Gældende
Seneste:
LBK nr 72 af 18/01/2024
Ministerium:
Miljøministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeOversvømmelsesloven
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Formål og definitioner
Kapitel 2 Risikoområder
Kapitel 3 Risikostyringsplaner
Kapitel 4 Administrative
bestemmelser
Kapitel 5 Klage og søgsmål
Kapitel 6 Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
Kapitel 7 Ændringer i planloven
Bilag 1
Bilag 2
Bekendtgørelse af lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer1)
Herved bekendtgøres lov om vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af
22. september 2017, med de ændringer, der følger af § 14 i lov nr. 900 af 21. juni 2022.
Kapitel 1
Formål og definitioner
Loven har til formål at fastlægge rammerne for vurdering og styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer med
henblik på at nedbringe de negative følger af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter.
I denne lov forstås ved:
-
Oversvømmelse: En midlertidig vanddækning med vand fra vandløb og søer af arealer, der normalt ikke er dækket af vand.
-
Oversvømmelsesrisiko: Kombinationen af sandsynligheden for en oversvømmelse og de potentielle negative følger for menneskers
sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske aktiviteter, der er forbundet med oversvømmelser.
Kapitel 2
Risikoområder
Miljøministeren foretager en vurdering af oversvømmelsesrisikoen for hvert vanddistrikt. På baggrund heraf udpeger
miljøministeren risikoområder, hvor der er en potentiel væsentlig oversvømmelsesrisiko, eller hvor en sådan må anses for
sandsynlig.
Stk. 2.
Udpegning af risikoområder sker efter forhandling med transport- og bygningsministeren2) og efter høring af de berørte kommuner.
Stk. 3.
Revurdering af oversvømmelsesrisikoen og udpegning af risikoområder skal ske hvert sjette år og være i overensstemmelse med § 4.
Ved revurderingen vurderes det, om grundlaget for udpegning af risikoområder er ændret, og om andre områder skal udpeges til
risikoområder.
Stk. 4.
Miljøministeren offentliggør vurderingen og udpegningen af risikoområder samt senere revurderinger heraf.
Vurderingen af oversvømmelsesrisikoen skal indeholde følgende:
-
Topografiske kort, som viser arealanvendelsen i vanddistriktet.
-
En beskrivelse af historiske oversvømmelser, som har forårsaget omfattende skader på menneskers sundhed, miljø, kulturarv og
økonomiske aktiviteter, og som sandsynligvis gentages, herunder en beskrivelse af oversvømmelsernes omfang og strømningsveje
(vandets bevægelse i et oversvømmet område beskrevet f.eks. ved hastigheds- og retningsangivelser) samt en vurdering af de skader,
der er sket.
-
En beskrivelse af større oversvømmelser, der har fundet sted tidligere, hvor der kan forventes omfattende skader som følge af
lignende hændelser i fremtiden.
-
Eventuelt en beskrivelse af, hvilke skader fremtidige oversvømmelser vil kunne forårsage på menneskers sundhed, miljø,
kulturarv og økonomiske aktiviteter, idet forhold som topografi, vandløbenes beliggenhed og deres generelle hydrologiske og
geomorfologiske kendetegn, herunder lavbundsarealer som ferske enge og ådale som naturlige overløbsområder, effektiviteten af de
eksisterende menneskeskabte infrastrukturer til oversvømmelsessikring, befolkningsområders beliggenhed, områder med økonomisk
aktivitet og udviklinger på lang sigt, herunder klimaændringers indvirkning på forekomsten af oversvømmelser, så vidt muligt tages
i betragtning.
Stk. 2.
I revurderinger af oversvømmelsesrisikoen skal desuden indgå oplysninger om klimaændringernes sandsynlige indvirkning på
forekomsten af oversvømmelser.
Miljøministeren udarbejder for hvert vanddistrikt et kort over faren for oversvømmelse og et kort over
oversvømmelsesrisikoen for hvert af de områder, der er udpeget efter § 3, stk. 1, jf. lovens bilag 1.
Stk. 2.
