Givet på Marselisborg Slot, den 28. december 2023
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Morten Bødskov
Bilag 1
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om
ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),
efter den almindelige lovgivningsprocedure (3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Informationssamfundstjenester og navnlig formidlingstjenester er blevet en vigtig del af Unionens økonomi og EU-borgernes
dagligdag. Tyve år efter vedtagelsen af den eksisterende retlige ramme for sådanne tjenester, der er fastsat i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2000/31/EF (4), har nye og innovative forretningsmodeller og tjenester såsom sociale netværk og
onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, givet erhvervsbrugere og
forbrugere mulighed for at give og få adgang til oplysninger og indgå i transaktioner på nye måder. Et flertal af EU-borgerne
bruger nu disse tjenester dagligt. Den digitale omstilling og den øgede brug af disse tjenester har imidlertid også medført nye
risici og udfordringer for de enkelte modtagere af den relevante tjeneste, virksomheder og samfundet som helhed.
(2) Medlemsstaterne indfører eller overvejer i stigende grad at indføre national lovgivning om de forhold, der er omfattet af
denne forordning, og pålægger navnlig udbydere af formidlingstjenester at udvise omhu, med hensyn til hvordan de bør håndtere
ulovligt indhold, desinformation på internettet eller andre samfundsmæssige risici. Denne divergerende nationale lovgivning har en
negativ indvirkning på det indre marked, som i henhold til artikel 26 i Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)
indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser og etableringsfrihed, da internettet, som
normalt anvendes til at yde disse tjenester, i sagens natur er grænseoverskridende. Betingelserne for ydelse af
formidlingstjenester i hele det indre marked bør harmoniseres for at give virksomhederne adgang til nye markeder og muligheder for
at udnytte fordelene ved det indre marked, samtidig med at forbrugerne og andre tjenestemodtagere får flere valgmuligheder.
Erhvervsbrugere, forbrugere og andre brugere betragtes som »tjenestemodtagere« med henblik på denne forordning.
(3) Ansvarlig og påpasselig adfærd udvist af udbydere af formidlingstjenester er afgørende for et sikkert, forudsigeligt og
pålideligt onlinemiljø og for, at EU-borgere og andre personer har mulighed for at udøve deres grundlæggende rettigheder
garanteret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (»chartret«), navnlig ytrings- og informationsfriheden og
friheden til at oprette og drive egen virksomhed, retten til ikkeforskelsbehandling og opnåelsen af et højt niveau af
forbrugerbeskyttelse.
(4) For at sikre og forbedre det indre markeds funktion bør der derfor fastsættes et sæt målrettede ensartede, effektive og
forholdsmæssige ufravigelige regler på EU-plan. Denne forordning fastsætter betingelserne for udvikling og opskalering af nye
innovative digitale tjenester i det indre marked. En indbyrdes tilnærmelse af nationale reguleringsforanstaltninger på EU-plan
vedrørende krav til udbydere af formidlingstjenester er nødvendig for at undgå og sætte en stopper for fragmenteringen af det
indre marked og for at sikre retssikkerheden og dermed mindske usikkerheden for udviklere og fremme interoperabilitet. Ved at
stille teknologineutrale krav bør innovation ikke blive hæmmet, men i stedet stimuleret.
(5) Denne forordning bør finde anvendelse på udbydere af visse informationssamfundstjenester som defineret i Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (5), dvs. enhver tjeneste, der normalt ydes mod betaling, og som teleformidles ad elektronisk
vej på individuel anmodning fra en tjenestemodtager. Denne forordning bør specifikt finde anvendelse på udbydere af
formidlingstjenester, navnlig formidlingstjenester i form af ren videreformidling (»mere conduit«) og caching- og
hostingtjenester, da den eksponentielle vækst i anvendelsen af disse tjenester, hovedsagelig til legitime og samfundsnyttige
formål af enhver art, også har givet dem en større rolle i formidlingen og udbredelsen af ulovlige eller på anden måde skadelige
oplysninger og aktiviteter.
(6) I praksis formidler visse udbydere af formidlingstjenester tjenester, der kan formidles ad elektronisk vej eller på anden vis,
f.eks. IT-fjerntjenester og transport-, indkvarterings- eller leveringstjenester. Denne forordning bør kun finde anvendelse på
formidlingstjenester og ikke berøre krav i EU-retten eller national ret vedrørende produkter eller tjenester, der formidles gennem
formidlingstjenester, herunder i situationer, hvor formidlingstjenesten udgør en integrerende del af en anden tjeneste, som ikke
er en formidlingstjeneste som anerkendt i Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.
(7) For at sikre at de regler, der er fastsat i denne forordning, er effektive, og for at sikre lige vilkår i det indre marked bør
disse regler finde anvendelse på udbydere af formidlingstjenester, uanset etableringssted eller placering, for så vidt som de
udbyder tjenester i Unionen, der har en væsentlig tilknytning til Unionen.
(8) En sådan væsentlig tilknytning til Unionen anses for at eksistere, hvis en tjenesteudbyder er etableret i Unionen, eller hvis
dette ikke er tilfældet, hvis antallet af tjenestemodtagere i en eller flere medlemsstater er betydeligt i forhold til deres
befolkningstal, eller at tjenesteudbyderen retter sin virksomhed mod en eller flere medlemsstater. Målretning af virksomheden mod
en eller flere medlemsstater kan fastslås på grundlag af alle relevante omstændigheder, herunder faktorer såsom anvendelsen af et
sprog eller en valuta, der almindeligvis anvendes i en medlemsstat, eller muligheden for at bestille produkter eller tjenester
eller anvendelsen af et relevant topdomæne. Målretningen af virksomheden mod en medlemsstat kan ligeledes udledes af
tilgængeligheden af en applikation i den relevante nationale appbutik, af lokal annoncering eller annoncering på et sprog, der
anvendes i den pågældende medlemsstat, eller ved håndteringen af kunderelationer, f.eks. ved at yde kundeservice på et sprog, der
normalt anvendes i den pågældende medlemsstat. Det må endvidere antages, at der er en væsentlig tilknytning, hvis
tjenesteudbyderen retter sin virksomhed mod en eller flere medlemsstater, jf. artikel 17, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 (6). Derimod kan den blotte tekniske adgang til et websted fra Unionen ikke i sig selv
anses for at skabe en væsentlig tilknytning til Unionen.
(9) Denne forordning harmoniserer fuldt ud de gældende regler for formidlingstjenester i det indre marked med henblik på at sikre
et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø, håndtere udbredelsen af ulovligt indhold på internettet og de samfundsmæssige
risici, som udbredelsen af desinformation eller andet indhold kan generere, hvor de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i
chartret, beskyttes effektivt, og innovation fremmes. Medlemsstaterne bør derfor ikke vedtage eller opretholde yderligere
nationale krav vedrørende de forhold, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, medmindre det udtrykkeligt er
fastsat i denne forordning, da dette ville berøre den direkte og ensartede anvendelse af de fuldt ud harmoniserede regler, der
finder anvendelse på udbydere af formidlingstjenester i overensstemmelse med denne forordnings mål. Dette bør ikke udelukke
muligheden for at anvende anden national lovgivning, der finder anvendelse på udbydere af formidlingstjenester, i overensstemmelse
med EU-retten, herunder direktiv 2000/31/EF, navnlig artikel 3 i nævnte direktiv, hvis disse nationale retsregler forfølger andre
legitime mål af almen interesse end dem, der forfølges med denne forordning.
(10) Denne forordning bør ikke berøre andre EU-retsakter, der regulerer ydelsen af informationssamfundstjenester generelt,
regulerer andre aspekter af ydelsen af formidlingstjenester i det indre marked eller præciserer og supplerer de harmoniserede
regler i denne forordning såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU (7), herunder nævnte direktivs bestemmelser om
videodelingsplatforme, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1148 (8), (EU) 2019/1150 (9), (EU) 2021/784 (10), (EU)
2021/1232 (11), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF (12), og EU-retlige bestemmelser i en forordning om europæiske
editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager og i et direktiv om fastsættelse af harmoniserede
regler for udpegelse af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i straffesager.
Ligeledes bør denne forordning af klarhedshensyn ikke berøre EU-retten om forbrugerbeskyttelse, navnlig Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2017/2394 (13) og (EU) 2019/1020 (14), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF (15), 2005/29/EF
(16), 2011/83/EU (17) og 2013/11/EU (18) og Rådets direktiv 93/13/EØF (19), og om beskyttelse af personoplysninger, navnlig
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 (20).
Nærværende forordning bør heller ikke berøre EU-reglerne om international privatret, navnlig reglerne om retternes kompetence og
om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, som forordning (EU) nr. 1215/2012, samt
lovvalgsreglerne for kontraktlige forpligtelser og forpligtelser uden for kontrakt. Beskyttelsen af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger er udelukkende reguleret af EU-rettens bestemmelser på dette område, navnlig forordning (EU)
2016/679 og direktiv 2002/58/EF. Denne forordning bør heller ikke berøre EU-rettens bestemmelser om arbejdsvilkår og EU-rettens
bestemmelser om civil- og strafferetligt samarbejde. I det omfang disse EU-retsakter forfølger de samme mål som dem, der er
fastsat i denne forordning, bør reglerne i denne forordning imidlertid finde anvendelse på spørgsmål, der ikke eller ikke fuldt ud
behandles i disse andre retsakter, samt på spørgsmål, hvor disse andre retsakter giver medlemsstaterne mulighed for at vedtage
visse foranstaltninger på nationalt plan.
(11) Det bør præciseres, at denne forordning ikke berører EU-retten om ophavsret og beslægtede rettigheder, herunder
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF (21), 2004/48/EF (22) og (EU) 2019/790 (23), som fastsætter specifikke regler og
procedurer, som ikke bør berøres.
(12) For at nå målet om at sikre et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø bør begrebet »ulovligt indhold« med henblik
på denne forordning generelt afspejle de gældende regler i offlinemiljøet. Navnlig bør begrebet »ulovligt indhold« defineres bredt
for at omfatte information om ulovligt indhold og ulovlige produkter, tjenester og aktiviteter. Dette begreb bør navnlig forstås
som en henvisning til information, uanset form, der i henhold til gældende ret enten i sig selv er ulovlig, f.eks. ulovlig
hadefuld tale eller terrorrelateret indhold og ulovligt forskelsbehandlende indhold, eller som de anvendelige regler gør ulovlig,
i betragtning af at den vedrører ulovlige aktiviteter. Illustrative eksempler omfatter deling af billeder, der viser seksuelt
misbrug af børn, ulovlig deling af private billeder uden samtykke, onlinestalking, salg af ulovlige eller forfalskede produkter,
salg af produkter eller ydelse af tjenester, der overtræder forbrugerbeskyttelseslovgivningen, ulovlig brug af ophavsretligt
beskyttet materiale, ulovligt udbud af indkvarteringstjenester eller ulovligt salg af levende dyr. Derimod bør en
øjenvidnevideooptagelse af en potentiel forbrydelse ikke betragtes som ulovligt indhold, blot fordi den afbilder en ulovlig
handling, når optagelse eller udbredelse af en sådan video til offentligheden ikke er ulovlig i henhold til national ret eller
EU-retten. I denne henseende er det uden betydning, om informationens eller aktivitetens ulovlighed følger af EU-retten eller
national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, og denne rets art eller særlige genstand er ligeledes uden betydning.
(13) I betragtning af de pågældende tjenesters særlige karakteristika og det tilsvarende behov for at pålægge udbydere heraf visse
specifikke forpligtelser er det inden for den bredere kategori af hostingtjenesteudbydere som defineret i denne forordning
nødvendigt at skelne mellem underkategorien af onlineplatforme. Onlineplatforme såsom sociale netværk eller onlineplatforme, der
giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, bør defineres som hostingtjenesteudbydere, der
ikke blot lagrer information fra tjenestemodtagerne på deres anmodning, men som også udbreder denne information til
offentligheden, på tjenestemodtagerens anmodning. For at undgå at pålægge alt for brede forpligtelser bør hostingtjenesteudbydere
imidlertid ikke betragtes som onlineplatforme, hvis udbredelsen til offentligheden blot udgør en mindre eller rent accessorisk
funktion, der er uløseligt knyttet til en anden tjeneste, eller en mindre funktionalitet under den primære tjeneste, og som af
objektive tekniske grunde ikke kan anvendes uden den anden eller primære tjeneste, og hvis integration af denne funktion eller
funktionalitet ikke er et middel til at omgå anvendelsen af de regler i denne forordning, der finder anvendelse på
onlineplatforme. F.eks. kan kommentarsektionen i en onlineavis udgøre en sådan funktion, hvor det er klart, at den er accessorisk
i forhold til den primære tjeneste, nemlig offentliggørelsen af nyheder under udgiverens redaktionelle ansvar. Derimod bør lagring
af kommentarer på et socialt netværk anses for en onlineplatformstjeneste, hvor det er klart, at det ikke er en mindre del af den
tjeneste, der udbydes, også hvis den er accessorisk i forhold til offentliggørelsen af tjenestemodtageres indlæg. Med henblik på
denne forordning bør cloud computing eller webhostingtjenester ikke betragtes som en onlineplatform, hvis udbredelsen af specifik
information til offentligheden udgør en mindre og accessorisk funktion eller en mindre funktionalitet ved sådanne tjenester.
Desuden bør cloud computingtjenester og webhostingtjenester, når de fungerer som infrastruktur, f.eks. som understøttende
infrastrukturelle lager- og cloud computingtjenester for en internetbaseret applikation, et websted eller en onlineplatform, ikke
i sig selv anses for at udbrede information til offentligheden, der lagres eller behandles på anmodning af en modtager af
applikationen, webstedet eller onlineplatformen, som de oplagrer.
(14) Begrebet »udbredelse til offentligheden« i denne forordning bør forstås således, at information stilles til rådighed for et
potentielt ubegrænset antal personer, dvs. at informationen gøres let tilgængelig for tjenestemodtagerne generelt, uden at den
tjenestemodtager, der leverer informationen, skal foretage sig andet, uanset om disse personer rent faktisk har adgang til den
pågældende information. Hvis adgang til information kræver registrering hos eller adgang til en gruppe af tjenestemodtagere, bør
denne information derfor kun anses for at blive udbredt til offentligheden, hvis tjenestemodtagere, der ønsker adgang til
informationen, automatisk registreres eller gives adgang, uden at et menneske træffer beslutning om eller foretager udvælgelse af,
hvem der skal tildeles adgang. Interpersonelle kommunikationstjenester som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2018/1972 (24), f.eks. e-mail eller private beskedtjenester, er ikke omfattet af anvendelsesområdet for definitionen af
onlineplatforme, da de anvendes til interpersonel kommunikation mellem et afgrænset antal personer bestemt af afsenderen af
meddelelsen. Forpligtelserne i denne forordning for udbydere af onlineplatforme kan dog finde anvendelse på tjenester, der gør det
muligt at stille information til rådighed for et potentielt ubegrænset antal modtagere, der ikke bestemmes af afsenderen af
meddelelsen, f.eks. gennem offentlige grupper eller åbne kanaler. Information bør kun anses for at blive udbredt til
offentligheden i henhold til denne forordning, hvis udbredelsen sker efter direkte anmodning fra den tjenestemodtager, der leverer
informationen.
(15) Hvis nogle af de tjenester, der ydes af en tjenesteudbyder, er omfattet af denne forordning, mens andre ikke er omfattet,
eller hvis de tjenester, der ydes af en tjenesteudbyder, er omfattet af forskellige afdelinger i denne forordning, bør de
relevante bestemmelser i denne forordning kun finde anvendelse på de tjenester, der falder ind under deres anvendelsesområde.
(16) Den retssikkerhed, som den horisontale ramme for tjenesteudbyderes betingede fritagelse for formidleransvar fastsat i
direktiv 2000/31/EF giver, har gjort det muligt at udvikle og opskalere mange nye tjenester i hele det indre marked. Denne ramme
bør derfor opretholdes. I betragtning af den forskellige gennemførelse og anvendelse af de relevante regler på nationalt plan og
af hensyn til klarheden og sammenhængen bør denne ramme imidlertid indarbejdes i denne forordning. Det er også nødvendigt at
præcisere visse elementer i denne ramme under hensyntagen til Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.
(17) I reglerne om ansvar for udbydere af formidlingstjenester fastsat i denne forordning bør det kun fastsættes, hvornår den
berørte udbyder af formidlingstjenester ikke kan drages til ansvar for ulovligt indhold, der leveres af tjenestemodtagerne. Disse
regler bør ikke forstås som et positivt grundlag for at fastslå, hvornår en tjenesteudbyder kan drages til ansvar, idet dette
henhører under gældende EU-ret eller national ret. Desuden bør de ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, finde
anvendelse på enhver form for ansvar for enhver form for ulovligt indhold, uanset denne rets særlige genstand eller art.
(18) De ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, bør ikke finde anvendelse, hvis udbyderen af formidlingstjenester i
stedet for at begrænse sig til at yde tjenesterne neutralt ved en udelukkende teknisk og automatisk behandling af den information,
der leveres af tjenestemodtageren, spiller en aktiv rolle på en måde, der giver udbyderen viden om eller kontrol over denne
information. Disse fritagelser bør derfor ikke indrømmes for ansvar for information, der ikke leveres af tjenestemodtageren, men
af udbyderen af formidlingstjenesten selv, herunder når informationen er blevet udarbejdet under denne udbyders redaktionelle
ansvar.
(19) I betragtning af den forskellige karakter af ren videreformidling (»mere conduit«) og caching- og hostingaktiviteter og de
pågældende tjenesteudbyderes forskellige position og muligheder er det nødvendigt at sondre mellem de regler, der finder
anvendelse på disse aktiviteter, for så vidt de er underlagt forskellige krav og betingelser i denne forordning, og deres
anvendelsesområde er forskelligt, som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol.
(20) Hvis en udbyder af formidlingstjenester bevidst samarbejder med en tjenestemodtager om at begå ulovlige handlinger, bør
tjenesten anses for ikke at være blevet ydet neutralt, og udbyderen bør derfor ikke kunne omfattes af de ansvarsfritagelser, der
er fastsat i denne forordning. Dette bør f.eks. være tilfældet, når udbyderen udbyder sin tjeneste med det hovedformål at lette
ulovlige aktiviteter, f.eks. ved at gøre det tydeligt, at dens formål er at lette ulovlige aktiviteter, eller at dens tjenester
egner sig til dette formål. Alene den omstændighed, at en tjeneste udbyder krypterede transmissioner eller ethvert andet system,
der gør det umuligt at identificere brugeren, bør ikke i sig selv betragtes som fremme af ulovlige aktiviteter.
(21) En udbyder bør kunne fritages for ansvar for ren videreformidling (»mere conduit«) og for cachingtjenester, hvis udbyderen på
ingen måde er involveret i de informationer, der transmitteres eller tilgås. Dette kræver bl.a., at udbyderen ikke ændrer de
informationer, den pågældende transmitterer, eller som denne giver adgang til. Dette krav bør dog ikke fortolkes således, at det
omfatter tekniske manipulationer, der finder sted i løbet af transmissionen eller under adgangen, så længe disse manipulationer
ikke ændrer de transmitterede informationers integritet eller integriteten af de informationer, som der er givet adgang til.
(22) For at blive omfattet af ansvarsfritagelsen for hostingtjenester bør tjenesteudbyderen, når denne har fået konkret kendskab
til ulovlige aktiviteter eller ulovligt indhold, straks tage skridt til at fjerne det pågældende indhold eller hindre adgangen
hertil. Fjernelse af informationen eller hindring af adgangen hertil bør ske under overholdelse af tjenestemodtagernes
grundlæggende rettigheder, herunder retten til ytrings- og informationsfrihed. Udbyderen kan bl.a. få dette konkrete kendskab til
indholdets ulovlige karakter gennem undersøgelser på eget initiativ eller gennem anmeldelser indgivet til udbyderen af
enkeltpersoner eller enheder i overensstemmelse med denne forordning, for så vidt disse anmeldelser er tilstrækkelig præcise og
underbyggede til, at en påpasselig erhvervsdrivende med rimelighed kan identificere, vurdere og i givet fald gribe ind over for
det påståede ulovlige indhold. Dette konkrete kendskab kan dog ikke anses for at være opnået alene med den begrundelse, at
udbyderen generelt har kendskab til, at dens tjeneste også anvendes til at lagre ulovligt indhold. Desuden er den omstændighed, at
en udbyder automatisk indekserer information, der uploades til dens tjeneste, at den har en søgefunktion, eller at den anbefaler
information på grundlag af tjenestemodtagernes profiler eller præferencer, ikke tilstrækkelig grund til at antage, at den
pågældende udbyder har et »specifikt« kendskab til ulovlige aktiviteter, der udføres på den pågældende platform, eller til
ulovligt indhold, der er lagret på den.
(23) Ansvarsfritagelsen bør ikke finde anvendelse, hvis tjenestemodtageren handler under hostingtjenesteudbyderens myndighed eller
kontrol. Hvis udbyderen af en onlineplatform, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med
erhvervsdrivende, fastsætter prisen på de varer eller tjenester, som den erhvervsdrivende udbyder, bør det antages, at den
erhvervsdrivende handler under denne platforms myndighed eller kontrol.
(24) For at sikre en effektiv beskyttelse af forbrugere, der indgår i formidlede kommercielle transaktioner på internettet, bør
visse hostingtjenesteudbydere, nemlig onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med
erhvervsdrivende, ikke kunne nyde godt af den ansvarsfritagelse for hostingtjenesteudbydere, der er fastsat i denne forordning,
for så vidt som disse onlineplatforme præsenterer den relevante information vedrørende de pågældende transaktioner på en sådan
måde, at forbrugerne får den opfattelse, at informationen blev leveret af disse onlineplatforme selv eller af erhvervsdrivende,
der handler under deres myndighed eller kontrol, og at disse onlineplatforme derfor har kendskab til eller kontrol over
informationen, selv om det i realiteten ikke altid er tilfældet. Eksempler på sådan opførsel kunne være, hvis en onlineplatform
ikke tydeligt viser den erhvervsdrivendes identitet som krævet ved denne forordning, eller hvis en onlineplatform tilbageholder
den erhvervsdrivendes identitets- eller kontaktoplysninger indtil efter indgåelse af aftalen mellem den erhvervsdrivende og
forbrugeren, eller hvis en onlineplatform markedsfører produktet eller tjenesten i eget navn i stedet for at bruge navnet på den
erhvervsdrivende, der vil levere produktet eller yde tjenesten. I denne forbindelse bør det på grundlag af alle relevante
omstændigheder objektivt bestemmes, om præsentationen kunne få en gennemsnitsforbruger til at tro, at den pågældende oplysning
blev givet af selve onlineplatformen eller af erhvervsdrivende, der handler under dennes myndighed eller kontrol.
(25) De ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, bør ikke berøre muligheden for udstedelse af påbud af forskellig
art til udbydere af formidlingstjenester, selv om de opfylder de betingelser, der er fastsat for disse fritagelser. Sådanne påbud
kunne navnlig bestå i påbud fra domstole eller administrative myndigheder, udstedt i overensstemmelse med EU-retten, hvori det
kræves, at eventuelle overtrædelser bringes til ophør eller forhindres, herunder at ulovligt indhold præciseret i sådanne påbud,
fjernes, eller at adgangen hertil hindres.
(26) For at skabe retssikkerhed og undgå at hæmme aktiviteter, der har til formål at påvise, identificere og bekæmpe ulovligt
indhold, som udbydere af alle kategorier af formidlingstjenester udfører på frivillig basis, bør det præciseres, at den blotte
omstændighed, at udbydere udfører sådanne aktiviteter, ikke betyder, at de ikke kan omfattes af de ansvarsfritagelser, der er
fastsat i denne forordning, forudsat at disse aktiviteter udføres i god tro og omhyggeligt. Betingelsen om at handle i god tro og
omhyggeligt bør omfatte handling på en objektiv, ikkeforskelsbehandlende og forholdsmæssigt afpasset måde under behørig
hensyntagen til alle involverede parters rettigheder og legitime interesser og tilvejebringelse af de nødvendige garantier mod
uberettiget fjernelse af lovligt indhold i overensstemmelse med denne forordnings mål og krav. Med henblik herpå bør de pågældende
udbydere f.eks. træffe rimelige foranstaltninger til at sikre, at den relevante teknologi, når der anvendes automatiserede
værktøjer til at udføre sådanne aktiviteter, er tilstrækkelig pålidelig til i videst muligt omfang at begrænse fejlprocenten. Det
bør desuden præciseres, at den blotte omstændighed, at disse udbydere i god tro træffer foranstaltninger for at opfylde kravene i
EU-retten, herunder kravene i denne forordning vedrørende gennemførelse af deres vilkår og betingelser, ikke betyder, at de ikke
kan omfattes af ansvarsfritagelserne fastsat i denne forordning. Derfor bør sådanne aktiviteter og foranstaltninger, som en
udbyder måtte have gennemført, ikke tages i betragtning ved afgørelsen af, om udbyderen kan indrømmes ansvarsfritagelse, navnlig
for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt udbyderen udbyder sin tjeneste neutralt og derfor kan omfattes af anvendelsesområdet
for den relevante bestemmelse, om end denne regel ikke betyder, at udbyderen nødvendigvis indrømmes ansvarsfritagelse. Frivillige
tiltag bør ikke anvendes til at omgå forpligtelserne for alle udbydere af formidlingstjenester i henhold til denne forordning.
(27) Selv om der i reglerne om ansvar for udbydere af formidlingstjenester fastsat i denne forordning er fokus på
ansvarsfritagelse for udbydere af formidlingstjenester, er det vigtigt at minde om, at problemet med ulovligt indhold og ulovlige
aktiviteter på internettet på trods af disse udbyderes generelt vigtige rolle ikke bør løses ved udelukkende at fokusere på deres
forpligtelser og ansvar. Tredjeparter, som berøres af ulovligt indhold, der transmitteres eller lagres online, bør så vidt muligt
forsøge at løse konflikter vedrørende sådant indhold uden at inddrage de berørte udbydere af formidlingstjenester.
Tjenestemodtagere bør drages til ansvar for det ulovlige indhold, som de leverer, og som de kan udbrede til offentligheden gennem
formidlingstjenester, hvor dette er foreskrevet i gældende EU-retlige regler og nationale retsregler på dette område. Andre
aktører såsom gruppemoderatorer i lukkede onlinemiljøer, navnlig i tilfælde af store grupper, bør i givet fald også bidrage til at
undgå udbredelsen af ulovligt indhold på internettet i overensstemmelse med gældende ret. Når det er nødvendigt at inddrage
udbydere af informationssamfundstjenester, herunder udbydere af formidlingstjenester, bør anmodninger eller påbud om en sådan
inddragelse desuden som hovedregel rettes til den specifikke udbyder, der har den tekniske og operationelle evne til at gribe ind
over for specifikt ulovligt indhold, med henblik på at forhindre og minimere eventuelle negative virkninger for tilgængeligheden
af og adgangen til information, der ikke er ulovligt indhold.
(28) Siden 2000 er der fremkommet nye teknologier, som forbedrer tilgængeligheden, effektiviteten, hastigheden, pålideligheden,
kapaciteten og sikkerheden af systemer til transmission, søgbarhed og lagring af data online, hvilket fører til et stadig mere
komplekst onlineøkosystem. I denne forbindelse bør det erindres, at de tjenesteudbydere, der etablerer og fremmer internettets
underliggende logiske arkitektur og korrekte funktion, herunder tekniske hjælpefunktioner, også kan omfattes af de
ansvarsfritagelser, der er fastsat i denne forordning, i det omfang deres tjenester kan betegnes som ren videreformidling (»mere
conduit«) eller caching- eller hostingtjenester. Sådanne tjenester omfatter alt efter omstændighederne, trådløse lokalnet,
DNS-tjenester, topdomæneadministratorer og -registratorer, certificeringsmyndigheder, der udsteder digitale certifikater,
virtuelle private netværk, onlinesøgemaskiner, cloud-infrastrukturtjenester eller netværk til levering af indhold, der muliggør,
lokaliserer eller forbedrer andre udbydere af formidlingstjenesters funktioner. På samme måde har de tjenester, der anvendes til
kommunikationsformål, og de tekniske midler til ydelse heraf også udviklet sig betydeligt, hvilket har givet anledning til
onlinetjenester som f.eks. internettelefoni, beskedtjenester og webbaserede e-posttjenester, hvor kommunikationen leveres via en
internetadgangstjeneste. Disse tjenester kan også omfattes af ansvarsfritagelserne, i det omfang de kan betegnes som ren
videreformidling (»mere conduit«) eller caching- eller hostingtjenester.
(29) Formidlingstjenester omfatter en lang række økonomiske aktiviteter, der finder sted online, og som løbende udvikler sig for
at sørge for hurtig og sikker transmission af information og for at sikre bekvemmelighed for alle deltagere i onlineøkosystemet.
Rene videreformidlingstjenester (»mere conduit«-tjenester) omfatter f.eks. generiske kategorier af tjenester såsom
internetudvekslingspunkter, trådløse adgangspunkter, virtuelle private netværk, DNS-tjenester og -resolvere,
topdomæneadministratorer og -registratorer, certificeringsmyndigheder, der udsteder digitale certifikater, internettelefoni og
andre interpersonelle kommunikationstjenester, mens generiske eksempler på »caching«-formidlingstjenester kun omfatter udbud af
netværk til levering af indhold, omvendte proxyservere eller proxyservere til tilpasning af indhold. Sådanne tjenester er
afgørende for at sikre gnidningsløs og effektiv transmission af information, der leveres på internettet. Eksempler på
»hostingtjenester« omfatter kategorier af tjenester såsom cloudcomputing, webhosting, søge- og annonceringsydelser mod betaling
eller tjenester, der gør det muligt at dele information og indhold online, herunder fillagring og -deling. Formidlingstjenester
kan ydes isoleret som en del af en anden type formidlingstjeneste eller samtidig med andre formidlingstjenester. Hvorvidt en
bestemt tjeneste udgør ren videreformidling (»mere conduit«) eller en caching- eller hostingtjeneste afhænger udelukkende af dens
tekniske funktionaliteter, som kan udvikle sig med tiden, og bør vurderes fra sag til sag.
(30) Udbydere af formidlingstjenester bør hverken de jure eller de facto være underlagt generelle overvågningsforpligtelser. Dette
vedrører ikke overvågningsforpligtelser i et specifikt tilfælde, og navnlig berører det ikke nationale myndigheders påbud i
overensstemmelse med national lovgivning, som er i overensstemmelse med EU-retten som fortolket af Den Europæiske Unions Domstol,
og i overensstemmelse med betingelserne fastsat i denne forordning. Intet i denne forordning bør fortolkes som en generel
overvågningsforpligtelse eller en generel forpligtelse til aktivt at undersøge forhold eller som en generel forpligtelse for
udbyderne til at træffe proaktive foranstaltninger vedrørende ulovligt indhold.
(31) Afhængigt af den enkelte medlemsstats retssystem og det pågældende retsområde kan de nationale retslige eller administrative
myndigheder, herunder de retshåndhævende myndigheder, pålægge udbydere af formidlingstjenester at gribe ind over for en eller
flere specifikke forekomster af ulovligt indhold eller give visse specifikke oplysninger. Der er stor forskel på den nationale
lovgivning, som ligger til grund for udstedelsen af sådanne påbud, og påbuddene anvendes i stigende grad i grænseoverskridende
situationer. For at sikre at disse påbud kan efterkommes på en effektiv måde, navnlig i en grænseoverskridende sammenhæng, uden at
krænke tredjemands rettigheder og legitime interesser unødigt, således at de berørte offentlige myndigheder kan udføre deres
opgaver og udbyderne ikke pålægges uforholdsmæssige byrder, er det nødvendigt at fastsætte visse betingelser, som disse påbud skal
opfylde, og visse supplerende krav vedrørende behandlingen af disse påbud. Derfor bør denne forordning kun harmonisere visse
specifikke minimumsbetingelser, som sådanne påbud bør opfylde for at gøre forpligtelsen for udbydere af formidlingstjenester til
at underrette de relevante myndigheder om disse påbuds virkninger gældende i overensstemmelse med denne forordning. Denne
forordning udgør derfor hverken et retsgrundlag for udstedelse af sådanne påbud og regulerer ikke deres territoriale
anvendelsesområde eller grænseoverskridende håndhævelse.
(32) Gældende EU-ret eller national ret, som ligger til grund for udstedelsen af disse påbud, kan kræve yderligere betingelser og
bør danne grundlag for håndhævelsen af de respektive påbud. I tilfælde af manglende overholdelse af sådanne påbud bør den
udstedende medlemsstat kunne håndhæve dem i overensstemmelse med sin nationale ret. Den gældende nationale ret bør være i
overensstemmelse med EU-retten, herunder chartret og de i TEUF fastsatte bestemmelser om etableringsfrihed og frihed til
udveksling af tjenesteydelser inden for Unionen, navnlig med hensyn til onlinespil og -væddemål. Tilsvarende berører anvendelsen
af sådan national lovgivning til håndhævelse af de respektive påbud ikke gældende EU-retsakter eller internationale aftaler, som
Unionen eller medlemsstaterne har indgået vedrørende grænseoverskridende anerkendelse, fuldbyrdelse og håndhævelse af disse påbud,
navnlig i civilretlige sager og straffesager. På den anden side bør håndhævelsen af forpligtelsen til at underrette de relevante
myndigheder om virkningerne af påbuddene i modsætning til håndhævelsen af selve påbuddet være omfattet af reglerne fastsat i denne
forordning.
(33) Udbyderen af formidlingstjenester bør underrette udstedelsesmyndigheden om enhver opfølgning på sådanne påbud uden unødig
forsinkelse i overensstemmelse med de frister, der er fastsat i relevant EU-ret eller national ret.
(34) De relevante nationale myndigheder bør kunne udstede sådanne påbud mod indhold, der anses for at være ulovligt, eller påbud
om at give oplysninger på grundlag af EU-retten eller national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, navnlig chartret, og
rette dem mod udbydere af formidlingstjenester, herunder dem, der er etableret i en anden medlemsstat. Denne forordning bør dog
ikke berøre EU-retten på området for civil- og strafferetligt samarbejde, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 1215/2012 og en forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om elektronisk bevismateriale i straffesager, og
national straffeprocesret eller civilprocesret. Hvis denne lovgivning i forbindelse med straffesager eller civile sager fastsætter
betingelser, der er supplerende eller uforenelige med betingelserne fastsat i denne forordning, for så vidt angår påbud om at
gribe ind over for ulovligt indhold eller om at give oplysninger, kan det derfor være, at betingelserne i denne forordning ikke
finder anvendelse eller tilpasses. Navnlig kan det være, at forpligtelsen om, at koordinatoren for digitale tjenester i den
udstedende myndigheds medlemsstat skal fremsende en kopi af påbuddene til alle andre koordinatorer for digitale tjenester, ikke
finder anvendelse i forbindelse med straffesager eller tilpasses, hvis det er fastsat i gældende national straffeprocesret.
Desuden bør forpligtelsen om, at påbuddene skal indeholde en begrundelse for, hvorfor oplysningerne er ulovligt indhold, om
nødvendigt tilpasses i henhold til gældende national straffeprocesret med henblik på forebyggelse, efterforskning, afsløring og
retsforfølgning af strafbare handlinger. Endelig kan forpligtelsen om, at udbyderne af formidlingstjenester skal underrette
tjenestemodtageren udsættes i overensstemmelse med gældende EU-ret eller national ret, navnlig i forbindelse med strafferetlige,
civilretlige eller administrative procedurer. Desuden bør påbuddene udstedes i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679 og
forbuddet mod generelle forpligtelser til at overvåge information eller aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der
tyder på ulovlig aktivitet, som fastsat i denne forordning. De betingelser og krav, der er fastsat i denne forordning, og som
finder anvendelse på påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold, berører ikke andre EU-retsakter med bestemmelser om
tilsvarende systemer til bekæmpelse af specifikke former for ulovligt indhold, f.eks. forordning (EU) 2021/784, forordning (EU)
2019/1020 eller forordning (EU) 2017/2394, der tillægger medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder på forbrugerområdet
specifikke beføjelser til at udstede påbud om at give oplysninger, selv om de betingelser og krav, der gælder for påbud om at give
oplysninger, ikke berører andre EU-retsakter med tilsvarende relevante regler for specifikke sektorer. Disse betingelser og krav
bør ikke berøre reglerne om opbevaring og sikring af data i gældende national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, og de
retshåndhævende myndigheders anmodninger om fortrolig behandling i forbindelse med afslag på aktindsigt. Disse betingelser og krav
bør ikke berøre medlemsstaternes mulighed for at kræve, at en udbyder af formidlingstjenester forebygger en overtrædelse i
overensstemmelse med EU-retten, herunder denne forordning, og navnlig forbuddet mod generelle overvågningsforpligtelser.
(35) De betingelser og krav, der er fastsat i denne forordning, bør være opfyldt senest, når påbuddet sendes til den pågældende
udbyder. Derfor kan påbuddet udstedes på et af den berørte medlemsstats udstedende myndigheds officielle sprog. Hvis dette sprog
imidlertid er forskelligt fra det sprog, som udbyderen af formidlingstjenester har angivet, eller fra et andet officielt sprog i
medlemsstaten, der er aftalt mellem den myndighed, der har udstedt påbuddet, og udbyderen af formidlingstjenester, bør
fremsendelsen af påbuddet ledsages af en oversættelse af mindst de elementer i påbuddet, der er fastsat i denne forordning. Hvis
en udbyder af formidlingstjenester har aftalt med en medlemsstats myndigheder at anvende et bestemt sprog, bør den tilskyndes til
at acceptere påbud på samme sprog udstedt af myndigheder i andre medlemsstater. Påbuddene bør indeholde elementer, der gør det
muligt for adressaten at identificere den udstedende myndighed, herunder kontaktoplysninger for et kontaktpunkt i denne myndighed,
hvor det er relevant, og at kontrollere ægtheden af påbuddet.
(36) Det territoriale anvendelsesområde for sådanne påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold bør fastsættes klart på
grundlag af gældende EU-ret eller national ret om udstedelse af påbud og bør ikke gå ud over, hvad der er strengt nødvendigt for
at nå dets mål. I denne henseende bør den nationale retslige eller administrative myndighed, der kan være en retshåndhævende
myndighed, der udsteder påbuddet, afveje det mål, som det pågældende påbud søger at opfylde i overensstemmelse med retsgrundlaget
for udstedelse heraf, med alle potentielt berørte tredjeparters rettigheder og legitime interesser, navnlig deres grundlæggende
rettigheder i henhold til chartret. Navnlig i en grænseoverskridende sammenhæng bør påbuddets virkninger principielt begrænses til
den udstedende medlemsstats område, medmindre indholdets ulovlighed følger direkte af EU-retten, eller den udstedende myndighed
mener, at de rettigheder, der er på spil, kræver et bredere territorialt anvendelsesområde i overensstemmelse med EU-retten og
folkeretten, samtidig med at der tages hensyn til venskabelig international sameksistens.
(37) De påbud om at give oplysninger, der reguleres i denne forordning, vedrører specifikke oplysninger om individuelle modtagere
af den pågældende formidlingstjeneste, som angives i disse påbud, med henblik på at fastslå, om tjenestemodtagerne overholder
gældende EU-regler eller nationale regler. Sådanne påbud bør anmode om oplysninger, der gør det muligt at identificere den berørte
tjenestemodtager. Påbud vedrørende oplysninger om en gruppe af tjenestemodtagere, som ikke er specifikt identificeret, herunder
påbud om at levere sammenfattede oplysninger til statistiske formål eller evidensbaseret politikudformning, er ikke omfattet af
kravene i denne forordning om tilvejebringelse af oplysninger.
(38) Påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold og give oplysninger er omfattet af de regler, der fastsætter kompetencen i
den medlemsstat, hvor den berørte tjenesteudbyder er etableret, med mulighed for fravigelser fra denne kompetence i visse
tilfælde, jf. artikel 3 i direktiv 2000/31/EF, hvis betingelserne i nævnte artikel er opfyldt. Da de pågældende påbud vedrører
specifikt ulovligt indhold og specifik ulovlig information, begrænser disse påbud udstedt til udbydere af formidlingstjenester,
som er etableret i en anden medlemsstat, i princippet ikke disse udbyderes frihed til at yde deres tjenester på tværs af
grænserne. Derfor finder bestemmelserne i artikel 3 i direktiv 2000/31/EF, herunder bestemmelserne om at begrunde
foranstaltninger, der fraviger kompetencen i den medlemsstat, hvor tjenesteudbyderen er etableret, med henvisning til visse
specifikke grunde, og om meddelelse af sådanne foranstaltninger, ikke anvendelse på disse påbud.
(39) Kravene om at give oplysninger om klagemekanismer for udbyderen af formidlingstjenesten og den tjenestemodtager, der leverede
indholdet, omfatter et krav om at give oplysninger om administrative klagebehandlingsmekanismer og domstolsprøvelse, herunder
klager over påbud udstedt af retslige myndigheder. Desuden kan koordinatorerne for digitale tjenester udvikle nationale værktøjer
og national vejledning for så vidt angår klage- og søgsmålsmekanismer, der finder anvendelse på deres respektive områder, for at
lette tjenestemodtagernes adgang til sådanne mekanismer. Endelig bør medlemsstaterne ved anvendelsen af denne forordning overholde
den grundlæggende ret til effektive retsmidler og til en upartisk domstol som fastsat i chartrets artikel 47. Denne forordning bør
derfor ikke forhindre de relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af gældende EU-ret eller
national ret i at udstede et påbud om at genetablere indhold, hvis et sådant indhold har været i overensstemmelse med udbyderen af
formidlingstjenesters vilkår og betingelser, men fejlagtigt er blevet betragtet som ulovligt af denne udbyder og er blevet
fjernet.
(40) For at nå målene i denne forordning og navnlig for at forbedre det indre markeds funktion og sikre et sikkert og
gennemsigtigt onlinemiljø er det nødvendigt at fastsætte et klart, effektivt, forudsigeligt og afbalanceret sæt harmoniserede due
diligence-forpligtelser for udbydere af formidlingstjenester. Disse forpligtelser bør navnlig have til formål at sikre forskellige
offentlige politiske mål såsom at skabe sikkerhed og tillid for tjenestemodtagerne, herunder forbrugere, mindreårige og brugere,
der har en særlig risiko for at blive udsat for hadefuld tale, seksuel chikane eller andre forskelsbehandlende handlinger, at
beskytte de relevante grundlæggende rettigheder nedfældet i chartret, at sikre, at udbyderne er reelt ansvarlige, og at styrke
tjenestemodtagerne og andre berørte parter og samtidig lette de kompetente myndigheders nødvendige tilsyn.
(41) I denne forbindelse er det vigtigt, at due diligence-forpligtelserne tilpasses typen, størrelsen og arten af den pågældende
formidlingstjeneste. I denne forordning fastsættes derfor grundlæggende forpligtelser for alle udbydere af formidlingstjenester og
yderligere forpligtelser for hostingtjenesteudbydere og mere specifikt udbydere af onlineplatforme og af meget store
onlineplatforme samt af meget store onlinesøgemaskiner. Udbydere af formidlingstjenester, der henhører under et antal forskellige
kategorier som følge af arten af deres tjenester og deres størrelse, bør opfylde alle de tilsvarende forpligtelser i denne
forordning med relation til disse tjenester. Disse harmoniserede due diligence-forpligtelser, som bør være rimelige og
ikkevilkårlige, er nødvendige for at imødekomme de identificerede offentlige politiske mål såsom beskyttelse af
tjenestemodtagernes legitime interesser, bekæmpelse af ulovlig praksis og beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, der er
nedfældet i chartret, online. Due diligence-forpligtelserne er forenelige med og uafhængige af spørgsmålet om
formidlingstjenesteudbyderes ansvar og skal derfor vurderes særskilt.
(42) For at fremme en gnidningsløs og effektiv tovejskommunikation, herunder, hvor det er relevant, ved at anerkende modtagelsen
af en sådan kommunikation, vedrørende forhold, der er omfattet af denne forordning, bør udbydere af formidlingstjenester pålægges
at udpege ét enkelt elektronisk kontaktpunkt og offentliggøre og ajourføre relevante oplysninger om dette kontaktpunkt, herunder
om de sprog, der skal anvendes i denne kommunikation. Det elektroniske kontaktpunkt kan også anvendes af pålidelige indberettere
og af professionelle enheder, som har en særlig tilknytning til udbyderen af formidlingstjenester. I modsætning til den retlige
repræsentant bør det elektroniske kontaktpunkt tjene operationelle formål og bør ikke pålægges at have en fysisk placering.
Udbydere af formidlingstjenester kan udpege det samme enkelte kontaktpunkt med henblik på kravene i denne forordning samt med
henblik på andre EU-retsakter. Ved fastlæggelsen af kommunikationssprogene tilskyndes udbydere af formidlingstjenester til at
sikre, at de valgte sprog ikke i sig selv udgør en hindring for kommunikationen. Udbydere af formidlingstjenester og
medlemsstaternes myndigheder bør om nødvendigt kunne indgå en særskilt aftale om kommunikationssproget eller kunne søge
alternative metoder til at overvinde sprogbarrieren, herunder ved hjælp af alle tilgængelige teknologiske midler eller interne og
eksterne menneskelige ressourcer.
(43) Udbydere af formidlingstjenester bør desuden pålægges at udpege ét enkelt kontaktpunkt for tjenestemodtagere, som muliggør
hurtig, direkte og effektiv kommunikation, navnlig ved brug af lettilgængelige midler såsom telefonnumre, e-mailadresser,
elektroniske kontaktformularer, chatbots eller instant messaging. Det bør udtrykkeligt angives, når en tjenestemodtager
kommunikerer med chatbots. Udbydere af formidlingstjenester bør gøre det muligt for tjenestemodtagerne at vælge metoder til
direkte og effektiv kommunikation, som ikke udelukkende er baseret på automatiske værktøjer. Udbydere af formidlingstjenester bør
gøre enhver rimelig indsats for at sikre, at der afsættes tilstrækkelige menneskelige og økonomiske ressourcer til at sikre, at
denne kommunikation gennemføres rettidigt og effektivt.
(44) Udbydere af formidlingstjenester, der er etableret i et tredjeland, og som udbyder tjenester i Unionen, bør udpege en
tilstrækkelig bemyndiget retlig repræsentant i Unionen og give oplysninger om deres retlige repræsentanter til de relevante
myndigheder og gøre dem offentligt tilgængelige. For at opfylde denne forpligtelse bør sådanne udbyderne af formidlingstjenester
desuden sikre, at den udpegede retlige repræsentant har de nødvendige beføjelser og ressourcer til at samarbejde med de relevante
myndigheder. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis en udbyder af formidlingstjenester udpeger en dattervirksomhed i samme koncern
som udbyderen eller dens modervirksomhed, hvis dattervirksomheden eller modervirksomheden er etableret i Unionen. Det er dog
muligvis ikke tilfældet, når den retlige repræsentant f.eks. er omfattet af rekonstruktionsprocedurer, konkurs, personlig
insolvens eller en virksomheds insolvens. Denne forpligtelse bør muliggøre et effektivt tilsyn med og om nødvendigt en effektiv
håndhævelse af denne forordning i forhold til disse udbydere. Det bør være muligt for en retlig repræsentant i overensstemmelse
med national ret at blive bemyndiget af mere end én udbyder af formidlingstjenester. Den retlige repræsentant bør også kunne
fungere som kontaktpunkt, forudsat at de relevante krav i denne forordning er opfyldt.
(45) Selv om aftalefriheden for udbydere af formidlingstjenester i princippet bør respekteres, er det hensigtsmæssigt at fastsætte
visse regler for indholdet, anvendelsen og håndhævelsen af disse udbyderes vilkår og betingelser af hensyn til gennemsigtigheden
og beskyttelsen af tjenestemodtagere og for at undgå urimelige eller vilkårlige resultater. Udbydere af formidlingstjenester bør i
deres vilkår og betingelser klart angive og vedligeholde ajourført information om de forhold, på grundlag af hvilke de kan
begrænse udbuddet af deres tjenester. Disse oplysninger bør navnlig omfatte oplysninger om alle politikker, procedurer,
foranstaltninger og værktøjer, der anvendes med henblik på indholdsmoderation, herunder algoritmisk beslutningstagning og
menneskelig gennemgang, og procedurereglerne for deres interne klagebehandlingssystem. De bør ligeledes medtage let tilgængelige
oplysninger om retten til at opsige brugen af tjenesten. Udbydere af formidlingstjenester kan i deres tjenestevilkår anvende
grafiske elementer såsom ikoner eller billeder til at illustrere de væsentligste elementer i de i denne forordning fastsatte
oplysningskrav. Udbydere bør ved hjælp af passende midler underrette tjenestemodtagerne om væsentlige ændringer i vilkår og
betingelser, f.eks. når de ændrer reglerne for, hvilke oplysninger der er tilladt på deres tjeneste, eller andre sådanne
ændringer, der direkte kan påvirke modtagernes mulighed for at gøre brug af tjenesten.
(46) Udbydere af formidlingstjenester, der primært er rettet mod mindreårige, f.eks. gennem tjenestens udformning eller
markedsføring, eller som hovedsagelig anvendes af mindreårige, bør gøre en særlig indsats for at gøre forklaringen af deres vilkår
og betingelser let forståelig for mindreårige.
(47) Udbydere af formidlingstjenester bør ved udformningen, anvendelsen og håndhævelsen af disse begrænsninger handle på en
ikkevilkårlig og ikkeforskelsbehandlende måde og tage hensyn til tjenestemodtagernes rettigheder og legitime interesser, herunder
de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret. F.eks. bør udbydere af meget store onlineplatforme navnlig tage
behørigt hensyn til ytrings- og informationsfriheden, herunder mediefrihed og mediepluralisme. Alle udbydere af
formidlingstjenester bør også tage behørigt hensyn til relevante internationale standarder for beskyttelse af
menneskerettighederne såsom De Forenede Nationers vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder.
