Gældende
Seneste:
LBK nr 123 af 01/02/2024
Ministerium:
Miljøministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeHavstrategiloven
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Formål og
anvendelsesområde
Kapitel 2 Havstrategier
Kapitel 3 Havstrategiernes
tilvejebringelse
Kapitel 4 Revision af
havstrategierne
Kapitel 5 Administrative
bestemmelser
Kapitel 6 Frister
Kapitel 7 Ikrafttræden m.v.
Bilag 1 Vejledende lister over
økosystemernes elementer,
menneskeskabte
belastninger og
menneskelige aktiviteter,
der er relevante for
havområderne
Bilag 2 Kvalitative deskriptorer
til beskrivelse af god
miljøtilstand
Bilag 3 Vejledende lister over
karakteristika, der skal
tages hensyn til ved
fastsættelse af miljømål
Bilag 4 Overvågningsprogrammer
Bilag 5 Indsatsprogrammer
Bekendtgørelse af lov om havstrategi1)
Herved bekendtgøres lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 25. november 2019, med de ændringer, der følger af § 15
i lov nr. 900 af 21. juni 2022.
Kapitel 1
Formål og anvendelsesområde
Loven har til formål at fastlægge rammerne for de foranstaltninger, der skal gennemføres for at opnå eller opretholde god
miljøtilstand i havets økosystemer, og muliggøre en bæredygtig udnyttelse af havets ressourcer.
Stk. 2.
Miljøministeren udarbejder havstrategier for at
-
beskytte, bevare og forebygge forringelse af havmiljøet og, hvor det er muligt, genoprette marine økosystemer i områder, hvor
de er blevet negativt påvirket,
-
forebygge og reducere tilførsler til havmiljøet med henblik på gradvis at udfase forureningen og sikre, at der ikke er nogen
væsentlige virkninger på eller risici for havets biodiversitet, de marine økosystemer eller menneskers sundhed eller retmæssige
anvendelse af havet,
-
sikre de marine økosystemers evne til at håndtere forandringer og
-
sikre, at det samlede pres fra menneskelige aktiviteter er foreneligt med opnåelse af god miljøtilstand.
Loven omfatter danske havområder, herunder havbund og undergrund, på søterritoriet og i de eksklusive økonomiske zoner,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på havområder, der strækker sig ud til 1 sømil uden for basislinjen, i det omfang de er omfattet af
lov om vandplanlægning og indsatser, der indgår i en vedtaget Natura 2000-plan efter miljømålsloven.
Stk. 3.
Loven omfatter ikke aktiviteter, der alene tjener forsvarsformål eller den nationale sikkerhed.
Definitioner
Ved miljøtilstand forstås i denne lov miljøets overordnede tilstand i havområderne under hensyntagen til de enkelte marine
økosystemers struktur, funktion og processer samt de naturlige fysiografiske, geografiske, biologiske, geologiske og klimatiske
faktorer tillige med de fysiske, akustiske og kemiske forhold, herunder forhold, der skyldes menneskelige aktiviteter i eller uden
for det pågældende område.
Stk. 2.
Ved god miljøtilstand forstås i denne lov en miljøtilstand, hvor havområderne giver økologisk mangfoldige og dynamiske oceaner og
have, der er rene, sunde og produktive inden for rammerne af deres naturlige vilkår, og hvor havmiljøet udnyttes på et bæredygtigt
niveau, så nuværende og fremtidige generationers muligheder for anvendelse og aktiviteter sikres. Ved god miljøtilstand sikres:
-
At de enkelte marine økosystemers struktur, funktion og processer samt de dermed forbundne fysiografiske, geografiske,
geologiske og klimatiske faktorer tillader disse økosystemer at fungere i fuldt omfang og bevare deres modstandsdygtighed over for
menneskeskabte miljøforandringer, at marine arter og habitater beskyttes, at menneskeskabt nedgang i biodiversiteten forebygges,
og at de forskellige biologiske komponenter fungerer i indbyrdes balance.
-
At økosystemernes hydromorfologiske, fysiske og kemiske egenskaber, herunder dem, der skyldes menneskelige aktiviteter i det
pågældende område, understøtter ovennævnte økosystemer, og at menneskeskabte tilførsler af stoffer og energi, herunder støj, i
havmiljøet ikke skaber forureningsvirkninger.
Stk. 3.
Ved miljømål forstås i denne lov en kvalitativ eller kvantitativ beskrivelse af den ønskede tilstand for de forskellige
komponenter af samt belastningerne og påvirkningerne af havområderne.
Stk. 4.
Ved forurening forstås i denne lov direkte eller indirekte udledning i havmiljøet af stoffer eller energi som følge af menneskelig
aktivitet. Definitionen omfatter menneskeskabt undervandsstøj, der forårsager eller må forventes at forårsage skadevirkninger på
de levende ressourcer og marine økosystemer, herunder tab af biodiversitet, farer for menneskers sundhed, hindringer for marine
aktiviteter, herunder fiskeri, turisme, fritidsaktiviteter og anden legitim anvendelse af havet, forringelse af havvandets
brugsværdi og ødelæggelse af herlighedsværdier eller generelt forringelse af den bæredygtige udnyttelse af havets goder og
ydelser.
