Givet på Amalienborg, den 30. november 2021
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Morten Bødskov
Bilag 1
PROTOKOL
TIL ÆNDRING AF OVERENSKOMSTEN MELLEM KONGERIGET DANMARKS REGERING OG UKRAINES REGERING TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING OG
FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST- OG FORMUESKATTER
Kongeriget Danmarks regering og Ukraines regering (herefter omtalt som »de kontraherende stater«),
som ønsker at indgå en protokol til ændring af overenskomsten mellem Kongeriget Danmarks regering og Ukraines regering til
undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter, undertegnet i
København den 5. marts 1996 (herefter omtalt som »overenskomsten«), er blevet enige om følgende:
ARTIKEL 1
Overenskomstens artikel 2 »De af overenskomsten omfattede skatter«, stykke 1, 2 og 3, affattes således:
»Artikel 2
Omfattede skatter
-
Denne overenskomst finder anvendelse på indkomstskatter, der pålægges på vegne af en kontraherende stat eller af dens politiske
underafdelinger eller lokale myndigheder uden hensyn til, hvordan de opkræves.
-
Som indkomstskatter anses alle skatter, som pålægges hele indkomsten eller dele af indkomsten, herunder skatter på fortjeneste
ved afhændelse af rørlig eller fast ejendom, skatter på det samlede beløb af gage eller lønninger udbetalt af foretagender såvel
som skatter på formueforøgelse.
-
De gældende skatter, som overenskomsten finder anvendelse på, er især:
a) i Ukraine:
(i) indkomstskatten for personer, og
(ii) skatten på foretagenders fortjeneste,
(herefter omtalt som »ukrainsk skat«),
b) i Danmark:
(i) indkomstskatten til staten,
(ii) den kommunale indkomstskat,
(herefter omtalt som »dansk skat«).«
ARTIKEL 2
I overenskomstens artikel 3 »Almindelige definitioner«, stykke 1, indsættes følgende som litra j:
»j) udtrykket »pensionsinstitut« i en stat betyder en enhed eller et arrangement, som er etableret i en kontraherende stat, og som
behandles som en selvstændig person efter denne stats skattelovgivning, og:
(i) som er etableret og udelukkende drives med henblik på at administrere pensionsydelser eller at stille sådanne ydelser eller
tilsvarende fordele til rådighed for fysiske personer, og som sådan er reguleret af denne stat eller en af dens politiske
underafdelinger, eller
(ii) som er etableret og udelukkende eller næsten udelukkende drives med henblik på at foretage investeringer til fordel for
enheder eller arrangementer som nævnt i underafsnit (i).«.
ARTIKEL 3
Overenskomstens artikel 4 »Skattemæssigt hjemsted«, stykke 1, affattes således:
»1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person som efter
lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde, registreringsforhold eller ethvert
andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal
myndighed. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne
stat.«.
ARTIKEL 4
Overenskomstens artikel 8 »International transport«, stykke 4, ophæves.
ARTIKEL 5
- Overenskomstens artikel 10 »Udbytter«, stykke 2, affattes således:
»2. Udbytter udbetalt af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan dog også beskattes i denne stat efter denne
stats lovgivning, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den pålignede skat
ikke overstige:
a) 5 pct. af udbyttes bruttobeløb, hvis den retmæssige ejer er et selskab, som i en uafbrudt periode på 365 dage indbefattet den
dag, hvor udbytterne udbetales, direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet (ved opgørelsen af
denne periode tages der ikke hensyn til ændringer i ejerforhold, som er en direkte følge af omstrukturering af selskaber, såsom
fusion eller spaltning af det selskab, som ejer aktierne, eller som udbetaler udbyttet),
b) 15 pct. af udbyttets bruttobeløb i alle andre tilfælde.
Uanset bestemmelserne i litra a og b ovenfor skal den kontraherende stat, hvor selskabet er hjemmehørende, fritage udbytter
udbetalt af dette selskab, hvis den retmæssige ejer af udbyttet er et pensionsinstitut i den anden stat.
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelse af disse
begrænsninger.
Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.«
ARTIKEL 6
Overenskomstens artikel 11 »Renter«, stykke 2, affattes således:
»2. Renter kan dog også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men
hvis den retmæssige ejer af renterne er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige
10 pct. af renternes bruttobeløb. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere
regler for gennemførelse af denne begrænsning·«.
