Bemærk: Vores AI-chatbot indeholder ikke bemærkninger til ændringslove. Har du brug for disse kan de findes ved den paragraf som ændringsloven vedrører.
Du chatter i øjeblikket med: Gældende love inkl. lovbemærkninger, bekendtgørelser & ændringslove
For at ændre, hvad AI'en bruger som informationskilde anvend knapperne nedenfor eller vælg en af dine uploadede filer!
kapitel Almindelige betingelser
for strafferetlige
bestemmelsers anvendelse
kapitel Strafbarhedsbetingelser
kapitel Forsøg og medvirken
kapitel Strafansvar for juridiske
personer
kapitel Straffene
kapitel Betinget fængsel
kapitel Samfundstjeneste
kapitel Andre retsfølger af den
strafbare handling
kapitel Straffens fastsættelse
kapitel Ophør af den strafbare
handlings retsfølger
Særlig del
kapitel Landsforræderi og andre
forbrydelser mod statens
selvstændighed og
sikkerhed
kapitel Forbrydelser mod
statsforfatningen og de
øverste statsmyndigheder,
terrorisme m.v.
kapitel Forbrydelser mod den
offentlige myndighed m.v.
kapitel Forbrydelser mod den
offentlige orden og fred
kapitel Forbrydelser i offentlig
tjeneste eller hverv m.v.
kapitel Falsk forklaring og falsk
anklage
kapitel Forbrydelser vedrørende
betalingsmidler
kapitel Forbrydelser vedrørende
bevismidler
kapitel Almenfarlige forbrydelser
kapitel Forskellige
almenskadelige handlinger
kapitel Betleri og skadelig
erhvervsvirksomhed
kapitel Forbrydelser i
familieforhold
kapitel Seksualforbrydelser
kapitel Forbrydelser mod liv og
legeme
kapitel Forbrydelser mod den
personlige frihed
kapitel Freds- og ærekrænkelser
kapitel Formueforbrydelser
kapitel Særlige bestemmelser om
juridiske personer
Bilag Indholdsfortegnelse
Bekendtgørelse af straffeloven
Herved bekendtgøres straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1360 af 28. september 2022, med de ændringer, der følger af § 2 i lov
nr. 409 af 25. april 2023, § 3 i lov nr. 486 af 13. maj 2023, § 1 i lov nr. 741 af 13. juni 2023, § 32 i lov nr. 753 af 13. juni
2023, lov nr. 1554 af 12. december 2023 og § 1 i lov nr. 1786 af 28. december 2023.
Almindelig del
1. kapitel
Indledende bestemmelser
§ 1
Straf kan kun pålægges for et forhold, hvis strafbarhed er hjemlet ved lov, eller som ganske må ligestilles med et sådant.
Med hensyn til de i kapitel 9 nævnte retsfølger gælder en tilsvarende regel.
§ 2
Denne lovs kapitler 1-11 finder, for så vidt ikke andet er bestemt, anvendelse på alle strafbare forhold.
2. kapitel
Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse
§ 3
Er den ved en handlings påkendelse gældende straffelovgivning forskellig fra den, der gjaldt ved handlingens foretagelse,
afgøres spørgsmålet om strafbarhed og straf efter den senere lov, dog at afgørelsen ikke derved må blive strengere end efter den
ældre lov. Beror ophøret af lovens gyldighed på ydre, strafskylden uvedkommende forhold, bliver handlingen at bedømme efter den
ældre lov.
Stk. 2.
Bortfalder uden for sidstnævnte tilfælde ved lov en handlings strafbarhed, bortfalder også den for sådan handling idømte, men ikke
fuldbyrdede straf. Den dømte kan forlange, at spørgsmålet om straffens bortfald ved påtalemyndighedens foranstaltning indbringes
for den ret, der har påkendt sagen i første instans. Afgørelsen træffes ved kendelse.
§ 4
Hvorvidt den strafbare handling skal medføre retsfølger af sådan art som i §§ 56-61, 62-70, 73, 74 b og 79 nævnt, afgøres
efter den ved handlingens påkendelse gældende lovgivning.
Stk. 2.
Andre retsfølger af handlingen indtræder, for så vidt intet modsat er bestemt, kun, når dette var hjemlet også ved den ved
handlingens foretagelse gældende lovgivning.
Stk. 3.
Bestemmelsen i § 3, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på andre retsfølger af handlingen end straf, hvis deres indtræden var
betinget af handlingens strafbarhed.
§ 5
Hvor forhøjet straf eller andre retsfølger er foreskrevet i gentagelsestilfælde, kommer afgørelser, der er truffet i
henhold til tidligere ret, i betragtning efter deres indhold lige med afgørelser efter den lov, i henhold til hvilken den
foreliggende handling bedømmes.
§ 6
Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages
i den danske stat,
på dansk fartøj, som befinder sig inden for et fremmed myndighedsområde, af en person, der hører til fartøjet eller som
rejsende følger med dette, eller
på dansk fartøj, som befinder sig uden for et myndighedsområde.
§ 7
Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde af en person, der på
tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, hvis
handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed) eller
gerningsmanden også på gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning her til landet og handlingen
a) omfatter seksuel udnyttelse af børn, menneskehandel eller kvindelig omskæring eller
b) er rettet mod nogen, der på gerningstidspunktet har den nævnte tilknytning her til landet.
Stk. 2.
Under dansk straffemyndighed hører endvidere handlinger, som foretages uden for et myndighedsområde af en person, der på
tidspunktet for sigtelsen har den i stk. 1 nævnte tilknytning her til landet, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre
højere straf end fængsel i 4 måneder.
Stk. 3.
Stk. 1, nr. 1, og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til handlinger foretaget af en person, som på tidspunktet for
sigtelsen har indfødsret eller er bosat i Finland, Island, Norge eller Sverige, og som opholder sig her i landet.
§ 7a
Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages inden for et fremmed myndighedsområde, og som er rettet mod
nogen, der på gerningstidspunktet har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet,
hvis handlingen også er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed) og efter dansk lovgivning kan medføre
straf af fængsel i mindst 6 år.
Stk. 2.
Dansk straffemyndighed efter stk. 1 er betinget af, at handlingen omfatter
forsætligt drab,
grov vold, frihedsberøvelse eller røveri,
en almenfarlig forbrydelse,
en seksualforbrydelse eller incest eller
kvindelig omskæring.
Stk. 3.
Under dansk straffemyndighed hører endvidere handlinger, som foretages uden for et myndighedsområde, og som er rettet mod nogen,
der på gerningstidspunktet har den i stk. 1 nævnte tilknytning her til landet, hvis handlinger af den pågældende art kan medføre
højere straf end fængsel i 4 måneder.
§ 7b
Når dansk straffemyndighed over for en juridisk person er betinget af dobbelt strafbarhed, omfatter det ikke et krav om,
at lovgivningen på gerningsstedet hjemler strafansvar for en juridisk person.
§ 8
Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages uden for den danske stat, uden hensyn til hvor gerningsmanden
hører hjemme, når
handlingen krænker den danske stats selvstændighed, sikkerhed, forfatning eller offentlige myndigheder eller en embedspligt mod
staten,
handlingen krænker interesser, hvis retsbeskyttelse i den danske stat forudsætter en særlig tilknytning til denne,
handlingen krænker en forpligtelse, som det ifølge lov påhviler gerningsmanden at iagttage i udlandet,
handlingen krænker en tjenestepligt, som påhviler gerningsmanden over for dansk fartøj,
handlingen er omfattet af en international bestemmelse, ifølge hvilken Danmark er forpligtet til at have straffemyndighed,
eller
udlevering af sigtede til retsforfølgning i et andet land afslås, og handlingen, for så vidt den er foretaget inden for et
fremmed myndighedsområde, er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed) og handlingen efter dansk
lovgivning kan medføre straf af fængsel i mindst 1 år.
§ 8a
Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages uden for den danske stat, når handlinger af den pågældende
art er omfattet af statutten for Den Internationale Straffedomstol, hvis handlingen er foretaget af en person, der på tidspunktet
for sigtelsen
har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet eller
befinder sig her i landet.
§ 8b
Under dansk straffemyndighed hører handlinger, som foretages uden for den danske stat, når handlingen er omfattet af
§ 183 a og er foretaget af en person, der på tidspunktet for sigtelsen
har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet eller
befinder sig her i landet.
Stk. 2.
Retsforfølgning for handlinger omfattet af stk. 1 kan tillige omfatte overtrædelser af §§ 237 og 244-248, som er begået i
forbindelse med overtrædelsen af § 183 a.
§ 9
Handlinger anses for foretaget, hvor gerningsmanden befandt sig ved handlingens foretagelse. For så vidt angår juridiske
personer, anses handlinger for foretaget, hvor den eller de handlinger, som medfører ansvar for den juridiske person, er
foretaget.
Stk. 2.
Hvis en handlings strafbarhed afhænger af eller påvirkes af en indtrådt eller tilsigtet følge, anses handlingen tillige for
foretaget, hvor virkningen er indtrådt, eller hvor gerningsmanden har forsæt til, at virkningen skulle indtræde.
Stk. 3.
Forsøgs- og medvirkenshandlinger anses for foretaget i den danske stat, hvis gerningsmanden befandt sig her i landet ved
handlingens foretagelse, uanset om lovovertrædelsen fuldbyrdes eller tilsigtes fuldbyrdet uden for den danske stat.
Stk. 4.
Når en del af en lovovertrædelse er begået i den danske stat, anses lovovertrædelsen i sin helhed for at være begået her i landet.
§ 9a
En lovovertrædelse, der vedrører tekst-, lyd- eller billedmateriale m.v., som ved handlinger i udlandet er gjort alment
tilgængeligt her i landet gennem internettet eller et lignende system til spredning af information, anses for begået i den danske
stat, hvis materialet har særlig relation her til landet.
§ 10
Når en handling retsforfølges her i landet, skal afgørelsen om såvel straf som andre retsfølger af handlingen træffes
efter dansk lovgivning.
Stk. 2.
Når dansk straffemyndighed er betinget af dobbelt strafbarhed, kan der ikke idømmes strengere straf end hjemlet ved lovgivningen
på gerningsstedet.
§ 10a
En person, over for hvem der uden for den danske stat er afsagt en straffedom, kan ikke retsforfølges her i landet for
den samme handling, når dette er udelukket ifølge Danmarks internationale forpligtelser om anerkendelse af straffedommes
retskraft.
Stk. 2.
I andre tilfælde kan en person, over for hvem der uden for den danske stat er afsagt en straffedom, ikke retsforfølges her i
landet for den samme handling, hvis
personen er endeligt frifundet,
den idømte sanktion er fuldbyrdet, er under fuldbyrdelse eller er bortfaldet efter lovgivningen i domslandet eller
personen er fundet skyldig, uden at der er fastsat nogen sanktion.
Stk. 3.
Stk. 2 gælder ikke, når
den udenlandske straffedom vedrører handlinger, der
a) anses for foretaget i den danske stat i medfør af § 9 eller § 9 a eller
b) er omfattet af § 7, stk. 1, nr. 2, eller § 8, nr. 1 eller 2,
retsforfølgning her i landet finder sted i medfør af retsplejelovens § 985 a eller
anerkendelse af den udenlandske straffedom vil være åbenbart uforenelig med danske retsprincipper.
Stk. 4.
I de tilfælde, der er nævnt i stk. 3, nr. 1, kan retsforfølgning her i landet ikke ske, når retsforfølgning i domslandet er sket
efter anmodning fra den danske anklagemyndighed.
§ 10b
Sker der retsforfølgning mod en person, som uden for den danske stat er pålagt en sanktion for samme handling, skal den
sanktion, der pålægges her i landet, nedsættes, i det omfang den udenlandske sanktion er fuldbyrdet.
§ 11
Er en person, der har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende fast ophold her i landet, i en
fremmed stat straffet for en handling, der efter dansk ret kan medføre frakendelse eller fortabelse af kald eller erhverv eller
anden rettighed, kan frakendelse heraf ske efter offentlig påtale her i landet.
§ 12
Anvendelsen af §§ 6-11 begrænses ved de i folkeretten anerkendte undtagelser.
3. kapitel
Strafbarhedsbetingelser
§ 13
Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt
eller overhængende uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til angrebets farlighed, angriberens
person og det angrebne retsgodes betydning er forsvarligt.
Stk. 2.
Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved
angrebet fremkaldte skræk eller ophidselse.
Stk. 3.
Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt,
iværksætte en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons rømning.
§ 14
En handling, der ellers ville være strafbar, straffes ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på
person eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis underordnet betydning.
§ 15
Handlinger foretagne af børn under 15 år straffes ikke.
§ 16
Personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom eller tilstande, der må ligestilles hermed,
straffes ikke. Tilsvarende gælder personer, der var mentalt retarderede i højere grad. Befandt gerningsmanden sig som følge af
indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående i en tilstand af sindssygdom eller i en tilstand, der må ligestilles
hermed, kan straf dog pålægges, når særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 2.
Personer, der på gerningstiden var mentalt retarderede i lettere grad, straffes ikke, medmindre særlige omstændigheder taler for
at pålægge straf. Tilsvarende gælder personer, der befandt sig i en tilstand, som ganske må ligestilles med mental retardering.
§ 17
(Ophævet)
§ 18
(Ophævet)
§ 19
Uagtsomhed straffes ved de i denne lov omhandlede lovovertrædelser kun, når det er særligt hjemlet. På andre
lovovertrædelser er de pågældende straffebud anvendelige, også når lovovertrædelsen er begået af uagtsomhed, medmindre det
modsatte har særlig hjemmel.
§ 20
Hvor straf eller forhøjet straf betinges af, at en forsætlig lovovertrædelse har en bestemt uforsætlig følge, indtræder
denne straf dog kun, når sådan følge kan tilregnes gerningsmanden som uagtsom, eller han har undladt efter evne at afværge den,
efter at han er blevet opmærksom på faren.
4. kapitel
Forsøg og medvirken
§ 21
Handlinger, som sigter til at fremme eller bevirke udførelsen af en forbrydelse, straffes, når denne ikke fuldbyrdes, som
forsøg.
Stk. 2.
Den for lovovertrædelsen foreskrevne straf kan ved forsøg nedsættes, navnlig når forsøget vidner om ringe styrke eller fasthed i
det forbryderiske forsæt.
Stk. 3.
For så vidt ikke andet er bestemt, straffes forsøg kun, når der for lovovertrædelsen kan idømmes en straf, der overstiger fængsel
i 4 måneder.
§ 22
Forsøg straffes ikke, når gerningsmanden frivilligt og ikke på grund af tilfældige hindringer for gerningens udførelse
eller for opnåelsen af det ved denne tilsigtede øjemed afstår fra iværksættelsen eller hindrer fuldbyrdelsen eller foretager
handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var
afværget.
§ 23
Den for en lovovertrædelse givne straffebestemmelse omfatter alle, der ved tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til
gerningen. Straffen kan nedsættes for den, der kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet
forsæt, samt når forbrydelsen ikke er fuldbyrdet eller en tilsigtet medvirken er mislykkedes.
Stk. 2.
Straffen kan ligeledes nedsættes for den, der medvirker til krænkelse af et særligt pligtforhold, men selv står uden for dette.
Stk. 3.
For så vidt ikke andet er bestemt, kan straf for medvirken ved lovovertrædelser, der ikke straffes med højere straf end fængsel i
4 måneder, bortfalde, når den medvirkende kun har villet yde en mindre væsentlig bistand eller styrke et allerede fattet forsæt,
samt når hans medvirken skyldes uagtsomhed.
§ 24
Den medvirkende straffes ikke, hvis han under de i § 22 angivne betingelser hindrer fuldbyrdelsen eller foretager
handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var
afværget.
5. kapitel
Strafansvar for juridiske personer
§ 25
En juridisk person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov.
§ 26
Bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v. omfatter, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder
aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder.
Stk. 2.
Endvidere omfatter sådanne bestemmelser enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og
organisation kan sidestilles med de i stk. 1 nævnte selskaber.
§ 27
Strafansvar for en juridisk person forudsætter, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan
tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan. For så vidt angår straf
for forsøg, finder § 21, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Statslige myndigheder og kommuner kan alene straffes i anledning af overtrædelser, der begås ved udøvelse af virksomhed, der
svarer til eller kan sidestilles med virksomhed udøvet af private.
§ 28
(Ophævet)
§ 29
(Ophævet)
§ 30
(Ophævet)
6. kapitel
Straffene
§ 31
De almindelige straffe er fængsel og bøde.
§ 32
(Ophævet)
§ 33
Fængsel idømmes på livstid eller på tid, ikke under 7 dage og ikke over 16 år.
Stk. 2.
I tilfælde, hvor der er hjemmel til at forhøje den straf, der er foreskrevet for en lovovertrædelse, kan der dog idømmes fængsel
indtil 20 år.
Stk. 3.
En gerningsmand, der ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført, kan ikke idømmes fængsel på livstid.
Stk. 4.
Når fængsel idømmes for kortere tid end 3 måneder, fastsættes straffen i dage, ellers i måneder og år.
§ 34
(Ophævet)
§ 35
(Ophævet)
§ 36
(Ophævet)
§ 37
(Ophævet)
§ 38
Når to tredjedele af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået, afgør justitsministeren eller den, han bemyndiger
dertil, om den dømte skal løslades på prøve.
Stk. 2.
Løsladelse på prøve kan ske tidligere, når særlige omstændigheder taler derfor, og den dømte har udstået halvdelen af
straffetiden, dog mindst 2 måneder. Bestemmelse herom træffes af justitsministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil.
Stk. 3.
Prøveløsladelse kan ikke ske med hensyn til den ubetingede del af en dom efter § 58, stk. 1.
Stk. 4.
Løsladelse på prøve forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør løsladelsen utilrådelig, at der er sikret ham passende ophold og
arbejde eller andet underhold, og at han erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, som fastsættes efter § 39, stk.
2-4.
Stk. 5.
Prøveløsladelse kan ikke ske, hvis den dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt
involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe,
som den dømte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben eller
eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået
brandstiftelse omfattet af § 180.
Stk. 6.
Løsladelse på prøve af en person, som er dømt efter § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, forudsætter desuden, at den pågældende
har deltaget i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder,
hvor særlige omstændigheder ikke taler herimod, løsladelse på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af en af de i denne
lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom.
Stk. 7.
Justitsministeren kan fastsætte regler om programmer som nævnt i stk. 6.
§ 39
Løsladelse betinges af, at den pågældende ikke i prøvetiden begår strafbart forhold. Prøvetiden kan ikke overstige 3 år.
Hvis den resterende straffetid overstiger 3 år, kan der dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.
Stk. 2.
Det kan fastsættes som vilkår for løsladelsen, at den pågældende i hele prøvetiden eller en del af denne undergives tilsyn.
Yderligere vilkår kan fastsættes efter reglerne i § 57. Vilkår om ophold i hjem, hospital eller anden institution har ikke
gyldighed for længere tidsrum end den resterende straffetid.
Stk. 3.
Ved løsladelse på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af § 191 eller § 192 a eller for en forbrydelse, der har været
forbundet med forsætlig vold eller trusler, som er idømt fængsel i 1 år eller derover, som ikke er udvist ved dom, og som af
politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, hvor de pågældende personer tilsammen står bag omfattende og
alvorlig kriminalitet, fastsættes, hvis ikke særlige omstændigheder taler herimod, vilkår om, at den pågældende i prøvetiden ikke
opholder sig sammen med eller på anden måde har kontakt med andre med tilknytning til den pågældende gruppe, medmindre der er tale
om nærtstående eller der er tale om ophold eller kontakt som led i varetagelsen af et anerkendelsesværdigt formål.
Stk. 4.
Ved løsladelse på prøve af en person, som er dømt efter § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, fastsættes vilkår om, at den dømte
skal deltage i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder,
hvor særlige omstændigheder ikke taler herimod, løsladelse på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af en af de i denne
lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom.
Stk. 5.
Justitsministeren kan fastsætte regler om programmer som nævnt i stk. 4.
§ 40
Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb rettergangsskridt,
hvorved han sigtes for forholdet, træffer retten afgørelse i overensstemmelse med § 61, stk. 2, således at reststraffen
ligestilles med en betinget dom. Har prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 3 eller 4, været forbundet med vilkår om
samfundstjeneste, skal der ved fastsættelse af en fællesstraf tages hensyn til omfanget af den udførte samfundstjeneste.
Stk. 2.
Overtræder den prøveløsladte i øvrigt de fastsatte vilkår, kan justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
tildele advarsel,
ændre vilkårene og forlænge prøvetiden inden for den i § 39 fastsatte længstetid eller
under særlige omstændigheder bestemme, at han skal indsættes til udståelse af reststraffen.
Stk. 3.
Begår den prøveløsladte strafbart forhold i prøvetiden, uden at der rejses tiltale herfor, finder reglerne i stk. 2 tilsvarende
anvendelse. Det samme gælder, såfremt den prøveløsladte i udlandet dømmes for strafbart forhold begået i prøvetiden, uden at der i
forbindelse med dommen er taget stilling til spørgsmålet om fuldbyrdelse af reststraffen.
Stk. 4.
Afgørelse efter stk. 2, jf. stk. 3, kan kun træffes inden prøvetidens udløb.
Stk. 5.
Træffes der ikke bestemmelse om fuldbyrdelse af reststraffen efter stk. 1 eller stk. 2, jf. stk. 3, anses straffen for udstået på
det tidspunkt, da prøveløsladelse fandt sted.
Stk. 6.
Såfremt genindsættelse er bestemt i medfør af stk. 2, jf. stk. 3, kan fornyet prøveløsladelse ske, selv om de tidsmæssige
betingelser i § 38, stk. 1 og 2, eller § 40 a, stk. 1, ikke er opfyldt med hensyn til reststraffen. Ved afgørelse efter 1. pkt.
skal der tages hensyn til omfanget af samfundstjeneste, som den pågældende har udført i medfør af § 40 a, stk. 3 eller 4. Med
hensyn til prøvetid efter sådan prøveløsladelse gælder de i § 39 fastsatte tider med fradrag af den tid, i hvilken den pågældende
tidligere har været prøveløsladt.
§ 40a
Når halvdelen af straffetiden, dog mindst 2 måneder, er udstået, kan justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger
dertil, ud over de i § 38, stk. 2, nævnte tilfælde beslutte, at den dømte skal løslades på prøve, hvis hensynet til
retshåndhævelsen skønnes ikke at tale imod det, og
den dømte har ydet en særlig indsats for ikke på ny at begå kriminalitet, herunder ved at deltage i behandlingsforløb,
uddannelsesforløb, arbejdstræning eller arbejde, eller
den dømtes forhold taler derfor.
Stk. 2.
Det fastsættes som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, at den dømte undergives tilsyn indtil det tidspunkt, hvor der er
forløbet to tredjedele af straffetiden. Efter dette tidspunkt kan der fastsættes vilkår om, at den pågældende fortsat undergives
tilsyn.
Stk. 3.
Som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 1, kan fastsættes et eller flere yderligere vilkår efter reglerne i § 57 og
vilkår om, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste. § 39, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Som vilkår for prøveløsladelse efter stk. 1, nr. 2, fastsættes, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste. Der kan
fastsættes yderligere vilkår efter reglerne i § 57. § 39, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Vilkår om samfundstjeneste kan ikke udstrækkes ud over to tredjedele af straffetiden. Tilsynsmyndigheden kan dog træffe afgørelse
om, at vilkår om samfundstjeneste skal have en varighed ud over dette tidspunkt, hvis særlige grunde taler derfor, dog ikke ud
over den samlede straffetid.
Stk. 6.
Prøveløsladelse i medfør af denne bestemmelse forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret
den dømte passende ophold og arbejde eller andet underhold, samt at den dømte er egnet til og erklærer sig villig til at overholde
de vilkår for løsladelsen, som fastsættes efter stk. 3 og 4.
Stk. 7.
Bestemmelserne i § 38, stk. 3, 5 og 6, § 39, stk. 1 og stk. 2, 3. pkt., § 40 og § 63, stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
§ 41
Når 12 år af en straf af fængsel på livstid er udstået, afgør justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil,
om den dømte skal løslades på prøve.
Stk. 2.
Løsladelse på prøve forudsætter, at den dømtes forhold ikke gør løsladelse utilrådelig, at der er sikret den pågældende passende
ophold og arbejde eller andet underhold, og at den pågældende erklærer at ville overholde de vilkår for løsladelsen, som
fastsættes efter stk. 5, 3. pkt., og stk. 6-8.
Stk. 3.
Prøveløsladelse kan ikke ske, hvis den dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt
involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe,
som den dømte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt skydevåben eller er anvendt våben eller
eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået
brandstiftelse omfattet af § 180.
Stk. 4.
Løsladelse på prøve af en person, som er dømt efter § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, forudsætter desuden, at den pågældende
har deltaget i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder,
hvor særlige omstændigheder ikke taler herimod, løsladelse på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af en af de i denne
lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom.
Stk. 5.
Løsladelse betinges af, at den dømte ikke i prøvetiden begår strafbart forhold, og at den pågældende overholder de vilkår, som
måtte være fastsat. Prøvetiden kan ikke overstige 5 år. § 57 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
For en dømt, som ikke er udvist ved dom, og som af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, hvor de
pågældende personer tilsammen står bag omfattende og alvorlig kriminalitet, fastsættes, hvis ikke særlige omstændigheder taler
herimod, vilkår om, at den pågældende i prøvetiden ikke opholder sig sammen med eller på anden måde har kontakt med andre med
tilknytning til den pågældende gruppe, medmindre der er tale om nærtstående eller der er tale om ophold eller kontakt som led i
varetagelsen af et anerkendelsesværdigt formål.
Stk. 7.
Ved løsladelse på prøve af en person, som er dømt efter § 81 a, og som ikke er udvist ved dom, fastsættes vilkår om, at den dømte
skal deltage i et program fastsat af kriminalforsorgen med henblik på at forebygge ny ligeartet kriminalitet. Tilsvarende gælder,
hvor særlige omstændigheder ikke taler herimod, ved løsladelse på prøve af en person, som er dømt for overtrædelse af en af de i
denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, og som ikke er udvist ved dom.
Stk. 8.
Justitsministeren kan fastsætte regler om programmer som nævnt i stk. 4 og 7.
§ 42
Begår den prøveløsladte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb rettergangsskridt,
hvorved den pågældende sigtes for forholdet, kan retten ved dom træffe afgørelse om, at den pågældende skal genindsættes til
udståelse af livstidsstraffen. Når omstændighederne taler derfor, kan retten i stedet idømme straf alene for det nye forhold,
eventuelt i forbindelse med en ændring af vilkårene for prøveløsladelsen.
Stk. 2.
Overtræder den prøveløsladte i øvrigt vilkårene, finder § 40, stk. 2-5, jf. § 41, stk. 6-8, tilsvarende anvendelse.
§ 43
Ved hel eller delvis eftergivelse af en straf ved betinget benådning kan det fastsættes som vilkår for benådningen, at
bestemmelserne i § 40, stk. 1-5, eller § 42 finder tilsvarende anvendelse.
§ 44
Justitsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet efter §§ 38-43, herunder
om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte
regler om klagefrist, behandling af klagesager og opsættende virkning af klager.
§ 45
(Ophævet)
§ 46
(Ophævet)
§ 47
(Ophævet)
§ 48
(Ophævet)
§ 49
(Ophævet)
§ 50
Bøde tilfalder statskassen.
Stk. 2.
Bøde kan idømmes som tillægsstraf til anden strafart, når tiltalte ved lovovertrædelsen har opnået eller tilsigtet at opnå
økonomisk vinding for sig selv eller andre.
Stk. 3.
Den bødefældte kan ikke kræve bøden betalt eller erstattet af andre.
§ 51
Når bøde i henhold til denne lov idømmes eller vedtages i retten, fastsættes bødestraffen i dagbøder. Dette gælder dog
ikke bøder, der pålægges som tillægsstraf til anden retsfølge. Dagbødernes antal bestemmes under hensyn til lovovertrædelsens
beskaffenhed og de i § 80 nævnte omstændigheder til mindst 1 og højst 60. Størrelsen af den enkelte dagbod fastsættes til et beløb
svarende til den pågældendes gennemsnitlige dagsindtægt, idet der dog ved beløbets fastsættelse bør tages hensyn til bødefældtes
livsvilkår, herunder hans formue, forsørgerpligter og andre forhold, der indvirker på betalingsevnen. Dagboden kan dog ikke
fastsættes til et lavere beløb end 2 kr.
