Bemærk: Vores AI-chatbot indeholder ikke bemærkninger til ændringslove. Har du brug for disse kan de findes ved den paragraf som ændringsloven vedrører.
Du chatter i øjeblikket med: Gældende love inkl. lovbemærkninger, bekendtgørelser & ændringslove
For at ændre, hvad AI'en bruger som informationskilde anvend knapperne nedenfor eller vælg en af dine uploadede filer!
Kapitel 75 Svangerskabsafbrydelse og
fosterreduktion
Kapitel 76 Sterilisation og
kastration
Kapitel 77 Kommunale sundhedsydelser
Kapitel 78 Lægemidler
Kapitel 79 Øvrige ydelser og tilskud
Kapitel 80 Befordring
Kapitel 81 Overenskomster med andre
stater
Kapitel 82 Ydelser til personer, der
ikke har bopæl i Danmark
Afsnit XX Straffe-,
ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
Kapitel 83 Straffebestemmelser
Kapitel 84 Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
Bekendtgørelse af sundhedsloven1)
Herved bekendtgøres sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 17. juni 2023, med de ændringer, der følger af § 48 i lov nr.
753 af 13. juni 2023, § 22 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, lov nr. 1549 af 12. december 2023, § 2 i lov nr. 1550 af 12. december
2023, § 2 i lov nr. 1776 af 28. december 2023, og § 2, nr. 1-4 og 6, i lov nr. 1778 af 28. december 2023.
Den ændring, der følger af § 1, nr. 3, i lov nr. 907 af 21. juni 2022, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da
tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. § 2, stk. 2, i lov nr. 907 af
21. juni 2022.
Den ændring, der følger af § 2, nr. 5, i lov nr. 1778 af 28. december 2023, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da
tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 1778 af
28. december 2023.
De ændringer, der følger af lov nr. 1779 af 28. december 2023, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for
ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren, jf. § 2 i lov nr. 1779 af 28. december 2023.
Afsnit I
Sundhedsvæsenet
Kapitel 1
Formål, opgaver, ansvar m.v.
§ 1
Sundhedsvæsenet har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og
funktionsbegrænsning for den enkelte.
§ 2
Loven fastsætter kravene til sundhedsvæsenet med henblik på at sikre respekt for det enkelte menneske, dets integritet og
selvbestemmelse og at opfylde behovet for
let og lige adgang til sundhedsvæsenet,
behandling af høj kvalitet,
sammenhæng mellem ydelserne,
valgfrihed,
let adgang til information,
et gennemsigtigt sundhedsvæsen og
kort ventetid på behandling.
§ 2a
En sundhedstjenesteyder må ikke i sin virksomhed udøve forskelsbehandling af patienter på baggrund af nationalitet,
medmindre forskellen er begrundet i objektive kriterier.
§ 3
Regioner og kommuner er efter reglerne i denne lov ansvarlige for, at sundhedsvæsenet tilbyder en befolkningsrettet
indsats vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme samt behandling af den enkelte patient.
Stk. 2.
Sundhedsvæsenets opgaver udføres af regionernes sygehusvæsen, praktiserende sundhedspersoner, kommunerne og øvrige offentlige og
private institutioner m.v.
§ 3a
Regionsråd, kommunalbestyrelser og private virksomheder skal organisere deres behandlingssteder på en sådan måde, at
sundhedspersoner, jf. § 6, er i stand til at varetage deres opgaver fagligt forsvarligt og overholde de pligter, som følger af
lovgivningen.
Stk. 2.
Regionsråd, kommunalbestyrelser og private virksomheder skal sikre, at deres ansatte sundhedspersoner er i besiddelse af de
sproglige kompetencer, der er nødvendige for at kunne udøve den stilling, som vedkommende ansættes i.
Stk. 3.
Regionsråd, kommunalbestyrelser og private virksomheder skal sikre, at der på de enkelte behandlingssteder i relevant og
nødvendigt omfang udarbejdes instrukser, som understøtter patientsikkerheden.
Stk. 4.
Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om omfang, indhold og tilgængelighed af de instrukser, der er nævnt i
stk. 3.
§ 4
Regioner og kommuner skal i et samspil med de statslige myndigheder og i dialog med brugerne sikre en stadig udvikling af
kvaliteten og en effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet gennem uddannelse, forskning, planlægning og samarbejde m.v.
§ 5
Behandling omfatter efter denne lov undersøgelse, diagnosticering, sygdomsbehandling, fødselshjælp, genoptræning,
sundhedsfaglig pleje samt forebyggelse og sundhedsfremme i forhold til den enkelte patient.
§ 6
Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige
opgaver, og personer, der handler på disses ansvar.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at rettigheder og pligter for sundhedspersoner fastsat i eller i medfør
af denne lov også skal finde anvendelse for personer, der uden autorisation midlertidigt og lejlighedsvis her i landet udøver
sundhedsfaglig virksomhed omfattet af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
§ 6a
Loven finder ikke anvendelse for sundhedsfaglig behandling omfattet af regler fastsat i medfør af § 3, stk. 4, i lov om
autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om, at kapitel 55-57 ikke
finder anvendelse på dødsfald blandt personer, der er omfattet af § 3, stk. 4, nr. 2, i lov om autorisation af sundhedspersoner og
om sundhedsfaglig virksomhed.
Afsnit II
Retten til ydelser efter loven
Kapitel 2
Personkreds
§ 7
Personer, der har bopæl her i landet, har ret til lovens ydelser, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2.
Ved bopæl forstås tilmelding til Folkeregisteret.
Stk. 3.
Personer fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne og Grønland, der ikke har bopæl her i landet, har adgang til ydelser efter §§ 57 a, 78
a, 118 a og 164 a samt regler fastsat i medfør heraf, jf. dog § 8 og § 80 samt regler fastsat i medfør heraf. 1. pkt. finder ikke
anvendelse for personer, som er bosat i andre EU-/EØS-lande, og som har ret til sundhedsydelser i bopælslandet til udgift for
Danmark i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale
sikringsordninger med senere ændringer, og personer omfattet af Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om
ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen.
Stk. 4.
Personer, der har bopæl her i landet, og som i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april
2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer har ret til lovens ydelser i Danmark til udgift for en
offentlig sygesikring i et andet EU-land, har ikke ret til tilskud til lovens ydelser købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land
efter § 89 a og § 168 og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 5.
Personer, der har bopæl her i landet, og som har ret til ydelser efter denne lov i Danmark til udgift for en offentlig sygesikring
i et andet EØS-land i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af
de sociale sikringsordninger med senere ændringer, jf. Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring
af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen, har ikke ret til tilskud til lovens ydelser købt eller leveret i et
andet EU-/EØS-land efter § 89 a og § 168 og regler fastsat i medfør heraf.
§ 8
Personer, der ikke har bopæl her i landet, har under midlertidigt ophold ret til ydelser efter bestemmelserne i § 80.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler herom samt om, at lovens ydelser helt eller delvis skal tilkomme personer,
der ikke har bopæl her i landet.
§ 9
Søfarende, der er forhyret med dansk skib, samt disses medsejlende ægtefæller og børn har ret til ydelser efter loven
under tjenesteforholdet og i umiddelbar tilknytning hertil. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med
erhvervsministeren og vedkommende organisationer af arbejdsgivere og arbejdstagere de nærmere regler om, hvilke personer der
omfattes af denne bestemmelse, og kan herunder foretage de afvigelser fra lovens bestemmelser, som findes hensigtsmæssige som
følge af de særlige forhold, der gælder for søfarende.
§ 10
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang lovens ydelser tilkommer
personer, hvis ophold her i landet er reguleret i aftaler om retsstillingen for styrker eller militære hovedkvarterer, som
Danmark har tiltrådt,
udenlandske statsborgere, der er beskæftiget her i landet af en udenlandsk stat eller en international organisation, og
familiemedlemmer til de under nr. 1 og 2 nævnte personer.
§ 11
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang lovens ydelser efter afsnit V og X
tilkommer personer, der er indkaldt til værnepligtstjeneste eller tjeneste, der kan sidestilles hermed, og personer, der er
optaget i Kriminalforsorgens institutioner.
Kapitel 3
Udstedelse af sundhedskort, EU-sygesikringskort og særligt sundhedskort
§ 12
Kommunalbestyrelsen udsteder sundhedskort som bevis til personer, der har ret til ydelser efter loven, jf. § 7, stk. 1.
Kortet, som kan være fysisk eller digitalt, gælder som dokumentation for retten til ydelser efter loven.
Stk. 2.
Ansøgning om det i stk. 1 omhandlede bevis skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning,
som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af
kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden, som er adressat for meddelelsen.
Stk. 4.
Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende den
digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 2. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 4 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for kommunen ved at
behandle ansøgningen på anden vis end digitalt.
Stk. 6.
En kommunalbestyrelse kan efter aftale helt eller delvis overlade opgaver vedrørende udstedelse af sundhedskort, jf. stk. 1, til
personer, der tilflytter kommunen fra udlandet, til en anden kommunalbestyrelse i et International Citizen Service.
Stk. 7.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse, tilslutning, frivillig
framelding og inddragelse af sundhedskort efter stk. 1 og om opkrævning af gebyr for udstedelse og fornyelse deraf.
§ 12a
Udbetaling Danmark træffer afgørelse om en persons ret til ydelser efter loven på baggrund af regler om, hvilket lands
lovgivning om social sikring der skal anvendes. Afgørelsen træffes i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer eller afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede
Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske
Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af 31. marts 2012 om erstatning af bilag II til aftalen om koordinering
af de sociale sikringsordninger eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI
(social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen samt Socialsikringsoverenskomster med andre lande.
Stk. 2.
Udbetaling Danmark udsteder EU-sygesikringskort og dokumentation til brug for en persons optagelse i andre landes offentlige
sygeforsikringer til udgift for Danmark efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de
sociale sikringsordninger med senere ændringer eller afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til
aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri
bevægelighed for personer af 31. marts 2012 om erstatning af bilag II til aftalen om koordinering af de sociale sikringsordninger
eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til
EØS-aftalen.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark udsteder et særligt sundhedskort som dokumentation for en persons ret til ydelser efter loven til personer, der
efter stk. 1 har ret til lovens ydelser, uanset at den pågældende ikke har bopæl her i landet.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med de i stk. 1 nævnte afgørelser ved en persons indrejse og den deraf følgende ret til
sundhedsydelser vejlede personen om, at personen skal afgive de nødvendige oplysninger til brug for Udbetaling Danmarks afgørelse
efter stk. 1.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om de afgørelser, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udstedelse og inddragelse af EU-sygesikringskort efter stk. 2.
Stk. 7.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udformning, anvendelse, indhold, udstedelse og inddragelse af de i
stk. 3 nævnte særlige sundhedskort og om opkrævning af gebyr for udstedelse og fornyelse deraf og om, i hvilket omfang Udbetaling
Danmark udfærdiger det særlige sundhedskort til personer omfattet af § 8, stk. 2, og § 10, og i hvilket omfang kortet anvendes til
dokumentation for ret til ydelser efter loven.
Afsnit III
Patienters retsstilling
Kapitel 4
Patientkreds
§ 13
Reglerne i afsnit III gælder for patienter, der inden for sundhedsvæsenet eller andre steder, hvor der udføres
sundhedsfaglig virksomhed, modtager eller har modtaget behandling af sundhedspersoner, medmindre andet særligt er fastsat i
lovgivningen.
Stk. 2.
§ 35 gælder for personer, der til private virksomheder afgiver biologisk materiale til opbevaring eller lægemiddelproduktion m.v.,
og for de private virksomheder, der modtager det biologiske materiale.
§ 14
For en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, indtræder den eller de personer, som efter lovgivningen er
bemyndiget hertil, i patientens rettigheder efter loven, i det omfang det er nødvendigt for at varetage patientens interesser i
den pågældende situation.
Kapitel 5
Patienters medinddragelse i beslutninger
Informeret samtykke
§ 15
Ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af lov eller
bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af §§ 17-19.
Stk. 2.
Patienten kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke efter stk. 1.
Stk. 3.
Ved informeret samtykke forstås i denne lov et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende information fra
sundhedspersonens side, jf. § 16.
Stk. 4.
Et informeret samtykke efter afsnit III kan være skriftligt, mundtligt eller efter omstændighederne stiltiende.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om samtykkets form og indhold.
§ 16
Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for
komplikationer og bivirkninger.
Stk. 2.
Patienten har ret til at frabede sig information efter stk. 1.
Stk. 3.
Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling.
Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder,
modenhed, erfaring m.v.
Stk. 4.
Informationen skal omfatte oplysninger om relevante forebyggelses-, behandlings- og plejemuligheder, herunder oplysninger om
andre, lægefagligt forsvarlige behandlingsmuligheder, samt oplysninger om konsekvenserne af, at der ingen behandling iværksættes.
Informationen skal tillige omfatte oplysninger om mulige konsekvenser for behandlingsmuligheder, herunder om risiko for
komplikationer og bivirkninger, hvis patienten frabeder sig videregivelse eller indhentning af helbredsoplysninger m.v.
Informationen skal være mere omfattende, når behandlingen medfører nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og
bivirkninger.
Stk. 5.
Skønnes patienten i øvrigt at være uvidende om forhold, der har betydning for patientens stillingtagen, jf. § 15, skal
sundhedspersonen særligt oplyse herom, medmindre patienten har frabedt sig information, jf. stk. 2.
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om informationens form og indhold.
Mindreårige
§ 17
En patient, der er fyldt 15 år, kan selv give informeret samtykke til behandling. Forældremyndighedens indehaver skal
tillige have information, jf. § 16, og inddrages i den mindreåriges stillingtagen.
Stk. 2.
Såfremt sundhedspersonen efter en individuel vurdering skønner, at patienten, der er fyldt 15 år, ikke selv er i stand til at
forstå konsekvenserne af sin stillingtagen, kan forældremyndighedens indehaver give informeret samtykke.
Stk. 3.
En patient, der er fyldt 15 år, kan træffe beslutning om anvendelse af biologisk materiale og genetiske oplysninger, der er udledt
af biologisk materiale, efter bestemmelserne i §§ 28-35. En patient, der er fyldt 15 år, er endvidere berettiget til aktindsigt
efter bestemmelserne i §§ 36-39 og kan give samtykke til videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. efter
bestemmelserne i § 41, stk. 1, § 42 a, stk. 3, § 42 d, stk. 1, § 43, stk. 1, og § 51, stk. 4. En patient, der er fyldt 15 år, kan
desuden frabede sig, at der indhentes og videregives helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger efter bestemmelserne i §
41, stk. 3, § 42 a, stk. 5, og § 42 d, stk. 4.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om forældremyndighedens indehavers informerede samtykke i
forbindelse med behandling af børn og unge i den undervisningspligtige alder ved sundhedsplejerske, herunder form og indhold af
samtykket.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om forældremyndighedens indehavers informerede samtykke i
forbindelse med behandling af børn og unge ved den kommunale tandpleje, herunder form og indhold af samtykket.
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af kravet om informeret samtykke i forbindelse med
behandling af børn og unge ved den kommunale tandpleje.
Stk. 7.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om forudgående og efterfølgende information til forældremyndighedens
indehaver.
Patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke
§ 18
For en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, kan de nærmeste pårørende give informeret
samtykke til behandling og generelt informeret samtykke til mindre behandlinger. I de tilfælde, hvor patienten er under værgemål,
der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf. værgemålslovens § 5, kan informeret samtykke efter 1. pkt. gives af
værgen. I de tilfælde, hvor en patient har afgivet en fremtidsfuldmagt, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold,
kan informeret samtykke efter 1. pkt. gives af fremtidsfuldmægtigen, i det omfang fremtidsfuldmagten bemyndiger
fremtidsfuldmægtigen dertil.
Stk. 2.
Har en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, ingen nærmeste pårørende, værge, eller
fremtidsfuldmægtig, der kan repræsentere patienten i personlige forhold, herunder helbredsforhold kan sundhedspersonen gennemføre
en påtænkt behandling, hvis en anden sundhedsperson, der har faglig indsigt på området, og som ikke tidligere har deltaget i eller
skal deltage i behandlingen af den pågældende patient, giver sin tilslutning hertil.
Stk. 3.
I de tilfælde, der er omfattet af stk. 2, kan sundhedspersonen dog uden inddragelse af en anden sundhedsperson gennemføre en
påtænkt behandling, hvis behandlingen er af mindre indgribende karakter med hensyn til omfang og varighed.
Stk. 4.
Skønner sundhedspersonen, at de nærmeste pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen, jf. stk. 1, forvalter samtykket på en måde,
der åbenbart vil skade patienten eller behandlingsresultatet, kan sundhedspersonen gennemføre behandlingen, såfremt Styrelsen for
Patientsikkerhed giver sin tilslutning hertil.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om generelt informeret samtykke til mindre behandlinger, herunder om
såvel samtykkets som informationens form og indhold.
Øjeblikkeligt behandlingsbehov
§ 19
Hvis en patient, der midlertidigt eller varigt mangler evnen til at give informeret samtykke eller er under 15 år,
befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for på længere sigt at
forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede
eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten eller fra forældremyndighedens indehaver, nærmeste pårørende, værge
eller fremtidsfuldmægtig.
Patientens inddragelse
§ 20
En patient, der ikke selv kan give informeret samtykke, skal informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, i
det omfang patienten forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan skade patienten. Patientens tilkendegivelser skal, i det
omfang de er aktuelle og relevante, tillægges betydning.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved beslutninger om indgreb i selvbestemmelsesretten efter kapitel 6 a.
Sundhedspersonens ansvar
§ 21
Den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, er forpligtet til at drage omsorg for, at
informeret samtykke indhentes efter §§ 15-17 og § 18, stk. 1,
der foreligger tilslutning fra en anden sundhedsperson efter § 18, stk. 2,
der foreligger tilslutning fra Styrelsen for Patientsikkerhed efter § 18, stk. 4, og
patienten informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen efter § 20.
Kapitel 6
Selvbestemmelse i særlige tilfælde
Reglernes anvendelse
§ 22
For bestemmelserne i dette kapitel finder §§ 15 og 16 om informeret samtykke, § 17 om mindreårige, § 20 om patientens
inddragelse og § 21 om sundhedspersonens ansvar tilsvarende anvendelse. §§ 18 og 19 finder ikke anvendelse for bestemmelserne i
dette kapitel. § 17 om mindreårige finder ikke anvendelse for § 26 om behandlingstestamenter.
Sultestrejke
§ 23
Hvis en patient utvivlsomt har iværksat en sultestrejke og patienten er informeret om sultestrejkens helbredsmæssige
konsekvenser, må en sundhedsperson ikke afbryde denne.
Afvisning af at modtage blod
§ 24
En behandling, der indebærer transfusion af blod eller blodprodukter, må ikke indledes eller fortsættes uden patientens
informerede samtykke.
Stk. 2.
Patientens afvisning af at modtage blod eller blodprodukter skal være givet i forbindelse med den aktuelle sygdomssituation og
være baseret på information fra sundhedspersonen om de helbredsmæssige konsekvenser af at undlade tilførsel af blod eller
blodprodukter ved behandlingen.
Stk. 3.
Såfremt det strider mod en sundhedspersons etiske opfattelse at udføre en behandling uden anvendelse af blod eller blodprodukter,
er vedkommende ikke forpligtet hertil, og patienten skal henvises til en anden sundhedsperson, medmindre der foreligger et
tilfælde af påtrængende nødvendig lægehjælp, jf. § 42 i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed.
Afbrydelse af livsforlængende behandling af ikkeuafvendeligt døende
§ 24a
Tilbagekalder en patient, som ikke er uafvendeligt døende, et informeret samtykke om fortsat livsforlængende
behandling, er en sundhedsperson ikke forpligtet til at afbryde behandlingen, hvis sundhedspersonen vurderer, at afbrydelsen vil
medføre, at patienten umiddelbart derefter afgår ved døden, og dette vil stride imod sundhedspersonens etiske opfattelse. Det
påhviler i et sådant tilfælde sundhedspersonen at henvise patienten til en sundhedsperson, som kan efterkomme patientens
selvbestemmelse.
Behandling af uafvendeligt døende
§ 25
Såfremt en uafvendeligt døende patient ikke længere er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, kan en
sundhedsperson undlade at påbegynde eller fortsætte en livsforlængende behandling, jf. § 26, stk. 3.
Stk. 2.
En uafvendeligt døende patient kan modtage de smertestillende, beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre
patientens tilstand, selv om dette kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet.
Behandlingstestamenter
§ 26
Enhver, der er fyldt 18 år og ikke er under værgemål, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, jf.
værgemålslovens § 5, kan oprette et behandlingstestamente. I behandlingstestamentet kan den pågældende udtrykke sine ønsker med
hensyn til behandling, hvis vedkommende måtte komme i en tilstand, hvor selvbestemmelsesretten ikke længere kan udøves af
patienten selv.
Stk. 2.
I et behandlingstestamente kan optages bestemmelser om, at patienten ikke ønsker:
Livsforlængende behandling i en situation, hvor patienten er uafvendeligt døende.
Livsforlængende behandling i tilfælde af, at sygdom, fremskreden alderdomssvækkelse, ulykke, hjertestop el.lign. har medført så
svær invaliditet, at patienten varigt vil være ude af stand til at tage vare på sig selv fysisk og mentalt.
Livsforlængende behandling i en situation, hvor behandlingen kan føre til overlevelse, men hvor de fysiske konsekvenser af
sygdommen eller af behandlingen vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde.
Stk. 3.
Ved livsforlængende behandling forstås behandling, hvor der ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene til
en vis livsforlængelse.
Stk. 4.
I behandlingstestamentet kan patienten bestemme, at patienten ikke ønsker at modtage behandling med brug af tvang efter reglerne i
lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.
Stk. 5.
Såfremt en sundhedsperson i tilfælde, hvor patienten ikke selv er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret, påtænker at
iværksætte eller fortsætte livsforlængende behandling i situationer, der er omfattet af stk. 2, eller at iværksætte behandling i
situationer omfattet af stk. 4, skal sundhedspersonen undersøge, om der foreligger et behandlingstestamente.
Stk. 6.
Patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig kan ikke modsætte sig patientens bestemmelser efter stk. 2 og 4.
Patienten kan dog bestemme i behandlingstestamentet, at fravalg af behandling efter stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 4 forudsætter
patientens nærmeste pårørendes, værges eller fremtidsfuldmægtigs accept.
Stk. 7.
Patientens ønske i medfør af stk. 2 og 4 er bindende for sundhedspersonen.
Stk. 8.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om behandlingstestamenters oprettelse, udformning, registrering og
tilbagekaldelse m.v.
§ 27
Indenrigs- og sundhedsministeren opretter et livstestamenteregister og fastsætter nærmere regler om livstestamenters
oprettelse, udformning, registrering og tilbagekaldelse m.v.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om gebyrer for registrering af livstestamenter.
Kapitel 6 a
Anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer og andre indgreb i selvbestemmelsesretten
Formålet med reglerne i dette kapitel
§ 27a
Formålet med reglerne i dette kapitel er at give sundhedspersoner mulighed for at foretage indgreb i patienters
selvbestemmelsesret med henblik på at kunne yde den bedst mulige omsorg og beskyttelse af patienten og for at sikre, at indgreb
over for patienter sker inden for en nærmere fastsat retlig ramme.
Principper for indgreb i selvbestemmelsesretten
§ 27b
Ethvert indgreb efter dette kapitel skal være så skånsomt og kortvarigt som muligt og stå i rimeligt forhold til
formålet med indgrebet. Det mindst indgribende indgreb skal anvendes, hvis det er tilstrækkeligt til at opnå formålet. Alle
indgreb skal udføres med størst mulig hensyntagen til den pågældende patient for at undgå unødige krænkelser og ulempe.
Stk. 2.
Indgreb efter dette kapitel må ikke erstatte personlig pleje og omsorg.
Persongruppe
§ 27c
Bestemmelserne i dette kapitel finder anvendelse på patienter, der er fyldt 15 år, som midlertidigt eller varigt
mangler evnen til at give et informeret samtykke, og som er indlagt på en somatisk afdeling på et offentligt sygehus eller på et
privat behandlingssted, som regionsrådet har indgået overenskomst eller driftsoverenskomst med, jf. § 75, stk. 2 og 3.
Personlige alarm- og pejlesystemer
§ 27d
Overlægen kan med samtykke fra patientens nærmeste pårørende beslutte at anvende personlige alarm- og pejlesystemer på
indlagte patienter, hvis det fremstår som den bedste løsning af hensyn til patientens sikkerhed. I de tilfælde, hvor patienten er
under værgemål, kan samtykke gives af værgen. I de tilfælde, hvor en patient har afgivet en fremtidsfuldmagt, kan samtykke gives
af fremtidsfuldmægtigen.
Stk. 2.
Modsætter patienten sig i ord eller handling anvendelse af personlige alarm- og pejlesystemer, kan overlægen med samtykke fra
patientens nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig beslutte at anvende personlige alarm- og pejlesystemer, når der er
åbenbar risiko for, at patienten forlader sygehusafdelingen og derved risikerer at udsætte sig for personskade, og de personlige
alarm- og pejlesystemer kan forebygge denne risiko.
Stk. 3.
Det er en betingelse for værgens samtykke efter stk. 1 og 2, at værgemålet omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold,
jf. § 5 i værgemålsloven. Det er en betingelse for fremtidsfuldmægtigens samtykke efter stk. 1 og 2, at fremtidsfuldmagten
omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, og at fremtidsfuldmagten bemyndiger fremtidsfuldmægtigen til at tage
beslutninger herom.
Stk. 4.
Har patienten ingen nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig, kan overlægen beslutte at anvende personlige alarm- og
pejlesystemer efter betingelserne i stk. 2, hvis en anden læge, der har faglig indsigt på området, giver sin tilslutning dertil.
Stk. 5.
Finder overlægen, at den nærmeste pårørende, værgen eller fremtidsfuldmægtigen forvalter samtykket på en måde, der åbenbart skader
patientens interesser og helbred, kan overlægen beslutte at anvende personlige alarm- og pejlesystemer efter betingelserne i stk.
2, hvis en anden læge, der har faglig indsigt på området, giver sin tilslutning dertil.
Stk. 6.
I overlægens fravær kan beslutninger efter stk. 1 og 2 og stk. 4 og 5 træffes af en anden læge med faglig indsigt på området.
Overlægen skal snarest muligt tage stilling til denne beslutning.
Stk. 7.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om de i stk. 1 og 2 og stk. 4 og 5 nævnte personlige alarm- og
pejlesystemer.
Tilbageholdelse og tilbageførsel
§ 27e
Sundhedspersoner kan beslutte at foretage indgreb i selvbestemmelsesretten ved fysisk at tilbageholde en patient, der
er ved at forlade sygehusafdelingen, eller for at føre vedkommende tilbage til sygehusafdelingen, når der er risiko for, at
patienten ved at forlade sygehusafdelingen udsættes for at lide personskade, og øjeblikkelig tilbageholdelse eller tilbageførsel i
det konkrete tilfælde er absolut påkrævet for at afværge denne risiko. Tilbageholdelse og tilbageførsel kan alene ske, såfremt
patienten befinder sig på sygehusets område.
Stk. 2.
Tilbageholdelse eller tilbageførsel efter stk. 1 må ikke gennemføres ved at fastspænde patienten, ligesom tilbageholdelse eller
tilbageførsel ikke må medføre, at patienten låses inde.
Indberetningspligt
§ 27f
Ethvert indgreb i selvbestemmelsesretten efter dette kapitel skal indberettes til det regionsråd, der er
driftsansvarlig myndighed, eller som det private behandlingssted har indgået overenskomst eller driftsoverenskomst med.
Indberetning skal tillige ske til de centrale sundhedsmyndigheder.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om indberetningspligten efter stk. 1.
Kapitel 7
Selvbestemmelse over biologisk materiale og genetiske oplysninger
Anvendelsesområde
§ 28
Reglerne i §§ 29-35 gælder for selvbestemmelse over biologisk materiale, medmindre andet følger af anden lovgivning eller
af reglerne i § 52.
Stk. 2.
Reglerne i §§ 29 og 29 a og § 32, stk. 2, gælder for selvbestemmelse over genetiske oplysninger, som er udledt af biologisk
materiale, og som opbevares i Nationalt Genomcenter.
Vævsanvendelsesregisteret
§ 29
En patient kan beslutte, at biologisk materiale, som patienten afgiver eller har afgivet i forbindelse med behandling,
kun må anvendes til behandling af den pågældende og til formål, der har en umiddelbar tilknytning hertil. En patient kan endvidere
beslutte, at genetiske oplysninger, som er udledt af biologisk materiale i forbindelse med behandling, og som opbevares af
Nationalt Genomcenter, kun må anvendes til behandling af den pågældende og til formål, der har en umiddelbar tilknytning hertil.
Patientens beslutning registreres i Vævsanvendelsesregisteret, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren opretter Vævsanvendelsesregisteret til registrering af beslutninger truffet efter stk. 1.
Ministeren fastsætter nærmere regler om registerets indretning og drift, herunder udformning af registreringsblanket,
registreringsform og vedligeholdelse m.v. Ministeren fastsætter endvidere nærmere regler om betingelserne for myndigheders og
andres adgang til oplysninger i registeret.
Stk. 3.
En patient kan tilbagekalde sin beslutning efter stk. 1 ved at framelde sig registeret.
Stk. 4.
Den myndighed eller sundhedsperson, der er ansvarlig for opbevaringen af oplysninger som nævnt i stk. 1, er forpligtet til at søge
oplysninger i registeret, hvis oplysninger som nævnt i stk. 1 ønskes anvendt til andet end behandling af patienten og formål, der
har en umiddelbar tilknytning hertil.
Information om selvbestemmelse over genetiske oplysninger
§ 29a
Forud for indhentning af patientens samtykke efter §§ 15 og 16 til en behandling, der omfatter genetisk analyse, skal
den behandlende sundhedsperson informere patienten om retten til at træffe beslutning efter § 29, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan patienten skal informeres om retten til at træffe
beslutning efter § 29, stk. 1, 2. pkt.
Opbevaring og videregivelse af afgivet biologisk materiale
§ 30
Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet fastsætte nærmere regler om opbevaring af
biologisk materiale, som en patient har afgivet i forbindelse med behandling.
§ 31
Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Datatilsynet fastsætte nærmere regler om betingelserne
for videregivelse til tredjelande af biologisk materiale, som en patient har afgivet i forbindelse med behandling.
§ 32
Biologisk materiale, som en patient har afgivet i forbindelse med behandling, kan videregives til en forsker til brug for
et konkret sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt, såfremt der er meddelt tilladelse til projektet efter lov om videnskabsetisk
behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, medmindre patienten
har fået registreret en beslutning efter § 29, 1. pkt., i Vævsanvendelsesregisteret.
Stk. 2.
Genetiske oplysninger, der er udledt af biologisk materiale i forbindelse med patientbehandling, og som opbevares i Nationalt
Genomcenter, kan videregives til en forsker til brug for et konkret forskningsprojekt, hvis betingelserne i § 46, stk. 1 eller 2,
er opfyldt, medmindre patienten har fået registreret en beslutning efter § 29, stk. 1, 2. pkt., i Vævsanvendelsesregisteret.
Ret til destruktion
§ 33
En patient kan kræve, at biologisk materiale, som patienten har afgivet i forbindelse med behandling, skal destrueres.
Stk. 2.
Destruktion efter stk. 1 kan dog afslås, hvis patientens interesse i at få destrueret det biologiske materiale findes at burde
vige for afgørende hensyn til offentlige eller private interesser.
Stk. 3.
Den sundhedsperson, der er ansvarlig for opbevaring af det biologiske materiale, afgør, hvorvidt destruktion skal finde sted, jf.
stk. 2. Skal destruktion finde sted, er sundhedspersonen forpligtet til at sørge herfor.
Stk. 4.
Er det biologiske materiale videregivet, har den person, der herefter er ansvarlig for opbevaring af det biologiske materiale,
tilsvarende de forpligtelser, som er nævnt i stk. 3.
Stk. 5.
Den sundhedsperson, der har indsamlet det biologiske materiale i forbindelse med behandling, eller den, som har overtaget
sundhedspersonens funktion, er forpligtet til at underrette den tredjemand, hvortil det biologiske materiale er videregivet, hvis
patienten ønsker materialet destrueret. Dette gælder dog ikke, hvis underretningen viser sig umulig eller er uforholdsmæssigt
vanskelig.
Ret til udlevering
§ 34
Biologisk materiale, som en patient har afgivet i forbindelse med behandling, skal efter anmodning udleveres til
patienten, hvis den pågældende kan godtgøre en særlig interesse heri.
Stk. 2.
Udlevering efter stk. 1 kan afslås, hvis patientens interesse i at få udleveret det biologiske materiale findes at burde vige for
afgørende hensyn til offentlige eller private interesser.
Stk. 3.
Den sundhedsperson, der er ansvarlig for opbevaring af det biologiske materiale, afgør, hvorvidt udlevering skal finde sted, jf.
stk. 1 og 2. Skal udlevering finde sted, er sundhedspersonen forpligtet til at sørge herfor.
Stk. 4.
Er det biologiske materiale videregivet, har den person, der herefter er ansvarlig for opbevaring af det biologiske materiale,
tilsvarende de forpligtelser, der er nævnt i stk. 3.
Stk. 5.
Den sundhedsperson, der har indsamlet det biologiske materiale i forbindelse med behandling, eller den, som har overtaget
sundhedspersonens funktion, er forpligtet til at underrette den tredjemand, hvortil det biologiske materiale er videregivet, hvis
patienten ønsker materialet udleveret. Dette gælder dog ikke, hvis underretningen viser sig umulig eller er uforholdsmæssigt
vanskelig.
Aftale om biologisk materiale, der afgives til private virksomheder
§ 35
En privat virksomhed, der indsamler biologisk materiale med henblik på opbevaring eller lægemiddelproduktion m.v., skal,
medmindre andet følger af anden lovgivning, sikre, at der foreligger en skriftlig aftale mellem den person, der afgiver det
biologiske materiale, og virksomheden. Aftalen skal underskrives af begge parter.
Stk. 2.
Aftalen som nævnt i stk. 1 skal som minimum indeholde oplysninger om følgende:
Formålet med indsamling og opbevaring af det biologiske materiale.
Hvorledes det biologiske materiale vil blive opbevaret og længden af opbevaringstiden m.v.
De betalingsmæssige forhold, muligheder for opsigelse af aftalen, konsekvenser af misligholdelse af aftalen m.v.
Hvorledes der skal forholdes med det biologiske materiale i tilfælde af, at virksomheden ophører, herunder hvorvidt det
biologiske materiale fortsat kan opbevares.
Den private virksomhed, herunder om selskabs- og ejerforhold, ansvarsforhold m.v.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke yderligere oplysninger aftalen efter stk. 1 skal
indeholde.
Kapitel 8
Aktindsigt
§ 36
Reglerne i dette kapitel gælder for patientjournaler m.v., der udarbejdes af sundhedspersoner, og som føres på offentlige
eller private sygehuse, klinikker, ambulatorier, i privat praksis eller i forbindelse med behandling i private hjem samt på andre
offentlige eller private institutioner m.v., hvor der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages behandling af patienter.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger og institutioner m.v., der er omfattet af stk.
1.
§ 37
Den, om hvis helbredsforhold der er udarbejdet patientjournaler m.v., har på anmodning ret til aktindsigt heri. Patienten
har endvidere på anmodning ret til på en let forståelig måde at få meddelelse om, hvilke oplysninger der behandles i manuelle
patientjournaler m.v. efter 1. pkt., formålet hermed, kategorierne af modtagere af oplysningerne og tilgængelig information om,
hvorfra disse oplysninger stammer.
