Gældende
Seneste:
LBK nr 1077 af 11/08/2023
Ministerium:
Børne- og Undervisningsministeriet
0 Skatterådet0 Domsdatabasen0 AdministrativeSTU-loven
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Formål m.v.
Kapitel 2 Kommunalbestyrelsens
tilbud om den særligt
tilrettelagte
ungdomsuddannelse
Kapitel 3 Den særligt tilrettelagte
ungdomsuddannelses
indhold
Kapitel 4 Befordring m.v.
Kapitel 5 Klage m.v.
Kapitel 6 Forsøg
Kapitel 7 Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
Bekendtgørelse af lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu-loven)
Herved bekendtgøres lov om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj 2019, med
de ændringer, der følger af lov nr. 731 af 13. juni 2023.
Den ændring vedrørende § 2 b, som er affattet ved § 1, nr. 12, i lov nr. 731 af 13. juni 2023 om ændring af lov om særligt
tilrettelagt ungdomsuddannelse (stu-loven), den ændring vedrørende § 3 a, stk. 1, nr. 5, som er affattet ved § 1, nr. 16, i lov
nr. 731 af 13. juni 2023, og den ændring, der følger af § 1, nr. 17, i lov nr. 731 af 13. juni 2023, er ikke indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse, da ændringerne træder i kraft den 1. januar 2025, jf. § 2, stk. 2-4, i lov nr. 731 af 13. juni 2023.
Den ændring, der følger af § 19 i lov nr. 754 af 13. juni 2023 om ændring af lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område, lov om social service og forskellige andre love (Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske
myndigheder, og for børn, hvis forældre er i udlandet, ensretning af begrebsbrug, nødvendige ændringer i handlekommunereglerne som
følge af barnets lov m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen træder i kraft den 1. januar 2024, jf. §
24, stk. 1, i lov nr. 754 af 13. juni 2023.
Kapitel 1
Formål m.v.
Formålet med den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse er, at unge med særlige behov opnår personlige, sociale og
faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og at give unge med potentiale herfor
forudsætninger for videre uddannelse og beskæftigelse.
Stk. 2.
Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse retter sig mod unge, der ikke har mulighed for at gennemføre en anden
ungdomsuddannelse, selv om den unge modtager specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen sikrer, at unge med særlige behov orienteres om uddannelsestilbuddet efter denne lov.
Kapitel 2
Kommunalbestyrelsens tilbud om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse
Unge med særlige behov har et retskrav på en ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde unge omfattet af 1. pkt.,
der er tilmeldt kommunens folkeregister, den 3-årige særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, jf. dog § 8, stk. 4.
Stk. 2.
Tilbuddet skal indeholde valgmuligheder for den unge, jf. § 2 a, og gives i forbindelse med undervisningspligtens ophør. Hvis den
unge fortsætter undervisningen i folkeskolen, en fri grundskole eller en efterskole m.v., efter undervisningspligtens ophør, gives
tilbuddet dog først i forbindelse med denne undervisnings ophør.
Stk. 3.
Den unge kan modtage kommunalbestyrelsens tilbud indtil det fyldte 25. år.
Stk. 4.
Den unge skal færdiggøre den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse senest 5 år efter, at den er påbegyndt.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om at oprette halvårlige eller helårlige optag af unge på den særligt tilrettelagte
ungdomsuddannelse. Træffer kommunalbestyrelsen beslutning herom, skal beslutningen offentliggøres.
Kommunalbestyrelsen skal give den unge mulighed for at vælge mellem flere forskellige uddannelsessteder, jf. dog stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal indgå i dialog med den unge om, hvilken valgmulighed der er den bedste for den unge.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at give den unge valgmuligheder, hvis kommunalbestyrelsen efter dialogen med den unge, jf.
stk. 1, vurderer, at den unge har behov for et ekstraordinært specialiseret tilbud, og at kun ét uddannelsessted matcher den unges
behov uden at indebære en urimelig lang befordrings- eller ventetid for den unge.
Stk. 3.
