Gældende
Seneste:
LBK nr 1051 af 10/07/2023
Ministerium:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeJordfordelingsloven
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Formål
Kapitel 2 Jordfordeling
Kapitel 3 Offentligt køb og salg af
fast ejendom
Kapitel 4 Statslån og jordrente
efter ældre jordlove
Kapitel 5 Finansiering
Kapitel 6 Delegation og klage
Kapitel 7 Ikrafttrædelses-,
ophævelses- og
overgangsbestemmelser
m.v.
Bekendtgørelse af lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m.
(jordfordelingsloven)
Herved bekendtgøres lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m.
(jordfordelingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 31 af 4. januar 2017, med de ændringer, der følger af § 35, nr. 1, i lov nr. 1590
af 28. december 2022 og § 35 i lov nr. 407 af 25. april 2023.
Den ændring, der følger af § 35, nr. 2, i lov nr. 1590 af 28. december 2022, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da
ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 30, stk. 2, i lov nr. 407 af 25. april 2023.
Kapitel 1
Formål
Loven har til formål at
-
sikre en bedre erhvervsmæssig udnyttelse af landbrugsejendomme ved at forbedre struktur- og arronderingsforholdene gennem
omlægning af landbrugsjord,
-
medvirke til gennemførelse af projekter til bevaring og forbedring af natur- og miljøværdier i det åbne land, herunder
oprettelse af rekreative områder og natur- og nationalparker, gennemførelse af naturgenopretningsprojekter, naturpleje,
skovplantning, drikkevandssikring og internationale forpligtelser på natur- og miljøområdet m.v.,
-
medvirke til udvikling i landdistrikterne ved forbedring af struktur- og arronderingsforholdene under hensyn til natur, miljø
og landskabelige værdier,
-
medvirke til jordomlægninger for at afbøde de jordbrugsmæssige gener ved ikke-jordbrugsmæssige aktiviteter i landbrugsområder,
-
fremskaffe erstatningsarealer til berørte landbrugsejendomme i forbindelse med gennemførelse af de i nr. 2-4 nævnte
projekttyper og
-
muliggøre etablering og bevarelse af havekolonier.
Kapitel 2
Jordfordeling
Jordfordeling gennemføres ved, at samtlige arealomlægninger mellem de deltagende lodsejere berigtiges samtidig på en
fastsat skæringsdag ved kendelse efter reglerne i §§ 2-4 og 6-9.
Stk. 2.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri1) nedsætter to jordfordelingskommissioner, der dækker områderne henholdsvis øst og
vest for Lillebælt.
Stk. 3.
Hver jordfordelingskommission består af 1 formand, 2 viceformænd og 9 øvrige medlemmer. Medlemmerne er tillige suppleanter i den
anden jordfordelingskommission.
Stk. 4.
Formanden og viceformændene udpeges af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og skal have juridisk kandidateksamen eller
tilsvarende juridiske kvalifikationer af betydning for varetagelse af hvervet. De øvrige 9 medlemmer skal være 3 vurderingskyndige
medlemmer udpeget efter indstilling fra erhvervs- og vækstministeren, 3 jordbrugskyndige medlemmer udpeget efter indstilling fra
Landbrug & Fødevarer og 3 medlemmer udpeget efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening).
Stk. 5.
Til afsigelse af hver jordfordelingskendelse sammensættes jordfordelingskommissionen af formanden eller 1 viceformand, 1
vurderingskyndigt medlem, 1 jordbrugskyndigt medlem og 1 medlem udpeget efter indstilling fra KL. Formanden beslutter, om
vedkommende selv eller en af viceformændene skal bestride formandshvervet i den konkrete sag. Det er formanden eller
viceformanden, der udpeger de 3 øvrige medlemmer, jf. 1. pkt.
Stk. 6.
Jordfordelingskommissionen er beslutningsdygtig, når formanden eller viceformanden, det vurderingskyndige medlem og enten det
jordbrugskyndige medlem eller medlemmet udpeget efter indstilling fra KL er til stede. I tilfælde af stemmelighed er formandens
eller viceformandens stemme udslagsgivende.
Stk. 7.
Sager om jordfordeling behandles af jordfordelingskommissionerne og ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den,
ministeren bemyndiger dertil. Anmodning om rejsning af en jordfordelingssag indgives til ministeren eller den, ministeren
bemyndiger dertil.
