårig, hos
herboende forældre.
Stk. 6.
Medmindre helt særlige grunde taler derimod, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, at en udlænding, som er meddelt en
godkendelse til at indkvartere sig privat efter denne bestemmelse, skal tage ophold på et indkvarteringssted efter
Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse i følgende tilfælde:
Godkendelsen efter stk. 1 eller 3 er opnået ved svig.
Betingelserne i stk. 1 eller 3 er ikke længere opfyldt.
Udlændingen bliver efter tidspunktet for godkendelsen efter stk. 1 omfattet af en af undtagelserne i stk. 2.
Vilkårene i den indgåede kontrakt, jf. stk. 4, overholdes ikke.
Udlændingen udebliver fra det indkvarteringssted, Udlændingestyrelsen har godkendt efter stk. 1 eller 3, eller tager uden
tilladelse ophold uden for dette indkvarteringssted.
Stk. 7.
En udlænding, der er indkvarteret i medfør af denne paragraf, forsørges fortsat af Udlændingestyrelsen, jf. § 42 a, stk. 1, jf.
stk. 3 og 4, og § 42 b, og er fortsat omfattet af denne lovs regler om undervisning og aktivering, jf. §§ 42 c-42 g.
§ 42m
Indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., kan bestemme, at personer, som ønsker adgang til et
indkvarteringssted med adgangskontrol, skal lade det tøj, som vedkommende er iført ved fremmødet, visitere og lade medbragte
effekter undersøge, når ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn taler derfor. Indkvarteringsoperatøren kan bestemme, at en sådan
adgangskontrol ikke omfatter personer, som ønsker adgang til indkvarteringsstedet som led i udøvelsen af deres erhverv.
Stk. 2.
Afvises en udlænding, som er indkvarteret på indkvarteringsstedet, som følge af at vedkommende nægter at lade sit tøj visitere
eller lade medbragte effekter undersøge, jf. stk. 1, kan Udlændingestyrelsen pålægge udlændingen at tage ophold på et
indkvarteringssted efter Udlændingestyrelsens nærmere bestemmelse.
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelsen af adgangskontrollen efter stk. 1, herunder om
visitation og undersøgelse af medbragte effekter.
§ 43
Politiet kan, såfremt der er et umiddelbart behov herfor, drage omsorg for indkvartering og underhold af samt nødvendige
sundhedsmæssige ydelser til udlændinge, der opholder sig her i landet og indgiver ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7,
og som ikke er registrerede som asylansøgere efter § 48 e, stk. 2. Politiet afholder udgifterne hertil.
Stk. 2.
Føreren og den, der har rådighed over et skib eller luftfartøj, som har bragt en udlænding her til landet, samt dennes herværende
repræsentant har pligt til uden udgift for staten straks at sørge for udlændingens udrejse eller tilbagerejse, såfremt udlændingen
bliver afvist eller overført efter reglerne i kapitel 5 eller 5 a. De har endvidere pligt til at erstatte statens udgifter ved
rømte eller agterudsejlede besætningsmedlemmer og blindpassagerers ophold, tilbageførelse til skibet eller luftfartøjet eller
udsendelse. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om størrelsen af den i 2. pkt. nævnte
erstatning.
Stk. 3.
Den, der har bistået en udlænding med ulovligt at indrejse eller opholde sig her i landet, og den, der har beskæftiget en
udlænding uden arbejdstilladelse, skal erstatte de udgifter, der påføres staten ved udlændingens ophold og udrejse.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse ved indrejse fra et Schengenland. Stk. 2 finder dog anvendelse, hvis der er
indført indrejsekontrol ved grænsen i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 25, jf. § 38, stk. 2, og udlændinge- og
integrationsministeren har truffet beslutning efter § 59 a, stk. 2.
§ 43a
(Ophævet)
§ 43b
(Ophævet)
§ 44
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om betaling for ansøgninger om visum og forlængelse af visum.
Stk. 2.
For udstedelse af dansk rejselegitimation til udlændinge og for optagelse af digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen
betales et gebyr svarende til gebyret for udstedelse af dansk pas og optagelse af digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen,
jf. paslovens §§ 4 a, 4 b og 4 c.
Stk. 3.
Ved indgivelse af en ansøgning til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration om udstedelse
af laissez-passer efter § 39 a, stk. 2, betales et gebyr på 300 kr. for ansøgere, der er fyldt 18 år, og et gebyr på 150 kr. for
ansøgere under 18 år, medmindre Danmarks internationale forpligtelser eller EU-reglerne tilsiger andet.
Stk. 4.
For genudstedelse af et opholdskort, der er udstedt i forbindelse med meddelelse af opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p
eller 9 q, på grund af kortets bortkomst eller ødelæggelse eller udlændingens ønske om ændringer i kortets oplysninger, der kan
henføres til den pågældendes egen beslutning eller handlemåde, opkræves et gebyr på 1.200 kr. Der opkræves ikke gebyr for
udstedelse af opholdskort som følge af ændring af personnummer, udlændingenummer, personidentitet, opholdsgrundlag eller
navneændring i forbindelse med indgåelse af ægteskab eller skilsmisse.
Stk. 5.
De beløb, der er angivet i stk. 3 og 4, reguleres fra og med 2023 en gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf.
lov om satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes dog til det nærmeste beløb, som er deleligt med 5 kr.
§ 44a
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration videregiver uden udlændingens samtykke
til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig, eller hvortil udlændingen visiteres, jf.
integrationslovens § 10, stk. 1, eller flytter fra udlandet, oplysninger om,
at udlændingen er meddelt registreringsbevis eller opholdskort i medfør af EU-reglerne, jf. § 6, eller opholdstilladelse efter
§§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q eller er fritaget for opholdstilladelse efter § 5, stk. 2,
at udlændingen er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse eller afslag herpå,
at udlændingen er meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse efter afslag på tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. nr. 2, eller
at udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er bortfaldet eller er inddraget, og om udfaldet af en eventuel klage
herover.
Stk. 2.
Udlændingestyrelsen administrerer Udlændingeinformationsportalen (UIP), der indeholder personoplysninger om udlændinge,
oplysninger om udlændinges ophold og oplysninger om indkvartering og modtagelse af ydelser her i landet samt oplysninger om
modtagelse af hjælp til repatriering. Udlændingestyrelsen kan give andre myndigheder og private organisationer adgang til UIP, i
det omfang adgangen er nødvendig for varetagelsen af myndighedens eller organisationens opgaver efter udlændingeloven,
integrationsloven eller anden lovgivning. Styrelsen for International Rekruttering og Integration har adgang til UIP, i det omfang
adgangen er nødvendig for varetagelsen af Styrelsen for International Rekruttering og Integrations opgaver efter udlændingeloven
eller anden lovgivning.
Stk. 3.
Myndigheder og private organisationer, der har adgang til Udlændingeinformationsportalen (UIP), kan uden udlændingens samtykke
indhente de oplysninger i UIP, som er nødvendige for udførelsen af myndighedens eller organisationens virksomhed eller påkrævet
for en afgørelse, som myndigheden eller organisationen skal træffe efter udlændingeloven, integrationsloven eller anden
lovgivning.
Stk. 4.
Meddeles en udlænding, der bor eller opholder sig her i landet uden at have lovligt ophold i medfør af §§ 1-3 a, § 4 b eller § 5,
stk. 2, eller i medfør af et registreringsbevis eller opholdskort efter § 6 eller en opholdstilladelse efter §§ 7-9 f, 9 i-9 n, 9
p eller 9 q, og som ikke er indkvarteret på et indkvarteringssted for de i § 42 a, stk. 1 og 2, nævnte udlændinge, afslag på en
ansøgning om opholdstilladelse, videregiver Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration uden
udlændingens samtykke oplysninger herom til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen bor eller opholder sig.
Tilsvarende gælder, hvis ansøgningen om opholdstilladelse fra en udlænding som nævnt i 1. pkt. bortfalder eller frafaldes.
Stk. 5.
Udlændinge- og Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration,
kommunalbestyrelsen, restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 9, stk. 26, politiet og Udlændingenævnet kan uden samtykke indhente de
oplysninger i indkomstregisteret, som er nødvendige for udførelsen af myndighedens virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som
myndigheden skal træffe efter udlændingeloven.
Stk. 6.
De i stk. 1 og 4 nævnte oplysninger kan videregives gennem Udlændingeinformationsportalen (UIP).
Stk. 7.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan samkøre de i stk. 1, 2 og 4 nævnte oplysninger
med oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR) med det formål at sikre kommunernes administration efter integrationsloven
og efter anden lovgivning, hvor opholdsgrundlaget har betydning for lovens administration.
Stk. 8.
Udlændinge- og integrationsministeren kan efter aftale med social- og indenrigsministeren fastsætte nærmere regler om, at
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration registrerer de i stk. 1 nævnte oplysninger i Det
Centrale Personregister (CPR).
Stk. 9.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan til brug for Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekrutterings overvågning af arbejdsmarkedet videregive oplysninger om udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse eller
arbejdstilladelse efter denne lov, oplysninger om udlændinge, der har opnået beskæftigelse efter ordningen i § 14 a, og
oplysninger om udenlandske arbejdstagere, der har fået udstedt registreringsbevis på baggrund af beskæftigelse efter denne lov.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan i den forbindelse, herunder i elektronisk form,
videregive følgende oplysninger:
Navn.
Nationalitet.
Udlændingenummer eller personidentitet.
Cpr-nummer.
Fødselsdato.
Køn.
Opholdsgrundlag.
Afgørelsesdato.
Fagbetegnelse.
Start- og slutdato for ansættelsesforhold.
Stk. 10.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan med henblik på at kontrollere, at betingelserne
for opholds- eller arbejdstilladelsen, registreringsbeviset eller opholdskortet, jf. § 6, overholdes, eller at en udlænding ikke
arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, samkøre oplysninger fra egne registre med oplysninger fra Det
Centrale Personregister, Bygnings- og Boligregistret og indkomstregisteret. Styrelsen for International Rekruttering og
Integration kan med henblik på at kontrollere, at betingelserne for opholds- eller arbejdstilladelsen overholdes, eller at en
udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse, samkøre oplysninger fra egne registre med
oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister. Dette gælder alene for berørte personer, der har modtaget forudgående
information om, at en sådan kontrol kan finde sted.
Stk. 11.
Den, der beskæftiger eller har beskæftiget en udlænding, skal på begæring forevise Styrelsen for International Rekruttering og
Integration oplysninger om ansatte, der er registreret efter pålæg fra kommunalbestyrelsen, jf. § 12 a, stk. 5, i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område, efter pålæg fra told- og skatteforvaltningen, jf. kildeskattelovens § 86 A,
eller efter pålæg fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, jf. § 9 l, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., til
brug for styrelsens kontrol af, om udlændingen er beskæftiget eller har været beskæftiget uden fornøden arbejdstilladelse eller i
strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser. Told- og skatteforvaltningen, Styrelsen for Arbejdsmarked og
Rekruttering og kommunalbestyrelsen videregiver til Styrelsen for International Rekruttering og Integration oplysninger om, hvilke
virksomheder der er eller har været pålagt at føre registreringer som nævnt i 1. pkt., uden virksomhedens samtykke.
Stk. 12.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration videregiver uden udlændingens samtykke til den
arbejdsgiver eller de arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder, oplysning, hvis udlændingen
er meddelt afslag på opholdstilladelse, eller hvis udlændingens opholdstilladelse er nægtet forlænget, er konstateret bortfaldet
eller er inddraget.
Stk. 13.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration videregiver uden udlændingens samtykke til den arbejdsgiver eller de
arbejdsgivere, som udlændingen har arbejdet for inden for de seneste 3 måneder, oplysning, hvis udlændingens ret til ophold efter
EU-retten er konstateret ophørt.
Stk. 14.
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan uden udlændingens samtykke i indkomstregisteret
indhente oplysninger, som er nødvendige for at informere arbejdsgiverne i overensstemmelse med stk. 12 og 13.
Stk. 15.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration underretter uden udlændingens eller arbejdsgiverens samtykke de regionale
arbejdsmarkedsråd om sager, hvor der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 2. Underretningen skal indeholde de
oplysninger, som har været relevante for styrelsens vurdering af, at den ansættelse, der ligger til grund for den meddelte
opholdstilladelse, er på sædvanlige løn- og ansættelsesvilkår.
Stk. 16.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet kan til brug for administrationen af ordningen efter §
9 a, stk. 2, nr. 2, uden arbejdsgiverens samtykke indhente oplysninger fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om, hvorvidt
arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse havde en
måluddannelsesratio for det senest opgjorte bidragsår, for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår eller for 2 ud af de seneste 3
bidragsår, jf. § 21 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af
ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår,
for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår eller for 2 ud af de seneste 3 bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Administrationsudgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindelse med udlevering af
oplysninger i medfør af 1. pkt. og behandling som nævnt i stk. 17 dækkes af bidrag efter § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag.
Stk. 17.
Til brug for besvarelse af anmodninger fra Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet skal
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandle almindelige, ikkefølsomme oplysninger om arbejdsgivere, der er omfattet af anmodninger
efter stk. 16. Behandlingen sker uden arbejdsgiverens samtykke. Der vil i medfør af 1. pkt. blive behandlet oplysninger om
arbejdsgiverens navn, navnet på arbejdsgiverens virksomhed og virksomhedens adresse, hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse havde en måluddannelsesratio for det senest
opgjorte bidragsår, for 1 af de seneste 2 opgjorte bidragsår eller for 2 ud af de seneste 3 bidragsår, jf. § 21 a i lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, og hvorvidt arbejdsgiveren på tidspunktet for indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse
eller forlængelse af opholdstilladelse skulle betale merbidrag for det senest opgjorte bidragsår, for 1 af de seneste 2 opgjorte
bidragsår eller for 2 ud af de seneste 3 bidragsår, jf. § 21 a, jf. §§ 21 b, 21 i og 21 k, i lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag videregiver de oplysninger, der behandles i medfør af 1. og 3. pkt., til
Styrelsen for International Rekruttering og Integration og Udlændingenævnet.
Stk. 18.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan uden samtykke indhente oplysninger fra SafeSeaNet om danske lastskibe
i international trafik og om besætningsmedlemmer på danske lastskibe i international trafik, hvis oplysningerne er nødvendige for
at kontrollere, at en udlænding ikke arbejder eller opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse eller arbejder i strid med
de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.
Stk. 19.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse adgang til virksomheder, der har en udlænding ansat med en opholds- og arbejdstilladelse udstedt af styrelsen,
med henblik på at kontrollere de oplysninger om udlændingens løn- og arbejdsforhold, som er nødvendige til bedømmelse af, om
betingelserne for opholds- og arbejdstilladelsen overholdes. Adgangen til kontrol omfatter en virksomheds lokaler m.v. og
arbejdssteder uden for virksomhedens lokaler. Kontrol kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der tjener til tredjemands
privatbolig eller fritidsbolig.
Stk. 20.
Det faglige udvalg for Jordbrugets Uddannelser kan bistå Styrelsen for International Rekruttering og Integration på kontrolbesøg
efter stk. 19 hos praktiksteder, der har en udlænding ansat med en opholds- og arbejdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, 1. pkt., med
henblik på at være praktikant inden for landbrugs-, jordbrugs-, veterinær-, skovbrugs- eller gartneriområdet.
Stk. 21.
Politiet yder om fornødent Styrelsen for International Rekruttering og Integration bistand til gennemførelse af kontrollen efter
stk. 19.
Stk. 22.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan pålægge en arbejdsgiver at foretage daglig digital registrering af
oplysninger (logbog) om de personer, der er beskæftiget hos den pågældende arbejdsgiver. Registeringen skal ske senest ved
arbejdsdagens påbegyndelse.
Stk. 23.
Et pålæg om at føre logbog skal iværksættes, senest 3 hele hverdage efter at arbejdsgiveren har modtaget et skriftligt pålæg.
Stk. 24.
Et pålæg om at føre logbog gives for en periode på 12 måneder ad gangen.
Stk. 25.
Registrering af oplysningerne skal ske i indkomstregisteret, jf. § 3 i lov om et indkomstregister. Følgende oplysninger skal
registreres for hver enkelt beskæftiget:
Dato.
Navn og cpr-nummer.
Det beløb, der udbetales til eller godskrives den beskæftigede.
Starttidspunkt og forventet sluttidspunkt for beskæftigelsen den pågældende dag.
Stk. 26.
Erhvervsstyrelsen indsamler til brug for verificering af udlændingens ansøgninger om godkendelse af forretningsplaner og til
statistiske formål i henhold til § 9 a, stk. 2, nr. 10, og stk. 16, cpr-numre fra Styrelsen for International Rekruttering og
Integration og oplysninger fra Skatteforvaltningens indkomstregister, jf. § 7 i lov om indkomstregister, og samkører dem med
Erhvervsstyrelsens egne registre.
§ 44b
Visiteres en udlænding, som er omfattet af § 42 a, stk. 1 og 2, jf. stk. 3, til en kommune, jf. integrationslovens §
10, stk. 1, videregiver indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt., for det indkvarteringssted, hvor udlændingen er
indkvarteret, uden udlændingens samtykke oplysningerne fra udlændingens kontrakt, jf. § 42 c, til kommunalbestyrelsen for den
pågældende kommune.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om videregivelsen af oplysninger efter stk. 1.
§ 44c
Kommunalbestyrelsen videregiver uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver til Udlændingestyrelsen eller
Styrelsen for International Rekruttering og Integration oplysninger, der kan have betydning for udlændingemyndighedernes vurdering
af, om en opholdstilladelse skal anses for bortfaldet, jf. § 17, stk. 3, eller om betingelserne for nægtelse af udstedelse af
særlig rejselegitimation eller inddragelse heraf samt fastsættelse af en frist for en sådan afgørelse efter § 39 a, stk. 3, nr. 5,
og stk. 8, er opfyldt, hvis kommunalbestyrelsen har kendskab til eller begrundet mistanke om en forestående eller igangværende
genopdragelsesrejse eller andet udlandsophold af negativ betydning for en mindreårig udlænding. Det samme gælder for gennemførte
genopdragelsesrejser og andre udlandsophold af negativ betydning for udlændingen, uanset om udlændingen er blevet myndig efter
rejsen eller udlandsopholdet. Kommunalbestyrelsen videregiver løbende til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International
Rekruttering og Integration nye oplysninger omfattet af 1. eller 2. pkt.
Stk. 2.
Til brug for vurderingen efter § 17, stk. 3, og § 39 a, stk. 3, nr. 5, og stk. 8, kan Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
International Rekruttering og Integration afholde en samtale med en mindreårig udlænding uden samtykke fra og underretning af
forældremyndighedens indehaver og uden dennes tilstedeværelse, når hensynet til den mindreårige udlændings bedste taler herfor
(børneoplysningssamtale). Den mindreårige udlænding har ret til at lade sig bistå af andre. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for
International Rekruttering og Integration kan dog tilsidesætte en mindreårig udlændings valg af bisidder, hvis der er bestemte
grunde til at antage, at bisidderen ikke vil varetage udlændingens interesser. Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration kan desuden udelukke en bisidder helt eller delvis fra en samtale, hvis det skønnes af betydning for,
at den mindreårige udlænding kan udtrykke sig frit. En bisidder for en mindreårig udlænding skal være fyldt 15 år. Straffelovens
§§ 152-152 f finder tilsvarende anvendelse for bisiddere for mindreårige udlændinge.
§ 44d
Hvis en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse
eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her i landet, ikke er studieaktiv i relation til det kursus eller den uddannelse,
som danner grundlag for udlændingens opholdstilladelse, videregiver uddannelsesinstitutionen uden udlændingens samtykke skriftligt
oplysning herom til Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
§ 44e
Kommunalbestyrelsen indberetter til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis en udlænding, der er
meddelt opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en
uddannelsesinstitution her i landet eller efter § 9 i, stk. 2, nr. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i
landet, modtager offentlig hjælp til forsørgelse fra kommunen under sit ophold her i landet. Kommunalbestyrelsens videregivelse af
oplysninger efter 1. pkt. kan ske uden udlændingens samtykke.
Stk. 2.
Udbetaling Danmark indberetter til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse efter § 9 i, stk. 1, med henblik på at deltage i en uddannelse eller et kursus ved en uddannelsesinstitution her
i landet eller efter § 9 i, stk. 2, nr. 2, med henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse her i landet, modtager offentlig hjælp
til forsørgelse fra Udbetaling Danmark under sit ophold her i landet. Udbetaling Danmarks videregivelse af oplysninger efter 1.
pkt. kan ske uden udlændingens samtykke.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen indberetter til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, hvis en udlænding, der er meddelt
opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2 eller 3, eller § 9 i, stk. 2, nr. 1, eller personer, der er meddelt opholdstilladelse som
følge af familiemæssig tilknytning til udlændingen, modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik. Kommunalbestyrelsen oplyser
Styrelsen for International Rekruttering og Integration om omfanget af hjælpen.
§ 44f
Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration kan indhente de oplysninger fra
Udenrigsministeriet om udlændinges ophold i udlandet, som Udenrigsministeriet har indhentet i forbindelse med evakuering fra
udlandet, og som er nødvendige for at kontrollere, at en udlænding har ret til at opholde sig her i landet. Indhentelse af
oplysninger kan ske elektronisk.
Stk. 2.
Indhentelse af oplysninger efter stk. 1 kan ske med henblik på registersamkøring og sammenstilling af registre og oplysninger i
kontroløjemed.
§ 44g
Hvis en aftale mellem en kommunalbestyrelse og en udlænding om et ophold i kommunen som led i kommunens medlemskab af
en international organisation, der er godkendt af kulturministeren, jf. § 9 c, stk. 4, ophæves, eller hvis en udlænding under et
sådant ophold opgiver sin bopæl i kommunen, videregiver kommunalbestyrelsen oplysning herom til Udlændingestyrelsen.
§ 44h
De faglige lønmodtagerorganisationer indberetter til Styrelsen for International Rekruttering og Integration, når en
virksomhed omfattes af en lovlig arbejdskonflikt, og når en lovlig arbejdskonflikt, som lønmodtagerorganisationen tidligere har
indberettet til styrelsen, ophører eller udvides.
§ 45
Ved aftale med fremmede regeringer eller mellemfolkelige organisationer eller ved bestemmelse fastsat af udlændinge- og
integrationsministeren kan der ske lempelse af reglerne om opholds- og arbejdstilladelse i forhold til visse lande og visse
grupper af udlændinge.
Kapitel 7 a
Udveksling af oplysninger mellem udlændingemyndighederne og efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden m.v.
§ 45a
Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Hjemrejsestyrelsen, Udlændinge- og
Integrationsministeriet, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger fra en sag
efter denne lov eller hjemrejseloven til efterretningstjenesterne, i det omfang videregivelsen kan have betydning for
efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver.
Stk. 2.
Efterretningstjenesterne kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om en udlænding til Udlændingestyrelsen, Styrelsen
for International Rekruttering og Integration, Hjemrejsestyrelsen, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Flygtningenævnet og
Udlændingenævnet i det omfang videregivelsen kan have betydning for disse myndigheders behandling af en sag efter denne lov eller
hjemrejseloven.
Stk. 3.
Efterretningstjenesterne kan uden udlændingens samtykke indbyrdes udveksle oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Efterretningstjenesterne kan uden udlændingens samtykke elektronisk indhente oplysninger om en udlænding fra registre og systemer
i Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Hjemrejsestyrelsen, Udlændinge- og
Integrationsministeriet, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet i det omfang indhentelsen kan have betydning for
efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver.
Stk. 5.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Udenrigsministeriet og efterretningstjenesterne kan uden udlændingens
samtykke udveksle oplysninger fra en sag omfattet af § 47, stk. 1, i det omfang dette kan have betydning for
efterretningstjenesternes varetagelse af sikkerhedsmæssige opgaver eller udenrigsministerens behandling af sager efter § 47, stk.
1.
§ 45b
Til brug for behandlingen af en sag efter denne lov vurderer justitsministeren, om udlændingen må anses for en fare for
statens sikkerhed. Denne vurdering lægges til grund ved afgørelsen af sagen.
Stk. 2.
Justitsministeren kan bestemme, at de oplysninger, der er indgået i vurderingen efter stk. 1, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan
videregives til den udlænding, vurderingen angår. Justitsministeren kan endvidere bestemme, at oplysninger som nævnt i 1. pkt. af
sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den udlændingemyndighed, der skal træffe afgørelse i sagen.
§ 45c
Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, Hjemrejsestyrelsen, Udlændinge- og
Integrationsministeriet, Flygtningenævnet og Udlændingenævnet kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger fra en sag
efter denne lov eller hjemrejseloven til anklagemyndigheden med henblik på anklagemyndighedens beslutning om, hvorvidt tiltale
skal rejses for forbrydelser begået i eller uden for Danmark.
Stk. 2.
De myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan endvidere efter anmodning fra anklagemyndigheden uden samtykke fra udlændingen
videregive oplysninger fra en eller flere sager efter denne lov eller hjemrejseloven, i det omfang videregivelsen må antages at
have betydning for anklagemyndighedens identifikation og strafforfølgning af personer, der kan mistænkes for forbrydelser med en
strafferamme på 6 år eller derover begået i eller uden for Danmark.
Stk. 3.
De myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan endvidere efter anmodning fra anklagemyndigheden uden samtykke fra udlændingen
videregive oplysninger fra en eller flere sager efter denne lov eller hjemrejseloven, i det omfang videregivelsen må antages at
have betydning for anklagemyndighedens identifikation af ofre for eller vidner til en konkret forbrydelse med en strafferamme på 6
år eller derover begået i eller uden for Danmark.
Kapitel 7 b
Domstolsbehandling af visse beslutninger om administrativ udvisning m.v.
§ 45d
Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på domstolenes behandling af sager om
prøvelse af en farevurdering efter § 45 b eller en afgørelse om udvisning efter § 25, nr. 1,
frihedsberøvelse efter hjemrejselovens § 16, stk. 7, af en udlænding med henblik på at sikre muligheden for udvisning efter
denne lovs § 25, nr. 1,
ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, fra en udlænding, som er udvist efter § 25, nr. 1,
afgørelse om udsendelse efter § 31 af en udlænding, der tidligere har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller
2, og som er udvist efter § 25, nr. 1, og
afgørelse efter § 32 b, når udlændingen er udvist efter § 25, nr. 1.
Stk. 2.
Sager omfattet af dette kapitel indbringes for Københavns Byret af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil. I
afgørelsen af sagen ved byretten deltager 3 dommere. Retten kan dog bestemme, at der i behandlingen af en sag om frihedsberøvelse
efter hjemrejselovens § 16, stk. 7, jf. stk. 1, nr. 2, i denne paragraf, alene deltager 1 dommer. Justitsministeren eller den,
ministeren bemyndiger hertil, kan lade personer, der er ansat i Politiets Efterretningstjeneste møde for sig i retten som
rettergangsfuldmægtig.
Stk. 3.
Sagens indbringelse for retten har opsættende virkning, når udlændingen opholder sig her i landet. Sagens indbringelse for retten
hindrer dog ikke iværksættelse og opretholdelse af frihedsberøvelse efter hjemrejselovens § 16, stk. 7, jf. stk. 1, nr. 2, i denne
paragraf, medmindre retten bestemmer det.
Stk. 4.
§§ 37 a-e finder tilsvarende anvendelse i sager om frihedsberøvelse efter hjemrejselovens § 16, stk. 7, jf. stk. 1, nr. 2, i denne
paragraf.
§ 45e
Som parter i sagen anses udlændingen og den, der indbringer sagen for retten efter § 45 d, stk. 2.
Stk. 2.
Retten beskikker en advokat for udlændingen. Retten beskikker endvidere en særlig advokat til at varetage udlændingens interesser
og på vegne af denne udøve partsbeføjelser med hensyn til oplysninger omfattet af § 45 b, stk. 2. Om salær og godtgørelse for
udlæg til advokaten og den særlige advokat gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens
kapitel 31.
Stk. 3.
Den særlige advokat efter stk. 2 skal underrettes om alle retsmøder i sagen og er berettiget til at deltage i disse. Den særlige
advokat skal gøres bekendt med og have udleveret kopi af det materiale, som indgår i sagen for retten. Justitsministeren eller
den, ministeren bemyndiger hertil, kan dog bestemme, at der af sikkerhedsmæssige grunde ikke udleveres kopi til den særlige
advokat. Spørgsmålet herom skal på begæring af den særlige advokat indbringes for retten af den, som efter § 45 d, stk. 2, har
indbragt sagen for retten.
Stk. 4.
Retten bestemmer, hvordan en udlænding, der opholder sig i udlandet, og som har indrejseforbud, jf. § 32, jf. § 25, nr. 1, får
lejlighed til at udtale sig over for retten.
§ 45f
Oplysninger omfattet af § 45 b, stk. 2, videregives til den særlige advokat beskikket efter § 45 e, stk. 2. Når sådanne
oplysninger er videregivet til den særlige advokat, må vedkommende ikke drøfte sagen med udlændingen eller dennes advokat og må
ikke udtale sig i retsmøder, hvor udlændingen eller dennes advokat er til stede. Udlændingen og dennes advokat kan til enhver tid
give skriftlige meddelelser til den særlige advokat om sagen.
Stk. 2.
Retten kan af egen drift eller efter begæring fra den særlige advokat beskikket efter § 45 e, stk. 2, beslutte, at oplysninger,
der er indgået i justitsministerens vurdering efter § 45 b, stk. 1, videregives til udlændingen og dennes advokat, hvis
sikkerhedsmæssige forhold ikke kan begrunde justitsministerens bestemmelse efter § 45 b, stk. 2. Afgørelsen træffes ved kendelse,
og efter at den særlige advokat og den, som efter § 45 d, stk. 2, har indbragt sagen for retten, har haft lejlighed til at udtale
sig. Kendelsen kan kæres af de i 2. pkt. nævnte personer. Kære af en afgørelse om, at oplysninger videregives, har opsættende
virkning.
Stk. 3.
Har retten truffet afgørelse efter stk. 2, 1. pkt., kan justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, bestemme, at de
pågældende oplysninger ikke indgår i sagen for retten.
Stk. 4.
Ingen må deltage som dommer i sagen, hvis den pågældende har truffet afgørelse efter stk. 2, 1. pkt., eller i øvrigt har haft
adgang til oplysninger omfattet af en sådan afgørelse og justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, har truffet
beslutning efter stk. 3 om, at de pågældende oplysninger ikke indgår i sagen for retten.
