Bemærk: Vores AI-chatbot indeholder ikke bemærkninger til ændringslove. Har du brug for disse kan de findes ved den paragraf som ændringsloven vedrører.
Du chatter i øjeblikket med: Gældende love inkl. lovbemærkninger, bekendtgørelser & ændringslove
For at ændre, hvad AI'en bruger som informationskilde anvend knapperne nedenfor eller vælg en af dine uploadede filer!
Afsnit II Almindelige betingelser
for ret til sygedagpenge
Kapitel 5 Uarbejdsdygtighed
Kapitel 5 a Arbejdsgivers opfølgning
Kapitel 5 b Anmodning om tidlig
opfølgning
Kapitel 6 Visitation og opfølgning
Kapitel 7 Bortfald af ret til
sygedagpenge
Kapitel 8 Revurderingstidspunkt
Kapitel 8 a (Ophævet)
Kapitel 9 Forlængelse af
sygedagpengeperioden
Afsnit III Sygedagpenge til
lønmodtagere
Kapitel 10 Beskæftigelseskrav i
forhold til arbejdsgiver
Kapitel 11 Beskæftigelseskrav i
forhold til kommunen
Kapitel 12 Anmeldelse af sygefravær
og dokumentation
Afsnit IV Sygedagpenge til
selvstændige
erhvervsdrivende
Kapitel 13 Tidspunktet for retten
til sygedagpenge
Kapitel 14 Beskæftigelseskrav
Kapitel 15 Anmeldelse af sygefravær
og dokumentation
Kapitel 16 Sygedagpengeforsikring
for selvstændige
erhvervsdrivende
Afsnit V Beregning af sygedagpenge
Kapitel 17 Beregningsgrundlaget
Kapitel 18 Sygedagpengenes størrelse
Afsnit VI Refusion og finansiering
m.v.
Kapitel 19 Arbejdsgivers ret til
refusion af sygedagpenge
Kapitel 20 Sygedagpengeforsikring
for private arbejdsgivere
Kapitel 21 Aftale om refusion af
sygedagpenge ved
langvarig eller kronisk
sygdom m.v.
Kapitel 21 a (Ophævet)
Kapitel 22 Anmeldelse af
refusionskrav
Kapitel 23 Bortfald af arbejdsgivers
refusionsret
Kapitel 24 Arbejdsgiverens
finansiering
Kapitel 25 Regulering af
sygedagpengebeløb
Kapitel 26 Indbetaling m.v. til
Arbejdsmarkedets
Tillægspension og den
obligatoriske
pensionsordning
Afsnit VII Øvrige bestemmelser
Kapitel 27 Administration m.v.
Kapitel 28 Klageregler
Kapitel 29 Regreskrav over for
ansvarlig skadevolder
Kapitel 30 Beskæftigelsesrådet
Kapitel 31 Forsøgsordninger
Kapitel 32 Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge
Herved bekendtgøres lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 1263 af 2. september 2022, med de ændringer, der følger af § 2
i lov nr. 878 af 21. juni 2022, § 2 i lov nr. 295 af 20. marts 2023, § 2 i lov nr. 728 af 13. juni 2023, § 13 i lov nr. 753 af 13.
juni 2023 og § 9 i lov nr. 754 af 13. juni 2023.
Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 32, stk. 3, og § 42, stk. 2, 1. pkt., træder i kraft den 1. januar 2024, jf. § 52, stk. 1,
i lov nr. 753 af 13. juni 2023 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
og forskellige andre love (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra
fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.)
Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 68, stk. 1, træder i kraft den 1. januar 2024, jf. § 24, stk. 1, i lov nr. 754 af 13. juni
2023 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lov om social service og forskellige andre love
(Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder, og for børn, hvis forældre er i udlandet,
ensretning af begrebsbrug, nødvendige ændringer i handlekommunereglerne som følge af barnets lov m.v.)
Afsnit I
Formål og målgrupper
Kapitel 1
Formål
§ 1
Formålet med denne lov er
at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom,
at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt og
at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær.
Kapitel 2
Målgrupper
§ 2
Sygedagpenge ydes til:
Lønmodtagere.
Selvstændige erhvervsdrivende.
Ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge.
Personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger
af arbejdsskade.
Stk. 2.
Det er en betingelse for retten til sygedagpenge for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, at personen opfylder
beskæftigelseskravet efter §§ 30 eller 32 eller efter § 42.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler om sygedagpenge til søfarende.
Kapitel 3
Ophold og beskatning her i landet
§ 3
Retten til sygedagpenge er betinget af, at personen har lovligt ophold her i landet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Sygedagpenge kan udbetales under ophold i udlandet, når
en person i tilknytning til en sygeperiode er på rekreationsophold med fast lægetilsyn og opholdet inden afrejsen er anbefalet
af en læge af helbredsmæssige grunde,
en person er under sygebehandling og Sundhedsstyrelsen eller en sygehusmyndighed har givet tilladelse til behandlingen,
en person må udsætte hjemrejse fra et ferieophold el.lign. af helbredsmæssige grunde og dette er dokumenteret ved en
lægeerklæring,
en person er udsendt af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet til beskæftigelse i højst 1 år i udlandet og personen har
indkomst, der kan beskattes i Danmark, eller
en person på baggrund af en tilladelse efter repatrieringslovens § 6 deltager i praktik eller uddannelsesforløb eller i
rekognosceringsrejser til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig
tilknytning, med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering.
Stk. 3.
Personer, der efter EF-forordning nr. 1408/711) om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige
erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (herefter betegnet EF-forordning nr. 1408/71), er
omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om de ikke har ophold her i landet, uanset om
betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 4.
Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til
sygedagpenge, selv om de ikke har ophold her i landet, uanset om betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
§ 4
Retten til sygedagpenge er betinget af, at den indkomst, der indgår i beregningsgrundlaget efter kapitel 17, kan beskattes
i Danmark.
Stk. 2.
Sygedagpenge kan dog udbetales til personer, hvis indkomst ikke er omfattet af stk. 1, når
indkomsten kan beskattes på Færøerne eller i Grønland og
de pågældende ikke har eller ikke længere har ret til sygedagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt efter lovgivningen
for Færøerne og Grønland og de pågældende i øvrigt enten har ophold her i landet eller har ophold på Færøerne eller i Grønland og
indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på dansk skib.
Stk. 3.
Personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om
deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark.
Stk. 4.
Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til
sygedagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark.
Stk. 5.
Får en person udbetalt løn fra en udenlandsk arbejdsgiver under sygdom, har arbejdsgiveren ret til refusion af sygedagpenge, jf. §
54.
§ 5
Personer med ophold her i landet eller indkomst omfattet af § 4, stk. 1, kan ikke opnå sygedagpenge,
så længe de efter et andet lands lovgivning eller efter lovgivningen for Færøerne eller Grønland har ret til sygedagpenge eller
anden erstatning for tab af indtægt, eller
i det omfang de efter EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring.
Kapitel 4
Udbetaling af sygedagpenge
§ 6
Kommunen udbetaler sygedagpenge under sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge til ansatte ved sygefravær i
30 kalenderdage fra første fraværsdag, jf. kapitel 10.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren og kommunen, herunder sygedagpenge til
personer, der deltager i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset omfang, og
genansatte, jf. § 30, stk. 4, og nyansatte i nuværende beskæftigelsesforhold.
Afsnit II
Almindelige betingelser for ret til sygedagpenge
Kapitel 5
Uarbejdsdygtighed
§ 7
Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en
person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes
arbejdsevne.
Stk. 2.
En lønmodtager er delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når det skønnes, at den pågældende kun kan udføre arbejdet delvis,
eller når to eller flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvist fravær fra arbejdet. Det er
en betingelse, at lønmodtagerens fravær er på mindst 4 timer pr. uge, hvori indgår befordring og ventetid ved ambulante
behandlinger. Betingelsen om mindst 4 timers fravær pr. uge gælder ikke for en person, der er ansat i et fleksjob efter § 120 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En selvstændig erhvervsdrivende er delvis uarbejdsdygtig, når det skønnes, at den
pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.
Stk. 3.
Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter
3 måneders sygefravær skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, medmindre der er
særlige grunde, der taler for andet med hensyn til tidspunktet for vurderingen.
Stk. 4.
Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige sker i forhold til det arbejdsområde, som den pågældende står til rådighed for.
Stk. 5.
Sygedagpengene ophører helt eller delvis den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige erhvervsdrivende er helt eller delvis
arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet eller raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2. Sygedagpengene kan ophøre
tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens
arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb eller visitation til fleksjob eller
førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved revurderingstidspunktet, jf. §§ 24 eller 25, medmindre
betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter §§ 27 eller 29 er opfyldt.
Stk. 6.
Sygedagpengene ophører for en person, der er ansat i et fleksjob efter § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når
ansættelsen i fleksjobbet ophører.
Kapitel 5 a
Arbejdsgivers opfølgning
§ 7a
Arbejdsgiveren skal indkalde en sygemeldt lønmodtager til en personlig samtale om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan
vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den første sygedag.
Stk. 2.
Giver sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk.
Lønmodtagerens manglende medvirken i samtalen har ikke konsekvenser for retten til sygedagpenge.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren har ikke pligt til at indkalde til samtale, hvis lønmodtageren er i opsagt stilling og fratræden sker inden 8 uger
efter den første sygedag.
Stk. 4.
Der kan ved kollektiv overenskomst eller aftale fastsættes retningslinjer for afholdelsen af de personlige samtaler, der er nævnt
i stk. 1, herunder retningslinjer, der fraviger stk. 2, 1. pkt., og stk. 3.
Fastholdelsesplan
§ 7b
Den sygemeldte lønmodtager kan anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis lønmodtageren ikke forventes at
vende tilbage til arbejdet inden 8 uger regnet fra første sygedag. Arbejdsgiveren og lønmodtageren udarbejder fastholdelsesplanen
sammen. Planen beskriver, hvordan lønmodtageren hurtigst muligt kan vende helt eller delvis tilbage til arbejdspladsen.
Lønmodtageren kan når som helst i sygeforløbet anmode om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan.
Stk. 2.
Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der ikke skal udarbejdes en fastholdelsesplan, kan arbejdsgiveren afslå det.
Stk. 3.
Hvis den syge lønmodtager har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, skal lønmodtageren tage planen med til første
opfølgningssamtale hos kommunen, efter at planen er udarbejdet.
Stk. 4.
Der kan ved kollektiv overenskomst eller aftale fastsættes retningslinjer for udarbejdelse af en fastholdelsesplan som nævnt i
stk. 1.
Kapitel 5 b
Anmodning om tidlig opfølgning
§ 7c
En arbejdsgiver, der ikke forventer, at lønmodtageren vil blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra første
fraværsdag, kan inden for de første 5 uger af fraværet anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. § 13 b, stk. 2.
Stk. 2.
En arbejdsgivers anmodning efter stk. 1 om tidlig opfølgning skal ske via Nemrefusion. I forbindelse med anmodningen om tidlig
opfølgning kan arbejdsgiveren vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde.
Stk. 3.
En arbejdsgiver, der fremsætter anmodning efter stk. 1 om, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning, skal fortsat anmelde
fraværet efter reglerne i § 40. Arbejdsgiveren har mulighed for at anmelde fraværet, i forbindelse med at arbejdsgiveren anmoder
kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning.
§ 7d
Lønmodtageren skal ved et underretningsbrev fra Nemrefusion orienteres om arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning
efter § 7 c, stk. 1, og om de oplysninger, arbejdsgiveren har afgivet i denne forbindelse.
Stk. 2.
Lønmodtageren kan modsætte sig, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning efter § 7 c.
Herefter sker opfølgningen senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. § 13 b, stk. 3.
Stk. 3.
Er den sygemeldte indforstået med, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning, oplyser
den sygemeldte kommunen om sygdommens betydning for den sygemeldtes mulighed for at arbejde, medmindre arbejdsgiveren allerede
efter den sygemeldtes opfattelse har givet fyldestgørende oplysninger herom, jf. § 7 c, stk. 2.
§ 7e
En sygemeldt, der ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger efter første fraværsdag, kan anmode
kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning.
Kapitel 6
Visitation og opfølgning
§ 8
Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et
individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen
skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen.
Stk. 2.
Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra
andre, jf. § 9.
Stk. 3.
Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis sygemelding, indhente oplysningsskema,
visitere, holde samtale og foretage en samlet vurdering af behov for indsats m.v. og iværksætte den relevante indsats, herunder
fremme gradvis tilbagevenden til arbejde, jf. §§ 11-17.
Stk. 4.
For sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, anvendes
reglerne i § 10 a.
§ 9
Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder arbejdsplads, læge, arbejdsløshedskasse,
faglig organisation, revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger. Kommunen skal have fokus på at udvikle samarbejdet
med de praktiserende læger og med arbejdspladserne.
Stk. 2.
Kommunen skal som led i samarbejdet informere arbejdspladsen om relevante initiativer, som kommunen igangsætter for den
sygemeldte, f.eks. virksomhedspraktik, anden revalidering, fleksjob eller førtidspension. Informationen forudsætter samtykke fra
den sygemeldte.
§ 10
Kommunen skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning, vurdere, om betingelserne for at
modtage sygedagpenge er til stede, samt om der foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen, herunder om frister og sagsgange for tilvejebringelse af
lægeattester til brug for den første opfølgning og om udsendelse af oplysningsskema i forbindelse med anmodning om iværksættelse
af en tidlig opfølgning, jf. §§ 7 c og 7 e.
§ 10a
For sygemeldte med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, tilrettelægges opfølgningen
således, at kommunen ikke skal indhente et oplysningsskema efter § 11, hvis sagen er tilstrækkeligt belyst i forhold til kommunens
visitation og opfølgning.
§ 11
Kommunen skal have et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at foretage visitation og opfølgning, herunder forberede den
første samtale samt vurdere retten til fulde eller nedsatte sygedagpenge.
Stk. 2.
Den sygemeldte skal udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger, herunder om sygdommens betydning for den sygemeldtes
muligheder for at arbejde og sygdommens karakter, til brug for kommunen. Udfyldelse af oplysningsskemaet skal ske ved digital
selvbetjening, jf. § 69 a.
Stk. 3.
Kommunen skal sende oplysningsskemaet til den sygemeldte ved anmeldelse af sygefravær i løbende sager medmindre oplysningsskemaet
i medfør af regler fastsat efter § 10, stk. 2, er sendt til den sygemeldte i forbindelse med anmodning om tidlig opfølgning efter
§§ 7 c og 7 d. Den sygemeldte skal svare senest 8 dage efter afsendelsen af oplysningsskemaet, medmindre andet aftales med
kommunen.
§ 11a
Kommunen skal til brug for den første opfølgning, jf. § 13 b, anmode om en lægeattest med den praktiserende læges
vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle behov for skånehensyn, hvis kommunen vurderer, at det er
nødvendigt, for at opfølgningen kan finde sted på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.
Stk. 2.
