Givet på Amalienborg, den 29. november 2023
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Jeppe Bruus
Bilag 1
OVERENSKOMST
MELLEM
KONGERIGET DANMARKS REGERING OG
DEN DEMOKRATISKE FOLKEREPUBLIK
ALGERIETS REGERING
TIL OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNING
FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMST- OG FORMUESKATTER
OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE OG OMGÅELSE
Kongeriget Danmarks regering og Den Demokratiske Folkerepublik Algeriets regering, der ønsker yderligere at udvikle deres
økonomiske forbindelser og at styrke deres samarbejde om skatteforhold,
der har til hensigt at indgå en overenskomst til ophævelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter uden
at skabe muligheder for ikke-beskatning eller nedsat beskatning gennem skatteunddragelse eller skatteomgåelse (herunder gennem
utilsigtet anvendelse af skatteaftaler med henblik på at opnå de lempelser, som denne overenskomst giver adgang til, til indirekte
fordel for personer, som er hjemmehørende i tredjelande),
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
PERSONER OMFATTET AF
OVERENSKOMSTEN
Denne overenskomst finder
anvendelse på personer,
der er hjemmehørende i en
af eller begge de
kontraherende stater.
Artikel 2
SKATTER OMFATTET AF
OVERENSKOMSTEN
-
Denne overenskomst finder
anvendelse på indkomst-
og formueskatter, der
pålignes på vegne af en
kontraherende stat eller
af dens politiske
underafdelinger eller af
dens lokale myndigheder,
uanset hvordan de
opkræves.
-
Som indkomst- og
formueskatter anses alle
skatter, der pålignes
hele indkomsten, hele
formuen eller dele af
indkomsten eller formuen,
herunder skatter af
fortjeneste ved
afhændelse af rørlig
eller fast ejendom,
skatter på det samlede
beløb af gage eller
lønninger udbetalt af
foretagender såvel som
skatter på
formueforøgelse.
-
De gældende skatter, som
overenskomsten finder
anvendelse på, er især:
a) I Algeriet:
(i) skatten på globalindkomst
(the tax on global
income),
(ii) skatten på selskabers
fortjeneste (the tax on
profits of companies)
(iii) skatten på frit erhverv
(the tax on professional
activity),
(iv) arveskatten (the
patrimony tax), og
(v) royalties og skatter på
resultater med
tilknytning til
virksomhed med
prospektering,
efterforskning,
udnyttelse og transport
af kulbrinter gennem
rørledninger (royalties
and taxes on results
relating to activities of
prospecting, research,
exploitation and
transport of hydrocarbons
by way of pipelines),
(herefter omtalt som
"algerisk skat").
b) I Danmark:
(i) indkomstskatten til
staten,
(ii) den kommunale
indkomstskat,
(herefter omtalt som
"dansk skat").
-
Overenskomsten finder
endvidere anvendelse på
skatter af samme eller
væsentligt samme art, der
efter datoen for
undertegnelsen af denne
overenskomst pålignes som
tillæg til, eller i
stedet for, de
eksisterende skatter. De
kontraherende staters
kompetente myndigheder
skal underrette hinanden
om væsentlige ændringer,
som er foretaget i deres
skattelove.
Artikel 3
ALMINDELIGE DEFINITIONER
-
Medmindre andet fremgår
af sammenhængen, har
følgende udtryk i denne
overenskomst den nedenfor
angivne betydning:
a) udtrykkene "en
kontraherende stat" og
"den anden kontraherende
stat" betyder Algeriet
eller Danmark, alt efter
sammenhængen,
b) udtrykket "Algeriet"
betyder Den Demokratiske
Folkerepublik Algeriet og
betyder i geografisk
forstand Den Demokratiske
Folkerepublik Algeriets
territorium, herunder
territorialfarvandet og
områderne uden for dette,
inden for hvilke Den
Demokratiske
Folkerepublik Algeriet i
overensstemmelse med
folkeretten og national
lovgivning udøver
jurisdiktion eller
suverænitetsrettigheder
med henblik på
efterforskning og
udnyttelse af
naturforekomster på
havbunden, i undergrunden
og i de overliggende
vande,
c) udtrykket "Danmark"
betyder Kongeriget
Danmark, herunder ethvert
område uden for Danmarks
territorialfarvand, som i
overensstemmelse med
international ret og
ifølge dansk lovgivning
er eller senere måtte
blive betegnet som et
område, inden for hvilket
Danmark kan udøve
suverænitetsrettigheder
med hensyn til
efterforskning og
udnyttelse af
naturforekomster på
havbunden eller i dens
undergrund og de
overliggende vande og med
hensyn til anden
virksomhed med henblik på
efterforskning og
økonomisk udnyttelse af
området; udtrykket
omfatter ikke Færøerne og
Grønland,
d) udtrykket "person"
omfatter en fysisk
person, et selskab og
enhver anden
sammenslutning af
personer,
e) udtrykket "statsborger"
betyder i forhold til en
kontraherende stat:
(i) enhver fysisk person, der
har indfødsret i en
kontraherende stat,
(ii) enhver juridisk person,
ethvert interessentskab
eller enhver
sammenslutning, der
består i kraft af den
gældende lovgivning i en
kontraherende stat,
f) udtrykket "selskab"
betyder enhver juridisk
person eller enhver
sammenslutning, der i
skattemæssig henseende
behandles som en juridisk
person,
g) udtrykkene "foretagende i
en kontraherende stat" og
"foretagende i den anden
kontraherende stat"
betyder henholdsvis et
foretagende, som drives
af en person, der er
hjemmehørende i en
kontraherende stat, og et
foretagende, som drives
af en person, der er
hjemmehørende i den anden
kontraherende stat,
h) udtrykket "international
trafik" betyder enhver
transport med skib eller
fly, der anvendes af et
foretagende, hvis
virkelige ledelse har sit
sæde i en kontraherende
stat, bortset fra
tilfælde, hvor skibet
eller flyet udelukkende
anvendes mellem steder i
den anden kontraherende
stat,
i) udtrykket "kompetent
myndighed" betyder:
(i) i Algeriet: Ministeren
ansvarlig for finans
eller dennes
befuldmægtigede
stedfortræder,
(ii) i Danmark:
Skatteministeren eller
dennes befuldmægtigede
stedfortræder,
j) udtrykket "foretagende"
anvendes om enhver form
for udøvelse af
erhvervsvirksomhed,
k) udtrykket
"erhvervsvirksomhed"
omfatter udøvelse af frit
erhverv og udøvelse af
anden virksomhed af
uafhængig karakter.
-
Ved en kontraherende
stats anvendelse af
overenskomsten til enhver
tid skal ethvert udtryk,
som ikke er defineret
deri, medmindre andet
følger af sammenhængen,
eller de kompetente
myndigheder efter
bestemmelserne i artikel
24 bliver enige om en
anden betydning,
tillægges den betydning,
som det har på dette
tidspunkt i denne stats
lovgivning med henblik på
de skatter, som
overenskomsten finder
anvendelse på, idet
enhver betydning i denne
stats skattelove går
forud for den betydning,
dette udtryk er tillagt i
denne stats andre love.
Artikel 4
SKATTEMÆSSIGT HJEMSTED
-
I denne overenskomst
betyder udtrykket "en
person, der er
hjemmehørende i en
kontraherende stat",
enhver person som efter
lovgivningen i denne stat
er skattepligtig dér på
grund af hjemsted, bopæl,
ledelsens sæde,
selskabsregistrering
eller ethvert andet
kriterium af lignende
karakter, og omfatter
også denne stat og enhver
dertil hørende politisk
underafdeling eller lokal
myndighed samt et
pensionsinstitut, som er
anerkendt og kontrolleret
efter lovgivningen i en
kontraherende stat,
uanset om et sådant
pensionsinstituts
indkomst generelt er
fritaget for skat i denne
stat. Dette udtryk
omfatter dog ikke en
person, som er
skattepligtig i denne
stat udelukkende af
indkomst fra kilder i
denne stat eller af dér
beroende formue.