(48) I betragtning af deres særlige rolle og rækkevidde er det hensigtsmæssigt at pålægge meget store onlineplatforme og meget
store onlinesøgemaskiner yderligere krav vedrørende oplysning om og gennemsigtighed af deres vilkår og betingelser. Udbydere af
meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner bør derfor fastsætte deres vilkår og betingelser på alle de
officielle sprog i alle de medlemsstater, hvor de udbyder deres tjenester, og bør også give tjenestemodtagerne et kortfattet og
letlæseligt sammendrag af hovedelementerne i vilkårene og betingelserne. Dette sammendrag bør udpege de væsentligste elementer i
oplysningskravene, herunder muligheden for let fravælgelse af frivillige betingelser.
(49) For at sikre en passende grad af gennemsigtighed og ansvarlighed bør udbydere af formidlingstjenester i overensstemmelse med
de harmoniserede krav i denne forordning offentliggøre en årlig rapport om deres indholdsmoderation i et maskinlæsbart format, som
de forpligter sig til, herunder om de trufne foranstaltninger som følge af anvendelsen og håndhævelsen af deres vilkår og
betingelser. For at undgå uforholdsmæssige byrder bør disse rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed dog ikke gælde
for udbydere, der er mikrovirksomheder eller små virksomheder som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF (25), og som
ikke er meget store onlineplatforme i den i denne forordning anvendte betydning.
(50) Hostingtjenesteudbydere spiller en særlig vigtig rolle i bekæmpelsen af ulovligt indhold på internettet, da de lagrer
oplysninger, der leveres af tjenestemodtagerne og på disses anmodning, og typisk giver andre brugere adgang hertil, nogle gange i
stor skala. Det er vigtigt, at alle hostingtjenesteudbydere, uanset deres størrelse, indfører let tilgængelige og brugervenlige
anmeldelsesmekanismer og handlepligt, der gør det lettere at anmelde specifik information, som anmelderen anser for at være
ulovligt indhold, til den berørte hostingtjenesteudbyder (anmeldelse), som derefter afgør, om vedkommende er enig i denne
vurdering og vil fjerne det pågældende indhold eller hindre adgangen hertil (indgreb). Sådanne mekanismer bør klart kunne
identificeres, placeres tæt på de pågældende oplysninger og være mindst lige så lette at finde og anvende som
anmeldelsesmekanismer for indhold, der er i strid med hostingtjenesteudbyderens vilkår og betingelser. Forudsat at kravene til
anmeldelser er opfyldt, bør det være muligt for enkeltpersoner eller enheder at anmelde flere specifikke eksempler på påstået
ulovligt indhold i en enkelt anmeldelse med henblik på at sikre en effektiv funktion af anmeldelsesmekanismerne og handlepligten.
Anmeldelsesmekanismen bør muliggøre, men ikke kræve, identificering af den enkeltperson eller enhed, som indgiver en anmeldelse.
For visse typer af oplysninger, der anmeldes, kan identiteten på den enkeltperson eller enhed, som indgiver en anmeldelse, være
nødvendig for at afgøre, om de pågældende oplysninger udgør ulovligt indhold som påstået. Forpligtelsen til at indføre
anmeldelsesmekanismer og handlepligt bør f.eks. gælde for fillagrings- og delingstjenester, webhostingtjenester, reklameservere og
pastebins, hvis de er hostingtjenester og omfattet af denne forordning.
(51) Under hensyntagen til behovet for at tage behørigt hensyn til alle berørte parters grundlæggende rettigheder i henhold til
chartret bør ethvert tiltag, der iværksættes af en hostingtjenesteudbyder i forbindelse med modtagelse af en anmeldelse, være
strengt målrettet i den forstand, at det bør tjene til at fjerne eller hindre adgangen til den specifikke information, der anses
for at udgøre ulovligt indhold, uden at det unødigt berører tjenestemodtagernes ytrings- og informationsfrihed. Anmeldelser bør
derfor som hovedregel rettes til hostingtjenesteudbydere, som med rimelighed kan forventes at have den tekniske og operationelle
evne til at gribe ind mod sådan specifik information. Hostingtjenesteudbyder, der modtager en anmeldelse om specifik information,
som de af tekniske eller operationelle årsager ikke kan fjerne, bør underrette den person eller enhed, der har indgivet
anmeldelsen.
(52) Reglerne om disse anmeldelsesmekanismer og denne handlepligt bør harmoniseres på EU-plan for at sikre rettidig, omhyggelig og
ikkevilkårlig behandling af anmeldelser på grundlag af ensartede, gennemsigtige og klare regler, der giver solide garantier for
beskyttelse af alle berørte parters rettigheder og legitime interesser, navnlig deres grundlæggende rettigheder garanteret i
chartret, uanset i hvilken medlemsstat disse parter er etableret eller har bopæl, og uanset det pågældende retsområde. De
grundlæggende rettigheder omfatter, men er ikke begrænset til: for tjenestemodtagerne retten til ytrings- og informationsfrihed,
retten til respekt for privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til ikkeforskelsbehandling og
retten til effektive retsmidler; for tjenesteudbyderne friheden til at oprette og drive egen virksomhed, herunder aftalefrihed;
for parter, der er berørt af ulovligt indhold, retten til menneskelig værdighed, børns rettigheder, retten til beskyttelse af
ejendom, herunder intellektuel ejendomsret, og retten til ikkeforskelsbehandling. Hostingtjenesteudbyder bør følge op på
anmeldelser rettidigt, navnlig ved at tage hensyn til, hvilken form for ulovligt indhold der anmeldes, og hvor meget det haster at
iværksætte tiltag. Sådanne udbydere kan f.eks. forventes at gribe ind straks, når det påståede ulovlige indhold, der anmeldes,
indebærer en trussel mod menneskers liv eller sikkerhed. Hostingtjenesteudbyderen bør underrette den enkeltperson eller enhed, der
anmelder det specifikke indhold, uden unødig forsinkelse, efter at den har truffet beslutning om, hvorvidt der skal følges op på
anmeldelsen eller ej.
(53) Anmeldelsesmekanismerne og handlepligten bør gøre det muligt at indgive anmeldelser, der er tilstrækkelig præcise og
tilstrækkelig underbyggede til, at den pågældende hostingtjenesteudbyder kan træffe en informeret og omhyggelig beslutning, der er
forenelig med ytrings- og informationsfriheden, med hensyn til det indhold, som anmeldelsen vedrører, navnlig om det pågældende
indhold skal anses for at være ulovligt indhold og skal fjernes, eller om adgangen til det skal hindres. De pågældende mekanismer
bør gøre det let at foretage anmeldelser, som indeholder en begrundelse for, hvorfor den enkeltperson eller enhed, der indgiver en
anmeldelse, anser indholdet for ulovligt, og en klar angivelse af, hvor indholdet er placeret. Hvis en anmeldelse indeholder
tilstrækkelige oplysninger til, at en påpasselig hostingtjenesteudbyder uden en detaljeret juridisk undersøgelse kan fastslå, at
det er tydeligt, at indholdet er ulovligt, bør anmeldelsen anses for at give anledning til, at der foreligger et konkret kendskab
til eller bevidsthed om ulovlig aktivitet. Bortset fra indgivelse af anmeldelser vedrørende lovovertrædelser, der er omhandlet i
artikel 3-7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU (26), bør sådanne mekanismer anmode den enkeltperson eller enhed,
der indgiver en anmeldelse, om at oplyse sin identitet for at undgå misbrug.
(54) Hvis en hostingtjenesteudbyder beslutter at fjerne eller hindre adgangen til information fra en tjenestemodtager eller på
anden måde at begrænse synligheden eller den kommercielle udnyttelse heraf med den begrundelse, at informationen leveret af
modtagerne er ulovligt indhold eller i strid med platformens vilkår og betingelser, f.eks. efter modtagelse af en anmeldelse eller
på eget initiativ, herunder udelukkende ved anvendelse af automatiserede redskaber, bør denne udbyder på en klar og let forståelig
måde underrette modtageren om sin beslutning og om begrundelsen herfor og om de tilgængelige muligheder for at klage over
beslutningen i betragtning af de negative konsekvenser, som sådanne beslutninger kan have for modtageren, herunder for så vidt
angår udøvelsen af dennes grundlæggende ret til ytringsfrihed. Denne forpligtelse bør gælde uanset begrundelsen for beslutningen,
navnlig om der er iværksat tiltag, fordi den anmeldte information anses for at være ulovligt indhold eller i strid med de gældende
vilkår og betingelser. Hvis beslutningen blev truffet efter modtagelsen af en anmeldelse, bør hostingtjenesteudbyderen kun afsløre
identiteten af den person eller enhed, der indgav anmeldelsen til tjenestemodtageren, hvis disse oplysninger er nødvendige for at
identificere indholdets ulovlighed såsom i tilfælde af overtrædelser af intellektuelle ejendomsrettigheder.
(55) Begrænsning af synligheden kan bestå i nedrangering i rangordningen eller i anbefalingssystemet samt i begrænsning af
tilgængeligheden for en eller flere tjenestemodtagere eller blokering af brugeren fra et onlinefællesskab, uden at brugeren er
klar over det (»shadow banning«). Kommerciel udnyttelse via reklameindtægter af information, der leveres af tjenestemodtageren,
kan begrænses ved at suspendere eller bringe den pengebetaling eller de indtægter, der er forbundet med den pågældende
information, til ophør. Forpligtelsen til at give en begrundelse bør dog ikke gælde, hvis indholdet er vildledende kommercielt
indhold i store mængder, der udbredes gennem forsætlig manipulation af tjenesten, navnlig ikkeautentisk brug af tjenesten såsom
brug af botter, oprettelse af falske konti eller vildledende brug af en tjenesten. Uanset de tilgængelige retsmidler til
anfægtelse af hostingtjenesteudbyderens beslutning, bør tjenestemodtageren altid have ret til at anlægge sag ved en domstol i
overensstemmelse med national ret.
(56) En hostingtjenesteudbyder kan i visse tilfælde, f.eks. gennem en anmeldelse fra en anmeldende part eller gennem sine egne
frivillige foranstaltninger, få kendskab til oplysninger om visse aktiviteter, der udføres af en tjenestemodtager, såsom levering
af visse former for ulovligt indhold, der under hensyntagen til alle relevante omstændigheder, som hostingtjenesteudbyderen er
bekendt med, med rimelighed kan begrunde mistanken om, at denne modtager kan have begået, begår eller sandsynligvis vil begå en
strafbar handling, der indebærer en trussel mod menneskers liv eller sikkerhed, såsom de lovovertrædelser, der er fastsat i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU (27), direktiv 2011/93/EU eller Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2017/541 (28). For eksempel kan specifikt indhold give anledning til mistanke om en trussel mod offentligheden såsom opfordring
til terrorisme som omhandlet i artikel 21 i direktiv (EU) 2017/541. I sådanne tilfælde bør hostingtjenesteudbyderen straks
underrette de kompetente retshåndhævende myndigheder om en sådan mistanke. Hostingtjenesteudbyderen bør give alle relevante
oplysninger, den har adgang til, herunder, hvis det er relevant, det pågældende indhold og, hvis det er tilgængeligt, tidspunktet
for indholdets offentliggørelse, herunder den udpegede tidszone, en begrundelse for sin mistanke og de oplysninger, der er
nødvendige for at lokalisere og identificere den relevante tjenestemodtager. Denne forordning udgør ikke retsgrundlaget for
profilering af tjenestemodtagere med henblik på hostingtjenesteudbyderes mulige identifikation af strafbare handlinger.
Hostingtjenesteudbyder bør også overholde andre gældende EU-regler eller national ret til beskyttelse af enkeltpersoners
rettigheder og frihedsrettigheder, når de underretter de retshåndhævende myndigheder.
(57) For at undgå uforholdsmæssigt store byrder bør de yderligere forpligtelser, der i medfør af denne forordning pålægges
udbydere af onlineplatforme, herunder platforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med
erhvervsdrivende, ikke gælde for udbydere, der er mikrovirksomheder eller små virksomheder som defineret i henstilling
2003/361/EF. Af samme grund bør disse yderligere forpligtelser heller ikke gælde for udbydere af onlineplatforme, der tidligere
har kvalificeret sig som mikrovirksomheder eller små virksomheder i en periode på 12 måneder efter, at de mister denne status.
Sådanne udbydere bør ikke udelukkes fra forpligtelsen til at give oplysninger om de gennemsnitlige månedlige aktive
tjenestemodtagere efter anmodning fra koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller Kommissionen. I betragtning
af at meget store onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner har større rækkevidde og en større indvirkning med hensyn
til at påvirke, hvordan tjenestemodtagere indhenter information og kommunikerer online, bør sådanne udbydere imidlertid ikke drage
fordel af denne udelukkelse, uanset om de er eller for nylig blev mikrovirksomheder eller små virksomheder. Konsolideringsreglerne
i henstilling 2003/361/EF bidrager til at sikre, at enhver omgåelse af disse yderligere forpligtelser hindres. Intet i denne
forordning forhindrer udbydere af onlineplatforme, der er omfattet af denne udelukkelse, i på frivillig basis at etablere et
system, der opfylder en eller flere af disse forpligtelser.
(58) Tjenestemodtagerne bør have let og effektiv adgang til at anfægte visse beslutninger truffet af udbydere af onlineplatforme
vedrørende ulovligheden af indhold eller dettes uforenelighed med vilkårene og betingelserne, som påvirker dem negativt. Derfor
bør udbydere af onlineplatforme forpligtes til at indføre interne klagebehandlingssystemer, som opfylder visse betingelser, der
skal sikre, at systemerne er let tilgængelige og fører til hurtige, ikkeforskelsbehandlende, ikkevilkårlige og retfærdige
resultater, og at de underkastes menneskelig gennemgang, når der benyttes automatiserede metoder. Sådanne systemer bør gøre det
muligt for alle tjenestemodtagere at indgive en klage og bør ikke fastsætte formkrav såsom henvisning til specifikke relevante
lovbestemmelser eller udførlige juridiske redegørelser. Tjenestemodtagere, der har indgivet en anmeldelse gennem den
anmeldelsesmekanisme og handlepligt, der er fastsat i denne forordning, eller gennem anmeldelsesmekanismen for indhold, der er i
strid med vilkår og betingelser hos udbyderen af onlineplatforme, bør have ret til at anvende klagemekanismen til at anfægte
beslutningen fra udbyderen af onlineplatforme om deres anmeldelser, herunder når de mener, at de tiltag, som udbyderen har
iværksat, ikke var tilstrækkelige. Muligheden for at indgive en klage med henblik på omgørelse af de anfægtede beslutninger bør
være tilgængelig i mindst seks måneder regnet fra det tidspunkt, hvor udbyderen af onlineplatforme underrettede tjenestemodtageren
om beslutningen.
(59) Desuden bør der være mulighed for udenretslig tvistbilæggelse i god tro, herunder af sådanne tvister, der ikke kan løses på
tilfredsstillende vis gennem de interne klagebehandlingssystemer, forestået af certificerede organer, der har den nødvendige
uafhængighed og midlerne og ekspertisen til at udføre deres aktiviteter på en retfærdig, hurtig og omkostningseffektiv måde.
Udenretslige tvistbilæggelsesorganernes uafhængighed bør også sikres hos de fysiske personer, der er ansvarlige for
tvistebilæggelse, herunder ved hjælp af regler om interessekonflikter. De gebyrer, som de udenretslige tvistbilæggelsesorganer
opkræver, bør være rimelige, tilgængelige, attraktive, billige for forbrugere og forholdsmæssige og bør vurderes fra sag til sag.
Hvis et udenretsligt tvistbilæggelsesorgan certificeres af den kompetente koordinator for digitale tjenester, bør denne
certificering være gyldig i alle medlemsstater. Udbydere af onlineplatforme bør kunne nægte at indlede tvistbilæggelse i henhold
til denne forordning, såfremt den samme tvist, navnlig for så vidt angår de pågældende oplysninger og grundlaget for at træffe den
anfægtede beslutning, virkningerne af beslutningen og grundlaget for at anfægte beslutningen, allerede er blevet løst eller
allerede er genstand for en igangværende procedure ved den kompetente domstol eller ved et andet kompetent udenretsligt
tvistbilæggelsesorgan. Tjenestemodtagerne bør kunne vælge mellem den interne klagemekanisme, en udenretslig tvistbilæggelse og
muligheden for på et hvilket som helst tidspunkt at indlede en retssag. Da resultatet af den udenretslige
tvistbilæggelsesprocedure ikke er bindende, bør parterne ikke forhindres i at indlede en retssag vedrørende den samme tvist.
Mulighederne for at anfægte beslutninger truffet af udbydere af onlineplatforme bør på ingen måde berøre muligheden for
domstolsprøvelse i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende medlemsstat og dermed ikke berøre udøvelsen af deres adgang
til effektive retsmidler i henhold til chartrets artikel 47. Bestemmelserne i denne forordning om udenretslig tvistbilæggelse bør
ikke medføre en forpligtelse for medlemsstaterne til at oprette sådanne udenretslige tvistbilæggelsesorganer.
(60) I forbindelse med aftaleretlige tvister mellem forbrugere og erhvervsdrivende vedrørende køb af varer eller tjenesteydelser
sikrer direktiv 2013/11/EU, at EU-forbrugere og EU-virksomheder har adgang til kvalitetscertificerede alternative
tvistbilæggelsesinstanser. I denne forbindelse bør det præciseres, at denne forordnings bestemmelser om udenretslig
tvistbilæggelse ikke berører nævnte direktiv, herunder forbrugernes ret i henhold til nævnte direktiv til at trække sig ud af
proceduren på ethvert trin, hvis de er utilfredse med den måde, proceduren foregår eller udføres på.
(61) Der kan gribes hurtigere og mere pålideligt ind over for ulovligt indhold, hvis udbydere af onlineplatforme træffer de
nødvendige foranstaltninger til at sikre, at behandlingen af anmeldelser indgivet af pålidelige indberettere inden for deres
respektive udpegede ekspertiseområde gennem de anmeldelsesmekanismer og den handlepligt, der foreskrives i denne forordning,
prioriteres, uden at dette berører kravet om at behandle og træffe afgørelse om alle anmeldelser indgivet gennem disse mekanismer
på en rettidig, omhyggelig og ikkevilkårlig måde. En sådan status som pålidelig indberetter bør tildeles af koordinatoren for
digitale tjenester i den medlemsstat, hvor ansøgeren er etableret, og bør anerkendes af alle udbydere af onlineplatforme inden for
denne forordnings anvendelsesområde. En sådan status som pålidelig indberetter bør kun tildeles enheder og ikke enkeltpersoner,
der bl.a. har påvist, at de har særlig ekspertise og kompetence til at bekæmpe ulovligt indhold, og at de arbejder på en rettidig,
omhyggelig og ikkevilkårlig måde. Sådanne enheder kan være offentlige, f.eks. for så vidt angår terrorrelateret indhold, nationale
retshåndhævende myndigheders enheder for internetindberetning eller Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde
(»Europol«), eller de kan være ikkestatslige organisationer og private eller halvoffentlige organer såsom de organisationer, der
indgår i INHOPE-netværket af hotlines til indberetning af materiale med seksuelt misbrug af børn, og organisationer, der anmelder
ulovlige, racistiske og fremmedfjendske tilkendegivelser online. For ikke at mindske merværdien af en sådan mekanisme bør det
samlede antal pålidelige indberettere, der tildeles status i overensstemmelse med denne forordning, begrænses. Navnlig opfordres
erhvervssammenslutninger, der repræsenterer deres medlemmers interesser, til at ansøge om status som pålidelige indberettere, uden
at dette berører private enheders eller enkeltpersoners ret til at indgå bilaterale aftaler med udbydere af onlineplatforme.
(62) Pålidelige indberettere bør offentliggøre let forståelige og detaljerede rapporter om anmeldelser, der er indgivet i
overensstemmelse med denne forordning. Disse rapporter bør angive oplysninger såsom antallet af anmeldelser kategoriseret efter
hostingtjenesteudbyder, typen af anmeldt indhold og udbyderens iværksatte tiltag. Eftersom pålidelige indberettere har påvist
ekspertise og kompetence, kan behandlingen af indgivne anmeldelser fra pålidelige indberettere forventes at blive mindre byrdefuld
og derfor hurtigere i forhold til anmeldelser indgivet af andre tjenestemodtagere. Den gennemsnitlige behandlingstid kan dog
stadig variere afhængigt af faktorer, herunder formen for ulovligt indhold, anmeldelsernes kvalitet og de faktiske tekniske
procedurer, der er indført for indgivelse af sådanne anmeldelser.
Selv om adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet fra 2016 f.eks. fastsætter et benchmark for de
deltagende virksomheder med hensyn til den tid, der er nødvendig for at behandle gyldige anmeldelser om fjernelse af ulovlig
hadefuld tale, kan andre former for ulovligt indhold kræve længere eller kortere frister for behandling afhængigt af de specifikke
faktiske forhold og omstændigheder og former for ulovligt indhold. For at undgå misbrug af status som pålidelig indberetter bør
det være muligt at suspendere en sådan status, når en koordinator for digitale tjenester i etableringslandet har indledt en
undersøgelse af legitime grunde. Reglerne i denne forordning om pålidelige indberettere bør ikke forstås således, at de forhindrer
udbydere af onlineplatforme i at behandle anmeldelser indgivet af enheder eller enkeltpersoner, der ikke er blevet tildelt status
som pålidelige indberettere i henhold til denne forordning, på samme måde og i at samarbejde med andre enheder på anden vis i
overensstemmelse med gældende ret, herunder denne forordning og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 (29).
Reglerne i denne forordning bør ikke forhindre udbydere af onlineplatforme i at gøre brug af sådanne pålidelige indberettere eller
lignende mekanismer til at gribe hurtigt og pålideligt ind over for indhold, som er i strid med deres vilkår og betingelser,
navnlig over for indhold, der er skadeligt for sårbare tjenestemodtagere såsom mindreårige.
(63) Misbrug af onlineplatforme ved hyppigt at levere åbenbart ulovligt indhold eller ved hyppigt at indgive åbenbart grundløse
anmeldelser eller klager inden for rammerne af de respektive mekanismer og systemer oprettet i henhold til denne forordning
underminerer tilliden og skader de berørte parters rettigheder og legitime interesser. Der er derfor behov for at indføre
passende, forholdsmæssige og effektive forholdsregler mod et sådant misbrug, som skal respektere alle involverede parters
rettigheder og legitime interesser, herunder de gældende grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder som nedfældet i chartret,
navnlig ytringsfriheden. Information bør betragtes som åbenbart ulovligt indhold, og anmeldelser eller klager bør betragtes som
åbenbart grundløse, hvis det er indlysende for en lægmand uden nogen materiel analyse, henholdsvis at indholdet er ulovligt, eller
at anmeldelserne eller klagerne er grundløse.
(64) Under visse omstændigheder bør udbydere af onlineplatforme midlertidigt suspendere de pågældende aktiviteter relateret til
den person, der er involveret i misbrug. Dette berører ikke udbydere af onlineplatformes frihed til at fastsætte deres vilkår og
betingelser og indføre strengere foranstaltninger i tilfælde af åbenbart ulovligt indhold i forbindelse med grov kriminalitet
såsom materiale med seksuelt misbrug af børn. Af hensyn til gennemsigtigheden bør denne mulighed fastsættes klart og tilstrækkelig
detaljeret i onlineplatformenes vilkår og betingelser. Der bør altid være mulighed for at klage over de beslutninger, der træffes
af udbydere af onlineplatforme i denne henseende, og de bør være underlagt den kompetente koordinator for digitale tjenesters
tilsyn. Udbydere af onlineplatforme bør, inden der træffes beslutning om suspension, sende en forudgående advarsel, som bør
omfatte årsagerne til en eventuel suspension og mulighederne for at klage over den beslutning, som udbyderne af onlineplatformen
har truffet. Når udbydere af onlineplatforme træffer beslutning om suspension, bør de sende begrundelsen i overensstemmelse med
reglerne fastsat i denne forordning. Reglerne i denne forordning om misbrug bør ikke forhindre udbydere af onlineplatforme i at
træffe andre foranstaltninger til at håndtere ulovligt indhold fra modtagere af deres tjeneste eller andre former for misbrug af
deres tjenester, herunder gennem overtrædelse af deres vilkår og betingelser, i overensstemmelse med gældende EU-ret og national
ret. Disse regler berører ikke muligheden for at holde de personer, der er involveret i misbrug, ansvarlige, herunder for
skadeserstatning, i henhold til EU-retten eller national ret.
(65) I betragtning af udbydere af onlineplatformenes særlige ansvar og forpligtelser bør de være underlagt en række
rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed, der anvendes i tillæg til de rapporteringsforpligtelser vedrørende
gennemsigtighed, der gælder for alle udbydere af formidlingstjenester i henhold til denne forordning. Med henblik på at fastslå,
om onlineplatforme og onlinesøgemaskiner er henholdsvis meget store onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner, der er
underlagt visse yderligere forpligtelser i henhold til denne forordning, bør onlineplatformenes og onlinesøgemaskinernes
rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed omfatte visse forpligtelser vedrørende offentliggørelse og meddelelse af
oplysninger om antallet af aktive modtagere af tjenesten i Unionen i gennemsnit pr. måned.
(66) For at sikre gennemsigtighed og muliggøre kontrol med beslutninger om indholdsmoderation truffet af udbydere af
onlineplatforme og overvågning af udbredelsen af ulovligt indhold på internettet bør Kommissionen vedligeholde og offentliggøre en
database, der indeholder beslutninger og begrundelser fra udbyderne af onlineplatforme, når de fjerner eller på anden måde
begrænser tilgængeligheden af og adgangen til information. For at holde databasen løbende ajour bør udbydere af onlineplatforme i
et standardformat indgive beslutninger og begrundelser uden unødig forsinkelse, efter at en beslutning er truffet, for at give
mulighed for realtidsopdateringer, hvor det er teknisk muligt og står i et rimeligt forhold til den pågældende onlineplatforms
midler. Den strukturerede database bør give adgang til og muliggøre forespørgsler om relevante oplysninger, navnlig hvad angår den
pågældende form for påstået ulovligt indhold.
(67) Mørke mønstre (»dark patterns«) på onlineplatformes onlinegrænseflader er praksis, der enten bevidst eller reelt i væsentlig
grad forvrider eller forringer tjenestemodtagernes evne til at træffe selvstændige og informerede valg eller beslutninger. Denne
praksis kan anvendes til at påvirke tjenestemodtagerne til at udvise uønsket adfærd eller træffe uønskede beslutninger, som har
negative konsekvenser for dem. Udbydere af onlineplatforme bør derfor forbydes at vildlede eller tilskynde tjenestemodtagere og at
undergrave eller fordreje tjenestemodtagernes autonomi, beslutningstagning eller valg via strukturen, udformningen eller
funktionen af en onlinegrænseflade eller en del deraf. Dette bør omfatte, men ikke være begrænset til, udnyttende designvalg for
at lede modtageren til handlinger, som er til fordel for udbyderen af onlineplatforme, men som ikke nødvendigvis er i modtagerens
interesse, præsentation af valg på en ikkeneutral måde, f.eks. ved at give visse valgmuligheder en mere fremtrædende plads gennem
visuelle, auditive eller andre komponenter, når tjenestemodtageren anmodes om at træffe et valg.
Det bør også omfatte gentagne gange at anmode en tjenestemodtager om at træffe et valg, hvis et sådant valg allerede er truffet,
at gøre det væsentligt mere besværligt at opsige en tjeneste end at tilmelde sig den eller at gøre visse valg mere vanskelige
eller tidskrævende end andre, at gøre det urimeligt vanskeligt at afbryde køb eller at logge ud fra en given onlineplatform, der
giver forbrugerne mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, og at vildlede tjenestemodtagerne ved at presse
dem til at træffe beslutninger om transaktioner eller standardindstillinger, der er meget vanskelige at ændre, og dermed på
urimelig vis skævvride tjenestemodtagerens beslutningstagning på en måde, der forvrider og forringer deres autonomi,
beslutningstagning og valgmuligheder. Regler, der forhindrer mørke mønstre, bør imidlertid ikke forstås således, at de forhindrer
udbyderne i at interagere direkte med tjenestemodtagerne og tilbyde dem nye eller supplerende tjenester. Legitim praksis, f.eks.
inden for reklame, der er i overensstemmelse med EU-retten, bør ikke i sig selv betragtes som mørke mønstre. Disse regler om mørke
mønstre bør fortolkes således, at de omfatter forbudte praksisser, der er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, i det
omfang disse praksisser ikke allerede er omfattet af direktiv 2005/29/EF eller forordning (EU) 2016/679.
(68) Onlinereklame spiller en vigtig rolle i onlinemiljøet, herunder i forbindelse med ydelse af onlineplatformes tjenester, hvor
ydelsen af tjenesten undertiden helt eller delvist betales direkte eller indirekte gennem reklameindtægter. Onlinereklame kan
imidlertid indebære betydelige risici, lige fra reklamer, der i sig selv er ulovligt indhold, til finansielle incitamenter til
offentliggørelse eller udbredelse af ulovligt eller på anden vis skadeligt indhold og aktiviteter på internettet eller en
forskelsbehandlende visning af reklamer med indvirkning på lige muligheder for og ligebehandlingen af borgerne. Ud over kravene i
artikel 6 i direktiv 2000/31/EF bør udbydere af onlineplatforme derfor være forpligtet til at sikre, at tjenestemodtagerne har
visse individualiserede oplysninger, der er nødvendige for, at de kan forstå, hvornår og på hvis vegne reklamen vises. De bør
sikre, at oplysningerne er fremtrædende, herunder gennem standardiserede visuelle eller lydlige tegn, som er klart identificerbare
og utvetydige for den gennemsnitlige tjenestemodtager, og de bør tilpasses arten af den enkelte tjenestes onlinegrænseflade.
Desuden bør tjenestemodtagerne have direkte adgang til oplysninger fra den onlinegrænseflade, hvor reklamen præsenteres, om de
vigtigste parametre, der anvendes til at bestemme, at en specifik reklame præsenteres for dem, med en meningsfuld forklaring af
logikken heri, herunder når den er baseret på profilering.
Sådanne forklaringer bør omfatte oplysninger om den metode, der anvendes til at vise reklamen – f.eks. om der er tale om
kontekstuel eller anden form for reklame – og, hvor det er relevant, de vigtigste anvendte profileringskriterier; den bør også
underrette modtageren om, hvilke midler vedkommende råder over til at ændre sådanne kriterier. Kravene i denne forordning om
tilvejebringelse af oplysninger i forbindelse med reklame berører ikke anvendelsen af de relevante bestemmelser i forordning (EU)
2016/679, navnlig bestemmelserne om retten til at gøre indsigelse, automatiske individuelle afgørelser, herunder profilering, og
specifikt kravet om at indhente den registreredes samtykke forud for behandlingen af personoplysninger med henblik på målrettet
reklame. De berører heller ikke bestemmelserne i direktiv 2002/58/EF, navnlig bestemmelserne om lagring af oplysninger i
terminaludstyr og adgang til oplysninger, som er lagret på dette udstyr. Endelig supplerer denne forordning anvendelsen af
direktiv 2010/13/EU, som pålægger foranstaltninger, der skal gøre det muligt for brugerne at angive oplysning om audiovisuel
kommerciel kommunikation i brugergenererede videoer. Den supplerer også de erhvervsdrivendes forpligtelser med hensyn til
oplysning om kommerciel kommunikation, der følger af direktiv 2005/29/EF.
(69) Når tjenestemodtagerne får forelagt reklamer baseret på målretningsteknikker, der er optimeret til at matche deres interesser
og potentielt appellerer til deres sårbarheder, kan dette have særligt alvorlige negative virkninger. I visse tilfælde kan
manipulerende teknikker have en negativ indvirkning på hele grupper og forstærke samfundsmæssige skader, f.eks. ved at bidrage til
desinformationskampagner eller ved at forskelsbehandle visse grupper. Onlineplatforme udgør miljøer, der er særligt følsomme for
en sådan praksis, og de udgør en større samfundsmæssig risiko. Udbydere af onlineplatforme bør derfor ikke præsentere reklamer
baseret på profilering, som defineret i artikel 4, nr. 4), i forordning (EU) 2016/679 ved anvendelse af særlige kategorier af
personoplysninger som omhandlet i artikel 9, stk. 1, i nævnte forordning, herunder ved at anvende profileringskategorier baseret
på disse særlige kategorier. Dette forbud berører ikke de forpligtelser, der gælder for udbydere af onlineplatforme eller enhver
anden tjenesteudbyder eller annoncør, der er involveret i udbredelsen af reklamer, i henhold til EU-retten om beskyttelse af
personoplysninger.
(70) En central del af onlineplatformens virksomhed er den måde, hvorpå information prioriteres og præsenteres på dens
onlinegrænseflade for at lette og optimere tjenestemodtagernes adgang til information. Dette sker f.eks. ved at foreslå, rangordne
og prioritere information ved at skelne gennem tekst eller andre visuelle fremstillinger eller på anden vis kuratere informationen
fra modtagerne ved brug af algoritmer. Sådanne anbefalingssystemer kan have en betydelig indvirkning på modtagernes evne til at
hente og interagere med oplysninger online, herunder til at lette søgningen efter relevant information for tjenestemodtagere og
bidrage til en forbedret brugeroplevelse. De spiller også en vigtig rolle i forstærkningen af visse budskaber, den virale
udbredelse af information og stimuleringen af onlineadfærd. Derfor bør onlineplatformene konsekvent sikre, at modtagerne af deres
tjenester informeres på passende vis om, hvordan anbefalingssystemerne påvirker den måde, hvorpå oplysninger vises, og kan have en
indvirkning på, hvordan oplysningerne præsenteres for dem. De bør anføre parametrene for sådanne anbefalingssystemer på en klar og
let forståelig måde for at sikre, at tjenestemodtagerne forstår, hvordan informationen prioriteres for dem. Disse parametre bør
som minimum omfatte de vigtigste kriterier for fastlæggelse af de oplysninger, der foreslås tjenestemodtageren, og årsagerne til
deres respektive betydning, herunder hvor oplysninger prioriteres på grundlag af profilering og deres onlineadfærd.
(71) Beskyttelse af mindreårige er et vigtigt politisk mål for Unionen. En onlineplatform kan anses for at være tilgængelig for
mindreårige, hvis dens vilkår og betingelser tillader mindreårige at bruge tjenesten, når dens tjeneste er rettet mod eller
overvejende anvendes af mindreårige, eller hvis udbyderen på anden måde er klar over, at nogle af modtagerne af dens tjeneste er
mindreårige, f.eks. fordi den allerede behandler personoplysninger om modtageren af dens tjeneste, der afslører deres alder til
andre formål. Udbydere af onlineplatforme, der anvendes af mindreårige, bør træffe passende og forholdsmæssige foranstaltninger
for at beskytte mindreårige, f.eks. ved at udforme deres onlinegrænseflader eller dele heraf med det højeste niveau af
privatlivets fred, tryghed og sikkerhed for mindreårige som standard, hvis det er relevant, eller ved at vedtage standarder for
beskyttelse af mindreårige eller ved at deltage i adfærdskodekser til beskyttelse af mindreårige. De bør tage hensyn til bedste
praksis og tilgængelig vejledning, f.eks. Kommissionens meddelelsen om Et digitalt årti for børn og unge: den nye europæiske
strategi for et bedre internet for børn (BIK+). Udbydere af onlineplatforme bør ikke vise reklamer baseret på profilering ved brug
af personoplysninger om tjenestemodtageren, hvis de med rimelig sikkerhed er klar over, at tjenestemodtageren er mindreårig. I
overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679, navnlig princippet om dataminimering, jf. nævnte forordnings artikel 5, stk. 1,
litra c), bør dette forbud ikke føre til, at udbyderen af onlineplatformen opbevarer, erhverver eller behandler flere
personoplysninger, end udbyderen allerede har for at vurdere, om tjenestemodtageren er mindreårig. Denne forpligtelse bør derfor
ikke tilskynde udbydere af onlineplatforme til at indsamle tjenestemodtagerens alder, inden de anvendes. Dette bør ikke berøre
EU-retten om beskyttelse af personoplysninger.
(72) For at bidrage til et sikkert, pålideligt og gennemsigtigt onlinemiljø for forbrugerne og for andre berørte parter såsom
konkurrerende erhvervsdrivende og indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder og for at afskrække erhvervsdrivende fra at
sælge produkter eller tjenester i strid med de gældende regler bør onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå
aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, sikre, at sådanne erhvervsdrivende er sporbare. Den erhvervsdrivende bør derfor
forpligtes til at give visse væsentlige oplysninger til udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå
aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, herunder med henblik på at fremme budskaber om eller udbyde produkter. Dette krav bør
også gælde for erhvervsdrivende, der fremmer budskaber om produkter eller tjenester på vegne af varemærker på grundlag af
underliggende aftaler. Disse udbydere af onlineplatforme bør lagre alle oplysninger på en sikker måde, under hele varigheden af
deres kontraktforhold med den erhvervsdrivende, og i yderligere seks måneder for at gøre det muligt at rejse eventuelle krav mod
den erhvervsdrivende, eller at påbud vedrørende den erhvervsdrivende efterkommes.
Denne forpligtelse er nødvendig og forholdsmæssig, således at offentlige myndigheder og private parter med en legitim interesse
kan få adgang til oplysningerne i overensstemmelse med gældende ret, herunder om beskyttelse af personoplysninger, f.eks. gennem
de påbud om at give oplysninger, der er omhandlet i denne forordning. Denne forpligtelse berører ikke eventuelle forpligtelser til
at bevare visse former for indhold i længere perioder på grundlag af anden EU-ret eller national lovgivning, som er i
overensstemmelse med EU-retten. Uden at det berører definitionen i denne forordning, bør enhver erhvervsdrivende, uanset om det er
en fysisk eller juridisk person, der er identificeret på grundlag af artikel 6a, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/83/EU og
artikel 7, stk. 4, litra f), i direktiv 2005/29/EF, være sporbar, når vedkommende udbyder et produkt eller en tjeneste gennem en
onlineplatform. Direktiv 2000/31/EF forpligter alle leverandører af informationssamfundstjenester til at give tjenestemodtagerne
og de kompetente myndigheder let, umiddelbar og vedvarende adgang til visse oplysninger, der gør det muligt at identificere alle
tjenesteudbydere. De sporbarhedskrav for udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om
fjernsalg med erhvervsdrivende, der er fastsat i denne forordning, berører ikke anvendelsen af Rådets direktiv (EU) 2021/514 (30),
som forfølger andre legitime mål af samfundsmæssig interesse.
(73) For at sikre en effektiv og hensigtsmæssig anvendelse af denne forpligtelse, uden at der pålægges uforholdsmæssige byrder,
bør udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, gøre deres
bedste for at vurdere pålideligheden af de oplysninger, som de pågældende erhvervsdrivende fremlægger, navnlig ved at anvende frit
tilgængelige officielle onlinedatabaser og onlinegrænseflader såsom nationale handelsregistre og
momsinformationsudvekslingssystemet, eller ved at anmode de pågældende erhvervsdrivende om at fremlægge troværdig dokumentation
såsom kopier af identitetsdokumenter, bekræftede betalingskontoudtog, virksomhedscertifikater og handelsregistercertifikater. De
kan også anvende andre fjernkilder, som giver en tilsvarende grad af pålidelighed med henblik på at opfylde denne forpligtelse. De
berørte udbydere af onlineplatforme bør dog ikke være forpligtet til at foretage uforholdsmæssigt store eller omkostningstunge
onlineundersøgelser eller overdreven kontrol på stedet. Det bør heller ikke forstås således, at sådanne udbydere, der har gjort
deres bedste som krævet i denne forordning, garanterer for pålideligheden af oplysningerne over for forbrugerne eller andre
interesserede parter.
(74) Udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, bør
udforme og organisere deres onlinegrænseflade på en måde, der giver erhvervsdrivende mulighed for at opfylde deres forpligtelser i
henhold til relevant EU-ret, navnlig kravene i artikel 6 og 8 i direktiv 2011/83/EU, artikel 7 i direktiv 2005/29/EF, artikel 5 og
6 i direktiv 2000/31/EF og artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF (31). Med henblik herpå bør berørte udbydere
af onlineplatforme gøre deres bedste for at vurdere, om de erhvervsdrivende, der benytter deres tjenester, har uploadet
fuldstændige oplysninger på deres onlinegrænseflader i overensstemmelse med den relevante gældende EU-ret. Udbydere af
onlineplatforme bør sikre, at produkter eller tjenester ikke tilbydes, så længe sådanne oplysninger ikke er fuldstændige. Dette
bør ikke udgøre en forpligtelse for berørte udbydere af onlineplatforme til generelt at overvåge de produkter eller tjenester, der
leveres eller ydes af erhvervsdrivende gennem deres tjenester, eller en generel forpligtelse til at undersøge forhold, navnlig til
at vurdere nøjagtigheden af oplysningerne fra de erhvervsdrivende. Onlinegrænsefladerne bør være brugervenlige og lettilgængelige
for erhvervsdrivende og forbrugere. Desuden bør berørte udbydere af onlineplatforme, efter at have givet den erhvervsdrivende
mulighed for at tilbyde produktet eller tjenesten, gøre en rimelig indsats for stikprøvevis at kontrollere, om de udbudte
produkter eller tjenester er blevet identificeret som ulovlige i officielle, frit tilgængelige og maskinlæsbare onlinedatabaser
eller onlinegrænseflader, der er tilgængelige i en medlemsstat eller i Unionen. Kommissionen bør også tilskynde til produkters
sporbarhed ved hjælp af teknologiske løsninger såsom digitalt underskrevne Quick Response-koder (eller »QR-koder«) eller
ikkefungible tokens. Kommissionen bør fremme udviklingen af standarder og i mangel heraf markedsstyrede løsninger, som kan
accepteres af de berørte parter.
(75) I betragtning af betydningen af meget store onlineplatforme som følge af deres rækkevidde, navnlig som udtrykt i antallet af
tjenestemodtagere, med hensyn til at fremme den offentlige debat, økonomiske transaktioner og udbredelsen af oplysninger til
offentligheden, holdninger og idéer og med hensyn til at påvirke måden, hvorpå modtagerne indhenter og videregiver oplysninger
online, er det nødvendigt at pålægge udbydere af disse platforme specifikke forpligtelser ud over de forpligtelser, der gælder for
alle onlineplatforme. På grund af deres afgørende rolle med hensyn til at lokalisere og gøre det muligt at hente oplysninger
online er det også nødvendigt at pålægge udbydere af meget store onlinesøgemaskiner disse forpligtelser, i det omfang de finder
anvendelse. Disse yderligere forpligtelser for udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner er
nødvendige for at imødekomme disse offentlige hensyn, da der ikke findes alternative og mindre restriktive foranstaltninger, som
effektivt vil kunne opnå det samme resultat.
(76) Meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner kan medføre samfundsmæssige risici, der er forskellige med
hensyn til omfang og virkninger fra dem, som mindre platforme medfører. Udbydere af sådanne meget store onlineplatforme og af
meget store onlinesøgemaskiner bør derfor have den højeste standard for due diligence-forpligtelser, der står i rimeligt forhold
til deres samfundsmæssige betydning. Når antallet af aktive modtagere af en onlineplatform eller aktive modtagere af en
onlinesøgemaskine beregnet som et gennemsnit over en periode på seks måneder når op på en betydelig andel af EU's befolkning, kan
de systemiske risici, som onlineplatformen eller onlinesøgemaskinen udgør, have en uforholdsmæssig stor indvirkning i Unionen. En
sådan betydelig rækkevidde bør anses for at eksistere, hvis et sådant antal overstiger en operationel tærskel på 45 mio., dvs. et
antal svarende til 10 % af Unionens befolkning. Denne operationelle tærskel bør i givet fald ajourføres, og derfor bør
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere bestemmelserne i denne forordning ved at vedtage delegerede retsakter.
(77) For at fastslå rækkevidden af en given onlineplatform eller onlinesøgemaskine er det nødvendigt at fastslå det gennemsnitlige
antal aktive modtagere af hver tjeneste individuelt. Antallet af gennemsnitlige månedlige aktive modtagere af en onlineplatform
bør derfor afspejle alle de modtagere, der rent faktisk bruger tjenesten, mindst én gang i en given periode ved at blive
eksponeret for information, der udbredes på onlineplatformens onlinegrænseflade, f.eks. ved at se det eller lytte til det eller
ved at levere information såsom erhvervsdrivende på en onlineplatform, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om
fjernsalg med erhvervsdrivende.
I denne forordning er brug ikke begrænset til interaktion med information ved at klikke på, kommentere, forbinde, dele, købe eller
gennemføre transaktioner på en onlineplatform. Følgelig er begrebet aktiv tjenestemodtager ikke nødvendigvis sammenfaldende med
begrebet registreret bruger af en tjeneste. Hvad angår onlinesøgemaskiner, bør begrebet aktive tjenestemodtagere omfatte dem, der
ser information på deres onlinegrænseflade, men ikke f.eks. indehaverne af de websteder, der indekseres af en onlinesøgemaskine,
da de ikke gør aktiv brug af tjenesten. Antallet af aktive modtagere af en tjeneste bør omfatte alle unikke tjenestemodtagere, der
bruger den specifikke tjeneste. Med henblik herpå bør en tjenestemodtager, der anvender forskellige onlinegrænseflader såsom
websteder eller applikationer, herunder når tjenesterne tilgås via forskellige Uniform Resource Locators (URL'er) eller
domænenavne, om muligt kun tælles én gang. Begrebet aktiv tjenestemodtager bør dog ikke omfatte tilfældig brug af tjenesten hos
modtagere af andre onlineformidlingstjenester, der indirekte stiller information, der oplagres af udbyderen af onlineplatformen,
til rådighed ved at linke eller indeksere indhold fra en udbyder af onlinesøgemaskiner. Desuden kræver denne forordning ikke, at
udbydere af onlineplatforme eller onlinesøgemaskiner foretager specifik sporing af enkeltpersoner online. Hvis sådanne udbydere
kan se bort fra automatiserede brugere såsom bots eller skrabere uden yderligere behandling af personoplysninger og sporing, må de
gerne. Fastsættelsen af antallet af aktive tjenestemodtagere kan påvirkes af markedsudviklingen og den tekniske udvikling, og
Kommissionen bør derfor tillægges beføjelser til at supplere bestemmelserne i denne forordning ved at vedtage delegerede
retsakter, der fastsætter metoden til at bestemme de aktive modtagere af en onlineplatform eller af en onlinesøgemaskine, hvor det
er nødvendigt, som afspejler tjenestens art og den måde, hvorpå tjenestemodtagerne interagerer med den.
(78) I lyset af de netværkseffekter, der karakteriserer platformsøkonomien, kan en onlineplatforms eller en onlinesøgemaskines
brugerbase vokse hurtigt og blive til en meget stor onlineplatform eller en meget stor onlinesøgemaskine med de deraf følgende
virkninger i det indre marked, f.eks. i tilfælde af eksponentiel vækst i korte perioder eller en stor global tilstedeværelse og
omsætning, der gør det muligt for onlineplatformen eller onlinesøgemaskinen at udnytte netværkseffekter og stordriftsfordele og
synergieffekter. En høj årlig omsætning eller markedskapitalisering kan navnlig være et tegn på hurtig skalerbarhed med hensyn til
brugerrækkevidde. I disse tilfælde bør koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller Kommissionen kunne anmode om
hyppigere rapportering fra udbyderen af onlineplatformen eller af onlinesøgemaskinen om antallet af aktive tjenestemodtagere for
rettidigt at kunne fastslå det tidspunkt, hvor platformen bør udpeges som henholdsvis en meget stor onlineplatform eller en meget
stor onlinesøgemaskine med henblik på denne forordning.
(79) Meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner kan anvendes på en måde, der i høj grad påvirker
onlinesikkerheden, udformningen af den offentlige meningsdannelse og debat samt onlinehandelen. Den måde, hvorpå de udformer deres
tjenester, optimeres generelt til gavn for deres ofte reklamedrevne forretningsmodeller og kan give anledning til samfundsmæssige
betænkeligheder. En effektiv regulering og håndhævelse er nødvendig for at afdække og afbøde risiciene og den potentielle
samfundsmæssige og økonomiske skade, som kan opstå. Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner
bør derfor vurdere de systemiske risici, der udspringer af udformningen, funktionen og anvendelsen af deres tjenester samt
tjenestemodtagernes potentielle misbrug, og bør træffe passende afbødende foranstaltninger under overholdelse af de grundlæggende
rettigheder i henhold til denne forordning. Ved fastlæggelsen af betydningen af potentielle negative indvirkninger bør udbyderne
tage hensyn til alvoren af den potentielle indvirkning og sandsynligheden for alle sådanne systemiske risici. De kan f.eks.
vurdere, om den potentielle negative indvirkning kan påvirke et stort antal personer, dens potentielle irreversibilitet, eller
hvor vanskeligt det er at afhjælpe og genoprette den situation, der var fremherskende forud for den potentielle indvirkning.
