Gældende
Seneste:
LBK nr 199 af 27/02/2024
Ministerium:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeKontinentalsokkelloven
Bekendtgørelse af lov om kontinentalsoklen og visse aktiviteter på søterritoriet1)2)
Hermed bekendtgøres lov om kontinentalsoklen og visse aktiviteter på søterritoriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 21.
september 2018 med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 744 af 13. juni 2023.
Den danske kontinentalsokkels naturforekomster tilhører den danske stat og kan kun udforskes eller udnyttes af andre efter
bevilling eller tilladelse.
Stk. 2.
Ved naturforekomster forstås i denne lov:
-
havbundens eller dennes undergrunds mineralske og andre ikke-levende forekomster og
-
levende organismer, som, når de er fangstmodne, enten er fastsiddende på eller under havbunden eller er ude af stand til at
bevæge sig uden i stadig fysisk berøring med havbunden eller undergrunden.
Klima-, energi- og forsyningsministeren3) fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre
eller anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver
og beslutninger om naturbeskyttelse på dansk kontinentalsokkelområde og dansk søterritorium.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan tillade udforskning af de naturforekomster, som er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1,
når denne ikke foretages med henblik på udnyttelse. Miljø- og fødevareministeren kan tillade udforskning og indvinding af de
råstoffer, der er omfattet af lov om råstoffer, efter reglerne i lov om råstoffer. I øvrigt må udforskning og indvinding af
forekomster, som nævnes i § 1, stk. 2, nr.1, kun ske i henhold til en bevilling, tilladelse eller godkendelse givet efter reglerne
i lov om efterforskning og indvinding af råstoffer i kongeriget Danmarks undergrund eller lov om anvendelse af Danmarks
undergrund.
Stk. 2.
Miljø- og fødevareministeren kan tillade fiskeri og udforskning af de levende organismer, som er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2.
Indgår der i fiskeri- eller havforskning undersøgelser af de naturforekomster, som er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1, gives tilladelse
til disse undersøgelser ligeledes af miljø- og fødevareministeren. En tilladelse gives for et tidsrum af indtil 5 år og kan bl.a.
betinges af betaling af afgifter til det offentlige.
Stk. 3.
Tilladelser efter stk. 1, 1. pkt., kan også meddeles for dansk søterritorium, hvis dette ikke er reguleret i anden lovgivning.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele tilladelse til forundersøgelser med henblik på nedlæggelse af nye
elkabler eller rørledninger til transport af kulbrinter eller ændringer af eksisterende elkabler eller rørledninger til transport
af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde og på dansk søterritorium.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen efter stk. 1, herunder om de forhold, der skal
undersøges, om forundersøgelsernes forløb og tidsrum og om overholdelse af miljø- og sikkerhedskrav.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge ansøgere efter stk. 1 at meddele alle oplysninger, der er nødvendige for
behandlingen af ansøgningen og for tilsynet med tilladelsen. Ministeren kan i den forbindelse pålægge ansøgeren at foretage
undersøgelser af nærmere bestemt indhold.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om krav til ansøgninger og tilladelser efter stk. 1.
Dansk ret gælder for anlæg, som med henblik på udforskning eller udnyttelse af kontinentalsoklen befinder sig på
sokkelområdet, samt i sikkerhedszoner omkring anlægget, jfr. dog stk. 2. Ved bestemmelsen af danske domstoles og administrative
myndigheders stedlige myndighedsområde henregnes anlæg og sikkerhedszoner til det område, de ligger nærmest, medmindre andet
fastsættes af vedkommende minister.
Stk. 2.
Følgende love gælder ikke for anlæg og sikkerhedszoner:
-
lov om saltvandsfiskeri,
-
lov om udøvelse af erhverv i Grønland,
-
lov om jagt og ferskvandsfiskeri i Grønland og
-
lov for Grønland om erhvervsmæssig fangst, fiskeri og jagt.
Nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk søterritorium kræver tilladelse meddelt af
klima-, energi- og forsyningsministeren, inden nedlæggelse påbegyndes.