Kortene skal koordineres med de basisanalyser, der er udarbejdet efter § 6, jf. § 39, stk. 4, i lov om vandplanlægning.
Stk. 3.
Kortene skal revurderes senest hvert sjette år. Ved revurdering vurderes det, om kortene på baggrund af nye oplysninger helt eller
delvis skal ændres.
Stk. 4.
Miljøministeren offentliggør kortene og senere revurderinger heraf.
Kapitel 3
Risikostyringsplaner
Kommunalbestyrelsen udarbejder en risikostyringsplan i overensstemmelse med lovens bilag 2 for hvert af de udpegede
risikoområder.
Stk. 2.
Risikostyringsplanerne skal koordineres med regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning.
Stk. 3.
Risikostyringsplanen kan ændres i planperioden efter reglerne i dette kapitel.
Kommunalbestyrelsen offentliggør ved annoncering forslag til risikostyringsplaner og senere revurderinger heraf.
Offentliggørelse ved annoncering kan ske udelukkende digitalt. Forslag skal være offentligt tilgængelige.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om frister for offentliggørelse af forslag til risikostyringsplaner og senere revurderinger
heraf.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen offentliggør ved annoncering forslag til revurderinger af risikostyringsplaner hvert sjette år.
Offentliggørelse ved annoncering kan ske udelukkende digitalt.
Stk. 4.
Samtidig med offentliggørelsen sendes forslagene til de statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af
forslagene.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 6 måneder for fremsættelse af indsigelser mod forslagene.
Efter udløbet af fristen i § 7, stk. 5, vedtager kommunalbestyrelsen risikostyringsplanerne, jf. dog stk. 2 og § 9.
Stk. 2.
Hvis der efter høringen foretages ændringer i det offentliggjorte forslag, som på væsentlig måde berører andre myndigheder eller
borgere end dem, der ved indsigelsen har foranlediget ændringen, kan vedtagelse af planen ikke ske, før de pågældende har haft
lejlighed til at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor. Hvis ændringen er så omfattende, at der kan siges at
foreligge et nyt forslag til plan, skal procedurerne i dette kapitel følges.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen offentliggør ved annoncering de vedtagne risikostyringsplaner og senere revurderinger heraf. Offentliggørelse
ved annoncering kan ske udelukkende digitalt. De endeligt vedtagne risikostyringsplaner skal være offentligt tilgængelige.
Stk. 4.
Snarest muligt efter vedtagelsen sender kommunalbestyrelsen risikostyringsplanerne til miljøministeren. Miljøministeren kan
fastsætte regler om frist for fremsendelse af risikostyringsplaner.
Stk. 5.
Miljøministeren sammenfatter og offentliggør vedtagne risikostyringsplaner for hvert vanddistrikt. De sammenfattede
risikostyringsplaner skal udarbejdes i overensstemmelse med lovens bilag 2, dog på vanddistriktsniveau.
Stk. 6.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om kravene til offentliggørelse og offentlig tilgængelighed af de vedtagne
risikostyringsplaner. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen digitalt skal fremsende
risikostyringsplanen, herunder bestemte oplysninger fra risikostyringsplanen, i bestemte it-systemer, særlige digitale formater
el.lign.
Et forslag til risikostyringsplan kan ikke vedtages, hvis andre kommunalbestyrelser har gjort skriftlig indsigelse over
for kommunalbestyrelsen inden udløbet af fristen efter § 7, stk. 5. Forslaget kan herefter først vedtages, når der er opnået
enighed om de nødvendige ændringer.
Stk. 2.
Såfremt der ikke kan opnås enighed mellem kommunalbestyrelserne, forelægges sagen for miljøministeren, som herefter træffer
afgørelse om den nødvendige ændring.
Miljøministeren kan til varetagelse af statslige interesser eller opfyldelse af internationale forpligtelser fremsætte
indsigelser mod et forslag til risikostyringsplan inden udløbet af fristen efter § 7, stk. 5. Forslaget kan herefter først
vedtages, når der er opnået enighed om den nødvendige ændring.
Stk. 2.
Såfremt der ikke ved forhandling kan opnås enighed, træffer miljøministeren afgørelse om den nødvendige ændring.
