Gældende
Seneste:
LBK nr 151 af 08/02/2024
Ministerium:
Transportministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativePostloven
Bekendtgørelse af postlov1)
Herved bekendtgøres postloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 461 af 27. april 2023, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1572
af 12. december 2023.
Lovens formål og anvendelsesområde
Lovens formål er
-
at fremme etableringen af et åbent, velfungerende og konkurrencebaseret postmarked og
-
at sikre en landsdækkende befordring af god kvalitet af adresserede forsendelser til overkommelige priser og tilpasset
brugernes behov.
Loven finder anvendelse på erhvervsmæssig postbefordring og på vilkår for borgeres og virksomheders benyttelse af
posttjenester.
Stk. 2.
Ved erhvervsmæssig postbefordring forstås i denne lov erhvervsmæssig indsamling, erhvervsmæssig sortering eller erhvervsmæssig
omdeling af adresserede forsendelser på op til 20 kg, herunder forsendelser til og fra udlandet.
Betingelser for meddelelse af tilladelse til postbefordring
Virksomheder, der udøver erhvervsmæssig postbefordring, skal have tilladelse hertil fra transportministeren.
Stk. 2.
Tilladelse i henhold til stk. 1 kan meddeles virksomheder, som
-
ikke er under konkurs,
-
ikke har forfalden gæld til det offentlige på over 50.000 kr.,
-
har økonomisk grundlag for at drive virksomheden forretningsmæssigt forsvarligt,
-
ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve postbefordring, jf.
straffelovens § 78, stk. 2,
-
ikke er dømt for alvorlige eller gentagne overtrædelser af lovgivningen på det social- og arbejdsretlige område, herunder
lovgivningen om beskyttelse af arbejdstagere, og
-
i øvrigt kan sandsynliggøre, at virksomheden kan drives på forsvarlig måde.
Stk. 3.
Betingelserne i stk. 2 gælder også for medlemmer af en ansøgende virksomheds ledelse.
Stk. 4.
Der kan meddeles tilladelse til lokal eller landsdækkende postbefordring. Virksomheder med tilladelse til landsdækkende
postbefordring skal udbyde et standardprodukt til ensartede priser til hele landet inden for de tjenester, de udbyder.
Stk. 5.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af ansøgningen og tilladelsen til postbefordring.
Bortfald og tilbagekaldelse af tilladelse til postbefordring
En tilladelse til at udøve postbefordring bortfalder, hvis virksomheden kommer under konkurs.
Transportministeren kan tilbagekalde en tilladelse til at udøve postbefordring, hvis en postvirksomhed eller medlemmer af
virksomhedens ledelse
-
groft eller gentagne gange har overtrådt denne lov, regler fastsat i medfør af loven eller vilkårene i tilladelsen,
-
har forfalden gæld til det offentlige på 100.000 kr. eller derover eller
-
ikke længere opfylder betingelserne i § 3, stk. 2, nr. 3.
Stk. 2.
En tilladelse til en postvirksomhed kan endvidere tilbagekaldes, hvis virksomheden ikke leverer de af virksomheden angivne
posttjenester med hensyn til geografisk dækningsområde, service og kvalitet, jf. § 6, stk. 3.
Stk. 3.
Transportministerens afgørelse om tilbagekaldelse kan af postvirksomheden forlanges indbragt for domstolene.
Anmodningen herom skal fremsættes over for transportministeren, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt postvirksomheden.
Sagen indbringes herefter af transportministeren for retten i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 4.
Ankes en dom, hvorved en tilbagekaldelse af en tilladelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret,
hvortil sagen er indbragt, bestemme, at udøvelse af postbefordring ikke må ske under ankesagens behandling.
Postvirksomheders pligter, brevkasser m.v.
Postvirksomheden skal mærke forsendelsen på en sådan måde, at postvirksomheden kan identificeres.
Stk. 2.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om undtagelser fra mærkningspligten i stk. 1.
Stk. 3.
En postvirksomhed skal ved ansøgning om tilladelse efter § 3, stk. 1, angive sit geografiske dækningsområde samt service og
kvalitet for sine posttjenester, herunder meddele transportministeren senere ændringer i disse.
