Gældende
Seneste:
LBK nr 182 af 24/02/2023
Ministerium:
Justitsministeriet
0 Skatterådet0 Domsdatabasen0 AdministrativeTV-overvågningsloven
Bekendtgørelse af lov om tv-overvågning
Herved bekendtgøres lov om tv-overvågning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1190 af 11. oktober 2007, med de ændringer, der følger af lov
nr. 713 af 25. juni 2010, § 1 i lov nr. 422 af 10. maj 2011, § 1 i lov nr. 736 af 25. juni 2014, § 5 i lov nr. 1728 af 27.
december 2016, § 1 i lov nr. 506 af 23. maj 2018 og lov nr. 802 af 9. juni 2020.
Private må ikke foretage tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel.
Stk. 2.
Ved tv-overvågning forstås vedvarende eller regelmæssigt gentagen personovervågning ved hjælp af fjernbetjent eller automatisk
virkende tv-kamera, fotografiapparat eller lignende apparat. Lovens regler om tv-overvågning finder tilsvarende anvendelse på
opsætning af sådant apparat med henblik på overvågning.
Bestemmelsen i § 1, stk. 1, gælder ikke:
-
Tv-overvågning af tankstationer, fabriksområder, overdækkede butikscentre og lignende områder, på hvilke der drives
erhvervsvirksomhed, såfremt overvågningen foretages af den, der har rådighed over området.
-
Tv-overvågning af automater, hvor penge kan hæves (pengeautomater) eller kan veksles til en anden valuta (vekselautomater),
eller af køretøjer, der udelukkende anvendes til transport af penge (pengetransportbiler), såfremt overvågningen foretages af den,
der har rådighed over automaten eller køretøjet, og såfremt tv-overvågningen er indrettet således, at den alene er rettet mod
personer, som befinder sig i umiddelbar nærhed af automaten eller køretøjet.
-
Tv-overvågning, der foretages af pengeinstitutvirksomheder, spillekasinoer, hotel- og restaurationsvirksomheder,
engrosvirksomheder, hvorfra der foregår salg og udlevering af varer, samt butikscentre og butikker, hvorfra der foregår
detailsalg, af
a) egne indgange, hvorved forstås ind- og udgangspartier, bagindgange el.lign., og facader, hvorved forstås ydervægge, ydermure,
butiksvinduer el.lign., samt
b) arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til egne indgange og facader, når tv-overvågningen er klart nødvendig af hensyn
til kriminalitetsbekæmpelse.
-
Tv-overvågning, der ikke er forbundet med optagelse af billeder på videobånd, film eller lignende, når den foretages som led i
overvågning af egne indgange, facader, indhegninger eller lignende.
-
Tv-overvågning, der er nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse efter regler udstedt i medfør af § 2, stk. 6.
Stk. 2.
Politiet kan uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1, efter ansøgning give boligorganisationer og foreninger m.v., der repræsenterer
husstandene i et boligområde, tilladelse til at foretage tv-overvågning af det pågældende boligområde og af arealer, som ligger i
direkte tilknytning hertil, når overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. En tilladelse kan gives for
højst 5 år ad gangen.
Stk. 3.
Politiet kan uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1, efter ansøgning give ejere af idrætsanlæg tilladelse til at foretage
tv-overvågning af anlæggets indgange, facader, indhegninger m.v. og af arealer, som ligger i direkte tilknytning hertil, når
overvågningen er væsentlig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse. En tilladelse kan gives for højst 5 år ad gangen.
Stk. 4.
Politiet kan uanset bestemmelsen i § 1, stk. 1, i særlige tilfælde efter ansøgning give private tilladelse til at foretage
tv-overvågning i nærmere bestemt omfang, når det er nødvendigt for at imødegå en sikkerhedstrussel. En tilladelse kan gives for
højst 5 år ad gangen og kan, hvor det er relevant, være underlagt vilkår. Optagelser må alene videregives til politiet.
Stk. 5.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der behandler sager om tilladelse efter stk. 2-4.
Stk. 6.
Justitsministeren fastsætter midlertidige regler om adgang til tv-overvågning efter stk. 1, nr. 5.
En kommunalbestyrelse kan efter drøftelse med politidirektøren med henblik på at fremme trygheden foretage
tv-overvågning af offentlig gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, og som ligger i nær
tilknytning til et område, der tv-overvåges i medfør af § 2, stk. 2.
En kommunalbestyrelse kan med henblik på at fremme trygheden yde økonomisk tilskud til etablering og drift af
tv-overvågning omfattet af § 2, stk. 2.