ARTIKEL 7
Overenskomstens artikel 12 »Royalties«, stykke 2, affattes således:
»2. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat, kan dog også beskattes i denne stat i henhold til lovgivningen i denne
stat, men hvis den retmæssige ejer af royaltybeløbet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålagte skat
ikke overstige 5 pct. af betalingerne·«·
ARTIKEL 8
Overenskomstens artikel 13 »Kapitalgevinster«, stykke 6, ophæves, og stykke 7 bliver herefter stykke 6.
ARTIKEL 9
Overenskomstens artikel 15 »Personligt arbejde i tjenesteforhold«, stykke 4, ophæves.
ARTIKEL 10
Overenskomstens artikel 20 »Studerende«, stykke 2, affattes således:
»2. For stipendier, legater og vederlag fra ansættelse, som ikke er omfattet af stykke 1, er en studerende eller lærling som
omtalt i stykke 1 herudover under sådant studium eller uddannelse berettiget til samme fritagelser, lempelser eller nedsættelser
vedrørende beskatning, som indrømmes til personer, der er hjemmehørende i den kontraherende stat, den pågældende besøger·«
ARTIKEL 11
Overenskomstens artikel 22 »Formue« ophæves. Artiklerne efter artikel 22 omnummereres ikke.
ARTIKEL 12
Overenskomstens artikel 24 »Ophævelse af dobbeltbeskatning« affattes således:
»Artikel 24
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Dobbeltbeskatning ophæves på følgende måde:
- I Ukraine:
a) Når en person, som er hjemmehørende i Ukraine, erhverver indkomst, som efter bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes
i Danmark, skal Ukraine indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er
betalt i Danmark.
Sådant fradrag kan dog ikke overstige den del af indkomstskatten som beregnet inden fradraget er givet, der svarer til den
indkomst, som kan beskattes i Danmark.
a) Når indkomst erhvervet af en person, som er hjemmehørende i Ukraine, efter en bestemmelse i overenskomsten er fritaget for
beskatning i Ukraine, kan Ukraine alligevel tage den fritagne indkomst i betragtning ved beregningen af skatten af en sådan
persons øvrige indkomst.
- I Danmark:
a) Når en person, som er hjemmehørende i Danmark, erhverver indkomst, som efter bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes
i Ukraine (undtagen i det omfang, at disse bestemmelser udelukkende muliggør beskatning i Ukraine, fordi indkomsten også er
indkomst erhvervet af en person, der er hjemmehørende i Ukraine), skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra c) medfører
andet, indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Ukraine.
b) Sådant fradrag kan dog ikke overstige den del af indkomstskatten som beregnet inden fradraget er givet, der svarer til den
indkomst, som kan beskattes i Ukraine.
c) Når en person, som er hjemmehørende i Danmark, erhverver indkomst, som efter bestemmelserne i denne overenskomst kun kan
beskattes i Ukraine, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten indrømme fradrag for
den del af indkomstskatten, som kan henføres til indkomst, der hidrører fra Ukraine·«
ARTIKEL 13
Overenskomstens artikel 26 »Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler«, stykke 1, 1. punktum, affattes således:
»1. Hvis en person mener, at foranstaltninger truffet af den ene eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil
medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler
der måtte være fastsat i disse kontraherende staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i en af de
kontraherende stater·«
ARTIKEL 14
Overenskomstens artikel 27 »Udveksling af oplysninger« affattes således:
»Artikel 27
Udveksling af oplysninger
-
De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som kan forudses at være relevante for at
gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller for administrationen eller håndhævelsen af intern lovgivning vedrørende
skatter af enhver art og betegnelse, der pålægges på vegne af de kontraherende stater eller deres politiske underafdelinger eller
lokale myndigheder, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset
af artikel 1 og 2.
-
Enhver oplysning, som en kontraherende stat har modtaget i medfør af stykke 1, skal holdes hemmelig på samme måde som
oplysninger, der er tilvejebragt i medfør af denne stats interne lovgivning og må kun meddeles til personer eller myndigheder
(herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning, opkrævning, tvangsfuldbyrdelse, retsforfølgning
eller afgørelser af klager med hensyn til de skatter, der er omhandlet i stykke 1, eller tilsynet med førnævnte. Sådanne personer
eller myndigheder må kun anvende oplysningerne til sådanne formål. De må meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger
eller i retsafgørelser. Oplysninger, som modtages af en kontraherende stat, kan uanset det foregående anvendes til andre formål,
når sådanne oplysninger kan anvendes til sådanne andre formål efter lovgivningen i begge stater, og den kompetente myndighed i den
stat, der meddeler oplysningerne, giver tilladelse til sådant brug.