Til brug for vurderingen efter stk. 1 skal lægen have den sygemeldtes oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes
muligheder for at arbejde. Hvis den sygemeldte er i arbejde, skal lægen også have arbejdsgiverens eventuelle oplysninger om
sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde, jf. § 7 c, stk. 2, og § 40, stk. 4.
Stk. 3.
Den praktiserende læges vurdering afgives på en attest godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Lægeattesten
betales af kommunen.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kommunen digitalt skal anmode om en lægeattest, og om, at kommunen skal
modtage den udfyldte lægeattest digitalt.
§ 11b
Den sygemeldte skal efter anmodning fra kommunen medvirke til, at den sygemeldtes praktiserende læge kan udarbejde en
lægeattest til brug for den første opfølgning i kommunen, jf. § 13 b.
§ 11c
Kommunen indhenter i tilknytning til den første opfølgning en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge, jf. §
11 a, hvis den sygemeldte ønsker det og kommunen ikke forud for opfølgningssamtalen har indhentet en.
§ 12
Kommunen visiterer på baggrund af oplysningsskemaet, jf. § 11, og andre oplysninger sagen til en af følgende kategorier:
Kategori 1: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag.
Kategori 2: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag.
Kategori 3: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag, hvor der ud over de
helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder
sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats, jf. § 13 d.
Stk. 2.
Kommunen skal visitere til kategori 1, når kommunen har modtaget den sygemeldtes oplysningsskema. I de sager, hvor kommunen ikke
visiterer ved modtagelsen af oplysningsskemaet, sker visitation til kategori 2 og 3 i forbindelse med den første
opfølgningssamtale, jf. § 13 b, stk. 1.
Stk. 3.
Efterfølgende revisiterer kommunen ved hver opfølgning, jf. § 13 a, stk. 1, og § 13 b, stk. 1.
§ 13
Ved visitationen og revisitationen efter § 12 fastlægger kommunen opfølgningen, jf. §§ 13 a-13 d. Opfølgningen skal ske i
samarbejde med den sygemeldte og under hensyntagen til den sygemeldtes helbredstilstand.
§ 13a
I sager, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, skal kommunen iværksætte en opfølgning med
opfølgningssamtale og revisitation til kategori 2 eller 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis sygefraværsperioden varer længere
end 8 uger. En efterfølgende opfølgning sker i henhold til revisitationen, jf. §§ 12 og 13 b-13 d.
Stk. 2.
For sygemeldte, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, fastlægger den enkelte kommune, hvornår og hvordan
opfølgningen skal finde sted, og hvad indholdet skal være, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Tilbyder kommunen den sygemeldte aktive tilbud efter kapitel 11 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i
opfølgningen, jf. stk. 2, er det frivilligt for den sygemeldte at deltage i tilbuddet.
Stk. 4.
En sygemeldt, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, og som er ledig og medlem af en arbejdsløshedskasse, skal
fortsat deltage i kontaktforløb og tilbud efter de regler i kapitel 7, 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
som gælder for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der skal dog tages hensyn
til den sygemeldtes helbredssituation.
§ 13b
I sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der følges op mindst fire gange
inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag. Der følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet
fra første fraværsdag, jf. dog stk. 2. Efter de første 6 måneder aftales opfølgningen mellem kommunen og den sygemeldte. Herudover
følger kommunen op, når der vurderes at være behov herfor. Den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker
det. Den første opfølgning sker ved en individuel samtale med personligt fremmøde, jf. dog stk. 4 og 5. Efter den første
opfølgning kan den sygemeldte vælge, om opfølgningen skal ske ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt
fremmøde. Kommunen kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at samtalen skal afholdes ved personligt fremmøde, såfremt kommunen
vurderer, at der er behov for det, jf. dog stk. 5.
Stk. 2.
Har arbejdsgiveren eller den sygemeldte anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. §§ 7 c eller 7 e, skal
kommunen afholde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte, senest 2 uger efter at den sygemeldte eller arbejdsgiveren har
anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. dog stk. 3. Det samme gælder, hvis det inden samtalen ikke er muligt
at afklare, hvorvidt den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge.
Stk. 3.
Ønsker den sygemeldte ikke, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning herom, jf. § 7
c, afholder kommunen den første opfølgningssamtale senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Opfølgningen kan dog ske telefonisk, eller ved personligt digitalt fremmøde, når
den sygemeldte er i et ansættelsesforhold,
den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis,
den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden for 4 uger,
den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger,
den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
sygdommen er til hinder for en individuel samtale med personligt fremmøde.
Stk. 5.
Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig eller mulig på grund af den
sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er
alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende.
Stk. 6.
Sygemeldte, som ikke er i et ansættelsesforhold eller driver selvstændig virksomhed, er omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats om registrering af cv-oplysninger på Jobnet.
Stk. 7.
Sygemeldte, der er visteret til kategori 2 og 3, skal efter den første opfølgningssamtale selv booke samtaler digitalt, jf. stk.
1.
Stk. 8.
Kommunen kan fravige kravet om, at selvbooking skal ske digitalt, hvis kommunen vurderer, at der konkret foreligger særlige
forhold, herunder helbredsforhold, som bevirker, at den sygemeldte ikke forventes at kunne booke samtalen.
§ 13c
Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, skal have en arbejdspladsbaseret indsats med
gradvis tilbagevenden, tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11 eller tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Indsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og helbredstilstand.
Stk. 2.
Kommunen skal ved første opfølgning indgå en aftale med den sygemeldte om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats, jf. dog § 13
e. Aftalen skal indgå i den sygemeldtes »Min Plan« efter kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Aftalen justeres
løbende.
Stk. 3.
For sygemeldte i et ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om en af følgende indsatser:
Gradvis tilbagevenden til arbejdet.
Gradvis tilbagevenden til arbejdet efter opstartsperiode med virksomhedspraktik.
Virksomhedspraktik.
Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.
Stk. 4.
For sygemeldte uden ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om en af følgende indsatser:
Påbegyndelse af arbejde eller ansættelse med løntilskud, eventuelt efter en opstartsperiode med virksomhedspraktik.
Virksomhedspraktik.
Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler eller anden form for støtte.
Stk. 5.
Kommunen kan som et supplement til den arbejdspladsbaserede indsats efter stk. 3 og 4 give tilbud om vejledning og opkvalificering
efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herudover kan kommunen give tilbud om vejledning og opkvalificering i
særlige tilfælde, hvor det kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og hvor det ikke er
muligt at iværksætte en arbejdspladsbaseret indsats efter stk. 3 og 4.
Stk. 6.
Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, har ret til et kursus i mestring af følger af sygdom med henblik på at fastholde et
arbejde.
§ 13d
Sygemeldte, der er visiteret til kategori 3 efter § 12, stk. 1, nr. 3, skal have en tværfaglig og helhedsorienteret
indsats, der er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand med fokus på
at fastholde og vedligeholde den sygemeldtes arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
Indsatsen som nævnt i stk. 1 kan bestå af tilbud efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og en
indsats efter anden lovgivning.
Stk. 3.
Inden kommunen iværksætter indsatsen som nævnt i stk. 1, skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i lov om
organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet senest inden 4 uger
fra visitationen, jf. § 12. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder kommunen rehabiliteringsplanens
forberedende del i samarbejde med den sygemeldte, jf. § 43 og § 44, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en sygemeldt, der er visiteret til kategori 3, jf. § 12.
Stk. 5.
Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal sammen med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel,
varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen justeres efter den
sygemeldtes aktuelle situation og behov, og bistå den sygemeldte med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere
uddannelses- og beskæftigelsesmål. Dette gælder også, hvis rehabiliteringsplanens indsatsdel erstattes af en helhedsorienteret
plan, jf. § 46, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 6.
Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 6,
stk. 5, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
§ 13e
Kommunen kan i stedet for den aftale, kommunen indgår med den sygemeldte, jf. § 13 c, stk. 2, med den sygemeldtes
samtykke udarbejde en helhedsorienteret plan til sygemeldte, som er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, og som har
komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan eller skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et
koordinationsbehov forbundet hermed.
Stk. 2.
En helhedsorienteret plan indeholder den sygemeldtes beskæftigelsesrettede indsats og øvrige indsatser.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de tre kategorier og om visitation og revisitation, jf. § 12, og
nærmere regler om selvbooking af samtaler efter § 13 b, stk. 7, og om fritagelse for obligatorisk selvbooking for visse grupper af
sygemeldte efter § 13 b, stk. 8.
§ 15
Ved den første samtale med den sygemeldte efter § 13 a, stk. 1, eller § 13 b, stk. 1, skal kommunen foretage en samlet
vurdering af den sygemeldtes situation og behov for indsats, herunder behov for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller
førtidspension. Vurderingen sker på baggrund af den sygemeldtes egne oplysninger om muligheder for at arbejde, de lægelige
oplysninger og øvrige oplysninger i sagen, jf. stk. 4-8, herunder arbejdsgiverens oplysninger. På baggrund af vurderingen
visiteres den sygemeldte til kategori 2 eller kategori 3, jf. § 12.
Stk. 2.
For sygemeldte visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, træffer kommunen beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes
en indsats, og hvilken indsats der skal iværksættes, jf. § 13 c. For sygemeldte visiteret til kategori 3 forberedes sagen til
forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. § 13 d.
Stk. 3.
På baggrund af hver efterfølgende samtale skal kommunen foretage en ny samlet vurdering af den sygemeldtes behov for indsats.
Stk. 4.
Hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, jf. § 7 b, skal planen så vidt muligt indgå i opfølgningen.
Stk. 5.
Er der for en sygemeldt omfattet af § 12, stk. 1, nr. 2, eller § 12, stk. 1, nr. 3, planlagt eller iværksat en indsats efter
kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen vurdere, om indsatsen kan videreføres i en
opfølgningsindsats efter §§ 13 c eller 13 d.
Stk. 6.
Kommunen skal ved hver samtale vurdere, om den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, eller om den sygemeldte kan vende gradvis
tilbage til arbejdet, jf. § 10, stk. 1, og § 17. Vurderer kommunen, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, begrundes det i den
konkrete sag.
Stk. 7.
I forbindelse med den første samtale med den sygemeldte tager kommunen kontakt til arbejdspladsen og indgår i en dialog om
arbejdspladsens mulighed for, at den sygemeldte helt eller gradvis kan vende tilbage til arbejdspladsen. Kommunen kan dog undlade
at kontakte arbejdspladsen, hvis
den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og den sygemeldte forventes at kunne vende tilbage på fuld tid inden
for 13 uger regnet fra første samtale, eller
sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, og den sygemeldte ikke aktuelt kan vende gradvist tilbage eller deltage i
tilbud efter kapitel 11, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 8.
Kommunen skal ved hver samtale tage stilling til, om der er behov for anden indsats, herunder om der er behov for hjælp til den
sygemeldtes familie.
§ 15a
(Ophævet)
§ 16
(Ophævet)
§ 16a
En lønmodtager kan genoptage arbejdet i dagpengeperioden i op til 29 1/2 time af den normale ugentlige arbejdstid med den
virkning, at retten til dagpenge bortfalder for den tid, hvor arbejdet er genoptaget. En selvstændig erhvervsdrivende kan i
dagpengeperioden genoptage arbejdet i op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid med den virkning, at retten til
dagpenge bortfalder for den tid, hvor arbejdet er genoptaget. Der ydes nedsatte dagpenge for de dage, hvor arbejdet er genoptaget
delvis.
Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret til dagpenge efter stk. 1.
§ 17
Kommunen skal som led i at arbejdsfastholde sygemeldte fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen og understøtte, at
den sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under sygdomsforløbet.
Stk. 2.
Kommunen skal i alle sager med gradvis tilbagevenden sikre, at den sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som
muligt.
Stk. 3.
Som udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden i enighed mellem kommunen, virksomheden og den sygemeldte.
Opfølgning af sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet
§ 18
Ved opfølgningen af sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet, gælder samme forpligtelser som for personer,
der bor i Danmark, med de indskrænkninger, der følger af særlige bestemmelser om administration efter EF-forordning nr. 574/722)
om regler til gennemførelse af EF-forordning nr. 1408/71, og administrative aftaler til konventioner og internationale
overenskomster om social sikring.
Stk. 2.
Kommunen kan efter en konkret vurdering af oplysningerne om sygdomsforløbet indkalde sygemeldte, der opholder sig eller har bopæl
i udlandet, til en drøftelse af forløbet og mulige hensigtsmæssige initiativer, der kan medvirke til en hurtigere raskmelding og
fortsat beskæftigelse. Kommunen afholder udgifterne ved at indkalde sygemeldte til samtale her i landet.
Stk. 3.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan yde kommunen rådgivning og vejledning i forbindelse med gennemførelse af
opfølgningen over for en sygemeldt, der modtager sygedagpenge under ophold eller ved bopæl i et andet EU-land, EØS-land eller
Schweiz.
Stk. 4.
Har den sygemeldte mistet sin opholds- og arbejdstilladelse i Danmark og opholder sig eller har bopæl i et af de lande, der den 1.
maj 2004 er blevet medlem af EU, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering yde kommunen bistand til initiativer i
forbindelse med opfølgningen.
§ 18a
I dagpengeperioden efter § 13, stk. 1, 1. pkt., eller § 14, stk. 2, 1. pkt., 1. led, optjenes der ret til ferieydelse.
Ferieydelsen udbetales i det efterfølgende ferieår.
Stk. 2. Denne ret gælder ikke, i det omfang der i den i stk. 1 nævnte periode optjenes ret
til løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven m.v.,
feriegodtgørelse efter ferieloven m.v. mindst svarende til dagpengesatsen efter § 9 eller
feriedagpenge med ret til udbetaling i det efterfølgende ferieår efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3. Beskæftigelseskravet i § 4 finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af ferieydelse efter denne bestemmelse ved
påbegyndelsen af ferien i det efterfølgende ferieår.
Stk. 4. § 9, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse ved beregning af ferieydelse efter denne bestemmelse.
Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse.
§ 19
(Ophævet)
§ 19a
Forældre med alvorligt syge børn under 14 år har ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i forbindelse med barnets sygdom
helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.
Stk. 2. Det er en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 25
dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med
sygdommen taler for det.
Stk. 3. Kravet i stk. 2 om en sygeperiode på 25 dage eller mere gælder ikke ved hospitalsophold for børn af enlige forsørgere, der
har ret til ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1 eller 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Stk. 4. Dagpengene svarer til de dagpenge, modtageren i tilfælde af egen sygdom ville være berettiget til. Til selvstændige, som
ikke er tilmeldt den frivillige sikring, kan der dog udbetales dagpenge fra 1. fraværsdag. Kommunen kan i særlige tilfælde
beslutte, at der til barnets forældre kan ydes et højere dagpengebeløb end fastsat i § 9, stk. 5.
Stk. 5. Der kan højst ydes dagpenge i medfør af stk. 1 i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder.
Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for udbetaling af dagpenge til forældre med alvorligt
syge børn under 14 år, herunder regler om, hvorledes dagpengene fordeles mellem barnets forældre.
