Bemærk: Vores AI-chatbot indeholder ikke bemærkninger til ændringslove. Har du brug for disse kan de findes ved den paragraf som ændringsloven vedrører.
Du chatter i øjeblikket med: Gældende love inkl. lovbemærkninger, bekendtgørelser & ændringslove
For at ændre, hvad AI'en bruger som informationskilde anvend knapperne nedenfor eller vælg en af dine uploadede filer!
Kapitel 12 Inddragelse af
lodscertifikater og
lodsfritagelsesbeviser
m.v.
Kapitel 13 Delegation
Kapitel 13 A Klage
Kapitel 13 B Lodsning i grønlandske
farvande
Kapitel 14 Straf
Kapitel 15 Ikrafttræden og
overgangsbestemmelser
m.v.
Bekendtgørelse af lodslov1)
Herved bekendtgøres lodslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 352 af 12. april 2016.2)
De ændringer, der følger af § 1, nr. 17 og 20, i lov nr. 725 af 25. juni 2014, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da
tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af erhvervsministeren, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 725 af 25. juni 2014.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1
Loven finder anvendelse på lodsning, der foretages
på dansk søterritorium eller
uden for dansk søterritorium, når enten lodsningen udøves på grundlag af et dansk lodscertifikat eller lodsvirksomheden drives
fra dansk område.
§ 2
Loven gælder ikke krigsskibe, troppetransportskibe og udenlandske statsskibe, jf. dog § 5, stk. 2.
Kapitel 2
Definitioner
§ 3
I denne lov forstås ved:
Gennemsejlingslodsning: Lodsning, der ikke er højsølodsning eller regionallodsning.
Højsøcertifikat: Et lodscertifikat til højsølodsning udstedt af en myndighed, der ifølge anbefaling af FN’s internationale
søfartsorganisation (IMO) er kompetent hertil.
Højsølodsning: Lodsning uden for et lands søterritorium.
Landbaseret lodsning: Lodsning foretaget ved kommunikation fra land.
Lods: En person, der af Søfartsstyrelsen er certificeret til at lodse.
Lodscertifikat: Et af Søfartsstyrelsen udstedt bevis på, at indehaveren er legitimeret til at foretage nærmere angivne
lodsninger.
Lodsfritagelsesbevis: Et bevis udstedt af Søfartsstyrelsen, der fritager et skib for lodspligt, hvis lodsfritagelsesbevisets
indehaver fører skibet, og hvis lodsfritagelsesbeviset omfatter skibets type, kondition og det farvand, som skibet sejler i.
Lodsning: Rådgivning af skibets fører om navigering, sejlads og manøvrering, uanset om rådgivningen gives om bord på skibet
eller ved kommunikation fra andet skib eller fra land.
Lodsningsområde: Det geografiske område, som en lods ifølge sit lodscertifikat er legitimeret til at lodse i.
Privat lodseri: Ethvert lodseri, der ikke er en del af Danpilot.
Regionallodsning: Lodsning af en sejlads eller en del heraf, som påbegyndes eller afsluttes i dansk havn, uanset om der under
sejladsen skiftes lods.
Mindre havn: En havn, som havde en årlig fragtgodsomsætning de foregående 2 kalenderår på mindre end ½ pct. af den samlede
godsomsætning for fragtskibsgods i danske havne i perioden.
Større havn: En havn, der ikke er omfattet af nr. 12.
Kapitel 3
Anvendelse af lods
§ 4
I indre og ydre territorialfarvand er der lodspligt for skibe, der
er lastede med olie eller har urensede lasttanke, som ikke er sikrede med inaktiv luft,
er lastede med kemikalier,
er lastede med gasarter,
har mere end 5.000 t bunkersolie om bord eller
er lastede med højradioaktivt materiale.
Stk. 2.
Søfartsstyrelsen fastsætter i overensstemmelse med internationale definitioner, hvad der forstås ved de i stk. 1 nævnte laster.
Stk. 3.
Søfartsstyrelsen fastsætter nærmere regler om fritagelse af visse skibe for lodspligt.
Stk. 4.
Søfartsstyrelsen fastsætter nærmere regler om fritagelse for lodspligt i visse farvande.
