Gældende
Seneste:
LOV nr 324 af 16/03/2022
Ministerium:
Udlændinge- og Integrationsministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeLov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Meddelelse af
opholdstilladelse
Kapitel 2 Bortfald og inddragelse
af opholdstilladelser
Kapitel 3 Indrejseforbud og
fastsættelse af
udrejsefrist
Kapitel 4 Udlændingestyrelsens
forsørgelsesforpligtelse
m.v.
Kapitel 5 Oplysninger til brug for
sagsbehandling og
kontrolbestemmelser
Kapitel 6 Kompetence- og
klageregler
Kapitel 7 Indgivelse af ansøgning
efter udlændingeloven
Kapitel 8 Fordeling af personer,
der meddeles
opholdstilladelse efter
denne lov
Kapitel 9 Mulighed for etablering
af midlertidig
indkvartering
Kapitel 10 Ikrafttræden
Kapitel 11 Ændringer i anden
lovgivning
Kapitel 12 Territorialbestemmelse
Lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1
Meddelelse af opholdstilladelse
Efter ansøgning kan der meddeles opholdstilladelse til en udlænding, der er fordrevet fra Ukraine, i følgende tilfælde:
-
Udlændingen er ukrainsk statsborger og er den 24. februar 2022 eller senere udrejst af Ukraine, hvor den pågældende på
tidspunktet for udrejsen havde bopæl.
-
Udlændingen havde den 24. februar 2022 status som flygtning i Ukraine og er den 24. februar 2022 eller senere udrejst af
Ukraine.
-
Udlændingen er ukrainsk statsborger eller havde den 24. februar 2022 status som flygtning i Ukraine og opholdt sig eller havde
opholdstilladelse i Danmark den 24. februar 2022.
Efter ansøgning kan der endvidere meddeles opholdstilladelse til følgende:
-
En udlænding over 18 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en
udlænding over 18 år med opholdstilladelse efter § 1.
-
Et ugift mindreårigt barn af en udlænding med opholdstilladelse efter § 1 eller nr. 1.
-
En udlænding, der har nær familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter § 1, og som forud for udrejsen
fra Ukraine har delt husstand med den pågældende og må anses for at have været under den pågældendes forsørgelse.
-
En udlænding, der uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1-3, har etableret et beskyttelsesværdigt familieliv med en
udlænding med opholdstilladelse efter § 1, og som samlever på fælles bopæl med denne.
Stk. 2.
Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, 3 og 4, kan kun gives, hvis familielivet og forsørgelsesforholdet bestod den 24. februar
2022.
Opholdstilladelse efter denne lov meddeles med henblik på midlertidigt ophold og tidsbegrænses til den 17. marts 2024, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler om, at opholdstilladelse meddelt efter denne lov kan forlænges til den
17. marts 2025. Udlændinge- og integrationsministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om betingelser for forlængelse og
proceduren for behandling af sager om forlængelse. Udlændinge- og integrationsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at
opholdstilladelse efter denne lov, der meddeles den 17. marts 2024 eller senere, kan meddeles tidsbegrænset til den 17. marts
2025.
Stk. 3.
Ved fastsættelse af regler efter stk. 2, 1. og 3. pkt., forlænges perioderne nævnt i §§ 11 og 12 tilsvarende.
Ansøgning om opholdstilladelse efter § 1 skal indgives i Danmark.
Stk. 2.
Ansøgning om opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, kan indgives i Danmark eller uden for landet.
Stk. 3.
En udlænding har ret til at blive her i landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov, der
indgives her i landet. Retten til at blive her i landet bortfalder, hvis udlændingen ikke inden 4 uger fra ansøgningens indgivelse
har fået optaget fingeraftryk og personfotografi, jf. § 23.
En ansøgning om opholdstilladelse efter § 1 kan afvises, hvis udlændingen er statsborger i et andet land uden for Ukraine
eller allerede har opnået opholdstilladelse i et andet land uden for Ukraine. For en udlænding, der den 24. februar 2022 havde
status som flygtning, kan en ansøgning alene afvises, såfremt ansøgeren har opnået statsborgerskab eller opholdstilladelse uden
for Ukraine og sit hjemland.
En udlænding kan ikke meddeles opholdstilladelse efter denne lov, hvis
-
udlændingen må anses for en fare for statens sikkerhed,
-
udlændingen må anses for en alvorlig trussel mod den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed eller
-
udlændingen anses for omfattet af artikel 1 F i flygtningekonventionen af 28. juli 1951.
