Givet på Fredensborg Slot, den 2. maj 2023
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Jeppe Bruus
Bilag 1
RÅDETS FORORDNING (EU) 2022/1854
af 6. oktober 2022
om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 122, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Der har været meget høje
priser på
elektricitetsmarkederne
siden september 2021. Som
anført i den endelige
vurdering fra EU's
Agentur for Samarbejde
mellem
Energireguleringsmyndigheder
(ACER), oprettet ved
Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU)
2019/942(1), af
udformningen af Unionens
engrosmarked for
elektricitet i april 2022
skyldes dette
hovedsagelig den høje
pris på den gas, der
anvendes som input til
produktion af
elektricitet. Ofte er det
nødvendigt med
naturgasfyrede
kraftværker for at dække
efterspørgslen efter
elektricitet, når den er
på sit højeste niveau i
løbet af dagen, eller når
den elektricitet, der
produceres ved hjælp af
andre teknologier såsom
atomkraft, vandkraft
eller variable vedvarende
energikilder, ikke er
tilstrækkelig til at
imødekomme
efterspørgslen. Ruslands
optrapning af sin
angrebskrig mod Ukraine,
som er en kontraherende
part i
energifællesskabstraktaten(2),
siden februar 2022 har
ført til et markant fald
i gasforsyningen.
Ruslands angrebskrig mod
Ukraine har også skabt
usikkerhed om forsyningen
af andre råvarer såsom
stenkul og råolie, der
anvendes i
produktionsanlæg. Det har
medført betydelige
yderligere stigninger og
volatilitet i elpriserne.
(2) Den seneste tids
betydeligt mindre
gasleveringer og øgede
afbrydelser af
gasforsyningen fra
Rusland peger på en
betydelig risiko for, at
de russiske
gasforsyninger i den
nærmeste fremtid vil
blive fuldstændig
indstillet. For at øge
Unionens
energiforsyningssikkerhed
vedtog Rådet forordning
(EU) 2022/1369(3), der
indeholder bestemmelser
om en frivillig reduktion
af efterspørgslen efter
naturgas med mindst 15 %
fra den 1. august 2022
til den 31. marts 2023,
og som giver Rådet
mulighed for at erklære
en EU-alarmsituation med
hensyn til
gasforsyningssikkerheden,
hvilket udløser en
obligatorisk
EU-omfattende reduktion
af efterspørgslen efter
gas.
(3) Sideløbende hermed har de
usædvanligt høje
temperaturer, der er
blevet målt hen over
sommeren 2022, øget
efterspørgslen efter
elektricitet til køling,
hvilket har øget presset
på elproduktionen,
samtidig med at
elproduktionen fra visse
teknologier har ligget
betydeligt under de
historiske niveauer på
grund af tekniske og
vejrafhængige
omstændigheder. Dette
skyldes hovedsagelig en
usædvanlig tørke, som har
ført til: i) en knaphed i
elproduktionen på
atomkraftværker i flere
medlemsstater som følge
af manglen på
tilgængeligt kølevand;
ii) lavere
vandkraftproduktion og
iii) lave vandstande i
større floder, hvilket
har haft en negativ
indvirkning på
transporten af råvarer,
der anvendes som
inputbrændsel til
elproduktion. Denne
situation uden
fortilfælde betyder, at
den mængde elektricitet,
der produceres på
naturgasfyrede
kraftværker, konstant har
været høj, hvilket har
bidraget til
ekstraordinært og
unormalt høje
engrospriser på
elektricitet. På trods af
den begrænsede
produktionskapacitet i
nogle medlemsstater har
udvekslinger af
elektricitet mellem
medlemsstater bidraget
til at undgå problemer
med forsyningssikkerheden
og mindske prisudsvingene
på Unionens markeder og
har dermed styrket de
enkelte medlemsstaters
modstandsdygtighed over
for prischok.
(4) Den voldsomme
prisstigning på
engrosmarkederne for
elektricitet har ført til
kraftige stigninger i
detailpriserne på
elektricitet, som
forventes at vare frem
til næste
opvarmningssæson og
gradvist påvirke de
fleste
forbrugerkontrakter. Den
kraftige stigning i
gaspriserne og den deraf
følgende efterspørgsel
efter alternative
brændstoffer har også
medført en stigning i
priserne på andre
råvarer, som f.eks.
råolie og kul.
(5) Alle medlemsstater er
blevet negativt påvirket
af den aktuelle
energikrise, om end i
forskelligt omfang. Den
kraftige stigning i
energipriserne bidrager i
væsentligt omfang til den
generelle inflation i
euroområdet og bremser
den økonomiske vækst i
Unionen.
(6) Der er derfor behov for
en hurtig og koordineret
indsats på EU-plan.
Indførelsen af et
nødindgreb vil gøre det
muligt midlertidigt at
afbøde risikoen for, at
elpriserne og
elomkostningerne for
slutkunderne når endnu
mindre holdbare niveauer,
og at medlemsstaterne
træffer ukoordinerede
nationale
foranstaltninger, der kan
bringe
forsyningssikkerheden på
EU-plan i fare og pålægge
erhvervslivet og
forbrugerne i EU en
yderligere byrde. I en
ånd af solidaritet mellem
medlemsstaterne er der
behov for en koordineret
indsats fra
medlemsstaternes side i
vinteren 2022-23 for at
afbøde virkningerne af de
høje energipriser og
sikre, at den nuværende
krise ikke fører til
varig skade for
forbrugerne og økonomien,
samtidig med at de
offentlige finansers
holdbarhed opretholdes.
(7) De nuværende afbrydelser
af gasforsyningen, den
begrænsede tilgængelighed
for visse kraftværker og
de deraf følgende
indvirkninger på gas- og
elpriserne udgør en
alvorlig
forsyningsvanskelighed
med hensyn til gas- og
elenergiprodukter som
omhandlet i artikel 122,
stk. 1, i traktaten om
Den Europæiske Unions
funktionsmåde (TEUF). Der
er en alvorlig risiko
for, at situationen kan
forværres yderligere i
vinteren 2022-23, hvis
der forekommer flere
afbrydelser af
gasforsyningen, og en
kold vinter øger
efterspørgslen efter gas
og elektricitet. En sådan
forværring kan være med
til at presse priserne på
gas og andre
energiråvarer op og som
konsekvens have
indvirkning på
elpriserne.
(8) Afbrydelsen af
energimarkedet fra en af
de vigtigste
markedsaktørers side,
hvilket kunstigt har
reduceret gasforsyningen
i forbindelse med
Ruslands angrebskrig mod
Ukraine, og den hybride
krig, der derved
gennemføres, har skabt en
krisesituation, der
kræver vedtagelse af en
række presserende,
midlertidige og
ekstraordinære
foranstaltninger af
økonomisk art for at
imødegå de uholdbare
virkninger for forbrugere
og virksomheder. Hvis der
ikke gribes hurtigt ind,
kan krisesituationen have
alvorlige skadelige
virkninger for
inflationen,
markedsoperatørernes
likviditet og økonomien
som helhed.
(9) Der er behov for en
fælles og velkoordineret
indsats på EU-plan for at
håndtere den kraftige
stigning i elpriserne og
deres indvirkning på
husholdningerne og
erhvervslivet.
Ukoordinerede nationale
foranstaltninger kan
påvirke måden, det indre
energimarked fungerer på,
bringe
forsyningssikkerheden i
fare og føre til
yderligere prisstigninger
i de medlemsstater, der
er hårdest ramt af
krisen. Det er derfor
afgørende at sikre
integriteten af det indre
marked for elektricitet
for at bevare og styrke
den nødvendige
solidaritet mellem
medlemsstaterne.
(10) Nogle medlemsstater kan
være mere udsatte for
virkningerne af en
afbrydelse af de russiske
gasforsyninger og de
deraf følgende
prisstigninger, men ved
at træffe passende
foranstaltninger til
reduktion af
efterspørgslen kan alle
medlemsstater bidrage til
at begrænse den
økonomiske skade, som
følger af en sådan
afbrydelse. En reduktion
af efterspørgslen efter
elektricitet på nationalt
plan kan have en positiv
indvirkning på elpriserne
i hele EU, da
elmarkederne er koblet
sammen, og besparelser i
én medlemsstat således
også kommer andre
medlemsstater til gode.
(11) Ukoordinerede lofter over
markedsindtægter fra
elektricitet fra
producenter med lavere
marginalomkostninger, som
f.eks. vedvarende energi,
atomkraft eller brunkul
(inframarginale
producenter), kan føre
til væsentlige
forvridninger mellem
producenter i Unionen, da
de konkurrerer i hele
Unionen på et
sammenkoblet elmarked. En
forpligtelse til et
fælles EU-dækkende loft
over markedsindtægter for
inframarginale
producenter bør gøre det
muligt at forhindre
sådanne forvridninger.
Desuden kan ikke alle
medlemsstater støtte
forbrugerne i samme
omfang på grund af
begrænsede finansielle
ressourcer, mens nogle
elproducenter fortsat har
betydelige ekstraordinære
indtægter. Solidariteten
mellem medlemsstaterne
bør gennem det
EU-dækkende loft over
markedsindtægter generere
indtægter for
medlemsstaterne til at
finansiere
foranstaltninger til
støtte for elslutkunder,
som f.eks. husholdninger,
små og mellemstore
virksomheder (SMV'er) og
energiintensive
industrier, samtidig med
at prissignalerne på
markederne i hele Unionen
bevares, og den
grænseoverskridende
handel opretholdes.
(12) I betragtning af den
ekstreme stigning i
detailpriserne på gas og
elektricitet er statslige
og offentlige indgreb for
at beskytte forbrugere af
særlig betydning.
Gasforsyningsknaphedens
indvirkning på elpriserne
samt mulighederne for at
finansiere
støtteforanstaltninger
over statsbudgettet
varierer imidlertid fra
medlemsstat til
medlemsstat. Hvis kun
nogle medlemsstater med
tilstrækkelige ressourcer
kan beskytte kunder og
leverandører, vil det
føre til alvorlige
forvridninger på det
indre marked. En ensartet
forpligtelse til at lade
ekstraordinære indtægter
komme forbrugerne til
gode gør det muligt for
alle medlemsstater at
beskytte deres
forbrugere. Den positive
effekt på energipriserne
vil have en positiv
indvirkning på det
sammenkoblede
EU-energimarked og vil
også bidrage til at dæmpe
inflationen. Derfor bør
foranstaltninger vedtaget
i en medlemsstat på det
indbyrdes forbundne
EU-marked i en ånd af
solidaritet også have en
positiv virkning i andre
medlemsstater.
(13) I den aktuelle situation
forekommer det
hensigtsmæssigt at træffe
foranstaltninger på
EU-plan ved at indføre et
solidaritetsbidrag fra
EU-selskaber og faste
driftssteder med
aktiviteter i råolie-,
naturgas-, kul- og
raffinaderisektorerne for
at afbøde de direkte
økonomiske virkninger af
de stærkt stigende
energipriser for
offentlige myndigheders
budgetter, slutkunderne
og virksomheder i hele
Unionen. Et sådant
solidaritetsbidrag bør
være ekstraordinært og
strengt midlertidigt.