Kommunalbestyrelsen er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af risikostyringsplanerne og skal
herunder sikre gennemførelsen af disse.
Kapitel 4
Administrative bestemmelser
Miljøministeren kan bemyndige en statslig myndighed oprettet under ministeriet eller efter forhandling med vedkommende
minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2.
Miljøministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk.
1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages til miljøministeren.
Stk. 3.
Miljøministeren kan endvidere fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling
med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
Miljøministeren fastsætter nærmere regler om vurdering og risikostyring for oversvømmelse fra vandløb og søer i det
internationale vanddistrikt, herunder fravigelse af lovens bestemmelser i det internationale vanddistrikt.
Miljøministeren fastsætter regler med henblik på at gennemføre eller anvende EU-regler om forhold, der er omfattet af
denne lov, herunder forordninger, direktiver og beslutninger om naturbeskyttelse.
Kapitel 5
Klage og søgsmål
Endeligt vedtagne risikostyringsplaner og senere revurderinger af disse kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet,
som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår
retlige spørgsmål.
Stk. 2.
Miljø- og Fødevareklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i sager, der ikke skønnes at have meget væsentlig
interesse i forhold til lovens formål.
Stk. 3.
Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Klageberettiget efter § 15 er følgende:
-
Miljøministeren.
-
Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagen.
-
Offentlige myndigheder.
-
Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen.
-
Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.
-
Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen
berører sådanne interesser.
Stk. 2.
Ved klage indgivet af klageberettigede efter stk. 1, nr. 5 og 6, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller
organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter.
Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at den endeligt vedtagne risikostyringsplan er offentliggjort.
Hvis klagefristen udløber en lørdag, en søndag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 2.
Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af
digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation
om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden.
Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb
videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de
dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de
anførte klagepunkter.
Stk. 3.
Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i
klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.
Stk. 4.
Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske
ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital
selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.
Stk. 5.
Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø- og
Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 3 ikke anvendelse.
Kapitel 6
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Loven træder i kraft den 1. januar 2010.
Stk. 2.
Miljøministeren foretager de to første høringer af henholdsvis forslag til udpegning af risikoområder og revurdering af forslag
til udpegning af risikoområder efter § 3, stk. 2, i perioderne fra den 1. januar til den 31. marts 2011 og fra den 1. januar til
den 31. marts 2018.
Stk. 3.
Miljøministeren afslutter den første vurdering og udpegning af risikoområder efter § 3, stk. 1, senest den 22. december 2011. Den
første revurdering af vurderingen og udpegningen af risikoområder efter § 3, stk. 3, afsluttes senest den 22. december 2018.
Stk. 4.
Miljøministeren udarbejder kortene over faren for oversvømmelse og kortene over oversvømmelsesrisikoen, jf. § 5, stk. 1, senest
den 22. december 2013.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen offentliggør forslag til risikostyringsplaner, jf. § 7, stk. 1, senest den 22. december 2014.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen vedtager risikostyringsplaner, jf. § 8, stk. 1, senest den 22. oktober 2015.
Stk. 7.
Miljøministeren offentliggør en samlet risikostyringsplan for hvert vanddistrikt, jf. § 8, stk. 5, senest den 22. december 2015.
Kapitel 7
Ændringer i planloven
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Loven træder i kraft den 1. februar 2017.
Stk. 2.
Denne lovs § 48, nr. 1 og 2, og § 60 i lov om planlægning som ændret ved denne lovs § 48, nr. 3-7, ophæves den 16. maj
2017.
Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af miljø- og fødevareministeren fastsætte overgangsregler.
Stk. 4.
Lov om Natur- og Miljøklagenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 28. september 2016, ophæves.
Stk. 5.
Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler fastsat med hjemmel i denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 6.
Verserende klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet eller Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der ikke er
færdigbehandlet ved denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles og afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i denne
lov. Dette gælder dog ikke verserende klagesager ved Natur- og Miljøklagenævnet, som ved lovens ikrafttræden skal færdigbehandles
og afgøres af Planklagenævnet, jf. § 1 i lov om Planklagenævnet.
