Bemærk: Vores AI-chatbot indeholder ikke bemærkninger til ændringslove. Har du brug for disse kan de findes ved den paragraf som ændringsloven vedrører.
Du chatter i øjeblikket med: Gældende love inkl. lovbemærkninger, bekendtgørelser & ændringslove
For at ændre, hvad AI'en bruger som informationskilde anvend knapperne nedenfor eller vælg en af dine uploadede filer!
Kapitel 14 Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
Bilag 1 Grundligning, der angiver
ækvivalensen mellem
udnyttede
kreditmuligheder på den
ene side og
tilbagebetalinger og
omkostninger på den anden
side
Herved bekendtgøres lov om kreditaftaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1336 af 26. november 2015, med de ændringer, der følger af lov
nr. 637 af 8. juni 2016 og § 23 i lov nr. 706 af 8. juni 2018.
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
Lovens anvendelsesområde
§ 1
Loven finder anvendelse på kreditaftaler, hvor en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde kredit til en forbruger.
Stk. 2.
Loven gælder også for kreditaftaler, hvor kreditten ydes af en ikke-erhvervsdrivende, hvis aftalen er indgået eller formidlet for
kreditgiveren af en erhvervsdrivende.
Stk. 3.
Kreditgiveren har bevisbyrden for, at en kreditaftale ikke er omfattet af loven.
§ 2
Lovens kapitel 11 gælder for kreditkøb, der ikke er forbrugerkøb. Kapitel 11 gælder dog ikke for erhvervsdrivendes køb til
videresalg eller af materialer, der indgår i virksomhedens produktion.
§ 3
Loven finder ikke anvendelse på:
Kreditaftaler, hvor kreditten ydes rentefrit og uden andre omkostninger. Lovens § 8 c finder dog anvendelse på aftaler om
kortfristede forbrugslån.
Kreditaftaler, ifølge hvilke kreditten skal betales tilbage inden 3 måneder, og som kun er forbundet med ubetydelige
omkostninger. Lovens § 8 c finder dog anvendelse på aftaler om kortfristede forbrugslån.
Kreditaftaler, som vedrører henstand uden omkostninger med betalingen af en eksisterende gæld.
Kreditaftaler, som er resultatet af et forlig indgået for retten.
Leje- eller leasingaftaler, hvor der ikke er fastsat nogen pligt til at købe aftalegenstanden, hverken i selve aftalen eller i
en separat aftale.
Kreditaftaler i form af overtræk. Kapitel 1, § 8 b og kapitel 13 finder dog anvendelse på kreditaftaler efter 1. pkt.
Kreditaftaler, ifølge hvilke kreditgiveren og forbrugeren aftaler henstand med betalingen eller aftaler, hvorledes kreditten
tilbagebetales. Dette gælder dog kun, hvis forbrugeren allerede har misligholdt den oprindelige kreditaftale, og hvor sådanne
ordninger kan forventes at afværge en retssag om den pågældende misligholdelse, og forbrugeren ikke dermed stilles ringere end som
fastsat i den oprindelige kreditaftale. Kapitel 1, § 7 b, § 7 c, stk. 3, § 8, stk. 1, § 8, stk. 2, nr. 1-9, 12 og 18, § 8, stk. 4,
§ 8 b, § 9, § 16, § 17, § 26, § 27 og kapitel 13 finder dog anvendelse.
Stk. 2.
§ 7 a, § 8, stk. 2, 3, 6 og 7, § 8 b, § 9, § 19, § 26 og § 27 finder ikke anvendelse på kreditaftaler i form af kassekredit, hvor
kreditten skal betales tilbage på anfordring eller inden 3 måneder.
Stk. 3.
Hvis en kreditaftale er omfattet af både stk. 1, nr. 7, og stk. 2, finder stk. 1, nr. 7, ikke anvendelse.
§ 4
I denne lov forstås ved:
Forbruger: En person, der i forbindelse med transaktioner, der er omfattet af denne lov, hovedsagelig handler uden for sit
erhverv.
Kreditgiver: En fysisk eller juridisk person, der yder eller giver tilsagn om at yde kredit som led i udøvelsen af sin
erhvervsmæssige virksomhed.
Kreditaftale: En aftale, hvorved en kreditgiver yder eller giver tilsagn om at yde en forbruger kredit i form af henstand med
betalingen, lån eller anden tilsvarende form for finansiel ordning, undtagen aftaler om løbende levering af tjenesteydelser eller
varer af samme art, hvor forbrugeren betaler for ydelserne eller varerne i rater, så længe de leveres.
Kassekredit: En udtrykkelig kreditaftale, hvorved en kreditgiver stiller midler til rådighed for en forbruger, som overstiger
den løbende saldo på forbrugerens løbende konto.
Overtræk: Et stiltiende accepteret overtræk, hvorved en kreditgiver tillader, at en forbruger disponerer over midler, som
overstiger den løbende saldo på forbrugerens løbende konto eller den aftalte kassekredit.
Kreditformidler: En fysisk eller juridisk person, der ikke optræder som kreditgiver, og som mod betaling af et honorar, der kan
antage form af penge eller en anden aftalt form for finansiel modydelse, som led i udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed
a) præsenterer kreditaftaler for forbrugere eller tilbyder kreditaftaler til forbrugere,
b) bistår forbrugere ved at udføre andet forberedende arbejde med henblik på kreditaftaler end det, der er omhandlet i litra a,
eller
c) indgår kreditaftaler med forbrugere på kreditgiverens vegne.
Samlede omkostninger i forbindelse med kreditaftalen: Alle omkostninger, herunder renter, provision, afgifter og enhver anden
form for honorar, som forbrugeren skal betale i forbindelse med kreditaftalen, og som kreditgiveren har kendskab til, bortset fra
notarialgebyrer. Omkostninger ved accessoriske tjenesteydelser i forbindelse med kreditaftalen, navnlig forsikringspræmier,
medregnes også, såfremt indgåelsen af aftalen om tjenesteydelser desuden er obligatorisk for at opnå kreditten eller for at opnå
kreditten på de annoncerede vilkår og betingelser.
Samlet beløb, der skal betales af forbrugeren: Summen af det samlede kreditbeløb og de samlede omkostninger i forbindelse med
kreditaftalen.
Årlige omkostninger i procent: De samlede omkostninger i forbindelse med kreditaftalen udtrykt i procent pr. år af det samlede
kreditbeløb, eventuelt omfattende de omkostninger, der er nævnt i § 16, stk. 3 og 4.
Debitorrente: Den rentesats udtrykt i en fast eller variabel procentsats, der anvendes på årsbasis på de udnyttede
kreditmuligheder.
Fast debitorrente: At kreditgiveren og forbrugeren i kreditaftalen aftaler én debitorrente for hele kreditaftalens løbetid
eller flere debitorrenter for delperioder, hvor der udelukkende anvendes en fast, specifik procentsats. Hvis aftalen ikke angiver
alle debitorrenterne, anses debitorrenten kun som fastsat for de delperioder, for hvilke de udelukkende er fastsat ved en fast,
specifik procentsats, der er aftalt ved indgåelsen af kreditaftalen.
Samlet kreditbeløb: Loftet for eller summen af alle beløb, der stilles til disposition i henhold til en kreditaftale.
Varigt medium: En indretning, som sætter forbrugeren i stand til at lagre oplysninger rettet til forbrugeren personligt på en
måde, der muliggør senere søgning i et tidsrum, som er afpasset efter oplysningernes formål, og som giver mulighed for uændret
gengivelse af de lagrede oplysninger.
Tilknyttet kreditaftale: En kreditaftale, ifølge hvilken
a) den pågældende kredit udelukkende tjener til at finansiere en aftale om levering af specifikke varer eller specifikke
tjenesteydelser og
b) kreditaftalen og aftalen om levering udgør en kommerciel helhed, idet der anses at foreligge en kommerciel helhed, når
leverandøren selv finansierer forbrugerens kredit, eller, såfremt finansieringen sker gennem tredjemand, når kreditgiveren i
forbindelse med indgåelsen eller forberedelsen af kreditaftalen gør brug af leverandørens tjenester, eller når den specifikke vare
eller ydelsen af en specifik tjenesteydelse udtrykkeligt er angivet i kreditaftalen.
Kreditkøb: En kreditaftale med henblik på køb af løsøre, hvorefter
a) køberen efter aftale med sælgeren har fået henstand med betaling af købesummen eller en del af denne eller
b) købesummen helt eller delvis dækkes ved lån indrømmet køberen af en tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem denne og
sælgeren.
Køb med ejendomsforbehold: Et kreditkøb, hvor det er aftalt, at sælgeren kan tage det solgte tilbage, hvis køberen ikke
opfylder sine forpligtelser. Som køb med ejendomsforbehold anses også en aftale, der er betegnet som lejekontrakt, eller hvorefter
betalingen i øvrigt fremtræder som vederlag for brug af tingen, såfremt det må antages at have været meningen, at modtageren af
tingen skal blive ejer af den.
Kortfristet forbrugslån: En kreditaftale, som indgås mellem en forbruger og en kreditgiver, der ikke er et pengeinstitut, uden
sikkerhedsstillelse og uden betingelse om køb af en vare eller tjenesteydelse, og hvis løbetid maksimalt er 3 måneder
Visse lovvalgsaftaler og lovens fravigelighed
§ 5
Er det i en aftale bestemt, at lovgivningen i et land uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde skal finde
anvendelse på aftalen, kan forbrugeren tillige påberåbe sig ufravigelige bestemmelser i lovgivningen i et land inden for Det
Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, hvis det uden lovvalgsaftalen ville være dette lands lovgivning, der gjaldt for aftalen.
§ 6
(Ophævet)
§ 7
Loven og de i medfør af denne udfærdigede forskrifter kan ikke ved aftale fraviges til skade for forbrugeren.
Stk. 2.
I ikke-forbrugerkøb kan reglerne fraviges ved aftale. De kan dog ikke fraviges til skade for køberen ifølge et køb med
ejendomsforbehold.
Kapitel 2
Kreditgiverens oplysningspligt m.v.
Oplysningspligt forud for aftaleindgåelsen
§ 7a
Før en forbruger bindes af en kreditaftale eller et kredittilbud, giver kreditgiveren og i givet fald kreditformidleren
på grundlag af de kreditvilkår og -betingelser, som kreditgiveren tilbyder, og i givet fald forbrugerens præferencer og
oplysninger forbrugeren de oplysninger, der er nødvendige for at sammenligne forskellige tilbud, så der kan træffes en informeret
beslutning om indgåelsen af en kreditaftale. Oplysningerne gives på papir eller på et andet varigt medium ved hjælp af formularen
i lovens bilag 2.
Stk. 2.
Oplysningerne i henhold til stk. 1 skal omfatte:
Kredittypen.
Navn og fysisk adresse på kreditgiveren og i givet fald navn og fysisk adresse på den involverede kreditformidler.
Det samlede kreditbeløb og betingelserne for at udnytte kreditmuligheden.
Kreditaftalens løbetid.
Ved kredit i form af henstand med betalingen for en specifik vare eller tjenesteydelse og tilknyttede kreditaftaler, varen
eller tjenesteydelsen og kontantprisen herfor.
Debitorrenten, betingelserne for anvendelsen af debitorrenten og et eventuelt indeks eller en eventuel referencesats, der skal
anvendes på den oprindelige debitorrente, og tidspunkter, betingelser og procedurer for ændring af debitorrenten. Hvis der
anvendes forskellige debitorrenter under forskellige omstændigheder, angives de nævnte oplysninger for alle de relevante
debitorrenter.
De årlige omkostninger i procent og det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren, illustreret ved et repræsentativt
eksempel, som angiver alle de antagelser, der er lagt til grund for at beregne procentsatsen. Hvis forbrugeren har informeret
kreditgiveren om et eller flere elementer i den kredit, vedkommende foretrækker, som f.eks. kreditaftalens løbetid og det samlede
kreditbeløb, skal kreditgiveren tage hensyn til disse elementer. Hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte
kreditmuligheden med forskellige omkostninger eller debitorrenter, og kreditgiveren derfor anvender det loft for kreditten, som
fremgår af antagelsen i lovens bilag 1, skal kreditgiveren angive, at andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden for denne
type kreditaftale kan medføre højere årlige omkostninger i procent.
Størrelse, antal og hyppighed af de betalinger, der skal foretages af forbrugeren, og i givet fald den rækkefølge, hvori
betalingerne henføres til forskellige udestående saldi til forskellige debitorrenter med henblik på tilbagebetaling.
Hvor det er relevant, omkostningerne i forbindelse med forvaltning af en eller flere konti til registrering af både
betalingstransaktioner og udnyttelser af kreditmuligheden, medmindre det ikke er obligatorisk at åbne en konto, tillige med
omkostningerne ved anvendelse af et betalingsmiddel i forbindelse med både betalingstransaktioner og udnyttelser af
kreditmuligheden, andre omkostninger i forbindelse med kreditaftalen og betingelserne for en eventuel ændring af disse
omkostninger.
Hvor det er relevant, om der er omkostninger, som forbrugeren skal betale til en notar ved indgåelsen af kreditaftalen.
Den eventuelle forpligtelse til at indgå en aftale om en accessorisk tjenesteydelse i forbindelse med kreditaftalen, navnlig
en forsikringspolice, såfremt indgåelsen af en aftale om en sådan accessorisk tjenesteydelse er obligatorisk for at opnå kreditten
eller for at opnå kreditten på de annoncerede vilkår og betingelser.
Den gældende sats for morarenter og måden, denne sats tilpasses på, og, hvor det er relevant, eventuelle omkostninger i
forbindelse med misligholdelse.
Oplysning om følgerne af manglende betalinger.
Hvor det er relevant, den sikkerhedsstillelse, som kræves.
Hvorvidt en fortrydelsesret finder anvendelse eller ej.
Retten til førtidig tilbagebetaling og, hvor det er relevant, oplysninger om kreditgiverens ret til kompensation og om,
hvordan denne kompensation fastsættes i overensstemmelse med § 26 eller § 26 a.
Forbrugerens ret til omgående underretning uden omkostninger i henhold til § 7 c, stk. 3, om resultatet af databasesøgninger,
der er foretaget med henblik på vurdering af den pågældendes kreditværdighed.
Forbrugerens ret til efter anmodning og uden omkostninger at få udleveret en kopi af udkastet til kreditaftale. 1. pkt. finder
ikke anvendelse, hvis kreditgiveren på tidspunktet for anmodningen ikke er villig til at indgå kreditaftalen med forbrugeren.
Hvis det er relevant, hvor længe oplysningerne, der er afgivet forud for aftaleindgåelsen, er bindende for kreditgiveren.
Stk. 3.
Hvis kreditaftalen benytter et benchmark som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indeks, der bruges som
benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske
resultater, oplyser kreditgiveren eller i givet fald kreditformidleren forbrugeren om navnet på benchmarket og administratoren og
de potentielle virkninger for forbrugeren i et særskilt dokument, der som bilag kan tilknyttes formularen i lovens bilag 2.
Stk. 4.
Eventuelle supplerende oplysninger fra kreditgiveren til forbrugeren gives i et særskilt dokument, der som bilag kan tilknyttes
formularen i lovens bilag 2.
Stk. 5.
Ved anvendelse af taletelefoni skal beskrivelsen af den finansielle tjenesteydelse med forbrugerens samtykke alene omfatte
tjenesteydelsens karakter og væsentligste egenskaber, dog mindst de oplysninger, der fremgår af stk. 2, nr. 3-6 og 8, samt de
årlige omkostninger i procent illustreret ved et repræsentativt eksempel og det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren. Er
der tale om en finansiel tjenesteydelse, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal beskrivelsen af
den finansielle tjenesteydelses karakter og væsentligste egenskaber i stedet mindst indeholde de oplysninger, der fremgår af del
A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS i denne lovs bilag 5.
Stk. 6.
Hvis aftalen på forbrugerens anmodning er indgået ved anvendelse af en fjernkommunikationsteknik, som ikke gør det muligt at give
oplysningerne i overensstemmelse med stk. 1 og 2, navnlig i det tilfælde, der er omhandlet i stk. 5, skal kreditgiveren give
forbrugeren de pågældende oplysninger i komplet form ved brug af formularen i lovens bilag 2 umiddelbart efter kreditaftalens
indgåelse.
Stk. 7.
Ud over formularen i lovens bilag 2 skal forbrugeren efter anmodning og uden omkostninger modtage en kopi af udkastet til
kreditaftale. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis kreditgiveren på tidspunktet for anmodningen ikke er villig til at indgå
kreditaftalen med forbrugeren.
Stk. 8.
Hvis der er tale om en kreditaftale, ifølge hvilken de betalinger, forbrugeren foretager, ikke umiddelbart fører til en
tilsvarende amortisation af det samlede kreditbeløb, men tjener til at opbygge kapital på de tidspunkter og betingelser, der er
fastsat i kreditaftalen eller en accessorisk aftale, omfatter de oplysninger forud for aftaleindgåelsen, der kræves i henhold til
stk. 1 og 2, en klar og tydelig angivelse af, at en sådan kreditaftale ikke garanterer tilbagebetaling af det samlede udnyttede
kreditbeløb i henhold til kreditaftalen, medmindre der er givet en sådan garanti.
Stk. 9.
Kreditgiveren og i givet fald kreditformidleren skal give forbrugeren fyldestgørende forklaringer, således at forbrugeren er i
stand til at vurdere, om den foreslåede kreditaftale passer til vedkommendes behov og finansielle situation, hvor det er relevant,
ved at forklare de oplysninger forud for aftaleindgåelsen, der skal gives i henhold til stk. 1 og 2, de foreslåede produkters
vigtigste karakteristika og de specifikke konsekvenser, disse produkter kan få for forbrugeren, herunder konsekvenserne af
forbrugerens betalingsmisligholdelse.
Stk. 10.
Stk. 1-9 finder ikke anvendelse på leverandører af varer eller tjenesteydelser, der accessorisk optræder som kreditformidlere. I
disse tilfælde skal kreditgiveren sikre, at forbrugeren forud for aftaleindgåelsen modtager oplysningerne efter stk. 1-9.
Stk. 11.
For så vidt angår kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal kreditgiveren eller i
givet fald kreditformidleren i stedet for formularen i denne lovs bilag 2 anvende oplysningsskemaet ESIS i denne lovs bilag 5.
Skemaet skal gives, efter at forbrugeren har afgivet de nødvendige oplysninger om sine behov, sin finansielle situation og sine
præferencer i overensstemmelse med § 7 c.
