Givet på Christiansborg Slot, den 12. december 2023
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Morten Bødskov
Bilag 1 Forordning (EU) 2022/1925
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/1925
af 14. september 2022
om åbne og fair markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828
(forordningen om digitale markeder)
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg(1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure(3), og
(1) Digitale tjenester generelt og navnlig onlineplatforme spiller en stadig vigtigere rolle i økonomien, navnlig i det indre
marked, ved at give virksomheder mulighed for at nå ud til brugere i hele Unionen, ved at lette den grænseoverskridende handel og
ved at åbne helt nye forretningsmuligheder for et stort antal virksomheder i Unionen til gavn for forbrugerne i Unionen.
(2) Samtidig har centrale platformstjenester blandt disse digitale tjenester en række kendetegn, som de virksomheder, der udbyder
dem, kan udnytte. Et eksempel på sådanne kendetegn ved centrale platformstjenester er ekstreme stordriftsfordele, ofte som følge
af marginale omkostninger tæt på nul for at tilføje erhvervsbrugere eller slutbrugere. Andre sådanne kendetegn ved centrale
platformstjenester er meget stærke netværkseffekter, evnen til at forbinde mange erhvervsbrugere med mange slutbrugere via disse
tjenesters flersidethed, en betydelig grad af afhængighed for både erhvervsbrugere og slutbrugere, fastlåsningseffekter, mangel på
multihoming til samme formål for slutbrugere, vertikal integration og datadrevne fordele. Alle disse kendetegn, kombineret med
urimelig praksis fra virksomheder, som udbyder de centrale platformstjenester, kan have den virkning, at den frie markedsadgang
for så vidt angår de centrale platformstjenester vil blive undergravet betydeligt og indvirke på retfærdigheden i
forretningsforholdet mellem virksomheder, som udbyder sådanne tjenester, og deres erhvervsbrugere og slutbrugere. I praksis
medfører dette hurtige og potentielt vidtrækkende fald i erhvervsbrugeres og slutbrugeres valgmuligheder, og kan derfor give de
virksomheder, der udbyder disse tjenester, en stilling som såkaldt gatekeeper. Samtidig bør det anerkendes, at tjenester, der
opererer i ikkekommercielt øjemed, såsom samarbejdsprojekter, ikke bør betragtes som centrale platformstjenester i forbindelse med
denne forordning.
(3) Der er opstået et lille antal store virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, og som har betydelig økonomisk
magt, hvilket kunne berettige, at de udpeges som gatekeepere i henhold til denne forordning. De er typisk kendetegnet ved, at de
kan forbinde mange erhvervsbrugere med mange slutbrugere via deres tjenester, hvilket igen sætter dem i stand til at udnytte de
fordele, såsom adgang til store mængder data, de har fra ét aktivitetsområde, på andre områder. Nogle af disse virksomheder udøver
kontrol over hele platformsøkosystemer i den digitale økonomi og er strukturelt utrolig vanskelige at udfordre eller konkurrere
med for eksisterende eller nye markedsaktører, uanset hvor innovative og effektive disse markedsaktører måtte være. Den frie
markedsadgang indskrænkes navnlig på grund af tilstedeværelsen af meget høje adgangs- eller exitbarrierer, herunder høje
investeringsomkostninger, som ikke eller ikke så let kan genindtjenes i tilfælde af exit, og fraværet af eller begrænset adgang
til vigtige input i den digitale økonomi, såsom data. Resultatet heraf er, at sandsynligheden for, at de underliggende markeder
ikke fungerer eller snart ikke længere gør det, øges.
(4) Kombinationen af disse kendetegn ved gatekeepere vil i mange tilfælde sandsynligvis føre til alvorlige ubalancer i
forhandlingsstyrken og som følge heraf urimelig praksis og urimelige betingelser for erhvervsbrugere samt for slutbrugere af de
centrale platformstjenester, som udbydes af gatekeepere, til skade for priserne, kvaliteten, den fair konkurrence,
valgmulighederne og innovationen i den digitale sektor.
(5) Det følger heraf, at markedsprocesserne ofte er ude af stand til at sikre retfærdige økonomiske resultater med hensyn til
centrale platformstjenester. Selv om artikel 101 og 102 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) finder
anvendelse på gatekeeperes adfærd, er anvendelsesområdet for nævnte bestemmelser begrænset til særlige tilfælde af markedsstyrke,
f.eks. dominerende stilling på specifikke markeder og konkurrencebegrænsende adfærd, og håndhævelsen sker efterfølgende og kræver
omfattende undersøgelse af ofte meget komplekse faktiske forhold fra sag til sag. Derudover håndterer den eksisterende EU-ret
ikke, eller ikke effektivt, de udfordringer for et effektivt fungerende indre marked, som adfærd hos gatekeepere, der ikke
nødvendigvis har en dominerende stilling i konkurrencerettens forstand, udgør.
(6) Gatekeepere har en betydelig indvirkning på det indre marked, idet de leverer gateways til et stort antal erhvervsbrugere til
at nå ud til slutbrugere overalt i Unionen og på forskellige markeder. De skadelige virkninger af urimelig praksis på det indre
marked og den særligt svage frie markedsadgang for så vidt angår centrale platformstjenester, herunder de negative samfundsmæssige
og økonomiske konsekvenser af en sådan urimelig praksis, har fået nationale lovgivere og regulerende myndigheder i sektoren til at
reagere. Der er allerede på nationalt plan vedtaget eller stillet forslag om en række reguleringsmæssige løsninger til at imødegå
urimelig praksis og den frie markedsadgang for så vidt angår digitale tjenester eller i det mindste nogle af disse. Dette har
skabt divergerende reguleringsmæssige løsninger, hvilket medfører fragmentering af det indre marked, hvorved risikoen for stigende
efterlevelsesomkostninger på grund af forskellige nationale reguleringsmæssige krav øges.
(7) Formålet med denne forordning er derfor at bidrage til et velfungerende indre marked ved at fastsætte regler, der sikrer
åbenhed og retfærdighed for markederne i den digitale sektor i almindelighed og for erhvervsbrugere og slutbrugere af centrale
platformstjenester, som udbydes af gatekeepere, i særdeleshed. Erhvervsbrugere og slutbrugere af centrale platformstjenester, der
udbydes af gatekeepere, bør gives passende reguleringsmæssig beskyttelse i hele Unionen mod gatekeeperes urimelige praksis for at
lette forretningsaktiviteter på tværs af grænserne i Unionen og derved forbedre det indre markeds funktion og fjerne eksisterende
eller mulig ny fragmentering på de specifikke områder, der er omfattet af denne forordning. Selv om gatekeepere desuden ofte
anvender globale eller i det mindste paneuropæiske forretningsmodeller og algoritmestrukturer, kan de indføre, og har i nogle
tilfælde indført, forskellige forretningsbetingelser og praksis i forskellige medlemsstater, hvilket har tendens til at skabe
skævheder i konkurrencevilkårene for brugerne af de centrale platformstjenester, der udbydes af gatekeepere, til skade for
integrationen af det indre marked.
(8) Ved at tilnærme forskellige nationale regler er det muligt at fjerne hindringer for den frie adgang til at udbyde og modtage
tjenester, herunder detailtjenester, i det indre marked. Der bør derfor fastlægges et målrettet sæt af harmoniserede retlige
forpligtelser på EU-plan for i det indre marked at sikre åbne og retfærdige digitale markeder med gatekeepere til gavn for
Unionens økonomi som helhed og i sidste ende forbrugerne i Unionen.
(9) Fragmentering af det indre marked kan kun effektivt afværges, hvis medlemsstaterne forhindres i at anvende nationale regler,
der er omfattet af anvendelsesområdet for og forfølger samme mål som denne forordning. Dette udelukker ikke muligheden for at
anvende andre nationale regler, der forfølger andre legitime mål af offentlig interesse som fastsat i TEUF, eller som forfølger
tvingende almene hensyn som anerkendt i retspraksis fra Den Europæiske Unions Domstol (»Domstolen«), på gatekeepere som omhandlet
i denne forordning.
(10) Samtidig bør denne forordning, eftersom den har til formål at supplere håndhævelsen af konkurrenceretten, ikke berøre artikel
101 og 102 i TEUF, tilsvarende nationale konkurrenceregler og andre nationale konkurrenceregler for ensidig adfærd, som bygger på
en individuel vurdering af markedsstillinger og -adfærd, herunder de faktiske eller potentielle konsekvenser heraf og det præcise
omfang af den forbudte adfærd, og som giver virksomheder mulighed for at gøre effektivitetshensyn og objektive hensyn gældende som
begrundelse for den pågældende adfærd, og nationale regler om fusionskontrol. Anvendelsen af nævnte regler bør ikke påvirke de
forpligtelser, gatekeepere pålægges i henhold til denne forordning, og den ensartede og effektive anvendelse heraf i det indre
marked.
(11) Artikel 101 og 102 i TEUF og de tilsvarende nationale konkurrenceregler vedrørende konkurrencebegrænsende flersidig og
ensidig adfærd og fusionskontrol har til formål at sikre ufordrejet konkurrence på markedet. Denne forordning forfølger et mål,
som er et supplement til, men forskelligt fra målet om at sikre ufordrejet konkurrence på ethvert givent marked, som defineret i
konkurrenceretlig forstand, nemlig at sikre, at markeder med gatekeepere er og forbliver åbne og retfærdige, uafhængigt af de
faktiske, potentielle eller formodede virkninger på konkurrencen på et bestemt marked af en af denne forordning omfattet bestemt
gatekeepers adfærd. Denne forordning har derfor til formål at beskytte en anden retlig interesse end den interesse, der beskyttes
ved nævnte regler, og den bør ikke berøre deres anvendelse.
(12) Denne forordning bør også finde anvendelse, uden at det berører de regler, som følger af andre EU-retsakter om visse aspekter
af levering af tjenester, som er omfattet af denne forordning, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679(4)
og (EU) 2019/1150(5) samt en forordning om et indre marked for digitale tjenester og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2002/58/EF(6), 2005/29/EF(7), 2010/13/EU(8), (EU) 2015/2366(9), (EU) 2019/790(10) og (EU) 2019/882(11) og Rådets direktiv
93/13/EØF(12) samt nationale bestemmelser, der sigter mod at håndhæve eller gennemføre nævnte EU-retsakter.
(13) Svag fri markedsadgang og urimelig praksis i den digitale sektor ses hyppigere og er mere udtalt inden for visse digitale
tjenester end andre. Dette gælder navnlig for udbredte og almindeligt anvendte digitale tjenester, der hovedsagelig direkte
fungerer som mellemled mellem erhvervsbrugere og slutbrugere, og hvor karakteristika såsom ekstreme stordriftsfordele, meget
stærke netværkseffekter, evne til at forbinde mange erhvervsbrugere med mange slutbrugere takket være disse tjenesters
flersidethed, fastlåsningseffekter og mangel på multihoming eller vertikal integration er nogle af de mest hyppige. Ofte er der
kun én eller meget få store virksomheder, der udbyder disse digitale tjenester. Disse virksomheder er hyppigst brudt igennem som
gatekeepere for erhvervsbrugere og slutbrugere, med vidtrækkende virkninger. De har navnlig udviklet evnen til nemt at fastsætte
kommercielle betingelser og vilkår på en ensidig og skadelig måde for deres erhvervsbrugere og slutbrugere. Det er således
nødvendigt kun at fokusere på de digitale tjenester, hvis anvendelse er mest udbredt blandt erhvervsbrugere og slutbrugere, og
hvor betænkeligheder vedrørende svag fri markedsadgang og urimelig praksis blandt gatekeepere er mere udtalt og presserende ud fra
et indre marked-perspektiv.
(14) Navnlig formår onlineformidlingstjenester, onlinesøgemaskiner, styresystemer, sociale onlinenetværkstjenester,
videodelingsplatformstjenester, nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, cloudcomputingtjenester, digitale
assistenter, webbrowsere og onlinereklametjenester, herunder reklameformidlingstjenester, alle at påvirke et stort antal
slutbrugere og virksomheder, hvilket indebærer en risiko for urimelig forretningspraksis. De bør derfor medtages i definitionen af
centrale platformstjenester og være omfattet af denne forordnings anvendelsesområde. Onlineformidlingstjenester kan også være
aktive inden for finansielle tjenesteydelser, og de kan fungere som mellemled for eller anvendes til at udbyde sådanne
tjenesteydelser som ikke udtømmende opregnet i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535(13). Med henblik
på denne forordning bør definitionen af centrale platformstjenester være teknologineutral og bør forstås således, at den omfatter
tjenester, der udbydes på eller ved hjælp af forskellige midler eller enheder, såsom internetforbundet TV eller indbyggede
digitale tjenester i køretøjer. Under visse omstændigheder bør begrebet slutbrugere omfatte brugere, der traditionelt betragtes
som erhvervsbrugere, men som i en bestemt situation ikke anvender de centrale platformstjenester til at udbyde varer eller
tjenester til andre slutbrugere, som f.eks. virksomheder, der anvender cloudcomputingtjenester til eget brug.
(15) Det forhold, at en digital tjeneste kan betragtes som en central platformstjeneste, er ikke i sig selv tilstrækkeligt til at
give anledning til tilstrækkeligt alvorlige betænkeligheder med hensyn til fri markedsadgang eller urimelig praksis. Det er først,
når en central platformstjeneste udgør en vigtig gateway og drives af en virksomhed med en betydelig indvirkning på det indre
marked og en grundfæstet og varig stilling eller af en virksomhed, der forventeligt vil få en sådan stilling i nærmeste fremtid,
at sådanne betænkeligheder opstår. Følgelig bør det målrettede sæt af harmoniserede regler i denne forordning kun finde anvendelse
på virksomheder, der er udpeget på baggrund af disse tre objektive kriterier, og de bør kun finde anvendelse på de af deres
centrale platformstjenester, som hver især udgør en vigtig gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugere. Det forhold,
at det er muligt, at en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, ikke blot fungerer som mellemled mellem
erhvervsbrugere og slutbrugere, men også mellem slutbrugere og slutbrugere, f.eks. i forbindelse med nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester, bør ikke være til hinder for at konkludere, at en sådan virksomhed er eller kan være en
vigtig gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugere.
(16) For at sikre effektiv anvendelse af denne forordning på virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, og som med
størst sandsynlighed vil opfylde disse objektive krav, og hvor urimelig praksis, der svækker den frie markedsadgang, er mest
hyppig og har størst indvirkning, bør Kommissionen direkte kunne udpege de virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester,
som opfylder bestemte kvantitative tærskler, som gatekeepere. Disse virksomheder bør under alle omstændigheder være omfattet af en
hurtig udpegelsesprocedure, der bør begynde, når denne forordning får virkning.
(17) Det forhold, at en virksomhed har en meget betydelig omsætning i Unionen og udbyder en central platformstjeneste i mindst tre
medlemsstater, er overbevisende tegn på, at den pågældende virksomhed har en betydelig indvirkning på det indre marked. Dette
gælder ligeledes, hvis en virksomhed, der udbyder en central platformstjeneste i mindst tre medlemsstater, har en meget betydelig
markedskapitalisering eller tilsvarende reel markedsværdi. Derfor bør en virksomhed, der udbyder en central platformstjeneste,
formodes at have betydelig indvirkning på det indre marked, hvis den udbyder en central platformstjeneste i mindst tre
medlemsstater, og hvis udbyderens realiserede koncernomsætning i Unionen svarer til eller overstiger en bestemt, høj tærskel,
eller koncernens markedskapitalisering svarer til eller overstiger en bestemt høj absolut værdi. For virksomheder, der udbyder
centrale platformstjenester og tilhører virksomheder, som ikke er børsnoterede, bør den tilsvarende reelle markedsværdi anvendes
som reference. Det bør være muligt for Kommissionen at anvende sine beføjelser til at vedtage delegerede retsakter til at
udarbejde en objektiv metode til beregning af denne værdi.
En stor koncernomsætning realiseret i Unionen sammenholdt med tærsklen for antallet af brugere af centrale platformstjenester i
Unionen er udtryk for relativt gode evner til at tjene penge på disse brugere. En høj markedskapitalisering i forhold til den
samme tærskel for antallet af brugere i Unionen er udtryk for et relativt stort potentiale for at tjene penge på disse brugere i
den nærmeste fremtid. Dette potentiale for at tjene penge afspejler i princippet igen den gateway-stilling, de pågældende
virksomheder har. Begge indikatorer afspejler desuden de pågældende virksomheders økonomiske kapacitet, herunder deres mulighed
for at udnytte deres adgang til de finansielle markeder til at styrke deres stilling. Dette kan f.eks. ske, når denne bedre adgang
bruges til at erhverve andre virksomheder, hvilket igen har vist sig at have potentielle negative konsekvenser for innovationen.
Markedskapitalisering kan også være udtryk for de pågældende virksomheders forventede fremtidige stilling og indvirkning på det
indre marked, trods en potentielt relativt lav omsætning. Værdien af markedskapitaliseringen bør tage udgangspunkt i et niveau,
der afspejler den gennemsnitlige markedskapitalisering af de største børsnoterede virksomheder i Unionen i løbet af en passende
periode.
(18) En markedskapitalisering på eller over tærsklen i det seneste regnskabsår bør medføre en formodning om, at en virksomhed, der
udbyder centrale platformstjenester, har en betydelig indvirkning på det indre marked, men hvis den virksomhed, der udbyder
centrale platformstjenester, kan opretholde markedskapitaliseringen på eller over tærsklen i tre eller flere år, bør dette anses
for yderligere at bestyrke denne formodning.
(19) Omvendt kan der være en række faktorer vedrørende markedskapitalisering, som vil kræve en tilbundsgående vurdering for at
bedømme, om en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, bør anses for at have en betydelig indvirkning på det indre
marked. Dette kan være tilfældet, hvis markedskapitaliseringen af den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, i de
foregående regnskabsår har været betydeligt lavere end tærsklen, og volatiliteten i dens markedskapitalisering i løbet af den
undersøgte periode har været uforholdsmæssig sammenlignet med den generelle volatilitet i aktiemarkedet, eller dens
markedskapitaliseringsforløb i forhold til markedstendenserne har været uforeneligt med en hurtig og ensrettet vækst.
(20) At have et meget stort antal erhvervsbrugere, der er afhængige af en central platformstjeneste for at kunne nå ud til et
meget stort antal månedlige aktive slutbrugere, gør det muligt for den virksomhed, der udbyder tjenesten, at udnytte driften hos
en betydelig del af erhvervsbrugerne til sin egen fordel og peger i princippet på, at den pågældende virksomhed er en vigtig
gateway. De respektive relevante niveauer for disse antal bør fastsættes, så de repræsenterer en væsentlig procentdel af hele
befolkningen i Unionen, når det handler om slutbrugere, og af hele populationen af virksomheder, der anvender centrale
platformstjenester, for at fastsætte tærsklen for erhvervsbrugere. Aktive slutbrugere og erhvervsbrugere bør identificeres og
beregnes på en sådan måde, at den pågældende centrale platformstjenestes rolle og rækkevidde afspejles på passende vis. For at
skabe retssikkerhed for gatekeeperne bør elementerne til bestemmelse af antallet af aktive slutbrugere og erhvervsbrugere pr.
central platformstjeneste fastsættes i et bilag til denne forordning. Sådanne elementer kan påvirkes af den teknologiske udvikling
og andre udviklinger. Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at ændre denne
forordning ved at ajourføre metoden og listen over indikatorer, der anvendes til at bestemme antallet af aktive slutbrugere og
aktive erhvervsbrugere.
(21) En grundfæstet og varig stilling i forhold til driften eller forventningen om at få en sådan stilling i fremtiden forekommer
navnlig, når den fri markedsadgang i forbindelse med den stilling, som den virksomhed, der udbyder den centrale platformstjeneste,
indtager, er begrænset. Dette vil sandsynligvis være tilfældet, hvis denne virksomhed har udbudt en central platformstjeneste i
mindst tre medlemsstater til et meget stort antal erhvervsbrugere og slutbrugere i en periode på mindst tre år.
(22) Sådanne tærskler kan blive påvirket af udviklingen på markedet og den tekniske udvikling. Kommissionen bør derfor tillægges
beføjelser til at vedtage delegerede retsakter for at præcisere metoden til at afgøre, om de kvantitative tærskler er opfyldt, og
til regelmæssigt at tilpasse den til udviklingen på markedet og den teknologiske udvikling, hvis det er nødvendigt. Sådanne
delegerede retsakter bør ikke ændre de kvantitative tærskler, der er fastsat i denne forordning.
(23) En virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, bør under ganske særlige omstændigheder kunne bestride formodningen
om, at virksomheden har en betydelig indvirkning på det indre marked, ved at påvise, at den, selv om den opfylder de kvantitative
tærskler i denne forordning, ikke opfylder kravene til udpegelsen som gatekeeper. Bevisbyrden for, at formodningen på grundlag af
opfyldelsen af de kvantitative tærskler ikke bør finde anvendelse, bør påhvile den pågældende virksomhed. Kommissionen bør i sin
vurdering af den fremlagte dokumentation og de fremførte argumenter alene tage hensyn til de elementer, der direkte vedrører de
kvantitative kriterier, nemlig indvirkningen fra virksomheden, der udbyder centrale platformstjenester, på det indre marked ud
over indtægts- eller markedsloftet, såsom dens absolutte størrelse og antallet af medlemsstater, hvor den er til stede, hvor meget
antallet af faktiske erhvervsbrugere og slutbrugere overskrider tærsklerne, og vigtigheden af virksomhedens centrale
platformstjeneste i betragtning af den respektive centrale platformtjenestes aktiviteters samlede omfang samt antal år, hvor
tærsklerne er opfyldt.
Enhver begrundelse, der hviler på økonomiske hensyn, og som søger at fastlægge en markedsafgrænsning eller påvise effektivitet som
følge af en specifik form for adfærd fra den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, bør tilsidesættes, da den ikke
er relevant for udpegelsen som gatekeeper. Hvis de fremførte argumenter ikke er tilstrækkeligt underbyggede, fordi de ikke klart
rejser tvivl om formodningen, bør Kommissionen kunne afvise argumenterne inden for det tidsrum på 45 arbejdsdage, der er fastsat
til udpegelsen. Kommissionen bør kunne træffe en afgørelse baseret på de disponible oplysninger om de kvantitative tærskler, hvis
den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, modarbejder undersøgelsen ved at undlade at overholde de
undersøgelsesforanstaltninger, der er truffet af Kommissionen.
(24) Der bør også fastlægges bestemmelser om vurderingen af gatekeeperrollen for virksomheder, der udbyder centrale
platformstjenester, og som ikke opfylder alle de kvantitative tærskler, under hensyntagen til de overordnede objektive krav om, at
de har en betydelig indvirkning på det indre marked, fungerer som en vigtig gateway for erhvervsbrugere for at nå ud til
slutbrugere og drager fordel af en grundfæstet og varig stilling i deres aktiviteter, eller at det er forventeligt, at de vil gøre
det i den nærmeste fremtid. Når den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, er en mellemstor virksomhed, en lille
virksomhed eller en mikrovirksomhed, bør vurderingen nøje tage hensyn til, om en sådan virksomhed vil være i stand til betydeligt
at underminere den frie markedsadgang for så vidt angår de centrale platformstjenester, da denne forordning primært er rettet mod
store virksomheder med betydelig økonomisk magt og ikke mellemstore virksomheder, små virksomheder eller mikrovirksomheder.
(25) En sådan vurdering kan kun foretages i lyset af en markedsundersøgelse, samtidig med at der tages hensyn til de kvantitative
tærskler. I sin vurdering bør Kommissionen forfølge målet om at bevare og fremme innovationen og kvaliteten af digitale produkter
og tjenester, i hvilken grad priserne er rimelige og konkurrencedygtige, og i hvilken grad kvaliteten eller valgmulighederne for
erhvervsbrugere og slutbrugere er eller forbliver høj. Der kan inddrages elementer, som er specifikke for de virksomheder, der
udbyder de pågældende centrale platformstjenester, såsom ekstreme stordriftsfordele eller synergieffekter, meget stærke
netværkseffekter, datadrevne fordele, evnen til at forbinde mange erhvervsbrugere med mange slutbrugere takket være disse
tjenesters flersidethed, fastlåsningsvirkninger, mangel på multihoming, konglomeratselskabsstruktur eller vertikal integration.
Derudover kan en meget høj markedskapitalisering, en meget høj egenkapitalværdi i forhold til fortjeneste eller en meget høj
omsætning afledt af slutbrugere af én central platformstjeneste anvendes som indikatorer for sådanne virksomheders
påvirkningspotentiale og for en skævvridning af markedet til deres fordel. Sammen med markedskapitalisering er høje relative
vækstrater eksempler på dynamiske parametre, der er særlig relevante for at identificere de virksomheder, der udbyder centrale
platformstjenester, og om hvilke det er forventeligt, at de vil opnå en grundfæstet og varig stilling. Kommissionen bør kunne
træffe en afgørelse ved at slutte modsætningsvis ud fra de foreliggende fakta, hvis den virksomhed, der udbyder centrale
platformstjenester, i væsentlig grad modarbejder undersøgelsen ved at undlade at overholde de undersøgelsesforanstaltninger, som
er truffet af Kommissionen.
(26) En særlig undergruppe af regler bør finde anvendelse på de virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, og for
hvilke det er forventeligt, at de vil få en grundfæstet og varig stilling på markedet i den nærmeste fremtid. De samme specifikke
kendetegn ved centrale platformstjenester gør dem tilbøjelige til at tippe: Når først en virksomhed, der udbyder den centrale
platformstjeneste, har opnået en vis fordel i forhold til konkurrenter eller potentielle konkurrenter med hensyn til størrelse
eller formidlingsstyrke, kan dens stilling blive uangribelig, og situationen kan udvikle sig til, at den sandsynligvis vil blive
grundfæstet og varig i den nærmeste fremtid. Virksomheder kan forsøge at fremkalde denne tipning og udvikle sig til gatekeepere
ved at udnytte nogle af de urimelige betingelser og den urimelige praksis, som er reguleret ved denne forordning. I en sådan
situation forekommer det passende at gribe ind, før markedet tipper uopretteligt.
(27) En sådan tidlig indgriben bør dog være begrænset til kun at pålægge de forpligtelser, der er nødvendige og passende for at
sikre, at de pågældende tjenester fortsat kan udfordres, og gøre det muligt at undgå risikoen for urimelige betingelser og
urimelig praksis. Forpligtelser, der forhindrer den virksomhed, som udbyder centrale platformstjenester, i at have en grundfæstet
og varig stilling inden for sine aktiviteter, såsom forpligtelser, der forhindrer udnyttelse, og forpligtelser, som fremmer skift
og multihoming, er mere direkte rettet mod dette formål. For at sikre proportionalitet bør Kommissionen endvidere kun anvende de
forpligtelser fra denne undergruppe, som er nødvendige og forholdsmæssige for at nå målene i denne forordning, og bør regelmæssigt
undersøge, hvorvidt sådanne forpligtelser bør fastholdes, afskaffes eller tilpasses.
(28) Anvendelse alene af de forpligtelser, der er nødvendige og forholdsmæssige for at opfylde målene i denne forordning, bør gøre
det muligt for Kommissionen at gribe rettidigt og effektivt ind under fuld overholdelse af proportionaliteten af de overvejede
foranstaltninger. Det bør også gøre det muligt at forsikre faktiske eller potentielle markedsdeltagere om fri markedsadgang og
rimelighed for så vidt angår de pågældende tjenester.
(29) Gatekeeperne bør opfylde de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, med hensyn til hver af de centrale
platformstjenester, som er anført i den relevante udpegelsesafgørelse. Forpligtelserne bør, hvor det er relevant, gælde under
hensyntagen til den konglomeratlignende stilling, som gatekeepere har. Endvidere bør Kommissionen have mulighed for ved en
afgørelse at pålægge gatekeeperen gennemførelsesforanstaltninger. Disse gennemførelsesforanstaltninger bør udformes på en effektiv
måde under hensyntagen til kendetegnene ved de centrale platformstjenester og mulige omgåelsesrisici og under overholdelse af
proportionalitetsprincippet og de berørte virksomheders og tredjeparters grundlæggende rettigheder.
(30) Den hastige udvikling i og den komplekse teknologiske art af centrale platformstjenester kræver en regelmæssig gennemgang af
gatekeepernes status, herunder dem, som forventes at have en grundfæstet og varig stilling på markedet i deres aktiviteter i den
nærmeste fremtid. For at give alle markedsdeltagerne, herunder gatekeeperne, fornøden sikkerhed med hensyn til de relevante
retlige forpligtelser, er det nødvendigt at fastsætte en frist for sådanne regelmæssige gennemgange. Det er også vigtigt at
gennemføre sådanne gennemgange regelmæssigt og som minimum hvert tredje år. Endvidere er det vigtigt at præcisere, at ikke alle
ændringer af de faktiske forhold, på grundlag af hvilke en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, blev udpeget som
gatekeeper, bør kræve en ændring af udpegelsesafgørelsen. En ændring er kun nødvendig, hvis ændringen af de faktiske forhold også
fører til en ændring af vurderingen. Hvorvidt dette er tilfældet, bør bygge på en vurdering fra sag til sag af de faktiske forhold
og omstændigheder.
(31) For at sikre fri markedsadgang og rimelighed for så vidt angår centrale platformstjenester, der udbydes af gatekeepere, er
det nødvendigt at fastsætte en række harmoniserede regler på en klar og utvetydig måde med hensyn til disse tjenester. Der er
behov for sådanne regler for at afhjælpe risikoen for skadelige virkninger af gatekeeperes praksis, hvilket vil være til gavn for
erhvervsklimaet i de berørte tjenester, for brugerne og i sidste ende for samfundet som helhed. Forpligtelserne svarer til de
former for praksis, der anses for at undergrave den frie markedsadgang eller for at være urimelige, eller begge dele, under
hensyntagen til egenskaberne ved den digitale sektor, og som har en særligt negativ direkte indvirkning på erhvervsbrugere og
slutbrugere. De forpligtelser, der er fastsat ved denne forordning, bør specifikt kunne tage hensyn til arten af de centrale
platformstjenester, der udbydes. Forpligtelserne i denne forordning bør ikke kun sikre fri markedsadgang og rimelighed med hensyn
til de centrale platformstjenester, der er anført i udpegelsesafgørelsen, men også med hensyn til andre digitale produkter og
tjenester, som gatekeepere udnytter deres gateway-stilling til, og som ofte udbydes sammen med eller til støtte for de centrale
platformstjenester.
(32) Med henblik på denne forordning bør fri markedsadgang vedrøre virksomheders evne til effektivt at overvinde adgangs- og
ekspansionsbarrierer og udfordre gatekeeperen på grundlag af fordelene ved deres produkter og tjenester. Kendetegnene ved centrale
platformstjenester i den digitale sektor, såsom netværkseffekter, betydelige stordriftsfordele og dataafledte fordele, har
begrænset den frie markedsadgang for disse tjenester og de relaterede økosystemer. En sådan svag fri markedsadgang mindsker
incitamenterne til at innovere og forbedre produkter og tjenester for gatekeeperen og dennes erhvervsbrugere, konkurrenter og
kunder og påvirker dermed innovationspotentialet i den bredere onlineplatformøkonomi negativt. Den frie markedsadgang for
tjenester i den digitale sektor kan også være begrænset, hvis der er mere end én gatekeeper til en central platformstjeneste.
Denne forordning bør derfor forbyde visse former for praksis fra gatekeepernes side, som kan hæve adgangs- eller
ekspansionsbarriererne, og pålægge gatekeepere visse forpligtelser, der er medvirkende til at sænke disse barrierer.
Forpligtelserne bør også tage højde for situationer, hvor gatekeeperens stilling kan være så grundfæstet, at konkurrencen mellem
platforme ikke er effektiv på kort sigt, således at der er behov for at skabe konkurrence mellem platforme eller øge den.
(33) Med henblik på denne forordning bør urimelighed vedrøre en ubalance mellem erhvervsbrugeres rettigheder og forpligtelser, der
medfører, at gatekeeperen opnår en uforholdsmæssig fordel. Markedsdeltagere, herunder erhvervsbrugere af centrale
platformstjenester og alternative udbydere af tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for sådanne centrale
platformstjenester, bør have mulighed for i tilstrækkelig grad at kunne udnytte fordelene ved deres innovative indsats eller andre
bestræbelser. På grund af deres gateway-stilling og bedre forhandlingsposition er det muligt, at gatekeepere udviser adfærd, der
ikke tillader andre fuldt ud at udnytte fordelene ved deres egne bidrag, og ensidigt fastsætter ulige betingelser for anvendelsen
af deres centrale platformstjenester eller tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for deres centrale
platformstjenester. Sådanne ulige betingelser udelukkes ikke af, at gatekeeperen tilbyder en bestemt tjeneste gratis til en
specifik gruppe af brugere, og de kan også bestå i at udelukke eller diskriminere erhvervsbrugere, navnlig hvis erhvervsbrugerne
konkurrerer med tjenester, der udbydes af gatekeeperen. Denne forordning bør derfor pålægge gatekeepere forpligtelser, der
imødegår en sådan adfærd.
