Gældende
Seneste:
LBK nr 1463 af 06/10/2020
Ministerium:
Skatteministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeKommunal ejendomsskatteloven
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel I Grundskyld
Kapitel II
Kapitel III
Kapitel IV Dækningsafgift m.v.
Kapitel V Skatternes forfaldstid og
erlæggelse m.v.
Kapitel VI Særlige bestemmelser
Kapitel VI a Særlige regler for
fastsættelse af
grundskyld i 2021 og 2022
Kapitel VII Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
m.v.
Bekendtgørelse af lov om kommunal ejendomsskat
Herved bekendtgøres lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1104 af 22. august 2013, med de ændringer, der følger
af § 1 i lov nr. 1887 af 29. december 2015, § 1 i lov nr. 179 af 1. marts 2016, § 2 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, § 3 i lov nr.
114 af 31. januar 2017, § 1 i lov nr. 227 af 7. marts 2017, § 2 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 5, nr. 2-4 og 7, i lov nr. 278 af
17. april 2018, § 5 i lov nr. 1729 af 27. december 2018, § 4 i lov nr. 1580 af 27. december 2019 og § 4 i lov nr. 1061 af 30. juni
2020.
De ændringer, der følger af § 5, nr. 1, 5 og 6, i lov nr. 278 af 17. april 2018 om ændring af lov om lån til betaling af
ejendomsskatter, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018-2020,
forsigtighedsprincip ved fastsættelse af beskatningsgrundlag for grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og
ejendomsværdiskat m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de har virkning fra og med det første skatteår, for
hvilket grundlaget for beregning af grundskylden og dækningsafgiften er henholdsvis grundværdien og forskelsværdien ansat i
henhold til ejendomsvurderingsloven, jf. § 17, stk. 6, i lov nr. 278 af 17. april 2018.
Kapitel I
Grundskyld
Af de i en kommune beliggende faste ejendomme, for hvilke der i medfør af ejendomsvurderingsloven er foretaget ansættelse
af grundværdien, svares til kommunen en afgift, der benævnes grundskyld.
Stk. 2.
Grundskyld pålignes de afgiftspligtige ejendomme med en bestemt promille af den afgiftspligtige grundværdi. Ved den
afgiftspligtige grundværdi forstås den laveste af følgende værdier:
-
Ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer, således som disse beløb er fastsat efter ejendomsvurderingsloven, og
reduktion for fritagelser for grundskyld efter §§ 7 og 8.
-
Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår,
forhøjet med en reguleringsprocent.
Stk. 3.
Reguleringsprocenten, jf. stk. 2, nr. 2, opgøres som den skønnede stigning i det samlede kommunale udskrivningsgrundlag for
skatteåret tillagt 3 pct. Den skønnede stigning for udskrivningsgrundlaget fastsættes af finansministeren med tilslutning fra
Folketingets Finansudvalg. Reguleringsprocenten kan højst udgøre 7 pct. For ejerboliger, jf. ejendomsvurderingslovens § 4, udgør
reguleringsprocenten 0 pct. i 2016. For alle afgiftspligtige ejendomme udgør reguleringsprocenten 0 pct. i 2017. For ejerboliger,
jf. ejendomsvurderingslovens § 4, udgør reguleringsprocenten 2,8 pct. i 2022. For alle afgiftspligtige ejendomme udgør
reguleringsprocenten 2,8 pct. fra 2023.
Stk. 4.
For nye grunde som nævnt i stk. 2, hvor der er sket ændring af ejendommens areal, anvendelse eller planforhold, og
ejerlejligheder, hvor der er sket ændringer i fordelingstallet, og hvor told- og skatteforvaltningen har foretaget en ansættelse
efter ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller stk. 5, anvendes denne ansættelse efter reduktion for
fritagelser for grundskyld som udgangspunkt for beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter stk. 2, nr. 2. Hvor fradrag for
forbedringer bortfalder, anvendes grundværdien uden det tidligere fradrag for forbedringer som udgangspunkt for beregningen af det
afgiftspligtige grundlag efter stk. 2, nr. 2. Fradrag for forbedringer, som er givet med virkning for det seneste år, hvor
grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. stk. 2, nr. 1, udgjorde den
afgiftspligtige grundværdi, eller før, fratrækkes i ansættelsen efter ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller
stk. 5, ved beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter stk. 2, nr. 2. Ved beregningen fremskrives ansættelsen for det
seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. stk. 2, nr. 1,
udgjorde den afgiftspligtige grundværdi til skatteårets niveau, med reguleringsprocenten for de mellemliggende år, jf. stk. 3.
Stk. 5.