§ 45g
Den del af et retsmøde, der angår, eller hvor der fremlægges eller behandles oplysninger omfattet af § 45 b, stk. 2, og
som ikke er omfattet af § 45 f, stk. 2, holdes for lukkede døre. I denne del af et retsmøde deltager den særlige advokat beskikket
efter § 45 e, stk. 2, men ikke udlændingen og dennes advokat.
Stk. 2.
Retten bestemmer, hvordan retsmøder, der efter stk. 1 helt eller delvis holdes for lukkede døre, gennemføres.
§ 45h
Retten træffer afgørelse, efter at parterne og den særlige advokat beskikket efter § 45 e, stk. 2, har haft lejlighed
til at udtale sig.
Stk. 2.
Rettens afgørelse om frihedsberøvelse, jf. § 45 d, stk. 1, nr. 2, træffes ved kendelse. § 37, stk. 3-5, finder i øvrigt
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Rettens afgørelse om udvisning, opholdstilladelse og udsendelse, jf. § 45 d, stk. 1, nr. 1 og 3-5, træffes ved dom. Hvis rettens
afgørelse går ud på at opretholde afgørelsen om udvisning, at nægte opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, eller
på, at udsendelse ikke vil være i strid med § 31, skal afgørelsen indeholde en frist for udrejse, hvorved udlændingen pålægges at
udrejse straks.
Stk. 4.
Til brug for rettens afgørelse efter § 45 d, stk. 1, nr. 3-5, anmoder retten Flygtningenævnet om en udtalelse, efter at parterne
og den særlige advokat beskikket efter § 45 e, stk. 2, har haft lejlighed til at udtale sig.
§ 45i
Hvis byrettens afgørelse efter § 45 d, stk. 1, nr. 3-5, går ud på at nægte opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk.
1 eller 2, eller på, at udsendelse ikke vil være i strid med § 31, anses sagen for anket til landsretten, medmindre udlændingen
skriftligt over for retten eller i et retsmøde giver afkald herpå. Anke efter 1. pkt. har opsættende virkning.
§ 45j
Justitsministeren antager et antal advokater, der kan beskikkes efter § 45 e, stk. 2, 2. pkt., og efter § 8 F, stk. 3,
pkt., i lov om dansk indfødsret. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om de pågældende advokater, herunder om
vagtordninger, om vederlag for at stå til rådighed og om sikkerhedsmæssige spørgsmål.
§ 45k
Reglerne i dette kapitel om sagens behandling i byretten gælder tilsvarende for sagens behandling i landsretten og
Højesteret.
Stk. 2.
Reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a samt regler i retsplejeloven, der henviser hertil, finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Kapitel 8
Kompetence- og klageregler m.v.
§ 46
Afgørelser efter denne lov træffes med de undtagelser, der fremgår af stk. 2-5 og 10, og af § 4 d, stk. 3 og 4, § 9, stk.
25, 26 og 35-37, §§ 46 a-49, §§ 50-50 b, § 51, stk. 2, 2. pkt., § 56 a, stk. 1-5, § 58 i og § 58j, jf. dog § 58 d, 2. pkt., af
Udlændingestyrelsen.
Stk. 2.
Afgørelser efter § 9 a, § 9 h, stk. 1, nr. 4-10, 15 og 17, § 9 h, stk. 8, 1. pkt., jf. § 9 h, stk. 1, nr. 4-10, 15 og 17, og stk.
3, og §§ 9 i-9 n og 9 p, afgørelser vedrørende forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelser meddelt efter §§ 9 a, 9
i-9 n og 9 p bortset fra afgørelser om bortfald efter § 21 b samt afgørelser efter §§ 33 og 33 a og § 33 b, stk. 1, nr. 4, i
forbindelse med sådanne sager træffes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Afgørelser om udstedelse,
forlængelse og inddragelse af registreringsbeviser og opholdskort til udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, og konstatering
af ophør af en opholdsret efter EU-reglerne, jf. § 6, træffes af Styrelsen for International Rekruttering og Integration. Det
samme gælder afgørelser efter § 4 a, stk. 2, i forlængelse af at en udlænding er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, §§ 9 i-9 n
eller 9 p, og afgørelser efter § 32, stk. 1, nr. 2, når Styrelsen for International Rekruttering og Integration har pålagt
udlændingen at udrejse straks, eller når udlændingen ikke udrejser i overensstemmelse med en udrejsefrist, der er fastsat af
Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Stk. 3.
Afgørelse om optagelse af fingeraftryk efter § 40 a, stk. 2, nr. 4, og optagelse af personfotografi efter § 40 b, stk. 2, nr. 3,
og afgørelse om meddelelse af indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 6, og om forkortelse af et allerede meddelt indrejseforbud
efter § 32, stk. 9, træffes af Hjemrejsestyrelsen. Hjemrejsestyrelsen kan under en udlændings afsoning af en fængselsstraf eller
dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller anbringelse i
henhold til regler fastsat i medfør af hjemrejselovens § 1 a, stk. 4, træffe afgørelse om optagelse af fingeraftryk og
personfotografi efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, og § 40 b, stk. 1.
Stk. 4.
Afgørelser efter § 9 b, afgørelser vedrørende forlængelse og inddragelse af opholdstilladelse meddelt efter § 9 b og afgørelser
efter § 33 a, stk. 3, nr. 2, og § 33 b, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, 3. pkt., træffes af udlændinge- og integrationsministeren.
Stk. 5.
Afgørelser efter § 9 h, stk. 9, 2. og 3. pkt., træffes af Udlændingenævnet i sager, hvor Styrelsen for International Rekruttering
og Integration eller Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse på baggrund af en ansøgning omfattet af § 9 h, stk. 1 og 3.
Stk. 6.
Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, til udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 a og §§ 9 i-9 n og 9 p
træffes af Udlændingestyrelsen, efter at Styrelsen for International Rekruttering og Integration har truffet afgørelse om,
hvorvidt grundlaget for opholdstilladelse fortsat er til stede.
Stk. 7.
Afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse, jf. § 11, til udlændinge med opholdstilladelse efter § 9 b træffes af
Udlændingestyrelsen, efter at udlændinge- og integrationsministeren har truffet afgørelse om, hvorvidt grundlaget for
opholdstilladelsen fortsat er til stede.
Stk. 8.
Afgørelser om laissez-passer efter § 39 a, stk. 2, kan foruden af Udlændingestyrelsen, jf. stk. 1, træffes af Styrelsen for
International Rekruttering og Integration.
Stk. 9.
Afgørelse om forlængelse af udrejsefrist efter § 33, stk. 4, træffes af den myndighed, som har truffet den afgørelse,
udrejsefristen knytter sig til, eller, hvis forlængelse sker som følge af indgåelse af en hjemrejsekontrakt eller
Hjemrejsestyrelsens afgørelse herom, jf. § 5, stk. 2 eller 3, i hjemrejseloven, af Hjemrejsestyrelsen.
Stk. 10.
Hjemrejsestyrelsen kan ændre en udrejsefrist efter § 33, stk. 2, 4. pkt., til straks, når Hjemrejsestyrelsen har truffet afgørelse
om, at en udlænding ikke medvirker til sin udrejse efter hjemrejselovens § 3, stk. 2.
Stk. 11.
Hjemrejsestyrelsen fastsætter efter § 33, stk. 5, udrejsefristen til straks.
§ 46a
Udlændingestyrelsens, Hjemrejsestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser efter
denne lov kan påklages til Udlændingenævnet, jf. dog stk. 4, 5 og 7 og § 53 a.
Stk. 2.
Udlændingenævnet kan endvidere behandle klager over:
Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations konstatering af, at en opholdstilladelse
meddelt efter § 9, § 9 a, § 9 c, stk. 1, eller §§ 9 d-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q er bortfaldet, jf. §§ 17-18. Det samme gælder
klager over afslag på ansøgninger om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet, jf. § 17, stk. 2 og 3, og § 17 a,
stk. 2.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations konstatering af, at en opholdsret efter § 6 er ophørt.
Politiets afgørelser efter § 28, stk. 1-4 og stk. 7, 3. pkt., § 34, § 40 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2, nr. 1-3 og 5, stk. 3, 1.
pkt., og stk. 4-9, § 40 b, stk. 2, nr. 1 og 4, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-9, § 43, stk. 2, og § 48, stk. 4.
Afgørelser, der træffes i 1. instans af en færøsk myndighed i medfør af § 46 i, jf. dog stk. 6, nr. 8.
Stk. 3.
Klage til Udlændingenævnet over de afgørelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal være indgivet, inden 8 uger efter at klageren har
fået meddelelse om afgørelsen. Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde beslutte,
at en klage skal behandles, selv om klagen er indgivet efter udløb af fristen.
Stk. 4.
Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 2, kan påklages til udlændinge- og
integrationsministeren. Det samme gælder Udlændingestyrelsens konstatering af, at en opholdstilladelse meddelt efter § 9 c, stk.
2, er bortfaldet, jf. §§ 17-18, og klager over afslag på ansøgninger om, at en sådan opholdstilladelse ikke skal anses for
bortfaldet, jf. § 17, stk. 2 og 3, og § 17 a, stk. 2.
Stk. 5.
Udlændingestyrelsens afgørelser om afholdelse af udgifter til sundhedsmæssige ydelser og sociale foranstaltninger, jf. § 42 a,
stk. 1 og 2, vedrørende udlændinge, der er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse efter § 42 a, stk. 1 og 2,
jf. dog stk. 3 og 4, kan påklages til Ankestyrelsen. Kapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og administration af det sociale
område finder anvendelse på sådanne afgørelser.
Stk. 6.
En dansk diplomatisk eller konsulær repræsentations afgørelse om afslag på en ansøgning om visum eller om annullering eller
inddragelse af et allerede meddelt visum, jf. § 47, stk. 3, kan påklages til Udlændingestyrelsen.
Stk. 7.
Følgende afgørelser kan ikke påklages:
Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om afvisning, der er truffet efter
regler udstedt i medfør af § 9 g, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., og afgørelser efter § 9 g, stk. 3, § 9 h, stk. 8, 1. pkt.,
§ 9 h, stk. 9, 1. pkt., jf. stk. 5, 1. pkt., jf. stk. 1, § 9 h, stk. 18, § 11, stk. 10, § 27, § 29 c, stk. 1, § 32 a, § 33, stk.
1, 2 og 5-7, §§ 33 a og 33 b, § 40, stk. 12, § 42 a, stk. 7, 4. pkt., § 42 b, stk. 1, 3 og 7-9, § 42 d, stk. 2, § 46 e og § 53 b.
En afgørelse efter § 42 a, stk. 7, 4. pkt., om separat indkvartering, jf. § 42 a, stk. 7, 3. pkt., kan dog påklages.
Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om afkortning af varigheden af en
opholdstilladelse meddelt efter § 9, § 9 a, § 9 c, stk. 1, eller §§ 9 d-9 f, 9 i-n, 9 p eller 9 q på grund af udløb af
udlændingens pas eller rejselegitimation.
Udlændingestyrelsens og de danske diplomatiske og konsulære repræsentationers afgørelser efter § 4 d.
Udlændingestyrelsens afgørelser om spærring af dansk udstedt rejselegitimation i Det Centrale Pasregister i medfør af § 39 a,
stk. 11.
Udlændingestyrelsens afgørelser efter § 42 k og § 42 l, for så vidt angår boligens geografiske placering.
Udlændingestyrelsens afgørelser i sager om klager over anvendelse af reglerne i kapitel 9 a.
Styrelsen for International Rekruttering og Integrations afgørelser om varsel, jf. § 19, stk. 1, nr. 14, 2. pkt.
Afgørelser om opsættende virkning efter § 33 b, der træffes af en færøsk myndighed i medfør af § 46 i.
Hjemrejsestyrelsens afgørelser om fastsættelse af udrejsefrist efter § 33, stk. 5.
Hjemrejsestyrelsens afgørelser om forlængelse af en udrejsefrist efter § 33, stk. 4, hvis forlængelse sker som følge af
indgåelse af en hjemrejsekontrakt eller Hjemrejsestyrelsens afgørelse herom, jf. § 5, stk. 2 eller 3, i hjemrejseloven.
Stk. 8.
Udlændingestyrelsens beslutning om, at der ikke er særlige grunde til at antage, at en uledsaget udlænding, der inden det fyldte
18. år har indgivet ansøgning om opholdstilladelse i medfør af § 7, ikke bør gennemgå en asylsagsprocedure, jf. § 9 c, stk. 3, nr.
1, kan ikke påklages. Endvidere kan Udlændingestyrelsens og Styrelsen for International Rekruttering og Integrations beslutninger
om betaling af udgifter forbundet med tilvejebringelsen af oplysninger til brug for behandlingen af en sag efter denne lov, jf. §
40, stk. 4, ikke påklages.
Stk. 9.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om klagefrist for de typer af afgørelser, der er omfattet af
stk. 6.
§ 46b
Udenrigsministeriet bistår politiet, Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration,
Hjemrejsestyrelsen, Flygtningenævnet, Udlændingenævnet, domstolene og udlændinge- og integrationsministeren med at indhente
nærmere oplysninger til brug for behandlingen af sager eller grupper af sager efter denne lov eller hjemrejseloven.
§ 46c
(Ophævet)
§ 46d
(Ophævet)
§ 46e
Afgørelser efter § 42 b, stk. 11, 2. pkt., § 42 c, stk. 2, 3. pkt., § 42 e, stk. 4, og § 42 f, stk. 8, træffes af
indkvarteringsoperatøren, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt. Afgørelser efter § 42 d, stk. 2, 1. pkt., kan træffes af
indkvarteringsoperatøren. Forvaltningsloven finder også anvendelse i forbindelse med indkvarteringsoperatørens afgørelser efter 1.
og 2. pkt., når indkvarteringsoperatøren er en privat organisation eller et privat selskab, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt.
Indkvarteringsoperatørens afgørelser efter 1. og 2. pkt. kan påklages til Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsens afgørelser i
sager, der påklages efter 4. pkt., kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 46f
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om krav til tolke, der anvendes af myndigheder på
Udlændinge- og Integrationsministeriets område.
§ 46g
Afgørelser efter § 25, nr. 1, træffes af Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Stk. 2.
En afgørelse efter stk. 1 om, at udlændingen udvises, indbringes for retten efter reglerne i kapitel 7 b, medmindre udlændingen
skriftligt over for Udlændinge- og Integrationsministeriet giver afkald herpå.
§ 46h
Afgørelse om opholdstilladelse til en udlænding, der er udvist efter § 25, nr. 1, og som påberåber sig at være omfattet
af § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og i den forbindelse afgørelse om udsendelse efter § 32 a, samt afgørelse om udsendelse efter §
31 af en udlænding, der tidligere har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er blevet udvist efter §
25, nr. 1, træffes af retten efter reglerne i kapitel 7 b.
§ 46i
Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med Færøernes landsstyre delegere kompetencen til at træffe
afgørelse i 1. instans i sager om ophold på Færøerne til en færøsk myndighed i følgende sager:
Sager om opholdstilladelse til udlændinge, som tidligere har haft dansk indfødsret.
Sager om opholdstilladelse som følge af familiemæssig tilknytning til personer bosiddende på Færøerne.
Sager om opholdstilladelse som følge af beskæftigelsesmæssige eller erhvervsmæssige hensyn på Færøerne.
Sager om opholdstilladelse som religiøs forkynder eller studerende eller med henblik på praktik- eller au pair-ophold.
Sager om opholdstilladelse som medfølgende familiemedlem til personer, der har fået opholdstilladelse på Færøerne som religiøs
forkynder eller studerende eller på baggrund af beskæftigelse.
Stk. 2.
Stk. 1 omfatter desuden
afgørelser om afvisning af ansøgninger,
afgørelser om forlængelse af opholdstilladelse,
afgørelser om tidsubegrænset opholdstilladelse,
konstatering af bortfald af opholdstilladelse og afgørelser om, at en opholdstilladelse ikke skal anses for bortfaldet,
afgørelser om inddragelse af opholdstilladelse,
afgørelser om opsættende virkning og
afgørelser om identitetsfastlæggelse, fastsættelse af alder i forbindelse med en ansøgning om opholdstilladelse som følge af en
familiemæssig tilknytning til en person bosiddende på Færøerne, tilbagerejsetilladelse og laissez-passer.
Stk. 3.
Er kompetencen til at træffe afgørelse delegeret til en færøsk myndighed i medfør af stk. 1, indhenter den færøske myndighed en
bindende indstilling fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration om, hvorvidt
udlændingen er udelukket fra at opnå eller bevare opholdstilladelse på Færøerne, jf. § 10 i udlændingeloven som sat i kraft for
Færøerne ved kongelig anordning. Indstillingen, der ikke er en afgørelse, skal lægges til grund for den færøske myndigheds
afgørelse af sagen.
§ 46j
En tvistighed mellem en udlænding, som har opholds- og arbejdstilladelse efter § 9 k, stk. 1, 1. pkt., med henblik på
at være praktikant inden for landbrugs-, jordbrugs-, veterinær-, skovbrugs- eller gartneriområdet, og praktikstedet kan alene
indbringes for det faglige udvalg for Jordbrugets Uddannelser, der skal søge at tilvejebringe forlig.
Stk. 2.
Hvis der ikke kan opnås forlig efter stk. 1, kan tvistigheden indbringes for Tvistighedsnævnet, jf. § 64 i lov om
erhvervsuddannelser. § 63, stk. 3, og § 65 i lov om erhvervsuddannelser finder tilsvarende anvendelse.
§ 47
Opholdstilladelse til personer, som i medfør af Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, Wienerkonventionen om
konsulære forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for
internationale organisationer nyder diplomatiske rettigheder, samt disses private tjenestepersonale, der tiltræder deres funktion
i Danmark, og som er omfattet af artikel 1 h i Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, af artikel 1 j i
Wienerkonventionen om konsulære forbindelser eller af mellemfolkelige overenskomster indgået i medfør af lov om rettigheder og
immuniteter for internationale organisationer, meddeles af udenrigsministeren. Opholdstilladelse til familiemedlemmer til personer
omfattet af 1. pkt. meddeles ligeledes af udenrigsministeren. Udenrigsministeren kan meddele tilbagerejsetilladelse til en
udlænding, der er omfattet af 1. eller 2. pkt., og som opholder sig lovligt her i landet.
Stk. 2.
Afgørelser efter § 4 a, stk. 3, træffes af udenrigsministeren, i forlængelse af at en udlænding er meddelt opholdstilladelse efter
Wienerkonventionen om diplomatiske forbindelser, Wienerkonventionen om konsulære forbindelser eller mellemfolkelige overenskomster
indgået i medfør af lov om rettigheder og immuniteter for internationale organisationer, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Der kan efter aftale mellem udlændinge- og integrationsministeren og udenrigsministeren gives danske diplomatiske og konsulære
repræsentationer i udlandet bemyndigelse til at træffe afgørelse i sager om visum og til at udstede og meddele opholdstilladelse
og arbejdstilladelse. Efter aftale med et andet land kan udenrigsministeren efter aftale med udlændinge- og integrationsministeren
bemyndige udenlandske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet til at udstede visum efter § 4 a, stk. 2 og 3,
opholdstilladelse og arbejdstilladelse. Udenrigsministeren kan efter aftale med udlændinge- og integrationsministeren indgå
repræsentationsaftaler med udenlandske diplomatiske og konsulære repræsentationer i udlandet i overensstemmelse med visumkodeksens
artikel 8.
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren kan efter aftale med udenrigsministeren fastsætte regler om, at private samarbejdspartnere
på vegne af en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation kan varetage opgaver med modtagelse og registrering af ansøgninger
om visum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse, herunder optage personfotografi og fingeraftryk, modtage gebyr for ansøgningen
samt yde vejledning om regler vedrørende visum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse. Der kan ikke gives private
samarbejdspartnere kompetence til at afgøre konkrete sager om ansøgning om visum, opholdstilladelse og arbejdstilladelse.
§ 47a
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen og politiet i særlige
tilfælde kan udstede visum ved indrejsen her i landet.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International
Rekruttering og Integration i særlige tilfælde kan udstede tilbagerejsetilladelser til en udlænding, der lovligt opholder sig her
i landet.
§ 47b
En ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 a, 9 c-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q afvises, hvis ansøgeren i
forbindelse med ansøgningens indgivelse ikke vil afgive personfotografi, jf. §§ 12 a og 40 f. Dette gælder dog ikke, hvis
ansøgeren er under 18 år og hensigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver. 1. og 2. pkt.
finder tilsvarende anvendelse for en ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p
eller 9 q.
Stk. 2.
En ansøgning om opholdstilladelse efter §§ 9, 9 a, 9 c-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q afvises, hvis ansøgeren i forbindelse med
ansøgningens indgivelse ikke vil medvirke til optagelse af fingeraftryk, jf. §§ 12 a og 40 f. Dette gælder dog ikke, hvis
ansøgeren af fysiske grunde ikke er i stand hertil, hvis ansøgeren er under 6 år, eller hvis ansøgeren er under 18 år og hensigten
er, at ansøgeren skal have fast ophold hos forældremyndighedens indehaver. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for en
ansøgning om forlængelse af en opholdstilladelse, der er meddelt efter §§ 9-9 f, 9 i-9 n, 9 p eller 9 q.
§ 47c
(Ophævet)
§ 48
Afgørelser efter § 28, stk. 1-4, og stk. 7, 3. pkt., § 34, § 40 a, stk. 1, nr. 2, stk. 2, nr. 1-3 og 5, stk. 3, 1. pkt.,
og stk. 4-9, § 40 b, stk. 2, nr. 1 og 4, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4-9, og § 43, stk. 2, træffes af vedkommende politidirektør.
Afgørelser efter § 36, § 37 c, stk. 5, § 37 d, stk. 1 og 3, § 37 e, stk. 1 og 4, og §§ 37 g og 37 j træffes af vedkommende
politidirektør.
Stk. 2.
Politidirektørens afgørelser efter § 36, § 37 c, stk. 5, § 37 d, stk. 1 og 3, og § 37 e, stk. 1 og 4, kan påklages til
Rigspolitichefen. Politidirektørens afgørelse om iværksættelse af foranstaltninger efter bestemmelserne nævnt i 1. pkt. kan kun
påklages, hvis afgørelsen ikke kan indbringes for domstolene efter §§ 37, 37 c-37 e eller 37 k.
Stk. 3.
Afgørelser efter § 40, stk. 9 og 10, træffes af vedkommende politidirektør. Afgørelser om, at dokumenter eller genstande og
aktiver, der kan anvendes til dækning af de i § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte udgifter, tages i bevaring, jf. § 40, stk. 9, kan
endvidere træffes af Udlændingestyrelsen. De afgørelser, der er nævnt i 1. og 2. pkt., kan påklages til udlændinge- og
integrationsministeren.
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med justitsministeren delegere kompetencen til at træffe afgørelse i
instans i sager om optagelse af fingeraftryk og personfotografi af udlændinge, som ansøger om opholdstilladelse i medfør af §
7, jf. § 40 a, stk. 1, nr. 1, og § 40 b, stk. 1, til vedkommende politidirektør.
Stk. 5.
Kriminalforsorgen kan efter anmodning fra Udlændingestyrelsen eller Hjemrejsestyrelsen forestå optagelse af fingeraftryk og
personfotografi efter § 40 a, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, nr. 4, og § 40 b, stk. 1, og stk. 2, nr. 3, under en udlændings afsoning
af en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf
m.v. eller anbringelse i henhold til regler fastsat i medfør af hjemrejselovens § 1 a, stk. 4. Indgrebet skal ske så skånsomt, som
omstændighederne tillader det, og kan om nødvendigt ske med den fornødne magtanvendelse.
§ 48a
Påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning
eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b eller om afvisning efter § 28, stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller § 28,
stk. 2 eller 3, jf. stk. 1, nr. 1, 2, 6 eller 7, eller udvisning efter § 25, nr. 2, eller § 25 b og i givet fald udsendelse. Dette
gælder tilsvarende for udlændinge, der opholder sig i Danmark uden opholdstilladelse, og som har søgt asyl i en anden medlemsstat
uden at have opnået international beskyttelse. Udsendelse efter 1. pkt. må dog kun finde sted til et land, der har tiltrådt og
faktisk respekterer flygtningekonventionen af 28. juli 1951, og hvor der er adgang til en forsvarlig asylprocedure. Udsendelse
efter 1. pkt. må ikke finde sted til et land, hvor udlændingen vil være i risiko for dødsstraf eller for at blive underkastet
tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor der ikke er beskyttelse mod videresendelse til et
sådant land. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis politiet efter § 28, stk. 7, 3. pkt., har truffet afgørelse om afvisning ved
indrejsen.
Stk. 2.
Ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 behandles ikke, før Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om undladelse af afvisning,
udvisning, overførsel eller udsendelse, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om undladelse af afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse, skal Udlændingestyrelsen
gøre asylansøgeren bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp. Udlændinge- og
integrationsministeren kan fastsætte regler, hvorefter Udlændingestyrelsen forud for Udlændingestyrelsens afgørelse skal gøre en
asylansøger bekendt med adgangen til at sætte sig i forbindelse med Dansk Flygtningehjælp.
§ 48b
Anmoder en anden medlemsstat Danmark om at overtage eller tilbagetage en udlænding efter reglerne i kapitel 5 a, tager
Udlændingestyrelsen snarest muligt stilling til og besvarer anmodningen.
§ 48c
(Ophævet)
§ 48d
(Ophævet)
§ 48e
Politiet registrerer en udlænding, der ansøger om opholdstilladelse i medfør af § 7, med navn, fødselsdata og
nationalitet på baggrund af oplysninger fra udlændingen eller data, der fremgår af dokumenter vedrørende den pågældende udlænding.
Politiet registrerer desuden personfotografi og fingeraftryk af udlændingen, jf. §§ 40 a og 40 b. I forbindelse med registreringen
udsteder Udlændingestyrelsen et asylansøgerkort til udlændingen.
Stk. 2.
Når Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om, at en udlænding, der påberåber sig at være omfattet af § 7, kan opholde sig her
i landet under asylsagens behandling, registrerer Udlændingestyrelsen udlændingen som asylansøger.
Stk. 3.
Til brug for Udlændingestyrelsens afgørelse efter stk. 2 foretager Udlændingestyrelsen en undersøgelse med henblik på at fastlægge
udlændingens identitet, nationalitet og rejserute samt indhente andre nødvendige oplysninger. Udlændingestyrelsen kan til brug for
identitetsfastlæggelsen med udlændingens samtykke iværksætte nødvendige personundersøgelser, herunder aldersundersøgelse,
sprogtest eller dna-test.
Stk. 4.
Udlændingestyrelsen forestår i øvrigt sagens oplysning bortset fra i sager, der er omfattet af kapitel 7 b.
§ 48f
Udlændingestyrelsen bedømmer, om en udlænding har bestået danskprøven på A1-niveau og danskprøven på A2-niveau, jf. §
9, stk. 33 og 34. Udlændingestyrelsens bedømmelse af, om en udlænding har bestået prøverne, kan påklages til Udlændinge- og
Integrationsministeriet. Klagen skal indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet, senest 7 dage efter at resultatet af
bedømmelsen er meddelt den pågældende udlænding. Klager, der indgives senere, afvises.
§ 48g
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 9, stk. 35-37, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 48h
En forretningsplan efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, afvises af Erhvervsstyrelsen, hvis den ikke er egnet til bedømmelse ved
det uafhængige ekspertpanel. En anmodning om hastebehandling af en ansøgning afvises af Erhvervsstyrelsen, hvis ikke ansøgningen
opfylder kriterierne i henhold til regler fastsat i medfør af § 9 a, stk. 31, 1. pkt. En afgørelse om afvisning efter 1. og 2.
pkt. kan ikke påklages.
Stk. 2.
Det uafhængige ekspertpanels vurdering af en forretningsplan efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, og stk. 16, kan påklages til et nyt
uafhængigt ekspertpanel nedsat af Erhvervsstyrelsen. Den nye vurdering kan ikke påklages.
§ 49
Når en udlænding dømmes for strafbart forhold, afgøres det efter anklagemyndighedens påstand ved dommen, om den
pågældende skal udvises i medfør af §§ 22-24 eller 25 c eller tildeles en advarsel i medfør af § 24 b. Træffes der bestemmelse om
udvisning, skal dommen indeholde bestemmelse om indrejseforbuddets varighed, jf. § 32, stk. 1-5. Dommen skal ledsages af en
vejledning om indrejseforbuddets omfang og retsvirkninger.
Stk. 2.
Frafalder anklagemyndigheden tiltale mod en udlænding for et strafbart forhold, der kan medføre udvisning efter de i stk. 1 nævnte
bestemmelser, kan det som et vilkår for tiltalefrafaldet fastsættes, at udlændingen skal udvises med et nærmere angivet
indrejseforbud. Bestemmelserne i retsplejelovens § 723 finder tilsvarende anvendelse. Rettens afgørelse om godkendelse af et
vilkår om udvisning træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglen i retsplejelovens kapitel 85.
Stk. 3.
I det omfang udlændingen ikke efter retsplejelovens almindelige regler har fået beskikket en forsvarer, skal der ved behandlingen
af de i stk. 1 og 2 nævnte sager efter anmodning beskikkes en forsvarer for den pågældende.
§ 49a
Forud for udsendelse af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er
udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre
udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændingen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse
om meddelelse eller nægtelse af opholdstilladelse efter § 7.
§ 49b
Udlændingestyrelsen undersøger hvert halve år, eller når der i øvrigt er anledning hertil, om der er grundlag for at
træffe afgørelse efter § 32 b.
Stk. 2.
I sager om en udlænding, der er udvist efter § 25, nr. 1, undersøger justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil,
hvert halve år, eller når der i øvrigt er anledning dertil, om der er grundlag for at indbringe sagen for retten med henblik på en
afgørelse efter § 32 b, jf. kapitel 7 b.
§ 50
Er udvisning efter § 49, stk. 1, ikke iværksat, kan en udlænding, som påberåber sig, at der er indtrådt væsentlige
ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26, begære spørgsmålet om udvisningens ophævelse, herunder indrejseforbuddets varighed,
jf. § 32, stk. 10, indbragt for retten ved anklagemyndighedens foranstaltning. Begæring herom kan, medmindre der foreligger ganske
særlige grunde, fremsættes tidligst 6 måneder og skal fremsættes senest 2 måneder før, udvisningen kan forventes iværksat.
