Bemærk: Vores AI-chatbot indeholder ikke bemærkninger til ændringslove. Har du brug for disse kan de findes ved den paragraf som ændringsloven vedrører.
Du chatter i øjeblikket med: Gældende love inkl. lovbemærkninger, bekendtgørelser & ændringslove
For at ændre, hvad AI'en bruger som informationskilde anvend knapperne nedenfor eller vælg en af dine uploadede filer!
Kapitel 8 Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsens
virksomhed
Kapitel 9 Retsforfølgning og
håndhævelsesforanstaltninger
Kapitel 10 Henlæggelsesbeføjelser
Kapitel 10 a Forældelsesfrist
Kapitel 11 Ikrafttræden m.v.
Kapitel 12 Ændring af anden
lovgivning
Bilag 1 Specifikke former for
handelspraksis, som altid
anses for vildledende
eller aggressive
Bekendtgørelse af lov om markedsføring1)
Herved bekendtgøres lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring med de ændringer, der følger af § 20 i lov nr. 309 af 25. april
2018, lov nr. 1309 af 6. december 2019, § 2 i lov nr. 801 af 9. juni 2020, lov nr. 1055 af 30. juni 2020, lov nr. 720 af 27. april
2021, § 2 i lov nr. 1173 af 8. juni 2021 og lov nr. 2192 af 30. november 2021.
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
Lovens anvendelsesområde
§ 1
Loven finder anvendelse på privat erhvervsvirksomhed samt på offentlig virksomhed, i det omfang der udbydes produkter på
markedet.
Stk. 2.
§§ 3, 4, 9 og 14 finder ikke anvendelse på finansielle virksomheder, i det omfang erhvervsministeren har udstedt regler på det
pågældende område.
Stk. 3.
§§ 15 og 16 finder ikke anvendelse på finansielle virksomheder.
§ 1a
En juridisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv, sidestilles i denne lov med en forbruger.
Definitioner
§ 2
I loven forstås ved:
Forbruger: En fysisk person, der hovedsagelig handler uden for sit erhverv.
Erhvervsdrivende: En fysisk eller juridisk person, der udøver virksomhed som handlende, håndværker eller industridrivende eller
udøver et liberalt erhverv, og enhver, der handler i en erhvervsdrivendes navn eller på en erhvervsdrivendes vegne.
Produkt: En vare eller tjenesteydelse, herunder fast ejendom, digitale tjenester og digitalt indhold samt rettigheder og
pligter.
Handelspraksis: En handling, udeladelse, adfærd, fremstilling eller kommerciel kommunikation, herunder reklame og
markedsføring, foretaget af en erhvervsdrivende med direkte relation til promovering, salg eller udbud af et produkt til
forbrugerne.
Transaktionsbeslutning: En beslutning, der træffes af en forbruger, om, hvorvidt, hvordan og på hvilke betingelser forbrugeren
vil købe, foretage fuld eller delvis betaling for, beholde eller afhænde et produkt eller udøve en aftalemæssig rettighed i
forbindelse med produktet, uanset om forbrugeren beslutter at foretage en transaktion eller at undlade dette.
Væsentlig forvridning af forbrugernes økonomiske adfærd: Anvendelse af en handelspraksis, som mærkbart indskrænker forbrugerens
evne til at træffe en informeret beslutning, hvorved forbrugeren træffer en transaktionsbeslutning, som vedkommende ellers ikke
ville have truffet.
Adfærdskodeks: En aftale eller et regelsæt, der ikke følger af love eller administrative bestemmelser, hvorigennem den
erhvervsdrivendes adfærd fastlægges, og ifølge hvilken denne forpligtes til at overholde kodeksen i forbindelse med en eller flere
former for handelspraksis eller inden for en eller flere erhvervssektorer.
Kodeksindehaver: Et organ, herunder en erhvervsdrivende eller gruppe af erhvervsdrivende, som er ansvarlig for udformningen og
opdateringen af en adfærdskodeks eller for at overvåge, at kodeksen overholdes af de parter, som har forpligtet sig i henhold til
denne.
God erhvervsskik: Standarden for de særlige færdigheder og den omhu, som en erhvervsdrivende med rimelighed kan forventes at
udvise over for forbrugerne, og som står i rimeligt forhold til hæderlig markedspraksis eller det generelle princip om god tro
inden for den erhvervsdrivendes virkefelt. Begrebet dækker det samme som begrebet »erhvervsmæssig diligenspligt«, der benyttes i
direktiv 2005/29/EF om urimelig handelspraksis.
Købsopfordring: En kommerciel kommunikation, hvori produktets karakteristika og pris er oplyst på en måde, som er passende i
forhold til det anvendte kommercielle kommunikationsmiddel, og hvorved forbrugeren sættes i stand til at foretage et køb.
Utilbørlig påvirkning: Udnyttelse af magtposition i forhold til forbrugeren til at udøve pres selv uden anvendelse eller
trusler om anvendelse af vold på en måde, som væsentligt begrænser forbrugerens evne til at træffe en informeret beslutning.
Lovreguleret erhverv: En eller flere former for erhvervsmæssig virksomhed, når der enten direkte eller indirekte ifølge love
eller administrative bestemmelser kræves bestemte erhvervsmæssige kvalifikationer for at optage eller udøve denne virksomhed eller
en form heraf.
Gebyr: En betaling for en særlig tjeneste, funktion eller ydelse, som knytter sig til købet af et produkt, og som ikke har
karakter af betaling for en selvstændig ydelse.
Samtykke: Enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljetilkendegivelse.
Elektronisk post: Enhver meddelelse i form af tekst, stemmegengivelse, lyd eller billede, som sendes via et offentligt
kommunikationsnet, og som kan lagres på nettet eller på modtagerens terminaludstyr, indtil meddelelsen hentes af modtageren.
Rangordning: Den relative betydning, der tillægges produkter, som de præsenteres, opstilles eller kommunikeres af den
erhvervsdrivende, uanset de teknologiske midler, der anvendes til en sådan præsentation, opstilling eller kommunikation.
Onlinemarkedsplads: En tjenesteydelse, der gør brug af software, herunder et websted, en del af et websted eller en
applikation, der drives af eller på vegne af den erhvervsdrivende, der giver forbrugere mulighed for at indgå fjernsalgsaftaler
med andre erhvervsdrivende eller forbrugere.
God markedsføringsskik
§ 3
Erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugere, erhvervsdrivende og almene
samfundsinteresser, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Handelspraksis rettet mod børn og unge, eller hvor børn og unge er særligt sårbare over for den pågældende handelspraksis, skal
være udformet med særlig hensyntagen til børns og unges naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans, som
bevirker, at de er lettere at påvirke og nemmere at præge, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Hvis den pågældende handelspraksis påvirker forbrugerens økonomiske interesser, finder kapitel 2 anvendelse i stedet for stk. 1 og
2. Såfremt den pågældende handelspraksis samtidig strider mod hensyn, der ikke tilsigter at varetage forbrugernes økonomiske
interesser, herunder hensyn til smag og anstændighed, sikkerhed og sundhed eller andre hensyn, eller såfremt den pågældende
handelspraksis er reguleret af aftaleretten, finder stk. 1 og 2 anvendelse ved siden af kapitel 2.
Kapitel 2
Handelspraksis over for forbrugerne
God erhvervsskik
§ 4
En erhvervsdrivende skal i sin handelspraksis over for forbrugerne udvise god erhvervsskik.
Vildledende handlinger
§ 5
En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på
anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsforbrugeren, uanset om oplysningerne er faktuelt korrekte.
Stk. 2.
Vildledning efter stk. 1 kan relatere sig til et eller flere af følgende elementer:
Produktets eksistens eller art,
de væsentligste egenskaber ved produktet,
omfanget af den erhvervsdrivendes forpligtelser, begrundelsen for den pågældende handelspraksis og karakteren af den anvendte
salgsproces,
erklæringer eller symboler med direkte eller indirekte støtte eller godkendelse af den erhvervsdrivende eller dennes produkter,
prisen, den måde, prisen beregnes på, eller en særlig prismæssig fordel,
behov for eftersyn, reservedele, udskiftning eller reparation,
den erhvervsdrivendes eller dennes agents egenskaber og rettigheder,
forbrugerens rettigheder,
den erhvervsdrivendes overholdelse af adfærdskodeks, som denne oplyser at være bundet af,
forveksling med en konkurrents produkt, varemærke eller forretningskendetegn, eller
enhver markedsføring af en vare i en medlemsstat som værende identisk med en vare, som markedsføres i andre medlemsstater, men
hvor den pågældende vare med hensyn til sammensætning og karakteristika frembyder betydelige forskelle, medmindre det er begrundet
i legitime og objektive faktorer.