Stk. 4.
En postvirksomhed har pligt til at befordre post, som er omfattet af virksomhedens posttjenester og geografiske dækningsområde.
Stk. 5.
Forsendelser, der befordres af en postvirksomhed, og som fejlagtigt kommer en anden postvirksomhed i hænde, skal mod vederlag
udleveres til rette postvirksomhed eller afsender og på vilkår, som er gennemsigtige, ikkediskriminerende og omkostningsbaserede.
Forsendelser, som ikke umiddelbart kan udleveres, opbevares af postvirksomheden i mindst 2 måneder.
Stk. 6.
Postvirksomheder, som tilbyder forsendelser leveret til en postboksadresse, skal mod vederlag give andre postvirksomheder adgang
til at indlevere forsendelser til levering til postboksen på vilkår, som er gennemsigtige, ikkediskriminerende og
omkostningsbaserede.
Omdeling af adresserede forsendelser skal ske til adressatens brevkasse, brevkasseanlæg, brevindkast, postboks eller til
andre med modtager aftalte omdelingssteder. Adresserede forsendelser kan efter aftale med afsender eller modtager leveres til et
postbetjeningssted.
Stk. 2.
Forsendelser kan endvidere udleveres til den, der har fået fuldmagt til at modtage forsendelsen.
Stk. 3.
En postvirksomhed kan undlade omdeling af forsendelser til modtagere, der ikke opfylder bestemmelserne om opstilling af
brevkasser, brevkasseanlæg eller etablering af brevindkast, eller som undlader at give adgang til brevkasseanlægget.
Ejeren skal opstille brevkasse ved indgangen til den enkelte parcel ved bygninger, villaer og rækkehuse med en eller flere
husstande eller erhverv m.v. Ejendomme beliggende i landzone skal have en brevkasse placeret ved indkørslen fra offentlig vej
eller privat fællesvej.
Stk. 2.
Brevkasseanlæg skal opstilles i eller ved etageejendomme med flere afleveringssteder (husstande, erhverv m.v.). Det påhviler
ejeren at opstille brevkasseanlæg og at give postvirksomheder adgang til anlægget.
Stk. 3.
Ved fritidshuse skal der opstilles brevkasser ved indgangen til den enkelte parcel, hvis der i fritidshusområdet ikke er etableret
centralt placerede brevkasseanlæg. I fritidshusområder med fritidshuse, der er udstykket ifølge udstykningstilladelse udstedt
efter den 1. januar 1973, skal der opstilles centralt placerede brevkasseanlæg. Ved udstykning af fritidshusområder skal der
afsættes et passende areal til opstilling af centralt placerede brevkasseanlæg. Det påhviler den, der får meddelt
udstykningstilladelse, at tilvejebringe det fornødne areal til etablering af centralt placerede brevkasseanlæg. Fritidshusejerne
skal opstille og vedligeholde brevkasseanlægget.
Stk. 4.
Transportministeren fastsætter yderligere krav til opstilling af brevkasser og brevkasseanlæg samt regler om levering af post til
institutioner, hospitaler, plejehjem og lign.
Stk. 5.
Transportministeren kan meddele dispensation fra kravet om opstilling af brevkasse eller brevkasseanlæg, såfremt opstilling vil
være i strid med frednings-, bygnings- eller brandtekniske forskrifter.
Stk. 6.
Transportministeren kan endvidere meddele dispensation fra kravet om opstilling af brevkasseanlæg i ejendomme, hvor boligerne er
indrettet som ældre- eller plejeboliger.
Postmodtagere, som er ude af stand til selv at hente post i brevkassen eller brevkasseanlægget, har efter afgørelse fra de
pågældendes kommune krav på at få adresserede forsendelser afleveret direkte til boligen. 1. pkt. finder alene anvendelse på
postmodtagerens folkeregisteradresse.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om levering af forsendelser direkte til boligen. Endvidere udarbejder
transportministeren en vejledning herom.
Transportministeren kan meddele postvirksomheden påbud om at levere de i § 6, stk. 4, meddelte posttjenester og påbud om
levering af forsendelser til døren, jf. § 9, stk. 1.