§ 5
Når hensyn til den offentlige sikkerhed, militære grunde, sejladssikkerheden, overholdelse af orden, forebyggelse af fare,
hensyn til miljøet eller andre væsentlige offentlige interesser tilsiger det, kan Søfartsstyrelsen bestemme, at der er lodspligt.
Stk. 2.
I særlige tilfælde kan forsvarsministeren efter aftale med erhvervsministeren lade lodspligten omfatte også de i § 2 nævnte danske
skibe.
§ 6
Skibe, der i medfør af international ret har adgang til at sejle gennem farvandet uden at benytte lods, er ikke omfattet
af en eventuel pligt i medfør af §§ 4 og 5.
§ 7
Af- og påsætning af lodser i dansk farvand må kun ske, hvor det ikke er til skade for sejladssikkerheden eller lodsens
sikkerhed.
Stk. 2.
Søfartsstyrelsen fastsætter nærmere regler om af- og påsætning af lodser, jf. stk. 1.
§ 8
I forbindelse med lodsning har lodsen pligt til uden beregning at medtage og sidemandsoplære en lodsaspirant eller at
medtage en anden lods til vedligeholdelse af dennes kendskab til farvandet, uanset om lodsaspiranten eller den anden lods måtte
komme fra et konkurrerende lodseri.
Stk. 2.
Lodsen har endvidere pligt til at deltage i prøveaflæggelse for lodsaspiranter eller andre lodser, som lodsen har haft med på
lodsning.
Stk. 3.
Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler vedrørende stk. 1 og 2, herunder om vilkår for medtagelse af anden lods eller lodsaspirant,
varsel samt dækning af udgifter og tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med afholdelse af egnethedsprøver.
§ 9
Søfartsstyrelsen fastsætter regler om informationsudveksling mellem skibets fører og lodsen om relevante forhold samt
bespisning og indkvartering af lodsen.
§ 10
Erhvervsministeren kan pålægge havne, skibsmæglere og andre med tilknytning til skibsfartserhvervet at medvirke til øget
anvendelse af lods. Ministeren kan herunder bestemme, at de pågældende skal orientere skibe om regler og anbefalinger og skal
fremsende indberetninger om skibenes anvendelse af lods.
Kapitel 4
Tilladelse til lodsning
§ 11
Lodsning må kun foretages af personer, der er i besiddelse af et gyldigt lodscertifikat, der er udstedt af
Søfartsstyrelsen.
Stk. 2.
Lodsning må kun foretages i det omfang, som lodscertifikatet dækker.
Stk. 3.
Det er forbudt at betegne sig som lods, medmindre man er i besiddelse af gyldigt lodscertifikat.
§ 12
Søfartsstyrelsen meddeler efter ansøgning lodscertifikat, hvis ansøgeren
er uddannet på et niveau, så ansøgeren må føre skibe uanset disses størrelse,
har flerårig erfaring som skibsfører eller overstyrmand fra relevant sejlads,
er helbredsmæssigt egnet,
har særlig indsigt og erfaring i lodsningsområdet,
har gennemført såvel teoretisk uddannelse som sidemandsoplæring,
har gennemført uddannelse i lodsning ved særlige manøvrer,
har bestået en fastsat egnethedsprøve,
er tilknyttet et lodseri og
er uden betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover.
Stk. 2.
Søfartsstyrelsen fastsætter nærmere regler om ovenstående krav og om eventuelle supplerende, nødvendige krav.
Stk. 3.
I særlige tilfælde kan Søfartsstyrelsen dispensere fra de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte betingelser. Der kan dog aldrig udstedes
lodscertifikat til lodsning af skibe, som lodsen ikke selv er uddannet til at føre.
Stk. 4.
Indehaveren af et højsøcertifikat udstedt af en udenlandsk myndighed kan få ombyttet certifikatet med et tilsvarende dansk
certifikat.
Stk. 5.
Indehaveren af et lodscertifikat skal indlevere certifikatet til Søfartsstyrelsen, når indehaveren ikke længere opfylder
betingelserne for at kunne få udstedt certifikatet.
§ 13
Gennemsejlingslodsning i dansk farvand må kun foretages af lodser ansat i Danpilot og lodser ansat i private lodserier,
der har fået tilladelse hertil af Søfartsstyrelsen, jf. stk. 2. Kun sådanne lodser må formidles til gennemsejlingslodsning i dansk
farvand.
Stk. 2.