Stk. 2.
En forældremyndighedsindehavers adgang til aktindsigt i en mindreåriges patientjournal m.v. efter stk. 1, jf. § 14, kan begrænses,
i det omfang forældremyndighedsindehaverens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for
afgørende hensyn til den mindreårige, eller i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til forebyggelse,
efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser samt beskyttelse af vidner eller andre i sager om strafferetlig forfølgning.
Stk. 3.
For optegnelser journalført før den 1. januar 2010 kan retten efter stk. 1 begrænses, i det omfang patientens interesse i at blive
gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private
interesser.
§ 38
Den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har ansvaret for patientjournalerne m.v., afgør snarest efter
modtagelse af en anmodning om aktindsigt i en patientjournal, om retten til aktindsigt skal begrænses efter § 37, stk. 2 og 3. En
anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen, medmindre dette på grund af
f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Den, der har anmodet om aktindsigt, skal i givet fald
underrettes om grunden til fristoverskridelsen og om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet.
Stk. 2.
Aktindsigt kan enten gives elektronisk, eller ved at der gives adgang til gennemsyn af patientjournalen m.v. på stedet eller
udleveres en afskrift eller kopi. Aktindsigten skal gives i den form, som den, der har fremsat anmodningen, ønsker. Dette gælder
dog ikke, hvis det er umuligt eller meget vanskeligt eller der foreligger tungtvejende modhensyn.
Stk. 3.
I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter stk. 1 og 2 er tillagt beføjelser, påhviler det overordnede ansvar for, at aktindsigt
meddeles i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.
§ 39
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om gebyr til dækning af eventuelle kopierings- og
forsendelsesomkostninger m.v. i forbindelse med aktindsigten.
Kapitel 8 a
Forældremyndighedsindehaveres digitale adgang til mindreåriges helbredsoplysninger
§ 39a
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om forældremyndighedsindehaveres digitale adgang til
helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger fra elektroniske systemer, herunder patientjournaler m.v., fra offentlige og
private behandlingssteder og offentlige og private dataansvarlige om en mindreårig under 15 år.
§ 39b
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om forældremyndighedsindehaveres digitale adgang til en mindreårigs
helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger fra elektroniske systemer, herunder patientjournaler m.v. fra offentlige og
private behandlingssteder og offentlige og private dataansvarlige, når den mindreårige som følge af kognitiv funktionsnedsættelse
el. lign. ikke selv kan varetage sine interesser, jf. §§ 14 og 18.
Kapitel 9
Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v.
§ 40
En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller
får formodning om angående helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, jf. dog reglerne i denne lov.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse
deltager i behandlingen af en patient uden at være medhjælp.
Stk. 3.
I de tilfælde, hvor en sundhedsperson efter §§ 41-46 er tillagt beføjelser efter de enkelte bestemmelser, påhviler det overordnede
ansvar for, at oplysninger videregives eller indhentes i overensstemmelse med loven, den driftsansvarlige myndighed.
Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med og efter behandling af patienter
§ 41
Med patientens samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til andre sundhedspersoner om patientens
helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger i forbindelse med behandling af patienten eller behandling af andre patienter.
Stk. 2.
Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når
det er nødvendigt af hensyn til et aktuelt behandlingsforløb for patienten, og videregivelsen sker under hensyntagen til
patientens interesse og behov,
videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat i sygehusvæsenet, til patientens alment praktiserende
læge eller den praktiserende speciallæge, der har henvist patienten til sygehusbehandling,
videregivelsen omfatter et udskrivningsbrev fra en læge, der er ansat på privatejet sygehus, klinik m.v., til de i nr. 2 nævnte
læger, når behandlingen er ydet efter aftale med et regionsråd eller en kommunalbestyrelse i henhold til denne lov,
videregivelsen er nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten,
herunder en patient, der ikke selv kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre,
videregivelsen sker til patientens alment praktiserende læge fra en læge, der virker som stedfortræder for denne,
videregivelsen sker til en læge, tandlæge, jordemoder eller sygeplejerske om en patient, som modtageren tidligere har deltaget
i behandlingen af, når
a) videregivelsen er nødvendig og relevant til brug for evaluering af modtagerens egen indsats i behandlingen eller som
dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb og
b) videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov, eller
videregivelsen sker til en studerende, der som led i en sundhedsvidenskabelig eller sundhedsfaglig uddannelse deltager i
behandlingen af en patient uden at være medhjælp, når
a) videregivelsen er nødvendig for den studerendes forståelse af behandlingssituationen eller evaluering af den studerendes
deltagelse i behandlingssituationen og
b) videregivelsen sker under hensyntagen til patientens interesse og behov.
Stk. 3.
Patienten kan frabede sig, at oplysninger efter stk. 2, nr. 1-3, 6 og 7, videregives.
Stk. 4.
Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.
Stk. 5.
Såfremt der manuelt videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 4, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres
om videregivelsen og formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige
eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning.
Stk. 6.
Videregivelse efter stk. 2, nr. 6, må kun ske i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter den
anmodende læges, tandlæges, jordemoders eller sygeplejerskes afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten,
medmindre videregivelsen er påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.
Stk. 7.
En vejleder for en læge eller tandlæge under uddannelse til speciallæge eller -tandlæge har samme adgang til helbredsoplysninger
m.v. efter stk. 2, nr. 6, som lægen eller tandlægen under uddannelse.
Stk. 8.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af helbredsoplysninger m.v. efter denne bestemmelse,
herunder om videregivelsens omfang og om gennemførelsen heraf.
§ 42
Samtykke efter § 41, stk. 1, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket kan afgives til den sundhedsperson, der
videregiver oplysninger, eller til den sundhedsperson, der modtager oplysninger. Samtykket skal indføres i patientjournalen. 1.-3.
pkt. gælder tilsvarende, når patienten frabeder sig videregivelse af oplysninger, jf. § 41, stk. 3.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke.
Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. i forbindelse med behandling af patienter
§ 42a
Sundhedspersoner kan ved opslag i elektroniske systemer i fornødent omfang indhente oplysninger om en patients
helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger, når det er nødvendigt i forbindelse med aktuel behandling af patienten.
Stk. 2.
Sundhedspersoner kan endvidere ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger som nævnt i stk. 1, hvis indhentningen er
nødvendig til berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, herunder en patient,
der ikke kan varetage sine interesser, sundhedspersonen eller andre.
Stk. 3.
Uden for de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde kan sundhedspersoner og andre personer, der efter lovgivningen er undergivet
tavshedspligt, med patientens samtykke ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 i forbindelse
med behandling af patienter.
Stk. 4.
Andre personer, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt, kan ved opslag i elektroniske systemer indhente oplysninger
som nævnt i stk. 1, hvis det er nødvendigt af hensyn til den samlede aktuelle behandling af patienten, eller hvis det er
nødvendigt med henblik på at yde teknisk bistand til sundhedspersoners indhentning af oplysninger efter stk. 1 og 2, i det omfang
ledelsen på behandlingsstedet har givet tilladelse hertil.
Stk. 5.
Patienten kan ved tilkendegivelse frabede sig, at der indhentes oplysninger efter stk. 1 og 4.
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for autoriserede sundhedspersoners adgang til at indhente
oplysninger i elektroniske systemer om helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger om en patient, der aktuelt er i behandling,
og om andre patienter med henblik på at støtte sundhedspersonen i at træffe sundhedsfaglige beslutninger som led i
patientbehandling. Det gælder også genetiske oplysninger, der opbevares af Nationalt Genomcenter. Indenrigs- og sundhedsministeren
kan endvidere fastsætte nærmere regler om de pågældende autoriserede sundhedspersoners mulighed for at anvende teknisk bistand i
forbindelse med indhentning af de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt.
§ 42b
Samtykke efter § 42 a, stk. 3, og tilkendegivelse efter § 42 a, stk. 5, kan være mundtligt eller skriftligt. Samtykket
eller tilkendegivelsen skal meddeles behandlingsstedet eller den sundhedsperson, der har patienten i behandling. Samtykket eller
tilkendegivelsen skal indføres i patientjournalen.
Stk. 2.
En tilkendegivelse om frabedelse af indhentning af helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger i et elektronisk system,
som drives af en central sundhedsmyndighed, skal ske til denne myndighed, som sikrer, at tilkendegivelsen registreres i det
elektroniske system.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det samtykke, der er nævnt i § 42 a, stk. 3, og den tilkendegivelse
om frabedelse, der er nævnt i § 42 a, stk. 5.
§ 42c
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om private og offentlige dataansvarliges pligt til at
registrere oplysninger om, hvem der har foretaget opslag i elektroniske systemer inden for sundhedsvæsenet (logning), samt om
loggens indhold, opbevaring og sletning.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om patientens elektroniske adgang til oplysninger hos offentlige og
private dataansvarlige om, hvem der har foretaget opslag i patientens elektroniske patientjournal, og på hvilket tidspunkt
opslagene er foretaget.
Indhentning af elektroniske helbredsoplysninger m.v. til andre formål end behandling
§ 42d
Med patientens samtykke kan autoriserede sundhedspersoner til andre formål end behandling ved opslag i elektroniske
patientjournaler og andre systemer, som supplerer patientjournalen, i fornødent omfang indhente oplysninger om patientens
helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger.
Stk. 2.
Indhentning af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, kan ske uden patientens samtykke, når:
Indhentningen foretages af en læge, tandlæge, jordemoder eller sygeplejerske, som tidligere har deltaget i behandlingen af
patienten, og
a) indhentningen er nødvendig og relevant til brug for evaluering af den indhentende læges, tandlæges, jordemoders eller
sygeplejerskes egen indsats i behandlingen eller som dokumentation for erhvervede kvalifikationer i et uddannelsesforløb,
b) indhentningen sker under hensyntagen til patientens interesser og behov, og
c) indhentningen sker i umiddelbar forlængelse af behandlingsforløbet og senest 6 måneder efter den indhentende læges, tandlæges,
jordemoders eller sygeplejerskes afslutning af behandlingen eller viderehenvisning af patienten, medmindre indhentningen er
påkrævet som led i speciallæge- eller specialtandlægeuddannelsen.
Indhentningen foretages af en autoriseret sundhedsperson, og
a) indhentningen er nødvendig i forbindelse med kvalitetssikring eller -udvikling af behandlingsforløb og arbejdsgange,
b) behandlingen af oplysningerne er af væsentlig samfundsmæssig betydning og sker i statistisk øjemed under hensyntagen til
patientens integritet og privatliv,
c) ledelsen på behandlingsstedet efter nærmere fastlagte kriterier har givet tilladelse til, at den pågældende autoriserede
sundhedsperson kan foretage indhentningen,
d) der er tale om oplysninger, som er registreret i de elektroniske systemer på det pågældende behandlingssted mindre end 5 år
forud for indhentningen, og
e) det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket til brug for kvalitetssikring eller -udvikling.
Indhentningen foretages af en sundhedsperson eller en anden person, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt, og som
er ansat hos den dataansvarlige for oplysningerne, og
a) indhentningen er nødvendig i forbindelse med akkreditering, behandlingsstedets tilsyns- og kontrolopgaver eller opfølgning på,
at krav fra centrale sundhedsmyndigheder til behandlingen i sundhedsvæsenet opfyldes,
b) ledelsen på behandlingsstedet eller den centrale regionale eller kommunale administrative ledelse for behandlingsstedet har
givet tilladelse til, at den pågældende person kan foretage indhentningen, og
c) det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket i forbindelse med akkreditering, behandlingsstedets
tilsyns- og kontrolopgaver eller opfølgning på, om krav fra centrale sundhedsmyndigheder til behandlingen i sundhedsvæsenet
opfyldes.
Indhentningen foretages af en sundhedsperson og er nødvendig for at kunne videregive oplysninger efter § 43, stk. 2, nr. 1-3, §
45 eller § 45 a.
Stk. 3.
Andre personer, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt, kan yde teknisk bistand til den autoriserede sundhedsperson i
forbindelse med indhentning af oplysninger efter stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2, i det omfang ledelsen på behandlingsstedet har
givet tilladelse hertil.
Stk. 4.
Patienten kan ved tilkendegivelse frabede sig, at der indhentes oplysninger efter stk. 2, nr. 1 og 2. Tilkendegivelsen kan være
mundtlig eller skriftlig og skal indføres i patientjournalen. Tilkendegivelsen meddeles den sundhedsperson, der er ansvarlig for
oplysningerne, eller behandlingsstedet.
Stk. 5.
En autoriseret sundhedsperson kan i særlige tilfælde videregive oplysninger om en anden sundhedspersons virke indhentet efter § 42
d, stk. 2, nr. 2, hvis betingelserne for videregivelse efter § 43, stk. 2, nr. 2, er opfyldt.
§ 42e
Samtykke efter § 42 d, stk. 1, skal være skriftligt og skal meddeles den autoriserede sundhedsperson, som indhenter
oplysningerne. Samtykket skal indføres i patientjournalen.
Stk. 2.
Samtykke efter § 42 d, stk. 1, bortfalder, senest 1 år efter at det er givet.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det samtykke, der nævnt i § 42 d, stk. 1, og den tilkendegivelse,
der er nævnt i § 42 d, stk. 4.
Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. til andre formål
§ 43
Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens
helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder, organisationer, private personer m.fl.
Stk. 2.
Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan ske uden patientens samtykke, når
det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives og oplysningen må antages at
have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling,
videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten,
sundhedspersonen eller andre,
videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver,
videregivelsen sker til et myndighedsgodkendt akkrediteringsorgan og er nødvendig med henblik på dokumentation af arbejdsgange
til brug for akkreditering eller
videregivelsen sker til brug for opfølgning på en utilsigtet hændelse i regionen, kommunen eller et privat sygehus.
Stk. 3.
Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget.
Stk. 4.
Såfremt der manuelt videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres
om videregivelsen og formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige
eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning.
§ 44
Samtykke efter § 43, stk. 1, skal være skriftligt. Kravet om skriftlighed kan dog fraviges, når sagens karakter eller
omstændighederne i øvrigt taler derfor. Samtykket skal indføres i patientjournalen.
Stk. 2.
Samtykke efter stk. 1 bortfalder senest 1 år efter, at det er givet.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte samtykke.
Videregivelse af helbredsoplysninger m.v. om afdøde patienter
§ 45
En sundhedsperson kan og skal efter anmodning videregive oplysninger om en afdød patients sygdomsforløb, dødsårsag og
dødsmåde til afdødes nærmeste pårørende, afdødes alment praktiserende læge og den læge, der havde afdøde i behandling, såfremt det
ikke må antages at stride mod afdødes ønske og hensynet til afdøde, eller andre private interesser ikke taler afgørende herimod.
Der kan endvidere videregives oplysninger til afdødes nærmeste pårørende efter reglen i § 43, stk. 2, nr. 2.
§ 45a
En autoriseret sundhedsperson skal efter anmodning fra politiet eller Styrelsen for Patientsikkerhed snarest videregive
oplysninger om en afdød patients helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger om den afdøde, der er nødvendige for politiets og
Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af, om retslægeligt ligsyn skal iværksættes efter § 180. En autoriseret sundhedsperson
skal desuden efter anmodning fra politiet snarest videregive oplysninger om en afdød patients helbredsforhold og andre fortrolige
oplysninger om den afdøde, der er nødvendige for politiets vurdering af, om retslægelig obduktion skal foretages efter § 184.
Stk. 2.
Sekretærer og personer med funktion som kapelassistent kan som medhjælp for en autoriseret sundhedsperson videregive oplysninger
efter stk. 1.
Videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger til særlige formål (forskning, statistik m.v.)
§ 46
Oplysninger om enkeltpersoners helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger fra patientjournaler og andre systemer,
der supplerer patientjournalen, kan videregives til en forsker til brug for et konkret sundhedsvidenskabeligt forskningsprojekt
eller et konkret sundhedsdatavidenskabeligt forskningsprojekt, såfremt der er meddelt tilladelse til projektet efter lov om
videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, lov om
videnskabsetisk behandling af kliniske afprøvninger af medicinsk udstyr m.v. eller lov om kliniske forsøg med lægemidler.
Stk. 2.
Oplysninger som nævnt i stk. 1 kan, når et forskningsprojekt ikke er omfattet af en af lovene nævnt i stk. 1, endvidere
videregives til en forsker til brug for et konkret forskningsprojekt af væsentlig samfundsmæssig interesse efter godkendelse af
regionsrådet, som fastsætter vilkår for videregivelsen. Regionsrådet skal inden for en frist på 35 dage efter modtagelsen af en
behørigt udformet ansøgning træffe afgørelse om godkendelse af videregivelsen.
Stk. 3.
Ansøgninger om godkendelse efter stk. 2 behandles af regionsrådet i den region, hvori forskeren har sit virke, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Regionsrådet kan overdrage kompetencen efter stk. 3 til et andet regionsråd.
Stk. 5.
Ledelsen på behandlingsstedet eller den dataansvarlige sundhedsmyndighed kan give tilladelse til, at en autoriseret
sundhedsperson, der er ansat i sundhedsvæsenet, kan indhente oplysninger som nævnt i stk. 1 til forskningsprojekter, som har
opnået tilladelse efter en af lovene nævnt i stk. 1, eller til forskningsprojekter, hvor videregivelsen af oplysningerne er
godkendt efter stk. 2. Ledelsen på behandlingsstedet eller den dataansvarlige sundhedsmyndighed kan endvidere give tilladelse til,
at en anden person, der efter lovgivningen er underlagt tavshedspligt, kan yde teknisk bistand til den autoriserede sundhedsperson
i forbindelse med indhentning af oplysningerne.
Stk. 6.
Der må kun ske efterfølgende henvendelse til enkeltpersoner, i det omfang de sundhedspersoner, der har behandlet de pågældende,
giver tilladelse hertil. Såfremt det ikke er muligt at kontakte den relevante sundhedsperson, kan ledelsen på behandlingsstedet
give tilladelse til efterfølgende henvendelse til de pågældende enkeltpersoner.
§ 47
Oplysninger som nævnt i § 46 kan videregives til brug for statistik eller planlægning efter godkendelse af regionsrådet,
som fastsætter vilkår for oplysningernes anvendelse m.v., jf. dog stk. 2. Regionsrådet skal inden for en frist på 35 dage efter
modtagelsen af en behørigt udformet ansøgning træffe afgørelse om godkendelse af videregivelsen efter 1. pkt.
Stk. 2.
Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan ske uden godkendelse af regionsrådet, når det følger af lov, at oplysningerne
skal videregives.
Stk. 3.
Ansøgninger om godkendelse efter stk. 1 behandles af regionsrådet i den region, hvori forskeren har sit virke. Regionsrådet kan
dog overdrage kompetencen efter 1. pkt. til et andet regionsråd.
§ 48
Oplysninger, der er indhentet efter §§ 46 og 47 til brug for forskning, statistik eller planlægning, må ikke senere
behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed.
Stk. 2.
Offentliggørelse af oplysninger som nævnt i stk. 1 må kun ske i en form, hvori oplysningerne ikke kan henføres til enkeltpersoner.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af oplysninger efter § 46, stk. 2, og § 47, stk. 1, og
om indhentning af oplysninger efter § 46, stk. 5.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren uanset stk. 1 fastsætte regler om, at oplysninger
omfattet af stk. 1, som er behandlet med henblik på at udføre sundhedsfaglige statistiske og videnskabelige undersøgelser, senere
kan behandles i andet end statistisk eller videnskabeligt øjemed, hvis behandlingen er nødvendig af hensyn til varetagelse af den
registreredes vitale interesser.
Videregivelse til tredjelande
§ 49
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om videregivelse af oplysninger efter dette kapitel til
tredjelande.
Kapitel 10
Tolkebistand
§ 50
Regionsrådet yder tolkebistand til personer, der har behov for tolkebistand i forbindelse med behandling hos alment
privatpraktiserende læge og privatpraktiserende speciallæge og behandling på sygehus.
Stk. 2.
Regionsrådet opkræver et gebyr for tolkebistand fra personer, der har været bosat i Danmark i mere end 3 år, og som har behov for
tolkebistand i henhold til stk. 1.
Stk. 3.
Regionsrådet opkræver fuld egenbetaling for tolkebistand fra personer, der ønsker en anden tolk end den tolk, som regionsrådet har
anvist.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om regionsrådets pligt til at yde tolkebistand efter stk. 1-3, herunder
om undtagelser fra reglerne om opkrævning af gebyr for tolkning af bestemte sprog og for bestemte persongrupper, hvor ganske
særlige grunde taler herfor.
Kapitel 11
Patientkontorer m.v.
§ 51
Regionsrådet opretter et eller flere patientkontorer, der har til opgave at informere, vejlede og rådgive patienter om
patienters rettigheder, herunder reglerne om adgang til behandling, frit og udvidet frit sygehusvalg m.v., ventetider m.v. og
reglerne om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Patientkontorerne har desuden til opgave at informere, vejlede
og rådgive patienter fra EU-/EØS-lande, Færøerne og Grønland om adgang til behandling og rettigheder m.v.
Stk. 2.
Patientkontorerne skal informere praktiserende læger og speciallæger om reglerne om frit og udvidet frit sygehusvalg m.v. og om
deres patienters valgmuligheder i sygehusvæsenet, jf. §§ 86 og 87.
Stk. 3.
Patientkontorerne kan modtage alle klager og henvendelser vedrørende de i stk. 1 nævnte opgaver og skal efter anmodning bistå med
at udfærdige og fremsende henvendelser til rette myndighed.
Stk. 4.
Med patientens mundtlige eller skriftlige samtykke kan sundhedspersoner videregive oplysninger til patientvejledere på
patientkontorerne om patientens helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger til brug for rådgivning og bistand til patienten.
Samtykke kan afgives til den sundhedsperson, der videregiver oplysninger, eller til den patientvejleder, der modtager oplysninger.
Videregivelse af oplysninger skal indføres i patientjournalen. Patienten kan på ethvert tidspunkt af det aktuelle
behandlingsforløb frabede sig, at oplysningerne videregives. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om
videregivelse og registrering af oplysninger og samtykke.
Stk. 5.
Klager, anmeldelser m.v., som sendes til patientkontoret, anses for indgivet hos rette myndighed på det tidspunkt, hvor de
modtages i patientkontoret.
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om patientkontorernes opgaver og funktioner. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om patientkontorernes vejledning af patienter om behandling i udlandet og om patientkontorernes
vejledning af personer fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne og Grønland om behandling her i landet m.v.
Stk. 7.
Regionsrådet fastsætter nærmere retningslinjer for patientkontorernes stedlige og organisatoriske placering samt for deres
virksomhed, herunder for, hvilke forhold der skal oplyses i patientkontorernes årsberetning. De nævnte retningslinjer indsendes
til indenrigs- og sundhedsministeren.
Stk. 8.
Patientkontorerne udarbejder årsberetninger for deres virksomhed. Årsberetningerne indsendes til indenrigs- og sundhedsministeren.
§ 51a
Styrelsen for Patientsikkerhed indsamler oplysninger til brug for rapportering til Kommissionen, herunder til brug for
Kommissionens udarbejdelse af rapporter m.v. om grænseoverskridende sundhedsydelser. Det påhviler regionsråd og
kommunalbestyrelser at give oplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed herom.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om indsamling af oplysninger til brug for rapportering til
Kommissionen og om Styrelsen for Patientsikkerheds koordination af patientkontorernes virksomhed vedrørende grænseoverskridende
sundhedsydelser.
Afsnit IV
Transplantation
Kapitel 12
Transplantation fra levende og afdøde personer
Transplantation fra levende personer
§ 52
Fra en person, som har meddelt skriftligt samtykke hertil, kan væv og andet biologisk materiale udtages i personens
levende live til behandling af sygdom eller legemsskade hos et andet menneske.
Stk. 2.
Samtykke kan meddeles af den, der er fyldt 18 år. Såfremt ganske særlige grunde taler derfor, kan indgrebet dog foretages med
samtykke fra en person under 18 år, når samtykket er tiltrådt af forældremyndighedens indehaver. For en person, som er under 15
år, kan samtykket gives af forældremyndighedens indehaver, når betingelserne i stk. 3 er opfyldt. For en person, der mangler evnen
til selv at give samtykke, kan samtykket gives af værgen, når betingelserne i stk. 3 er opfyldt. I de tilfælde, hvor en patient
har afgivet en fremtidsfuldmagt, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold, kan samtykke for en person, der
mangler evnen til selv at give samtykke, gives af fremtidsfuldmægtigen, i det omfang fremtidsfuldmagten bemyndiger
fremtidsfuldmægtigen dertil og betingelserne i stk. 3 er opfyldt. Der kan dog ikke gives samtykke til, at der fra en person under
18 år eller fra en person, som mangler evnen til selv at give samtykke, udtages ikke gendanneligt væv.
Stk. 3.
Fra en person, som er under 15 år, eller som mangler evnen til selv at give samtykke, kan der alene udtages væv, dersom
der ikke findes en egnet donor, som har evnen til at samtykke,
modtageren er bror, søster, barn, forælder eller i særlige tilfælde nærtstående familiemedlem til donoren,
donationen skaber mulighed for at redde modtagerens liv og
den pågældende potentielle donor ikke gør indvendinger.
Stk. 4.
Indgreb på personer under 18 år og på personer, som ikke selv kan give samtykke, skal godkendes af Styrelsen for Patientsikkerhed,
inden indgrebet finder sted.
Stk. 5.
Inden samtykke meddeles, skal den eller de pågældende, som giver samtykket, af en læge have modtaget oplysning om indgrebets
beskaffenhed og følger samt om risikoen ved indgrebet. Lægen skal forvisse sig om, at den eller de pågældende har forstået
betydningen af de meddelte oplysninger.
Stk. 6.
Indgrebet må kun finde sted, såfremt det efter sin art og samtykkegiverens helbredstilstand kan foretages uden nærliggende fare
for personen.
Transplantation fra afdøde personer
§ 53
Fra en person, der er død på eller som død er indbragt til et sygehus eller lignende institution, kan væv og andet
biologisk materiale udtages til behandling af sygdom eller legemsskade hos et andet menneske efter reglerne i stk. 2-4.
Stk. 2.
Indgrebet må foretages, såfremt afdøde efter sit fyldte 15. år skriftligt har truffet bestemmelse herom. Det samme gælder, hvis
personen mundtligt har udtalt sig for et sådant indgreb. Pårørende til afdøde kan ikke modsætte sig indgrebet, hvis afdøde
skriftligt har truffet bestemmelse herom, medmindre afdøde har bestemt, at beslutningen er givet under forudsætning af de
pårørendes accept, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Uden for de i stk. 2 nævnte tilfælde må indgrebet kun foretages, såfremt der ikke foreligger nogen tilkendegivelse fra afdøde imod
indgrebet og afdødes nærmeste giver samtykke til indgrebet. Efterlader afdøde sig ingen nærmeste, må indgrebet ikke foretages.
Stk. 4.
Er afdøde under 18 år, må indgrebet kun foretages, såfremt forældremyndighedens indehaver har givet samtykke til indgrebet.
§ 54
Udtagelse af væv m.v. efter § 52 og § 53 og forskning efter § 54 a må kun foretages af læger, der er ansat på sygehuse
eller lignende institutioner, og som Styrelsen for Patientsikkerhed har godkendt dertil.
Stk. 2.
Godkendelse givet efter stk. 1 kan ændres, suspenderes eller tilbagekaldes af Styrelsen for Patientsikkerhed, såfremt
betingelserne for godkendelsen ikke længere er til stede.
Stk. 3.
Indgreb efter §§ 53 og 54 a må ikke foretages af de læger, der har behandlet afdøde under dennes sidste sygdom eller har
konstateret personens død.
Stk. 4.
Indgreb efter § 53 må ikke finde sted, såfremt der skal foretages retslægeligt ligsyn eller retslægelig obduktion, medmindre
indgrebet må antages at være uden betydning for resultatet af undersøgelsen.
§ 54a
Der kan efter reglerne i stk. 2-4 alene ske forskning på en afdød person som led i udtag af dennes organ i medfør af §
53, såfremt det sundhedsvidenskabelige forskningsprojekt har til hensigt at forbedre transplantationsresultater.
Stk. 2.
Forskning må udføres, såfremt afdøde efter sit fyldte 15. år skriftligt har truffet bestemmelse herom. Det samme gælder, hvis
personen mundtligt har udtalt sig herom. Pårørende til afdøde kan ikke modsætte sig forskning på afdøde, hvis afdøde skriftligt
har truffet bestemmelse herom, medmindre afdøde har bestemt, at beslutningen er givet under forudsætning af de pårørendes accept,
jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Uden for de i stk. 2 nævnte tilfælde må forskning kun ske, såfremt der ikke foreligger nogen tilkendegivelser fra afdøde imod
forskning og afdødes nærmeste pårørende giver samtykke hertil. Efterlader afdøde sig ingen nærmeste pårørende, kan der ikke ske
forskning på afdøde.
Stk. 4.
Er afdøde under 18 år, må forskning på afdøde kun ske, såfremt forældremyndighedens indehaver har givet samtykke til forskning.
§ 55
Andre indgreb på en afdød end nævnt i dette kapitel må kun foretages, såfremt afdøde efter sit fyldte 18. år skriftligt
har truffet bestemmelse herom.
Stk. 2.
Sådanne indgreb må først foretages, når uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed er indtrådt.
§ 56
Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse på børn, der efter udgangen af 22. svangerskabsuge fødes
uden at vise livstegn (dødfødte børn).
Stk. 2.
Bestemmelserne i dette kapitel gælder ikke for udtagelse af blod, fjernelse af mindre hudpartier og andre mindre indgreb, som
ganske må ligestilles hermed.
Afsnit V
Praksissektorens ydelser
Kapitel 13
Regionsrådets ansvar for ydelser i praksissektoren
§ 57
Regionsrådet har ansvaret for at tilvejebringe og sikre tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner efter
afsnit V.
Stk. 2.
Regionsrådet har ansvaret for at sikre, at borgere kan modtage vederlagsfri sygebesøg i hjemmet.
§ 57a
Regionsrådet yder mod betaling behandling ved læge på regionsrådets egne klinikker etableret efter § 227, stk. 5 og 8,
til personer fra andre EU-/EØS-lande, der ikke har bopæl her i landet. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for personer fra
Færøerne og Grønland, medmindre disse har ret til vederlagsfri behandling m.v. efter § 8 og § 80 eller regler fastsat i medfør
heraf.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om persongruppen, betaling og begrænsning af modtagelse af patienter
fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne og Grønland som følge af tvingende almene hensyn m.v.
§ 57b
Regionsrådet fastsætter på baggrund af praksisplanen vedrørende almen praksis, jf. § 206 a, placeringen af de praksis,
hvorfra der i henhold til et ydernummer ydes vederlagsfri behandling til personer omfattet af sikringsgruppe 1, jf. § 60, stk. 1.
Stk. 2.
En indehaver af et ydernummer, der ønsker at flytte praksis, skal indhente regionsrådets godkendelse. Godkendelse skal meddeles,
hvis flytningen ikke ændrer forudsætningerne for praksisplanen eller er i strid med denne, jf. § 206 a.
Kapitel 13 a
Obligatoriske opgaver m.v. for alment praktiserende læger
§ 57c
Alment praktiserende læger er forpligtede til at udøve deres virksomhed i overensstemmelse med nationale faglige
retningslinjer m.v.
Stk. 2.
Alment praktiserende læger, der behandler gruppe 1-sikrede personer, jf. § 60, stk. 1, er forpligtede til at udøve deres
virksomhed i overensstemmelse med de sundhedsaftaler, der er indgået imellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen, jf.
§ 205, herunder følge forløbsprogrammer m.v.
§ 57d
Det påhviler alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 60, stk. 1, at
foretage kodning af henvendelser til almen praksis og anvende datafangst.
Stk. 2.
Alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 60, stk. 1, skal offentliggøre de oplysninger
om deres praksis, der er relevante i forbindelse med borgernes valg af læge, jf. § 59, stk. 1.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om kodning og datafangst. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
endvidere nærmere regler om offentliggørelse af oplysninger om praksis efter stk. 2.
Kapitel 13 b
Krav til og obligatoriske opgaver m.v. for praktiserende tandlæger
§ 57e
Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, jf. § 64 b, til
personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1 og 2, skal skriftligt meddele dette til regionsrådet. Meddelelse skal gives med 1
måneds varsel til den 1. i en måned. Meddelelsen skal vedlægges dokumentation for, at tandlægen opfylder de forpligtelser, der
følger af §§ 57 f-57 j.
Stk. 2.
Retten til at yde tandlægehjælp indtræder, når regionen skriftligt har meddelt tandlægen sin godkendelse.
Stk. 3.
Ophør med at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal ske ved skriftlig meddelelse til regionsrådet fra
den enkelte praktiserende tandlæges side. Meddelelse herom skal gives med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Tandlægen skal
samtidig informere patienterne herom.
§ 57f
Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal have
tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge, jf. § 48, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig
virksomhed.
§ 57g
Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal tegne en
erhvervsansvarsforsikring.
§ 57h
Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal offentliggøre
de oplysninger om deres praksis, herunder udarbejde en praksisdeklaration, der er relevante i forbindelse med borgerens valg af
tandlæge.
Stk. 2.
Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal på et sted, der er
synligt for patienterne, offentliggøre prisoplysninger på tandplejeydelser uden fastsat grundhonorar, der udføres i klinikken.
Stk. 3.
Før igangsættelse af behandlinger, hvor prisen for den samlede behandling inklusive alle nødvendige ydelser forventes at overstige
2.500 kr., skal praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, give patienten
tilbud om et skriftligt uspecificeret prisoverslag. Ændres behandlingen, og har det væsentlig indflydelse på prisoverslaget, skal
tandlægen informere patienten herom og tilbyde et revideret skriftligt uspecificeret prisoverslag. Informationen skal gives på et
tidspunkt, hvor patienten har mulighed for at fravælge den foreslåede behandling.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af oplysninger efter stk. 1 og 2 og om
prisoverslag efter stk. 3.
§ 57i
Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal benytte
elektroniske it-løsninger i forbindelse med journalføring og kommunikation med sundhedsmyndigheder.
Stk. 2.
Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal tilstræbe at give
patienterne mulighed for elektronisk kommunikation, herunder elektronisk tidsbestilling og indkaldelse.
Stk. 3.
Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal etablere en
indkaldelsesordning, der sikrer, at patienter tilknyttet praksis regelmæssigt indkaldes til tandlæge. Indkaldelsen skal baseres på
patientens individuelle behov vurderet på baggrund af tandlægens faglige skøn.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om pligten for praktiserende tandlæger, der ønsker at yde
tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, til at benytte elektroniske it-løsninger, jf. stk. 1.
Praksisformer m.v.
§ 57j
En praktiserende tandlæge, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal drive
praksis som en personligt ejet virksomhed, et interessentskab, et kommanditselskab eller et kapitalselskab, der kan organiseres
som et klinikfællesskab mellem to eller flere selvstændige tandlægepraksis.
Stk. 2.
En praktiserende tandlæge, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, kan drive praksis, jf. stk.
1, fra højst to praksisadresser og skal selv udøve tandlægevirksomhed på mindst en af adresserne.
Stk. 3.
Regionsrådet kan efter ansøgning tillade, at en praktiserende tandlæge, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud
af regionsrådet, praktiserer fra flere end to praksisadresser.
Stk. 4.