Fremsættes begæringen senere, kan retten beslutte at behandle sagen, såfremt fristoverskridelsen må anses for undskyldelig.
Stk. 2.
Straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Begæringen kan afvises af retten, såfremt det er åbenbart, at der ikke
er indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold. Afvises begæringen ikke, beskikkes der efter anmodning en forsvarer for
udlændingen. Retten kan, når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel
bestemmelse om udvisning kan iværksættes, bestemme, at udlændingen skal underkastes frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, §§
37 a-37 e og hjemrejselovens §§ 11 og 12 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 85.
§ 50a
Er udvisning sket ved dom, hvorved en udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 er dømt til forvaring eller
anbringelse, træffer retten i forbindelse med en afgørelse efter straffelovens § 72 om ændring af foranstaltningen, der indebærer
udskrivning fra hospital eller forvaring, samtidig bestemmelse om ophævelse af udvisningen, hvis udlændingens helbredsmæssige
tilstand afgørende taler imod, at udsendelse finder sted. Retten tager i forbindelse hermed stilling til, om der er indtrådt
væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26, og om ændringerne er så væsentlige, at udvisningen skal ophæves eller
varigheden af det meddelte indrejseforbud skal forkortes, jf. § 32, stk. 10.
Stk. 2.
Er en udvist udlænding efter reglerne i straffelovens §§ 68-70 uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde undergivet en strafferetlig
retsfølge, der indebærer frihedsberøvelse, indbringer anklagemyndigheden i forbindelse med udskrivning fra hospital spørgsmålet om
ophævelse af udvisningen for retten. Taler udlændingens helbredsmæssige tilstand afgørende imod, at udsendelse finder sted, eller
er der indtrådt væsentlige ændringer i udlændingens forhold, jf. § 26, ophæver retten udvisningen eller forkorter varigheden af
det meddelte indrejseforbud, jf. § 32, stk. 10. Retten beskikker en forsvarer for udlændingen. Rettens afgørelse træffes ved
kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 85. Retten kan bestemme, at udlændingen skal varetægtsfængsles,
når der er bestemte grunde til at anse dette for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse.
§ 50b
Er udvisning efter § 49, stk. 1, af en statsborger i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af
aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, eller en schweizisk statsborger eller en udlænding i øvrigt omfattet af
EU-reglerne, jf. § 2, stk. 2, ikke iværksat 2 år efter afgørelsen, indbringer anklagemyndigheden, umiddelbart inden udvisningen
kan forventes iværksat, spørgsmålet om, hvorvidt udvisningen skal opretholdes, herunder spørgsmålet om indrejseforbuddets
varighed, jf. § 32, stk. 10, for retten. Retten tager i forbindelse hermed stilling til, om udlændingen fortsat udgør en reel
trussel for den offentlige orden eller sikkerhed, og i bekræftende fald om forholdene har ændret sig, siden den oprindelige
afgørelse om udvisning blev truffet.
Stk. 2.
Straffelovens § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Der beskikkes efter anmodning en forsvarer for udlændingen. Retten kan,
når det må anses for nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse under sagen, indtil en eventuel bestemmelse om udvisning
kan iværksættes, bestemme, at udlændingen skal underkastes frihedsberøvelse. § 34, § 37, stk. 3 og 6, §§ 37 a-37 e og
hjemrejselovens §§ 11 og 12 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Rettens afgørelse træffes ved kendelse, der kan påkæres efter reglerne i retsplejelovens kapitel 85.
§ 50c
I sager efter §§ 50 og 50 a kan retten træffe bestemmelse om, at retsmødet gennemføres ved anvendelse af
telekommunikation med billede, hvis udlændingen afsoner en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i
medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af
hjemrejselovens § 1 a, stk. 4.
Stk. 2.
Gennemføres retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede efter stk. 1, kan udlændingens forsvarer møde i retten eller
deltage ved anvendelse af telekommunikation med billede fra et andet sted end udlændingen.
Stk. 3.
Gennemføres retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede efter stk. 1, kan anklagemyndigheden møde i retten eller
deltage i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede.
§ 51
Overføres strafforfølgningen i en straffesag mod en udlænding, der ikke har fast bopæl her i landet, til et andet land,
kan der i forbindelse med overførelsen træffes afgørelse om, at den pågældende udvises, såfremt strafforfølgningen angår en
lovovertrædelse, der efter de i § 49, stk. 1, nævnte bestemmelser kan medføre udvisning. Udvisningen ophæves, såfremt udlændingen
frifindes for den påsigtede lovovertrædelse.
Stk. 2.
Er en udlænding i udlandet idømt straf for en lovovertrædelse, der har haft eller må antages at skulle have haft virkning her i
landet, kan der under de i §§ 22-24 og 25-25 c nævnte betingelser træffes bestemmelse om udvisning. Såfremt udlændingen har fast
bopæl i Danmark, indbringes spørgsmålet til afgørelse ved byretten i den retskreds, hvor den pågældende bor. Sagen kan fremmes
uden udlændingens tilstedeværelse. Rettens afgørelse træffes ved kendelse.
§ 52
Endelige administrative afgørelser efter § 46 kan inden 14 dage efter, at afgørelsen er meddelt udlændingen, af denne
kræves indbragt til prøvelse for den ret, hvor udlændingen har bopæl, eller, hvis udlændingen ikke har bopæl noget sted i riget,
for Københavns Byret, hvis afgørelsen går ud på:
bortfald efter § 21 b, hvis udlændingen
a) er statsborger i et andet nordisk land og har fast bopæl her i landet eller
b) er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2,
udvisning efter § 25 b af en udlænding, som er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2, eller
udvisning efter § 25 a af en udlænding, som:
a) er statsborger i et andet nordisk land og har fast bopæl her i landet eller
b) er omfattet af EU-reglerne, jf. § 2.
Stk. 2.
Sagen indbringes for retten af Udlændingestyrelsen, der fremsender sagens akter med oplysning om den påklagede afgørelse, en kort
redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes, samt sagens bevisligheder.
Stk. 3.
Retten drager omsorg for sagens oplysning og træffer selv bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner, om tilvejebringelse af
andre bevismidler og om, hvorvidt sagen skal behandles mundtligt. Udebliver udlændingen uden lovligt forfald, afgør retten, om
afgørelsen kan prøves uden udlændingens tilstedeværelse, eller om sagen skal afvises eller udsættes.
Stk. 4.
Såfremt retten finder det fornødent og udlændingen opfylder de økonomiske betingelser efter retsplejelovens § 325, beskikkes der
en advokat for udlændingen, medmindre denne selv har antaget en sådan.
Stk. 5.
Retten kan, når der er særlig anledning dertil, pålægge udlændingen helt eller delvis at betale sagsomkostninger.
Stk. 6.
Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende virkning, medmindre retten træffer bestemmelse herom.
Stk. 7.
Retten afgør ved kendelse, om sagen skal afvises, eller om afgørelsen skal opretholdes eller ophæves. Kendelsen kan påkæres efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 37.
§ 52a
Udlændingenævnet består af 1 formand og næstformænd (formandskabet) og andre medlemmer. Udlændingenævnets medlemmer er
uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra den beskikkende eller indstillende myndighed eller organisation.
Stk. 2.
Udlændingenævnets formand skal være landsdommer eller højesteretsdommer, og næstformændene skal være dommere. De andre medlemmer
skal være advokater eller gøre tjeneste i Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Stk. 3.
Udlændingenævnets medlemmer beskikkes af Udlændingenævnets formandskab. Dommerne beskikkes efter udpegning af vedkommende
retspræsident. Advokaterne beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet. De medlemmer, der gør tjeneste i Udlændinge- og
Integrationsministeriet, beskikkes efter indstilling fra udlændinge- og integrationsministeren.
Stk. 4.
Udlændingenævnets medlemmer beskikkes for en periode på 4 år. Genbeskikkelse kan finde sted én gang. Udlændingenævnets formand har
ud over retten til genbeskikkelse nævnt i 2. pkt. ret til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år. Et medlem udtræder,
når betingelserne for medlemmets beskikkelse ikke længere er opfyldt.
Stk. 5.
Udlændingenævnets formand vælges af Udlændingenævnets formandskab.
Stk. 6.
Ved Udlændingenævnets behandling af en klage medvirker formanden eller en næstformand, en advokat og et medlem, der gør tjeneste i
Udlændinge- og Integrationsministeriet, jf. dog § 52 c, stk. 5 og 6. Udlændingenævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed.
Stk. 7.
Drøftelse af spørgsmål om almindelige retningslinjer for Udlændingenævnets arbejde m.v. sker i Udlændingenævnets
koordinationsudvalg, som sammensættes af nævnets formand, 1 advokat og 1 medlem, der gør tjeneste i Udlændinge- og
Integrationsministeriet. Udvalget består så vidt muligt af faste medlemmer, som udpeges af den indstillende myndighed eller
organisation.
Stk. 8.
Udlændingenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 9.
Udlændingenævnets formand kan ad hoc-beskikke 1 medlem, der er udtrådt af nævnet, til at votere i en sag, som den pågældende
tidligere har deltaget i behandlingen af. Har det medlem, der tidligere har deltaget i behandlingen af en sag, forfald, kan
formanden udpege eller ad hoc-beskikke et enkelt medlem, der træder i det pågældende medlems sted under sagens fortsatte
behandling.
Stk. 10.
Udlændingenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 52b
(Ophævet)
§ 52c
Hjemrejsestyrelsen, dog Udlændingestyrelsen, hvis Hjemrejsestyrelsen har truffet afgørelse i 1. instans, stiller
sekretariatsbistand til rådighed for Udlændingenævnet.
Stk. 2.
Sekretariatet forbereder Udlændingenævnets behandling af klager.
Stk. 3.
Udlændingenævnet kan indhente en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, Styrelsen for International Rekruttering og Integration,
Hjemrejsestyrelsen eller politiet i anledning af en klagesag.
Stk. 4.
En klage behandles på skriftligt grundlag. Hvor særlige grunde taler derfor, kan Udlændingenævnet bestemme, at sagens parter og
andre indkaldes til mundtlig behandling.
Stk. 5.
Klager, der ikke indeholder spørgsmål af større eller principiel betydning, kan behandles af formanden alene eller af den, som
formanden bemyndiger dertil.
Stk. 6.
Sager, hvor der er anmodet om genoptagelse af en afgørelse truffet af Udlændingenævnet, kan behandles af formanden alene eller af
den, som formanden bemyndiger dertil, når der ikke er grund til at antage, at Udlændingenævnet vil ændre sin afgørelse.
Stk. 7.
Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan afvise en klage, der ikke er omfattet af Udlændingenævnets
kompetence.
Stk. 8.
Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, henviser en klage til behandling efter stk. 5-7 eller § 52 a,
stk. 6.
Stk. 9.
Afgørelser om opsættende virkning, jf. § 33 b, træffes af Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil.
§ 53
Flygtningenævnet består af en formand og næstformænd (formandskabet) og andre medlemmer. Flygtningenævnets medlemmer er
uafhængige og kan ikke modtage eller søge instruktion fra den beskikkende eller indstillende myndighed eller organisation.
Retsplejelovens §§ 49-50 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til Flygtningenævnets medlemmer.
Stk. 2.
Flygtningenævnets formand skal være landsdommer eller højesteretsdommer, og næstformændene skal være dommere. De andre medlemmer
skal være advokater eller gøre tjeneste i Udlændinge- og Integrationsministeriets departement, dog ikke Flygtningenævnets
sekretariat.
Stk. 3.
Flygtningenævnets medlemmer beskikkes af Flygtningenævnets formandskab. Dommerne beskikkes efter indstilling fra
Domstolsstyrelsen, advokaterne beskikkes efter indstilling fra Advokatrådet, og de øvrige medlemmer beskikkes efter indstilling
fra udlændinge- og integrationsministeren.
Stk. 4.
Flygtningenævnets medlemmer beskikkes for en periode på 4 år. Et medlem har ret til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4
år. Flygtningenævnets formand har ud over retten til genbeskikkelse nævnt i 2. pkt. ret til genbeskikkelse for en periode på
yderligere 4 år. Herudover kan genbeskikkelse ikke finde sted. Flygtningenævnets medlemmer kan kun afsættes ved dom. Et medlem
udtræder, når betingelserne for medlemmets beskikkelse ikke længere er opfyldt. Beskikkelsen ophører senest ved udgangen af den
måned, hvori den pågældende fylder 70 år.
Stk. 5.
Flygtningenævnets formand vælges af Flygtningenævnets formandskab.
Stk. 6.
Ved Flygtningenævnets behandling af en sag medvirker formanden eller en næstformand, en advokat og et medlem, der gør tjeneste i
Udlændinge- og Integrationsministeriets departement, jf. dog stk. 8-15.
Stk. 7.
Drøftelse af spørgsmål om almindelige retningslinjer for nævnets arbejde m.v. sker i nævnets koordinationsudvalg, der sammensættes
som nævnt i stk. 6 og så vidt muligt består af faste medlemmer.
Stk. 8.
Sager vedrørende opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, behandles af formanden eller en næstformand alene. En sag efter 1. pkt.
kan i helt særlige tilfælde henvises til behandling efter stk. 6.
Stk. 9.
Sager om identitetsfastlæggelse, tilbagerejsetilladelse og laissez-passer vedrørende udlændinge, der har påberåbt sig at være
omfattet af eller er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller 9 c, stk. 2 eller 3, behandles af formanden eller en
næstformand alene. En sag efter 1. pkt. kan i helt særlige tilfælde henvises til behandling efter stk. 6.
Stk. 10.
Sager vedrørende afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b behandles af formanden eller en næstformand
alene. En sag efter 1. pkt. kan i helt særlige tilfælde henvises til behandling efter stk. 6.
Stk. 11.
Sager, hvor Udlændingestyrelsen efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp ikke har truffet bestemmelse efter § 53 b, stk. 1,
om, at afgørelsen ikke kan indbringes for Flygtningenævnet, behandles af formanden eller en næstformand alene, medmindre der er
grund til at antage, at nævnet vil ændre Udlændingestyrelsens afgørelse.
Stk. 12.
Sager, hvor betingelserne for at opnå asyl åbenbart må anses for at være opfyldt, kan behandles af formanden eller en næstformand
alene.
Stk. 13.
Sager vedrørende afgørelse om varigheden af en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt efter § 7, stk. 1 og 2, og § 8 kan
behandles af formanden eller en næstformand alene.
Stk. 14.
Sager, hvor der er anmodet om genoptagelse af en afgørelse truffet af Flygtningenævnet, kan behandles af formanden eller en
næstformand alene, når der ikke er grund til at antage, at nævnet vil ændre sin afgørelse.
Stk. 15.
Sager om forlængelse af udrejsefristen efter § 33, stk. 4, behandles af formanden eller en næstformand alene. Dog kan sådanne
sager i helt særlige tilfælde henvises til behandling efter stk. 6.
Stk. 16.
Hjemrejsestyrelsen stiller sekretariatsbistand til rådighed for Flygtningenævnet.
Stk. 17.
Flygtningenævnets formand kan ad hoc-beskikke et medlem, der er udtrådt af nævnet, til at votere i en sag, som den pågældende
tidligere har deltaget i behandlingen af. Har det medlem, der tidligere har deltaget i behandlingen af en sag, forfald, kan
formanden udpege eller ad hoc-beskikke et enkelt medlem, der træder i det pågældende medlems sted under sagens fortsatte
behandling.
§ 53a
For Flygtningenævnet kan indbringes klager over afgørelser, som Udlændingestyrelsen har truffet om følgende spørgsmål,
jf. dog § 53 b, stk. 1:
Afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b.
Nægtelse af opholdstilladelse til en udlænding, der påberåber sig at være omfattet af § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og i den
forbindelse udsendelse efter § 32 a.
Bortfald efter §§ 17, 17 a og 21 b, nægtelse af forlængelse efter § 11, stk. 2, og inddragelse efter §§ 19 eller 20 af en
opholdstilladelse, der er givet efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og i den forbindelse udsendelse efter § 32 a, og afgørelser
efter § 33, stk. 4, truffet i forbindelse med disse bestemmelser.
Nægtelse af udstedelse af dansk rejsedokument for flygtninge eller inddragelse af et sådant rejsedokument.
Udsendelse efter § 32 b og § 49 a.
Afgørelser om varigheden af en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt efter § 7, stk. 1 og 2, og § 8.
Afslag på opholdstilladelse efter § 9 c, stk. 3, eller nægtelse af forlængelse, inddragelse eller bortfald af opholdstilladelse
meddelt efter § 9 c, stk. 3.
Afgørelser om identitetsfastlæggelse, tilbagerejsetilladelse og laissez-passer vedrørende udlændinge, der har påberåbt sig at
være omfattet af eller er meddelt opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8 eller § 9 c, stk. 2 eller 3.
Stk. 2.
Klage til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5
b, der indgives til Udlændingestyrelsen, senere end 7 dage efter at udlændingen har fået meddelelse om afgørelsen, afvises. Klage
til Flygtningenævnet over Udlændingestyrelsens afgørelse om varigheden af en tidsbegrænset opholdstilladelse meddelt efter § 7,
stk. 1 og 2, og § 8, der indgives til Udlændingestyrelsen, senere end 4 uger efter at udlændingen har fået meddelelse om
afgørelsen, afvises. Afslår Udlændingestyrelsen at give opholdstilladelse efter § 7 til en udlænding, der opholder sig her i
landet, eller der afsoner en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov
om fuldbyrdelse af straf m.v. eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af hjemrejselovens § 1 a, stk. 4, træffer
Udlændingestyrelsen afgørelse om nægtelse af forlængelse eller om inddragelse af en opholdstilladelse meddelt efter § 7 eller § 8,
stk. 1 eller 2, eller træffer Udlændingestyrelsen efter § 32 b eller § 49 a afgørelse om, at en udsendelse ikke vil være i strid
med § 31, anses afgørelsen for påklaget til Flygtningenævnet. For så vidt angår udlændinge, der af Udlændingestyrelsen er meddelt
afslag på opholdstilladelse efter § 7, anses afgørelsen dog først for påklaget til Flygtningenævnet efter 14 dage fra tidspunktet
for, at Udlændingestyrelsens afgørelse er kommet til udlændingens kundskab. Påklage af en afgørelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, 5
og 6, har opsættende virkning. 5. pkt. finder ikke anvendelse på klager over afgørelser om afvisning efter reglerne i kapitel 5 b
eller på klager over afgørelser om bortfald efter § 21 b, stk. 1, når udlændingen på tidspunktet for klagen opholder sig i
udlandet, medmindre udlændingen afsoner en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a,
stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af hjemrejselovens § 1 a, stk.
4.
Stk. 3.
Udlændingestyrelsens afgørelser som nævnt i stk. 1 skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Politiet kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om en udlændings strafbare forhold, herunder om sigtelser for
strafbare forhold, til Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, hvis den pågældende har ansøgt om opholdstilladelse efter § 7
eller § 8, stk. 1 eller 2, eller er omfattet af § 42 a, stk. 2, jf. stk. 3.
§ 53b
Udlændingestyrelsen kan efter forelæggelse for Dansk Flygtningehjælp bestemme, at afgørelsen i en sag om
opholdstilladelse efter § 7 ikke kan indbringes for Flygtningenævnet, når ansøgningen må anses for åbenbart grundløs, herunder når
den identitet, som ansøgeren påberåber sig, åbenbart er urigtig,
de omstændigheder, som ansøgeren påberåber sig, åbenbart ikke kan føre til meddelelse af opholdstilladelse efter § 7,
de omstændigheder, som ansøgeren påberåber sig, efter Flygtningenævnets praksis åbenbart ikke kan føre til meddelelse af
opholdstilladelse efter § 7,
de omstændigheder, som ansøgeren påberåber sig, åbenbart ikke stemmer overens med generelle baggrundsoplysninger om forholdene
i ansøgerens hjemland eller tidligere opholdsland,
de omstændigheder, som ansøgeren påberåber sig, åbenbart ikke stemmer overens med andre konkrete oplysninger om ansøgerens
forhold, eller
de omstændigheder, som ansøgeren påberåber sig, åbenbart må anses for utroværdige, herunder som følge af ansøgerens skiftende,
modstridende eller usandsynlige forklaringer.
Stk. 2.
Udlændingestyrelsen kan, medmindre væsentlige hensyn taler derimod, bestemme, at Dansk Flygtningehjælp samme dag, som
Udlændingestyrelsen forelægger en sag for Dansk Flygtningehjælp efter stk. 1, skal meddele Udlændingestyrelsen, om Dansk
Flygtningehjælp er enig i Udlændingestyrelsens vurdering af, at ansøgningen må anses for åbenbart grundløs. Udlændingestyrelsen
kan endvidere bestemme, at Udlændingestyrelsens afhøring af ansøgeren og Dansk Flygtningehjælps samtale med ansøgeren skal finde
sted i lokaler i nær tilknytning til hinanden.
Stk. 3.
Udlændingestyrelsen underretter Flygtningenævnet om afgørelser, som ikke har kunnet indbringes for nævnet, fordi
Udlændingestyrelsen har truffet bestemmelse herom efter stk. 1. Flygtningenævnet kan bestemme, at bestemte grupper af sager skal
kunne indbringes for nævnet.
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at Dansk Flygtningehjælps samtaler med ansøgere, der afsoner en
fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1 a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v.
eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af hjemrejselovens § 1 a, stk. 4, afholdes via telefonmøde,
telekommunikation med billede eller lignende kommunikationsmiddel.
§ 53c
Forinden retten træffer afgørelse vedrørende en ansøgning om opholdstilladelse fra eller udsendelse af en udlænding
efter § 45 d, stk. 1, nr. 3-5, skal Flygtningenævnet på begæring afgive en udtalelse til brug herfor.
§ 54
Indbringes en afgørelse for Flygtningenævnet, fremsender Udlændingestyrelsen sagens akter til nævnet med oplysninger om
den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de omstændigheder, der påberåbes, samt sagens bevisligheder. Nævnet drager i
øvrigt selv omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af
andre bevismidler.
Stk. 2.
Under nævnets behandling af en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag vedrørende ansøgning om opholdstilladelse efter
§ 7 kan Flygtningenævnets formand eller en af næstformændene beslutte, at der ikke kan fremlægges dokumenter eller andre
bevismidler, som kunne være fremlagt under Udlændingestyrelsens behandling af sagen. Under nævnets behandling af en ansøgning om
genoptagelse af en af nævnet truffet afgørelse kan Flygtningenævnets formand eller en af næstformændene beslutte, at der ikke kan
fremlægges dokumenter eller andre bevismidler, som er omfattet af 1. pkt. eller kunne være fremlagt under nævnets tidligere
behandling af sagen.
§ 55
Flygtningenævnet kan om fornødent beskikke en advokat for udlændingen, medmindre denne selv har antaget en sådan.
Stk. 2.
Kan det ud fra hensynet til sagens fremme ikke anses for forsvarligt, at den advokat, som udlændingen ønsker beskikket, medvirker,
kan Flygtningenævnet nægte at beskikke den pågældende som advokat for udlændingen. Ønsker udlændingen i stedet en anden advokat
beskikket, skal Flygtningenævnet beskikke den pågældende, medmindre beskikkelse kan nægtes efter 1. pkt.
Stk. 3.
Udlændingen og dennes advokat skal have lejlighed til at gøre sig bekendt med det materiale, der indgår i nævnets behandling, og
til at udtale sig herom.
Stk. 4.
Hvis hensynet til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter eller hensynet til tredjemand undtagelsesvis gør det
påkrævet, kan bestemmelsen i stk. 3 fraviges i fornødent omfang.
Stk. 5.
Stk. 1 finder ikke anvendelse i sager vedrørende afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b, medmindre
sagen er henvist til behandling efter § 53, stk. 6.
§ 56
Flygtningenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, henviser en sag til behandling efter § 53, stk. 6 eller
8-15.
Stk. 2.
Såfremt udlændingen eller den beskikkede advokat begærer det, har udlændingen ret til mundtligt at forelægge sin sag for nævnet,
jf. dog stk. 3 og 4. Nævnet bestemmer, om den øvrige behandling af sagen skal være mundtlig, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Sager, der behandles efter § 53, stk. 8-15, behandles på skriftligt grundlag. Flygtningenævnets formand eller den, formanden
bemyndiger dertil, kan henvise en sag vedrørende afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a eller 5 b, der behandles
efter § 53, stk. 6, til mundtlig behandling, hvis særlige forhold gør det påkrævet.
Stk. 4.
Flygtningenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan henvise en sag, der skal behandles efter § 53, stk. 6, til
behandling på skriftligt grundlag, hvis:
klagen må anses for grundløs,
der er meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 2, men udlændingen påberåber sig at være omfattet af § 7, stk. 1, der er
meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 3, men udlændingen påberåber sig at være omfattet af § 7, stk. 1 eller 2, eller der er
meddelt opholdstilladelse efter § 8, stk. 2, men udlændingen påberåber sig at være omfattet af § 8, stk. 1 (statusændringssag),
sagen vedrører nægtelse af udstedelse af dansk rejsedokument for flygtninge eller inddragelse af et sådant rejsedokument,
sagen vedrører meddelelse af opholdstilladelse efter § 7 til indrejsende familiemedlemmer til en udlænding, der tidligere er
meddelt opholdstilladelse efter § 7 (konsekvensstatussag), eller
forholdene i øvrigt taler for anvendelse af denne behandlingsform.
Stk. 5.
Sager, der er henvist til behandling på skriftligt grundlag efter stk. 4, nr. 1, kan henvises til mundtlig behandling.
Stk. 6.
Flygtningenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan beslutte, at en sag eller en bestemt gruppe af sager, der
skal behandles efter § 53, stk. 6, skal undergives særlig hurtig behandling.
Stk. 7.
Nævnets afgørelser træffes ved stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed skal det resultat, som er gunstigst for den pågældende
klager, være gældende. Afgørelsen skal ledsages af grunde.
Stk. 8.
Nævnets afgørelser er endelige.
Stk. 9.
Flygtningenævnet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 10.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at Flygtningenævnets behandling af en klage over en afgørelse
truffet over for en udlænding, der afsoner en fængselsstraf eller dom til forvaring i henhold til regler fastsat i medfør af § 1
a, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v. eller er anbragt i henhold til regler fastsat i medfør af hjemrejselovens § 1 a,
stk. 4, foretages uden for Danmark.
§ 56a
En uledsaget udlænding under 18 år, der opholder sig her i landet, får, medmindre ganske særlige grunde taler derimod,
udpeget en repræsentant til varetagelse af sine interesser. Har den uledsagede udlænding under 18 år været udsat for
menneskehandel, skal der ved udpegningen af repræsentanten tages hensyn hertil. En organisation, som er godkendt hertil af
udlændinge- og integrationsministeren, indstiller efter anmodning fra Udlændingestyrelsen en person til hvervet som repræsentant.
Organisationen kan efter aftale med udlændinge- og integrationsministeren ansætte personer til at varetage hvervet som
repræsentant.
Stk. 2.
Er et barn, der er omfattet af stk. 1, fyldt 12 år, skal der, før der træffes afgørelse om udpegning af en repræsentant til
varetagelse af barnets interesser, jf. stk. 1, finde en samtale sted med barnet herom. Samtalen kan dog undlades, hvis det må
antages at være til skade for barnet eller uden nogen betydning for sagen. Er barnet under 12 år, skal der finde en samtale sted
som nævnt i 1. pkt., hvis barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger det. Samtalen efter 1. og 3. pkt. kan gennemføres af
den i stk. 1, 3. pkt., nævnte organisation.
Stk. 3.
En afgørelse efter stk. 1 kan ændres, hvis ændringen er bedst for barnet.
Stk. 4.
Anmodning om udpegning eller ændring af udpegningen af en repræsentant efter stk. 1 og 3 indgives til Familieretshuset, der
behandler anmodningen efter reglerne i lov om Familieretshuset. Afgørelse om anmodningen træffes efter bestemmelserne i kapitel 2
og 8-10 i lov om Familieretshuset af Familieretshuset eller familieretten.
Stk. 5.
Familieretshusets afgørelser efter stk. 1 og 4, jf. stk. 2, kan indbringes for familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i
lov om Familieretshuset.
Stk. 6.
Social- og indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandling af sager efter stk. 1-5.
Stk. 7.
Hvervet som repræsentant til varetagelse af barnets interesser, jf. stk. 1, ophører, når
barnet er meddelt opholdstilladelse i Danmark og får udpeget en midlertidig forældremyndighedsindehaver efter § 28 i
forældreansvarsloven,
barnet fylder 18 år,
barnet udrejser af Danmark,
forældremyndighedsindehaveren indrejser i Danmark eller på anden måde bliver i stand til at udøve forældremyndigheden,
barnets ægtefælle indrejser i Danmark, eller
Familieretshuset eller familieretten træffer beslutning herom efter stk. 3.
Stk. 8.
Forelægger Udlændingestyrelsen en sag vedrørende opholdstilladelse efter § 7 til et barn, der er omfattet af stk. 1, for Dansk
Flygtningehjælp, jf. § 53 b, beskikker Udlændingestyrelsen samtidig en advokat for barnet, medmindre barnet selv har antaget en
sådan. § 55, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler for
Udlændingestyrelsens beskikkelse af advokater efter 1. pkt.
Stk. 9.
Udlændingestyrelsen beskikker en advokat for et barn, der er omfattet af stk. 1 og har fået afslag på opholdstilladelse efter § 7,
medmindre barnet selv har antaget en advokat eller ganske særlige grunde taler derimod. Hvis barnet har fået udpeget en personlig
repræsentant, jf. stk. 1, skal denne gøres bekendt med afgørelser om at beskikke en advokat for barnet. § 55, stk. 2-4, finder
tilsvarende anvendelse. Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om Udlændingestyrelsens beskikkelse af
advokater efter 1. pkt.
Stk. 10.
Udlændingestyrelsen skal efter ønske fra et barn, der er omfattet af stk. 1, bistå barnet med at iværksætte en eftersøgning af
forældrene eller andet familiemæssigt netværk til barnet, medmindre barnet kan tage ophold på et modtage- og omsorgscenter i
hjemlandet eller det tidligere opholdsland. Dette gælder dog ikke, hvis barnet er omfattet af § 2, stk. 1.
Stk. 11.