Stk. 2.
Tilladelse omfattet af stk. 1 kan kun meddeles, hvis det er foreneligt med rigets udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske
interesser. Klima-, energi- og forsyningsministeren indhenter en indstilling herom fra udenrigsministeren. Indstillingen, der ikke
er en afgørelse, skal lægges til grund for klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse af sagen. Under sagens behandling
kan klima-, energi- og forsyningsministeren indhente en ny indstilling.
Stk. 3.
§ 4, stk. 2, og regler udstedt i medfør af § 4 a gælder også for tilladelser efter stk. 1.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om den administrative behandling af ansøgninger om tilladelser
omfattet af stk. 1.
Nedlæggelse af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter på dansk kontinentalsokkelområde kræver tilladelse
meddelt af klima-, energi- og forsyningsministeren, inden nedlæggelsen påbegyndes.
Stk. 2.
Der kan fastsættes vilkår for tilladelser efter stk. 1, herunder vilkår om eventuelle overvågningsforanstaltninger. Vilkårene
stilles under hensyntagen til udforskning af soklen, udnyttelse af dens naturforekomster, forebyggelse og begrænsning af
forurening fra rørledninger og muligheden for at kunne reparere eksisterende kabler og rørledninger, for at undgå, forebygge eller
begrænse og om muligt neutralisere væsentlige skadelige indvirkninger på miljøet samt for at undgå forringelse af naturtyperne og
levestederne for arterne i udpegede internationale naturbeskyttelsesområder og forstyrrelse af de arter, for hvilke områderne er
udpeget.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Den Europæiske Unions direktiver og
beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser kan meddeles efter § 2, stk.
1, 1. pkt., § 2 a, stk. 1, § 3 a, stk. 1, og § 4, stk. 1.
Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer passende foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår eller
meddelelse af påbud eller forbud, for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale
naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige
konsekvenser for målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(habitatdirektivet).
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge ejere af anlæg som nævnt i § 3 a, stk. 1, og § 4, stk. 1, at meddele
alle oplysninger, som er nødvendige for behandlingen af ansøgninger og vurderinger omfattet af §§ 3 a-4 a samt for tilsynet med
anlægget. Ministeren kan herunder pålægge anlæggets ejer at foretage undersøgelser af nærmere bestemte forhold.
Stk. 2.
Ejere af elkabler og rørledninger til transport af kulbrinter som nævnt i § 3 a, stk. 1, skal meddele klima-, energi- og
forsyningsministeren væsentlige ændringer i de oplysninger, som ejerne har meddelt ministeren. Meddelelsen skal gives, uden
ugrundet ophold og senest 7 arbejdsdage efter at ejeren er blevet bekendt med ændringerne.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om opkrævning af betaling for udgifterne ved myndighedernes
sagsbehandling, herunder tilsyn, vedrørende §§ 2 a og 3 a-4 c.
Tilsyn med tilladelse efter § 2, stk. 1, 1. pkt., og § 2 a og tilsyn med anlæg som nævnt i § 3 a, stk. 1, og § 4, stk.
1, føres af klima-, energi- og forsyningsministeren. Ministeren kan fastsætte regler om tilsynets udøvelse.
Ejeren af et anlæg som nævnt i § 3 a, stk. 1, og § 4, stk. 1, er erstatningsansvarlig for de skader, som anlægget
forvolder, selv om skaden er hændelig. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om erstatningsansvar
og forsikring.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om oprettelse af sikkerhedszoner omkring anlæg, som
anvendes til udforskning eller udnyttelse af naturforekomster. Zonerne kan højst have en udstrækning af 500 m omkring de
pågældende anlæg målt fra ethvert punkt på disses ydre kant. Ministeren kan fastsætte forskrifter for sejlads i sikkerhedszoner og
herunder forbyde uvedkommende skibe adgang hertil.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for anlæg omfattet af offshoresikkerhedsloven.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og
tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler
udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske
specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.