Kapitel 2
Havstrategier
Miljøministeren udarbejder efter forudgående drøftelse med berørte statslige myndigheder havstrategier for havområderne i
-
Nordsøen, herunder Kattegat, og
-
Østersøen.
Stk. 2.
Ministeren kan bestemme, at havområderne nævnt i stk. 1 skal underopdeles. Underopdeles havområderne, skal der udarbejdes en
havstrategi for hvert af de underopdelte havområder.
Stk. 3.
Havstrategierne skal samordnes med de lande, som Danmark deler havregioner med.
Havstrategierne skal indeholde:
-
Basisanalyser, jf. § 6.
-
Beskrivelser af god miljøtilstand, jf. § 7.
-
Fastsættelse af miljømål og dertil knyttede indikatorer, jf. § 8.
-
Overvågningsprogrammer, jf. § 9.
-
Indsatsprogrammer, jf. § 10.
Basisanalyser
Basisanalyserne udarbejdes på baggrund af bilag 1 og skal indeholde:
-
En analyse af havområdernes væsentlige egenskaber og nuværende miljøtilstand, som særlig omfatter de fysisk-kemiske egenskaber,
habitattyper og biologiske egenskaber.
-
En analyse af de væsentlige påvirkninger, herunder fra menneskelige aktiviteter, af havområdernes miljøtilstand. Analysen skal
omfatte påvirkningernes kvalitative og kvantitative sammensætning og mærkbare tendenser samt de vigtigste kumulative effekter og
synergivirkninger og tage hensyn til relevante analyser, der er udarbejdet i medfør af den øvrige lovgivning.
-
En samfundsøkonomisk analyse af havområdernes udnyttelse og af omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet.
Beskrivelse af god miljøtilstand
På baggrund af basisanalyserne og bilag 1 og 2 beskrives god miljøtilstand for havområderne.
Fastsættelse af miljømål
På baggrund af basisanalyserne og bilag 1 og 3 fastsættes miljømål og dertil knyttede indikatorer med henblik på at opnå
god miljøtilstand i havområderne.
Stk. 2.
Ved fastsættelsen af miljømål og indikatorer efter stk. 1 skal der tages hensyn til miljømål, der er fastsat efter anden
lovgivning eller internationale aftaler. Det skal i den forbindelse sikres, at miljømålene er indbyrdes forenelige, og at der så
vidt muligt tages hensyn til grænseoverskridende påvirkninger.
Overvågningsprogrammer
På baggrund af basisanalyserne, miljømålene og bilag 1 og 4 skal miljøministeren udarbejde og gennemføre
overvågningsprogrammer med henblik på en løbende vurdering af miljøtilstanden i havområderne.
Indsatsprogrammer
På baggrund af basisanalyserne, miljømålene og bilag 5 fastlægger miljøministeren i indsatsprogrammer de
foranstaltninger, der skal træffes for at opnå eller opretholde god miljøtilstand.
Stk. 2.
Indsatsprogrammerne omfatter geografiske beskyttelsesforanstaltninger, der bidrager til sammenhængende og repræsentative net af
beskyttede havområder, og som i tilstrækkelig grad dækker mangfoldigheden i de enkelte økosystemer.
Stk. 3.
Der skal ved udarbejdelsen af indsatsprogrammerne tages hensyn til
-
de virkninger, som indsatsprogrammerne kan have på andre landes havområder, og
-
de sociale og økonomiske konsekvenser af de påtænkte foranstaltninger.
Stk. 4.
Ministeren skal ikke træffe specifikke foranstaltninger, hvis basisanalyserne viser, at der ikke er nogen væsentlig risiko for
havmiljøet, eller hvis omkostningerne ved foranstaltningerne ikke står i et rimeligt forhold til risikoen for havmiljøet, forudsat
at der ikke sker yderligere forringelser.
Miljøministeren kan i indsatsprogrammerne fastlægge områder, hvor miljømålene eller god miljøtilstand ikke kan opnås i
alle henseender ved foranstaltninger fastlagt i indsatsprogrammerne, når dette er begrundet i
-
handlinger eller undladelser, som danske myndigheder ikke er ansvarlige for,
-
naturlige årsager,
-
force majeure eller
-
ændringer af havområdets fysiske karakteristika på grund af foranstaltninger truffet af hensyn til overordnede
samfundsinteresser, der tillægges større vægt end disse miljøpåvirkninger, herunder eventuelle grænseoverskridende påvirkninger.
Stk. 2.
Hvor naturlige forhold umuliggør en forbedring af dele af havområders tilstand inden udgangen af 2020, skal indsatsprogrammerne
indeholde en beskrivelse heraf.
Stk. 3.
Finder stk. 1 og 2 anvendelse, skal det begrundes i indsatsprogrammet.