(80) Fire kategorier af systemiske risici bør vurderes indgående af udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store
onlinesøgemaskiner. Den første kategori vedrører de risici, der er forbundet med udbredelse af ulovligt indhold, f.eks. udbredelse
af materiale om seksuelt misbrug af børn eller ulovlig hadefuld tale eller andre former for misbrug af deres tjenester til
strafbare handlinger, og ulovlige aktiviteter, f.eks. salg af produkter eller tjenester, der er forbudt i henhold til EU-retten
eller national ret, herunder farlige eller forfalskede produkter eller ulovligt handlede dyr. F.eks. kan en sådan udbredelse eller
sådanne aktiviteter udgøre en betydelig systemisk risiko, hvis adgangen til ulovligt indhold kan spredes hurtigt og bredt gennem
konti med særlig stor rækkevidde eller andre forstærkningsmidler. Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store
onlinesøgemaskiner bør vurdere risikoen for udbredelse af ulovligt indhold, uanset om informationen også er i strid med deres
vilkår og betingelser. Denne vurdering berører ikke det personlige ansvar, der påhviler modtageren af tjenesten på meget store
onlineplatforme eller ejerne af websteder indekseret af meget store onlinesøgemaskiner, for en eventuel ulovlighed af deres
aktiviteter i henhold til gældende ret.
(81) Den anden kategori vedrører tjenestens faktiske eller forventede indvirkning på udøvelsen af de grundlæggende rettigheder,
som er beskyttet af chartret, herunder, men ikke begrænset til, den menneskelige værdighed, ytrings- og informationsfriheden,
herunder mediefrihed og -pluralisme, retten til privatlivets fred, databeskyttelse, retten til ikkeforskelsbehandling, børns
rettigheder og forbrugerbeskyttelse. Sådanne risici kan f.eks. opstå i forbindelse med udformningen af de algoritmiske systemer,
der anvendes af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine, eller misbrug af deres tjenester ved
indgivelse af urimelige anmeldelser eller andre metoder til at bringe tale til tavshed eller hindre konkurrencen. Ved vurderingen
af risici for børns rettigheder bør udbyderne af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner f.eks. tage
hensyn til, hvor let det er for mindreårige at forstå tjenestens udformning og virkemåde, samt hvordan mindreårige gennem deres
tjeneste kan udsættes for indhold, der kan skade mindreåriges helbred og fysiske, psykiske og moralske udvikling. Sådanne risici
kan f.eks. opstå i forbindelse med udformningen af onlinegrænseflader, der forsætligt eller uforsætligt udnytter mindreåriges
svagheder og manglende erfaring, eller som kan forårsage afhængighedsadfærd.
(82) Den tredje kategori af risici vedrører de faktiske eller forventede negative virkninger for demokratiske processer,
samfundsdebatten og valgprocesserne samt den offentlige sikkerhed.
(83) Den fjerde kategori af risici stammer fra lignende bekymringer vedrørende udformning, virkemåden eller brug, herunder gennem
manipulation af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner, med en faktisk eller forventet negativ
indvirkning på beskyttelsen af folkesundheden, mindreårige og alvorlige negative konsekvenser for den pågældende persons fysiske
og mentale velbefindende eller for kønsbaseret vold. Sådanne risici kan også stamme fra koordinerede desinformationskampagner
vedrørende folkesundheden eller fra onlinegrænsefladedesign, der kan stimulere tjenestemodtagernes adfærdsmæssige afhængighed.
(84) Ved vurderingen af sådanne systemiske risici bør udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner
fokusere på de systemer eller andre elementer, der kan bidrage til risiciene, herunder alle de algoritmiske systemer, der kan være
relevante, navnlig deres anbefalingssystemer og reklamesystemer, under hensyntagen til den tilknyttede dataindsamlings- og
-anvendelsespraksis. De bør også vurdere, om deres vilkår og betingelser og håndhævelsen heraf er hensigtsmæssige, såvel som deres
indholdsmoderationsprocesser, tekniske værktøjer og tildelte ressourcer. Ved vurderingen af de systemiske risici, der er
konstateret i denne forordning, bør disse udbydere også fokusere på de oplysninger, der ikke er ulovlige, men som bidrager til de
systemiske risici, der er konstateret i denne forordning. Sådanne udbyderne bør derfor være særligt opmærksomme på, hvordan deres
tjenester anvendes til at udbrede eller forstærke misvisende eller vildledende indhold, herunder desinformation. Hvis den
algoritmiske forstærkning af oplysninger bidrager til de systemiske risici, bør disse udbydere behørigt afspejle dette i deres
risikovurderinger. Hvis risiciene er lokale, eller der er sproglige forskelle, bør disse udbydere også tage højde for dette i
deres risikovurderinger. Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner bør navnlig vurdere, hvordan
udformningen og virkemåden af deres tjeneste samt den forsætlige og ofte koordinerede manipulation og brug af deres tjenester
eller den systemiske overtrædelse af deres tjenestevilkår bidrager til sådanne risici. Sådanne risici kan f.eks. opstå i
forbindelse med ikkeautentisk brug af tjenesten såsom oprettelse af falske konti, brug af botter eller vildledende brug af en
tjeneste og anden automatiseret eller delvis automatiseret adfærd, som kan føre til en hurtig og bred udbredelse til
offentligheden af information, der er ulovligt indhold eller i strid med en onlineplatforms eller onlinesøgemaskines vilkår og
betingelser, og som bidrager til desinformationskampagner.
(85) For at gøre det muligt at efterfølgende risikovurderinger bygger på hinanden og viser udviklingen i de konstaterede risici,
samt for at lette efterforskninger og håndhævelsestiltag, bør udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store
onlinesøgemaskiner opbevare al dokumentation vedrørende de risikovurderinger, de har foretaget, såsom oplysninger om udarbejdelsen
heraf, underliggende data og data om testning af deres algoritmiske systemer.
(86) Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner bør anvende de nødvendige midler til omhyggeligt
at afbøde de systemiske risici, der er konstateret i risikovurderingerne, under overholdelse af de grundlæggende rettigheder. De
trufne foranstaltninger bør opfylde due diligence-kravene i denne forordning og være rimelige og effektive med hensyn til at
afbøde de konstaterede specifikke systemiske risici. De bør være forholdsmæssige i lyset af den økonomiske kapacitet hos udbyderen
af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine og behovet for at undgå unødvendige begrænsninger i
brugen af deres tjeneste under behørig hensyntagen til potentielle negative virkninger for disse grundlæggende rettigheder. Disse
udbyderne bør tage særligt hensyn til indvirkningen på ytringsfriheden.
(87) Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner bør overveje sådanne afbødende foranstaltninger,
f.eks. tilpasning af nødvendigt design, funktion eller virkemåde af deres tjeneste, såsom udformningen af onlinegrænsefladen. De
bør om nødvendigt tilpasse og anvende deres vilkår og betingelser i overensstemmelse med denne forordnings regler om vilkår og
betingelser. Andre passende foranstaltninger kunne omfatte tilpasning af deres indholdsmoderationssystemer og interne processer
eller tilpasning af deres beslutningsprocesser og ressourcer, herunder personalet til indholdsmoderation, deres uddannelse og
lokal ekspertise. Dette vedrører navnlig hastigheden og kvaliteten af behandlingen af anmeldelser. I denne forbindelse er der
f.eks. i adfærdskodeksen for bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet fra 2016 fastsat et benchmark for behandling af
gyldige anmeldelser om fjernelse af ulovlig hadefuld tale på mindre end 24 timer. Udbydere af meget store onlineplatforme, navnlig
dem, der primært anvendes til udbredelse til offentligheden af pornografisk indhold, bør omhyggeligt opfylde alle deres
forpligtelser i henhold til denne forordning med hensyn til ulovligt indhold, der udgør cybervold, herunder ulovligt pornografisk
indhold, navnlig med hensyn til at sikre, at ofre effektivt kan udøve deres rettigheder i forbindelse med indhold, der
repræsenterer deling af intime eller manipuleret materiale uden samtykke, gennem hurtig behandling af anmeldelser og fjernelse af
sådant indhold uden unødig forsinkelse. Andre former for ulovligt indhold kan kræve længere eller kortere frister for behandling
af anmeldelser, hvilket vil afhænge af de pågældende forhold og omstændigheder og former for ulovligt indhold. Disse udbydere kan
også indlede eller øge samarbejdet med pålidelige indberettere og tilrettelægge kurser og drøftelser med sammenslutninger af
pålidelige indberettere.
(88) Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner bør også være opmærksomme på de
foranstaltninger, de træffer for at teste og om nødvendigt tilpasse deres algoritmiske systemer, ikke mindst deres
anbefalingssystemer. De kan være nødt til at afbøde de negative virkninger af de individualiserede anbefalinger og korrigere de
kriterier, der anvendes i deres anbefalinger. De reklamesystemer, der anvendes af udbydere af meget store onlineplatforme og af
meget store onlinesøgemaskiner, kan også fungere som katalysator for de systemiske risici. Disse udbydere bør overveje
korrigerende foranstaltninger såsom at give afkald på reklameindtægter for specifikke oplysninger eller andre tiltag såsom at øge
synligheden af autoritative informationskilder eller en mere strukturel tilpasning af deres reklamesystemer. Udbydere af meget
store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner kan have behov for at styrke deres interne processer eller tilsyn med
deres aktiviteter, navnlig med hensyn til afdækning af systemiske risici, og foretage hyppigere eller målrettede risikovurderinger
i forbindelse med nye funktioner. Navnlig når risici deles på tværs af forskellige onlineplatforme eller onlinesøgemaskiner, bør
de samarbejde med andre tjenesteudbydere, herunder ved at tage initiativ til eller tilslutte sig eksisterende adfærdskodekser
eller træffe andre selvregulerende foranstaltninger. De bør også overveje opmærksomhedsskabende tiltag, navnlig når risiciene
vedrører desinformationskampagner.
(89) Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner bør tage hensyn til mindreåriges tarv, når de
træffer foranstaltninger såsom tilpasning af udformningen af deres tjeneste og deres onlinegrænseflade, navnlig når deres
tjenester er rettet mod mindreårige eller hovedsageligt anvendes af mindreårige. De bør sikre, at deres tjenester er organiseret
på en sådan måde, at mindreårige let kan få adgang til de mekanismer, der er fastsat i denne forordning, hvor det er relevant,
herunder anmeldelses- og fjernelses- og klagemekanismer. De bør også træffe foranstaltninger til at beskytte mindreårige mod
indhold, der kan skade deres fysiske, psykiske eller moralske udvikling, og tilvejebringe værktøjer, der muliggør adgangsstyring
til sådanne oplysninger. Ved valget af passende afbødende foranstaltninger kan udbyderne, hvor det er relevant, tage hensyn til
branchens bedste praksis, herunder som fastlagt gennem selvregulerende samarbejde, såsom adfærdskodekser, og bør tage
retningslinjer fra Kommissionen i betragtning.
(90) Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner bør sikre, at deres tilgang til risikovurdering
og -afbødning er baseret på den bedste tilgængelige information og videnskabelige viden, og at de afprøver deres antagelser med de
grupper, der er mest påvirket af risiciene, og de foranstaltninger, de træffer. Med henblik herpå bør de i givet fald gennemføre
deres risikovurderinger og udforme deres risikobegrænsende foranstaltninger med inddragelse af repræsentanter for
tjenestemodtagerne, repræsentanter for grupper, der kan blive berørt af deres tjenester, uafhængige eksperter og
civilsamfundsorganisationer. De bør søge at indarbejde sådanne høringer i deres metoder til risikovurdering og udformning af
afbødende foranstaltninger, herunder, hvis det er relevant, undersøgelser, fokusgrupper, rundbordsdiskussioner og andre hørings-
og udformningsmetoder. Ved vurderingen af, om en foranstaltning er rimelig, forholdsmæssig og effektiv, bør der tages særligt
hensyn til retten til ytringsfrihed.
(91) I krisetider kan der være behov for, at udbydere af meget store onlineplatforme hurtigst muligt træffer visse specifikke
foranstaltninger ud over de foranstaltninger, de ville træffe i lyset af deres øvrige forpligtelser i henhold til denne
forordning. I den forbindelse bør en krise anses for at være opstået, når ekstraordinære omstændigheder medfører en alvorlig
trussel mod den offentlige sikkerhed eller folkesundheden i Unionen eller i væsentlige dele heraf. Sådanne kriser kan skyldes
væbnede konflikter eller terrorhandlinger, herunder nye konflikter eller terrorhandlinger, naturkatastrofer såsom jordskælv og
orkaner samt pandemier og andre alvorlige grænseoverskridende trusler mod folkesundheden. Kommissionen bør efter henstilling fra
Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester (»rådet«) kunne kræve, at udbydere af meget store onlineplatforme og udbydere af meget
store onlinesøgemaskiner hurtigst muligt iværksætter en kriseindsats. Foranstaltninger, som disse udbydere kan udvælge og overveje
at anvende, kan f.eks. omfatte tilpasning af indholdsmoderationsprocesser og forøgelse af de ressourcer, der er afsat til
indholdsmoderation, tilpasning af vilkår og betingelser, relevante algoritmiske systemer og reklamesystemer, yderligere
intensivering af samarbejdet med pålidelige indberettere, iværksættelse af opmærksomhedsskabende foranstaltninger og fremme af
pålidelig information og tilpasning af udformningen af deres onlinegrænseflader. Der bør fastsættes de nødvendige krav for at
sikre, at sådanne foranstaltninger træffes inden for meget kort tid, og at kriseresponsmekanismen kun anvendes, hvis og i det
omfang dette er strengt nødvendigt, og alle foranstaltninger, der træffes i henhold til denne mekanisme, er effektive og
forholdsmæssige under behørig hensyntagen til alle berørte parters rettigheder og legitime interesser. Anvendelsen af mekanismen
bør ikke berøre de øvrige bestemmelser i denne forordning, f.eks. bestemmelserne om risikovurderinger og afbødende
foranstaltninger og håndhævelsen heraf og bestemmelserne om kriseprotokoller.
(92) I betragtning af behovet for at sikre at uafhængige eksperter foretager en kontrol, bør udbydere af meget store
onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner gennem uafhængig revision være ansvarlige for deres overholdelse af de
forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og i givet fald for supplerende tilsagn afgivet i medfør af adfærdskodekser og
kriseprotokoller. For at sikre at revisioner gennemføres effektivt og rettidigt, bør udbydere af meget store onlineplatforme og af
meget store onlinesøgemaskiner yde det nødvendige samarbejde og den nødvendige bistand til de organisationer, der udfører
revisionerne, herunder ved at give revisoren adgang til alle relevante data og lokaler, der er nødvendige for at udføre revisionen
korrekt, herunder, hvor det er relevant, til data vedrørende algoritmiske systemer og ved at besvare mundtlige eller skriftlige
spørgsmål. Revisorerne bør også kunne gøre brug af andre objektive informationskilder, herunder undersøgelser foretaget af
kontrolunderlagte forskere. Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner bør ikke undergrave
gennemførelsen af revisionen. Revisioner bør udføres i overensstemmelse med bedste praksis i branchen og høj faglig etik og
objektivitet under behørig hensyntagen til revisionsstandarder og -kodekser, hvor det er relevant. Revisorerne bør garantere
fortroligheden, sikkerheden og integriteten af de oplysninger, f.eks. forretningshemmeligheder, som de indhenter under udførelsen
af deres opgaver. Denne garanti bør ikke bruges som et middel til at omgå anvendelsen af revisionsforpligtelserne i denne
forordning. Revisorerne bør have den nødvendige ekspertise inden for risikostyring og den nødvendige tekniske kompetence til at
revidere algoritmer. De bør være uafhængige, for at de kan udføre deres opgaver på en passende og troværdig måde. De bør opfylde
de centrale uafhængighedskrav for forbudte ikkerevisionstjenester, rotation af revisionsfirmaer og ikkebetingede gebyrer. Hvis
deres uafhængighed og tekniske kompetence ikke er uomtvistelig, bør de fratræde eller afstå fra revisionsopgaven.
(93) Revisionsrapporten bør underbygges for at give en meningsfuld redegørelse for de gennemførte aktiviteter og de konklusioner,
der er draget. Den bør indgå i grundlaget for og i givet fald foreslå forbedringer af de foranstaltninger, som udbyderne af den
meget store onlineplatform og af den meget store onlinesøgemaskine har truffet for at opfylde deres forpligtelser i henhold til
denne forordning. Revisionsrapporten bør fremsendes til koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og til
Kommissionen og rådet efter modtagelsen af revisionsrapporten. Udbyderne bør også uden unødig forsinkelse efter færdiggørelsen
fremsende hver enkelt rapport om risikovurderingen og de afbødende foranstaltninger samt revisionsrapporten om gennemførelsen af
revisionen af udbyderen af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine, der viser, hvordan de har
fulgt op på revisionsanbefalingerne. Revisionsrapporten bør indeholde en revisionserklæring baseret på konklusionerne truffet på
grundlag af det tilvejebragte revisionsbevis. Der bør afgives en »positiv udtalelse«, hvis al dokumentation viser, at udbyderen af
den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine opfylder de forpligtelser, der er fastsat i denne
forordning, eller i påkommende tilfælde tilsagn, som platformen har afgivet i medfør af en adfærdskodeks eller en kriseprotokol,
navnlig ved at identificere, evaluere og afbøde de systemiske risici forbundet med platformens system og tjenester. En »positiv
udtalelse« bør ledsages af bemærkninger, hvis revisor ønsker at medtage kommentarer, der ikke har væsentlig indflydelse på
resultatet af revisionen. Der bør afgives en »negativ udtalelse«, hvis revisoren mener, at udbyderen af den meget store
onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine ikke overholder denne forordning eller de afgivne tilsagn. Hvis der i
revisionserklæringen ikke kunne drages en konklusion vedrørende specifikke elementer, som er omfattet af revisionen, bør
revisionserklæringen indeholde en forklaring på, hvorfor der ikke kunne drages en sådan konklusion. Rapporten bør, når det er
relevant, indeholde en beskrivelse af specifikke elementer, der ikke kunne underlægges revision, og en begrundelse herfor.
(94) Forpligtelserne vedrørende vurdering og afbødning af risici bør fra sag til sag skabe et behov for, at udbydere af meget
store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner vurderer og, om nødvendigt, tilpasser udformningen af deres
anbefalingssystemer, f.eks. ved at træffe foranstaltninger til at forhindre eller minimere skævheder, der fører til
forskelsbehandling af personer i sårbare situationer, navnlig hvis sådan justering er i overensstemmelse med
databeskyttelseslovgivningen, og når oplysningerne personaliseres på grundlag af særlige kategorier af personoplysninger, jf.
artikel 9 i forordning (EU) 2016/679. Som supplement til de gennemsigtighedsforpligtelser, der gælder for onlineplatforme for så
vidt angår deres anbefalingssystemer, bør udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner desuden
konsekvent sikre, at modtagerne af deres tjenester har alternative muligheder, som ikke er baseret på profilering, jf. forordning
(EU) 2016/679, for de vigtigste parametre i deres anbefalingssystemer. Sådanne valg bør være direkte tilgængelige fra den
onlinegrænseflade, hvor anbefalingerne fremlægges.
(95) Reklamesystemer, der anvendes af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner, er forbundet med særlige
risici og kræver yderligere offentligt og lovmæssigt tilsyn på grund af deres omfang og evne til at fokusere på og nå ud til
tjenestemodtagerne på grundlag af deres adfærd inden for og uden for platformens eller søgemaskinens onlinegrænseflade. Meget
store onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner bør sikre offentlig adgang til databaser med reklamer vist på deres
onlinegrænseflader for at lette tilsynet med og forskningen i nye risici som følge af udbredelsen af reklamer på internettet,
f.eks. i forbindelse med ulovlige reklamer eller manipulerende teknikker og desinformation med en reel og forventet negativ
indvirkning på folkesundheden, den offentlige sikkerhed, samfundsdebatten, den politiske deltagelse og ligestillingen. Databaserne
bør omfatte indholdet af reklamer, herunder produktets, tjenestens eller varemærkets navn og reklamens genstand, og relaterede
oplysninger om annoncøren og, hvis forskellig herfra, den fysiske eller juridiske person, der betalte for reklamen, og leveringen
af reklamen, navnlig når der er tale om målrettet reklame. Disse oplysninger bør omfatte både information om målretningskriterier
og leveringskriterier, navnlig når der reklameres over for personer i sårbare situationer såsom mindreårige.
(96) For behørigt at kunne overvåge og vurdere, at meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner overholder de
forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, kan koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller Kommissionen
kræve adgang til eller rapportering af specifikke oplysninger, herunder data vedrørende algoritmer. Et sådant krav kan f.eks.
omfatte de oplysninger, der er nødvendige for at vurdere risiciene og de mulige skader forbundet med den meget store online
platforms eller meget store onlinesøgemaskines systemer, oplysninger om nøjagtigheden, virkemåden og afprøvningen af algoritmiske
systemer til indholdsmoderation, anbefalingssystemer eller reklamesystemer, herunder i givet fald indlæringsdata og algoritmer,
eller oplysninger om processer og output af indholdsmoderation eller interne klagebehandlingssystemer som omhandlet i denne
forordning. Sådanne anmodninger om adgang til data bør ikke omfatte anmodninger om at give specifikke oplysninger om individuelle
modtagere af tjenesten med henblik på at fastslå, om sådanne modtagere overholder anden gældende EU-ret eller national ret.
Forskernes undersøgelser af udviklingen og alvoren af systemiske risici på internettet er navnlig vigtige for at afbøde
informationsasymmetrier og etablere et modstandsdygtigt system til risikobegrænsning og informere udbydere af onlineplatforme,
udbydere af onlinesøgemaskiner, koordinatorer for digitale tjenester, andre kompetente myndigheder, Kommissionen og
offentligheden.
(97) Denne forordning udgør derfor en ramme, der giver bred adgang til oplysninger fra meget store onlineplatforme og meget store
onlinesøgemaskiner for kontrolunderlagte forskere, der er tilknyttet en forskningsorganisation som omhandlet i artikel 2 i
direktiv (EU) 2019/790, hvilket med henblik på denne forordning kan omfatte civilsamfundsorganisationer, der udfører videnskabelig
forskning med det primære formål at støtte deres almennyttige opgaver. Alle anmodninger om adgang til oplysninger inden for denne
ramme bør være forholdsmæssige og på passende vis beskytte den meget store onlineplatforms eller den meget store
onlinesøgemaskines og eventuelle andre berørte parters, herunder tjenestemodtageres, rettigheder og legitime interesser, herunder
beskyttelse af personoplysninger, forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger. For at sikre at denne forordnings mål
nås, bør hensyntagen til udbydernes kommercielle interesser imidlertid ikke føre til afslag på at give adgang til data, der er
nødvendige for det specifikke forskningsmål på grundlag af en anmodning i henhold til denne forordning. I denne henseende bør
udbyderne, uden at det berører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 (32), sikre passende adgang for forskere,
herunder om nødvendigt ved at træffe tekniske beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. ved brug af datavaults. Anmodninger om
dataadgang kan f.eks. omfatte antallet af websitebesøg eller, hvor det er relevant, andre former for adgang til indhold for
tjenestemodtagere, forud for dets fjernelse af udbyderne af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner.
(98) Når data er offentligt tilgængelige, bør sådanne udbydere desuden ikke forhindre forskere, der opfylder en passende del af
kriterierne, i at anvende disse data til forskningsformål, der bidrager til afdækning, kortlægning og forståelse af systemiske
risici. De bør give sådanne forskere – herunder, hvor det er teknisk muligt, i realtid – adgang til offentligt tilgængelige data,
f.eks. om aggregerede interaktioner med indhold fra offentlige sider, offentlige grupper eller offentlige figurer, herunder
oplysninger om indtryk og engagement såsom antallet af reaktioner, delinger og kommentarer fra tjenestemodtagerne. Udbydere af
meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner bør tilskyndes til at samarbejde med forskere og give bredere
adgang til data til overvågning af samfundsmæssige problemer gennem frivillige bestræbelser, herunder gennem forpligtelser og
procedurer, der er aftalt i henhold til adfærdskodekser eller kriseprotokoller. Disse udbydere og forskere bør være særligt
opmærksomme på beskyttelsen af personoplysninger og sikre, at enhver behandling af personoplysninger er i overensstemmelse med
forordning (EU) 2016/679. Udbydere bør anonymisere eller pseudonymisere personoplysninger, undtagen i de tilfælde, hvor det ville
gøre det tilstræbte forskningsformål umuligt.
(99) I betragtning af kompleksiteten af de indførte systemer og de systemiske risici, de udgør for samfundet, bør udbydere af
meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner oprette en compliancefunktion, som bør være uafhængig af disse
udbyderes operationelle funktioner. Compliancefunktionens leder bør rapportere direkte til disse udbyderes ledelse, herunder om
tilfælde af manglende overholdelse af denne forordning. De compliancerådgivere, der indgår i compliancefunktionen, bør have de
nødvendige kvalifikationer og den nødvendige viden, erfaring og evne til at gennemføre foranstaltninger og overvåge overholdelsen
af denne forordning i udbyderne af meget store onlineplatformes eller af meget store onlinesøgemaskiners organisation. Udbydere af
meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner bør sikre, at compliancefunktionen inddrages tilstrækkeligt og
rettidigt i alle spørgsmål vedrørende denne forordning, herunder i strategien for risikovurdering og risikoafbødning og specifikke
foranstaltninger samt i givet fald vurderingen af overholdelsen af de forpligtelser, som disse udbydere har indgået i henhold til
de adfærdskodekser og kriseprotokoller, de har tilsluttet sig.
(100) I betragtning af de yderligere risici forbundet med deres aktiviteter og deres yderligere forpligtelser i henhold til denne
forordning bør der gælde supplerende gennemsigtighedskrav specifikt for meget store onlineplatforme og meget store
onlinesøgemaskiner, navnlig vedrørende omfattende rapportering om gennemførte risikovurderinger og efterfølgende foranstaltninger
truffet i henhold til denne forordning.
(101) Kommissionen bør råde over de nødvendige personale- og ekspertressourcer samt økonomiske midler til at udføre sine opgaver i
henhold til denne forordning. For at sikre at de ressourcer, der er nødvendige for et tilstrækkeligt tilsyn på EU-plan i henhold
til denne forordning, er til rådighed, og i betragtning af at medlemsstaterne bør have ret til at opkræve et tilsynsgebyr hos
udbydere, der er etableret på deres område, for så vidt angår de tilsyns- og håndhævelsesopgaver, der udføres af deres
myndigheder, bør Kommissionen opkræve et tilsynsgebyr, hvis størrelse bør fastsættes årligt, på meget store onlineplatforme og
meget store onlinesøgemaskiner. Det samlede beløb for det årlige tilsynsgebyr, der opkræves, bør fastsættes på grundlag af de
samlede omkostninger, som Kommissionen har afholdt i forbindelse med udførelsen af sine tilsynsopgaver i henhold til denne
forordning, som det med rimelighed kan anslås på forhånd. Et sådant beløb bør omfatte omkostninger i forbindelse med udøvelsen af
de specifikke beføjelser og opgaver vedrørende tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning i forbindelse med udbydere af
meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner, herunder omkostninger i forbindelse med udpegelse af meget store
onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner eller oprettelse, vedligeholdelse og drift af de databaser, der er omhandlet
i denne forordning.
Det bør også omfatte også omkostninger i forbindelse med etablering, vedligeholdelse og drift af de grundlæggende oplysninger og
den institutionelle infrastruktur for samarbejdet mellem koordinatorerne for digitale tjenester, rådet og Kommissionen under
hensyntagen til det forhold, at deres størrelse og rækkevidde til meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner
har en betydelig indvirkning på de ressourcer, der er nødvendige for at støtte en sådan infrastruktur. Ved vurderingen af de
samlede omkostninger bør der tages hensyn til tilsynsomkostningerne i det foregående år, herunder, hvor det er relevant, de
omkostninger, der overstiger det individuelle årlige tilsynsgebyr, der er opkrævet i det foregående år. De eksterne
formålsbestemte indtægter fra de årlige tilsynsgebyrer kan anvendes til at finansiere yderligere menneskelige ressourcer såsom
kontraktansatte og udstationerede nationale eksperter og andre udgifter i forbindelse med udførelsen af disse opgaver, som
overdrages til Kommissionen ved denne forordning. Det årlige tilsynsgebyr, der skal opkræves af udbydere af meget store
onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner, bør stå i et rimeligt forhold til tjenestens størrelse som afspejlet i
antallet af aktive modtagere af tjenesten i Unionen. Desuden bør det individuelle årlige tilsynsgebyr ikke overstige et samlet
loft for hver udbyder af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner under hensyntagen til den økonomiske
kapacitet hos udbyderen af den eller de udpegede tjenester.
(102) For at lette en effektiv og konsekvent anvendelse af de i denne forordning fastsatte forpligtelser, der kan kræve
gennemførelse ad elektronisk vej, er det vigtigt at fremme frivillige standarder for visse tekniske procedurer, hvor industrien
kan bidrage til udviklingen af standardiserede metoder med henblik på at støtte udbyderne af formidlingstjenester med overholdelse
af denne forordning, f.eks. mulighed for indgivelse af anmeldelser, herunder via applikationsprogrammeringsgrænseflader, eller
standarder vedrørende vilkår og betingelser eller standarder vedrørende revisioner eller standarder vedrørende interoperabilitet
af reklamedatabaser. Desuden kan sådanne standarder omfatte standarder vedrørende onlinereklamer, anbefalingssystemer,
tilgængelighed og beskyttelse af mindreårige online. Udbydere af formidlingstjenester kan frit vedtage standarderne, men
vedtagelsen heraf er ikke ensbetydende med, at denne forordning er overholdt. Ved at levere bedste praksis kan sådanne standarder
samtidig navnlig være nyttige for relativt små udbydere af formidlingstjenester. I standarderne kunne der i givet fald skelnes
mellem forskellige former for ulovligt indhold eller forskellige typer formidlingstjenester.
(103) Kommissionen og rådet bør tilskynde til udarbejdelse af frivillige adfærdskodekser såvel som gennemførelse af disse
kodeksers bestemmelser med henblik på at bidrage til anvendelsen af denne forordning. Kommissionen og rådet bør tilstræbe, at
adfærdskodekserne klart fastsætter arten af de mål af almen interesse, der forfølges, at de indeholder mekanismer til uafhængig
evaluering af opfyldelsen af disse mål, og at de relevante myndigheders rolle er klart fastsat. Der bør lægges særlig vægt på at
undgå negative virkninger for sikkerheden, beskyttelsen af privatlivets fred og personoplysninger samt forbuddet mod at pålægge
generelle overvågningsforpligtelser. Selv om gennemførelsen af adfærdskodekser bør kunne måles og være underlagt offentligt
tilsyn, bør dette ikke ændre ved sådanne kodeksers frivillige karakter og de berørte parters mulighed for frit at afgøre, om de
vil tilslutte sig. Under visse omstændigheder er det vigtigt, at meget store onlineplatforme samarbejder om at udarbejde og
overholde specifikke adfærdskodekser. Intet i denne forordning er til hinder for, at andre tjenesteudbydere overholder de samme
standarder for due diligence, vedtager bedste praksis og får gavn af Kommissionens og rådets retningslinjer ved at tilslutte sig
de samme adfærdskodekser.
(104) Denne forordning bør udpege visse områder, hvor det kan overvejes at indføre sådanne adfærdskodekser. Risikobegrænsende
foranstaltninger vedrørende specifikke former for ulovligt indhold bør navnlig undersøges gennem aftaler om selvregulering og
samregulering. Et andet område, der bør overvejes, er de mulige negative virkninger af systemiske risici for samfundet og
demokratiet såsom desinformation eller manipulerende og misbrugende aktiviteter eller eventuelle negative følger for mindreårige.
Dette omfatter koordinerede operationer, der har til formål at forstærke information, herunder desinformation, såsom brug af
botter eller falske konti til at frembringe forsætligt ukorrekte eller vildledende oplysninger, undertiden med henblik på at opnå
en økonomisk gevinst, som er særlig skadelige for sårbare modtagere af tjenesten såsom mindreårige. På disse områder kan en meget
stor onlineplatforms eller en meget stor onlinesøgemaskines tilslutning til og overholdelse af en bestemt adfærdskodeks betragtes
som en passende risikobegrænsende foranstaltning. Hvis en udbyder af en onlineplatform eller af en onlinesøgemaskine nægter at
følge Kommissionens opfordring til at deltage i anvendelsen af en sådan adfærdskodeks uden behørig forklaring, kan der i
påkommende tilfælde tages hensyn hertil ved vurderingen af, om onlineplatformen eller onlinesøgemaskinen har overtrådt de
forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Den blotte deltagelse i og gennemførelse af en given adfærdskodeks bør ikke i
sig selv være ensbetydende med, at denne forordning er overholdt.
(105) Adfærdskodekserne bør lette adgangen til tjenester for meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner i
overensstemmelse med EU-retten og national ret med henblik på at gøre deres forventede anvendelse lettere for personer med
handicap. Adfærdskodekserne kan navnlig sikre, at oplysningerne præsenteres på en måde, der kan opfattes, bruges og forstås af
personer med handicap samt er sikre at bruge, og at formularer og foranstaltninger i henhold til denne forordning gøres
tilgængelige på en måde, så de er lette at finde og er tilgængelige for personer med handicap.
(106) Reglerne om adfærdskodekser i denne forordning kan danne grundlag for allerede etablerede selvregulerende foranstaltninger
på EU-plan, herunder hensigtserklæringen om produktsikkerhed (»Product Safety Pledge«), aftalememorandummet om salg af forfalskede
varer på internettet (»Memorandum of Understanding on the sale of counterfeit goods on the internet«), adfærdskodeksen for
bekæmpelse af ulovlig hadefuld tale på internettet (»Code of Conduct on countering illegal hate speech online«) og adfærdskodeksen
om desinformation (»EU Code of Practice on Disinformation«). Navnlig for sidstnævnte er adfærdskodeksen om desinformation efter
Kommissionen vejledning blevet styrket som bebudet i handlingsplanen for europæisk demokrati.
(107) Onlinereklame involverer generelt en række aktører, herunder formidlingstjenester, der forbinder reklameudgivere og
annoncører. Adfærdskodekser bør understøtte og supplere de gennemsigtighedsforpligtelser vedrørende reklame for udbydere af
onlineplatforme, af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner, der er fastsat i denne forordning, for at
tilvejebringe fleksible og effektive mekanismer til at lette og øge overholdelsen af disse forpligtelser, navnlig for så vidt
angår de nærmere bestemmelser for videregivelse af de relevante oplysninger. Dette bør omfatte lettelse af transmission af
oplysningerne om den annoncør, der betaler for reklamen, når vedkommende adskiller sig fra den fysiske eller juridiske person, på
hvis vegne reklamen vises på en onlineplatforms onlinegrænseflade. Adfærdskodekserne bør også omfatte foranstaltninger til at
sikre, at meningsfulde oplysninger om kommerciel udnyttelse af data deles på passende vis i hele værdikæden. Inddragelsen af en
bred vifte af interessenter bør sikre, at disse adfærdskodekser støttes bredt, er teknisk velfunderede og effektive og har den
højeste grad af brugervenlighed for at sikre, at gennemsigtighedsforpligtelserne opfylder deres mål. For at sikre
adfærdskodeksernes effektivitet bør Kommissionen medtage evalueringsmekanismer i udarbejdelsen af adfærdskodekserne. Kommissionen
kan, hvis det er relevant, opfordre Agenturet for Grundlæggende Rettigheder eller Den Europæiske Tilsynsførende for
Databeskyttelse til at udtale sig om den pågældende adfærdskodeks.
(108) Ud over kriseresponsmekanismen for meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner kan Kommissionen tage
initiativ til udarbejdelsen af frivillige kriseprotokoller for at koordinere en hurtig, kollektiv og grænseoverskridende indsats i
onlinemiljøet. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis onlineplatforme misbruges til hurtig udbredelse af ulovligt indhold eller
desinformation, eller hvor der opstår behov for hurtig udbredelse af pålidelig information. I lyset af den vigtige rolle, som
meget store onlineplatforme spiller i formidling af information i vores samfund og på tværs af grænserne, bør udbydere af sådanne
platforme tilskyndes til at udarbejde og anvende specifikke kriseprotokoller. Sådanne kriseprotokoller bør kun aktiveres i en
begrænset periode, og de trufne foranstaltninger bør også begrænses til, hvad der er strengt nødvendigt for at håndtere de
ekstraordinære omstændigheder. Disse foranstaltninger bør være i overensstemmelse med denne forordning og bør ikke udgøre en
generel forpligtelse for de deltagende udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner til at
overvåge den information, de transmitterer eller lagrer, eller til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på
ulovligt indhold.
(109) For at sikre passende tilsyn med og håndhævelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, bør medlemsstaterne
udpege mindst én myndighed, der skal have til opgave at føre tilsyn med anvendelsen af og håndhæve denne forordning, uden at det
berører muligheden for at udpege en eksisterende myndighed og dens retlige form i overensstemmelse med national ret.
Medlemsstaterne bør dog kunne overdrage specifikke tilsyns- eller håndhævelsesopgaver og kompetencer vedrørende anvendelsen af
denne forordning til mere end én kompetent myndighed, f.eks. for specifikke sektorer, hvor eksisterende myndigheder også kan have
beføjelser, såsom tilsynsmyndigheder for elektronisk kommunikation, mediemyndigheder eller forbrugerbeskyttelsesmyndigheder, i
overensstemmelse med deres nationale forfatningsmæssige, organisatoriske og administrative struktur. Alle udpegede kompetente
myndigheder bør i forbindelse med udførelsen af deres opgaver bidrage til at nå denne forordnings mål, nemlig et velfungerende
indre marked for formidlingstjenester, hvor de harmoniserede regler for et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø, der
fremmer innovation, og navnlig de due diligence-forpligtelser, der gælder for forskellige kategorier af udbydere af
formidlingstjenester, overvåges og håndhæves effektivt med henblik på at sikre, at de grundlæggende rettigheder, som er nedfældet
i chartret, herunder princippet om forbrugerbeskyttelse, beskyttes effektivt. Denne forordning forpligter ikke medlemsstaterne til
at overlade det til de kompetente myndigheder at træffe afgørelse om lovligheden af specifikt indhold.
(110) I betragtning af de pågældende tjenesters grænseoverskridende karakter og den horisontale karakter af de forpligtelser, der
indføres med denne forordning, bør én myndighed, der er udpeget til at føre tilsyn med anvendelsen af denne forordning og om
nødvendigt til at håndhæve denne forordning, også udpeges som koordinator for digitale tjenester i hver medlemsstat. Hvis mere end
én kompetent myndighed udpeges til at føre tilsyn med anvendelsen af og håndhæve denne forordning, bør der kun udpeges én
myndighed i den pågældende medlemsstat som koordinator for digitale tjenester. Koordinatoren for digitale tjenester bør fungere
som et enkelt kontaktpunkt i alle forhold vedrørende anvendelsen af denne forordning for Kommissionen, rådet, koordinatorerne for
digitale tjenester i andre medlemsstater og for andre kompetente myndigheder i den pågældende medlemsstat. Koordinatoren for
digitale tjenester bør navnlig, hvis flere kompetente myndigheder har fået overdraget opgaver i henhold til denne forordning i en
bestemt medlemsstat, koordinere og samarbejde med disse myndigheder i overensstemmelse med den nationale ret, der fastsætter deres
respektive opgaver, og uden at det berører de andre kompetente myndigheders uafhængige vurdering. Selv om koordinatoren for
digitale tjenester ikke udøver nogen form for hierarkisk overstyring i forhold til andre kompetente myndigheder i forbindelse med
udførelsen af deres opgaver, bør denne sikre en effektiv inddragelse af alle relevante kompetente myndigheder og rapportere
rettidigt om deres vurdering inden for rammerne af samarbejdet om tilsyn og håndhævelse på EU-plan. Ud over de specifikke
mekanismer, der er fastsat i denne forordning for så vidt angår samarbejde på EU-plan, bør medlemsstaterne endvidere sikre
samarbejde mellem koordinatoren for digitale tjenester og andre udpegede kompetente myndigheder på nationalt plan, eventuelt ved
hjælp af passende værktøjer, f.eks. ved at samle ressourcer, fælles taskforcer, fælles undersøgelser og mekanismer for gensidig
bistand.
(111) Koordinatoren for digitale tjenester og andre kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til denne forordning, spiller
en afgørende rolle med hensyn til at sikre effektiviteten af de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i denne forordning,
og for opfyldelsen af dens mål. Det er derfor nødvendigt at sikre, at disse myndigheder har de nødvendige midler, herunder
finansielle og menneskelige ressourcer, til at føre tilsyn med alle udbydere af formidlingstjenester, der falder ind under deres
kompetence i alle unionsborgeres interesse. I betragtning af de mange forskellige udbydere af formidlingstjenester og deres
anvendelse af avanceret teknologi til at yde deres tjenester er det også vigtigt, at koordinatoren for digitale tjenester og de
relevante kompetente myndigheder er udstyret med det nødvendige antal medarbejdere og eksperter med specialiserede færdigheder og
avancerede tekniske midler, og at de uafhængigt forvalter finansielle ressourcer til at udføre deres opgaver. Desuden bør
ressourceniveauet tage hensyn til størrelse, kompleksitet og potentielle samfundsmæssige virkninger af udbydere af
formidlingstjenester, der falder ind under deres kompetence samt deres tjenesters rækkevidde i hele Unionen. Denne forordning
berører ikke medlemsstaternes mulighed for at indføre finansieringsmekanismer baseret på et tilsynsgebyr, der opkræves af udbydere
af formidlingstjenester, i henhold til national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, i det omfang det opkræves af
udbydere af formidlingstjenester, der har deres hovedforretningssted i den pågældende medlemsstat, at det er strengt begrænset
til, hvad der er nødvendigt og forholdsmæssigt for at dække omkostningerne ved udførelsen af de opgaver, der er overdraget til de
kompetente myndigheder i henhold til denne forordning, med undtagelse af de opgaver, der overdrages til Kommissionen, og at der
sikres tilstrækkelig gennemsigtighed med hensyn til opkrævning og anvendelse af et sådant tilsynsgebyr.
(112) De kompetente myndigheder, der er udpeget i henhold til denne forordning, bør endvidere handle helt uafhængigt af private og
offentlige organer uden forpligtelse til eller mulighed for at søge eller modtage instrukser, herunder fra regeringen, og uden at
det berører de specifikke forpligtelser til at samarbejde med andre kompetente myndigheder, koordinatorerne for digitale
tjenester, rådet og Kommissionen. På den anden side bør disse myndigheders uafhængighed ikke betyde, at de ikke i overensstemmelse
med nationale forfatninger og uden at bringe opfyldelsen af denne forordnings mål i fare kan underkastes mekanismer til rimelig
ansvarlighed vedrørende koordinatorerne for digitale tjenesters generelle aktiviteter såsom deres finansielle udgifter eller
rapportering til de nationale parlamenter. Kravet om uafhængighed bør heller ikke forhindre udøvelsen af domstolsprøvelse eller
muligheden for at rådføre sig eller regelmæssigt udveksle synspunkter med andre nationale myndigheder, herunder retshåndhævende
myndigheder, krisestyringsmyndigheder eller forbrugerbeskyttelsesmyndigheder, hvis det er relevant, med henblik på at underrette
hinanden om igangværende undersøgelser, uden at dette berører udøvelsen af deres respektive beføjelser.
(113) Medlemsstaterne kan udpege en eksisterende national myndighed som koordinator for digitale tjenester eller med specifikke
opgaver til at føre tilsyn med anvendelsen af og håndhæve denne forordning, forudsat at en sådan udpeget myndighed opfylder
kravene i denne forordning, f.eks. med hensyn til dens uafhængighed. Desuden er medlemsstaterne i princippet ikke afskåret fra at
sammenlægge funktioner i en eksisterende myndighed i overensstemmelse med EU-retten. Foranstaltningerne i denne henseende kan
bl.a. indebære, at det ikke er muligt at afskedige formanden for eller et medlem af bestyrelsen i et kollegialt organ i en
eksisterende myndighed inden udløbet af deres embedsperiode alene med den begrundelse, at der er gennemført en institutionel
reform, som indebærer sammenlægning af forskellige funktioner i én myndighed, hvis der ikke er indført regler, som sikrer, at
sådanne afskedigelser ikke bringer disse medlemmers uafhængighed og upartiskhed i fare.
(114) Medlemsstaterne bør give koordinatoren for digitale tjenester og enhver anden kompetent myndighed, der er udpeget i henhold
til denne forordning, tilstrækkelige beføjelser og midler til at sikre en effektiv undersøgelse og håndhævelse, i overensstemmelse
med de opgaver, som de har fået pålagt. Dette omfatter de kompetente myndigheders beføjelse til at vedtage midlertidige
foranstaltninger i overensstemmelse med national ret i tilfælde af risiko for alvorlig skade. Sådanne midlertidige
foranstaltninger, som kan omfatte påbud om at bringe en given påstået overtrædelse til ophør eller afhjælpe den, bør ikke gå
videre, end hvad der er nødvendigt for at sikre, at alvorlig skade forhindres, indtil den endelige afgørelse foreligger.
Koordinatorerne for digitale tjenester bør navnlig kunne søge efter og indhente oplysninger, der befinder sig på deres område,
herunder i forbindelse med fælles undersøgelser, under behørig hensyntagen til, at tilsyns- og håndhævelsesforanstaltninger
vedrørende en udbyder, der er underlagt en anden medlemsstats eller Kommissionens jurisdiktion, bør træffes af koordinatoren for
digitale tjenester i denne anden medlemsstat, i givet fald i overensstemmelse med procedurerne for grænseoverskridende samarbejde,
eller, hvis det er relevant, af Kommissionen.
(115) Medlemsstaterne bør i deres nationale ret i overensstemmelse med EU-retten og navnlig denne forordning og chartret fastsætte
de nærmere betingelser og begrænsninger for koordinatorerne for digitale tjenesters og i givet fald andre kompetente myndigheders
udøvelse af deres undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser i henhold til denne forordning.
(116) I forbindelse med udøvelsen af disse beføjelser bør de kompetente myndigheder overholde de gældende nationale regler
vedrørende procedurer og forhold såsom kravet om forudgående tilladelse fra en domstol til at få adgang til visse lokaler og
retten til fortrolighed mellem advokat og klient. Disse bestemmelser bør navnlig sikre overholdelsen af de grundlæggende
rettigheder til effektive retsmidler og til en upartisk domstol, herunder retten til et forsvar, og retten til respekt for
privatlivet. I denne forbindelse kunne de garantier, der er fastsat i forbindelse med Kommissionens procedure i henhold til denne
forordning, være et passende referencegrundlag. En forudgående, retfærdig og upartisk procedure bør garanteres, inden der træffes
endelig afgørelse, herunder de berørte personers ret til at blive hørt, og retten til aktindsigt, samtidig med at fortroligheden
og tavshedspligten og forretningshemmeligheden samt forpligtelsen til at give en meningsfuld begrundelse for afgørelserne
overholdes. Dette bør dog ikke være til hinder for, at der træffes foranstaltninger i behørigt begrundede hastetilfælde og med
forbehold af passende betingelser og proceduremæssige ordninger. Udøvelsen af beføjelser bør bl.a. også stå i et rimeligt i
forhold til karakteren og den samlede faktiske eller potentielle skade, som overtrædelsen eller den formodede overtrædelse har
forvoldt. De kompetente myndigheder bør tage højde for alle sagens forhold og omstændigheder, herunder oplysninger, der er
indsamlet af kompetente myndigheder i andre medlemsstater.
(117) Medlemsstaterne bør sikre, at overtrædelser af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, kan sanktioneres på en
måde, der er effektiv, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning, under hensyntagen til
overtrædelsens art, grovhed, gentagne karakter og varighed i lyset af den offentlige interesse, der forfølges, omfanget og arten
af de aktiviteter, der udføres, samt den krænkende parts økonomiske formåen. Sanktionerne bør navnlig fastsættes under hensyntagen
til, om den berørte udbyder af formidlingstjenester systematisk eller gentagne gange undlader at opfylde sine forpligtelser i
henhold til denne forordning, og i givet fald antallet af berørte modtagere af tjenesten, hvorvidt overtrædelsen blev begået
forsætligt eller uagtsomt og om udbyderen er aktiv i flere medlemsstater. Hvis denne forordning fastsætter et maksimumsbeløb for
bøder eller tvangsbøder, bør dette maksimumsbeløb finde anvendelse på hver overtrædelse af denne forordning, og uden at dette
berører gradueringen af bøderne eller tvangsbøderne for specifikke overtrædelser. Medlemsstaterne bør sikre, at pålæggelse af
bøder eller tvangsbøder i forbindelse med overtrædelser i hvert enkelt tilfælde bør være effektiv, stå i et rimeligt forhold til
overtrædelsen og have afskrækkende virkning, idet der fastsættes nationale regler og procedurer i overensstemmelse med denne
forordning, under hensyntagen til alle kriterier vedrørende de generelle betingelser for pålæggelse af bøder eller tvangsbøder.
(118) For at sikre en effektiv håndhævelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning bør enkeltpersoner eller
repræsentative organisationer kunne indgive klager over overholdelsen af disse forpligtelser til koordinatoren for digitale
tjenester på det område, hvor de modtog tjenesten, uden at dette berører kompetencereglerne i denne forordning og de gældende
regler for behandling af klager i overensstemmelse med nationale principper om god forvaltningsskik. Klager kan give et retvisende
overblik over problemstillinger vedrørende en bestemt udbyder af formidlingstjenesters overholdelse og kan også oplyse
koordinatoren for digitale tjenester om mere tværgående spørgsmål. Koordinatoren for digitale tjenester bør inddrage andre
nationale kompetente myndigheder samt koordinatoren for digitale tjenester i en anden medlemsstat og navnlig koordinatoren i den
medlemsstat, hvor den berørte udbyder af formidlingstjenester er etableret, hvis spørgsmålet kræver grænseoverskridende
samarbejde.
(119) Medlemsstaterne bør sikre, at koordinatorer for digitale tjenester kan træffe foranstaltninger, der er effektive til at
håndtere og står i rimeligt forhold til visse særlig alvorlige og vedvarende overtrædelser i denne forordning. Når disse
foranstaltninger kan påvirke tredjeparters rettigheder og interesser, hvilket navnlig kan være tilfældet, når adgangen til
onlinegrænseflader er begrænset, er det navnlig hensigtsmæssigt at kræve, at foranstaltningerne omfattes af yderligere garantier.