Stk. 2.
Når bøde skal fastsættes for en forseelse, hvorved den pågældende har opnået eller tilsigtet at opnå betydelig økonomisk vinding
for sig selv eller andre, og anvendelsen af dagbøder vil medføre, at bødebeløbet ansættes lavere, end det skønnes rimeligt under
hensyn til størrelsen af den fortjeneste, der enten er eller kunne være opnået ved lovovertrædelsen, kan retten dog i stedet for
dagbøder anvende anden straf af bøde.
Stk. 3.
Ved fastsættelsen af andre bøder vil der inden for de grænser, som hensynet til lovovertrædelsens beskaffenhed og de i § 80 nævnte
omstændigheder tilsteder, være at tage særligt hensyn til den skyldiges betalingsevne og til den opnåede eller tilsigtede
fortjeneste eller besparelse.
Stk. 4.
Politiet kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for bødefastsættelsen. Endvidere kan
politiet fra registre, der føres af offentlige myndigheder, herunder domstolene, kræve de oplysninger om den pågældendes forhold,
som findes af betydning for bødefastsættelsen. Oplysningerne meddeles skriftligt eller ved direkte dataoverførsel.
§ 52
(Ophævet)
§ 53
Indgår en bøde ikke, træder i dennes sted en forvandlingsstraf af fængsel.
§ 54
Når en bøde idømmes af eller vedtages for en domstol, træffer retten samtidig med bødens fastsættelse afgørelse om
forvandlingsstraffens varighed. Når bøden er fastsat som dagbod, iagttages ved forvandlingsstraffens beregning, at 1 dags fængsel
svarer til 1 dagbod, dog at forvandlingsstraffen ikke kan sættes lavere end 2 dage. Er bøden fastsat på anden måde, kan
forvandlingsstraffen ikke sættes lavere end 2 dage og ikke højere end 60 dage. I særlige tilfælde kan forvandlingsstraffen dog
forhøjes indtil 9 måneder.
Stk. 2.
Er en del af bøden betalt, bliver forvandlingsstraffen forholdsvis at nedsætte, dog således, at en del af en dag regnes som en hel
dag, og at forvandlingsstraffen ikke kan nedsættes under ovennævnte mindstetid. Er en del af bøden afsonet, men resten tilbydes
betalt, tages ved beregningen af denne rest alene hensyn til de hele dage, hvori forvandlingsstraf er udstået.
Stk. 3.
For bøder, der idømmes juridiske personer, fastsættes ingen forvandlingsstraf.
§ 55
Bøde på 10.000 kr. eller derunder, som er vedtaget efter tilkendegivelse fra politiet, afsones efter følgende skala:
Bøden: Forvandlingsstraffen:
0 - 499 kr. 2 dage
500 - 999 kr. 4 dage
1.000 - 3.999 kr. 6 dage
4.000 - 5.999 kr. 8 dage
6.000 - 10.000 kr. 10 dage
For andre bøder, der ikke er idømt af eller vedtaget for en domstol, fastsættes forvandlingsstraffen af byretten i den retskreds,
hvor den pågældende bor eller opholder sig.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 54, stk. 1, sidste punktum, og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
7. kapitel
Betinget fængsel
§ 56
Finder retten det upåkrævet, at fængselsstraf kommer til fuldbyrdelse, bestemmes det i dommen, at fuldbyrdelsen udsættes
og bortfalder ved udløbet af prøvetiden.
Stk. 2.
Udsættelsen betinges af, at den dømte ikke i prøvetiden begår strafbart forhold, og at han overholder de vilkår, som måtte være
fastsat i medfør af §§ 57 og 57 a. Prøvetiden fastsættes af retten og kan i almindelighed ikke overstige 3 år. Under særlige
omstændigheder kan dog fastsættes en prøvetid på indtil 5 år.
§ 57
Retten kan som vilkår for udsættelsen bestemme, at den dømte i hele prøvetiden eller en del af denne skal undergives
tilsyn. Endvidere kan retten fastsætte andre vilkår, som findes formålstjenlige, herunder at den dømte
overholder særlige bestemmelser vedrørende opholdssted, arbejde, uddannelse, anvendelse af fritid eller samkvem med bestemte
personer,
tager ophold i egnet hjem eller institution; for sådant ophold fastsættes ved dommen en længstetid, der i almindelighed ikke
kan overstige 1 år,
afholder sig fra misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medikamenter,
underkaster sig afvænningsbehandling for misbrug af alkohol, narkotika eller lignende medikamenter, om fornødent på hospital
eller i særlig institution,
underkaster sig en struktureret, kontrolleret alkoholistbehandling af mindst et års varighed,
underkaster sig psykiatrisk behandling, om fornødent på hospital,
retter sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om indskrænkninger i rådigheden over indtægter og formue og om opfyldelse af
økonomiske forpligtelser,
betaler erstatning for tab, der er forvoldt ved lovovertrædelsen,
efter kommunens afgørelse undergives indsatser efter § 32 og kapitel 5 i barnets lov, eventuelt af nærmere angiven art, og
efterkommer de forskrifter, kommunen meddeler den pågældende, eller
efterkommer en eventuel afgørelse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.
§ 57a
For personer, der på gerningstidspunktet var mellem 18 og 25 år, og som idømmes en betinget dom for overtrædelse af §§
119, 119 a, 119 b, 123 eller 134 a, § 244, stk. 1, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1, §§ 266 eller 291 eller overtrædelse af lov om
euforiserende stoffer, for så vidt angår salg eller vederlagsfri overdragelse med henblik på senere salg, kan retten som vilkår
for udsættelsen bestemme, at den dømte skal opnå tilsynsmyndighedens godkendelse af økonomiske dispositioner, der overstiger en
beløbsgrænse, der fastsættes af retten, og rette sig efter tilsynsmyndighedens bestemmelser om at anvende indtægter og formue til
at indfri gæld til det offentlige.
Stk. 2.
Den dømte undergives tilsyn i prøvetiden eller en del af denne. Vilkår om økonomisk kontrol ophører 1 år efter endelig dom.
Stk. 3.
Afgørelser truffet af tilsynsmyndigheden efter stk. 1 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
§ 58
Skønnes anvendelse af ubetinget fængselsstraf påkrævet, men taler oplysningerne om tiltaltes personlige forhold for
anvendelse af betinget dom efter § 56, kan retten bestemme, at en del af den forskyldte straf, dog højst 6 måneder, skal
fuldbyrdes, medens dommen i øvrigt gøres betinget.
Stk. 2.
I forbindelse med betinget dom kan der idømmes bøde, selv om sådan straf ikke er hjemlet for den pågældende lovovertrædelse.
§ 59
De i medfør af §§ 57 og 57 a fastsatte vilkår kan senere ændres eller ophæves ved retskendelse efter begæring fra
anklagemyndigheden eller den dømte. Begæring fra den dømte fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt indbringer
spørgsmålet for retten. Tages en begæring fra den dømte ikke til følge, kan han ikke fremsætte ny begæring, før der er forløbet et
halvt år fra kendelsens afsigelse.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte spørgsmål indbringes for den byret, som har pådømt sagen i første instans, eller byretten i den retskreds, hvor
den dømte bor eller opholder sig. Såfremt sagen er pådømt ved landsret i første instans, træffes afgørelsen af byretten i den
retskreds, hvor den dømte bor eller opholder sig.
§ 60
Hvis den dømte overtræder de i medfør af §§ 57 eller 57 a fastsatte vilkår, kan retten i den anledning
tildele advarsel,
ved kendelse ændre vilkårene og forlænge prøvetiden inden for den i § 56, stk. 2, fastsatte længstetid,
ved dom træffe afgørelse om fuldbyrdelse af fængselsstraffen. § 58, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Med hensyn til de i stk. 1 nævnte retsafgørelser finder § 59, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
§ 61
Såfremt der inden prøvetidens udløb foretages rettergangsskridt mod den dømte, hvorved han sigtes for strafbart forhold,
der er begået før den betingede dom, fastsætter retten retsfølgen for dette forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse.
Stk. 2.
Begår den dømte nyt strafbart forhold i prøvetiden, og foretages der inden dennes udløb rettergangsskridt, hvorved han sigtes for
forholdet, fastsætter retten en ubetinget straf eller anden retsfølge for dette forhold og den tidligere pådømte lovovertrædelse.
Herved finder bestemmelserne i § 88, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse. Når omstændighederne taler derfor, kan retten i stedet
idømme ubetinget straf alene for det nye forhold, eventuelt i forbindelse med en ændring af vilkårene i den betingede dom,
eller
afsige ny betinget dom vedrørende begge lovovertrædelser eller alene for det nye forhold i overensstemmelse med reglerne i
dette eller det følgende kapitel.
§ 61a
(Ophævet)
8. kapitel
Samfundstjeneste
§ 62
Findes betinget dom efter reglerne i §§ 56 og 57 ikke tilstrækkelig, kan retten, hvis tiltalte findes egnet hertil,
afsige betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.
Stk. 2.
Afgørelsen om udsættelse af fuldbyrdelsen af fængselsstraf træffes efter reglerne i § 56, stk. 1.
Stk. 3.
Udsættelsen betinges af, at den dømte ikke i en prøvetid begår strafbart forhold, og at han overholder de i medfør af § 63
fastsatte vilkår.
§ 63
Som vilkår for udsættelsen af fængselsstraf bestemmes, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste i mindst 30 og
højst 300 timer. Samfundstjenesten skal udføres inden for en længstetid, der udmåles i forhold til antallet af timer.
Stk. 2.
Den i medfør af stk. 1 fastsatte længstetid kan af tilsynsmyndigheden forlænges, hvis særlige grunde taler derfor, dog ikke ud
over prøvetiden. Tilsynsmyndighedens afgørelse om forlængelse af længstetiden indbringes efter anmodning fra den dømte for retten.
Stk. 3.
I dommen fastsættes en prøvetid på højst 2 år. Hvis den betingede fængselsstraf er fastsat til højst 3 måneder, ophører
prøvetiden, når længstetiden for at udføre samfundstjenesten er udløbet.
Stk. 4.
Den dømte undergives tilsyn i prøvetiden. Retten kan endvidere, hvis det findes formålstjenligt, fastsætte vilkår som nævnt i
§ 57. Tilsynet ophører, og eventuelle vilkår efter § 57 bortfalder, når længstetiden for at udføre samfundstjenesten er udløbet,
medmindre andet er bestemt i dommen.
§ 64
I forbindelse med betinget dom med vilkår om samfundstjeneste kan der idømmes ubetinget fængselsstraf eller bøde efter
reglerne i § 58. En i medfør af § 58, stk. 1, fastsat fængselsstraf kan dog ikke overstige 3 måneder eller en tredjedel af den
samlede fængselsstraf.
§ 65
Bestemmelserne i § 59 om ændring eller ophævelse af vilkår finder tilsvarende anvendelse på de i medfør af § 63 trufne
bestemmelser.
§ 66
Hvis den dømte overtræder vilkåret om samfundstjeneste eller andet vilkår, kan retten
træffe afgørelse om ubetinget fængselsstraf for den begåede lovovertrædelse eller
bestemme, at betinget dom skal opretholdes, eventuelt i forbindelse med en forlængelse af længstetiden for samfundstjeneste og
af prøvetiden inden for den i § 63 nævnte grænse.
Stk. 2.
Ved fastsættelse af ubetinget straf efter stk. 1, nr. 1, kan § 58, stk. 1, anvendes. En betinget delstraf efter denne bestemmelse
træder da i stedet for dommen til samfundstjeneste, og hertil kan knyttes de i medfør af § 63, stk. 4, fastsatte vilkår. Uanset
disse bestemmelser kan der i forbindelse med fortsat samfundstjeneste idømmes en ubetinget fængselsstraf på indtil 3 måneder.
Stk. 3.
Ved fastsættelse af straf skal der tages hensyn til omfanget af den samfundstjeneste, som den dømte har udført. Hvis den idømte
betingede fængselsstraf er fastsat til mere end 3 måneder, anses den idømte samfundstjeneste at modsvare to tredjedele af den
betingede fængselsstraf.
Stk. 4.
Afgørelser om fuldbyrdelse af en udsat straf træffes ved dom, andre afgørelser ved kendelse. § 59, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 67
Reglerne i § 61 finder tilsvarende anvendelse i sager om personer, som efter betinget dom med vilkår om samfundstjeneste
sigtes for et strafbart forhold begået før eller efter dommen.
Stk. 2.
Såfremt en ubetinget delstraf idømmes efter § 58, stk. 1, eller § 61, stk. 2, nr. 1, træder for den øvrige strafs vedkommende en
betinget dom efter 7. kapitel i stedet for dommen til samfundstjeneste. Uanset bestemmelsen i 1. pkt. kan der i forbindelse med
fortsat samfundstjeneste idømmes en ubetinget fængselsstraf på indtil 3 måneder.
Stk. 3.
§ 66, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
9. kapitel
Andre retsfølger af den strafbare handling
§ 68
Hvis en tiltalt frifindes for straf i medfør af § 16, kan retten træffe bestemmelse om anvendelse af andre
foranstaltninger, der findes formålstjenlige for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Såfremt mindre indgribende
foranstaltninger som tilsyn, bestemmelser vedrørende opholdssted eller arbejde, afvænningsbehandling, psykiatrisk behandling m.v.
ikke findes tilstrækkelige, kan det bestemmes, at den pågældende skal anbringes på psykiatrisk afdeling, i institution for
personer med vidtgående psykiske handicap eller under tilsyn med mulighed for administrativ anbringelse eller i egnet hjem eller
institution til særlig pleje eller forsorg. Anbringelse i forvaring kan ske under de betingelser, der er nævnt i § 70.
§ 68a
Medfører en foranstaltning efter § 68 eller § 72, jf. § 68, at den dømte skal anbringes i institution, eller giver
foranstaltningen mulighed herfor, fastsættes en længstetid på 5 år for denne foranstaltning. Længstetiden omfatter også
foranstaltninger, som senere fastsættes efter § 72, jf. § 68, og som medfører en lempelse af den hidtidige foranstaltning. Under
særlige omstændigheder kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved kendelse fastsætte en ny længstetid på 2 år.
Stk. 2.
I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes dog i almindelighed ingen længstetid, hvis den dømte findes skyldig i drab,
røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 266 nævnte art, brandstiftelse, voldtægt eller anden
alvorlig seksualforbrydelse eller i forsøg på en af de nævnte forbrydelser. Er der ikke fastsat en længstetid, indbringer
anklagemyndigheden spørgsmålet om ændring eller endelig ophævelse af foranstaltningen for retten 5 år efter afgørelsen, medmindre
spørgsmålet har været forelagt for retten inden for de sidste to år. Derefter forelægges spørgsmålet for retten mindst hvert andet
år.
Stk. 3.
Ved andre foranstaltninger end de i stk. 1 nævnte fastsættes en længstetid for foranstaltningen, der ikke kan overstige 3 år.
Under særlige omstændigheder kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved kendelse forlænge længstetiden. Den samlede tid
for foranstaltningen kan ikke overstige 5 år.
§ 69
Befandt gerningsmanden sig ved den strafbare handlings foretagelse i en tilstand, der var betinget af mangelfuld
udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og som ikke er af den i § 16 nævnte beskaffenhed, kan retten,
såfremt det findes formålstjenligt, i stedet for at idømme straf træffe bestemmelse om foranstaltninger som nævnt i § 68, 2. pkt.
§ 69a
Medfører en foranstaltning efter § 69, at den dømte skal anbringes i institution, eller giver foranstaltningen mulighed
herfor, fastsættes en længstetid på 5 år for denne foranstaltning og en længstetid for opholdet, der i almindelighed ikke kan
overstige 1 år. Længstetiden på 5 år omfatter også foranstaltninger, som senere fastsættes efter § 72, jf. § 69 og § 68, 2. pkt.,
og som medfører en lempelse af den hidtidige foranstaltning. Under særlige omstændigheder kan retten efter anmodning fra
anklagemyndigheden ved kendelse fastsætte en ny længstetid på 2 år for foranstaltningen eller en ny længstetid for opholdet.
Stk. 2.
I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes dog i almindelighed ingen længstetid for foranstaltningen, hvis den dømte
findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 266 nævnte art, brandstiftelse,
voldtægt eller anden alvorlig seksualforbrydelse eller i forsøg på en af de nævnte forbrydelser. § 68 a, stk. 2, 2. og 3. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Ved andre foranstaltninger end de i stk. 1 nævnte fastsættes en længstetid for foranstaltningen, der ikke kan overstige 3 år.
Under særlige omstændigheder kan retten efter anmodning fra anklagemyndigheden ved kendelse forlænge længstetiden. Den samlede tid
for foranstaltningen kan ikke overstige 5 år.
§ 70
En person kan dømmes til forvaring, hvis
han findes skyldig i drab, røveri, frihedsberøvelse, alvorlig voldsforbrydelse, trusler af den i § 266 nævnte art eller
brandstiftelse eller i forsøg på en af de nævnte forbrydelser, og
det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans person, herunder navnlig om tidligere kriminalitet, må
antages, at han frembyder nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og
anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare.
Stk. 2.
En person kan endvidere dømmes til forvaring, hvis
han findes skyldig i voldtægt eller anden alvorlig seksualforbrydelse eller i forsøg herpå, og
det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om hans person, herunder om tidligere kriminalitet, må antages, at
han frembyder væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og
anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare.
§ 71
Såfremt der bliver tale om at dømme en tiltalt til anbringelse i institution eller i forvaring efter reglerne i §§ 68-70,
kan der af retten beskikkes ham en bistandsværge, så vidt muligt en person af hans nærmeste pårørende, der sammen med den
beskikkede forsvarer skal bistå tiltalte under sagen.
Stk. 2.
Er tiltalte dømt til anbringelse som nævnt i stk. 1, eller giver afgørelsen mulighed for sådan anbringelse, skal der beskikkes ham
en bistandsværge. Denne skal holde sig underrettet om den dømtes tilstand og drage omsorg for, at opholdet og andre
foranstaltninger ikke udstrækkes længere end nødvendigt. Beskikkelsen ophører, når foranstaltningen endeligt ophæves.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om antagelse og vederlæggelse af bistandsværger samt om disses opgaver og nærmere
beføjelser.
§ 72
Det påhviler anklagemyndigheden at påse, at en foranstaltning efter §§ 68, 69 eller 70 ikke opretholdes i længere tid og
videre omfang end nødvendigt.
Stk. 2.
Bestemmelse om ændring eller endelig ophævelse af en foranstaltning efter §§ 68, 69 eller 70 træffes ved kendelse efter anmodning
fra den dømte, bistandsværgen, anklagemyndigheden, institutionens ledelse eller kriminalforsorgen. Anmodning fra den dømte,
bistandsværgen, institutionens ledelse eller kriminalforsorgen fremsættes over for anklagemyndigheden, der snarest muligt
indbringer spørgsmålet for retten. Tages en anmodning fra den dømte eller bistandsværgen ikke til følge, kan ny anmodning ikke
fremsættes, før der er forløbet et halvt år fra kendelsens afsigelse.
Stk. 3.
Bestemmelsen i § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse på afgørelser efter stk. 2. Er der spørgsmål om ændring af
foranstaltningen på grund af ny lovovertrædelse, afgøres spørgsmålet dog af den ret, der behandler sagen vedrørende overtrædelsen.
§ 73
Er den, der har begået en strafbar handling, efter dennes foretagelse, men før dom er afsagt, kommet i en ikke blot
forbigående tilstand af den i § 16 eller § 69 nævnte art, afgør retten, om straf skal idømmes eller bortfalde. Hvis det findes
formålstjenligt, kan retten bestemme, at foranstaltninger efter § 68 eller § 69 skal anvendes i stedet for straf, eller indtil
straffen måtte kunne fuldbyrdes.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 71-72 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Såfremt en person, der idømmes straf, i medfør af stk. 1, 2. pkt., anbringes i institution, medregnes varigheden af sådant ophold
i straffetiden.
§ 73a
Justitsministeren kan efter forhandling med social- og integrationsministeren og ministeren for sundhed og forebyggelse
fastsætte regler om meddelelse af tilladelse til udgang m.v. til personer, der er anbragt på psykiatrisk afdeling m.v. i henhold
til en afgørelse truffet i medfør af §§ 68 eller 69. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at kompetencen
til meddelelse og tilbagekaldelse af tilladelse til udgang m.v. kan delegeres til overlægen på psykiatriske afdelinger og til
lederen og lederens stedfortræder på boformer, jf. § 108 i lov om social service, der drives af kommuner, regioner og private.
Justitsministeren kan i den forbindelse endvidere fastsætte, at afgørelser, der træffes i medfør af disse regler, ikke kan
indbringes for højere administrativ myndighed.
Stk. 2.
Justitsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af magt og sikringsmidler over for personer, der er anbragt på en psykiatrisk
afdeling m.v. i henhold til en afgørelse truffet i medfør af §§ 68 eller 69, i forbindelse med transport, der forestås af
kriminalforsorgens personale. Justitsministeren kan endvidere fastsætte regler om undersøgelse uden retskendelse af personer, der
er anbragt på en psykiatrisk afdeling m.v. i henhold til en afgørelse truffet i medfør af §§ 68 eller 69, i forbindelse med
transport, der forestås af kriminalforsorgens personale.
§ 74
(Ophævet)
§ 74a
Hvis en person, der på gerningstiden ikke var fyldt 18 år, har begået grovere personfarlig kriminalitet eller anden
alvorlig kriminalitet, kan retten bestemme, at den pågældende skal undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk
behandling af 2 års varighed, hvis det må anses for formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser.
Stk. 2.
Retten kan give den dømte pålæg svarende til de vilkår, der kan fastsættes efter § 57. Længstetiden for ophold i døgninstitution
eller godkendt opholdssted er 1 år og 6 måneder, heraf højst 12 måneder i en sikret afdeling på en døgninstitution for børn og
unge. Begår en person, der er undergivet en foranstaltning efter stk. 1, ny kriminalitet, kan retten i stedet for at idømme straf
forlænge foranstaltningen, herunder længstetiderne efter 2. pkt., med indtil 6 måneder.
Stk. 3.
Den dømte kan kræve afgørelser om overførsel til en sikret afdeling i en døgninstitution for børn og unge og afgørelser om
overførsel fra ambulant behandling til anbringelse på en døgninstitution for børn og unge eller godkendt opholdssted indbragt for
retten til prøvelse. Det samme gælder, i det omfang de sociale myndigheder med hjemmel i dommen træffer afgørelse om, at den
pågældende skal forblive i institution ud over det i dommen fastsatte tidsrum for opholdet. Afgørelsen træffes ved kendelse.
Sagens indbringelse for retten har ikke opsættende virkning. Bestemmelsen i § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Justitsministeren kan efter forhandling med social- og integrationsministeren fastsætte regler om meddelelse af tilladelse til
udgang m.v. til personer, der er undergivet en foranstaltning efter stk. 1 og 2. Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte
regler om, at kompetencen til meddelelse og tilbagekaldelse af tilladelse til udgang m.v. kan delegeres til lederen eller lederens
stedfortræder på sikrede afdelinger på døgninstitutioner for børn og unge, jf. § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service, der
drives af kommuner, regioner eller som selvejende institutioner, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet indgår aftale med.
Justitsministeren kan i den forbindelse endvidere fastsætte, at afgørelser, der træffes i medfør af disse regler, ikke kan
indbringes for højere administrativ myndighed.
§ 74b
Retten kan bestemme, at en person under 18 år som tillægsforanstaltning til en ubetinget fængselsstraf skal efterkomme
en eventuel afgørelse efter §§ 12-14 i lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet, hvis den pågældende
dømmes for at have begået personfarlig kriminalitet eller
dømmes for at have begået anden alvorlig kriminalitet ved overtrædelse af straffeloven, lov om euforiserende stoffer,
våbenloven eller knivloven og samtidig vurderes at være i særlig risiko for at begå yderligere kriminalitet.
§ 75
Udbyttet ved en strafbar handling eller et hertil svarende beløb kan helt eller delvis konfiskeres. Savnes der fornødent
grundlag for at fastslå beløbets størrelse, kan der konfiskeres et beløb, som skønnes at svare til det indvundne udbytte.
Stk. 2.
Såfremt det må anses for påkrævet for at forebygge yderligere lovovertrædelser, eller særlige omstændigheder i øvrigt taler
derfor, kan der ske konfiskation af
genstande, der har været brugt eller bestemt til at bruges ved en strafbar handling,
genstande, der er frembragt ved en strafbar handling, og
genstande, med hensyn til hvilke der i øvrigt er begået en strafbar handling.
Stk. 3.
I stedet for konfiskation af de i stk. 2 nævnte genstande kan der konfiskeres et beløb svarende til deres værdi eller en del
heraf.
Stk. 4.
I stedet for konfiskation efter stk. 2 kan der træffes bestemmelse om foranstaltninger vedrørende genstandene til forebyggelse af
yderligere lovovertrædelser.
Stk. 5.
Når en forening opløses ved dom, kan dens formue og øvrige ejendele konfiskeres.
§ 76
Konfiskation efter § 75, stk. 1, kan ske hos den, hvem udbyttet er tilfaldet umiddelbart ved den strafbare handling.
Stk. 2.
Konfiskation af de i § 75, stk. 2 og 3, nævnte genstande og værdier kan ske hos den, der er ansvarlig for lovovertrædelsen, og hos
den, på hvis vegne han har handlet.
Stk. 3.
Særligt sikrede rettigheder over genstande, der konfiskeres, bortfalder kun efter rettens bestemmelse under betingelser svarende
til de i stk. 2 anførte.
Stk. 4.
Har en af de i stk. 1 og 2 nævnte personer efter den strafbare handling foretaget dispositioner over udbytte eller genstande af
den i § 75, stk. 2, omhandlede beskaffenhed eller rettigheder herover, kan det overdragne eller dets værdi konfiskeres hos
erhververen, såfremt denne var bekendt med det overdragnes forbindelse med den strafbare handling eller har udvist grov uagtsomhed
i denne henseende, eller hvis overdragelsen er sket som gave.
Stk. 5.
Såfremt en person, der har konfiskationsansvar efter stk. 1-4, dør, bortfalder hans ansvar. Dette gælder dog ikke konfiskation
efter § 75, stk. 1.
§ 76a
Der kan foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, der tilhører en person, som findes skyldig i en
strafbar handling, når
handlingen er af en sådan karakter, at den kan give betydeligt udbytte, og
den efter loven kan straffes med fængsel i 6 år eller derover eller er en overtrædelse af lovgivningen om euforiserende
stoffer.
Stk. 2.
Under betingelser som nævnt i stk. 1 kan der foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder, som den pågældendes ægtefælle
eller samlever har erhvervet, medmindre
formuegodet er erhvervet mere end 5 år før den strafbare handling, som danner grundlag for konfiskation efter stk. 1, eller
ægteskabet eller samlivsforholdet ikke bestod på tidspunktet for erhvervelsen.
Stk. 3.
Under betingelser som nævnt i stk. 1 kan der foretages hel eller delvis konfiskation af formuegoder overdraget til en juridisk
person, som den pågældende alene eller sammen med sine nærmeste har en bestemmende indflydelse på. Det samme gælder, hvis den
pågældende oppebærer en betydelig del af den juridiske persons indtægter. Konfiskation kan dog ikke ske, hvis formuegodet er
overdraget til den juridiske person mere end 5 år før den strafbare handling, som danner grundlag for konfiskation efter stk. 1.
Stk. 4.
Konfiskation efter stk. 1-3 kan ikke ske, hvis den pågældende sandsynliggør, at et formuegode er erhvervet på lovlig måde eller
for lovligt erhvervede midler.
Stk. 5.
I stedet for konfiskation af bestemte formuegoder efter stk. 1-3 kan der konfiskeres et beløb svarende til deres værdi eller en
del heraf.