Søfartsstyrelsen kan efter ansøgning give private lodserier tilladelse til at foretage gennemsejlingslodsning i dansk farvand.
Stk. 3.
Tilladelsen meddeles for op til 4 år ad gangen.
Stk. 4.
Kun lodser, der er i besiddelse af et højsølodscertifikat udstedt af en kyststat til det pågældende farvand i overensstemmelse med
anbefalingerne fra FN’s internationale søfartsorganisation (IMO), må formidles til højsølodsning.
Stk. 5.
Erhvervsministeren fastsætter regler om antallet af gennemsejlingslodsninger, der må foretages af private lodserier.
Stk. 6.
Søfartsstyrelsen fastsætter nærmere regler om ansøgningsprocessen, om krav til ansøgningen og om vilkår for tilladelsen til at
foretage gennemsejlingslodsning.
§ 13a
Søfartsstyrelsen kan tilbagekalde en tilladelse, jf. § 13, stk. 2, til at foretage gennemsejlingslodsning, hvis et
lodseri
ikke overholder betingelserne for tilladelsen i § 13 eller regler fastsat i medfør af § 13 eller
groft eller gentagne gange har overtrådt denne lov, regler fastsat i medfør af loven eller vilkårene i tilladelsen.
Stk. 2.
En afgørelse om tilbagekaldelse efter stk. 1 kan af den virksomhed, som er afgørelsens adressat, forlanges indbragt for
domstolene. Anmodning om indbringelse for domstolene skal fremsættes over for Søfartsstyrelsen, senest 4 uger efter at afgørelsen
er meddelt den pågældende virksomhed.
Stk. 3.
Søfartsstyrelsen anlægger uden unødigt ophold sag mod virksomheden nævnt i stk. 2 i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 4.
Anmodning om sagsanlæg vedrørende tilbagekaldelse efter stk. 1 har opsættende virkning. Retten kan dog ved kendelse bestemme, at
den pågældende virksomhed under sagens behandling ikke må foretage gennemsejlingslodsning.
Kapitel 5
Lodsfritagelse
§ 14
Navigatører, der har indgående kendskab til såvel farvandsområdet som skib eller skibstype, kan af Søfartsstyrelsen få
udstedt et lodsfritagelsesbevis, som giver adgang til at føre skib uden at benytte lods, selv om der er lodspligt.
Stk. 2.
Lodsfritagelsesbeviset udstedes for en begrænset periode og kan kun fornys efter Søfartsstyrelsens nærmere bestemmelse.
Stk. 3.
Søfartsstyrelsen fastsætter nærmere regler for opnåelse af lodsfritagelsesbevis, herunder om krav, dokumentation for erfaring og
aflæggelse af prøve.
Stk. 4.
Indehaveren af et lodsfritagelsesbevis skal indlevere fritagelsesbeviset til Søfartsstyrelsen, når indehaveren ikke længere
opfylder betingelserne for at kunne få udstedt beviset.
Kapitel 6
Landbaseret lodsning
§ 15
Søfartsstyrelsen fastsætter nærmere regler for forsøg med og eventuel etablering af landbaseret lodsning.
Kapitel 7
Lodsers pligter ud over lodsning
§ 16
Lodser skal informere skibe om forhold, som har betydning for sejladssikkerhed, miljø eller andre samfundsmæssige hensyn.
Stk. 2.
Lodser skal indberette til relevant myndighed observerede forhold, som har betydning for sejladssikkerhed, miljø eller andre
samfundsmæssige hensyn.
Stk. 3.
Søfartsstyrelsen fastsætter nærmere regler om lodsers pligter i henhold til stk. 1 og 2.
Kapitel 8
Arbejdsmiljø under lodsning
§ 17
Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om skærpede arbejdsmiljø- og hviletidsregler m.v., som arbejdets særlige forhold
tilsiger.
Stk. 2.
Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om, at selvstændige lodser skal følge de for ansatte lodser gældende regler om arbejdsmiljø
m.v.
Lodserierne skal være hjemmehørende i et EU/EØS-land.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at lodsning kan udføres af lodserier, der er hjemmehørende i et land uden for EU/EØS.