For afgiftspligtige grunde som nævnt i stk. 2, hvor fradrag for forbedringer bortfalder, anvendes grundværdien uden det tidligere
fradrag for forbedringer som udgangspunkt for beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter stk. 2, nr. 2. Ved beregningen
fremskrives ansættelsen for det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for
grundskyld, jf. stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi, til skatteårets niveau med reguleringsprocenten for de
mellemliggende år, jf. stk. 3.
Stk. 6.
For afgiftspligtige grunde som nævnt i stk. 2, hvor der er sket ændring af fritagelser for grundskyld efter §§ 7 og 8, anvendes
grundværdien med de ændrede fritagelser som udgangspunkt for beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter stk. 2, nr. 2. Ved
beregningen fremskrives ansættelsen for det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for
fritagelser for grundskyld, jf. stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi til skatteårets niveau, med
reguleringsprocenten for de mellemliggende år, jf. stk. 3.
Stk. 7.
Foretages der skovrejsning på produktionsjord, jf. ejendomsvurderingslovens § 28, stk. 2 og 3, som tilhører landbrugs- eller
skovejendomme, og som ikke hidtil har været undergivet fredskovspligt, indgår grundværdien af sådanne arealer ved beregningen af
grundskyld som følger, hvis arealerne undergives fredskovspligt:
-
20 pct. af grundværdien af de pågældende arealer ved den første almindelige vurdering eller omvurdering efter
ejendomsvurderingsloven.
-
40 pct. af grundværdien af de pågældende arealer ved den almindelige vurdering, der følger efter vurderingen i nr. 1.
-
60 pct. af grundværdien af de pågældende arealer ved den almindelige vurdering, der følger efter vurderingen i nr. 2.
-
80 pct. af grundværdien af de pågældende arealer ved den almindelige vurdering, der følger efter vurderingen i nr. 3.
-
100 pct. af grundværdien af de pågældende arealer ved de almindelige vurderinger, der følger efter vurderingen i nr. 4.
Stk. 8.
Skovrejsning som nævnt i stk. 7 anses for at have fundet sted på det tidspunkt, hvorfra fredskovspligt for det pågældende areal
registreres som gældende i matriklen. Told- og skatteforvaltningen foretager en fordeling af landbrugs- eller skovejendommens
grundværdi på den del, der er omfattet af stk. 7, og den resterende del.
Stk. 9.
Overdrages en del af et areal som nævnt i stk. 7 til en anden landbrugs- eller skovejendom, anvendes reglerne på hver del af
arealet. Reglerne i stk. 7 gælder ikke for arealer, som overdrages til ejendomme, som ikke er landbrugs- eller skovejendomme efter
ejendomsvurderingsloven.
Kommunalbestyrelsen fastsætter i forbindelse med den endelige vedtagelse af kommunens årsbudget grundskyldpromillen.
Grundskyldpromillen skal udgøre mindst 16 og højst 34. Af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund
for skatteberegningen, anses for landbrugs- eller skovejendomme efter ejendomsvurderingsloven, opkræves grundskyld med en
promille, der er 14,8 promillepoint lavere end den fastsatte grundskyldpromille, jf. stk. 2, 2. pkt.
Stk. 2.
I kommuner, hvor grundskyldpromillen er fastsat til mere end 22, opkræves grundskylden med 7,2 promille af den afgiftspligtige
grundværdi af ejendomme, som på tidspunktet for den vurdering, der lægges til grund for skatteberegningen, anses for landbrugs-
eller skovejendomme efter ejendomsvurderingsloven. Den afgiftspligtige grundværdi, der er nævnt i 1. pkt., opgøres for
landbrugsejendomme som den samlede afgiftspligtige grundværdi bortset fra den afgiftspligtige grundværdi, der er fastsat for
stuehuset med tilhørende grund og have.
Stk. 3.
For skatteårene 2021-2028 kan kommunalbestyrelsen ikke fastsætte grundskyldpromillen efter stk. 1 og 2 højere end promillerne for
skatteåret 2020.
Efter begæring af ejere af ejendomme, der på tidspunktet for den vurdering, som lægges til grund ved skatteberegningen,
ansås for landbrugsejendomme, ydes der henstand med betaling af grundskyld, såfremt ejendommen er beliggende inden for områder,
der er omfattet af en godkendt byudviklingsplans yderzone eller mellemzone eller en godkendt byplans landbrugszone. For ejendomme,
der ligger i yder- eller landbrugszoner, ydes der ikke henstand med grundskyld, der vedrører skatteåret 1969-70 og følgende
skatteår.
Stk. 2.
Der kan alene ydes henstand med betalingen af grundskylden, for så vidt den vedrører arealer med den angivne benyttelse og kun i
det omfang, grundskylden er beregnet af den del af den afgiftspligtige grundværdi, der ligger over et beløb pr. arealenhed,
fastsat af Skatterådet.