§ 77
Sker der konfiskation efter § 75, stk. 1, eller § 76 a, og har nogen erstatningskrav i anledning af lovovertrædelsen, kan
det konfiskerede anvendes til dækning af erstatningskravet.
Stk. 2.
Det samme gælder genstande og værdier konfiskeret efter § 75, stk. 2 og 3, såfremt der ved dommen træffes bestemmelse derom.
Stk. 3.
Har den dømte i et af de i stk. 1 og 2 nævnte tilfælde betalt den forurettede erstatning efter dommen, nedsættes
konfiskationsbeløbet tilsvarende.
§ 77a
Genstande, som på grund af deres beskaffenhed i forbindelse med andre foreliggende omstændigheder må befrygtes at ville
blive brugt ved en strafbar handling, kan konfiskeres, for så vidt det må anses for påkrævet for at forebygge den strafbare
handling. Der kan under samme betingelser ske konfiskation af andre formuegoder, herunder penge. § 75, stk. 4, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 78
Strafbart forhold medfører ikke tab af borgerlige rettigheder, herunder ret til virksomhed i henhold til almindeligt
næringsbrev eller sønæringsbevis.
Stk. 2.
Den, der er dømt for strafbart forhold, kan dog udelukkes fra at udøve virksomhed, som kræver en særlig offentlig autorisation
eller godkendelse, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet.
Stk. 3.
Spørgsmål om, hvorvidt det udviste forhold er til hinder for udøvelse af en i stk. 2 omhandlet virksomhed, skal af
anklagemyndigheden på begæring enten af den, der har fået afslag på ansøgning om sådan autorisation eller godkendelse, eller af
vedkommende myndighed indbringes for retten. § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse. Såfremt
afgørelsen går ud på udelukkelse fra den pågældende virksomhed, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2
års forløb. Autorisation eller godkendelse kan også inden udløbet af denne frist meddeles af vedkommende myndighed.
§ 79
Den, som udøver en af de i § 78, stk. 2, omhandlede virksomheder, kan ved dom for strafbart forhold frakendes retten til
fortsat at udøve den pågældende virksomhed eller til at udøve den under visse former, såfremt det udviste forhold begrunder en
nærliggende fare for misbrug af stillingen.
Stk. 2.
Det samme gælder, når særlige omstændigheder taler derfor, om udøvelse af anden virksomhed. Efter samme regel kan der ske
frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller i udlandet uden at hæfte personligt og
ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
Stk. 3.
Frakendelsen sker på tid fra 1 til 5 år, regnet fra endelig dom, eller indtil videre, i hvilket tilfælde spørgsmålet om fortsat
udelukkelse fra den pågældende virksomhed efter 5 års forløb kan indbringes for retten efter de i § 78, stk. 3, indeholdte regler.
Når særlige omstændigheder taler derfor, kan justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker, inden den i 1. pkt.
nævnte 5 års frist er forløbet.
Stk. 4.
Retten kan under behandlingen af de i stk. 1 og 2 nævnte sager ved kendelse udelukke den pågældende fra at udøve virksomheden,
indtil sagen er endeligt afgjort. Det kan ved dommen i sagen bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
§ 79a
Den, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af § 81 a, kan ved dommen gives opholdsforbud efter stk. 2. Det samme gælder den, som idømmes
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for overtrædelse af denne lov, lov om
euforiserende stoffer eller lov om våben og eksplosivstoffer, og som har tilknytning til en gruppe af personer, der tilsammen står
bag omfattende og alvorlig kriminalitet, når overtrædelsen har relation til den dømtes tilknytning til gruppen.
Stk. 2.
Ved opholdsforbud forstås et forbud mod at færdes og opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor den pågældende
lovovertrædelse er begået, eller hvor den gruppe af personer, jf. § 81 a eller stk. 1, 2. pkt., som den domfældte er tilknyttet,
opholder sig.
Stk. 3.
Politiet kan meddele tilladelse til færden eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud efter stk. 1, hvis det af særlige
grunde må anses for beføjet.
Stk. 4.
Opholdsforbud gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom. Ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges opholdsforbuddet tilsvarende.
Stk. 5.
Den dømte kan 3 år efter løsladelsen eller udskrivningen forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om
opholdsforbuddets opretholdelse for retten. Når særlige omstændigheder taler for det, kan justitsministeren tillade, at
indbringelse for retten sker tidligere. § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse. Går
afgørelsen ud på, at opholdsforbuddet helt eller delvis opretholdes, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst
efter 2 års forløb.
Stk. 6.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om tilladelser efter stk. 3, herunder om indgivelse af ansøgning, vilkår for
tilladelser og tilbagekaldelse af tilladelser.
§ 79b
Den, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en
overtrædelse, der er omfattet af § 101 a, §§ 114-114 j, § 136, stk. 1, for så vidt angår tilskyndelse til en af de i denne lovs
12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, § 136, stk. 2, eller § 136, stk. 3, for så vidt angår billigelse af handlinger
omfattet af §§ 114-114 j, kan ved dommen gives opholdsforbud efter stk. 2 og kontaktforbud efter stk. 3.
Stk. 2.
Ved opholdsforbud efter stk. 1 forstås et forbud mod at færdes og opholde sig i et eller flere nærmere afgrænsede områder, hvor
der er en særlig risiko for, at den dømte enten vil blive fastholdt eller falde tilbage i et radikaliseret miljø eller vil kunne
påvirke radikaliseringsudsatte personer i en negativ retning.
Stk. 3.
Ved kontaktforbud forstås et forbud mod at søge at kontakte personer, der er dømt for en eller flere af de overtrædelser, der er
nævnt i stk. 1. Kontaktforbud omfatter dog ikke nærmeste familiemedlemmer, i det omfang det ville stride mod Danmarks
internationale forpligtelser. Kontaktforbud omfatter endvidere ikke andre indsatte, som den, der har et kontaktforbud, er placeret
på afdeling med under afsoning af en frihedsstraf, imens de opholder sig i en af kriminalforsorgens institutioner.
Stk. 4.
Politiet kan meddele tilladelse til færden eller ophold i et område omfattet af et opholdsforbud efter stk. 1, jf. stk. 2, og til
kontakt med en person omfattet af et kontaktforbud efter stk. 1, jf. stk. 3, hvis det af særlige grunde må anses for beføjet.
Stk. 5.
Forbud efter stk. 1 gives på tid fra 1 til 10 år regnet fra endelig dom. Ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges forbuddet tilsvarende.
Stk. 6.
Politiet fører tilsyn med dømtes overholdelse af forbud efter stk. 1. Politiet kan som led i gennemførelsen af et tilsyn med et
meddelt kontaktforbud efter stk. 1, jf. stk. 3, uden retskendelse skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter, som
den dømte råder over, og foretage undersøgelse heraf. Tilsvarende kan politiet uden retskendelse foretage undersøgelse af breve og
andre papirer og genstande, som den dømte råder over, og om nødvendigt medtage disse med henblik på undersøgelse af deres indhold.
Stk. 7.
Tilsyn efter stk. 6 skal udføres så skånsomt, som omstændighederne tillader, og gennemførelsen af tilsynet skal stå i rimeligt
forhold til tilsynets formål.
Stk. 8.
Politiet kan videregive oplysninger til den dømte om, at en person er dømt for en eller flere af de overtrædelser, der er nævnt i
stk. 1. Videregivelse må kun ske i det omfang, det er nødvendigt for at håndhæve et meddelt kontaktforbud efter stk. 1, jf. stk.
3.
Stk. 9.
Den dømte har tavshedspligt med hensyn til de i stk. 8 nævnte oplysninger. §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10.
Den dømte kan 3 år efter løsladelsen eller udskrivningen forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om opretholdelse
af et forbud efter stk. 1 for retten. Når særlige omstændigheder taler for det, kan justitsministeren tillade, at indbringelse for
retten sker tidligere. § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse. Går afgørelsen ud på, at et
forbud helt eller delvis opretholdes, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb.
Stk. 11.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
tilladelser efter stk. 4, herunder om indgivelse af ansøgning, vilkår for tilladelser og tilbagekaldelse af tilladelser,
gennemførelse af tilsyn som nævnt i stk. 6,
klage over politiets dispositioner i forbindelse med tilsyn som nævnt i stk. 6,
politiets videregivelse af oplysninger som nævnt i stk. 8,
den dømtes tavshedspligt samt opbevaring og behandling af oplysninger som nævnt i stk. 8 og
straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i medfør af nr. 5.
§ 79c
Den, som idømmes fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse af
§§ 119, 119 b, 123, 134 a og 192 a, § 244, stk. 1, §§ 245 og 246, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1, § 261, stk. 1, og §§ 266, 288 og
291, af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer eller af lovgivningen om knive og blankvåben, kan ved dommen gives opholdsforbud
efter stk. 2.
Stk. 2.
Ved opholdsforbud efter stk. 1 forstås et forbud mod at færdes og opholde sig på serveringssteder, hvorfra der foregår salg af
stærke drikke til nydelse på eller ved salgsstedet, og hvortil der er offentlig adgang, og i nattelivszoner udpeget i medfør § 6 b
i lov om politiets virksomhed. Et opholdsforbud efter 1. pkt. gælder i tidsrummet fra kl. 24 til kl. 5. Serveringssteder efter 1.
pkt. omfatter ikke servering i tog, busser, fly eller skibe i fart, herunder i international rutefart, eller servering ved
enkeltstående arrangementer.
Stk. 3.
Politiet kan meddele tilladelse til færden eller ophold i nattelivszoner omfattet af stk. 1, jf. stk. 2, hvis det af særlige
grunde må anses for beføjet.
Stk. 4.
Forbud efter stk. 1 gives på tid op til 2 år regnet fra endelig dom. Ved udståelse af fængselsstraf eller anden strafferetlig
retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges forbuddet tilsvarende.
Stk. 5.
Politiet kan videregive oplysninger til indehavere og bestyrere af serveringssteder om, hvilke personer der er meddelt
opholdsforbud efter stk. 1. Videregivelsen må kun ske i det omfang, det er nødvendigt for at håndhæve forbuddet.
Stk. 6.
De oplysninger, som politiet videregiver i medfør af stk. 5, må kun behandles af indehavere, bestyrere og dørmænd, jf. dog stk. 8,
nr. 3. Oplysningerne må kun behandles i det omfang, det er nødvendigt for at håndhæve et forbud efter stk. 1.
Stk. 7.
Indehavere, bestyrere og dørmænd har tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, som er nævnt i stk. 5. Det samme gælder andre
personer, der i medfør af regler fastsat efter stk. 8, nr. 3, kan behandle de pågældende oplysninger. §§ 152 og 152 c-152 f finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 8.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
tilladelser efter stk. 3, herunder om indgivelse af ansøgning, vilkår for tilladelser og tilbagekaldelse af tilladelser,
politiets videregivelse af oplysninger som nævnt i stk. 5,
modtagerens tavshedspligt og opbevaring og behandling af oplysninger som nævnt i stk. 5, herunder om oplysningerne i nødvendigt
omfang kan behandles af andre ansatte end de i stk. 6 nævnte, og
straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i medfør af nr. 3.
§ 79d
De oplysninger, som politiet kan videregive i medfør af § 79 b, stk. 8, § 79 c, stk. 5, og § 236, stk. 13, omfatter
bl.a. fotografier af de pågældende personer, herunder
personfotografier optaget i medfør af stk. 2,
personfotografier optaget i medfør af retsplejelovens kapitel 72,
personfotografier optaget eller registreret i medfør af udlændingelovens § 40 b og
personfotografier optaget af kriminalforsorgen i medfør af retsplejelovens § 776 a eller straffuldbyrdelseslovens § 61.
Stk. 2.
Politiet kan med henblik på videregivelse i medfør af § 79 b, stk. 8, § 79 c, stk. 5, og § 236, stk. 13, optage personfotografier
af personer, der ved endelig dom
er dømt for en eller flere af de overtrædelser, som er nævnt i § 79 b, stk. 1,
er idømt et opholdsforbud efter § 79 c, stk. 1, jf. stk. 2, eller
er idømt et opholdsforbud efter § 236, stk. 1, nr. 1.
Stk. 3.
Optagelse af personfotografier efter stk. 2 skal foretages i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens § 792 e, stk. 1 og 2.
10. kapitel
Straffens fastsættelse
§ 80
Ved straffens fastsættelse skal der under hensyntagen til ensartethed i retsanvendelsen lægges vægt på lovovertrædelsens
grovhed og på oplysninger om gerningsmanden.
Stk. 2.
Ved vurderingen af lovovertrædelsens grovhed skal der tages hensyn til den med lovovertrædelsen forbundne skade, fare og krænkelse
samt til, hvad gerningsmanden indså eller burde have indset herom. Ved vurderingen af oplysninger om gerningsmanden skal der tages
hensyn til dennes almindelige personlige og sociale forhold, dennes forhold før og efter gerningen samt dennes bevæggrunde til
gerningen.
Stk. 3.
Ved vurderingen efter stk. 2 kan det ikke indgå som formildende omstændighed, at gerningen har baggrund i tro, kulturelle forhold
el. lign.
§ 81
Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som skærpende omstændighed,
at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen,
at gerningen er udført af flere i forening,
at gerningen er særligt planlagt eller led i omfattende kriminalitet,
at gerningsmanden tilsigtede, at gerningen skulle have betydelig alvorligere følger, end den fik,
at gerningsmanden har udvist særlig hensynsløshed,
at gerningen helt eller delvis har baggrund i andres etniske oprindelse, tro, handicap, seksuelle orientering, kønsidentitet,
kønsudtryk, kønskarakteristika eller lignende,
at gerningen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat,
at gerningen er begået i udførelsen af offentlig tjeneste eller hverv eller under misbrug af stilling eller særligt
tillidsforhold i øvrigt,
at gerningsmanden har fået en anden til at medvirke til gerningen ved tvang, svig eller udnyttelse af dennes unge alder eller
betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold,
at gerningsmanden har medvirket til kriminalitet udført af et barn under 15 år,
at gerningsmanden har udnyttet forurettedes værgeløse stilling,
at gerningen er begået af en person, der er varetægtsfængslet eller undergivet foranstaltning, der træder i stedet herfor,
eller af en person, der udstår straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, eller af en person under
undvigelse herfra,
at gerningen er begået af en person, der har været varetægtsfængslet eller undergivet foranstaltning, der træder i stedet
herfor, eller af en person, der har udstået straf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, over for
institutionen eller en person med ansættelse ved institutionen,
at gerningen har baggrund i den forurettedes eller dennes nærmestes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv.
§ 81a
Den straf, der er foreskrevet i denne lovs §§ 119, 119 b, 123, 192 a og 244, § 244, jf. § 247, § 245, § 245, jf. § 247,
§ 246, jf. § 245, § 246, jf. § 245, jf. § 247, § 252, stk. 1, § 260, stk. 1, § 261, stk. 1 og 2, § 266, § 285, stk. 1, jf. § 281,
§ 286, stk. 1, jf. § 281, og § 288, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at
fremkalde en konflikt mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevåben eller anvendes våben
eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås
brandstiftelse omfattet af denne lovs § 180.
Stk. 2.
Ved fastsættelse af straffen for overtrædelse af denne lovs § 180, § 183, stk. 2, og § 237 skal det i almindelighed indgå som en
særdeles skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt som nævnt i
stk. 1.
§ 81b
Begås en af de i denne lov omhandlede lovovertrædelser på offentligt tilgængeligt sted ved brug af skydevåben eller af
våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, jf. § 192
a, stk. 1, uden at forholdet er omfattet af § 81 a, kan straffen forhøjes med indtil det halve.
§ 81c
Den straf, der er foreskrevet i denne lovs §§ 119, 119 b, 123, 132 a, 132 b, 134 a og 181, § 244, stk. 1, § 244, stk.
1, jf. § 247, § 245, § 245, jf. § 247, § 266, § 285, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a og 281, § 286, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a og 281, §
287, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a og 281, og §§ 288, 291, 293 og 293 a eller i lovgivningen om euforiserende stoffer, lovgivningen om
våben og eksplosivstoffer eller lovgivningen om knive og blankvåben, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen er
begået inden for en skærpet strafzone udpeget i medfør af § 6 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om politiets virksomhed.
Stk. 2.
Ved fastsættelse af straf for lovovertrædelser, som ikke er omfattet af stk. 1, skal det i almindelighed indgå som en skærpende
omstændighed, hvis lovovertrædelsen er begået i en skærpet strafzone udpeget i medfør af § 6 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om
politiets virksomhed og er egnet til at skabe utryghed i denne zone.
§ 81d
(Ophævet)
§ 81e
Den straf, der er foreskrevet i denne lovs § 191, i lovgivningen om euforiserende stoffer eller i lovgivningen om
politiets virksomhed for manglende efterkommelse af et forbud meddelt af politiet til en person, der har udvist en særlig
utryghedsskabende adfærd eller ved sin adfærd bidraget til at skabe særlig utryghed, kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis
lovovertrædelsen er begået inden for en målrettet skærpet strafzone udpeget i medfør af § 6 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om politiets
virksomhed.
§ 82
Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som formildende omstændighed,
at gerningsmanden ikke var fyldt 18 år, da gerningen blev udført,
at gerningsmanden har høj alder, når anvendelse af den sædvanlige straf er unødvendig eller skadelig,
at gerningen grænser til at være omfattet af en straffrihedsgrund,
at gerningsmanden har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder eller
påbyder handlingens foretagelse,
at gerningen er udført i en oprørt sindstilstand, der er fremkaldt af forurettede eller personer med tilknytning til denne ved
et uretmæssigt angreb eller en grov fornærmelse,
at gerningen er begået som følge af tvang, svig eller udnyttelse af gerningsmandens unge alder eller betydelige økonomiske
eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold,
at gerningen er begået under indflydelse af stærk medfølelse eller sindsbevægelse, eller der foreligger andre særlige
oplysninger om gerningsmandens sindstilstand eller omstændighederne ved gerningen,
at gerningsmanden frivilligt har afværget eller søgt at afværge den fare, der er forvoldt ved den strafbare handling,
at gerningsmanden frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse,
at gerningsmanden har givet oplysninger, som er afgørende for opklaringen af strafbare handlinger begået af andre,
at gerningsmanden har genoprettet eller søgt at genoprette den skade, der er forvoldt ved den strafbare handling,
at gerningsmanden på grund af den strafbare handling frakendes en af de i § 79 omhandlede rettigheder eller påføres andre
følger, der kan sidestilles med straf,
at der er gået så lang tid, siden den strafbare handling blev foretaget, at anvendelse af den sædvanlige straf er unødvendig.
Stk. 2.
Ved straffens fastsættelse kan det endvidere indgå som formildende omstændighed, at straffesagen mod gerningsmanden ikke er
afgjort inden for en rimelig tid, uden at det kan bebrejdes gerningsmanden. Sagsbehandlingstiden kommer dog kun i betragtning som
formildende omstændighed, hvis dette er nødvendigt på grund af kravet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om
behandling af sagen inden for en rimelig frist.
§ 83
Straffen kan nedsættes under den foreskrevne strafferamme, når oplysninger om gerningen, gerningsmandens person eller
andre forhold afgørende taler herfor. Under i øvrigt formildende omstændigheder kan straffen bortfalde. Sagsbehandlingstiden
kommer dog kun i betragtning som formildende omstændighed, hvis dette er nødvendigt på grund af kravet i artikel 6 i Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention om behandling af sagen inden for en rimelig frist.
§ 84
Det er en betingelse for anvendelsen af bestemmelser om forhøjet straf eller andre retsfølger i gentagelsestilfælde, at
gerningsmanden, inden den pågældende på ny forbrød sig, i den danske stat er fundet skyldig i en begået strafbar handling, som
loven tillægger gentagelsesvirkning på den nu begåede, eller forsøg på eller medvirken til en sådan.
Stk. 2.
Retten kan tillægge straffedomme afsagt uden for den danske stat samme gentagelsesvirkning som de her i landet afsagte.
Stk. 3.
Gentagelsesvirkningen ophører, når der, førend den nye strafbare handling blev begået, er forløbet 10 år, efter at den tidligere
straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet. Er den tidligere straf en bødestraf, regnes den nævnte frist fra datoen
for den endelige dom eller bødens vedtagelse. Med hensyn til betingede domme regnes fristen fra den endelige dom.
§ 85
(Ophævet)
§ 86
Har den dømte været anholdt, varetægtsfængslet eller indlagt til mentalundersøgelse, afkortes et antal dage svarende til
det antal påbegyndte døgn, frihedsberøvelsen eller indlæggelsen har varet, i den idømte fængselsstraf. Frihedsberøvelser, der ikke
har varet i mindst 24 timer, medfører ikke afkortning. Har den dømte under frihedsberøvelsen været isoleret efter rettens
bestemmelse, afkortes yderligere et antal dage svarende til en dag for hvert påbegyndt tidsrum af 3 døgn, hvor den dømte har været
isoleret. Dommen skal indeholde oplysning om varigheden af frihedsberøvelser, indlæggelser og isolation, der medfører afkortning.
Retten kan undtagelsesvis bestemme, at hele straffen skal anses for udstået, selv om den idømte straf er længere end den tid,
hvori den dømte har været frihedsberøvet eller indlagt. Hvis en anke afvises eller frafaldes, træffes en sådan afgørelse ved
beslutning af den overordnede ret. Er bødestraf idømt, skal det i dommen bestemmes, at bøden eller en del af denne skal anses for
udstået.
Stk. 2.
Ved dom efter § 58, stk. 1, skal afkortning ske i den ubetingede del af straffen. Det kan dog i dommen bestemmes, at afkortning
ikke eller kun delvis skal ske i den ubetingede del af straffen.
Stk. 3.
Er samfundstjeneste idømt, skal afkortning, der ikke efter stk. 2 sker i en eventuel ubetinget del af straffen, ske
forholdsmæssigt i det idømte antal timers samfundstjeneste.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 finder også anvendelse ved retsafgørelser efter § 60, stk. 1, nr. 3, eller § 66, stk. 1, nr. 1, i
tilfælde, hvor den betinget dømte før afgørelsen har været anholdt eller varetægtsfængslet.
Stk. 5.
Har den dømte været anholdt, varetægtsfængslet eller indlagt til mentalundersøgelse i udlandet, bestemmer retten, i hvilket omfang
der skal ske afkortning i den idømte straf.
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 1, 1. og 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for personer, der indsættes til afsoning af fængselsstraf
efter at have været anholdt eller varetægtsfængslet på grund af overtrædelse af vilkår for benådning eller prøveløsladelse.
§ 87
(Ophævet)
§ 88
Har nogen ved en eller flere handlinger begået flere lovovertrædelser, fastsættes der for disse en fælles straf inden for
den foreskrevne strafferamme eller, hvis flere strafferammer kommer i betragtning, den strengeste af disse. Under særdeles
skærpende omstændigheder kan straffen overstige den højeste for nogen af lovovertrædelserne foreskrevne straf med indtil det
halve.
Stk. 2.
Medfører en af lovovertrædelserne fængsel, en anden bøde, kan retten i stedet for en fælles fængselsstraf idømme bøde ved siden af
fængsel.
Stk. 3.
Medfører en af lovovertrædelserne dagbod, en anden af dem bødestraf af anden art, fastsætter retten en fælles straf af dagbod,
medmindre det efter omstændighederne skønnes rettest at fastsætte straf for hver overtrædelse for sig.
Stk. 4.
Medfører en af lovovertrædelserne foranstaltning efter §§ 68-70 eller § 74 a, medens der for en anden er forskyldt straf, kan
retten bestemme, at denne straf bortfalder.
§ 89
Findes nogen, som allerede er dømt til straf, yderligere skyldig i en forud for dommen begået strafbar handling, bliver
en tillægsstraf at idømme, for så vidt samtidig påkendelse ville have medført forhøjelse af straffen. Tillægsstraf kan idømmes i
kortere tid end foreskrevet i § 33. Dersom fuldbyrdelse af den tidligere idømte straf ikke er afsluttet, følges så vidt muligt
reglerne i § 88.
§ 89a
I forbindelse med en dom, hvorved en person idømmes foranstaltning efter §§ 68-70 eller § 74 a, kan retten træffe
bestemmelse om bortfald af en tidligere idømt straf, som ikke er fuldbyrdet.
Stk. 2.
Idømmes en person, der er undergivet foranstaltning efter §§ 68-70 eller § 74 a, straf, kan retten træffe bestemmelse om bortfald
af den tidligere idømte foranstaltning.
§ 90
(Ophævet)
§ 91
(Ophævet)
11. kapitel
Ophør af den strafbare handlings retsfølger
§ 92
En lovovertrædelse straffes ikke, når der er indtrådt forældelse efter §§ 93-94.
§ 93
Forældelsesfristen er
2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen.
5 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 4 år.
10 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 10 år.
15 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel på bestemt tid.
Stk. 2.
Forældelsesfristen er i intet tilfælde mindre end 5 år for
overtrædelse af denne lovs § 296, stk. 3, § 297, stk. 2, og § 302, stk. 2,
overtrædelse af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen, hvorved der opnås eller kan opnås uberettiget vinding.
Stk. 3.
Forældelsesfristen er i intet tilfælde mindre end 10 år for overtrædelse af denne lovs § 290 b.
Stk. 4.
Har nogen ved samme handling begået flere lovovertrædelser, for hvilke der efter stk. 1-3 gælder forskellige forældelsesfrister,
skal den længste af disse frister anvendes med hensyn til samtlige overtrædelser.
§ 93a
Når en lovovertrædelse er omfattet af en af Danmark tiltrådt mellemfolkelig overenskomst, ifølge hvilken strafansvaret
er uforældeligt, indtræder forældelse ikke.
§ 93b
Når en lovovertrædelse er omfattet af denne lovs § 157 a, indtræder forældelse ikke.
Stk. 2.
Når en lovovertrædelse, som er omfattet af §§ 210, 216-224, § 225, jf. §§ 216-224, § 226 eller § 227, stk. 1, begås over for en
person under 18 år, indtræder forældelse ikke.
§ 94
Forældelsesfristen regnes fra den dag, da den strafbare virksomhed eller undladelse er ophørt.
Stk. 2.
Når strafbarheden afhænger af eller påvirkes af en indtrådt følge eller anden senere begivenhed, regnes fristen dog først fra
følgens eller begivenhedens indtræden.
Stk. 3.
Er forholdet begået på et dansk skib uden for riget, regnes fristen fra den dag, da skibet er kommet til dansk havn. Fristens
begyndelsestidspunkt kan dog ikke efter denne bestemmelse udskydes i mere end 1 år.
Stk. 4.
For overtrædelse af § 245 a, § 246, jf. § 245 a, § 260, stk. 2, § 260 a og § 262 a, stk. 2, over for en person under 18 år eller
af §§ 231 og 232 over for et barn under 15 år regnes forældelsesfristen dog tidligst fra den dag, den forurettede fylder 21 år.
Det samme gælder overtrædelse af §§ 244, 245 og 246 i form af svangerskabsafbrydelse, fosterreduktion eller sterilisation uden
samtykke over for en person under 18 år. For overtrædelse af § 243, § 244, stk. 2, § 245 og § 246, jf. § 245, over for en person
under 18 år regnes forældelsesfristen tidligst fra den dag, den forurettede fylder 21 år, når gerningsmanden på
gerningstidspunktet tilhørte eller var nært knyttet til den forurettedes husstand. Hvis gerningsmanden ved vold, ulovlig tvang
efter § 260 eller på anden måde ved en strafbar handling har tvunget forurettede til at undlade at anmelde lovovertrædelsen til
politiet, regnes forældelsesfristen dog tidligst fra det tidspunkt, hvor tvangen er ophørt.
Stk. 5.
Forældelsesfristen afbrydes, når den pågældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om
rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen. Forældelsesfristen for en juridisk persons ansvar kan afbrydes
over for en person, der efter retsplejelovens § 157 a kan modtage forkyndelser på den juridiske persons vegne.
Stk. 6.
Frafaldes forfølgningen, uden at beslutningen herom omgøres af overordnet anklagemyndighed inden for den almindelige
omgørelsesfrist, løber forældelsesfristen videre, som om forfølgning ikke havde fundet sted. Dette gælder også, når forfølgning
standses på ubestemt tid. Skyldes standsningen, at sigtede har unddraget sig forfølgningen, medregnes forfølgningstiden dog ikke
ved beregningen af forældelsesfristen.