-
Hvis en fysisk person
efter bestemmelserne i
stk. 1 er hjemmehørende i
begge de kontraherende
stater, bestemmes hans
status som følger:
a) Han anses for kun at være
hjemmehørende i den stat,
hvor han har en fast
bolig til sin rådighed.
Hvis han har en fast
bolig til sin rådighed i
begge stater, anses han
for kun at være
hjemmehørende i den stat,
med hvilken han har de
stærkeste personlige og
økonomiske forbindelser
(midtpunkt for sine
livsinteresser).
b) Hvis det ikke kan
afgøres, i hvilken stat
han har midtpunkt for
sine livsinteresser,
eller hvis han ikke har
en fast bolig til sin
rådighed i nogen af
staterne, anses han for
kun at være hjemmehørende
i den stat, hvor han
sædvanligvis har ophold.
c) Hvis han sædvanligvis har
ophold i begge stater,
eller hvis han ikke har
ophold i nogen af dem,
anses han for kun at være
hjemmehørende i den stat,
hvor han er statsborger.
d) Hvis han er statsborger i
begge stater, eller hvis
han ikke er statsborger i
nogen af dem, afgør de
kontraherende staters
kompetente myndigheder
spørgsmålet ved gensidig
aftale.
-
Hvis en ikke-fysisk
person efter
bestemmelserne i stk. 1
er hjemmehørende i begge
kontraherende stater,
skal de kontraherende
staters kompetente
myndigheder bestræbe sig
på ved gensidig aftale at
bestemme, i hvilken af de
kontraherende stater en
sådan person skal anses
for at være hjemmehørende
ved anvendelse af
overenskomsten, idet der
tages hensyn til den
virkelige ledelses sæde,
stedet hvor et selskab er
registreret eller på
anden måde oprettet samt
alle andre relevante
faktorer. I fravær af en
sådan aftale er en sådan
person ikke berettiget
til nogen lempelse eller
skattefritagelse, som
denne overenskomst giver
adgang til, undtagen i
det omfang og på den
måde, som de
kontraherende staters
kompetente myndigheder
måtte blive enige om.
Artikel 5
FAST DRIFTSSTED
-
I denne overenskomst
betyder udtrykket "fast
driftssted" et fast
forretningssted, hvor
igennem et foretagendes
erhvervsvirksomhed helt
eller delvis udøves.
-
Udtrykket "fast
driftssted" omfatter
især:
a) et sted, hvorfra et
foretagende ledes,
b) en filial,
c) et kontor,
d) en fabrik,
e) et værksted, og
f) en mine, en olie- eller
gaskilde, et stenbrud
eller ethvert andet sted,
hvor naturforekomster
udvindes.
-
En byggeplads eller et
anlægs- eller
monteringsarbejde udgør
kun et fast driftssted,
hvis virksomheden varer i
mere end 6 måneder.
-
Uanset bestemmelserne i
stk. 1 omfatter udtrykket
"fast driftssted"
tillige:
a) et foretagendes levering
af tjenesteydelser,
herunder
konsulentydelser, ved
brug af medarbejdere
eller andet personale,
som er ansat af
foretagendet til sådant
formål, men kun hvis
opgaver af denne karakter
(i forbindelse med samme
eller et dermed forbundet
projekt) i en
kontraherende stat
strækker sig over en
eller flere perioder, som
tilsammen udgør mere end
183 dage inden for en
12-måneders-periode, der
begynder eller slutter i
det pågældende skatteår,
b) for en fysisk person,
denne persons levering af
tjenesteydelser i en
kontraherende stat, men
kun hvis den pågældende
persons ophold i denne
stat strækker sig over en
eller flere perioder, som
tilsammen udgør mere end
183 dage inden for en
12-måneders-periode, der
begynder eller slutter i
det pågældende skatteår.
-
Uanset de forudgående
bestemmelser i denne
artikel omfatter
udtrykket "fast
driftssted" ikke:
a) anvendelsen af
indretninger udelukkende
med henblik på oplagring,
udstilling eller
udlevering af varer
tilhørende foretagendet,
b) opretholdelsen af et
varelager tilhørende
foretagendet udelukkende
med henblik på oplagring,
udstilling eller
udlevering,
c) opretholdelsen af et
varelager tilhørende
foretagendet udelukkende
med henblik på
forarbejdning hos et
andet foretagende,
d) opretholdelsen af et fast
forretningssted
udelukkende med henblik
på at foretage indkøb af
varer eller indsamle
oplysninger for
foretagendet,
e) opretholdelsen af et fast
forretningssted
udelukkende med henblik
på at udøve enhver anden
virksomhed af
forberedende eller
hjælpende karakter for
foretagendet,
f) opretholdelsen af et fast
forretningssted
udelukkende for at udøve
enhver kombination af de
former for virksomhed,
der er nævnt i litra a)
til e), forudsat at det
faste forretningssteds
samlede virksomhed, der
er et resultat af denne
kombination, er af
forberedende eller
hjælpende karakter.
-
Hvis en person, der ikke
er en uafhængig
repræsentant omfattet af
stk. 7, handler på vegne
af et foretagende og i en
kontraherende stat har og
sædvanligvis udøver en
fuldmagt til at indgå
aftaler i foretagendets
navn, anses dette
foretagende uanset
bestemmelserne i stk. 1
og 2 for at have et fast
driftssted i denne stat
med hensyn til enhver
virksomhed, som denne
person påtager sig for
foretagendet, medmindre
denne persons virksomhed
er begrænset til sådan
virksomhed, som er nævnt
i stk. 5, og som, hvis
den var udøvet gennem et
fast forretningssted,
ikke ville gøre dette
faste forretningssted til
et fast driftssted i
henhold til
bestemmelserne i dette
stykke.
-
Et foretagende anses ikke
for at have et fast
driftssted i en
kontraherende stat, alene
fordi det driver
erhvervsvirksomhed i
denne kontraherende stat
gennem en mægler,
kommissionær eller enhver
anden uafhængig
repræsentant, forudsat at
sådanne personer handler
inden for rammerne af
deres sædvanlige
erhvervsvirksomhed.
-
Den omstændighed, at et
selskab, der er
hjemmehørende i en
kontraherende stat,
kontrollerer eller
kontrolleres af et
selskab, der er
hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, eller
som driver
erhvervsvirksomhed i
denne anden stat (enten
gennem et fast driftssted
eller på anden måde),
medfører ikke i sig selv,
at det ene selskab anses
for et fast driftssted
for det andet.
Artikel 6
INDKOMST AF FAST EJENDOM
-
Indkomst, som en person,
der er hjemmehørende i en
kontraherende stat,
erhverver af fast ejendom
(herunder indkomst af
landbrug eller skovbrug),
der er beliggende i den
anden kontraherende stat,
kan beskattes i denne
anden stat.
-
Udtrykket "fast ejendom"
tillægges den betydning,
som det har i
lovgivningen i den
kontraherende stat, hvor
den pågældende ejendom er
beliggende. Udtrykket
omfatter i alle tilfælde
tilbehør til fast
ejendom, besætning og
redskaber, der anvendes i
landbrug og skovbrug,
rettigheder på hvilke
bestemmelserne i
civilretten om fast
ejendom finder
anvendelse, brugsret til
fast ejendom og retten
til variable eller faste
betalinger som vederlag
for udnyttelsen af, eller
retten til at udnytte
mineralforekomster,
kilder og andre
naturforekomster. Skibe
og fly anses ikke for
fast ejendom.