-
Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat en pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis,
b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale
forvaltningspraksis,
c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed
eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville være i strid med almene hensyn (ordre public).
-
Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger efter denne artikel, skal den anden kontraherende stat iværksætte de
foranstaltninger, der er til rådighed for at indhente de oplysninger, der er anmodet om, uanset om denne anden stat ikke måtte
have behov for disse oplysninger til egne skatteformål. Forpligtelsen i det foregående punktum gælder med forbehold af
begrænsningerne i stykke 3, men i intet tilfælde kan sådanne begrænsninger fortolkes sådan, at de gør det muligt for en
kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi denne ikke selv har nogen skattemæssig interesse i sådanne
oplysninger.
-
I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3 fortolkes sådan, at de gør det muligt for en kontraherende stat at afslå at
meddele oplysninger, blot fordi oplysningerne besiddes af en bank, anden finansiel institution, repræsentant eller en person, som
optræder i egenskab af bemyndiget eller som formynder, eller fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en person·«
ARTIKEL 15
Overenskomstens artikel 28 »Administrativ bistand« affattes således:
»Artikel 28
Bistand ved inddrivelse af skatter
-
De kontraherende stater yder hinanden bistand ved inddrivelse af skattekrav. Denne bistand er ikke begrænset af artikel 1 og 2.
De kontraherende staters kompetente myndigheder kan ved gensidig aftale fastsætte nærmere regler for anvendelsen af denne artikel.
-
Udtrykket »skattekrav« betyder i denne artikel et skyldigt beløb vedrørende skatter af enhver art og betegnelse, som pålægges
på vegne af de kontraherende stater eller deres politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, så længe sådan beskatning ikke
er i strid med denne overenskomst eller med andet juridisk instrument, som de kontraherende stater er deltagere i, såvel som
renter, administrative bøder og omkostninger i forbindelse med inddrivelse og sikring af sådanne beløb.
-
Når en kontraherende stats skattekrav kan inddrives efter denne stats lovgivning, og den person, som skylder beløbet, ikke
efter denne stats lovgivning kan gøre indsigelser mod inddrivelsen på dette tidspunkt, skal dette skattekrav på anmodning fra den
kompetente myndighed i denne stat anerkendes af den anden stats kompetente myndighed med henblik på inddrivelse. Skattekravet skal
inddrives af denne anden stat efter de bestemmelser, der efter denne anden stats lovgivning gælder for inddrivelse af skattekrav,
som om det pågældende skattekrav var denne anden stats eget skattekrav.
-
Når en kontraherende stats skattekrav er af en sådan karakter, at denne stat efter sin lovgivning kan iværksætte
foranstaltninger med henblik på at sikre inddrivelsen af kravet, skal dette skattekrav på anmodning af denne stats kompetente
myndighed anerkendes af den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på iværksættelse af sådanne
foranstaltninger. Denne anden stat skal iværksætte foranstaltninger med henblik på sikring af skattekravet efter bestemmelserne i
denne anden stats lovgivning, som om det pågældende skattekrav var denne anden stats eget skattekrav, uanset om skattekravet på
det tidspunkt, hvor foranstaltningerne iværksættes, ikke kan inddrives i den førstnævnte stat, og uanset om den person, som
skylder beløbet, kan gøre indsigelser mod inddrivelsen.
-
Et skattekrav, som er anerkendt af en kontraherende stat efter stykke 3 eller 4, skal uanset bestemmelserne i stykke 3 og 4
ikke i denne stat undergives de tidsfrister eller gives nogen fortrinsstilling, som måtte gælde for et skattekrav efter denne
stats lovgivning på grund af kravets karakter. Endvidere skal et skattekrav, som anerkendes af en kontraherende stat efter stykke
3 og 4, ikke i denne stat have nogen fortrinsstilling, som måtte gælde for dette skattekrav efter den anden kontraherende stats
lovgivning.
-
Søgsmål med hensyn til eksistensen eller gyldigheden af en kontraherende stats skattekrav, eller med hensyn til beløbets
størrelse, kan ikke indbringes for domstole eller administrative myndigheder i den anden kontraherende stat.