§ 95
Når en handling på grund af forældelse ikke kan straffes, kan den heller ikke medføre retsfølger efter §§ 68-70, § 74 a,
§ 164, stk. 5, eller § 236, konfiskation eller frakendelse af rettigheder. For konfiskation er forældelsesfristen dog i intet
tilfælde mindre end 5 år og for konfiskation efter § 75, stk. 1, ikke mindre end 10 år.
§ 96
Adgang til privat påtale og til at begære offentlig påtale bortfalder, når den berettigede ikke har anlagt sag eller
fremsat begæring inden 6 måneder efter, at han har fået sådan kundskab, at han har tilstrækkeligt grundlag for sagsanlæg eller
fremsættelse af påtalebegæring.
Stk. 2.
Er der flere påtaleberettigede eller flere skyldige, regnes fristen særskilt for hver af dem. Såfremt fristen for begæring om
offentlig påtale er overskredet for en af de skyldige, men ikke for de øvrige, beror det dog på anklagemyndighedens afgørelse, om
en begæring om påtale mod disse skal tages til følge.
Stk. 3.
Adgangen til at rejse privat påtale eller begære offentlig påtale bortfalder, når 6 måneder er forløbet efter den forurettedes
død.
Stk. 4.
Fører en privat påtalt sag ikke til afgørelse af strafpåstanden, løber fristen videre, således at den tid, hvori forfølgning har
fundet sted, ikke medregnes.
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 1-4 finder også anvendelse med hensyn til mortifikation efter § 270, dog at forældelsesfristen er 3 år.
§ 97
Idømt fængselsstraf og andre retsfølger af frihedsberøvende karakter bortfalder ved forældelse efter reglerne i stk. 2-6.
Stk. 2.
Forældelsesfristen er
5 år for fængsel indtil 1 år samt for foranstaltninger efter § 74 a,
10 år for fængsel i mere end 1 år, men ikke over 4 år, samt for foranstaltninger efter §§ 68 og 69,
15 år for fængsel i mere end 4 år, men ikke over 8 år, samt for forvaring efter § 70 og
20 år for fængsel på tid over 8 år.
Stk. 3.
Forældelsesfristen regnes fra det tidspunkt, da dommen efter lovgivningens almindelige regler kunne fuldbyrdes.
Stk. 4.
I forældelsesfristen medregnes ikke den tid, i hvilken
fuldbyrdelse er udsat ved betinget dom eller betinget benådning,
den pågældende udstår anden fængselsstraf eller er undergivet anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, eller
iværksættelsen af fuldbyrdelsen hindres, fordi den pågældende unddrager sig fuldbyrdelsen.
Stk. 5.
Forældelsesfristen afbrydes, når fuldbyrdelsen påbegyndes.
Stk. 6.
Er der truffet bestemmelse om genindsættelse efter prøveløsladelse eller prøveudskrivning eller efter betinget benådning for en
del af en straf, regnes forældelsesfristen for reststraffen eller den resterende del af anden retsfølge fra bestemmelsen om
genindsættelse. Afbrydes fuldbyrdelsen på anden måde end ved prøveløsladelse, prøveudskrivning eller benådning, regnes fristen fra
afbrydelsen, jf. dog stk. 4, nr. 3.
§ 97a
Hvis der ikke forinden er indgivet anmodning om udlæg, bortfalder bøde efter
5 år, når bøden ikke overstiger 10.000 kr., og
10 år, når bøden overstiger 10.000 kr.
Stk. 2.
Forvandlingsstraf for bøde bortfalder efter 3 år, medmindre dens fuldbyrdelse er påbegyndt forinden. For bøde på over 10.000 kr.
er fristen dog 5 år.
Stk. 3.
De forældelsesfrister, der omtales i stk. 1, regnes fra det tidspunkt, da afgørelsen efter lovgivningens almindelige regler kunne
fuldbyrdes. I fristerne medregnes ikke den tid, i hvilken fuldbyrdelse er udsat ved betinget dom eller betinget benådning.
Stk. 4.
Forældelsesfristen for konfiskationskrav er 10 år.
§ 97b
Strafferetlige retsfølger kan ikke fuldbyrdes efter den dømtes død.
Stk. 2.
Anklagemyndigheden kan dog indbringe spørgsmålet om opretholdelse af en konfiskation for den ret, der har pådømt sagen i første
instans. Konfiskationen kan kun opretholdes, for så vidt angår genstande eller beløb, der er indvundet som udbytte ved den
strafbare handling, eller som svarer til sådant udbytte. Retten kan ændre bestemmelsen om konfiskation, således at der i stedet
for genstande konfiskeres et beløb. Rettens afgørelse træffes ved kendelse.
Stk. 3.
Afgørelser efter § 164, stk. 5, kan fuldbyrdes efter den dømtes død.
§ 97c
På samme måde som for straf kan der benådes for konfiskation.
Særlig del
12. kapitel
Landsforræderi og andre forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed
§ 98
Den, som foretager en handling, der sigter til ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller ved trussel derom at
bringe den danske stat eller nogen del af denne under fremmed herredømme eller at løsrive nogen del af staten, straffes med
fængsel indtil på livstid.
Stk. 2.
Efter bestemmelsen i stk. 1 straffes også den, som med det nævnte formål iværksætter mere omfattende sabotage, produktions- eller
trafikstandsning, samt den, der deltager i sådan foranstaltning vidende om, hvortil handlingen sigter.
§ 99
Den, som foretager en handling, der sigter til at påføre den danske stat eller nogen med den for krigstilfælde forbunden
stat krig, besættelse eller andre fjendtligheder såsom blokade eller anden tvangsforanstaltning, eller som i øvrigt virker for, at
den danske stats bestemmelsesfrihed ved udenlandsk bistand krænkes, straffes med fængsel indtil på livstid.
Stk. 2.
Ved besættelse forstås her og andetsteds i kapitlerne 12 og 13 fremmed besættelse af dansk statsområde, når og sålænge den
påtvinges landet ved magtanvendelse eller trussel derom.
§ 100
Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder til, eller som fremkalder øjensynlig fare for fjendtlige forholdsregler
mod den danske stat, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
Den, som ved offentlige udtalelser tilskynder til, eller som fremkalder øjensynlig fare for fremmed magts indblanding i den danske
stats anliggender, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 101
Den, som med krig, besættelse eller andre fjendtligheder for øje foretager nogen handling, hvorved bistand til fjenden
forberedes, straffes med fængsel indtil 16 år.
§ 101a
Den, der har dansk indfødsret eller bopæl i den danske stat, og som under en væbnet konflikt, i hvilken den danske
stat er part, er tilsluttet en væbnet styrke for en part, som kæmper mod den danske stat, straffes med fængsel indtil 12 år. Under
særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil på livstid. Som særligt skærpende omstændigheder anses
navnlig tilfælde, hvor den pågældende har deltaget i kamphandlinger.
Stk. 2.
Den, der hverver en person med dansk indfødsret eller bopæl i den danske stat til en væbnet styrke under de omstændigheder, der er
beskrevet i stk. 1, eller som offentligt tilskynder en sådan person til at tilslutte sig fjendtlige styrker i sådanne konflikter,
straffes med fængsel indtil 12 år. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil 16 år. Som særligt
skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor der er tale om overtrædelser af systematisk eller organiseret karakter.
§ 102
Den, som uden for de tilfælde, der er nævnt i § 101 a, under krig eller besættelse yder fjenden bistand ved råd eller
dåd eller til fremme af fjendtlig interesse svækker den danske stats eller dens forbundsfælles kampdygtighed, straffes med fængsel
indtil 16 år.
Stk. 2.
Som bistand til fjenden anses således følgende forhold:
Hvervning til eller tjenstgøring i fjendtlig krigs- eller besættelsesmagts væbnede styrker eller i tilknytning til disse
virkende militære eller politimæssige korps eller lignende korps eller organisationer.
Udførelse af hverv som civil funktionær under fjendtlig krigs- eller besættelsesmagts politi- eller fængselsvæsen, for så vidt
hvervet omfatter deltagelse i afhøring eller bevogtning af fanger.
Angiveri eller lignende medvirken til, at nogen af fjendtlig myndighed eller dermed samarbejdende organisation eller person
anholdes eller udsættes for anholdelse eller overlast.
Propaganda til fordel for fjendtlig krigs- eller besættelsesmagt, herunder virksomhed som udgiver, redaktør eller
forretningsfører ved dagblad, tidsskrift, forlag eller pressebureau, der arbejder til fremme af fjendtlig interesse.
Ydelse af væsentlig økonomisk støtte til fremme af propaganda af den under nr. 4 nævnte art eller til parti eller organisation,
der på utilbørlig måde samarbejder med den fjendtlige krigs- eller besættelsesmagt eller virker til fremme af dennes interesser.
Stk. 3.
Har angiveri, jf. stk. 2, nr. 3, fundet sted under sådanne omstændigheder, at gerningsmanden har indset, at nogen derved blev
udsat for overhængende fare for at miste livet, lide alvorlig skade på legeme eller helbred, blive ført ud af landet eller blive
berøvet friheden i længere tid, eller er overtrædelse af §§ 245, 246 eller 250 begået for derved at fremtvinge forklaring eller
tilståelse eller i øvrigt som led i mishandling af fanger, kan fængsel på livstid idømmes.
§ 103
Den, som under krig eller besættelse eller under truende udsigt dertil misligholder en kontrakt, der vedrører de af den
danske stat i den anledning trufne foranstaltninger, eller som på anden måde modvirker sådanne foranstaltninger, straffes med
fængsel indtil 3 år.
Stk. 2.
Har misligholdelsen fundet sted af grov uagtsomhed, er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 104
Den, som på utilbørlig måde, direkte eller gennem mellemled, i erhvervsmæssig henseende samarbejder med fjendtlig krigs-
eller besættelsesmagt, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år.
Stk. 2.
Strafansvar efter stk. 1 kan pålægges enhver, der har haft en ledende stilling i vedkommende virksomhed. Strafansvar kan ligeledes
pålægges andre i virksomheden beskæftigede personer, når der for deres vedkommende foreligger en særligt stødende optræden.
Stk. 3.
Ved afgørelsen af, om og i hvilken grad forholdet må anses for utilbørligt, vil foruden virksomhedens betydning for den fjendtlige
krigs- eller besættelsesmagt navnlig være at tage i betragtning, hvorvidt vedkommende
selv har været aktiv for at få forretningsforbindelse indledet, fortsat eller udvidet,
i fjendens interesse på eget initiativ har foretaget en omlægning af virksomheden eller ydet eller forsøgt at yde større eller
hurtigere produktion end påkrævet,
har påkaldt fjendens bistand overfor danske myndigheder til fremme af sine interesser,
har hindret eller søgt at hindre danske myndigheder i at få fuld adgang til at blive bekendt med virksomhedens forhold eller
har opnået eller søgt at opnå urimelig fortjeneste eller andre fordele, der ikke har været forretningsmæssig rimeligt
begrundede.
§ 105
Den, som under besættelse foretager en handling, der sigter til at formå besættelsesmagten eller nogen med denne
samarbejdende organisation eller person til at krænke danske myndigheders bestemmelsesfrihed, eller som på utilbørlig måde
udnytter forbindelse med besættelsesmagten eller nogen med denne samarbejdende organisation eller person til at skaffe sig eller
andre særlig fordel, straffes med fængsel indtil 8 år.
§ 106
Den, som handler mod statens tarv under varetagelsen af et ham overdraget hverv til på statens vegne at forhandle eller
afgøre noget med fremmed stat, straffes med fængsel indtil 16 år.
§ 107
Den, som i fremmed magts eller organisations tjeneste eller til brug for personer, der virker i sådan tjeneste,
udforsker eller giver meddelelse om forhold, som af hensyn til danske stats- eller samfundsinteresser skal holdes hemmelige,
straffes, hvad enten meddelelsen er rigtig eller ej, for spionage med fængsel indtil 16 år.
Stk. 2.
Såfremt det drejer sig om de i § 109 nævnte forhold, eller handlingen finder sted under krig eller besættelse, kan straffen stige
indtil fængsel på livstid.
§ 108
Den, som, uden at forholdet falder ind under § 107, i øvrigt foretager noget, hvorved fremmed efterretningstjeneste
sættes i stand til eller hjælpes til umiddelbart eller middelbart at virke inden for den danske stats område, herunder samarbejde
om at udøve påvirkningsvirksomhed med henblik på at påvirke beslutningstagning eller den almene meningsdannelse, straffes med
fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
Såfremt det drejer sig om efterretninger vedrørende militære anliggender, eller virksomheden finder sted under krig eller
besættelse, kan straffen stige indtil fængsel i 12 år. Det samme gælder, hvis påvirkningsvirksomheden efter stk. 1 udøves i
forbindelse med de valg og stemmeafgivninger, der er omfattet af § 116.
§ 109
Den, som røber eller videregiver meddelelse om statens hemmelige underhandlinger, rådslagninger eller beslutninger i
sager, hvorpå statens sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater beror, eller som angår betydelige
samfundsøkonomiske interesser over for udlandet, straffes med fængsel indtil 12 år.
Stk. 2.
Foretages de nævnte handlinger uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 110
Den, som forfalsker, ødelægger eller bortskaffer noget dokument eller anden genstand, der er af betydning for statens
sikkerhed eller rettigheder i forhold til fremmede stater, straffes med fængsel indtil 16 år.
Stk. 2.
Foretages de nævnte handlinger uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 110a
Med bøde eller fængsel indtil 3 år straffes den, som forsætligt eller uagtsomt uden behørig tilladelse
beskriver, fotograferer eller på anden måde afbilder danske ikke almentilgængelige militære forsvarsanlæg, depoter, enheder,
våben, materiel el. lign., eller som mangfoldiggør eller offentliggør sådanne beskrivelser eller afbildninger,
offentliggør bestemmelser, der vedrører danske stridskræfters mobilisering og andet krigsberedskab.
Stk. 2.
Med bøde straffes den, som forsætligt eller uagtsomt uden behørig tilladelse optager fotografier fra luftfartøj over dansk
statsområde eller offentliggør sådanne ulovligt optagne fotografier.
§ 110b
Med fængsel indtil 8 år straffes den, som medvirker til neutralitetskrænkelser mod den danske stat fra en fremmed
magts side.
§ 110c
Den, som overtræder bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet til værn for statens forsvars-
eller neutralitetsforanstaltninger, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder
med fængsel indtil 3 år.
Stk. 2.
Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 4 år straffes den, som
overtræder bestemmelser eller forbud, som i henhold til lov måtte være givet til gennemførelse af statens forpligtelser som medlem
af Forenede Nationer.
Stk. 3.
Med samme straf som i stk. 2 straffes den, der overtræder bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af forordninger, som er
vedtaget med hjemmel i artikel 60, 301 eller 308 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab eller artikel 215 eller
352 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde, og som tager sigte på helt eller delvis at afbryde eller indskrænke de
finansielle eller økonomiske forbindelser med et eller flere lande uden for Den Europæiske Union eller på tilsvarende sanktioner
over for enkeltpersoner, grupper af personer eller juridiske personer.
Stk. 4.
Begås en forbrydelse som nævnt i stk. 1, 2 eller 3 uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 110d
Begås nogen af de i kapitlerne 25, 26 og 27 omhandlede forbrydelser mod et fremmed statsoverhoved eller lederen af en
fremmed diplomatisk mission, kan den der foreskrevne straf forhøjes med indtil det halve, medmindre forholdet er omfattet af
kapitel 13.
§ 110e
Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der offentlig forhåner en fremmed nation, en fremmed stat, dens flag
eller andet anerkendt nationalmærke eller De Forenede Nationers eller Det Europæiske Råds flag.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds gør sig skyldig i utilbørlig
behandling af et skrift, der har væsentlig religiøs betydning for et anerkendt trossamfund, eller en genstand, der fremstår som et
sådant skrift.
§ 110f
De i dette kapitel omhandlede forbrydelser er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter
justitsministerens påbud.
13. kapitel
Forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme m.v.
§ 111
Den, som foretager en handling, der sigter til ved udenlandsk bistand, ved magtanvendelse eller trussel derom at
forandre statsforfatningen eller sætte den ud af kraft, straffes med fængsel indtil på livstid.
§ 112
Den, som foretager nogen handling, der sigter til at berøve kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen fører
regeringen, livet, straffes med fængsel ikke under 6 år.
§ 113
Den, som antaster Folketingets sikkerhed eller frihed eller i øvrigt foretager nogen handling, der sigter til ved
magtanvendelse eller trussel derom at aftvinge Folketinget nogen beslutning eller hindre det i frit at udøve sin virksomhed,
straffes med fængsel indtil 16 år eller under særligt skærpende omstændigheder på livstid.
Stk. 2.
Samme straf kommer til anvendelse på den, der på tilsvarende måde angriber eller øver tvang mod kongen eller den, der med hjemmel
i forfatningen fører regeringen, eller mod ministrene, Rigsretten eller Højesteret.
§ 114
For terrorisme straffes med fængsel indtil på livstid den, som med forsæt til at skræmme en befolkning i alvorlig grad
eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation til at foretage
eller undlade at foretage en handling eller at destabilisere eller ødelægge et lands eller en international organisations
grundlæggende politiske, forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige strukturer begår en eller flere af de følgende
handlinger, når handlingen i kraft af sin karakter eller den sammenhæng, hvori den begås, kan tilføje et land eller en
international organisation alvorlig skade:
Manddrab efter § 237.
Grov vold efter § 245 eller § 246.
Frihedsberøvelse efter § 261.
Forstyrrelse af trafiksikkerheden efter § 184, stk. 1, retsstridige forstyrrelser i driften af almindelige samfærdselsmidler
m.v. efter § 193, stk. 1, eller groft hærværk efter § 291, stk. 2, hvis disse overtrædelser begås på en måde, der kan bringe
menneskeliv i fare eller forårsage betydelige økonomiske tab.
Kapring af transportmidler efter § 183 a.
Overtrædelser af lovgivningen om våben og eksplosivstoffer under særligt skærpende omstændigheder efter § 192 a.
Brandstiftelse efter § 180, sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden
transportulykke efter § 183, stk. 1 og 2, sundhedsfarlig forurening af vandforsyningen efter § 186, stk. 1, sundhedsfarlig
forurening af ting bestemt til almindelig udbredelse m.v. efter § 187, stk. 1.
Besiddelse eller anvendelse m.v. af radioaktive stoffer efter § 192 b.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der med det i stk. 1 nævnte forsæt transporterer våben eller eksplosivstoffer.
Stk. 3.
Endvidere straffes på samme måde den, som med det i stk. 1 nævnte forsæt truer med at begå en af de i stk. 1 og 2 nævnte
handlinger.
§ 114a
Begås en af de i nr. 1-8 nævnte handlinger, uden at forholdet omfattes af § 114, kan straffen overstige den højeste
for lovovertrædelsen foreskrevne straf indtil det dobbelte. Hvis den højeste straf, der er foreskrevet for den pågældende
handling, er mindre end 4 års fængsel, kan straffen dog stige til fængsel indtil 6 år.
Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 192 a, § 193, stk. 1, §§ 237, 244, 245,
246, 250, § 252, stk. 1, § 266, § 288 eller § 291, stk. 1 eller 2, når handlingen er omfattet af artikel 1 i konventionen af 16.
december 1970 om bekæmpelse af ulovlig bemægtigelse af luftfartøjer, artikel 1 i konventionen af 23. september 1971 til bekæmpelse
af ulovlige handlinger mod den civile luftfarts sikkerhed eller artikel II i protokollen af 24. februar 1988 til bekæmpelse af
ulovlige voldshandlinger i lufthavne, der betjener den internationale civile luftfart.
Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2, § 184, stk. 1, §§ 237, 244, 245, 246, 250, § 252, stk. 1, § 260,
§ 261, stk. 1 eller 2, § 266 eller § 291, stk. 1 eller 2, når handlingen er omfattet af artikel 2 i konventionen af 14. december
1973 om forebyggelse af og straf for forbrydelser mod internationalt beskyttede personer, herunder diplomatiske repræsentanter.
Overtrædelse af § 261, stk. 1 eller 2, når handlingen er omfattet af artikel 1 i den internationale konvention af 17. december
1979 imod gidseltagning.
Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2, § 186, stk. 1, §§ 192 a, 192 b, 237, 244, 245, 246, 260, 266, 276,
278, 279, 279 a, 281, 288 eller § 291, stk. 2, når handlingen er omfattet af artikel 7 i IAEA-konventionen (Det Internationale
Atomenergiagenturs konvention) af 3. marts 1980 om fysisk beskyttelse af nukleare materialer.
Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 192 a, § 193, stk. 1, §§ 237, 244, 245,
246, § 252, stk. 1, §§ 260, 266, 288 eller § 291, stk. 1 eller 2, når handlingen er omfattet af artikel 3 i konventionen af 10.
marts 1988 til bekæmpelse af ulovlige handlinger mod søfartssikkerheden eller artikel 2 i protokollen af 10. marts 1988 til
bekæmpelse af ulovlige handlinger mod sikkerheden for fastgjorte platforme, der befinder sig på kontinentalsokkelen.
Overtrædelse af § 180, § 181, stk. 1, § 183, stk. 1 eller 2, § 183 a, § 184, stk. 1, § 186, stk. 1, § 192 a, § 193, stk. 1,
§§ 237, 244, 245, 246, 250, § 252, stk. 1, § 266 eller § 291, stk. 2, når handlingen er omfattet af artikel 2 i den internationale
konvention af 15. december 1997 til bekæmpelse af terrorbombninger.
Overtrædelse af § 192 b, § 260 eller § 266, når handlingen er omfattet af artikel 2 i den internationale konvention af 13.
april 2005 til bekæmpelse af nuklear terrorisme.
Overtrædelse af § 183, stk. 1 eller 2, når der er tale om forvoldelse af sprængning rettet mod en offentlig bygning eller
institution.
§ 114b
Med fængsel indtil 12 år straffes den, som
direkte eller indirekte yder økonomisk støtte til,
direkte eller indirekte tilvejebringer eller indsamler midler til eller
direkte eller indirekte stiller penge, andre formuegoder eller finansielle eller andre lignende ydelser til rådighed for
en person, en gruppe eller en sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a.
§ 114c
Med fængsel indtil 12 år straffes den, som hverver en person til at begå eller fremme handlinger omfattet af § 114
eller § 114 a eller til at slutte sig til en gruppe eller sammenslutning for at fremme, at gruppen eller sammenslutningen begår
handlinger af denne karakter. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil 16 år. Som særligt
skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor der er tale om overtrædelser af systematisk eller organiseret karakter.
Stk. 2.
Med fængsel indtil 8 år straffes den, som hverver en person til at begå eller fremme handlinger omfattet af § 114 b eller til at
slutte sig til en gruppe eller sammenslutning for at fremme, at gruppen eller sammenslutningen begår handlinger af denne karakter.
Stk. 3.
Med fængsel indtil 8 år straffes den, som lader sig hverve til at begå handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a. Er den
pågældende tilsluttet en væbnet styrke, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år eller under særligt skærpende omstændigheder
til fængsel indtil på livstid. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor den pågældende har deltaget i
kamphandlinger.
§ 114d
Med fængsel indtil 12 år straffes den, som træner, instruerer eller på anden måde oplærer en person til at begå eller
fremme handlinger omfattet af § 114 eller § 114 a med viden om, at personen har til hensigt at anvende færdighederne til dette
formål. Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen stige til fængsel indtil 16 år. Som særligt skærpende omstændigheder
anses navnlig tilfælde, hvor der er tale om overtrædelser af systematisk eller organiseret karakter.
Stk. 2.
Med fængsel indtil 8 år straffes den, som træner, instruerer eller på anden måde oplærer en person til at begå eller fremme
handlinger omfattet af § 114 b med viden om, at personen har til hensigt at anvende de tillærte færdigheder til dette formål.
Stk. 3.
Med fængsel indtil 8 år straffes den, som lader sig træne, instruere eller på anden måde oplære til at begå handlinger omfattet af
§ 114 eller § 114 a.
§ 114e
Med fængsel indtil 8 år straffes den, som i øvrigt fremmer virksomheden for en person, en gruppe eller en
sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d. Er den
pågældende tilsluttet en væbnet styrke, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år eller under særligt skærpende omstændigheder
til fængsel indtil 16 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor den pågældende har deltaget i
kamphandlinger.
§ 114f
Den, som, uden at forholdet omfattes af §§ 114-114 e, deltager i eller yder væsentlig økonomisk eller anden væsentlig
støtte til korps, gruppe eller sammenslutning, der har til hensigt ved magtanvendelse at øve indflydelse på offentlige anliggender
eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen, straffes med fængsel indtil 8 år.
§ 114g
Den, som, uden at forholdet omfattes af §§ 114-114 f, deltager i ulovlig militær organisation eller gruppe, straffes
med bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 114h
Med fængsel indtil 8 år straffes den, der under skærpende omstændigheder i strid med lovgivningen om ikke spredning af
masseødelæggelsesvåben m.v.
udfører produkter med dobbelt anvendelse uden tilladelse,
til brug for myndighedernes afgørelser om produkter med dobbelt anvendelse giver urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger af betydning for sagens afgørelse eller
handler i strid med vilkår, der er fastsat i myndighedernes afgørelser om produkter med dobbelt anvendelse.
§ 114i
Den, der fra en gruppe eller sammenslutning, der begår eller har til hensigt at begå handlinger omfattet af § 114
eller § 114 a, modtager økonomisk støtte i penge eller andre ydelser til brug for oprettelse eller drift af en institution eller
virksomhed eller til lignende formål her i landet, straffes med fængsel indtil 8 år.
§ 114j
Den, der har dansk indfødsret eller bopæl i den danske stat, og som uden tilladelse indrejser eller opholder sig i et
område som nævnt i stk. 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke for indrejse og ophold som led i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller
hverv.
Stk. 3.
Justitsministeren kan efter forhandling med udenrigsministeren og forsvarsministeren fastsætte regler om, at et område, hvor en
gruppe eller sammenslutning som nævnt i § 114 e er part i en væbnet konflikt, skal være omfattet af stk. 1. Folketinget kan ved en
folketingsbeslutning ophæve regler fastsat af justitsministeren efter 1. pkt.
Stk. 4.
Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger til det, tillader efter ansøgning, at en person indrejser eller opholder sig i
et område som nævnt i stk. 1, hvis indrejsen eller opholdet har et anerkendelsesværdigt formål. En tilladelse kan omfatte en
gruppe af personer, der er tilknyttet en bestemt virksomhed eller organisation m.v.
Stk. 5.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse af ansøgninger efter stk. 4, herunder om fristen herfor.
Justitsministeren kan i den forbindelse fastsætte, at afgørelser efter stk. 4 ikke kan indbringes for højere administrativ
myndighed.
§ 115
Begås, uden at forholdet falder ind under §§ 112 og 113, nogen af de i kapitlerne 25, 26 og 27 omhandlede forbrydelser
mod kongen eller den, der med hjemmel i forfatningen fører regeringen, forhøjes de i de nævnte bestemmelser foreskrevne straffe
indtil det dobbelte.
Stk. 2.
Begås nogen af de nævnte forbrydelser mod dronningen, enkedronningen eller tronfølgeren, kan straffen forhøjes med indtil det
halve.
§ 116
Den, som hindrer foretagelsen af valg til Folketinget, Færøernes lagting eller til kommunale eller andre offentlige råd
eller myndigheder eller gør forsøg herpå, eller som forvansker et valgs udfald eller umuliggør opgørelsen, straffes med fængsel
indtil 6 år.
Stk. 2.
Samme straf finder anvendelse, når sådanne handlinger foretages ved lovhjemlede umiddelbare stemmeafgivninger i offentlige
anliggender.