(34) Fri markedsadgang og rimelighed hænger sammen. Mangel på eller svag fri markedsadgang for en bestemt tjeneste kan give
gatekeepere mulighed for at udøve urimelig praksis. Tilsvarende kan en gatekeepers urimelige praksis mindske erhvervsbrugeres
eller andre parters muligheder for at udfordre gatekeeperens stilling. En særlig forpligtelse i denne forordning kan derfor tage
højde for begge forhold.
(35) De forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, er derfor nødvendige for at imødegå konstaterede offentlige politiske
betænkeligheder, idet der ikke findes nogen alternative og mindre indgribende foranstaltninger, som ville opnå det samme resultat,
under hensyntagen til behovet for at opretholde den offentlige orden, beskytte privatlivets fred og bekæmpe svigagtig og
vildledende handelspraksis.
(36) Gatekeepere indsamler ofte direkte personoplysninger om slutbrugere med henblik på at udbyde onlinereklametjenester, når
slutbrugerne anvender tredjepartswebsteder og softwareapplikationer. Tredjeparter stiller også personoplysninger til rådighed for
gatekeepere om deres slutbrugere med henblik på at gøre brug af visse tjenester, som udbydes af gatekeepere i forbindelse med
deres centrale platformstjenester, såsom. kundemålgrupper. Behandling af personoplysninger fra tredjeparter ved brug af centrale
platformstjenester med henblik på at udbyde onlinereklametjenester giver gatekeepere potentielle fordele med hensyn til
akkumulering af data og forhøjer derigennem adgangsbarriererne. Dette skyldes, at gatekeepere behandler personoplysninger fra et
betydeligt større antal tredjeparter end andre virksomheder. Tilsvarende fordele opstår som følge af i) at kombinere slutbrugeres
personoplysninger indsamlet fra en central platformstjeneste med data indsamlet fra andre tjenester, ii) at krydsanvende
personoplysninger fra en central platformstjeneste i andre tjenester, der udbydes separat af gatekeeperen, navnlig tjenester, der
ikke udbydes sammen med eller til støtte for den relevante centrale platformstjeneste, og omvendt, eller iii) at slutbrugere
tilmeldes forskellige tjenester hos gatekeepere med henblik på at kombinere personoplysninger. For at sikre, at gatekeepere ikke
urimeligt underminerer den frie markedsadgang for centrale platformstjenester, bør gatekeeperne give slutbrugere mulighed for frit
at vælge at deltage i en sådan databehandlings- og tilmeldingspraksis ved at tilbyde et mindre personliggjort, men tilsvarende
alternativ og uden at gøre brug af den centrale platformstjeneste eller visse af dens funktionaliteter betinget af slutbrugerens
samtykke. Dette bør ikke berøre situationer, hvor gatekeeperen behandler personoplysninger eller tilmelder slutbrugere til en
tjeneste i henhold til retsgrundlaget i artikel 6, stk. 1, litra c), d) og e), i forordning (EU) 2016/679, men ikke i nævnte
forordnings artikel 6, stk. 1, litra b) og f).
(37) Det mindre personliggjorte alternativ bør ikke være anderledes eller af ringere kvalitet end den tjeneste, der udbydes til de
slutbrugere, der giver samtykke, medmindre forringelsen af kvaliteten er en direkte konsekvens af, at gatekeeperen ikke er i stand
til at behandle sådanne personoplysninger eller tilmelde slutbrugerne en tjeneste. Det bør ikke være vanskeligere at undlade at
give samtykke end at give det. Når gatekeeperen anmoder om samtykke, bør den proaktivt fremlægge en brugervenlig løsning for
slutbrugeren med henblik på at give, ændre eller tilbagetrække samtykke på en udtrykkelig, klar og ligetil måde. Navnlig bør
samtykke gives i form af en klar bekræftelse eller erklæring, der indebærer en frivillig, specifik, informeret og utvetydig
tilkendegivelse af accept fra slutbrugerens side som defineret i forordning (EU) 2016/679. Slutbrugeren bør ved afgivelse af
samtykke og kun, når dette er relevant, informeres om, at undladelse heraf kan føre til et mindre personliggjort tilbud, men at
den centrale platformstjeneste i øvrigt vil forblive uændret, og at der ikke vil blive fjernet nogen funktionaliteter. Hvis
samtykke ikke kan gives direkte til gatekeeperens centrale platformstjeneste, bør slutbrugerne undtagelsesvis kunne give samtykke
gennem hver af de tredjepartstjenester, der gør brug af den centrale platformstjeneste, således at gatekeeperen kan behandle
personoplysninger med henblik på at udbyde onlinereklametjenester.
Endelig bør det være lige så nemt at trække et samtykke tilbage som at give det. Gatekeepere bør ikke udforme, organisere eller
drive deres onlinegrænseflader på en måde, der vildleder, manipulerer eller på anden måde væsentligt forvrider eller forringer
slutbrugernes mulighed for frit at give samtykke. Navnlig bør det ikke være tilladt gatekeepere mere end én gang om året at anmode
slutbrugere om samtykke til det samme behandlingsformål, til hvilket de oprindeligt ikke gav samtykke, eller til hvilket de har
trukket deres samtykke tilbage. Denne forordning berører ikke forordning (EU) 2016/679, herunder dens håndhævelsesramme, som
fortsat finder fuld anvendelse på krav fra registrerede vedrørende en overtrædelse af deres rettigheder i henhold til nævnte
forordning.
(38) Børn har krav på særlig beskyttelse af deres personoplysninger, navnlig med hensyn til anvendelse af deres personoplysninger
til kommerciel kommunikation eller oprettelse af brugerprofiler. Beskyttelse af børn online er et vigtigt mål for Unionen og bør
afspejles i den relevante EU-ret. I denne forbindelse bør der tages behørigt hensyn til en forordning om et indre marked for
digitale tjenester. Intet i nærværende forordning fritager gatekeepere fra forpligtelsen til at beskytte børn som fastsat i den
relevante EU-ret.
(39) I visse tilfælde kan gatekeeperne, f.eks. ved at pålægge kontraktlige vilkår og betingelser, begrænse muligheden for, at
erhvervsbrugere af deres onlineformidlingstjenester kan tilbyde produkter eller tjenester til slutbrugere på mere favorable
betingelser, herunder prismæssige, via andre onlineformidlingstjenester eller via direkte onlinesalgskanaler. Hvis sådanne
begrænsninger vedrører tredjeparters onlineformidlingstjenester, begrænser de den frie markedsadgang platformene imellem, hvilket
igen begrænser slutbrugernes valgmuligheder med hensyn til alternative onlineformidlingstjenester. Når sådanne begrænsninger
vedrører direkte onlinesalgskanaler, begrænser de på urimelig vis erhvervsbrugernes frihed til at anvende sådanne kanaler. For at
sikre, at erhvervsbrugere af gatekeeperes onlineformidlingstjenester frit kan vælge alternative onlineformidlingstjenester eller
direkte onlinesalgskanaler og differentiere de betingelser, i henhold til hvilke de tilbyder deres produkter eller tjenester til
slutbrugere, bør det ikke være tilladt for gatekeepere at begrænse erhvervsbrugere i at differentiere de kommercielle betingelser,
herunder prisen. En sådan begrænsning bør finde anvendelse på enhver foranstaltning med tilsvarende virkning, såsom højere
provisionssatser eller sletning af erhvervsbrugernes tilbud fra listen.
(40) For at forhindre yderligere styrkelse af deres afhængighed af gatekeepernes centrale platformstjenester og for at fremme
multihoming bør disse gatekeeperes erhvervsbrugere frit kunne fremme og vælge den distributionskanal, de finder mest
hensigtsmæssig med henblik på at interagere med de eventuelle slutbrugere, som de pågældende erhvervsbrugere allerede har
erhvervet via de centrale platformstjenester, som gatekeeperen udbyder, eller ad andre kanaler. Dette bør gælde for salgsfremstød,
herunder gennem en softwareapplikation fra erhvervsbrugeren, og enhver form for kommunikation og indgåelse af aftaler mellem
erhvervsbrugere og slutbrugere. En erhvervet slutbruger er en slutbruger, som allerede er indgået i et forretningsforhold med
erhvervsbrugeren, og hvor gatekeeperen, såfremt dette er relevant, direkte eller indirekte har modtaget et vederlag af
erhvervsbrugeren for at facilitere den pågældende erhvervsbrugers oprindelige erhvervelse af slutbrugeren. Sådanne
forretningsforhold kan være på betalt eller gratis basis, såsom gratis prøveperioder eller gratisdele af tjenester, og kan være
indgået enten i gatekeeperens centrale platformstjeneste eller via enhver anden kanal. Omvendt bør slutbrugerne også frit kunne
vælge tilbud fra sådanne erhvervsbrugere og indgå aftaler med dem enten via gatekeeperens centrale platformstjenester, hvis det er
relevant, eller fra en af erhvervsbrugerens direkte distributionskanaler eller en anden indirekte kanal, som en sådan
erhvervsbruger benytter.
(41) Slutbrugernes mulighed for at få adgang til indhold, abonnementer, funktioner eller andre elementer, som ikke indgår i
gatekeeperens centrale platformstjenester, bør ikke undermineres eller begrænses. Navnlig bør den situation undgås, hvor
gatekeepere begrænser slutbrugernes adgang til og anvendelse af sådanne tjenester via en softwareapplikation på deres centrale
platformstjeneste. For eksempel bør abonnenter på onlineindhold, der ikke er købt via en softwareapplikation, en
softwareapplikationsbutik eller en digital assistent, ikke forhindres i at få adgang til sådant onlineindhold på en
softwareapplikation på gatekeeperens centrale platformstjeneste, blot fordi det ikke er købt via en sådan softwareapplikation,
softwareapplikationsbutik eller digital assistent.
(42) For at sikre et retfærdigt kommercielt miljø og beskytte den frie markedsadgang i den digitale sektor er det vigtigt at sikre
erhvervsbrugeres og slutbrugeres, herunder whistlebloweres, ret til at give udtryk for bekymring med hensyn til urimelig praksis
fra gatekeeperes side og tage eventuelle spørgsmål om manglende overholdelse af relevant EU-ret eller national ret op over for de
relevante administrative eller andre offentlige myndigheder, herunder nationale retter. For eksempel er det muligt, at
erhvervsbrugere eller slutbrugere ønsker at klage over forskellige former for urimelig praksis, såsom diskriminerende
adgangsbetingelser, uberettiget lukning af erhvervsbrugerkonti eller uklare grunde til at fjerne produkter fra lister. Enhver
praksis, der på nogen måde besværliggør eller forhindrer disse brugere i at give udtryk for deres bekymring eller i at udnytte
klagemuligheder, f.eks. i form af fortrolighedsklausuler eller andre skriftlige vilkår i aftaler, bør derfor forbydes. Dette
forbud bør ikke berøre erhvervsbrugeres og gatekeeperes ret til i deres aftaler at fastsætte vilkår for brug, herunder brug af
lovlige klagebehandlingsmekanismer, herunder enhver form for alternative tvistløsningsmekanismer eller særlige domstoles
kompetencer i overensstemmelse med den respektive EU-ret eller nationale ret. Dette bør heller ikke berøre den rolle, som
gatekeepere spiller for bekæmpelsen af ulovligt onlineindhold.
(43) Visse tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for gatekeeperens relevante centrale platformstjenester, såsom
identifikationstjenester, webbrowsermotorer, betalingstjenester eller tekniske tjenester, der understøtter udbud af
betalingstjenester, såsom betalingssystemer til køb i apps, er altafgørende for, at erhvervsbrugere kan udøve deres virksomhed, og
giver dem mulighed for at optimere tjenester. Navnlig er hver browser bygget på en webbrowsermotor, som er bestemmende for
centrale browserfunktionaliteter som hastighed, pålidelighed og webkompatibilitet. Når gatekeepere driver og påtvinger brug af
bestemte webbrowsermotorer, kan de fastlægge, hvilke funktionaliteter og standarder der finder anvendelse ikke blot for deres egne
webbrowsere, men også for konkurrerende webbrowsere og dermed for websoftwareapplikationer. Derfor bør gatekeepere ikke udnytte
deres stilling til at kræve, at deres afhængige erhvervsbrugere bruger nogen af de tjenester, som gatekeeperen selv udbyder sammen
med eller til støtte for centrale platformstjenester, som led i det udbud af tjenester eller produkter, som de pågældende
erhvervsbrugere udbyder. For at undgå en situation, hvor gatekeepere indirekte påtvinger erhvervsbrugere egne tjenester, som
udbydes sammen med eller til støtte for centrale platformstjenester, bør gatekeepere også have forbud mod at kræve, at slutbrugere
anvender sådanne tjenester, hvis kravet herom stilles i forbindelse med den tjeneste, der udbydes til slutbrugerne af den
erhvervsbruger, der anvender gatekeeperens centrale platformstjeneste. Forbuddet har til formål at beskytte erhvervsbrugerens
frihed til at vælge andre tjenester som alternativ til gatekeeperens, men bør ikke fortolkes som en forpligtelse for
erhvervsbrugeren til at tilbyde sine slutbrugere sådanne alternativer.
(44) Adfærden med at kræve, at erhvervsbrugere eller slutbrugere abonnerer på eller registrerer sig hos andre centrale
platformstjenester hos gatekeepere, der er anført i udpegelsesafgørelsen, eller som møder de i denne forordning fastsatte tærskler
for aktive slutbrugere og erhvervsbrugere, som en betingelse for at bruge, få adgang til, tilmelde sig eller registrere sig hos en
central platformstjeneste, giver gatekeepererne mulighed for at indfange og fastlåse nye erhvervsbrugere og slutbrugere til deres
centrale platformstjenester ved at sikre, at erhvervsbrugere ikke kan få adgang til en central platformstjeneste uden også som
minimum at registrere sig eller oprette en konto med henblik på at modtage en anden central platformstjeneste. Denne adfærd giver
desuden gatekeepere en potentiel fordel med hensyn til akkumulering af data. Som sådan kan denne adfærd skabe adgangsbarrierer og
bør forbydes.
(45) De betingelser, hvorunder gatekeepere udbyder onlinereklametjenester til erhvervsbrugere, herunder både annoncører og
udgivere, er ofte uigennemsigtige og uklare. Denne uklarhed hænger delvist sammen med nogle få platformes praksis, men skyldes
også den rene kompleksitet ved vor tids programmatiske annoncering. Denne sektor anses for at være blevet mindre gennemsigtig
efter indførelsen af ny lovgivning til beskyttelse af privatlivets fred. Dette medfører ofte, at annoncører og udgivere mangler
oplysninger og viden om betingelserne for de onlinereklametjenester, de køber, og underminerer deres mulighed for at skifte mellem
virksomheder, der udbyder onlinereklametjenester. Endvidere vil omkostningerne til onlinereklametjenester på disse betingelser
sandsynligvis blive højere, end de ville være i et mere retfærdigt, mere gennemsigtigt og åbent platformsmiljø. Disse højere
omkostninger vil sandsynligvis afspejles i de priser, som slutbrugerne betaler for mange daglige produkter og tjenester, som
afhænger af onlinereklametjenester. Gennemsigtighedsforpligtelserne bør derfor kræve, at gatekeeperne, når de anmodes herom, giver
de annoncører og udgivere, til hvem de yder onlinereklametjenester, gratis oplysninger, som giver begge parter mulighed for at
forstå den pris, der er betalt for de forskellige onlinereklametjenester, der er ydet som led i den relevante reklameværdikæde.
Disse oplysninger bør efter anmodning gives til en annoncør for den enkelte reklame i forbindelse med den pris og de gebyrer, der
opkræves af den pågældende annoncør, og, med forbehold af en aftale mellem den udgiver, der ejer den fortegnelse, hvor reklamen
vises, det vederlag, som er modtaget af den pågældende samtykkende udgiver. Daglig levering af de pågældende oplysninger vil gøre
det muligt for annoncørerne at modtage oplysninger, der er tilstrækkeligt detaljerede til, at omkostningerne ved anvendelse af
gatekeeperens onlinereklametjenester kan sammenlignes med omkostningerne ved anvendelse af alternative virksomheders
onlinereklametjenester. Såfremt visse udgivere ikke giver samtykke til, at de relevante oplysninger deles med annoncøren, bør
gatekeeperen give annoncøren oplysninger om det daglige gennemsnitlige vederlag, som disse udgivere har modtaget for de relevante
reklamer. Den samme forpligtelse og de samme principper for deling af relevante oplysninger om udbud af onlinereklametjenester bør
gælde for anmodninger fra udgivere. Eftersom gatekeepere kan anvende forskellige prisfastsættelsesmodeller til udbud af
onlinereklametjenester til annoncører og udgivere, f.eks. en pris pr. eksponering, pr. visning eller ethvert andet kriterium, bør
gatekeeperne også angive den metode, som de enkelte priser og vederlag er beregnet efter.
(46) Under visse omstændigheder har en gatekeeper en dobbeltrolle som virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, hvorved
den udbyder en central platformstjeneste og eventuelt andre tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for den pågældende
centrale platformstjeneste, til dens erhvervsbrugere, samtidig med at der konkurreres eller tilstræbes konkurrence med de samme
erhvervsbrugere om udbud af de samme eller lignende tjenester eller produkter til de samme slutbrugere. Under sådanne
omstændigheder kan en gatekeeper udnytte sin dobbeltrolle til at anvende data, der er genereret eller stillet til rådighed af dens
erhvervsbrugere i forbindelse med de pågældende erhvervsbrugeres aktiviteter, når de anvender de centrale platformstjenester eller
tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for de pågældende centrale platformstjenester, til fordel for sine egne
tjenester eller produkter. Erhvervsbrugerens data kan også omfatte eventuelle data, der er genereret eller stillet til rådighed
som led i dens slutbrugeres aktiviteter. Dette kan f.eks. være tilfældet, når en gatekeeper stiller en onlinemarkedsplads eller en
softwareapplikationsbutik til rådighed for erhvervsbrugere og samtidig udbyder tjenester som virksomhed, der udbyder
onlinedetailtjenester eller softwareapplikationer. For at forhindre gatekeepere i at drage urimelig fordel af deres dobbeltrolle
er det nødvendigt at sikre, at de ikke anvender eventuelle aggregerede eller ikkeaggregerede data, som kan indeholde anonymiserede
data og personoplysninger, der ikke er offentligt tilgængelige, til at udbyde tilsvarende tjenester som deres erhvervsbrugere.
Denne forpligtelse bør gælde for gatekeeperen som helhed, herunder, men ikke begrænset til, den forretningsenhed, der konkurrerer
med erhvervsbrugerne af en central platformstjeneste.
(47) Erhvervsbrugere kan også købe onlinereklametjenester fra en virksomhed, som udbyder centrale platformstjenester, med henblik
på at udbyde varer og tjenester til slutbrugere. I sådanne tilfælde kan det ske, at dataene ikke er genereret på den centrale
platformstjeneste, men udbydes til den centrale platformstjeneste af erhvervsbrugeren eller genereres ud fra dennes aktiviteter
via den pågældende centrale platformstjeneste. I visse tilfælde kan den centrale platformstjeneste, der udbyder reklametjenester,
have en dobbeltrolle som både virksomhed, der udbyder onlinereklametjenester, og virksomhed, der udbyder tjenester, der
konkurrerer med erhvervsbrugere. Følgelig bør den forpligtelse, der forbyder en gatekeeper med en dobbeltrolle at anvende
erhvervsbrugeres data, også gælde med hensyn til de data, som en central platformstjeneste har modtaget fra virksomheder med det
formål at udbyde onlinereklametjenester i tilknytning til denne centrale platformstjeneste.
(48) I relation til cloudcomputingtjenester bør denne forpligtelse til ikke at anvende erhvervsbrugeres data også omfatte data,
som gatekeeperens erhvervsbrugere har stillet til rådighed eller genereret i forbindelse med deres brug af gatekeeperens
cloudcomputingtjeneste eller gennem dens softwareapplikationsbutik, der giver slutbrugere af cloudcomputingtjenester adgang til
softwareapplikationer. Denne forpligtelse bør ikke påvirke gatekeeperens ret til at anvende aggregerede data til at udbyde andre
tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for dens centrale platformstjeneste, såsom dataanalysetjenester, forudsat at
det sker i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF samt med nærværende forordnings relevante
forpligtelser vedrørende sådanne tjenester.
(49) En gatekeeper kan anvende forskellige midler til at begunstige sine egne eller en tredjeparts tjenester eller produkter i sit
styresystem, sin digitale assistent eller sin webbrowser til skade for de samme eller lignende tjenester, som slutbrugerne kan
opnå gennem andre tredjeparter. Dette kan f.eks. ske, når bestemte softwareapplikationer eller tjenester er installeret på forhånd
af en gatekeeper. For at give slutbrugerne mulighed for at vælge bør gatekeeperen ikke forhindre dem i at afinstallere eventuelle
softwareapplikationer i deres styresystem. Det bør kun være muligt for gatekeeperen at forhindre en sådan afinstallation, når
sådanne softwareapplikationer er afgørende for styresystemets eller enhedens funktion. Gatekeepere bør også give slutbrugerne
mulighed for let at ændre standardindstillingerne for styresystemet, den digitale assistent og webbrowseren, når disse
standardindstillinger begunstiger deres egne softwareapplikationer og tjenester. Dette omfatter visning af en valgskærm, første
gang en bruger anvender en i udpegelsesafgørelsen anført onlinesøgemaskine, digital assistent eller webbrowser hos gatekeeperen,
hvorved slutbrugerne får mulighed for at vælge en alternativ standardtjeneste, når gatekeeperens styresystem leder slutbrugerne
til de pågældende onlinesøgemaskiner, digitale assistenter eller webbrowsere, og når gatekeeperens digitale assistent eller
webbrowser leder brugeren til den i udpegelsesafgørelsen anførte onlinesøgemaskine.
(50) De regler, som en gatekeeper fastsætter for distribution af softwareapplikationer, kan i visse tilfælde begrænse
slutbrugernes mulighed for at installere og anvende tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker på den
pågældende gatekeepers hardware eller styresystemer og begrænse slutbrugernes mulighed for at få adgang til sådanne
softwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker, der ikke er en del af den pågældende gatekeepers centrale
platformstjenester. Sådanne restriktioner kan begrænse softwareapplikationsudvikleres mulighed for at anvende alternative
distributionskanaler og slutbrugeres mulighed for at vælge mellem forskellige softwareapplikationer fra forskellige
distributionskanaler og bør forbydes, da det anses for urimeligt og sandsynligvis vil svække den frie markedsadgang for angår
centrale platformstjenester. For at sikre fri markedsadgang bør gatekeeperen desuden give tredjepartssoftwareapplikationer eller
softwareapplikationsbutikker mulighed for at lade slutbrugeren bestemme, om den pågældende tjeneste skal være standard, og gøre
det nemt at gennemføre ændringen.
For at sikre, at tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker ikke bringer gatekeeperens hardwares eller
styresystems integritet i fare, bør det være muligt for den pågældende gatekeeper at gennemføre forholdsmæssige tekniske eller
kontraktlige foranstaltninger for at nå dette mål, hvis gatekeeperen påviser, at sådanne foranstaltninger er nødvendige og
berettigede, og at der ikke findes mindre indgribende midler til at sikre hardwarens eller styresystemets integritet. Hardwarens
eller styresystemets integritet bør omfatte eventuelle designvalg, der skal foretages og fastholdes for at sikre, at hardwaren
eller styresystemet er beskyttet mod uautoriseret adgang, ved at sørge for, at de sikkerhedskontroller, der er specificeret for
den pågældende hardware eller det pågældende styresystem, ikke kan kompromitteres. For at sikre, at
tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker ikke underminerer slutbrugernes sikkerhed, bør det desuden
være muligt for gatekeeperen at gennemføre strengt nødvendige og forholdsmæssige foranstaltninger og indstillinger, bortset fra
standardindstillinger, der sætter slutbrugerne i stand til effektivt at beskytte sikkerheden i forbindelse med
tredjepartssoftwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker, hvis gatekeeperen påviser, at sådanne foranstaltninger og
indstillinger er strengt nødvendige og berettigede, og at der ikke findes mindre indgribende midler til at nå dette mål.
Gatekeeperen bør forhindres i at gennemføre sådanne foranstaltninger som standardindstillinger eller præinstallationer.
(51) Gatekeepere er ofte integreret vertikalt og tilbyder bestemte produkter eller tjenester til slutbrugere via deres egne
centrale platformstjenester eller gennem en erhvervsbruger, over hvem de udøver kontrol, hvilket ofte fører til
interessekonflikter. Dette kan omfatte situationer, hvor en gatekeeper udbyder sine egne onlineformidlingstjenester via en
onlinesøgemaskine. Når disse produkter eller tjenester tilbydes på den centrale platformstjeneste, kan gatekeeperne forbeholde
deres egne tilbud en bedre stilling med hensyn til rangordning og relateret indeksering og crawling end produkter eller tjenester
fra tredjeparter, som også opererer på den pågældende centrale platformstjeneste. Dette kan f.eks. forekomme for produkter eller
tjenester, herunder andre centrale platformstjenester, der er rangordnet i de resultater, der vises af onlinesøgemaskiner, eller
som er delvist eller helt indlejret i søgeresultater fra onlinesøgemaskiner, grupper af resultater inden for et bestemt emne, der
vises sammen med resultaterne fra en onlinesøgemaskine, og som behandles eller anvendes af bestemte slutbrugere som en tjeneste,
der er forskellig fra eller supplerer onlinesøgemaskinen.
Andre tilfælde omfatter softwareapplikationer, der distribueres via softwareapplikationsbutikker, eller videoer, der distribueres
via en videodelingsplatform, eller produkter eller tjenester, som får en fremtrædende placering eller visning i et newsfeed på en
social onlinenetværkstjeneste, eller produkter eller tjenester, der er rangordnet i søgeresultater eller vises på en
onlinemarkedsplads, eller produkter eller tjenester, der tilbydes gennem en digital assistent. En sådan måde at forbeholde
gatekeeperens eget tilbud en bedre stilling kan finde sted, selv før der rangordnes efter en søgning, såsom i forbindelse med
crawling og indeksering. F.eks. kan gatekeeperen allerede i forbindelse med crawling som en søgeproces, hvorved nyt og opdateret
indhold findes, samt indeksering, som indebærer lagring og organisering af det indhold, der er fundet under crawlingprocessen,
fremhæve sit eget indhold frem for tredjeparters indhold. Under disse omstændigheder har gatekeeperen en dobbeltrolle som
formidler for tredjepartsvirksomheder og som virksomhed, der direkte udbyder produkter eller tjenester. Sådanne gatekeepere har
følgelig mulighed for direkte at underminere den frie markedsadgang for disse produkter eller tjenester på disse centrale
platformstjenester til skade for erhvervsbrugere, der ikke er under gatekeeperens kontrol.
(52) I sådanne situationer bør gatekeeperen ikke udøve nogen som helst form for forskelsbehandling eller særbehandling i forhold
til rangordning på den centrale platformstjeneste og relateret indeksering og crawling, hverken via retslige, kommercielle eller
tekniske hjælpemidler, til fordel for produkter eller tjenester, som den selv tilbyder, eller via en erhvervsbruger, som den
kontrollerer. For at sikre, at denne forpligtelse er effektiv, bør de betingelser, der gælder for en sådan rangordning, også
generelt være rimelige og gennemsigtige. Rangordning bør i denne forbindelse omfatte alle former for relativ fremtrædende
placering, herunder visning, vurdering, links eller stemmeresultater, og bør også omfatte tilfælde, hvor en central
platformstjeneste kun præsenterer eller formidler ét resultat til slutbrugeren. For at sikre, at denne forpligtelse er effektiv og
ikke kan omgås, bør den også gælde for enhver foranstaltning, der har en tilsvarende virkning på forskels- eller særbehandlingen i
forbindelse med rangordningen. De retningslinjer, der er vedtaget i henhold til artikel 5 i forordning (EU) 2019/1150, bør også
fremme gennemførelsen og håndhævelsen af denne forpligtelse.
(53) Gatekeepere bør ikke begrænse eller forhindre slutbrugernes frie valg ved teknisk eller på anden vis at gøre det umuligt at
skifte mellem eller abonnere på andre softwareapplikationer og -tjenester. Dette vil give flere virksomheder mulighed for at
tilbyde deres tjenester og dermed i sidste ende give slutbrugerne flere valgmuligheder. Gatekeepere bør sikre, at der er frit
valg, uanset om de er producenter af eventuel hardware, hvormed sådanne softwareapplikationer eller tjenester tilgås, og bør ikke
opstille kunstige tekniske eller andre barrierer for at gøre det umuligt eller ineffektivt at skifte. Blot at tilbyde et bestemt
produkt eller tjeneste til forbrugere, herunder i form af præinstallation, og at forbedre tilbuddet til slutbrugere, såsom ved
prisnedsættelser eller bedre kvalitet, bør ikke betragtes som en forbudt barriere for at skifte.
(54) Gatekeepere kan hindre slutbrugernes mulighed for at få adgang til onlineindhold og -tjenester, herunder
softwareapplikationer. Derfor bør der fastlægges regler for at sikre, at slutbrugernes ret til adgang til et åbent internet ikke
bringes i fare af gatekeepernes adfærd. Gatekeepere kan også teknisk begrænse slutbrugernes mulighed for effektivt at skifte
mellem forskellige virksomheder, der udbyder internetadgangstjenester, navnlig gennem deres kontrol over hardware eller
styresystemer. Dette fordrejer de lige konkurrencevilkår for internetadgangstjenesterne og skader i sidste ende slutbrugerne. Det
bør derfor sikres, at gatekeepere ikke uretmæssigt begrænser slutbrugernes muligheder for at vælge, hvilken virksomhed der skal
levere deres internetadgangstjeneste.
(55) En gatekeeper kan udbyde tjenester eller hardware såsom bærbare enheder, der har adgang til hardware eller softwarefunktioner
i en enhed, som tilgås eller kontrolleres via et styresystem eller en digital assistent, med henblik på at tilbyde specifikke
funktionaliteter til slutbrugerne. I så fald kræver konkurrerende tjeneste- eller hardwareudbydere såsom udbydere af bærbare
enheder lige så effektiv interoperabilitet med og adgang med henblik på interoperabilitet til den samme hardware eller de samme
softwarefunktioner for at kunne udbyde et konkurrencedygtigt tilbud til slutbrugerne.
(56) Gatekeepere kan også have en dobbeltrolle som udviklere af styresystemer og producenter af enheder, herunder af eventuel
teknisk funktionalitet en sådan enhed måtte have. For eksempel kan en gatekeeper, der er producent af en enhed, begrænse adgangen
til nogle af funktionaliteterne i denne enhed, såsom sikre elementer og processorer inden for near-field-communication-teknologi,
autentifikationsmekanismer og den software, der anvendes til disse teknologier, som kan være påkrævet med henblik på effektiv
levering af en tjeneste, der udbydes sammen med eller til støtte for den centrale platformstjeneste af gatekeeperen, og af enhver
potentiel tredjepartsvirksomhed, der udbyder en sådan tjeneste.
(57) Hvis dobbeltroller udnyttes på en måde, der forhindrer alternative udbydere af tjenester eller hardware i at opnå adgang på
lige vilkår til det samme styresystem, den samme hardware eller de samme softwarefunktioner, som er tilgængelige for eller
anvendes af gatekeeperen ved udbuddet af dens egne supplerende eller støttende tjenester eller hardware, kan dette i betydelig
grad underminere ved sådanne alternative udbyderes innovation samt slutbrugernes valgmuligheder. Det bør derfor kræves af
gatekeeperne, at de gratis sikrer effektiv interoperabilitet med og adgang med henblik på interoperabilitet til det samme
styresystem, den samme hardware eller de samme softwarefunktioner, som er tilgængelige eller anvendes i forbindelse med, at de
udbyder deres egne supplerende og understøttende tjenester og hardware. En sådan adgang kan ligeledes kræves af
softwareapplikationer i forbindelse med de relevante tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for den centrale
platformstjeneste, med henblik på effektivt at udvikle og udbyde funktionaliteter, der er interoperable med dem, der udbydes af
gatekeepere. Formålet med forpligtelserne er gennem grænseflader eller lignende løsninger at give konkurrerende tredjeparter
mulighed for at sammenkoble sig med de respektive funktioner lige så effektivt som gatekeeperens egne tjenester eller hardware.