(14) Solidaritetsbidraget er
et passende middel til at
håndtere ekstraordinære
overskud som følge af
uforudsete
omstændigheder. De
pågældende overskud
svarer ikke til nogen
normal fortjeneste, som
EU-selskaber og faste
driftssteder med
aktiviteter i råolie-,
naturgas-, kul- og
raffinaderisektorerne
ville have opnået eller
kunne have forventet at
opnå under normale
omstændigheder, hvis de
uforudsigelige
begivenheder på
energimarkederne ikke
havde fundet sted. Derfor
udgør indførelsen af
solidaritetsbidraget en
fælles og koordineret
foranstaltning, der i en
ånd af solidaritet giver
de nationale myndigheder
yderligere midler til at
yde finansiel støtte til
husholdninger og
virksomheder, der er
hårdt ramt af de kraftigt
stigende energipriser,
samtidig med at der
sikres lige vilkår i hele
Unionen. Denne
foranstaltning bør
anvendes parallelt med de
almindelige
selskabsskatter, som hver
medlemsstat opkræver af
de pågældende
virksomheder.
(15) For at sikre sammenhæng
på tværs af
energipolitiske områder
bør de foranstaltninger,
der er fastsat i denne
forordning, fungere som
en indbyrdes afhængig
pakke, hvori de styrker
hinanden. Alle
medlemsstater bør være i
stand til at støtte
forbrugerne på en
målrettet måde ved hjælp
af de ekstraordinære
indtægter som følge af
loftet over
markedsindtægter, ved at
reducere efterspørgslen
efter elektricitet,
hvilket bidrager til at
sænke energipriserne, og
ved hjælp af midler fra
et solidaritetsbidrag,
der pålægges EU-
selskaber og faste
driftssteder med
aktiviteter i råolie-,
naturgas-, kul- og
raffinaderisektorerne.
Samtidig bør en lavere
efterspørgsel have en
positiv virkning med
hensyn til at mindske
risiciene for
forsyningssikkerheden,
jf. målene i
Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU)
2019/944(4).
(16) Medlemsstaterne bør
derfor bestræbe sig på at
reducere det samlede
bruttoelforbrug hos alle
forbrugere, også dem, der
endnu ikke har
intelligente
målersystemer eller
anordninger, der gør det
muligt for dem at
overvåge deres forbrug på
bestemte tidspunkter af
dagen.
(17) For at bevare
brændstoflagre til
elproduktion og specifikt
fokusere på timerne med
den højeste pris på eller
det største forbrug af
elektricitet, når
gasfyret elproduktion har
særlig indvirkning på
marginalprisen, bør hver
medlemsstat reducere sit
bruttoelforbrug i
identificerede
spidsbelastningstimer.
(18) Med udgangspunkt i den
typiske elforbrugsprofil
i spidsbelastningstimer
vil et bindende mål for
reduktion af
efterspørgslen på 5 % i
spidsbelastningstimer
sikre, at medlemsstaterne
specifikt retter sig mod
de forbrugere, der kan
give fleksibilitet gennem
tilbud om reduktion af
efterspørgslen på
timebasis, herunder
gennem uafhængige
aggregatorer. Derfor bør
en aktiv reduktion af
efterspørgslen efter
elektricitet på mindst 5
% i udvalgte timer
bidrage til et lavere
brændstofforbrug og en
mere gnidningsløs
fordeling af
efterspørgslen over flere
timer, hvilket påvirker
markedspriserne pr. time.
(19) Medlemsstaterne bør have
mulighed for at vælge de
foranstaltninger, som
målene for reduktion af
efterspørgslen bedst kan
nås med, så de kan
afspejle særlige
nationale forhold. Når
medlemsstaterne
udarbejder
foranstaltninger til
reduktion af
efterspørgslen efter
elektricitet, bør de
sikre, at
foranstaltningerne
udformes på en sådan
måde, at de ikke
underminerer Unionens
elektrificeringsmål som
fastsat i Kommissionens
meddelelse af 8. juli
2020 med titlen
»Styrkelse af en
klimaneutral økonomi: En
EU-strategi for
integration af
energisystemet«.
Elektrificering er
afgørende for at mindske
Unionens afhængighed af
fossile brændstoffer og
sikre Den Europæiske
Unions langsigtede
strategiske autonomi, da
det vil begrænse omfanget
af den nuværende
energikrise og forebygge
fremtidige energikriser.
Foranstaltninger til
reduktion af
bruttoelforbruget kan
omfatte nationale
oplysningskampagner,
offentliggørelse af
målrettede oplysninger om
den forventede situation
i elsystemet,
reguleringsmæssige
foranstaltninger, der
begrænser ikkevæsentligt
energiforbrug, og
målrettede incitamenter
til at reducere
elforbruget.
(20) Når medlemsstaterne
udvælger hensigtsmæssige
foranstaltninger til
reduktion af
efterspørgslen i
spidsbelastningstimer,
bør de navnlig overveje
markedsbaserede
foranstaltninger såsom
auktioner eller
udbudsordninger, hvorved
de kan tilskynde til en
reduktion af forbruget på
en økonomisk effektiv
måde. For at sikre
effektivitet og en hurtig
gennemførelse kan
medlemsstaterne benytte
eksisterende initiativer
og udvide eksisterende
ordninger for at skabe et
fleksibelt elforbrug. De
foranstaltninger, der
træffes på nationalt
plan, kan også omfatte
finansielle incitamenter
eller kompensation til de
berørte markedsdeltagere,
hvis der opnås en mærkbar
reduktion af
efterspørgslen ud over
det forventede normale
forbrug.
(21) For at bistå og vejlede
de medlemsstater, der
leverer den nødvendige
reduktion af
efterspørgslen som
fastsat i denne
forordning, bør
Kommissionen lette
udvekslingen af bedste
praksis mellem
medlemsstaterne.
(22) I betragtning af den
ekstraordinære og
pludselige kraftige
stigning i elpriserne og
den overhængende risiko
for yderligere stigninger
er medlemsstaterne nødt
til omgående at træffe de
fornødne foranstaltninger
for at opnå reduktioner i
bruttoelforbruget og
således muliggøre hurtige
prisfald og minimere
anvendelsen af fossile
brændstoffer.
(23) På
day-ahead-engrosmarkedet
reguleres de billigste
kraftværker først, men
den pris, alle
markedsdeltagere opnår,
fastsættes af det sidste
kraftværk, der er behov
for at dække
efterspørgslen, som er
det kraftværk, der har de
højeste
marginalomkostninger, når
markedet er i ligevægt.
Den seneste tids kraftige
prisstigning på gas og
stenkul har resulteret i
en ekstraordinær og varig
stigning i de priser, som
gas- og kulfyrede
kraftværker byder på
day-ahead-engrosmarkedet.
Dette har igen ført til
usædvanligt høje priser
på day-ahead-markedet i
hele Unionen, eftersom
det ofte er disse
kraftværker med de
højeste
marginalomkostninger, der
er behov for at
imødekomme efterspørgslen
efter elektricitet.
(24) I betragtning af den
rolle, som prisen på
day-ahead-markedet
spiller som reference for
prisen på andre
engrosmarkeder for
elektricitet, og det
forhold, at alle
markedsdeltagere opnår
ligevægtsprisen, har
teknologier med
betydeligt lavere
marginalomkostninger
siden Ruslands militære
aggression mod Ukraine i
februar 2022 konsekvent
givet høje indtægter, der
ligger et godt stykke
over det ved
investeringsbeslutningen
forventede niveau.
(25) I en situation, hvor
forbrugerne er udsat for
ekstremt høje priser, som
også skader Unionens
økonomi, er det
nødvendigt midlertidigt
at begrænse de
ekstraordinære
markedsindtægter for
producenter med lavere
marginalomkostninger ved
hjælp af loftet
overmarkedsindtægter fra
salg af elektricitet i
Unionen.
(26) For at undgå omgåelse af
anvendelsen af loftet
over markedsindtægter bør
medlemsstaterne indføre
effektive
foranstaltninger til at
sikre, at loftet over
markedsindtægter anvendes
effektivt i situationer,
hvor producenterne indgår
i en koncern.
(27) Det niveau, som loftet
over markedsindtægter
fastsættes på, bør ikke
bringe de producenter,
som det finder anvendelse
på, herunder producenter
af vedvarende energi, i
fare for ikke at få
dækket deres
investerings- og
driftsomkostninger og bør
opretholde og tilskynde
til fremtidige
investeringer i den
kapacitet, der er
nødvendig for et
dekarboniseret og
pålideligt elsystem.
Loftet over
markedsindtægter, der er
et ensartet loft i hele
Unionen, er bedst egnet
til at bevare et
velfungerende indre
marked for elektricitet,
da det opretholder den
prisbaserede konkurrence
mellem
elektricitetsproducenter
baseret på forskellige
teknologier, navnlig for
vedvarende energikilder.
(28) Selv om lejlighedsvise og
kortvarige prisstigninger
kan betragtes som en
normal tendens på et
elmarked og kan være
nyttige for nogle
investorer til at
genvinde deres
produktionsinvestering,
adskiller den ekstreme og
vedvarende prisstigning
siden februar 2022 sig
markant fra en normal
markedssituation med
lejlighedsvise
spidslastpriser. Loftet
over markedsindtægter bør
derfor ikke ligge under
markedsdeltagernes
rimelige forventninger
til det gennemsnitlige
niveau for elpriserne i
de timer, hvor
efterspørgslen efter
elektricitet var på sit
højeste før Ruslands
angrebskrig mod Ukraine.
Før februar 2022 lå de
gennemsnitlige
spidslastpriser på
engrosmarkedet for
elektricitet betydeligt
under 180 EUR pr. MWh i
hele EU og forventedes
konsekvent at ligge under
det niveau i de seneste
årtier trods forskelle i
elpriserne mellem
regionerne i Unionen.
Eftersom
markedsdeltagernes
oprindelige
investeringsbeslutning
blev truffet på grundlag
af en forventning om, at
priserne i gennemsnit
ville være lavere end
dette niveau i
spidsbelastningstimer, er
loftet over
markedsindtægter på 180
EUR pr. MWh et niveau,
der ligger et godt stykke
over de oprindelige
markedsforventninger. Når
der efterlades en margen
på den pris, som
investorerne med
rimelighed kunne have
forventet, er det
nødvendigt at sikre, at
loftet over
markedsindtægter ikke
modvirker den oprindelige
vurdering af
investeringernes
rentabilitet.
(29) Desuden er loftet over
markedsindtægter på 180
EUR pr. MWh konsekvent
højere, inklusive en
rimelig margen, end de
nuværende normaliserede
energiomkostninger (LCOE)
for relevante
produktionsteknologier,
hvilket gør det muligt
for de producenter, som
det finder anvendelse på,
at dække deres
investeringer og
driftsomkostninger. I
betragtning af at loftet
over markedsindtægter
efterlader en betydelig
margen mellem den
rimelige LCOE og loftet
over markedsindtægter,
kan det derfor ikke
forventes at hæmme
investeringen i ny
inframarginal kapacitet.