§ 117
Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som ved de i § 116 omhandlede valg eller stemmeafgivninger
uberettiget skaffer sig eller andre adgang til at deltage i afstemningen,
ved ulovlig tvang (§ 260), ved frihedsberøvelse eller ved misbrug af overordnelsesforhold søger at formå nogen til at stemme på
en bestemt måde eller til at undlade at stemme,
ved svig bevirker, at nogen mod sin hensigt afholder sig fra at stemme, eller at hans stemmeafgivning bliver ugyldig eller
virker anderledes end tilsigtet,
yder, lover eller tilbyder formuefordel for at påvirke nogen til at stemme på en vis måde eller til at undlade at stemme,
modtager, fordrer eller lader sig tilsige formuefordel for at stemme på en vis måde eller for at undlade at stemme.
§ 118
Den, som ved magtanvendelse eller trussel derom eller under udnyttelse af frygt for fremmed magts indgriben hindrer
eller søger at hindre offentlige myndigheder i den frie udøvelse af deres virksomhed, straffes, når handlingen foretages med det
formål at øve indflydelse på offentlige anliggender eller fremkalde forstyrrelse af samfundsordenen, med fængsel indtil 12 år.
Stk. 2.
Samme straf finder anvendelse på den, som i den i stk. 1 nævnte hensigt og ved anvendelse af de der nævnte midler alvorligt
krænker ytringsfriheden eller hindrer foreninger eller andre sammenslutninger i frit at udøve deres lovlige virksomhed.
Stk. 3.
Med samme straf anses endvidere den, der i den i stk. 1 nævnte hensigt og under anvendelse af de der nævnte midler begår den i
§ 193 omhandlede forbrydelse eller lignende almenskadelig handling.
§ 118a
De i §§ 111-115 og 118 omhandlede forbrydelser er i alle tilfælde genstand for offentlig påtale, der sker efter
justitsministerens påbud.
14. kapitel
Forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v.
§ 119
Den, som øver vold, truer med at øve vold eller offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter
trussel om vold mod nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv, under udførelsen af tjenesten
eller hvervet eller i anledning af samme, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig
tjenestehandling eller at tvinge ham til at foretage en tjenestehandling, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år. Ved
fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse
af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, eller at forholdet er begået mod den pågældende i
dennes fritid.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, som, uden at forholdet falder ind under stk. 1, fremsætter trusler om vold, om frihedsberøvelse eller
om sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold mod nogen, der af det offentlige er tillagt domsmyndighed eller myndighed til at
træffe afgørelse vedrørende retsforhold eller vedrørende håndhævelse af statens straffemyndighed, i anledning af udførelsen af
tjenesten eller hvervet, eller som på lige måde søger at hindre en sådan person i at foretage en lovlig tjenestehandling eller at
tvinge ham til at foretage en tjenestehandling.
Stk. 3.
Ved fastsættelse af straffen for trussel om vold efter stk. 1 skal der lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have
for den pågældendes udførelse af tjenesten eller hvervet. Derudover skal det ved fastsættelse af straffen for trussel om vold
efter stk. 1 betragtes som en skærpende omstændighed, at lovovertrædelsen har baggrund i den forurettedes lovlige ytringer i den
offentlige debat eller i øvrigt har til formål at forhindre den forurettede i at gøre brug af sin ytringsfrihed i den offentlige
debat.
Stk. 4.
Lægger nogen i øvrigt de nævnte personer hindringer i vejen for udførelsen af deres tjeneste eller hverv, straffes han med bøde
eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder. Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er
begået, mens eller i umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted.
Stk. 5.
Øves der vold, der er omfattet af stk. 1, mod en person, der er ansat i en af kriminalforsorgens institutioner, kan straffen
forhøjes indtil det dobbelte.
§ 119a
Den, som krænker en af de i § 119 nævnte personers fred ved at kontakte, forfølge eller på anden måde chikanere den
pågældende under udførelsen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2.
Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have for den pågældendes udførelse af
tjenesten eller hvervet.
§ 119b
Den, der med genstande angriber nogen af de i § 119 nævnte personer, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år. Ved
fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i umiddelbar forlængelse
af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, eller at forholdet er begået mod den pågældende i
dennes fritid.
Stk. 2.
Øves der vold, der er omfattet af stk. 1, mod en person, der er ansat i en af kriminalforsorgens institutioner, kan straffen
forhøjes indtil det dobbelte.
§ 120
De i § 119 og § 119 b foreskrevne straffe finder, når de dér nævnte handlinger iværksættes ved hjælp af opløb,
anvendelse på dem, der anstifter til eller leder opløbet, og på de deltagere, som undlader at efterkomme øvrighedens lovlig
forkyndte påbud til mængden om at skilles.
§ 121
Den, som med hån, skældsord eller anden fornærmelig tiltale overfalder nogen af de i § 119 nævnte personer under
udførelsen af hans tjeneste eller hverv eller i anledning af samme, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 122
Den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i dansk, udenlandsk eller international offentlig
tjeneste eller hverv, gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten, straffes
med bøde eller fængsel indtil 6 år.
§ 123
Den, som med trussel om vold forulemper, eller som med vold, ulovlig tvang efter § 260, trusler efter § 266 eller på
anden måde begår en strafbar handling mod en person, dennes nærmeste eller andre med tilknytning til denne i anledning af
personens forventede eller allerede afgivne forklaring til politiet eller i retten, straffes med bøde eller fængsel indtil 8 år.
Stk. 2.
Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have for muligheden for at
retsforfølge strafbare handlinger.
§ 124
Den, der flygter som anholdt eller fængslet, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Det gælder dog ikke den, der
er varetægtsfængslet efter hjemrejselovens § 14 eller er frihedsberøvet efter udlændingelovens § 36 eller hjemrejselovens § 16.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der befrier en anholdt, fængslet eller tvangsanbragt person, såvel som den, der tilskynder eller
hjælper en sådan person til at undvige eller holder den undvegne skjult.
Stk. 3.
Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 eller 2 skal det indgå som en skærpende omstændighed, at den, der flygter eller bistås
hermed, er indsat i et lukket fængsel eller arresthus, herunder personer i forvaring.
Stk. 4.
Den, som ulovligt sætter sig i forbindelse med nogen fængslet eller tvangsanbragt person, straffes med bøde eller fængsel indtil 3
måneder.
Stk. 5.
Den, der i et arresthus eller lukket fængsel som anholdt, fængslet eller forvaringsanbragt uretmæssigt besidder en mobiltelefon
eller lignende kommunikationsudstyr, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. På samme måde straffes besøgende og andre
personer, som uretmæssigt medtager en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr i et arresthus eller lukket fængsel.
Tilsvarende straffes en varetægtsarrestant, der som frihedsberøvet i institution m.v. uden for kriminalforsorgen uretmæssigt
besidder en mobiltelefon eller lignende kommunikationsudstyr.
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 1, 2 og 4 gælder også i forhold til
personer i forvaring,
personer, der i stedet for varetægtsfængsel er frihedsberøvet i institution m.v.,
personer, der i medfør af § 74 a er frihedsberøvet i institution m.v.,
personer, der i forbindelse med fuldbyrdelse af straf uden for arresthuse og fængsler, jf. stk. 1, er frihedsberøvet på bopælen
under intensiv overvågning og kontrol efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 a eller i institution m.v., og
personer, der afsoner fængselsstraf under udstationering fra fængsel eller arresthus.
§ 124a
Overtrædelse af et forbud efter § 79 a, stk. 1, og § 79 b, stk. 1, straffes med fængsel indtil 2 år.
Stk. 2.
Overtrædelse af et opholdsforbud efter § 79 c, stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 125
Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som
for at unddrage nogen fra forfølgning for en forbrydelse eller straf holder ham skjult, hjælper ham til flugt eller udgiver ham
for en anden,
tilintetgør, forvansker eller bortskaffer genstande af betydning for en offentlig undersøgelse eller udsletter en forbrydelses
spor.
Stk. 2.
Den, der foretager de nævnte handlinger for at unddrage sig selv eller nogen af sine nærmeste fra forfølgning eller straf,
straffes ikke.
§ 125a
Den, som for vindings skyld og under i øvrigt særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i menneskesmugling
efter udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1-5, straffes med fængsel indtil 8 år. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig
tilfælde, hvor andres liv udsættes for fare, eller hvor der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret
karakter.
§ 126
Den, som fjerner eller ødelægger noget ved offentlig foranstaltning anbragt segl eller mærke, straffes med bøde eller
fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2.
Med bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som borttager eller beskadiger nogen ved offentlig foranstaltning opslået
bekendtgørelse.
§ 127
Den, som unddrager sig krigstjeneste eller bevirker eller medvirker til, at nogen værnepligtig ikke opfylder
værnepligten, eller som tilskynder værnepligtige eller personer, der hører til krigsmagten, til ulydighed mod tjenstlige
befalinger, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2.
Sker det under krig eller truende udsigt dertil, er straffen fængsel indtil 6 år.
§ 128
Den, som i den danske stat foretager hvervning til fremmed væbnet styrke, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 129
Den, som uberettiget giver offentlig meddelelse om det ved de i § 116 nævnte valghandlinger og stemmeafgivninger
foregåede eller om forhandlinger af fortrolig karakter inden for offentlige råd og myndigheder, straffes med bøde eller fængsel
indtil 3 måneder. På samme måde straffes den, som uberettiget giver offentlig meddelelse om forhandlinger inden for kommissioner
og udvalg, der er nedsat af regeringen, såfremt det enten af regeringen eller af vedkommende kommission eller udvalg selv er
fastsat og offentlig meddelt, at forhandlingerne er hemmelige.
§ 129a
Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, der offentliggør bevidst usande gengivelser eller falske citater af
meddelelser om faktiske forhold fremsat i retsmøder eller givet i Folketingets, kommunale eller offentlige råds eller myndigheders
møder.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der ved bevidst usandfærdigt offentligt at tillægge regeringen eller nogen anden offentlig myndighed
en handling, som den ikke har foretaget, skader landets interesser i forhold til udlandet.
§ 130
Den, som udøver en ham ikke tilkommende offentlig myndighed, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 131
Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som offentligt eller i retsstridig hensigt udgiver sig for at have
en offentlig myndighed eller offentlig bemyndigelse til en virksomhed, eller som uden offentlig bemyndigelse udøver en virksomhed,
til hvilken en sådan kræves, eller vedblivende udøver en virksomhed, til hvilken retten er ham frakendt.
§ 132
Med bøde straffes den, som forsætligt eller ved uagtsomhed på retsstridig måde benytter
kendetegn eller dragt, som er forbeholdt dansk eller fremmed offentlig myndighed eller militærpersoner,
kendetegn eller betegnelse, som er forbeholdt personer, indretninger og materiel, der er bestemt til at yde hjælp til sårede
eller syge i krig, eller
kendetegn eller navn for mellemstatlige organisationer.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til efterligninger af de nævnte kendetegn, dragter og betegnelser.
§ 132a
Den, der deltager i videreførelsen af en forening, efter at den foreløbig er forbudt af regeringen eller opløst ved
dom, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2.
Den, der, uden at forholdet er omfattet af stk. 1, på offentligt sted, i kriminalforsorgens institutioner eller med forsæt til
udbredelse i en videre kreds besidder eller anvender en forenings kendetegn, efter foreningen er foreløbig forbudt af regeringen
eller opløst ved dom, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 132b
Politiet kan forbyde en person, som har haft en tæt tilknytning til en forening, der er foreløbig forbudt af
regeringen eller opløst ved dom, at færdes og opholde sig bestemte steder, hvis det vurderes at være af væsentlig betydning for at
sikre, at foreningen ikke videreføres.
Stk. 2.
Politiet kan påbyde personer, som på et bestemt sted deltager i en forsamling af personer, hvoraf en stor del har haft en
tilknytning til en forening, som inden for de seneste 10 år er foreløbig forbudt af regeringen eller opløst ved dom, at forlade
stedet eller forsamlingen, hvis forsamlingen er egnet til at skabe utryghed for de omkringboende eller forbipasserende.
Stk. 3.
Forbud efter stk. 1 skal meddeles skriftligt og være begrundet. For forbuddet skal fastsættes en frist, der ikke kan overstige 1
år. Fristen kan forlænges med indtil 6 måneder ad gangen.
Stk. 4.
Overtrædelse af et forbud efter stk. 1 straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 5.
Manglende efterkommelse af et påbud efter stk. 2 straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
15. kapitel
Forbrydelser mod den offentlige orden og fred
§ 133
Den, som fremkalder opløb med det forsæt at øve eller true med vold på person eller gods, straffes med bøde eller
fængsel indtil 3 år.
Stk. 2.
På samme måde straffes de, der ved et opløb, under hvilket nævnte formål er lagt for dagen, optræder som opløbets ledere, samt
enhver deltager, der undlader at efterkomme øvrighedens lovligt forkyndte påbud til mængden om at skilles.
Stk. 3.
Begås der under sådant opløb nogen under dets formål hørende forbrydelse, straffes opløbets anstiftere eller ledere efter den
bestemmelse, der gælder for den pågældende forbrydelse.
§ 134
Deltagere i et opløb, der vidende om, at påbud om at skilles er forkyndt på foreskreven måde, ikke efterkommer dette,
straffes med bøde eller fængsel indtil 3 måneder.
§ 134a
Deltagere i slagsmål eller i anden grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted straffes, såfremt de har
handlet efter aftale eller flere i forening, med fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
§ 134b
Den, der i forbindelse med møder, forsamlinger, optog eller lignende på offentligt sted færdes med ansigtet helt eller
delvis tildækket med hætte, maske, bemaling eller lignende på en måde, der er egnet til at hindre identifikation, straffes med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, som på offentligt sted besidder genstande, der må anses for bestemt til tildækning af ansigtet under
de i stk. 1 nævnte omstændigheder.
Stk. 3.
De i stk. 1 og 2 nævnte forbud gælder ikke for tildækning af ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål.
§ 134c
Den, som på offentligt sted bærer en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, straffes med bøde.
Stk. 2.
Det i stk. 1 nævnte forbud gælder ikke for tildækning af ansigtet, der tjener et anerkendelsesværdigt formål.
§ 135
Med bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som ved ugrundet påkaldelse af hjælp, misbrug af faresignal el.
lign. forårsager udrykning af politi, ambulance, redningsberedskabet eller sø- eller luftredningstjenesten.
§ 136
Den, som uden derved at have forskyldt højere straf offentlig tilskynder til forbrydelse, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 år.
Stk. 2.
Den, der offentligt udtrykkeligt billiger en af de i denne lovs 12. eller 13. kapitel omhandlede forbrydelser, dog ikke § 110 e,
straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Stk. 3.
Den, der som led i religiøs oplæring udtrykkeligt billiger handlinger, som er omfattet af denne lovs §§ 114-114 j, 208, 210, 216,
222, 223 og 225, jf. §§ 216, 222 og 223, §§ 237, 243-246, 260, 260 a og 261, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 137
Den, som søger at forhindre afholdelsen af lovlig offentlig sammenkomst, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der ved larm eller uorden forstyrrer offentlig samling af Folketinget, Færøernes lagting, kommunale
eller andre offentlige råd, gudstjeneste eller anden offentlig kirkelig handling, eller som på usømmelig måde forstyrrer ligfærd.
§ 138
Den, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed bringer sig i beruset tilstand, straffes med bøde eller fængsel indtil 1
år, hvis han i denne tilstand udsætter andres person eller betydeligere formueværdier for fare.
§ 139
Den, som krænker gravfreden eller gør sig skyldig i usømmelig behandling af lig, straffes med bøde eller fængsel indtil
6 måneder.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, som gør sig skyldig i usømmelig behandling af ting, der hører til en kirke og anvendes til kirkeligt
brug.
§ 140
(Ophævet)
§ 141
Den, som er vidende om, at nogen af de i §§ 98, 99, 102, 106, 109, 110, 111, 112 og 113 omhandlede forbrydelser mod
staten eller de øverste statsmyndigheder eller en forbrydelse, der medfører fare for menneskers liv eller velfærd eller for
betydelige samfundsværdier, tilsigtes begået, og som ikke gør, hvad der står i hans magt, for at forebygge forbrydelsen eller dens
følger, om fornødent ved anmeldelse til øvrigheden, straffes, hvis forbrydelsen bliver begået eller forsøgt, med bøde eller
fængsel indtil 3 år.
Stk. 2.
Den, der undlader at foretage sådanne forebyggelseshandlinger, straffes dog ikke, hvis deres foretagelse for ham selv eller hans
nærmeste ville medføre fare for liv, helbred eller velfærd.
§ 142
Med bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som undlader på opfordring at yde nogen, hvem offentlig myndighed
tilkommer, en bistand, hvorved ulykke eller forbrydelse, der udsætter andres liv, helbred eller velfærd for fare, skal afvendes,
skønt sådan bistand kunne ydes uden fare eller opofrelse af større betydning.
§ 143
Med fængsel indtil 4 år straffes den, som under særligt skærpende omstændigheder overtræder et pålæg nævnt i
hjemrejselovens § 23, stk. 2. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig et betydeligt antal overtrædelser over en længere
periode.
16. kapitel
Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v.
§ 144
Den, der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager,
fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.
§ 145
Kræver eller modtager nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, for privat vindings skyld kendelse for
tjenestehandling, skat eller afgift, der ikke skyldes, straffes han med bøde eller fængsel indtil 6 år. Beholder han for privat
vindings skyld sådan i god tro oppebåren ydelse efter at være blevet opmærksom på fejlen, straffes han med bøde eller fængsel
indtil 2 år.
§ 146
Begår nogen, der har domsmyndighed, eller hvem der tilkommer offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold,
der vedrører private, uretfærdighed ved sagens afgørelse eller behandling, straffes han med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
Begås handlingen med forsæt til velfærdsfortabelse for nogen, er straffen fængsel indtil 16 år.
§ 147
Når nogen, hvem det påhviler at virke til håndhævelse af statens straffemyndighed, derved anvender ulovlige midler for
at opnå tilståelse eller forklaring eller foretager en lovstridig anholdelse, fængsling, ransagning eller beslaglæggelse, straffes
han med bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 148
Når nogen, hvem domsmyndighed eller anden offentlig myndighed til at træffe afgørelse i retsforhold tilkommer, eller
hvem det påhviler at virke for håndhævelse af statens straffemyndighed, forsætlig eller ved grov uagtsomhed undlader at iagttage
den lovbestemte fremgangsmåde med hensyn til sagens eller enkelte retshandlingers behandling eller med hensyn til anholdelse,
fængsling, ransagning, beslaglæggelse eller lignende forholdsregler, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 149
Når nogen, hvem en fanges bevogtning eller fuldbyrdelse af domme i straffesager påhviler, lader en sigtet undvige,
hindrer dommens fuldbyrdelse eller bevirker, at den fuldbyrdes på mildere måde end foreskrevet, straffes han med bøde eller
fængsel indtil 3 år.
§ 150
Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, misbruger sin stilling til at tvinge nogen til at gøre, tåle
eller undlade noget, straffes han med fængsel indtil 3 år.
§ 151
Den, som tilskynder eller medvirker til, at nogen, der er underordnet vedkommende i offentlig tjeneste eller hverv,
forbryder sig i denne tjeneste, straffes, uden hensyn til om den underordnede kan straffes eller på grund af vildfarelse eller af
andre grunde er straffri, efter den for den pågældende forbrydelse gældende bestemmelse.
§ 152
Den, som virker eller har virket i offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter
fortrolige oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab, straffes med bøde eller fængsel indtil 6
måneder.
Stk. 2.
Begås det i stk. 1 nævnte forhold med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, eller foreligger der i øvrigt
særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 2 år. Som særligt skærpende omstændighed anses navnlig
tilfælde, hvor videregivelsen eller udnyttelsen er sket under sådanne omstændigheder, at det påfører andre en betydelig skade
eller indebærer en særlig risiko herfor.
Stk. 3.
En oplysning er fortrolig, når den ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som sådan, eller når det i øvrigt er
nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.
§ 152a
Bestemmelsen i § 152 finder tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med opgaver,
der udføres efter aftale med en offentlig myndighed. Det samme gælder den, som virker eller har virket ved telefonanlæg, der er
anerkendt af det offentlige.
§ 152b
Med samme straf som efter § 152 straffes den, som udøver eller har udøvet en virksomhed eller et erhverv i medfør af
offentlig beskikkelse eller anerkendelse, og som uberettiget videregiver eller udnytter oplysninger, som er fortrolige af hensyn
til private interesser, og hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab.
Stk. 2.
Med samme straf som efter § 152 straffes endvidere den, som virker eller har virket som ansat ved De Europæiske Fællesskabers
Statistiske Kontor, eller som arbejder eller har arbejdet i kontorets lokaler, og som uberettiget videregiver eller udnytter
fortrolige statistiske oplysninger, hvortil den pågældende i den forbindelse har fået kendskab.
§ 152c
Bestemmelserne i §§ 152-152 b gælder også for de pågældende personers medhjælpere.
§ 152d
Bestemmelserne i §§ 152-152 c finder tilsvarende anvendelse på den, som uden at have medvirket til gerningen
uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger, der er fremkommet ved en sådan overtrædelse.
Stk. 2.
Med samme straf straffes den, der uden at have medvirket til gerningen uberettiget videregiver oplysninger om enkeltpersoners rent
private forhold, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1, som er fremkommet ved overtrædelse af §§ 152-152 c.
Stk. 3.
På samme måde straffes den, som uden at have medvirket til gerningen uberettiget videregiver oplysninger, der er fortrolige af
hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar.
§ 152e
Bestemmelserne i §§ 152-152 d omfatter ikke tilfælde, hvor den pågældende:
er forpligtet til at videregive oplysningen eller
handler i berettiget varetagelse af åbenbar almeninteresse eller af eget eller andres tarv.
§ 152f
Overtrædelse af §§ 152-152 d, hvorved der alene er krænket private interesser, er undergivet privat påtale.
Stk. 2.
Offentlig påtale kan dog ske, når den forurettede anmoder herom.
§ 153
(Ophævet)
§ 154
(Ophævet)
§ 155
Misbruger nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, sin stilling til at krænke privates eller det offentliges
ret, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Sker det for at skaffe sig eller andre uberettiget fordel, kan fængsel
indtil 2 år anvendes.
§ 156
Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, nægter eller undlader at opfylde pligt, som tjenesten eller
hvervet medfører, eller at efterkomme lovlig tjenstlig befaling, straffes han med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for
foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse hviler på offentlige valg.
Stk. 2.
Begås overtrædelsen af en person i en ledende stilling, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år.
§ 157
Når nogen, som virker i offentlig tjeneste eller hverv, gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller
skødesløshed i tjenestens eller hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører,
straffes den pågældende med bøde eller fængsel indtil 4 måneder. Uden for foranstående bestemmelse falder hverv, hvis udførelse
hviler på offentlige valg.
Stk. 2.
Begås overtrædelsen af en person i en ledende stilling, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år.
§ 157a
Ved fastsættelse af straf for en overtrædelse af denne lov skal det indgå som en skærpende omstændighed, at
overtrædelsen er begået ved tortur.
Stk. 2.
Overtrædelsen anses for begået ved tortur, hvis den er begået i udøvelsen af dansk, udenlandsk eller international offentlig
tjeneste eller hverv ved at tilføje en anden person skade på legeme eller helbred eller stærk fysisk eller psykisk smerte eller
lidelse
for at skaffe oplysninger eller en tilståelse fra nogen,
for at afstraffe, skræmme eller tvinge nogen til at gøre, tåle eller undlade noget eller
på grund af den pågældendes politiske overbevisning, køn, race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller
seksuelle orientering.
§ 157b
Bestemmelserne i §§ 145-157 gælder tilsvarende i udøvelse af udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller
hverv, hvis handlingen er omfattet af § 157 a.
17. kapitel
Falsk forklaring og falsk anklage
§ 158
Den, som afgiver falsk forklaring for retten, herunder ved anvendelse af telekommunikation, straffes med fængsel indtil
4 år. Bestemmelsen finder tillige anvendelse på falsk forklaring for en udenlandsk ret.
Stk. 2.
Med samme straf anses den, der afgiver falsk forklaring for De Europæiske Fællesskabers Domstol.
Stk. 3.
Angår det falske udsagn alene noget, som er uden betydning for det forhold, der søges oplyst, kan straffen gå ned til bøde.
§ 159
Afgiver nogen falsk forklaring som sigtet i en offentlig straffesag eller under afhøring i tilfælde, hvor forklaring
ifølge loven ikke må kræves, straffes han ikke.
Stk. 2.
Afgives falsk forklaring under afhøring for retten i tilfælde, hvor den afhørte var berettiget til at nægte forklaring, kan
straffen nedsættes og under i øvrigt formildende omstændigheder bortfalde.
§ 160
Gør nogen sig skyldig i grov uagtsomhed ved afgivelse af urigtig forklaring i et tilfælde, der ellers ville være
strafbart efter § 158 eller § 159, stk. 2, er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 161
Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som udenfor det i § 158 nævnte tilfælde for eller til en offentlig
myndighed afgiver en falsk erklæring på tro og love eller på lignende højtidelig måde, hvor sådan form er påbudt eller tilstedt.
§ 162
Den, som ellers for eller til en offentlig myndighed afgiver urigtig erklæring om forhold, angående hvilke han er
pligtig at afgive forklaring, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 163
Den, som i øvrigt til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige, skriftligt eller ved andet læsbart medie afgiver
urigtig erklæring eller bevidner noget, som den pågældende ikke har viden om, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 164
Den, der afgiver urigtige oplysninger til offentlig myndighed med forsæt til, at en uskyldig derved bliver sigtet, dømt
eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der tilintetgør, forvansker eller bortskaffer bevis eller tilvejebringer falsk bevis med forsæt til,
at nogen derved sigtes eller dømmes for et strafbart forhold.
Stk. 3.
Den, der foretager en handling som nævnt i stk. 1 og 2 med forsæt til, at han selv eller en anden med dennes samtykke derved
bliver sigtet, dømt eller undergivet strafferetlig retsfølge for et strafbart forhold, som han ikke har begået, straffes med bøde
eller fængsel indtil 1 år.
Stk. 4.
Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal der lægges vægt på karakteren af det strafbare forhold, som de urigtige oplysninger
vedrører, på omstændighederne ved afgivelsen af oplysningerne og på den krænkelse, der er forbundet med afgivelsen af
oplysningerne.
Stk. 5.
Efter den forurettedes begæring kan det i dommen bestemmes, at domsslutningen og så meget af domsgrundene, som retten skønner
fornødent, ved offentlig foranstaltning skal kundgøres i en eller flere offentlige tidender.
§ 164a
Den, som undlader at oplyse omstændigheder, der bestemt taler for, at en for en forbrydelse sigtet eller dømt er
uskyldig, skønt dette kunne ske uden at udsætte den pågældende eller dennes nærmeste for fare for liv, helbred eller velfærd eller
for forfølgning for vedkommende forbrydelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 165
Den, der til offentlig myndighed anmelder en strafbar handling, der ikke er begået, såvel som den, der til sådan
myndighed indgiver falske klagemål, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
18. kapitel
Forbrydelser vedrørende betalingsmidler
§ 166
Den, som eftergør eller forfalsker penge for at bringe dem i omsætning som ægte, eller som i samme hensigt forskaffer
sig eller andre eftergjorte eller forfalskede penge, straffes med fængsel indtil 12 år.
§ 167
Lige med eftergørelse og forfalskning straffes udgivelse af eftergjorte eller forfalskede penge. Har udgiveren modtaget
pengene i god tro, kan straffen nedsættes til bøde.
§ 168
Den, der udgiver penge, som han formoder er eftergjorte eller forfalskede, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Har udgiveren modtaget pengene i god tro, kan straffen bortfalde.
§ 169
Med bøde straffes den, som forfærdiger, indfører eller udspreder genstande, som ved form og udstyr frembyder væsentlig
ydre lighed med penge eller med et til almindeligt omløb bestemt finansielt instrument.
§ 169a
Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uretmæssigt fremstiller, skaffer sig eller udbreder
falske elektroniske penge med forsæt til, at de anvendes som ægte.
Stk. 2.
Ved falske elektroniske penge forstås midler, der uden at være ægte elektroniske penge er egnede til at blive brugt som sådanne.
Stk. 3.
Straffen kan stige til fængsel i 6 år, hvis handlingen er af særligt grov beskaffenhed, herunder navnlig på grund af den måde, den
er udført på, eller på grund af beløbets størrelse.