En kommunalbestyrelse kan efter drøftelse med politidirektøren med henblik på at fremme trygheden foretage
tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, og som ligger i umiddelbar
tilknytning til en restaurationsvirksomhed.
Stk. 2.
Politidirektøren kan afvise, at en kommunalbestyrelse foretager tv-overvågning i medfør af stk. 1, eller beslutte, at en sådan
tv-overvågning først kan finde sted på et senere tidspunkt, når det er klart nødvendigt af hensyn til politiets virksomhed.
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte midlertidige regler om kommunalbestyrelsers adgang til at foretage tv-overvågning af gade, vej,
plads eller lignende område, som benyttes til almindelig færdsel, og hvor der i øvrigt ud over det i stk. 1 angivne er et behov
for at fremme trygheden.
Offentlige myndigheder må foretage tv-overvågning af arealer, som ligger i umiddelbar tilknytning til egne bygningers
indgange og facader, når tv-overvågningen er klart nødvendig af hensyn til kriminalitetsbekæmpelse.
Stk. 2.
Politiet kan meddele offentlige myndigheder pålæg om at foretage tv-overvågning efter stk. 1. Sådanne pålæg kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilken myndighed inden for politiet der behandler sager om pålæg efter stk. 2.
Private og offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af gade, vej, plads eller lignende område, som benyttes
til almindelig færdsel, skal inden for rimelig tid registrere sig i politiets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM).
Stk. 2.
Private og offentlige myndigheder, der har registreret sig i politiets register over tv-overvågningskameraer (POLCAM), jf. stk. 1,
skal inden for rimelig tid registrere væsentlige ændringer i tv-overvågningen i registeret.
Private, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, eller af arbejdspladser,
skal ved skiltning eller på anden tydelig måde give oplysning herom.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke ved tv-overvågning af pengetransportbiler i medfør af § 2, stk. 1, nr. 2, og i de i § 2, stk. 1, nr. 4, nævnte
tilfælde.
Offentlige myndigheder, der foretager tv-overvågning af steder eller lokaler, hvortil der er almindelig adgang, eller af
arbejdspladser, skal ved skiltning eller på anden tydelig måde give oplysning herom.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke tv-overvågning, som forestås af politiet eller kriminalforsorgen, eller med henblik på beskyttelse af militære
anlæg.
Bestemmelserne i artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen) og
databeskyttelseslovens § 22 gælder uanset en eventuel skiltning i medfør af §§ 3 og 3 a.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om skiltning m.v. efter § 3, stk. 1, og § 3 a, stk. 1.
Politidirektøren kan henstille, at offentlige myndigheder eller private foretager tv-overvågning i overensstemmelse med
gældende lovgivning.
Politidirektøren kan meddele offentlige myndigheder eller private, som foretager eller planlægger at iværksætte
tv-overvågning efter gældende lovgivning, pålæg med hensyn til kvaliteten af optagelser af billeder på videobånd, film el.lign.
samt med hensyn til opbevaringen af sådanne optagelser.
Billed- og lydoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende
øjemed, må kun videregives, hvis
-
den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke,
-
videregivelsen følger af lov eller
-
videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed.
Stk. 2.
Bortset fra stk. 1 må en erhvervsdrivende videregive billed- og lydoptagelser, der er optaget i forbindelse med tv-overvågning,
internt i organisationen eller til andre erhvervsdrivende i kriminalitetsforebyggende øjemed, hvis
-
optagelserne viser personer, som formodes at have begået eller forsøgt at begå en eller flere berigelsesforbrydelser el.lign.
af ikke bagatelagtig karakter mod den erhvervsdrivende,
-
den eller de formodede gerningspersoner senest samme dag er anmeldt til politiet af den erhvervsdrivende for at have begået den
pågældende forbrydelse,
-
der er konkrete grunde til at tro, at den eller de formodede gerningspersoner vil begå ligeartet kriminalitet som nævnt i nr. 1
mod den kreds af erhvervsdrivende, som optagelserne videregives til, og
-
videregivelsen sker i et lukket system inden for den erhvervsdrivendes egen organisation eller en erhvervsorganisation,
erhvervssammenslutning el.lign., hvor vurderingen af, om optagelserne kan videregives i systemet, foretages af en eller flere
kvalificerede fagpersoner, og hvor det sikres, at optagelserne kun kan tilgås af et begrænset antal autoriserede personer hos de
relevante erhvervsdrivende og den systemansvarlige.
