Bemærk: Vores AI-chatbot indeholder ikke bemærkninger til ændringslove. Har du brug for disse kan de findes ved den paragraf som ændringsloven vedrører.
Du chatter i øjeblikket med: Gældende love inkl. lovbemærkninger, bekendtgørelser & ændringslove
For at ændre, hvad AI'en bruger som informationskilde anvend knapperne nedenfor eller vælg en af dine uploadede filer!
Bilag 1 Ydelser omfattet af
boligjobordningen i 2018
og frem
Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven)1)
Herved bekendtgøres lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1735 af 17. august
2021, med de ændringer der følger af § 8, nr. 2-13, i lov nr. 1179 af 8. juni 2021, § 3 i lov nr. 1181 af 8. juni 2021, § 3 i lov
nr. 2193 af 30. november 2021, § 2 i lov nr. 2194 af 30 november 2021, § 3 i lov nr. 2397 af 14. december 2021, § 1 i lov nr. 2611
af 28. december 2021, § 2 i lov nr. 2613 af 28. december 2021, § 8 i lov nr. 344 af 22. marts 2022, lov nr. 376 af 28. marts 2022,
§ 14 i lov nr. 452 af 20. april 2022, § 15 i lov nr. 565 af 10. maj 2022, § 15 i lov nr. 802 af 7. juni 2022, § 6 i lov nr. 902 af
21. juni 2022, § 4 i lov nr. 905 af 21. juni 2022, § 3 i lov nr. 906 af 21. juni 2022, § 2 i lov nr. 1268 af 13. september 2022 og
§ 2 i lov nr. 1388 af 5. oktober 2022.
§ 1
Ved påligningen af indkomstskat til staten anvendes reglerne i lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten
med de ændringer og tilføjelser, der fastsættes i denne lov.
§ 2
Skattepligtige,
hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,
der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,
der er koncernforbundet med en juridisk person,
der har et fast driftssted beliggende i udlandet,
der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller
der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21,
stk. 1 eller 4,
skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske
transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået,
hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og
foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af
selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.
Stk. 2.
Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes
mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses
for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige
af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk.
3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af
moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse.
Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har
en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af
en person eller et dødsbo, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige
eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre
og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.
Stk. 3.
Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende
indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.
Stk. 4.
En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland,
herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Stk. 5.
Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå
yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte
priser og vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte
betingelser. 1. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af § 16 E. Ved kontrollerede transaktioner med
udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske
skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen
af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.
Stk. 6.
Det er en forudsætning for at nedsætte ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, at der
foretages en korresponderende forhøjelse af den anden part. Det er en forudsætning for forhøjelse af anskaffelsessummer, at der
foretages en korresponderende ansættelse af den anden part. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske eller
juridiske personer og faste driftssteder er det en forudsætning, at den korresponderende indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen
i det pågældende andet land.
§ 2a
Skattepligtige, som har stiftet en trust, eller som indskyder aktiver i en trust uden at være stifter, skal ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner som omhandlet
i § 2, stk. 1, med trusten, i overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem
uafhængige parter. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for skattepligtige, der er nærtstående med stifteren eller indskyderen,
jf. § 16 H, stk. 6, 3. og 4. pkt. En skattepligtig trust skal ligeledes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende
priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner som omhandlet i § 2, stk. 1, med stifter eller indskyder, i
overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.
§ 2b
(Ophævet)
§ 2c
(Ophævet)
§ 3
Skattepligtige selskaber og foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen og skatteberegningen se bort fra arrangementer
eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en
skattefordel, som virker mod formålet og hensigten med skatteretten, og som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante
faktiske forhold og omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele.
Stk. 2.
Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er
tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed.
Stk. 3.
Indkomstopgørelsen og skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis
der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk. 1.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er
skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2.
Stk. 5.
Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle
relevante faktiske forhold og omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller
enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under
disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af og formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten.
Stk. 6.
Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU.
Stk. 7.
Told- og skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i
skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt., og § 27, stk. 2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en
direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned og anses for afbrudt ved told- og skatteforvaltningens
fremsendelse til Skatterådet og den skattepligtige af indstilling til afgørelse.
§ 3a
(Ophævet)
§ 4
Deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at deltagerens indkomst fra det
skattemæssigt transparente selskab kan anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed.
§ 4a
(Ophævet)
§ 4b
(Ophævet)
§ 5
Renteudgifter fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til
betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7 og 8. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner eller præmier for lån, som den
skattepligtige optager, og for præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, jf. § 8, stk. 3,
litra a og b.
Stk. 2.
Fradrag for renteudgifter mv., jf. stk. 1, som vedrører en længere periode end 6 måneder, og som forfalder mere end 6 måneder før
udløbet af perioden, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften mv. vedrører.
Stk. 3.
Stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån eller kaution, der omfattes af § 8, stk. 3, litra c,
fradrages med højst 2,5 pct. af lånets hovedstol i det indkomstår, hvori provisionen mv. forfalder til betaling. Fradraget for
overskydende provision mv. fordeles over den resterende låneperiode.
Stk. 4.
Følgende selskaber m.v. fordeler renteudgifter og renteindtægter på den i stk. 5 nævnte måde:
Selskaber omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskaber mv.,
banker,
sparekasser,
forsikringsselskaber omfattet af lov om finansiel virksomhed,
investeringsforeninger, der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a,
fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde,
fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, og
andelskasser.
Tilsvarende gælder personer, der er hovedaktionærer eller hovedanpartshavere i selskaber som nævnt i nr. 1-8, og som har
mellemregning med disse.
Stk. 5.
En skattepligtig, der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan vælge at fordele alle sine renteindtægter og renteudgifter over den
periode, de vedrører. Valget skal træffes i forbindelse med afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter
skattekontrollovens § 2 for det pågældende år. En skattepligtig, der fordeler renteindtægter og renteudgifter over den periode, de
vedrører, skal følge samme princip i de efterfølgende år. En skattepligtig, der ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed,
kan med virkning for ophørsåret eller senere år vælge at overgå til at medtage forfaldne renteindtægter og renteudgifter. Valget
skal træffes i forbindelse med afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det
første år, der berøres af valget.
Stk. 6.
En skattepligtig, der modtager et kapitalbeløb som erstatning for en lidt skade på sin person med tillæg af renter fra
skadesbegivenheden og indtil udbetalingen, kan, senest i forbindelse med afgivelsen af oplysninger til told- og
skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det år, hvori kapitalerstatningen modtages, vælge at fordele renteindtægten
over den periode, den vedrører, såfremt skatteansættelsen for de berørte år genoptages.
Stk. 7.
Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død fradrages den del af
renteudgifterne mv. efter stk. 1, som vedrører den periode, hvor den pågældende er skattepligtig, ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Fradraget fordeles over den periode, renteudgifterne mv. vedrører. Fordelingen omfatter kun renter for
den periode, hvori skattepligten indtræder eller ophører.
Stk. 8.
Renteudgifter mv., jf. stk. 1, kan først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling
sker, hvis renteudgifter mv. for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret. Dette
gælder dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at han ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at
betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor i sine aktiver. Renteudgifter mv. anses ved anvendelsen af
reglerne i dette stykke for betalt, når de af et pengeinstitut, en bankier eller vekselerer tilskrives den skattepligtiges
kassekredit eller lignende løbende mellemværende, uden at kreditten herved overstiger det aftalte maksimum.
Stk. 9.
Hvis en skattepligtig opnår nedsættelse af gæld ved en gældseftergivelse, kan renter, der er påløbet på tidspunktet for
gældseftergivelsen, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem den del
af gælden, der skal betales efter nedsættelsen, og den samlede gæld før nedsættelsen. Indgår der i den gæld, som nedsættes,
påløbne renter, som den skattepligtige før nedsættelsen har foretaget fradrag for efter stk. 1, kan den skattepligtige opretholde
det foretagne fradrag i det omfang, det kan rummes i gælden efter den opnåede nedsættelse, uanset om fradraget overstiger
størrelsen af det fradrag, den skattepligtige er berettiget til efter 1. pkt.
Stk. 10.
Stk. 9 finder tilsvarende anvendelse i følgende tilfælde:
Ved frigørelse for gæld ved konvertering af gæld til aktier eller konvertible obligationer i debitorselskabet. Renter, der er
påløbet på tidspunktet for gældskonverteringen, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der
svarer til forholdet mellem fordringens kursværdi og fordringens pålydende værdi på tidspunktet for konverteringen, jf. dog stk.
9, 2. pkt.
Ved nedbringelse eller indfrielse af en fordring i forbindelse med et tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D eller et
kapitalindskud til debitorselskabet m.v. som anført i selskabsskattelovens § 12 C, stk. 1. Renter, der er påløbet på tidspunktet
for nedbringelsen eller indfrielsen af fordringen, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der
svarer til forholdet mellem fordringens kursværdi og fordringens pålydende værdi på tidspunktet for nedbringelsen eller
indfrielsen, jf. dog stk. 9, 2. pkt. Ved opgørelse af fordringens kursværdi bortses fra det foretagne tilskud eller
kapitalindskud.
Ved koncernforbundne selskabers og visse aktionærers erhvervelse af en fordring på debitorselskabet som anført i
selskabsskattelovens § 12 A, stk. 4, 1. og 2. pkt. Renter, der er påløbet på tidspunktet for erhvervelsen af fordringen, kan
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem fordringens kursværdi og
fordringens pålydende værdi på tidspunktet for erhvervelsen af fordringen, jf. dog stk. 9, 2. pkt.
§ 5a
Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst nedskrive
de i et indkomstår forfaldne, ikke betalte renteindtægter til 0, selv om renteindtægten ikke kan anses for uerholdelig. Det er dog
en betingelse, at det pågældende rentetilgodehavende ikke er betalt inden for oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og
11, jf. § 13, for det pågældende indkomstår, og at den manglende betaling er udtryk for skyldnerens misligholdelse. Nedskrivning
efter 1. pkt. kan ikke ske, hvis den skattepligtige fordeler renteudgifter mv. og renteindtægter efter § 5, stk. 5. Når et
tilgodehavende, der er nedskrevet efter 1. pkt., bliver betalt, medregnes betalingen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
for det indkomstår, hvori den finder sted. Hvis skattepligten efter kildeskattelovens § 1 ophører af anden grund end ved død,
medregnes tilgodehavendet dog efter sin værdi ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest for det indkomstår, hvori
skattepligten ophører.
§ 5b
Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død fordeles renteindtægter
over den periode, de vedrører, på den måde, som er nævnt i § 5, stk. 7, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende
gælder, hvis en skattepligtig efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet eller i
en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
§ 5c
Vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse med overdragelse af rentebærende fordringer eller gæld
medregnes ved indkomstopgørelsen hos den, der har krav på vederlaget. Vederlaget fradrages ved indkomstopgørelsen hos den, der er
forpligtet til at betale vederlaget. Vederlaget medregnes, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af den skattepligtiges
renteindtægter for det indkomstår, hvori handelen afvikles. De til vederlaget svarende vedhængende eller godskrevne renter
medregnes henholdsvis fradrages ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori de forfalder til
betaling. Tilsvarende gælder vederlag for provisioner og præmier m.v. omfattet af § 8, stk. 3, litra a og b.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke for skattepligtige, der fordeler renteudgifter og renteindtægter på den måde, der er nævnt i § 5, stk. 5.
Stk. 3.
Vederlag for vedhængende renter i forbindelse med erhvervelse af rentebærende fordringer eller gæld kan ikke fradrages, såfremt
renteindtægter eller gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved
opgørelse af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder vederlag for provisioner og præmier m.v. omfattet af § 8, stk. 3,
litra a og b.
§ 5d
Ved opgørelsen af renteindkomst, som berettiger til lempelse efter ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed stat,
med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf. § 33 F, skal renteindtægter og
renteudgifter, som vedrører renteindkomsten, fordeles over den periode, renteindtægten og renteudgiften vedrører. Hvis anden
kapitalindkomst eller indkomst i form af udbytte, som berettiger til lempelse efter ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed
stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf. § 33 F, ikke forfalder i samme år
som den udgift, der vedrører indkomsten, skal udgiften uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, henføres til forfaldsåret for
indkomsten. Provisioner mv. som nævnt i § 5, stk. 3, fordeles over låneperioden uanset størrelsen.
§ 5e
(Ophævet)
§ 5f
Såfremt en fordring er erhvervet for lånte midler og renteindtægter eller gevinster omfattet af kursgevinstloven som
følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, kan renteudgifter,
kurstab, provisioner, præmier eller andre udgifter vedr. lånet ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Tilsvarende gælder
renteudgifter m.v. på en fordring, hvis renteindtægter eller gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en
dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vedrørende lånet.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved erhvervelse af aktier i selskaber, der direkte eller indirekte i væsentligt omfang ejer
fordringer som nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Erhvervelse af fordringer for lånte midler efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med
erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed
betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse og låneoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse
af usædvanlig kredit sidestilles med låneoptagelse.
§ 5g
Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kan ikke opnå fradrag for
udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat.
Stk. 2.
Såfremt en skattepligtig i en kontrolleret transaktion, jf. skattekontrollovens kapitel 4, udlejer afskrivningsberettigede aktiver
til en udenlandsk fysisk eller juridisk person og den udenlandske fysiske eller juridiske person efter udenlandske regler kan
afskrive på samme aktiv, kan underskud fra sådan udlejning ikke fratrækkes i anden skattepligtig indkomst, men kan fremføres til
modregning i positiv skattepligtig indkomst fra samme udlejning i et senere indkomstår. Tilsvarende gælder også for
forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på aktiver, der udlejes efter færdiggørelsen eller leveringen.
§ 5h
For skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 og § 2, stk. 1, dødsboskattelovens § 1, stk. 2 og 3,
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 j og 3 a-6, og § 2, stk. 1, fondsbeskatningslovens § 1 eller kulbrinteskattelovens § 21,
stk. 4, kan betalinger hverken fradrages eller på anden måde indgå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller ved
opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven, når modtageren af betalingen er skattemæssigt
hjemmehørende eller registreret efter reglerne i et af de i stk. 2 anførte lande og er den skattepligtiges nærtstående, jf. § 2,
stk. 2, 5. og 6. pkt., eller en fysisk eller juridisk person, hvormed den skattepligtige har en forbindelse som omhandlet i § 2.
Selv om modtageren af betalingen ikke er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret efter reglerne i et af de i stk. 2 anførte
lande, finder 1. pkt. tilsvarende anvendelse, hvis modtageren ikke er betalingens retmæssige modtager og betalingen videreføres
til en modtager som omhandlet i 1. pkt. Ved betalinger som omhandlet i 1. og 2. pkt. forstås ethvert vederlag ydet ved anskaffelse
af ejendoms- eller brugsret til et aktiv, en ydelse eller en rettighed, herunder vederlag for pengelån, kautioner eller kreditter.
Stk. 2.
Stk. 1 finder anvendelse på betalinger til modtagere, der er skattemæssigt hjemmehørende eller registreret efter reglerne i:
Amerikansk Samoa.
De Amerikanske Jomfruøer.
Fiji.
Guam.
Palau.
Panama.
Samoa.
Trinidad og Tobago.
Vanuatu.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige godtgør, at betalingens retmæssige modtager er skattemæssigt hjemmehørende
i en stat, der er medlem af EU eller EØS, eller som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
§ 5i
Afskrivninger eller udgifter, som efter skatteyderens valg efter de almindelige regler kan vælges fradraget i det
pågældende indkomstår eller i senere indkomstår, skal fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra et fast
driftssted eller et udenlandsk sambeskattet selskab i det omfang, den skattepligtige indkomst overstiger beregningsgrundlaget for
den udenlandske skat i det land, hvor det faste driftssted er beliggende eller datterselskabet er hjemmehørende, omregnet til
danske kroner ved udløbet af samme indkomstår.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på faste ejendomme beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.
§ 6
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget i et
realkreditinstitut før 19. maj 1993, fradrages efter reglerne i stk. 2. Fradragsretten efter 1. pkt. er betinget af, at
indfrielsen sker ved optagelse inden 1. januar 1996 af et realkreditlån med mindst samme løbetid som restløbetiden på det lån, der
indfries. Indfries flere kontantlån optaget før 19. maj 1993 ved optagelse af ét realkreditlån, er fradragsretten efter 1. pkt.
betinget af, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries,
sammenvejet efter størrelsen af de pågældende låns obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Endvidere er fradragsretten
efter 1. pkt. betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to transaktioner - indfrielse og optagelse - samt at der, hvor
indfrielsen af kontantlånet sker før optagelsen af det nye realkreditlån, er afgivet et lånetilbud på det nye realkreditlån
forinden indfrielsen.
Stk. 2.
Kurstabet ved indfrielse af kontantlånet fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Det
årlige fradrag udgør summen af kurstabsbeløb pr. forfalden termin. Udgør det til det nye lån knyttede årlige fradrag under 100
kr., bortfalder fradraget dog. Ved kurstabet ved indfrielse af kontantlånet forstås saldoen på indfrielsestidspunktet på den til
det indfriede kontantlån knyttede amortisationskonto.
Stk. 3.
Foretages der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige
fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, jf. dog stk. 4. For kontantlån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der
svarer til forholdet mellem det ekstraordinære afdrag og kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For andre
lån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det til det ekstraordinære afdrag svarende
obligationsafdrag og lånets obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker med virkning fra sidste forfaldne
termin inden indfrielsestidspunktet.
Stk. 4.
Stk. 3 finder ikke anvendelse ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller
ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af lån, der gennem en eller flere lånomlægninger fremtræder som erstatning for
omlægningslånet, såfremt indfrielsen sker ved optagelse af et realkreditlån med mindst samme restløbetid som restløbetiden på det
lån, der indfries. Hvor flere lån indfries ved optagelse af et realkreditlån, er det en betingelse, at løbetiden på det nye lån
mindst svarer til et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af kursværdien af
pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om kontantlån, og efter størrelsen af obligationsrestgælden på
indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om andre lån. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er endvidere betinget af, at der maksimalt
forløber 1 år mellem de to transaktioner - indfrielse og optagelse. Det resterende kurstab på tidspunktet for den ekstraordinære
indfrielse fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Ved det resterende kurstab på
indfrielsestidspunktet forstås saldoen på amortisationskontoen ved den første omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt., med fradrag af
alle de kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet eller senere lån, som ligger før indfrielsen.
Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Ved debitorskifte overgår fradragsretten efter stk. 1 til den nye debitor. Fradraget i overdragelsesåret fordeles i forhold til
antal dage, de pågældende har været debitorer, opgjort med udgangspunkt i overtagelsesdagen (skæringsdatoen).
Stk. 6.
Stk. 1-5 finder ikke anvendelse i det omfang, kurstabet efter stk. 2 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter
kursgevinstloven.
§ 6a
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer fradrage
beløb som nævnt i § 19 a, stk. 1, litra b og c, § 46, stk. 1, litra c, og § 46 a, stk. 1, litra b, i lov om arbejderboliger på
landet, forudsat at beløbet er betalt, og
beløb som nævnt i § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug m.m. og jordrente, forudsat at beløbet
er betalt.
§ 6b
(Ophævet)
§ 7
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
Gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag, forudsat at gaven alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester
eller er ydet i anledning af modtagerens alvorlige sygdom eller tilskadekomst eller er ydet til personer, der har været udsat for
en ulykke, forbrydelse eller katastrofe, eller til disses efterladte. Det er ligeledes en forudsætning, at gaven er oppebåret én
gang for alle og ikke har karakter af vederlag, samt at indsamlingen ikke er sket på modtagerens initiativ.
Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd og fiskere og
deres efterladte.
Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og deres
efterladte.
Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til
sårede den 9. april 1940.
Hædersgaver, der i henhold til lov udbetales til sårede og til efterladte efter faldne af hær og flåde ved begivenhederne den
august 1943.
Legater, der udbetales fra en fond, stiftelse, forening m.v. til militært personel eller civile, der er udsendt eller har været
udsendt på tjeneste af den danske stat på militær mission i udlandet, og som under eller som følge af opholdet får fysiske eller
psykiske skader, samt legater, der ydes til de pågældendes pårørende, hvis den udsendte er kommet fysisk eller psykisk til skade
eller er omkommet i forbindelse med opholdet.
Ydelser udbetalt i henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre, bortset fra de i nævnte
lovs §§ 14-18 ommeldte dagpenge, den i §§ 19-21 ommeldte invaliditetserstatning, for så vidt denne ydes i overensstemmelse med
reglerne i § 20 som en årlig rente, samt de i § 22 ommeldte renteydelser til efterladte.
Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse, personlige tillæg og helbredstillæg, bistands- og
plejetillæg samt tillæg efter § 62, der udbetales i henhold til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v., og personlige tillæg, helbredstillæg, invaliditetstillæg og tillæg efter § 72 c, der udbetales i henhold til
lov om social pension.
Ydelser efter lov om social service, lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om aktiv socialpolitik og
lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov) til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, ydelser
efter § 45, stk. 5, § 66 b, stk. 4, 2. pkt., § 97, stk. 7, og § 100 i lov om social service, ydelser efter § 34 i lov om aktiv
socialpolitik, andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i det omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter
lovens § 34, danskbonus efter integrationslovens § 22, ydelser efter lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser,
ydelser efter §§ 162, 172-175, 178 og 179 og regler fastsat i medfør af § 177, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
ydelser efter §§ 15 f, 15 g, 15 i og 15 j, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., ydelser fastsat i medfør af §
10, stk. 8, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), ydelse efter § 5 i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt
deres dagpengeret, og ydelser efter repatrieringsloven og hjemrejseloven.
Understøttelser, der udbetales i henhold til fundatsen for Hvide Sande Fondet.
Beløb, der af kommunen ydes som lommepenge eller til beklædning til børn og unge under 18 år, som er anbragt uden for hjemmet,
jf. lov om social service § 52, stk. 3, nr. 7, i det omfang beløbene ikke overstiger de vejledende satser udsendt af Kommunernes
Landsforening. Skattefriheden omfatter ikke beløb, der udbetales som honorering af personligt arbejde på opholdsstedet m.v.
Beløb udbetalt én gang for alle i henhold til lov nr. 179 af 7. juni 1958 om fordelingen af visse fra udlandet modtagne
erstatninger, for så vidt erstatningerne udredes for legemsskade eller krænkelse af den personlige frihed.
Beløb, der hidrører fra udbetaling af beboerindskud (boligandele eller boligindskud) samt indekstillæg hertil, for så vidt
indskuddet vedrører lejligheder, der omfattes af de i lov om almene boliger m.v. fastsatte regler om almen boligvirksomhed.
Børnetilskud og ydelser omfattet af §§ 10 a og 10 b i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
forskudsvis udbetaling af børnebidrag og af særlige bidrag som nævnt i denne lovs § 10, stk. 1, 5. pkt., og § 11, stk. 1, 3. pkt.
Udetillæg, hjemflytningstillæg og bosættelsespenge, som oppebæres af personer, der af den danske stat er udsendt til tjeneste
uden for riget, samt andre lignende ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af tjenesten i udlandet. Beløb, der
af Europa-Kommissionen er udbetalt til personer, der af den danske stat er udstationeret til midlertidig tjeneste ved
Europa-Kommissionen til dækning af merudgifter i forbindelse med udstationeringen.
Naturalydelser og kostpenge, der ydes værnepligtige i forsvaret og civilforsvaret i den periode, der er fastsat som den første
samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid. Det samme gælder naturalydelser og
kostpenge, der ydes ved aftjening af civil værnepligt.
Erstatninger, der udredes i henhold til forligsaftale af 5. november 1969 mellem det svenske aktieselskab Astra og
repræsentanter for neurosedynskadede børn.
Statslig godtgørelse til hiv-smittede personer eller disses efterladte, når godtgørelsen ydes i sammenhæng med, at de
pågældende er blevet behandlet ved danske sygehuse eller er smittet af personer, der er blevet behandlet ved danske sygehuse, samt
støtte, der udbetales af Blødererstatningsfonden til blødere, der efter behandling med blodprodukter ved danske sygehuse er blevet
konstateret hiv-smittede, eller til disses efterladte og statslig godtgørelse til nyrepatienter med nefrogen systemisk fibrose
(NSF), når godtgørelsen ydes, i sammenhæng med at patienterne har fået konstateret følgesygdommen NSF efter MR-scanning i det
danske sundhedsvæsen med et gadoliniumholdigt kontrastmiddel.
Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer og
institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens
fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater, kulturelle fonde og lign. samt af erhvervsvirksomheder her i
landet eller i udlandet, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester.
Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb.
Engangsbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede efter § 32, stk. 7 eller 8, eller § 36, stk. 4 eller 5, i lov om
sikring mod følger af arbejdsskade, jf. § 85 a, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, samt kapitalbeløb, der udbetales til den
erstatningsberettigede efter § 17, stk. 7, 4. og 5. pkt., § 27 og § 85, stk. 5, i lov om arbejdsskadesikring. Det samme gælder for
kapitalbeløb, der udbetales i henhold til § 17, stk. 7, 4. og 5. pkt., og § 27 i lov om arbejdsskadesikring, når erstatningen er
tilkendt efter lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret
posttraumatisk belastningsreaktion.
Præmie efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 m.
Ydelser til en person fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er godkendt af told- og skatteforvaltningen, og hvis formål
er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra en fond m.v., der overstiger et grundbeløb på 13.000 kr.
(2010-niveau) inden for et kalenderår, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger
grundbeløbet. Grundbeløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20. Told- og skatteforvaltningen offentliggør hvert år
en liste over de fonde, stiftelser, foreninger m.v., som er blevet godkendt. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte en frist
for, hvornår en ansøgning m.v. om godkendelse senest skal være modtaget, for at fonden, stiftelsen, foreningen m.v. kan optages på
listen for det pågældende år.
Elevstøtte ydet i henhold til lov om folkehøjskoler og lov om efterskoler og frie fagskoler til personer, som, når støtten
modtages, opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage folkepension, som modtager førtidspension,
seniorpension eller tidlig pension, eller som modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg i henhold til lov om
højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Værdien af eget arbejde samt en i den forbindelse ikkerealiseret avance ved udtagning af varer og tjenesteydelser fra ejerens
virksomhed, når arbejdet udføres på egne formuegoder til privat brug for den pågældende.
Naturalydelser og kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i medfør af lov om fuldbyrdelse af
straf m.v.
Findeløn og godtgørelser, som udbetales i henhold til lov om hittegods eller bestemmelserne om danefæ og danekræ i
museumsloven, samt dusører og belønninger for indsats for at redde mennesker eller medvirken til at opklare eller forhindre en
forbrydelse, når de pågældende indsatser ikke hører til den pågældendes erhverv.
Tilskud til dækning af flytte- og etableringsudgifter efter § 63 c i lov om almene boliger m.v.
Kompensation og beløb ydet i forbindelse med genhusning efter regler fastsat i medfør af § 14 b, stk. 1 og 2, i lov om en
Cityring samt erstatning og beløb ydet i forbindelse med genhusning, som i øvrigt udbetales af Metroselskabet I/S i anledning af
gener og ulemper fra anlægget af Cityringen.
Godtgørelse fra den danske stat til asbestofre og til deres arveberettigede efterladte, hvis asbestofrene er afgået ved døden
under en offentlig myndigheds behandling af deres sag om godtgørelse.
Præmiebonus, som udbetales af Team Danmark til medaljetagere ved de olympiske lege og de paralympiske lege. Præmiebonus, som
udbetales af Team Danmark til et idrætsforbund, og som videreformidles til medaljetagere ved de olympiske lege og de paralympiske
lege. Præmiebonus, som udbetales af andre til medaljetagere ved de paralympiske lege, i det omfang en sådan præmiebonus sammen med
den præmiebonus, der er udbetalt af Team Danmark, ikke overstiger den præmiebonus, som Team Danmark udbetaler til medaljetagere
ved de olympiske lege efter 1. eller 2. pkt. Bonusbeløbene efter 1. og 2. pkt. skal være fastsat forud for de pågældende lege og
udgøre samme beløb for alle medaljetagere i henholdsvis de individuelle discipliner og holddisciplinerne.
Godtgørelse fra den danske stat til nulevende thalidomidofre, der er diagnosticeret med skade forårsaget af lægemidlet
thalidomid.
Udbetalinger omfattet af lov om forsøg med et socialt frikort.
De dele af en førtidspension, der er tilkendt på Færøerne eller i Grønland, som udbetales som et skattefrit beløb efter færøsk
henholdsvis grønlandsk ret, og som efter den berettigede persons tilflytning til Danmark efter færøsk henholdsvis grønlandsk ret
fortsat udbetales af Færøerne eller Grønland. Skattefriheden gælder alene førtidspensionsydelser, der forfalder til udbetaling i
de første 12 måneder fra tilflytningen til Danmark.
Gavekort til personer med et stofmisbrug, jf. § 101, stk. 9 og 10, i lov om social service.
Beløb, der er modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19, og som er tilbagebetalt senest 3 år efter
modtagelsen.
Vederlagsfri gældsrådgivning omfattet af § 63 b i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Kompensation efter § 37 b i jernbaneloven og § 14 b i lov om elektrificering af jernbanen.
Kompensation og beløb ydet for gener og ulemper eller i forbindelse med genhusning efter regler fastsat i medfør af § 7, stk.
1 og 2, i lov om ombygning af Aarhus H.
§ 7a
(Ophævet)
§ 7b
Beløb, som udbetales fra en frivillig ordning, jf. § 21 a i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, til hel
eller delvis dækning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse med overdragelse af aktiver og passiver fra et pengeinstitut
til et andet pengeinstitut, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved en skattepligtig overdragelse af aktiver
og passiver kan det beløb, hvormed den skattemæssige værdi af passiverne overstiger den skattemæssige værdi af aktiverne (den
skattemæssige underbalance), afskrives som goodwill efter reglerne i afskrivnings lovens § 40. Hvis det overtagende pengeinstitut
ikke har valgt international sambeskatning, gælder 2. pkt. kun, i det omfang den skattemæssige underbalance er tilknyttet
virksomhed, som beskattes her i landet.
Stk. 2.
Beløb, som udbetales i medfør af §§ 2 og 2 a i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, medregnes ikke til den
skattepligtige indkomst. Det samme gælder beløb, der udbetales i medfør af § 59, stk. 1, nr. 1, 4, 6 og 7, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Den del af overtagne forpligtelser, der er dækket af beløb efter
eller 2. pkt., kan ikke anses for en del af anskaffelsessummen for de overtagne aktiver fra det nødlidende institut.
Stk. 3.
Er der udbetalt beløb omfattet af stk. 2 eller stillet garanti, der kan føre til udbetaling af beløb omfattet af stk. 2, og det
nødlidende institut omfattet af stk. 2 påbegynder ny aktivitet, kan et underskud for tidligere indkomstår ikke føres til fradrag i
den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår eller senere indkomstår, ligesom underskud for det pågældende indkomstår
ikke kan føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for senere indkomstår.
§ 7c
Værdien af en garanti stillet efter lov om fond til grøn omstilling og erhvervsmæssig fornyelse og regler fastsat i
medfør heraf skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst.
§ 7d
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles lån, der ydes efter § 2, stk. 7, i lov om VækstFonden, og som
kun er tilbagebetalingspligtige i tilfælde af kommerciel udnyttelse af projektet, som lån.
§ 7e
Tilskud ydet i henhold til § 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer til
bygningsarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst. Det samme gælder
andre offentlige tilskud, der ydes til samme formål. Den del af udgifterne til bygningsarbejder, som dækkes af tilskudsbeløbet,
kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og
medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen.
Stk. 2.
Hvis der til et bygningsarbejde på en fredet eller bevaringsværdig bygning er ydet eller kan ydes et offentligt tilskud, der
omfattes af bestemmelsen i stk. 1, behandles andre tilskud, der ydes til det samme bygningsarbejde, skattemæssigt efter reglerne i
stk. 1.
§ 7f
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
boligstøtte ydet efter lov om individuel boligstøtte samt kompensation efter boliglovgivningen til dækning af en lejers øgede
nettoboligudgifter ved omdannelse af boligen til plejebolig eller friplejebolig,
støtte ydet efter § 37, stk. 1, 2 og 4, § 40, stk. 1 og 2, § 44, stk. 2, § 44 a, stk. 2, § 45, stk. 1, § 47, stk. 1, § 62, stk.