-
Bestemmelserne i stk. 1
finder anvendelse på
indkomst, der hidrører
fra direkte brug, udleje
eller benyttelse i enhver
anden form af fast
ejendom.
-
Bestemmelserne i stk. 1
og 3 finder også
anvendelse på indkomst af
fast ejendom, der
tilhører et foretagende.
Artikel 7
FORTJENESTE VED
ERHVERVSVIRKSOMHED
-
Fortjeneste, som
erhverves af et
foretagende i en
kontraherende stat, kan
kun beskattes i denne
kontraherende stat,
medmindre foretagendet
driver erhvervsvirksomhed
i den anden kontraherende
stat gennem et dér
beliggende fast
driftssted. Hvis
foretagendet driver
førnævnte
erhvervsvirksomhed, kan
foretagendets fortjeneste
beskattes i den anden
kontraherende stat, men
kun den del deraf, som
kan henføres til dette
faste driftssted.
-
Hvis et foretagende i en
kontraherende stat driver
erhvervsvirksomhed i den
anden kontraherende stat
gennem et dér beliggende
fast driftssted, skal
der, medmindre
bestemmelserne i stk. 3
medfører andet, i hver
kontraherende stat til
dette faste driftssted
henføres den fortjeneste,
som det kunne forventes
at opnå, hvis det havde
været et frit og
uafhængigt foretagende,
der var beskæftiget med
den samme eller lignende
virksomhed på de samme
eller lignende vilkår, og
som under fuldstændigt
frie forhold gjorde
forretninger med det
foretagende, hvis faste
driftssted det er.
-
Ved ansættelsen af et
fast driftssteds
fortjeneste er det
tilladt at fradrage
omkostninger, som er
afholdt for det faste
driftssted, herunder
generalomkostninger
afholdt til ledelse og
administration, hvad
enten omkostningerne er
afholdt i den stat, hvor
det faste driftssted er
beliggende, eller
andetsteds.
-
Hvis det har været
sædvane i en
kontraherende stat at
fastsætte den
fortjeneste, der kan
henføres til et fast
driftssted, på grundlag
af en fordeling af
foretagendets samlede
fortjeneste mellem
foretagendets forskellige
afdelinger, udelukker
intet i stk. 2 denne
kontraherende stat fra at
fastsætte den
skattepligtige
fortjeneste på grundlag
af en sådan sædvanemæssig
fordeling. Den anvendte
fordelingsmetode skal dog
være sådan, at resultatet
bliver i overensstemmelse
med de principper, der er
indeholdt i denne
artikel.
-
Ingen fortjeneste kan
henføres til et fast
driftssted, blot fordi
dette faste driftssted
har foretaget indkøb af
varer for foretagendet.
-
Ved anvendelsen af de
forudgående stykker skal
den fortjeneste, der
henføres til det faste
driftssted, ansættes
efter samme metode år for
år, medmindre der er god
og fyldestgørende grund
til at anvende en anden
fremgangsmåde.
-
Hvis fortjeneste omfatter
indkomster, som er
omhandlet særskilt i
andre artikler i denne
overenskomst, berøres
bestemmelserne i disse
artikler ikke af
bestemmelserne i denne
artikel.
Artikel 8
INTERNATIONAL SKIBSFART
OG LUFTFART
-
Fortjeneste ved skibs- og
luftfartsvirksomhed i
international trafik kan
kun beskattes i den
kontraherende stat, hvor
foretagendets virkelige
ledelse har sit sæde.
-
Hvis et rederis virkelige
ledelse har sit sæde
ombord på et skib, anses
det for at befinde sig i
den kontraherende stat,
hvor skibets hjemsted
befinder sig, eller, hvis
der ikke er et sådant
hjemsted, i den
kontraherende stat hvor
den, der driver skibet,
er hjemmehørende.
-
Ved anvendelsen af denne
artikel medregnes
følgende til fortjeneste
ved drift af skibe og fly
i international trafik:
a) fortjeneste ved udlejning
af skibe og fly uden
besætning (”bareboat”),
og
b) fortjeneste ved
anvendelse,
rådighedsstillelse eller
udleje af containere
(herunder anhængere og
lignende udstyr til
transport af containere),
der anvendes til
transport af varer.
-
Bestemmelserne i stk. 1,
2 og 3 finder også
anvendelse på fortjeneste
ved deltagelse i en pool,
et forretningsfællesskab
eller en international
driftsorganisation.
Artikel 9
FORBUNDNE FORETAGENDER
-
a) et foretagende i en
kontraherende stat
direkte eller indirekte
deltager i ledelsen af,
kontrollen med eller
kapitalen i et
foretagende i den anden
kontraherende stat, eller
b) de samme personer direkte
eller indirekte deltager
i ledelsen af, kontrollen
med eller kapitalen i
såvel et foretagende i en
kontraherende stat som et
foretagende i den anden
kontraherende stat,
og der i nogle af disse
tilfælde mellem de to
foretagender er aftalt
eller fastsat vilkår
vedrørende deres
forretningsmæssige eller
finansielle forbindelser,
der afviger fra de
vilkår, som ville være
blevet aftalt mellem
uafhængige foretagender,
kan enhver fortjeneste,
som ville være tilfaldet
et af disse foretagender,
hvis disse vilkår ikke
havde foreligget, men som
på grund af disse vilkår
ikke er tilfaldet dette,
medregnes til dette
foretagendes fortjeneste
og beskattes i
overensstemmelse hermed.
-
Hvis en kontraherende
stat til fortjenesten for
et foretagende i denne
stat medregner – og i
overensstemmelse hermed
beskatter – fortjeneste,
som et foretagende i den
anden kontraherende stat
er blevet beskattet af i
denne anden stat, og den
således medregnede
fortjeneste er
fortjeneste, som ville
være tilfaldet
foretagendet i den
førstnævnte stat, hvis
vilkårene, der er aftalt
mellem de to
foretagender, havde været
de samme, som ville have
været aftalt mellem
uafhængige foretagender,
skal denne anden
kontraherende stat
foretage en passende
regulering af det
skattebeløb, som er
beregnet dér af
fortjenesten. Ved
fastsættelsen af sådan
regulering skal der tages
skyldigt hensyn til de
øvrige bestemmelser i
denne overenskomst, og de
kontraherende staters
kompetente myndigheder
skal om nødvendigt
konsultere hinanden.
Artikel 10
UDBYTTE
-
Udbytte udbetalt af et
selskab, der er
hjemmehørende i en
kontraherende stat, til
en person, der er
hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden
kontraherende stat.
-
Sådant udbytte kan dog
også beskattes i den
kontraherende stat, hvor
det selskab, der
udbetaler udbyttet, er
hjemmehørende, og efter
denne stats lovgivning,
men hvis den retmæssige
ejer af udbyttet er
hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, må
den pålignede skat ikke
overstige:
a) 5 pct. af udbyttes
bruttobeløb, hvis den
retmæssige ejer er et
selskab (bortset fra et
interessentskab), som
direkte ejer mindst 15
pct. af kapitalen i det
selskab, som udbetaler
udbyttet, i en uafbrudt
periode på 365 dage
indbefattet den dag, hvor
udbyttet udbetales (ved
opgørelsen af denne
periode tages der ikke
hensyn til ændringer i
ejerforhold, som er en
direkte følge af
omstrukturering af
selskaber, såsom fusion
eller spaltning af det
selskab, som ejer
aktierne, eller som
udbetaler udbyttet),
b) 15 pct. af udbyttets
bruttobeløb i alle andre
tilfælde.
Dette stykke berører ikke
adgangen til at beskatte
selskabet af den
fortjeneste, hvoraf
udbyttet er udbetalt.