Stk. 3.
Henstandsbeløbene forrentes med 6 pct. årlig fra den sidste rettidige indbetalingsdag for de grundskyldsbeløb, hvormed der ydes
henstand. Renter tilskrives henstandsbeløbet ved skatteårets udgang.
Stk. 4.
Til sikkerhed for betaling af henstandsbeløbene med påløbne renter tinglyses der på ejendommen skadesløsbrev med oprykkende
prioritet. Skadesløsbrevets pålydende med tillæg af foranstående prioriteter må ikke overstige den for ejendommen ved den senest
foretagne vurdering ansatte ejendomsværdi.
Stk. 5.
Når tinglysning er sket, kan henstand ydes, indtil henstandsbeløbet med tilskrevne renter udgør 95 pct. af skadesløsbrevets
pålydende.
Stk. 6.
Når yderligere henstand herefter ikke kan ydes, afkræves senere påløbne renter ejeren i forbindelse med den fremtidige opkrævning
af kommunale ejendomsskatter og efter de for disse gældende regler.
Stk. 7.
Henstandsbeløbet med tilskrevne renter forfalder til betaling, når det område, i hvilket det pågældende areal er beliggende, ikke
længere er omfattet af de i stk. 1 omhandlede zoner eller, efter ikrafttrædelsen af lov om by- og landzoner, en landzone.
Henstands- og rentebeløb vedrørende ejendomme, som umiddelbart i medfør af loven om by- og landzoner henføres fra mellemzone til
byzone, kan dog efter anmodning afdrages med en tredjedel den førstkommende 1. juli efter overgangen til byzone og med en
tredjedel hver 1. juli i de følgende 2 år. For beløb, der omfattes af en sådan afdragsordning, finder reglerne i stk. 3 og 8
tilsvarende anvendelse.
Stk. 8.
Hvert år inden den 15. januar tilstiller kommunalbestyrelsen vedkommende ejer meddelelse om kommunens tilgodehavende pr. 1. januar
med angivelse af de beløb, hvormed der i det foregående kalenderår er ydet henstand, samt af tilskrevne renter.
Fritaget for grundskyld er:
a) De staten tilhørende kongelige slotte og palæer med tilliggende.
b) Andre staten, regionerne eller kommunerne tilhørende ejendomme med undtagelse af ejendomme, der af ejeren anvendes til
landbrug, havebrug eller skovdrift eller erhvervsmæssigt til udleje, eller som henligger ubenyttede. Fritagelsen gælder ikke for
ejendomme, der tilhører DSB, Energinet.dk, Naviair og Danpilot. Hvis kun en del af en ejendom opfylder betingelserne for
fritagelse for grundskyld, omfatter fritagelsen alene den del af grundværdien, der falder på denne del.
c) Fremmede staters gesandtskabs- og konsulatsejendomme på betingelse af, at den danske stats gesandtskabs- og konsulatsejendomme
i vedkommende land nyder tilsvarende fritagelse. I det omfang, Danmark ved mellemfolkelige overenskomster har forpligtet sig
dertil, fritages endvidere ejendomme, der ejes af fremmede stater til brug for disses diplomatiske eller konsulære
repræsentationer, af internationale organisationer eller af sådanne repræsentationers og organisationers personale samt dettes
familiemedlemmer.
d) Fredede ejendomme, hvorpå der er tinglyst en særlig bevaringsdeklaration i henhold til lovgivningen om bygningsfredning.
Fritagelsen omfatter alene den bebyggede grund, gårdsplads og have.
e) Den bebyggede grund, gårdsplads og have til forsamlingshuse, der ikke drives erhvervsmæssigt. Ved forsamlingshus skal forstås
en bygning, der er bestemt til og hovedsagelig benyttes til afholdelse af møder af politisk, religiøs og oplysende karakter, og
hvortil der er offentlig adgang. En sammenhængende have, der hører til et forsamlingshus, er omfattet af fritagelse, selv om en
del af haven i matrikulær henseende udgør en eller flere selvstændige faste ejendomme, der er særskilt vurderet.
Stk. 2.
Fritagelsen efter stk. 1, litra d, omfatter ikke ejendomme, der tilhører
-
stat, kommuner, regioner, kirker eller præsteembeder,
-
en ejer, hvis budgetterede driftsudgifter for mere end 50 procents vedkommende dækkes af tilskud fra staten, kommunerne og
regionerne.
Stk. 3.
De Danmarks Nationalbank ved § 21 i lov nr. 116 af 7. april 1936 tilståede skattebegunstigelser berøres ikke af denne lov.
Stk. 4.