§ 19
Danpilot er i det danske søterritorium og den danske eksklusive økonomiske zone samt uden for disse i andre kyststaters
eksklusive økonomiske zoner i Den Engelske Kanal, Nordsøen, Skagerrak, Kattegat og Østersøen inden for varslerne i stk. 2-4
forpligtet til at stille lods til rådighed for skibe, som ønsker det, eller som er omfattet af lodspligt.
Stk. 2.
Danpilot skal varsles, senest 18 timer før gennemsejlingslodsning eller højsølodsning ønskes foretaget.
Stk. 3.
Danpilot skal varsles, senest 24 timer før lodsning ønskes til en dansk havn, og senest 4 timer før lodsning ønskes fra en dansk
havn.
Stk. 4.
For de mindre danske havne skal Danpilot og den pågældende havn aftale en normal lodsningsperiode for havnen på 18 sammenhængende
timer.
Stk. 5.
Danpilot kan indgå samarbejdsaftaler med private om opfyldelse af pligten, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 6.
Danpilot kan indgå aftaler med skibsejere om udførelse af lodsning, herunder om varsling og vilkår for bestilling af lods, der
fraviger stk. 1-4 og regler fastsat i medfør af § 19 a, til gunst for skibsejerne.
§ 19a
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling for lodsning foretaget af Danpilot, herunder regler om maksimale
takster.
§ 20
Danpilot videresender mod betaling bestillinger om lods, som er adresseret til private lodserier.
Stk. 2.
Danpilot vil mod betaling kunne transportere private lodser til og fra skibe.
Stk. 3.
Det er frivilligt for Danpilot, om det vil levere den i stk. 2 nævnte ydelse. Det er frivilligt for private lodserier, om de vil
benytte de i stk. 1 og 2 nævnte ydelser.
§ 21
(Ophævet)
§ 22
Lodser i Danpilot må ikke samtidig arbejde som lods i et privat lodseri.
Kapitel 10
Økonomi
§ 22a
Lodserier skal betale et forsyningsbidrag for regional- og gennemsejlingslodsninger, som lodser tilknyttet det
pågældende lodseri foretager på dansk søterritorium. Forsyningsbidragenes størrelse fastsættes årligt på finansloven.
Stk. 2.
Lodserierne skal ved udgangen af hvert kvartal indsende en opgørelse over lodsninger, som er foretaget af lodser tilknyttet det
pågældende lodseri. Forsyningsbidraget forfalder ved udgangen af den følgende måned.
Stk. 3.
Søfartsstyrelsen kan fastsætte regler om indberetningen nævnt i stk. 2.
§ 23
Lodserierne skal uanset organisationsform føre regnskab over deres virksomhed og de enkelte lodsninger.
Stk. 2.
Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.
Stk. 3.
Søfartsstyrelsen fastsætter krav til regnskabernes indhold og om regnskabernes indsendelse til Søfartsstyrelsen.
Kapitel 11
Registrering, tilsyn m.v.
§ 24
Søfartsstyrelsen fører tilsyn med lodsning, lodser og lodserier.
Stk. 2.
Søfartsstyrelsen fører et register over de virksomheder, som udøver lodsvirksomhed her i landet.
Stk. 3.
Før registrering er sket i henhold til stk. 2, må lodsvirksomhed ikke udøves.
Stk. 4.
En virksomhed har krav på registrering som lodseri, hvis virksomheden
opfylder den i § 18 nævnte betingelse,
har tegnet forsikring i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af stk. 7, og
ikke har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. og derover, jf. dog
stk. 5.
Stk. 5.
Hvis direktøren og alle bestyrelsesmedlemmerne i et lodseri drevet i selskabsform m.v. ikke opfylder den i § 12, stk. 1, nr. 9,
nævnte betingelse, skal optagelse i det af Søfartsstyrelsen førte register nægtes.
Stk. 6.
Det påhviler lodserier og lodser og andre personer, der handler på lodseriets vegne, at yde Søfartsstyrelsen den nødvendige
bistand ved dens undersøgelser og give enhver oplysning i forbindelse hermed, herunder give adgang til optegnelser, dokumenter og
lign., der har betydning for adgangen til at drive lodsvirksomhed eller udførelse af lodsopgaver.
Stk. 7.
Søfartsstyrelsen fastsætter nærmere regler for lodseriernes virksomhed, herunder pligt til at holde lodserne forsikrede,
udformning af regnskaber, egenkontrol, bestilte eller gennemførte lodsninger og pligt til løbende at give oplysninger til tilsynet
m.v., herunder indsendelsesform.