2 og 3, og § 74 a i lov om byfornyelse og boligforbedring og § 62, § 134, stk. 1, § 145, stk. 3, §§ 148-150, § 151, stk. 2 og 5, §
153, stk. 1 og 3, § 154, stk. 1, § 161, stk. 1, § 168, stk. 4 og 5, § 169, stk. 1, og § 174, stk. 4, i lov om byfornyelse samt §
14, § 26, stk. 1, § 53, stk. 3, § 63, stk. 3, § 67, § 68, § 69, stk. 1, § 70, § 71, stk. 1, § 72, stk. 1, § 77, stk. 5 og 7, § 78,
stk. 1, og § 98, stk. 2, i lov om byfornyelse og udvikling af byer,
tilskud til private bygningsejere, der gennemfører projekter om energibesparelser og energieffektiviseringer i deres bygninger,
hvor hovedanvendelsen er helårsbeboelse, og til energimærkning af bygninger anvendt som dokumentation ved ansøgning om tilskud til
sådanne energibesparelses- og energieffektiviseringsprojekter i henhold til § 7, stk. 1, 2. pkt., i lov om fremme af effektiv
energianvendelse og drivhusgasreduktion,
beløb, der i henhold til miljølovgivningen udbetales af det offentlige til oprensning mv. af forurenede ejendomme,
beløb, der udbetales af Oliebranchens Miljøpulje i henhold til aftale af 21. december 1992 til oprensning mv. af forurenede
ejendomme,
beløb, som sælgeren af en fast ejendom betaler til køberen til hel eller delvis dækning af præmie for ejerskifteforsikring i
medfør af § 2, stk. 3, i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.,
tilskud, som ydes for at sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser, jf. § 22, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning,
§ 14, stk. 1, nr. 4, i lov om naturgasforsyning og § 28 b, stk. 1, i lov om varmeforsyning,
tilskud efter lov om statstilskud til renoverings- og bygningsarbejder og energibesparende materialer i helårsboliger og
kompensation i form af et fast beløb og dækning af omkostninger til støjisolering ydet i forbindelse med støjgener fra
Flyvestation Skrydstrup efter regler fastsat i medfør af § 11, stk. 1, i lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup.
Stk. 2.
Den del af udgifterne, som svarer til tilskud mv., der er skattefri efter stk. 1, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller
medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelse af
skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom.
Stk. 3.
Gevinst ved salg til staten af ejendomme m.v. efter § 11, stk. 2, i lov om udbygning og drift af Flyvestation Skrydstrup skal ikke
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Skattefritagelsen efter 1. pkt. omfatter ikke eventuelle genvundne
afskrivninger eller genanbragt fortjeneste fra afståelse af en erhvervsejendom efter §§ 6 A, 6 C eller 10 i
ejendomsavancebeskatningsloven. Bestemmelserne i ejendomsavancebeskatningslovens § 11, stk. 2, 2.-5. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
§ 7g
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke udlodning af beløb fra en andelsboligforening til andelshaverne, i det
omfang beløbet hidrører fra et tilskud i henhold til byfornyelses- og boligforbedringslovens § 56, stk. 1, eller saneringslovens §
64 c eller lov om byfornyelse § 161, stk. 1.
§ 7h
(Ophævet)
§ 7i
Beløb, der af staten udbetales som inflationsgaranti i forbindelse med Danmarks Skibskreditfonds udstedelse af
indeksregulerede obligationer til finansiering af ny- og ombygning af skibe, er skattefri for låntager.
§ 7j
Afdragsbidrag, der efter § 13 i lov om refinansiering af realkreditlån mv. i landbrugsejendomme og §§ 2 b-d i lov om
indeksregulerede realkreditlån af staten ydes til jordbrugslån, er skattefri for låntager. Afdragsbidrag ydet i henhold til § 6,
stk. 1, jf. stk. 3, i lov nr. 850 af 20. december 1989 om Dansk Landbrugs Realkreditfond er ligeledes skattefri for låntager.
§ 7k
Legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, medregnes ikke ved
indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og
studiestedet. Legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, medregnes
ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige omkostninger til logi, kost og
småfornødenheder på studiestedet, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Ved befordring i egen bil eller motorcykel beregnes beløbet for sædvanlige udgifter til rejse på grundlag af satsen, som
Skatterådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1, i stedet for de faktiske udgifter. For sædvanlige omkostninger til logi, kost og
småfornødenheder på studiestedet i udlandet kan satserne i § 9 A, stk. 2, anvendes i stedet for de faktiske udgifter.
Standardsatserne i § 9 A, stk. 2, til dækning af omkostninger til kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12 måneder
af opholdet på studiestedet.
Stk. 3.
Legater til dækning af dokumenterede udgifter i forbindelse med studierejsen i udlandet, Færøerne eller Grønland er
indkomstskattefri, når de udgifter, der dækkes, er betaling af undervisning, deltagerafgifter og lign., herunder betaling for
kurser i studiestedets sprog.
Stk. 4.
Legater er indkomstskattefri, såfremt de er betinget af, at de anvendes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder,
herunder en højere uddannelsesinstitutions udgifter til ph.d.-studerendes studier.
Stk. 5.
Legater er indkomstskattefri, når de ydes til en stipendiat under midlertidigt ophold her i landet, såfremt stipendiaten, når
denne påbegynder opholdet her i landet, både var statsborger og hjemmehørende i et udviklingsland. Skatterådet fastsætter, hvilke
lande der efter denne bestemmelse skal anses for udviklingslande.
Stk. 6.
Stipendier i øvrigt efter lov om statens uddannelsesstøtte er ikke indkomstskattefri.
Stk. 7.
Udgifter, som dækkes af et indkomstskattefrit legat som nævnt i stk. 1, 3, 4 og 5, kan ikke fradrages eller afskrives i den
skattepligtige indkomst. Skattefriheden for ellers skattefri godtgørelser bortfalder, i det omfang udgifterne kan dækkes af den
skattefri del af legater.
§ 7l
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og indkomst omfattet af kildeskattelovens § 48 F, stk. 1, medregnes for
indkomster omfattet af § 2 i lov om arbejdsmarkedsbidrag ikke beregnede bidrag omfattet af indeholdelsespligten i
kildeskattelovens § 49 B.
§ 7m
Godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere,
der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget af, at
godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger
satser, der fastsættes af Skatterådet.
Stk. 2.
Godtgørelser, der udbetales af hjemmeværnet til frivilligt ulønnet personel, der deltager i hjemmeværnets virksomhed, er
skattefrie for modtageren, når godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet.
Stk. 3.
Uanset at en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2, får stillet telefon, datakommunikationsforbindelse eller computer med
tilbehør omfattet af § 16, stk. 12 og 13, til rådighed til brug for vedkommendes bistand som led i foreningens skattefri
virksomhed eller hjemmeværnets virksomhed, anses personen fortsat for ulønnet, og vedkommende er ikke skattepligtig af privat
rådighed over de pågældende goder. Har en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2, fået stillet telefon,
datakommunikationsforbindelse eller computer med tilbehør som nævnt i 1. pkt. til rådighed, kan der ikke udbetales skattefri
godtgørelse efter stk. 1 og 2 for udgifter, som modtageren afholder til tilsvarende ydelser.
§ 7n
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en medarbejderdeltager, jf. § 2, stk. 5, i lov om
medarbejderinvesteringsselskaber, i et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber,
medregnes ikke beløb, der indskydes af arbejdsgiveren i et medarbejderinvesteringsselskab, der er registreret i Erhvervsstyrelsen,
jf. § 7 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber.
Stk. 2.
Beløbet som nævnt i stk. 1 kan højst udgøre 7,5 pct. af medarbejderdeltagerens kontante løn minus arbejdsmarkedsbidrag fra den
pågældende arbejdsgiver i indkomståret, dog maksimalt 30.000 kr. årligt. Ved deltagelse i flere medarbejderinvesteringsselskaber
gælder grænsen for at bortse fra arbejdsgivernes indskud på 30.000 kr. årligt for den enkelte person.
Stk. 3.
Ved indskud i selskaber med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark er det en betingelse for bortseelse efter stk.
1, at told- og skatteforvaltningen har godkendt det pågældende selskab, herunder dets vedtægter, og at godkendelsen ikke er
tilbagekaldt, jf. stk. 7.
Stk. 4.
Godkendelse efter stk. 3 sker, når følgende betingelser er opfyldt:
Selskabet skal være gyldigt stiftet og registreret efter sit hjemlands regler.
Selskabet skal kunne sidestilles med et medarbejderinvesteringsselskab med hjemsted i Danmark, jf. lov om
medarbejderinvesteringsselskaber.
Selskabet skal indvillige i at påtage sig de forpligtelser m.v., der stilles til medarbejderinvesteringsselskaber med hjemsted
i Danmark.
Det skal være muligt via direktivet om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området
direkte skatter, visse punktafgifter og afgiftsbelastning af forsikringspræmier, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden
aftale om udveksling af oplysninger at verificere selskabets dokumentation vedrørende selskabet.
Stk. 5.
Godkendelse kan kun ske, efter at told- og skatteforvaltningen har indhentet udtalelse fra Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt det
pågældende selskab kan sidestilles med et medarbejderinvesteringsselskab med hjemsted i Danmark, jf. lov om
medarbejderinvesteringsselskaber.
Stk. 6.
Ved indskud i selskaber med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark er det endvidere en betingelse for bortseelse
efter stk. 1, at vedtægtsændringer godkendes af told- og skatteforvaltningen, ligesom selskabet kun med told- og
skatteforvaltningens godkendelse kan foretage eller medvirke til ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at
vedtægten ikke kan overholdes, eller at selskabet ikke fortsat vil kunne eksistere. Godkendelser kan kun ske, efter at told- og
skatteforvaltningen har indhentet udtalelse fra Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt vedtægtsændringerne og dispositionerne ville være
blevet godkendt, hvis selskabet havde haft hjemsted i Danmark.
Stk. 7.
Told- og skatteforvaltningen kan tilbagekalde en godkendelse efter stk. 3, hvis betingelserne for godkendelse ikke længere er
opfyldt, eller hvis der uden told- og skatteforvaltningens godkendelse foretages vedtægtsændringer eller dispositioner som nævnt i
stk. 6. Tilbagekaldes godkendelsen, medregnes værdien af medarbejderdeltagerens investeringsandel ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst på tidspunktet for tilbagekaldelsen.
Stk. 8.
Omregning af fremmed valuta i forbindelse med indeholdelse af indkomstskat af udbytter m.v. sker til Nationalbankens middelkurs på
indeholdelsestidspunktet.
Stk. 9.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af selskaber m.v. efter stk. 3, om efterfølgende godkendelser efter
stk. 6 og om tilbagekaldelse efter stk. 7.
§ 7o
Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster efter reglerne i
stk. 2:
Gave- og legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle fonds og lignende her i landet
eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. dog § 7,
nr. 19.
Beløb efter § 16 G, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, når denne i sin
skattepligtige indkomst har fradraget de af arbejdsgiveren præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet beskattes efter
pensionsbeskatningslovens § 24.
Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 8, jf.
stk. 3.
Den skattepligtiges indkomst i et indkomstår fra et af den skattepligtige udført opfinderarbejde, arbejde af litterær karakter,
skabende kunstnerisk eller videnskabelig karakter, som efter at være nedsat med arbejdsmarkedsbidrag overstiger et
sammenligningsbeløb. Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold. Indkomsten må ikke hidrøre fra stipendier eller legater.
Sammenligningsbeløbet opgøres som 25 pct. af gennemsnittet af den pågældendes indkomst, jf. 6.-10. pkt., i de 3 år, der ligger
umiddelbart forud for det år, hvori de i 1. pkt. nævnte indtægter erhverves. Hvis den øvrige indkomst i det år, hvori den i 1.
pkt. nævnte indkomst erhverves, er mindre end det anførte gennemsnit, forhøjes sammenligningsbeløbet med forskellen. Indkomsten i
hvert af de tre år, der indgår i gennemsnitsberegningen, opgøres som indkomstårets skattepligtige indkomst. Hvis den
skattepligtige anvender virksomhedsordningen, forhøjes den skattepligtige indkomst med virksomhedsindkomsten, jf.
virksomhedsskattelovens § 6, hvis denne er positiv, eller nedsættes, hvis denne er negativ. Forhøjelsen skal dog ikke ske med
virksomhedsindkomst, som i et af de tre år er overført til skattepligtig indkomst. Hvis den skattepligtige foretager henlæggelser
til konjunkturudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22 b, eller indkomstudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22 d, forhøjes
den skattepligtige indkomst med disse. Forhøjelsen sker dog ikke med henlæggelser, der er hævet i et af de tre år. Den øvrige
indkomst i det år, hvori den i 1. pkt. nævnte indkomst erhverves, opgøres uden hensyn til denne indkomst, men i øvrigt på grundlag
af den skattepligtige indkomst med regulering for virksomhedsindkomst og henlæggelser til konjunkturudligning efter § 22 b og
indkomstudligning efter § 22.
Stk. 2.
Af den del af summen af de i stk. 1 nævnte indkomster, der overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau), medregnes 85 pct.
til den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 7p
Værdien af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et
ansættelsesforhold, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2.
Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af følgende:
Den ansatte og det selskab, hvori den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse. I
aftalen skal vederlaget være entydigt identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en købe- eller
tegningsret, og i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier, og den nominelle størrelse eller stykværdien af
aktien eller den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til, skal fremgå. Er
der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse eller givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til
udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår fremgå af aftalen.
Værdien af vederlaget efter stk. 1 overstiger i samme år ikke 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen
indgås, jf. dog 2. og 4. pkt. Er adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier åben på
lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier, kan værdien af vederlaget
i samme år udgøre til og med 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Antallet af ansatte i selskabet
efter 2. pkt. opgøres på det tidspunkt, hvor adgangen til at erhverve aktierne, køberetterne til aktier eller tegningsretterne til
aktier er åben for de ansatte. Værdien af vederlaget efter stk. 1 kan i samme år udgøre til og med 50 pct. af den ansattes årsløn
på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, hvis betingelserne i stk. 7 tillige er opfyldt.
Vederlaget efter stk. 1 ydes af det selskab, hvor personen er ansat, eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette
selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
Vederlaget efter stk. 1 er aktier i det selskab, hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette
selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de nævnte selskaber.
Aktier, der modtages af ansatte, og aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i henhold til modtagne købe eller
tegningsretter, udgør ikke en særlig aktieklasse.
Modtagne købe- og tegningsretter overdrages ikke. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet eller
overdrages ved arv.
Modtagne køberetter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller
levere aktier.
Stk. 3.
Kræver opfyldelse af betingelserne i stk. 2 ændring i en aftale, der er indgået om vederlag i form af aktier eller købe- eller
tegningsretter, af udnyttelses- eller købskursen, af antallet af aktier eller købe- og tegningsretter eller af den aktieklasse,
hvori den ansatte erhverver aktier, med henblik på anvendelse af reglerne i denne paragraf, anses en sådan ændring ikke for at
indebære en afståelse eller erhvervelse af nye aktier eller købe- eller tegningsretter. Det er en betingelse, at ændringen af
aftalen udelukkende har til formål at tilpasse aftalen med henblik på at opfylde betingelserne i stk. 2.
Stk. 4.
Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske
udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretterne henholdsvis den faktiske købskurs for aktierne foreligger, dog senest på det
tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie eller købe- eller tegningsret, og årslønnen på det
tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Erhverver den ansatte ubetinget ret til en købe- eller tegningsret før det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs
foreligger, kan den ansatte vælge, at vurderingen skal foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske
udnyttelseskurs foreligger, og årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået. Er udnyttelseskursen for en købe- eller
tegningsret fastsat som en fast procentdel af markedskursen for aktien ved begyndelsen henholdsvis afslutningen af en nærmere
bestemt periode, skal vurderingen foretages ud fra vederlagets værdi ved begyndelsen af perioden, når udnyttelseskursen er en
procentdel af kursen denne dag, henholdsvis ved afslutningen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne
dag. Foretages vurderingen ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller
tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier foreligger, og overstiger værdien 10 pct. af årslønnen på det
tidspunkt, hvor aftalen er indgået, mens retserhvervelsen sker i 2 eller flere år, kan den ansatte fordele den samlede værdi af
vederlaget på de år, hvori retserhvervelsen af vederlaget sker.
Stk. 6.
Det er uden betydning for, hvornår den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs
for aktier efter stk. 4 og 5 foreligger, at udnyttelseskursen eller antallet af købe- eller tegningsretter henholdsvis købskursen
eller antallet af aktier skal reguleres ved en kapitalforhøjelse til andet end markedskursen eller ved fondsaktieudstedelse,
kapitalnedsættelse, udbytteudlodning, aktieombytning, aktiesplit, rekapitalisering, fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver,
når reguleringen er indeholdt i aftalen, og når reguleringen alene har til formål at fastholde værdien af købe- eller
tegningsretten henholdsvis aktien uændret.
Stk. 7.
Skattefriheden efter stk. 1, jf. stk. 2, nr. 2, 4. pkt., er betinget af følgende:
Selskabet, hvor personen er ansat, har på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i et af de to seneste godkendte årsregnskaber
haft højst 50 ansatte. Antallet af ansatte opgøres efter reglerne i årsregnskabsloven. Hvis selskabet i et regnskabsår er indgået
i en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, opgøres antallet af ansatte for koncernen som helhed.
Selskabet, hvor personen er ansat, har på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, i et af de to seneste godkendte årsregnskaber
haft en nettoomsætning, der ikke oversteg 15 mio. kr., eller en balancesum, der ikke oversteg 15 mio. kr. Den årlige
nettoomsætning og balancesum opgøres efter reglerne i årsregnskabslovens § 7, stk. 3. Hvis selskabet i et regnskabsår er indgået i
en koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, opgøres nettoomsætning og balancesum for koncernen som helhed.
Selskabet, hvor personen er ansat, har været aktivt på et marked i mindre end 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås.
Selskabet anses for aktivt på et marked, når det har haft sit første kommercielle salg. Selskabet anses efter 1. pkt. for at have
været aktivt på et marked i mindst 5 år før kalenderåret, hvor aftalen indgås, hvis det har været modtagende selskab i en
skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven og det indskydende selskab foretog sit første kommercielle salg mindst 5 år før
året, hvor aftalen er indgået. Er aktiver, som selskabet har modtaget ved en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven,
indgået i flere successive skattefrie omstruktureringer efter fusionsskatteloven, skal bedømmelsen af, hvornår det første
kommercielle salg er foretaget, ske i forhold til det første selskab, der med hensyn til de pågældende aktiver var indskydende
selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven.
Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, drive virksomhed, som i overvejende grad
består af passiv kapitalanbringelse, jf. aktieavancebeskatningslovens § 34, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 5, 2. pkt., og stk. 6.
Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, være kriseramt som defineret i
Europa-Kommissionens meddelelse om Fællesskabets rammebestemmelser for statsstøtte til redning og omstrukturering af kriseramte
ikke-finansielle virksomheder.
Selskabet, hvor personen er ansat, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, have undladt at efterkomme et krav om
tilbagebetaling af støtte, som Europa-Kommissionen ved en tidligere afgørelse har erklæret ulovlig og uforenelig med det indre
marked.
Den ansatte, som modtager vederlag efter stk. 1, må ikke på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, direkte eller indirekte eje
mere end 25 pct. af aktiekapitalen eller råde over mere end 50 pct. af stemmeværdien i selskabet, der yder vederlaget. Ved
opgørelsen efter 1. pkt. medregnes aktier ejet af den ansattes ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og
disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt
slægtskabsforhold.
Selskabet, hvor personen er ansat, eller koncernforbundne selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1, må ikke på det
tidspunkt, hvor aftalen indgås, have aktier eller anparter optaget til handel på et reguleret marked.
Selskabet, hvor personen er ansat, skal, når selskabet modtager støtte, i form af at den ansatte tildeles vederlag efter stk.
1, som omfattes af stk. 2, nr. 2, 4. pkt., indberette støtten til told- og skatteforvaltningen, hvis den samlede støtte efter
ordningen beløbsmæssigt overstiger 500.000 euro i et kalenderår. Omregningen fra danske kroner til euro skal ske efter den kurs,
der gælder den første arbejdsdag i oktober i det kalenderår, som indberetningen vedrører, og offentliggøres i Den Europæiske
Unions Tidende. Opgørelsen af støtten efter 1. og 2. pkt. skal ske pr. juridisk enhed. Uanset skatteforvaltningslovens § 17, stk.
1, kan told- og skatteforvaltningen offentliggøre oplysninger indberettet efter 1.-3. pkt. og oplysninger om virksomhedens navn,
virksomhedstype, cvr-nummer og størrelse og dato for tildeling. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om indberetning og
offentliggørelse af oplysninger indberettet efter 1.-3. pkt. og oplysninger om virksomhedens navn, virksomhedstype, cvr-nummer og
størrelse og dato for tildeling.
Stk. 8.
Foretager det selskab, der yder vederlag efter stk. 2, nr. 3, eller det selskab, hvori den ansatte kan erhverve aktier efter stk.
2, nr. 4, inden den ansattes udnyttelse af retten eller erhvervelse af aktien en kapitalforhøjelse m.v. som nævnt i stk. 6, og
foretages der som følge af denne kapitalforhøjelse m.v. en ændring af den aftale om vederlaget, som selskabet og den ansatte har
indgået, anses en sådan ændring ikke for at indebære en afståelse eller erhvervelse af nye aktier eller købe- eller
tegningsretter. Det er en betingelse herfor, at det selskab, hvori den pågældende er ansat efter kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt
i stk. 6, og den ansatte efter stk. 2, nr. 1, aftaler, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse på det vederlag, som
den ansatte modtager efter kapitalforhøjelsen m.v. Ved kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6 foretages en vurdering af, om
betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Betingelsen i stk. 2, nr. 2, anses dog for opfyldt, hvis værdien af vederlaget i form af
tilsagn om aktier eller modtagne købe- og tegningsretter efter kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6 svarer til værdien før
kapitalforhøjelsen m.v.
Stk. 9.
Udløber en tegningsret omfattet af stk. 1 uudnyttet, bortfalder en eventuel beskatning efter aktieavancebeskatningsloven.
Stk. 10.
Der kan ikke foretages fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, af værdien af de aktier eller købe- eller
tegningsretter, der er skattefri efter stk. 1. Ved afståelse af aktier eller købe- og tegningsretter til aktier, der er skattefri
for den ansatte efter stk. 1, og afståelse af aktier til opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte efter
stk. 1, skal aktierne og købe- og tegningsretterne ved opgørelse af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis
kursgevinstloven anses for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet.
Stk. 11.
I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-10, finder §§ 16 eller 28, jf. statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog stk. 12 og
13.
Stk. 12.
Udnyttes en købe- eller tegningsret, der er omfattet af stk. 1-10, ved kontant udbetaling til den ansatte af købe- eller
tegningsrettens værdi, finder § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28 ikke opfyldt, finder § 16, jf. statsskattelovens § 4,
anvendelse.
Stk. 13.
Ophører den ansattes skattepligt her til landet, finder §§ 16 og 28, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse.
§ 7q
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:
Godtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52 samt renter efter samme lovs § 57, stk. 2 og 5.
Beløb, som betales til en godtgørelsesberettiget person efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 til dækning af dennes
udgifter til sagkyndig bistand mv. Det gælder dog ikke, i det omfang beløbet med tillæg af omkostningsgodtgørelsen og andre
godtgjorte udgifter overstiger personens samlede udgifter til sagkyndig bistand mv. i sagen, eller hvis beløbet ikke må anses for
ydet som følge af yderens retlige interesse i sagen, eller hvis det er aftalt, at den godtgørelsesberettigede persons honorar til
yderen for bistand i sagen udgør en andel af den økonomiske gevinst, som den godtgørelsesberettigede opnår i sagen.
Stk. 2.
Beløb, som er nævnt i stk. 1, nr. 2, kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst, medmindre yderen er en fond eller forening
mv., der efter lovgivningens almindelige regler har fradrag for udlodninger eller uddelinger. Ydes beløbet som led i et
ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt til dækning af modtagerens udgifter til sagkyndig
bistand mv., og fradrager arbejdsgiveren mv. beløbet i sin skattepligtige indkomst, medregnes beløbet til modtagerens
skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Udgifter til sagkyndig bistand i skatteansættelsessager og skattesager kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Selskaber m.v.
og selvstændigt erhvervsdrivende kan dog fradrage udgifter som nævnt i 1. pkt. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i
det omfang der ikke kan ydes godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 for de samme udgifter. Udgifter til sagkyndig
bistand i sager som nævnt i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 7, kan dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen.
§ 7r
Udbetaling af VE-bonus fastsat i regler udstedt i medfør af § 13, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi medregnes
ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 7s
Tilskud, der ydes af Banestyrelsen til foranstaltninger til begrænsning af støj fra jernbaner, medregnes ikke til den
skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Tilskud, der ydes af Vejdirektoratet eller af andre offentlige myndigheder til foranstaltninger til begrænsning af støj fra veje,
medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Hvis der til foranstaltninger til begrænsning af støj er ydet offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1 eller 2,
behandles andre tilskud, der ydes til de samme foranstaltninger, skattemæssigt efter reglerne i stk. 1 eller 2.
Stk. 4.
Den del af udgifterne til foranstaltninger til begrænsning af støj, som dækkes af tilskudsbeløb efter stk. 1-3, kan ikke fradrages
ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til
anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen.
§ 7t
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke udbetalinger mv. fra stater, fonde, organisationer mv., såfremt de er
udbetalt som følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden Verdenskrig.
§ 7u
Gaver, godtgørelser og gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders
fratræden af stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den skattepligtige
indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4 og § 31.
Det er en forudsætning for skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager gaven, godtgørelsen eller gratialet, er
ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager udbetalingen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, i det omfang beløbet træder i
stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til
hvilket modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler.
Stk. 2.
For fratrædelsesgodtgørelser er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at
den skattepligtige person, der modtager godtgørelsen, fuldstændig ophører med at være ansat i den udbetalende virksomhed, og at
godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen.
Stk. 3.
For gaver og gratialer, der udbetales i anledning af en medarbejders jubilæum i virksomheden, er det en betingelse for
skattefriheden efter stk. 1, at ansættelsen har bestået i 25, 35 eller et større antal år deleligt med 5.
Stk. 4.
For gaver og gratialer, der ydes i forbindelse med en virksomheds jubilæum, er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1,
at
virksomheden har bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25, og at
virksomheden beløbsmæssigt udbetaler det samme jubilæumsgratiale til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere og en forholdsmæssig
andel heraf til deltidsansatte medarbejdere.
§ 7v
For modtagere af uddelinger, som efter fondens eller foreningens valg fradrages på de tidspunkter, hvor de enkelte rater
forfalder, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, 2. pkt., udskydes beskatningstidspunktet for uddelingen tilsvarende.
Stk. 2.
Modtagere af uddelinger fra fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, skal alene
medregne 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når uddelingen sker til fyldestgørelse af
formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved uddelinger fra
tilsvarende fonde og foreninger, som er hjemmehørende i udlandet, er skattepligtige uden fritagelse i det land, hvor de er
hjemmehørende, og ikke har fradrag for uddelingen. Uddelinger, der strækker sig over flere indkomstår, medregnes i den
skattepligtige indkomst, når de enkelte rater forfalder. 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse for uddelinger omfattet af
fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3.
Modtagere af uddelinger fra fonde og foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, skal ikke
medregne uddelinger, som sker til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når
fonden og modtageren er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved uddelinger
fra tilsvarende fonde og foreninger, som er hjemmehørende i EU eller EØS, som er skattepligtige uden fritagelse i det land, hvor
de er hjemmehørende, og som ikke har fradrag for uddelingen.
§ 7x
Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke tilskud, der ydes og anvendes i henhold til lov om fremme af privat
udlejningsbyggeri eller lov om støttede private ungdomsboliger.
Stk. 2.
Ved opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om fremme af privat udlejningsbyggeri
eller lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket
tilskuddet.
§ 7y
Værdien af kvoter og betalingsrettigheder, som er omfattet af afskrivningslovens §§ 40 A-40 C, og som er tildelt
vederlagsfrit, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
3) En forpagter, som har indgået forpagtningsaftale inden den 1. januar 2006, kan uden skattemæssige konsekvenser for parterne
vederlagsfrit overdrage betalingsrettigheder, jf. afskrivningslovens § 40 C. 1. pkt. finder anvendelse ved overdragelser fra
forpagter til bortforpagter og ved videreforpagtning ved overdragelser fra sekundær forpagter til primær forpagter. Det er ikke en
betingelse, at de betalingsrettigheder, der overdrages, er dem, som oprindelig blev tildelt forpagteren. 1. pkt. finder dog kun
anvendelse ved overdragelse af betalingsrettigheder, hvis værdi på tidspunktet for førstegangstildelingen højst svarer til værdien
af de betalingsrettigheder, som forpagteren oprindelig fik tildelt ved førstegangstildelingen. Ved videreforpagtning tillægges den
oprindelige værdi af de rettigheder, videreforpagter har fået efter forpagterreglen. Ved en betalingsrettigheds værdi forstås
basisværdi inklusive eventuelle tillæg.
§ 7z
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal spildevands- og vandforsyningsselskaber, ikke medregne beløb, som
selskabet indregner i sine priser som følge af, at selskabet er forpligtet til at refundere en kommune et beløb svarende til den
aktuarmæssigt opgjorte værdi af de tjenestemandsforpligtelser, som er optjent forud for selskabets overtagelse af driften af
spildevands- og vandforsyningen, og hvortil kommunen ikke har hensat midler.
§ 8
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er
afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere
indkomstår.
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst opgøres som en procentdel af en
forenings formue efter reglerne i selskabsskatteloven.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages:
a) løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, eller for sikring af hans tilgodehavende,
b) præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, og
c) stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån, sikring af tilgodehavender eller kaution, som nævnt
under a) og b), såfremt løbetiden er mindre end 2 år.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af
de afholdte udgifter.
§ 8a
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til
foreninger, stiftelser, institutioner mv., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til
fordel for en større kreds af personer. Fradraget kan ikke udgøre mere end et grundbeløb på 14.500 kr. (2010-niveau), som
reguleres efter personskattelovens § 20. Endelig er fradrag betinget af, at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til
told- og skatteforvaltningen efter skatteindberetningslovens § 26.
Stk. 2.
Fradragsretten efter stk. 1 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et
andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende, for det kalenderår, hvori donationen gives, jf. stk. 3. Det skal af vedtægter,
fundats el.lign. fremgå, at formålet er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af
personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen
almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode, eller at der er tale
om et religiøst samfund. Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en
anden velgørende forening m.v. For trossamfund, som søger om godkendelse, jf. stk. 3, på baggrund af det religiøse virke, er det
endvidere en betingelse, at de er registreret som anerkendt trossamfund efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller
tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land. For menigheder, forsamlinger og kredse m.v., som søger om godkendelse, jf. stk.
3, på baggrund af det religiøse virke, er det en betingelse, at de er anerkendt som en del af et trossamfunds anerkendelse efter
lov om trossamfund uden for folkekirken eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land. 5. pkt. gælder dog ikke for
valgmenigheder, som er anerkendt efter lov om valgmenigheder.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler om godkendelse af foreninger m.v., organisatoriske forhold og indsendelse
af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere, midlernes anvendelse m.v. Told- og skatteforvaltningen fastsætter for
patientforeninger, som repræsenterer sjældne sygdomme, særlige regler om godkendelse, der fraviger de almindelige betingelser om
antal kontingentbetalende medlemmer, antal årlige gavegivere, gavestørrelse og årlig bruttoindtægt eller formue. Told- og
skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de organisationer, som opfylder betingelserne for at kunne modtage
fradragsberettigede ydelser. For at være berettiget hertil og blive optaget på listen, skal en organisations ansøgning m.v. herom
for det pågældende og følgende kalenderår være modtaget hos told- og skatteforvaltningen senest den 1. oktober. Told- og
skatteforvaltningen kan videregive oplysninger om afslag på en ansøgning om godkendelse efter stk. 2 eller tilbagekaldelse af en
godkendelse efter stk. 2 til andre offentlige myndigheder, hvis oplysningerne er af betydning for myndighedens virksomhed eller
for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.
Stk. 4.
Gaver, der er fradraget efter § 8 S, kan ikke fradrages efter stk. 1 og 2.
§ 8b
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i
tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den
skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb
over dette og de følgende 4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed.
Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt. er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det
indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives som anført fra og med dette indkomstår, medmindre der er tale om et
aktie- eller anpartsselskab. Told- og skatteforvaltningen kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før
påbegyndelsen af erhvervet.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, som afholdes til efterforskning efter råstoffer i
tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Hvis udgifterne er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, afskrives
udgifterne dog med lige store årlige beløb over 5 år fra og med det indkomstår, hvori erhvervet blev påbegyndt. Det samme gælder,
hvis udgifterne i det indkomstår, hvori de er afholdt, overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved selvstændig
erhvervsvirksomhed, opgjort uden fradrag og afskrivning efter dette stykke, men med tillæg af renteudgifter og valutakurstab og
med fradrag af rente- og udbytteindtægter, samt valutakursgevinst, som indgår i opgørelsen af overskuddet. Told- og
skatteforvaltningen kan tillade, at udgifter som omhandlet i 2. pkt. fradrages eller afskrives før igangsættelsen af den
erhvervsvirksomhed, hvorpå efterforskningen tager sigte. Når omstændighederne taler derfor, kan told- og skatteforvaltningen
desuden tillade, at udgifter som omhandlet i 3. pkt. fradrages på én gang.
