Bemærk: Vores AI-chatbot indeholder ikke bemærkninger til ændringslove. Har du brug for disse kan de findes ved den paragraf som ændringsloven vedrører.
Du chatter i øjeblikket med: Gældende love inkl. lovbemærkninger, bekendtgørelser & ændringslove
For at ændre, hvad AI'en bruger som informationskilde anvend knapperne nedenfor eller vælg en af dine uploadede filer!
Afsnit II Slutbrugerforhold og
forsyningspligt m.v.
Kapitel 3 Grundlæggende
slutbrugerrettigheder
Kapitel 3 a (Ophævet)
Kapitel 4 Forsyningspligt
Kapitel 5 Tilsyn
Afsnit III Nummerforhold
Kapitel 6 Administration og
anvendelse af den samlede
danske nummerplan
Kapitel 7 Nummerportabilitet
Kapitel 8 Mulighed for at kalde
numre samt aftaler om
dirigering af opkald
Kapitel 9 Rammer for udnyttelse af
nummeroplysningsdata
Kapitel 10 Tilsyn med overholdelse
af reglerne om
nummerforhold
Afsnit IV Sektorspecifik
konkurrenceregulering
Kapitel 11 Fælles bestemmelser om
netadgang og samtrafik
Kapitel 11 a Netadgang til ledningsnet
i den yderste del af
elektroniske
kommunikationsnet
Kapitel 12 Teknisk regulering af
netadgang
Kapitel 13 Undersøgelser af
konkurrencesituationen
Kapitel 14 Forpligtelser til brug
for regulering af
udbydere med en stærk
markedsposition
Kapitel 14 a Lempelse af forpligtelser
for udbydere med en stærk
markedsposition
Kapitel 15 Digitale radio- og
tv-tjenester
Kapitel 16 Krav til udbydere af
kabel-tv
Kapitel 16 a Sektorspecifik
fusionskontrol
Kapitel 17 Tilsyn m.v.
Kapitel 18 Øvrige forhold
Afsnit V Samhusning, fælles
udnyttelse af faciliteter
og kommunal udlejning af
arealer m.v.
Kapitel 19 Samhusning og fælles
udnyttelse af
netelementer og
tilhørende faciliteter
Kapitel 20 (Ophævet)
Kapitel 21 Oplysningspligt
Kapitel 21 a Offentlige myndigheders
udlejning af arealer m.v.
Kapitel 21 b Offentlige myndigheders
mulighed for at stille en
trådløs adgang til
internettet til rådighed
for offentligheden
Afsnit VI Alarm- og
beredskabsforhold,
uautoriseret adgang til
informations- og
indholdstjenester,
delegation og
instruksadgang
Kapitel 22 Samfundsvigtig
elektronisk kommunikation
i beredskabssituationer
og andre ekstraordinære
situationer
Kapitel 23 Uautoriseret adgang til
informations- og
indholdstjenester
Kapitel 24 Delegation og afskæring
af instruksadgang
Afsnit VII Teleklagenævnet
Kapitel 25 Nedsættelse af nævnet
Kapitel 26 Nævnets virksomhed
Afsnit VIII Offentliggørelse af
afgørelser
Kapitel 27 Regler for
offentliggørelse
Afsnit IX Oplysningspligt
Kapitel 28 Oplysninger til brug for
tilsyn m.v.
Kapitel 28 a Geografiske kortlægninger
af netudrulning
Kapitel 29 Oplysninger fra andre
EU-lande
Kapitel 30 Statistik m.v.
Kapitel 30 a Kommunikation
Afsnit X Klageadgang
Kapitel 31 Påklage
Kapitel 32 Opsættende virkning
Afsnit XI Sanktions- og
straffebestemmelser
Kapitel 33 Tvangsbøder
Kapitel 34 Anvendelse af
forordninger
Kapitel 35 Straf
Afsnit XII Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
m.v.
Kapitel 36 Ikrafttræden og
overgangsordning
Kapitel 37 Gyldighed for Færøerne og
Grønland
Bilag 1 Kriterier for vurdering
af tilbud om
saminvestering, jf. § 47
a, stk. 2, nr. 5
Bekendtgørelse af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester1)2)
Herved bekendtgøres lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 128 af 7. februar 2014, med de
ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 741 af 1. juni 2015, § 16 i lov nr. 1567 af 15. december 2015, § 3 i lov nr. 203 af 28.
februar 2017, § 19 i lov nr. 503 af 23. maj 2018, § 1, nr. 1-7 og 9 i lov nr. 1531 af 18. december 2018, § 1 i lov nr. 1830 af 8.
december 2020, § 1, nr. 1-68 og 70-86 i lov nr. 1833 af 8. december 2020, § 72 i lov nr. 285 af 27. februar 2021, § 4 i lov nr.
1176 af 8. juni 2021, § 20 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, § 5 i lov nr. 2605 af 28. december 2021 og § 2 i lov nr. 291 af 8.
marts 2022.
De ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1676 af 26. december 2017 om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester (Offentlige institutioners adgang til etablering af wi-fi-hotspots), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da
ændringerne efterfølgende er ophævet, jf. § 5, stk. 3, i lov nr. 1176 af 8. juni 2021.
De ændringer, der følger af § 1, nr. 8, i lov nr. 1531 af 18. december 2018 om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester (Kommuners tilskud til udrulning af elektroniske kommunikationsnet, tildeling af koder til machine to
machine-kommunikation (m2m-kommunikation) og ophævelse af regler om Bredbåndsgarantiordningen), er ikke indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. §
2, stk. 2, i lov nr. 1531 af 18. december 2018.
De ændringer, der følger af § 1, nr. 69, i lov nr. 1833 af 8. december 2020 om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og
-tjenester, lov om radiofrekvenser og forskellige andre love (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for
elektronisk kommunikation (omarbejdning) m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af
disse ændringer fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 7, stk. 2 i lov nr. 1833 af 8. december 2020.
Afsnit I
Formål og definitioner
Kapitel 1
Lovens formål
§ 1
Lovens formål er at fremme et velfungerende og innovationspræget marked for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester
til gavn for slutbrugerne.
Stk. 2.
Myndighederne skal ved varetagelsen af opgaver i denne lov bl.a. iagttage følgende til gavn for slutbrugerne:
Fremme konnektivitet og adgang til og ibrugtagning af net med meget høj kapacitet.
Fremme konkurrencen inden for udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, herunder reel infrastrukturbaseret
konkurrence.
Fremme forudsigelighed i reguleringen ved at sikre en ensartet tilsynspraksis i samarbejde med andre medlemsstaters
myndigheder, Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation (BEREC), Frekvenspolitikgruppen
(RSPG) og Europa-Kommissionen.
Sikre, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester behandles lige.
Anvende EU-retten på en teknologineutral måde, medmindre dette strider mod øvrige mål efter denne lov.
Fremme effektive investeringer og innovation i ny og forbedret infrastruktur.
Tage behørigt hensyn til lokale forhold for infrastruktur, konkurrence og slutbrugerforhold i forskellige geografiske områder,
herunder ejerforhold og grundlaget for administration af lokal infrastruktur.
Kun indføre forhåndsregulerende forpligtelser, i det omfang det er nødvendigt for at sikre effektiv og holdbar konkurrence i
slutbrugernes interesse, og lempe eller ophæve sådanne forpligtelser, så snart betingelserne herfor er opfyldt.
Kapitel 2
Definitioner
§ 2
I denne lov forstås ved:
Udbyder: Den, som med et kommercielt formål stiller produkter, elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester omfattet af
denne lov til rådighed for andre.
Erhvervsmæssig udbyder: En udbyder, som med et kommercielt formål udbyder produkter eller elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester omfattet af denne lov som sin hovedydelse eller som en ikkeaccessorisk del af virksomheden.
Slutbruger: Bruger af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som ikke på kommercielt grundlag stiller de pågældende
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til rådighed for andre.
Elektronisk kommunikationsnet: Transmissionssystemer, uanset om de bygger på en permanent infrastruktur eller centraliseret
administrationskapacitet, og, hvor det er relevant, koblings- og dirigeringsudstyr og andre ressourcer, herunder netelementer, der
ikke er aktive, som gør det muligt at overføre signaler ved hjælp af trådforbindelse, radiobølger, lyslederteknik eller andre
elektromagnetiske midler, herunder satellitnet, jordbaserede fastnet (kredsløbs- og pakkekoblede, herunder i internettet) og
mobilnet, elkabelsystemer, i det omfang de anvendes til transmission af signaler, net, som anvendes til radio- og tv-spredning, og
kabel-tv-net, uanset hvilken type information der overføres.
Offentligt elektronisk kommunikationsnet: Et elektronisk kommunikationsnet, som udelukkende eller overvejende bruges til udbud
af elektroniske kommunikationstjenester, der er tilgængelige for offentligheden, og som danner grundlag for overførsel af
information mellem nettermineringspunkter.
Net med meget høj kapacitet: Et elektronisk kommunikationsnet, der udelukkende består af optiske fiberelementer som minimum
frem til fordelingspunktet på leveringsstedet, eller et elektronisk kommunikationsnet, som under normale spidsbelastningsvilkår
kan give en tilsvarende netpræstation, for så vidt angår disponibel båndbredde til downlink og uplink, robusthed, fejlrelaterede
parametre og latenstid og variation heri. Netpræstationen kan anses for tilsvarende, uanset om slutbrugerens oplevelse heraf
varierer på grund af iboende forskellige egenskaber ved de medier, hvormed nettet i sidste ende etablerer forbindelse med
nettermineringspunktet.
Radiobaseret lokalnet: Et trådløst adgangssystem med lav effekt og lille rækkevidde (RLAN), der har en lav risiko for at skabe
uacceptable forstyrrelser som defineret i lov om radiofrekvenser af andre sådanne systemer etableret i nærheden af andre brugere,
og som på et ikkeeksklusivt grundlag anvender harmoniserede radiofrekvenser.
Nettermineringspunkt: Et fysisk punkt, hvor en slutbruger får adgang til et offentligt elektronisk kommunikationsnet, og som
for net, hvor der anvendes kobling eller routing, identificeres ved hjælp af en specifik netadresse, som kan være knyttet til
slutbrugerens nummer eller navn.
Elektronisk kommunikationstjeneste: Tjeneste, der helt eller delvis består i elektronisk overføring af kommunikation i form af
lyd, billeder, tekst eller kombinationer heraf ved hjælp af radio- eller telekommunikationsteknik mellem nettermineringspunkter,
herunder både tovejskommunikation og envejskommunikation.
Offentlig elektronisk kommunikationstjeneste: Tjeneste som nævnt i nr. 9, der stilles til rådighed for en ikke på forhånd
afgrænset kreds af slutbrugere eller udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Informations- og indholdstjeneste: Enhver form for elektronisk tilrådighedsstillelse af information eller indhold, som andre
slutbrugere får adgang til via elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester på grundlag af en individuel anmodning herom.
Talekommunikationstjeneste: Offentligt tilgængelig elektronisk kommunikationstjeneste, hvorved slutbrugere får adgang til at
etablere og modtage enten indenlandske eller internationale og indenlandske opkald direkte eller indirekte ved hjælp af et eller
flere numre i en national eller international telefonnummerplan.
Netadgang: Adgang til en udbyders elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og tilhørende faciliteter for en anden
udbyder med henblik på udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Samtrafik: En form for netadgang, der etableres mellem udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,
og som består i fysisk og logisk sammenkobling af elektroniske kommunikationsnet, som bruges af den samme eller af en anden
virksomhed med henblik på at give mulighed for at kommunikere eller få adgang til elektroniske kommunikationstjenester.
Abonnentnummer: Ethvert nummer, som er omfattet af den samlede danske nummerplan, og som kan videretildeles til en slutbruger.
Adgangsstyringssystem: Teknisk foranstaltning eller ordning, der gør adgang til en krypteret radio- eller tv-tjeneste i klar
form betinget af abonnement eller en anden form for forudgående tilladelse.
Programmeringsgrænseflader for applikationer (API): Softwaregrænsefladen mellem applikationer, som radio- og tv-selskaber
eller tjenesteudbydere stiller til rådighed, og de faciliteter i set-top-bokse, som er beregnet til tilslutning til tv-apparater
eller integrerede digitale tv-apparater, der kan modtage digitale interaktive radio- og tv-tjenester.
Multipleksoperatør: Udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller ejer af elektroniske kommunikationsnet,
som driver en jordbaseret digital tv-platform.
Gatewaystation: Jordbaseret teknisk installation, der benyttes i forbindelse med kommunikation mellem en i forvejen afgrænset
gruppe af slutbrugere, hvor en eller flere er tilsluttet et satellitbaseret net.
Nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste: En tjeneste, som normalt ydes mod betaling, og som muliggør direkte
interpersonel og interaktiv informationsudveksling via elektroniske kommunikationsnet mellem et afgrænset antal personer, hvor de
personer, der indleder eller deltager i kommunikationen, bestemmer, hvem modtageren eller modtagerne skal være. Tjenesten omfatter
ikke tjenester, der blot muliggør interpersonel og interaktiv kommunikation som en mindre støttefunktion, der er tæt knyttet til
en anden tjeneste. Tjenesten etablerer ikke forbindelse til offentligt tildelte nummerressourcer, dvs. et eller flere numre i
nationale eller internationale nummerplaner, og muliggør ikke kommunikation med et eller flere numre i nationale eller
internationale nummerplaner.
Alarmcentral: En fysisk lokalitet, hvor en alarmkommunikation modtages under ansvar af en offentlig myndighed.
Den relevante alarmcentral: Den alarmcentral, som skal dække alarmkommunikationer fra et bestemt område eller af en bestemt
type.
Alarmkommunikation: Kommunikation, der etableres via en elektronisk kommunikationstjeneste mellem en slutbruger og
alarmcentralen med det formål at anmode om og modtage hjælp fra beredskabstjenester.
Beredskabstjeneste: En tjeneste, der yder omgående og hurtig bistand i situationer, hvor der i særlig grad er direkte risiko
for liv eller lemmer, for individuel eller kollektiv sundhed eller sikkerhed, for privat eller offentlig ejendom eller for
miljøet.
Afsnit II
Slutbrugerforhold og forsyningspligt m.v.
Kapitel 3
Grundlæggende slutbrugerrettigheder
§ 3
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at forpligte ejere af elektroniske
kommunikationsnet og udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til at sikre slutbrugere adgang til gratis
alarmkommunikation til den offentlige alarmtjeneste og foretage opkald til nummeroplysningstjenester, teksttelefontjenesten og
eventuelle andre samfundsvigtige elektroniske kommunikationstjenester.
§ 4
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at forpligte udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester og udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester til at sikre en række
grundlæggende slutbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,
herunder om:
Oplysningskrav.
Almennyttige oplysninger.
Aftalers varighed og opsigelse.
Pakketilbud.
Særlige funktioner og faciliteter.
Tilgængelighedskrav og kompenserende tjenester for personer med handicap og oplysningskrav i forbindelse med disse tjenester.
Tilgængelighedskrav i forbindelse med alarmkommunikation for personer med handicap.
Udbyderens klagebehandling.
Stk. 2.
Ved fastsættelsen af regler i henhold til stk. 1 kan klima-, energi- og forsyningsministeren bestemme, at disse kun skal gælde for
visse typer af aftaleforhold, herunder for aftaler med ikkeerhvervsdrivende slutbrugere, og at reglerne ikke skal kunne fraviges
ved aftale. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastrukturs adgang til at dispensere fra kravene.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af stk. 1 finder ikke anvendelse på mikrovirksomheder, der udbyder nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester, medmindre de også udbyder elektroniske kommunikationstjenester.
§ 4a
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte regler med henblik på at forpligte udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester og udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester til at sikre en række
grundlæggende slutbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om levering af net eller tjenester, herunder regler om:
Gennemsigtighed, sammenligning af tilbud og offentliggørelse af oplysninger.
Tjenestekvalitet.
Skift af udbyder af internetadgangstjenester.
Spærring og tilbagehold af indtægter ved bedrageri og misbrug.
Forbud mod ensidigt at begrænse slutbrugere i at tilgå radiobaserede lokalnet m.v.
Stk. 2.
Regler fastsat i medfør af stk. 1 finder ikke anvendelse på mikrovirksomheder, der udbyder nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester, medmindre de også udbyder elektroniske kommunikationstjenester.