Oplysningspligt forud for aftaleindgåelsen i forbindelse med visse særlige former for kreditaftaler
§ 7b
Før forbrugeren bliver bundet af en kreditaftale eller et kredittilbud efter § 3, stk. 1, nr. 7, eller § 3, stk. 2,
giver kreditgiveren og i givet fald kreditformidleren på grundlag af de kreditvilkår og -betingelser, som kreditgiveren tilbyder,
og i givet fald forbrugerens præferencer og oplysninger forbrugeren de oplysninger, der er nødvendige for at sammenligne
forskellige tilbud, så der kan træffes en informeret beslutning om indgåelsen af en kreditaftale.
Stk. 2.
Oplysningerne i henhold til stk. 1 skal omfatte:
Kredittypen.
Navn og fysisk adresse på kreditgiveren og i givet fald navn og fysisk adresse på den involverede kreditformidler.
Det samlede kreditbeløb.
Kreditaftalens løbetid.
Debitorrenten, betingelserne for anvendelsen af debitorrenten og et eventuelt indeks eller en eventuel referencesats, der skal
anvendes på den oprindelige debitorrente, de omkostninger, der anvendes fra det tidspunkt, hvor kreditaftalen indgås, og i givet
fald betingelserne for ændring af disse omkostninger.
De årlige omkostninger i procent illustreret ved hjælp af repræsentative eksempler, som angiver alle de antagelser, der er lagt
til grund for at beregne denne procentsats.
Betingelserne og proceduren for opsigelse af kreditaftalen.
Hvor det er relevant, en angivelse af, at forbrugeren til enhver tid kan blive anmodet om at betale hele kreditbeløbet tilbage.
Den gældende sats for morarenter og måden, denne sats tilpasses på, og, hvor det er relevant, andre omkostninger i forbindelse
med misligholdelse.
Forbrugerens ret til omgående underretning uden omkostninger i henhold til § 7 c, stk. 3, om resultatet af databasesøgninger,
der er foretaget med henblik på vurdering af forbrugerens kreditværdighed.
Ved kreditaftaler, der er omfattet af § 3, stk. 2, oplysninger om de omkostninger, der påløber fra kreditaftalens indgåelse,
og, hvor det er relevant, om betingelserne for ændring af de pågældende omkostninger.
Hvor det er relevant, hvor længe de oplysninger, der er afgivet forud for aftaleindgåelsen, er bindende for kreditgiveren.
Stk. 3.
Oplysningerne efter stk. 1 og 2 gives på papir eller på et andet varigt medium, og alle oplysningerne skal være lige fremtrædende.
Oplysningerne kan gives ved hjælp af formularen i lovens bilag 3. For så vidt angår kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden
rettighed knyttet til fast ejendom, skal kreditgiveren eller i givet fald kreditformidleren dog anvende oplysningsskemaet ESIS i
denne lovs bilag 5. § 7 a, stk. 11, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
I forbindelse med kreditaftaler, som er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, omfatter de oplysninger, der gives forbrugeren i henhold
til stk. 1 og 2, også størrelse, antal og hyppighed af de betalinger, der skal foretages af forbrugeren, og i givet fald den
rækkefølge, hvori betalingerne henføres til forskellige udestående saldi til forskellige debitorrenter med henblik på
tilbagebetaling, samt oplysning om retten til førtidig tilbagebetaling og, hvor det er relevant, oplysninger om kreditgiverens ret
til kompensation og om, hvordan denne kompensation fastsættes. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis kreditaftalen tillige er
omfattet af § 3, stk. 2.
Stk. 5.
Hvis der anvendes taletelefoni og forbrugeren anmoder om en kassekredit med øjeblikkelig virkning, omfatter den finansielle
tjenesteydelses vigtigste karakteristika dog mindst de oplysninger, som er nævnt i stk. 2, nr. 3, 5, 6 og 8. Hvis kreditaftalen er
omfattet af § 3, stk. 1, nr. 7, skal kreditaftalens løbetid endvidere angives. Er der tale om en finansiel tjenesteydelse, der
sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom, skal beskrivelsen af den finansielle tjenesteydelses vigtigste
karakteristika i stedet mindst indeholde de oplysninger, der fremgår af del A, afsnit 3-6, i oplysningsskemaet ESIS i denne lovs
bilag 5.
Stk. 6.
Ud over de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1-5, skal forbrugeren efter anmodning uden omkostninger modtage en kopi af
udkastet til kreditaftale med de oplysninger, som kræves efter § 8, hvis denne bestemmelse finder anvendelse. 1. pkt. finder ikke
anvendelse, hvis kreditgiveren på tidspunktet for anmodningen ikke vil indgå kreditaftalen med forbrugeren.
Stk. 7.
Hvis aftalen på forbrugerens anmodning er indgået ved anvendelse af en fjernkommunikationsteknik, som ikke gør det muligt at give
oplysningerne i overensstemmelse med stk. 1 og 2, herunder i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 5, skal kreditgiveren
umiddelbart efter kreditaftalens indgåelse opfylde sine forpligtelser i henhold til stk. 1 og 2 ved at give de oplysninger, som
kræves i henhold til § 8, hvis denne bestemmelse finder anvendelse.
Stk. 8.
Stk. 1-7 finder ikke anvendelse på leverandører af varer eller tjenesteydelser, der accessorisk optræder som kreditformidlere. I
disse tilfælde skal kreditgiveren sikre, at forbrugeren forud for aftaleindgåelsen modtager oplysningerne efter stk. 1-7.
Vurdering af forbrugerens kreditværdighed
§ 7c
Kreditgiveren skal inden kreditaftalens indgåelse vurdere forbrugerens kreditværdighed på grundlag af fyldestgørende
oplysninger, der, hvor det er relevant, indhentes hos forbrugeren og, hvor det er nødvendigt, ved søgning i relevante databaser.
Stk. 2.
Hvis kreditgiveren og forbrugeren efter kreditaftalens indgåelse bliver enige om at ændre det samlede kreditbeløb, skal
kreditgiveren ajourføre de finansielle oplysninger, som kreditgiveren har om forbrugeren. Før enhver væsentlig forhøjelse af det
samlede kreditbeløb skal kreditgiveren atter vurdere forbrugerens kreditværdighed.
Stk. 3.
Hvis en anmodning om kredit afslås på grundlag af søgning i en database, underretter kreditgiveren omgående forbrugeren om
resultatet af en sådan søgning og giver forbrugeren nærmere oplysninger om den pågældende database. Denne underretning skal ske
uden omkostninger for forbrugeren.
Betænkningstid ved indgåelse af kreditaftaler om lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse
§ 7d
For tilbud om lån mod pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse, kan kreditgiver ikke fastsætte
en frist på mindre end 7 dage for forbrugerens antagelse af tilbuddet.
Stk. 2.
Debitorrenten og de øvrige omkostninger kan variere fra det, der er angivet i tilbuddet, i overensstemmelse med værdien af de
underliggende obligationer.
Krav til kreditaftalen
§ 8
En kreditaftale skal udfærdiges på papir eller på et andet varigt medium. Alle aftaleparter skal have et eksemplar af
kreditaftalen.
Stk. 2.
Kreditaftalen skal klart og tydeligt angive:
Kredittypen.
Navn og fysisk adresse på aftaleparterne og i givet fald på den involverede kreditformidler.
Kreditaftalens løbetid.
Det samlede kreditbeløb og betingelserne for at udnytte kreditmuligheden.
Såfremt der er tale om en kredit i form af henstand med betalingen for en specifik vare eller tjenesteydelse eller om
tilknyttede kreditaftaler, varen eller tjenesteydelsen og kontantprisen herfor.
Debitorrenten, betingelserne for anvendelsen af debitorrenten og et eventuelt indeks eller en eventuel referencesats, der skal
anvendes på den oprindelige debitorrente, samt tidspunkter, betingelser og procedurer for ændring af debitorrenten. Hvis der
anvendes forskellige debitorrenter under forskellige omstændigheder, angives de nævnte oplysninger med hensyn til alle de
relevante debitorrenter.
De årlige omkostninger i procent og det samlede beløb, som skal betales af forbrugeren, beregnet på tidspunktet for indgåelse
af kreditaftalen. Alle de antagelser, der er lagt til grund ved beregningen af denne procentsats, angives.
Størrelse, antal og hyppighed af de betalinger, der skal foretages af forbrugeren, og i givet fald den rækkefølge, hvori
betalingerne henføres til forskellige udestående saldi til forskellige debitorrenter med henblik på tilbagebetaling.
Såfremt der er tale om amortisation af kapitalen i forbindelse med en kreditaftale med fast løbetid, forbrugerens ret til på
anmodning til enhver tid i løbet af kreditaftalens varighed uden omkostninger at modtage en opgørelse i form af en
amortiseringsplan. Amortiseringsplanen skal angive skyldige betalinger og tidspunkter og betingelser for betaling af sådanne
beløb, og den skal indeholde en specificering af den enkelte tilbagebetaling, som viser amortiseringen af kapitalen, renterne
beregnet på grundlag af debitorrenten og, hvor det er relevant, eventuelle yderligere omkostninger. Hvis rentesatsen ikke er fast
eller de yderligere omkostninger kan ændres i kreditaftalens løbetid, skal amortiseringsplanen klart og tydeligt angive, at
oplysningerne i planen kun er gyldige indtil næste ændring af debitorrenten eller af de yderligere omkostninger i henhold til
kreditaftalen.
Såfremt der skal betales omkostninger og renter uden amortisation af hovedstolen, en opgørelse over tidspunkter og betingelser
for betaling af renter og eventuelle dermed forbundne faste omkostninger og engangsomkostninger.
Hvor det er relevant, omkostningerne i forbindelse med forvaltning af en eller flere konti til registrering af både
betalingstransaktioner og udnyttelser af kreditmuligheden, medmindre det ikke er obligatorisk at åbne en konto, tillige med
omkostningerne ved anvendelse af et betalingsmiddel i forbindelse med både betalingstransaktioner og udnyttelser af
kreditmuligheden, andre omkostninger i forbindelse med kreditaftalen og betingelserne for en eventuel ændring af disse
omkostninger.
Den gældende sats for morarenter som fastsat på tidspunktet for indgåelse af aftalen og måden, denne sats tilpasses på, og,
hvor det er relevant, andre omkostninger i forbindelse med misligholdelse.
Oplysning om følgerne af manglende betalinger.
Hvor det er relevant, at der skal betales notarialgebyrer.
Den sikkerhedsstillelse og de forsikringer, som eventuelt kræves.
En eventuel fortrydelsesret og fristen for udøvelse af en sådan fortrydelsesret samt andre betingelser for udøvelsen, herunder
oplysninger om forbrugerens forpligtelse til at tilbagebetale den udnyttede kapital med renter i overensstemmelse med § 19, stk.
4, og det rentebeløb, der påløber pr. dag.
Oplysninger om forbrugerens rettigheder i medfør af § 20 og betingelserne for udøvelse af disse.
Retten til førtidig tilbagebetaling, proceduren for førtidig tilbagebetaling og, hvor det er relevant, oplysninger om
kreditgiverens ret til kompensation og den måde, hvorpå denne kompensation fastsættes.
Proceduren for udøvelse af retten til at opsige kreditaftalen.
Hvorvidt der er klageadgang og adgang til udenretslig bilæggelse af tvister for forbrugeren, og, hvis dette er tilfældet,
hvorledes forbrugeren kan gøre brug deraf.
Hvor det er relevant, andre aftalevilkår og -betingelser.
Navn og adresse på den kompetente tilsynsmyndighed.
Stk. 3.
Hvis stk. 2, nr. 9, finder anvendelse, skal kreditgiveren til enhver tid i løbet af kreditaftalens varighed uden omkostninger
stille en opgørelse i form af en amortiseringsplan til rådighed for forbrugeren.
Stk. 4.
Hvis der er tale om en kreditaftale, ifølge hvilken de betalinger, forbrugeren foretager, ikke umiddelbart fører til en
tilsvarende amortisation af det samlede kreditbeløb, men tjener til at opbygge kapital på de tidspunkter og betingelser, der er
fastsat i kreditaftalen eller en accessorisk aftale, omfatter de oplysninger, der kræves i henhold til stk. 2, en klar og tydelig
angivelse af, at en sådan kreditaftale ikke garanterer tilbagebetaling af det samlede udnyttede kreditbeløb i henhold til
kreditaftalen, medmindre der er givet en sådan garanti.
Stk. 5.
I forbindelse med kreditaftaler i form af kassekredit i henhold til § 3, stk. 2, skal følgende angives klart og tydeligt:
Kredittypen.
Navn og adresse på aftaleparterne og i givet fald på den involverede kreditformidler.
Kreditaftalens løbetid.
Det samlede kreditbeløb og betingelserne for at udnytte kreditmuligheden.
Debitorrenten, betingelserne for anvendelsen af debitorrenten og et eventuelt indeks eller en eventuel referencesats, der skal
anvendes på den oprindelige debitorrente, samt tidspunkter, betingelser og procedurer for ændring af debitorrenten. Hvis der
anvendes forskellige debitorrenter under forskellige omstændigheder, angives de nævnte oplysninger med hensyn til alle de
relevante debitorrenter.
De årlige omkostninger i procent og de samlede omkostninger, som skal betales af forbrugeren, beregnet på tidspunktet for
indgåelse af kreditaftalen. Alle de antagelser, der er lagt til grund ved beregningen af denne procentsats, jf. § 16, stk. 3 og 4,
og § 4, nr. 7 og 9, angives.
En angivelse af, at forbrugeren til enhver tid kan blive anmodet om at betale hele kreditbeløbet tilbage.
Oplysninger om de omkostninger, der påløber fra sådanne kreditaftalers indgåelse, og, når det er relevant, om betingelserne for
ændring af de pågældende omkostninger.
Proceduren for udøvelse af retten til at opsige kreditaftalen.
Stk. 6.
Medmindre kreditgiveren er et godkendt pengeinstitut, realkreditinstitut eller kreditinstitut, kan det i kreditaftalen alene
aftales, at renten helt eller delvis skal variere med størrelsen af Nationalbankens diskonto eller lignende forhold, som
kreditgiveren er uden indflydelse på.
Stk. 7.
Stk. 6 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til andre kreditomkostninger end renten.
Pantsikrede lån i fast ejendom
§ 8a
Ved kreditaftaler, der sikres ved pant i fast ejendom, skal de oplysninger, der er nævnt i § 8, og aftalens øvrige
væsentlige vilkår gives forud for kreditaftalens indgåelse, jf. § 7 a.
Stk. 2.
Yder en sælger af en fast ejendom kredit mod udstedelse af pantebrev i den faste ejendom, skal de oplysninger, der er nævnt i stk.
1, gives i aftalen om ejendommens overdragelse. Heri skal kreditgiveren endvidere oplyse forbrugeren om, hvilket beløb der skal
betales, hvis forbrugeren kan betale kontant hos kreditgiveren i stedet for at udstede pantebrev.
Stk. 3.
Hvis de oplysninger, der er givet efter stk. 1 eller 2, er af foreløbig karakter, skal kreditgiveren snarest muligt sende
meddelelse om de endelige kreditoplysninger til forbrugeren.
Stk. 4.
I øvrigt finder § 8 tilsvarende anvendelse på kreditaftaler efter stk. 1 og 2.
Overtræk
§ 8b
Ved indgåelse af en aftale om oprettelse af en løbende konto, hvor det eventuelt vil kunne tillades forbrugeren at
overtrække kontoen, skal aftalen indeholde de oplysninger, der er omhandlet i § 7 b, stk. 2, nr. 5. Disse oplysninger skal gives
regelmæssigt på papir eller på et andet varigt medium.
Stk. 2.
I tilfælde af et væsentligt overtræk i en periode på over 1 måned skal kreditgiveren straks på papir eller på et andet varigt
medium underrette forbrugeren om følgende:
Overtrækket.
Det involverede beløb.
Debitorrenten.
En eventuel bod og eventuelle omkostninger eller morarenter.
Obligatorisk betænkningsperiode ved indgåelse af aftaler om kortfristede forbrugslån
§ 8c
Kreditgiveren må alene anse forbrugerens accept af et tilbud om kortfristet forbrugslån for gyldig, hvis accepten er
afgivet tidligst 48 timer efter kreditgiverens afgivelse af tilbuddet.
Stk. 2
Kreditgiveren må ikke rette henvendelse til en forbruger i anledning af et allerede fremsendt tilbud om kortfristet forbrugslån.
Underretning om ændringer i debitorrenten
§ 9
Kreditgiveren skal underrette forbrugeren om enhver ændring i debitorrenten. Underretningen skal ske på papir eller på et
andet varigt medium og skal ske, inden ændringen træder i kraft, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Underretningen efter stk. 1 skal indeholde oplysning om betalingernes størrelse, efter at den nye debitorrente er trådt i kraft,
og, såfremt betalingernes antal eller hyppighed ændres, oplysninger herom.
Stk. 3.
Kreditgiveren og forbrugeren kan i kreditaftalen fastsætte, at oplysninger efter stk. 1 og 2 gives til forbrugeren med jævne
mellemrum i de tilfælde, hvor
ændringen i debitorrenten skyldes en ændring i en referencesats,
den nye referencesats er gjort tilgængelig for offentligheden på passende vis og
oplysninger om den nye referencesats også er tilgængelige hos kreditgiveren.
Stk. 4.
Ved refinansiering af variabelt forrentede lån med pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse, skal
kreditgiver forud for auktionen skriftligt underrette forbrugeren på papir eller andet varigt medium om den forestående procedure
og angive, hvordan det kan påvirke debitorrenten. Underretning om ændring i debitorrenten efter stk. 1 og 2 kan herefter ske,
efter at ændringen er trådt i kraft.
Kontoudtog og underretning om ændringer i debitorrenten ved kassekreditter
§ 10
Når en kreditaftale vedrører en kredit i form af en kassekredit, skal kreditgiveren jævnligt orientere forbrugeren via et
kontoudtog på papir eller på et andet varigt medium.
Stk. 2.
Kontoudtog efter stk. 1 skal indeholde oplysninger om:
Den nøjagtige periode, som kontoudtoget dækker.
Størrelsen på de udnyttede kreditmuligheder og datoerne for udnyttelserne.
Saldoen på det foregående kontoudtog og dettes dato.
Den nye saldo.
Datoerne for betalinger og betalingernes størrelse.
Den anvendte debitorrente.
Eventuelle omkostninger, der er pålagt.
Det eventuelle minimumsbeløb, der skal betales.
Stk. 3.
Kreditgiveren skal endvidere på papir eller på et andet varigt medium underrette forbrugeren om enhver stigning i debitorrenten
eller andre omkostninger, inden den pågældende ændring træder i kraft, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Kreditgiveren og forbrugeren kan i kreditaftalen fastsætte, at oplysningerne om ændringerne i debitorrenten gives på kontoudtog
efter stk. 1 i de tilfælde, hvor
ændringen i debitorrenten skyldes en ændring i en referencesats,
den nye referencesats er gjort tilgængelig for offentligheden på passende vis og
oplysninger om den nye referencesats også er tilgængelige hos kreditgiveren.