Stk. 7.
Gebyrbestemmelsen i § 18 gælder alene for klager, der er indbragt efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 484 af 11. maj 2010 (Ændringer som følge af lov om Natur- og Miljøklagenævnet m.v.), som ændret ved § 2 i lov nr. 1608 af
22. december 20103)4), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 28
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Stk. 5.
Verserende sager i Naturklagenævnet, der ikke er færdigbehandlet ved lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter lov om Natur- og
Miljøklagenævnet af Natur- og Miljøklagenævnet med den i § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om Natur- og Miljøklagenævnet nævnte
sammensætning. I sager, hvor Naturklagenævnet har afholdt besigtigelse i en sag om fredning efter naturbeskyttelseslovens kapitel
6, sammensættes Natur- og Miljøklagenævnet med deltagelse af de nævnsmedlemmer, der deltog i besigtigelsen.
Stk. 6.
(Udelades)
Stk. 7.
Miljøministeren kan i øvrigt fastsætte overgangsregler.
Lov nr. 1273 af 21. december 2011 (Digital annoncering, obligatorisk digital kommunikation, afskæring af klageadgang)5) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 20
Loven træder i kraft den 1. januar 2012.
Lov nr. 580 af 18. juni 2012 (Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet m.v.)6) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 28
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Loven finder anvendelse på afgørelser truffet i 1. instans efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
(Udelades)
Lov nr. 1149 af 11. december 2012 (Bemyndigelse til fastsættelse af regler om oversvømmelseskort, digital fremsendelse af
oversvømmelseskort og risikostyringsplaner m.v.)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 15. december 2012.
Lov nr. 1631 af 26. december 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning)8) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 2 og 3, § 4, nr. 2, §§ 5-11, § 12, nr. 1, 3, 4 og 6, § 13, § 14, nr.
1 og 2 og 4-8, og §§ 15 og 16. Ministeren kan herunder bestemme, at ændringerne træder i kraft på forskellige tidspunkter9).
Stk. 3.
De hidtil gældende regler opretholdes og finder anvendelse på vandplaner og handleplaner opretholdt efter § 42, stk. 1, i lov om
vandplanlægning.
Lov nr. 86 af 28. januar 2014 (Obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af
klage over lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet m.v.)10) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 26
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. februar 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden §§ 1-6, § 7, nr. 2 og 3, og §§ 8-2511).
Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser, der træffes, før loven træder i kraft. For sådanne klager finder de
hidtidige regler anvendelse.
Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet12) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 24. Loven træder i kraft den 1. februar 2017.
Stk. 2.
Denne lovs § 48, nr. 1 og 2, og § 60 i lov om planlægning som ændret ved denne lovs § 48, nr. 3-7, ophæves den 16. maj 2017.
Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af miljø- og fødevareministeren fastsætte overgangsregler.
Stk. 4.
Lov om Natur- og Miljøklagenævnet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 28. september 2016, ophæves.
Stk. 5.
Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat
med hjemmel i denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 6.
Verserende klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet eller Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der ikke er
færdigbehandlet ved denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles og afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i denne
lov. Dette gælder dog ikke verserende klagesager ved Natur- og Miljøklagenævnet, som ved lovens ikrafttræden skal færdigbehandles
og afgøres af Planklagenævnet, jf. § 1 i lov om Planklagenævnet.
Stk. 7.
Gebyrbestemmelsen i § 18 gælder alene for klager, der er indbragt efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 204 af 28. februar 2017 (Ny regulering af husdyrbrug m.v. og indførelse af generelle regler for anvendelse af gødning på
arealer og for husdyrbrug m.v. som udmøntning af dele af fødevare- og landbrugspakken samt ændringer som følge af VVM-direktivet
m.v.)13) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§§ 5 a og 5 e-5 r i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, denne lovs §§ 2, 3
og 10-12 samt ophævelsen af § 16, § 26, stk. 4, og § 30 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, jf. denne lovs § 1, nr. 29,
32 og 34, træder i kraft den 2. marts 2017.
Lov nr. 900 af 21. juni 2022 (Dispensation og klagesagsbehandling m.v. på fortidsmindeområdet)14) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 18
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2.