§ 5
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at forpligte udbydere af teleterminaludstyr,
der anvendes til mobilkommunikationstjenester, til at sikre grundlæggende slutbrugerrettigheder i forbindelse med aftaler om
levering af teleterminaludstyr til slutbrugere. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan herunder fastsætte nærmere regler om
maksimale bindingsperioder i forbindelse med faciliteter i teleterminaludstyr.
Stk. 2.
Ved fastsættelsen af regler i henhold til stk. 1 kan klima-, energi- og forsyningsministeren bestemme, at reglerne kun skal gælde
for visse typer af aftaleforhold, herunder for aftaler med ikkeerhvervsdrivende slutbrugere, og at reglerne ikke skal kunne
fraviges ved aftale.
§ 6
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte regler om etablering og drift af betalingstelefoner eller anden
adgang til offentlig taletelefoni indeholdende minimumskrav til udbuddet af betalingstelefoner eller anden adgang til offentlig
taletelefoni, herunder med henblik på opfyldelse af handicappede slutbrugeres særlige behov.
Hemmeligholdelse af elektronisk kommunikation, informationssikkerhed, behandling af persondata og bistand til aflytning m.v.
§ 7
Ejere af elektroniske kommunikationsnet og udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester og deres ansatte og tidligere ansatte må ikke uberettiget videregive eller udnytte
oplysninger om andres brug af nettet eller tjenesten eller indholdet heraf, som de får kendskab til i forbindelse med det
pågældende udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester.
De nævnte ejere og udbydere skal træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at oplysninger om andres brug af
nettet eller tjenesten eller indholdet heraf ikke er tilgængelige for uvedkommende.
Stk. 2.
Bestemmelserne i straffelovens §§ 152, 152 a og 152 d-152 f finder tilsvarende anvendelse for den, der virker eller har virket hos
en ejer af elektroniske kommunikationsnet eller en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester, eller som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver, der udføres efter aftale
med disse.
§ 8
Erhvervsministeren fastsætter regler for udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester om minimumskrav til behandling af persondata i elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester og nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester.
Stk. 2.
Regler fastsat i medfør af stk. 1 skal bl.a. omfatte krav om følgende:
Passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger med henblik på at styre risici for persondatasikkerheden i elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester og nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester og sikre et sikkerhedsniveau, der står
i forhold til risici.
Underretning af Erhvervsstyrelsen ved brud på persondatasikkerheden. Pligten kan omfatte underretning af andre end
Erhvervsstyrelsen under særlige omstændigheder.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan endvidere af hensyn til persondatabeskyttelse bl.a. omfatte krav om følgende:
A-nummer-visning, automatisk viderestilling og forbrugsopgørelser.
Opbevaring og behandling af trafikdata og lokaliseringsdata i forbindelse med elektronisk kommunikation.
Stk. 4.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om tilsyn med overholdelsen af regler, der fastsættes i medfør af stk. 1, herunder om
kontrol med persondatasikkerheden.
§ 8a
(Ophævet)
§ 9
Erhvervsministeren fastsætter med henblik på beskyttelse af slutbrugere regler med krav til fysiske og juridiske personers
lagring af oplysninger på slutbrugeres terminaludstyr og adgang til oplysninger, som er lagret på slutbrugeres terminaludstyr.
§ 10
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester til slutbrugere skal uden udgift for staten sikre,
at det tekniske udstyr og de tekniske systemer, som udbyderen anvender, er indrettet således, at politiet kan få adgang til
oplysninger om teletrafik og til at foretage indgreb i meddelelseshemmeligheden i form af historisk teleoplysning og historisk
udvidet teleoplysning, fremadrettet teleoplysning og fremadrettet udvidet teleoplysning, aflytning og teleobservation, jf.
retsplejelovens kapitel 71 og 74, herunder, for så vidt angår fremadrettet teleoplysning og udvidet teleoplysning, at politiet kan
få adgang, umiddelbart efter at disse oplysninger registreres,
at det tekniske udstyr og de tekniske systemer, som udbyderen anvender, er indrettet således, at det efter anmodning fra
politiet er muligt at foretage aflytning og øjeblikkelig overførsel af telekommunikation til en anden kontraherende stat efter
artikel 18, stk. 5, litra a, sammenholdt med stk. 2, litra a og c, i konvention af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i
straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater,
at de gatewaystationer, udbyderen anvender, er indrettet således, at udbydere af elektroniske kommunikationstjenester i andre
kontraherende stater, der benytter gatewaystationerne, har direkte adgang til disse, så det gennem sådanne udbydere er muligt at
foretage direkte aflytning af telekommunikation på gatewaystationerne vedrørende personer, der befinder sig i den pågældende
kontraherende stat, jf. artikel 19 i konvention af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions
medlemsstater, og
at udbyderen har direkte adgang til gatewaystationer, der befinder sig i andre kontraherende stater, og som udbyderen benytter,
således at politiet gennem udbyderen har mulighed for at foretage direkte aflytning af telekommunikation på gatewaystationen
vedrørende personer, der befinder sig her i landet, jf. retsplejelovens kapitel 71 og konvention af 29. maj 2000 om gensidig
retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om de tekniske krav
til udstyr, systemer og gatewaystationer som nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Det påhviler udbyderen at bistå politiet ved gennemførelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden i de i stk. 1, nr. 2, nævnte
tilfælde.
Stk. 4.
Det påhviler udbyderen at sikre, at politiets anmodninger om fremskaffelse af oplysninger om teletrafik samt historisk
teleoplysning og historisk udvidet teleoplysning behandles straks og på en sådan måde, at hensigten med indgrebet ikke forspildes.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler, hvorefter de i stk. 1, nr. 1
og 2, nævnte krav til indretning af udstyr og systemer kan fraviges i særlige tilfælde, hvor tekniske eller praktiske hensyn
nødvendiggør dette.
§ 11
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal til en fælles database, jf. § 29, indberette og opdatere
oplysninger om telefonnummer og aktuel udbyder. Oplysninger skal indberettes umiddelbart efter en slutbrugers skift af udbyder,
jf. § 26 om nummerportabilitet. Forpligtelsen påhviler den udbyder, der overtager kontraktforholdet til slutbrugeren, og omfatter
også tilfælde, hvor slutbrugeren overføres uden anvendelse af procedurerne for nummerportabilitet.
§ 12
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal registrere deres virksomhed hos politiets centrale
datasektion.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at det i stk. 1 nævnte
krav kan fraviges for mindre udbydere, eller hvor særlige praktiske hensyn nødvendiggør dette.
§ 13
(Ophævet)
Kapitel 3 a
(Ophævet)
Kapitel 4
Forsyningspligt
Forsyningspligtydelser
§ 14
Forsyningspligten har til formål at sikre adgang til grundlæggende elektroniske kommunikationstjenester på rimelige
vilkår og til overkommelige priser.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om adgang til følgende forsyningspligtydelser:
En talekommunikationstjeneste på et fast sted.
En tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste.
Særlige forsyningspligtydelser til nærmere afgrænsede grupper af personer med handicap.
En udtømmende nummerfortegnelse, der indeholder samtlige numre i den samlede danske nummerplan, som er tildelt slutbrugere.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ved dokumenteret behov fastsætte regler om, at der fortsat skal være forsyningspligt
på ydelser, der var underlagt forsyningspligt den 20. december 2018.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at forsyningspligten skal omfatte andre ydelser end dem, der er
nævnt i stk. 2.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at en eller flere alment tilgængelige forsyningspligtydelser
eller dele af disse, som er fastsat i medfør af stk. 2-4,
ikke længere skal udbydes som led i forsyningspligten eller
ikke eller kun i begrænset omfang skal udbydes til nye kunder som led i forsyningspligten.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætter regler om
omfanget af forsyningspligtydelser, jf. stk. 2-4, herunder de faciliteter og funktioner, der skal stilles til rådighed,
omfanget af leveringspligten, jf. § 16, og om,
hvorvidt forsyningspligten skal gælde for forbrugere, mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder og
nonprofitorganisationer eller alle slutbrugere.
§ 15
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om:
De udpegede forsyningspligtudbyderes forpligtelser med henblik på at tilgodese hensynet til sikring af grundlæggende
slutbrugerrettigheder i forbindelse med udbud og levering af forsyningspligtydelser. Reglerne kan indeholde krav til indholdet af
den kontrakt, der skal gælde i forholdet mellem en forsyningspligtudbyder og en slutbruger, herunder
a) krav om kompensations- og tilbagebetalingsordninger, som finder anvendelse, hvis kvalitetskrav, som Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur har fastsat i medfør af § 4, stk. 4, eller § 15, stk. 3, ikke overholdes, og
b) krav til eventuelle kontraktvilkår om sikkerhedsstillelse.
Udpegning af forsyningspligtudbydere. Reglerne kan bl.a. omfatte, hvordan udpegningen finder sted, udpegning ved offentligt
udbud og udpegningens varighed.
Rammer for fastsættelse af vilkår for de efter stk. 2 udpegede udbyderes varetagelse af forsyningspligten. Reglerne kan bl.a.
omfatte krav til indholdet af vilkårene, herunder kvalitetskrav til de ydelser, som de udpegede forsyningspligtudbydere skal
levere, og krav vedrørende kvalitetsmålinger og offentliggørelse heraf.
Stk. 2.
På grundlag af regler fastsat i medfør af stk. 1, nr. 2, udpeger Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur en eller flere
virksomheder som forsyningspligtudbydere, der forpligtes til at udbyde forsyningspligtydelser som nævnt i § 14, stk. 2 eller 3,
eller som fastsat i medfør af § 14, stk. 4.
Stk. 3.
På grundlag af regler fastsat i medfør af stk. 1, nr. 3, fastsætter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur nærmere vilkår
for de i medfør af stk. 2 udpegede udbyderes varetagelse af forsyningspligten.
§ 16
Udbydere, der er udpeget som forsyningspligtudbydere i henhold til § 15, stk. 2, skal levere eller udbyde de ydelser, der
er omfattet af forsyningspligten, til enhver, der anmoder herom, medmindre den pågældende, der anmoder herom, gentagende og groft
har misbrugt forsyningspligtydelsen og der er betydelig risiko for et fremtidigt misbrug af den pågældende forsyningspligtydelse.
Stk. 2.
En afgørelse, som er truffet af forsyningspligtudbyderen om ikke at levere forsyningspligtydelser, kan påklages til Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur.
Maksimalpriser for forsyningspligtydelser
§ 17
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om:
Kravene til og beregning af maksimalpriser for forsyningspligtydelser som nævnt i eller fastsat i medfør af § 14, herunder
rammerne for Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs fastsættelse heraf og for forsyningspligtudbyderes udarbejdelse af
forslag hertil.
At forsyningspligtudbydere i det område, forsyningspligtudbyderen er forpligtet til at levere i, skal opkræve samme listepriser
for en eller flere forsyningspligtydelser.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skal fastsætte
maksimalpriser for en eller flere af de forsyningspligtydelser, som er anført i § 14, stk. 2 eller 3, eller fastsat i medfør af §
14, stk. 4. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter maksimalpriser efter forslag fra forsyningspligtudbyderne og
efter regler fastsat i medfør af stk. 1.
Stk. 3.
Der kan ikke fastsættes maksimalpriser, der indebærer, at forsyningspligtudbyderens omkostninger ved tilvejebringelse af
forsyningspligtydelserne ikke samlet set dækkes.
Stk. 4.
Vurderer klima-, energi- og forsyningsministeren, at detailpriserne for de tjenester, som er oplistet i § 14, stk. 2, nr. 1 og 2,
ikke er overkommelige for forbrugere med en lav indkomst eller ikke er økonomisk tilgængelige for forbrugere med særlige sociale
behov, kan klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætte regler, som sikrer, at sådanne forbrugere kan betale for en
tilstrækkelig bredbåndsinternetadgangstjeneste og talekommunikationstjenester som minimum på et fast sted.
Finansiering af forsyningspligten
§ 18
Forsyningspligtudbydere, der i henhold til § 15, stk. 2, er udpeget til at varetage forsyningspligtydelser omfattet af §
14, stk. 2 eller 3, eller fastsat i medfør af § 14, stk. 4, har ret til at få dækket dokumenterede nettoomkostninger ved udbud af
forsyningspligtydelser, hvor nettoomkostninger for forsyningspligtydelser omfattet af § 14, stk. 2 eller 3, dog kun dækkes, i det
omfang Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur vurderer, at varetagelsen af forsyningspligten udgør en urimelig byrde for den
udpegede forsyningspligtudbyder. Nettoomkostningerne opgøres samlet for de forsyningspligtydelser, som er omfattet af § 14, stk. 2
eller 3, og hver for sig for de forsyningspligtydelser, som er fastsat i medfør af § 14, stk. 4. Nettoomkostningerne beregnes som
forsyningspligtudbyderens underskud ved tilvejebringelse og levering af de forsyningspligtydelser, som den enkelte
forsyningspligtudbyder i medfør af en udpegning i henhold til § 15, stk. 2, er forpligtet til at udbyde, med fradrag af værdien af
forsyningspligtudbyderens eventuelle immaterielle fordele ved at varetage forsyningspligten. Nettoomkostninger dækkes ikke, hvis
forsyningspligtudbyderens priser er unormalt lave i forhold til ydelsen.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den i stk. 1 nævnte dækning, herunder om
beregning af den i stk. 1 anførte dækning,
krav til forsyningspligtudbyderes opstilling af regnskaber og dokumentation for de i stk. 1 anførte nettoomkostninger,
tidsfrister for beregning og betaling af bidrag til dækning af omkostningerne, jf. stk. 4,
opkrævning af bidrag, jf. stk. 4, og de forpligtede udbyderes oplysningspligt i forbindelse hermed,
afgrænsning af kredsen af udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som i henhold til stk. 4
forpligtes til at medvirke til dækning af eventuelle nettoomkostninger,
anmeldelsesordninger med henblik på forudgående registrering af de udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester, som i henhold til stk. 4 vil være forpligtede til at medvirke til dækning af eventuelle nettoomkostninger, og
mulighederne for at tilbagekalde udpegningen af en eksisterende forsyningspligtudbyder i forbindelse med afholdelse af
offentligt udbud som nævnt i stk. 7.
Stk. 3.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur træffer på baggrund af regler fastsat efter stk. 2 afgørelse om fastsættelse og
dækning af nettoomkostninger, herunder om, hvorvidt
forsyningspligtudbyderen har fremlagt tilstrækkelig dokumentation til at berettige dækning af nettoomkostninger som nævnt i
stk. 1,
forsyningspligten efter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs vurdering udgør en urimelig byrde, jf. stk. 1, 1. pkt.,
for den udpegede forsyningspligtudbyder og
forsyningspligtudbyderens priser efter Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs vurdering er unormalt lave i forhold til
ydelsen.
Stk. 4.
Hvis nettoomkostningerne, jf. stk. 1, er fremkommet ved udbud af forsyningspligtydelser som nævnt i § 14, stk. 2 eller 3, eller
som fastsat i medfør af § 14, stk. 4, i det omfang disse forpligtelser er omfattet af direktiv 2018/1972/EU, udløser Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelse efter stk. 3 en forpligtelse for udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester, som udbyder ydelser svarende til de i § 14, stk. 2, nr. 1 og 2, eller stk. 3, nævnte eller i medfør af § 14,
stk. 4, fastsatte forsyningspligtydelser, til at medfinansiere forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger. Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter og opkræver til dækning heraf bidrag fra de pågældende udbydere.
Stk. 5.
Den i stk. 4 nævnte forpligtelse påhviler også forsyningspligtudbyderen, i det omfang denne ud over forsyningspligtydelserne på
samme måde som andre udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester udbyder elektroniske
kommunikationstjenester svarende til de i § 14, stk. 2, nr. 1 og 2, eller stk. 3, nævnte eller de i medfør af § 14, stk. 4,
fastsatte.
Stk. 6.
Bidrag som nævnt i stk. 4 og 5 fastsættes i finansloven og bekendtgøres af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Stk. 7.
Senest samtidig med at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur træffer afgørelse i henhold til stk. 3, kan Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur iværksætte et offentligt udbud med henblik på eventuel udpegning af en eller flere alternative
forsyningspligtudbydere efter regler fastsat i henhold til § 15, stk. 1, nr. 2, og med samme vilkår som fastsat i medfør af § 15,
stk. 3, medmindre forholdet vedrørende finansiering af nettoomkostninger er indgået som en del af udpegningen af den pågældende
forsyningspligtudbyder.
