Gældende
Seneste:
LBK nr 116 af 24/01/2024
Ministerium:
Transportministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeHavneloven
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Lovens område
Kapitel 2 Anlæg, vedligeholdelse og
nedlæggelse af havne
Kapitel 3 Adgang til benyttelse af
en havn
Kapitel 4 Organisationsformer m.v.
Kapitel 5 Ansættelsesforhold
Kapitel 5 a Sikring af
havnefaciliteter og havne
Kapitel 6 Ordensreglement samt
klageadgang
Kapitel 7 Straf, ikrafttræden,
overgangsbestemmelser
m.v.
Bekendtgørelse af lov om havne
Herved bekendtgøres lov om havne jf. lovbekendtgørelse nr. 457 af 23. maj 2012, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 658
af 8. juni 2016 og § 5 i lov nr. 144 af 28. februar 2018.
Kapitel 1
Lovens område
Denne lov gælder for havne, der anvendes til erhvervsmæssig ekspedition af gods, køretøjer, personer og landinger af fisk.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 3, 4 og 15 finder dog også anvendelse for havne, som ikke anvendes erhvervsmæssigt.
Transportministeren1) fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller anvende
internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og
beslutninger om naturbeskyttelse på havneområder og procedurer for gennemførelse af vurderinger af indvirkninger på miljøet af
offentlige og private projekter. Transportministeren fastsætter desuden regler om meddelelse af påbud og forbud og om
oplysningspligter, hvis sådanne regler er nødvendige for at gennemføre eller anvende internationale konventioner og EU-regler om
forhold, der er omfattet af denne lov.
Kapitel 2
Anlæg, vedligeholdelse og nedlæggelse af havne
Anlæg af ny havn eller udvidelse af en bestående havn kræver tilladelse af transportministeren i medfør af denne lov.
Stk. 2.
Udvidelse af en bestående havn ved etablering af faste anlæg, uddybning og opfyldning på søterritoriet inden for en havns dækkende
værker kan udføres uden tilladelse efter stk. 1, medmindre udvidelsen kræver en vurdering af de miljømæssige konsekvenser af
anlægget. Transportministeren fastsætter regler herom.
Stk. 3.
Der kan i forbindelse med meddelelse af tilladelse efter stk. 1 stilles vilkår, herunder om sikkerhedsstillelse for udgifter til
fjernelse af en havn eller dele af dens værker.
Transportministeren træffer efter anmodning afgørelse om udgiftsfordeling mellem havne i tilfælde, hvor flere havne
beliggende ved samme fjord eller sejlløb i forening skal udføre arbejder til sikring af den nødvendige vanddybde i fjord eller
sejlløb eller i forening skal foretage afmærkning og isbrydning. Ministeren kan endvidere pålægge en havn at deltage i udgifterne
til et arbejde af den nævnte art, som udføres af en eller flere havne ved samme fjord eller sejlløb.
Transportministeren kan meddele påbud om forsvarlig istandsættelse af en havns værker eller om nødvendigt fjernelse af
disse.
Stk. 2.
Transportministeren kan meddele påbud om, at en havn skal fjernes, når den ikke længere anvendes.
Kapitel 3
Adgang til benyttelse af en havn
Havne har modtagepligt for skibe, i det omfang pladsforholdene og sikringshensyn tillader det, medmindre andet er bestemt
af transportministeren i tilladelser meddelt i henhold til tidligere lovgivning.
Kapitel 4
Organisationsformer m.v.
En havn kan organiseres som
-
en statshavn,
-
en kommunal havn,
-
en kommunal selvstyrehavn,
-
et helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskab eller
-
en privatretligt organiseret havn, der ikke er omfattet af nr. 4.
Stk. 2.
Havnearealer skal prioriteres anvendt til erhvervsmæssige aktiviteter, der understøtter søtransport, eller til andre aktiviteter,
der forudsætter havnenær beliggenhed, inden for rammerne af den valgte organisationsform. Såfremt arealerne ikke kan udlejes til
disse aktiviteter, kan havnen udleje arealerne til andre formål.
Stk. 3.
To eller flere kommunalbestyrelser kan drive én eller flere havne som nævnt i stk. 1, nr. 2 eller 3, som et kommunalt fællesskab,
jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse. Den kommunale tilsynsmyndighed godkender efter §§ 60 og 60 a i lov om kommunernes styrelse
aftaler om et kommunalt fællesskab om drift af en eller flere havne. Sådanne aftaler skal også godkendes af transportministeren.