Udlændingestyrelsen skal om muligt iværksætte en eftersøgning som nævnt i stk. 10, hvis barnet har været udsat for menneskehandel,
medmindre særlige grunde taler herimod. Udlændingestyrelsen skal endvidere om muligt iværksætte en eftersøgning som nævnt i stk.
10, hvis ganske særlige grunde i øvrigt taler herfor.
Stk. 12.
Eftersøgning af forældre eller andet familiemæssigt netværk, jf. stk. 11, kan ske i samarbejde med en eller flere organisationer,
som er godkendt hertil af udlændinge- og integrationsministeren. Udlændingestyrelsen og de nævnte organisationer kan i forbindelse
med eftersøgningen af barnets forældre eller andet familiemæssige netværk udveksle oplysninger om barnets personlige forhold uden
samtykke fra barnet eller den personlige repræsentant.
§ 56b
En uledsaget mindreårig udlænding, der er fyldt 12 år, og en repræsentant for en uledsaget mindreårig udlænding, jf. §
56 a, stk. 1, kan klage over børn og unge-udvalgets afgørelser efter § 62 l, stk. 1, 1. pkt., § 62 l, stk. 3, 2. pkt., og § 62 q,
stk. 6, og børn og unge-udvalgets afgørelser efter regler fastsat i medfør af § 62 l, stk. 10, og § 62 u, stk. 2.
Stk. 2.
Klager efter stk. 1 kan indbringes for Ankestyrelsen.
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med børne- og socialministeren fastsætte nærmere regler om klageadgang
efter stk. 1, herunder klagefrist, opsættende virkning, advokatbistand og orientering om retten til at gøre sig bekendt med sagens
akter og retten til at udtale sig.
§ 56c
En uledsaget mindreårig udlænding, der er fyldt 12 år, og en repræsentant for en uledsaget mindreårig udlænding, jf. §
56 a, stk. 1, kan klage over afgørelser truffet af lederen på indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, eller den, der bemyndiges
dertil, om træk i udlændingens tillægsydelse efter § 62 b, stk. 6.
Stk. 2.
Klager efter stk. 1 kan indbringes for Udlændingestyrelsen.
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om klageadgang efter stk. 1, herunder Udlændingestyrelsens
behandling af klagerne, klagefrist og orientering om retten til at gøre sig bekendt med sagens akter og retten til at udtale sig.
§ 56d
Ankestyrelsens afgørelse i sager om klager over afgørelser truffet af børn og unge-udvalget, jf. § 56 b, stk. 2, kan
ved henvendelse til Ankestyrelsen, inden 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, kræves forelagt for retten. §
169, stk. 2, og §§ 170-172 i lov om social service finder tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Som part anses den uledsagede mindreårige udlændings repræsentant, jf. § 56 a, stk. 1, og den uledsagede mindreårige udlænding,
der er fyldt 12 år, uanset om den pågældende har krævet afgørelsen forelagt for retten.
§ 56e
En uledsaget mindreårig udlænding, der er fyldt 12 år, og en repræsentant for en uledsaget mindreårig udlænding, jf. §
56 a, stk. 1, kan klage over kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 62 m, stk. 3, og § 62 r, stk. 2, og kommunalbestyrelsens
afgørelser efter regler fastsat i medfør af § 62 l, stk. 10, og § 62 u, stk. 2.
Stk. 2.
Klager efter stk. 1 kan indbringes for Ankestyrelsen.
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med børne- og socialministeren fastsætte nærmere regler om klageadgang
efter stk. 1, herunder klagefrist, opsættende virkning og orientering om ret til at gøre sig bekendt med sagens akter og ret til
at udtale sig.
§ 57
Forinden der af anklagemyndigheden nedlægges påstand om udvisning af en udlænding, kan der indhentes en udtalelse fra
Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration. I forbindelse med fornyet prøvelse efter §§
50-50 b af en beslutning om udvisning indhenter anklagemyndigheden en udtalelse fra Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for
International Rekruttering og Integration.
Stk. 2.
Anklagemyndigheden kan til brug for de i stk. 1 nævnte udtalelser uden udlændingens samtykke videregive oplysning om udlændingens
strafbare forhold, herunder om sigtelser for strafbare forhold, til Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International
Rekruttering og Integration.
§ 58
Om salær og godtgørelse for udlæg til advokater, der beskikkes efter § 37, stk. 2, § 37 c, stk. 3, 2. pkt., § 49, stk. 3,
§ 50, stk. 2, 3. pkt., § 50 a, stk. 2, 3. pkt., § 50 b, stk. 2, 2. pkt., § 52, stk. 4, § 55, stk. 1, og § 56 a, stk. 8 og 9,
gælder samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel 31.
§ 58a
Folketingets Ombudsmands virksomhed omfatter ikke Flygtningenævnet, jf. dog § 17 i lov om Folketingets Ombudsmand.
Kapitel 8 a
Videregivelse af oplysninger i medfør af reglerne i Dublinforordningen, Schengenkonventionen, VIS- forordningen og
Eurodac-forordningen m.v.
§ 58b
Ved Eurodac-forordningen forstås i denne lov Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 603/2013 af 26. juni
2013 om oprettelse af »Eurodac« til sammenligning af fingeraftryk med henblik på en effektiv anvendelse af forordning (EU) nr.
604/2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en
ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet i en af medlemsstaterne af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs, og
om medlemsstaternes retshåndhævende myndigheders og Europols adgang til at indgive anmodning om sammenligning med
Eurodacoplysninger med henblik på retshåndhævelse og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011 om oprettelse af et europæisk
agentur for den operationelle forvaltning af store it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed
(omarbejdning) med senere ændringer.
Stk. 2.
Ved det centrale Eurodac-system forstås i denne lov den centrale enhed i agenturet for den operationelle forvaltning af store
it-systemer inden for området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, som er ansvarlig for driften af den centrale database som
omhandlet i Eurodac-forordningens artikel 3, stk. 1, litra a.
§ 58c
Fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, som er modtaget fra et andet
EU-lands myndigheder i medfør af reglerne i Dublinforordningens artikel 34, må kun videregives til de myndigheder, der er nævnt i
Dublinforordningens artikel 34, stk. 7. Oplysningerne må kun anvendes til de formål, der er nævnt i Dublinforordningens artikel
34, stk. 1.
Stk. 2.
Fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold, må, i det omfang det følger af reglerne i
Dublinforordningen, videregives til myndighederne i et andet land, der er tilknyttet Dublinforordningen. Oplysninger som nævnt i
pkt. må, i det omfang det følger af Schengenkonventionen, videregives til myndighederne i et andet Schengenland.
Stk. 3.
Personoplysninger, som modtages fra det centrale Eurodac-system i medfør af Eurodac-forordningen, må ikke videregives eller
stilles til rådighed for internationale organisationer, private institutioner eller lande, der ikke er tilsluttet Den Europæiske
Union.
Stk. 4.
Datatilsynet fører her i landet tilsyn med behandlingen og anvendelsen af de oplysninger, der er modtaget efter reglerne i
Dublinforordningen.
§ 58d
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser til gennemførelse af reglerne i
Schengenkonventionen, VIS-forordningen, visumkodeksen, Dublinforordningen og Eurodac-forordningen, jf. dog stk. 2. Der kan i den
forbindelse fastsættes bestemmelser om, at andre end politiet efter § 58 j, stk. 1-3, kan videregive oplysninger til det centrale
Eurodac-system.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af bestemmelser i Eurodac-forordningen om sammenligning og
videregivelse af oplysninger med henblik på retshåndhævelse.
§ 58e
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte, at de regler i denne lov, som er gennemført til opfyldelse af
reglerne i Dublinforordningen eller Eurodac-forordningen, med de nødvendige ændringer også skal anvendes over for et eller flere
tredjelande, der har indgået overenskomst med Den Europæiske Union om at tilknytte sig Dublinforordningen eller
Eurodac-forordningen eller et hertil svarende arrangement, eller som på andet grundlag er forpligtet til at anvende reglerne i
Dublinforordningen eller Eurodac-forordningen.
§ 58f
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om politiets eller Hjemrejsestyrelsens betaling for
udgifter, som andre Schengenlande eller EU-lande har afholdt i forbindelse med udsendelse af udlændinge.
§ 58g
Udlændingemyndighederne indberetter en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er
tilsluttet Den Europæiske Union, som uønsket til SIS, hvis
udlændingen er udvist af landet i medfør af §§ 22-24 og meddelt indrejseforbud for mindst 6 år,
udlændingen er udvist af landet i medfør af § 25,
udlændingen er meddelt afslag på opholdstilladelse efter § 10, stk. 1 eller 2, nr. 1 eller 2,
udlændingens opholdstilladelse er inddraget i medfør af § 19, stk. 2, nr. 2 eller 3,
udlændingens opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet i medfør af § 21 b, stk. 1,
udlændingen har fået frataget sin danske indfødsret i medfør af § 8 B, stk. 3, i lov om dansk indfødsret,
udlændingen har fået udstedt visum efter § 4 eller § 4 a og er udvist af landet i medfør af § 25 b efter at have fået afslag på
en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7,
udlændingen er udvist af landet efter §§ 25 a eller 25 b og meddelt indrejseforbud,
udlændingen er optaget på den liste, der er nævnt i § 29 c, stk. 1,
udlændingen er meddelt indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 2, eller
udlændingen er meddelt indrejseforbud efter § 32, stk. 1, nr. 6.
Stk. 2.
Udlændingemyndighederne kan indberette en udlænding, der ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet
Den Europæiske Union, som uønsket til SIS, hvis udlændingen er omfattet af restriktive foranstaltninger i form af begrænsninger
med hensyn til indrejse og gennemrejse besluttet af De Forenede Nationer eller Den Europæiske Union.
Stk. 3.
Udlændingemyndighederne indberetter i medfør af SIS-tilbagesendelsesforordningen en udlænding, der ikke er statsborger i et
Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, til SIS, hvis udlændingen er genstand for en afgørelse om
tilbagesendelse.
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at indberette efter
stk. 1-3, herunder på en anden udlændingemyndigheds vegne.
§ 58h
Udlændingemyndighederne og Udenrigsministeriet forestår konsultationer med myndighederne i et andet Schengenland i
medfør af SIS-forordningens og SIS-tilbagesendelsesforordningens bestemmelser herom.
Stk. 2.
Finder udlændingemyndighederne eller Udenrigsministeriet efter de i stk. 1 nævnte konsultationer, at en i medfør af § 58 g
indberettet udlænding bør slettes i SIS, slettes den pågældende i SIS.
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at forestå
konsultationer efter stk. 1, herunder på en anden udlændingemyndigheds vegne.
§ 58i
Politiet videregiver straks fingeraftryk, der er optaget af udlændinge over 14 år i medfør af § 40 a, stk. 1, til det
centrale Eurodac-system. Politiet kan endvidere videregive fingeraftryk, der er optaget af udlændinge over 14 år i medfør af § 40
a, stk. 2, nr. 1, til det centrale Eurodac-system med henblik på at kontrollere, om udlændingen tidligere har indgivet ansøgning
om asyl i et andet EU-land. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis udlændingen er statsborger i et andet EU-land eller et
tredjeland, om hvilket der er fastsat nærmere regler i medfør af § 58 e.
Stk. 2.
Sammen med fingeraftryk optaget i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1, videregiver politiet til det centrale Eurodac-system
oplysninger om
sted og dato for udlændingens indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter § 7,
udlændingens køn,
udlændingens udlændingenummer eller andet referencenummer,
datoen for optagelsen af udlændingens fingeraftryk,
operatørens brugernavn og
datoen for udlændingens ankomst, hvis der er tale om en overførsel efter artikel 22 i Dublinforordningen.
Stk. 3.
Sammen med fingeraftryk optaget i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2, videregiver politiet til det centrale Eurodac-system
oplysninger om
sted og dato for pågribelsen af udlændingen og
de i stk. 2, nr. 2-5, nævnte oplysninger.
Stk. 4.
Sammen med fingeraftryk optaget i medfør af § 40 a, stk. 2, nr. 1, videregiver politiet til det centrale Eurodac-system
oplysninger om udlændingens udlændingenummer eller andet referencenummer.
Stk. 5.
Politiet modtager og kontrollerer oplysninger modtaget fra det centrale Eurodac-system.
Stk. 6.
Datatilsynet fører her i landet tilsyn med behandlingen og anvendelsen af de oplysninger, der er videregivet og modtaget efter
reglerne i Eurodac-forordningen.
§ 58j
Såfremt en udlænding, der i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1, har fået optaget fingeraftryk, der er videregivet til det
centrale Eurodac-system efter § 58 i, stk. 1, 1. pkt., opnår opholdstilladelse her i landet efter § 7, stk. 1-3, eller meddeles
dansk indfødsret, videregiver politiet oplysning herom til det centrale Eurodac-system. Det samme gælder, hvis en
opholdstilladelse som nævnt i 1. pkt. inddrages, bortfalder eller nægtes forlænget. Modtager politiet oplysning om, at en
udlænding, der i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1, har fået optaget fingeraftryk, der er videregivet til det centrale
Eurodac-system efter § 58 i, stk. 1, 1. pkt., har opnået beskyttelse, ikke længere har en sådan beskyttelse eller er blevet
meddelt statsborgerskab i et andet EU-land, videregiver politiet oplysning herom til det centrale Eurodac-system. 1.-3. pkt.
finder ikke anvendelse, når der er forløbet mere end 10 år fra tidspunktet for optagelsen af udlændingens fingeraftryk.
Stk. 2.
Bliver politiet bekendt hermed, videregiver politiet følgende oplysninger til det centrale Eurodac-system om en udlænding, der i
medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 1, har fået optaget fingeraftryk, der er videregivet til det centrale Eurodac-system efter § 58 i,
stk. 1, 1. pkt.:
Udlændingens ankomstdato, for så vidt angår udlændinge, der er overført her til landet i medfør af artikel 25 i
Dublinforordningen,
udlændingens udrejsedato, for så vidt angår udlændinge, som er blevet udsendt af EU-landenes område eller har forladt dette, og
datoen for registreringen af udlændingen som asylansøger, hvis Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om, at udlændingen kan
opholde sig her i landet under asylsagens behandling, jf. § 48 e, stk. 2, og denne afgørelse træffes efter artikel 17, stk. 1, i
Dublinforordningen.
Stk. 3.
Såfremt en udlænding, der i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2, har fået optaget fingeraftryk, der er videregivet til det centrale
Eurodac-system efter § 58 i, stk. 1, 1. pkt., opnår opholdstilladelse her i landet eller meddeles dansk indfødsret, videregiver
politiet oplysning herom til det centrale Eurodac-system. Modtager politiet oplysning om, at en udlænding, der i medfør af § 40 a,
stk. 1, nr. 2, har fået optaget fingeraftryk, der er videregivet til det centrale Eurodac-system efter § 58 i, stk. 1, 1. pkt.,
har opnået opholdstilladelse eller statsborgerskab i et andet EU-land, videregiver politiet oplysning herom til det centrale
Eurodac-system. Bliver politiet bekendt med, at en udlænding, der i medfør af § 40 a, stk. 1, nr. 2, har fået optaget
fingeraftryk, der er videregivet til det centrale Eurodac-system efter § 58 i, stk. 1, 1. pkt., har forladt EU-landenes område,
videregiver politiet oplysning herom til det centrale Eurodac-system. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, når der er forløbet mere
end 18 måneder fra tidspunktet for optagelsen af udlændingens fingeraftryk.
Kapitel 9
Straffebestemmelser
§ 59
Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den udlænding, som:
Indrejser eller udrejser uden om paskontrollen her i landet eller i et andet nordisk land eller uden for grænseovergangsstedets
åbningstid. Bestemmelsen i 1. pkt. gælder ikke ved indrejse fra eller udrejse til et Schengenland, medmindre der undtagelsesvis
sker kontrol ved en sådan grænse i medfør af Schengengrænsekodeksens artikel 25, jf. § 38, stk. 2. Ved straffens udmåling skal det
betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået i gentagelsestilfælde.
Ved bevidst urigtige oplysninger eller svigagtige fortielser skaffer sig adgang til landet gennem paskontrollen eller skaffer
sig visum, pas eller anden rejselegitimation eller tilladelse til ophold eller arbejde her i landet. Ved straffens udmåling skal
det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået i gentagelsestilfælde.
Stk. 2.
Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den udlænding, som opholder sig her i landet uden fornøden tilladelse. Ved
straffens udmåling skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået i gentagelsestilfælde.
Stk. 3.
Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den udlænding, der arbejder her i landet uden fornøden tilladelse.
Stk. 4.
Ved straffens udmåling efter stk. 3 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at udlændingen ikke har ret til at opholde
sig her i landet, eller at overtrædelsen er begået i gentagelsestilfælde.
Stk. 5.
Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de
for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser.
Stk. 6.
Ved straffens udmåling efter stk. 5 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller
ved grov uagtsomhed, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre,
eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet. Det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at
overtrædelsen er begået under en eller flere af de i 1. pkt. nævnte omstændigheder og som led i udøvelse af erhvervsvirksomhed.
Stk. 7.
Er der ved en overtrædelse af stk. 5 opnået en økonomisk fordel, kan denne konfiskeres efter reglerne i straffelovens 9. kapitel.
Kan der ikke ske konfiskation, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en
opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 8.
Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der
forsætligt bistår en udlænding med ulovligt at indrejse i eller rejse gennem landet,
forsætligt bistår en udlænding med ulovligt at opholde sig her i landet,
forsætligt bistår en udlænding med at indrejse her i landet med henblik på herfra at indrejse ulovligt i et andet land,
forsætligt bistår en udlænding med at indrejse ulovligt i eller rejse ulovligt gennem et andet land,
for vindings skyld bistår en udlænding med at opholde sig ulovligt i et andet land eller
ved at stille husrum eller transportmidler til rådighed for en udlænding forsætligt bistår den pågældende med at arbejde her i
landet uden fornøden tilladelse.
Stk. 9.
Ved straffens udmåling efter stk. 8, nr. 2 og 6, skal det betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at bistanden er ydet for
vindings skyld eller i gentagelsestilfælde, eller at der ved samme dom dømmes for flere forhold af forsætlig bistand til ulovligt
ophold eller arbejde her i landet.
§ 59a
Den, der bringer en udlænding her til landet, straffes med bøde, såfremt den pågældende udlænding ved indrejse i
Danmark eller i transit i en dansk lufthavn ikke er i besiddelse af fornøden rejselegitimation og visum, jf. § 39.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse ved indrejse fra et Schengenland, medmindre udlændinge- og integrationsministeren har
truffet beslutning om, at stk. 1 skal finde anvendelse, i forbindelse med at der er indført indrejsekontrol ved grænsen i medfør
af Schengengrænsekodeksens artikel 25, jf. § 38, stk. 2.
Stk. 3.
Bøder for transportvirksomheders overtrædelse af stk. 1 udmåles til maksimum 37.200 kr. pr. udlænding, der befordres.
§ 59b
Med bøde eller fængsel indtil 3 år straffes den udlænding, der indrejser her i landet i strid med et indrejseforbud
eller et tilhold meddelt i henhold til tidligere udlændingelove, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Med fængsel fra 1 år indtil 3 år straffes den udlænding, der indrejser her i landet i strid med et indrejseforbud eller et
tilhold, der er meddelt i forbindelse med udvisning og straf af mindst 3 måneders ubetinget fængsel eller anden strafferetlig
retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af
denne varighed.
§ 59c
Med bøde straffes juridiske personer, der forårsager, at personer om bord på fly ved ankomst fra lande, der ikke er
tilsluttet Schengenkonventionen, indrejser uden først at være blevet underkastet den påkrævede indrejsekontrol i henhold til
Schengengrænsekodeksen.
Stk. 2.
Ved straffens udmåling efter stk. 1 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller
i gentagelsestilfælde.
§ 60
Overtrædelse af de i medfør af § 34, § 42 a, stk. 7, 4. pkt., eller § 42 d, stk. 2, 2. pkt., givne pålæg, § 39, stk. 1 og
3, § 40, stk. 1, 1., 2. og 4. pkt., og stk. 3 og 5, og § 42 a, stk. 7, 5. pkt., eller tilsidesættelse af de betingelser, der er
knyttet til en tilladelse efter loven, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 måneder.
Overtrædelse af § 44 a, stk. 11, 1. pkt., og stk. 21, 1. pkt., straffes med bøde.
Stk. 2.
I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
I forskrifter, der udstedes i medfør af § 2, stk. 4 og 5, § 12, § 15, stk. 2, § 16 og § 38, stk. 4 og 9, kan der fastsættes straf
af bøde eller af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3.
Overtrædelse af forbud efter § 37 j straffes med bøde.
§ 61
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 62
Sager vedrørende overtrædelse af lovens § 59 b, behandles uden medvirken af domsmænd, uanset om der bliver spørgsmål om
højere straf end bøde.
§ 62a
(Ophævet)
Kapitel 9 a
Rammer for indkvartering og anvendelse af magt og andre indgreb i selvbestemmelsesretten m.v. over for uledsagede mindreårige
udlændinge
§ 62b
Lederen af et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, hvor der alene er indkvarteret uledsagede mindreårige udlændinge
(et børnecenter), skal fastsætte en husorden, som angiver nærmere regler og retningslinjer for ophold på centeret.
Stk. 2.
En husorden skal indeholde regler om
pligt til at deltage i skolegang,
ophold på fællesarealer sent om aftenen og om natten,
ro på værelser i aften- og nattetimerne,
pligt til at passe på børnecenterets bygninger og inventar,
forbud mod at indtage eller besidde alkohol og euforiserende stoffer på børnecenteret og
rygning på børnecenterets område.
Stk. 3.
En husorden kan endvidere indeholde andre regler og retningslinjer for ophold på børnecenteret, som lederen finder nødvendige for
at sikre børnecenterets overordnede funktion.
Stk. 4.
En uledsaget mindreårig udlænding, der er indkvarteret på et børnecenter, skal gøres bekendt med centerets husorden, herunder med
konsekvenserne af at overtræde husordenen.
Stk. 5.
Overtræder en uledsaget mindreårig udlænding reglerne i husordenen, jf. stk. 2 og 3, og finder personalet, at en pædagogisk
tilrettevisning ikke er en tilstrækkelig reaktion, kan personalet udelukke udlændingen fra konkrete arrangementer eller
aktiviteter m.v.
Stk. 6.
Ved grove eller gentagne overtrædelser af de regler i husordenen, som er fastsat med hjemmel i stk. 2, kan lederen af et
børnecenter eller den, vedkommende bemyndiger dertil, bestemme, at en uledsaget mindreårig udlænding helt eller delvis ikke skal
have udbetalt tillægsydelse, jf. § 42 b, stk. 9, medmindre særlige forhold taler herimod.
Stk. 7.
Den iværksatte sanktion skal stå i rimeligt forhold til omfanget og karakteren af den konkrete overtrædelse af husordenen.
Stk. 8.
Forvaltningsloven finder også anvendelse i forbindelse med afgørelser efter stk. 6, når indkvarteringsoperatøren er en privat
organisation eller et privat selskab, jf. § 42 a, stk. 5, 2. pkt.
§ 62c
Personalet på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, kan anvende en rusmiddeltest, når en uledsaget mindreårig
udlænding har et misbrug, eller når der er konkrete grunde til at antage, at udlændingen har indtaget rusmidler. Den uledsagede
mindreårige udlænding skal forinden have afgivet et generelt samtykke til anvendelse af rusmiddeltest. For uledsagede mindreårige
udlændinge under 12 år skal udlændingens repræsentant, jf. § 56 a, stk. 1, have afgivet et generelt samtykke til, at udlændingen i
konkrete situationer kan samtykke til at aflægge en rusmiddeltest.
Stk. 2.
Personalet på indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, skal informere den uledsagede mindreårige udlænding og dennes
repræsentant, jf. § 56 a, stk. 1, om reglerne for aflæggelse af rusmiddeltest forud for afgivelse af generelt samtykke til
anvendelse af rusmiddeltest.
Stk. 3.
Anvendelse af rusmiddeltest kan kun ske, når den uledsagede mindreårige udlænding medvirker frivilligt til aflæggelsen heraf.
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med børne- og socialministeren fastsætte nærmere regler om anvendelse
af rusmiddeltest efter stk. 1-3, herunder om fremgangsmåden og om krav til indholdet af samtykket.
§ 62d
Personalet på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, kan fysisk guide en uledsaget mindreårig udlænding.
Stk. 2.
Det er en betingelse for fysisk guidning efter stk. 1, at det vurderes at være nødvendigt af hensyn til tryghed og trivsel på
indkvarteringsstedet i tilfælde, hvor den uledsagede mindreårige udlænding generer eller udøver chikane over for de øvrige
udlændinge, der opholder sig på indkvarteringsstedet, personalet eller andre, der opholder sig på indkvarteringsstedet.
§ 62e
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, jf. §§ 62 f-62 i, over for uledsagede mindreårige udlændinge,
som er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, må kun ske undtagelsesvis og må aldrig erstatte omsorg og
socialpædagogisk indsats.
Stk. 2.
Forud for enhver form for magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal personalet afsøge alle muligheder for
at opnå udlændingens frivillige medvirken til en nødvendig foranstaltning.
Stk. 3.
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået. Er mindre
indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.
Stk. 4.
Magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten skal udøves så skånsomt og kortvarigt, som omstændighederne tillader, og
med størst mulig hensyntagen til den uledsagede mindreårige udlændings personlige integritet. Der skal endvidere i magtanvendelsen
eller indgrebet tages hensyn til andre tilstedeværende, således at der ikke forvoldes unødig krænkelse eller ulempe. Fiksering og
ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt.
§ 62f
Personalet på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, kan kortvarigt fastholde en uledsaget mindreårig udlænding
eller føre udlændingen væk fra en situation, når det er nødvendigt for at afværge udlændingen i at ødelægge eller beskadige ting i
et ikke ubetydeligt omfang.
§ 62g
Personalet på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, kan fastholde en uledsaget mindreårig udlænding eller føre
udlændingen til et andet opholdsrum m.v., når udlændingen udviser en adfærd, der er til fare for udlændingen selv, personalet
eller de personer, der i øvrigt opholder sig på indkvarteringsstedet.
§ 62h
Personalet på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, kan tilbageføre en uledsaget mindreårig udlænding, der rømmer,
når udlændingen udviser en adfærd, der medfører en risiko for skade på udlændingen selv eller på andre.
§ 62i
Lederen af et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, eller den, der bemyndiges dertil, kan uden retskendelse beslutte,
at der skal foretages en undersøgelse af en uledsaget mindreårig udlændings person eller opholdsrum, hvis der er bestemte grunde
til at antage, at udlændingen er i besiddelse af effekter, og besiddelsen medfører, at ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn ikke
kan iagttages.
Stk. 2.
Lederen af et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, eller den, der bemyndiges dertil, kan uden retskendelse beslutte at tage
effekter, der findes i udlændingens besiddelse, i bevaring, hvis det skønnes påkrævet af ordens- eller sikkerhedsmæssige hensyn.
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med børne- og socialministeren fastsætte nærmere regler om
gennemførelsen af undersøgelse af den uledsagede mindreårige udlændings person eller opholdsrum og effekter taget i bevaring i
forbindelse hermed.
§ 62j
Magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten efter §§ 62 f-62 i og magtanvendelse i øvrigt skal
registreres og indberettes af indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, til Udlændingestyrelsen.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering og indberetning efter stk. 1.
§ 62k
En uledsaget mindreårig udlænding, der har været udsat for magtanvendelse eller andre indgreb i selvbestemmelsesretten,
skal gøres bekendt med indberetningen efter § 62 j og have lejlighed til at udtale sig om episoden.
Kapitel 9 b
Anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge
§ 62l
Børn og unge-udvalget i den kommune, hvor indkvarteringsstedet ligger, kan træffe afgørelse om, at en uledsaget
mindreårig udlænding, der er indkvarteret på et indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, og som er omfattet af § 42 a, stk. 1, 1.
pkt., eller stk. 2, skal anbringes uden for indkvarteringsstedet på et anbringelsessted efter § 66, stk. 1, i lov om social
service, herunder på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede
afdelinger, hvis der er en åbenbar risiko for, at den uledsagede mindreårige udlændings sundhed eller udvikling lider alvorlig
skade på grund af utilstrækkelig omsorg, behandling, overgreb, kriminel adfærd, misbrugsproblemer eller andre adfærds- eller
tilpasningsproblemer. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at afgørelser truffet efter 1. pkt. og afgørelser truffet efter regler
fastsat i medfør af stk. 10, nr. 7, fuldbyrdes. Kommunen har mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til et
indkvarteringssted, jf. § 42 a, stk. 5, eller et anbringelsessted, jf. § 66, stk. 1, i lov om social service, for at eftersøge og
medtage en uledsaget mindreårig udlænding med henblik på fuldbyrdelse af disse afgørelser.
Stk. 2.
Der kan kun træffes afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., når der er begrundet formodning om, at den uledsagede mindreårige udlændings
problemer ikke kan løses under udlændingens fortsatte ophold i indkvarteringsstedet. Anbringelsen kræver ikke den uledsagede
mindreårige udlændings samtykke.
Stk. 3.
Formanden eller i dennes fravær næstformanden for børn og unge-udvalget kan træffe foreløbig afgørelse om anbringelse efter stk.
1, 1. pkt., når anbringelsen af hensyn til den uledsagede mindreårige udlændings øjeblikkelige behov ikke kan afvente, at sagen
behandles i børn og unge-udvalget. En foreløbig afgørelse efter stk. 1, 1. pkt., skal snarest muligt og senest inden 7 dage efter
iværksættelsen af afgørelsen forelægges børn og unge-udvalget til godkendelse, uanset om foranstaltningen er ophørt.
Stk. 4.
Afgørelser efter stk. 1, 1. pkt., træffes på grundlag af en indstilling fra kommunalbestyrelsen om anbringelse uden for
indkvarteringsstedet, der udarbejdes efter reglerne i § 62 p.
Stk. 5.
Udgifter vedrørende ophold på anbringelsessteder som led i en anbringelse efter stk. 1, 1. pkt., af uledsagede mindreårige
udlændinge afholdes af Udlændingestyrelsen. Meddeles en uledsaget mindreårig udlænding opholdstilladelse, afholdes udgifterne af
Udlændingestyrelsen frem til og med udgangen af den første hele måned efter tidspunktet for visiteringen af udlændingen, jf.
integrationslovens § 10, stk. 1. Udgifter vedrørende behandling af sager om anbringelse efter stk. 1, 1. pkt., af uledsagede
mindreårige udlændinge afholdes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 6.