Stk. 8.
Hvis nettoomkostninger i henhold til stk. 1 er fremkommet ved udbud af forsyningspligtydelser som nævnt i § 14, stk. 4, udløser
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs afgørelse efter stk. 3 en forpligtelse for staten til at dække
forsyningspligtudbyderens nettoomkostninger, i det omfang ydelserne ikke er indeholdt i forpligtelserne i direktiv 2018/1972/EU.
Underretningspligt
§ 19
En forsyningspligtudbyder, der vil overdrage sine adgangsnetaktiver eller en væsentlig del af det til en særskilt
juridisk enhed med et andet ejerskab, underretter i forvejen og uden ugrundet ophold Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
herom, sådan at denne kan bedømme, hvordan den påtænkte overdragelse vil påvirke udbuddet af forsyningspligtydelserne i § 14, stk.
2, nr. 1 og 2. Ved adgangsnetaktiver forstås den yderste del af telenettet, som kan forbinde slutbrugeren med resten af
telenettet.
Kapitel 5
Tilsyn
§ 20
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fører tilsyn med overholdelse af reglerne i §§ 3-6, § 10, stk. 1 og 2, og §§
11 og 14-19 og regler og vilkår udstedt i medfør heraf.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i §§ 7-9 og regler udstedt i medfør heraf.
Afsnit III
Nummerforhold
Kapitel 6
Administration og anvendelse af den samlede danske nummerplan
§ 21
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udarbejder, bekendtgør og administrerer en samlet dansk nummerplan, der
indeholder en fordeling af de samlede nummerressourcer, omfattende numre, nummerserier, koder og adresser, som anvendes i
forbindelse med udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester. Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter
nærmere regler for administrationen af den samlede danske nummerplan, herunder bl.a. regler for:
Sammenhængen mellem den samlede danske nummerplan og fælles internationale nummer- og adresseplaner.
Intern nummerering og adressering i elektroniske kommunikationsnet.
Disponering, tildeling, ændring, inddragelse og tilbagekaldelse af numre, nummerserier, koder og adresser.
Anvendelse, ibrugtagning og øvrige vilkår for tildeling af numre, nummerserier, koder og adresser.
Stk. 2.
I nummerplanen, jf. stk. 1, afsættes bl.a. nummerressourcer til følgende formål:
Kortnumre.
Udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med særlige takseringsforhold.
Reservering med henblik på senere anvendelse, herunder reservering med henblik på omlægning af nummerplanen.
Udbud af gratisnumre, hvor opkald sker uden opkalds- eller tidsbaseret taksering af slutbrugeren.
Udbud af numre, hvor udbyderen af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester som en integreret del af takseringen for
opkaldet tillige varetager registrering af forbruget af en bagvedliggende informations- eller indholdstjeneste samt fakturering og
opkrævning for denne hos slutbrugeren.
Udbud af numre, som kan bruges til andre elektroniske kommunikationstjenester end interpersonelle kommunikationstjenester uden
for Danmark.
Stk. 3.
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester må ikke anvende opkalds- eller tidsbaseret taksering over for den
kaldende slutbruger i forbindelse med slutbrugeres opkald til numre som nævnt i stk. 2, nr. 4.
§ 22
Kortnumre, jf. § 21, stk. 2, nr. 1, kan afsættes til følgende formål:
Den offentlige alarmtjeneste.
En fælles telefonlinje til offentlige myndigheder.
Udbud af nummeroplysningstjenester, der indgår i forsyningspligten, jf. § 14, stk. 2, nr. 4, og udbud af særlige tjenester af
en samfundsmæssig betydning.
Udbud af andre nummeroplysningstjenester end den i nr. 3 nævnte.
Sikring af slutbrugernes adgang til at anvende eller komme i forbindelse med
a) en anden udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester end den udbyder, som slutbrugeren i øvrigt har sit
kundeforhold hos, med henblik på brug af en eller flere af denne udbyders elektroniske kommunikationstjenester eller
b) andre elektroniske kommunikationstjenester hos samme udbyder, som slutbrugeren i øvrigt har sit kundeforhold hos.
Udbud af fælles kortnumre til brug for særlige forbrugermæssige eller samfundsrelaterede formål, der knytter sig til udbud af
elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Stk. 2.
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester må ikke som en integreret del af takseringen for opkald til
abonnentnumre foretage opkrævning hos den kaldende slutbruger af ikketrafikrelaterede betalinger på vegne af tredjemand, herunder
på vegne af den kaldte slutbruger, i forbindelse med opkald til andre numre end de i stk. 1, nr. 2-4 og 6, og § 21, stk. 2, nr. 5,
anførte.
§ 23
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte regler for brugen af numre, nummerserier, koder og adresser
fra den samlede danske nummerplan, når disse sammenkædes med domænenavne.
§ 24
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur tildeler efter anmodning inden for rammerne af de i medfør af § 21 fastsatte
regler numre, nummerserier, koder og adresser til enhver, der erhvervsmæssigt udbyder elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester eller forsyningspligtydelser.
Stk. 2.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte nærmere regler om tildeling af koder, jf. stk. 1, til offentlige
myndigheder og virksomheder, der anvender elektroniske kommunikationstjenester til brug for machine to machine-kommunikation
(m2m-kommunikation) via et elektronisk kommunikationsnet som led i deres opgaveløsning.
Nummerafgifter
§ 25
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur opkræver nummerafgifter hos de udbydere, som Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur i medfør af § 24, stk. 1, har tildelt eller tildeler numre, nummerserier, koder eller adresser, og hos de offentlige
myndigheder og virksomheder, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur har tildelt eller tildeler koder, jf. regler fastsat
i medfør af § 24, stk. 2.
Stk. 2.
Afgifter som anført i stk. 1 fastsættes årligt på finansloven og offentliggøres af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur.
Stk. 3.
Pligten til betaling af de i stk. 1 nævnte nummerafgifter påhviler til enhver tid den udbyder, der af Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur er tildelt de pågældende numre, nummerserier, koder eller adresser, uanset om brugen af de pågældende numre,
nummerserier, koder eller adresser enkeltvis eller i blokke er overladt til slutbrugere eller til andre udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester. Pligten til betaling af de i stk. 1 nævnte nummerafgifter påhviler endvidere den offentlige
myndighed eller virksomhed, der af Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur er tildelt koder til brug for m2m-kommunikation
via et elektronisk kommunikationsnet.
Kapitel 7
Nummerportabilitet
§ 26
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal sikre, at slutbrugere hos disse kan medtage
abonnentnumre ved skift mellem udbydere inden for henholdsvis fastnet og mobilnet (nummerportabilitet).
Stk. 2.
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal imødekomme alle anmodninger fra andre udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester om indgåelse af aftaler om afgivelse af abonnentnumre med sigte på at muliggøre
nummerportabilitet, som en slutbruger har anmodet om.
Stk. 3.
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal sikre, at en slutbruger, der opsiger en abonnentaftale, kan
bevare retten til nummerportering af et nummer fra den nationale nummerplan til en anden udbyder i mindst 1 måned efter datoen for
opsigelsen, medmindre slutbrugeren har givet afkald på denne ret.
§ 26a
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester, som udbyder machine to machine-kommunikationstjenester, skal understøtte, at slutbrugere trådløst kan foretage skifte
mellem udbydere.
§ 27
Slutbrugere skal have mulighed for portering af abonnentnumre, senest ved udgangen af den næstfølgende arbejdsdag efter
at anmodningen er kommet frem til den afgivende udbyder. Portering af abonnentnumre må dog tidligst ske, når slutbrugerens
abonnement hos den udbyder, som skal modtage abonnentnumre, er trådt i kraft.
Stk. 2.
En slutbruger, der har anmodet om portering af abonnentnumre, skal ikke afvente udløbet af en eventuel bindingsperiode eller et
opsigelsesvarsel, før porteringen effektueres.
Stk. 3.
I tilfælde af fejl i nummerporteringsprocessen genaktiverer den afgivende udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester slutbrugerens nummer og de forbundne tjenester, indtil nummerporteringen er gennemført. Den afgivende udbyder
fortsætter med at stille tjenesten til rådighed på samme vilkår og betingelser, indtil den modtagende udbyders tjeneste er blevet
aktiveret. Den tid, som tjenesten er utilgængelig under skifte- og nummerporteringsprocessen, må ikke udgøre mere end én
arbejdsdag.
Stk. 4.
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal yde slutbrugere rimelig kompensation i tilfælde af forsinket
portering og i tilfælde af misbrug af portering foretaget af udbyderen eller på dennes vegne.
§ 28
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som slutbrugeren har sit kundeforhold hos, kan ikke i
forbindelse med slutbrugerens anmodning om nummerportering, jf. § 26, stk. 1, afkræve slutbrugeren særskilt betaling for
porteringen.
Stk. 2.
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester må ikke over for den slutbruger, der foretager opkald til numre, som
andre slutbrugere har medtaget som led i nummerportering, jf. § 26, stk. 1, anvende priser for opkaldet, der overstiger den
pågældende udbyders slutbrugerpriser for tilsvarende opkald til numre, der ikke er porterede.
Stk. 3.
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der afgiver numre som led i nummerportering, kan af andre udbydere
maksimalt kræve en betaling herfor, der dækker de omkostninger, som udbyderen direkte har afholdt i forbindelse med afgivelsen af
numre, og den løbende betaling af nummerafgiften.
Stk. 4.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte nærmere regler om, at omkostningerne ved at opgradere infrastruktur
m.v. med henblik på at gennemføre nummerportering skal afholdes af den enkelte udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester.
§ 28a
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som modtager numre som led i nummerportering, jf. § 26,
stk. 1, forestår skifte- og nummerporteringsprocessen. Udbydere må ikke forsinke skifte- og nummerporteringsprocessen, og udbydere
må ikke portere numre eller skifte udbyder uden slutbrugernes udtrykkelige samtykke. Slutbrugerens abonnentaftaler med den
afgivende udbyder ophører automatisk efter afslutningen af skiftet af udbyder.
§ 29
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal sikre, at andre udbydere har adgang til via en database
at få oplyst, hvilken udbyder et abonnentnummer er afgivet til, med sigte på korrekt dirigering af opkald til porterede
abonnentnumre.
Stk. 2.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte nærmere regler om, at udbydere som nævnt i stk. 1 skal overlade
administrationen af oplysninger om porterede abonnentnumre til en fælles database etableret og drevet af en eller flere udbydere
af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller af tredjemand.
Kapitel 8
Mulighed for at kalde numre samt aftaler om dirigering af opkald
§ 30
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester skal sikre korrekt dirigering af opkald til abonnentnumre,
der er omfattet af den samlede danske nummerplan, herunder opkald til abonnentnumre, der er omfattet af reglerne i kapitel 7 om
nummerportabilitet, samt opkald til det europæiske telefonnummerområde.
Stk. 2.
Forpligtelsen i stk. 1 omfatter ikke opkald til numre med særlig taksering, hvis modtageren af opkaldet har valgt at begrænse
adgangen for opkald hertil.
Stk. 3.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte nærmere regler for, hvordan og på hvilke vilkår portering af numre og
dirigering af opkald mellem udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, jf. stk. 1, skal afvikles, herunder
regler for, hvordan portering og dirigering skal ske, når et nummer medtages af slutbrugeren ved flere efterfølgende skift mellem
udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, samt eventuelle supplerende krav til indholdet af aftaler
om samtrafik med sigte herpå.
Stk. 4.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte nærmere regler om den betaling og de vilkår, som udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester eller tredjemand kan pålægge andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester i forbindelse med disses opslag i databaser som nævnt i § 29, stk. 1, med henblik på at sikre korrekt dirigering
af opkald til numre, jf. stk. 1-3, der er omfattet af reglerne i kapitel 7 om nummerportabilitet.
Kapitel 9
Rammer for udnyttelse af nummeroplysningsdata
§ 31
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der videretildeler abonnentnumre til slutbrugere, skal
afgive nummeroplysningsdata til alle, der ønsker det. Betaling for afgivelse af nummeroplysningsdata må ikke overstige
marginalomkostningerne ved afgivelsen.
Stk. 2.
Ved nummeroplysningsdata forstås oplysninger om abonnentnumre, der er tildelt slutbrugere, indeholdende navn, adresse, eventuelle
oplysninger om stilling, abonnentnummeret og den kategori af tjeneste, abonnentnummeret anvendes til.
Stk. 3.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter nærmere regler om minimumskrav til indsamling og videregivelse af
nummeroplysningsdata, afgrænsning af kredsen af berettigede til at modtage data, de pågældende datas fremtrædelsesform, opdatering
af oplysninger m.v. og omfanget af de forpligtelser, der kan pålægges udbydere af nummeroplysningsdatabaser og -registre over for
slutbrugere.
Stk. 4.
En slutbruger kan kræve, at den pågældendes nummeroplysningsdata ikke oplyses i forbindelse med udbud af
nummeroplysningstjenester. Krav herom indebærer ligeledes, at slutbrugerens nummeroplysningsdata ikke må videregives til andre,
jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Uanset stk. 4
kan nummeroplysningsdata altid videregives til andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i
signaleringsøjemed og
skal nummeroplysningsdata altid videregives til forsyningspligtudbyderens landsdækkende nummeroplysningstjeneste, jf. § 14,
stk. 2, nr. 4.
Stk. 6.
Oplysninger som nævnt i stk. 5, nr. 2, kan alene videregives af forsyningspligtudbyderens landsdækkende nummeroplysningstjeneste
til brug for offentlige alarmtjenester, politiet, statsadvokaterne, Styrelsen for Patientsikkerhed, de enkelte retter,
kriminalforsorgen eller restanceinddrivelsesmyndigheden.
Stk. 7.
En slutbruger kan hos udbydere af almene, offentligt tilgængelige nummeroplysningsdatabaser og -registre kræve at blive optaget i
alle disse nummeroplysningsdatabaser og -registre, når slutbrugerens nummeroplysninger er relevante for formålet med
nummeroplysningsdatabasen eller -registeret. Udbydere af nummeroplysningsdatabaser og -registre skal efter anmodning fra en
slutbruger give slutbrugeren adgang til at kontrollere oplysninger om slutbrugerens egne nummeroplysningsdata hos den pågældende
udbyder af nummeroplysningsdatabasen og -registeret.
Stk. 8.
Udbydere som nævnt i stk. 7 skal uden omkostning for slutbrugeren give denne oplysninger om formål med databasen eller registeret
og om andre anvendelsesmuligheder heraf på grundlag af søgefunktioner, som er indbygget i elektroniske udgaver, inden slutbrugeren
medtages i databasen eller registeret, eller inden ændring af formål eller de nævnte anvendelsesmuligheder iværksættes.
Kapitel 10
Tilsyn med overholdelse af reglerne om nummerforhold
§ 32
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fører tilsyn med overholdelse af reglerne i dette afsnit og regler udstedt i
medfør heraf, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Det påhviler udbydere, der i medfør af bestemmelsen i § 24, stk. 1, er tildelt numre, nummerserier, koder eller adresser i den
samlede danske nummerplan, at sikre overholdelsen af regler fastsat i henhold til § 21 og vilkår fastsat med hjemmel heri, uanset
om brugen af de pågældende numre, nummerserier, koder eller adresser enkeltvis eller i blokke er overladt til slutbrugere eller
til andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Stk. 3.
De offentlige myndigheder og virksomheder, der i medfør af § 24, stk. 2, er tildelt koder, skal sikre overholdelsen af regler
fastsat i henhold til § 21 og vilkår fastsat med hjemmel heri.
Stk. 4.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fører ikke tilsyn med størrelsen af kompensationer ydet efter § 27, stk. 4.
Afsnit IV
Sektorspecifik konkurrenceregulering
Kapitel 11
Fælles bestemmelser om netadgang og samtrafik
§ 33
Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har pligt til indbyrdes at forhandle sig frem til
aftaler om samtrafik med henblik på at udbyde offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationstjenester, sådan at det sikres,
at disse tjenester kan udbydes i hele EU og EØS, og at der er interoperabilitet.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan pålægge forpligtelser, i det omfang det er nødvendigt for at sikre forbindelse mellem slutbrugere i de
enkelte net eller for at skabe interoperabilitet over for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der
kontrollerer adgangen til en eller flere slutbrugere, herunder forpligtelse til at sammenkoble deres net.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester med et
betydeligt dækningsniveau og en betydelig brugerudbredelse kan pålægges forpligtelser, der er nødvendige for at sikre forbindelser
mellem slutbrugere.