Posthemmelighed
Den, der virker i en postvirksomhed, må ikke give uvedkommende nogen underretning om andres benyttelse af postbefordring
eller lejlighed til selv at skaffe sig sådan oplysning.
Stk. 2.
Tavshedspligten vedvarer, efter at den pågældendes virke i postvirksomheden er ophørt.
Forsendelser, som er indleveret til befordring hos postvirksomheder, kan i de tilfælde, hvor det hverken har været muligt
at finde adressat eller afsender, uden retskendelse åbnes af den pågældende virksomhed. Forsendelser kan ligeledes uden
retskendelse åbnes, når det sker for at fastslå omfanget af eller begrænse en eventuel beskadigelse af forsendelsen.
Stk. 2.
Transportministeren fastsætter nærmere regler om åbning af de uanbringelige forsendelser, som er nævnt i stk. 1, herunder om
opbevaring, udlevering, bortsalg og destruktion.
Modtagerdatabaser
Kommunen meddeler transportministeren, hvilke postmodtagere der har krav på at få forsendelser afleveret direkte til
boligen, jf. § 9.
Stk. 2.
Transportministeren opretter og ajourfører en database over de i stk. 1 nævnte postmodtagere.
Stk. 3.
Transportministeren skal give postvirksomheder med tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring adgang til oplysninger om navn og
adresse, herunder beskyttede navne og adresser, i Det Centrale Personregister (CPR), jf. § 28, stk. 1, i lov om Det Centrale
Personregister, på de postmodtagere inden for postvirksomhedens geografiske dækningsområde, som har krav på at få forsendelser
afleveret direkte til boligen, jf. § 9.
Stk. 4.
Oplysninger, som en postvirksomhed har fået adgang til i medfør af stk. 3, må kun anvendes af postvirksomheden i forbindelse med
befordring af forsendelser for andre.
Stk. 5.
Transportministeren kan udpege en postvirksomhed til at varetage administration, ajourføring og videregivelse af oplysninger om
post direkte til boligen, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 6.
Transportministeren kan indgå kontrakt med en virksomhed om oprettelse og ajourføring af databasen og videregivelse af oplysninger
om post direkte til boligen, jf. stk. 2 og 3.
Varetagelse af posttjenester
Transportministeren sikrer postbefordring af følgende:
-
Gratis blindeforsendelser på op til 7 kg.
-
Adresserede forsendelser til og fra udlandet og til og fra Færøerne og Grønland, herunder rekommanderede forsendelser og
værdiforsendelser.
-
Adresserede indenlandske rekommanderede forsendelser og værdiforsendelser samt forkyndelsesbreve.
-
Adresserede forsendelser til og fra øsamfund, herunder ved etablering af faciliteter, som postvirksomheder kan benytte.
-
Andre adresserede forsendelser, herunder enkeltforsendelser.
Stk. 2.
Transportministeren kan udbyde og indgå kontrakt med en eller flere postvirksomheder om at varetage en eller flere af de i stk. 1
nævnte opgaver.
Stk. 3.
Transportministeren kan udpege en eller flere postvirksomheder til at varetage en eller flere af de i stk. 1 nævnte opgaver.
Stk. 4.
Transportministeren kan udpege en postvirksomhed til at varetage de forpligtelser i henhold til EU’s postdirektiv og
verdenspostkonventionen, der ikke allerede varetages af postvirksomhederne.
Stk. 5.
Ved varetagelse af postbefordring efter stk. 1, nr. 2, efter udbud eller ved udpegning, jf. stk. 2 og 3, skal postvirksomheden
overholde beslutninger fra Verdenspostforeningen og internationale aftaler, herunder vedtagne standarder på postområdet.
Postvirksomheder, som udfører postbefordring efter udpegning, jf. § 14, stk. 3, skal for posttjenester, som virksomheden
er udpeget til at varetage, anvende takster, som er omkostningsægte, gennemsigtige og ikkediskriminerende.
Transportministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at den, som udfører regelmæssig befordring på dansk territorium
eller fra Danmark til udlandet, mod vederlag skal medtage forsendelser, som staten er forpligtet til at befordre.
(Ophævet)
Udgivelse af frimærker og det offentlige postnummersystem m.v.