Meddeles en uledsaget mindreårig udlænding, der er anbragt uden for indkvarteringsstedet efter stk. 1, 1. pkt., opholdstilladelse,
gælder afgørelsen om anbringelse, indtil der efter reglerne i lov om social service er truffet afgørelse om, hvorvidt anbringelsen
skal opretholdes eller ophøre. Afgørelse om opretholdelse eller ophør af en anbringelse, der er iværksat efter stk. 1, 1. pkt.,
skal træffes af børn og unge-udvalget i den kommune, hvortil udlændingen visiteres, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, og senest
1 måned efter at kommunalbestyrelsen er blevet orienteret af Udlændingestyrelsen om, at udlændingen skal visiteres til kommunen.
Afgørelse om opretholdelse eller ophør af en anbringelse, der er iværksat efter stk. 3, skal træffes af børn og unge-udvalget i
den kommune, hvortil udlændingen visiteres, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, senest 7 dage efter at kommunalbestyrelsen er
blevet orienteret af Udlændingestyrelsen om, at udlændingen skal visiteres til kommunen.
Stk. 7.
Fuldbyrdelse af afgørelser truffet efter stk. 1, 1. pkt., og afgørelser truffet efter regler fastsat i medfør af stk. 10, nr. 7,
skal ske så skånsomt, som omstændighederne tillader, og med henblik på at sikre den uledsagede mindreårige udlændings tarv.
Kommunen skal afsøge mulighederne for at opnå den uledsagede mindreårige udlændings og den pågældendes repræsentants, jf. § 56 a,
stk. 1, og eventuelt andre familiemedlemmers eller netværkets frivillige medvirken til afgørelsens fuldbyrdelse, medmindre
hensynet til den pågældendes behov i afgørende grad taler imod.
Stk. 8.
Politiet yder bistand til kommunen ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1, 3. pkt. Regler fastsat i medfør af § 64, stk. 5, 2.
pkt., i lov om social service finder tilsvarende anvendelse for politiets bistand efter 1. pkt. Fuldbyrdelse af en afgørelse
truffet efter regler fastsat i medfør af stk. 10, nr. 7, hvor politiet yder bistand til kommunen efter 1. pkt., skal registreres
og indberettes af kommunen til Ankestyrelsen. Ankestyrelsen udarbejder årligt en oversigt over anvendelsen af bestemmelsen.
Stk. 9.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om foreløbige afgørelser efter stk. 3, herunder regler om
skriftlig meddelelse af foreløbige afgørelser til repræsentanten, jf. § 56 a, stk. 1, om varigheden af afgørelsernes gyldighed og
om styrelseschefen for Ankestyrelsens adgang til at træffe foreløbige afgørelser.
Stk. 10.
Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med børne- og socialministeren fastsætte nærmere regler om
børn og unge-udvalgets behandling af sager om anbringelse m.v., herunder om retten til at udtale sig over for børn og
unge-udvalget, inden der træffes afgørelse,
fornyet afgørelse ved opretholdelse af længerevarende foranstaltninger,
den uledsagede mindreårige udlændings adgang til bisidder,
den uledsagede mindreårige udlændings adgang til gratis advokatbistand,
afholdelse af samtale med en uledsaget mindreårig udlænding, inden der træffes afgørelse om anbringelser,
orientering om retten til at se sagens akter og retten til at udtale sig,
ændring af anbringelsessted m.v. under opholdet og foreløbige afgørelser om ændring af anbringelsessted m.v.,
anbringelse af en uledsaget mindreårig udlænding, der er indkvarteret på et privat opholdssted efter Udlændingestyrelsens
anvisning herom, jf. § 42 a, stk. 7, og
Ankestyrelsens beføjelse til at tage sager om særlig støtte til uledsagede mindreårige udlændinge op af egen drift.
Stk. 11.
Børne- og socialministeren kan efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om
Udlændingestyrelsens betaling for uledsagede mindreårige udlændinges ophold på anbringelsessteder, når opholdet er led i en
anbringelse efter stk. 1, 1. pkt.
Stk. 12.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet ligger, træffer afgørelse om valg af det konkrete anbringelsessted,
jf. § 66, stk. 1, i lov om social service. Kommunalbestyrelsen vælger det anbringelsessted, som bedst kan imødekomme udlændingens
særlige behov.
§ 62m
Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede
afdelinger, jf. § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2.
Delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge mellem 12 og 17 år efter § 66,
stk. 1, nr. 7, i lov om social service må alene anvendes, når det er afgørende for den socialpædagogiske behandling at kunne
aflåse yderdøre og vinduer i perioder eller at kunne fastholde den uledsagede mindreårige udlænding fysisk. Der skal endvidere
være en åbenbar risiko for, at udlændingens sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af
kriminel adfærd hos udlændingen,
misbrugsproblemer hos udlændingen eller
andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos udlændingen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet ligger, træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår for
tilbageholdelse og fastholdelse under den konkrete anbringelse på en delvis lukket døgninstitution eller delvis lukket afdeling på
en døgninstitution, jf. §§ 12 og 13 i lov om voksenansvar over for anbragte børn og unge.
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med børne- og socialministeren fastsætte regler om, at børn og
unge-udvalget kan træffe afgørelse om at dispensere fra aldersgrænsen i stk. 2 i særlige situationer i forhold til udlændinge
under 12 år.
Stk. 5.
Børne- og socialministeren kan efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om anvendelsen
af og forholdene under en anbringelse på delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på en døgninstitution.
§ 62n
Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse på sikrede døgninstitutioner, jf. § 66, stk. 1, nr. 7, i lov
om social service, når betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2.
En sikret døgninstitution for børn og unge mellem 12 og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service må alene
anvendes, hvis der er en åbenbar risiko for, at den uledsagede mindreårige udlændings sundhed eller udvikling lider alvorlig skade
på grund af misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos udlændingen, jf. § 62 m, stk.
2, nr. 1-3, og når
det er absolut påkrævet for at afværge, at udlændingen skader sig selv eller andre, og risikoen for skade ikke på forsvarlig
måde kan afværges ved andre, mere lempelige forholdsregler,
det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske
behandling eller
det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode efter nr. 2 fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et
længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling eller døgninstitution.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår under den konkrete anbringelse på en sikret døgninstitution.
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med børne- og socialministeren fastsætte nærmere regler om, at børn og
unge-udvalget kan træffe afgørelse om at dispensere fra aldersgrænsen i stk. 2 i særlige situationer i forhold til udlændinge
under 12 år.
Stk. 5.
Børne- og socialministeren kan efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om anvendelsen
af og forholdene på sikrede døgninstitutioner, herunder om kommunalbestyrelsens ret til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår
for den konkrete anbringelse.
§ 62o
Børn og unge-udvalget kan træffe afgørelse om anbringelse på særligt sikrede afdelinger, når betingelserne i stk. 2 er
opfyldt.
Stk. 2.
En særligt sikret afdeling for børn og unge mellem 12 og 17 år efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service må alene
anvendes for uledsagede mindreårige udlændinge, når
der foreligger et grundlag for anbringelse i en sikret døgninstitution efter § 62 n, stk. 2,
anbringelse i en sikret døgninstitution ikke er eller vil være tilstrækkelig, idet den uledsagede mindreårige udlænding ved en
forudgående særlig voldelig eller psykisk afvigende adfærd har gjort ophold eller fortsat ophold i en sikret afdeling eller
døgninstitution uforsvarligt, og
der i forhold til den uledsagede mindreårige udlænding med psykisk afvigende adfærd foreligger en skriftlig lægefaglig
vurdering af, at udlændingen udviser aktuelle symptomer på en diagnose.
Stk. 3.
Er betingelserne i stk. 2 opfyldt for en uledsaget mindreårig udlænding, der er fyldt 15 år, kan lederen af en sikret
døgninstitution eller den, vedkommende bemyndiger dertil, uafhængigt af at der på den sikrede døgninstitution er en særligt sikret
afdeling, træffe midlertidig beslutning om overførsel til en særligt sikret afdeling. Beslutningen skal straks forelægges børn og
unge-udvalget i den kommune, hvor indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, ligger, til afgørelse.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om de nærmere rammer og vilkår under den konkrete anbringelse på en særligt sikret afdeling.
Stk. 5.
Udlændinge- og integrationsministeren kan efter forhandling med børne- og socialministeren fastsætte nærmere regler om orientering
af repræsentanten for den uledsagede mindreårige udlænding, jf. § 56 a, stk. 1.
Stk. 6.
Børne- og socialministeren kan efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om anvendelsen
af og forholdene på særligt sikrede afdelinger, herunder om kommunalbestyrelsens ret til at fastsætte de nærmere rammer og vilkår
for den konkrete anbringelse.
§ 62p
En indstilling om anbringelse uden for indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, efter § 62 l, skal omfatte
den faglige undersøgelse, jf. § 62 q, herunder beskrivelse af, at betingelserne i § 62 l, anses for opfyldt,
den plan for anbringelsen, jf. § 62 t, herunder den støtte og de initiativer, som er påtænkt for den uledsagede mindreårige
udlænding under anbringelsen uden for indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, og
den uledsagede mindreårige udlændings holdning til den påtænkte anbringelse.
§ 62q
Bliver Udlændingestyrelsen opmærksom på, at en uledsaget mindreårig udlænding, der er omfattet af § 62 l, stk. 1, har
adfærds- og tilpasningsproblemer af en sådan karakter, at det vurderes, at problemerne ikke kan løses af indkvarteringsoperatøren,
skal Udlændingestyrelsen anmode kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, ligger, om at
iværksætte en faglig undersøgelse af udlændingen for at vurdere, om der kan ske anbringelse af udlændingen efter § 62 l. En
indkvarteringsoperatør kan efter aftale med Udlændingestyrelsen selv anmode kommunalbestyrelsen om at iværksætte den faglige
undersøgelse.
Stk. 2.
Den faglige undersøgelse af den uledsagede mindreårige udlænding, der skal gennemføres efter stk. 1, skal omfatte en undersøgelse
af udlændingens udvikling og adfærd.
Stk. 3.
Undersøgelsen kan omfatte andre forhold af betydning for vurderingen af, om der skal ske anbringelse efter § 62 l, herunder
skoleforhold, sundhedsforhold, fritidsforhold og venskaber, såfremt indkvarteringsoperatørens udtalelse efter stk. 4 ikke
indeholder tilstrækkelige oplysninger herom, og såfremt forholdene taler herfor.
Stk. 4.
Til brug for kommunalbestyrelsens undersøgelse skal indkvarteringsoperatøren afgive en udtalelse, der skal indeholde nærmere
oplysninger om de forhold, der er nævnt i stk. 2 og 3, i det omfang indkvarteringsoperatøren har kendskab hertil.
Stk. 5.
Som led i undersøgelsen skal der finde en samtale sted med den uledsagede mindreårige udlænding. Samtalen kan undlades, i det
omfang udlændingens modenhed eller sagens karakter i afgørende grad taler imod samtalens gennemførelse. Kan samtalen ikke
gennemføres, skal oplysninger om udlændingens synspunkter søges tilvejebragt. Som led i kommunalbestyrelsens undersøgelse skal den
uledsagede mindreårige udlændings repræsentant, jf. § 56 a, stk. 1, høres.
Stk. 6.
Er det nødvendigt for at afgøre, om der er åbenbar risiko for alvorlig skade på en uledsaget mindreårig udlændings sundhed eller
udvikling, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra repræsentanten, jf. § 56 a, stk. 1, og udlændingen, der er fyldt 15 år,
beslutte at gennemføre undersøgelsen under ophold på en institution eller indlæggelse på sygehus, herunder psykiatrisk afdeling.
En sådan undersøgelse skal være afsluttet inden 2 måneder efter børn og unge-udvalgets beslutning.
Stk. 7.
Undersøgelsen skal afsluttes, senest 2 måneder efter at Udlændingestyrelsen har anmodet kommunalbestyrelsen om at iværksætte
undersøgelsen. Kan undersøgelsen undtagelsesvis ikke afsluttes inden 2 måneder, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en foreløbig
vurdering og snarest herefter afslutte undersøgelsen.
§ 62r
En anbringelse efter § 62 l, skal ophøre, når formålet er nået, når anbringelsen ikke længere opfylder sit formål,
eller når den uledsagede udlænding fylder 18 år.
Stk. 2.
Afgørelse om ophør af en anbringelse efter stk. 1 træffes af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet, jf. §
42 a, stk. 5, ligger.
Stk. 3.
Træffer kommunalbestyrelsen afgørelse om ophør af en anbringelse, jf. stk. 1 og 2, skal kommunalbestyrelsen umiddelbart orientere
børn og unge-udvalget herom. Kan kommunalbestyrelsen ikke imødekomme en begæring fra udlændingen eller dennes repræsentant, jf. §
56 a, stk. 1, om ophør af anbringelsen, forelægges sagen til afgørelse i børn og unge-udvalget.
§ 62s
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, ligger, skal, senest 3 måneder efter
at der er iværksat en anbringelse efter § 62 l, vurdere, om indsatsen skal ændres, og om planen for den iværksatte indsats, jf. §
62 t, skal revideres. Kommunalbestyrelsen skal herefter med højst 3 måneders mellemrum foretage en sådan vurdering.
Stk. 2.
Vurdering af indsatsen efter stk. 1 og af behovet for revision af den iværksatte plan sker på baggrund af det løbende tilsyn med
den uledsagede mindreårige udlænding, jf. § 62 v, og efter kontakt med udlændingens repræsentant, jf. § 56 a, stk. 1. Vurderingen
skal omfatte en stillingtagen til, hvorvidt andre forhold end de hidtil beskrevne, jf. § 62 t, er relevante, og i så fald skal
disse indgå i en revideret plan.
§ 62t
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, ligger, skal udarbejde en plan for
den indsats, der skal iværksættes under anbringelsen, inden der træffes afgørelse om anbringelse, jf. § 62 l. Betyder hensynet til
den uledsagede mindreårige udlænding, at det ikke er muligt at afvente udarbejdelsen af en plan, er en kortfattet angivelse af
formålet med foranstaltningen tilstrækkelig. Det påhviler da kommunalbestyrelsen snarest muligt og senest inden 3 måneder at
opstille en plan efter 1. pkt. for den iværksatte indsats i forbindelse med anbringelsen.
Stk. 2.
Planen skal angive formålet med indsatsen, og hvilken indsats der er nødvendig for at opnå formålet. Planen skal tage udgangspunkt
i resultaterne af den faglige undersøgelse af forholdene for den uledsagede mindreårige udlænding, jf. § 62 q. Planen skal
endvidere i forhold til de problemer, der er afdækket i undersøgelsen, indeholde konkrete mål for trivsel og udvikling hos den
uledsagede mindreårige udlænding i overensstemmelse med det formål, der er nævnt i 1. pkt.
Stk. 3.
Planen skal angive anbringelsens forventede varighed.
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler for udarbejdelsen af planer for den indsats, der skal
iværksættes, herunder om udarbejdelse af planer vedrørende uledsagede mindreårige udlændinge, som har et behandlingskrævende
stofmisbrug.
§ 62u
En uledsaget mindreårig udlænding har ret til samvær og kontakt med netværk, herunder søskende, bedsteforældre, øvrige
familiemedlemmer, venner m.v., under anbringelsen, jf. § 62 l.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler for samværets og kontaktens gennemførelse, herunder regler om
mulighed for overvåget, begrænset eller afbrydelse af samvær og kontakt.
§ 62v
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor indkvarteringsstedet, jf. § 42 a, stk. 5, ligger, fører et personrettet tilsyn
med uledsagede mindreårige udlændinge, der er blevet anbragt uden for indkvarteringsstedet efter § 62 l.
Kapitel 9 c
Iværksættelse af sociale foranstaltninger over for ledsagede mindreårige udlændinge uden lovligt ophold og unge udlændinge i
alderen fra 18 til 22 år uden lovligt ophold
§ 62x
Har en mindreårig udlænding uden lovligt ophold, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller
andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, og som er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, behov for særlig støtte,
og er der begrundet formodning om, at udlændingens behov for særlig støtte ikke kan imødekommes i indkvarteringssystemet, finder
§§ 46-48 a, 50-50 b og 51, § 52, stk. 1 og 2, stk. 3, nr. 1-7 og 9, og stk. 4, §§ 53-54 a, § 55, stk. 1-3, § 56, § 58, stk. 1-3 og
5, §§ 59 og 62-63 a, § 63 b, stk. 1, stk. 2, nr. 1-3, og stk. 3-5, §§ 63 c-65, § 66, stk. 1, nr. 1-8, og stk. 2 og 3, §§ 66 a-66
f, 67-68 b og 69-75, kapitel 13, § 101, stk. 10 og 12, § 140, stk. 1-3, 5 og 6, §§ 140 a, 148, 156 og 157, kapitel 30 og § 172 a i
lov om social service anvendelse med de fornødne tilpasninger.
Stk. 2.
Har en ung udlænding i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt ophold, som er omfattet af § 42 a, stk. 1 eller 2, behov for særlig
støtte, og er der begrundet formodning om, at udlændingens behov for særlig støtte ikke kan imødekommes i indkvarteringssystemet,
finder kapitel 12, § 140, stk. 1-3, 5 og 6, §§ 140 a og 148 og kapitel 30 i lov om social service anvendelse med de fornødne
tilpasninger.
§ 62y
Kommunalbestyrelsen eller børn og unge-udvalget i den kommune, hvor en mindreårig udlænding uden lovligt ophold, som er
indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, eller en
ung udlænding i alderen 18 til 22 år uden lovligt ophold er indkvarteret, kan træffe afgørelse om iværksættelse af sociale
foranstaltninger efter § 62 x.
Stk. 2.
Meddeles en mindreårig udlænding, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i
forældremyndighedsindehaverens sted, eller en ung udlænding i alderen 18 til 22 år opholdstilladelse, gælder afgørelsen om
iværksættelse af sociale foranstaltninger efter § 62 x, indtil der er truffet afgørelse om særlig støtte eller ophør heraf efter
reglerne i lov om social service.
Stk. 3.
Afgørelse om særlig støtte eller ophør heraf efter reglerne i lov om social service, der er iværksat efter § 62 x, stk. 1, skal
træffes af kommunalbestyrelsen eller børn og unge-udvalget i den kommune, hvortil udlændingen visiteres, efter integrationslovens
§ 10, senest 2 måneder efter at kommunalbestyrelsen er blevet orienteret af Udlændingestyrelsen om, at udlændingen skal visiteres
til kommunen.
§ 62z
Udlændingemyndighederne kan udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende en mindreårig udlændings eller en
ung udlændings personlige og familiemæssige omstændigheder efter betingelserne i og med myndighederne, der er nævnt i §§ 49 a, 49
b og 50 c i lov om social service i forbindelse med en sag, der behandles i medfør af § 62 x.
§ 63
Loven træder i kraft den 1. oktober 1983, jf. dog §§ 64 og 65.
Stk. 2.
Samtidig ophæves lov om udlændinges adgang til landet m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 344 af 22. juni 1973.
Stk. 3.
Lovens regler om udvisning på grund af strafbart forhold finder anvendelse i alle sager, der ikke er pådømt i 1. instans ved
lovens ikrafttræden.
§ 62æ
§ 11 c, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-4, og kapitel 9 og 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
finder anvendelse på afgørelser, der træffes i medfør af § 62 x.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 64
(Udelades)
§ 65
(Udelades)
§ 66
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Noter
Lov nr. 387 af 6. juni 1991 (EF-asylkonventionen) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af indenrigsministeren.4)
§ 3
Lovens regler finder anvendelse i alle sager, hvor ansøgningen om opholdstilladelse er indgivet efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 482 af 24. juni 1992 (Familiesammenføring, effektivisering af asylsagsbehandlingen m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.5)
Stk. 2.
§ 1, nr. 2-5, og § 2 finder dog ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens vedtagelse har ansøgt om opholdstilladelse eller
lovligt har taget bopæl her i landet efter de hidtidige regler.6)
Lov nr. 421 af 1. juni 1994 (Effektivisering af asylsagsbehandlingen, foranstaltning af isolation og brev- og besøgskontrol over
for frihedsberøvede udlændinge, betalingsordning for asylansøgeres underhold m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 1994.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 14, finder ikke anvendelse på sager, hvor der forinden ikrafttrædelsen er truffet bestemmelse om sagens berammelse
i Flygtningenævnet.
Lov nr. 382 af 14. juni 1995 (Effektivisering af asylsagsbehandlingen i Flygtningenævnet, rådgivning af asylansøgere, overførsel
af opgaven med at afhøre asylansøgere fra politiet til Direktoratet for Udlændinge, optagelse af fingeraftryk af asylansøgere
m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. september 1995.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, 2, 4-6, 9, 11, 17, 19 og 20, og § 2, nr. 1, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.7)
Stk. 3.
Indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 15, 16 og 18, og § 2, nr. 2 og 3.8) Indenrigsministeren
kan fastsætte regler om, ved hvilke grænseovergangssteder § 1, nr. 15, og § 2, nr. 2, træder i kraft.
Stk. 4.
§ 1, nr. 17, 19 og 20, gælder ikke for sager, hvor der inden disse bestemmelsers ikrafttræden er truffet bestemmelse om sagens
berammelse i Flygtningenævnet.
Stk. 5.
§ 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden disses bestemmelsers ikrafttræden har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse.
Lov nr. 410 af 10. juni 1997 (Schengenkonventionen m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Indenrigsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.9) Ministeren kan bestemme, at de enkelte bestemmelser i loven
træder i kraft på forskellige tidspunkter og kun træder i kraft ved bestemte grænseovergangssteder.
Stk. 2.
§ 1, nr. 12, 20, 28 og 29, og § 2, nr. 5, 6, 8 og 10, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.10)
§ 4
Loven gælder for alle sager, hvor ansøgning om opholdstilladelse er indgivet efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 473 af 1. juli 1998 (Tidsubegrænset opholdstilladelse, asyl, familiesammenføring og udvisning m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.11)
Stk. 2.
Udlændingelovens § 9, stk. 11, og § 19, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9 og 13, og § 1, nr. 11, 14,
21 og 35, og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 1999.
Stk. 3.
Udlændingelovens § 11, stk. 2-8, § 27, stk. 1, og § 42 a, stk. 1, 2. pkt., som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr.
11, 21 og 35, finder ikke anvendelse på udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar 1999. § 1, nr. 14, har
virkning for opholdstilladelser, der meddeles fra og med den 1. januar 1999.
Stk. 4.
Udlændingelovens § 7, stk. 2, 1. pkt., § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, § 9, stk. 2, nr. 4, § 9, stk. 3, 4 og 7-10, § 19, stk. 1, nr.
4, 1. pkt., § 42 a, stk. 7, og § 52, stk. 1, nr. 1, som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, 2, 4-9, 13, 37 og
48, finder ikke anvendelse på udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt
opholdstilladelse. § 1, nr. 3 og 36, har virkning for udlændinge, der indgiver ansøgning om opholdstilladelse fra og med lovens
ikrafttræden.
og 2. pkt., § 48 a, stk. 1, § 49, stk. 1, § 50 a, § 51, stk. 2, § 52, stk. 1, nr. 3 og 4, og § 57, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2,
som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 10, 15-20, 22, 25-27, 29-31, 41, 43, 46, 47, 49, 50 og 52, finder alene
anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden. Tilsvarende gælder for
udlændingelovens § 58 g, 1. pkt., som affattet ved § 1, nr. 32, i lov nr. 410 af 10. juni 1997 om ændring af udlændingeloven
(Schengenkonventionen m.v.), som ændret ved denne lovs § 2, nr. 6. Såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået før
lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6.
Udlændingelovens § 50, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 45, og udlændingelovens § 57, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 52, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden første gang har fremsat
begæring om udvisningens ophævelse.
Stk. 7.
For ansøgninger om administrativ ophævelse af et indrejseforbud, der er indgivet inden lovens ikrafttræden, finder de hidtil
gældende regler i udlændingelovens § 32, stk. 4, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 650 af 13. august 1997, fortsat
anvendelse.
Lov nr. 424 af 31. maj 2000 (Krav om egen bolig ved familiesammenføring, tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring og indsats mod
ægteskaber, der ikke beror på parternes egen fri vilje) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.12)
Stk. 2.
Udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, stk. 2, nr. 7, stk. 4, 1. og 4. pkt., stk. 7, 1. og 3. pkt., og stk. 8-11, og § 19, stk. 1,
nr. 5, 1. pkt., og nr. 6, 1. pkt., som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-10 og 15, finder ikke anvendelse for
udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse.
Lov nr. 458 af 7. juni 2001 (Frihedsberøvelse af asylansøgere og administrativ udvisning m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2001. § 1, nr. 8, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.13) § 1, nr. 10-13,
træder i kraft den 1. juli 2001.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 25 a, stk. 1, nr. 1, § 35, stk. 2, og § 36, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 3 og 5, finder
alene anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Udlændingelovens § 36, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens
ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Lov nr. 362 af 6. juni 2002 (Initiativer mod terrorisme m.v. opfølgning på FN s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 af 28.
september 2001 om bekæmpelse af terrorisme) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.14)
Stk. 2.
Udlændingelovens § 10, stk. 3 og 4, § 22, nr. 4 og 6, § 25, § 25 a, stk. 1, nr. 1, og § 26, stk. 2, som affattet henholdsvis
ændret ved denne lovs § 1, nr. 1 og 4-8, finder alene anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter
lovens ikrafttræden. Såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Lov nr. 365 af 6. juni 2002 (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede
betingelser for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for familiesammenføring m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 7, §§ 9-9 e, § 19, stk. 1, nr. 1, § 19, stk. 1, nr. 5, og § 26, stk. 1, som affattet, indsat eller ændret ved
denne lovs § 1, nr. 2, 3, 21, 24, 29 og 30, finder ikke anvendelse på udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet
ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. På sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
Udlændingelovens §§ 11 og 11 a som affattet henholdsvis indsat ved denne lovs § 1, nr. 5 og 6, finder ikke anvendelse på
udlændinge, der inden den 28. februar 2002 har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. På sådanne udlændinge
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
Udlændingelovens § 26, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 29 og 30, finder alene anvendelse ved afgørelser efter
udlændingelovens §§ 22-25 b, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden. Såfremt det
forhold, der begrunder udvisningen, er begået inden lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5.
(Udelades)
Lov nr. 367 af 6. juni 2002 (Forslag til Rådets direktiv om definition af hjælp til ulovlig indrejse og transit samt ulovligt
ophold samt ophævelse af adgangen til opsættende virkning ved påklage af visse afgørelser om administrativ udvisning af
EU/EØS-statsborgere m.fl.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
§ 1, nr. 1-5, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.15) Tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 6, fastsættes
af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.16)
Stk. 2.
Udlændingelovens § 33, stk. 1, 2. pkt. og stk. 3, 3. pkt., som henholdsvis ændret og indsat ved denne lovs § 1, nr. 3 og 4, finder
alene anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden. Såfremt det forhold, der
begrunder udvisningen, er begået før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.
Lov nr. 60 af 29. januar 2003 (Behandlingen af sager vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgere) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2003.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 1. april 2003 er meddelt opholdstilladelse eller er registreret som
asylansøgere efter udlændingelovens § 48 e, stk. 1.
Lov nr. 425 af 10. juni 2003 (Lovens formål, udmelding af landstal, visitering, introduktionsprogrammet, tilbud,
rådighedsforpligtelse, finansiering m.v. og tidligere tidsubegrænset opholdstilladelse til velintegrerede udlændinge m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
(Udelades)
Stk. 2.
§ 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.17)
Stk. 3.
(Udelades)
Stk. 4.
Udlændingelovens § 11 og § 11 a, stk. 2 og 4, som ændret ved denne lovs § 2, nr. 3-12, finder ikke anvendelse for udlændinge, der
inden den 28. februar 2002 har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de regler,
der var gældende indtil den 1. juli 2002, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, anvendelse.
Lov nr. 1204 af 27. december 2003 (Ændring af reglerne om tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring og styrket indsats mod
ægteskaber, der indgås mod eget ønske) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 9, stk. 8, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens
ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder den hidtil gældende bestemmelse i
udlændingelovens § 9, stk. 8, anvendelse.
Lov nr. 427 af 9. juni 2004 (Ændring af reglerne om familiesammenføring med børn, herunder begrænsning af adgangen til
familiesammenføring med børn for personer, der er dømt for seksuelle overgreb eller vold m.v. mod børn, skærpelse af betingelserne
for opholdstilladelse til udenlandske religiøse forkyndere m.v., begrænsning af adgangen til ægtefællesammenføring for personer,
der er dømt for vold m.v. mod en tidligere ægtefælle eller samlever, m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2004, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, og stk. 10, 11, 13, 14 og 16, § 9 f og § 19, stk. 1, nr. 8, som indsat eller ændret ved denne
lovs § 1, nr. 1, 6, 9, 20 og 30, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om
eller er meddelt opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
Udlændingelovens § 19, stk. 5, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 31, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der inden
lovens ikrafttræden er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, som religiøse forkyndere eller missionærer
m.v.
Stk. 4.
Udlændingelovens § 33, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, 4. pkt., som henholdsvis ændret og indsat ved denne lovs § 1, nr. 36 og 37,
finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden er meddelt afslag på en ansøgning om forlængelse af en
opholdstilladelse, der er meddelt med henblik på midlertidigt ophold, og som efter fast praksis ikke kan forlænges yderligere. For
sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 429 af 9. juni 2004 (Ændrede visumbetingelser, udvisning ved dom for ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af
ægteskab, børnebortførelse eller menneskehandel samt afskæring af kontante ydelser til asylansøgere i åbenbart
grundløs-hasteproceduren m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2004.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 4, stk. 2-5, og §§ 4 c, 47 b og 47 c som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, 3 og 30, finder ikke anvendelse for
udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om visum.
Stk. 3.
Udlændingelovens § 22, nr. 6 og 7, og § 26, stk. 2, som henholdsvis ændret og indsat ved denne lovs § 1, nr. 4-7, finder alene
anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden. Såfremt det forhold, der
begrunder udvisningen, er begået før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
Udlændingelovens § 42 b, stk. 3, 2. og 5. pkt., stk. 8, 1. pkt., stk. 9, 1. pkt., og stk. 12, som henholdsvis ændret og indsat ved
denne lovs § 1, nr. 13, 14, 16, 18 og 22, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet
ansøgning om opholdstilladelse efter § 7. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5.