§ 34
Aftaler om netadgang og samtrafik indgås på kommercielle vilkår.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 skal udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der er pålagt forpligtelser i henhold
til § 33, stk. 2, § 35 a eller § 41 eller bindende tilsagn efter § 47 a, § 47 c, § 47 d eller regler udstedt i medfør af § 49,
tilbyde andre udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester aftaler om netadgang og samtrafik på vilkår
og betingelser, som er i overensstemmelse med de forpligtelser, som udbyderen er pålagt.
§ 35
Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der får oplysninger fra en anden udbyder af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester før, under eller efter forhandlinger om aftaler om netadgang eller samtrafik, må udelukkende
anvende disse oplysninger til det formål, hvortil de er givet, og skal til enhver tid behandle de oplysninger, der er modtaget,
fortroligt. De modtagne oplysninger må ikke videregives til andre, som herved kan opnå en konkurrencemæssig fordel, herunder ikke
til andre afdelinger, datterselskaber eller partnere.
Kapitel 11 a
Netadgang til ledningsnet i den yderste del af elektroniske kommunikationsnet
§ 35a
Under forudsætning af at betingelserne i stk. 2 er opfyldt, kan Erhvervsstyrelsen på baggrund af en rimelig og
velbegrundet anmodning fra en udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester pålægge enhver udbyder eller ejer af
elektroniske kommunikationsnet en forpligtelse til at give netadgang til ledningsnet, kabler og tilhørende faciliteter inde i
bygninger eller frem til det første koncentrations- eller fordelingspunkt, der befinder sig uden for en bygning.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan pålægge netadgang efter stk. 1, når det er berettiget, fordi en parallel etablering af sådanne netelementer
ikke vil være økonomisk rentabel eller gennemførlig i praksis.
Stk. 3.
Under forudsætning af at betingelserne i stk. 4 er opfyldt, kan Erhvervsstyrelsen udvide forpligtelsen efter stk. 1 til et punkt i
nettet, der ligger efter det første koncentrations- eller fordelingspunkt. Erhvervsstyrelsen skal fastlægge det punkt, der ligger
tættest på slutbrugerne, og som kan understøtte et tilstrækkeligt antal slutbrugerforbindelser til at være kommercielt rentabelt
for effektive adgangssøgende udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.
Stk. 4.
Konkluderer Erhvervsstyrelsen under hensyntagen til forpligtelser, der følger af relevante markedsundersøgelser, jf. § 37, at
forpligtelser i henhold til stk. 1 ikke i tilstrækkelig grad imødegår eller vil imødegå store og varige økonomiske eller fysiske
hindringer for etablering af parallelle net, der opretholder eller vil medføre en konkurrencesituation, der i betydeligt omfang
begrænser de konkurrencemæssige resultater for slutbrugerne, kan Erhvervsstyrelsen pålægge forpligtelser efter stk. 3.
Stk. 5.
En forpligtelse efter stk. 1 eller 3 kan omfatte forpligtelser om
netadgang til fysiske netelementer og tilhørende faciliteter og tilknyttede tjenester,
transparens,
ikkediskrimination og
krav til fordelingen af adgangsomkostninger, som om nødvendigt tilpasses for at tage højde for risikofaktorer.
Stk. 6.
En forpligtelse efter stk. 3 kan ud over de i stk. 5 opregnede forpligtelser tillige omfatte netadgang til aktive eller virtuelle
netelementer, hvis dette er berettiget af tekniske eller økonomiske grunde.
Stk. 7.
Erhvervsstyrelsen kan ikke pålægge forpligtelser efter stk. 3, når
udbyderen eller ejeren af et elektronisk kommunikationsnet stiller en rentabel og lignende alternativ mulighed for at nå
slutbrugere til rådighed for enhver udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester ved at give adgang til et net med
meget høj kapacitet på fair, ikkediskriminerende og rimelige vilkår og betingelser eller
pålæggelse af forpligtelser vil skade den økonomiske eller finansielle rentabilitet af udrulningen af et nyt net, navnlig ved
små lokale projekter.
Stk. 8.
Erhvervsstyrelsen skal ved pålæggelse af forpligtelser efter stk. 1 eller 3, ved udformningen af forpligtelser efter stk. 5 og ved
vurdering af muligheden for at undtage efter stk. 7, nr. 1, navnlig vurdere, om udbyderen eller ejeren af et elektronisk
kommunikationsnet
har de egenskaber, der fremgår af § 47 b,
har modtaget offentlig finansiering til udrulning eller drift af det relevante net,
har offentliggjort et standardtilbud for adgang til det relevante net,
anvender standardiserede vilkår og betingelser og standardprocedurer, der er aftalt i et brancheforum eller anvendes som en de
facto standard på markedet,
tilbyder en langsigtet forpligtelse til at give netadgang,
tilbyder adgang til alternative adgangsprodukter, herunder passiv eller aktiv netadgang eller netadgang til
anlægsinfrastruktur, eller
tilbyder fair og rimelige priser under behørig hensyntagen til investeringer og tilknyttede risici og eventuelle
omkostningsforskelle, der opstår som følge af skala eller forretningsmodel.
Kapitel 12
Teknisk regulering af netadgang
§ 36
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at udbydere med en stærk markedsposition, som er pålagt en
forpligtelse til at give netadgang, jf. § 42, og udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som
benytter en sådan netadgang, skal opfylde tekniske eller driftsmæssige betingelser, når det er nødvendigt for at sikre normal
drift af nettet.
Kapitel 13
Undersøgelser af konkurrencesituationen
§ 37
Erhvervsstyrelsen gennemfører med regelmæssige mellemrum undersøgelser af konkurrencesituationen på telemarkedet
(markedsundersøgelser) med henblik på at vurdere behovet for og eventuelt at pålægge forpligtelser efter § 41.
Stk. 2.
Markedsundersøgelser efter stk. 1 gennemføres inden for en af følgende perioder:
Inden for 5 år efter afgørelse om en tidligere undersøgelse på det pågældende marked. Denne periode kan dog undtagelsesvis
forlænges med op til yderligere 1 år efter godkendelse fra Europa-Kommissionen.
Inden for 3 år efter Europa-Kommissionens vedtagelse af en revideret henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder, når
der er tale om markeder, der ikke tidligere er undersøgt.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen gennemfører opdateringer af allerede gennemførte markedsundersøgelser, når det efter Erhvervsstyrelsens
vurdering er nødvendigt på baggrund af markedsmæssige forhold som f.eks. kommercielle aftaler, herunder aftaler om saminvestering,
der påvirker dynamikken i konkurrencen, eller faktiske forhold.
Stk. 4.
Udbydere med en stærk markedsposition, der er pålagt forpligtelser, jf. § 41, skal underrette Erhvervsstyrelsen om beslutninger om
organisatoriske eller strukturelle ændringer af væsentlig betydning for de pålagte forpligtelser.
Stk. 5.
I tilfælde, hvor Erhvervsstyrelsen ikke inden for de frister, der er fastsat i gældende EU-regulering, kan gennemføre en
markedsundersøgelse som nævnt i stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen anmode Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for
Elektronisk Kommunikation om bistand.
Stk. 6.
Markedsundersøgelserne skal foretages sammen med tilsynsmyndigheder i andre lande, når Europa-Kommissionen har udpeget et
transnationalt marked.
Markedsafgrænsning
§ 38
Som led i markedsundersøgelserne, jf. § 37, afgrænser Erhvervsstyrelsen de markeder, som er omfattet af
Europa-Kommissionens henstilling om relevante produkt- og tjenestemarkeder, tilpasset danske forhold.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan endvidere med Europa-Kommissionens samtykke afgrænse andre end de i stk. 1 nævnte produkt- og
tjenestemarkeder, der skal gøres til genstand for en markedsundersøgelse.
Markedsanalyse
§ 39
Som led i markedsundersøgelserne, jf. § 37, gennemfører Erhvervsstyrelsen analyser af de markeder, der er afgrænset i
henhold til § 38, med henblik på at vurdere, om der er reel konkurrence på disse markeder.
Udpegning af udbyder med en stærk markedsposition
§ 40
Hvis en markedsanalyse, jf. § 39, viser, at der ikke er reel konkurrence på et relevant marked, skal Erhvervsstyrelsen
udpege en eller flere udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester med en stærk markedsposition (udbyder
med en stærk markedsposition) på det pågældende marked.
Stk. 2.
En udbyder anses for at have en stærk markedsposition, jf. stk. 1, hvis udbyderen enten alene eller i fællesskab med andre
udbydere indtager en økonomisk styrkeposition, der giver udbyderen magt til i betragtelig grad at kunne handle uafhængigt af
konkurrenter og kunder.
Stk. 3.
Når en udbyder udpeges eller er udpeget som havende en stærk markedsposition på et bestemt marked, jf. stk. 1, kan
Erhvervsstyrelsen samtidig udpege udbyderen til at have en stærk markedsposition på et beslægtet marked, hvis forbindelserne
mellem de to markeder muliggør, at markedspositionen på det ene marked kan overføres til det andet marked og dermed yderligere
styrke udbyderens markedsposition.
Stk. 4.
Hvis en markedsanalyse, jf. § 39, viser, at der er reel konkurrence på et relevant marked, eller hvis en udbyder ikke længere har
en stærk markedsposition på markedet, skal Erhvervsstyrelsen ophæve alle forpligtelser, som i henhold til dette afsnit eller
regler udstedt i medfør heraf er pålagt udbydere med henblik på at regulere deres position som udbydere med en stærk
markedsposition på det pågældende marked.
Kapitel 14
Forpligtelser til brug for regulering af udbydere med en stærk markedsposition
Markedsafgørelse
§ 41
I forbindelse med afgørelser, som Erhvervsstyrelsen træffer i henhold til § 40, stk. 1, skal Erhvervsstyrelsen pålægge
udbydere med en stærk markedsposition, jf. § 40, en eller flere forpligtelser. Erhvervsstyrelsen fastsætter i den enkelte
afgørelse omfang og indhold af forpligtelserne.
Stk. 2.
Forpligtelser som anført i stk. 1 kan omfatte:
Adgang til anlægsinfrastruktur, jf. § 41 a.
Netadgang, jf. § 42.
Ikkediskrimination, jf. § 43.
Transparens, jf. § 44.
Regnskabsmæssig opsplitning, jf. § 45.
Priskontrol, jf. § 46.
Funktionel adskillelse, jf. § 47.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter indhentelse af samtykke fra Europa-Kommissionen pålægge udbydere med en stærk
markedsposition andre forpligtelser end dem, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 4.
Uanset stk. 3 kan Erhvervsstyrelsen ved regulering af udbydere med en stærk markedsposition i detailleddet pålægge andre
forpligtelser, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at de forpligtelser, der er nævnt i stk. 2, ikke er egnede til at løse det
konkurrenceproblem, der er konstateret efter § 39.
Stk. 5.
Samtidig med afgørelse som anført i stk. 1, 3 eller 4 beslutter Erhvervsstyrelsen, hvordan underretningen af udbydere af
offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der berøres heraf, skal ske. Disse udbydere skal underrettes herom i
passende tid i forvejen.
Stk. 6.
Erhvervsstyrelsen kan alene pålægge forpligtelser i henhold til stk. 2, nr. 2, når konkurrencen og slutbrugernes interesser ikke
kan fremmes enten ved at pålægge forpligtelser i henhold til stk. 2, nr. 1, eller gennem forpligtelser på beslægtede
engrosmarkeder.
Stk. 7.
En udbyder, der er pålagt en forpligtelse i henhold til § 41 a eller § 42, skal på forhånd og i god tid anmelde sine planer om at
afvikle eller med ny infrastruktur erstatte dele af et net, der er omfattet af forpligtelsen, til Erhvervsstyrelsen.
Stk. 8.
Er det nødvendigt for at sikre konkurrencen og slutbrugernes rettigheder, skal Erhvervsstyrelsen pålægge udbyderen, jf. stk. 1, en
forpligtelse til at udarbejde en detaljeret beskrivelse af planerne for overgangsperioder og vilkår, og hvilke sammenlignelige
adgangsprodukter der tilbydes i stedet for.
Forpligtelse vedrørende adgang til anlægsinfrastruktur
§ 41a
Ved forpligtelse vedrørende adgang til anlægsinfrastruktur forstås en forpligtelse til at imødekomme rimelige
anmodninger om adgang til og anvendelse af anlægsinfrastruktur, herunder, men ikke begrænset til, bygninger, adgangsveje til
bygninger, kabler i bygninger, herunder ledningsnet, antenner, pæle, master, kabelkanaler, ledningskanaler, nedgangsbrønde,
mandehuller, skabe og tårne og andre støttekonstruktioner.
Forpligtelse til netadgang
§ 42
Ved forpligtelse til netadgang forstås en forpligtelse til, at udbydere med en stærk markedsposition skal tilbyde faktisk
eller virtuel netadgang til nærmere fastsatte dele af udbyderens netelementer, tjenester og associerede faciliteter. Udbyderen kan
herunder pålægges at imødekomme rimelige anmodninger om indgåelse eller ændring af aftaler om netadgang. Forpligtelsen kan bl.a.
omfatte:
At give adgang til og mulighed for at anvende specifikke fysiske netelementer og tilhørende faciliteter i nødvendigt omfang,
herunder ubundtet adgang til abonnentledninger og afsnit heraf.
At give adgang til specifikke aktive eller virtuelle netelementer og tjenester.
At forhandle med reelle hensigter med udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der ansøger om
adgang.
At opretholde adgang til faciliteter, der tidligere er givet adgang til.
At tilbyde bestemte tjenester på engrosbasis til tredjeparters videresalg.
At tilbyde fri adgang til tekniske grænseflader, protokoller eller andre nøgleteknologier, der er afgørende for tjenesternes
eller virtuelle nettjenesters interoperabilitet.
At tilbyde samhusning, virtuel samhusning eller andre former for fælles brug af associerede faciliteter, herunder fælles brug
af bygninger, adgangsveje til bygninger, kabler i bygninger, master, antenner, tårne og andre støttekonstruktioner, kabelkanaler,
ledningskanaler, kabelbrønde og skabe.
At tilbyde bestemte tjenester, der er nødvendige for at sikre interoperabilitet mellem net og forbindelse mellem slutbrugere,
herunder faciliteter til intelligente nettjenester eller roaming på mobile net.
At tilbyde adgang til driftsstøttesystemer eller lignende softwaresystemer, der er nødvendige for at skabe reelle
konkurrenceforhold.
At tilbyde fysisk eller logisk sammenkobling af kommunikationsnet eller netfaciliteter.
At tilbyde adgang til tilknyttede tjenester såsom tjenester vedrørende identitet, geografisk placering og tilstedeværelse.
Stk. 2.
Ved fastsættelse af forpligtelser til netadgang skal Erhvervsstyrelsen navnlig tage hensyn til,
om den igangværende markedsudvikling teknisk og økonomisk muliggør at bruge eller installere konkurrerende faciliteter under
hensyntagen til karakteren og typen af de involverede netadgangs- og samtrafikordninger,
den forventede teknologiske udvikling, som påvirker udformningen og forvaltningen af net,
behovet for at sikre teknologineutralitet, som sætter parterne i stand til at udforme og forvalte deres egne net,
om det er praktisk muligt at tilbyde den foreslåede netadgang i betragtning af den forhåndenværende kapacitet,
hvor store startinvesteringer ejeren af faciliteten skal foretage set i forhold til de offentlige investeringer og de risici,
der er forbundet hermed, især hvad angår investeringer i net med meget høj kapacitet og risikoniveauer forbundet hermed,
behovet for at sikre den frie konkurrence på længere sigt, specielt i form af en økonomisk effektiv infrastrukturbaseret
konkurrence og innovative forretningsmodeller, som støtter bæredygtig konkurrence, herunder infrastrukturbaseret konkurrence, der
er baseret på saminvestering,
eventuelle relevante intellektuelle rettigheder og
udbuddet af paneuropæiske tjenester.
Forpligtelse til ikkediskrimination
§ 43
Ved forpligtelse til ikkediskrimination forstås en forpligtelse til, at udbydere med en stærk markedsposition skal sikre,
at de under tilsvarende forhold tilbyder andre udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der udbyder
tilsvarende tjenester, tilsvarende vilkår og priser, og at de udbyder tjenester og formidler oplysninger til andre på samme
vilkår, til samme priser og af samme kvalitet, som gælder for tjenester, der udbydes til udbyderen selv, dennes datterselskaber
eller partnere.