Vildledende udeladelser, herunder købsopfordringer og skjult reklame
§ 6
En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke vildlede ved at udelade eller skjule væsentlige oplysninger eller præsentere
væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.
Stk. 2.
Ved købsopfordringer betragtes følgende oplysninger som væsentlige:
Produktets væsentligste karakteristika i et omfang, der svarer til mediet og produktet,
den erhvervsdrivendes fysiske adresse og navn og, hvis en anden erhvervsdrivende handler på dennes vegne, den fysiske adresse
og navnet på denne erhvervsdrivende,
forhold vedrørende betaling, levering og gennemførelse af aftalen, i det omfang disse forhold afviger fra, hvad der er
sædvanligt i branchen,
fortrydelsesret, afbestillingsret eller returret, hvis forbrugeren har en sådan ret,
prisen inklusive moms og afgifter,
yderligere omkostninger vedrørende fragt, levering eller porto, i det omfang sådanne omkostninger pålægges, og
for produkter, der tilbydes på onlinemarkedspladser, hvorvidt den tredjepart, der tilbyder produkterne, er erhvervsdrivende
eller ej, på grundlag af den pågældende tredjeparts erklæring til udbyderen af onlinemarkedspladsen.
Stk. 3.
Når produktets art medfører, at prisen ikke med rimelighed kan beregnes på forhånd, skal den erhvervsdrivende oplyse, hvordan
prisen beregnes. Når omkostninger vedrørende fragt, levering eller porto ikke med rimelighed kan beregnes på forhånd, skal det
oplyses, at disse omkostninger kan forekomme.
Stk. 4.
En erhvervsdrivende skal klart oplyse den kommercielle hensigt med enhver form for handelspraksis, herunder reklame. § 8 finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Ved vurderingen af, om oplysninger er blevet udeladt efter stk. 1 og 4, skal der tages hensyn til, om den erhvervsdrivende
anvender et medie, som kun giver begrænset plads eller tid til at formidle oplysningerne, og hvilke foranstaltninger den
erhvervsdrivende i givet fald har truffet for at gøre oplysningerne tilgængelige for forbrugerne på anden måde.
§ 6a
En erhvervsdrivende, der giver forbrugere mulighed for at søge efter produkter, der tilbydes af forskellige
erhvervsdrivende eller af forbrugere på grundlag af en søgning i form af et nøgleord, en sætning eller et andet input, uanset hvor
transaktionerne i sidste ende gennemføres, skal på en klar og forståelig måde give forbrugeren generelle oplysninger om de
vigtigste parametre, der afgør rangordningen af de produkter, som forbrugeren præsenteres for som følge af søgningen, og den
relative betydning af disse parametre i forhold til andre parametre.
Stk. 2.
Oplysningerne skal gives i et særligt afsnit af onlinegrænsefladen, der er direkte og let tilgængeligt fra den side, hvor
søgeresultatet præsenteres.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på udbydere af onlinesøgemaskiner som defineret i artikel 2, nr. 6, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for brugere af
onlineformidlingstjenester.
§ 6b
En erhvervsdrivende, der giver adgang til brugeranmeldelser af produkter, skal på en klar og forståelig måde oplyse,
hvorvidt og i givet fald hvordan den erhvervsdrivende sikrer, at de offentliggjorte anmeldelser stammer fra forbrugere, der
faktisk har anvendt eller købt produkterne.
Aggressiv handelspraksis
§ 7
En erhvervsdrivende må i sin handelspraksis ikke benytte chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig påvirkning, der er
egnet til væsentligt at indskrænke forbrugerens valgfrihed i forbindelse med et produkt.
Stk. 2.
Ved vurderingen af, om en erhvervsdrivende i sin handelspraksis har benyttet chikane, ulovlig tvang, vold eller utilbørlig
påvirkning, skal der tages hensyn til:
Tidspunktet for denne handelspraksis, stedet, hvor den har fundet sted, og dens karakter og vedholdenhed.
Anvendelse af truende eller utilbørligt sprog eller adfærd.
Den erhvervsdrivendes udnyttelse af en konkret uheldig situation eller omstændighed, der er af en så alvorlig karakter, at den
indskrænker forbrugerens vurderingsevne, og som den erhvervsdrivende har kendskab til og udnytter til at påvirke forbrugerens
beslutning i forbindelse med produktet.
Den erhvervsdrivendes opstilling af byrdefulde eller uforholdsmæssigt omfattende hindringer af ikkekontraktuel karakter, når en
forbruger ønsker at udøve sine rettigheder i henhold til kontrakten, herunder retten til at ophæve kontrakten eller til at vælge
et andet produkt eller en anden erhvervsdrivende.
Enhver trussel om ulovlige handlinger.
Væsentlig forvridning af den økonomiske adfærd
§ 8
Det er en betingelse for, at der er handlet i strid med §§ 4-7, at den pågældende handelspraksis væsentligt forvrider
eller vil kunne forventes væsentligt at forvride den økonomiske adfærd hos gennemsnitsforbrugeren eller, hvis den pågældende
handelspraksis rettes mod en særlig gruppe af forbrugere, hos et gennemsnitligt medlem af denne gruppe.
Stk. 2.
En handelspraksis, som den erhvervsdrivende med rimelighed må formode kun forvrider den økonomiske adfærd væsentligt hos en klart
identificerbar gruppe af forbrugere, der er særlig sårbare over for denne praksis eller det omhandlede produkt, herunder på grund
af mentale eller fysiske handicap, alder eller godtroenhed, vurderes med udgangspunkt i et gennemsnitligt medlem af denne gruppe.
Former for handelspraksis, som altid anses for vildledende eller aggressive
§ 9
Uanset at der ikke er handlet i strid med §§ 5-7, må en erhvervsdrivende ikke anvende de former for handelspraksis, der er
opregnet i bilag 1.
Kapitel 3
Særlige markedsføringsformer
Uanmodet henvendelse til bestemte aftagere
§ 10
En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller
telefax med henblik på direkte markedsføring, medmindre den pågældende har givet sit forudgående samtykke hertil. Inden der gives
samtykke, skal den pågældende oplyses om, at samtykket kan trækkes tilbage. Den erhvervsdrivende skal give mulighed for let og
gebyrfrit at tilbagekalde samtykket.
Stk. 2.
En erhvervsdrivende, der fra en kunde har modtaget dennes elektroniske adresse i forbindelse med salg af produkter, kan uanset
stk. 1 markedsføre egne tilsvarende produkter til kunden via elektronisk post. Det forudsætter dog, at den erhvervsdrivende giver
kunden klar og utvetydig mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig dette både i forbindelse med afgivelsen af adressen til den
erhvervsdrivende og ved hver efterfølgende henvendelse.
Stk. 3.
Retter en erhvervsdrivende henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post med henblik på direkte markedsføring, skal følgende
betingelser være opfyldt:
Markedsføringen skal klart kunne identificeres som sådan,
betingelser for salgsfremmende foranstaltninger skal være let tilgængelige og fremlægges klart og utvetydigt,
det skal fremgå, på hvis vegne markedsføringen udsendes, på en måde, der ikke er tilsløret eller holdes skjult,
modtageren må ikke opfordres til at besøge websteder, hvor den erhvervsdrivende, der er ansvarlig for webstedet, ikke opfylder
kravene i nr. 1-3, og
der skal være en adresse, som modtageren kan henvende sig til for at få standset sådanne henvendelser.
Stk. 4.
En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til en bestemt fysisk person ved brug af andre midler til fjernkommunikation end
nævnt i stk. 1 med henblik på direkte markedsføring, hvis
den pågældende over for den erhvervsdrivende har frabedt sig dette,
det fremgår af en fortegnelse, som udarbejdes af Det Centrale Personregister (CPR) hvert kvartal, at den pågældende har frabedt
sig direkte markedsføring, eller
den erhvervsdrivende ved undersøgelse i CPR er blevet bekendt med, at den pågældende har frabedt sig direkte markedsføring.