Stk. 4.
Hvis stk. 1 og 2 finder anvendelse, skal miljøministeren fortsat træffe passende ad hoc-foranstaltninger med henblik på at opfylde
miljømålene i størst muligt omfang, forebygge yderligere forringelser i de berørte havområders tilstand og begrænse de skadelige
påvirkninger inden for Østersøen og Nordsøen eller i andre EU-medlemslandes havområder. Ad hoc-foranstaltninger skal, i det omfang
det er praktisk muligt, integreres i indsatsprogrammet.
Stk. 5.
Finder stk. 1, nr. 4, anvendelse, skal miljøministeren sikre, at ændringerne eller forandringerne ikke vedvarende udelukker eller
hindrer, at der opnås en god miljøtilstand i hele det pågældende havområde eller i andre medlemsstaters havområder.
Kapitel 3
Havstrategiernes tilvejebringelse
Miljøministeren offentliggør udkast til basisanalyserne, beskrivelserne af god miljøtilstand, fastsættelsen af miljømål
og dertil knyttede indikatorer, overvågningsprogrammerne og indsatsprogrammerne. Ved offentliggørelsen oplyser ministeren om
indsigelsesfristen, jf. stk. 3.
Stk. 2.
Samtidig med offentliggørelsen efter stk. 1 sendes udkastene til statslige, regionale og kommunale myndigheder, hvis interesser
berøres af udkastene.
Stk. 3.
Fristen for fremsættelse af indsigelser er 12 uger regnet fra datoen for offentliggørelsen.
Efter udløbet af fristen i § 12, stk. 3, træffer miljøministeren afgørelse om basisanalyserne, beskrivelserne af god
miljøtilstand, fastsættelsen af miljømål og dertil knyttede indikatorer, overvågningsprogrammerne og indsatsprogrammerne.
Stk. 2.
Hvis der i forbindelse med afgørelser efter stk. 1 foretages væsentlige ændringer, kan ministeren ikke træffe afgørelse om de
enkelte dele af havstrategierne, før eventuelle berørte parter har haft lejlighed til at udtale sig herom. Ministeren fastsætter
en frist herfor. Hvis ændringerne er så omfattende, at der reelt foreligger nye udkast, skal procedurerne i § 12 følges.
Stk. 3.
Ministeren offentliggør afgørelser efter stk. 1. Ved offentliggørelsen skal der gives klagevejledning, herunder oplysning om
klagefrist.
Kapitel 4
Revision af havstrategierne
Miljøministeren reviderer basisanalyserne, beskrivelserne af god miljøtilstand, fastsættelsen af miljømål og dertil
knyttede indikatorer, overvågningsprogrammerne og indsatsprogrammerne hvert sjette år.
Stk. 2.
Der kan til enhver tid foretages ændringer af de enkelte dele af havstrategierne. Reglerne i §§ 12 og 13 finder tilsvarende
anvendelse på sådanne ændringer.
Stk. 3.
Uanset stk. 1 har miljøministeren pligt til i samarbejde med de medlemsstater, der grænser op til den samme havregion, der er
omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske
foranstaltninger, og hvor havets tilstand er så kritisk, at der er behov for øjeblikkelig handling, at udarbejde en fælles plan
som en del af havstrategien i henhold til § 4, stk. 1. Planen skal sikre en tidligere iværksættelse af indsatsprogrammerne samt
eventuelle strengere beskyttelsesforanstaltninger, forudsat at dette ikke udgør en hindring for at opnå eller opretholde en god
miljøtilstand i en anden havregion eller subregion.
Stk. 4.
Finder stk. 3 anvendelse, skal miljøministeren underrette Europa-Kommissionen om den reviderede tidsplan og fortsætte i
overensstemmelse med denne.
Kapitel 5
Administrative bestemmelser
Miljøministeren kan bemyndige en statslig myndighed oprettet under Miljøministeriet eller, efter forhandling med
vedkommende minister, andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1,
herunder om, at afgørelser ikke skal kunne påklages, jf. dog § 19.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende
minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om:
-
Basisanalyser, herunder om analysemetoder og metodiske standarder m.v.
-
Beskrivelser af god miljøtilstand, herunder om, hvilke kriterier og metodiske standarder der skal anvendes ved beskrivelserne.
-
Fastsættelse af miljømål.
-
Overvågningsprogrammer, herunder om specifikationer og metodiske standarder for overvågningen.
-
Indsatsprogrammer.
Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1.
Statslige, regionale og kommunale myndigheder er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af de
miljømål og indsatsprogrammer, der fastsættes efter §§ 12 og 13.
Klage
Afgørelser truffet efter §§ 12 og 13 kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge
afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 10, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, for så vidt angår processuelle spørgsmål i forbindelse
med tilvejebringelsen af havstrategierne.
Klageberettiget er følgende:
-
Enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.
-
Offentlige myndigheder.
-
Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø.
-
Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen
berører sådanne interesser.
-
Erhvervsorganisationer, der varetager interesser inden for lovens område.