Stk. 8.
Ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, stiller sekretariatsbistand til rådighed for jordfordelingskommissionerne.
Ministeren fastsætter regler om jordfordelingskommissionernes virksomhed, sekretariatsbetjening af jordfordelingskommissionerne og
om gennemførelse af jordfordelingssager.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan beslutte, at der på grundlag af
en anmodning efter § 2, stk. 7, skal udarbejdes en plan for en hensigtsmæssig jordfordeling inden for et fastlagt område.
Stk. 2.
Ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan indkalde til et lodsejermøde, hvor der redegøres for sagen, og hvor
flertallet af de fremmødte lodsejere vælger et lodsejerudvalg. Indkaldelse til mødet sker ved meddelelse i dagspressen, gennem
postvæsenet eller på anden hensigtsmæssig måde med 8 dages varsel. Lodsejerudvalget repræsenterer lodsejerfællesskabets
interesser. På mødet fastlægges sagens skæringsdag og planområdets udstrækning, ligesom dato for planlægningens afslutning
aftales.
Stk. 3.
Ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, udarbejder efter forhandling med den enkelte lodsejer forslag til en
hensigtsmæssig jordfordelingsplan med oplysning om vilkår, kontante vederlag og øvrige betingelser for planens gennemførelse.
Den samlede jordfordelingsplan forelægges på et offentligt møde, hvor jordfordelingskommissionen afgør, om planen kan
godkendes. Lodsejere, panthavere og berettigede i henhold til leje- eller forpagtningskontrakter underrettes skriftligt af
jordfordelingskommissionen med 14 dages varsel om tid og sted for mødet, hvori kendelse, jf. stk. 4, afsiges. Med samme varsel
sker der indkaldelse i Statstidende og lokal presse af alle rettighedshavere i ejendommene.
Stk. 2.
Jordfordelingskommissionen kan beslutte, at særskilt beliggende ubebyggede lodder, som udgør en mindre del af den samlede ejendom,
og som hverken danner væsentligt grundlag for ejerens erhvervsvirksomhed eller er af tilsvarende væsentlig økonomisk betydning for
denne, ved kendelse inddrages helt i jordfordelingen. Afståelsessummen fastsættes i så tilfælde af jordfordelingskommissionen.
Stk. 3.
Jordfordelingskommissionen kan bestemme, at anden fast ejendom end landbrugsejendomme kan inddrages under jordfordelingen, i det
omfang det er påkrævet til gennemførelse af en hensigtsmæssig plan.
Stk. 4.
Jordfordelingskommission afsiger kendelse om, at jordfordelingsplanen skal gennemføres efter foranstående bestemmelser. Kendelsen
er bindende for samtlige af planen omfattede lodsejere og rettighedshavere i ejendommene. Jordfordelingskommissionen foranlediger
kontante vederlag betalt og arealerne opmålt og afsat i marken.
Stk. 5.
Jordfordelingskommissionens kendelse tinglyses som byrde på ejendommene. Det kan i kendelsen bestemmes, at den skal tinglyses
pantstiftende med et for hver ejendom angivet beløb og forrentning heraf til sikkerhed for kontante vederlag.
Ved kendelsen afgøres endeligt alle indsigelser og krav, der som følge af jordomlægningerne måtte være fremsat over for
jordfordelingskommissionen, jf. dog § 8. Denne træffer endvidere afgørelse om udbetaling af kontante vederlag og om fordeling af
skatter og afgifter m.v. på de omlagte arealer.
Stk. 2.
Medfører jordfordelingen, at der fra en ejendom fraskilles et grundstykke, for hvilket der i henseende til ejendommens økonomiske
udnyttelse ikke eller kun delvis ydes vederlag i jord, skal fornødent samtykke foreligge fra panthaverne til grundstykkets
frigørelse for hæftelserne. Gives samtykket ikke, kan jordfordelingskommissionen dog ved kendelse bestemme, at jordfordelingen
alligevel skal finde sted. Panthavernes krav imødekommes i så fald i prioritetsorden, så langt vederlaget rækker. Der må ikke ske
nogen forringelse af pantesikkerheden for de fortsat indestående pantehæftelser. Disse rykker op, i det omfang foranstående
pantehæftelser helt eller delvis indfries.
Stk. 3.