Tredjeparter, der potentielt kan blive berørt, bør navnlig have mulighed for at blive hørt, og sådanne påbud bør kun udstedes, når
beføjelser til at træffe sådanne foranstaltninger som fastsat i andre EU-retsakter eller national ret, f.eks. for at beskytte
forbrugernes kollektive interesser, for at sikre øjeblikkelige fjernelse af websider, der indeholder eller udbreder
børnepornografi, eller for at hindre adgangen til tjenester, som en tredjepart bruger til at krænke en intellektuel
ejendomsrettighed, ikke er rimeligt tilgængelige.
(120) Et sådan påbud bør ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dets mål. Med henblik herpå bør det være
midlertidigt og i princippet udstedes til udbyderne af formidlingstjenester såsom de berørte hostingtjenesteudbydere,
internetudbydere eller domæneregistre eller domæneregistratorer, der har rimelige forudsætninger for at nå dette mål uden at
begrænse adgangen til lovlig information unødigt.
(121) Med forbehold af bestemmelserne om ansvarsfritagelse i denne forordning for så vidt angår oplysninger, der transmitteres
eller lagres på anmodning af en tjenestemodtager, bør en udbyder af formidlingstjenester være ansvarlige for de skader, som
tjenestemodtagerne har lidt som følge af, at denne udbyder har overtrådt de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. En
sådan kompensation bør være i overensstemmelse med de regler og procedurer, der er fastsat i gældende national ret, og uden at det
berører andre klagemuligheder i henhold til forbrugerbeskyttelsesreglerne.
(122) Koordinatoren for digitale tjenester bør regelmæssigt, f.eks. på sit websted, offentliggøre en rapport om de aktiviteter,
der gennemføres i henhold til denne forordning. Rapporten bør navnlig offentliggøres i et maskinlæsbart format og indeholde en
oversigt over modtagne klager og deres opfølgning såsom det samlede antal modtagne klager og antallet af klager, der har ført til
indledningen af en formel undersøgelse eller til fremsendelsen til andre koordinatorer for digitale tjenester, uden at henvise til
personoplysninger. Da koordinatoren for digitale tjenester også får meddelelse om påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold
eller levere oplysninger, der er omfattet af denne forordning, gennem informationsudvekslingssystemet, bør koordinatoren for
digitale tjenester i sin årlige rapport anføre antallet og kategorierne af disse påbud til udbydere af formidlingstjenester, der
er udstedt af de retslige eller administrative myndigheder i koordinatorens medlemsstat.
(123) Af hensyn til klarheden, enkeltheden og effektiviteten bør beføjelsen til at føre tilsyn med og håndhæve forpligtelserne
efter denne forordning tillægges de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor formidlingstjenesteudbyderens
hovedforretningssted er beliggende, dvs. hvor tjenesteudbyderen har sit hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted, og hvor de
vigtigste økonomiske funktioner og den operationelle kontrol udøves. For så vidt angår udbydere, der ikke er etableret i Unionen,
men som udbyder tjenester i Unionen og derfor er omfattet af denne forordnings anvendelsesområde, bør den medlemsstat, hvori disse
udbydere har udpeget deres retlige repræsentant, have kompetence under hensyntagen til de retlige repræsentanters funktion i
henhold til denne forordning. Af hensyn til en effektiv anvendelse af denne forordning bør alle medlemsstater eller Kommissionen,
hvor det er relevant, dog have kompetence, for så vidt angår tjenesteudbydere, der ikke har udpeget en retlig repræsentant. Denne
kompetence kan udøves af en hvilken som helst af de kompetente myndigheder eller Kommissionen, forudsat at udbyderen ikke er
underlagt håndhævelsesprocedurer for de samme forhold af en anden kompetent myndighed eller Kommissionen. For at sikre at ne bis
in idem-princippet overholdes, og navnlig for at undgå, at den samme overtrædelse af forpligtelserne i denne forordning
sanktioneres mere end én gang, bør hver medlemsstat, der agter at udøve sin kompetence over for sådanne udbydere, uden unødig
forsinkelse underrette alle andre myndigheder, herunder Kommissionen, via det informationsudvekslingssystem, der oprettes med
henblik på denne forordning.
(124) I betragtning af deres potentielle indvirkning og de udfordringer, der er forbundet med effektivt at føre tilsyn med dem, er
der behov for særlige regler vedrørende tilsyn og håndhævelse for så vidt angår udbydere af meget store onlineplatforme og af
meget store onlinesøgemaskiner. Kommissionen bør, hvor det er relevant med støtte fra de nationale kompetente myndigheder, være
ansvarlig for tilsyn med og offentlig håndhævelse af systemiske spørgsmål såsom spørgsmål med stor indvirkning på
tjenestemodtagernes kollektive interesser. Kommissionen bør derfor have enekompetence til at føre tilsyn med og håndhæve de
yderligere forpligtelser til at styre systemiske risici, der pålægges udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store
onlinesøgemaskiner ved denne forordning. Kommissionens enekompetence bør ikke berøre visse administrative opgaver, som i henhold
til denne forordning er pålagt de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten, såsom kontrol af forskere.
(125) Beføjelserne til at føre tilsyn med og håndhæve andre due diligence-forpligtelser end de yderligere forpligtelser til at
styre systemiske risici, der pålægges udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner ved denne
forordning, bør deles af Kommissionen og de nationale kompetente myndigheder. På den ene side kunne Kommissionen i mange tilfælde
være bedre i stand til at håndtere systemiske overtrædelser begået af disse udbydere, f.eks. overtrædelser, der berører flere
medlemsstater, alvorlige gentagne overtrædelser eller manglende etablering af effektive mekanismer, der kræves i henhold til denne
forordning. På den anden side kan de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor en udbyder af en meget stor onlineplatform
eller en meget stor onlinesøgemaskine har sit hovedforretningssted, være bedre i stand til at håndtere individuelle overtrædelser
begået af disse udbydere, som ikke rejser systemiske eller grænseoverskridende problemer. Af hensyn til effektiviteten, for at
undgå overlapning og for at sikre overholdelse af ne bis in idem-princippet bør det være op til Kommissionen at vurdere, om den
finder det hensigtsmæssigt at udøve denne delte kompetence i en given sag, og medlemsstaterne bør ikke længere have mulighed for
at gøre det, når den har indledt en procedure. Medlemsstaterne bør arbejde tæt sammen både indbyrdes og med Kommissionen, og
Kommissionen bør arbejde tæt sammen med medlemsstaterne for at sikre, at det tilsyns- og håndhævelsessystem, der indføres ved
denne forordning, fungerer gnidningsløst og effektivt.
(126) Reglerne i denne forordning om kompetencefordeling bør ikke tilsidesætte bestemmelserne i EU-retten og nationale regler om
international privatret angående jurisdiktion og gældende ret på det civil- og handelsretlige område såsom sager anlagt af
forbrugere ved domstolene i den medlemsstat, hvor de har bopæl, i overensstemmelse med relevante bestemmelser i EU-retten. Med
hensyn til de forpligtelser, som udbydere af formidlingstjenester med denne forordning pålægges til at underrette den udstedende
myndighed om deres implementering af påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold og påbud om at fremlægge oplysninger, bør
reglerne om kompetencefordeling kun finde anvendelse på tilsynet med håndhævelsen af disse forpligtelser, men ikke på andre
forhold vedrørende påbuddet, f.eks. kompetencen til at udstede sådanne.
(127) I betragtning af formidlingstjenesternes grænseoverskridende og tværsektorielle relevans er det nødvendigt med et højt
samarbejdsniveau for at sikre en konsekvent anvendelse af denne forordning og tilgængeligheden af relevante oplysninger med
henblik på udførelsen af håndhævelsesopgaver gennem informationsudvekslingssystemet. Samarbejde kan antage forskellige former
afhængigt af de pågældende anliggender, uden at dette berører specifikke fælles undersøgelser. Det er under alle omstændigheder
nødvendigt, at koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet for en udbyder af formidlingstjenester underretter andre
koordinatorer for digitale tjenester om forhold, undersøgelser og tiltag, der skal iværksættes over for en sådan udbyder. Når en
kompetent myndighed i en medlemsstat er i besiddelse af relevante oplysninger med henblik på en undersøgelse, der foretages af de
kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten, eller er i stand til at indsamle sådanne oplysninger på dens område, som de
kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten ikke har adgang til, bør koordinatoren for digitale tjenester i
destinationslandet desuden rettidigt bistå koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet, herunder ved at udøve sine
undersøgelsesbeføjelser i overensstemmelse med de gældende nationale procedurer og chartret. Adressaten for sådanne
undersøgelsesforanstaltninger bør overholde dem og være ansvarlig i tilfælde af manglende overholdelse, og de kompetente
myndigheder i etableringsmedlemsstaten bør kunne henholde sig til de oplysninger, der er indsamlet gennem gensidig bistand, for at
sikre overholdelse af denne forordning.
(128) Koordinatoren for digitale tjenester i destinationslandet bør, navnlig på grundlag af modtagne klager eller input fra andre
nationale kompetente myndigheder, hvor det er hensigtsmæssigt, eller fra rådet i tilfælde af et anliggende, der omfatter mindst
tre medlemsstater, kunne anmode koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet om at iværksætte undersøgelses- eller
håndhævelsestiltag over for en udbyder, som er underlagt dennes kompetence. Sådanne anmodninger om indgriben bør være baseret på
veldokumenterede beviser, der viser, at der foreligger en påstået overtrædelse med negativ indvirkning på tjenestemodtagernes
kollektive interesser i dens medlemsstat eller har en negativ samfundsmæssig indvirkning. Koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet bør kunne benytte sig af gensidig bistand eller opfordre den anmodende koordinator for digitale tjenester til en
fælles undersøgelse, hvis der er behov for yderligere oplysninger for at træffe en afgørelse, uden at dette berører muligheden for
at anmode Kommissionen om at vurdere sagen, hvis den har grund til at formode, at det drejer sig om en systemisk overtrædelse
begået af en meget stor onlineplatform eller en meget stor onlinesøgemaskine.
(129) Rådet bør kunne henvise spørgsmålet til Kommissionen, hvis der er uenighed om vurderingen eller de trufne eller foreslåede
foranstaltninger, eller hvis der ikke er truffet nogen foranstaltninger i overensstemmelse med denne forordning på grundlag af en
anmodning om tværnationalt samarbejde eller fælles undersøgelse. Hvis Kommissionen på grundlag af de oplysninger, som de berørte
myndigheder har stillet til rådighed, finder, at de foreslåede foranstaltninger, herunder det foreslåede bødeniveau, ikke kan
sikre en effektiv håndhævelse af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, bør den følgelig kunne udtrykke alvorlige
anfægtelser og anmode den kompetente koordinator for digitale tjenester om at revurdere sagen og træffe de nødvendige
foranstaltninger for at sikre overholdelsen af denne forordning inden for en fastsat frist. Denne mulighed berører ikke
Kommissionens generelle forpligtelse til at overvåge anvendelsen af og om nødvendigt håndhæve EU-retten under Den Europæiske
Unions Domstols kontrol i overensstemmelse med traktaterne.
(130) For at lette grænseoverskridende tilsyn med og undersøgelser af de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, og som
involverer flere medlemsstater, bør koordinatorerne for digitale tjenester i etableringslandet gennem
informationsudvekslingssystemet kunne indbyde andre koordinatorer for digitale tjenester til en fælles undersøgelse af en påstået
overtrædelse af denne forordning. Andre koordinatorer for digitale tjenester og, hvor det er hensigtsmæssigt, andre kompetente
myndigheder bør kunne deltage i den undersøgelse, der er foreslået af koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet,
medmindre sidstnævnte er af den opfattelse, at et uforholdsmæssigt stort antal deltagende myndigheder kan påvirke undersøgelsens
effektivitet, idet der tages hensyn til de specifikke træk ved den påståede overtrædelse og manglen på direkte virkninger for
tjenestemodtagerne i disse medlemsstater. Fælles undersøgelsesaktiviteter kan omfatte en lang række tiltag, der skal koordineres
af koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet i overensstemmelse med de deltagende myndigheders disponibilitet,
såsom koordinerede dataindsamlinger, samling af ressourcer, taskforcer, koordinerede anmodninger om oplysninger eller fælles
kontrolbesøg af lokaler. Alle kompetente myndigheder, der deltager i en fælles undersøgelse, bør samarbejde med koordinatoren for
digitale tjenester i etableringslandet, herunder ved at udøve deres undersøgelsesbeføjelser på deres område i overensstemmelse med
de gældende nationale procedurer. Den fælles undersøgelse bør afsluttes inden for en given tidsramme med en endelig rapport, der
tager hensyn til bidraget fra alle deltagende kompetente myndigheder. Rådet kan også, hvis mindst tre koordinatorer for digitale
tjenester i destinationslandet anmoder herom, henstille til en koordinator for digitale tjenester i etableringslandet at indlede
en sådan fælles undersøgelse og give anvisninger på organiseringen heraf. Rådet bør med henblik på at undgå, at sager går i
hårdknude, i særlige tilfælde kunne indbringe sagen for Kommissionen, herunder hvis koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet nægter at indlede undersøgelsen, og rådet ikke er enig i den givne begrundelse.
(131) For at sikre en konsekvent anvendelse af denne forordning skal der nedsættes en uafhængig rådgivende gruppe på EU-plan, et
Europæisk Råd for Digitale Tjenester, som skal støtte Kommissionen og hjælpe med at koordinere de tiltag, der iværksættes af
koordinatorerne for digitale tjenester. Rådet bør sammensættes af koordinatorerne for digitale tjenester, hvor sådanne er blevet
udpeget, uden dog at dette udelukker disses mulighed for indbyde eller udpege ad hoc-delegerede til sine møder fra andre
kompetente myndigheder, der har fået overdraget specifikke opgaver i henhold til denne forordning, hvis dette er påkrævet i
henhold til deres nationale fordeling af opgaver og kompetencer. Hvis der er flere deltagere fra én medlemsstat, bør stemmeretten
fortsat være begrænset til én repræsentant pr. medlemsstat.
(132) Rådet bør bidrage til at sikre et fælles EU-perspektiv for en konsekvent anvendelse af denne forordning og til samarbejde
mellem kompetente myndigheder, herunder ved at rådgive Kommissionen og koordinatorerne for digitale tjenester om hensigtsmæssige
undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger, navnlig over for udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store
onlinesøgemaskiner, og under særlig hensyntagen til udbydere at formidlingstjenesteudbyderes frihed til at udbyde deres tjenester
i hele Unionen. Rådet bør også bidrage til udarbejdelsen af relevante skabeloner og adfærdskodekser til analysen af nye generelle
tendenser i udviklingen af digitale tjenester i Unionen, herunder ved at fremsætte udtalelser eller anbefalinger om forhold
vedrørende standarder.
(133) Med henblik herpå bør rådet kunne vedtage udtalelser og fremsætte anmodninger og henstillinger til koordinatorerne for
digitale tjenester eller andre kompetente nationale myndigheder. Beslutningen om at afvige herfra bør, selv om den ikke er
juridisk bindende, forklares behørigt og kan tages i betragtning af Kommissionen ved vurderingen af, om den pågældende medlemsstat
overholder denne forordning.
(134) Rådet bør bringe repræsentanterne for koordinatorerne for digitale tjenester og eventuelle andre kompetente myndigheder
sammen under Kommissionens formandskab med henblik på at sikre en vurdering af forhold forelagt rådet med en fuldt ud europæisk
dimension. I lyset af eventuelle tværgående elementer, der kan være relevante for andre lovgivningsmæssige rammer på EU-plan, bør
rådet have mulighed for at samarbejde med andre EU-organer, -kontorer, -agenturer og rådgivende grupper med ansvar på områder som
lighed, herunder ligestilling mellem kønnene, og ikkeforskelsbehandling, databeskyttelse, elektronisk kommunikation, audiovisuelle
tjenester, afsløring og undersøgelser af toldsvig rettet mod EU-budgettet, forbrugerbeskyttelse eller konkurrenceret i det omfang,
det er nødvendigt for udførelsen af rådets opgaver.
(135) Kommissionen bør gennem formanden deltage i rådets møder uden stemmeret. Kommissionen bør gennem formanden sikre, at
dagsordenen for møderne fastsættes i overensstemmelse med anmodningerne fra rådets medlemmer som fastsat i forretningsordenen og i
overensstemmelse med rådets opgaver i henhold til denne forordning.
(136) I lyset af behovet for at sikre støtte til rådets aktiviteter bør rådet kunne trække på Kommissionens og de kompetente
nationale myndigheders ekspertise og menneskelige ressourcer. De specifikke operationelle ordninger for rådets interne
arbejdsgange bør præciseres yderligere i rådets forretningsorden.
(137) I betragtning af betydningen af meget store onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner som følge af deres
rækkevidde og indvirkning kan deres manglende overholdelse af deres specifikke forpligtelser påvirke et betydeligt antal
tjenestemodtagere i forskellige medlemsstater og forvolde store samfundsmæssige skader, og det kan samtidig også være meget
kompliceret at identificere og håndtere denne manglende overholdelse. Derfor bør Kommissionen i samarbejde med koordinatorerne for
digitale tjenester og rådet udvikle Unionens ekspertise og formåen med hensyn til tilsynet med meget store onlineplatforme eller
meget store onlinesøgemaskiner. Kommissionen bør derfor kunne koordinere og trække på sådanne myndigheders ekspertise og
ressourcer, f.eks. ved på permanent eller tidsbegrænset basis at analysere specifikke tendenser eller spørgsmål, der måtte opstå
med hensyn til en eller flere meget store online-platforme eller meget store onlinesøgemaskiner. Medlemsstaterne bør samarbejde
med Kommissionen om at udvikle sådan formåen, herunder gennem udstationering af personale, hvor det er hensigtsmæssigt, og bidrage
til oprettelsen af en fælles EU-tilsynskapacitet. Kommissionen kan med henblik på at udvikle Unionens ekspertise og formåen trække
på den ekspertise og de evner, der findes i Observationscentret for Onlineplatformøkonomien som oprettet ved Kommissionens
afgørelse af 26. april 2018 om oprettelse af en ekspertgruppe for observationscentret for onlineplatformsøkonomien, relevante
ekspertorganer samt ekspertisecentre. Kommissionen kan indbyde eksperter med særlig ekspertise, herunder navnlig kontrolunderlagte
forskere, repræsentanter for EU-agenturer og -organer, repræsentanter for industrien, sammenslutninger, der repræsenterer brugere
eller civilsamfundet, internationale organisationer, eksperter fra den private sektor samt andre interessenter.
(138) Kommissionen bør kunne undersøge overtrædelser på eget initiativ i overensstemmelse med de beføjelser, der er fastsat i
denne forordning, herunder ved at udbede sig adgang til data, ved at udbede sig oplysninger eller ved at gennemføre kontrolbesøg
samt ved at støtte sig til koordinatorerne for digitale tjenester. Hvis de kompetente nationale myndigheders tilsyn med
individuelle påståede overtrædelser begået af udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner
peger på systemiske forhold, f.eks. omstændigheder med bred indvirkning på tjenestemodtagernes kollektive interesser, bør
koordinatorerne for digitale tjenester på grundlag af en behørigt begrundet anmodning kunne forelægge et sådant anliggende for
Kommissionen. En sådan anmodning bør som minimum gøre rede for samtlige faktuelle omstændigheder til dokumentation for, at den
påståede overtrædelse har fundet sted, og at den har systemisk karakter. Kommissionen bør, afhængigt af resultatet af dens egen
vurdering, kunne træffe de nødvendige undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger i henhold til denne forordning, herunder,
hvor det er relevant, iværksætte en undersøgelse eller vedtage midlertidige foranstaltninger.
(139) Kommissionen bør for at kunne udføre sine opgaver effektivt fortsat have skønsbeføjelser til at kunne afgøre, om der skal
indledes en procedure mod en udbyder af en meget stor onlineplatform eller af en meget stor onlinesøgemaskine. Når Kommissionen
har indledt proceduren, bør de berørte koordinatorer for digitale tjenester i etableringslandet udelukkes fra at udøve deres
undersøgelses- og håndhævelsesbeføjelser i forbindelse med den pågældende adfærd, der er udvist af udbyderen af den meget store
onlineplatform eller meget store onlinesøgemaskine, for at undgå overlapning, uoverensstemmelser og risici set ud fra ne bis in
idem-princippet. Kommissionen bør imidlertid kunne anmode om individuelle eller fælles bidrag til undersøgelsen fra
koordinatorerne for digitale tjenester. Koordinatoren for digitale tjenester bør i overensstemmelse med pligten til loyalt
samarbejde gøre sit yderste for at imødekomme begrundede og forholdsmæssigt rimelige anmodninger fra Kommissionen i forbindelse
med en undersøgelse. Koordinatorerne for digitale tjenester i etableringslandet såvel som rådet og eventuelle andre koordinatorer
for digitale tjenester bør give Kommissionen alle de oplysninger og den bistand, der er nødvendig for, at Kommissionen kan udføre
sine opgaver effektivt, herunder oplysninger, der er indsamlet i forbindelse med dataindsamlings- eller dataadgangsaktiviteter, i
det omfang det retsgrundlag, i henhold til hvilket oplysningerne er indsamlet, ikke er til hinder herfor. Kommissionen bør omvendt
holde koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og rådet underrettet om udøvelsen af sine beføjelser, navnlig når
den agter at indlede proceduren og udøve sine undersøgelsesbeføjelser. Desuden bør Kommissionen, når den giver meddelelse om sine
foreløbige konklusioner, herunder eventuelle forhold, hvorimod den gør indsigelse, til berørte udbydere af meget store
onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner, også give meddelelse herom til rådet. Rådet bør fremlægge sine
synspunkter om de indsigelser og den vurdering, som Kommissionen har fremsat, og Kommissionen bør tage hensyn hertil i
begrundelsen for sin endelige afgørelse.
(140) I betragtning af de særlige udfordringer, der kan opstå i bestræbelserne på at sikre, at udbydere af meget store
onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner overholder reglerne, og betydningen af at gøre dette effektivt i
betragtning af deres størrelse og indvirkning og de skader, de kan forvolde, bør Kommissionen have stærke undersøgelses- og
håndhævelsesbeføjelser, således at den kan undersøge, håndhæve og overvåge efterlevelsen af reglerne fastsat i denne forordning
under fuld overholdelse af den grundlæggende ret til at blive hørt og til aktindsigt i forbindelse med håndhævelsesprocedurer,
proportionalitetsprincippet og de berørte parters rettigheder og interesser.
(141) Kommissionen bør kunne udbede sig de oplysninger, der er nødvendige for at sikre en effektiv gennemførelse og overholdelse
af forpligtelserne i denne forordning i hele Unionen. Kommissionen bør navnlig have adgang til alle relevante dokumenter, data og
oplysninger, der er nødvendige for at indlede og gennemføre undersøgelser og for at overvåge overholdelsen af de relevante
forpligtelser i denne forordning, uanset hvem der er i besiddelse af de pågældende dokumenter, data eller oplysninger, og uanset
deres form eller format, deres lagringsmedium eller det nøjagtige sted, hvor de er lagret. Kommissionen bør ved en behørigt
begrundet anmodning om oplysninger direkte kunne kræve, at udbyderen af den berørte meget store onlineplatform eller den meget
store onlinesøgemaskine såvel som enhver fysisk eller juridisk person, der handler som led i deres erhverv, forretning, håndværk
eller profession, der med føje kan forventes af kende til oplysninger vedrørende den formodede eller stedfundne overtrædelse, alt
efter hvad der er relevant, fremlægger alt relevant bevismateriale og alle relevante data og oplysninger. Desuden bør Kommissionen
kunne anmode om alle relevante oplysninger fra alle offentlige myndigheder, organer eller agenturer i medlemsstaten med henblik på
denne forordning. Kommissionen bør kunne kræve adgang til og redegørelser, i form af udøvelsen af undersøgelsesbeføjelser såsom
anmodninger om oplysninger eller interviews, vedrørende dokumenter, data, oplysninger, databaser og algoritmer og til med deres
samtykke at indhente udtalelse fra relevante personer, og til med deres samtykke at interviewe enhver fysisk eller juridisk
person, der kan tænkes at være i besiddelse af nyttige oplysninger, og til at registrere den pågældende persons udtalelser med
ethvert teknisk hjælpemiddel. Kommissionen bør også have beføjelse til at foretage de kontrolbesøg, der er nødvendige for at
håndhæve de relevante bestemmelser i denne forordning. Disse undersøgelsesbeføjelser skal supplere Kommissionens mulighed for at
anmode koordinatorerne for digitale tjenester og andre medlemsstaters myndigheder om bistand, f.eks. ved at levere oplysninger
eller i forbindelse med udøvelsen af disse beføjelser.
(142) Midlertidige foranstaltninger kan være et vigtigt redskab til at sikre, at overtrædelsen, mens undersøgelsen af den finder
sted, ikke medfører risiko for alvorlig skade for tjenestemodtagerne. Dette redskab er vigtigt for at undgå, at situationen fører
til resultater, der kan være yderst vanskelig at omgøre ved en afgørelse truffet af Kommissionen ved procedurens afslutning.
Kommissionen bør derfor have beføjelse til at pålægge midlertidige foranstaltninger ved afgørelse i forbindelse med en procedure,
der er indledt med henblik på eventuel vedtagelse af en afgørelse om manglende overholdelse. Denne beføjelse bør gælde i tilfælde,
hvor Kommissionen umiddelbart har konstateret, at udbyderen af en meget stor onlineplatform eller en meget stor onlinesøgemaskine
har overtrådt forpligtelserne i denne forordning. En afgørelse om pålæg af midlertidige foranstaltninger bør kun finde anvendelse
i en nærmere fastlagt periode, enten indtil afslutningen af Kommissionens procedure eller i en bestemt periode, som kan forlænges
i det omfang, det er nødvendigt og hensigtsmæssigt.
(143) Kommissionen bør kunne iværksætte de nødvendige tiltag for at overvåge effektiv gennemførelse og opfyldelse af de
forpligtelser, der er fastsat i denne forordning. Sådanne tiltag bør omfatte muligheden for at udpege uafhængige eksterne
eksperter og revisorer til at bistå Kommissionen i denne proces, herunder eventuelt fra kompetente myndigheder i medlemsstaterne
såsom data- og forbrugerbeskyttelsesmyndigheder. Kommissionen bør sikre tilstrækkelig rotation ved udpegelsen af revisorer.
(144) Håndhævelsen af de relevante forpligtelser i denne forordning bør kunne sikres ved hjælp af bøder og tvangsbøder. Med
henblik herpå bør der også fastsættes passende niveauer for bøder og tvangsbøder i tilfælde af manglende overholdelse af
forpligtelserne og brud på procedurereglerne med passende forældelsesfrister i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og
ne bis in idem-princippet. Kommissionen og de relevante nationale myndigheder bør koordinere deres håndhævelsesindsats for at
sikre, at ovennævnte principper overholdes. Kommissionen bør navnlig tage hensyn til bøder og sanktioner, der pålægges den samme
juridiske person for de samme forhold gennem en endelig afgørelse i procedurer vedrørende en overtrædelse af andre EU-regler eller
nationale regler, for at sikre, at de samlede pålagte bøder og sanktioner er forholdsmæssigt afpasset alvoren af de begåede
overtrædelser. Samtlige afgørelser, som Kommissionen træffer i henhold til denne forordning, kan underkastes prøvelse ved Den
Europæiske Unions Domstol i henhold til TEUF. Den Europæiske Unions Domstol bør have ubegrænset jurisdiktion for så vidt angår
bøder og tvangsbøder i henhold til traktatens artikel 261.
(145) Det er i betragtning af de potentielt betydelige samfundsmæssige indvirkninger af en overtrædelse af de yderligere
forpligtelser, der udelukkende gælder for meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner, og for at udvise dette
hensyn til almenvellet, nødvendigt at tilsikre et system for skærpet tilsyn med samtlige tiltag, således at overtrædelser af denne
forordning reelt håndteres og bringes til ophør. Når der er konstateret, og om nødvendigt pålagt sanktion for, en overtrædelse af
en af bestemmelserne i denne forordning, som udelukkende gælder for meget store onlineplatforme eller meget store
onlinesøgemaskiner, bør Kommissionen derfor anmode udbyderen af en sådan platform eller en sådan søgemaskine om at udarbejde en
detaljeret handlingsplan for afhjælpning af eventuelle virkninger af overtrædelsen for fremtiden og meddele en sådan handlingsplan
inden for en tidsplan, der bør fastsættes af Kommissionen, til koordinatorerne for digitale tjenester, Kommissionen og rådet.
Kommissionen bør under hensyntagen til rådets udtalelse fastslå, om foranstaltningerne i handlingsplanen er tilstrækkelige til at
håndtere overtrædelsen, og i den forbindelse også tage hensyn til om tilslutning til den relevante adfærdskodeks er blandt de
foreslåede foranstaltninger. Kommissionen bør ligeledes overvåge eventuelle efterfølgende foranstaltninger, der træffes af den
berørte udbyder af en meget stor onlineplatform eller af en meget stor onlinesøgemaskine som fastsat i den pågældendes
handlingsplan, og herunder tage hensyn til en uafhængig revision af udbyderen. Hvis Kommissionen efter handlingsplanens
gennemførelse fortsat finder, at overtrædelsen ikke er afhjulpet i fuldt omfang, eller hvis handlingsplanen ikke er forelagt eller
ikke anses for at være fyldestgørende, bør Kommissionen kunne gøre brug af enhver undersøgelses- eller håndhævelsesbeføjelse i
henhold til denne forordning, herunder beføjelsen til at pålægge periodiske tvangsbøder og indledning af proceduren til at hindre
adgang til den overtrædende tjeneste.
(146) Den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af en meget stor onlinesøgemaskine og andre personer, der er
omfattet af Kommissionens beføjelser, og hvis interesser kan blive påvirket af en afgørelse, bør have lejlighed til at fremsætte
bemærkninger på forhånd, og de vedtagne afgørelser bør offentliggøres bredt. Samtidig med at de deltagende parters ret til
forsvar, og navnlig retten til aktindsigt sikres, er det afgørende at beskytte fortrolige oplysninger. Endvidere bør Kommissionen,
samtidig med at den respekterer oplysningernes fortrolighed, sikre, at alle oplysninger, der ligger til grund for dens afgørelse,
videregives i et omfang, der gør det muligt for afgørelsens adressat at forstå de forhold og betragtninger, der førte til
afgørelsen.
(147) Det er for at sikre en harmoniseret anvendelse og håndhævelse af denne forordning vigtigt, at de nationale myndigheder,
herunder de nationale domstole, råder over samtlige de oplysninger, der er nødvendige for, at deres afgørelser ikke er i strid med
en afgørelse vedtaget af Kommissionen i henhold til denne forordning. Dette berører ikke artikel 267 i TEUF.
(148) Effektiv håndhævelse og overvågning af denne forordning kræver en gnidningsløs udveksling af oplysninger i realtid mellem
koordinatorerne for digitale tjenester, rådet og Kommissionen baseret på de informationsstrømme og procedurer, der er fastsat i
denne forordning. Dette kan også berettige, at andre kompetente myndigheder i hensigtsmæssigt omfang får adgang til systemet. Da
de udvekslede oplysninger kan være fortrolige eller omfatte personoplysninger, bør de samtidig beskyttes mod uautoriseret adgang i
overensstemmelse med de formål, hvortil oplysningerne er indsamlet. Derfor bør al kommunikation mellem disse myndigheder finde
sted på grundlag af et pålideligt og sikkert informationsudvekslingssystem, hvis nærmere specifikationer bør fastsættes i en
gennemførelsesretsakt. Informationsudvekslingssystemet kan være baseret på eksisterende redskaber vedrørende det indre marked i
det omfang, de kan opfylde denne forordnings mål på en omkostningseffektiv måde.
(149) Tjenestemodtagere bør også have ret til at bemyndige en juridisk person eller et offentligt organ til at udøve deres
rettigheder i henhold til denne forordning, dog uden at dette berører tjenestemodtageres ret til at lade sig repræsentere i
overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 (33) eller enhver anden form for repræsentation i
henhold til national ret. Sådanne rettigheder omfatter rettigheder i forbindelse med indgivelse af anmeldelser, anfægtelse af
beslutninger truffet af udbydere af formidlingstjenester og indgivelse af klager over udbyderne for overtrædelse af denne
forordning. Visse organer, organisationer og sammenslutninger besidder særlig ekspertise i og kompetence til at påvise og
indberette fejlagtige eller ubegrundede beslutninger om indholdsmoderation, og deres klager på vegne af tjenestemodtagere kan have
en positiv indvirkning på ytrings- og informationsfriheden generelt, og udbydere af onlineplatforme bør derfor behandle disse
klager uden unødig forsinkelse.
(150) Af hensyn til effektiviteten bør Kommissionen foretage en generel evaluering af denne forordning. Denne generelle evaluering
bør bl.a. omhandle anvendelsesområdet for de tjenester, der er omfattet af denne forordning, samspillet med andre retsakter, denne
forordnings indvirkning på det indre markeds funktionsmåde, navnlig med hensyn til digitale tjenester, gennemførelsen af
adfærdskodekser, forpligtelsen til at udpege en retlig repræsentant, der er etableret Unionen, virkningen af forpligtelserne på
små virksomheder og mikrovirksomheder, effektiviteten af tilsyns- og håndhævelsesmekanismen og indvirkningen på ytrings- og
informationsfriheden. Kommissionen bør endvidere for at undgå uforholdsmæssige byrder og sikre denne forordnings vedvarende
effektivitet foretage en evaluering af virkningen af denne forordnings forpligtelser på små og mellemstore virksomheder senest tre
år efter, at den begynder at finde anvendelse, og en evaluering af anvendelsesområdet for de tjenester, der er omfattet af denne
forordning, navnlig for meget store onlineplatforme og for meget store onlinesøgemaskiner, og samspillet med andre retsakter
senest tre år efter dens ikrafttræden.
(151) For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges
gennemførelsesbeføjelser til at fastlægge skabeloner for form, indhold og andre enkeltheder af rapporter om indholdsmoderation,
til at fastsætte størrelsen af det årlige tilsynsgebyr, der pålægges udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store
onlinesøgemaskiner, til at fastsætte de praktiske ordninger for proceduren, høringer og aftalt aktindsigt, der udføres i
forbindelse med tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning i forbindelse med udbydere af meget store onlineplatforme og af
meget store onlinesøgemaskiner, samt fastsætte praktiske og operationelle ordninger for informationsudvekslingssystemets virkemåde
og interoperabilitet med andre relevante systemer. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (34).
(152) For at opfylde målene i denne forordning bør beføjelsen til at vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i
overensstemmelse med artikel 290 i TEUF med henblik på at supplere denne forordning for så vidt angår kriterier for
identifikationen af meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner, proceduremæssige skridt, revisionsmetoder og
rapporteringsskabeloner for revisionerne, de tekniske specifikationer for anmodninger om adgang og den nærmere metode og
procedurerne for fastsættelsen af tilsynsgebyret. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit
forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den
interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (35). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede
retsakter modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres
eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede
retsakter.
(153) I denne forordning respekteres de grundlæggende rettigheder, der er anerkendt i chartret, og de grundlæggende rettigheder,
der udgør EU-rettens almindelige principper. Denne forordning bør derfor fortolkes og anvendes i overensstemmelse med disse
grundlæggende rettigheder, herunder retten til ytrings- og informationsfrihed og principperne om mediefrihed og mediernes
pluralisme. Ved udøvelsen af de beføjelser, der er fastsat i denne forordning, bør alle involverede offentlige myndigheder i
tilfælde, hvor der er konflikt mellem de relevante grundlæggende rettigheder, finde en rimelig balance mellem de pågældende
rettigheder i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.
(154) I lyset af omfanget og virkningen af samfundsmæssige risici, som meget store onlineplatforme og meget store
onlinesøgemaskiner kan medføre, behovet for at imødegå disse risici som en prioritet og muligheden for at træffe de nødvendige
foranstaltninger, er det berettiget at begrænse den periode, efter hvilken denne forordning begynder at finde anvendelse for
udbyderne af disse tjenester.
(155) Målet for denne forordning, nemlig at bidrage til et velfungerende indre marked og et sikkert, forudsigeligt og pålideligt
onlinemiljø, hvor de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret, er behørigt beskyttet, kan ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af medlemsstaterne, fordi de ikke kan sikre den nødvendige harmonisering og det nødvendige samarbejde ved at handle
alene, men kan på grund af det territoriale og personelle anvendelsesområde bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse
med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde
dette mål.
(156) Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 (36) og afgav den 10. februar 2021 udtalelse (37) —
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
KAPITEL I
ALMINDELIGE BESTEMMELSER
Artikel 1
Genstand
-
Formålet med denne forordning er at bidrage til et velfungerende indre marked for formidlingstjenester, ved at fastsætte
harmoniserede regler for et sikkert, forudsigeligt og pålideligt onlinemiljø, der fremmer innovation, og hvori de grundlæggende
rettigheder, der er nedfældet i chartret, herunder princippet om forbrugerbeskyttelse, beskyttes effektivt.
-
I denne forordning fastsættes harmoniserede regler for ydelse af formidlingstjenester i det indre marked. Der fastsættes
navnlig:
a) en ramme for betinget ansvarsfritagelse for udbydere af formidlingstjenester
b) regler om specifikke due diligence-forpligtelser, der er skræddersyet til visse specifikke kategorier af udbydere af
formidlingstjenester
c) regler om gennemførelse og håndhævelse af denne forordning, herunder vedrørende samarbejde og koordinering mellem de kompetente
myndigheder.
Artikel 2
Anvendelsesområde
-
Denne forordning finder anvendelse på formidlingstjenester, der udbydes til tjenestemodtagere, som er etableret eller befinder
sig i Unionen, uanset hvor udbyderne af disse formidlingstjenester er etableret.
-
Denne forordning finder ikke anvendelse på tjenester, der ikke er formidlingstjenester, eller på krav til sådanne tjenester,
uanset om de ydes via en formidlingstjeneste.
-
Denne forordning berører ikke anvendelsen af direktiv 2000/31/EF.
-
Denne forordning berører ikke reglerne i andre EU-retsakter, der regulerer andre aspekter vedrørende udbud af
formidlingstjenester i det indre marked eller som præciserer og supplerer denne forordning, navnlig følgende:
a) direktiv 2010/13/EU
b) EU-retten om ophavsret og beslægtede rettigheder
c) forordning (EU) 2021/784
d) forordning (EU) 2019/1148
e) forordning (EU) 2019/1150
f) EU-retten om forbrugerbeskyttelse og produktsikkerhed, herunder forordning (EU) 2017/2394 og (EU) 2019/1020 samt direktiv
2001/95/EF og 2013/11/EU
g) EU-retten om beskyttelse af personoplysninger, navnlig forordning (EU) 2016/679 og direktiv 2002/58/EF
h) EU-retten på området civilretligt samarbejde, navnlig forordning (EU) nr. 1215/2012 eller enhver EU-retsakt, der fastsætter
regler om den ret, som finder anvendelse på kontraktlige forpligtelser og forpligtelser uden for kontrakt
i) EU-retten på området strafferetligt samarbejde, navnlig en forordning om europæiske editions- og sikringskendelser om
elektronisk bevismateriale i straffesager
j) et direktiv om harmoniserede regler for udpegning af retlige repræsentanter med henblik på indsamling af bevismateriale i
straffesager.
Artikel 3
Definitioner
I denne forordning forstås ved:
a) »informationssamfundstjeneste«: en tjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b), i direktiv (EU) 2015/1535
b) »tjenestemodtager«: enhver fysisk eller juridisk person, som anvender en formidlingstjeneste, navnlig med henblik på at søge
information eller gøre information tilgængelig
c) »forbruger«: enhver fysisk person, der ikke handler som led i den pågældende persons erhverv, forretning, håndværksmæssige
virksomhed eller profession
d) »at udbyde tjenester i Unionen«: at gøre det muligt for fysiske eller juridiske personer i en eller flere medlemsstater at
anvende tjenester fra en udbyder af formidlingstjenester, som har en væsentlig tilknytning til Unionen
e) »væsentlig tilknytning til Unionen«: en tilknytning mellem en udbyder af formidlingstjenester og Unionen, enten som følge af
dennes etablering i Unionen eller af specifikke faktuelle kriterier såsom:
— et betydeligt antal tjenestemodtagere i en eller flere medlemsstater i forhold til den eller deres befolkningstal, eller
— målretning af aktiviteter mod én eller flere medlemsstater
f) »erhvervsdrivende«: enhver fysisk person eller enhver juridisk person, uanset om den er privat eller offentligt ejet, der
handler, herunder via en anden person, der optræder i den pågældendes navn eller på den pågældende persons vegne, som led i den
pågældende persons erhverv, forretning, håndværksmæssige virksomheder eller profession
g) »formidlingstjeneste«: en af følgende informationssamfundstjenester:
i) »ren videreformidling« (»mere conduit«), der består i transmission på et kommunikationsnet af information, som leveres af en
tjenestemodtager, eller levering af adgang til et kommunikationsnet
ii) en »caching«-tjeneste, der består i transmission på et kommunikationsnet af information, som leveres af en tjenestemodtager,
der involverer automatisk, mellemliggende og midlertidig lagring af denne information og udføres alene med det formål at gøre
senere transmission af informationen til andre modtagere efter disses anmodning mere effektiv
iii) en »hosting«-tjeneste, der består i lagring af information leveret af en tjenestemodtager på dennes anmodning
h) »ulovligt indhold«: enhver form for information, som i sig selv eller i kraft af sin tilknytning til en aktivitet, herunder
salg af produkter eller ydelse af tjenester, ikke er i overensstemmelse med EU-retten eller en medlemsstats nationale ret, som er
i overensstemmelse med EU-retten, uanset denne rets særlige genstand eller art
i) »onlineplatform«: en hostingtjeneste, som på anmodning af en tjenestemodtager lagrer og udbreder information til
offentligheden, medmindre denne aktivitet udgør en mindre og rent accessorisk funktion, der er knyttet til en anden tjeneste,
eller udgør en mindre funktionalitet ved den primære tjeneste, og som af objektive og tekniske grunde ikke kan anvendes uden denne
anden tjeneste, og hvis integration i den anden tjeneste af denne funktion eller funktionalitet ikke er et middel til at omgå
anvendeligheden af denne forordning.
j) »onlinesøgemaskine«: en formidlingstjeneste, som giver brugerne mulighed for at foretage forespørgsler for at udføre søgninger
på principielt alle websteder eller alle websteder på et bestemt sprog på grundlag af en forespørgsel om et hvilket som helst emne
ved hjælp af et søgeord, en stemmesøgning, en sætning eller andet input, og som fremviser resultater i et hvilket som helst
format, hvori der kan findes oplysninger om det ønskede indhold
k) »udbredelse til offentligheden«: at stille information til rådighed for et potentielt ubegrænset antal tredjeparter efter
anmodning fra den tjenestemodtager, der har leveret informationen
l) »aftale om fjernsalg«: en aftale om fjernsalg som defineret i artikel 2, nr. 7), i direktiv 2011/83/EU
m) »onlinegrænseflade«: enhver form for software, herunder et websted eller en del af et websted, og applikationer, herunder
mobilapplikationer
n) »koordinator for digitale tjenester i etableringslandet«: koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor
udbyderen af en formidlingstjeneste har sit hovedforretningssted, eller hvor dennes retlige repræsentant er bosiddende eller
etableret
o) »koordinator for digitale tjenester i destinationslandet«: koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor
formidlingstjenesten ydes
p) »aktiv modtager af en onlineplatform«: en tjenestemodtager, der har anvendt en onlineplatform ved enten af anmode
onlineplatformen om at foretage oplagring af information eller ved at være eksponeret for information, der er oplagret hos
onlineplatformen og udbredes via dennes onlinegrænseflade
q) »aktiv modtager af en onlinesøgemaskine«: en tjenestemodtager, der har foretaget en forespørgsel i en onlinesøgemaskine og
eksponeres for information, der indekseres og vises på dens onlinegrænseflade
r) »reklame«: information, der har til formål at fremme en juridisk eller fysisk persons budskab, uanset om det sker med
kommercielle eller ikkekommercielle formål, og som vises af en onlineplatform på dennes onlinegrænseflade mod betaling for
specifikt at fremme denne information
s) »anbefalingssystem«: et helt eller delvist automatiseret system, der anvendes af en onlineplatform til at foreslå specifik
information i sin onlinegrænseflade til tjenestemodtagere eller prioritere denne information, herunder som følge af en søgning,
der er indledt af tjenestemodtageren, eller som på anden måde bestemmer den relative rækkefølge eller fremtrædende placering af
den viste information
t) »indholdsmoderation«: aktiviteter, hvad enten de er automatiserede eller ej, der udføres af udbydere af formidlingstjenester,
der har henblik på navnlig at påvise, identificere og håndtere ulovligt indhold eller ulovlig information leveret af
tjenestemodtagere, som er i strid med deres vilkår og betingelser, herunder foranstaltninger, der berører tilgængeligheden og
synligheden af og adgangen til det pågældende ulovlige indhold eller den pågældende information, f.eks. degradering,
demonetarisering, hindring af adgang til eller fjernelse heraf, eller som berører tjenestemodtagernes mulighed for at levere den
pågældende information, f.eks. lukning eller suspension af en modtagers konto
u) »vilkår og betingelser«: alle klausuler, uanset deres betegnelse eller form, som regulerer kontraktforholdet mellem en udbyder
af formidlingstjenester og tjenestemodtagerne
v) »personer med handicap«: personer med handicap som omhandlet i artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/882 (38)
w) »kommerciel kommunikation«: kommerciel kommunikation som defineret i artikel 2, litra f), i direktiv 2000/31/EF
x) »omsætning«: en virksomheds provenu i den i artikel 5, stk. 1, i forordning (EF) nr. 139/2004 anvendte betydning (39).
KAPITEL II
UDBYDERE AF FORMIDLINGSTJENESTERS ANSVAR
Artikel 4
Ren videreformidling (»mere conduit«)
- Ved ydelse af en informationssamfundstjeneste i form af transmission på et kommunikationsnet af information, der leveres af en
tjenestemodtager, eller levering af adgang til et kommunikationsnet er tjenesteudbyderen ikke ansvarlig for den information, der
transmitteres eller tilgås, forudsat at udbyderen:
a) ikke selv iværksætter transmissionen
b) ikke udvælger modtageren af transmissionen, og
c) ikke udvælger og ikke ændrer den transmitterede information.
-
Den i stk. 1 omhandlede transmission og levering af adgang omfatter automatisk, mellemliggende og kortvarig lagring af
transmitteret information, forudsat at denne lagring udelukkende tjener til udførelse af transmission på kommunikationsnettet, og
dens varighed ikke overstiger den tid, der med rimelighed kan antages at være nødvendig til transmissionen.
-
Denne artikel berører ikke en retslig eller en administrativ myndigheds muligheder for i overensstemmelse med en medlemsstats
retssystem at kræve, at en tjenesteudbyder bringer en overtrædelse til ophør eller forhindrer den.
Artikel 5
»Caching«
- I tilfælde af ydelse af en informationssamfundstjeneste, der består i transmission på et kommunikationsnet af information, som
leveres af en tjenestemodtager, pådrager tjenesteudbyderen sig ikke ansvar for automatisk, mellemliggende og midlertidig lagring
af denne information foretaget alene med det formål at gøre senere transmission af informationen til andre tjenestemodtagere efter
disses anmodning mere effektiv eller mere sikker, forudsat at udbyderen:
a) ikke ændrer informationen
b) overholder betingelserne for adgang til informationen
c) overholder reglerne om ajourføring af informationen, angivet på en måde, der er almindelig anerkendt og anvendt af branchen
d) ikke foretager indgreb i den lovlige anvendelse af teknologi, som er almindelig anerkendt og anvendt i branchen, med det formål
at skaffe sig data om anvendelsen af informationen, og
e) straks tager skridt til at fjerne den information, udbyderen har lagret, eller til at hindre adgangen til den, når udbyderen
får konkret kendskab til, at informationen på den oprindelige transmissionskilde er blevet fjernet fra nettet eller adgangen til
den hindret, eller at en retslig eller en administrativ myndighed har krævet informationen fjernet eller adgangen til den hindret.
- Denne artikel berører ikke en retslig eller en administrativ myndigheds muligheder for i overensstemmelse med en medlemsstats
retssystem at kræve, at en tjenesteudbyder bringer en overtrædelse til ophør eller forhindrer den.
Artikel 6
Hosting
- I tilfælde af ydelse af en informationssamfundstjeneste, som består i lagring af information leveret af en tjenestemodtager,
pådrager tjenesteudbyderen sig ikke ansvar for information lagret på anmodning af en tjenestemodtager, forudsat at udbyderen:
a) ikke har konkret kendskab til den ulovlige aktivitet eller det ulovlige indhold og, for så vidt angår erstatningskrav, ikke har
kendskab til forhold eller omstændigheder, hvoraf den ulovlige aktivitet eller det ulovlige indhold fremgår, eller
b) fra det øjeblik, hvor tjenesteudbyderen får et sådant kendskab, straks tager skridt til at fjerne det ulovlige indhold eller
hindre adgangen hertil.
-
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvor tjenestemodtageren handler under udbyderens myndighed eller kontrol.
-
Stk. 1 finder ikke anvendelse på ansvaret i henhold til forbrugerbeskyttelseslovgivningen for onlineplatforme, der giver
forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, hvis en sådan onlineplatform præsenterer den
specifikke information eller på anden måde muliggør den pågældende specifikke transaktion på en måde, der ville få en
gennemsnitsforbruger til at tro, at den information eller det produkt eller den tjeneste, der er genstand for transaktionen, enten
leveres af onlineplatformen selv eller af en tjenestemodtager, der handler under platformens myndighed eller kontrol.