Stk. 2.
En udlænding kan uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, ikke, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens
enhed, taler derfor, meddeles opholdstilladelse efter denne lov, hvis
-
udlændingen uden for landet er dømt for et forhold, som kunne medføre udvisning efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24,
såfremt pådømmelsen var sket her i landet,
-
der er alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse, som kunne medføre udvisning
efter udlændingelovens §§ 22, 23 eller 24,
-
der i øvrigt foreligger omstændigheder, som kunne medføre udvisning efter reglerne i udlændingelovens kapitel 4,
-
udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, og er indberettet til
SIS II som uønsket i medfør af SIS II-forordningen eller
-
udlændingen på grund af smitsom sygdom eller alvorligere sjælelig forstyrrelse må antages at ville frembyde fare eller
væsentlige ulemper for sine omgivelser.
Stk. 3.
En udlænding, som har indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter udlændingelovens §§
22-24 eller § 25, eller som har et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, nr. 5, i forbindelse med bortfald efter
udlændingelovens § 21 b, stk. 1, kan ikke gives opholdstilladelse efter denne lov, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til
familiens enhed, taler derfor. En udlænding, som har indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, i forbindelse med
udvisning efter udlændingelovens §§ 25 a, 25 b eller 25 c, eller som har indrejseforbud efter udlændingelovens § 32, stk. 1, nr.
2, kan gives opholdstilladelse efter denne lov, medmindre særlige grunde taler derimod.
Stk. 4.
En udlænding kan ikke meddeles opholdstilladelse efter denne lov, medmindre særlige grunde taler derfor, hvis der foreligger
omstændigheder som nævnt i udlændingelovens § 10, stk. 5 eller 6.
Stk. 5.
Udlændingemyndighederne indberetter en udlænding, der efter stk. 1 eller stk. 2, nr. 1 eller 2, er meddelt afslag på
opholdstilladelse, som uønsket i SIS II, hvis udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet
Den Europæiske Union.
Et indrejseforbud bortfalder, hvis en udlænding under de betingelser, der er nævnt i § 6, stk. 3 og 4, meddeles
opholdstilladelse.
Til brug for behandlingen af en sag efter denne lov vurderer justitsministeren, om udlændingen må anses for en fare for
statens sikkerhed. Denne vurdering lægges til grund ved afgørelsen af sagen.
Stk. 2.
Justitsministeren kan bestemme, at de oplysninger, der er indgået i vurderingen efter stk. 1, af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan
videregives til den udlænding, vurderingen angår. Justitsministeren kan endvidere bestemme, at oplysningerne af sikkerhedsmæssige
grunde ikke kan videregives til den udlændingemyndighed, der skal træffe afgørelse i sagen.
Stk. 3.
Ved domstolsprøvelse af en farevurdering efter stk. 1 finder reglerne i udlændingelovens kapitel 7 b anvendelse med de fornødne
tilpasninger.
Udlændinge med opholdstilladelse efter denne lov er fritaget for krav om arbejdstilladelse.
Kapitel 2
Bortfald og inddragelse af opholdstilladelser
En opholdstilladelse efter denne lov skal inddrages, medmindre inddragelse vil være i strid med Danmarks internationale
forpligtelser, jf. dog stk. 2, hvis
-
grundlaget for ansøgningen eller tilladelsen var urigtigt eller grundlaget for en opholdstilladelse efter § 2, stk. 1, ikke
længere er til stede, jf. dog § 11,
-
opholdstilladelsen er opnået ved svig eller
-
der foreligger oplysninger om forhold, som efter reglerne i § 6, stk. 1 og stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4, ville udelukke
udlændingen fra opholdstilladelse.
Stk. 2.
Ved afgørelse om inddragelse efter stk. 1, nr. 1, af en opholdstilladelse meddelt efter § 2, stk. 1, nr. 1 eller 4, skal der tages
særligt hensyn til, om opholdsgrundlaget ikke længere er til stede som følge af samlivsophør, der skyldes, at udlændingen eller
udlændingens barn har været udsat for overgreb, misbrug eller anden overlast m.v. her i landet, eller at udlændingen, der er
meddelt opholdstilladelse efter § 1, er afgået ved døden. Det gælder uanset varigheden af udlændingens ophold her i landet.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, afgive en udtalelse til
Udlændingestyrelsen om forhold vedrørende den pågældende, som kommunalbestyrelsen skønner vil være af betydning for afgørelse af
en sag efter stk. 1.
Stk. 4.