-
Hvis et skattekrav på et tidspunkt efter fremsættelse af en anmodning fra en kontraherende stat efter stykke 3 eller 4, og før
den anden kontraherende stat har inddrevet og overført det pågældende skattekrav til den førstnævnte stat, ophører med at være
a) for så vidt angår en anmodning efter stykke 3, et skattekrav i den førstnævnte stat, som kan inddrives efter denne stats
lovgivning, og hvor den person, som skylder beløbet, på dette tidspunkt efter lovgivningen i denne stat ikke kan gøre indsigelse
mod inddrivelsen, eller
b) for så vidt angår en anmodning efter stykke 4, et skattekrav i den førstnævnte stat, hvor denne stat efter sin lovgivning kan
iværksætte foranstaltninger med henblik på at sikre inddrivelsen,
skal den kompetente myndighed i den førstnævnte stat straks underrette den kompetente myndighed i den anden stat herom, og efter
den anden stats valg skal den førstnævnte stat enten stille anmodningen i bero eller trække den tilbage.
- Bestemmelserne i denne artikel kan i intet tilfælde fortolkes sådan, at der pålægges en kontraherende stat en pligt til:
a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis,
b) at iværksætte foranstaltninger, som ville stride mod almene interesser (ordre public),
c) at yde bistand, hvis den anden kontraherende stat ikke har iværksat alle rimelige foranstaltninger til inddrivelse henholdsvis
sikring af skattekravet, som kan iværksættes efter denne stats lovgivning eller forvaltningspraksis,
d) at yde bistand i tilfælde, hvor den administrative byrde for denne stat klart ikke står mål med de fordele, som den anden
kontraherende stat vil opnå·«.
ARTIKEL 16
Efter overenskomstens artikel 30 indsættes som artikel 30A:
»Artikel 30A
Berettigelse til fordele
-
Uanset de øvrige bestemmelser i denne overenskomst gives der ikke fordele efter denne overenskomst for så vidt angår indkomst,
hvis det i betragtning af alle relevante fakta og omstændigheder er rimeligt at antage, at opnåelse af denne fordel var et af
hovedformålene med noget arrangement eller nogen transaktion, som direkte eller indirekte resulterede i denne fordel, medmindre
det godtgøres, at opnåelse af denne fordel under disse omstændigheder ville være i overensstemmelse med genstanden for og formålet
med de relevante bestemmelser i denne overenskomst.
-
Når en fordel efter denne overenskomst afslås over for en person i medfør af stykke 1, skal den kontraherende stats kompetente
myndighed, som ellers skulle have givet denne fordel, alligevel anse denne person for at være berettiget til denne fordel eller
til andre fordele med hensyn til en bestemt indkomst, hvis denne kompetente myndighed efter anmodning fra den pågældende person og
efter at taget de relevante fakta og omstændigheder i betragtning bestemmer, at sådanne fordele ville være blevet givet til denne
person i fravær af den transaktion eller det arrangement, der henvises til i stykke 1.
-
Den kontraherende stats kompetente myndighed, til hvilken anmodningen er fremsat af en person, som er hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, skal konsultere den anden kontraherende stats kompetente myndighed, inden anmodningen afslås.«
ARTIKEL 17
Overenskomstens protokol ophæves.
ARTIKEL 18
-
De kontraherende stater skal ad diplomatisk vej skriftligt underrette hinanden, når de procedurer, som efter intern lovgivning
er nødvendige for, at protokollen kan træde i kraft, er afsluttet.
-
Denne protokol udgør en integreret del af overenskomsten og træder i kraft den sidste dag i den måned, der følger efter den
måned, hvor den sidste af de underretninger, der er nævnt i stykke 1, modtages. Denne protokol har virkning:
a) for så vidt angår kildeskatter, på beløb, som betales til eller godskrives ikke-hjemmehørende personer den 1. januar i det år,
der følger efter det år, hvor denne protokol træder i kraft, eller senere,
b) for så vidt angår andre skatter, for indkomstår, som begynder den 1. januar i det år, der følger efter det år, hvor denne
protokol træder i kraft, eller senere.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne protokol.
UDFÆRDIGET i Kyiv den 2. februar 2021 i to eksemplarer på ukrainsk, dansk og engelsk, hvor alle tekster har samme gyldighed. I
tilfælde af uoverensstemmelse med hensyn til fortolkningen af de ukrainske og danske tekster, er den engelske tekst afgørende.
For Ukraines regering: For Kongeriget Danmarks
regering:
Serhii Marchenko Ole Egbjerg Mikkelsen