-
Den kontraherende stat,
hvor det udbyttebetalende
selskab er hjemmehørende,
kan uanset stk. 2 ikke
beskatte udbytte udbetalt
af dette selskab, hvis
den retmæssige ejer af
udbyttet er et
pensionsinstitut som
nævnt i artikel 4, stk.
1.
-
Udtrykket "udbytte" som
anvendt i denne artikel
betyder indkomst af aktie
eller andre rettigheder,
som ikke er
gældsfordringer, og som
giver ret til andel i
fortjeneste, såvel som
indkomst af andre
selskabsrettigheder, som
er undergivet samme
skattemæssige behandling
som indkomst af aktier i
henhold til lovgivningen
i den kontraherende stat,
hvor det selskab, der
foretager udlodningen, er
hjemmehørende.
-
Bestemmelserne i stk. 1
og 2 finder ikke
anvendelse, hvis
udbyttets retmæssige
ejer, der er
hjemmehørende i en
kontraherende stat,
driver erhvervsvirksomhed
i den anden kontraherende
stat, hvor det
udbyttebetalende selskab
er hjemmehørende, gennem
et dér beliggende fast
driftssted, og den
aktiebesiddelse, som
ligger til grund for
udbetalingen af udbyttet,
har direkte forbindelse
med et sådant fast
driftssted. I så fald
finder bestemmelserne i
artikel 7 anvendelse.
-
Hvis et selskab, som er
hjemmehørende i en
kontraherende stat,
erhverver fortjeneste
eller indkomst fra den
anden kontraherende stat,
må denne anden stat ikke
påligne nogen skat på
udbytte, som udbetales af
selskabet, medmindre
udbyttet udbetales til en
person, der er
hjemmehørende i denne
anden stat, eller
medmindre den
aktiebesiddelse, som
ligger til grund for
udbetalingen af udbyttet,
har direkte forbindelse
med et fast driftssted,
der er beliggende i denne
anden stat, eller
undergive selskabets
ikke-udloddede
fortjeneste en skat på
selskabets ikke-udloddede
fortjeneste, selvom det
udbetalte udbytte eller
den ikke-udloddede
fortjeneste helt eller
delvis består af
fortjeneste eller
indkomst, der hidrører
fra denne anden stat.
Artikel 11
RENTER
-
Renter, der hidrører fra
en kontraherende stat, og
som retmæssigt ejes af en
person, der er
hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden
stat.
-
Sådanne renter kan dog
også beskattes i den
kontraherende stat,
hvorfra de hidrører, og
efter denne stats
lovgivning, men hvis den
retmæssige ejer af
renterne er hjemmehørende
i den anden kontraherende
stat, må den pålignede
skat ikke overstige 8
pct. af renternes
bruttobeløb.
-
Renter, der hidrører fra
en kontraherende stat, og
som retmæssigt ejes af en
person, der er
hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan
uanset bestemmelserne i
stk. 2 kun beskattes i
denne anden stat hvis:
a) betaleren af renterne er
regeringen i den
kontraherende stat, en
politisk underafdeling
eller en lokal myndighed,
eller
b) renterne betales til
regeringen i den anden
kontraherende stat, en
dertil hørende politisk
underafdeling eller lokal
myndighed eller til
institutioner eller
organer (herunder
finansielle
institutioner), som fuldt
ud ejes af denne
kontraherende stat eller
en dertil hørende
politisk underafdeling
eller lokal myndighed,
eller denne stats
centralbank, eller
c) renterne betales til
enhver institution eller
ethvert organ (herunder
en finansiel institution)
for så vidt angår lån,
som er etableret i
forbindelse med en aftale
indgået mellem
regeringerne i de
kontraherende stater.
-
Udtrykket "renter" som
anvendt i denne artikel
betyder indkomst af
gældsfordringer af enhver
art, hvad enten de er
sikret ved pant i fast
ejendom eller ikke, og
hvad enten de indeholder
en ret til en andel i
skyldnerens fortjeneste
eller ikke, og især
indkomst af
statsgældsbeviser og
indkomst af obligationer
eller forskrivninger,
herunder agiobeløb og
gevinster, der knytter
sig til sådanne
gældsbeviser,
obligationer eller
forskrivninger.
Straftillæg ved for sen
betaling anses ikke for
at være renter ved
anvendelsen af denne
artikel. Udtrykket
omfatter ikke nogen
indkomst, som behandles
som udbytte efter
bestemmelserne i artikel
10.
-
Bestemmelserne i stk. 1,
2 og 3 finder ikke
anvendelse, hvis
renternes retmæssige
ejer, der er
hjemmehørende i en
kontraherende stat,
driver erhvervsvirksomhed
i den anden kontraherende
stat, hvorfra renterne
hidrører, gennem et dér
beliggende fast
driftssted, og den
fordring, som ligger til
grund for de betalte
renter, har direkte
forbindelse med et sådant
fast driftssted. I så
fald finder
bestemmelserne i artikel
7 anvendelse.
-
Renter anses for at
hidrøre fra en
kontraherende stat, når
de betales af en person,
der er hjemmehørende i
denne kontraherende stat.
Hvis den person, der
betaler renterne, hvad
enten han er
hjemmehørende i en
kontraherende stat eller
ikke, har et fast
driftssted i en
kontraherende stat, i
forbindelse med hvilket
gældsforholdet, hvoraf
renterne er betalt, var
stiftet, og sådanne
renter påhviler et sådant
fast driftssted, anses
sådanne renter dog for at
hidrøre fra den
kontraherende stat, hvor
det faste driftssted er
beliggende.
-
Hvis en særlig
forbindelse mellem den,
der betaler renter, og
den retmæssige ejer eller
mellem disse og en tredje
person har bevirket, at
renterne set i forhold
til den gældsfordring,
for hvilken de er betalt,
overstiger det beløb, som
ville være blevet aftalt
mellem betaleren og den
retmæssige ejer, hvis en
sådan forbindelse ikke
havde foreligget, finder
bestemmelserne i denne
artikel kun anvendelse på
det sidstnævnte beløb. I
så fald kan det
overskydende beløb
beskattes i
overensstemmelse med
lovgivningen i hver af de
kontraherende stater
under skyldig hensyntagen
til de øvrige
bestemmelser i denne
overenskomst
Artikel 12
ROYALTIES
-
Royalties, der hidrører
fra en kontraherende
stat, og som retmæssigt
ejes af en person, der er
hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden
stat.
-
Sådanne royalties kan dog
også beskattes i den
kontraherende stat,
hvorfra de hidrører, og
efter denne stats
lovgivning, men hvis den
retmæssige ejer af
royalty-beløbet er
hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, må
den pålignede skat ikke
overstige 10 pct. af
royalty-beløbet brutto.
-
Udtrykket "royalties" som
anvendt i denne artikel
betyder betalinger af
enhver art, der modtages
som vederlag for
anvendelsen af, eller
retten til at anvende,
enhver ophavsret til et
litterært, kunstnerisk
eller videnskabeligt
arbejde (herunder
spillefilm og film, bånd
eller discs til brug for
radio- eller
TV-udsendelser), ethvert
patent, varemærke,
mønster eller model,
tegning, hemmelig formel
eller fremstillingsmetode
eller for oplysninger
vedrørende industrielle,
forretningsmæssige eller
videnskabelige
erfaringer.
-
Bestemmelserne i stk. 1
og 2 finder ikke
anvendelse, hvis
royaltybeløbets
retmæssige ejer, der er
hjemmehørende i en
kontraherende stat,
driver erhvervsvirksomhed
i den anden kontraherende
stat, hvorfra
royaltybeløbet hidrører,
gennem et dér beliggende
fast driftssted, og den
rettighed eller det
formuegode, som ligger
til grund for de
udbetalte royalties, har
direkte forbindelse med
et sådant fast
driftssted. I så fald
finder bestemmelserne i
artikel 7 anvendelse.