Den, som krænker statens eneret efter § 1, straffes med bøde eller fængsel i indtil seks måneder, medmindre anden
lovgivning medfører højere straf.
Stk. 2.
Med bøde straffes den, der
-
overtræder vilkår i bevillinger eller tilladelser, som er udstedt i medfør af denne lov eller i medfør af de love, som nævnes i
§ 2, stk. 1, og § 6,
-
undlader at efterkomme et påbud meddelt efter § 4 b eller
-
undlader at meddele væsentlige ændringer efter § 4 c, stk. 2.
Stk. 3.
I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
For anlæg og sikkerhedszoner, jf. § 3, stk. 1, som befinder sig på eller er oprettet inden for den grønlandske del af
kontinentalsoklen, gælder den for Grønland i øvrigt gældende ret. Grønlands selvstyre udøver de beføjelser, der er fastsat i §§ 2,
2 a og 4-4 g, under iagttagelse af reglerne i loven om mineralske råstoffer i Grønland.
Stk. 2.
Grønlands landsstyre udøver de beføjelser, der er nævnt i § 1 a, for så vidt angår de beføjelser, som allerede er henlagt til
landsstyret i medfør af stk. 1.
Enhver med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage til Energiklagenævnet over afgørelser truffet i
henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven.
Stk. 2.
Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer, der som hovedformål har beskyttelse af natur og miljø, eller som efter deres
formål varetager væsentlige rekreative interesser, når en afgørelse berører sådanne interesser, er klageberettigede, for så vidt
angår de miljømæssige forhold i afgørelser i henhold til § 2, stk. 1, § 2 a, stk. 1, § 3 a, stk. 1, og § 4, stk. 1, hvis
afgørelserne tillige er omfattet af § 4 b, regler udstedt i medfør af § 4 a eller lov om miljøvurdering af planer og programmer og
af konkrete projekter (VVM).
Stk. 3.
Lokale og landsdækkende foreninger og organisationer fremsender senest samtidig med klagen deres vedtægter til Energiklagenævnet
som dokumentation for, at de er lokale eller landsdækkende, og at deres formål ligger inden for de i stk. 2 angivne krav.
Stk. 4.
Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er offentligt bekendtgjort. Hvis klagefristen udløber på en
lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 5.
Energiklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 6.
Energiklagenævnet kan ikke prøve indstillinger omfattet af § 3 a, stk. 2. Afslag truffet i henhold til § 3 a, stk. 1, som meddeles
på baggrund af en indstilling efter § 3 a, stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Ved afgørelser efter § 6 a erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, der er udpeget efter indstilling fra Dansk
Industri og Landbrugsraadet af 2 medlemmer med særlig sagkundskab inden for henholdsvis havmiljø og nedlægning af og transport
gennem rørledninger på havbunden. Medlemmerne udpeges af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om Energiklagenævnets behandling af klager efter § 6 a og om betaling
af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Afslag efter § 3 a, stk. 1, som meddeles på baggrund af en indstilling efter § 3 a, stk. 2, kan indbringes for
domstolene ved at anlægge sag mod klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 2.
Søgsmål til prøvelse af afslag efter stk. 1 skal være anlagt, inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er
afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog altid fra datoen for offentliggørelsen.
Loven træder i kraft den 1. juli 1971.
Stk. 2.
§ 3 i kgl. anordning nr. 259 af 7. juni 1963 vedrørende udøvelse af dansk højhedsret over den kontinentale sokkel ophæves.
Loven gælder ikke for Færøerne.
Lov nr. 548 af 6. juni 2007 (Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse på havet, m.v.)4) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.5)
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 1400 af 27. december 2008 (Undtagelse fra indførelse i Lovtidende af tekniske specifikationer m.v)6) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Loven træder i kraft den 1. januar 2009.