Stk. 5.
Stk. 4, nr. 2 og 3, gælder ikke, hvis den pågældende person forudgående har anmodet om henvendelsen fra den erhvervsdrivende.
Stk. 6.
Første gang en erhvervsdrivende retter henvendelse til en bestemt fysisk person ved brug af andre midler til fjernkommunikation
end nævnt i stk. 1, skal den erhvervsdrivende klart og utvetydigt oplyse om retten til at frabede sig direkte markedsføring fra
den erhvervsdrivende. Den erhvervsdrivende skal endvidere altid give mulighed for let og gebyrfrit at frabede sig sådanne
henvendelser.
Stk. 7.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om den erhvervsdrivendes informationspligt efter stk. 6 og om pligten til at give
adgang til at frabede sig henvendelser til en bestemt fysisk person ved brug af andre midler til fjernkommunikation end nævnt i
stk. 1.
Handelspraksis rettet mod børn og unge
§ 11
Handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år må ikke direkte eller indirekte opfordre til vold eller anden farlig
eller hensynsløs adfærd eller på utilbørlig måde benytte sig af vold, frygt eller overtro som virkemidler.
Stk. 2.
Handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år må ikke indeholde omtale af, billeder af eller henvisninger til rusmidler,
herunder alkohol eller andre produkter, der er uegnede for børn og unge under 18 år.
Stk. 3.
Handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år må ikke udøves på eller via profiler på sociale medier, der tilhører eller
fremstår som tilhørende børn og unge under 15 år. Handelspraksis rettet mod børn og unge under 18 år på sociale medier må heller
ikke i øvrigt anvende børn og unge under 15 år, medmindre anvendelsen indgår i en naturlig sammenhæng for at illustrere eller vise
et produkt.
Stk. 4.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke produkter der er omfattet af stk. 2.
Forbud mod markedsføring af visse kreditaftaler og forbrugslånsvirksomheder
§ 11a
Markedsføring af kreditaftaler til forbrugere er forbudt, såfremt forbrugslånsvirksomheden udbyder forbrugerkredit med
årlige omkostninger på 25 pct. eller derover, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse ved markedsføring af boligkreditaftaler.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse ved markedsføring af kreditaftaler til forbrugere i følgende tilfælde:
På forbrugslånsvirksomhedens forretningssted.
På forbrugslånsvirksomhedens hjemmeside eller i et system til brug for fjernsalg, som drives af forbrugslånsvirksomheden.
Hvis kredit udbydes med henblik på køb af en specifik vare eller tjenesteydelse, hvorefter
a) køberen efter aftale med sælgeren har fået henstand med betaling af købesummen eller en del af denne eller købesummen helt
eller delvis dækkes ved lån indrømmet køberen af en tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne og sælgeren,
b) kreditaftalen markedsføres på sælgerens forretningssted eller hjemmeside eller i et system til brug for fjernsalg, som drives
af sælgeren, og
c) markedsføringen sker i tilknytning til oplysningen om varens eller tjenesteydelsens kontantpris.
§ 11b
Enhver markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med markedsføring af
spil eller spiludbydere er forbudt, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse ved markedsføring af boligkreditaftaler.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse ved markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med
markedsføring af spil eller spiludbydere, hvis kredit udbydes med henblik på køb af en vare eller tjenesteydelse, hvorefter
køberen efter aftale med sælgeren har fået henstand med betaling af købesummen eller en del af denne eller købesummen helt eller
delvis dækkes ved lån indrømmet køberen af en tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne og sælgeren.
Stk. 4.
Stk. 1 finder ikke anvendelse ved markedsføring af forbrugslånsvirksomheder og kreditaftaler til forbrugere i forbindelse med
markedsføring af spil eller spiludbydere, hvis markedsføring sker ved en forbrugslånsvirksomheds sponsorering af idræt og
almennyttige foreninger og fonde og forbrugslånsvirksomheden ikke udbyder lån med årlige omkostninger på 25 pct. eller derover.
Undtagelsen gælder kun ved skriftlige sponsoraftaler.
Mærkning og emballering
§ 12
Erhvervsministeren kan efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og relevante erhvervsorganisationer fastsætte
bestemmelser om, at bestemte varebetegnelser eller symboler er forbeholdt eller skal benyttes for varer, der opfylder visse
nærmere angivne betingelser, og at bestemte varer kun må sælges eller udbydes til salg, såfremt varerne eller deres indpakning
oplyser om varernes indhold og sammensætning, holdbarhed, behandlingsmåde og egenskaber i øvrigt.
Kapitel 4
Oplysningforpligtelser
Dokumentation af faktiske forhold
§ 13
Den erhvervsdrivende skal kunne dokumentere rigtigheden af oplysninger om faktiske forhold.
Oplysningsforpligtelser vedrørende priser m.v.
§ 14
En erhvervsdrivende, der udbyder produkter til forbrugere, skal i sin handelspraksis klart og tydeligt oplyse om
produkternes pris efter de nærmere regler fastsat af erhvervsministeren efter stk. 2.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister samt repræsentanter for forbrugerne og de relevante
erhvervsorganisationer fastsætte de nærmere regler om oplysningsforpligtelsen i stk. 1, herunder
regler om fremgangsmåden ved meddelelse af prisoplysninger og om begrænsningen i mængden af oplysninger, der gives,
regler om, at der skal oplyses om varens pris pr. måleenhed og om anvendelse af måleenhed for de enkelte varegrupper,
regler om, at færdigpakkede detailsalgsvarer skal forsynes med oplysninger om pakningens nettomængde, og
regler med henblik på at opfylde de bestemmelser i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre
marked, som vedrører tjenesteyderes pligt til at give prisoplysninger m.v. til tjenestemodtagere.
Faktureringspligt for regningsarbejde
§ 15
Når en tjenesteydelse er udført efter regning, skal forbrugeren modtage en specificeret regning, der sætter denne i stand
til at kontrollere prisen for de produkter, der indgår i ydelsen. Forbrugeren skal have oplysninger om timepris, timeforbrug og
materialeforbrug, hvor det har betydning for prisen på tjenesteydelsen.
Stk. 2.
Den erhvervsdrivende kan helt eller delvis erstatte oplysningerne nævnt i stk. 1 med andre oplysninger, hvis dette sker efter
aftale med forbrugeren, eller hvis det følger af branchesædvane inden for det pågældende område.
Stk. 3.
Den erhvervsdrivende skal på forbrugerens anmodning give yderligere oplysninger, som sætter forbrugeren i stand til at kontrollere
prisen for de produkter, der indgår i ydelsen. Anmodningen skal fremsættes inden for rimelig tid.
Stk. 4.
Erhvervsministeren kan efter forhandling med vedkommende fagminister samt repræsentanter for forbrugerne og de relevante
erhvervsorganisationer fastsætte særregler om undtagelser fra stk. 1-3, herunder regler om oplysninger i forbindelse med ydelse af
kredit.
Gebyrer
§ 16
Størrelsen eller opkrævningen af et gebyr, jf. § 2, stk. 1, nr. 13, der ikke er reguleret ved lov, i et løbende
kontraktforhold kan alene ændres til ugunst for forbrugeren, hvis betingelserne herfor er klart fremhævet i kontrakten.
Stk. 2.
Ændring af gebyrer eller opkrævning af nye gebyrer i løbende kontraktforhold skal varsles med rimelig frist, inden de får virkning
for forbrugeren.
Stk. 3.
Er gebyrændringen væsentlig, eller opkræves et nyt gebyr, skal varslingen ske til forbrugeren ved individuel kommunikation, inden
ændringen får virkning. Har forbrugeren har ret til at opsige aftalen, skal dette fremgå af varslingen, ligesom det skal fremgå,
under hvilke betingelser forbrugeren kan opsige aftalen.
Garanti
§ 17
En erhvervsdrivende, der markedsfører en handelsmæssig garanti, skal udlevere en erklæring om garantien til forbrugeren
på et varigt medium senest ved leveringen af produktet.
Stk. 2.
Erklæringen skal være udfærdiget på et klart og forståeligt sprog og skal indeholde,
når det er relevant, en utvetydig erklæring om, at køberen ved lov har ret til gratis afhjælpning fra sælgerens side af mangler
ved salgsgenstanden, og at denne ret ikke påvirkes af den handelsmæssige garanti,
garantigiverens navn og adresse,
den procedure, som forbrugeren skal følge for at opnå gennemførelse af den handelsmæssige garanti,
betegnelsen på de produkter, som den handelsmæssige garanti finder anvendelse på, og
vilkårene for den handelsmæssige garanti.