Samtykke fra panthavere, jf. stk. 2, er dog ikke nødvendigt, hvis jordfordelingen alene bevirker en ubetydelig formindskelse af
ejendommen i forhold til dennes værdi og jordfordelingskommissionen i kendelsen efter enstemmig vedtagelse udtrykkeligt erklærer,
at udskillelsen af det jordstykke, der afgives eller ombyttes ved jordfordelingen, kan ske uden fare for pantesikkerheden, og at
pantehæftelserne kan slettes for det udskilte stykkes vedkommende.
Stk. 4.
Hvis en lodsejer ikke har tinglyst adkomst til det areal, denne afstår i jordfordelingen, kan jordfordelingskommissionen, når
lodsejerens ejendomsret til arealet er sandsynliggjort, bestemme, at lodsejeren må anses som rette adkomsthaver. Der skal
foretages indkaldelse af eventuelle adkomstberettigede efter regler svarende til reglerne i tinglysningslovens § 20. Ligeledes kan
jordfordelingskommissionen bestemme, at et areal beliggende i jordfordelingsområdet, og hvortil ingen gør ejendomsret gældende,
indgår i jordfordelingsplanen på de heri fastsatte vilkår.
Jordfordelingskommissionen foranlediger, at de jordomlægninger m.v., der er omfattet af kendelsen, bliver noteret i
matriklen og tinglyst med til- og fraskrivning for hver ejendom af tinglyste hæftelser og byrder, jf. tinglysningslovens §§ 21-23.
Stk. 2.
Når tinglysning har fundet sted, underretter jordfordelingskommissionen hver enkelt lodsejer og panthaver om matrikelbetegnelse
m.v. for de omlagte arealer.
Såfremt jordfordelingen ikke kan noteres i matriklen eller tinglyses, afsiger jordfordelingskommissionen tillæg til
kendelse, som sikrer, at dette sker. Såfremt en panthaver efter kendelsesmødet modsætter sig, at et areal udgår af pantet, eller
en lodsejer gør indsigelse mod regulering af kontante vederlag eller mod fordeling af skatter og afgifter m.v., tager
jordfordelingskommissionen stilling hertil ved tillægskendelse, som har samme retsvirkning som kendelse, jf. § 4, stk. 4.
Stk. 2.
Formanden for jordfordelingskommissionen beslutter, om spørgsmål i henhold til stk. 1 skal behandles af
jordfordelingskommissionen, og i givet fald om spørgsmålene kan behandles af formanden på jordfordelingskommissionens vegne.
I sager, som rejses af lodsejere efter § 3 i denne lov, afholdes udgifterne af lodsejerne. Ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri kan bestemme, at der skal ydes tilskud til de omkostninger, som afholdes af lodsejerne.
(Ophævet)
Kapitel 3
Offentligt køb og salg af fast ejendom
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan ved aftale med ejeren købe
fast ejendom til opfyldelse af de i § 1 nævnte formål.
Til fremskaffelse af fast ejendom til de formål, der er nævnt i § 1, nr. 1-5, kan forkøbsret for staten pålægges såvel
landbrugsejendomme som landbrugsjord og udyrkede arealer, der ikke udgør en del af en landbrugsejendom. Endvidere kan der til
fremskaffelse af jord til de formål, der er nævnt i § 1, nr. 6, pålægges forkøbsret for staten på ejendomme beliggende såvel i
landzone som i byzone, jf. lov om planlægning.
Stk. 2.
Beslutning om at pålægge forkøbsret træffes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri og tinglyses på ejendommen på
begæring af ministeren. Forkøbsretten respekterer private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst før den 21. april
1967, men går i øvrigt forud for andre rettigheder over ejendommen, uanset hvornår disse er stiftet. Ministeren underretter ejeren
af den pågældende ejendom om beslutningen.
Stk. 3.
Forkøbsretten gælder ved enhver erhvervelse af ejendommen eller en del af denne. En forkøbsret, der er pålagt med henblik på
fremskaffelse af jord til de formål, der er nævnt i § 1, nr. 1-5, kommer dog ikke til anvendelse,
-
når den overvejende del af ejendommen ikke er beliggende i landzone,
-
når erhververen er en offentlig myndighed,
-
når ejendommen erhverves af en person ved arv, ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved deling af fællesbo,
-
når erhververen er den hidtidige ejers ægtefælle eller samlever eller er beslægtet eller besvogret med den hidtidige ejer i op-
eller nedstigende linje eller i dennes sidelinje så nær som søskende eller disses børn, eller
-
når arealet i forbindelse med handelen sammenlægges med en af erhverver ejet landbrugsejendom.