Udlændingemyndighederne indberetter en udlænding, der har fået sin opholdstilladelse inddraget i medfør af stk. 1, nr. 3, som
uønsket i SIS II, hvis udlændingen ikke er statsborger i et Schengenland eller et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union.
En opholdstilladelse meddelt efter § 2, stk. 1, nr. 1 eller 4, kan indtil den 17. marts 2024, jf. dog § 3, stk. 3, ikke
inddrages efter § 10, stk. 1, nr. 1, under henvisning til at de pågældende ikke bor sammen, hvis dette skyldes, at den herboende
person, jf. § 1, er udrejst til Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål og ikke er indrejst i Danmark igen.
Stk. 2.
En opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9, § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende
person, § 9 m eller § 9 n kan indtil den 17. marts 2024, jf. dog § 3, stk. 3, ikke inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 1,
nr. 1 eller 3, under henvisning til at de pågældende ikke bor sammen, hvis dette skyldes, at den herboende person er udrejst til
Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål og ikke er indrejst i Danmark igen.
Stk. 3.
En opholdstilladelse meddelt til en ukrainsk statsborger efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1, kan
indtil den 17. marts 2024, jf. dog § 3, stk. 3, ikke inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, under henvisning til at
de pågældende ikke bor sammen, hvis dette skyldes, at den pågældende er udrejst til Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål og
ikke er indrejst i Danmark igen.
Stk. 4.
En opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 9 m eller § 9 n som følge af familiemæssig tilknytning til en herboende
person med opholdstilladelse efter § 9 a, § 9 i eller § 9 k kan indtil den 17. marts 2024, jf. dog § 3, stk. 3, ikke nægtes
forlænget eller inddrages efter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 eller 3, under henvisning til at den herboende person får
inddraget eller nægtet forlængelse af sin opholdstilladelse, eller at den herboende persons opholdstilladelse udløber, hvis dette
skyldes, at den herboende person er udrejst til Ukraine med et anerkendelsesværdigt formål og ikke er indrejst i Danmark igen. Er
personen med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, § 9 i eller § 9 k ikke indrejst i Danmark igen, kan
opholdstilladelsen efter § 9 m og § 9 n forlænges indtil den 17. marts 2024, jf. dog § 3, stk. 3.
Stk. 5.
Stk. 1, 2 og 4 finder alene anvendelse, hvis den herboende person er ukrainsk statsborger.
I de tidsrum, der er nævnt i udlændingelovens § 17, stk. 1, 2. og 3. pkt., medregnes ikke ophold i Ukraine mellem den 24.
februar 2022 og den 17. marts 2024, jf. dog § 3, stk. 3, hvis udlændingen er ukrainsk statsborger og opholdet har haft et
anerkendelsesværdigt formål.
Kapitel 3
Indrejseforbud og fastsættelse af udrejsefrist
En afgørelse, hvorved det meddeles en udlænding, at vedkommende i medfør af reglerne i denne lov ikke har ret til at
opholde sig i landet, skal indeholde en frist for udrejse, medmindre udlændingen har ret til ophold på andet grundlag. Afgørelsen
skal meddeles skriftligt og indeholde oplysninger om reglerne i § 28, stk. 3 og 4. Efter anmodning gives udlændingen en skriftlig
eller mundtlig oversættelse af de vigtigste elementer i afgørelsen på et sprog, som vedkommende forstår eller med rimelighed kan
formodes at forstå.
Stk. 2.
Udrejsefristen fastsættes til 7 dage. Udrejsefristen fastsættes til 1 måned, hvis udlændingen er omfattet af EU-reglerne, jf.
udlændingelovens § 2, stk. 4. I påtrængende tilfælde fastsættes udrejsefristen altid til straks. En udrejsefrist kan fastsættes
til et senere tidspunkt eller forlænges, såfremt særlige grunde taler derfor, dog ikke ud over det tidspunkt, hvor en
opholdstilladelse efter denne lov senest ville være udløbet.
Stk. 3.
De regler i udlændingelovens § 32 om indrejseforbud, der gælder for udlændinge, som er omfattet af udlændingelovens § 32, stk. 1,
nr. 2, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, der ikke udrejser i overensstemmelse med en udrejsefrist fastsat efter denne
lov, jf. dog udlændingelovens § 32, stk. 2.
Stk. 4.
Stadfæstes en afgørelse, der er tillagt opsættende virkning, eller frafaldes en klage, hvorved der er tillagt opsættende virkning,
fastsætter Udlændingenævnet en ny frist for udrejse efter reglerne i stk. 2.