I kommunalbestyrelsens vurdering af, hvilke uddannelsessteder den unge skal tilbydes, jf. stk. 1, indgår både faglige og
økonomiske hensyn. Kommunalbestyrelsen skal foretage en konkret og individuel vurdering af den unges behov og uddannelsesstedernes
tilbud og må ikke give tilbud om uddannelsessted alene ud fra økonomiske overvejelser. Kommunalbestyrelsen har ikke pligt til at
oprette et nyt uddannelsessted blot for at kunne give den unge valgmuligheder. Kommunalbestyrelsen har heller ikke pligt til at
give den unge mulighed for at vælge et uddannelsessted, der er uforholdsmæssig dyrere end et andet uddannelsessted, der matcher
den unges behov, herunder hvis kommunalbestyrelsen efter dialog med den unge vurderer, at dette indebærer en urimelig lang
befordrings- eller ventetid for den unge.
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt den unge er omfattet af § 2, stk. 1.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer efter dialog med den unge afgørelse efter stk. 1 om, hvorvidt den unge kan optages på den særligt
tilrettelagte ungdomsuddannelse. Kommunalbestyrelsen inddrager i fornødent omfang udtalelser fra sagkyndige, herunder
pædagogisk-psykologisk vurdering, og skoler, hvor den unge har været optaget, i kommunen eller i andre kommuner.
Kommunalbestyrelsen skal på kommunens hjemmeside orientere om følgende:
-
Processen for den unges overgang fra den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse til videre uddannelse, beskæftigelse,
fritidsaktiviteter eller sociale aktiviteter, jf. § 9.
-
Hvorvidt kommunalbestyrelsen har nedsat et visitationsudvalg, og om sammensætningen af et eventuelt visitationsudvalg.
-
Hvordan kommunalbestyrelsen sikrer sig, at et uddannelsessted lever op til lovgivningens og kvalitetsaftalens krav til
varetagelse af opgaven.
-
Processen for den unges visitation til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, herunder målgruppevurdering og den unges
mulighed for at vælge mellem flere uddannelsessteder.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens forpligtelse til på hjemmesiden at
orientere om visitationsprocessen, opfølgningsprocessen og sikringen af, at et uddannelsessted lever op til lovgivningen og
kvalitetsaftalen.
Kapitel 3
Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelses indhold
Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal i videst muligt omfang tilrettelægges under hensyn til den enkelte unges
kvalifikationer, modenhed og interesser. Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal udgøre et planlagt og koordineret
forløb.
Stk. 2.
Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse kan indledes med et afklaringsforløb på indtil 12 uger, der skal afdække den unges
ønsker og muligheder, herunder for fremtidig uddannelse og beskæftigelse.
For en ung, der er optaget på den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, udarbejder kommunalbestyrelsen efter dialog
med den unge en individuel forløbsplan. Kommunalbestyrelsen tager på baggrund af dialogen stilling til, om den særligt
tilrettelagte ungdomsuddannelse skal indledes med et afklaringsforløb.
Stk. 2.
I forløbsplanen skal indholdet i og tilrettelæggelsen af den unges uddannelsesforløb fastlægges. Forløbsplanen skal indeholde
følgende:
-
En oversigt over de aktiviteter, herunder praktikophold, jf. § 6, som skal indgå i den unges uddannelsesforløb.
-
Progressionsmål for den unge, således at forløbsplanen leder frem mod ressourcepapiret, jf. § 9.
-
Løbende dokumentation af aktiviteter, der har til formål at afklare den unges overgang til videre uddannelse, beskæftigelse,
fritidstilbud eller sociale aktiviteter.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen justerer efter behov forløbsplanen efter et eventuelt afklaringsforløb, jf. § 4, stk. 2. Kommunalbestyrelsen
justerer i øvrigt forløbsplanen efter behov og mindst en gang årligt.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af forløbsplanen, herunder om den løbende
sammenkobling med ressourcepapiret. Børne- og undervisningsministeren udsteder en skabelon for forløbsplanen.
I forløbsplanen, jf. § 4, stk. 2, kan indgå elementer, der leveres af
-
efterskoler i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, og supplerende
undervisningstilbud for unge, jf. lov om efterskoler og frie fagskoler,
-
frie fagskoler og folkehøjskoler, jf. lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler og frie fagskoler,
-
institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
-
daghøjskoler, jf. folkeoplysningsloven,
-
værksteder og andre institutioner, herunder voksenuddannelsescentre og disses driftsoverenskomstparter, og
-
institutioner for forberedende grunduddannelse i form af særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4,
stk. 2.