Stk. 3.
Uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kun
fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v.
Stk. 4.
Fradrag eller afskrivninger efter stk. 1 kan for udgifter afholdt i indkomstårene 2018 og 2019 foretages med et beløb svarende til
101,5 pct. af den afholdte udgift, for indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2021 og 2022 med 105 pct., for
indkomstårene 2023-2025 med 108 pct. og fra og med indkomståret 2026 med 110 pct. af den afholdte udgift. For indkomstårene
2020-2022 kan der ud over fradrag eller afskrivninger efter 1. pkt. foretages fradrag eller afskrivninger på 27 pct. for
indkomståret 2020 og 25 pct. for indkomstårene 2021 og 2022 af udgiften. Fradrag eller afskrivninger efter 2. pkt. og fradrag
efter afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3, 3. pkt., kan dog højst foretages for samlede udgifter på 845 mio. kr. i indkomståret
2020 og 910 mio. kr. i indkomstårene 2021 og 2022. Begrænsningen efter 3. pkt. gælder samlet set for sambeskattede selskaber i
samme koncern, idet den samlede begrænsning fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers udgifter omfattet af 3.
pkt.
§ 8c
(Ophævet)
§ 8d
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives der ikke fradrag for udgifter til bestikkelse som nævnt i
straffelovens § 144, § 299, stk. 2, og § 304 a, stk. 2, og § 10 b i lov om fremme af integritet i idrætten. Bestemmelsen i 1. pkt.
finder anvendelse, uanset om den nævnte bestikkelse er lovlig efter lovgivningen i den stat, hvor udgiften til bestikkelse er
afholdt. Afgørende er alene, om den nævnte bestikkelse ville være strafbar efter straffelovens § 144, § 299, stk. 2, eller § 304
a, stk. 2, eller § 10 b i lov om fremme af integritet i idrætten, hvis bestikkelsen var foregået her i landet.
§ 8e
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal landbrugeres fradrag efter § 6, stk. 1, litra a, i statsskatteloven
for udgifter til bjærgning og opbevaring mv. af halm ikke begrænses under hensyn til, at halmen benyttes til fyring i anlæg, som
forsyner den private bolig med varme.
§ 8f
Personer, der er oplysningspligtige efter skatteindberetningslovens § 41, stk. 1, kan kun fradrage renter ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst, hvis låntager har afgivet oplysninger om identiteten af långiver efter skatteindberetningslovens §
41, eller hvis lånet er indberetningspligtigt efter andre bestemmelser i skatteindberetningsloven.
§ 8g
(Ophævet)
§ 8h
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som giveren har ydet til almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der anvender deres midler til forskning. Foreningerne,
stiftelserne, institutionerne m.v. skal være hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land. Fradraget er betinget af, at
foreningen, stiftelserne, institutionerne m.v., har indberettet gaven til told- og skatteforvaltningen efter
skatteindberetningslovens § 26.
Stk. 2.
Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at told- og skatteforvaltningen for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den
pågældende forening, stiftelse, institution m.v. som berettiget til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Told- og skatteforvaltningen skal forinden godkendelsen indhente en
udtalelse fra Danmarks Frie Forskningsfond om, hvorvidt foreningen, stiftelsen, institutionen m.v. anvender sine midler til
forskning.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt gavegiver og gavemodtager er interesseforbundne, jf. § 2.
Stk. 4.
I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder § 8 A ikke anvendelse.
§ 8i
(Ophævet)
§ 8j
Udgifter til rådgivning vedrørende investering i aktier m.v. med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere
selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
§ 8k
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, der afholdes til nyplantning af fredskov, fradrages med
indtil 20 pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i det indkomstår, hvori
udgiften er afholdt. Såfremt ejendommen sælges eller det tilplantede areal ryddes efter brand, kan udgifter, der endnu ikke er
fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget eller rydningen sker. Det er en betingelse for fradrag, at det
tilplantede areal pålægges fredskovspligt efter skovlovens bestemmelser herom, og at fredskovspligten registreres i
matrikelregisteret og på matrikelkortet. Udgifter til genplantning af skov kan fradrages straks.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til plantning af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse
som juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift, samt frugttræer og frugtbuske fradrages med indtil 20 pct. årligt. Overstiger
udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Udgifter til
genplantning i skov af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt, kan dog uanset 1. pkt.
fradrages straks. Såfremt ejendommen sælges, eller det tilplantede areal ryddes, kan udgifter, der endnu ikke er fradraget efter
pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget eller rydningen sker.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, der afholdes til anlæg af læhegn samt supplerende lægivende
løvtræplantning, jf. lov om læhegn og tilskud til læplantning, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst i det indkomstår,
hvori udgiften er afholdt. Tilskud til læplantning ydet efter lov om læhegn medregnes i den skattepligtige indkomst i samme
indkomstår, hvori udgifter efter 1. pkt. afholdes.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder i form af ask, el,
elefantgræs, hassel, pil, poppel og præriegræs fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori udgiften
er afholdt. Det er en betingelse, at den skattepligtiges areal med planter af de arter, som er nævnt i 1. pkt., i ren eller
blandet bestand er på mindst 0,30 ha. Der kan dog ikke opnås fradrag for udgifter, der afholdes til plantning af flerårige
energiafgrøder uden for EU/EØS, Grønland og Færøerne.
Stk. 5.
Anskaffelsessummer og afståelsessummer for træer mv. omfattet af stk. 1-4 omregnes til kontantværdi.
Stk. 6.
Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på udgifter til plantning på lejet eller forpagtet jord. Det gælder dog ikke adgangen til
straksfradrag for udgifter, der ikke overstiger 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, jf. stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., samt
adgangen til at fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget ved salg af ejendommen, jf. stk. 1, 3. pkt., og stk. 2, 4. pkt.
Ophører et leje- eller forpagtningsforhold, kan lejeren eller forpagteren fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget efter
stk. 1 eller stk. 2, 1. pkt., i det år, hvori leje- eller forpagtningsforholdet ophører.
Stk. 7.
Udgifter, der er fratrukket efter stk. 1-5, medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste
eller tab ved afståelse af fast ejendom.
Stk. 8.
Uanset stk. 1-4 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler og fast ejendom kun fradrages eller
afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger mv.
§ 8l
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som efter lov om friplejeboliger er indbetalt til
Landsbyggefonden som følge af, at huslejeindtægterne overstiger udgifterne på bygningerne opgjort efter reglerne i lov om
friplejeboliger.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages beløb, som er indbetalt til Landsbyggefonden i forbindelse med, at
friplejeboliger eller servicearealer tilknyttet friplejeboliger er solgt eller taget i brug til anden anvendelse efter kapitel 9 i
lov om friplejeboliger.
§ 8m
Arbejdsmarkedsbidrag af indkomst omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, og §§ 4 og 5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag fragår ved
opgørelsen af den pågældendes skattepligtige indkomst for det indkomstår, bidraget vedrører. Tilsvarende gælder indkomst omfattet
af § 2, stk. 1, nr. 1, når arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorar m.v. til den ansatte.
Stk. 2.
For personer omfattet af kildeskattelovens § 1 fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører, når den pågældende
i henhold til en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke er hjemmehørende i fremmed stat, Grønland eller Færøerne og
er omfattet af social sikringslovgivning i fremmed stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring
for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på personer, som i medfør af en mellemfolkelig aftale, som Danmark har
tiltrådt, er omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning.
Stk. 4.
Personer, som er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 3, og som i medfør af De Europæiske Fællesskabers
forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familier, der flytter inden for Det
Europæiske Fællesskab, er undergivet udenlandsk social sikringslovgivning, kan fradrage udenlandske obligatoriske sociale
arbejdsgiverbidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidragene vedrører. Det er en betingelse
for fradrag, at der i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring er indgået aftale om, at de udenlandske
arbejdsgiverbidrag påhviler lønmodtageren.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om opkrævning og afregning af bidrag efter stk. 4.
§ 8n
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i
ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer og erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseserhvervet,
jf. dog stk. 3-5.
Stk. 2.
Betaling for erhvervsmæssige udgifter omfattet af stk. 1 kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos det
betalende selskab, hvis det betalende og det modtagende selskab er sambeskattet efter selskabsskattelovens §§ 31 eller 31 A.
Stk. 3.
Der kan dog ikke efter stk. 1 og 2 samlet fradrages udgifter for mere end et grundbeløb på 6.339.8000 kr. (i 2010-niveau) for en
person i et indkomstår. 1. pkt. gælder for de udgifter omfattet af stk. 1 og 2, der hos personen, som udgiften vedrører, skal
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller beskattes som en arbejdsmarkedsbidragspligtig ydelse efter
arbejdsmarkedsbidragsloven, eller, såfremt personen ikke er skattepligtig her til landet, som ville have været beskattet som en
arbejdsmarkedsbidragspligtig ydelse efter arbejdsmarkedsbidragsloven, såfremt personen var skattepligtig her til landet. Til
udgifterne nævnt i 2. pkt. medregnes tillige befordring, der er betalt af arbejdsgiveren, og som hos modtageren er skattefri efter
§ 9 C, stk. 7. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 4.
Stk. 3 finder anvendelse samlet for alle skattepligtige, der har en forbindelse som omhandlet i § 2, såfremt flere skattepligtige
har udgifter som nævnt i stk. 3 til den samme person i samme indkomstår.
Stk. 5.
For køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er omfattet af stk. 1 og 2, og hvor udgiften for det selskab, der har
ydet køberetterne eller tegningsretterne, fradraget efter § 28, stk. 3, finder stk. 3 anvendelse for værdien af køberetten eller
tegningsretten på udnyttelsestidspunktet, og værdien tillægges de udgifter, der er omfattet af stk. 3, for den person, som
køberetten eller tegningsretten oprindelig er udstedt til.
§ 8o
Skattepligtig kontanthjælp og introduktionsydelse m.v., der er tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv
socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvori beløbet tilbagebetales.
§ 8p
Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende
energi, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energi-anlægget efter reglerne
i stk. 2 og 3. Valget har virkning for alle vedvarende energi-anlæg, som den fysiske person ejer og efterfølgende erhverver, og er
bindende til og med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås. Ejere af vedvarende energi-anlæg, der for
indkomståret 2012 ved indkomstopgørelsen har valgt ikke at anvende reglerne i stk. 2 og 3, kan ikke i senere indkomstår vælge at
opgøre den skattepligtige indkomst efter stk. 2 og 3. For ejere af vedvarende energi-anlæg, hvor der senest den 19. november 2012
er indgået bindende aftale om køb af et vedvarende energi-anlæg, og hvor anlægget er nettilsluttet i indkomståret 2013 eller i
indkomståret 2014, er valget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 henholdsvis indkomståret 2014 dog
afgørende. Kravet i 2. pkt. om, at valget skal omfatte alle vedvarende energianlæg, omfatter ikke vedvarende energi-anlæg, hvor
der den 20. november 2012 eller senere er indgået bindende aftale om køb af anlægget, og hvor ejeren senest den 19. november 2012
indgik bindende aftale om køb af et andet vedvarende energi-anlæg og for dette anlæg har valgt ikke at anvende stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Af den del af bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg for hver ejer, der overstiger 7.000 kr., medregnes 60
pct. til den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Såfremt bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk.
2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med driften af det vedvarende energi-anlæg, herunder afskrivninger.
Stk. 4.
Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses det vedvarende energi-anlæg for udelukkende benyttet til
private formål.
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter vedvarende energi-anlæg, der er knyttet til en husstand, og som ikke har et erhvervsmæssigt
formål.
Stk. 6.
Ejere af andele i vedvarende energi-anlæg, der er udbudt til og med den 1. juni 2020, og hvor den skattepligtige indkomst for
indkomståret 2020 er opgjort efter stk. 2, skal fortsat opgøre den skattepligtige indkomst efter stk. 2 i resten af det vedvarende
energi-anlægs levetid. I det omfang de i 1. pkt. nævnte andele sælges videre til nye ejere, kan også disse ejere vælge at anvende
den skematiske ordning efter stk. 2 ved indkomstopgørelsen.
Stk. 7.
Ejere af vedvarende energi-anlæg omfattet af stk. 1-6 beskattes ikke af værdien af den energi, der produceres og anvendes af
ejeren i dennes private ejendom. Hvis en erhvervsdrivende anvender elektricitet, der er produceret af et vedvarende energi-anlæg i
den erhvervsdrivendes virksomhed, til forsyning af den erhvervsdrivendes private beboelsesejendom, beskattes den erhvervsdrivende
af værdien af den leverede elektricitet med en værdi svarende til den værdi, som den erhvervsdrivende skulle have betalt inklusive
skatter og afgifter, hvis elektriciteten var blevet leveret fra elforsyningsnettet. 2. pkt. omfatter også leverancer af
elektricitet til private ejendomme, der bebos af nærtstående, jf. boafgiftslovens § 22, eller bebos af medarbejdere i
virksomheden. Værdien af elektricitet efter 2. pkt. fastsættes i 2013 til 2,20 kr. pr. kWh og reguleres årligt efter udviklingen i
nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks. Reguleringen foretages på
grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Den procentvise ændring
beregnes med én decimal. De satser, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes.
§ 8q
Foreløbigt udbetalte beløb modtaget i henhold til en hjælpepakke som følge af covid-19 kan ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst vælges medregnet i det indkomstår, hvor beløbet er modtaget, eller i et efterfølgende indkomstår, dog
senest i det indkomstår, hvor der er truffet administrativ afgørelse om retten til beløbet.
Stk. 2.
Stk. 1 finder alene anvendelse på foreløbigt udbetalte beløb, hvor der efterfølgende skal træffes administrativ afgørelse om
retten til beløbet.
Stk. 3.
Bindende valg om medregning af beløb efter stk. 1 skal foretages inden udløbet af oplysningsfristen for det indkomstår, valget
vedrører. For beløb modtaget i indkomståret 2020 kan den skattepligtige dog ændre sit valg efter 1. pkt. vedrørende indkomståret
2020 inden udløbet af oplysningsfristen for indkomståret 2021. Omvalg efter 2. pkt. kan altid foretages til og med den 30. juni
2022 og kan inden for denne frist også omfatte valg vedrørende indkomståret 2021. Et omvalg efter 2. og 3. pkt. er bindende.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på forskudsvis udbetalte erstatninger og kompensationer, der er modtaget som følge af lov
om aflivning af og midlertidigt forbud mod hold af mink.
Stk. 5.
Hvis beløb omfattet af stk. 1 eller 4, der er medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, helt eller delvis skal
tilbagebetales, fradrages det beløb, der skal tilbagebetales, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor
der er truffet endelig afgørelse om beløbet. Der kan i stedet ske nedsættelse af skatteansættelsen for det indkomstår, hvor
beløbet er medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis den skattepligtige anmoder herom efter reglerne i
skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.
§ 8r
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor den faste ejendom er taget i brug, efter at der
er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, kan skattepligtige efter selskabsskatteloven fradrage et beløb svarende
til anskaffelsessummen, opgjort efter § 1 f i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af 17.
november 2003 for nyopført fast ejendom, der udelukkende er bestemt til udlejning som helårsbeboelse, når betingelserne i nr. 1-5
er opfyldt:
Den skattepligtige skal have fået tilsagn om andel i den for 2003 fastsatte investeringsramme på 1,0 mia. kr., jf. § 1 i lov om
fremme af privat udlejningsbyggeri som affattet ved lov nr. 1090 af 17. december 2002 eller § 1 c i lov om fremme af privat
udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af 17. november 2003, og sørge for, at byggeriet opføres i overensstemmelse
med tilsagnet, og at det holder sig inden for den tildelte andel af rammen.
Den faste ejendom skal opføres på den byggegrund, der fremgår af tilsagnet.
Den skattepligtige skal have opnået byggetilladelse til byggeriet senest 9 måneder efter modtagelsen af tilsagn om andel i
investeringsrammen.
Den faste ejendom skal ved første ibrugtagning efter, at der er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, mindst
indeholde det antal beboelseslejligheder, der fremgår af tilsagnet.
Ibrugtagningstilladelse til byggeriet skal foreligge senest 4 år efter, at der er givet byggetilladelse.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke for aktieselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3 A.
Stk. 3.
Ved opgørelse af fortjeneste og tab på fast ejendom for skattepligtige, der har fået fradrag efter stk. 1, anvendes
anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget med den sats, der efter
selskabsskattelovens § 17, stk. 1, gælder for det indkomstår, hvori fradraget er foretaget.
§ 8s
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer og dødsboer, der driver erhvervsmæssig
virksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og fonde, der er skattepligtige efter
fondsbeskatningslovens § 1, fradrage gaver i form af pengebeløb, som den skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner, der i
det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Hvis den modtagende institution er
nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat
eller kommune.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer, dødsboer, selskaber og fonde fradrage handelsværdien af
gaver i form af kunstværker samt kultur- og naturhistoriske genstande, som giveren har ydet til kulturinstitutioner, der i det
foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Gavens handelsværdi fastsættes af en af
Kulturministeriet udpeget skønsmand. Skønsmandens honorar betales af den kulturinstitution, der modtager gaven. Hvis gavegiveren
selv frembringer eller forhandler kunstværker eller kultur- og naturhistoriske genstande, kan dog alene fradrages de omkostninger,
der har været afholdt for at frembringe eller erhverve genstanden. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan kvalificeres
som et kunstværk, indhenter told- og skatteforvaltningen en vurdering af genstanden fra Akademiraadet. I tilfælde af tvivl om,
hvorvidt genstanden kan kvalificeres som en kultur- og naturhistorisk genstand, indhenter told- og skatteforvaltningen en
vurdering af genstanden gennem Kulturarvsstyrelsen. Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende
vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune.
Stk. 3.
Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1 og 2, at
gaven til kulturinstitutionen ikke er forbunden med nogen form for modydelse til eller klausulering fra gavegiver,
gaven gives til kulturinstitutionens kulturelle virksomhed,
kulturinstitutionen ønsker at modtage gaven, og at
kulturinstitutionen indberetter værdien af gaven efter skatteindberetningslovens § 40.
Stk. 4.
Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1 og 2, at gaven til den enkelte kulturinstitution i det pågældende indkomstår har en
værdi på mindst 500 kr. Der indrømmes dog kun fradrag for det beløb, hvorved de samlede gaver efter stk. 1 og 2 overstiger 500 kr.
årligt.
Stk. 5.
Fradragsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der på tidspunktet for ydelsen af gaven er nærtstående til medlemmer af
ledelsen eller bestyrelsen af kulturinstitutionen, eller af selskaber, som de samme personer eller nærtstående til disse udøver en
bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt
børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt
slægtskabsforhold.
Stk. 6.
Skattepligtige kan i stedet for fradrag efter denne bestemmelse vælge at fradrage en gave efter bestemmelserne i § 8 A.
Stk. 7.
Hvis den skattepligtige efter en anden bestemmelse i skattelovgivningen får eller har fået fradrag for en del af eller hele
værdien af gaven eller de omkostninger, der har været afholdt for at frembringe eller erhverve kunstværket eller den kultur- og
naturhistoriske genstand, reduceres fradraget efter stk. 1 og 2 tilsvarende.
§ 8t
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives der ikke fradrag for udgifter til cigaretter, røgtobak, cigarer,
cerutter, cigarillos, cigaretpapir, skrå eller snus, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, eller som er afholdt til
repræsentation eller reklame. 1. pkt. omfatter ikke vareprøver udleveret af registrerede tobaksvirksomheder til detailhandelen.
§ 8u
Studerende, som fra og med indkomståret 2011 bliver berettiget til et særligt fradrag for gæstestuderende i Danmark i
medfør af dobbeltbeskatningsaftale indgået mellem Danmark og Færøerne eller Grønland, kan ved indkomstopgørelsen som et
rigsfællesskabsfradrag fratrække et beløb på 36.000 kr., jf. dog stk. 2. Fradrag efter 1. pkt. gives ud over fradrag i medfør af
dobbeltbeskatningsaftalen og kan ikke vælges i stedet for dette.
Stk. 2.
Fradrag efter stk. 1 gives i den periode, hvor betingelserne for fradrag til gæstestuderende efter de nævnte
dobbeltbeskatningsaftaler er opfyldt, og med de begrænsninger, som følger af dobbeltbeskatningsaftalerne. Er betingelserne kun
opfyldt i en del af et indkomstår, gives fradraget forholdsmæssigt.
§ 8v
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn for
serviceydelser, grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm i hjemmet eller i en fritidsbolig,
jf. stk. 2-9 og bilag 1.
Stk. 2.
Fradraget er betinget af,
at den skattepligtige person ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år,
at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets
udførelse, eller at arbejdet er udført vedrørende en fritidsbolig, hvor den skattepligtige person er ejer og skattepligtig efter
ejendomsværdiskatteloven af fritidsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse,
rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde tillige af en person, der ved indkomstårets
udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig til Danmark,
at den skattepligtige foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb til skattemyndighederne med angivelse af, hvem
der har udført arbejdet, og
at arbejdet er udført i perioden fra og med den 1. januar 2018, dog således at arbejde i form af grøn istandsættelse,
tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm skal være udført senest den 31. marts 2022 og betalt senest den 31. maj
Stk. 3.
For arbejde vedrørende en fritidsbolig finder stk. 1, 2 og 4-9 tilsvarende anvendelse for ægtefællen til ejeren af en
fritidsbolig, jf. stk. 2, nr. 2, under forudsætning af at ægtefællerne var gift og samlevende på det tidspunkt, hvor det
fradragsberettigede arbejde blev udført.
Stk. 4.
Fradraget henføres til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor
arbejdet er udført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb. For personer, hvis
indkomstår ikke følger kalenderåret, og hvis indkomstår 2023 begynder inden den 1. april 2022, henføres fradrag for arbejde i form
af grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm udført i marts 2022 til indkomståret 2022.
Stk. 5.
De fradragsberettigede udgifter til serviceydelser kan årligt højst udgøre et grundbeløb på 5.400 kr. (2010-niveau) pr. person, og
de samlede fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm kan
årligt højst udgøre et grundbeløb på 10.900 kr. (2010-niveau) pr. person. I indkomståret 2021 kan de fradragsberettigede udgifter
til serviceydelser dog højst udgøre 25.000 kr. pr. person, og de samlede fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse,
tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm kan højst udgøre 25.000 kr. pr. person. Udgifter til serviceydelser på op
til 25.000 kr., jf. 2. pkt., medregnes i indkomståret 2021 med et beløb svarende til 135 pct. af udgiften. Grundbeløbene reguleres
efter personskattelovens § 20.
Stk. 6.
Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde, hvortil der er ydet tilskud efter andre offentlige støtteordninger,
herunder efter reglerne i lov om hjemmeservice, til arbejde vedrørende etablering af elproduktion fra vedvarende energi-anlæg
omfattet af §§ 41 og 47 i lov om fremme af vedvarende energi, hvis der modtages offentlig driftsstøtte til disse anlæg, eller til
arbejde vedrørende afmontering af brændeovne og pejseindsatse, hvis der modtages offentligt tilskud til skrotning af disse.
Tilsvarende gælder udgifter til børnepasning, der er skattefritaget hos modtageren efter § 7 Æ, og udgifter, som er fradraget ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler i skattelovgivningen. Ejeren af en fritidsbolig, jf. stk. 2, nr. 2,
kan heller ikke foretage fradrag for udgifter til arbejdsløn for arbejde i form af rengøring, vask, opvask, strygning,
vinduespudsning, børnepasning og havearbejde vedrørende fritidsboligen, hvis ejeren i løbet af indkomståret har udlejet
fritidsboligen.
Stk. 7.
Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde udført af personer, der har fast bopæl i den helårsbolig, hvor arbejdet
udføres. Der kan heller ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde i en fritidsbolig udført af en person, der ejer
fritidsboligen, jf. stk. 2, nr. 2, eller af en person, der har fast bopæl i samme helårsbolig som ejeren eller en af ejerne af
fritidsboligen.
Stk. 8.
For en fritidsbolig beliggende uden for Danmark er betingelsen i stk. 2, nr. 3, opfyldt, hvis arbejdet er udført af en virksomhed,
der er momsregistreret i et EU/EØS-land, eller ved arbejde i form af rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning,
børnepasning og havearbejde tillige af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år og er fuldt skattepligtig i et
EU/EØS-land. Er fritidsboligen beliggende i et ikke-EU/EØS-land, er betingelsen i stk. 2, nr. 3, tillige opfyldt, hvis arbejdet er
udført af en virksomhed i det pågældende land og virksomheden er momsregistreret eller registreret i forhold til andre
omsætningsafgifter eller i forhold til indkomstskatter vedrørende det pågældende arbejde, eller ved arbejde i form af rengøring,
vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde tillige af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt
18 år og er fuldt skattepligtig i det pågældende land. Det er en betingelse efter 1. og 2. pkt., at det land, hvor fritidsboligen
er beliggende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international
overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
Stk. 9.
Skatteministeren kan bestemme, at det er en betingelse for fradrag, at betalingen sker via et særligt betalingsmodul.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om de omfattede ydelser, om dokumentation for det udførte arbejde og om kontrol og
administration af reglerne.
§ 8x
Selskaber m.v. og personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed i virksomhedsordningen, kan anmode told- og
skatteforvaltningen om at få udbetalt skatteværdien af underskud, der stammer fra udgifter, der straksafskrives som forsøgs- og
forskningsudgifter efter § 8 B, stk. 1, eller afskrivningslovens § 6, stk. 1, nr. 3. Der kan dog højst udbetales skatteværdien af
underskud svarende til de afholdte udgifter. Skatteværdien af underskud som nævnt i 1. pkt. beregnes med den i
selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent for det pågældende indkomstår. Der kan for hvert indkomstår højst udbetales
skatteværdien af 25 mio. kr. Udgør indkomståret en kortere periode end 12 måneder, nedsættes beløbet forholdsmæssigt. Beløb, der
udbetales efter 1. pkt., medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 og § 31 A, anses for en samlet enhed ved anvendelsen af stk. 1. Anmodning
efter stk. 1 indgives af administrationsselskabet. Opgørelsen af udbetalingen sker på grundlag af sambeskatningsindkomsten og de
sambeskattede selskabers samlede udgifter til forskning og udvikling. Beløbet udbetales til administrationsselskabet.
Administrationsselskabet skal fordele beløbet forholdsmæssigt mellem de selskaber m.v., hvis underskud nedsættes, jf. stk. 4, i
overensstemmelse med selskabsskattelovens § 31, stk. 8, og § 31 A, stk. 6. Beløb, der udbetales på grundlag af underskud i
udenlandske selskaber og faste driftssteder i udlandet, medregnes til genbeskatningssaldoen, jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk.
10.
Stk. 3.
Der kan til selskaber m.v., der på anmodningstidspunktet, jf. stk. 4, kontrolleres af samme aktionær, jf. § 16 H, stk. 6, og til
en eller flere personligt drevne virksomheder, som den anførte personkreds driver i virksomhedsordningen, for hvert indkomstår
højst udbetales et samlet beløb svarende til skatteværdien af 25 mio. kr. Der foretages en særskilt opgørelse for henholdsvis
hvert ikke sambeskattet selskab, hver sambeskattet koncern og virksomheder i virksomhedsordningen. Er der anmodet om udbetaling på
grundlag af et større beløb end 25 mio. kr., fordeles beløbet mellem selskaber, sambeskattede koncerner og virksomheder i
virksomhedsordningen m.v. i forhold til den del af underskuddet for det enkelte selskab m.v., der stammer fra udgifter til
forskning og udvikling, der er anmodet om kontant udbetaling på grundlag af.
Stk. 4.
Anmodning efter stk. 1 indgives samtidig med afgivelsen af oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for det pågældende
indkomstår. Ved afgivelsen af disse oplysninger skal årets underskud nedsættes med den del af underskuddet, hvoraf der anmodes om
udbetaling, jf. stk. 1. Ved udbetalingen finder selskabsskattelovens § 29 B, stk. 5, 5.-9. pkt., om udbetaling af overskydende
skat tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
Er der sket udbetaling med et større beløb, end stk. 1-3 berettiger til, opkræves det for meget udbetalte beløb.
Selskabsskattelovens § 29 B, stk. 4, 3. pkt., og § 30 om opkrævning af restskat finder tilsvarende anvendelse. Det tilbagebetalte
beløb omregnes til underskud for det pågældende indkomstår.
Stk. 6.
Ved udbetaling af skattekredit modregnes virksomhedens restancer af skatter og afgifter med påløbne morarenter, uanset om der er
sket overdragelse af kravet.
Stk. 7.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang der er anmodet om fremrykket udbetaling af skattekredit for indkomståret 2019 efter §
8 i lov om rentefrie lån svarende til angivet moms og lønsumsafgift og fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse
med covid-19.
§ 8y
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst er fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser for personer,
der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, selskaber m.v., som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2, og
fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, betinget af, at betaling sker via et pengeinstitut eller
betalingsinstitut, som sikrer identifikation af betalingsmodtager og betaler, medmindre betalingen samlet udgør højst 8.000 kr.
inklusive moms. Flere betalinger, som vedrører samme leverance, ydelse, kontrakt el.lign., anses som én betaling i forhold til
beløbsgrænsen i 1. pkt. Ved løbende ydelser eller periodiske ydelser skal flere faktureringer og betalinger ses som én samlet
leverance i forhold til beløbsgrænsen i 1. pkt., når de sker inden for samme kalenderår.
Stk. 2.
Er der i et indkomstår foretaget fradrag for en udgift, hvor fradraget ikke opfylder betingelserne i stk. 1, skal det tidligere
fratrukne beløb reguleres tilbage, når betalingen sker i indkomståret. Hvis betaling sker efter udløbet af indkomståret, medtages
beløbet som indtægt i det indkomstår, hvor betalingen sker.
Stk. 3.
Hvis en virksomhed ikke har mulighed for at betale via et pengeinstitut eller betalingsinstitut som anført i stk. 1, kan
virksomheden opnå sit fradrag ved på told- og skatteforvaltningens hjemmeside at indberette oplysninger om det foretagne køb,
herunder fakturaoplysninger, der entydigt identificerer leverandøren, og betalingen heraf. Denne indberetning skal foretages
senest i forbindelse med virksomhedens oplysningsfrist efter skattekontrollovens §§ 11-13 for det indkomstår, hvori købet er
foretaget.
Stk. 4.
Uanset fristen i stk. 3, 2. pkt., og fristerne i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27 kan told- og skatteforvaltningen efter
anmodning fra virksomheden genoptage virksomhedens skatteansættelse for indkomstårene 2012, 2013 og 2014, hvis virksomheden
samtidig med anmodningen har indberettet oplysninger efter bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., om kontantkøb foretaget i de nævnte
indkomstår. Told- og skatteforvaltningen skal have modtaget såvel indberetningerne som anmodningen om genoptagelse senest den 1.
juli 2019.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om andre betalingsmåder, som sidestilles med betaling via pengeinstitut, og om krav
til dokumentation.
§ 7å
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke værdien af sædvanlige ydelser, der udføres inden for
privatsfæren som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement (familie- og vennetjenester). Ydelserne
må ikke
være af kommerciel karakter,
indgå i organiseret byttehandel,
bestå i forud aftalt udveksling af ydelser eller
inkludere betaling med kontanter eller andre likvide midler.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag til en person under 16 år som betaling for arbejde for en
privat hvervgiver udført i eller i tilknytning til dennes private hjem.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag for arbejde for en privat hvervgiver udført i eller i
tilknytning til dennes private hjem til en person, der opfylder alderskravet i lov om social pension til at kunne få folkepension.
Det er en betingelse, at arbejdet ikke udføres som et led i erhvervsmæssig virksomhed eller indberettes som fradragsberettiget
ydelse af en privat hvervgiver efter reglerne i § 8 V. Vederlag efter 1. pkt., der inden for et indkomstår overstiger et
grundbeløb på 10.000 kr. (2010-niveau), medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den del af vederlaget, der overstiger
grundbeløbet. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 7æ
Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag eller godtgørelser, som med henblik på pasning af
syge børn i en privat husstand udbetales af personer i husstanden til personer over 60 år. Følgende betingelser skal være
opfyldte:
Den samlede indtægt for den pågældende ved børnepasningen overstiger ikke et grundbeløb på 3.100 kr. (2010-niveau) årligt.
Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
Udgifter i forbindelse med børnepasningen fradrages ikke i den skattepligtige indkomst.