En praktiserende tandlæge, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, og som flytter sin praksis
til en ny adresse, skal give regionsrådet i den region, hvori praksis er beliggende, meddelelse herom, inden eller samtidig med at
flytningen finder sted. Flyttes praksis til en anden region, skal meddelelsen også gives til regionsrådet i denne region.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om praksisformer efter stk. 1, herunder om ejerskab, ledelsesmæssig
sammensætning, vedtægter og personligt ansvar.
§ 57k
Praktiserende tandlæger, der ønsker at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal ved
længerevarende fravær overdrage ansvaret for drift af praksis til en stedfortrædende tandlæge. Den stedfortrædende tandlæge skal
have tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge, jf. § 48, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed.
Stk. 2.
En praktiserende tandlæge, der overdrager ansvaret for driften af sin praksis til en stedfortræder, skal give regionsrådet
skriftlig meddelelse herom, inden eller samtidig med at overdragelsen finder sted.
Stk. 3.
Dør eller går en praktiserende tandlæge, der yder tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, konkurs, kan dødsboet
eller konkursboet indsætte en stedfortrædende tandlæge på vilkår som anført i stk. 1 og 2.
Kapitel 14
Valg af sikringsgruppe
§ 58
Ved udstedelse af sundhedskort efter § 12, stk. 1, skal en person foretage valg mellem sikringsgruppe 1 og 2 og meddele
det til kommunen. Ved udstedelse af særligt sundhedskort efter § 12 a, stk. 3, skal en person foretage et valg mellem
sikringsgruppe 1 og 2 og meddele det til Udbetaling Danmark.
Stk. 2.
Personer, der ikke inden for en af indenrigs- og sundhedsministerens fastsat frist har givet meddelelse om valg af sikringsgruppe,
bliver omfattet af sikringsgruppe 1.
Stk. 3.
Personer mellem 15 og 18 år kan vælge sikringsgruppe uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værge.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om valg af sikringsgruppe m.v., herunder situationer, hvor
kommunalbestyrelsen efter udstedelse af sundhedskort efter § 12, stk. 1, eller Udbetaling Danmark efter udstedelse af særligt
sundhedskort efter § 12 a, stk. 3, kan overføre en person fra gruppe 2 til gruppe 1 uden samtykke.
Kapitel 15
Ydelser
Lægevalg samt lægehjælp hos praktiserende læge
§ 59
Personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, skal vælge alment praktiserende læge og meddele det til kommunen.
Stk. 2.
Meddelelse om valg af alment praktiserende læge skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som bopælskommunen stiller
til rådighed (digital selvbetjening). Meddelelser om valg af alment praktiserende læge, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige
forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at
meddelelsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en meddelelse
omfattet af 3. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt. Kommunalbestyrelsen kan helt
ekstraordinært ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en meddelelse om valg af alment praktiserende læge, der ikke
er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage
meddelelsen på anden måde end digitalt.
Stk. 3.
En digital meddelelse om valg af alment praktiserende læge anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for
kommunalbestyrelsen.
Stk. 4.
Personer mellem 15 og 18 år kan vælge alment praktiserende læge uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver eller værge.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om gruppe 1-sikrede personers valg af læge, herunder i forbindelse med
lægeskift.
§ 60
Regionsrådet yder vederlagsfri behandling hos den valgte alment praktiserende læge til personer, der er omfattet af
sikringsgruppe 1.
Stk. 2.
Til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 2, yder regionsrådet tilskud til behandling hos alment praktiserende læge med
samme beløb, som afholdes for tilsvarende lægehjælp til personer omfattet af sikringsgruppe 1.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om gruppe 1-sikrede personers ret til vederlagsfri behandling hos
alment praktiserende læge.
§ 61
Regionsrådet yder hos en læge vederlagsfri forebyggende helbredsundersøgelser samt vejledning om svangerskabshygiejne til
gravide.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen fastsætter antallet af forebyggende helbredsundersøgelser efter stk. 1.
§ 62
Regionsrådet yder vederlagsfri vejledning om anvendelse af svangerskabsforebyggende metoder til personer uanset
sikringsgruppe hos en alment praktiserende læge efter personens eget valg.
Stk. 2.
Vejledning kan tilbydes og ydes til mindreårige uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren.
§ 63
Regionsrådet tilbyder alle børn under den undervisningspligtige alder syv vederlagsfri, forebyggende
helbredsundersøgelser ved alment praktiserende læger, herunder tre undersøgelser i barnets første leveår.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om regionsrådets forpligtelser efter stk. 1.
§ 64
Regionsrådet yder vederlagsfri behandling hos praktiserende speciallæge til personer, der er omfattet af sikringsgruppe
1, når behandlingen sker efter henvisning fra den valgte alment praktiserende læge, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 2, yder regionsrådet tilskud til behandling hos praktiserende speciallæge med
samme beløb, som afholdes for tilsvarende lægehjælp til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1.
Stk. 3.
Ved behandling eller undersøgelse, der efter henvisning fra alment praktiserende læge ydes af en speciallæge, inden for hvis
speciale der ikke findes en overenskomst med det offentlige, yder regionsrådet tilskud til delvis dækning af udgiften efter
nærmere regler, der fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren .
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om henvisning til behandling efter stk. 1, herunder at kravet om
henvisning til behandling hos praktiserende speciallæge kan fraviges i nærmere bestemt omfang. Endvidere kan indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætte nærmere regler om, at en praktiserende speciallæge kan henvise til behandling hos en anden
praktiserende speciallæge i nærmere bestemt omfang.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til behandling hos praktiserende speciallæge til personer,
der er omfattet af sikringsgruppe 2, efter stk. 2.
Valg af tandlæge og tandlægehjælp hos praktiserende tandlæge
§ 64a
Personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1 og 2, og som ikke har ret til vederlagsfri tandpleje i henhold til § 127,
kan frit vælge tandlæge blandt samtlige praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes
tilskud af regionsrådet.
Stk. 2.
Regionsrådet offentliggør en liste over de praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes
tilskud af regionsrådet.
§ 64b
Regionsrådet yder tilskud til tandlægehjælp, jf. stk. 2, til personer omfattet af sikringsgruppe 1 og 2, som ikke
modtager tandpleje efter §§ 131 og 133.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tandlægehjælp omfattet af stk. 1, herunder om omfanget af
tandplejeydelser, indhold og anvendelse af tandplejeydelser og det tilskud, der ydes til tandplejeydelser. Endvidere fastsætter
indenrigs- og sundhedsministeren regler om borgerens egenbetaling for modtagelse af tandplejeydelser, herunder regler om afregning
og adgang til at modtage prisoverslag, samt gebyr for udeblivelse og afbrudt behandling.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til tandlægehjælp til borgere, der modtager tandlægehjælp
hos praktiserende tandlæger, der ikke er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet.
§ 64c
Praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal
sikre, at patienter, der er tilknyttet praksis, i tilfælde af akut opstået behov for tandpleje modtager undersøgelse og eventuel
behandling inden for en rimelig frist afhængigt af problemets alvor og patientens eventuelle smerter.
Stk. 2.
Praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal i samarbejde med
øvrige praktiserende tandlæger i den region, hvor praksis er beliggende, bidrage til at sikre etablering af en tandlægevagtordning
i regionen.
Økonomisk ramme, afregning og kontrol
§ 64d
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om den økonomiske ramme for tilskud til behandling, jf. § 64 b, stk.
1, herunder om udmøntning af den økonomiske ramme i forhold til konkrete tandplejeydelser, jf. § 64 b, stk. 2.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om, at finansiering af udgifterne til driften af de klageordninger om
praktiserende tandlæger, der reguleres efter §§ 1, 2 og 3 b i lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, og
finansieringen af de erstatningssager, der er henlagt til behandling hos en privat institution, kan indgå i den økonomiske ramme
omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, skal afregne tilskud
for tandplejeydelser omfattet af § 64 b, stk. 1, med regionsrådet.
Stk. 4.
Afregningen sker elektronisk med den region, hvori tandlægens klinik er beliggende.
Stk. 5.
Praktiserende tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, indsender
afregningsoplysninger til regionsrådet for de i en kalendermåned afsluttede behandlinger månedsvis, således at de er modtaget i
regionen senest den 7. i den efterfølgende måned. Afregningen af regionsrådets andel af udgiften finder herefter sted, således at
beløbet er til tandlægens rådighed senest den 17. i måneden. Hvor tandlægevirksomheden drives i selskabsform, jf. § 57 j, sker
indbetaling til selskabets pengeinstitutkonto. Overdragelse af tandlægens tilgodehavende kan ikke finde sted.
Stk. 6.
Ved afregning er regionsrådets beregninger gældende. I tilfælde af afvigelser mellem regionsrådets og tandlægens opgørelser har
begge parter krav på at få foretaget en nærmere undersøgelse. Undersøgelsen skal så vidt muligt være afsluttet inden den følgende
afregningsmåned.
Stk. 7.
Regionsrådet fører løbende kontrol med udbetalingen af tilskud efter stk. 3.
Stk. 8.
Regionsrådet kan til brug for sin kontrolvirksomhed efter stk. 7 anmode om alle oplysninger, der er nødvendige for kontrollen.
§ 64e
En tandlæge, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet, kan pålægges at
tilbagebetale allerede afregnede tilskud, hvis det samlede niveau for afregnede tilskud overstiger den økonomiske ramme for
tilskud til behandling omfattet af § 64 d, stk. 1. Det samme gælder tandlæger, der er ophørt med at yde tandlægehjælp, hvortil der
ydes tilskud af regionsrådet. 2. pkt. gælder ikke, hvis tandlægens meddelelse skyldes pensionering, salg af en tandlægeklinik
el.lign.
Stk. 2.
Krav om tilbagebetaling, jf. stk. 1, kan ligeledes gøres gældende for allerede afregnede tilskud til ydelser, som er anvendt
forkert, jf. § 64 b, stk. 2.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for krav om tilbagebetaling efter stk. 1 og 2, herunder om tidspunkter
og intervaller for opgørelse af tilbagebetalingskrav og om krav om tilbagebetaling for tandlæger, der, jf. § 57 e, stk. 3, er
ophørt med at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet.
§ 64f
Regionsrådene fører løbende en opgørelse over tandplejeydelser, der er afregnet efter § 64 d, stk. 3, fordelt på den
enkelte praksis og regionen som helhed. Opgørelsen skal efter anmodning stilles til rådighed for Indenrigs- og Sundhedsministeriet
og underliggende styrelser.
Stk. 2.
Regionsrådene kan ved afvigende ydelsesmønstre og på baggrund af opgørelserne efter stk. 1 fastsætte højestegrænser for afregning
af tilskud til tandlæger, der er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af regionsrådet.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om pligten til at udarbejde en opgørelse efter stk. 1 og 2 og adgangen
til at fastsætte højestegrænser efter stk. 2.
Tilskud til behandling hos kiropraktor, fysioterapeut, fodterapeut, psykolog m.fl.
§ 65
(Ophævet)
§ 66
Regionsrådet yder tilskud til behandling hos kiropraktor.
§ 67
Regionsrådet yder tilskud til behandling hos fysioterapeut efter lægehenvisning.
§ 68
Regionsrådet yder tilskud til behandling hos fodterapeut efter lægehenvisning.
§ 69
Regionsrådet yder tilskud til behandling hos psykolog efter lægehenvisning.
§ 70
Regionsrådet yder efter regler fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren tilskud til briller til børn under 16 år.
§ 70a
(Ophævet)
§ 71
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der ydes tilskud til anden behandling end nævnt i §§
64 b og 66-69.
§ 72
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for tilskud efter §§ 66-71.
§ 73
Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis yde hjælp til supplering af de i §§ 60, 64, 64 b og 66-71 omhandlede ydelser.
Kapitel 15 a
Høreapparatbehandling
§ 73a
Regionsrådet tilbyder høreapparatbehandling efter henvisning fra en speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme foretaget
i overensstemmelse med visitationsretningslinjer fastsat i medfør af § 73 b, stk. 1.
Stk. 2.
Regionsrådet yder tilskud til høreapparatbehandling hos godkendte private leverandører af høreapparatbehandling til patienter over
18 år med ukompliceret eller ikke svært høretab.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om tilskud til høreapparatbehandling hos godkendte private leverandører af
høreapparatbehandling, herunder om afregning af tilskud.
§ 73b
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om nationale kvalitetskrav til høreapparatbehandling, herunder om
visitationsretningslinjer for henvisning til høreapparatbehandling.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om, hvilke oplysninger speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme skal give
patienter i forbindelse med henvisning til høreapparatbehandling.
§ 73c
Indenrigs- og sundhedsministeren eller den, ministeren henlægger sine beføjelser til, godkender private leverandører,
som kan udføre høreapparatbehandling til patienter over 18 år med ukompliceret eller ikke svært høretab.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren eller den, ministeren henlægger sine beføjelser til, kan tilbagekalde en godkendelse fra en
privat leverandør af høreapparatbehandling, der ikke overholder vilkår fastsat i en godkendelse, krav efter § 73 d, stk. 1, eller
krav fastsat i medfør af stk. 4, § 73 b, stk. 1, og § 73 d, stk. 2 og 3.
Stk. 3.
Afgørelser om afslag på godkendelse eller tilbagekaldelse af godkendelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om betingelser og vilkår for godkendelse som privat leverandør af
høreapparatbehandling og om betingelser for fortsat godkendelse som privat leverandør af høreapparatbehandling.
§ 73d
Godkendte private leverandører af høreapparatbehandling skal tydeligt oplyse patienten om muligheden for at få et
høreapparat, der ikke overstiger tilskuddet, regionsrådet yder efter § 73 a, stk. 2, og om sortiment og pris på de enkelte
høreapparater hos leverandøren, herunder om, hvorvidt leverandøren tilbyder høreapparater inden for tilskudsgrænsen. Godkendte
private leverandører skal endvidere tydeligt oplyse patienten om ejerforholdene for salgsstedet.
Stk. 2.
Personer, som arbejder eller bistår med høreapparatbehandling til patienter hos en godkendt privat leverandør af
høreapparatbehandling, har tavshedspligt om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodning om angående
helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om godkendte private leverandørers indsamling og opbevaring af oplysninger om
høreapparatbehandling og indberetning af sådanne oplysninger til de centrale sundhedsmyndigheder.
§ 73e
Indenrigs- og sundhedsministeren eller den, ministeren henlægger sine beføjelser til, fører tilsyn med godkendte
private leverandører af høreapparatbehandling.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om tilsyn med godkendte private leverandører af høreapparatbehandling, herunder
om oplysningspligt i forbindelse med tilsyn.
§ 73f
Indenrigs- og sundhedsministeren kan delegere kompetence til at meddele godkendelse efter § 73 c, stk. 1 og 2, og føre
tilsyn efter § 73 e, stk. 1, til en privat aktør.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om delegation af kompetence til at meddele godkendelse og føre tilsyn til en
privat aktør, herunder om krav til de private aktører.
Stk. 3.
Delegeres beføjelser til en privat aktør, finder forvaltningsloven og de almindelige forvaltningsretlige regler og principper samt
lov om offentlighed i forvaltningen anvendelse på den private aktørs administration af de delegerede opgaver.
§ 73g
Indenrigs- og sundhedsministeren eller den, ministeren henlægger sine beføjelser til, opkræver gebyr fra godkendte
private leverandører af høreapparatbehandling til dækning af omkostninger ved godkendelse og tilsyn.
Stk. 2.
Private aktører, der delegeres beføjelser til efter § 73 f, opkræver betaling fra godkendte private leverandører af
høreapparatbehandling til dækning af omkostninger ved godkendelse og tilsyn.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om gebyrernes og betalingens størrelse og om opkrævning af gebyrerne og
betalingen.
§ 73h
Udskiftning af et høreapparat kan tidligst ske efter 4 år, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Tidsfristen
gælder separat for hvert høreapparat.
Stk. 2.
Der kan dog ske udskiftning at et høreapparat før 4-årsperiodens udløb, når
der foreligger en lægefaglig vurdering af, at der er indtruffet en markant helbredsbetinget forværring af hørelsen,
legemlige forandringer eller slitage efter kort tid umuliggør anvendelse af høreapparatet eller
høreapparatet er gået tabt ved tyveri, brand el.lign.
§ 73i
Speciallæger i øre-, næse- og halssygdomme, der arbejder eller bistår med høreapparatbehandling til patienter, må ikke
fra den 1. juli 2019 erhverve ejerskab i virksomhed med detailsalg af høreapparater.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om, hvilke speciallæger og hvilket ejerskab der omfattes af stk. 1.
Afsnit VI
Sygehusydelser
Kapitel 16
Regionsrådets ansvar for sygehusydelser
§ 74
Regionsrådet har ansvaret for at varetage sygehusvæsenets opgaver.
Stk. 2.
Til en regions sygehusvæsen hører regionens egne sygehuse og tilknyttede behandlingsinstitutioner m.v.
§ 75
Regionsrådet kan samarbejde med andre regioners sygehusvæsen som led i løsningen af sygehusvæsenets opgaver.
Stk. 2.
Regionsrådet kan endvidere indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private institutioner som led i løsningen af
sygehusvæsenets opgaver. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om regionernes benyttelse af sådanne
institutioner.
Stk. 3.
Regionsrådet indgår driftsoverenskomst med de i § 79, stk. 2 og 3, nævnte private specialsygehuse m.fl., som er beliggende i
regionen.
Stk. 4.
Regionsrådet indgår driftsoverenskomst med selvejende hospicer, som er beliggende i regionen, og som ønsker at indgå aftale om
tilbud af hospicepladser. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om det antal hospicepladser,
som et regionsråd skal tilbyde at indgå driftsoverenskomst om, og om vilkår for driftsoverenskomsten.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter ansøgning fra en privat institution som nævnt i stk. 2 og 4 bestemme, at frit
valg-reglerne i § 86 helt eller delvis skal finde anvendelse på institutionen.
§ 75a
Regionsrådet kan indgå aftale med landets retsmedicinske institutter om varetagelse af lægevidenskabelig obduktion af
personer, som pludseligt og uventet er afgået ved døden.
§ 76
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om et regionsråds adgang til som led i løsningen af
sygehusvæsenets opgaver at drive eller benytte sygehuse og institutioner i udlandet, herunder om regionernes betaling for
behandling i udlandet.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter, i hvilket omfang reglerne i afsnit VI og i § 171 om befordring finder anvendelse, når
et regionsråd driver eller benytter institutioner i udlandet.
§ 77
Regionsrådet kan kun deltage i driften, ledelsen eller finansieringen m.v. af et sygehus, hvis det drives efter
bestemmelserne i denne lov.
§ 78
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at et regionsråd mod betaling kan tilbyde sygehusbehandling til
personer, som ikke har ret til sygehusbehandling efter denne lov.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at et regionsråd mod betaling kan tilbyde behandlinger og ydelser på
regionens sygehuse, herunder udlejning af lokaler og udstyr til offentlige myndigheder og private virksomheder.
Stk. 3.
Et regionsråd kan samarbejde med offentlige myndigheder og private virksomheder, herunder i selskabsform, om løsningen af fælles
opgaver efter afsnit VI, XI, XII og XIV-XVI og opgaver, der har tilknytning hertil, og som regionsrådet lovligt kan varetage efter
anden lovgivning, samt påtage sig dermed forbundne udgifter, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at samarbejder som nævnt i stk. 3, der medfører indskrænkninger i
regionsrådets beføjelser, skal godkendes af ministeren, herunder om, at kravet om godkendelse alene gælder nærmere former for
samarbejde.
Stk. 5.
Et samarbejde, som efter regler fastsat i medfør af stk. 4 kræver godkendelse, anses for godkendt, medmindre regionsrådet modtager
afslag på godkendelse, inden 1 måned efter at indenrigs- og sundhedsministeren har modtaget orientering fra regionsrådet om
samarbejdet.
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om proceduren for godkendelse i medfør af regler udstedt efter stk. 4,
herunder om orientering af ministeren, om, hvilke oplysninger orienteringen skal indeholde, og om udsættelse af fristen, såfremt
de nødvendige oplysninger ikke foreligger ved orienteringen.
Stk. 7.
En kommunalbestyrelse kan deltage i samarbejder efter stk. 3, når samarbejdet tillige varetager opgaver, som kommunerne lovligt
kan varetage. En kommunalbestyrelses deltagelse i et samarbejde med regionsråd og andre kommunalbestyrelser, der medfører
indskrænkning i kommunalbestyrelsens beføjelser, skal godkendes af indenrigs- og sundhedsministeren efter proceduren i stk. 5 og
regler fastsat i medfør af stk. 4.
Stk. 8.
Et regionsråd kan efter indenrigs- og sundhedsministerens godkendelse påtage sig opgaver og dermed forbundne udgifter, som ikke er
omfattet af denne lov, såfremt det har væsentlig betydning for varetagelsen af regionsrådets opgaver efter afsnit VI, XI, XII og
XIV-XVI.
§ 78a
Regionsrådet yder mod betaling behandling efter afsnit VI til patienter fra EU-/EØS-lande, Færøerne og Grønland, der
ikke har bopæl her i landet, medmindre disse har ret til vederlagsfri behandling m.v. efter § 8 og § 80 eller regler fastsat i
medfør heraf.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om sygehusydelser, persongrupper, betaling og begrænsning af modtagelse
af patienter fra EU-/EØS-lande, Færøerne og Grønland som følge af tvingende almene hensyn m.v.
Kapitel 17
Sygehusbehandling m.v.
§ 79
Regionsrådet yder sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved sit sygehusvæsen og ved andre regioners
sygehuse. Medmindre behandling sker akut, hvor henvisning ikke kan indhentes forinden, skal personen være henvist til behandling
af en læge eller tandlæge. Personen kan også være henvist af andre autoriserede sundhedspersoner eller myndigheder, når
regionsrådet forinden har offentliggjort, at disse har adgang til henvisning. Regionsrådet kan endvidere efter en konkret
vurdering yde sygehusbehandling til en person, der ikke er henvist til behandling, jf. 2. og 3. pkt., når omstændighederne taler
derfor.
Stk. 2.
Regionsrådet yder endvidere sygehusbehandling til personer, der har bopæl i regionen, ved følgende private specialsygehuse m.fl.:
Sankt Lukas Hospice, Diakonissestiftelsens Hospice, Sct. Maria Hospice, rehabiliteringscentrene for traumatiserede flygtninge
OASIS, DIGNITY-Dansk Institut Mod Tortur og RCT-Jylland, Epilepsihospitalet i Dianalund, Sclerosehospitalet Haslev,
Sclerosehospitalet Ry, Specialhospitalet for Polio- og Ulykkespatienter, Sano Middelfart, Sano Aarhus, Sano Skælskør,
RehabiliteringsCenter for Muskelsvind, Vejlefjord Rehabilitering og Center for Hjerneskade.
Stk. 3.
Regionsrådet yder tillige specialiseret ambulant behandling til henviste patienter, der har bopæl i de regioner, hvor afdelinger
af Øfeldt Centret er beliggende.
§ 80
Regionsrådet yder akut behandling til personer, som ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i
regionen, jf. § 8, ved sit eller ved andre regioners sygehusvæsen.
Stk. 2.
Herudover yder regionsrådet behandling til de i stk. 1 nævnte personer, når det under de foreliggende omstændigheder ikke skønnes
rimeligt at henvise personen til behandling i hjemlandet, herunder Færøerne og Grønland, eller personen ikke tåler at blive
flyttet til et sygehus der.
§ 81
Sygehusbehandling efter bestemmelserne i afsnit VI, VII og VIII er vederlagsfri for patienten, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
Regionsrådet opkræver betaling af patienten for behandling efter § 80, jf. dog stk. 3. Behandlingen kan dog ydes vederlagsfrit,
når regionsrådet under de foreliggende omstændigheder skønner det rimeligt.
Stk. 3.
Sygehusbehandling efter § 80 er vederlagsfri for personer fra Færøerne og Grønland.
Stk. 4.
Hvor særlige forhold taler herfor, kan indenrigs- og sundhedsministeren uanset reglerne i §§ 79 og 80, fastsætte nærmere regler
om, at regionsrådene vederlagsfrit skal yde visse behandlinger, uanset hvor patienten bor.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler, hvorefter der ydes personer, som midlertidigt opholder sig her i landet,
vederlagsfri behandling ved det regionale sygehusvæsen.
§ 82
Når regionsrådet yder behandling til personer med bopæl i en anden region, skal det ske på samme vilkår, hvorpå
regionsrådet yder behandling til personer med bopæl i regionen.
Kapitel 17 a
Diagnostiske undersøgelser, udredning m.v.
§ 82a
En person, der er henvist til en diagnostisk undersøgelse på sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos alment
praktiserende læger, jf. § 60, og praktiserende speciallæger, jf. § 64, kan vælge mellem enhver regions sygehuse, jf. § 86.
Personen kan desuden vælge at blive undersøgt på et af de sygehuse, en af de klinikker m.v., som Danske Regioner har indgået
aftale med efter § 87, stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke, inden 1 måned efter at henvisningen er
modtaget, kan tilbyde undersøgelse ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller
sædvanligvis benytter.
Stk. 2.
Stk. 1 finder endvidere anvendelse ved diagnostiske undersøgelser til brug for speciallæger i Team Danmarks sportsmedicinske team
i forbindelse med behandling af indplacerede eliteidrætsudøvere i Team Danmark.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at praktiserende kiropraktorer kan henvise til en diagnostisk
undersøgelse på et sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos den praktiserende kiropraktor.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for diagnostiske undersøgelser i medfør af stk. 1-3, herunder om
afgrænsning af og vilkår for undersøgelser, og kan undtage bestemte undersøgelsesformer.
§ 82b
Til personer, der er henvist til udredning på sygehus, jf. § 79, yder regionsrådet i bopælsregionen udredning ved sit
sygehusvæsen, andre regioners sygehuse eller private sygehuse og klinikker, som regionen har indgået aftale med, jf. § 75, stk. 2,
inden for 1 måned, såfremt det er fagligt muligt, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Såfremt det ikke er muligt at udrede personen inden for 1 måned, jf. stk. 1, skal regionsrådet inden for samme måned udarbejde en
plan for det videre udredningsforløb.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til udredning og regionsrådenes forpligtelser efter stk.
1 og 2.
Kapitel 18
Særlige sygehusydelser m.v.
§ 83
Regionsrådet yder forebyggende helbredsundersøgelser hos en jordemoder og jordemoderhjælp ved fødsel i hjemmet.
§ 84
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, at regionsrådet tilbyder en genoptræningsplan til
patienter, der har et lægefagligt begrundet behov for fortsat genoptræning efter udskrivning fra sygehus.
§ 85
Personer mellem 50 og 69 år, der har kvindeligt brystvæv, har ret til brystundersøgelse hvert andet år i bopælsregionen,
jf. § 277, stk. 9.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddet om brystundersøgelse.
§ 85a
Personer med en livmoderhals har fra det 23. år ret til screening for livmoderhalskræft i bopælsregionen.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddet om screening for livmoderhalskræft efter stk. 1.
§ 85b
Personer mellem 50 og 74 år har ret til screening for tyk- og endetarmskræft i bopælsregionen.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilbuddet om screening for tyk- og endetarmskræft efter stk. 1.
Kapitel 19
Frit sygehusvalg
§ 86
En person, der henvises til sygehusbehandling, kan vælge mellem bopælsregionens sygehuse, andre regioners sygehuse og de
private specialsygehuse m.fl., der er nævnt i § 79, stk. 2, uanset bopælsregionens behandlingstilbud og kriterier for
sygehusbehandling i sit sygehusvæsen.
Stk. 2.
Et sygehus kan afvise at modtage personer i medfør af stk. 1, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige årsager, og hvis
væsentlige hensyn til personer med bopæl i regionen ellers vil blive tilsidesat. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
nærmere regler herom.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med justitsministeren, social- og boligministeren og udlændinge- og
integrationsministeren fastsætte regler om, at personer ikke har ret til selv at vælge sygehus i henhold til stk. 1 og §§ 82 a og
87, når
de er optaget i Kriminalforsorgens institutioner,
de er anbragt i institution i henhold til retsplejeloven, kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien
eller straffeloven,
de er anbragt på en sikret døgninstitution i henhold til lov om social service eller barnets lov, herunder som led i en
strafferetlig afgørelse afsagt ved dom eller kendelse, eller
de er frihedsberøvet, eller deres handlefrihed i øvrigt er undergivet begrænsninger i henhold til udlændingeloven.
Kapitel 20
Udvidet frit sygehusvalg
§ 87
En person, som er omfattet af § 82 b, kan vælge at blive helt eller delvist udredt på et af de sygehuse eller en af de
klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen af
kapacitetsmæssige årsager ikke inden for 1 måned kan tilbyde personen endelig udredning ved egne sygehuse eller et af de i § 79
nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter. Kan bopælsregionen af faglige årsager, jf. § 82 b,
ikke inden for 1 måned tilbyde en henvist person, jf. 1. pkt., endelig udredning ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte
sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter, kan personen vælge at få dele af udredningsforløbet, hvor
ventetiden forlænges af kapacitetsmæssige årsager, udført på et aftalesygehus, jf. stk. 4.
Stk. 2.
En person, som er henvist til sygehusbehandling og udredt, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse eller en af de
klinikker m.v., som regionsrådene har indgået aftale med efter stk. 4 (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke
inden for 1 måned kan tilbyde behandling ved egne sygehuse eller et af de i § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med
eller sædvanligvis benytter. For en person, som er henvist til sygehusbehandling og udredt i perioden fra den 1. juni 2023 til og
med den 31. december 2024, er fristen efter 1. pkt. for somatisk behandling dog 2 måneder. Fristen regnes fra det tidspunkt, hvor
patienten er udredt, jf. § 82 b. I de tilfælde, hvor patienten ved henvisningen er udredt, regnes fristen fra modtagelse af
henvisningen på regionsrådets sygehus.
Stk. 3.
En person, som har fået tilbudt en dato for kirurgisk behandling på et regionalt sygehus, kan vælge at blive behandlet på et
aftalesygehus, hvis regionsrådet ændrer datoen.
Stk. 4.
Danske Regioner indgår aftale med de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark og sygehuse m.v. i udlandet, som ønsker at
indgå aftale om behandling af patienter efter stk. 1-3 og § 82 a.
Stk. 5.
Regionsrådene kan bemyndige Danske Regioner til på deres vegne at indgå aftaler efter stk. 4.
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om
afgrænsning af og vilkår for udredning og behandling, der er omfattet af stk. 1-3, og kan herunder undtage bestemte udrednings-
og behandlingsformer,
krav til indhold og udformning af informationsmateriale vedrørende udredning og behandling samt regionsrådenes forpligtelser
til at oplyse om udredning og behandling, der er omfattet af stk. 1-3, og
krav til dokumentation m.v. fra de privatejede sygehuse, klinikker m.v., der indgår aftale efter stk. 4.
Kapitel 20 a
Kennedy Centret
§ 87a
Praktiserende læger, speciallæger og andre, der virker inden for social- og sundhedsvæsenet, kan med samtykke fra
forældremyndighedens indehaver videregive oplysninger om børn og unge under 18 år med nedsat synsfunktion til Kennedy Centret.
Kennedy Centret kan med samtykke fra forældremyndighedens indehaver videregive disse oplysninger til social-, sundheds- og
undervisningsmyndighederne.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om videregivelse af oplysninger til og fra Kennedy Centret efter
stk. 1.
Kapitel 20 b
(Ophævet)
Kapitel 20 c
Voldgiftsnævn
§ 87i
Hvis der opstår tvist mellem Danske Regioner og de privatejede sygehuse, klinikker m.v. i Danmark eller sygehuse,
klinikker m.v. i udlandet om vilkårene for en aftale om undersøgelse og behandling efter § 87 stk. 4, kan sygehusene, klinikkerne
m.v. hver især eller i forening indbringe tvisten for et voldgiftsnævn.
Stk. 2.
Når der indbringes en sag for voldgiftsnævnet, udpeger indenrigs- og sundhedsministeren til nævnet en opmand og en suppleant for
opmanden. Danske Regioner udpeger en voldgiftsmand, og sygehusene, klinikkerne m.v. udpeger en voldgiftsmand. Både opmand,
suppleant og voldgiftsmænd skal have økonomisk indsigt og indsigt i sundhedsvæsenets forhold.
Stk. 3.
Ved behandlingen af en voldgiftssag deltager opmanden samt de to voldgiftsmænd. Opmanden kan tilkalde særligt sagkyndige til at
bistå ved sagens behandling. Indenrigs- og sundhedsministeriet yder sekretariatsbistand til voldgiftsnævnet.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om voldgiftsnævnet og om behandlingen af voldgiftssager, herunder
forretningsordenen. Ministeren fastsætter endvidere regler om vederlag til opmand, voldgiftsmænd og de særligt sagkyndige, som
bliver tilkaldt, og om sagsomkostninger og deres fordeling.
Stk. 5.
Voldgiftsnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 21
Maksimale ventetider for behandling af livstruende sygdomme
§ 88
Til patienter, der lider af livstruende sygdomme, for hvilke Sundhedsstyrelsen har fastsat maksimale ventetider til
behandling, yder regionsrådet i bopælsregionen behandling ved sit sygehusvæsen inden for den af Sundhedsstyrelsen fastsatte
ventetid.
Stk. 2.
Bopælsregionsrådet skal senest 8 hverdage efter, at et af regionens sygehuse har modtaget henvisning af en patient, meddele
patienten, om regionsrådet kan tilbyde behandling ved sit sygehusvæsen inden for den fastsatte maksimale ventetid, og i
bekræftende fald meddele patienten en dato for forundersøgelsen. Såfremt regionsrådet i bopælsregionen ikke er i stand til at
tilbyde behandling inden for den fastsatte maksimale ventetid, skal patienten om muligt tilbydes behandling på et sygehus i en
anden region, på et privat sygehus her i landet eller på et sygehus i udlandet, som kan tilbyde behandling inden for den fastsatte
maksimale ventetid.
Stk. 3.
Kan regionsrådet i bopælsregionen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud som nævnt i stk. 2, skal regionsrådet, hvis patienten
ønsker det, hurtigst muligt meddele det til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen henviser herefter om muligt patienten til
behandling på et sygehus i en anden region eller på et privat sygehus her i landet eller på et sygehus i udlandet.
Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde pålægge et offentligt sygehus her i landet at varetage behandling af patienten.
Stk. 4.
Kan Sundhedsstyrelsen ikke tilvejebringe et behandlingstilbud efter stk. 3, og finder patienten selv et privat sygehus her i
landet eller i udlandet, der kan foretage den behandling, som patienten er henvist til, ydes der tilskud til denne behandling
svarende til den gennemsnitlige udgift til en tilsvarende behandling på et dansk offentligt sygehus, dog højst svarende til den
faktiske betaling for behandlingen. Der kan ikke ydes tilskud efter denne bestemmelse til alternativ behandling eller til
behandling, der har forskningsmæssig eller eksperimentel karakter.
Stk. 5.
Pligten til at henvise patienter til behandling efter stk. 2 og 3 gælder dog ikke til sygehus, hvor Sundhedsstyrelsen skønner, at
behandlingstaksten er urimeligt høj, eller at udgifterne til befordring og ophold er uforholdsmæssigt høje.
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til behandling og regionsrådenes forpligtelser efter stk.
2-5.