Stk. 4.
Hvis en eller flere havne drives som et kommunalt fællesskab i henhold til stk. 3, varetager det kommunale fællesskabs bestyrelse
de opgaver, der i §§ 8 og 9 varetages af kommunalbestyrelsen.
En havn kan uanset organisationsform
-
forestå drift og anlæg af havneinfrastruktur, herunder af dækkende værker, kajer og havnebassiner,
-
udleje arealer og eksisterende bygninger på havnen til private virksomheder på markedsvilkår og
-
indgå i samarbejde med andre havne om drift og udvikling af havnens infrastruktur, bygninger og faciliteter og om indkøb af
varer og tjenesteydelser.
Stk. 2.
Havnen kan erhverve arealer i begrænset afstand fra havnens eksisterende arealer, såfremt havnens eksisterende arealer ikke er
tilstrækkelige til at yde service til havnens brugere eller til at sikre havnens fortsatte drift. På sådanne arealer kan havnen
udøve aktiviteter inden for rammerne af den valgte organisationsform. Udøvelse af aktiviteter og erhvervelse af arealer skal
udskilles i et selvstændigt skattepligtigt selskab med begrænset ansvar, som drives på markedsvilkår og i overensstemmelse med
selskabslovens bestemmelser.
Stk. 3.
Havnen kan ud over det oprindelige kapitalindskud i det i stk. 2 nævnte selskab ikke yde tilskud eller lån eller stille garanti
for lån til selskabet eller på anden vis hæfte for selskabets gæld. Kommunen kan ikke yde nogen form for økonomisk støtte til et
selskab, der udskilles fra en kommunal selvstyrehavn eller en havn organiseret som et helt eller delvis kommunalt ejet
aktieselskab.
En statshavn styres af transportministeren eller den, som ministeren bemyndiger hertil.
Stk. 2.
Ministeren kan nedsætte et havneråd til varetagelse af den daglige drift. Hvis et havneråd nedsættes, vælger kommunalbestyrelsen i
den kommune, hvori havnen ligger, 2 af rådets medlemmer. Ministeren fastsætter havnerådets beføjelser.
Stk. 3.
Havnen kan stille kraner, pakhuse og lign. til rådighed med henblik på at betjene skibe, stevedorer, areallejere m.fl.
Stk. 4.
Transportministeren eller den, som ministeren bemyndiger dertil, fastsætter takster for benyttelse af statens havne.
Stk. 5.
Transportministeren kan beslutte, at en statshavn overdrages til en kommune, jf. § 6, stk. 1, nr. 2 og 3, eller omdannes til
aktieselskab, jf. § 6, stk. 1, nr. 4 og 5.
En kommunal havn styres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor havnen ligger.
En kommunal selvstyrehavn er en selvstændig virksomhed, som styres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor havnen
ligger.
Stk. 2.
Havnens ledelse varetages af en havnebestyrelse, der vælges af kommunalbestyrelsen. Havnebestyrelsens medlemstal skal være ulige.
Valget sker på kommunalbestyrelsens konstituerende møde og har virkning for kommunalbestyrelsens funktionsperiode.
Havnebestyrelsen vælger en formand.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal efter havnebestyrelsens indstilling godkende bestyrelsesvedtægt og regnskaber samt beslutninger om
optagelse af lån og om ansættelse og afskedigelse af havnechef.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen og havnebestyrelsen skal ved udøvelsen af deres kompetence varetage havnens interesser. Havnebestyrelsen er
over for kommunalbestyrelsen ansvarlig for havnens drift og vedligeholdelse.
Stk. 5.
Havnen kan stille kraner, pakhuse og lign. til rådighed med henblik på at betjene skibe, stevedorer, areallejere m.fl.
Stk. 6.
Den kommunale selvstyrehavn kan i den pågældende havn alene eller i samarbejde med andre
-
udføre havnerelateret operatørvirksomhed,
-
udføre skibsrelaterede hjælpetjenester,
-
udnytte overskydende kapacitet i havnens materiel til at sælge tjenester til havnens brugere,
-
eje og drive bygninger og anlæg, der servicerer havnens brugere, og
-
eje og drive bølge- og vindenergianlæg og sælge overskudsproduktion herfra.
Stk. 7.