Udlændingelovens § 46, stk. 2, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 29, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens
ikrafttræden har påklaget en afgørelse vedrørende beregningen af kontante ydelser til ministeren for flygtninge, indvandrere og
integration. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6.
Udlændingelovens § 58 g, nr. 6, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 35, finder alene anvendelse for udlændinge, der efter lovens
ikrafttræden udvises i medfør af § 25 b efter at have fået afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 7.
Lov nr. 323 af 18. maj 2005 (Tilknytning til Eurodac-forordningen og Dublinforordningen på mellemstatsligt grundlag m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for flygtninge, indvandrere og integration.18)
Stk. 2.
Udlændingelovens § 29 a, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for anmodninger om overtagelse,
tilbagetagelse eller modtagelse af udlændinge, som er fremsat inden lovens ikrafttræden. I sådanne tilfælde finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
Udlændingelovens § 40 a, stk. 5, § 58 i og § 58 j som ændret eller indsat ved denne lovs § 1, nr. 5 og 9, finder ikke anvendelse i
tilfælde, hvor udlændingens fingeraftryk er optaget inden lovens ikrafttræden. I sådanne tilfælde finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Lov nr. 324 af 18. maj 2005 (Skærpet straf for ulovlig beskæftigelse, afskaffelse af madkasseordningen, styrkelse af
oplysningsgrundlaget i sager om helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse, præcisering af Flygtningenævnets uafhængighed,
fremhævelse af hensynet til familiens enhed, udvidelse af personkredsen, der kan modtage hjælp efter repatrieringsloven, m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 11 a, stk. 6, § 11 b og § 59, stk. 2 og 3, stk. 7, nr. 6, og stk. 9, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 8, 9,
32, 33 og 34, finder anvendelse på lovovertrædelser, der begås efter lovens ikrafttræden. For lovovertrædelser begået indtil dette
tidspunkt finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
Medlemmer af Flygtningenævnet, som er beskikket før lovens ikrafttræden, forbliver medlemmer indtil udløbet af den periode, de er
beskikket for. Udlændingelovens § 53, stk. 4, 4. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, finder ikke anvendelse i denne
periode. Udlændingelovens § 53, stk. 4, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, gælder også for disse medlemmer.
Stk. 4.
Udlændingelovens § 53, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 23, gælder for valg af formænd efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 402 af 1. juni 2005 (Styrkelse af familiesammenførtes danskindlæring og fremrykket og intensiveret danskuddannelse til
flygtninge m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 9, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens
ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Lov nr. 243 af 27. marts 2006 (Integrationskontrakter, erklæring om integration og aktivt medborgerskab, skærpede betingelser for
tidsubegrænset opholdstilladelse, uddannelsespligt for unge nyankomne udlændinge, sygeopfølgning over for sygemeldte
introduktionsydelsesmodtagere m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2006, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2-5.
(Udelades)
Stk. 6.
Udlændingelovens § 11, stk. 9, nr. 2, § 11, stk. 11, og § 11 c som indsat eller affattet ved denne lovs § 2, nr. 1-3, finder ikke
anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse. For
udlændinge, der inden den 28. februar 2002 har indgivet ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse, finder de regler, der var
gældende indtil den 1. juli 2002, jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 1. august 2001, anvendelse. For udlændinge, der har indgivet
ansøgning om eller er meddelt opholdstilladelse den 28. februar 2002 eller senere, finder de regler, der er gældende indtil den 1.
april 2006, jf. lovbekendtgørelse nr. 826 af 24. august 2005, anvendelse.
Lov nr. 301 af 19. april 2006 (Fremrykket ansøgningstidspunkt i sager om humanitær opholdstilladelse, indberetningspligt ved
mistanke om genopdragelsesrejser, begrænsning af adgangen til familiesammenføring for personer, der er dømt for børnebortførelse,
ændrede regler om undervisning og aktivering af voksne asylansøgere m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2006, jf. dog stk. 2-8.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 42 c, stk. 3, nr. 2, § 42 e, stk. 2, 2. pkt., § 42 f og § 46 e, 1. pkt., som ændret henholdsvis affattet ved
denne lovs § 1, nr. 31-40 og 47, træder i kraft den 1. september 2006.
Stk. 3.
Udlændingelovens § 10, stk. 4, og § 32, stk. 6 og 7, som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, 20 og 21, og
udlændingelovens § 50 b som indsat ved denne lovs § 1, nr. 48, træder i kraft den 30. april 2006.
Stk. 4-7.
(Udelades)
Stk. 8.
Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens § 2 a, stk. 3,
som indsat ved denne lovs § 1, nr. 2, og udlændingelovens § 2 b, stk. 4, § 28, stk. 6, § 38, stk. 1-3, § 39, stk. 3, og § 59, stk.
1, nr. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, 18, 26-28, 30 og 490.19)
Lov nr. 429 af 10. maj 2006 (Betinget udvisning, skærpelse af udvisningsreglerne og reglerne om indrejseforbud m.v.) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2006 og finder anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For
lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 532 af 8. juni 2006 (Ændring af reglerne om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til statsborgere
i Estland, Letland, Litauen, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn samt til statsborgere i Bulgarien og Rumænien m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende,20) jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens § 9 a, stk. 19, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 4, fastsættes af ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration. Ministeren for flygtninge, indvandrere og integration kan i den forbindelse bestemme,
at alene dele af § 9 a, stk. 5-18, skal finde anvendelse for statsborgere i Bulgarien og Rumænien.
Lov nr. 89 af 30. januar 2007 (Indførelse af selvbetjeningsmodel, ny og forenklet udformning af forsørgelseskravet i
familiesammenføringssager og reform af studieområdet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. februar 2007, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2-6.
(Udelades)
Lov nr. 1336 af 19. december 2008 (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 167
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der
træffes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 486 af 12. juni 2009 (Skærpelse af udvisningsreglerne og reglerne om indrejseforbud, udelukkelse m.v. af udlændinge opført
på FN’s og EU’s sanktionslister m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2009.
Stk. 2.
Udlændingelovens §§ 22-24 a, § 26, stk. 2, § 32, stk. 2-4, og § 59 b som indsat eller ændret ved denne lovs § 1, nr. 5-22 og 26,
finder anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 487 af 12. juni 2009 (Behandling af sager om administrativ udvisning af udlændinge, der må anses for en fare for statens
sikkerhed, m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2009.
Stk. 2.
Reglerne i udlændingelovens kapitel 7 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder også anvendelse ved behandlingen af sager,
som før lovens ikrafttræden er anlagt ved eller indbragt for retten. En sag, som før lovens ikrafttræden er anlagt ved eller
indbragt for byretten, skal ved lovens ikrafttræden henvises til fortsat behandling ved Københavns Byret, mens en sag, som før
lovens ikrafttræden er anlagt ved eller henvist til landsretten, færdigbehandles af denne. Uanset udlændingelovens § 45 d, stk. 3,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, har en sag anlagt ved, henvist til eller indbragt for retten før lovens ikrafttræden alene
opsættende virkning, hvis dette følger af de hidtil gældende regler.
Lov nr. 1511 af 27. december 2009 (Gennemførelse af forordning om en fællesskabskodeks for visa (visumkodeks), bemyndigelse til at
fastsætte regler om studieaktivitet m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2010, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Lovens § 3, nr. 1, 4, 6, 10, 13, 14, 21 og 23 træder i kraft den 5. april 2010.
Stk. 3.
Integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 3, nr. 2, 3, 22 og 24-26.21)22) Ministeren kan
bestemme, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 4.
Udlændingelovens § 2 a, stk. 4, § 4, stk. 1, § 40, stk. 10 og 11, og § 47 c som affattet, ændret eller ophævet ved denne lovs § 3,
nr. 1, 6, 13, 14 og 21, finder ikke anvendelse på ansøgninger, der er indgivet inden den 5. april 2010. For sådanne ansøgninger
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 572 af 31. maj 2010 (Skærpede udvisningsregler, samkøring af registre med henblik på styrket kontrol, reform af reglerne
om tidsubegrænset opholdstilladelse, inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde, skærpede regler om indgivelse
af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet og opsættende virkning m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2010, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Tidspunktet for ikrafttræden af udlændingelovens § 9 f, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, fastsættes af ministeren
for flygtninge, indvandrere og integration.
Stk. 3.
Udlændingelovens § 11, § 11 a, § 27, stk. 1, § 46, stk. 2, og § 46 a som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs § 1, nr. 7-10,
21, 28 og 29, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og finder anvendelse for udlændinge, der fra og med den 26.
marts 2010 indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse. For udlændinge, der har indgivet ansøgning før den 26. marts
2010, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Ophævelse af udlændingelovens §§ 11 c og 11 d, jf. denne lovs § 1, nr. 11,
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.23) Ophævelsen gælder for udlændinge, der fra og med den 26. marts 2010
indgiver ansøgning om tidsubegrænset opholdstilladelse.
Stk. 4.
Udlændingelovens § 9, stk. 5, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, gælder alene i de tilfælde, hvor der efter lovens
ikrafttræden indgives ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. For udlændinge, der har indgivet
ansøgning før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Udlændingelovens § 9, stk. 18, § 9 a, stk. 4, § 9
b, stk. 3, § 9 c, stk. 5, § 9 f, stk. 7, og § 33, stk. 5, 1. pkt., som affattet og indsat ved denne lovs § 1, nr. 2-6 og 24,
gælder alene for udlændinge, der indgiver ansøgning efter lovens ikrafttræden. For udlændinge, der har indgivet ansøgning før
lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5.
Udlændingelovens § 17, stk. 2, og § 44 c som indsat og affattet ved denne lovs § 1, nr. 12 og 27, gælder alene for udlændinge, der
efter lovens ikrafttræden udrejser af Danmark og opholder sig uden for landet i mere end 3 måneder på genopdragelsesrejser eller
andre udlandsophold af negativ betydning for deres skolegang og integration. For andre udlændinge finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 6.
Udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 10, og § 22, nr. 6, som indsat og ændret ved denne lovs § 1, nr. 15 og 20, finder alene
anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7.
Udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 18, gælder alene for udlændinge, der efter lovens
ikrafttræden rejser til det land, hvor den myndighed der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen risikerer
forfølgelse omfattet af § 7.
Stk. 8.
Udlændingelovens § 33, stk. 3, 1. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 22, gælder alene for udlændinge, der indgiver klage
efter lovens ikrafttræden. For udlændinge, der har indgivet klage før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Lov nr. 1542 af 21. december 2010 (Forordning om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning, hvad
angår bevægelighed for indehavere af visum til længerevarende ophold, afskaffelse af garantiordningen i visumsager m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
For udlændinge, der har indgivet ansøgning om visum inden lovens ikrafttræden, finder udlændingelovens § 4, stk. 2-7, § 40, stk.
11, og § 47 b som ophævet ved denne lovs § 1, nr. 7, 11 og 12, fortsat anvendelse.
Lov nr. 1543 af 21. december 2010 (Revision af reglerne om uledsagede mindreårige udlændinge m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 9 c, stk. 3, § 40 c, stk. 2, og § 56 a, stk. 1, 5. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, 2 og 4, finder
alene anvendelse for uledsagede mindreårige udlændinge, der indrejser i Danmark fra og med den 1. januar 2011.
Stk. 3.
Har Udlændingeservice før den 1. januar 2011 iværksat en eftersøgning af forældre eller andet familiemæssigt netværk til et
uledsaget barn uden barnets samtykke, og er eftersøgningen ikke tilendebragt den 1. januar 2011, skal Udlændingeservice alene
fortsætte eftersøgningen, hvis barnet samtykker hertil, jf. udlændingelovens § 56 a, stk. 9, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
7.
Lov nr. 1604 af 22. december 2010 (Gebyr for at indgive ansøgninger og klager på familiesammenførings-, studie- og
erhvervsområdet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2.
Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, der indgives efter lovens ikrafttræden, klager over afslag på en ansøgning, der
indgives efter lovens ikrafttræden, og ansøgninger om genoptagelse, der vedrører en ansøgning, der indgives efter lovens
ikrafttræden.
Lov nr. 248 af 30. marts 2011 (Ændringer som følge af direktiv om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for
tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet) m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2011.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 32, stk. 4, 4. pkt., som indsat ved denne lovs § 1, nr. 5, gælder for udlændinge, der efter lovens ikrafttræden
indrejser i strid med et indrejseforbud, der tidligere er meddelt i forbindelse med udvisning efter § 25 b.
Stk. 3.
Udlændingelovens § 58 g, nr. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 11, gælder for udlændinge, der fra lovens ikrafttræden udvises
af landet i medfør af §§ 22-24 og meddeles et indrejseforbud. For udlændinge, der udvises af landet i medfør af §§ 22-24 og
meddeles et indrejseforbud før lovens ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
Udlændingelovens § 58 g, nr. 6, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 14, gælder for udlændinge, der udvises efter § 25 b fra og med
lovens ikrafttræden.
Lov nr. 601 af 14. juni 2011 (Reform af ægtefællesammenføringsreglerne m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2011, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Tidspunktet for ikrafttrædelse af udlændingelovens § 9, stk. 2, 2. pkt., som ændret ved dennes lov § 1, nr. 2, fastsættes af
ministeren for flygtninge, indvandrere og integration. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte overgangsregler.
Stk. 3.
Udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, § 9, stk. 4, 1. og 4. pkt., § 9, stk. 7, 1. pkt., § 9, stk. 12-15, § 9, stk. 30, og § 9 h,
stk. 1, nr. 1 og 8, som indsat eller ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, 3, 4, 6, 8, 18, 21 og 22, finder ikke anvendelse for
udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For sådanne udlændinge finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Lov nr. 758 af 29. juni 2011 (Skærpede udvisningsregler) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2011 og finder anvendelse for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden. For
lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 418 af 12. maj 2012 (Ny balance i reglerne om ægtefællesammenføring, gebyr, fravigelse af persondatalovens § 7, stk. 8, i
visse sager i forbindelse med overgang til elektronisk sagsbehandling, repræsentationsaftaler i medfør af visumkodeksen m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 15. maj 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 90, træder i kraft den 1. december 2012.
Stk. 3.
§ 1, nr. 3, 7-16, 18-25 og 28, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om
opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Hvis der ikke efter de hidtil gældende regler
kan meddeles opholdstilladelse på grundlag af ægtefællesammenføring, tager Udlændingestyrelsen samtidig stilling til, om der kan
meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller § 9 c som ændret ved lovens § 1, nr. 7-16, 18-25 og 28.
Stk. 4.
§ 1, nr. 9, 24, 25 og 62, finder ikke anvendelse for udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden lovens ikrafttræden. For
disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5.
For udlændinge, der meddeles opholdstilladelse i perioden fra den 15. maj 2012 og indtil danskprøven på A1-niveau og danskprøven
på A2-niveau, jf. udlændingelovens § 9, stk. 30 og 32, er etableret, regnes fristerne på 6 og 15 måneder, jf. udlændingelovens §
9, stk. 30, 2. og 4. pkt., og stk. 32, 1. og 3. pkt., fra tidspunktet for prøvernes etablering.
Stk. 6.
Afgørelser vedrørende forlængelse, bortfald og inddragelse af opholdstilladelser meddelt efter § 9 c, stk. 1, 1. pkt., træffes af
Styrelsen for International Rekruttering og Integration, når opholdstilladelsen er meddelt med henblik på uddannelse, au
pair-ophold, praktikantophold, volontørophold, ophold ifølge en aftale mellem Danmark og en anden stat, jf. § 45, eller som følge
af familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 1-6, eller til en udlænding med
opholdstilladelse med henblik på uddannelse eller praktikantophold.
Lov nr. 566 af 18. juni 2012 (Ændring af reglerne om grundlag for en vellykket integration som betingelse for familiesammenføring
med børn) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.24)
Lov nr. 567 af 18. juni 2012 (Ændring af reglerne om børns generhvervelse af opholdstilladelse m.m.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.25)
Lov nr. 571 af 18. juni 2012 (Oprettelse af Udlændingenævnet samt valgret og valgbarhed til kommunale og regionale valg m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 52 b, stk. 5, som affattet ved lovens § 1, nr. 12, finder ikke anvendelse for afgørelser truffet inden lovens
ikrafttræden.
Stk. 3.
Verserende sager den 1. januar 2013 vedrørende afgørelser, der efter udlændingelovens § 52 b som affattet ved lovens § 1, nr. 12,
kan indbringes for Udlændingenævnet, overføres til videre behandling i Udlændingenævnet.
Lov nr. 572 af 18. juni 2012 (Revision af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, ændring af kravene til herboende
udlændinge for opnåelse af ægtefællesammenføring, udvidelse af Flygtningenævnet og langtidsvisum til adoptivbørn) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2012, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 34, træder i kraft den 1. oktober 2012.
Stk. 3.
Lovens § 1, nr. 32, 33 og 35-37, træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 4.
Lovens § 1, nr. 35 og 36, finder ikke anvendelse for medlemmer af Flygtningenævnet, der er beskikket inden den 1. januar 2013.
Medlemmer af Flygtningenævnet, der den 1. januar 2013 har været beskikket i mindst 8 år, har ved udløbet af indeværende
beskikkelsesperiode ret til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år, hvorefter genbeskikkelse ikke kan finde sted.
Medlemmer af Flygtningenævnet, der den 1. januar 2013 har været beskikket i under 8 år, har ved udløbet af indeværende
beskikkelsesperiode ret til genbeskikkelse for en periode på yderligere 4 år med mulighed for genbeskikkelse for endnu en periode
på 4 år, hvorefter genbeskikkelse ikke kan finde sted.
Stk. 5.
Lovens § 1, nr. 1-5, finder ikke anvendelse for udlændinge, der er meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 11, stk. 3-6, som affattet ved lov nr. 572 af 31. maj 2010. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6.
Lovens § 1, nr. 9-25, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om
tidsubegrænset opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse. Hvis der ikke efter de hidtil
gældende regler kan meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse, tager Udlændingestyrelsen samtidig stilling til, om der kan
meddeles tidsubegrænset opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 3-6, som affattet ved lovens § 1, nr. 9-25.
Lov nr. 432 af 1. maj 2013 (Bedre beskyttelse af ofre for menneskehandel) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.26)
Lov nr. 433 af 1. maj 2013 (Ret til fortsat ophold for voldsramte ægtefællesammenførte) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.27)
Lov nr. 434 af 1. maj 2013 (Styrket indsats mod tvang i forbindelse med ægteskaber og religiøse vielser) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende,28) jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 2, nr. 1-3 og 5, træder i kraft den 1. oktober 2013.
Stk. 3.
§ 2, nr. 1, finder alene anvendelse for udlændinge, der meddeles opholdstilladelse efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
§ 2, nr. 4, finder alene anvendelse, hvis det forhold, der begrunder udvisningen, er begået efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1616 af 26. december 2013 (Revision af visumregler, akkrediteringsordning for udenlandske virksomheder, justering af
karensregler, afslagskompetence til danske repræsentationer, beregning af kortvarige ophold m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 15, 17 og 21, og for ikrafttrædelsen af § 46 a, stk. 8, i
udlændingeloven som affattet ved lovens § 1, nr. 20.29)
Lov nr. 1618 af 26. december 2013 (Udvidet adgang til registersamkøring, bemyndigelse til at fastsætte regler om anvendelse af
ansøgningsskema eller en digital ansøgningsløsning, ændring af reglerne om opsættende virkning i sager om humanitært ophold,
eftersøgning af familiemæssigt netværk m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2.
§ 1, nr. 7, finder ikke anvendelse på ansøgninger om humanitær opholdstilladelse efter § 9 b, der indgives før lovens
ikrafttræden. For sådanne ansøgninger gælder de hidtil gældende regler.
Stk. 3.
§ 3 har virkning fra og med indkomståret 2014.
Lov nr. 1619 af 26. december 2013 (Gennemførelse af den reviderede Dublinforordning af 26. juni 2013) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
§ 3
Stk. 1.
Loven finder anvendelse på ansøgninger om international beskyttelse, der indgives efter lovens ikrafttræden, og på anmodninger om
overtagelse eller tilbagetagelse, som er fremsendt til en anden medlemsstat efter lovens ikrafttræden, uanset hvornår ansøgningen
er indgivet.
Stk. 2.
Hvis en anmodning om overtagelse eller tilbagetagelse er fremsendt til en anden medlemsstat før lovens ikrafttræden, finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 85 af 28. januar 2014 (Ret til fortsat ophold ved ægtefælles død) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. februar 2014.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på sager, der er afsluttet før lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Ved indgivelse af anmodning om genoptagelse inden den 1. august 2014 finder loven anvendelse på afsluttede sager, hvor en
ægtefællesammenført udlænding er meddelt afslag på forlængelse af eller har fået inddraget sin opholdstilladelse som følge af den
i Danmark fastboende ægtefælles eller samlevers død, og hvor udrejsefristen er fastsat til den 1. februar 2012 eller senere. Det
samme gælder afsluttede sager om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af opholdstilladelse vedrørende børn af en udlænding
omfattet af 1. pkt.
Stk. 4.
Sager omfattet af stk. 3 genoptages efter anmodning.
Stk. 5.
Anmodning om genoptagelse af sager omfattet af stk. 3 kan indgives her i landet, uanset om udrejsefristen er udløbet inden lovens
ikrafttræden.
Lov nr. 516 af 26. maj 2014 (Ændring af reglerne om afvisning m.v. til gennemførelse af direktiv 2008/115/EF om fælles standarder
og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (udsendelsesdirektivet) m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 32, stk. 4, 3. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, gælder ikke for udlændinge, der før lovens
ikrafttræden er indrejst i strid med et indrejseforbud, der tidligere er meddelt i en anden medlemsstat. For sådanne udlændinge
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 738 af 25. juni 2014 (Mulighed for genoptagelse af visse sager om familiesammenføring med børn) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
Stk. 2-5.
(Udelades)
Lov nr. 1488 af 23. december 2014 (Reform af international rekruttering m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 10, og udlændingelovens § 9 a, stk. 17, som indsat ved denne lovs § 1, nr. 19, træder i kraft den 1. april 2015.
Stk. 3.
§ 1, nr. 7, 8, 12, 13, 16, 18, 31, 38, 39, 43, 44, 45, 49, 53, 66, 70 og 71, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden
lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse,
jf. dog stk. 4-7.
Stk. 4.
Ophævelsen af § 9 a, stk. 2, nr. 4, jf. lovens § 1, nr. 8, finder ikke anvendelse for udlændinge, der søger
koncernopholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 4, i perioden fra den 1. januar til den 31. marts 2015, og for udlændinge, der
søger forlængelse af en koncernopholdstilladelse meddelt efter § 9 a, stk. 2, nr. 4. For disse udlændinge finder de hidtil
gældende regler anvendelse. Virksomheder, der søger om koncerngodkendelse eller forlængelse af en koncerngodkendelse efter lovens
ikrafttræden og inden den 1. april 2015, kan få en koncerngodkendelse eller få forlænget en koncerngodkendelse frem til den 31.
marts 2015.
Stk. 5.
Udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 3. pkt., § 9 h, stk. 8, 1.-3. pkt., § 9 i, stk. 3, 2. pkt., § 9 j, stk. 2, 2. pkt., § 9 k, stk. 2,
2. pkt., § 9 l, stk. 2, 2. pkt., § 9 m, stk. 2, 2. pkt., og § 9 n, stk. 2, 2. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, 31,
38 og 43, finder anvendelse for afgørelser truffet efter lovens ikrafttræden.
Stk. 6.
Udlændingelovens § 9 a, stk. 12, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, finder ikke anvendelse for udlændinge, der har
opholdstilladelse på tidspunktet for lovens ikrafttræden, og som første gang søger forlængelse af opholdstilladelsen efter lovens
ikrafttræden. I disse tilfælde finder de hidtil gældende regler anvendelse. Ved efterfølgende ansøgninger om forlængelse af
opholdstilladelsen skal udlændingen opfylde betingelserne i udlændingelovens § 9 a, stk. 12, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
18.
Stk. 7.
Udlændingelovens § 17, stk. 5, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 49, finder anvendelse på afgørelser truffet efter lovens
ikrafttræden, for så vidt angår udlændinge, der har søgt opholdstilladelse eller forlængelse af opholdstilladelse med henblik på
at forske på et universitet eller en virksomhed i Danmark eller med henblik på at følge en fællesuddannelse.
Lov nr. 153 af 18. februar 2015 (Midlertidig beskyttelsesstatus for visse udlændinge samt afvisning af realitetsbehandling af
asylansøgninger, når ansøgeren har opnået beskyttelse i et andet EU-land m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.30)
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 indgivet før den 14. november 2014.
For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 176 af 24. februar 2015 (Styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. marts 2015.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Udlændingelovens § 21 b, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, finder alene anvendelse, hvis de forhold, der begrunder
bortfald af en opholdstilladelse eller opholdsret, indtræder efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 394 af 14. april 2015 (Statsforvaltningens underretning af kommunerne ved udstedelse af registreringsbeviser og
opholdskort efter EU-reglerne samt justering af boligkravet m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juni 2015.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, finder ikke anvendelse i sager, hvor der før lovens ikrafttræden er indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1-3, eller § 9 c, stk. 1, og hvor det godtgøres, at der rådes over egen bolig efter
udlændingelovens § 9, stk. 6, stk. 15, 3. pkt., eller stk. 20, 3. pkt., eller § 19, stk. 1, nr. 6, 1. pkt., eller nr. 7, 1. pkt.
For sådanne sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
Lovens § 1, nr. 2-5, finder anvendelse, hvis det strafbare forhold er begået den 1. juni 2015 eller senere. Hvis det strafbare
forhold er begået før den 1. juni 2015, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 685 af 27. maj 2015 (Udmøntning af aftalen om en bedre au pair-ordning m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 2.
Denne lovs § 1, nr. 4, og § 2, nr. 2, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning
om opholdstilladelse. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
Denne lovs § 1, nr. 9, finder anvendelse på forhold, der er indtruffet efter lovens ikrafttræden, i sager, hvor den pågældende au
pair-person har indgivet ansøgning om opholdstilladelse den 1. juli 2015 eller derefter.
Stk. 4.
(Udelades)
Lov nr. 1273 af 20. november 2015 (Håndtering af flygtninge- og migrantsituationen) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende,31) jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Udlændingelovens §§ 37 h, 37 i og 37 k som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, ophæves den 1. december 2019.
Stk. 3.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Lov nr. 1499 af 11. december 2015 (Transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.32)
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Lov nr. 1741 af 22. december 2015 (Ankestyrelsen som familieretlig klagemyndighed m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 12
Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
§ 13
Stk. 1.
Sager, der er under behandling hos social- og indenrigsministeren efter en af de i §§ 1-8, 10 og 11 nævnte love, hvor
Ankestyrelsen efter denne lovs ikrafttræden behandler sådanne sager, og hvor sagerne ikke er færdigbehandlet ved lovens
ikrafttræden, færdigbehandles af Ankestyrelsen.
Stk. 2.
Anmodning om genoptagelse af afgørelser, herunder afgørelser om aktindsigt og afgørelser om sagsbehandlingen, der er truffet af
social- og indenrigsministeren i sager efter en af de i §§ 1-8, 10 og 11 nævnte love, og hvor Ankestyrelsen efter denne lovs
ikrafttræden træffer afgørelse i sådanne sager, indgives til og behandles af Ankestyrelsen.
Stk. 3.
Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på alle andre former for henvendelser i de sager, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 4.
Anmodning om aktindsigt i sager, som social- og indenrigsministeren har behandlet efter en af de i §§ 1-8, 10 og 11 nævnte love,
og hvor Ankestyrelsen efter denne lovs ikrafttræden behandler sådanne sager, indgives til og behandles af Ankestyrelsen.
Lov nr. 102 af 3. februar 2016 (Udskydelse af retten til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus,
skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse, skærpelse af reglerne om inddragelse af flygtninges opholdstilladelse
m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende,33) jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 12, 16-24, 26, 100-102, 104 og 105, træder i kraft den 1. marts 2016.
Stk. 3.
§ 1, nr. 10, 27-52 og 59, finder ikke anvendelse for ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, der indgives før
lovforslagets fremsættelse. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
§ 1, nr. 12, 16-24, 26, 100-102, 104 og 105, finder ikke anvendelse for ansøgninger, der indgives før lovens ikrafttræden, klager
over afslag, der vedrører en ansøgning, som indgives før lovens ikrafttræden, og ansøgninger om genoptagelse, der vedrører en
ansøgning, der indgives før lovens ikrafttræden, jf. stk. 2. For sådanne ansøgninger og klager finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 5.
Udlændingelovens § 19, stk. 3, 2. pkt., som affattet ved § 1, nr. 58, gælder alene for udlændinge, der efter lovens ikrafttræden
rejser til det land, hvor den myndighed, der har givet opholdstilladelsen, har fundet, at udlændingen risikerer forfølgelse
omfattet af udlændingelovens § 7 og § 8, stk. 1 og 2, jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 4.
Stk. 6.
§ 1, nr. 72, 77, 79, 94 og 95, finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der forud for lovens ikrafttræden er meddelt tilladelse
efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 a, stk. 8, eller hvor der er meddelt tilladelse til selvstændig
bolig for familier med børn efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 42 l. For sådanne tilladelser finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7.
§ 1, nr. 84-90 og 92, finder anvendelse på udbetaling af grundydelse og forsørgertillæg, der følger førstkommende skæringsdato,
jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 1, 3. pkt., og § 42 b, stk. 7, 4. pkt., efter lovens ikrafttræden. § 1, nr. 91, finder
anvendelse på udbetaling af tillægsydelse fra første hele periode på 14 dage, der ligger til grund for beregning af
tillægsydelsen, og som følger efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 661 af 8. juni 2016 (Beløbsordningen) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 10. juni 2016.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på udlændinge, der inden den 10. juni 2016 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For disse
udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 612 af 8. juni 2016 (Ophævelse af greencardordningen) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 10. juni 2016.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om opholdstilladelse, der indgives før den 10. juni 2016. For sådanne ansøgninger
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse. For sådanne ansøgninger finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om opholdstilladelse som medfølgende familie til en udlænding med opholdstilladelse
efter udlændingelovens hidtil gældende § 9 a, stk. 2, nr. 1. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5.