-
Royalties anses for at
hidrøre fra en
kontraherende stat, når
de betales af en person,
der er hjemmehørende i
denne kontraherende stat.
Hvis den person, der
betaler royaltybeløbet,
hvad enten han er
hjemmehørende i en
kontraherende stat eller
ikke, har et fast
driftssted i en
kontraherende stat, i
forbindelse med hvilket
forpligtelsen til at
betale royaltybeløbet var
stiftet, og sådanne
royalties påhviler dette
faste driftssted, anses
sådanne royalties dog for
at hidrøre fra den stat,
hvor det faste driftssted
er beliggende.
-
Hvis en særlig
forbindelse mellem den,
der betaler royalties, og
den retmæssige ejer eller
mellem disse og en tredje
person har bevirket, at
royaltybeløbet set i
forhold til den
anvendelse, rettighed
eller oplysning, for
hvilken det er betalt,
overstiger det beløb, som
ville være blevet aftalt
mellem betaleren og den
retmæssige ejer, hvis en
sådan forbindelse ikke
havde foreligget, finder
bestemmelserne i denne
artikel kun anvendelse på
det sidstnævnte beløb. I
så fald kan det
overskydende beløb
beskattes i
overensstemmelse med
lovgivningen i hver af de
kontraherende stater
under skyldig hensyntagen
til de øvrige
bestemmelser i denne
overenskomst.
Artikel 13
KAPITALGEVINSTER
-
Fortjeneste som en
person, der er
hjemmehørende i en
kontraherende stat,
erhverver ved afhændelse
af fast ejendom som nævnt
i artikel 6, og som er
beliggende i den anden
kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden
stat.
-
Fortjeneste ved
afhændelse af rørlig
ejendom, der udgør en del
af erhvervsformuen i et
fast driftssted, som et
foretagende i en
kontraherende stat har i
den anden kontraherende
stat, herunder
fortjeneste ved
afhændelse af et sådant
fast driftssted (særskilt
eller sammen med hele
foretagendet), kan
beskattes i denne anden
stat.
-
Fortjeneste ved
afhændelse af skibe eller
fly, der anvendes i
international trafik, af
både anvendt ved
transport ad indre
vandveje eller af rørlig
formue, som hører til
driften af sådanne skibe,
fly eller både, kan kun
beskattes i den
kontraherende stat, hvor
foretagendets virkelige
ledelse har sit sæde.
-
Fortjeneste ved
afhændelse af containere
(herunder anhængere,
pramme og lignende udstyr
til transport af
containere), der anvendes
til transport af varer i
international trafik, kan
kun beskattes i den
kontraherende stat, hvor
foretagendets virkelige
ledelse har sit sæde.
-
Fortjeneste, som er
person, der er
hjemmehørende i en
kontraherende stat,
erhverver ved afhændelse
af aktier eller dermed
sammenlignelige
interesser såsom
interesser i et
interessentskab eller en
fond, kan beskattes i den
anden kontraherende stat,
hvis værdien af disse
aktier eller dermed
sammenlignelige
interesser på noget
tidspunkt inden for 365
dage forud for
afhændelsen for mere end
50 pct.’s vedkommende
direkte eller indirekte
hidrører fra fast ejendom
som defineret i artikel 6
beliggende i denne anden
stat.
-
Fortjeneste ved
afhændelse af alle andre
formuegoder end dem, der
er nævnt i stk. 1, 2, 3,
4 og 5, kan kun beskattes
i den kontraherende stat,
hvor afhænderen er
hjemmehørende.
Artikel 14
INDKOMST VED ARBEJDE I
ANSÆTTELSESFORHOLD
-
Medmindre bestemmelserne
i artiklerne 15, 17 og 18
medfører andet, kan gage,
løn og andre lignende
vederlag, som erhverves
af en person, der er
hjemmehørende i en
kontraherende stat, ved
arbejde i
ansættelsesforhold, kun
beskattes i denne stat,
medmindre arbejdet er
udført i den anden
kontraherende stat. Er
arbejdet udført dér, kan
det vederlag, som
erhverves herfor,
beskattes i denne anden
stat.
-
Uanset bestemmelserne i
stk. 1 kan vederlag, som
erhverves af en person,
der er hjemmehørende i en
kontraherende stat, ved
arbejde i
ansættelsesforhold udført
i den anden kontraherende
stat, kun beskattes i den
førstnævnte kontraherende
stat, hvis:
a) modtageren opholder sig i
den anden stat i en eller
flere perioder, der
tilsammen ikke overstiger
183 dage i nogen
12-måneders periode, der
begynder eller slutter i
det pågældende skatteår,
og
b) vederlaget betales af
eller for en
arbejdsgiver, der ikke er
hjemmehørende i den anden
stat, og
c) vederlaget ikke påhviler
et fast driftssted, som
arbejdsgiveren har i den
anden stat.
-
Uanset de forudgående
bestemmelser i denne
artikel kan vederlag, som
erhverves for arbejde
ombord på et skib eller
et fly anvendt i
international trafik af
en person, der er
hjemmehørende i en
kontraherende stat, kun
beskattes i denne stat,
bortset fra tilfælde,
hvor et skib eller et fly
udelukkende anvendes
inden for den anden
kontraherende stat.
Artikel 15
BESTYRELSESHONORARER
Bestyrelseshonorarer og
andre lignende vederlag,
som erhverves af en
person, der er
hjemmehørende i en
kontraherende stat, i
hans egenskab af medlem
af bestyrelsen for et
selskab, der er
hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan
beskattes i denne anden
stat.
Artikel 16
OPTRÆDENDE KUNSTNERE OG
SPORTSUDØVERE
-
Uanset bestemmelserne i
artikel 14 kan indkomst,
som erhverves af en
person, der er
hjemmehørende i en
kontraherende stat, som
optrædende kunstner,
såsom teater-, film-,
radio- eller
fjernsynskunstner, eller
musiker eller som
sportsudøver, ved hans
personligt udøvede
virksomhed som sådan i
den anden kontraherende
stat, beskattes i denne
anden stat.
-
Hvis indkomst ved
personlig virksomhed, som
udøves af en optrædende
kunstner eller
sportsudøver i hans
egenskab som sådan, ikke
tilfalder kunstneren
eller sportsudøveren
selv, men en anden
person, kan denne
indkomst uanset
bestemmelserne i artikel
14 beskattes i den
kontraherende stat, hvor
kunstnerens eller
sportsudøverens
virksomhed udøves.
-
Bestemmelserne i stk. 1
og 2 finder ikke
anvendelse på indkomst,
der erhverves ved
virksomhed, som udøves i
en kontraherende stat af
optrædende kunstnere
eller sportsudøvere, hvis
besøget i denne stat helt
eller delvist er
understøttet af
offentlige midler fra den
ene eller begge
kontraherende stater
eller politiske
underafdelinger eller
lokale myndigheder. I
sådanne tilfælde kan
indkomsten kun beskattes
i den kontraherende stat,
hvor kunstneren eller
sportsudøveren er
hjemmehørende.
Artikel 17
PENSIONER
-
Medmindre artikel 18,
stk. 2, medfører andet,
kan pensioner og andre
lignende vederlag, som
hidrører fra en
kontraherende stat, og
som betales til en
person, som er
hjemmehørende i den anden
kontraherende stat,
beskattes i den
førstnævnte stat.
-
Uanset bestemmelserne i
stk. 1 kan pensioner, som
betales, og andre
betalinger, som foretages
efter en offentlig
ordning, som er en del af
det sociale
sikringssystem i en
kontraherende stat, kun
beskattes i denne stat.