-
Denne artikel berører ikke en retslig eller en administrativ myndigheds muligheder for i overensstemmelse med en medlemsstats
retssystem at kræve, at en tjenesteudbyder bringer en overtrædelse til ophør eller forhindrer den.
Artikel 7
Frivillige undersøgelser på eget initiativ og overholdelse af lovgivningen
Udbydere af formidlingstjenester anses ikke for at være udelukket fra de ansvarsfritagelser, der er omhandlet i artikel 4, 5 og 6,
udelukkende fordi de i god tro og omhyggeligt gennemfører frivillige undersøgelser på eget initiativ eller træffer andre
foranstaltninger, der har til formål at påvise, identificere og fjerne eller hindre adgangen til ulovligt indhold eller træffe de
nødvendige foranstaltninger til at opfylde kravene i EU-retten og national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten, herunder
kravene i denne forordning.
Artikel 8
Ingen generelle forpligtelser til at overvåge eller aktivt undersøge forhold
Udbydere af formidlingstjenester må ikke pålægges en generel forpligtelse til at overvåge den information, de transmitterer eller
lagrer, eller til aktivt at undersøge forhold eller omstændigheder, der tyder på ulovlig aktivitet.
Artikel 9
Påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold
-
Ved modtagelsen af et påbud om at gribe ind over for en eller flere specifikke forekomster af ulovligt indhold, der er udstedt
af de relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af gældende EU-ret eller national ret, som er i
overensstemmelse med EU-retten, underretter udbydere af formidlingstjenester uden unødig forsinkelse den myndighed, der har
udstedt påbuddet, eller enhver anden myndighed, som er angivet i påbuddet, om eventuel virkning, påbuddene er givet, med nærmere
angivelse af, hvorvidt og hvornår påbuddet blev givet virkning.
-
Medlemsstaterne sikrer, at et påbud som omhandlet i stk. 1, når det fremsendes til udbyderen, som minimum opfylder følgende
betingelser:
a) dette påbud indeholder følgende elementer:
i) en henvisning til retsgrundlaget i EU-retten eller national ret for påbuddet
ii) en begrundelse for, hvorfor informationen er ulovligt indhold, med henvisning til én eller flere specifikke bestemmelser i
EU-retten eller national ret, som er i overensstemmelse med EU-retten
iii) angivelse af den udstedende myndighed
iv) tydelige oplysninger, der sætter udbyderen af formidlingstjenester i stand til at identificere og lokalisere det pågældende
ulovlige indhold såsom en eller flere URL'er og om nødvendigt yderligere oplysninger
v) information om klagemekanismer, der er tilgængelige for udbyderen af formidlingstjenesterne og for den tjenestemodtager, som
leverede indholdet
vi) hvor det er relevant, oplysninger om, hvilken myndighed der skal tilsendes oplysninger om implementeringen af påbuddene
b) dette påbuds territoriale anvendelsesområde i henhold til gældende regler i EU-retten og national ret, herunder chartret, og i
påkommende tilfælde generelle folkeretlige principper, er begrænset til, hvad der er strengt nødvendigt for at nå dets mål
c) dette påbud fremsendes på et af de sprog, som udbyderen af formidlingstjenester har angivet i henhold til artikel 11, stk. 3,
eller på et andet officielt sprog i medlemsstaterne, der er aftalt mellem den myndighed, der har udstedt påbuddet, og udbyderen,
og sendes til det elektroniske kontaktpunkt, som den pågældende udbyder har udpeget i overensstemmelse med artikel 11; hvis
påbuddet ikke er affattet på det sprog, som udbyderen af formidlingstjenester har angivet, eller på et sprog, der er aftalt
bilateralt, kan påbuddet fremsendes på den udstedende myndigheds sprog, forudsat at det ledsages af en oversættelse til et sådant
angivet eller aftalt sprog af mindst de elementer, der er fastsat i dette stykkes litra a) og b).
-
Den myndighed, der har udstedt påbuddet, eller i påkommende tilfælde den myndighed, som er angivet deri, fremsender dette
sammen med de oplysninger, der er modtaget fra udbyderen af formidlingstjenester, om implementeringen af påbuddet, til
koordinatoren for digitale tjenester i den udstedende myndigheds medlemsstat.
-
Koordinatoren for digitale tjenester i den pågældende medlemsstat fremsender efter modtagelse af påbuddet fra den retslige
eller administrative myndighed uden unødig forsinkelse en kopi af det i stk. 1 omhandlede påbud til alle andre digitale
tjenestekoordinatorer via det system, der er oprettet i henhold til artikel 85.
-
Senest når påbuddet gives virkning, eller i påkommende tilfælde på det tidspunkt, som den udstedende myndighed har fastsat i
påbuddet, underretter udbydere af formidlingstjenester den berørte tjenestemodtager om det modtagne påbud og implementeringen
heraf. Disse oplysninger givet til tjenestemodtageren skal omfatte en begrundelse, eksisterende klagemuligheder og en beskrivelse
af påbuddets territoriale anvendelsesområde i overensstemmelse med stk. 2.
-
De betingelser og krav, der er fastsat i denne artikel, berører ikke national civilprocesret og straffeprocesret.
Artikel 10
Påbud om at give oplysninger
-
Ved modtagelsen af et påbud om at give specifikke oplysninger om en eller flere specifikke individuelle tjenestemodtagere, der
er udstedt af de relevante nationale retslige eller administrative myndigheder på grundlag af gældende EU-ret eller national ret,
som er i overensstemmelse med EU-retten, underretter udbydere af formidlingstjenester uden unødig forsinkelse den myndighed, der
har udstedt påbuddet, eller enhver anden myndighed, som er angivet i påbuddet, om dets modtagelse og om den virkning, der er givet
til påbuddet, med nærmere angivelse af, hvorvidt og hvornår påbuddet blev givet virkning.
-
Medlemsstaterne sikrer, at et påbud som omhandlet i stk. 1, når det fremsendes til udbyderen, som minimum opfylder følgende
betingelser:
a) dette påbud indeholder følgende elementer:
i) en henvisning til retsgrundlaget i EU-retten eller national ret for påbuddet
ii) angivelse af den udstedende myndighed
iii) tydelige oplysninger, der sætter udbyderen af formidlingstjenester i stand til at identificere den eller de specifikke
modtagere, som der anmodes om oplysninger om, f.eks. et eller flere kontonavne eller entydige identifikatorer
iv) en begrundelse for det formål, hvortil oplysningerne er påkrævede, og hvorfor kravet om at give oplysningerne er nødvendigt og
forholdsmæssigt for at fastslå, om modtagerne af formidlingstjenesterne overholder gældende EU-ret eller national ret, som er i
overensstemmelse med EU-retten, medmindre en sådan begrundelse ikke kan gives af hensyn til forebyggelse, efterforskning,
afsløring eller retsforfølgning af strafbare handlinger
v) information om klagemekanismer, der er tilgængelige for udbyderen og for de berørte tjenestemodtagere
vi) i påkommende tilfælde oplysninger om, hvilken myndighed, der skal modtage information om implementeringen af påbuddene
b) dette påbud forpligter kun udbyderen til at give oplysninger, der allerede er indsamlet med henblik på ydelse af tjenesten, og
som er under udbyderens kontrol
c) dette påbud fremsendes på et af de sprog, som udbyderen af formidlingstjenester har angivet i henhold til artikel 11, stk. 3,
eller på et andet officielt sprog i medlemsstaterne, der er aftalt mellem den myndighed, der har udstedt påbuddet, og udbyderen,
og sendes til det elektroniske kontaktpunkt, som den pågældende udbyder har udpeget i overensstemmelse med artikel 11; hvis
påbuddet ikke er affattet på det sprog, som udbyderen af formidlingstjenester har angivet, eller på et sprog, der er aftalt
bilateralt, kan påbuddet fremsendes på den udstedende myndigheds sprog, forudsat at det ledsages af en oversættelse til et sådant
angivet eller aftalt sprog af mindst de elementer, der er fastsat i dette stykkes litra a) og b).
-
Den myndighed, der har udstedt påbuddet, eller i påkommende tilfælde den myndighed, som er angivet deri, fremsender dette
sammen med de oplysninger, der er modtaget fra udbyderen af formidlingstjenester om implementeringen af påbuddet, til
koordinatoren for digitale tjenester i den udstedende myndigheds medlemsstat.
-
Koordinatoren for digitale tjenester i den pågældende medlemsstat fremsender efter modtagelse af påbuddet fra den berørte
medlemsstats retslige eller administrative myndighed uden unødig forsinkelse en kopi af det i stk. 1 omhandlede påbud til alle
digitale tjenestekoordinatorer via det system, der er oprettet i henhold til artikel 85.
-
Senest når påbuddet gives virkning, eller i påkommende tilfælde på det tidspunkt, som den udstedende myndighed har fastsat i
påbuddet, underretter udbydere af formidlingstjenester den berørte tjenestemodtager om det modtagne påbud og implementeringen
heraf. Disse oplysninger givet til tjenestemodtageren skal omfatte en begrundelse og eksisterende klagemuligheder i
overensstemmelse med stk. 2.
-
De betingelser og krav, der er fastsat i denne artikel, berører ikke national civilprocesret og straffeprocesret.
KAPITEL III
DUE DILIGENCE-FORPLIGTELSER FOR ET GENNEMSIGTIGT OG SIKKERT ONLINEMILJØ
AFDELING 1
Bestemmelser, som finder anvendelse på alle udbydere af formidlingstjenester
Artikel 11
Kontaktpunkter for medlemsstaternes myndigheder, Kommissionen og rådet
-
Udbydere af formidlingstjenester udpeger ét enkelt kontaktpunkt, der giver dem mulighed for at kommunikere direkte elektronisk
med medlemsstaternes myndigheder, Kommissionen og det i artikel 61 omhandlede råd, med henblik på anvendelsen af denne forordning.
-
Udbydere af formidlingstjenester offentliggør de oplysninger, der er nødvendige for at identificere og kommunikere med deres
enkelte kontaktpunkter på en nem måde. Disse oplysninger skal være lettilgængelige og skal holdes ajour.
-
Udbydere af formidlingstjenester angiver i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, det eller de officielle sprog i
medlemsstaterne, som i tillæg til et EU-sprog, som overordnet set forstås af det størst mulige antal EU-borgere, anvendes i
kommunikationen med deres kontaktpunkter, og det skal omfatte mindst ét af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor udbyderen
af formidlingstjenester har sit hovedforretningssted, eller hvor dennes retlige repræsentant er bosiddende eller etableret.
Artikel 12
Kontaktpunkter for tjenestemodtagere
-
Udbydere af formidlingstjenester skal udpege ét enkelt kontaktpunkt, der gør det muligt for tjenestemodtagere at kommunikere
direkte og hurtigt med dem ad elektronisk vej og på en brugervenlig måde, herunder ved at give tjenestemodtagere mulighed for at
vælge kommunikationsmidler, som ikke udelukkende må være baseret på automatiserede værktøjer.
-
Udbydere af formidlingstjenester skal i tillæg til forpligtelserne i direktiv 2000/31/EF offentliggøre de oplysninger, der er
nødvendige for, at tjenestemodtagerne nemt kan identificere og kommunikere med deres enkelte kontaktpunkter. Disse oplysninger
skal være lettilgængelige og skal holdes ajour.
Artikel 13
Retlige repræsentanter
-
Udbydere af formidlingstjenester, der ikke er etableret i Unionen, men som udbyder tjenester i Unionen, udpeger skriftligt en
juridisk eller fysisk person til at være deres retlige repræsentant i en af de medlemsstater, hvor de udbyder deres tjenester.
-
Udbydere af formidlingstjenester bemyndiger deres retlige repræsentanter til at modtage henvendelser ud over eller i stedet for
sådanne udbydere fra medlemsstaternes kompetente myndigheder, Kommissionen og rådet i forbindelse med alle spørgsmål, der er
nødvendige for modtagelsen, overholdelsen og håndhævelsen af afgørelser, som er udstedt i forbindelse med denne forordning.
Udbydere af formidlingstjenester giver deres retlige repræsentant de nødvendige beføjelser og tilstrækkelige ressourcer til at
sikre, at de er i stand til at samarbejde effektivt og rettidigt med medlemsstaternes kompetente myndigheder, Kommissionen og
rådet og efterleve sådanne afgørelser.
-
Den udpegede retlige repræsentant skal kunne drages til ansvar for manglende overholdelse af forpligtelserne i henhold til
denne forordning, uden at det berører udbyderen af formidlingstjenesters ansvar og de retlige skridt, der vil kunne indledes over
for denne.
-
Udbydere af formidlingstjenester meddeler navn, postadresse, e-mailadresse og telefonnummer på deres retlige repræsentant til
koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor denne retlige repræsentant er bosiddende eller etableret. De påser,
at disse oplysninger er offentligt tilgængelige, lettilgængelige, nøjagtige og ajourførte.
-
Udpegningen af en retlig repræsentant i Unionen i henhold til stk. 1 udgør ikke en etablering i Unionen.
Artikel 14
Vilkår og betingelser
-
Udbydere af formidlingstjenester medtager oplysninger om de begrænsninger, som de måtte pålægge brugen af deres tjenester med
hensyn til information leveret af tjenestemodtagerne, i deres vilkår og betingelser. Disse oplysninger skal omfatte oplysninger om
politikker, procedurer, foranstaltninger og værktøjer, der anvendes med henblik på indholdsmoderation, herunder algoritmisk
beslutningstagning og menneskelig gennemgang, samt reglerne for deres interne klagebehandlingssystem. De skal affattes i et klart,
almindeligt, forståeligt, brugervenligt og utvetydigt sprog og være offentligt tilgængelige i et lettilgængeligt og maskinlæsbart
format.
-
Udbydere af formidlingstjenester skal underrette tjenestemodtagerne om alle væsentlige ændringer af gældende vilkår og
betingelser.
-
Hvis en formidlingstjeneste primært er rettet mod mindreårige eller hovedsagelig anvendes af denne aldersgruppe, skal udbyderen
af denne formidlingstjeneste forklare betingelserne for og enhver begrænsning af brugen af tjenesten på en måde, som mindreårige
kan forstå.
-
Udbydere af formidlingstjenester handler med omhu og på en objektiv og forholdsmæssigt afpasset måde ved anvendelsen og
håndhævelsen af de begrænsninger, der er omhandlet i stk. 1, under behørig hensyntagen til alle involverede parters rettigheder og
legitime interesser, herunder tjenestemodtagernes grundlæggende rettigheder såsom ytringsfrihed, mediefrihed og -pluralisme og
andre grundlæggende rettigheder og friheder som fastsat i chartret.
-
Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner skal give tjenestemodtagerne et kortfattet,
lettilgængeligt og maskinlæsbart sammendrag af gældende vilkår og betingelser, herunder de mulige retsmidler og klagemekanismer,
affattet i klart og utvetydigt sprog.
-
Meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner i den i artikel 33 anvendte betydning skal offentliggøre deres
vilkår og betingelser på de officielle sprog i alle de medlemsstater, hvor de udbyder deres tjenester.
Artikel 15
Rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed for udbydere af formidlingstjenester
- Udbydere af formidlingstjenester offentliggør i et maskinlæsbart format og på en lettilgængelig måde mindst én gang om året
klare og letforståelige rapporter om enhver indholdsmoderation, de har foretaget i den pågældende periode. Disse rapporter skal
navnlig indeholde oplysninger om følgende, alt efter hvad der er relevant:
a) for udbydere af formidlingstjenester, antal påbud modtaget fra medlemsstaternes myndigheder, herunder påbud udstedt i
overensstemmelse med artikel 9 og 10, kategoriseret efter den pågældende type ulovligt indhold, den medlemsstat der har udstedt
påbuddet og median for den tid, det tog at underrette den myndighed, der har udstedt påbuddet, eller anden myndighed, der er
angivet i påbuddet, om modtagelsen heraf og at implementere påbuddet
b) for udbydere af hostingtjenester, antal anmeldelser indgivet i overensstemmelse med artikel 16, kategoriseret efter den
pågældende form for påstået ulovligt indhold, antal af anmeldelser indberettet af pålidelige indberettere, tiltag iværksat på
baggrund af anmeldelserne, hvor der sondres mellem, om tiltagene blev iværksat på grundlag af lovgivningen eller udbyderens vilkår
og betingelser, antal anmeldelser behandlet ved hjælp af automatiserede metoder og median for den tid, det tog at iværksætte
tiltagene
c) for udbydere af formidlingstjenester, relevante og forståelige oplysninger om den indholdsmoderation, der foretages på
udbyderens eget initiativ, herunder brugen af automatiserede værktøjer, foranstaltninger truffet for at yde oplæring og assistance
til personer med ansvar for indholdsmoderation, antallet og typen af trufne foranstaltninger, der påvirker tilgængeligheden og
synligheden af og adgangen til information leveret af tjenestemodtagerne, og tjenestemodtagernes mulighed for at levere
information gennem tjenesten samt andre, relaterede begrænsninger på tjenesten. De rapporterede oplysninger skal kategoriseres
efter type af ulovligt indhold eller overtrædelse af tjenesteudbyderens vilkår og betingelser, efter påvisningsmetoden og efter
den anvendte type begrænsning
d) for udbydere af formidlingstjenester, antal klager modtaget gennem de interne klagebehandlingssystemer i overensstemmelse med
udbyderens vilkår og betingelser og endvidere, gældende for udbydere af onlineplatforme, i overensstemmelse med artikel 20,
grundlaget for disse klager, beslutninger truffet vedrørende disse klager, median for den tid, det tog at træffe disse
beslutninger, og antal gange, disse beslutninger blev omgjort
e) enhver anvendelse af automatiserede metoder med henblik på indholdsmoderation, herunder en kvalitativ beskrivelse, nærmere
angivelse af de præcise formål, indikatorer for nøjagtigheden og eventuel fejlrate for de automatiserede metoder anvendt til at
opfylde disse formål samt eventuelle anvendte sikkerhedsmekanismer.
-
Denne artikels stk. 1 finder ikke anvendelse på udbydere af formidlingstjenester, der er mikrovirksomheder eller små
virksomheder som defineret i henstilling 2003/361/EF, og som ikke er meget store onlineplatforme i den i denne forordnings artikel
33 anvendte betydning.
-
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge skabeloner for form og indhold og andre
enkeltheder af de rapporter, der udarbejdes i henhold til denne artikels stk. 1, herunder harmoniserede rapporteringsperioder.
Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 88.
AFDELING 2
Supplerende bestemmelser, som finder anvendelse på hostingtjenester, herunder onlineplatforme
Artikel 16
Anmeldelsesmekanismer og handlepligt
-
Udbydere af hostingtjenester indfører mekanismer, der gør det muligt for enhver enkeltperson eller enhed at underrette dem om
tilstedeværelsen på deres tjeneste af specifik information, som den pågældende person eller enhed anser for at være ulovligt
indhold. Disse mekanismer skal være let tilgængelige og brugervenlige og skal give mulighed for indgivelse af anmeldelser
udelukkende ad elektronisk vej.
-
De mekanismer, der er omhandlet i stk. 1, skal gøre det lettere at indgive tilstrækkelig præcise og underbyggede anmeldelser.
Med henblik herpå træffer udbyderne af hostingtjenester de nødvendige foranstaltninger til at muliggøre og lette indgivelsen af
anmeldelser, der skal indeholde alle følgende elementer:
a) en tilstrækkelig underbygget begrundelse for, hvorfor den pågældende person eller enhed anser den pågældende information for at
være ulovligt indhold
b) en nøjagtig angivelse af den nøjagtige elektroniske adresse for den pågældende information, f.eks. den eller de nøjagtige
URL'er, og om nødvendigt yderligere oplysninger, der gør det muligt at identificere det ulovlige indhold, alt efter typen af
indhold og den specifikke type af hostingtjeneste
c) navn og e-mailadresse på den person eller enhed, der indgiver anmeldelsen, medmindre der er tale om information, som anses for
at involvere en af de lovovertrædelser, der er omhandlet i artikel 3-7 i direktiv 2011/93/EU
d) en erklæring, hvori den person eller enhed, der indgiver anmeldelsen, bekræfter, at den pågældende i god tro mener, at
oplysningerne og påstandene deri er nøjagtige og fuldstændige.
-
De i denne artikel omhandlede anmeldelser anses for at tilvejebringe konkret kendskab med henblik på artikel 6 til den
pågældende specifikke information, når de sætter en omhyggelig hostingtjenesteudbyder i stand til at bestemme, hvori det ulovlige
ved den pågældende aktivitet eller information består, uden først at måtte foretage en retlig undersøgelse.
-
Hvis anmeldelsen indeholder elektroniske kontaktoplysninger på den person eller enhed, der har indgivet den, sender udbyderen
af hostingtjenester uden unødig forsinkelse en bekræftelse på modtagelsen af anmeldelsen til den pågældende person eller enhed.
-
Udbyderen giver også uden unødig forsinkelse den pågældende person eller enhed meddelelse om sin beslutning vedrørende den
information, som anmeldelsen vedrører, og informerer om mulighederne for at klage over den pågældende beslutning.
-
Udbydere af hostingtjenester behandler alle anmeldelser, som de modtager gennem de i stk. 1 omhandlede mekanismer, og træffer
deres beslutning om den information, som anmeldelserne vedrører, rettidigt, omhyggeligt, uden forskelsbehandling og objektivt.
Hvis de anvender automatiserede metoder til denne behandling eller beslutningstagning, medtager de oplysninger om en sådan
anvendelse i den i stk. 5 omhandlede meddelelse.
Artikel 17
Begrundelse
- Udbydere af hostingtjenester giver alle berørte tjenestemodtagere en klar og specifik begrundelse for enhver af følgende
begrænsninger, som er pålagt på grundlag af, at den af tjenestemodtageren fremsendte information udgør ulovligt indhold eller er i
strid med deres vilkår og betingelser:
a) enhver begrænsning i synligheden af specifikke oplysninger leveret af tjenestemodtageren, herunder fjernelse af indhold,
hindring af adgang til indhold eller degradering af indhold
b) suspension, ophør eller anden begrænsning af pengebetalinger
c) hel eller delvis suspension eller ophør af ydelsen af tjenesten
d) suspension eller lukning af tjenestemodtagerens konto.
- Stk. 1 finder kun anvendelse, hvis udbyderen har kendskab til de relevante elektroniske kontaktoplysninger. Det finder
anvendelse senest fra den dato, hvor begrænsningen pålægges, uanset hvorfor eller hvordan den blev pålagt.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis oplysningerne er vildledende kommercielt indhold i store mængder.
- Den i stk. 1 omhandlede begrundelse skal mindst indeholde følgende oplysninger:
a) oplysninger om, hvorvidt beslutningen indebærer enten fjernelse, hindring af adgang til, degradering af eller begrænsning af
synligheden af informationen eller suspension eller ophør af monetære betalinger knyttet til denne information eller indfører
andre af de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger vedrørende informationen, og i påkommende tilfælde om det territoriale
anvendelsesområde for beslutningen og dens gyldighedsperiode
b) oplysninger om de forhold og omstændigheder, der ligger til grund for beslutningen, herunder i påkommende tilfælde oplysninger
om, hvorvidt beslutningen blev truffet i henhold til en anmeldelse indgivet i overensstemmelse med artikel 16 eller er baseret på
frivillige undersøgelser på eget initiativ og, hvis strengt nødvendigt, identiteten af anmelderen
c) hvis det er relevant, oplysninger om anvendelsen af automatiserede metoder til at træffe beslutningen, herunder oplysninger om
hvorvidt det indhold, der blev truffet beslutning om, var blevet påvist eller identificeret ved anvendelse af automatiserede
metoder
d) hvis beslutningen vedrører påstået ulovligt indhold, en henvisning til det påberåbte retsgrundlag og en forklaring på, hvorfor
informationen anses for at være ulovligt indhold på dette grundlag
e) hvis beslutningen er baseret på informationens påståede uforenelighed med udbyderen af hostingtjenesters vilkår og betingelser,
en henvisning til det påberåbte aftalegrundlag og en forklaring på, hvorfor informationen anses for at være i strid med dette
grundlag
f) klare og brugervenlige oplysninger om de muligheder, som tjenestemodtageren har for at klage over beslutningen, navnlig og i
relevant omfang gennem interne klagebehandlingsmekanismer, udenretslig tvistbilæggelse og domstolsprøvelse.
-
De oplysninger, som udbyderne af hostingtjenester giver i overensstemmelse med denne artikel, skal være klare og let
forståelige og så præcise og specifikke som muligt under de givne omstændigheder. Oplysningerne skal navnlig være af en sådan art,
at den berørte tjenestemodtager kan udnytte de i stk. 3, litra f), omhandlede klagemuligheder effektivt.
-
Denne artikel finder ikke anvendelse på de i artikel 9 omhandlede påbud.
Artikel 18
Anmeldelse af mistanke om strafbare handlinger
-
Hvis en hostingtjenesteudbyder får kendskab til oplysninger, der giver anledning til mistanke om, at der er begået, bliver
begået eller sandsynligvis vil blive begået en strafbar handling, der indebærer en trussel mod menneskers liv eller sikkerhed,
underretter den straks de retshåndhævende eller retslige myndigheder i den eller de berørte medlemsstater om sin mistanke og giver
alle tilgængelige relevante oplysninger.
-
Hvis udbyderen af hostingtjenester ikke med rimelig sikkerhed kan identificere den berørte medlemsstat, underretter den de
retshåndhævende myndigheder i den medlemsstat, hvor platformen er etableret, eller hvor dens retlige repræsentant er bosiddende
eller etableret, eller Europol eller begge.
Med henblik på anvendelsen af denne artikel er den berørte medlemsstat den medlemsstat, hvori lovovertrædelsen formodes at have
fundet sted, finde sted eller sandsynligvis vil finde sted, eller den medlemsstat, hvori den formodede lovovertræder er bosiddende
eller etableret, eller den medlemsstat, hvori offeret for den formodede lovovertrædelse er bosiddende eller etableret.
AFDELING 3
Supplerende bestemmelser, som finder anvendelse på udbydere af onlineplatforme
Artikel 19
Fritagelse for mikrovirksomheder og små virksomheder
- Denne afdeling finder, med undtagelse af dennes artikel 24, stk. 3, ikke anvendelse på udbydere af onlineplatforme, der er
mikrovirksomheder eller små virksomheder som defineret i henstilling 2003/361/EF.
Denne afdeling finder, med undtagelse af dennes artikel 24, stk. 3, ikke anvendelse på virksomheder, der tidligere opfyldte
kravene til at få tildelt status som en mikrovirksomhed eller en lille virksomhed som defineret i henstilling 2003/361/EF, i de 12
måneder efter, at de mistede deres status i medfør af artikel 4, stk. 2, i nævnte henstilling, medmindre de er meget store
onlineplatforme i overensstemmelse med artikel 33.
- Uanset nærværende artikels stk. 1 finder denne afdeling anvendelse på udbydere af onlineplatforme, der er udpeget som meget
store onlineplatforme i overensstemmelse med artikel 33, uanset om de er mikrovirksomheder eller små virksomheder.
Artikel 20
Internt klagebehandlingssystem
- Udbydere af onlineplatforme giver i en periode på mindst seks måneder efter den i dette stykke omhandlede beslutning
tjenestemodtagerne, herunder enkeltpersoner eller enheder, der har indgivet en anmeldelse, adgang til et effektivt internt
klagebehandlingssystem, som gør det muligt at indgive klager elektronisk og gratis over den beslutning, som udbyderen af
onlineplatformen har truffet efter modtagelse af en anmeldelse, eller over følgende beslutninger truffet af udbyderen af
onlineplatformen på grundlag af, at informationen leveret af modtagerne udgør ulovligt indhold eller er i strid med platformens
vilkår og betingelser:
a) beslutninger om, hvorvidt adgangen til information skal fjernes eller hindres eller synligheden af dennes skal begrænses
b) beslutninger om, hvorvidt ydelse af tjenesten til modtagerne helt eller delvis skal suspenderes eller bringes til ophør
c) beslutninger om, hvorvidt modtagernes konto skal suspenderes eller lukkes
d) beslutninger om, hvorvidt muligheden for kommercielt at udnytte den information, modtageren har leveret, skal suspenderes,
bringes til ophør eller på anden måde begrænses.
-
Den i denne artikels stk. 1 omhandlede periode på mindst seks måneder anses for at begynde den dag, hvor tjenestemodtageren
bliver underrettet om beslutningen i overensstemmelse med artikel 16, stk. 5, eller artikel 17.
-
Udbydere af onlineplatforme sikrer, at deres interne klagebehandlingssystemer er let tilgængelige, brugervenlige og giver
mulighed for og letter indgivelsen af tilstrækkelig præcise og underbyggede klager.
-
Udbydere af onlineplatforme behandler klager indgivet gennem deres interne klagebehandlingssystem rettidigt, omhyggeligt,
objektivt og på ikkeforskelsbehandlende og ikkevilkårlig vis. Hvis en klage indeholder tilstrækkeligt grundlag for, at udbyderen
af onlineplatformen kan antage, at dens beslutning om ikke at følge op på anmeldelsen savner begrundelse, eller at den
information, klagen vedrører, ikke er ulovlig og ikke er i strid med platformens vilkår og betingelser eller indeholder
information, der tyder på, at klagerens adfærd ikke berettiger til den trufne foranstaltning, omgør platformen uden unødig
forsinkelse sin i stk. 1 omhandlede beslutning.
-
Udbydere af onlineplatforme underretter uden unødig forsinkelse klagerne om deres begrundede beslutning om den information,
klagen vedrører, og om muligheden for udenretslig tvistbilæggelse, jf. artikel 21, og andre tilgængelige klagemuligheder.
-
Udbydere af onlineplatforme påser, at de beslutninger, der er omhandlet i stk. 5, træffes under tilsyn af behørigt kvalificeret
personale, og ikke udelukkende på grundlag af automatiserede metoder.
Artikel 21
Udenretslig tvistbilæggelse
- Tjenestemodtagere, herunder enkeltpersoner eller enheder, der har indgivet anmeldelser, til hvem de i artikel 20, stk. 1,
omhandlede beslutninger er adresseret, kan vælge ethvert udenretsligt tvistbilæggelsesorgan, der er certificeret i
overensstemmelse med denne artikels stk. 3, med henblik på at bilægge tvister vedrørende disse beslutninger, herunder klager, som
ikke er blevet løst ved hjælp af det i nævnte artikel omhandlede interne klagebehandlingssystem.
Udbydere af onlineplatforme sikrer, at oplysninger om tjenestemodtagernes mulighed for adgang til et udenretsligt
tvistbilæggelsesorgan er let tilgængelige på deres onlinegrænseflade, klare og brugervenlige.
Første afsnit berører ikke den berørte tjenestemodtagers ret til på ethvert tidspunkt at anlægge sag for at bestride beslutninger
truffet af udbyderen af onlineplatforme ved en domstol i overensstemmelse med gældende ret.
- Begge parter skal samarbejde i god tro med det udvalgte certificerede udenretslige tvistbilæggelsesorgan med henblik på at
bilægge tvisten.
Udbydere af onlineplatforme kan nægte at deltage i proceduren ved et sådant udenretsligt tvistbilæggelsesorgan, hvis en tvist
allerede er blevet løst vedrørende de samme oplysninger og det samme grundlag for påstået ulovlighed eller uforenelighed af
indholdet.
Det certificerede udenretslige tvistbilæggelsesorgan har ikke beføjelse til at pålægge parterne en bindende tvistbilæggelse.
- Koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor det udenretslige tvistbilæggelsesorgan er etableret, certificerer
for en periode på maksimalt fem år, der kan forlænges, organet efter dets anmodning, hvis organet har godtgjort, at det opfylder
alle følgende betingelser:
a) organet er upartisk og uafhængigt, herunder finansielt uafhængigt, af udbydere af onlineplatforme og af modtagere af den
tjeneste, der ydes af udbyderne af onlineplatformene, herunder af enkeltpersoner eller enheder, der har indgivet anmeldelser
b) organet har den nødvendige ekspertise, for så vidt angår de spørgsmål, der opstår på et eller flere særlige områder i
tilknytning til ulovligt indhold, eller for så vidt angår anvendelsen og håndhævelsen af vilkår og betingelser for en eller flere
typer onlineplatforme, hvilket giver organet mulighed for at bidrage effektivt til bilæggelsen af en tvist
c) organet eller dets repræsentanter aflønnes på en måde, der ikke er knyttet til resultatet af proceduren
d) den udenretslige tvistbilæggelse, det tilbyder, er let tilgængelig ved brug af elektronisk kommunikationsteknologi og giver
mulighed for at indlede tvistbilæggelse og indsende den fornødne dokumentation online
e) organet kan bilægge tvister hurtigt, effektivt og omkostningseffektivt og på mindst ét af EU-institutionernes officielle sprog
f) den udenretslige tvistbilæggelse, det tilbyder, finder sted i overensstemmelse med klare og retfærdige procedureregler, der er
let- og offentligt tilgængelige, og som er i overensstemmelse med gældende ret, herunder denne artikel.
Koordinatoren for digitale tjenester anfører i påkommende tilfælde i certifikatet:
a) organets særlige ekspertiseområder som omhandlet i første afsnit, litra b), og
b) det eller de af EU-institutionernes officielle sprog, på hvilke organet kan bilægge tvister som omhandlet i første afsnit,
litra e).
- Certificerede udenretslige tvistbilæggelsesorganer aflægger årligt rapport til koordinatoren for digitale tjenester om deres
virke, med angivelse af som minimum antallet af forelagte tvister, oplysninger om udfaldet af disse tvister, den gennemsnitlige
tid, det tog at løse dem, og eventuelle mangler eller vanskeligheder. De afgiver yderligere oplysninger efter anmodning fra denne
koordinator for digitale tjenester.
Koordinatorerne for digitale tjenester udarbejder hvert andet år en rapport om, hvordan de udenretslige tvistbilæggelsesorganer,
som de har certificeret, fungerer. Rapporten skal navnlig:
a) indbefatte en liste over antallet af tvister, som hvert certificeret udenretsligt tvistbilæggelsesorgan årligt er blevet
forelagt
b) angive resultaterne af de gennemførte tvistbilæggelsesprocedurer og den gennemsnitlige tid, det tager at løse tvisterne
c) indkredse og redegøre for eventuelle systematiske eller sektorspecifikke mangler eller vanskeligheder i forbindelse med disse
organers virke
d) indkredse bedste praksis vedrørende dette virke
e) fremsætte anbefalinger til, hvordan dette virke kan forbedres, hvor hensigtsmæssigt.
De certificerede udenretslige tvistbilæggelsesorganer skal forelægge deres beslutninger for sagsparterne inden for en rimelig
periode og ikke mere end 90 kalenderdage efter datoen for det certificerede organ fik forelagt klagesagen. I tilfælde af meget
komplekse tvister kan det certificerede udenretslige tvistbilæggelsesorgan efter eget skøn forlænge fristen på 90 kalenderdage med
en yderligere varighed på ikke over 90 dage, så den samlede varighed ikke overstiger 180 dage.
- Hvis det udenretslige tvistbilæggelsesorgan træffer afgørelse om tvisten til fordel for tjenestemodtageren, herunder den
enkeltperson eller enhed, der har indgivet en anmeldelse, afholder udbyderen af onlineplatformen alle gebyrer, som organet for
udenretslig tvistbilæggelse opkræver, og godtgør den pågældende modtager, herunder enkeltpersonen eller enheden, eventuelle andre
rimelige udgifter, som denne har måttet afholde i forbindelse med tvistbilæggelsen. Hvis organet for udenretslig tvistbilæggelse
afgør tvisten til fordel for udbyderen af onlineplatformen, skal tjenestemodtageren, herunder enkeltpersonen eller enheden, ikke
godtgøre gebyrer eller andre udgifter, som udbyderen af onlineplatformen har betalt eller skal betale i forbindelse med
tvistbilæggelsen, medmindre det udenretslige tvistbilæggelsesorgan finder, at den pågældende modtager åbenlyst har handlet i ond
tro.
De gebyrer, som organet opkræver udbyderne af onlineplatforme for tvistbilæggelsen, skal være rimelige og må under ingen
omstændigheder overstige organets omkostninger. For modtagere af tjenesten bør tvistbilæggelsen være gratis tilgængelig eller
tilgængelig mod et gebyr af symbolsk størrelse.
Certificerede udenretslige tvistbilæggelsesorganer skal oplyse de berørte tjenestemodtagere, herunder de enkeltpersoner eller
enheder, der har indgivet en anmeldelse, og udbyderen af den berørte onlineplatform om gebyrerne eller de mekanismer, der anvendes
til at fastsætte gebyrerne, inden de indleder i tvistbilæggelsen.
- Medlemsstaterne kan oprette udenretslige tvistbilæggelsesorganer med henblik på stk. 1 eller støtte aktiviteterne i en række af
eller i alle de udenretslige tvistbilæggelsesorganer, som de har certificeret i overensstemmelse med stk. 3.
Medlemsstaterne sikrer, at ingen af deres aktiviteter udført i henhold til første afsnit påvirker deres koordinatorer for digitale
tjenesters mulighed for at certificere de pågældende organer i overensstemmelse med stk. 3.
-
En koordinator for digitale tjenester, der har certificeret et udenretsligt tvistbilæggelsesorgan, tilbagekalder denne
certificering, hvis koordinatoren efter en undersøgelse enten på eget initiativ eller på grundlag af oplysninger modtaget af
tredjeparter fastslår, at organet for udenretslig tvistbilæggelse ikke længere opfylder betingelserne i stk. 3. Inden
tilbagekaldelsen af den pågældende certificering giver koordinatoren for digitale tjenester det pågældende organ mulighed for at
reagere på resultaterne af dens undersøgelse og dens hensigt om at tilbagekalde det udenretslige tvistbilæggelsesorgans
certificering.
-
Koordinatorerne for digitale tjenester underretter Kommissionen om de udenretslige tvistbilæggelsesorganer, som de har
certificeret i overensstemmelse med stk. 3, herunder i påkommende tilfælde om de specifikationer, der er omhandlet i nævnte
stykkes andet afsnit, samt de udenretslige tvistbilæggelsesorganer, hvis certificering de har tilbagekaldt. Kommissionen
offentliggør en liste over disse organer, herunder over disse specifikationer, på et særligt websted, der er lettilgængeligt, og
holder den ajour.
-
Denne artikel berører ikke direktiv 2013/11/EU og procedurer for alternativ tvistbilæggelse og instanser for forbrugere, der er
etableret i henhold til nævnte direktiv.
Artikel 22
Pålidelige indberettere
-
Udbydere af onlineplatforme træffer de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at behandlingen af
anmeldelser, der indgives af pålidelige indberettere, der handler inden for deres udpegede ekspertiseområde, gives prioritet og
behandles gennem de mekanismer, der er omhandlet i artikel 16, og at der træffes en beslutning uden unødig forsinkelse.
-
Status som pålidelig indberetter i henhold til denne forordning tildeles på grundlag af en ansøgning fra enhver enhed af
koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor ansøgeren er etableret, til en ansøger, der har godtgjort at opfylde
alle følgende betingelser:
a) denne har særlig ekspertise og kompetence til at påvise, identificere og anmelde ulovligt indhold
b) denne er uafhængig af enhver udbyder af onlineplatforme
c) denne udfører sine aktiviteter med henblik på indgivelse af anmeldelser omhyggeligt, nøjagtigt og objektivt.
- Pålidelige indberettere offentliggør mindst én gang om året let forståelige og detaljerede rapporter om anmeldelser, der er
indgivet i overensstemmelse med artikel 16 i den pågældende periode. Rapporten skal som minimum angive antallet af anmeldelser
kategoriseret efter:
a) udbyderen af hostingtjenesters identitet
b) typen af anmeldt påstået ulovligt indhold
c) de tiltag, der iværksættes af udbyderen.
De pågældende rapporter skal indeholde en redegørelse for de procedurer, der er indført for at sikre, at den pålidelige
indberetter bevarer sin uafhængighed.
Pålidelige indberettere sender disse rapporter til den tildelende koordinator for digitale tjenester og offentliggør dem.
Oplysningerne i rapporterne må ikke indeholde personoplysninger.
-
Koordinatorerne for digitale tjenester meddeler Kommissionen og rådet navne, adresser og e-mailadresser på de enheder, som de
har tildelt status som pålidelige indberettere i overensstemmelse med stk. 2, eller hvis status som pålidelig indberetter, de har
suspenderet i overensstemmelse med stk. 6 eller tilbagekaldt i overensstemmelse med stk. 7.
-
Kommissionen offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i stk. 4, i en offentligt tilgængelig database i et lettilgængeligt
og maskinlæsbart format og ajourfører databasen.
-
Hvis en udbyder af onlineplatforme har oplysninger, der indikerer, at en pålidelig indberetter har indgivet et betydeligt antal
anmeldelser, der ikke er tilstrækkelig præcise eller er unøjagtige eller utilstrækkeligt underbyggede, gennem de i artikel 16
omhandlede mekanismer, herunder oplysninger indsamlet i forbindelse med behandlingen af klager gennem de i artikel 20, stk. 4,
omhandlede interne klagebehandlingssystemer, videregiver platformen disse oplysninger til koordinatoren for digitale tjenester,
der tildelte den pågældende enhed status som pålidelig indberetter, med de nødvendige forklaringer og støttedokumenter. Hvis
koordinatoren for digitale tjenester efter at have modtaget oplysningerne fra udbyderen af onlineplatforme finder, at der er
legitime grunde til at indlede en undersøgelse, suspenderes statussen som pålidelig indberetter, mens undersøgelsen pågår. Denne
undersøgelse gennemføres uden unødig forsinkelse.
-
Koordinatoren for digitale tjenester, der tildelte enheden status som pålidelig indberetter, tilbagekalder denne status, hvis
denne efter en undersøgelse enten på eget initiativ eller på grundlag af oplysninger modtaget fra tredjeparter, herunder
oplysninger fra en udbyder af onlineplatforme i henhold til stk. 6, fastslår, at enheden ikke længere opfylder betingelserne i
stk. 2. Inden tilbagekaldelsen af den pågældende status giver koordinatoren for digitale tjenester enheden mulighed for at reagere
på resultaterne af dens undersøgelse og dens hensigt om at tilbagekalde enhedens status som pålidelig indberetter.
-
Kommissionen skal om nødvendigt efter høring af rådet udstede retningslinjer for at bistå udbydere af onlineplatforme og
koordinatorer for digitale tjenester i anvendelsen af stk. 2, 6 og 7.
Artikel 23
Foranstaltninger og beskyttelse mod misbrug
-
Udbydere af onlineplatforme suspenderer i en rimelig periode og efter udstedelse af en forudgående advarsel ydelsen af deres
tjenester til tjenestemodtagere, der ofte leverer åbenbart ulovligt indhold.
-
Udbydere af onlineplatforme suspenderer i en rimelig periode og efter udstedelse af en forudgående advarsel behandlingen af
anmeldelser og klager indgivet gennem de og den i artikel 16 og 20 omhandlede anmeldelsesmekanismer og handlepligt og interne
klagebehandlingssystemer af enkeltpersoner eller enheder eller af klagere, som ofte indgiver anmeldelser eller klager, der er
åbenbart grundløse.
-
Når udbydere af onlineplatforme træffer beslutning om suspension vurderer de fra sag til sag rettidigt, omhyggeligt og
objektivt, hvorvidt tjenestemodtageren, enkeltpersonen, enheden eller klageren er involveret i misbrug som omhandlet i stk. 1 og
2, under hensyntagen til alle relevante forhold og omstændigheder, der fremgår tydeligt af de oplysninger, som er tilgængelige for
udbyderen af onlineplatforme. Disse omstændigheder skal mindst omfatte følgende:
a) det samlede antal eksempler på åbenbart ulovligt indhold eller åbenbart grundløse anmeldelser eller klager indgivet inden for
en given tidsramme
b) den relative andel heraf i forhold til det samlede antal leverede informationer eller indgivne anmeldelser inden for en given
tidsramme
c) grovheden af misbrugene, herunder det ulovlige indholds karakter, og konsekvenserne heraf
d) hvis det er muligt at identificere dette, tjenestemodtagerens, enkeltpersonens, enhedens eller klagerens hensigt.
- Udbydere af onlineplatforme fastsætter på en klar og detaljeret måde i deres vilkår og betingelser deres politik med hensyn til
misbrug som omhandlet i stk. 1 og 2, og giver eksempler på de forhold og omstændigheder, som de tager hensyn til ved vurderingen
af, om en bestemt adfærd udgør misbrug, og af suspensionens varighed.
Artikel 24
Rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed for udbydere af onlineplatforme
- Ud over de oplysninger, der er omhandlet i artikel 15, skal udbydere af onlineplatforme i de rapporter, der er omhandlet i
nævnte artikel, medtage oplysninger om følgende:
a) antal tvister indbragt for de udenretslige tvistbilæggelsesorganer, der er omhandlet i artikel 21, udfaldet af tvistbilæggelsen
og median for den tid, det tog at afslutte tvistbilæggelsesprocedurerne, såvel som andelen af tvister, hvor udbyderen af
onlineplatformen gennemførte organets afgørelser
b) antal suspensioner pålagt i henhold til artikel 23, idet der skelnes mellem suspensioner som følge af levering af åbenbart
ulovligt indhold, indgivelse af åbenbart grundløse anmeldelser og indgivelse af åbenbart grundløse klager.
-
Senest den 17. februar 2023 og herefter mindst én gang hver sjette måned offentliggør udbydere for hver onlineplatform eller
onlinesøgemaskine på et offentligt tilgængeligt område af deres onlinegrænseflade oplysninger om antallet af aktive
tjenestemodtagere i gennemsnit pr. måned i Unionen beregnet som et gennemsnit over de seneste seks måneder og, i overensstemmelse
med den metode, der er fastsat i de delegerede retsakter omhandlet i artikel 33, stk. 3, hvis disse delegerede retsakter er
vedtaget.
-
Udbydere af onlineplatforme eller af onlinesøgemaskiner meddeler koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og
Kommissionen på disses anmodning og uden unødig forsinkelse de i stk. 2 omhandlede oplysninger, som ajourføres frem til
tidspunktet for en sådan anmodning. Denne koordinator for digitale tjenester eller Kommissionen kan kræve, at udbyderen af
onlineplatformen eller af onlinesøgemaskinen giver yderligere oplysninger om den beregning, der er omhandlet i nævnte stykke,
herunder forklaringer og dokumentation for de anvendte data. Disse oplysninger må ikke indeholde personoplysninger.
-
Når koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet på grundlag af de oplysninger, der modtages i henhold til denne
artikels stk. 2 og 3, har grund til at mene, at en udbyder af onlineplatforme eller af onlinesøgemaskiner opfylder tærsklen for
det gennemsnitlige antal aktive tjenestemodtagere pr. måned i Unionen, jf. artikel 33, stk. 1, underretter koordinatoren
Kommissionen herom.
-
Udbydere af onlineplatforme forelægger uden unødig forsinkelse de i artikel 17, stk. 1, omhandlede afgørelser og begrundelser
til Kommissionen med henblik på, at de indgår i en offentligt tilgængelig maskinlæsbar database, der forvaltes af Kommissionen.
Udbydere af onlineplatforme sikrer, at de forelagte oplysninger ikke indeholder personoplysninger.
-
Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge skabeloner for form og indhold og andre
enkeltheder i de rapporter, der udarbejdes i henhold til denne artikels stk. 1. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter
rådgivningsproceduren, jf. artikel 88.
Artikel 25
Onlinegrænsefladeudformning og -organisering
-
Udbydere af onlineplatforme må ikke udforme, organisere eller drive deres onlinegrænseflader på en måde, der vildleder eller
manipulerer tjenestemodtagerne, eller på en måde, som på anden vis væsentligt fordrejer eller forringer tjenestemodtagernes evne
til at træffe frie og informerede beslutninger.
-
Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for praksis, der er omfattet af direktiv 2005/29/EF eller forordning (EU) 2016/679.
-
Kommissionen kan udstede retningslinjer for anvendelsen af stk. 1 på specifik praksis, navnlig:
a) at lade bestemte valg fremgå tydeligere, når tjenestemodtageren anmodes om en beslutning
b) gentagne gange at anmode tjenestemodtageren om at træffe et valg, når der allerede er truffet et sådant valg, navnlig i form af
pop-op-meddelelser, der påvirker brugeroplevelsen
c) at gøre proceduren for at opsige en tjeneste vanskeligere end at abonnere på den.
Artikel 26
Reklamer på onlineplatforme
- Udbydere af onlineplatforme, der viser reklamer på deres onlinegrænseflader, sikrer, at tjenestemodtagerne for hver specifik
reklame, der vises til hver enkelt modtager, på en klar, koncis og utvetydig måde og i realtid kan identificere følgende:
a) at informationen er en reklame, herunder ved hjælp af fremtrædende markeringer, som kan standardiseres i henhold til artikel 44
b) den fysiske eller juridiske person, på hvis vegne reklamen vises
c) den fysiske eller juridiske person, som har betalt for reklamen, såfremt denne ikke er identisk med den i litra b) omtalte
fysiske eller juridiske person
d) relevante oplysninger, som er direkte og let tilgængelige fra reklamen, om de vigtigste parametre, der anvendes til at bestemme
den modtager, som reklamen er rettet til, og, hvis det er relevant, hvordan disse parametre kan ændres.
- Udbydere af onlineplatforme giver tjenestemodtagerne en funktionalitet, så de kan angive, om det indhold, de leverer, er eller
indeholder kommerciel kommunikation.