(30) Loftet over
markedsindtægter bør
lægges over
markedsindtægter frem for
samlede
produktionsindtægter
(herunder eventuelle
andre indtægter fra
feed-in-præmier) for at
undgå, at et projekts
oprindelige forventede
rentabilitet påvirkes i
væsentlig grad. Uanset
under hvilken
kontraktform handelen med
elektricitet finder sted,
bør loftet over
markedsindtægter kun
gælde for realiserede
markedsindtægter. Dette
er nødvendigt for at
undgå at skade
producenter, som rent
faktisk ikke drager
fordel af de nuværende
høje elpriser, fordi de
har sikret deres
indtægter mod udsving på
engrosmarkedet for
elektricitet. I det
omfang eksisterende eller
fremtidige kontraktlige
forpligtelser, f.eks.
VE-elkøbsaftaler og andre
typer elkøbsaftaler eller
risikoafdækning gennem
forwardkontrakter, fører
til markedsindtægter fra
elproduktion op til
loftet over
markedsindtægter, bør
sådanne indtægter
forblive uberørt ved
denne forordning.
Foranstaltningen
vedrørende indførelse af
loftet over
markedsindtægter bør
derfor ikke afholde
markedsdeltagerne fra at
indgå sådanne
kontraktlige
forpligtelser.
(31) Selv om det kan være mere
effektivt at anvende
loftet over
markedsindtægter på det
tidspunkt, hvor
transaktionerne afvikles,
er det måske ikke altid
muligt, f.eks. på grund
af forskelle i den måde,
hvorpå engrosmarkederne
for elektricitet er
organiseret i
medlemsstaterne og på
tværs af forskellige
tidsrammer. For at tage
hensyn til særlige
nationale forhold og
lette anvendelsen af
loftet over
markedsindtægter på
nationalt plan bør
medlemsstaterne kunne
beslutte, om de vil
anvende loftet, enten når
udvekslingen af
elektricitet afvikles
eller senere.
Medlemsstaterne bør også
fortsat frit kunne
beslutte at forfinansiere
støtteforanstaltninger
for elslutkunder og
opkræve
markedsindtægterne på et
senere tidspunkt.
Kommissionen bør give
medlemsstaterne
vejledning i
gennemførelsen af denne
foranstaltning.
(32) Loftet over
markedsindtægter bør
gælde for teknologier med
marginalomkostninger, der
er lavere end loftet over
markedsindtægter, f.eks.
vind- eller solenergi,
atomkraft eller brunkul.
(33) Loftet over
markedsindtægter bør ikke
gælde for teknologier med
høje marginalomkostninger
i forbindelse med prisen
på det inputbrændsel, der
er nødvendigt for at
producere elektricitet,
som f.eks. gas- og
stenkulfyrede
kraftværker, da deres
driftsomkostninger ville
ligge betydeligt over
loftet over
markedsindtægter, og
anvendelsen heraf ville
bringe deres økonomiske
levedygtighed i fare. For
at bevare incitamenterne
til et samlet fald i
gasforbruget bør loftet
over markedsindtægter
heller ikke gælde for
teknologier, der
konkurrerer direkte med
gasfyrede kraftværker om
at tilbyde fleksibilitet
til elsystemet, og som
byder på elmarkedet ud
fra deres
offeromkostninger, som
f.eks. fleksibelt
elforbrug og lagring af
elektricitet.
(34) Loftet over
markedsindtægter bør ikke
gælde for teknologier,
der anvender brændsel,
der er alternativer til
naturgas, som f.eks.
biomethan, for ikke at
bringe omdannelsen af
eksisterende gasfyrede
kraftværker, der er i
overensstemmelse med
REPowerEU-målene, jf.
navnlig Kommissionens
meddelelse af 18. maj
2022 om REPowerEU-plan
(»REPowerEU-planen«), i
fare.
(35) For at bevare
incitamenterne til at
udvikle innovative
teknologier bør loftet
over markedsindtægter
ikke gælde for
demonstrationsprojekter.
(36) I nogle medlemsstater er
der allerede fastsat et
loft for visse
producenters indtægter
ved hjælp af statslige og
offentlige
foranstaltninger, som
f.eks. feed-in-tariffer
og
tovejsdifferencekontrakter.
Disse producenter drager
ikke fordel af øgede
indtægter som følge af
den seneste tids stigning
i elpriserne. Derfor bør
eksisterende producenter,
der er omfattet af denne
type statslig
foranstaltning, som ikke
blev vedtaget som
reaktion på den aktuelle
energikrise, ikke være
omfattet af anvendelsen
af loftet over
markedsindtægter. På
samme måde bør loftet
over markedsindtægter
ikke gælde for
producenter, hvis
markedsindtægter er
underlagt andre
reguleringsmæssige
foranstaltninger truffet
af offentlige
myndigheder, hvorefter
indtægterne overføres
direkte til forbrugerne.
(37) For at sikre en effektiv
håndhævelse af loftet
over markedsindtægter bør
producenter, mellemmænd
og relevante
markedsdeltagere levere
de nødvendige data til
medlemsstaternes
kompetente myndigheder
og, hvor det er relevant,
til systemoperatørerne og
de udpegede
elektricitetsmarkedsoperatører.
I betragtning af det
store antal individuelle
transaktioner, for hvilke
medlemsstaternes
kompetente myndigheder
skal sikre håndhævelsen
af loftet over
markedsindtægter, bør de
pågældende myndigheder
have mulighed for at
anvende rimelige skøn til
beregning af loftet over
markedsindtægter.
(38) For at håndtere
situationer, hvor
anvendelsen af loftet
over markedsindtægter kan
påvirke
markedsdeltagernes
incitamenter til at
levere balanceringsenergi
eller
belastningsomfordeling og
modkøb, bør
medlemsstaterne kunne
beslutte ikke at anvende
loftet over
markedsindtægter fra
salget af elektricitet på
balanceringsenergimarkedet
og fra den økonomiske
kompensation for
belastningsomfordeling og
modkøb.
(39) For at tage højde for
forsyningssikkerhedsproblemer
bør medlemsstaterne have
mulighed for at fastsætte
loftet over
markedsindtægter på en
måde, der giver
elproducenterne mulighed
for at tilbageholde 10 %
af de ekstraordinære
indtægter over loftet
over markedsindtægter.
(40) Da produktionsmikset og
omkostningsstrukturen for
produktionsanlæg er meget
forskellige fra
medlemsstat til
medlemsstat, bør
medlemsstaterne have
mulighed for at
opretholde eller indføre
nationale
kriseforanstaltninger på
særlige betingelser.
(41) Navnlig bør
medlemsstaterne fortsat
have mulighed for
yderligere at begrænse
indtægterne for de
producenter, der er
omfattet af loftet over
markedsindtægter, og for
at fastsætte et specifikt
loft over
markedsindtægter fra salg
af elektricitet, der
produceres fra stenkul,
hvis pris kan være
betydeligt lavere end
prisen på marginale
teknologier i nogle
medlemsstater. For at
sikre retssikkerheden bør
medlemsstaterne også have
mulighed for at
opretholde eller indføre
nationale
kriseforanstaltninger,
som begrænser
markedsindtægterne for
andre producenter end
dem, der er omfattet af
det EU-dækkende loft over
markedsindtægter.
(42) For at sikre
forsyningssikkerheden bør
medlemsstaterne kunne
fastsætte et højere loft
over markedsindtægter for
producenter, der ellers
ville være underlagt det
EU-dækkende loft over
markedsindtægter, når
deres investerings- og
driftsomkostninger er
højere end det
EU-dækkende loft over
markedsindtægter.
(43) De øgede handelsstrømme
på tværs af budområder
som følge af store
kriserelaterede
prisforskelle mellem
sådanne områder har ført
til en markant stigning i
flaskehalsindtægterne i
nogle medlemsstater.
Flaskehalsindtægter bør
fortsat tildeles med
henblik på at opfylde de
prioriterede mål, der er
fastsat i artikel 19,
stk. 2, i
Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU)
2019/943(5).
Medlemsstaterne bør dog
undtagelsesvis i behørigt
begrundede tilfælde og
under deres regulerende
myndigheders kontrol have
mulighed for at fordele
de resterende
ekstraordinære indtægter
direkte til
elslutkunderne i stedet
for udelukkende at
anvende dem til de
formål, der er omhandlet
i artikel 19, stk. 3, i
nævnte forordning.
(44) Eftersom ikke alle
medlemsstater kan støtte
deres slutkunder i samme
omfang ved hjælp af
loftet over
markedsindtægter på grund
af omstændigheder, der
vedrører deres
afhængighed af import af
elektricitet fra andre
lande, er det nødvendigt,
at medlemsstater med
nettoimport af
elektricitet svarende til
eller over 100 % har
adgang til aftaler om at
dele ekstraordinære
indtægter med den
vigtigste
eksportmedlemsstat i en
ånd af solidaritet. Der
tilskyndes navnlig også
til sådanne
solidaritetsaftaler for
at tage hensyn til
ubalancerede
handelsforbindelser.
(45) Handelspraksis og de
lovgivningsmæssige rammer
i elsektoren adskiller
sig markant fra sektoren
for fossile brændstoffer.
Da loftet over
markedsindtægter har til
formål at efterligne det
markedsresultat, som
producenterne kunne have
forventet, hvis de
globale forsyningskæder
havde fungeret normalt
uden
gasforsyningsafbrydelser
siden februar 2022, er
det nødvendigt, at
foranstaltningen
vedrørende elproducenter
finder anvendelse på
indtægter fra
elproduktion. Da det
midlertidige
solidaritetsbidrag er
rettet mod rentabiliteten
for EU-selskaber og faste
driftssteder med
aktiviteter i råolie-,
naturgas-, kul- og
raffinaderisektorerne, og
hvis indtægter er steget
betydeligt i forhold til
tidligere år, er det
nødvendigt, at det finder
anvendelse på deres
overskud.
(46) Medlemsstaterne bør sørge
for, at de ekstraordinære
indtægter fra anvendelsen
af loftet over
markedsindtægter på
elområdet går til
elslutkunderne for at
afbøde virkningerne af
usædvanligt høje
elpriser. De
ekstraordinære indtægter
bør målrettes mod kunder,
herunder både
husholdninger og
virksomheder, der er
særlig hårdt ramt af høje
elpriser. Uden de
foreslåede
foranstaltninger er der
risiko for, at kun mere
velstående medlemsstater
har ressourcer til at
beskytte sine forbrugere,
hvilket kan føre til
alvorlige forvridninger
af det indre marked.
(47) Indtægterne fra loftet
bør hjælpe
medlemsstaterne med at
finansiere
foranstaltninger såsom
indkomstoverførsler,
rabatter på regninger,
kompensation til
leverandører for at
levere til priser, der er
lavere end
omkostningerne, samt
investeringer, der vil
føre til en strukturel
reduktion af forbruget,
navnlig af elektricitet
produceret fra fossile
brændstofkilder. Når der
ydes støtte til andre
kunder end husholdninger,
bør disse andre kunder
arbejde hen imod
investeringer i
dekarboniseringsteknologier,
herunder vedvarende
energi, f.eks. gennem
elkøbsaftaler eller
direkte investeringer i
produktion af vedvarende
energi, eller hen imod
investeringer i
energieffektivitet.