(58) De betingelser, på hvilke gatekeepere udbyder onlinereklametjenester til erhvervsbrugere, herunder både annoncører og
udgivere, er ofte uigennemsigtige og uklare. Dette medfører ofte, at annoncører og udgivere mangler oplysninger om effekten af en
bestemt reklame. For yderligere at fremme rimeligheden, gennemsigtigheden og åbenheden for så vidt angår de
onlinereklametjenester, der er anført i udpegelsesafgørelsen, samt dem, der er fuldt integreret med andre centrale
platformstjenester fra den samme virksomhed, bør gatekeepere, når de anmodes derom, give annoncører og udgivere og tredjeparter,
der er godkendt af annoncører og udgivere, gratis adgang til gatekeeperens præstationsmåleværktøjer og til de data, herunder
aggregerede og ikkeaggregerede data, som er nødvendige for, at annoncører, godkendte tredjeparter såsom reklamebureauer, der
handler på vegne af en virksomhed, som indrykker annoncer, samt udgivere kan foretage deres egen uafhængige verifikation af
udbuddet af de relevante onlinereklametjenester.
(59) Gatekeepere drager fordel af adgang til store mængder data, som de indsamler, når de udbyder centrale platformstjenester og
andre digitale tjenester. For at sikre, at gatekeeperne ikke underminerer den frie markedsadgang for centrale platformstjenester
eller den dynamiske digitale sektors innovationspotentiale ved at begrænse skift eller multihoming, bør slutbrugere samt
tredjeparter, der er godkendt af en slutbruger, gives effektiv og øjeblikkelig adgang til de data, de har stillet til rådighed,
eller som er blevet genereret i kraft af deres aktivitet på gatekeeperens relevante centrale platformstjenester. Dataene bør
modtages i et format, der øjeblikkeligt og effektivt kan tilgås og anvendes af slutbrugeren eller den af slutbrugeren godkendte
relevante tredjepart, som dataene overføres til. Gatekeepere bør også ved hjælp af passende tekniske foranstaltninger af høj
kvalitet, såsom applikationsprogrammeringsgrænseflader, sikre, at slutbrugere eller tredjeparter, der er godkendt af slutbrugerne,
frit kan overføre dataene løbende og i realtid. Dette bør også gælde for eventuelle andre data på forskellige
aggregeringsniveauer, der er nødvendige for effektivt at muliggøre sådan portabilitet. For at undgå tvivl supplerer gatekeeperens
forpligtelse til at sikre effektiv dataportabilitet i henhold til denne forordning retten til dataportabilitet i henhold til
forordning (EU) 2016/679. Fremme af skift eller multihoming bør igen medføre flere valgmuligheder for slutbrugere og fungerer som
et incitament for gatekeepere og erhvervsbrugere til innovation.
(60) Erhvervsbrugere, der bruger centrale platformstjenester udbudt af gatekeepere, og sådanne erhvervsbrugeres slutbrugere
leverer og genererer en stor mængde data. For at sikre, at erhvervsbrugere har adgang til de relevante data, der genereres heraf,
bør gatekeeperen på deres anmodning give effektiv adgang gratis til sådanne data. Sådan adgang bør også gives til tredjeparter,
der er kontraheret af erhvervsbrugeren, og som fungerer som behandler af disse data for erhvervsbrugeren. Adgangen bør omfatte
adgang til data, som leveres eller genereres af de samme erhvervsbrugere og de samme slutbrugere til disse erhvervsbrugere i
forbindelse med andre tjenester, der udbydes af den samme gatekeeper, herunder tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte
for centrale platformstjenester, når dette er uløseligt forbundet med den relevante anmodning. Med henblik herpå bør en gatekeeper
ikke anvende nogen kontraktlige eller andre begrænsninger til at forhindre erhvervsbrugere i at få adgang til relevante data og
bør give erhvervsbrugere mulighed for at indhente samtykke fra deres slutbrugere til at tilgå og hente sådanne data, hvis et
sådant samtykke er påkrævet i henhold til forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. Gatekeepere bør også sikre kontinuerlig
adgang til sådanne data i realtid ved hjælp af passende tekniske foranstaltninger, f.eks. gennem indførelse af
programmeringsgrænseflader for applikationer af høj kvalitet eller integrerede værktøjer for erhvervsbrugere med mindre
transaktionsmængder.
(61) Værdien af onlinesøgemaskiner for deres respektive erhvervsbrugere og slutbrugere stiger i takt med, at det samlede antal
sådanne brugere stiger. Virksomheder, der udbyder onlinesøgemaskiner, indsamler og gemmer aggregerede datasæt med oplysninger om,
hvad brugerne har søgt efter, og hvordan de har interageret med de resultater, som de har fået leveret. Virksomheder, der udbyder
onlinesøgemaskiner, indsamler disse data fra søgninger, der er foretaget på deres egen onlinesøgemaskine og, hvis det er relevant,
søgninger, der er foretaget på platforme tilhørende deres forretningspartnere i senere led. Gatekeepernes adgang til sådanne data
om rangordning, forespørgsel, klik og visning er en vigtig barriere for markedsadgang og ekspansion, hvilket underminerer den frie
markedsadgang for onlinesøgemaskiner. Gatekeepere bør derfor være forpligtede til at give adgang, på retfærdige, rimelige og
ikkediskriminerende vilkår, til disse data om rangordning, forespørgsel, klik og visning i relation til gratis og betalt søgning,
som genereres af forbrugerne på onlinesøgemaskiner, til andre virksomheder, der udbyder sådanne tjenester, således at disse
tredjepartsvirksomheder kan optimere deres tjenester og konkurrere med de relevante centrale platformstjenester. Sådan adgang bør
også gives til tredjeparter, der er kontraheret af en udbyder af onlinesøgemaskine, og som fungerer som behandlere af disse data
for onlinesøgemaskinen. Når en gatekeeper giver adgang til sine søgedata, bør gatekeeperen sikre beskyttelse af slutbrugernes
personoplysninger, herunder mod mulige genidentifikationsrisici, med passende midler såsom anonymisering af sådanne
personoplysninger uden væsentligt at forringe kvaliteten eller anvendeligheden af dataene. De relevante data er anonymiseret, når
personoplysningerne er ændret uigenkaldeligt på en sådan måde, at oplysningerne ikke er knyttet til en identificeret eller
identificerbar fysisk person, eller når personoplysningerne er gjort anonyme på en sådan måde, at den registrerede ikke eller ikke
længere er identificerbar.
(62) For så vidt angår softwareapplikationsbutikker, onlinesøgemaskiner og sociale onlinenetværkstjenester anført i
udpegelsesafgørelsen bør gatekeepere offentliggøre og indføre generelle adgangsbetingelser, der bør være retfærdige, rimelige og
ikkediskriminerende. Disse generelle betingelser bør indeholde bestemmelser om en EU-baseret alternativ tvistbilæggelsesmekanisme,
som er let tilgængelig, upartisk, uafhængig og gratis for erhvervsbrugeren, uden at det berører erhvervsbrugerens egne
omkostninger og forholdsmæssige foranstaltninger, der har til formål at forhindre erhvervsbrugeres misbrug af
tvistbilæggelsesmekanismen. Tvistbilæggelsesmekanismen bør ikke berøre erhvervsbrugeres ret til at indbringe en klage for de
retslige myndigheder i overensstemmelse med EU-retten og national ret. Navnlig er gatekeepere, der giver adgang til
softwareapplikationsbutikker en vigtig gateway for erhvervsbrugere, der forsøger at nå ud til slutbrugere. I betragtning af
ubalancen i forhandlingsstyrken mellem disse gatekeepere og erhvervsbrugerne af deres softwareapplikationsbutikker bør disse
gatekeepere ikke have mulighed for at fastsætte almindelige vilkår, herunder prisvilkår, som ville være urimelige eller føre til
uberettiget forskelsbehandling.
Prisfastsættelse eller andre generelle adgangsbetingelser bør anses for urimelige, hvis de fører til ubalance mellem de
rettigheder og forpligtelser, der påtvinges erhvervsbrugere, eller giver gatekeeperen en fordel, som ikke står i rimeligt forhold
til den af gatekeeperen udbudte tjeneste til erhvervsbrugerne, eller medfører ulemper for erhvervsbrugere i forbindelse med udbud
af de samme eller lignende tjenester som gatekeeperens. Følgende benchmarks kan fungere som målestok for rimeligheden af generelle
adgangsbetingelser: de priser, der opkræves, eller de betingelser, der pålægges, for de samme eller lignende tjenester af andre
udbydere af softwareapplikationsbutikker, de priser, der opkræves, eller de betingelser, der pålægges, af udbyderen af
softwareapplikationsbutikken for forskellige tilknyttede eller lignende tjenester eller til forskellige typer slutbrugere, de
priser, der opkræves, eller de betingelser, der pålægges, af udbyderen af softwareapplikationsbutikken for den samme tjeneste i
forskellige geografiske områder, de priser, der opkræves, eller de betingelser, der pålægges, af udbyderen af
softwareapplikationsbutikken for den samme tjeneste, som gatekeeperen udbyder til sig selv. Denne forpligtelse bør ikke udgøre en
ret til adgang, og den bør ikke berøre den mulighed, som udbydere af softwareapplikationsbutikker, onlinesøgemaskiner og sociale
onlinenetværkstjenester har for at påtage sig det påkrævede ansvar for bekæmpelse af ulovligt og uønsket indhold som omhandlet i
en forordning om et indre marked for digitale tjenester.
(63) Gatekeepere kan hæmme erhvervsbrugeres og slutbrugeres mulighed for at afmelde sig en central platformstjeneste, som de
tidligere har abonneret på. Der bør derfor fastsættes regler for at undgå en situation, hvor gatekeepere underminerer
erhvervsbrugeres og slutbrugeres ret til frit at vælge, hvilken central platformstjeneste de anvender. For at sikre
erhvervsbrugeres og slutbrugeres frie valg bør en gatekeeper ikke kunne gøre det unødvendigt vanskeligt eller kompliceret for
erhvervsbrugere eller slutbrugere at afmelde sig en central platformstjeneste. At lukke en konto eller afmelde sig bør ikke gøres
mere kompliceret end at åbne en konto eller abonnere på den samme tjeneste. Gatekeepere bør ikke opkræve yderligere gebyrer, når
de opsiger kontrakter med deres slutbrugere eller erhvervsbrugere. Gatekeepere bør sikre, at betingelserne for opsigelse af
kontrakter altid er forholdsmæssige og kan gennemføres af slutbrugerne uden unødige hindringer, som f.eks. med hensyn til grundene
til opsigelse, opsigelsesvarsel eller opsigelsesform. Dette berører ikke gældende national lovgivning, som finder anvendelse i
overensstemmelse med EU-retten om rettigheder og forpligtelser vedrørende betingelser for slutbrugeres opsigelse af leveringen af
centrale platformstjenester.
(64) Den manglende interoperabilitet gør det muligt for gatekeepere, der udbyder nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester, at drage fordel af stærke netværkseffekter, hvilket bidrager til svækkelsen af den frie markedsadgang.
Desuden udbyder gatekeepere ofte nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester som en del af deres platformsøkosystem,
uanset om slutbrugerne multihomer, og dette forværrer yderligere adgangsbarriererne for alternative udbydere af sådanne tjenester
og øger slutbrugernes omkostninger ved at skifte. Uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972(14) og
navnlig de betingelser og procedurer, der er fastsat i artikel 61 deri, bør gatekeepere derfor gratis og på anmodning sikre
interoperabilitet med visse af de grundlæggende funktionaliteter i deres nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester,
som de udbyder til deres egne slutbrugere, for tredjepartsudbydere af sådanne tjenester.
Gatekeepere bør sikre interoperabilitet for tredjepartsudbydere af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, der
tilbyder eller agter at tilbyde deres nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester til slutbrugere og erhvervsbrugere
i Unionen. For at lette den praktiske gennemførelse af en sådan interoperabilitet bør den pågældende gatekeeper være forpligtet
til at offentliggøre et standardtilbud, der fastsætter de tekniske detaljer og de generelle vilkår og betingelser for
interoperabilitet med sine nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester. Det bør være muligt for Kommissionen, hvis
det er relevant, at høre Sammenslutningen af Europæiske Tilsynsmyndigheder inden for Elektronisk Kommunikation for at afgøre, om
de tekniske detaljer og de generelle vilkår og betingelser, der er offentliggjort i standardtilbuddet, og som gatekeeperen har til
hensigt at gennemføre eller har gennemført, sikrer overholdelse af denne forpligtelse.
Under alle omstændigheder bør gatekeeperen og den anmodende udbyder sikre, at interoperabiliteten ikke underminerer et højt
sikkerheds- og databeskyttelsesniveau i overensstemmelse med de forpligtelser, der er fastsat i nærværende forordning og den
relevante EU-ret, navnlig forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF. Forpligtelsen vedrørende interoperabiliteten bør ikke
berøre de oplysninger og valgmuligheder, der skal stilles til rådighed for slutbrugere for så vidt angår gatekeeperens og den
anmodende udbyders nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester i henhold til nærværende forordning og anden EU-ret,
navnlig forordning (EU) 2016/679.
(65) For at sikre, at de forpligtelser, der er fastsat ved denne forordning, er effektive, og samtidig sikre, at disse
forpligtelser er begrænset til, hvad der er nødvendigt for at sikre fri markedsadgang og imødegå de skadelige virkninger af den
urimelige praksis fra gatekeeperes side, er det vigtigt at definere og afgrænse dem klart for at gøre det muligt for gatekeeperen
at overholde dem fuldt ud, samtidig med, at den relevante ret, og navnlig forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF samt
lovgivning vedrørende forbrugerbeskyttelse, cybersikkerhed, produktsikkerhed og tilgængelighedskrav, herunder direktiv (EU)
2019/882 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102(15), overholdes. Gatekeeperne bør sikre overholdelse af
nærværende forordning gennem design. Derfor bør de nødvendige foranstaltninger så vidt muligt være integreret i det teknologiske
design, der anvendes af gatekeeperne.
Det kan i visse tilfælde være hensigtsmæssigt, at Kommissionen efter en dialog med den pågældende gatekeeper og efter at have
givet tredjeparter mulighed for at fremsætte bemærkninger nærmere præciserer visse af de foranstaltninger, som den pågældende
gatekeeper bør vedtage for effektivt at overholde forpligtelser, der muligvis skal præciseres nærmere, eller, i tilfælde af
omgåelse, alle forpligtelser. En sådan yderligere præcisering bør navnlig være mulig, hvis gennemførelsen af en forpligtelse, der
muligvis skal præciseres nærmere, kan blive berørt af forskelle i tjenesterne inden for en enkelt kategori af centrale
platformstjenester. Med henblik herpå bør gatekeeperen have mulighed for at anmode Kommissionen om at indlede en proces, hvorved
Kommissionen nærmere kan præcisere nogle af de foranstaltninger, som den pågældende gatekeeper bør vedtage for effektivt at
overholde de pågældende forpligtelser.
Kommissionen bør have skønsbeføjelse med hensyn til, om og hvornår en sådan yderligere præcisering bør gives, samtidig med at
principperne om ligebehandling, proportionalitet og god forvaltningsskik overholdes. I denne forbindelse bør Kommissionen redegøre
for de vigtigste grunde, der ligger til grund for dens vurdering, herunder eventuelle håndhævelsesprioriteter. Denne proces bør
ikke udnyttes til at underminere nærværende forordnings effektivitet. Desuden berører denne proces ikke Kommissionens beføjelser
til at vedtage en afgørelse om en gatekeepers manglende opfyldelse af enhver af de forpligtelser, der er fastsat i nærværende
forordning, herunder muligheden for at pålægge bøder eller tvangsbøder. Kommissionen bør have mulighed for at genåbne proceduren,
herunder hvis de præciserede foranstaltninger viser sig ikke at være effektive. En genåbning på grund af en ineffektiv præcisering
vedtaget ved en afgørelse bør gøre det muligt for Kommissionen at ændre præciseringen fremadrettet. Kommissionen bør også kunne
fastsætte en rimelig frist, inden for hvilken procedurerne kan genåbnes, hvis de præciserede foranstaltninger viser sig ikke at
være effektive.
(66) Som et yderligere element for at sikre proportionalitet bør gatekeeperne have mulighed for i nødvendigt omfang at anmode om
suspension af en specifik forpligtelse under ganske særlige omstændigheder, som er uden for gatekeeperens kontrol, såsom et
uforudset udefrakommende chok, der midlertidigt har elimineret en betydelig del af slutbrugernes efterspørgsel efter den
pågældende centrale platformstjeneste, hvis gatekeeperen påviser, at overholdelse af en specifik forpligtelse vil bringe den
økonomiske levedygtighed af gatekeeperens aktiviteter i Unionen i fare. Kommissionen bør identificere, hvilke ganske særlige
omstændigheder der berettiger suspension, og regelmæssigt tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse for at vurdere, om
betingelserne for indrømmelse af suspension stadig foreligger.
(67) Under ganske særlige omstændigheder, der er snævert begrundet i hensynet til folkesundheden eller den offentlige sikkerhed
som fastsat i EU-retten og fortolket af Domstolen, bør Kommissionen kunne træffe afgørelse om, at en specifik forpligtelse ikke
finder anvendelse på en specifik central platformstjeneste. Hvis sådanne samfundsinteresser skades, kan det være tegn på, at
omkostningerne ved håndhævelse af en bestemt forpligtelse for samfundet som helhed i visse specifikke undtagelsesvise tilfælde er
for store og dermed uforholdsmæssige. Kommissionen bør, hvor det er relevant, kunne lette overholdelsen ved at vurdere, om en
begrænset og behørigt begrundet suspension eller undtagelse er berettiget. Dette bør sikre proportionaliteten af forpligtelserne i
denne forordning uden at undergrave de tilsigtede forudgående virkninger på rimeligheden og den frie markedsadgang. Hvis der
indrømmes en sådan undtagelse, bør Kommissionen tage sin afgørelse op til fornyet overvejelse hvert år.
(68) Gatekeepere bør inden for tidsfristen for at opfylde deres forpligtelser i henhold til nærværende forordning gennem
obligatorisk rapportering oplyse Kommissionen om, hvilke foranstaltninger de agter at gennemføre eller har gennemført for at sikre
effektiv overholdelse af disse forpligtelser, herunder foranstaltningerne vedrørende overholdelse af forordning (EU) 2016/679, i
det omfang disse er relevante for overholdelsen af forpligtelserne i henhold til nærværende forordning, hvilket bør give
Kommissionen mulighed for at varetage sine opgaver i henhold til nærværende forordning. Endvidere bør et klart og forståeligt
ikkefortroligt resumé af sådanne oplysninger gøres offentligt tilgængeligt, samtidig med at der tages hensyn til gatekeeperes
legitime interesse i at beskytte deres forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger. Denne ikkefortrolige
offentliggørelse bør gøre det muligt for tredjeparter at vurdere, om gatekeeperne opfylder de forpligtelser, der er fastsat i
nærværende forordning. En sådan rapportering bør ikke berøre Kommissionens eventuelle håndhævelsestiltag på noget tidspunkt efter
rapporteringen. Kommissionen bør offentliggøre såvel et link til det ikkefortrolige resumé af rapporten som alle andre offentlige
oplysninger online baseret på oplysningsforpligtelserne i henhold til nærværende forordning for at sikre, at sådanne oplysninger
er tilgængelige på brugbar og fyldestgørende vis, navnlig for små og mellemstore virksomheder (SMV'er).
(69) Gatekeepernes forpligtelser bør først ajourføres efter en grundig undersøgelse af karakteren og indvirkningen af en specifik
praksis, der efter en tilbundsgående undersøgelse kort forinden kan være identificeret som urimelig eller begrænsende for den frie
markedsadgang på samme måde som urimelig praksis efter denne forordning, men som potentielt falder uden for anvendelsesområdet for
de aktuelle forpligtelser. Kommissionen bør kunne iværksætte en undersøgelse med henblik på at fastslå, om der er behov for at få
ajourføre eksisterende forpligtelser, enten på eget initiativ eller efter en begrundet anmodning fra mindst tre medlemsstater. Når
medlemsstaterne fremsætter sådanne begrundede anmodninger, bør de have mulighed for at medtage oplysninger om nyligt indførte
tilbud vedrørende produkter, tjenester, software eller funktioner, der giver anledning til betænkeligheder med hensyn til den frie
markedsadgang eller rimeligheden, uanset om de indføres i forbindelse med eksisterende centrale platformstjenester eller på anden
vis. Hvis Kommissionen efter en markedsundersøgelse finder det nødvendigt at ændre væsentlige elementer i denne forordning, såsom
medtagelse af nye forpligtelser, som afviger fra de spørgsmål vedrørende fri markedsadgang eller rimelighed, der også er omhandlet
i denne forordning, bør Kommissionen fremsætte et forslag om ændring af denne forordning.
(70) Henset til den betydelige økonomiske magt, som gatekeepere har, er det vigtigt, at forpligtelserne bliver anvendt effektivt
og ikke bliver omgået. Med henblik herpå bør de pågældende regler finde anvendelse på enhver praksis fra en gatekeepers side,
uanset dens form og uanset om den er af kontraktlig, kommerciel eller teknisk eller anden karakter, for så vidt som den praksis
svarer til den form for praksis, der er genstand for en af de forpligtelser, der er fastsat ved denne forordning. Gatekeepere bør
ikke udvise adfærd, der ville underminere den effektive virkning af de forbud og forpligtelser, der er fastsat ved denne
forordning. En sådan adfærd omfatter det design, der anvendes af gatekeeperen, præsentationen af slutbrugernes valg på en
ikkeneutral måde eller ved hjælp af en brugergrænseflades struktur, funktion eller funktionsmåde eller en del heraf for at
undergrave eller skade brugerens autonomi, beslutningstagning eller valg. Desuden bør gatekeeperen ikke have mulighed for at
udvise nogen adfærd, der underminerer interoperabilitet som krævet i henhold til denne forordning, såsom ved f.eks. at anvende
uberettigede tekniske beskyttelsesforanstaltninger, ved diskriminerende brugsvilkår, ved ulovligt at hævde ophavsret til
applikationsprogrammeringsgrænseflader eller ved at give vildledende oplysninger. Gatekeepere bør ikke have mulighed for at omgå
deres udpegelse ved kunstigt at segmentere, opdele, underopdele, fragmentere eller opsplitte deres centrale platformstjenester for
at omgå de kvantitative tærskler, der er fastsat i denne forordning.
(71) For at sikre, at vurderingen af gatekeepernes status er effektiv, og for at gøre det muligt at tilpasse listen over centrale
platformstjenester, som en gatekeeper udbyder, bør gatekeeperne underrette Kommissionen om alle deres planlagte erhvervelser,
inden de gennemføres, om andre virksomheder, som udbyder centrale platformstjenester, eller eventuelle andre tjenester, der
udbydes i den digitale sektor, eller andre tjenester, der muliggør indsamling af data. Sådanne oplysninger bør ikke kun tjene
formålene i vurderingsprocessen med hensyn til individuelle gatekeeperes status, men vil også give oplysninger, der er afgørende
for at kunne overvåge bredere tendenser vedrørende fri markedsadgang i den digitale sektor, og kan derfor være en nyttig faktor at
tage i betragtning i forbindelse med de markedsundersøgelser, der er fastsat bestemmelser om ved denne forordning. Endvidere bør
Kommissionen underrette medlemsstaterne om sådanne oplysninger i betragtning af muligheden for at anvende oplysningerne til
nationale fusionskontrolformål, og da det under visse omstændigheder er muligt for den nationale kompetente myndighed at henvise
disse erhvervelser til Kommissionen med henblik på fusionskontrol. Kommissionen bør også hvert år offentliggøre en liste over de
erhvervelser, som gatekeeperen har underrettet den om. For at sikre den nødvendige gennemsigtighed og anvendelighed af sådanne
oplysninger til forskellige formål, der er omhandlet i denne forordning, bør gatekeeperne mindst give oplysninger om de
virksomheder, der er berørt af fusionen, deres årlige omsætning i Unionen og på verdensplan, deres aktivitetsområde, herunder
aktiviteter med direkte tilknytning til fusionen, transaktionsværdien eller et skøn herover, et resumé af fusionen, herunder dens
art og begrundelse, samt en liste over de medlemsstater, der er berørt af operationen.
(72) Hensynet til databeskyttelse og privatlivets fred for slutbrugere er relevant for enhver vurdering af potentielle negative
virkninger af gatekeeperes konstaterede praksis i forbindelse med indsamling og akkumulering af store mængder data fra
slutbrugerne. At sikre en tilstrækkelig grad af gennemsigtighed i den profileringspraksis, der anvendes af gatekeepere, herunder,
men ikke begrænset til, profilering som omhandlet i artikel 4, nr. 4), i forordning (EU) 2016/679, fremmer den frie markedsadgang
for centrale platformstjenester. Gennemsigtighed lægger pres på gatekeeperne udefra for ikke at gøre dybdegående profilering af
forbrugere til standard i branchen, eftersom potentielle nye aktører på markedet eller nystartede virksomheder ikke kan få adgang
til data i samme omfang og dybde og på et tilsvarende niveau. Øget gennemsigtighed burde give andre virksomheder, der udbyder
centrale platformstjenester, mulighed for bedre at skille sig ud ved at stille bedre garantier for beskyttelse af privatlivets
fred.
For at sikre en minimumsgrad af virkningsfuldhed af denne gennemsigtighedsforpligtelse bør gatekeeperne som minimum give en
uafhængigt revideret beskrivelse af det grundlag, hvorpå profilering foretages, herunder hvorvidt der anvendes personoplysninger
og data udledt af brugeraktivitet i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679, den anvendte behandling, formålet med at
udarbejde profilen og derefter anvende den, profileringens varighed, virkningen af en sådan profilering for gatekeeperens
tjenester, samt hvilke foranstaltninger der er truffet for effektivt at give slutbrugerne mulighed for at få kendskab til den
relevante brug af en sådan profilering, samt skridt til at indhente deres samtykke eller give dem mulighed for at afvise at give
samtykke eller trække et samtykke tilbage. Kommissionen bør overføre den reviderede beskrivelse til Det Europæiske
Databeskyttelsesråd for at bidrage til en bedre håndhævelse af Unionens databeskyttelsesregler. Kommissionen bør tildeles
beføjelser til at udvikle metoden og proceduren for den reviderede beskrivelse i samråd med Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse, Det Europæiske Databeskyttelsesråd, civilsamfundet og eksperter i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 182/2011(16) og (EU) 2018/1725(17).
(73) For at sikre fuld og varig opfyldelse af målene i denne forordning bør Kommissionen kunne vurdere, hvorvidt en virksomhed,
der udbyder centrale platformstjenester, bør udpeges som gatekeeper uden at opfylde de kvantitative tærskler, der er fastsat i
denne forordning, hvorvidt systematisk manglende overholdelse fra en gatekeepers side berettiger til at pålægge yderligere
afhjælpende foranstaltninger, hvorvidt yderligere tjenester i den digitale sektor bør tilføjes til listen over centrale
platformstjenester, og hvorvidt yderligere praksis, der på tilsvarende måde er urimelig og begrænser adgangen til de digitale
markeder, bør undersøges. En sådan vurdering bør baseres på markedsundersøgelser, der skal foretages inden for en rimelig
tidsramme ved hjælp af klare procedurer og frister, for at støtte den forudgående virkning af denne forordning på den frie
markedsadgang og rimelighed i den digitale sektor og for at skabe den nødvendige grad af retssikkerhed.
(74) Kommissionen bør være i stand til efter en markedsundersøgelse at konstatere, at en virksomhed, der udbyder en central
platformstjeneste, opfylder alle de overordnede kvalitative kriterier for at blive udpeget som gatekeeper. Den pågældende
virksomhed bør derefter i princippet overholde alle de relevante forpligtelser, som er fastsat ved denne forordning. Med hensyn
til gatekeepere, der er udpeget af Kommissionen, fordi det kan forventes, at de vil have en grundfæstet og varig stilling på
markedet inden for den nærmeste fremtid, bør Kommissionen kun pålægge de forpligtelser, der er nødvendige og passende for at
forhindre, at den pågældende gatekeeper opnår en grundfæstet og varig stilling i sine aktiviteter. Med hensyn til sådanne nye
gatekeepere bør Kommissionen tage hensyn til, at denne status i princippet er af midlertidig karakter, og det derfor bør afgøres
på et givet tidspunkt, hvorvidt en sådan virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, bør pålægges de fulde
gatekeeperforpligtelser, fordi den har opnået en grundfæstet og varig stilling, eller hvorvidt betingelserne for udpegelse i
sidste ende ikke er opfyldt, og at alle tidligere pålagte forpligtelser derfor bør ophæves.
(75) Kommissionen bør undersøge og vurdere, hvorvidt supplerende adfærdsrelaterede eller, hvis det er relevant, strukturelle
afhjælpende foranstaltninger er berettigede for at sikre, at gatekeeperen ikke kan modvirke målene for denne forordning ved
systematisk ikke at overholde en eller flere af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Dette er tilfældet, hvis
Kommissionen over for en gatekeeper har udstedt mindst tre afgørelser om manglende overholdelse inden for en periode på otte år,
som kan vedrøre forskellige centrale platformstjenester og forskellige forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og hvis
gatekeeperen har fastholdt, udvidet eller yderligere styrket sin indvirkning på det indre marked, sine erhvervsbrugeres og
slutbrugeres økonomiske afhængighed af gatekeeperens centrale platformstjenester eller sin grundfæstede stilling på markedet. En
gatekeeper bør anses for at have fastholdt, udvidet eller styrket sin gatekeeperposition, hvis den pågældende gatekeeper trods
Kommissionens håndhævelsestiltag fortsat har eller yderligere har konsolideret eller grundfæstet sin betydning som gateway for
erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugerne.
Kommissionen bør i sådanne tilfælde have beføjelse til at pålægge afhjælpende foranstaltninger, hvad enten de er adfærdsrelaterede
eller strukturelle, under behørig hensyntagen til proportionalitetsprincippet. I denne forbindelse bør Kommissionen have beføjelse
til, i det omfang sådanne afhjælpende foranstaltninger er forholdsmæssige og nødvendige for at opretholde eller genoprette
rimelighed og fri markedsadgang som påvirket af den systematiske manglende overholdelse, i en begrænset periode at forbyde
gatekeeperen at indgå i en fusion vedrørende de centrale platformstjenester eller andre tjenester, der udbydes i den digitale
sektor, eller tjenester, som muliggør indsamling af data, der berøres af den systematiske manglende overholdelse. For at muliggøre
effektiv inddragelse af tredjeparter og muligheden for at afprøve de afhjælpende foranstaltninger, inden de anvendes, bør
Kommissionen offentliggøre et detaljeret ikkefortroligt resumé af sagen og de foranstaltninger, der skal træffes. Kommissionen bør
have mulighed for at genåbne proceduren, herunder hvis de angivne afhjælpende foranstaltninger viser sig ikke at være effektive.
En genåbning på grund af ineffektive afhjælpende foranstaltninger vedtaget ved afgørelse bør gøre det muligt for Kommissionen at
ændre foranstaltningerne fremadrettet. Kommissionen bør også kunne fastsætte en rimelig frist, inden for hvilken det bør være
muligt at genåbne proceduren, hvis de afhjælpende foranstaltninger viser sig ikke at være effektive.
(76) Hvis en gatekeeper under en undersøgelse af systematisk manglende overholdelse giver Kommissionen tilsagn, bør sidstnævnte
kunne træffe en afgørelse, der gør disse tilsagn bindende for den pågældende gatekeeper, hvis den finder, at tilsagnene sikrer
effektiv overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Den pågældende afgørelse bør også fastslå, at der
ikke længere er grund til, at Kommissionen griber ind i forhold til den systematiske manglende overholdelse, der undersøges. Ved
vurderingen af, om de tilsagn, som gatekeeperen har givet, er tilstrækkelige til at sikre effektiv overholdelse af forpligtelserne
i henhold til denne forordning, bør Kommissionen have mulighed for at tage hensyn til test foretaget af gatekeeperen for at påvise
effektiviteten af de givne tilsagn i praksis. Kommissionen bør kontrollere, at tilsagnsafgørelsen overholdes fuldt ud og opfylder
sine mål, og have ret til at genåbne afgørelsen, hvis den finder, at tilsagnene ikke er effektive.