Er der inden denne lovs ikrafttræden i medfør af bestemmelsen i § 16, stk. 3, i lov nr. 188 af 20. maj 1933 om kommunale
ejendomsskatter meddelt fritagelse for grundskyld af udtørrede ferskvandsarealer, kan skatteministeren forlænge denne fritagelse
inden for det i nævnte bestemmelse angivne tidsrum.
Stk. 5.
Er der inden denne lovs ikrafttræden ved kgl. bevilling til inddæmning og udtørring af dele af havet indrømmet bevillingshaverne
skattefrihed i et begrænset åremål, skal den ved bestemmelsen i § 16, stk. 4, i lov nr. 188 af 20. maj 1933 om kommunale
ejendomsskatter hjemlede frihed for grundskyld af det inddæmmede og udtørrede areal også - inden for det pågældende åremål -
omfatte grundskyld i henhold til nærværende lov.
Stk. 6.
Såfremt en ejendom ophører med eller overgår til at skulle svare grundskyld efter nærværende paragraf, sker det ved udgangen af
det kvartal, hvori de omstændigheder, der begrunder fritagelsen henholdsvis pligten til at svare grundskyld, er indtrådt. Hvis en
ambassadeejendom fritages for grundskyld efter nærværende paragraf, sker fritagelsen fra overtagelsesdagen.
Kommunalbestyrelsen skal meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld af ejendomme, hvor grunden er ramt af
kystnedbrydning. Fritagelsen gælder alene, indtil en ny ansættelse kan lægges til grund ved opgørelsen af det afgiftspligtige
grundlag, jf. § 26, stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for grundskyld af:
a) Skoler, hospitaler, sygehuse, institutioner godkendt i henhold til den sociale lovgivning, biblioteker under offentligt tilsyn
og offentligt tilgængelige museer. Fritagelsen kan dog alene omfatte den bebyggede grund, gårdsplads og have.
b) Sports- og idrætsanlæg tilhørende gymnastik-, idræts- og skytteforeninger eller andre organisationer med samme formål.
Endvidere kan fritages ejendomme, der anvendes til ungdomslejre og lejrpladser eller til feriekoloni for børn, når ejeren er en
organisation, hvis hovedformål er at fremme børns eller unge menneskers friluftsliv.
c) Ejendomme, der ejes af almenvelgørende stiftelser eller andre institutioner med almennyttigt formål, og som anvendes til
institutionens formål.
d) Gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgang til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket
arbejder, for så vidt værkets indtægter - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig
bestemmelse udelukkende kan anvendes til værkets formål.
Stk. 2.
Såfremt kun en del af de i stk. 1 omhandlede ejendomme opfylder betingelserne for fritagelse for grundskyld, kan fritagelse alene
meddeles for så vidt angår den del af grundværdien, der falder på denne del.
Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for stigning i grundskylden til ejere af ejendomme, hvor
grundværdien er steget med mere end 20 pct. som følge af en ændret lokalplan. Det er en betingelse, at ejendommen ikke anvendes
eller udnyttes i videre omfang, end det var tilladt forud for den ændrede lokalplan. Det er desuden en betingelse, at der er
foretaget tilbageregning eller regulering af grundværdien til basisåret efter ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 3, eller
at der er foretaget en yderligere ansættelse af grundværdien efter § 33, stk. 17, i den tidligere gældende lov om vurdering af
landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013,
lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88.
Stk. 2.
Fritagelse for stigningen i grundskylden, jf. stk. 1, bortfalder senest 10 år efter det tidspunkt, hvor grundværdien er ændret.
Desuden bortfalder fritagelsen, hvis betingelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke længere er opfyldt, eller hvis ejeren afstår ejendommen.
I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen af samfundsmæssige hensyn finder det ønskeligt, at private grunde ikke bebygges,
eller at en vis bebyggelse bevares, er kommunalbestyrelsen berettiget til - dog kun for en vurderingsperiode ad gangen - at tilstå
ejeren hel eller delvis fritagelse for erlæggelse af den ejendommen påhvilende grundskyld. Betingelsen for sådan fritagelse er
dog, at ejeren over for kommunalbestyrelsen forpligter sig til ikke uden dennes samtykke at foretage forandringer i grundens
udnyttelse.
Stk. 2.
Foretager ejeren - uden indhentet tilladelse fra kommunalbestyrelsen - bygningsforanstaltninger på grunden, som af
kommunalbestyrelsen skønnes at stride imod de for fritagelsen fastsatte vilkår, bestemmer kommunalbestyrelsen, hvorvidt og da i
hvilket omfang samt fra hvilket tidspunkt den givne fritagelse skal anses for bortfaldet.