Lov nr. 427 af 18. maj 2016 (Konsekvensændringer m.v. som følge af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM))7) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 16. maj 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse ved Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klager over afgørelser truffet før lovens ikrafttræden
efter lov om planlægning, lov om råstoffer og lov om beskyttelse af havmiljøet og regler udstedt i medfør af disse love. For
sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
Loven finder ikke anvendelse for skriftlige anmeldelser af projekter omfattet af § 11 g-§ 11 i i lov om planlægning og
bekendtgørelse nr. 1832 af 16. december 2015, hvis den kompetente VVM-myndighed, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 5, før
ikrafttrædelsestidspunktet har truffet screeningsafgørelse, jf. bekendtgørelsens § 3, eller har offentliggjort en kort beskrivelse
af hovedtrækkene af det påtænkte anlæg med henblik på at indkalde ideer og forslag fra offentligheden og berørte myndigheder til
brug for afgrænsning af VVM-redegørelsens indhold, jf. bekendtgørelsens § 4. De hidtil gældende regler finder fortsat anvendelse
på sådanne konkrete projekter.
Stk. 5.
De hidtil gældende regler i § 23 i lov om råstoffer og i kapitel 3 og bilag 4 i bekendtgørelse nr. 1306 af 24. november 2015 om
efterforskning og indvinding af råstoffer fra søterritoriet og kontinentalsoklen finder fortsat anvendelse på konkrete projekter
omfattet af denne lov, hvis
-
Naturstyrelsen har truffet screeningsafgørelse, jf. bekendtgørelsens § 12, stk. 2, før ikrafttrædelsestidspunktet,
-
ansøgeren har anmodet Naturstyrelsen om en udtalelse om, hvilke oplysninger der skal fremlægges i VVM-redegørelsen, jf.
bekendtgørelsens § 11, stk. 2, før ikrafttrædelsestidspunktet, eller
-
ansøgeren har fremsendt VVM-redegørelsen til Naturstyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 3, nr. 10, jf. § 11, stk. 1, og
bilag 4, før ikrafttrædelsestidspunktet.
Stk. 6.
Loven finder ikke anvendelse for skriftlige anmeldelser af projekter omfattet af bekendtgørelse om vurdering af virkninger på
miljøet (VVM) af havbrug beliggende længere end 1 sømil fra kysten indgivet før lovens ikrafttræden, hvis Miljøstyrelsen har
truffet screeningsafgørelse, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, før ikrafttrædelsestidspunktet. For sådanne anmeldelser finder de
hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7.
Loven finder ikke anvendelse ved Energiklagenævnets behandling af klager over afgørelser efter lov om anvendelse af Danmarks
undergrund, lov om kontinentalsoklen og lov om fremme af vedvarende energi eller regler udstedt i medfør heraf truffet før lovens
ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 8.
De hidtil gældende regler i § 26 i lov om fremme af vedvarende energi og i bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2012 om vurdering
af virkning på miljøet (VVM) ved projekter om etablering m.v. af elproduktionsanlæg på havet finder fortsat anvendelse på konkrete
projekter omfattet af denne lov, hvis
-
Energistyrelsen har truffet screeningsafgørelse, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 3, før ikrafttrædelsestidspunktet,
-
ansøgeren har anmodet Energistyrelsen om en udtalelse om, hvilke oplysninger der skal fremlægges i VVM-redegørelsen, jf.
bekendtgørelsens § 3, stk. 5, før ikrafttrædelsestidspunktet, eller
-
ansøgeren har fremsendt VVM-redegørelsen til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 3, stk. 1, før ikrafttrædelsestidspunktet.
Stk. 9.
De hidtil gældende regler i § 28 a i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, i § 4 a i lov om kontinentalsoklen og i
bekendtgørelse nr. 1419 af 3. december 2015 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og
beskyttelse af visse arter ved efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore
finder fortsat anvendelse på konkrete projekter omfattet af denne lov, hvis
-
Energistyrelsen har truffet screeningsafgørelse, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 3, før ikrafttrædelsestidspunktet,
-
ansøgeren har anmodet Energistyrelsen om en udtalelse om, hvilke oplysninger der skal fremlægges i VVM-redegørelsen, jf.
bekendtgørelsens § 5, stk. 4, før ikrafttrædelsestidspunktet, eller
-
ansøgeren har fremsendt VVM-redegørelsen til Energistyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 5, stk. 1, før ikrafttrædelsestidspunktet.