Børnepasseren deltager i en ordning, som skal være administreret af kommunen eller en frivillig social organisation. Det skal
af foreningen eller fondens vedtægter bl.a. fremgå, at ordningen er rettet mod syge børn. Den kommune, hvori ordningen fungerer,
skal have ordningen, herunder sædvanlige vedtægtsmæssige oplysninger, registreret som en reservebedsteforældreordning.
§ 7ø
I tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen yder betaling efter
kildeskattelovens § 69 A, medregnes de rejse- og befordringsgodtgørelser, der indgår i beregningen af den indeholdelsespligtiges
betaling, samt den indeholdelsespligtiges betaling efter kildeskattelovens § 69 A ikke ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst hos modtageren af godtgørelserne.
Stk. 2.
Betalinger efter kildeskattelovens § 69 A kan ikke fradrages ved opgørelsen af den indeholdelsespligtiges skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Modtagere af godtgørelser, der er skattefri efter stk. 1, kan ikke foretage befordringsfradrag for befordring, der har dannet
grundlag for godtgørelserne, eller for rejseudgifter m.v. efter § 9 A, stk. 7, 1. eller 3. pkt., der er godtgjort med de
pågældende godtgørelser.
§ 9
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det
indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau).
Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. Befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller statsskattelovens § 6, litra a,
kan dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen, jf. dog § 9 B, stk. 4.
Stk. 2.
Begrænsningen af fradraget efter stk. 1 omfatter ikke udgifter, som lønmodtagere kan fradrage efter § 9 A, § 9 B, stk. 4, § 9 C, §
9 D og § 13 i denne lov som fradrag for dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, litra a, eller efter § 49, stk. 1, § 49 A,
stk. 1, og § 49 B, stk. 1, i lov om beskatningen af pensionsordninger mv. Udgifter, der er fradragsberettiget efter stk. 1, § 9 A,
§ 9 B, stk. 4, og §§ 9 C og 9 D, i forbindelse med udførelse af indtægtsgivende arbejde i udlandet kan ikke fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere, i det omfang de nævnte udgifter overstiger den udenlandske
lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse. Udgifter som nævnt i 2. pkt., der vedrører udførelse af arbejde,
hvorfra indtægten er undtaget fra skattepligt, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af
de afholdte udgifter.
Stk. 4.
Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved
indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter mv. omfattet af § 9 A eller § 31, stk. 4, og
befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis
lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne. 3. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse på godtgørelser, jf. 2.
pkt., der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.
Stk. 5.
Godtgørelser til hotelophold og befordring, der ydes til lægdommere, vidner og personer, der efter indkaldelse har afgivet
forklaring til politiet i henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 712 af 17. november 1987, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen.
Stk. 6.
Godtgørelse, der ydes for udgifter til kost og logi i forbindelse med formidlet døgnophold omfattet af § 66 a, stk. 1, og § 66 b,
stk. 1, i lov om social service, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog kun den del af godtgørelsen, der ikke
overstiger satser, som fastsættes efter § 55, stk. 4, i lov om social service. Udgifter, der er godtgjort efter 1. pkt., kan ikke
fradrages ved indkomstopgørelsen. Reglerne i 1.-3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis formidlet døgnophold udøves som selvstændig
erhvervsvirksomhed.
§ 9a
Godtgørelser til dækning af rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem
bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, medregnes ikke ved
indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat i stk. 2.
Stk. 2.
Følgende satser kan anvendes til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder i stedet for de faktiske beløb:
Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 455 kr. (2010-niveau) pr. døgn til kost og
småfornødenheder. Skatterådet kan fra og med 1. januar 2001 forhøje satsen efter 1. pkt. med et grundbeløb på 142 kr.
(2010-niveau) pr. døgn ved overnatning i lande, hvor leveomkostningerne er væsentligt højere end i Danmark.
For turistchauffører med overnatning i udlandet 150 kr. pr. døgn.
For turistchauffører med overnatning i Danmark 75 kr. pr. døgn.
Ved rejser med overnatning i Danmark eller i udlandet et grundbeløb på 195 kr. (2010-niveau) pr. døgn til logi, medmindre den
ansatte i sit hverv medvirker til transport af varer eller personer, gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer),
arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af
naturforekomster. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler mv., der anvendes i
forbindelse med logiet, når der modtages godtgørelse med satsen til logi.
Stk. 3.
Satserne i stk. 2, nr. 1-3, udbetales pr. døgn, og derefter kan der udbetales 1/24 af satserne pr. påbegyndt time. Hvis der
modtages fri kost, reduceres satsen efter stk. 2, nr. 1, med henholdsvis 15, 30 og 30 pct. for morgenmad, frokost og aftensmad.
Uanset reduktionen i foregående punktum kan arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et
beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede rejse.
Stk. 4.
Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan arbejdsgiveren til dækning af
udgifter til småfornødenheder udbetale et skattefrit beløb på indtil 25 pct. af satsen i stk. 2, nr. 1, beregnet for den samlede
rejse.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder kun anvendelse, når rejsen varer mindst 24 timer. Det enkelte arbejdssted, jf. stk. 1, kan ved anvendelsen af
standardsatserne i stk. 2, nr. 1-3, og stk. 4 højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder. 2. pkt. finder ikke anvendelse,
når arbejdsstedet er mobilt eller i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flytter sig over en strækning på mindst 8 km.
2. pkt. finder endvidere ikke anvendelse i forhold til godtgørelser, der udbetales i forbindelse med enkeltstående kortvarige
tjenesterejser til samme midlertidige arbejdssted.
Stk. 6.
En ny 12-måneders-periode påbegyndes, når lønmodtageren skifter til et nyt midlertidigt arbejdssted, der ligger mindst 8 km ad
normal transportvej fra det tidligere arbejdssted, eller når lønmodtageren har arbejdet i en sammenhængende periode på mindst 40
arbejdsdage på et andet arbejdssted før tilbagevenden til det tidligere midlertidige arbejdssted.
Stk. 7.
Rejseudgifter, jf. stk. 1, kan fradrages ved indkomstopgørelsen enten med standardsatserne i stk. 2 og 3 eller med de faktiske
udgifter. De faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug. Såfremt arbejdsgiveren
afholder lønmodtagerens udgifter omfattet af stk. 1 efter regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til
småfornødenheder med standardsatsen i stk. 4. Udgifter efter 1. og 3. pkt. kan dog ikke fradrages, i det omfang de er godtgjort
efter stk. 1-4, eller overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår. Begrænsningen af fradraget efter 4.
pkt. omfatter også fradrag for dobbelt husførelse efter statsskattelovens § 6, litra a, jf. § 9, stk. 1. Der kan ikke foretages
afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler mv., der anvendes i forbindelse med logiet, når der foretages fradrag
med satsen til logi.
Stk. 8.
Selvstændigt erhvervsdrivende, der på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at
overnatte på deres sædvanlige bopæl, kan vælge at foretage fradrag med de i stk. 2 og 3 fastsatte satser i stedet for de faktiske
udgifter. Fradrag med satserne i stk. 2 og 3 kan dog ikke overstige et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår.
Stk. 9.
Stk. 1-6 finder tilsvarende anvendelse på rejsegodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser,
udvalg, kommissioner, råd og lign., hvad enten de er ulønnede eller aflønnes med et vederlag, der er A-indkomst, jf.
kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser,
udvalg, kommissioner, råd og lign., der modtager vederlag herfor, der er A-indkomst, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2, litra a.
Stk. 10.
Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af tilskudsbevillinger til forskning, som er A-indkomst. Det er en betingelse,
at den skattepligtige på grund af afstanden mellem bopæl og det sted, hvor den pågældende midlertidigt udfører et
forskningsprojekt, ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Stk. 11.
Personer, der modtager ydelser efter § 7, nr. 15, eller § 31, stk. 4, er ikke omfattet af stk. 1-9. Tilsvarende gælder for
personer, der kan foretage fradrag efter § 3 i lov om beskatning af søfolk, jf. § 4, stk. 2, og for personer, der kan anvende §§
5-8, i lov om beskatning af søfolk, jf. § 5, stk. 5. Personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den periode,
der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke foretage fradrag med standardsatserne. Reglerne i stk. 1-8 finder ikke anvendelse for
personer, der for et indkomstår har valgt fradrag efter § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår.
Stk. 12.
Skattepligtige med sædvanlig bopæl på en ikkebrofast ø omfattet af § 9 C, stk. 3, 3. pkt., som på grund af afstanden mellem bopæl
og et fast arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på den sædvanlige bopæl, kan ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter
til logi med en standardsats efter stk. 2, nr. 4. Fradrag for logiudgifter efter 1. pkt. kan ikke overstige et grundbeløb på
25.000 kr. (2010-niveau) i et indkomstår og medregnes i begrænsningen af fradrag efter stk. 7, 4. og 5. pkt., og stk. 8, 2. pkt.
Fradrag efter 1. pkt. kan ikke foretages af personer omfattet af stk. 11.
Stk. 13.
Grundbeløbene i stk. 2, 7, 8 og 12 reguleres årligt efter personskattelovens § 20. De regulerede beløb i stk. 2 afrundes opad til
nærmeste kronebeløb.
§ 9b
Følgende udgifter til befordring til og fra en arbejdsplads kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst:
a) Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,
b) befordring mellem arbejdspladser og
c) befordring inden for samme arbejdsplads.
Stk. 2.
Når der er forløbet 60 på hinanden følgende arbejdsdage, siden den pågældende sidst har været på en arbejdsplads som nævnt i stk.
1, litra a, påbegyndes en ny 60-dages-periode.
Stk. 3.
Har den skattepligtige et kørselsmønster, der indebærer befordring til så mange forskellige arbejdspladser, at det ikke er
sandsynligt, at der køres mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i mere end 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder,
anses befordringen for erhvervsmæssig, jf. stk. 1. Told- og skatteforvaltningen kan dog give den skattepligtige skriftligt pålæg
om med fremadrettet virkning i indtil 12 måneder ved kørselsregnskab at dokumentere, at der er tale om erhvervsmæssig befordring
som nævnt i stk. 1.
Stk. 4.
Befordringsgodtgørelse medregnes ikke ved indkomstopgørelsen, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, som fastsættes af
Skatterådet. Udbetaler arbejdsgiveren ikke hel eller delvis skattefri godtgørelse, kan fradrag for befordring foretages efter § 9
C. Uanset 2. pkt. kan lønmodtagere fradrage befordringsudgifter som nævnt i stk. 1, hvis de i forbindelse med kundeopsøgende
aktiviteter afholder udgifter til befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang. Fradrag efter 3. pkt. er betinget af,
at eventuelle befordringsgodtgørelser efter 1. pkt. medregnes ved indkomstopgørelsen.
Stk. 5.
Reglerne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på befordringsgodtgørelser, der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for
bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.
§ 9c
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og
arbejdsplads foretages med et beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel efter en kilometertakst,
der fastsættes af Skatterådet. Ved fastsættelsen af denne takst lægges udgiften til befordring med bil til grund. Hvis den
skattepligtige på grund af de givne geografiske forhold, tidsforbrug og økonomisk rimelighed på en del af eller hele strækningen
mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads må anvende færgetransport, ruteflytransport el.lign., beregnes fradraget for denne
befordring som den faktiske, dokumenterede udgift.
Stk. 2.
Fradrag kan dog kun foretages for den del af befordringen pr. arbejdsdag, der overstiger 24 kilometer.
Stk. 3.
Udgør befordringen pr. arbejdsdag til og med 120 km, beregnes fradraget med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter. For
befordring herudover beregnes fradraget med 50 pct. af den fastsatte kilometertakst, jf. dog 3. pkt. Fradraget for befordring over
120 km beregnes med den kilometertakst, Skatterådet fastsætter, jf. 1. pkt., når den skattepligtiges sædvanlige bopæl er
beliggende i en af kommunerne Bornholm, Brønderslev, Frederikshavn, Faaborg-Midtfyn, Guldborgsund, Hjørring, Jammerbugt,
Langeland, Lolland, Læsø, Morsø, Norddjurs, Odsherred, Samsø, Skive, Slagelse, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder,
Vesthimmerland, Vordingborg, Ærø og Aabenraa eller på en af de små øer Bågø, Egholm, Endelave, Hjarnø, Mandø, Nekselø, Orø,
Sejerø, Tunø og Årø.
Stk. 4.
For indkomstårene 2010 og 2011 kan yderligere fratrækkes en tillægsprocent på 25 pct. af befordringsfradraget som opgjort efter
stk. 1-3 og 9, dog højst et maksimumsbeløb på 6.000 kr. For indkomståret 2012 udgør tillægsprocenten 29 og maksimumsbeløbet 7.000
kr. For indkomståret 2013 udgør tillægsprocenten 33 og maksimumsbeløbet 7.900 kr. For indkomståret 2014 udgør tillægsprocenten 37
og maksimumsbeløbet 8.900 kr. For indkomståret 2015 udgør tillægsprocenten 42 og maksimumsbeløbet 10.100 kr. For indkomståret 2016
udgør tillægsprocenten 47 og maksimumsbeløbet 11.300 kr. For indkomståret 2017 udgør tillægsprocenten 52 og maksimumsbeløbet
12.500 kr. For indkomståret 2018 udgør tillægsprocenten 58 og maksimumsbeløbet 13.900 kr. Fra indkomståret 2019 og frem udgør
tillægsprocenten 64 og maksimumsbeløbet 15.400 kr. For skattepligtige med en indkomst, der overstiger et grundbeløb på 248.700 kr.
(2010-niveau), aftrappes tillægsprocenten i 2010 og 2011 med en aftrapningsprocent på 0,5 procentenheder pr. 1.000 kr., som
indkomsten overstiger grundbeløbet. For indkomståret 2012 udgør aftrapningsprocenten 0,58. For indkomståret 2013 udgør
aftrapningsprocenten 0,66. For indkomståret 2014 udgør aftrapningsprocenten 0,74. For indkomståret 2015 udgør aftrapningsprocenten
0,84. For indkomståret 2016 udgør aftrapningsprocenten 0,94. For indkomståret 2017 udgør aftrapningsprocenten 1,04. For
indkomståret 2018 udgør aftrapningsprocenten 1,16. For indkomståret 2019 og frem udgør aftrapningsprocenten 1,28. Maksimumsbeløbet
reduceres fra 2010 og frem med 2,0 pct. pr. 1.000 kr., som indkomsten overstiger grundbeløbet. Indkomsten efter 10. pkt. omfatter
indtægter m.v. efter lov om arbejdsmarkedsbidrag § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, § 4 og § 5, ydelser, der udbetales af en
arbejdsløshedskasse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpengegodtgørelser for 1., 2. og 3. ledighedsdag, der udbetales
af arbejdsgivere i henhold til § 84 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., sygedagpenge efter lov om sygedagpenge og
barseldagpenge efter barselloven bortset fra dagpenge, der erstatter B-indkomst eller ydes som frivillig sikring efter § 45 i lov
om sygedagpenge. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af stk. 1-3, herunder regler om, hvorledes den normale
transportvej efter stk. 1 fastlægges. Hvor ganske særlige hensyn til de skattepligtige taler derfor, kan ministeren endvidere
fastsætte regler, hvorefter bestemmelserne i stk. 1-3 fraviges.
Stk. 6.
Modtages hel eller delvis skattefri befordringsgodtgørelse, kan der ikke foretages fradrag for den befordring, der har dannet
grundlag for godtgørelsen.
Stk. 7.
Har den skattepligtige adgang til en af arbejdsgiveren betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, og har den
skattepligtige foretaget fradrag for befordring efter stk. 1-4, skal den skattepligtige ved indkomstopgørelsen medregne værdi af
fri befordring svarende til fradraget efter stk. 1-3 for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. 1. pkt.
finder også anvendelse, når arbejdsgiverbetalt befordring modtages som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt,
samt for skattepligtige, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre
kollektive organer, herunder kommunalbestyrelser og regionsråd. 1. pkt. finder ligeledes anvendelse for medlemmer af en
fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse samt for personer, der modtager befordringstilskud fra jobcenteret.
Stk. 8.
Medlemmer af Folketinget, ministre og danske medlemmer af Europa-Parlamentet kan ikke foretage fradrag efter stk. 1-4 for
befordring i forbindelse med folketingshvervet. Det samme gælder, hvis de ovennævnte anvender et frikort eller frirejse til
offentlige transportmidler i forbindelse med andre hverv eller andet arbejde.
Stk. 9.
Den skattepligtige kan ved opgørelsen af fradrag for befordring frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads mod
dokumentation foretage fradrag for udgifter afholdt til benyttelse af Storebæltsforbindelsen og Øresundsforbindelsen. Fradraget
for benyttelse af Storebæltsforbindelsen kan foretages med 110 kr. pr. passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og med 15
kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik. Fradraget for benyttelse af Øresundsforbindelsen kan foretages med 50 kr. pr.
passage ved benyttelse af bil eller motorcykel og med 8 kr. pr. passage for brugere af kollektiv trafik. Ved samkørsel i bil eller
på motorcykel kan fradrag efter 1. pkt. alene foretages af den af de samkørende, som har afholdt udgiften til A/S Storebælt eller
Øresundsbro konsortiet for benyttelsen af forbindelsen. Modtager den pågældende udgiftsgodtgørelse for passageudgiften fra
medkørende, er den pågældende ikke skattepligtig heraf, og de medkørende har ikke fradragsret for godtgørelsen.
§ 9d
Godtgør den skattepligtige, at vedkommende som følge af varigt nedsat funktionsevne eller kronisk sygdom har særlige
udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, finder reglerne i § 9 C, stk. 1-8, ikke anvendelse. Den skattepligtige kan i
stedet fradrage normal befordringsudgift i det omfang, den overstiger 2.000 kr., samt den del af den faktiske befordringsudgift,
der overstiger normal befordringsudgift i det pågældende tilfælde. Normal befordringsudgift opgøres, hvor offentlig befordring kan
anvendes, som udgiften til billigste offentlige befordringsmiddel og ellers som udgiften ved brug af eget befordringsmiddel efter
kilometertakster, der fastsættes af Skatterådet.
§ 9e
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan eksportmedarbejdere uanset § 9 A, stk. 7, 4. pkt., foretage fradrag
for merudgifter i forbindelse med rejser og ophold i udlandet uden dokumentation for udgifterne. Det er en betingelse, at den
pågældende i indkomståret enten har haft uafbrudt ophold i udlandet i 2 måneder, eller at opholdene i udlandet i løbet af
indkomståret i alt har omfattet mindst 100 døgn.
Stk. 2.
Som eksportmedarbejdere anses efter denne bestemmelse lønmodtagere, der for en dansk arbejdsgiver udfører arbejde i udlandet med
sigte på at opnå salg til udlandet af arbejdsgiverens varer og tjenesteydelser eller at opfylde sådanne aftaler. Bestemmelsen
omfatter ikke medarbejdere, der forestår transport af varer mv. eller er medlem af et selskabs direktion eller bestyrelse bortset
fra medarbejdervalgte repræsentanter.
Stk. 3.
Fradraget opgøres på grundlag af lønindkomsten for udlandsarbejdet efter de af Skatterådet fastsatte anvisninger for fradrag for
merudgifter ved lønarbejde i udlandet.
Stk. 4.
Den skattepligtige skal inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, jf. § 13, indsende en erklæring fra
arbejdsgiveren om karakteren af udlandsarbejdet, opholdenes varighed og om lønindkomsten under udlandsopholdene.
§ 9f
(Ophævet)
§ 9g
Personer, der ved indkomstårets udløb er, eller som i løbet af indkomståret har været registreret som erhvervsfiskere
efter fiskeriloven, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage 190 kr. pr. påbegyndt havdag ved fangstture af
mindst 12 timers varighed. Fradraget vælges for hele indkomståret og kan højst udgøre 41.800 kr. årligt.
Stk. 2.
Hvis fradrag foretages efter stk. 1, kan udgifter i forbindelse med erhvervelsen af indkomsten som registreret erhvervsfisker ikke
fradrages efter §§ 9 A-9 D. Der indrømmes heller ikke fradrag efter § 13 eller efter § 49, stk. 1, i lov om beskatningen af
pensionsordninger mv., hvis medlemskabet af fagforeningen mv. eller arbejdsløshedskassen har tilknytning til beskæftigelsen som
erhvervsfisker. For ansatte fiskere træder fradraget endvidere i stedet for fradrag efter § 9, stk. 1. Selvstændige fiskere kan
ikke fradrage driftsudgifter, som kan sidestilles med lønmodtagerudgifter efter § 9, stk. 1.
§ 9h
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan dagplejere, der udfører kommunal eller privat dagpleje efter § 21,
stk. 2 eller 3, i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge eller privat pasning i eget hjem efter kapitel 14 i
lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, i stedet for at fradrage faktiske udgifter forbundet med dagplejen
foretage et standardfradrag, jf. stk. 2 og 3. Standardfradraget kan foretages uanset den beløbsmæssige begrænsning i § 9, stk. 1.
Stk. 2.
Standardfradraget beregnes med den i stk. 3 anførte procent af den skattepligtige del af det vederlag, der modtages for dagplejen.
Ved sammenhængende sygeperioder på mere end 3 måneder inden for et indkomstår beregnes der kun standardfradrag af vederlag, der er
modtaget i de første 90 dage af sygeperioden.
Stk. 3.
For indkomstårene 2010 og 2011 udgør procenten 46. For indkomståret 2012 udgør procenten 47. For indkomståret 2013 udgør procenten
48. For indkomståret 2014 udgør procenten 50. For indkomståret 2015 udgør procenten 52. For indkomståret 2016 udgør procenten 54.
For indkomståret 2017 udgør procenten 56. For indkomståret 2018 udgør procenten 58. For indkomståret 2019 og frem udgør procenten
60.
§ 9j
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende fradrage procenten
anført i stk. 2 af grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 4 og 6, jf. dog
2.-4. pkt. og arbejdsmarkedsbidragslovens § 3, og §§ 4 og 5. Indbetalinger til ratepension og ophørende livrente omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for hvilket der er bortseelsesret efter pensionsbeskatningslovens § 19.
Indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension indgår med de indbetalinger, som arbejdsgiverne indberetter til
skatteforvaltningen. Indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 2 og 4, indgår ikke. Fradraget kan dog højst
udgøre grundbeløbet anført i stk. 2. 1.-5. pkt. finder ikke anvendelse for bidragspligtige, som efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne, og som erhverver
bidragspligtig indkomst ved beskæftigelse udført i udlandet for en udenlandsk arbejdsgiver. Hvis beregningen medfører, at
fradraget er negativt, sættes fradraget til 0 kr. for det pågældende indkomstår.
Stk. 2.
For indkomståret 2022 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 36.700 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2023 udgør procenten
10,65, og grundbeløbet 37.400 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2024 udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 35.700 kr.
(2010-niveau). For indkomståret 2025 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 10,65, og grundbeløbet 36.700 kr. (2010-niveau).
Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 3.
Personer, der er enlige forsørgere og omfattet af stk. 1, kan ud over fradraget opgjort efter stk. 2 ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst fradrage procenten anført i stk. 4 i samme grundlag og under samme betingelser som nævnt i stk. 1, 1.- 4.,
6. og 7. pkt. Ved enlige forsørgere forstås i denne bestemmelse personer, der er berettiget til og modtager ekstra børnetilskud
efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Den angivne procent kan fradrages med en fjerdedel for hvert
kvartal, for hvilket de enlige forsørgere får det ekstra børnetilskud. Fradraget kan højst udgøre grundbeløbet i stk. 4.
Stk. 4.
For indkomstårene 2014 og 2015 udgør procenten 5,4 og grundbeløbet 17.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2016 udgør procenten
5,6 og grundbeløbet 17.900 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2017 udgør procenten 5,75 og grundbeløbet 18.500 kr. (2010-niveau).
For indkomståret 2018 udgør procenten 6,0 og grundbeløbet 19.300 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 og efterfølgende
indkomstår udgør procenten 6,25 og grundbeløbet 20.000 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 9k
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende fradrage procenten
anført i stk. 2 af samme grundlag og under samme betingelser som nævnt i § 9 J, stk. 1, 1.- 4. og 6. pkt., for den del, der
overstiger et grundbeløb på 171.300 kr. (2010-niveau). Fradraget kan dog højst udgøre grundbeløbet nævnt i stk. 2.
Stk. 2.
For indkomståret 2018 udgør procenten 2,5, og grundbeløbet 1.200 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2019 udgør procenten 3,75, og
grundbeløbet 1.800 kr. (2010-niveau). For indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 4,5, og grundbeløbet 2.200
kr. (2010-niveau).
Stk. 3.
Grundbeløbene i stk. 1 og 2 reguleres efter personskattelovens § 20.
§ 9l
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan personer fradrage procenten nævnt i stk. 3 af deres
fradragsberettigede pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 og pensionsindbetalinger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19, jf. dog 2.-5. pkt. og stk. 2. Pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18
indgår med det beløb, hvormed de i indkomståret fradrages efter pensionsbeskatningslovens § 18. Indbetalinger til ratepension og
ophørende livrente omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 indgår med det beløb, for hvilket der er bortseelsesret efter
pensionsbeskatningslovens § 19, og efter fradrag af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag. Øvrige pensionsindbetalinger omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 19 indgår efter fradrag af indeholdt arbejdsmarkedsbidrag. Der kan højst beregnes fradrag af et
grundbeløb på 63.900 kr. (2010-niveau). Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 2.
Indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 1-4, fragår i den efter stk. 1
beregnede sum af fradragsberettigede pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18 og bortseelsesberettigede
pensionsindbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, når der i det foregående indkomstår er foretaget sådanne
udbetalinger. 1. pkt. gælder dog ikke:
Udbetaling af invalidepension indtil opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension.
Udbetaling af rateforsikring i tilfælde af forsikredes invaliditet.
Udbetaling af rateopsparing i tilfælde af kontohaverens varigt nedsatte arbejdsevne, som efter reglerne i lov om social pension
berettiger kontohaveren til at oppebære førtidspension eller seniorpension.
Udbetaling af ægtefælle- eller samleverpension.
Udbetaling til efterladte.
Udbetaling af pension som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2.
Udbetaling af børnepension.
Stk. 3.
Procenten nævnt i stk. 1 udgør 8 for indkomstårene 2018 og 2019 og 12 for indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår, jf. dog
2. pkt. Fra og med det 15. indkomstår før det indkomstår, hvor personen når den folkepensionsalder, jf. § 1 a i lov om social
pension, der gælder for den pågældende ved indkomstårets begyndelse, udgør procenten 20 for indkomståret 2018, 22 for indkomståret
2019 og 32 for indkomståret 2020 og efterfølgende indkomstår.
§ 10
Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af den anden
ægtefælle, kan fradrages i bidragsyderens skattepligtige indkomst. Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes
af den ene af ægtefællerne til underhold af børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, kan fradrages i bidragyderens
skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2. Bidragene til underhold af den anden ægtefælle medregnes til denne ægtefælles
skattepligtige indkomst. Bidragene til underhold af et barn medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del af
bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i anledning af,
at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger
for dåb 1 gang det månedlige normalbidrags grundbeløb og for bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, 3 gange
det månedlige normalbidrags grundbeløb.
Stk. 2.
Fradragsretten for bidrag til underhold af børn er betinget af, at bidragyderen har forsørgerpligt over for det offentlige for
barnet. Bidrag for tiden efter barnets fyldte 18. år kan ikke fradrages. Bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan
fradrages, i det omfang de overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Betaler en bidragsskyldig til det offentlige et beløb til dækning af forskudsvis udbetalte
børnebidrag, anses beløbet fortrinsvis at vedrøre de først forskudsvis udbetalte børnebidrag. I det omfang beløbet herved anses at
vedrøre perioder, der omfattes af den bidragspligtiges indkomstår 2000 og senere indkomstår, finder 3. pkt. tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 finder tillige anvendelse på underholdsbidrag fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle og til børn,
der ikke opholder sig hos bidragyderen, når ægtefællerne på grund af faktisk adskillelse er ansat selvstændigt til statsskat, og
bidraget er fastsat eller godkendt af det offentlige.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1 finder, for så vidt angår bidrag i anledning af separation, kun anvendelse på bidrag, hvis størrelse er
fastsat eller ændret efter ikrafttrædelsen af lov nr. 517 af 19. december 1942. Med hensyn til bidrag i anledning af skilsmisse
finder bestemmelserne kun anvendelse på bidrag, der er fastsat eller ændret efter ikrafttrædelsen af lov nr. 538 af 22. december
1941.
Stk. 5.
Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, er betinget af, at bidragsyderen oplyser om identiteten af modtageren af
bidraget efter skatteindberetningslovens § 41, stk. 2, eller oplysningerne anses for afgivet efter skatteindberetningslovens § 41,
stk. 3.
§ 11
Bidrag til underhold af børn uden for ægteskab kan fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst efter reglerne i
stk. 2. Bidragene medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger normalbidraget, jf. § 14
i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i anledning af, at barnet
når konfirmationsalderen, medregnes dog ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger for dåb 1
gang det månedlige normalbidrags grundbeløb og for bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, 3 gange det
månedlige normalbidrags grundbeløb.
Stk. 2.
Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., er betinget af, at der påhviler den skattepligtige forsørger- eller bidragspligt over for
det offentlige med hensyn til det pågældende barn, og af, at barnet ikke opholder sig hos den skattepligtige. Bidrag for tiden
efter barnets fyldte 18. år kan ikke fradrages. Bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages, i det omfang de
overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag. Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., er yderligere betinget af, at bidragsyderen oplyser om identiteten af
modtageren af bidraget efter skatteindberetningslovens § 41, stk. 2, eller oplysningerne anses for afgivet efter
skatteindberetningslovens § 41, stk. 3. Betaler en bidragsskyldig til det offentlige et beløb til dækning af forskudsvis udbetalte
børnebidrag, anses beløbet fortrinsvis at vedrøre de først forskudsvis udbetalte børnebidrag. I det omfang beløbet herved anses at
vedrøre perioder, der omfattes af den skattepligtiges indkomstår 2000 og senere indkomstår, finder 3. pkt. tilsvarende anvendelse.
§ 12
Udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ensidigt har forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2-7.
Stk. 2.
Udgifter til ensidigt påtagne forpligtelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen tilfalder foreninger, stiftelser,
institutioner mv. eller religiøse samfund som godkendt efter stk. 3. Fradrag indrømmes kun for årlige ydelser, der ikke overstiger
15 pct. af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige institutioner
indrømmes fradrag kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15 pct. af yderens skattepligtige indkomst. Årlige ydelser, der ikke
overstiger 15.000 kr., kan dog fradrages fuldt ud uanset begrænsningen i 2. og 3. pkt. Fradraget er betinget af, at foreningen
m.v. har indberettet indbetalingen til told- og skatteforvaltningen efter skatteindberetningslovens § 26.
Stk. 3.
Fradragsretten efter stk. 2 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et
andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende. Det skal af vedtægter, fundats el.lign. fremgå, at formålet er almenvelgørende eller
almennyttigt, eller at der er tale om et religiøst samfund, jf. § 8 A, stk. 2. Det skal tilsvarende fremgå, at et
likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening m.v. Endvidere må midlerne kun
anvendes til humanitære formål, til forskning, til beskyttelse af naturmiljøet eller til et religiøst samfund. For trossamfund,
som søger om godkendelse, jf. stk. 4, på baggrund af det religiøse virke, er det endvidere en betingelse, at de er registreret som
anerkendt trossamfund efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land. For
menigheder, forsamlinger og kredse m.v., som søger om godkendelse, jf. stk. 4, på baggrund af det religiøse virke, er det en
betingelse, at de er anerkendt som en del af et trossamfunds anerkendelse efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller
tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land. 6. pkt. gælder dog ikke for valgmenigheder, som er anerkendt efter lov om
valgmenigheder.
Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler om godkendelse af foreninger m.v., organisatoriske forhold og indsendelse
af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere, midlernes anvendelse m.v. Told- og skatteforvaltningen offentliggør hvert år en
liste over de organisationer, som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede ydelser. For at være berettiget
hertil og blive optaget på listen, skal en organisations ansøgning m.v. herom for det pågældende og følgende kalenderår være
modtaget hos told- og skatteforvaltningen senest den 1. oktober. Told- og skatteforvaltningen kan videregive oplysninger om afslag
på en ansøgning om godkendelse efter stk. 3 eller tilbagekaldelse af en godkendelse efter stk. 3 til andre offentlige myndigheder,
hvis oplysningerne er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.
Stk. 5.
Udgifter til ydelser som nævnt i stk. 1 kan fradrages, hvis ydelsen udredes i form af hel eller delvis fribolig for modtageren.
Begrænsningen af fradragsretten i stk. 2 finder ikke anvendelse på sådanne ydelser.
Stk. 6.