Stk. 4.
En forkøbsret, der er pålagt med henblik på fremskaffelse af jord til de formål, der er nævnt i § 1, nr. 6, kommer dog ikke til
anvendelse ved de i stk. 3, nr. 3 og 4, nævnte erhvervelser.
Stk. 5.
I tilfælde som omhandlet i stk. 3, nr. 1 og 2, skal forkøbsretten begæres aflyst af ministeren.
Til afgørelse af, om forkøbsretten vil blive gjort gældende, forelægges erhvervelsesdokumentet eller en kopi heraf for
ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Stk. 2.
Ministeren træffer snarest afgørelse om, hvorvidt forkøbsretten skal gøres gældende. Består vederlaget helt eller delvis i andet
end pengeydelse, skal meddelelse om, at forkøbsretten gøres gældende, indeholde oplysning om, hvorvidt ministeren agter at bringe
bestemmelsen i § 16, stk. 1, i anvendelse. Er erhvervelsen betinget af andet end ejendommens udstykning eller vederlagets
berigtigelse, kan ministeren udsætte afgørelsen, indtil erhvervelsesdokumentet forelægges på ny uden sådanne andre betingelser. Er
der ikke senest på 4-ugers-dagen for ministerens modtagelse af erhvervelsesdokumentet afgivet meddelelse til ejeren om den trufne
afgørelse eller beslutning, kan forkøbsret ikke gøres gældende.
Stk. 3.
Indtil spørgsmålet om anvendelse af forkøbsretten er afgjort, kan ministeren lade ejendommen besigtige.
Stk. 4.
Ministeren fastsætter nærmere regler om de oplysninger, som skal medfølge ved indsendelsen af erhvervelsesdokumentet, og om
suspension af den i stk. 2 fastsatte frist, såfremt sådanne oplysninger ikke medfølger.
Ved tinglysning af et adkomstdokument om erhvervelse af fast ejendom, hvorpå der er lyst forkøbsret for staten, skal der
vedlægges dokumentation for, at forkøbsretten ikke kommer til anvendelse, jf. § 12, stk. 3. I modsat fald tinglyses dokumentet
alene med frist i henhold til tinglysningsloven til fremskaffelse af dokumentation eller erklæring fra ministeren for fødevarer,
landbrug og fiskeri om, at forkøbsretten ikke gøres gældende.
Stk. 2.
Ministeren fastsætter regler om den dokumentation, som skal forevises tinglysningsdommeren.
Hvis forkøbsretten gøres gældende, indtræder staten i erhververens rettigheder og forpligtelser med hensyn til ejendommen
og dens tilbehør, jf. tinglysningslovens § 37, stk. 1.
Stk. 2.
Erhververen har krav på godtgørelse for de omkostninger, som har været afholdt forgæves i forbindelse med erhvervelsen. Udgifter,
som erhververen afholder efter at være kommet til kendskab om, at staten gør sin forkøbsret gældende, godtgøres ikke.
Stk. 3.
Er ejendommen helt eller delvis overgået til erhververen, overtager staten erhververens indtægter af ejendommen samt erhververens
udgifter i forbindelse med ejendommens forsvarlige drift og nødvendige vedligeholdelse.
I det omfang vederlaget for den erhvervede ejendom ikke består i pengeydelse, kan ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri forlange det omsat til et pengebeløb. I mangel af mindelig overenskomst fastsættes pengebeløbet af de i lov om offentlige
veje omhandlede taksationsmyndigheder. Ved sagens behandling for taksationsmyndighederne finder bestemmelserne i §§ 108-111, 114,
116, 118 og 120-122 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Er ejendommen erhvervet helt eller delvis vederlagsfrit, fastsættes det vederlag, som staten skal betale i anledning af
ejendommens overtagelse, i mangel af mindelig overenskomst af taksationsmyndighederne, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Omfatter erhvervelsen tillige fast ejendom, løsøre eller andre formuegoder, som ikke omfattes af forkøbsretten, og er der ikke
fastsat særskilt vederlag herfor, fastsættes vederlaget for den ejendom, som overtages af staten, i mangel af mindelig
overenskomst af taksationsmyndighederne, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Består vederlaget af andet end penge, kan den hidtidige ejer nægte at vedstå handelen. Det samme gælder i de tilfælde, der er
nævnt i stk. 2 og 3. Meddelelse om, at handelen ikke vedstås, skal afgives til ministeren senest 8 dage efter, at ejeren har
modtaget underretning om, at forkøbsretten gøres gældende. Hvis overdragelsen ikke vedstås, bortfalder det offentliges pligt til
at betale godtgørelse efter § 15, stk. 2. Ministeren kan dog bestemme, at erhververens udgifter til mægler, advokat, stempling og
lign. kan godtgøres.