Lov nr. 1401 af 5. december 2017 (Tilladelse til visse rørledningsanlæg på søterritoriet)8) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse ved behandling af ansøgninger om tilladelse til nedlæggelse af rørledningsanlæg, der før lovens
ikrafttræden er modtaget, men endnu ikke færdigbehandlet.
Lov nr. 1542 af 19. december 2017 (Sikkerhedszoner, nye anlægstyper og præciseringer i forhold til offshoresikkerhedsdirektivet)9)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 744 af 13. juni 2023 (Godkendelse af ændringer og afvikling af rørledningen, krav om effektiv drift, gennemførelse af
direktiver om naturbeskyttelse, bemyndigelse vedrørende forbud mod rutinemæssig afbrænding af kulbrinter, tilladelse til
forundersøgelser for visse rørledningsanlæg m.v.)10) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2.
Regler fastsat i medfør af § 4 d i lov om kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet, jf. lovbekendtgørelse nr.
1189 af 21. september 2018, og § 28 c i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 1533 af 16. december
2019, som ændret ved § 8 i lov nr. 883 af 12. maj 2021, lov nr. 2389 af 14. december 2021 og lov nr. 803 af 7. juni 2022,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 4 a og § 4 d, stk. 1, i lov om
kontinentalsoklen og visse rørledningsanlæg på søterritoriet som affattet ved denne lovs § 2, nr. 9 og 11, eller § 28 a i lov om
anvendelse af Danmarks undergrund som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3.
§ 5
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens § 2, nr. 4, 5 og 7-13, kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Energistyrelsen, den 27. februar 2024
Martin Hansen
/ Anne Sofie Sandbech
Officielle noter
-
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om
tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side
193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU om vurdering af
visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2014, nr. L 124, side 1, og dele af Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret
senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1010 af 5. juni 2019 om tilpasning af rapporteringsforpligtelser
inden for miljølovgivning og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 og (EU) nr. 995/2010,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/49/EF, 2004/35/EF, 2007/2/EF, 2009/147/EF og 2010/63/EU, Rådets forordning (EF) nr.
338/97 og (EF) nr. 2173/2005, og Rådets direktiv 86/278/EØF, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115.
-
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret for Energiklagenævnet overført fra Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet til Miljøministeriet. Energiklagenævnet er herefter ved kongelig resolution af 8. juni 2016 blevet
ressortoverført til Erhvervsministeriet pr. 1. januar 2017.
-
Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er betegnelsen Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ændret til Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet.
-
Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 1 a, § 2, stk. 1, 3. pkt., § 4, §§ 4 a-4 g, § 5, stk. 1-2 og 4, § 6, stk. 1
og 2 og § 6 a, stk. 1.
-
Lov nr. 548 af 6. juni 2007 er bekendtgjort den 7. juni 2007 i Lovtidende A og er trådt i kraft den 8. juni 2007.
-
Lovændringen vedrører § 4 h.
-
Lovændringen vedrører § 4 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., og § 4 d, stk. 1.
-
Lovændringen vedrører lovens titel, § 3 a, § 4 c, 1. pkt., § 4 c, stk. 2, § 4 d, stk. 1-3, § 4 e, 1. pkt., § 4 f, 1. pkt., § 5,
stk. 2, nr. 1-3, § 6 a, stk. 1 og 8 og § 6 c.
-
Lovændringen vedrører § 4 g, stk. 2.
-
Lovændringen vedører lovens titel, fodnoten i lovens titel, § 1 a, § 2, stk. 3, § 2 a, § 3 a, stk. 3, § 4, stk. 2, 1. og 2.
pkt., § 4 a, § 4 d, § 4 e, 1. pkt., § 6, stk. 1, 2. pkt., og § 6 a, stk. 2 og 5-6.