De i stk. 5 nævnte ydelser kan ikke fradrages i det omfang, yderen som gave eller arveforskud har forpligtet sig til at udrede dem
til livsarvinger eller disses ægtefæller. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt.
medfører ingen begrænsning i adgangen til at fradrage de i §§ 10 og 11 nævnte underholdsbidrag.
Stk. 7.
Uanset begrænsningen i stk. 6 kan der indrømmes fradrag for ydelser som nævnt i stk. 5, hvis ydelsen tilfalder den skattepligtiges
barnebarn. Fradrag indrømmes endvidere for ydelser, der tilfalder et barnebarn af den med den skattepligtige samlevende ægtefælle.
Udgifter til sådanne ydelser kan fradrages med i alt højst 3.000 kr. årligt pr. barnebarn. Fradragsretten er betinget af, at en af
barnebarnets forældre er afgået ved døden før indkomstårets begyndelse. Fradrag indrømmes ikke for ydelser, der forfalder til
betaling efter udgangen af det kalenderår, hvori barnebarnet fylder 18 år.
Stk. 8.
Udgifter til løbende ydelser, som den skattepligtige ifølge en gensidigt bebyrdende aftale indgået før den 1. juli 1999 har
forpligtet sig til at udrede, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udgifter til sådanne ydelser kan dog
ikke fradrages, når yderen er forpligtet til at udrede dem til selvejende institutioner, stiftelser, fonde mv., som er stiftet af
den skattepligtige. Det samme gælder, hvis institutionen mv. er stiftet af den skattepligtiges ægtefælle, af disses forældre eller
livsarvinger, eller hvis disse personer har en indflydelse, der er egnet til at påvirke de beslutninger, institutionen m.v.
træffer. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.
§ 12a
I tilfælde, hvor en bolig, som ville være omfattet af ejendomsværdiskatteloven, såfremt ejeren selv benyttede boligen,
stilles til rådighed for ejerens eller dennes ægtefælles forældre, stedforældre eller bedsteforældre, betales der
ejendomsværdiskat svarende til, hvad der skulle være betalt i ejendomsværdiskat, såfremt ejeren selv beboede boligen. Til den
skattepligtige indkomst medregnes kun den del af en eventuel lejebetaling, der overstiger 250 pct. af ejendomsværdiskatten. Det er
en betingelse, at boligen, der stilles til rådighed, findes i tilknytning til en bolig, som den skattepligtige eller dennes
ægtefælle bebor. Det er endvidere en betingelse, at en af forældrene, stedforældrene eller bedsteforældrene er førtidspensionist,
seniorpensionist, tidlig pensionist, efterlønsmodtager, fleksydelsesmodtager eller har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov
om social pension.
Stk. 2.
Den skattepligtiges samlever gennem de sidste to år, inden friboligen stilles til rådighed, sidestilles med en ægtefælle.
§ 12b
Udgør en løbende ydelse helt eller delvist vederlag i en gensidigt bebyrdende aftale om overdragelse af et eller flere
aktiver, gælder reglerne i stk. 2-11, såfremt aftalen er indgået den 1. juli 1999 eller senere. Der er tale om en løbende ydelse,
når der hersker usikkerhed om enten ydelsens varighed eller ydelsens årlige størrelse, når ydelsen løber ud over aftaleåret. Er
beskatningen af den løbende ydelse reguleret i anden lovgivning, er det dog de deri fastsatte bestemmelser, der finder anvendelse.
Stk. 2.
Parterne skal til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage en kapitalisering af den løbende ydelse.
Kapitaliseringen skal foretages i forbindelse med indgåelsen af den gensidigt bebyrdende aftale. Den af parterne foretagne
kapitalisering er undergivet told- og skatteforvaltningens prøvelse. Det skal endvidere fremgå af parternes aftale, hvilke aktiver
der vederlægges med en løbende ydelse. Parterne skal senest samtidig med udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§
10-13 for det indkomstår, hvori aftalen indgås, indgive meddelelse til told- og skatteforvaltningen om den indgåede aftale,
herunder oplyse om kapitaliseringen og den efter 4. pkt., foretagne fordeling.
Stk. 3.
Parterne, der har indgået aftale om den løbende ydelse, skal hver især føre en saldo, hvor den kapitaliserede værdi i aftaleåret,
som opgjort efter stk. 2, anvendes som indgangsværdi. For hvert indkomstår reduceres saldoen med de i det pågældende indkomstår
betalte ydelsers nominelle værdi. Den således nedskrevne saldo videreføres til det efterfølgende år. Saldoen føres til og med det
indkomstår, hvori den løbende ydelse endeligt ophører, eller hvori saldoen bliver negativ. Parterne skal senest samtidig med
udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-13 for det enkelte indkomstår oplyse saldoen til told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 4.
Så længe saldoen er positiv, beskattes de betalte ydelser ikke hos modtageren. I det indkomstår, hvor saldoen bliver negativ, skal
modtageren medregne det negative beløb til den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. I efterfølgende indkomstår medregnes
de i det pågældende indkomstår betalte ydelser til den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden
saldoen bliver nul eller negativ, kan et beløb svarende til saldoen fradrages ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige
indkomst i det indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Der kan dog ikke foretages fradrag for den del af saldoen, som
svarer til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, hvor avancen ved den efter stk. 1, foretagne overdragelse af et
sådant aktiv ikke er skattepligtig, eller til et beløb, der svarer til grundlaget for et ikke betalt henstandsbeløb efter
afskrivningslovens § 40, stk. 7.
Stk. 5.
Så længe saldoen er positiv, kan yderen ikke foretage fradrag for de betalte ydelser. I det indkomstår, hvori saldoen bliver
negativ, kan yderen fradrage det negative beløb i den skattepligtige indkomst. I efterfølgende indkomstår kan de i det pågældende
indkomstår betalte ydelser fradrages i den skattepligtige indkomst. Hvis den løbende ydelse endeligt ophører, inden saldoen bliver
nul eller negativ, skal et beløb svarende til saldoen medregnes ved opgørelsen af yderens skattepligtige indkomst i det
indkomstår, hvori den løbende ydelse er ophørt. Beløbet skal dog ikke medregnes i det omfang, det svarer til et beløb, der er
fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen hverken kan afskrive, fradrage eller lade indgå i opgørelsen af
skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, eller til et beløb, der er fastsat som vederlag for et aktiv, der er overdraget
med skattemæssig succession efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 34, 35 og 35 A eller kildeskattelovens § 33 C. I det
omfang beløbet er fastsat som vederlag for et aktiv, hvis anskaffelsessum yderen ikke kan afskrive eller fradrage, men som vil
kunne indgå i opgørelsen af skattepligtig avance ved en afståelse af aktivet, og yderen ikke har afstået aktivet på tidspunktet
for den løbende ydelses ophør, medregnes beløbet ikke efter 4. pkt., men nedsætter i stedet anskaffelsessummen for aktivet til det
faktisk betalte beløb.
Stk. 6.
Afstår modtageren retten til den løbende ydelse, beskattes modtageren efter 2. og 3. pkt. Modtagerens saldo reduceres med det
kontantomregnede vederlag for retten til den løbende ydelse, og stk. 4 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf.
stk. 3, 4. pkt., medregnes vederlaget til modtagerens skattepligtige indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse
ved gave, arv eller arveforskud, sættes vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet.
Stk. 7.
Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til yderen, fragår den kontantomregnede værdi af det af yderen betalte
vederlag på dennes saldo, og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget
i yderens skattepligtige indkomst. Sker afståelsen af retten til den løbende ydelse ved gave, arv eller arveforskud, sættes
vederlaget til rettens handelsværdi på overdragelsestidspunktet.
Stk. 8.
Sker den i stk. 6 nævnte afståelse af den løbende ydelse til tredjemand, skal denne samt senere erhververe medregne ydelserne i
den skattepligtige indkomst i de indkomstår, hvori ydelserne betales.
Stk. 9.
Overdrager yderen forpligtelsen til at betale de løbende ydelser, fragår det af yderen herfor betalte vederlag på yderens saldo,
og stk. 5, finder tilsvarende anvendelse. Føres der ikke saldo, jf. stk. 3, 4. pkt., fradrages vederlaget i yderens skattepligtige
indkomst. Den, der påtager sig forpligtelsen, skal føre saldo efter reglen i stk. 3, idet det vederlag, yderen betaler, dog
anvendes som indgangsværdi. Stk. 5, 1.-4. pkt., og stk. 7 finder tilsvarende anvendelse, dog således, at henvisningen til stk. 5 i
stk. 7 i disse tilfælde alene gælder stk. 5, 1.-4. pkt.
Stk. 10.
Reglerne i stk. 2-9 kan kun anvendes for en løbende ydelse, hvis mindst den ene af de parter, der indgår aftalen om denne ydelse,
på tidspunktet for aftalens indgåelse er omfattet af kildeskattelovens § 1, eller § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens §
1 eller § 2, stk. 1, litra a. Hvis den anden part efterfølgende bliver omfattet af kildeskattelovens § 1 eller
selskabsskattelovens § 1, anvendes reglerne i stk. 2-9. Den kapitaliserede værdi ved aftalens indgåelse nedsættes med de løbende
ydelser, der er betalt i perioden mellem dette tidspunkt og tidspunktet for indtræden af skattepligten.
Stk. 11.
Stk. 3-10 finder ikke anvendelse, hvis yderen er forpligtet til at udrede de løbende ydelser til selvejende institutioner,
stiftelser, fonde mv., som er stiftet af yderen selv eller yderens ægtefælle, disses forældre eller livsarvinger. Det samme
gælder, hvis de i 1. pkt. nævnte personer har en indflydelse, der er egnet til at påvirke de beslutninger, institutionen m.v.
træffer. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.
§ 13
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger,
fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den
erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Det årlige fradrag efter 1. pkt. kan ikke overstige et beløb på 6.000 kr. 2.
pkt. finder dog ikke anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridiske personer). Erstatninger eller
ydelser, der udbetales til medlemmerne af sammenslutninger som nævnt i 1. pkt., medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst,
jf. dog §§ 30 og 31.
Stk. 2.
Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skatteindberetningslovens §
31, har indberettet kontingentudgiften til told- og skatteforvaltningen.
§ 13a
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed,
fradrage udgifter til præmiebetalinger til syge- og arbejdsskadeforsikringer for sig selv og for en medarbejdende ægtefælle, som
ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk.
3. Det er en betingelse, at forsikringen er omfattet af lov om sygedagpenge eller lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for en medarbejdende ægtefælle, som selv afholder udgifterne til præmiebetalinger til syge-
og arbejdsskadeforsikringer. Udgifterne efter 1. pkt. kan efter ægtefællernes valg fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst enten hos den selvstændigt erhvervsdrivende eller hos dennes medarbejdende ægtefælle.
§ 14
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som i indkomståret er anvendt til skatter og afgifter,
bortset fra ejendomsværdiskatter, på fast ejendom og næring, til forpagtningsafgifter og lignende byrder, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Udgifter til ejendomsskatter på ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, kan ikke fradrages, hvis
ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Fradrag indrømmes endvidere ikke for udgifter til ejendomsskatter, som
vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, hvis stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Begrænsningen i 2.
pkt. gælder, når stuehuset er beliggende på en ejendom, der efter ejendomsvurderingsloven anses for en landbrugsejendom. Fradrag
indrømmes tilsvarende ikke for ejendomme omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 4 og 6-10. Tilsvarende gælder ejendomme af
den art, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 4, 9 og 10, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
Fradrag indrømmes heller ikke for udgifter til ejendomsskatter på ubebyggede grunde, der er erhvervet med henblik på privat
benyttelse, og som ikke senere er overgået til erhvervsmæssig benyttelse.
Stk. 3.
Begrænsningen i stk. 2, 1.-4. pkt., gælder ikke i det omfang, ejendommen eller stuehuset er benyttet erhvervsmæssigt i
indkomståret. Der bortses dog fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse.
§ 14a
Beløb, som låntager betaler til et realkreditinstitut efter § 10 b, stk. 3, 4. pkt., i bekendtgørelse nr. 571 af 15.
august 1989 af lov om realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et
finansieringsinstitut for landbrug mv., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988, kan fradrages i den skattepligtige indkomst
for indbetalingsåret.
Stk. 2.
Beløb, som udbetales fra en restgældsreguleringsfond som nævnt i § 23 g, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989 af
lov om realkreditinstitutter og § 4 b i bekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987 af lov om et finansieringsinstitut for landbrug
mv., som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 14f
Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst kan fradrages bidrag til en fond, hvis formål er at betrygge
eller forbedre kårene for personer, der er eller har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller deres pårørende. Fonden må
ikke udbetale ydelser af pensionslignende karakter. Hvis arbejdsgiveren yder bidraget ved at påtage sig en gældsforpligtelse over
for fonden, fradrages et beløb svarende til fordringens kursværdi ved stiftelsen.
Stk. 2.
Et flertal af fondsbestyrelsens medlemmer skal vælges af og blandt de af virksomhedens ansatte, der kan nyde godt af fondens
virke.
Stk. 3.
Bidrag til fonde efter stk. 1 kan ikke fradrages efter reglerne i § 12, stk. 2.
§ 14g
Ejeren af en udlejningsejendom skal ikke medregne den del af lejeindtægten, der svarer til beløb, der skal afsættes
efter § 120 i lov om leje, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder for godtgørelser, der efter § 54 i lov
om boligforhold afsættes på ejendommens kontor i Grundejerens Investeringsfond efter § 120 i lov om leje.
Stk. 2.
Renter af beløb, der er bundet efter § 63 a i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010 med senere ændringer,
jf. § 212 i lov om leje, eller § 120 i lov om leje, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Beløb til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen, som fradrages i den årlige indbetaling til ejendommens konto i Grundejernes
Investeringsfond efter § 59, stk. 2, i lov om boligforhold, og udgifter, der afholdes af beløb, der udbetales af kontoen efter §
63 e i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010 med senere ændringer, jf. § 212 i lov om leje, eller § 122 i
lov om leje, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for
skattemæssige afskrivninger og til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste ved afståelse af ejendommen.
Udgifter til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen anses for fortrinsvis at være afholdt af de beløb, der er nævnt i 1. pkt.
Stk. 4.
Hvis de samlede udgifter til vedligeholdelse og forbedring af en udlejningsejendom, som ejeren har afholdt i et indkomstår,
overstiger summen af de fratrukne og udbetalte beløb efter stk. 3 vedr. samme indkomstår, anses de i stk. 3 nævnte beløb for
fortrinsvis at være anvendt til for bedring af ejendommen.
Stk. 5.
Hvis summen af de fratrukne og udbetalte beløb efter stk. 3 vedr. et indkomstår overstiger de samlede udgifter til vedligeholdelse
og forbedring af ejendommen i samme indkomstår, medregnes det overskydende beløb i ejerens skattepligtige indkomst for dette
indkomstår. Beløb, der udbetales efter § 63 f i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010 med senere
ændringer, jf. § 212 i lov om leje, eller § 62 i lov om boligforhold, medregnes i ejerens skattepligtige indkomst i det
indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetalt. Det beløb, der herefter kommer til beskatning efter 1. og 2. pkt., nedsættes dog
først med et beløb svarende til de udgifter, der er afholdt til forbedring af ejendommen efter den 1. januar 1983, i det omfang
disse i de enkelte indkomstår har oversteget summen af de i stk. 3 nævnte beløb og ikke i tidligere indkomstår er anvendt til
nedsættelse af de beløb, der kommer til beskatning efter 1. og 2. pkt. i disse eller senere indkomstår.
Stk. 6.
Skatteministeren kan bestemme, at der for ejendomme, der er omfattet af »§ 63 a i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af
11. august 2010 med senere ændringer, jf. § 212 i lov om leje, eller § 120 i lov om leje, føres en særlig konto over beløb, der
anvendes til ejendommens vedligeholdelse og forbedring, og over de beløb, der er nævnt i stk. 3 og 5.
Stk. 7.
Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om, at Grundejernes Investeringsfond skal give skattemyndighederne underretning om
ind- og udbetalinger af beløb på ejendommens konto efter § 63 a i lov om leje, jf. lovbekendtgørelse nr. 963 af 11. august 2010
med senere ændringer, jf. § 212 i lov om leje, og § 120 i lov om leje samt om kontoens indestående. I denne forbindelse kan
skatteministeren fastsætte bestemmelser om, at kontohaverne skal give Grundejernes Investeringsfond oplysninger om personnummer
(CPR-nr.) eller arbejdsgivernummer efter kildeskatteordningen (SE- eller cvr-nr.).
§ 15
(Ophævet)
§ 15a
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom efter statsskattelovens §
4, litra b, 2. pkt., jf. dog ejendomsværdiskatteloven.
Stk. 2.
Lejeværdien kan dog ikke overstige lejeværdien efter statsskattelovens § 4, litra b, 2. pkt., for indkomståret 2001, medmindre der
er sket en ombygning, tilbygning eller nybygning af boligen den 1. januar 2002 eller senere, der begrunder en huslejestigning. I
så fald forhøjes lejeværdien med den pågældende huslejestigning. Hvis den skattepligtige har fået bolig i egen ejendom 1. januar
2002 eller senere, anvendes lejeværdien i indflytningsåret i stedet for lejeværdien i 2001. Hvis der er sket en ombygning,
tilbygning eller nybygning af boligen, der ikke er taget hensyn til ved fastsættelsen af lejeværdien i indflytningsåret, og som
begrunder en huslejestigning, finder bestemmelsen om forhøjelse af lejeværdien i 2. pkt. tilsvarende anvendelse.
§ 15j
Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan ejere af ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 1-5
og 9-11, der tjener til bolig for ejeren, alene foretage fradrag for renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og
administrationsbidrag til realkreditinstitutter. Øvrige udgifter vedrørende ejendommen kan ikke fradrages, jf. dog § 15 K.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder, uanset om den skattepligtige har udlejet sin bolig i ejendommen en del af indkomståret.
Stk. 3.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6
og 7, bortset fra renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, ikke
fradrage den efter 2. pkt. beregnede del af de til ejendommen knyttede udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer.
Denne del beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af ejerne beboede lejligheder i ejendommen divideret
med summen af samme værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.
Stk. 4.
Deltagere i et fællesskab som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 8, kan bortset fra renter af indestående prioriteter samt
reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter ikke fradrage ejendommens udgifter, herunder afskrivninger på
særlige installationer, hvis denne udelukkende tjener til bolig for deltagerne. Er en del af ejendommen udlejet, kan deltagerne
ikke fradrage den efter 3. pkt. beregnede del af ejendommens udgifter, herunder afskrivninger på særlige installationer. Denne del
beregnes som summen af de ved vurderingen fremkomne værdier af de af deltagerne beboede lejligheder i ejendommen divideret med
summen af samme værdi og den ved vurderingen fremkomne værdi af den øvrige del af ejendommen.
§ 15k
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af bygninger, der er fredet efter lov om bygningsfredning og
bevaring af bygninger og bymiljøer, fradrage de faktisk afholdte driftsudgifter vedrørende disse bygninger. 1. pkt. finder ikke
anvendelse for fredede ejerlejligheder. For ejere af en udlejningsejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 6-8,
gælder dog § 15 J, stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af bygninger, der er fredet efter lov om bygningsfredning og bevaring af
bygninger og bymiljøer, vælge at fradrage de faktisk afholdte udgifter til istandsættelse af disse bygninger efter reglerne i stk.
3. Udgifter til istandsættelse omfatter både vedligeholdelsesudgifter og forbedringsudgifter. Udgifter til vedligeholdelse, der er
fradraget efter stk. 1, kan ikke fradrages efter 1. pkt. og stk. 3, 1. pkt. finder ikke anvendelse for fredede ejerlejligheder,
der tjener til bolig for ejeren.
Stk. 3.
Der fastsættes for den enkelte fredede bygning et tidsrum for holdbarheden af de enkelte bygningsdele. I forhold til det efter 1.
pkt. fastsatte tidsrum fastsættes tillige en beregnet udgift til istandsættelse pr. år pr. bygningsdel, der benævnes forfald pr.
år. Udgiften til istandsættelse, der beregnes efter 2. pkt., reguleres årligt efter Danmarks Statistiks byggeomkostningsindeks for
boliger. Faktisk afholdte udgifter til istandsættelse, som ikke overstiger beløbet, der er beregnet efter 2. og 3. pkt., kan
fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beregnede udgifter, der ikke er anvendt i et indkomstår, fremføres til
efterfølgende indkomstår og reguleres efter 3. pkt. Hvis de faktisk afholdte udgifter i et indkomstår overstiger summen af
indkomstårets beregnede udgifter og de fremførte beregnede udgifter for tidligere indkomstår, kan et beløb svarende til de
overskydende faktisk afholdte udgifter overføres til fradrag i efterfølgende indkomstår i overensstemmelse med reglerne i 2-5.
pkt., idet beløbet reguleres efter 3. pkt. Beregnede udgifter efter 2. og 3. pkt. og fremførte beregnede udgifter for tidligere
indkomstår, som ejeren af den fredede bygning ikke har fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, bortfalder ved
ejerskifte. Faktisk afholdte udgifter til istandsættelse, som dækkes af skattefri tilskud, kan ikke fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst. Beregnede udgifter efter 2. og 3. pkt. nedsættes ikke med et beløb, der svarer til de skattefri
tilskud, jf. § 7 E.
Stk. 4.
Beregning af forfald pr. år og indberetning af fradrag, jf. stk. 2 og 3, foretages af Bygnings Frednings Foreningen. Fradrag efter
stk. 2 og 3 er betinget af, at Bygnings Frednings Foreningen har indberettet fradraget til told- og skatteforvaltningen efter
skatteindberetningslovens § 27.
Stk. 5.
Ophæves fredningen for en bygning, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter som nævnt i stk. 1 og
2 i resten af det indkomstår, hvori fredningen er ophævet, og i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis bygningen er udpeget som
bevaringsværdig efter kapitel 5 i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Udgifter til vedligeholdelse, jf.
stk. 1, og udgifter til istandsættelse, jf. stk. 2 og 3, der afholdes efter fredningens ophævelse, kan kun fradrages, hvis
udgifterne vedrører bygningens ydre fremtræden, der benævnes klimaskærmen. Udgifter til istandsættelse, som er afholdt inden
ophævelsen af fredningen, og som ikke er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan efter ophævelsen af
fredningen fortsat fradrages.
Stk. 6.
For ejendomme som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, foretages
fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt. Tilsvarende
gælder ejendomme af den art, der er nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4, nr. 5, som er beliggende i udlandet, på Færøerne eller
i Grønland.
§ 15o
Ejere af en fritidsbolig, der ikke anvendes som helårsbolig, og som udlejes en del af året, kan ved indkomstopgørelsen
foretage et bundfradrag på 10.000 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig. Bundfradraget udgør dog 36.500 kr.
(2010-niveau), hvis der sker indberetning af lejeindtægten efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller
oplysninger om lejeindtægten er modtaget af told- og skatteforvaltningen ved udveksling af oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2,
i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv
77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger. Bundfradraget kan ikke overstige
bruttolejeindtægten pr. fritidsbolig. Endvidere kan der af den del af lejeindtægten, der overstiger bundfradraget, fradrages 40
pct. Vælger en ejer at foretage fradrag efter 1.-3. pkt., kan der ikke foretages fradrag og afskrivninger efter stk. 2. Vælger en
ejer at foretage fradrag efter 1.-3. pkt., medregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret.
Bundfradragene efter 1. og 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 2.
Ejere, der ikke anvender stk. 1, kan fradrage faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage
skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel
2 samt fradrage ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del af henholdsvis den afholdte
vedligeholdelsesudgift, det beregnede afskrivningsbeløb og de betalte ejendomsskatter, som svarer til den del af året, hvor
udlejning har fundet sted. Herudover kan der foretages fradrag for udgifter, der er direkte forbundet med udlejningen. Det samlede
fradragsbeløb efter dette stykke kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter 1.-4. pkt., kan ejeren ikke
senere overgå til fradrag efter stk. 1.
§ 15p
Lejere, der fremlejer en del af værelserne i egen lejet lejlighed til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at
medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på ⅔ af fremlejers egen årlige leje for hele lejligheden.
Andelshavere i private andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje.
Ejere, der udlejer en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, til beboelse, kan
ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på 1⅓ pct. af
ejendomsværdien, jf. § 4 a, stk. 1, nr. 1, i ejendomsværdiskatteloven, dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt. For ejendomme
beliggende i udlandet m.v. udgør bundfradraget 1⅓ pct. af udenlandsk ejendomsvurdering, som kan sidestilles med en dansk, jf.
ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 1, eller i mangel heraf handelsværdien beregnet efter ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk.
2, nr. 1, dog altid mindst 24.000 kr., jf. dog 5. pkt. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet
lejligheden en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller ejendomsværdiskat.
Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i forbindelse med fremlejningen
eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for den udlejede del af boligen.
Stk. 2.
Lejere, der fremlejer lejligheden en del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af
bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag på ⅔ af fremlejers egen årlige leje. Andelshavere i private
andelsboligforeninger anses i denne forbindelse som lejere, og andelshaveres boligafgift anses som leje. Ejere af en helårsbolig,
som er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 4, der udlejer boligen en del af indkomståret til beboelse, kan ved
indkomstopgørelsen vælge kun at medregne den del af bruttolejeindtægten, der overstiger et bundfradrag som nævnt i stk. 1, 3. pkt.
Stk. 1, 4. pkt., finder dog tilsvarende anvendelse. For fremlejere, andelshavere og ejere, der kun har lejet eller ejet
lejligheden eller ejendommen en del af indkomståret, beregnes der kun bundfradrag af denne del af den årlige leje eller
ejendomsværdiskat. Bundfradraget dækker samtlige udgifter og afskrivninger, der ellers ville være fradragsberettigede i
forbindelse med fremlejningen eller udlejningen. For ejere beregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven i
udlejningsperioden.
Stk. 3.
Lejere og ejere som nævnt i stk. 1 og 2, der ikke anvender bundfradragsreglen i stk. 1 eller 2, kan ved indkomstopgørelsen
foretage fradrag for udgifter mv. som nævnt i stk. 1, 6. pkt., og stk. 2, 6. pkt. Det samlede fradragsbeløb kan dog ikke overstige
bruttolejeindtægten. Foretages fradraget efter 1. pkt., kan den pågældende lejer eller ejer ikke senere overgå til bundfradrag
efter stk. 1 eller 2.
Stk. 4.
Stk. 1-3 gælder alene for ejere, andelshavere og lejere, hvis udlejningen eller fremlejningen sker til den samme person eller de
samme personer i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder.
§ 15q
Ejere, andelshavere og lejere, der udlejer eller fremlejer en del af værelserne i en helårsbolig til beboelse, eller
som udlejer eller fremlejer hele boligen en del af indkomståret til beboelse, kan ved indkomstopgørelsen foretage et bundfradrag
på 10.000 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten pr. helårsbolig. Bundfradraget udgør dog 25.550 kr. (2010-niveau), hvis der sker
indberetning af lejeindtægten efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller oplysninger om lejeindtægten
er modtaget af told- og skatteforvaltningen ved udveksling af oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU af 15.
februar 2011 om administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller
tilsvarende aftale om udveksling af oplysninger. Ved en helårsbolig forstås hele eller en del af en fast ejendom, der tjener til
ejerens, andelshaverens eller lejerens helårsbolig. Bundfradraget kan ikke overstige bruttolejeindtægten pr. helårsbolig.
Endvidere kan der af den del af lejeindtægten, der overstiger bundfradraget, fradrages 40 pct. Vælger en ejer at foretage fradrag
efter 1. og 2. pkt., kan der ikke foretages fradrag og afskrivninger efter stk. 3. Bundfradragene efter 1. og 2. pkt. reguleres
efter personskattelovens § 20. Hvis helårsboligen har flere ejere, andelshavere eller lejere, fordeles bundfradraget i ejerboliger
efter ejerandel, i andelsboliger efter den pågældende andelshavers andel af boligafgiften og i lejeboliger efter den pågældende
lejers andel af lejeudgiften. For ejere er det en betingelse, at der er tale om en ejendom, der er omfattet af ejendomsværdiskatte
lovens § 4. Bundfradragene efter 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på helårsboliger, der af den skattepligtige anvendes som
fritidsbolig.
Stk. 2.
Vælger en ejer at foretage fradrag efter stk. 1, medregnes ejendomsværdiskat efter ejendomsværdiskatteloven for hele indkomståret.
Stk. 3.
Anvendes reglerne i stk. 1 og 2 ikke, kan ejere, andelshavere og lejere fradrage de faktiske udgifter afholdt til vedligeholdelse
af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler som
nævnt i afskrivningslovens kapitel 2 og fradrage ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor en del, som
svarer til enten den udlejede eller fremlejede del af boligen eller til den periode, hvor udlejning har fundet sted. Det samlede
fradragsbeløb kan ikke overstige bruttolejeindtægten. Foretages fradrag efter dette stykke, kan der ikke senere overgås til
fradrag efter stk. 1. Er § 15 P, stk. 3, tidligere blevet anvendt ved udlejningen, kan ejeren, andelshaveren eller lejeren ikke
vælge opgørelse efter stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Ønsker ejere, andelshavere og lejere i et indkomstår at anvende både stk. 1 og 2 og § 15 P, stk. 1 og 2, på samme bolig, skal der
foretages en forholdsmæssig opgørelse af bundfradragene i forhold til indkomståret. Det samlede bundfradrag opgjort efter 1. pkt.
kan ikke overstige det højeste bundfradrag opgjort efter enten stk. 1 og 2 eller § 15 P, stk. 1 og 2.
§ 15r
Fysiske personer, der udlejer aktiver som nævnt i stk. 2, kan fradrage et grundbeløb på 9.100 kr. (2010-niveau) i
bruttolejeindtægten fra udlejningen af aktiverne ved indkomstopgørelsen for indkomståret. Ved udlejning af aktiver som nævnt i
stk. 3 kan fradrages et grundbeløb på 17.100 kr. (2010-niveau) i bruttolejeindtægten fra udlejning af disse aktiver. Fradraget
efter 1. pkt. kan ikke overstige bruttolejeindtægten ved udleje af aktiver som nævnt i stk. 2, og fradraget efter 2. pkt. kan ikke
overstige bruttolejeindtægten ved udleje af aktiver som nævnt i stk. 3. Endvidere kan der af den del af bruttolejeindtægten fra
aktiver som nævnt i stk. 2, der overstiger fradraget efter 1. pkt., fradrages 40 pct., og der kan af den del af
bruttolejeindtægten fra aktiver som nævnt i stk. 3, der overstiger fradraget efter 2. pkt., fradrages 40 pct. Fradrag efter 1., 2.
og 4. pkt. dækker samtlige udgifter m.v., der er forbundet med udlejningen. 1.-5. pkt. gælder ikke for den del af
bruttolejeindtægten, der er erhvervet som led i erhvervsmæssig virksomhed. Grundbeløbene i 1. og 2. pkt. reguleres efter
personskattelovens § 20.
Stk. 2.
Aktiverne omfattet af bundfradraget i stk. 1, 1. pkt., er:
Personbiler, M1, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, der ikke er omfattet
af stk. 3.
Varebiler, N1, jf. bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007, omfattet af § 4, stk.
1, II, A, i lov om vægtafgift af motor køretøjer m.v. eller brændstofforbrugsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 2, når de er
registreret til hel eller delvis privat benyttelse og ikke er omfattet af stk. 3.
Campingvogne.
Påhængskøretøjer, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse.
Lystbåde.
Stk. 3.
Aktiver omfattet af bundfradraget i stk. 1, 2. pkt., er biler og varebiler som nævnt i stk. 2, nr. 1 og 2, der udleder 0 g CO2 pr.
km, eller der udleder mere end 0 g CO2 , men under 50 g CO2 pr. km.
Stk. 4.
Det er en betingelse for anvendelse af fradragene i stk. 1, at der sker indberetning af indkomstårets samlede lejeindtægter fra
aktiver som nævnt i stk. 2 og indkomstårets samlede lejeindtægter fra aktiver som nævnt i stk. 3. Indberetningen af
lejeindtægterne skal være foretaget efter regler udstedt i medfør af skatteindberetningslovens § 43 eller modtaget af told- og
skatteforvaltningen ved udveksling af oplysninger efter artikel 8ac, stk. 2, i direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om
administrativt samarbejde på beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller tilsvarende
aftale om udveksling af oplysninger.
§ 16
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt
efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis
vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et
ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Tilsvarende gælder personer, der er valgt
til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder
Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser.
Stk. 2.
Udgifter til telefonabonnement uden for arbejdsstedet kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilskud
til telefonudgifter anses fortrinsvis at dække abonnementsudgiften. Erhvervsmæssige samtaleudgifter vedr. telefon uden for
arbejdsstedet kan for erhvervsdrivende fradrages efter reglen om driftsomkostninger i statsskattelovens § 6, litra a, og for
lønmodtagere fradrages efter ligningslovens § 9, stk. 1.