(48) Offentlige indgreb i
fastsættelsen af prisen
for levering af
elektricitet udgør i
princippet en
markedsforvridende
foranstaltning. Et sådant
indgreb kan derfor kun
gennemføres som en
offentlig
serviceforpligtelse og
bør være underlagt
særlige betingelser. I
øjeblikket er det i
henhold til direktiv (EU)
2019/944 muligt at
regulere priser for
husholdninger og
mikrovirksomheder, og det
er også muligt, herunder
til et niveau, der er
lavere end
omkostningerne, for
energifattige og sårbare
kunder. I lyset af den
nuværende ekstraordinære
stigning i elpriserne bør
den værktøjskasse med
tilgængelige
foranstaltninger, som
medlemsstaterne har til
rådighed for at støtte
forbrugerne, dog
forlænges midlertidigt
ved at give mulighed for
at udvide de regulerede
priser til at omfatte
SMV'er og ved at tillade
regulerede priser, der er
lavere end
omkostningerne. En sådan
forlængelse kan
finansieres ved hjælp af
loftet over
markedsindtægter.
(49) Det er vigtigt, at
leverandører ikke
forskelsbehandles eller
pålægges urimelige
omkostninger som følge af
regulerede detailpriser,
der er lavere end
omkostningerne.
Leverandørerne bør derfor
kompenseres rimeligt for
de omkostninger, de
pådrager sig i
forbindelse med levering
til regulerede priser,
uden at dette berører
anvendelsen af
statsstøttereglerne. De
omkostninger, der er
forbundet med regulerede
priser, der er lavere end
omkostningerne, bør
finansieres ved hjælp af
loftet over
markedsindtægter. For at
undgå, at sådanne
foranstaltninger øger
efterspørgslen efter
elektricitet, samtidig
med at de stadig opfylder
forbrugernes energibehov,
bør regulerede priser,
der er lavere end
omkostningerne, kun dække
en begrænset mængde
forbrug. Ordninger
vedrørende
forsyningspligtige
leverandører og
medlemsstaternes valg af
forsyningspligtig
leverandør bør ikke
berøres af denne
forordning.
(50) EU-selskaber og faste
driftssteder, der
genererer mindst 75 % af
deres omsætning med
aktiviteter i råolie-,
naturgas-, kul- og
raffinaderisektorerne,
har uden i væsentlig grad
at ændre deres
omkostningsstruktur eller
øge deres investeringer
oplevet en stigning i
deres overskud på grund
af de pludselige og
uforudsigelige
omstændigheder i
forbindelse med Ruslands
angrebskrig mod Ukraine,
reduceret energiforsyning
og stigende efterspørgsel
som følge af rekordhøje
temperaturer.
(51) Det midlertidige
solidaritetsbidrag bør
fungere som en
omfordelingsforanstaltning
til sikring af, at de
pågældende virksomheder,
som har opnået
ekstraordinære overskud
som følge af de uventede
omstændigheder, bidrager
forholdsmæssigt til at
afhjælpe energikrisen på
det indre marked.
(52) Grundlaget for
beregningen af det
midlertidige
solidaritetsbidrag er det
skattepligtige overskud i
de selskaber og faste
driftssteder, der er
skattemæssigt
hjemmehørende i Unionen,
i råolie-, naturgas-,
kul- og
raffinaderisektorerne som
fastsat i bilaterale
aftaler eller
medlemsstaternes
nationale skattelove for
det regnskabsår, der
begynder den 1. januar
2022 eller derefter
og/eller den 1. januar
2023 og i hele deres
respektive varighed.
Medlemsstater, der kun
beskatter udloddet
selskabsoverskud, bør
anvende det midlertidige
solidaritetsbidrag på det
beregnede overskud uanset
udlodningen.
Regnskabsåret fastsættes
under henvisning til
reglerne i
medlemsstaternes
nationale ret.
(53) Kun overskud i 2022
og/eller 2023, som
overstiger en stigning på
20 % i det gennemsnitlige
skattepligtige overskud i
de fire regnskabsår, der
begynder den 1. januar
2018 eller derefter, bør
være omfattet af
solidaritetsbidraget.
(54) Med denne tilgang kan det
sikres, at en del af
fortjenstmargenen, som
ikke skyldes den
uforudsigelige udvikling
på energimarkederne efter
Ruslands angrebskrig mod
Ukraine, kan anvendes af
de berørte EU-selskaber
og faste driftssteder til
fremtidige investeringer
eller til at sikre deres
finansielle stabilitet
under den aktuelle
energikrise, herunder
også for så vidt angår
den energiintensive
industri. Med denne
tilgang til fastlæggelse
af beregningsgrundlaget
kan det sikres, at
solidaritetsbidraget i
forskellige medlemsstater
er forholdsmæssigt.
Samtidig bør
fastsættelsen af en
minimumssats sikre, at
solidaritetsbidraget er
både retfærdigt og
forholdsmæssigt.
Medlemsstaterne bør
fortsat frit kunne
anvende en sats, der er
højere end 33 % for så
vidt angår deres
solidaritetsbidrag. Dette
bør gøre det muligt for
medlemsstaterne at
fastsætte den foretrukne
sats, som de finder
acceptabel og passende
efter deres nationale
retssystemer.
(55) Medlemsstaterne bør
træffe de nødvendige
foranstaltninger til at
sikre fuld anvendelse af
det solidaritetsbidrag,
der er fastsat ved denne
forordning, og bør sørge
for de nødvendige
tilpasninger i national
ret, navnlig for at sikre
rettidig opkrævning af
solidaritetsbidraget,
herunder på grundlag af
nettoindtægter, hvori
solidaritetsbidraget kan
modregnes, tage højde
for, om
solidaritetsbidraget er
fradragsberettiget, eller
tage hensyn til
behandlingen af tab i
tidligere regnskabsår,
til en konsekvent
behandling af afkortede
regnskabsår for
virksomheder, der er
stiftet i 2022 og/eller
2023, eller til
omstrukturering eller
fusion af virksomheder
med henblik på beregning
af solidaritetsbidraget.
(56) Solidaritetsbidraget bør
anvendes til i)
finansielle
støtteforanstaltninger
for energislutkunder, og
navnlig sårbare
husholdninger, for at
afbøde virkningerne af de
høje energipriser, ii)
finansielle
støtteforanstaltninger,
der skal bidrage til at
reducere energiforbruget,
iii) finansielle
støtteforanstaltninger
til støtte for
virksomheder i
energiintensive
industrier og iv)
finansielle
støtteforanstaltninger
til videreudvikling af
Unionens
energiuafhængighed.
Medlemsstaterne bør også
kunne afsætte en del af
midlerne fra det
midlertidige
solidaritetsbidrag til
fælles finansiering. De
pågældende
foranstaltninger
forudsætter betydelig
fleksibilitet for at tage
højde for
medlemsstaternes
budgetprocesser.
(57) Anvendelsen af overskud
til disse formål
afspejler
solidaritetsbidragets
ekstraordinære og
midlertidige karakter som
en foranstaltning, der
skal mindske og afbøde de
skadelige virkninger af
energikrisen for
husholdninger og
virksomheder i hele
Unionen med det formål at
beskytte det indre marked
og forebygge risikoen for
yderligere fragmentering.
De kraftigt stigende
energipriser påvirker
alle medlemsstater. På
grund af forskelle i
energimikset påvirkes
medlemsstaterne
imidlertid ikke på samme
måde, og de har ikke alle
det samme finanspolitiske
råderum til at træffe de
nødvendige
foranstaltninger til at
beskytte sårbare
husholdninger og
virksomheder. Uden en
EU-foranstaltning såsom
et solidaritetsbidrag er
der stor risiko for
forstyrrelser på og
yderligere fragmentering
af det indre marked,
hvilket vil være til
skade for alle
medlemsstater, da
energimarkederne og
værdikæderne er
integrerede. Bekæmpelse
af energifattigdom og
håndtering af
energikrisens sociale
konsekvenser, navnlig for
at beskytte arbejdstagere
i udsatte industrier, er
også et spørgsmål om
solidaritet mellem
medlemsstaterne. For at
maksimere virkningen bør
indtægterne fra
solidaritetsbidraget
anvendes på en
koordineret måde og/eller
via
EU-finansieringsinstrumenter
i en ånd af solidaritet.
(58) Medlemsstaterne bør
navnlig målrette
finansielle
støtteforanstaltninger
mod de mest sårbare
husholdninger og
virksomheder, som er
hårdest ramt af de
kraftigt stigende
energipriser. Det vil
bevare prisincitamentet
til at reducere
energiefterspørgslen og
spare energi. Desuden vil
en målretning mod de mest
sårbare og
likviditetspressede
husholdninger have en
positiv indvirkning på
det samlede forbrug ved
at forhindre overdreven
fortrængning af udgifter
til andre produkter end
energi i betragtning af
den høje
forbrugstilbøjelighed i
denne gruppe af
husholdninger. Desuden
bør indtægterne fra
solidaritetsbidraget
anvendes til at fremme en
reduktion af
energiforbruget. I denne
henseende bør sådanne
indtægter anvendes til
f.eks. auktioner eller
udbudsordninger til
reduktion af
efterspørgslen, sænkelse
af energislutkunders
omkostninger i
forbindelse med energikøb
for bestemte
energiforbrugsmængder
eller fremme af
energislutkunders — både
sårbare husholdningers og
virksomheders —
investeringer i
vedvarende energi,
energieffektivitet eller
andre
dekarboniseringsteknologier.
Indtægterne fra
solidaritetsbidraget bør
også anvendes til
finansiel støtte til
virksomheder i
energiintensive
industrier og i regioner,
der er afhængige af disse
industrier.
Omkostningerne i
energiintensive
industrier, f.eks.
gødningsindustrien, er
skyhøje som følge af den
kraftige udvikling i
energipriserne.
Finansielle
støtteforanstaltninger
skal gøres betingede af
investeringer i
vedvarende energi,
energieffektivitet eller
andre
dekarboniseringsteknologier.
Ydermere bør
foranstaltninger, der
bidrager til at gøre
Unionen mere uafhængig på
energiområdet, støttes
med investeringer i
overensstemmelse med de
mål, der er fastsat i
Kommissionens meddelelse
af 8. marts 2022 om
REPowerEU: En fælles
europæisk indsats for
mere sikker og bæredygtig
energi til overkommelige
priser (»den fælles
europæisk
REPowerEU-indsats«) og i
REPowerEU-planen, navnlig
for projekter, der har et
grænseoverskridende
aspekt.
(59) Medlemsstaterne kan også
beslutte at afsætte en
del af indtægterne fra
solidaritetsbidraget til
den fælles finansiering
af foranstaltninger, der
har til formål at mindske
de skadelige virkninger
af energikrisen, herunder
støtte til beskyttelse af
beskæftigelsen og
omskoling og
opkvalificering af
arbejdsstyrken, eller til
at fremme investeringer i
energieffektivitet og
vedvarende energi,
herunder gennem
grænseoverskridende
projekter. Det fælles
finansieringsaspekt
dækker både
projektbaseret deling af
omkostninger mellem
medlemsstater og
medlemsstaternes
frivillige kanalisering
af midler via et
EU-instrument til
EU-budgettet i en ånd af
solidaritet.