Stk. 3.
Manglende overholdelse af stk. 1 og 2 ændrer ikke ved, at den handelsmæssige garanti er bindende for garantigiveren som anført i
købelovens § 86 a, stk. 1.
Stk. 4.
Vilkårene for den handelsmæssige garanti skal være affattet på dansk, såfremt markedsføringen er sket på dansk.
Markedsføring af kreditaftaler
§ 18
Enhver markedsføring af kreditaftaler over for forbrugere, som ikke er omfattet af § 19, og som oplyser en rentesats
eller talstørrelser vedrørende omkostningerne i forbindelse med forbrugerkredit, skal indeholde følgende standardoplysninger:
Debitorrenten, herunder om den er fast eller variabel eller begge, og oplysninger om omkostninger, der indgår i forbrugerens
samlede omkostninger i forbindelse med kreditten.
Det samlede kreditbeløb.
De årlige omkostninger i procent (ÅOP) som beregnet efter lov om kreditaftaler.
Kreditaftalens løbetid.
Kontantprisen og størrelsen af en eventuel forudbetaling ved kredit i form af henstand med betalingen for en specifik vare
eller tjenesteydelse.
Det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren, og ydelsernes størrelse.
Stk. 2.
Standardoplysningerne, jf. stk. 1, skal oplyses klart, kort og på en fremtrædende måde ved hjælp af et repræsentativt eksempel.
Stk. 3.
Hvis indgåelsen af en aftale om en accessorisk tjenesteydelse i forbindelse med kreditaftalen, herunder en forsikring, er
obligatorisk for at opnå kreditten eller for at opnå kreditten på de annoncerede vilkår og betingelser og en sådan aftales
omkostninger ikke kan beregnes på forhånd, skal forpligtelsen til at indgå denne aftale også være oplyst klart, kort og på en
fremtrædende måde sammen med de årlige omkostninger i procent (ÅOP).
Stk. 4.
En kreditformidler skal i markedsføring og i dokumentation henvendt til forbrugere gøre opmærksom på omfanget af sine beføjelser,
herunder om vedkommende udelukkende samarbejder med en eller flere kreditgivere eller optræder som selvstændig mægler.
Stk. 5.
Erhvervsministeren fastsætter regler om risikooplysninger for kreditaftaler.
Markedsføring af boligkreditaftaler
§ 19
Enhver markedsføring af boligkreditaftaler, der oplyser en rentesats eller talstørrelser vedrørende omkostningerne i
forbindelse med boligkreditten, skal indeholde følgende standardoplysninger:
Boligkreditgivers eller boligkreditformidlers identitet.
Det pant eller anden sikkerhed, som ligger til grund for boligkreditaftalen.
Debitorrenten, og hvorvidt den er fast eller variabel eller begge dele, tillige med oplysninger om de gebyrer, der indgår i
omkostningerne i forbindelse med boligkreditaftalen.
Det samlede kreditbeløb.
De årlige omkostninger i procent (ÅOP), som skal have en mindst lige så fremtrædende placering i markedsføringen som enhver
renteangivelse for boligkreditten.
Boligkreditaftalens løbetid.
Ydelsernes størrelse.
Det samlede beløb og antallet af ydelser, der skal betales af forbrugeren.
Advarsel om, at eventuelle udsving i valutakursen kan påvirke det beløb, der skal betales, hvis der markedsføres lån i Danmark
i en anden valuta end danske kroner.
Stk. 2.
Standardoplysningerne, jf. stk. 1, skal oplyses klart, kort og på en fremtrædende måde. Standardoplysningerne, jf. stk. 1, nr.
3-8, skal vises ved hjælp af et repræsentativt eksempel med anvendelse af de af erhvervsministeren fastsatte
standardforudsætninger. Udbydes boligkreditten kun under andre forudsætninger end de af erhvervsministeren fastsatte
standardforudsætninger, skal de almindeligt anvendte forudsætninger for den markedsførte boligkredit anvendes ved angivelsen af
det repræsentative eksempel.
Stk. 3.
Forpligtelsen til at indgå denne aftale skal være angivet klart, præcist og på en fremtrædende plads sammen med de årlige
omkostninger i procent (ÅOP), hvis indgåelsen af en aftale om en accessorisk tjenesteydelse, navnlig en forsikring, er
obligatorisk for at opnå boligkreditten eller for at opnå boligkreditten på de oplyste vilkår og betingelser og omkostningerne ved
en sådan aftale ikke kan beregnes på forhånd.
Stk. 4.
Oplysningerne i stk. 1 og 3 skal være let læselige eller kunne høres tydeligt afhængigt af det medie, der anvendes til
markedsføring.
Stk. 5.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler for, hvad der må anses at være et repræsentativt eksempel ved markedsføring af
boligkreditter.
Kapitel 5
Forhold mellem erhvervsdrivende
Vildledende og utilbørlig handelspraksis mellem erhvervsdrivende
§ 20
En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke være egnet til at vildlede, således at dette kan antages at påvirke andre
erhvervsdrivendes økonomiske adfærd eller skade en konkurrent.
Stk. 2.
Ved vurderingen af, om en erhvervsdrivendes handelspraksis er vildledende efter stk. 1, skal der tages hensyn til den pågældende
handelspraksis som helhed, herunder oplysninger om følgende forhold:
Egenskaberne ved produktet,
prisen eller den måde, prisen beregnes på, og betingelserne for levering af produkterne og
annoncørens status, egenskaber og rettigheder.
Stk. 3.
En erhvervsdrivendes handelspraksis må ikke være aggressiv eller utilbørlig over for andre erhvervsdrivende.
Sammenlignende reklame
§ 21
Sammenlignende reklame omfatter enhver reklame, som direkte eller indirekte henviser til en konkurrent eller til
produkter, som udbydes af en konkurrent.
Stk. 2.
Sammenlignende reklame, jf. stk. 1, er tilladt efter loven, når sammenligningen
ikke er vildledende,
angår produkter, der opfylder samme behov eller tjener samme formål,
er objektiv og sammenligner en eller flere konkrete og relevante egenskaber, der kan dokumenteres, og som er repræsentative for
disse produkter, herunder prisen,
ikke skaber forveksling på markedet mellem annoncøren og en konkurrent eller mellem annoncørens og en konkurrents varemærker,
firmanavne, andre karakteristiske kendetegn eller produkter,
ikke miskrediterer eller nedvurderer en konkurrents varemærker, firmanavne, andre karakteristiske kendetegn, produkter,
aktiviteter eller øvrige forhold,
for produkter med oprindelsesbetegnelse i hvert enkelt tilfælde vedrører produkter med samme betegnelse,
ikke drager utilbørlig fordel af den anseelse, der er knyttet til en konkurrents varemærke, firmanavn eller andre
karakteristiske kendetegn, eller af konkurrerende produkters oprindelsesbetegnelser og
ikke fremstiller produkter som en imitation eller en kopi af produkter, der er dækket af et beskyttet varemærke eller
firmanavn.
Forretningskendetegn
§ 22
Erhvervsdrivende må ikke benytte forretningskendetegn og lign., der ikke tilkommer dem, eller benytte egne kendetegn på
en måde, der er egnet til at fremkalde forveksling med andre.
§ 23
(Ophævet)
Kapitel 6
Retsmidler
§ 24
Handlinger i strid med loven kan forbydes ved dom. I forbindelse hermed eller senere kan der ved dom gives sådanne påbud,
som må anses nødvendige for at sikre
forbuddets overholdelse, herunder ved bestemmelse om, at aftaler, som indgås i strid med et forbud, er ugyldige, og
genoprettelse af den forud for den ulovlige handling eksisterende tilstand, herunder om tilintetgørelse eller tilbagekaldelse
af produkter og om udsendelse af oplysninger eller berigtigelse af angivelser.
Stk. 2.
Handlinger i strid med loven er erstatningsansvarspådragende i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler. Bestemmelsen
finder både anvendelse på erhvervsdrivende og forbrugere, der har lidt tab som følge af handlinger i strid med loven. Forbrugere
vil endvidere, hvor det er relevant, have adgang til de almindelige misligholdelsesbeføjelser, herunder et afslag i købesummen
eller ophævelse af aftalen i overensstemmelse med dansk rets regler om forbrugerbeskyttelse.