Kapitel 4
Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse m.v.
Udlændingelovens § 42 a, stk. 1, 1. pkt., og stk. 3-7 og 14, finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse
for udlændinge, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse.
Stk. 2.
En udlænding som nævnt i stk. 1, der er blevet meddelt opholdstilladelse efter denne lov, får udgifterne til underhold og
nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen indtil det tidspunkt, hvor ansvaret for udlændingen overgår til
kommunalbestyrelsen, jf. § 30, stk. 2, jf. dog udlændingelovens § 42 a, stk. 3 og 4.
Udlændingelovens § 42 b, stk. 1-4, 6 og 7, stk. 8, 2.-6. pkt., stk. 9, stk. 10, 1. pkt., stk. 11, 1. pkt., og stk. 13 og
17, finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse for udlændinge, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse
efter denne lov og får udgifterne til underhold og nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen efter § 14.
Stk. 2.
En udlænding over 18 år, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov og får udgifterne til underhold og
nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen efter § 14, og som har opholdt sig her i landet i mindre end 3
måneder fra tidspunktet for den pågældendes indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov, får udbetalt en
tillægsydelse. Udlændingelovens § 42 b, stk. 8, 2.-6. pkt., stk. 10, 1. pkt., stk. 11, 1. pkt., og stk. 17, finder med de fornødne
tilpasninger tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
En udlænding over 18 år, som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov og får udgifterne til underhold og
nødvendige sundhedsmæssige ydelser dækket af Udlændingestyrelsen efter § 14, og som har overholdt sin kontrakt, jf. § 16, får
udbetalt en tillægsydelse. Udlændingelovens § 42 b, stk. 8, 2.-6. pkt., stk. 10, 1. pkt., og stk. 11 og 17, finder med de fornødne
tilpasninger tilsvarende anvendelse.
Indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 2. pkt., udarbejder en kontrakt for en udlænding over 18
år, der er omfattet af § 14, og som har opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder fra tidspunktet for den pågældendes
indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov.
Stk. 2.
Kontrakten indgås mellem udlændingen og indkvarteringsoperatøren på grundlag af den enkelte udlændings individuelle færdigheder og
forudsætninger. Kontraktens omfang og indhold tilpasses i videst muligt omfang den enkelte udlændings færdigheder og kompetencer
og den pågældendes personlige forhold, herunder alder, barsel og den pågældendes eller pågældendes barns helbredsmæssige forhold i
form af f.eks. alvorlige fysiske og psykiske sygdomme og lidelser, samt andre væsentlige psykosociale forhold, ligesom kontrakten
tilpasses andre forhold, som indkvarteringsoperatøren finder relevante, herunder manglende børnepasningsmuligheder. Tilsvarende
gælder, hvis indkvarteringsoperatøren ikke har mulighed for at stille relevante og meningsfulde undervisnings- og
aktiveringstilbud til rådighed.
Stk. 3.
Kan der ikke opnås enighed om kontraktens indhold, fastsættes indholdet af indkvarteringsoperatøren. Kontrakten kan løbende
revideres.
Stk. 4.
Kontrakten fastlægger omfanget af og indholdet i den enkelte udlændings deltagelse i
-
nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet,
-
undervisning, der skal give udlændingen et indledende kendskab til dansk sprog og danske kultur-, samfunds-, arbejdsmarkeds-,
uddannelses- og boligforhold, og
-
aktivering.
Stk. 5.
Indkvarteringsoperatøren skal vejlede udlændingen om, at den pågældende får udbetalt en tillægsydelse, jf. § 15, stk. 3. hvis den
pågældende overholder sin kontrakt.
Stk. 6.
En 17-årig udlænding, der er omfattet af § 14, og som har opholdt sig her i landet i mere end 3 måneder fra tidspunktet for den
pågældendes indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov, kan deltage i undervisning og aktivering, der er nævnt i
stk. 4, nr. 2 og 3, på samme betingelser som udlændinge over 18 år.
Stk. 7.
Undervisning og aktivering, jf. stk. 4, nr. 2 og 3, kan varetages helt eller delvis af eksterne aktører eller kan erstattes af
undervisning og aktivering udbudt af eksterne aktører.
Stk. 8.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om kontraktens indgåelse, indhold og udformning.
Udlændingelovens § 42 g, stk. 1, finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse for børn i den
undervisningspligtige alder, der er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelse, jf. § 14.