Udøvelse af de i stk. 6 nævnte aktiviteter er betinget af,
-
at aktiviteten ikke allerede udøves af en privat aktør i den pågældende havn, og
-
at der efter annoncering ikke kan identificeres private aktører, der på egen hånd vil udøve aktiviteten på markedsvilkår i den
pågældende havn, idet annoncering dog kun skal finde sted, i det omfang aktiviteten har en forventet årlig omsætning på 500.000
kr. eller derover.
Stk. 8.
Annonceringen efter stk. 7, nr. 2, skal indeholde følgende oplysninger:
-
Beskrivelse af aktiviteten,
-
kontaktoplysninger,
-
frist for modtagelse af skriftligt tilsagn efter stk. 9 og
-
adresse for modtagelse af skriftligt tilsagn efter stk. 9.
Stk. 9.
Der skal ved annoncering efter stk. 7, nr. 2, gives private aktører en frist på mindst 8 uger til at afgive skriftligt tilsagn om
at ville udøve aktiviteten på markedsvilkår. Udøver havnen efter annoncering selv aktiviteten, skal annonceringen gentages hvert
femte år. Hvis der efter genannoncering er en privat aktør, der giver tilsagn om at ville udøve aktiviteten på markedsvilkår, skal
havnen indstille aktiviteten.
Stk. 10.
Hvis der efter annoncering efter stk. 7, nr. 2, ikke er private aktører, som vil udøve aktiviteten efter stk. 6 alene, men er en
eller flere private aktører, som på markedsvilkår vil udøve aktiviteten i samarbejde med havnen, kan havnen ikke udøve aktiviteten
alene. Er der ingen private aktører, der vil udøve aktiviteten alene, men flere private aktører, som på markedsvilkår vil udøve
aktiviteten i samarbejde med havnen, kan havnen vælge at samarbejde med en eller flere af de private aktører. Havnen opstiller i
det i 2. pkt. nævnte tilfælde kriterier til brug for udvælgelsen af den eller de aktører, som havnen vil samarbejde med.
Stk. 11.
Udøvelse af aktiviteter som nævnt i stk. 6 skal udskilles i et selvstændigt skattepligtigt selskab med begrænset ansvar, som
drives på markedsvilkår og i overensstemmelse med selskabslovens bestemmelser. Havnen kan ud over det oprindelige kapitalindskud i
selskabet ikke yde tilskud eller lån eller stille garanti for lån til selskabet eller på anden vis hæfte for selskabets gæld.
Kommunen kan ikke yde nogen form for økonomisk støtte til selskabet. Hvis selskabet i 5 på hinanden følgende år har haft et
negativt driftsresultat efter renter, men før afskrivninger, skal selskabet opløses. Hvis et selskab på den baggrund er blevet
opløst, kan havnen kun udøve samme aktivitet i et nyt selskab, hvis særlige forhold taler herfor.
Stk. 12.
Havnen drives således, at dens indtægter mindst dækker udgifterne. Kommunalbestyrelsen fastsætter de overordnede økonomiske rammer
for havnens drift, og havnebestyrelsen disponerer selvstændigt inden for de fastsatte rammer over anlægs- og driftsmidler.
Stk. 13.
Havnens daglige administration skal holdes adskilt fra kommunens.
Stk. 14.
Havnens midler skal være regnskabsmæssigt adskilt fra kommunens, jf. dog stk. 16, 2. pkt. Havnen skal udarbejde resultatopgørelse
og balance efter reglerne i årsregnskabsloven. Regnskabsaflæggelse i øvrigt skal foregå efter principperne i årsregnskabsloven.
Revision af havnens regnskaber foretages af en af kommunalbestyrelsen valgt revisor.
Stk. 15.
Transportministeren fastsætter regler om vederlag og udgiftsgodtgørelse til havnebestyrelsens formand og øvrige medlemmer samt
disses stedfortrædere. Udgifterne hertil afholdes af havnekassen.
Stk. 16.
En kommunal selvstyrehavn skal overgå til at være en kommunal havn, når den i 5 på hinanden følgende år har haft et negativt
driftsresultat efter renter, men før afskrivninger. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde med transportministerens
godkendelse beslutte i stedet at tilføre havnen ny kapital.
En havn organiseret som helt eller delvist kommunalt ejet aktieselskab er en erhvervsdrivende virksomhed. En havn
organiseret som et helt kommunalt ejet aktieselskab sidestilles med statslige aktieselskaber i selskabsloven og i
årsregnskabsloven.