Artikel 18
OFFENTLIGT HVERV
-
a) Gage, løn og andre
lignende vederlag,
bortset fra en pension,
der udbetales af en
kontraherende stat eller
en dertil hørende
politisk underafdeling
eller lokal myndighed til
en fysisk person for
udførelse af hverv med
myndighedsfunktioner for
denne stat eller en
dertil hørende politisk
underafdeling eller lokal
myndighed, kan kun
beskattes i denne
kontraherende stat.
b) Sådan gage, løn og andre
lignende vederlag kan dog
kun beskattes i den anden
kontraherende stat, hvis
hvervet er udført i denne
anden stat, og den
pågældende er
hjemmehørende i denne
stat og
(i) er statsborger i denne
stat, eller
(ii) ikke blev hjemmehørende i
denne stat alene med det
formål at udføre hvervet.
-
a) Enhver pension, som
udbetales af en
kontraherende stat eller
en dertil hørende
politisk underafdeling
eller lokal myndighed,
eller fra midler
tilvejebragt af disse,
til en fysisk person for
udførelse af hverv for
denne stat, underafdeling
eller myndighed, kan kun
beskattes i denne stat.
b) Sådanne pensioner kan dog
kun beskattes i den anden
kontraherende stat, hvis
modtageren er
hjemmehørende i og
statsborger i denne stat.
-
Bestemmelserne i
artiklerne 14, 15, 16 og
17 finder anvendelse på
gage, løn, pensioner og
andre lignende vederlag
for udførelse af hverv i
forbindelse med
erhvervsvirksomhed, der
drives af en
kontraherende stat eller
en dertil hørende
politisk underafdeling
eller lokal myndighed.
Artikel 19
STUDERENDE
Beløb, som modtages med
henblik på underhold
eller uddannelse af en
studerende, praktikant
eller lærling, som er
eller som umiddelbart før
han besøger en
kontraherende stat var
hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, og
som opholder sig i den
førstnævnte stat
udelukkende i
uddannelsesøjemed,
beskattes ikke i denne
stat under forudsætning
af, at sådanne beløb
hidrører fra kilder uden
for denne stat.
Artikel 20
ANDEN INDKOMST
-
Indkomst, som erhverves
af en person, der er
hjemmehørende i en
kontraherende stat, og
som ikke er behandlet i
de foranstående artikler
i denne overenskomst,
kan, uanset hvorfra de
hidrører, kun beskattes i
denne stat.
-
Bestemmelserne i stk. 1
finder ikke anvendelse på
indkomst, bortset fra
indkomst af fast ejendom
som defineret i artikel
6, stk. 2, hvis
indkomstens modtager, som
er hjemmehørende i en
kontraherende stat,
driver erhvervsvirksomhed
i den anden kontraherende
stat gennem et dér
beliggende fast
driftssted, og den
rettighed eller det
formuegode, som ligger
til grund for den
udbetalte indkomst, har
direkte forbindelse med
et sådant fast
driftssted. I så fald
finder bestemmelserne i
artikel 7 anvendelse.
-
Indkomst, som ikke er
behandlet i de
foranstående artikler i
denne overenskomst, og
som erhverves af en
person, der er
hjemmehørende i en
kontraherende stat, kan
uanset bestemmelserne i
stk. 1 og 2 beskattes i
den anden kontraherende
stat, hvis de hidrører
fra denne anden stat.
Artikel 21
FORMUE
-
Formue bestående af fast
ejendom som nævnt i
artikel 6, som ejes af en
person, der er
hjemmehørende i en
kontraherende stat, og
som er beliggende i den
anden kontraherende stat,
kan beskattes i denne
anden stat.
-
Formue bestående af
rørlig formue, der udgør
en del af erhvervsformuen
i et fast driftssted, som
et foretagende i en
kontraherende stat har i
den anden kontraherende
stat, kan beskattes i
denne anden stat.
-
Formue bestående af skibe
eller fly, der anvendes i
international trafik og
af rørlig formue, som er
knyttet til driften af
sådanne skibe eller fly,
kan kun beskattes i den
kontraherende stat, hvor
foretagendets
virkeligelige ledelse har
sit sæde.
-
Al anden formue,
tilhørende en person, der
er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kan
kun beskattes i denne
stat.
Artikel 22
OPHÆVELSE AF
DOBBELTBESKATNING
-
Når en person, som er
hjemmehørende i en
kontraherende stat,
erhverver indkomst eller
ejer formue, som efter
bestemmelserne i denne
overenskomst kan
beskattes i den anden
kontraherende stat, skal
den førstnævnte stat:
a) indrømme fradrag i den
pågældende persons
indkomstskat med et beløb
svarende til den
indkomstskat, som er
betalt i den anden
kontraherende stat,
b) indrømme fradrag i den
pågældende persons
formueskat med et beløb
svarende til den
formueskat, som er betalt
i den anden kontraherende
stat.
Sådant fradrag kan dog i
intet tilfælde overstige
den del af
indkomstskatten eller
formueskatten som
beregnet inden fradraget
er givet, der kan
henføres til henholdsvis
den indkomst eller den
formue, som kan beskattes
i denne anden stat.
-
Når indkomst erhvervet
eller formue ejet af en
person, som er
hjemmehørende i en
kontraherende stat, efter
nogen bestemmelse i denne
overenskomst er fritaget
for beskatning i denne
stat, kan denne stat tage
den fritagne indkomst
eller formue i
betragtning ved
beregningen af skatten af
den pågældende persons
øvrige indkomst eller
formue.
Artikel 23
IKKE-DISKRIMINATION
-
Statsborgere i en
kontraherende stat kan
ikke i den anden
kontraherende stat
undergives nogen
beskatning eller dermed
forbundne krav, som er
anderledes eller mere
byrdefulde end den
beskatning og dermed
forbundne krav, som
statsborgere i denne
anden kontraherende stat
under samme forhold,
særligt med hensyn til
bopæl, er eller måtte
blive undergivet. Denne
bestemmelse finder uanset
bestemmelserne i artikel
1 også anvendelse på
personer, der ikke er
hjemmehørende i en af
eller begge de
kontraherende stater.
-
Statsløse personer, som
er hjemmehørende i en
kontraherende stat, kan
ikke i nogen af de
kontraherende stater
undergives nogen
beskatning eller dermed
forbundne krav, som er
anderledes eller mere
byrdefulde end den
beskatning eller dermed
forbundne krav, som
statsborgere i den
pågældende stat under
samme forhold, særligt
med hensyn til bopæl, er
eller måtte blive
undergivet.
-
Beskatningen af et fast
driftssted, som et
foretagende i en
kontraherende stat har i
den anden kontraherende
stat, må ikke være mindre
fordelagtig i denne anden
stat end beskatningen af
foretagender i denne
anden stat, der driver
samme virksomhed. Denne
bestemmelse kan ikke
fortolkes som
forpligtende en
kontraherende stat til at
indrømme personer, der er
hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, de
personlige skattemæssige
begunstigelser, lempelser
og nedsættelser, som den
som følge af ægteskabelig
stilling eller
forsørgerpligt over for
familie indrømmer
personer, der er
hjemmehørende inden for
denne stats eget område.
-
Medmindre bestemmelserne
i artikel 9, stk. 1,
artikel 11, stk. 7 eller
artikel 12, stk. 6,
finder anvendelse, kan
renter, royalties og
andre udbetalinger, der
betales af et foretagende
i en kontraherende stat
til en person, der er
hjemmehørende i den anden
kontraherende stat,
fradrages ved opgørelsen
af et sådant foretagendes
skattepligtige indkomst
under samme betingelser,
som hvis de var blevet
betalt til en person, der
er hjemmehørende i den
førstnævnte stat.