§ 11
(Ophævet)
§ 12
(Ophævet)
§ 13
(Ophævet)
§ 14
(Ophævet)
§ 15
(Ophævet)
Beregning af de årlige omkostninger i procent
§ 16
De årlige omkostninger i procent svarer på årsbasis til nutidsværdien af alle fremtidige eller eksisterende forpligtelser
i form af udnyttede kreditmuligheder, tilbagebetalinger og omkostninger, der er aftalt mellem kreditgiveren og forbrugeren.
Stk. 2.
De årlige omkostninger i procent beregnes ud fra den matematiske formel i lovens bilag 1.
Stk. 3.
Ved beregningen af de årlige omkostninger i procent bestemmes de samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten bortset
fra
andre omkostninger, som forbrugeren skal betale i forbindelse med misligholdelse af en af de forpligtelser, der er fastsat i
kreditaftalen, og
de omkostninger ud over købsprisen, som forbrugeren skal betale i forbindelse med køb af varer eller tjenesteydelser, uanset om
transaktionen foretages kontant eller på kredit.
Stk. 4.
Omkostningerne ved forvaltningen af en konto til registrering af både betalingstransaktioner og udnyttelse af kreditmuligheden,
omkostningerne ved anvendelse af et betalingsmiddel i forbindelse med både betalingstransaktioner og udnyttelser af
kreditmuligheden og andre omkostninger i forbindelse med betalingstransaktioner skal indgå i de samlede omkostninger i forbindelse
med forbrugerkreditten, medmindre det ikke er obligatorisk at åbne kontoen og omkostningerne i forbindelse med kontoen klart er
angivet separat i kreditaftalen eller i en eventuel anden aftale, der er indgået med forbrugeren.
Stk. 5.
Beregningen af de årlige omkostninger i procent baseres på den antagelse, at kreditaftalen forbliver gyldig i det aftalte tidsrum,
og at kreditgiveren og forbrugeren opfylder deres forpligtelser på de vilkår og datoer, der er angivet i kreditaftalen.
Stk. 6.
I forbindelse med kreditaftaler, der indeholder vilkår, som tillader variationer i debitorrenten, og, hvor det er relevant, de
omkostninger, der indgår i de årlige omkostninger i procent, men som ikke kan opgøres på beregningstidspunktet, beregnes de årlige
omkostninger i procent ud fra den antagelse, at debitorrenten og andre omkostninger er konstante i forhold til udgangspunktet og
finder anvendelse, indtil kreditaftalen udløber.
Stk. 7.
Om nødvendigt kan de supplerende antagelser i lovens bilag 1 anvendes til beregningen af de årlige omkostninger i procent.
Beregning af de årlige omkostninger i procent for kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast
ejendom
§ 16a
De årlige omkostninger i procent for kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast ejendom,
beregnes ud fra den matematiske formel i denne lovs bilag 4.
Stk. 2.
Omkostningerne ved at åbne og forvalte en bestemt konto og ved at anvende et betalingsmiddel i forbindelse med både transaktioner
og udnyttelse af kreditmuligheden for denne konto og andre omkostninger i forbindelse med betalingstransaktioner skal indgå i de
samlede omkostninger i forbindelse med forbrugerkreditten, hvis det er obligatorisk at åbne og opretholde en konto for at kunne
opnå kreditten eller for at kunne få kreditten på de oplyste betingelser.
Stk. 3.
Beregningen af de årlige omkostninger i procent baseres på den antagelse, at kreditaftalen forbliver gyldig i det aftalte tidsrum,
og at kreditgiveren og forbrugeren opfylder deres forpligtelser på de vilkår og datoer, der er angivet i kreditaftalen.
Stk. 4.
I forbindelse med kreditaftaler, der indeholder vilkår, som tillader variationer i debitorrenten og i påkommende tilfælde i de
omkostninger, der indgår i de årlige omkostninger i procent, men som ikke kan opgøres på beregningstidspunktet, beregnes de årlige
omkostninger i procent ud fra den antagelse, at debitorrenten og andre omkostninger er konstante i forhold til niveauet på
tidspunktet for indgåelsen af aftalen.
Stk. 5.
Tillader kreditaftalen variationer i debitorrenten, underrettes forbrugeren, bortset fra i de tilfælde, der er nævnt i stk. 6, om
de mulige konsekvenser af variationerne på de beløb, der skal betales, og på de årlige omkostninger i procent som minimum ved
hjælp af oplysningsskemaet ESIS i denne lovs bilag 5. Er der ikke et loft over debitorrenten, ledsages oplysningerne om de mulige
konsekvenser af en advarsel, der fremhæver, at de samlede kreditomkostninger for forbrugeren, der fremgår af de årlige
omkostninger i procent, kan ændre sig.
Stk. 6.
For kreditaftaler, hvori der er aftalt en fast debitorrente for en indledende periode på mindst 5 år, og ved hvis udløb der
forhandles om debitorrenten for at aftale en ny fast rente for en yderligere relevant periode, omfatter beregningen af den
yderligere illustrative årlige omkostningsprocent, der anføres i oplysningsskemaet ESIS, jf. bilag 5, kun den indledende periode
med fast rente, og den baseres på den antagelse, at restgælden tilbagebetales ved udløbet af perioden med den faste debitorrente.
Stk. 7.
De supplerende antagelser i denne lovs bilag 4 anvendes, hvor det er relevant, til beregningen af de årlige omkostninger i
procent.
Kreditformidlere
§ 17
Det eventuelle gebyr, som forbrugeren skal betale til en kreditformidler for kreditformidlerens ydelse, skal oplyses for
forbrugeren og aftales skriftligt mellem forbrugeren og kreditformidleren på papir eller på et andet varigt medium inden
indgåelsen af kreditaftalen.
Stk. 2.
Det eventuelle gebyr, som forbrugeren skal betale til kreditformidleren for kreditformidlerens ydelse, skal endvidere af
kreditformidleren oplyses til kreditgiveren med henblik på beregning af de årlige omkostninger i procent.
§ 18
(Ophævet)
Kapitel 3
Fortrydelsesret
§ 19
Forbrugeren kan inden for en frist på 14 kalenderdage fortryde en kreditaftale.
Stk. 2.
Den periode, hvori fortrydelsesretten efter stk. 1 kan udøves, løber fra
den dag, hvor kreditaftalen er indgået, eller
den dag, hvor forbrugeren modtager aftalevilkårene og -betingelserne samt oplysningerne i henhold til § 8, hvis dette tidspunkt
er senere end tidspunktet efter nr. 1.
Stk. 3.
Vil forbrugeren udøve sin fortrydelsesret, skal forbrugeren meddele kreditgiveren dette inden udløbet af fristen efter stk. 1
efter de anvisninger, som forbrugeren har modtaget fra kreditgiveren i henhold til § 8, stk. 2, nr. 16. Fristen betragtes som
overholdt, hvis meddelelsen, såfremt den er udfærdiget på papir eller på et andet varigt medium, som kreditgiveren råder over og
har adgang til, er blevet afsendt inden fristens udløb.
Stk. 4.
Hvis forbrugeren udøver sin fortrydelsesret, skal forbrugeren til kreditgiveren betale kapitalen og de renter, der er påløbet fra
den dato, hvor kreditmuligheden blev udnyttet, til den dato, hvor kapitalen betales tilbage, uden unødig forsinkelse og senest 30
kalenderdage efter at have sendt kreditgiveren meddelelsen om udøvelsen af fortrydelsesretten. Renterne beregnes på grundlag af
den aftalte debitorrente. Kreditgiveren har ikke ret til nogen anden kompensation fra forbrugeren i tilfælde af udøvelse af
fortrydelsesretten bortset fra kompensation for eventuelle omkostninger, som kreditgiveren har betalt til offentlige myndigheder,
og som ikke kan refunderes.
Stk. 5.
Hvis en accessorisk tjenesteydelse i forbindelse med kreditaftalen ydes af kreditgiveren eller af tredjemand på grundlag af en
overenskomst mellem tredjemanden og kreditgiveren, ophører forbrugeren med at være bundet af aftalen om den accessoriske
tjenesteydelse, såfremt forbrugeren udøver sin fortrydelsesret med hensyn til kreditaftalen i medfør af denne lov.
Stk. 6.
Hvis forbrugeren har fortrydelsesret i henhold til stk. 1-5, finder kapitel 4 i lov om forbrugeraftaler ikke anvendelse.
Stk. 7.
Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på lån med pant i fast ejendom, der ydes på baggrund af obligationsudstedelse.
Tilknyttede kreditaftaler
§ 20
Hvis varer eller tjenesteydelser, der er omfattet af en tilknyttet kreditaftale, ikke leveres eller kun leveres delvis
eller ikke er i overensstemmelse med aftalen om levering deraf, har forbrugeren ret til at tage retsmidler i anvendelse mod
kreditgiveren, såfremt forbrugeren ikke fra leverandøren har opnået den fyldestgørelse, som vedkommende har krav på ifølge
lovgivningen eller aftalen om levering af varer eller tjenesteydelser.
Stk. 2.
Forbrugerens mulighed for fyldestgørelse hos kreditgiveren efter stk. 1 er begrænset til størrelsen af kreditten på det tidspunkt,
hvor kravet fremsættes.
Kapitel 4
Forbud mod underpant i kreditkøb
§ 21
I kreditkøb kan kreditgiveren ikke i forbindelse med aftalens indgåelse eller leveringen af det solgte få pant i dette
til sikkerhed for, at forbrugeren opfylder sine forpligtelser.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 hindrer ikke, at kreditgiveren efter reglerne om pantsætning af fast ejendom får pant i det solgte, når
dette udgør tilbehør til eller bestanddel af en fast ejendom.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på kreditkøb af aktier, andre former for obligationer end præmieobligationer, sparekassers
garantibeviser, beviser for ansvarlig indskudskapital i pengeinstitutter, beviser udstedt af investeringsforeninger under tilsyn
og lignende værdipapirer.
Kapitel 5
Generalklausul
§ 22
Er det beløb, som forbrugeren efter aftalen skal betale som vederlag eller omkostninger, urimeligt, skal det nedsættes
til, hvad der skønnes rimeligt. Medmindre andet bestemmes af retten, sker afkortningen i det eller de sidste beløb, der skal
betales efter aftalen. Er der afkrævet forbrugeren et urimeligt vederlag for at give den pågældende henstand eller andre lempelser
i de aftalte vilkår, sker afkortningen på samme måde.
Kapitel 6
Tilsidesættelse af oplysningspligten
§ 23
Er kreditomkostningerne ikke oplyst i overensstemmelse med § 8, stk. 2, nr. 7, eller stk. 5, nr. 6, skal forbrugeren
højst betale lånebeløbet og en årlig rente af den til enhver tid værende restgæld, der svarer til den fastsatte referencesats med
et tillæg på 5 pct. Som referencesats anses i denne lov den officielle udlånsrente, som Nationalbanken har fastsat henholdsvis pr.
januar og 1. juli det pågældende år.
Stk. 2.
Er kreditomkostningerne angivet efter § 8, stk. 2, nr. 7, eller stk. 5, nr. 6, kan kreditgiveren ikke på grundlag af aftalen i
øvrigt kræve yderligere kreditomkostninger. Er oplysningen om de årlige omkostninger i procent for lavt angivet, kan kreditgiveren
ikke kræve højere kreditomkostninger, end hvad der svarer til den procentsats, der er angivet.
Stk. 3.
Reglerne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis kreditgiveren kan godtgøre, at forbrugeren på trods af de manglende eller urigtige
oplysninger har haft et forsvarligt grundlag for at bedømme kreditomkostningerne.
Stk. 4.
Medfører stk. 1 eller 2 en formindskelse af restgælden, skal forbrugeren betale denne i overensstemmelse med den ordning, der er
aftalt med kreditgiver, således at afkortning sker i den eller de sidste ydelser, som skal betales.
§ 24
Har sælgeren i et kreditkøb ikke givet oplysninger som foreskrevet i § 8, kan kreditgiveren i almindelighed ikke kræve
godtgørelse for omkostninger, som ellers ville påløbe i anledning af forbrugerens misligholdelse.
Kapitel 7
Forbrugerens betalinger
Indbetaling til pengeinstitutter
§ 25
Indbetaling ifølge en kreditaftale til et pengeinstitut her i riget, bortset fra Grønland, til befordring til
betalingsstedet er rettidig, når den sker inden for den betalingsfrist, der gælder efter kreditaftalen.
Førtidig tilbagebetaling
§ 26
Forbrugeren har til enhver tid ret til helt eller delvis at indfri sine forpligtelser i henhold til en kreditaftale.
Forbrugeren har herefter ret til en reduktion af de samlede kreditomkostninger, der består af renter og omkostninger i den
resterende del af aftalens løbetid.
Stk. 2.
I tilfælde af førtidig tilbagebetaling af en kredit har kreditgiveren ret til kompensation for eventuelle omkostninger, der er
direkte forbundet med den førtidige tilbagebetaling af kreditten, hvis den førtidige tilbagebetaling falder i en periode, for
hvilken der er aftalt en fast debitorrente. Kompensationen skal være rimelig og fastsættes ud fra objektive kriterier, jf. stk. 3,
jf. dog stk. 4-6.
Stk. 3.
Kompensationen efter stk. 2 kan ikke overstige 1 pct. af det kreditbeløb, der tilbagebetales før tiden, hvis der er mere end 1 år
mellem den førtidige betaling og kreditaftalens aftalte ophørstidspunkt. Hvis perioden ikke overstiger 1 år, kan kompensationen
ikke overstige 0,5 pct. af det kreditbeløb, der tilbagebetales før tiden.
Stk. 4.
Hvis kreditgiveren kan dokumentere, at de tab, som kreditgiveren har lidt som følge af den førtidige tilbagebetaling, overstiger
de grænser, der er fastsat i stk. 3, kan kreditgiveren undtagelsesvis kræve en højere kompensation. Hvis den kompensation, som
kreditgiveren kræver, overstiger kreditgiverens faktiske tab, kan forbrugeren kræve en tilsvarende nedsættelse.
Stk. 5.
Ingen kompensation for førtidig tilbagebetaling kan overstige det rentebeløb, som forbrugeren skulle have betalt i perioden mellem
den førtidige betaling og kreditaftalens aftalte ophørstidspunkt.
Stk. 6.
Kompensation for førtidig tilbagebetaling kan ikke kræves,
hvis tilbagebetalingen har fundet sted i henhold til en forsikringsaftale, der har til formål at garantere tilbagebetalingen af
kreditten, eller
i forbindelse med kassekreditter.
Stk. 7.
Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på pantebreve i fast ejendom.
§ 26a
Kreditgiver kan ikke indgå en kreditaftale omfattet af § 26, stk. 7, med en forbruger, uden at forbrugeren indrømmes en
ret til helt eller delvis at frigøre sig fra sine forpligtelser i henhold til aftalen, før denne udløber, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Aftalen skal indeholde vilkår om, at forbrugeren i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til en reduktion af sine samlede
kreditomkostninger, der består af renter og omkostninger i den resterende del af aftalens løbetid.
Stk. 3.
Aftalen kan indeholde vilkår om, at kreditgiver i tilfælde af førtidig tilbagebetaling har ret til kompensation for eventuelle
omkostninger, der er direkte forbundet med den førtidige tilbagebetaling. Kompensationen skal være rimelig og fastsættes ud fra
objektive kriterier.
Stk. 4.
Ønsker en forbruger at frigøre sig fra sine forpligtelser i overensstemmelse med stk. 1, skal kreditgiver efter modtagelse af
anmodningen på papir eller andet varigt medium give forbrugeren de oplysninger, der er nødvendige for at overveje denne mulighed.
Oplysningerne skal mindst indeholde en angivelse af de konsekvenser, som den førtidige tilbagebetaling vil have for forbrugeren,
og hvilke antagelser der i den forbindelse er anvendt.
Opsigelse af tidsubegrænsede kreditaftaler
§ 27
Forbrugeren kan på standardvilkår og uden omkostninger opsige en tidsubegrænset kreditaftale til enhver tid, medmindre
parterne har aftalt en varselsperiode. En sådan periode må ikke overstige 1 måned.
Stk. 2.
Hvis det er fastsat i kreditaftalen, kan kreditgiveren på standardvilkår opsige en tidsubegrænset kreditaftale ved at give
forbrugeren mindst 2 måneders varsel. Et sådant varsel skal være udfærdiget på papir eller på et andet varigt medium.
Stk. 3.
Hvis det er fastsat i kreditaftalen, kan kreditgiveren ud fra objektivt begrundede hensyn bringe forbrugerens ret til at udnytte
en kreditmulighed i henhold til en tidsubegrænset kreditaftale til ophør. Kreditgiveren skal underrette forbrugeren om et sådant
ophør og begrundelsen herfor på papir eller på et andet varigt medium, om muligt før ophøret og ellers senest umiddelbart
herefter.
Indfrielse før forfaldstidspunktet
§ 28
Gør kreditgiveren krav på betaling af beløb, som ellers ikke ville være forfaldne, eller på tilbagetagelse af det solgte,
skal kreditomkostningerne opgøres efter stk. 2-4.
Stk. 2.
I det omfang kreditomkostningerne beregnes som en procentdel af den til enhver tid værende restgæld eller som et gebyr pr. ydelse,
kan kreditgiveren ikke kræve kreditomkostninger for den ubenyttede del af kredittiden.
Stk. 3.
I det omfang kreditomkostningerne beregnes på andet grundlag end nævnt i stk. 2, kan afdrag, for hvilke den betalingstid, der er
fastsat i aftalen, endnu ikke er kommet, alene kræves betalt med en så stor del, som lånebeløbet udgør af summen af samtlige
afdrag.
Stk. 4.
Hvis omkostningerne ved stiftelsen af kreditten er særskilt opgjort i aftalen og ikke er urimelige, kan kreditgiveren kræve disse
omkostninger betalt uden afkortning. Omkostningerne fragår da i de afdrag, der skal afkortes efter stk. 3.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på pantebreve i fast ejendom.
Kapitel 8
Forbrugerens misligholdelse
§ 29
Undlader forbrugeren i et kreditkøb at opfylde sin betalingspligt, har kreditgiveren ikke af den grund ret til at
forlange betaling af beløb, som ellers ikke ville være forfaldet, tage det solgte tilbage eller gøre anden aftalt særlig
retsvirkning af undladelsen gældende, medmindre forbrugeren er udeblevet med et beløb 30 dage efter dets forfaldstid og
betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
Stk. 2.
Det forfaldne beløb skal udgøre:
mindst en tiendedel af det samlede beløb, der skal betales, inklusive en erlagt udbetaling, eller
hvis der i det forfaldne beløb indgår flere afdrag, mindst en tyvendedel af det samlede beløb, der skal betales, inklusive en
erlagt udbetaling, eller
hele restfordringen.