§ 1, nr. 23, finder ikke anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens hidtil gældende § 9 a, stk. 2, nr.
For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6.
§ 1, nr. 29, finder ikke anvendelse for udlændinge, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens hidtil gældende § 9 a, stk.
2, nr. 1, på baggrund af en ansøgning indgivet den 1. januar 2015 eller senere.
Lov nr. 664 af 8. juni 2016 (Ophævelse af 2-årsfristen i sager om familiesammenføring med børn) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.34)
Stk. 2.
Udlændingelovens § 9, stk. 16, som ændret ved denne lovs § 1 finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovforslagets
fremsættelse har indgivet ansøgning om opholdstilladelse.
Lov nr. 1743 af 27. december 2016 (Indførelse af en offentlig sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere m.fl., som kan
udelukkes fra at indrejse) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
§ 3
Udlændinge- og integrationsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22.35)
Lov nr. 1744 af 27. december 2016 (Ændring af udvisningsreglerne m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2, 3 og 5, finder ikke anvendelse på lovovertrædelser begået før den 1. januar 2017. For sådanne lovovertrædelser finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 188 af 27. februar 2017 (Overførsel af opgaver fra Udlændinge- og Integrationsministeriet til Flygtningenævnet og
Udlændingenævnet m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2017.
§ 3
Stk. 1.
§ 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for ansøgninger om opholdstilladelse, der er indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne
ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2.
§ 1, nr. 7-9, 11, 13 og 16, finder ikke anvendelse for klager, der er indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
§ 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for ansøgninger om opholdstilladelse, der er indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne
ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 189 af 27. februar 2017 (Styrket kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, herunder indførelse af
underretningspligt, skærpet straf, afsoning i fodlænke og særlig adgang til varetægtsfængsling, og ændring af klageadgang)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. marts 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 35 b i udlændingeloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. juni 2017.
Stk. 3.
Udlændingelovens § 42 a, stk. 13, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, får virkning for udbetaling af grundydelse og
forsørgertillæg, der følger førstkommende skæringsdato, jf. udlændingelovens § 42 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 7, 4. pkt., efter
lovens ikrafttræden, og for udbetaling af tillægsydelse fra den første hele periode på 14 dage, der ligger til grund for beregning
af tillægsydelsen, og som følger efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 228 af 7. marts 2017 (Ændring af reglerne om inddragelse af studieopholdstilladelse ved ulovligt arbejde) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 15. marts 2017.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse for udlændinge, der anmoder om genoptagelse eller klager over en afgørelse om inddragelse af
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 12, hvis afgørelsen er truffet inden lovens ikrafttræden, og hvis
udrejsefristen er udløbet på tidspunktet for lovens ikrafttræden. For sådanne udlændinge finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Lov nr. 235 af 14. marts 2017 (Ændring som følge af forordning om den europæiske grænse- og kystvagt m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.36)
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Lov nr. 249 af 20. marts 2017 (Obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl. og
løfteerklæring om overholdelse af dansk lovgivning) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2017.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, finder ikke anvendelse for udlændinge, som inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 f, stk. 1.
Stk. 3.
§ 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for udlændinge, som ikke foretager eller vil foretage vielser med eller uden borgerlig
gyldighed, og som inden lovens ikrafttræden er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1. For disse
udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
§ 1, nr. 3, finder endvidere ikke anvendelse for udlændinge, som foretager eller vil foretage vielser med eller uden borgerlig
gyldighed, og som inden lovens ikrafttræden har gennemført et undervisningsforløb om dansk familieret efter den hidtil gældende
bestemmelse i udlændingelovens § 9 f, stk. 5. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 3
Udlændinge- og integrationsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2019-20.
Lov nr. 436 af 9. maj 2017 (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 15. maj 2017.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, der er indgivet før den 15. marts 2017. For
sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 476 af 17. maj 2017 (Mulighed for i en krisesituation at afvise asylansøgere ved grænsen) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.37)
Lov nr. 504 af 23. maj 2017 (Ophævelse af 26-årsreglen i ægtefællesammenføringssager) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.38)
Lov nr. 505 af 23. maj 2017 (Ny opholdsordning for medfølgende familie til hjemvendende udlandsdanskere med visse
beskæftigelsesmæssige kvalifikationer) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.39)
Stk. 2.
Loven ophæves den 1. juli 2018.
Stk. 3.
Der kan efter ansøgning gives opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, til
en udlænding, der er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, og
til udlændingens eller den danske statsborgers mindreårige børn, uanset at den danske statsborger har etableret sig i Danmark
efter at have været etableret i udlandet, hvis
ansøgningen om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, er indgivet før lovens ikrafttræden og i
tilknytning til etableringen i Danmark,
den danske statsborgers ægtefælle eller faste samlever er meddelt afslag på opholdstilladelse under henvisning til
udlændingelovens § 9, stk. 7, og
ansøgningen om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, indgives senest
2 måneder efter afslaget på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, litra a, eller, hvis afslaget er meddelt
inden lovens ikrafttræden, senest 2 måneder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
Uanset at betingelserne i udlændingelovens § 9 m, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, ikke er opfyldt, kan
ansøgninger omfattet af stk. 3 indgives her i landet, hvis
betingelserne i stk. 3, nr. 1-3, er opfyldt,
den danske statsborger efter en umiddelbar vurdering har etableret sig i Danmark efter at have været etableret i udlandet,
de øvrige betingelser for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, også
umiddelbart må anses for opfyldt og
ingen særlige grunde taler herimod.
Stk. 5.
Kan ansøgningen indgives her i landet, jf. stk. 4, har ansøgeren ret til at opholde sig her i landet under sagens behandling i
Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Stk. 6.
Afgørelser efter stk. 4 kan indbringes for Udlændingenævnet. Udlændingelovens § 33, stk. 3, 4. pkt., og § 52 b, stk. 6 og 7,
finder tilsvarende anvendelse.
Lov nr. 701 af 8. juni 2017 (Præcisering af kravene til aflønning efter beløbsordningen) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 1. juli 2017 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For disse
udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse på forlængelse af gældende opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2 og nr. 12,
litra a. Opholdstilladelser efter § 9 a, stk. 2, nr. 2 og nr. 12, litra a, kan forlænges efter de regler, der var gældende ved
udstedelsen af den oprindelige opholdstilladelse.
Lov nr. 702 af 8. juni 2017 (Ro og orden på indkvarteringssteder for uledsagede mindreårige udlændinge m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse, jf. dog stk. 2.40)
Stk. 2.
§ 1, nr. 5-10 og 12, træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 3.
§ 1, nr. 2, får virkning for udbetaling af grundydelse og forsørgertillæg, der følger førstkommende skæringsdato, jf.
udlændingelovens § 42 b, stk. 1, 3. pkt., og stk. 7, 4. pkt., efter lovens ikrafttræden, og for udbetaling af tillægsydelse fra
første hele periode på 14 dage, der ligger til grund for beregningen af tillægsydelsen, og som følger efter lovens
ikrafttræden.41)
Stk. 4.
Udlændingelovens § 62 b, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, får virkning for udbetaling af tillægsydelse fra første
hele periode på 14 dage, der ligger til grund for beregningen af tillægsydelsen, og som følger efter lovens ikrafttræden.
Stk. 5.
Regler fastsat i medfør af § 42 a, stk. 13, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som blev § 42 a, stk. 15, ved lov nr.
189 af 27. februar 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens §
42 a, stk. 16.
Lov nr. 704 af 8. juni 2017 (Øget støtte til repatriering, genindførelse af resultattilskud til kommunerne og indførelse af
absolut tilbagebetalingskrav m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse for udlændinge, som repatrierer med støtte i medfør af repatrieringsloven den 1. juli 2017 eller senere,
jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
(Udelades)
Lov nr. 1566 af 19. december 2017 (Skærpelse af muligheden for at opnå tidsubegrænset opholdstilladelse for udlændinge, der aktivt
har modarbejdet afklaringen af deres identitet i forbindelse med ansøgning om opholdstilladelse her i landet) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse for ansøgninger om tidsubegrænset opholdstilladelse, hvor ansøgningen om opholdstilladelse, som
ansøgningen om tidsubegrænset opholdstilladelse henviser til, jf. udlændingelovens § 11, stk. 3, nr. 1, er indgivet før lovens
ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 122 af 26. februar 2018 (Øget kontrol på udlændingeområdet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. marts 2018.
Stk. 2.
Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 39, stk. 5, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.
Lov nr. 123 af 26. februar 2018 (Forlængelse af perioden for økonomisk sikkerhed i ægtefællesammenføringssager) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. marts 2018.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om opholdstilladelse, der er indgivet før den 15. november 2017. For sådanne
ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 124 af 26. februar 2018 (Ophævelse af den særlige, lette adgang til domstolsprøvelse i sager om familiesammenføring med
børn) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. marts 2018.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse for endelige administrative afgørelser, der er truffet forud for lovens ikrafttræden. For sådanne
afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 318 af 25. april 2018 (Indkvartering og forsørgelse af flygtninge og asylansøgere, advisering af kommunerne om visse
afgørelser i klagesager og ændring af beregningen af varigheden af et indrejseforbud m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1 og 4, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.42)
Stk. 3.
§ 1, nr. 1, finder ikke anvendelse for karensperioder fastsat inden lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
§ 1, nr. 4, finder ikke anvendelse ved beregningen af varigheden af indrejseforbud fastsat efter udlændingelovens §§ 22-24, § 25
a, stk. 1, eller § 25 c inden lovens ikrafttræden. For sådanne indrejseforbud finder de hidtil gældende regler i udlændingelovens
§ 32, stk. 1, 2. pkt., anvendelse.
Lov nr. 469 af 14. maj 2018 (Skærpede regler om udvisning af kriminelle udlændinge) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.43)
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden. For sådanne lovovertrædelser finder de hidtil
gældende regler anvendelse, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Dom om betinget udvisning på grund af en lovovertrædelse begået før lovens ikrafttræden har inden for prøvetiden samme virkning
som en advarsel, jf. udlændingelovens § 24 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.
Lov nr. 738 af 8. juni 2018 (Gennemførelse af den reviderede Eurodac-forordning vedrørende retshåndhævende myndigheders adgang til
at foretage søgninger i Eurodac-systemet m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 6 og 7.44)
Lov nr. 740 af 8. juni 2018 (Ophævelse af revisionsbestemmelser, forlængelse af udløbsbestemmelse og frist for domstolsprøvelse af
frihedsberøvelse i en suspensionsperiode m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 37 k, som ændret ved denne lovs § 3, nr. 2-4, ophæves den 1. december 2021.
Lov nr. 741 af 8. juni 2018 (Smidigere regler for bibeskæftigelse og frivilligt arbejde for udenlandske arbejdstagere m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.45)
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, 2 og 4, finder også anvendelse på udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse eller med
henblik på at deltage i en ph.d.-uddannelse efter tidligere gældende bestemmelser i udlændingeloven.
Lov nr. 742 af 8. juni 2018 (Reform af reglerne om ægtefællesammenføring med nyt integrationskrav i stedet for tilknytningskravet,
skærpet boligkrav m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende
regler anvendelse, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Kan der ikke efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, som ophævet ved denne lovs § 1, nr. 3, meddeles
opholdstilladelse på grundlag af ægtefællesammenføring, tager Udlændingestyrelsen samtidig stilling til, om der kan meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9 eller 9 c som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-32.
Stk. 4.
Stadfæster Udlændingenævnet en afgørelse, hvor der efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 9, stk. 7, som
ophævet ved denne lovs § 1, nr. 3, meddeles afslag på ansøgning om opholdstilladelse på grundlag af ægtefællesammenføring, anmoder
nævnet samtidig Udlændingestyrelsen om at tage stilling til, om der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 9
eller 9 c som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1-32.
Stk. 5.
Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 27, 3. pkt., og stk. 36, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017,
som ændret senest ved § 24 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 31, 3. pkt., og stk. 41, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 20 og 29.
Lov nr. 743 af 8. juni 2018 (Indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse af
opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 3 træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 3.
(Udelades)
Stk. 4.
(Udelades)
Stk. 5.
§ 3 finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 1. juli 2018 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse eller
forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017.
For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 1572 af 18. december 2018 (Justering af de supplerende overførte betingelser for ægtefællesammenføring) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.46)
Lov nr. 1711 af 27. december 2018 (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i
sager efter forældreansvarsloven) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 40
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2019, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Stk. 5.
Regler fastsat i medfør af § 21, stk. 3, i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1815 af 23. december 2015, § 25 i
adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1041 af 3. august 2018, § 61, stk. 3, i lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers
økonomiske forhold, § 23 b i lov om opkrævning af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1819 af 23. december 2015, § 33 i
børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1817 af 23. december 2015, § 8 i lov nr. 618 af 8. juni 2016 om fremtidsfuldmagter, § 56 a,
stk. 5, i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017 med senere ændringer, og § 6 a, stk. 4, i lov om
assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik og forskning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 93 af 19. januar
2015 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Lov nr. 173 af 27. februar 2019 (Ændring af reglerne om anbringelse af uledsagede mindreårige udlændinge, justering af klageadgang
i sager om frihedsberøvelse, præcisering af reglerne vedrørende politiets visitation af udlændinge ved udsendelse,
kompetenceændringer som følge af nedlæggelse af Statsforvaltningen m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. marts 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 19, 21-23, 25-27, 29, 36, 37 og 39-41, og §§ 2 og 3 træder i kraft den 1. april 2019.
Stk. 3.
Loven finder anvendelse på klager over iværksættelse af foranstaltninger efter udlændingelovens § 36, § 37 c, stk. 5, § 37 d, stk.
1 og 3, og § 37 e, stk. 1 og 4, indgivet fra den 1. marts 2019. Loven finder anvendelse på klager over iværksættelse af
foranstaltninger efter udlændingelovens § 36, § 37 c, stk. 5, § 37 d, stk. 1 og 3, og § 37 e, stk. 1 og 4, indgivet fra den 1.
marts 2019.
Stk. 4.
Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 62 n, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 62 n, stk. 4.
Stk. 5.
Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 62 o, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 62 o, stk. 5.
Lov nr. 174 af 27. februar 2019 (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af
familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt,
ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 14
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. marts 2019, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 23, og § 8, nr. 3, træder i kraft den 1. juni 2019.
Stk. 3.
(Udelades)
Stk. 4.
Lovens § 1, nr. 24, træder i kraft den 1. juni 2021.
Stk. 5.
(Udelades)
Stk. 6.
Udlændinge- og Integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 10, 11, 14 og 21.
Stk. 7.
Udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. juli 2019
for udlændinge, der allerede er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1 og 2, på
tidspunktet for denne lovs ikrafttræden. Er en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som er
meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7
eller § 8, stk. 1 eller 2, forud for lovens ikrafttræden meddelt med mulighed for varigt ophold, anses opholdstilladelsen efter
den 1. juli 2019 for at være meddelt med henblik på midlertidigt ophold.
Stk. 8.
For udlændinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller
2, eller § 8, stk. 1 eller 2, gælder lovens § 1, nr. 4, først fra den 1. juli 2019. Afgørelser om forlængelse af
opholdstilladelser til udlændinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 1 eller 2, og udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk.
1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §
7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 1 eller 2, meddeles efter lovens ikrafttræden med henblik på midlertidigt ophold.
Stk. 9.
Udlændinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2,
eller § 8, stk. 1 eller 2, og udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk.
1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2,
eller § 8, stk. 1 eller 2, og som har påbegyndt et ophold uden for landet forud for lovens ikrafttræden, vil fortsat efter lovens
ikrafttræden kunne påberåbe sig bortfaldsbestemmelsen i udlændingelovens § 17, stk. 1, 3. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af
2. oktober 2017.
Stk. 10.
En udlænding, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har påbegyndt varetægtsfængsling efter udlændingelovens § 35 b, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, eller afsoning efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 b, vil fortsat være
omfattet af disse regler, straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 5, § 20, stk. 3, nr. 1, § 46, stk. 5 og 6, og § 106, stk. 2, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1491 af 13. december 2017, og straffelovens § 124, stk. 5, nr. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20.
september 2018, frem til den påbegyndte varetægtsfængslings eller afsonings ophør.
Stk. 11.
(Udelades)
Lov nr. 208 af 5. marts 2019 (Fuld brugerbetaling for danskundervisning under au pair-ordningen) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på eksisterende opholdstilladelser efter udlændingelovens § 9 j, ansøgninger om opholdstilladelse
efter udlændingelovens § 9 j indgivet før lovens ikrafttræden og ansøgninger om forlængelse af opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9 j. For sådanne ansøgninger eller opholdstilladelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 340 af 2. april 2019 (Skærpelser som følge af kriminalisering af psykisk vold) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.47)
Stk. 2.
§ 1, nr. 2 og 3, har virkning for lovovertrædelser begået efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 (Fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.48)
Stk. 2.
Loven ophæves den 1. juli 2021, medmindre andet bestemmes inden denne dato.
Stk. 3.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Stk. 4.
Der kan ved fratagelse efter § 8 B, stk. 3, i lov om dansk indfødsret som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, lægges vægt på
handlinger, der er begået forud for lovens ikrafttræden, i det omfang handlingerne kunne føre til frakendelse efter
indfødsretslovens § 8 B, stk. 1, da handlingerne blev foretaget. Indrejse uden tilladelse i et område omfattet af straffelovens §
114 j, stk. 3, som er foretaget forud for lovens ikrafttræden, kan dog ikke i sig selv begrunde en fratagelse efter § 8 B, stk. 3,
i lov om dansk indfødsret som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Lov nr. 1439 af 17. december 2019 (Bemyndigelse til at fastsætte integrationsrelevante krav som betingelse for tidsubegrænset
opholdstilladelse på Færøerne, hjemmel til delegation af kompetence til at træffe afgørelse i 1. instans om ophold på Færøerne til
færøske myndigheder og ændring af klageadgang i sådanne sager til Udlændingenævnet) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 2-4, finder ikke anvendelse på sager om ophold på Færøerne, som på tidspunktet for udlændinge- og
integrationsministerens beslutning om at delegere kompetence til at træffe afgørelse til en færøsk myndighed efter
udlændingelovens § 46 i, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, er under behandling i Udlændingestyrelsen, Styrelsen for
International Rekruttering og Integration eller Udlændinge- og Integrationsministeriet. For sådanne sager finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Lov nr. 1559 af 27. december 2019 (Indførelse af seniorpension) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Lov nr. 1591 af 27. december 2019 (Afskaffelse af kravet om vellykket integration i sager om familiesammenføring med børn og
indførelse af en frist på 3 måneder for indgivelse af ansøgning) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2.
Der kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, uanset at fristen i udlændingelovens § 9, stk. 20,
som affattet ved denne lovs § 1 er overskredet, i følgende tilfælde, jf. dog stk. 3:
I sager, hvor der inden lovens ikrafttræden er indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr.
2, der er under behandling i Udlændingestyrelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
I sager, hvor barnet i perioden fra den 10. juni 2016 til lovens ikrafttræden er meddelt afslag på opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, af Udlændingestyrelsen under henvisning til at der ikke var grundlag for en vellykket
integration her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 20, og der indgives ny ansøgning om opholdstilladelse senest 3 måneder
fra lovens ikrafttræden.
I sager, hvor barnet i perioden fra den 10. juni 2016 til lovens ikrafttræden er meddelt afslag på opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, af Udlændingestyrelsen, under henvisning til at der ikke var grundlag for en vellykket
integration her i landet, jf. udlændingelovens § 9, stk. 20, og sagen er verserende i Udlændingenævnet på tidspunktet for lovens
ikrafttræden.
I sager, hvor den herboende forælder er meddelt opholdstilladelse her i landet eller, hvis den herboende forælder har dansk
indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregisteret den 10. juni 2016 eller senere og
der indgives ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, til et barn over 8 år senest 3 måneder
efter lovens ikrafttræden.
I sager, hvor den herboende forælder er meddelt opholdstilladelse her i landet eller, hvis den herboende forælder har dansk
indfødsret eller statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, er tilmeldt folkeregisteret og der indgives ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, til et barn under 8 år senest 3 måneder efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Opholdstilladelse efter stk. 2, nr. 1-5, kan kun meddeles et barn af en forælder, der er meddelt opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7, stk. 3, når betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, er opfyldt. Opholdstilladelse efter
stk. 2, nr. 1-5, kan kun meddeles et barn af en forælder, der er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold
efter andre bestemmelser end udlændingelovens §§ 7 og 8, når betingelsen i udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra e, er
opfyldt.
Stk. 4.
Ved behandlingen af ansøgninger, der indgives efter stk. 2, nr. 2, lægges barnets alder på tidspunktet for ansøgningen, der blev
afslået, til grund. Opholdstilladelse kan dog ikke gives, hvis barnet er fyldt 18 år på tidspunktet for den nye ansøgning.
Stk. 5.
Ved behandlingen af ansøgninger, der indgives efter stk. 2, nr. 4 eller 5, lægges barnets alder på tidspunktet for lovens
ikrafttræden til grund.
Lov nr. 349 af 2. april 2020 (Skærpet straf for lovovertrædelser med baggrund i eller sammenhæng med covid-19 og blokering af
hjemmesider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i eller sammenhæng med covid-19) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.49)
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Stk. 3.
Justitsministeren fremsætter senest den 30. november 2020 forslag om revision af de ved denne lov affattede bestemmelser.
Stk. 4.
Straffelovens § 81 d som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 1, retsplejelovens § 791 d, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, og udlændingelovens § 22, nr. 9, som affattet
ved denne lovs § 3, nr. 1, ophæves den 1. marts 2021.
Lov nr. 821 af 9. juni 2020 (Forenkling af regler, herunder om klageadgangen til Udlændingenævnet og indrejseforbud, indførelse af
en bagatelgrænse for tilbagebetaling af gebyr, præcisering af adgangen og ændring af kompetencen til at forlænge en udrejsefrist,
opfølgning på evaluering af Danmarks anvendelse af Schengenreglerne om bl.a. tilbagesendelse og præcisering af rækkevidden af
indrejseforbud omfattet af udsendelsesdirektivet m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 11
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 15. juni 2020, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 79, § 3, nr. 2-6, og §§ 5 og 6 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.50)
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 84.
Stk. 4.
§ 1, nr. 11, finder anvendelse for udlændinge og virksomheder, som efter lovens ikrafttræden indbetaler gebyr efter
udlændingelovens § 9 h, stk. 1, 3, 5 eller 10.
Stk. 5.
§ 1, nr. 24, finder ikke anvendelse for sager efter udlændingelovens § 25 b, stk. 2, som er indledt af myndighederne før lovens
ikrafttræden, eller ved anmodning om genoptagelse af afgørelser efter udlændingelovens § 25 b, stk. 2, som er indgivet før lovens
ikrafttræden. For sådanne sager eller afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6.
§ 1, nr. 40 og 42, finder ikke anvendelse ved ansøgninger, klager eller anmodninger om genoptagelse af afgørelser, som er indgivet
før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger, klager eller anmodninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7.
§ 1, nr. 64, 66, 69, 71 og 75, finder ikke anvendelse for klager, der er indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne klager
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 8.
Udlændingelovens § 46 a, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 64, finder ikke anvendelse for afgørelser, der er truffet af
Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration før lovens ikrafttræden, og som på
afgørelsestidspunktet ikke kunne påklages til Udlændingenævnet efter den hidtil gældende bestemmelse i udlændingelovens § 52 b.
Stk. 9.
(Udelades)
Stk. 10.
Sociale foranstaltninger, der er iværksat på baggrund af principperne i lov om social service forud for lovens ikrafttræden, over
for mindreårige udlændinge uden lovligt ophold, som er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er
trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, og som er omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2, opretholdes ved behov
herfor, indtil den mindreårige udlænding meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes. Meddeles den mindreårige udlænding
opholdstilladelse efter lovens ikrafttræden, finder udlændingelovens § 62 y, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 92,
anvendelse.
Stk. 11.
Sociale foranstaltninger, der er iværksat på baggrund af principperne i lov om social service forud for lovens ikrafttræden, over
for en ung udlænding i alderen fra 18 til 22 år uden lovligt ophold, som er omfattet af udlændingelovens § 42 a, stk. 1 eller 2,
opretholdes ved behov herfor, indtil den unge udlænding meddeles opholdstilladelse, udrejser eller udsendes. Meddeles den unge
udlænding opholdstilladelse, finder udlændingelovens og retssikkerhedslovens almindelige regler om opholds- og handlekommune
anvendelse.
Stk. 12.
§ 62 y, stk. 3, i udlændingeloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 92, finder anvendelse, hvis den mindreårige udlænding, som
er indkvarteret sammen med en forældremyndighedsindehaver eller andre, der er trådt i forældremyndighedsindehaverens sted, er
meddelt opholdstilladelse efter lovens ikrafttræden.
Stk. 13.
Regler fastsat i medfør af udlændingelovens 9 h, stk. 14, jf. lovbekendtgørelse nr. 1022 af 2. oktober 2019, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9 h, stk. 15.
Lov nr. 885 af 16. juni 2020 (Udvidelse af etableringskortordningen for nyuddannede udlændinge) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Lov nr. 1001 af 27. juni 2020 (Ny opholdsordning på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Lov nr. 1002 af 27. juni 2020 (Ny positivliste for faglærte) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Lov nr. 1003 af 27. juni 2020 (Skærpet bødestraf for virksomheders brug af illegal arbejdskraft) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Lov nr. 1832 af 8. december 2020 (Selvstændig bestemmelse om angreb med genstand på personer i offentlig tjeneste og skærpelse af
straffen for forsætlig fareforvoldelse) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Loven træder i kraft den 15. december 2020.
Lov nr. 2191 af 29. december 2020 (Justering af reglerne for ulønnet, frivilligt arbejde) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Lov nr. 2194 af 29. december 2020 (Krav om særskilt arbejdstilladelse i visse situationer til medfølgende familiemedlemmer til
udenlandske arbejdstagere og udbetaling af løn til en dansk bankkonto) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Lov nr. 2195 af 29. december 2020 (Formodningsafslag på erhvervsområdet og praktikantområdet, adgang for Styrelsen for
International Rekruttering og Integration til at foretage selvstændige udgående kontrolaktioner, pålæg til virksomheder om at føre
logbog, styrket kontrol via faste kontrolattachéer og adgang for Styrelsen for International Rekruttering og Integration til i
kontroløjemed at indhente oplysninger fra SafeSeaNet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for udlændingelovens § 44 a, stk. 21-24, som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 5, og for § 1, nr. 6.51)
Lov nr. 2202 af 29. december 2020 (Indførelse af ret til tidlig pension) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 2230 af 29. december 2020 (Gebyr på ansøgninger om Working Holiday-tilladelser og indførelse af afvisningshjemmel, hvis en
kvote på antallet af Working Holiday-tilladelser udnyttes m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 1. januar 2021 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For disse
udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 131 af 30. januar 2021 (Mulighed for at pålægge en udlænding, der skal udrejse af landet, at lade sig undersøge for en
sygdom omfattet af lov om foranstaltninger mod smitsomme og andre overførbare sygdomme) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.52)
Lov nr. 415 af 13. marts 2021 (Styrket indsats mod negativ social kontrol m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 15. marts 2021.
Stk. 2.
Udlændingelovens § 9 f, stk. 5, 1.-6. pkt., som ændret og indsat ved denne lovs § 3, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse for
udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 f, stk. 1, inden lovens ikrafttræden. For sådanne
udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 39, stk. 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 39, stk. 12.
Lov nr. 416 af 13. marts 2021 (Skærpelse af regler om familiesammenføring med børn og regler om udvisning) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 15. marts 2021.
Lov nr. 721 af 27. april 2021 (Gennemførelse af forordning om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og
rejsetilladelse (ETIAS), forordning om oprettelse af et ind- og udrejsesystem (EES) og forordninger om oprettelse, drift og brug
af Schengeninformationssystemet (SIS) på områderne for henholdsvis ind- og udrejsekontrol og politisamarbejde og strafferetligt
samarbejde og om brug af SIS i forbindelse med tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold m.v.) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
§ 1, nr. 3 og 4, træder i kraft den 1. maj 2021.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, 2 og 5-27, og § 2. Ministeren kan
herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.53)
Lov nr. 982 af 26. maj 2021 om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 24. Loven træder i kraft den 1. juni 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 4, § 13, stk. 6, § 16, stk. 8, 2.
pkt., § 22, stk. 3, 2. pkt., og § 23, stk. 1, 3. pkt.
Stk. 3.
Kontrakter efter udlændingelovens § 42 c, stk. 1, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er udarbejdet for udlændinge over 18
år, som ikke har ret til at opholde sig her i landet, forbliver i kraft, indtil de erstattes af en hjemrejsekontrakt efter § 5.
Stk. 4.
Myndighedernes vurdering af, om en udlænding medvirker til sin udrejse, der foreligger på tidspunktet for lovens ikrafttræden,
forbliver i kraft, indtil vurderingen erstattes af en afgørelse om, hvorvidt udlændingen medvirker til sin udrejse efter § 3.
Afgørelsen om medvirken træffes med udgangspunkt i udlændingens forhold og handlinger på tidspunktet for Hjemrejsestyrelsens
afgørelse.
Stk. 5.
Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om repatrieringsstøtte fra udlændinge, hvis opholdstilladelse er nægtet forlænget
eller inddraget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, og § 19, stk. 1, jf. repatrieringslovens § 3, stk. 5, der er indgivet før
lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6.
Overtrædelse af pålæg om foranstaltninger med henblik på at sikre udlændingens tilstedeværelse i forbindelse med iværksættelse af
en afgørelse om afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse, jf. udlændingelovens § 34, stk. 1, pålæg om meldepligt, hvis
det skønnes hensigtsmæssigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til udrejse, jf. udlændingelovens § 34, stk.
2, pålæg om meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 3 og 7, og pålæg om opholdspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8,
2. pkt., der er meddelt forud for lovens ikrafttræden, straffes efter hjemrejselovens § 23, stk. 1, 2. pkt. Overtrædelse af pålæg
om meldepligt efter udlændingelovens § 34, stk. 4-6, pålæg om opholdspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 8, 1. og 3. pkt.,
og pålæg om underretningspligt efter udlændingelovens § 42 a, stk. 10, der er meddelt forud for lovens ikrafttræden, straffes
efter hjemrejselovens § 23, stk. 2.