Stk. 2.
Indgår kommunalbestyrelsen aftale om tilrettelæggelse af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse eller elementer af denne med
en af de institutioner, der er nævnt i stk. 1, eller med et andet uddannelsessted, skal dette ske i form af en kvalitetsaftale,
jf. stk. 3. Kravet om indgåelse af en kvalitetsaftale gælder ikke for et kommunalt uddannelsessted i forhold til den
kommunalbestyrelse, som uddannelsesstedet hører under.1)
Stk. 3.
Kvalitetsaftalen skal indeholde
-
en beskrivelse af opgavefordelingen mellem kommunalbestyrelsen og uddannelsesstedet,
-
en beskrivelse af undervisningens indhold, tilrettelæggelse og omfang,
-
en beskrivelse af de økonomiske vilkår for uddannelsesstedets varetagelse af opgaven, herunder budget og regnskab,
-
en angivelse af eventuelle kvalitetsparametre for institutionens udførelse af opgaven og
-
et krav om, at institutionen giver kommunalbestyrelsen de oplysninger, som kommunalbestyrelsen skønner nødvendige, om
varetagelsen af opgaven.2)
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af kvalitetsaftalen. Børne- og undervisningsministeren
udsender en vejledende skabelon til kvalitetsaftalen.
Stk. 5.
Kommunen afholder udgiften til særligt tilrettelagte forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, og supplerende
undervisningstilbud samt til den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse.
Stk. 6.
De i stk. 1, nr. 1-3 nævnte institutioners og de i stk. 1, nr. 5, nævnte voksenuddannelsescentres udbud af særligt tilrettelagte
forløb, herunder afklaringsforløb efter § 4, stk. 2, supplerende undervisningstilbud og den i stk. 2 nævnte tilrettelæggelse skal
ske som indtægtsdækket virksomhed.
Stk. 7.
Udgifter til elementer af ordinær undervisning, der leveres af de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte institutioner og de i stk. 1, nr.
5, nævnte voksenuddannelsescentre, finansieres efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende aktivitet.
Udgifter til eventuel elevbetaling el. lign. for deltagelse i ordinær undervisning afholdes af kommunen.
Afholder kommunalbestyrelsen udgifter til undervisning og befordring af unge, der bor i en anden kommune, kan
kommunalbestyrelsen kræve udgifterne refunderet fra kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori den unge har bopæl.
Stk. 2.
Flytter den unge fra den kommune, der har tilbudt den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, og afbryder den unge i den
forbindelse den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, kan den unge anmode om at fortsætte den særligt tilrettelagte
ungdomsuddannelse i tilflytterkommunen. I forbindelse med anmodning om fortsættelse af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse
kan kommunalbestyrelsen i tilflytterkommunen beslutte, at der skal træffes ny afgørelse efter § 3.
Stk. 3.
Visiteres en ung til et botilbud efter § 9, stk. 7, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, eller
anbringes den unge uden for hjemmet, og visiteres den unge til en 3-årig særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse, finder reglerne i
kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område anvendelse.
Stk. 4.
Krav om refusion for udgifter til undervisning m.v. skal være fremsat senest 12 måneder efter, at undervisningen er afholdt.
Kommunalbestyrelsens udgifter til den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, der gives som et tilbud efter § 91 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, er ikke omfattet af statslig refusion efter reglerne om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse består af elementer af undervisning og praktiske aktiviteter, herunder praktik
i virksomheder og institutioner.
Stk. 2.
Den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse skal indeholde fag og aktiviteter, herunder boundervisning, der
-
fremmer den unges personlige udvikling og mulighed for at deltage selvstændigt og aktivt i samfundslivet,
-
fremmer den unges evne til at indgå i sociale sammenhænge og til at få et selvstændigt og aktivt fritidsliv og
-
er rettet mod udvikling af kompetencer til brug i uddannelses- eller beskæftigelsessituationer.