§ 30
Hvis ikke særlige hensyn til forbrugeren eller kreditgiveren taler imod det, kan fogedretten i kreditkøb henvise en
kreditgiver, der ikke har ejendomsforbehold, til så vidt muligt at søge sig fyldestgjort ved tilbagetagelse af det solgte.
Tilbagetagelsen sker da under anvendelse af §§ 39-40, §§ 43-44 og § 47. Er det solgtes værdi mindre end kreditgiverens
tilgodehavende efter § 38, har kreditgiveren krav på betaling af det overskydende beløb.
Stk. 2.
Hvis et ejendomsforbehold i en aftale om kreditkøb ikke er gyldigt, fordi betingelserne i § 34 ikke er opfyldt, og fogedretten
træffer beslutning efter stk. 1, har kreditgiveren kun under de i § 41 fastsatte betingelser krav på betaling af det beløb,
hvormed hans tilgodehavende måtte overstige det solgtes værdi ved tilbagetagelsen. Har fogedretten i de nævnte køb undladt at
træffe afgørelse efter stk. 1, fordi § 36, stk. 3, hindrer tilbagetagelse af det solgte, kan kreditgiveren kun under tilsvarende
betingelser kræve betaling af et beløb, der efter fogedrettens skøn overstiger det solgtes værdi på tidspunktet for
fogedforretningen.
Kapitel 9
Kreditorskifte
Brug af negotiable dokumenter
§ 31
Kreditgiveren må i forbindelse med en kreditaftale ikke modtage veksel eller andet særligt skylddokument, der forpligter
forbrugeren, og som ved overdragelse kan medføre indskrænkning af forbrugerens ret til at fremsætte indsigelser vedrørende
aftalen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at kreditgiver får pant i fast ejendom.
Bevarelse af indsigelser m.v.
§ 32
Det kan ikke aftales, at der ved overdragelse til tredjemand af de rettigheder, der tilkommer kreditgiveren, sælgeren
eller leverandøren af en tjenesteydelse, sker indskrænkning af dennes forpligtelser over for forbrugeren.
§ 33
Overdrages kreditgiverens rettigheder i henhold til en kreditaftale til tredjemand, har forbrugeren over for erhververen
ret til at gøre enhver indsigelse gældende, som forbrugeren kunne gøre gældende over for den oprindelige kreditgiver.
Stk. 2.
Forbrugeren skal underrettes om overdragelse efter stk. 1. Dette gælder dog ikke, hvis den oprindelige kreditgiver efter aftale
med erhververen fortsat står for kreditten i forhold til forbrugeren.
Stk. 3.
I de tilfælde, der er nævnt i § 4, nr. 15, litra b, kan forbrugeren også over for anden kreditor rejse samme pengekrav på grundlag
af købet som over for sælgeren. Forbrugeren må dog først sandsynliggøre, at sælgeren ikke opfylder sine forpligtelser, og kravet
kan ikke overstige, hvad vedkommende kreditor har modtaget som betaling fra forbrugeren i anledning af købet.
Stk. 4.
Ved kreditaftaler med henblik på opnåelse af en tjenesteydelse finder bestemmelsen i stk. 3 tilsvarende anvendelse, når vederlaget
for tjenesteydelsen dækkes helt eller delvis ved lån indrømmet forbrugeren af en tredjemand på grundlag af en aftale herom mellem
denne og leverandøren af tjenesteydelsen.
Stk. 5.
Har kreditgiveren fået pant i fast ejendom, jf. § 31, stk. 2, gælder reglerne i stk. 2-4 kun i det omfang, andet ikke følger af
reglerne om tinglyste pantebreve i fast ejendom.
Kapitel 10
Køb med ejendomsforbehold
Ejendomsforbeholds gyldighed
§ 34
Ejendomsforbehold er kun gyldigt, såfremt
det er aftalt senest ved overgivelsen af det købte til forbrugeren,
det samlede beløb, der skal betales, jf. § 8, stk. 2, nr. 7, inklusive den erlagte udbetaling overstiger 2.000 kr.,
kreditkøbet ikke er sket i henhold til en aftale om kredit med variabelt lånebeløb og
sælgeren ved overgivelsen af det købte er fyldestgjort for mindst 20 pct. af kontantprisen.
Stk. 2.
Ved salg af bøger er det uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, tilstrækkeligt, at sælgeren, inden nogen del af det købte overgives
til forbrugeren, er fyldestgjort for et beløb svarende til det største beløb, der efter aftalen forfalder inden for en måned.
Stk. 3.
Ejendomsforbehold kan ikke aftales til sikkerhed for, at forbrugeren opfylder sine forpligtelser efter et andet køb eller i øvrigt
betaler beløb, som kreditor ikke kan godskrive sig efter § 38.
Kreditgiverens adgang til fyldestgørelse
§ 35
Kreditgiveren skal søge sig fyldestgjort for sit tilgodehavende ved tilbagetagelse af det solgte, jf. dog § 36, stk. 3.
Kreditgiveren kan kun i de tilfælde, der er nævnt i §§ 41-42, foretage udlæg i forbrugerens øvrige aktiver. Udlæg kan foretages på
grundlag af fogedrettens opgørelse af kravet.
Betingelser for tilbagetagelse
§ 36
Kreditgiveren kan umiddelbart på grundlag af købekontrakten søge sig fyldestgjort for sit tilgodehavende hos forbrugeren
gennem tilbagetagelse af det solgte ved fogedrettens hjælp, hvis kontrakten
er underskrevet af forbrugeren og overgivet til den pågældende i genpart og
indeholder ejendomsforbehold.
Stk. 2.
En købekontrakt som nævnt i stk. 1 kan være underskrevet digitalt.
Stk. 3.
Tilbagetagelse af det solgte kan uanset forbrugerens samtykke ikke ske, hvis det efter retsplejelovens § 509, stk. 1, eller § 515,
stk. 2, ville være undtaget fra udlæg.
§ 37
Hvis forbrugeren, inden der er sket tilbagetagelse af det solgte, har betalt det beløb, som ikke blev betalt i rette tid,
med tillæg af renter og kreditgiverens eventuelle omkostninger, kan kreditgiveren ikke tage det solgte tilbage, forlange betaling
af beløb, som ellers ikke ville være forfaldet, eller gøre anden aftalt særlig retsvirkning af undladelsen gældende, medmindre
dette på grund af særlige omstændigheder ved misligholdelsen må anses for påkrævet.
Opgørelse af fordringen
§ 38
Vil kreditgiveren i et køb med ejendomsforbehold tage det solgte tilbage, kan denne ved opgørelsen af sit tilgodehavende
kun medregne
den ubetalte del af fordringen med fradrag efter § 28, stk. 2 og 3,
rente af forfaldne ydelser og
nødvendige omkostninger ved tilbagetagelsen, herunder inkassoomkostninger, medmindre § 24 er til hinder herfor.
Opgørelse af det solgtes værdi
§ 39
Tages det solgte tilbage, skal dets værdi ved tilbagetagelsen indgå i opgørelsen mellem parterne til fordel for
forbrugeren.
Stk. 2.
Ved det solgtes værdi forstås det beløb, som sælgeren kan opnå ved at sælge tingen på hensigtsmæssig måde, eventuelt efter en
rimelig istandsættelse.
§ 40
Hvis det solgtes værdi overstiger det beløb, som kreditgiveren kan beregne sig efter § 38, kan kreditgiveren kun tage
tingen tilbage, hvis det overskydende beløb samtidig betales til forbrugeren.
§ 41
Er det solgtes værdi mindre end kreditgiverens tilgodehavende efter § 38, har kreditgiveren kun krav på betaling af det
overskydende beløb, i det omfang særlige omstændigheder taler derfor, navnlig hvis forbrugeren har udvist forsømmelighed ved
brugen eller opbevaringen af det købte eller har lagt hindringer i vejen for tilbagetagelsesforretningen.
§ 42
Hvis § 36, stk. 3, hindrer tilbagetagelse af det solgte, kan kreditgiveren kun, hvis der foreligger særlige
omstændigheder som nævnt i § 41, foretage udlæg for et beløb, der overstiger det solgtes værdi på tidspunktet for
tilbagetagelsesforretningen.
Stk. 2.
Hvis det solgte ikke findes hos forbrugeren under tilbagetagelsesforretningen, kan kreditgiveren foretage udlæg hos forbrugeren
for sit tilgodehavende efter § 38, således som dette opgøres af fogedretten.
Forbrugerens indløsnings- og udtagelsesret
§ 43
Har kreditgiveren fået det solgte tilbage, kan forbrugeren i 14 dage derefter indløse det solgte mod at betale
kreditgiverens tilgodehavende beregnet efter § 38. Forbrugeren kan under tilbagetagelsesforretningen give afkald på denne ret.
§ 44
Er flere ting solgt ved samme aftale, og fremsætter kreditgiveren krav om at tage dem tilbage, kan forbrugeren udtage en
eller flere af tingene efter eget valg mod at betale det beløb, hvormed kreditgiverens tilgodehavende beregnet efter § 38
overstiger værdien af de øvrige ting. Er kreditgiverens tilgodehavende mindre end denne værdi, har forbrugeren krav på at få
betalt det overskydende beløb samtidig med tilbagetagelsen.
Stk. 2.
Hvis kreditgiveren har taget tingene tilbage, kan forbrugeren i 14 dage derefter indløse en eller flere af tingene efter eget valg
mod at betale det beløb, hvormed kreditgiverens tilgodehavende beregnet efter § 38 overstiger værdien af de øvrige ting.
Forbrugeren kan under tilbagetagelsesforretningen give afkald på denne ret.
Stk. 3.
Forbrugeren kan dog ikke overtage en ting, der hører således sammen med ting, som kreditgiveren tager tilbage, at fraskillelsen
ville medføre væsentlig værdiforringelse af det tilbagetagne.
Fremgangsmåden ved tilbagetagelse
§ 45
Anmodning om tilbagetagelse af det solgte skal være skriftlig og være ledsaget af en opgørelse af kreditgiverens
tilgodehavende samt købekontrakten i original eller genpart. Hvis købekontrakten ikke indeholder de oplysninger, der er nævnt i §
8, stk. 2, skal det i anmodningen oplyses, om rekvisitus er en forbruger. Det originale dokument skal fremlægges under
fogedforretningen. Hvis dokumentet er underskrevet digitalt, skal en skriftlig repræsentation af dokumentet fremlægges under
fogedforretningen. Fogedretten kan om fornødent kræve, at det originale dokument eller den skriftlige repræsentation skal
foreligge, før fogedforretningen berammes.
Stk. 2.
Anmodningen skal fremsættes over for fogedretten, hvor forbrugeren har hjemting, jf. retsplejelovens §§ 235-236. Har forbrugeren
ikke hjemting her i landet, finder retsplejelovens § 487, stk. 1, nr. 4, og stk. 2-4, tilsvarende anvendelse med de undtagelser,
som følger af retsplejelovens § 247.
Stk. 3.
Udebliver kreditgiveren fra forretningen, afviser fogedretten denne. Om forbrugerens pligt til efter tilsigelse at møde i
fogedretten og give de nødvendige oplysninger gælder retsplejelovens § 494, stk. 1-3, jf. stk. 4, og § 497. Om fogedrettens
vejledningspligt og adgang til beskikkelse af advokat for en part gælder retsplejelovens § 500.
§ 46
Er der anmodet om tilbagetagelse af det solgte på grund af forsinkelse med betalingen, kan fogedretten udsætte
forretningen i indtil 4 måneder fra anmodningens modtagelse, hvis det må antages, at forbrugeren er kommet i forbigående
økonomiske vanskeligheder. Udsættelse bør ikke ske, hvis kreditgiverens sikkerhed bringes i fare. Fogedretten kan fastsætte vilkår
for udsættelsen. Hvis forbrugerens forhold giver anledning til det, kan fogedretten til enhver tid bestemme, at forretningen skal
fremmes.
§ 47
Det solgtes værdi ansættes af fogedretten, eventuelt efter tilkaldelse af sagkyndig bistand.
Stk. 2.
Enhver af parterne kan forlange, at fogedretten på grundlag af en vurdering, som foretages af en eller flere sagkyndige personer
efter rettens nærmere bestemmelse, foretager en fornyet prøvelse af værdiansættelsen.
Stk. 3.
Anmodning om fornyet prøvelse af værdiansættelsen skal fremsættes inden afslutningen af det retsmøde, hvor værdiansættelsen finder
sted. Den, der fremsætter anmodningen, skal stille sikkerhed for omkostningerne ved tilvejebringelse af grundlaget for den
fornyede prøvelse, medmindre fogedretten på grund af særlige omstændigheder fritager den pågældende derfor. Ved opgørelsen af
parternes mellemværende afgør fogedretten, hvem af dem der skal bære omkostningerne. Såfremt hensynet til en part i særlig grad
taler derfor på grund af den pågældendes økonomiske forhold, kan fogedretten bestemme, at omkostningerne helt eller delvis skal
betales af staten.
Tilbagetagelse uden fogedrettens medvirken
§ 48
Har kreditgiveren uden fogedrettens medvirken taget det solgte tilbage fra forbrugeren uden dennes samtykke, skal
fogedretten afvise en fogedforretning i anledning af købet eller tilbagetagelsen, medmindre der foreligger særlige omstændigheder
eller kreditgiver efter tilbagetagelsen har erhvervet et særligt retsgrundlag.
Stk. 2.
Har kreditgiveren og forbrugeren udenretligt aftalt, at kreditgiveren i anledning af forbrugerens misligholdelse får det solgte
tilbageleveret uden fogedrettens medvirken, kan kreditgiveren ikke påberåbe sig nogen aftale med forbrugeren, hvorefter der
påhviler denne yderligere forpligtelser over for kreditgiveren i anledning af købet. Har kreditgiveren taget det solgte tilbage
som nævnt i stk. 1, kan kreditgiveren heller ikke på andet grundlag gøre yderligere krav gældende mod forbrugeren i anledning af
købet, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Kapitel 11
Ikke-forbrugerkøb
§ 49
§ 22 og §§ 25-29 finder tilsvarende anvendelse på kreditkøb, der ikke er forbrugerkøb.
§ 50
Kapitel 10 finder tilsvarende anvendelse på kreditkøb, der ikke er forbrugerkøb, og hvor der er aftalt ejendomsforbehold
med hensyn til det solgte, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 34, stk. 1, nr. 4, § 35, §§ 41-42, § 45, stk. 2, og § 48, stk. 2, finder ikke anvendelse på de i stk. 1 nævnte køb.
§ 51
I køb med ejendomsforbehold som nævnt i § 50 kan kreditgiveren ikke gøre udlæg i det solgte, men kan søge sig
fyldestgjort enten ved tilbagetagelse af det solgte, jf. dog § 36, stk. 3, eller ved foretagelse af udlæg i køberens øvrige
aktiver.
Stk. 2.
Hvis foretagelse af udlæg skønnes at ville medføre urimeligt tab eller væsentlige ulemper for køberen, kan fogedretten henvise
kreditgiveren til så vidt muligt at søge sig fyldestgjort ved tilbagetagelse af det solgte.
Stk. 3.
Er det solgtes værdi mindre end kreditgiverens tilgodehavende efter § 38, har kreditgiveren krav på betaling af det overskydende
beløb. For sit krav kan kreditgiveren foretage udlæg hos køberen på grundlag af fogedrettens opgørelse af kravet. Det samme
gælder, hvis § 36, stk. 3, hindrer tilbagetagelse, eller hvis det solgte ikke findes hos køberen under
tilbagetagelsesforretningen.
§ 52
Anmodning om tilbagetagelse af det solgte skal fremsættes over for fogedretten, enten hvor køberen har hjemting, jf.
retsplejelovens §§ 235-236 og §§ 238-240, eller hvor køberen driver erhvervsmæssig virksomhed, jf. retsplejelovens § 237. Er der
ikke værneting her i landet efter 1. pkt., finder retsplejelovens § 487, stk. 1, nr. 4, og stk. 2-4, tilsvarende anvendelse med de
undtagelser, som følger af retsplejelovens § 247.
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
§ 53
(Ophævet)
§ 54
(Ophævet)
§ 55
Justitsministeren kan, i det omfang det betinges af prisudviklingen, ændre beløbsangivelsen i § 34, stk. 1, nr. 2.
Stk. 2.
Justitsministeren kan hvert andet år efter forhandling med Danmarks Nationalbank og Økonomiministeriet ændre den rente, der er
fastsat i § 23, stk. 1.
Kapitel 13
Straffebestemmelser
§ 56
Den, der overtræder § 31, straffes med bøde.
Stk. 2.
Med bøde straffes endvidere den, der gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen overtrædelse af §§ 7 a, 7 b, 8-10 eller 17.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 57
Den, der driver virksomhed med kreditgivning, der er omfattet af loven, eller medvirker hertil, kan ved dom for strafbart
forhold frakendes retten til fortsat at drive den pågældende virksomhed eller til at drive den under visse former eller til at
medvirke hertil. Straffelovens § 79 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Påstand om frakendelse efter stk. 1 nedlægges af anklagemyndigheden efter anmodning fra forbrugerombudsmanden.
Stk. 3.
Den, som driver virksomhed, hvortil retten er frakendt ham i medfør af stk. 1, eller som i sin virksomhed lader nogen, som er
frakendt retten hertil, medvirke ved salg på kredit, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens §
131. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 14
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 58
Loven træder i kraft den 1. januar 1991, (udelades)
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Lovens bestemmelser finder anvendelse på kreditaftaler, der indgås efter ikrafttrædelsen.
Stk. 4.
Lov nr. 275 af 9. juni 1982 om køb på kredit ophæves. Loven gælder dog fortsat for kreditkøb, der er indgået inden denne lovs
ikrafttræden.
§ 59
(Udelades)
§ 60
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1-58 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med
de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Noter
Lov nr. 535 af 26. maj 20102) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. november 2010, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 19, stk. 1 og 4-7, i lov om kreditaftaler som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, træder i kraft den 11. juni 2010.
Stk. 3-7.
(Udelades)
Stk. 8.
Loven har virkning for kreditaftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 9 og 10.
Stk. 9.
§ 8 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, og §§ 9, 10, 27 og 33 i lov om kreditaftaler som affattet henholdsvis ændret ved denne lovs §
1, nr. 8 og 17-19, har tillige virkning for tidsubegrænsede kreditaftaler, der er indgået forud for lovens ikrafttræden.
Stk. 10.
Ved kreditaftaler, der er omfattet af § 8 a i lov om kreditaftaler som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, og hvor kreditgiveren
er et realkreditinstitut, finder loven anvendelse på kreditaftaler, hvor kreditgiverens tilbud er fremsat efter lovens
ikrafttræden.