(77) Tjenesterne i den digitale sektor og typerne af praksis i forbindelse med disse tjenester kan ændre sig hurtigt og i
betydeligt omfang. For at sikre, at denne forordning altid er ajourført og er en effektiv og holistisk reguleringsmæssig respons
på problemerne i forbindelse med gatekeepere, er det vigtigt, at der fastsættes bestemmelser om en regelmæssig gennemgang af
listerne over centrale platformstjenester samt de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Dette er særlig vigtigt for at
sikre, at en praksis, der sandsynligvis begrænser den frie markedsadgang for centrale platformstjenester eller er urimelig, bliver
identificeret. Selv om det henset til den dynamiske og skiftende karakter af den digitale sektor er vigtigt at foretage en
regelmæssig revision for at sørge for retssikkerhed for så vidt angår de reguleringsmæssige betingelser, bør enhver revision
foretages inden for en rimelig og passende tidsramme. Markedsundersøgelser bør også sikre, at Kommissionen har et solidt
dokumentationsgrundlag for at kunne vurdere, hvorvidt den bør stille forslag om at ændre denne forordning for at revidere,
forlænge eller nærmere præcisere listerne over centrale platformstjenester. De bør ligeledes sikre, at Kommissionen har et solidt
dokumentationsgrundlag for at kunne vurdere, hvorvidt den bør stille forslag om at ændre de forpligtelser, der er fastsat i denne
forordning, eller hvorvidt den bør vedtage en delegeret retsakt for at ajourføre sådanne forpligtelser.
(78) Med hensyn til gatekeeperes adfærd, som ikke er omfattet af de forpligtelser, der er fastsat i denne nærværende, bør
Kommissionen have mulighed for at indlede en markedsundersøgelse af nye tjenester og ny praksis med henblik på at fastslå, om de
forpligtelser, der er fastsat i nærværende forordning, skal suppleres ved hjælp af en delegeret retsakt, der er omfattet af
anvendelsesområdet for beføjelsen vedrørende sådanne delegerede retsakter som fastsat i denne forordning, eller ved at fremsætte
et forslag om ændring af nærværende forordning. Dette berører ikke Kommissionens mulighed for i relevante tilfælde at indlede en
procedure i henhold til artikel 101 eller 102 i TEUF. En sådan procedure bør gennemføres i overensstemmelse med Rådets forordning
(EF) nr. 1/2003(18). I hastetilfælde, hvor der er risiko for alvorlig og uoprettelig skade på konkurrencen, bør Kommissionen
overveje at træffe foreløbige foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 8 i forordning (EF) nr. 1/2003.
(79) I tilfælde af at gatekeepere udøver en praksis, der er urimelig eller begrænser den frie markedsadgang for de centrale
platformstjenester, der allerede er udpeget i henhold til denne forordning, men uden at en sådan praksis udtrykkeligt er omfattet
af de forpligtelser, som er fastsat i denne forordning, bør Kommissionen kunne ajourføre denne forordning gennem delegerede
retsakter. Sådanne ajourføringer i form af delegerede retsakter bør være omfattet af samme undersøgelsesnorm, og en
markedsundersøgelse bør derfor gå forud. Kommissionen bør også anvende en foruddefineret norm til at identificere sådanne typer af
praksis. Denne retsnorm bør sikre, at den type forpligtelser, som gatekeepere til enhver tid kan blive stillet over for i henhold
til denne forordning, er tilstrækkelig forudsigelige.
(80) For at sikre effektiv gennemførelse og overholdelse af denne forordning bør Kommissionen have stærke undersøgelses- og
håndhævelsesbeføjelser, så den kan undersøge, håndhæve og overvåge de regler, der er fastsat i denne forordning, samtidig med at
det sikres, at den grundlæggende ret til at blive hørt og til aktindsigt i forbindelse med håndhævelsesproceduren respekteres.
Kommissionen bør også råde over disse undersøgelsesbeføjelser med henblik på at gennemføre markedsundersøgelser, herunder for at
ajourføre og revidere denne forordning.
(81) Kommissionen bør tillægges beføjelse til at anmode om de oplysninger, der er nødvendige med henblik på denne forordning.
Kommissionen bør navnlig have adgang til relevante dokumenter, data, databaser, algoritmer og oplysninger, der er nødvendige for
at indlede og foretage undersøgelser og føre tilsyn med overholdelsen af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning,
uanset hvem der er i besiddelse af sådanne oplysninger, og uanset deres form eller format, lagringsmedie eller det sted, hvor de
opbevares.
(82) Kommissionen bør kunne anmode virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder direkte om at fremlægge relevant
dokumentation, relevante data og relevante oplysninger. Derudover bør Kommissionen med henblik på denne forordning kunne anmode om
alle relevante oplysninger fra kompetente myndigheder i medlemsstaten eller fra enhver fysisk eller juridisk person. Når
virksomheder efterkommer en afgørelse truffet af Kommissionen, har de pligt til at besvare faktuelle spørgsmål og udlevere
dokumenter.
(83) Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at foretage kontrolundersøgelser hos en virksomhed eller sammenslutning af
virksomheder og til at kunne indhente udtalelser fra enhver person, der kan være i besiddelse af nyttige oplysninger, og
registrere den pågældende persons udtalelser.
(84) Foreløbige foranstaltninger kan være et vigtigt redskab til at sikre, at den overtrædelse, der undersøges, ikke medfører
alvorlig og uoprettelig skade for erhvervsbrugere eller slutbrugere af gatekeepere, mens der pågår en undersøgelse. Dette redskab
er vigtigt for at undgå en udvikling, der kan være meget vanskelig at vende ved en afgørelse truffet af Kommissionen ved
procedurens afslutning. Kommissionen bør derfor have beføjelse til at pålægge foreløbige foranstaltninger i forbindelse med en
procedure, der er indledt med henblik på eventuel vedtagelse af en afgørelse om manglende overholdelse. Denne beføjelse bør finde
anvendelse i tilfælde, hvor Kommissionen umiddelbart har konstateret, at gatekeepere har tilsidesat forpligtelser, og hvor der er
risiko for alvorlig og uoprettelig skade for erhvervsbrugere eller slutbrugere af gatekeepere. Foreløbige foranstaltninger bør kun
finde anvendelse i en nærmere fastlagt periode, enten indtil afslutningen af Kommissionens procedure eller i en bestemt periode,
som kan forlænges i det omfang, det er nødvendigt og hensigtsmæssigt.
(85) Kommissionen bør kunne træffe de nødvendige tiltag til at overvåge effektiv gennemførelse og overholdelse af de
forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Sådanne tiltag bør omfatte Kommissionens mulighed for at udpege uafhængige
eksterne eksperter og revisorer til at bistå Kommissionen i denne proces, herunder, hvor det er relevant, fra kompetente
myndigheder i medlemsstaterne, såsom data- eller forbrugerbeskyttelsesmyndigheder. Kommissionen bør sikre tilstrækkelig rotation
ved udpegelsen af revisorer.
(86) Overholdelsen af forpligtelserne i henhold til denne forordning bør kunne håndhæves ved hjælp af bøder og tvangsbøder. Med
henblik herpå bør passende bøder og tvangsbøder også fastsættes for manglende overholdelse af forpligtelserne og brud på
procedurereglerne med forbehold af passende forældelsesfrister, i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og ne bis in
idem-princippet. Kommissionen og de relevante nationale myndigheder bør koordinere deres håndhævelsesindsats for at sikre, at
disse principper overholdes. Kommissionen bør navnlig tage hensyn til eventuelle bøder og sanktioner, der pålægges den samme
juridiske person for de samme faktiske forhold gennem en endelig afgørelse i procedurer vedrørende en overtrædelse af andre
EU-regler eller nationale regler, således at det sikres, at de samlede pålagte bøder og sanktioner svarer til alvoren af de
begåede overtrædelser.
(87) For at sikre en effektiv inddrivelse af bøder, der er pålagt sammenslutninger af virksomheder for de overtrædelser, de har
begået, er det nødvendigt at fastsætte, på hvilke betingelser det bør være muligt for Kommissionen at kræve, at medlemmerne af den
pågældende sammenslutning af virksomheder betaler bøden, hvis den ikke er solvent.
(88) I forbindelse med procedurer, der gennemføres i henhold til denne forordning, bør den berørte virksomhed have ret til at
blive hørt af Kommissionen, og de vedtagne afgørelser bør offentliggøres bredt. Samtidig med at retten til god forvaltning, retten
til aktindsigt og retten til at blive hørt sikres, er det vigtigt at beskytte fortrolige oplysninger. Endvidere bør Kommissionen,
samtidig med at den respekterer oplysningernes fortrolige karakter, sikre, at alle oplysninger, som ligger til grund for
afgørelsen, videregives i et omfang, der gør det muligt for afgørelsens adressat at forstå de faktiske omstændigheder og
overvejelser, der førte til afgørelsen. Det er også nødvendigt at sikre, at Kommissionen kun anvender oplysninger, der er
indsamlet i medfør af denne forordning, med henblik på denne forordning, medmindre andet specifikt er angivet. Endelig bør det
under visse betingelser være muligt at anse visse forretningsdokumenter, såsom kommunikation mellem advokater og deres klienter,
som fortrolige, hvis de relevante betingelser er opfyldt.
(89) Når Kommissionen udarbejder ikkefortrolige resuméer til offentliggørelse, så interesserede tredjeparter effektivt kan
fremsætte bemærkninger, bør den tage behørigt hensyn til virksomhedernes legitime interesse i, at deres forretningshemmeligheder
og andre fortrolige oplysninger beskyttes.
(90) En sammenhængende, effektiv og komplementær håndhævelse af de tilgængelige retlige instrumenter, som anvendes på gatekeepere,
kræver samarbejde og koordinering mellem Kommissionen og nationale myndigheder inden for rammerne af deres kompetencer.
Kommissionen og de nationale myndigheder bør samarbejde om og koordinere de tiltag, der er nødvendige for håndhævelse af de
tilgængelige retlige instrumenter, der anvendes på gatekeepere som omhandlet i denne forordning, og overholde princippet om loyalt
samarbejde, der er fastsat i artikel 4 i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU). De nationale myndigheder bør bl.a. kunne støtte
Kommissionen ved at forelægge Kommissionen alle nødvendige oplysninger, som de er i besiddelse af, eller ved på anmodning at bistå
Kommissionen med udøvelsen af dens beføjelser, således at Kommissionen bedre kan udføre sine opgaver i henhold til denne
forordning.
(91) Kommissionen er den eneste myndighed, der har bemyndigelse til at håndhæve nærværende forordning. For at støtte Kommissionen
bør det være muligt for medlemsstaterne at bemyndige deres kompetente myndigheder, der håndhæver konkurrenceregler, til at
foretage undersøgelser vedrørende gatekeeperes mulige manglende overholdelse af visse forpligtelser i henhold til nærværende
forordning. Dette kunne navnlig være relevant i tilfælde, hvor det ikke fra begyndelsen kan fastslås, om en gatekeepers adfærd kan
være i strid med nærværende forordning, de konkurrenceregler, som den nationale kompetente myndighed har bemyndigelse til at
håndhæve, eller begge dele. Den nationale kompetente myndighed, der håndhæver konkurrenceregler, bør rapportere til Kommissionen
om sine konklusioner vedrørende gatekeeperes mulige manglende overholdelse af visse forpligtelser i henhold til nærværende
forordning, således at Kommissionen kan indlede en procedure med henblik på at undersøge en eventuel manglende overholdelse som
den eneste myndighed, der har beføjelse til at håndhæve de bestemmelser, der er fastsat ved nærværende forordning.
Kommissionen bør have fuld skønsbeføjelse til at træffe afgørelse om, hvorvidt en sådan procedure bør indledes. For at undgå
overlappende undersøgelser i henhold til nærværende forordning bør den pågældende nationale kompetente myndighed underrette
Kommissionen, inden den træffer sin første undersøgelsesforanstaltning vedrørende gatekeeperes mulige manglende overholdelse af
visse forpligtelserne i henhold til nærværende forordning. De nationale kompetente myndigheder bør også arbejde tæt sammen og
koordinere med Kommissionen, når de håndhæver nationale konkurrenceregler over for gatekeepere, herunder med hensyn til
fastsættelse af bøder. Med henblik herpå bør de underrette Kommissionen, når de indleder procedurer baseret på nationale
konkurrenceregler over for gatekeepere, og inden de pålægger gatekeepere forpligtelser i sådanne procedurer. For at undgå overlap
bør det være muligt, at underretningen om udkastet til afgørelse i henhold til artikel 11 i forordning (EF) nr. 1/2003, hvor det
er relevant, tjener som underretning i henhold til nærværende forordning.
(92) For at sikre en harmoniseret anvendelse og håndhævelse af denne forordning er det vigtigt at sikre, at de nationale
myndigheder, herunder de nationale retter, har alle de oplysninger, der er nødvendige for at sikre, at deres afgørelser ikke er i
strid med en afgørelse vedtaget af Kommissionen i henhold til denne forordning. Nationale retter bør kunne anmode Kommissionen om
at fremsende oplysninger eller udtalelser om spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne forordning. Samtidig bør Kommissionen have
mulighed for at indgive mundtlige eller skriftlige bemærkninger til nationale retter. Dette berører ikke nationale retters
mulighed for at anmode om præjudicielle afgørelser i henhold til artikel 267 i TEUF.
(93) For at sikre sammenhæng og effektiv komplementaritet i gennemførelsen af denne forordning og andre sektorspecifikke
forskrifter, der finder anvendelse på gatekeepere, bør Kommissionen drage fordel af ekspertisen i en særlig gruppe på højt niveau.
Det bør også være muligt for denne gruppe på højt niveau at bistå Kommissionen ved hjælp af rådgivning, ekspertise og
anbefalinger, når det er relevant, i generelle spørgsmål vedrørende gennemførelsen eller håndhævelsen af denne forordning. Gruppen
på højt niveau bør sammensættes af de relevante europæiske organer og netværk, og dens sammensætning bør sikre et højt
ekspertiseniveau og en geografisk balance. Medlemmerne af gruppen på højt niveau bør regelmæssigt aflægge rapport til de organer
og netværk, de repræsenterer, om de opgaver, der udføres inden for rammerne af gruppen, og høre dem i den forbindelse.
(94) Eftersom de afgørelser, der træffes af Kommissionen i medfør af denne forordning, kan underkastes prøvelse ved Domstolen i
overensstemmelse med TEUF, bør Domstolen i overensstemmelse med artikel 261 i TEUF have fuld prøvelsesret med hensyn til bøder og
tvangsbøder.
(95) Det bør være muligt for Kommissionen at udarbejde retningslinjer for at give yderligere vejledning om forskellige aspekter af
denne forordning eller for at bistå virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, med at gennemføre forpligtelserne i
henhold til denne forordning. Det bør være muligt, at en sådan vejledning navnlig baseres på de erfaringer, som Kommissionen opnår
gennem overvågning af overholdelsen af denne forordning. Udstedelse af eventuelle retningslinjer i henhold til denne forordning er
Kommissionens prærogativ og sker efter eget skøn og bør ikke betragtes som et grundlæggende element til at sikre, at de berørte
virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder overholder forpligtelserne i henhold til denne forordning.
(96) Gennemførelsen af visse af gatekeepernes forpligtelser, såsom med hensyn til dataadgang, dataportabilitet eller
interoperabilitet, kan lettes ved hjælp af tekniske standarder. I den forbindelse bør det være muligt for Kommissionen at anmode
europæiske standardiseringsorganisationer om at udvikle dem, hvor det er hensigtsmæssigt og nødvendigt.
(97) For at sikre åbne og fair markeder i den digitale sektor over alt i Unionen, hvor gatekeepere er til stede, bør beføjelsen
til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF delegeres til Kommissionen med hensyn til ændring af metoden
til fastsættelse af, om de kvantitative tærskler vedrørende aktive slutbrugere og aktive erhvervsbrugere for udpegelse af
gatekeepere, som er indeholdt i et bilag til denne forordning, er opfyldt, med hensyn til yderligere præcisering af metodens
supplerende elementer, der ikke er omfattet af det pågældende bilag til fastsættelse af, om de kvantitative tærskler for udpegelse
af gatekeepere er opfyldt, og med hensyn til supplering af de eksisterende forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, når
Kommissionen på grundlag af en markedsundersøgelse har konstateret, at der er behov for ajourføring af forpligtelserne til at
gribe ind over for praksis, der begrænser den frie markedsadgang for centrale platformstjenester eller er urimelig, og den
påtænkte ajourføring er omfattet af anvendelsesområde for beføjelsen vedrørende sådanne delegerede retsakter i denne forordning.
(98) Når Kommissionen vedtager delegerede retsakter i henhold til denne forordning, er det navnlig vigtigt, at den gennemfører
relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse
med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning(19). For at sikre lige deltagelse i
forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som
medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger
sig med forberedelse af delegerede retsakter.
(99) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelse af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser
til at præcisere foranstaltninger, som gatekeeperne skal gennemføre for effektivt at overholde forpligtelserne i henhold til denne
forordning, helt eller delvist at suspendere en specifik forpligtelse, der er pålagt en gatekeeper, helt eller delvist at fritage
en gatekeeper fra en specifik forpligtelse, at præcisere de foranstaltninger, som en gatekeeper skal gennemføre, når den omgår
forpligtelserne i henhold til denne forordning, at afslutte en markedsundersøgelse med henblik på udpegelse af gatekeepere, at
pålægge afhjælpende foranstaltninger i tilfælde af systematisk manglende overholdelse, at pålægge en gatekeeper foreløbige
foranstaltninger, at gøre tilsagn bindende for en gatekeeper, at redegøre for sin konstatering af manglende overholdelse, at
fastsætte tvangsbødens endelige størrelse, at fastlægge form, indhold og andre enkeltheder i underretninger, indgivelser af
oplysninger, begrundede anmodninger og reguleringsmæssige rapporter fremsendt af gatekeepere, at fastlægge operationelle og
tekniske ordninger med henblik på gennemførelse af interoperabilitet og metoden og proceduren for den reviderede beskrivelse af
teknikker, der anvendes til profilering af forbrugere, at fastsætte praktiske ordninger for procedurer, forlængelse af frister,
udøvelse af rettigheder under procedurer, vilkår for videregivelse samt samarbejde og koordinering mellem Kommissionen og de
nationale myndigheder. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011.
(100) Undersøgelsesproceduren bør anvendes til vedtagelse af en gennemførelsesretsakt om de praktiske ordninger for samarbejde og
koordinering mellem Kommissionen og medlemsstaterne. Rådgivningsproceduren bør anvendes i forbindelse med de resterende
gennemførelsesretsakter, der er omhandlet i denne forordning. Dette er begrundet ved, at de resterende gennemførelsesretsakter
vedrører praktiske aspekter af de procedurer, der er fastlagt i denne forordning, såsom form, indhold og andre detaljer om
forskellige proceduremæssige skridt, de praktiske ordninger for forskellige proceduremæssige skridt, såsom f.eks. forlængelse af
proceduremæssige frister eller retten til at blive hørt, samt individuelle gennemførelsesafgørelser rettet til en gatekeeper.
(101) I overensstemmelse med forordning (EU) nr. 182/2011 bør hver medlemsstat være repræsenteret i det rådgivende udvalg og
bestemme sammensætningen af sin delegation. En sådan delegation kan bl.a. omfatte eksperter fra de kompetente myndigheder i
medlemsstaterne, som har den relevante ekspertise inden for et specifikt spørgsmål, der forelægges det rådgivende udvalg.
(102) Whistleblowere kan gøre de kompetente myndigheder opmærksom på nye oplysninger, som kan hjælpe de kompetente myndigheder med
at afdække overtrædelser af denne forordning og give dem mulighed for at pålægge sanktioner. Det bør sikres, at der er indført
passende ordninger til at gøre det muligt for whistleblowere at advare de kompetente myndigheder om aktuelle eller potentielle
overtrædelser af denne forordning og til at beskytte whistleblowerne mod repressalier. Med henblik herpå bør det i denne
forordning fastsættes, at Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937(20) finder anvendelse på indberetning af
overtrædelser af denne forordning og på beskyttelse af personer, der indberetter sådanne overtrædelser.
(103) For at øge retssikkerheden bør anvendelsen i henhold til denne forordning af direktiv (EU) 2019/1937 på indberetninger af
overtrædelser af denne forordning og på beskyttelse af personer, der indberetter sådanne overtrædelser, afspejles i nævnte
direktiv. Bilaget til direktiv (EU) 2019/1937 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Det er op til medlemsstaterne at sikre,
at denne ændring afspejles i deres gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i overensstemmelse med direktiv (EU) 2019/1937,
selv om vedtagelsen af nationale gennemførelsesforanstaltninger ikke er en betingelse for, at nævnte direktiv finder anvendelse på
indberetning af overtrædelser af denne forordning og på beskyttelse af indberettende personer fra datoen for anvendelsen af denne
forordning.
(104) Forbrugere bør have ret til at håndhæve deres rettigheder i relation til de forpligtelser, gatekeepere pålægges i henhold
til denne forordning, gennem anlæggelse af gruppesøgsmål i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2020/1828(21). Med henblik herpå bør denne forordning fastsætte, at direktiv (EU) 2020/1828 finder anvendelse på gruppesøgsmål,
som anlægges som følge af gatekeeperes overtrædelser af bestemmelser i denne forordning, og som skader eller kan skade
forbrugernes kollektive interesser. Bilaget til nævnte direktiv bør derfor ændres i overensstemmelse hermed. Det er op til
medlemsstaterne at sikre, at denne ændring afspejles i deres gennemførelsesforanstaltninger, der er vedtaget i overensstemmelse
med direktiv (EU) 2020/1828, selv om vedtagelsen af nationale gennemførelsesforanstaltninger i denne henseende ikke er en
betingelse for, at nævnte direktiv finder anvendelse på disse gruppesøgsmål. Anvendelsen af direktiv (EU) 2020/1828 på
gruppesøgsmål, som anlægges som følge af gatekeeperes overtrædelser af bestemmelser i denne forordning, og som skader eller kan
skade forbrugernes kollektive interesser, bør løbe fra datoen for anvendelsen af medlemsstaternes love og administrative
bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre nævnte direktiv, eller fra datoen for anvendelsen af denne forordning, alt efter
hvilken dato der er den seneste.
(105) Kommissionen bør med regelmæssige mellemrum evaluere denne forordning og nøje overvåge dens virkninger på den frie
markedsadgang og rimeligheden af forretningsforhold i onlineplatformøkonomien, navnlig med henblik på at fastslå, om der er behov
for ændringer i lyset af relevant teknologisk eller kommerciel udvikling. Nævnte evaluering bør omfatte en regelmæssig revision af
listen over centrale platformstjenester og forpligtelserne for gatekeepere samt håndhævelse heraf for at sikre, at digitale
markeder i hele Unionen er åbne og retfærdige. I den forbindelse bør Kommissionen også evaluere anvendelsesområdet for
forpligtelsen vedrørende interoperabilitet mellem nummeruafhængige elektroniske kommunikationstjenester. For at få et bredt
overblik over udviklingen i den digitale sektor bør evalueringen tage hensyn til medlemsstaternes og de relevante interessenters
erfaringer. Det bør i denne henseende også være muligt for Kommissionen at tage hensyn til udtalelser og rapporter, som den får
forelagt af Observationscentret for Onlineplatformøkonomien, der oprindeligt blev oprettet ved Kommissionens afgørelse C(2018)
2393 af 26. april 2018. Efter evalueringen bør Kommissionen træffe passende foranstaltninger. Kommissionen bør opretholde et højt
beskyttelsesniveau og respekt for de fælles rettigheder og værdier, navnlig ligestilling og ikkeforskelsbehandling, som en
målsætning ved den vurdering og revision af praksis og forpligtelser, der er fastlagt i denne forordning.
(106) Uden at det berører budgetproceduren og ved hjælp af de eksisterende finansielle instrumenter, bør Kommissionen tildeles
tilstrækkelige menneskelige, finansielle og tekniske ressourcer, så det sikres, at den kan udføre sine opgaver effektivt og udøve
sine beføjelser med hensyn til håndhævelsen af denne forordning.
(107) Målet for denne forordning, nemlig at sikre en åben og retfærdig digital sektor i almindelighed og centrale
platformstjenester i særdeleshed med henblik på at fremme innovation, digitale produkters og tjenesters høje kvalitet, fair og
konkurrencedygtige priser samt en høj kvalitet og valgmuligheder for slutbrugerne i den digitale sektor, kan ikke i tilstrækkelig
grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af gatekeepernes forretningsmodel og virksomhed samt omfanget og virkningerne
af deres virksomhed, bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet,
jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end
hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(108) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42 i forordning (EU)
2018/1725 og afgav en udtalelse den 10. februar 2021(22).
(109) Denne forordning overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som er anerkendt i Den Europæiske Unions charter
om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 16, 47 og 50. Denne forordning bør følgelig fortolkes og anvendes under overholdelse
af disse rettigheder og principper —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
-
Formålet med denne forordning er at bidrage til et velfungerende indre marked ved at fastsætte harmoniserede regler, der sikrer
alle virksomheder åbne og fair markeder med tilstedeværelse af gatekeepere i den digitale sektor i hele Unionen, til gavn for
erhvervsbrugere og slutbrugere.
-
Denne forordning finder anvendelse på centrale platformstjenester, der udbydes eller tilbydes af gatekeepere til
erhvervsbrugere, som er etableret i Unionen, eller slutbrugere, der er etableret eller befinder sig i Unionen, uanset
gatekeepernes etableringssted eller hjemsted, og uanset hvilken ret der i øvrigt finder anvendelse på leveringen af tjenester.
-
Denne forordning finder ikke anvendelse på markeder, der vedrører:
a) elektroniske kommunikationsnet som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2018/1972
b) elektroniske kommunikationstjenester som defineret i artikel 2, nr. 4), i direktiv (EU) 2018/1972, bortset fra sådanne
tjenester, der vedrører nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester.
-
For så vidt angår interpersonelle kommunikationstjenester som defineret i artikel 2, nr. 5), i direktiv (EU) 2018/1972 berører
denne forordning ikke de beføjelser og ansvarsområder, der er tillagt nationale tilsynsmyndigheder og andre kompetente myndigheder
i medfør af nævnte direktivs artikel 61.
-
For at undgå fragmentering af det indre marked må medlemsstaterne ikke pålægge gatekeepere yderligere forpligtelser gennem love
eller administrative foranstaltninger med henblik på at sikre åbne og fair markeder. Intet i denne forordning er til hinder for,
at medlemsstaterne pålægger virksomheder, herunder virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, forpligtelser på
områder, der falder uden for denne forordnings anvendelsesområde, forudsat at de pågældende forpligtelser er forenelige med
EU-retten og ikke følger af, at de relevante virksomheder har status som gatekeeper som omhandlet i denne forordning.
-
Denne forordning berører ikke anvendelsen af artikel 101 og 102 i TEUF. Den berører heller ikke:
a) nationale konkurrenceregler, der forbyder konkurrencebegrænsende aftaler, vedtagelser inden for sammenslutninger af
virksomheder, samordnet praksis og misbrug af dominerende stilling
b) nationale konkurrenceregler, der forbyder andre former for ensidig adfærd, for så vidt som de anvendes på andre virksomheder
end gatekeepere eller indebærer, at gatekeepere pålægges yderligere forpligtelser, og
c) Rådets forordning (EF) nr. 139/2004(23) og nationale regler om fusionskontrol.
- De nationale myndigheder må ikke træffe afgørelser, der er i strid med en afgørelse truffet af Kommissionen i henhold til denne
forordning. Kommissionen og medlemsstaterne indgår i tæt samarbejde og koordinerer deres håndhævelsestiltag på grundlag af
principperne i artikel 37 og 38.
Artikel 2
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
-
»gatekeeper«: virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, og som er udpeget i henhold til artikel 3
-
»central platformstjeneste«: enhver af følgende:
a) onlineformidlingstjenester
b) onlinesøgemaskiner
c) sociale onlinenetværkstjenester
d) videodelingsplatformstjenester
e) nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester
f) styresystemer
g) webbrowsere
h) digitale assistenter
i) cloudcomputingtjenester
j) onlinereklametjenester, herunder reklamenetværk, reklamebørser og andre reklameformidlingstjenester, der udbydes af en
virksomhed, som udbyder en af de centrale platformstjenester, som er anført i litra a)-i)
-
»informationssamfundstjeneste«: enhver tjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), i direktiv (EU) 2015/1535
-
»den digitale sektor«: sektoren for produkter og tjenester, der udbydes ved hjælp af eller via informationssamfundstjenester
-
»onlineformidlingstjenester«: onlineformidlingstjenester som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) 2019/1150
-
»onlinesøgemaskine«: onlinesøgemaskine som defineret i artikel 2, nr. 5), i forordning (EU) 2019/1150
-
»social onlinenetværkstjeneste«: platform, der gør det muligt for slutbrugere at komme i forbindelse og kommunikere med
hinanden, dele indhold og opdage andre brugere og andet indhold på tværs af flere enheder og navnlig via chats, indlæg, videoer og
anbefalinger
-
»videodelingsplatformstjeneste«: videodelingsplatformstjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1, litra aa), i direktiv
2010/13/EU
-
»nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste«: nummeruafhængig interpersonel kommunikationstjeneste som defineret i
artikel 2, nr. 7), i direktiv (EU) 2018/1972
-
»styresystem«: systemsoftware, der styrer hardwarens eller softwarens grundlæggende funktioner og gør det muligt for
softwareapplikationer at køre på det
-
»webbrowser«: softwareapplikation, der gør det muligt for slutbrugere at få adgang til og interagere med webindhold hostet på
servere, der er forbundet med netværk såsom internettet, herunder selvstændige webbrowsere samt webbrowsere, der er integreret
eller indlejret i software eller lignende
-
»digital assistent«: software, som kan behandle anmodninger, opgaver eller spørgsmål, herunder sådanne, som er baseret på
lydlige, visuelle eller skriftlige input, håndbevægelser eller bevægelser, og som på grundlag af disse anmodninger, opgaver eller
spørgsmål giver adgang til andre tjenester eller kontrollerer tilsluttede fysiske enheder
-
»cloudcomputingtjenester«: cloud computing-tjeneste som defineret i artikel 4, nr. 19), i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2016/1148(24)
-
»softwareapplikationsbutikker«: type af onlineformidlingstjenester, der fokuserer på softwareapplikationer som det formidlede
produkt eller den formidlede tjeneste
-
»softwareapplikation«: ethvert digitalt produkt eller enhver digital tjeneste, der kører på et styresystem
-
»betalingstjeneste«: betalingstjeneste som defineret i artikel 4, nr. 3), i direktiv (EU) 2015/2366
-
»teknisk tjeneste, der understøtter betalingstjeneste«: tjeneste som omhandlet i artikel 3, litra j), i direktiv (EU)
2015/2366
-
»betalingssystem til køb i apps«: softwareapplikation, -tjeneste eller -brugergrænseflade, der letter køb af digitalt indhold
eller digitale tjenester i en softwareapplikation, herunder indhold, abonnementer, funktioner eller funktionaliteter, samt
betalinger for sådanne køb
-
»identifikationstjeneste«: type af tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for centrale platformstjenester, og som
muliggør enhver form for verifikation af slutbrugeres eller erhvervsbrugeres identitet, uanset hvilken teknologi der anvendes
-
»slutbruger«: enhver fysisk eller juridisk person, der anvender centrale platformstjenester på anden vis end som
erhvervsbruger
-
»erhvervsbruger«: enhver fysisk eller juridisk person, der benytter centrale platformstjenester kommercielt eller
professionelt med henblik på eller i forbindelse med udbud af varer eller tjenesteydelser til slutbrugere
-
»rangordning«: den relative tydelighed, som gives varer eller tjenesteydelser, der tilbydes via onlineformidlingstjenester,
sociale onlinenetværkstjenester, videodelingsplatformstjenester eller digitale assistenter, i deres fremtræden, eller den
relevans, som onlinesøgemaskiner giver søgeresultater, således som de præsenteres, opstilles eller kommunikeres af de
virksomheder, der udbyder onlineformidlingstjenester, sociale onlinenetværkstjenester, videodelingsplatformstjenester, digitale
assistenter eller onlinesøgemaskiner, uanset hvilke teknologiske midler der anvendes til en sådan præsentation, opstilling eller
kommunikation, og uanset om der kun præsenteres eller formidles ét resultat
-
»søgeresultater«: enhver form for oplysninger i ethvert format, herunder tekst-, grafik- eller taleoutput eller andre output,
der returneres som svar på og i forbindelse med en søgeforespørgsel, uanset om de returnerede oplysninger er et betalt eller et
gratis resultat, et direkte svar eller et produkt, en tjeneste eller en oplysning, som tilbydes i forbindelse med de egentlige
resultater eller vises sammen med eller er helt eller delvis indlejret i dem
-
»data«: enhver digital fremstilling af handlinger, faktiske forhold eller oplysninger og enhver samling af sådanne handlinger,
faktiske forhold eller oplysninger, herunder i form af lyd-, billed- eller audiovisuelle optagelser
-
»personoplysninger«: personoplysninger som defineret i artikel 4, nr. 1), i forordning (EU) 2016/679
-
»andre data end personoplysninger«: andre data end personoplysninger
-
»virksomhed«: enhed, som udøver økonomisk aktivitet, uanset dens retlige status og finansieringsmåde, herunder alle
tilknyttede virksomheder eller forbundne virksomheder, der udgør en koncern gennem en andens direkte eller indirekte kontrol med
en virksomhed
-
»kontrol«: muligheden for at udøve afgørende indflydelse på en virksomhed som omhandlet i artikel 3, stk. 2, i forordning (EF)
nr. 139/2004
-
»interoperabilitet«: muligheden for at udveksle oplysninger og gensidigt anvende de oplysninger, der er blevet udvekslet,
gennem grænseflader eller andre løsninger, således at alle hardware- eller softwareelementer i alle henseender fungerer efter
deres hensigt sammen med anden hardware eller software og med brugerne
-
»omsætning«: en virksomheds provenu som omhandlet i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 139/2004
-
»profilering«: profilering som defineret i artikel 4, nr. 4), i forordning (EU) 2016/679
-
»samtykke«: samtykke som defineret i artikel 4, nr. 11), i forordning (EU) 2016/679
-
»national ret«: en ret i en af medlemsstaterne som omhandlet i artikel 267 i TEUF.