Stk. 3.
Den, der forsætligt eller uagtsomt krænker eller uberettiget udnytter en andens ret i strid med loven, skal betale et rimeligt
vederlag herfor.
Stk. 4.
Foreligger der hverken forsæt eller uagtsomhed, skal den, der har krænket eller udnyttet en ret i strid med loven, betale et
vederlag efter stk. 3, i det omfang det skønnes rimeligt.
Kapitel 7
Forbrugerombudsmandens virksomhed
Forbrugerombudsmanden
§ 25
Forbrugerombudsmanden fører navnlig ud fra hensynet til forbrugerne tilsyn med, at loven og regler udstedt i medfør af
loven overholdes.
Stk. 2.
Forbrugerombudsmanden kan fra enhver kræve alle oplysninger, som skønnes nødvendige for Forbrugerombudsmandens virksomhed,
herunder til afgørelse af, om et forhold falder ind under lovens bestemmelser. Forbrugerombudsmanden kan kræve oplysningerne
meddelt inden for en kort frist, når det gælder sammenlignende reklame, eller når det efter omstændighederne skønnes påkrævet.
Stk. 3.
Forbrugerombudsmanden udnævnes af erhvervsministeren for et tidsrum på op til 6 år med mulighed for forlængelse med op til i alt 3
år. Genudnævnelse som forbrugerombudsmand efter udløb af den fastsatte periode kan kun ske efter fornyet opslag. Ved genudnævnelse
finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse. Forbrugerombudsmanden kan kun afskediges uden ansøgning, såfremt afskeden er begrundet i
helbredsmæssige årsager, eller såfremt den pågældende som følge af strafbart forhold, tjenesteforseelse eller mislighed er uegnet
til at forblive i stillingen. Ansættelsen ophører automatisk ved udgangen af den måned, hvori den pågældende fylder 70 år.
Forbrugerombudsmanden skal opfylde de almindelige betingelser for at blive dommer.
Stk. 4.
Forbrugerombudsmandens afgørelser efter loven kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 5.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om Forbrugerombudsmandens virksomhed.
Digitalisering af Forbrugerombudsmandens virksomhed
§ 26
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Forbrugerombudsmanden om forhold, som er
omfattet af loven eller af regler udstedt i medfør af loven, skal foregå digitalt.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige
digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 4.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at Forbrugerombudsmanden kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter loven eller
efter regler udstedt i medfør af loven uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under
anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser
og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 5.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på
grundlag af elektronisk databehandling, kan træffes eller udstedes alene med angivelse af Forbrugerombudsmanden som afsender.
Kontrolundersøgelser på stedet
§ 27
Forbrugerombudsmanden kan foretage kontrolundersøgelser til brug for behandling af klager, der er oversendt fra
håndhævelsesmyndigheder i andre EU-lande i medfør af forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale
myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004, og
som vedrører overtrædelser af direktiver, for hvilke Forbrugerombudsmanden er udpeget som kompetent myndighed.
Stk. 2.
Forbrugerombudsmandens kontrolundersøgelser, jf. stk. 1, kan kun finde sted efter indhentet retskendelse.
Stk. 3.
Adgangen til kontrolundersøgelser indebærer, at Forbrugerombudsmanden får adgang til en virksomheds eller sammenslutnings lokaler
og transportmidler med henblik på dér at gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver oplysning, herunder markedsføringsmateriale,
regnskaber, regnskabsmaterialer, bøger og andre forretningspapirer, uanset informationsmedium. I forbindelse med en
kontrolundersøgelse kan Forbrugerombudsmanden forlange mundtlige forklaringer. Forbrugerombudsmanden kan ikke kræve mundtlige
forklaringer i tilfælde, hvor Forbrugerombudsmanden har en sådan konkret mistanke om et strafbart forhold, at der er grundlag for
at rejse sigtelse. Forbrugerombudsmanden kan desuden forlange, at personer, der er omfattet af kontrolundersøgelsen, viser
indholdet af deres lommer, tasker og lign., med henblik på at Forbrugerombudsmanden kan gøre sig bekendt med og eventuelt tage
kopi af dette.
Stk. 4.
Opbevares en virksomheds eller sammenslutnings oplysninger hos, eller behandles de af en ekstern databehandler, kan
Forbrugerombudsmanden få adgang til den eksterne databehandlers lokaler med henblik på dér at gøre sig bekendt med og tage kopi af
oplysningerne, jf. stk. 3. Adgangen forudsætter, at det ikke er muligt for Forbrugerombudsmanden at få adgang til de pågældende
oplysninger direkte fra den virksomhed eller sammenslutning, som er genstand for kontrolundersøgelsen.
Stk. 5.
Forbrugerombudsmanden kan indsamle en kopi af dataindholdet fra elektroniske medier, der er omfattet af kontrolundersøgelsen, med
henblik på efterfølgende at gennemgå kopien. De indsamlede data skal forsegles eller på anden måde sikres mod læsning, inden
kontrolundersøgelsen afsluttes. Den, der er genstand for kontrolundersøgelsen, kan kræve, at denne selv eller en af denne udpeget
repræsentant overværer, at de indsamlede data gøres tilgængelige for læsning, og at Forbrugerombudsmanden gennemgår det indsamlede
materiale. Forbrugerombudsmanden har pligt til senest 40 hverdage efter kontrolundersøgelsens afslutning at give en kopi af de
oplysninger, som Forbrugerombudsmanden måtte have taget fra de indsamlede data, til den, der er genstand for kontrolundersøgelsen.
Når gennemgangen af de indsamlede data er gennemført, skal dataene sikres mod læsning. De indsamlede data skal slettes, hvis
Forbrugerombudsmanden vurderer, at materialet ikke indeholder beviser for en overtrædelse af de i stk. 1 nævnte regler. Beslutter
Forbrugerombudsmanden at gå videre med sagen, skal de indsamlede data slettes, når sagen er endeligt afgjort.
Stk. 6.
Medfører en virksomheds eller sammenslutnings forhold, at det ikke er muligt for Forbrugerombudsmanden samme dag, som
kontrolundersøgelsen foretages, at få adgang til eller tage kopi af oplysningerne, jf. stk. 3-5, kan Forbrugerombudsmanden
forsegle de relevante forretningslokaler og oplysninger i op til 3 hverdage herefter.
Stk. 7.
Under samme betingelser som i stk. 6 kan Forbrugerombudsmanden medtage de oplysninger eller det medium, hvorpå oplysningerne
befinder sig, med henblik på kopiering. Det materiale, som Forbrugerombudsmanden har taget med, skal sammen med et sæt kopier af
de oplysninger, som Forbrugerombudsmanden har taget til brug for en nærmere gennemgang, tilbageleveres til virksomheden eller
sammenslutningen senest 3 hverdage efter kontrolundersøgelsen.
Stk. 8.
Fristerne i stk. 5, 6 og 7 kan i særlige tilfælde forlænges.
Stk. 9.
Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelserne efter stk. 1 og 3-7. Erhvervsministeren kan efter forhandling med
justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Forhandlingsprincippet
§ 28
Forbrugerombudsmanden skal ved forhandling søge at påvirke de erhvervsdrivende til at handle i overensstemmelse med
principperne for god skik og til at overholde loven i øvrigt.
Stk. 2.
Tilsidesætter en erhvervsdrivende et tilsagn, der er afgivet over for Forbrugerombudsmanden efter forhandling i henhold til stk.
1, kan Forbrugerombudsmanden meddele den erhvervsdrivende sådanne påbud, som må anses nødvendige for at sikre tilsagnets
overholdelse.
Retningslinjer
§ 29
Forbrugerombudsmanden søger efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante erhvervsorganisationer
at påvirke de erhvervsdrivendes adfærd gennem udarbejdelse og offentliggørelse af retningslinjer for markedsføring på nærmere
angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.
Stk. 2.
Forbrugerombudsmanden kan uanset stk. 1 ikke udstede retningslinjer, der alene retter sig mod virksomheder omfattet af lov om
finansiel virksomhed.