Kapitel II
(Ophævet)
Kapitel IV
Dækningsafgift m.v.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der af ejendomme, for hvilke der i medfør af ejendomsvurderingsloven skal foretages
ansættelse af ejendomsværdien og grundværdien, og som i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk. 3, er fritaget for
grundskyld, som bidrag til de udgifter, sådanne ejendomme medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af grundværdien efter
fradrag for forbedringer og af forskelsværdien. Skatteministeren kan i ganske særlige tilfælde tillade, at der tillige opkræves
sådan dækningsafgift af ejendomme, der er fritaget for grundskyld i henhold til § 7, stk. 1, litra a. Af ejendomme, der er
dækningsafgiftspligtige i henhold til nærværende paragraf, opkræves dækningsafgift af grundværdien med halvdelen af vedkommende
kommunes grundskyldpromille, dog højst med 15 promille. Dækningsafgiften af forskelsværdien svares med en af kommunalbestyrelsen
fastsat promille, der højst kan udgøre 8,75 promille. For skatteårene 2021-2028 kan kommunalbestyrelsen ikke fastsætte promillerne
for dækningsafgift efter 3. og 4. pkt. højere end promillerne for skatteåret 2020 eller indføre dækningsafgift.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis fritage ejendomme, der tilhører andre kommuner og vedkommende region, for
dækningsafgift. Kommunalbestyrelsen kan fritage ejendomme, der er i sameje mellem kommunen og regioner eller staten, for
dækningsafgift.
Stk. 3.
Bliver en ejendom fritaget for grundskyld i henhold til § 7, stk. 1, litra b, eller § 7, stk. 3, svares dækningsafgiften efter
nærværende paragraf fra tidspunktet for fritagelsens indtræden. Ophører fritagelsen for grundskyld, bortfalder
dækningsafgiftspligten samtidig hermed.
Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen skal på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de ansættelser af ejendomsværdien og grundværdien,
der er fornødne for beregning af den her omhandlede dækningsafgift. Skatteministeren fastsætter det vederlag, som kommunerne skal
betale til told- og skatteforvaltningen for foretagelse af de nævnte vurderinger og fordelinger.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der som bidrag til de udgifter, ejendomme, der anvendes til kontor, forretning,
hotel, fabrik, værksted og lignende øjemed, medfører for kommunen, skal svares dækningsafgift af sådanne ejendommes forskelsværdi.
Af ejendomme, der delvis anvendes som anført, svares dækningsafgift dog kun, når den del af forskelsværdien, der vedrører den til
de nævnte formål anvendte del af ejendommen, udgør mere end halvdelen af forskelsværdien for hele ejendommen.
Stk. 2.
Dækningsafgift af de i stk. 1, 1. punktum, omhandlede ejendomme svares af forskelsværdien med en af kommunalbestyrelsen fastsat
promille, der højst kan udgøre 10. Dækningsafgift af de i stk. 1, 2. punktum, omhandlede ejendomme svares med samme promille af
den del af forskelsværdien, der vedrører den til de nævnte formål anvendte del af ejendommen. For skatteårene 2021-2028 kan
kommunalbestyrelsen ikke fastsætte promillen efter 1. pkt. højere end promillen for skatteåret 2020 eller indføre dækningsafgift.
Af ejendomme, der er omfattet af stk. 1, men som en del af året anvendes til et ikke-afgiftspligtigt formål, svares kun delvis
dækningsafgift. Andelen fastsættes forholdsmæssigt på grundlag af den eller de perioder, hvori ejendommen anvendes til
afgiftspligtigt formål, idet den samlede periode forhøjes til nærmeste antal fjerdedele af et år. Dækningsafgift svares alene af
den del af den afgiftspligtige forskelsværdi, der overstiger 50.000 kr.
Stk. 3.
Dækningsafgift i henhold til denne paragraf kan ikke opkræves af ejendomme, der er fritaget for grundskyld i henhold til § 7.
Stk. 4.
Overgår en ejendom som følge af ændringer i anvendelsen til at skulle svare dækningsafgift efter denne paragraf, sker dette med
virkning fra og med det skatteår, der tager sin begyndelse i det kalenderår, der følger efter det, i hvilket vurderingen er
foretaget, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1. Skal der efter denne paragraf eller § 23 svares dækningsafgift af en ejendom,
for hvilken der er foretaget en vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 14, indtræder dækningsafgiftspligten dog fra udgangen
af det kvartal, hvor betingelserne for hel eller delvis undtagelse fra vurdering ikke længere er opfyldt. Ophør af pligt til at
svare dækningsafgift sker med virkning fra udgangen af det kvartal, hvori den ændring, der begrunder ophøret af afgiftspligt, har
fundet sted.