Transportministeren sikrer, at der udstedes frimærker, som skal være påtrykt »Danmark«.
Stk. 2.
Transportministeren kan indgå kontrakt om udstedelsen af disse frimærker med en virksomhed eller anden selvstændig juridisk enhed
eller gøre det til et vilkår ved udpegning af en postvirksomhed, jf. § 14, stk. 3 eller 4.
Stk. 3.
Transportministeren kan bestemme, at andre former for bevis for forudbetaling for postbefordring af en postforsendelse også kan
anvendes i den internationale post-udveksling.
Transportministeren vedligeholder det offentlige postnummersystem til brug for den landsdækkende postbetjening og til
sikring af den geografiske entydighed af vejnavne og adresser.
Stk. 2.
Transportministeren kan indgå kontrakt med en virksomhed om eller udpege en postvirksomhed til at varetage vedligeholdelsen af
postnummersystemet, jf. stk. 1.
Bemyndigelser
Transportministeren kan fastsætte regler om:
-
Gennemførelse eller opfyldelse af EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov.
-
At postvirksomheder skal udarbejde generelle forretningsbetingelser, der informerer brugerne om udbuddet af posttjenester,
vilkårene for deres levering og anvendelse, kvaliteten af den leverede tjeneste samt taksterne.
-
Udførelse af kvalitetsmåling for posttjenester, som udbydes af postvirksomheder, og offentliggørelse heraf.
-
Behandling og offentliggørelse af klager.
-
Erstatningspligt for forsinkelse, bortkomst eller beskadigelse af forsendelser.
Tilsyn, gebyr og klageadgang
Transportministeren fører tilsyn med postvirksomheders overholdelse af postlovgivningen og vilkårene for deres tilladelse
til erhvervsmæssig postbefordring.
Stk. 2.
Transportministeren fører tilsyn med, at tjenesterne på postmarkedet udføres i overensstemmelse med internationale forpligtelser,
herunder postdirektivet og verdenspostkonventionen. Transportministeren fører endvidere tilsyn med udviklingen på postmarkedet,
herunder at markedet sikrer landsdækkende indsamling og omdeling af breve og pakker til ensartede priser for standardprodukter.
Transportministeren udfører kvalitetsmålinger, fortrinsvis af breve.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af Trafikstyrelsens omkostninger ved varetagelse af det generelle
tilsyn og ved udstedelse af tilladelser.
Stk. 4.
Gebyret for varetagelse af den generelle tilsynsindsats skal dække Trafikstyrelsens omkostninger forbundet med tilsynet, herunder
markedsovervågning, statistikindsamling, analyser, kvalitetskontrol, klagesagsbehandling og oprettelse og ajourføring af en
database over postmodtagere, som har krav på aflevering af forsendelser direkte til boligen m.v.
Stk. 5.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om, at der kun opkræves gebyr i henhold til stk. 3, hvis gebyret overstiger et
bestemt beløb.
Stk. 6.
Transportministeren kan fastsætte regler om opkrævning af gebyrer i henhold til stk. 3, rentetilskrivning efter renteloven,
rykkerskrivelser m.v.
En postvirksomhed skal efter anmodning meddele transportministeren nødvendige økonomiske oplysninger og oplysninger om
udførelsen af virksomhedens erhvervsmæssige postbefordring til brug for at sikre overholdelsen af postlovgivningen, til brug for
markedsovervågning eller til klart afgrænsede statistiske formål.
Transportministeren behandler klager over postvirksomheder, herunder klager indbyrdes mellem postvirksomheder, vedrørende
overholdelsen af denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør af loven.
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om klagesagsbehandlingen, herunder om, at ministeren ikke skal behandle
klagesager, der er omfattet af kompetencen for et privat tvistløsningsorgan godkendt i medfør af forbrugerklageloven.
Med henblik på at føre tilsyn med overholdelsen af denne lov og regler fastsat i medfør heraf har transportministeren,
hvis det skønnes nødvendigt, adgang til mod behørig legitimation og uden retskendelse at foretage kontrolbesøg i postvirksomheders
forretningslokaler. Der er tillige adgang til at gennemgå forretningsbøger, regnskabsmateriale, korrespondance og elektronisk
lagrede data samt til at undersøge forsendelser.