Udlændingelovens § 42 h finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse for udlændinge, der er omfattet af
Udlændingestyrelsens forsørgelse, jf. § 14.
Udlændingelovens § 42 i finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse for udlændinge, der er omfattet af
Udlændingestyrelsens forsørgelse, jf. § 14.
Udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte regler for en bestemt periode om fravigelse af pligter og rettigheder
efter § 15, stk. 3, og §§ 16-19, når dette som følge af en større tilstrømning til landet er nødvendigt for at sikre kapacitet til
behandling af ansøgninger om opholdstilladelse efter denne lov og etablering og drift af forsørgelse og indkvartering af
udlændinge, som indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov. Regler udstedt i medfør af 1. pkt. skal ophæves, når der
ikke længere er grundlag for fravigelsen af de pågældende rettigheder og pligter.
Kapitel 5
Oplysninger til brug for sagsbehandling og kontrolbestemmelser
En udlænding skal meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en tilladelse i henhold til denne lov
kan meddeles eller inddrages. Udlændingen skal efter tilsigelse give personligt møde og på begæring stille sit pas eller sin
rejselegitimation til rådighed ved behandlingen af ansøgninger i henhold til loven. Udlændingen skal oplyses om, at de
oplysninger, der er nævnt i 1. og 2. pkt., kan videregives til efterretningstjenesterne og anklagemyndigheden efter reglerne i
denne lovs § 25 og § 26. Andre personer, som skønnes at kunne bidrage med oplysninger til brug for sagens behandling, kan pålægges
at meddele de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt.
Stk. 2.
Dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre
lande, eller som må antages at være af betydning for sagens oplysning, kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent.
Retsplejelovens kapitel 72 og 73 og reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 finder anvendelse i samme omfang som i
sager, der angår forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf.
Stk. 3.
Udebliver en udlænding, der har ansøgt om opholdstilladelse efter denne lov, efter at være tilsagt personligt til at møde hos
Udlændingestyrelsen uden anmeldt lovligt forfald, bortfalder udlændingens ansøgning om opholdstilladelse. Tilsigelsen skal
indeholde oplysning om virkningerne af udeblivelse. Udlændingestyrelsen kan beslutte, at en ansøgning ikke skal anses for
bortfaldet.
Stk. 4.
Udgifter, som en udlænding måtte have afholdt med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for behandlingen af en sag
efter denne lov, kan alene kræves betalt af udlændingemyndighederne, hvis myndighederne, forinden oplysningerne er tilvejebragt,
har givet skriftligt tilsagn herom.
Stk. 5.
Afgiver en person en erklæring til oplysning i sager, der henhører under denne lov, kan udlændingemyndighederne kræve, at
erklæringen afgives på tro og love.
Stk. 6.
Ved behandling af en ansøgning efter denne lov kan udlændingemyndighederne kræve, at ansøgeren og den person, til hvem ansøgeren
oplyser at have den familiemæssige tilknytning, som skal danne grundlag for opholdstilladelsen, medvirker til en dna-undersøgelse
med henblik på at fastslå den familiemæssige tilknytning, såfremt denne ikke på anden måde kan anses for tilstrækkeligt
dokumenteret, eller med henblik på at fastslå en anden familiemæssig tilknytning end den, ansøgeren oplyser.
Udlændingestyrelsen foretager i egne sagsbehandlingssystemer den endelige registrering af følgende oplysninger om
udlændinge, som meddeles opholdstilladelse efter denne lov:
-
Navn.
-
Fødselsdato.
-
Fødselsland.
-
Statsborgerskabsforhold.
Til brug for identifikation og identitetskontrol optages der fingeraftryk og personfotografi af en udlænding, som
indgiver ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov.
Stk. 2.
Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, registreres i et centralt register, der føres af Udlændinge- og
Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen og Styrelsen for International Rekruttering og Integration.
Stk. 3.
Der optages ikke personfotografi efter stk. 1, hvis udlændingen er under 18 år og hensigten er, at udlændingen skal have fast
ophold hos forældremyndighedens indehaver. Undtagelsen i 1. pkt. gælder ikke, hvis der til brug for udstedelse af opholdskort
optages personfotografi af udlændingen.
Stk. 4.
Der optages ikke fingeraftryk efter stk. 1, hvis udlændingen af fysiske grunde ikke er i stand hertil. Endvidere optages der ikke
fingeraftryk efter stk. 1, hvis udlændingen er under 18 år og hensigten er, at udlændingen skal have fast ophold hos
forældremyndighedens indehaver, eller hvis udlændingen er under 6 år. Undtagelsen i 2. pkt. gælder ikke, hvis der til brug for
udstedelse af opholdskort optages fingeraftryk af udlændingen.