Forhåndsbesked
§ 30
Forbrugerombudsmanden kan på anmodning fra en erhvervsdrivende afgive udtalelse om sin vurdering af lovligheden af
påtænkte markedsføringsforanstaltninger, medmindre en stillingtagen giver anledning til særlig tvivl, eller der i øvrigt
foreligger særlige omstændigheder. En forhåndsbesked indebærer ikke en bindende stillingtagen til lovligheden af vedkommende
foranstaltning.
Stk. 2.
Når Forbrugerombudsmanden har afgivet en forhåndsbesked til en erhvervsdrivende om, at en påtænkt foranstaltning efter
Forbrugerombudsmandens opfattelse vil være lovlig, kan Forbrugerombudsmanden ikke på eget initiativ over for den erhvervsdrivende
gribe ind i anledning af en foranstaltning, som er dækket af forhåndsbeskeden og iværksat inden rimelig tid efter dennes
afgivelse.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om gebyr for forhåndsbesked.
Kapitel 8
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed
§ 31
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan gennemføre og offentliggøre sammenlignende undersøgelser af produkter.
Stk. 2.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan i forbindelse med undersøgelser som nævnt i stk. 1 anvende anonym informationsindsamling.
Kapitel 9
Retsforfølgning og håndhævelsesforanstaltninger
Retsforfølgning
§ 32
Enhver med en retlig interesse deri kan anlægge sag om forbud, påbud, erstatning og vederlag efter § 24.
Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag om forbud og påbud efter § 24, stk. 1, og på begæring anlægge sag om erstatning og vederlag.
Stk. 2.
Forbrugerombudsmanden kan meddele påbud, hvis en handling er i strid med loven og ikke kan ændres ved forhandling.
Stk. 3.
Et påbud kan af den, påbuddet retter sig mod, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes skriftligt over
for Forbrugerombudsmanden, inden 4 uger efter at påbuddet er meddelt den pågældende. Forbrugerombudsmanden skal inden 1 uge efter
modtagelse af anmodningen indbringe sagen for retten i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 4.
Anmodning efter stk. 3 har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens
behandling kan fortsætte den handling, påbuddet angår.
Stk. 5.
Ankes en dom, hvorved et påbud ikke findes lovligt, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt,
bestemme, at den pågældende ikke under ankesagen må udøve den handling, påbuddet angår.
Stk. 6.
Rejses tiltale for overtrædelse af loven, overlades udførelsen af tiltalen til Forbrugerombudsmanden, såfremt denne begærer dette.
Informationspligt om forældelse
§ 33
Forbrugerombudsmanden kan, hvis det skønnes nødvendigt for at beskytte forbrugere mod retstab, efter forhandling med den
erhvervsdrivende meddele påbud om at informere relevante kunder om retsstillingen i relation til forældelse.
Erstatningssøgsmål
§ 34
Har en flerhed af forbrugere i forbindelse med overtrædelse af bestemmelserne i loven ensartede krav på erstatning, kan
Forbrugerombudsmanden på begæring indbringe kravene under et.
Gruppesøgsmål
§ 35
Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. retsplejelovens kapitel 23 a.
Foreløbigt forbud
§ 36
Forbrugerombudsmanden kan, når der øjensynligt er fare for, at formålet med et forbud som nævnt i § 24, stk. 1, vil
forspildes, hvis rettens afgørelse skal afventes, nedlægge foreløbigt forbud. Sag til stadfæstelse af forbuddet skal anlægges
senest næste hverdag. Reglerne i retsplejelovens § 413, nr. 2, § 414, § 430 og § 641, stk. 1-3 og 5, finder tilsvarende
anvendelse, og reglerne i § 636, § 638 og § 422, stk. 3, finder anvendelse med de fornødne lempelser.
Stk. 2.
Kan en sag til stadfæstelse af et forbud efter stk. 1 ikke afgøres ved dom senest 5 hverdage efter sagens anlæg, kan retten under
sagens forberedelse inden udløbet af den nævnte frist ved kendelse bestemme, at forbuddet fortsat skal stå ved magt. Retten giver,
forinden sådan afgørelse træffes, så vidt muligt parterne adgang til at udtale sig. Stadfæstes forbuddet ikke inden fristens
udløb, er det bortfaldet.
Straf og påtale
§ 37
Tilsidesættelse af et forbud eller påbud nedlagt af retten eller et påbud, som Forbrugerombudsmanden har meddelt i
henhold til § 28, stk. 2, § 32, stk. 2, eller § 33, straffes med bøde eller fængsel i op til 4 måneder. Tilsidesættelse af et
påbud om at tilbagebetale en modtaget pengeydelse straffes dog ikke.
Stk. 2.
Den, som undlader at meddele oplysninger, der afkræves efter § 25, stk. 2, eller § 27, stk. 3, 2. pkt., eller som i forhold, der
omfattes af loven, meddeler Forbrugerombudsmanden urigtige eller vildledende oplysninger, straffes med bøde, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 3.
Overtrædelse af bestemmelserne i § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 3 og 4, §§ 6 a og 6 b, § 7, stk. 1, §§ 9-11, § 11 a, stk. 1, § 11 b,
stk. 1, § 14, stk. 1, § 15, § 16, stk. 3, § 17, stk. 1, 2 og 4, § 18 og § 19, § 20, stk. 1 og 3, og § 21 og forsætlig overtrædelse
af § 22 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 279 eller anden lovgivning.
Stk. 4.
Overtrædelse af § 20, stk. 1 og 3, der består i skadelig omtale af en anden erhvervsdrivende eller af forhold, som på særlig måde
angår den pågældende, § 21 og § 22 er undergivet privat påtale.
Stk. 5.
Ved udmåling af bøder efter stk. 1-3 lægges vægt på overtrædelsens grovhed og den erhvervsdrivendes omsætning, jf. dog stk. 6.
Stk. 6.
Ved udmåling af bøder for overtrædelse af følgende bestemmelser lægges vægt på overtrædelsens varighed eller omfang:
Overtrædelse af § 5, stk. 1, hvor en erhvervsdrivende uberettiget bruger et logo eller mærke, hvor logoet eller mærket giver
forbrugeren en sikkerhed for, at virksomheden giver forbrugeren en særlig beskyttelse.
Overtrædelse af § 10, stk. 1, hvor en erhvervsdrivende retter uanmodet elektronisk henvendelse til bestemte aftagere.
Overtrædelse af § 10, stk. 4, hvor en erhvervsdrivende retter uanmodet telefonisk henvendelse med henblik på direkte
markedsføring til en bestemt fysisk person, der enten er på Robinsonlisten, eller som har frabedt sig direkte markedsføring fra
den erhvervsdrivende.
Overtrædelse af § 11, stk. 2, hvor en erhvervsdrivende retter sin markedsføring af et arrangement eller en begivenhed mod børn
og unge under 18 år, og hvor markedsføringen indeholder omtale af, billeder af eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol.
Stk. 7.
Ved udmåling af bøder for overtrædelse efter stk. 1 og 3, der kan skade de kollektive interesser for forbrugere i mindst to andre
medlemsstater ud over Danmark, kan bøden maksimalt udgøre 4 pct. af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i de berørte
medlemsstater. Hvis oplysninger om den erhvervsdrivendes omsætning ikke er tilgængelige, kan bøden maksimalt udgøre 4 mio. euro.
Stk. 8.
Ved udmåling af bøder efter stk. 1 for tilsidesættelse af forbud eller påbud nedlagt af retten eller af Forbrugerombudsmanden i
forbindelse med tilsyn efter aftalelovens § 38 e, hvor tilsidesættelsen kan skade de kollektive interesser for forbrugere i mindst
to andre medlemsstater ud over Danmark, kan bøde maksimalt udgøre 4 pct. af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i de berørte
medlemsstater. Hvis oplysninger om den erhvervsdrivendes omsætning ikke er tilgængelige, kan bøden maksimalt udgøre 2 mio. euro.
Stk. 9.
I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Stk. 10.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Bødeforelæg
§ 38
I sager omfattet af § 37, stk. 6, hvor den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig rede til inden en nærmere angivet frist at betale bøden, som er angivet i bødeforelægget, kan Forbrugerombudsmanden
tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at Forbrugerombudsmanden i nærmere angivne
sager om overtrædelse af loven eller regler udstedt i medfør heraf i et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden
retssag. Det er en betingelse, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til
inden en nærmere angivet frist at betale bøden, som er angivet i bødeforelægget. Fristen kan efter anmodning forlænges af
Forbrugerombudsmanden.