Stk. 2.
Forpligtelsen i stk. 1 omfatter tillige situationer, hvor tjenester, som udbyderen med en stærk markedsposition udbyder til sig
selv eller sine datterselskaber eller partnere, er sammensat af flere produkter, og situationer, hvor sammenlignelige tjenester
udbydes i relation til eller indgår som delelementer i forskellige produkter.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan som led i en forpligtelse til ikkediskrimination, jf. stk. 1, pålægge udbydere med en stærk markedsposition
at levere adgangsprodukter og -tjenester til alle virksomheder, herunder sig selv, inden for samme frister og på samme vilkår og
betingelser, herunder vedrørende pris og serviceniveau, og ved hjælp af samme systemer og processer, som gælder for udbyderens
egne afdelinger.
Stk. 4.
Erhvervsstyrelsen kan i relation til pålæggelse af en forpligtelse om ikkediskrimination efter stk. 1 stille krav til udbyderen
med en stærk markedsposition om gennem en test at dokumentere, at andre udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester teknisk kan replikere nye eller væsentligt ændrede detailprodukter fra udbyderen med en stærk markedsposition på
grundlag af netadgangsprodukter, der er fastsat i en markedsafgørelse, jf. § 41. Erhvervsstyrelsen kan i den forbindelse stille
krav om, at dokumentationen skal foreligge i rimelig tid inden lancering af et nyt eller væsentligt ændret detailprodukt og til
enhver tid efterfølgende.
Stk. 5.
Erhvervsstyrelsen kan, hvis udbyderen med en stærk markedsposition ikke overholder en forpligtelse om dokumentation fastsat efter
stk. 4, påbyde denne udbyder at udskyde lanceringen af et detailprodukt, indtil forpligtelsen fastsat efter stk. 4 er opfyldt,
hvis den manglende opfyldelse skønnes at være til væsentlig skade for konkurrencen.
Forpligtelse til transparens
§ 44
Ved forpligtelse til transparens forstås en forpligtelse til, at udbydere med en stærk markedsposition skal offentliggøre
bestemte oplysninger.
Stk. 2.
Hvis en udbyder med en stærk markedsposition er pålagt en forpligtelse til ikkediskrimination, jf. § 43, kan udbyderen pålægges at
offentliggøre et standardtilbud, der skal være tilstrækkelig ubundtet til at sikre, at andre udbydere af offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester ikke skal betale for faciliteter, som ikke er nødvendige for den ønskede netadgang, og som
indeholder en beskrivelse af de udbudte tjenester opgjort efter enkeltkomponenter og de hertil knyttede vilkår og betingelser,
herunder priser.
Stk. 3.
En udbyder med en stærk markedsposition, der er pålagt en forpligtelse som anført i § 41, stk. 2, nr. 1 eller 2, skal
offentliggøre et standardtilbud herom, der bl.a. angiver relevante centrale resultatindikatorer og tilsvarende serviceniveauer. Et
sådant standardtilbud skal tage nøje hensyn til retningslinjer fra BEREC om minimumskriterier for et standardtilbud.
Stk. 4.
Udbydere med en stærk markedsposition, der er pålagt forpligtelse til at offentliggøre standardtilbud som anført i stk. 2 og 3,
skal senest samtidig med offentliggørelsen indsende standardtilbuddet til Erhvervsstyrelsen.
Forpligtelse til regnskabsmæssig opsplitning
§ 45
Ved forpligtelse til regnskabsmæssig opsplitning forstås en forpligtelse til, at udbydere med en stærk markedsposition
skal udarbejde regnskaber for bestemte aktiviteter i forbindelse med netadgang.
Stk. 2.
Under respekt af regler om tavshedspligt, herunder regler i forvaltningsloven, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr.
2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven, kan Erhvervsstyrelsen offentliggøre regnskabsoplysninger, herunder
oplysninger om indtægter.
Forpligtelse til priskontrol
§ 46
Ved forpligtelse til priskontrol forstås en forpligtelse til, at udbydere med en stærk markedsposition skal opfylde krav
til prissætningen, som fastsættes i en markedsafgørelse i henhold til § 41, stk. 1.
Stk. 2.
Forpligtelse som nævnt i stk. 1 kan pålægges, hvis en markedsanalyse viser, at en udbyder med en stærk markedsposition som følge
af utilstrækkelig konkurrence vil kunne opretholde sine priser på et unaturligt højt niveau eller opretholde en prisklemme til
skade for slutbrugerne, når der ikke eksisterer en relevant begrænsning af detailprisen. Erhvervsstyrelsen skal i vurderingen tage
hensyn til behovet for at fremme konkurrencen og slutbrugernes langsigtede interesser vedrørende udrulning og ibrugtagning af
næstegenerationsnet og navnlig net med meget høj kapacitet.
Stk. 3.
Ved opstilling af krav i henhold til stk. 1 skal der tages hensyn til den forpligtede udbyders investeringer og tillades en
rimelig forrentning af den relevante investerede kapital under hensyn til de risici, der er forbundet hermed.
Stk. 4.
Ved pålæggelse af en forpligtelse vedrørende priskontrol skal det sikres, at alle mekanismer til omkostningsdækning eller metoder,
der kan anvendes til at fastlægge priser, tjener til at fremme udrulning af nye og forbedrede net, effektivitet og holdbar
konkurrence og maksimere bæredygtige fordele for slutbrugerne.
Stk. 5.
Hvis et elektronisk kommunikationsnet bliver anvendt samtidig til flere tjenester, der ved isoleret anvendelse hver især skal
dække omkostningerne ved det elektroniske kommunikationsnet eller dele heraf, skal Erhvervsstyrelsen ved fastsættelsen af prisen
for et netadgangsprodukt ved samtidig anvendelse foretage en forholdsmæssig fordeling af de omkostninger, der knytter sig til
anvendelsen, mellem udbyderne af netadgangsprodukterne.
Stk. 6.
Hvis en udbyder med en stærk markedsposition er pålagt en forpligtelse til priskontrol, jf. stk. 1, kan udbyderen i tilknytning
hertil pålægges en forpligtelse til at anvende et omkostningsregnskabssystem til støtte for priskontrollen. Der kan i tilknytning
hertil stilles krav om, at udbyderen stiller en beskrivelse af omkostningsregnskabssystemet, der som minimum viser de
hovedkategorier, som omkostningerne er samlet i, og de regler, som omkostningerne er fordelt efter, til rådighed for
offentligheden.
Stk. 7.
Udbyderen med en stærk markedsposition skal lade en af udbyderen uafhængig tredjemand kontrollere, at omkostningsregnskaber
udarbejdet i henhold til stk. 6 er udfærdiget i overensstemmelse med den pålagte forpligtelse, og afgive en
overensstemmelseserklæring. Erhvervsstyrelsen offentliggør overensstemmelseserklæringen for det enkelte år.
Stk. 8.
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om, hvilke priskontrolmetoder der kan finde anvendelse, og om udarbejdelse, anvendelse
og opdatering af priskontrolmetoder, herunder regler om, hvornår og i hvilket omfang branchen inddrages.
§ 46a
Træffer Europa-Kommissionen afgørelse om at pålægge en maksimal termineringstakst for taleopkald i mobilnet eller
fastnet eller begge, kan Erhvervsstyrelsen ikke fastsætte andre priser i henhold til en forpligtelse vedrørende priskontrol, jf. §
46.
Forpligtelse til funktionel adskillelse
§ 47
Ved forpligtelse til funktionel adskillelse forstås, at en udbyder med en stærk markedsposition, der virker inden for
forskellige produktions- eller distributionsled, på et marked skal placere aktiviteter i forbindelse med engrossalget af relevante
netadgangsprodukter i en uafhængigt fungerende forretningsenhed.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan kun i ekstraordinære tilfælde og efter samtykke fra Europa-Kommissionen pålægge udbydere med en stærk
markedsposition en forpligtelse til funktionel adskillelse, hvis
Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en analyse, jf. § 39, konstaterer væsentlige og vedvarende konkurrenceproblemer eller
markedssvigt i forhold til engrossalget af relevante netadgangsprodukter og
Erhvervsstyrelsen vurderer, at de forpligtelser, der er pålagt i henhold til § 41, stk. 2, nr. 1-5, ikke har kunnet
tilvejebringe effektiv konkurrence.
Stk. 3.
En forpligtelse til funktionel adskillelse kan bl.a. omfatte:
Udskillelse af relevante afdelinger til nærmere specificerede selvstændige forretningsenheder.
Udskillelse af den særskilte forretningsenheds aktiver og de produkter eller tjenester, der skal leveres af denne
forretningsenhed.
Fysisk adskillelse af medarbejdere og ledelse fra øvrige medarbejdere og den øvrige ledelse.
Opstilling af programmer for intern overvågning, som beskriver selskabets tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd.
Opstilling af de organisatoriske tiltag, der skal gennemføres for at sikre personalets uafhængighed i den særskilte
forretningsenhed, og den dertil svarende incitamentsstruktur.
Udarbejdelse af regler til sikring af forpligtelsernes overholdelse.
Udarbejdelse af regler til sikring af transparens omkring driftsprocedurer, navnlig over for andre interessenter.
Kapitel 14 a
Lempelse af forpligtelser for udbydere med en stærk markedsposition
Saminvestering
§ 47a
En udbyder, der er udpeget som havende en stærk markedsposition, kan afgive tilsagn om saminvestering i forbindelse med
udrulningen af et nyt net, som består af optiske fiberelementer, der dækker strækningen op til slutbrugerens ejendom eller
basisstation.
Stk. 2.
Ved vurdering af saminvesteringstilsagn efter stk. 1 skal Erhvervsstyrelsen afgøre, om udbyderens saminvesteringstilbud overholder
følgende betingelser:
Saminvesteringstilbuddet er åbent for enhver udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester på et hvilket som helst
tidspunkt i nettets levetid.
Saminvesteringstilbuddet giver medinvestorer mulighed for at konkurrere effektivt og bæredygtigt på lang sigt på underliggende
markeder, hvor udbyderen er aktiv, på vilkår, som er fair, rimelige og ikkediskriminerende, og som giver adgang til nettets fulde
kapacitet.
Saminvesteringstilbuddet er offentliggjort rettidigt af udbyderen, hvilket bortset fra rene engrosselskaber, jf. § 47 b, vil
sige mindst 6 måneder før begyndelsen af udrulningen af det nye net, medmindre Erhvervsstyrelsen vurderer, at nationale
omstændigheder kan begrunde, at perioden forlænges.
Andre udbydere, som ikke deltager i saminvesteringen, skal fra begyndelsen kunne drage fordel af netadgang med samme kvalitet,
hastighed, betingelser og muligheder for at nå ud til slutbrugere som før udrulningen. Saminvesteringstilbuddet skal sikre, at
netadgangen tilpasses over tid i lyset af udviklingen på de tilknyttede detailmarkeder, så incitamenterne til at deltage i
saminvesteringen opretholdes. Saminvesteringstilbuddet skal give Erhvervsstyrelsen mulighed for indsigt i og tilsyn med
efterfølgende tilpasninger af netadgangen.
Saminvesteringstilbuddet er fremsat i god tro og opfylder som minimum de kriterier, der er angivet i bilag 1.
Stk. 3.
Konkluderer Erhvervsstyrelsen, at det i medfør af stk. 1 afgivne saminvesteringstilsagn opfylder betingelserne i stk. 2, og
konstaterer Erhvervsstyrelsen, at mindst én potentiel medinvestor har indgået en saminvesteringsaftale med udbyderen, skal
styrelsen gøre saminvesteringstilsagnet bindende for en periode på mindst 7 år. I denne periode må Erhvervsstyrelsen ikke pålægge
yderligere forpligtelser efter § 41 på den relevante del af nettet.
Stk. 4.
Uanset stk. 3 kan Erhvervsstyrelsen i tilstrækkeligt begrundede tilfælde pålægge, fastholde eller tilpasse forpligtelser efter §§
41 a-46 for at afhjælpe væsentlige konkurrenceproblemer på bestemte markeder, som på grund af de særlige karakteristika ved disse
markeder ellers ikke ville blive afhjulpet.
Stk. 5.
Erhvervsstyrelsen kan pålægge den udbyder, som har afgivet saminvesteringstilsagn efter stk. 1, at forelægge årlige
overensstemmelseserklæringer om overholdelsen af betingelserne i stk. 2.
Rene engrosselskaber
§ 47b
Erhvervsstyrelsen skal vurdere, om en udbyder, der er udpeget til at have en stærk markedsposition på et eller flere
engrosmarkeder, jf. § 40, og som ikke er aktiv på noget detailmarked for offentlige elektroniske kommunikationstjenester, opfylder
følgende betingelser:
Alle selskaber og forretningsenheder inden for udbyderen, alle selskaber, som kontrolleres, men ikke nødvendigvis ejes
fuldstændigt af den samme endelige ejer, og eventuelle aktionærer, der kan udøve kontrol over udbyderen, har kun nuværende og
planlagte aktiviteter på engrosmarkeder for elektroniske kommunikationstjenester og derfor ikke nogen aktiviteter på noget
detailmarked for elektroniske kommunikationstjenester til slutbrugere i EU.
Udbyderen er ikke forpligtet til at handle med en enkelt selvstændig udbyder senere i forsyningskæden, som er aktiv på et
detailmarked for offentlige elektroniske kommunikationstjenester til slutbrugere, som følge af en eksklusivaftale eller en aftale,
som i realiteten udgør en eksklusivaftale.
Stk. 2.
Konkluderer Erhvervsstyrelsen, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan styrelsen i en afgørelse efter § 41 kun pålægge den
pågældende udbyder forpligtelser som nævnt i §§ 42 og 43 eller forpligtelser om fair og rimelig prisfastsættelse, når det er
berettiget på baggrund af en markedsanalyse efter § 39, herunder en fremadrettet vurdering af den sandsynlige adfærd for en
udbyder med en stærk markedsposition.
Stk. 3.
Konkluderer Erhvervsstyrelsen, at betingelserne i stk. 1 ikke længere er opfyldt, skal styrelsen revidere de pålagte
forpligtelser, jf. stk. 2, og i relevant omfang pålægge forpligtelser som nævnt i §§ 41 a-46. Udbyderen skal straks underrette
Erhvervsstyrelsen om eventuelle ændringer af de forhold, der er relevante, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Erhvervsstyrelsen skal revidere de pålagte forpligtelser, jf. stk. 2, eller pålægge en eller flere af forpligtelserne nævnt i §§
41 a eller 44-46, når Erhvervsstyrelsen på grundlag af dokumentation for betingelser og vilkår, som udbyderen tilbyder kunder
senere i forsyningskæden, konkluderer, at der er opstået eller sandsynligvis vil opstå konkurrenceproblemer til ulempe for
slutbrugerne, som kræver pålæggelse af yderligere forpligtelser eller ændring af eksisterende forpligtelser.
Frivillig funktionel adskillelse
§ 47c
En udbyder, der er udpeget som havende en stærk markedsposition på et eller flere relevante markeder, skal underrette
Erhvervsstyrelsen, mindst 3 måneder inden udbyderen agter at overdrage sine adgangsnetaktiver eller væsentlige dele heraf til en
særskilt juridisk enhed med en anden ejer eller oprette en særskilt forretningsenhed med henblik på at give alle detailudbydere,
herunder virksomhedens egne detailafdelinger, fuldt ud tilsvarende adgangsprodukter.
Stk. 2.
En udbyder kan afgive tilsagn om betingelser for adgang til udbyderens net i løbet af gennemførselsperioden og efter afslutningen
af den adskillelse, der er nævnt i stk. 1. Tilbuddet om tilsagn skal være tilstrækkelig detaljeret, herunder med hensyn til
tidsplanen og rammerne for tilsagnets gennemførelse og dets varighed.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen skal som led i sin vurdering af den planlagte adskillelse sammen med eventuelt afgivne tilsagn gennemføre en
analyse af de forskellige markeder med tilknytning til adgangsnettet.
Stk. 4.
Erhvervsstyrelsen træffer på grundlag af analysen, jf. stk. 3, afgørelse om at pålægge, opretholde, ændre eller ophæve
forpligtelser efter § 41 og kan i sin afgørelse gøre tilsagn helt eller delvis bindende i hele den periode, som de afgives for.