Stk. 5.
Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, opbevares i 20 år efter optagelsen af fingeraftrykket og
personfotografiet eller, hvis udlændingen meddeles opholdstilladelse, i 10 år efter optagelsen af fingeraftrykket og
personfotografiet. Fingeraftryk og personfotografi, der opbevares efter 1. pkt., slettes, hvis udlændingen meddeles dansk
indfødsret.
Stk. 6.
Fingeraftryk og personfotografi, der er optaget efter stk. 1, kan behandles af udlændingemyndighederne, Udenrigsministeriet og
politiet til de formål, der er nævnt i stk. 1.
En ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov afvises, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningens indgivelse ikke
vil afgive personfotografi. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren er under 18 år og hensigten er, at ansøgeren skal have fast
ophold hos forældremyndighedens indehaver.
Stk. 2.
En ansøgning om opholdstilladelse efter denne lov afvises, hvis ansøgeren i forbindelse med ansøgningens indgivelse ikke vil
medvirke til optagelse af fingeraftryk. Dette gælder dog ikke, hvis ansøgeren af fysiske grunde ikke er i stand hertil, hvis
ansøgeren er under 6 år, eller hvis ansøgeren er under 18 år og hensigten er, at ansøgeren skal have fast ophold hos
forældremyndighedens indehaver.
Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger fra en sag efter denne lov
til efterretningstjenesterne, i det omfang videregivelsen kan have betydning for efterretningstjenesternes varetagelse af
sikkerhedsmæssige opgaver.
Stk. 2.
Efterretningstjenesterne kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om en udlænding til Udlændingestyrelsen og
Udlændingenævnet, i det omfang videregivelsen kan have betydning for disse myndigheders behandling af en sag efter denne lov.
Stk. 3.
Efterretningstjenesterne kan uden udlændingens samtykke indbyrdes udveksle oplysninger som nævnt i stk. 1 og 2.
Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger fra en sag efter denne lov
til anklagemyndigheden med henblik på anklagemyndighedens beslutning om, hvorvidt tiltale skal rejses for forbrydelser begået i
eller uden for Danmark.
Stk. 2.
Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet kan endvidere efter anmodning fra anklagemyndigheden uden samtykke fra udlændingen
videregive oplysninger fra en eller flere sager efter denne lov, i det omfang videregivelsen må antages at have betydning for
anklagemyndighedens identifikation og strafforfølgning af personer, der kan mistænkes for forbrydelser med en strafferamme på 6 år
eller derover begået i eller uden for Danmark.
Stk. 3.
Udlændingestyrelsen og Udlændingenævnet kan endvidere efter anmodning fra anklagemyndigheden uden samtykke fra udlændingen
videregive oplysninger fra en eller flere sager efter denne lov, i det omfang videregivelsen må antages at have betydning for
anklagemyndighedens identifikation af ofre for eller vidner til en konkret forbrydelse med en strafferamme på 6 år eller derover
begået i eller uden for Danmark.
Udlændingestyrelsen videregiver uden udlændingens samtykke til kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor udlændingen bor
eller opholder sig, eller hvortil udlændingen visiteres, jf. integrationslovens § 10, stk. 1, eller flytter fra udlandet,
oplysninger om,
-
at udlændingen er meddelt opholdstilladelse efter denne lov, eller
-
at udlændingens opholdstilladelse er bortfaldet eller er inddraget, og om udfaldet af en eventuel klage herover.
Kapitel 6
Kompetence- og klageregler
Afgørelser efter denne lov træffes af Udlændingestyrelsen, medmindre andet fremgår af lovens enkelte bestemmelser eller
stk. 2.
Stk. 2.
Afgørelser efter § 16, stk. 3, 1. pkt., træffes af indkvarteringsoperatøren, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5.
Forvaltningsloven finder også anvendelse i forbindelse med indkvarteringsoperatørens afgørelser efter 1. pkt., når
indkvarteringsoperatøren er en privat organisation eller et privat selskab, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 2. pkt.
Indkvarteringsoperatørens afgørelser efter 1. pkt. kan påklages til Udlændingestyrelsen.
Stk. 3.
Udlændingestyrelsens afgørelser efter denne lov kan påklages til Udlændingenævnet, jf. dog stk. 6-9. Klage skal være indgivet,
inden 8 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.
Stk. 4.