Afsnit V
Kapitel 8
Frivillig sikring
§ 20
(Ophævet)
Kapitel 7
Bortfald af ret til sygedagpenge
§ 21
Retten til sygedagpenge bortfalder,
så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel 6 med undtagelse af § 11
b, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at
medvirke til kommunens udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 43 og
44, eller undlader at deltage i møde i rehabiliteringsteamet, § 9 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.,
så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller modtage nødvendig lægebehandling,
jf. dog § 21 a, eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde
arbejdsevnen, eller
hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen.
Stk. 2.
Bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, nr. 1 eller 2, er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig
orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at medvirke ved opfølgning eller afviser at modtage nødvendig
lægebehandling eller deltage i hensigtsmæssig optræning eller i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
Retten til sygedagpenge ophører, dagen efter at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt. Afgørelse om
ophør af retten til sygedagpenge kan tidligst træffes, når den sygemeldte har haft lejlighed til at udtale sig om de oplysninger
om sagens faktiske omstændigheder, der efter kommunens opfattelse fører til, at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke
længere er opfyldt. Kommunen fastsætter en frist for afgivelsen af udtalelsen.
Stk. 4.
Udbetaling af sygedagpenge, der er bortfaldet efter stk. 1, nr. 1 eller 2, genoptages dagen efter det tidspunkt, hvor
betingelserne for udbetaling af sygedagpenge på ny er opfyldt, hvis dette sker, senest 4 uger efter at den sygemeldte er blevet
underrettet om bortfaldet. Udbetaling af sygedagpenge kan kun genoptages én gang under det aktuelle sygedagpengeforløb.
Stk. 5.
Når kommunen partshører lønmodtageren i forbindelse med muligt bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, skal en arbejdsgiver, der er
berettiget til refusion efter § 54, orienteres om det mulige bortfald af sygedagpenge.
§ 21a
Retten til sygedagpenge bortfalder ikke, hvis den sygemeldte afviser at modtage behandling foretaget af en læge i form
af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter.
§ 22
Retten til sygedagpenge bortfalder endvidere, så længe den sygemeldte ikke opfylder sin pligt til at anmelde eller
dokumentere fraværet, jf. kapitel 12 og 15.
§ 23
Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder
hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed,
hvis lønmodtageren har fortiet helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for ansættelsesforholdet, herunder for
arbejdsgiverens mulighed for ved aftale at kunne opnå refusion for sygedagpenge til lønmodtageren, jf. kapitel 21,
under strejke eller lockout, eller
hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen under tjeneste, som er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige
m.fl. eller lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl.
Kapitel 8
Revurderingstidspunkt
§ 24
Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder
nedsatte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25. Forinden skal
kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27, har pågældende ved fortsat
uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn
fra arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden ved sygdom,
fra kommunen i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden for lønmodtagere og i de første 2 uger af fraværsperioden for
selvstændige erhvervsdrivende eller
i anledning af graviditet, barsel, adoption eller sorgorlov eller ved børns alvorlige sygdom, jf. lov om ret til orlov og
dagpenge ved barsel (barselsloven).
Stk. 4.
Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes endvidere ikke søgnehelligdage.
§ 24a
Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af
tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 6.
Stk. 2.
For lønmodtagere er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, fra første fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden i § 30, stk. 1, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
I følgende tilfælde er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse på et tidligere tidspunkt end efter stk. 2:
For lønmodtagere, hvor der ikke er ret til sygedagpenge fra en arbejdsgiver, er der ret til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.
For lønmodtagere, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge efter § 31, stk. 2, er der ret til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse efter udløbet af den periode, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge.
For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen under
de første 14 dages sygdom efter § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der ret til et jobafklaringsforløb med
ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge.
For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages
sygdom, fordi medlemmet arbejder på nedsat tid, eller fordi medlemmet bliver syg på første ledighedsdag inden tilmelding som
jobsøgende på Jobnet, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.
Stk. 4.
Personer, der er omfattet af flere bestemmelser i stk. 2 og 3, har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra
det tidligste tidspunkt.
Stk. 5.
For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag.
Stk. 6.
En person, der er omfattet af stk. 1, kan i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse vælge at modtage
sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom.
Stk. 7.
Retten til sygedagpenge efter stk. 6 indtræder for lønmodtagere efter reglerne i § 33. For selvstændige erhvervsdrivende indtræder
retten til sygedagpenge fra første fraværsdag.
§ 24b
En person, der er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, kan vælge at overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har en
livstruende, alvorlig sygdom, og personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, jf. §§ 32, 34 eller 42, på det
tidspunkt, hvor det vurderes, at uarbejdsdygtigheden, jf. § 7, skyldes en livstruende, alvorlig sygdom.
Stk. 2.
Retten til sygedagpenge fra kommunen efter stk. 1 indtræder den dag, hvor en læge vurderer, at personen har en livstruende,
alvorlig sygdom. Det er dog en betingelse, at personen anmoder om sygedagpenge senest 8 uger efter den lægelige vurdering.
Indgives anmodningen senere, indtræder retten til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen indgives.
§ 24c
Kommunen træffer afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, eller § 24 b, stk. 1, når en
læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved fortsat uarbejdsdygtighed
på grund af sygdom, der ikke er livstruende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf.
kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregningen af sygedagpenge for personer, der har ret til sygedagpenge efter § 24 a,
stk. 6, og § 24 b, stk. 1.
§ 25
Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder
nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der
modtager seniorpension eller førtidspension bortset fra invaliditetsydelse,
opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra invaliditetsydelse eller
har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller er overgået til tidlig pension efter kapitel 3 b i lov
om social pension.
Stk. 2.
Hvis den sygemeldte inden udløbet af perioden i stk. 1 tilkendes og får udbetalt førtidspension eller seniorpension, ophører
udbetalingen af sygedagpenge med udgangen af måneden før den måned, hvor udbetalingen af førtidspension eller seniorpension
påbegyndes. Hvis førtidspensionen eller seniorpensionen tilkendes med tilbagevirkende kraft, ophører udbetalingen af sygedagpenge,
fra dagen efter at der er truffet afgørelse om førtidspension eller seniorpension. Hvis udbetalingen af sygedagpenge efter 2. pkt.
ville ophøre før det tidspunkt, hvorfra der er ret til udbetaling af førtidspension eller seniorpension, fortsætter udbetalingen
af sygedagpenge indtil dette tidspunkt, medmindre udbetalingen af sygedagpenge forinden ophører efter stk. 1.
Stk. 3.
Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 finder § 24, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Kommunen kan rejse sag om, hvorvidt den sygemeldte skal overgå til at modtage førtidspension på grund af svigtende helbred eller
af andre grunde.
Kapitel 8 a
(Ophævet)
Kapitel 9
Forlængelse af sygedagpengeperioden
§ 26
En arbejdsgiver, der yder løn under fravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de dagpenge, som den sikrede
ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for
samme tidsrum.
Stk. 2. Har den sikrede løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles dagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de
dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anmeldelse af refusionskrav efter stk. 1 og om anmeldelse af sygefravær.
§ 27
Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i
§ 24, når
det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder
virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,
det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge
den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger,
den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne
genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,
kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe
afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension,
en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom,
der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller
der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension, eller når kommunen har
vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges
rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.
Stk. 2.
Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på
behandling på et offentligt sygehus.
Stk. 3.
Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i stk. 1,
ikke kan forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et
jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
§ 28
(Ophævet)
§ 29
Kommunen kan forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af § 25, når det efter en lægelig vurdering
skønnes, at den sygemeldte inden højst 26 uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse.
Afsnit III
Sygedagpenge til lønmodtagere
Kapitel 10
Beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver
§ 30
En lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30
kalenderdage fra første fraværsdag. Arbejdsgiverperioden på 30 kalenderdage forlænges ikke, selv om der i perioden forekommer
søgnehelligdage, fridage, arbejdskonflikt el.lign., der kan afbryde udbetalingen af sygedagpenge.
Stk. 2.
Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren på første fraværsdag
har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og
i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer.
Stk. 3.
I opgørelsen af 8-ugers-perioden i stk. 2, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren under ansættelsesforholdet har
været syg eller haft fravær på grund af graviditet, fødsel, adoption, sorgorlov eller børns alvorlige sygdom,
holdt ferie eller efter aftale med arbejdsgiveren holdt fridage for egen regning,
deltaget i kursus- og undervisningsaktiviteter efter aftale med arbejdsgiveren eller
været omfattet af en arbejdskonflikt.
Stk. 4.
Hvis lønmodtageren tidligere har været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver og den samlede beskæftigelse hos denne udgør
mindst 74 timer inden for de seneste 8 uger, gælder kravet i stk. 2, nr. 1, ikke. Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er
betinget af, at lønmodtageren er i arbejde hos denne på den dag, hvor sygdommen indtræder, eller at lønmodtageren var på arbejde
sidste arbejdsdag før første fraværsdag og skulle have været på arbejde den dag, hvor sygefraværet begynder.
§ 30a
Ved udbetaling af dagpenge efter denne lov til lønmodtagere i alderen 16-66 år indbetales det dobbelte af det bidrag, der
er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a og § 4 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsgivere, der
udbetaler dagpenge efter dagpengelovens § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, indbetaler dog kun det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1,
sammenholdt med § 2 a og § 4 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der indbetales ikke bidrag, når personen har valgt at få
tillægspensionen udbetalt fra det 65. år eller senere.
Stk. 2. De nærmere regler for beregningen af bidraget fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter
principperne i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3. Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af arbejdsgiveren eller, når der udbetales dagpenge efter §§ 4, 11
og 21, af kommunen. Ved udbetaling af dagpenge efter § 19 a betaler modtageren 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af kommunen.
Stk. 4. Det af kommunen beregnede lønmodtagerbidrag afrundes til nærmeste hele kronebeløb, jf. § 9, stk. 2. Kommunens andel af
bidraget udgør det dobbelte heraf.
Stk. 5. Lønmodtagerens del af bidraget tilbageholdes ved dagpengeudbetalingen.
§ 30b
Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag fra arbejdsgiveren. Kommunens udgifter til
indbetaling efter § 30 a, stk. 3, afholdes af staten.
Stk. 2. Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtager dagpenge fra
kommunen.
Stk. 3. Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter
merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder
ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland.
Stk. 4. Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af
finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
Stk. 5. Finansieringsbidrag efter stk. 4 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension
opkræves fra arbejdsgiverne.
Stk. 6. Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 4, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfalder. Opkræves
finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 5, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de
samlede finansieringsbidrag.
Stk. 7. Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger
til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse.
Stk. 8. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af
finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang
arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 9. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den
pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og
ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af
finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.
Stk. 10. Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansieringsbidraget med 1½
pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.
Stk. 11. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.
Stk. 12. Krav på finansieringsbidrag forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.
Stk. 13. Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist
af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 14. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om
beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling.
Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et
ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle
ekspeditionsgebyrer.
§ 30c
Ved udbetaling af dagpenge efter denne lov til lønmodtagere indbetales en særlig pensionsopsparing, der udgør det i § 17
f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte.
Stk. 2. Kommunen eller arbejdsgiveren fratrækker opsparingen af de beregnede dagpenge med henblik på indbetaling af beløbet til
Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb. Hver beløbsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler
om indbetaling af beløbet efter stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder at beløb
tilbageholdt af arbejdsgivere betragtes som, indbetales og indberettes sammen med bidrag efter § 30 a, stk. 1.
Stk. 4. Indbetales opsparingsbeløb ikke rettidigt, gælder de i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 17, stk. 2-5 og 7,
fastsatte regler.
Kapitel 12
Klageadgang m.v.
§ 31
En arbejdsgivers pligt til at udbetale sygedagpenge til en lønmodtager, der opfylder beskæftigelseskravet i § 30, stk. 2,
ophører fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor ansættelsesforholdet er ophørt. Er ansættelsesforholdet aftalt at skulle
ophøre ved lønmodtagerens sygdom, er arbejdsgiveren dog fortsat forpligtet til inden for arbejdsgiverperioden at udbetale
sygedagpenge indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet af andre grunde skulle ophøre.
Stk. 2.
Ved ophør af arbejdsgiverens forpligtelse efter stk. 1 inden for arbejdsgiverperioden, jf. § 30, stk. 1, udbetaler kommunen
sygedagpengene i den resterende del af denne periode, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt.
Kapitel 11
Beskæftigelseskrav i forhold til kommunen
§ 32
En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende
er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer, jf. stk. 2, inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder
forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned samt ikke har ret
til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold,
hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder
i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller hvis personen på tidspunktet for sygefraværets start er berettiget
til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvor
retten til arbejdsløshedsdagpenge ophører, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., inden udløbet af de 14 dage,
inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,
er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller
er ansat i fleksjob, jf. kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Opgørelsen af beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, sker på baggrund af indberetninger til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, jf. dog stk. 5, og ved opgørelsen indgår timer, hvor lønmodtageren har
arbejdet som lønmodtager,
arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager og med virksomheden har opfyldt
beskæftigelseskravet efter § 42,
modtaget sygedagpenge eller dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,
modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,
afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse eller,
modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond.
Stk. 3.
Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet
godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service og § 87 i barnets lov, plejevederlag efter § 120 i lov
om social service og § 90, nr. 11, i barnets lov, eller hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren regler om indberetning af timer til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister, for udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udbetalte barselsdagpenge efter barselsloven
og udbetalte arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og om
opgørelse og placering af timer samt omregning m.v. af indkomster vedrørende timer omfattet af § 32, stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om, at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå ved opgørelsen af timer efter stk. 1, nr. 1, og stk. 2.
§ 33
Retten til sygedagpenge fra kommunen indtræder
fra lønmodtagerens første fraværsdag,
fra lønmodtagerens første fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel 10 eller udbetaling af
løn fra arbejdsgiveren er ophørt,
fra lønmodtagerens første fraværsdag, efter at retten til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær fra
arbejdsløshedskassen efter § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er ophørt, eller
fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 32, stk. 1,
nr. 2.
§ 34
En person, der pådrager sig en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af
arbejdsskade, og som ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, har ret til sygedagpenge fra kommunen fra første
fraværsdag, uanset at personen ikke opfylder beskæftigelseskravet efter § 32.
Kapitel 12
Anmeldelse af sygefravær og dokumentation
Lønmodtagerens anmeldelse over for arbejdsgiver eller arbejdsløshedskasse
§ 35
Lønmodtageren skal anmelde sygefravær til arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest 2 timer efter arbejdstids begyndelse,
medmindre der i personalecirkulære el.lign. er fastsat en anden frist.
Stk. 2.
Anmeldes sygefraværet for sent, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra dagen efter anmeldelsesdagen.
Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet, eller hvis
arbejdsgiveren undlader hurtigst muligt at gøre indsigelse mod for sen anmeldelse.
Stk. 3.
Et dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse skal anmelde sygefravær til arbejdsløshedskassen på første
sygefraværsdag. Anmeldes sygefraværet for sent, har medlemmet først ret til sygedagpenge fra anmeldelsesdagen. Det gælder dog
ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at medlemmet ikke har opfyldt kravet.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, på hvilken måde medlemmet kan anmelde sygefraværet til arbejdsløshedskassen, samt
regler om arbejdsløshedskassens pligt til at vejlede ledige medlemmer om pligten til at anmelde sygefravær og om proceduren i
forbindelse med medlemmets anmodning om sygedagpenge efter lovens § 38.