Lov nr. 1243 af 18. december 20123) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2.
Loven finder alene anvendelse for kreditaftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1460 af 17. december 20134) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Stk. 1.
§§ 1-3, § 4, nr. 4, og §§ 5 og 6 træder i kraft den 13. juni 2014.
Stk. 2.
§ 4, nr. 1-3, træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse på forbrugeraftaler indgået før lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Lov nr. 737 af 25. juni 20145) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Lov nr. 532 af 29. april 20156) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 3. juli 2015, jf. dog stk. 2-9.
Stk. 2-3.
(Udelades)
Stk. 4.
§ 3, nr. 2-6, 9 og 11, træder i kraft den 21. september 2015. I perioden fra den 21. september 2015 til den 21. marts 2016 kan
kreditgiver eller i givet fald kreditformidler dog vælge at anvende de hidtil gældende regler ved opfyldelsen af pligten til at
meddele forbrugeren oplysninger forud for aftaleindgåelsen ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet
til fast ejendom.
Stk. 5-7.
(Udelades)
Stk. 8.
§ 3, nr. 1, 7, 8 og 10, træder i kraft den 21. marts 2016 og har virkning for kreditaftaler, der indgås den 21. marts 2016 eller
senere.
Stk. 9-17.
(Udelades)
Lov nr. 637 af 8. juni 20167) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse for kredittilbud, der er afgivet før lovens ikrafttræden. For sådanne tilbud finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Lov nr. 706 af 8. juni 20188) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 24
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-6.
(Udelades)
Justitsministeriet, den 6. august 2019
Nick Hækkerup
/ Helene Bendtsen
Bilag 1
Grundligning, der angiver ækvivalensen mellem udnyttede kreditmuligheder på den ene side og tilbagebetalinger og omkostninger
på den anden side
Grundligningen
Grundligningen, som bestemmer de årlige omkostninger i procent (ÅOP), sætter på årsbasis lighedstegn mellem den samlede
nutidsværdi af udnyttede kreditmuligheder og den samlede nutidsværdi af tilbagebetalinger og betalinger af omkostninger:
865526385707683229 Size: (277 X 53)
Betydning af bogstaver og symboler
– X er ÅOP.
– m er nummeret på sidste udnyttelse af kreditmuligheden.
– k er nummeret på en udnyttelse af kreditmuligheden, hvor 1 ≤ k ≤ m.
– Ck er størrelsen af udnyttet kreditmulighed k.
– tk er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden og
tidspunkterne for hver efterfølgende udnyttelse af kreditmuligheden, hvor t1 = 0.
– m' er nummeret på sidste tilbagebetaling eller betaling af omkostninger.
– l er nummeret på en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger.
– Dl er størrelsen af en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger.
– sl er tidsintervallet, udtrykt i år eller brøkdele af et år, mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden og
tidspunkterne for hver tilbagebetaling eller betaling af omkostninger.
Bemærkninger
De beløb, der betales af parterne på forskellige tidspunkter, er ikke nødvendigvis lige store og betales ikke nødvendigvis med
lige store tidsintervaller.
Begyndelsestidspunktet er tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden.
Tidsintervallet mellem de tidspunkter, der anvendes ved beregningen, udtrykkes i år eller brøkdele af et år. Et år antages at
have 365 dage (skudår 366 dage), 52 uger eller 12 lige lange måneder. Hver måned antages at have 30,41666 dage (= 365/12), uanset
om der er tale om et skudår.
Beregningernes resultat angives med mindst én decimals nøjagtighed. Hvis næste decimal er 5 eller derover, forhøjes den
bestemmende decimal med 1.
Ligningen kan skrives om, så der blot bruges en enkelt sum og begrebet bevægelser (Ak), som vil være positive eller negative,
dvs. henholdsvis betalt eller modtaget i perioder 1 til k, udtrykt i år. Det vil sige:
595469401186940852 Size: (182 X 53)
hvor S er den aktuelle bevægelsessaldo. Hvis målet er at bibeholde ækvivalensen mellem bevægelserne, vil værdien være nul.
Supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent
Hvis en kreditaftale stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, anses det samlede kreditbeløb for
udnyttet i sin helhed med det samme.
Hvis en kreditaftale generelt stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, men også – blandt de
forskellige muligheder for udnyttelse af kreditmuligheden – fastsætter en begrænsning med hensyn til beløb og tidsrum, anses
kreditbeløbet for at være udnyttet på den tidligste af de i kreditaftalen fastsatte datoer og i overensstemmelse med disse
begrænsninger for udnyttelse af kreditmuligheden.
Hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med forskellige omkostninger eller
debitorrenter, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet ved den højeste omkostning og debitorrente anvendt på den mulighed for
at udnytte kreditmuligheden, der oftest benyttes under den pågældende type kreditaftale.
Hvis der er tale om en kassekredit, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditaftalens fulde
løbetid. Hvis kassekredittens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den antagelse, at kredittens
løbetid er tre måneder.
Hvis der er tale om en tidsubegrænset kreditaftale undtagen en kassekredit, antages det, at:
a) Kreditten er stillet til rådighed for en periode på et år regnet fra datoen for den første udnyttelse af kreditmuligheden, og
at den endelige betaling foretaget af forbrugeren indfrier tilgodehavendet i form af kapital, renter og andre eventuelle
omkostninger.
b) Kapitalen tilbagebetales af forbrugeren i lige store månedlige betalinger, første gang en måned efter datoen for den første
udnyttelse af kreditmuligheden. I tilfælde, hvor kapitalen imidlertid skal betales i sin helhed i form af en enkelt betaling i
hver betalingsperiode, skal forbrugerens efterfølgende udnyttelse af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af hele kapitalen
antages at foregå i en periode på et år. Renter og andre omkostninger pålægges i overensstemmelse med disse udnyttelser af
kreditmuligheden og tilbagebetalinger af kapitalen og som fastsat i kreditaftalen.
Kunne ikke konvertere Indentatio pga. manglende Explicatus.
Hvis der er tale om andre kreditaftaler end kassekreditter og tidsubegrænsede kreditter som omfattet i antagelserne i nr. 4 og
5:
a) Såfremt datoen eller beløbet for en tilbagebetaling af kapital, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås, antages
det, at tilbagebetalingen finder sted på den tidligste dato, der er angivet i kreditaftalen, og vedrører det laveste beløb, som
den giver mulighed for.
b) Hvis datoen for indgåelsen af kreditaftalen ikke er kendt, antages tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden at
være den dato, som giver det korteste interval mellem nævnte dato og datoen for den første betaling, der skal foretages af
forbrugeren.
Såfremt datoen eller det betalingsbeløb, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås på grundlag af kreditaftalen
eller de antagelser, der er angivet i nr. 4, 5 eller 6, antages det, at betalingen sker i overensstemmelse med de af kreditor
krævede datoer og betingelser, og såfremt disse er ukendte, skal der
a) betales renter sammen med kapitaltilbagebetalingerne,
b) betales andre omkostninger end renter i form af et engangsbeløb på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen,
c) betales andre omkostninger end renter udtrykt som flere betalinger med regelmæssige mellemrum begyndende med datoen for den
første tilbagebetaling af kapital, og hvis beløbet for sådanne betalinger ikke er kendte, skal de antages at være lige store
beløb, og
d) den endelige betaling indfrier tilgodehavendet i form af kapital, renter og andre eventuelle omkostninger.
Hvis der endnu ikke er aftalt et loft for kreditten, anses loftet for at være på 11.200 kr.
Hvis der i en begrænset periode eller for et begrænset beløb tilbydes forskellige debitorrenter og omkostninger, anses
debitorrenten og omkostningerne for at være de højest mulige i hele kreditaftalens løbetid.
I forbindelse med kreditaftaler, for hvilke der er aftalt en fast debitorrente i den første periode, ved hvis udløb der
fastsættes en ny debitorrente, som derefter med jævne mellemrum tilpasses i forhold til en aftalt indikator, beregnes de årlige
omkostninger i procent ud fra den antagelse, at fra og med udløbet af perioden med den faste debitorrente er debitorrenten den
samme som debitorrenten på tidspunktet for beregningen af de årlige omkostninger i procent baseret på værdien af den aftalte
indikator på det pågældende tidspunkt.
Navn og kontaktoplysninger for kreditgiver/kreditformidler
Kreditgiver [Navn]
Adresse [Fysisk adresse, der skal
Tlf.nr. () anvendes af forbrugeren]
E-mail ( )
Fax-nr. ()
Websted ( )
Hvis relevant
Kreditformidler [Navn]
Adresse [Fysisk adresse, der skal
Tlf.nr. () anvendes af forbrugeren]
E-mail ( )
Fax-nr. ()
Websted ( )
(*) Disse oplysninger er
valgfri for kreditgiver.
Når »hvis relevant« er angivet, skal kreditgiver udfylde rubrikken, hvis oplysningerne er relevante for kreditproduktet, eller
slette de pågældende oplysninger eller hele rækken, hvis oplysningerne ikke er relevante for den kredittype, der overvejes.
Teksten i skarp parentes er en forklaring til kreditgiver og skal erstattes af de pågældende oplysninger.
Beskrivelse af de vigtigste karakteristika ved kreditproduktet
Kredittype
Det samlede kreditbeløb
Der menes loftet for
eller summen af alle
beløb, der stilles til
disposition i henhold til
en kreditaftale.
Betingelserne for at
udnytte kreditmuligheden
Der menes, hvordan og
hvornår De vil få
pengene.
Kreditaftalens løbetid
Afdrag og, hvis det er De skal betale følgende:
relevant, i hvilken [Størrelse, antal og
rækkefølge afdragene vil hyppighed af de
blive fordelt betalinger, der skal
foretages af forbrugeren]
Renter og/eller
omkostninger betales på
følgende måde:
Det samlede beløb, De [Sum af det samlede
skal betale kreditbeløb og de samlede
Der menes den lånte omkostninger i
kapital plus renter og forbindelse med
eventuelle omkostninger i kreditten]
forbindelse med Deres
kredit.
Hvis relevant
Kreditten ydes i form af
henstand med betalingen
for varer eller
tjenesteydelser eller er
knyttet til levering af
specifikke varer eller
tjenesteydelser
Navn på
vare/tjenesteydelse
Kontantpris
Hvis relevant
Den sikkerhedsstillelse, [Type
som kræves sikkerhedsstillelse]
Dette er en beskrivelse
af den sikkerhed, De skal
stille i forbindelse med
kreditaftalen.
Hvis relevant
Tilbagebetaling fører
ikke til en omgående
amortisation af
kapitalen.
Kreditomkostninger
Debitorrenten eller, hvis [%
det er relevant, de – fast eller
forskellige – variabel (med det
debitorrenter, der gælder indeks eller den
for kreditaftalen referencesats, der skal
anvendes på den
oprindelige debitorrente)
– perioder]
De årlige omkostninger i [% Her anføres et
procent (ÅOP) repræsentativt eksempel,
Dette er de samlede som angiver alle de
omkostninger udtrykt i antagelser, der er lagt
procent pr. år af det til grund ved beregningen
samlede kreditbeløb. af satsen]
ÅOP anføres for at hjælpe
Dem med at sammenligne
forskellige tilbud.
Er man for at opnå
kreditten eller for at
opnå kreditten på de
annoncerede vilkår og
betingelser forpligtet
til at
– tegne en forsikring Ja/nej [hvis ja, angiv
vedrørende kreditten, hvilken forsikring]
eller Ja/nej [hvis ja, angiv
– indgå aftale om en hvilken accessorisk
anden accessorisk tjenesteydelse]
tjenesteydelse.
Hvis kreditgiver ikke
kender omkostningerne i
forbindelse med disse
tjenesteydelser, indgår
de ikke i ÅOP.
Tilknyttede omkostninger
Hvis relevant
Forvaltning af en eller
flere konti til
registrering af både
betalingstransaktioner og
udnyttelser af
kreditmuligheden er
påkrævet
Hvis relevant
Omkostninger ved
anvendelse af et
specifikt betalingsmiddel
(f.eks. et kreditkort)
Hvis relevant
Eventuelle andre
omkostninger i
forbindelse med
kreditaftalen
Hvis relevant
Betingelserne for ændring
af ovennævnte
omkostninger i
forbindelse med
kreditaftalen
Hvis relevant
Betingelse om betaling af
notarialgebyr
Morarenter De vil blive pålagt […
Manglende betalinger kan (gældende rentesats og
have alvorlige følger for måden, denne sats
Dem (f.eks. tilpasses på, og, hvis
tvangsauktion) og gøre relevant,
det vanskeligere at opnå misligholdelsesomkostninger)]
kredit. for forsinkede betalinger
Andre vigtige retlige aspekter
Fortrydelsesret Ja/nej
De har ret til at
fortryde kreditaftalen
inden for en periode på
14 kalenderdage.
Førtidig tilbagebetaling
De har ret til helt eller
delvis at tilbagebetale
kreditbeløbet før tiden.
Hvis relevant
Kreditgiver har ret til [Fastsættelse af
kompensation i tilfælde kompensation
af førtidig (beregningsmetode) i
tilbagebetaling overensstemmelse med
gennemførelsesbestemmelserne
for artikel 16 i direktiv
2008/48/EF]
Søgning i en database
Kreditgiver skal straks
og gratis underrette Dem
om resultatet af en
søgning i en database,
hvis en anmodning om
kredit afslås på grundlag
af en sådan søgning.
Dette gælder ikke, hvis
en sådan underretning er
forbudt i henhold til
fællesskabsretten eller
strider mod den
offentlige orden eller
den offentlige sikkerhed.
Ret til et udkast til
kreditaftale
De har ret til efter
anmodning gratis at
modtage en kopi af
udkastet til
kreditaftale. Denne
bestemmelse finder ikke
anvendelse, hvis
kreditgiveren på
tidspunktet for
anmodningen ikke er
villig til at indgå
kreditaftalen med Dem.
Hvis relevant
Hvor længe oplysningerne Disse oplysninger er
forud for gyldige fra . . . til . .
aftaleindgåelsen er .
bindende for
kreditgiveren
Hvis relevant
Supplerende oplysninger i tilfælde af fjernsalg af finansielle tjenesteydelser
a) om kreditgiver
Hvis relevant
Kreditgivers repræsentant [Navn]
i den medlemsstat, hvor [Fysisk adresse, der skal
De bor anvendes af forbrugeren]
Adresse
Tlf.nr. ()
E-mail ( )
Fax-nr. ()
Websted ( )
Hvis relevant
Registrering [Det handelsregister,
hvori kreditgiver er
opført, og vedkommendes
registreringsnummer eller
tilsvarende
identifikationssymbol i
dette register]
Hvis relevant
Tilsynsmyndigheden
b) om kreditaftalen
Hvis relevant
Udøvelse af [Praktiske anvisninger om
fortrydelsesretten udøvelse af
fortrydelsesretten, bl.a.
den periode, hvor denne
ret kan udøves, til
hvilken adresse en
meddelelse vedrørende
udøvelse af
fortrydelsesretten skal
sendes, og konsekvenserne
af ikke at udøve denne
ret]
Hvis relevant
De retsregler,
kreditgiver har valgt at
lægge til grund for
etableringen af
forbindelserne med Dem
forud for kreditaftalens
indgåelse
Hvis relevant
Vilkår i aftalen om, [De relevante vilkår
hvilken lovgivning der gengives her]
skal anvendes på
kreditaftalen, og/eller
om, hvilken domstol der
er kompetent
Hvis relevant
Sprogordning Oplysninger og
aftalevilkår gives på
[det specifikke sprog].
Hvis De er indforstået
hermed, vil vi
kommunikere på [det/de
specifikke sprog] i
kreditaftalens løbetid
c) om klageadgang
Hvorvidt der findes, og [En eventuel klageadgang
hvordan man får og adgang til udenretslig
klageadgang og adgang til bilæggelse af tvister for
udenretslig bilæggelse af den forbruger, der er
tvister part i
fjernsalgskontrakten, og,
hvis dette er tilfældet,
hvorledes forbrugeren kan
gøre brug heraf]
(*) Disse oplysninger er
valgfri for kreditgiver.
Bilag 3
Europæiske forbrugerkreditoplysninger med henblik på kassekredit og gældsomlægning
Kreditgivers/kreditformidlers navn og kontaktoplysninger
Kreditgiver [Navn]
Adresse [Fysisk adresse, der skal
Tlf.nr. () anvendes af forbrugeren]
E-mail ( )
Fax-nr. ()
Websted ( )
Hvis relevant
Kreditformidler [Navn]
Adresse [Fysisk adresse, der skal
Tlf.nr. () anvendes af forbrugeren]
E-mail ( )
Fax-nr. ()
Websted ( )
(*) Disse oplysninger er
valgfri for kreditgiver.
Når »hvis relevant« er angivet, skal kreditgiver udfylde rubrikken, hvis oplysningerne er relevante for kreditproduktet, eller
slette de pågældende oplysninger eller hele rækken, hvis oplysningerne ikke er relevante for den kredittype, der overvejes.
Teksten i skarp parentes er en forklaring til kreditgiver og skal erstattes af de pågældende oplysninger.
Beskrivelse af de vigtigste karakteristika ved kreditproduktet
Kredittypen
Det samlede kreditbeløb
Der menes loftet for
eller summen af alle
beløb, der stilles til
disposition i henhold til
en kreditaftale.
Kreditaftalens løbetid
Hvis relevant
De kan til enhver tid
blive anmodet om at
betale hele kreditbeløbet
tilbage på anfordring
Kreditomkostninger
Debitorrenten eller, hvis [%
det er relevant, de – fast eller
forskellige – variabel (med det
debitorrenter, der gælder indeks eller den
for kreditaftalen referencesats, der skal
anvendes på den
oprindelige
debitorrente)]
Hvis relevant
De årlige omkostninger i [% Her anføres et
procent (ÅOP) (*) repræsentativt eksempel,
Dette er de samlede som angiver alle de
omkostninger i antagelser, der er lagt
forbindelse med kreditten til grund ved beregningen
udtrykt i procent pr. år af satsen]
af det samlede
kreditbeløb. ÅOP anføres
for at hjælpe Dem med at
sammenligne forskellige
tilbud.
Hvis relevant
Omkostninger [Omkostninger, der
Hvis relevant påløber fra
Betingelserne for ændring kreditaftalens indgåelse]
af disse omkostninger
Morarenter De vil blive pålagt [. .
. . . (gældende rentesats
og måden, denne sats
tilpasses på, og, hvis
det er relevant,
misligholdelsesomkostninger)]
for manglende betalinger
(*) Finder ikke
anvendelse for Europæiske
forbrugerkreditoplysninger
med henblik på
kassekredit i de
medlemsstater, der i
henhold til artikel 6,
stk. 2, i direktiv
2008/48/EF beslutter, at
ÅOP ikke skal oplyses for
kassekredit.