Stk. 3.
Reglerne i retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet
ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Stk. 4.
Vedtages bødeforelægget, bortfalder videre forfølgning. Vedtagelsen har samme virkning som en dom.
Kapitel 10
Henlæggelsesbeføjelser
§ 39
Erhvervsministeren kan henlægge sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet. Dette gælder ikke for
beføjelser i henhold til § 25, stk. 5. Henlægger ministeren sine beføjelser til en myndighed under ministeriet, kan ministeren
fastsætte regler om klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 10 a
Forældelsesfrist
§ 39a
Forældelsesfristen er 5 år for overtrædelse af bestemmelserne i § 5, stk. 1, og § 6, stk. 1, i forbindelse med
vildledende markedsføring af fast ejendom eller kreditaftaler til finansiering af eller med sikkerhed i fast ejendom og
vildledende markedsføring af løbende kontraktforhold med angivelse af en varig pris.
Kapitel 11
Ikrafttræden m.v.
Ikrafttræden
§ 40
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2.
Den 1. juli 2017 ophæves lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1216 af 25. september 2013.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 1216 af 25. september 2013, forbliver i kraft, indtil
de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov. Overtrædelser af forskrifterne straffes med bøde efter de
hidtil gældende regler.
Færøerne og Grønland
§ 41
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Kapitel 12
Ændring af anden lovgivning
§ 42
(Udelades)
§ 43
(Udelades)
§ 44
(Udelades)
§ 45
(Udelades)
§ 46
(Udelades)
§ 47
(Udelades)
§ 48
(Udelades)
§ 49
(Udelades)
§ 50
(Udelades)
Noter
Lov. nr. 309 af 25. april 2018 om forretningshemmeligheder2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 19. Loven træder i kraft den 9. juni 2018.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 1309 af 6. december 2019 (Opdeling af fysiske og juridiske personer i forbrugerbegrebet, præcisering af bestemmelsen om
aggressiv handelspraksis og tilpasning af samtykkekrav m.v.)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 17. januar 2020.
Stk. 2.
§ 37, stk. 3 og 4, i markedsføringsloven som ændret ved denne lovs § 1, nr. 8 og 9, finder ikke anvendelse på sager rejst som
følge af erhvervsdrivendes overtrædelse af markedsføringslovens § 20, stk. 3, der begås før lovens ikrafttræden. For sådanne
overtrædelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 801 af 9. juni 2020 (Opgør med kviklån m.v.)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
§ 2 finder ikke anvendelse på handlinger, der er begået før den 1. juli 2020.
Lov nr. 1055 af 30. juni 2020 (Forældelsesfrist for vildledende markedsføring af fast ejendom, kreditaftaler til finansiering af
eller med sikkerhed i fast ejendom og løbende kontraktforhold med angivelse af varig pris)5) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Lov nr. 720 af 27. april 2021 (Undtagelse af visse forbrugslånsvirksomheders sponsorering af idræt m.v. fra forbuddet mod
markedsføring af forbrugslån og forbrugslånsvirksomheder i forbindelse med markedsføring af spil og spiludbydere)6) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 28. april 2021.
Stk. 2.
§ 37, stk. 3, i markedsføringsloven som ændret ved § 2, nr. 2, i lov nr. 801 af 9. juni 2020 finder anvendelse på sager rejst som
følge af erhvervsdrivendes overtrædelse af markedsføringslovens § 11 b, stk. 1, der begås før denne lovs ikrafttræden. For sådanne
overtrædelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 1173 af 8. juni 2021 (Ændring af reglerne om forbrugerkøb som følge af implementering af varedirektivet og direktivet om
digitalt indhold)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
(Udelades)
Stk. 4.
(Udelades)
Lov nr. 2192 af 30. november 2021 (Gennemførelse af ændringer i direktivet om urimelig handelspraksis og indførelse af regler om
handelspraksis rettet mod børn og unge samt ny bødemodel m.v.)8) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-11, 14-16, 21 og 22, og § 37, stk. 7 og 8, i lov om markedsføring som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, træder i
kraft den 28. maj 2022.
Erhvervsministeriet, den 15. juni 2022
Simon Kollerup
/ Jakob Hald
Bilag 1
Specifikke former for handelspraksis, som altid anses for vildledende eller aggressive
Vildledende handelspraksis
Den erhvervsdrivende
hævder at have
underskrevet en
adfærdskodeks, selvom det
ikke er tilfældet.
Den erhvervsdrivende
fremviser
kvalitetscertificering,
kvalitetsmærke eller
tilsvarende uden at have
opnået den nødvendige
tilladelse.
Den erhvervsdrivende
hævder, at en
adfærdskodeks er godkendt
af en offentlig myndighed
eller anden myndighed,
selvom det ikke er
tilfældet.
Den erhvervsdrivende
hævder, at en
erhvervsdrivende
(herunder dennes
handelspraksis) eller et
produkt er blevet
godkendt eller tilladt af
en offentlig eller privat
instans, selvom det ikke
er tilfældet, eller
fremsætter en sådan
påstand uden at opfylde
betingelserne for
godkendelse eller
tilladelse.
Den erhvervsdrivende
opfordrer til at købe
produkter til en bestemt
pris uden at gøre
opmærksom på, at der kan
være rimelige grunde til
at antage, at han ikke
vil være i stand til at
levere eller få en anden
erhvervsdrivende til at
levere de pågældende
eller tilsvarende
produkter til den
pågældende pris inden for
en periode og i en
mængde, som er rimelig i
forhold til produktet,
omfanget af den reklame,
der er gjort for
produktet, og den opgivne
pris (bait advertising).
Den erhvervsdrivende
opfordrer til køb af
produkter til en bestemt
pris, men nægter at vise
det averterede produkt
for forbrugerne, eller
nægter at tage imod
bestilling af det eller
levere det inden for et
rimeligt tidsrum, eller
fremviser en defekt
udgave af det, fordi han
agter at promovere et
andet produkt (bait and
switch).
Det angives i modstrid
med sandheden, at
produktet kun vil være
tilgængeligt i meget
begrænset tid, eller at
det kun vil være
tilgængeligt på visse
betingelser i meget
begrænset tid, for at
fremkalde en umiddelbar
afgørelse og fratage
forbrugerne tilstrækkelig
mulighed for eller tid
til at træffe en
informeret beslutning.
Den erhvervsdrivende
påtager sig at yde
eftersalgsservice til en
forbruger, med hvem han
har kommunikeret forud
for transaktionen på et
sprog, som ikke er et
officielt sprog i den
medlemsstat, hvor den
erhvervsdrivende er
etableret, men yder kun
en sådan service på et
andet sprog uden tydeligt
at have tilkendegivet
dette over for
forbrugeren, før denne
forpligtede sig i forhold
til transaktionen.
Det angives, eller der
gives på anden måde
indtryk af, at et produkt
kan sælges lovligt,
selvom dette ikke er
tilfældet.
Rettigheder, som
forbrugeren har efter
loven, fremstilles som et
særligt kendetegn ved den
erhvervsdrivendes tilbud.
Der anvendes redaktionelt
indhold i medierne til at
promovere produktet, hvor
en erhvervsdrivende har
betalt for en sådan
reklame, uden at dette
fremgår tydeligt af
indholdet eller af
billeder eller lyd, som
tydeligt kan
identificeres af
forbrugeren. Dette
berører ikke direktiv
89/552/EØF som
kodificeret ved direktiv
2010/13/EU.
11 a) Levering af
søgeresultater som svar
på en forbrugers
onlinesøgning uden
tydelig oplysning om
enhver form for betalt
reklame eller betaling
specifikt for at opnå
højere rangordning af
produkter i
søgeresultaterne.
Der fremsættes en
faktuelt ukorrekt påstand
vedrørende arten og
omfanget af risikoen for
forbrugerens eller dennes
families personlige
sikkerhed, hvis
forbrugeren ikke køber
produktet.
Der promoveres et
produkt, der ligner et
andet produkt fremstillet
af en bestemt producent,
på en sådan måde, at
forbrugeren med overlæg
forledes til at tro, at
produktet er fremstillet
af samme producent, uden
at dette er tilfældet.