Stk. 5.
Told- og skatteforvaltningen skal på kommunalbestyrelsens anmodning foretage de ansættelser af ejendomsværdien og grundværdien
samt de fordelinger heraf, der er fornødne for beregning af den her omhandlede dækningsafgift. Skatteministeren fastsætter det
vederlag, som kommunerne skal betale til told- og skatteforvaltningen for foretagelse af de nævnte vurderinger og fordelinger.
Stk. 6.
Forfalder en rate til betaling af dækningsafgift, jf. stk. 4, 1. pkt., på et tidspunkt, hvor vurderingen foretaget det forudgående
år endnu ikke er offentliggjort, opkræves dækningsafgiften sammen med den følgende rate.
Beslutning om opkrævning af dækningsafgift i henhold til §§ 23 eller 23 A, der er truffet af kommunalbestyrelsen inden
vurderingsterminen for den almindelige vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens § 5, stk. 1, har virkning fra og med det kommende
skatteår, jf. dog stk. 2 og 3. § 23 A, stk. 6, finder tilsvarende anvendelse. Beslutning om ændring af promillernes størrelse, der
er truffet senest samtidig med den endelige vedtagelse af kommunens budget for det pågældende år, har virkning fra og med det
kommende skatteår.
Stk. 2.
For opkrævning af dækningsafgift for 2007 gælder dog reglerne i stk. 3 for sammenlagte kommuner pr. 1. januar 2007, hvor der i
hele eller en del af den sammenlagte kommune ikke har været opkrævet dækningsafgift efter § 23 A for 2006.
Stk. 3.
Hvis der i de kommuner, der er nævnt i stk. 2, skal opkræves dækningsafgift med forfaldstid før den 1. maj 2007, skal beslutning
herom være truffet senest den 31. marts 2006. Hvis beslutning træffes efter dette tidspunkt, kan opkrævning af dækningsafgift i
2007 uanset bestemmelsen i § 27, stk. 1, 1. pkt., ske særskilt, dog således at første rate tidligst kan forfalde til betaling den
- maj 2007.
(Ophævet)
Kapitel V
Skatternes forfaldstid og erlæggelse m.v.
Skatteåret løber fra 1. januar til 31. december.
Stk. 2.
Ansættelserne ved de i medfør af ejendomsvurderingsloven foretagne almindelige vurderinger, jf. lovens § 5, og omvurderinger, jf.
lovens § 6, lægges til grund ved opgørelsen af det afgiftspligtige grundlag fra og med det første skatteår, der tager sin
begyndelse i det kalenderår, der følger efter det, i hvilket vurderingen er foretaget, jf. dog § 1, stk. 2, nr. 2.
Grundskyld og dækningsafgift opkræves i to eller flere lige store rater efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse
med forfaldstid den 1. i de måneder, som kommunalbestyrelsen bestemmer. Hvis de nævnte kommunale ejendomsskatter udgør mindre end
200 kr. årlig, opkræves beløbet dog ikke.
Stk. 2.
Forfalder en rate, jf. stk. 1, på et tidspunkt, hvor en vurdering foretaget det forudgående år endnu ikke er offentliggjort,
beregnes raten foreløbigt på grundlag af den senest forudgående offentliggjorte almindelige vurdering eller omvurdering, jf.
ejendomsvurderingslovens §§ 5 og 6, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
For ejendomme, der bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1, i
vurderingsåret før skatteåret, ansætter told- og skatteforvaltningen en foreløbig afgiftspligtig grundværdi for skatteåret efter §
1, stk. 2, som foreløbigt beregningsgrundlag for opkrævningen af grundskyld frem til udsendelse af den første almindelige
vurdering eller omvurdering efter ejendomsvurderingsloven §§ 5 eller 6 efter ændringen. Det foreløbige beregningsgrundlag efter 1.
pkt. fastsættes med udgangspunkt i forholdene på og prisniveauet for ejendommen pr. 1. januar i det første vurderingsår efter
ændringen. Det foreløbige beregningsgrundlag efter 1. pkt. er ikke bindende og kan frit ændres af ejendomsejeren.
Stk. 4.
En eventuel difference mellem den foreløbige beregning, jf. stk. 2 eller 3, og den endelige beregning fordeles på årets øvrige
rater. Er den endelige beregning mindre end den opkrævede foreløbige rate, udbetales det overskydende beløb til ejendommens ejer,
jf. § 29, stk. 1, senest den 1. juli i det pågældende år. Den skattepligtige har ved udbetaling efter denne dato krav på en rente
i henhold til § 29, stk. 4. Er vurderingen efter stk. 2 og 3 ikke offentliggjort inden betalingen af den sidste rate, udsendes der
særskilt opkrævning af eventuel manglende grundskyld med frist den første i den anden måned efter udsendelsen af opkrævningen.