(Udelades).
Miljøministeriet, den 18. januar 2024
P.M.V.
Christian Vindahl Vind
/ Jens Brandt Sørensen
Bilag 1
Kort over faren for oversvømmelse skal vise de geografiske områder, der vil kunne blive oversvømmet, efter følgende scenarier:
a) Ringe sandsynlighed for oversvømmelse eller ekstreme hændelser.
b) Middelstor sandsynlighed for oversvømmelse (100-års-hændelse).
c) Stor sandsynlighed for oversvømmelse, hvor det er relevant.
Hvert scenario skal indeholde oplysninger om:
a) Oversvømmelsesgrad (den maksimale geografiske udbredelse af en oversvømmelse).
b) Vanddybde eller vandstand.
c) Strømhastighed eller relevante vandmængder.
Kort over oversvømmelsesrisikoen skal vise de negative følger af oversvømmelser, som fremgår af kort over faren for oversvømmelse.
Kortene skal indeholde oplysninger om:
a) Anslået antal indbyggere, der potentielt vil blive berørt.
b) Arten af økonomisk aktivitet i det område, der potentielt vil blive berørt.
c) Listevirksomheder, jf. miljøbeskyttelseslovens § 33, godkendte husdyrbrug, jf. de tidligere gældende regler i § 12 i lov om
miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug eller § 16 a i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., der vil kunne forårsage
forureningsuheld i tilfælde af oversvømmelse, og potentielt berørte beskyttede områder, jf. § 16, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, i lov om
vandplanlægning.
d) Andre nyttige oplysninger, såsom angivelse af områder, hvor der kan forekomme oversvømmelser med et stort indhold af sediment
og opslæmmet organisk materiale, og oplysninger om andre vigtige forureningskilder.
Bilag 2
Udarbejdelse af risikostyringsplaner:
I risikostyringsplaner fastsættes passende mål for styring af oversvømmelsesrisiciene for de udpegede risikoområder med særlig
vægt på at mindske de potentielle negative følger af oversvømmelser for menneskers sundhed, miljø, kulturarv og økonomiske
aktiviteter og, hvis dette anses for relevant, med sigte på ikkestrukturelle initiativer (f.eks. friholdelse af arealer til brug
for oversvømmelse) eller nedbringelse af sandsynligheden for oversvømmelse.
Ved udarbejdelse af risikostyringsplaner skal der tages relevante aspekter i betragtning såsom omkostninger og fordele,
oversvømmelsesomfang, afløbsveje og arealer, der kan virke som overløb ved oversvømmelser, som f.eks. lavbundsarealer (ferske enge
og ådale), miljømål fastsat i regler udstedt med hjemmel i § 7, stk. 1, i lov om vandplanlægning, jordbunds- og vandforvaltning,
fysisk planlægning, arealanvendelse, naturbevaring, sejlads og havneinfrastruktur.
Risikostyringsplanerne skal omfatte alle aspekter af risikostyring med særlig vægt på forebyggelse, sikring og beredskab, herunder
oversvømmelsesprognoser og systemer for tidlig varsling og hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende for de
forskellige vandløbsoplande eller deloplande. I planerne skal også indgå fremme af bæredygtige arealanvendelsesmetoder, forbedring
af vandbindingen og kontrolleret oversvømmelse i visse områder i tilfælde af oversvømmelse.
A. Risikostyringsplaner skal altid indeholde:
-
En beskrivelse af prioriteringen for planens gennemførelse.
-
En beskrivelse af, hvordan fremskridtene med hensyn til planens gennemførelse vil blive overvåget.
-
En oversigt over de foranstaltninger, der er truffet med henblik på offentlig oplysning og høring.
-
En fortegnelse over ansvarlige myndigheder og, hvis det er hensigtsmæssigt, en beskrivelse af samarbejdsforløbet vedrørende det
internationale vanddistrikt og koordineringen med vandplanlægningen.