Stk. 3.
Praktik i virksomheder og institutioner skal bidrage til at opfylde målene i forløbsplanen ved at bibringe den unge
-
arbejdserfaring og anden erfaring, der sikrer kvalifikationer, som er relevante på arbejdsmarkedet eller for udviklingen af de
personlige kompetencer,
-
erfaringer med arbejde og samarbejde, der er nødvendige for at opnå en fastere tilknytning til arbejdsmarkedet og for at
deltage i et aktivt voksenliv, og
-
indsigt i strukturen og arbejdsforholdene på en arbejdsplads.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af undervisningen og de praktiske aktiviteter.
Undervisningstimetallet, der skal være til rådighed for deltagere i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, skal
mindst udgøre 840 timer årligt. Ved fastlæggelse af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med en
undervisningstime.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer efter dialog med den unge afgørelse om, hvor stor en andel af det årlige timetal efter stk. 1 der for
den enkelte unge skal anvendes til praktiske aktiviteter, herunder praktik.
Stk. 3.
Praktiske aktiviteter, herunder praktik, og undervisning på andre uddannelsesinstitutioner indgår i det årlige
undervisningstimetal med 4,2 timer pr. dag.
Kommunalbestyrelsen kan godkende den unges anmodning om at afbryde den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse
midlertidigt på grund af sygdom eller af andre grunde.
Stk. 2.
Den unge kan anmode om at genoptage den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse efter midlertidigt at have afbrudt den særligt
tilrettelagte ungdomsuddannelse på grund af sygdom m.v. Anmodning om genoptagelse af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse
skal ske, inden den unge fylder 25 år. I forbindelse med anmodningen om genoptagelse af den særligt tilrettelagte
ungdomsuddannelse kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der skal træffes en ny afgørelse efter § 3.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige alderskravet i stk. 2, 2. pkt.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan afbryde den unges særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, hvis den unge ikke deltager aktivt i
uddannelsesforløbet.
Kommunalbestyrelsen påbegynder senest 12 måneder før den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelses afslutning et
ressourcepapir, der danner grundlag for en eventuel revision af den unges uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge
under 25 år. Ressourcepapiret skal understøtte planlægning og koordinering af, hvad den unge skal overgå til efter den særligt
tilrettelagte ungdomsuddannelse.
Stk. 2.
Senest 3 måneder før afslutningen af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse afholder kommunalbestyrelsen et møde med den unge
om den unges overgang fra den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse til videre uddannelse, beskæftigelse, fritidsaktiviteter
eller sociale aktiviteter. Ønsker den unge det, kan den unge under mødet bistås af forældrene eller andre personer, som den unge
har tillid til.
Stk. 3.
Når den unge afslutter den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, udsteder kommunalbestyrelsen et uddannelsesbevis.
Uddannelsesbeviset skal indeholde en kortfattet beskrivelse af uddannelsens indhold og de kompetencer, som den unge har opnået, og
en vurdering af den unges opfyldelse af målene for hele uddannelsen og for de enkelte uddannelsesdele.
Stk. 4.
Afbrydes den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse permanent efter § 8, stk. 4, eller af andre årsager, udsteder
kommunalbestyrelsen et uddannelsesbevis for de færdiggjorte uddannelsesdele. Afbrydes den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse
midlertidigt, jf. § 8, stk. 1, udsteder kommunalbestyrelsen et uddannelsesbevis for de færdiggjorte uddannelsesdele, hvis den unge
anmoder om et sådant.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udformning og indhold af ressourcepapiret og uddannelsesbeviset.
Kapitel 4
Befordring m.v.
Kommunalbestyrelsen sørger for eller afholder udgifterne til fornøden befordring mellem hjem eller fast aflastningshjem
og uddannelsesinstitution eller praktiksted for unge, der deltager i den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler om befordring.
Kommunalbestyrelsen sørger for, at de nødvendige undervisningsmidler stilles vederlagsfrit til rådighed for deltagerne.
Kapitel 5
Klage m.v.
Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for en højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 3, § 7, stk. 2, og § 8, stk. 1, 3 og 4, kan af den unge indbringes for Klagenævnet for
Specialundervisning. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om indholdet af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse.
Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelsen, dog i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om
adgangen til at klage og om fremgangsmåden herved.
Undervisningsministeren kan til varetagelse af bl. a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver oplysning,
som ministeren skønner nødvendig til udførelse af disse opgaver, meddelt af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder fastsætte, i
hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder, herunder uddannelsesinstitutioner,
og om anvendelsen af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter stk. 1 og 2.
Kapitel 6
Forsøg
For at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde kan undervisningsministeren fravige lovens bestemmelser
bortset fra kapitel 1.
Stk. 2.
Efter undervisningsministerens bestemmelse kan staten yde tilskud til forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Loven træder i kraft den 1. august 2007.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 731 af 13. juni 2023 (Flere rettigheder og bedre tilrettelæggelse af særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse m.v.)3)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2023, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 2 b i stu-loven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 3.
§ 1, nr. 17, træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 4.
§ 3 a, stk. 1, nr. 5, i stu-loven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 5.
§ 1, nr. 24 og 25, har virkning fra den 1. januar 2025, for så vidt angår uddannelsessteder, der er dækket af en overenskomst, som
er indgået før den 1. august 2023.
§ 3
Stk. 1.
Loven finder ikke anvendelse på undervisning af en ung, der har påbegyndt den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse før den 1.
august 2023, hvis den unge afslutter den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse inden 5 år fra begyndelsestidspunktet, jf. dog
stk. 2 og 3. For sådan undervisning finder de hidtil gældende regler anvendelse, indtil den unges uddannelsesplan skal justeres
efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2.
Hvis en ung, der har påbegyndt den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse før den 1. august 2023, afbryder og genoptager den
særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse, jf. § 5 a, stk. 2, og § 8, stk. 1, i lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov,
den 1. august 2023 eller senere, finder denne lov anvendelse.
Stk. 3.
§ 1, nr. 33, finder anvendelse, hvis den unge har henholdsvis mindst 12 og mindst 3 måneder tilbage til ungdomsuddannelsens
afslutning.
Stk. 4.
Regler, der er fastsat i medfør af § 3, stk. 5, § 4, stk. 5, § 6, stk. 4, § 9, stk. 3, og § 10, stk. 2, i lov om ungdomsuddannelse
for unge med særlige behov, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. juni 2015, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler fastsat i medfør af denne lov.
Børne- og Undervisningsministeriet, den 11. august 2023
P.M.V.
Ole Hvilsom Larsen
/ Maja Butho Skovsgaard
Officielle noter
-
§ 5, stk. 2, har først virkning fra den 1. januar 2025, for så vidt angår uddannelsessteder, der er dækket af en overenskomst,
som er indgået før den 1. august 2023, jf. § 2, stk. 5, i lov nr. 731 af 13. juni 2023. Se lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj
2019 for den hidtidige affattelse af § 5, stk. 2.
-
§ 5, stk. 3, har først virkning fra den 1. januar 2025, for så vidt angår uddannelsessteder, der er dækket af en overenskomst,
som er indgået før den 1. august 2023, jf. § 2, stk. 5, i lov nr. 731 af 13. juni 2023. Se lovbekendtgørelse nr. 610 af 28. maj
2019 for den hidtidige affattelse af § 5, stk. 2, der henviser til § 1, stk. 7, i lov om specialundervisning for voksne, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1653 af 9. august 2021, der er udmøntet i § 11 i bekendtgørelse nr. 378 af 28. april 2006 om
specialundervisning for voksne.
-
Lovændringen vedrører lovens titel, § 1, stk. 1-3, overskriften til kapitel 2, § 2, stk. 1, 2, 1. pkt., 4 og 5, 1. pkt., § 2 a,
§ 3, stk. 2, 1. pkt., 3 og 4, § 3 a, overskriften til kapitel 3, § 4, § 4 a, § 5, § 5 a, stk. 2 og 3, § 5 b, § 6, stk. 1-3, § 7,
stk. 1, 1. pkt., og 2, § 8, stk. 1, 2 og 4, § 9, § 10, stk. 1, § 12, stk. 2 og § 12 a.