-
Foretagender i en
kontraherende stat, hvis
kapital helt eller delvis
ejes eller kontrolleres,
direkte eller indirekte,
af en eller flere
personer, der er
hjemmehørende i den anden
kontraherende stat, kan
ikke i den førstnævnte
kontraherende stat
undergives nogen
beskatning eller dermed
forbundne krav, som er
anderledes eller mere
byrdefulde end den
beskatning og dermed
forbundne krav, som andre
tilsvarende foretagender
i den førstnævnte
kontraherende stat er
eller måtte blive
undergivet.
-
Bestemmelserne i denne
artikel finder uanset
bestemmelserne i artikel
2 anvendelse på skatter
af enhver art og
betegnelse.
Artikel 24
FREMGANGSMÅDEN VED
INDGÅELSE AF GENSIDIGE
AFTALER
-
Hvis en person mener, at
foranstaltninger truffet
af den ene eller begge de
kontraherende stater, for
ham medfører eller vil
medføre en beskatning,
som ikke er i
overensstemmelse med
bestemmelserne i denne
overenskomst, kan han,
uanset hvilke retsmidler
der måtte være fastsat i
disse staters interne
lovgivning, indbringe sin
sag for den kompetente
myndighed i en af de
kontraherende stater.
Sagen skal indbringes
inden tre år fra det
tidspunkt, hvor der
første gang er givet
underretning om den
foranstaltning, der
medfører en beskatning,
som ikke er i
overensstemmelse med
overenskomstens
bestemmelser.
-
Den kompetente myndighed
skal, hvis indsigelsen
forekommer den at være
berettiget, og hvis den
ikke selv kan nå frem til
en tilfredsstillende
løsning, søge at løse
sagen ved gensidig aftale
med den kompetente
myndighed i den anden
kontraherende stat med
henblik på at undgå en
beskatning, der ikke er i
overensstemmelse med
overenskomsten. Enhver
indgået aftale skal
gennemføres uden hensyn
til de tidsfrister, der
er fastsat i de
kontraherende staters
interne lovgivning.
-
De kontraherende staters
kompetente myndigheder
skal søge ved gensidig
aftale at løse
vanskeligheder eller
tvivlsspørgsmål, der
måtte opstå med hensyn
til fortolkningen eller
anvendelsen af
overenskomsten. De kan
også konsultere hinanden
om ophævelse af
dobbeltbeskatning i
tilfælde, som ikke er
omhandlet i
overenskomsten.
-
De kontraherende staters
kompetente myndigheder
kan kommunikere direkte
med hinanden med henblik
på at opnå enighed inden
for rammerne af de
forudgående stykker.
Artikel 25
UDVEKSLING AF OPLYSNINGER
-
De kontraherende staters
kompetente myndigheder
skal udveksle sådanne
oplysninger, som kan
forudses at være
relevante for at
gennemføre bestemmelserne
i denne overenskomst
eller for
administrationen eller
håndhævelsen af intern
lovgivning vedrørende
skatter af enhver art og
betegnelse, der pålægges
på vegne af de
kontraherende stater
eller deres politiske
underafdelinger eller
lokale myndigheder, i det
omfang denne beskatning
ikke strider mod
overenskomsten.
Udvekslingen af
oplysninger er ikke
begrænset af artikel 1 og
2.
-
Enhver oplysning, som en
kontraherende stat har
modtaget i medfør af stk.
1, skal holdes hemmelig
på samme måde som
oplysninger, der er
tilvejebragt i medfør af
denne stats interne
lovgivning og må kun
meddeles til personer
eller myndigheder
(herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder),
der er beskæftiget med
ligning, opkrævning,
tvangsfuldbyrdelse,
retsforfølgning eller
afgørelser af klager med
hensyn til de skatter,
der er nævnt i stk. 1,
eller tilsynet med
førnævnte. Sådanne
personer eller
myndigheder må kun
anvende oplysningerne til
sådanne formål. De må
meddele oplysningerne
under offentlige
retshandlinger eller i
retsafgørelser.
Oplysninger, som modtages
af en kontraherende stat,
kan uanset det
forudgående anvendes til
andre formål, når sådanne
oplysninger kan anvendes
til sådanne andre formål
efter lovgivningen i
begge stater, og den
kompetente myndighed i
den stat, der meddeler
oplysningerne, giver
tilladelse til sådant
brug.
-
Bestemmelserne i stk. 1
og 2 kan i intet tilfælde
fortolkes således, at der
pålægges en kontraherende
stat en pligt til:
a) at udføre
forvaltningsakter, der
strider mod denne eller
den anden kontraherende
stats lovgivning og
forvaltningspraksis,
b) at meddele oplysninger,
som ikke kan opnås i
henhold til denne eller
den anden kontraherende
stats lovgivning eller
normale
forvaltningspraksis,
c) at meddele oplysninger,
som ville røbe nogen
erhvervsmæssig,
forretningsmæssig,
industriel, kommerciel
eller faglig hemmelighed
eller
fremstillingsmetode,
eller oplysninger, hvis
offentliggørelse ville
være i strid med almene
hensyn.
-
Hvis en kontraherende
stat anmoder om
oplysninger efter denne
artikel, skal den anden
kontraherende stat
iværksætte de
foranstaltninger, der er
til rådighed for at
indhente de oplysninger,
der er anmodet om, uanset
om denne anden stat ikke
måtte have behov for
disse oplysninger til
dens egne skatteformål.
Forpligtelsen i det
forudgående punktum
gælder med forbehold af
begrænsningerne i stk. 3,
men i intet tilfælde kan
sådanne begrænsninger
fortolkes sådan, at de
gør det muligt for en
kontraherende stat at
afslå at meddele
oplysninger, blot fordi
denne ikke selv har nogen
skattemæssig interesse i
sådanne oplysninger.
-
I intet tilfælde kan
bestemmelserne i stk. 3
fortolkes sådan, at de
gør det muligt for en
kontraherende stat at
afslå at meddele
oplysninger, blot fordi
oplysningerne besiddes af
en bank, anden finansiel
institution, repræsentant
eller en person, som
optræder i egenskab af
bemyndiget eller som
formynder, eller fordi
oplysningerne drejer sig
om ejerforhold i en
person.
Artikel 26
BISTAND VED INDDRIVELSE
AF SKATTER
-
De kontraherende stater
yder hinanden bistand ved
inddrivelse af
skattekrav. Denne bistand
er ikke begrænset af
artikel 1 og 2. De
kontraherende staters
kompetente myndigheder
kan ved gensidig aftale
fastsætte nærmere regler
for anvendelsen af denne
artikel.
-
Udtrykket "skattekrav"
betyder i denne artikel
et skyldigt beløb
vedrørende skatter af
enhver art og betegnelse,
som pålægges på vegne af
de kontraherende stater
eller deres politiske
underafdelinger eller
lokale myndigheder, så
længe sådan beskatning
ikke er i strid med denne
overenskomst eller med
andet juridisk
instrument, som de
kontraherende stater er
deltagere i, såvel som
renter, administrative
bøder og omkostninger i
forbindelse med
inddrivelse og sikring af
sådanne beløb.
-
Når en kontraherende
stats skattekrav kan
inddrives efter denne
stats lovgivning, og den
person, som skylder
beløbet, ikke efter denne
stats lovgivning kan gøre
indsigelser mod
inddrivelsen på dette
tidspunkt, skal dette
skattekrav på anmodning
fra den kompetente
myndighed i denne stat
anerkendes af den anden
stats kompetente
myndighed med henblik på
inddrivelse. Skattekravet
skal inddrives af denne
anden stat efter de
bestemmelser, der efter
denne anden stats
lovgivning gælder for
inddrivelse af
skattekrav, som om det
pågældende skattekrav var
denne anden stats eget
skattekrav.