Lønmodtagerens dokumentation over for arbejdsgiver
§ 36
Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren inden for en rimelig frist ved en skriftlig sygemelding eller på anden måde
dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren kan tidligst kræve at få en skriftlig sygemelding i hænde på anden fraværsdag. Søn- og helligdage medregnes ikke.
Varer sygefraværet mindre end 2 arbejdsdage, kan arbejdsgiveren alligevel forlange, at lønmodtageren afleverer den skriftlige
sygemelding den dag, hvor arbejdet genoptages.
Stk. 3.
Hvis den skriftlige sygemelding afleveres efter fristens udløb, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren
fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft sygemeldingen i hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren har
modtaget sygemeldingen. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet,
eller hvis arbejdsgiveren ikke senest anden arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i
hænde, gør indsigelse over for lønmodtageren mod dokumentationens form eller forsinkelse.
§ 36a
En arbejdsgiver kan forlange en lægeerklæring, en såkaldt mulighedserklæring, af en lønmodtager ved kortvarigt, ved
gentaget og ved langvarigt sygefravær. Lægeerklæringen har til formål at bidrage til, at lønmodtageren fastholdes i arbejde.
Lægeerklæringen består af to dele.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren og lønmodtageren udfylder i fællesskab første del af erklæringen på baggrund af en samtale. I erklæringen beskrives
medarbejderens funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og eventuelle skåneinitiativer aftalt mellem arbejdsgiver og
lønmodtager.
Stk. 3.
Lægen udfylder anden del af erklæringen på baggrund af en samtale med lønmodtageren og oplysningerne i den første del af
erklæringen. Denne del indeholder lægens vurdering af arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelse af funktionsnedsættelse og
arbejdsmuligheder, lægens forslag til skåneinitiativer og forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses eller
helt eller delvist fravær fra arbejdet anses for påkrævet.
Stk. 4.
Arbejdsgiveren kan forlange lægeerklæringen udarbejdet på et hvilket som helst tidspunkt i lønmodtagerens sygeforløb eller i
tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger. Erklæringen skal afgives på en blanket godkendt af Styrelsen for
Arbejdsmarked og Rekruttering. Erklæringen betales af arbejdsgiveren.
Stk. 5.
Arbejdsgiveren skal indkalde lønmodtageren til samtalen efter stk. 2 med et rimeligt varsel. Lønmodtageren har pligt til at møde
op til samtalen. Hvis lønmodtageren ikke kan møde op på grund af sygdommen, kan samtalen holdes telefonisk, hvis sygdommen
tillader det. Hvis lønmodtageren ikke deltager i samtalen, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra
og med den dag, hvor lønmodtageren skulle have deltaget i samtalen, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres. Dette gælder
dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke deltager i samtalen.
Stk. 6.
Arbejdsgiveren kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår lægeerklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde. Afleveres erklæringen
ikke inden for fristen, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren
skulle have haft erklæringen i hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren modtager erklæringen. Dette gælder dog ikke, hvis
der er en rimelig grund til, at lægeerklæringen ikke er arbejdsgiveren i hænde inden for fristen.
§ 37
(Ophævet)
Lønmodtagerens anmodning om sygedagpenge fra kommunen
§ 38
Lønmodtageren skal anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 8 dage efter kommunens afsendelse af underretningsbrevet på
baggrund af arbejdsgiverens eller arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefraværet. Har lønmodtageren modtaget løn under
sygefraværet, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 8 dage efter kommunens afsendelse af
underretningsbrevet på baggrund af arbejdsgiverens sidste refusionsanmodning.
Stk. 2.
Anmodning om sygedagpenge skal ske ved digital selvbetjening, jf. § 69 a.
Stk. 3.
Er der ikke sendt et underretningsbrev trods lønmodtagerens anmeldelse af sygefraværet til arbejdsgiveren eller
arbejdsløshedskassen, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 3 uger efter første fraværsdag, når
lønmodtageren skal modtage sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag. Har lønmodtageren fået udbetalt sygedagpenge fra
arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden eller en del af denne eller arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær fra
arbejdsløshedskassen, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen, senest 3 uger efter at udbetalingen fra
arbejdsgiveren eller retten til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær er ophørt. Anmodning sker i dette
tilfælde ved at udfylde en blanket, som udleveres af kommunen.
Stk. 4.
En person, som ikke er i aktuel beskæftigelse hos en arbejdsgiver, og som ikke er dagpengeberettiget ledigt medlem af en
arbejdsløshedskasse, skal anmode om sygedagpenge hos kommunen senest 1 uge efter første fraværsdag. Anmodningen om sygedagpenge
skal ske på en blanket, som udleveres af kommunen.
Stk. 5.
Kommunen kan i særlige tilfælde forlange, at anmodning sker tidligere end fastsat i stk. 1, 3 eller 4.
Stk. 6.
Hvis anmodning om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i stk. 1, 3, 4 eller 5, har lønmodtageren først ret til
sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen modtages.
Stk. 7.
Kommunen kan udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i
udlandet har været forhindret i at anmode rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket, at anmodning ikke
er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens
indtræden, jf. dog stk. 8.
Stk. 8.
Hvis arbejdsgiveren har udbetalt løn eller sygedagpenge i 6 måneder eller mere, uden at arbejdsgiveren har anmeldt sygefraværet
til kommunen, kan anmodningsfristen fraviges, hvis anmodningen om sygedagpenge indgives senest 4 uger efter, at udbetalingen fra
arbejdsgiveren er ophørt, og lønmodtageren ikke længere er ansat hos arbejdsgiveren.
Lønmodtagerens dokumentation over for kommunen
§ 39
Kommunen kan forlange en lægeerklæring af den sygemeldte, når det skønnes nødvendigt og der ikke allerede foreligger en
egnet erklæring eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus eller klinik, erklæring fra
skadestue m.v. Erklæringen skal dels indeholde dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke
arbejdsfastholdelse med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning m.v. Med henblik på at få en målrettet erklæring skal
kommunen ved anmodningen om en erklæring give lægen relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål. Erklæringen skal
afgives på en blanket godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og betales af kommunen.
Stk. 2.
Kommunen fastsætter en frist for modtagelse af den lægeerklæring, der er nævnt i stk. 1. Hvis erklæringen afleveres efter den
frist, som kommunen har fastsat, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge bort fra og med den dag, hvor kommunen skulle have
haft erklæringen i hænde, til og med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget erklæringen.
Stk. 3.
Hvis en dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent eller udebliver, kan kommunen se bort herfra, når
lønmodtageren på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret heri, eller når andre særligt undskyldende
forhold har bevirket, at dokumentationen ikke er sket rettidigt.
Arbejdsgiverens anmeldelse af sygefravær til kommunen
§ 40
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde fraværet til lønmodtagerens
opholdskommune senest 5 uger efter første fraværsdag, hvis fraværet strækker sig ud over arbejdsgiverperioden, jf. kapitel 10.
Stk. 2.
En arbejdsgiver, der udbetaler sygedagpenge i arbejdsgiverperioden under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde sygefraværet til
lønmodtagerens opholdskommune, senest 1 uge efter at udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt, hvis fraværet
strækker sig ud over arbejdsgiverperioden, jf. kapitel 10.
Stk. 3.
En arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn og ikke har pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden under en
lønmodtagers sygefravær, skal anmelde sygefraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 14 dage efter første fraværsdag.
Stk. 4.
Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via Nemrefusion. I forbindelse med anmeldelsen kan arbejdsgiveren vælge at oplyse
kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde.
Stk. 5.
Lønmodtageren skal ved et underretningsbrev orienteres om de oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet til Nemrefusion ved
anmeldelse af sygefraværet. Er lønmodtageren ikke enig i de af arbejdsgiveren afgivne oplysninger, skal lønmodtageren senest 8
dage efter kommunens afsendelse af underretningsbrevet gøre kommunen opmærksom herpå ved digital selvbetjening, jf. § 69 a.
Arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefravær til kommunen
§ 40a
Arbejdsløshedskassen skal anmelde et ledigt medlems sygefravær til medlemmets opholdskommune, senest 3 uger efter at
medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen efter § 35, stk. 3, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Arbejdsløshedskassen skal anmelde sygefraværet til medlemmets opholdskommune, senest 1 uge efter at medlemmet har givet besked om
sygefraværet til arbejdsløshedskassen, når et ledigt medlem ved sin anmeldelse af sygefravær efter § 35, stk. 3, har oplyst at
være delvis ledig.
Stk. 3.
Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via Nemrefusion.
Stk. 4.
Medlemmet skal ved et underretningsbrev orienteres om de oplysninger, som arbejdsløshedskassen har afgivet til Nemrefusion ved
anmeldelsen af sygefraværet. Er medlemmet ikke enig i de af arbejdsløshedskassen afgivne oplysninger, skal medlemmet senest 8 dage
efter kommunens afsendelse af underretningsbrevet gøre kommunen opmærksom herpå ved digital selvbetjening, jf. § 69 a.
Afsnit IV
Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende
Kapitel 13
Tidspunktet for retten til sygedagpenge
§ 41
Selvstændige erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der
tegnet en sygedagpengeforsikring, har den selvstændige ret til sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag, jf. § 45.
Kapitel 14
Beskæftigelseskrav
§ 41a
Beskæftigelsesministeren kan efter aftale med en kommune tillade, at der bliver lavet forsøgsordninger, herunder
forsøgsordninger med digital administration, der fraviger reglerne i §§ 6, 7, 20, 24, 26, 27 og 28.
Kapitel 15
Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser
§ 42
Retten til sygedagpenge er betinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i
mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den normale
overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående
beskæftigelse som lønmodtager.
Stk. 2.
Ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet
godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 i lov om social service og § 87 i barnets lov, plejevederlag efter § 120 i lov
om social service og § 90, nr. 11, i barnets lov eller dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselsloven. Ved
vurderingen kan endvidere helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020. Ved
vurderingen kan desuden helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021. For
en selvstændig erhvervsdrivende, der i løbet af perioden fra og med den 1. juli 2021 til og med den 30. september 2021 har
modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter § 57, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan der også ved vurderingen helt
eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. maj 2021 til og med den 30. september 2021.
Stk. 3.
En selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har uanset bestemmelsen i stk. 1 ret til sygedagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende.
Kapitel 15
Anmeldelse af sygefravær og dokumentation
Den selvstændiges anmeldelse over for kommunen
§ 43
Den selvstændige erhvervsdrivende skal anmelde sygefravær til kommunen senest 3 uger efter første fraværsdag. Har den
selvstændige sikret sig ret til sygedagpenge fra første eller tredje fraværsdag, jf. § 45, skal anmeldelsen dog ske senest en uge
efter sygedagpengerettens indtræden. Anmeldelsen skal endvidere ske senest 1 uge efter første fraværsdag, hvis den selvstændige
erhvervsdrivende har indgået en aftale om ret til sygedagpenge fra første fraværsdag i medfør af § 58 a.
Stk. 2.
Kommunen kan i særlige tilfælde forlange, at anmeldelse sker tidligere end fastsat i stk. 1.
Stk. 3.
Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via Nemrefusion.
Stk. 4.
Hvis anmodning om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i stk. 1 eller 2, har den selvstændige først ret til
sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen er modtaget.
Stk. 5.
Kommunen kan dog udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når den selvstændige på grund af hospitalsophold eller
ophold i udlandet har været forhindret i at anmelde rettidigt, eller når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at
anmeldelse ikke er sket rettidigt. Tilsvarende gælder, hvis overskridelse af fristen skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion
af et omfang og en varighed, der har afskåret den selvstændige fra at anmelde rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke fraviges,
når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden.
Stk. 6.
Hvis der ved anmodningen om sygedagpenge ikke foreligger dokumentation for arbejdsfortjenesten i virksomheden, indtræder retten
til sygedagpenge først fra det tidspunkt, hvor dokumentationen foreligger og der er indgivet fornyet anmodning om sygedagpenge,
jf. § 46, stk. 2, nr. 2.
§ 43a
(Ophævet)
Den selvstændiges dokumentation over for kommunen
§ 44
Kommunen kan forlange en lægeerklæring af den sygemeldte, når det skønnes nødvendigt og der ikke allerede foreligger en
egnet erklæring eller andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus eller klinik, erklæring fra
skadestue m.v. Erklæringen skal dels indeholde dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke
arbejdsfastholdelse med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning m.v. Med henblik på at få en målrettet erklæring skal
kommunen ved anmodningen om en erklæring give lægen relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål. Erklæringen skal
afgives på en blanket godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og betales af kommunen.
Stk. 2.
Kommunen fastsætter en frist for modtagelse af den lægeerklæring, der er nævnt i stk. 1. Hvis lægeerklæringen afleveres efter den
frist, som kommunen har fastsat, falder den selvstændiges ret til sygedagpenge bort fra og med den dag, hvor kommunen skulle have
haft erklæringen i hænde, til og med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget erklæringen.
Stk. 3.
Hvis en dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent eller udebliver, kan kommunen se bort herfra, når den
selvstændige på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret, eller når andre særligt undskyldende
forhold har bevirket, at dokumentationen ikke er sket rettidigt.
Kapitel 16
Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende
§ 45
Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan sikre sig ret til sygedagpenge fra kommunen i de første
2 uger af sygeperioden.
Stk. 2.
Sygedagpengene udgør mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, fra tredje fraværsdag, medmindre den selvstændige har
sikret sig ret til sygedagpenge fra første fraværsdag.
Stk. 3.
Sygedagpengene kan udgøre et højere beløb end nævnt i stk. 2, hvis der er tegnet forsikring for det beløb, der er nævnt i § 50,
stk. 1, og indtægten berettiger til det.
Stk. 4.
Præmien til sygedagpengeforsikringen fastsættes i forhold til størrelsen af de sikrede sygedagpenge og den periode, de dækker. De
samlede præmier skal fastsættes således, at de skønnes at dække 55 pct. af udgifterne, hvis der er sikret sygedagpenge fra tredje
fraværsdag, og 85 pct., hvis der er sikret sygedagpenge fra første fraværsdag.
Stk. 5.
Udbetaling Danmark varetager administrationen af sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende, herunder regler
om præmiens størrelse, opkrævning af præmiebidrag, gebyr ved manglende rettidig betaling af præmie, optagelse, udmeldelse,
udelukkelse m.v. Beskæftigelsesministeren kan også fastsætte nærmere regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og
selvstændige erhvervsdrivende skal ske i elektronisk form.
Afsnit V
Beregning af sygedagpenge
Kapitel 17
Beregningsgrundlaget
§ 46
Sygedagpenge beregnes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt, jf. stk. 2, og selvstændig
erhvervsindtægt.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om,
hvilke indtægter der skal henregnes til lønindtægt og hvilke til selvstændig erhvervsindtægt, og
beregning af sygedagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig virksomhed, herunder om anvendelse af
indtægtsoplysninger fra skatteforvaltningen.