Stk. 5.
Sker betaling ikke senest på en af kommunalbestyrelsen fastsat dato efter forfaldsdagen, er kommunalbestyrelsen berettiget til at
fordre skattebeløbet forrentet fra forfaldsdagen med en rente i henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned, indtil betaling sker.
Stk. 6.
Enhver af de nævnte skatter og afgifter kan med tillæg af renter, såfremt de ikke er betalt senest den 3. i den efter
forfaldsdagen følgende måned, inddrives af kommunalbestyrelsen.
Bestemmelsen i § 27, stk. 4, gælder også for forrentning af øvrige betalinger, der vedrører ejendommen, og som opkræves
sammen med de kommunale ejendomsskatter.
Samtlige skatte- og afgiftsbeløb med påløbne renter hæfter på den pågældende ejendom i dens helhed med den for kommunale
skatter og afgifter hjemlede pante- og fortrinsret og svares af den, der er ejer af ejendommen ifølge erhvervelsesdokument,
tinglyst som adkomst, eller af brugeren, såfremt denne ifølge lovgivningen skal udrede skatterne af ejendommen.
Stk. 2.
Påklage af en sket ansættelse fritager ikke for pligt til betaling til forfaldstid.
Stk. 3.
Ændres en ansættelse ifølge klage eller revision, bliver eventuel berigtigelse at foretage senest ved førstkommende opkrævning.
Stk. 4.
Hvor ændring af ansættelsen eller skatteberegningen medfører godtgørelse af erlagt skat, har den skattepligtige krav på rente i
henhold til § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint for hver påbegyndt måned,
indtil betaling sker. Sker godtgørelsen i form af afkortning i det skattebeløb, der skal erlægges ved førstkommende opkrævning,
beregnes renterne for tiden til sidste rettidige betalingsdag ved denne opkrævning.
Efter reglerne i denne paragraf ydes der en godtgørelse til ejere af ejendomme, der tilbageføres til landzone i henhold
til § 45 i lov om planlægning, for en del af den grundskyld, der har været svaret af arealerne.
Stk. 2.
Godtgørelse ydes for en periode, der regnes fra og med det kvartal, hvori den pågældende ejer har erhvervet ejendommen, jf. § 29,
stk. 1, og til det tidspunkt, hvor en vurdering af ejendommen efter tilbageførslen til landzone får skattemæssig virkning
(godtgørelsesperioden), jf. § 26, stk. 2. Hvis arealerne er blevet overført til byzone eller sommerhusområde, mens den pågældende
har været ejer af dem, regnes godtgørelsesperioden dog først fra og med det kvartal, hvori denne overførsel har fundet sted.
Godtgørelsesperioden kan dog tidligst regnes fra den 1. januar 1970, og den kan højst udgøre 20 år.
Stk. 3.
For hvert skatteår i godtgørelsesperioden fastsættes af told- og skatteforvaltningen et beløb, der skal angive forskellen mellem
den afgiftspligtige grundværdi, der har været gældende for ejendommen for det pågældende skatteår, og den afgiftspligtige
grundværdi, ejendommen må antages at ville være blevet ansat til, hvis den havde ligget i landzone.
Stk. 4.
De beløb, der er fastsat efter stk. 3, ganges med den grundskyldpromille, der har været gældende for de enkelte skatteår. Til det
opgjorte beløb for det enkelte år ydes en rente på 4 pct. p.a. frem til det tidspunkt, hvor udbetalingen finder sted.
Stk. 5.
Godtgørelsen udgør halvdelen af de opgjorte samlede beløb efter stk. 4 inkl. renter.
Stk. 6.
Godtgørelsen udbetales af den kommune, som arealerne ligger i, til ejeren af arealerne på tilbageførselstidspunktet. Den del af
godtgørelsen, der vedrører godtgørelsesperioden bortset fra de sidste to år udbetales senest 3 måneder efter, at tilbageførslen
til landzone har fundet sted. Den del af godtgørelsen, der vedrører de to sidste år i godtgørelsesperioden, udbetales senest inden
udgangen af godtgørelsesperioden.
Stk. 7.
Udgiften ved ansættelserne i henhold til stk. 3 afholdes af kommunen.
Stk. 8.
Reglerne i denne paragraf omfatter ikke ejendomme, der tilhører staten, regionerne eller kommunerne.
Ud over, hvad bestemmelserne i denne lov hjemler, kan grundskyld og dækningsafgift hverken eftergives eller på anden måde
lempes.
Skatteministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes adgang til at opkræve gebyr for meddelelse af
ejendomsoplysninger til private.