§ 25
Medarbejdere, der er beskæftiget med tilsyn med lodser, må ikke have interesser i lodserier, der udfører
regionallodsninger, eller i disses virksomhed.
Stk. 2.
Nærtstående personer til medarbejdere, der er beskæftiget med tilsyn med lodser, skal orientere den pågældende medarbejder om
interesser i lodserierne eller disses virksomhed. Orienteringen skal gives inden 1 uge efter, at interesseforholdet er opstået.
Medarbejderen videregiver orienteringen til Søfartsstyrelsen inden 1 uge efter, at vedkommende selv har modtaget orienteringen.
Stk. 3.
Ved nærtstående personer til en medarbejder forstås følgende fysiske og juridiske personer med relation til den i stk. 1 nævnte
personkreds:
Ægtefælle eller samlever.
Mindreårige børn, hvor den i stk. 1 nævnte person er indehaver af forældremyndigheden.
Andre slægtninge, der i en periode på mindst 1 år har tilhørt den i stk. 1 nævnte persons husstand.
Juridiske personer, såfremt
a) en fysisk person omfattet af stk. 1 eller af nr. 1-3 har det ledelsesmæssige ansvar i den juridiske person,
b) fysiske personer omfattet af stk. 1 eller af nr. 1-3 alene eller tilsammen besidder flertallet af stemmerettigheder i
selskabet, har ret til at udnævne eller afsætte et flertal af selskabets bestyrelsesmedlemmer, har ret til at udøve en bestemmende
indflydelse over selskabet på grundlag af vedtægterne eller aftale med dette i øvrigt, på grundlag af aftale med aktionærer råder
over flertallet af stemmerettighederne i selskabet eller kan udøve bestemmende indflydelse over selskabet og besidder mere end en
tredjedel af stemmerettighederne,
c) den juridiske person er etableret med henblik på at tilgodese økonomiske interesser hos en fysisk person omfattet af stk. 2
eller af nr. 1-3 eller
d) den juridiske person i øvrigt har økonomiske interesser, der er væsentligt sammenfaldende med de økonomiske interesser hos en
fysisk person omfattet af stk. 1 eller af nr. 1-3.
§ 26
Søfartsstyrelsen fastsætter takster for brugerbetaling for tilsyn, afholdelse af egnethedsprøver, udstedelse af
certifikater og fritagelsesbeviser, fornyelser m.v. vedrørende tilsynet med lodser.
§ 26a
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra myndigheder om forhold, som er
omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige
digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 26b
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at myndighederne kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov
eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift
eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.
Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på
grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af den pågældende myndighed som afsender.
Kapitel 12
Inddragelse af lodscertifikater og lodsfritagelsesbeviser m.v.
§ 27
Søfartsstyrelsen kan inddrage et lodscertifikat eller et lodsfritagelsesbevis og slette en registrering som lodseri i
registeret, hvis betingelserne i loven for opnåelse af lodscertifikat, lodsfritagelsesbevis eller registrering ikke længere er
opfyldt.
Stk. 2.
Et lodscertifikat kan dog ikke inddrages i medfør af stk. 1, hvis det alene er betingelsen i § 12, stk. 1, nr. 9, der ikke længere
er opfyldt, jf. § 29, stk. 1.
Stk. 3.
Et lodseri kan dog ikke slettes fra registeret i medfør af stk. 1, hvis det alene er betingelsen i § 24, stk. 4, nr. 3, der ikke
længere er opfyldt, jf. § 31, stk. 2 og 3.
§ 28
Et lodscertifikat eller et lodsfritagelsesbevis kan inddrages, hvis
indehaveren har gjort sig skyldig i overtrædelse af vilkår for lodscertifikat eller lodsfritagelsesbevis, af bestemmelser i
loven eller af bestemmelser udstedt i medfør af loven,
indehaveren af lodscertifikatet groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene i en tilladelse til at foretage
gennemsejlingslodsning eller
der i øvrigt er forhold, som gør det betænkeligt, at indehaveren vedbliver at lodse eller at være fritaget for at benytte lods.
Stk. 2.