Stk. 5.
Erhvervsstyrelsen kan forlænge bindende tilsagn i henhold til stk. 4.
Tilsagn
§ 47d
Udbydere, der er udpeget som havende en stærk markedsposition, kan afgive tilsagn til Erhvervsstyrelsen vedrørende
betingelser for samarbejdsordninger, tredjepartsadgang, eller saminvestering. Tilbuddet om tilsagn skal være tilstrækkelig
detaljeret, herunder med hensyn til tidsplanen og rammerne for tilsagnets gennemførelse og dets varighed.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen skal som led i styrelsens vurdering af tilsagn afgivet i medfør af stk. 1 foretage en markedstest, navnlig
vedrørende de tilbudte vilkår, herunder ved at gennemføre en offentlig høring, medmindre de afgivne tilsagn er klart
utilstrækkelige. Erhvervsstyrelsen skal ved vurdering af de afgivne tilsagn navnlig tage hensyn til dokumentation for tilsagnene,
tilsagnenes åbenhed for alle markedsdeltagere, rettidig tilvejebringelse af adgang på fair, rimelige og ikkediskriminerende
betingelser forud for lanceringen af tilknyttede detailtjenester, tilsagnenes generelle tilstrækkelighed i forhold til at
muliggøre bæredygtig konkurrence på underliggende markeder og at fremme samarbejde om udrulning og ibrugtagning af net med meget
høj kapacitet til gavn for slutbrugerne.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen skal meddele udbyderen sine foreløbige konklusioner om, hvorvidt de afgivne tilsagn opfylder de mål og kriterier
og overholder de procedurer, som er omhandlet i nærværende bestemmelse og i §§ 41, 47 a eller 47 c, og på hvilke betingelser
styrelsen kan overveje at gøre tilsagnene bindende.
Stk. 4.
Udbyderen kan ændre sit tilbud om tilsagn for at tage hensyn til Erhvervsstyrelsens foreløbige konklusioner.
Stk. 5.
Erhvervsstyrelsen kan uanset § 47 a, stk. 3, træffe afgørelse om at gøre tilsagnene helt eller delvis bindende, og styrelsen kan
uanset § 37, stk. 3, gøre nogle af eller alle tilsagnene bindende for en bestemt periode.
Stk. 6.
Erhvervsstyrelsen kan forlænge tilsagnene i henhold til stk. 5.
Kapitel 15
Digitale radio- og tv-tjenester
§ 48
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan efter forhandling mellem klima-, energi- og forsyningsministeren og
kulturministeren fastsætte regler om, at multipleksoperatører skal tilbyde adgang til programmeringsgrænseflader for applikationer
(API) og til elektroniske programoversigter (EPG) på redelige, rimelige og ikkediskriminerende vilkår, i det omfang det er
nødvendigt for at sikre slutbrugernes adgang til digitale radio- og tv-transmissionstjenester.
§ 49
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fastsætter regler om:
Krav til udbydere af adgangsstyringstjenester om betingelser for adgang til at anvende adgangsstyringssystemer og betingelser
for udbydernes regnskabsaflæggelse.
Vilkår for overdragelse af brugsretten til patent eller varemærke vedrørende adgangsstyringssystemer og produkter hertil.
§ 50
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan gennemføre markedsundersøgelser efter proceduren i kapitel 13 og kan
efter forhandling mellem klima-, energi- og forsyningsministeren og kulturministeren træffe afgørelse om at videreføre, ændre
eller ophæve betingelser og vilkår i henhold til regler fastsat i medfør af § 49 over for udbydere, der ifølge
markedsundersøgelsen ikke har en stærk markedsposition på det pågældende marked.
Stk. 2.
En afgørelse i henhold til stk. 1 om at ændre eller ophæve betingelser og vilkår kan træffes, hvis dette ikke vil have negative
følger for:
Slutbrugernes adgang til radio- og tv-transmissioner, -kanaler og -tjenester som fastsat i medfør af § 6 i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed.
Mulighederne for reel konkurrence på detailmarkederne for digitale tv- og radiospredningstjenester, adgangsstyringssystemer og
andre tilhørende faciliteter.
§ 50a
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs
tilsyn med overholdelse af reglerne i §§ 48-50, regler og vilkår udstedt i medfør heraf og regler om tvistbilæggelse i forbindelse
med digitale radio- og tv-tjenester.
Kapitel 16
Krav til udbydere af kabel-tv
§ 51
En udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester må ikke inden for samme retlige enhed drive sine
kabel-tv-net og øvrige offentlige elektroniske kommunikationsnet, hvis udbyderen
har særlige rettigheder på telekommunikationsområdet,
indtager, hvad der efter konkurrenceloven svarer til en dominerende stilling på en væsentlig del af det samlede marked for
offentlige elektroniske kommunikationsnet eller offentlige telefonitjenester, og
driver et kabel-tv-net, som er etableret på grundlag af særlige eller eksklusive rettigheder inden for samme geografiske
område.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan, når der er tilstrækkelig konkurrence på det særskilte marked for udbud af
infrastruktur og tjenester på abonnentniveau, fastsætte nærmere regler om, at kravet i stk. 1 ikke finder anvendelse.
Kapitel 16 a
Sektorspecifik fusionskontrol
§ 51a
En fusion, jf. konkurrencelovens § 12 a, mellem to eller flere erhvervsmæssige udbydere af elektroniske
kommunikationsnet i Danmark skal af de deltagende virksomheder meddeles til Erhvervsstyrelsen, hvis de deltagende virksomheder
tilsammen har en samlet årlig omsætning i Danmark på mindst 900 mio. kr. og fusionen omfatter et offentligt elektronisk
kommunikationsnet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis fusionen er anmeldelsespligtig efter reglerne om fusionskontrol i konkurrenceloven.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen henviser en fusion meddelt til styrelsen efter stk. 1 til behandling hos Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
efter konkurrencelovens regler om fusionskontrol, hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Stk. 4.
En fusion omfattet af stk. 1 må ikke gennemføres, hverken før den er blevet meddelt til Erhvervsstyrelsen, eller under styrelsens
behandling af fusionsmeddelelsen. Dette er ikke til hinder for gennemførelsen af et offentligt overtagelsestilbud eller en serie
transaktioner i værdipapirer, herunder sådanne, som kan konverteres til andre værdipapirer, der kan omsættes på et marked såsom en
børs, hvorved der fra forskellige sælgere erhverves kontrol, når fusionen omgående meddeles til Erhvervsstyrelsen og erhververen
ikke udøver de stemmerettigheder, der er knyttet til de pågældende værdipapirer, eller kun gør det for at bevare den fulde værdi
af sin investering.
Stk. 5.
Erhvervsstyrelsens ansatte må ikke videregive oplysninger vedrørende sager om fusionsmeddelelser modtaget i henhold til stk. 1 til
andre end Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Stk. 6.
Beregning af omsætningen efter stk. 1 sker i overensstemmelse med regler fastsat i henhold til konkurrencelovens § 12, stk. 4.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelse af fusioner, jf. stk. 1, og procedurer og
tidsfrister for Erhvervsstyrelsens behandling af en meddelt fusion.
Kapitel 17
Tilsyn m.v.
§ 52
Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af reglerne i dette kapitel og kapitel 11-14 a, 16, 16 a og 18 og regler
udstedt i medfør heraf.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af de af Europa-Kommissionen fastsatte termineringstakster for taleopkald i
fastnet og mobilnet.
§ 53
Indbringes der klager for Erhvervsstyrelsen i forbindelse med en aftale omfattet af dette kapitel og kapitel 11-14 a, 16,
16 a og 18 eller regler udstedt i medfør heraf mellem en udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,
der er hjemmehørende i Danmark, og en tilsvarende udbyder, der er hjemmehørende i et andet EU- eller EØS-land, skal
Erhvervsstyrelsen anmode Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation om at få en
udtalelse om tvisten.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen skal afvente en udtalelse efter stk. 1, inden Erhvervsstyrelsen tager skridt til at bilægge tvisten.
Erhvervsstyrelsen kan dog for at sikre konkurrencen og slutbrugernes interesser under ekstraordinære omstændigheder enten på
parternes anmodning eller på eget initiativ træffe midlertidige afgørelser efter § 55.
Stk. 3.
Enhver forpligtelse, som Erhvervsstyrelsen pålægger en udbyder som led i tvistbilæggelsen, skal pålægges senest 1 måned efter
udtalelsen.
Rimelige anmodninger om netadgang og samtrafik
§ 54
Erhvervsstyrelsen kan træffe afgørelse om, hvorvidt der i konkrete tilfælde foreligger en rimelig anmodning om indgåelse
eller ændring af en aftale om netadgang eller samtrafik i overensstemmelse med forpligtelser pålagt efter § 33, stk. 2, § 35 a, §
41, bindende tilsagn efter § 47 a, § 47 c eller § 47 d. Anmodningen skal være fremsat af en udbyder af offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, som kan påberåbe sig eller er omfattet af § 34, stk. 2.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsens afgørelser efter stk. 1 træffes hurtigst muligt, og så vidt muligt senest 4 måneder efter at en udbyder af
offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester har indbragt sagen for Erhvervsstyrelsen eller sagen er overgået fra
alternativ tvistbilæggelse, jf. stk. 4.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan i stedet for at træffe afgørelse efter stk. 1 beslutte, at sager om, hvorvidt der i konkrete tilfælde
foreligger en rimelig anmodning om indgåelse eller ændring af en aftale om netadgang og samtrafik, skal overgå til alternativ
tvistbilæggelse, hvis Erhvervsstyrelsen skønner, at denne vil være mest egnet til løsning af tvisten. Klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om alternativ tvistbilæggelse.
Stk. 4.
Hvis en af de implicerede udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester i en sag omfattet af stk. 1, der
er overgået til alternativ tvistbilæggelse efter stk. 3, anmoder om det, træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse i sagen efter stk. 1.
Midlertidige afgørelser m.v.
§ 55
Hvis Erhvervsstyrelsen under behandlingen af en sag efter reglerne i dette kapitel og kapitel 11-14 a, 16, 16 a og 18
eller regler udstedt i medfør heraf ikke modtager de oplysninger eller det materiale, som Erhvervsstyrelsen har krævet, jf. § 73,
stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan under behandling af en sag om netadgang eller samtrafik mellem udbydere af offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester efter anmodning fra en af sagens parter træffe afgørelse om, at netadgang eller samtrafik
midlertidigt skal igangsættes, fortsættes eller genoptages, og fastsætte midlertidige vilkår og priser herfor.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan ændre en midlertidig afgørelse truffet i henhold til stk. 2.
Stk. 4.
Hvis der indgås en endelig aftale, bortfalder den midlertidige afgørelse på tidspunktet for aftalens indgåelse.
Stk. 5.
Når en endelig afgørelse er truffet, skal eventuelle priser fastsat i afgørelser truffet i henhold til stk. 2 og 3 efterreguleres,
således at udbyderne af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester stilles, som om den endelige afgørelse havde
haft virkning fra det tidspunkt, hvor den midlertidige afgørelse blev truffet. Ved efterregulering af priserne kan der tages
hensyn til ikke ubetydelige rentetab.
Stk. 6.
Hvis en udbyder af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation og det
derfor har været nødvendigt at træffe en midlertidig afgørelse, jf. stk. 2, eller at træffe afgørelse på det foreliggende
grundlag, jf. stk. 1, skal der uanset stk. 5 alene ske efterregulering af priserne, hvis efterreguleringen er til gunst for
tredjemand.
Kapitel 18
Øvrige forhold
Regnskabsforhold
§ 56
Udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som nyder særlige eller eksklusive rettigheder
til at udbyde tjenester i andre sektorer i Danmark eller et andet EU- eller EØS-land, skal
føre særskilte regnskaber for aktiviteter, der vedrører udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, i samme grad,
som det ville være påkrævet, hvis disse aktiviteter blev forestået af et retligt uafhængigt selskab, eller
organiseres sådan, at aktiviteterne vedrørende elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester er strukturelt udskilt.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis virksomhedens samlede årlige omsætning for aktiviteter i forbindelse med elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester i Danmark er mindre end 100 mio. kr.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om opfyldelse af pligter i henhold til stk. 1, herunder bl.a. krav til formater,
regnskabsmetoder og revision.
Høringer
§ 57
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om høringer, herunder om, hvilke afgørelser der skal
gøres til genstand for udvidet høring, og om procedurer for Erhvervsstyrelsens gennemførelse af høringer.
Afsnit V
Samhusning, fælles udnyttelse af faciliteter og kommunal udlejning af arealer m.v.
Kapitel 19
Samhusning og fælles udnyttelse af netelementer og tilhørende faciliteter
§ 58
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet skal give
andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet adgang til samhusning og fælles udnyttelse af netelementer i elektroniske
kommunikationsnet og tilhørende faciliteter. Regler, der fastsættes om samhusning og fælles udnyttelse af netelementer i
elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter, skal være objektive, transparente, ikkediskriminerende, forholdsmæssige
og berettigede under hensyn til formålet i § 1 og hensynene i stk. 2.
Stk. 2.
Samhusning og fælles udnyttelse af netelementer og tilhørende faciliteter pålagt efter regler fastsat i henhold til stk. 1 skal
være berettiget ud fra hensyn til miljø, folkesundhed, den offentlige sikkerhed eller planmæssige hensyn og skal ske med henblik
på etablering af elektroniske kommunikationsnet. Samhusning og fælles udnyttelse af netelementer og tilhørende faciliteter kan kun
pålægges efter afholdelse af en offentlig høring.
Stk. 3.
Regler fastsat i henhold til stk. 1 kan vedrøre:
Samhusning og fælles udnyttelse af eksisterende netelementer og tilhørende faciliteter.
Krav til dimensioneringen og placeringen af nye netelementer og tilhørende faciliteter i forbindelse med tilladelse til
etablering, udvidelse eller ændring heraf med henblik på senere samhusning eller fælles udnyttelse.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fordeling af omkostningerne forbundet med samhusning og fælles
udnyttelse af netelementer i elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter i henhold til stk. 1 og om fastsættelse af
vilkår ved samhusning og fælles udnyttelse af netelementer i elektroniske kommunikationsnet og tilhørende faciliteter i henhold
til stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om den offentlige høring og varigheden heraf,
jf. stk. 2, indsigt i aftaler, tilsyn, alternativ tvistbilæggelse, pålæggelse af tvangsbøder og klageadgang i forbindelse med
regler fastsat i medfør af stk. 1.
Kapitel 20
(Ophævet)
§ 59
(Ophævet)
Kapitel 21
Oplysningspligt
§ 60
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om oplysningspligt for ejere eller indehavere af råderetten
til netelementer og tilhørende faciliteter omfattet af § 58 vedrørende oplysninger om arten, tilgængeligheden og den geografiske
placering af netelementer og tilhørende faciliteter.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang oplysninger indhentet i henhold til stk. 1 skal
gøres tilgængelige for offentligheden.
Kapitel 21 a
Offentlige myndigheders udlejning af arealer m.v.
§ 60a
En offentlig myndighed kan indgå aftaler på markedsvilkår med udbydere af elektroniske kommunikationsnet om udlejning
af arealer, bygninger, høje konstruktioner, master m.v. med henblik på udbygning af radiokommunikationsnettet.
Stk. 2.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fører tilsyn med, at offentlige myndigheders aftaler, jf. stk. 1, er indgået på
markedsvilkår, og at offentlige myndigheder overholder regler fastsat i medfør af stk. 5.
Stk. 3.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan af offentlige myndigheder kræve alle oplysninger og alt materiale, som Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur skønner relevant i forbindelse med tilsynet, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte regler om tilsynet, jf. stk. 2, herunder hvordan tilsynet gennemføres,
hvilke afgørelser Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan træffe, om frister for styrelsens behandling af sager som led i
tilsynet og om oplysningspligt og pligt til indsendelse af materiale til brug for tilsynet.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om metoder til fastsættelse af de markedsvilkår, på hvilke offentlige
myndigheder kan indgå aftaler i henhold til stk. 1.
Kapitel 21 b
Offentlige myndigheders mulighed for at stille en trådløs adgang til internettet til rådighed for offentligheden
§ 60b
Offentlige myndigheder kan som et supplement til en tjeneste, som myndigheden udbyder, gennem et radiobaseret lokalnet
stille en trådløs adgang til internettet til rådighed for offentligheden på myndighedens lokaliteter og i offentlige områder tæt
på myndighedens lokaliteter.