Stk. 3.
Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16,
fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. Rabat på
indkøb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren m.v. udbyder til salg som led i sin virksomhed, skal dog alene beskattes, i
det omfang rabatten overstiger avancen hos den pågældende arbejdsgiver m.v. Goder, herunder julegaver i form af naturalier,
beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 1.000 kr.
(2010-niveau). Julegaver i form af naturalier fra en arbejdsgiver m.v. beskattes dog ikke, hvis værdien af julegaven ikke
overstiger et grundbeløb på 700 kr. (2010-niveau). Værdien af arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger m.v. og den
arbejdsgiverbetalte præmie for forsikringer, der dækker de pågældende behandlinger m.v., beskattes uden hensyn til grundbeløbet i
3. pkt., og værdien af disse goder medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbet er overskredet. Goder, som arbejdsgiveren i
overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller
flere arbejdsgivere m.v. overstiger et grundbeløb på 5.500 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt. reguleres efter
personskattelovens § 20. For både 3. og 6. pkt. gælder, at hvis godernes samlede værdi overstiger grundbeløbet, beskattes hele den
samlede værdi. Værdien af følgende goder beskattes uden hensyn til grundbeløbene i 3., 4. og 6. pkt., og værdien af disse goder
medregnes ikke ved beregningen af, om grundbeløbene er overskredet:
Fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd, jf. stk. 4-6.
Fri kost og logi, når værdiansættelsen kan foretages efter de af Skatterådet fastsatte normalværdier.
Fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, og fri computer med tilbehør, jf. stk. 12 og 13.
Fri helårsbolig, personalelån og tv- og radiolicens.
Stk. 4.
Den skattepligtige værdi af en bil, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse af en arbejdsgiver som
nævnt i stk. 1, sættes til en årlig værdi på 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af
resten. Fra og med den 1. juli 2021 sættes den årlige værdi for resten af indkomståret 2021 til 24,5 pct. af den del af bilens
værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20,5 pct. af resten. I indkomståret 2022 sættes den årlige værdi til 24,0 pct. af den
del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 21,0 pct. af resten. I indkomståret 2023 sættes den årlige værdi til 23,5
pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 21,5 pct. af resten. I indkomståret 2024 sættes den årlige
værdi til 23,0 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 22,0 pct. af resten. I indkomståret 2025 og
efterfølgende indkomstår sættes den årlige værdi til 22,5 pct. af bilens værdi. Bilens skattepligtige værdi beregnes dog mindst af
160.000 kr. Til den skattepligtige værdi medregnes et miljøtillæg. Miljøtillægget udgør den årlige afgift eksklusive
udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter
vægtafgiftsloven, med tillæg af 50 pct. Fra og med den 1. juli 2021 udgør miljøtillægget for resten af indkomståret 2021 den
årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter
brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 150 pct. I indkomståret 2022
udgør miljøtillægget den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter
brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 250 pct. I indkomståret 2023
udgør miljøtillægget den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter
brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 350 pct. I indkomståret 2024
udgør miljøtillægget den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales for bilen efter
brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 500 pct. I indkomståret 2025 og
senere indkomstår udgør miljøtillægget den årlige afgift eksklusive udligningsafgift og privatbenyttelsestillæg, der skal betales
for bilen efter brændstofforbrugsafgiftsloven eller efter lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., med tillæg af 600 pct. For
biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren højst 3 år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige
nyvognspris i indtil 36 måneder regnet fra og med den måned, hvori første indregistrering er foretaget, og herefter til 75 pct. af
nyvognsprisen, dog således, at hvis der sker genberegning af bilens afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens § 9 a,
anvendes en beregnet nyvognspris baseret på den genberegnede afgiftspligtige værdi af genberegningstidspunktet. For biler, der er
anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, og for tidligere hyrevogne, der anskaffes uden berigtigelse af
registreringsafgift, opgøres bilens værdi til arbejdsgiverens købspris inklusive eventuelle istandsættelsesudgifter. Ved
værdiansættelsen af biler, der ikke indregistreres her i landet, og ved værdiansættelsen af biler, der er omfattet af
registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, skal den værdi anvendes, som efter 15. og 16. pkt. ville blive lagt til grund ved
værdiansættelsen af en tilsvarende bil, der er anskaffet her i landet og indregistreret her. Er bilen kun til rådighed en del af
året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori bilen ikke har været til rådighed. Hvis en
bil, der af arbejdsgiveren mv. er stillet til rådighed for den skattepligtige udelukkende for erhvervsmæssig kørsel, benyttes
privat, beskattes værdien af den private benyttelse i det pågældende år efter reglerne i 1.-17. pkt., medmindre der er betalt
dagsafgift for privat benyttelse af bilen, jf. § 4 i lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. Er dagsafgiften som nævnt i 17. pkt.
betalt af arbejdsgiveren, skal den skattepligtige beskattes af værdien heraf, jf. stk. 3. Kørsel mellem hjem og virksomheden højst
1 dag om ugen eller i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 12 måneder anses ved anvendelsen af reglerne i 19. pkt. ikke
for privat kørsel for skattepligtige, der som led i kundeopsøgende arbejde fra hjemmet i øvrigt udelukkende kører erhvervsmæssigt.
Den skattepligtige værdi efter 1.-19. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren mv. for
råderetten, men nedsættes ikke med eventuelle beløb, der beskattes efter reglen i § 9 C, stk. 7. For biler omfattet af § 4, stk.
1, II, A, i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. finder 1.-21. pkt. kun anvendelse, såfremt der skal betales tillægsafgift for
privat anvendelse efter § 2 a i lov om vægtafgift af køretøjer m.v. For biler, der er indregistreret første gang den 2. juni 1998
eller tidligere finder 1.-21. pkt. ikke anvendelse på biler, hvor merværdiafgift vedrørende anskaffelsen er fradraget ifølge
merværdiafgiftsloven § 37, stk. 1, § 38, stk. 1, eller § 41, fordi bilen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. I perioden fra og
med den 1. april 2020 til og med den 31. december 2020 nedsættes den årlige skattepligtige værdi af eldrevne biler,
pluginhybridbiler og brændselscelledrevne biler, jf. registreringsafgiftslovens §§ 5 b-5 d, med 40.000 kr. Værdien af ladestander
og installation af ladestander (ladestik), der er stillet til privat rådighed af arbejdsgiveren ved den skattepligtiges bopæl
sammen med privat rådighed over en elbil eller pluginhybridbil, beskattes ikke. Hvis den skattepligtige beskattes af fri elbil
eller pluginhybridbil i en sammenhængende periode, der er kortere end 6 måneder, medregnes markedsværdien af ladestander og
installation til den skattepligtige indkomst ved periodens ophør, hvis installationen overgår til privat brug.
Stk. 5.
Den skattepligtige værdi af en sommerbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 1/2 pct.
pr. uge af dansk ejendomsværdi eller hermed sammenlignelig udenlandsk ejendomsværdi pr. 1. januar året før rådighedsåret eller i
tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2,
pr. 1. januar året før rådighedsåret for hver af ugerne 22-34 og 1/4 pct. for hver af årets øvrige uger. Såfremt en sommerbolig
som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed for en ansat direktør eller en anden medarbejder med væsentlig indflydelse
på egen aflønningsform, anses den pågældende at have sommerboligen til rådighed hele året. Hvis sommerboligen er stillet til
rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den
skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til
rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3. pkt., eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder
dog ikke anvendelse, såfremt sommerboligen som led i et ansættelsesforhold stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i 13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i
perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og
disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren mv. for
råderetten.
Stk. 6.
Den skattepligtige værdi af en lystbåd, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, sættes til 2 pct. pr.
uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering. Såfremt en lystbåd som led i et ansættelsesforhold er stillet til rådighed
for en ansat direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, anses den pågældende at have
lystbåden til rådighed hele året. Hvis lystbåden er stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i
forhold til antallet af dage, lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, som ikke er omfattet af 3.
pkt., eller som ikke er nærtstående. 2.-4. pkt. finder dog ikke anvendelse, såfremt lystbåden som led i et ansættelsesforhold
stilles til rådighed for andre ansatte, som er uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, eller som ikke er nærtstående, i
13 uger eller mere pr. år, heraf mindst 8 uger i perioden uge 22-34. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre
og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. 2.-4. pkt. finder heller ikke anvendelse, såfremt den arbejdsgiver, der som
led i et ansættelsesforhold stiller en lystbåd til rådighed, har det som hovederhverv at producere lystbåde eller dele af
lystbåde, og hvor det er et nødvendigt led i produktionen heraf at testsejle virksomhedens lystbåde og den ansatte direktør eller
medarbejderen med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform har det som overvejende beskæftigelse at producere og afsætte
lystbåde eller dele af lystbåde. Den skattepligtige værdi efter 1. og 2. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i
indkomståret til arbejdsgiveren mv. for råderetten.
Stk. 7.
Den skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som
det af hensyn til udførelsen af arbejdet skønnes nødvendigt at den ansatte har pligt til at bebo under ansættelsen og til at
fraflytte ved ansættelsens ophør, herunder i forbindelse med forflyttelse (tjenestebolig), nedsættes med 30 pct. Den
skattepligtige værdi af en sådan helårsbolig efter nedsættelse efter 1. pkt. kan dog højst sættes til et maksimumsbeløb, der
beregnes som 15 pct. af den ansattes faste pengeløn for den tilsvarende periode fra den pågældende arbejdsgiver. Maksimumsbeløbet
skal dog mindst beregnes som 15 pct. af 160.000 kr. Er boligen kun til rådighed en del af året, nedsættes de 160.000 kr. svarende
til det antal hele måneder, hvori boligen ikke har været til rådighed. Den skattepligtige værdi nedsættes med den skattepligtiges
betaling i indkomståret til arbejdsgiveren mv. for råderetten.
Stk. 8.
Den skattepligtige værdi efter stk. 3 af en helårsbolig, der er stillet til rådighed af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1, og som
den ansatte har pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, men ikke pligt til at bebo under ansættelsen (lejebolig), nedsættes
med 10 pct. Den skattepligtige værdi efter 1. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret til arbejdsgiveren
mv. for råderetten. Værdien af privat brug af Marienborg medregnes kun til statsministerens skattepligtige indkomst, såfremt
statsministeren tager bopæl på Marienborg. Tilsvarende gælder for et andet medlem af regeringen, som råder over Marienborg.
Stk. 9.
Stk. 7 og 8 omfatter ikke boliger, der er stillet til rådighed som led i et ansættelsesforhold, hvis den ansatte er direktør eller
en anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. For denne persongruppe sættes den skattepligtige værdi til
5 pct. af beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1.
januar året før indkomståret eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. 1. januar året før
indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af
forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret. Såfremt
anskaffelsessummen er opgjort efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, 1. eller 2. pkt., medregnes kun forbedringer
foretaget efter den 19. maj 1993. Forbedringsudgifter på bygninger, der er undergivet fredning i henhold til
bygningsfredningsloven eller forbedringsudgifter, som modsvares af tilskud mv., der er skattefrie, skal ikke tillægges. Når
anskaffelsessummen opgøres efter ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 3, er selskabets valg af anskaffelsessum bindende i
forhold til senere opgørelser efter denne bestemmelse. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for boliger, for hvilke
ejendomsværdien fordeles efter ejendomsvurderingslovens § 30, stk. 1, eller § 35, stk. 3, skal kun den del, der tjener til bolig
for den ansatte, medregnes. Ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for andre boliger skal den del, der udelukkende anvendes
erhvervsmæssigt, ikke medregnes. Hvis arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, sælger helårsboligen til en ny arbejdsgiver mv., jf. stk. 1,
hvor den ansatte direktør mv., jf. 1. pkt., også har væsentlig indflydelse på egen aflønning, anvendes anskaffelsessummen fra
ansættelsesforholdet hos den sælgende arbejdsgiver mv., såfremt den er højest. Den skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af den
del af beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 a, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten,
svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af
ejendomsværdiskatteloven. Herudover medregnes udgifter til ejendomsskatter, som afholdes af arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, til
den skattepligtige indkomst. Den skattepligtige værdi efter 2.-11. pkt. nedsættes med den skattepligtiges betaling i indkomståret
til arbejdsgiveren mv. for råderetten. 2.-11. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt en ansat direktør eller en medarbejder med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform ifølge anden lovgivning opfylder eller har opfyldt en bopælspligt i relation til
helårsboligen og er lovgivningsmæssigt forhindret i at overtage helårsboligen til sin personlige ejendom.
Stk. 10.
Værdien af helt eller delvis vederlagsfri privat benyttelse af parkeringsplads, der af hensyn til arbejdet er stillet til rådighed
af arbejdsgiveren, beskattes ikke.
Stk. 11.
Værdien af sparet hjemmeforbrug til kost, når lønmodtageren af en arbejdsgiver som nævnt i stk. 1 modtager fri kost eller får
kosten dækket efter regning i forbindelse med arbejde på et midlertidigt arbejdssted, beskattes ikke.
Stk. 12.
Den skattepligtige værdi af en fri telefon, herunder fri datakommunikationsforbindelse, der er stillet til rådighed af en eller
flere arbejdsgivere m.v. som nævnt i stk. 1 for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 2.500 kr.
(2010-niveau). Den skattepligtige værdi nedsættes svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til
rådighed i indkomståret. Værdien af en fri datakommunikationsforbindelse tilsluttet en arbejdstagers computer, herunder
engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når arbejdstageren fra sin computer har adgang til arbejdsstedets netværk.
Hvis to ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, begge er omfattet af 1. pkt. en del af eller hele indkomståret,
nedsættes den skattepligtige værdi af fri telefon, herunder datakommunikationsforbindelse, for hver ægtefælle med 25 pct. Det er
en betingelse for nedsættelsen, at ægtefællernes samlede skattepligtige værdi af goderne før reduktion udgør et grundbeløb på
mindst 3.300 kr. (2010-niveau). Grundbeløbene i 1. og 5. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.
Stk. 13.
Værdien af privat benyttelse af en computer med tilbehør, der er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, beskattes ikke.
Skattefriheden efter 1. pkt. gælder dog ikke, hvis arbejdstageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få
stillet udstyret til rådighed. Har arbejdstageren kompenseret arbejdsgiveren som nævnt i 2. pkt., medregnes et beløb svarende til
50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til
rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele
måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed.
Stk. 14.
Stk. 1, 1. pkt., og stk. 12 finder tilsvarende anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, for så vidt angår telefon, herunder
datakommunikationsforbindelse, som indgår i den erhvervsmæssige virksomhed og er til rådighed for privat benyttelse på bopælen, i
sommerhuset el.lign. Værdien af en datakommunikationsforbindelse tilsluttet den erhvervsdrivendes computer, herunder
engangsudgiften til etablering, beskattes dog ikke, når den erhvervsdrivende fra sin computer har adgang til virksomhedens
netværk. Værdien af en selvstændigt erhvervsdrivendes private benyttelse af en computer med tilbehør, der indgår i den
erhvervsmæssige virksomhed og anvendes i forbindelse hermed, beskattes ikke.
Stk. 15.
Værdien af fri kost beskattes ikke, hvis pædagogisk spisetræning indgår som en del af den ansattes arbejde og den ansatte spiser
sammen med og får samme mad som de personer, den ansatte spisetræner med.
Stk. 16.
Værdien af fribilletter, som giver adgang til at deltage i et sportsligt eller kulturelt arrangement, beskattes ikke, hvis
fribilletterne modtages af en person som led i et ansættelsesforhold. Det er en forudsætning for skattefritagelsen efter 1. pkt.,
at den ansatte modtager fribilletterne af sin arbejdsgiver, der sponsorerer det sportslige eller kulturelle arrangement, og at
fribilletterne indgår som en tillægsydelse til arbejdsgiverens sponsorkontrakt med den sportslige eller kulturelle institution
eller virksomhed.
Stk. 17.
Værdien af gavekort, som kan bruges til køb af hotelydelser m.v., restaurationsydelser m.v. og forlystelsesydelser, herunder hos
museer, teatre og biografer m.v., i Danmark eller et andet EU-/EØS-land beskattes ikke, hvis personen i kalenderåret 2021
erhverver ret til gavekortet som led i et ansættelsesforhold og den samlede værdi af sådanne gavekort modtaget som led i et eller
flere ansættelsesforhold ikke overstiger et beløb på 1.200 kr. Med et gavekort forstås et elektronisk eller fysisk tilgodebevis
til køb omfattet af 1. pkt. Såfremt den person, der erhverver gavekortet som led i et ansættelsesforhold, mod betaling ombytter
eller afstår gavekortet, finder 1. pkt. ikke anvendelse. Uanset kildeskattelovens § 43, stk. 1, anses gavekort omfattet af 1. pkt.
ikke for A-indkomst, uanset om gavekortet ombyttes efter 3. pkt., medmindre den samme arbejdsgiver tildeler den ansatte gavekort,
der overstiger den i 1. pkt. nævnte beløbsgrænse.
§ 16a
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf.
dog stk. 4.
Stk. 2.
Til udbytte henregnes:
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af
§ 16 B, stk. 1.
Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra
et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen
ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.
Den del af minimumsindkomsten efter § 16 C, stk. 3, der ikke udloddes.
Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab, et
investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en investeringsforening bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som
ikke tilfalder selskabet, instituttet eller investeringsforeningen.
Forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum, når et selskab, der er skattepligtigt efter
selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, har afstået skattefri porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens §
4 C og inden for 6 måneder efter afståelsen erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab. Dette gælder dog kun, hvis
afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum og der er udloddet udbytte i perioden mellem afståelsen og erhvervelsen.
Værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab, når gaven ydes i aktionærens
eller andelshaverens ideelle interesse.
Stk. 3.
Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:
Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er
omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:
a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende
selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter
bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om
datterselskabsaktier.
c) Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres,
jf. § 2.
d) Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres,
og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller
koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier
til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.
Udlodning efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, for så vidt angår:
a) De beløb eller en del af disse, der udbetales ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber forud
for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, når særlige omstændigheder taler derfor. Der kan ikke gives tilladelse til
modtagere som nævnt i nr. 1.
b) Beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under
likvidation.
Udlodning som nævnt i nr. 2, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 og det
modtagende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller
§ 13, stk. 1, nr. 2.
Stk. 4.
Følgende udlodninger medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for modtageren:
Friaktier og friandele.
Udlodninger af beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og
fusionsskattelovens § 12, stk. 3.
Den del af minimumsindkomsten fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 16 C, der er nævnt i § 16 C, stk. 4,
nr. 10, hvis indkomsten modtages af personer m.v., der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,
stk. 2. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af indkomsten omfattes af kursgevinstlovens § 13.
Værdien af en gave ved en helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab omfattet af stk. 2, nr. 6,
hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet. Det er en betingelse for tilladelse, at aktierne er
overdraget til en fond m.v. med et almennyttigt eller almenvelgørende formål. For overdragelse til en udenlandsk fond m.v. er det
endvidere en betingelse, at hovedaktionæren har givet endeligt og uigenkaldeligt afkald på at disponere over midlerne i det
overdragne selskab, og at fonden m.v. er skattemæssigt hjemmehørende i et land, hvis kompetente myndighed skal udveksle
oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en anden international overenskomst eller
konvention, herunder en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
Stk. 5.
En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en
bil, en ladestander, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter
reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der
stilles til rådighed for en hovedaktionær som nævnt i § 16, stk. 9, sidste pkt.
§ 16b
Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder konvertible obligationer,
samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen
i den pågældendes skattepligtige indkomst. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis afståelsen sker til et selskab, hvorover
det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, har bestemmende indflydelse, jf. § 2, stk. 2, og hvori selskabet direkte
eller indirekte ejer mere end 10 pct. af aktiekapitalen.
Stk. 2.
Gevinst og tab ved afståelse efter stk. 1 behandles i følgende tilfælde efter reglerne om gevinst og tab ved afståelse af aktier
m.v. til andre end det udstedende selskab:
Ved afståelse af aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af § 28, aktier omfattet af § 7 P eller
aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af § 7 P, og når det ved erhvervelsen af aktierne er
betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at
erhverve disse. Det er dog en betingelse, at medarbejderaktionæren ikke er hovedaktionær i selskabet efter
aktieavancebeskatningslovens § 4.
Ved afståelse af aktier m.v. til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre en af
følgende betingelser er opfyldt:
a) Det afstående selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
b) Det afstående selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende
selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter
bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om
datterselskabsaktier.
c) Den afstående fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf.
§ 2.
d) Det afstående selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres,
og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller
koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier
til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.
Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17, når det afstående selskab opfylder
betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2.
Ved afståelse af aktier m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C, eller ved afståelse af
investeringsbeviser.
Ved en aktionærs afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det selskab, som har udstedt dem,
jf. dog stk. 3. 1. pkt. omfatter ikke aktier, der alene anses for optaget til handel på et reguleret marked som følge af
aktieavancebeskatningslovens § 3.
Ved afståelser, hvor told- og skatteforvaltningen tillader det.
Stk. 3.
Ved en aktionærs afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, til det selskab, der har udstedt dem, kan
sælger, når afståelsen ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2-4, overfor told- og skatteforvaltningen tilkendegive, at salget er
omfattet af stk. 1. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen fremkommer inden udløbet af oplysningsfristen efter
skattekontrollovens §§ 10-13 for det år, hvor afståelsen sker.
Stk. 4.
Stk. 1 omfatter ikke tegningsretter, der er omfattet af § 28.
Stk. 5.
Uanset stk. 1 er beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og
fusionsskattelovens § 12, stk. 3, skattefrie for modtageren.
§ 16c
Ved et investeringsinstitut med minimumsbeskatning forstås et institut, hvis aktivmasse udelukkende er placeret i
værdipapirer m.v. og instituttets administrationsbygning, der udsteder omsættelige beviser for deltagernes indskud, og som har
valgt, at instituttets indkomst skal beskattes hos deltagerne.
Stk. 2.
Beviserne i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller afdelinger heri skal berettige alle deltagere til samme
forholdsmæssige andel af årets afkast af hvert enkelt aktiv eller passiv i instituttet eller en afdeling heri. Det forholdsmæssige
afkast opgøres efter forholdet mellem bevisets pålydende og pålydende af samtlige beviser i instituttet eller en afdeling heri.
Stk. 3.
Minimumsindkomsten udgør summen af kalenderårets indtægter som nævnt i stk. 4 med fradrag for tab efter stk. 5 og udgifter efter
stk. 6. Hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning ophører eller vælger at ændre skattemæssig status, opgøres
minimumsindkomsten fra den 1. januar indtil henholdsvis ophørstidspunktet eller overgangen til anden skattemæssig status. Ved
opgørelse af minimumsindkomsten ved ophør finder stk. 7, 1. pkt., ikke anvendelse.
Stk. 4.
I minimumsindkomsten indgår følgende indtægter:
Indtjente renter fratrukket indeholdt rentekildeskat og tillagt tilbagebetalt rentekildeskat og løbende ydelser fordelt over
den periode, som indtægten vedrører.
Vederlag for udlån af værdipapirer.
Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og låntagers betaling til
långiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlån.
Gevinst på fordringer, jf. kursgevinstlovens § 14, stk. 1, i det omfang gevinsten ikke er omfattet af nr. 10. Gevinsten opgøres
efter kursgevinstlovens § 26, stk. 5. Dog kan instituttet vælge at opgøre gevinst på alle konti i fremmed valuta efter
gennemsnitsmetoden, jf. kursgevinstlovens § 26, stk. 4. Er gennemsnitsmetoden valgt, kan instituttet ikke senere vælge at opgøre
gevinst efter kursgevinstlovens § 26, stk. 5.
Gevinst på gæld omfattet af kursgevinstlovens § 6.
Gevinst på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29. Gevinsten opgøres efter kursgevinstlovens § 33.
Gevinst ved afståelse af værdipapirer m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C. Gevinsten opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 25 og § 26, stk. 2-4
og 6.
Gevinst på aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C. Gevinsten opgøres efter
aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7.
Beløb, der er fremført som følge af en nedrunding af minimumsindkomsten, jf. stk. 7.
Gevinst på fordringer i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010, og som på erhvervelsestidspunktet opfyldte
mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009, fratrukket tab på sådanne
fordringer. Dog kan tab alene fradrages, i det omfang tabene ikke overstiger gevinsterne.
Stk. 5.
I det samlede beløb efter stk. 4, nr. 1-9, fratrækkes følgende tab m.v.:
Renteudgifter.
Tab på fordringer omfattet af kursgevinstlovens § 14, stk. 1, bortset fra tab omfattet af stk. 4, nr. 10, og tab på fordringer
i danske kroner, der er erhvervet før den 27. januar 2010, og som på erhvervelsestidspunktet ikke opfyldte mindsterentekravet
efter kursgevinstlovens § 38, jf. lovbekendtgørelse nr. 1002 af 26. oktober 2009. For investeringsforeninger omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 8, gælder dette dog ikke tab på fordringer på selskaber, med hvilke et medlem af foreningen er
koncernforbundet, jf. kursgevinstlovens § 4, når fordringen også er omfattet af kursgevinstlovens § 4. Tabet, jf. 1. pkt., opgøres
efter kursgevinstlovens § 26, stk. 5, idet stk. 4, nr. 4, 3. og 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstlovens § 29. Tabet opgøres efter kursgevinstlovens § 33.
Tab ved afståelse af værdipapirer m.v., der er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, dog ikke aktier m.v. omfattet af
aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C. Tabet opgøres efter aktieavancebeskatningslovens § 25 og § 26, stk. 2-4 og
Tab på aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C. Tabet opgøres efter
aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7.
Beløb fremført efter stk. 8 som følge af en negativ minimumsindkomst.
Beløb, der er anvendt til indløsning af beviser, i det omfang beløbet kan henføres til indtægter som nævnt i stk. 4, nr. 1-9,
der er erhvervet før eller som følge af indløsningen, jf. dog stk. 9.
Stk. 6.
Investeringsinstituttet kan ved opgørelse af minimumsindkomsten fradrage udgifter til administration, i det omfang udgifterne ikke
overstiger et eventuelt positivt beløb opgjort efter stk. 4, nr. 1-9, og stk. 5.
Stk. 7.
Minimumsindkomsten kan nedrundes til nærmeste beløb, som er deleligt med 0,10 pct. af bevisets pålydende. Beløb, der efter 1. pkt.
ikke skal medtages i minimumsindkomsten, fremføres til minimumsindkomsten i det følgende kalenderår. En acontoudbetaling opgøres
altid som det faktisk udbetalte beløb.
Stk. 8.
En negativ minimumsindkomst fremføres til fradrag ved opgørelsen af minimumsindkomsten i det følgende kalenderår.
Stk. 9.
Investeringsinstitutter, der er minimumsbeskattet, kan vælge at foretage en regulering af de indtægter, tab og
administrationsudgifter, jf. stk. 4-6, der indgår ved opgørelse af minimumsindkomsten, som følge af udstedelse af nye beviser og
indløsning af beviser. Investeringsinstitutter kan ikke efterfølgende ændre princip. Hvis investeringsinstituttet vælger at
foretage en regulering som nævnt i 1. pkt., kan investeringsinstituttet ved opgørelse af minimumsindkomsten for det pågældende
kalenderår dog ikke foretage fradrag for de beløb, der er omfattet af stk. 5, nr. 7. Reguleringen efter 1. pkt. foretages således:
Ved udstedelse af nye beviser øges de indtægter, tab og administrationsudgifter indtil emissionstidspunktet, som skal tages i
betragtning ved opgørelse af minimumsindkomsten efter emissionen. Forøgelsen af de enkelte indtægter, tab og
administrationsudgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle beviser efter emissionen og den pålydende værdi af
alle beviser inden emissionen. Forøgelse af tab sker dog ikke, hvis der er tale om en investeringsforening omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 8, på det tidspunkt, hvor tabet opstår. Koncernforbundne medlemmer, jf. kursgevinstlovens § 4,
regnes i denne sammenhæng for ét medlem.
Ved indløsning af beviser nedsættes de indtægter, tab og administrationsudgifter indtil indløsningstidspunktet, som skal tages
i betragtning ved opgørelse af minimumsindkomsten efter indløsningen. Nedsættelsen af de enkelte indtægter, tab og
administrationsudgifter sker efter forholdet mellem den pålydende værdi af alle beviser efter indløsningen og den pålydende værdi
af alle beviser inden indløsningen.
Stk. 10.
Ved valg af status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. stk. 1, skal der indsendes en meddelelse herom til told-
og skatteforvaltningen. Meddelelsen skal indsendes senest den 31. december i kalenderåret før det kalenderår, som meddelelsen skal
have virkning fra. For et nyoprettet investeringsinstitut kan valg af status som investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf.
stk. 1, have virkning fra det kalenderår, hvori investeringsinstituttet er oprettet, hvis valget træffes samtidig med oprettelsen
og der indsendes en meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen senest 2 måneder efter oprettelsen, dog senest den 31.
december i oprettelsesåret. Meddelelsen som nævnt i 1. og 3. pkt. skal indeholde oplysning om, hvorvidt investeringsinstituttet er
aktiebaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 21, eller obligationsbaseret, jf. aktieavancebeskatningslovens § 22.
Stk. 11.
Investeringsinstituttet skal senest 2 måneder efter instituttets godkendelse af regnskabet, dog senest den 30. juni i året efter
det kalenderår, som minimumsindkomsten hidrører fra, indsende oplysning til told- og skatteforvaltningen om størrelsen af
minimumsindkomsten og dens sammensætning og oplysning om en eventuel difference, hvis det beløb, der faktisk henføres til
deltagerne, overstiger minimumsindkomsten. Endvidere skal instituttet inden den i 1. pkt. angivne tidsfrist indsende oplysning til
told- og skatteforvaltningen om minimumsindkomsten og eventuelle merbeløbs sammenhæng med instituttets indkomst i det år, som
minimumsindkomsten hidrører fra.
Stk. 12.
Hvis oplysninger efter stk. 11 ikke indsendes rettidigt, beskattes deltagerne af gevinst og tab på beviser i
investeringsinstituttet, der hidrører fra det kalenderår, der ligger forud for det kalenderår, hvor der ikke er sket rettidig
indsendelse af oplysninger, og de følgende 4 kalenderår, efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C.
pkt. gælder tilsvarende, hvis der ikke gives rettidige og korrekte oplysninger om minimumsindkomst m.v. og sammensætningen
heraf til deltagernes værdipapircentral eller pengeinstitut m.v. her i landet efter regler udstedt i medfør af
skatteindberetningslovens § 18, stk. 5, og depositarer eller kontoførere i udlandet, således at disse kan indsende rettidig
indberetning. Hvis der fra investeringsinstituttet mangler rettidige og korrekte oplysninger for flere på hinanden følgende år,
fastholdes beskatningen efter aktieavancebeskatningslovens §§ 19 A, 19 B eller 19 C fra og med det første år, der mangler
rettidige og korrekte oplysninger for, til og med det fjerde år efter det seneste år, der mangler rettidige og korrekte
oplysninger for.
Stk. 13.
Hvis et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. stk. 1, efterfølgende vælger skattemæssig status som investeringsselskab,
jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, skal instituttet indsende en meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen. Valget har
virkning fra den 1. januar i året efter det kalenderår, hvori meddelelsen om statusskift er indsendt til told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 14.
Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler om de meddelelser, der indsendes efter stk. 10 og 13, og de oplysninger,
der skal indsendes efter stk. 11.
§ 16d
Bestemmelserne i §§ 16 A og 16 B finder anvendelse på indtægter, der erhverves, og tab, der konstateres den 1. januar
1962 eller senere, og bestemmelserne træder fra nævnte dato i stedet for bestemmelserne i statsskattelovens § 4 e og § 5 a om
udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer samt om fortjeneste og tab på de nævnte værdipapirer.
§ 16e
Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v.
hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens
almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet
af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån
fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.
Stk. 2.
Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets
skattepligtige indkomst.
§ 16f
(Ophævet)
§ 16g
Til den skattepligtige indkomst medregnes beløb, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder
arbejdsgiveren, når denne i sin skattepligtige indkomst har fradraget de af ham præsterede tilskud til ordningen, medmindre
beløbet beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 24.
§ 16h
Hvis en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kontrollerer et
udenlandsk selskab eller en forening m.v. (selskabet), jf. stk. 6, skal den skattepligtige medregne selskabets CFC-indkomst
opgjort efter stk. 7-10 samt selskabsskattelovens § 32, stk. 5, når indkomsten er positiv. 1. pkt. finder kun anvendelse, hvis
selskabet har indgået aftale om skattesats eller beskatningsgrundlag med skattemyndighederne i den stat, hvor det er
hjemmehørende, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller hvis skattereglerne i den pågældende stat
er indrettet efter, hvor den kontrollerende aktionær er hjemmehørende, eller betingelserne nedenfor er til stede:
Selskabets samlede udenlandske indkomstskat er mindre end ¾ af skatten beregnet på grundlag af satsen i selskabsskattelovens §
17, stk. 1, af selskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4 og 5 for det pågældende indkomstår.