Når tjenestemodtageren indgiver en erklæring i henhold til dette stykke, sikrer udbyderen af onlineplatformen, at andre
tjenestemodtagere på en klar og utvetydig måde og i realtid, herunder ved hjælp af fremtrædende markeringer, som kan
standardiseres i henhold til artikel 44, kan identificere, at det indhold, som tjenestemodtageren leverer, er eller indeholder
kommerciel kommunikation som beskrevet i denne erklæring.
- Udbydere af onlineplatforme må ikke vise tjenestemodtagerne reklamer baseret på profilering som defineret i artikel 4, nr. 4),
i forordning (EU) 2016/679 ved anvendelse af særlige kategorier af personoplysninger som omhandlet i artikel 9, stk. 1, i
forordning (EU) 2016/679.
Artikel 27
Gennemsigtighed af anbefalingssystemer
-
Udbydere af onlineplatforme, der anvender anbefalingssystemer, fastsætter i deres vilkår og betingelser på et klart og
forståeligt sprog de vigtigste parametre, der anvendes i deres anbefalingssystemer, samt tjenestemodtagernes muligheder for at
ændre eller påvirke disse vigtigste parametre.
-
De i stk. 1 omhandlede vigtigste parametre skal forklare, hvorfor visse informationer foreslås tjenestemodtageren. De skal som
minimum omfatte:
a) de kriterier, der har størst betydning ved fastlæggelsen af den information, der foreslås tjenestemodtageren
b) grundene til den relative betydning af disse parametre.
- Hvis der er flere muligheder i henhold til stk. 1 for anbefalingssystemer, der bestemmer den relative rækkefølge af den
information, tjenestemodtagerne får vist, skal udbydere af onlineplatforme også tilvejebringe en funktionalitet, som gør det
muligt for tjenestemodtageren til enhver tid at vælge og ændre sin foretrukne mulighed. Denne funktionalitet skal være direkte og
let tilgængeligt fra det specifikke område af onlineplatformens onlinegrænseflade, hvor informationen prioriteres.
Artikel 28
Onlinebeskyttelse af mindreårige
-
Udbydere af onlineplatforme, der er tilgængelige for mindreårige, indfører passende og forholdsmæssige foranstaltninger til at
sikre et højt niveau af privatlivets fred, tryghed og sikkerhed for mindreårige på deres tjeneste.
-
Udbydere af onlineplatforme må ikke vise reklamer på deres grænseflade baseret på profilering som defineret i artikel 4, nr. 4,
i forordning (EU) 2016/679 ved brug af personoplysninger om tjenestemodtageren, hvis de med rimelig sikkerhed er klar over, at
tjenestemodtageren er mindreårig.
-
Overholdelse af forpligtelserne i denne artikel må ikke forpligte udbydere af onlineplatforme til at behandle yderligere
personoplysninger med henblik på at vurdere, om tjenestemodtageren er mindreårig.
-
Kommissionen kan efter høring af rådet udstede retningslinjer for at bistå udbydere af onlineplatforme i anvendelsen af stk. 1.
AFDELING 4
Supplerende bestemmelser, som finder anvendelse på udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler
om fjernsalg med erhvervsdrivende
Artikel 29
Fritagelse for mikrovirksomheder og små virksomheder
- Denne afdeling finder ikke anvendelse på udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om
fjernsalg med erhvervsdrivende, og som er mikrovirksomheder eller små virksomheder som defineret i henstilling 2003/361/EF.
Denne afdeling finder ikke anvendelse på onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med
erhvervsdrivende, der tidligere opfyldte kravene til at få tildelt status som en mikrovirksomhed eller en lille virksomhed som
defineret i henstilling 2003/361/EF, i de 12 måneder efter, at de mistede deres status i medfør af artikel 4, stk. 2, i nævnte
henstilling, medmindre de er meget store onlineplatforme i overensstemmelse med artikel 33.
- Uanset nærværende artikels stk. 1 finder denne afdeling anvendelse på udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere
mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, og som er udpeget som meget store onlineplatforme i
overensstemmelse med artikel 33, uanset om de er mikrovirksomheder eller små virksomheder.
Artikel 30
Erhvervsdrivendes sporbarhed
- Udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugerne mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, sikrer, at
erhvervsdrivende kun kan anvende disse onlineplatforme til at fremme budskaber om eller udbyde produkter eller tjenester til
forbrugere, som befinder sig i Unionen, hvis de forud for anvendelsen af deres tjenester til de pågældende formål har indhentet
følgende oplysninger, hvis det er relevant for den erhvervsdrivende:
a) navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse på den erhvervsdrivende
b) en kopi af den erhvervsdrivendes identifikationsdokument eller enhver anden form for elektronisk identifikation som defineret i
artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 (40)
c) den erhvervsdrivendes betalingskontooplysninger
d) hvis den erhvervsdrivende er optaget i et handelsregister eller et lignende offentligt register, det handelsregister, hvori den
erhvervsdrivende er registreret, og vedkommendes registreringsnummer eller tilsvarende identifikationsmidler i dette register
e) en selvcertificering fra den erhvervsdrivende, der forpligter sig til kun at udbyde produkter eller tjenester, der er i
overensstemmelse med de gældende regler i EU-retten.
- Efter modtagelsen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, og inden den pågældende erhvervsdrivende får tilladelse til at
benytte dens tjenester, gør udbyderen af onlineplatformen, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med
erhvervsdrivende, ved brug af frit tilgængelige officielle onlinedatabaser eller onlinegrænseflader, der stilles til rådighed af
en medlemsstat eller Unionen, eller gennem anmodninger til den erhvervsdrivende om at fremlægge dokumentation fra pålidelige
kilder, sit bedste for at vurdere, om de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a)-e), er pålidelige og fuldstændige. Med
henblik på denne forordning er de erhvervsdrivende ansvarlige for, at de afgivne oplysninger er korrekte.
For så vidt angår erhvervsdrivende, der allerede anvender tjenester fra udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed
for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, til de i stk. 1 omhandlede formål den 17. februar 2024, gør udbyderne
deres bedste for at indhente de anførte oplysninger fra de pågældende erhvervsdrivende inden for 12 måneder. Hvis de pågældende
erhvervsdrivende ikke giver oplysningerne inden for denne frist, suspenderer udbyderne ydelsen af deres tjenester til de
pågældende erhvervsdrivende, indtil de har givet alle oplysninger.
- Hvis udbyderen af onlineplatformen, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, får
tilstrækkelig mistanke om eller har grund til at tro, at nogen af de i stk. 1 omhandlede oplysninger fra den pågældende
erhvervsdrivende er unøjagtige, ufuldstændige eller ikkeajourførte, anmoder den pågældende udbyder den erhvervsdrivende om straks
eller inden for den frist, der er fastsat i EU-retten og national ret, at afhjælpe situationen.
Hvis den erhvervsdrivende undlader at rette eller supplere disse oplysninger, suspenderer udbyderen af onlineplatformen, der giver
forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, hurtigt ydelsen af sin tjeneste til den pågældende
erhvervsdrivende for så vidt angår udbuddet af produkter eller tjenester til forbrugere i Unionen, indtil anmodningen er
efterkommet fuldt ud.
-
Hvis en udbyder af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende,
nægter at tillade en erhvervsdrivende at anvende sin tjeneste i henhold til denne artikels stk. 1, eller suspenderer ydelsen heraf
i henhold til denne artikels stk. 3, har den pågældende erhvervsdrivende, jf. dog artikel 4 i forordning (EU) 2019/1150, ret til
at indgive en klage som omhandlet i nærværende forordnings artikel 20 og 21.
-
Udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, lagrer de
oplysninger, der er indhentet i henhold til stk. 1 og 2, på en sikker måde i en periode på seks måneder efter afslutningen af
kontraktforholdet med den pågældende erhvervsdrivende. De sletter efterfølgende oplysningerne.
-
Med forbehold af denne artikels stk. 2 videregiver udbyderen af onlineplatformen, der giver forbrugere mulighed for at indgå
aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, kun oplysningerne til tredjeparter, hvis dette kræves i henhold til gældende ret,
herunder i forbindelse med de i artikel 10 omhandlede påbud og eventuelle påbud udstedt af medlemsstaternes kompetente myndigheder
eller Kommissionen med henblik på udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning.
-
Udbyderen af onlineplatformen, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, stiller de
oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, litra a), d) og e), til rådighed på sin onlineplatform for tjenestemodtagerne på en klar,
lettilgængelig og forståelig måde. Disse oplysninger skal mindst være tilgængelige på onlineplatformens onlinegrænseflade, hvor
oplysningerne om produktet eller tjenesten fremgår.
Artikel 31
Indbygget overholdelse (»compliance by design«)
- Udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, sikrer, at
dennes onlinegrænseflade er udformet og organiseret på en måde, der gør det muligt for erhvervsdrivende at opfylde deres
forpligtelser med hensyn til oplysninger forud for aftaleindgåelsen, overholdelse og oplysninger om produktsikkerhed i henhold til
gældende EU-ret.
Den pågældende udbyder sikrer navnlig, at dens onlinegrænseflader gøre det muligt for erhvervsdrivende at give oplysninger om
navn, adresse, telefonnummer og e-mailadresse på den erhvervsdrivende som defineret i artikel 3, nr. 13), i forordning (EU)
2019/1020 og anden EU-lovgivning.
- Udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, sikrer, at
dens onlinegrænseflade er udformet og organiseret på en måde, at den gør det muligt for erhvervsdrivende som minimum at give
følgende:
a) de oplysninger, der er nødvendige for en klar og utvetydig identifikation af de produkter eller tjenester, der markedsføres
eller udbydes til forbrugere, som befinder sig i Unionen, gennem udbydernes tjenester
b) et eventuelt tegn, der identificerer den erhvervsdrivende, såsom varemærke, symbol eller logo, og
c) hvor det er relevant, oplysninger om etikettering og mærkning i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning om produktsikkerhed
og produktoverensstemmelse.
- Udbydere af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, gør deres
bedste for at vurdere, om sådanne erhvervsdrivende har givet de i stk. 1 og 2 omhandlede oplysninger, inden den giver dem mulighed
for at udbyde produktet eller tjenesten på disse platforme. Efter at have givet den erhvervsdrivende mulighed for at udbyde
produkter eller tjenester på sin onlineplatform, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med
erhvervsdrivende, gør udbyderen en rimelig indsats for stikprøvevist at kontrollere i alle officielle, frit tilgængelige og
maskinlæsbare onlinedatabaser eller onlinegrænseflader, om de udbudte produkter eller tjenester er blevet identificeret som
ulovlige.
Artikel 32
Ret til oplysninger
- Hvis en udbyder af en onlineplatform, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende,
bliver opmærksom på, uanset hvilke midler der anvendes hertil, at et ulovligt produkt eller en ulovlig tjeneste er er blevet
udbudt af en erhvervsdrivende til forbrugere, som befinder sig i Unionen, gennem udbyderens tjenester, skal den, i det omfang den
har deres kontaktoplysninger, underrette forbrugere, der har købt det ulovlige produkt eller den ulovlige tjeneste gennem dens
tjenester om følgende:
a) at produktet eller tjenesten er ulovlig
b) den erhvervsdrivendes identitet, og
c) eventuelle relevante klagemuligheder.
Forpligtelsen i første afsnit er begrænset til køb af ulovlige produkter eller tjenester foretaget inden for de sidste seks
måneder forud for det tidspunkt, hvor udbyderen blev opmærksom på ulovligheden.
- Hvis udbyderen af onlineplatforme, der giver forbrugere mulighed for at indgå aftaler om fjernsalg med erhvervsdrivende, i den
i stk. 1 omhandlede situation ikke har kontaktoplysninger på alle de berørte forbrugere, gør denne udbyder oplysningerne om det
ulovlige produkt eller den ulovlige tjeneste, den erhvervsdrivendes identitet og eventuelle relevante klagemuligheder offentligt
og let tilgængelige på sin onlinegrænseflade.
AFDELING 5
Supplerende forpligtelser for udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner vedrørende styring af
systemiske risici
Artikel 33
Meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner
-
Denne afdeling finder anvendelse på onlineplatforme og onlinesøgemaskiner, der pr. måned har et gennemsnitligt antal aktive
tjenestemodtagere i Unionen på 45 mio. eller derover, og som er udpeget som meget store onlineplatforme eller meget store
onlinesøgemaskiner i henhold til stk. 4.
-
Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 med henblik på at justere det gennemsnitlige antal
aktive tjenestemodtagere i Unionen pr. måned som omhandlet i stk. 1, hvis befolkningstallet i Unionen stiger eller falder med
mindst 5 % i forhold til befolkningstallet i 2020 eller befolkningstallet efter justeringen ved hjælp af en delegeret retsakt i
det år, hvor den seneste delegerede retsakt blev vedtaget. I så fald justerer Kommissionen antallet, således at det svarer til 10
% af Unionens befolkning det år, hvor den vedtager den delegerede retsakt, rundet op eller ned, således at antallet kan udtrykkes
i millioner.
-
Kommissionen kan vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 efter høring af rådet med henblik på at
supplere bestemmelserne i denne forordning ved at fastsætte metoden til beregning af det gennemsnitlige antal aktive
tjenestemodtagere i Unionen pr. måned med henblik på denne artikels stk. 1 og artikel 24, stk. 2, idet den sikrer, at metoden
tager hensyn til den markedsmæssige og teknologiske udvikling.
-
Kommissionen vedtager efter at have hørt etableringsmedlemsstaten eller efter at have taget hensyn til oplysningerne fra
koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet i henhold til artikel 24, stk. 4, en afgørelse om udpegelse af den
onlineplatform eller den onlinesøgemaskine, der har et gennemsnitligt antal aktive tjenestemodtagere pr. måned, som svarer til
eller er højere end det antal, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, som en meget stor onlineplatform eller en meget stor
onlinesøgemaskine med henblik på denne forordning. Kommissionen træffer sin afgørelse på grundlag af de oplysninger, der er
rapporteret af udbyderen af onlineplatformen eller af onlinesøgemaskinen i henhold til artikel 24, stk. 2, eller oplysninger, der
er anmodet om i henhold til artikel 24, stk. 3, eller eventuelle andre oplysninger, som Kommissionen råder over.
Det forhold, at udbyderen af onlineplatformen eller af onlinesøgemaskinen ikke overholder artikel 24, stk. 2, eller ikke
efterkommer anmodningen fra koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller fra Kommissionen i henhold til artikel
24, stk. 3, forhindrer ikke, at Kommissionen udpeger den pågældende udbyder som en udbyder af en meget stor onlineplatform eller
af en meget stor onlinesøgemaskine i henhold til dette stykke.
Når Kommissionen baserer sin afgørelse på andre oplysninger, som Kommissionen råder over i henhold til dette stykkes første
afsnit, eller på grundlag af yderligere oplysninger, der er anmodet om i henhold til artikel 24, stk. 3, giver Kommissionen den
berørte udbyder af onlineplatformen eller af onlinesøgemaskinen ti arbejdsdage til at fremsætte bemærkninger til Kommissionens
foreløbige konklusioner om, at den agter at udpege onlineplatformen eller onlinesøgemaskinen som henholdsvis en meget stor
onlineplatform eller en meget stor onlinesøgemaskine. Kommissionen tager behørigt hensyn til bemærkningerne fremsat af den berørte
udbyder.
Undladelse hos den berørte udbyder af onlineplatformen eller af onlinesøgemaskinen af at fremsætte bemærkninger i henhold til
tredje afsnit forhindrer ikke, at Kommissionen udpeger den pågældende onlineplatform eller onlinesøgemaskine som henholdsvis en
meget stor onlineplatform eller en meget stor onlinesøgemaskine baseret på andre oplysninger, som den råder over.
-
Kommissionen ophæver udpegelsen, hvis onlineplatformen eller onlinesøgemaskinen i en uafbrudt periode på ét år ikke har et
gennemsnitligt antal aktive tjenestemodtagere pr. måned, som svarer til eller er højere end det antal, der er omhandlet i stk. 1.
-
Kommissionen giver uden unødig forsinkelse udbyderen af den berørte onlineplatform eller onlinesøgemaskine, rådet og
koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet meddelelse om sine afgørelser i henhold til stk. 4 og 5.
Kommissionen sikrer, at listen over udpegede meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner offentliggøres i Den
Europæiske Unions Tidende, og ajourfører listen. Forpligtelserne i denne afdeling finder anvendelse eller ophører med at finde
anvendelse på de berørte meget store onlineplatforme og meget store onlinesøgemaskiner fra fire måneder efter den i første afsnit
omhandlede meddelelse til den berørte udbyder.
Artikel 34
Risikovurdering
- Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner identificerer, analyserer og vurderer omhyggeligt
alle systemiske risici i Unionen, der udspringer af udformningen eller virkemåden af deres tjeneste og dens relaterede systemer,
herunder algoritmesystemer, eller af brugen af deres tjenester.
De foretager risikovurderingerne senest på anvendelsesdatoen som fastsat i artikel 33, stk. 6, andet afsnit, og mindst én gang
hvert år derefter og under alle omstændigheder forud for ibrugtagningen af funktionaliteter, som sandsynligvis vil have en kritisk
indvirkning på de risici, der er identificeret i henhold til nærværende artikel. Denne risikovurdering skal være specifik for
deres tjenester og stå i rimeligt forhold til de systemiske risici under hensyntagen til, hvor alvorlige og sandsynlige de er, og
omfatter følgende systemiske risici:
a) udbredelse af ulovligt indhold gennem deres tjenester
b) enhver aktuel eller forventet negativ indvirkning på udøvelsen af grundlæggende rettigheder, navnlig de grundlæggende
rettigheder til menneskelig værdighed som nedfældet i artikel 1 i chartret, til respekt for privatliv og familieliv som nedfældet
i artikel 7 i chartret, til beskyttelse af personoplysninger som nedfældet i artikel 8 i chartret, til ytrings- og
informationsfrihed, herunder mediefrihed og -pluralisme som nedfældet i artikel 11 i chartret, til retten til
ikkeforskelsbehandling som nedfældet i artikel 21 i chartret, til børns rettigheder som nedfældet i artikel 24 i chartret og til
et højt niveau af forbrugerbeskyttelse som nedfældet i artikel 38 i chartret
c) enhver aktuel eller forventet negativ indvirkning på samfundsdebatten og valgprocesser og den offentlige sikkerhed
d) enhver aktuel eller forventet negativ indvirkning i forbindelse med kønsbaseret vold, beskyttelse af folkesundheden og
mindreårige og alvorlige negative konsekvenser for personens fysiske og psykiske velbefindende.
- Ved risikovurderinger tager udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner navnlig hensyn til, om
og hvordan følgende faktorer påvirker de i stk. 1 omhandlede systemiske risici:
a) udformningen af deres anbefalingssystemer og eventuelle andre relevante algoritmiske systemer
b) deres indholdsmoderationssystemer
c) de gældende vilkår og betingelser og håndhævelsen heraf
d) systemer til udvælgelse og visning af reklamer
e) udbyderens datarelaterede praksis.
Vurderingerne skal også indeholde en analyse af, om og hvordan risiciene i henhold til stk. 1 påvirkes af bevidst manipulation af
deres tjeneste, herunder ved ikkeautentisk brug eller automatiseret udnyttelse af tjenesten, samt forstærkningen og den potentielt
hurtige og brede udbredelse af ulovligt indhold og af information, der er i strid med deres vilkår og betingelser.
Vurderingen skal tage hensyn til særlige regionale eller sproglige aspekter, herunder når de er specifikke for en medlemsstat.
- Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner opbevarer støttedokumenterne vedrørende
risikovurderingerne i mindst tre år efter gennemførelsen af risikovurderingerne og efter anmodning sende dem til Kommissionen og
koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet.
Artikel 35
Risikobegrænsning
- Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner indfører rimelige, forholdsmæssige og effektive
afbødende foranstaltninger, som er skræddersyet til de specifikke systemiske risici, der er identificeret i henhold til artikel
34, under særlig hensyntagen til sådanne foranstaltningers indvirkning på grundlæggende rettigheder. Sådanne foranstaltninger kan,
hvor det er relevant, omfatte:
a) tilpasning af udformningen, funktioner og virkemåder af deres tjenester, herunder deres onlinegrænsefladers
b) tilpasning af deres vilkår og betingelser og håndhævelsen heraf
c) tilpasning af processer for indholdsmoderation, herunder hastigheden og kvaliteten af behandlingen af anmeldelser vedrørende
særlige former for ulovligt indhold og, hvis det er relevant, øjeblikkelig fjernelse eller hindring af adgangen til det anmeldte
indhold, navnlig for så vidt angår ulovlig hadefuld tale eller cybervold, samt tilpasning af alle relevante beslutningsprocesser
og øremærkede ressourcer til indholdsmoderation
d) afprøvning og tilpasning af deres algoritmiske systemer, herunder deres anbefalingssystemer
e) tilpasning af deres reklamesystemer og vedtagelse af målrettede foranstaltninger, der har til formål at begrænse eller justere
visningen af reklamer i forbindelse med den tjeneste, de yder
f) styrkelse af de interne processer eller ressourcer, den interne afprøvning eller dokumentation eller det interne tilsyn med
deres aktiviteter, navnlig med hensyn til afdækning af systemiske risici
g) indledning eller tilpasning af samarbejdet med pålidelige indberettere i overensstemmelse med artikel 22 og gennemførelse af
udenretslige tvistbilæggelsesorganers afgørelser i henhold til artikel 21
h) indledning eller tilpasning af samarbejdet med andre udbydere af onlineplatforme eller af onlinesøgemaskiner gennem de
adfærdskodekser og kriseprotokoller, der er omhandlet i henholdsvis artikel 45 og 48
i) iværksættelse af opmærksomhedsskabende foranstaltninger og tilpasning af deres onlinegrænseflade for at give tjenestemodtagerne
flere oplysninger
j) iværksættelse af målrettede foranstaltninger til beskyttelse af børns rettigheder, herunder værktøjer til alderskontrol og
forældrekontrol, eller værktøjer, der har til formål at hjælpe mindreårige med at signalere misbrug eller opnå støtte, alt efter
hvad der er relevant
k) sikring af, at oplysninger, hvad enten der er tale om genereret eller manipuleret billed-, lyd- eller videomateriale, der i
væsentlig grad ligner eksisterende personer, genstande, steder eller andre enheder eller begivenheder, og som fejlagtigt for andre
forekommer at være autentisk eller sandfærdigt, skiller sig ud ved hjælp af fremtrædende markeringer, når de vises på deres
onlinegrænseflader, idet der desuden tilvejebringes en brugervenlig funktionalitet, som gør det muligt for tjenestemodtagerne at
angive sådan information.
- Rådet offentliggør i samarbejde med Kommissionen omfattende rapporter én gang om året. Rapporterne skal indeholde følgende:
a) identifikation og vurdering af de mest fremtrædende og tilbagevendende systemiske risici indberettet af udbydere af meget store
onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner eller identificeret gennem andre informationskilder, navnlig de kilder, der
er omhandlet i artikel 39, 40 og 42
b) bedste praksis for udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner for afbødning af de
identificerede systemiske risici.
Disse rapporter præsenterer systemiske risici opdelt efter den medlemsstat, hvor de optrådte, og i Unionen som helhed, alt efter
hvad der er relevant.
- Kommissionen kan i samarbejde med koordinatorerne for digitale tjenester udstede retningslinjer for anvendelsen af stk. 1 i
forbindelse med specifikke risici, navnlig med henblik på at præsentere bedste praksis og anbefale mulige foranstaltninger under
behørig hensyntagen til de mulige konsekvenser af foranstaltningerne for alle berørte parters grundlæggende rettigheder som
nedfældet i chartret. I forbindelse med udarbejdelsen af disse retningslinjer afholder Kommissionen offentlige høringer.
Artikel 36
Krisereaktionsmekanisme
- Hvis der opstår en krise, kan Kommissionen efter henstilling fra rådet vedtage en afgørelse, der pålægger en eller flere
udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner at iværksætte et eller flere af følgende tiltag:
a) vurdere, om, og i givet fald i hvilket omfang og hvordan, deres tjenesters virkemåde og anvendelse væsentligt bidrager til en
alvorlig trussel som omhandlet i stk. 2 eller sandsynligvis vil gøre dette
b) identificere og anvende specifikke, effektive og forholdsmæssige foranstaltninger såsom dem, der er omhandlet i artikel 35,
stk. 1, eller artikel 48, stk. 2, for at forebygge, eliminere eller begrænse et sådant bidrag til den alvorlige trussel, der er
identificeret i henhold til dette stykkes litra a)
c) aflægge rapport til Kommissionen inden en bestemt dato eller med regelmæssige mellemrum, der fastsættes i afgørelsen, om de i
litra a) omhandlede vurderinger, om det nøjagtige indhold, gennemførelsen og den kvalitative og kvantitative virkning af de
specifikke foranstaltninger, der er truffet i henhold til litra b), og om alle andre spørgsmål vedrørende de pågældende
vurderinger eller foranstaltninger, som anført i afgørelsen.
Ved fastlæggelsen og anvendelsen af foranstaltninger i henhold til dette stykkes litra b) tager tjenesteudbyderen eller -udbyderne
behørigt hensyn til, hvor alvorlig den i stk. 2 omhandlede alvorlige trussel er, hvor meget foranstaltningerne haster, og de
faktiske eller potentielle konsekvenser for alle berørte parters rettigheder og legitime interesser, herunder foranstaltningernes
eventuelle manglende overholdelse af de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret.
-
Med henblik på denne artikel anses der at være opstået en krise, når ekstraordinære omstændigheder medfører en alvorlig trussel
mod den offentlige sikkerhed eller folkesundheden i Unionen eller i væsentlige dele heraf.
-
Når Kommissionen træffer den i stk. 1 omhandlede afgørelse, sikrer den, at alle følgende krav er opfyldt:
a) de tiltag, der kræves ved afgørelsen, er strengt nødvendige, begrundede og forholdsmæssige, navnlig under hensyntagen til, hvor
alvorlig den i stk. 2 omhandlede alvorlige trussel er, hvor meget foranstaltningerne haster, og de faktiske eller potentielle
konsekvenser for alle berørte parters rettigheder og legitime interesser, herunder foranstaltningernes eventuelle manglende
overholdelse af de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret
b) der fastsættes i afgørelsen en rimelig frist, inden for hvilken de i stk. 1, litra b), omhandlede specifikke foranstaltninger
skal træffes, navnlig under hensyntagen til, hvor meget de pågældende foranstaltninger haster, og hvor lang tid det tager at
forberede og gennemføre dem
c) de tiltag, der kræves ved afgørelsen, er begrænset til en periode på højst tre måneder.
- Efter vedtagelsen af den i stk. 1 omhandlede afgørelse tager Kommissionen uden unødig forsinkelse følgende skridt:
a) meddele afgørelsen til den eller de udbydere, som afgørelsen er adresseret til
b) offentliggøre afgørelsen, og
c) underrette rådet om afgørelsen, opfordre det til at fremsætte sine bemærkninger hertil og holde det underrettet om enhver
senere udvikling i forbindelse med afgørelsen.
-
Valget af de specifikke foranstaltninger, der skal træffes i henhold til stk. 1, litra b), og stk. 7, andet afsnit, forbliver
hos den eller de udbydere, som Kommissionens afgørelse er adresseret til.
-
Kommissionen kan på eget initiativ eller efter anmodning fra udbyderen gå i dialog med udbyderen for at afgøre, om de påtænkte
eller gennemførte foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 1, litra b), i lyset af udbyderens særlige omstændigheder er effektive
og forholdsmæssige med hensyn til at nå de tilstræbte mål. Kommissionen sikrer navnlig, at de foranstaltninger, der træffes af
tjenesteudbyderen i henhold til stk. 1, litra b), opfylder kravene i stk. 3, litra a) og c).
-
Kommissionen overvåger anvendelsen af de specifikke foranstaltninger, der træffes i henhold til den i denne artikels stk. 1
omhandlede afgørelse, på grundlag af de rapporter, der er omhandlet i nævnte stykkes litra c), og alle andre relevante
oplysninger, herunder oplysninger, som den måtte anmode om i henhold til artikel 40 eller 67, under hensyntagen til udviklingen i
krisen. Kommissionen aflægger regelmæssigt og mindst en gang om måneden rapport til rådet om denne overvågning.
Hvis Kommissionen finder, at de påtænkte eller gennemførte specifikke foranstaltninger i henhold til stk. 1, litra b), ikke er
effektive eller forholdsmæssige, kan den efter høring af rådet træffe en afgørelse, der kræver, at udbyderen reviderer
identifikationen eller anvendelsen af disse specifikke foranstaltninger.
- Hvis det er hensigtsmæssigt i lyset af udviklingen i krisen, kan Kommissionen efter henstilling fra rådet ændre den afgørelse,
der er omhandlet i stk. 1 eller i stk. 7, andet afsnit, ved at:
a) tilbagekalde afgørelsen og, hvor det er relevant, pålægge den meget store onlineplatform eller de meget store
onlinesøgemaskiner at ophøre med at anvende de foranstaltninger, der er identificeret og gennemført i henhold til stk. 1, litra
b), eller stk. 7, andet afsnit, navnlig hvis der ikke længere er grundlag for sådanne foranstaltninger
b) forlænge den i stk. 3, litra c), omhandlede periode med en periode på højst tre måneder
c) tage hensyn til erfaringerne med anvendelsen af foranstaltningerne, navnlig foranstaltningernes eventuelle manglende
overholdelse af de grundlæggende rettigheder, der er nedfældet i chartret.
-
Kravene i stk. 1-6 finder anvendelse på den afgørelse og den ændring heraf, der er omhandlet i denne artikel.
-
Kommissionen tager videst muligt hensyn til henstillingerne fra rådet i henhold til denne artikel.
-
Kommissionen aflægger efter vedtagelsen af afgørelser i henhold til denne artikel hvert år og under alle omstændigheder tre
måneder efter krisens afslutning rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af de specifikke foranstaltninger, der er
truffet i medfør af de pågældende afgørelser.
Artikel 37
Uafhængig revision
- Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner underlægges uafhængige revisioner for egen regning
mindst én gang om året med henblik på vurdering af overholdelsen af følgende:
a) forpligtelserne i kapitel III
b) eventuelle tilsagn afgivet i medfør af de adfærdskodekser, der er omhandlet i artikel 45 og 46, og de kriseprotokoller, der er
omhandlet i artikel 48.
- Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner samarbejder med og yder bistand til de
organisationer, der udfører revisionerne i henhold til denne artikel, i det omfang det er nødvendigt for, at de kan foretage
revisionerne effektivt og rettidigt, herunder ved at give dem adgang til alle relevante data og lokaler og ved at besvare
mundtlige eller skriftlige spørgsmål. De afholder sig fra at hæmme, uretmæssigt at påvirke eller at undergrave udførelsen af
revisionen.
Disse revisioner sikrer et passende niveau af fortrolighed og tavshedspligt med hensyn til de oplysninger, der indhentes fra
udbyderne af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner og tredjeparter i forbindelse med revisionerne,
herunder efter at revisionerne er afsluttet. Opfyldelsen af dette krav må dog ikke være til skade for udførelsen af revisionerne
og andre bestemmelser i denne forordning, navnlig bestemmelserne om gennemsigtighed, tilsyn og håndhævelse. Hvis det er nødvendigt
af hensyn til rapporteringen vedrørende gennemsigtighed i henhold til artikel 42, stk. 4, ledsages revisionsrapporten og
revisionsrapporten om gennemførelsen, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4 og 6, af versioner, som ikke indeholder
oplysninger, der med rimelighed kan betragtes som fortrolige.
- Revisioner, der udføres i henhold til stk. 1, udføres af organisationer, som:
a) er uafhængige af og ikke har nogen interessekonflikter med den berørte udbyder af meget store onlineplatforme eller af meget
store onlinesøgemaskiner og juridiske personer med tilknytning til den pågældende udbyder; navnlig:
i) ikke har ydet ikkerevisionstjenester i forbindelse med de forhold, der er underlagt revision, til den berørte udbyder af den
meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine og juridiske personer med tilknytning til den pågældende
udbyder i perioden på 12 måneder forud for revisionens begyndelse og har forpligtet sig til ikke at levere sådanne tjenester til
dem i perioden på 12 måneder efter revisionens afslutning
ii) ikke har ydet revisionstjenester i henhold til denne artikel til den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller
af den meget store onlinesøgemaskine og juridiske personer med tilknytning til den pågældende udbyder i en periode på over ti på
hinanden følgende år
iii) ikke udfører revisionen mod betaling af honorarer, der afhænger af resultatet af revisionen
b) har dokumenteret ekspertise inden for risikostyring, teknisk kompetence og formåen
c) udviser objektivitet og overholder fagetiske standarder, navnlig dokumenteret ved tilslutning til adfærdskodekser eller
passende standarder.
- Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner sikrer, at de organisationer, der udfører
revisionerne, udarbejder en revisionsrapport for hver revision. Denne rapport skal være skriftligt begrundet og skal som minimum
indeholde følgende:
a) navn, adresse og kontaktpunkt på udbyderen af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine, der er
underlagt revision, og den omfattede periode
b) navn og adresse på den eller de organisationer, der udfører revisionen
c) en interesseerklæring
d) en beskrivelse af de specifikke elementer, der er underlagt revision, og den anvendte metode
e) en beskrivelse og en sammenfatning af de vigtigste revisionsresultater
f) en liste over de tredjeparter, der blev hørt som led i revisionen
g) en revisionserklæring om, hvorvidt udbyderen af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine, der
er underlagt revision, har overholdt de i stk. 1 omhandlede forpligtelser og tilsagn, dvs. »positiv«, »positiv med bemærkninger«
eller »negativ«
h) hvis revisionserklæringen ikke er positiv, operationelle anbefalinger om specifikke foranstaltninger til at sikre overholdelse
og den anbefalede tidsramme for at sikre overholdelse.
-
Hvis den organisation, der udførte revisionen, ikke var i stand til at underlægge visse specifikke elementer revision eller
afgive en revisionserklæring på grundlag af sine undersøgelser, skal revisionsrapporten indeholde en redegørelse for
omstændighederne og årsagerne til, at disse elementer ikke kunne underlægges revision.
-
Udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner, der modtager en revisionsrapport, som ikke er
positiv, tager behørigt hensyn til de operationelle anbefalinger, der er adresseret til dem, således at de kan træffe de
nødvendige foranstaltninger til at gennemføre dem. De vedtager senest en måned efter modtagelsen af disse anbefalinger en
revisionsrapport om gennemførelsen, hvori der redegøres for disse foranstaltninger. Hvis de ikke gennemfører de operationelle
anbefalinger, begrunder de dette i revisionsrapporten om gennemførelsen og redegør for alternative foranstaltninger, som de har
truffet for at afhjælpe identificerede tilfælde af manglende overholdelse.
-
Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87 med henblik på at
supplere denne forordning ved at fastsætte de nødvendige regler for udførelsen af revisioner i henhold til denne artikel, navnlig
for så vidt angår de nødvendige regler om proceduremæssige skridt, revisionsmetoder og rapporteringsskabeloner for de revisioner,
der udføres i henhold til denne artikel. I disse delegerede retsakter skal der tages hensyn til eventuelle frivillige
revisionsstandarder som omhandlet i artikel 44, stk. 1, litra e).
Artikel 38
Anbefalingssystemer
Ud over kravene i artikel 27 skal udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner, der anvender
anbefalingssystemer, sørge for mindst én mulighed for hvert af deres anbefalingssystemer, som ikke er baseret på profilering som
defineret i artikel 4, nr. 4), i forordning (EU) 2016/679.
Artikel 39
Yderligere gennemsigtighed i onlinereklamer
-
Udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner, der viser reklamer på deres
onlinegrænseflader, opretter en database med de i stk. 2 omhandlede oplysninger, som gøres tilgængelig på et særligt område af
deres onlinegrænseflade ved hjælp af et søgbart og pålideligt værktøj, der gør det muligt at foretage forespørgsler på baggrund af
flere kriterier og gennem deres applikationsprogrammeringsgrænseflader, i hele den periode, hvor de præsenterer en reklame, og i
ét år efter, at reklamen blev vist for sidste gang på deres onlinegrænseflader. De sikrer, at databasen ikke indeholder
personoplysninger om de tjenestemodtagere, som reklamen blev eller kan have været vist til, og gør en rimelig indsats for at
sikre, at oplysningerne er nøjagtige og fuldstændige.
-
Databasen skal mindst indeholde følgende oplysninger:
a) reklamens indhold, herunder produktets, tjenestens eller varemærkets navn og reklamens genstand
b) den fysiske eller juridiske person, på hvis vegne reklamen vises
c) den fysiske eller juridiske person, som har betalt for reklamen, såfremt denne ikke er identisk med den i litra b) omtalte
person
d) det tidsrum, hvori reklamen blev vist
e) om det var hensigten, at reklamen skulle vises specifikt til en eller flere bestemte grupper af tjenestemodtagere, og i givet
fald de vigtigste parametre anvendt til dette formål, herunder, hvis det er relevant, de vigtigste parametre, der er anvendt til
at udelukke en eller flere sådanne bestemte grupper
f) den kommercielle kommunikation, der offentliggøres på de meget store onlineplatforme, og som er identificeret i henhold til
artikel 26, stk. 2
g) det samlede antal tjenestemodtagere og i givet fald det samlede antal opdelt efter medlemsstat for den eller de grupper af
modtagere, som reklamen specifikt var rettet mod.
- For så vidt angår stk. 2, litra a), b) og c), må databasen ikke indeholde de oplysninger, der er omhandlet i disse litraer,
hvis en udbyder af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner har fjernet eller hindret adgang til en
specifik reklame på grundlag af påstået ulovlighed eller uforenelighed med dens vilkår og betingelser. I så fald skal databasen
for den pågældende specifikke reklame indeholde de oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, stk. 3, litra a)-e), eller artikel
9, stk. 2, litra a), nr. i), alt efter hvad der er relevant.
Kommissionen kan efter høring af rådet, de relevante kontrolunderlagte forskere som omhandlet i artikel 40 og offentligheden
udstede retningslinjer for den i nærværende artikel omhandlede databases struktur, organisation og funktionaliteter.
Artikel 40
Adgang til oplysninger og kontrol
-
Udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner giver koordinatoren for digitale tjenester i
etableringslandet eller Kommissionen adgang til de oplysninger, der er nødvendige for at overvåge og vurdere overholdelsen af
denne forordning, efter deres begrundede anmodning og inden for en rimelig frist som angivet i anmodningen.
-
Koordinatorerne for digitale tjenester og Kommissionen anvender kun de oplysninger, der er tilgået i henhold til stk. 1, med
henblik på at overvåge og vurdere overholdelsen af denne forordning, og tager behørigt hensyn til de berørte udbydere af meget
store onlineplatformes eller af meget store onlinesøgemaskiners og tjenestemodtageres rettigheder og interesser, herunder
beskyttelse af personoplysninger, beskyttelse af fortrolige oplysninger, navnlig forretningshemmeligheder, og opretholdelse af
deres tjenesters sikkerhed.
-
Med henblik på stk. 1 redegør udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner efter anmodning
fra enten koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet eller Kommissionen for udformningen, logikken, virkemåden og
afprøvningen af deres algoritmiske systemer, herunder deres anbefalingssystemer.
-
Efter begrundet anmodning fra koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet giver udbydere af meget store
onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner inden for en rimelig frist som angivet i anmodningen kontrolunderlagte
forskere, der opfylder kravene i denne artikels stk. 8, adgang til oplysninger alene med henblik på forskning, der bidrager til at
afdække, identificere og afklare de i artikel 34, stk. 1, omhandlede systemiske risici i Unionen, og til vurderingen af
tilstrækkeligheden, effektiviteten og indvirkningen af de risikobegrænsende foranstaltninger i henhold til artikel 35.
-
Senest 15 dage efter modtagelsen af en anmodning som omhandlet i stk. 4 kan udbydere af meget store onlineplatforme og af meget
store onlinesøgemaskiner anmode koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet, om at ændre anmodningen, hvis de finder,
at de ikke kan give adgang til de ønskede oplysninger af en af følgende to årsager:
a) de har ikke adgang til oplysningerne
b) hvis der gives adgang til oplysningerne, vil det medføre væsentlige sårbarheder i deres tjenestes sikkerhed eller beskyttelsen
af fortrolige oplysninger, navnlig forretningshemmeligheder.
- Anmodninger om ændring i henhold til stk. 5 skal indeholde forslag til en eller flere alternative måder, hvorpå der kan gives
adgang til de ønskede oplysninger eller andre oplysninger, som er relevante og tilstrækkelige til formålet med anmodningen.
Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet træffer afgørelse om anmodningen om ændring inden for 15 dage og meddeler
udbyderen af de meget store onlineplatforme eller af de meget store onlinesøgemaskiner sin afgørelse og i påkommende tilfælde den
ændrede anmodning og den nye frist til at efterkomme anmodningen.
-
Udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner letter og giver adgang til oplysninger i
henhold til stk. 1 og 4 via passende grænseflader, der specificeres i anmodningen, herunder onlinedatabaser eller
applikationsprogrammeringsgrænseflader.
-
På grundlag af en behørigt begrundet ansøgning fra forskere tildeler koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet
sådanne forskere status som kontrolunderlagte forskere for den specifikke forskning, der er omhandlet i ansøgningen, og udsteder
en begrundet anmodning om dataadgang til en udbyder af en meget stor onlineplatform eller af en meget stor onlinesøgemaskine i
henhold til stk. 4, hvis forskerne dokumenterer, at de opfylder alle følgende betingelser:
a) de er tilknyttet en forskningsinstitution som defineret i artikel 2, nr. 1), i direktiv (EU) 2019/790
b) de er uafhængige af kommercielle interesser
c) deres ansøgning indeholder oplysninger om finansieringen af forskningen
d) de er i stand til at opfylde de specifikke krav til datasikkerhed og fortrolighed, der er knyttet til den enkelte anmodning, og
til at beskytte personoplysninger, og de beskriver i deres anmodning de relevante tekniske og organisatoriske foranstaltninger, de
har truffet med henblik herpå
e) deres ansøgning viser, at deres adgang til oplysningerne og de krævede tidsrammer, er nødvendige for og forholdsmæssige i
forhold til formålet med deres forskning, og at de forventede resultater af denne forskning vil bidrage til de formål, der er
fastsat i stk. 4
f) de planlagte forskningsaktiviteter gennemføres med henblik på de i stk. 4 omhandlede formål
g) de har forpligtet sig til at gøre deres forskningsresultater offentligt tilgængelige gratis inden for en rimelig frist efter
færdiggørelsen af forskningen, under iagttagelse af de berørte tjenestemodtageres rettigheder og interesser i overensstemmelse med
forordning (EU) 2016/679.
Efter modtagelse af ansøgningen i henhold til dette stykke underretter koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet
Kommissionen og rådet.
- Forskere kan også indgive deres ansøgning til koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor den
forskningsinstitution, de er tilknyttet, er etableret. Efter modtagelse af ansøgningen i henhold til dette stykke foretager
koordinatoren for digitale tjenester en indledende vurdering af, om de respektive forskere opfylder alle betingelserne i stk. 8.
Den respektive koordinator for digitale tjenester sender derefter ansøgningen sammen med den dokumentation, som de respektive
forskere har indsendt, og den indledende vurdering til koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet. Koordinatoren for
digitale tjenester i etableringslandet træffer afgørelse om at tildele en forsker statussen uden unødig forsinkelse.
Den endelige afgørelse om at tildele en forsker status som kontrolunderlagt forsker henhører under koordinatoren for digitale
tjenester i etableringslandets kompetence, jf. stk. 8, under behørig hensyntagen til den indledende vurdering.
-
Koordinatoren for digitale tjenester, der tildelte status som kontrolunderlagt forsker og udstedte en begrundet anmodning om
adgang til data til udbyderne af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner til fordel for en
kontrolunderlagt forsker, træffer afgørelse om at bringe adgangen til ophør, hvis den efter en undersøgelse enten på eget
initiativ eller på grundlag af oplysninger fra tredjeparter konstaterer, at den kontrolunderlagte forsker ikke længere opfylder
betingelserne i stk. 8, og underretter den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store
onlinesøgemaskine om afgørelsen. Inden adgangen bringes til ophør, hører koordinatoren for digitale tjenester den
kontrolunderlagte forsker om resultaterne af sin undersøgelse og om sin hensigt om at bringe adgangen til ophør.
-
Koordinatorerne for digitale tjenester i etableringslandet skal meddele rådet navn og kontaktoplysninger på de fysiske
personer eller enheder, som de i overensstemmelse med stk. 8 har tildelt status som kontrolunderlagt forsker, samt formålet med
den forskning, i forbindelse med hvilken anmodningen blev fremsat, eller skal, hvis de har bragt adgangen til oplysninger til
ophør i overensstemmelse med stk. 10, meddele denne oplysning til rådet.
-
Udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner giver uden unødig forsinkelse adgang til data,
herunder realtidsdata, hvor det er teknisk muligt, forudsat at dataene er offentligt tilgængelige i deres onlinegrænseflade for
forskere, herunder dem, der er tilknyttet nonprofitorganer, -organisationer og -foreninger, som opfylder betingelserne i stk. 8,
litra b), c), d) og e), og som alene anvender dataene til forskning, der bidrager til at afdække, identificere og afklare
systemiske risici i Unionen i henhold til artikel 34, stk. 1.
-
Kommissionen vedtager efter høring af rådet delegerede retsakter, der supplerer denne forordning ved at fastsætte de tekniske
betingelser, i henhold til hvilke udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner skal dele
oplysninger i henhold til stk. 1 og 4, og de formål, hvortil oplysningerne kan anvendes. Disse delegerede retsakter fastsætter de
specifikke betingelser, i henhold til hvilke sådan deling af oplysninger med forskere kan finde sted i overensstemmelse med
forordning (EU) 2016/679, samt relevante objektive indikatorer, procedurer og om nødvendigt uafhængige rådgivningsmekanismer til
støtte for deling af oplysninger under hensyntagen til de berørte udbydere af meget store onlineplatformes eller af meget store
onlinesøgemaskiners og tjenestemodtageres rettigheder og interesser, herunder beskyttelsen af fortrolige oplysninger, navnlig
forretningshemmeligheder, og opretholdelse af sikkerheden i deres tjeneste.
Artikel 41
Compliancefunktion
-
Udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner opretter en compliancefunktion, der er
uafhængig af deres operationelle afdelinger og består af en eller flere compliancerådgivere, herunder lederen af
compliancefunktionen. Denne compliancefunktion skal have beføjelser, format og ressourcer i tilstrækkeligt omfang samt adgang til
ledelsesorganet hos udbyderen af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine til at kunne overvåge,
at den pågældende udbyder overholder denne forordning.
-
Ledelsesorganet hos udbyderen af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine sikrer, at
compliancerådgivere har de nødvendige faglige kvalifikationer og den nødvendige viden, erfaring og evne til at udføre de opgaver,
der er omhandlet i stk. 3.
Ledelsesorganet hos udbyderen af den meget stor onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine sikrer, at lederen af
compliancefunktionen er en uafhængig højtstående leder med særligt ansvar for compliancefunktionen.
Lederen af compliancefunktionen rapporterer direkte til ledelsesorganet hos udbyderen af den meget store onlineplatform eller af
den meget store onlinesøgemaskine og kan gøre opmærksom på problemer og advare det pågældende organ, hvis de risici, der er
omhandlet i artikel 34, eller manglende overholdelse af denne forordning påvirker eller kan påvirke udbyderen af den berørte meget
store onlineplatform eller meget store onlinesøgemaskine, uden at dette berører ledelsesorganets ansvar i dets tilsyns- og
ledelsesfunktioner.
Lederen af compliancefunktionen må ikke fjernes fra posten uden forudgående godkendelse fra ledelsesorganet hos udbyderen af den
meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine.
- Compliancerådgivere har følgende opgaver:
a) samarbejde med koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og Kommissionen med henblik på denne forordning
b) sikre, at alle de i artikel 34 omhandlede risici identificeres og indberettes korrekt, og at der træffes rimelige,
forholdsmæssige og effektive risikobegrænsende foranstaltninger i henhold til artikel 35
c) tilrettelægge og føre tilsyn med udbyderen af den meget store onlineplatforms eller af den meget store onlinesøgemaskines
aktiviteter i forbindelse med den uafhængige revision i henhold til artikel 37
d) informere og rådgive ledelsen og medarbejderne hos udbyderen af den meget store onlineplatform eller af den meget store
onlinesøgemaskine om relevante forpligtelser i henhold til denne forordning
e) overvåge, om udbyderen af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine overholder sine
forpligtelser i henhold til denne forordning
f) hvor det er relevant, overvåge, om udbyderen af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine
overholder de forpligtelser, der er indgået i henhold til adfærdskodekserne, jf. artikel 45 og 46, eller kriseprotokollerne, jf.
artikel 48.
-
Udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskine meddeler navn og kontaktoplysninger på lederen
af compliancefunktionen til koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og Kommissionen.
-
Ledelsesorganet hos udbyderen af den meget stor onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine skal definere, føre
tilsyn med og være ansvarlig for gennemførelsen af udbyderens ledelsesordninger, der sikrer compliancefunktionens uafhængighed,
herunder adskillelse af ansvar i organisationen for udbyderen af en meget stor onlineplatform eller af en meget stor
onlinesøgemaskine, forebyggelse af interessekonflikter og forsvarlig forvaltning af systemiske risici, der er identificeret i
henhold til artikel 34.
-
Ledelsesorganet godkender og reviderer regelmæssigt og mindst en gang om året de strategier og politikker, der iværksættes for
at imødegå, håndtere, overvåge og begrænse de risici, der er identificeret i henhold til artikel 34, og som den meget store
onlineplatform eller den meget store onlinesøgemaskine er eller kan blive eksponeret for.