Stk. 5.
Gøres forkøbsret gældende over for en pant- eller udlægshaver, som på tvangsauktion har erhvervet ret til at få ejendommen udlagt,
kan erhververen forlange, at staten godtgør den udækkede del af erhververens fordring, dog ikke ud over ejendommens værdi. I
mangel af mindelig overenskomst fastsættes ejendommens værdi af taksationsmyndighederne, jf. stk. 1.
Stk. 6.
En eventuel ret for den hidtidige ejer til at generhverve ejendommen bortfalder.
Vilkår i dokumenter vedrørende erhvervelse af fast ejendom, som har til formål at søge statens forkøbsret omgået, kan
tilsidesættes, når forkøbsretten gøres gældende.
Stk. 2.
Søges bestemmelserne om statens forkøbsret til fast ejendom omgået, enten ved at en erhverver undlader at søge sin adkomst
tinglyst, eller ved aftaler om brugsforhold eller andre retshandler eller i forbindelse med en panthavers overtagelse af den
pantsatte ejendom til brugelighed, kan ejendommen kræves overdraget til staten mod et vederlag, der i mangel af mindelig
overenskomst fastsættes af taksationsmyndighederne, jf. § 16, stk. 1.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan på erhvervede ejendomme foretage investeringer vedrørende
grundforbedringsarbejder, vandingsanlæg, vejanlæg, læplantningsarbejder og natur- og miljøforbedrende foranstaltninger samt i
særlige tilfælde el-, varme-, vandforsynings- og kloakeringsanlæg samt skovplantning.
Fast ejendom, der er købt i medfør af § 11, skal hovedsagelig sælges som led i en jordfordeling til
-
personer, der opfylder erhvervelsesreglerne i lov om landbrugsejendomme,
-
anden offentlig myndighed, jf. § 22 i lov om landbrugsejendomme,
-
en almen vandforsyning, jf. § 23 i lov om landbrugsejendomme, eller
-
en fond, der har opnået en forhåndsgodkendelse eller konkret tilladelse, jf. § 24 i lov om landbrugsejendomme.
Stk. 2.
Salg af de købte ejendomme skal ske til fremme af de i § 1, nr. 1-5, nævnte formål, eventuelt ved fastsættelse af særlige
driftsbestemmelser.
Stk. 3.
Salg skal ske på de for den offentlige myndighed bedst mulige vilkår.
Stk. 4.
Uafhændede ejendomme kan udlejes eller bortforpagtes.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om opkøb, anvendelse og videresalg af fast
ejendom i medfør af denne lov.
Kapitel 4
Statslån og jordrente efter ældre jordlove
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan med tillæg af renter og omkostninger inddrive misligholdte statslån ydet efter de
indtil den 1. juli 1990 gældende regler.
Stk. 2.
Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på lån ydet i henhold til
-
lov om oprettelse og supplering af mindre landbrug m.m. (statshusmandsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 10. april 1967,
-
lov nr. 204 af 27. maj 1970 om udlån til sammenlægning, supplering samt oprettelse af jordbrug m.m.,
-
lov nr. 357 af 22. december 1954 om udlån til visse landbrugsejendommes overtagelse til selveje og
-
de ældre jordlove.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler, hvorved de i §§ 18-25 k i lov nr. 339 af 9. juni 1948
om oprettelse og supplering af mindre landbrug m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 117 af 10. april 1967, omhandlede bestemmelser for
jordrentelodder, herunder bestemmelserne om adgangen til afløsning af jordrente, opretholdes med de ændringer, som denne lov eller
lovgivningen i øvrigt nødvendiggør. Ministeren kan endvidere ved bekendtgørelse ændre reglerne for beregning af jordrente.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler vedrørende ejendomme, der er oprettet, og lån, der er ydet i henhold til lov nr. 339 af 9. juni
1948 med tillægslove eller de ældre jordlove, hvorved den for ejendommene eller lånene hidtil gældende retsstilling opretholdes
med de ændringer, som denne lov eller lovgivningen i øvrigt gør nødvendige. Ministeren kan ved bekendtgørelse ændre betingelserne
for overtagelse af de nævnte lån, herunder fastsætte, at lånene ikke kan overtages ved ejerskifte.