Risikostyringsplaner inden for det internationale vanddistrikt skal tillige indeholde en beskrivelse af den metode til
costbenefit-analyse, som Tyskland eller Danmark har anvendt til vurdering af foranstaltninger med grænseoverskridende virkninger,
hvis en sådan foreligger.
B. De første risikostyringsplaner for kommunens geografiske område skal ud over elementerne i punkt A indeholde:
-
Konklusionerne af vurderingen af oversvømmelsesrisikoen, jf. § 3, stk. 1, i form af et oversigtskort for de udpegede områder.
-
Kort over faren for oversvømmelse og kort over oversvømmelsesrisikoen, jf. § 5, stk. 1, og de konklusioner, der kan drages af
kortene.
-
Fastsættelse af passende mål for oversvømmelsesrisikostyringen.
-
En oversigt over de foranstaltninger og prioriteringen heraf, der tager sigte på at nå de relevante mål for
oversvømmelsesrisikostyringen og de oversvømmelsesrelaterede tiltag, der er truffet i henhold til gældende lovgivning, herunder
planloven, miljøbeskyttelsesloven, miljømålsloven og lov om miljøvurdering af planer og programmer.
C. De efterfølgende revurderinger af risikostyringsplaner for oversvømmelser inden for kommunens geografiske område skal ud over
elementerne i punkt A indeholde:
-
Eventuelle ændringer og revurderinger siden offentliggørelsen af den tidligere version af risikostyringsplanen for
oversvømmelser, herunder et resume af de revurderinger, der er foretaget i planperioden.
-
En vurdering af de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå de fastsatte mål.
-
En beskrivelse af og en forklaring på eventuelle foranstaltninger, der var planlagt i den tidligere version af
risikostyringsplanen for oversvømmelser, men som ikke er iværksat.
-
En beskrivelse af eventuelle andre foranstaltninger siden offentliggørelsen af den foregående version af risikostyringsplanen
for oversvømmelser.
-
En beskrivelse af klimaændringernes sandsynlige indvirkning på forekomsten af oversvømmelser.
Officielle noter
-
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om
vurdering og styring af risikoen for oversvømmelse, EU-Tidende 2007 nr. L 288, s. 27, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj
1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7, som senest
ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006. EU-Tidende nr. L 363, side 368, og dele af Rådets direktiv 79/409/EØF
af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1, som senest
ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368.
-
Kravet om forhandling med transport- og bygningsministeren må antages at være bortfaldet som følge af Kongelig Resolution af 3.
februar 2014.
-
Lovændringen vedrører § 15, stk. 1-3, § 16, stk. 2, og § 17, stk. 2.
-
Lov nr. 1608 af 22. december 2010 trådte i kraft den 1. januar 2011, jf. lovens § 3, stk. 1.
-
Lovændringen vedrører § 7, stk. 1 og 2, samt § 8, stk. 3.
-
Lovændringen vedrører § 17, stk. 2, og indsætter § 17, stk. 3.
-
Lovændringen vedrører § 8, stk. 4 og 6.
-
Lovændringen vedrører § 5, stk. 2, § 6, stk. 2, § 7, stk. 2, bilag 1 og bilag 2.
-
Lovens §§ 2 og 3, § 4, nr. 2, §§ 5-7, §§ 9 og 10, § 11, nr. 2 og 3, § 12, nr. 3 og 6, § 14, nr. 1 og 2 og 4-8, og §§ 15 og 16
trådte i kraft den 1. juli 2016, jf. bekendtgørelse nr. 775 af 24. juni 2016.
-
Lovændringen vedrører § 17, stk. 2, og indsætter § 17, stk. 4 og 5.
-
Lovens §§ 1-6, § 7, nr. 2 og 3, §§ 8-14 og §§ 16-25 trådte i kraft den 28. januar 2015, jf. bekendtgørelse nr. 57 af 23.
januar 2015.
-
Lovændringen vedrører ændring overalt i loven af udtrykket Natur- og Miljøklagenævnet til udtrykket Miljø- og
Fødevareklagenævnet samt ændring af § 15, stk. 1, og § 17, stk. 2, 1. pkt.
-
Lovændringen vedrører bilag 1.
-
Lovændringen vedrører § 15, stk. 1.