Afgørelse i sager om frakendelse efter stk. 1, nr. 1, træffes af domstolene. Afgørelse i sager om tilbagekaldelse efter stk. 1,
nr. 2 og 3, træffes af Søfartsstyrelsen, og afgørelsen kan af indehaveren kræves indbragt for domstolene. Søfartsstyrelsens
afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 3.
Indehaverens begæring om indbringelse for domstolene skal være modtaget hos Søfartsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt indehaveren. Søfartsstyrelsen oversender sagen til den stedlige politimester, der indbringer sagen for retten efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 81.3)
Stk. 4.
Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens
behandling skal have adgang til at udøve sit erhverv som lods eller være fritaget for at benytte lods. Ankes en dom, hvorved en
tilbagekaldelse ikke findes lovlig, kan den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil den er indbragt, bestemme, at den
pågældende under ankesagen ikke må udøve sit erhverv som lods eller være fritaget for at benytte lods.
§ 29
Et lodscertifikat kan inddrages af Søfartsstyrelsen, hvis indehaveren har betydelig forfalden gæld til det offentlige,
hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover. Certifikatet kan fratages for et tidsrum af 1 til 5 år eller
indtil videre. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til domstolsprøvelse og fristen herfor.
Stk. 2.
En afgørelse efter stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal være modtaget
hos Søfartsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Søfartsstyrelsen anlægger sag mod den
pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3.
En afgørelse efter stk. 1 kan til enhver tid efter ansøgning ophæves af Søfartsstyrelsen. Hvis en ansøgning herom afslås, kan
ansøgeren forlange afgørelsen prøvet ved domstolene, hvis fratagelsen er sket indtil videre og der er forløbet mindst 5 år efter
fratagelsen og mindst 2 år efter, at ophævelsen senest er nægtet ved dom.
§ 30
Et lodseri kan slettes fra registeret, hvis
lodseriet har gjort sig skyldig i overtrædelse af vilkår for registrering, af bestemmelser i loven eller af bestemmelser
udstedt i medfør af loven,
lodseriet groft eller gentagne gange har overtrådt vilkårene i en tilladelse til at foretage gennemsejlingslodsning, eller hvis
skyldigt forsyningsbidrag ikke betales eller
det har tilsidesat § 13, stk. 1, eller har undladt at efterleve bestemmelser udstedt i medfør af § 15, § 17, stk. 3, og § 24,
stk. 7.
Stk. 2.
Afgørelse i sager om sletning fra registeret efter stk. 1, nr. 1, træffes af domstolene. Afgørelse i sager om sletning fra
registeret efter stk. 1, nr. 2 og 3, træffes af Søfartsstyrelsen, og afgørelsen kan af lodseriet kræves indbragt for domstolene.
Søfartsstyrelsens afgørelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor.
Stk. 3.
Lodseriets begæring om indbringelse for domstolene skal være modtaget hos Søfartsstyrelsen senest 4 uger efter, at afgørelsen er
meddelt indehaveren. Søfartsstyrelsen oversender sagen til den stedlige politimester, der indbringer sagen for retten efter
reglerne i retsplejelovens kapitel 81.4)
Stk. 4.
Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at lodseriet skal have adgang til at
udøve lodsvirksomhed under sagens behandling.
§ 31
Et lodseri, der ikke længere har lodser i sin tjeneste, slettes fra registeret.
Stk. 2.
Et lodseri, som indehaveren hæfter personligt for, kan slettes fra registeret, hvis lodseriet eller indehaveren har betydelig
forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 100.000 kr. og derover.
Stk. 3.
Et lodseri, der drives i selskabsform, kan slettes fra registeret, hvis én eller flere af direktørerne eller
bestyrelsesmedlemmerne i selskabet har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen
100.000 kr. og derover.
Stk. 4.
Er fratagelse sket efter stk. 2 eller 3, finder § 29, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse.
§ 32
Såfremt det skønnes at indebære en væsentlig risiko for sejladssikkerheden at lade indehaveren af et lodscertifikat eller
lodsfritagelsesbevis eller at lade et lodseri fortsætte sin virksomhed, kan Søfartsstyrelsen træffe afgørelse om midlertidig
inddragelse i de i § 28, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte tilfælde eller om midlertidig sletning i de i § 30, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte
tilfælde, indtil domstolen har truffet afgørelse.