Kapitel 21 a
Hjælperordninger til personer med kronisk respirationsinsufficiens
§ 88a
En person, som har hjælpere til respirationsbehandling i hjemmet efter § 79, stk. 1, og som også har hjælpere efter §
95, stk. 1 eller 2, eller § 96 i lov om social service, kan vælge, at arbejdsgiveransvaret for hjælperne til
respirationsbehandling skal varetages af den forening eller private virksomhed, som personen har valgt som arbejdsgiver for
hjælpere efter § 95, stk. 4, 2. pkt., eller § 96, stk. 2, 2. pkt., i lov om social service. Tilsvarende kan en person, som er
tilskudsmodtager i medfør af § 95, stk. 3, i lov om social service, vælge, at arbejdsgiveransvaret for hjælperne til
respirationsbehandling skal varetages af den forening eller private virksomhed, som personen har valgt som arbejdsgiver for
hjælpere efter § 95, stk. 4, 2. pkt.
Stk. 2.
En person, som modtager respirationsbehandling i hjemmet efter § 79, stk. 1, og som selv er arbejdsgiver for hjælpere som nævnt i
§ 95, stk. 1 eller 2, eller § 96 i lov om social service, kan vælge også selv at være arbejdsgiver for hjælperne til
respirationsbehandling. Tilsvarende kan en nærtstående, som er tilskudsmodtager i medfør af § 95, stk. 3, i lov om social service,
og som selv er arbejdsgiver for hjælpere som nævnt i § 95, stk. 4, 2. pkt., vælge også at være arbejdsgiver for hjælperne til
respirationsbehandling efter § 79, stk. 1.
Stk. 3.
En person, som modtager respirationsbehandling i hjemmet efter § 79, stk. 1, og som efter § 95, stk. 4, 2. pkt., eller § 96, stk.
2, 2. pkt., i lov om social service har overdraget arbejdsgiveransvaret for hjælpere til en nærtstående, kan vælge, at den
nærtstående også skal være arbejdsgiver for hjælperne til respirationsbehandling efter § 79, stk. 1. Tilsvarende kan en
nærtstående, som er tilskudsmodtager i medfør af § 95, stk. 3, i lov om social service, og som efter § 95, stk. 4, 2. pkt., i lov
om social service har overdraget arbejdsgiveransvaret til en anden nærtstående, vælge, at den anden nærtstående også skal være
arbejdsgiver for hjælperne til respirationsbehandling efter § 79, stk. 1.
§ 88b
Regionsrådet kan aftale med kommunalbestyrelserne i regionen, at en person, som yder hjælp i medfør af § 83, § 84, stk.
1, eller §§ 85, 97 eller 118 i lov om social service eller § 87 og § 90, nr. 1-3, i barnets lov, også yder respirationsbehandling.
Kapitel 22
Behandling i udlandet
§ 89
Regionsrådet kan tilbyde en patient henvisning til behandling i udlandet.
Stk. 2.
Regionsrådet skal tilbyde en patient henvisning til behandling i udlandet, hvis behandling ikke kan ydes på et dansk sygehus, når
patienten er indstillet hertil af den sygehusafdeling, som her i landet har den højeste indenlandske specialkundskab, og
indstillingen er godkendt af Sundhedsstyrelsen.
Stk. 3.
Regionsrådet kan, når en patient er indstillet hertil af en sygehusafdeling med lands- eller landsdelsfunktion, tilbyde en patient
henvisning til forskningsmæssig behandling i udlandet, hvis behandling ikke kan ydes på et dansk sygehus.
Stk. 4.
Sundhedsstyrelsen rådgiver sygehusvæsenet om behandling af patienter, som har en livstruende sygdom, der ikke umiddelbart kan
tilbydes behandling for på offentlige sygehuse her i landet eller i udlandet efter stk. 1-3.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler og betingelser for henvisning af patienter til behandling i udlandet
efter stk. 1-4.
§ 89a
Regionsrådet yder refusion af patienters udgifter til behandling på et sygehus i et andet EU-/EØS-land.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om og vilkår for regionsrådets refusion af udgifter i medfør af stk. 1.
Ministeren fastsætter desuden regler om begrænsning af retten til refusion i medfør af stk. 1 som følge af tvingende almene hensyn
m.v.
Kapitel 23
Oplysningspligt
§ 90
Regionsrådet skal, senest 8 hverdage efter at et af rådets sygehuse har modtaget henvisning af en patient eller har
udredt en patient, jf. § 82 b, oplyse patienten
om dato og sted for undersøgelse eller behandling,
om patienten kan tilbydes diagnostisk undersøgelse, jf. § 82 a, udredning, jf. § 82 b, eller behandling efter reglerne i § 87,
stk. 1 og 2, inden for den gældende frist,
om retten til at vælge sygehus efter §§ 86 og 87,
om ventetiden på behandling ved regionens egne og andre regioners sygehuse samt ved de i § 79, stk. 2, nævnte private
specialsygehuse m.fl.,
om, at patienten ved henvendelse til sygehuset kan få oplyst antal behandlinger, der foretages på de i nr. 4 nævnte sygehuse,
og
om, at sygehuset tilbyder at henvise patienten til et andet sygehus efter §§ 86 og 87.
Stk. 2.
Regionsrådet skal senest 8 hverdage efter ændring af dato for kirurgisk behandling på et regionalt sygehus oplyse patienten om
retten til at vælge sygehus efter § 87, stk. 3.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om regionsrådenes oplysningspligt.
Kapitel 23 a
(Ophævet)
Kapitel 24
Beløb til personlige fornødenheder
§ 91
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at sygehusvæsenet og tilknyttede institutioner
udbetaler et beløb til personlige fornødenheder til personer, der ikke oppebærer pension eller anden indkomst under længerevarende
indlæggelser. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter beløbets størrelse.
Afsnit VII
Svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion
Kapitel 25
Betingelser for svangerskabsafbrydelse
§ 92
En gravid kan uden tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12.
svangerskabsuge og den gravide, efter at reglerne i § 100 er iagttaget, fastholder sit ønske om svangerskabsafbrydelse.
§ 93
Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid uden særlig tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet
er nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred og
denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægefagligt begrundet.
§ 94
Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan en gravid få tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis
svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet medfører fare for forringelse af den gravides helbred på grund af foreliggende
eller truende legemlig eller sjælelig sygdom eller svækkelsestilstand eller som følge af dennes øvrige livsforhold,
graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens § 210 eller §§ 216-224,
der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig
legemlig eller sjælelig lidelse,
den gravide på grund af legemlig eller sjælelig lidelse eller svag begavelse ikke formår at drage omsorg for barnet på
forsvarlig måde,
den gravide på grund af ung alder eller umodenhed ikke for tiden formår at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde eller
svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet må antages at ville medføre en alvorlig belastning af den gravide, som ikke
kan afværges på anden måde, således at det af hensyn til den gravide, til opretholdelsen af hjemmet eller omsorgen for familiens
øvrige børn må anses for påkrævet, at svangerskabet afbrydes. Ved afgørelsen tages hensyn til den gravides alder, arbejdsbyrde og
personlige forhold i øvrigt samt til familiens boligmæssige, økonomiske og helbredsmæssige forhold.
Stk. 2.
Tilladelse til svangerskabsafbrydelse må kun gives, hvis de forhold, der begrunder ansøgningen herom, har en sådan vægt, at det
findes berettiget at udsætte den gravide for den forøgede helbredsmæssige risiko, som indgrebet nu indebærer.
Stk. 3.
Må fosteret antages at være levedygtigt, kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3, nævnte
omstændigheder med afgørende vægt taler for det.
Kapitel 26
Betingelser for fosterreduktion
§ 95
En person, der er gravid med flere fostre, kan uden særlig tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet kan
foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og væsentligt formindsker en risiko for, at den gravide spontant vil abortere alle
fostre, at et eller flere fostre som følge af for tidlig fødsel ikke vil være levedygtige eller vil få en alvorlig legemlig eller
sjælelig lidelse, at der vil opstå fare for den gravides liv, eller at den gravides legemlige eller sjælelige helbred vil blive
væsentligt forringet.
Stk. 2.
Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan en gravid i de i stk. 1 nævnte tilfælde få tilladelse til fosterreduktion, hvis der foreligger
særlige omstændigheder.
Stk. 3.
Uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde kan en gravid få tilladelse til at få reduceret antallet af fostre, hvis der er risiko for,
at fosteret på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller
sjælelig lidelse.
Stk. 4.
Må fosteret i de i stk. 2 og 3 nævnte tilfælde antages at være levedygtigt, kan tilladelse til fosterreduktion kun gives, hvis de
i stk. 3 nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det.
§ 96
Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en gravid uden tilladelse få reduceret antallet af fostre, hvis indgrebet er
nødvendigt for at afværge fare for dennes liv eller for en alvorlig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred og
denne fare udelukkende eller ganske overvejende er lægefagligt begrundet.
Kapitel 27
Samråd og ankenævn for svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion
§ 97
Indenrigs- og sundhedsministeren opretter for hver region et eller flere samråd, der afgør sager efter § 94, § 95, stk. 2
og 3, § 98, stk. 2, og § 99, stk. 2 og 3. Et samråd består af en medarbejder ved regionen med juridisk eller social uddannelse og
to læger. Den ene læge skal være speciallæge i gynækologi og så vidt muligt ansat ved et stedligt sygehus, mens den anden skal
være speciallæge i psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt.
Stk. 2.
Et samråds afgørelse kan indbringes for et ankenævn, der tillige fører tilsyn med samrådenes virksomhed. Ankenævnet, der oprettes
af indenrigs- og sundhedsministeren, består af en formand og et antal andre medlemmer. Formanden skal være dommer. I behandlingen
af hver klagesag deltager mindst 3 medlemmer, herunder formanden eller et medlem, der opfylder betingelserne for at kunne være
formand for nævnet. Af de 2 andre medlemmer skal den ene være speciallæge i gynækologi, mens den anden skal være speciallæge i
psykiatri eller have særlig socialmedicinsk indsigt.
Stk. 3.
Tilladelse kan kun gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet.
Stk. 4.
Samrådenes og ankenævnets medlemmer samt stedfortrædere beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren for indtil 4 år ad gangen.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter forretningsordenen for samrådene og ankenævnet.
Kapitel 28
Fremgangsmåden
§ 98
Anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion skal fremsættes af den gravide selv.
Stk. 2.
Er den gravide på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling, alvorligt svækket helbred eller af anden grund ude af stand til
at forstå betydningen af indgrebet, kan samrådet, når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse eller
fosterreduktion efter anmodning fra en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i
værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af den gravide eller værgen.
§ 99
Er den gravide under 18 år, og har denne ikke indgået ægteskab, skal forældremyndighedens indehaver samtykke i
anmodningen.
Stk. 2.
Samrådet kan, når omstændighederne taler derfor, tillade, at samtykke efter stk. 1 ikke indhentes. Samrådets afgørelse kan af den
gravide indbringes for ankenævnet.
Stk. 3.
Samrådet kan, når omstændighederne taler derfor, tillade svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, selv om samtykke efter stk.
1 nægtes. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af den gravide eller forældremyndighedens indehaver.
§ 100
Anmodning om svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion fremsættes over for en læge eller over for et regionsråd.
Stk. 2.
Fremsættes anmodningen over for en læge, skal denne gøre den gravide opmærksom på, at denne ved henvendelse til regionsrådet kan
få vejledning om de foreliggende muligheder for støtte til gennemførelse af svangerskabet og for støtte efter barnets fødsel.
Fremsættes anmodningen over for et regionsråd, skal den gravide, hvis denne ønsker det, vejledes som nævnt i 1. pkt.
Stk. 3.
Den gravide skal af en læge vejledes om indgrebets beskaffenhed og direkte følger samt om den risiko, der må antages at være
forbundet med indgrebet. Det samme gælder den, der skal fremsætte anmodning efter § 98, stk. 2, eller samtykke efter § 99, stk. 1.
Stk. 4.
Skønner lægen, at betingelserne for svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion i § 92, § 93, § 95, stk. 1, eller § 96 ikke er
opfyldt, skal lægen straks forelægge anmodningen med sin udtalelse for regionsrådet.
Stk. 5.
Forud for og efter indgrebet skal den gravide tilbydes en støttesamtale. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nærmere
regler herom.
Stk. 6.
Fremsættes der anmodning om svangerskabsafbrydelse begrundet i omstændigheder som nævnt i § 94, stk. 1, nr. 3, eller
fosterreduktion begrundet i omstændigheder som nævnt i § 95, stk. 3, skal den gravide tilbydes oplysning om muligheden for
supplerende oplysning og rådgivning hos relevante handicaporganisationer m.v.
§ 101
Svangerskabsafbrydelse efter udløbet af 12. svangerskabsuge og fosterreduktion må kun foretages af læger på regionale
sygehuse.
§ 102
Læger, sygeplejersker, jordemødre, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter, for hvem det strider mod deres etiske
eller religiøse opfattelse at foretage eller medvirke til svangerskabsafbrydelse eller fosterreduktion, skal efter anmodning
fritages herfor. Tilsvarende gælder for personer, der er under uddannelse til et af de nævnte erhverv.
§ 103
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om anmodning om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion og om
behandling af sager herom.
Afsnit VIII
Sterilisation og kastration
Kapitel 29
Anvendelsesområde
§ 104
Bestemmelserne i afsnit VIII anvendes på indgreb, hvorved kønskirtlerne fjernes, eller behandlinger, hvorved de varigt
sættes ud af funktion (kastration), og på andre indgreb, der varigt ophæver forplantningsevnen (sterilisation).
Stk. 2.
Indgreb og behandlinger for at helbrede legemlig sygdom omfattes ikke af reglerne i afsnit VIII.
Kapitel 30
Sterilisation
§ 105
Enhver, der er fyldt 18 år, kan uden tilladelse blive steriliseret. Sterilisation af personer mellem 18 og 25 år må
først foretages, 6 måneder efter at et tilbud om behandling er givet, jf. dog § 106. Den behandlende læge kan beslutte, at der kan
ske sterilisation før fristens udløb, jf. 2. pkt., hvor særlige hensyn taler herfor.
Stk. 2.
Dette gælder dog ikke personer, der er omfattet af bestemmelserne i § 110 og § 111.
§ 106
En person med livmoder kan steriliseres, hvis det er nødvendigt at forebygge svangerskab for at afværge fare for
personens liv eller for alvorlig og varig forringelse af dennes legemlige eller sjælelige helbred og denne fare udelukkende eller
ganske overvejende er lægefagligt begrundet.
Stk. 2.
Hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan personens ægtefælle eller samlever i stedet få tilladelse til sterilisation, jf. dog §
107, stk. 3.
§ 107
Er betingelserne i § 105 eller § 106 ikke opfyldt, kan tilladelse til sterilisation gives, hvis
der på grund af arvelige anlæg hos ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever er en sådan fare for, at eventuelle børn vil
få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse, at det må anses for ønskeligt at forebygge fødsler,
ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever på grund af sindssygdom eller anden sjælelig lidelse, svag begavelse, grovere
karakterafvigelser eller alvorlig legemlig lidelse er uegnet til at drage omsorg for børn på forsvarlig måde,
der af særlige grunde er betydelig fare for, at ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever ikke kan gennemføre et
fremtidigt svangerskab, eller at barnet ikke vil blive levedygtigt eller vil blive født med væsentlige beskadigelser eller
de forhold, hvorunder ansøgeren og dennes familie lever, gør det påkrævet at undgå barnefødsel. Ved afgørelsen tages hensyn til
familiens helbredsmæssige, boligmæssige og økonomiske forhold samt antallet af hjemmeværende børn og til, om det må forventes, at
flere børn vil medføre en væsentlig belastning af forholdene gennem forringelse af ansøgerens helbredstilstand, betydelig
forøgelse af dennes arbejdsbyrde eller på anden måde.
Stk. 2.
Ved afgørelsen af, om sterilisation kan tillades, skal der lægges særlig vægt på, om de forhold, der begrunder sterilisationen,
kan antages at være af varig karakter. Der skal desuden lægges vægt på, om svangerskab kan forebygges hensigtsmæssigt på anden
måde.
Stk. 3.
Sterilisation af personer under 18 år må ikke tillades, medmindre ganske særlige forhold taler derfor.
Stk. 4.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte nærmere regler for sterilisation efter stk. 1-3.
Kapitel 31
Samråd og ankenævn for sterilisation
§ 108
Sager efter § 106, stk. 2, og §§ 107, 110 og 111 afgøres af de samråd, der er oprettet i henhold til § 97.
Stk. 2.
Et samråds afgørelse kan indbringes for det ankenævn, der er oprettet i henhold til § 97.
Stk. 3.
Samrådet tiltrædes af en særlig beskikket dommer ved behandlingen af en ansøgning fra en person, der
er under 18 år,
er undergivet foranstaltninger i henhold til straffelovens §§ 68-70 eller
mod sin vilje er indlagt eller tilbageholdt på et regionalt sygehus i medfør af lov om frihedsberøvelse og anden tvang i
psykiatrien.
Stk. 4.
Tilladelse kan kun gives, hvis der er enighed herom i samrådet eller ankenævnet.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren beskikker dommere og stedfortrædere for disse efter stk. 3. Beskikkelsen gælder for 4 år ad
gangen og kan omfatte flere samråd.
Kapitel 32
Fremgangsmåden
§ 109
Anmodning om sterilisation skal fremsættes af den, på hvem indgrebet skal foretages, jf. dog § 110.
§ 110
Er den, som har fremsat anmodning om sterilisation efter § 109 på grund af sindssygdom, hæmmet psykisk udvikling,
alvorligt svækket helbred eller af anden grund varigt eller for længere tid ude af stand til at forstå betydningen af indgrebet,
kan samrådet efter anmodning fra en særligt beskikket værge tillade sterilisation, når omstændighederne taler derfor. For
beskikkelsen af denne værge finder bestemmelsen i værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes
for ankenævnet af den, på hvem indgrebet skal foretages, og af værgen.
§ 111
Er den, på hvem indgrebet skal foretages, en person under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er den pågældende
sindssyg eller hæmmet psykisk udviklet, eller findes det i øvrigt på grund af ansøgerens sjælelige tilstand, herunder svag
begavelse, betænkeligt, at denne på egen hånd anmoder om sterilisation, kan samrådet tillade sterilisation efter anmodning fra den
pågældende og forældremyndighedens indehaver eller en særligt beskikket værge. For beskikkelsen af værgen finder bestemmelsen i
værgemålslovens § 50 tilsvarende anvendelse. Samrådets afgørelse kan indbringes for ankenævnet af ansøgeren, forældremyndighedens
indehaver og værgen.
§ 112
Anmodning om sterilisation fremsættes over for en læge eller over for et regionsråd.
Stk. 2.
Hvis betingelserne i § 105 eller § 106, stk. 1, er opfyldt, uden at der foreligger omstændigheder som nævnt i § 110 eller § 111,
henviser lægen eller regionsrådet den pågældende til sterilisationsbehandling. I modsat fald skal lægen forelægge anmodningen med
sin udtalelse for regionsrådet.
Stk. 3.
Såfremt en anmodning om sterilisation fremsættes i medfør af §§ 110 eller 111, skal den, som indgrebet søges foretaget på, forud
for samrådets behandling af ansøgningen, jf. § 108, tilbydes et samtaleforløb af kommunalbestyrelsen.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om samtaleforløbet efter stk. 3.
§ 113
Den, på hvem indgrebet skal foretages, skal af en læge vejledes om indgrebets beskaffenhed og direkte følger og om den
risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet. Det samme gælder den, der skal fremsætte anmodning efter § 110 eller
tiltræde anmodningen efter § 111.
§ 114
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om anmodning om sterilisation og om behandling af sager herom.
Kapitel 33
Kastration
§ 115
En person kan blive kastreret som led i kønsskifte, hvis personen er transkønnet, har et vedholdende ønske om kastration
og kan overskue konsekvenserne af kastrationen. Transkønnede personer omfattet af §§ 110 eller 111 skal dog søge om tilladelse til
kastration.
Stk. 2.
En person kan få tilladelse til kastration, hvis ansøgerens kønsdrift udsætter denne for at begå forbrydelser.
Stk. 3.
Kastration af personer under 18 år må ikke tillades.
§ 116
Tilladelse til kastration gives af Sundhedsstyrelsen.
Stk. 2.
§ 110 og § 111 finder tilsvarende anvendelse på ansøgninger om kastration. De afgørelser, der ved ansøgning om sterilisation efter
§ 110 og § 111 træffes af et samråd eller ankenævnet, træffes dog af Sundhedsstyrelsen, når der er tale om en ansøgning om
kastration.
Stk. 3.
§ 113 finder tilsvarende anvendelse ved kastration.
§ 117
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om ansøgning om kastration og om behandlingen af sager herom.
Afsnit IX
Kommunale sundhedsydelser
Kapitel 34
Kommunalbestyrelsens ansvar
§ 118
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at tilvejebringe tilbud om sundhedsydelser efter afsnit IX.
§ 118a
Regionsrådet eller kommunalbestyrelsen yder mod betaling behandling efter § 119, §§ 120-134 og kapitel 38-41 til
personer fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne og Grønland, der ikke har bopæl her i landet.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om persongruppen, betaling og begrænsning af modtagelse af patienter
fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne og Grønland som følge af tvingende almene hensyn m.v.
§ 118b
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for kommunalbestyrelser og regionsråd om indsatser,
herunder om kvalitetskrav til og tilrettelæggelse af indsatserne i henhold til sundhedsydelserne i nærværende afsnit.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for regionsrådenes rådgivning, sparring og vejledning i forhold til
kommunernes indsatser efter stk. 1.
Kapitel 35
Forebyggelse og sundhedsfremme
§ 119
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe rammer for en
sund levevis.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen etablerer patientrettet forebyggelse og sundhedsfremmende indsatser i kommunen.
Stk. 4.
Regionsrådet tilbyder patientrettet forebyggelse i sygehusvæsenet og i praksissektoren m.v. samt rådgivning m.v. i forhold til
kommunernes indsats efter stk. 1-3.
Kapitel 36
Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge
§ 120
Kommunalbestyrelsen bidrager til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund
voksentilværelse.
Stk. 2.
Kommunale tilbud skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en
individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn, samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn med særlige
behov.
§ 121
Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge vederlagsfri sundhedsvejledning, bistand samt funktionsundersøgelse ved
en sundhedsplejerske indtil undervisningspligtens ophør.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge i den undervisningspligtige alder to vederlagsfri forebyggende
helbredsundersøgelser ved en læge eller sundhedsplejerske.
§ 122
Kommunalbestyrelsen skal vederlagsfrit tilbyde alle børn og unge med særlige behov en øget indsats indtil
undervisningspligtens ophør, herunder øget rådgivning samt yderligere forebyggende undersøgelser ved sundhedsplejerske eller læge.
Stk. 2.
Personer, for hvem undervisningspligten er ophørt, kan, når særlige forhold gør sig gældende, tilbydes ydelser som omtalt i stk. 1
efter kommunalbestyrelsens beslutning.
§ 123
Kommunalbestyrelsen opretter med henblik på at tilgodese børn og unge med særlige behov en tværfaglig gruppe, der skal
sikre, at den enkeltes udvikling, sundhed og trivsel fremmes, og at der i tilstrækkeligt omfang formidles kontakt til lægefaglig,
psykologisk og anden sagkundskab.
§ 124
Kommunalbestyrelsen bistår vederlagsfrit skoler, daginstitutioner for børn og unge og den kommunalt formidlede dagpleje
med vejledning om almene sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende foranstaltninger.
§ 125
Børn og unge, der går i skole i en anden kommune end bopælskommunen, skal tilbydes de forebyggende ydelser i den
kommune, hvor skolen er beliggende.
§ 126
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om de kommunale forpligtelser efter §§ 120-125.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen kan i særlige tilfælde godkende, at opgaver, der efter loven er henlagt til en sundhedsplejerske, varetages af
en sygeplejerske.
Kapitel 37
Kommunal tandpleje
Tandpleje til børn og unge
§ 127
Kommunalbestyrelsen tilbyder alle børn og unge, der er under 22 år, er født efter den 31. december 2003 og har bopæl i
kommunen, vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for færdiggørelse af påbegyndte behandlinger ud over det fyldte 22. år.
§ 128
Kommunalbestyrelsen tilbyder tandplejen efter § 127 på offentlige klinikker eller hos praktiserende tandlæger eller
tandplejere, som kommunalbestyrelsen indgår aftale med.
§ 129
Børn og unge omfattet af § 127, der ønsker et andet tandplejetilbud end det, kommunalbestyrelsen vederlagsfrit stiller
til rådighed, kan vælge at modtage børne- og ungdomstandpleje hos privatpraktiserende tandlæge efter eget valg, hos
privatpraktiserende tandplejer og tandlæge efter eget valg eller på en anden kommunes tandklinik.
Stk. 2.
En kommune kan afvise at modtage børn fra andre kommuner, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige hensyn.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at skifte mellem kommunal kliniktandpleje og privat
tandlæge- eller tandplejerpraksis, om kommunal visitation til tandregulering og andre særlig kostbare behandlingsydelser og om
adgangen til at modtage tandplejetilbuddet på en anden kommunes tandklinik.
§ 130
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet, omfanget, organiseringen, egenbetalingen og
ressourceanvendelsen i den kommunale børne- og ungdomstandpleje.
Omsorgstandpleje
§ 131
Kommunalbestyrelsen tilbyder forebyggende og behandlende tandpleje til personer, der på grund af nedsat førlighed eller
vidtgående fysisk eller psykisk handicap kun vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.
Stk. 2.
Personer, der får tilbudt omsorgstandpleje, jf. stk. 1, kan vælge at modtage tandplejetilbuddet hos privatpraktiserende tandlæge
eller klinisk tandteknikker efter eget valg.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med regionsrådet om, at regionsrådet varetager omsorgstandpleje for de af stk. 1 omfattede
personer.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet, omfanget, organiseringen, egenbetalingen og
ressourceanvendelsen i den kommunale omsorgstandpleje.
§ 132
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager et kommunalt tandplejetilbud efter § 131, selv skal betale
en del af udgiften til tandpleje.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for størrelsen af den maksimale årlige betalingstakst, som
kommunalbestyrelsen kan afkræve patienten. For forebyggende og behandlende tandpleje, der er omfattet af § 64 b, og som der ydes
tilskud til, jf. § 64 b, kan kommunalbestyrelsen maksimalt afkræve patienten en betalingstakst svarende til patientens
egenbetaling i praksistandplejen.
Specialtandpleje
§ 133
Kommunalbestyrelsen tilbyder et specialiseret tandplejetilbud til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., der
ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller omsorgstandplejen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om specialiseret tandpleje i henhold til stk. 1, ved at etablere behandlingstilbud på
egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private klinikker.
Stk. 3.
Regionsrådet driver efter aftale specialiseret tandplejetilbud til de i stk. 1 nævnte persongrupper.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen udarbejder en årlig redegørelse for behov og kommunens forventede brug af pladser i regionen. På baggrund af
kommunalbestyrelsens redegørelse indgås en årlig rammeaftale mellem kommunalbestyrelser og regionsråd, som danner grundlag for
regionens tilpasnings- og udviklingsansvar for de tilbud, regionsrådet driver.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om den årlige redegørelse og rammeaftale efter stk. 4.
§ 134
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at personer, der modtager et specialiseret tandplejetilbud efter § 133, selv skal
betale en del af udgiften til tandpleje.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for størrelsen af den maksimale årlige betalingstakst, som
kommunalbestyrelsen kan afkræve patienten.
Stk. 3.
Børn og unge omfattet af § 127, der modtager et særligt tandplejetilbud efter § 133, kan ikke afkræves betaling for behandlingen.
Socialtandpleje
§ 134a
Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje, herunder forebyggende
råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen, til borgere med særlige sociale problemer i form af gadehjemløse
og borgere, der kan benytte herberger, varmestuer, væresteder på grund af hjemløshed, herunder borgere, som ikke kan opholde sig i
egen bolig, jf. §§ 104 og 110 i lov om social service, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan ud fra en konkret vurdering tilbyde vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende tandpleje,
herunder forebyggende råd og vejledning i forhold til vedligeholdelse af behandlingen, til udsatte borgere, der ikke er omfattet
af stk. 1, og som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud grundet særlige sociale problemer.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om socialtandpleje ved at etablere behandlingstilbud på egne institutioner eller ved
at indgå aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private klinikker.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet, omfanget og organiseringen af og ressourceanvendelsen
i den kommunale socialtandpleje.
Økonomisk støtte til tandproteser ved ulykkesbetingede tandskader og tandskader som følge af epileptiske anfald
§ 135
Kommunalbestyrelsen yder støtte til tandproteser til personer i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende
følger af ulykkesbetingede skader på tænder, mund eller kæber.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen yder støtte til tandproteser til personer med epilepsi i tilfælde af funktionelt ødelæggende eller vansirende
følger af skader på tænder, mund eller kæber opstået ved et epileptisk anfald.
Koordination af tandplejen m.v.
§ 136
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om omfanget af og kravene til den kommunale tandpleje, jf. §§
127-134.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for støtte i henhold til § 135.
§ 137
Kommunalbestyrelserne og regionsrådet skal sikre en koordination af den offentlige tandpleje og tandplejen i privat
praksis, jf. §§ 64 b, 127, 129, 131, 133, 162, 163 og 166.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler vedrørende koordinationen.
Kapitel 38
Kommunal sygepleje
§ 138
Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri sygepleje efter lægehenvisning til personer med ophold i
kommunen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan delegere ansvaret for tildeling af sygeplejen efter stk. 1, som udføres i en fælles kommunal sygepleje,
til de øvrige kommunalbestyrelser, som indgår i det pågældende tværkommunale samarbejde.
§ 139
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om omfanget af og kravene til den kommunale sygeplejeordning.
Kapitel 39
Genoptræning
§ 140
Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et
lægefagligt begrundet behov for genoptræning, jf. § 84 om genoptræningsplaner.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens indsats efter stk. 1 tilrettelægges i sammenhæng med de kommunale træningstilbud m.v. i henhold til anden
lovgivning.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om genoptræning i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne
institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner.
Stk. 4.
En person, der udskrives fra sygehus med en genoptræningsplan, jf. § 84, kan, medmindre genoptræningen skal foregå på sygehus,
vælge at modtage genoptræningen hos en privat leverandør, som KL har indgået aftale med efter stk. 5, hvis kommunalbestyrelsen
ikke inden for 7 dage efter udskrivning fra sygehus kan tilbyde opstart af genoptræningen, jf. stk. 3. Angiver
genoptræningsplanen, at genoptræningen af sundhedsfaglige grunde først bør opstartes på et senere tidspunkt end
udskrivningstidspunktet, regnes fristen dog fra dette tidspunkt.
Stk. 5.
KL indgår på kommunernes vegne aftale med de private leverandører om levering af genoptræning efter stk. 4.
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om patienternes mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens forpligtelser i forhold til udmøntningen af stk. 4,
herunder om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at informere borgerne om deres muligheder for frit valg og vilkårene herfor, og
om kommunalbestyrelsens forpligtelse til at føre tilsyn med leverandørerne, der indgår aftale efter stk. 5. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler om leverandørernes forpligtelser i forhold til modtagelse af borgere i ordningen, om
deklaration af oplysninger til brug for borgerens frie valg og dokumentation af faglige kvalifikationer og leveret genoptræning og
om information om ændringer i borgerens behov. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om betingelser for borgerens
valg af leverandør efter stk. 4. Indenrigs- og sundhedsministeren kan endvidere fastsætte regler om KL’s aftaleindgåelse med
leverandører, herunder om brug af underleverandører og tilsyn med leverandører.
Stk. 7.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om løsningen af tvister mellem KL og private leverandører af
genoptræning om vilkårene for aftaler efter stk. 5.
Kapitel 39 a
Fysioterapi m.v.
§ 140a
Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren efter lægehenvisning.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan herudover tilbyde vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut efter lægehenvisning ved at etablere tilbud
om fysioterapi på egne institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser eller private
institutioner.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om behandling efter stk. 1 og 2 og om patientens mulighed for at vælge mellem
fysioterapitilbud.
§ 140b
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen tilbyder anden behandling end nævnt i
§ 140 a.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om behandling efter stk. 1.
Kapitel 40
Behandling for alkoholmisbrug
§ 141
Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling til alkoholmisbrugere.
Stk. 2.
Alkoholbehandling skal iværksættes senest 14 dage efter, at alkoholmisbrugeren har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme
i behandling.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling i henhold til stk. 1 ved at etablere behandlingstilbud på egne
institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd, jf. stk. 4, eller private
institutioner.
Stk. 4.
Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingspladser m.v., jf. stk. 1, til rådighed
for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning.
Stk. 5.
Socialtilsynet, jf. lov om socialtilsyn, godkender og fører driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder, jf. stk. 3.
Socialtilsynet skal ved godkendelse af og driftsorienteret tilsyn med alkoholbehandlingssteder benytte sig af den aktuelt bedste
faglige viden om metoder og indsatser.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan alene tilvejebringe tilbud om alkoholbehandling, jf. stk. 1 og 3, på alkoholbehandlingssteder, som er
godkendt efter § 5 i lov om socialtilsyn, jf. stk. 5. For behandlingssteder, som en kommunalbestyrelse ikke selv har etableret,
gælder endvidere, at behandlingsstedet skal have en aftale med minimum én kommune for at kunne indgå i kommunalbestyrelsens tilbud
om alkoholbehandling.
Stk. 7.
Behandling og rådgivning til alkoholmisbrugere skal ydes anonymt, hvis alkoholmisbrugeren ønsker det.
Stk. 8.
Behandling på alkoholambulatorium er vederlagsfri, uanset hvor patienten bor.
§ 141a
(Ophævet)
§ 141b
I forbindelse med tilbud om støtte til alkoholmisbrugere i form af døgnophold efter § 141 skal kommunalbestyrelsen
tilbyde en gravid alkoholmisbruger at indgå en kontrakt om behandling for alkoholmisbrug med mulighed for tilbageholdelse efter
denne bestemmelse og §§ 141 c-141 e.
Stk. 2.
Inden en behandling omfattet af stk. 1 indledes, skal kommunalbestyrelsen indgå en skriftlig kontrakt med den gravide
alkoholmisbruger om behandling med mulighed for tilbageholdelse.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan delegere sin kompetence til at indgå kontrakt, jf. stk. 2, til behandlingsinstitutionen, jf. § 141, stk.
3.
Stk. 4.
En kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse af den gravide alkoholmisbruger skal indgås for perioden frem til
fødslen.
Stk. 5.
Den gravide alkoholmisbruger kan opsige en kontrakt om behandling med mulighed for tilbageholdelse, når betingelserne for
tilbageholdelse efter § 141 c ikke er opfyldt.
§ 141c
Under en behandling omfattet af § 141 b kan tilbageholdelse ske, når der er en begrundet formodning om, at den gravide
alkoholmisbruger vil afbryde den aftalte behandling, og det vil være uforsvarligt ikke at tilbageholde den pågældende, fordi
den gravide alkoholmisbruger frembyder nærliggende fare for at skade fosteret,
udsigten til ophøret af misbruget eller en betydelig og afgørende bedring af tilstanden ellers vil blive væsentligt forringet
eller
den gravide alkoholmisbruger frembyder nærliggende og væsentlig fare for sig selv eller andre.
Stk. 2.
Tilbageholdelse kan kun ske, hvis mindre indgribende foranstaltninger er utilstrækkelige.
§ 141d
Afgørelse om tilbageholdelse træffes af behandlingsinstitutionens leder og skal snarest muligt meddeles den gravide
alkoholmisbruger.
Stk. 2.
Lederens afgørelse, jf. stk. 1, skal straks forelægges for kommunen, som senest 3 hverdage efter iværksættelsen af en
tilbageholdelse afgør, om tilbageholdelsen skal opretholdes, eller om den skal ophøre, såfremt den ikke allerede er ophørt. Den
gravide alkoholmisbruger skal straks have meddelelse om kommunens afgørelse, som skal være skriftlig.