§ 47
Sygedagpenge til lønmodtagere, der er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes på grundlag af det ugentlige
timetal under sygefraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de
seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af
timefortjenesten sker på baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 2. Sygedagpenge fra
arbejdsgiveren beregnes på grundlag af den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have været berettiget til under sygefraværet
efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag hos den pågældende arbejdsgiver.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om:
Opgørelse af timefortjenesten efter stk. 1, herunder placeringen af indberettede løntimer og indkomst, omregning af indkomst
m.v.
Medregning af beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved
opgørelsen af timefortjenesten.
Opgørelse af timetal og anvendelse af andre beregningsperioder end fastsat i stk. 1 for lønmodtagere, hvor beregning efter stk.
1 ikke er mulig eller hensigtsmæssig, herunder lønmodtagere med ukendt eller varierende arbejdstid.
Beregning af sygedagpenge for lønmodtagere, der ikke har været i aktuelle ansættelsesforhold de seneste 3 afsluttede
kalendermåneder, herunder nyuddannede og nyansatte.
Omberegning af sygedagpenge for lønmodtagere, der indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing.
Omberegning af sygedagpenge i særlige tilfælde.
Fravigelse af reglerne i § 50, stk. 1, for lønmodtagere med skiftende arbejdstid, jf. § 50, stk. 2.
§ 48
For personer, der har pådraget sig en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger
af arbejdsskade, men som ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er uden erhvervsmæssig
beskæftigelse, fastsættes den indtægt, sygedagpengene beregnes på grundlag af, efter et skøn.
§ 49
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af sygedagpenge til personer ansat i fleksjob og selvstændigt
erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 20 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Kapitel 18
Sygedagpengenes størrelse
§ 50
Sygedagpenge til lønmodtagere efter § 47 kan ikke udgøre mere end 3.332 kr. divideret med den normale overenskomstmæssige
arbejdstid i timer pr. uge.
Stk. 2.
Ved udbetaling af sygedagpenge fra kommunen, bortset fra sygedagpenge ved arbejdsturnus, jf. § 47, stk. 2, kan den samlede
sygedagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige det beløb, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Medmindre andet er oplyst, udbetales sygedagpenge til lønmodtagere efter en 5-dages-uge med lige store andele pr. dag, jf. dog §
53 a.
Stk. 4.
Udbetaler arbejdsgiveren løn under sygdom med et beløb, der overstiger de sygedagpenge, som beregnes efter stk. 1 og 2, og §§ 47,
49 og 51, falder sygedagpengene fra arbejdsgiveren bort. Er lønnen mindre end de beregnede sygedagpenge, udbetales det manglende
beløb som supplement til lønnen.
§ 51
Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den sats, som personen på første dag
med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. dog
stk. 2 og 3 og § 53 a. Til personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager
ydelser, som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, udgør sygedagpengene et beløb svarende til den aktuelle indtjening, dog
maksimalt det højeste sygedagpengebeløb.
Stk. 2.
Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter §§ 96 eller 97 a i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., eller har ret til at modtage arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet eller
arbejdsfordelingen eller ikke havde ret til at modtage arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Sygedagpenge til personer, der får ret til sygedagpenge efter § 33, nr. 4, udbetales med den sats,
som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge.
Stk. 3.
Sygedagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledigt i fraværsperioden, udbetales med den sats, som
personen på første dag med ret til sygedagpenge efter ansættelsens ophør kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, jf.
dog stk. 2, 1. pkt.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af sygedagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge
samt regler om fremadrettet ændring af satsen i stk. 1-3 i særlige tilfælde.
§ 52
Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende kan pr. uge ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i § 50, stk. 1.
Er der tegnet en sygedagpengeforsikring efter reglerne i kapitel 16, udgør sygedagpengene mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i
§ 50, stk. 1.
Stk. 2.
Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende udbetales med lige store andele pr. dag, jf. dog § 53 a. Medmindre andet er oplyst,
udbetales sygedagpengene efter en 5-dages-uge.
§ 53
Til lønmodtagere, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med samme beløb pr.
fraværstime som ved fuldt fravær.
Stk. 2.
Sygedagpengene beregnes dog på samme måde som ved fuldt fravær til
lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, som bliver ledige og ikke har ret til
løn,
arbejdsløshedsdagpengemodtagere, der bliver berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, og
lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, og hvor arbejdsgiveren ikke tilbyder
deltidsbeskæftigelse.
Stk. 3.
Til selvstændige erhvervsdrivende, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med et beløb
pr. uge svarende til
tre fjerdedele af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær i de tilfælde, hvor den selvstændige højst kan udføre en
fjerdedel af sit normale arbejde, eller
halvdelen af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær i de tilfælde, hvor den selvstændige højst kan udføre halvdelen af
sit normale arbejde.
§ 53a
En person har ikke ret til sygedagpenge på søgnehelligdage.
Stk. 2.
En person har ikke ret til sygedagpenge for de dage, for hvilke der er ret til arbejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen
under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Afsnit VI
Refusion og finansiering m.v.
Kapitel 19
Arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge
§ 53b
(Ophævet)
§ 54
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som
lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den
udbetalte løn for samme tidsrum.
Stk. 2.
Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles sygedagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de
dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til.
Arbejdsgivers ret til tillæg til refusion
§ 54a
En arbejdsgiver, som modtager refusion efter denne lov, er berettiget til at modtage et tillæg til refusion.
Stk. 2.
Tillægget til refusion beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 54 b, på grundlag af refusionen til arbejdsgiveren.
Tillægget til refusion for 1 uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Kommunen opgør og udbetaler tillægget til refusion. Kommunens udgifter til tillæg til refusion afholdes af staten.
§ 54b
Tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes med følgende procentsatser:
Fra den 6. januar 2020 med 0,3 pct.
Fra den 4. januar 2021 med 0,6 pct.
Fra den 3. januar 2022 med 0,9 pct.
Fra den 2. januar 2023 med 1,2 pct.
Fra den 1. januar 2024 med 1,5 pct.
Fra den 6. januar 2025 med 1,8 pct.
Fra den 5. januar 2026 med 2,1 pct.
Fra den 4. januar 2027 med 2,4 pct.
Fra den 3. januar 2028 med 2,7 pct.
Fra den 1. januar 2029 med 3,0 pct.
Fra den 7. januar 2030 med 3,3 pct.
§ 54c
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om en arbejdsgivers tillæg til refusion, herunder regler om beregning og
udbetaling af tillæg til refusion og tilbagebetaling af tillæg til refusion.
Kapitel 20
Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere
§ 55
En privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens anden fraværsdag at
få refunderet et beløb fra kommunen, hvis lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet i § 30. Refusionen beregnes efter reglerne
om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Refusionsbeløbet kan dog ikke overstige det beløb, som
lønmodtageren efter § 50, stk. 2, har ret til fra kommunen.
Stk. 2.
Private arbejdsgivere er
alle arbejdsgivere, bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af
offentlige midler, og
forældre, der har valgt at få et økonomisk tilskud til privat pasning, jf. dagtilbudslovens § 80.
Stk. 3.
De samlede præmier til sygedagpengeforsikringen fastsættes således, at de skønnes at dække 80 pct. af udgifterne til ordningen.
Det er en betingelse for optagelse i sygedagpengeforsikringen, at virksomhedens samlede årlige lønsum ikke overstiger et beløb,
hvis størrelse fastsættes af beskæftigelsesministeren, jf. stk. 5.
Stk. 4.
Udbetaling Danmark varetager administrationen af sygedagpengeforsikringen for private arbejdsgivere.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om sygedagpengeforsikringen for private arbejdsgivere, herunder grænser for
virksomhedens årlige lønsum, beregning af lønsum og præmie, gebyr ved manglende rettidig betaling af præmie, optagelse, udtræden,
udelukkelse m.v. Beskæftigelsesministeren kan også fastsætte nærmere regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og
private arbejdsgivere skal ske i elektronisk form.
Kapitel 21
Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom m.v.
§ 56
En arbejdsgiver kan ved aftale med en lønmodtager opnå ret til fra kommunen at få refusion i de første 30 kalenderdage af
sygefraværet, hvis lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet i § 30. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra
kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt. Refusionen kan dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret til
efter § 50, stk. 2.
Stk. 2.
En aftale efter stk. 1 kan indgås,
når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk lidelse og fraværet på grund af
lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år,
når lønmodtageren skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende behandlingsinstitution og indlæggelsen
eller behandlingen var besluttet på ansættelsestidspunktet, eller
når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge eller løn i 21 kalenderdage for samme
lidelse inden for de seneste 12 måneder før indlæggelsen eller behandlingen.
Stk. 3.
Aftalen skal være skriftlig og indeholde oplysning om arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse samt sygdommens art.
Aftalen skal godkendes af lønmodtagerens opholdskommune.
Stk. 4.
Aftalen kan indgås for 2 år ad gangen og vedrører kun fravær på grund af den lidelse, der er omfattet af aftalen. Aftalen kan ikke
fornyes, når lønmodtagerens fravær på grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført mindst 10 fraværsdage, medmindre der ved
aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i lønmodtagerens arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold.
§ 57
Arbejdsgiverens ret til refusion har virkning fra aftalens indgåelse og omfatter kun det bestående ansættelsesforhold.
Stk. 2.
Refusionsretten omfatter sygedagpenge udbetalt i forbindelse med fravær ved indlæggelser, behandlinger, efterbehandlinger,
kontrolundersøgelser og nødvendig rekreation i forbindelse hermed.
Stk. 3.
Ved arbejdsbetingede lidelser gælder arbejdsgiverens ret til refusion dog ikke, hvis den aktuelle sygeperiode skyldes
arbejdsgiverens tilsidesættelse af bestemmelser i arbejdsmiljøloven.
§ 58
Kommunen kan forud for godkendelse af aftalen indhente lægeerklæring som dokumentation for, at lønmodtagerens langvarige
eller kroniske lidelse i væsentligt omfang forøger den normale fraværsrisiko, og for, hvornår indlæggelse eller behandling er
besluttet og har fundet sted. Erklæringen betales af kommunen.
Stk. 2.
Kommunen kan endvidere i det enkelte fraværstilfælde indhente lægeerklæring til belysning af, om fraværet skyldes den pågældende
lidelse. Erklæringen betales af kommunen.
Aftale om ret til sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden for selvstændige erhvervsdrivende ved langvarig eller
kronisk sygdom
§ 58a
En selvstændig erhvervsdrivende, der ikke har tegnet forsikring efter § 45, kan ved aftale med kommunen opnå ret til
sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden, jf. § 41, 1. pkt.
Stk. 2.
En aftale efter stk. 1 kan indgås, når den selvstændige erhvervsdrivendes sygdomsrisiko er væsentlig forøget på grund af en
langvarig eller kronisk lidelse og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år.
Stk. 3.
Aftalen skal være skriftlig og indeholde oplysning om den selvstændige erhvervsdrivendes navn og adresse og sygdommens art.
Stk. 4.
Kommunen skal forud for indgåelse af aftalen sikre, at der foreligger lægefaglig dokumentation for, at den selvstændige
erhvervsdrivendes langvarige eller kroniske lidelse i væsentligt omfang forøger den normale fraværsrisiko. Kommunen kan i det
enkelte fraværstilfælde indhente lægeerklæring til belysning af, om fraværet skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen betales
af kommunen.
Stk. 5.
Aftalen kan indgås for 2 år ad gangen og vedrører kun fravær på grund af den lidelse, der er omfattet af aftalen. Aftalen kan ikke
fornyes, når den selvstændige erhvervsdrivendes fravær på grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført mindst 10
fraværsdage, medmindre der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i den selvstændige erhvervsdrivendes arbejdsmæssige
eller helbredsmæssige forhold.
Stk. 6.
Den selvstændige erhvervsdrivendes ret til sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden, jf. § 41, 1. pkt., har virkning fra
aftalens indgåelse.
Kapitel 21 a
(Ophævet)
Kapitel 22
Anmeldelse af refusionskrav
§ 59
En arbejdsgiver, der efter §§ 54-57 er berettiget til refusion af sygedagpenge, skal anmelde refusionskravet til
lønmodtagerens opholdskommune.
Stk. 2.
Har arbejdsgiveren anmeldt sygefraværet senest 5 uger efter første fraværsdag, jf. § 40, stk. 1, kan der ydes refusion for
tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet.
Stk. 3.
Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 5 uger efter første fraværsdag, kan der alene ydes refusion fra det tidspunkt,
hvor sygefraværet er anmeldt, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 5 uger efter første fraværsdag, fordi fraværet er afsluttet inden for 30
kalenderdage fra første fraværsdag, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af
kravet.
Stk. 5.
Ved en lønmodtagers fortsatte sygefravær kan der alene ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for
fremsættelsen af kravet.
Stk. 6.
Kommunen kan dog udbetale refusion, når overskridelsen af fristen skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en
varighed, der har afskåret arbejdsgiveren fra at anmelde rettidigt, eller skyldes forhold, som i det væsentlige må tilskrives
lønmodtageren, eller skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab
til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Dette gælder dog ikke, når anmodningen om refusion
indgives senere end 6 måneder efter første fraværsdag.
Stk. 7.
Anmeldelse af refusionskrav til kommunen skal ske via Nemrefusion.
Stk. 8.
Lønmodtageren skal ved et underretningsbrev orienteres om de oplysninger, som arbejdsgiveren har givet til Nemrefusion ved
anmodningen om refusion. Er lønmodtageren ikke enig i de af arbejdsgiveren afgivne oplysninger, skal lønmodtageren senest 8 dage
efter kommunens afsendelse af underretningsbrevet gøre kommunen opmærksom herpå ved digital selvbetjening, jf. § 69 a.
Kapitel 23
Bortfald af arbejdsgivers refusionsret
§ 60
En arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge fra kommunen efter § 54, § 55, stk. 1, og § 56 bortfalder i det
pågældende arbejdsforhold fra den dag, hvor lønmodtageren i forbindelse med et kontrolbesøg træffes i arbejde hos arbejdsgiveren,
og indtil det tidspunkt, hvor der foreligger dokumentation for, at lønmodtageren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Stk. 2.
Hvis arbejdsgiveren mod bedre vidende uberettiget har modtaget refusion af sygedagpenge i et arbejdsforhold, udelukkes
arbejdsgiveren ved lønmodtagerens efterfølgende sygemeldinger i det pågældende arbejdsforhold fra retten til refusion af
sygedagpenge fra kommunen i en periode på 6 måneder.
Stk. 3.
En udelukkelse fra retten til refusion af sygedagpenge fra kommunen efter stk. 2 sker med virkning fra den dag, hvor
arbejdsgiveren i det pågældende arbejdsforhold mod bedre vidende uberettiget har modtaget refusion af sygedagpenge.
Kapitel 24
Arbejdsgiverens finansiering
§ 61
Arbejdsgiveren afholder udgifterne til sygedagpenge efter kapitel 10. Det gælder dog ikke, i det omfang arbejdsgiveren
har ret til refusion fra kommunen.
§ 62
(Ophævet)
§ 63
(Ophævet)
Kapitel 25
Regulering af sygedagpengebeløb
§ 64
Det sygedagpengebeløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med 1,7 pct.
tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til
det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.