Andre vigtige retlige aspekter
Opsigelse af [Betingelserne og
kreditaftalen proceduren for opsigelse
af kreditaftalen]
Søgning i en database
Kreditgiveren skal straks
og gratis underrette Dem
om resultatet af en
søgning i en database,
hvis en anmodning om
kredit afslås på grundlag
af en sådan søgning.
Dette gælder ikke, hvis
en sådan underretning er
forbudt i henhold til
fællesskabsretten eller
strider mod den
offentlige orden eller
den offentlige sikkerhed.
Hvis relevant
Hvor længe oplysningerne Disse oplysninger er
forud for gyldige fra . . . til . .
aftaleindgåelsen er .
bindende for
kreditgiveren
Hvis relevant
Supplerende oplysninger, som skal gives, hvis oplysningerne forud for aftaleindgåelse tilbydes i forbindelse med en
forbrugerkredit med henblik på gældsomlægning
Afdrag og, hvis det er De skal betale følgende:
relevant, i hvilken [Et repræsentativt
rækkefølge afdragene vil eksempel på en
blive fordelt afdragsoversigt med
angivelse af beløb, antal
og hyppighed af de
betalinger, forbrugeren
skal foretage]
Det samlede beløb, De
skal betale
Førtidig tilbagebetaling
De har ret til helt eller
delvis at tilbagebetale
kreditbeløbet før tiden.
Hvis relevant
Kreditgiver har ret til [Fastsættelse af
kompensation i tilfælde kompensation
af førtidig (beregningsmetode) i
tilbagebetaling overensstemmelse med
gennemførelsesbestemmelserne
for artikel 16 i direktiv
2008/48/EF]
Hvis relevant
Supplerende oplysninger, som skal gives i tilfælde af fjernsalg af finansielle tjenesteydelser
a) om kreditgiver
Hvis relevant
Kreditgivers repræsentant [Navn]
i den medlemsstat, hvor [Fysisk adresse, der skal
De bor anvendes af forbrugeren]
Adresse
Tlf.nr. ()
E-mail ( )
Fax-nr. ()
Websted ( )
Hvis relevant
Registrering [Det handelsregister,
hvori kreditgiver er
opført, og vedkommendes
registreringsnummer eller
tilsvarende
identifikationssymbol i
dette register]
Hvis relevant
Tilsynsmyndighed
b) om kreditaftalen
Fortrydelsesret Ja/nej
De har ret til at [Praktiske anvisninger om
fortryde kreditaftalen udøvelse af
inden for en periode på fortrydelsesretten, bl.a.
14 kalenderdage. til hvilken adresse en
Hvis relevant meddelelse vedrørende
Udøvelse af udøvelse af
fortrydelsesretten fortrydelsesretten skal
sendes, og konsekvenserne
af ikke at udøve denne
ret]
Hvis relevant
De retsregler,
kreditgiver har valgt at
lægge til grund for
etableringen af
forbindelserne med Dem
forud for kreditaftalens
indgåelse
Hvis relevant
Vilkår om, hvilken [De relevante vilkår
lovgivning der skal gengives her]
anvendes på aftalen,
og/eller om, hvilken
domstol der er kompetent
Hvis relevant
Sprogordning Oplysninger og
aftalevilkår gives på
[det specifikke sprog].
Hvis De er indforstået
hermed, vil vi
kommunikere på [det/de
specifikke sprog] i
kreditaftalens løbetid
c) om klageadgang
Hvorvidt der findes, og [En eventuel klageadgang
hvordan man får og adgang til udenretslig
klageadgang og adgang til bilæggelse af tvister for
udenretslig bilæggelse af den forbruger, der er
tvister part i
fjernsalgskontrakten, og,
hvis dette er tilfældet,
hvorledes forbrugeren kan
gøre brug heraf]
(*) Disse oplysninger er
valgfri for kreditgiver.
Bilag 4
Beregning af de årlige omkostninger i procent ved kreditaftaler, der sikres ved pant eller anden rettighed knyttet til fast
ejendom
Grundligningen
Grundligning, der angiver ækvivalensen mellem udnyttede kreditmuligheder på den ene side og tilbagebetalinger og omkostninger på
den anden side.
Grundligningen, som bestemmer de årlige omkostninger i procent (ÅOP), sætter på årsbasis lighedstegn mellem den samlede
nutidsværdi af udnyttede kreditmuligheder og den samlede nutidsværdi af tilbagebetalinger og betalinger af omkostninger:
symbol
Betydning af bogstaver og symboler
X er ÅOP
m er nummeret for sidste udnyttelse af kreditmuligheden
k er nummeret på en udnyttelse af kreditmuligheden, hvor 1 ≤ k ≤ m
Ck er størrelsen af den udnyttede kreditmulighed k
tk er tidsintervallet udtrykt i år eller brøkdele af 1 år mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden og
tidspunkterne for hver efterfølgende udnyttelse af kreditmuligheden, hvor t1 = 0
m' er nummeret på sidste tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
l er nummeret på en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
Dl er størrelsen af en tilbagebetaling eller betaling af omkostninger
Sl er tidsintervallet udtrykt i år eller brøkdele af 1 år mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden og
tidspunkterne for hver tilbagebetaling eller betaling af omkostninger.
Yderligere bemærkninger:
De beløb, der betales af parterne på forskellige tidspunkter, er ikke nødvendigvis lige store og betales ikke nødvendigvis med
lige store tidsintervaller.
Begyndelsestidspunktet er tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden.
Tidsintervallet mellem de ved beregningen anvendte tidspunkter udtrykkes i år eller brøkdele af 1 år. 1 år antages at have 365
dage (skudår 366 dage), 52 uger eller 12 lige lange måneder. Hver måned antages at have 30,41666 dage (= 365/12), uanset om der er
tale om et skudår.
Hvis tidsintervallet mellem de tidspunkter, der anvendes ved beregningen, ikke kan udtrykkes som et helt antal uger, måneder eller
år, udtrykkes tidsintervallet som et helt antal af en af de pågældende perioder kombineret med et antal dage. Hvis der anvendes
dage:
a) Medregnes hver dag, herunder weekender og ferier.
b) Medregnes lige lange perioder og derefter dage tilbage til datoen for den første udnyttelse af kreditmuligheden.
c) Findes længden af perioden i dage ved at se bort fra den første dag og medtage den sidste dag og udtrykkes i år ved at dividere
denne periode med antallet af dage (365 eller 366 dage) i hele året ved at regne tilbage fra den sidste dag til den samme dag det
foregående år.
Beregningens resultat angives med mindst én decimals nøjagtighed. Hvis næste decimal er 5 eller derover, forhøjes den
foregående decimal med én.
Ligningen kan skrives om, så der blot bruges en enkelt sum og begrebet bevægelser (Ak), som vil være positive eller negative,
dvs. henholdsvis betalt eller modtaget i perioderne 1 til n, udtrykt i år, dvs.:
Symbol
hvor S er den aktuelle bevægelsessaldo. Hvis målet er at bibeholde ækvivalensen mellem bevægelserne, vil værdien være nul.
Supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent
Hvis en kreditaftale stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, anses det samlede kreditbeløb for
udnyttet i sin helhed med det samme.
Hvis en kreditaftale giver forskellige muligheder for at udnytte kreditmuligheden med forskellige omkostninger eller
debitorrenter, anses det samlede kreditbeløb for udnyttet ved den højeste omkostning og debitorrente anvendt på den mulighed for
at udnytte kreditmuligheden, der oftest benyttes under den pågældende type kreditaftale.
Hvis en kreditaftale generelt stiller forbrugeren frit med hensyn til at udnytte kreditmuligheden, men også blandt de
forskellige muligheder for udnyttelse af kreditmuligheden fastsætter en begrænsning med hensyn til kreditbeløb og tidsrum, anses
kreditbeløbet for at være udnyttet på den tidligste af de i kreditaftalen fastsatte datoer og i overensstemmelse med disse
begrænsninger for udnyttelse af kreditmuligheden.
Hvis der i en begrænset periode eller for et begrænset beløb tilbydes forskellige debitorrenter og omkostninger, anses den
højeste debitorrente og de højeste omkostninger for at være debitorrenten og omkostningerne i hele kreditaftalens løbetid.
I forbindelse med kreditaftaler, for hvilke der er aftalt en fast debitorrente i den første periode, ved hvis udløb der
fastsættes en ny debitorrente, som derefter med jævne mellemrum tilpasses i forhold til en aftalt indikator eller intern
referencesats, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den antagelse, at fra og med udløbet af perioden med den faste
debitorrente er debitorrenten den samme som debitorrenten på tidspunktet for beregningen af de årlige omkostninger i procent
baseret på værdien af den aftalte indikator eller interne referencesats på det pågældende tidspunkt uden dog at være mindre end
den faste debitorrente.
Hvis der endnu ikke er aftalt et loft for kreditten, anses loftet for at være på 170.000 euro. I tilfælde af andre
kreditaftaler end eventual- eller garantiforpligtelser, hvor formålet ikke er at erhverve eller bevare en rettighed til fast
ejendom eller grund, kassekreditter, købekort med henstand med betalingen eller kreditkort, anses loftet for at være på 1.500
euro.
I tilfælde af andre kreditaftaler end kassekreditter, foreløbige lån, værdibaserede kreditaftaler, eventual- eller
garantiforpligtelser og tidsubegrænsede kreditaftaler som omhandlet i antagelserne i nr. 9-13:
a) Antages det, hvis datoen eller beløbet for en betaling af afdrag, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås, at
betalingen finder sted på den tidligste dato, der er angivet i kreditaftalen, og vedrører det laveste beløb, som den giver
mulighed for.
b) Antages det, hvis tidsintervallet mellem tidspunktet for første udnyttelse af kreditmuligheden og datoen for den første
betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås, at dette er det korteste tidsinterval.
Hvis datoen eller beløbet for en betaling, der skal foretages af forbrugeren, ikke kan fastslås på grundlag af kreditaftalen
eller antagelserne i nr. 7 og 9-13, antages det, at betalingen finder sted i overensstemmelse med de datoer og betingelser, der
kræves af kreditgiver, og hvis disse er ukendte:
a) Betales der renter sammen med betalingen af afdraget.
b) Betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som et enkelt beløb på tidspunktet for indgåelse af kreditaftalen.
c) Betales der ikkerentebærende omkostninger udtrykt som flere betalinger med regelmæssige mellemrum begyndende med datoen for den
første betaling af afdrag, og hvis beløbet for sådanne betalinger ikke er kendt, antages de at være lige store beløb.
d) Indfrier den endelige betaling tilgodehavendet i form af afdrag, renter og andre eventuelle omkostninger.
I tilfælde af en kassekredit anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditaftalens fulde løbetid. Hvis
kassekredittens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er 3
måneder.
I tilfælde af et foreløbigt lån anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed og for kreditaftalens fulde løbetid.
Hvis kreditaftalens løbetid ikke kendes, beregnes de årlige omkostninger i procent ud fra den antagelse, at kredittens løbetid er
12 måneder.
I tilfælde af en anden tidsubegrænset kreditaftale end en kassekredit og et foreløbigt lån antages det, at:
a) Kreditten i forbindelse med kreditaftaler, hvis formål er at erhverve eller bevare rettigheder til fast ejendom, ydes for en
periode på 20 år regnet fra datoen for den første udnyttelse af kreditmuligheden, og at den endelige betaling foretaget af
forbrugeren indfrier tilgodehavendet i form af afdrag, renter og andre eventuelle omkostninger; i tilfælde af kreditaftaler, hvis
formål ikke er at erhverve eller bevare rettigheder til fast ejendom, eller hvor kreditmuligheden udnyttes ved hjælp af købekort
med henstand med betalingen eller kreditkort, er denne periode 1 år.
b) Hovedstolen tilbagebetales af forbrugeren i lige store månedlige betalinger, første gang 1 måned efter datoen for den første
udnyttelse af kreditmuligheden. I tilfælde, hvor hovedstolen imidlertid skal tilbagebetales i sin helhed i form af en enkelt
betaling i hver betalingsperiode, antages forbrugerens efterfølgende udnyttelser af kreditmuligheden og tilbagebetalinger af hele
hovedstolen at foregå i en periode på 1 år. Renter og andre omkostninger pålægges i overensstemmelse med disse udnyttelser af
kreditmuligheden og tilbagebetalinger af afdrag og som fastsat i kreditaftalen.
I dette nummer forstås ved en tidsubegrænset kreditaftale en kreditaftale uden fast løbetid, som omfatter kreditter, som skal
tilbagebetales i deres helhed inden for eller efter en periode, men som efter tilbagebetaling står til rådighed til fornyet
udnyttelse.
I tilfælde af eventual- eller garantiforpligtelser anses det samlede kreditbeløb for udnyttet i sin helhed som et enkelt beløb
på det tidspunkt, der ligger først, af:
a) Datoen for den seneste udnyttelse af kreditmuligheden, som er tilladt i henhold til den kreditaftale, der er den potentielle
kilde til eventual- eller garantiforpligtelsen, eller
b) Udløbet af den første periode forud for forlængelsen af aftalen i tilfælde af en aftale, der forlænges.
I tilfælde af værdibaserede kreditaftaler:
a) Anses forbrugernes betalinger for at finde sted på den eller de seneste datoer, som er tilladt i henhold til kreditaftalen.
b) Anses de procentvise stigninger i værdien af den faste ejendom, som sikrer den værdibaserede kreditaftale, og raten for
inflationsindekset, som er omhandlet i aftalen, for at være en procentsats svarende til den højeste af centralbankens nuværende
mål for inflationsraten eller inflationsniveauet i den medlemsstat, hvor den faste ejendom er beliggende på tidspunktet for
indgåelsen af kreditaftalen, eller 0 pct., hvis disse procentsatser er negative.
Bilag 5
Europæisk Standiseret Informationsark (ESIS)
DEL A
Teksten i denne model gengives som sådan i ESIS-formularen. Teksten i skarp parentes erstattes af de relevante oplysninger. Del B
indeholder en vejledning for kreditgiver eller i givet fald kreditformidler i, hvordan man udfylder ESIS-formularen.
Når betegnelsen »hvis relevant« er angivet, skal kreditgiver give de ønskede oplysninger, hvis de er relevante for kreditaftalen.
Hvis oplysningerne ikke er relevante, sletter kreditgiver de pågældende oplysninger eller hele afsnittet (f.eks. i de tilfælde,
hvor afsnittet ikke er relevant). Hvis hele afsnittet slettes, tilpasses nummereringen af ESIS-afsnittene tilsvarende.
Nedennævnte oplysninger gives i ét dokument. Den anvendte skrifttype skal være klart læsbar. Der anvendes fede typer, skygger
eller større skrifttype, hvis nogle oplysninger skal fremhæves. Alle relevante risikoadvarsler skal fremhæves.
ESIS-model
(Indledende tekst)
Dette dokument blev
udarbejdet for [navn på
forbrugeren] den [dags
dato].
Dette dokument blev
udarbejdet ud fra de
oplysninger, som du
hidtil har givet, og ud
fra de i øjeblikket
gældende betingelser på
finansmarkedet.
Nedennævnte oplysninger
er gyldige indtil den
[gyldighedsdato] (hvis
relevant) med undtagelse
af renten og andre
omkostninger. Efter denne
dato kan de ændre sig
afhængigt af
markedsbetingelserne.
(Hvis relevant) Dette
dokumentet forpligter
ikke [kreditgivers navn]
til at yde dig lån.
Långiver
[Navn]
[Telefonnummer]
[Fysisk adresse]
(Valgfrit)[E-mailadresse]
(Valgfrit)[Faxnummer]
(Valgfrit)[Websted]
(Valgfrit)
[kontaktperson/kontaktpunkt]
(Hvis relevant,
oplysninger om, hvorvidt
der ydes
rådgivningstjenester:)
[Efter at have vurderet
dine behov anbefaler vi
dig at optage dette
lån/Vi anbefaler dig ikke
noget bestemt lån.
Baseret på dine svar på
en række spørgsmål giver
vi dig imidlertid
information om dette lån,
så du kan træffe dit eget
valg·]
(Hvis relevant)
Kreditformidler:
[Navn]
[Telefonnummer]
[Fysisk adresse]
(Valgfrit)
[E-mailadresse]
(Valgfrit)[Faxnummer]
(Valgfrit)[Websted]
(Valgfrit)
[kontaktperson/kontaktpunkt]
(Hvis relevant,
oplysninger om, hvorvidt
der ydes
rådgivningstjenester:)
[(Efter at have vurderet
dine behov anbefaler vi
dig at optage dette
lån/Vi anbefaler dig ikke
noget bestemt lån.
Baseret på dine svar på
en række spørgsmål giver
vi dig imidlertid
information om dette lån,
så du kan træffe dit eget
valg.)]
[Vederlag]
Hovedtrækkene ved
lånet
Lånebeløb og -valuta:
[værdi][valuta]
(Hvis relevant) Dette lån
er ikke i [låntagers
nationale valuta].
(Hvis relevant) Værdien
af dit lån i [låntagers
nationale valuta] kan
ændre sig.
(Hvis relevant) Såfremt
værdien af [låntagers
nationale valuta] f.eks.
falder med 20 pct. i
forhold til [lånets
valuta], vil værdien af
dit lån blive forøget til
[indsæt beløb i låntagers
nationale valuta]. Der
kan imidlertid blive tale
om mere, hvis værdien af
[låntagers nationale
valuta] falder med mere
end 20 pct.
(Hvis relevant) Den
maksimale værdi af dit
lån er [indsæt beløb i
låntagers nationale
valuta]. (Hvis relevant)
Du modtager en advarsel,
hvis kreditbeløbet når op
på [indsæt beløb i
låntagers nationale
valuta]. (Hvis relevant)
Du får mulighed for at
[indsæt ret til at
genforhandle lånet i
udenlandsk valuta eller
ret til at konvertere
lånet til [relevant
valuta] og betingelser]
Lånets løbetid: [løbetid]
[Låntype]
[Gældende rentetype]
Samlet beløb, der skal
tilbagebetales:
Det betyder, at du skal
tilbagebetale [beløb] for
hver lånt [valutaenhed].
(Hvis relevant) [Dette/En
del af dette] er et
afdragsfrit lån. Du vil
stadig skylde [indsæt det
afdragsfrie lånebeløb]
ved lånets udløb.