Stk. 2.
Ved klage efter stk. 1, nr. 3-5, kan Miljø- og Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer
deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter.
Klage skal være indgivet skriftligt, inden 4 uger efter at basisanalyser, beskrivelser af god miljøtilstand, fastsættelse
af miljømål og dertil knyttede indikatorer, overvågningsprogrammer og indsatsprogrammer er offentliggjort. Hvis klagefristen
udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.
Stk. 2.
Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af
digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation
om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden.
Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb
videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de
dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen og de
anførte klagepunkter.
Stk. 3.
Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i
klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.
Stk. 4.
Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske
ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital
selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.
Stk. 5.
Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø- og
Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 3 ikke anvendelse.
En klage har ikke opsættende virkning, medmindre Miljø- og Fødevareklagenævnet bestemmer andet.
Kapitel 6
Frister
Følgende tidsfrister er gældende for tilvejebringelsen af havstrategierne efter kapitel 2 og 3:
-
Basisanalyserne skal foreligge senest den 15. juli 2012.
-
Beskrivelserne af god miljøtilstand skal foreligge senest den 15. juli 2012.
-
Miljømålene skal være fastsat senest den 15. juli 2012.
-
Miljøministeren offentliggør senest den 31. december 2013 relevante oplysninger om de geografiske beskyttelsesforanstaltninger,
der er nævnt i § 10, stk. 2.
-
Overvågningsprogrammerne opstilles og gennemføres senest den 15. juli 2014.
-
Indsatsprogrammerne udarbejdes senest den 31. december 2015.
-
Indsatsprogrammerne iværksættes senest den 31. december 2016.
Kapitel 7
Ikrafttræden m.v.
Loven træder i kraft den 15. juli 2010.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 580 af 18. juni 2012 (Reform af klagesystemet på natur- og miljøområdet m.v.)2) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 28
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Loven finder anvendelse på afgørelser truffet i 1. instans efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
(Udelades)
Lov nr. 1631 af 26. december 2013 (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning)3) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17
Stk. 1.
(Udelades)
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 2 og 3, § 4, nr. 2, §§ 5-11, § 12, nr. 1, 3, 4 og 6, § 13, § 14, nr.
1 og 2 og 4-8, og §§ 15 og 16. Ministeren kan herunder bestemme, at ændringerne træder i kraft på forskellige tidspunkter.4)
Stk. 3.
(Udelades)
Lov nr. 86 af 28. januar 2014 (Obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af
klage over lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet m.v.)5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 26
Stk. 1.
(Udelades)
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 1-6, § 7, nr. 2 og 3, og §§ 8-25.6)
Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser, der træffes, før loven træder i kraft. For sådanne klager finder de
hidtidige regler anvendelse.
Lov nr. 178 af 24. februar 2015 (Ændringer af auktionsordningen og andre regler om indvinding af råstoffer på havet som følge af
regeringens konkurrencepolitiske udspil og evaluering af råstofloven, ændringer som følge af overførelse af kystbeskyttelsesloven
til Miljøministeriet og præcisering af gennemførelse af havstrategirammedirektivet m.v.)7) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet8) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 24. Loven træder i kraft den 1. februar 2017.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren kan efter høring af miljøministeren fastsætte overgangsregler.
Stk. 4.
(Udelades)
Stk. 5.
Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat
med hjemmel i denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 6.
Verserende klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet eller Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der ikke er
færdigbehandlet ved denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles og afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i denne
lov. Dette gælder dog ikke verserende klagesager ved Natur- og Miljøklagenævnet, som ved lovens ikrafttræden skal færdigbehandles
og afgøres af Planklagenævnet, jf. § 1 i lov om Planklagenævnet.
Stk. 7.
(Udelades)
Lov nr. 1554 af 19. december 2017 (National liste med handelsforbud m.v. over for visse invasive arter og nyaffattelse af bilag 1
til lov om havstrategi)9) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens § 2 træder i kraft den 7. december 2018.
Stk. 3.
(Udelades)
Lov nr. 900 af 21. juni 2022 (Dispensation og klagesagsbehandling m.v. på fortidsmindeområdet)10) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 18
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 2.
(Udelades).
Miljøministeriet, den 1. februar 2024
P.M.V.