Stk. 2.
Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af den i stk. 1 nævnte kontrol.
Transportministeren kan bemyndige andre administrative myndigheder under transportministeren til at udøve de beføjelser,
som transportministeren er tillagt efter denne lov. Transportministeren kan herved fastsætte regler om adgangen til at klage over
udøvelsen af disse beføjelser, herunder om klagefrister, eller om, at afgørelserne ikke kan påklages til transportministeren.
Straf
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 6, stk. 1, § 8, stk.
1-3, § 9, stk. 1, § 11, § 12, § 13, stk. 4, § 16 og § 24.
Stk. 2.
Den, der udøver postbefordring uden tilladelse efter § 3, stk. 1, straffes med bøde.
Stk. 3.
Overtrædelse af § 7, stk. 1 og 2, begået af en virksomhed med tilladelse til erhvervsmæssig postbefordring, jf. § 3, stk. 1,
straffes med bøde.
Stk. 4.
Overtrædelse af artikel 4 og 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester
straffes med bøde.
I regler, der udfærdiges i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af
bestemmelserne.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Straffelovens §§ 152 og 152 d-f finder tilsvarende anvendelse for den, der virker i en postvirksomhed.
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2.
Bestemmelsen i § 8, stk. 1, 1. pkt., finder dog først anvendelse fra den 1. januar 2012, for så vidt angår bygninger, der er
opført ifølge byggetilladelse udstedt før den 1. januar 1973.
Stk. 3.
Bestemmelsen i § 8, stk. 1, 2. pkt., finder dog først anvendelse fra den 1. januar 2012.
Stk. 4.
Virksomheder, der udøver erhvervsmæssig postbefordring inden lovens ikrafttræden, kan fortsætte denne virksomhed indtil den 1.
april 2011 uden at have tilladelse efter § 3.
Ved lovens ikrafttræden ophæves lov nr. 472 af 9. juni 2004 om postbefordring. Bekendtgørelse nr. 1313 af 14. december
2004 om postvirksomhed og postbefordring forbliver i kraft, indtil den ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne
lov2).
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 2398 af 14. december 2021 (Hjemmel til at sanktionere overtrædelse af indberetningsforpligtelser efter forordning om
grænseoverskridende pakkeleveringstjenester)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Lov nr. 1572 af 12. december 2023 (Rammer for den fremtidige postbefordring)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2.
§ 1, nr. 7, har virkning fra den 1. januar 2025.
Stk. 3.
For virksomheder, der ved lovens ikrafttræden udøver erhvervsmæssig postbefordring uden tilladelse, finder de hidtil gældende
regler anvendelse indtil den 1. oktober 2024.
Transportministeriet, den 8. februar 2024
Thomas Danielsen
/ Michael Birch
Officielle noter
-
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om
fælles regler for udvikling af fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet, EF-Tidende
1998, nr. L 15, side 14, som ændret ved direktiv 2002/39/EF af 10. juni 2002 for så vidt angår yderligere åbning af Fællesskabets
marked for posttjenester, EF-Tidende 2002, nr. L 176, side 21, og direktiv 2008/6/EF af 20. februar 2008 om ændring af direktiv
97/67/EF med henblik på fuld realisering af det indre marked for posttjenester i Fællesskabet, EU-Tidende 2008, nr. L 52, side 3.
-
Ophævet den 1. juli 2011 ved bekendtgørelse nr. 727 af 24. juni 2011 om postbefordring og postvirksomheder.
-
Lovændringen vedrører § 28.
-
Lovændringen vedrører § 2, stk. 1, § 2, stk. 3 og 4, § 3, stk. 4, § 5, stk. 2, § 6, stk. 3, § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, 2. pkt.,
§ 8, stk. 3, 1. pkt., § 13, overskriften før § 14, § 14, § 15, § 16, § 17, overskriften før § 18, § 18, overskriften før § 19, §
19, § 20, § 21, § 22, nr. 3, § 22, nr. 5, overskriften før § 23, § 23, § 24, stk. 1, § 25, stk. 1, § 28, stk. 1, og § 28, stk. 3.