(Hvis relevant) Anslået
værdi af ejendommen med
henblik på udarbejdelsen
af dette
informationsblad: [indsæt
beløb]
(Hvis relevant) Maksimalt
lånebeløb i forhold til
ejendommens værdi [indsæt
belåningsprocent] eller
minimumsværdi af
ejendommen påkrævet til
låntagning af det
illustrerede beløb
[indsæt beløb]
(Hvis relevant)
[Sikkerhedsstillelse]
Rentesats og andre
omkostninger
De årlige omkostninger i
procent (ÅOP) er de
samlede omkostninger ved
lånet udtrykt som en
årlig procentsats. ÅOP
anføres for at hjælpe dig
med at sammenligne
forskellige tilbud.
Den gældende ÅOP for dit
lån er på [ÅOP].
De omfatter:
Rentesats [i procent
eller, hvis relevant,
angivelse af en
referencesats og
kreditgiverens rentespænd
i procent]
[Andre elementer af ÅOP]
Engangsomkostninger
(Hvis relevant) Du skal
betale et gebyr for
registrering af lånet.
[Indsæt gebyrets
størrelse, hvis det er
kendt, eller grundlaget
for beregningen·]
Periodiske omkostninger
(Hvis relevant) ÅOP
beregnes på grundlag af
antagelser vedrørende
rentesatsen.
(Hvis relevant) Eftersom
[en del af] dit lån er
med variabel rente, kan
den reelle ÅOP være
forskellig fra denne ÅOP,
hvis rentesatsen på dit
lån ændrer sig. Hvis
rentesatsen f.eks. stiger
til [tilfælde som
beskrevet i del B], kan
ÅOP stige til [indsæt ÅOP
for at illustrere dette
tilfælde].
(Hvis relevant) Bemærk
venligst, at denne ÅOP er
beregnet ud fra den
forudsætning, at
rentesatsen i hele
aftalens løbetid
forbliver på det niveau,
der blev fastsat for den
første periode.
(Hvis relevant) Følgende
omkostninger kendes ikke
af långiver og medregnes
derfor ikke i ÅOP:
[Omkostninger]
(Hvis relevant) Du skal
betale et gebyr for
registrering af lånet.
Vær venligst opmærksom på
alle andre afgifter og
omkostninger i
forbindelse med lånet.
Betalingernes
hyppighed og antal
Betalingernes hyppighed
[hyppighed]
Antal betalinger: [antal]
Ydelsens størrelse
[Beløb] [valuta]
Din indtægt kan ændre
sig. Overvej venligst, om
du stadig har råd til at
betale dine [hyppighed]
ydelser, hvis din indtægt
falder.
(Hvis relevant) Da
[dette/en del af dette]
er et afdragsfrit lån,
skal du træffe særskilte
foranstaltninger til
tilbagebetaling af
[indsæt det afdragsfrie
lånebeløb], som du
skylder ved lånets udløb.
Husk at medregne
eventuelle yderligere
betalinger, der skal
betales ud over den
ydelse, der er vist her.
(Hvis relevant)
Rentesatsen på [en del
af] dette lån kan ændre
sig. Dette betyder, at
ydelsernes størrelse kan
øges eller mindskes. Hvis
rentesatsen f.eks. stiger
til [tilfælde som
beskrevet i del B], kan
dine ydelser stige til
[indsæt den ydelse, der
svarer til dette
tilfælde].
(Hvis relevant) Værdien
af det beløb, du skal
betale i [låntagers
nationale valuta] hver
[hyppigheden af ydelsen],
kan ændre sig. (Hvis
relevant) Dine betalinger
kan forøges til [indsæt
det maksimale beløb i
låntagers nationale
valuta] hver [indsæt
periode]. (Hvis relevant)
Hvis f.eks. værdien af
[låntagers nationale
valuta] falder med 20
pct. i forhold til
[lånevalutaen], vil du
skulle betale yderligere
[indsæt beløbet i
låntagers nationale
valuta] hver [indsæt
periode]. Dine betalinger
vil kunne stige med mere
end dette.
(Hvis relevant) Den
valutakurs, der anvendes
til at konvertere din
tilbagebetaling i
[lånevaluta] til
[låntagers nationale
valuta], er den kurs, som
offentliggøres af [navnet
på det institut, der
offentliggør
valutakursen] den [dato],
eller som beregnes den
[dato] under anvendelse
af [indsæt navn på
referencetal eller
beregningsmetode].
(Hvis relevant) [Detaljer
om bundne
opsparingsprodukter, lån
til udskudt rente].
(Hvis relevant)
Illustrativ
amortiseringstabel
Denne tabel viser det
beløb, der skal betales
hver [hyppighed].
Ydelserne (kolonne
[relevant nr.]) er summen
af den rente, der skal
betales (kolonne
[relevant nr.]), hvis
relevant, afdrag (kolonne
[relevant nr.]) og i
givet fald andre
omkostninger (kolonne
[relevant nr.]). (Hvis
relevant) Omkostningerne
i kolonnen med andre
omkostninger vedrører
[liste over
omkostninger]. Restgæld
(kolonne [relevant nr.])
er det resterende
lånebeløb efter hver
ydelse.
[Tabel]
Yderligere
forpligtelser
Låntager skal opfylde
følgende forpligtelser
for at kunne drage fordel
af de lånebetingelser,
der er anført i dette
dokument:
[Forpligtelser]
(Hvis relevant) Bemærk
venligst, at
lånebetingelserne som
beskrevet i dette
dokument (inklusive
rentesatsen) kan ændre
sig, hvis disse
forpligtelser ikke er
opfyldt.
(Hvis relevant) Vær
venligst opmærksom på de
eventuelle konsekvenser
ved på et senere
tidspunkt at opsige
accessoriske
tjenesteydelser i
forbindelse med lånet:
[Konsekvenser]
Førtidig
tilbagebetaling
Du har mulighed for at
indfri lånet helt eller
delvis før tiden.
(Hvis relevant)
[Betingelser]
(Hvis relevant)
Omkostninger ved førtidig
tilbagebetaling: [indsæt
beløb eller, hvis dette
ikke er muligt,
beregningsmetode]
(Hvis relevant) Hvis du
beslutter dig for at
indfri dette lån før
tiden, bedes du kontakte
os for at få oplysning om
de nøjagtige omkostninger
ved førtidig
tilbagebetaling.
Fleksible funktioner
(Hvis relevant)
[Oplysninger om
overførsel/subrogation]
Du har mulighed for at
overføre dette lån til en
anden [långiver] [eller]
[ejendom]. [Indsæt
betingelser]
(Hvis relevant) Du har
ikke mulighed for at
overføre dette lån til en
anden [långiver] [eller]
[ejendom].
(Hvis relevant)
Yderligere funktioner:
[indsæt forklaring på de
yderligere funktioner
opstillet i del B og,
valgfrit, eventuelle
andre funktioner, som
långiveren tilbyder som
del af kreditaftalen, og
som ikke er omhandlet i
de foregående afsnit].
Låntagers øvrige
rettigheder
(Hvis relevant) Du har
[betænkningstidens
varighed] efter
[tidspunktet for
betænkningsperiodens
begyndelse] til at
overveje, før du
forpligter dig til at
optage dette lån.
(Hvis relevant) I en
periode på
[fortrydelsesrettens
varighed] efter [det
tidspunkt, hvorfra
fortrydelsesfristen
løber] kan låntager
benytte sig af sin ret
til at annullere aftalen.
[Betingelser] [Indsæt
procedure]
(Hvis relevant) Du kan
miste din ret til at
annullere aftalen, hvis
du i den pågældende
periode køber eller
sælger en ejendom, der er
knyttet til denne
kreditaftale.
(Hvis relevant) Hvis du
beslutter dig for at
udøve din fortrydelsesret
[i forbindelse med
kreditaftalen], bedes du
venligst kontrollere, om
du fortsat vil være
bundet af dine øvrige
forpligtelser vedrørende
lånet [herunder de
accessoriske tjenester i
forbindelse med lånet]
[som omhandlet i afsnit
8].
Klager
Hvis du ønsker at klage,
bedes du kontakte [indsæt
internt kontaktpunkt og
sted for information om
proceduren].
(Hvis relevant) Maksimalt
tidsrum til at behandle
klagen [periode]
(Hvis relevant) [Hvis du
ikke er tilfreds med
vores interne afgørelse
på din klagesag,] kan du
også kontakte: [indsæt
navn på eksternt organ
til udenretslig klage- og
tvistbilæggelse] (Hvis
relevant), eller du kan
kontakte Fin-Net for
nærmere oplysninger om
det tilsvarende organ i
dit eget land.
Manglende
overholdelse af
forpligtelserne i
forbindelse med lånet:
konsekvenser for låntager
[Kategori af manglende
overholdelse]
[Økonomiske og/eller
retlige konsekvenser]
Hvis du får problemer med
at betale de [hyppighed]
ydelser, opfordrer vi dig
til at kontakte os så
hurtigt som muligt med
henblik på at finde
mulige løsninger.
(Hvis relevant) I sidste
instans kan du miste dit
hjem, hvis du ikke kan
overholde betalingerne.
(Hvis relevant) 14.
Yderligere oplysninger
(Hvis relevant)
[Angivelse af den
lovgivning, der finder
anvendelse på
kreditaftalen].
(Hvis långiver har til
hensigt at anvende et
andet sprog end ESIS)
Oplysninger og
aftalevilkår gives på
[sprog]. Hvis du er
indforstået hermed, vil
vi kommunikere på [sprog]
i kreditaftalens løbetid.
[Indsæt erklæring om
retten til afhængigt af
situationen at modtage
eller få tilbudt et
udkast til kreditaftale]
Tilsynsførende
Tilsynet med långiver
foretages af
[tilsynsmyndighedens(-myndighedernes)
navn(e) og websted(er)].
(Hvis relevant) Tilsynet
med denne kreditformidler
foretages af
[tilsynsmyndighedens navn
og websted].
DEL B
Vejledning i udfyldelse af ESIS
Når ESIS udfyldes, skal som minimum følgende vejledning følges.
Afsnittet »Indledende tekst«
Gyldighedsdatoen skal fremhæves tydeligt. I dette afsnit forstås ved »gyldighedsdato« det tidsrum, oplysningerne, f.eks. om
debitorrenten, i ESIS forbliver uændret og finder anvendelse, hvis kreditgiver beslutter at yde lånet inden for denne periode.
Hvis fastsættelsen af den gældende debitorrente og andre omkostninger afhænger af resultatet af salget af underliggende
obligationer, kan den endelige debitorrente og andre omkostninger være forskellige fra de angivne. Under disse omstændigheder bør
det angives, at gyldighedsdatoen ikke finder anvendelse for debitorrenten og andre omkostninger, ved tilføjelse af ordene: »med
undtagelse af renten og andre omkostninger«.
Afsnit 1. Långiver
Kreditgivers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som forbrugeren kan anvende i
forbindelse med fremtidig korrespondance.
Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mailadresse, faxnummer, websted og kontaktperson/kontaktpunkt.
I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF skal der i givet fald angives navn og fysisk adresse på kreditgivers repræsentant
i det medlemsland, hvor forbrugeren har bopæl, hvis transaktionen tilbydes som en fjernsalgsaftale. Det er frivilligt at angive
telefonnummer, e-mailadresse og websted for så vidt angår kreditgivers repræsentant.
Når afsnit 2 ikke finder anvendelse, meddeler kreditgiver forbrugeren, om der ydes rådgivningstjenester, og på hvilket
grundlag; formuleringen i del A anvendes.
(Hvis relevant) Afsnit 2. Kreditformidler
Når det er en kreditformidler, der giver forbrugeren produktoplysningerne, skal der gives følgende oplysninger:
Kreditformidlers navn, telefonnummer og fysiske adresse skal omfatte de kontaktoplysninger, som forbrugeren kan anvende i
forbindelse med fremtidig korrespondance.
Det er frivilligt at angive oplysninger om e-mailadresse, faxnummer, websted og kontaktperson/kontaktpunkt.
Kreditformidler meddeler forbrugeren, om der ydes rådgivningstjenester, og på hvilket grundlag; formuleringen i del A anvendes.
Der gøres rede for, hvordan kreditformidler aflønnes. Når denne modtager provision fra en kreditgiver, oplyses beløbet og
kreditgivers navn, hvis der er tale om en anden end i afsnit 1.
Afsnit 3. Hovedtrækkene ved lånet
I dette afsnit forklares tydeligt kredittens hovedtræk, herunder værdi og valuta og de potentielle risici, der er forbundet med
debitorrenten, bl.a. dem, der er nævnt i punkt 8, samt amortiseringsstrukturen.
Når lånevalutaen er en anden end forbrugerens nationale valuta, oplyser kreditgiver, at forbrugeren vil modtage en advarsel med
jævne mellemrum, som et minimum, når vekselkursen svinger med mere end 20 pct., i givet fald om retten til at konvertere
kreditaftalens valuta eller muligheden for at genforhandle betingelserne samt om andre ordninger, der er tilgængelige for
forbrugeren til begrænsning af valutakursrisikoen. Hvis kreditaftalen indeholder en bestemmelse om begrænsning af
valutakursrisici, skal kreditgiver oplyse det maksimumsbeløb, som forbrugeren kan skulle tilbagebetale. Hvis kreditaftalen ikke
indeholder en bestemmelse om begrænsning af forbrugerens eksponering for valutakursrisici til valutakurssvingninger på mindre end
20 pct., skal kreditgiver fremlægge en illustration af virkningen på lånets værdi af et fald på 20 pct. i værdien af forbrugerens
nationale valuta i forhold til kreditvalutaen.
Lånets varighed udtrykkes i år eller måneder, alt efter hvad der er mest relevant. Hvis lånets varighed ikke ligger fast i
lånets løbetid, redegør kreditgiver for, hvornår og på hvilke betingelser dette kan være tilfældet. Hvis lånet er tidsubegrænset,
f.eks. i forbindelse med et sikret kreditkort, skal kreditgiver tydeligt angive dette.
Kredittypen bør fremgå tydeligt (f.eks. lån med pant i fast ejendom, boliglån, sikret kreditkort osv.). Beskrivelsen af låntype
skal indeholde klare angivelser af, hvordan afdrag og rente betales i lånets løbetid (dvs. amortiseringsstrukturen), og hvorvidt
kreditaftalen omhandler betaling af afdrag eller er afdragsfri, eller en kombination af de to.
Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfri, skal der på en fremtrædende plads i slutningen af dette afsnit indsættes
en erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.
I dette afsnit forklares det, om debitorrenten er fast eller variabel, og i givet fald angives de perioder, hvor renten er
fast, hyppigheden af de efterfølgende ændringer og eksistensen af begrænsninger på debitorrentens udsving såsom renteloft og
fastsættelse af minimumsrentesats.
Den formel, der anvendes til at ændre debitorrenten og dens forskellige elementer (f.eks. referencesats og rentespænd), forklares.
Kreditgiver anfører, f.eks. med angivelse af websted, hvor yderligere oplysninger om de indeks eller satser, som anvendes i
formlen, kan findes, f.eks. Euribor eller centralbankens referencesats.
Hvis der anvendes forskellige debitorrenter under forskellige omstændigheder, bør der gives oplysninger om alle de relevante
renter.
Det »samlede beløb, der skal tilbagebetales« svarer til det samlede beløb, der skal betales af forbrugeren. Det angives som
summen af kreditbeløbet og de samlede omkostninger for forbrugeren i forbindelse med lånet. Hvis der ikke er en fast debitorrente
i aftalens løbetid, skal det fremhæves, at dette beløb er illustrativt og især kan variere i forbindelse med variationer i
debitorrenten.
Hvis der stilles sikkerhed for lånet i form af pant i den faste ejendom eller en anden tilsvarende sikkerhedsstillelse eller i
form af en rettighed, der er knyttet til fast ejendom, henleder kreditgiver forbrugerens opmærksomhed herpå. Kreditgiver angiver i
givet fald den anslåede værdi af den faste ejendom eller anden sikkerhedsstillelse, der er anvendt til udarbejdelsen af dette
informationsblad.
Kreditgiver oplyser i givet fald enten
a) »det maksimale lånebeløb i forhold til ejendommens værdi« med angivelse af belåningsprocenten. Belåningsprocenten ledsages af
et eksempel i absolutte tal på det maksimale beløb, der kan lånes til en given ejendomsværdi, eller
b) »den minimumsværdi af ejendommen, som kreditgiver kræver for at udlåne det illustrerede beløb«.
Når kreditter består af flere dele (f.eks. delvis fast rente, delvis variabel rente), skal dette afspejles i angivelsen af
kredittypen, og oplysningerne skal gives for hver del af kreditten.
Afsnit 4. Rentesats og andre omkostninger
Henvisningen til »rente« svarer til debitorrenten eller -renterne.
Debitorrenten angives i procent. Hvis debitorrenten er variabel og baseret på en referencesats, kan kreditgiver angive
debitorrenten i form af en referencerente og kreditgivers rentespænd i procent. Kreditgiver bør imidlertid angive værdien af den
gældende referencesats på den dag, hvor ESIS udsendes.
Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne omfatte:
a) De antagelser, der er anvendt til beregning af de årlige omkostninger i procent,
b) i givet fald de gældende rentelofter og minimumsrentesatser og
c) en advarsel om, at udsvinget vil kunne påvirke de faktiske årlige omkostninger i procent. For at tiltrække forbrugerens
opmærksomhed skal advarslen være skrevet med en større skrifttype og stå på en fremtrædende plads i ESIS' hovedtekst. Advarslen
ledsages af et illustrativt eksempel på de årlige omkostninger i procent. Når der er et loft over debitorrenten, skal eksemplet
bygge på, at debitorrenten stiger ved førstkommende lejlighed til det højeste niveau, der er fastsat i kreditaftalen. Når der ikke
er noget loft, skal eksemplet illustrere de årlige omkostninger i procent med den højeste debitorrente i mindst de sidste 20 år
eller, hvis de data, der ligger til grund for beregningen af debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste
periode, for hvilken disse data er til rådighed, baseret på den højeste værdi af en ekstern referencesats, der anvendes til
beregning af debitorrenten, når den er til rådighed, eller den højeste værdi af en referencerente, der er fastsat af
Finanstilsynet eller Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), når kreditgiver ikke anvender en ekstern referencerente. Disse
krav gælder ikke for kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en materiel indledende periode på flere år og derefter kan
fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. For kreditaftaler, hvori debitorrenten er
fastsat for en materiel indledende periode på flere år og derefter kan fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem
kreditgiver og forbruger, skal oplysningerne omfatte en advarsel om, at de årlige omkostninger i procent er beregnet på grundlag
af debitorrenten for den indledende periode. Advarslen ledsages af en yderligere illustration af de årlige omkostninger i procent,
der er beregnet i henhold til § 16 a, stk. 4, i kreditaftaleloven. Hvis en kredit består af flere dele (f.eks. en del med fast
rente og en del med variabel rente), angives disse oplysninger for hver del af kreditten.