-
Når en kontraherende
stats skattekrav er af en
sådan karakter, at denne
stat efter sin lovgivning
kan iværksætte
foranstaltninger med
henblik på at sikre
inddrivelsen af kravet,
skal dette skattekrav på
anmodning af denne stats
kompetente myndighed
anerkendes af den
kompetente myndighed i
den anden kontraherende
stat med henblik på
iværksættelse af sådanne
foranstaltninger. Denne
anden stat skal
iværksætte
foranstaltninger med
henblik på sikring af
skattekravet efter
bestemmelserne i denne
anden stats lovgivning,
som om det pågældende
skattekrav var denne
anden stats eget
skattekrav, uanset om
skattekravet på det
tidspunkt, hvor
foranstaltningerne
iværksættes, ikke kan
inddrives i den
førstnævnte stat, og
uanset om den person, som
skylder beløbet, kan gøre
indsigelser mod
inddrivelsen.
-
Et skattekrav, som er
anerkendt af en
kontraherende stat efter
stk. 3 eller 4, skal
uanset bestemmelserne i
stk. 3 og 4 ikke i denne
stat undergives de
tidsfrister eller gives
nogen fortrinsstilling,
som måtte gælde for et
skattekrav efter denne
stats lovgivning på grund
af kravets karakter.
Endvidere skal et
skattekrav, som
anerkendes af en
kontraherende stat efter
stk. 3 og 4, ikke i denne
stat have nogen
fortrinsstilling, som
måtte gælde for dette
skattekrav efter den
anden kontraherende stats
lovgivning.
-
Søgsmål med hensyn til
eksistensen eller
gyldigheden af en
kontraherende stats
skattekrav, eller med
hensyn til beløbets
størrelse, kan ikke
indbringes for domstole
eller administrative
myndigheder i den anden
kontraherende stat.
-
Hvis et skattekrav på et
tidspunkt efter
fremsættelse af en
anmodning fra en
kontraherende stat efter
stk. 3 eller 4, og før
den anden kontraherende
stat har inddrevet og
overført det pågældende
skattekrav til den
førstnævnte stat, ophører
med at være:
a) for så vidt angår en
anmodning efter stk. 3,
et skattekrav i den
førstnævnte stat, som kan
inddrives efter denne
stats lovgivning, og hvor
den person, som skylder
beløbet, på dette
tidspunkt efter
lovgivningen i denne stat
ikke kan gøre indsigelse
mod inddrivelsen, eller
b) for så vidt angår en
anmodning efter stk. 4,
et skattekrav i den
førstnævnte stat, hvor
denne stat efter sin
lovgivning kan iværksætte
foranstaltninger med
henblik på at sikre
inddrivelsen,
skal den kompetente
myndighed i den
førstnævnte stat straks
underrette den kompetente
myndighed i den anden
stat herom, og efter den
anden stats valg skal den
førstnævnte stat enten
stille anmodningen i bero
eller trække den tilbage.
-
Bestemmelserne i denne
artikel kan i intet
tilfælde fortolkes sådan,
at der pålægges en
kontraherende stat en
pligt til:
a) at udføre
forvaltningsakter, der
strider mod denne eller
den anden kontraherende
stats lovgivning og
forvaltningspraksis,
b) at iværksætte
foranstaltninger, som
ville stride mod almene
interesser,
c) at yde bistand, hvis den
anden kontraherende stat
ikke har iværksat alle
rimelige foranstaltninger
til inddrivelse
henholdsvis sikring af
skattekravet, som kan
iværksættes efter denne
stats lovgivning eller
forvaltningspraksis,
d) at yde bistand i
tilfælde, hvor den
administrative byrde for
denne stat klart ikke
står mål med de fordele,
som den anden
kontraherende stat vil
opnå.
Artikel 27
PERSONER ANSAT VED
DIPLOMATISKE OG KONSULÆRE
REPRÆSENTATIONER
Intet i denne
overenskomst berører de
skattemæssige
begunstigelser, som
ansatte ved diplomatiske
eller konsulære
repræsentationer nyder i
henhold til folkerettens
almindelige regler eller
særlige aftaler.
Artikel 28
BERETTIGELSE TIL FORDELE
-
Indkomst, som hidrører
fra en kontraherende
stat, og hvis retmæssige
ejer er hjemmehørende i
den anden kontraherende
stat, kan uanset
bestemmelserne i artikel
11 og 12 i denne
overenskomst beskattes i
den førstnævnte stat
efter denne stats interne
lovgivning, hvis denne
indkomst ikke er
undergivet beskatning i
den anden kontraherende
stat eller er omfattet af
lovgivning, som giver
mulighed for særligt
fordelagtig behandling af
indkomst fra udenlandske
kilder.
-
Indkomst anses for at
være undergivet
beskatning, når den
behandles som
skattepligtig af den
pågældende jurisdiktion,
og den ikke er fritaget
for skat eller drager
fordel af fuld
skattelempelse eller
beskatning til 0-sats.
-
Indkomst anses for at
være omfattet af
lovgivning, som giver
mulighed for særligt
fordelagtig behandling af
indkomst fra udenlandske
kilder i den anden
kontraherende stat, når
denne stat giver mulighed
for særligt fordelagtig
beskatning af sådan
indkomst gennem reduktion
af skattesatsen eller
beskatningsgrundlaget
eller gennem
skattelempelser, som ikke
finder anvendelse på
indkomst, som hidrører
fra denne stat, og hvis
retmæssige ejer er
hjemmehørende i denne
stat.
-
Uanset de øvrige
bestemmelser i denne
overenskomst gives der
ikke fordele efter denne
overenskomst for så vidt
angår indkomst eller
formue, hvis det i
betragtning af alle
relevante fakta og
omstændigheder er
rimeligt at antage, at
opnåelse af denne fordel
var et af hovedformålene
med noget arrangement
eller nogen transaktion,
som direkte eller
indirekte resulterede i
denne fordel, medmindre
det godtgøres, at
opnåelse af denne fordel
under disse
omstændigheder ville være
i overensstemmelse med
genstanden for og
formålet med de relevante
bestemmelser i denne
overenskomst.
Artikel 29
IKRAFTTRÆDEN
-
Overenskomsten træder i
kraft på tidspunktet for
udveksling af
ratifikationsinstrumenter.
-
Overenskomstens
bestemmelser finder
anvendelse:
a) for så vidt angår
kildeskatter, på beløb,
der betales eller
godskrives den
næstfølgende 1. januar
efter den dato, hvor
overenskomsten træder i
kraft, eller senere, og
b) for så vidt angår andre
skatter, for skatteår som
begynder den næstfølgende
1. januar efter den dato,
hvor overenskomsten
træder i kraft, eller
senere.
Artikel 30
OPSIGELSE
Denne overenskomst
forbliver i kraft, indtil
den opsiges af en
kontraherende stat. Hver
af de kontraherende
stater kan opsige
overenskomsten ved ad
diplomatisk vej at give
meddelelse om opsigelse
mindst seks måneder før
udgangen af ethvert
kalenderår, der begynder
fem år efter det år, hvor
overenskomsten trådte i
kraft. I så fald ophører
overenskomsten med at
have virkning:
a) for så vidt angår
kildeskatter, på beløb,
der betales eller
godskrives den
næstfølgende 1. januar
efter den dato, hvor
sådan meddelelse er
givet, eller senere, og
b) for så vidt angår andre
skatter, for skatteår som
begynder den næstfølgende
1. januar efter den dato,
hvor sådan meddelelse er
givet, eller senere.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har
de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede,
underskrevet denne
overenskomst.
Udfærdiget i to
eksemplarer i København
den 30. september 2021 på
dansk, arabisk og
engelsk, alle med samme
gyldighed. I tilfælde af
uoverensstemmelse mellem
teksterne skal den
engelske tekst være den
operative.
FOR REGERINGEN I FOR REGERINGEN I
KONGERIGET DEN DEMOKRATISKE
DANMARK FOLKEREPUBLIK ALGERIET
Morten Bødskov Rachid Meddah