KAPITEL II
GATEKEEPERE
Artikel 3
Udpegelse af gatekeepere
- En virksomhed udpeges som gatekeeper, hvis:
a) den har en betydelig indvirkning på det indre marked
b) den udbyder en central platformstjeneste, der er en vigtig gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugerne, og
c) den har en grundfæstet og varig stilling i sine aktiviteter, eller det kan forventes, at den vil få en sådan stilling i nær
fremtid.
- En virksomhed anses for at opfylde de respektive krav i stk. 1:
a) for så vidt angår stk. 1, litra a), hvis den har en årlig omsætning i Unionen på mindst 7,5 mia. EUR i hvert af de seneste tre
regnskabsår, eller hvis dens gennemsnitlige markedskapitalisering eller dens tilsvarende reelle markedsværdi beløb sig til mindst
75 mia. EUR i det seneste regnskabsår, og den udbyder den samme centrale platformstjeneste i mindst tre medlemsstater
b) for så vidt angår stk. 1, litra b), hvis den udbyder en central platformstjeneste, som i det seneste regnskabsår har mindst 45
millioner månedlige aktive slutbrugere, der er etableret eller beliggende i Unionen, og mindst 10 000 årlige aktive
erhvervsbrugere, der er etableret i Unionen, identificeret og beregnet efter den metode og de indikatorer, der er fastsat i
bilaget
c) for så vidt angår stk. 1, litra c), hvis tærsklerne i nærværende stykkes litra b) blev opfyldt i hvert af de seneste tre
regnskabsår.
- Hvis en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, opfylder alle tærsklerne i stk. 2, underretter den straks og under
alle omstændigheder senest to måneder, efter at disse tærskler er opfyldt, Kommissionen herom og giver den de relevante
oplysninger, der er anført i stk. 2. Underretningen skal indeholde de i stk. 2 omhandlede relevante oplysninger for hver af de af
virksomhedens centrale platformstjenester, der opfylder tærsklerne i stk. 2, litra b). Når yderligere en central
platformstjeneste, der udbydes af den virksomhed, som tidligere er blevet udpeget som gatekeeper, opfylder tærsklerne i stk. 2,
litra b) og c), underretter den pågældende virksomhed Kommissionen herom senest to måneder, efter at nævnte tærskler er opfyldt.
Hvis den virksomhed, der udbyder den centrale platformstjeneste, undlader at underrette Kommissionen i henhold til dette stykkes
første afsnit og undlader inden for den frist, der er fastsat af Kommissionen i anmodningen om oplysninger i henhold til artikel
21, at fremlægge alle de relevante oplysninger, der kræves, for at Kommissionen kan udpege den pågældende virksomhed som
gatekeeper i henhold til nærværende artikels stk. 4, har Kommissionen dog ret til at udpege denne virksomhed som gatekeeper på
grundlag af de for Kommissionen foreliggende oplysninger.
Hvis den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, efterkommer anmodningen om oplysninger i henhold til dette stykkes
andet afsnit, eller hvis oplysningerne gives efter udløbet af den i nævnte afsnit omhandlede frist, anvender Kommissionen
proceduren i stk. 4.
-
Uden unødig forsinkelse og senest 45 arbejdsdage efter modtagelsen af de i stk. 3 omhandlede fuldstændige oplysninger udpeger
Kommissionen en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, og som har opfyldt alle tærsklerne i stk. 2, som gatekeeper.
-
Den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, kan sammen med sin underretning fremlægge tilstrækkeligt underbyggede
argumenter til at påvise, at den undtagelsesvis, selv om den opfylder alle tærsklerne i stk. 2, på grund af de omstændigheder,
hvorunder den relevante centrale platformstjeneste fungerer, ikke opfylder kravene i stk. 1.
Hvis Kommissionen finder, at de argumenter, der i henhold til første afsnit er fremsat af den virksomhed, der udbyder centrale
platformstjenester, ikke er tilstrækkeligt underbyggede, fordi de ikke klart rejser tvivl om formodningerne i denne artikels stk.
2, kan den afvise de pågældende argumenter inden for den frist, der er omhandlet i stk. 4, uden at anvende proceduren i artikel
17, stk. 3.
Hvis den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, fremlægger sådanne tilstrækkeligt underbyggede argumenter, der klart
rejser tvivl om formodningerne i denne artikels stk. 2, kan Kommissionen, uanset nærværende stykkes første afsnit, inden for den
frist, der er omhandlet i denne artikels stk. 4, indlede proceduren i artikel 17, stk. 3.
Hvis Kommissionen konkluderer, at den virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, ikke har været i stand til at påvise,
at de relevante centrale platformstjenester, som den udbyder, ikke opfylder kravene i denne artikels stk. 1, udpeger den
pågældende virksomhed som gatekeeper efter proceduren i artikel 17, stk. 3.
-
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for at supplere denne
forordning ved at præcisere metoden til at fastslå, om de kvantitative tærskler i nærværende artikels stk. 2 er opfyldt, og til
regelmæssigt at tilpasse den pågældende metode til markedsudviklingen og den teknologiske udvikling, hvis det er nødvendigt.
-
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for at ændre denne
forordning ved at ajourføre metoden og listen over indikatorer i bilaget.
-
Kommissionen udpeger efter proceduren i artikel 17 enhver virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, som gatekeeper,
når den pågældende virksomhed opfylder hvert af kravene i nærværende artikels stk. 1, men ikke opfylder hver af tærsklerne i
nærværende artikels stk. 2.
Med henblik herpå tager Kommissionen hensyn til nogle af eller alle følgende elementer, for så vidt de er relevante for den
pågældende virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester:
a) den pågældende virksomheds størrelse, herunder omsætning og markedskapitalisering, aktiviteter og stilling
b) antallet af erhvervsbrugere, der anvender den centrale platformstjeneste for at nå ud til slutbrugerne, og antallet af
slutbrugere
c) netværkseffekter og datadrevne fordele, navnlig i forbindelse med den pågældende virksomheds adgang til og indsamling af
personoplysninger og andre data end personoplysninger eller analysekapacitet
d) eventuelle stordrifts- eller synergieffekter, som virksomheden drager fordel af, herunder med hensyn til data og, hvor det er
relevant, med hensyn til dens aktiviteter uden for Unionen
e) fastlåsning af erhvervsbrugere eller slutbrugere, herunder skifteomkostninger og adfærdsrelaterede skævheder, der mindsker
erhvervsbrugernes og slutbrugernes mulighed for at skifte eller multihome
f) en konglomeratlignende selskabsstruktur i eller vertikal integration af den pågældende virksomhed, f.eks. dens mulighed for at
krydssubsidiere, kombinere data fra forskellige kilder eller udnytte sin stilling, eller
g) andre strukturelle erhvervs- eller tjenestekarakteristika.
Når Kommissionen foretager sin vurdering i henhold til dette stykke, tager den hensyn til den forventede udvikling vedrørende
elementerne i andet afsnit, herunder eventuelle planlagte fusioner med deltagelse af en anden virksomhed, der udbyder centrale
platformstjenester eller andre tjenester i den digitale sektor eller muliggør indsamling af data.
Hvis en virksomhed, der udbyder en central platformstjeneste, som ikke opfylder de kvantitative tærskler i stk. 2, på en væsentlig
måde undlader at efterkomme de undersøgelsesforanstaltninger, som Kommissionen har pålagt, og denne manglende overholdelse varer
ved, efter at den pågældende virksomhed er blevet opfordret til overholdelse inden for en rimelig frist og til at fremsætte
bemærkninger, kan Kommissionen udpege denne virksomhed som gatekeeper på grundlag af de for Kommissionen foreliggende faktiske
oplysninger.
-
For hver virksomhed, der udpeges som gatekeeper i henhold til stk. 4 eller 8, anfører Kommissionen i udpegelsesafgørelsen de
relevante centrale platformstjenester, der udbydes inden for den pågældende virksomhed, og som hver især er en vigtig gateway for
erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugere, jf. stk. 1, litra b).
-
Gatekeeperen skal opfylde de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7, senest seks måneder, efter at en central
platformstjeneste er blevet anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til nærværende artikels stk. 9.
Artikel 4
Revision af gatekeeperes status
- Kommissionen kan på anmodning eller på eget initiativ til enhver tid genoverveje, ændre eller ophæve en udpegelsesafgørelse,
der er vedtaget i henhold til artikel 3, af en af følgende grunde:
a) der er sket væsentlige ændringer af de faktiske forhold, som lå til grund for udpegelsesafgørelsen
b) udpegelsesafgørelsen var baseret på ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende oplysninger.
- Kommissionen undersøger regelmæssigt og mindst hvert tredje år, om gatekeeperne fortsat opfylder kravene i artikel 3, stk. 1.
Det skal i undersøgelsen også undersøges, om der er behov for at ændre gatekeepernes liste over de centrale platformstjenester,
som hver især er en vigtig gateway for erhvervsbrugere til at nå ud til slutbrugere, jf. artikel 3, stk. 1, litra b).
Undersøgelserne har ingen opsættende virkning på gatekeeperens forpligtelser.
Kommissionen undersøger også mindst en gang om året, om nye virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, opfylder disse
krav.
Hvis Kommissionen på grundlag af undersøgelserne i henhold til første afsnit finder, at de faktiske forhold, som lå til grund for
udpegelsen af virksomheder, der udbyder centrale platformstjenester, som gatekeepere, har ændret sig, vedtager den en afgørelse,
der bekræfter, ændrer eller ophæver udpegelsesafgørelsen.
- Kommissionen offentliggør og ajourfører en liste over gatekeepere og listen over de centrale platformstjenester, for hvilke de
løbende skal opfylde de forpligtelser, der er fastsat i kapitel III.
KAPITEL III
GATEKEEPERES PRAKSIS, DER BEGRÆNSER DEN FRIE MARKEDSADGANG ELLER ER URIMELIG
Artikel 5
Forpligtelser for gatekeepere
-
Gatekeeperen skal overholde alle forpligtelser i denne artikel med hensyn til hver af sine centrale platformstjenester, der er
anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9.
-
Gatekeeperen må ikke gøre noget af følgende:
a) med henblik på at udbyde onlinereklametjenester behandle slutbrugeres personoplysninger ved hjælp af tjenester hos
tredjeparter, der gør brug af gatekeeperens centrale platformstjenester
b) kombinere personoplysninger fra den relevante centrale platformstjeneste med personoplysninger fra eventuelle yderligere
centrale platformstjenester eller fra eventuelle andre tjenester, der udbydes af gatekeeperen, eller med personoplysninger fra
tredjepartstjenester
c) krydsanvende personoplysninger fra den relevante centrale platformstjeneste i andre tjenester, der udbydes separat af
gatekeeperen, herunder andre centrale platformstjenester, og omvendt og
d) logge slutbrugere på andre tjenester hos gatekeeperen for at kombinere personoplysninger,
medmindre slutbrugeren er blevet præsenteret for det specifikke valg og har givet samtykke som omhandlet i artikel 4, nr. 11), og
artikel 7 i forordning (EU) 2016/679.
Hvis slutbrugeren har afvist at give samtykke med henblik på første afsnit eller har trukket det tilbage, må gatekeeperen ikke
gentage sin anmodning om samtykke til samme formål mere end én gang inden for en periode på et år.
Dette stykke berører ikke gatekeeperens mulighed for at påberåbe sig artikel 6, stk. 1, litra c), d) og e), i forordning (EU)
2016/679, hvis det er relevant.
-
Gatekeeperen må ikke forhindre erhvervsbrugere i at tilbyde de samme produkter eller tjenester til slutbrugere gennem
tredjeparters onlineformidlingstjenester eller gennem deres egen direkte onlinesalgskanal til priser eller på betingelser, der er
forskellige fra dem, der tilbydes gennem gatekeeperens onlineformidlingstjenester.
-
Gatekeeperen giver erhvervsbrugere mulighed for gratis at meddele og fremsætte tilbud, herunder på forskellige betingelser, til
slutbrugere, de har erhvervet via dens centrale platformstjeneste eller ad andre kanaler, og for at indgå kontrakter med de
pågældende slutbrugere, uanset om de til dette formål anvender gatekeeperens centrale platformstjenester.
-
Gatekeeperen giver slutbrugerne mulighed for via dens centrale platformstjenester at få adgang til og anvende indhold,
abonnementer, funktioner eller andre elementer ved hjælp af en erhvervsbrugers softwareapplikation, herunder hvis de pågældende
slutbrugere har erhvervet sådanne elementer fra den relevante erhvervsbruger uden brug af gatekeeperens centrale
platformstjenester.
-
Gatekeeperen må ikke direkte eller indirekte forhindre eller begrænse erhvervsbrugere eller slutbrugere i at rejse eventuelle
spørgsmål om gatekeeperens manglende overholdelse af den relevante EU-ret eller nationale ret for en hvilken som helst relevant
offentlig myndighed, herunder nationale retter, vedrørende enhver praksis hos gatekeeperen. Dette berører ikke erhvervsbrugeres og
gatekeeperes ret til i deres aftaler at fastsætte vilkår for brug af lovlige klagebehandlingsmekanismer.
-
Gatekeeperen må ikke kræve, at slutbrugere anvender, eller at erhvervsbrugere anvender, tilbyder eller interagerer med, en
identifikationstjeneste, en webbrowsermotor eller en betalingstjeneste eller teknisk tjeneste, som understøtter levering af
betalingstjenester, såsom betalingssystemer til køb i apps, hos den pågældende gatekeeper i forbindelse med tjenester, der udbydes
af erhvervsbrugere, som anvender den pågældende gatekeepers centrale platformstjenester.
-
Gatekeeperen må ikke kræve, at erhvervsbrugere eller slutbrugere abonnerer på eller lader sig registrere hos yderligere
centrale platformstjenester, der er anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9, eller som opfylder tærsklerne i
artikel 3, stk. 2, litra b), som en betingelse for at kunne anvende, få adgang til, tilmelde sig eller registrere sig hos en af
den pågældende gatekeepers centrale platformstjenester, der er anført i henhold til nævnte artikel.
-
Gatekeeperen giver på annoncørens anmodning hver annoncør, til hvem den leverer onlinereklametjenester, eller tredjeparter, der
er godkendt af annoncører, for så vidt angår hver annonce, som annoncøren har indrykket, dagligt gratis oplysninger om:
a) den pris og de gebyrer, som den pågældende annoncør betaler, herunder eventuelle fradrag og tillæg, for hver af de relevante
onlinereklametjenester, der udbydes af gatekeeperen
b) det vederlag, som udgiveren modtager, herunder eventuelle fradrag og tillæg, med forbehold af udgiverens samtykke, og
c) parametrene for beregning af de enkelte priser, gebyrer og vederlag.
I tilfælde af at en udgiver samtykker til udveksling af oplysninger om det modtagne vederlag, jf. første afsnit, litra b), giver
gatekeeperen gratis hver annoncør oplysninger om det gennemsnitlige daglige vederlag, som den pågældende udgiver modtager,
herunder eventuelle fradrag og tillæg, for de relevante annoncer.
- Gatekeeperen giver på udgiverens anmodning hver udgiver, til hvem den leverer onlinereklametjenester, eller tredjeparter, der
er godkendt af udgivere, for så vidt angår hver annonce, der vises i udgiverens fortegnelse, dagligt gratis oplysninger om:
a) det vederlag, som udgiveren modtager, og de gebyrer, som udgiveren betaler, herunder eventuelle fradrag og tillæg, for hver af
de relevante onlinereklametjenester, der udbydes af gatekeeperen
b) den pris, som annoncøren betaler, herunder eventuelle fradrag og tillæg, med forbehold af annoncørens samtykke, og
c) parametrene for beregning af de enkelte priser og vederlag.
I tilfælde af at en annoncør ikke samtykker til udveksling af oplysninger, giver gatekeeperen gratis hver udgiver oplysninger om
den gennemsnitlige daglige pris, som den pågældende annoncør betaler, herunder eventuelle fradrag og tillæg, for de relevante
annoncer.
Artikel 6
Forpligtelser for gatekeepere, som kan blive yderligere præciseret i henhold til artikel 8
-
Gatekeeperen skal overholde alle forpligtelser i denne artikel med hensyn til hver af dens centrale platformstjenester, der er
anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9.
-
Gatekeeperen må ikke i konkurrence med erhvervsbrugere anvende eventuelle data, der ikke er offentligt tilgængelige, og som
genereres eller stilles til rådighed af disse erhvervsbrugere i forbindelse med deres anvendelse af de relevante centrale
platformstjenester eller af de tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for de relevante centrale platformstjenester,
herunder data, der genereres eller stilles til rådighed af disse erhvervsbrugeres kunder.
Med henblik på første afsnit omfatter data, der ikke er offentligt tilgængelige, alle aggregerede og ikkeaggregerede data
genereret af erhvervsbrugere, som kan udledes af eller indsamles gennem erhvervsbrugeres eller deres kunders kommercielle
aktiviteter, herunder data om klik, søgning, visning og tale, på de relevante centrale platformstjenester eller på tjenester, der
udbydes sammen med eller til støtte for gatekeeperens relevante centrale platformstjenester.
- Gatekeeperen giver slutbrugerne mulighed for og gør det teknisk muligt for dem let at afinstallere softwareapplikationer på
gatekeeperens styresystem, uden at dette berører den pågældende gatekeepers mulighed for at begrænse en sådan afinstallation i
forbindelse med softwareapplikationer, der er nødvendige for styresystemets eller enhedens funktion, og som tredjeparter teknisk
ikke kan tilbyde individuelt.
Gatekeeperen giver slutbrugerne mulighed for og gør det teknisk muligt for dem let at ændre standardindstillingerne for
gatekeeperens styresystem, digitale assistent og webbrowser, som dirigerer eller styrer slutbrugerne til produkter eller
tjenester, der udbydes af gatekeeperen. Dette omfatter en anmodning til slutbrugerne om, første gang de anvender en af
gatekeeperens onlinesøgemaskiner, digitale assistenter eller webbrowsere, der er anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til
artikel 3, stk. 9, på en liste over de vigtigste tilgængelige tjenesteudbydere at vælge den onlinesøgemaskine, digitale assistent
eller webbrowser, hvortil gatekeeperens styresystem som standard dirigerer eller styrer brugerne, og den onlinesøgemaskine,
hvortil gatekeeperens digitale assistent og webbrowser som standard dirigerer eller styrer brugerne.
- Gatekeeperen giver mulighed for og gør det teknisk muligt at installere og reelt anvende tredjepartssoftwareapplikationer eller
softwareapplikationsbutikker, der anvender eller interagerer med dens styresystem, og gør det muligt at tilgå de pågældende
softwareapplikationer eller softwareapplikationsbutikker ved hjælp af andre metoder end den pågældende gatekeepers relevante
centrale platformstjenester. Gatekeeperen må, hvor det er relevant, ikke forhindre de downloadede tredjepartssoftwareapplikationer
eller softwareapplikationsbutikkerne i at anmode slutbrugerne om at vælge, hvorvidt de ønsker at gøre den pågældende downloadede
tredjepartssoftwareapplikation eller softwareapplikationsbutikken til deres standardindstilling. Gatekeeperen gør det teknisk
muligt for slutbrugere, der vælger at gøre den pågældende downloadede tredjepartssoftwareapplikation eller
softwareapplikationsbutikken til deres standardindstilling, let at foretage denne ændring.
Gatekeeperen er ikke afskåret fra at træffe foranstaltninger til at sikre, at tredjepartssoftwareapplikationer eller
softwareapplikationsbutikker ikke bringer integriteten af gatekeeperens hardware eller styresystem i fare, i det omfang de er
strengt nødvendige og forholdsmæssige, forudsat at sådanne foranstaltninger er behørigt begrundet af gatekeeperen.
Gatekeeperen er desuden ikke afskåret fra at anvende foranstaltninger og andre indstillinger end standardindstillinger, der sætter
slutbrugerne i stand til effektivt at beskytte sikkerheden i forbindelse med tredjepartssoftwareapplikationer eller
softwareapplikationsbutikker, i det omfang de er strengt nødvendige og forholdsmæssige, forudsat at sådanne foranstaltninger og
andre indstillinger end standardindstillinger er behørigt begrundet af gatekeeperen.
-
Gatekeeperen må ikke behandle rangordnings- og relaterede indekserings- og crawlingstjenester og -produkter, der tilbydes af
gatekeeperen selv, mere gunstigt end tilsvarende tjenester eller produkter fra en tredjepart. Gatekeeperen anvender gennemsigtige,
retfærdige og ikkediskriminerende betingelser for en sådan rangordning.
-
Gatekeeperen må ikke teknisk eller på anden vis begrænse slutbrugernes mulighed for at skifte mellem og abonnere på forskellige
softwareapplikationer og -tjenester, der tilgås via gatekeeperens centrale platformstjenester, herunder med hensyn til
slutbrugernes valg af internetadgangstjenester.
-
Gatekeeperen giver udbydere af tjenester og udbydere af hardware gratis effektiv interoperabilitet med og adgang med henblik på
interoperabilitet til den samme hardware og de samme softwarefunktioner, der tilgås eller kontrolleres via styresystemet eller den
digitale assistent anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9, som er tilgængelige for tjenester eller
hardware, der udbydes af gatekeeperen. Desuden giver gatekeeperen erhvervsbrugere og alternative udbydere af tjenester, der
udbydes sammen med eller til støtte for centrale platformstjenester, gratis effektiv interoperabilitet med og adgang med henblik
på interoperabilitet til det samme styresystem, den samme hardware eller de samme softwarefunktioner, som er tilgængelige for
eller anvendes af gatekeeperen ved udbud af sådanne tjenester, uanset om de pågældende funktioner er en del af styresystemet.
Gatekeeperen må ikke forhindres i at træffe strengt nødvendige og forholdsmæssige foranstaltninger til at sikre, at
interoperabiliteten ikke bringer integriteten af det styresystem, den digitale assistent, den hardware eller de
softwarefunktioner, der stilles til rådighed af gatekeeperen, i fare, forudsat at sådanne foranstaltninger er behørigt begrundet
af gatekeeperen.
-
Gatekeeperen giver på anmodning og gratis annoncører og udgivere samt tredjeparter, der er godkendt af annoncører og udgivere,
adgang til gatekeeperens præstationsmåleværktøjer og de data, der er nødvendige for, at annoncører og udgivere kan foretage deres
egen uafhængige verifikation af annoncefortegnelsen, herunder aggregerede og ikkeaggregerede data. Sådanne data stilles til
rådighed på en måde, der giver annoncører og udgivere mulighed for at anvende deres egne verifikations- og måleværktøjer til at
vurdere, hvordan de centrale platformstjenester, der udbydes af gatekeeperne, præsterer.
-
Gatekeeperen giver på anmodning og gratis slutbrugere og tredjeparter, der er godkendt af en slutbruger, effektiv portabilitet
af data, der stilles til rådighed af slutbrugeren eller genereres gennem slutbrugerens aktivitet i forbindelse med brugen af den
relevante centrale platformstjeneste, herunder ved gratis at stille værktøjer til rådighed for at lette en effektiv udøvelse af en
sådan dataportabilitet og ved at give løbende adgang i realtid til sådanne data.
-
Gatekeeperen giver på anmodning og gratis erhvervsbrugere og tredjeparter, der er godkendt af en erhvervsbruger, effektiv,
kvalitetspræget og løbende adgang i realtid til og mulighed for anvendelse af aggregerede og ikkeaggregerede data, herunder
personoplysninger, som stilles til rådighed eller genereres i forbindelse med anvendelsen af de relevante centrale
platformstjenester eller tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for de relevante centrale platformstjenester, af de
erhvervsbrugere og slutbrugere, der beskæftiger sig med de produkter eller tjenester, som udbydes af disse erhvervsbrugere. For så
vidt angår personoplysninger skal gatekeeperen kun give mulighed for sådan adgang til og anvendelse af personoplysninger, hvis
oplysningerne er direkte forbundet med slutbrugerens anvendelse af de produkter eller tjenester, der tilbydes af den relevante
erhvervsbruger gennem den relevante centrale platformstjeneste, og når slutbrugeren vælger en sådan deling ved at give samtykke.
-
Gatekeeperen giver på anmodning tredjepartsvirksomheder, der udbyder onlinesøgemaskiner, adgang på fair, rimelige og
ikkediskriminerende vilkår til data om rangordning, forespørgsel, klik og visning i forbindelse med gratis og betalt søgning
genereret af slutbrugere på dens onlinesøgemaskiner. Alle sådanne data om forespørgsel, klik og visning, der udgør
personoplysninger, anonymiseres.
-
Gatekeeperen anvender retfærdige, rimelige og ikkediskriminerende generelle betingelser for adgang for erhvervsbrugere til
sine softwareapplikationsbutikker, onlinesøgemaskiner og sociale onlinenetværkstjenester, der er anført i udpegelsesafgørelsen i
henhold til artikel 3, stk. 9.
Med henblik herpå offentliggør gatekeeperen generelle adgangsbetingelser, herunder en alternativ tvistbilæggelsesmekanisme.
Kommissionen vurderer, om de offentliggjorte generelle adgangsbetingelser overholder nærværende stykke.
- Gatekeeperen må ikke have generelle betingelser for opsigelse af leveringen af en central platformstjeneste, der er
uforholdsmæssige. Gatekeeperen sikrer, at betingelserne for opsigelse kan udøves uden unødige hindringer.
Artikel 7
Gatekeeperes forpligtelse vedrørende interoperabilitet mellem nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester
-
Hvis en gatekeeper udbyder nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, der er anført i udpegelsesafgørelsen i
henhold til artikel 3, stk. 9, gør den de grundlæggende funktionaliteter i sine nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester interoperable med de nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester hos en anden udbyder, der
tilbyder eller agter at tilbyde sådanne tjenester i Unionen, ved på anmodning og gratis at tilvejebringe de nødvendige tekniske
grænseflader eller lignende løsninger, der fremmer interoperabilitet.
-
Gatekeeperen gør mindst følgende grundlæggende funktionaliteter, jf. stk. 1, interoperable, hvis gatekeeperen selv udbyder de
pågældende funktionaliteter til sine egne slutbrugere:
a) efter anførelsen i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9:
i) end-to-end-tekstbeskeder mellem to individuelle slutbrugere
ii) deling af billeder, talemeddelelser, videoer og andre vedhæftede filer i forbindelse med end-to-end-kommunikation mellem to
individuelle slutbrugere
a) inden for to år efter udpegelsen:
i) end-to-end-tekstbeskeder inden for grupper af individuelle slutbrugere
ii) deling af billeder, talemeddelelser, videoer og andre vedhæftede filer i forbindelse med end-to-end-kommunikation mellem en
gruppechat og en individuel slutbruger
b) inden for fire år efter udpegelsen:
i) end-to-end-taleopkald mellem to individuelle slutbrugere
ii) end-to-end-videoopkald mellem to individuelle slutbrugere
iii) end-to-end-taleopkald mellem en gruppechat og en individuel slutbruger
iv) end-to-end-videoopkald mellem en gruppechat og en individuel slutbruger.
-
Det sikkerhedsniveau, herunder i givet fald end-to-end-kryptering, som gatekeeperen tilvejebringer for sine egne slutbrugere,
opretholdes på tværs af de interoperable tjenester.
-
Gatekeeperen offentliggør et standardtilbud, der fastsætter de tekniske detaljer og de generelle vilkår og betingelser for
interoperabilitet med dens nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, herunder de nødvendige detaljer om
sikkerhedsniveau og end-to-end-kryptering. Gatekeeperen offentliggør det pågældende standardtilbud inden for den periode, der er
fastsat i artikel 3, stk. 10, og ajourfører det om nødvendigt.
-
Efter offentliggørelsen af standardtilbuddet i henhold til stk. 4 kan enhver udbyder af nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester, der tilbyder eller agter at tilbyde sådanne tjenester i Unionen, anmode om interoperabilitet med de
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, der udbydes af gatekeeperen. En sådan anmodning kan omfatte nogle af
eller alle de grundlæggende funktionaliteter, der er anført i stk. 2. Gatekeeperen efterkommer enhver rimelig anmodning om
interoperabilitet inden for tre måneder efter modtagelsen af anmodningen ved at gøre de grundlæggende funktionaliteter, der blev
anmodet om, operationelle.
-
Kommissionen kan på gatekeeperens begrundede anmodning undtagelsesvis forlænge fristen for efterkommelse i henhold til stk. 2
eller 5, hvis gatekeeperen påviser, at dette er nødvendigt for at sikre effektiv interoperabilitet og for at opretholde det
nødvendige sikkerhedsniveau, herunder i givet fald end-to-end-kryptering.
-
Slutbrugerne af de nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester hos gatekeeperen og hos den anmodende udbyder af
nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester bestemmer selv, om de vil gøre brug af de interoperable grundlæggende
funktionaliteter, der kan udbydes af gatekeeperen i henhold til stk. 1.
-
Gatekeeperen indsamler og udveksler med den udbyder af nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester, der foretager
en anmodning om interoperabilitet, kun de af slutbrugernes personoplysninger, der er strengt nødvendige for at tilvejebringe
effektiv interoperabilitet. Enhver sådan indsamling og udveksling af slutbrugernes personoplysninger skal fuldt ud overholde
forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF.
-
Gatekeeperen er ikke forhindret i at træffe foranstaltninger til at sikre, at tredjepartsudbydere af nummeruafhængige
interpersonelle kommunikationstjenester, der anmoder om interoperabilitet, ikke bringer integriteten, sikkerheden og privatlivets
fred i forbindelse med dens tjenester i fare, forudsat at sådanne foranstaltninger er strengt nødvendige og forholdsmæssige og
behørigt begrundet af gatekeeperen.
Artikel 8
Overholdelse af forpligtelser for gatekeepere
-
Gatekeeperen skal sikre og påvise, at de forpligtelser, der er fastsat i denne forordnings artikel 5, 6 og 7, er overholdt. De
foranstaltninger, der gennemføres af gatekeeperen for at sikre opfyldelse af de nævnte artikler, skal være effektive med hensyn
til at nå målene for denne forordning og for den relevante forpligtelse. Gatekeeperen sikrer, at gennemførelsen af de pågældende
foranstaltninger er i overensstemmelse med den relevante ret, navnlig forordning (EU) 2016/679, direktiv 2002/58/EF og
lovgivningen om cybersikkerhed, forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed, samt med tilgængelighedskravene.
-
Kommissionen kan på eget initiativ eller på en gatekeepers anmodning i henhold til denne artikels stk. 3 indlede en procedure i
henhold til artikel 20.
Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt, der specificerer de foranstaltninger, som den pågældende gatekeeper skal
gennemføre for effektivt at opfylde de forpligtelser, der er fastsat i artikel 6 og 7. Denne gennemførelsesretsakt vedtages senest
seks måneder efter indledningen af proceduren i henhold til artikel 20 efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.