Stk. 3.
Tilbageholdelsen skal ophøre, når betingelserne i § 141 c, stk. 1, ikke længere er til stede. Den enkelte tilbageholdelse kan
højst vare 21 dage fra afgørelsen efter § 141 c, stk. 1, og den samlede tilbageholdelsesperiode må ikke overstige 3 måneder inden
for kontraktperioden.
Stk. 4.
Afgørelse om ophør af en tilbageholdelse træffes af behandlingsinstitutionens leder og skal meddeles kommunen. Den gravide
alkoholmisbruger skal straks have meddelelse om ophøret af tilbageholdelsen.
§ 141e
Kommunen skal efter anmodning fra den gravide alkoholmisbruger indbringe en afgørelse om tilbageholdelse for retten
efter reglerne i retsplejelovens kapitel 43 a.
Stk. 2.
Den gravide alkoholmisbruger skal både i forbindelse med indgåelse af kontrakten, jf. § 141 b, og i forbindelse med, at den
pågældende får meddelelse om en afgørelse efter § 141 c, stk. 1, vejledes om muligheden for at få afgørelsen indbragt for retten.
§ 141f
Isolation og fiksering er ikke tilladt.
Stk. 2.
Fysisk magtanvendelse er tilladt, i det omfang det er nødvendigt for at afværge, at den gravide alkoholmisbruger udsætter sig selv
eller andre for nærliggende fare for at lide skade på legeme eller helbred.
§ 141g
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om tilbageholdelse og om indberetning.
Kapitel 41
Lægesamtaler og lægelig stofmisbrugsbehandling
§ 142
Kommunalbestyrelsen tilbyder personer, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling efter denne lov eller efter lov om
social service, en vederlagsfri lægesamtale.
Stk. 2.
En samtale i henhold til stk. 1 skal finde sted senest inden iværksættelse af stofmisbrugsbehandling efter denne lov eller efter
lov om social service.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen tilbyder personer, som har et stofmisbrug, vederlagsfri lægelig behandling med afhængighedsskabende
lægemidler.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe tilbud om lægelig behandling i henhold til stk. 3 ved at etablere behandlingstilbud på egne
institutioner eller ved indgåelse af aftaler herom med andre kommunalbestyrelser, regionsråd eller private institutioner.
Stk. 5.
Regionsrådet stiller efter aftale med de enkelte kommunalbestyrelser i regionen behandlingstilbud m.v., jf. stk. 3, til rådighed
for kommunerne og yder faglig bistand og rådgivning.
Stk. 6.
Behandling i henhold til stk. 3 skal iværksættes, senest 14 dage efter at en person, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling,
har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler.
Stk. 7.
En person, som er visiteret til behandling i henhold til stk. 3, kan vælge at blive behandlet på en anden offentlig eller privat
institution end den, hvortil bopælskommunen har visiteret, medmindre der er tale om lægelig behandling med diacetylmorfin
(heroin). En institution kan afvise at modtage en person, som har valgt institutionen. En offentlig institution kan dog kun afvise
at modtage en person, som har valgt institutionen, hvis det er begrundet i kapacitetsmæssige hensyn.
Stk. 8.
Fristen i henhold til stk. 6 kan fraviges, hvis personen vælger at blive behandlet på en anden offentlig eller privat institution
end den, hvortil bopælskommunen har visiteret.
Afsnit X
Tilskud til lægemidler
Kapitel 42
Retten til tilskud
§ 143
Regionsrådet yder tilskud til køb af lægemidler, som Lægemiddelstyrelsen har meddelt tilskud efter reglerne i afsnit X.
Stk. 2.
Tilskud til køb af lægemidler ydes til personer, der har ret til ydelser efter loven.
Generelt tilskud
§ 144
Der ydes tilskud til køb af receptpligtige lægemidler, som af Lægemiddelstyresen er meddelt generelt tilskud.
Stk. 2.
Tilskuddet til receptpligtige lægemidler efter stk. 1 kan være betinget af, at lægemidlet ordineres med henblik på behandling af
bestemte sygdomme eller persongrupper (generelt klausuleret tilskud).
Stk. 3.
For håndkøbslægemidler er tilskud betinget af, at lægemidlet ordineres på recept med henblik på behandling af bestemte sygdomme
eller persongrupper fastsat af Lægemiddelstyrelsen (generelt klausuleret tilskud).
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke generelt tilskud til vacciner, hvis formål er forebyggelse af sygdom hos raske personer.
Enkelttilskud
§ 145
I særlige tilfælde kan Lægemiddelstyrelsen bestemme, at der ydes tilskud til køb af et lægemiddel, der ordineres på
recept til en bestemt patient (enkelttilskud), uanset at lægemidlet ikke er meddelt generelt tilskud efter § 144.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 omfatter ikke enkelttilskud til vacciner, hvis formål er forebyggelse af sygdom hos raske personer.
Tilskuddets størrelse
§ 146
Tilskuddets størrelse afhænger af den samlede udgift opgjort i tilskudspriser, jf. § 150, til lægemidler med tilskud i
henhold til §§ 144, 145 og 158 a, som personen har købt inden for en periode på 1 år, der regnes fra første indkøbsdato. En ny
periode indledes første gang, patienten køber lægemidler med tilskud i henhold til §§ 144, 145 eller 158 a efter udløbet af den
foregående periode.
Stk. 2.
Overstiger den samlede udgift inden for en periode på 1 år ikke 925 kr. (2015-tal), ydes ikke tilskud til personer over 18 år.
Overstiger den samlede udgift inden for en periode på 1 år 925 kr. (2015-tal), udgør tilskuddet til personer over 18 år
50 pct. af den del, som overstiger 925 kr. (2015-tal), men ikke 1.515 kr. (2015-tal),
75 pct. af den del, som overstiger 1.515 kr. (2015-tal), men ikke 3.280 kr. (2015-tal),
85 pct. af den del, som overstiger 3.280 kr. (2015-tal), men ikke 17.738 kr. (2015-tal), og
100 pct. af den del, som overstiger 17.738 kr. (2015-tal).
Stk. 3.
Overstiger den samlede udgift inden for en periode på 1 år ikke 1.515 kr. (2015-tal), udgør tilskuddet til personer under 18 år 60
pct. Overstiger den samlede udgift inden for en periode på 1 år 1.515 kr. (2015-tal), udgør tilskuddet til personer under 18 år
75 pct. af den del, som overstiger 1.515 kr. (2015-tal), men ikke 3.280 kr. (2015-tal),
85 pct. af den del, som overstiger 3.280 kr. (2015-tal), men ikke 21.831 kr. (2015-tal), og
100 pct. af den del, som overstiger 21.831 kr. (2015-tal).
Stk. 4.
Fylder en person 18 år i en allerede indledt periode på 1 år, beregnes tilskud efter stk. 3, indtil denne periode udløber.
Stk. 5.
Uanset stk. 2, nr. 3 og 4, og stk. 3, nr. 2 og 3, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren regler gældende i perioden fra den
3. april 2023 til og med den 31. december 2023 om udgiftsgrænsen for, hvornår tilskuddet udgør 100 pct.
§ 146a
(Ophævet)
Terminaltilskud
§ 147
(Ophævet)
§ 148
Lægemiddelstyrelsen bevilger 100 pct. tilskud til lægeordinerede lægemidler til personer, der er døende, når en læge har
fastslået, at prognosen er kort levetid, og at hospitalsbehandling med henblik på helbredelse må anses for udsigtsløs. Tilskuddet
ydes til den af Lægemiddelstyrelsen i henhold til lægemiddellovens § 81 udmeldte forbrugerpris for lægemidlet, uanset om denne
pris overstiger tilskudsprisen efter § 150 (terminaltilskud).
Regulering af tilskud
§ 149
Er der ved køb af lægemidler ydet et tilskud, som overstiger det, patienten efter regler i § 146, stk. 2 og 3, og § 148
og efter regler fastsat i medfør af § 146, stk. 5, var berettiget til, skal der reguleres herfor i forbindelse med patientens
førstkommende køb af lægemidler med tilskud i henhold til §§ 144, 145 og 158 a. Reguleringen kan dog i helt særlige tilfælde
udskydes til det næstfølgende køb af tilskudsberettigede lægemidler. Er der ved køb af lægemidler ydet et tilskud, som er mindre
end det, patienten efter reglerne i § 146, stk. 2 og 3, og § 148 og efter regler fastsat i medfør af § 146, stk. 5, var berettiget
til, reguleres der herfor i forbindelse med patientens førstkommende køb af lægemidler med tilskud.
Stk. 2.
Ved patientens død bortfalder regionsrådets krav på regulering, mens krav mod regionsrådet skal fremsættes senest 1 år efter
patientens død. Oplysninger om lægemiddelkøb, herunder oplysninger om udligningsbeløb m.v., slettes fra Lægemiddelstyrelsens
Centrale Tilskudsregister, jf. § 156, 1 år efter patientens død.
Regulering af beløbsgrænser
§ 149a
En gang årligt den 1. januar reguleres de beløb, der er nævnt i § 146, stk. 2 og 3, med satsreguleringsprocenten, jf.
lov om en satsreguleringsprocent.
Stk. 2.
Beløbsgrænserne afrundes nedad til nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med fem.
Beregning af tilskud
§ 150
Ved beregning af tilskud anvendes lægemidlets tilskudspris. Tilskudsprisen udgør den af Lægemiddelstyrelsen i henhold
til lægemiddellovens § 81 udmeldte forbrugerpris for lægemidlet, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Lægemiddelstyrelsen kan inddele lægemidler, som anvendes på samme indikation og som har behandlingsmæssig sammenlignelig virkning,
i tilskudsgrupper, med henblik på at der fastsættes samme tilskudspris for de pågældende lægemidler.
Stk. 3.
For lægemidler, der indgår i en tilskudsgruppe, jf. stk. 2, udgør tilskudsprisen den laveste forbrugerpris i tilskudsgruppen.
Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte regler om, at en tilskudspris skal opretholdes prisperioden ud, uanset at et billigere
lægemiddel bliver tilgængeligt inden for prisperioden.
Stk. 4.
I tilfælde, hvor patienter får udleveret en del af en pakning med lægemidler (dosisdispensering), beregnes en tilskudspris pr.
lægemiddelenhed (enhedstilskudspris) på baggrund af den tilskudspris, der er fastsat i henhold til stk. 1. Lægemiddelstyrelsen kan
fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud til dosisdispenserede lægemidler, herunder om beregning af enhedstilskudsprisen.
Forhøjet tilskud
§ 151
Lægemiddelstyrelsen kan i ganske særlige tilfælde bestemme, at tilskuddet til et lægemiddel, der ordineres til en
bestemt person, skal beregnes på grundlag af den af Lægemiddelstyrelsen i henhold til lægemiddellovens § 81 udmeldte
forbrugerpris, selv om denne overstiger tilskudsprisen efter § 150 (forhøjet tilskud). Lægemiddelstyrelsens afgørelse træffes
senest 14 dage efter, at ansøgning om forhøjet tilskud er modtaget fra den behandlende læge. I særlige tilfælde kan
Lægemiddelstyrelsen forlænge fristen til 60 dage med henblik på at forelægge sagen for Medicintilskudsnævnet, jf. § 155, inden der
træffes afgørelse.
Administration og revurdering
§ 152
Lægemiddelstyrelsens afgørelse om meddelelse af generelt tilskud efter § 144, stk. 1, til et receptpligtigt lægemiddel
træffes efter ansøgning fra den virksomhed, der bringer lægemidlet på markedet i Danmark, jf. dog stk. 2. Lægemiddelstyrelsen kan
ved behandlingen af en ansøgning om generelt tilskud bestemme, at tilskuddet er betinget af, at lægemidlet ordineres med henblik
på behandling af bestemte sygdomme eller persongrupper.
Stk. 2.
Der stilles ikke krav om fremsendelse af ansøgning om generelt tilskud til lægemidler, som er synonyme med lægemidler, hvortil
Lægemiddelstyrelsen allerede har meddelt tilskud.
Stk. 3.
Lægemiddelstyrelsens afgørelse om meddelelse af generelt klausuleret tilskud til håndkøbslægemidler efter § 144, stk. 3, træffes
uden ansøgning fra den virksomhed, der bringer lægemidlet på markedet i Danmark.
Stk. 4.
Lægemiddelstyrelsen kan herudover i særlige tilfælde meddele tilskud til et lægemiddel uden ansøgning fra den virksomhed, der har
bragt lægemidlet på markedet i Danmark.
§ 152a
Lægemiddelstyrelsen kan efter ansøgning herom fra en virksomhed, der bringer et receptpligtigt lægemiddel på markedet
i Danmark, træffe afgørelse om meddelelse af generelt klausuleret tilskud til lægemidlet på vilkår om risikodeling.
Stk. 2.
For lægemidler, der er meddelt tilskud efter stk. 1, indbetaler virksomheden et tilbagebetalingsbeløb opgjort efter det antal
patienter, der overstiger målpopulationen, til Lægemiddelstyrelsen, der udbetaler tilbagebetalingsbeløbet til regionerne.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om ansøgningsproceduren og antallet af lægemidler, der kan meddeles
generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling.
§ 153
Lægemiddelstyrelsens afgørelse om meddelelse af tilskud efter §§ 145, 148 og 151 træffes efter ansøgning fra den
behandlende læge. Afgørelse om meddelelse af tilskud efter § 145 kan endvidere træffes efter ansøgning fra den behandlende
tandlæge.
Stk. 2.
Den ansøgende læge eller tandlæge er part i de i stk. 1 nævnte ansøgningssager.
Stk. 3.
Patienten er ikke part i sagen om de i stk. 1 nævnte ansøgninger.
Stk. 4.
Uanset stk. 3 har patienten ret til aktindsigt i sager om ansøgninger om tilskud til vedkommende efter principperne i
forvaltningslovens kapitel 4.
Stk. 5.
Lægemiddelstyrelsens afgørelser efter §§ 145, 148 og 151 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 154
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for meddelelse og tilbagekaldelse af meddelt tilskud samt
regler om, hvilke oplysninger en ansøgning om tilskud til et lægemiddel efter reglerne i afsnit X skal indeholde. Ministeren kan
endvidere fastsætte regler om formkrav til ansøgningen, herunder at ansøgning og efterfølgende korrespondance skal ske digitalt.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan bestemme, at der skal fastsættes nærmere regler for revurdering af tilskud meddelt efter §
144.
Stk. 3.
Lægemiddelstyrelsen offentliggør meddelelser om generelt tilskud, herunder generelt klausuleret tilskud, på Lægemiddelstyrelsens
netsted.
Medicintilskudsnævnet
§ 155
Indenrigs- og sundhedsministeren nedsætter et Medicintilskudsnævn, der rådgiver Lægemiddelstyrelsen i sager om tilskud
til lægemidler.
Stk. 2.
Medicintilskudsnævnet består af højst 8 medlemmer, der beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren for 4 år ad gangen. 1 medlem
beskikkes efter indstilling fra det i § 227 nævnte forhandlingsudvalg. De øvrige medlemmer beskikkes efter indstilling fra
Lægemiddelstyrelsen. Mindst 2 af disse skal være praktiserende læger, og 1 medlem skal repræsentere patient- og
forbrugerinteresser. Ministeren udpeger 1 formand blandt nævnets medlemmer.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte en forretningsorden for Medicintilskudsnævnet. Medlemmerne af Medicintilskudsnævnet
må ikke være økonomisk interesserede i nogen virksomhed, som fremstiller, importerer eller forhandler lægemidler.
Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister - CTR
§ 156
Lægemiddelstyrelsen fører et elektronisk register over de oplysninger, der er nødvendige for beregning af tilskud efter
§§ 143-151 og 158 a (Lægemiddelstyrelsens Centrale Tilskudsregister).
Stk. 2.
Registeret kan ud over de i stk. 1 nævnte oplysninger indeholde oplysninger, der er nødvendige for administrationen af en særlig
myndigheds- eller apoteksadministreret betalingsordning for lægemiddelkøb, og oplysninger, der benyttes af apotekerne ved
administrationen af tilskud til lægemidler efter den sociale lovgivning.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om driften af registeret, herunder om,
hvilke oplysninger der må registreres i registeret,
indberetning af oplysning om tilskud til medicin efter den sociale lovgivning,
kommunernes pligt til elektronisk at indberette oplysninger til registeret,
pligt til sletning af registrerede oplysninger,
apotekeres, lægers og andres adgang til oplysninger i registeret,
apotekeres pligt til at etablere forbindelse til registeret og til at benytte registerets oplysninger ved beregning af tilskud
og
apotekeres pligt til elektronisk at indberette oplysninger til registeret.
Sundhedsdatastyrelsens elektroniske registrering af borgernes medicinoplysninger
§ 157
Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for at drive en elektronisk registrering af de enkelte borgeres medicinoplysninger,
herunder ordination, køb, udlevering, indtagelse, dosisændring, ophør og sundhedspersoners instruktioner om brug af medicin samt
oplysninger, der er relateret til borgernes medicinoplysninger.
Stk. 2.
Den læge, der aktuelt har en patient i behandling, har adgang til de oplysninger, der er registreret om patienten, når det er
nødvendigt for behandlingen. Alment praktiserende læger kan tillige benytte registeret til at finde egne patienter, der behandles
uhensigtsmæssigt med lægemidler. Praktiserende speciallæger kan tillige benytte registeret til at finde patienter, som
speciallægen har ordineret et eller flere lægemidler til, og som behandles uhensigtsmæssigt med lægemidler.
Stk. 3.
Den tandlæge, jordemoder, sygeplejerske, sundhedsplejerske, social- og sundhedsassistent, plejehjemsassistent og
behandlerfarmaceut, der aktuelt har en patient i behandling, har adgang til de oplysninger, der er registreret om en patient, når
det er nødvendigt for behandlingen.
Stk. 4.
Den sygehusansatte farmaceut eller farmakonom, der efter udpegning af sygehusledelsen af patient- og lægemiddelsikkerhedsmæssige
grunde foretager medicingennemgang eller -afstemning, kan få adgang til de oplysninger, der er registreret om patienten, når dette
er nødvendigt for den pågældendes behandling af patienten.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at andre personer, der som led i deres erhverv udleverer medicin til en
patient eller håndterer medicinoplysninger, kan få adgang til de oplysninger, der er registreret om patienten, når dette er
nødvendigt for disse personers behandling af patienten.
Stk. 6.
Apotekere og apotekspersonale har adgang til de oplysninger, der er registreret om en medicinbruger, når denne har givet mundtligt
eller skriftligt samtykke hertil. Apotekere og apotekspersonale har adgang til oplysninger, der er registreret om ordinationer,
når adgangen er nødvendig for ekspedition af ordinationen.
Stk. 7.
Lægemiddelstyrelsen inddaterer en borgers køb af medicin i et andet EU-/EØS-land i registeret, når styrelsen har truffet
beslutning om, at der ydes tilskud til borgerens medicinkøb, jf. § 168, stk. 3.
Stk. 8.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om Lægemiddelstyrelsens inddatering af oplysninger i registeret efter stk. 7.
Stk. 9.
Lægemiddelstyrelsen har adgang til oplysninger i registeret, når det er nødvendigt til brug for styrelsens behandling af
bivirkningsindberetninger, jf. kapitel 5 i lov om lægemidler.
Stk. 10.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger i registeret kan videregives til
Lægemiddeladministrationsregisteret.
Stk. 11.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at Sundhedsdatastyrelsen kan få adgang til oplysninger, der er
registreret om en patient, når dette er nødvendigt for tilsynet med lægers og tandlægers ordination af specifikke typer
lægemidler, herunder afhængighedsskabende lægemidler og antipsykotika.
Stk. 12.
Sundhedsdatastyrelsen har adgang til oplysninger i registeret, når det er påkrævet af driftstekniske grunde eller følger af
Sundhedsdatastyrelsens forpligtelser som dataansvarlig. Sundhedsdatastyrelsen kan endvidere fremfinde oplysninger i registeret,
når sådanne oplysninger ikke er tilgængelige i Lægemiddeladministrationsregisteret eller Lægemiddelstatistikregisteret.
Stk. 13.
De personer, der efter stk. 2-4 og 6 og efter regler fastsat i medfør af stk. 5 har adgang til elektroniske medicinoplysninger, må
alene anvende oplysningerne med henblik på at sikre kvaliteten, sikkerheden og effekten af medicinbrugernes lægemiddelanvendelse,
medmindre medicinbrugeren har givet mundtligt eller skriftligt samtykke til anden anvendelse.
Stk. 14.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om driften m.v. af registeret og fastsætter herunder nærmere regler om,
hvilke oplysninger der må registreres i registeret,
pligt til sletning og ændring af registrerede oplysninger,
den registreredes direkte elektroniske adgang til de elektroniske medicinoplysninger, der er registreret om vedkommende i
registret, og til den maskinelle registrering (logning) af alle anvendelser af de registrerede oplysninger,
adgang til elektroniske opslag og inddatering i den elektroniske registrering af medicinoplysninger for læger, tandlæger,
jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter, sygehusansatte farmaceuter,
behandlerfarmaceuter og farmakonomer, der efter stk. 4 har adgang til de registrerede oplysninger, apotekere, apotekspersonale,
Lægemiddelstyrelsen og andre personer, der efter regler fastsat i medfør af stk. 5 har adgang til de registrerede oplysninger,
Sundhedsdatastyrelsens adgang til elektronisk opslag i og inddatering af oplysninger i registeret samt videregivelse af
oplysninger fra registeret til apotekersystemer, elektroniske omsorgsjournalsystemer i kommuner, elektroniske
patientjournalsystemer på sygehuse og i lægepraksis, andre journalsystemer indeholdende patientoplysninger og Det Danske
Vaccinationsregister og
de i stk. 2-6 nævnte personers adgang og pligt til elektronisk at indberette oplysninger til registeret, opdatere oplysninger
hidrørende fra registeret og korrigere urigtige oplysninger, herunder tekniske krav og formkrav til sådanne indberetninger,
opdateringer og korrektioner.
Stk. 15.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at der kan ske videregivelse til den myndighed, der er dataansvarlig for
Nationalt Patientindeks, jf. § 193 b.
Det Danske Vaccinationsregister
§ 157a
Statens Serum Institut er ansvarlig for at drive en elektronisk registrering af oplysninger om de enkelte borgeres
vaccinationer og hertil knyttede oplysninger (Det Danske Vaccinationsregister).
Stk. 2.
Den læge, der aktuelt har en borger i behandling, har adgang til de oplysninger, der er registreret om borgeren i Det Danske
Vaccinationsregister, når det er nødvendigt for behandlingen.
Stk. 3.
Den tandlæge, jordemoder, sygeplejerske, sundhedsplejerske, social- og sundhedsassistent og plejehjemsassistent, der aktuelt har
en borger i behandling, har adgang til de oplysninger, der er registreret om en borger i Det Danske Vaccinationsregister, når det
er nødvendigt for behandlingen.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at andre personer, der som led i deres erhverv i forbindelse med en
sundhedsfaglig behandling har brug for viden om en borgers aktuelle vaccinationsstatus, kan få adgang til de oplysninger, der er
registreret om borgeren, når dette er nødvendigt af hensyn til behandlingen.
Stk. 5.
De personer, som i medfør af stk. 2 og 3 og efter regler fastsat i medfør af stk. 4 har adgang til oplysninger i Det Danske
Vaccinationsregister, må alene anvende oplysningerne med henblik på at sikre kvaliteten, sikkerheden og effekten af borgerens
vaccinationsforhold og anden sundhedsfaglige behandling, medmindre borgeren har givet mundtligt eller skriftligt samtykke til
anden anvendelse.
Stk. 6.
Statens Serum Institut har adgang til oplysninger i registeret med henblik på at overvåge og vurdere vaccinationstilslutning og
-effekt samt undersøge eventuelle sammenhænge mellem vaccination og uventede reaktioner eller bivirkninger ved vaccination.
Statens Serum Institut har desuden adgang til oplysninger i registeret med henblik på at udsende påmindelser om vaccination med
vacciner, der indgår i de danske vaccinationsprogrammer, eller som tilbydes personer ved individuelt behov. Statens Serum Institut
har endvidere adgang til oplysninger i registeret, når det er påkrævet af driftstekniske grunde eller følger af Statens Serum
Instituts forpligtelser m.v. som dataansvarlig.
Stk. 7.
Lægemiddelstyrelsen har adgang til oplysninger i registeret med henblik på opfyldelse af styrelsens forpligtelser m.v. som
sundhedsmyndighed. Lægemiddelstyrelsen har ikke hermed adgang til vaccinationsoplysninger om den enkelte borger.
Stk. 8.
Lægemiddelstyrelsen har adgang til oplysninger i registeret, når det er nødvendigt til brug for styrelsens behandling af
bivirkningsindberetninger, jf. kapitel 5 i lov om lægemidler.
Stk. 9.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger i registeret kan videregives til
Lægemiddeladministrationsregisteret.
Stk. 10.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om driften m.v. af registeret og fastsætter herunder nærmere regler om,
hvilke oplysninger der må registreres i registeret,
pligt til sletning og ændring af registrerede oplysninger,
den registreredes direkte elektroniske adgang til oplysninger, der er registreret om vedkommende i Det Danske
Vaccinationsregister, og til inddatering og blokering af oplysninger, der er registreret om vedkommende i Det Danske
Vaccinationsregister,
den registreredes direkte elektroniske adgang til den maskinelle registrering (logning) af alle anvendelser af de registrerede
oplysninger,
adgang til elektronisk opslag i registeret for læger, tandlæger, jordemødre, sygeplejersker, sundhedsplejersker, social- og
sundhedsassistenter, plejehjemsassistenter, Lægemiddelstyrelsen og andre personer, der efter regler fastsat i medfør af stk. 4 har
adgang til de registrerede oplysninger,
Statens Serum Instituts adgang til elektronisk opslag i og inddatering af oplysninger i registeret samt videregivelse af
oplysninger fra registeret til elektroniske omsorgsjournalsystemer i kommuner, elektroniske patientjournalsystemer på sygehuse og
i lægepraksis og andre journalsystemer indeholdende patientoplysninger og
de i stk. 2-4 nævnte personers adgang og pligt til elektronisk at indberette oplysninger til registeret, opdatere oplysninger
om borgeres medicinoplysninger hidrørende fra registeret og korrigere urigtige oplysninger, herunder tekniske krav og formkrav til
sådanne indberetninger, opdateringer og korrektioner.
Stk. 11.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om Statens Serum Instituts adgang efter stk. 6 til oplysninger i
registeret med henblik på at udsende påmindelser om vaccination med vacciner, der indgår i de danske vaccinationsprogrammer, eller
som tilbydes personer ved individuelt behov. Ministeren fastsætter endvidere regler om Statens Serum Instituts udsendelse af
påmindelser.
Stk. 12.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at der kan ske videregivelse til den myndighed, der er dataansvarlig for
Nationalt Patientindeks, jf. § 193 b.
Afsnit XI
Øvrige ydelser og tilskud
Kapitel 43
Vaccination og tilskud til vacciner til visse persongrupper
§ 158
Regionsrådet yder vederlagsfri vaccination mod visse sygdomme.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke vaccinationer der efter stk. 1 er omfattet af loven,
herunder om,
hvilke sygdomme der skal tilbydes vaccination mod,
hvilke persongrupper der skal tilbydes vaccination, og
hvilke læger der skal kunne foretage vaccination og varetage vaccinationsopgaver efter loven.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling til læger, der udfører vaccinationer omfattet af stk. 2,
herunder betalingens størrelse og krav til, hvilke oplysninger lægen skal indberette til regionen i forbindelse med sin anmodning
om betaling, og hvilke oplysninger regionerne skal indberette til de centrale sundhedsmyndigheder i forbindelse med refusion af
afholdte udgifter til vaccinationer.
Stk. 4.
Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om regionsrådenes pligt til at give oplysning om vaccinationer efter loven.
§ 158a
Sundhedsstyrelsen beslutter, om der til nærmere afgrænsede persongrupper skal tilbydes tilskud til køb af vaccine.
Stk. 2.
Regionsrådet yder tilskud til køb af vaccine som nævnt i stk. 1. Tilskuddets størrelse opgøres i overensstemmelse med reglerne i §
146 og efter regler fastsat i medfør af § 146, stk. 5.
Stk. 3.
Tilskuddet efter stk. 2 er betinget af, at vaccinen ordineres på recept til personer, der er omfattet af en persongruppe som nævnt
i stk. 1.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om meddelelse og tilbagekaldelse af tilskud efter stk. 1-3 samt om,
hvilke oplysninger en ansøgning om tilskud til en vaccine skal indeholde.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling til læger, der udfører vaccinationer omfattet af stk. 1,
herunder betalingens størrelse og krav til, hvilke oplysninger lægen skal indberette til regionen i forbindelse med sin anmodning
om betaling.
§ 158b
Personer, der ikke har bopæl her i landet og ikke har ret til vaccination under ophold i Danmark i medfør af EU-retten
eller internationale aftaler, kan under midlertidigt ophold gives adgang til vaccinationsydelser mod smitsomme sygdomme.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke vaccinationer der er omfattet, herunder om,
hvilke sygdomme der skal tilbydes vaccination mod,
hvilke persongrupper der skal tilbydes vaccination på hvilke vilkår, og
hvordan tilbud om vaccination gives.
Kapitel 44
Tilskud til ernæringspræparater
§ 159
Regionsrådet yder efter nærmere regler fastsat af indenrigs- og sundhedsministeren tilskud til ernæringspræparater, som
er ordineret af en læge i forbindelse med sygdom eller alvorlig svækkelse.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om opkrævning af gebyr for godkendelse af ernæringspræparater som
tilskudsberettigede.
Kapitel 45
Begravelseshjælp
§ 160
Udbetaling Danmark behandler ansøgninger om begravelseshjælp. Begravelseshjælpens størrelse afhænger af afdødes og den
efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om modtagelse,
beregning og udbetaling af begravelseshjælpen.
Stk. 2.
Udbetaling Danmark behandler ansøgninger om begravelseshjælp efter personer, der ikke havde bopæl i Danmark, men i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med senere ændringer
eller afgørelse nr. 1/2012 vedtaget af Det Blandede Udvalg nedsat i henhold til aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og dets
medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer af 31. marts 2012 om
erstatning af bilag II til aftalen om koordinering af de sociale sikringsordninger eller Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr.
76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til EØS-aftalen samt socialsikringsoverenskomster
med andre lande havde ret til begravelseshjælp fra Danmark.
Kapitel 45 a
Hjemtransport af afdøde patienter
§ 160a
Regionsrådet hjemtransporterer patienter, som dør under eller efter overflytning mellem sygehuse, når overflytningen
var begrundet i pladsmæssige eller sundhedsfaglige hensyn, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
For hjemtransporter omfattet af stk. 1, som er foretaget i perioden fra den 1. januar 2007 til lovens ikrafttræden, refunderer
regionsrådet dokumenterede udgifter.
Stk. 3.
Hjemtransport af afdøde patienter efter stk. 1 eller refusion af dokumenterede udgifter efter stk. 2 ydes i de tilfælde, hvor
overflytningen af patienten er sket til et sygehus, som ligger længere væk fra patientens bopæl end det sygehus, patienten blev
overflyttet fra.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om afgrænsning og dokumentationskrav ved hjemtransport m.v., jf. stk. 1 og 2.
Kapitel 46
Ydelser til søfarende
§ 161
Til søfarende og medsejlende ægtefæller og børn, og til disse personers dødsboer, ydes der sygehjælp, barselhjælp,
begravelseshjælp samt betaling af hjemsendelsesudgifter efter nærmere regler fastsat af sundhedsministeren efter forhandling med
erhvervsministeren.
Kapitel 47
Regionstandpleje
§ 162
Regionsrådet skal tilbyde børn og unge omfattet af § 127 med odontologiske lidelser, der ubehandlede medfører varig
funktionsnedsættelse, et vederlagsfrit specialiseret tandplejetilbud. Herudover skal regionsrådet tilbyde vederlagsfrit højt
specialiseret behandling til de børn og unge, der har behov for det.
Stk. 2.
Det særlige tandplejetilbud skal tilrettelægges i samarbejde med den kommunale børne- og ungdomstandpleje, der har ansvaret for
den almindelige forebyggende og behandlende tandpleje til børn og unge omfattet af § 127.
Stk. 3.
Regionsrådet skal til børn og unge, der er omfattet af stk. 1, tilbyde vederlagsfri specialbehandling efter det fyldte 22. år,
indtil fysisk modenhed muliggør, at den pågældende behandling kan færdiggøres. Regionsrådet kan beslutte at indgå aftale med
privat tandlægepraksis eller den kommunale tandpleje om varetagelse af opgaver, der kan løses af disse.
Kapitel 48
Odontologisk landsdels- og videnscenterfunktion
§ 163
Regionsrådet skal vederlagsfrit tilbyde højt specialiseret odontologisk rådgivning, udredning og behandling af patienter
med sjældne sygdomme og handicaps, hos hvem den til grund liggende tilstand giver anledning til specielle problemer i tænder, mund
eller kæber, samt højt specialiseret rådgivning eller behandling af børn, jf. § 162, stk. 1, 2. pkt.
§ 164
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om omfanget af og kravene til den regionale tandpleje, jf. §§
162 og 163.
§ 164a
Regionsrådet yder mod betaling behandling efter §§ 162 og 163 til personer fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne og
Grønland, der ikke har bopæl her i landet.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om persongruppen, betaling og begrænsning af modtagelse af patienter
fra andre EU-/EØS-lande, Færøerne og Grønland som følge af tvingende almene hensyn m.v.
§ 165
Regionsrådet og kommunalbestyrelserne sikrer koordination af tandplejen, jf. § 137.
Kapitel 49
Tilskud til tandpleje til visse patientgrupper
§ 166
Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til kræftpatienter, der på grund af strålebehandling i hoved eller
halsregionen eller på grund af kemoterapi har betydelige dokumenterede tandproblemer.
Stk. 2.
Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til personer, der på grund af Sjøgrens Syndrom har betydelige dokumenterede
tandproblemer.
Stk. 3.
Regionsrådet yder et særligt tilskud til tandpleje til personer, der på grund af medfødte sjældne sygdomme har betydelige,
dokumenterede tandproblemer.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for støtte til de nævnte patientgrupper, herunder for størrelsen af
patientens maksimale egenbetaling i praksistandplejen.
Kapitel 50
Offentlig rejsesygesikring inden for rigsfællesskabet
§ 167
Regionsrådet kan yde tilskud til sygehjælp m.v. til personer under midlertidigt ophold i Grønland og på Færøerne efter
nærmere regler, der fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang ydelser i henhold til overenskomster med Grønland
og Færøerne træder i stedet for ydelser efter stk. 1.
Kapitel 51
Tilskud til ydelser købt eller leveret i et andet EU/EØS-land
§ 168
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om og vilkår for, at regionsrådet henholdsvis
kommunalbestyrelsen yder tilskud til varer efter loven, der købes i et andet EU/EØS-land, og tjenesteydelser efter loven, der
leveres i et andet EU/EØS-land.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan endvidere fastsætte de regler, der er nødvendige for at sikre anvendelsen af en aftale
indgået mellem Fællesskabet og et andet land om forhold omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Afgørelse om regionsrådets tilskud til lægemidler, der er købt i et andet EU-/EØS-land i medfør af regler fastsat efter stk. 1,
træffes af Lægemiddelstyrelsen. Lægemiddelstyrelsen afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4.