(60) Regelmæssig og effektiv
overvågning og
rapportering til
Kommissionen er afgørende
for vurderingen af
medlemsstaternes
fremskridt med hensyn til
at nå målene for
reduktion af
efterspørgslen,
gennemførelsen af loftet
over markedsindtægter,
anvendelsen af
ekstraordinære indtægter
og brugen af regulerede
priser.
(61) Medlemsstaterne bør
rapportere til
Kommissionen om
anvendelsen af
solidaritetsbidraget på
deres respektive områder
samt om eventuelle
ændringer, de foretager i
deres nationale retlige
rammer med henblik herpå,
herunder supplerende
lovgivning, der kan være
nødvendig for at sikre en
konsekvent national
gennemførelse af
solidaritetsbidraget.
(62) Medlemsstaterne bør også
rapportere om anvendelsen
af indtægterne fra
solidaritetsbidraget.
Dette skal navnlig sikre,
at medlemsstaterne
anvender indtægterne i
overensstemmelse med
denne forordning.
(63) Medlemsstaterne bør
anvende det
solidaritetsbidrag, der
er fastsat ved denne
forordning, på deres
respektive områder,
medmindre de har vedtaget
tilsvarende nationale
foranstaltninger.
Formålet med den
nationale foranstaltning
bør anses for at svare
til det overordnede mål
for det
solidaritetsbidrag, der
er fastsat ved denne
forordning, når det
består i at bidrage til
rimelige energipriser. En
national foranstaltning
bør anses for at være
underlagt tilsvarende
regler som
solidaritetsbidraget,
hvis den omfatter
aktiviteter inden for
råolie-, naturgas-, kul-
og raffinaderisektorerne,
fastlægger et grundlag,
fastsætter en sats og
sikrer, at indtægterne
fra den nationale
foranstaltning anvendes
til formål svarende til
formålene med
solidaritetsbidraget.
(64) Solidaritetsbidraget og
Unionens retlige ramme
for det bør have
midlertidig karakter for
at imødegå den
ekstraordinære
nødsituation, der er
opstået i Unionen med
hensyn til de kraftigt
stigende energipriser.
Solidaritetsbidraget bør
finde anvendelse på
ekstraordinære overskud,
der genereres i 2022
og/eller 2023, for at
imødegå og afbøde de
skadelige virkninger af
den aktuelle energikrise
for husholdninger og
virksomheder. Anvendelsen
af solidaritetsbidraget
for hele regnskabsåret
bør gøre det muligt i den
relevante periode at
anvende ekstraordinære
overskud i
offentlighedens interesse
til at afbøde
konsekvenserne af
energikrisen, samtidig
med at de berørte
virksomheder får en
passende del af
fortjenesten.
(65) Solidaritetsbidraget bør
kun finde anvendelse for
regnskabsåret 2022
og/eller 2023. Senest den
15. oktober 2023 og
senest den 15. oktober
2024, når de nationale
myndigheder har overblik
over opkrævningen af
solidaritetsbidraget, bør
Kommissionen evaluere
situationen og forelægge
Rådet en rapport.
(66) Skulle en medlemsstat
have vanskeligheder med
anvendelsen af denne
forordning og navnlig med
det midlertidige
solidaritetsbidrag, bør
den, hvor det er
relevant, høre
Europa-Kommissionen i
overensstemmelse med
artikel 4 i traktaten om
Den Europæiske Union
(TEU).
(67) På grund af deres
strukturelle sociale og
økonomiske situation samt
deres fysiske
karakteristika kan
regionerne i den yderste
periferi som omhandlet i
artikel 349 i TEUF ikke
tilsluttes Unionens
elmarkeder. De bør derfor
ikke forpligtes til at
anvende bestemmelserne om
reduktion af
bruttoelforbrug i
spidsbelastingstimerne og
loftet over
markedsindtægter.
Derudover bør
medlemsstaterne have
mulighed for at udelukke
anvendelsen af disse
bestemmelser på
elektricitet, der
produceres i små
isolerede systemer eller
små forbundne systemer
som defineret i direktiv
(EU) 2019/944. Cypern og
Malta anvender på grund
af deres særlige
karakteristika ikke
gældende EU-ret
vedrørende energimarkedet
fuldt ud. Cypern er
fuldstændig isoleret fra
de transeuropæiske
energimarkeder, mens
Malta kun har begrænset
tilslutning til dem.
Eftersom en
differentieret tilgang
for disse medlemsstater
kun har begrænset
virkning for det indre
energimarked, bør Cypern
og Malta på frivillig
basis kunne anvende
bestemmelserne om
reduktion af deres
bruttoelforbrug i
spidsbelastingstimerne og
loftet over
markedsindtægter.
Derudover bør Cypern,
hvis det beslutter at
anvende bestemmelserne om
loftet over
markedsindtægter, og for
at sikre landets
elsystems stabilitet,
ikke være forpligtet til
at anvende loftet over
markedsindtægter på
elektricitet produceret
fra råolieprodukter.
(68) De underliggende
gasprisers volatilitet
skaber vanskeligheder for
de energiselskaber, der
er aktive på
terminsmarkederne for
elektricitet, navnlig med
hensyn til adgangen til
passende sikkerhed.
Kommissionen er i
samarbejde med Den
Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed
og Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed i
færd med at vurdere
spørgsmål vedrørende
egnethed af sikkerhed og
marginer og mulige måder
at begrænse overdreven
daglig volatilitet på.
(69) Der er desuden sammenhæng
mellem de
foranstaltninger, der er
fastsat i denne
forordning, og
Kommissionens supplerende
og igangværende arbejde
vedrørende
markedsudformningen på
længere sigt som bebudet
i dens meddelelse af 18.
maj 2022 om indgreb på
energimarkedet på kort
sigt og forbedringer af
elmarkedets udformning på
længere sigt, der blev
offentliggjort sammen med
REPowerEU-planen.
(70) I betragtning af
energikrisens omfang,
dens sociale, økonomiske
og finansielle
konsekvenser og behovet
for at handle så hurtigt
som muligt bør denne
forordning hurtigst
muligt træde i kraft
dagen efter
offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions
Tidende.
(71) I betragtning af den
ekstraordinære karakter
af de foranstaltninger,
der er fastsat i denne
forordning, og behovet
for navnlig at anvende
dem i vinteren 2022-23,
bør denne forordning
finde anvendelse indtil
den 31. december 2023.
(72) Målene for denne
forordning, nemlig at
indføre et nødindgreb for
at afbøde virkningerne af
høje energipriser, kan
ikke i tilstrækkelig grad
opfyldes af
medlemsstaterne, men kan
på grund af handlingens
omfang eller virkninger
bedre nås på EU-plan;
Unionen kan derfor
vedtage foranstaltninger
i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf.
artikel 5 i TEU. I
overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet,
jf. nævnte artikel, går
denne forordning ikke
videre, end hvad der er
nødvendigt for at nå
disse mål —
VEDTAGET DENNE
FORORDNING:
KAPITEL I
Genstand og definitioner
Artikel 1
Genstand og
anvendelsesområde
Ved denne forordning
indføres der et
nødindgreb for at afbøde
virkningerne af høje
energipriser ved hjælp af
ekstraordinære,
målrettede og
tidsbegrænsede
foranstaltninger. Disse
foranstaltninger har til
formål at reducere
elforbruget, indføre et
loft over de
markedsindtægter, som
visse producenter
modtager fra produktionen
af elektricitet, og
omfordele dem til
elslutkunderne på en
målrettet måde, give
medlemsstaterne mulighed
for at anvende
foranstaltninger i form
af offentlige indgreb i
prisfastsættelsen for
elektricitetsforsyning
til husholdninger og
SMV'er og fastsætte
regler for et
obligatorisk midlertidigt
solidaritetsbidrag fra
EU-selskaber og faste
driftssteder, der har
aktiviteter inden for
råolie-, naturgas-, kul-
og raffinaderisektorerne,
for at disse kan bidrage
til overkommelige
energipriser for
husholdninger og
virksomheder.
Artikel 2
Definitioner
Ved anvendelsen af denne
forordning finder de
definitioner, der er
fastsat i artikel 2 i
forordning (EU) 2019/943
og i artikel 2 i direktiv
(EU) 2019/944,
anvendelse. Desuden
forstås ved:
-
»små og mellemstore
virksomheder« eller
»SMV'er«: virksomheder
som defineret i artikel 2
i bilaget til
Kommissionens henstilling
2003/361/EF(6).
-
»bruttoelforbrug«: den
samlede
elektricitetsforsyning
til elforbrugende
aktiviteter på en
medlemsstats område
-
»referenceperiode«:
perioden fra den 1.
november til den 31.
marts i de fem på
hinanden følgende år
forud for datoen for
denne forordnings
ikrafttræden, begyndende
med perioden fra den 1.
november 2017 til den 31.
marts 2018
-
»spidsbelastningstimer«:
de enkelte timer på
dagen, hvor
engrospriserne for
day-ahead-elektricitet
ifølge
transmissionssystemoperatørernes
og, hvor det er relevant,
udpegede
elektricitetsmarkedsoperatørers
prognoser forventes at
være de højeste,
bruttoelforbruget
forventes at være det
højeste, eller
bruttoforbruget af
elektricitet produceret
fra andre kilder end
vedvarende energikilder,
jf. artikel 2, nr. 1), i
Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU)
2018/2001(7), forventes
at være det højeste
-
»markedsindtægter«:
realiserede indtægter,
som en producent modtager
til gengæld for salg og
levering af elektricitet
i Unionen, uanset i
hvilken kontraktform en
sådan udveksling finder
sted, herunder
energiforsyningsaftaler
og andre former for
risikoafdækning mod
prisudsving på
engrosmarkedet for
elektricitet, og med
undtagelse af enhver form
for støtte ydet af
medlemsstater
-
»afregning«: en betaling,
der foretages og modtages
mellem modparter mod
levering og modtagelse af
elektricitet, hvor det er
relevant, til opfyldelse
af modparternes
respektive forpligtelser
i henhold til en eller
flere
clearingtransaktioner
-
»kompetent myndighed«: en
myndighed som defineret i
artikel 2, nr. 11), i
Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU)
2019/941(8)
-
»mellemmænd«: enheder på
engrosmarkederne for
elektricitet i
medlemsstater, der består
af en ø, som ikke er
forbundet med andre
medlemsstater, med
enhedsbaseret
budafgivelse, hvor den
regulerende myndighed har
givet disse enheder
tilladelse til at deltage
på markedet på
producentens vegne, med
undtagelse af enheder,
der overfører
ekstraordinære indtægter
direkte til
elslutkunderne
-
»ekstraordinære
indtægter«: en positiv
forskel mellem
producenternes
markedsindtægter pr. MWh
elektricitet og loftet
over markedsindtægter på
180 EUR pr. MWh
elektricitet, jf. artikel
6, stk. 1
-
»affald«: ethvert stof
eller enhver genstand,
som indehaveren skiller
sig af med eller agter
eller er forpligtet til
at skille sig af med, som
defineret i artikel 3,
nr. 1), i
Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv
2008/98/EF(9)
-
»nettoimportafhængighed«:
for perioden fra den 1.
