Gældende
Seneste:
LBK nr 90 af 29/01/2024
Ministerium:
Børne- og Undervisningsministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeFolkeskoleloven
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Folkeskolens formål
Kapitel 2 Folkeskolens struktur og
indhold til og med 9.
klasse
Kapitel 2 a 10. klasses struktur og
indhold
Kapitel 3 Skolevæsenets ordning
Kapitel 4 Lærere og øvrigt
undervisende personale
Kapitel 5 Undervisningspligt.Indskrivning
og optagelse i
folkeskolen
Kapitel 6 Styrelsen af kommunens
skolevæsen
Kapitel 7 Styrelsen af regionens
undervisningstilbud
Kapitel 7 a (Ophævet)
Kapitel 8 Udgifterne til
folkeskolen
Kapitel 9 Klage
Kapitel 10 Andre bestemmelser
Kapitel 11 Evaluering og
kvalitetsudvikling af
folkeskolen og dagtilbud
Kapitel 12 Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
m.v.
Bilag 1
Bekendtgørelse af lov om folkeskolen1)
Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 15. august 2023, med de ændringer, der følger af § 1,
nr. 1-16, i lov nr. 1544 af 12. december 2023.
Den ændring, der følger af § 13, nr. 2, i lov nr. 1746 af 27. december 2016 om lov om ændring af lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige
andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning
om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af
denne ændring fastsættes af børne- og undervisningsministeren, jf. § 23, stk. 3, i lov nr. 1746 af 27. december 2016.
Den ændring, der følger af § 1, nr. 7, i lov nr. 209 af 5. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og
private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om ungdomsskoler (Styrket praksisfaglighed m.v.), er ikke
indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af børne- og
undervisningsministeren, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 209 af 5. marts 2019.
De ændringer, der følger af § 1, nr. 2, 3 og 6, i lov nr. 882 af 21. juni 2022 om ændring af lov om folkeskolen, lov om kommunal
indsats for unge under 25 år og forskellige andre love (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.), er ikke
indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen i § 1, nr. 2, træder i kraft den 1. august 2025, og ændringerne i § 1, nr. 3
og 6, træder i kraft den 1. august 2024, jf. § 6, stk. 3 og 4, i lov nr. 882 af 21. juni 2022.
De ændringer, der følger af § 23 i lov nr. 753 af 13. juni 2023 om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område og forskellige andre love (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede
børn, adoption uden samtykke fra fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier
m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne efterfølgende er ophævet, jf. § 5, nr. 2, i lov nr. 1544 af
12. december 2023.
De ændringer, der følger af lov nr. 1542 af 12. december 2023 om ændring af lov om folkeskolen (Sænkelse af klasseloftet i
børnehaveklassen og på 1. og 2. klassetrin) er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den 1. august
2024, jf. § 2, stk. 1, i lov nr. 1542 af 12. december 2023.
Den ændring, der følger af § 1, nr. 17, i lov nr. 1544 af 12. december 2023 om ændring af lov om folkeskolen, barnets lov, lov om
socialtilsyn og forskellige andre love (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.) er ikke indarbejdet
i denne lovbekendtgørelse, da den træder i kraft den 1. juli 2024, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 1544 af 12. december 2023.
Kapitel 1
Folkeskolens formål
Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre
uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre
lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige
udvikling.
Stk. 2.
Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og
fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.
Stk. 3.
Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre.
Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for folkeskolen, jf. dog § 20, stk. 3, § 44 og § 45, stk. 2, 2. pkt. Kommunalbestyrelsen
har ansvaret for, at alle børn i kommunen sikres ret til vederlagsfri undervisning i folkeskolen.
Stk. 2.
Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret
for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. § 1, og fastlægger undervisningens organisering og
tilrettelæggelse.
Stk. 3.
Elever og forældre samarbejder med skolen om at leve op til folkeskolens formål.
Kapitel 2
Folkeskolens struktur og indhold til og med 9. klasse
Folkeskolen omfatter en 10-årig grundskole bestående af en børnehaveklasse og 1.-9. klasse samt en 1-årig 10. klasse, jf.
kapitel 2 a. Undervisningen i grundskolen består af undervisning i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner,
jf. § 7, samt understøttende undervisning, jf. § 16 a.
Stk. 2.
Børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i
specialklasser og specialskoler. Undervisning som nævnt i 1. pkt. kan også gives i behandlings- og specialundervisningstilbud
efter § 20, stk. 5, eller specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem efter § 20, stk. 5. Der gives desuden
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres
med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. § 16, stk. 4.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, herunder om
adgangen til at indhente viden og specialrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den nationale videns- og
specialrådgivningsorganisation, og kan i den forbindelse fravige §§ 5, 7, 7 a, 13 og 14, § 14 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., og §
28, stk. 1, § 29 og § 36, stk. 2 og 4. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om målrettede
undervisningsforløb på op til 8 uger for børn og unge, der er anbragt på delvis lukkede døgninstitutioner, delvis lukkede
afdelinger på døgninstitutioner, sikrede døgninstitutioner og særligt sikrede afdelinger for en kortere periode, og kan i den
forbindelse fastsætte regler om at fravige §§ 5, 7 og 7 a og § 14 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.
Stk. 4.
Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med virksomheder, institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og
med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af folkeskolens formål og
mål for folkeskolens fag og obligatoriske emner. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes samarbejder, og
skolebestyrelsen fastsætter principper for samarbejdet.
Stk. 5.
Som led i de i stk. 4 nævnte samarbejder eller samarbejder med uddannelsesinstitutioner, organisationer m.v., der er etableret ved
kontrakt, kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens skolevæsen, i begrænset omfang kan varetage
undervisningsopgaver i folkeskolens fag og obligatoriske emner og understøttende undervisning.
Stk. 6.
Folkeskolen kan tilbyde eleverne undervisning i deres fritid.
Stk. 7.
Folkeskolen kan tilbyde børn optagelse i en skolefritidsordning, hvis børnene er optaget i skolen eller har nået den alder, hvor
de tidligst ville kunne optages i børnehaveklasse. Kommunalbestyrelsen kan med godkendelse af børne- og undervisningsministeren
beslutte, at skolefritidsordninger på skoler eller afdelinger af skoler med normalt ikke over 150 elever kan optage børn fra det
fyldte 3. år.
Stk. 8.
Folkeskolen kan, hvor geografiske eller andre særlige forhold taler derfor, tilbyde voksne at deltage i folkeskolens undervisning
på 8. og 9. klassetrin.
Stk. 9.
Folkeskolen kan i samarbejde med lokalsamfundets folkeoplysnings- og foreningsliv, det frivillige børne- og ungdomsarbejde samt
andre kredse af interesserede borgere medvirke til eller forestå og koordinere kulturcenteraktiviteter.
Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og
holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte i henhold til § 5, stk. 5. Hvis der er behov
herfor, skal der gives personlig assistance, der kan hjælpe barnet til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med
skolegangen.
- Elever, der viser tegn på specifikke læsevanskeligheder, skal af skolens leder tilbydes en risikotest for ordblindhed
senest på 1. klassetrin. Elever med en ordblind forælder skal tilbydes en risikotest for ordblindhed, medmindre skolens leder
efter samråd med elevens forældre, jf. § 54, vurderer, at der ikke er behov herfor. Risikotest skal gennemføres ved anvendelse af
den risikotest for ordblindhed, som Børne- og Undervisningsministeriet stiller til rådighed.
Stk. 2.
Forældre har én gang på 1. klassetrin krav på, at der foretages en risikotest for ordblindhed af deres barn. Kommunalbestyrelsen
foretager risikotesten for ordblindhed efter forældrenes anmodning.
Stk. 3.
Til elever i grundskolen med læsevanskeligheder, der kan skyldes ordblindhed, skal skolens leder tilbyde, at der foretages en
ordblindetest med henblik på at afdække elevens læsevanskeligheder. Tilbuddet gives fra den 1. marts på 3. klassetrin efter samråd
med eleven og forældrene, jf. § 54. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og
modenhed.
Stk. 4.
Forældre har én gang i skoleforløbet fra den 1. marts på 4. klassetrin krav på, at der foretages en ordblindetest af deres barn.
Kommunalbestyrelsen foretager ordblindetesten efter forældrenes anmodning.
Efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren, tilbyder folkeskolen specialpædagogisk bistand til
børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om adgangen
for kommuner, regioner og skoler m.v. til at indhente viden og specialrådgivning samt bistand til kommunens udredning fra den
nationale videns- og specialrådgivningsorganisation.
Stk. 2.
Der kan tilbydes elever, hvis udvikling kræver en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, undervisning i 12 år.
Indholdet i undervisningen vælges og tilrettelægges, så det giver eleverne mulighed for faglig fordybelse, overblik og
oplevelse af sammenhænge. Undervisningen skal give eleverne mulighed for at tilegne sig de enkelte fags erkendelses- og
arbejdsformer. I vekselvirkning hermed skal eleverne have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og
færdigheder gennem undervisningen i tværgående emner og problemstillinger.
Stk. 2.
Undervisningen i 1.-9. klasse gives inden for 3 fagblokke og omfatter for alle elever:
- Humanistiske fag:
a) Dansk på alle klassetrin.
b) Engelsk på 1.-9. klassetrin.
c) Kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.
d) Historie på 3.-9. klassetrin.
e) Tysk eller fransk på 5.-9. klassetrin, jf. dog stk. 3. Hver skole skal udbyde tysk og kan udbyde fransk.
f) Samfundsfag på 8. og 9. klassetrin.
- Praktiske/musiske fag:
a) Idræt på alle klassetrin.
b) Musik på 1.-6. klassetrin.
c) Billedkunst på 1.-6. klassetrin.
d) Håndværk og design på 3.-6. klassetrin.
e) Madkundskab på 5. og 6. klassetrin.
- Naturfag:
a) Matematik på alle klassetrin.
b) Natur/teknologi på 1.-6. klassetrin.
c) Geografi på 7.-9. klassetrin.
d) Biologi på 7.-9. klassetrin.
e) Fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.
Stk. 3.
Skolens leder kan efter samråd med en elevs forældre og lærere og efter eventuel inddragelse af den ungeindsats, som
kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, fritage eleven for tysk eller
fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, fra 7. klassetrin, hvis det er til elevens bedste. Elever, der fritages for tysk eller
fransk, skal have anden relevant undervisning i de pågældende timer.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at undervisning i de fag, der er nævnt i stk. 2, tillige kan gives på andre klassetrin inden for
1.-9. end fastsat i stk. 2. Undervisningen kan ikke træde i stedet for den undervisning i faget, der skal foregå på de i stk. 2
nævnte klassetrin. Hvis der på skolen gives undervisning efter 1. pkt., skal det sikres, at det er muligt at følge undervisning i
faget, der er tilrettelagt, alene ud fra at der undervises på de klassetrin, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 5.
Der gives i fornødent omfang supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har skiftet skole, eller som har
været uden undervisning i længere tid. Der skal i fornødent omfang gives supplerende undervisning eller anden faglig støtte til
elever, som af anden grund har behov for støtte. Skolens leder kan for en elev, der modtager supplerende undervisning eller anden
faglig støtte efter 1. og 2. pkt., efter samråd med elevens forældre fravige undervisningstiden i § 14 b, stk. 2, 1. pkt., hvis
det er til elevens bedste.
Stk. 6.
Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i grundskolen. Børne- og
undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn og om modersmålsundervisning
af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland. For elever i 1.-9. klasse, som modtager undervisning i dansk som andetsprog, på
skoler og afdelinger af skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde, der har været på listen over udsatte
boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de seneste 3 år, kan børne- og
undervisningsministeren fastsætte regler om obligatoriske sprogprøver, som forudsætning for at eleven kan ophøre med at modtage
undervisning i dansk som andetsprog. Består eleven ikke prøven, skal eleven undervises på det pågældende klassetrin i 2 år. Børne-
og undervisningsministeren kan fravige stk. 1-3, §§ 7 og 7 a, § 13 a, stk. 1, § 14, og § 14 b, stk. 2, 1. pkt., i forbindelse med
fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog og modersmålsundervisning. Elever med opholdstilladelse efter lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, indgår ikke ved opgørelsen af andelen af elever med
bopæl i udsatte boligområder, og krav om aflæggelse af sprogprøver, jf. 3. pkt., for disse elever kan fraviges.3)
Stk. 7.
Børne- og undervisningsministeren kan i forbindelse med fastsættelse af regler om undervisning i dansk som andetsprog til
tosprogede børn, jf. stk. 6, tillige fravige § 36, stk. 2 og 3, i tilfælde, hvor det ved optagelsen vurderes, at eleven har et
ikke uvæsentligt behov for sprogstøtte, og det vurderes at være pædagogisk påkrævet at henvise eleven til en anden skole end
distriktsskolen. Vurderingen skal foretages ud fra en individuel vurdering af elevens sproglige behov.
Stk. 8.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om elevtal i undervisningen i dansk som andetsprog, fritagelse for
undervisningen i fag undtagen dansk og matematik, antal undervisningstimer og modtagelsesklassers omfang med hensyn til klassetrin
for elever med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.4)
Kristendomsundervisningens centrale kundskabsområde er den danske folkekirkes evangelisk-lutherske kristendom. På de
ældste klassetrin skal undervisningen tillige omfatte fremmede religioner og andre livsanskuelser.
Stk. 2.
Et barn skal efter anmodning fritages for at deltage i undervisningen i kristendomskundskab, når forældremyndighedens indehaver
skriftligt over for skolens leder erklærer selv at ville sørge for barnets religionsundervisning. Fritagelse kan normalt kun ske
fra begyndelsen af et skoleår. Er barnet fyldt 15 år, kan fritagelse kun ske med barnets samtykke. Børne- og
undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvilken procedure der skal følges ved fritagelse for kristendomskundskab.
I undervisningen i grundskolen indgår følgende obligatoriske emner:
-
Færdselslære,
-
sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab,
-
uddannelse og job.
Stk. 2.
Undervisningen i uddannelse og job skal tilrettelægges i samarbejde med den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret
efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
I 8. klasse skal eleverne deltage i introduktionskurser til ungdomsuddannelse, jf. lov om kommunal indsats for unge
under 25 år.
Stk. 2.
Den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, og
skolens leder iværksætter fra 8. klasse en målrettet indsats for elever, der er vurderet parate til andre uddannelsesaktiviteter
m.v. end gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. I 9. klasse deltager
elever i brobygning, i det omfang lov om kommunal indsats for unge under 25 år fastsætter dette. Den målrettede vejledningsindsats
og brobygning sker efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Ud over den undervisning, som skal tilbydes efter §§ 5, 7 og 7 a, kan der tilbydes eleverne på 7.-9. klassetrin
undervisning i følgende fag og emner som valgfag:
-
Tysk.
-
Fransk.
-
Spansk.
-
Billedkunst.
-
Medier.
-
Filmkundskab.
-
Drama.
-
Musik.
-
Håndværk og design.
-
Madkundskab.
-
Almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab til det pågældende sprog.
-
Arbejdskendskab.
Stk. 2.
Valgfag udbydes som 1-årige trinforløb, bortset fra håndværk og design samt billedkunst, musik og madkundskab, der udbydes som
2-årige trinforløb, samt tysk og fransk, der udbydes som 3-årige trinforløb. Kommunen kan vælge at udbyde de valgfag, der efter 1.
pkt. udbydes som 1- eller 2-årige trinforløb, som trinforløb på op til 3 år.
Stk. 3.
Skolens leder kan med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal
indsats for unge under 25 år, tilbyde eleverne i 6.-9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og
institutioner. På 8. og 9. klassetrin har eleverne krav på udsendelse i praktik, jf. 1. pkt., i op til 1 uge på 8. klassetrin og 1
uge på 9. klassetrin. Afgørelse om udnyttelse af retten til at blive udsendt i praktik på 8. og 9. klassetrin træffes af eleven i
samråd med forældrene, jf. § 54.
Stk. 4.
Skolens leder kan med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal
indsats for unge under 25 år, tilbyde elever med særligt behov herfor undervisningsforløb i 8. og 9. klasse, hvor praktisk og
teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted på og uden for skolen. Forløbene kan kombineres med
introduktion til ungdomsuddannelserne i 8. klasse og brobygning i 9. klasse, som kan have en varighed af op til 4 uger pr. år,
inklusive den i § 7 a nævnte introduktion og brobygning, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år. Undervisningsforløbene
kan være af kortere eller længere varighed. Hvis det vurderes at være til elevens bedste, kan fagrækken fraviges bortset fra
undervisning i dansk, matematik, engelsk og fysik/kemi. I disse fag skal der undervises i et omfang, så fagenes mål og kravene ved
prøverne kan opfyldes. Deltagelse i undervisningsforløb efter denne bestemmelse kan kun finde sted efter aftale med eleven og
forældrene, jf. § 54.
Stk. 5.
De fag, som efter § 19 d, stk. 4, nr. 5-12, tilbydes elever i 10. klasse, kan tillige tilbydes elever på 7.-9. klassetrin som
valgfag.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre fag og emner end de i stk. 1 og 5 nævnte.
Stk. 7.
Eleverne på 7.-9. klassetrin skal vælge mindst ét valgfag. Der skal tilbydes eleverne valgfag i et omfang svarende til mindst 120
undervisningstimer årligt.
Stk. 8.
På 7. og 8. klassetrin skal eleverne tilbydes valgfaget håndværk og design, jf. stk. 1, nr. 9, og kan tilbydes valgfagene
billedkunst, musik og madkundskab, jf. stk. 1, nr. 4, 8 og 10. Eleven skal vælge et af de i 1. pkt. angivne valgfag.
Stk. 9.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler for kommunalbestyrelsens beskrivelser af mål og indhold for fag, der tilbydes
efter stk. 6.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske
emner efter §§ 5-7 og § 9. Børne- og undervisningsministeren fastsætter desuden regler om kompetencemål for bestemte klassetrin,
inddeling i færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen i de enkelte fag/emner skal tilrettelægges, og regler om
opmærksomhedspunkter inden for udvalgte kerneområder i dansk og matematik.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren udsender vejledende færdigheds- og vidensmål.
Stk. 3.
Skolernes læseplaner skal for folkeskolens fag og obligatoriske emner, jf. §§ 5-7 og § 9, stk. 1, beskrive den udvikling i
indholdet i undervisningen, der tilrettelægges med henblik på at nå kompetencemålet. Læseplanerne skal herunder beskrive
trinforløb, der understøtter tilrettelæggelsen af undervisningen ud fra færdigheds- og vidensområderne. Læseplanerne skal
godkendes af kommunalbestyrelsen, jf. § 40, stk. 3. Børne- og undervisningsministeren udsender vejledende læseplaner.
Stk. 4.
Undervisningen i de enkelte fag og emner og i tværgående emner og problemstillinger, jf. § 5, stk. 1, skal fremme elevernes
alsidige udvikling, jf. § 1, stk. 1.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren kan udsende vejledende materiale om beskrivelsen af elevernes alsidige udvikling, undervisning i
tværgående emner og problemstillinger samt vejledende opgavesæt, eksempler på kompetenceopgaver og udfordringsmål, eksempler på
timeplaner m.v.
Undervisningen i børnehaveklasser gives overvejende i form af leg og andre udviklende aktiviteter. Det tilstræbes at gøre
børnene fortrolige med skolens daglige liv.
Stk. 2.
Indholdet i undervisningen i børnehaveklassen skal mindst omfatte følgende kompetenceområder:
-
Sprog.
-
Matematisk opmærksomhed.
-
Naturfaglige fænomener.
-
Kreative og musiske udtryksformer.
-
Krop og bevægelse.
-
Engagement og fællesskab.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i børnehaveklassen, herunder om formål, kompetencemål,
færdigheds- og vidensområder, ud fra hvilke undervisningen skal tilrettelægges, og opmærksomhedspunkter for børnehaveklassen og
obligatorisk sprogvurdering i starten af børnehaveklassen, jf. dog § 11 a.
Elever i børnehaveklasser på skoler og afdelinger af skoler, hvor mere end 30 pct. af eleverne bor i et boligområde,
der har været på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a, stk. 1, i lov om almene boliger m.v., mindst en gang inden for de
seneste 3 år, skal bestå en obligatorisk sprogprøve, jf. stk. 2, før de kan påbegynde undervisningen i 1. klasse. Består eleven
ikke sprogprøven, skal eleven igen undervises i børnehaveklassen i det efterfølgende skoleår, jf. dog stk. 4 og 5. Påbegyndelse af
undervisning i 1. klasse kan kun udsættes en gang for den enkelte elev. Elever med opholdstilladelse efter lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, indgår ikke ved opgørelsen af andelen af elever med bopæl i udsatte
boligområder.5)
Stk. 2.
I børnehaveklasser omfattet af stk. 1 gennemføres tre sprogprøver. Den første sprogprøve gennemføres i forbindelse med
undervisningens påbegyndelse, den anden sprogprøve gennemføres i februar, og den tredje sprogprøve gennemføres umiddelbart inden
skoleårets afslutning. Består eleven en sprogprøve, skal eleven ikke deltage i yderligere sprogprøver. Krav om aflæggelse af
sprogprøver, jf. 1. pkt., for elever med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er
fordrevet fra Ukraine, kan fraviges.6)
Stk. 3.
Elever, som ikke består en obligatorisk sprogprøve, skal gennemgå et sprogstimuleringsforløb på skolen inden den næste sprogprøve.
Stk. 4.
Elever, som ikke består den tredje sprogprøve, tilbydes en frivillig fjerde sprogprøve inden undervisningens påbegyndelse i 1.
klasse. Består eleven den fjerde sprogprøve, kan eleven påbegynde 1. klasse. Som forberedelse til den fjerde sprogprøve tilbydes
eleven mod betaling deltagelse i frivillig undervisning i sommerferien. Deltagerbetaling udgør 500 kr. pr. påbegyndt uge og er
fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med den 1. januar 2019 en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Stk. 5.
For de elever, der ikke har bestået sprogprøven, kan skolelederen i helt særlige tilfælde beslutte, at eleven på trods heraf kan
påbegynde 1. klasse, såfremt skolelederen vurderer, at elevens faglige niveau er tilstrækkeligt til at påbegynde undervisningen i
- klasse.
Stk. 6.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1, 2 og 4, herunder om udarbejdelsen
af prøverne, tidspunktet for prøvernes afholdelse, kravene ved prøverne og bedømmelsen af prøverne.
Eleverne undervises på det klassetrin i grundskolen, der svarer til deres skolealder, jf. dog § 5, stk. 6, 4. pkt., § 11
a og § 25, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3. Skolens leder kan efter samråd med forældrene bestemme, at en elev rykkes et klassetrin op
eller undervises på samme klassetrin i 2 år, hvis det er til elevens bedste. Klassetrinsindplaceringen kan ske i forbindelse med
skoleårets start eller i løbet af skoleåret.
Stk. 2.
Henvisning til specialundervisning, som ikke er af foreløbig karakter, sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter
samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.
Stk. 3.
Ønsker forældre, at deres barn optages i en skole beliggende i en anden kommune end bopælskommunen, jf. § 36, stk. 3, foretages
henvisningen til specialundervisning, jf. stk. 2, efter pædagogisk-psykologisk rådgivning i bopælskommunen. Skolekommunen kan ikke
foretage henvisning til et mere vidtgående specialundervisningstilbud end det tilbud, som bopælskommunen har henvist barnet til.
Afgørelsen af, om tilbuddet er mere vidtgående, træffes af bopælskommunen.
Stk. 4.
Afgørelse om valg af fag, jf. § 9, og om fortsat skolegang i 10. klasse træffes af eleverne efter samråd med forældrene, jf. § 54,
og elevens lærere, eventuelt med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om
kommunal indsats for unge under 25 år.
Eleverne og forældrene, jf. § 54, skal regelmæssigt underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes
udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. § 13 a. Forældrene skal have adgang
til de anvendte opgaveformuleringer og elevens svar på opgaverne i de lineære test, hvis forældrene anmoder herom. Børne- og
undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tidspunktet for forældrenes adgang.
Stk. 2.
Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af
kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til kompetencemål og opmærksomhedspunkter, jf. § 10. Evalueringen skal
danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. § 18,
og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1.
Stk. 3.
For elever på 8. og 9. klassetrin samt for elever, der forlader skolen efter 7. klassetrin, sker bedømmelsen af elevernes
standpunkter i de fag, der er omfattet af § 14, stk. 1-3 og 6, ved hjælp af karakterer (standpunktskarakterer). Der gives ikke
standpunktskarakterer på andre af grundskolens klassetrin.
Stk. 4.
Der gives standpunktskarakterer mindst 2 gange om året på 8. og 9. klassetrin. De sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart
før de skriftlige prøver og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Skolens leder kan beslutte, at de sidste
standpunktskarakterer i de fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de
mundtlige prøvers påbegyndelse.
Stk. 5.
På 9. klassetrin udarbejder eleverne en obligatorisk projektopgave. Opgaven bedømmes med en skriftlig udtalelse og en karakter.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om projektopgaven.
Stk. 6.
På 9. klassetrin kan eleverne tillige udføre en fri selvvalgt opgave. Denne opgave kan efter elevens valg bedømmes med en
skriftlig udtalelse og/eller en karakter.
Stk. 7.
Skolens leder udfærdiger et bevis for hver elev, der går ud af skolen efter 7., 8. eller 9. klassetrin.7) Beviset skal indeholde
oplysning om, hvilken undervisning eleven har deltaget i, og om de senest givne standpunktskarakterer. Beviset skal tillige
indeholde oplysning om bedømmelse i forbindelse med prøverne, jf. § 14, stk. 1-3 og 6.
Stk. 8.
Efter elevens valg kan den skriftlige udtalelse eller karakteren for den obligatoriske projektopgave, jf. stk. 5, og en eventuel
skriftlig udtalelse og karakter for bedømmelse af den frie selvvalgte opgave, jf. stk. 6, påføres det i stk. 7 nævnte bevis.
Skriftlige vurderinger i andre fag end prøvefagene kan efter elevens valg påføres eller vedhæftes beviset som en del af dette.
Eleven kan vælge, at oplysninger om fag eller kurser, der er gennemført i den kommunale ungdomsskole, herunder skriftlige
vurderinger eller karakterer, påføres eller vedhæftes beviset.
Børne- og undervisningsministeren udarbejder obligatoriske test, der skal anvendes som led i den løbende evaluering af
eleven, jf. § 13, stk. 2, og øvrige test.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om obligatoriske og øvrige test efter stk. 1, herunder regler om, i hvilke fag
og på hvilke klassetrin de obligatoriske test skal afholdes, afviklingen af testene og gennemførelse af testene på særlige vilkår
for elever med særlige behov og om, at visse elever kan fritages for at aflægge testene. Børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte regler om frivillig anvendelse af testene.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan, før en test tages i brug og ved udskiftning af opgaver, som indgår i en test, udpege
grupper af elever til afprøvning af testenes relevans og pålidelighed.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren offentliggør på baggrund af de afholdte test, jf. stk. 1, hvert år landsresultaterne.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen og skolelederen får oplyst den enkelte skoles testresultater set i forhold til det samlede landsresultat. Heri
skal indgå en vurdering af skolens testresultater set i forhold til elevernes sociale baggrund.
Som led i den løbende evaluering, jf. § 13, stk. 2, skal der for hver elev fra børnehaveklassen til og med 9.
klassetrin udarbejdes en meddelelsesbog. Meddelelsesbogen skal understøtte og kvalificere dialogen mellem skole og hjem og
indeholde få, væsentlige fokuspunkter for den enkelte elevs faglige og alsidige udvikling.
Stk. 2.
For elever på 1.-9. klassetrin skal fokuspunkter for den faglige udvikling i fagene dansk og matematik indgå i meddelelsesbogen,
jf. stk. 1. For elever i børnehaveklassen skal fokuspunkter for den faglige udvikling i kompetenceområderne sprog og matematisk
opmærksomhed indgå i meddelelsesbogen, jf. stk. 1.
Stk. 3.
På 7., 8. og 9. klassetrin skal meddelelsesbogen ud over de i stk. 1 og 2 nævnte oplysninger indeholde oplysninger om elevernes
overvejelser om uddannelse og de faglige krav til uddannelsen. Meddelelsesbogen skal tillige indeholde oplysninger om eventuelle
særlige målrettede skole- og vejledningsindsatser, der måtte være igangsat.
Stk. 4.
For elever i børnehaveklassen og på 1.-9. klassetrin med udfordringer i skolen skal meddelelsesbogen ud over de i stk. 1-3 nævnte
oplysninger indeholde oplysninger om de indsatser og den opfølgning, skolen har iværksat for at imødekomme elevernes udfordringer.
Stk. 5.
Meddelelsesbogen skal være skriftlig. Meddelelsesbogen skal anvendes regelmæssigt og gøres tilgængelig for eleven og forældrene
mindst én gang om året.
Ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin aflægger eleverne folkeskolens afgangseksamen og 9.-klasseprøver. Der
gennemføres 9.-klasseprøver i følgende fag:
-
Dansk.
-
Engelsk.
-
Kristendomskundskab.
-
Historie.
-
Samfundsfag.
-
Matematik.
-
Geografi.
-
Biologi.
-
Fysik/kemi.
-
Idræt.
-
Tysk eller fransk, jf. § 5, stk. 2, nr. 1, litra e.
Stk. 2.
Hver elev skal aflægge to prøver i faget dansk (en mundtlig samt en skriftlig bestående af et antal delprøver), en prøve i hvert
af fagene matematik (en skriftlig bestående af et antal delprøver) og engelsk samt en fælles prøve, hvori fagene fysik/kemi,
biologi og geografi indgår. Herudover skal den enkelte elev aflægge to prøver, som udvælges efter udtrækning blandt de i stk. 1,
nr. 2-11, nævnte fag, efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse henholdsvis inden for fagblokken humanistiske fag og
inden for fagblokken naturfag, jf. opdelingen i § 5, stk. 2. Faget idræt udtrækkes som en del af den naturfaglige blok. Hvis der
sker udtræk af et fag, hvor eleven ikke har fulgt undervisningen i det pågældende skoleår på grund af fritagelse efter § 5, stk.
3, eller § 6, stk. 2, aflægger eleven i stedet prøve i et andet af de i stk. 1 nævnte fag inden for den humanistiske fagblok,
bortset fra dansk. Hvis der sker udtræk af idræt og eleven ikke har fulgt undervisningen i faget det pågældende skoleår på grund
af en langvarig fysisk funktionsnedsættelse eller alvorlig sygdom, der har gjort eleven ude af stand til at deltage i
undervisningen, aflægger eleven i stedet prøve i et andet af de i stk. 1 nævnte fag inden for fagblokken naturfag.
Stk. 3.
Ved afslutningen af undervisningen på 8. klassetrin aflægger eleven prøve i det valgfag, som eleven har valgt efter § 9, stk. 8.
Stk. 4.
For at bestå folkeskolens afgangseksamen skal eleven have opnået mindst karakteren 2,0 i gennemsnit i de 9.-klasseprøver, som er
nævnt i stk. 2, og den prøve på 8. klassetrin, som er nævnt i stk. 3. Ved beregning af gennemsnittet indgår en karakter for
skriftlig dansk, en karakter for skriftlig matematik og en karakter for hver af de øvrige obligatoriske prøver. Karakteren i
skriftlig dansk og i skriftlig matematik beregnes som gennemsnittet af delprøverne.
Stk. 5.
8) Efter bestået afgangseksamen udfærdiges et eksamensbevis.
Stk. 6.
Ud over de nævnte prøver i stk. 1 og 2 kan eleven ved afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin indstille sig til
folkeskolens 9.-klasseprøver i valgfagene tysk og fransk, hvis eleven har afsluttet undervisningen i det pågældende skoleår.
Frivillige prøver efter 3. pkt. kan gennemføres ved afslutningen af 8. klassetrin, hvis skolens leder vurderer, at eleverne har
fulgt undervisningen i et sådant omfang, at prøvekravene kan opfyldes. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om,
at praktisk betonede fag, der er omfattet af § 9, gøres til frivillige prøvefag. Afgørelse om indstilling til frivillige prøver
træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og vedkommende lærer.
Stk. 7.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om de prøver, som er nævnt i stk. 1-6, herunder om tidspunktet for prøvernes
afholdelse, om kravene i de enkelte fag ved prøverne, om udtrækningen af fag og prøver, om antallet af prøver i fagene, om
prøvernes gennemførelse, om hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede opgaver til, om bedømmelse og karaktergivning, om
klager i forbindelse med prøver, om, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter, om eksamens- og
prøvebevisernes udformning, om sygeprøver, om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov og om fritagelse
for at aflægge de prøver, som er nævnt i stk. 1-6 for visse elever. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere regler
om censorer.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen skal imødekomme anmodninger om at kunne aflægge folkeskolens prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver og
foranstalte afholdelse af prøverne for personer, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse, og som ellers ikke har
mulighed for at indstille sig til prøve. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Skoleåret begynder den 1. august.
Stk. 2.
Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen fastsatte første
skoledag efter skoleårets begyndelse.
Undervisningstiden tilrettelægges således, at den i et skoleår har en samlet varighed af
-
mindst 1.110 timer i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin,
-
mindst 1.320 timer på 4.-6. klassetrin og
-
1.400 timer på 7.-9. klassetrin.
Stk. 2.
Undervisningstidens samlede varighed må ikke overstige 1.400 timer i et skoleår. Undervisningstiden kan dog overstige 1.400 timer
for elever, der vælger mere end et valgfag, jf. § 9, stk. 7.
Stk. 3.
Undervisningstimerne i stk. 1 og 2 opgøres i klokketimer. Pauser indgår i den samlede undervisningstid.
Stk. 4.
For bestemte skoler kan børne- og undervisningsministeren på baggrund af en pædagogisk begrundet ansøgning godkende, at
undervisningstiden overstiger 1.400 timer.
Undervisningstiden skal tilrettelægges, så eleverne får motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen.
Stk. 2.
Der skal etableres lektiehjælp og faglig fordybelse inden for undervisningstiden.
Hver skole skal mindst gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i kompetenceområder i børnehaveklassen og et
samlet antal årlige undervisningstimer i fagene på hvert af klassetrinnene 1.-9. (minimumstimetal). De samlede årlige
minimumstimetal er fastsat i lovens bilag 1.
Stk. 2.
Hver skole skal mindst gennemføre et samlet antal årlige undervisningstimer i hvert af fagene dansk og matematik på hvert af
klassetrinnene 1.-9. og i faget historie på hvert af klassetrinnene 3.-9. (minimumstimetal). De årlige minimumstimetal for disse
fag er fastsat i lovens bilag 1.
Stk. 3.
Inden for de rammer og principper, der er fastsat i henhold til § 40, stk. 2, nr. 5, og § 44, stk. 2, nr. 1, gennemfører hver
skole et antal årlige undervisningstimer i hvert enkelt obligatorisk fag på hvert af klassetrinnene 1.-9. og i valgfag på hvert af
klassetrinnene 7.-9., hvorved de i lovens bilag 1, jf. stk. 1 og 2, fastsatte timetal som minimum gives. Der er i lovens bilag 1
fastsat årlige vejledende timetal for de fag, der ikke efter stk. 2 er fastsat årlige minimumstimetal for.
Stk. 4.
Undervisningstimetallene opgøres i klokketimer. Pauser indgår ikke i de i stk. 1-3 nævnte timetal.
Undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, suppleres af understøttende
undervisning. Den understøttende undervisning skal anvendes til at understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsforløb og
-aktiviteter m.v., der har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at
styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.
Stk. 2.
Skolens leder skal sikre sammenhæng mellem undervisningen i fagene, de obligatoriske emner og den understøttende undervisning.
Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste
varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 1, i op til 1 skoleår med
henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i klassen. Skolens
leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan under samme betingelser som i stk. 1 godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af
undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, for specialklasser eller specialskoler.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 og 2 gives klassevis.
Stk. 4.
Fraviges bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne
plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen
vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.
Dele af undervisningen kan organiseres og tilrettelægges som ekskursioner uden overnatning eller som lejrskoler med
overnatning.
Stk. 2.
Skolerejser med overnatning kan anvendes som et alternativ til den almindelige undervisning.
Stk. 3.
Undervisningen kan i begrænset omfang tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn
for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning kan kun finde sted efter aftale med
forældrene, jf. § 54.
Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste
varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af andre
aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op til 2 ugentlige
undervisningstimer. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. § 16 b,
stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af
undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse
på det pågældende klassetrin, jf. § 53. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge
kommunalbestyrelsen herom. Undervisningstiden kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således, at der på 8.
klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende undervisning. Skolen skal stille et frivilligt
undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.
- Kommunalbestyrelsen kan, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en
mindstevarighed af undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret 2023/24, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på
tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolens leder vurderer,
at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra
skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 gives årgangs- eller klassevis.
Stk. 3.
Fraviges bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindstevarighed af undervisningstiden, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne
plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen
vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.
Elevtallet i grundskolens klasser må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan dog i
særlige tilfælde tillade et højere elevtal i grundskolens klasser, dog ikke over 30.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte bestemmelser, der regulerer kommunernes driftsudgifter pr. elev.
Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og
stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål, mål for fag samt emner og varieres, så den svarer til den enkelte
elevs behov og forudsætninger.
Stk. 2.
Det påhviler skolelederen at sikre, at det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, planlægger og tilrettelægger
undervisningen, så alle elever udvikler sig fagligt og alsidigt, herunder socialt, og trives i skolens faglige og sociale
fællesskaber.
Stk. 3.
I de fag, hvor der er prøver, jf. § 14, skal undervisningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved
prøverne kan opfyldes.
Stk. 4.
På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærere og pædagoger, jf. § 29 a, løbende med den enkelte elev om fastlæggelse af de
mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og
stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærere henholdsvis pædagoger, jf. § 29 a, og elever.
Stk. 5.
Det undervisende personale, der er tilknyttet klassen, samarbejder med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til
klassen. Opgaven som klasselærer skal varetages af en af klassens lærere eller uddelegeres til flere af klassens lærere eller
pædagoger.
De nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Dette gælder dog ikke
instrumenter og udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden efter § 3, stk. 6, og som hjemtages af eleverne til eget brug.
Stk. 2.
Ved hver skole oprettes et pædagogisk læringscenter. Det pædagogiske læringscenter samarbejder med folkebiblioteket. Det
pædagogiske læringscenter stiller undervisningsmidler til rådighed for skolens undervisning, herunder også bøger til elevernes
fritidslæsning, og yder vejledning i brugen heraf.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal etableres et integreret bibliotek bestående af det pædagogiske læringscenter og et
folkebibliotek.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan som led i beslutningen efter stk. 3 beslutte følgende:
-
At det integrerede bibliotek skal have hel eller delvis fælles ledelse.
-
At det integrerede bibliotek samles på én lokalitet, hvis det vurderes at forbedre bibliotekstilbuddet til skolens elever og
kommunens borgere.
-
At skolebestyrelsen uanset § 44, stk. 4, ikke skal godkende undervisningsmidler, som det integrerede bibliotek skal stille til
rådighed, jf. stk. 1, 1. pkt., medmindre de udelukkende skal anvendes som undervisningsmidler på skolen.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de pædagogiske læringscentres formål og funktion.
Kapitel 2 a
10. klasses struktur og indhold
Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig
kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse.
Undervisningen i 10. klasse omfatter en obligatorisk del, jf. § 19 c, og en valgfri del, jf. § 19 d. Ved
undervisningsforløb, der er tilrettelagt som helårsforløb, udgør det mindste antal årlige undervisningstimer 840. Ved
10.-klasseforløb, der planlægges af kortere varighed end et år, reduceres timetallet for de obligatoriske fag, jf. § 19 c, stk. 2,
tilbudsfag og andre undervisningsaktiviteter, jf. § 19 d, stk. 2-5, forholdsmæssigt.
Stk. 2.
Ved fastlæggelsen af undervisningstiden regnes 60 minutters undervisning lig med 1 undervisningstime.
Stk. 3.
§ 16 c finder anvendelse på undervisningen i 10. klasse.
Den obligatoriske del af 10. klasse omfatter obligatoriske fag, brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet
praktik med et uddannelsesperspektiv, en selvvalgt opgave og arbejde med en uddannelsesplan, herunder vejledning.
Stk. 2.
Der skal undervises i fagene dansk, matematik og engelsk i et omfang svarende til i alt 420 årlige timer.
Stk. 3.
Der skal tilbydes yderligere målrettet læseundervisning til elever med læsevanskeligheder.
Stk. 4.
Eleverne skal deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. lov om
kommunal indsats for unge under 25 år.
Stk. 5.
Eleverne skal udføre en selvvalgt opgave, der bedømmes med en skriftlig udtalelse og, hvis eleven ønsker det, med en karakter.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om den selvvalgte opgave.
Stk. 6.
Eleverne modtager vejledning og skal udfærdige en uddannelsesplan, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Den valgfrie del af 10. klasse omfatter tilbudsfag, andre undervisningsaktiviteter og brobygning til ungdomsuddannelse
eller kombinationer af brobygning til ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. lov om kommunal
indsats for unge under 25 år.
Stk. 2.
Eleverne i 10. klasse skal tilbydes undervisning i følgende tilbudsfag:
-
Dansk.
-
Matematik.
-
Engelsk.
-
Tysk.
-
Fransk.
-
Fysik/kemi.
Stk. 3.
Tilbud efter stk. 2, nr. 4 og 5, skal kun gives til elever, som har modtaget undervisning i tysk eller fransk i 5.-9. klasse efter
§ 5, stk. 2, nr. 1, litra e. Skolens leder kan tilbyde elever, der har fulgt undervisningen i de prøveforberedende valgfag tysk
eller fransk i 7.-9. klasse, at deltage i tilbudsfagsundervisningen i 10. klasse.
Stk. 4.
Eleverne skal tilbydes undervisning i mindst tre af følgende fag:
-
Idræt.
-
Samfundsfag.
-
Kristendomskundskab/religion.
-
Naturfag.
-
Metal/motorværksted.
-
Byggeværksted.
-
Teknologiværksted.
-
Serviceværksted.
-
Produktudvikling og formgivning.
-
Iværksætter.
-
Sundhed og sociale forhold.
-
Teknologi og kommunikation.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan godkende, at der tilbydes eleverne undervisning i andre undervisningsaktiviteter. Kommunalbestyrelsen skal
sikre, at der udarbejdes mål og læseplaner for denne undervisning.
Stk. 6.
Eleverne skal tilbydes brobygning til ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til ungdomsuddannelse og ulønnet praktik
med et uddannelsesperspektiv, jf. lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Stk. 7.
Eleverne skal tilbydes valgfrie elementer, jf. stk. 2-6, i et omfang, der mindst svarer til 399 årlige timer, når der planlægges i
helårsforløb. Eleverne skal vælge elementer, der mindst svarer til 399 årlige undervisningstimer, når der planlægges i
helårsforløb.
Stk. 8.
Afgørelse om valg af fag og om brobygning, jf. stk. 6, træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og elevens lærere,
eventuelt med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats
for unge under 25 år.
Kommunalbestyrelsen kan ved indgåelse af overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, tilbyde et
10.-klasseforløb, der kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Eleven skal opfylde adgangskravene
til erhvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannelser, for at kunne påbegynde forløbet.
Stk. 2.
Når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste, kan skolens leder tilbyde, at eleven deltager i særligt tilrettelagte
undervisningsforløb i 10. klasse. Særligt tilrettelagte undervisningsforløb er forløb med undervisning og ulønnet praktik med et
uddannelsesperspektiv og eventuelt frivillig brobygning til erhvervsrettet ungdomsuddannelse eller kombinationer af brobygning til
erhvervsrettet ungdomsuddannelse og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv, jf. § 19 d, stk. 6. Den ungeindsats, som
kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, inddrages i tilrettelæggelsen
af forløbene.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan henlægge erhvervsrettede 10.-klasseforløb som nævnt i stk. 1 og 2 og § 19 j til ungdomsskolens
heltidsundervisning, jf. lov om ungdomsskoler. Eud10 skal tilrettelægges i overensstemmelse med § 19 j.
Stk. 4.
Ved forløb omfattet af stk. 2 kan § 19 c, stk. 2 og 5, fraviges. Der skal dog undervises i dansk og matematik i et omfang, så
kravene ved prøverne kan opfyldes. Desuden kan § 19 d, stk. 2, 4 og 7, fraviges.
Stk. 5.
Deltagelse i undervisningsforløb efter stk. 1-4 kan kun finde sted efter aftale med forældrene, jf. § 54, og eleven.
Kommunalbestyrelsen fastsætter for ordningerne i stk. 1-4 antallet af elever, der kan optages, og hvilke kriterier der lægges til
grund for optagelsen, hvis der er flere ansøgere, end der kan optages.
Stk. 6.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kombinationen af 10. klasse og 1. del af erhvervsuddannelsens
grundforløb, jf. stk. 1, herunder om overenskomstens indhold.
Elever i 10. klasse kan indstille sig til 10.-klasseprøver i et eller flere af fagene dansk, matematik, engelsk, tysk,
fransk og fysik/kemi eller indstille sig til at aflægge en eller flere af folkeskolens 9.-klasseprøver i fagene dansk, matematik
og engelsk. Der kan ske indstilling til prøve enten til vinterterminen eller sommerterminen. En elev kan kun indstille sig til
prøve i et fag, hvis eleven har fulgt undervisningen i det pågældende fag frem til prøveafviklingen. Elever, der har fulgt
undervisningen i eud10, jf. § 19 j, skal aflægge prøve i dansk og matematik, hvis de ikke ved afslutningen af 9. klasse har opnået
mindst 2,0 i karaktergennemsnit i hvert af fagene ved folkeskolens 9.-klasseprøver.
Stk. 2.
Afgørelse om indstilling til prøve træffes af eleven efter samråd med forældrene, jf. § 54, og vedkommende lærer.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om 10.-klasseprøver, herunder om tidspunktet for prøvernes afholdelse, kravene
i de enkelte fag ved prøverne, indstilling til prøverne, prøvernes gennemførelse, hvilke prøver der udarbejdes centralt stillede
opgaver til, bedømmelse og karaktergivning, klager i forbindelse med prøver, at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere
karakter, bevisernes udformning, sygeprøver samt om aflæggelse af prøver på særlige vilkår for elever med særlige behov. Børne- og
undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om afholdelse af folkeskolens 9.-klasseprøver i dansk, matematik og
engelsk, jf. § 14, stk. 2, 1. pkt., for 10.-klasses-elever. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere regler om
censorer.
Stk. 4.
§ 14, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse for 10.-klasseprøver.
Betegnelsen 10. klasse må kun anvendes i andre skoleformer end folkeskolen, hvis undervisningen står mål med den
obligatoriske undervisning i folkeskolens 10. klasse, jf. § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6, jf. dog § 19 i, stk. 1, om
specialundervisning, og hvis skolen tilbyder de dertil knyttede prøver, jf. § 19 f, stk. 1. § 19 c, stk. 4, finder tilsvarende
anvendelse for disse skoler. For eud10, jf. § 19 j, gælder bestemmelsen i § 22, stk. 10.
§ 10 gælder tilsvarende for fagene i § 19 c, stk. 2, og § 19 d, stk. 2 og 4.
Stk. 2.
§ 6, stk. 1, § 13, stk. 1 og 2, og § 13 a gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse.
Stk. 3.
For de fag, der er prøvefag, jf. § 19 f, stk. 1, sker bedømmelsen af elevernes standpunkter ved hjælp af karakterer
(standpunktskarakterer). Der skal gives standpunktskarakterer og i faget idræt en udtalelse mindst to gange om året for
10.-klasseforløb, der planlægges som helårsforløb. De sidste standpunktskarakterer gives umiddelbart før de skriftlige prøver og
skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Skolens leder kan beslutte, at de sidste standpunktskarakterer i de
fag eller dele af fag, der ikke afsluttes med en skriftlig prøve, først gives umiddelbart inden de mundtlige prøvers påbegyndelse.
Den sidste udtalelse i faget idræt skal gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget og skal udtrykke elevens
faglige standpunkt på dette tidspunkt.
Stk. 4.
§ 13, stk. 7 og 8, gælder tilsvarende for elever i 10. klasse. Bedømmelse i forbindelse med 10.-klasseprøver og den sidste
udtalelse i faget idræt skal påføres beviset. Endvidere skal gennemførte brobygnings- og praktikforløb med angivelse af indhold og
tidsmæssigt omfang af forløbene fremgå af beviset.
Stk. 5.
§ 18, stk. 1, 2 og 4, gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse. I de fag, hvor der er prøver, jf. § 19 f, stk. 1, skal
undervisningens indhold desuden fastlægges således, at kravene i de enkelte fag ved prøverne kan opfyldes. Klasselæreren skal
samarbejde med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen.
§ 3, stk. 2-6, 8 og 9, og §§ 3 a og 3 b gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse. I forbindelse med
fastsættelse af regler i medfør af § 3, stk. 3, kan børne- og undervisningsministeren fravige § 19 c, stk. 2, 4 og 5, samt § 19 d.
Stk. 2.
§ 5, stk. 1, og 5-7, gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse. I forbindelse med fastsættelse af regler i medfør af § 5,
stk. 6, kan børne- og undervisningsministeren fravige bestemmelserne i dette kapitel.
Stk. 3.
§ 12, stk. 2, gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse.
Stk. 4.
§§ 14 a og 19 gælder tilsvarende for undervisningen i 10. klasse.
Kommunalbestyrelsen skal foruden den almindelige 10. klasse, jf. §§ 19 b-19 d, tilbyde et erhvervsrettet
10.-klasseforløb (eud10), som er særligt målrettet elever, der er motiveret for en erhvervsuddannelse efter 9. klasse, men ikke
opfylder de faglige adgangskrav hertil, jf. lov om erhvervsuddannelser, eller er usikre på, om en erhvervsuddannelse er det rette
valg. Eud10 skal tilrettelægges som et helårsforløb, der omfatter mindst 840 årlige undervisningstimer.
Stk. 2.
Eud10 omfatter den obligatoriske del af 10. klasse, jf. § 19 c, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Brobygning, jf. § 19 c, stk. 4, omfatter brobygning svarende til 126 undervisningstimer til erhvervsrettet ungdomsuddannelse, jf.
lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
Stk. 4.
Den valgfri del af eud10 omfatter 294 undervisningstimer og skal introducere til erhvervsuddannelserne, jf. lov om
erhvervsuddannelser.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der mindst samarbejdes med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse svarende til 252
undervisningstimer. Heri indgår de 126 timers brobygning, jf. stk. 3. Kommunalbestyrelser og institutioner, der udbyder
erhvervsuddannelse, indgår overenskomster om samarbejdet, således at eleverne kan introduceres til alle de hovedområder, som
erhvervsuddannelsernes grundforløb er organiseret inden for.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen fastsætter antallet af elever, der kan optages, og hvilke kriterier der lægges til grund for optagelsen, hvis
der er flere ansøgere, end der kan optages.
Stk. 7.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet i den valgfri del af eud10 og om samarbejdet om eud10 med
en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, herunder om overenskomsten m.v.
Kapitel 3
Skolevæsenets ordning
Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for undervisning i grundskolen og 10. klasse af børn og unge under 18 år, der
bor eller opholder sig i kommunen, og hvis forældre ønsker dem optaget i folkeskolen, jf. § 54.
Stk. 2.
Det påhviler kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. § 3, stk. 2, til de i
stk. 1 nævnte børn og unge. Endvidere påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialpædagogisk bistand til børn, der endnu
ikke har påbegyndt skolegangen.
Stk. 3.
Det påhviler regionsrådet at drive lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud for børn og unge under 18 år, som vedkommende
kommunalbestyrelse har henvist til specialundervisning ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 21, stk. 1 og 2. Det samme gælder
for børn, der henvises til specialpædagogisk bistand ved regionens undervisningstilbud, og som endnu ikke har påbegyndt
skolegangen. Specialundervisning kan indrettes i kostskoleform.
Stk. 4.
Regionsrådet kan efter aftale med kommunalbestyrelsen varetage kommunale driftsopgaver inden for denne lov, der ligger i en
naturlig tilknytning til regionens opgaver, og hvor regionen derfor har særlige kompetencer i forhold til opgavevaretagelsen.
Stk. 5.
Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand kan gives i behandlings- og specialundervisningstilbud, der er godkendt
efter lov om behandlings- og specialundervisningstilbud til børn og unge. Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
kan endvidere gives i specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem, der er godkendt efter lov om socialtilsyn. Bestemmelserne
i kapitel 6 bortset fra § 40, stk. 1, 3 og 7, finder ikke anvendelse på de tilbud, der er nævnt i 1. og 2. pkt.
Stk. 6.
Elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret.
Stk. 7.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om bopælskommunens inddragelse og godkendelse af undervisningstilbud
til børn og unge, der af bopælskommunen er henvist til et specialundervisningstilbud på børne- og ungehjem i en anden kommune.
Stk. 8.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere nærmere regler om minimumsstørrelsen for specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand efter § 20, stk. 5, om den lokale skoleleders beslutningskompetence, om henvisning af børn og unge til
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter § 22, stk. 5, og om kvalifikationskrav til den, der tilrettelægger
undervisningen.
Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende et it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter §
3, stk. 2, § 3 a eller § 3 b, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye uddannelsesinstitution, indtil der på den nye
skole eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den
lovgivning, der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at en elev kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 3, stk. 2, § 3
a eller § 3 b, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye skole eller nye uddannelse, indtil der på den nye skole eller nye
uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder
for den pågældende skoleform eller uddannelse.
Stk. 3.
Eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skoleskift eller skift
til en ny uddannelse. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at
den periode, eleven anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder.
Kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2, foretager henvisning af børn og unge til specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand ved regionsrådets foranstaltning, jf. § 20, stk. 3, når kommunalbestyrelsen finder, at de pågældendes
udvikling stiller krav om en særlig vidtgående hensyntagen eller støtte, der bedst kan imødekommes ved en regional foranstaltning.
Bestemmelsen i § 12, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Er barnet optaget i en skole i en anden kommune end bopælskommunen i medfør af § 36, stk. 3, skal der foreligge tilslutning fra
bopælskommunen, før der kan ske henvisning i henhold til stk. 1.
Stk. 3.
Regionsrådet træffer afgørelse om det nærmere indhold af foranstaltningen, jf. stk. 1. Regionsrådets afgørelse træffes efter
forhandling med kommunen på grundlag af en indstilling fra kommunen, jf. § 12, stk. 2.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om proceduren m.v. i forbindelse med kommunalbestyrelsens
henvisning af elever til regionsrådets foranstaltning.
En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med en anden kommune eller den pågældende skole, jf. nr. 2-6, henvise elever
til undervisning, jf. § 20, stk. 1 og 2, i
-
en anden kommunes skoler,
-
en statsskole,
-
en fri grundskole,
-
en godkendt efterskole,
-
en godkendt fri fagskole eller
-
en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, for så vidt angår undervisning i 10. klasse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan efter indstilling fra regionsrådet beslutte, at en elev efter overenskomst mellem regionsrådene henvises
til specialundervisning, jf. § 20, stk. 3, i en anden regions undervisningstilbud. 1. pkt. gælder tilsvarende for de af
Borgerrepræsentationen drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune.
Stk. 3.
Henvisning til en anden kommunes skoler kan kun omfatte elever på 7.-10. klassetrin og elever, der skal undervises i
specialklasser eller specialskoler, samt elever fra kommunens yderdistrikter, der har nærmere til nabokommunens skole.
Stk. 4.
Henvisning til de i stk. 1, nr. 3-6, nævnte skoler af børn og unge kan kun ske med forældrenes samtykke, jf. § 54, medmindre
henvisningen sker i henhold til stk. 5.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan henvise elever til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i et behandlings- og
specialundervisningstilbud eller i specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem, jf. § 20, stk. 5, som er beliggende i
kommunen eller i anden kommune efter forudgående aftale med vedkommende kommune. Det er en betingelse for henvisning, at
kommunalbestyrelsen indgår en kvalitetsaftale om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med behandlings- og
specialundervisningstilbuddet eller børne- og ungehjemmet, jf. § 22 b.
Stk. 6.
Undervisning for elever på 7.-10. klassetrin efter § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, § 9 og §§ 19 b-19 e kan være fælles for elever fra
flere skoler og kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole, således at eleverne om nødvendigt henvises hertil.
Eleverne skal dog, hvis de ønsker det, kunne modtage undervisning inden for folkeskolen i hele det årlige undervisningstimetal.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om undervisning af elever i
grundskolen i dele af undervisningstiden, jf. stk. 8 og 9. Finansieringen heraf er et anliggende mellem kommunalbestyrelsen og den
pågældende institution, der udbyder erhvervsuddannelse. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med undervisningen.
Stk. 8.
Overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, jf. stk. 7, kan omfatte
tilrettelæggelse og varetagelse af undervisning i valgfag efter § 9, stk. 1, 5 og 6, for elever på 7.-9. klassetrin.
Undervisningen skal tilrettelægges og varetages af en erhvervsskolelærer, som har de fornødne kvalifikationer, og gennemføres i
erhvervsskolens faglokaler.
Stk. 9.
Overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, jf. stk. 7, kan omfatte
tilrettelæggelse og varetagelse af undervisning i valgfag omfattet af § 9, stk. 8, for elever på 7.-9. klassetrin og
tilrettelæggelse og varetagelse af relevante forløb og aktiviteter for elever i grundskolen. Undervisningen skal tilrettelægges og
varetages af en erhvervsskolelærer, som har kvalifikationer svarende til en person med særlige kvalifikationer til at undervise i
enkelte fag, jf. § 28, stk. 2, og gennemføres i folkeskolens lokaler.
Stk. 10.
Kommunalbestyrelsen kan indgå overenskomst med en skole, jf. stk. 1, nr. 3-5, om udbud af eud10. Forløbet skal tilrettelægges i
overensstemmelse med § 19 j. Finansieringen heraf er et anliggende mellem kommunalbestyrelsen og den pågældende skole.
Stk. 11.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere krav til indholdet af overenskomsten, der er nævnt i stk. 10.
Stk. 12.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for optagelse, befordring m.v. og om indgåelsen og indholdet
af overenskomsten mellem kommunalbestyrelsen og institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, om 10.-klasseundervisning, jf. stk.
1, nr. 6, og om undervisning af elever i grundskolen i dele af undervisningstiden, jf. stk. 7-9.
-
En kommunalbestyrelse kan for elever, der har ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der
er fordrevet fra Ukraine, henvise til undervisning, jf. § 20, stk. 1 og 2, hvis der er indgået overenskomst med
-
en anden kommunalbestyrelse om undervisning i den anden kommunes skoler, herunder kommunale særlige grundskoler til personer,
der er fordrevet fra Ukraine, jf. lov om kommunale særlige grundskoler til personer, der er fordrevet fra Ukraine,
-
en fri grundskole eller,
-
for så vidt angår undervisning på 7.-9. klassetrin og i 10. klasse, en institution omfattet af lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. eller lov om
institutioner for forberedende grunduddannelse.
Stk. 2.
En kommunalbestyrelse kan for elever omfattet af stk. 1 henvise til undervisning på 7.-9. klassetrin efter lov om kommunale
særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine, hvis der er indgået overenskomst herom med en institution
omfattet af stk. 1, nr. 3.
Stk. 3.
Den henvisende kommunalbestyrelse har ansvaret for og skal føre tilsyn med undervisningen i skoler omfattet af stk. 1, nr. 3.
Stk. 4.
Finansieringen af undervisning for elever omfattet af stk. 1 er et anliggende mellem den henvisende kommunalbestyrelse og den
anden kommunalbestyrelse eller den pågældende skole eller institution.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om indgåelsen og indholdet af overenskomsten, der er nævnt i stk. 1.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et behandlings- og specialundervisningstilbud eller et børne- og ungehjem er
beliggende, skal indgå en kvalitetsaftale om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand med behandlings- og
specialundervisningstilbuddet eller børne- og ungehjemmet, jf. § 20, stk. 5. Det er en betingelse for indgåelse af en
kvalitetsaftale, at behandlings- og specialundervisningstilbuddet eller specialundervisningstilbuddet på et børne- og ungehjem har
den fornødne kvalitet, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Kvaliteten af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter stk. 1 vurderes inden for følgende temaer:
-
Undervisningens organisering.
-
Undervisningens tilrettelæggelse og indhold.
-
Kompetencer hos medarbejdere og ledelsen.
-
Samarbejde med det lokale skolevæsen m.v.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kvalitetsaftalen efter stk. 1 og 2, herunder krav til
kvalitetsaftalens form og indhold.
Opfylder undervisningen ikke kravene efter § 22 b, skal kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor behandlings- og
specialundervisningstilbuddet eller børne- og ungehjemmet er beliggende, fastsætte en frist, inden for hvilken kravene skal være
opfyldt. Opfyldes kravene ikke inden fristen, skal kommunalbestyrelsen give et påbud om overholdelse af kravene.
Kommunalbestyrelsen tilbagekalder kvalitetsaftalen ved overtrædelse af påbud efter 2. pkt.
Elever, der gennem længere tid på grund af smittefare eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises
i skolen, undervises i deres hjem eller på den institution, hvor de opholder sig.
Stk. 2.
Det påhviler kommunalbestyrelsen at indrette undervisning efter stk. 1 på de i kommunen beliggende sygehuse, hospitaler og andre
institutioner, som modtager børn i alderen 6 -18 år, medmindre der på anden måde sørges for børnenes undervisning. Institutionen
skal stille egnede lokaler til rådighed.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning efter stk. 1 og 2.
Hver skole skal omfatte mindst 3 sammenhængende klassetrin, jf. dog stk. 2. Skoler, der maksimalt rummer de 3-4 yngste
klassetrin, kan henlægges under en anden skoles ledelse, medmindre børnetallet overstiger 100.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at en skole kun omfatter 10. klassetrin.
Stk. 3.
For at sikre en hensigtsmæssig skolestruktur kan kommunalbestyrelsen efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne beslutte, at
en eller flere små skoler og en større skole eller to eller flere små skoler har fælles skoleleder og eventuelt fælles
skolebestyrelse, men hver sit skoledistrikt. Ved små skoler forstås skoler som nævnt i § 55, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om nedlæggelse af en skole efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren. I
forbindelse med en beslutning efter 1. pkt. kan der træffes beslutning om etablering af fælles ledelse. Endelig beslutning om
skolenedlæggelse skal være truffet senest den 1. marts i det kalenderår, hvor nedlæggelsen skal have virkning fra august.
Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen i et kommunalt dagtilbud eller fritidshjem
oprettet i henhold til dagtilbudsloven kan kommunalbestyrelsen for små skoler og små afdelinger af en skole, jf. § 55, stk. 1, 2.
pkt., beslutte, at en folkeskole med eventuel skolefritidsordning og et dagtilbud eller fritidshjem skal have fælles leder og
fælles bestyrelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter stk. 1 og efter høring af skolebestyrelsen og forældrebestyrelsen
beslutning om sammensætningen af den fælles bestyrelse. § 42, stk. 1, finder ikke anvendelse. I den fælles bestyrelse skal der
være repræsentanter for:
-
Forældre til børn i folkeskolen.
-
Forældre til børn i dagtilbuddet eller fritidshjemmet.
-
Medarbejdere ved folkeskolen.
-
Medarbejdere ved dagtilbuddet eller fritidshjemmet.
-
Elever valgt af og blandt folkeskolens elever.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 43, stk. 1 og 3, om valg af repræsentanter til skolebestyrelsen finder anvendelse ved valg af
repræsentanter for folkeskolen til den fælles bestyrelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for valg af forældre- og
medarbejderrepræsentanter for dagtilbuddet til den fælles bestyrelse.
Stk. 4.
Den fælles bestyrelse varetager de opgaver, der i denne lov og dagtilbudsloven er henlagt til skolebestyrelsen og
forældrebestyrelsen. Beslutninger, der alene har betydning for dagtilbuddets eller fritidshjemmets virksomhed, træffes af de
medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for dagtilbuddet eller fritidshjemmet. Forældrerepræsentanter for
dagtilbuddet eller fritidshjemmet skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger. Beslutninger, der alene har betydning for
skolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for skolen. Forældrerepræsentanter for
skolen skal udgøre flertallet ved sådanne beslutninger.
Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en
folkeskole og en ungdomsskole skal have fælles leder og fælles bestyrelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter stk. 1 efter høring af skolebestyrelsen og ungdomsskolebestyrelsen
beslutning om sammensætning af den fælles bestyrelse. § 42, stk. 1, finder ikke anvendelse. I den fælles bestyrelse skal der
mindst være repræsentanter for:
-
Forældre til børn i folkeskolen.
-
Medarbejdere ved folkeskolen.
-
Medarbejdere ved ungdomsskolen.
-
Elever ved skolen valgt af og blandt folkeskolens elever.
-
Elever ved ungdomsskolen valgt af og blandt ungdomsskolens elever.
-
Repræsentanter for organisationer med særlig interesse for ungdomsskolearbejdet, herunder arbejdsmarkedets parter.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 43, stk. 1 og 3, om valg af repræsentanter til skolebestyrelsen finder anvendelse ved valg af
repræsentanter for folkeskolen til den fælles bestyrelse. Regler fastsat i medfør af § 7, stk. 5, i lov om ungdomsskoler om valg
af repræsentanter til ungdomsskolebestyrelsen finder anvendelse ved valg af repræsentanter for ungdomsskolen til den fælles
bestyrelse.
Stk. 4.
Den fælles bestyrelse varetager de opgaver, der i denne lov og lov om ungdomsskoler er henlagt til skolebestyrelsen og
ungdomsskolebestyrelsen. Beslutninger, der alene har betydning for ungdomsskolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den
fælles bestyrelse, der er repræsentanter for ungdomsskolen. Beslutninger, der alene har betydning for folkeskolens virksomhed,
træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for folkeskolen.
- Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og et eventuelt forældreråd kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en
folkeskole og en særlig grundskole skal have fælles leder og fælles bestyrelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter stk. 1 og efter høring af skolebestyrelsen og det eventuelle forældreråd
beslutning om sammensætningen af den fælles skolebestyrelse. § 42, stk. 1, finder ikke anvendelse. I den fælles bestyrelse skal
der mindst være repræsentanter for:
-
Forældre til børn i folkeskolen.
-
Forældre til børn i den særlige grundskole, hvis der er ønske om repræsentation blandt forældrene.
-
Medarbejdere ved folkeskolen.
-
Medarbejdere ved den særlige grundskole.
-
Elever valgt af og blandt folkeskolens elever.
-
Elever valgt af og blandt den særlige grundskoles elever.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 43, stk. 1 og 3, finder anvendelse ved valg af repræsentanter for folkeskolen til den fælles
skolebestyrelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for valg af forældre-, medarbejder- og elevrepræsentanter for den særlige
grundskole til den fælles skolebestyrelse.
Stk. 4.
Den fælles skolebestyrelse varetager de opgaver, der i denne lov og efter lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge,
der er fordrevet fra Ukraine, er henlagt til skolebestyrelsen og forældrerådet. Beslutninger, der alene har betydning for den
særlige grundskoles virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles skolebestyrelse, der er repræsentanter for den særlige
grundskole. Beslutninger, der alene har betydning for folkeskolens virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles
skolebestyrelse, der er repræsentanter for folkeskolen.
Skolen deles i klasser efter antallet af elever, jf. § 17, stk. 1. På små skoler og små afdelinger af skoler, jf. § 55,
stk. 1, 2. pkt., kan en klasse omfatte flere klassetrin op til 7. klassetrin.
Stk. 2.
Ved fordelingen af børn i kommunens skoler skal det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet på de følgende klassetrin
i grundskolen, jf. dog stk. 3. Den endelige klassedannelse skal finde sted senest ved udgangen af børnehaveklassen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 2 af pædagogiske grunde beslutte, at undervisning fra børnehaveklassen til og
med 3. klassetrin organiseres i klasser, der omfatter elever med forskellig skolealder (aldersintegrerede klasser). Det er en
betingelse, at der er truffet beslutning om, at undervisningen af sådanne klasser varetages af personale som nævnt i § 29 a.
Beslutning efter 1. pkt. træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette internationale linjer på 7.-9. klassetrin, hvor eleverne i op til 50 pct. af den
samlede undervisningstid modtager undervisning på engelsk. Undervisning på engelsk må primært finde sted i de naturvidenskabelige
fag.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige eliteidrætsklasser på 7.-10. klassetrin. Optagelse af elever i disse klasser
kan uanset stk. 2 og § 36, stk. 3, ske på baggrund af en vurdering af elevernes sportslige niveau.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at oprette særlige talentklasser i musik fra børnehaveklassen til 10. klasse. Optagelse af elever
i disse klasser kan uanset stk. 2 og § 36, stk. 3, ske på baggrund af en vurdering af elevernes musikalske forudsætninger.
Undervisningen kan organiseres i hold inden for den enkelte klasse og på tværs af klasser og klassetrin.
Stk. 2.
Holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, kan ske af
praktiske og pædagogiske grunde. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og forskellige behov, jf. § 13,
stk. 2, og § 18, stk. 4, kan inddrages som en del af grundlaget for pædagogisk begrundet holddannelse.
Stk. 3.
I børnehaveklassen og på 1.-6. klassetrin kan holddannelsen i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske
emner, som foretages på baggrund af en løbende evaluering af eleverne, tidligst ske efter skoleårets begyndelse og kun omfatte
dele af det enkelte fags stofområder samt kun ske for kortere kurser.
Stk. 4.
På 7.-10. klassetrin kan holddannelse i forbindelse med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, som foretages på
baggrund af en løbende evaluering, ikke fastlægges på forhånd for et helt skoleår.
Stk. 5.
Eleverne skal i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin undervises i deres klasse i den overvejende del af undervisningstiden i
folkeskolens fag og obligatoriske emner. Eleverne på 4.-10. klassetrin skal i væsentligt omfang undervises i fag og emner med
udgangspunkt i klassen. 1. og 2. pkt. omfatter ikke holddannelse af praktiske grunde.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem skolen eller brobygningsinstitutionen, jf. kapitel 2 a og kapitel 2
a i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, og hjemmet eller dettes nærhed af
-
børn, der har længere skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin, 7 km på 7.-9.
klassetrin og 9 km i 10. klasse, og
-
børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for befordring til og fra skole af syge og invaliderede elever.
Stk. 3.
Under de i stk. 1 angivne betingelser skal kommunalbestyrelsen sørge for befordring af elever til og fra de af regionsrådet drevne
lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v., jf. § 20, stk. 3 og 4. Det samme gælder for de af Borgerrepræsentationen
drevne landsdelsdækkende undervisningstilbud i Københavns Kommune.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på befordring mellem skole og dagtilbud i henhold til lov om social
service af elever, der uden for skoletiden er anbragt i daginstitution m.v.
Stk. 5.
Forpligtelsen til at sørge for befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne til kollektiv trafik, taxikørsel m.v.
eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring. Kommunalbestyrelsen kan til brug for udstedelse af befordringskort til
elever videregive oplysninger om elevers navn, adresse og cpr-nummer til private, der administrerer befordringsordninger.
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 1 omfatter ikke elever, som undervises i en anden skole end distriktsskolen, bortset fra elever, der er
henvist til undervisning i henhold til § 5, stk. 6 og 7, og § 22. Bestemmelserne i stk. 1 omfatter også elever, der fortsætter
skolegangen i en skole, hvortil eleven har været henvist i henhold til § 5, stk. 7. Elever, der ved optagelsen i en skole i en
anden kommune end bopælskommunen, jf. § 36, stk. 3, er henvist til undervisning i henhold til § 5, stk. 7, er ikke omfattet af
stk. 1.
Stk. 7.
Bestemmelsen i stk. 2 gælder ikke for elever, som optages i en anden skole, jf. § 36, stk. 3. I disse tilfælde skal
kommunalbestyrelsen i stedet afholde udgifter til befordring svarende til udgifterne til den befordring, som kommunalbestyrelsen
ville være forpligtet til at afholde efter stk. 2, hvis eleven benyttede det tilbud, som eleven er visiteret til, eller hvis
eleven gik på sin distriktsskole.
Stk. 8.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om befordring.
Kommunalbestyrelsen kan med forældrenes samtykke, jf. § 54, sørge for indlogering i skolebyen af elever på 7.-10.
klassetrin, hvis den daglige befordring mellem hjemmet og skolen ville være særlig usikker eller tidkrævende.
Stk. 2.
Indlogeringen kan ordnes ved henvisning til en kostskole, jf. § 22, stk. 1, 3 og 4.
Kapitel 4
Lærere og øvrigt undervisende personale
For at kunne varetage undervisningen i folkeskolens 1.-10. klasse skal underviseren have gennemført uddannelsen til lærer
i folkeskolen eller anden læreruddannelse, der er godkendt af børne- og undervisningsministeren i denne henseende, jf. dog stk. 2
og §§ 29 a, 30 og 30 c. Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole, der af børne- og
undervisningsministeren er godkendt til at uddanne lærere i folkeskolen.
Stk. 2.
Der kan ansættes personer med særlige kvalifikationer til at undervise i enkelte fag.
For at kunne varetage undervisningen i børnehaveklassen skal underviseren have gennemført uddannelsen til pædagog eller
en tilsvarende uddannelse, der er godkendt af børne- og undervisningsministeren til dette formål, jf. dog §§ 29 a, 30 og 30 c.
Godkendelsen kan betinges af, at de uddannede består en prøve ved en professionshøjskole, der af børne- og undervisningsministeren
er godkendt til at uddanne pædagoger. Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i 1. pkt.
Personale med lærer- eller pædagoguddannelse, jf. §§ 28 og 29, kan varetage undervisning i børnehaveklassen og på 1.-3.
klassetrin. Det er en betingelse, at pædagogen på 1.-3. klassetrin varetager afgrænsede undervisningsopgaver inden for sine
kompetencer og kvalifikationer i øvrigt. Tilsvarende er det en betingelse, at læreren i børnehaveklassen varetager afgrænsede
undervisningsopgaver inden for sine kompetencer og kvalifikationer i øvrigt.
Personale med pædagoguddannelse, jf. § 29, og andet personale med relevante kvalifikationer kan varetage understøttende
undervisningsopgaver.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om kvalifikationskrav til personer, der skal
varetage særlige undervisningsopgaver eller opgaver af særlig karakter i tilknytning til undervisningen.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan godkende, at lærere, som ikke har gennemført den danske uddannelse til lærer i
folkeskolen og ikke har fået godkendt en tilsvarende uddannelse, jf. § 28, stk. 1, varetager undervisning i børnehaveklassen, jf.
§ 29 a, og i 1.-10. klasse, jf. § 28, stk. 1. Godkendelse efter 1. pkt. forudsætter, at den pågældende har kvalifikationer, der
svarer til uddannelsen til lærer i folkeskolen.
Stk. 2.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan endvidere godkende, at pædagoger, som ikke har gennemført den danske uddannelse til
pædagog og ikke har fået godkendt en tilsvarende uddannelse, jf. § 29, 1. pkt., varetager undervisning i børnehaveklassen, jf. §
29, og på 1.-3. klassetrin, jf. § 29 a, samt understøttende undervisningsopgaver, jf. § 30. Godkendelse efter 1. pkt. forudsætter,
at den pågældende har kvalifikationer, der svarer til uddannelsen til pædagog.
Stk. 3.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsens afgørelser efter stk. 1 og 2 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om krav til godkendelse efter stk. 1 og 2, herunder om, hvilken
dokumentation for den pågældendes kvalifikationer der skal medsendes en ansøgning m.v.
I helt særlige tilfælde, hvor det ikke er muligt at ansætte personer som nævnt i §§ 28, 29 og 30 b til at varetage
undervisningen i børnehaveklassen og i 1.-10. klasse, kan kommunalbestyrelsen fravige lovens § 28, stk. 1, 1. pkt., § 29, 1. pkt.,
§ 29 a, 1. pkt., og § 30.
(Ophævet)
Kapitel 5
Undervisningspligt. Indskrivning og optagelse i folkeskolen
Ethvert barn, der bor her i landet, er undervisningspligtigt efter reglerne i §§ 33-35, medmindre det omfattes af
bestemmelser om undervisningspligt i anden lovgivning. Det samme gælder børn, der skal opholde sig her i landet i mindst 6
måneder.
Undervisningspligten medfører pligt til at deltage i undervisningen i folkeskolens grundskole eller i en undervisning,
der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Stk. 2.
Børn, der følger undervisningen i en fri grundskole, i en kommunal international grundskole, i en statsskole, i en europaskole, i
en gymnasieskole eller i kriminalforsorgens institutioner, eller som modtager hjemmeundervisning efter reglerne i lov om friskoler
og private grundskoler m.v., skal ikke deltage i folkeskolens undervisning. Det samme gælder elever, som efter 7. klassetrin
deltager i undervisning, der svarer til folkeskolens, på en godkendt efterskole, en fri fagskole eller en ungdomskostskole. Det
samme gælder endvidere børn, der følger undervisningen i en særlig grundskole.12)
Stk. 3.
Undervisningspligten kan endvidere efter det 7. klassetrin opfyldes ved deltagelse i heltidsundervisning i den kommunale
ungdomsskole i henhold til lov om ungdomsskoler samt ved deltagelse i undervisningsforløb i henhold til § 9, stk. 4.
Stk. 4.
Efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har
etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for unge under 25 år, når hensynet til eleven taler for det, tillade, at en
elev efter afslutning af 7. klasse opfylder undervisningspligten ved at deltage i særligt tilrettelagte forløb eller helt eller
delvis opfylder undervisningspligten i erhvervsmæssig uddannelse eller erhvervsmæssig beskæftigelse med henblik på at afklare
elevens uddannelsesvalg. For elever, der er omfattet af stk. 2, træffes afgørelsen om opfyldelse af undervisningspligten efter
denne bestemmelse af kommunalbestyrelsen.
Stk. 5.
De særligt tilrettelagte forløb efter stk. 4 skal indeholde undervisning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv. Desuden
kan forløbene kombineres med introduktion til ungdomsuddannelserne og brobygning til ungdomsuddannelse, jf. § 7 a, i op til 4 uger
pr. år. Ved opfyldelse af undervisningspligten ved deltagelse i særligt tilrettelagte forløb skal eleven undervises i dansk og
matematik i et omfang, så fagenes mål og kravene ved prøverne kan opfyldes. Skolens leder beslutter efter aftale med eleven og
forældrene, jf. § 54, om eleven skal undervises i andre af folkeskolens fag end dansk og matematik. De særligt tilrettelagte
forløb kan tilrettelægges i samarbejde med den kommunale ungdomsskole.
Stk. 6.
Ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse gælder de betingelser om fagene, der er nævnt i
stk. 5. Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig uddannelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at eleven
deltager i supplerende undervisning i den kommunale ungdomsskole.
Stk. 7.
Ved delvis opfyldelse af undervisningspligten ved erhvervsmæssig beskæftigelse beslutter skolens leder med inddragelse af eleven
og forældrene, jf. § 54, og den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal indsats for
unge under 25 år, hvilken undervisning eleven skal deltage i. Når undervisningspligten opfyldes helt ved erhvervsmæssig
beskæftigelse, jf. stk. 4, kan tilladelsen betinges af, at eleven deltager i supplerende undervisning i den kommunale
ungdomsskole.
Stk. 8.
Efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder tillade, at en elev på 7.-9. klassetrin delvis opfylder sin
undervisningspligt ved at deltage i undervisning i fag inden for folkeskolens fagrække i den kommunale ungdomsskole.
Stk. 9.
Efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, kan skolens leder tillade, at en elev i begrænset omfang opfylder sin undervisningspligt
ved at deltage i undervisning i en kommunal eller statsligt støttet musikskole eller ved eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening.
Undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år, og ophører den 31. juli ved
afslutningen af undervisningen på 9. klassetrin. Undervisningspligten ophører dog senest den 31. juli i det kalenderår, hvor
barnet fylder 17 år eller har afsluttet uddannelse, der er ligestillet med grundskolen, jf. § 33, stk. 2-9.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke, jf. § 54, godkende, at et barns undervisning
udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af,
at barnet optages i en børnehave.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan uanset bestemmelserne i stk. 1 og § 3, stk. 1, af pædagogiske grunde beslutte, at der skal gøres brug af
individuel optagelse baseret på barnets alder (rullende skolestart) i aldersintegrerede klasser efter § 25, stk. 3. Uanset
beslutning om rullende skolestart skal det enkelte barn efter anmodning fra forældrene, jf. § 54, optages ved skoleårets start.
Beslutning efter 1. pkt. træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
Forældremyndighedens indehaver eller den, der faktisk sørger for barnet, skal medvirke til, at barnet opfylder
undervisningspligten, og må ikke lægge hindringer i vejen herfor.
Et barn kan efter forældrenes anmodning, jf. § 54, indskrives i folkeskolen fra begyndelsen af det kalenderår, hvor det
fylder 5 år.
Stk. 2.
Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det
distrikt, hvor det bor eller opholder sig, jf. dog stk. 3, § 3, stk. 2, § 5, stk. 7, og § 22.
Stk. 3.
Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under
forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 40, stk. 2.
Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen.
Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde træffe beslutning om suspension af det frie skolevalg efter 1. og 2. pkt., jf. §
40, stk. 2, nr. 4. Hvis det ikke er muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse i en anden skole end distriktsskolen, sker
optagelse efter retningslinjer fastsat af kommunalbestyrelsen i skolekommunen for, hvilke børn der skal optages først.
Stk. 4.
En elev, der er optaget i en skole, har ret til at fortsætte skolegangen i denne skole, jf. dog § 3, stk. 2, og § 22, medmindre
der gennemføres ændringer i kommunens skolestruktur, eller eleven overflyttes til en anden skole i medfør af § 52. Dette gælder
tillige elever, der flytter til en anden bopæl under skoleforløbet.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmodning om optagelse skal indgives inden en vis frist.
Stk. 6.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om bopælskommunens betaling til skolekommunen, hvis forældrene benytter sig af
valg af folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen, jf. stk. 3 og 4. Reglerne finder anvendelse, hvis kommunerne ikke indgår
anden aftale herom.
Stk. 7.
Forældre har krav på, at deres barn optages i en skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, ved den skole, hvor barnet er optaget, hvis
der er etableret en skolefritidsordning og der er plads i denne. Tilsvarende krav har forældre, hvis barn er optaget i
distriktsskolen efter stk. 2 eller forbliver i en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen. Børne- og
undervisningsministeren fastsætter regler om bopælskommunens betaling til skolekommunen, hvis barnet optages i en
skolefritidsordning ved den valgte skole, jf. stk. 3 og 4. Reglerne finder anvendelse, hvis kommunerne ikke indgår anden aftale
herom.
Et barn skal efter forældrenes anmodning, jf. § 54, optages i børnehaveklasse i det kalenderår, hvor barnet inden 1.
oktober fylder 5 år, hvis det må antages at kunne følge undervisningen.
Ansøgning om indskrivning af børn i folkeskolen og om optagelse af børn i skolefritidsordning skal indgives til
kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening).
Ansøgninger, der ikke indgives med digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende den
digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for kommunen ved at
behandle ansøgningen på anden vis end digitalt.
Stk. 4.
En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.
Skolens leder påser, at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen.
Stk. 2.
Er en elev udeblevet fra undervisningen, skal forældrene, jf. § 35, personligt eller skriftligt give skolens leder oplysning om
grunden hertil. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder forlange lægeattest herfor.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om elevernes deltagelse i undervisningen, herunder om opfølgning på
fravær.
Kapitel 6
Styrelsen af kommunens skolevæsen
Kommunalbestyrelsen
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at ethvert undervisningspligtigt barn i kommunen indskrives i folkeskolen eller får
en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for skolernes virksomhed. Beslutning om følgende træffes af kommunalbestyrelsen på et
møde:
-
Bevillinger til skolevæsenet og økonomiske rammer for de enkelte skoler.
-
Skolestrukturen, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin, specialundervisning og
specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 2, og § 4, stk. 2, undervisning i fritiden efter § 3, stk. 6, og skolefritidsordning
efter § 3, stk. 7. Beslutningerne træffes efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
-
Kommunens inddeling i skoledistrikter. Beslutninger om distriktsændringer som følge af strukturændringer træffes efter
indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler.
-
Suspension, jf. § 36, stk. 3, 3. pkt., i ganske særlige tilfælde fra reglerne om optagelse i en af kommunens folkeskoler i
medfør af § 36, stk. 3, 1. og 2. pkt.
-
Antallet af skoledage samt rammer for klassedannelsen, eventuel undervisning efter § 5, stk. 4, elevernes undervisningstimetal,
skoledagens længde og specialundervisningen m.v.
-
Generelle retningslinjer for skolernes virksomhed efter § 3, stk. 4, 8 og 9.
-
Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne
etableres med fuld forældrebetaling, gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning eller med differentieret
indkomstafhængigt tilskud og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen godkender skolernes læseplaner, jf. § 10, stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der fastsættes en
læseplan for undervisning efter § 5, stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes
alsidige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør en mål- og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne, jf. § 3, stk. 7, efter
indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne ved de berørte skoler. For børn omfattet af § 3, stk. 7, 1. pkt., som benytter
skolefritidsordningen forud for skoleårets begyndelse, skal skolefritidsordningen, i perioden indtil undervisningspligten
indtræder, enten arbejde med de kompetenceområder, der arbejdes med i børnehaveklassen, jf. § 11, stk. 2, eller temaerne i den
pædagogiske læreplan, jf. dagtilbudslovens § 8, stk. 4. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om krav til indholdet
af mål- og indholdsbeskrivelserne.
Stk. 5.
Bortset fra de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-7, samt § 25,
stk. 3, § 34, stk. 3, og § 57 d, stk. 4, kan kommunalbestyrelsen helt eller delvis delegere sine beføjelser efter denne lov til
skolebestyrelserne. Kommunalbestyrelsen kan til skolebestyrelsen delegere beføjelsen til at kræve, at den enkelte elevs forældre
sørger for elevens forplejning under ekskursioner, jf. § 50, stk. 7, 1. pkt., og at forældrene skal betale for elevernes
forplejning under lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 7, 2. pkt., samt til at træffe beslutning om dækning af øvrige
udgifter til ekskursioner, lejrskoler og skolerejser, jf. § 50, stk. 8, 2. pkt.
Stk. 6.
Ved ansættelse af skolens leder, jf. § 45, stk. 1, skal mindst én repræsentant for skolebestyrelsen, jf. § 44, stk. 7, 1. pkt.,
deltage i beslutningen om, hvem der tilbydes ansættelse i stillingen. Beslutninger om ansættelse af andre ledere end skolens
leder, jf. § 45, stk. 1, samt lærere og pædagoger, jf. § 29 a, træffes, efter at der er indhentet udtalelse fra vedkommende
skolebestyrelse, jf. § 44, stk. 7, 2. pkt.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller
tilsvarende faglig kompetence i de obligatoriske fag, som de underviser i (kompetencedækning). Kommunalbestyrelsen kan i helt
særlige tilfælde med godkendelse af børne- og undervisningsministeren beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1.
pkt. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt. i skoleåret 2023/24.13)
Kommunalbestyrelsen gennemfører årligt en skoleudviklingssamtale med skolens leder.
Stk. 2.
I samtalen inddrages resultaterne fra obligatoriske test, jf. § 13 a, status på eventuelle handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og
opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler.
Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne en vedtægt for styrelsen af kommunens
skolevæsen. Vedtægten skal indeholde bestemmelser bl.a. om:
-
Skolebestyrelsernes sammensætning.
-
Udpegning af eventuelt kommunalbestyrelsesmedlem til skolebestyrelsen, jf. § 42, stk. 4.
-
Fremgangsmåden ved valg af medarbejderrepræsentanter til skolebestyrelsen.
-
Sammensætning af eventuelle fælles rådgivende organer for kommunens skolevæsen.
Stk. 2.
Vedtægten skal endvidere indeholde en beskrivelse af eventuelle beføjelser, der er delegeret til skolebestyrelsen i medfør af
§ 40, stk. 5.
Stk. 3.
I et bilag til vedtægten optages de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet vedrørende skolestrukturen m.v.
Skolebestyrelsen
Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse. Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om skolebestyrelsens sammensætning
efter indhentet udtalelse fra den pågældende skolebestyrelse. Skolebestyrelsen skal bestå af følgende:
- Et flertal af repræsentanter for forældrene valgt af og blandt personer, der har forældremyndigheden over børn, der er
indskrevet i skolen. Herunder gælder følgende:
a) Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant for hver afdeling.
b) Hvis flere skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, jf. § 24, stk. 3, skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant fra
hver af de deltagende skoler.
c) Hvis skolen har specialklasser på mindst tre klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1.
-
Mindst 2 repræsentanter for det undervisende personale og de øvrige medarbejdere valgt af og blandt medarbejdere på skolen.
-
Mindst 2 repræsentanter for eleverne valgt af og blandt elever på skolen, jf. dog stk. 3. Herunder gælder følgende:
a) Hvis skolen har undervisning på flere afdelinger, skal der vælges mindst 1 elevrepræsentant for hver afdeling.
b) Hvis flere skoler har fælles leder og fælles bestyrelse, jf. § 24, stk. 3, skal der vælges mindst 1 elevrepræsentant fra hver
af de deltagende skoler.
- Hvis skolen optager børn i skolens skolefritidsordning, der endnu ikke har nået den alder, hvor de kan indskrives i
folkeskolen, jf. § 3, stk. 7, 2. pkt., skal der vælges mindst 1 forældrerepræsentant af og blandt forældrene til disse børn.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at indtil to pladser i skolebestyrelsen skal tildeles repræsentanter for det lokale erhvervsliv,
lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner eller lokale foreninger.
Stk. 3.
Ved skoler eller afdelinger, der kun har til og med 5. klassetrin, kan kommunalbestyrelsen efter anmodning fra skolebestyrelsen
fravige bestemmelsen om elevrepræsentation i skolebestyrelsen.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra skolebestyrelsen bestemme, at et af dens medlemmer deltager i skolebestyrelsens møder
uden stemmeret.
Stk. 5.
Alle skolebestyrelsens medlemmer, jf. stk. 1 og 2, har stemmeret.
Stk. 6.
Formanden for skolebestyrelsen udpeges blandt forældrerepræsentanterne.
Stk. 7.
Skolens leder og dennes stedfortræder varetager bestyrelsens sekretærfunktioner og deltager i skolebestyrelsens møder uden
stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at de daglige ledere af afdelinger på skolen og af skolens skolefritidsordning kan
deltage i skolebestyrelsens møder uden stemmeret. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at en eventuel daglig leder af et dagtilbud
eller fritidshjem og en ungdomsskole, som har fælles ledelse med en folkeskole, jf. §§ 24 a og 24 b, kan deltage i
skolebestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 8.
Elevrepræsentanterne må ikke overvære den del af drøftelserne, der angår sager vedrørende enkelte elever eller lærere m.v.
Stk. 9.
Forældrerepræsentanternes valgperiode er 4 år, jf. dog stk. 10 og 13, gældende fra den 1. august i det år, der følger efter nyvalg
til regionsråd og kommunalbestyrelse, jf. dog stk. 12. De øvrige medlemmers valgperiode er 1 år. Personer, der er ansat på skolen,
kan ikke være forældrevalgte medlemmer af skolebestyrelsen.
Stk. 10.
Kommunalbestyrelsen kan, uanset bestemmelsen i stk. 9, 1. pkt., bestemme, at der skal foretages nyvalg til skolebestyrelsen ved
den skole, der modtager alle eller en væsentlig del af eleverne fra en nedlagt skole.
Stk. 11.
I de tilfælde, hvor 2 skoler sammenlægges, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at alle skolebestyrelsesmedlemmer fungerer sammen
indtil udløbet af de enkelte medlemmers valgperiode.
Stk. 12.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fravige bestemmelsen i stk. 1, § 24 a, stk. 2, og § 24 b, stk. 2, dog således at der
fortsat vælges repræsentanter for forældre til børn i folkeskolen, ved kommunale specialskoler, herunder kommunale heldagsskoler
el.lign. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at valgperioden er 2 år for de forældrerepræsentanter, der måtte ønske det, eller for
alle forældrerepræsentanter på en skole. Uanset stk. 9, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen godkende forskudte valg.
Kommunalbestyrelsen kan fravige bestemmelserne i stk. 1 og 6 og stk. 9, 1. pkt., og § 24 b, stk. 2, ved skoler, som er oprettet i
henhold til § 24, stk. 2.
Stk. 13.
Hvis kommunalbestyrelsen i valgperioden træffer beslutning om oprettelse af en fælles bestyrelse mellem flere folkeskoler, jf. §
24, stk. 3, mellem en folkeskole og et dagtilbud eller fritidshjem, jf. § 24 a, eller mellem en folkeskole og en ungdomsskole, jf.
§ 24 b, afgår de valgte skolebestyrelsesmedlemmer på det tidspunkt, hvor den nyvalgte fælles bestyrelse i henhold til
kommunalbestyrelsens beslutning skal tiltræde for resten af den afgående bestyrelses valgperiode.
Kommunalbestyrelsen fastsætter efter godkendelse af de berørte skolebestyrelser regler om valg af forældrerepræsentanter
til skolebestyrelsen.
Stk. 2.
En forældrerepræsentant mister sin valgbarhed, når barnet optages i en af de skoler, der er nævnt i § 33, stk. 2.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg ved skoler, der oprettes i valgperioden, forskudte valg,
valgret og valgbarhed samt om muligheden for fritagelse for valg og for medlemskab i øvrigt, herunder om, i hvilke tilfælde andre
personer end forældremyndighedens indehavere kan være valgbare og valgberettigede.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan yde forældre- og elevrepræsentanter vederlag og erstatning for dokumenterede merudgifter i forbindelse med
varetagelsen af medlemskab af skolebestyrelsen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Skolebestyrelsen udøver sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder
i en eventuel handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 3, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen
personale- og elevsager. Skolebestyrelsen kan fra skolens leder indhente enhver oplysning om skolens virksomhed, som er nødvendig
for at varetage tilsynet.
Stk. 2.
Skolebestyrelsen fastsætter principper for skolens virksomhed, herunder om
-
undervisningens organisering, herunder elevernes undervisningstimetal på hvert klassetrin, skoledagens længde, understøttende
undervisning, holddannelse, samarbejder efter § 3, stk. 4, 1. pkt., eventuel undervisning efter § 5, stk. 4, udbud af valgfag,
specialundervisning på skolen og elevernes placering i klasser,
-
skolens arbejde med elevernes udvikling i skolens faglige og sociale fællesskaber,
-
adgangen til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i undervisningen i den kommunale musikskole eller ved
eliteidrætsudøvelse i en idrætsforening, jf. § 33, stk. 9,
-
samarbejdet mellem skole og hjem, om skolens arbejde med meddelelsesbogen, jf. § 13 b, som led i samarbejdet og om skolens og
forældrenes ansvar i samarbejdet,
-
underretning af hjemmene om elevernes udbytte af undervisningen,
-
arbejdets fordeling blandt det undervisende personale,
-
fællesarrangementer for eleverne i skoletiden, lejrskoleophold, udsendelse i praktik m.v. og
-
skolefritidsordningens virksomhed.
Stk. 3.
Skolebestyrelsen godkender inden for de økonomiske rammer, der er fastlagt for skolen, skolens budget.
Stk. 4.
Skolebestyrelsen godkender undervisningsmidler og fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt.
Stk. 5.
Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om voksne skal kunne deltage i
folkeskolens undervisning i henhold til § 3, stk. 8, og fastsætter principper herfor.
Stk. 6.
Skolebestyrelsen godkender inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte retningslinjer, om skolens virksomhed skal omfatte
aktiviteter i henhold til § 3, stk. 9, og fastsætter principper herfor.
Stk. 7.
Ved ansættelse af skolens leder, jf. § 45, stk. 1, vælger skolebestyrelsen blandt sine medlemmer valgt efter § 42, stk. 1, nr. 1
eller 4, en repræsentant, som deltager i beslutningen om, hvem der tilbydes ansættelse i stillingen, jf. § 40, stk. 6, 1. pkt.
Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse til kommunalbestyrelsen om ansættelse af andre ledere end skolens leder, jf. § 45, stk. 1,
samt lærere og pædagoger, jf. § 29 a, jf. § 40, stk. 6, 2. pkt.
Stk. 8.
Skolebestyrelsen udarbejder forslag til kommunalbestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 40, stk. 3. Skolebestyrelsen afgiver
udtalelse til kommunalbestyrelsen om forsøgs- og udviklingsarbejde i det omfang, det overskrider de mål og rammer, som
kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 9.
Hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om, at der kan tilbydes madordninger, træffer skolebestyrelsen beslutning om,
hvorvidt der skal oprettes en madordning på skolen, herunder i skolefritidsordningen. Skolebestyrelsen fastsætter principper for
madordningen inden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Madordninger kan alene være et tilbud til forældrene.
Stk. 10.
Skolebestyrelsen kan afgive udtalelse og stille forslag til skolens leder og kommunalbestyrelsen om alle spørgsmål, der vedrører
skolebestyrelsens virksomhed. Skolebestyrelsen skal afgive udtalelse om alle spørgsmål, som kommunalbestyrelsen forelægger den.
Stk. 11.
Skolebestyrelsens formand udarbejder til hvert møde en dagsorden. Der udarbejdes efter hvert møde et referat, som godkendes af de
medlemmer, som har deltaget i mødet. Dagsordenen og referatet gøres med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om
tavshedspligt, tilgængelige for offentligheden.
Stk. 12.
Skolebestyrelsen afgiver en årlig beretning.
Stk. 13.
Skolebestyrelsen indkalder mindst en gang årligt forældrene til et fælles møde til drøftelse af skolens virksomhed. På et sådant
møde behandles årsberetningen, jf. stk. 12.
Skolens leder
Ved hver skole ansættes en leder, jf. dog § 24, stk. 3, § 24 a, stk. 1, og § 24 b, stk. 1. Skolens leder har den
administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for skolebestyrelsen og
kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever.
Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen
henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen. 2. pkt. gælder ikke beslutninger truffet
efter § 1 c i lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.
Stk. 3.
Skolens leder udarbejder forslag til skolebestyrelsen om skolens læseplaner, jf. § 44, stk. 8, forslag vedrørende principper for
skolens virksomhed m.v., jf. § 44, stk. 2, og forslag til skolens budget, jf. § 44, stk. 3, inden for de af kommunalbestyrelsen
fastsatte økonomiske rammer, jf. § 40, stk. 2, nr. 1.
Stk. 4.
I forbindelse med planlægningen af det kommende skoleår forelægger skolens leder det kommende skoleårs skemaer for undervisningen
og rammerne for skiftende skemaer for skolebestyrelsen, med henblik på at skolebestyrelsen kan afgive en udtalelse herom.
Stk. 5.
Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.
Stk. 6.
Skolens leder inddrager skolens elever i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. På skoler, hvor der er elevråd, jf.
§ 46, stk. 1, drøftes formen for inddragelse gennem elevrådet.
Rådgivende organer
Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger
repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolens leder har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i
almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse vil stride mod anden lovgivning. Børne- og
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed og om kommunalbestyrelsens
forpligtigelse over for elevrådene.
Stk. 2.
På skoler med afdelingsstruktur har elever ved hver afdeling, som har 5. eller højere klassetrin, ret til at danne et
afdelingselevråd.
I kommuner, hvor der ikke er nedsat et fælles rådgivende organ, jf. § 41, stk. 1, nr. 4, afholder kommunalbestyrelsen
mindst to gange om året et møde mellem repræsentanter for skolebestyrelserne og kommunen til drøftelse af spørgsmål om det lokale
skolevæsens vilkår og udvikling. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at andre kan deltage i møderne.
Kapitel 7
Styrelsen af regionens undervisningstilbud
Regionsrådet har ansvaret for regionens undervisningstilbud, jf. § 20, stk. 3.
Stk. 2.
Regionsrådet har ansvaret for at tilpasse kapaciteten på og sammensætningen af regionens undervisningstilbud.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelserne i regionen og regionsrådet indgår årligt en rammeaftale om faglig udvikling, styring og koordinering af
regionens undervisningstilbud.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelserne i regionen udarbejder rammeaftalen. Rammeaftalen offentliggøres på regionens og kommunernes hjemmesider.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelserne i regionen er forpligtet til at samarbejde om at tilvejebringe de nødvendige tilbud inden for
specialundervisningsområdet.
Stk. 6.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om rammeaftalen, herunder krav til aftalens indhold, tidsfrist for
indgåelse af aftalen og koordinering af kapacitet og sammensætning af de regionale undervisningstilbud.
Kommunalbestyrelsens beføjelser i henhold til § 9, stk. 6, § 19 d, stk. 5, § 24, stk. 4, og § 27, stk. 1, gælder
tilsvarende for regionsrådet, for så vidt angår regionens undervisningstilbud.
Stk. 2.
Bestemmelserne om styrelsen af kommunens skolevæsen i § 40, stk. 2-6, og § 41 med undtagelse af § 40, stk. 2, nr. 3, gælder
tilsvarende for regionens undervisningstilbud. Det samme gælder bestemmelserne i § 50 om betaling m.v., § 51, stk. 6, om
søskendemoderation m.v. og § 53 om konfirmationsforberedelse.
Stk. 3.
Bestemmelserne om skolebestyrelsen, skolens leder m.v. i §§ 42-46 gælder tilsvarende for regionens undervisningstilbud. Børne- og
undervisningsministeren kan godkende fravigelser, som er begrundet i de regionale undervisningstilbuds særlige forhold.
Tilsynet med de af regionsrådet drevne lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud m.v. inden for folkeskolen
varetages af børne- og undervisningsministeren.
(Ophævet)
Kapitel 7 a
(Ophævet)
Kapitel 8
Udgifterne til folkeskolen
Alle udgifter til folkeskolens undervisning m.v., herunder specialundervisning og specialpædagogisk bistand i henhold til
§ 20, stk. 3, sygeundervisning i henhold til § 23, stk. 2, og udgifter til befordring i henhold til § 26, stk. 3, påhviler
kommunerne, for så vidt der ikke er lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler staten eller andre.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om, hvilken kommune udgiften til folkeskolens undervisning m.v. endeligt
påhviler.
Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af:
-
Forældre til elever, som deltager i undervisning i fritiden efter § 3, stk. 6.
-
Voksne, som deltager i folkeskolens undervisning efter § 3, stk. 8.
-
Deltagere i kulturcenteraktiviteter efter § 3, stk. 9.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen opkræver betaling af forældre til børn, der er optaget i en skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7. Vælger
forældrene en folkeskole i en anden kommune end bopælskommunen med tilhørende skolefritidsordning i henhold til § 36, stk. 3 og 7,
betaler forældrene til skolekommunen dennes takst for skolefritidsordningen, dog betales bopælskommunens takst, hvis denne er
højest. Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier med mere end et barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner m.v.
og hel eller delvis fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller
behandlingsmæssige forhold gør sig gældende. Reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-,
fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling finder anvendelse ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af helt eller
delvist fripladstilskud.
Stk. 3.
Har en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i
henhold til §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, undladt at betale for skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, kan
kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Stk. 4.
Restancer vedrørende betaling for skolefritidsordning kan inddrives ved modregning i børne- og ungeydelsen efter regler fastsat i
lov om en børne- og ungeydelse.
Stk. 5.
Kommunen dækker alle udgifter, hvis afholdelse er en forudsætning for gennemførelsen af ekskursioner og lejrskoler efter § 16 c,
stk. 1, jf. dog stk. 7.
Stk. 6.
Kommunen afholder alle udgifter til lærernes deltagelse i skolerejser efter § 16 c, stk. 2.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen kan kræve, at den enkelte elevs forældre sørger for elevens forplejning under ekskursioner.
Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældrene til dækning af udgifterne til elevernes forplejning under lejrskoler og
skolerejser. Betalingen fastsættes under hensyn til et anslået normalt sparet hjemmeforbrug.
Stk. 8.
Klassens elever og forældre kan, eventuelt i samarbejde med skolen, ved fælles indsamling eller på anden måde i fællesskab
tilvejebringe midler til dækning af udgifter, der ikke dækkes af kommunen efter stk. 5-7. Kommunen kan dække øvrige udgifter.
Stk. 9.
Den enkelte elevs ret til deltagelse i arrangementer efter § 16 c, kan ikke betinges af erlæggelse af et beløb eller en anden
ydelse.
Ansøgning om helt eller delvist økonomisk fripladstilskud, jf. § 50, stk. 2, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved
anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved
digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende
digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening
efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives
mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage
ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4.
En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.
Kapitel 9
Klage
Skolebestyrelsens afgørelser efter § 44, stk. 2-6 og 9, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Beslutninger og afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen vedrørende det kommunale skolevæsen, kan ikke indbringes for højere
administrativ myndighed, jf. dog stk. 3-6. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre afgørelser kan
indbringes for ministeren.
Stk. 3.
Afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning i henhold til § 21, stk. 1, samt afgørelse om at
tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet
for Specialundervisning, jf. § 51 a. Det samme gælder for afgørelser om henvisning, afslag på henvisning eller tilbagekaldelse af
henvisning til specialskoler og specialklasser, jf. § 20, stk. 2.
Stk. 4.
Afgørelser om det nærmere indhold af foranstaltningen på specialskoler eller i specialklasser kan inden 4 uger fra afgørelsens
meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk.1, indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4 gælder tilsvarende for afgørelser vedrørende elever, hvis undervisning kun kan
gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt, jf. § 3, stk. 2, og § 16, stk. 4. Afgørelser om supplerende
undervisning og anden faglig støtte, jf. § 5, stk. 5, til elever i børnehaveklassen og i 1.-3. klasse, der har mindre end 18
undervisningstimer ugentligt, kan indbringes for klagenævnet, hvis elevens undervisning kun kan gennemføres med denne støtte i den
overvejende del af undervisningstiden.
Stk. 6.
Afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud i henhold til § 50, stk. 2, og afgørelser om afvisning af ansøgninger efter § 50
a, stk. 1, 2. pkt., kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område.
Stk. 7.
Beslutninger og afgørelser, som træffes af regionsrådet vedrørende regionens undervisningstilbud, kan ikke indbringes for en
højere administrativ myndighed, jf. dog stk. 8.
Stk. 8.
Afgørelser i henhold til § 21, stk. 3, kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for
Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51 a.
Stk. 9.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om henvisning eller afslag på henvisning til specialundervisning i behandlings- og
specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud på et børne- og ungehjem, jf. § 22, stk. 5, samt afgørelser om at
tilbagekalde en henvisning kan inden 4 uger fra afgørelsens meddelelse af forældrene, jf. § 54, stk. 1, indbringes for Klagenævnet
for Specialundervisning, jf. § 51 a. Det samme gælder kommunalbestyrelsens afgørelser om det nærmere indhold af
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i behandlings- og specialundervisningstilbud og specialundervisningstilbud
på børne- og ungehjem.
Klagenævnet for Specialundervisning nedsættes af børne- og undervisningsministeren. Formanden for nævnet skal være
cand. jur. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra KL, og 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra Danske
Handicaporganisationer. Formanden og medlemmerne beskikkes for 4 år. For formanden og medlemmerne beskikkes stedfortrædere.
Stk. 2.
KL kan udpege en repræsentant, der kan deltage i nævnets møder som sagkyndig rådgiver for de medlemmer, der er indstillet af KL.
Stk. 3.
Nævnets møder er lukkede, medmindre nævnet i den enkelte sag beslutter det modsatte. Børne- og undervisningsministeren fastsætter
nævnets forretningsorden.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra nævnet nærmere regler om nævnets virksomhed.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for Klagenævnet for Specialundervisning. Børne- og
undervisningsministeren kan efter forhandling med social- og boligministeren bemyndige Ankestyrelsen til at varetage
sekretariatsbetjeningen af Klagenævnet for Specialundervisning.
Klage til Klagenævnet for Specialundervisning, jf. § 51, stk. 3-5, 8 og 9, skal indgives til den myndighed, der har
truffet afgørelsen. Den myndighed, der har truffet afgørelsen, vurderer, om der er grundlag for at give klager helt eller delvis
medhold.
Stk. 2.
Giver den myndighed, som har truffet afgørelsen, ikke klageren medhold, sender myndigheden klagen og begrundelse for afgørelsen og
genvurderingen videre til Klagenævnet for Specialundervisning.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af klagesager, herunder regler om tidsfrister for
genvurdering og videresendelse af klager.
Klagenævnet for Specialundervisning kan kun ændre kommunalbestyrelsens afgørelse om et undervisningstilbud i den
almindelige folkeskole til et undervisningstilbud i en specialklasse eller på en specialskole, hvis vægtige faglige grunde taler
herfor. Klagenævnet kan i øvrigt kun ændre en kommunal afgørelse om et undervisningstilbud, hvis nævnet vurderer, at et andet
undervisningstilbud i klart højere grad imødekommer elevens undervisningsbehov.
Stk. 2.
Klagenævnet for Specialundervisning kan ikke træffe afgørelse om henvisning af en elev til en specialklasse på en bestemt skole
eller til en bestemt specialskole.
Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage
over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.
Kapitel 10
Andre bestemmelser
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte almindelige regler om foranstaltninger til fremme af god orden i
skolerne, herunder regler om overflytning af elever til andre skoler i kommunen og regler om overflytning af elever i 10. klasse
til andre uddannelsesforanstaltninger, og kan i den forbindelse fastsætte regler, der fraviger § 36, stk. 2 og 3, regler om, at
der også kan anvendes foranstaltninger i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte
indflydelse på god orden i skolen, samt regler om, at private genstande kan tilbageholdes, og at tilbageholdelsen af praktiske
eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører. Børne- og undervisningsministeren kan
endvidere fastsætte regler om skolernes tilsyn med eleverne i skoletiden.
For undervisere, der er ansat på børne- og ungehjem, og elever, der er anbragt på børne- og ungehjem, jf. § 20, stk. 5,
2. pkt., gælder uanset § 52 bestemmelserne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten i lov om voksenansvar for
anbragte børn og unge.
Tiden for konfirmationsforberedelsen fastsættes ved forhandling mellem kommunalbestyrelsen og præsterne i kommunen. Kan
der ikke opnås enighed mellem parterne, træffes afgørelsen af kommunalbestyrelsen efter forhandling med de berørte menighedsråd.
Stk. 2.
Der skal sikres konfirmationsforberedelsen den nødvendige tid inden for de rammer, der er fastsat, jf. § 40, stk. 2, nr. 5, og
§ 44, stk. 2, nr. 1.
Forældrenes rettigheder efter § 3 b, § 9, stk. 3 og 4, og §§ 12-14, § 16 c, stk. 3, og §§ 19 d, 19 e, 19 f, 20, 22, 27,
33, 34, 36-38 og 51 og de i medfør af loven fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over
eleven. Elever, der ikke er undergivet forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter § 12, § 14, stk. 6, § 19 d, § 19 e, §
19 f, § 20, stk. 1 og 2, § 22, stk. 4, og § 27, stk. 1.
Stk. 2.
Bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at
handle på forældremyndighedens indehavers vegne.
For at fremme forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde eller for at bevare små skoler kan børne- og
undervisningsministeren fravige lovens bestemmelser, bortset fra kapitel 1 og kapitel 4. Ved små skoler og små afdelinger af
skoler forstås en skole og afdelinger af en skole i landdistrikter eller skoler og afdelinger med normalt ikke over 300 elever.
Stk. 2.
Efter børne- og undervisningsministerens bestemmelse kan staten yde tilskud til forsøgsvirksomhed og pædagogisk udviklingsarbejde.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan for bestemte skoler fravige bestemmelserne i § 36, stk. 2 og 3, og § 42.
Stk. 4.
Frikommuneforsøg iværksat efter § 8 i lov om frikommuner m.v. kan af kommunalbestyrelsen i vedkommende frikommune forlænges indtil
udgangen af skoleåret 2018/19. De oprindelig fastsatte vilkår gælder fortsat for forsøget.
Testresultater, jf. § 13 a, stk. 1 og 2, for den enkelte elev, grupper af elever, hold, klasser, skoler, kommuner og
regioner m.v. bortset fra opgørelser på landsplan og testopgaver til brug for øvrige test, som er adaptive test, jf. § 13 a, stk.
1 og 2, er fortrolige, jf. dog § 13, stk. 1.
Stk. 2.
Ansatte m.fl., der virker ved skoler, jf. § 55 c, der modtager oplysninger om testresultater og testopgaver, er med hensyn til
disse oplysninger undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.
Børne- og undervisningsministeren kan tilbyde skoler som nævnt i § 22, stk. 1, nr. 2-5, eller en ungdomsskole som nævnt
i § 33, stk. 3, at anvende testene og øvrige redskaber, jf. kapitel 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om
afviklingen af test og øvrige redskaber efter 1. pkt. for disse skoler. 1. og 2. pkt. finder tillige anvendelse for skoler
omfattet af lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine.14)
Børne- og undervisningsministeren kan til varetagelse af bl.a. lovgivnings- og vejledningsfunktioner forlange enhver
oplysning, som ministeren skønner nødvendig til udførelse af disse opgaver, meddelt af kommunalbestyrelsen og regionsrådet.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe oplysninger, som ministeren skønner
nødvendige til brug for opfølgning på folkeskolens resultater og forhold i øvrigt.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal indberette oplysninger, jf. stk. 2, om
elevernes trivsel til ministeriet ved anvendelse af et nærmere fastsat dataformat og med brug af en nærmere bestemt spørgeramme.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om spørgerammen og om, hvordan og hvornår kommunalbestyrelsen
tilvejebringer oplysninger om elevernes trivsel.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1 og 2, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder
fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder, herunder skoler, samt om
anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger efter stk. 1-4.
Oplysninger om elevers trivsel, jf. § 56, stk. 3, og § 56 b, skal indgå i skolernes undervisningsmiljøvurdering efter
lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø.
Skolens leder skal en gang årligt gennemføre en måling af elevernes trivsel med det formål at følge og styrke elevernes
trivsel. De enkelte elevers svar må udelukkende bruges til at udføre statistiske og videnskabelige undersøgelser af elevers
trivsel.
Stk. 2.
Målingen af elevernes trivsel skal ske ved hjælp af et redskab, som Styrelsen for It og Læring stiller til rådighed for skolerne.
Kapitel 11
Evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen og dagtilbud
Rådet for Børns Læring har til opgave at følge, vurdere og rådgive børne- og undervisningsministeren om det faglige
niveau, den pædagogiske udvikling og elevernes udbytte af undervisningen i folkeskolen og ungdomsskolen og om det pædagogiske
arbejde med at understøtte alle børns trivsel, udvikling og læring i dagtilbud. Rådet skal endvidere vurdere skolers og dagtilbuds
evne til at bidrage til at bekæmpe børns negative sociale arv, at øge integrationen af børn med anden etnisk baggrund end dansk og
at inkludere børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan forelægge spørgsmål om folkeskolen, ungdomsskolen og dagtilbud for rådet.
Rådet for Børns Læring nedsættes af børne- og undervisningsministeren.
Stk. 2.
Rådet ledes af et formandskab bestående af 5-7 personer med særlig indsigt i forhold vedrørende folkeskolen og dagtilbud. Børne-
og undervisningsministeren udpeger formandskabet. Blandt formandskabets medlemmer udpeger børne- og undervisningsministeren rådets
formand.
Stk. 3.
Rådets øvrige 18 medlemmer udpeges af børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra hver af følgende organisationer og
således, at hver organisation repræsenteres af 1 medlem:
-
KL.
-
Skole og Forældre.
-
Danske Skoleelever.
-
Danmarks Lærerforening.
-
Skolelederforeningen.
-
Danske Ungdomsskoleelevers Netværk.
-
Uddannelsesforbundet.
-
Landsforeningen af Ungdomsskoleledere.
-
Forældrenes Landsforening.
-
Daginstitutionernes Lands-Organisation.
-
Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund.
-
Fag og Arbejde.
-
Lederne i Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund.
-
Børne- og Kulturchefforeningen.
-
Danske Professionshøjskoler.
-
Dansk Ungdoms Fællesråd.
-
Idrættens Fællesråd.
-
Danske Handicaporganisationer.
Stk. 4.
Formandskab og øvrige medlemmer udpeges for en periode på 3 år. De i stk. 3, nr. 3 og 6, nævnte medlemmer udpeges dog kun for 1
år. Rådets medlemmer kan genudpeges.
Stk. 5.
Indstilles der ikke medlemmer i henhold til stk. 3, kan børne- og undervisningsministeren i stedet udpege medlemmer med indsigt i
vedkommende område. I det tilfælde, at en af de i stk. 3 nævnte organisationer m.v. nedlægges, kan børne- og
undervisningsministeren bestemme, at en anden relevant organisation m.v. træder i stedet.
Rådet for Børns Læring holder møde enten efter formandskabets bestemmelse eller efter anmodning fra mindst 3 af rådets
øvrige medlemmer. Rådet skal holde møde mindst to gange årligt.
Stk. 2.
Formandskabet skal afgive en årlig skriftlig beretning til børne- og undervisningsministeren om rådets virksomhed med forslag til
initiativer, der fremmer kvaliteten i folkeskolen og dagtilbud. Beretningen skal afgives efter drøftelser i rådet. Et referat af
medlemmernes synspunkter under rådets drøftelser skal ledsage beretningen.
Stk. 3.
Andre udtalelser til børne- og undervisningsministeren skal afgives af formandskabet efter drøftelser i rådet. Et referat af
medlemmernes synspunkter under rådets drøftelser skal ledsage udtalelsen.
Stk. 4.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Børne- og undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for Rådet for Børns Læring.
Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med folkeskolers kvalitetsudvikling og med kvalitetsudviklingen i
undervisning i behandlings- og specialundervisningstilbud og på børne- og ungehjem med kvalitetsaftale.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren oplyser årligt kommunalbestyrelsen om de folkeskoler i kommunen, der har behov for styrket
opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.
Stk. 3.
I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en folkeskole eller i skolevæsenet kan børne- og undervisningsministeren med henblik
på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan med opfølgende initiativer med henblik på at
forbedre niveauet i skolevæsenet eller på skolen, og eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og
Undervisningsministeriet. Ministeren fastsætter en frist for udarbejdelsen af handlingsplanen. Handlingsplanen skal godkendes af
ministeren.
Stk. 4.
Handlingsplanen efter stk. 3 skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til handlingsplanen, herunder
opfølgning herpå. Forinden mødet i kommunalbestyrelsen indhentes en udtalelse fra skolebestyrelserne om handlingsplanen.
Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre handlingsplanen og skolebestyrelsernes udtalelser herom på internettet. Oplysninger
omfattet af tavshedspligt må ikke offentliggøres.
Stk. 5.
Ministeren kan træffe beslutning om at nedlægge en folkeskole, som ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de fastsatte mål
i den af ministeren godkendte handlingsplan, jf. stk. 3. Ved nedlæggelse af en folkeskole i medfør af denne bestemmelse udøver
ministeren på kommunalbestyrelsens vegne de beføjelser, som kommunalbestyrelsen har i medfør af § 24, stk. 4. Kommunalbestyrelsen
træffer med ministerens godkendelse beslutning om tilpasning af kommunens skoledistrikter, jf. § 36, stk. 2, i umiddelbar
forlængelse af ministerens beslutning om at nedlægge skolen.
Sager om evaluering er omfattet af offentlighedsloven, når sagsbehandlingen er afsluttet.
Stk. 2.
Når børne- og undervisningsministeren til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til
lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen til
ministeren deres interne karakter.
Kapitel 12
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Loven træder i kraft den 1. august 1994, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-4.
(Udelades)
§ 6 i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 172 af 8. maj 1972, finder fortsat anvendelse for bestående
skoleforbund.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1640 af 26. december 2013 (Indførelse af en længere og mere varieret skoledag)15) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelse:
§ 8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 1-32, de ved § 1, nr. 33, affattede bestemmelser i § 14 a og § 14 b, stk. 1-3, § 1, nr. 34-54, 60-80, 82, 83,
88-102, 104 og 115, § 2, nr. 1 og 3, og §§ 3-6 træder i kraft den 1. august 2014.
Stk. 3-6.
(Udelades)
Stk. 7.
Forskolelærerinder og småbørnslærerinder, der er uddannet efter tidligere gældende lovgivning herom, kan som hidtil i
overensstemmelse med folkeskolelovens § 28, stk. 3, og § 29, stk. 1, varetage undervisning i børnehaveklassen og på 1.-4.
klassetrin og i idræt, håndværk og design samt madkundskab på de øvrige klassetrin. De i 1. pkt. nævnte personer kan endvidere
varetage opgaver i den understøttende undervisning, jf. folkeskolelovens § 30 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 70.
Stk. 8.
(Udelades)
Lov nr. 406 af 28. april 2014 (Forenkling af regelsættet Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner samt opfølgning på mål for
folkeskolen m.v.)16) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2014, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2-13, 15, 16, 18-25 og 27-31, og §§ 2-4 træder i kraft den 1. august 2014.
Stk. 3.
§ 1, nr. 17, træder i kraft den 1. august 2015.
Stk. 4.
§ 1, nr. 2-13, §§ 3 og 4 og § 5, nr. 2, har først virkning fra skoleåret 2015/16 for andre obligatoriske emner, fag og klassetrin
end uddannelse og job, jf. folkeskolelovens § 7, stk. 1, nr. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, engelsk på 1. og 2.
klassetrin, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra b, som ændret ved § 1, nr. 7, i lov nr. 1640 af 26. december 2013, tysk
eller fransk på 5. og 6. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, som affattet ved § 1, nr. 8, i lov nr. 1640
af 26. december 2013, håndværk og design samt madkundskab, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 2, litra d, som ændret ved § 1,
nr. 9, i lov nr. 1640 af 26. december 2013, tysk og fransk som valgfag på 7. klassetrin, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 1
og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, medier, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 5, som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 5, håndværk og design som valgfag, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 9, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og
madkundskab som valgfag, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 1, nr. 10, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5. I skoleåret 2014/15
finder de hidtil gældende regler anvendelse for øvrige fag og klassetrin end de i 1. pkt. nævnte.
Stk. 5.
Folkeskolelovens § 13 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 14, har virkning fra skoleåret 2014/15, jf. dog 3. pkt. De hidtil
gældende regler om elevplaner finder anvendelse indtil skoleåret 2014/15. Folkeskolelovens § 13 b, stk. 2, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 14, har virkning for elevplaner, som udarbejdes for elever i børnehaveklassen fra skoleåret 2015/16. I skoleåret
2014/15 udarbejdes elevplaner for elever i børnehaveklassen med udgangspunkt i de gældende mål for undervisningen i
børnehaveklassen.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen udarbejder kvalitetsrapporter i henhold til § 1, nr. 20-24, i skoleårene 2014/15 og 2015/16, hvorefter
kommunalbestyrelsen udarbejder kvalitetsrapporter hvert andet år.
Lov nr. 1746 af 27. december 2016 (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer
som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.)17), som ændret ved § 2 i lov nr. 209 af 5. marts 2019,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 23
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-29, 31-34, 37, 38, 40, 41 og 44, § 2, nr. 2-10 og 12-19, § 3, nr. 1-9, § 4, nr. 1, § 5, nr. 4-9, §§ 6 og 7, § 8, nr. 8,
9, 11 og 12, § 9, nr. 1, 2 og 6-8, § 10, nr. 1 og 4, § 11, § 12, nr. 1-4, § 13, nr. 1, 3-6, 10 og 12, § 14, nr. 1-3, § 15, nr.
1-4, § 16, nr. 1 og 2, § 17, nr. 1-6, § 18, nr. 1-5, og §§ 19-22 træder i kraft den 1. august 2017, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 8, nr. 7 og 10, § 10, nr. 2, og § 13, nr. 2, om udstedelse af
digitale beviser og om udlevering af bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis for folkeskolens afgangseksamen.
Lov nr. 209 af 5. marts 2019 (Styrket praksisfaglighed m.v.)18) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 7.
Stk. 3.
§ 1, nr. 1, 3-6 og 8-13, og §§ 3-5 finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet 7. klasse før lovens ikrafttræden. For
sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
Regler fastsat i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 8, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 9, stk. 9, jf. denne lovs § 1, nr. 3. Regler fastsat i medfør
af folkeskolelovens § 14, stk. 5-7, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 14, stk. 6-8, jf. denne lovs § 1, nr. 5.
Lov nr. 278 af 26. marts 2019 (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for
standsning af børnecheck m.v.)19) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.20)
Stk. 2.
(Udelades)
§ 6
Undervisningsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2023-2421).
Lov nr. 547 af 7. maj 2019 (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til
alle ungdomsuddannelser m.v.)22) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2019, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-5.
(Udelades)
§ 11
Stk. 1-2.
(Udelades)
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af folkeskolelovens § 22, stk. 9 og 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 1510 af 14. december 2017, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af folkeskolelovens § 22, stk. 12 og 13, jf. denne lovs §
2, nr. 2.
Lov nr. 564 af 7. maj 2019 (Justering af fagrækken og den understøttende undervisning, afkortning af skoleugens længde, ansættelse
af skoleledere og kompetencedækning m.v.)23) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1 og 15, træder i kraft den 1. august 2020.
§ 3
Stk. 1.