Tone Madsen
/ Peter Østergård Have
Bilag 1
Vejledende lister over økosystemernes elementer, menneskeskabte belastninger og menneskelige aktiviteter, der er relevante for
havområderne
Tabel 1
De marine økosystemers struktur, funktion og processer med særlig relevans for § 6, stk. 1, nr. 1, § 7 og § 9
Tema Økosystemets elementer Mulige parametre og Relevante kvalitative
karakteristika deskriptorer som fastsat
(bemærkning 1) i bilag 2 (bemærkning 2
og 3)
Arter Artsgrupper (bemærkning Variation i rum og tid 1), 3)
4) af havfugle, for hver enkelt art eller
havpattedyr, havkrybdyr, bestand:
fisk og blæksprutter i – udbredelse, tæthed
havregionen eller og/eller biomasse
subregionen – størrelse, alder og
kønsfordeling
– frugtbarhed,
overlevelsesrate og
dødelighed/skadesfrekvens
– adfærd, herunder
bevægelser og migration
– artens habitat (omfang,
egnethed)
Gruppens
artssammensætning
Habitater Overordnede habitattyper For hver enkelt 1), 6)
i vandsøjlen (pelagisk) habitattype:
og på havbunden (bentisk) – habitatets udbredelse
(bemærkning 5) eller og omfang (og volumen,
andre habitattyper, hvis det er relevant)
herunder deres – arternes sammensætning,
tilknyttede biologiske tæthed og/eller biomasse
samfund i hele den (variation i rum og tid)
pågældende havregion – artenernes størrelses-
eller subregion og aldersfordeling (hvis
det er relevant)
– fysiske, hydrologiske
og kemiske karakteristika
Dertil for pelagiske
habitater:
– koncentration af
klorofyl a
– hyppigheden og omfanget
af algeopblomstring
Økosystemer, herunder Økosystemets struktur, Variation i rum og tid 1), 4)
fødenet funktion og processer, af:
som omfatter: – temperatur og is
– fysiske og hydrologiske – hydrologi (bølger og
karakteristika vandstrømme, opvældning
– kemiske karakeristika af bundvand, blanding,
– biologiske opholdstid, tilførsel af
karakteristika ferskvand, havniveau)
– funktioner og processer – dybdeforhold
– turbiditet (indhold af
silt/sedimenter),
gennemsigtighed, støj
– havbundssubstrat og
havbundsmorfologi
– salinitet,
næringsstoffer (N, P),
organisk kulstof, opløste
luftarter (pCO2, O2) og
pH-værdi
– sammenhæng mellem
habitater og arter af
havfugle, havpattedyr,
havkrybdyr, fisk og
blæksprutter
– struktur i de
pelagisk-bentiske samfund
– produktivitet
Bemærkninger til tabel 1
Bemærkning 1: Denne kolonne indeholder
en vejledende liste over
relevante parametre og
karakteristika for arter,
habitater og økosystemer,
som afspejler de
parametre, der påvirkes
af belastningerne i tabel
2 i dette bilag og er
relevante for de
kriterier, der er
fastlagt af
Europa-Kommissionen i
henhold til direktivet.
De enkelte parametre og
karakteristika, der er
beregnet til at blive
anvendt i forbindelse med
overvågning og vurdering,
bør fastslås i henhold
til kravene i loven,
navnlig kravene i §§ 6-9.
Bemærkning 2: Tallene i denne kolonne
henviser til de
nummererede punkter i
bilag 2.
Bemærkning 3: Kun de tilstandsbaserede
kvalitative deskriptorer
nr. 1), 3), 4) og 6), for
hvilke der er opstillet
kriterier af
Europa-Kommissionen i
henhold til direktivet,
er opført i tabel 1. Alle
de andre
belastningsbaserede
kvalitative deskriptorer
i bilag 2 kan være
relevante for hvert
enkelt tema.
Bemærkning 4: Disse artsgrupper
præciseres yderligere i
del II i bilaget til
Kommissionens afgørelse
(EU) 2017/848 af 17. maj
2017 om fastlæggelse af
kriterier og metodiske
standarder for god
miljøtilstand i
havområder samt
specifikationer og
standardmetoder for
overvågning og vurdering
og om ophævelse af
afgørelse 2010/477/EU.
Bemærkning 5: Disse overordnede
habitattyper præciseres
yderligere i del II i
bilaget til afgørelse
(EU) 2017/848.
Tabel 2
Menneskeskabte belastninger, anvendelsesformål og menneskelige aktiviteter, der befinder sig i eller påvirker havmiljøet
2 a Menneskeskabte
belastninger af
havmiljøet med særlig
relevans for § 6, stk. 1,
nr. 1 og 2, og §§ 7-9
Tema Belastning (Bemærkning 1) Mulige parametre Relevante kvalitative
deskriptorer som fastsat
i bilag 2 (bemærkning 2
og 3)
Biologisk Tilførsel eller spredning Intensiteten og 2)
af ikkehjemmehørende variationen i rum og tid
arter af belastningen i
havmiljøet samt ved
belastningens udspring,
hvis det er relevant
Til vurderingen af
belastningens
Tilførsel af mikrobielle miljømæssige påvirkning -
patogener udvælges de elementer og
parametre, der er
relevante for
økosystemet, fra tabel 1
Tilførsel af genetisk -
modificerede arter og
flytning af hjemmehørende
arter
Tab af eller ændringer i -
de naturlige biologiske
samfund på grund af
opdræt af dyrearter eller
dyrkning af plantearter
Forstyrrelse af arter -
(f.eks. i yngle- hvile-
og fourageringsområder)
som følge af menneskelig
tilstedeværelse
Udnyttelse af eller 3)
dødelighed/skader hos
vilde arter (forårsaget
af erhvervsfiskeri og
rekreativt fiskeri samt
andre aktiviteter)
Fysisk Fysisk forstyrrelse af 6), 7)
havbunden (midlertidig
eller oprettelig)
Fysisk tab (som følge af
permanente ændringer i
havbundens substrat eller
morfologi eller af
indvinding af havbundens
substrat)
Ændringer af de
hydrologiske forhold
Stoffer, affald og energi Tilførsel af 5)
næringsstoffer – diffuse
kilder, punktkilder,
atmosfærisk deposition
Tilførsel af organisk
materiale – diffuse
kilder og punktkilder
Tilførsel af andre 8), 9)
stoffer (f.eks.