§ 170
Med bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som uden hjemmel i lovgivningen forfærdiger, indfører eller
udgiver på ihændehaveren lydende forskrivninger, der fremtræder som bestemt til i snævrere eller videre kredse at benyttes som
betalingsmiddel mand og mand imellem, eller som må forventes at ville blive benyttet på denne måde. Uden for foranstående
bestemmelse falder fremmede pengesedler.
19. kapitel
Forbrydelser vedrørende bevismidler
§ 171
Den, der gør brug af et falsk dokument til at skuffe i retsforhold, straffes for dokumentfalsk.
Stk. 2.
Ved et dokument forstås en skriftlig eller elektronisk med betegnelse af udstederen forsynet tilkendegivelse, der fremtræder som
bestemt til at tjene som bevis.
Stk. 3.
Et dokument er falsk, når det ikke hidrører fra den angivne udsteder, eller der er givet det et indhold, som ikke hidrører fra
denne.
§ 172
Straffen for dokumentfalsk er bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2.
Er dokumentfalsk af særligt grov karakter, eller er et større antal forhold begået, kan straffen stige til fængsel i 6 år.
§ 173
Med straf som i § 172 angivet anses den, der benytter et med ægte underskrift forsynet dokument til at skuffe i
retsforhold, når underskriften ved hjælp af en vildfarelse er opnået på et andet dokument eller på et dokument af andet indhold
end af underskriveren tilsigtet.
§ 174
Den, som i retsforhold gør brug af et ægte dokument som vedrørende en anden person end den, hvem det virkelig angår,
eller på anden mod dokumentets bestemmelse stridende måde, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 175
Den, der for at skuffe i retsforhold i offentligt dokument eller bog, i privat dokument eller bog, som det ifølge lov
eller særligt pligtforhold påhviler den pågældende at udfærdige eller føre, eller i læge-, tandlæge-, jordemoder- eller
dyrlægeattest afgiver urigtig erklæring om noget forhold, angående hvilket erklæringen skal tjene som bevis, straffes med bøde
eller fængsel indtil 3 år.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der i retsforhold gør brug af et sådant dokument eller en sådan bog som indeholdende sandhed.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, når dokumentet eller bogen er udfærdiget eller føres på andet læsbart
medie.
§ 176
Med bøde eller fængsel indtil 3 år straffes den, der for at skuffe i samhandelen gør brug af genstande, som uberettiget
er forsynet med offentligt stempel eller mærke, der skal afgive borgen for genstandens ægthed, art, godhed eller mængde.
Stk. 2.
Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der på samme måde gør brug af genstande, som uberettiget er forsynet med privat
stempel, mærke eller anden betegnelse, der tjener til at angive noget genstanden vedrørende forhold, som er af betydning for
samhandelen.
Stk. 3.
Med straf som ovenfor angivet anses den, der på samme måde gør brug af genstande, på hvilke lovligt anbragt stempel, mærke eller
betegnelse er forvansket eller fjernet.
§ 177
Med fængsel indtil 8 år anses den, der gør brug af eftergjort eller forfalsket stempelpapir, stempelmærker, andre til
berigtigelse af offentlige skatter og afgifter tjenende mærker samt postfrimærker. Med en forholdsmæssig mindre straf anses den,
der gør brug af tidligere benyttet papir eller mærker, på hvilke tegnet på den tidligere benyttelse er fjernet.
Stk. 2.
Reglen i § 169 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til stempelmærker, postfrimærker og lignende frigørelsesmidler.
§ 178
Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som for at skille nogen ved hans ret tilintetgør, bortskaffer eller
helt eller delvis ubrugbargør et bevismiddel, der er tjenligt til at benyttes som sådant i et retsforhold.
§ 179
Den, som for at skuffe med hensyn til grænserne for grundejendom, grundrettigheder eller rettigheder med hensyn til
vandløb eller vandstrækninger sætter falsk skelsten eller andet mærke for disse eller flytter, borttager, forvansker eller
ødelægger sådant mærke, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
20. kapitel
Almenfarlige forbrydelser
§ 180
Sætter nogen ild til egen eller fremmed ejendom under sådanne omstændigheder, at han indser, at andres liv derved
udsættes for overhængende fare, eller det sker med forsæt til at volde omfattende ødelæggelse af fremmed ejendom eller til at
befordre oprør, plyndring eller anden sådan forstyrrelse af samfundsordenen, straffes han med fængsel indtil på livstid.
§ 181
Forvolder nogen ellers ildebrand på fremmed ejendom, straffes han med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der med forsæt til at besvige brandforsikringen eller krænke panthaveres rettigheder eller med
lignende retsstridigt forsæt forvolder ildebrand på egen ejendom eller på andens ejendom med ejerens samtykke.
Stk. 3.
Straffen kan stige til fængsel i 10 år, hvis der foreligger særligt skærpende omstændigheder.
§ 182
Den, som af uagtsomhed forvolder ildsvåde på fremmed ejendom eller til skade for fremmed formueinteresse, straffes med
bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 183
Den, der med forsæt til skade på andres person eller formue forvolder sprængning, spredning af skadevoldende luftarter,
oversvømmelse, skibbrud, jernbane- eller anden transportulykke, straffes med fængsel indtil 12 år.
Stk. 2.
Foretages en af de i stk. 1 nævnte handlinger under de i § 180 angivne omstændigheder, er straffen fængsel indtil på livstid.
Stk. 3.
Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 2 år.
§ 183a
Den, som ved ulovlig tvang, jf. § 260, tager kontrollen over et luftfartøj, et skib eller et andet kollektivt
transportmiddel eller godstransportmiddel eller griber ind i dets manøvrering, straffes med fængsel indtil på livstid.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, som ved ulovlig tvang, jf. § 260, tager kontrollen over et offshoreanlæg.
§ 184
Med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år straffes den,
der uden at være strafskyldig efter § 183 eller § 183 a forstyrrer sikkerheden for jernbaners, fartøjers, motorkøretøjers eller
lignende transportmidlers drift eller sikkerheden for færdsel på offentlige færdselsveje.
Stk. 2.
Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 185
Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig
selv eller andre, undlader gennem betimelig anmeldelse eller på anden efter omstændighederne tjenlig måde efter evne at afværge
ildsvåde, sprængning, spredning af skadevoldende luftarter, oversvømmelse, søskade, jernbaneulykke eller lignende ulykke, der
medfører fare for menneskeliv.
§ 186
Den, som forvolder fare for menneskers liv eller sundhed ved at fremkalde almindelig mangel på drikkevand eller ved at
tilsætte vandbeholdninger, vandledninger eller vandløb sundhedsfarlige stoffer, straffes med fængsel indtil 10 år.
Stk. 2.
Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 187
Med fængsel indtil 10 år straffes
den, der tilsætter ting, som er bestemt til forhandling eller udbredt benyttelse, gift eller andre stoffer, som medfører, at
tingens benyttelse efter dens bestemmelse udsætter menneskers sundhed for fare,
den, der, når sådanne ting er således fordærvede, at nydelsen eller brugen af dem er på nævnte måde sundhedsfarlig, undergiver
dem en behandling, der er egnet til at skjule deres fordærvede tilstand,
den, der med fortielse af den foretagne behandling stiller til salg eller i øvrigt søger at udbrede ting, der er behandlet som
under 1) eller 2) nævnt.
Stk. 2.
Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 188
Den, som uden at være strafskyldig efter § 187, nr. 3, med fortielse af tingens sundhedsfarlige beskaffenhed stiller til
salg eller i øvrigt søger udbredt
nærings- eller nydelsesmidler, der på grund af fordærvelse, mangelfuld tilberedelse, opbevaringsmåde eller af lignende grunde
er sundhedsfarlige,
brugsgenstande, der ved sædvanlig benyttelse udsætter menneskers sundhed for fare,
straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 189
Den, som stiller til salg eller i øvrigt søger udbredt som lægemidler eller forebyggelsesmidler mod sygdomme ting, om
hvilke han ved, at de er uegnede til det angivne formål, og at deres benyttelse hertil udsætter menneskers liv eller sundhed for
fare, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 190
Udsættes under tilsvarende betingelser som i §§ 186-189 angivet alene husdyrs liv eller sundhed for fare, er straffen
bøde eller fængsel indtil 6 år.
§ 191
Den, som i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer til et større antal personer eller mod betydeligt vederlag
eller under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager euforiserende stoffer, straffes med fængsel indtil 10 år. Angår
overdragelsen en betydelig mængde særligt farligt eller skadeligt stof, eller har overdragelsen af et sådant stof i øvrigt haft en
særligt farlig karakter, kan straffen stige til fængsel i 16 år.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer indfører, udfører, køber, udleverer, modtager,
fremstiller, forarbejder eller besidder sådanne stoffer med forsæt til at overdrage dem som nævnt i stk. 1.
§ 191a
Den, som i strid med lov om forbud mod visse dopingmidler til et større antal personer, mod betydeligt vederlag eller
under andre særligt skærpende omstændigheder overdrager dopingmidler, straffes med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der i strid med lov om forbud mod visse dopingmidler fremstiller, indfører, udfører, udleverer,
fordeler eller besidder sådanne dopingmidler med forsæt til at overdrage dem som nævnt i stk. 1.
§ 192
Den, som ved overtrædelse af de forskrifter, der ved lov eller i medfør af lov er givet til forebyggelse eller
modarbejdelse af smitsom sygdom, forvolder fare for, at sådan sygdom vinder indgang eller udbredes blandt mennesker, straffes med
fængsel indtil 3 år.
Stk. 2.
Er sygdommen en sådan, der ifølge lovgivningen skal undergives eller på den tid, da handlingen begås, er undergivet offentlig
behandling, eller mod hvis indførelse i riget der er truffet særlige forholdsregler, er straffen fængsel indtil 6 år.
Stk. 3.
Den, som på den angivne måde forvolder fare for, at smitsom sygdom finder indgang eller udbredes blandt husdyr eller nytte- eller
kulturplanter, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 4.
Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 192a
Med fængsel fra 2 år indtil 8 år straffes den, der overtræder lovgivningen om våben og eksplosivstoffer eller artikel
4, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 258/2012 af 14. marts 2012 ved under særligt skærpende
omstændigheder at indføre, udføre, transportere, erhverve, overdrage, besidde, bære, anvende, tilvirke, udvikle eller med henblik
på udvikling forske i
skydevåben eller
andre våben eller eksplosivstoffer, når våbnet eller eksplosivstofferne på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet
til at forvolde betydelig skade.
Stk. 2.
Den, der i øvrigt overtræder lovgivningen om våben og eksplosivstoffer under særligt skærpende omstændigheder, straffes med
fængsel indtil 6 år.
Stk. 3.
Ved fastsættelse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben efter stk. 1, nr. 1, skal det indgå som en skærpende
omstændighed, at skydevåbnet besiddes på offentligt tilgængeligt sted. Besiddes der samtidig ammunition, der kan affyres med
skydevåbnet, skal dette indgå som en yderligere skærpende omstændighed ved straffastsættelsen.
Stk. 4.
Ved fastsættelsen af straffen for ulovlig besiddelse af andre våben eller eksplosivstoffer efter stk. 1, nr. 2, skal det indgå som
en skærpende omstændighed, at våbnet eller eksplosivstoffet besiddes på offentligt tilgængeligt sted eller andet sted, hvor
mennesker færdes eller opholder sig. Besiddes der samtidig anordninger, der kan bringe våbnet eller eksplosivstoffet til
sprængning, skal dette indgå som en yderligere skærpende omstændighed ved straffastsættelsen.
§ 192b
Den, der med forsæt til skade på andres person eller til betydelig skade på andres ting eller på miljøet modtager,
besidder, overdrager eller ændrer radioaktive stoffer eller fremstiller eller besidder en eksplosiv nuklear anordning eller en
anordning, der er beregnet til at sprede radioaktive stoffer eller kan udsende ioniserende stråling, straffes med fængsel indtil 6
år.
Stk. 2.
Med fængsel indtil 12 år straffes den, der med forsæt til skade på andres person eller til betydelig skade på andres ting eller på
miljøet eller til at tvinge nogen til at foretage eller undlade at foretage en handling
anvender radioaktive stoffer eller anordninger, der udsender ioniserende stråling,
fjerner, ændrer eller beskadiger en nødvendig beskyttelse mod spredning af radioaktive stoffer eller mod ioniserende stråling
eller
anvender eller beskadiger et nukleart anlæg med den følge, at der sker udslip af radioaktive stoffer eller fremkaldes fare
derfor.
Stk. 3.
Foretages en af de i stk. 2 nævnte handlinger under de i § 180 angivne omstændigheder eller med den følge, at der sker omfattende
skade på miljøet eller fremkaldes nærliggende fare derfor, er straffen fængsel indtil på livstid.
Stk. 4.
Begås forbrydelsen uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 2 år.
21. kapitel
Forskellige almenskadelige handlinger
§ 193
Den, der på retsstridig måde fremkalder omfattende forstyrrelse i driften af almindelige samfærdselsmidler, offentlig
postbesørgelse, telegraf- eller telefonanlæg, radio- eller fjernsynsanlæg, samfundsvigtige datasystemer eller anlæg, der tjener
til almindelig forsyning med vand, gas, elektrisk strøm eller varme, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
Begås forbrydelsen groft uagtsomt, er straffen bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 194
Den, der borttager, ødelægger eller beskadiger offentlige mindesmærker eller genstande, som er bestemte til almindelig
nytte eller pryd, hører til offentlige samlinger eller er særligt fredlyste, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 195
Den, som stiller levnedsmidler til salg, der ham bevidst er eftergjort eller forfalsket, uden at deres særlige
beskaffenhed på utvetydig måde er angivet på varen selv eller på dens etikette eller indpakning samt på fakturaen, hvis en sådan
udstedes, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 måneder.
§ 196
Med fængsel indtil 6 år straffes den, der under skærpende omstændigheder i strid med miljølovgivningen
forurener luft, vand, jord eller undergrund med den følge, at der sker betydelig skade på miljøet eller fremkaldes nærliggende
fare derfor, eller
opbevarer eller bortskaffer affald eller lignende stoffer med den følge, at der sker betydelig skade på miljøet eller
fremkaldes nærliggende fare derfor.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der i strid med miljølovgivningen forurener luft, vand, jord eller undergrund eller opbevarer eller
bortskaffer affald eller lignende stoffer, når der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret karakter.
§ 196a
Med fængsel indtil 6 år straffes den, som under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i overtrædelse af
lovgivningen om handel med vilde dyr og planter. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor overtrædelsen
er af systematisk eller organiseret karakter, og hvor
der er opnået eller tilsigtet betydelig vinding eller
overtrædelsen har haft et betydeligt omfang.
22. kapitel
Betleri og skadelig erhvervsvirksomhed
§ 197
Den, der imod politiets advarsel gør sig skyldig i betleri, eller som tillader, at nogen under 18 år, der hører til hans
husstand, betler, straffes med fængsel indtil 6 måneder. Under formildende omstændigheder kan straffen bortfalde. Advarsel efter
denne bestemmelse har gyldighed for 5 år.
Stk. 2.
Kravet om advarsel gælder ikke, når forholdet er begået i gågade, ved stationer, i eller ved supermarkeder eller i offentlige
transportmidler.
Stk. 3.
Ved fastsættelse af straffen skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået et af de steder, der er nævnt i
stk. 2.
§ 198
(Ophævet)
§ 199
(Ophævet)
§ 200
(Ophævet)
§ 201
(Ophævet)
§ 202
(Ophævet)
§ 203
Den, som søger erhverv ved hasardspil eller væddemål af tilsvarende art, der ikke ifølge særlig bestemmelse er tilladt,
eller ved at fremme sådant spil, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Stk. 2.
Retten afgør, om det vundne udbytte skal inddrages eller tilbagebetales.
§ 204
Den, som på offentligt sted yder husrum til eller foranstalter utilladt hasardspil, straffes med bøde eller fængsel
indtil 6 måneder.
Stk. 2.
Lige med offentligt sted anses foreningslokaler, når enten enhver eller enhver af en vis samfundsklasse som regel kan opnå
optagelse i foreningen, eller utilladt hasardspil indgår i foreningens formål, eller der erlægges særlig betaling for deltagelse i
spillet.
Stk. 3.
Den, som på offentligt sted deltager i utilladt hasardspil, straffes med bøde.
§ 205
(Ophævet)
§ 206
(Ophævet)
§ 207
(Ophævet)
23. kapitel
Forbrydelser i familieforhold
§ 208
Den, der indgår ægteskab eller lader sit partnerskab registrere, og som i forvejen er gift eller er part i et
registreret partnerskab, straffes med fængsel indtil 3 år eller, hvis den anden person har været uvidende om det bestående
ægteskab eller registrerede partnerskab, med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
Begås handlingen af grov uagtsomhed, er straffen fængsel indtil 1 år.
Stk. 3.
Den, som uden selv at være gift eller være part i et registreret partnerskab indgår ægteskab eller registreret partnerskab med en
person, der allerede er gift eller er part i et registreret partnerskab, straffes med fængsel indtil 1 år.
Stk. 4.
Det skal betragtes som en formildende omstændighed for den, der i forvejen er gift eller part i et registreret partnerskab, hvis
det seneste ægteskab eller registrerede partnerskab ikke kan omstødes. Under samme betingelse kan straffen for den person, der
hverken er gift eller part i et registreret partnerskab, helt bortfalde.
§ 209
(Ophævet)
§ 210
Den, der har samleje med en slægtning i nedstigende linje, straffes med fængsel indtil 6 år. Adoptionsforhold
sidestilles med biologisk slægtskab.
Stk. 2.
Den, der har samleje med sin broder eller søster, straffes med fængsel indtil 2 år. Straffen kan bortfalde for den, der ikke er
fyldt 18 år.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje.
§ 211
(Ophævet)
§ 212
(Ophævet)
§ 213
Den, som ved vanrøgt eller nedværdigende behandling krænker sin ægtefælle, sit barn eller nogen hans myndighed eller
forsorg undergiven person under 18 år eller en i opstigende linie beslægtet eller besvogret, eller som ved modvillig at unddrage
sig en ham over for nogen af de nævnte personer påhvilende forsørgelses- eller bidragspligt udsætter dem for nød, straffes med
fængsel indtil 2 år.
§ 214
(Ophævet)
§ 215
Den, som unddrager en person under 18 år forældres eller anden rette vedkommendes myndighed eller forsorg eller bidrager
til, at han unddrager sig sådan myndighed eller forsorg, straffes efter reglerne i § 261.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der ulovligt fører barnet ud af landet.
§ 215a
Med bøde eller fængsel indtil 4 år straffes den, som sender sit barn til udlandet til forhold, der bringer barnets
sundhed eller udvikling i alvorlig fare, eller lader sit barn tage del i et sådant udlandsophold.
24. kapitel
Seksualforbrydelser
§ 216
For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri. Det samme
gælder den, der tilsniger sig samleje med en person, der forveksler gerningspersonen med en anden.
Stk. 2.
For voldtægt straffes med fængsel indtil 12 år den, som har samleje med et barn under 12 år. På samme måde straffes den, som er
fyldt 22 år og har samleje med et barn under 15 år.
Stk. 3.
Straffen efter stk. 1, 1. pkt., kan stige til fængsel i 12 år, hvis voldtægten har haft en særligt farlig karakter eller der i
øvrigt foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Stk. 4.
Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen.
Stk. 5.
Det skal ved straffens fastsættelse i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, at forurettede er offer for
menneskehandel.
§ 217
(Ophævet)
§ 218
Den, der ved udnyttelse af en persons sindssygdom eller mentale retardering skaffer sig samleje med den pågældende,
straffes med fængsel indtil 4 år.
§ 219
Med fængsel indtil 4 år straffes den, der er
ansat ved kriminalforsorgen, og som har samleje med en person, der er optaget i en af kriminalforsorgens institutioner, og som
er undergivet den pågældendes myndighed,
ansat ved politiet, og som har samleje med en person, der er frihedsberøvet og i politiets varetægt, eller
ansat ved eller tilsynsførende med døgninstitution eller opholdssted for børn og unge, psykiatrisk afdeling, døgninstitution
for personer med vidtgående psykiske handicap eller lignende institution, og som har samleje med nogen, der er optaget i
institutionen.
§ 220
Den, som ved groft misbrug af en persons arbejdsmæssige, økonomiske eller behandlings- eller plejemæssige afhængighed
skaffer sig samleje med den pågældende, straffes med fængsel indtil 1 år eller, såfremt forholdet er begået over for en person
under 18 år, med fængsel indtil 4 år. På tilsvarende vis straffes en religiøs leder, som groft misbruger et mellem den religiøse
leder og et medlem af dennes menighed bestående afhængighedsforhold til at skaffe sig samleje med medlemmet.
§ 221
(Ophævet)
§ 222
Den, der har samleje med et barn under 15 år, straffes med fængsel indtil 8 år, medmindre forholdet er omfattet af §
216, stk. 2.
Stk. 2.
Har gerningsmanden skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed ved brug af enten tvang eller
fremsættelse af trusler, kan straffen stige til fængsel indtil 12 år.
Stk. 3.
Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal det indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sig samlejet
ved at udnytte sin fysiske eller psykiske overlegenhed.
§ 223
Den, som har samleje med eller ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden hos en person under 18 år, der er den
skyldiges stedbarn eller plejebarn eller er betroet den pågældende til undervisning eller opdragelse, straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 år.
Stk. 2.
Med samme straf anses den, som under groft misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed forfører en person under 18 år
til samleje.
§ 223a
(Ophævet)
§ 224
Den, der medvirker til, at en person under 18 år mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en kunde, straffes
med bøde eller fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
Den, der som kunde mod betaling eller løfte om betaling har samleje med en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel
indtil 2 år.
§ 225
Bestemmelserne i §§ 216-224 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje, herunder
hvor gerningspersonen formår forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv.
§ 226
Den, der optager seksuelt materiale såsom fotografier, film el.lign. af en person under 18 år med forsæt til at sælge
eller på anden måde udbrede materialet, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 år.
§ 227
Den, der medvirker til, at en person under 18 år deltager i en forestilling med seksuel optræden, straffes med bøde
eller fængsel indtil 6 år.
Stk. 2.
Den, der som tilskuer overværer en forestilling som nævnt i stk. 1 med deltagelse af en person under 18 år, straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år.
§ 228
Overtrædelse af §§ 218 eller 222-224, § 225, jf. §§ 218 eller 222-224, § 226, § 227, stk. 1, eller § 231, der som følge
af gerningsmandens ukendskab til forurettedes tilstand eller alder ikke kan tilregnes gerningsmanden som forsætlig, straffes med
en forholdsmæssig mindre straf, hvis gerningsmanden dog har handlet uagtsomt.
§ 229
(Ophævet)
§ 230
(Ophævet)
§ 231
For grooming straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år den, som systematisk eller ved manipulation og under udnyttelse
af en på alder og erfaring beroende overlegenhed opbygger en relation til en person under 18 år med forsæt til at udsætte den
pågældende for en seksualforbrydelse.
§ 232
Den, som ved uanstændigt forhold krænker blufærdigheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller, hvis
forholdet er begået over for et barn under 15 år, med bøde eller fængsel indtil 4 år.
Stk. 2.
Ved fastsættelse af straffen skal der lægges vægt på den særlige krænkelse, der er forbundet med lovovertrædelsen.
§ 233
Den, der driver virksomhed med, at en anden mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde,
straffes for rufferi med fængsel indtil 4 år.
Stk. 2.
Den, der i øvrigt udnytter, at en anden erhvervsmæssigt mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt forhold til en kunde,
straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år. Det samme gælder den, der fremmer, at en anden mod betaling eller løfte om betaling
har seksuelt forhold til en kunde, ved for vindings skyld eller i oftere gentagne tilfælde at optræde som mellemmand.
Stk. 3.
Den, der udlejer værelse i hotel til brug for, at en anden erhvervsmæssigt mod betaling eller løfte om betaling har seksuelt
forhold til en kunde, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 233a
Den, der ved retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller ved anden utilbørlig
fremgangsmåde formår en anden til mod betaling eller løfte om betaling at have seksuelt forhold til en kunde, straffes med bøde
eller fængsel indtil 2 år.
§ 234
Den, som sælger utugtige billeder eller genstande til en person under 16 år, straffes med bøde.
§ 235
Den, som udbreder seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign. af personer under 18
år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 6 år. Som særligt
skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor barnets liv udsættes for fare, hvor der anvendes grov vold, hvor der
forvoldes barnet alvorlig skade, eller hvor der er tale om udbredelse af mere systematisk eller organiseret karakter.
Stk. 2.
Den, som besidder eller mod vederlag eller gennem internettet eller et lignende system til spredning af information gør sig
bekendt med seksuelt materiale såsom fotografier, film, andre visuelle gengivelser el.lign. af personer under 18 år, straffes med
bøde eller fængsel indtil 1 år.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 omfatter ikke besiddelse af seksuelt materiale af en person, der er fyldt 15 år, hvis den pågældende
samtykker i besiddelsen.
§ 235a
Den, som fremstiller eller sælger eller på anden måde overdrager en dukke, som fremstår som et barn, og som er
konstrueret med et seksuelt formål for øje, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2.
Den, som besidder en dukke som nævnt i stk. 1, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 236
Når nogen dømmes efter §§ 216 eller 222, § 223, stk. 2, § 224, stk. 1, § 225, jf. §§ 216 eller 222, § 223, stk. 2, eller
§ 224, stk. 1, § 228, jf. en af de foregående bestemmelser, § 232 eller § 262 a, stk. 2, kan der ved dommen gives den pågældende
forbud mod
at opholde sig eller færdes i nærmere afgrænsede områder, hvor der er fare for, at den pågældende vil begå ny lovovertrædelse
af lignende beskaffenhed (opholdsforbud),
uden politiets tilladelse at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller selv tage ophold hos personer, hos hvem der
opholder sig børn under 18 år (boligforbud),
at modtage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget af en voksen (besøgsforbud),
gennem internettet eller et lignende system til spredning af information at søge at kontakte børn under 18 år, der ikke kender
den dømte (kontaktforbud), eller
at udrejse (udrejseforbud).
Stk. 2.
Forbud efter stk. 1 omfatter ikke kontakt, ophold eller færden, som af særlige grunde må anses for beføjet. Forbud efter stk. 1,
nr. 2 og 3, omfatter ikke den dømtes børn eller adoptivbørn. Politiet kan under særlige omstændigheder skriftligt meddele
tilladelse til, at en person, der er meddelt forbud efter stk. 1, nr. 5, kan foretage en specifik rejse.
Stk. 3.
Forbud efter stk. 1, nr. 1-4, kan gives, når det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om den dømtes person,
herunder om tidligere kriminalitet, må antages, at der er fare for, at den dømte vil begå ny lovovertrædelse af lignende
beskaffenhed, og at forbuddet vil være egnet til at forebygge denne fare.
Stk. 4.
Forbud efter stk. 1, nr. 5, kan gives, når det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om den dømtes person,
herunder om tidligere kriminalitet, må antages, at der er fare for, at den dømte vil begå ny lovovertrædelse af lignende
beskaffenhed i udlandet, og at forbuddet vil være egnet til at forebygge denne fare.
Stk. 5.
Forbud gives indtil videre, jf. dog stk. 6. Forbud kan dog gives på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom.
Stk. 6.
Forbud efter stk. 1, nr. 5, gives på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom. Ved udståelse af fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter forlænges forbuddet tilsvarende.
Stk. 7.
Forbud må ikke stå i misforhold til den herved forvoldte forstyrrelse af den pågældendes forhold, hensynet til dem, som forbuddet
skal beskytte, og karakteren af det begåede forhold.
Stk. 8.
Når forbud er givet indtil videre, kan den dømte efter 5 års forløb regnet fra endelig dom forlange, at anklagemyndigheden
indbringer spørgsmålet om forbuddets opretholdelse for retten. Når særlige omstændigheder taler for det, kan justitsministeren
tillade, at indbringelse for retten sker tidligere. § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen træffes ved kendelse.
Hvis afgørelsen går ud på, at forbuddet helt eller delvis opretholdes, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst
efter 2 års forløb.