-
Ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til behandlingen af risikostyringsforanstaltningerne. Det deltager aktivt i
beslutningerne vedrørende risikostyring og sikrer, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer til styring af de risici, der er
identificeret i overensstemmelse med artikel 34.
Artikel 42
Rapporteringsforpligtelser vedrørende gennemsigtighed
-
Udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner offentliggør de i artikel 15 omhandlede
rapporter senest to måneder efter anvendelsesdatoen som fastsat i artikel 33, stk. 6, andet afsnit, og derefter mindst hver sjette
måned.
-
De rapporter, der er omhandlet i denne artikels stk. 1, offentliggjort af udbydere af meget store onlineplatforme skal ud over
de oplysninger, der er omhandlet i artikel 15 og artikel 24, stk. 1, præcisere:
a) de menneskelige ressourcer, som udbyderen af meget store onlineplatforme afsætter til indholdsmoderation med hensyn til den
tjeneste, der udbydes i Unionen, opdelt efter hvert gældende officielt sprog i medlemsstaterne, herunder med henblik på
overholdelse af forpligtelserne i artikel 16 og 22 og med henblik på overholdelse af forpligtelserne i artikel 20
b) kvalifikationerne og den sproglige ekspertise hos de personer, der udfører de i litra a) omhandlede aktiviteter, samt den
uddannelse og støtte, der gives til dette personale
c) indikatorerne for nøjagtighed og relaterede oplysninger, jf. artikel 15, stk. 1, litra e), opdelt efter hvert officielt sprog i
medlemsstaterne.
Rapporterne offentliggøres på mindst ét af de officielle sprog i medlemsstaterne.
-
Ud over de oplysninger, der er omhandlet i artikel 24, stk. 2, skal udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget
store onlinesøgemaskiner i de rapporter, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, medtage oplysninger om det gennemsnitlige
antal tjenestemodtagere pr. måned for hver medlemsstat.
-
Udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner fremsender til koordinatoren for digitale
tjenester i etableringslandet og Kommissionen uden unødig forsinkelse efter udarbejdelse og offentliggør senest tre måneder efter
modtagelsen af hver revisionsrapport i henhold til artikel 37, stk. 4:
a) en rapport med resultaterne af risikovurderingen i henhold til artikel 34
b) de specifikke risikobegrænsende foranstaltninger, der er indført i henhold til artikel 35, stk. 1
c) den revisionsrapport, der er omhandlet i artikel 37, stk. 4
d) den revisionsrapport om gennemførelsen, der er omhandlet i artikel 37, stk. 6
e) hvis det er relevant, oplysninger om de høringer, som udbyderen har gennemført til støtte for risikovurderingerne og
udformningen af de risikobegrænsende foranstaltninger.
- Hvis en udbyder af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner mener, at offentliggørelsen af
oplysninger i henhold til stk. 4 kan resultere i videregivelse af udbyderens eller tjenestemodtagernes fortrolige oplysninger,
medføre væsentlige sårbarheder for tjenestens sikkerhed, underminere den offentlige sikkerhed eller skade modtagere, kan udbyderen
fjerne sådanne oplysninger fra de offentligt tilgængelige rapporter. I så fald fremsender udbyderen de fuldstændige rapporter til
koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og til Kommissionen, ledsaget af en begrundelse for at fjerne
oplysningerne fra de offentligt tilgængelige rapporter.
Artikel 43
Tilsynsgebyr
-
Kommissionen pålægger udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner et årligt tilsynsgebyr ved
deres udpegelse i henhold til artikel 33.
-
De samlede årlige tilsynsgebyrer skal dække Kommissionens anslåede omkostninger i forbindelse med dens tilsynsopgaver i henhold
til denne forordning, navnlig omkostninger i forbindelse med udpegelsen i henhold til artikel 33, oprettelse, vedligeholdelse og
drift af databasen i henhold til artikel 24, stk. 5, og informationsudvekslingssystemet i henhold til artikel 85, henvisninger i
henhold til artikel 59, støtte til rådet i henhold til artikel 62 og tilsynsopgaverne i henhold til artikel 56 og kapitel IV,
afdeling 4.
-
Udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner pålægges en årlig tilsynsafgift for hver tjeneste,
for hvilken de er blevet udpeget i henhold til artikel 33.
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter størrelsen af det årlige tilsynsgebyr for hver udbyder af meget
store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner. Ved vedtagelsen af disse gennemførelsesretsakter anvender
Kommissionen metodologien fastsat i den i nærværende artikels stk. 4 omhandlede delegerede retsakt og overholder principperne
fastsat i nærværende artikels stk. 5. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 88.
- Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 87, der fastsætter den nærmere metode og procedurerne
for:
a) fastsættelsen af de anslåede omkostninger, der er omhandlet i stk. 2
b) fastsættelsen af de individuelle årlige tilsynsgebyrer, der er omhandlet i stk. 5, litra b) og c)
c) fastsættelsen af den maksimale samlede grænse, der er defineret i stk. 5, litra c), og
d) de nødvendige nærmere ordninger for betalinger.
Ved vedtagelsen af disse delegerede retsakter overholder Kommissionen de principper, der er fastsat i nærværende artikels stk. 5.
- Den gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i stk. 3, og den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 4, skal overholde
følgende principper:
a) der tages ved vurderingen af det samlede beløb for det årlige tilsynsgebyr hensyn til omkostningerne i det foregående år
b) det årlige tilsynsgebyr står i et rimeligt forhold til det gennemsnitlige antal månedlige aktive modtagere i Unionen for hver
meget stor onlineplatform eller hver en meget stor onlinesøgemaskine, der er udpeget i henhold til artikel 33
c) det samlede årlige tilsynsgebyr, der pålægges en given udbyder af en meget stor onlineplatform eller en meget stor søgemaskine,
overstiger under ingen omstændigheder 0,05 % af dens globale årlige nettoindkomst i det foregående regnskabsår.
-
De individuelle årlige tilsynsgebyrer, der opkræves i henhold til denne artikels stk. 1, udgør eksterne formålsbestemte
indtægter i overensstemmelse med artikel 21, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (41).
-
Kommissionen aflægger årligt rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om de samlede omkostninger i forbindelse med udførelsen af
opgaverne i henhold til denne forordning og det samlede beløb for de individuelle årlige tilsynsgebyrer, der er opkrævet i det
foregående år.
AFDELING 6
Andre bestemmelser vedrørende due diligence-forpligtelser
Artikel 44
Standarder
- Kommissionen hører rådet og støtter og fremmer udviklingen og gennemførelsen af frivillige standarder fastsat af relevante
europæiske og internationale standardiseringsorganer, herunder som minimum standarder for:
a) elektronisk indgivelse af anmeldelser i henhold til artikel 16
b) skabeloner, udformning og proces for kommunikation med tjenestemodtagerne på en brugervenlig måde om restriktioner som følge af
vilkår og betingelser og ændringer heraf
c) pålidelige indberetteres elektroniske indgivelse af anmeldelser i henhold til artikel 22, herunder via
applikationsprogrammeringsgrænseflader
d) specifikke grænseflader, herunder applikationsprogrammeringsgrænseflader, for at lette overholdelsen af forpligtelserne i
artikel 39 og 40
e) revision af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner i henhold til artikel 37
f) interoperabilitet af de i artikel 39, stk. 2, omhandlede reklamedatabaser
g) overførsel af data mellem reklameformidlere til støtte for gennemsigtighedsforpligtelser i henhold til artikel 26, stk. 1,
litra b), c) og d)
h) tekniske foranstaltninger med henblik på at gøre det muligt at overholde forpligtelserne vedrørende reklame i denne forordning,
herunder forpligtelserne vedrørende fremtrædende markeringer af reklamer og kommerciel kommunikation som omhandlet i artikel 26
i) valg af grænseflader og præsentation af oplysninger om de vigtigste parametre for forskellige typer anbefalingssystemer i
overensstemmelse med artikel 27 og 38
j) målrettede foranstaltninger til beskyttelse af mindreårige online.
- Kommissionen støtter ajourføringen af standarderne under hensyntagen til den teknologiske udvikling og de pågældende
tjenestemodtageres adfærd. De relevante oplysninger om ajourføringen af standarderne skal være offentligt tilgængelige og
lettilgængelige.
Artikel 45
Adfærdskodekser
-
Kommissionen og rådet tilskynder til og letter udarbejdelsen af frivillige adfærdskodekser på EU-plan, som skal bidrage til en
korrekt anvendelse af denne forordning, navnlig under hensyntagen til de specifikke udfordringer i forbindelse med håndteringen af
forskellige former for ulovligt indhold og systemiske risici i overensstemmelse med EU-retten om navnlig konkurrence og
beskyttelse af personoplysninger.
-
Hvis der opstår en væsentlig systemisk risiko som omhandlet i artikel 34, stk. 1, der vedrører flere meget store
onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner, kan Kommissionen opfordre udbyderne af de berørte meget store
onlineplatforme eller udbyderne af de berørte meget store onlinesøgemaskiner og andre udbydere af meget store onlineplatforme, af
meget store onlinesøgemaskiner, af onlineplatforme og af andre formidlingstjenester, alt efter hvad der er relevant, såvel som
relevante kompetente myndigheder, civilsamfundsorganisationer og andre relevante interessenter til at deltage i udarbejdelsen af
adfærdskodekser, herunder ved at fastsætte tilsagn om at træffe specifikke risikobegrænsende foranstaltninger og en ramme for
regelmæssig rapportering om trufne foranstaltninger og resultaterne heraf.
-
Ved gennemførelsen af stk. 1 og 2 tilstræber Kommissionen og rådet og, hvis det er relevant, andre organer at sikre, at
adfærdskodeksernes specifikke formål fastsættes klart heri, og at de indeholder centrale resultatindikatorer til måling af
opfyldelsen af disse formål, og at der tages behørigt hensyn til alle interesserede parters, navnlig borgernes, behov og
interesser på EU-plan. Kommissionen og rådet tilstræber også at sikre, at deltagerne regelmæssigt aflægger rapport til
Kommissionen og deres respektive koordinatorer for digitale tjenester i etableringslandet om alle trufne foranstaltninger og deres
resultater målt i forhold til de centrale resultatindikatorer, som de indeholder. Centrale resultatindikatorer og
rapporteringsforpligtelser skal tage hensyn til forskelle i størrelse og kapacitet mellem de forskellige deltagere.
-
Kommissionen og rådet vurderer, om adfærdskodekserne opfylder målene i stk. 1 og 3, og overvåger og evaluerer regelmæssigt
opfyldelsen af formålene under hensyntagen til de centrale resultatindikatorer, som de måtte indeholde. De offentliggør deres
konklusioner.
Kommissionen og rådet tilskynder også til og letter regelmæssig revision og tilpasning af adfærdskodekserne.
I tilfælde af systematisk manglende overholdelse af adfærdskodekserne kan Kommissionen og rådet opfordre underskriverne af
adfærdskodekserne til at iværksætte de nødvendige tiltag.
Artikel 46
Adfærdskodekser for onlinereklamer
-
Kommissionen tilskynder til og letter udarbejdelsen af frivillige adfærdskodekser på EU-plan af udbydere af onlineplatforme og
andre relevante tjenesteudbydere såsom udbydere af onlinereklameformidlingstjenester, andre aktører, der er involveret i
værdikæden for programmatisk reklame, eller organisationer, der repræsenterer tjenestemodtagere og civilsamfundsorganisationer,
eller relevante myndigheder for at bidrage til yderligere gennemsigtighed for aktører i værdikæden for onlinereklamer ud over
kravene i artikel 26 og 39.
-
Kommissionen bestræber sig på at sikre, at der i adfærdskodekserne tilstræbes en effektiv videregivelse af oplysninger, der
fuldt ud respekterer alle involverede parters rettigheder og interesser og et konkurrencepræget, gennemsigtigt og retfærdigt miljø
for onlinereklamer i overensstemmelse med EU-retten og national ret, navnlig om konkurrence og beskyttelse af privatlivets fred og
personoplysninger. Kommissionen bestræber sig på at sikre, at adfærdskodekserne som minimum omfatter:
a) videregivelse af oplysninger, som udbydere af onlinereklameformidlingstjenester er i besiddelse af, til tjenestemodtagerne
vedrørende kravene i artikel 26, stk. 1, litra b), c) og d)
b) videregivelse af oplysninger, som udbydere af onlinereklameformidlingstjenester er i besiddelse af, til databaser i henhold til
artikel 39
c) meningsfulde oplysninger om kommerciel udnyttelse af data.
-
Kommissionen tilskynder til udarbejdelse af adfærdskodekser senest den 18. februar 2025 og til deres anvendelse senest den 18.
august 2025.
-
Kommissionen tilskynder alle aktører i den i stk. 1 omhandlede værdikæde for onlinereklamer til at godkende forpligtelserne i
adfærdskodekserne og til at overholde dem.
Artikel 47
Adfærdskodekser for tilgængelighed
-
Kommissionen tilskynder til og letter udarbejdelsen af adfærdskodekser på EU-plan med deltagelse af udbydere af onlineplatforme
og andre relevante tjenesteudbydere, organisationer, der repræsenterer tjenestemodtagere og civilsamfundsorganisationer eller
relevante myndigheder for at fremme fuld og effektiv lige deltagelse ved at forbedre adgangen til onlinetjenester, der gennem
deres oprindelige udformning eller efterfølgende tilpasning imødekommer de særlige behov hos personer med handicap.
-
Kommissionen bestræber sig på at sikre, at adfærdskodekserne forfølger målet om at sikre, at de pågældende tjenester er
tilgængelige i overensstemmelse med EU-retten og national ret med henblik på at maksimere personer med handicaps forventede
anvendelse af dem. Kommissionen bestræber sig på at sikre, at adfærdskodekserne som minimum omfatter følgende mål:
a) udforme og tilpasse tjenester, så de gøres tilgængelige for personer med handicap, ved at gøre dem opfattelige, anvendelige,
forståelige og robuste
b) forklare, hvordan tjenesterne opfylder de gældende tilgængelighedskrav, og offentliggøre disse oplysninger på en måde, så de er
tilgængelige for personer med handicap
c) gøre oplysninger, formularer og foranstaltninger, der leveres i henhold til denne forordning, tilgængelige på en sådan måde, at
de er lette at finde, letforståelige og tilgængelige for personer med handicap.
- Kommissionen tilskynder til udarbejdelse af adfærdskodekser senest den 18. februar 2025 og til deres anvendelse senest den 18.
august 2025.
Artikel 48
Kriseprotokoller
-
Rådet kan anbefale, at Kommissionen i overensstemmelse med stk. 2, 3 og 4 iværksætter udarbejdelsen af frivillige
kriseprotokoller til håndtering af krisesituationer. Disse situationer er strengt begrænset til ekstraordinære omstændigheder, som
påvirker den offentlige sikkerhed eller folkesundheden.
-
Kommissionen tilskynder til og letter deltagelsen af udbyderne af meget store onlineplatforme, af meget store
onlinesøgemaskiner og, hvor det er relevant, udbyderne af andre onlineplatforme eller af andre onlinesøgemaskiner i udarbejdelsen,
afprøvningen og anvendelsen af disse kriseprotokoller. Kommissionen bestræber sig på at sikre, at disse kriseprotokoller omfatter
en eller flere af følgende foranstaltninger:
a) fremtrædende visning af information om krisesituationen leveret af medlemsstaternes myndigheder eller på EU-plan eller, alt
afhængigt af krisens kontekst, af andre relevante pålidelige organer
b) sikring af, at udbyderen af formidlingstjenester udpeger et særligt kontaktpunkt for krisestyring. Hvis det er relevant, kan
dette være det elektroniske kontaktpunkt, der er omhandlet i artikel 11, eller, for så vidt angår udbydere af meget store
onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner, den compliancerådgiver, der er omhandlet i artikel 41
c) hvor det er relevant, tilpasning af de ressourcer, der er afsat til overholdelse af forpligtelserne i artikel 16, 20, 22, 23 og
35, til de behov, der er opstået som følge af krisesituationen.
-
Kommissionen inddrager, hvor det er relevant, medlemsstaternes myndigheder og kan også inddrage EU-organer, -kontorer og
-agenturer i udarbejdelsen, afprøvningen og overvågningen af anvendelsen af kriseprotokollerne. Kommissionen kan, hvor det er
nødvendigt og relevant, også inddrage civilsamfundsorganisationer eller andre relevante organisationer i udarbejdelsen af
kriseprotokollerne.
-
Kommissionen bestræber sig på at sikre, at følgende er klart fastsat i kriseprotokollerne:
a) de specifikke parametre til bestemmelse af, hvad der udgør den specifikke ekstraordinære omstændighed, som kriseprotokollen har
til formål at afhjælpe, og de mål, den forfølger
b) de enkelte deltageres rolle og de foranstaltninger, de skal iværksætte under forberedelsen, og når kriseprotokollen er blevet
aktiveret
c) en klar procedure for bestemmelse af, hvornår kriseprotokollen skal aktiveres
d) en klar procedure for bestemmelse af den periode, hvori de foranstaltninger, der skal træffes, når kriseprotokollen er blevet
aktiveret, skal træffes, der skal være strengt begrænset til, hvad der er nødvendigt for at håndtere de pågældende specifikke
ekstraordinære omstændigheder
e) garantier til imødegåelse af eventuelle negative virkninger for udøvelsen af de grundlæggende rettigheder nedfældet i chartret,
navnlig ytrings- og informationsfriheden og retten til ikkeforskelsbehandling
f) en procedure for offentlig rapportering om alle trufne foranstaltninger og deres varighed og resultater, når krisen er ovre.
- Hvis Kommissionen finder, at en kriseprotokol ikke effektivt afhjælper krisesituationen eller sikrer udøvelsen af de
grundlæggende rettigheder, jf. stk. 4, litra e), anmoder den deltagerne om at revidere kriseprotokollen, herunder ved at træffe
yderligere foranstaltninger.
KAPITEL IV
GENNEMFØRELSE, SAMARBEJDE, SANKTIONER OG HÅNDHÆVELSE
AFDELING 1
Kompetente myndigheder og nationale koordinatorer for digitale tjenester
Artikel 49
Kompetente myndigheder og koordinatorer for digitale tjenester
-
Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder som ansvarlige for tilsynet med udbydere af formidlingstjenester
og håndhævelsen af denne forordning (»kompetente myndigheder«).
-
Medlemsstaterne udpeger en af de kompetente myndigheder som deres koordinator for digitale tjenester. Koordinatoren for
digitale tjenester er ansvarlig for alle forhold vedrørende tilsynet med og håndhævelsen af denne forordning i denne medlemsstat,
medmindre den pågældende medlemsstat har overdraget bestemte specifikke opgaver eller områder til andre kompetente myndigheder.
Koordinatoren for digitale tjenester er under alle omstændigheder ansvarlig for at sikre koordineringen på nationalt plan af disse
forhold og for at bidrage til et effektivt og konsekvent tilsyn med og en effektiv og konsekvent håndhævelse af denne forordning i
hele Unionen.
Med henblik herpå samarbejder koordinatorerne for digitale tjenester med hinanden, andre nationale kompetente myndigheder, rådet
og Kommissionen, uden at dette berører medlemsstaternes mulighed for at sikre samarbejdsmekanismer og en løbende udveksling af
synspunkter mellem koordinatoren for digitale tjenester og andre nationale myndigheder, når det er relevant for udførelsen af
deres respektive opgaver.
Hvis en medlemsstat udpeger en eller flere kompetente myndigheder ud over koordinatoren for digitale tjenester, sikrer den, at
disse myndigheders og koordinatoren for digitale tjenesters respektive opgaver er klart defineret, og at de samarbejder tæt og
effektivt under udførelsen af deres opgaver.
- Medlemsstaterne udpeger koordinatorerne for digitale tjenester senest den 17. Februar 2024.
Medlemsstaterne offentliggør og meddeler Kommissionen og rådet navnet på og kontaktoplysninger for deres kompetente myndighed, som
er udpeget som koordinator for digitale tjenester. Den berørte medlemsstat meddeler Kommissionen og rådet navnet på de andre
kompetente myndigheder, jf. stk. 2, og deres respektive opgaver.
- De bestemmelser i artikel 50, 51 og 56, der gælder for koordinatorer for digitale tjenester, gælder også for alle andre
kompetente myndigheder, som medlemsstaterne udpeger i henhold til denne artikels stk. 1.
Artikel 50
Krav til koordinatorer for digitale tjenester
-
Medlemsstaterne sikrer, at deres koordinatorer for digitale tjenester udfører deres opgaver i henhold til denne forordning på
en upartisk, gennemsigtigt og rettidigt måde. Medlemsstaterne sikrer, at deres koordinatorer for digitale tjenester har alle
nødvendige ressourcer til at udføre deres opgaver, herunder tilstrækkelige tekniske og økonomiske ressourcer og tilstrækkeligt
personale til at føre passende tilsyn med alle udbydere af formidlingstjenester, som falder ind under deres kompetence. Hver
medlemsstat sikrer, at dens koordinator for digitale tjenester har tilstrækkelig autonomi med hensyn til at forvalte sit budget
inden for budgettets overordnede rammer for ikke at påvirke koordinatoren for digitale tjenesters uafhængighed negativt.
-
Koordinatorerne for digitale tjenester handler i fuld uafhængighed under udførelsen af deres opgaver og udøvelsen af deres
beføjelser i overensstemmelse med denne forordning. De skal være frie for al udefrakommende indflydelse, det være sig direkte
eller indirekte, og må hverken søge eller modtage instrukser fra nogen anden offentlig myndighed eller nogen privat part.
-
Denne artikels stk. 2 berører ikke de opgaver, der påhviler koordinatorerne for digitale tjenester i overvågnings- og
håndhævelsessystemet som omhandlet i denne forordning, og samarbejdet med andre kompetente myndigheder i overensstemmelse med
artikel 49, stk. 2. Denne artikels stk. 2 forhindrer ikke udøvelse af domstolskontrol og berører heller ikke rimelige krav til
ansvarlighed vedrørende koordinatorerne for digitale tjenesters generelle aktiviteter såsom finansiel udgiftsstyring eller
rapportering til nationale parlamenter, forudsat at disse krav ikke underminerer opfyldelsen af denne forordnings mål.
Artikel 51
Beføjelser for koordinatorer for digitale tjenester
- Når det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning, skal koordinatorer for digitale tjenester
have følgende undersøgelsesbeføjelser for så vidt angår den adfærd, der udvises af udbydere af formidlingstjenester, der falder
ind under deres medlemsstats kompetence:
a) beføjelse til at kræve, at disse udbydere og alle andre personer, der handler som led i deres erhverv, forretning, håndværk
eller profession, og som med rimelighed kan have kendskab til oplysninger relateret til en formodet overtrædelse af denne
forordning, herunder organisationer, der udfører de revisioner, der er omhandlet i artikel 37 og artikel 75, stk. 2, fremlægger
sådanne oplysninger uden unødig forsinkelse.
b) beføjelse til at foretage eller til at anmode en judiciel myndighed i deres medlemsstat om at påbyde kontrol af alle lokaler,
som disse udbydere eller personer anvender som led i deres erhverv, forretning, håndværk eller profession, eller til at anmode
andre offentlige myndigheder om at gøre dette med henblik på at undersøge, beslaglægge, tage eller få kopier af oplysninger
relateret til en formodet overtrædelse i enhver form, uanset lagringsmediet
c) beføjelse til at anmode enhver repræsentant for eller ethvert medlem af personalet hos disse udbydere eller personer om at
redegøre for eventuelle oplysninger relateret til en formodet overtrædelse og til med deres samtykke at registrere svarene med
ethvert teknisk hjælpemiddel.
- Når det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning, skal koordinatorer for digitale tjenester
have følgende håndhævelsesbeføjelser i forhold til udbydere af formidlingstjenester, der falder ind under deres medlemsstats
kompetence:
a) beføjelse til at acceptere de tilsagn, som disse udbydere har afgivet om at overholde denne forordning, og til at gøre disse
tilsagn bindende
b) beføjelse til at kræve overtrædelser bragt til ophør og, hvor det er relevant, til at pålægge sanktioner, der står i rimeligt
forhold til overtrædelsen, og som er nødvendige for effektivt at bringe overtrædelsen til ophør, eller til at anmode en judiciel
myndighed i deres medlemsstat herom
c) beføjelse til at pålægge bøder eller til at anmode en judiciel myndighed i deres medlemsstat om at gøre det i overensstemmelse
med artikel 52 i tilfælde af manglende overholdelse af denne forordning, herunder af ethvert undersøgelsespåbud udstedt i henhold
til denne artikels stk. 1
d) beføjelse til at pålægge tvangsbøder eller til at anmode en judiciel myndighed i deres medlemsstat om at gøre det i
overensstemmelse med artikel 52 for at sikre, at en overtrædelse bringes til ophør i overensstemmelse med et påbud udstedt i
henhold til dette afsnit, litra b), eller i tilfælde af manglende overholdelse af ethvert undersøgelsespåbud udstedt i henhold til
nærværende artikels stk. 1
e) beføjelse til at træffe midlertidige foranstaltninger eller til at anmode den kompetente nationale judicielle myndighed i deres
medlemsstat om at gøre det med henblik på at undgå risikoen for alvorlig skade.
For så vidt angår første afsnit, litra c) og d), har koordinatorer for digitale tjenester også de håndhævelsesbeføjelser, der er
fastsat i disse litraer, i forhold til de andre personer, der er omhandlet i stk. 1, i tilfælde af manglende overholdelse af et af
de påbud, der er udstedt til dem i henhold til nævnte stykke. De udøver kun disse håndhævelsesbeføjelser efter rettidigt at have
givet disse andre personer alle relevante oplysninger vedrørende sådanne påbud, herunder om den gældende tidsperiode, de bøder
eller tvangsbøder, der kan pålægges for manglende overholdelse, og klagemuligheder.
- Når det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver i henhold til denne forordning, skal koordinatorer for digitale tjenester
i forhold til udbydere af formidlingstjenester, som falder ind under deres medlemsstaters kompetence, hvis alle andre beføjelser i
henhold til denne artikel til at bringe en overtrædelse til ophør er udtømt, og overtrædelsen ikke er blevet afhjulpet eller varer
ved og forvolder alvorlig skade, der ikke kan undgås gennem udøvelse af andre beføjelser i henhold til EU-retten eller national
ret, også have beføjelse til at træffe følgende foranstaltninger:
a) kræve, at de pågældende udbyderes ledelsesorgan uden unødig forsinkelse undersøger situationen, vedtager og forelægger en
handlingsplan med de nødvendige foranstaltninger til at bringe overtrædelsen til ophør, sikrer, at udbyderen træffer disse
foranstaltninger, og aflægger rapport om de trufne foranstaltninger
b) hvis koordinatoren for digitale tjenester mener, at en udbyder af formidlingstjenester ikke har opfyldt kravene i litra a) i
tilstrækkelig grad, at overtrædelsen ikke er blevet afhjulpet eller varer ved og forvolder alvorlig skade, og at overtrædelsen
udgør en strafbar handling, der indebærer en trussel mod menneskers liv eller sikkerhed, anmode den kompetente judicielle
myndighed i dens medlemsstat om at påbyde en midlertidig begrænsning af adgangen for modtagere af den tjeneste, der er berørt af
overtrædelsen, eller, hvis dette ikke er teknisk muligt, af adgangen til udbyderen af formidlingstjenestens onlinegrænseflade,
hvorpå overtrædelsen finder sted.
Medmindre koordinatoren for digitale tjenester handler på Kommissionens anmodning, jf. artikel 82, opfordrer koordinatoren forud
for fremsendelsen af den i dette stykkes første afsnit, litra b), omhandlede anmodning interesserede parter til at fremsætte
skriftlige bemærkninger inden for en frist på mindst to uger og redegør i denne forbindelse for de foranstaltninger, koordinatoren
har til hensigt at anmode om med angivelse af den eller de tiltænkte adressater. Udbyderen af formidlingstjenester, den eller de
tiltænkte adressater og enhver anden tredjepart, der godtgør en legitim interesse, har ret til at deltage i proceduren ved den
kompetente judicielle myndighed. Enhver påbudt foranstaltning skal stå i rimeligt forhold til overtrædelsens art, grovhed,
gentagne karakter og varighed uden unødigt at begrænse adgang til lovlig information for de berørte tjenestemodtagere.
Begrænsningen af adgangen gælder for en periode på fire uger, men de kompetente judicielle myndigheder kan i påbuddet give
koordinatoren for digitale tjenester mulighed for at forlænge denne periode med yderligere perioder af samme længde, idet det
maksimale antal forlængelser fastsættes af den pågældende judicielle myndighed. Koordinatoren for digitale tjenester forlænger kun
perioden, hvis koordinatoren under hensyntagen til de rettigheder og interesser, som alle parter berørt af begrænsningen har, og
alle relevante omstændigheder, herunder eventuelle oplysninger fra udbyderen af formidlingstjenester, adressaten eller
adressaterne og enhver anden tredjepart, der har godtgjort en legitim interesse, finder, at begge følgende betingelser er opfyldt:
a) udbyderen af formidlingstjenester har ikke truffet de nødvendige foranstaltninger til at bringe overtrædelsen til ophør
b) den midlertidige begrænsning begrænser ikke tjenestemodtagernes adgang til lovlig information unødigt, henset til antallet af
berørte modtagere og tilstedeværelsen af egnede og lettilgængelige alternativer.
Hvis koordinatoren for digitale tjenester mener, at betingelserne i tredje afsnit, litra a) og b), er opfyldt, men ikke kan
forlænge perioden yderligere i henhold til tredje afsnit, indgiver koordinatoren en ny anmodning til den kompetente judicielle
myndighed, jf. første afsnit, litra b).
-
De i stk. 1, 2 og 3 nævnte beføjelser berører ikke afdeling 3.
-
De foranstaltninger, som koordinatorerne for digitale tjenester træffer som led i udøvelsen af deres beføjelser som anført i
stk. 1, 2 og 3, skal være effektive, have afskrækkende virkning og stå i et rimeligt forhold til navnlig arten, grovheden, den
gentagne karakter og varigheden af den overtrædelse eller formodede overtrædelse, som disse foranstaltninger vedrører, og i
påkommende tilfælde til den pågældende formidlingstjenestes økonomiske, tekniske og operationelle kapacitet.
-
Medlemsstaterne fastlægger specifikke regler og procedurer for udøvelsen af beføjelserne i henhold til stk. 1, 2 og 3 og
sikrer, at enhver udøvelse af disse beføjelser er omfattet af tilstrækkelige garantier i gældende national ret i overensstemmelse
med chartret og EU-rettens almindelige principper. Disse foranstaltninger må navnlig kun træffes under hensyntagen til retten til
respekt for privatliv og retten til forsvar, herunder retten til at blive hørt og retten til aktindsigt, og med forbehold af alle
berørte parters ret til adgang til effektive retsmidler.
Artikel 52
Sanktioner
-
Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af denne forordning begået af
udbydere af formidlingstjenester, der falder ind under deres kompetence, og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre,
at de anvendes i overensstemmelse med artikel 51.
-
Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne
giver Kommissionen meddelelse om disse regler og foranstaltninger og underretter den straks om senere ændringer, der berører dem.
-
Medlemsstaterne sikrer, at maksimumsbeløbet for bøder, der kan pålægges for manglende overholdelse af en forpligtelse, der er
fastsat i denne forordning, er 6 % af den pågældende udbyder af formidlingstjenesters årlige globale omsætning i det foregående
regnskabsår. Medlemsstaterne sikrer, at maksimumsbeløbet for den bøde, der kan pålægges for afgivelse af urigtige, ufuldstændige
eller vildledende oplysninger, manglende svar eller berigtigelse af urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger og
undladelse af at underkaste sig kontrol er 1 % af den pågældende udbyder af formidlingstjenesters eller persons årlige indkomst
eller globale omsætning i det foregående regnskabsår.
-
Medlemsstaterne sikrer, at maksimumsbeløbet for tvangsbøder er 5 % af den pågældende udbyder af formidlingstjenesters
gennemsnitlige daglige globale omsætning eller indkomst i det foregående regnskabsår pr. dag beregnet fra det i den pågældende
afgørelse fastsatte tidspunkt.
Artikel 53
Ret til at indgive klage
Tjenestemodtagere samt ethvert organ og enhver organisation eller sammenslutning, der har bemyndigelse til på deres vegne at udøve
de rettigheder, der tillægges ved denne forordning, har ret til at indgive en klage over udbydere af formidlingstjenester med
påstand om overtrædelse af denne forordning til koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, hvor tjenestemodtageren
befinder sig eller er etableret. Koordinatoren for digitale tjenester vurderer klagen og sender den, hvis det er relevant, til
koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet ledsaget af en udtalelse, hvis det anses for hensigtsmæssigt. Hvis klagen
henhører under en anden kompetent myndigheds ansvarsområde i koordinatorens medlemsstat, videresender den koordinator for digitale
tjenester, der modtog klagen, klagen til den pågældende myndighed. Under behandlingen af en sådan klage har begge parter ret til
at blive hørt og modtage passende oplysninger om klagens status i overensstemmelse med national ret.
Artikel 54
Erstatning
Tjenestemodtagere har ret til i overensstemmelse med EU-retten og national ret at søge erstatning fra udbydere af
formidlingstjenester for enhver skade eller ethvert tab, de har lidt som følge af de pågældende udbyderes misligholdelse af deres
forpligtelser i henhold til denne forordning.
Artikel 55
Aktivitetsrapporter
-
Koordinatorerne for digitale tjenester udarbejder årlige rapporter om deres aktiviteter i henhold til denne forordning,
herunder antallet af modtagne klager i henhold til artikel 53 og en oversigt over opfølgningen herpå. Koordinatorerne for digitale
tjenester offentliggør de årlige rapporter i et maskinlæsbart format, under iagttagelse af de gældende fortrolighedsregler, jf.
artikel 84, og fremsender dem til Kommissionen og rådet.
-
Den årlige rapport skal også indeholde følgende oplysninger:
a) antallet af og genstanden for påbud om at gribe ind over for ulovligt indhold og påbud om at give oplysninger udstedt i
overensstemmelse med artikel 9 og 10 af en national judiciel eller administrativ myndighed i den medlemsstat, hvor koordinatoren
for digitale tjenester er beliggende
b) virkningerne af disse påbud som meddelt koordinatoren for digitale tjenester i henhold til artikel 9 og 10.
- Hvis en medlemsstat har udpeget flere kompetente myndigheder i henhold til artikel 49, sikrer den, at koordinatoren for
digitale tjenester udarbejder en enkelt rapport, der dækker alle kompetente myndigheders aktiviteter, og at koordinatoren for
digitale tjenester modtager alle relevante oplysninger og den nødvendige støtte fra de andre berørte kompetente myndigheder.
AFDELING 2
Kompetencer, koordineret undersøgelse og sammenhængsmekanismer
Artikel 56
Kompetencer
-
Den medlemsstat, hvor udbyderen af formidlingstjenesters hovedforretningssted er beliggende, har enekompetence med hensyn til
tilsyn med og håndhævelse af denne forordning med undtagelse af de kompetencer, der er omhandlet i stk. 2, 3 og 4.
-
Kommissionen har enekompetence med hensyn til tilsyn og håndhævelse af kapitel III, afdeling 5.
-
Kommissionen har beføjelse til at føre tilsyn med og håndhæve denne forordning, ud over de bestemmelser, der er fastsat i
kapitel III, afdeling 5, i denne forordning, hvad angår udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store
onlinesøgemaskiner.
-
Hvis Kommissionen ikke har indledt en procedure for den samme overtrædelse, har den medlemsstat, hvor hovedforretningsstedet
for udbyderen af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskiner er beliggende, beføjelse til at føre tilsyn
med og håndhæve forpligtelserne efter denne forordning, bortset fra dem, der er fastsat i kapitel III, afdeling 5, med hensyn til
disse udbydere.
-
Medlemsstaterne og Kommissionen skal føre tilsyn med og håndhæve denne forordnings bestemmelser i tæt samarbejde.
-
Hvis en udbyder af formidlingstjenester ikke er etableret i Unionen, har den medlemsstat, hvor den pågældendes retlige
repræsentant er bosiddende eller etableret, eller Kommissionen, alt efter hvad der er relevant, beføjelse til, i overensstemmelse
med denne artikels stk. 1 og 4, at føre tilsyn med og håndhæve de relevante forpligtelser i denne forordning.
-
Hvis en udbyder af formidlingstjenester undlader at udpege en retlig repræsentant i overensstemmelse med artikel 13, har alle
medlemsstater og, hvis der er tale om en udbyder af en meget stor onlineplatform eller af en meget stor onlinesøgemaskine,
Kommissionen beføjelser til tilsyn og håndhævelse i henhold til denne artikel.
Hvis en koordinator for digitale tjenester agter at udøve sine beføjelser i henhold til dette stykke, underretter den alle andre
koordinatorer for digitale tjenester og Kommissionen og sikrer, at de gældende garantier, som chartret giver, respekteres, navnlig
med henblik på at undgå, at den samme adfærd straffes mere end én gang for overtrædelse af de forpligtelser, der er fastsat i
denne forordning. Hvis Kommissionen agter at udøve sine beføjelser i henhold til dette stykke, underretter den alle andre
koordinatorer for digitale tjenester herom. Efter underretningen i henhold til dette stykke må andre medlemsstaters kompetente
myndigheder ikke indlede procedurer for samme adfærd som den, der er omhandlet i underretningen.
Artikel 57
Gensidig bistand
-
Koordinatorerne for digitale tjenester og Kommissionen skal arbejde tæt sammen og yde hinanden gensidig bistand med henblik på
at anvende denne forordning på en ensartet og effektiv måde. Den gensidige bistand skal navnlig omfatte udveksling af oplysninger
i overensstemmelse med denne artikel og den pligt, som koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet har til at
underrette alle koordinatorer for digitale tjenester i destinationslandet, rådet og Kommissionen om indledningen af en
undersøgelse og om hensigten om at træffe en endelig afgørelse, herunder vurderingen heraf, vedrørende en specifik udbyder af
formidlingstjenester.
-
Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet kan med henblik på en undersøgelse anmode andre koordinatorer for
digitale tjenester om at give specifikke oplysninger, som de er i besiddelse af, om en specifik udbyder af formidlingstjenester
eller om at udøve deres undersøgelsesbeføjelser som omhandlet i artikel 51, stk. 1, for så vidt angår specifikke oplysninger, der
befinder sig i deres medlemsstat. Hvis det er relevant, kan den koordinator for digitale tjenester, der modtager anmodningen,
inddrage andre kompetente myndigheder eller andre offentlige myndigheder i den pågældende medlemsstat.
-
Den koordinator for digitale tjenester, der modtager anmodningen i henhold til stk. 2, skal efterkomme en sådan anmodning og
underrette koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet om de iværksatte tiltag uden unødig forsinkelse og senest to
måneder efter modtagelsen, medmindre:
a) rækkevidden af eller genstanden for anmodningen ikke er tilstrækkeligt specificeret, begrundet eller forholdsmæssig i lyset af
undersøgelsens formål, eller
b) hverken den anmodede koordinator for digitale tjenester eller en anden kompetent myndighed eller anden offentlig myndighed i
den pågældende medlemsstat er i besiddelse af de ønskede oplysninger eller kan få adgang til dem, eller
c) anmodningen ikke kan efterkommes uden at overtræde EU-retten eller national ret.
Den koordinator for digitale tjenester, der modtager anmodningen, skal i givet fald afgive et svar med begrundelsen for sit afslag
inden for den frist, der er fastsat i første afsnit.
Artikel 58
Grænseoverskridende samarbejde mellem koordinatorer for digitale tjenester
-
Medmindre Kommissionen har indledt en undersøgelse af den samme påståede overtrædelse, kan en koordinator for digitale
tjenester i destinationslandet, der har begrundet mistanke om, at en udbyder af en formidlingstjeneste har overtrådt denne
forordning på en måde, der negativt påvirker tjenestemodtagerne i den medlemsstat, hvor denne koordinator for digitale tjenester
er etableret, anmode koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet om at vurdere sagen og træffe de nødvendige
undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at denne forordning overholdes.
-
Medmindre Kommissionen har indledt en undersøgelse for den samme påståede overtrædelse og efter anmodning fra mindst tre
koordinatorer for digitale tjenester i destinationslandet, der har begrundet mistanke om, at en specifik udbyder af
formidlingstjenester har overtrådt denne forordning på en måde, der negativt påvirker tjenestemodtagere i deres medlemsstater, kan
rådet anmode koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet om at vurdere forholdet og træffe de nødvendige
undersøgelses- og håndhævelsesforanstaltninger for at sikre, at denne forordning overholdes.
-
En anmodning i henhold til stk. 1 eller 2 skal være behørigt begrundet og skal som minimum angive:
a) oplysninger om det i artikel 11 omhandlede kontaktpunkt for den berørte udbyder af formidlingstjenester
b) en beskrivelse af de relevante forhold, de relevante bestemmelser i denne forordning og baggrunden for, at den anmodende
koordinator for digitale tjenester eller rådet har mistanke om, at udbyderen har overtrådt denne forordning, herunder en
beskrivelse af de negative effekter af den påståede overtrædelse
c) alle andre oplysninger, som den anmodende koordinator for digitale tjenester eller rådet anser for relevante, herunder i givet
fald oplysninger indsamlet på eget initiativ eller forslag til specifikke undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltninger, der
skal træffes, herunder midlertidige foranstaltninger.
-
Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet tager videst muligt hensyn til anmodningen i henhold til denne
artikels stk. 1 eller 2. Hvis koordinatoren ikke mener, at den har tilstrækkelige oplysninger til at følge op på anmodningen, og
har grund til at mene, at den anmodende koordinator for digitale tjenester eller rådet kan give yderligere oplysninger, kan
koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet enten anmode om sådanne oplysninger i overensstemmelse med artikel 57
eller alternativt indlede en fælles undersøgelse i henhold til artikel 60, stk. 1, der som minimum omfatter den anmodende
koordinator for digitale tjenester. Den i denne artikels stk. 5 fastsatte frist suspenderes, indtil disse yderligere oplysninger
er blevet forelagt, eller indtil opfordringen til at deltage i den fælles undersøgelse er blevet afslået.
-
Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet giver uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest to
måneder efter modtagelsen af anmodningen i henhold til stk. 1 eller 2 den anmodende koordinator for digitale tjenester og rådet
meddelelse om vurderingen af den formodede overtrædelse og om eventuelle undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltninger, der er
truffet eller påtænkes i forbindelse hermed for at sikre, at denne forordning overholdes.
Artikel 59
Henvisning til Kommissionen
-
Hvis der ikke foreligger en meddelelse inden for den frist, der er fastsat i artikel 58, stk. 5, hvis rådet er uenigt i
vurderingen eller i de foranstaltninger, der er truffet eller påtænkes truffet i henhold til artikel 58, stk. 5, eller i de i
artikel 60, stk. 3, omhandlede tilfælde, kan rådet henvise sagen til Kommissionen med alle relevante oplysninger. Disse
oplysninger skal som minimum omfatte den anmodning eller henstilling, der er fremsendt til koordinatorerne for digitale tjenester
i etableringslandet, koordinatoren for digitale tjenesters vurdering, begrundelsen for uenigheden og eventuelle yderligere
oplysninger til støtte for henvisningen.
-
Kommissionen vurderer sagen senest to måneder efter henvisningen af sagen i henhold til stk. 1 efter høring af koordinatoren
for digitale tjenester i etableringslandet.
-
Hvis Kommissionen i henhold til denne artikels stk. 2 finder, at vurderingen eller de undersøgelses- eller
håndhævelsesforanstaltninger, der er truffet eller påtænkes i henhold til artikel 58, stk. 5, ikke er tilstrækkelige til at sikre
en effektiv håndhævelse eller på anden måde er uforenelig med denne forordning, meddeler den koordinatoren for digitale tjenester
i etableringslandet og rådet sine synspunkter og anmoder koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet om at tage sagen
under fornyet behandling.
Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet træffer de nødvendige undersøgelses- eller håndhævelsesforanstaltninger
for at sikre overholdelse af denne forordning under størst mulig hensyntagen til Kommissionens synspunkter og anmodning om fornyet
behandling. Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet underretter Kommissionen samt den anmodende koordinator for
digitale tjenester eller rådet, der har truffet foranstaltninger i henhold til artikel 58, stk. 1 eller 2, om de foranstaltninger,
der er truffet, senest to måneder efter anmodningen om fornyet behandling.
Artikel 60
Fælles undersøgelser
- Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet kan indlede og lede fælles undersøgelser med deltagelse af en eller
flere andre berørte koordinatorer for digitale tjenester:
a) på eget initiativ med henblik på at undersøge en given udbyder af formidlingstjenesters påståede overtrædelse af denne
forordning i flere medlemsstater, eller
b) efter henstilling fra rådet, som handler på anmodning af mindst tre koordinatorer for digitale tjenester, der har begrundet
mistanke om, at en given udbyder af formidlingstjenester har begået en overtrædelse, der påvirker tjenestemodtagere i deres
medlemsstater.
- Enhver koordinator for digitale tjenester, der påviser at have en legitim interesse i at deltage i en fælles undersøgelse i
henhold til stk. 1, kan anmode herom. Den fælles undersøgelse skal afsluttes senest tre måneder efter, at den er indledt,
medmindre andet aftales mellem deltagerne.
Koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet skal meddele sin foreløbige holdning til den påståede overtrædelse senest
en måned efter udløbet af den frist, der er omhandlet i første afsnit, til alle koordinatorer for digitale tjenester, Kommissionen
og rådet. Den foreløbige holdning skal tage hensyn til de synspunkter, som alle andre koordinatorer for digitale tjenester, der
deltager i den fælles undersøgelse, har givet udtryk for. Hvor det er relevant, skal den foreløbige holdning også angive de
påtænkte håndhævelsesforanstaltninger.
- Rådet kan henvise sagen til Kommissionen i henhold til artikel 59, hvis:
a) koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet ikke har meddelt sin foreløbige holdning inden for den frist, der er
fastsat i stk. 2
b) rådet i betydelig grad er uenigt i den foreløbige holdning, som koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet har
meddelt, eller
c) koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet ikke straks har indledt den fælles undersøgelse efter henstilling fra
rådet i henhold til stk. 1, litra b).
- I forbindelse med gennemførelsen af den fælles undersøgelse skal de deltagende koordinatorer for digitale tjenester samarbejde
i god tro under hensyntagen, hvor det er relevant, til indikationerne fra koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet
og rådets henstilling. De koordinatorer for digitale tjenester i destinationen, der deltager i den fælles undersøgelse, har ret
til, efter anmodning fra eller efter høring af koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet, at udøve deres
undersøgelsesbeføjelser som omhandlet i artikel 51, stk. 1, over for de udbydere af formidlingstjenester, der er berørt af den
påståede overtrædelse, for så vidt angår oplysninger og lokaler, der befinder sig på deres område.
AFDELING 3
Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester
Artikel 61
Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester
-
Der nedsættes en uafhængig rådgivende gruppe af koordinatorer for digitale tjenester til at føre tilsyn med udbydere af
formidlingstjenester, kaldet »Det Europæiske Råd for Digitale Tjenester« (»rådet«).
-
Rådet yder rådgivning til koordinatorerne for digitale tjenester og Kommissionen i overensstemmelse med denne forordning med
henblik på at nå følgende mål:
a) bidrage til en konsekvent anvendelse af denne forordning og et effektivt samarbejde mellem koordinatorerne for digitale
tjenester og Kommissionen vedrørende forhold, der er omfattet af denne forordning
b) koordinere og bidrage til Kommissionens, koordinatorerne for digitale tjenesters og andre kompetente myndigheders
retningslinjer om og analyse af nye problemstillinger i hele det indre marked vedrørende forhold, der er omfattet af denne
forordning
c) bistå koordinatorerne for digitale tjenester og Kommissionen i tilsynet med meget store onlineplatforme.
Artikel 62
Rådets struktur
-
Rådet sammensættes af koordinatorer for digitale tjenester, som repræsenteres af højtstående embedsmænd. Én eller flere
medlemsstaters undladelse af at udpege en koordinator for digitale tjenester forhindrer ikke rådet i at udøve sine opgaver i
medfør af denne forordning. Hvis det er foreskrevet i national ret, kan andre kompetente myndigheder, der har fået overdraget et
specifikt operationelt ansvar for anvendelsen og håndhævelsen af denne forordning sammen med koordinatoren for digitale tjenester,
deltage i rådet. Andre nationale myndigheder kan indbydes til møderne, hvis de drøftede spørgsmål er relevante for dem.
-
Rådets formandskab varetages af Kommissionen. Kommissionen indkalder til møderne og udarbejder dagsordenen i overensstemmelse
med rådets opgaver i henhold til denne forordning og dets forretningsorden. Når rådet anmodes om at vedtage en henstilling i
henhold til denne forordning, skal det straks stille anmodningen til rådighed for andre koordinatorer for digitale tjenester via
det informationsudvekslingssystem, der er fastsat i artikel 85.
-
Hver medlemsstat har én stemme. Kommissionen har ikke stemmeret.
Rådet vedtager sine afgørelser med simpelt flertal. Ved vedtagelsen af en henstilling til Kommissionen som omhandlet i artikel 36,
stk. 1, første afsnit, skal rådet stemme inden for 48 timer efter anmodningen fra formanden for rådet.
-
Kommissionen yder administrativ og analytisk støtte til rådets aktiviteter i henhold til denne forordning.
-
Rådet kan indbyde eksperter og observatører til at deltage i møderne og kan samarbejde med andre EU-organer, -kontorer,
-agenturer og rådgivende grupper og med eksterne eksperter, hvor dette er relevant. Rådet offentliggør resultaterne af dette
samarbejde.