syntetiske stoffer,
ikkesyntetiske stoffer,
radionukleider) – diffuse
kilder, punktkilder,
atmosfærisk deposition,
akutte hændelser
Tilførsel af affald (fast 10)
affald, herunder
mikropartikler)
Tilførsel af 11)
menneskeskabt lyd
(impulslyde,
kontinuerlige lyde)
Tilførsel af andre former
for energi (herunder
elektromagnetiske felter,
lys og varme)
Tilførsel af vand – -
punktkilder (f.eks.
saltvand)
2 b Anvendelsesformål og
menneskelige aktiviteter,
der befinder sig i eller
påvirker havmiljøet
med særlig relevans for §
6, stk. 1, nr. 4 og 3
(kun aktiviteter, der er
markeret med *, er
relevante for § 6, stk.
1, nr. 3), § 8 og § 10.
Tema Aktivitet
Fysisk omstrukturering af Landvinding
floder, kystlinjer eller
havbunden
(vandressource-forvaltning)
Kanalbygning og andre
ændringer af vandløb
Kystsikring og
beskyttelse mod
oversvømmelser*
Offshoreanlæg (til andre
formål end
olie/gas/vedvarende
energi)
Omstrukturering af
havbundens morfologi,
herunder
opgravning/uddybning og
klapning af materiale*
Udvinding af ikkelevende Udvinding af mineraler
ressourcer (bjergarter, metalmalme,
grus, sand, skaller)*
Udvinding af olie og gas,
herunder tilhørende
infrastruktur*
Udvinding af salt
Udvinding af vand*
Energiproduktion Vedvarende
energiproduktion (vind,
bølge- og
tidevandsenergi),
herunder tilhørende
infrastruktur*
Ikkevedvarende
energiproduktion
Kabelføring af el og
kommunikation*
Udnyttelse af levende Fangst af fisk og skaldyr
ressourcer (erhvervsmæssig,
rekreativ)*
Forarbejdning af fisk og
skaldyr*
Høst af havplanter*
Jagt og indsamling til
andre formål*
Opdræt eller dyrkning af Havbrug, herunder
levende ressourcer tilhørende infrastruktur*
Ferskvandsdambrug
Landbrug
Skovbrug
Transport Infrastruktur til
transportformål*
Skibstransport
Lufttransport
Landtransport
Bymæssige og industrielle Bymæssige
anvendelsesformål anvendelsesformål
Industrielle
anvendelsesformål
Behandling og
bortskaffelse af affald*
Turisme og fritid Infrastruktur til turisme
og fritid*
Turist- og
fritidsaktiviteter*
Sikkerhed/forsvar Militære operationer
(omfattet af § 2, stk. 3)
Uddannelse og forskning Forsknings-,
undersøgelses- og
undervisningsaktiviteter*
Bemærkning 1: Vurderingen af
belastninger bør omfatte
belastningernes niveau i
havmiljøet og, hvis det
er er relevant, omfanget
af deres tilførsel (fra
landbaserede eller
atmosfæriske kilder) til
havmiljøet.
Bemærkning 2: Tallene i denne kolonne
henviser til de
nummererede punkter i
bilag 2.
Bemærkning 3: Kun de
belastningsbaserede
kvalitative deskriptorer
nr. 3), 4), 5), 6), 7),
8), 9), 10) og 11), for
for hvilke der er
opstillet kriterier af
Europa-Kommissionen i
henhold til direktivet,
er opført i tabel 2 a.
Alle de andre
tilstandsbaserede
kvalitative deskriptorer
i bilag 2 kan være
relevante for hvert
enkelt tema.
Bilag 2
Kvalitative deskriptorer til beskrivelse af god miljøtilstand
-
Biodiversiteten er opretholdt. Kvaliteten og forekomsten af habitater samt udbredelsen og tætheden af arter svarer til de
fremherskende fysiografiske, geografiske og klimatiske forhold.
-
Ikkehjemmehørende arter indført ved menneskelige aktiviteter ligger på niveauer, der ikke ændrer økosystemerne i negativ
retning.
-
Populationerne af alle fiske- og skaldyrarter, der udnyttes erhvervsmæssigt, ligger inden for sikre biologiske grænser og
udviser en alders- og størrelsesfordeling, der er betegnende for en sund bestand.