Stk. 2.
I satsreguleringen efter stk. 1 fradrages for finansårene 2020-2023 en procentsats på 0,75.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren offentliggør de regulerede beløb.
§ 64a
(Ophævet)
Kapitel 26
Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og den obligatoriske pensionsordning
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 65
Ved udbetaling af sygedagpenge til lønmodtagere, der er fyldt 16 år, indbetales det dobbelte af det bidrag, der er
fastsat efter § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsgivere, der udbetaler sygedagpenge efter
§ 6, indbetaler dog kun det bidrag, der er fastsat efter § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
De nærmere regler for beregningen af bidraget fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter principperne i §
15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3.
Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af arbejdsgiveren eller, når der udbetales sygedagpenge efter § 32 eller §
34, af kommunen.
Stk. 4.
Det lønmodtagerbidrag, der beregnes af kommunen, afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Kommunens andel af bidraget udgør det
dobbelte heraf.
Stk. 5.
Lønmodtagerens del af bidraget tilbageholdes ved sygedagpengeudbetalingen.
§ 66
Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag fra arbejdsgiveren. Kommunens udgifter til
indbetaling efter § 65, stk. 3, afholdes af staten.
Stk. 2.
Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtager sygedagpenge fra kommunen.
Stk. 3.
Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven
eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og
virksomheder på Færøerne og i Grønland.
Stk. 4.
Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret efter momsloven som
følge af køb af varer, som er nævnt i § 46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, i Danmark eller inden for det øvrige EU, kan efter
ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 3.
Stk. 5.
Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af
finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
Stk. 6.
Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension
opkræves fra arbejdsgiverne.
Stk. 7.
Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 5, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, falder bort. Opkræves
finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 6, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de
samlede finansieringsbidrag.
Stk. 8.
Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger
til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse.
Stk. 9.
De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag efter stk. 8 nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af
beskæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidraget.
Stk. 10.
Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af
finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang
arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 11.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den
pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og
ekspeditionsgebyrer, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af
finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.
Stk. 12.
Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af
finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.
Stk. 13.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr.
Stk. 14.
Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger
fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 15.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder,
modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan
ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved
påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.
Stk. 16.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4, herunder om dokumentation og
tilbagebetaling af bidrag.
Bidrag til den obligatoriske pensionsordning
§ 67
For personer, som modtager sygedagpenge fra kommunen, indbetaler kommunen et bidrag til den obligatoriske pensionsordning
til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 67 a, på grundlag af sygedagpengene til personen efter fradrag for
personens ATP-bidrag efter § 65, stk. 3. Bidraget for 1 uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Bidraget til den obligatoriske pensionsordning fradrages ikke i sygedagpengene. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning
betales af staten.
§ 67a
Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
Fra den 6. januar 2020 med 0,3 pct.
Fra den 4. januar 2021 med 0,6 pct.
Fra den 3. januar 2022 med 0,9 pct.
Fra den 2. januar 2023 med 1,2 pct.
Fra den 1. januar 2024 med 1,5 pct.
Fra den 6. januar 2025 med 1,8 pct.
Fra den 5. januar 2026 med 2,1 pct.
Fra den 4. januar 2027 med 2,4 pct.
Fra den 3. januar 2028 med 2,7 pct.
Fra den 1. januar 2029 med 3,0 pct.
Fra den 7. januar 2030 med 3,3 pct.
§ 67b
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning
og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbagebetaling af bidrag.
Afsnit VII
Øvrige bestemmelser
Kapitel 27
Administration m.v.
§ 68
Kommunen træffer afgørelse om retten til sygedagpenge, jf. reglerne om handlekommune i kapitel 3 i lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager om sygedagpenge til personer
med ophold eller bopæl i udlandet.
§ 68a
En arbejdsgiver har ikke ret til efter forvaltningslovens §§ 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt med helbredsmæssige
eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der indgår i en sag om refusion af sygedagpenge efter § 54 i kommunen eller i
Ankestyrelsen, selv om arbejdsgiveren er part i sagen, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Ved helbredsmæssige oplysninger efter stk. 1 forstås personoplysninger, der vedrører en persons fysiske eller mentale helbred,
herunder levering af sundhedsydelser, og som giver information om vedkommendes helbredstilstand.
Stk. 3.
Ved lægelige oplysninger efter stk. 1 forstås øvrige oplysninger end helbredsmæssige, jf. stk. 2, der er udvekslet mellem læge,
psykolog eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren.
Stk. 4.
Arbejdsgiveren har dog ret til at blive gjort bekendt med oplysninger efter stk. 1, hvis de pågældende oplysninger er af væsentlig
betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af
sygedagpenge efter § 54, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige
karakter er påkrævet.
§ 68b
Til brug for kommunens afgørelse om en persons ret til sygedagpenge, herunder sats, kan kommunen anmode den
arbejdsløshedskasse, som personen er medlem af, om at opgøre, om personen ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge og med
hvilken sats, hvis personen ikke havde været uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan kommunens anmodning skal ske, og hvordan oplysningerne videregives
fra arbejdsløshedskassen til kommunen m.v.
§ 69
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for området for
denne lov og barselsloven og om de nærmere vilkår herfor.
§ 69a
Udfyldt oplysningsskema efter § 11, stk. 2, anmodning om sygedagpenge fra kommunen efter § 38, stk. 2, og meddelelser
efter § 40, stk. 5, § 40 a, stk. 4, og § 59, stk. 8, skal indgives til kommunen ved anvendelse af den digitale løsning, som
kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Oplysningsskemaer, anmodninger og meddelelser, der ikke indgives ved
digital selvbetjening, afvises af kommunen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Hvis kommunen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital
selvbetjening, skal kommunen tilbyde, at oplysningsskemaet, anmodningen om sygedagpenge eller meddelelsen kan indgives på anden
måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunen bestemmer, hvordan et oplysningsskema, en anmodning eller en meddelelse
omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3.
Kommunen kan ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise et oplysningsskema, en anmodning eller en meddelelse, der ikke
er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage
disse på anden måde end digitalt. Kommunen kan endvidere undlade at afvise en meddelelse efter § 40, stk. 5, § 40 a, stk. 4, eller
§ 59, stk. 8, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage
meddelelsen på anden måde end digitalt.
Stk. 4.
Et digitalt udfyldt oplysningsskema, en digital anmodning om sygedagpenge og en digital meddelelse anses for at være kommet frem,
når den er tilgængelig for kommunen.
§ 69b
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om anvendelse af bestemte digitale løsninger ved selvbooking af
opfølgningssamtaler efter § 13 b, stk. 7.
§ 70
(Ophævet)
§ 71
Personer, der modtager ydelser efter denne lov, skal underrette arbejdsgiveren om forandringer i deres forhold eller
andre omstændigheder, der kan medføre ændring i eller bortfald af sygedagpengene, herunder arbejdsgiverens mulighed for at kunne
modtage refusion.
Stk. 2.
En person, herunder en juridisk person, der har tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1 eller efter § 11 i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter
denne lov, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.
Stk. 3.
En person, hvis ret til sygedagpenge er ophørt efter § 21, stk. 1, skal tilbagebetale det beløb, der er udbetalt fra den dag, hvor
retten til sygedagpenge er ophørt, og indtil udbetalingen af sygedagpenge er standset.
Stk. 4.
Tilbagebetalingskrav opkræves af kommunen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren.
Stk. 5.
Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes i ydelser efter loven og i delpension.
§ 71a
En person har ikke ret til sygedagpenge fra kommunen for en periode, hvor personen ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens
§ 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et
udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
Stk. 2.
Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af sygedagpenge udbetalt til personen for en periode, hvor personen er dømt for
overtrædelse af de i stk. 1 nævnte bestemmelser. Det gælder, uanset om kommunen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling
af sygedagpenge udbetalt til personen for samme periode.
§ 71b
En person har ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens
§ 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen
for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:
Sygedagpenge fra kommunen efter denne lov.
Dagpenge efter barselsloven.
Pension efter lov om social pension.
Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse,
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv
socialpolitik.
Fleksløntilskud efter §§ 123 og 124 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom,
jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i
perioden efter stk. 1. Hvis personen alene idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for
den endelige dom, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Kommunen skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget sygedagpenge fra kommunen, som personen ikke var berettiget til
efter stk. 1, skal betale sygedagpengene tilbage.
§ 71c
En person har ikke ret til sygedagpenge fra kommunen i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Kommunen skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget sygedagpenge fra kommunen, som personen ikke var berettiget til
efter stk. 1, skal betale sygedagpengene tilbage.
§ 72
Kommunen udbetaler forskud på sygedagpenge, herunder bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis en arbejdsgiver
helt eller delvis undlader at udbetale sygedagpenge og kommunen skønner, at dette er uberettiget. Kommunen underretter
arbejdsgiveren om udbetalingen af forskud.
Stk. 2.
Når kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom
er modtaget. Tilsvarende gælder, når Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg træffer afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at
udbetale sygedagpenge, når kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1.
§ 73
Krav på ydelser efter denne lov kan ikke gøres til genstand for udlæg eller anden retsforfølgning, medmindre der er
forløbet 3 måneder fra den dag, hvor ydelsen kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
Sygedagpenge under frihedsberøvelse m.v.
§ 74
Udbetalingen af sygedagpenge ophører for en person, som efter domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er
frihedsberøvet. Udføres der under frihedsberøvelsen arbejde på det almindelige arbejdsmarked med tilladelse fra Kriminalforsorgen,
er der dog ret til sygedagpenge efter de almindelige regler.
Stk. 2.
Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis en sygedagpengemodtager undergives strafafsoning eller andre frihedsberøvende
foranstaltninger, herunder varetægtsfængsling.
§ 75
Udbetalingen af sygedagpenge ophører for en person, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet, i tilfælde,
hvor
den pågældende er varetægtsfængslet,
politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
Udbetalingen af sygedagpenge ophører endvidere for en person, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den
pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Når politiet eller Kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1,
eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, samtidig modtager sygedagpenge, skal kommunen underrettes herom.
§ 76
Efterfølges en strafforfølgning, jf. § 75, stk. 1, ikke af en domfældelse, udbetaler kommunen sygedagpenge for den
periode, hvor personen var frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning. Sygedagpengene efterbetales dog ikke til afdødes bo,
hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.
§ 76a
Udbetaling af sygedagpenge ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i medfør af §
2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet
deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en
væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Stk. 2.
Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller
ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, udbetaler kommunen sygedagpenge i den periode, hvor der ikke er udbetalt
sygedagpenge, mens personens pas var inddraget, jf. stk. 1, såfremt de øvrige betingelser for udbetaling af sygedagpenge var
opfyldt i perioden.
§ 76b
Politiet skal underrette kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr.
4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for en person, som politiet får formodning om samtidig modtager sygedagpenge.
Politiet skal endvidere underrette kommunen, hvis denne afgørelse senere omgøres eller ophæves.
Stk. 2.
Anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes
at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere
m.v., modtager eller har modtaget sygedagpenge.
Kapitel 28
Klageregler
§ 77
Kommunens afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Udbetaling Danmarks afgørelse om, hvorvidt en person har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed efter § 45, stk. 1, og
Udbetaling Danmarks afgørelse om, hvorvidt en arbejdsgiver er privat arbejdsgiver efter § 55, stk. 2, kan indbringes for
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 3.
Hvis en borger klager over en afgørelse efter § 69 a, stk. 2, skal kommunen behandle oplysningsskemaet, anmodningen eller
meddelelsen, selv om den ikke er indgivet digitalt.
Kapitel 29
Regreskrav over for ansvarlig skadevolder
§ 78
Hvis en person modtager sygedagpenge fra kommunen, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og §§ 32, 41 og 54, som følge af en lidelse
forvoldt af en ansvarlig skadevolder, kan kommunen gøre regreskrav gældende for de udbetalte sygedagpenge, i det omfang de
erstatningsretlige betingelser herfor er opfyldt. Kommunen kan dog ikke gøre regres gældende over for arbejdsgiveren i sager, hvor
en person ansat hos den pågældende arbejdsgiver har pådraget sig en arbejdsskade, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 2.
Forsikringsselskaber har pligt til inden 4 uger at orientere skadelidtes opholdskommune, når der udbetales erstatning til den
pågældende som følge af en personskade. Manglende overholdelse af 4-ugers-fristen medfører, at forældelsen af regreskravet
suspenderes i tidsrummet frem til, at orienteringen af kommunen sker.
Kapitel 30
Beskæftigelsesrådet
§ 79
Beskæftigelsesrådet, jf. § 23 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er rådgivende for
beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne lov.
Kapitel 31
Forsøgsordninger
§ 80
Beskæftigelsesministeren kan tillade, at der gennemføres forsøgs- og udviklingsaktiviteter, der fraviger reglerne i §§ 7
a-17, 36, 36 a og 39. Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen.
Kapitel 32
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 81
Loven træder i kraft den 3. juli 2006.
Stk. 2.
§§ 1-10, § 12, stk. 2-4, og §§ 18 a, 20-24, 24 a-24 g, 25-28, 28 a, 29-36, 36 a-36 b og 37-43 i lov om dagpenge ved sygdom eller
fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004, ophæves.
§ 82
Loven finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor første fraværsdag er den 3. juli 2006 eller senere.
Stk. 2-4.
(Udelades)
§ 83
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Noter
Lov nr. 1545 af 20. december 20063) (Ændring af regler om forlængelse af sygedagpengeperioden, sygedagpenge til delvis sygemeldte,
udvidelse af arbejdsgiverperioden samt konsekvensændringer) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1 og 3, træder i kraft den 2. april 2007 og finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er den 2. april 2007
eller senere.
Stk. 3.
§ 1, nr. 4, træder i kraft den 2. april 2007 og finder anvendelse på personer, der modtager sygedagpenge den 2. april 2007 eller
senere.
Stk. 4.
§ 1, nr. 6, træder i kraft den 2. april 2007 og finder anvendelse på personer, der modtager sygedagpenge den 2. april 2007 eller
senere.
Lov nr. 1587 af 20. december 20064) (Ændringer som følge af gradvis forhøjelse af efterløns- og folkepensionsalderen m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 19
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2009, jf. dog stk. 2-7.
Stk. 2-7.
(Udelades)
Lov nr. 523 af 6. juni 20075) (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fordringer, ophævelse af købelovens
reklamationsfrister ved visse køb m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 47
Loven træder i kraft den 1. januar 2008.
Lov nr. 389 af 27. maj 20086) (Udvidelse af arbejdsgiverperioden) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 2. juni 2008.
Lov nr. 1336 af 19. december 20087) (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 167
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der
træffes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 283 af 15. april 20098) om digital indberetningsløsning til brug for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion
af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 5 om arbejdsgiverens, den selvstændigt
erhvervsdrivendes og arbejdsløshedskassens forpligtelser. Beskæftigelsesministeren fastsætter samtidig tidspunktet for
ikrafttrædelse af lovens § 189).