Ved indledning af proceduren på eget initiativ i forbindelse med omgåelse i henhold til artikel 13 kan sådanne foranstaltninger
vedrøre de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7.
- En gatekeeper kan anmode Kommissionen om at indlede en proces for at afgøre, om de foranstaltninger, som den pågældende
gatekeeper har til hensigt at gennemføre eller har gennemført for at sikre, at artikel 6 og 7 overholdes, er effektive med hensyn
til at nå målet for den relevante forpligtelse under gatekeeperens specifikke omstændigheder. Kommissionen har skønsbeføjelse til
at beslutte, om den vil indlede en sådan proces, idet den overholder principperne om ligebehandling, proportionalitet og god
forvaltningsskik.
I anmodningen giver gatekeeperen en begrundet redegørelse for de foranstaltninger, som den har til hensigt at gennemføre eller har
gennemført. Gatekeeperen vedlægger desuden en ikkefortrolig udgave af sin begrundede redegørelse, der kan deles med tredjeparter i
henhold til stk. 6.
-
Denne artikels stk. 2 og 3 berører ikke Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 29, 30 og 31.
-
Med henblik på vedtagelse af afgørelsen i henhold til stk. 2 meddeler Kommissionen sine foreløbige konklusioner til
gatekeeperen senest tre måneder efter indledningen af proceduren i henhold til artikel 20. I de foreløbige konklusioner redegør
Kommissionen for de foranstaltninger, som den overvejer at træffe, eller som den finder, at den pågældende gatekeeper bør træffe
for at følge effektivt op på de foreløbige konklusioner.
-
For reelt at gøre det muligt for interesserede tredjeparter at fremsætte bemærkninger offentliggør Kommissionen, når den
meddeler sine foreløbige konklusioner til gatekeeperen i henhold til stk. 5 eller snarest muligt derefter, et ikkefortroligt
resumé af sagen og de foranstaltninger, som den overvejer at træffe, eller som den finder, at den pågældende gatekeeper bør
træffe. Kommissionen fastsætter en rimelig frist, inden for hvilken sådanne bemærkninger skal fremsættes.
-
I forbindelse med præciseringen af foranstaltningerne i henhold til stk. 2 sikrer Kommissionen, at foranstaltningerne er
effektive med hensyn til at nå målene for denne forordning og for den relevante forpligtelse og står i et rimeligt forhold til
gatekeeperens og den relevante tjenestes specifikke omstændigheder.
-
Med henblik på at præcisere forpligtelserne i henhold til artikel 6, stk. 11 og 12, vurderer Kommissionen også, om de påtænkte
eller gennemførte foranstaltninger sikrer, at der ikke længere er nogen ubalance mellem erhvervsbrugeres rettigheder og
forpligtelser, og at foranstaltningerne ikke i sig selv giver gatekeeperen en uforholdsmæssig fordel i forhold til den tjeneste,
som gatekeeperen udbyder til erhvervsbrugere.
-
For så vidt angår procedurerne i henhold til stk. 2 kan Kommissionen på anmodning eller på eget initiativ beslutte at genåbne
dem, hvis:
a) der er sket væsentlige ændringer af de faktiske forhold, som lå til grund for afgørelsen, eller
b) afgørelsen var baseret på ufuldstændige, ukorrekte eller vildledende oplysninger, eller
c) foranstaltningerne som specificeret i afgørelsen ikke er effektive.
Artikel 9
Suspension
-
Hvis gatekeeperen i en begrundet anmodning påviser, at opfyldelse af en specifik forpligtelse, der er fastsat i artikel 5, 6
eller 7, for en central platformstjeneste, der er anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9, på grund af
ganske særlige omstændigheder, som ligger uden for gatekeeperens kontrol, vil bringe den økonomiske levedygtighed af dens
virksomhed i Unionen i fare, kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt, der indeholder dens afgørelse om undtagelsesvis
helt eller delvist at suspendere den specifikke forpligtelse, der er omhandlet i den pågældende begrundede anmodning, (»afgørelsen
om suspension«). I denne gennemførelsesretsakt begrunder Kommissionen sin afgørelse om suspension ved at anføre de ganske særlige
omstændigheder, der berettiger suspensionen. Denne gennemførelsesretsakt begrænses, så den kun gælder i det omfang og så længe,
det er nødvendigt for at imødegå en sådan trussel mod gatekeeperens levedygtighed. Kommissionen sigter mod at vedtage denne
gennemførelsesretsakt straks og senest tre måneder efter modtagelsen af en fuldstændig, begrundet anmodning. Denne
gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.
-
Hvis suspension indrømmes i henhold til stk. 1, tager Kommissionen sin afgørelse om suspension op til fornyet overvejelse hvert
år, medmindre der i afgørelsen er angivet et kortere mellemrum. Efter en sådan fornyet overvejelse ophæver Kommissionen enten helt
eller delvist suspensionen eller bestemmer, at betingelserne i stk. 1 fortsat er opfyldt.
-
I hastetilfælde kan Kommissionen på en gatekeepers begrundede anmodning midlertidigt suspendere anvendelsen af en specifik
forpligtelse som omhandlet i stk. 1 på en eller flere individuelle centrale platformstjenester allerede forud for afgørelsen i
henhold til nævnte stykke. En sådan anmodning kan fremsættes og efterkommes når som helst i afventning af Kommissionens vurdering
i henhold til stk. 1.
-
Ved vurderingen af anmodningen omhandlet i stk. 1 og 3 tager Kommissionen navnlig hensyn til, hvilken indvirkning overholdelse
af den specifikke forpligtelse vil have på den økonomiske levedygtighed af gatekeeperens virksomhed i Unionen samt på
tredjeparter, navnlig SMV'er og forbrugere. Suspensionen kan gøres betinget af betingelser og forpligtelser, som fastsættes af
Kommissionen for at sikre en rimelig balance mellem disse interesser og målene for denne forordning.
Artikel 10
Fritagelse begrundet i hensynet til folkesundheden og den offentlige sikkerhed
-
Kommissionen kan efter en begrundet anmodning fra en gatekeeper eller på eget initiativ vedtage en gennemførelsesretsakt, der
redegør for dens afgørelse om helt eller delvis at fritage den pågældende gatekeeper fra en specifik forpligtelse i artikel 5, 6
eller 7 i forbindelse med en central platformstjeneste, der er anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9, hvis
en sådan fritagelse er berettiget af de grunde, der er anført i nærværende artikels stk. 3 (»afgørelsen om fritagelse«).
Kommissionen vedtager afgørelsen om fritagelse inden for tre måneder efter modtagelsen af en fuldstændig, begrundet anmodning og
afgiver en begrundet erklæring med en forklaring af grundene til fritagelsen. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter
rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.
-
Hvis der indrømmes en fritagelse i henhold til stk. 1, tager Kommissionen sin afgørelse om fritagelse op til fornyet
overvejelse, hvis grunden til fritagelsen ikke længere foreligger, eller mindst en gang om året. Efter en sådan fornyet
overvejelse ophæver Kommissionen enten helt eller delvist fritagelsen eller bestemmer, at betingelserne i stk. 1 fortsat er
opfyldt.
-
En fritagelse i henhold til stk. 1 kan kun indrømmes med begrundelse i hensynet til folkesundheden eller den offentlige
sikkerhed.
-
I hastetilfælde kan Kommissionen efter en begrundet anmodning fra en gatekeeper eller på eget initiativ midlertidigt suspendere
anvendelsen af en specifik forpligtelse som omhandlet i stk. 1 på en eller flere individuelle centrale platformstjenester allerede
inden afgørelsen i henhold til nævnte stykke. En sådan anmodning kan fremsættes og efterkommes når som helst i afventning af
Kommissionens vurdering i henhold til stk. 1.
-
Ved vurderingen af anmodningen omhandlet i stk. 1 og 4 tager Kommissionen navnlig hensyn til konsekvenserne af overholdelse af
den specifikke forpligtelse for de i stk. 3 omhandlede grunde samt virkningerne for den berørte gatekeeper og for tredjeparter.
Kommissionen kan gøre suspensionen betinget af betingelser og forpligtelser for at sikre en rimelig balance mellem de mål, der
forfølges med begrundelsen i stk. 3, og målene i denne forordning.
Artikel 11
Rapportering
-
Senest seks måneder efter sin udpegelse i henhold til artikel 3 og i overensstemmelse med artikel 3, stk. 10, forelægger
gatekeeperen Kommissionen en rapport, der på en detaljeret og gennemsigtig måde beskriver de foranstaltninger, den har gennemført
for at sikre overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7.
-
Inden for den frist, der er omhandlet i stk. 1, offentliggør og forelægger gatekeeperen et ikkefortroligt resumé af den
pågældende rapport for Kommissionen.
Gatekeeperen ajourfører rapporten og det ikkefortrolige resumé mindst en gang om året.
Kommissionen indsætter et link til det ikkefortrolige resumé på sit websted.
Artikel 12
Ajourføringsforpligtelser for gatekeepere
-
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for at supplere denne
forordning for så vidt angår de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5 og 6. Disse delegerede retsakter skal baseres på en
markedsundersøgelse i henhold til artikel 19, som har konstateret, at der er behov for at holde disse forpligtelser ajour for at
imødegå praksis, som begrænser den frie markedsadgang for centrale platformstjenester, eller som er urimelige på samme måde som
den praksis, der er omfattet af de i artikel 5 og 6 fastsatte forpligtelser.
-
Anvendelsesområdet for en delegeret retsakt vedtaget i henhold til stk. 1 skal være begrænset til:
a) udvidelse af en forpligtelse, der kun gælder for visse centrale platformstjenester, til andre centrale platformstjenester, der
er anført i artikel 2, nr. 2)
b) udvidelse af en forpligtelse, der er til fordel for visse erhvervsbrugere eller slutbrugere, så den gavner andre
erhvervsbrugere eller slutbrugere
c) præcisering af, hvordan de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5 og 6, skal opfyldes af gatekeeperne for at sikre effektiv
overholdelse af disse forpligtelser
d) udvidelse af en forpligtelse, der kun gælder for visse tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for centrale
platformstjenester, til andre tjenester, der udbydes sammen med eller til støtte for centrale platformstjenester
e) udvidelse af en forpligtelse, der kun gælder for visse typer data, til også at gælde for andre typer data
f) tilføjelse af yderligere betingelser, hvis en forpligtelse opstiller visse betingelser for en gatekeepers adfærd, eller
g) anvendelse af en forpligtelse, der regulerer forholdet mellem en række af gatekeeperens centrale platformstjenester, på
forholdet mellem en central platformstjeneste og andre af gatekeeperens tjenester.
- Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for at ændre denne
forordning for så vidt angår den liste over grundlæggende funktionaliteter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, ved at tilføje
eller fjerne funktionaliteter i nummeruafhængige interpersonelle kommunikationstjenester.
Disse delegerede retsakter skal baseres på en markedsundersøgelse i henhold til artikel 19, som har konstateret, at der er behov
for at holde disse forpligtelser ajour for at imødegå praksis, som begrænser den frie markedsadgang for centrale
platformstjenester, eller som er urimelige på samme måde som den praksis, der er omfattet af de i artikel 7 fastsatte
forpligtelser.
-
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 49 for at supplere denne
forordning for så vidt angår forpligtelserne i artikel 7 ved at præcisere, hvordan disse forpligtelser skal opfyldes for at sikre
effektiv overholdelse af disse forpligtelser. Disse delegerede retsakter skal baseres på en markedsundersøgelse i henhold til
artikel 19, som har konstateret, at der er behov for at holde disse forpligtelser ajour for at imødegå praksis, som begrænser den
frie markedsadgang for centrale platformstjenester, eller som er urimelige på samme måde som den praksis, der er omfattet af de i
artikel 7 fastsatte forpligtelser.
-
En praksis som omhandlet i stk. 1, 3 og 4 anses for at begrænse den frie markedsadgang for centrale platformstjenester eller
være urimelig, hvis:
a) den pågældende praksis udøves af gatekeepere og kan hindre innovation og begrænse valgmulighederne for erhvervsbrugere og
slutbrugere, fordi den:
i) varigt påvirker eller risikerer varigt at påvirke den frie markedsadgang for en central platformstjeneste eller andre tjenester
i den digitale sektor som følge af skabelsen eller styrkelsen af adgangsbarrierer for andre virksomheder af barrierer for
ekspansion for udbydere af en central platformstjeneste eller andre tjenester i den digitale sektor, eller
ii) forhindrer andre operatører i at have samme adgang som gatekeeperen til vigtigt input, eller
b) der er en ubalance mellem erhvervsbrugeres rettigheder og forpligtelser, og gatekeeperen opnår en fordel af erhvervsbrugerne,
der ikke står i rimeligt forhold til den tjeneste, som den pågældende gatekeeper udbyder til disse erhvervsbrugere.
Artikel 13
Modvirkning af omgåelse
-
En virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, må ikke segmentere, opdele, underopdele, fragmentere eller opsplitte
disse tjenester ved hjælp af midler af kontraktmæssig, kommerciel, teknisk eller enhver anden art for at omgå de kvantitative
tærskler i artikel 3, stk. 2. Ingen sådan virksomhedspraksis er til hinder for, at Kommissionen udpeger virksomheden som
gatekeeper i henhold til artikel 3, stk. 4.
-
Kommissionen kan, når den formoder, at en virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, udøver en praksis som omhandlet
i stk. 1, af en sådan virksomhed kræve alle oplysninger, som den finder nødvendige for at afgøre, om den pågældende virksomhed har
udøvet en sådan praksis.
-
Gatekeeperen sikrer, at forpligtelserne i artikel 5, 6 og 7 overholdes fuldt ud og effektivt.
-
Gatekeeperen må ikke udvise nogen adfærd, der underminerer effektiv overholdelse af forpligtelserne i artikel 5, 6 og 7, uanset
om denne adfærd er af kontraktmæssig, kommerciel eller teknisk art eller af enhver anden art eller består i anvendelse af
adfærdsmæssige teknikker eller grænsefladedesign.
-
Såfremt der kræves samtykke til indsamling, behandling, krydsanvendelse og deling af personoplysninger for at sikre
overholdelse af denne forordning, tager en gatekeeper de nødvendige skridt enten til at sætte erhvervsbrugere i stand til direkte
at indhente det krævede samtykke til behandlingen, hvis dette samtykke kræves i henhold til forordning (EU) 2016/679 eller
direktiv 2002/58/EF, eller til på anden vis at overholde Unionens regler og principper om databeskyttelse og privatlivets fred,
herunder ved at give erhvervsbrugere adgang til behørigt anonymiserede data, hvis det er relevant. Gatekeeperen må ikke gøre
erhvervsbrugerens indhentning af dette samtykke mere byrdefuld end for sine egne tjenester.
-
Gatekeeperen må ikke forringe betingelserne for eller kvaliteten af nogen af de centrale platformstjenester, der udbydes til
erhvervsbrugere eller slutbrugere, som benytter sig af de rettigheder eller valgmuligheder, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7,
eller gøre udøvelsen af disse rettigheder eller valgmuligheder urimeligt vanskelig, herunder ved at tilbyde slutbrugeren
valgmuligheder på en ikkeneutral måde eller undergrave slutbrugeres eller erhvervsbrugeres autonomi, beslutningstagning eller frie
valg som via den måde, hvorpå en brugergrænseflade eller dele heraf er struktureret, udformet, fungerer eller betjenes.
-
Hvis gatekeeperen omgår eller forsøger at omgå nogen af forpligtelserne i artikel 5, 6 eller 7 på en måde, der er beskrevet i
nærværende artikels stk. 4, 5 og 6, kan Kommissionen indlede en procedure i henhold til artikel 20 og vedtage en
gennemførelsesretsakt som omhandlet i artikel 8, stk. 2, for at præcisere, hvilke foranstaltninger gatekeeperen skal gennemføre.
-
Denne artikels stk. 6 berører ikke Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 29, 30 og 31.
Artikel 14
Forpligtelse til at underrette om fusioner
- En gatekeeper underretter Kommissionen om enhver påtænkt fusion som omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 139/2004, hvis
de fusionerende enheder eller målet for fusionen udbyder centrale platformstjenester eller andre tjenester i den digitale sektor
eller muliggør indsamling af data, uanset om den er anmeldelsespligtig til Kommissionen i henhold til nævnte forordning eller til
en kompetent national konkurrencemyndighed i henhold til nationale fusionsregler.
En gatekeeper underretter Kommissionen om en sådan fusion, før den gennemføres, og efter fusionsaftalen er indgået,
overtagelsestilbuddet offentliggjort eller en kontrollerende andel erhvervet.
- Gatekeeperens underretning i henhold til stk. 1 skal som minimum indeholde en beskrivelse af de virksomheder, der er berørt af
fusionen, deres årlige omsætning i Unionen og på verdensplan, deres aktivitetsområder, herunder aktiviteter med direkte
tilknytning til fusionen, og aftalens transaktionsværdi eller et skøn herover sammen med et resumé af fusionen, herunder dens art
og begrundelse, og en liste over de medlemsstater, der er berørt af fusionen.
Gatekeeperens underretning skal også for eventuelle relevante central platformstjenester angive henholdsvis den årlige omsætning i
Unionen, antallet af årlige aktive erhvervsbrugere og antallet af månedlige aktive slutbrugere.
-
Hvis yderligere centrale platformstjenester efter en fusion som omhandlet i denne artikels stk. 1 hver for sig opfylder
tærsklerne i artikel 3, stk. 2, litra b), underretter den berørte gatekeeper Kommissionen herom senest to måneder efter
gennemførelsen af fusionen og giver Kommissionen de i artikel 3, stk. 2, omhandlede oplysninger.
-
Kommissionen underretter medlemsstaternes kompetente myndigheder om enhver oplysning, der modtages i henhold til stk. 1, og
offentliggør årligt listen over de erhvervelser, som gatekeepere har underrettet den om i henhold til nævnte stykke.
Kommissionen tager hensyn til virksomhedernes legitime interesse i, at deres forretningshemmeligheder beskyttes.
- Medlemsstaternes kompetente myndigheder kan anvende de oplysninger, de modtager i henhold til denne artikels stk. 1, til at
anmode Kommissionen om at behandle fusionen i henhold til artikel 22 i forordning (EF) nr. 139/2004.
Artikel 15
Forpligtelse til revision
-
Senest seks måneder efter sin udpegelse i henhold til artikel 3 forelægger en gatekeeper Kommissionen en uafhængigt revideret
beskrivelse af eventuelle teknikker til profilering af forbrugere, som gatekeeperen anvender på eller på tværs af de af dens
centrale platformstjenester, der er anført i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9. Kommissionen fremsender den
pågældende reviderede beskrivelse til Det Europæiske Databeskyttelsesråd.
-
Kommissionen kan vedtage en gennemførelsesretsakt som omhandlet i artikel 46, stk. 1, litra g), for at udvikle metodologien og
proceduren for revisionen.
-
Gatekeeperen offentliggør en oversigt over den reviderede beskrivelse, der er omhandlet i stk. 1. I den forbindelse er
gatekeeperen berettiget til at tage hensyn til behovet for at beskytte sine forretningshemmeligheder. Gatekeeperen ajourfører
beskrivelsen og oversigten mindst en gang om året.
KAPITEL IV
MARKEDSUNDERSØGELSE
Artikel 16
Indledning af en markedsundersøgelse
-
Når Kommissionen har til hensigt at gennemføre en markedsundersøgelse med henblik på eventuel vedtagelse af afgørelser i
henhold til artikel 17, 18 og 19, vedtager den en afgørelse om at indlede en markedsundersøgelse.
-
Uanset stk. 1 kan Kommissionen udøve sine undersøgelsesbeføjelser i henhold til denne forordning, inden den indleder en
markedsundersøgelse i henhold til nævnte stykke.
-
Den i stk. 1 omhandlede afgørelse skal præcisere:
a) datoen for indledningen af markedsundersøgelsen
b) beskrivelse af det spørgsmål, som markedsundersøgelsen vedrører
c) formålet med markedsundersøgelsen.
- Kommissionen kan genoptage en markedsundersøgelse, som den har afsluttet, hvis:
a) der er sket væsentlige
ændringer af de faktiske
forhold, som lå til grund
for en afgørelse vedtaget
i henhold til artikel 17,
18 eller 19, eller
b) afgørelsen vedtaget i
henhold til artikel 17,
18 eller 19 var baseret
på ufuldstændige,
ukorrekte eller
vildledende oplysninger.
- Kommissionen kan bede en eller flere nationale kompetente myndigheder om at bistå den i markedsundersøgelsen.
Artikel 17
Markedsundersøgelse med henblik på udpegelse af gatekeepere
-
Kommissionen kan gennemføre en markedsundersøgelse med henblik på at undersøge, om en virksomhed, der udbyder centrale
platformstjenester, bør udpeges som gatekeeper i henhold til artikel 3, stk. 8, eller med henblik på at identificere, hvilke
centrale platformstjenester der skal anføres i udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9. Kommissionen bestræber sig på
at afslutte markedsundersøgelsen senest 12 måneder efter den dato, der er omhandlet i artikel 16, stk. 3, litra a). For at
afslutte markedsundersøgelsen vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt, der redegør for afgørelsen. Denne
gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.
-
I forbindelse med en markedsundersøgelse i henhold til denne artikels stk. 1 bestræber Kommissionen sig på at meddele sine
foreløbige konklusioner til den pågældende virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, senest seks måneder efter den
dato, der er omhandlet i artikel 16, stk. 3, litra a). I de foreløbige konklusioner redegør Kommissionen for, om den finder det
hensigtsmæssigt, at den pågældende virksomhed midlertidigt udpeges som gatekeeper i henhold til artikel 3, stk. 8, og at de
relevante centrale platformstjenester anføres i henhold til artikel 3, stk. 9.
-
Hvis den virksomhed, der udbyder centrale platformtjenester, opfylder tærsklerne i artikel 3, stk. 2, men i overensstemmelse
med artikel 3, stk. 5, har fremsat tilstrækkeligt underbyggede argumenter, der klart har rejst tvivl om formodningen i artikel 3,
stk. 2, bestræber Kommissionen sig på at afslutte markedsundersøgelsen senest fem måneder efter den dato, der er omhandlet i
artikel 16, stk. 3, litra a).
I så fald bestræber Kommissionen sig på at meddele de foreløbige konklusioner i henhold til nærværende artikels stk. 2 til den
pågældende virksomhed senest tre måneder efter den dato, der er omhandlet i artikel 16, stk. 3, litra a).
- Når Kommissionen i henhold til artikel 3, stk. 8, udpeger en virksomhed, der udbyder centrale platformtjenester, og som endnu
ikke har en grundfæstet og varig stilling i sine aktiviteter, men forventeligt vil få en sådan stilling i nær fremtid, som
gatekeeper, kan den erklære, at kun en eller flere af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, stk. 3-6, og artikel 6, stk.
4, 7, 9, 10 og 13, skal finde anvendelse på den pågældende gatekeeper som nærmere angivet i udpegelsesafgørelsen. Kommissionen
erklærer kun de forpligtelser anvendelige, der er hensigtsmæssige og nødvendige for at forhindre, at den pågældende gatekeeper ved
hjælp af urimelige midler opnår en grundfæstet og varig stilling i sine aktiviteter. Kommissionen tager en sådan udpegelse op til
fornyet overvejelse efter proceduren i artikel 4.
Artikel 18
Markedsundersøgelse af systematisk manglende overholdelse
-
Kommissionen kan gennemføre en markedsundersøgelse med henblik på at undersøge, om en gatekeeper har udøvet systematisk
manglende overholdelse. Kommissionen afslutter markedsundersøgelsen senest 12 måneder efter den dato, der er omhandlet i artikel
16, stk. 3, litra a). Hvis markedsundersøgelsen viser, at en gatekeeper systematisk har tilsidesat en eller flere af de
forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 eller 7, og har fastholdt, styrket eller udvidet sin gatekeeperposition med hensyn
til de krav, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt, som pålægger en sådan
gatekeeper enhver adfærdsregulerende eller strukturel afhjælpende foranstaltning, der er forholdsmæssig og nødvendig for at sikre
effektiv overholdelse af denne forordning. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk.
-
Den afhjælpende foranstaltning pålagt i overensstemmelse med denne artikels stk. 1 kan, i det omfang en sådan afhjælpende
foranstaltning er forholdsmæssig og nødvendig for at opretholde eller genoprette rimelighed og fri markedsadgang som påvirket af
den systematiske manglende overholdelse, i en begrænset periode omfatte et forbud mod, at gatekeeperen indgår i en fusion som
omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 139/2004 vedrørende de centrale platformstjenester eller andre tjenester, der udbydes
i den digitale sektor eller muliggør indsamling af data, der påvirkes af den systematiske manglende overholdelse.
-
En gatekeeper anses for at have udøvet systematisk manglende overholdelse af de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 og
7, hvis Kommissionen har udstedt mindst tre afgørelser om manglende overholdelse i henhold til artikel 29 over for en gatekeeper i
forbindelse med en af dennes centrale platformstjenester inden for en periode på otte år forud for vedtagelsen af afgørelsen om at
indlede en markedsundersøgelse med henblik på eventuel vedtagelse af en afgørelse i henhold til nærværende artikel.
-
Kommissionen meddeler sine foreløbige konklusioner til den pågældende gatekeeper senest seks måneder efter den dato, der er
omhandlet i artikel 16, stk. 3, litra a). Kommissionen redegør i sine foreløbige konklusioner for, om den foreløbigt finder, at
betingelserne i nærværende artikels stk. 1 er opfyldt, og hvilke afhjælpende foranstaltninger den foreløbigt anser for nødvendige
og forholdsmæssige.
-
For at gøre det muligt for interesserede tredjeparter effektivt at fremsætte bemærkninger offentliggør Kommissionen, samtidig
med at den meddeler sine foreløbige konklusioner til gatekeeperen i henhold til stk. 4 eller snarest muligt derefter, et
ikkefortroligt resumé af sagen og de afhjælpende foranstaltninger, den overvejer at træffe. Kommissionen fastsætter en rimelig
frist, inden for hvilken sådanne bemærkninger kan fremsættes.
-
Hvis Kommissionen har til hensigt at vedtage en afgørelse i henhold til denne artikels stk. 1 ved at gøre tilsagn givet af
gatekeeperen i henhold til artikel 25 bindende, offentliggør den et ikkefortroligt resumé af sagen og tilsagnenes hovedindhold.
Interesserede tredjeparter kan fremsætte deres bemærkninger inden for en rimelig frist, som fastsættes af Kommissionen.
-
Kommissionen kan, mens markedsundersøgelsen pågår, forlænge dennes varighed, hvis en sådan forlængelse er berettiget af
objektive grunde og er forholdsmæssig. Forlængelsen kan gælde den frist, inden for hvilken Kommissionen skal fremlægge sine
foreløbige konklusioner, eller fristen for vedtagelsen af den endelige afgørelse. Den samlede varighed af eventuelle forlængelser
i henhold til dette stykke må ikke overstige seks måneder.
-
For at sikre gatekeeperens effektive overholdelse af de forpligtelser, som er fastsat i artikel 5, 6 og 7, reviderer
Kommissionen regelmæssigt de afhjælpende foranstaltninger, den pålægger i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1 og 2.
Kommissionen har ret til at ændre de pågældende afhjælpende foranstaltninger, hvis den efter en ny markedsundersøgelse finder, at
de ikke er effektive.
Artikel 19
Markedsundersøgelse af nye tjenester og ny praksis
-
Kommissionen kan gennemføre en markedsundersøgelse med henblik på at undersøge, om en eller flere tjenester inden for den
digitale sektor bør føjes til listen over centrale platformstjenester fastsat i artikel 2, nr. 2), eller med henblik på at afdække
praksis, der begrænser den frie markedsadgang for centrale platformstjenester, eller som er urimelig, og som ikke effektivt
imødegås af denne forordning. I sin vurdering tager Kommissionen hensyn til eventuelle relevante resultater af procedurer i
henhold til artikel 101 og 102 i TEUF vedrørende digitale markeder samt til enhver anden relevant udvikling.
-
Kommissionen kan, når den gennemfører en markedsundersøgelse i henhold til stk. 1, høre tredjeparter, herunder erhvervsbrugere
og slutbrugere af de tjenester i den digitale sektor, der undersøges, og erhvervsbrugere og slutbrugere, der er genstand for den
praksis, der undersøges.
-
Kommissionen offentliggør sine konklusioner i en rapport senest 18 måneder efter den dato, der er omhandlet i artikel 16, stk.
3, litra a).
Rapporten forelægges Europa-Parlamentet og Rådet og ledsages, hvor det er relevant, af:
a) et lovgivningsforslag om
ændring af denne
forordning med henblik på
at medtage yderligere
tjenester i den digitale
sektor på listen over
centrale
platformstjenester i
artikel 2, nr. 2), eller
medtage nye forpligtelser
i kapitel III eller
b) et udkast til delegeret
retsakt, der supplerer
denne forordning for så
vidt angår de
forpligtelser, der er
fastsat i artikel 5 og 6,
eller et udkast til
delegeret retsakt, der
ændrer eller supplerer
denne forordning for så
vidt angår de
forpligtelser, der er
fastsat i artikel 7, jf.
artikel 12.
I lovgivningsforslaget om ændring af denne forordning, jf. andet afsnit, litra a), kan det også, hvis det er hensigtsmæssigt,
foreslås, at der fjernes eksisterende tjenester fra listen over centrale platformstjenester i artikel 2, nr. 2), eller at der
fjernes eksisterende forpligtelser fra artikel 5, 6 eller 7.
KAPITEL V
UNDERSØGELSES-, HÅNDHÆVELSES- OG OVERVÅGNINGSBEFØJELSER
Artikel 20
Indledning af procedure
-
Hvis Kommissionen agter at indlede procedurer med henblik på eventuel vedtagelse af afgørelser i henhold til artikel 8, 29 og
30, vedtager den en afgørelse om indledning af en procedure.
-
Uanset stk. 1 kan Kommissionen udøve sine undersøgelsesbeføjelser i henhold til denne forordning, inden den indleder en
procedure i henhold til nævnte stykke.
Artikel 21
Anmodninger om oplysninger
-
Med henblik på at udføre sine opgaver i henhold til denne forordning kan Kommissionen ved en simpel anmodning eller ved
afgørelse pålægge virksomheder og sammenslutninger af virksomheder at stille alle nødvendige oplysninger til rådighed.
Kommissionen kan også ved en simpel anmodning eller ved afgørelse kræve adgang til virksomheders eventuelle data og algoritmer og
oplysninger om test samt anmode om forklaringer vedrørende disse.
-
Når Kommissionen fremsender en simpel anmodning om oplysninger til en virksomhed eller sammenslutning af virksomheder, angiver
den retsgrundlaget for og formålet med anmodningen, præciserer, hvilke oplysninger der kræves, og fastsætter fristen for
udlevering af oplysningerne samt de i artikel 30 omhandlede gældende bøder for afgivelse af ufuldstændige, ukorrekte eller
vildledende oplysninger eller forklaringer.
-
Når Kommissionen pålægger virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder at udlevere oplysninger ved en afgørelse, angiver
den retsgrundlaget for og formålet med anmodningen, præciserer, hvilke oplysninger der kræves, og fastsætter fristen for
udlevering af oplysningerne. Når Kommissionen pålægger virksomheder at give adgang til eventuelle data, algoritmer og oplysninger
om test, angiver den formålet med anmodningen og fastsætter fristen for udlevering heraf. Den angiver desuden de i artikel 30
omhandlede bøder og angiver eller pålægger de i artikel 31 omhandlede tvangsbøder. Afgørelsen skal endvidere indeholde oplysninger
om retten til at indbringe den for Domstolen.
-
Virksomhederne eller sammenslutningerne af virksomheder eller deres repræsentanter skal give de ønskede oplysninger på vegne af
den pågældende virksomhed eller sammenslutning af virksomheder. Behørigt befuldmægtigede advokater kan udlevere de ønskede
oplysninger på deres klienters vegne. Klienterne bærer fortsat det fulde ansvar, hvis oplysningerne er ufuldstændige, ukorrekte
eller vildledende.
-
På Kommissionens anmodning forelægger medlemsstaternes kompetente myndigheder Kommissionen alle de oplysninger, som de er i
besiddelse af, og som er nødvendige for, at den kan udføre de opgaver, som den har fået tildelt ved denne forordning.
Artikel 22
Beføjelse til at gennemføre interview og indhente udtalelser
-
Med henblik på at udføre sine opgaver i henhold til denne forordning kan Kommissionen gennemføre interview med alle fysiske
eller juridiske personer, der giver samtykke hertil, med henblik på indsamling af oplysninger vedrørende genstanden for en
undersøgelse. Kommissionen har ret til at optage sådanne interview med et hvilket som helst teknisk middel.