Kapitel 13
Delegation
§ 33
(Ophævet)
Kapitel 13 A
Klage
§ 33a
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder at Søfartsstyrelsens afgørelser truffet i medfør af
loven ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Søfartsstyrelsens afgørelser om afslag på lodscertifikat efter § 12, afslag på en ansøgning efter § 13, tilbagekaldelse af en
tilladelse efter § 13 a, afslag på lodsfritagelsesbevis efter § 14, afslag på registrering efter § 24, stk. 4 og 5, inddragelse af
lodscertifikat eller lodsfritagelsesbevis eller sletning af en registrering som lodseri efter § 27, stk. 1, og midlertidig
inddragelse eller midlertidig sletning efter § 32 kan påklages til Ankenævnet for Søfartsforhold, jf. lov om sikkerhed til søs.
Kapitel 13 B
Lodsning i grønlandske farvande
§ 33b
Lodsning i grønlandske farvande, som er foreskrevet i medfør af § 3, stk. 3, i lov om sikkerhed til søs, må kun udføres
af en lods, som i henhold til § 12 er certificeret til at foretage lodsning i det pågældende område.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan indgå aftaler med lodserier om, at de inden for et fastsat varsel skal stille lods til rådighed for skibe,
som er omfattet af lodspligten, der er foreskrevet i medfør af § 3, stk. 3, i lov om sikkerhed til søs.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at statsligt ejede lodserier inden for et fastsat varsel skal stille lods til rådighed
for skibe, som er omfattet af lodspligten, der er foreskrevet i medfør af § 3, stk. 3, i lov om sikkerhed til søs.
Stk. 4.
Bestemmelserne i §§ 8 og 9, § 11, stk. 3, §§ 12, 14 og 16-18, § 19, stk. 3-5, § 20, stk. 1, §§ 24-33 a og § 34, stk. 1, 4 og 5,
finder anvendelse for lodsning, som er omfattet af stk. 1.
Kapitel 14
Straf
§ 34
Med bøde eller fængsel indtil 1 år straffes den, der overtræder § 4, stk. 1, §§ 7, 8 og 11, § 12, stk. 5, § 13, § 14,
stk. 4, § 22, § 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 3 og 6, og § 25, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Såvel skibets fører som skibets reder straffes, hvis certificeret lods ikke anvendes i de i § 4, stk. 1, nævnte tilfælde.
Stk. 3.
Den ansvarlige leder af en havn straffes, hvis havnen modtager skibe, der ikke har benyttet certificeret lods i de i § 4, stk. 1,
nævnte tilfælde, og den pågældende leder ikke sikrer, at politiet eller Søfartsstyrelsen underrettes herom uden unødigt ophold
efter skibets anløb til havnen.
Stk. 4.
I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 1 år for overtrædelse af
bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 5.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 15
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser m.v.
§ 35
Loven træder i kraft den 1. december 2006
Stk. 2.
Lodslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 4. august 1989, ophæves.
§ 36
Regler, der er fastsat i medfør af lodslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 4. august 1989, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller ændres af regler, der fastsættes i medfør af denne lov.
§ 37
Lodser, der er ansat i Danpilot før den 1. december 2006, bevarer deres hidtidige løn- og ansættelsesvilkår, herunder
pensionsforhold, indtil nye vilkår er fastsat i medfør af § 21.
Stk. 2.
Lodser, der ansættes mellem den 1. december 2006 og det tidspunkt, hvor der i medfør af § 21 fastsættes nye vilkår, er fra
ansættelsen og indtil tidspunktet for de nye vilkårs fastsættelse ansat på de samme betingelser, herunder pensionsforhold, som
lodser ansat før den 1. december 2006.
§ 38
(Udelades)5)
§ 39
(Udelades)6)
§ 40
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
§ 8, § 9, § 11, stk. 3, § 12, § 14, §§ 16-18, § 19, stk. 3-5, § 20, stk. 1, §§ 24-33 b og § 34, stk. 1, 4 og 5, kan ved kongelig
anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Noter
Lov nr. 478 af 30. maj 2012 (Tilpasninger som følge af ressortoverførsler på områderne vedrørende de maritime uddannelser og
lodsning)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juni 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)8)
Stk. 3.
(Udelades)9)
Lov nr. 1231 af 18. december 2012 (Obligatorisk digital kommunikation og tilpasninger som følge af ressortoverførsel m.v.)10)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 69
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2.
Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af de hidtidige bestemmelser, vedbliver at være i kraft, indtil de ændres
eller ophæves.
Lov nr. 600 af 12. juni 2013 om Danpilot11) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Stk. 1.
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at forskellige dele af loven
træder i kraft på forskellige tidspunkter.12)
Stk. 2.
(Udelades)13)
Lov nr. 618 af 12. juni 2013 (Skærpede sejladssikkerhedsmæssige krav i arktiske farvande, styrkelse af søfarendes retsstilling ved
sørøveri, justering af skibsregistreringsreglerne, gennemførelse af konventionen om aftaler for international transport af gods
helt eller delvis til søs, gennemførelse af ændringsprotokol til konventionen om ansvar for forureningsskade opstået i forbindelse
med søtransport af farlige og forurenende stoffer og nedlæggelse af Dykkerrådet)14) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2013, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 6-34, og §§ 2-9. Ministeren kan herunder fastsætte, at de
pågældende regler træder i kraft på forskellige tidspunkter.15)
§ 11.
(Udelades)16)
Lov nr. 725 af 25. juni 2014 (Konkurrenceudsættelse på lodsområdet)17) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 1 og 3. Ministeren kan herunder fastsætte, at forskellige dele af
de pågældende regler træder i kraft på forskellige tidspunkter.18)
Søfartsstyrelsen, den 29. marts 2023
Jan Thorn
/ Anne Rosendahl Appelquist
Officielle noter
Loven gennemfører Rådets direktiv 79/115/EØF af 21. december 1978 om højsølodsers lodsning af skibe i Nordsøen og i Den
Engelske Kanal, EF-Tidende nr. L 033 af 08/02/1979, side 32.
De ændringer, som følger af § 4, nr. 2 og 3, i lov nr. 618 af 12. juni 2013, var ved en fejl ikke indarbejdet i
lovbekendtgørelse nr. 352 af 12. april 2016.
Retsplejelovens kapitel 81 blev ophævet ved lov nr. 538 af 8. juni 2006. Bestemmelserne i kapitel 81 blev dog videreført i
bestemmelserne i det gældende kapitel 80 (§§ 895-900).
Retsplejelovens kapitel 81 blev ophævet ved lov nr. 538 af 8. juni 2006. Bestemmelserne i kapitel 81 blev dog videreført i
bestemmelserne i det gældende kapitel 80 (§§ 895-900).
§§ 38-39 omhandler lov om sikkerhed til søs.
§§ 38-39 omhandler lov om sikkerhed til søs.
Lovændringen vedrører § 5, stk. 2, § 15, §19, stk. 4, § 25, stk. 1 og 2, § 26, § 33 samt kapitel 13 a.
Stk. 2 omhandler lov om maritime uddannelser og lov om skibes besætning.
Stk. 3 omhandler lov om maritime uddannelser og lov om skibes besætning.
Lov nr. 600 af 12. juni 2013 med undtagelse af § 19, nr. 2, trådte i kraft den 4. december 2013, jf. bekendtgørelse nr. 1341
af 29. november 2013.
Stk. 2 omhandler selskabsskatteloven, lov om kommunal ejendomsskat, fusionsskatteloven og konkursskatteloven.
Lovændringen vedrører § 18, stk. 2 og kapitel 13 b.
§ 4 i lov nr. 618 af 12 juni 2013 trådte i kraft den 1. januar 2016, jf. bekendtgørelse nr. 1656 af 17. december 2015.
§ 11 omhandler søloven.
Lovændringen vedrører § 3, nr. 12 og 13, § 7, § 13, § 13 a, § 19, § 19 a, § 22 a, § 24, stk. 4, nr. 2, § 24, stk. 5, § 28,
stk. 1 og 2, § 30, stk. 1, § 32, § 33 a, stk. 2, § 33 b, § 34, stk. 1, § 34, stk. 3 og § 40, stk. 2.
§ 1, nr. 1-3, nr. 4-16 og nr. 18-19 i lov nr. 725 af 25. juni 2014 trådte i kraft den 1. januar 2015, jf. § 3, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 1338 af 11. december 2014. § 1, nr. 4, i lov nr. 725 af 25. juni 2014 trådte i kraft den 1. januar 2016, jf. §
3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1338 af 11. december 2014.