-
Alle elementer i havets fødenet, i den udstrækning de er kendt, er til stede og forekommer med normal tæthed og diversitet og
på niveauer, som er i stand til at sikre en langvarig artstæthed og opretholdelse af arternes fulde reproduktionsevne.
-
Menneskeskabt eutrofiering er minimeret, navnlig de negative virkninger heraf, såsom tab af biodiversitet, forringelse af
økosystemet, skadelige algeforekomster og iltmangel på vandbunden.
-
Havbundens integritet er på et niveau, der sikrer, at økosystemernes struktur og funktioner bevares, og at især bentiske
økosystemer ikke påvirkes negativt.
-
Permanent ændring af de hydrografiske egenskaber påvirker ikke de marine økosystemer i negativ retning.
-
Koncentrationer af forurenende stoffer ligger på niveauer, der ikke medfører forureningsvirkninger.
-
Forurenende stoffer i fisk og skaldyr til konsum overstiger ikke de niveauer, der er fastlagt i fællesskabslovgivningen eller
andre relevante standarder.
-
Egenskaberne ved og mængderne af affald i havet skader ikke kyst- og havmiljøet.
-
Indførelsen af energi, herunder undervandsstøj, befinder sig på et niveau, der ikke påvirker havmiljøet i negativ retning.
For at beskrive god miljøtilstand som omhandlet i § 7 skal der tages hensyn til hver af de kvalitative deskriptorer, der er opført
på listen i dette bilag, med henblik på at identificere de deskriptorer, der skal anvendes til at beskrive god miljøtilstand for
den pågældende havregion eller subregion. Hvis miljøministeren mener, at det ikke er hensigtsmæssigt at anvende én eller flere af
disse deskriptorer, forelægger ministeren Europa-Kommissionen en begrundelse herfor.
Bilag 3
Vejledende lister over karakteristika, der skal tages hensyn til ved fastsættelse af miljømål
-
Tilstrækkelig dækning af de elementer, der karakteriserer havområder henhørende under Danmarks overhøjhed eller jurisdiktion
inden for en havregion eller subregion.
-
Behov for a) ud fra definitionen af god miljøtilstand at fastsætte mål, hvis opfyldelse resulterer i en ønsket tilstand, b) at
fastsætte målbare mål og dertil knyttede indikatorer, der kan kontrolleres og vurderes, og c) at fastsætte operative mål, der
refererer til konkrete gennemførelsesforanstaltninger med henblik på at understøtte opfyldelsen af målene.
-
Specifikation af den miljøtilstand, der skal opnås eller opretholdes, og formulering af denne tilstand i form af målbare
egenskaber ved de elementer, der karakteriserer Danmarks havområder inden for en havregion eller subregion.
-
Målene skal være forenelige og ikke i modstrid med hinanden.
-
Specifikation af de ressourcer, der er nødvendige for at opfylde målene.
-
Formulering af mål og en tidsplan, herunder eventuelle midlertidige mål, for opfyldelsen af disse.
-
Specifikation af indikatorer, der kan benyttes til at overvåge fremskridt og støtte beslutningstagningen med henblik på
målopfyldelsen.
-
Om nødvendigt specificeres referencepunkter (mål- og grænsereferencepunkter).
-
Behørig hensyntagen til økonomiske og sociale forhold i forbindelse med fastlæggelsen af mål.
-
Undersøgelse af den række miljømål med dertil knyttede indikatorer samt grænse- og målreferencepunkter, der er fastlagt i
lyset af de i § 1 omhandlede generelle miljømål, med henblik på at vurdere, om opfyldelsen af målene vil føre til, at havområderne
under Danmarks overhøjhed eller jurisdiktion inden for en havregion når den ønskede tilstand.
-
Overensstemmelse mellem miljømålene og de mål, som Fællesskabet og Danmark har forpligtet sig til at opfylde i henhold til
relevante internationale og regionale aftaler, under anvendelse af de mål, der er mest relevante for at nå de miljømålsætninger,
der er fastsat i § 1.
-
Efter fastsættelsen af miljømålene og indikatorerne bør de sammenholdes med de generelle miljømål, der er omhandlet i § 1, med
henblik på at vurdere, om opfyldelsen af miljømålene vil føre til, at havområderne når den ønskede tilstand.
Bilag 4
Overvågningsprogrammer
-
Der må fremlægges oplysninger med henblik på en vurdering af miljøtilstanden og af afstanden til og fremskridtene hen imod god
miljøtilstand i overensstemmelse med bilag 1 og med de kriterier og metodiske standarder, der skal defineres af
Europa-Kommissionen i henhold til direktivet.
-
Der må tilvejebringes oplysninger, som gør det muligt at udvælge egnede indikatorer for miljømål.
-
Det må sikres, at der tilvejebringes oplysninger, som gør det muligt at vurdere virkningerne af de i § 10 nævnte
foranstaltninger.