Stk. 2.
Når en kommunal selvstyrehavn eller en kommunal havn omdannes til et aktieselskab og der i den forbindelse foretages apportindskud
af anlæg m.v., kan udbytte m.v. til aktionærer først udbetales, efter at der er foretaget hensættelser til vedligeholdelse af og
nyanlæg i havnen.
Stk. 3.
En havn organiseret som et helt eller delvis kommunalt ejet aktieselskab kan stille kraner, pakhuse og lign. til rådighed med
henblik på at betjene skibe, stevedorer, areallejere m.fl. og udføre havnerelateret operatørvirksomhed.
Stk. 4.
En havn organiseret som et helt eller delvis kommunalt ejet aktieselskab kan i den pågældende havn alene eller i samarbejde med
andre
-
udføre skibsrelaterede hjælpetjenester,
-
udnytte overskydende kapacitet i havnens materiel til at sælge tjenester til havnens brugere,
-
eje og drive bygninger og anlæg, der servicerer havnens brugere,
-
eje og drive bølge- og vindenergianlæg og sælge overskudsproduktion herfra og
-
i øvrigt udøve aktiviteter, der understøtter brugen af havnen og søtransport.
Stk. 5.
Udøvelse af de i stk. 4 nævnte aktiviteter er betinget af,
-
at aktiviteten ikke allerede udøves af en privat aktør i den pågældende havn, og
-
at der efter annoncering ikke kan identificeres en privat aktør, der på egen hånd vil udøve aktiviteten på markedsvilkår i den
pågældende havn, idet annoncering dog kun skal finde sted, i det omfang aktiviteten har en forventet årlig omsætning på 500.000
kr. eller derover.
Stk. 6.
Annonceringen efter stk. 5, nr. 2, skal indeholde følgende oplysninger:
-
Beskrivelse af aktiviteten,
-
kontaktoplysninger,
-
frist for modtagelse af skriftligt tilsagn efter stk. 7 og
-
adresse for modtagelse af skriftligt tilsagn efter stk. 7.
Stk. 7.
Der skal ved annoncering efter stk. 5, nr. 2, gives private aktører en frist på mindst 8 uger til at afgive skriftligt tilsagn om
at ville udøve aktiviteten på markedsvilkår. Udøver havnen efter annonceringen selv aktiviteten, skal annonceringen gentages hvert
femte år. Hvis der efter genannoncering er en privat aktør, der giver tilsagn om at ville udøve aktiviteten på markedsvilkår, skal
havnen indstille aktiviteten.
Stk. 8.
Hvis der efter annoncering efter stk. 5, nr. 2, ikke er private aktører, som på markedsvilkår vil udøve aktiviteten efter stk. 4
alene, men er en eller flere private aktører, som på markedsvilkår vil udøve aktiviteten i et selskab med havnen, kan havnen ikke
udøve aktiviteten alene. Er der ingen private aktører, der vil udøve aktiviteten alene, men flere private aktører, som på
markedsvilkår vil udøve aktiviteten i et selskab med havnen, kan havnen vælge at danne et selskab med en eller flere af de private
aktører. Havnen opstiller i det i 2. pkt. nævnte tilfælde kriterier til brug for udvælgelsen.
Stk. 9.
Udøvelse af aktiviteter som nævnt i stk. 4 skal udskilles i et selvstændigt skattepligtigt selskab med begrænset ansvar, som
drives på markedsvilkår og i overensstemmelse med selskabslovens bestemmelser. Havnen kan ud over det oprindelige kapitalindskud i
selskabet ikke yde tilskud eller lån eller stille garanti for lån til selskabet eller på anden vis hæfte for selskabets gæld.
Kommunen kan ikke yde nogen form for økonomisk støtte til selskabet.
Stk. 10.
Havnen kan med henblik på at forbedre og effektivisere havnens egen udvikling og drift og med havnens bestyrelses forudgående
godkendelse investere i udenlandske havne med op til 15 pct. af selskabets egenkapital. Investeringer i udenlandske havne skal
udskilles i et selvstændigt skattepligtigt selskab med begrænset ansvar, som drives på markedsvilkår og i overensstemmelse med
selskabslovens bestemmelser. Havnen kan ud over det oprindelige kapitalindskud i selskabet ikke yde tilskud, lån eller stille
garanti for lån til selskabet eller på anden vis hæfte for selskabets gæld. Kommunen kan ikke yde nogen form for økonomisk støtte
til selskabet.