Klage indgivet, inden 7 dage efter at afgørelsen er meddelt den pågældende, tillægges opsættende virkning.
Stk. 5.
Udlændingenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan i særlige tilfælde beslutte, at en klage skal behandles
eller tillægges opsættende virkning, selv om fristen i stk. 3 eller 4 er udløbet.
Stk. 6.
Udlændingestyrelsens afgørelser om afholdelse af udgifter til sundhedsmæssige ydelser og sociale foranstaltninger vedrørende
udlændinge, der er omfattet af Udlændingestyrelsens forsørgelsesforpligtelse efter § 14, kan påklages til Ankestyrelsen. Kapitel 9
og 10 i lov om retssikkerhed og administration af det sociale område finder anvendelse på sådanne afgørelser.
Stk. 7.
Udlændingestyrelsens afgørelser, der er truffet efter reglerne i § 14, kan ikke påklages. En afgørelse efter § 14 om separat
indkvartering kan dog påklages til Udlændingenævnet.
Stk. 8.
Udlændingestyrelsens afgørelser, der er truffet efter § 15, kan ikke påklages.
Stk. 9.
Udlændingestyrelsens afgørelser i sager, der er truffet efter stk. 2, 3. pkt., kan ikke påklages til Udlændingenævnet eller anden
administrativ myndighed.
Kapitel 7
Indgivelse af ansøgning efter udlændingeloven
En udlænding med opholdstilladelse efter denne lov kan indgive ansøgning her i landet om opholdstilladelse efter
udlændingeloven. Er opholdstilladelsen inddraget, jf. § 10, eller bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, kan ansøgning om
opholdstilladelse efter udlændingeloven kun indgives, hvis Danmarks internationale forpligtelser kan tilsige det.
Stk. 2.
En udlænding har ret til at blive her i landet under behandlingen af en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingeloven, som
kan indgives her i landet, jf. stk. 1.
Kapitel 8
Fordeling af personer, der meddeles opholdstilladelse efter denne lov
Integrationslovens § 4, stk. 2, og §§ 6, 7, 8, 9 og 11 finder ikke anvendelse for personer, som meddeles
opholdstilladelse efter denne lov.
Stk. 2.
Ansvaret efter integrationslovens § 4, stk. 1, for personer, der meddeles opholdstilladelse efter denne lov, påhviler
kommunalbestyrelsen senest 4 dage fra tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse om visitering, jf. integrationslovens § 10,
stk. 1. Falder tidspunktet for ansvarets overgang i en weekend eller på en helligdag, overgår ansvaret for den pågældende til
kommunalbestyrelsen den førstkommende hverdag.
Stk. 3.
Udlændingestyrelsen fastsætter for hver kommune en forholdsmæssig andel af det samlede antal personer, som meddeles
opholdstilladelse efter denne lov, og som skal boligplaceres i den pågældende kommune i det pågældende år.
Stk. 4.
Udlændingestyrelsen træffer afgørelse om visitering efter integrationslovens § 10 på grundlag af kommunernes forholdsmæssige andel
i medfør af stk. 3, den pågældendes personlige forhold og forholdene i kommunen.
Stk. 5.
Udlændingestyrelsens bestemmelse om forholdsmæssige andele efter stk. 3 og 4 kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 6.
Udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om Udlændingestyrelsens fastsættelse af den forholdsmæssige andel
efter stk. 3.
Kapitel 9
Mulighed for etablering af midlertidig indkvartering
Byggeloven finder ikke anvendelse på eksisterende bygninger og transportable konstruktioner, som tages midlertidigt i
brug til indkvartering af fordrevne fra Ukraine.
Stk. 2.
En bygning eller transportabel konstruktion omfattet af stk. 1 skal frembyde tilfredsstillende tryghed i brand- og
konstruktionsmæssig henseende. Der skal inden ibrugtagning indhentes en udtalelse herom fra den relevante kommunalbestyrelse.
Kapitel 10
Ikrafttræden
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Kapitel 11
Ændringer i anden lovgivning
I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1910 af 26. september 2021, som ændret bl.a. ved § 20 i lov nr. 2055 af 16.
november 2021 og senest ved § 1 i lov nr. 2623 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:
-
I § 9, stk. 10, ændres »eller i medfør af en opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i
Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.« til: », i medfør af en opholdstilladelse efter lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller i medfør af en opholdstilladelse
efter lov om midlertidigt opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.«
-
I § 9 a, stk. 2, nr. 12, udgår«: »eller hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i
Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., udløber,«.