Ansøgning om tilskud til et lægemiddel købt i et andet EU-/EØS-land skal være indgivet inden 1 år fra det tidspunkt, hvor
lægemidlet blev købt. Udløber en frist i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, den 24. eller den 31. december, forkortes
fristen til den sidste hverdag inden fristens udløb. Er ansøgningen ikke indgivet inden for den i 1. pkt. angivne frist, anses
kravet for forældet.
§ 168a
Ansøgning om tilskud til lægemidler købt i et andet EU-/EØS-land, jf. § 168, stk. 3, skal indgives til
Lægemiddelstyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som Lægemiddelstyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Lægemiddelstyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Hvis Lægemiddelstyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende
digital selvbetjening, skal Lægemiddelstyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening
efter stk. 1. Lægemiddelstyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives
mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3.
Lægemiddelstyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Lægemiddelstyrelsen ved at
modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4.
En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Lægemiddelstyrelsen.
Stk. 5.
Lægemiddelstyrelsens afgørelser efter stk. 1-3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Afsnit XII
Præhospital indsats, befordring og befordringsgodtgørelse
Kapitel 52
Præhospital indsats
§ 169
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om regionsrådenes tilrettelæggelse af den præhospitale
indsats, herunder ambulanceberedskabet.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om ambulancers bemanding, udstyr og indretning, herunder regler for
uddannelse af ambulancemandskabet.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra regler fastsat i medfør af stk. 1 og 2. Ministeren kan
fastsætte nærmere vilkår for dispensation.
Kapitel 53
Befordring og befordringsgodtgørelse
§ 170
Kommunalbestyrelsen yder befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra alment praktiserende læge til personer, der
er omfattet af § 59, stk. 1, og som modtager social pension, hvis personen modtager behandling for regionens regning efter denne
lov.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om befordring og befordringsgodtgørelse til personer omfattet af stk. 1
og til personer, der har ret til tilskud til ydelser ved alment praktiserende læge efter § 168, stk. 1.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen yder befordring eller befordringsgodtgørelse til de i stk. 1 nævnte personer til og fra speciallæge, hvis
personen modtager behandling for regionens regning efter denne lov efter henvisning fra alment praktiserende læge eller
speciallæge, eller i særlige tilfælde uden henvisning, jf. § 64, stk. 4, og behandlingen ydes af den speciallæge inden for
vedkommende speciale, der har konsultationssted nærmest ved patientens opholdssted. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
nærmere regler om befordring og befordringsgodtgørelse ved besøg hos speciallæge for personer omfattet af 1. pkt., personer
omfattet af § 59, stk. 1, og personer, der har ret til tilskud til ydelser ved speciallæge efter § 168, stk. 1.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen yder godtgørelse for nødvendig befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til og fra akut
skadebehandling hos alment praktiserende læge eller speciallæge til personer, der er omfattet af § 59, stk. 1, hvis behandlingen
finder sted for regionens regning efter denne lov.
§ 170a
Kommunalbestyrelsen i den kommune, som er ansvarlig for lægelig behandling med diacetylmorfin (heroin) i medfør af §
142, stk. 3, kan yde befordring eller befordringsgodtgørelse til og fra behandlingen.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af befordring og befordringsgodtgørelse efter stk. 1.
Ministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om befordringsgodtgørelse til personer, der har ret til tilskud til lægelig
behandling med diacetylmorfin (heroin) efter § 168, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf.
§ 171
Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 a har ret til
vederlagsfri sygehusbehandling og som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til behandling på
regionale sygehuse og de i § 75 nævnte institutioner samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af indenrigs- og
sundhedsministeren fastsatte regler.
Stk. 2.
Regionsrådet yder befordring eller befordringsgodtgørelse til personer, som er henvist til diagnostisk undersøgelse på sygehus,
jf. § 79, til brug for udredning hos alment praktiserende læge, jf. § 60, eller hos praktiserende speciallæge, jf. § 64.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke tilfælde og i hvilket omfang personer i øvrigt har ret til
befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning
hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge, herunder i hvilket omfang ret hertil tilkommer personer, der
efter eget valg behandles på et sygehus uden for bopælsregionen i henhold til reglerne i §§ 86, 87 og 89 a.
Stk. 4.
Regionsrådet yder befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til
vederlagsfri sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug for udredning hos alment praktiserende læge
eller hos praktiserende speciallæge, hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring til
personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om godtgørelse efter stk. 4.
§ 172
Kommunalbestyrelsen yder befordring eller befordringsgodtgørelse til genoptræning til personer, der har behov for
genoptræning efter endt behandling på sygehus, jf. § 140 og § 168, stk. 1. Befordringen eller befordringsgodtgørelsen ydes efter
reglerne i § 171.
§ 173
Befordring, for hvilken der ydes godtgørelse efter § 170, skal ske med det efter forholdene billigste forsvarlige
befordringsmiddel og ydes kun, når befordringsudgiften til behandlingsstedet overstiger en af indenrigs- og sundhedsministeren
fastsat grænse.
Stk. 2.
Befordring, for hvilken der ydes godtgørelse efter §§ 171 og 172, skal ske med det efter forholdene billigste forsvarlige
befordringsmiddel og ydes kun, når befordringsudgiften eller afstanden til behandlingsstedet overstiger en af indenrigs- og
sundhedsministeren fastsat grænse.
Stk. 3.
Nærmere regler om ydelse af befordring og befordringsgodtgørelse og dækning af andre nødvendige rejseudgifter i forbindelse hermed
fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren.
Stk. 4.
Når der anmodes om befordring eller befordringsgodtgørelse efter §§ 170 og 171 fra et midlertidigt opholdssted, kan befordring
eller befordringsgodtgørelse ved hjemtransport kun forlanges tilbage til det midlertidige opholdssted, medmindre andet følger af
aftaler eller af traktatlige forpligtelser.
§ 174
Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med kommunalbestyrelsen og regionsrådet godkende, at
kommunalbestyrelserne i en region varetager udbetaling af befordringsgodtgørelse og løsning af andre befordringsopgaver efter §
171 på regionsrådets vegne.
§ 175
Regler om kørselsgodtgørelse til læger, der tilkaldes til de i § 59, stk. 1, nævnte personer, fastsættes ved de i § 227
nævnte overenskomster. Foreligger der ingen overenskomst herom, fastsætter indenrigs- og sundhedsministeren de nærmere regler.
§ 175a
Indenrigs- og sundhedsministeren kan på anmodning fra et andet land, som befinder sig i en humanitær krisesituation,
tilbyde transport til og fra Danmark til en eller flere patienter, som har ret til sygehusbehandling i Danmark efter regler
udstedt i medfør af § 8, stk. 2, og disses nærmeste pårørende.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter inddragelse af det pågældende regionsråd pålægge et regionsråd at bistå med
transportløsninger efter stk. 3.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om indholdet af tilbuddet efter stk. 1, herunder om mulige
transportløsninger og omfang og varighed af tilbuddet og om samarbejde med andre offentlige myndigheder og private virksomheder
m.v.
Afsnit XIII
Ligsyn og obduktion m.v.
Kapitel 54
Dødens konstatering
§ 176
En persons død kan konstateres ved uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed eller ved uopretteligt ophør af al
hjernefunktion.
§ 177
Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om de undersøgelser, der skal foretages for at konstatere dødens
indtræden ved uopretteligt ophør af al hjernefunktion, jf. § 176.
Kapitel 55
Ligsyn m.v.
Ligsyn
§ 178
Ligsyn foretages af en læge til afgørelse af, om dødsfald er indtrådt. Ved ligsynet skal dødstegn iagttages, og dødsmåde
og dødsårsag så vidt muligt fastslås.
Stk. 2.
Er dødsfald indtrådt under indlæggelse på sygehus eller lignende institution, foretages ligsyn af en af de læger, der her har
deltaget i patientens behandling.
Stk. 3.
I andre tilfælde skal ligsyn foretages af afdødes sædvanlige læge eller dennes stedfortræder. Må undtagelsesvis en anden læge
efter forholdene anses nærmere til at foretage ligsynet, og finder denne at have tilstrækkeligt grundlag for at tage stilling også
til dødsmåde og dødsårsag, kan ligsynet dog foretages af denne læge.
Stk. 4.
Ingen stedlig læge kan undslå sig for at komme til stede til foretagelse af ligsyn, hvis tilkaldelsen skyldes, at afdødes
sædvanlige læge og dennes stedfortræder har gyldigt forfald, eller at afdøde ikke havde nogen sædvanlig læge på dødsstedet.
Indberetning til politiet
§ 179
Den læge, der tilkaldes i anledning af dødsfald, skal afgive indberetning til politiet,
når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde,
når en person findes død,
når døden er indtrådt pludseligt og ikke er forudset af lægefaglige grunde,
når der er grund til at antage, at dødsfaldet kan skyldes en erhvervssygdom, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring,
når døden kan være en følge af fejl, forsømmelse eller ulykkelig hændelse i forbindelse med behandling eller forebyggelse af
sygdom,
når dødsfald forekommer i Kriminalforsorgens institutioner, eller
når det i øvrigt ikke med sikkerhed kan udelukkes, at dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, selvmord eller ulykkestilfælde
eller dødsfaldet af andre grunde skønnes at kunne have politimæssig interesse.
Stk. 2.
Ved dødsfald på sygehus eller lignende institution afgives den indberetning, der er nævnt i stk. 1, af den ledende læge.
Retslægeligt ligsyn
§ 180
I de tilfælde, der er nævnt i § 179, iværksættes retslægeligt ligsyn.
Stk. 2.
Retslægeligt ligsyn kan dog undlades:
ved dødsfald efter ulykkestilfælde, såfremt døden først er indtrådt nogen tid efter ulykken og politiet efter de tilvejebragte
oplysninger finder det åbenbart, at dødsfaldet er uden politimæssig interesse,
ved de dødsfald, der er nævnt i § 179, stk. 1, nr. 2, 3, 5 og 6, såfremt der mellem politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed
er enighed om, at de tilvejebragte oplysninger gør det åbenbart, at der foreligger naturlig død,
ved de dødsfald, der er nævnt i § 179, stk. 1, nr. 4, såfremt Styrelsen for Patientsikkerhed finder, at de tilvejebragte
oplysninger med tilstrækkelig sikkerhed har klarlagt dødsårsagen, og
ved andre dødsfald, der er kommet til politiets kundskab og er antaget at kunne have politimæssig interesse, såfremt politiet
efter en undersøgelse finder det åbenbart, at der er tale om naturlig død.
§ 181
Retslægeligt ligsyn foretages af politiet og Styrelsen for Patientsikkerhed i forening.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan meddele læger tilladelse til at deltage i retslægeligt ligsyn i Styrelsen for
Patientsikkerheds sted. I påtrængende tilfælde kan en af politidirektøren udpeget læge deltage.
Dødsattest
§ 182
Når ligsyn er afsluttet, skal lægen udstede dødsattest. Er dødsfaldet indberettet til politiet efter § 179, må
dødsattest kun udstedes, hvis politiet meddeler, at indberetningen ikke giver anledning til retslægeligt ligsyn. Er der foretaget
retslægeligt ligsyn, udstedes dødsattesten af den læge, der har deltaget heri.
Stk. 2.
Liget må ikke begraves, brændes eller føres ud af landet, førend dødsattest er udstedt. Er dødsattesten udfærdiget efter
retslægeligt ligsyn, skal attesten yderligere være forsynet med politiets påtegning om, at intet er til hinder for, at liget
begraves, brændes eller føres ud af landet.
Omsorg for lig
§ 183
En person, der antages at være afgået ved døden, skal anbringes under forsvarlige forhold. Er dødens indtræden ikke
åbenbar, skal den pågældende være under jævnligt tilsyn og må ikke føres til lighus, før en læge har iagttaget dødstegn. Førend
ligsyn er afsluttet og dødsattest er udstedt, må liget ikke anbringes i kiste eller føres til kapel.
Kapitel 56
Obduktion
Retslægelig obduktion
§ 184
Retslægelig obduktion skal foretages,
når dødsfaldet skyldes et strafbart forhold, eller muligheden heraf ikke med tilstrækkelig sikkerhed kan udelukkes, eller
obduktion dog skønnes nødvendig for at hindre, at der senere kan opstå mistanke herom,
når dødsmåden i øvrigt ikke er fastslået med tilstrækkelig sikkerhed ved det retslægelige ligsyn, eller
når dødsårsagen ikke er fastslået med tilstrækkelig sikkerhed ved det retslægelige ligsyn og yderligere retsmedicinske
undersøgelser af politimæssige grunde skønnes påkrævet.
Stk. 2.
Skønnes almen interesse i øvrigt at kræve en særlig undersøgelse af dødsårsagen ved bestemte grupper af dødsfald, kan indenrigs-
og sundhedsministeren bestemme, at der ved sådanne dødsfald skal foretages retslægelig obduktion.
§ 185
Bestemmelse om retslægelig obduktion træffes af politiet. Obduktionen udføres af en sagkyndig læge, der udpeges af
indenrigs- og sundhedsministeren.
Stk. 2.
Såfremt omstændighederne tillader det, skal afdødes nærmeste, førend obduktion foretages, underrettes om dødsfaldet og om, at der
vil blive foretaget obduktion. Den pågældende skal samtidig gøres bekendt med adgangen til domstolsprøvelse.
Domstolsprøvelse
§ 186
Såfremt afdødes nærmeste modsætter sig retslægelig obduktion, skal politiet inden 24 timer indbringe spørgsmålet om
lovligheden af beslutningen herom for retten.
Stk. 2.
Sagen behandles efter strafferetsplejens regler. Rettens afgørelse træffes ved kendelse. Kære til landsretten kan kun ske inden
for en frist på 3 dage. Retsplejelovens § 910 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
I de i § 184, stk. 1, nævnte tilfælde kan obduktion foretages, inden rettens afgørelse foreligger, såfremt der er nærliggende fare
for, at øjemedet ellers vil forspildes.
Lægevidenskabelig obduktion
§ 187
Obduktion i lægevidenskabeligt øjemed og i forbindelse hermed udtagelse af væv og andet biologisk materiale kan efter
reglerne i stk. 2-5 foretages på en person, som er død på eller som død er indbragt til et sygehus eller en lignende institution.
Stk. 2.
Obduktion må foretages, såfremt afdøde efter sit fyldte 18. år skriftligt har givet sit samtykke til obduktion. Har afdøde givet
sit samtykke til obduktion under forudsætning af de pårørendes accept, skal denne foreligge. I andre tilfælde må obduktion ikke
finde sted, såfremt afdøde eller afdødes nærmeste har udtalt sig derimod eller indgrebet må antages at stride mod afdødes eller de
nærmestes livsopfattelse, eller såfremt særlige omstændigheder i øvrigt taler mod indgrebet.
Stk. 3.
Uden for de i stk. 2 nævnte tilfælde skal afdødes nærmeste, hvis opholdssted kendes, underrettes om den påtænkte obduktion med
anmodning om at give tilladelse hertil. Obduktion må herefter foretages, såfremt afdødes nærmeste giver samtykke til indgrebet.
Ønsker afdødes nærmeste ikke at tage stilling til det påtænkte indgreb, skal der oplyses om adgangen til at modsætte sig obduktion
inden for 6 timer efter underretningen som nævnt i 1. pkt. Obduktion må tidligst foretages 6 timer efter denne underretning,
medmindre afdødes nærmeste forinden har givet samtykke til obduktion.
Stk. 4.
Er afdøde under 18 år, må obduktion kun foretages, såfremt forældremyndighedens indehaver har samtykket heri.
Stk. 5.
Obduktion må først foretages, når ligsyn er foretaget. Obduktion må ikke finde sted, såfremt der skal foretages retslægeligt
ligsyn eller retslægelig obduktion.
Kapitel 57
Andre bestemmelser
§ 188
Andre indgreb på en afdød end nævnt i kapitel 56 må kun foretages, såfremt afdøde efter sit fyldte 18. år skriftligt har
truffet bestemmelse herom.
Stk. 2.
Sådanne indgreb må først foretages, når uopretteligt ophør af åndedræt og hjertevirksomhed er indtrådt.
§ 189
Bestemmelserne i afsnit XIII finder tilsvarende anvendelse på børn, der efter udgangen af 22. svangerskabsuge fødes uden
at vise livstegn (dødfødte børn).
Stk. 2.
Bestemmelserne i afsnit XIII gælder ikke for udtagelse af blod, fjernelse af mindre hudpartier og andre mindre indgreb, som ganske
må ligestilles hermed.
§ 190
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om almindelige ligsyn, lægevidenskabelige obduktioner og
om dødsattester. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandling af lig, om foretagelse af retslægelige ligsyn og om
retslægelige obduktioner.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler, hvorefter en læge ikke må konstatere dødens indtræden, foretage ligsyn,
udstede dødsattest og foretage obduktion på en person, som lægen har haft en særlig tilknytning til.
Stk. 3.
Henhører efterforskningen i forbindelse med dødsfaldet under militær påtalemyndighed, træder forsvarets auditørpersonel i stedet
for politiet ved foretagelse af retslægeligt ligsyn og retslægelig obduktion.
§ 191
Erhvervsministeren kan efter forhandling med justitsministeren og indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte nærmere
regler om ligsyn og begravelse m.v. ved dødsfald til søs.
§ 192
Henlægger indenrigs- og sundhedsministeren sine beføjelser efter afsnit XIII til Styrelsen for Patientsikkerhed, kan
ministeren fastsætte regler om klageadgangen for afgørelser truffet i medfør af lovens § 181, stk. 2, 1. pkt., herunder at klager
ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Afsnit XIV
Kvalitetsudvikling, it, forskning, indberetning og patientsikkerhed
Kapitel 58
Kvalitetsudvikling og it
§ 193
Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal sikre kvalitetsudvikling af ydelser efter denne lov, jf. stk. 2 og 3 og § 193
a.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastlægger i samarbejde med regionsrådene og kommunalbestyrelserne fælles rammer for
kvalitetsudvikling i det danske sundhedsvæsen.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om krav til kvalitet i sundhedsvæsenet.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at private sygehuse og klinikker m.v., der leverer ydelser efter
denne lov, skal leve op til krav fastsat i medfør af stk. 1-3.
§ 193a
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte krav til it-anvendelsen på sundhedsområdet, herunder krav til
elektroniske patientjournaler og til anvendelsen af standarder.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at private sygehuse og klinikker m.v. skal overholde krav fastsat i
medfør af stk. 1.
§ 193b
Sundhedsdatastyrelsen er ansvarlig for at drive en fælles digital infrastruktur til udveksling og registrering af
udvalgte oplysninger om de enkelte borgeres helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger.
Stk. 2.
Oplysninger, der opbevares i den fælles digitale infrastruktur, må kun behandles, hvis det er nødvendigt med henblik på
forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje, patientbehandling eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester
og behandlingen af oplysningerne foretages af en person inden for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er undergivet
tavshedspligt.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om driften m.v. af den i stk. 1 nævnte digitale infrastruktur og
fastsætter herunder nærmere regler om
hvilke oplysningstyper der må registreres i den digitale infrastruktur,
pligt til opbevaring og sletning af registrerede oplysninger,
den registreredes direkte elektroniske adgang til de elektroniske oplysninger, der er registreret om vedkommende i den digitale
infrastruktur,
den registreredes direkte elektroniske adgang til registrering (logning) af anvendelser af de registrerede oplysninger,
den dataansvarliges adgang og pligt til indberetning til den digitale infrastruktur, herunder tekniske krav og formkrav til
sådanne indberetninger, og den dataansvarliges pligt til at opdatere og korrigere urigtige oplysninger hidrørende fra den digitale
infrastruktur, herunder tekniske krav og formkrav til sådanne opdateringer og korrektioner,
tekniske og forretningsmæssige krav vedrørende sundhedspersoners og myndigheders tilslutning til den digitale infrastruktur, og
hvilke systemer der skal knyttes til den digitale infrastruktur som kildesystemer.
Kapitel 58 a
Nævn for sundhedsapps
§ 193c
Indenrigs- og sundhedsministeren kan nedsætte et nævn for sundhedsapps, der anbefaler sundhedsapps.
Stk. 2.
Nævnet består af højst 11 medlemmer, der beskikkes af indenrigs- og sundhedsministeren. Ministeren udpeger 1 formand og 1
næstformand blandt nævnets medlemmer.
Stk. 3.
Medlemmerne beskikkes for op til 4 år ad gangen.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om en forretningsorden for et nævn for sundhedsapps.
Kapitel 59
Forskning og sundhedsinnovation
§ 194
Regionsrådet skal sikre udviklings- og forskningsarbejde, herunder sundhedsinnovation, således at ydelser efter denne
lov samt uddannelse af sundhedspersoner kan varetages på et højt fagligt niveau.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal medvirke til udviklings- og forskningsarbejde, således at ydelser efter denne lov samt uddannelse af
sundhedspersoner kan varetages på et højt fagligt niveau.
Kapitel 60
Indberetning til de centrale sundhedsmyndigheder m.v.
§ 195
Det påhviler regionsråd, kommunalbestyrelser, autoriserede sundhedspersoner og de private personer eller institutioner,
der driver sygehuse m.v., at give oplysning om virksomheden til de centrale sundhedsmyndigheder m.fl.
Stk. 2.
Det påhviler alment praktiserende læger, der yder behandling til gruppe 1-sikrede personer, jf. § 60, stk. 1, at give oplysninger
om virksomheden til regionsrådene til brug for planlægning, kvalitetssikring og kontrol af udbetalte tilskud og honorarer, dog
ikke oplysninger, der identificerer eller gør det muligt at identificere patienten.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger regionsråd, kommunalbestyrelser, autoriserede
sundhedspersoner, herunder alment praktiserende læger og speciallæger, og de private personer eller institutioner, der driver
sygehuse m.v., skal give til de centrale sundhedsmyndigheder m.fl. efter stk. 1. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter
endvidere nærmere regler om, hvilke oplysninger alment praktiserende læger skal give til regionsrådene efter stk. 2.
§ 196
Sundhedsdatastyrelsen godkender landsdækkende og regionale kliniske kvalitetsdatabaser, som en offentlig myndighed er
dataansvarlig for. Sundhedsdatastyrelsen fastsætter nærmere regler for procedure og kriterier for godkendelse af kliniske
kvalitetsdatabaser og for kvalitetsdatabasernes virke.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at regionsråd, kommunalbestyrelser, private personer og
institutioner, der driver sygehuse m.v., samt praktiserende sundhedspersoner skal indberette oplysninger til kliniske
kvalitetsdatabaser, som en offentlig myndighed er dataansvarlig for, og hvor der sker registrering af helbredsoplysninger m.v. med
henblik på overvågning og udvikling af behandlingsresultater for afgrænsede grupper af patienter.
Stk. 3.
De rettigheder, som den, der er registreret i de kliniske kvalitetsdatabaser, der er nævnt i stk. 2, har efter Europa-Parlamentets
og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, kan begrænses efter databeskyttelseslovens § 22 bortset fra
databeskyttelseslovens § 22, stk. 5, der ikke finder anvendelse på kliniske kvalitetsdatabaser.
Stk. 4.
Indberetning af oplysninger efter stk. 2, der kan henføres til bestemte personer, kan ske uden samtykke fra personen.
§ 196a
En plan for et eller flere regionsråds afholdelse af udgifter til landsdækkende eller regionale kliniske
kvalitetsdatabaser skal indsendes til Sundhedsdatastyrelsen.
Stk. 2.
Sundhedsdatastyrelsen kan pålægge et eller flere regionsråd at foretage ændringer i en eller flere regionsrådsplaner for
afholdelse af udgifter til landsdækkende eller regionale kliniske kvalitetsdatabaser.
Kapitel 60 a
Kommunal og regional adgang til offentlige registre til brug for tilrettelæggelse og planlægning af indsatsen på
sundhedsområdet
§ 197
Regionsrådene kan til brug for tilrettelæggelse og planlægning af den regionale indsats på sundhedsområdet efter regler
fastsat i medfør af stk. 3 indhente og behandle personoplysninger fra offentlige registre om patienters modtagelse af
sundhedsydelser.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelserne kan til brug for tilrettelæggelse og planlægning af den kommunale indsats på sundhedsområdet efter regler
fastsat i medfør af stk. 3 indhente og behandle personoplysninger fra offentlige registre om patienters modtagelse af
sundhedsydelser.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om, hvilke registre og personoplysninger regionsrådene og kommunalbestyrelserne
kan få adgang til efter stk. 1 og 2, og om behandlingen af disse oplysninger.
Kapitel 61
Patientsikkerhed og læring
§ 198
Regionsrådet og kommunalbestyrelsen modtager, registrerer og analyserer rapporteringer om utilsigtede hændelser, jf.
stk. 2 og 4, til brug for forbedring af patientsikkerheden og rapportering af oplysninger efter reglerne i § 199.
Stk. 2.
En sundhedsperson, der som led i sin faglige virksomhed bliver opmærksom på en utilsigtet hændelse, skal rapportere hændelsen til
regionen. En hændelse, der er forekommet i den kommunale sundhedssektor, jf. afsnit IX, skal dog rapporteres til kommunen. 1. og
2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på ambulancebehandlere, apotekere og apotekspersonale.
Stk. 3.
Sundhedspersoner kan indhente oplysninger om patientens helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger i elektroniske systemer,
når
indhentningen er nødvendig i forbindelse med analyse af rapportering om en utilsigtet hændelse i regionen eller kommunen eller
på det private sygehus,
ledelsen på behandlingsstedet eller den centrale regionale eller kommunale administrative ledelse for behandlingsstedet har
givet tilladelse til, at den pågældende person kan foretage indhentningen, og
det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket til brug for analyse af en utilsigtet hændelse.
Stk. 4.
En patient eller dennes pårørende kan rapportere en utilsigtet hændelse til regionen eller kommunen i overensstemmelse med
reglerne i stk. 2, 1. og 2. pkt.
Stk. 5.
Ved en utilsigtet hændelse forstås en begivenhed, der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital
indsats, eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler. Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og
ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende,
men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund af andre omstændigheder.
§ 199
Styrelsen for Patientsikkerhed modtager rapporteringer fra regionsrådet og kommunalbestyrelsen om utilsigtede hændelser
og opretter et nationalt register herfor. Styrelsen for Patientsikkerhed analyserer og videreformidler viden til sundhedsvæsenet
på baggrund af de modtagne rapporteringer. Styrelsen for Patientsikkerhed stiller endvidere rapporteringerne til rådighed for
Sundhedsstyrelsen til brug for Sundhedsstyrelsens vejledningsarbejde, jf. § 214, stk. 1. Styrelsen for Patientsikkerhed stiller
desuden rapporteringer, der vedrører utilsigtede hændelser med lægemidler og medicinsk udstyr, til rådighed for
Lægemiddelstyrelsens varetagelse af opgaver i henhold til lov om lægemidler og lov om medicinsk udstyr.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om, hvilke utilsigtede hændelser der skal rapporteres af regionsrådet og
kommunalbestyrelsen til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvornår og i hvilken form rapporteringen skal ske, og hvad den skal
indeholde. Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter endvidere nærmere regler om, i hvilke tilfælde personer omfattet af § 198,
stk. 2, skal rapportere om utilsigtede hændelser til regionsrådet og kommunalbestyrelsen, hvornår rapporteringen skal eller ikke
skal ske, i hvilken form rapporteringen skal ske, og hvad den i givet fald skal indeholde. Styrelsen for Patientsikkerhed kan
desuden fastsætte nærmere regler om, i hvilken form rapportering efter § 198, stk. 4, skal ske.
Stk. 3.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om, at regionsrådet og kommunalbestyrelsen til brug for Styrelsen for
Patientsikkerheds varetagelse af opgaver efter stk. 1 og til brug for Sundhedsstyrelsens varetagelse af opgaver efter § 214, stk.
1, skal sende nærmere bestemte oplysninger om rapporterede hændelser og udarbejdede handlingsplaner, faglige udmeldinger m.v. til
Styrelsen for Patientsikkerhed.
Stk. 4.
Rapportering om utilsigtede hændelser fra regionsrådet og kommunalbestyrelsen til Styrelsen for patientsikkerhed efter stk. 1 og
regler fastsat i medfør af stk. 3 skal ske i anonymiseret form vedrørende såvel patienten som den rapporterende person.
Stk. 5.
Styrelsen for Patientsikkerhed afgiver en årlig beretning om sin virksomhed i henhold til dette kapitel.
§ 199a
Styrelsen for Patientsikkerhed nedsætter Fagligt Forum for Patientsikkerhed, hvis formål er at bistå Styrelsen for
Patientsikkerhed med faglig sparring om læringsaktiviteter.
Stk. 2.
Fagligt Forum for Patientsikkerhed sammensættes af repræsentanter for relevante myndigheder og organisationer efter Styrelsen for
Patientsikkerheds nærmere bestemmelse.
§ 200
Oplysninger om enkeltpersoner, der indgår i en rapportering, jf. § 198, stk. 1, er fortrolige.
Stk. 2.
Oplysninger om identiteten af en person, der har rapporteret i henhold til § 198, stk. 2, og oplysninger om identiteten af
sundhedspersoner, som indgår i en rapportering, må kun videregives til de personer i samme region eller kommune, der varetager
opgaver efter § 198, stk. 1.
§ 201
Den rapporterende person og de sundhedspersoner, der indgår i en rapportering, kan ikke som følge af rapporteringen
underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af arbejdsgiveren, tilsynsmæssige reaktioner af Styrelsen for
Patientsikkerhed eller strafferetlige sanktioner af domstolene.
§ 202
Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte nærmere regler for, hvilke sygehuse og andre behandlingsinstitutioner der
er omfattet af rapporteringspligten, ligesom Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte særlige regler for de private sygehuses
rapporteringssystem.
Stk. 2.
§§ 198-201 gælder tillige for private sygehuse.
Stk. 3.
§§ 198-201 gælder ikke for andre lovbestemte indrapporteringsordninger vedrørende utilsigtede hændelser og fejl opstået under
behandling. Styrelsen for Patientsikkerhed kan i samarbejde med berørte myndigheder fastsætte nærmere regler, der præciserer og
eventuelt samordner indrapporteringsforhold, jf. 1. pkt.
Kapitel 61 a
Industrisamarbejde
§ 202a
Læger, tandlæger, apotekere og behandlerfarmaceuter må ikke uden Lægemiddelstyrelsens tilladelse drive eller være
knyttet til en lægemiddelvirksomhed omfattet af lægemiddellovens § 43 b, stk. 1, medmindre tilknytningen er omfattet af
anmeldelsespligten efter stk. 3. Dette gælder ikke for tilknytning til offentlige sygehuse.
Stk. 2.
Læger, sygeplejersker, jordemødre, tandlæger, sygeplejersker og apotekere må ikke uden Lægemiddelstyrelsens tilladelse drive eller
være knyttet til en medicovirksomhed omfattet af lov om medicinsk udstyr § 2 b, stk. 1, eller en virksomhed omfattet af lov om
medicinsk udstyr § 5 b, stk. 5, medmindre tilknytningen er omfattet af anmeldelsespligten efter stk. 3.
Stk. 3.
Sundhedspersoner omfattet af stk. 1 og 2 kan efter forudgående anmeldelse til Lægemiddelstyrelsen være knyttet til en
lægemiddelvirksomhed, en medicovirksomhed eller en virksomhed omfattet af § 5 b, stk. 5, i lov om medicinsk udstyr, hvis
sundhedspersonen ikke har fuldtidsbeskæftigelse i virksomheden og har klinisk arbejde uden for virksomheden, og hvis tilknytningen
består af
opgaver med undervisning, faglig information eller forskning eller
besiddelse af aktier eller andre værdipapirer til en værdi af højst 200.000 kr. i hver virksomhed på tidspunktet for
erhvervelsen.
Stk. 4.
Læger kan drive eller være knyttet til en specialforretning omfattet af lov om medicinsk udstyr § 2 b, stk. 2, efter reglerne om
forudgående tilladelse eller anmeldelse i stk. 2 og 3, jf. dog § 73 i.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om betingelserne for at opnå en tilladelse efter stk. 1, 2 eller 4.
Stk. 6.
Lægemiddelstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, hvilke opgavetyper der omfattes af stk. 3, nr. 1.
Stk. 7.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om en skærpet oplysningspligt for læger med tilknytning til specialforretninger
efter stk. 4, herunder om, hvilke oplysninger læger skal offentliggøre, og om, hvor og hvor længe oplysningerne skal
offentliggøres.
Stk. 8.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om de oplysninger, der skal ledsage ansøgninger, og formkrav til ansøgninger
og anmeldelser efter stk. 1-4, herunder at ansøgning og anmeldelse skal ske digitalt.
Stk. 9.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om overgangsordninger for sygeplejerskers og jordemødres tilknytning til
lægemiddelvirksomheder omfattet af stk. 1.
§ 202b
Sundhedspersoner og visse fagpersoner fra købs- og salgsled skal foretage anmeldelse til Lægemiddelstyrelsen, når de
modtager økonomisk støtte fra en lægemiddelvirksomhed omfattet af lægemiddellovens § 43 b, stk. 2, eller en medicovirksomhed, der
er etableret i Danmark, eller en virksomhed omfattet af § 5 b, stk. 5, i lov om medicinsk udstyr til deltagelse i fagrelevante
aktiviteter i udlandet og internationale fagrelevante kongresser og konferencer i Danmark.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om, hvilke fagpersoner fra købs- og salgsled der er omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte formkrav til anmeldelser efter stk. 1, herunder at anmeldelse skal ske digitalt.
§ 202c
Lægemiddelstyrelsen skal på sin hjemmeside offentliggøre alle tilladelser og anmeldelser efter §§ 202 a og 202 b.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om indhold og form for offentliggørelser efter stk. 1, herunder om, hvilke
oplysninger der skal offentliggøres, og hvor længe de skal offentliggøres.
§ 202d
Lægemiddelstyrelsen kan kontrollere, at kravene i § 202 a, stk. 1-4, og § 202 b, stk. 1, overholdes.
Lægemiddelstyrelsen kan desuden kontrollere overholdelsen af krav i regler fastsat i medfør af § 202 a, stk. 8.
Stk. 2.
Lægemiddelstyrelsen kan påbyde sundhedspersoner at udlevere alle oplysninger, herunder skriftligt materiale, der er nødvendige for
kontrolvirksomheden efter stk. 1.
Afsnit XV
Samarbejde og planlægning
Kapitel 62
Samarbejde
§ 203
Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen samarbejder om indsatsen på sundhedsområdet og om indsatsen for
sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer.
Stk. 2.
Regionsrådet og de berørte kommunalbestyrelser i regionen opretter sundhedsklynger omkring hvert akutsygehus. Sundhedsklynger er
et samarbejde mellem region, kommuner og almen praksis om indsatsen på tværs af sundhedsområdet og i relevant omfang om indsatsen
for sammenhængen mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer. Det gælder for både det somatiske og det psykiatriske
område.
Stk. 3.
Sundhedsklyngen skal løfte populationsansvaret med udgangspunkt i akutsygehusenes optageområde og sikre sammenhæng i behandlings-
og rehabiliteringsforløb på tværs af sundhedsområdet og i relevant omfang mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer.
Sundhedsklyngen skal samtidig styrke forebyggelse, kvalitet og omstilling til det primære sundhedsvæsen.
Stk. 4.
Sundhedsklyngen udgøres af et politisk niveau og et fagligt strategisk niveau. Det politiske niveau består af
regionsrådsmedlemmer, heriblandt regionsrådsformanden, borgmestrene for de deltagende kommunalbestyrelser og repræsentanter for
almen praksis. Det faglige strategiske niveau består af repræsentanter for henholdsvis regionen, herunder det psykiatriske område,
de deltagende kommuner, almen praksis og repræsentanter for patienter og pårørende.