Stk. 2.
Offentlige myndigheder kan lade deres radiobaserede lokalnet, jf. stk. 1, indgå i et fælles net bestående af forskellige
slutbrugeres radiobaserede lokalnet med henblik på herigennem at stille en trådløs adgang til internettet til rådighed for
hinanden eller for offentligheden.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i særlige tilfælde fastsætte regler om begrænsninger i den trådløse adgang til
internettet efter stk. 1.
§ 60c
Kommunalbestyrelser kan uden for de tilfælde, der er nævnt i § 60 b, stille en gratis trådløs adgang til internettet
til rådighed for offentligheden på udendørs steder, hvor der er aktiviteter rettet mod international turisme, jf. dog stk. 3-5.
Stk. 2.
Offentlige myndigheder kan uden for de tilfælde, der er nævnt af § 60 b, stille en gratis trådløs adgang til internettet til
rådighed for offentligheden på den offentlige myndigheds lokaliteter eller på udendørs offentligt tilgængelige steder, hvor
den offentlige myndighed har opnået hel eller delvis støtte til etableringen af adgangen til internettet fra Europa
Kommissionen, jf. dog stk. 3 og 4, eller
den offentlige myndighed har søgt om støtte til etableringen af adgangen til internettet fra Europa-Kommissionen og har opfyldt
kriterierne herfor, men ikke opnået støtte, jf. dog stk. 3, 4 og 6.
Stk. 3.
Der må ikke med den trådløse adgang til internettet efter stk. 1 og 2 skabes et sammenhængende net i et større område.
Stk. 4.
Den offentlige myndighed skal købe etablering og drift af den trådløse adgang til internettet, jf. stk. 1 og 2, af en privat
udbyder af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Stk. 5.
Adgang til internettet efter stk. 1 må maksimalt gives i 1 time pr. døgn pr. stykke udstyr.
Stk. 6.
Den offentlige myndighed skal for at kunne stille en trådløs adgang til internettet til rådighed efter stk. 2, nr. 2, give klima-,
energi- og forsyningsministeren meddelelse herom, inden for 45 dage efter at det er konstateret, at myndigheden ikke har opnået
hel eller delvis støtte fra Europa-Kommissionen.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om begrænsninger i den trådløse adgang til internettet efter stk. 2,
herunder tidsmæssige begrænsninger eller begrænsninger i datamængde.
Afsnit VI
Alarm- og beredskabsforhold, uautoriseret adgang til informations- og indholdstjenester, delegation og instruksadgang
Kapitel 22
Samfundsvigtig elektronisk kommunikation i beredskabssituationer og andre ekstraordinære situationer
§ 61
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om minimumskrav til udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet, som er tilsluttet offentlige elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester, med henblik på at sikre telekommunikation ved alarmering. Reglerne kan bl.a. indeholde en
pligt til
at foretage en indbyrdes dirigering og koordinering af afleveringen af alarmkommunikation til den relevante alarmcentral,
herunder at en eller flere udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester pålægges en pligt til at varetage
koordineret aflevering af alarmkommunikation og stedbestemmelsesoplysninger fra andre udbydere og ejere af net,
at stille stedbestemmelsesoplysninger gratis til rådighed for slutbrugeren og den relevante alarmcentral,
at yde bistand ved alarmcentralernes alarmering af politi, redningsberedskab, ambulancetjeneste og andre beredskabstjenester,
på anmodning fra alarmcentralerne eller politiet at spærre for alarmkommunikation til 112 eller lignende samfundskritiske
tjenester og
at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre uafbrudt adgang til beredskabstjenester.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for takseringen af koordinering, dirigering og aflevering af
alarmkommunikation, herunder af stedbestemmelsesoplysninger.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte bestemmelser som nævnt i stk. 1 og 2 for tilsvarende kommunikation med
politiet, sundhedsmyndighederne m.v.
Stk. 4.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan fastsætte minimumskrav til nøjagtighed og pålidelighed af
stedbestemmelsesoplysninger.
§ 62
Udbydere af elektroniske kommunikationstjenester i mobilnet og udbydere af mobilnet skal på vegne af beredskabsaktører
udsende offentlige advarsler om overhængende eller truende alvorlige nødsituationer og katastrofer til berørte slutbrugere.
Udbyderne skal udsende offentlige advarsler til de slutbrugere, der i varslingsperioden opholder sig i nærmere angivne geografiske
områder, straks efter modtagelse af anmodning herom. De berørte slutbrugere må ikke pålægges udgifter i forbindelse med modtagelse
af advarslerne.
Stk. 2.
Forsvarsministeriet refunderer nødvendige, dokumenterede udgifter, som udbyderne har afholdt i forbindelse med udvikling,
etablering og drift af den tekniske løsning, der anvendes til udsendelse af offentlige advarsler.
Stk. 3.
Den tekniske løsning, der etableres med henblik på udsendelse af offentlige advarsler, må ikke anvendes til andre formål.
Stk. 4.
Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om udsendelsen af offentlige advarsler efter stk. 1. Der kan i den forbindelse
bl.a. fastsættes krav til den tekniske løsning, der anvendes til udsendelse af offentlige advarsler, og regler om, på hvilke
beredskabsaktørers vegne der skal udsendes offentlige advarsler, hvornår udbyderne skal have etableret den tekniske løsning,
proceduren for udsendelsen af offentlige advarsler, varslingsperiodens længde og udbydernes medvirken til at udvikle, etablere og
drive den tekniske løsning.
§ 63
(Ophævet)
§ 64
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur fører tilsyn med overholdelsen af regler fastsat i medfør af § 61.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om udførelse af tilsynet, herunder om oplysningspligt og pligt til indsendelse af
materiale til brug for tilsynet.
Stk. 2.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan træffe afgørelse over for udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet, som er tilsluttet offentlige elektroniske kommunikationsnet eller
-tjenester, om overholdelse af regler fastsat i medfør af § 61.
§ 64a
(Ophævet)
Kapitel 23
Uautoriseret adgang til informations- og indholdstjenester
§ 65
Det er ikke tilladt i erhvervsmæssigt øjemed at fremstille, importere, omsætte, besidde eller ændre dekodere eller andet
dekodningsudstyr, hvis formål det er at give uautoriseret adgang til informations- og indholdstjenester, der normalt ydes mod
betaling. Annoncering eller anden form for reklame for sådant udstyr er ikke tilladt.
Kapitel 24
Delegation og afskæring af instruksadgang
§ 66
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter
forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt klima-,
energi- og forsyningsministeren.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder om, at afgørelserne ikke skal kunne påklages.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om udøvelsen af de
beføjelser, som en anden statslig myndighed bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
§ 66a
(Ophævet)
§ 67
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ikke give Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur tjenestebefaling om
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og
afgørelse af enkeltsager, om Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs udstedelse af administrative forskrifter på områder,
hvor Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur ved lov er bemyndiget hertil, eller om Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastrukturs øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelse af denne lov og administrative forskrifter udstedt i
medfør heraf.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ikke dispensere fra administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne
lov.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler for udnævnelse og afskedigelse af medlemmer af myndigheder,
der er bemyndiget til at varetage opgaver efter denne lov, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for udnævnelse og afskedigelse af medlemmer af myndigheder, der er bemyndiget til
at varetage opgaver efter kapitel 11-14 a og 16-18.
Afsnit VII
Teleklagenævnet3)
Kapitel 25
Nedsættelse af nævnet
§ 68
Erhvervsministeren nedsætter et Teleklagenævn.
Stk. 2.
Teleklagenævnet består af 5 til 7 medlemmer, der udpeges af erhvervsministeren. Erhvervsministeren skal ved udpegningen af nævnets
medlemmer lægge vægt på, at nævnet samlet repræsenterer juridisk, teleteknisk, økonomisk, konkurrenceretlig og markedsmæssig
sagkundskab.
Stk. 3.
Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen.
Stk. 4.
Erhvervsministeren udpeger blandt nævnets medlemmer nævnets formand. Formanden skal være jurist. Erhvervsministeren kan blandt
nævnets medlemmer udpege en jurist som næstformand, der kan træde til ved formandens forfald eller inhabilitet.
Kapitel 26
Nævnets virksomhed
§ 69
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for Teleklagenævnets virksomhed og sagsbehandling, herunder regler om
opkrævning af gebyr for sager, der behandles ved nævnet, og
at klager over en afgørelse, som Erhvervsstyrelsen har truffet, skal indgives til Teleklagenævnet inden for nærmere fastsatte
tidsfrister.
Stk. 2.
Erhvervsministeriet stiller sekretariatsbistand til rådighed for nævnet.
Stk. 3.
Teleklagenævnet er i sin virksomhed uafhængigt af instrukser vedrørende den enkelte sags behandling og afgørelse. Teleklagenævnets
formand tilrettelægger nævnets arbejde, herunder arbejdet i dettes sekretariat.
§ 70
Teleklagenævnet behandler sager, som ved lov eller regler udstedt i medfør heraf er henlagt til nævnet.
Stk. 2.
Teleklagenævnets afgørelser vedrørende klager over Erhvervsstyrelsens afgørelser skal så vidt muligt foreligge, senest 3 måneder
efter at de er forelagt for nævnet.
§ 71
Teleklagenævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Teleklagenævnets afgørelse kan indbringes for domstolene, senest 8 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Afsnit VIII
Offentliggørelse af afgørelser
Kapitel 27
Regler for offentliggørelse
§ 72
Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet offentliggør afgørelser, som træffes i henhold til § 33, stk. 2, og §§ 35 a, 38-41
og 47 d i denne lov.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen og Teleklagenævnet offentliggør derudover afgørelser, som er af almen interesse eller af betydning for
forståelsen af denne lovs bestemmelser eller regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 3.
Offentliggørelse i henhold til stk. 1 og 2 sker inden for rammerne af regler om tavshedspligt, herunder reglerne i
forvaltningsloven, Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i
forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og databeskyttelsesloven.
Afsnit IX
Oplysningspligt
Kapitel 28
Oplysninger til brug for tilsyn m.v.
§ 73
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan kræve alle oplysninger og alt materiale, som Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur skønner relevant i forbindelse med tilsyn med overholdelse af lovens regler eller regler fastsat i medfør heraf
og i forbindelse med administration, undersøgelser og konkrete afgørelser, der gennemføres og træffes efter lovens bestemmelser
herom, af
udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester,
udbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester,
ejere af elektroniske kommunikationsnet,
udbydere af informations- eller indholdstjenester,
udbydere af nummeroplysningsdatabaser og -registre,
fysiske og juridiske personer som nævnt i § 9 og i regler fastsat i medfør heraf,
tredjemænd som nævnt i § 30, stk. 4,
udbydere af betalingstelefoner,
udbydere af teleterminaludstyr, der anvendes til mobilkommunikationstjenester,
udbydere af adgangsstyringstjenester,
indehavere af ejendomsretten til adgangsstyringsprodukter og -systemer,
slutbrugere og
virksomheder, der meddeler en fusion, jf. § 51 a, stk. 1.
Stk. 2.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan hos de i stk. 1, nr. 1-8 og 10-12, forpligtede indhente oplysninger med henblik
på at videregive disse til Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater, sådan at disse kan
opfylde deres opgaver i forhold til traktatmæssige forpligtelser eller forpligtelser i henhold til fællesskabsretten. Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur orienterer de parter, der er indhentet oplysninger fra, forud for videregivelse til
Europa-Kommissionen eller nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater.
Stk. 3.
Teleklagenævnet kan af de i stk. 1 nævnte forpligtede kræve alle oplysninger og alt materiale, som nævnet skønner relevant for
sine afgørelser om overholdelse af lovens regler eller regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 4.
Teleklagenævnet og Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan stille krav om, hvordan og i hvilken form oplysninger og
materiale skal afgives.
Kapitel 28 a
Geografiske kortlægninger af netudrulning
§ 73a
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur gennemfører mindst hvert tredje år en kortlægning af eksisterende
elektroniske kommunikationsnet.
Stk. 2.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs kortlægning efter stk. 1 skal være tilstrækkelig detaljeret til, at den kan bruges
til følgende:
Markedsundersøgelser og analyser efter afsnit IV.
Identifikation af støtteberettigede adresser i henhold til EU-regler om statsstøtte.
Forbrugerinformation.
Analyser i forhold til forsyningspligt efter kapitel 4.
Frekvensadministration efter lov om radiofrekvenser.
Politikunderstøttelse med henblik på sikring af dækning.
Stk. 3.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen kan gennemføre supplerende kortlægninger af eksisterende
infrastruktur, ejerskabsforhold, udrulningsplaner el.lign., såfremt det er nødvendigt for gennemførelsen af de opgaver, der er
nævnt i stk. 2.
Stk. 4.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen kan kræve alle oplysninger, som Styrelsen for Dataforsyning
og Infrastruktur eller Erhvervsstyrelsen skønner relevant i forbindelse med en kortlægning efter stk. 1 eller 3 af udbydere af
elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og ejere af elektroniske kommunikationsnet.
Stk. 5.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og Erhvervsstyrelsen kan videregive resultaterne af kortlægninger i henhold til stk.
1 eller 3 til andre myndigheder, Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation,
myndigheder i andre medlemsstater eller Europa-Kommissionen, såfremt den modtagende myndighed kan garantere samme grad af
kommerciel fortrolighed som den afgivende myndighed.
Stk. 6.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og Erhvervsstyrelsen skal stille de data fra kortlægninger i henhold til stk. 1 eller
3, der ikke er underlagt kommerciel fortrolighed, til rådighed for markedet i en form, der gør det muligt at genanvende data.
Stk. 7.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur sikrer under hensyntagen til en eventuel kommerciel fortrolighed offentliggørelse af
kortlægninger i henhold til stk. 1 eller 3 ud fra hensyn til forbrugeroplysning.
Kapitel 29
Oplysninger fra andre EU-lande
§ 74
Oplysninger, der modtages eller stammer fra nationale tilsynsmyndigheder i andre EU-medlemsstater, betragtes som
fortrolige, hvis den afgivende nationale tilsynsmyndighed betragter oplysningerne som forretningshemmeligheder i henhold til
EU-regler eller nationale regler.
Kapitel 30
Statistik m.v.
§ 75
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur udarbejder og offentliggør løbende statistik og dokumentation om forskellige
forhold inden for telemarkedet, som Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur skønner relevante. Formålet er at gøre det muligt
at overskue og sammenligne det samlede udbud af elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester og at skabe overblik over, hvordan konkurrencen fungerer på telemarkedet.
Stk. 2.
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur kan kræve, at udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester udleverer alt materiale og alle oplysninger, herunder også oplysninger om
udbydernes konkurrencesituation, markedsandele m.v., som skønnes nødvendige for at udarbejde dokumentation og statistik som nævnt
i stk. 1.
Kapitel 30 a
Kommunikation
§ 75a
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Styrelsen for
Dataforsyning og Infrastruktur og til og fra Teleklagenævnet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i
medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at skriftlig
kommunikation til og fra politiets centrale datasektion om forhold, som er omfattet af § 12, stk. 1, skal foregå digitalt. Stk. 2
og 3 finder tilsvarende anvendelse.
§ 75b
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur og
Teleklagenævnet kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende
måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt
afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
§ 75c
Hvor det efter denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af
andre end en offentlig myndighed, jf. § 75 a, stk. 1 og 4, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en
teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med
dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder
bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.
Afsnit X
Klageadgang
Kapitel 31
Påklage
§ 76
Erhvervsstyrelsens afgørelser truffet efter denne lov eller regler udstedt i medfør heraf samt sagsbehandling i
forbindelse hermed kan påklages til Teleklagenævnet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Midlertidige afgørelser efter § 55, stk. 2, afgørelser om oplysningspligt, jf. § 73, § 75, stk. 2, eller regler herom udstedt i
medfør af § 64, stk. 1, og afgørelser truffet i medfør af § 79, stk. 1, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 77
Afgørelser efter § 33, stk. 2, og §§ 38-41 kan ud over af den, som Erhvervsstyrelsens afgørelse retter sig til, påklages
af de udbydere af offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, som på tidspunktet for Erhvervsstyrelsens afgørelse
agerer på det marked, som afgørelsen vedrører.
