Gældende
Seneste:
LOV nr 214 af 06/03/2023
Ministerium:
Beskæftigelsesministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeLov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag
Lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Løn- og ansættelsesvilkår
Loven har til formål at sikre, at store bededag anses som en almindelig arbejdsdag, hvor de løn- og ansættelsesvilkår, som
i øvrigt gælder på almindelige arbejdsdage, finder anvendelse.
Særlige løn- og ansættelsesvilkår på helligdage, herunder bestemmelser om frihed, kompenserende frihed, ulempegodtgørelse
og løn under fravær, som findes i anden lovgivning, kollektive overenskomster og aftaler, individuelle aftaler, kutymer, ensidigt
fastsatte regler eller tilsvarende regler, finder ikke anvendelse, for så vidt angår store bededag, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Stk. 1 berører ikke bestemmelser i kollektive overenskomster om opsparing til søgnehelligdage, herunder om opsparingsprocenter og
fritvalgsordninger.
Løntillæg
Forøges arbejdstiden i medfør af § 2, stk. 1, modtager lønmodtagere, der får fast månedsløn eller fast løn for en anden
periode, et løntillæg af arbejdsgiveren svarende til værdien af en almindelig arbejdsdag opgjort som 0,45 pct. af årslønnen.
Stk. 2.
Løntillægget optjenes løbende og afregnes
-
to gange årligt sammen med lønnen for maj måned og august måned eller
-
løbende med udbetalingen af løn.
Stk. 3.
Ved lønmodtagerens fratræden afregnes tillægget forholdsmæssigt.
Forøges arbejdstiden i medfør af § 2, stk. 1, modtager lønmodtagere, der aflønnes for det erlagte antal timer, den aftalte
timeløn for almindelige arbejdsdage af arbejdsgiveren ved arbejde udført på store bededag, eventuelt med tillæg for overarbejde
eller andet arbejde, som efter aftale honoreres særskilt.
Ikrafttræden
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Ændringer i anden lovgivning
I lov om Arbejdsretten og faglige voldgiftsretter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1003 af 24. august 2017, som ændret ved § 50
i lov nr. 60 af 30. januar 2018 og § 3 i lov nr. 870 af 14. juni 2020, foretages følgende ændringer:
-
I § 9, stk. 1, nr. 10, udgår »og«.
-
I § 9, stk. 1, nr. 11, ændres »buskørsel.« til: »buskørsel, og«.
-
I § 9, stk. 1, indsættes som nr. 12:
»12) betydningen af § 2 i lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag for kollektive overenskomster.«
I lov om detailsalg fra butikker m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 515 af 30. april 2019, foretages følgende ændring:
- I § 2, stk. 1, ændres »helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag« til: »helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første
og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag og første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag«.
Territorial gyldighed
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Christiansborg Slot, den 6. marts 2023
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
I Dronningens Navn:
FREDERIK
Kronprins
/ Ane Halsboe-Jørgensen