-
Hvis der gennemføres et interview i henhold til denne artikels stk. 1 i en virksomheds lokaler, underretter Kommissionen den
nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, og på hvis område
interviewet finder sted, herom. Hvis den pågældende myndighed anmoder herom, kan dens embedsmænd bistå de embedsmænd og andre
ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen til at gennemføre interviewet.
Artikel 23
Beføjelser til at foretage kontrolbesøg
-
Med henblik på at udføre sine opgaver i henhold til denne forordning kan Kommissionen foretage alle nødvendige kontrolbesøg i
en virksomhed eller sammenslutning af virksomheder.
-
De embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen til at foretage et kontrolbesøg, har beføjelse
til at:
a) tilgå alle
virksomhedernes og
sammenslutningerne af
virksomheders lokaler,
grunde og transportmidler
b) kontrollere
regnskabsbøger og andre
forretningspapirer
vedrørende virksomheden,
uanset hvilket medium de
er lagret på
c) tage eller få kopi eller
udskrift under enhver
form af sådanne
regnskabsbøger eller
forretningspapirer
d) kræve, at virksomheden
eller sammenslutningen af
virksomheder giver adgang
til og forklaringer på
sin organisation, sin
funktionsmåde, sit
IT-system, sine
algoritmer, sin
databehandling og sin
forretningspraksis, og
registrere eller
dokumentere de afgivne
forklaringer med et
hvilket som helst teknisk
middel
e) forsegle alle
forretningslokaler og
regnskabsbøger eller
forretningspapirer, så
længe kontrolbesøget
varer og i det for
kontrolbesøget nødvendige
omfang
f) afkræve enhver af
virksomhedens eller
sammenslutningen af
virksomheders
repræsentanter eller
ansatte forklaringer om
faktiske forhold eller
dokumenter vedrørende
kontrolbesøgets genstand
og formål og registrere
deres svar med et hvilket
som helst teknisk middel.
-
For at gennemføre kontrolbesøg kan Kommissionen anmode om bistand fra revisorer eller eksperter, der er udpeget af Kommissionen
i henhold til artikel 26, stk. 2, samt bistand fra den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i
artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, og på hvis område kontrolbesøget skal gennemføres.
-
Under kontrolbesøg kan Kommissionen, revisorer eller eksperter, der er udpeget af den, og den nationale kompetente myndighed i
den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, og på hvis område kontrolbesøget skal gennemføres,
kræve, at virksomheden eller sammenslutningen af virksomheder giver adgang til og forklaringer på sin organisation, sin
funktionsmåde, sit IT-system, sine algoritmer, sin databehandling og sin forretningsskik. Kommissionen samt revisorer eller
eksperter, der er udpeget af den, og den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6,
omhandlede regler, og på hvis område kontrolbesøget skal gennemføres, kan rette spørgsmål til enhver repræsentant eller ansat.
-
De embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen til at foretage et kontrolbesøg, udøver deres
beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig fuldmagt, der angiver kontrolbesøgets genstand og formål og de i artikel 30
fastsatte bøder, der finder anvendelse, hvis de krævede regnskabsbøger eller andre forretningspapirer vedrørende virksomheden ikke
fremlægges i deres helhed, eller hvis de svar, der gives på spørgsmål i henhold til nærværende artikels stk. 2 og 4, er ukorrekte
eller vildledende. Kommissionen underretter i god tid før kontrolbesøget den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som
håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, og på hvis område kontrolbesøget skal gennemføres, om besøget.
-
Virksomheder og sammenslutninger af virksomheder har pligt til at underlægge sig et kontrolbesøg, som er bestemt ved en
kommissionsafgørelse. Den pågældende afgørelse skal angive kontrolbesøgets genstand og formål, fastsætte datoen for dets
påbegyndelse og angive betalingerne af bøderne og tvangsbøderne i henholdsvis artikel 30 og 31 samt retten til at indbringe den
pågældende afgørelse for Domstolen.
-
Embedsmænd fra og de personer, der er bemyndiget eller udpeget af, den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som
håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, og på hvis område kontrolbesøget skal gennemføres, bistår på denne myndigheds
eller Kommissionens anmodning aktivt de af Kommissionen bemyndigede embedsmænd og andre ledsagende personer. De har med henblik
herpå de beføjelser, der er fastsat i nærværende artikels stk. 2 og 4.
-
Hvis embedsmændene og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen, konstaterer, at en virksomhed eller
sammenslutning af virksomheder modsætter sig et kontrolbesøg, der er pålagt i henhold til denne artikel, yder den pågældende
medlemsstat dem den bistand, der er nødvendig, for at de kan foretage deres kontrolbesøg, og anmoder i givet fald om politiets
eller en tilsvarende retshåndhævende myndigheds bistand.
-
Hvis den i denne artikels stk. 8 omhandlede bistand i henhold til nationale regler kræver domstolstilladelse, anmoder
Kommissionen eller den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, der håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler,
eller embedsmænd, der er bemyndiget af disse myndigheder, herom. Der kan også anmodes om en sådan tilladelse som en
sikkerhedsforanstaltning.
-
Når der anmodes om den i denne artikels stk. 9 omhandlede tilladelse, verificerer den nationale retslige myndighed ægtheden af
Kommissionens afgørelse, og at de påtænkte tvangsindgreb ikke er vilkårlige eller uforholdsmæssige henset til kontrolbesøgets
genstand. Når den nationale retslige myndighed kontrollerer tvangsindgrebenes proportionalitet, kan den anmode Kommissionen enten
direkte eller gennem den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede
regler, om detaljerede forklaringer vedrørende de forhold, der begrunder Kommissionens mistanke om, at der foreligger en
overtrædelse af denne forordning, samt vedrørende grovheden af den formodede overtrædelse og karakteren af den pågældende
virksomheds deltagelse. Den nationale retslige myndighed kan dog ikke sætte spørgsmålstegn ved, om kontrolbesøget er nødvendigt,
eller kræve at få forelagt oplysningerne i Kommissionens sagsakter. Lovligheden af Kommissionens afgørelse kan kun efterprøves af
Domstolen.
Artikel 24
Foreløbige foranstaltninger
I hastetilfælde på grund af risikoen for alvorlig og uoprettelig skade for erhvervsbrugere eller slutbrugere af gatekeepere kan
Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt, der pålægger en gatekeeper foreløbige foranstaltninger på grundlag af en umiddelbar
konstatering af en overtrædelse af artikel 5, 6 eller 7. Denne gennemførelsesretsakt vedtages kun i forbindelse med en procedure,
der er indledt med henblik på eventuel vedtagelse af en afgørelse om manglende overholdelse i henhold til artikel 29, stk. 1. Den
finder kun anvendelse i et nærmere angivet tidsrum og kan fornys, i det omfang det er nødvendigt og hensigtsmæssigt. Denne
gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.
Artikel 25
Tilsagn
-
Hvis den pågældende gatekeeper under en procedure i henhold til artikel 18 giver tilsagn om, at de relevante centrale
platformstjenester vil sikre overholdelse af de i artikel 5, 6 og 7 fastsatte forpligtelser, kan Kommissionen vedtage en
gennemførelsesretsakt, der gør disse tilsagn bindende for den pågældende gatekeeper og erklære, at der ikke er yderligere grund
til at gribe ind. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50, stk. 2.
-
Kommissionen kan efter anmodning eller på eget initiativ genåbne den relevante procedure ved en afgørelse, hvis:
a) der er sket væsentlige
ændringer af de faktiske
forhold, som lå til grund
for afgørelsen
b) den pågældende gatekeeper
handler i strid med sine
tilsagn
c) afgørelsen var baseret på
ufuldstændige, ukorrekte
eller vildledende
oplysninger fra parterne
d) tilsagnene ikke er
effektive.
- Hvis Kommissionen finder, at de tilsagn, som den pågældende gatekeeper har givet, ikke kan sikre effektiv overholdelse af de
forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7, redegør den for årsagerne til ikke at gøre disse tilsagn bindende i afgørelsen
om afslutning af den relevante procedure.
Artikel 26
Overvågning af forpligtelser og foranstaltninger
-
Kommissionen træffer de nødvendige tiltag til at overvåge effektiv gennemførelse og overholdelse af de forpligtelser, der er
fastsat i artikel 5, 6 og 7, og de afgørelser, der træffes i henhold til artikel 8, 18, 24, 25 og 29. Disse tiltag kan navnlig
omfatte indførelse af en forpligtelse for gatekeeperen til at opbevare alle dokumenter, der anses for relevante med henblik på at
vurdere gennemførelsen og overholdelsen af nævnte forpligtelser og afgørelser.
-
Tiltagene i henhold til stk. 1 kan omfatte udpegelse af uafhængige eksterne eksperter og revisorer samt udpegelse af embedsmænd
fra medlemsstaternes nationale kompetente myndigheder til at bistå Kommissionen med at overvåge forpligtelserne og
foranstaltningerne og stille særlig ekspertise eller viden til rådighed for Kommissionen.
Artikel 27
Oplysninger fra tredjeparter
-
Enhver tredjepart, herunder erhvervsbrugere, konkurrenter eller slutbrugere af de centrale platformstjenester anført i
udpegelsesafgørelsen i henhold til artikel 3, stk. 9, samt deres repræsentanter, kan underrette den nationale kompetente myndighed
i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, eller Kommissionen direkte om enhver praksis eller
adfærd fra gatekeeperens side, der falder ind under denne forordnings anvendelsesområde.
-
Den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, og Kommissionen
har fuld skønsbeføjelse med hensyn til, hvilke foranstaltninger der er passende, og er ikke forpligtet til at følge op på de
modtagne oplysninger.
-
Hvis den nationale kompetente myndighed i den medlemsstat, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, på grundlag
af de oplysninger, der er modtaget i henhold til nærværende artikels stk. 1, fastslår, at der kan være tale om manglende
overholdelse af denne forordning, overfører den de pågældende oplysninger til Kommissionen.
Artikel 28
Compliancefunktion
-
Gatekeepere opretter en compliancefunktion, der er uafhængig af gatekeeperens operationelle afdelinger og består af en eller
flere complianceansvarlige, herunder lederen af compliancefunktionen.
-
Gatekeeperen sikrer, at den i stk. 1 omhandlede compliancefunktion har tilstrækkelige beføjelser, status og ressourcer samt
adgang til gatekeeperens ledelsesorgan til at overvåge, at gatekeeperen overholder denne forordning.
-
Gatekeeperens ledelsesorgan sikrer, at complianceansvarlige, der udpeges i henhold til stk. 1, har de nødvendige faglige
kvalifikationer og den nødvendige viden, erfaring og evne til at udføre de opgaver, der er omhandlet i stk. 5.
Gatekeeperens ledelsesorgan sikrer også, at en sådan leder af compliancefunktionen er en uafhængig højtstående leder med særligt
ansvar for compliancefunktionen.
- Lederen af compliancefunktionen skal rapportere direkte til gatekeeperens ledelsesorgan og kan gøre opmærksom på
betænkeligheder og advare organet, hvis der opstår risici for manglende overholdelse af denne forordning, uden at dette berører
ledelsesorganets ansvar i dets tilsyns- og ledelsesfunktioner.
Lederen af compliancefunktionen må ikke fjernes fra posten uden forudgående godkendelse fra gatekeeperens ledelsesorgan.
- complianceansvarlige, der er udpeget af gatekeeperen i henhold til stk. 1, har følgende opgaver:
a) tilrettelægge, overvåge
og føre tilsyn med de
foranstaltninger og
aktiviteter, der
gennemføres af
gatekeeperne, og som har
til formål at sikre
overholdelse af denne
forordning
b) informere og rådgive
ledelsen og gatekeeperens
medarbejdere om
overholdelse af denne
forordning
c) hvor det er relevant,
overvåge overholdelsen af
tilsagn, der er gjort
bindende i henhold til
artikel 25, uden at dette
berører Kommissionens
mulighed for at udpege
uafhængige eksterne
eksperter i henhold til
artikel 26, stk. 2
d) samarbejde med
Kommissionen med henblik
på denne forordning.
-
Gatekeepere meddeler Kommissionen navn og kontaktoplysninger på lederen af compliancefunktionen.
-
Gatekeeperens ledelsesorgan definerer, fører tilsyn med og er ansvarlig for gennemførelsen af gatekeeperens ledelsesordninger,
der sikrer compliancefunktionens uafhængighed, herunder ansvarsfordelingen i gatekeeperens organisation og forebyggelse af
interessekonflikter.
-
Ledelsesorganet godkender og gennemgår med regelmæssige mellemrum og mindst en gang om året strategierne og politikkerne for
udøvelse, forvaltning og overvågning af overholdelsen af denne forordning.
-
Ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til forvaltning og overvågning af overholdelsen af denne forordning. Det deltager
aktivt i beslutninger vedrørende forvaltning og håndhævelse af denne forordning og sikrer, at der er afsat tilstrækkelige
ressourcer til formålet.
Artikel 29
Manglende overholdelse
- Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der indeholder dens konstatering af manglende overholdelse (»afgørelsen om
manglende overholdelse«), hvis den finder, at en gatekeeper ikke overholder et eller flere af følgende krav:
a) enhver af de
forpligtelser, der er
fastsat i artikel 5, 6
eller 7
b) foranstaltninger, der er
specificeret af
Kommissionen i en
afgørelse vedtaget i
henhold til artikel 8,
stk. 2
c) afhjælpende
foranstaltninger, der er
pålagt i henhold til
artikel 18, stk. 1
d) foreløbige
foranstaltninger, der er
pålagt i henhold til
artikel 24, eller
e) tilsagn, der er gjort
retligt bindende i
henhold til artikel 25.
Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 50, stk. 2.
-
Kommissionen bestræber sig på at vedtage afgørelsen om manglende overholdelse senest 12 måneder efter indledningen af
proceduren i henhold til artikel 20.
-
Inden Kommissionen vedtager afgørelsen om manglende overholdelse, meddeler den sine foreløbige konklusioner til den pågældende
gatekeeper. I disse foreløbige konklusioner redegør Kommissionen for de foranstaltninger, som den overvejer at træffe, eller som
den finder, at gatekeeperen bør træffe, for at følge effektivt op på de foreløbige konklusioner.
-
Hvis Kommissionen har til hensigt at vedtage en afgørelse om manglende overholdelse, kan den høre tredjeparter.
-
I afgørelsen om manglende overholdelse pålægger Kommissionen gatekeeperen at ophøre med og afstå fra den manglende overholdelse
inden for en passende frist og redegøre for, hvordan den agter at efterleve afgørelsen.
-
Gatekeeperen forelægger Kommissionen en beskrivelse af de foranstaltninger, som den har truffet for at sikre overholdelse af
afgørelsen om manglende overholdelse.
-
Hvis Kommissionen beslutter ikke at vedtage en afgørelse om manglende overholdelse, afslutter den proceduren ved en afgørelse.
Artikel 30
Bøder
- I afgørelsen om manglende overholdelse kan Kommissionen pålægge en gatekeeper bøder på op til 10 % af dennes samlede omsætning
på verdensplan i det foregående regnskabsår, hvis den finder, at gatekeeperen forsætligt eller uagtsomt undlader at overholde:
a) enhver af de
forpligtelser, der er
fastsat i artikel 5, 6 og
7
b) foranstaltninger, der er
specificeret af
Kommissionen i en
afgørelse vedtaget i
henhold til artikel 8,
stk. 2
c) afhjælpende
foranstaltninger, der er
pålagt i henhold til
artikel 18, stk. 1
d) foreløbige
foranstaltninger, som er
pålagt i henhold til
artikel 24, eller
e) tilsagn, der er gjort
retligt bindende i
henhold til artikel 25.
-
Uanset denne artikels stk. 1 kan Kommissionen i afgørelsen om manglende overholdelse pålægge en gatekeeper bøder på op til 20 %
af dens samlede omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår, hvis den finder, at en gatekeeper har foretaget den samme
eller en lignende tilsidesættelse af en forpligtelse fastsat i artikel 5, 6 eller 7 vedrørende den samme centrale
platformstjeneste, som den blev fundet at have foretaget i en afgørelse om manglende overholdelse vedtaget i de foregående otte
år.
-
Kommissionen kan vedtage en afgørelse, der pålægger virksomheder, herunder, hvis det er relevant, gatekeepere, og
sammenslutninger af virksomheder bøder på op til 1 % af deres samlede omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår, hvis
de forsætligt eller uagtsomt:
a) undlader inden for den
fastsatte frist at afgive
oplysninger, der er
nødvendige for at vurdere
deres udpegelse som
gatekeepere i henhold til
artikel 3, eller afgiver
ukorrekte, ufuldstændige
eller vildledende
oplysninger
b) undlader at overholde
forpligtelsen til at
underrette Kommissionen i
overensstemmelse med
artikel 3, stk. 3
c) undlader at meddele
oplysninger eller afgiver
ukorrekte, ufuldstændige
eller vildledende
oplysninger, der kræves i
henhold til artikel 14
d) undlader at forelægge den
beskrivelse eller afgiver
ukorrekte, ufuldstændige
eller vildledende
oplysninger, der kræves i
henhold til artikel 15
e) undlader at give adgang
til data, algoritmer
eller oplysninger om test
som svar på en anmodning
i henhold til artikel 21,
stk. 3
f) undlader at afgive de
oplysninger, der anmodes
om, inden for den frist,
der er fastsat i henhold
til artikel 21, stk. 3,
eller afgiver ukorrekte,
ufuldstændige eller
vildledende oplysninger
eller forklaringer, som
der anmodes om i henhold
til artikel 21, eller som
gives i et interview i
henhold til artikel 22
g) undlader inden for en af
Kommissionen fastsat
frist at berigtige
ukorrekte, ufuldstændige
eller vildledende
oplysninger, som en
repræsentant eller en
ansat har afgivet, eller
undlader eller nægter at
afgive fuldstændige
oplysninger om faktiske
forhold vedrørende
genstanden for og
formålet med et
kontrolbesøg i henhold
til artikel 23
h) afviser at underkaste sig
et kontrolbesøg i henhold
til artikel 23
i) undlader at overholde de
forpligtelser, som
Kommissionen har pålagt i
henhold til artikel 26
j) undlader at oprette en
compliancefunktion
overensstemmelse med
artikel 28, eller
k) undlader at overholde
betingelserne for
aktindsigt i
Kommissionens sagsakter i
henhold til artikel 34,
stk. 4.
-
Ved fastsættelsen af en bødes størrelse tager Kommissionen hensyn til grovheden, varigheden, gentagelser og for så vidt angår
bøder, der pålægges i henhold til stk. 3, forsinkelser i sagsbehandlingen.
-
Hvis en sammenslutning af virksomheder får pålagt en bøde under hensyntagen til medlemsvirksomhedernes omsætning på
verdensplan, og den pågældende sammenslutning ikke er solvent, har den pligt til at indkalde bidrag fra medlemsvirksomhederne til
dækning af bødebeløbet.
Hvis sådanne bidrag ikke er indbetalt til sammenslutningen af virksomheder inden for en af Kommissionen fastsat tidsfrist, kan
Kommissionen opkræve bødebeløbet direkte hos enhver af de virksomheder, hvis repræsentanter var medlem af den pågældende
sammenslutnings pågældende besluttende organer.
Efter at have krævet betaling i henhold til andet afsnit kan Kommissionen kræve restbeløbet betalt af ethvert medlem af
sammenslutningen af virksomheder, hvis det er nødvendigt for at sikre fuld betaling af bøden.
Kommissionen må dog ikke kræve betaling i henhold til andet eller tredje afsnit af virksomheder, der godtgør, at de ikke har
gennemført den beslutning, som blev truffet af sammenslutningen af virksomheder, og som overtrådte denne forordning, og enten ikke
kendte til dens eksistens eller aktivt har taget afstand fra den, inden Kommissionen indledte procedurer i henhold til artikel 20.
Den enkelte virksomheds økonomiske ansvar i forbindelse med betaling af bødebeløbet må ikke overstige 20 % af dens samlede
omsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår.
Artikel 31
Tvangsbøder
- Kommissionen kan vedtage en afgørelse, der pålægger virksomheder, herunder, hvis det er relevant, gatekeepere, og
sammenslutninger af virksomheder tvangsbøder på op til 5 % af den gennemsnitlige daglige omsætning på verdensplan i det foregående
regnskabsår fra det i afgørelsen fastsatte tidspunkt for at tvinge dem til at:
a) overholde de
foranstaltninger, der er
specificeret af
Kommissionen i en
afgørelse vedtaget i
henhold til artikel 8,
stk. 2
b) efterkomme afgørelsen i
henhold til artikel 18,
stk. 1
c) afgive korrekte og
fuldstændige oplysninger
inden for den frist, der
er fastsat i en anmodning
om oplysninger fremsat
ved en afgørelse i
henhold til artikel 21
d) sikre adgang til
databaser, algoritmer og
oplysninger om test som
svar på en anmodning i
henhold til artikel 21,
stk. 3, og give
forklaringer på dem som
krævet i en afgørelse i
henhold til artikel 21
e) underkaste sig et
kontrolbesøg, der er
pålagt ved en afgørelse
truffet i henhold til
artikel 23
f) efterkomme en afgørelse
om foreløbige
foranstaltninger i
henhold til artikel 24
g) efterkomme tilsagn, der
er gjort retligt bindende
ved en afgørelse i
henhold til artikel 25,
stk. 1
h) efterkomme en afgørelse i
henhold til artikel 29,
stk. 1.
- Hvis virksomhederne eller sammenslutningerne af virksomheder har opfyldt den forpligtelse, som tvangsbøden skulle gennemtvinge,
kan Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt, der fastsætter tvangsbødens endelige størrelse til et lavere beløb end det, der
ville følge af den oprindelige afgørelse. Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 50,
stk. 2.
Artikel 32
Forældelsesfrister for pålæggelse af sanktioner
-
Kommissionens beføjelser i henhold til artikel 30 og 31 er undergivet en femårig forældelsesfrist.
-
Forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor overtrædelsen er begået. Ved vedvarende eller gentagne overtrædelser regnes fristen
dog først fra den dag, hvor overtrædelsen er ophørt.
-
Ethvert skridt, som Kommissionen tager med henblik på en markedsundersøgelse eller procedure i forbindelse med en overtrædelse,
afbryder forældelsesfristen for pålæggelse af bøder og tvangsbøder. Forældelsesfristen afbrydes med virkning fra den dag, hvor det
pågældende skridt meddeles mindst én af de virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder, der har medvirket ved
overtrædelsen. Forældelsesfristen afbrydes navnlig af følgende skridt:
a) Kommissionens anmodninger
om oplysninger
b) skriftlige tilladelser
til at foretage
kontrolbesøg, som
Kommissionen har udstedt
til sine embedsmænd
c) Kommissionens indledning
af en procedure i henhold
til artikel 20.
-
Efter hver afbrydelse begynder forældelsesfristen forfra. Forældelsesfristen udløber dog senest den dag, hvor der er forløbet
en periode svarende til den dobbelte forældelsesfrist, uden at Kommissionen har pålagt en bøde eller tvangsbøde. Denne periode
forlænges med den tid, hvor forældelsen har været suspenderet i henhold til stk. 5.
-
Forældelsesfristen for pålæggelse af bøder eller tvangsbøder suspenderes, så længe en sag om Kommissionens afgørelse verserer
for Domstolen.
Artikel 33
Forældelsesfrister for tvangsfuldbyrdelse
-
Kommissionens beføjelse til at tvangsfuldbyrde afgørelser, der er vedtaget i henhold til artikel 30 og 31, er undergivet en
femårig forældelsesfrist.
-
Forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor afgørelsen er endelig.
-
Forældelsesfristen for tvangsfuldbyrdelse afbrydes:
a) ved meddelelse af en
afgørelse om ændring af
bødens eller tvangsbødens
oprindelige beløb eller
om afvisning af en
anmodning om en sådan
ændring eller
b) ved ethvert skridt, der
tages af Kommissionen
eller af en medlemsstat
på Kommissionens
anmodning med henblik på
tvangsinddrivelse af
bøden eller tvangsbøden.
-
Efter hver afbrydelse begynder forældelsesfristen forfra.
-
Forældelsesfristen for tvangsfuldbyrdelse suspenderes, så længe:
a) der er givet en
betalingsfrist, eller
b) tvangsfuldbyrdelsen er
suspenderet i henhold til
en afgørelse fra
Domstolen eller en
afgørelse truffet af en
national ret.
Artikel 34
Ret til at blive hørt og aktindsigt
- Inden Kommissionen vedtager en afgørelse i henhold til artikel 8, artikel 9, stk. 1, artikel 10, stk. 1, artikel 17, 18, 24,
25, 29 og 30 og artikel 31, stk. 2, giver den den berørte gatekeeper eller virksomhed eller sammenslutning af virksomheder
mulighed for at blive hørt om:
a) Kommissionens foreløbige
konklusioner, herunder
ethvert spørgsmål, som
Kommissionen har gjort
indsigelse imod, og
b) foranstaltninger, som
Kommissionen måtte have
til hensigt at træffe på
baggrund af de foreløbige
konklusioner i henhold
til nærværende stykkes
litra a).
-
Berørte gatekeepere, virksomheder og sammenslutninger af virksomheder kan fremsætte deres bemærkninger vedrørende Kommissionens
foreløbige konklusioner til Kommissionen inden for en frist, som Kommissionen fastsætter i sine foreløbige konklusioner, og som
ikke må være kortere end 14 dage.
-
Kommissionen baserer kun sine afgørelser på foreløbige konklusioner, herunder ethvert spørgsmål, som Kommissionen har gjort
indsigelse mod, som de berørte gatekeepere, virksomheder og sammenslutninger af virksomheder har haft lejlighed til at udtale sig
om.
-
Den berørte gatekeepers, virksomheds eller sammenslutning af virksomheders ret til forsvar skal respekteres fuldt ud i alle
procedurer. Den berørte gatekeeper, virksomhed eller sammenslutning af virksomheder har ret til aktindsigt i Kommissionens
sagsakter på grundlag af vilkårene for videregivelse med forbehold af virksomhedernes legitime interesse i at beskytte deres
forretningshemmeligheder. I tilfælde af uenighed mellem parterne kan Kommissionen vedtage afgørelser om vilkårene for
videregivelse. Aktindsigten i Kommissionens sagsakter omfatter ikke Kommissionens eller medlemsstaternes kompetente myndigheders
fortrolige oplysninger og interne dokumenter. Navnlig omfatter aktindsigten ikke korrespondance mellem Kommissionen og
medlemsstaternes kompetente myndigheder. Intet i dette stykke er til hinder for, at Kommissionen videregiver eller anvender
oplysninger, som er nødvendige for at bevise en overtrædelse.
Artikel 35
Årlig rapportering
-
Kommissionen forelægger en årlig rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af denne forordning og om
fremskridtene hen imod opnåelsen af dens mål.
-
Rapporten omhandlet i stk. 1 skal indeholde:
a) et resumé af
Kommissionens
aktiviteter, herunder
eventuelle vedtagne
foranstaltninger eller
afgørelser og
igangværende
markedsundersøgelser i
forbindelse med denne
forordning
b) resultaterne af
overvågningen af
gatekeepernes
gennemførelse af
forpligtelserne i henhold
til denne forordning
c) en vurdering af den
reviderede beskrivelse,
der er omhandlet i
artikel 15
d) en oversigt over
samarbejdet mellem
Kommissionen og de
nationale myndigheder i
forbindelse med denne
forordning
e) en oversigt over de
aktiviteter og opgaver,
der udføres af Gruppen på
Højt Niveau af Digitale
Tilsynsmyndigheder,
herunder hvordan dens
henstillinger vedrørende
håndhævelsen af denne
forordning skal
gennemføres.
- Kommissionen offentliggør rapporten på sit websted.
Artikel 36
Tavshedspligt
-
De oplysninger, der indsamles i henhold til denne forordning, anvendes med henblik på denne forordning.
-
De oplysninger, der indsamles i henhold til artikel 14, anvendes med henblik på denne forordning, forordning (EF) nr. 139/2004
og nationale fusionsregler.
-
De oplysninger, der indsamles i henhold til artikel 15, anvendes med henblik på denne forordning og forordning (EU) 2016/679.
-
Uden at det berører udveksling og anvendelse af oplysninger, der er videregivet med henblik på den i artikel 38, 39, 41 og 43
omhandlede anvendelse, må Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder, deres embedsmænd, øvrige ansatte og andre
personer, der arbejder under nævnte myndigheders tilsyn, samt enhver fysisk eller juridisk person, herunder revisorer og eksperter
udpeget i henhold til artikel 26, stk. 2, ikke videregive de oplysninger, de har indhentet eller udvekslet i henhold til denne
forordning, og som ifølge deres karakter er undergivet tavshedspligt.
Artikel 37
Samarbejde med nationale myndigheder
-
Kommissionen og medlemsstaterne arbejder tæt sammen og koordinerer deres håndhævelsesforanstaltninger for at sikre en
sammenhængende, effektiv og komplementær håndhævelse af de tilgængelige retlige instrumenter, som anvendes på gatekeepere som
omhandlet i denne forordning.
-
Kommissionen kan, hvis det er relevant, høre de nationale myndigheder om ethvert spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne
forordning.
Artikel 38
Samarbejde og koordinering med nationale kompetente myndigheder, der håndhæver konkurrenceregler
-
Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder i de medlemsstater, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede
regler, samarbejder indbyrdes og underretter hinanden om deres respektive håndhævelsesforanstaltninger gennem Det Europæiske
Konkurrencenetværk. De har beføjelse til at give hinanden alle oplysninger vedrørende faktiske eller retlige forhold, herunder
fortrolige oplysninger. Hvis den kompetente myndighed ikke er medlem af Det Europæiske Konkurrencenetværk, fastsætter Kommissionen
de nødvendige ordninger for samarbejde og udveksling af oplysninger om sager vedrørende håndhævelse af denne forordning og om
sådanne myndigheders håndhævelse af de sager, der er omhandlet i artikel 1, stk. 6. Kommissionen kan fastsætte sådanne ordninger i
en gennemførelsesretsakt som omhandlet i artikel 46, stk. 1, litra l).
-
Hvis en national kompetent myndighed i de medlemsstater, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, har til
hensigt at iværksætte en undersøgelse af gatekeepere på grundlag af national ret som omhandlet i artikel 1, stk. 6, underretter
den skriftligt Kommissionen om den første formelle undersøgelsesforanstaltning før eller umiddelbart efter påbegyndelsen af en
sådan foranstaltning. Disse oplysninger kan også gøres tilgængelige for de øvrige medlemsstaters nationale kompetente myndigheder,
der håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler.
-
Hvis en national kompetent myndighed i de medlemsstater, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, har til
hensigt at pålægge gatekeepere forpligtelser på grundlag af national ret som omhandlet i artikel 1, stk. 6, meddeler den senest 30
dage inden foranstaltningens vedtagelse Kommissionen udkastet til foranstaltning samt begrundelsen for foranstaltningen. I
tilfælde af foreløbige foranstaltninger meddeler den nationale kompetente myndighed i de medlemsstater, som håndhæver de i artikel
1, stk. 6, omhandlede regler, de påtænkte foranstaltninger til Kommissionen hurtigst muligt og senest umiddelbart efter
vedtagelsen af sådanne foranstaltninger. Disse oplysninger kan også gøres tilgængelige for de øvrige medlemsstaters nationale
kompetente myndigheder, der håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler.
-
De i stk. 2 og 3 omhandlede informationsmekanismer finder ikke anvendelse på afgørelser, der påtænkes truffet i henhold til
nationale fusionsregler.
-
Oplysninger, der udveksles i henhold til denne artikels stk. 1-3, må kun udveksles og anvendes med henblik på koordinering af
håndhævelsen af denne forordning og de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler.
-
Kommissionen kan anmode de nationale kompetente myndigheder i de medlemsstater, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6,
omhandlede regler, om at støtte enhver af dens markedsundersøgelser i henhold til denne forordning.
-
Hvis en national kompetent myndighed i de medlemsstater, som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, har
kompetence og undersøgelsesbeføjelser hertil i henhold til national ret, kan den på eget initiativ foretage en undersøgelse af en
eventuel manglende overholdelse af denne forordnings artikel 5, 6 og 7 på sit område. Inden den pågældende myndighed træffer en
første formel undersøgelsesforanstaltning, underretter den skriftligt Kommissionen herom.