-
Konstateres der afvigelser fra den ønskede miljøtilstand, må der indføjes aktiviteter, der gør det muligt at finde frem til
årsagen til forringelsen og dermed til, hvilke afhjælpende foranstaltninger der eventuelt bør træffes for at vende tilbage til god
miljøtilstand.
-
Der må fremlægges oplysninger om kemisk forurening i arter bestemt til konsum fra områder med erhvervsfiskeri.
-
Der må indføjes aktiviteter, der kan bekræfte, at de afhjælpende foranstaltninger resulterer i de ønskede ændringer og ikke i
uønskede bivirkninger.
-
Der må indsamles oplysninger på havregionsniveau eller subregionsniveau i overensstemmelse med § 4.
-
Det må sikres, at fremgangsmåden ved vurdering og vurderingsmetoderne er indbyrdes sammenlignelige inden for og mellem
havregioner og/eller subregioner.
-
Der må udarbejdes tekniske specifikationer og standardovervågningsmetoder på fællesskabsplan for at gøre oplysningerne
sammenlignelige.
-
Der må så vidt muligt sikres overensstemmelse med eksisterende programmer udarbejdet på regionalt og internationalt niveau, så
programmerne bliver sammenhængende og dobbeltarbejde undgås, under anvendelse af de retningslinjer for overvågning, der er mest
relevante for den pågældende havregion eller subregion.
-
Som en del af basisanalysen må der indføjes en vurdering af væsentlige ændringer i miljøforholdene og om nødvendigt nye og
opdukkende problemer.
-
Som en del af basisanalysen må de i bilag 1 anførte relevante elementer, herunder deres naturlige variabilitet, medtages, og
fremskridtene i retning af opfyldelsen af miljømålene må i givet fald evalueres under anvendelse af de fastsatte indikatorer og
deres grænse- eller målreferencepunkter.
Bilag 5
Indsatsprogrammer
-
Kontrol med input: forvaltningsforanstaltninger, der har indflydelse på det tilladte niveau af menneskelig aktivitet.
-
Kontrol med output: forvaltningsforanstaltninger, der har indflydelse på det tilladte niveau af forstyrrelser i en
økosystemkomponent.
-
Rumlig og tidsmæssig fordelingskontrol: forvaltningsforanstaltninger, der har indflydelse på, hvor og hvornår en aktivitet må
finde sted.
-
Foranstaltninger til koordinering af forvaltningen: redskaber, hvormed det sikres, at forvaltningen koordineres.
-
Foranstaltninger til forbedring af sporingen af havforurening, hvor dette er muligt
-
Økonomiske incitamenter: forvaltningsforanstaltninger, der giver brugerne af havøkosystemerne en økonomisk interesse i at agere
på en måde, der bidrager til at opfylde målsætningen om god miljøtilstand.
-
Skadebegrænsnings- og genopretningsværktøjer: forvaltningsværktøjer, der fremmer genoprettelse af beskadigede komponenter af
havøkosystemer.
-
Kommunikation, inddragelse af interessenter og oplysning af offentligheden.
Officielle noter
-
Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for
Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet), EU-Tidende 2008 nr. L 164, side 19, og
Kommissionens direktiv 2017/845/EU af 17. maj 2017 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF for så vidt
angår de vejledende lister over elementer, der skal tages hensyn til under udarbejdelsen af havstrategier, EU-Tidende 2017, nr. L
125, side 27.
-
Lovændringen ændrer lovens § 21, stk. 2, og indsætter ny § 21, stk. 3.
-
Lovændringen ændrer lovens § 2, stk. 2.
-
Bestemmelsen i § 5 i lov nr. 1631 af 26. december 2013 trådte i kraft den 1. juli 2016, jf. bekendtgørelse nr. 775 af 24. juni
2016 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov om vandforsyning m.v., lov om vurdering og styring af
oversvømmelsesrisikoen fra vandløb og søer og forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning).
-
Lovændringen ændrer lovens § 21, skt. 2, 1. pkt., og indsætter § 21, stk. 4 og 5.
-
Bestemmelsen i § 22 i lov nr. 86 af 28. november 2014 trådte i kraft den 28. januar 2015, jf. bekendtgørelse nr. 57 af 23.
januar 2015 om ikrafttræden af lov om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige andre love.
-
Lovændringen ændrer lovens § 11, stk. 3, og indsætter § 11, stk. 4, 2. pkt., § 11, stk. 5, og § 14, stk. 3 og 4.
-
Lovændringen, hvis § 47, nr. 1, overalt i loven ændrer ”Natur- og Miljøklagenævnet” til ”Miljø- og Fødevareklagenævnet” og
”Natur- og Miljøklagenævnets” til ”Miljø- og Fødevareklagenævnets”, og som ændrer § 19 og § 21, stk. 2, 1. pkt.
-
Lovændringen ændrer fodnoten til lovens titel og nyaffatter lovens bilag 1.
-
Lovændringen ændrer henvisningen i lovens § 19 således, at der henvises til § 3, stk. 1, nr. 10, i stedet for § 3, stk. 1, nr.
9, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet.