Bemærk: Vores AI-chatbot indeholder ikke bemærkninger til ændringslove. Har du brug for disse kan de findes ved den paragraf som ændringsloven vedrører.
Du chatter i øjeblikket med: Gældende love inkl. lovbemærkninger, bekendtgørelser & ændringslove
For at ændre, hvad AI'en bruger som informationskilde anvend knapperne nedenfor eller vælg en af dine uploadede filer!
Afsnit I Afgift af videooptagere
til fjernsyn samt visse
farvefjernsyn og
husholdningsapparater
Afsnit II Afgift af glødelamper
m.v. samt elektriske
sikringer
Afsnit III Afgift af
videokassettebånd
Afsnit IV Afgift af folier
fremstillet af blød
polyvinylchlorid til
emballering af
levnedsmidler
Afsnit V Afgift af tændstikker
Afsnit VI Afgift af cigar- og
cigarettændere
Afsnit VII Afgift af kaffe,
kaffeekstrakter,
kaffeerstatninger m.v.
Afsnit VII a (Ophævet)
Afsnit VIII Afgift af cigaretpapir
Afsnit IX Afgift af skrå og snus
(røgfri tobak)
Afsnit X Fællesbestemmelser
Afsnit XI Overgangs- og
ikrafttrædelsesbestemmelser
Bekendtgørelse af lov om forskellige forbrugsafgifter
Herved bekendtgøres lov om forskellige forbrugsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 22. februar 2018, med de ændringer, der
følger af § 5 i lov nr. 1431 af 5. december 2018, § 8, nr. 1-17, i lov nr. 1728 af 27. december 2018, § 12 i lov nr. 1126 af 19.
november 2019, § 2 i lov nr. 1295 af 5. december 2019 og § 2, nr. 1 og 2, i lov nr. 1588 af 27. december 2019.
Den ændring, der følger af § 8, nr. 18, i lov nr. 1728 af 27. december 2018 om ændring af tinglysningsafgiftsloven og forskellige
andre love og om ophævelse af lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer (Afgiftssaneringspakke m.v.),
er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af ændringen fastsættes af skatteministeren, jf. §
26, stk. 2, i lov nr. 1728 af 27. december 2018.
Den ændring, der følger af § 2, nr. 3, i lov nr. 1588 af 27. december 2019 om ændring af tobaksafgiftsloven og lov om forskellige
forbrugsafgifter (Forhøjelse af afgiften på tobak), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen træder i kraft den
januar 2022, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 1588 af 27. december 2019.
De ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1182 af 8. juni 2021 om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter og
opkrævningsloven (Indførelse af afgift på nikotinholdige væsker til e-cigaretter m.v.), er ikke indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse, da § 1, nr. 4, træder i kraft den 1. april 2022, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 1182 af 8. juni 2021, og da § 1,
nr. 1-3 og 5-10, træder i kraft den 1. juli 2022, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 1182 af 8. juli 2021.
De ændringer, der følger af § 11 i lov nr. 1240 af 11. juni 2021 om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.,
spiritusafgiftsloven, momsloven og forskellige andre love (Implementering af det omarbejdede cirkulationsdirektiv, direktivet om
militær mobilitet og ændringer i alkoholstrukturdirektivet, justering af reglerne om adgang til virksomheders bevillings- og
registreringsforhold, præcisering af bagatelgrænsereglen i en række afgiftslove, justering af momsreglerne for
udlejningsvirksomheder og køreskolers salg af motorkøretøjer og tilpasning til EU-regler af tidspunktet for momsfradragsrettens
indtræden m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da § 11, nr. 1-3, træder i kraft den 1. juli 2021, jf. § 22, stk.
1, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021, og da tidspunktet for ikrafttræden af § 11, nr. 4, fastsættes af skatteministeren, jf. § 22,
stk. 4, i lov nr. 1240 af 11. juni 2021.
Afsnit I
Afgift af videooptagere til fjernsyn samt visse farvefjernsyn og husholdningsapparater
§ 1
(Ophævet)
Afsnit II
Afgift af glødelamper m.v. samt elektriske sikringer
§ 2
(Ophævet)
Afsnit II
Afgift af glødelamper m.v. samt elektriske sikringer
§ 3
Der skal af elektriske glødelamper bortset fra varer omfattet af stk. 2 betales en afgift på 2 kr. og 60 øre pr. stk.
Stk. 2.
Der skal af elektriske glødelamper beregnet til brug i motordrevne køretøjer (autopærer) betales en afgift på 3 kr. og 22 øre pr.
stk.
Stk. 3.
Der skal af damplamper, herunder lysstoflamper, og af neonrør og tilsvarende lysrør betales en afgift på 8 kr. og 79 øre pr. stk.
Fritaget for afgift er ensoklede lavenergilysstofrør (lavenergipærer).
§ 4
(Ophævet)
Afsnit III
Afgift af videokassettebånd
§ 5
(Ophævet)
§ 5a
(Ophævet)
Afsnit IV
Afgift af folier fremstillet af blød polyvinylchlorid til emballering af levnedsmidler
§ 6
(Ophævet)
Afsnit V
Afgift af tændstikker
§ 7
(Ophævet)
Afsnit VI
Afgift af cigar- og cigarettændere
§ 8
(Ophævet)
Afsnit VI
Afgift af cigar- og cigarettændere
§ 9
(Ophævet)
Afsnit VI
Afgift af cigar- og cigarettændere
§ 10
(Ophævet)
Afsnit VII
Afgift af kaffe, kaffeekstrakter, kaffeerstatninger m.v.
§ 11
Der skal af rå kaffe (toldtariffens pos. 0901 11-12) betales en afgift på 6 kr. og 39 øre pr. kg nettovægt.
Stk. 2.
Der skal af brændt kaffe (toldtariffens pos. 0901 21-22) betales en afgift på 7 kr. og 67 øre pr. kg nettovægt.
Stk. 3.
Der skal af kaffeekstrakter uden indhold af andre bestanddele end kaffe (toldtariffens pos. 2101 11) betales en afgift på 16 kr.
og 61 øre pr. kg nettovægt.
Stk. 4.
Af varer under toldtariffens pos. 0901 90 og af varer under toldtariffens pos. 2101 12, der ikke i sig selv er afgiftspligtige
efter stk. 1-3, men som indeholder kaffe eller kaffeekstrakt, svares den i stk. 1-3 nævnte afgift af varens indhold af kaffe eller
kaffeekstrakt.
Stk. 5.
Ved fortoldning, udlevering eller modtagelse af varer som nævnt i stk. 4 skal vægten af de afgiftspligtige bestanddele angives, og
en erklæring herom fra fabrikanten skal fremlægges. Fremlægges fabrikanterklæringen ikke, svares afgift efter stk. 1-3 på grundlag
af varens fulde nettovægt.
§ 11a
Organisationer m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A, og hvis formål helt eller delvis er at foretage
humanitært hjælpearbejde, kan få godtgjort afgift af kaffe og kaffeekstrakter m.v., som er betalt i tidligere handelsled, såfremt
varerne anvendes til det humanitære formål og organisationen m.v. ikke har modtaget betaling for varerne.
Stk. 2.
Godtgørelsen for varer omhandlet i stk. 1 opgøres efter reglerne i § 11.
Stk. 3.
Godtgørelsesperioden er kalenderåret, og ansøgningen om godtgørelse skal være modtaget af told- og skatteforvaltningen senest den
juli efter udløbet af det kalenderår, som der søges godtgørelse for.
Stk. 4.
Ansøgning skal indgives elektronisk, og det er en forudsætning for udbetaling af godtgørelse, at organisationen m.v. har et
cvr-nummer. Godtgørelsen udbetales på ansøgerens Nemkonto.
Stk. 5.
Organisationerne m.v. skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af godtgørelsen og told- og skatteforvaltningens
kontrol. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets afslutning. Der skal indsendes regnskabsoplysninger sammen
med ansøgningen om godtgørelse.
Stk. 6.
Told- og skatteforvaltningen har adgang til at kontrollere materiale, der ligger til grund for udbetalingen af godtgørelsen.
Organisationerne m.v. skal efter anmodning udlevere eller indsende regnskabsmateriale, som ikke er medsendt ansøgningen, til told-
og skatteforvaltningen. Kontrolbestemmelserne i § 17 finder anvendelse ved denne kontrol.
Stk. 7.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for indholdet af regnskabet nævnt i stk. 5, 1. pkt., og de oplysninger, der i
henhold til stk. 5, 3. pkt., skal indsendes sammen med ansøgningen.
Afsnit VII a
(Ophævet)
§ 11b
(Ophævet)
Afsnit VIII
Afgift af cigaretpapir
§ 12
Der skal af cigaretpapir til en cigaret betales en afgift på 5 øre pr. stk.
Afsnit IX
Afgift af skrå og snus (røgfri tobak)
§ 13
Der skal af kardusskrå og snus til nasalt brug, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., betales en
afgift på 113 kr. pr. kg.
Stk. 2.
Der skal af anden røgfri tobak, som er lovligt at markedsføre efter lov om tobaksvarer m.v., betales en afgift på 410 kr. og 76
øre pr. kg.
§ 14
(Ophævet)
Afsnit X
Fællesbestemmelser
§ 14a
Virksomheder, der fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige varer, skal registreres som oplagshaver hos
told- og skatteforvaltningen. Til oplagshavere udstedes et bevis for registreringen.
Stk. 2.
Virksomheder omfattet af stk. 1 kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og betale afgift, hvis mængden af
afgiftspligtige varer opgjort efter stk. 3 svarer til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er
virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.
Stk. 3.
Oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde for en afgiftsperiode på grundlag af den mængde af afgiftspligtige varer, der
er udleveret fra virksomheden i afgiftsperioden.
Stk. 4.
Oplagshavere er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra andre oplagshavere eller fra udlandet at modtage
afgiftspligtige varer.
Stk. 5.
Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at afgiftsberigtigelsen af de i §§ 3 og 11 nævnte varer, der modtages fra udlandet i
erhvervsmæssigt øjemed, afregnes efter reglerne i § 16 a, stk. 1-7.
Stk. 6.
I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 14 a, stk. 3, fradrages
varer, der leveres til en anden oplagshaver, jf. § 14 a, stk. 4,
varer, der leveres til udlandet,
varer, der hos virksomheden er blevet uanvendelige, samt varer, der hos virksomheden eller under transport fra denne er gået
tabt ved brand el.lign., og
varer, der returneres til virksomheden, hvis køberen godtgøres varens pris inklusive afgiften.
Stk. 7.
Skatteministeren kan fastsætte regler om kontrol af fradrag efter stk. 6.
Stk. 8.
Virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 1, og som her til landet sælger afgiftspligtige varer ved fjernsalg,
skal registreres som oplagshaver hos told- og skatteforvaltningen.
§ 15
Oplagshavere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, hvoraf virksomheden skal betale
afgift, og indbetale afgiften for afgiftsperioden til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i
§§ 2-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Stk. 2.
Oplagshavere skal føre regnskab over fremstillingen af afgiftspligtige varer, tilgangen af uberigtigede varer og udleveringen af
afgiftspligtige varer.
Stk. 3.
Virksomheder omfattet af § 14 a, stk. 2, skal løbende føre regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer
til en afgift, der ikke overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden
følgende måneder.
Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler om overførelse af varer mellem oplagshavere efter § 14 a, stk. 4,
fakturaudstedelse og regnskabsførelse.
§ 16
(Ophævet)
§ 16a
Ved indførsel af varer fra steder uden for EU eller fra visse områder, der ikke er omfattet af de pågældende EU-landes
afgiftsområde, svares afgiften ved indførslen, medmindre varerne indføres efter reglerne i § 14 a. Afgiften afregnes efter
reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i stk. 3-7 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
I andre tilfælde svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, medmindre varerne modtages efter reglerne i § 14
a. Erhvervsdrivende varemodtagere skal, inden varerne afsendes fra udlandet, anmelde sig som registrerede varemodtagere hos told-
og skatteforvaltningen, jf. dog stk. 8.
Stk. 4.
De i stk. 3 nævnte registrerede varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden
har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter
reglerne i § 2, § 3 og §§ 5-8, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.
Stk. 5.
For andre varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9, stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter
m.v.
Stk. 6.
Told- og skatteforvaltningen kan pålægge en virksomhed, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse
ved varernes modtagelse. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes
modtagelse.
Stk. 7.
Bestemmelserne i lovens § 15, stk. 2-4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 8.
Ved indførsel eller modtagelse af afgiftspligtige varer efter stk. 3 kan en virksomhed undlade at lade sig registrere som
varemodtager og betale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke
overstiger 10.000 kr. årligt. Den årlige periode er virksomhedens regnskabsår, dog højst 12 på hinanden følgende måneder.
§ 16b
(Ophævet)
§ 17
Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang til at foretage eftersyn i de virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes varebeholdninger,
forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. Virksomhederne og myndighederne skal på begæring meddele
enhver oplysning til brug for kontrollen med afgifterne.
Stk. 2.
Leverandører af materialer eller dele til fremstilling af de i henhold til nærværende lov afgiftspligtige varer er efter begæring
af told- og skatteforvaltningen pligtige at meddele forvaltningen oplysninger om leverancer til de i henhold til nærværende lov
afgiftspligtige virksomheder.
Stk. 3.
Virksomheder, der forhandler afgiftspligtige varer, er pligtige til efter begæring af told- og skatteforvaltningen at meddele
forvaltningen oplysninger om deres indkøb af sådanne varer.
Stk. 4.
Told- og skatteforvaltningen er berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt
sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end oplagshavere.
Stk. 5.
Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang
til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 2-4 omhandlede virksomheder.
Stk. 6.
I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1 er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger også
en elektronisk adgang hertil.
§ 18
(Ophævet)
§ 18a
(Ophævet)
§ 19
(Ophævet)
§ 19a
(Ophævet)
§ 19b
(Ophævet)
§ 19c
(Ophævet)
§ 20
Hvis virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. § 11 i lov om opkrævning af skatter og
afgifter m.v., kan told- og skatteforvaltningen inddrage registreringen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed.
§ 21
Foruden den personkreds, der er omhandlet i § 10 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. hæfter de i § 16 a, stk.
3, nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov.
§ 22
Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt:
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,
overtræder § 14 a, stk. 1, § 15 stk. 1-3, eller § 16 a, stk. 3, 2. pkt.,
fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering told- og skatteforvaltningen har inddraget efter § 20 og
told- og skatteforvaltningen har meddelt virksomheden dette,
fortsætter driften af en afgiftspligtig virksomhed, hvis registrering er inddraget efter § 20 og told- og skatteforvaltningen
har meddelt virksomheden dette, eller
undlader at efterkomme et i medfør af § 16 a, stk. 6, 1. pkt., meddelt påbud.
Stk. 2.
I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3.
Den, der begår en af de i stk. 1 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller
fængsel i indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 22a
Reglerne i §§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse på sager om
overtrædelse af denne lov.
§ 23
Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen efter § 17. Justitsministeren kan
efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.
§ 24
Afgiftspligtige varer, der af oplagshavere leveres til udlandet, er fritaget for afgift. Told- og skatteforvaltningen kan
meddele bevilling til godtgørelse af afgiften af afgiftsberigtigede varer, der erhvervsmæssigt leveres til udlandet. Registrerede
varemodtagere kan uden bevilling efter udløbet af hver afgiftsperiode frem for at søge told- og skatteforvaltningen om godtgørelse
i stedet angive afgift af afgiftsberigtigede varer, der er leveret til udlandet, jf. § 16 a, stk. 4, på afgiftsangivelsen, således
at den godtgørelsesberettigede afgift indgår i opgørelsen af afgiftstilsvaret.
Stk. 2.
Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som
fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 3.
Der svares ikke afgift af varer, der leveres til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale
institutioner m.v. samt de hertil knyttede personer.
§ 25
Skatteministeren bemyndiges til at afholde de med lovens gennemførelse forbundne udgifter.
§ 26
Skatteministeriet bemyndiges til at fastsætte de i øvrigt fornødne regler til gennemførelse af nærværende lov.
Afsnit XI
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 27
(Udelades)
§ 28
Skatteministeriet bemyndiges til at fastsætte de i øvrigt nødvendige overgangsbestemmelser.
§ 29
(Udelades)
§ 30
Denne lov, der ikke gælder for Færøerne og Grønland, træder i kraft den 15. marts 1955.