Lov nr. 480 af 12. juni 200910) (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 6. juli 2009, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 7 c i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 1, nr. 2-7, 9 og 11, § 15, stk. 4, 5 og 7, i lov om
sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, § 21, stk. 5, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13,
§ 36, stk. 3, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, § 1, nr. 19-21, § 53, stk. 2, nr. 3, i lov om
sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, § 2, nr. 22, § 74 a, stk. 5, i lov om aktiv socialpolitik som ændret ved
denne lovs § 3, nr. 3, og § 74 i, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik som ændret ved denne lovs § 3, nr. 4, træder i kraft den 5.
oktober 2009.
Stk. 3.
§ 7 a og § 7 b i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 15, stk. 3, i lov om sygedagpenge som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 10, § 1, nr. 23-25, og § 3, nr. 6-8, træder i kraft den 4. januar 2010.
Stk. 4.
§ 62, stk. 3 og 6, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 24 og 25, træder i kraft den 4. januar 2010. Staten
afholder fra og med den 4. januar 2010 65 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i sager, hvor den sygemeldte allerede er i
tilbud eller er vendt gradvis tilbage i arbejde. I sager, hvor lønmodtageren er delvis uarbejdsdygtig før den 4. januar 2010, og
hvor arbejdsgiveren ikke tilbyder gradvis tilbagevenden, afholder staten 65 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge efter §
53, stk. 2, nr. 3, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, i op til 13 uger regnet fra det tidspunkt, hvor
kommunen har fået oplyst, at der ikke kan ske gradvis tilbagevenden til arbejdet. Staten afholder fra og med den 4. januar 2010 65
pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse og særlig ydelse, hvis personen allerede er i tilbud.
§ 6
(Udelades)11)
§ 7
Stk. 1.
§§ 7 a og 7 b i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse over for medarbejdere, der
påbegynder en sygeperiode den 4. januar 2010 eller senere.
Stk. 2.
§ 7 c i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder anvendelse over for forsikrede ledige, hvor
arbejdsløshedskassen den 5. oktober 2009 eller senere har udfyldt en anmodning om sygedagpenge.
Stk. 3.
§ 13, stk. 2, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, § 74 a, stk. 5, 2. pkt., i lov om aktiv socialpolitik
som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, og § 74 i, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik som ændret ved denne lovs § 3, nr. 4,
finder først anvendelse, når den sygemeldte efter lovens ikrafttræden har været til en opfølgningssamtale efter de hidtidige
regler.
Stk. 4.
§ 13, stk. 4, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder anvendelse over for sygemeldte, der er til
opfølgningssamtale den 5. oktober 2009 eller senere.
Stk. 5.
§ 15, stk. 4-6, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, finder anvendelse for sygemeldte, der er til
opfølgningssamtale den 5. oktober 2009 eller senere.
Stk. 6.
§ 21 i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, finder anvendelse på personer, hvor sygedagpengene bortfalder
den 6. juli 2009 eller senere.
Stk. 7.
§ 25, stk. 1, i lov om sygedagpenge som ændret ved denne lovs § 1, nr. 14, finder anvendelse på personer, der modtager
sygedagpenge den 6. juli 2009 eller senere.
Stk. 8.
§ 27, stk. 1, nr. 4, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, finder anvendelse på personer, der modtager
sygedagpenge den 6. juli 2009 eller senere.
Stk. 9.
§ 31 i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor første sygedag er
den 6. juli 2009 eller senere.
Stk. 10.
§ 53, stk. 2, nr. 3, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22, finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor
arbejdsgiveren den 5. oktober 2009 eller senere oplyser, at virksomheden ikke kan tilbyde deltidsbeskæftigelse til en
sygedagpengeberettiget lønmodtager.
Lov nr. 483 af 12. juni 200912) (Etablering af et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 21
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2009, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
Lov nr. 247 af 23. marts 201013) (Ændring af reglerne om forlængelse af sygedagpengeperioden, sygedagpenge til selvstændige og
ophævelse af bestemmelser om indbetaling til Særlig Pensionsopsparing (SP) m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2010, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Ophævelsen af § 67 i lov om sygedagpenge, § 47 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, § 80 a i lov om aktiv socialpolitik
og § 85 e i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som foretaget ved denne lovs § 1, nr. 11, § 2, nr. 2, § 3, nr. 3, og § 4 træder i
kraft den 1. maj 2010.
Stk. 3.
§ 53, stk. 3, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, træder i kraft den 3. maj 2010.
§ 6
Stk. 1.
§ 27, stk. 1, nr. 2, i lov om sygedagpenge som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, finder anvendelse på personer, der modtager
sygedagpenge den 1. april 2010 eller senere.
Stk. 2.
§ 53, stk. 3, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, finder anvendelse på selvstændige, der modtager
sygedagpenge den 3. maj 2010 eller senere.
Stk. 3.
§ 65, stk. 1, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, § 44, stk. 1, i lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel (barselloven) som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og § 79, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne
lovs § 3, nr. 2, har virkning for bidrag, der forfalder til indbetaling den 1. maj 2010 eller senere.
Lov nr. 701 af 25. juni 201014) (Partshøring, ændring af tilbagebetalingsregler m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2010.
Lov nr. 1539 af 21. december 201015) (Ændring af beskæftigelseskravet, afskaffelse af ret til sygedagpenge på søgnehelligdage
m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 2. juli 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 13, stk. 1 og 4-6, i lov om sygedagpenge, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-3, træder i kraft den 3. januar 2011.
§ 3
(Udelades)
Lov nr. 1598 af 22. december 201016) (Ændring af refusionssatser) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2.
Loven har virkning for udgifter til ydelser, der vedrører perioder efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1599 af 22. december 201017) (Udvidelse af arbejdsgiverperioden) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft den 2. januar 2012.
§ 3
Stk. 1.
Loven finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er den 2. januar 2012 eller senere.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 279 af 6. april 201118) (Større fleksibilitet i opfølgning og indsats over for sygedagpengemodtagere) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. maj 2011.
Lov nr. 460 af 18. maj 201119) (Ændring af dispensationsbestemmelserne ved anmeldelse af sygefravær og anmodning om
sygedagpengerefusion m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2011.
Lov nr. 600 af 14. juni 201120) (Skærpet kontrol med udbetaling af offentlige forsørgelsesydelser, sanktioner for uberettiget
modtagelse af ydelser under ophold i udlandet m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2011.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 154 af 28. februar 201221) (Forenkling af indsatsen for syge- og barseldagpengemodtagere, aftale om ret til sygedagpenge
fra 1. fraværsdag for selvstændige erhvervsdrivende ved langvarig eller kronisk lidelse m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser:
§ 3
Loven træder i kraft den 5. marts 2012.
§ 4
Stk. 1.
(Udelades)
Stk. 2.
§ 1, nr. 6, finder anvendelse på sygedagpengemodtagere med en ret til udbetaling af førtidspension, som er påbegyndt den 5. marts
2012 eller senere.
Stk. 3.
§ 1, nr. 8, finder anvendelse på sager om sygedagpenge, hvor 1. fraværsdag er den 5. marts 2012 eller senere.
Lov nr. 269 af 27. marts 201222) (Ændring af frister for anmeldelse af sygefravær og anmodning om sygedagpenge m.v. for bedre at
udnytte den digitale indberetningsløsning (SDPI-løsningen)) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 2. april 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 1, træder i kraft den 2. juli 2012.
§ 3
Stk. 1.
Lovens § 1, nr. 1, har virkning for udsendelse af oplysningsskemaer i sager, hvor anmeldelsen af sygefraværet sker den 2. juli
2012 eller senere.
Stk. 2.
§ 35, stk. 3, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, lovens § 1, nr. 10, og § 40 a, stk. 1 og 2, i lov om
sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, har virkning for anmeldelse af sygefravær i sager, hvor 1. sygefraværsdag er
den 2. april 2012 eller senere.
Stk. 3.
§ 38, stk. 1, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, har virkning for lønmodtagere, som modtager en blanket
til brug for anmodning om sygedagpenge fra SDPI-løsningen den 2. april 2012 eller senere.
Stk. 4.
§ 38, stk. 3, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, har virkning for lønmodtagere med 1. sygefraværsdag
efter den 25. marts 2012, hvis der ikke er afsendt et underretningsbrev fra SDPI-løsningen.
Stk. 5.
(Udelades)
Stk. 6.
Lovens § 1, nr. 11, § 40 a, stk. 3, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, og lovens § 1, nr. 15, har
virkning for underretningsbreve udsendt fra SDPI-løsningen den 2. april 2012 eller senere.
Lov nr. 326 af 11. april 201223) (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 25
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Lovens § 8 og § 26, stk. 8-10, træder i kraft den 15. april 2012.
Stk. 3.
Lovens § 7, nr. 1, og §§ 13, 14 og 16 træder i kraft den 1. december 2012.
Stk. 4.
Lovens §§ 1-3, § 7, nr. 7, og §§ 15, 17 og 24 træder i kraft den 1. marts 2013.
Lov nr. 476 af 30. maj 201224) (Mindre intensiv indsats, udvidelse af Beskæftigelsesrådets opgaver m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Loven træder i kraft den 1. juni 2012.
Lov nr. 928 af 18. september 201225) (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelse af
den supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
Lov nr. 1378 af 23. december 201226) (Forhøjelse af virksomhedernes finansieringsbidrag ved forsikringsordningen for mindre,
private arbejdsgivere) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Lov nr. 1380 af 23. december 201227) (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb,
rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 21
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2-6 og 8.
Stk. 2-8.
(Udelades)
Lov nr. 357 af 9. april 201328) (Digital kommunikation om tilskudsordninger m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 15. april 2013.
Lov nr. 493 af 21. maj 201329) (Forenkling af klagestrukturen på det sociale og beskæftigelsesmæssige område) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 25
Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
§ 26
(Udelades)
Lov nr. 1610 af 26. december 201330) (Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, sikring af ret til syge- og barselsdagpenge, målretning af danskuddannelsestilbud m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 14
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 30. december 2013, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 2 træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 3.
(Udelades)
Lov nr. 1611 af 26. december 201331) (Ophævelse af refusionsbestemmelse ved manglende opfølgning) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Lov nr. 720 af 25. juni 201432) (Ny sygedagpengemodel med tidlig opfølgning og indsats, jobafklaringsforløb,
arbejdsløshedsdagpenge under sygdom m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 2, nr. 41-43, træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 3.
§ 1, nr. 1, 3-18, 31-39 og 41-58, § 2, nr. 31, § 4, nr. 1, 2, 4, 10, 12 og 14, og §§ 5 og 11 træder i kraft den 5. januar 2015.
§ 13
Stk. 1.
§ 1, nr. 22-29, finder anvendelse på sygedagpengemodtagere med første fraværsdag den 1. juli 2014 eller senere. Bestemmelserne
finder ligeledes anvendelse på sygedagpengemodtagere, der den 1. juli 2014 har modtaget sygedagpenge fra kommunen i 22 uger eller
derunder i de 9 forudgående kalendermåneder.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
Stk. 4.
Ny visitation og opfølgning i sygedagpengesager efter § 1, nr. 10-17, finder anvendelse, første gang der den 5. januar 2015 eller
senere skal følges op.
Stk. 5.
§ 5 finder anvendelse på sygdomsforløb, der påbegyndes den 5. januar 2015 eller senere.
Stk. 6.
§ 1, nr. 53, finder anvendelse for sygedagpengemodtagere med første fraværsdag den 5. januar 2015 eller senere. For
sygedagpengemodtagere med første fraværsdag før den 5. januar 2015 beregnes sygedagpengene efter den gældende § 47 i lov om
sygedagpenge. Eventuel omberegning efter den 5. januar 2015 vurderes og foretages efter § 1, nr. 53.
Lov nr. 1482 af 23. december 201433) om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 56. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 58, nr. 1, og § 59 træder i kraft den 5. januar 2015.
Stk. 3.
§ 20, stk. 1, nr. 4, træder i kraft den 1. juli 2015.
Stk. 4.
Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 5. november 2014, ophæves.
Lov nr. 1486 af 23. december 201434) (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft,
styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 29. december 2014, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
§ 1, nr. 66 og 67, § 2, nr. 7, § 3, nr. 15-17, og § 4, nr. 1, træder i kraft den 5. januar 2015.
Stk. 4.
§ 1, nr. 1, 3-5 og 8-11, § 16 a, stk. 1-6, og § 16 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr.
12, § 1, nr. 14-16, 18, 19, 21, 22, 25-33, 35, 36 og 38, overskriften før § 33 a og § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 40, § 1, nr. 41, 43-46, 71-73 og 76-78, § 122 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 98, § 1, nr. 102, § 2, nr. 2 og 3, § 52 h, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 8, 13-17 og 23, § 3, nr. 8, 9 og 10, § 4, nr. 2 og 3, og § 5, nr. 2 og 3, træder i
kraft den 1. juli 2015.
Stk. 5.
(Udelades)
§ 10
Stk. 1-12.
(Udelades)
Stk. 13.
§ 4, nr. 1, finder anvendelse for personer, der ved første fraværsdag den 1. juli 2014 eller senere ville have haft ret til
sygedagpenge, hvis de ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Hvis kommunen træffer
afgørelse om, at en sygemeldt ikke har ret til sygedagpenge fra første fraværsdag, og personen derfor kan modtage
ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, jf. denne lovs § 1, nr. 64, og § 69 j i lov om aktiv socialpolitik, fra den
juli 2014 eller senere, vil en arbejdsgiver, der har udbetalt løn i perioden, have ret til refusion efter denne lovs § 3, nr.
15 og 16. Der ses bort fra arbejdsgiverens normale frist for anmodning om refusion for udbetalt løn efter § 69, stk. 1-3, i lov om
aktiv socialpolitik, som er fastsat i § 2 i bekendtgørelse om arbejdsgiveres anmodning om refusion og tilbagebetaling af refusion
i forbindelse med medarbejderes deltagelse i et jobafklaringsforløb m.v.
Lov nr. 742 af 1. juni 201535) (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening, for så vidt angår anmodning om sygedagpenge,
afgivelse af samtykke til udstedelse af børneattest og straffeattest til offentlig brug, ansøgning og meddelelser m.v. om
personligt tillæg og helbredstillæg, indgivelse af klager til Patientombuddet, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og Ankenævnet for
Patienterstatningen, ansøgning om udstedelse af personcertifikater på luftfartsområdet, anmodning om behandling af klager fra
flypassagerer, ansøgning om chaufføruddannelsesbeviser m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. december 2015.
Stk. 2.
Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, anmodninger, meddelelser og klager m.v., der indgives efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 994 af 30. august 201536) om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling
Danmark og arbejdsløshedskasserne indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 29. Loven træder i kraft den 4. januar 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 8, 11-14, 16, 18 og 19. Beskæftigelsesministeren kan i den
forbindelse fastsætte regler om overgang fra opgørelse efter §§ 27 og 28 til opgørelse i Ydelsesrefusion.
Stk. 3.
(Udelades)
Lov nr. 1569 af 15. december 201537) (Ændring af investeringsregler som følge af solvens II, undtagelse af investeringsdel fra lov
om offentlighed i forvaltningen, fritagelse for betaling af finansieringsbidrag m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 15, og § 2, nr. 2 og 14, træder i kraft den 1. januar 2016.