Kapitel VI
Særlige bestemmelser
For krav på tilbagebetaling af grundskyld, som støttes på § 1, stk. 4, i den hidtil gældende lov eller på § 1, stk. 6,
indtræder forældelse uanset § 3, stk. 1, i lov om forældelse af fordringer tidligst den 1. januar 2014.
Kapitel VI a
Særlige regler for fastsættelse af grundskyld i 2021 og 2022
Ved fastsættelsen af det afgiftspligtige grundlag for grundskylden i 2021 for ejendomme, der er vurderet pr. 1. januar
2020 efter ejendomsvurderingslovens § 5, finder stk. 2 anvendelse.
Stk. 2.
For nye grunde som nævnt i § 1, stk. 2, hvor der er sket ændring af ejendommens areal, anvendelse eller planforhold, og
ejerlejligheder, hvor der er sket ændringer i fordelingstallet, og hvor told- og skatteforvaltningen i forbindelse med vurderingen
pr. 1. oktober 2019 har foretaget en ansættelse efter § 33, stk. 16-18, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535
af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, eller i forbindelse med
vurderingen pr. 1. januar 2020 har foretaget en ansættelse efter ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller stk.
5, anvendes denne ansættelse efter reduktion for fritagelser for grundskyld ved beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter
§ 1, stk. 2, nr. 2, for grundskylden i 2021. For ejendomme, hvor der foretages en ansættelse pr. 1. oktober 2019 og pr. 1. januar
2020 som nævnt i 1. pkt., anvendes ansættelsen pr. 1. januar 2020. Ved bortfald af fradrag for forbedringer anvendes grundværdien
uden det tidligere fradrag for forbedringer ved beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter § 1, stk. 2, nr. 2. Fradrag for
forbedringer, som er givet med virkning for det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for
fritagelser for grundskyld, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi, eller før, fratrækkes i ansættelsen
efter § 33, stk. 16-18, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af
16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, eller i forbindelse med vurderingen pr. 1. januar 2020 efter
ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller stk. 5, ved beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter § 1,
stk. 2, nr. 2. Ved beregningen fremskrives ansættelsen for det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og
reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi til skatteårets niveau,
med reguleringsprocenten for de mellemliggende år, jf. § 1, stk. 3.
Stk. 3.
Ved fastsættelsen af det afgiftspligtige grundlag for grundskylden i 2022 for ejendomme, der ikke er vurderet pr. 1. januar 2020
efter ejendomsvurderingslovens § 5, men pr. 1. januar 2021 efter ejendomsvurderingslovens § 5, finder stk. 4 anvendelse.
Stk. 4.
For nye grunde som nævnt i § 1, stk. 2, hvor der er sket ændring af ejendommens areal, anvendelse eller planforhold, og
ejerlejligheder, hvor der er sket ændringer i fordelingstallet, og hvor told- og skatteforvaltningen i forbindelse med vurderingen
pr. 1. oktober 2020 har foretaget en ansættelse efter § 33, stk. 16-18, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste
ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535
af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af 16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, eller i forbindelse med
vurderingen pr. 1. januar 2021 har foretaget en ansættelse efter ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller stk.
5, anvendes denne ansættelse efter reduktion for fritagelser for grundskyld ved beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter
§ 1, stk. 2, nr. 2, for grundskylden i 2022. For ejendomme, hvor der foretages en ansættelse pr. 1. oktober 2020 og pr. 1. januar
2021 som nævnt i 1. pkt., anvendes ansættelsen pr. 1. januar 2021. Ved bortfald af fradrag for forbedringer anvendes grundværdien
uden det tidligere fradrag for forbedringer ved beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter § 1, stk. 2, nr. 2. Fradrag for
forbedringer, som er givet med virkning for det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for
fritagelser for grundskyld, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi, eller før, fratrækkes i ansættelsen
efter § 33, stk. 16-18, i den tidligere gældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af
30. august 2013 som ændret ved § 1 i lov nr. 1635 af 26. december 2013, lov nr. 1535 af 27. december 2014 og § 1 i lov nr. 61 af
16. januar 2017, jf. ejendomsvurderingslovens §§ 87 og 88, eller i forbindelse med vurderingen pr. 1. januar 2020 efter
ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller stk. 5, ved beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter § 1,
stk. 2, nr. 2. Ved beregningen fremskrives ansættelsen for det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og
reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi til skatteårets niveau,
med reguleringsprocenten for de mellemliggende år, jf. § 1, stk. 3.
Kapitel VII
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler vedrørende gennemførelsen af nærværende lov.
Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Skatteministeriet, den 6. oktober 2020
P.M.V.
Jens Brøchner
/ Camilla Christensen