Etablering, drift eller
promovering af en
salgsfremmende
pyramideordning, hvor
forbrugeren erlægger et
vederlag og til gengæld
stilles kompensation i
udsigt, som hovedsageligt
er afhængig af, om han
har introduceret andre
for ordningen og i mindre
grad af salg eller
forbrug af produkter.
Det hævdes, at lukning af
den erhvervsdrivendes
virksomhed eller flytning
til andre lokaler er
forestående, selvom det
ikke er tilfældet.
Det hævdes, at produkter
kan gøre det lettere at
vinde i hasardspil.
Det hævdes i modstrid med
sandheden, at et produkt
kan helbrede sygdomme,
funktionsforstyrrelser
eller misdannelser.
Der gives faktuelt
ukorrekte oplysninger om
markedsvilkår eller om
muligheden for at finde
produktet med henblik på
at få forbrugeren til at
erhverve produktet på
ringere vilkår end de
normale markedsvilkår.
Det hævdes som led i
handelspraksis, at der
afholdes en konkurrence
eller et salgsfremstød
med præmier, men uden de
omtalte præmier eller
andre rimeligt
tilsvarende uddeles.
Et produkt omtales som
»gratis«,
»vederlagsfrit«, »uden
betaling« eller lignende,
selvom forbrugeren skal
betale andet end de
uundgåelige udgifter, der
er forbundet med at
reagere på den pågældende
handelspraksis, samt
afhentning eller betaling
for levering af
produktet.
I
markedsføringsmaterialet
indgår en faktura eller
et lignende dokument, der
opfordrer til betaling,
og som giver forbrugeren
indtryk af, at han
allerede har bestilt det
produkt, der
markedsføres, selvom det
ikke er tilfældet.
Den erhvervsdrivende i
modstrid med sandheden
hævder eller giver
indtryk af, at han ikke
handler som led i sit
erhverv, sin forretning,
sit håndværk eller sin
profession, eller han, i
modstrid med sandheden
udgiver sig for at være
forbruger.
Der skabes det fejlagtige
indtryk, at
eftersalgsservicen i
forbindelse med produktet
er tilgængelig i en anden
medlemsstat end den, hvor
produktet sælges.
23 a) Videresalg til forbrugere
af billetter til
arrangementer, hvis den
erhvervsdrivende har
erhvervet dem ved hjælp
af automatiske midler til
at omgå eventuelle
pålagte begrænsninger for
antallet af billetter,
som en person kan købe,
eller andre regler for
køb af billetter.
23 b) Angivelse af, at
anmeldelser af et produkt
er indsendt af
forbrugere, som faktisk
har anvendt eller købt
produktet, uden at træffe
rimelige eller
forholdsmæssige
foranstaltninger for at
sikre, at anmeldelsen
stammer fra sådanne
forbrugere.
23 c) Indsendelse eller
rekvirering fra anden
juridisk eller fysisk
person af falske
brugeranmeldelser eller
anprisninger eller
forkert fremstilling af
brugeranmeldelser eller
sociale anprisninger for
at fremme produkter.
Aggressiv handelspraksis
Forbrugeren bringes til
at tro, at han ikke kan
forlade lokalerne, før en
kontrakt er indgået.
Der aflægges personlige
besøg på forbrugerens
bopæl, uden at
forbrugerens ønske om, at
den erhvervsdrivende skal
forlade stedet eller
blive væk, respekteres,
idet der dog gælder en
undtagelse for besøg med
henblik på at håndhæve en
kontraktlig forpligtelse
under omstændigheder og i
et omfang, der er
berettiget i henhold til
national lovgivning.
Der foretages vedholdende
og uønskede henvendelser
pr. telefon, der ikke er
omfattet af forbuddet i
forbrugeraftalelovens §
4, eller pr. telefax,
e-mail eller andre
fjernkommunikationsmedier,
idet der dog gælder en
undtagelse for
henvendelser med henblik
på at håndhæve en
kontraktlig forpligtelse
under omstændigheder og i
et omfang, der er
berettiget i henhold til
national lovgivning.
Den erhvervsdrivende
kræver, at en forbruger,
som ønsker at anmelde en
fordring i henhold til en
forsikringspolice, skal
fremlægge dokumenter, som
ikke med rimelighed kan
anses for at være
relevante i forhold til
fordringens gyldighed,
eller han systematisk
undlader at svare på
korrespondance vedrørende
sagen, i den hensigt at
afholde forbrugeren fra
at udøve sine
kontraktlige rettigheder.
En reklame opfordrer
direkte børn til at købe
eller til at overtale
deres forældre eller
andre voksne til at købe
de produkter til dem, som
reklamen vedrører. Denne
bestemmelse berører ikke
artikel 9, stk. 1, litra
g, i direktiv 2010/13/EU
om audiovisuelle
medietjenester.
Der afkræves omgående
eller senere betaling for
eller returnering eller
oplagring af produkter,
som den erhvervsdrivende
har leveret, selvom
forbrugeren ikke har
anmodet herom, idet der
dog gælder en undtagelse
for erstatningsprodukter,
der leveres i
overensstemmelse med
artikel 7, stk. 3, i
direktiv 97/7/EF
(levering uden
forudgående anmodning).
Det meddeles udtrykkeligt
forbrugeren, at hvis han
ikke køber produktet
eller tjenesteydelsen,
vil den erhvervsdrivendes
job eller levebrød være
truet.
Der skabes det fejlagtige
indtryk, at forbrugeren
allerede har vundet, vil
vinde eller ved udførelse
af en bestemt handling
vil vinde en præmie eller
et andet tilsvarende
gode, selvom faktum er,
at der enten ikke findes
nogen præmie eller et
andet tilsvarende gode,
eller at den handling,
som skal udføres for at
indløse præmien eller et
andet tilsvarende gode
indebærer, at forbrugeren
skal betale et pengebeløb
eller på anden måde
påtage sig udgifter.
Officielle noter
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1998/6/EF af 16. februar 1998 om
forbrugerbeskyttelse i forbindelse med afgivelse af priser på forbrugsvarer, EF-Tidende 1998, nr. L 80, side 27, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/771/EU af 20. maj 2019 om visse aspekter af aftaler om salg af varer, om ændring af
forordning 2017/2394/EU og direktiv 2009/22/EF og om ophævelse af direktiv 1999/44/EF, EU-Tidende 2019, nr. L 136, side 28,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af
privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor, EF-Tidende 2002, nr. L 201, side 37, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om
ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004, EU-Tidende 2005, nr. L 149, side 22, som ændret ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/2161 af 27. november 2019 om ændring af Rådets direktiv 93/13/EØF og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF, 2005/29/EF og 2011/83/EU, for så vidt angår bedre håndhævelse og modernisering af
EU-reglerne om forbrugerbeskyttelse, EU-Tidende 2019, nr. L 328, side 7, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2006/114/EF af 12. december 2006 om vildledende og sammenlignende reklame, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 21,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006,
nr. L 376 af 27. december 2006, side 36, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om
forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, EU-Tidende 2008, nr. L 133, side 66, Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009 om ændring af direktiv 2002/22/EF om forsyningspligt og brugerrettigheder i
forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og
beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor og forordning (EF) nr. 2006/2004 om samarbejde mellem
nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse, EU-Tidende 2009, nr. L 337, side 11, og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til
beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010, EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34.
Loven indeholder endvidere en bestemmelse, der fastsætter rammerne for Forbrugerombudsmandens kontrolbesøg i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/2394/EU af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar
for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004, EU-Tidende 2017, nr. L
345, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Bestemmelsen i loven er
således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
Lovændringen vedrører overskriften før § 23, § 23 og § 37, stk. 5.
Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 1 a, § 2, nr. 1 og 14, § 7, § 10, stk. 1, § 27, stk. 1, § 37, stk. 3-4.
Lovændringen vedrører § 11 a, § 11 b, og § 37, stk. 3.
Lovændringen vedrører § 39 a.
Lovændringen vedrører § 11 b, stk. 1 og 4.
Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel og § 17, stk. 2-3.
Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 2, nr. 3, § 2, nr. 16 og 17, § 5, stk. 2, nr. 9-11, § 6, stk. 2, nr. 4-7, §
6 a, § 6 b, § 11, stk. 2 og 3-4, § 24, stk. 2, § 32, stk. 2, § 37, stk. 3 og 5-8, § 38, stk. 1-4, bilag 1, nr. 11 a og 23a-c.