En privatretligt organiseret havn er en erhvervsdrivende virksomhed, som ikke i denne lov er begrænset i sin adgang til
at drive virksomhed.
Kapitel 5
Ansættelsesforhold
Såfremt en statshavn omdannes til et statsligt aktieselskab, jf. § 7, stk. 5, er de statstjenestemænd, der på dette
tidspunkt gør tjeneste i en statshavn, forpligtet til at gøre tjeneste ved aktieselskabet med bevarelse af deres
ansættelsesforhold til staten, ligesom aktieselskabet i forhold til staten er forpligtet til at beskæftige dem. Tilsvarende gælder
for statstjenestemænd, der gør tjeneste i statshavnsadministrationerne i Esbjerg og Frederikshavn.
Stk. 2.
Aktieselskabet tilbyder de i stk. 1 nævnte statstjenestemænd, at de inden for en periode på 2 år fra etableringen af selskabet kan
overgå til ansættelse i dette på særlige vilkår.
Stk. 3.
Til de statstjenestemænd, der ikke ønsker at overgå til ansættelse i selskabet efter stk. 2, udbetaler staten løn m.v. og afholder
udgifter til pension i overensstemmelse med reglerne i tjenestemandslovgivningen.
Stk. 4.
Fra overtagelsen af driften af havnen refunderer aktieselskabet staten de lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 3, og
indbetaler løbende pensionsbidrag til staten. Tilsvarende indbetaler selskabet pensionsbidrag til staten for de statstjenestemænd,
der i medfør af stk. 2 overgår til ansættelse i selskabet med ret til fortsat optjening af tjenestemandspension fra staten.
Pensionsbidraget fastsættes af finansministeren.
§ 12 finder tilsvarende anvendelse på statstjenestemænd ansat ved statshavnene ved en kommunes, et kommunalt fællesskabs
eller et kommunalt aktieselskabs overtagelse af driften af en statshavn eller ved de nævntes hele eller delvise overtagelse af et
statsligt aktieselskab. Kommunen, det kommunale fællesskab eller det kommunale aktieselskab er over for staten og
statstjenestemændene forpligtet på samme måde som et statsligt aktieselskab. Ved en kommunes eller et kommunalt fællesskabs
overtagelse af driften af en statshavn kan tilbuddet om ansættelse på særlige vilkår, jf. § 12, stk. 2, erstattes med et tilbud om
ansættelse som tjenestemand i kommunen eller det kommunale fællesskab.
Valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen i aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 49, stk. 2, skal ske senest
4 måneder efter, at selskabet har overtaget driften af en havn.
Stk. 2.
De statstjenestemænd, der udlånes til et aktieselskab i medfør af §§ 12 og 13, har på lige fod med selskabets medarbejdere ret til
at vælge medarbejderrepræsentanter til selskabets bestyrelse og er på tilsvarende måde valgbare til bestyrelsen. Tilsvarende
gælder for kommunale tjenestemænd, der udlånes til et kommunalt aktieselskab.
Kapitel 5 a
Sikring af havnefaciliteter og havne
Transportministeren kan fastsætte regler om sikring af havnefaciliteter og havne. Transportministeren kan herunder
bestemme, at opgaver vedrørende sikring af havnefaciliteter og havne i nærmere bestemt omfang kan udføres af private.
Stk. 2.
Transportministeriets ansatte og andre, der medvirker ved udarbejdelse af sårbarhedsvurderinger og sikringsplaner, og som modtager
oplysninger i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 1, er under ansvar efter straffelovens §§ 152 - 152 e forpligtet til
over for uvedkommende at hemmeligholde oplysningerne, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Oplysningerne kan videregives til udenlandske myndigheder og internationale organisationer, når det følger af Danmarks
internationale forpligtelser.
(Ophævet)
Kapitel 6
Ordensreglement samt klageadgang
Transportministeren kan fastsætte generelle regler om overholdelse af orden i danske havne.
Stk. 2.
Transportministeren kan desuden fastsætte et individuelt ordensreglement for den enkelte havn efter indstilling fra havnen herom.
Stk. 3.
Havnen skal ved opslag på havneområdet oplyse om ordensreglementet, herunder oplyse, hvor ordensreglementet kan ses i sin helhed.