januar 2021 til den 31.
december 2021 forskellen
mellem den samlede import
af elektricitet og den
samlede eksport af
elektricitet som en
procentdel af den samlede
bruttoproduktion af
elektricitet i en
medlemsstat
-
»regnskabsår«: et
skatteår, et kalenderår
eller enhver anden
passende skatteperiode
som defineret i national
lovgivning
-
»energislutkunde«: en
kunde, der køber energi
til eget forbrug
-
»elslutkunde«: en kunde,
der køber elektricitet
til eget forbrug
-
»EU-selskab«: et selskab
etableret i en
medlemsstat, som i
henhold til denne
medlemsstats
skattelovgivning anses
for at være skattemæssigt
hjemmehørende i den
pågældende medlemsstat,
og som i henhold til
dobbeltbeskatningsaftaler
indgået med tredjelande
ikke anses for at være
skattemæssigt
hjemmehørende uden for
Unionen
-
»fast driftssted«: et
fast forretningssted
beliggende i en
medlemsstat, hvorigennem
aktiviteterne i et
selskab etableret i en
anden stat udføres helt
eller delvis, for så vidt
dette forretningssteds
overskud er
skattepligtigt i den
medlemsstat, hvor det er
beliggende
-
»EU-selskaber og faste
driftssteder med
aktiviteter inden for
råolie-, naturgas-, kul-
og
raffinaderisektorerne«:
EU-selskaber eller faste
driftssteder, som
genererer mindst 75 % af
deres omsætning fra
økonomiske aktiviteter
inden for
råstofudvinding,
minedrift, raffinering af
råolie eller fremstilling
af koksovnsprodukter som
omhandlet i
Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF)
nr. 1893/2006(10)
-
»ekstraordinært
overskud«: skattepligtigt
overskud som fastsat i
henhold til nationale
skatteregler i
regnskabsåret 2022
og/eller regnskabsåret
2023 og i hele deres
varighed, fra
aktiviteter, der udøves i
EU-selskaber og faste
driftssteder med
aktiviteter inden for
råolie-, naturgas-, kul-
og raffinaderisektorerne,
som ligger over en
stigning på 20 % i det
gennemsnitlige
skattepligtige overskud i
de fire regnskabsår, der
begyndte den 1. januar
2018 eller derefter
-
»solidaritetsbidrag«: en
midlertidig
foranstaltning, der har
til formål at håndtere
ekstraordinære overskud
fra EU-selskabers og
faste driftssteders
aktiviteter inden for
råolie-, naturgas-, kul-
og raffinaderisektorerne
for at afbøde den
ekstraordinære
prisudvikling på
energimarkederne for
medlemsstater, forbrugere
og virksomheder
-
»ekstraordinære
flaskehalsindtægter«: de
resterende indtægter, der
forbliver uudnyttede
efter tildelingen af
flaskehalsindtægter i
overensstemmelse med de
prioriterede formål, der
er fastsat i artikel 19,
stk. 2, i forordning (EU)
2019/943
-
»vedtaget tilsvarende
national foranstaltning«:
en lovgivningsmæssig,
reguleringsmæssig eller
administrativ
foranstaltning, der er
vedtaget og
offentliggjort af en
medlemsstat senest den
31. december 2022, og som
bidrager til rimelige
energipriser.
KAPITEL II
Foranstaltninger
vedrørende
elektricitetsmarkedet
Afdeling 1
Reduktion af
efterspørgslen
Artikel 3
Reduktion af
bruttoelforbrug
- Medlemsstaterne
bestræber sig på at
gennemføre
foranstaltninger til at
reducere deres samlede
månedlige bruttoelforbrug
med 10 % i forhold til
det gennemsnitlige
bruttoelforbrug i de
tilsvarende måneder af
referenceperioden.
- Når medlemsstaterne
beregner reduktionen i
bruttoelforbruget, kan de
tage hensyn til det øgede
bruttoelforbrug som følge
af opfyldelse af målene
for reduktion af
efterspørgslen efter gas
og den generelle
elektrificeringsindsats
med henblik på at udfase
fossile brændstoffer.
Artikel 4
Reduktion af
bruttoelforbruget i
spidsbelastningstimerne
- Hver medlemsstat
identificerer
spidsbelastningstimer
svarende til i alt mindst
10 % af alle timer i
perioden mellem den 1.
december 2022 og den 31.
marts 2023.
- Hver medlemsstat
reducerer sit
bruttoelforbrug i de
identificerede
spidsbelastningstimer.
Der skal i de
identificerede
spidsbelastningstimer
opnås en reduktion på
mindst 5 % i gennemsnit
pr. time. Reduktionsmålet
beregnes som forskellen
mellem det faktiske
bruttoelforbrug i de
identificerede
spidsbelastningstimer og
det bruttoelforbrug, som
transmissionssystemoperatørerne
prognosticerer i
samarbejde med den
regulerende myndighed,
hvis det er relevant,
uden at der ved prognosen
tages hensyn til
virkningen af de
foranstaltninger, der er
truffet for at nå det
mål, der er fastsat i
denne artikel.
Transmissionssystemoperatørernes
prognoser kan omfatte
historiske data fra
referenceperioden.
- Medlemsstaterne kan
beslutte at sigte mod en
anden procentdel af
spidsbelastningstimer end
den, der er fastsat i
stk. 1, så længe mindst 3
% af
spidsbelastningstimerne
er dækket, og så længe
den sparede energi i
disse
spidsbelastningstimer
mindst svarer til den,
der ville være blevet
sparet med de parametre,
der er fastsat i stk. 1
og 2.
Artikel 5
Foranstaltninger til
reduktion af
efterspørgslen
Medlemsstaterne har
frihed til at vælge
passende foranstaltninger
til reduktion af
bruttoelforbruget med
henblik på at opfylde
målene i artikel 3 og 4,
herunder forlængelse af
allerede indførte
nationale
foranstaltninger.
Foranstaltningerne skal
være klart definerede,
gennemsigtige,
forholdsmæssige,
målrettede,
ikkediskriminerende og
kontrollerbare, og skal
navnlig opfylde alle
følgende betingelser:
a) når der udbetales
økonomisk kompensation ud
over markedsindtægterne,
skal kompensationsbeløbet
fastsættes gennem en åben
udbudsprocedure
b) kun omfatte økonomisk
kompensation, når en
sådan kompensation
betales for en mængde
elektricitet, der ikke
forbruges sammenlignet
med det forventede
forbrug i den pågældende
time uden det åbne udbud
c) ikke uretmæssigt forvride
konkurrencen eller hindre
et velfungerende indre
marked for elektricitet
d) ikke unødigt begrænses
til bestemte kunder eller
kundegrupper, herunder
uafhængige aggregatorer,
i overensstemmelse med
artikel 17 i direktiv
(EU) 2019/944 og
e) ikke unødigt hindre
omstillingen fra fossile
brændselsteknologier til
teknologier, der anvender
elektricitet.
Afdeling 2
Loft over
markedsindtægter og
fordeling af
ekstraordinære indtægter
og ekstraordinære
flaskehalsindtægter til
elslutkunderne
Artikel 6
Obligatorisk loft over
markedsindtægter
- Producenternes
markedsindtægter fra
produktion af
elektricitet fra de
kilder, der er omhandlet
i artikel 7, stk. 1, må
ikke overstige 180 EUR
pr. MWh produceret
elektricitet.
- Medlemsstaterne
sikrer, at loftet over
markedsindtægter dækker
alle markedsindtægter for
producenter og, hvis det
er relevant, mellemmænd,
der deltager på
engrosmarkederne for
elektricitet på
producenters vegne,
uanset inden for hvilken
markedstidsramme
transaktionen finder
sted, og uanset om
elektriciteten handles
bilateralt eller på et
centralt marked.
- Medlemsstaterne
træffer effektive
foranstaltninger for at
forhindre, at
producenternes
forpligtelser i henhold
til stk. 2, omgås. De
skal navnlig sikre, at
loftet over
markedsindtægter anvendes
effektivt i tilfælde,
hvor producenterne
kontrolleres eller delvis
ejes af andre
virksomheder, navnlig når
de er en del af en
vertikalt integreret
virksomhed.
- Medlemsstaterne afgør,
om loftet over
markedsindtægter fra
energitransaktioner skal
anvendes ved
transaktionens afregning
eller derefter.
- Kommissionen giver
medlemsstaterne
vejledning i
gennemførelsen af denne
artikel.
Artikel 7
Anvendelse af loftet over
markedsindtægter på
elektricitetsproducenter
- Det loft over
markedsindtægter, der er
fastsat i artikel 6,
finder anvendelse på
markedsindtægter fra salg
af elektricitet, der
produceres fra følgende
kilder:
a) Vindkraft
b) solenergi (solvarme og
solceller)
c) geotermisk energi
d) vandkraft uden reservoir
e) biomassebrændsel (fast
eller gasformigt),
undtagen biomethan
f) Affald
g) Atomkraft
h) Brunkul
i) Råolieprodukter
j) tørv.
- Det loft over
markedsindtægter, der er
fastsat i artikel 6, stk.
1, finder ikke anvendelse
på
demonstrationsprojekter
eller på producenter,
hvis indtægter pr. MWh
produceret elektricitet
allerede er begrænset som
følge af statslige eller
offentlige
foranstaltninger, der
ikke er vedtaget i
henhold til artikel 8.
- Medlemsstaterne kan,
navnlig i tilfælde, hvor
anvendelsen af det loft
over markedsindtægter,
der er fastsat i artikel
6, stk. 1, medfører en
betydelig administrativ
byrde, beslutte, at
loftet over
markedsindtægter ikke
finder anvendelse på
producenter, der
producerer elektricitet
på produktionsanlæg med
en installeret effekt på
op til 1 MW.
Medlemsstaterne kan,
navnlig i tilfælde, hvor
anvendelsen af det loft
over markedsindtægter,
som er fastsat i artikel
6, stk. 1, indebærer en
risiko for at øge
CO2-emissionerne og
mindske produktionen af
vedvarende energi,
beslutte, at loftet over
markedsindtægter ikke
finder anvendelse på
elektricitet produceret i
hybridanlæg, som også
anvender konventionelle
energikilder.
- Medlemsstaterne kan
beslutte, at loftet over
markedsindtægter ikke
finder anvendelse på
indtægterne fra salg af
elektricitet på
balanceringsenergimarkedet
og fra kompensation for
belastningsomfordeling og
modkøb.
- Medlemsstaterne kan
beslutte, at loftet over
markedsindtægter kun
finder anvendelse på 90 %
af de markedsindtægter,
som overstiger det loft
over markedsindtægter,
der er fastsat i artikel
6, stk. 1.
- Producenter,
mellemmænd og relevante
markedsdeltagere samt
systemoperatører, hvis
det er relevant, skal
give medlemsstaternes
kompetente myndigheder
og, hvor det er relevant,
systemoperatørerne og
udpegede
elektricitetsmarkedsoperatører
alle data, der er
nødvendige for
anvendelsen af artikel 6,
herunder om den
producerede elektricitet
og de dermed forbundne
markedsindtægter, uanset
inden for hvilken
markedstidsramme
transaktionen finder
sted, og uanset om denne
elektricitet handles
bilateralt, inden for
samme virksomhed eller på
et centralt marked.