I afsnittet om »andre elementer af de årlige omkostninger i procent« anføres alle de andre omkostninger, der indgår i de årlige
omkostninger i procent, herunder engangsomkostninger såsom administrationsgebyrer og periodiske omkostninger såsom årlige
administrationsgebyrer. Kreditgiver anfører hver enkelt omkostning pr. kategori (engangsomkostninger, periodiske omkostninger, der
indgår i ydelserne, og periodiske omkostninger, der ikke indgår i ydelserne) med angivelse af beløb, modtager af betaling og
tidspunkt for betaling. Dette behøver ikke omfatte omkostninger i forbindelse med brud på kontraktlige forpligtelser. Hvis beløbet
ikke kendes, tilvejebringer kreditgiver om muligt en omtrentlig angivelse af beløbet eller, hvis dette ikke er muligt, en
angivelse af, hvordan beløbet beregnes, og anfører, at beløbet kun er vejledende. Hvis visse omkostninger ikke indgår i de årlige
omkostninger i procent, fordi de ikke kendes af kreditgiver, bør dette fremhæves.
Hvis forbrugeren har underrettet kreditgiver om et eller flere elementer i den kredit, han foretrækker, såsom kreditaftalens
løbetid og det samlede kreditbeløb, anvender kreditgiver så vidt muligt disse elementer; hvis en kreditaftale giver forskellige
muligheder for at udnytte kreditmuligheden med forskellige omkostninger eller debitorrenter, og kreditgiver anvender antagelserne
i bilag 4, afsnit 4, skal det i kreditaftalen anføres, at andre muligheder for at udnytte kreditmuligheden for denne type
kreditaftale kan medføre højere årlige omkostninger i procent. Hvis betingelserne for udnyttelse af kreditmuligheden anvendes til
beregning af de årlige omkostninger i procent, bør kreditgiver fremhæve omkostningerne i forbindelse med andre muligheder for at
udnytte kreditmuligheden, som ikke nødvendigvis er dem, der anvendes til beregning af de årlige omkostninger i procent.
Når der skal betales et gebyr for registrering af pantet eller en tilsvarende sikkerhedsstillelse, anføres det i dette afsnit
med angivelse af beløbet, hvis det er kendt, eller, hvis dette ikke er muligt, grundlaget for beregning af beløbet. Når gebyrerne
er kendt og indregnet i de årlige omkostninger i procent, skal gebyrets eksistens og beløbet anføres under »Engangsudgifter«. Når
kreditgiver ikke kender gebyrerne og de derfor ikke er indregnet i de årlige udgifter i procent, skal eksistensen af gebyret klart
nævnes på listen over omkostninger, som kreditgiver ikke kender. I begge tilfælde skal den standardiserede formulering i del A
anvendes under en passende benævnelse.
Afsnit 5. Betalingernes hyppighed og antal
Hvis der skal foretages regelmæssige betalinger, angives betalingernes hyppighed (f.eks. månedligt). Hvis betalingerne skal
foretages uregelmæssigt, forklares dette udtrykkeligt for forbrugeren.
Det anførte antal betalinger skal omfatte hele lånets løbetid.
Afsnit 6. Ydelsernes størrelse
Kredittens og ydelsernes valuta skal fremgå tydeligt.
Hvis ydelserne kan variere i lånets løbetid, præciserer kreditgiver den periode, i hvilken den oprindelige ydelse forbliver
uændret, og hvornår og hvor hyppigt den derefter ændrer sig.
Når hele kreditten eller en del af den er afdragsfri, indsættes der på en fremtrædende plads i slutningen af dette afsnit en
erklæring herom; formuleringen i del A anvendes.
Hvis der er et krav om, at forbrugeren skal optage en bunden opsparing som en betingelse for, at der ydes en afdragsfri kredit med
sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, skal angives beløbene og hyppigheden af indbetalinger for dette produkt.
Når debitorrenten er variabel, skal oplysningerne også omfatte en erklæring herom i formuleringen i del A og en illustration af
en maksimumsydelse. Når der er et loft, skal illustrationen vise ydelserne, hvis debitorrenten stiger til loftet. Når der ikke er
et loft, skal det værst tænkelige scenarie illustrere ydelserne med den højeste debitorrente i de sidste 20 år eller, hvis de
data, der ligger til grund for beregningen af debitorrenten, er til rådighed for mindre end 20 år, den længste periode, for
hvilken disse data er til rådighed, baseret på den højeste værdi af en ekstern referencerente, der er anvendt til beregningen af
debitorrenten, hvis det er relevant, eller den højeste værdi af en referencerente, der er fastsat af Finanstilsynet eller Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), når kreditgiver ikke anvender en ekstern referencerente. Kravet om, at der skal gives et
illustrativt eksempel, gælder ikke for kreditaftaler, hvori debitorrenten er fastsat for en materiel indledende periode på flere
år og derefter kan fastsættes for endnu en periode efter forhandling mellem kreditgiver og forbruger. Hvis en kredit består af
flere dele (f.eks. en del med fast rente og en del med variabel rente), angives disse oplysninger for hver del af kreditten og i
alt.
(Hvis relevant) Hvis lånevalutaen er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, eller hvis lånet er indekseret i en valuta,
som er forskellig fra forbrugerens nationale valuta, angiver kreditgiver et taleksempel, hvoraf det klart fremgår, hvordan
ændringer i den relevante valutakurs kan påvirke ydelserne; formuleringen i del A anvendes. Dette eksempel baseres på en 20 pct.
reduktion af værdien af forbrugerens nationale valuta og en erklæring på en fremtrædende plads om, at ydelserne vil kunne stige
med mere end beløbet i dette eksempel. Når der er et loft, som begrænser den stigning til mindre end 20 pct., angives
maksimumsværdien af betalingerne i forbrugerens valuta i stedet, og erklæringen om mulige yderligere stigninger udelades.
Når kreditten helt eller delvis er en kredit med variabel rente og punkt 3 finder anvendelse, skal illustrationen i punkt 5
gives på grundlag af den ydelse, der er omhandlet i punkt 1.
Hvis den valuta, der anvendes til betaling af ydelserne, er forskellig fra lånevalutaen, eller hvis hver ydelses størrelse
udtrykt i forbrugerens nationale valuta afhænger af det tilsvarende beløb i en anden valuta, angives i dette afsnit datoen for
beregningen af den gældende kurs og enten kursen eller grundlaget for beregningen heraf og justeringshyppigheden. Disse
oplysninger skal i givet fald indeholde navnet på det institut, der offentliggør valutakursen.
Når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales fuldt ud i ydelserne og lægges til den samlede
restgæld, skal der gøres rede for, hvordan og hvornår de udskudte renter lægges til kreditten som et pengebeløb, og hvad
virkningen heraf er for forbrugeren i forhold til den resterende gæld.
Afsnit 7. Illustrativ amortiseringstabel
Dette afsnit medtages, når kreditten er en kredit med udskudt rentebetaling, hvor renten ikke betales fuldt ud i ydelserne og
lægges til den samlede restgæld, eller hvor der er en fast debitorrente i kreditaftalens løbetid.
Når forbrugeren har ret til at modtage en revideret amortiseringstabel, angives dette sammen med betingelserne for denne ret.
Den tabel, der skal medtages i dette afsnit, skal indeholde følgende kolonner: »tidsplan for tilbagebetaling« (f.eks. måned 1,
måned 2, måned 3), »ydelse«, »rente, der betales pr. ydelse«, »andre omkostninger, der indgår i ydelsen« (hvis relevant), »afdrag,
der tilbagebetales pr. ydelse« og »restgæld efter hver ydelse«.
I det første tilbagebetalingsår anføres der oplysninger for hver ydelse, og der anføres en subtotal for hver kolonne ved
udgangen af det første år. For de følgende år kan oplysningerne gives på årsbasis. I slutningen af tabellen anføres der en række
med en samlet total, der indeholder de samlede beløb for hver kolonne. Den samlede kreditomkostning, som forbrugeren skal betale,
(dvs. det samlede beløb fra kolonnen »ydelse«) fremhæves tydeligt og angives som sådan.
Hvis debitorrenten ikke er fast og ydelsen efter hver ændring er ukendt, kan kreditgiver i amortiseringstabellen angive den
samme ydelse i hele lånets løbetid. I et sådant tilfælde skal kreditgiver henlede forbrugerens opmærksomhed på dette forhold ved
visuelt at gøre forskel på de kendte beløb og de hypotetiske beløb (f.eks. ved at anvende en anden skrifttype, rammer eller
skygge). Derudover skal en tydelig og læsbar tekst forklare, for hvilke perioder beløbene i tabellen kan variere og hvorfor.
Afsnit 8. Yderligere forpligtelser
Kreditgiver skal i dette afsnit henvise til forpligtelser såsom forpligtelsen til at forsikre den faste ejendom, tegne
livsforsikring, indbetale løn til en konto hos kreditgiver eller købe enhver anden vare eller tjenesteydelse. Kreditgiver skal for
den enkelte forpligtelse præcisere, over for hvem og hvornår forpligtelsen skal opfyldes.
Kreditgiver angiver forpligtelsens varighed, f.eks. indtil kreditaftalen udløber. Kreditgiver skal opføre hver enkelt
omkostning, som forbrugeren skal betale, og som ikke er indregnet i de årlige omkostninger i procent.
Kreditgiver angiver, om det er obligatorisk for forbrugeren at have accessoriske tjenesteydelser for at opnå lånet på de
opstillede betingelser, og i givet fald om forbrugeren er forpligtet til at købe disse fra kreditgivers foretrukne udbyder, eller
om de kan købes af en udbyder efter forbrugerens eget valg. Hvis en sådan mulighed er betinget af, at de accessoriske
tjenesteydelser opfylder visse minimumskrav, bør sådanne krav beskrives i dette afsnit.
Når kreditaftalen indgår i en pakke med andre produkter, angiver kreditgiver disse produkters særlige kendetegn og anfører
tydeligt, om forbrugeren har ret til at opsige kreditaftalen eller produkterne i pakken særskilt, betingelserne herfor og følgerne
heraf og i givet fald de mulige konsekvenser ved at opsige de accessoriske tjenesteydelser, der kræves i forbindelse med
kreditaftalen.
Afsnit 9. Førtidig tilbagebetaling
Kreditgiver anfører, på hvilke betingelser forbrugeren kan indfri kreditten før tid, enten helt eller delvis.
I afsnittet om omkostninger ved førtidig tilbagebetaling henleder kreditgiver forbrugerens opmærksomhed på et eventuelt gebyr
for førtidig tilbagebetaling eller andre omkostninger i forbindelse hermed for at kompensere kreditgiver og angiver om muligt
beløbet. Hvis kompensationen for førtidig tilbagebetaling afhænger af forskellige faktorer, f.eks. det tilbagebetalte beløb eller
den gældende rente på tidspunktet for den førtidige tilbagebetaling, oplyser kreditgiver, hvordan kompensationen vil blive
beregnet, og angiver maksimumsgebyret eller, hvis dette ikke er muligt, et illustrativt eksempel for at vise forbrugeren, hvor
stor kompensationen for førtidig tilbagebetaling kan være i forskellige situationer.
Afsnit 10. Fleksible funktioner
Kreditgiver forklarer i givet fald muligheden og betingelserne for overførsel af kreditten til en anden kreditgiver eller fast
ejendom.
(Hvis relevant) Yderligere funktioner: Hvis dette produkt indeholder en eller flere af de funktioner, der er anført i punkt 5
nedenfor, skal dette afsnit indeholde en oversigt over disse funktioner og give en kort forklaring af følgende: under hvilke
omstændigheder forbrugeren kan gøre brug af funktionen; eventuelle betingelser knyttet til funktionen; hvorvidt det, at funktionen
indgår i en kredit med sikkerhed i pant eller tilsvarende sikkerhed, indebærer, at forbrugeren mister nogen lovgivningsmæssig
eller anden form for beskyttelse, der normalt er forbundet med funktionen; og hvilken virksomhed, der leverer funktionen (hvis
ikke kreditgiver).
Hvis funktionen indeholder yderligere kredit, skal dette afsnit indeholde en forklaring til forbrugeren af følgende: det
samlede kreditbeløb (herunder den kredit, der er sikret ved pant eller tilsvarende sikkerhed); hvorvidt den yderligere kredit er
sikret eller ej; de relevante debitorrenter; og hvorvidt disse er reguleret eller ej. Et sådant yderligere kreditbeløb skal enten
medtages i den oprindelige vurdering af kreditværdigheden, eller hvis den ikke medtages, skal det fremgå klart af dette afsnit, at
adgangen til det yderligere beløb afhænger af en ny vurdering af forbrugerens evne til at tilbagebetale lånet.
Hvis funktionen omfatter en opsparingsordning, skal den relevante rentesats forklares.
Mulige yderlige funktioner omfatter: overbetalinger/underbetalinger [betaling af mere eller mindre end den ydelse, der normalt
skal betales ifølge amortiseringsstrukturen]; ydelsesfrie perioder [perioder, hvor forbrugeren ikke skal foretage betalinger];
tilbagelån [muligheden for, at forbrugeren atter kan låne midler, der allerede er udnyttet og tilbagebetalt]; yderligere optagelse
af lån uden yderligere godkendelse; yderligere sikret eller ikkesikret lånoptagelse [i henhold til punkt 3 ovenfor]; kreditkort;
tilknyttet løbende konto og tilknyttet opsparingskonto.
Kreditgiver kan inkludere andre funktioner, som vedkommende udbyder som dele af kreditaftalen, der ikke er omhandlet i de
foregående afsnit.
Afsnit 11. Låntagers øvrige rettigheder
Kreditgiver gør rede for rettigheden (rettighederne), f.eks. fortrydelsesret eller ret til betænkningstid og i givet fald andre
rettigheder såsom ret til overførsel (herunder subrogation), og anfører betingelserne for denne eller disse rettigheder, den
procedure, som forbrugeren skal følge for at udøve denne eller disse rettigheder, bl.a. den adresse, hvortil meddelelsen om
fortrydelse skal sendes, og i givet fald de tilsvarende gebyrer.
Når der gælder betænkningstid eller fortrydelsesret for forbrugeren, skal dette klart angives.
I henhold til artikel 3 i direktiv 2002/65/EF underrettes forbrugeren om, hvorvidt der findes en fortrydelsesret, hvis
transaktionen tilbydes som en fjernsalgsaftale.
Afsnit 12. Klager
I dette afsnit angives det interne kontaktpunkt [navnet på den relevante afdeling] og kontaktoplysninger med henblik på klage
[fysisk adresse] eller [telefonnummer] eller [kontaktperson:] [kontaktoplysninger] og et link til klageproceduren eller den
relevante side på et websted eller en lignende informationskilde.
Der angives navnet på det relevante eksterne organ for udenretslige klager og tvistbilæggelse, og når anvendelse af den
internationale klageprocedure er en betingelse for adgang til dette organ, angives dette i formuleringen i del A.
Afsnit 13. Manglende overholdelse af forpligtelserne i forbindelse med lånet: konsekvenser for låntager
Hvis manglende overholdelse af forbrugerens forpligtelser i forbindelse med lånet kan have finansielle eller juridiske
konsekvenser for forbrugeren, skal kreditgiver i dette afsnit beskrive de vigtigste tilfælde (f.eks. for sen
betaling/misligholdelse, manglende overholdelse af forpligtelserne i afsnit 8 Yderligere forpligtelser) og angive, hvor der kan
fås yderligere oplysninger.
For hvert enkelt af disse tilfælde beskriver kreditgiver på en klar og forståelig måde de sanktioner eller konsekvenser, det
kan medføre. Henvisning til alvorlige konsekvenser fremhæves.
Når den faste ejendom, der anvendes til sikkerhedsstillelse for kreditten, kan tilbagegives eller overdrages til kreditgiver,
hvis forbrugeren ikke opfylder betingelserne, skal dette afsnit indeholde en angivelse heraf i formuleringen i del A.
Afsnit 14. Yderligere information
I tilfælde af fjernsalg vil dette afsnit omfatte en bestemmelse om, hvilken lovgivning der skal anvendes på kreditaftalen,
eller hvilken domstol der er kompetent.
Hvis kreditgiver har til hensigt at kommunikere med forbrugeren i løbet af aftaleperioden på et andet sprog end det, ESIS er
affattet på, skal denne hensigt og kommunikationssproget fremgå. Denne artikel berører ikke artikel 3, stk. 1, nr. 3), litra g), i
direktiv 2002/65/EF.
Kreditgiver eller kreditformidler angiver, at forbrugeren har ret til at få eller blive tilbudt en kopi af udkastet til
kreditaftale, senest når der er givet et tilbud, der er bindende for kreditgiver.
Afsnit 15. Tilsynsførende
Den eller de relevante myndigheder, der er ansvarlige for tilsynet med fasen forud for aftaleindgåelse i forbindelse med lån,
anføres.
Officielle noter
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om
forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF, EU-Tidende 2008, nr. L 133, side 66, som ændret ved
Kommissionens direktiv 2011/90/EU af 14. november 2011 om ændring af del II i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/48/EF for så vidt angår supplerende antagelser til brug ved beregningen af de årlige omkostninger i procent, EU-Tidende 2011,
nr. L 296, side 35, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/17/EU af 4. februar 2014 om forbrugerkreditaftaler i
forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2013/36/EU og forordning 2010/1093/EU,
EU-Tidende 2014, nr. L 60, side 34, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2016/1011/EU om indeks, der bruges som benchmarks i
finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om
ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning 2014/596/EU, EU-Tidende 2016, nr. L 171, side 1.
Lovændringen vedrører § 1, stk. 1, §§ 3-6, § 7, stk. 1, kapiteloverskriften til kapitel 2, §§ 7 a-20, § 21, stk. 3, § 23, stk.
1 og 2, § 24, §§ 26-28, § 33, § 34, stk. 1, nr. 2, § 38, nr. 1, § 45, stk. 1, §§ 53 og 54, § 55, stk. 1, § 56, stk. 2 og 3, og
indsættelse af bilag 1-3.
Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, bilag 1, 4. afsnit, § 29, stk. 2, nr. 1 og 2, og § 34, stk. 1, nr. 2.
Lovændringen vedrører overskriften til § 5, § 5, overskriften til § 7, § 8, stk. 5, nr. 9, og § 19, stk. 6.
Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 7 a, stk. 2, nr. 16, og stk. 4 og 10, § 7 b, stk. 3 og 5, § 7 d, § 9, stk.
4, § 16 a, § 26 a, og indsættelse af bilag 4 og 5.
Lovændringen vedrører § 3, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., og nr. 2, 2. pkt., § 4, nr. 17, § 8 c, § 56, stk. 2, og bilag 4 og 5.
Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 7 a, stk. 3, 6 og 10, 1. og 2. pkt., og § 7 b, stk. 3, 4. pkt.