Stk. 9.
Når et forbud er givet efter stk. 1, nr. 5, kan den dømte efter 1 års forløb regnet fra løsladelse eller udskrivning forlange, at
anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om forbuddets opretholdelse for retten. Når særlige omstændigheder taler for det, kan
justitsministeren tillade, at indbringelse for retten sker tidligere. § 59, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Afgørelsen
træffes ved kendelse. Hvis afgørelsen går ud på, at forbuddet helt eller delvis opretholdes, kan spørgsmålet på ny indbringes for
retten, dog tidligst efter 1 års forløb.
Stk. 10.
Overtrædelse af et forbud efter stk. 1 straffes med fængsel indtil 2 år.
Stk. 11.
Politiet fører tilsyn med dømtes overholdelse af forbud efter stk. 1, nr. 1-4. Politiet kan som led i tilsynets gennemførelse uden
retskendelse skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og foretage undersøgelse
heraf. Politiet kan endvidere uden retskendelse foretage undersøgelse af breve og andre papirer og andre genstande, som den dømte
råder over, og om nødvendigt medtage disse med henblik på undersøgelse af deres indhold.
Stk. 12.
Tilsyn efter stk. 11 skal udføres så skånsomt, som omstændighederne tillader, og gennemførelsen af tilsynet skal stå i rimeligt
forhold til tilsynets formål.
Stk. 13.
Politiet kan videregive oplysninger til indehavere og ledere af virksomheder, institutioner m.v. om, hvilke personer der har fået
forbud efter stk. 1, nr. 1, mod at opholde sig eller færdes i den pågældende virksomhed, institution m.v. Videregivelse må kun ske
i det omfang, det er nødvendigt for at håndhæve forbud efter stk. 1, nr. 1. Oplysningerne må kun behandles af modtagerne i det
omfang, det er nødvendigt af hensyn til håndhævelse af forbuddet.
Stk. 14.
Modtagerne har tavshedspligt med hensyn til de i stk. 13 nævnte oplysninger. Det samme gælder andre personer, som i medfør af
regler fastsat efter stk. 15, nr. 3, kan behandle de pågældende oplysninger. §§ 152 og 152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 15.
Justitsministeren fastsætter nærmere regler om
gennemførelse af tilsyn som nævnt i stk. 11, herunder om tilsynets hyppighed,
politiets videregivelse af oplysninger som nævnt i stk. 13,
modtagernes tavshedspligt og opbevaring og behandling af oplysninger som nævnt i stk. 13, herunder om, at oplysningerne i
nødvendigt omfang kan behandles af andre ansatte end de i stk. 13 nævnte,
klage over politiets dispositioner i forbindelse med tilsyn som nævnt i stk. 11,
tilladelser efter stk. 2, 3. pkt., herunder om indgivelse af ansøgning, vilkår for tilladelser og tilbagekaldelse af
tilladelser, og
straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i medfør af nr. 3.
25. kapitel
Forbrydelser mod liv og legeme
§ 237
Den, som dræber en anden, straffes for manddrab med fængsel fra 5 år indtil på livstid.
§ 238
Dræber en moder sit barn under eller straks efter fødselen, og det må formodes, at hun har handlet i nød, af frygt for
vanære eller under påvirkning af en ved fødselen fremkaldt svækkelse, forvirring eller rådvildhed, straffes hun med fængsel indtil
4 år.
Stk. 2.
Er forbrydelsen ikke fuldbyrdet, og har handlingen ikke påført barnet skade, kan straf bortfalde.
§ 239
Den, som dræber en anden efter dennes bestemte begæring, straffes med fængsel indtil 3 år.
§ 240
Den, som medvirker til, at nogen berøver sig selv livet, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 241
Den, som uagtsomt forvolder en andens død, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder eller under særligt
skærpende omstændigheder med fængsel indtil 10 år. Er forholdet begået i forbindelse med spirituskørsel, overtrædelse af
færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, særligt hensynsløs kørsel eller de groveste hastighedsovertrædelser, anses dette som en
særligt skærpende omstændighed.
§ 242
Den, der på en måde, som er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter, forfølger
eller på anden måde chikanerer den pågældende, straffes for stalking med bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 243
Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til
husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd,
der er egnet til utilbørligt at styre den anden, herunder ved udøvelse af negativ social kontrol, straffes for psykisk vold med
bøde eller fængsel indtil 3 år.
§ 244
Den, som øver vold mod eller på anden måde angriber en andens legeme, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Stk. 2.
Begås forhold, som er nævnt i stk. 1, gentagne gange over en periode af en person i eller nært knyttet til den forurettedes
husstand, uden at forholdet er omfattet af § 245, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år.
§ 245
Den, der udøver et legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling,
straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette
betragtes som en særligt skærpende omstændighed. Det skal endvidere betragtes som en særligt skærpende omstændighed, hvis
legemsangrebet eller mishandlingen er begået mod en person under 18 år af en person i eller nært knyttet til den forurettedes
husstand.
Stk. 2.
Den, der uden for de i stk. 1 nævnte tilfælde tilføjer en anden person skade på legeme eller helbred, straffes med fængsel indtil
6 år.
§ 245a
Den, der ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner kvindelige ydre
kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6 år.
§ 246
Har et legemsangreb omfattet af § 245 eller § 245 a, været af en så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader
eller døden til følge, at der foreligger særdeles skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel i 10 år.
§ 247
Begås nogen af de lovovertrædelser, der er nævnt i §§ 243-246, af en person, der tidligere er dømt for forsætligt
legemsangreb, for psykisk vold eller for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold, kan straffen forhøjes med
indtil det halve.
Stk. 2.
Det samme gælder, når en lovovertrædelse som nævnt i §§ 244-246 begås over for en person, der efter karakteren af sit arbejde er
særligt udsat for vold.
§ 248
For legemsangreb under slagsmål, eller når den angrebne har øvet gengæld mod angriberen, kan straffen under særlig
formildende omstændigheder bortfalde.
§ 249
Den, som uagtsomt tilføjer nogen betydelig skade på legeme eller helbred, straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder eller under særligt skærpende omstændigheder med fængsel indtil 8 år. Er forholdet begået i forbindelse med
spirituskørsel, overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1 eller 2, særligt hensynsløs kørsel eller de groveste
hastighedsovertrædelser, anses dette som en særligt skærpende omstændighed.
§ 250
Den, som hensætter en anden i hjælpeløs tilstand eller forlader en under den pågældendes varetægt stående person i en
sådan tilstand, straffes med fængsel indtil 8 år.
§ 251
En kvinde, der ved sin barnefødsel på uforsvarlig måde udsætter barnet for alvorlig fare, straffes med bøde eller
fængsel indtil 1 år.
§ 252
Med fængsel indtil 8 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis forvolder
nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der på hensynsløs måde forvolder fare for, at nogen smittes med en livstruende og uhelbredelig sygdom.
Stk. 3.
Justitsministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse, hvilke sygdomme der er omfattet af
stk. 2.
§ 253
Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes den, som, uagtet det var ham muligt uden særlig fare eller opofrelse for sig
selv eller andre, undlader
efter evne at hjælpe nogen, der er i øjensynlig livsfare, eller
at træffe de foranstaltninger, som af omstændighederne kræves til redning af nogen tilsyneladende livløs, eller som er påbudt
til omsorg for personer, der er ramt af skibbrud eller anden tilsvarende ulykke.
Stk. 2.
Med fængsel indtil 2 år straffes den, der overtræder stk. 1 i forbindelse med flugt fra et færdselsuheld, hvorved nogen er
tilføjet betydelig personskade.
§ 254
Med bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som forsætligt eller uagtsomt overlader barn under 15 år,
sindssyg, mentalt retarderet eller beruset person farligt våben eller sprængstof.
§ 255
(Ophævet)
§ 256
(Ophævet)
§ 257
(Ophævet)
§ 258
(Ophævet)
§ 259
(Ophævet)
26. kapitel
Forbrydelser mod den personlige frihed
§ 260
Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes for ulovlig tvang den, som
ved vold eller ved trussel om vold, om betydelig skade på gods, om frihedsberøvelse eller om at fremsætte usand sigtelse for
strafbart eller ærerørigt forhold eller at åbenbare privatlivet tilhørende forhold tvinger nogen til at gøre, tåle eller undlade
noget,
ved trussel om at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller om at fremsætte sande ærerørige beskyldninger tvinger nogen
til at gøre, tåle eller undlade noget, for så vidt fremtvingelsen ikke kan anses tilbørlig begrundet ved det forhold, som truslen
angår.
Stk. 2.
Tvinges nogen til at indgå ægteskab eller til en religiøs vielse uden borgelig gyldighed eller til at indgå i et andet
ægteskabslignende forhold, eller fastholdes nogen ved tvang i et sådant ægteskab eller forhold, kan straffen stige til fængsel
indtil 4 år.
Stk. 3.
Tvinges nogen til at bære en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, kan straffen stige til fængsel indtil 4 år.
§ 260a
Den, som forestår en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller indgåelsen af et andet ægteskabslignende forhold
med en person under 18 år, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, som lader sit barn indgå i en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed eller i et andet
ægteskabslignende forhold, og den, som efter at være fyldt 18 år frivilligt indgår i en religiøs vielse uden borgerlig gyldighed
eller i et andet ægteskabslignende forhold med en person under 18 år.
§ 261
Den, som berøver en anden friheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 år.
Stk. 2.
Sker det for vindings skyld, eller har frihedsberøvelsen været langvarig eller bestået i, at nogen uberettiget holdes i forvaring
som sindssyg eller mentalt retarderet eller bringes i fremmed krigstjeneste eller i fangenskab eller anden afhængighed i fremmed
land, er straffen fængsel indtil 12 år.
Stk. 3.
Den, som ved grov uagtsomhed forvolder en frihedsberøvelse af den i stk. 2 nævnte art, straffes med bøde eller fængsel indtil 6
måneder.
§ 262
(Ophævet)
§ 262a
For menneskehandel straffes med fængsel indtil 10 år den, der rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller
efterfølgende modtager en person, hvor der anvendes eller har været anvendt
ulovlig tvang efter § 260,
frihedsberøvelse efter § 261,
trusler efter § 266,
retsstridig fremkaldelse, bestyrkelse eller udnyttelse af en vildfarelse eller
anden utilbørlig fremgangsmåde
med henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution, optagelse af seksuelt materiale såsom fotografier eller film,
forestilling med seksuel optræden, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold, strafbare handlinger eller fjernelse af
organer.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der med henblik på udnyttelse af den pågældende ved prostitution, optagelse af seksuelt materiale
såsom fotografier eller film, forestilling med seksuel optræden, tvangsarbejde, slaveri eller slaverilignende forhold, strafbare
handlinger eller fjernelse af organer
rekrutterer, transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager en person under 18 år eller
yder betaling eller anden fordel for at opnå samtykke til udnyttelsen fra en person, som har myndighed over den forurettede, og
den, der modtager sådan betaling eller anden fordel.
§ 262b
For menneskeudnyttelse straffes med fængsel indtil 6 år den, der ved udnyttelse af en anden persons betydelige
økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold rekrutterer,
transporterer, overfører, huser eller efterfølgende modtager vedkommende til arbejde under åbenlyst urimelige forhold. På samme
måde straffes den, der under de i 1. pkt. nævnte omstændigheder udnytter en person til prostitution, optagelse af seksuelt
materiale såsom fotografier eller film eller forestilling med seksuel optræden.
27. kapitel
Freds- og ærekrænkelser
§ 263
Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uberettiget skaffer sig adgang til en andens
datasystem eller data, som er bestemt til at bruges i et datasystem.
Stk. 2.
Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der, uden at forholdet er omfattet af stk. 1, uberettiget
åbner et brev eller en anden lukket meddelelse eller optegnelse eller gør sig bekendt med indholdet eller
ved hjælp af et apparat hemmeligt aflytter eller optager udtalelser fremsat i enrum, telefonsamtaler eller anden samtale mellem
andre eller forhandlinger i et lukket møde, som den pågældende ikke selv deltager i, eller hvortil den pågældende uberettiget har
skaffet sig adgang.
Stk. 3.
Begås de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2, med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en
virksomheds erhvervshemmeligheder eller under andre særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år.
På samme måde straffes de forhold, der er nævnt i stk. 1, når der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret
karakter.
§ 263a
Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der uberettiget
erhvervsmæssigt sælger eller i en videre kreds udbreder et adgangsmiddel til et datasystem,
videregiver et større antal adgangsmidler til et datasystem eller
skaffer sig eller videregiver et adgangsmiddel til et datasystem,
a) der er samfundsvigtigt, jf. § 193,
b) der behandler oplysninger, som er omfattet af artikel 9, stk. 1, eller artikel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri
udveksling af sådanne oplysninger, eller
c) hvortil adgangen er forbeholdt betalende brugere.
Stk. 2.
Begås de forhold, der er nævnt i stk. 1, under særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 6 år. Som
særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor videregivelsen m.v. sker i særlig stort omfang eller indebærer
særlig risiko for betydelig skade eller omfattende misbrug, eller hvor både stk. 1, nr. 1 og nr. 3, litra c, er overtrådt.
§ 264
Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget
skaffer sig adgang til fremmed hus eller andet ikke frit tilgængeligt sted,
skaffer sig adgang til andres gemmer eller
undlader at forlade fremmed område efter at være opfordret dertil.
Stk. 2.
Begås de forhold, der er nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, med forsæt til at skaffe sig eller gøre sig bekendt med oplysninger om en
virksomheds erhvervshemmeligheder, eller foreligger der i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel
indtil 6 år. Som særligt skærpende omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor forholdet er begået under sådanne omstændigheder, at
det påfører andre en betydelig skade eller indebærer en særlig risiko herfor.
§ 264a
Den, der uberettiget fotograferer personer, der befinder sig på et ikke frit tilgængeligt sted, straffes med bøde
eller fængsel indtil 6 måneder. Det samme gælder den, der ved hjælp af kikkert eller andet apparat uberettiget iagttager sådanne
personer.
§ 264b
Den, der uberettiget ved hjælp af en gps eller et andet lignende apparat registrerer en andens færden, straffes med
bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
§ 264c
De i §§ 263, 264, 264 a og 264 b indeholdte straffebestemmelser finder tilsvarende anvendelse på den, der uden at have
medvirket til gerningen uberettiget skaffer sig eller udnytter oplysninger, som er fremkommet ved overtrædelsen.
§ 264d
Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som uberettiget videregiver meddelelser eller billeder
vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges
unddraget en bredere offentlighed. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.
Stk. 2.
Foreligger der under hensyn til oplysningernes eller videregivelsens karakter og omfang eller antallet af berørte personer særligt
skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 3 år.
§ 264e
For identitetsmisbrug straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder den, der uberettiget
anvender oplysninger om en anden person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til på utilbørlig vis at udgive sig for at være
denne person eller
videregiver materiale, hvor der er gjort brug af oplysninger om en anden person, herunder cpr-nummer, navn og billede, til på
utilbørlig vis at manipulere denne persons fremtræden.
§ 265
(Ophævet)
§ 266
Den, som på en måde, der er egnet til hos nogen at fremkalde alvorlig frygt for eget eller andres liv, helbred eller
velfærd, truer med at foretage en strafbar handling, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2.
Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at truslen har baggrund i den
forurettedes lovlige ytringer i den offentlige debat eller i øvrigt har til formål at forhindre den forurettede i at gøre brug af
sin ytringsfrihed i den offentlige debat.
§ 266a
Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der, uden at forholdet omfattes af §§ 136 og 266, offentligt
fremsætter udtalelser, der tilstræber at fremkalde voldshandlinger eller hærværk.
§ 266b
Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved
hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse
eller tro eller sit handicap eller på grund af den pågældende gruppes seksuelle orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller
kønskarakteristika, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
Stk. 2.
Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af
propagandavirksomhed.
§ 266c
(Ophævet)
§ 267
Den, der fremsætter eller udbreder en udtalelse eller anden meddelelse eller foretager en handling, der er egnet til at
krænke nogens ære, straffes for ærekrænkelse med bøde eller fængsel indtil 1 år, jf. dog §§ 268 og 269.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder dog ikke, hvis ærekrænkelsen angår en afdød og er begået senere end 20 år efter dødsfaldet, medmindre forholdet er
omfattet af § 268.
§ 267a
(Ophævet)
§ 268
Den straf, der er nævnt i § 267, kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis
en alvorlig beskyldning er usand eller
en beskyldning er fremsat eller udbredt gennem indholdet af et massemedie, og beskyldningen er egnet til væsentligt at skade
den forurettede.
§ 269
En ærekrænkelse er straffri, hvis den fremkom i en sammenhæng, hvor der var rimelig anledning til den.
Stk. 2.
Ved vurderingen efter stk. 1 skal der bl.a. tages hensyn til, om sandheden af en beskyldning bevises, eller om der var et
tilstrækkeligt faktuelt grundlag for ærekrænkelsen, og om fremsættelsen eller udbredelsen heraf skete i god tro og til varetagelse
af en anerkendelsesværdig interesse.
Stk. 3.
Der kan ikke føres bevis for en strafbar handling, hvis den, beskyldningen rettes mod, er frifundet for handlingen ved endelig
dom.
§ 270
Er en beskyldning ubeføjet, optages der efter forurettedes påstand en bemærkning herom i domsslutningen.
§ 271
Ved dom for overtrædelse af §§ 264 d, 264 e, 267 eller 267, jf. § 268, kan det samtidig bestemmes, at en udtalelse, en
meddelelse eller et billede m.v. skal slettes, hvis det er muligt.
Stk. 2.
Forpligtelsen efter stk. 1 påhviler den, der dømmes for overtrædelsen. Har denne ikke rådighed over udtalelsen, meddelelsen eller
billedet, kan forpligtelsen pålægges den, som har en sådan rådighed.
§ 272
(Ophævet)
§ 273
(Ophævet)
§ 274
(Ophævet)
§ 275
Forbrydelserne i dette kapitel bortset fra §§ 266-266 b er undergivet privat påtale.
Stk. 2.
Efter forurettedes anmodning kan offentlig påtale ske
i sager om overtrædelse af §§ 263-264 e og § 267, jf. § 268,
i sager, hvor en person beskyldes for et forhold, der kunne eller kan medføre fortabelse af offentlig stilling eller hverv,
eller
i sager, hvor en alvorlig beskyldning er udbredt anonymt.
§ 275a
(Ophævet)
28. kapitel
Formueforbrydelser
§ 276
For tyveri straffes den, som uden besidderens samtykke borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre
uberettiget vinding ved dens tilegnelse. Med rørlig ting sidestilles her og i det følgende en energimængde, der er fremstillet,
opbevaret eller taget i brug til frembringelse af lys, varme, kraft eller bevægelse eller i andet økonomisk øjemed.
§ 276a
For indbrudstyveri straffes den, som uberettiget skaffer sig adgang til fremmed hus og uden besidderens samtykke
borttager en fremmed rørlig ting for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved dens tilegnelse.
§ 277
For ulovlig omgang med hittegods straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding tilegner
sig en fremmed rørlig ting, som ikke er i nogens varetægt, eller som ved ejerens forglemmelse eller på lignende tilfældig måde er
kommet i gerningsmandens varetægt.
§ 278
For underslæb straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding
tilegner sig en fremmed rørlig ting, der er i hans varetægt, uden at forholdet falder ind under § 277,
fragår modtagelsen af pengelån eller andet lån til eje eller af en ydelse, for hvilken der skal svares vederlag,
uretmæssig forbruger ham betroede penge, selv om han ikke var forpligtet til at holde disse afsondrede fra sin egen formue.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke dispositioner over købte genstande, med hensyn til hvilke en sælger har forbeholdt sig
ejendomsret, indtil købesummen er betalt.
§ 279
For bedrageri straffes den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved retsstridigt at
fremkalde, bestyrke eller udnytte en vildfarelse bestemmer en anden til en handling eller undladelse, hvorved der påføres denne
eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver afgørende, et formuetab.
§ 279a
For databedrageri straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding retsstridigt ændrer,
tilføjer eller sletter oplysninger eller programmer til elektronisk databehandling eller i øvrigt retsstridigt søger at påvirke
resultatet af sådan databehandling.
§ 280
For mandatsvig straffes, for så vidt forholdet ikke falder ind under §§ 276-279 a, den, som for derigennem at skaffe sig
eller andre uberettiget vinding påfører en anden formuetab
ved misbrug af en for ham skabt adgang til at handle med retsvirkning for denne eller
ved i et formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handle mod dennes tarv.
§ 281
For afpresning straffes, for så vidt forholdet ikke falder ind under § 288,
den, som, for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, truer nogen med vold, betydelig skade på gods eller
frihedsberøvelse, med at fremsætte usand sigtelse for strafbart eller ærerørigt forhold eller åbenbare privatlivet tilhørende
forhold,
den, som truer nogen med at anmelde eller åbenbare et strafbart forhold eller med at fremsætte sande ærerørige beskyldninger
for derigennem at skaffe sig eller andre en vinding, der ikke er tilbørligt begrundet ved det forhold, som har givet anledning til
truslens fremsættelse.
§ 282
For åger straffes den, som udnytter en anden persons betydelige økonomiske eller personlige vanskeligheder, manglende
indsigt, letsind eller et bestående afhængighedsforhold til i et aftaleforhold at opnå eller betinge en ydelse, der står i
væsentligt misforhold til modydelsen, eller som der ikke skal ydes vederlag for.
§ 283
For skyldnersvig straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding
afhænder, pantsætter eller på anden måde råder over ham tilhørende gods, hvorover tredjemand har erhvervet en rettighed, med
hvilken handlingen er uforenelig,
efter at hans bo er taget under konkursbehandling, eller rekonstruktionsbehandling er indledt, foretager handlinger, der går ud
på, at boets ejendele og fordringer ikke kommer fordringshaverne til gode,
ved falske foregivender, forstikkelse, proformaretshandler, betydelige gaver, uforholdsmæssigt forbrug, salg til underpris,
betaling af eller sikkerhedsstillelse for uforfaldne gældsposter eller på anden lignende måde unddrager sine ejendele eller
fordringer fra at tjene sine fordringshavere eller nogen enkelt af disse til fyldestgørelse.
Stk. 2.
Er handlinger af den under nr. 3 angivne art foretaget til begunstigelse af en fordringshaver, bliver denne dog kun at straffe,
hvis han på en tid, da han forudså, at skyldnerens konkurs eller rekonstruktionsbehandling var umiddelbart forestående, har
bestemt skyldneren til at yde ham sådan begunstigelse.
§ 284
(Ophævet)
§ 285
De i §§ 276, 276 a og 278-283 nævnte forbrydelser straffes med fængsel indtil 1 år og 6 måneder. I de i § 283, stk. 2,
nævnte tilfælde kan straffen såvel for skyldneren som for den begunstigede fordringshaver gå ned til bøde.
Stk. 2.
Ulovlig omgang med hittegods straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
§ 286
Straffen kan stige til fængsel indtil 6 år, når de i §§ 276, 276 a, 281 og 282 nævnte forbrydelser er af særligt grov
beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening eller under medtagelse af
våben eller andet farligt redskab eller middel, eller på grund af de stjålne genstandes betydelige værdi eller de forhold, under
hvilke de befandt sig, eller fordi der er tale om tyveri begået som led i organiseret indbrudskriminalitet, eller fordi der er
tale om systematisk eller organiseret afpresning, eller når et større antal forbrydelser er begået.
Stk. 2.
Straffen kan stige til fængsel indtil 8 år, når de i §§ 278-280 og 283 nævnte forbrydelser er af særligt grov beskaffenhed navnlig
på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening, eller som følge af omfanget af den opnåede
eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.
§ 287
Er nogen af de forbrydelser, der er nævnt i §§ 276-283, af mindre strafværdighed på grund af de omstændigheder,
hvorunder handlingen er begået, de tilvendte genstandes eller det lidte formuetabs ringe betydning eller af andre grunde, er
straffen bøde. Under i øvrigt formildende omstændigheder kan straffen bortfalde.
Stk. 2.
Forsøg på forbrydelse, der er omfattet af stk. 1, er strafbart.
§ 288
For røveri straffes med fængsel indtil 6 år den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding ved
vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold
fratager eller aftvinger nogen en fremmed rørlig ting,
bringer en stjålen ting i sikkerhed eller
tvinger nogen til en handling eller undladelse, der medfører formuetab for den overfaldne eller nogen, for hvem denne handler.
Stk. 2.
Straffen kan stige til fængsel i 10 år, når et røveri er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af dets særligt farlige
karakter, udførelsesmåden eller omfanget af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller fordi gerningsmanden er trængt ind i et
privat hjem for at begå røveri, eller når et større antal forbrydelser er begået.
§ 289
Med fængsel indtil 8 år straffes den, som for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding gør sig skyldig i
overtrædelse af særligt grov karakter af skatte-, told-, afgifts- eller tilskudslovgivningen eller af § 289 a.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, hvis der i den i stk. 1 nævnte lovgivning er henvist til denne bestemmelse.
Stk. 3.
Ved udmåling af tillægsbøde efter § 50, stk. 2, i forbindelse med overtrædelse af stk. 1 skal der lægges vægt på, om forbrydelsen
er af særlig grov beskaffenhed navnlig på grund af udførelsesmåden, eller fordi forbrydelsen er udført af flere i forening, eller
når et større antal forbrydelser er begået.
§ 289a
Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der til brug for afgørelser om betaling eller
tilbagebetaling af told eller afgifter til eller udbetaling eller tilbagebetaling af tilskud eller støtte fra danske myndigheder
eller De Europæiske Fællesskabers institutioner eller andre fællesskabsorganer giver urigtige eller vildledende oplysninger eller
fortier oplysninger, herunder undlader at opfylde en oplysningspligt af betydning for sagens afgørelse med forsæt til at unddrage
sig eller andre betaling eller med forsæt til at opnå uberettiget udbetaling til sig eller andre.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der uretmæssigt udnytter en lovligt opnået fordel med hensyn til betalinger som nævnt i stk. 1, og
den, der uretmæssigt anvender udbetalinger som nævnt i stk. 1 til andre formål end dem, de oprindelig var bevilget til. Dette
gælder dog ikke ydelser, der bevilges til privat brug.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder kun anvendelse, hvor anden lovgivning ikke indeholder en tilsvarende regulering.
Stk. 4.
Overtrædelser af stk. 1 eller stk. 2 af særligt grov karakter straffes efter § 289.
§ 290
For hæleri straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, som uberettiget modtager eller skaffer sig
eller andre del i udbytte, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse, og den, der uberettiget ved at skjule, opbevare,
transportere, hjælpe til afhændelse eller på lignende måde efterfølgende virker til at sikre en anden udbyttet af en strafbar
lovovertrædelse, medmindre forholdet er omfattet af § 290 a.
Stk. 2.
Straffen kan stige til fængsel i 6 år, når hæleriet er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af forbrydelsens
erhvervsmæssige eller professionelle karakter eller som følge af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal
forbrydelser er begået.
Stk. 3.
Straf efter denne bestemmelse kan ikke pålægges den, som modtager udbytte til sædvanligt underhold fra familiemedlemmer eller
samlever, eller den, der modtager udbytte som normalt vederlag for sædvanlige forbrugsvarer, brugsting eller tjenester.
§ 290a
For hvidvask straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, der konverterer eller overfører penge, som
direkte eller indirekte er udbytte af en strafbar lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.
Stk. 2.
Straffen kan stige til fængsel i 8 år, når hvidvasken er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af forbrydelsens
erhvervsmæssige eller professionelle karakter eller som følge af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal
forbrydelser er begået.
§ 290b
Med bøde eller fængsel indtil 3 år straffes den, der som medlem af direktionen eller bestyrelsen i et systemisk
vigtigt finansielt institut (SIFI) gør sig skyldig i overtrædelse af § 373, stk. 6 eller 8, i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 2.
Med fængsel indtil 3 år straffes den, der som medlem af direktionen eller bestyrelsen i et systemisk vigtigt finansielt institut
(SIFI) gør sig skyldig i en overtrædelse omfattet af § 78, stk. 2, i hvidvaskloven.