Kommissionens indledning af en procedure i henhold til artikel 20 fritager de nationale kompetente myndigheder i de medlemsstater,
som håndhæver de i artikel 1, stk. 6, omhandlede regler, for muligheden for at foretage en sådan undersøgelse, eller afslutter
den, hvis den allerede er i gang. Disse myndigheder aflægger rapport til Kommissionen om resultaterne af en sådan undersøgelse for
at støtte Kommissionen i dens rolle som den eneste myndighed, der har beføjelse til at håndhæve denne forordning.
Artikel 39
Samarbejde med nationale retter
-
I sager om anvendelse af denne forordning kan nationale retter anmode Kommissionen om at fremsende oplysninger, som den er i
besiddelse af, eller dens udtalelse om spørgsmål vedrørende anvendelsen af denne forordning.
-
Medlemsstaterne sender Kommissionen en kopi af alle skriftlige domme fra nationale retter, som træffer afgørelse om anvendelsen
af denne forordning. En sådan kopi fremsendes straks, efter at den fulde dom i skriftlig form er forkyndt for parterne.
-
Hvis det er nødvendigt med henblik på en sammenhængende anvendelse af denne forordning, kan Kommissionen på eget initiativ
indgive skriftlige bemærkninger til nationale retter. Med tilladelse fra den pågældende ret kan den også fremsætte mundtlige
bemærkninger.
-
Med henblik udelukkende på udarbejdelsen af sine bemærkninger kan Kommissionen anmode den relevante nationale ret om at
fremsende eller sørge for fremsendelse af eventuelle dokumenter, der er nødvendige med henblik på vurdering af sagen, til
Kommissionen.
-
Nationale retter må ikke træffe afgørelser, der er i strid med en afgørelse truffet af Kommissionen i henhold til denne
forordning. De undlader ligeledes at træffe afgørelser, som vil være i strid med en afgørelse, som Kommissionen har til hensigt at
træffe i en procedure, som den har indledt i henhold til denne forordning. Med henblik herpå kan nationale retter vurdere, om det
er nødvendigt at udsætte sagen. Dette berører ikke nationale retters mulighed for at anmode om præjudicielle afgørelser i henhold
til artikel 267 i TEUF.
Artikel 40
Gruppe på højt niveau
-
Kommissionen nedsætter en gruppe på højt niveau for forordningen om digitale markeder (»gruppen på højt niveau«).
-
Gruppen på højt niveau består af følgende europæiske organer og netværk:
a) Sammenslutningen af
Europæiske
Tilsynsmyndigheder inden
for Elektronisk
Kommunikation
b) Den Europæiske
Tilsynsførende for
Databeskyttelse og Det
Europæiske
Databeskyttelsesråd
c) Det Europæiske
Konkurrencenetværk
d) netværket for
forbrugerbeskyttelsessamarbejde
og
e) Gruppen af Europæiske
Tilsynsmyndigheder for
Audiovisuelle
Medietjenester.
-
De europæiske organer og netværk, der er omhandlet i stk. 2, skal hver især have lige mange repræsentanter i gruppen på højt
niveau. Gruppen på højt niveau må højst have 30 medlemmer.
-
Kommissionen stiller sekretariatsfunktioner til rådighed for gruppen på højt niveau for at lette dens arbejde. Gruppen på højt
niveau ledes af Kommissionen, som deltager i dens møder. Gruppen på højt niveau træder på Kommissionens anmodning sammen mindst én
gang pr. kalenderår. Kommissionen indkalder også gruppen til et møde, når flertallet af gruppens medlemmer anmoder herom for at
behandle et specifikt spørgsmål.
-
Gruppen på højt niveau kan yde rådgivning og ekspertbistand til Kommissionen på de områder, der henhører under dens medlemmers
kompetencer, herunder:
a) rådgivning og
anbefalinger inden for
rammerne af deres
ekspertise, som er
relevant for ethvert
generelt spørgsmål
vedrørende gennemførelse
eller håndhævelse af
denne forordning, eller
b) rådgivning og
ekspertbistand, der
fremmer en ensartet
reguleringsmæssig tilgang
på tværs af forskellige
reguleringsinstrumenter.
-
Gruppen på højt niveau kan navnlig identificere og vurdere det nuværende og potentielle samspil mellem denne forordning og de
sektorspecifikke regler, der anvendes af de nationale myndigheder, som udgør de i stk. 2 omhandlede europæiske organer og netværk,
og forelægge Kommissionen en årlig rapport, der indeholder en sådan vurdering og kortlægger potentielle tværgående
reguleringsmæssige spørgsmål. En sådan rapport kan ledsages af anbefalinger, der tager sigte på at nå frem til ensartede
tværfaglige tilgange og synergier mellem gennemførelsen af denne forordning og andre sektorspecifikke forskrifter. Rapporten
fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet.
-
I forbindelse med markedsundersøgelser af nye tjenester og ny praksis kan gruppen på højt niveauplan yde ekspertbistand til
Kommissionen om behovet for at ændre, tilføje eller fjerne regler i denne forordning for at sikre, at digitale markeder i hele
Unionen er åbne og retfærdige.
Artikel 41
Anmodning om en markedsundersøgelse
-
Tre eller flere medlemsstater kan anmode Kommissionen om at indlede en markedsundersøgelse i henhold til artikel 17, fordi de
finder, at der er rimelig grund til at formode, at en virksomhed bør udpeges som gatekeeper.
-
En eller flere medlemsstater kan anmode Kommissionen om at indlede en markedsundersøgelse i henhold til artikel 18, hvis den
eller de finder, at der er rimelig grund til at formode, at en gatekeeper systematisk har tilsidesat en eller flere af de
forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7, og har fastholdt, styrket eller udvidet sin gatekeeperposition i forhold til
kravene i henhold til artikel 3, stk. 1.
-
Tre eller flere medlemsstater kan anmode Kommissionen om at foretage en markedsundersøgelse i henhold til artikel 19, fordi de
finder, at der er rimelig grund til at formode, at:
a) en eller flere tjenester
i den digitale sektor bør
tilføjes til listen over
centrale
platformstjenester i
artikel 2, nr. 2), eller
b) en eller flere praksisser
ikke imødegås effektivt
af denne forordning og
kan begrænse den frie
markedsadgang for så vidt
angår centrale
platformstjenester eller
være urimelige.
-
Medlemsstaterne fremlægger dokumentation til støtte for deres anmodninger i henhold til stk. 1, 2 og 3. For så vidt angår
anmodninger i henhold til stk. 3 kan en sådan dokumentation omfatte oplysninger om nyligt indførte tilbud vedrørende produkter,
tjenester, software eller funktioner, der giver anledning til betænkeligheder med hensyn til den frie markedsadgang eller
rimelighed, uanset om de indføres i forbindelse med eksisterende centrale platformstjenester eller på anden vis.
-
Inden for fire måneder efter modtagelsen af en anmodning i henhold til denne artikel undersøger Kommissionen, om der er rimelig
grund til at indlede en markedsundersøgelse i henhold til stk. 1, 2 eller 3. Kommissionen offentliggør resultaterne af sin
vurdering.
Artikel 42
Gruppesøgsmål
Direktiv (EU) 2020/1828 finder anvendelse på gruppesøgsmål, som anlægges som følge af gatekeeperes overtrædelser af bestemmelser i
denne forordning, som skader eller kan skade forbrugernes kollektive interesser.
Artikel 43
Indberetning af overtrædelser og beskyttelse af indberettende personer
Direktiv (EU) 2019/1937 finder anvendelse på indberetning af alle overtrædelser af denne forordning og beskyttelse af personer,
der indberetter sådanne overtrædelser.
KAPITEL VI
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 44
Offentliggørelse af afgørelser
-
Kommissionen offentliggør de afgørelser, som den træffer i henhold til artikel 3 og 4, artikel 8, stk. 2, artikel 9, 10, 16-20
og 24, artikel 25, stk. 1, og artikel 29, 30 og 31. Ved offentliggørelsen angives parternes navne og afgørelsens hovedindhold,
herunder eventuelle pålagte sanktioner.
-
Ved offentliggørelsen tages der hensyn til gatekeeperes eller tredjeparters legitime interesse i beskyttelse af deres
fortrolige oplysninger.
Artikel 45
Prøvelse ved Domstolen
I overensstemmelse med artikel 261 i TEUF har Domstolen fuld prøvelsesret vedrørende afgørelser, hvorved Kommissionen har pålagt
bøder eller tvangsbøder. Den kan annullere, nedsætte eller forhøje den pålagte bøde eller tvangsbøde.
Artikel 46
Gennemførelsesbestemmelser
- Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter, der fastsætter nærmere bestemmelser om anvendelsen af følgende:
a) form, indhold og andre
enkeltheder i de
underretninger og
meddelelser, der gives i
henhold til artikel 3
b) form, indhold og andre
enkeltheder i de tekniske
foranstaltninger, som
gatekeepere skal
gennemføre for at sikre
overensstemmelse med
artikel 5, 6 eller 7
c) operationelle og tekniske
ordninger med henblik på
gennemførelse af
interoperabilitet for
nummeruafhængige
interpersonelle
kommunikationstjenester i
henhold til artikel 7
d) form, indhold og andre
enkeltheder i den
begrundede anmodning i
henhold til artikel 8,
stk. 3
e) form, indhold og andre
enkeltheder i de
begrundede anmodninger i
henhold til artikel 9
og 10
f) form, indhold og andre
enkeltheder i de
reguleringsmæssige
rapporter, der indgives i
henhold til artikel 11
g) metoden og proceduren for
den reviderede
beskrivelse af teknikker,
der anvendes til
profilering af
forbrugere, jf.
artikel 15, stk. 1;
Kommissionen hører, når
den udarbejder et udkast
til gennemførelsesretsakt
til dette formål, Den
Europæiske Tilsynsførende
for Databeskyttelse og
kan høre Det Europæiske
Databeskyttelsesråd,
civilsamfundet og andre
relevante eksperter
h) form, indhold og andre
enkeltheder i de
underretninger og
meddelelser, der gives i
henhold til artikel 14
og 15
i) den praktiske
tilrettelæggelse af
procedurerne vedrørende
markedsundersøgelser i
henhold til artikel 17,
18 og 19 og procedurer i
henhold til artikel 24,
25 og 29
j) de praktiske ordninger
for udøvelse af retten
til at blive hørt, jf.
artikel 34
k) de praktiske ordninger
for vilkårene for
videregivelse, jf.
artikel 34
l) de praktiske ordninger
for samarbejdet og
koordineringen mellem
Kommissionen og nationale
myndigheder, jf.
artikel 37 og 38, og
m) de praktiske ordninger
for beregning og
forlængelse af frister.
- Gennemførelsesretsakterne omhandlet i denne artikels stk. 1, litra a)-k) og m), vedtages efter rådgivningsproceduren, jf.
artikel 50, stk. 2.
Gennemførelsesretsakten omhandlet i denne artikels stk. 1, litra l), vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 50,
stk. 3.
- Inden Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter i henhold til stk. 1, offentliggør den et udkast til disse og opfordrer
alle interesserede parter til at indgive deres bemærkninger inden udløbet af en frist, som skal være på mindst en måned.
Artikel 47
Retningslinjer
Kommissionen kan vedtage retningslinjer vedrørende alle aspekter af denne forordning for at lette en effektiv gennemførelse og
håndhævelse heraf.
Artikel 48
Standardisering
Når det er hensigtsmæssigt og nødvendigt, kan Kommissionen bemyndige europæiske standardiseringsorganisationer til at lette
gennemførelsen af forpligtelserne i denne forordning ved at udarbejde passende standarder.
Artikel 49
Udøvelse af de delegerede beføjelser
-
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
-
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 6 og 7, og artikel 12, stk. 1, 3 og 4, tillægges
Kommissionen for en periode på fem år fra den 1. november 2022. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af
beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af
samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af
hver periode.
-
Den i artikel 3, stk. 6 og 7, og artikel 12, stk. 1, 3 og 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er
angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der
allerede er i kraft.
-
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i
overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
-
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidig Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
-
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 6 og 7, og artikel 12, stk. 1, 3 og 4, træder kun i kraft, hvis
hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende
retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet
Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets
initiativ.
Artikel 50
Udvalgsprocedure
-
Kommissionen bistås af et udvalg (»Det Rådgivende Udvalg for Digitale Markeder«). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i
forordning (EU) nr. 182/2011.
-
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
Når udvalgets udtalelse indhentes efter en skriftlig procedure, afsluttes proceduren uden noget resultat, hvis formanden for
udvalget træffer beslutning herom, eller et simpelt flertal af udvalgsmedlemmerne anmoder herom, inden for tidsfristen for
afgivelse af udtalelsen.
-
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
-
Kommissionen fremsender udtalelsen fra udvalget til adressaten for en individuel afgørelse sammen med denne afgørelse. Den
offentliggør udtalelsen samt den individuelle afgørelse under hensyntagen til den legitime interesse i beskyttelse af
forretningshemmeligheder.
Artikel 51
Ændring af direktiv (EU) 2019/1937
I del I, punkt J, i bilaget til direktiv (EU) 2019/1937 tilføjes følgende nummer:
»iv) Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU)
2022/1925 af 14.
september 2022 om åbne og
fair markeder i den
digitale sektor og om
ændring af direktiv (EU)
2019/1937 og (EU)
2020/1828 (forordningen
om digitale markeder)
(EUT L 265 af 21.9.2022,
s. 1).«
Artikel 52
Ændring af direktiv (EU) 2020/1828
I bilag I til direktiv (EU) 2020/1828 tilføjes følgende nummer:
»67) Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU)
2022/1925 af 14.
september 2022 om åbne og
fair markeder i den
digitale sektor og om
ændring af direktiv (EU)
2019/1937 og (EU)
2020/1828 (forordningen
om digitale markeder)
(EUT L 265 af 21.9.2022,
s. 1).«
Artikel 53
Evaluering
-
Senest den 3. maj 2026 og derefter hvert tredje år foretager Kommissionen en evaluering af denne forordning og aflægger rapport
til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
-
Ved evalueringerne vurderes det, om denne forordnings formål om at sikre åbne og fair markeder er nået, og hvilken virkning
denne forordning har haft for erhvervsbrugere, navnlig SMV'er, og slutbrugere. Desuden vurderer Kommissionen, om
anvendelsesområdet for artikel 7 kan udvides til at omfatte sociale onlinenetværkstjenester.
-
Evalueringerne skal fastslå, om det er påkrævet at ændre regler, herunder vedrørende listen over centrale platformstjenester i
artikel 2, nr. 2), de forpligtelser, der er fastsat i artikel 5, 6 og 7, og håndhævelsen heraf, for at sikre, at digitale markeder
i hele Unionen er åbne og retfærdige. Efter evalueringerne træffer Kommissionen de nødvendige foranstaltninger, hvilket kan
omfatte lovgivningsforslag.
-
Medlemsstaternes kompetente myndigheder fremlægger alle relevante oplysninger, som de har, og som Kommissionen kan kræve med
henblik på udarbejdelse af den rapport, der er omhandlet i stk. 1.
Artikel 54
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den finder anvendelse fra den 2. maj 2023.
Artikel 3, stk. 6 og 7, og artikel 40, 46, 47, 48, 49 og 50 finder dog anvendelse fra den 1. november 2022, og artikel 42 og 43
finder anvendelse fra den 25. juni 2023.
Hvis den 25. juni 2023 ligger forud for den anvendelsesdato, der er omhandlet i nærværende artikels andet afsnit, udskydes
anvendelsen af artikel 42 og 43 dog indtil den i nærværende artikels andet afsnit omhandlede anvendelsesdato.
Denne forordning er
bindende i alle
enkeltheder og gælder
umiddelbart i hver
medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg,
den 14. september 2022.
På Europa-Parlamentets vegne
R. METSOLA
Formand
På Rådets vegne
M. BEK
Formand
Bilag til forordningen
A. »Generelt«
1. Formålet med dette bilag
er at præcisere metoden
til identifikation og
beregning af »aktive
slutbrugere« og »aktive
erhvervsbrugere« for hver
af de centrale
platformstjenester, der
er anført i artikel 2,
nr. 2). Det giver en
reference, som gør det
muligt for en virksomhed
at vurdere, om dens
centrale
platformstjenester
opfylder de kvantitative
tærskler, der er fastsat
i artikel 3, stk. 2,
litra b), og derfor
formodes at opfylde
kravet i artikel 3, stk.
1, litra b). En sådan
reference vil derfor også
være relevant med henblik
på en bredere vurdering i
henhold til artikel 3,
stk. 8. Det er
virksomhedens ansvar at
nå frem til den bedst
mulige approksimation i
overensstemmelse med de
fælles principper og den
specifikke metode, der er
fastsat i dette bilag.
Intet i dette bilag er
til hinder for, at
Kommissionen inden for de
tidsfrister, der er
fastsat i denne
forordnings relevante
bestemmelser, pålægger
den virksomhed, der
udbyder centrale
platformstjenester, at
fremlægge de oplysninger,
der er nødvendige for at
identificere og beregne
»aktive slutbrugere« og
»aktive erhvervsbrugere«.
Intet i dette bilag bør
udgøre et retsgrundlag
for sporing af brugere.
Metoden i dette bilag
berører heller ikke de
forpligtelser, der er
fastsat i denne
forordning, navnlig i
artikel 3, stk. 3 og 8,
og artikel 13, stk. 3.
Navnlig betyder kravet om
overholdelse af artikel
13, stk. 3, også
identifikation og
beregning af »aktive
slutbrugere« og »aktive
erhvervsbrugere« baseret
på enten en præcis måling
eller den bedste
tilgængelige
approksimation i
overensstemmelse med den
faktiske identifikations-
og beregningskapacitet,
som den virksomhed, der
udbyder centrale
platformstjenester, råder
over på det relevante
tidspunkt. Disse målinger
eller den bedste
tilgængelige
approksimation skal være
i overensstemmelse med og
omfatte dem, der
indberettes i henhold til
artikel 15.
2. I artikel 2, nr. 20) og
21), fastsættes
definitionerne af
»slutbruger« og
»erhvervsbruger«, som er
fælles for alle centrale
platformstjenester.
3. Med henblik på at
identificere og beregne
antallet af »aktive
slutbrugere« og »aktive
erhvervsbrugere« henviser
dette bilag til begrebet
»unikke brugere«.
Begrebet »unikke brugere«
omfatter »aktive
slutbrugere« og »aktive
erhvervsbrugere«, der kun
tælles én gang med
henblik på den relevante
centrale
platformstjeneste i løbet
af et bestemt tidsrum
(dvs. en måned for
»aktive slutbrugere« og
et år for »aktive
erhvervsbrugere«), uanset
hvor mange gange de har
gjort brug af den
relevante centrale
platformstjeneste i den
pågældende periode. Dette
berører ikke det forhold,
at den samme fysiske
eller juridiske person på
samme tid kan være »aktiv
slutbruger« eller »aktiv
erhvervsbruger« på
forskellige centrale
platformstjenester.
B. »Aktive slutbrugere«
-
Antallet af »unikke
brugere« for så vidt
angår »aktive
slutbrugere«
identificeres i henhold
til det mest nøjagtige
parameter, som
indberettes af den
virksomhed, der udbyder
en af de centrale
platformstjenester,
nærmere bestemt:
a. Det vurderes, at
indsamling af data om
anvendelsen af centrale
platformstjenester fra
miljøer, hvor brugerne er
registreret eller logget
på, umiddelbart ville
indebære den laveste
risiko for
dobbelttælling, f.eks. i
forbindelse med
brugeradfærd på tværs af
enheder eller platforme.
Virksomheden indgiver
derfor aggregerede
anonymiserede data om
antallet af unikke
slutbrugere pr. respektiv
central platformstjeneste
baseret på miljøer, hvor
brugerne er registreret
eller logget på, hvis
sådanne data findes.
b. I tilfælde af centrale
platformstjenester, som
også tilgås af
slutbrugere uden for
miljøer, hvor brugerne er
registreret eller logget
på, indgiver virksomheden
desuden aggregerede
anonymiserede data om
antallet af unikke
slutbrugere af den
respektive centrale
platformstjeneste baseret
på et alternativt
parameter, som også
registrerer slutbrugere
uden for miljøer, hvor
brugerne er registreret
eller logget på, såsom
internetprotokoladresser,
cookieidentifikatorer
eller andre
identifikatorer såsom
radiofrekvensidentifikationsmærker,
forudsat at disse
adresser eller
identifikatorer er
objektivt nødvendige for
udbuddet af centrale
platformstjenester.
-
Antallet af »månedlige
aktive slutbrugere«
baseres på det
gennemsnitlige antal
månedlige aktive
slutbrugere i
størstedelen af
regnskabsåret. Hensigten
med begrebet
»størstedelen af
regnskabsåret« er at give
en virksomhed, der
udbyder centrale
platformstjenester,
mulighed for at se bort
fra afvigende tal i et
givet år. Afvigende tal
betyder i sagens natur
tal, der ligger
betydeligt uden for de
normale og forventelige
tal. En uforudset
stigning eller et
uforudset fald i
brugerengagementet i
løbet af en enkelt måned
i regnskabsåret er et
eksempel
C. »Aktive erhvervsbrugere«
Antallet af »unikke brugere« for så vidt angår »aktive erhvervsbrugere« skal, hvis det er relevant, fastsættes på kontoniveau,
hvor hver særskilt erhvervskonto, som er knyttet til anvendelsen af en central platformstjeneste, der udbydes af virksomheden,
udgør én unik erhvervsbruger af den pågældende centrale platformstjeneste. Hvis begrebet »erhvervskonto« ikke finder anvendelse på
en given central platformstjeneste, bestemmer den relevante virksomhed, der udbyder centrale platformstjenester, antallet af
unikke erhvervsbrugere ved at henvise til den relevante virksomhed.
D. »Indgivelse af oplysninger«
1. Den virksomhed, der i
henhold til artikel 3,
stk. 3, indgiver
oplysninger om antallet
af aktive slutbrugere og
aktive erhvervsbrugere
pr. central
platformstjeneste til
Kommissionen, er
ansvarlig for at sikre,
at disse oplysninger er
fuldstændige og
nøjagtige. I den
forbindelse gælder
følgende:
a. Virksomheden er ansvarlig
for at indgive data for
en given central
platformstjeneste, som
undgår at fastsætte et
for lavt eller for højt
antal af aktive
slutbrugere og aktive
erhvervsbrugere (f.eks.
hvis brugerne tilgår de
centrale
platformstjenester på
tværs af forskellige
platforme eller enheder).
b. Virksomheden er ansvarlig
for at give præcise og
kortfattede redegørelser
for den metode, som er
anvendt til at nå frem
til oplysningerne, og for
enhver risiko for
fastsættelse af et for
lavt eller for højt antal
aktive slutbrugere og
aktive erhvervsbrugere
for en given central
platformstjeneste og for
de løsninger, der er
valgt for at imødegå
denne risiko.
c. Virksomheden giver data,
som er baseret på et
alternativt parameter,
når Kommissionen har
betænkeligheder med
hensyn til nøjagtigheden
af de data, som er
indgivet af den
virksomhed, der udbyder
en eller flere centrale
platformstjenester.
2. Med henblik på beregning
af antallet af »aktive
slutbrugere« og »aktive
erhvervsbrugere« gælder
følgende:
a. Den virksomhed, som
udbyder en eller flere
centrale
platformstjenester, må
ikke identificere
centrale
platformstjenester, der
tilhører samme kategori
af centrale
platformstjenester i
henhold til artikel 2,
nr. 2), som særskilte
hovedsagelig med den
begrundelse, at de
udbydes med forskellige
domænenavne, hvad enten
der er tale om
landekodetopdomæner
(ccTLD'er) eller
generiske topdomæner
(gTLD'er), eller
geografiske attributter.
b. Den virksomhed, der
udbyder en eller flere
centrale
platformstjenester,
betragter centrale
platformstjenester, som
anvendes til forskellige
formål af enten deres
slutbrugere eller deres
erhvervsbrugere eller
begge, som særskilte
centrale
platformstjenester, selv
om deres slutbrugere
eller erhvervsbrugere kan
være de samme, og selv om
de tilhører samme
kategori af centrale
platformstjenester i
henhold til artikel 2,
nr. 2).
c. Den virksomhed, der
udbyder en eller flere
centrale
platformstjenester,
betragter de tjenester
som særskilte centrale
platformstjenester, som
den pågældende virksomhed
tilbyder på en integreret
måde, men som:
i) ikke tilhører samme
kategori af centrale
platformstjenester i
henhold til artikel 2,
nr. 2), eller
ii) anvendes til forskellige
formål af enten deres
slutbrugere eller deres
erhvervsbrugere eller
begge, selv om deres
slutbrugere og
erhvervsbrugere kan være
de samme, og selv om de
tilhører samme kategori
af centrale
platformstjenester i
henhold til artikel 2,
nr. 2).
E. »Specifikke definitioner«
Nedenstående tabel indeholder specifikke definitioner af »aktive slutbrugere« og »aktive erhvervsbrugere« for hver enkelt central
platformstjeneste.
Centrale Aktive slutbrugere Aktive erhvervsbrugere
platformstjenester
Onlineformidlingstjenester Antal unikke slutbrugere, Antal unikke
der mindst én gang i erhvervsbrugere, som i
løbet af en måned har løbet af hele året har
gjort brug af haft mindst ét element
onlineformidlingstjenesten, opført i
f.eks. ved aktivt at onlineformidlingstjenesten,
logge på, foretage en eller som i løbet af året
søgning, klikke eller har gennemført en
scrolle, eller mindst én transaktion, der var
gang i løbet af en måned muliggjort af
har gennemført en onlineformidlingstjenesten.
transaktion via
onlineformidlingstjenesten.
Onlinesøgemaskiner Antal unikke slutbrugere, Antal unikke
der mindst én gang i erhvervsbrugere med
løbet af en måned har forretningswebsteder
gjort brug af (dvs. websted, der
onlinesøgemaskinen, anvendes i
f.eks. ved at foretage en erhvervsmæssigt eller
søgning. professionelt øjemed),
der i løbet af året er
indekseret af
onlinesøgemaskinen eller
er indgået i
onlinesøgemaskinens
indeks.
Sociale Antal unikke slutbrugere, Antal unikke
onlinenetværkstjenester der mindst én gang i erhvervsbrugere, som er
løbet af en måned har opført på en
gjort brug af den sociale erhvervsliste eller har
onlinenetværkstjeneste, en erhvervskonto hos den
f.eks. ved aktivt at sociale
logge på, åbne en side, onlinenetværkstjeneste,
scrolle, klikke, like, og på en hvilken som
foretage en søgning, helst måde mindst én gang
poste eller kommentere. i løbet af året har gjort
brug af tjenesten, f.eks.
ved aktivt at logge på,
åbne en side, scrolle,
klikke, like, foretage en
søgning, poste,
kommentere eller bruge
dens erhvervsværktøjer.
Videodelingsplatformstjenester Antal unikke slutbrugere, Antal unikke
der mindst én gang i erhvervsbrugere, der i
løbet af en måned har løbet af året har leveret
gjort brug af mindst ét stykke
videodelingsplatformstjenesten, audiovisuelt indhold, der
f.eks. ved at spille et er uploadet eller spillet
segment af et på
audiovisuelt indhold, videodelingsplatformstjenesten.
foretage en søgning eller
uploade et stykke
audiovisuelt indhold,
herunder navnlig
brugergenererede videoer.
Nummeruafhængige Antal unikke slutbrugere, Antal unikke
interpersonelle der mindst én gang i erhvervsbrugere, der
kommunikationstjenester løbet af en måned har mindst én gang i løbet af
indledt eller på en året har anvendt en
hvilken som helst måde erhvervskonto eller på
deltaget i kommunikation anden vis indledt eller
via den nummeruafhængige på en hvilken som helst
interpersonelle måde deltaget i
kommunikationstjeneste. kommunikation via den
nummeruafhængige
interpersonelle
kommunikationstjeneste
for at kommunikere
direkte med en
slutbruger.
Styresystemer Antal unikke slutbrugere, Antal unikke udviklere,
der har anvendt en enhed som i løbet af året har
med styresystemet, som offentliggjort, opdateret
mindst én gang i løbet af eller tilbudt mindst én
en måned er blevet softwareapplikation eller
aktiveret, opdateret mindst ét softwareprogram
eller brugt. ved hjælp af
styresystemets
programmeringssprog eller
eventuelle
softwareudviklingsværktøjer
i styresystemet, eller
som på en hvilken som
helst måde kører på det.
Digitale assistenter Antal unikke slutbrugere, Antal unikke udviklere,
der mindst én gang i som i løbet af året har
løbet af en måned har tilbudt mindst én
gjort brug af den softwareapplikation til
digitale assistent på en en digital assistent
hvilken som helst måde, eller en funktionalitet
såsom f.eks. ved at med henblik på at gøre en
aktivere den, stille et eksisterende
spørgsmål, tilgå en softwareapplikation
tjeneste gennem en tilgængelig via den
kommando eller digitale assistent.
kontrollere en
intelligent enhed i
hjemmet.
Webbrowsere Antal unikke slutbrugere, Antal unikke
der mindst én gang i erhvervsbrugere, hvis
løbet af en måned har forretningswebsteder
gjort brug af (dvs. websted, der
webbrowseren, f.eks. ved anvendes i
at foretage en søgning erhvervsmæssigt eller
eller indsætte en professionelt øjemed)
webstedsadresse i mindst én gang i løbet af
webbrowserens URL-felt. året er blevet tilgået
via webbrowseren, eller
som i løbet af året har
tilbudt en plug-in, en
udvidelse eller add-ons,
der anvendes på
webbrowseren.
Cloudcomputingtjenester Antal unikke slutbrugere, Antal unikke
der mindst én gang i erhvervsbrugere, der i
løbet af en måned har løbet af året har udbudt
gjort brug af en hvilken cloudcomputingtjenester,
som helst der er hostet i
cloudcomputingtjeneste cloudinfrastrukturen hos
fra den pågældende den pågældende udbyder af
udbyder af cloudcomputingtjenester.
cloudcomputingtjenester
mod en hvilken som helst
form for vederlag, uanset
om vederlaget blev
udbetalt samme måned.
Onlinereklametjenester For proprietært salg af For proprietært salg af
reklameplads: reklameplads:
Antal unikke slutbrugere, Antal unikke annoncører,
der mindst én gang i der i løbet af året har
løbet af en måned har haft mindst én
været udsat for en annonceeksponering.
annonceeksponering. For
For reklameformidlingstjenester
reklameformidlingstjenester (herunder reklamenetværk,
(herunder reklamenetværk, reklamebørser og
reklamebørser og eventuelle andre
eventuelle andre reklameformidlingstjenester):
reklameformidlingstjenester): Antal unikke
Antal unikke slutbrugere, erhvervsbrugere (herunder
der mindst én gang i annoncører, udgivere
løbet af en måned har eller andre formidlere),
været udsat for en som i løbet af året har
annonceeksponering, som interageret via eller er
har udløst blevet betjent af
reklameformidlingstjenesten. reklameformidlingstjenesten.
Officielle noter
- Som bilag til loven er medtaget Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/1925 af 14. september 2022 om åbne og fair
markeder i den digitale sektor og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937 og (EU) 2020/1828 (forordningen om digitale markeder),
EU-Tidende 2022, nr. L 265, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Gengivelsen af forordningen i lovens bilag er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens
umiddelbare gyldighed i Danmark.
(1) EUT C 286 af 16.7.2021, s. 64.
(2) EUT C 440 af 29.10.2021, s. 67.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 5.7.2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 18.7.2022.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel
forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for
erhvervsbrugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af
privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for
forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF,
98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis) (EUT
L 149 af 11.6.2005, s. 22).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser
i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s.
1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked, om
ændring af direktiv 2002/65/EF, 2009/110/EF og 2013/36/EU og forordning (EU) nr. 1093/2010 og om ophævelse af direktiv 2007/64/EF
(EUT L 337 af 23.12.2015, s. 35).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale
indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT
L 151 af 7.6.2019, s. 70).
(12) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til
tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for
elektronisk kommunikation (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2102 af 26. oktober 2016 om tilgængeligheden af offentlige organers
websteder og mobilapplikationer (EUT L 327 af 2.12.2016, s. 1).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for,
hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(18) Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82
(EFT L 1 af 4.1.2003, s. 1).
(19) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(20) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1937 af 23. oktober 2019 om beskyttelse af personer, der indberetter
overtrædelser af EU-retten (EUT L 305 af 26.11.2019, s. 17).
(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 af 25. november 2020 om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til
beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF (EUT L 409 af 4.12.2020, s. 1).
(22) EUT C 147 af 26.4.2021, s. 4.
(23) Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser
(»EF-fusionsforordningen«) (EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1).
(24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/1148 af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles
sikkerhedsniveau for net- og informationssystemer i hele Unionen (EUT L 194 af 19.7.2016, s. 1).