-
I § 9 a, stk. 6, 3. pkt., ændres »stk. 2, nr. 12, der indgives, efter« til: »stk. 2, nr. 12, jf. stk. 30, der indgives, efter«,
og efter »m.v.,« indsættes: »eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,«.
-
I § 9 a indsættes som stk. 30:
»Stk. 30.
Stk. 2, nr. 12, finder tilsvarende anvendelse for udlændinge, hvis opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse
til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v., eller efter lov om midlertidig opholdstilladelse til
personer, der er fordrevet fra Ukraine, udløber.«
I hjemrejseloven, jf. lov nr. 982 af 26. maj 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 1191 af 8. juni 2021, § 4 i lov nr. 1192
af 8. juni 2021 og § 23 i lov nr. 2055 af 16. november 2021, foretages følgende ændring:
- I § 1, stk. 1, indsættes efter »danske myndigheder m.v.,«: »eller efter reglerne i lov om midlertidig opholdstilladelse til
personer, der er fordrevet fra Ukraine,«.
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1146 af 22. juni 2020, som ændret ved § 6 i lov nr. 2189 af 29. december
2020, § 3 i lov nr. 1192 af 8. juni 2021, § 21 i lov nr. 2055 af 16. november 2021 og § 3 i lov nr. 2623 af 28. december 2021,
foretages følgende ændringer:
-
I § 2, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 9 e eller« til: »§ 9 e,«.
-
I § 2, stk. 2, nr. 5, ændres »danske myndigheder m.v.« til: »danske myndigheder m.v., eller«.
-
I § 2, stk. 2, indsættes som nr. 6:
»6) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.«
- Efter § 4 a indsættes:
I lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., jf. lovbekendtgørelse nr. 2018 af 11. december 2020, som ændret ved
§ 26 i lov nr. 2055 af 16. november 2021 og § 4 i lov nr. 2623 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:
-
I § 2 c, nr. 5, ændres »9 e eller« til: »9 e,«.
-
I § 2 c, nr. 6, ændres »danske myndigheder m.v.« til: »danske myndigheder m.v., eller«.
-
I § 2 c indsættes som nr. 7:
»7) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.«
I lov nr. 623 af 8. juni 2016 om integrationsgrunduddannelse (igu), som ændret ved § 1 i lov nr. 562 af 7. maj 2019, § 11
i lov nr. 2189 af 29. december 2020 og lov nr. 722 af 27. april 2021, foretages følgende ændringer:
-
I § 2, stk. 1, nr. 3, udgår »eller«.
-
I § 2, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 9 c, stk. 2.« til: »§ 9 c, stk. 2, eller«.
-
I § 2, stk. 1, indsættes som nr. 5:
»5) en udlænding med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.«
I lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1753 af 30. august 2021, som ændret ved §
2 i lov nr. 1562 af 27. december 2019, § 24 i lov nr. 2055 af 16. november 2021, § 3 i lov nr. 2152 af 27. november 2021 og § 5 i
lov nr. 2532 af 22. december 2021, foretages følgende ændring:
- I § 15, stk. 5, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,«.
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.
I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1868 af 28. september 2021, som ændret ved § 25 i lov nr. 2055 af
16. november 2021 og § 1 i lov nr. 2152 af 27. november 2021, foretages følgende ændring:
- I § 19, stk. 2, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
»5) de er meddelt opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine,«.
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1912 af 6. oktober 2021, som ændret ved lov nr. 1162 af 8. juni 2021, lov
nr. 2594 af 28. december 2021 og lov nr. 2595 af 28. december 2021, foretages følgende ændring:
- I § 25 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan uanset stk. 1 i helt særlige tilfælde, hvor kommunen ikke kan tilbyde forældre en plads inden for
fristerne, undlade at forhøje tilskudsprocenten, hvis kommunen inden for yderligere 2 måneder kan anvise en plads til barnet og
den manglende overholdelse af pasningsgarantien skyldes, at kommunen har modtaget et betydeligt antal børn, der er meddelt
opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.«
I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, foretages følgende ændringer:
-
I § 181, stk. 1, nr. 9, udgår »eller«.
-
I § 181, stk. 1, nr. 10, ændres »danske myndigheder m.v.« til: »danske myndigheder m.v. eller«.
-
I § 181, stk. 1, indsættes som nr. 11:
»11) lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.«
Kapitel 12
Territorialbestemmelse
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens §§ 1-34 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som
henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Givet på Amalienborg, den 16. marts 2022
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Mattias Tesfaye