Stk. 5.
Formandskabet i en sundhedsklynge varetages af regionsrådsformanden og en af de deltagende borgmestre. Regionsrådet og de
deltagende kommunalbestyrelser i sundhedsklyngen samarbejder om at sekretariatsbetjene sundhedsklyngen.
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om sundhedsklynger, herunder om opgavevaretagelse, sammensætning,
organisering, beslutningskompetence, mødekadence og inddragelse.
§ 204
Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen nedsætter i samarbejde et sundhedssamarbejdsudvalg vedrørende den
regionale og kommunale indsats på sundhedsområdet og om indsatsen for sammenhæng mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende
sektorer. Sundhedssamarbejdsudvalget består af repræsentanter for regionsrådet, heriblandt regionsrådsformanden, en borgmester fra
hver sundhedsklynge, som samtidig er den kommunale formand i sundhedsklyngen, og repræsentanter for almen praksis.
Sundhedssamarbejdsudvalget koordinerer og sætter retning for arbejdet på tværs af sundhedsklyngerne i regionen.
Stk. 2.
Formandskabet i sundhedssamarbejdsudvalget varetages af en formand, som vælges blandt regionsrådets repræsentanter, og en
næstformand, som vælges blandt de borgmestre, der er medlemmer af sundhedssamarbejdsudvalget. Regionsrådet og
kommunalbestyrelserne i regionen sekretariatsbetjener i samarbejde sundhedssamarbejdsudvalget.
Stk. 3.
I hver region nedsættes et patientinddragelsesudvalg, som sundhedssamarbejdsudvalget, jf. stk. 1, systematisk inddrager i deres
drøftelser. Patientinddragelsesudvalget består af medlemmer, som er udpeget af patient- og pårørendeorganisationer.
Stk. 4.
Regionsrådet kan beslutte at yde diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse til medlemmerne af
patientinddragelsesudvalgene efter § 16 a i lov om kommunernes styrelse og regler fastsat i medfør heraf. Et medlem af
patientinddragelsesudvalgene er ikke forpligtet til at modtage diæter, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste eller
udgiftsgodtgørelse, der ville tilkomme den pågældende efter 1. pkt.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om det i stk. 1 nævnte sundhedssamarbejdsudvalg og det i stk. 3 nævnte
patientinddragelsesudvalg.
§ 205
Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen indgår en sundhedsaftale om varetagelsen af opgaver på sundhedsområdet.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om de indsatsområder, sundhedsaftalerne skal omfatte.
Stk. 3.
Regionsrådet indsender sundhedsaftalen til Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen godkender aftalen, for så vidt angår de
indsatsområder, der er fastsat i medfør af stk. 2.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om procedurer for indsendelse og godkendelse af sundhedsaftalen i medfør af
stk. 3.
§ 205a
Regionsrådet kan tilvejebringe og udleje lokaler og udstyr m.v. til brug for virksomhed, der udføres af
sundhedspersoner efter overenskomst, jf. § 227, stk. 1, virksomheder, der leverer almenmedicinske ydelser efter udbud, jf. § 227,
stk. 3, og andre leverandører af sundhedsydelser m.v., og til brug for udførelse af kommunale sundhedsydelser.
Stk. 2.
Udlejning af lokaler og udstyr m.v. efter stk. 1 skal ske på markedsvilkår og i overensstemmelse med regionens sundhedsplan, jf. §
206.
§ 205b
Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe og udleje lokaler og udstyr m.v. til brug for virksomhed, der udføres af
sundhedspersoner efter overenskomst, jf. § 227, stk. 1, virksomheder, der leverer almenmedicinske ydelser efter udbud, jf. § 227,
stk. 3, og andre leverandører af sundhedsydelser m.v., og til brug for udførelse af regionale, ambulante sygehusydelser.
Stk. 2.
Udlejning af lokaler og udstyr m.v. efter stk. 1 skal ske på markedsvilkår og i overensstemmelse med regionens sundhedsplan, jf. §
206.
§ 205c
Regionsrådet og kommunalbestyrelsen koordinerer de aktiviteter, der er omfattet af §§ 205 a og 205 b.
Stk. 2.
Aktiviteterne, jf. stk. 1, skal drøftes i sundhedssamarbejdsudvalget, jf. § 204.
§ 205d
Regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen indgår aftale om tilrettelæggelse af hjælperordninger i hjemmet til
personer, som både har respirationshjælpere efter § 79, stk. 1, og hjælpere efter §§ 83, 85, 95 eller 96 i lov om social service
eller § 90, nr. 1, i barnets lov.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med social- og boligministeren og ældreministeren nærmere regler om,
hvilke emner aftalerne nævnt i stk. 1 skal omfatte.
Kapitel 63
Planlægning
§ 206
Regionsrådet udarbejder en samlet plan for tilrettelæggelsen af regionens virksomhed på sundhedsområdet.
Stk. 2.
Forud for regionsrådets behandling af forslag til sundhedsplan skal regionsrådet indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning.
Stk. 3.
Regionsrådet skal ændre sundhedsplanen forud for gennemførelse af væsentlige ændringer i regionens sundhedsvæsen, der ikke er
forudsat i planen.
Stk. 4.
Regionsrådet indsender planen og senere ændringer heri til Sundhedsstyrelsen.
§ 206a
Regionsrådet med inddragelse af kommunerne og almen praksis skal i hver valgperiode udarbejde en praksisplan
vedrørende almen praksis, der udgør en del af regionens sundhedsplan, jf. § 206. Den endelige beslutning vedrørende praksisplanens
udformning tilfalder regionsrådet. Praksisplanen skal revideres i valgperioden, hvis der sker væsentlige ændringer i dens
forudsætninger. Praksisplanen skal inden den endelige vedtagelse forelægges for Sundhedsstyrelsen, som yder rådgivning vedrørende
praksisplanens udformning.
Stk. 2.
Forud for udarbejdelse og revision af praksisplanen vedrørende almen praksis skal der gennemføres en høring blandt kommunerne i
regionen, og praksisplanen skal inden vedtagelsen forelægges for sundhedssamarbejdsudvalget, jf. § 204, stk. 1.
Stk. 3.
Inden praksisplanen vedrørende almen praksis udarbejdes eller revideres, skal der ske en høring af de praksis i regionen, der yder
vederlagsfri behandling til personer, der er omfattet af sikringsgruppe 1, jf. § 60, stk. 1. Planen skal inden vedtagelsen
forelægges patientinddragelsesudvalget, jf. § 204, stk. 3, til høring.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om rammer for praksisplanen efter stk. 1.
Kapitel 64
Specialeplanlægning
§ 207
Sundhedsstyrelsen nedsætter et rådgivende udvalg for specialeplanlægning.
Stk. 2.
Udvalget består af repræsentanter for de lægevidenskabelige selskaber, sygeplejefaglige selskaber, regionsrådene,
Sundhedsstyrelsen og indenrigs- og sundhedsministeren.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren udnævner formanden for udvalget efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen og ministeriets medlem af
udvalget samt suppleanter herfor. Sundhedsstyrelsen udpeger de øvrige medlemmer samt suppleanter herfor.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om udvalgets sammensætning og funktionsperiode samt regler for
udvalgets virksomhed.
§ 208
Sundhedsstyrelsen fastsætter krav til lands- og landsdelsfunktioner, herunder til placeringen af lands- og
landsdelsfunktioner på regionale og private sygehuse, efter høring af det i § 207 nævnte udvalg.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen godkender lands- og landsdelsfunktioner på regionale og private sygehuse.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen fastsætter nærmere regler om visitation af patienter til behandling på afdelinger med lands- og
landsdelsfunktioner efter høring af det i § 207 nævnte udvalg.
Stk. 4.
Sundhedsstyrelsen kan inddrage en godkendelse efter stk. 2 efter høring af det i § 207 nævnte udvalg, såfremt en sygehusafdeling
med lands- eller landsdelsfunktion trods pålæg herom fra Sundhedsstyrelsen ikke opfylder de i stk. 1 fastsatte krav.
Sundhedsstyrelsens afgørelse kan indbringes for indenrigs- og sundhedsministeren. Indbringelsen har ikke opsættende virkning,
medmindre indenrigs- og sundhedsministeren bestemmer andet.
Stk. 5.
Regionsrådet og vedkommende private sygehuse afgiver årligt en statusrapport til Sundhedsstyrelsen om opfyldelsen af de i stk. 1
fastsatte krav på afdelinger med lands- eller landsdelsfunktion.
§ 209
Det påhviler hvert regionsråd under iagttagelse af de i § 208 fastsatte krav at indgå aftaler om benyttelse af lands- og
landsdelsfunktioner på regionale sygehuse samt på private sygehuse.
Stk. 2.
Kan der ikke opnås enighed om indholdet af aftaler efter stk. 1, kan Sundhedsstyrelsen træffe afgørelse herom efter anmodning fra
en af de berørte parter og efter høring af det i § 207 nævnte udvalg.
Stk. 3.
Indgår et regionsråd ikke de fornødne aftaler efter stk. 1, kan Sundhedsstyrelsen bestemme, at betaling kan afkræves vedkommende
region for patienter, der modtages til behandling på afdelinger med lands- og landsdelsfunktion på sygehuse i andre regioner samt
på private sygehuse.
Afsnit XVI
Sundhedsberedskab
Kapitel 65
Planlægning og gennemførelse af sundhedsberedskabet
§ 210
Regionsrådet og kommunalbestyrelsen skal planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at der sikres syge og
tilskadekomne nødvendig behandling i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Planen skal vedtages af
henholdsvis regionsrådet og kommunalbestyrelsen i et møde.
Stk. 2.
Forud for regionsrådets og kommunalbestyrelsens behandling af forslag til sundhedsberedskabsplan skal henholdsvis regionsrådet og
kommunalbestyrelsen indhente Sundhedsstyrelsens rådgivning.
Stk. 3.
Det påhviler private sygehuse at planlægge og gennemføre sådanne foranstaltninger, at de på tilsvarende måde som regionale
sygehuse kan indgå i sygehusberedskabet.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler for regionsråds og kommunalbestyrelsers planlægning og varetagelse af
sundhedsberedskabet.
§ 211
Indenrigs- og sundhedsministeren kan i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, pålægge
regionsrådet eller kommunalbestyrelsen at løse en sundhedsberedskabsopgave på en nærmere bestemt måde.
§ 211a
Indenrigs- og sundhedsministeren eller den myndighed, som ministeren henlægger sine beføjelser til, kan fastsætte
regler om indholdet, omfanget og tilrettelæggelsen af kontrolforanstaltninger for farlige biologiske stoffer og relaterede
materialer ud fra hensyn til den offentlige sikkerhed, sundhed eller internationale regler.
Stk. 2.
Henlægger indenrigs- og sundhedsministeren beføjelsen til en anden myndighed, skal gennemførelse af yderligere
kontrolforanstaltninger ske efter indstilling herom til indenrigs- og sundhedsministeren.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren eller den myndighed, som ministeren henlægger sine beføjelser til, er ansvarlig for nationale
krav til kontrolforanstaltninger i form af biosikring, indeslutning, bioberedskab el.lign. og kan kontrollere overholdelsen af
regler herom udstedt efter stk. 1, herunder udstede påbud eller forbud.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om adgang til at klage over afgørelser truffet efter stk. 3, herunder om, at
en klage ikke kan indbringes for en anden administrativ myndighed.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren eller den myndighed, som indenrigs- og sundhedsministeren henlægger sine beføjelser til, kan hos
andre offentlige myndigheder og private virksomheder vederlagsfrit udtage de prøver til kontrolundersøgelse og kræve de
oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af de regler, som er fastsat i medfør af stk. 1.
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren eller den myndighed, som indenrigs- og sundhedsministeren henlægger sine beføjelser til, har til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlig og privat ejendom, lokaliteter, fortegnelser, papirer
m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger, der er nødvendige til brug for
kontrol af opgaver i henhold til stk. 1. Om nødvendigt kan myndigheden anmode politiet om at yde bistand ved kontrollen.
Afsnit XVII
Statslige myndigheder m.v.
Kapitel 66
Sundhedsstyrelsen, Styrelsen for Patientsikkerhed, Styrelsen for Patientklager og Sundhedsdatastyrelsen
§ 212
Sundhedsstyrelsen er en styrelse under indenrigs- og sundhedsministeren, der bistår henholdsvis indenrigs- og
sundhedsministeren og ældreministeren med den centrale forvaltning af sundhedsmæssige anliggender og af social- og plejefaglige
indsatser på ældreområdet.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen skal følge de sundhedsmæssige forhold og de social- og plejefaglige forhold på ældreområdet og holde sig
orienteret om den til enhver tid værende faglige viden på sundhedsområdet og de social- og plejefaglige indsatser på ældreområdet.
Stk. 3.
Sundhedsstyrelsen orienterer offentligheden, når særlige sundhedsmæssige forhold gør det nødvendigt.
Stk. 4.
Sundhedsstyrelsen orienterer Styrelsen for Patientsikkerhed om sundhedsmæssige forhold, som er relevante for Styrelsen for
Patientsikkerheds tilsyn efter § 213, stk. 1 og stk. 2.
§ 212a
Styrelsen for Patientsikkerhed er en styrelse under indenrigs- og sundhedsministeren, der bistår ministeren med den
centrale forvaltning af forhold vedrørende patienters sikkerhed og forhold vedrørende læring i sundhedsvæsenet. Styrelsen bistår
ligeledes ældreministeren med opgaver relateret til Ældretilsynet m.v.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed opretter som en organisatorisk del af styrelsen to decentrale enheder til varetagelse af
tilsynsopgaver m.v.
Stk. 3.
Styrelsen for Patientsikkerhed vejleder om udførelsen af sundhedsfaglige opgaver inden for styrelsens område.
Stk. 4.
Styrelsen for Patientsikkerhed rådgiver statslige, regionale og kommunale myndigheder i hygiejniske, miljømæssige og
socialmedicinske forhold.
§ 212b
Styrelsen for Patientklager er en styrelse under indenrigs- og sundhedsministeren, der varetager behandlingen af
klager fra patienter over den sundhedsfaglige behandling og klager over forhold vedrørende patientrettigheder.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientklager stiller sekretariatsbetjening til rådighed for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Ankenævnet for
Patienterstatningen, Abortankenævnet, Det Psykiatriske Ankenævn, Tvangsbehandlingsnævnet og Ankenævnet for Tilsynsafgørelser.
§ 212c
Styrelsen for Patientklager foretager efter anmodning fra et udvalg, der er nedsat af Folketinget, en vurdering af
lægeerklæringer, som er udfærdiget til brug for behandlingen af sager om naturalisation. Anmodningen om vurdering fremsendes
gennem Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientklager kan af sundhedspersoner, af private og af myndigheder afkræve enhver oplysning, som er nødvendig for
styrelsens vurdering efter stk. 1.
Stk. 3.
Styrelsen for Patientklager kan videregive sin vurdering efter stk. 1 til Styrelsen for Patientsikkerhed, som kan anvende den
modtagne vurdering til brug for sit tilsyn med sundhedspersoner og behandlingssteder.
§ 213
Styrelsen for Patientsikkerhed fører det overordnede tilsyn med sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på
sundhedsområdet.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed gennemfører løbende tilsyn med udvalgte behandlingssteder nævnt i § 213 c, stk. 1, ud fra en
løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for patientsikkerheden.
Stk. 3.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan bemyndige personer til at udføre tilsynet efter stk. 1 og stk. 2.
Stk. 4.
Bliver Styrelsen for Patientsikkerhed bekendt med overtrædelser eller mangler på sundhedsområdet, orienterer styrelsen vedkommende
behandlingssted eller myndighed. Styrelsen for Patientsikkerhed orienterer desuden offentligheden, når særlige sundhedsmæssige
forhold gør det nødvendigt.
§ 213a
Styrelsen for Patientsikkerhed eller personer, der er bemyndiget til at udføre tilsyn efter § 213, stk. 1 eller 2, jf.
§ 213, stk. 3, kan afkræve personer inden for sundhedsområdet de oplysninger, som er nødvendige som led i tilsynet. Disse personer
er pligtige til at give de afkrævede oplysninger.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed eller personer, der er bemyndiget til at udøve tilsynet, jf. § 213, stk. 3, har til enhver tid som
led i tilsynet efter § 213, stk. 1 og 2, mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til alle behandlingssteder m.v.
omfattet af tilsynet.
§ 213b
Styrelsen for Patientsikkerhed udarbejder en tilsynsrapport efter tilsynsbesøg udført efter § 213, stk. 1 og 2, og en
årlig sammenfatning af observationer og vurderinger som følge af tilsynet efter § 213, stk. 2.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om offentliggørelse af tilsynsrapporter og sammenfatninger, jf. stk. 1.
§ 213c
Sygehusenheder, klinikker, praksisser, plejecentre, plejehjem, bosteder, sundheds- eller genoptræningssteder og andre
behandlingssteder, hvor sundhedspersoner udøver behandling, skal lade sig registrere hos de centrale sundhedsmyndigheder, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Regionsrådet skal registrere regionens sygehusenheder hos centrale sundhedsmyndigheder.
Stk. 3.
Styrelsen for Patientsikkerhed fastætter nærmere regler om registrering efter stk. 1, herunder regler om nærmere afgrænsning af de
behandlingssteder, der skal lade sig registrere, undtagelser til denne registrering, og et registrering skal ske elektronisk.
Stk. 4.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan i særlige tilfælde bestemme, at et behandlingssted omfattet af stk. 1 ikke skal lade sig
registrere.
§ 213d
Til dækning af styrelsens udgifter til registreringsordningen efter § 213 c, stk. 1 og 2, og tilsynet efter § 213,
stk. 1 og 2, opkræver Styrelsen for Patientsikkerhed et årligt gebyr hos de behandlingssteder, der er registreret efter § 213 c,
stk. 1, og et samlet årligt gebyr hos regionsrådet for regionens sygehusenheder, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter nærmere regler om størrelsen af de i stk. 1 nævnte gebyrer, om opkrævning af gebyrerne
og om undtagelser til opkrævning af disse gebyrer.
Stk. 3.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan i særlige tilfælde helt eller delvis undtage et behandlingssted omfattet af stk. 1 fra betaling
af gebyr.
§ 213e
Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om, at behandlingssteder, som er undtaget fra registrering efter
regler fastsat i medfør af § 213 c, stk. 3, skal underrette Styrelsen for Patientsikkerhed om behandlingsstedets aktivitet, og
regler om indhold, form og tidspunkt for afgivelse af underretningen.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan afkræve ethvert behandlingssted oplysninger, som er nødvendige for Styrelsen for
Patientsikkerheds kontrol med, om der er sket korrekt registrering af behandlingsstedet eller undladelse deraf.
§ 214
Sundhedsstyrelsen vejleder om udførelsen af sundhedsfaglige opgaver efter denne lov og om udvalgte social- og
plejefaglige opgaver på ældreområdet efter lov om social service.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren og ældreministeren og andre myndigheder har adgang til direkte rådgivning og anden bistand fra
Sundhedsstyrelsen i sundhedsfaglige spørgsmål og vedrørende social- og plejefaglige indsatser på ældreområdet.
§ 215
(Ophævet)
§ 215a
(Ophævet)
§ 215b
Hvis de sundhedsmæssige forhold på et behandlingssted omfattet af tilsyn efter § 213, stk. 1 eller 2, kan bringe
patientsikkerheden i fare, kan Styrelsen for Patientsikkerhed give påbud til disse, hvori der opstilles sundhedsmæssige krav til
den pågældende virksomhed, eller give påbud om midlertidigt at indstille virksomheden helt eller delvis.
Stk. 2.
Afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Styrelsen for Patientsikkerhed offentliggør
afgørelser truffet efter stk. 1.
Stk. 3.
Styrelsen for Patientsikkerhed fastsætter regler om, at sygehuse, klinikker, praksisser el.lign. skal offentliggøre Styrelsen for
Patientsikkerheds afgørelser efter stk. 1.
§ 216
Med det formål at fremme kvalitetsudviklingen i sundhedssektoren kan Sundhedsstyrelsen iværksætte evalueringer m.v. af
virksomheden i det offentligt finansierede sundhedsvæsen. Evalueringerne kan omfatte alle forhold vedrørende det offentlige
sundhedsvæsen og de private sygehuse og klinikkers virksomhed.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at det påhviler regionsråd og kommunalbestyrelser, de under
indenrigs- og sundhedsministeren hørende institutioner samt de private personer eller institutioner, der driver sygehuse,
klinikker m.v. at give de for gennemførelsen af evalueringer m.v. efter stk. 1 nødvendige oplysninger, herunder oplysninger fra
patientregistre og andre registre.
Stk. 3.
Oplysninger, der indhentes til brug for evalueringer efter stk. 1, kan ikke videregives til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
§ 217
(Ophævet)
§ 218
Styrelsen for Patientsikkerhed yder bistand til rets- og politimyndighederne, i det omfang indenrigs- og
sundhedsministeren efter aftale med justitsministeren fastsætter regler herom.
§ 219
(Ophævet)
§ 220
Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med de sundhedsmæssige forhold på dag- og døgninstitutioner, der ikke er
omfattet af § 213, stk. 1 og 2. Ved sundhedsmæssige forhold forstås bekæmpelse af smitsomme sygdomme, hygiejniske forhold og
sundhedsproblemer af mere generel karakter.
Stk. 2.
Ved overtrædelse af regler fastsat i medfør af stk. 7 kan Styrelsen for Patientsikkerhed give påbud om afhjælpning.
Stk. 3.
Ved overtrædelse af regler fastsat i medfør af stk. 7 kan Styrelsen for Patientsikkerhed nedlægge forbud helt eller delvis mod
fortsat anvendelse af institutionen, hvis manglen ikke kan afhjælpes inden for en bestemt frist eller fortsættelse af driften er
forbundet med alvorlig fare for sundheden.
Stk. 4.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan bemyndige personer til at udføre undersøgelser med henblik på at tilvejebringe oplysninger til
brug for styrelsens beslutning om at udstede påbud efter stk. 2 eller forbud efter stk. 3.
Stk. 5.
Styrelsen for Patientsikkerhed eller personer, der er bemyndiget til at foretage undersøgelser, jf. stk. 4, har til enhver tid og
mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme for at tilvejebringe oplysninger til brug
for beslutning om at udstede påbud efter stk. 2 eller forbud efter stk. 3.
Stk. 6.
Afgørelser truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed efter stk. 2 og 3 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 7.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte nærmere regler om de sundhedsmæssige forhold på dag- og døgninstitutioner omfattet af
stk. 1.
§ 220a
Sundhedsdatastyrelsen er en styrelse under indenrigs- og sundhedsministeren, som udfører opgaver for henholdsvis
indenrigs- og sundhedsministeren og ældreministeren vedrørende den centrale forvaltning af forhold angående digitalisering og data
på sundhedsområdet og på ældreområdet. Sundhedsdatastyrelsen har til opgave at skabe sammenhængende data og digitale løsninger til
gavn for borgere, patienter og sundhedspersoner samt til styringsmæssige, statistiske og videnskabelige formål i sundheds- og
ældresektorerne.
Stk. 2.
Sundhedsdatastyrelsen indsamler og stiller sundhedsdata og analyser om aktivitet, økonomi og kvalitet til rådighed for
sundhedsvæsenet, herunder sundhedspersoner, administratorer i regioner og kommuner og patienter, borgere og andre centrale
brugere. Sundhedsdatastyrelsen styrker endvidere den overordnede digitalisering og fremmer en sammenhængende data- og
it-arkitektur i sundhedsvæsenet med fokus på internationale standarder tilpasset nationale behov og informationssikkerhed i
henhold til gældende lovgivning. På udvalgte områder sikrer Sundhedsdatastyrelsen dækkende og valide sundhedsdata til
patientbehandling m.v.
Stk. 3.
Sundhedsdatastyrelsen koordinerer arbejdet med sundhedsdata og -it på tværs af sundhedsvæsenet og sætter fælles mål i form af
strategier, aftaler og it-arkitektur. Sundhedsdatastyrelsen varetager endvidere overvågnings- og analysefunktioner i forbindelse
med at sikre sammenhængende data og fremme informationssikkerheden i sundhedssektoren.
§ 221
Styrelsen for Patientsikkerhed nedsætter Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn, som rådgiver Styrelsen for Patientsikkerhed
om læring på baggrund af sager om tilsyn med sundhedspersoner og med behandlingssteder.
Stk. 2.
Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn sammensættes af repræsentanter for patientorganisationer, faglige organisationer på
sundhedsområdet, regioner og kommuner og private behandlingssteder efter Styrelsen for Patientsikkerheds nærmere bestemmelse.
Direktøren for Styrelsen for Patientsikkerhed eller dennes stedfortræder er formand for udvalget.
Stk. 3.
Formanden indkalder Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn til møde efter behov og mindst to gange årligt. Styrelsen for
Patientsikkerhed redegør for udvalgets virksomhed i sin årsberetning.
Kapitel 67
Statens Serum Institut
§ 222
Statens Serum Institut er et institut under indenrigs- og sundhedsministeren, hvis formål er at forebygge og bekæmpe
smitsomme sygdomme, medfødte lidelser og biologiske trusler. Statens Serum Institut fungerer som centrallaboratorium, for så vidt
angår diagnostiske analyser, herunder referencefunktioner. Instituttet har en national rolle i forhold til varetagelse af landets
opgaver i medfør af internationale forpligtelser i relation til grænseoverskridende sundhedsrisici. Instituttet sikrer forsyning
af vacciner til de offentlige vaccinationsprogrammer og beredskabsprodukter gennem fremskaffelse, lagring og distribution.
Instituttet prioriterer og tilrettelægger distributionen med henblik på at sikre forsyningen og nedbringe risiko for spild af
vacciner og beredskabsprodukter. Instituttet indgår i det operationelle beredskab mod smitsomme sygdomme og biologisk terrorisme
og beredskabet på det veterinære område. Instituttet driver videnskabelig forskning og yder rådgivning og bistand på områder, som
vedrører instituttets opgaver.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler, herunder om betaling, for instituttets udlevering af præparater og udførelse
af undersøgelser m.m.
Kapitel 68
Nationalt Genomcenter
§ 223
Nationalt Genomcenter er en institution under indenrigs- og sundhedsministeren, som bistår ministeren med den centrale
forvaltning af forhold vedrørende udviklingen af personlig medicin. Nationalt Genomcenter understøtter udviklingen af personlig
medicin i samarbejde med det danske sundhedsvæsen, forskningsinstitutioner, patientforeninger m.v.
Stk. 2.
Nationalt Genomcenter udvikler og driver fælles, landsdækkende informationsinfrastruktur for personlig medicin, herunder en
landsdækkende infrastruktur til udførelse af genomsekventering og opbevaring af oplysningerne i en national genomdatabase.
Nationalt Genomcenter stiller oplysninger til rådighed for personer inden for sundhedsvæsenet og patienter, herunder oplysninger
fra den fælles, nationale genomdatabase til brug for patientbehandling m.v.
§ 223a
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at der påhviler institutioner under Indenrigs- og
Sundhedsministeriet, regionsråd, kommunalbestyrelser, autoriserede sundhedspersoner og de private personer eller institutioner,
der driver sygehuse m.v., en pligt til at give Nationalt Genomcenter genetiske oplysninger, som er udledt af biologisk materiale
efter oprettelsen af Nationalt Genomcenter, og oplysninger om helbredsmæssige forhold, i det omfang oplysningerne er nødvendige
for gennemførelsen af centerets opgaver.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at borgere frivilligt kan overlade genetiske oplysninger, som er
udledt af biologisk materiale, til Nationalt Genomcenter.
§ 223b
Oplysninger, der tilgår Nationalt Genomcenter, herunder genetiske oplysninger og oplysninger om helbredsmæssige
forhold, må kun behandles, hvis det er nødvendigt med henblik på forebyggende sygdomsbekæmpelse, medicinsk diagnose, sygepleje,
patientbehandling eller forvaltning af læge- og sundhedstjenester og behandlingen af oplysningerne foretages af en person inden
for sundhedssektoren, der efter lovgivningen er undergivet tavshedspligt, eller hvis behandlingen alene sker med henblik på at
udføre statistiske eller videnskabelige undersøgelser af væsentlig samfundsmæssig betydning og behandlingen er nødvendig af hensyn
til udførelsen af undersøgelserne.
Stk. 2.
Oplysninger som nævnt i stk. 1 er ikke genstand for edition efter retsplejelovens § 804, medmindre der er tale om efterforskning
af en overtrædelse af straffelovens § 114 eller § 114 a.
Afsnit XVIII
Administration, overenskomster og forsøg m.v.
Kapitel 69
Forskellige bestemmelser
§ 224
Regionsrådet træffer afgørelser vedrørende ydelser efter §§ 59, 60, 64-71, 159, 167 og 175. Kommunalbestyrelsen træffer
afgørelser om ydelser efter §§ 140 a og 140 b. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
kommunalbestyrelsen udbetaler kontantydelser, som efter ovennævnte bestemmelser tilkommer de i § 58 nævnte personer, på
regionernes vegne.
§ 225
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler vedrørende betaling for personer, som ikke efter reglerne i
denne lov har ret til vederlagsfri behandling på sygehus eller til sundhedsydelser ydet af regionsrådet eller kommunalbestyrelsen
efter afsnit V, IX samt kapitel 47 og 48.
Stk. 2.
For personer, der ikke ifølge reglerne i denne lov har ret til vederlagsfri sygehusbehandling, kan betaling inddrives ved
udpantning.
§ 226
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om regionsrådenes medvirken til rekruttering af
sundhedsfagligt personale til internationale sundhedsopgaver.
Kapitel 70
Overenskomster, organisationsformer m.v.
§ 227
Det i henhold til § 37 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens
Sygehusfællesskab nedsatte nævn afslutter overenskomster med organisationer af sundhedspersoner m.fl. om vilkårene for de i §§ 50,
58-60, 64, 66-69, 71 og 72, § 140 a, stk. 1, og §§ 140 b, 159 og 175 nævnte ydelser. Vilkår, der er fastsat og udstedt i medfør af
§ 57 b, § 57 c, § 57 d, stk. 1 eller 2, § 195, stk. 2, § 204, stk. 2 eller 3, eller § 206 a, eller regler udstedt i medfør af § 57
d, stk. 3, § 59, stk. 5, eller § 60, stk. 3, i denne lov som bindende vilkår, kan dog ikke fraviges ved overenskomster indgået med
organisationer af sundhedspersoner repræsenterende almen praksis.
Stk. 2.
Ydernumre fra praksis, som har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk.
1, kan overdrages til regionsrådet og til læger, som vil praktisere i henhold til stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1. Regionsrådet
kan endvidere sælge nye ydernumre, som regionen har oprettet, og ydernumre fra eksisterende praksis, som regionsrådet har opkøbt
som led i praksisplanlægningen, til læger, som vil praktisere i henhold til stk. 1, 1. pkt., jf. § 60, stk. 1. Salg af ydernumre,
jf. 1. og 2. pkt., kan ske til læger, som allerede har et ydernummer. En læge kan eje op til seks ydernumre erhvervet i henhold
til 1. og 2. pkt.
Stk. 3.
Regionen kan udbyde drift af praksis, som hidtil har leveret almen medicinske ydelser til gruppe 1-sikrede personer, jf. stk. 1,
pkt., jf. § 60, stk. 1, og hvor regionsrådet har fået overdraget ydernummeret. Regionsrådet kan desuden udbyde drift af praksis
vedrørende nye ydernumre, som regionsrådet har oprettet. Regionsrådet kan endvidere som led i praksisplanlægningen opkøbe
eksisterende ydernumre fra læger, der har ønsket at sælge, og udbyde driften af disse praksis.
Stk. 4.
Udbud efter stk. 3 skal foregå på åbne, objektive og ikke diskriminerende vilkår og skal tilrettelægges på en sådan måde, at
eventuelle bud kan sammenlignes med, hvad en offentligt drevet enhed vil koste. Regionsrådet har mulighed for at forkaste et bud,
hvis omkostningerne er væsentlig højere i en sammenligning.
Stk. 5.
I de tilfælde, hvor regionsrådet ikke kan afsætte et ydernummer til en læge, som vil praktisere i henhold til stk. 1, 1. pkt., jf.
§ 60 stk. 1, kan regionen selv etablere og drive en klinik, som leverer almenmedicinske ydelser.
Stk. 6.
Ønsker en læge at overtage en regionsdrevet praksis, som har været etableret i mindst 4 år, og som er oprettet efter stk. 5, med
henblik på at praktisere efter stk. 1, 1. pkt., skal regionsrådet indgå aftale om overdragelse inden for rimelig tid.
Stk. 7.
Regionsrådet kan i perioden fra den 1. juli 2023 til og med den 30. juni 2033 indgå aftaler, der supplerer aftaler indgået efter
stk. 1, med indehaveren af et ydernummer i områder med lægemangel om et særligt vederlag af midlertidig karakter til kompensation
for etablerings- eller praksispersonaleudgifter, som understøtter regionens forpligtelse til at yde behandling hos praktiserende
læge efter § 60, jf. § 57.
Stk. 8.
Et regionsråd kan i tilfælde af akut opstået lægemangel i en kort periode etablere et midlertidigt almen medicinsk lægetilbud.
Stk. 9.
Indenrigs- og sundhedsministeren skal inden fastsættelse af nærmere regler efter §§ 8-12 og 72, § 140 a, stk. 3, jf. stk. 1, og §§
140 b og 167, indhente en udtalelse fra det i § 37 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens
Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedsatte nævn.
Stk. 10.
Inden der afsluttes overenskomster med andre stater i medfør af § 232, eller der i medfør af EF-retten indgås aftaler med andre
medlemsstater om hel eller delvis undladelse af mellemstatslig refusion af sundhedsudgifter omfattet af EF-retten, skal indenrigs-
og sundhedsministeren indhente en udtalelse fra det i henhold til § 37 i lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne,
Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab nedsatte nævn.
Stk. 11.
Overenskomster indgået i medfør af stk. 1 må ikke indeholde bestemmelser, der forpligter sundhedspersoner, som har tilsluttet sig
eller som ønsker at tilslutte sig disse overenskomster, til at være medlem af en forening eller en bestemt forening.
Stk. 12.
En region eller en kommune må ikke undlade at give en sundhedsperson tilladelse til at tilslutte sig overenskomster indgået i
medfør af stk. 1 eller fratage en sundhedsperson en sådan tilladelse, fordi personen ikke er medlem af en forening eller en
bestemt forening.
Stk. 13.
En region eller en kommune må ikke undlade at give en sundhedsperson tilladelse til at tilslutte sig overenskomster indgået i
medfør af stk. 1 eller fratage en sundhedsperson en sådan tilladelse, fordi personen er medlem af en forening eller en bestemt
forening.
Stk. 14.
I overenskomster indgået i medfør af stk. 1 kan aftales, at sundhedspersoner, som tilslutter sig en sådan overenskomst uden at
være medlem af den forening, som er part i overenskomsten, skal betale et gebyr til dækning af en forholdsmæssig andel af
omkostningerne ved levering af de ydelser, som bliver stillet til rådighed for de pågældende, og som parterne er enige om er
nødvendige for drift af praksis og for administration og udvikling af overenskomstens regler, herunder samarbejds- og
klagesystemet, på kommunalt, regionalt og centralt niveau. Parterne kan aftale både et engangsgebyr, som forfalder i forbindelse
med sundhedspersonens tilslutning til overenskomsten, og et periodevist gebyr, som forfalder løbende.
Stk. 15.