Stk. 7.
Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 1, stk. 5.
Stk. 8.
Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 18, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 42 a, stk. 14.
Lov nr. 1174 af 8. juni 2021 (Forbud mod deltagelse i nattelivet, udvidet adgang til beslaglæggelse af værdigenstande og udvisning
af udlændinge dømt for vanvidskørsel m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Stk. 2.
Lovens § 4 finder ikke anvendelse for lovovertrædelser begået før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1190 af 8. juni 2021 (Regulering af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt af hjælp til repatriering, indhentelse af
udtalelse fra politiet om registreringer i Kriminalregisteret, nægtelse af repatrieringsstøtte af hensyn til statens sikkerhed,
andre staters sikkerhed eller den offentlige orden, ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering m.v.) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Lov nr. 1191 af 8. juni 2021 (Indførelse af mulighed for overførsel af asylansøgere til asylbehandling og eventuel efterfølgende
beskyttelse i tredjelande) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren fremsætter forslag om revision af loven, hvis loven ikke inden udgangen af 2022 er trådt i
kraft.54)
Lov nr. 1192 af 8. juni 2021 (Indførelse af almindelig klageadgang på visumområdet, karensperiode i visse visumsager,
tilvejebringelse af hjemmel til at udstede langtidsvisum til diplomater m.v., forskellige justeringer af reglerne for
beskæftigelse, privat indkvartering og indkvartering i egenfinansieret bolig for asylansøgere, tydeliggørelse af hjemmelen for
iværksættelse af separat indkvartering af gifte eller samlevende mindreårige udlændinge, fuldbyrdelse af afgørelser om anbringelse
af uledsagede mindreårige og genindførelse af erklæringsadgang for tidligere danske statsborgere m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
(Udelades)
Stk. 2.
§§ 1, 2 og 4 træder i kraft den 1. juli 2021.
Stk. 3.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
§ 6
Stk. 1.
§ 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har indgivet ansøgning om visum, eller for
udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har født her i landet under et visumophold.
Stk. 2.
§ 1, nr. 7, har virkning for udlændinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er meddelt en godkendelse til beskæftigelse
efter udlændingelovens § 14 a, stk. 1. For disse udlændinge træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, at godkendelsen til
beskæftigelse vil være gyldig i 1 år fra lovens ikrafttræden med mulighed for forlængelse, medmindre der er grundlag for at
inddrage godkendelsen efter udlændingelovens § 14 a, stk. 5.
Stk. 3.
§ 1, nr. 8, har virkning for udlændinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er i beskæftigelse i medfør af
udlændingelovens § 14 a.
Stk. 4.
§ 1, nr. 14, har virkning for udlændinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er indkvarteret i egen bolig i medfør af
udlændingelovens § 42 k.
Stk. 5.
§ 1, nr. 16, har virkning for udlændinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er indkvarteret privat i medfør af
udlændingelovens § 42 l.
Stk. 6.
§ 1, nr. 19, finder ikke anvendelse for klager eller anmodninger om genoptagelse af afgørelser, der er indgivet før lovens
ikrafttræden. Sådanne sager behandles af Udlændingenævnet.
Stk. 7.
Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 46 a, stk. 8, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 46 a, stk. 9.
Stk. 8.
Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 62 l, stk. 7-9, jf. lovbekendtgørelse nr. 1513 af 22. oktober 2020, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 62 l, stk. 9-11.
Lov nr. 2055 af 16. november 2021 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder
m.v., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 19. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.55)
§ 28. Loven ophæves den 1. juni 2024.
Stk. 2.
Klager over Udlændingestyrelsens afgørelser efter denne lov, der er påklaget til Udlændingenævnet, inden loven ophæves,
færdigbehandles i overensstemmelse med loven.
Lov nr. 2601 af 28. december 2021 (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2021-2023,
herunder etablering af National Enhed for Særlig Kriminalitet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Lov nr. 2623 af 28. december 2021 (Ændring af reglerne om særlig rejselegitimation til udlændinge, bemyndigelse til at fastsætte
regler om udlændingemyndighedernes kompetence til at varetage opgaver efter SIS-tilbagesendelsesforordningen, straf i sager om
forkert afsætning af passagerer m.v., ændring af reglerne om betaling for erstatningsopholdskort, ændring af Rådet for Etniske
Minoriteters virke, ophævelse af Online Dansk og pligt til digital selvbooking af jobsamtaler for aktivitetsparate m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, 2, 6-9 og 11, træder i kraft den 1. marts 2022.
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 12 og 13, og § 2.56)
Stk. 4.
§ 1, nr. 2, finder ikke anvendelse på ansøgninger om udstedelse af særlig rejselegitimation til udlændinge, der er indgivet før
den 1. marts 2022. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5.
§ 1, nr. 3, finder ikke anvendelse på ansøgninger om udstedelse af dansk rejselegitimation til udlændinge og for optagelse af
digitale fingeraftryk til brug for udstedelsen, der er indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 6.
§ 1, nr. 4, finder ikke anvendelse på ansøgninger om genudsendelse af opholdskort, der er indgivet før lovens ikrafttræden. For
sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7.
Udlændingelovens § 44, stk. 3 og 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse på ansøgninger om udstedelse af
laissez-passer og genudstedelse af opholdskort, der er indgivet før den 1. marts 2022.
Stk. 8.
§ 1, nr. 11, finder ikke anvendelse på klager indbragt for Flygtningenævnet før den 1. marts 2022. For sådanne klager finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 9.
Regler udstedt i medfør af udlændingelovens § 39, stk. 12, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26. september 2021, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 39 a, stk. 12, 3. pkt., og stk. 13,
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2.
Stk. 10.
(Udelades)
Lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 32. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.57)
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Lov nr. 452 af 20. april 2022 (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol, indførelse af regler om
fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 21, 23, 24 og 38.
Stk. 3.
§ 1, nr. 1-3 og 9, finder ikke anvendelse for ansøgninger, der er indgivet før den 27. januar 2022. For sådanne ansøgninger finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4-6.
(Udelades)
Stk. 7.
Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 42 e, stk. 6, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26. september 2021, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 42 e, stk. 7, jf. denne lovs § 1, nr.
31.
Stk. 8.
Udlændinge- og integrationsministeren fremsætter forslag om revision af § 1, nr. 21, 23, 24 og 38, hvis bestemmelserne ikke inden
udgangen af 2022 er trådt i kraft.58)
Lov nr. 696 af 24. maj 2022 (Styrket indsats mod menneskeudnyttelse) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juni 2022.
Lov nr. 893 af 21. juni 2022 (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af
fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller
udslusningsfængsel m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 10, nr. 8 og 12.
Stk. 4.
Udlændinge- og integrationsministeren fremsætter forslag om revision af § 10, nr. 8 og 12, hvis bestemmelserne ikke inden udgangen
af 2022 er trådt i kraft.
Stk. 5.
(Udelades)
Stk. 6.
Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om danskbonus, der er indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder
de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7.
(Udelades)
Stk. 8.
Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 42, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26. september 2021, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 40, jf. denne lovs § 10, nr. 2.59)
Lov nr. 914 af 21. juni 2022 (Ændring af reglerne for ophold for medfølgende familie til udenlandske arbejdstagere, studerende og
praktikanter) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.60)
Lov nr. 915 af 21. juni 2022 (Ændring af reglerne om bortfald af opholdstilladelser ved genopdragelsesrejser m.v. og ændring af
reglerne om adgang til familiesammenføring for personer med midlertidig beskyttelsesstatus) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2.
Fristen i udlændingelovens § 9, stk. 20, nr. 1, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 8, regnes fra lovens ikrafttræden, hvis fristen
som følge af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, litra d, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, ellers ville blive kortere end 3
måneder.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 31, 3. pkt., og stk. 42, og § 11, stk. 19, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af
26. september 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9,
stk. 30, 3. pkt., og stk. 41, og § 11, stk. 20, jf. denne lovs § 1, nr. 9 og 24.
Lov nr. 917 af 21. juni 2022 (Styrkelse af praktikantordningens uddannelsesmæssige sigte på landbrugs-, jordbrugs-, veterinær-,
skovbrugs- og gartneriområdet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 1. juli 2022 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse. For
disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 918 af 21. juni 2022 (Hurtig jobstart for kandidatdimittender, optimering af Startup Denmark og afskaffelse af
klippekortet for selvforsørgerkursister) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, 2, 5 og 6, finder ikke anvendelse for udlændinge, der den 1. juli 2022 har en klagesag under behandling i
Udlændingenævnet. For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 919 af 21. juni 2022 (Prøvelse af udvisning m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.61)
Stk. 2.
§ 3 træder i kraft den 1. juli 2022. Stk. 3. § 3 finder ikke anvendelse på ansøgninger indgivet før den 1. juli 2022. For sådanne
ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 332 af 28. marts 2023 (Indberetning i Schengeninformationssystemet (SIS) af tredjelandsstatsborgere, som er genstand for
en afgørelse om tilbagesendelse, og bemyndigelse til udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte regler om
udlændingemyndighedernes kompetence til at foretage indberetninger og forestå konsultationer i medfør af SIS-forordningen og
SIS-tilbagesendelsesforordningen) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2023.
Lov nr. 333 af 28. marts 2023 (Styrket international rekruttering) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2023.
Stk. 2.
§ 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 1. april 2023 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter
etableringskortordningen, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 25. august 2022, eller som inden 1. april
2023 allerede er meddelt opholdstilladelse efter etableringskortordningen.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 9 h, stk. 15, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 25. august 2022, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9 h, stk. 19.
Stk. 4.
§ 1, nr. 19, finder anvendelse, uanset hvornår en virksomhed er certificeret.
Lov nr. 486 af 13. maj 2023 (Ændring af visse regler om hjælp til hjemrejse, adgang til hjemrejsestøtte og administrativ
frihedsberøvelse, gennemførelse af rådsafgørelse om Kroatiens fulde optagelse i Schengensamarbejdet og ophævelse af lov om
videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 15. maj 2023.
Udlændinge- og Integrationsministeriet, den 10. august 2023
Kaare Dybvad Bek
/ Merete Milo
Bilag 1
Oversigt over arbejdsfunktioner på arbejdsmarkedsbalancen med stillinger på minimum faglært niveau, jf. udlændingelovens § 9
a, stk. 2, nr. 2
Teknikerarbejde inden for kemisk, fysisk, biologisk og bioteknologisk videnskab (311100)
Laborantarbejde (311110)
Laboratorieteknikerarbejde (311130)
Teknikerarbejde inden for geologi, meteorologi og astronomi (311140)
Teknikerarbejde inden for byggeri og anlæg (311200)
Teknikerarbejde inden for det elektriske område (311300)
Teknikerarbejde inden for det elektroniske område (311400)
Teknikerarbejde inden for VVS (311510)
Teknikerarbejde inden for andre mekaniske områder (311590)
Teknikerarbejde inden for det kemiske område (311600)
Teknikerarbejde inden for minedrift og metallurgi (311700)
Teknisk tegnearbejde (311800)
Andet teknikerarbejde inden for fysisk videnskab og ingeniørvirksomhed (311900)
Teknisk kontrolarbejde på kraftværker (313100)
Teknisk kontrolarbejde på forbrændings- og vandrensningsanlæg (313200)
Teknisk kontrolarbejde på kemiske behandlingsanlæg (313300)
Teknisk kontrolarbejde på olie- og naturgasraffinaderier (313400)
Teknisk kontrolarbejde ved metalproduktion (313500)
Andet teknisk kontrolarbejde inden for processtyring (313900)
Teknikerarbejde inden for biovidenskab (undtagen medicinsk område) (314100)
Landbrugsteknikerarbejde (314200)
Skovbrugsteknikerarbejde (314300)
Teknikerarbejde inden for skibsfart (315100)
Skibsførerarbejde (315200)
Teknikerarbejde inden for luftfartssikkerhed (315500)
Teknikerarbejde inden for brug af medicinsk røntgen- og behandlingsudstyr (321100)
Teknikerarbejde i medicinske og patologiske laboratorier (321200)
Bioanalytikerarbejde, basisfunktioner (321210)
Bioanalytikerarbejde, specialfunktioner (321220)
Laborantarbejde på sygehuslaboratorier (321230)
Andet teknikerarbejde i medicinske og patologiske laboratorier (321290)
Farmakonomarbejde (321310)
Andet arbejde inden for farmaci (321390)
Teknikerarbejde inden for fremstilling af proteser (321400)
Assisterende arbejde inden for fødselshjælp (322200)
Tandplejerarbejde (325120)
Teknikerarbejde inden for medicinsk registrering og sundhedsinformation (325200)
Assisterende sundhedsarbejde ved lokale/akutte behandlingscentre (325300)
Assisterende arbejde inden for sundhedsområdet (325600)
Kontrolarbejde vedr. arbejdsmiljø (325710)
Kontrolarbejde vedr. sikkerhed (325720)
Assistentarbejde og rådgivning vedr. hygiejne og miljøteknisk arbejde (325730)
Redningsarbejde (ambulancebehandler) (325800)
Tekniker- og assistentarbejde inden for sundhedsområdet, ikke klassificeret andetsteds (325900)
Handel med værdipapirer og valuta (331110)
Afvikling af handel med værdipapirer og valuta (back office) (331120)
Arbejde med kreditbevilling og -analyse (331210)
Arbejde med erhvervskunder – standardprodukter (331220)
Arbejde med privatkunder – standardprodukter (331230)
Arbejde med både erhvervs- og privatkunder – standardprodukter (331240)
Regnskabsarbejde (331300)
Arbejde med statistik og matematik (331400)
Vurderings- og takseringsarbejde (331500)
Forsikringssalgsarbejde med egen kundeportefølje (332110)
Forsikringsteknisk vurdering (332130)
Salgsarbejde (agenter) (332200)
Indkøbsarbejde (agenter) (332300)
Erhvervsmæglerarbejde (332400)
Speditørarbejde vedr. land- og lufttransport (333110)
Speditørarbejde vedr. skibsfart (333120)
Speditørarbejde i øvrigt (333190)
Jobformidling (333300)
Ejendomsmæglerarbejde (333410)
Ejendomshandlerarbejde (333420)
Ejendomsadministratorarbejde (333430)
Andet arbejde inden for forretningsservice (333900)
Advokatsekretærarbejde (334200)
Chef- og direktionssekretærarbejde (334310)
Oversættelse af korrespondance (334320)
Lægesekretærarbejde (334400)
Told- og grænsebetjentarbejde (335100)
Administration af skatte- og afgiftslovgivning (335200)
Formidling af offentlige ydelser (335300)
Udstedelse af pas, kørekort o.l. (335400)
Politimæssigt undersøgelsesarbejde (335500)
Andet arbejde med forvaltning og udøvelse af lovgivning (335900)
Juridisk arbejde på mellemniveau (341100)
Socialrådgivning på mellemniveau (341200)
Arbejde med tilknytning til religion på mellemniveau (341300)
Indretningsarkitekt- og dekoratørarbejde (343200)
Galleri-, museums- og biblioteksteknikerarbejde (343300)
Køkkenchefarbejde (343400)
Driftsteknikerarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (351100)
Brugersupportarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (351200)
Netværks- og systemteknikerarbejde inden for informations- og kommunikationsteknologi (351300)
Internetteknikerarbejde (351400)
Teknikerarbejde inden for telekommunikation (352200)
Almindeligt kontorarbejde (411000)
Almindeligt sekretærarbejde (412000)
Almindeligt regnskabs- og bogføringsarbejde (431100)
Almindeligt kontorarbejde ifm. udfærdigelse af statistik (431210)
Forsikringsteknisk arbejde ifm. sagsbehandling af skader (431240)
Almindeligt kontorarbejde inden for lønbehandling (431300)
Korrekturlæsning og beslægtede funktioner (441300)
Almindeligt kontorarbejde inden for HR (441600)
Kokkearbejde (ekskl. køkkenchefarbejde) (512000)
Frisørarbejde (514100)
Arbejde med kæledyr (516400)
Salgsarbejde ikke klassificeret andetsteds (524900)
Social- og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, assistenter (532120)
Social- og sundhedsarbejde i private hjem, assistenter (532220)
Politiarbejde (541200)
Fængselsbetjentarbejde (541300)
Dyrkning af markafgrøder inden for jordbrug (611100)
Anlægsgartnerarbejde (611320)
Dyrkning af blandede afgrøder (611400)
Murerarbejde (711210)
Tømrer- og snedkerarbejde, byggeri (711510)
Tømrer- og snedkerarbejde, skibe (711520)
Andet bygningsarbejde, basis (711900)
Glarmesterarbejde (712500)
Vvs-arbejde (712600)
Montørarbejde inden for klima- og køleteknik (712700)
Bygningsmaler- og tapetsererarbejde (713110)
Svejsearbejde og skærebrænding (721200)
Pladesmedarbejde (721300)
Stålkonstruktionsarbejde (721400)
Smedearbejde (722100)
Værktøjsmagerarbejde (722200)
Operatør- og opstillingsarbejde af metalforarbejdningsmaskiner (722300)
Mekanikerarbejde, person- og varevogne (723110)
Mekanikerarbejde, lastvogne (723120)
Mekanikerarbejde, andre områder (723190)
Flymekanikerarbejde (723200)
Mekanikerarbejde, landbrugs- og industrimaskiner (723300)
Finmekanikerarbejde (731100)
Juveler-, guldsmede- og sølvsmedearbejde (731300)
Porcelænsmalerarbejde (731620)
Prepressarbejde og grafisk formfremstilling (732100)
Trykkerarbejde (732200)
Elektrikerarbejde
Elektromekanikerarbejde (741200)
Installation og reparation af elektrisk ledningsføring inden for forsyningsvirksomhed (741300)
Elektronikmekanikerarbejde (742100)
Installation og service inden for informations- og kommunikationsteknologi (742200)
Slagterarbejde i detailhandelen (751110)
Bager- og konditorarbejde, ekskl. industri (751200)
Prøvesmagning af nærings- og nydelsesmidler (751500)
Møbelsnedkerarbejde (752200)
Skrædderarbejde og beslægtet arbejde (753100)
Kvalitetskontrol og testarbejde af produkter (undtagen nærings- og nydelsesmidler) (754300)
Operatørarbejde ved fremstilling af kemiske produkter i medicinalindustri (813110)
Operatørarbejde ved klargøring af pels og læder (815500)
Andet operatørarbejde ved dampmaskine- og kedelanlæg (818290)
Operatørarbejde ved stationære anlæg inden for vandforsyning og forbrændnings- og rensningsanlæg (818910)
Togførerarbejde (831100)
Dæksarbejde og medhjælp om bord på skibe (835000)
Manuelt arbejde inden for husdyravl (921200)
Officielle noter
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om
unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, EU-Tidende 2004, nr. L
229, side 35.
Ved § 2, nr. 4, i lov nr. 400 af 21. april 2010 indsattes et nyt stk. 4 i § 9 f, hvorefter stk. 4-6 blev til stk. 5-7.
Bestemmelsen trådte i kraft den 15. november 2010, jf. bekendtgørelse nr. 1250 af 4. november 2010. Bestemmelsen svarer næsten
ordret til § 9 f, stk. 4, i § 1, nr. 6, i lov nr. 572 af 31. maj 2010.
Ved § 1, nr. 1, i lov nr. 486 af 13. maj 2023 blev »Cypern og Kroatien« ændret til »Cypern«. Ved en fejl blev ordet
»Schengenlande« i § 2 a, stk. 2, 3. pkt., ikke ændret til »et Schengenland«.
Lov nr. 387 af 6. juni 1991 (EF-asylkonventionen), som ændret ved § 2 i lov nr. 382 af 14. juni 1995, § 1, nr. 1, i lov nr. 290
af 24. april 1996 og § 2 i lov nr. 410 af 10. juni 1997, blev ved bekendtgørelse nr. 610 af 1. juli 1997 sat i kraft den 1.
september 1997.
Lov nr. 482 af 24. juni 1992 blev bekendtgjort i Lovtidende den 26. juni 1992.
§ 1, nr. 2-5, i lov nr. 482 af 24. juni 1992 vedrører en ændret affattelse af § 9, stk. 1, nr. 2 og 5, og stk. 3, indsættelse
af § 9, stk. 4 og 5, og ændrede affattelser af § 18, stk. 2, og § 19, stk. 2. Efter ændringslovens bemærkninger finder de i
ændringslovens § 4, stk. 2, nævnte bestemmelser ikke anvendelse for udlændinge, der inden lovens ikrafttræden har ansøgt om
opholdstilladelse eller lovligt har taget bopæl her i landet efter de hidtidige regler.
Lov nr. 382 af 14. juni 1995 blev bekendtgjort i Lovtidende den 15. juni 1995. Lovens § 1, nr. 1, 2, 4-6, 9, 11, 17, 19 og 20,
og § 2, nr. 1, vedrører ændret affattelse af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, indsættelse af nyt stykke 2 i § 27, ændret
affattelse af § 34, § 36, stk. 1, § 37, stk. 3, og § 40, stk. 3, indsættelse af § 40 a, ændret affattelse af § 53, stk. 2-6, og §
56, stk. 1-6, og indsættelse af et nyt nr. 10 i § 1 i lov nr. 387.
§ 1, nr. 18, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrører indsættelse af § 54, stk. 2. Ændringen trådte i kraft den 1. oktober 1995
og gælder for udlændinge, der indgiver ansøgning om asyl fra og med denne dato, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 682 af 17. august
§ 2, nr. 2 og 3, i lov nr. 382 af 14. juni 1995 vedrørte en ændret affattelse af lov nr. 387 af 6. juni 1991, jf. note 7. §
2, nr. 2, trådte i kraft den 1. oktober 1995, og § 2, nr. 3, trådte i kraft den 1. januar 1996, jf. henholdsvis § 1 og § 2 i
bekendtgørelse nr. 682 af 17. august 1995.
De ændringer, der følger af lov nr. 410 af 10. juni 1997 blev, bortset fra de ændringer, der ifølge § 3, stk. 2, i lov nr. 410
af 10. juni 1997 trådte i kraft den 12. juni 1997 ved bekendtgørelse nr. 170 af 13. marts 2001, sat i kraft den 25. marts 2001.
§ 1, nr. 20 og 28 i lov nr. 410 af 10. juni 1997 vedrører ændrede affattelser af § 37, stk. 5 og § 48, stk. 2, 7. pkt. § 2,
nr. 5, og 8, i lov nr. 410 af 10. juni 1997 vedrører en ændret affattelse af lov nr. 387 af 6. juni 1991. Lov nr. 410 af 10. juni
1997 blev bekendtgjort i Lovtidende den 11. juni 1997.
Lov nr. 473 af 1. juli 1998 blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. juli 1998.
Lov nr. 424 af 31. maj 2000 blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. juni 2000.
Lov nr. 458 af 7. juni 2001 blev bekendtgjort i Lovtidende den 8. juni 2001.
Lov nr. 362 af 6. juni 2002 blev bekendtgjort i Lovtidende den 7. juni 2002.
Lov nr. 367 af 6. juni 2002 blev bekendtgjort i Lovtidende den 7. juni 2002.
§ 1, nr. 6, i lov nr. 367 af 6. juni 2002 blev ved bekendtgørelse nr. 73 af 27. januar 2003 sat i kraft den 1. marts 2003 og
vedrører indsættelse af § 59, stk. 5.
Lov nr. 425 af 10. juni 2003 blev bekendtgjort i Lovtidende den 11. juni 2003.
Lov nr. 323 af 18. maj 2005 blev ved bekendtgørelse nr. 235 af 17. marts 2006 sat i kraft den 1. april 2006 af ministeren for
flygtninge, indvandrere og integration.
§ 1, nr. 2, i lov nr. 301 af 19. april 2006 vedrører indsættelse af stk. 3 i § 2 a. § 1, nr. 3, 18, 26-28, 30 og 49 i lov nr.
301 af 19. april 2006 vedrører ændret affattelse af § 2 b, stk. 4, § 28, stk. 6, § 38, stk. 1-3, § 39, stk. 3, og § 59, stk. 1,
nr. 1. Ændringerne trådte i kraft den 13. oktober 2006, jf. bekendtgørelse nr. 979 af 26. september 2006.
Lov nr. 532 af 8. juni 2006 blev bekendtgjort i Lovtidende den 9. juni 2006 og trådte i kraft den 10. juni 2006.
§ 3, nr. 2, 22 og 24, i lov nr. 1511 af 27. december 2009, som vedrører § 2 a, stk. 6 og 7, overskriften til kapitel 8 a og §
58 d, 1. pkt., trådte i kraft den 5. januar 2012, jf. bekendtgørelse nr. 1418 af 22. december 2011.
§ 3, nr. 3, 25 og 26, i lov nr. 1511 af 27. december 2009, som vedrører § 2 a, stk. 8 og 9, § 58 g, og § 58 h, stk. 2, trådte
i kraft den 9. april 2013, jf. bekendtgørelse nr. 352 af 5. april 2013.
Lov nr. 572 af 31. maj 2010 blev bekendtgjort i Lovtidende den 1. juni 2010.
Lov nr. 566 af 18. juni 2012 blev bekendtgjort i Lovtidende den 19. juni 2012.
Lov nr. 567 af 18. juni 2012 blev bekendtgjort i Lovtidende den 19. juni 2012.
Lov nr. 432 af 1. maj 2013 blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. maj 2013.
Lov nr. 433 af 1. maj 2013 blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. maj 2013.
Lov nr. 434 af 1. maj 2013 blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. maj 2013.
§ 1, nr. 15, 17, 20, for så vidt angår udlændingelovens § 46 a, stk. 8, og nr. 21, i lov nr. 1616 af 26. december 2013 blev
ved bekendtgørelse nr. 359 af 20. marts 2015 sat i kraft den 1. maj 2015 af justitsministeren.
Lov nr. 153 af 18. februar 2015 blev bekendtgjort i Lovtidende den 19. februar 2015.
Lov nr. 1273 af 20. november 2015 blev bekendtgjort i Lovtidende den 21. november 2015.
Lov nr. 1499 af 11. november 2015 blev bekendtgjort i Lovtidende den 12. december 2015.
Lov nr. 102 af 3. februar 2016 blev bekendtgjort i Lovtidende den 4. februar 2016.
Lov nr. 664 af 8. juni 2016 blev bekendtgjort i Lovtidende den 9. juni 2016.
Det følger af § 2 i lov nr. 919 af 21. juni 2022, at § 3 i lov nr. 1743 af 27. december 2016 ophæves.
Lov nr. 235 af 14. marts 2017 blev bekendtgjort i Lovtidende den 15. marts 2017.
Lov nr. 476 af 17. maj 2017 blev bekendtgjort i Lovtidende den 18. maj 2017.
Lov nr. 504 af 23. maj 2017 blev bekendtgjort i Lovtidende den 24. maj 2017.
Lov nr. 505 af 23. maj 2017 blev bekendtgjort i Lovtidende den 24. maj 2017.
Lov nr. 702 af 8. juni 2017 trådte i kraft den 1. september 2017, jf. bekendtgørelse nr. 1012 af 28. august 2017, jf. dog § 1,
nr. 5-10 og 12, i lov nr. 702 af 8. juni 2017, der trådte i kraft den 1. juli 2017, jf. samme lovs § 4, stk. 2.
§ 1, nr. 2, i lov nr. 702 af 8. juni 2017 vedrører indsættelse af § 42 a, stk. 14, hvorefter stk. 14-16 bliver til stk. 15-17.
Lov nr. 318 af 25. april 2018 blev bekendtgjort i Lovtidende den 26. april 2018.
Lov nr. 469 af 14. maj 2018 blev bekendtgjort i Lovtidende den 15. maj 2018.
De ændringer, der følger af § 1, nr. 6 og 7, i lov nr. 738 af 8. juni 2018, trådte i kraft den 1. juli 2019, jf.
bekendtgørelse nr. 614 af 29. maj 2019.
Lov nr. 741 af 8. juni 2018 blev bekendtgjort i Lovtidende den 9. juni 2018.
Lov nr. 1572 af 18. december 2018 blev bekendtgjort i Lovtidende den 19. december 2018.
Lov nr. 340 af 2. april 2019 blev bekendtgjort i Lovtidende den 3. april 2019.
Lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 blev bekendtgjort i Lovtidende den 25. oktober 2019.
Lov nr. 349 af 2. april 2020 blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. april 2020.
Lov nr. 821 af 9. juni 2020 blev bekendtgjort i Lovtidende den 10. juni 2020.
De ændringer, der følger af § 1, nr. 5, for så vidt angår udlændingelovens § 44 a, stk. 21-24, og § 1, nr. 6, i lov nr. 2195
af 29. december 2020, trådte i kraft den 1. januar 2022, jf. bekendtgørelse nr. 2293 af 3. december 2021.
Lov nr. 131 af 30. januar 2021 blev bekendtgjort i Lovtidende den 31. januar 2021.
§ 1, nr. 1, 5-7, 14, 15, 24 og 25, og § 2 i lov nr. 721 af 27. april 2021 blev ved bekendtgørelse nr. 203 af 27. februar 2023
sat i kraft den 7. marts 2023 af udlændinge- og integrationsministeren.
Det følger af § 1 i lov nr. 488 af 13. maj 2023, at § 3, stk. 2, i lov nr. 1191 af 8. juni 2021 ophæves.
Lov nr. 2055 af 16. november 2021 blev bekendtgjort i Lovtidende den 17. november 2021.
§ 1, nr. 12 og 13, og § 2 i lov nr. 2623 af 28. december 2021 blev ved bekendtgørelse nr. 204 af 27. februar 2023 sat i kraft
den 7. marts 2023 af udlændinge- og integrationsministeren.
Lov nr. 324 af 16. marts 2022 blev bekendtgjort i Lovtidende den 17. marts 2022.
Det følger af § 2 i lov nr. 488 af 13. maj 2023, at § 16, stk. 8, i lov nr. 452 af 20. april 2022 ophæves.
Det følger af § 3 i lov nr. 488 af 13. maj 2023, at § 13, stk. 4, i lov nr. 893 af 21. juni 2022 ophæves, hvorefter stk. 5-8
bliver til stk. 4-7.
Lov nr. 914 af 21. juni 2022 blev bekendtgjort i Lovtidende den 22. juni 2022.
Lov nr. 919 af 21. juni 2022 blev bekendtgjort i Lovtidende den 22. juni 2022.