Kapitel 32
Opsættende virkning
§ 78
Klager over Erhvervsstyrelsens afgørelser i medfør af afsnit IV i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf kan ikke
tillægges opsættende virkning, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Formanden for Teleklagenævnet kan tillægge en klage som nævnt i stk. 1 opsættende virkning, når ganske særlige omstændigheder
taler herfor.
Stk. 3.
Formanden for Teleklagenævnet kan knytte særlige vilkår til en afgørelse efter stk. 2.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om Styrelsen for Dataforsyning og Infrastrukturs og
Teleklagenævnets muligheder for at tillægge en klage opsættende virkning på andre områder end dem, der er nævnt i stk. 1, og om
virkningen heraf.
Afsnit XI
Sanktions- og straffebestemmelser
Kapitel 33
Tvangsbøder
§ 79
Undlader de i § 73, stk. 1, nr. 1-8, 10, 11 og 13, forpligtede at afgive oplysninger, som Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur eller Teleklagenævnet kan kræve efter denne lov, eller at efterkomme afgørelser fra de pågældende myndigheder
truffet i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, kan de pågældende myndigheder pålægge den part, som
oplysningspligten eller afgørelsen retter sig imod, tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge efterkommelse heraf.
Stk. 2.
Undlader en udbyder, der i henhold til § 15, stk. 2, er udpeget som forsyningspligtudbyder, at efterkomme en afgørelse truffet af
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller undlader en
forsyningspligtudbyder at betale tvangsbøder pålagt i medfør af stk. 1, kan Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
tilbagekalde udpegningen som forsyningspligtudbyder.
Stk. 3.
Undlader en udbyder, der i henhold til § 15, stk. 2, er udpeget som forsyningspligtudbyder, at efterkomme en afgørelse truffet af
Teleklagenævnet i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller undlader en forsyningspligtudbyder at betale
tvangsbøder pålagt af Teleklagenævnet i henhold til stk. 1, kan Teleklagenævnet pålægge Styrelsen for Dataforsyning og
Infrastruktur at tilbagekalde udpegningen som forsyningspligtudbyder.
Kapitel 34
Anvendelse af forordninger
§ 80
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler, der måtte være nødvendige for at anvende forordninger
udstedt af De Europæiske Fællesskaber på telelovgivningens område, herunder regler om sanktioner i form af bøder eller tvangsbøder
ved manglende overholdelse af forordninger.
Kapitel 35
Straf
§ 81
Med bøde straffes
den, der overtræder § 7, stk. 1, § 10, stk. 3 og 4, § 31, stk. 4-7, § 35 eller § 51 a, stk. 1 og 4, eller § 62, stk. 1 og 3,
den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der foretager portering af numre eller skift af udbyder uden
slutbrugerens udtrykkelige samtykke, jf. § 28 a,
den udbyder, der ikke efterlever en forpligtelse som anført i § 41, stk. 2, nr. 3 og 4, som er pålagt udbyderen i medfør af en
afgørelse truffet efter § 41, stk. 1,
den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 65, eller
den forsyningspligtudbyder, der under særlige omstændigheder ikke overholder regler, vilkår og forpligtelser, som er nævnt i §
16, eller maksimalpriser fastsat i medfør af § 17, stk. 1 og 2,
Stk. 2.
I regler fastsat i medfør af § 3, § 8, stk. 1, og §§ 9 og 61 og § 62, stk. 4, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 3.
I regler fastsat i medfør af §§ 14 og 15 kan der fastsættes straf af bøde for den forsyningspligtudbyder, der i gentagne eller
grovere tilfælde overtræder regler, vilkår og forpligtelser i forskriften.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 5.
Ved udmåling af straf efter stk. 1, nr. 3, skal der ved fastsættelse af bødens størrelse ud over de almindelige regler i
straffelovens kapitel 10 tages hensyn til den juridiske persons omsætning det seneste år forud for domsafsigelsen eller
udstedelsen af et bødeforlæg.
Afsnit XII
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Kapitel 36
Ikrafttræden og overgangsordning
§ 82
Loven træder i kraft den 25. maj 2011.
Stk. 2.
Lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007, ophæves.
Stk. 3.
Administrative forskrifter og afgørelser, herunder markedsundersøgelser, og beskikkelser, der er udstedt, truffet eller opretholdt
efter lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 28. juni 2007, eller regler
udstedt i medfør heraf, opretholdes, indtil de bortfalder efter deres indhold eller ophæves.
Kapitel 37
Gyldighed for Færøerne og Grønland
§ 83
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
(Ophævet)
Noter
Lov nr. 741 af 1. juni 2015 (Fælles udnyttelse af passiv fysisk infrastruktur, forberedelse af bygninger til højhastighedsnet,
krav til øget sikring af ikkediskrimination ved lancering af nye eller væsentligt ændrede detailprodukter, sektorspecifik
fusionskontrol og gratis wifi til turismeformål m.v.)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 1567 af 15. december 2015 om net- og informationssikkerhed5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 15. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Lov nr. 203 af 28. februar 2017 (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.)6)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. marts 2017.
Stk. 2-3.
(Udelades)
Lov nr. 503 af 23. maj 2018 (Konsekvensændringer som følge af databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforordningen samt
medieansvarslovens anvendelse på offentligt tilgængelige informationsdatabaser m.v.)7) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 32
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 25. maj 2018, jf. dog stk. 3.
Stk. 2-3.
(Udelades)
§ 33
Stk. 1.
Lovens §§ 4-25 og 29 gælder ikke for Færøerne, men lovens §§ 4, 8, 17 og 18, § 20, nr. 1-3, og §§ 22 og 24 kan ved kongelig
anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 2-5.
(Udelades)
Lov nr. 1531 af 18. december 2018 (Kommuners tilskud til udrulning af elektroniske kommunikationsnet, tildeling af koder til
machine to machine-kommunikation (m2m-kommunikation) og ophævelse af regler om Bredbåndsgarantiordningen)8) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 8.
Lov nr. 1830 af 8. december 2020 (Etablering af mobilbaseret varslingssystem)9) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft den 21. december 2020.
Lov nr. 1833 af 8. december 2020 (Implementering af direktiv om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk kommunikation
(omarbejdning) m.v.)10) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 21. december 2020.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 69.
Stk. 3.
(Udelades)
§ 8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens § 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsigter.
Lov nr. 285 af 27. februar 2021 om epidemier m.v.11) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 68. Loven træder i kraft den 1. marts 2021.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Lov nr. 1176 af 8. juni 2021 (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning
1020/2019/EU af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning
765/2008/EF og 305/2011/EU m.v.)12) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Lov nr. 1676 af 26. december 2017 om ændring af lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester ophæves.
Stk. 4-6.
(Udelades)
Lov nr. 2601 af 28. december 2021 (Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023,
herunder etablering af National Enhed for Særlig Kriminalitet)13) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Lov nr. 2605 af 28. december 2021 (Tariffer, udfasning af PSO, forenkling af bevillingskrav for VE-elproduktion, justering af
netvirksomheders økonomiske regulering, opfølgning på konkurrenceanalyse, tilbagelevering af digitalt tv-udstyr m.v.)14)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-8.
(Udelades)
Lov nr. 291 af 8. marts 2022 (Revision af reglerne om registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik (logning) m.v.)15)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Stk. 2-5.
(Udelades)
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur, den 17. juni 2022
Kristian Møller
/ Robert Lindgaard
Bilag 1
Kriterier for vurdering af tilbud om saminvestering, jf. § 47 a, stk. 2, nr. 5
Når Erhvervsstyrelsen vurderer et tilbud om saminvestering i henhold til § 47 a, stk. 2, skal styrelsen kontrollere, at
kriterierne i dette bilag som minimum er opfyldt.
Erhvervsstyrelsen kan overveje yderligere kriterier, for så vidt de er nødvendige for at sikre potentielle investorers adgang til
saminvesteringen, i lyset af særlige lokale forhold og markedsstrukturen.
Erhvervsstyrelsen skal i henhold til § 47 a, stk. 2, nr. 5, kontrollere, at saminvesteringstilbuddet opfylder mindst følgende
kriterier:
Enhver udbyder skal under hele levetiden for det net, der opføres inden for rammerne af et saminvesteringstilbud, have adgang
til saminvesteringstilbuddet på ikkediskriminerende vilkår. I tilbuddet kan udbyderen, der er udpeget som havende en stærk
markedsposition, inkludere rimelige betingelser vedrørende en udbyders finansielle kapacitet, så potentielle medinvestorer f.eks.
skal kunne vise, at de er i stand til at foretage trinvise betalinger, som danner grundlag for planlægningen af udrulningen,
accept af en strategisk plan, som danner grundlag for udarbejdelse af udrulningsplaner på mellemlang sigt, osv.
Saminvesteringstilbuddet skal være transparent, det vil sige, at
a) tilbuddet er tilgængeligt og let at finde på webstedet for udbyderen, der er udpeget som havende en stærk markedsposition,
b) de fulde, detaljerede vilkår skal gøres tilgængelige for potentielle tilbudsgivere, der har tilkendegivet interesse, uden
unødig forsinkelse, herunder saminvesteringsaftalens retlige form og, hvor det er relevant, hensigtserklæringen om reglerne for
styring af saminvesteringsorganet, og
c) forløbet, herunder køreplanen for oprettelsen og udviklingen af saminvesteringsprojektet, skal fastlægges på forhånd,
eventuelle medinvestorer skal modtage en tydelig forklaring på skrift og alle vigtige milepæle på en tydelig måde skal meddeles
alle udbydere uden diskrimination.
Saminvesteringstilbuddet skal omfatte vilkår for potentielle medinvestorer, som fremmer bæredygtig konkurrence på lang sigt,
herunder særlig:
a) Alle udbydere skal tilbydes fair, rimelige og ikkediskriminerende vilkår og betingelser for deltagelse i
saminvesteringsaftalen, der afhænger af, hvornår de tilslutter sig aftalen, herunder hvad angår den finansielle modydelse, der
kræves for at opnå bestemte rettigheder, hvad angår den beskyttelse, som de pågældende rettigheder giver medinvestorerne under
såvel opbygningsfasen som driftsfasen, f.eks. ved at tildele umistelige brugsrettigheder i hele det saminvesteringsomfattede nets
forventede levetid, og hvad angår betingelserne for tilslutning til og potentiel opsigelse af saminvesteringsaftalen. I denne
sammenhæng forstås ved ikkediskriminerende vilkår ikke, at alle potentielle medinvestorer skal tilbydes nøjagtig samme vilkår,
herunder finansielle vilkår, men at alle variationer af de tilbudte vilkår skal begrundes ud fra de samme objektive, transparente,
ikkediskriminerende og forudsigelige kriterier, såsom det antal slutbrugertilslutninger, der indgås tilsagn om.
b) Tilbuddet skal give mulighed for fleksibilitet med hensyn til størrelsen af og tidsplanen for hver enkelt medinvestors tilsagn,
f.eks. i form af en aftalt og potentielt stigende procentdel af det samlede antal slutbrugertilslutninger i et givet område, som
medinvestorer gradvis kan øge deres tilsagn om, og som fastsættes på et enhedsniveau, der gør det muligt for mindre medinvestorer
med begrænsede ressourcer at deltage i saminvesteringen i et rimeligt minimumsomfang og gradvis at øge deres deltagelse, samtidig
med at det sikres, at det oprindelige tilsagn er tilstrækkeligt. Fastsættelsen af den enkelte medinvestors finansielle modydelse
skal afspejle, at de første investorer påtager sig en større risiko og indskyder kapital på et tidligere tidspunkt.
c) Et merbidrag, som øges over tid, skal anses for berettiget for tilsagn, der indgås senere i forløbet, og for nye medinvestorer,
der tilslutter sig saminvesteringen efter projektets start, for at afspejle de aftagende risici og modvirke et eventuelt
incitament til at tilbageholde kapital i de tidlige faser.
d) Saminvesteringsaftalen skal give mulighed for, at medinvestorer kan overdrage erhvervede rettigheder til andre medinvestorer
eller til tredjeparter, som ønsker at tilslutte sig saminvesteringsaftalen, under forbehold af at den overtagende udbyder
forpligter sig til at opfylde alle den overdragende udbyders oprindelige forpligtelser i henhold til saminvesteringsaftalen.
e) Medinvestorerne skal på fair og rimelige vilkår og betingelser give hinanden gensidige rettigheder til adgang til den
saminvesteringsomfattede infrastruktur med henblik på udbud af tjenester i de efterfølgende led, herunder til slutbrugere, på
transparente betingelser, som skal være transparente i saminvesteringstilbuddet og efterfølgende aftaler, særlig når medinvestorer
individuelt og særskilt har ansvaret for udrulningen af bestemte dele af nettet. Hvis der oprettes et saminvesteringsorgan, skal
det give alle medinvestorer adgang til nettet, uanset om det er direkte eller indirekte, på equivalence of inputs-basis og på fair
og rimelige vilkår og betingelser, herunder finansielle betingelser, der afspejler de forskellige risikoniveauer, som de enkelte
medinvestorer har accepteret.
Saminvesteringstilbuddet skal sikre en bæredygtig investering, der sandsynligvis vil kunne dække fremtidige behov, ved at
udrulle nye netelementer, som i væsentlig grad bidrager til udrulningen af net med meget høj kapacitet.
Officielle noter
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om
behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktiv om
databeskyttelse inden for elektronisk kommunikation), EF-Tidende 2002, nr. L 201, side 37, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse
med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af
privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og forordning nr. 2006/2004/EF om samarbejde mellem nationale
myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse, EF-Tidende 2009, nr. L 337, side 11, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1972/EU af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for elektronisk
kommunikation (omarbejdning), EU-Tidende 2018, nr. L 321, side 36.
Ved kongelige resolutioner af 28. juni 2015 og 25. januar 2016 blev ressortansvaret for lov om elektroniske kommunikationsnet
og -tjenester (teleloven) overført fra Erhvervsministeriet til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, jf. kongelig resolution
af 27. juni 2019, bortset fra §§ 7-9 og de opgaver vedrørende sektorspecifik konkurrenceregulering, der efter telelovens afsnit IV
varetages af den uafhængige telemyndighed, herunder gennemførelse af markedsundersøgelser, sikring af samtrafik og tilsyn med den
sektorspecifikke fusionskontrol efter lovens kapitel 11-14 og 16-18.
Det følger af de kongelige resolutioner med efterfølgende aftale mellem de involverede ministerier om nærmere afgrænsning af
ressortansvaret samt efterfølgende lovændringer, at begge ministerier eller Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur hhv.
Erhvervsstyrelsen inden for deres respektive opgaveområder har kompetence i henhold til følgende bestemmelser i loven: § 66, § 67,
stk. 1-2, § 69, stk. 1, nr. 2, § 70, stk. 2, § 72, stk. 2, § 73, stk. 1-2 og 4, § 75 a, stk. 1-2, § 75 b, stk. 1, § 75 c, stk. 2,
§ 76, stk. 1, § 78, stk. 1 og 4, § 79, stk. 1, og § 80. Der er ved angivelsen af minister- eller styrelsesnavn i de pågældende
bestemmelser, hvor kompetencen deles, valgt den systematik, at der står klima-, energi- og forsyningsministeren eller Styrelsen
for Dataforsyning og Infrastruktur i bestemmelserne. Det ligger implicit i overførslen af bestemmelser, at også andre bestemmelser
i loven, der er relevante for udstedelse og administration af regler efter de overførte bestemmelser, vil kunne anvendes af såvel
erhvervsministeren som klima-, energi- og forsyningsministeren. Det gælder f.eks. bestemmelser om formål, definitioner, tilsyn og
straf.
Ved kongelig resolution af 8. juni 2016 blev ressortansvaret for Teleklagenævnet, herunder afsnit VII i lov om elektroniske
kommunikationsnet og -tjenester, pr. 1. januar 2017 overført fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til Erhvervsministeriet.
Lovændringen vedrører § 43, stk. 3 og stk. 4, § 51 a, § 60 b, § 73, stk. 1, nr. 10-12, § 79, stk. 1, § 81, stk. 1, nr. 1,
kapitel 16 a og fodnoten til lovens titel.
Lovændringen vedrører § 8 a, § 20, stk. 1 og stk. 3, §§ 62, 63, 64 a og 66 a, § 73, stk. 3-5, § 75 a, stk. 5, § 75 b, stk. 1,
pkt., § 75 b, stk. 2, § 75 c, stk. 1 og 2, § 76, stk. 1 og 2, § 79, stk. 1, § 81, stk. 1, nr. 1 og § 81, stk. 2.