Ved behandling af sager i paritetiske organer nedsat i henhold til overenskomster indgået i medfør af stk. 1 skal en
sundhedsperson, som er part i sagen, og som ikke er medlem af den forening, som er repræsenteret i det paritetiske organ, gives
ret til at møde, eventuelt med bisidder, når en klage over den pågældende eller en sag, som eventuelt vil kunne give anledning til
fastsættelse af sanktioner over for den pågældende, behandles.
§ 228
I de tilfælde, hvor det påhviler den sikrede at udrede en del af betalingen for en ydelse i medfør af denne lov, betaler
den sikrede sin andel direkte til den sundhedsperson, der er omfattet af overenskomst, hvorefter denne rejser krav over for
regionsrådet om det tilskud, som regionsrådet skal yde. Er sundhedspersonen ikke omfattet af en overenskomst, modtager den sikrede
kontanttilskud fra kommunalbestyrelsen efter § 224.
Stk. 2.
Regionsrådet kan efter aftale med kommunalbestyrelsen varetage afregningen af den del af betalingen for en ydelse til
praktiserende fysioterapeuter, som det ikke påhviler den sikrede at betale.
Stk. 3.
I tilskud, som regionsrådet udbetaler til sundhedspersoner i henhold til stk. 1, kan der foretages indeholdelse med henblik på
inddrivelse af offentlige fordringer efter reglerne i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilsvarende kan der foretages
indeholdelse i tilskud til lægemidler, som regionsrådet i henhold til aftale mellem det offentlige og apotekernes organisation
udbetaler direkte til apotekerne.
§ 229
Foreligger der ingen overenskomst vedrørende vilkårene for ydelser efter § 227, stk. 1, fastsætter indenrigs- og
sundhedsministeren nærmere regler om vilkårene for regionernes og kommunernes tilskud, herunder regler om ydelsernes indhold og
anvendelse og om udbetaling af honorarerne til sundhedspersonerne, om honorarstørrelserne på de enkelte ydelser og om
kørselsgodtgørelse til læger, der tilkaldes til de i § 59 omhandlede personer m.v. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om,
at honorarerne for de enkelte ydelser nedsættes i tilfælde af væsentlig øget aktivitet, der ikke er begrundet i et tilsvarende
øget behov for sundhedsydelser. Ministeren kan fastsætte regler om den samlede økonomiske ramme for ydelserne samt regler om
eventuel modregning i fremtidige honorarer ved overskridelse af denne ramme. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om, at
hidtidige overenskomstfastsatte forpligtelser knyttet til udbetaling af honorarer skal være gældende, ligesom ministeren kan
fastsætte regler om henvisning til behandling.
§ 230
Udbetaling af ydelser efter denne lov kan ikke danne grundlag for regreskrav imod en skadevolder.
§ 231
Indtægterne fra Sygekassernes Helsefond kan anvendes til støtte af socialmedicinsk, sundhedsmæssig og lignende
virksomhed, til etablering af plejehjem og til at imødekomme behovet for efterløn og understøttelse til tidligere ansatte ved
sygekasse m.v. og sådannes efterladte. Midler, der er hensat til pensionsformål, eller som med godkendelse af social-og
boligministeren overføres til kommuner i forbindelse med disses overtagelse af pensionsforpligtelser over for tidligere ansatte og
deres efterladte, kan dog holdes uden for fonden. Social- og boligministeren fastsætter nærmere regler om fondens ledelse og
virksomhed og om tilsyn med fonden.
Kapitel 71
Overenskomster med andre stater
§ 232
Regeringen kan indgå overenskomster med andre stater om koordinering af offentlige sundhedsordninger i Danmark og
tilsvarende ordninger i andre stater for personer, der rejser mellem staterne, og om de finansielle vilkår for koordineringen,
herunder hel eller delvis undladelse af mellemstatslig refusion af sundhedsudgifter omfattet af overenskomsterne.
Stk. 2.
I overensstemmelse med reglerne i de i stk. 1 omhandlede overenskomster eller EF-rettens regler om koordinering af
medlemsstaternes sundhedsordninger for personer, der rejser mellem staterne, kan indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte
nærmere regler om, at personer, der ville være omfattet af denne lovs personkreds, og sådanne personers dødsboer, helt eller
delvis undtages fra anvendelsen af denne lov, for så vidt der tilkommer sådanne personer eller dødsboer ret til ydelser ifølge en
anden stats lovgivning.
§ 232a
Regionsrådet og kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med myndigheder eller organisationer om ved overkapacitet at yde
donation eller tidsbegrænset udlån af sundhedsfagligt udstyr, lægemidler, personelbidrag m.v. med det formål at yde støtte til
udlandet i særlige situationer.
Stk. 2.
Regionsrådene kan bemyndige Danske Regioner, og kommunalbestyrelserne kan bemyndige KL, til på deres vegne at indgå aftaler efter
stk. 1.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan pålægge regionsrådet og kommunalbestyrelsen at indgå aftaler efter stk. 1 efter inddragelse
af de pågældende regioner eller kommuner.
Stk. 4.
Regionsrådets og kommunalbestyrelsens beslutning om at indgå aftale efter stk. 1 og 2 skal forelægges indenrigs- og
sundhedsministeren til godkendelse. Indenrigs- og sundhedsministeren kan trække godkendelsen tilbage frem til det tidspunkt, hvor
en bindende aftale efter stk. 1 og 2 er indgået, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til uforudsete ændringer i en given
situation.
Kapitel 72
Forsøg med fravigelse af lovens regler
§ 233
Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter ansøgning fra et regionsråd eller en kommunalbestyrelse godkende, at der
iværksættes forsøg, der indebærer fravigelse af lovens bestemmelser bortset fra bestemmelserne i afsnit II og III samt §§ 77 og
79, § 81, stk. 1, og §§ 82 og 83.
Stk. 2.
Forsøg skal have til formål at fremme omstilling i sundhedsvæsenet, herunder med nye organisations- og behandlingsformer, ændrede
tilskud eller ændrede honoreringssystemer m.v. Ved godkendelse af forsøg skal der lægges afgørende vægt på hensynet til borgernes
retssikkerhed og velfærd.
Stk. 3.
Tilladelse efter stk. 1 kan også gives til forsøg med opkrævning af gebyr for udeblivelse fra aftalt sygehusbehandling.
Afsnit XIX
Finansiering
Kapitel 73
Ydelser i praksissektoren
§ 234
Bopælsregionen afholder udgifter til ydelser efter §§ 60-64, § 64 b, stk. 1, og §§ 66-72.
Kapitel 74
Ydelser i sygehussektoren
§ 235
Bopælsregionen afholder udgifter til sygehusbehandling m.v. efter §§ 79, 82 a, 82 b, 83 og 85-88, § 89, stk. 1 og 3, og
§ 160 a.
Stk. 2.
Den region, der yder sygehusbehandlingen, kan opkræve bopælsregionen eller opholdsregionen betaling herfor efter reglerne i afsnit
XIX.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af betalingen, når bopælsregionen eller den
midlertidige opholdsregion skal betale for en patients behandling ved en fremmed regions sygehusvæsen.
Stk. 4.
Bopælsregionens pligt til at yde vederlagsfri behandling i henhold til § 79, stk. 2 og 3, er begrænset til en årlig økonomisk
ramme, som for hver institution fastsættes af indenrigs- og sundhedsministeren.
§ 236
Bopælsregionen betaler et gebyr til Sundhedsstyrelsen for behandling af henvisningssager efter § 88, stk. 3 og 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter gebyrets størrelse.
§ 237
Opholdsregionen kan afholde udgifter til sygehusbehandling efter § 80, jf. § 81, stk. 2, 2. pkt. Opholdsregionen
afholder udgifter til sygehusbehandling af personer fra Færøerne og Grønland, jf. § 80, jf. § 81, stk. 3.
§ 238
Bopælsregionen opkræver bopælskommunen betaling pr. sengedag for sygehusbehandling efter afsnit VI til færdigbehandlede
patienter fra kommunen.
Stk. 2.
Ud over den betaling, der opkræves efter stk. 1, opkræver staten bopælskommunen betaling pr. sengedag for sygehusbehandling efter
afsnit VI til somatisk færdigbehandlede patienter fra kommunen. Denne betaling kan maksimalt udgøre 1.976 kr. (2016-niveau) pr.
sengedag for første og anden sengedag og 3.952 kr. (2016-niveau) for hver sengedag fra og med den tredje sengedag. Taksten pris-
og lønreguleres på samme måde som bloktilskuddet til regionerne.
Stk. 3.
Ud over den betaling, der opkræves efter stk. 1, opkræver staten bopælskommunen betaling pr. sengedag for sygehusbehandling efter
afsnit VI til psykiatrisk færdigbehandlede patienter fra kommunen. Denne betaling kan maksimalt udgøre 1.976 kr. (2016-niveau) pr.
sengedag fra og med syvende sengedag til og med trettende sengedag og 3.952 kr. (2016-niveau) for hver sengedag fra og med den
fjortende sengedag. Taksten pris- og lønreguleres på samme måde som bloktilskuddet til regionerne.
Stk. 4.
Taksterne efter stk. 3 får 25 pct.s virkning i tilskudsåret 2020, 50 pct.s i tilskudsåret 2021, 75 pct.s i tilskudsåret 2022, og
100 pct.s fra og med tilskudsåret 2023.
Stk. 5.
Bopælsregionen kan af bopælskommunen opkræve betaling for patienter, der er indlagt på et hospice, der er nævnt i § 75, stk. 4, og
§ 79, stk. 2.
Stk. 6.
Den betaling, som er nævnt i stk. 1 og 5, kan maksimalt udgøre 1.976 kr. (2016-niveau). Taksten pris- og lønreguleres på samme
måde som bloktilskuddet til regionerne.
Stk. 7.
Bopælskommunen har ret til refusion for betaling efter stk. 1-6 fra handlekommunen eller den refusionspligtige kommune, jf. § 9 a,
stk. 1, 4 og 6, og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 8.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om bopælskommunen betaling efter stk. 1-6, herunder om regionernes
indberetning og dokumentation af aktivitet, og om foreløbig og endelig opgørelse af afregning.
Stk. 9.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter regler om tilbageførsel af provenuet efter stk. 2 og 3 til kommunerne.
§ 238a
Et regionsråd kan af en kommunalbestyrelse, som har visiteret en person til en særlig plads på psykiatrisk afdeling,
jf. kapitel 12 a i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., opkræve betaling for personens ophold på afdelingen.
Stk. 2.
Et regionsråd kan af kommunalbestyrelserne i regionen opkræve betaling for ubenyttede særlige pladser på psykiatrisk afdeling, jf.
kapitel 12 a i lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling efter stk. 1 og 2.
§ 239
Et regionsråd kan indgå aftale med en kommunalbestyrelse om betaling for personer, der henvises til tilbud i kommunalt
regi som alternativ til sygehusindlæggelse.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at en region i særlige tilfælde kan opkræve betaling for visse
sygehusbehandlinger og -ydelser eller for behandling på visse regionale institutioner efter afsnit VI.
§ 240
En kommunalbestyrelse kan, når sociale hensyn taler for det, træffe beslutning om at afholde udgifter til
sygdomsbehandling, der svarer til behandling, der ydes i det regionale sygehusvæsen, til personer, der har bopæl i kommunen.
Stk. 2.
Udgifter efter stk. 1 kan ikke dækkes ved forsikring.
§ 240a
Regionsrådet og kommunalbestyrelserne kan indgå aftale om, at regionsrådets betaling af udgifter til
respirationshjælpere overføres til kommunalbestyrelsen, for så vidt angår personer, som modtager respirationsbehandling i hjemmet
efter § 79, stk. 1, og hjælp efter § 83, § 84, stk. 1, eller §§ 85, 95, 96, 97 eller 118 i lov om social service eller § 87 og §
90, nr. 1-3, i barnets lov.
Stk. 2.
En kommunalbestyrelse kan indgå aftale med regionsrådet om, at kommunalbestyrelsens betaling af udgifter til hjælp efter lov om
social service og barnets lov overføres til regionsrådet, for så vidt angår personer, som modtager respirationsbehandling i
hjemmet efter § 79, stk. 1, og hjælp efter § 83, § 84, stk. 1, eller §§ 85, 95, 96, 97 eller 118 i lov om social service eller §
87 og § 90, nr. 1-3, i barnets lov.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter efter forhandling med social- og boligministeren og ældreministeren regler om
fordeling mellem regionsrådet og kommunalbestyrelsen af udgifterne til hjælperordninger til personer, som modtager hjælp til
respirationsbehandling efter § 79, stk. 1, og hjælp efter §§ 83, 85, 95 eller 96 i lov om social service eller § 90, nr. 1, i
barnets lov.
§ 241
Staten afholder udgiften til sygehusbehandling i udlandet efter § 89, stk. 2.
§ 242
I særlige tilfælde kan der af statskassen ydes tilskud til hel eller delvis dækning af udgifterne ved løsningen af
særlige opgaver inden for det regionale sygehusvæsen.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forhandling med social- og boligministeren fastsætte nærmere regler om, at der af
staten ydes vedkommende region hel eller delvis refusion af udgifter til befordring og behandling af personer, hvis ret til
vederlagsfri behandling her i landet følger af internationale forpligtelser.
§ 243
Der kan ydes tilskud af statskassen til private sygehuse efter nærmere af indenrigs- og sundhedsministeren fastsatte
regler.
Kapitel 75
Svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion
§ 244
Bopælsregionen afholder udgifter til svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion.
Kapitel 76
Sterilisation og kastration
§ 245
Bopælsregionen afholder udgifter til sterilisation.
§ 246
Staten afholder udgifter til kastration.
Kapitel 77
Kommunale sundhedsydelser
Forebyggende sundhedsordninger
§ 247
Bopælskommunen afholder udgifter til forebyggende ydelser efter §§ 120-123. Den kommune, hvor institutionen eller skolen
er beliggende, afholder udgifter til ydelser efter §§ 124 og 125.
Tandplejeydelser
§ 248
Bopælskommunen afholder udgifter forbundet med den kommunale børne- og ungdomstandpleje efter §§ 127 og 129, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
For børn og unge, der modtager tandpleje på en anden kommunes tandklinik, jf. § 129, stk. 1, afholdes udgifterne hertil af
behandlerkommunen.
§ 249
Bopælskommunen afholder udgifter forbundet med tandpleje efter §§ 131, 133, 134 a og 135.
Stk. 2.
Tilbyder en anden kommune end bopælskommunen tandpleje til borgere med særlige sociale problemer, jf. § 134 a, stk. 1, har denne
kommune ret til mellemkommunal refusion for udgifter til tandpleje efter § 134 a, stk. 1, fra bopælskommunen. Refusionen skal
svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere ydelsen.
Sygepleje
§ 250
Opholdskommunen afholder udgifter til sygeplejeydelser efter § 138.
Genoptræning
§ 251
Bopælskommunen afholder udgifter til genoptræningsydelser efter § 140.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om bopælskommunens betaling efter stk. 1, herunder om regionernes
indberetning og dokumentation af aktivitet, og om foreløbig og endelig opgørelse af afregning.
Fysioterapiydelser m.v.
§ 251a
Bopælskommunen afholder udgifter til fysioterapiydelser m.v. efter §§ 140 a og 140 b.
Alkoholbehandling og behandling for stofmisbrug
§ 252
Bopælskommunen afholder udgifter til behandling for alkoholmisbrug efter § 141 og til lægelig stofmisbrugsbehandling
efter § 142, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
For personer, som er visiteret til lægelig behandling med afhængighedsskabende lægemidler, jf. § 142, stk. 3, og som vælger at
blive behandlet på en anden offentlig eller privat institution end den, hvortil bopælskommunen har visiteret, jf. § 142, stk. 7,
betaler bopælskommunen til den kommune eller region, hvis institution er valgt, eller til den valgte institution, såfremt den er
privat, et beløb, som svarer til den takst, der betales af kommuner, som har indgået aftale om tilvejebringelse af tilbud om
lægelig behandling, jf. § 142, stk. 4, med den kommune eller region, hvis institution er valgt, eller med den valgte private
institution. Såfremt en kommune, hvis institution er valgt, ikke har fastsat en takst, fastsætter kommunen en pris, som
bopælskommunen skal betale. Prisen skal svare til kommunens faktiske udgifter ved at levere behandlingen.
Stk. 3.
Den kommune, som er ansvarlig for lægelig behandling med diacetylmorfin (heroin) i medfør af § 142, stk. 3, afholder udgifter til
behandlingen.
Kapitel 78
Lægemidler
§ 253
Bopælsregionen afholder udgifter til tilskud til lægemidler efter afsnit X.
Kapitel 79
Øvrige ydelser og tilskud
Vaccinationer
§ 254
Bopælsregionen afholder udgifter til vaccinationsydelser efter § 158. For personer, der ikke har bopæl i landet,
afholdes udgifterne af opholdsregionen.
Stk. 2.
Staten afholder dog udgifter til børnevacciner i medfør af de af indenrigs- og sundhedsministeren fastsatte regler om
børnevaccinationer, jf. § 158, stk. 2.
Udstedelse af kort
§ 255
Bopælsregionen afholder udgifter ved udstedelse af bevis efter lovens § 12, stk. 1, og § 12a, stk. 2 og 3.
Ernæringspræparater
§ 256
Bopælsregionen afholder udgifter til tilskud til ernæringspræparater efter § 159.
Begravelseshjælp
§ 257
Bopælskommunen afholder udgifter til begravelseshjælp efter § 160.
Søfarende
§ 258
Staten afholder udgifter til ydelser til søfarende m.fl. efter § 161. Til dækning af udgifterne betaler rederne (ejerne)
et bidrag årligt for hver søfarende i udenrigsfart. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden
ved beregning og opkrævning af bidrag og kan bestemme, at beløbet beregnes på anden måde end på årsbasis. Bidraget reguleres efter
indhentet erklæring fra vedkommende rederorganisationer under hensyn til indtrufne ændringer i udgifterne ved ydelser efter § 161.
Regionale tandplejeydelser
§ 259
Bopælsregionen afholder udgifter forbundet med tandpleje efter § 162, stk. 1 og 3, § 163 og § 166, stk. 1 og 2.
Offentlig rejsesygesikring indenfor rigsfællesskabet
§ 260
Regionsrådene afholder udgifter til offentlig rejsesygesikring inden for rigsfællesskabet efter § 167.
Kapitel 80
Befordring
§ 261
Opholdskommunen afholder udgiften til befordringsgodtgørelse efter § 170. Bopælsregionen afholder udgifter til
kørselsgodtgørelse efter § 175.
§ 261a
Den kommune, som er ansvarlig for lægelig behandling med diacetylmorfin (heroin) i medfør af § 142, stk. 3, afholder
udgiften til befordring eller befordringsgodtgørelse efter § 170 a.
§ 262
Opholdsregionen afholder udgifter til befordring eller befordringsgodtgørelse til sygehusbehandling efter reglerne i §§
79-83 og 86, § 87, stk. 1-3, og §§ 89 og 89 a og til diagnostiske undersøgelser efter §§ 82a og 86, § 89, stk. 1, og § 89 a, når
betingelserne herfor er opfyldt, jf. § 171. Dog afholdes udgiften til befordring fra et sygehus uden for bopælsregionen til
fortsat indlæggelse på et sygehus i bopælsregionen af sidstnævnte region.
Stk. 2.
Bopælsregionen afholder udgifter til befordring og ophold i forbindelse med behandling efter § 88, stk. 1-3.
§ 263
Bopælskommunen afholder udgifter til befordring i forbindelse med genoptræning efter § 140 og § 168, stk. 1.
Kapitel 81
Overenskomster med andre stater
§ 264
Udgifter, der i medfør af § 232 skal dækkes af det danske sundhedsvæsen, afholdes af staten. Beløb, der i medfør af §
232 overføres til det danske sundhedsvæsen, tilfalder det regionsråd eller den kommunalbestyrelse, der har afholdt udgiften til
den ydelse, beløbet vedrører.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om den nationale administrative gennemførelse af refusion af offentlige
sundhedsudgifter i henhold til overenskomster med andre stater eller til EF-retten. Ministeren kan herunder fastsætte regler om
opkrævning af administrationsgebyr for statens medvirken til indhentelse af refusion fra andre stater af regionsrådets eller
kommunalbestyrelsens udgifter til offentlige sundhedsydelser vedrørende sikrede fra andre stater.
Kapitel 82
Ydelser til personer, der ikke har bopæl i Danmark
§ 265
For personer, der har ret til ydelser efter denne lov i medfør af overenskomster med andre stater eller EF-retten, og
som ikke har bopæl her i landet, afholdes udgifterne til ydelserne af opholdsregionen eller opholdskommunen. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2.
For personer, der bor i et andet EU-/EØS-land og har ret til sundhedsydelser i bopælslandet til udgift for Danmark ifølge regler i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger med
senere ændringer, ydes tilskud til varer og tjenesteydelser efter loven, der er købt eller leveret i et andet EU-/EØS-land end
bopælslandet, af kommunen eller regionen. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for personer, der opfylder kriterierne fastlagt i
Det Blandede EØS-udvalgs afgørelse nr. 76/2011 af 1. juli 2011 om ændring af bilag VI (social sikring) og protokol 37 til
EØS-aftalen.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken region eller kommune der skal yde tilskud og vilkårene
herfor.
Afsnit XX
Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Kapitel 83
Straffebestemmelser
§ 266
Den, der anvender biologisk materiale i strid med en beslutning, der er registreret i henhold til § 29, straffes med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2.
Den, der videregiver biologisk materiale i strid med § 32, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 3.
Den, der tilsidesætter bestemmelser i § 35 eller bestemmelser fastsat med hjemmel heri, straffes med bøde. Dette gælder dog ikke,
hvis bestemmelserne er tilsidesat af afgiveren af biologisk materiale eller den, der handler på dennes vegne.
§ 267
(Ophævet)
§ 268
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der udtager væv og andet biologisk
materiale til behandling som nævnt i § 52 eller § 53 eller foretager indgreb efter § 55, uden at betingelserne efter loven er
opfyldt.
Stk. 2.
Den, der yder eller modtager betaling eller anden økonomisk fordel for udtagelse eller overførsel af væv og andet biologisk
materiale til behandling som nævnt i § 52 eller § 53, straffes med bøde. Det samme gælder den, der med viden om, at der er ydet
eller modtaget betaling som nævnt i 1. pkt., medvirker til, at et sådant indgreb foretages.
§ 268a
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 73 i, stk. 1.
§ 269
En læge, der afbryder en andens svangerskab eller foretager fosterreduktion, uden at betingelserne i § 92, § 93, § 95,
stk. 1, eller § 96 er opfyldt, og uden at der foreligger tilladelse efter § 94 eller § 95, stk. 2 eller 3, straffes, medmindre
højere straf er forskyldt efter straffeloven, med fængsel indtil 2 år, under formildende omstændigheder med bøde.
Stk. 2.
En læge, der afbryder en andens svangerskab eller foretager fosterreduktion, uden at betingelserne i § 98, § 99 og § 100, stk. 3,
er opfyldt, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 3.
Den, som uden at være læge afbryder en andens svangerskab eller foretager fosterreduktion, straffes med fængsel indtil 4 år,
medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.
Stk. 4.
Stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse på den, der bistår ved den pågældende virksomhed.
Stk. 5.
Overtrædelser, der begås af uagtsomhed, straffes ikke.
§ 270
Den, der, uden at betingelserne i kapitel 30 eller kapitel 33 er opfyldt, foretager sterilisation eller kastration,
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.
§ 271
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder den, der
videregiver oplysninger i strid med § 41, stk. 1-3, § 43, stk. 1 og 2, og § 45,
indhenter oplysninger i strid med § 42 a, stk. 1-4, § 42 d, stk. 1-3, § 46, stk. 5, eller § 198, stk. 3,
uberettiget udnytter oplysninger omfattet af § 41, stk. 1, eller
indhenter, videregiver eller udnytter oplysninger i strid med § 157, stk. 2-4, 6 eller 13, eller § 157 a, stk. 2 eller 3, eller
i strid med regler fastsat i medfør af § 157, stk. 5, eller § 157 a, stk. 4.
Stk. 2.
På samme måde som i stk. 1, nr. 1-3, straffes andre end de personer, der er nævnt i §§ 41, 42 a, 42 d, 43, 45, 46, stk. 5, og 198,
stk. 3, ved uberettiget indhentning, videregivelse eller udnyttelse af oplysninger omfattet af disse bestemmelser.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan i regler, der udstedes i medfør af § 41, stk. 8, og § 42 a, stk. 6, fastsætte bestemmelser om
straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Stk. 4.
På samme måde som i stk. 1, nr. 4, straffes andre end de personer, der er nævnt i § 157 og § 157 a, ved uberettiget indhentning,
videregivelse eller udnyttelse af oplysninger omfattet af denne bestemmelse. Indenrigs- og sundhedsministeren kan i regler, der
udstedes i medfør af § 157, stk. 5 og 14, og § 157 a, stk. 4 og 10, fastsætte bestemmelser om straf af bøde eller fængsel indtil 4
måneder for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
§ 272
Medmindre højere straf er fastsat i anden lovgivning, straffes med bøde den, som undlader at efterkomme en forpligtelse
efter § 202 a, stk. 1-4, § 202 b, stk.1, eller § 213 a, stk. 1, 2 pkt., § 213 c, stk. 1, eller § 215 b, stk. 1, eller som
overtræder regler, påbud eller forbud udstedt i medfør af § 220, stk. 2, 3 og 7.
Stk. 2.
Sundhedsstyrelsen kan i forskrifter om offentliggørelse af tilsynsrapporter, der udstedes i medfør af § 213 b, stk. 2, fastsætte
bestemmelser om straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Styrelsen for Patientsikkerhed kan
ligeledes i forskrifter om offentliggørelse af afgørelser, der udstedes i medfør af § 215 b, stk. 3, fastsætte bestemmelser om
straf i form af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.
§ 273
Den, der overtræder bestemmelserne i §§ 178, 179, 182 og 183 vedrørende ligsyn m.v., straffes med bøde.
Stk. 2.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der foretager obduktion i lægevidenskabeligt
øjemed eller indgreb efter § 188, uden at betingelserne herfor efter denne bestemmelse er opfyldt.
Stk. 3.
I regler, der udstedes i medfør af afsnit XIII, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
§ 273a
Indenrigs- og sundhedsministeren kan i forskrifter, der udstedes i medfør af § 57 d, stk. 3, og § 195, stk. 1 og 3,
fastsætte bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
§ 274
(Ophævet)
§ 274a
Den, der overtræder § 2 a, straffes med bøde.
§ 275
Indenrigs- og sundhedsministeren kan i forskrifter, der udstedes i medfør af § 211 a, stk. 1, eller § 229, fastsætte
bestemmelser om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 2.
I regler, der udstedes i medfør af § 211 a, stk. 1, kan der under særligt skærpende omstændigheder fastsættes straf af fængsel
indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
§ 276
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 84
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 277
Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 3-9.
Stk. 2.
Samtidig ophæves
lov nr. 482 af 1. juli 1998 om patienters retsstilling,
lov om offentlig sygesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 509 af 1. juli 1998,
lov om sygehusvæsenet, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 28. august 2003,
lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf. lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995,
lov nr. 634 af 17. december 1976 om tilbud om gratis vaccination mod visse sygdomme,
lov nr. 438 af 14. juni 1995 om forebyggende sundhedsordninger for børn og unge,
lov nr. 408 af 13. juni 1973 om hjemmesygeplejerskeordninger,
lov om tandpleje m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1261 af 15. december 2003,
lov nr. 429 af 10. juni 2003 om patientsikkerhed i sundhedsvæsenet,
§§ 1-3 og 4 a, kapitel 3 a og § 25 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 790 af 10.
september 2002, som ændret ved lov nr. 428 af 10. juni 2003 og § 20 i lov nr. 69 af 4. februar 2004,
lov om embedslægeinstitutioner m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 13. september 2001, idet lovens § 1 a om
tjenestemandsansatte ved Stadslægeembedet i Københavns Kommune dog opretholdes,
lov om svangerskabsafbrydelse og fosterreduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 16. juni 2004, og
lov om sterilisation og kastration, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 12. juli 1994.
Stk. 3.
Afsnit IV om transplantation og afsnit XIII om ligsyn og obduktion m.v. samt § 268 og § 273 træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende. Samtidig ophæves lov nr. 402 af 13. juni 1990 om ligsyn, obduktion og transplantation m.v.
Stk. 4.
§§ 207-209 træder i kraft den 1. januar 2006, idet forpligtelserne, der efter disse bestemmelser påhviler regionerne, i stedet vil
påhvile amtskommunerne, Hovedstadens Sygehusfællesskab og Bornholms Kommune i perioden fra den 1. januar 2006 til den 31. december
2006. Samtidig ophæves § 13 i lov om sygehusvæsenet. De i § 207, stk. 2, nævnte repræsentanter for regionsrådene udpeges af
forberedelsesudvalget med virkning for denne periode, jf. lov om regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens
Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab § 51 om forberedelsesudvalgets opgaver.
Stk. 5.
§ 215 træder i kraft den 1. januar 2006. Samtidig ophæves § 4 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002.
Stk. 6.
§ 222 træder i kraft den 1. januar 2006. Samtidig ophæves kapitel 4 i lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 790 af 10. september 2002, og § 9, stk. 1 og 2, i lov om svangerskabshygiejne og fødselshjælp, jf.
lovbekendtgørelse nr. 622 af 19. juli 1995.
Stk. 7.
§ 264 træder i kraft for beløb, der overføres til det danske sundhedsvæsen for behandling, der afsluttes efter den 31. december
2005. Beløb fra udenlandske syge(for)sikringer, der efter bestemmelsen tilfalder et regionsråd eller en kommunalbestyrelse, for
behandling afsluttet efter den 31. december 2005 og inden den 31. december 2006 tilfalder i stedet den amtskommune, Hovedstatens
Sygehusfællesskab, Bornholms Kommune eller den kommune, der har afholdt udgiften til den ydelse, beløbet vedrører.
Stk. 8.
§§ 28-35 har virkning for biologisk materiale, der er afgivet efter den 1. september 2004. Bestemmelser fastsat i medfør af §§ 30
og 31 kan dog tillige have virkning for biologisk materiale, der er afgivet før den 1. september 2004.
Stk. 9.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 85 om brystundersøgelse til kvinder.
Stk. 10.
§ 50, stk. 2 og 3, vedrørende tolkebistand træder i kraft den 1. juni 2011.
Stk. 11.
Beføjelser, som kommunalbestyrelsen har overladt til en selvejende institution med overenskomst med kommunalbestyrelsen om
levering af sygepleje, jf. § 138, bevares efter de tidligere gældende regler.
Stk. 12.
Regler, der er fastsat i medfør af de i stk. 2 og stk. 3 nævnte love, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
fastsat i medfør af denne lov.
§ 278
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§§ 5 og 6, kapitel 4-9, §§ 61-63, kapitel 61, kapitel 66-68, og §§ 247, 254, 266-268, § 271, stk. 1, nr. 1-3, og stk. 2 og 3, og
§§ 272-274 og 276 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige
færøske forhold tilsiger.
Stk. 3.
Kapitel 12 og kapitel 54-57 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Noter
Lov nr. 907 af 21. juni 2022 (Statens Serum Instituts virke i internationale samarbejder og drift og forvaltning af MiBa)2)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 3.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 222, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 222, stk. 4, i sundhedsloven, jf. denne lovs § 1, nr. 3.
Lov nr. 368 af 2. april 2023 (Bemyndigelse til at indføre lavere medicintilskudsgrænser i 2023 m.v.)3) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 3. april 2023.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 413 af 25. april 2023 (Udvidelse af fristen for retten til udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med somatisk
behandling)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 28. april 2023.
Lov nr. 737 af 13. juni 2023 (Skærpet straf ved ulovlige omskæringer af drengebørn, ændring af sundhedspersoners
rapporteringspligt i forbindelse med utilsigtede hændelser og ophævelse af Styrelsen for Patientklagers pligt til at udgive en
årsberetning)5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
§ 5
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger.
Lov nr. 739 af 13. juni 2023 (Rammer for en national kvalitetsplan for det nære sundhedsvæsen, smidiggørelse af regler for
etablering og drift af regionsklinikker, mulighed for særligt vederlag til læger i områder med lægemangel og regler om fordeling
af uddannelsesforløb i speciallægeuddannelsen)6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
§ 4
(Udelades)
Lov nr. 753 af 13. juni 2023 (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra
fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.)7) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 52
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Stk. 5.
Regler fastsat i medfør af § 86, stk. 3, og § 240 a, stk. 3, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022 med
senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Stk. 6.
(Udelades)
Stk. 7.
§§ 2-51 finder ikke anvendelse, hvis en afgørelse, en indstilling eller en børnefaglig undersøgelse efter lov om social service,
jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 med senere ændringer, er truffet, afgivet, gennemført eller iværksat før lovens
ikrafttræden. I disse situationer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 8 og 9.
(Udelades)
§ 53
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
Lov nr. 754 af 13. juni 2023 (Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder, og for børn, hvis
forældre er i udlandet, ensretning af begrebsbrug, nødvendige ændringer i handlekommunereglerne som følge af barnets lov m.v.)8)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 24
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-5.
(Udelades)
Lov nr. 1549 af 12. december 2023 (Bedre digital forældreadgang til børns helbredsoplysninger, indhentning og videregivelse af
helbredsoplysninger og andre fortrolige oplysninger og etablering af et nævn for sundhedsapps)9) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1, nr. 1 og 3-6, kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Lov nr. 1550 af 12. december 2023 (Transparens i lægemiddellagre, salg og udlevering af lægemidler under særlige omstændigheder og
transport af patienter fra udlandet til sundhedsbehandling i Danmark som følge af internationale humanitære krisesituationer)10)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1776 af 28. december 2023 (Smidigere rammer for sundhedsforskning og mere information og selvbestemmelse til patienter og
forsøgspersoner m.v.)11) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2-4.
(Udelades)
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Lov nr. 1778 af 28. december 2023 (Indførelse af et forbeholdt virksomhedsområde for sygeplejersker og specialsygeplejersker,
udvidelse af jordemødres forbeholdte virksomhedsområde og Ankenævnet for Patienterstatningens kompetence til behandling af
grønlandske klagesager om patienterstatning)12) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 2, nr. 5.
Stk. 3.
En sygeplejerske, der ved lovens ikrafttræden udøver virksomhed som specialsygeplejerske, uden at den pågældendes speciale er
registreret i autorisationsregisteret, kan frem til den 1. januar 2029 fortsat betegne sig som specialsygeplejerske i det
pågældende speciale.
§ 7
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, § 2, nr. 1-4, og § 5 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de
færøske forhold tilsiger. § 1, § 2, nr. 1-4, og § 5 kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3.
(Udelades)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 12. marts 2024
P.M.V.
Dorte Bech Vizard
/ Flemming Frandsen
Officielle noter
Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2011/24/EU af 9. marts 2011 om patientrettigheder i
forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser, EU-Tidende 2011, nr. L 88, side 45-65.
Lovændringen vedrører § 222.
Lovændringen vedrører §§ 146, 149 og 158 a.
Lovændringen vedrører § 87.
Lovændringen vedrører § 199.
Lovændringen vedrører §§ 57 a, 118 b og 119, overskriften til kapitel 38, samt §§ 138, 139, 206 a og 227, 250 og 277.
Lovændringen vedrører § 86, kapitel 20 a, § 88 b, § 205 d, og § 240 a.
Lovændringen vedrører § 238.
Lovændringen vedrører § 17, § 39 a, § 39 b, § 42 d, § 43 og kapitel 58 a.