Artikel 8
Nationale
kriseforanstaltninger
- Medlemsstaterne kan:
a) opretholde eller indføre
foranstaltninger, der
yderligere begrænser
markedsindtægterne hos
producenter, der
producerer elektricitet
fra de kilder, der er
anført i artikel 7, stk.
1, herunder muligheden
for at differentiere
mellem teknologier, samt
markedsindtægterne hos
andre markedsdeltagere,
herunder dem, der er
aktive inden for handel
med elektricitet
b) fastsætte et højere loft
over markedsindtægter for
producenter, der
producerer elektricitet
fra de kilder, der er
anført i artikel 7, stk.
1, forudsat at deres
investeringer og
driftsomkostninger
overstiger det maksimum,
der er fastsat i artikel
6, stk. 1
c) opretholde eller indføre
nationale
foranstaltninger for at
begrænse
markedsindtægterne for
producenter, der
producerer elektricitet
fra kilder, der ikke er
omhandlet i artikel 7,
stk. 1
d) fastsætte et specifikt
loft over
markedsindtægter fra salg
af elektricitet, der
produceres fra stenkul
e) lade de vandkraftværker,
der ikke er nævnt i
artikel 7, stk. 1, litra
d), være omfattet af et
loft over
markedsindtægter eller
opretholde eller indføre
sådanne foranstaltninger,
der yderligere begrænser
deres markedsindtægter,
herunder muligheden for
at differentiere mellem
teknologier.
- For foranstaltningerne
i stk. 1 gælder i
overensstemmelse med
denne forordning, at de:
a) skal være forholdsmæssige
og ikkediskriminerende
b) ikke må skade
investeringssignalerne
c) skal sikre, at
investeringerne og
driftsomkostningerne er
dækket
d) ikke må forvride
engrosmarkederne for
elektricitet og navnlig
ikke påvirke
rangfølgelisten og
prisdannelsen på
engrosmarkedet
e) skal være forenelige med
EU-retten.
Artikel 9
Fordeling af
ekstraordinære
flaskehalsindtægter som
følge af tildeling af
overførselskapacitet
- Uanset EU-reglerne om
flaskehalsindtægter kan
medlemsstaterne anvende
de ekstraordinære
flaskehalsindtægter som
følge af tildelingen af
overførselskapacitet til
at finansiere
foranstaltninger til
støtte for elslutkunder i
overensstemmelse med
artikel 10.
- Anvendelsen af de
ekstraordinære
flaskehalsindtægter i
overensstemmelse med stk.
1 skal godkendes af den
regulerende myndighed i
den pågældende
medlemsstat.
- Medlemsstaterne
underretter Kommissionen
om anvendelsen af de
ekstraordinære
flaskehalsindtægter i
overensstemmelse med stk.
1 senest en måned fra
datoen for vedtagelsen af
den relevante nationale
foranstaltning.
Artikel 10
Fordeling af de
ekstraordinære indtægter
- Medlemsstaterne
sikrer, at alle
ekstraordinære indtægter
fra loftet over
markedsindtægter anvendes
til målrettet at
finansiere
foranstaltninger til
støtte for elslutkunder,
der afbøder virkningen af
de høje elpriser for
disse kunder.
- De foranstaltninger,
der er omhandlet i stk.
1, skal være klart
definerede,
gennemsigtige,
forholdsmæssige,
ikkediskriminerende og
kontrollerbare og må ikke
modvirke den forpligtelse
til at reducere
bruttoelforbruget, der er
fastsat i artikel 3 og 4.
- Hvis de indtægter, der
opnås direkte fra
gennemførelsen af loftet
over markedsindtægter på
medlemsstaternes område,
og de indtægter, der
opnås indirekte fra
grænseoverskridende
aftaler, er
utilstrækkelige til på
passende vis at støtte
elslutkunderne, har
medlemsstaterne mulighed
for at anvende andre
passende midler som
f.eks. budgetmidler til
samme formål og på samme
betingelser.
- De i stk. 1 omhandlede
foranstaltninger kan for
eksempel omfatte:
a) økonomisk kompensation
til elslutkunder for at
reducere deres elforbrug,
herunder gennem auktioner
eller udbudsprocedurer
til reduktion af
efterspørgslen
b) direkte overførsler til
elslutkunderne, herunder
gennem forholdsmæssige
nedsættelser af
nettarifferne
c) kompensation til
leverandører, der leverer
elektricitet til kunder
til priser, der er lavere
end omkostningerne, som
følge af et statsligt
eller offentligt indgreb
i prisfastsættelsen i
henhold til artikel 13
d) sænkning af
elslutkundernes
omkostninger til køb af
elektricitet, herunder
for en begrænset mængde
af den elektricitet, de
forbruger
e) fremme af elslutkunders
investeringer i
dekarboniseringsteknologier,
vedvarende energi og
energieffektivitet.
Artikel 11
Aftaler mellem
medlemsstaterne
- I situationer, hvor en
medlemsstats
nettoimportafhængighed er
lig med eller højere end
100 %, indgås der senest
den 1. december 2022 en
aftale mellem den
importerende medlemsstat
og den vigtigste
eksportmedlemsstat om en
passende fordeling af de
ekstraordinære indtægter.
Alle medlemsstater kan i
en ånd af solidaritet
indgå sådanne aftaler,
som også kan dække
indtægter fra nationale
kriseforanstaltninger i
henhold til artikel 8,
herunder aktiviteter
inden for handel med
elektricitet.
- Kommissionen bistår
medlemsstaterne under
hele
forhandlingsprocessen
samt tilskynder til og
letter udvekslingen af
bedste praksis mellem
medlemsstaterne.
Afdeling 3
Foranstaltninger for
detailhandel
Artikel 12
Midlertidig udvidelse af
offentlige indgreb i
prisfastsættelsen for
elektricitet til også at
omfatte SMV'er
Uanset EU-reglerne om
offentlige indgreb i
prisfastsættelse kan
medlemsstaterne anvende
offentlige indgreb i
prisfastsættelsen for
elektricitetslevering til
SMV'er. Sådanne
offentlige indgreb skal:
a) tage hensyn til
støttemodtagerens årlige
forbrug i de seneste fem
år og fastholde et
incitament til at
reducere efterspørgslen
b) opfylde de betingelser,
der er fastsat i artikel
5, stk. 4 og 7, i
direktiv (EU) 2019/944
c) opfylde de betingelser,
der er fastsat i denne
forordnings artikel 13,
hvis det er relevant.
Artikel 13
Midlertidig mulighed for
at fastsætte elpriser,
der er lavere end
omkostningerne
Uanset EU-reglerne om
offentlige indgreb i
prisfastsættelse kan
medlemsstaterne, når de
anvender offentlige
indgreb i
prisfastsættelse for
elektricitetslevering i
henhold til artikel 5,
stk. 6, i direktiv (EU)
2019/944 eller til denne
forordnings artikel 12,
undtagelsesvis og
midlertidigt fastsætte en
pris for
elektricitetslevering,
som er lavere end
omkostningerne, forudsat
at alle følgende
betingelser er opfyldt:
a) foranstaltningen omfatter
en begrænset del af
forbruget og fastholder
et incitament til at
reducere efterspørgslen
b) der er ingen
forskelsbehandling mellem
leverandører
c) leverandørerne
kompenseres for at levere
til priser, der er lavere
end omkostningerne og
d) alle leverandører har
mulighed for at afgive
tilbud til den pris for
elektricitetslevering,
der er lavere end
omkostningerne på samme
grundlag.
KAPITEL III
Foranstaltning vedrørende
råolie-, naturgas-, kul-
og raffinaderisektorerne
Artikel 14
Støtte til
energislutkunder gennem
et midlertidigt
solidaritetsbidrag
- Ekstraordinære
overskud fra EU-selskaber
og faste driftssteder med
aktiviteter i råolie-,
naturgas-, kul- og
raffinaderisektorerne vil
være omfattet af et
obligatorisk midlertidigt
solidaritetsbidrag,
medmindre medlemsstaterne
har vedtaget tilsvarende
nationale
foranstaltninger.
- Medlemsstaterne
sikrer, at vedtagne
tilsvarende nationale
foranstaltninger har
samme mål og er genstand
for lignende regler som
det midlertidige
solidaritetsbidrag i
henhold til denne
forordning og genererer
sammenlignelige eller
højere indtægter i
forhold til de anslåede
indtægter fra
solidaritetsbidraget.
- Medlemsstaterne
vedtager og offentliggør
foranstaltninger til
gennemførelse af det
obligatoriske
midlertidige
solidaritetsbidrag, der
er omhandlet i stk. 1,
senest den 31. december
Artikel 15
Beregningsgrundlag for
det midlertidige
solidaritetsbidrag
Det midlertidige
solidaritetsbidrag for
EU-selskaber og faste
driftssteder med
aktiviteter inden for
råolie-, naturgas-, kul-
og raffinaderisektorerne,
herunder dem, der
udelukkende skattemæssigt
indgår i en konsolideret
koncern, beregnes på
grundlag af det
skattepligtige overskud,
som fastsat i henhold til
nationale skatteregler, i
regnskabsåret 2022
og/eller i regnskabsåret
2023 og i hele deres
varighed, som ligger ud
over en stigning på 20 %
i det gennemsnitlige
skattepligtige overskud,
som fastsat i henhold til
nationale skatteregler, i
de fire regnskabsår, der
begyndte den 1. januar
2018 eller derefter. Hvis
det gennemsnitlige
skattepligtige overskud i
disse fire regnskabsår er
negativt, er det
gennemsnitlige
skattepligtige overskud
nul ved beregningen af
det midlertidige
solidaritetsbidrag.
Artikel 16
Beregningssats for det
midlertidige
solidaritetsbidrag
- Den sats, der anvendes
til beregning af det
midlertidige
solidaritetsbidrag, skal
være mindst 33 % af det
beregningsgrundlag, der
er omhandlet i artikel
- Det midlertidige
solidaritetsbidrag finder
anvendelse ud over de
almindelige skatter og
afgifter i henhold til en
medlemsstats nationale
ret.
Artikel 17
Anvendelse af indtægter
fra det midlertidige
solidaritetsbidrag
- Medlemsstaterne
anvender indtægterne fra
det midlertidige
solidaritetsbidrag med
tilstrækkelig rettidig
virkning til et eller
flere af følgende formål:
a) finansielle
støtteforanstaltninger
til energislutkunder,
navnlig sårbare
husholdninger, for at
afbøde virkningerne af de
høje energipriser på en
målrettet måde
b) finansielle
støtteforanstaltninger,
der skal bidrage til at
reducere energiforbruget,
f.eks. gennem auktioner
eller udbudsprocedurer
til reduktion af
efterspørgslen, sænke
energislutkunders
omkostninger til
energikøb for bestemte
forbrugsmængder og fremme
energislutkunders
investeringer i
vedvarende energi,
strukturelle
investeringer i
energieffektivitet eller
andre
dekarboniseringsteknologier
c) finansielle
støtteforanstaltninger
for virksomheder i
energitunge industrier,
forudsat at støtten
betinges af investeringer
i vedvarende energi,
energieffektivitet eller
andre
dekarboniseringsteknologier
d) finansielle
støtteforanstaltninger
til udvikling af
energiuafhængigheden,
navnlig investeringer,
der er i overensstemmelse
med målene i
REPowerEU-planen og i den
fælles europæiske
REPowerEU-indsats, såsom
projekter med en
grænseoverskridende
dimension
e) i en ånd af solidaritet
kan medlemsstaterne
afsætte en del af
indtægterne fra det
midlertidige
solidaritetsbidrag til
den fælles finansiering
af foranstaltninger, der
skal mindske de skadelige
virkninger af
energikrisen, herunder
støtte til beskyttelse af
beskæftigelsen og
omskoling og
opkvalificering af
arbejdsstyrken, eller til
at fremme investeringer i
energieffektivitet og
vedvarende energi,
herunder i
grænseoverskridende
projekter og i
EU-finansieringsmekanismen
for vedvarende energi som
fastsat i artikel 33 i
Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU)
2018/1999(11).
- Foranstaltningerne i
stk. 1 skal være klart
definerede,
gennemsigtige,
forholdsmæssige,
ikkediskriminerende og
kontrollerbare.
Artikel 18
Solidaritetsbidragets
midlertidige karakter
Solidaritetsbidraget, som
anvendes af
medlemsstaterne i
overensstemmelse med
denne forordning, er af
midlertidig karakter. Det
finder kun anvendelse på
ekstraordinære overskud,
der genereres i de
regnskabsår, der er
omhandlet i artikel 15.
KAPITEL IV
Afsluttende bestemmelser
Artikel 19
Overvågning og
håndhævelse
- Den kompetente
myndighed i hver
medlemsstat overvåger
gennemførelsen på sit
område af de
foranstaltninger, der er
omhandlet i artikel 3-7,
10, 12 og 13.
- Snarest muligt efter
denne forordnings
ikrafttræden og senest
den 1. december 2022
aflægger medlemsstaterne
rapport til Kommissionen
om de planlagte
foranstaltninger til
reduktion af
efterspørgslen, der
kræves i henhold til
artikel 5 og om de
aftaler mellem
medlemsstaterne, der er
indgået i henhold til
artikel 11.
- Senest den 31. januar
2023 og på ny senest den
- april 2023 aflægger
medlemsstaterne rapport
til Kommissionen om:
a) den opnåede reduktion af
efterspørgslen i henhold
til artikel 3 og 4 og de
foranstaltninger, der er
truffet for at opnå
reduktionen i henhold til
artikel 5
b) de ekstraordinære
indtægter i henhold til
artikel 6
c) foranstaltningerne til
fordeling af de
ekstraordinære indtægter,
og deres anvendelse til
at afbøde virkningen af
de høje elpriser for
elslutkunderne i henhold
til artikel 10
d) eventuelle offentlige
indgreb i
prisfastsættelsen for
elektricitetslevering som
omhandlet i artikel 12 og
13.
- Medlemsstaterne
aflægger rapport til
Kommissionen om:
a) indførelsen af det
midlertidige
solidaritetsbidrag i
henhold til artikel 14,
herunder i hvilke(t)
regnskabsår, de vil
anvende det, senest den
31. december 2022
b) eventuelle senere
ændringer af den
nationale retlige ramme
senest en måned efter
datoen for
offentliggørelsen i deres
respektive nationale
officielle tidender
c) anvendelsen af
indtægterne i henhold til
artikel 17 senest en
måned efter datoen, hvor
de har opkrævet
indtægterne i
overensstemmelse med
national ret
d) de vedtagne tilsvarende
nationale
foranstaltninger som
omhandlet i artikel 14
senest den 31. december
2022; medlemsstaterne
forelægger også en
vurdering af de
indtægter, der genereres
ved disse vedtagne
tilsvarende nationale
foranstaltninger, og af
anvendelsen af disse
indtægter senest en måned
efter datoen, hvor de har
opkrævet indtægterne i
overensstemmelse med
national ret.
Artikel 20
Evaluering
- Senest den 30. april
2023 foretager
Kommissionen en
evaluering af kapitel II
i lyset af elprisen og
Unionens generelle
elforsyningssituation og
forelægger Rådet en
rapport om de vigtigste
resultater af denne
evaluering. På grundlag
af denne rapport kan
Kommissionen navnlig,
hvis det er begrundet i
de økonomiske
omstændigheder eller
elmarkedets funktion i
Unionen og i de enkelte
medlemsstater, foreslå at
forlænge denne
forordnings
anvendelsesperiode, ændre
loftet over
markedsindtægter i
artikel 6, stk. 1, og
kilderne til elproduktion
som omhandlet i artikel
7, stk. 1, som den finder
anvendelse på, eller på
anden måde ændre kapitel
II.
- Senest den 15. oktober
2023 og på ny senest den
- oktober 2024
foretager Kommissionen en
evaluering af kapitel III
i lyset af den generelle
situation i sektoren for
fossile brændstoffer og
de ekstraordinære
overskud, der er
genereret, og forelægger
Rådet en rapport om de
vigtigste resultater af
denne evaluering.
Artikel 21
Undtagelser
- Artikel 4-7 finder
ikke anvendelse på
regioner i den yderste
periferi som omhandlet i
artikel 349 i TEUF, der
ikke kan sammenkobles med
Unionens elmarked.
- Medlemsstaterne kan
beslutte ikke at anvende
artikel 4-7 på
elektricitet, der
produceres i små
isolerede systemer eller
små forbundne systemer.
- Artikel 4-7 er ikke
obligatoriske for Cypern
og Malta. Hvis Cypern
beslutter at anvende
artikel 4-7, finder
artikel 6, stk. 1, ikke
anvendelse på
elektricitet produceret
fra råolieprodukter.
Artikel 22
Ikrafttræden og
anvendelse
- Denne forordning
træder i kraft dagen
efter offentliggørelsen i
Den Europæiske Unions
Tidende.
- Uden at det berører
forpligtelsen til at
sikre fordelingen af de
ekstraordinære indtægter
i overensstemmelse med
artikel 10 og til at
anvende indtægterne fra
det midlertidige
solidaritetsbidrag i
overensstemmelse med
artikel 17, og uden at
det berører den i artikel
20, stk. 2, omhandlede
rapporteringsforpligtelse,
finder denne forordning
anvendelse indtil den 31.
december 2023, jf. dog
følgende:
a) Artikel 4 finder
anvendelse fra den 1.
december 2022 til den 31.
marts 2023
b) Artikel 5 og 10 finder
anvendelse fra den 1.
december 2022
c) Artikel 6, 7, og 8 finder
anvendelse fra den 1.
december 2022 til den 30.
juni 2023
d) Artikel 20, stk. 2,
finder anvendelse indtil
den 15. oktober 2024.
Denne forordning er
bindende i alle
enkeltheder og gælder
umiddelbart i
medlemsstaterne i
overensstemmelse med
traktaterne.
Udfærdiget i Bruxelles,
den 6. oktober 2022.
På Rådets vegne
M. BEK
Formand
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 af 5. juni 2019 om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for
Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 22).
(2) EUT L 198 af 20.7.2006, s. 18.
(3) Rådets forordning (EU) 2022/1369 af 5. august 2022 om koordinerede foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen efter gas
(EUT L 206 af 8.8.2022, s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og
om ændring af direktiv 2012/27/EU (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for elektricitet (EUT L 158 af
14.6.2019, s. 54).
(6) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder
(EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 82).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/941 af 5. juni 2019 om risikoberedskab i elsektoren og om ophævelse af
direktiv 2005/89/EF (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L
312 af 22.11.2008, s. 3).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af den statistiske nomenklatur
for økonomiske aktiviteter NACE rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte
statistiske områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af energiunionen og
klimaindsatsen, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og (EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF
og (EU) 2015/652 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).
Bilag 2
Fradrag for produktionsanlæg, der producerer elektricitet fra faste biomassebrændsler og råolieprodukter
Det forhøjede fradrag
efter § 3, stk. 2, 4.
pkt., beregnes i euro pr.
MWh som:
(B+Ɛ×C+T) /ƞ + D + F/FLH
Hvor:
-
B er brændselsprisen i
euro pr. MWh, der er
fastsat på
aftaletidspunktet for den
periode, der afregnes
for. B beregnes som
middelværdien af hver
kalendermåned. Hvis
brændslet er indkøbt i en
anden valuta pr. enhed
end euro pr. MWh, skal
der foretages en
omregning til euro pr.
MWh under anvendelse af
Danmarks Nationalbanks
offentliggjorte
gennemsnitlige valutakurs
for den dato, hvor
aftalen om indkøb af
brændslet er indgået, og
angives en brændværdi.
Brændværdien kan
dokumenteres med
repræsentative målinger
eller ved at benytte
standardværdier fra
Energistyrelsens
offentliggjorte årlige
Energistatistik.
-
Ɛ er CO2-indholdet i
det anvendte brændsel i
kg pr. MWh. Ɛ fastlægges
til 266 kg pr. MWh1) for
gasolie, 2812) kg pr. MWh
for fuelolie og 0 for
biomasse.
-
C er CO2-kvoteprisen i
euro pr. ton. C opgøres
som middelværdien af
dagsprisen for hver dag i
hver kalendermåned.
Dagsprisen fremgår som
End of Day Index på den
offentlige
handelsplatform European
Energy Exchange AG.
-
T er
transportomkostningen for
brændsel i euro pr. MWh.
T fastlægges til 1,13)
euro pr. MWh.
-
ƞ er
elvirkningsgraden. ƞ
fastlægges til 26 pct.
for produktionsanlæg,
hvis hovedbrændsel i 2021
var olie, og 35 pct. for
produktionsanlæg, hvis
hovedbrændsel i 2021 var
biomasse.
-
D er de variable
driftsomkostninger i euro
pr. MWh. D fastlægges til
4 euro pr. MWh.
-
F er faste
omkostninger i euro pr.
MW pr. år (investeringer
og faste
driftsomkostninger). F
fastlægges til 60.000
euro pr. MW pr. år for
produktionsanlæg, hvis
hovedbrændsel i 2021 var
olie, og 120.000 euro pr.
MW pr. år for
produktionsanlæg, hvis
hovedbrændsel i 2021 var
biomasse.
-
FLH er det årlige
antal
fuldlastdriftstimer. FLH
fastlægges til 500
fuldlastdriftstimer for
olie og 5.000
fuldlastdriftstimer for
biomasse.
-
U fastlægges til 100
euro pr. MWh.
-
Svarende til 74 kg pr. GJ.
-
Svarende til 78 kg pr. GJ.
-
2,3 kr.pr. GJ, jf. Energistyrelsens samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger.
Officielle noter
- Som bilag er medtaget Rådets forordning (EU) nr. 1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser,
EU-Tidende 2022, nr. L 261 I, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Gengivelsen af visse af forordningens bestemmelser i loven er udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke
forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.