Selskabets CFC-indkomst, jf. stk. 4 og selskabsskattelovens § 32, stk. 5, for samme periode udgør mere end ½ af selskabets
skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4. Ved bedømmelsen ses der bort fra skattepligtig indkomst hidrørende fra selskaber
kontrolleret af selskabet, hvis selskaberne er hjemhørende i samme land som selskabet. I stedet inddrages skattepligtig indkomst i
de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter selskabets direkte eller indirekte ejerandele.
Den skattepligtiges aktier, investeringsbeviser m.v. i selskabet er ikke aktier eller investeringsbeviser m.v. i
investeringsselskaber efter aktieavancebeskatningslovens regler.
Stk. 2.
Den skattepligtige kan efter anmodning fritages for beskatning efter stk. 1, for så vidt angår selskaber, som er hjemmehørende i
en fremmed stat inden for EU eller EØS, hvis den skattepligtige kan dokumentere, at selskabet reelt er etableret i den pågældende
stat og dér udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende CFC-indkomsten. Det er en forudsætning for fritagelse, at det er muligt
via en dobbeltbeskatningsoverenskomst, Rådets direktiv 2011/16/EU af 15. februar 2011 om administrativt samarbejde på
beskatningsområdet og om ophævelse af direktiv 77/799/EØF med senere ændringer eller anden aftale om udveksling af oplysninger at
verificere den skattepligtiges dokumentation vedrørende CFC-indkomsten. Den skattepligtige beskattes ikke af indkomsten i
udenlandske selskaber som nævnt i stk. 1, i det omfang indkomsten skal medregnes til et selskabs eller en fonds skattepligtige
indkomst efter selskabsskattelovens § 31 A eller § 32 eller fondsbeskatningslovens § 12.
Stk. 3.
Et selskab eller en forening m.v. anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Indkomsten i selskabet opgøres efter
territorialprincippet, jf. selskabsskattelovens § 8, stk. 2, 1.-3. pkt. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på
datterselskabets faste driftssteder, som er beliggende uden for den stat, hvori datterselskabet er hjemmehørende.
Stk. 4.
Ved opgørelse af selskabets CFC-indkomst og selskabets samlede skattepligtige indkomst skal skattepligtig fortjeneste og
fradragsberettiget tab beregnes på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer og det faktiske anskaffelsestidspunkt, medmindre
lagerprincippet skal anvendes. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum og afskrevet
med de samlede udenlandske skattemæssige afskrivninger. Vælger selskabet i et indkomstår med positiv udenlandsk indkomst ikke at
nedbringe denne i størst muligt omfang ved udnyttelse af udenlandske afskrivningsmuligheder, eller kan et udenlandsk
afskrivningsgrundlag ikke opgøres, anvendes selskabsskattelovens § 31 A, stk. 8. Afskrivninger og andre udgifter, som efter
skatteyderens valg efter danske regler kan fradrages i det pågældende indkomstår, skal fradrages, hvis selskabet ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst efter udenlandske regler foretager tilsvarende fradrag i samme indkomstår. 1.- 4. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis der i forvejen er fastsat en dansk skattemæssig værdi for de pågældende aktiver og passiver. Hvis selskabet ved
indkomstopgørelsen efter udenlandske regler er indtrådt i et indskydende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter,
indtrædes også i anskaffelsessummerne og anskaffelsestidspunkterne ved den danske indkomstopgørelse. Sker der en overdragelse til
et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i selskabets anskaffelsessummer og
anskaffelsestidspunkter, og den skattepligtige efter overdragelsen kontrollerer det modtagende selskab, medregnes fortjeneste og
tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.
Stk. 5.
Ved opgørelsen af selskabets samlede skattepligtige indkomst medregnes underskud for indkomstår før opnåelse af kontrol eller for
indkomstår uden beskatning efter stk. 1, i det omfang selskabet ved opgørelsen af den udenlandske indkomst medregner underskud, og
underskud kan medregnes efter danske regler. Andre underskud medregnes efter danske regler. Overførsel af underskud fra andre
selskaber som led i sambeskatning efter udenlandske regler foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse, dog højst med
et beløb svarende til det underskud, der kan opgøres efter danske regler. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler
foretages tilsvarende ved den danske indkomstopgørelse. Fradraget kan dog ikke overstige det underskud, der kan opgøres efter
danske regler. Koncernbidrag, der er skattepligtige efter udenlandske regler, medregnes altid ved den danske indkomstopgørelse.
Underskud i selskabet kan alene fremføres til fradrag i indkomst optjent af samme selskab.
Stk. 6.
Stk. 1 finder anvendelse, hvis den skattepligtige i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet
af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller trusts stiftet af disse kontrollerer et udenlandsk selskab som
nævnt i stk. 1. Den skattepligtige anses for at kontrollere et selskab, hvis vedkommende direkte eller indirekte eller i
fællesskab med nærtstående ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i
selskabet. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses
ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold.
Ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af selskabsdeltagere, med hvem den skattepligtige har en aftale om udøvelse af
kontrol, eller som indehaves af et selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 2, stk. 1, 2. pkt. (transparent enhed), hvori den
skattepligtige deltager, medregnes ved opgørelsen i 2. pkt.
Stk. 7.
Ved den skattepligtiges indkomstopgørelse medregnes den del af selskabets CFC-indkomst, der svarer til den gennemsnitlige andel af
selskabets samlede aktiekapital, som den skattepligtige har ejet i indkomståret. Der medregnes dog kun indkomst optjent af
selskabet i den del af den skattepligtiges indkomstår, hvor den skattepligtige har kontrol over datterselskabet.
Stk. 8.
Ved afståelse af selskabets aktiver og passiver, der er erhvervet eller oparbejdet, før den skattepligtige fik kontrol over
selskabet, skal handelsværdien på det tidspunkt, hvor den skattepligtige fik kontrol over selskabet, anvendes i stedet for
anskaffelsessummen. Selskabsskattelovens § 4 A, stk. 1, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Dette gælder kun, hvis
fortjeneste og tab på de pågældende aktiver og passiver ikke i forvejen medregnes ved den danske indkomstopgørelse. Når selskabet
opfylder betingelserne i stk. 1 uden at have opfyldt dem i det forudgående indkomstår, anses aktiverne for afskrevet med de
udenlandske skattemæssige afskrivninger i de forudgående indkomstår, dog finder stk. 4, 3. pkt., tilsvarende anvendelse. Genvundne
afskrivninger kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af afskrivninger foretaget i år under beskatning efter denne bestemmelse
overstiger det faktiske værditab efter det tidspunkt, hvor den skattepligtige fik kontrol over selskabet. Sker der en overdragelse
til et andet selskab, hvor det modtagende selskab efter udenlandske regler indtræder i selskabets anskaffelsessummer og
anskaffelsestidspunkter og den skattepligtige efter overdragelsen fortsat kontrollerer det modtagende selskab med samme direkte
eller indirekte ejer andel, medregnes fortjeneste og tab ikke ved den danske indkomstopgørelse.
Stk. 9.
Ved den skattepligtiges indkomstopgørelse medregnes den del af selskabets fremførte underskud, som svarer til, hvad CFC-indkomsten
efter stk. 1, nr. 2, udgør af den samlede skattepligtige indkomst. Den øvrige del af underskuddet bortfalder. Tilsvarende gælder
underskud, der er overført fra andre selskaber som led i en sambeskatning eller andet regelsæt, hvorved underskud kan overføres.
Selskabets fremførte og overførte underskud kan dog højst medregnes med et beløb svarende til underskuddet opgjort efter danske
regler.
Stk. 10.
CFC-indkomsten efter stk. 7-9 kan ikke overstige den skattepligtiges andel af selskabets samlede skattepligtige indkomst efter
stk. 4 og 5.
Stk. 11.
Selskabsskattelovens § 32, stk. 10, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1. Ved bedømmelsen af, om den
skattepligtige skal medregne selskabets indkomst, medregnes tillige den udenlandske skat, som efter udenlandske regler ville være
pålignet selskabet i anledning af indkomsten.
Stk. 12.
Selskabsskattelovens § 32, stk. 11, finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af stk. 1, dog gives der kun nedslag
for udenlandske skatter med den del af årets samlede skatter, der svarer til forholdet mellem indkomsten opgjort efter stk. 7-9 og
selskabets samlede skattepligtige indkomst opgjort efter stk. 4 og 5.
Stk. 13.
For skattepligtige omfattet af stk. 1 medregnes udbytte fra selskaber m.v. omfattet af stk. 1 ikke til den skattepligtige
indkomst, i det omfang udbyttet ikke overstiger den danske skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet.
Stk. 14.
Har den skattepligtige for et indkomstår betalt dansk CFC-skat efter denne bestemmelse, kan CFC-skatten udbetales kontant i et
senere indkomstår, i det omfang summen af udenlandske betalte skatter af indkomst omfattet af stk. 1, jf. selskabsskattelovens §
32, stk. 11, og den faktisk betalte danske CFC-skat som følge af denne bestemmelse overstiger summen af den danske skat af
indkomst efter stk. 1, jf. selskabsskattelovens § 32, stk. 5, for de pågældende og mellemliggende år. I det omfang den
skattepligtige har modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som følge af stk. 4, medregnes den
kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor CFC-skatten tilbagebetales.
§ 16i
For skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, med en fortrinsstilling i en
kapital-, venture- eller infrastrukturfond medregnes merafkast af investeringer foretaget via fonden ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Den skattepligtige har en fortrinsstilling, når det er aftalt, at den skattepligtiges forholdsmæssige
andel af resultatet af investeringerne foretaget via fonden overstiger den skattepligtiges forholdsmæssige andel af den samlede
deltagerkapital. Den samlede deltagerkapital omfatter både den indskudte kapital og lånekapital indskudt af deltagere i fonden.
Stk. 2.
Ved merafkast efter stk. 1 forstås afkast, der overstiger et standardafkast af den samlede deltagerkapital. Ved standardafkast
forstås det afkast, som de andre deltagere i fonden uden fortrinsstilling opnår.
Stk. 3.
Ved kapital- og venturefonde forstås investeringsenheder, der investerer i aktier med henblik på helt eller delvis at erhverve et
eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Ved infrastrukturfonde forstås
investeringsenheder, der tilvejebringer kapital med henblik på direkte eller indirekte investering i etablering eller udbygning af
infrastrukturanlæg og -faciliteter og varetagelse af ejerskab til og eventuelt drift af sådanne anlæg og faciliteter.
Stk. 4.
Skattepligtige skal ikke medregne merafkast af investeringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter stk. 1, når den
skattepligtige skal medregne merafkastet ved opgørelsen af den personlige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler.
Stk. 5.
Der gives skattepligtige omfattet af stk. 1 nedslag efter § 33, stk. 1, for udenlandske skatter og skatter, der er pålagt den
skattepligtige af merafkastet efter skattelovgivningens almindelige regler. Nedslaget skal dog ikke kunne overstige den del af de
samlede danske og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder på den skattepligtiges merafkast efter stk. 1.
Stk. 6.
Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, der direkte eller indirekte kontrollerer et
dansk eller et udenlandsk selskab eller forening m.v. (selskabet), som har en fortrinsstilling, jf. stk. 1, 2. pkt., i en
kapital-, venture- eller infrastrukturfond, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne selskabets merafkast af
investeringer foretaget via fonden som CFC-indkomst. Den skattepligtige anses for at have kontrol over selskabet m.v., når enten
betingelserne i § 16 H, stk. 6, er opfyldt eller den skattepligtige eller dennes nærtstående som omhandlet i § 16 H, stk. 6, 3. og
4. pkt., er medstifter af fonden eller er eller har været deltager i ledelsen eller driften af fonden eller i virksomheder ejet af
denne.
Stk. 7.
For skattepligtige omfattet af stk. 6 opgøres merafkastet som det afkast, som selskabet har oppebåret af den kapital, som
selskabet har investeret via kapital-, venture- eller infrastrukturfonden, med fradrag af standardafkastet, jf. stk. 2, 2. pkt.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes den andel af selskabets positive merafkast, som den skattepligtige direkte
eller indirekte har ret til. Kan der i et indkomstår opgøres et negativt merafkast, kan det negative merafkast fradrages ved
opgørelsen af merafkastet i senere indkomstår.
Stk. 8.
Der gives skattepligtige omfattet af stk. 6 nedslag efter § 33, stk. 1 og 7, for selskabets danske og udenlandske skatter og
skatter på selskabets indkomst som følge af § 16 H, aktieavancebeskatningslovens § 23, stk. 7, og selskabsskattelovens § 32.
Nedslaget skal dog ikke kunne overstige den del af de samlede danske og udenlandske skatter, der forholdsmæssigt falder på
selskabets merafkast efter stk. 6.
Stk. 9.
For skattepligtige omfattet af stk. 6 medregnes udbytte ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang udbyttet er udloddet
fra et selskab omfattet af stk. 6 eller fra et selskab m.v., hvorigennem den skattepligtige direkte eller indirekte kontrollerer
et selskab omfattet af stk. 6, og udbyttet ikke overstiger den skat, som den skattepligtige skal betale af indkomsten i selskabet
omfattet af stk. 6. Den skattepligtige skal inden for oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10-12 afgive oplysninger om
udbytter, der ikke medregnes til den skattepligtige indkomst efter 1. pkt.
Stk. 10.
Skattepligtige, der ved indkomstopgørelsen skal medregne merafkast efter stk. 1 eller 6, skal inden for oplysningsfristen efter
skattekontrollovens §§ 10-12 til told- og skatteforvaltningen afgive oplysninger om, hvorledes det skattepligtige merafkast er
opgjort, herunder oplysninger om
identiteten på de fysiske eller juridiske personer, hvorfra indkomsten hidrører,
hvordan eventuelt fradrag for negativt merafkast fra tidligere indkomstår, jf. stk. 7, er beregnet,
hvordan indkomsten, der danner grundlag for det opgjorte merafkast, er sammensat,
hvordan standardafkastet efter stk. 2, 2. pkt., er opgjort,
eventuelle skatter, for hvilke der anmodes om nedslag efter stk. 8, og
aftaler om fordelingen af merafkast, der er modtaget af selskaber omfattet af stk. 6.
Stk. 11.
Told- og skatteforvaltningen kan udfærdige skemaer, hvorpå oplysningerne efter stk. 9, 2. pkt., og stk. 10 skal afgives.
§ 16j
Hvis en skattepligtig for et indkomstår har betalt skat af merafkast i en kapital- eller venturefond, kan skatten
udbetales kontant til den skattepligtige i et senere indkomstår, i det omfang merafkastet tilbagebetales til de øvrige investorer
ved en efterregulering af afkastfordelingen i kapital- og venturefonden.
Stk. 2.
I det omfang den skattepligtige har modtaget udbytter, som ikke er medregnet til den skattepligtige indkomst som følge af § 16 H,
stk. 13, eller § 16 I, stk. 9, medregnes den kontante udbetaling til den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvor skatten
tilbagebetales.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan udfærdige skemaer, der skal anvendes ved anmodning om tilbagebetaling af skatter efter stk. 1.
§ 16k
Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, som har stiftet og har indskudt
aktiver i en trust på et tidspunkt, hvor den skattepligtige var fuldt skattepligtig efter en af de nævnte bestemmelser, medregner
trustens indkomst, jf. stk. 6, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når indkomsten i trusten er positiv. 1. pkt. finder
tilsvarende anvendelse på skattepligtige omfattet af de nævnte bestemmelser, der indskyder aktiver i en trust uden at være
stifter. Skattepligtige efter dødsboskattelovens § 1, stk. 2, indtræder i afdødes skattemæssige stilling efter 1. og 2. pkt. 1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige, der bliver omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1,
stk. 2, og hvor stiftelsen eller indskuddet af aktiver er foretaget højst 2 år inden indtræden af fuld skattepligt.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige, der bliver omfattet af bestemmelser, som er nævnt i stk. 1, selv om de
ikke var fuldt skattepligtige på henholdsvis stiftelsestidspunktet og indskudstidspunktet, hvis de tidligere har været fuldt
skattepligtige, og hvis stiftelsen eller indskuddet af aktiver er foretaget inden for de sidste 10 år forud for den fulde
skattepligts genindtræden. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis stiftelsen eller indskuddet foretages af en nærtstående til
den skattepligtige, jf. § 16 H, stk. 6, 3. og 4. pkt.
Stk. 3.
Er der flere stiftere eller indskydere i en trust, fordeles indkomsten forholdsmæssigt efter handelsværdien af de indskudte
aktiver på stiftelsestidspunktet. Ved efterfølgende indskud foretages en ny beregning af indkomstfordelingen baseret på stifteres
og indskyderes andel af handelsværdien af aktiverne i trusten inden indskuddet og handelsværdien af aktiverne ved det
efterfølgende indskud. I det indkomstår, hvor det efterfølgende indskud foretages, skal der alene fordeles en forholdsmæssig del
til det efterfølgende indskud svarende til den andel, perioden fra indskuddet til udløbet af indkomståret udgør af indkomståret.
Stk. 4.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i følgende tilfælde:
Den skattepligtige godtgør, at det er en ufravigelig gyldighedsbetingelse for trustens eksistens, at der er givet endeligt og
uigenkaldeligt afkald på formuen.
Den skattepligtige godtgør, at midlerne i trusten udelukkende anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt
øjemed til fordel for en større kreds af personer.
Den skattepligtige godtgør, at midlerne i trusten udelukkende anvendes til pensionsformål for en større kreds af personer, som
ikke er omfattet af boafgiftslovens § 1, stk. 2.
Den skattepligtige godtgør, at trusten er et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19.
Stk. 5.
Skattepligtige som nævnt i stk. 1 og 2 medregner indkomsten i en trust, hvis trusten er stiftet af eller aktiverne er indskudt af
kontrollerede selskaber, jf. § 16 H, stk. 6, og den skattepligtige ville være blevet skattepligtig af indkomsten, hvis den
skattepligtige selv havde stiftet trusten eller indskudt aktiverne. Der medregnes alene en andel af trustens indkomst svarende til
den skattepligtiges direkte eller indirekte ejerandel af det kontrollerede selskab.
Stk. 6.
Trustens indkomst opgøres efter de regler, der ville gælde for skattepligtige som nævnt i stk. 1 og 2. Kildeskattelovens § 9
finder tilsvarende anvendelse på aktiver og passiver, der er anskaffet, før trustens indkomst omfattes af stk. 1 eller 2.
Underskud i trusten modregnes i de følgende indkomstårs indkomst i trusten efter de regler, der ville gælde for den
skattepligtige. Underskud kan kun fremføres, hvis det ikke kan rummes i indkomsten i et tidligere indkomstår.
Stk. 7.
Der gives nedslag efter § 33, stk. 1 og 7, for trustens danske og udenlandske skatter. Der gives dog kun nedslag for den del af
årets samlede skatter, der svarer til forholdet mellem den skattepligtiges andel af indkomsten og den samlede indkomst. 1. og 2.
pkt. finder tilsvarende anvendelse for skatter på trustindkomsten betalt af trustforvalteren.
Stk. 8.
Stk. 1-7 finder tilsvarende anvendelse på fonde og andre lignende enheder, hvor det ikke er en ufravigelig gyldighedsbetingelse
for enheden, at der er givet endeligt og uigenkaldeligt afkald på formuen.
§ 17
Renter af gæld kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, skyldneren som gave eller
som arveforskud har påtaget sig gælden over for livsarvinger eller disses ægtefæller eller over for fonds, legater eller lignende,
der helt eller delvis er oprettet til fordel for bestemte familier. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger.
§ 17a
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af skatter samt told- og forbrugsafgifter ikke
fradrages bortset fra renter ved henstand efter § 36 i lov om afgift af dødsboer og gaver og § 12 i lov om beskatning af
fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.
Stk. 2.
Renter af lån, der er ydet i henhold til lov om lån til betaling af grundskyld m.v., kan ikke fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst. Det samme gælder renter af lån ydet efter § 33 i lov om forurenet jord.
Stk. 3.
Renter af boligydelseslån, der er ydet i henhold til lov om boligydelse til pensionister eller lov om individuel boligstøtte, kan
ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
Renter som følge af for sen betaling af told- og skatteforvaltningens udlæg for honorar til revisor efter skattekontrollovens § 79
eller opkrævningslovens § 5 e kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 17b
Beløb, der udbetales efter lov om kommunal ejendomsskat § 29 A medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens
skattepligtige indkomst og giver ikke anledning til ændring af modtagerens indkomstansættelser for tidligere indkomstår.
§ 17c
Udgifter til depotgebyrer, boksleje, kontooversigter samt administration i øvrigt vedrørende værdipapirer og
bankindeståender, der er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, eller
aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
§ 17d
Gevinster, som bortloddes af pengeinstitutter til indehavere af gevinstkonti efter lov om gevinstopsparing, kan ikke
fradrages ved opgørelsen af pengeinstituttets skattepligtige indkomst.
§ 17e
(Ophævet)
§ 18
Renter af lån, der optages mod sikkerhed i livsforsikringspolicer, tegnede i tiden efter den 30. november 1939, kan kun
bringes til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, for så vidt angår den del af lånesummen, der overstiger
forsikringens tilbagekøbsværdi.
Stk. 2.
Bestemmelsen kommer ikke til anvendelse på forsikringer, for hvis vedkommende præmiebetalingen strækker sig over mindst 10 år, og
hvis tilbagekøbsværdi ikke er vilkårligt forøget ved ekstraordinære præmieindskud.
§ 19
(Ophævet)
§ 20
(Ophævet)
§ 20a
(Ophævet)
§ 21
(Ophævet)
§ 22
(Ophævet)
§ 23
(Ophævet)
§ 24
(Ophævet)
§ 25
(Ophævet)
§ 26
(Ophævet)
§ 27
B-27 D. (Ophævet)
§ 27a
Skattepligtige personer, der skal svare almindelig indkomstskat af vederlag for afhændelse af patentret, ophavsret til
litterære og kunstneriske værker, ret til mønster eller varemærke eller lignende tidsbegrænsede rettigheder eller af vederlag for
afhændelse af en særlig fremstillingsmetode eller lignende (know-how), kan, hvis vederlaget efter aftalen ikke skal betales fuldt
ud i afhændelsesåret, vælge i dette og senere år alene at indtægtsføre de vederlagsbeløb, som efter den oprindelige aftale kunne
kræves betalt i det pågældende år. Vederlagsbeløbene skal dog senest indtægtsføres i det år, hvori de betales. Det er en
betingelse for anvendelse af reglerne i 1.-2. pkt., at den skattepligtige er ophavsmand til den afhændede rettighed eller knowhow
eller at den pågældende rettighed eller knowhow er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej eller i spekulationsøjemed.
Stk. 2.
Det samme gælder for selskaber og foreninger, der skal beskattes af vederlag som nævnt i stk. 1 efter reglerne i
selskabsskatteloven. 1. pkt. gælder dog ikke ved overdragelser mellem koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C.
§ 27e
Vederlag, som en person modtager ved afhændelse af et forsknings- eller udviklingsarbejde, kan medregnes ved opgørelsen
af den skattepligtige indkomst inden for en 10-års-periode, der begynder med det indkomstår, hvori afhændelsen sker. Det er en
betingelse, at afhændelsen sker til et aktie- eller anpartsselskab med henblik på en videreudvikling af ovennævnte arbejde, og at
hele vederlaget ydes i form af aktier eller anparter i det nævnte selskab.
Stk. 2.
Den skattepligtige bestemmer selv, hvor stor en del af vederlaget der skal medregnes i indkomsten for det enkelte år inden for
10-års-perioden, jf. dog stk. 3 og 4. Beløb, der er medregnet i indkomsten for ét år, kan ikke senere overføres til et andet år.
Ved afgivelsen af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 skal der gives oplysning om den del
af vederlaget, der endnu ikke er medregnet i den skattepligtige indkomst.
Stk. 3.
Ved afståelse af de i stk. 1 nævnte aktier eller anparter skal en til afståelsen svarende forholdsmæssig del af vederlaget være
medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest for det indkomstår, hvori afståelsen sker.
Stk. 4.
Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1 som følge af fraflytning, eller bliver den skattepligtige
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, skal vederlag
som nævnt i stk. 2, 3. pkt., medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
indkomstskattepligten ophører, eller hvor der sker flytning af det skattemæssige hjemsted.
§ 28
For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er
ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis
tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der
modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som
personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Personen anses for at have
modtaget et vederlag, såfremt vedkommende betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi opgjort på
det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen
af reglerne i 1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret for enten den ansatte m.m. eller det selskab, der har ydet
køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at det selskab,
hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten eller tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller
tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt
køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på
udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Hvis det selskab, der har udstedt købe- eller tegningsretten, eller det
selskab, hvori personen i henhold til købe- eller tegningsretten kan erhverve aktier, inden personens udnyttelse eller afståelse
af retten indgår i en fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning, anses personen ikke for at have afstået
aftalen ved fusionen, spaltningen, tilførslen af aktiver eller aktieombytningen. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret
udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages fra et selskab, der
er koncernforbundet med det selskab, hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en betingelse, at
køberetten henholdsvis tegningsretten er udstedt af det selskab, der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.
Stk. 3.
Er der ydet køberetter eller tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, og er der i øvrigt efter reglerne i statsskattelovens § 6,
stk. 1, litra a, fradragsret for de hermed forbundne udgifter, kan den del af den fradragsberettigede udgift, der svarer til
køberettens henholdsvis tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes. Er køberetten eller tegningsretten ydet af et
selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en
eventuel beskatning af det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., først i det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis
tegningsretten udnyttes.
Stk. 4.
Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig indtræder skattepligt efter
kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, sidestilles dette ved anvendelse af
reglerne i 1. pkt. med ophør af skattepligt. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på
tidspunktet for skattepligtens ophør.
Stk. 5.
Ophører den skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at den skattepligtige samtidig
bliver skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller
tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.
Stk. 6.
Den skattepligtige kan efter reglerne i kildeskattelovens § 73 E få henstand med betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag
beregnet efter stk. 4.
Stk. 7.
Ved udnyttelse eller afståelse af købe- eller tegningsretter, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, kan den
skattepligtige vælge for disse købe- eller tegningsretter at opgøre det skattepligtige vederlag på grundlag af købe- eller
tegningsrettens værdi på dette tidspunkt. Adgang til omberegning efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er
afgivet oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, og at der ved den senere udnyttelse eller
afståelse afgives oplysninger herom til told- og skatteforvaltningen.
Stk. 8.
Såfremt købe- eller tegningsretter udløber uudnyttet, efter at der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, bortfalder
pligten til betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af disse købe- og tegningsretter. Bortfald af skatten og arbejdsmarkedsbidrag
efter 1. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er afgivet oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter
skattekontrollovens § 2 inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, og at der ved det
senere udløb indgives meddelelse herom til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter
skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13.
Stk. 9.
For køberetter og tegningsretter, hvor der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, men som på ny omfattes af skattepligt her
i landet, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af køberetter og tegningsretter, der ikke er udnyttet
eller afstået ved skattepligtens genindtræden. De pågældende købe- eller tegningsretter behandles efter reglerne i stk. 1-3, idet
beskatningen ved en senere udnyttelse eller afståelse sker på grundlag af købe- eller tegningsrettens værdi på dette tidspunkt.
Stk. 10.
Nedsættes skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter stk. 7, eller bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter
stk. 8 og 9, tilbagebetales eventuel for meget betalt skat og arbejdsmarkedsbidrag efter anmodning med en rentegodtgørelse på 6
pct. årligt fra betalingstidspunktet. Rentegodtgørelsen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 11.
Stk. 1-10 finder ikke anvendelse, hvis tildelingen af købe- eller tegningsretter er omfattet af § 7 P, jf. dog § 7 P, stk. 12 og
13.
§ 29
Har en selvstændig erhvervsvirksomhed flere end 10 personer som ejere, hvoraf nogle ejere ikke deltager i virksomhedens
drift i væsentligt omfang, skal virksomheden for sidstnævnte ejere udarbejde et fælles skatteregnskab efter skattelovgivningens
almindelige regler. Dog skal renteindtægter og renteudgifter mv., jf. § 5, fordeles over den periode, renterne vedrører.
Afskrivninger og nedskrivninger skal foretages med samme satser for de pågældende ejere, jf. dog stk. 3, 2. pkt.
Stk. 2.
Det fælles skatteregnskab opgøres for kalenderåret, medmindre Skatterådet tillader anvendelsen af et andet regnskabsår.
Stk. 3.
Det fælles skatteregnskab opgjort efter stk. 1 og 2 skal anvendes af den skattepligtige ved indkomstopgørelsen. Det gælder dog
ikke for afskrivningsgrundlag og afskrivningssatser, hvis den skattepligtige har afskrevet forskelligt fra de øvrige ejere.
Stk. 4.
Ejere af vedvarende energi-anlæg, der anvender reglerne i § 8 P, stk. 2 og 3, medregnes ikke ved opgørelsen af antallet af ejere i
stk. 1.
§ 30
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til behandling af
medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning. Ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst medregnes heller ikke den rentefordel, som medarbejderen opnår, ved at arbejdsgiveren yder denne et lån til dækning af
udgifterne ved behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller ved rygeafvænning. Såfremt arbejdsgiveren
har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med de nævnte behandlinger, eller såfremt medarbejderen har
tegnet en sådan forsikring og arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter hertil, medregnes tilsvarende ikke forsikringspræmien
eller det fra arbejdsgiveren modtagne beløb ved opgørelsen af medarbejderens skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Skattefriheden for ydelser til dækning af medicinudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren i forbindelse med medarbejderens
behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, er begrænset til udgifter afholdt i en periode på højst 6
måneder fra første behandlingsdag bortset fra udgifter afholdt under indlæggelse på hospital, klinik el.lign. Tilsvarende gælder
for skattefriheden for rentefordelen ved et lån, forsikringspræmier eller beløb til dækning heraf, jf. stk. 1, i det omfang
medicinudgifter dækkes af lånet eller forsikringen ud over den nævnte periode.
Stk. 3.
Det er en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik
for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtlige virksomhedens
medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer.
Stk. 4.
Det er endvidere en betingelse for skattefriheden for ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren efter stk. 1 til medarbejderens
behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at
medarbejderen har behov for behandlingen.
Stk. 5.
Det er en betingelse for skattefriheden for forsikringspræmier efter stk. 1, 3. pkt., at det af forsikringsbetingelserne fremgår,
at forsikringen kun dækker behandling efter stk. 1, der opfylder kravene i stk. 4.
Stk. 6.
Stk. 1-5 gælder tilsvarende for ydelser til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til
rygeafvænning, der gives til personer som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i tilfælde, hvor virksomhedens
medarbejdere omfattes af en ordning som nævnt i stk. 1. Stk. 1-5 gælder også tilsvarende for ydelser til behandling for misbrug af
medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning, der gives til personer, som er valgt til medlem af eller medhjælp
for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget, regionsråd og
kommunalbestyrelser. Stk. 1-5 gælder endvidere tilsvarende for ydelser til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre
rusmidler eller til rygeafvænning, der gives til medlemmer af en fagforening, pensionskasse el.lign.
Stk. 7.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke værdien af test for covid-19, test for antistoffer for covid-19 og
personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19, når test og værnemidler modtages som
led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt eller som led i virket som medlem
af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget,
regionsråd og kommunalbestyrelser. Skattefriheden efter 1. pkt. omfatter test af personen selv og dennes husstand for covid-19 og
test for antistoffer for covid-19 og personlige værnemidler, der har til formål at begrænse spredningen af smitte med covid-19,
til personen selv og dennes husstand.
Stk. 8.
Udgifter afholdt af arbejdsgivere m.fl. til test og personlige værnemidler omfattet af stk. 7 kan fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
§ 30a
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed,
fradrage udgifter til behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller til rygeafvænning for sig selv og for
en ægtefælle, som ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud, jf.
kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, efter reglerne i stk. 2-6. Fradragsretten er betinget af, at
den person, som behandlingen vedrører, deltager i virksomhedens drift med en personlig arbejdsindsats af ikke uvæsentligt
omfang og
eventuelle medarbejdere i virksomheder, der drives af den selvstændigt erhvervsdrivende, bortset fra virksomheder omfattet af
personskattelovens § 4, stk. 1, nr. 9 eller 11, med mindst to ejere som led i virksomhedernes generelle personalepolitik senest
samtidig med etableringen af ordningen for den selvstændigt erhvervsdrivende er tilbudt en tilsvarende ordning med skattefrihed
for arbejdsgiverbetalt behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler eller rygeafvænning, jf. § 30. Hvis der
efter § 30, stk. 3, 2. pkt., er fastsat generelle anciennitetskrav, skal den selvstændigt erhvervsdrivende og en eventuel
ægtefælle opfylde et tilsvarende anciennitetskrav.