Stk. 3.
Forinden iværksættelse af videregivelse til andre erhvervsdrivende i et system som nævnt i stk. 2, nr. 4, skal den
systemansvarlige indhente tilladelse fra Datatilsynet. Datatilsynet kan fastsætte vilkår for tilladelsen.
Stk. 4.
Optagelser som nævnt i stk. 1 skal slettes, senest 30 dage efter at optagelserne er foretaget, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Optagelser kan opbevares i et længere tidsrum end nævnt i stk. 4, hvis det er nødvendigt af hensyn til en indgivet anmeldelse om
strafbart forhold, den dataansvarliges behandling af en konkret tvist eller behandling af oplysningerne i
kriminalitetsforebyggende øjemed efter stk. 2. Er opbevaring nødvendig af hensyn til en konkret tvist, skal den dataansvarlige
inden for den frist, der er angivet i stk. 4, underrette den, som tvisten vedrører, og på anmodning udlevere en kopi af optagelsen
til den pågældende.
En kommune må kun behandle billedoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning omfattet
af §§ 2 a eller 2 c, hvis
-
den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke til behandlingen eller
-
behandlingen sker med henblik på at fremme trygheden for personer, som færdes i det tv-overvågede område.
Stk. 2.
Optagelser som nævnt i stk. 1 må videregives i de tilfælde, der er nævnt i § 4 c, stk. 1.
Stk. 3.
Optagelser som nævnt i stk. 1 skal slettes, senest 30 dage efter at optagelserne er foretaget.
Datatilsynet fører tilsyn med enhver behandling af personoplysninger omfattet af §§ 4 c og 4 d.
Overtrædelse af § 1, § 3, stk. 1, § 3 a, stk. 1, samt § 2 e straffes med bøde.
Stk. 2.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der i
forbindelse med en behandling, som udføres for private, overtræder § 4 c.
Stk. 3.
Overtrædelse af pålæg meddelt i medfør af § 4 b straffes med bøde.
Stk. 4.
I forskrifter udstedt i medfør af § 4 kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 5.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 6.
Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelserne i denne lov kan ske i overensstemmelse med retsplejelovens regler om
ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.
Loven træder i kraft den 1. juli 1982.
Justitsministeren afgiver i folketingsåret 2010-11 en beretning til Folketinget om erfaringerne med bestemmelsen i § 2,
nr. 3.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 713 af 25. juni 2010 (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning for boligorganisationer m.v. og idrætsanlæg)1) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2010.
Lov nr. 422 af 10. maj 2011 (Udvidelse af adgangen til tv-overvågning for kommuner)2) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2011.
Lov nr. 1728 af 27. december 2016 (Øget respekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste
m.v.)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.4)
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 506 af 23. maj 2018 (Videreførelse af regler om behandling af personoplysninger i forbindelse med tv-overvågning, mulighed
for deling mellem erhvervsdrivende af billed- og lydoptagelser fra tv-overvågning af formodede gerningspersoner m.v.)5) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 25. maj 2018.
Lov nr. 802 af 9. juni 2020 (Styrkelse af trygheden og sikkerheden, herunder udvidelse af adgangen til tv-overvågning for private
og offentlige myndigheder samt obligatorisk registrering af tv-overvågning)6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 2 e i lov om tv-overvågning som affattet ved denne lovs § 1, nr.
10.7)
Stk. 3.
Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvornår tv-overvågning efter § 2 e, stk. 1, i lov om tv-overvågning som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 10, som er etableret inden ikrafttrædelsen af § 2 e, senest skal registreres i politiets register over
tv-overvågningskameraer (POLCAM).
Justitsministeriet, den 24. februar 2023
Peter Hummelgaard
/ Louise Black Mogensen
Officielle noter
-
Lovændringen vedrører § 2, stk. 2 og 3.
-
Lovændringen vedrører § 2 a.
-
Lovændringen vedrører § 2 b.
-
Loven er kundgjort i Lovtidende den 28. december 2016.
-
Lovændringen vedrører § 3 b, § 4 c, § 4 d, § 4 e og § 5.
-
Lovændringen vedrører § 2, stk. 1 og 4-6, § 2 c, § 2 d, § 2 e, § 3, stk. 2, § 4 c, stk. 5, § 4 d, stk. 1, og § 5, stk. 1.
-
§ 2 e i lov om tv-overvågning som affattet ved lovens § 1, nr. 10, trådte i kraft den 1. juli 2021, jf. bekendtgørelse nr. 1060
af 28. maj 2021.