Stk. 3.
De i §§ 1-6 og 10-15 og § 16, stk. 1-3, i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til jordbrugsmæssige formål m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 61 af 14. februar 1983, indeholdte bestemmelser, der er ophævet ved lov nr. 418 af 13. juni 1990, finder
fortsat anvendelse for ydede lån. Ydede statslån kan overtages på uændrede vilkår ved en efterlevende ægtefælles overtagelse af
ejendommen efter reglerne om skifte af dødsboer. En samlever kan efter en konkret vurdering ligestilles med en ægtefælle.
Udbetaling Danmark varetager opgaver efter regler fastsat af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri i medfør af
§ 22, stk. 2, og opgaver efter § 22, stk. 3.
Stk. 2.
Udbetaling Danmark indstiller regulering af jordrenten efter regler fastsat af ministeren i medfør af § 22, stk. 1, 2. pkt.
Kapitel 5
Finansiering
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan af statens midler afholde de med denne lovs gennemførelse forbundne
udgifter, for så vidt der ikke ydes støtte til disse efter anden lovgivning eller udgifterne afholdes af andre, jf. § 9.
Stk. 2.
Ministeren kan af statens midler anvende de fornødne beløb dels til opfyldelse af krav, som anerkendes af
jordfordelingskommissionen efter bestemmelsen i § 6, stk. 1, og som ikke dækkes af andre, dels som tilskud til særlige
foranstaltninger, der anbefales af jordfordelingskommissionen, og som undtagelsesvis er påkrævet til gennemførelse af en
hensigtsmæssig plan efter §§ 2-4, 6 og 8.
Stk. 3.
Udgifter i medfør af stk. 1 og 2 afholdes af de bevillinger, der afsættes på de årlige bevillingslove.
Stk. 4.
Ministeren bemyndiges til at dække midlertidige likviditetsbehov i forbindelse med gennemførelse af jordfordeling i henhold til
denne lov ved træk på statens konto i Danmarks Nationalbank.
Stk. 5.
Ministeren fastsætter regler om betaling for det arbejde, der udføres af jordfordelingskommissionen og af lodsejerudvalget.
Udgifter ved behandling og berigtigelse af en jordfordeling i forbindelse med naturgenopretnings- eller
naturplejeprojekter, drikkevandssikring, skovplantning, etablering af rekreative områder og anlægsarbejder m.v. finansieres ved
særlig bevilling eller betales af den, der anmoder om at få sagen rejst.
Stk. 2.
Statens køb af fast ejendom i medfør af § 11 samt anlægsarbejder i medfør af § 18 sker inden for de bevillinger, der årligt
afsættes på finansloven.
Stk. 3.
Der er adgang til at forhøje bevillingen til jordkøb med beløb, der svarer til merindtægter ved salg af fast ejendom ud over det
budgetterede.
Stk. 4.
Der er adgang til at videreføre eventuelle uudnyttede bevillinger til anlæg og jordkøb til anvendelse i senere finansår, herunder
med øgede bevillinger på grundlag af merindtægter ved salg af fast ejendom ud over det budgetterede.
Kapitel 6
Delegation og klage
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan henlægge sine beføjelser til jordbrugskommissionerne,
jordfordelingskommissionerne, kommunale myndigheder, jordkøbsnævn og – efter aftale med finansministeren – Økonomistyrelsen.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler for udøvelse af bemyndigelsen efter stk. 1. Ministeren kan desuden fastsætte regler om
jordkøbsnævnenes sammensætning, finansiering og administration, herunder om, at en institution under ministeriet efter aftale med
kommunen henholdsvis kommunerne kan udøve sekretariatsfunktionen for jordkøbsnævnet.
Stk. 3.