Stk. 2.
Fradragsretten efter stk. 1 omfatter ydelser, som afholdes til behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler
eller rygeafvænning. Hvis den selvstændigt erhvervsdrivende har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse
med sådan behandling eller rygeafvænning og der for eventuelle medarbejdere i virksomheden er tegnet en tilsvarende forsikring
efter § 30, stk. 1, 3. pkt., er forsikringspræmien fradragsberettiget. Hvis der for medarbejderne i en virksomhed er tegnet en
forsikring som nævnt i § 30, stk. 1, 3. pkt., og den selvstændigt erhvervsdrivende eller en eventuel ægtefælle omfattet af
kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, af forsikringsmæssige grunde ikke kan blive omfattet af forsikringen, kan der fradrages ydelser
som nævnt i 1. og 2. pkt., forudsat at disse ydelser svarer til de ydelser, der for medarbejdernes vedkommende er omfattet af
forsikringen.
Stk. 3.
Fradragsretten for udgifter til medicin, som afholdes i forbindelse med en behandling for misbrug af medicin, alkohol eller andre
rusmidler, er begrænset til udgifter afholdt i en periode på højst 6 måneder fra første behandlingsdag bortset fra udgifter
afholdt under indlæggelse på hospital, klinik el.lign. Tilsvarende gælder for fradragsretten for forsikringspræmier, i det omfang
medicinudgifter dækkes af forsikringen ud over den nævnte periode.
Stk. 4.
Det er en betingelse for fradragsretten for ydelser, som afholdes efter stk. 2, 1. pkt., til behandling for misbrug af medicin,
alkohol eller andre rusmidler, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at den pågældende har behov for behandlingen.
Stk. 5.
Det er en betingelse for fradragsretten for forsikringspræmier efter stk. 2, 2. pkt., at det af forsikringsbetingelserne fremgår,
at forsikringen kun dækker behandling efter stk. 2, 1. pkt., der opfylder kravene i stk. 4.
Stk. 6.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en ægtefælle, der ikke i overvejende grad driver virksomheden, men som modtager
en del af virksomhedens overskud, jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, medregnes ikke ydelser fra den anden ægtefælle eller
udbetalinger fra forsikringer som nævnt i stk. 1, 2, 4 og 5. § 30, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 31
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med
uddannelser og kurser, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om
ydelse af personligt arbejde i øvrigt og ydelserne er omfattet af stk. 3. Ydelser omfattet af stk. 3 til dækning af udgifter i
forbindelse med uddannelser og kurser medregnes ligeledes ikke, når de modtages ved ophør af et ansættelsesforhold. 1. pkt. gælder
ligeledes for ydelser omfattet af stk. 3, som gives til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser,
udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget, regionsråd og kommunalbestyrelser, gives til
medlemmer af en fagforening, arbejdsløshedskasse eller pensionskasse samt gives til arbejdstagere som led i selvvalgt
kompetenceudvikling i henhold til kollektiv overenskomst. Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af stk. 3, som personer modtager
fra jobcenteret, eller som elever modtager fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tilsvarende gælder for ydelser omfattet af stk.
3, der ydes af et uddannelsessted eller i medfør af § 48, for så vidt angår fleksjobvisiterede, som modtager ledighedsydelse, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der deltager i uddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Tilsvarende gælder for tildeling af friplads efter lov om universiteter (universitetsloven) eller lov om stipendier til visse
udenlandske studerende ved korte og mellemlange videregående uddannelser. Tilsvarende gælder for tilskud til deltagerbetaling, som
ydes efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte, samt for tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter lov om støtte til
voksenuddannelse (VUS), herunder støtte, der ydes efter § 23, stk. 3 og 4, jf. stk. 2, i lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Tilsvarende gælder for tilskud til deltagerbetaling, som ydes efter § 48, for så vidt angår fleksjobvisiterede, som modtager
ledighedsydelse, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til personer, der deltager i uddannelse, som er omfattet af lov om
statens voksenuddannelsesstøtte eller lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, når uddannelsen eller kurset udelukkende har privat karakter for modtageren.
Stk. 3.
Følgende ydelser medregnes efter stk. 1 ikke til den skattepligtige indkomst:
Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes
skattefrit, medmindre arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, har pligt til at afholde ydelsen i henhold til gældende lovgivning.
Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset.
Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. stk. 4.
Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen i stk. 5.
Stk. 4.
Udgifter til logi, kost og småfornødenheder kan dækkes skattefrit af arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, når modtageren af ydelsen på
grund af afstanden mellem bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige
bopæl. Når opholdet på uddannelses- eller kursusstedet varer mindst 24 timer, kan satserne i § 9 A, stk. 2, nr. 1 og 4, jf. § 9 A,
stk. 3, for sædvanlige udgifter til logi, kost og småfornødenheder på uddannelses- eller kursusstedet anvendes i stedet for de
faktiske udgifter. Satsen i 2. pkt. til kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12 måneder af opholdet på
uddannelses- eller kursusstedet. Uanset 1. pkt. kan arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, skattefrit dække de faktiske udgifter til
kost, når kosten indtages på uddannelses- eller kursusstedet.
Stk. 5.
Der kan for befordringen frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og uddannelsesstedet eller kursusstedet eller mellem arbejdsstedet
og uddannelsesstedet eller kursusstedet i egen bil eller motorcykel ad den normale transportvej udbetales en
befordringsgodtgørelse beregnet på grundlag af satsen, som Skatterådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1. Tilsvarende gælder for
befordringen mellem uddannelses- eller kursussteder eller inden for samme uddannelses- eller kursussted. Arbejdsgiveren mv., jf.
stk. 1, kan skattefrit dække de faktiske udgifter til anden befordring. Har den uddannelsessøgende eller kursisten adgang til en
af arbejdsgiveren mv., jf. stk. 1, betalt befordring med offentlige eller private transportmidler, medregnes udbetalt godtgørelse
efter 1. og 2. pkt. til den skattepligtige indkomst for den del af strækningen, hvor der er adgang til fri befordring. Har den
uddannelsessøgende eller kursisten modtaget befordringsgodtgørelse efter § 9 B for den samme strækning, medregnes udbetalt
godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til den skattepligtige indkomst. Har den uddannelsessøgende eller kursisten modtaget
befordringsgodtgørelse efter § 9 B til befordring i forbindelse med en uddannelse eller et kursus, kan der ikke senere overgås til
godtgørelse efter 1. og 2. pkt. til befordring i forbindelse med samme uddannelse eller kursus.
Stk. 6.
Udgifter omfattet af stk. 3, der ikke dækkes af en arbejdsgiver m.v., jf. stk. 1, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen,
medmindre dette følger af skattelovgivningens almindelige regler.
§ 31a
(Ophævet)
§ 32
(Ophævet)
§ 32d
Skatteministeren fastsætter regler om:
Optagelse af mandtal over skattepligtige personer og dødsboer.
I hvilken kommune en skattepligtig person eller et skattepligtigt dødsbo skal ansættes til statsskat.
Oplysninger, som skal afgives til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2, og skatteligning samt opkrævning,
inddrivelse og forrentning mv. af skat i følgende tilfælde:
a) Hvor der for en person i årets løb er sket ændringer i skattepligtsforholdene.
b) Hvor en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland.
c) Vedr. dødsboer.
§ 32e
(Ophævet)
§ 32f
Ved beregningen af forældelsesfristen for krav på skat af fortjenester omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven og
afskrivningslovens §§ 9, 21 og 40, bortses fra den tid, i hvilken told- og skatteforvaltningen på grund af den skattepligtiges
ophold i udlandet har været ude af stand til at gøre kravet gældende ved dansk domstol.
§ 33
Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være
sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat og kommune, der skal svares af denne
indkomst i Danmark. Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem
den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på
førstnævnte del af indkomsten.
Stk. 2.
Såfremt der med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning,
skal der dog ikke gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten
har et ubetinget krav på at oppebære.
Stk. 3.
Når et indskydende selskab, der er hjemmehørende her i landet, i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver
overdrager aktiver i et fast driftssted eller faste ejendomme, som er beliggende i en anden stat, der er medlem af Den Europæiske
Union, til et modtagende selskab, der er hjemmehørende i en anden medlemsstat, nedsættes den danske beskatning ved overdragelsen.
Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den medlemsstat,
hvor det faste driftssted eller den faste ejendom er beliggende, med den skat, som denne medlemsstat kunne have pålignet overskud
eller kapitalvinding i det faste driftssted eller den faste ejendom ved overdragelsen, såfremt fusionen, spaltningen eller
tilførslen ikke var omfattet af direktiv 2009/133/EF.
Stk. 4.
Når et indskydende selskab, der er hjemmehørende i udlandet, og som ved beskatningen her i landet anses for at være en transparent
enhed, i forbindelse med fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller aktieombytning overdrager aktiver og passiver til et
modtagende selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF, nedsættes den danske
beskatning ved overdragelsen. Den danske beskatning nedsættes efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i
dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den relevante medlemsstat med den skat, som denne medlemsstat kunne have pålignet overskud
eller kapitalvinding i det indskydende selskab ved overdragelsen, såfremt selskabet ikke var omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF.
Stk. 5.
Hvis et selskab eller forening mv. efter selskabsskattelovens § 5, stk. 7 og 8, ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste
på aktiver og passiver, nedsættes den danske skat efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med
den skat, som den pågældende stat, Grønland eller Færøerne kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i et fast driftssted
eller en fast ejendom, såfremt det faste driftssted eller den faste ejendom var afstået på samme tidspunkt.
Stk. 6.
Hvis en person efter kildeskattelovens § 10, stk. 1, ved indkomstopgørelsen skal medregne fortjeneste på aktiver, nedsættes den
danske skat efter stk. 1 og 2 eller efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den skat, som den pågældende stat,
Grønland eller Færøerne kunne have pålignet overskud eller kapitalvinding i et fast driftssted eller en fast ejendom, såfremt det
faste driftssted eller den faste ejendom var afstået på samme tidspunkt.
Stk. 7.
Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af sambeskattede selskaber, der ikke er skattepligtige efter
selskabsskattelovens § 1, kan alene fradrages i den danske skat efter stk. 1. Danske skatter, som er opkrævet hos sambeskattede
udenlandske selskaber efter selskabsskattelovens § 2, medregnes i de udenlandske skatter efter 1. pkt. Reglerne i eventuelle
dobbeltbeskatningsoverenskomster anvendes ikke. Indgår flere selskaber, som er hjemmehørende i samme land, i sambeskatningen,
opgøres disse selskabers indkomst samlet. Den samlede indkomstopgørelse efter 4. pkt. omfatter tillige danske selskabers faste
driftssteder, som er beliggende i samme land, og som indgår i sambeskatningen, når der lempes for overskud i de faste driftssteder
efter creditmetoden. Vælger et sambeskattet selskab, der har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers skattepligtige
indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, at undlade at udnytte samtlige sine fradragsmuligheder ved
indkomstopgørelsen til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, medregnes den herved forøgede udenlandske skattebetaling for det
pågældende indkomstår ikke ved beregningen efter stk. 1.
Stk. 8.
Stk. 1 gælder ikke med hensyn til lønindkomst, der er omfattet af § 33 A eller af sømandsbeskatningslovens §§ 5-8.
Stk. 9.
Fragtskat betalt til en fremmed stat, som overstiger den danske skat, der falder på indkomsten fra den fremmede stat, jf. stk. 1,
2. pkt., kan fremføres til fradrag i skatten i de følgende indkomstår. En fremført fragtskat, jf. 1. pkt., kan kun fradrages i et
senere år i det omfang, den med tillæg af den i dette år betalte fragtskat ikke overstiger den danske skat, der i dette år falder
på den udenlandske indkomst. Som fragtskat anses skat på bruttofortjenesten ved international skibstrafik.
§ 33a
Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst 6 måneder uden
andre afbrydelser af opholdet end nødvendigt arbejde her i riget i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ferie el.lign. af en
sammenlagt varighed på højst 42 dage erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede
indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Nedsættelsen omfatter ikke den del af
lønindkomsten, der kan henføres til arbejde her i landet. Ved opgørelsen af den nævnte 6-månedersperiode anses ophold om bord på
et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lov om beskatning af søfolk, for at være ophold uden
for riget. Ophører skattepligten efter kildeskattelovens § 1 inden udløbet af 6-månedersperioden, finder reglerne i denne
bestemmelse tilsvarende anvendelse på lønindkomst erhvervet i den periode, hvor skattepligten bestod, såfremt betingelserne i 1.
pkt. i øvrigt er opfyldt.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for lønindkomst ved tjeneste uden for riget for den danske stat eller anden dansk offentlig
myndighed, såfremt erhververen af den nævnte lønindkomst modtager ydelser efter § 7, nr. 15, eller § 9 A. Tilsvarende finder stk.
1 ikke anvendelse for lønindkomst erhvervet fra den danske stat eller anden offentlig myndighed, hvis lønnen er fastsat i henhold
til en kollektiv aftale og det ikke udtrykkeligt fremgår af denne aftale, at lønnen er fastsat under hensyn til lempelse efter
stk. 1.
Stk. 3.
Har en dobbeltbeskatningsoverenskomst for en person, der ikke er udsendt af den danske stat eller en anden offentlig myndighed,
tillagt Danmark beskatningsretten til indkomsten, nedsættes den samlede indkomstskat med halvdelen af det beløb, der
forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Tilsvarende gælder for personer udsendt til udførelse af systemeksport for den
danske stat eller anden dansk offentlig myndighed.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte regler om henstand med opkrævning af skatten.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse på dødsboer omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2.
Stk. 6.
Ved anvendelse af stk. 1 kan personen vælge at se bort fra ophold her i riget fra og med den 9. marts 2020 til det tidspunkt, hvor
arbejdet genoptages i det land, hvor arbejdet normalt udføres, dog senest til og med den 30. juni 2020. Valget medfører, at
arbejde her i riget, der ikke er nødvendigt arbejde i direkte forbindelse med udlandsopholdet, ikke afbryder udlandsopholdet.
Nedsættelsen af den samlede indkomstskat efter stk. 1 og 3 omfatter ikke den del af lønindkomsten, der kan henføres til den
angivne periode. Valget skal træffes senest den 1. maj 2021 og kan omgøres til og med den 30. juni 2022.
§ 33b
(Ophævet)
§ 33c
(Ophævet)
§ 33d
Overskud eller underskud i et fast driftssted i en fremmed stat behandles efter reglerne i stk. 2-4, hvis Danmarks
dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat medfører, at Danmark skal lempe dobbeltbeskatning af overskud i det faste
driftssted efter eksemptionsmetoden. Med fast driftssted i en fremmed stat sidestilles fast ejendom i en fremmed stat. Såfremt en
person eller et selskab mv. har flere faste driftssteder i samme stat, anses de i denne henseende som et fast driftssted. Som
underskud anses også benyttelse af indskud på etableringskonti og iværksætterkonti til forlods afskrivning på et aktiv. Ved
eksemptionsmetoden forstås, at Danmark skal nedsætte den danske skat med den del deraf, som efter forholdet mellem overskuddet i
det faste driftssted og den samlede beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten uanset størrelsen af den skat, der
er betalt til den fremmede stat.
Stk. 2.
Har en person eller et selskab mv. ved opgørelsen af skattepligtig indkomst foretaget fradrag for underskud i et fast driftssted i
en fremmed stat, skal der i efterfølgende indkomstår, hvor der er overskud heraf, eller hvor det faste driftssted eller en del
heraf afhændes eller ophører, ske genbeskatning af et beløb svarende til det tidligere fradragne underskud. I efterfølgende
indkomstår skal der ved opgørelsen af skattepligtig indkomst medregnes et beløb svarende til det fradragne underskud, indtil der
er sket beskatning af et beløb svarende til det fradragne underskud. Der skal dog højst medregnes et beløb svarende til overskud
eller fortjeneste i det faste driftssted, som medregnes ved indkomstopgørelsen eller skatteberegningen for samme indkomstår.
Stk. 3.
Har en person eller et selskab mv. underskud i fast driftssted i en fremmed stat, kan dette underskud kun fradrages ved opgørelsen
af skattepligtig indkomst, i det omfang underskuddet overstiger overskud eller fortjeneste i det faste driftssted for tidligere
indkomstår, som ikke er indgået ved beregningen efter stk. 2 eller dette stykke.
Stk. 4.
Reglen i stk. 2 om genbeskatning af tidligere fradragne underskud og reglen i stk. 3 om begrænsning af fradrag for underskud
gælder dog ikke, i det omfang overskuddet eller fortjenesten for efterfølgende henholdsvis tidligere indkomstår modsvares af
personens eller selskabets negative indkomst ved anden virksomhed i samme indkomstår.
Stk. 5.
5) Ophører selskabet med at være skattepligtigt efter § 1, jf. selskabsskattelovens § 5, stk. 7, skal fratrukket underskud, der
ikke modsvares af senere års overskud, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 1, 2.-4. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis selskabet umiddelbart efter ophøret af skattepligt omfattes af
sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31 A.
Stk. 6.
5) Eventuelt underskud, der ikke er genbeskattet efter stk. 1-4, medregnes ved opgørelsen af den tidligere ejers skattepligtige
indkomst, hvis det faste driftssted er solgt til et selskab, som den tidligere ejer alene eller sammen med koncernforbundne
selskaber mv. inden 5 år efter salget opnår kontrol over, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Tilsvarende gælder, hvis en fast
ejendom inden 5 år efter salget generhverves af den tidligere ejer eller et hermed koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2.
Stk. 7.
5) Stk. 2 finder ikke anvendelse på afhændelser og ved ophør, når et selskab fusionerer efter reglerne i fusionsskatteloven, hvis
underskud for det faste driftssted efter udenlandske regler overføres til det modtagende selskab og det modtagende selskabs
overskud beskattes her i landet efter lovgivningens almindelige regler. I så fald foretages genbeskatning af underskud og
fradragsbegrænsning efter stk. 2 og 3 hos det modtagende selskab.
§ 33e
(Ophævet)6)
§ 33f
Ved beregning af den maksimale nedsættelse af dansk skat, enten i henhold til reglerne i ligningslovens § 33 eller i
henhold til bestemmelserne i en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af
dobbeltbeskatning, skal der ved opgørelsen af den indkomst, der oppebæres fra udlandet, fratrækkes de udgifter, der anses for at
vedrøre sådan indkomst, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Udgifter, der ikke kan henføres til enten den danske eller den udenlandske indkomst, skal fordeles efter forholdet mellem den
danske og den udenlandske bruttoindkomst, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Såfremt en eksportør yder lån til sin aftager i forbindelse med kreditsalg af varer mv., skal renteudgifter mv. som nævnt i § 5,
stk. 1, i forbindelse hermed ikke fragå ved opgørelsen af den udenlandske indkomst.
§ 33g
Såfremt der i den skattepligtige indkomst for en skattepligtig omfattet af kildeskattelovens § 1 eller
dødsboskattelovens § 1, stk. 2, indgår aktieudbytte efter § 16 A fra selskaber, hvis aktier er omfattet af
aktieavancebeskatningslovens § 19 C, og som er eller har været hjemmehørende i udlandet, kan told- og skatteforvaltningen efter
ansøgning eftergive den skattepligtige en del af skatten. Der kan dog ikke eftergives et større beløb end det beløb, hvormed
summen af det beløb, som det udbyttegivende selskab har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for
udbyttet, og det beløb, som den skattepligtige har udredet i skat af den til udbyttet svarende del af indkomsten, overstiger
summen af de beløb, der skulle have været udredet i skat af henholdsvis det udbyttegivende selskab og den skattepligtige, såfremt
det udbyttegivende selskab skulle have været beskattet her i landet af den til grund for udbyttet liggende indkomst.
Stk. 2.
Såfremt der med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning,
skal der dog ikke ved opgørelsen af det beløb, der kan eftergives, jf. stk. 1, kunne indregnes større skattebeløb end dem, som
denne stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.
§ 33h
Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan et selskab eller en fond mv., der er skattepligtig efter
selskabsskattelovens § 1 eller fondsbeskatningslovens § 1, vælge at se bort fra underskud ved virksomhed her i landet eller i en
fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder underskud, der er overført fra tidligere indkomstår. Der ses bort fra så stor en
del af de samlede underskud, at den skattepligtige indkomst svarer til de samlede positive indkomster fra fremmede stater,
Færøerne og Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter § 33 eller en tilsvarende bestemmelse i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det beløb, der ses bort fra, overføres i stedet til senere indkomstår efter reglerne i
selskabsskattelovens § 12. Hvis der ses bort fra et mindre beløb end de samlede underskud, fordeles beløbet forholdsmæssigt på de
enkelte underskudsgivende kilder. Sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 og § 31 A, anses for en samlet enhed ved
anvendelse af 1.-4. pkt.
Stk. 2.
For en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, finder reglerne i stk. 1 tilsvarende anvendelse på underskud, der
indgår i virksomhedsordningen.
§ 34
Skatteministeren fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til at afholde de dermed
forbundne omkostninger.
Noter
Skatteministeriet, den 13. januar 2023
P.M.V.
Jens Brøchner
/ Rikke Kure Wendel
Bilag 1
Ydelser omfattet af boligjobordningen i 2018 og frem
A. Serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig
Almindelig rengøring
– Vask og aftørring af flader i boligen
– Rengøring af toilet og bad
– Støvsugning, gulvvask og boning
– Opvask, tøjvask og strygning
– Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.
Vinduespudsning
– Indvendigt
– Udvendigt
Børnepasning
– Børnepasning i hjemmet eller i en fritidsbolig
– Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter
Almindeligt havearbejde m.m.
– Græsslåning
– Klipning af hæk
– Lugning
– Beskæring af buske og træer
– Snerydning
B. Grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd og installation af tyverialarm vedrørende hjemmet eller en fritidsbolig (i det
omfang arbejdet udføres senest den 31. marts 2022 og betales senest den 31. maj 2022).
Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag), f.eks.
– Maling af vinduesrammer (udvendigt)
– Maling af døre (udvendigt)
– Maling af ydervægge (udvendigt)
Isolering af tag
Reparation og forbedring af skorsten, f.eks.
– Indsættelse af isolerende foring
– Indsættelse af filter
– Montering af røgsuger
– Ændring af skorstenshøjde
Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas, f.eks.
– Nye ruder og vinduer
– Nye terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas
– Forsatsvinduer
Udskiftning af yderdøre, terrassedøre m.v., f.eks.
– Nye døre
Isolering af ydervægge, f.eks.
– Isolering
– Hulmursisolering
Isolering af gulv, f.eks.
– Isolering af terrændæk og krybekælder op mod gulv
Afmontering af brændeovne
– Afmontering af eksisterende brændeovne og pejseindsatse
Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg, f.eks.
– Radiatortermostatventiler
– Vejrkompenseringsanlæg
– Urstyring
– Udskiftning af radiatorer
Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller:
– Installation, reparation eller udskiftning af solfangere
– Installation, reparation eller udskiftning af solceller – dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes
– Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller – dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed
anvendes
Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg bortset fra oliefyr, biokedelanlæg, pillefyr, biomassefyr og
fastbrændselskedler, f.eks.
– Solvarmeanlæg: Hele solvarmesystemet inkl. varmtvandsbeholder
– Vandvarmere i forbindelse med installation af kedler m.v.
– Etablering af stikledning
Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits
Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper, f.eks.
– Varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion
– Jordvarme: Hele jordvarmesystemet inkl. jordslange
Installation eller forbedring af ventilation, f.eks.
– Balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding
Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, f.eks.
– Kloakarbejder på egen grund
– Udskiftning af kloakrør
– Fornyelse og etablering af dræn
– Udskiftning og etablering af opsamlingstank
– Nedsivningsanlæg
– Minirensningsanlæg
– Rodzoneanlæg
– Højvandslukkere
– Regnvandsfaskiner
Radonsikring, f.eks.
– Radonudsugning
Tilslutning til bredbånd:
– Tilslutning til bredbånd (nedgravning og indskydning af kabler på egen grund og opsætning af modtageudstyr til mobilt og fast
trådløst bredbånd på boligens ydre rammer).
Installation af tyverialarm
Officielle noter
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles
beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i
forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009,
nr. L 310, side 34, med senere ændringer. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2011/96/EU af 30.
november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2011, nr. L
345, side 8, med senere ændringer. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni
2003 om en fælles ordning for beskatning af renter og royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige
medlemsstater, EU-Tidende 2003, nr. L 157, side 49, med senere ændringer. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Rådets direktiv 2016/1164/EU af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på
det indre markeds funktion, EU-Tidende 2016, nr. L 193, side 1, og Rådets direktiv 2017/952 af 29. maj 2017 om ændring af direktiv
2016/1164/EU, for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande, EU-Tidende 2017, nr. L 144, side 1.
Ved § 3 i lov nr. 574 af 18. juni 2012, blev § 7 F, stk. 1, nr. 6, ophævet, og nr. 7-12 blev herefter nr. 6-11. Den ophævede
bestemmelse finder dog fortsat anvendelse for tilskud meddelt inden den 1. juli 2012, jf. § 4, stk. 3, i lov nr. 574 af 18. juni
En tidligere forpagter, der ejer betalingsrettigheder, som efter forpagtningsforholdets ophør kunne være overdraget til den
tidligere bortforpagter uden skattemæssige konsekvenser, hvis reglerne i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, som affattet i § 10, nr. 4,
i lov nr. 202 af 27. februar 2015, havde været gældende, kan overdrage de resterende betalingsrettigheder til den tidligere
bortforpagter uden skattemæssige konsekvenser, hvis det sker vederlagsfrit og inden for rammerne af loftet i ligningslovens § 7 Y,
stk. 2, som affattet i § 10, nr. 4, i lov nr. 202 af 27. februar 2015. Det er en betingelse, at forpagtningsaftalen er indgået
inden den 1. januar 2006. En tidligere forpagter, der den 1. januar 2006 eller senere har overdraget betalingsrettigheder til den
tidligere bortforpagter, kan vælge at anvende reglerne i 1. og 2. pkt., hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, jf. § 13, stk. 11,
i lov nr. 202 af 27. februar 2015.
Hvis en udloddende investeringsforening før den 1. januar 2013 har truffet beslutning om beskatning efter ligningslovens § 16
C, stk. 13, jf lovbekendtgørelse nr. 1017 af 28. oktober 2011, finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. § 15, stk. 10, i
lov nr. 433 af 16. maj 2012, som ændret ved § 23, nr. 2, i lov nr. 1354 af 21. december 2012.
§ 33 D, stk. 1 og stk. 5-7, i den her anførte affattelse trådte i kraft den 8. juni 2005, og har virkning for underskud, der
vedrører indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 426 af 6.
juni 2005. Indgiver et selskab en ansøgning om omlægning af indkomstår den 15. december 2004 eller senere, således at indkomståret
2005 begynder før den 15. december 2004, anses indkomståret for påbegyndt den 15. december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 2, 2.
pkt., i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Hvis en koncern har valgt international sambeskatning, finder § 33 D anvendelse på overskud
og underskud i faste driftssteder, hvor en dobbeltbeskatningsoverenskomst medfører, at Danmark skal lempe efter eksemptionmetoden,
jf. selskabsskattelovens § 31 A, stk. 12. Er et fast driftssteds skattepligt ophørt som følge af § 1, nr. 5, i lov nr. 426 af 6.
juni 2005, kan underskud i det faste driftssted opstået før skattepligtens ophør ikke fremføres. Selskabets indkomst forhøjes med
overskud i det faste driftssted i efterfølgende indkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo. Genbeskatningssaldoen for
faste driftssteder, hvor der lempes efter creditprincippet, opgøres som et beløb svarende til 28 procent af de
genbeskatningspligtige underskud på tidspunktet for skattepligtens ophør. Genbeskatningssaldoen, som nævnt i denne notes 6.pkt.,
nedbringes med skatteværdien af senere års overskud fratrukket eventuel creditlempelse og skatteværdien af eventuel genbeskatning
efter denne notes 11. og 12. pkt. Indgår flere faste driftssteder fra samme land, opgøres disse faste driftssteders saldi samlet.
Selvangivelsen skal indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en skatteansættelse
en del af denne. Genbeskatningsreglerne i ligningslovens § 33 D, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, finder fortsat
anvendelse, indtil genbeskatningssaldiene er udlignet. For så vidt angår underskud, der er fradraget for indkomståret 1992 og
senere indkomstår, som er påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, finder § 33 D som indsat ved lov nr. 219 af 1. april
1992 og som ændret ved § 3 i lov nr. 312 af 17. maj 1995, fortsat anvendelse. Overgangsreglen i denne note fremgår af § 15, stk.
9, i lov nr. 426 af 6. juni 2005.
§ 33 E er ophævet med virkning for underskud, der vedrører indkomstår, der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, jf. §
15, stk. 2, 1. pkt., i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Indgiver et selskab en ansøgning om omlægning af indkomstår den 15. december
2004 eller senere, således at indkomståret 2005 begynder før den 15. december 2004, anses indkomståret for påbegyndt den 15.
december 2004 eller senere, jf. § 15, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 426 af 6. juni 2005. Loven trådte i kraft den 8. juni 2005, jf.
lovens § 15, stk. 1. Er en sambeskatning tilladt efter den hidtidige affattelse af selskabsskattelovens § 31, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1 l 1 af 19. februar 2004, som ændret ved § 10 i lov nr. 221 af 31. marts 2004, § I i lov nr. 465 af 9. juni
2004 og § 33, nr. 8, i lov nr. 1384 af 20. december 2004, med et udenlandsk datterselskab ophørt i det førstkommende indkomstår,
der påbegyndes den 15. december 2004 eller senere, forhøjes moderselskabets indkomst med overskud i det udenlandske datterselskab
i efterfølgende indkomstår, så længe der er en genbeskatningssaldo. Såfremt et andet datterselskab opfylder betingelserne for at
have deltaget i sambeskatningen efter de hidtidige regler, finder reglerne i ligningslovens § 33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 995
af 7. oktober 2004, om videreførelse af genbeskatningssaldoen i dette andet datterselskab tilsvarende anvendelse, således at
moderselskabet i givet fald genbeskattes af overskud i dette andet datterselskab. Ved medregningen af overskud i efterfølgende
indkomstår opgøres indkomsten i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der inden denne
lov fandtes for sambeskattede selskaber. Indgår flere selskaber fra samme land, opgøres disse selskabers indkomst samlet.
Underskud i efterfølgende indkomstår kan uanset ligningslovens § 15 ikke fremføres. Skat betalt til fremmed stat, Grønland eller
Færøerne og danske skatter opkrævet efter selskabsskattelovens § 2 kan fradrages i den danske skat efter ligningslovens § 33, stk.
5, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004. Skatteværdien af nettooverskud efter creditlempelse fordeles forholdsmæssigt
mellem de overskudsgivende selskaber. Genbeskatningssaldoen opgøres pr. selskab som et beløb svarende til den i
selskabsskattelovens § 17, stk. 1, nævnte procent af de genbeskatningspligtige underskud på tidspunktet for sambeskatningsophøret.
Genbeskatningssaldoen nedbringes med skatteværdien af senere års overskud fratrukket creditlempelsen. Selvangivelsen skal
indeholde opgørelse af genbeskatningssaldi. Selvangivne saldi udgør efter foretagelsen af en skatteansættelse en del af denne.
Dispositioner, som ville udløse genbeskatning efter reglerne i ligningslovens § 33 E, jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober
2004, udløser fortsat genbeskatning, indtil genbeskatningssaldiene er udlignet. Ved genbeskatningen, bortset fra genbeskatning
efter § 33 E, stk. 3, medregnes en indkomst svarende til genbeskatningssaldoen divideret med den i selskabsskattelovens § 17, stk.
1, nævnte procent, der gælder for det indkomstår, hvor genbeskatningen sker. For så vidt angår underskud, der er fradraget i andre
selskabers skattepligtige indkomst for indkomståret 1992 og senere indkomstår, som er påbegyndt den 6. december 1995 eller
tidligere, finder § 33 E som indsat ved lov nr. 219 af 1. april 1992 og som ændret ved § 3 i lov nr. 312 af 17. maj 1995, fortsat
anvendelse. For transaktioner, som udløser genbeskatning vedrørende underskud, der er fradraget i andre selskabers skattepligtige
indkomst i indkomstår påbegyndt den 6. december 1995 eller tidligere, kan selskabet vælge at anvende § 33 E som affattet ved § 2,
nr. 12, i lov nr. 487 af 12. juni 1996. Overgangsreglen i denne note fremgår af § 15, stk. 8, i lov nr. 426 af 6. juni 2005.