-
Rådet kan høre interesserede parter og skal i så fald offentliggøre resultaterne af en sådan høring.
-
Rådet vedtager sin forretningsorden med Kommissionens samtykke.
Artikel 63
Rådets opgaver
- Hvis det er nødvendigt for at nå de mål, der er fastsat i artikel 61, stk. 2, skal rådet navnlig:
a) støtte koordineringen af fælles undersøgelser
b) støtte de kompetente myndigheder i analysen af rapporter og resultater af revisioner af meget store onlineplatforme eller af
meget store onlinesøgemaskiner, der skal fremsendes i henhold til denne forordning
c) afgive udtalelser, fremsætte henstillinger eller yde rådgivning til koordinatorerne for digitale tjenester i overensstemmelse
med denne forordning, navnlig under hensyntagen til den frie udveksling af tjenester for udbydere af formidlingstjenester
d) rådgive Kommissionen om de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 66, og afgive udtalelser vedrørende meget store
onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner i overensstemmelse med denne forordning
e) støtte og fremme udviklingen og gennemførelsen af europæiske standarder, retningslinjer, rapporter, skabeloner og
adfærdskodekser i samarbejde med relevante interessenter i overensstemmelse med denne forordning, herunder ved at afgive
udtalelser eller henstillinger om forhold vedrørende artikel 44, og afdækningen af nye problemstillinger vedrørende forhold, der
er omfattet af denne forordning.
- Koordinatorer for digitale tjenester og i givet fald andre nationale kompetente myndigheder, som ikke følger de udtalelser,
anmodninger eller henstillinger, som rådet har adresseret til dem, skal begrunde dette valg, herunder redegøre for de
undersøgelser, tiltag og foranstaltninger, som de har iværksat, i forbindelse med rapporteringen i henhold til denne forordning
eller i forbindelse med vedtagelsen af de pågældende afgørelser, alt efter hvad der er relevant.
AFDELING 4
Tilsyn, undersøgelse, håndhævelse og overvågning i forbindelse med udbydere af meget store onlineplatforme og meget store
onlinesøgemaskiner
Artikel 64
Udvikling af ekspertise og formåen
-
Kommissionen udvikler i samarbejde med koordinatorerne for digitale tjenester og rådet Unionens ekspertise og formåen, herunder
i relevant omfang gennem udstationering af medlemsstaternes personale.
-
Endvidere koordinerer Kommissionen i samarbejde med koordinatorerne for digitale tjenester og rådet vurderingen af systemiske
og nye problemstillinger i hele Unionen i forbindelse med meget store onlineplatforme eller meget store onlinesøgemaskiner med
hensyn til forhold, der er omfattet af denne forordning.
-
Kommissionen kan anmode koordinatorerne for digitale tjenester, rådet og andre EU-organer, -kontorer og -agenturer med relevant
ekspertise om at støtte deres vurdering af systemiske og nye problemstillinger i hele Unionen i henhold til denne forordning.
-
Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen navnlig gennem deres respektive koordinatorer for digitale tjenester og andre
kompetente myndigheder, hvor det er relevant, herunder ved at stille deres ekspertise og formåen til rådighed.
Artikel 65
Håndhævelse af meget store onlineplatformes og meget store onlinesøgemaskiners forpligtelser
-
Med henblik på at undersøge, om udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner overholder de
forpligtelser, der er fastsat i denne forordning, kan Kommissionen udøve de undersøgelsesbeføjelser, der er fastsat i denne
afdeling, selv inden den indleder en procedure i henhold til artikel 66, stk. 2. Den kan udøve disse beføjelser på eget initiativ
eller efter en anmodning i henhold til denne artikels stk. 2.
-
Hvis en koordinator for digitale tjenester har begrundet mistanke om, at en udbyder af en meget stor onlineplatform eller af en
meget stor onlinesøgemaskine har overtrådt bestemmelserne i kapitel III, afdeling 5, eller systematisk har overtrådt en eller
flere af bestemmelserne i denne forordning på en måde, der i alvorlig grad påvirker tjenestemodtagere i dens medlemsstat, kan
koordinatoren gennem det i artikel 85 omhandlede informationsudvekslingssystem indgive en behørigt begrundet anmodning til
Kommissionen om at vurdere sagen.
-
En anmodning i henhold til stk. 2 skal være behørigt begrundet og som minimum indeholde følgende oplysninger:
a) kontaktpunktet for den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine, jf.
artikel 11
b) en beskrivelse af de relevante forhold, de berørte bestemmelser i denne forordning og grundene til, at den koordinator for
digitale tjenester, der sendte anmodningen, har mistanke om, at den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den
meget store onlinesøgemaskine har overtrådt denne forordning, herunder en beskrivelse af de forhold, der viser, at den formodede
overtrædelse er af systemisk karakter
c) alle andre oplysninger, som den anmodende koordinator for digitale tjenester anser for relevante, herunder i givet fald
oplysninger indsamlet på eget initiativ.
Artikel 66
Kommissionens indledning af en procedure og undersøgelsessamarbejde
-
Kommissionen kan indlede en procedure med henblik på eventuel vedtagelse af afgørelser i henhold til artikel 73 og 74
vedrørende den pågældende adfærd udvist af udbyderen af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine,
som Kommissionen mistænker for at have overtrådt en eller flere af bestemmelserne i denne forordning.
-
Hvis Kommissionen beslutter at indlede en procedure i henhold til denne artikels stk. 1, underretter den alle koordinatorerne
for digitale tjenester og rådet via det i artikel 85 omhandlede informationsudvekslingssystem samt den berørte udbyder af den
meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine.
Koordinatorerne for digitale tjenester skal uden unødig forsinkelse efter at være blevet underrettet om indledningen af proceduren
sende Kommissionen alle oplysninger, som de er i besiddelse af, om den pågældende overtrædelse.
Kommissionens indledning af en procedure i henhold til denne artikels stk. 1 indebærer, at koordinatoren for digitale tjenester
eller enhver kompetent myndighed, hvor det er relevant, ikke længere har beføjelse til at føre tilsyn og håndhævelse som fastsat i
denne forordning, jf. artikel 56, stk. 4.
-
Ved udøvelsen af sine undersøgelsesbeføjelser i henhold til denne forordning kan Kommissionen anmode om individuel eller fælles
støtte fra enhver koordinator for digitale tjenester, der er berørt af den formodede overtrædelse, herunder koordinatoren for
digitale tjenester i etableringslandet. De koordinatorer for digitale tjenester, der har modtaget en sådan anmodning, og enhver
anden kompetent myndighed, der er involveret af koordinatoren for digitale tjenester, skal samarbejde oprigtigt og rettidigt med
Kommissionen og har ret til at udøve deres undersøgelsesbeføjelser som omhandlet i artikel 51, stk. 1, over for udbyderen af den
meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine, der er tale om, med hensyn til oplysninger, personer og
lokaler, der befinder sig på deres medlemsstats område, og i overensstemmelse med anmodningen.
-
Kommissionen giver koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet og rådet alle relevante oplysninger om udøvelsen af
de beføjelser, der er omhandlet i artikel 67-72, og om sine foreløbige konklusioner i henhold til artikel 79, stk. 1. Rådet
meddeler Kommissionen sin holdning til de foreløbige konklusioner inden for den frist, der fastsættes i henhold til artikel 79,
stk. 2. Kommissionen skal tage videst muligt hensyn til enhver af rådets holdninger i sin endelige afgørelse.
Artikel 67
Anmodninger om oplysninger
-
For at kunne udføre sine opgaver i henhold til denne afdeling kan Kommissionen på simpel anmodning eller ved afgørelse kræve,
at den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine og enhver anden fysisk eller
juridisk person, der handler som led i deres erhverv, forretning, håndværk eller profession, og som med rimelighed kan have
kendskab til oplysninger om den formodede overtrædelse, herunder organisationer, der udfører de revisioner, der er omhandlet i
artikel 37 og artikel 75, stk. 2, giver sådanne oplysninger inden for en rimelig frist.
-
Ved fremsendelsen af en simpel anmodning om oplysninger til den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den
meget store onlinesøgemaskine eller en anden person som omhandlet i denne artikels stk. 1 angiver Kommissionen retsgrundlaget for
og formålet med anmodningen, præciserer hvilke oplysninger der ønskes, og fastsætter fristen for udlevering af oplysningerne og de
i artikel 74 omhandlede bøder for udlevering af urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger.
-
Når Kommissionen ved afgørelse pålægger den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store
onlinesøgemaskine eller en anden person som omhandlet i denne artikels stk. 1 at give oplysninger, skal den angive retsgrundlaget
for og formålet med anmodningen, præcisere, hvilke oplysninger der ønskes, og fastsætte fristen for udlevering af oplysningerne.
Den skal også henvise til de bøder, der er omhandlet i artikel 74, samt henvise til eller pålægge de tvangsbøder, der er omhandlet
i artikel 76. Den skal desuden henvise til retten til at lade afgørelsen prøve ved Den Europæiske Unions Domstol.
-
Udbyderne af den berørte meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller en anden person som
omhandlet i stk. 1, eller disses repræsentanter, og hvad angår juridiske personer og selskaber, eller hvis de ikke har status som
juridisk person, de personer, der ifølge lov eller vedtægt har beføjelse til at repræsentere dem, skal give de ønskede oplysninger
på vegne af den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller en anden person
som omhandlet i stk. 1. Behørigt befuldmægtigede advokater kan give de ønskede oplysninger på deres klienters vegne. Sidstnævnte
bærer det fulde ansvar, såfremt de afgivne oplysninger er ufuldstændige, urigtige eller vildledende.
-
På anmodning af Kommissionen giver koordinatorerne for digitale tjenester og andre kompetente myndigheder Kommissionen alle
oplysninger, der er nødvendige for, at den kan udføre sine opgaver i henhold til denne afdeling.
-
Kommissionen skal uden unødig forsinkelse efter at have sendt den simple anmodning eller den afgørelse, der er omhandlet i
denne artikels stk. 1, sende en kopi heraf til koordinatorerne for digitale tjenester via det informationsudvekslingssystem, der
er omhandlet i artikel 85.
Artikel 68
Beføjelse til at gennemføre interviews og indhente udtalelser
-
For at kunne udføre sine opgaver i henhold til denne afdeling kan Kommissionen interviewe enhver fysisk eller juridisk person,
der indvilliger i at lade sig interviewe med henblik på indsamling af oplysninger om genstanden for en undersøgelse vedrørende den
formodede overtrædelse. Kommissionen har ret til at registrere et sådan interview ved hjælp af passende tekniske midler.
-
Hvis det i stk. 1 omhandlede interview gennemføres i andre lokaler end Kommissionens, skal Kommissionen informere koordinatoren
for digitale tjenester i den medlemsstat, på hvis område interviewet finder sted. Hvis den pågældende koordinator for digitale
tjenester ønsker det, kan dens embedsmænd bistå de embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen til
at foretage interviewet.
Artikel 69
Beføjelse til at foretage kontrolbesøg
-
Med henblik på at udføre sine opgaver i henhold til denne afdeling kan Kommissionen foretage alle nødvendige kontrolbesøg i
lokalerne hos den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller hos en anden
person som omhandlet i artikel 67, stk. 1.
-
De embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen til at udføre kontrolbesøg, har beføjelse til at:
a) få adgang til alle lokaler, arealer og transportmidler tilhørende den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller
af den meget store onlinesøgemaskine eller den anden berørte person
b) undersøge de bøger og andre optegnelser, der er forbundet med ydelsen af den pågældende tjeneste, uanset hvilket medie de er
lagret på
c) tage eller få kopi eller udskrift under enhver form af sådanne bøger eller andre optegnelser
d) kræve, at den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller den anden
berørte person giver adgang til og forklarer vedkommendes organisation, funktionsmåde, IT-system, algoritmer, databehandling og
forretningspraksis og til at registrere eller dokumentere de afgivne forklaringer
e) forsegle alle lokaler, der anvendes til formål forbundet med den berørte udbyder af den meget store onlineplatforms eller af
den meget store onlinesøgemaskines eller den anden berørte persons erhverv, forretning, håndværk eller profession samt bøger eller
andre optegnelser, i det tidsrum og i det omfang, det er nødvendigt for kontrolbesøget
f) anmode enhver repræsentant for eller medarbejder hos den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget
store onlinesøgemaskine eller den anden berørte person om forklaringer på forhold eller dokumenter vedrørende genstanden for og
formålet med kontrolbesøget og til at registrere svarene
g) rette spørgsmål mod enhver sådan repræsentant eller medarbejder vedrørende kontrolbesøgets genstand og formål og til at
registrere svarene.
-
Kontrolbesøg kan foretages med bistand fra revisorer eller eksperter, der er udpeget af Kommissionen i henhold til artikel 72,
stk. 2, samt fra koordinatoren for digitale tjenester eller de kompetente nationale myndigheder i den medlemsstat, på hvis område
kontrolbesøget foretages.
-
Hvis fremlæggelsen af de påkrævede bøger eller andre optegnelser i tilknytning til den ydede tjeneste er ufuldstændig, eller
hvis svarene på de spørgsmål, der stilles i henhold til nærværende artikels stk. 2, er urigtige, ufuldstændige eller vildledende,
udøver embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen til at foretage et kontrolbesøg, deres
beføjelser efter fremlæggelse af en skriftlig tilladelse, der indeholder oplysninger om kontrolbesøgets genstand og formål og de i
artikel 74 og 76 fastsatte sanktioner. Kommissionen underretter i god tid inden kontrolbesøget koordinatoren for digitale
tjenester i den medlemsstat, på hvis område kontrolbesøget skal udføres, herom.
-
Under kontrolbesøg kan de embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen, revisorerne og
eksperterne udpeget af Kommissionen samt koordinatoren for digitale tjenester eller andre kompetente myndigheder i den
medlemsstat, på hvis område kontrolbesøget udføres, kræve, at den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den
meget store onlinesøgemaskine eller en anden berørt person redegør for vedkommendes organisation, funktionsmåde, IT-system,
algoritmer, databehandling og forretningsadfærd, og rette spørgsmål mod dens nøglepersonale.
-
Udbyderen af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller en anden berørt fysisk eller
juridisk person er forpligtet til at underkaste sig et kontrolbesøg, der er beordret ved en afgørelse truffet af Kommissionen.
Afgørelsen skal angive kontrolbesøgets genstand og formål, fastsætte tidspunktet for dets påbegyndelse og oplyse om de i artikel
74 og 76 fastsatte sanktioner og om retten til at få afgørelsen prøvet ved Den Europæiske Unions Domstol. Kommissionen skal høre
koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, på hvis område kontrolbesøget skal gennemføres, inden den træffer sin
afgørelse.
-
Embedsmænd fra og andre personer, der er bemyndiget eller udpeget af koordinatoren for digitale tjenester i den medlemsstat, på
hvis område kontrolbesøget skal udføres, skal efter anmodning fra denne koordinator for digitale tjenester eller Kommissionen
aktivt bistå embedsmændene og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen, i forbindelse med kontrolbesøget. De
har i denne forbindelse de i stk. 2 omhandlede beføjelser.
-
Hvis embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen, finder, at den berørte udbyder af den meget
store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller den anden berørte person modsætter sig et kontrolbesøg, der
er beordret i henhold til denne artikel, skal den medlemsstat, på hvis område kontrolbesøget skal udføres, efter anmodning fra
disse embedsmænd eller andre ledsagende personer og i overensstemmelse med medlemsstatens nationale ret yde disse den nødvendige
bistand, herunder, hvis det er relevant i henhold til denne nationale ret, i form af tvangsforanstaltninger truffet af en
kompetent retshåndhævende myndighed, således at de kan gennemføre kontrolbesøget.
-
Hvis den bistand, der er omhandlet i stk. 8, kræver tilladelse fra en national judiciel myndighed i overensstemmelse med den
pågældende medlemsstats nationale ret, skal koordinatoren for digitale tjenester i den pågældende medlemsstat anmode om en sådan
tilladelse efter anmodning fra embedsmænd og andre ledsagende personer, der er bemyndiget af Kommissionen. Der kan også ansøges om
en sådan tilladelse som en sikkerhedsforanstaltning.
-
Når der anmodes om den i stk. 9 omhandlede tilladelse, skal den nationale judicielle myndighed, for hvilken sagen er indbragt,
kontrollere, at Kommissionens afgørelse om at beordre kontrolbesøget er autentisk, og at de påtænkte tvangsforanstaltninger
hverken er vilkårlige eller uforholdsmæssige i forhold til kontrolundersøgelsens genstand. Når den nationale judicielle myndighed
foretager en sådan kontrol, kan den anmode Kommissionen, direkte eller gennem koordinatorerne for digitale tjenester i den berørte
medlemsstat, om detaljerede forklaringer, navnlig om det grundlag, hvorpå Kommissionen baserer sin mistanke om en overtrædelse af
denne forordning, om grovheden af den formodede overtrædelse samt om måden, hvorpå den berørte udbyder af den meget store
onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller den anden berørte person er involveret heri. Den nationale
judicielle myndighed må dog ikke sætte spørgsmålstegn ved, om kontrolbesøget er nødvendigt, eller kræve oplysninger fra
Kommissionens sagsakter. Lovligheden af Kommissionens afgørelse kan kun prøves ved Den Europæiske Unions Domstol.
Artikel 70
Midlertidige foranstaltninger
-
I forbindelse med en procedure, der kan føre til vedtagelse af en afgørelse om manglende overholdelse i henhold til artikel 73,
stk. 1, kan Kommissionen i hastetilfælde, hvor der er risiko for alvorlig skade på tjenestemodtagerne, træffe afgørelse om at
pålægge den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine midlertidige
foranstaltninger på grundlag af en umiddelbar konstatering af en overtrædelse.
-
En afgørelse i henhold til stk. 1 gælder i en nærmere fastsat periode og kan forlænges, i det omfang det er nødvendigt og
hensigtsmæssigt.
Artikel 71
Tilsagn
-
Hvis den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine under proceduren i medfør
af denne afdeling afgiver tilsagn om at sikre, at de relevante bestemmelser i denne forordning overholdes, kan Kommissionen ved
afgørelse gøre disse tilsagn bindende for den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store
onlinesøgemaskine og fastslå, at der ikke er yderligere grundlag for at gribe ind.
-
Kommissionen kan efter anmodning eller på eget initiativ genåbne proceduren:
a) hvis der har været en væsentlig ændring i et af de forhold, der lå til grund for afgørelsen
b) hvis den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine handler i strid med sine
tilsagn, eller
c) hvis afgørelsen var baseret på ufuldstændige, urigtige eller vildledende oplysninger fra den berørte udbyder af den meget store
onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller en anden person som omhandlet i artikel 67, stk. 1.
- Hvis Kommissionen finder, at de tilsagn, som den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store
onlinesøgemaskine har afgivet, ikke kan sikre en effektiv overholdelse af de relevante bestemmelser i denne forordning, afviser
den disse tilsagn i en begrundet afgørelse i forbindelse med afslutningen af proceduren.
Artikel 72
Overvågningstiltag
-
For at kunne udføre sine opgaver i henhold til denne afdeling kan Kommissionen iværksætte de nødvendige tiltag for at overvåge,
at udbydere af meget store onlineplatforme eller af meget store onlinesøgemaskine gennemfører og overholder denne forordning
effektivt. Kommissionen kan pålægge dem at give adgang til og redegøre for deres databaser og algoritmer. Sådanne tiltag kan
omfatte en forpligtelse for udbyderen af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine til at opbevare
alle dokumenter, der anses for nødvendige for at vurdere gennemførelsen og overholdelsen af forpligtelserne i henhold til denne
forordning.
-
Tiltagene i henhold til stk. 1 kan omfatte udnævnelse af uafhængige eksterne eksperter og revisorer samt eksperter og revisorer
fra kompetente nationale myndigheder med den pågældende myndigheds samtykke, til at bistå Kommissionen med at overvåge den
effektive gennemførelse og overholdelse af de relevante bestemmelser i denne forordning og stille særlig ekspertise eller viden
til rådighed for Kommissionen.
Artikel 73
Manglende overholdelse
- Kommissionen vedtager en afgørelse om manglende overholdelse, hvis den finder, at den berørte udbyder af den meget store
onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine ikke overholder et eller flere af følgende punkter:
a) relevante bestemmelser i denne forordning
b) midlertidige foranstaltninger i henhold til artikel 70
c) tilsagn, der er gjort bindende i henhold til artikel 71.
-
Inden Kommissionen vedtager afgørelsen i henhold til stk. 1, meddeler den sine foreløbige konklusioner til den berørte udbyder
af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine. I de foreløbige konklusioner redegør Kommissionen
for de foranstaltninger, den overvejer at træffe, eller som den mener, at den berørte udbyder af den meget store onlineplatform
eller af den meget store onlinesøgemaskine bør træffe for effektivt at imødekomme de foreløbige konklusioner.
-
I afgørelsen vedtaget i henhold til stk. 1 pålægger Kommissionen den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af
den meget store onlinesøgemaskine at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre overholdelse af afgørelsen i henhold til
stk. 1 inden for en rimelig frist angivet deri og at fremlægge oplysninger om de foranstaltninger, som den pågældende udbyder
agter at træffe for at efterkomme afgørelsen.
-
Den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine forelægger Kommissionen en
beskrivelse af de foranstaltninger, den har truffet for at sikre overholdelse af afgørelsen i henhold til stk. 1, når de er
gennemført.
-
Konstaterer Kommissionen, at betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, afslutter den undersøgelsen ved en afgørelse. Afgørelsen
finder anvendelse med øjeblikkelig virkning.
Artikel 74
Bøder
- I afgørelsen i henhold til artikel 73 kan Kommissionen pålægge den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af
den meget store onlinesøgemaskine bøder på op til 6 % af dennes samlede årsomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår,
hvis den finder, at den pågældende udbyder forsætligt eller uagtsomt:
a) overtræder de relevante bestemmelser i denne forordning
b) undlader at overholde en afgørelse om midlertidige foranstaltninger i henhold til artikel 70, eller
c) undlader at overholde en forpligtelse, der er gjort bindende ved afgørelse i henhold til artikel 71.
- Kommissionen kan vedtage en afgørelse, der pålægger den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget
store onlinesøgemaskine eller en anden fysisk eller juridisk person som omhandlet i artikel 67, stk. 1, bøder på op til 1 % af den
samlede årlige indkomst eller globale omsætning i det foregående regnskabsår, hvis de forsætligt eller uagtsomt:
a) afgiver urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger som svar på en simpel anmodning eller anmodning ved en afgørelse
i henhold til artikel 67
b) undlader at besvare anmodningen om oplysninger ved afgørelse inden for den fastsatte frist
c) undlader inden for den af Kommissionen fastsatte frist at berigtige urigtige, ufuldstændige eller vildledende oplysninger
afgivet af en ansat eller undlader eller nægter at give fuldstændige oplysninger
d) nægter at underkaste sig et kontrolbesøg i henhold til artikel 69
e) undlader at overholde de foranstaltninger, som Kommissionen har truffet i henhold til artikel 72, eller
f) undlader at opfylde betingelserne for aktindsigt i Kommissionens sagsakter i henhold til artikel 79, stk. 4.
-
Inden Kommissionen vedtager afgørelsen i henhold til denne artikels stk. 2 meddeler den sine foreløbige konklusioner til den
berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller en anden person som omhandlet i
artikel 67, stk. 1.
-
Ved fastsættelse af bødens størrelse tager Kommissionen hensyn til overtrædelsens art, grovhed, varighed og gentagne karakter
og for bøder, der pålægges i henhold til stk. 2, til den forsinkede procedure.
Artikel 75
Skærpet tilsyn med sanktioner til afhjælpning af overtrædelser af forpligtelser fastsat i kapitel III, afdeling 5
-
I forbindelse med vedtagelsen af en afgørelse i henhold til artikel 73 vedrørende en overtrædelse, som en udbyder af en meget
stor onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine har begået af en eller flere af bestemmelserne i kapitel III,
afdeling 5, anvender Kommissionen det i nærværende artikel omhandlede system for skærpet tilsyn. Den tager i den forbindelse
størst muligt hensyn til en eventuel udtalelse fra rådet i henhold til nærværende artikel.
-
I den afgørelse, der er omhandlet i artikel 73, skal Kommissionen pålægge den berørte udbyder af en meget stor onlineplatform
eller af en meget stor onlinesøgemaskine inden for en rimelig frist, der fastsættes i afgørelsen, at udarbejde og meddele
koordinatorerne for digitale tjenester, Kommissionen og rådet en handlingsplan med de nødvendige foranstaltninger, som på
fyldestgørende vis kan bringe overtrædelsen til ophør eller afhjælpe den. Disse foranstaltninger skal omfatte en forpligtelse til
at foretage en uafhængig revision i overensstemmelse med artikel 37, stk. 3 og 4, af gennemførelsen af de øvrige foranstaltninger
og skal angive revisorernes identitet såvel som revisionens metodik, tidsplan og opfølgning. Foranstaltningerne kan, hvis det er
relevant, også omfatte et tilsagn om at følge en adfærdskodeks som omhandlet i artikel 45.
-
Senest en måned efter modtagelsen af handlingsplanen skal rådet sende sin udtalelse om handlingsplanen til Kommissionen. Senest
en måned efter modtagelsen af udtalelsen skal Kommissionen træffe afgørelse om, hvorvidt foranstaltningerne i handlingsplanen er
tilstrækkelige til at bringe overtrædelsen til ophør eller afhjælpe den, og fastsætte en rimelig frist for dens gennemførelse. Der
skal i denne afgørelse tages hensyn til eventuelle tilsagn om at overholde relevante adfærdskodekser. Kommissionen skal
efterfølgende overvåge implementeringen af handlingsplanen. Med henblik herpå skal udbyderen af en meget stor onlineplatform eller
af en meget stor onlinesøgemaskine fremsende revisionsrapporten til Kommissionen uden unødig forsinkelse, efter at den er blevet
tilgængelig, og holde Kommissionen orienteret om foretagne skridt med henblik på implementering af handlingsplanen. Kommissionen
kan, hvis det er nødvendigt for en sådan overvågning, kræve, at udbyderen af en meget stor onlineplatform eller af en meget stor
onlinesøgemaskine fremlægger yderligere oplysninger inden for en rimelig frist, som fastsættes af Kommissionen.
Kommissionen skal holde rådet og koordinatorerne for digitale tjenester underrettet om implementeringen af handlingsplanen og om
sin egen overvågning heraf.
- Kommissionen kan træffe de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med denne forordning, navnlig artikel 76, stk. 1,
litra e), og artikel 82, stk. 1, hvis:
a) den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine ikke fremlægger en
handlingsplan, revisionsrapporten, de nødvendige ajourføringer eller enhver nødvendig supplerende information inden for den
gældende frist
b) Kommissionen afviser den foreslåede handlingsplan, fordi den mener, at foranstaltningerne heri ikke er tilstrækkelige til at
bringe overtrædelsen til ophør eller afhjælpe den, eller
c) Kommissionen på grundlag af revisionsrapporten, eventuelle ajourføringer eller supplerende information eller andre relevante
oplysninger, som den råder over, mener, at implementeringen af handlingsplanen er utilstrækkelig til at bringe overtrædelsen til
ophør eller afhjælpe den.
Artikel 76
Tvangsbøder
- Kommissionen kan vedtage en afgørelse, der pålægger den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget
store onlinesøgemaskine eller en anden person som omhandlet i artikel 67, stk. 1, alt efter hvad der er relevant, tvangsbøder på
op til 5 % af den gennemsnitlige daglige indkomst eller årsomsætning på verdensplan i det foregående regnskabsår fra det i
afgørelsen fastsatte tidspunkt for at tvinge dem til:
a) at give rigtige og fuldstændige oplysninger i henhold til en afgørelse om udlevering af oplysninger i medfør af artikel 67
b) at underkaste sig et kontrolbesøg, som Kommissionen har påbudt ved en afgørelse i henhold til artikel 69
c) at efterkomme en afgørelse om midlertidige foranstaltninger i henhold til artikel 70, stk. 1
d) at efterkomme tilsagn, der er gjort bindende ved afgørelse i henhold til artikel 71, stk. 1
e) at efterkomme en afgørelse i henhold til artikel 73, stk. 1, herunder, hvor det er relevant, de heri indeholdte krav vedrørende
den handlingsplan, der er omhandlet i artikel 75.
- Hvis den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller en anden person som
omhandlet i artikel 67, stk. 1, har opfyldt den forpligtelse, som tvangsbøden skulle gennemtvinge, kan Kommissionen fastsætte
tvangsbødens endelige størrelse til et lavere beløb end det, der fulgte af den oprindelige afgørelse.
Artikel 77
Forældelsesfrister for pålæggelse af sanktioner
-
De beføjelser, som Kommissionen har i henhold til artikel 74 og 76, forældes efter fem år.
-
Forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor overtrædelsen er begået. Ved vedvarende eller gentagne overtrædelser regnes fristen
dog først fra den dag, hvor overtrædelsen er ophørt.
-
Ethvert tiltag, som Kommissionen eller koordinatoren for digitale tjenester træffer med henblik på undersøgelsen eller
proceduren i forbindelse med en overtrædelse, afbryder forældelsesfristen for pålæggelse af bøder og dagbøder. Forældelsesfristen
afbrydes bl.a. af følgende tiltag:
a) anmodninger om oplysninger fra Kommissionen eller en koordinator for digitale tjenester
b) kontrolbesøg
c) Kommissionens indledning af en procedure som omhandlet i artikel 66, stk. 1.
-
Forældelsesfristen løber på ny efter hver afbrydelse. Forældelsesfristen for pålæggelse af bøder eller tvangsbøder udløber dog
senest den dag, hvor der er forløbet en periode svarende til den dobbelte forældelsesfrist, uden at Kommissionen har pålagt en
bøde eller tvangsbøde. Denne periode forlænges med den tid, hvor forældelsesfristen er blevet suspenderet i henhold til stk. 5.
-
Forældelsesfristen for pålæggelse af bøder eller tvangsbøder suspenderes, så længe Kommissionens afgørelse verserer for Den
Europæiske Unions Domstol.
Artikel 78
Forældelsesfrister for tvangsfuldbyrdelse
-
Kommissionens beføjelse til at tvangsfuldbyrde afgørelser, der er truffet i henhold til artikel 74 og 76, forældes efter fem
år.
-
Forældelsesfristen regnes fra den dag, hvor afgørelsen blev endelig.
-
Forældelsesfristen for tvangsfuldbyrdelse afbrydes:
a) ved meddelelse af en afgørelse om ændring af bødens eller tvangsbødens oprindelige størrelse eller om afvisning af en anmodning
om en sådan ændring
b) ved ethvert tiltag, der iværksættes af Kommissionen eller af en medlemsstat på Kommissionens anmodning med henblik på
tvangsinddrivelse af bøden eller tvangsbøden.
-
Forældelsesfristen løber på ny efter hver afbrydelse.
-
Forældelsesfristen for tvangsfuldbyrdelse suspenderes, så længe:
a) der er givet en betalingsfrist
b) tvangsinddrivelsen er suspenderet i henhold til en afgørelse truffet af Den Europæiske Unions Domstol eller af en national
domstol.
Artikel 79
Ret til at blive hørt og aktindsigt
- Inden Kommissionen træffer en afgørelse i henhold til artikel 73, stk. 1, eller artikel 74 eller 76, skal den give den berørte
udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller en anden person som omhandlet i artikel
67, stk. 1, lejlighed til at blive hørt om:
a) Kommissionens foreløbige konklusioner, herunder ethvert spørgsmål, som Kommissionen har gjort indsigelse imod, og
b) foranstaltninger, som Kommissionen måtte have til hensigt at træffe på baggrund af de i litra a) omhandlede foreløbige
konklusioner.
-
Den berørte udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller en anden person som
omhandlet i artikel 67, stk. 1, kan fremsætte sine bemærkninger til Kommissionens foreløbige konklusioner inden for en rimelig
frist, som Kommissionen fastsætter i sine foreløbige konklusioner, og som ikke må være kortere end 14 dage.
-
Kommissionen må kun lægge de klagepunkter til grund for sine afgørelser, som de berørte parter har haft lejlighed til at udtale
sig om.
-
De berørte parters ret til forsvar skal respekteres fuldt ud i procedureforløbet. De har ret til aktindsigt i Kommissionens
sagsakter på grundlag af en aftalt aktindsigt med forbehold af den legitime interesse, som den berørte udbyder af den meget store
onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine eller en anden berørt person har i beskyttelsen af sine
forretningshemmeligheder. Kommissionen har beføjelse til at vedtage afgørelser om sådanne vilkår for videregivelse i tilfælde af
uenighed mellem parterne. Retten til indsigt i Kommissionens sagsakter omfatter ikke fortrolige oplysninger og interne dokumenter
tilhørende Kommissionen, rådet, koordinatorerne for digitale tjenester, andre kompetente myndigheder eller andre offentlige
myndigheder i medlemsstaterne. Retten til aktindsigt omfatter navnlig ikke korrespondance mellem Kommissionen og disse
myndigheder. Dette stykke er ikke til hinder for, at Kommissionen videregiver eller anvender oplysninger, som er nødvendige for at
bevise en overtrædelse.
-
De oplysninger, der indsamles i henhold til artikel 67, 68 og 69, må kun anvendes i forbindelse med denne forordning.
Artikel 80
Offentliggørelse af afgørelser
-
Kommissionen offentliggør de afgørelser, den træffer i henhold til artikel 70, stk. 1, artikel 71, stk. 1, og artikel 73-76.
Ved offentliggørelsen angives parternes navne og afgørelsernes hovedindhold, herunder de pålagte sanktioner.
-
Ved offentliggørelsen tages der hensyn til de rettigheder og legitime interesser, som den berørte udbyder af den meget store
onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine, enhver anden person som omhandlet i artikel 67, stk. 1, og tredjeparter
har i beskyttelsen af deres fortrolige oplysninger.
Artikel 81
Prøvelse ved Den Europæiske Unions Domstol
I henhold til artikel 261 i TEUF har Den Europæiske Unions Domstol fuld prøvelsesret vedrørende afgørelser, hvorved Kommissionen
har pålagt bøder eller tvangsbøder. Den kan ophæve, nedsætte eller forhøje den pålagte bøde eller tvangsbøde.
Artikel 82
Anmodninger om begrænsninger i adgangen og samarbejde med nationale domstole
- Hvis alle beføjelser i henhold til denne afdeling til at bringe en overtrædelse af denne forordning til ophør er udtømt, og
overtrædelsen fortsætter og forvolder alvorlig skade, der ikke kan undgås gennem udøvelse af andre beføjelser i henhold til
EU-retten eller national ret, kan Kommissionen anmode koordinatoren for digitale tjenester i etableringslandet for den berørte
udbyder af den meget store onlineplatform eller af den meget store onlinesøgemaskine om at træffe foranstaltninger i henhold til
artikel 51, stk. 3.
Inden Kommissionen fremsender en sådan anmodning til koordinatoren for digitale tjenester, opfordrer Kommissionen interesserede
parter til at fremsætte skriftlige bemærkninger inden for en frist på mindst 14 arbejdsdage med de foranstaltninger, Kommissionen
har til hensigt at anmode om med angivelse af den eller de tiltænkte adressater.
- Når det er nødvendigt af hensyn til en ensartet anvendelse af denne forordning, kan Kommissionen på eget initiativ fremsætte
skriftlige bemærkninger til den kompetente judicielle myndighed, der er omhandlet i artikel 51, stk. 3. Med tilladelse fra den
pågældende judicielle myndighed kan den også fremsætte mundtlige bemærkninger.
Kommissionen kan udelukkende med henblik på udarbejdelsen af sine bemærkninger anmode denne judicielle myndighed om at sende
Kommissionen alle dokumenter, der er nødvendige for vurderingen af sagen, eller sikre at de fremsendes.
- Når en national domstol træffer afgørelse om et spørgsmål, der allerede er genstand for en afgørelse truffet af Kommissionen i
henhold til denne forordning, må denne nationale domstol ikke træffe nogen afgørelse, der er i strid med den pågældende afgørelse
truffet af Kommissionen. Nationale domstole skal ligeledes undgå at træffe afgørelser, som kan være i strid med en afgørelse, som
Kommissionen har til hensigt at træffe i en procedure, som den har indledt i henhold til denne forordning. Den nationale domstol
kan med henblik herpå vurdere, om det er nødvendigt at udsætte sagen. Dette berører ikke artikel 267 i TEUF.
Artikel 83
Gennemførelsesretsakter vedrørende Kommissionens intervention
I forbindelse med Kommissionens intervention i henhold til denne afdeling kan Kommissionen vedtage gennemførelsesretsakter
vedrørende de praktiske ordninger for:
a) proceduren i henhold til artikel 69 og 72
b) de i artikel 79 omhandlede høringer
c) den i artikel 79 omhandlede aftalte aktindsigt.
Inden Kommissionen træffer foranstaltninger i medfør af denne artikels stk. 1, offentliggør den et udkast til disse og opfordrer
alle interesserede parter til at fremsende deres bemærkninger inden udløbet af den heri fastsatte frist, som skal være på mindst
en måned. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 88.
AFDELING 5
Fælles bestemmelser om håndhævelse
Artikel 84
Tavshedspligt
Med forbehold af den i dette kapitel omhandlede udveksling og anvendelse af oplysninger er Kommissionen, rådet, medlemsstaternes
kompetente myndigheder og deres respektive embedsmænd, øvrige ansatte og andre personer, der arbejder under deres tilsyn, og
enhver anden involveret fysisk eller juridisk person, herunder revisorer og eksperter udpeget i henhold til artikel 72, stk. 2,
forpligtede til ikke at videregive de oplysninger, de har indhentet eller udvekslet i henhold til denne forordning, og som ifølge
deres natur er undergivet tavshedspligt.
Artikel 85
Informationsudvekslingssystem
-
Kommissionen opretter og vedligeholder et pålideligt og sikkert informationsudvekslingssystem, der understøtter kommunikationen
mellem koordinatorerne for digitale tjenester, Kommissionen og rådet. Andre kompetente myndigheder kan få adgang til dette system,
hvis det er nødvendigt for dem ved udførelsen af de opgaver, som de er pålagt i overensstemmelse med denne forordning.
-
Koordinatorerne for digitale tjenester, Kommissionen og rådet skal anvende informationsudvekslingssystemet til al kommunikation
i henhold til denne forordning.
-
Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter, der fastsætter praktiske og operationelle ordninger for
informationsudvekslingssystemets funktion og interoperabilitet med andre relevante systemer. Disse gennemførelsesretsakter
vedtages efter rådgivningsproceduren, jf. artikel 88.
Artikel 86
Repræsentation
- Uden at det berører direktiv (EU) 2020/1828 eller eventuelle andre former for repræsentation i henhold til national ret har
modtagere af formidlingstjenester som minimum ret til at bemyndige et organ, en organisation eller en sammenslutning til at udøve
de rettigheder, der følger af denne forordning, på deres vegne, forudsat at organet, organisationen eller sammenslutningen
opfylder alle følgende betingelser:
a) det eller den opererer uden fortjeneste for øje
b) det eller den er etableret i overensstemmelse med en medlemsstats ret
c) dets eller dens vedtægtsmæssige mål omfatter en legitim interesse i at sikre, at denne forordning overholdes.
- Udbydere af onlineplatforme skal træffe de nødvendige tekniske og organisatoriske foranstaltninger til at sikre, at klager
indgivet af organer, organisationer eller sammenslutninger som omhandlet i denne artikels stk. 1 på vegne af tjenestemodtagere
gennem de mekanismer, der er omhandlet i artikel 20, stk. 1, behandles og afgøres som en prioritet og uden unødig forsinkelse.
AFDELING 6
Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter
Artikel 87
Udøvelse af de delegerede beføjelser
-
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
-
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 24, 33, 37, 40 og 43, tillægges Kommissionen for en periode på fem
år fra 16. november 2022. Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet
af femårsperioden. Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet
eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.
-
Den i artikel 24, 33, 37, 40 og 43 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet
eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til
ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt,
der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.
-
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i
overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
-
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
-
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 24, 33, 37, 40 og 43 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet
eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på tre måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til
Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet
Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med tre måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets
initiativ.
Artikel 88
Udvalg
-
Kommissionen bistås af et udvalg (»udvalget for digitale tjenester«). Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU)
nr. 182/2011.
-
Når der henvises til dette stykke, finder artikel 4 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.
KAPITEL V
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 89
Ændring af direktiv 2000/31/EF
-
Artikel 12-15 i direktiv 2000/31/EF udgår.
-
Henvisninger til artikel 12-15 i direktiv 2000/31/EF gælder som henvisninger til henholdsvis artikel 4, 5, 6 og 8 i denne
forordning.
Artikel 90
Ændring af direktiv (EU) 2020/1828
I bilag I til direktiv (EU) 2020/1828 tilføjes følgende punkt:
»68) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked for digitale tjenester og om
ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester) (EUT L 277 af 27.10.2022, s. 1).«
Artikel 91
Evaluering
- Senest den 18. februar 2027 evaluerer Kommissionen denne forordnings potentielle indvirkning på udviklingen og den økonomiske
vækst i små og mellemstore virksomheder og aflægger rapport herom til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og
Sociale Udvalg.
Senest den 17. november 2025 evaluerer Kommissionen nedenstående spørgsmål og aflægger rapport herom til Europa-Parlamentet, Rådet
og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg:
a) anvendelsen af artikel 33, herunder anvendelsesområdet for udbydere af formidlingstjenester, der er omfattet af forpligtelserne
i denne forordnings kapitel III, afdeling 5
b) måden denne forordning fungerer på i forhold til andre retsakter, navnlig de retsakter, der er omhandlet i artikel 2, stk. 3 og
4.
- Senest den 17. november 2027 og derefter hvert femte år evaluerer Kommissionen denne forordning og aflægger rapport til
Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.
Denne rapport skal navnlig omhandle:
a) anvendelsen af stk. 1, andet afsnit, litra a) og b)
b) denne forordnings bidrag til uddybningen og den effektive funktion af det indre marked for formidlingstjenester, navnlig med
hensyn til grænseoverskridende ydelse af digitale tjenester
c) anvendelsen af artikel 13, 16, 20, 21, 45 og 46
d) rækkevidden af de forpligtelser, der påhviler små virksomheder og mikrovirksomheder
e) effektiviteten af tilsyns- og håndhævelsesmekanismerne
f) indvirkningen på respekten for ytrings- og informationsfriheden.
-
Den i stk. 1 og 2 omhandlede rapport ledsages, hvis det er relevant, af et forslag til ændring af denne forordning.
-
Kommissionen skal i den i denne artikels stk. 2 omhandlede rapport også evaluere og aflægge rapport om de årlige rapporter om
deres aktiviteter, som koordinatorerne for digitale tjenester forelægger Kommissionen og rådet i henhold til artikel 55, stk. 1.
-
Med henblik på stk. 2 skal medlemsstaterne og rådet fremsende oplysninger på Kommissionens anmodning.
-
I forbindelse med evalueringen, jf. stk. 2, skal Kommissionen tage hensyn til holdninger og resultater fremlagt af
Europa-Parlamentet, Rådet og andre relevante organer eller kilder og være særligt opmærksom på små og mellemstore virksomheder og
nye konkurrenters stilling.
-
Senest den 18. februar 2027 skal Kommissionen efter høring af rådet foretage en evaluering af rådets funktionsmåde og af
anvendelsen af artikel 43 og aflægge rapport til Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg under
hensyntagen til forordningens første anvendelsesår. På grundlag af resultaterne og under videst mulig hensyntagen til rådets
udtalelse ledsages rapporten, hvis det er relevant, af et forslag til ændring af denne forordning for så vidt angår rådets
struktur.
Artikel 92
Betinget anvendelse for udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store online søgemaskiner
Denne forordning finder anvendelse på udbydere af meget store onlineplatforme og af meget store onlinesøgemaskiner, der er udpeget
i henhold til artikel 33, stk. 4, fra fire måneder efter den meddelelse til den pågældende udbyder, der er omhandlet i artikel 33,
stk. 6, hvis denne dato ligger før den 17. februar 2024.
Artikel 93
Ikrafttræden og anvendelse
-
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
-
Denne forordning finder anvendelse fra den 17. februar 2024.
Artikel 24, stk. 2, 3 og 6, artikel 33, stk. 3-6, artikel 37, stk. 7, artikel 40, stk. 13, artikel 43 og kapitel IV, afdeling 4, 5
og 6, finder dog anvendelse fra den 16. november 2022.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Strasbourg, den 19. oktober 2022.
På Europa-Parlamentets vegne
R. METSOLA
Formand
På Rådets vegne
M. BEK
Formand
(1) EUT C 286 af 16.7.2021, s. 70.
(2) EUT C 440 af 29.10.2021, s. 67.
(3) Europa-Parlamentets holdning af 5. juli 2022 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 4. oktober 2022.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester,
navnlig elektronisk handel, i det indre marked (direktivet om elektronisk handel) (EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske
forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og
fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/13/EU af 10. marts 2010 om samordning af visse love og administrative bestemmelser
i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktivet om audiovisuelle medietjenester) (EUT L 95 af 15.4.2010, s.
1).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1148 af 20. juni 2019 om markedsføring og anvendelse af udgangsstoffer til
eksplosivstoffer, om ændring af forordning (EF) nr. 1907/2006 og om ophævelse af forordning (EU) nr. 98/2013 (EUT L 186 af
11.7.2019, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 af 20. juni 2019 om fremme af retfærdighed og gennemsigtighed for
brugere af onlineformidlingstjenester (EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/784 af 29. april 2021 om håndtering af udbredelsen af terrorrelateret
indhold online (EUT L 172 af 17.5.2021, s. 79).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1232 af 14. juli 2021 om midlertidig undtagelse fra visse bestemmelser i
direktiv 2002/58/EF for så vidt angår brug af teknologier, der anvendes af udbydere af nummeruafhængige interpersonelle
kommunikationstjenester til behandling af personoplysninger og andre oplysninger med henblik på bekæmpelse af seksuelt misbrug af
børn på internettet (EUT L 274 af 30.7.2021, s. 41).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af
privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (direktivet om privatlivets fred og elektronisk kommunikation) (EFT L
201 af 31.7.2002, s. 37).
(13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2394 af 12. december 2017 om samarbejde mellem nationale myndigheder med
ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse og om ophævelse af forordning (EF) nr. 2006/2004 (EUT L 345 af
27.12.2017, s. 1).
(14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og
om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (EUT L 169 af 25.6.2019, s. 1).
(15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/95/EF af 3. december 2001 om produktsikkerhed i almindelighed (EFT L 11 af
15.1.2002, s. 4).
(16) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for
forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF,
98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (»direktivet om urimelig handelspraksis«)
(EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22).
(17) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU af 25. oktober 2011 om forbrugerrettigheder, om ændring af Rådets direktiv
93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/44/EF samt om ophævelse af Rådets direktiv 85/577/EØF og
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF (EUT L 304 af 22.11.2011, s. 64).
(18) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på
forbrugerområdet og om ændring af forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (EUT L 165 af 18.6.2013, s. 63).
(19) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95 af 21.4.1993, s. 29).
(20) Europa-Parlamentets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel
forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(21) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/29/EF af 22. maj 2001 om harmonisering af visse aspekter af ophavsret og
beslægtede rettigheder i informationssamfundet (EFT L 167 af 22.6.2001, s. 10).
(22) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF af 29. april 2004 om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder
(EUT L 157 af 30.4.2004, s. 45).
(23) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/790 af 17. april 2019 om ophavsret og beslægtede rettigheder på det digitale
indre marked og om ændring af direktiv 96/9/EF og 2001/29/EF (EUT L 130 af 17.5.2019, s. 92).
(24) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/1972 af 11. december 2018 om oprettelse af en europæisk kodeks for
elektronisk kommunikation (EUT L 321 af 17.12.2018, s. 36).
(25) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder
(EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
(26) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/93/EU af 13. december 2011 om bekæmpelse af seksuelt misbrug og seksuel
udnyttelse af børn og børnepornografi og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA (EUT L 335 af 17.12.2011, s. 1).
(27) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/36/EU af 5. april 2011 om forebyggelse og bekæmpelse af menneskehandel og
beskyttelse af ofrene herfor, og om erstatning af Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA (EUT L 101 af 15.4.2011, s. 1).
(28) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/541 af 15. marts 2017 om bekæmpelse af terrorisme og om erstatning af Rådets
rammeafgørelse 2002/475/RIA og ændring af Rådets afgørelse 2005/671/RIA (EUT L 88 af 31.3.2017, s. 6).
(29) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for
Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA,
2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53).
(30) Rådets direktiv (EU) 2021/514 af 22. marts 2021 om ændring af direktiv 2011/16/EU om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet (EUT L 104 af 25.3.2021, s. 1).
(31) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af
priser på forbrugsvarer (EFT L 80 af 18.3.1998, s. 27).
(32) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse af fortrolig knowhow og fortrolige
forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder) mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse (EUT L 157 af 15.6.2016, s. 1).
(33) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 af 25. november 2020 om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til
beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF (EUT L 409 af 4.12.2020, s. 1).
(34) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for,
hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).
(35) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(36) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(37) EUT C 149 af 27.4.2021, s. 3.
(38) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/882 af 17. april 2019 om tilgængelighedskrav for produkter og tjenester (EUT
L 151 af 7.6.2019, s. 70).
(39) Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 af 20. januar 2004 om kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser (EUT L 24 af
29.1.2004, s. 1).
(40) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester
til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s.
73).
(41) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende
Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr.
1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om
ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).
Officielle noter
- Som bilag til loven er medtaget Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2065 af 19. oktober 2022 om et indre marked
for digitale tjenester og om ændring af direktiv 2000/31/EF (forordning om digitale tjenester), EU-Tidende 2022, nr. L 277, side
- Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af forordningen i lovens
bilag er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.