Stk. 4.
Ordensreglementer, der er fastsat i medfør af tidligere havnelovgivning, forbliver i kraft, indtil de måtte blive afløst af et
reglement udfærdiget i medfør af stk. 2. Havne uden ordensreglement i henhold til stk. 2 skal indsende et sådant til fastsættelse
inden den 1. januar 2006.
Klage over tildeling af anløbsplads i havne, som har modtagepligt, indgives til et af transportministeren nedsat nævn,
jf. stk. 2 og 3. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Nævnet består af 5 medlemmer, der beskikkes af transportministeren. Formanden skal have juridisk kandidateksamen. De 4 andre
medlemmer skal repræsentere henholdsvis havneteknisk, søfartsmæssig, rederimæssig og fiskerimæssig ekspertise. Der beskikkes
suppleanter for formanden og de øvrige medlemmer.
Stk. 3.
Transportministeren fastsætter en forretningsorden for nævnet.
Klage over forvaltningen af en havn efter denne lovs bestemmelser kan indbringes for transportministeren.
Stk. 2.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
Overlader transportministeren sine beføjelser til at træffe afgørelser i henhold til loven eller i henhold til
bestemmelser fastsat i henhold til loven til en institution under Transportministeriet, kan ministeren fastsætte regler om
adgangen til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.
Kapitel 7
Straf, ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.
Med bøde straffes den, der
-
undlader at efterkomme en afgørelse i henhold til § 3 eller
-
undlader at efterkomme et påbud meddelt i medfør af § 4.
Stk. 2.
I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3.
I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat i Det
Europæiske Fællesskabs forordninger på havneområdet.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Loven træder i kraft den 1. januar 2000. § 26 træder dog i kraft den 1. juni 1999.
Stk. 2.
Lov nr. 316 af 16. maj 1990 om trafikhavne m.v. ophæves.
Stk. 3.
De forskrifter, transportministeren har udstedt i medfør af lov nr. 316 af 16. maj 1990 om trafikhavne m.v., forbliver i kraft,
indtil de måtte blive afløst af forskrifter udstedt i medfør af denne lov. Overtrædelse straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4.
I perioden indtil 1. januar 2002 meddeles tilladelse til anlæg af ny havn efter § 2, stk. 1, kun, såfremt særlig grund foreligger.
Uanset § 9, stk. 5 og 6, forbliver de tilladelser, som transportministeren efter de hidtil gældende regler har meddelt
havne til at udføre stevedorevirksomhed, i kraft.
Stk. 2.
Uanset § 7, stk. 3, § 8, stk. 22), og § 9, stk. 5 og 6, kan havne, der hidtil har udført skibsrelaterede hjælpetjenester, herunder
lodsning, bugsering og trosseføring, fortsat udføre disse tjenester.
En havn, hvis anvendelsesområde er begrænset, styres af havneejeren i overensstemmelse med de vilkår, der i medfør af
tidligere lovgivning er fastsat af Transportministeren i tilladelsen til havnens oprettelse eller udvidelse, jf. dog stk. 5.
Overtrædelse af vilkårene straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2.
Vilkår om begrænsning af en havns anvendelsesområde som nævnt i stk. 1 bortfalder, hvis havneejeren foretager anmeldelse til
transportministeren om, at havnen vil udvide sit anvendelsesområde i forhold til den oprindelige tilladelse.
Stk. 3.
Transportministeren kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at vilkår om begrænsning af en havns anvendelsesområde bortfalder
inden den i stk. 2 nævnte frist.
Stk. 4.
Ved bortfald af vilkår efter stk. 2 og 3 får havnen modtagepligt, jf. § 5.
Stk. 5.
Transportministeren kan dog under ganske særlige omstændigheder tillade enkeltstående transporter af gods m.v., der ligger uden
for havnens anvendelsesområde.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Transportministeriet, den 24. januar 2024
Thomas Danielsen
/ Rasmus Shermer
Officielle noter
- Transport- og energiministeren er i hele lovbekendtgørelsen ændret til transportministeren som følge af kongelig resolution af
- november 2007.
-
§ 8, stk. 2 er ophævet ved lov nr. 285 af 27. marts 2012 om ændring af lov om havne.
-
Konsekvensrettelser af anden lovgivning jf. lov nr. 326 af 28. maj 1999 om havne.