Et jordkøbsnævn kan oprettes af en kommunalbestyrelse eller flere kommunalbestyrelser i fællesskab til at varetage opgaver efter
ministerens bemyndigelse, jf. stk. 1 og 2. Kommunalbestyrelsen henholdsvis kommunalbestyrelserne træffer afgørelse om nedlæggelse
eller udtræden af et jordkøbsnævn. Ministeren fastsætter nærmere regler om nedlæggelse og udtræden af et jordkøbsnævn.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen eller kommunalbestyrelserne afholder de udgifter, som er forbundet med et jordkøbsnævns virke. Kommunen
henholdsvis kommunerne varetager tilsynet med jordkøbsnævn og godkender jordkøbsnævnets regnskab. Ministeren fastsætter nærmere
regler om kommunens henholdsvis kommunernes tilsyn og godkendelse af et jordkøbsnævns regnskab.
Stk. 5.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren2) fastsætte nærmere
regler om regnskabsaflæggelse vedrørende jordkøbsnævns aktiviteter.
Stk. 6.
Reglerne om offentligt udbud i § 68, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse finder ikke anvendelse på jordkøbsnævns salg af fast
ejendom.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at opgaver i henhold til denne lovs § 2, stk. 8,
og § 3, kan lægges ud til private.
Klage over afgørelser truffet af en institution under ministeriet, jordbrugskommissionerne, kommunale myndigheder,
jordkøbsnævn eller Økonomistyrelsen kan indgives til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, jf. dog stk. 2. Klagefristen
er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter der alene kan klages over
retlige spørgsmål.
Stk. 2.
Afgørelse truffet af jordfordelingskommissionen, jf. §§ 4, 6 og 8, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af de i stk. 1, anførte myndigheder, herunder at
klage ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at
der er indgivet klage.
Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i loven
eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i afdelingen
omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2.
Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af
digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde
afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen.
Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en
udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.
Udbetaling Danmarks afgørelser vedrørende den udestående fordringsmasse i henhold til regler fastsat i medfør af § 22,
stk. 2, eller i henhold til reglerne nævnt i § 22, stk. 3, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 7
Ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Loven træder i kraft den 1. juli 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Loven har virkning for jordfordelingssager, der har skæringsdag den 1. januar 2006 eller senere. Jordfordelingssager, der har
skæringsdag til og med den 31. december 2005, behandles efter bestemmelserne i lov om jordfordeling mellem landejendomme, jf.
lovbekendtgørelse nr. 318 af 25. april 1996.
Ved lovens ikrafttræden ophæves
-
lov om jordfordeling mellem landejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 25. april 1996, jf. dog § 28, stk. 3, 2. pkt., og
-
lov om offentlig fremskaffelse af jord til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordkøbsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 493 af 13.
juni 1997.
Stk. 2.
Administrative forskrifter udstedt i medfør af de i stk. 1 nævnte love forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
regler udstedt i medfør af denne lov.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1590 af 28. deember 2022 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.3) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 30. Loven træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
(Udelades)
Lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.4) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 30. Loven træder i kraft den 30. juni 2023.
Stk. 2.
Lov nr. 1590 af 28. december 2022 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. ophæves.
Stk. 3.
(Udelades)
Stk. 4.
(Udelades)
Stk. 5.
(Udelades)
Landbrugsstyrelsen, den 10. juli 2023
P.D.V.
Bente Koudal Sørensen
/ Dorthe Nielsen
Officielle noter
-
Ved kongelig resolution af 19. november 2020 blev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oprettet, således at der til
dette ministerium blev overført følgende sagsområder: sager vedrørende landbrug, herunder økologi, fødevaresikkerhed,
fødevaresundhed og fødevareforsyning, dyrevelfærd, inklusive de til områderne hørende institutioner m.v., samt sager vedrørende
fiskeri, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1946 af 25. november 2020 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene.
-
Ved kongelig resolution af 15. decemebr 2022 er ressortansvaret for sager vedr. indenrigsområdet blevet overført til Indenrigs-
og Sundhedsministeriet, jf. §§ 3 og4 i bekendtgørelse nr. 15 af 10. januar 2023 om ændring i forretningernes fordeling mellem
ministrene.
-
Lovændringen vedrører ændring af § 2, stk. 4, 1. pkt.
-
Lovændringen vedrører ændring af § 2, stk. 4, 1. pkt.