§ 291
Den, der ødelægger, beskadiger eller bortskaffer ting, der tilhører en anden, straffes med bøde eller fængsel indtil 1
år og 6 måneder.
Stk. 2.
Øves der hærværk af betydeligt omfang eller af mere systematisk eller organiseret karakter, eller er gerningsmanden tidligere
fundet skyldig efter nærværende paragraf eller efter § 180, § 181, § 183, stk. 1 og 2, § 184, stk. 1, § 193 eller § 194, kan
straffen stige til fængsel i 6 år.
Stk. 3.
Forvoldes skaden under de i stk. 2 nævnte omstændigheder af grov uagtsomhed, er straffen bøde eller fængsel indtil 6 måneder.
Stk. 4.
Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 og 2 skal det indgå som en skærpende omstændighed, at forholdet er begået, mens eller i
umiddelbar forlængelse af at der i området foregår grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted, eller at hærværk er begået
mod ting, der tjener til at forebygge eller bekæmpe kriminalitet. Det skal ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 og 2
endvidere indgå som skærpende omstændighed, at forholdet er begået mod ting, der tilhører en af de i § 119 nævnte personer, når
gerningen har baggrund i den forurettedes udførelse af offentlig tjeneste eller hverv.
§ 292
Den, der ved at ødelægge, beskadige eller bortskaffe sine ejendele unddrager dem fra at tjene sine fordringshavere eller
nogen enkelt af disse til fyldestgørelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 293
Den, som uberettiget bruger en ting, der tilhører en anden, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år, medmindre
forholdet er omfattet af § 293 a. Under skærpende omstændigheder, navnlig når tingen ikke bringes tilbage efter brugen, kan
straffen stige til fængsel i 2 år.
Stk. 2.
Den, der uberettiget hindrer en anden i helt eller delvis at råde over ting, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Straffen
kan stige til fængsel i 2 år, hvor der er tale om overtrædelser af mere systematisk eller organiseret karakter, eller der i øvrigt
foreligger særligt skærpende omstændigheder.
§ 293a
For brugstyveri af motorkøretøj straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, der uberettiget bruger
et motorkøretøj, der tilhører en anden. Under særligt skærpende omstændigheder, herunder navnlig i gentagelsestilfælde, kan
straffen stige til fængsel i 4 år.
§ 294
Den, som ulovligt tager sig selv til rette, straffes med bøde.
§ 295
Den, som i ferske vande eller på søterritoriet i strid med privates eller det offentliges ret foretager inddæmning eller
anbringer faste indretninger, straffes med bøde eller fængsel indtil 3 måneder.
§ 296
Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, som
udspreder urigtige eller vildledende oplysninger, hvorved prisen på finansielle instrumenter eller tilsvarende aktiver kan
påvirkes væsentligt,
giver urigtige eller vildledende oplysninger om juridiske personers forhold
a) i offentlige meddelelser om økonomiske forhold,
b) i lovpligtige regnskaber,
c) i beretninger, regnskaber eller erklæringer til generalforsamling eller lignende organ eller den juridiske persons ledelse,
d) ved anmeldelse til en registreringsmyndighed eller
e) i udbudsmateriale vedrørende den juridiske persons stiftelse eller kapitaludvidelse samt vedrørende salg af andele eller
udstedelse eller salg af konvertible obligationer,
groft overtræder den for en juridisk person gældende lovgivning vedrørende
a) kapitaltilførsel eller
b) anvendelse af den juridiske persons midler,
groft undlader at opfylde krav i den for en juridisk person gældende lovgivning om
a) førelse af forhandlingsprotokoller,
b) førelse af fortegnelser og oplysningspligter vedrørende ejerandele eller
c) handlepligter ved konstateret kapitaltab.
Stk. 2.
Under særligt skærpende omstændigheder kan straffen for overtrædelse af stk. 1, nr. 1, stige til fængsel indtil 6 år. Som særligt
skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor forbrydelsen er begået af flere i forening, hvor der er opnået eller
tilsigtet betydelig vinding, eller hvor et større antal forbrydelser er begået.
Stk. 3.
Begås en handling eller undladelse som nævnt i stk. 1 af grov uagtsomhed, er straffen bøde eller under skærpende omstændigheder
fængsel indtil 4 måneder.
§ 297
Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, som udspreder urigtige eller vildledende oplysninger,
hvorved prisen på varer, fast ejendom eller tilsvarende aktiver kan påvirkes væsentligt.
Stk. 2.
Begås en handling som nævnt i stk. 1 af grov uagtsomhed, er straffen bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 4
måneder.
§ 298
Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som, uden at betingelserne for at anvende § 279 foreligger,
ved urigtige foregivender angående betalingsevnen skaffer sig eller andre lån eller kredit med den følge, at formuetab dermed
påføres,
ved forbrug af forudbetalt vederlag sætter sig ud af stand til at levere modydelsen,
bortfjerner sig uden at betale logi, fortæring, befordring eller anden ydelse, ved hvilken det har været en kendelig
forudsætning, at betaling erlægges forinden bortfjernelsen,
uden erlæggelse af den fastsatte betaling tilsniger sig adgang til forestilling, udstilling eller forsamling eller til
befordring med offentligt samfærdselsmiddel eller til benyttelse af anden almentilgængelig indretning.
§ 299
Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, som, uden at betingelserne for at anvende § 280
foreligger, i et formueanliggende, som det påhviler den pågældende at varetage for en anden, ved tilsidesættelse af sin pligt
påfører denne et betydeligt formuetab, som ikke erstattes inden dom i første instans.
Stk. 2.
Med bøde eller fængsel indtil 4 år straffes den, som ved varetagelse af en andens formueanliggender for sig selv eller andre på
pligtstridig måde modtager, fordrer eller lader sig tilsige gave eller anden fordel, såvel som den, der yder, lover eller tilbyder
en sådan gave eller anden fordel.
§ 299a
Med fængsel indtil 6 år straffes den, der under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i overtrædelse af §
4, jf. § 18, stk. 1, nr. 1-3, i lov om forretningshemmeligheder. Som særligt skærpende omstændigheder anses navnlig tilfælde, hvor
handlingen har medført betydelig skade, eller der er fremkaldt nærliggende fare herfor.
§ 299b
Med fængsel indtil 6 år straffes den, der for derigennem at skaffe sig eller andre uberettiget vinding eller som i
øvrigt under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i
ophavsretskrænkelser af særligt grov karakter, jf. ophavsretslovens § 76, stk. 2, eller ulovlig import af særligt grov
karakter, jf. ophavsretslovens § 77, stk. 2,
brugsmodelindgreb af særligt grov karakter, jf. brugsmodellovens § 54, stk. 2, eller
overtrædelse af særligt grov karakter af § 91, jf. § 94, stk. 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
§ 299c
Med fængsel indtil 6 år straffes den, der under særlig skærpende omstændigheder medvirker til, at en virksomhed eller
en virksomhedssammenslutning indgår en kartelaftale omfattet af konkurrencelovens § 23, stk. 4, 2. pkt. Som særlig skærpende
omstændighed anses navnlig tilfælde, hvor overtrædelsen har haft et betydeligt omfang eller har været egnet til at medføre
betydelig skade.
Stk. 2.
Stk. 1 finder alene anvendelse på fysiske personer.
§ 299d
Med fængsel indtil 6 år straffes den, der under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i
overtrædelse af artikel 14, litra a og b, eller artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16.
april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug),
overtrædelse af artikel 3, stk. 1, litra a eller c, eller artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU
af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne eller
overtrædelse af artikel 38, stk. 1, artikel 39, litra b, artikel 40, jf. artikel 38, stk. 1, eller artikel 39, litra b, eller
artikel 41 i Kommissionens forordning (EU) nr. 1031/2010 af 12. november 2010 om det tidsmæssige og administrative forløb af
auktioner over kvoter for drivhusgasemissioner og andre aspekter i forbindelse med sådanne auktioner i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.
Stk. 2.
Som særligt skærpende omstændigheder, jf. stk. 1, anses navnlig tilfælde, hvor forbrydelsen er begået af flere i forening, hvor
der er opnået eller tilsigtet betydelig vinding, eller hvor et større antal forbrydelser er begået.
§ 300
Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes
den, som på en tid, da han indser eller burde indse, at han er ude af stand til at fyldestgøre sine fordringshavere, betydeligt
forværrer sin formuestilling ved stiftelse af ny gæld eller betaler eller stiller sikkerhed for betydelige forfaldne gældsposter,
den, som påfører sine fordringshavere betydeligt tab ved ødsel levemåde, ved spil, ved vovelige foretagender, der ikke står i
forhold til hans formue, ved i høj grad uordentlig forretningsførelse eller anden letsindig adfærd,
den skyldner og tillidsmand, som ved afgivelse af de under rekonstruktionsbehandling fornødne erklæringer giver urigtige
oplysninger eller gør sig skyldig i grov skødesløshed.
§ 300a
Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som, uden at betingelserne for at anvende § 279 foreligger, på
retsstridig måde forsætligt eller groft uagtsomt bevirker, at en person, der befinder sig i en vildfarelse, af denne grund
bestemmes til en handling eller undladelse, og derved påfører ham eller nogen, for hvem handlingen eller undladelsen bliver
afgørende, et betydeligt formuetab.
§ 300b
Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som, uden at betingelserne for at anvende § 282 foreligger, ved
indgåelse af en aftale på utilbørlig måde benytter sig af modpartens økonomiske vanskeligheder eller i øvrigt af dennes underlegne
stilling.
§ 300c
Med bøde eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, som overdrager et krav, der hidrører fra en andens handling af
den i § 282, § 300 a eller § 300 b nævnte beskaffenhed, eller som gør et sådant krav gældende, såfremt han ved erhvervelsen af
kravet udviste grov uagtsomhed med hensyn til dets beskaffenhed. På samme måde straffes den, som i øvrigt groft uagtsomt drager
utilbørlig fordel af en andens handling af den i § 282, § 300 a eller § 300 b nævnte beskaffenhed.
§ 301
Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes den, der med forsæt til uberettiget anvendelse fremstiller,
skaffer sig, besidder eller videregiver
oplysninger, som identificerer et betalingsmiddel, der er tildelt andre, eller
genererede betalingskortnumre.
Stk. 2.
Sker den i stk. 1 nævnte videregivelse m.v. i en videre kreds eller under i øvrigt særligt skærpende omstændigheder, er straffen
fængsel indtil 6 år.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på ægte betalingskort.
§ 301a
(Ophævet)
§ 302
Med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder straffes, for så vidt forholdet ikke falder ind under § 296, den, som
særligt groft overtræder lovgivningens krav til
bogføring, herunder registrering af transaktioner og udfærdigelse af regnskabsmateriale,
opbevaring af regnskabsmateriale, herunder beskrivelser af bogføring og systemer til opbevaring og fremfindelse af materiale,
herunder adgangskoder m.v. og krypteringsnøgler,
offentlige myndigheders adgang til regnskabsmateriale i henhold til den for disse myndigheder særligt gældende lovgivning samt
aflæggelse af årsregnskaber eller tilsvarende regnskaber.
Stk. 2.
Begås en handling eller undladelse som nævnt i stk. 1 af grov uagtsomhed, er straffen bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
§ 303
Den, som udviser grov uagtsomhed ved at tilforhandle sig eller på anden lignende måde modtage ting, der er erhvervet ved
en berigelsesforbrydelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
§ 304
Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, som i tilfælde, hvor afgørelse om et formueanliggende træffes ved
afstemning, skaffer sig eller andre adgang til uberettiget at deltage i denne eller til at afgive flere stemmer, end der tilkommer
ham, eller bevirker, at afstemningen forvanskes.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, som ved afstemninger i et konkurs- eller gældsfragåelsesbo eller under rekonstruktionsbehandling ved
usande foregivender påvirker stemmegivningen eller yder, lover eller tilbyder, modtager, fordrer eller lader sig tilsige
formuefordel for at stemme i en bestemt retning eller for at undlade at stemme.
§ 304a
Den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der her i landet eller i udlandet virker som voldgiftsdommer,
en gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget under udøvelsen af dette hverv, straffes
med bøde eller fængsel indtil 4 år.
Stk. 2.
På samme måde straffes den, der her i landet eller i udlandet virker som voldgiftsdommer, og som under udøvelsen af dette hverv
uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel.
§ 305
De i § 291, stk. 1 og 3, § 293, stk. 2, § 298 og § 299 omhandlede lovovertrædelser påtales kun efter den forurettedes
begæring, medmindre almene hensyn kræver påtale.
Stk. 2.
De i § 294 omhandlede lovovertrædelser er undergivet privat påtale.
29. kapitel
Særlige bestemmelser om juridiske personer
§ 306
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i 5. kapitel for overtrædelse af denne
lov.
Noter
Lov nr. 438 af 31. maj 2000 om ændring af straffeloven (Tidsbegrænsning af foranstaltninger efter straffelovens §§ 68 og 69)1)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Stk. 2.
Straffelovens § 68 a og § 69 a som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 3, finder anvendelse på foranstaltninger efter
straffelovens §§ 68 og 69, der idømmes efter lovens ikrafttræden. Det samme gælder foranstaltninger, der efter lovens ikrafttræden
fastsættes efter straffelovens § 72, jf. §§ 68 og 69, og som medfører en skærpelse af foranstaltningen.
Lov nr. 441 af 31. maj 2000 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Forældelse, styrket indsats mod seksuelt misbrug af børn
og unge samt IT-efterforskning)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2000.
Stk. 2.
De i § 1 nævnte bestemmelser i straffelovens § 94, stk. 4, og § 97, stk. 4 og 6, gælder også for lovovertrædelser, der er begået,
og retsfølger, der er pålagt, før lovens ikrafttræden. Bestemmelserne finder dog ikke anvendelse i tilfælde, hvor forældelse efter
de hidtidige regler er indtrådt før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 433 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse
af straf m.v. (Ændringer som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og prøveløsladelse af livstidsdømte
m.v.)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 30
Loven træder i kraft den 1. juli 2001.
§ 31
Stk. 1.
Hvis der efter lovens ikrafttræden skal idømmes straf for en tidligere begået overtrædelse af de i §§ 1-29 nævnte love, for
hvilken hæfte indtil 30 dage ville være forskyldt, idømmes fængsel med samme antal dage som hæfte.
Stk. 2.
Ville højere straf af hæfte end nævnt i stk. 1 være forskyldt, kan en lavere straf af fængsel idømmes, dog ikke mindre end 30 dage
eller mere end 4 måneder.
§ 32
Stk. 1.
Efter lovens ikrafttræden kan der ikke idømmes hæftestraf, selv om straffebestemmelser i anden lovgivning forsat giver mulighed
herfor.
Stk. 2.
Ved anvendelse af straffebestemmelser uden for de i §§ 1-29 nævnte love, hvor hæfte indgår i strafferammen, kan der i stedet for
hæfte idømmes fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 3.
§ 31 finder tilsvarende anvendelse.
§ 33
(Udelades)
Lov nr. 258 af 8. maj 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og
lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. (Gennemførelse af EU-retshjælpskonventionen, den 2. tillægsprotokol til
Europarådets retshjælpskonvention og EU-rammeafgørelse om fælles efterforskningshold)4) indeholder følgende bestemmelser om
strafansvar og ikrafttræden:
§ 3
Stk. 1.
Bestemmelserne i straffelovens kapitel 14 om forbrydelser mod den offentlige myndighed m.v. og kapitel 16 om forbrydelser i
offentlig tjeneste eller hverv m.v. finder også anvendelse, når forholdet er begået mod eller af embedsmænd fra en anden stat
under udførelse af opgaver i Danmark efter artikel 12 og 13 i konvention af 29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager
mellem Den Europæiske Unions medlemsstater samt tilsvarende bestemmelser i andre EU-retsakter eller efter artikel 18 og 20 i 2.
tillægsprotokol af 8. november 2001 til den europæiske konvention af 20. april 1959 om gensidig retshjælp i straffesager.
Stk. 2.
Forvolder en embedsmand fra en anden medlemsstat skade under udførelse af opgaver i Danmark efter artikel 12 og 13 i konvention af
29. maj 2000 om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater samt tilsvarende bestemmelser i andre
EU-retsakter eller efter artikel 18 og 20 i 2. tillægsprotokol af 8. november 2001 til den europæiske konvention af 20. april 1959
om gensidig retshjælp i straffesager, som efter dansk ret medfører erstatningspligt, udbetales erstatning af justitsministeren.
§ 4
(Udelades)
§ 5
(Udelades)
§ 6
Loven træder i kraft den 1. juli 2002.
Lov nr. 718 af 25. juni 2010 om ændring af konkursloven og forskellige andre love (Rekonstruktion m.v.)5) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 55
Stk. 1.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.6)
Stk. 2-9.
(Udelades)
Stk. 10.
Straffelovens § 283, stk. 1, nr. 2, § 300, nr. 3, og § 304, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 11, nr. 1, 3 og 4, finder
tilsvarende anvendelse på forhandling om tvangsakkord.
Lov nr. 1552 af 21. december 2010 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Sporing af skjult udbytte og andre aktiver,
forældelse af konfiskationskrav, hemmelig beslaglæggelse m.v.)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2.
Den i § 1 nævnte bestemmelse i straffelovens § 97 a, stk. 1, gælder også for lovovertrædelser, der er begået, og retsfølger, der
er pålagt før lovens ikrafttræden. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse i tilfælde, hvor forældelse efter de hidtil gældende
regler er indtrådt før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 158 af 28. februar 2012 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser
og færdselsloven (Forhøjelse af den kriminelle lavalder)8) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.9)
Stk. 2.
Hvor det ved straffens fastsættelse skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning
for sagen, kommer afgørelser, der er truffet i forhold til personer, for handlinger foretaget, inden de pågældende var fyldt 15
år, ikke i betragtning.
Lov nr. 633 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning og lov om
restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling m.v. (Seksualforbrydelser)10) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
Stk. 2.
§ 1, nr. 4, finder også anvendelse på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de
hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Straffelovens § 236, stk. 4 og 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 27, finder anvendelse på lovovertrædelser, der er begået
før lovens ikrafttræden, i stedet for de hidtil gældende regler.
Stk. 4.
Straffelovens § 236, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 27, finder også anvendelse på pålæg givet før lovens
ikrafttræden efter de hidtil gældende regler i straffelovens § 236. Ved afgørelsen af, om et sådant pålæg skal opretholdes,
anvendes straffelovens § 236, stk. 1, 3 og 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 27.
Stk. 5.
Straffelovens § 236, stk. 7, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 27, finder også anvendelse på pålæg givet før lovens
ikrafttræden efter de hidtil gældende regler i straffelovens § 236.
Lov nr. 634 af 12. juni 2013 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Styrket indsats over for
økonomisk kriminalitet)11) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
Stk. 2.
§ 1, nr. 3 og 4, finder anvendelse på konfiskationskrav, der er idømt eller vedtaget før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse
efter de hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
(Udelades)
Lov nr. 168 af 26. februar 2014 om ændring af straffeloven (Gennemførelse af Europarådets konvention til forebyggelse og
bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet)12) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juni 2014.
Stk. 2.
§ 1 finder også anvendelse på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil
gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 739 af 25. juni 2014 om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v., retsplejeloven og lov om Offerfonden
(Reorganisering af kriminalforsorgen, herunder begrænsning af klageadgangen)13) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 5
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.14)
§ 6
Sager, hvori der er truffet afgørelse af en institution inden lovens ikrafttræden, kan påklages til Direktoratet for
Kriminalforsorgen efter de hidtil gældende regler. Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse i sager, der er påklaget efter 1.
pkt., kan ikke påklages til Justitsministeriet.
Lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstjeneste m.v.)15)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2015, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse på domme, der afsiges efter lovens ikrafttræden. Dette gælder, selv om det strafbare forhold er begået før
lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
(Udelades)
Lov nr. 140 af 28. februar 2018 om ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatningsansvar og lov om
erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ophævelse af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om
seksuelt misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder for svigt i sager om overgreb mod børn, forhøjelse af
niveauet for tortgodtgørelse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om voldtægt, incest og seksuelt
misbrug af børn m.v.)16) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2018.
Stk. 2.
§ 1 finder også anvendelse på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil
gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden.
Stk. 3-5.
(Udelades)
Lov nr. 718 af 8. juni 2018 om ændring af straffeloven (Udskydelse af forældelsesfristen i visse sager om vold mod børn i hjemmet
og skærpelse af straffen for gentagen simpel vold i nære relationer)17) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, finder også anvendelse på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de
hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1705 af 27. december 2018 om bekæmpelse af ungdomskriminalitet18) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 60. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse for sager om kriminalitet begået efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
(Udelades)
Lov nr. 1719 af 27. december 2018 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om erstatningsansvar og medieansvarsloven
(Freds- og ærekrænkelser m.v.)19) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
Lovens § 1, § 2, nr. 2 og 3, og § 3 finder ikke anvendelse i forhold til handlinger begået før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1425 af 17. december 2019 om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere)20) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2.
§ 1, nr. 4 og 5, finder anvendelse på forbud givet før lovens ikrafttræden efter de hidtil gældende regler i straffelovens § 236.
Lov nr. 1426 af 17. december 2019 om ændring af straffeloven (Begrænsning af brugen af betinget dom med vilkår om samfundstjeneste
i sager om vold)21) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse på lovovertrædelser, der er begået efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 349 af 2. april 2020 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Skærpet straf for lovovertrædelser med
baggrund i eller sammenhæng med covid-19 og blokering af hjemmesider, hvorfra der begås visse lovovertrædelser, som har baggrund i
eller sammenhæng med covid-19)22), som ændret ved lov nr. 289 af 27. februar 2021 om ændring af lov om ændring af straffeloven,
retsplejeloven og udlændingeloven (Udskydelse af solnedgangsklausul), lov nr. nr. 431 af 16. marts 2021 om ændring af lov om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Ophævelse af revisionsbestemmelse) og lov nr. 893 af 21. juni 2022 om
ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Opfølgning på flerårsaftalen
om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision af disciplinærstraffesystemet,
udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.23)
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Straffelovens § 81 d som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, retsplejelovens § 791 d, stk. 1, 2. pkt., som affattet ved denne lovs
§ 2, nr. 1, retsplejelovens § 791 d, stk. 6, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, og udlændingelovens § 22, nr. 9, som affattet
ved denne lovs § 3, nr. 1, ophæves den 1. januar 2022.
Stk. 4.
Ved pådømmelse fra og med den 1. juli 2022 af forhold omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 1, skal der ikke ske strafskærpelse efter straffelovens § 81 d, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.
Stk. 5.
Straffelovens § 81 d, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, finder uanset stk. 4 fortsat anvendelse.
Lov nr. 2591 af 28. december 2021 om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd, lov om forbud mod forskelsbehandling på
arbejdsmarkedet m.v., straffeloven og forskellige andre love (Styrket beskyttelse af lgbti-personer mod forskelsbehandling,
hadforbrydelser og hadefulde ytringer og beskyttelse af personer med handicap mod hadefulde ytringer)24) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 2600 af 28. december 2021 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om tilhold, opholdsforbud og bortvisning
(Styrket indsats mod stalking)25) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på klager over politidirektørens afgørelse om meddelte tilhold, opholdsforbud eller bortvisning
indgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 2601 af 28. december 2021 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, hvidvaskloven og forskellige andre love
(Implementering af initiativer i aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi 2021-2023, herunder etablering af National
Enhed for Særlig Kriminalitet)26) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Lov nr. 158 af 31. januar 2022 om ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og straffeloven (Opfølgning på
initiativer i handlingsplanen til imødegåelse af udfordringerne med fangeflugter og delegation af afgørelseskompetence i sager om
udgang for personer anbragt på hospital eller institution ved dom)27) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. februar 2022.
Lov nr. 226 af 15. februar 2022 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om pas til danske statsborgere m.v. (Styrket
indsats mod seksuelle overgreb mod børn og styrket rådgivning til ofre for seksuelle overgreb)28) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. marts 2022.
Lov nr. 292 af 8. marts 2022 om ændring straffeloven (Kriminalisering af identitetsmisbrug)29) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2022.
Lov nr. 452 af 20. april 2022 om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og
forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol, indførelse af regler om fleksibel
udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.)30) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-8.
(Udelades)
Lov nr. 696 af 24. maj 2022 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og udlændingeloven (Styrket indsats mod
menneskeudnyttelse)31) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juni 2022.
Lov nr. 892 af 21. juni 2022 om ændring af straffeloven, lov om social service og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Indførelse af
særvilkår om økonomisk kontrol og målrettede forældrepålæg og børne- og ungepålæg ved utryghedsskabende adfærd)32) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Lov nr. 893 af 21. juni 2022 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v., straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre
love (Opfølgning på flerårsaftalen om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, herunder leje af fængselspladser i udlandet, revision
af disciplinærstraffesystemet, udstationering til eget hjem med fodlænke eller udslusningsfængsel m.v.)33) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-8.
(Udelades)
Lov nr. 897 af 21. juni 2022 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og forskellige andre love (Effektivisering af
straffesagskæden og nævnsprocessen m.v. i Ungdomskriminalitetsnævnet, øget adgang til videregivelse og optagelse af fotografier,
forbedring af politiets muligheder for efterforskning m.v.)34) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
Lov nr. 409 af 25. april 2023 om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love (Gennemførelse af
Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder og ændring af reglerne
om egnethed og hæderlighed)35) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2-32.
(Udelades)
Lov nr. 486 af 13. maj 2023 om ændring af udlændingeloven, hjemrejseloven og straffeloven og ophævelse af lov om videreførelse af
visse rettigheder i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale (Ændring af visse
regler om hjælp til hjemrejse, adgang til hjemrejsestøtte og administrativ frihedsberøvelse, gennemførelse af rådsafgørelse om
Kroatiens fulde optagelse i Schengensamarbejdet og ophævelse af lov om videreførelse af visse rettigheder i forbindelse med Det
Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union uden en aftale)36) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 15. maj 2023.
Lov nr. 741 af 13. juni 2023 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Initiativer mod digitale krænkelser, herunder forbud
mod grooming, sidestilling af tilsnigelse af samleje med voldtægt, religiøse lederes udnyttelse af religiøs afhængighed med
henblik på at skaffe sig samleje m.v.)37) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Lov nr. 753 af 13. juni 2023 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og
forskellige andre love (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra fødslen,
samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.)38) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 52
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-9.
(Udelades)
Lov nr. 1554 af 12. december 2023 om ændring af straffeloven (Forbud mod utilbørlig behandling af skrifter med væsentlig religiøs
betydning for et anerkendt trossamfund)39) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.40)
Lov nr. 1786 af 28. december 2023 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og lov om politiets virksomhed (Initiativer mod
åbenlys og systematisk handel med ulovlige stoffer)41) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Justitsministeriet, den 25. april 2024
Peter Hummelgaard
/ Morten Holland Heide
Bilag
Indholdsfortegnelse
Almindelig del
kapitel Indledende bestemmelser §§ 1-2
kapitel Almindelige betingelser §§ 3-12
for strafferetlige
bestemmelsers anvendelse
kapitel Strafbarhedsbetingelser §§ 13-20
kapitel Forsøg og medvirken §§ 21-24
kapitel Strafansvar for juridiske §§ 25-27
personer
kapitel Straffene §§ 31-55
kapitel Betinget fængsel §§ 56-61
kapitel Samfundstjeneste §§ 62-67
kapitel Andre retsfølger af den §§ 68-79 d
strafbare handling
kapitel Straffens fastsættelse §§ 80-89 a
kapitel Ophør af den strafbare §§ 92-97 c
handlings retsfølger
Særlig del
kapitel Landsforræderi og andre §§ 98-110 f
forbrydelser mod statens
selvstændighed og
sikkerhed
kapitel Forbrydelser mod §§ 111-118 a
statsforfatningen og de
øverste statsmyndigheder,
terrorisme m.v.
kapitel Forbrydelser mod den §§ 119-132 b
offentlige myndighed m.v.
kapitel Forbrydelser mod den §§ 133-143
offentlige orden og fred
kapitel Forbrydelser i offentlig §§ 144-157 b
tjeneste eller hverv m.v.
kapitel Falsk forklaring og falsk §§ 158-165
anklage