§ 10
Stk. 1.
§§ 4-8 har virkning for pligt til betaling af finansieringsbidrag, der er indtrådt den 1. juli 2014 eller senere.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 1868 af 29. december 201538) (Midlertidig periode med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 6
Loven træder i kraft den 1. januar 2016.
§ 7
(Udelades)
Lov nr. 624 af 8. juni 201639) (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.) indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 14
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 2. januar 2017, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 4-10, 14-16, 18, 19, 21-28, 30-33, 37, 38, 41-43, 50, 52-56, 62-65, 67-69, 71, 73-75, 77-84, 86, 87, 90, 91, 95, 98-103
og 109-112, og § 13 træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 3.
§§ 55 a, 56 a og 56 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som indsat ved denne lovs § 1, nr. 49, træder i kraft den 1. juli
2017.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 57, 70, 93, 97 og 104.
§ 15
Stk. 1-9.
(Udelades)
Stk. 10.
§ 5, nr. 1-4, og § 6, nr. 1-4, finder ikke anvendelse for personer med første syge- eller barselsfraværsdag den 1. januar 2017
eller tidligere.
Stk. 11.
§ 10 har virkning for indberetninger til indkomstregisteret vedrørende januar 2017 og senere.
§ 16
Stk. 1-10.
(Udelades)
Stk. 11.
Til personer med første syge- eller barselsfraværsdag den 1. januar 2017 eller tidligere sker udbetalingen af sygedagpenge fra
kommunen eller barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark indtil afslutningen af den igangværende fraværsperiode med den sats, der
følger af de hidtil gældende regler i § 51, stk. 1 og 2, i lov om sygedagpenge eller de hidtil gældende regler i § 36, stk. 1 og
2, i barselsloven. Satsen kan ændres efter de regler, der fastsættes af beskæftigelsesministeren i medfør af § 51, stk. 4, i lov
om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 5, nr. 4, eller § 36, stk. 4, i barselsloven som affattet ved denne lovs § 6, nr. 4.
Lov nr. 625 af 8. juni 201640) (Forlængelse af forsøg med ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 3, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 7
Stk. 1.
(Udelades)
Stk. 2.
§ 1, nr. 3, har virkning fra den 1. juni 2016.
Lov nr. 628 af 8. juni 201641) (Overførsel af opgaver fra Statens Administrations Finansservicecenter m.fl. til Udbetaling Danmark
m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 54
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2016, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 22 og 23, træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 3.
§ 1, nr. 24-28, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. oktober 2012.
Lov nr. 288 af 29. marts 201742) (Digitalisering af barselslovens beskæftigelseskrav og beregning, mulighed for mere fleksibel
afholdelse af fædreorlov, fastsættelse af klageadgang i sager om sygedagpengeforsikring, omregning af månedsbaserede
arbejdsløshedsdagpenge til berørte uger m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2017, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
§ 1, nr. 10-12 og 16, og § 4, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 3.
§ 1, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 4.
§ 1, nr. 3-9 og 13, og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 4, nr. 2.
§ 6
Stk. 1-3.
(Udelades)
Stk. 4.
§ 3, nr. 1, finder ikke anvendelse på afgørelser truffet af Udbetaling Danmark før den 1. april 2017. For disse afgørelser gælder
de hidtil gældende regler.
Lov nr. 674 af 8. juni 201743) (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Lovens §§ 2-16 finder ikke anvendelse for afgørelser om inddragelse af pas, der er truffet inden lovens ikrafttræden, og domme,
der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 39, stk. 10, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15.
januar 2014 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Lov nr. 1541 af 19. december 201744) (Ordningen med ret til sygedagpenge ved livstruende, alvorlig sygdom gøres permanent)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Lov nr. 1669 af 26. december 201745) (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt
arbejdsgiverbidrag, indførelse af modregningsadgang, ændring af klageproces m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 701 af 8. juni 201846) (Konsekvensændringer af ydelseslovgivningen som følge af indførelse af samtidighedsferie i
ferieloven, kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af samtidighedsferie m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelser:
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
§ 1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 4.
(Udelades)
§ 10
Stk. 1 og 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 66, stk. 14 og 15, i lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 19. januar 2018, forbliver
i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 66, stk. 15 og 16, i lov om sygedagpenge. (Udelades)
Stk. 4 og 5.
(Udelades)
Lov nr. 707 af 8. juni 201847) (Mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte
problemer) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Lov nr. 739 af 8. juni 201848) (Styrkede incitamenter til at repatriere samt systematisk kommunal vejledningspligt) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse for udlændinge, som repatrierer med støtte i medfør af repatrieringsloven den 1. juli 2018 eller senere,
jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
§ 1, nr. 3, finder ikke anvendelse i sager, hvor ansøgning om hjælp til repatriering er indgivet før lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
§§ 3 og 4 finder ikke anvendelse for personer, der før den 1. juli 2018 efter repatrieringslovens § 6 har fået tilladelse til at
deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik
på senere at træffe beslutning om repatriering.
Lov nr. 1522 af 18. december 201849) (Arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om
lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
Loven har virkning for anmodninger om aktindsigt, som modtages i kommunerne og Ankestyrelsen fra den 1. januar 2019.
Lov nr. 1526 af 18. december 201850) (Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse for domme efter straffelovens § 81 a, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3 og 4.
(Udelades)
Lov nr. 1710 af 27. december 201851) (Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Lov nr. 339 af 2. april 201952) (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til
refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 15
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.53)
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 4, nr. 1 og 5-7.54)
§ 16
§ 4, nr. 1 og 5-7, har virkning for personer, der har fået udbetalt dagpenge efter lov om sygedagpenge, og arbejdsgivere, der har
fået udbetalt refusion efter lov om sygedagpenge, i perioden fra den 6. januar 2020 til ikrafttrædelsen af § 4, nr. 1 og 5-7.
Lov nr. 495 af 1. maj 201955) (Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Lov nr. 551 af 7. maj 201956) (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 30
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2 og 3. (Udelades)
Stk. 4.
§ 1, nr. 1-7, 14-21 og 23, § 2 nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-61, 63-66, 68-83, 85-89 og 91-98, §§ 3-6, § 7, nr. 1-5, 7-14
og 17, §§ 8-25, § 26, nr. 1-20, 22 og 23, og §§ 28 og 29 træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 5.
(Udelades)
§ 31
For sygedagpengemodtagere, som den 1. januar 2020 har haft mindre end 13 uger med sygedagpenge regnet fra første fraværsdag, skal
der i alt holdes mindst fire samtaler i opfølgningsforløbet inden for de første 6 måneder. For sygedagpengemodtagere, som den 1.
januar 2020 har haft mellem 13 uger og 6 måneder med sygedagpenge regnet fra første fraværsdag, skal der i perioden frem til det
tidspunkt, hvor den sygemeldte har haft 6 måneder med sygedagpenge, holdes samtaler i opfølgningsforløbet på følgende måde:
For sygemeldte, som den 1. januar 2020 har haft mellem 13 og 20 uger med sygedagpenge, holdes mindst to samtaler.
For sygemeldte, som den 1. januar 2020 har haft mellem 21 og 25 uger med sygedagpenge, holdes mindst en samtale, medmindre der
har været holdt i alt mindst fire samtaler inden for de seneste 25 uger forud for den 1. januar 2020.
Lov nr. 1555 af 27. december 201957) (En enklere tilrettelæggelse af første sygedagpengeopfølgning m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 2, 3, 12-14 og 1958).
Lov nr. 1558 af 27. december 201959) (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 20
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Lov nr. 1559 af 27. december 201960) (Indførelse af seniorpension) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Lov nr. 2189 af 29. december 202061) (Ret til fravær i 26 uger for forældre, der mister et barn under 18 år, (sorgorlov) og
bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om revision af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret 2021 på områder med
statsrefusion eller statstilskud) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
Lovens §§ 1-4 finder anvendelse for forældre til et barn, som den 1. januar 2021 eller senere er dødfødt eller dør inden det
fyldte 18. år.
Lov nr. 2202 af 29. december 202062) (Indførelse af ret til tidlig pension) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 1190 af 8. juni 202163) (Regulering af ydelsesstruktur og udbetalingstidspunkt af hjælp til repatriering, indhentelse af
udtalelse fra politiet om registreringer i Kriminalregisteret, nægtelse af repatrieringsstøtte af hensyn til statens sikkerhed,
andre staters sikkerhed eller den offentlige orden, ændring af den kommunale vejledningspligt om repatriering m.v.) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4.
(Udelades)
§ 6
(Udelades)
Lov nr. 2590 af 28. december 202164) (Nytænkning af beskæftigelsesindsatsen og samtaler over video eller telefon) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Lov nr. 452 af 20. april 202265) (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol, indførelse af regler om
fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
Stk. 4.
§ 3, nr. 1-3, § 4, nr. 3, og §§ 5-11 finder ikke anvendelse for domme for overtrædelser af straffelovens § 244, stk. 2, der
vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 5-8.
(Udelades)
Lov nr. 878 af 21. juni 202266) (Indførelse af et beskæftigelsestillæg, nedsættelse af dagpengeperioden for dimittender,
nedsættelse af dimittendsatsen for ikkeforsørgere, indførelse af et sprogkrav til modtagere af dimittenddagpenge m.v.) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden67).
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 295 af 20. marts 202368) (Mere målrettede tilbud, udvidet mulighed for samtaler over video eller telefon, forenkling af
opfølgning ved skærpet tilsyn m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 22. marts 2023, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
Lov nr. 728 af 13. juni 202369) (Genindførelse af ret til uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct. i 2023.)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
§ 5
Stk. 1-4.
(Udelades)
Stk. 5.
For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der i perioden fra og med den 1. august 2020 til og med den 30. juni
2023 er overgået fra deltagelse i tilbud efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med forhøjet dagpengesats til
sygedagpenge eller barselsdagpenge, og hvor personen fortsat modtager sygedagpenge eller barselsdagpenge, beregnes sygedagpenge
eller barselsdagpenge for perioden fra lovens ikrafttræden på samme måde, som hvis den pågældende ikke havde deltaget i tilbuddet
med forhøjet dagpengesats, jf. dog sygedagpengelovens § 53 a. Satsen beregnes, som om personen overgik fra dagpenge til at modtage
sygedagpenge eller barselsdagpenge pr. 1. juli 2023.
Lov nr. 753 af 13. juni 202370) (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra
fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 52
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-9.
(Udelades)
§ 53
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
Lov nr. 754 af 13. juni 202371) (Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder, og for børn, hvis
forældre er i udlandet, ensretning af begrebsbrug, nødvendige ændringer i handlekommunereglerne som følge af barnets lov m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 24
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Beskæftigelsesministeriet, den 21. september 2023
Ane Halsboe-Jørgensen
/ Kirsten Brix Pedersen
Officielle noter
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 883/04 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger
finder anvendelse fra den 1. maj 2010 og gælder umiddelbart fra den dag. Forordningen erstatter den gældende forordning (EØF) nr.
1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres
familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.
Gennemførelsesforordning (EF) nr. 574/72 er erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 987/2009 af 16.
september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger.
Er ved bekendtgørelse nr. 117 af 18. februar 2011 om ikrafttræden af § 5 og § 18 i lov om digital indberetningsløsning til brug
for anmeldelse af sygefravær samt anmodning om refusion af sygedagpenge og dagpenge efter barselloven fastsat til 1. september
Suspensionsperioden var oprindelig fra 1. januar 2010 til 31. december 2011. Ved lov nr. 50 af 25. januar 2012 om ændring af
lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af
udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet indsats over for sygemeldte m.fl.) skete der en forlængelse af
suspensionsperioden til 31. december 2013. Bestemmelsen blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2014 ved lov nr. 1611 af 26.
december 2013.
Lovændringen vedrører lovens §§ 13 c, 13 d og 13 e.
Lovændringen vedrører lovens § 3, stk. 2, nr. 3-5.
Lovændringen vedrører lovens § 68 a.
Lovændringen vedrører lovens § 71 c.
Lovændringen vedrører lovens § 68 b.
Lovændringen vedrører lovens §§ 54 a-54 c, § 64, stk. 1-2, § 67 og §§ 67 a og b.
Ikrafttrædelsesbestemmelsen er ændret ved § 6, nr. 2, i lov nr. 1557 af 27. december 2019.
§ 4, nr. 1, i lov nr. 339 af 2. april 2019 er sat i kraft ved ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 1408 af 25. juni 2021. Det
følger af ikrafttrædelsesbekendtgørelsens § 2, at lovens §§ 54 a-54 c træder i kraft den 14. august 2021. § 4, nr. 5-7, i lov nr.
339 af 2. april 2019 er sat i kraft ved ikrafttrædelsesbekendtgørelse nr. 2006 af 28. oktober 2021. Det følger af
ikrafttrædelsesbekendtgørelsens § 2, at lovens § 67 og §§ 67 a og b træder i kraft den 13. december 2021.
Lovændringen vedrører lovens § 21 a.
Lovændringen vedrører lovens § 7, stk. 2, 3. pkt., § 7, stk. 6, § 13, 1. pkt., § 13 a, stk. 3-4, § 13 b, stk. 1 og 6-8, § 13
c, stk. 2, 2. pkt., § 13 c, stk. 5, § 13 d, stk. 2, 3 og 5, § 14, § 15, stk. 5 og 7, nr. 2, §§ 19 og 20, § 21, stk. 1, nr. 1, §
24, stk. 2, § 24 a, stk. 1 og 2, § 24 b, stk. 1, § 24 c, stk. 1, 2. pkt., § 27, stk. 3, § 32, stk. 1, nr. 6, § 42, stk. 3, § 49, §
51, stk. 2, 1. pkt., § 69 b og § 71 b, stk. 1, nr. 8.
Lovændringen vedrører lovens § 10 a, § 11, stk. 2 og 3, § 11 a, stk. 1, § 11 c, § 32, stk. 1, nr. 3, § 32, stk. 4, § 33, nr.
4, § 35, stk. 4, § 38, stk. 1, 3 og 4, § 40, stk. 5, § 40 a, stk. 1, 2 og 4, § 53, stk. 2, nr. 2, § 53 a, stk. 2, § 59, stk. 8, og
§ 69 a, stk. 1.
Er ved bekendtgørelse nr. 704 af 29. maj 2020 om ikrafttræden af § 1, nr. 2, 3, 12-14 og 19, i lov om ændring af lov om
sygedagpenge (En enklere tilrettelæggelse af første sygedagpengeopfølgning m.v.) fastsat til den 3. juni 2020.
Lovændringen vedrører lovens § 71 b, stk. 1, nr. 7.
Lovændringen vedrører lovens § 25, stk. 1, nr. 1 og § 25, stk. 2, 1.-3. pkt.
Er ved bekendtgørelse nr. 96 af 30. januar 2023 om ikrafttræden af § 1, nr. 1-7, og nr. 9, og §§ 2 og 3 i lov om ændring af
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven fastsat til 1. maj 2023.
Lovændringen vedrører lovens § 13 b, stk. 1 og 4, Kapitel 8 a, § 43 a, § 53 b, Kapitel 21 a, § 70 og § 77, stk. 1 og 4.