(Udelades)
Stk. 2.
Det vejledende timetal for tysk eller fransk som affattet ved § 1, nr. 15, finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet 5.
klassetrin ved lovens ikrafttræden. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
Det vejledende timetal for idræt som affattet ved § 1, nr. 15, finder ikke anvendelse i skoleåret 2022/23 for elever, der har
afsluttet 4. klassetrin ved lovens ikrafttræden. Det vejledende timetal for idræt som affattet ved § 1, nr. 15, finder ikke
anvendelse i skoleårene 2021/22 og 2022/23 for elever, der har afsluttet 5. klassetrin ved lovens ikrafttræden. Det vejledende
timetal for idræt som affattet ved § 1, nr. 15, finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet 6. klassetrin ved lovens
ikrafttræden. For elever omfattet af 1.-3. pkt. finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
Folkeskolelovens § 5, stk. 2, nr. 2, litra d og e, som affattet ved § 1, nr. 1, og de vejledende timetal for håndværk og design
samt madkundskab som affattet ved § 1, nr. 15, finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet 3. klasse før lovens
ikrafttræden og afslutter 7. klasse senest med udgangen af skoleåret 2023/24. For sådanne elever finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 5.
Kompetencedækning efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., som ændret ved § 1, nr. 9, skal være nået fra og med skoleåret
2025/26. Kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen løbende øges, så den er mindst 90 pct. i 2021.
Lov nr. 1731 af 1. december 2020 (Muligheder for andet udtræk af prøvefag og etablering af fælles ledelse i forbindelse med
skolesammenlægning m.v.)24) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.25)
Stk. 2.
§ 1, nr. 2,26) finder anvendelse for prøver, der afholdes fra og med skoleåret 2020/21. For elever, der har været forhindret i at
aflægge prøve i skoleåret 2019/20 på grund af sygdom, udeblivelse eller bortvisning, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 691 af 24. maj 2022 om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine27) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 27. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.28)
§§ 28-29. (Udelades)
§ 30. Denne lov og § 14, stk. 1, 4. pkt., i dagtilbudsloven som affattet ved denne lovs § 28, nr. 1, § 24 c i lov om
folkeskolen som affattet ved denne lovs § 29, nr. 1, § 33, stk. 2, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 29,
nr. 2, og § 55 c, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 29, nr. 3, ophæves den 17. marts 2024. Børne- og
undervisningsministeren kan fastsætte, at ophævelsen efter 1. pkt. udskydes til den 17. marts 2025.
Lov nr. 693 af 24. maj 2022 (Særlige pasnings- og undervisningsmuligheder til fordrevne børn og unge fra Ukraine)29) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.30)
Stk. 2.
§ 11, stk. 3, 3. pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 8, 2. og 3. pkt., overskriften før § 22 b, § 22 b, overskriften før § 22 c, § 22
c, § 27 c, stk. 2, 2. pkt., § 44 a, stk. 6, § 80, stk. 2, 2. pkt., § 81 b, stk. 4, og § 87, stk. 2, 2. pkt., i dagtilbudsloven som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-9, § 5, stk. 6, 6. pkt., og stk. 8, § 11 a, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og § 22 a i
folkeskoleloven som affattet ved denne lovs § 2, § 1, stk. 8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. som affattet ved denne lovs § 3, § 1, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse som
affattet ved denne lovs § 4, § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse som affattet ved denne
lovs § 5 og § 1, stk. 4, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som affattet ved denne lovs § 6 ophæves den 17.
marts 2024, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan, hvis udlændinge- og integrationsministeren i medfør af § 3, stk. 2, i lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fastsætter regler om, at opholdstilladelse forlænges til den 17.
marts 2025, fastsætte, at ophævelsen af § 11, stk. 3, 3. pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 8, 2. og 3. pkt., overskriften før § 22 b,
§ 22 b, overskriften før § 22 c, § 22 c, § 27 c, stk. 2, 2. pkt., § 44 a, stk. 6, § 80, stk. 2, 2. pkt., § 81 b, stk. 4, og § 87,
stk. 2, 2. pkt., i dagtilbudsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-9, § 5, stk. 6, 6. pkt., og stk. 8, § 11 a, stk. 1, 4.
pkt., og stk. 2, 4. pkt., og § 22 a i folkeskoleloven som affattet ved denne lovs § 2, § 1, stk. 8, i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. som affattet ved denne lovs § 3, § 1, stk. 6, i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse som affattet ved denne lovs § 4, § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse som affattet ved denne lovs § 5 og § 1, stk. 4, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som
affattet ved denne lovs § 6 udskydes til den 17. marts 2025.
Lov nr. 881 af 21. juni 2022 (Forlængelse af frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 i
skoleåret 2022/23 og etablering af mulighed for fjernundervisning)31) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2022.
Stk. 2.
§ 16 e i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet
ved denne lovs § 1, nr. 3, ophæves den 1. august 2023.32)
Lov nr. 882 af 21. juni 2022 (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.)33) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2022, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 5, og § 2, nr. 1 og 3-6, træder i kraft den 1. oktober 2022.
Stk. 3.
§ 1, nr. 3 og 6, træder i kraft den 1. august 2024.
Stk. 4.
§ 1, nr. 2, træder i kraft den 1. august 2025.
Lov nr. 606 af 31. maj 2023 (Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld
kompetencedækning i skoleåret 2023/24 samt afskaffelse af udviklingsplanen m.v.)34) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 2. juni 2023, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1 og 3, og § 2 træder i kraft den 1. august 2023.
Stk. 3.
§ 16 e i lov om folkeskolen som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen som ændret ved
denne lovs § 1, nr. 3, ophæves den 1. august 2024.
Lov nr. 729 af 13. juni 2023 (Permanentgørelse af forsøg med internationale udskolingslinjer)35) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. august 2023.
Lov nr. 1544 af 12. december 2023 (Styrkelse af undervisningen for anbragte og udsatte børn og unge m.v.)36) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2
Stk. 2.
§ 1, nr. 17, træder i kraft den 1. juli 2024.
Børne- og Undervisningsministeriet, den 29. januar 2024
P.M.V.
Ole Hvilsom Larsen
/ Jesper Schaumburg-Müller
Bilag 1
Timetal (minimumstimetal og vejledende timetal) for fagene
Klassetrin Bh. 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. Timetal i alt
A. Humanistiske fag
Dansk 330 330 240 210 210 210 210 210 210 2.160
(minimumstimetal)
Engelsk 30 30 60 60 90 90 90 90 90 630
(vejledende timetal)
Tysk eller fransk 60 60 90 90 90 390
(vejledende timetal)
Historie 30 60 60 60 60 60 60 390
(minimumstimetal)
Kristendomskundskab 60 30 30 30 30 60 30 30 300
(vejledende timetal)
Samfundsfag 60 60 120
(vejledende timetal)
B. Naturfag
Matematik 150 150 150 150 150 150 150 150 150 1.350
(minimumstimetal)
Natur/teknologi 30 60 60 90 60 60 360
(vejledende timetal)
Geografi 60 30 30 120
(vejledende timetal)
Biologi 60 60 30 150
(vejledende timetal)
Fysik/kemi 60 60 90 210
(vejledende timetal)
C. Praktiske/musiske fag
Idræt 60 60 60 60 60 60 90 90 90 630
(vejledende timetal)
Musik 60 60 60 60 60 30 330
(vejledende timetal)
Billedkunst 30 60 60 60 30 30 270
(vejledende timetal)
Håndværk og design 60 90 60 60 270
(vejledende timetal)
Madkundskab 60 60 120
(vejledende timetal)
D. Valgfag 60 60 60 180
(vejledende timetal)
E. Årligt minimumstimetal 600 750 780 810 870 930 930 960 990 990 7.980 ekskl. bh.
pr. klassetrin /8.580
Note: Timetallene er angivet i klokketimer og uden pauser.
Note: Bh. : Børnehaveklasse.
Note: Ad punkt D. Valgfag: Det bemærkes, at Fælles Mål for valgfagene tysk og fransk er udarbejdet under den forudsætning, at der
gives undervisning i disse valgfag i 240 timer fordelt på 7.-9. klassetrin.
Note: Ad punkt E. Årligt minimumstimetal pr. klassetrin, 7. og 8. klassetrin: Det årlige minimumstimetal pr. klassetrin reduceres
med 30 undervisningstimer på det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. Hvis konfirmationsforberedelsen finder
sted på 8. klassetrin og det er besluttet at anvende § 16 d, stk. 2, kan yderligere op til 30 undervisningstimer af det årlige
minimumstimetal pr. klassetrin flyttes til 7. klassetrin.
Officielle noter
-
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005
om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige
kvalifikationer og forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre
marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132.
-
Den nyaffattelse af lovens § 3 b, der følger af § 1, nr. 2, i lov nr. 882 af 21. juni 2022 er ikke indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse, da ændringen først træder i kraft den 1. august 2025, jf. § 6, stk. 4, i lov nr. 882 af 21. juni 2022.
-
§ 5, stk. 6, 6. pkt., ophæves den 1. august 2024, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 75 af 22. januar 2024, medmindre ophævelsen
udskydes til den 17. marts 2025, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, eller andet bestemmes ved lov.
-
§ 5, stk. 8, ophæves den 1. august 2024, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 75 af 22. januar 2024, medmindre ophævelsen udskydes til
den 17. marts 2025, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, eller andet bestemmes ved lov.
-
§ 11 a, stk. 1, 4. pkt., ophæves den 1. august 2024, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 75 af 22. januar 2024, medmindre ophævelsen
udskydes til den 17. marts 2025, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, eller andet bestemmes ved lov.
-
§ 11 a, stk. 2, 4. pkt., ophæves den 1. august 2024, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 75 af 22. januar 2024, medmindre ophævelsen
udskydes til den 17. marts 2025, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, eller andet bestemmes ved lov.
-
Ved lov nr. 882 af 21. juni 2022 blev den hidtil gældende § 13, stk. 9, ændret til § 13, stk. 7. Den ændring af lovens § 13,
stk. 9, 1. pkt., der følger af § 13, nr. 2, i lov nr. 1746 af 27. december 2016, hvorved der indsættes efter »udfærdiger et«:
»digitalt« i lovens § 13, stk. 9, 1. pkt., er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne
ændring fastsættes af børne- og undervisningsministeren, jf. § 23, stk. 3, i lov nr. 1746 af 27. december 2016 som ændret ved § 2,
nr. 2, i lov nr. 209 af 5. marts 2019. § 13, nr. 2, i lov nr. 1746 af 27. december 2016 er ikke konsekvensændret som følge af
ændringen ved lov nr. 882 af 21. juni 2022.
-
Den ændring af lovens § 14, stk. 4, der følger af § 1, nr. 7, i lov nr. 209 af 5. marts 2019, hvorved § 14, stk. 4,
nyaffattelse er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af børne-
og undervisningsministeren, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 209 af 5. marts 2019.
-
§ 16 e ophæves den 1. august 2024, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 606 af 31. maj 2023, med mindre andet bestemmes ved lov.
-
§ 22 a ophæves den 1. august 2024, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 75 af 22. januar 2024, medmindre ophævelsen udskydes til den
- marts 2025, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, eller andet bestemmes ved lov.
- § 24 c ophæves den 1. august 2024, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 74 af 22. januar 2024, med mindre ophævelsen udskydes til den
- marts 2025, jf. § 30, 2pkt., i lovbekendtgørelse nr. 1169 af 12. august 2022, eller andet bestemmes ved lov.
-
§ 33, stk. 2, 3. pkt., ophæves den 1. august 2024, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 74 af 22. januar 2024, med mindre ophævelsen
udskydes til den 17. marts 2025, jf. § 30, 2pkt., i lovbekendtgørelse nr. 1169 af 12. august 2022, eller andet bestemmes ved lov.
-
§ 40, stk. 7, 3. pkt., ophæves den 1. august 2024, jf. § 3, stk. 3, i lov nr. 606 af 31. maj 2023, med mindre andet bestemmes
ved lov.
-
§ 55 c, 3. pkt., ophæves den 1. august 2024, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 74 af 22. januar 2024, med mindre ophævelsen
udskydes til den 17. marts 2025, jf. § 30, 2pkt., i lovbekendtgørelse nr. 1169 af 12. august 2022, eller andet bestemmes ved lov.
-
Lovændringen vedrører § 3, stk. 1, 2. pkt., § 3, stk. 2, 2. pkt., § 3, stk. 3-5, § 3, stk. 7, 2. pkt., § 3 a, 1. pkt., § 5,
stk. 2, nr. 1, litra b, § 5, stk. 2, nr. 1, litra e, § 5, stk. 2, nr. 2, litra d, § 5, stk. 3, § 5, stk. 4, § 5, stk. 5, 3. pkt.,
§ 5, stk. 6, 3. pkt., § 5, stk. 7, 1. pkt., § 9, stk. 1 og 2, § 9, stk. 5 og 6, § 9, stk. 7, 1. pkt., § 9, stk. 8, § 10, stk. 1,
- pkt., § 10, stk. 3, 2. pkt., § 12, stk. 1, 1. pkt., § 12, stk. 4, § 13, stk. 6, § 13, stk. 9 og 10, § 14, stk. 1, § 14, stk. 2,
- og 3. pkt., § 14, stk. 3, 1. og 2. pkt., § 14, stk. 4 og 5, § 14 a, § 14 b, § 15, § 16, § 16 a, § 16 b, § 16 c, § 18, stk. 2, §
18, stk. 4, 1. og 3. pkt., § 18, stk. 5, § 19, stk. 1, 2. pkt., § 19 b, stk. 1, 3. pkt., § 19 b, stk. 3, § 19 d, stk. 3, 1. og 2.
pkt., § 19 e, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 19 f, stk. 1, 3, og 4, § 19 h, stk. 3. 2. pkt., § 19 h, stk. 4, § 19 i, stk. 1, 1. pkt., §
19 i, stk. 2, 1. og 2. pkt., § 19 i, stk. 4, § 22, stk. 7 og 8, § 24, stk. 3, § 24 a, § 24 b, § 25, stk. 1, 2. pkt., § 25, stk. 2,
- pkt., § 25, stk. 3 og 4, § 25 a, § 26, stk. 6, 1.-3. pkt., § 28, stk. 1, 1. pkt., § 29, § 29 a, § 30, § 33, stk. 8 og 9, § 34,
stk. 1, 2. pkt., § 34, stk. 3, 1. pkt., § 36, stk. 2, 2. pkt., § 36, stk. 7, 1. pkt., § 40, stk. 2, nr. 2, 1. pkt., § 40, stk. 2,
nr. 5 og 6, § 40, stk. 3, 2. pkt., § 40, stk. 4, 1. pkt., § 40, stk. 5, 1. pkt., § 40, stk. 6 og 7, § 41, stk. 1, nr. 2, § 42,
stk. 1, 2, 5 og 7, § 42, stk. 9, 1. pkt., § 42, stk. 10, 12 og 13, § 43, stk. 1-3, § 44, stk. 2, nr. 1-3, § 44, stk. 5-7, § 44,
stk. 8, 2. pkt., § 45, stk. 1, 1. pkt., § 45, stk. 5, 2. pkt., § 46, § 50, stk. 1, nr. 1-3, § 50, stk. 2, 1. pkt., § 50, stk. 3,
5, og 6, § 50, stk. 8, 1. pkt., § 50, stk. 9, § 51, stk. 5, 1. og 2. pkt., § 55, overskriften til kapitel 11, § 57, § 57 a, stk.
1-3, § 57 a, stk. 4, 2. pkt., § 57 b, stk. 1, 1. pkt., § 57 b, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 1. pkt., § 57 c og bilag 1.
-
Lovændringen vedrører § 5, stk. 2, nr. 3, litra b, § 7, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, § 7 a, § 9, stk. 1, 2 og 4, § 10, stk. 1, 2
og 4, § 11, stk. 2 og 3, § 13, stk. 2, 1. pkt., § 13 b, § 19, stk. 2 og 3, § 19 c, stk. 4 og 6, § 19 d, stk. 6, § 19 h, stk. 1, §
26, stk. 1, § 40, stk. 3, 1. pkt., § 40, stk. 5, 1. pkt., § 40 a, § 44m stk. 1, 1. pkt., § 50, stk. 3, § 56, stk. 2-5, § 56 a og §
57 d.
-
Lovændringen vedrører § 13, stk. 5 og 9, 2. pkt., § 14, stk. 1-4 og 6, § 16, stk. 1, 1. pkt., § 16 b, stk. 2, § 19 f, stk. 4,
§ 51 d, § 54, stk. 1, 2. pkt., og § 57, stk. 2, 3. pkt. Ændringen vedrører lovens § 13, stk. 9. 1. pkt., er ikke indarbejdet i
denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af ændringerne fastsættes af børne- og undervisningsministeren, jf. § 23,
stk. 3, i lov nr. 1746 af 27. december 2016. Ændringen med nyaffattelse af lovens § 14 er ikke indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse, da ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 2 i lov nr. 209 af 5. marts 2019.
-
Lovændringen vedrører § 9, stk. 2, 1. pkt., § 9, stk. 3 og 8, § 13, stk. 5, 1. pkt., § 13, stk. 9, 3. pkt., § 14, stk. 3-7, §
19 f, stk. 4, og § 54, stk. 1.
-
Lovændringen vedrører § 5, stk. 6, § 11, stk. 3, § 11 a, § 12, stk. 1, § 39, stk. 1 og 3.
-
Ved bekendtgørelse nr. 654 af 30. juni 2019 er det bestemt, at lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen,
lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatoriske sprogprøver i
udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.) træder i kraft den den 1. august
-
Som ændret ved lov nr. 325 af 28. marts 2023.
-
Lovændringen vedrører § 19 g, 3. pkt., § 22, stk. 8-10, 12 og 13.
-
Lovændringen vedrører § 5, stk. 2, nr. 2, § 14 a, stk. 2, 2. pkt., § 14 b, stk. 1, nr. 1, § 16 a, stk. 1, 2. pkt., § 16 b, §
16 d, § 40, stk. 6 og 7, 1. pkt., § 40 a, stk. 1, 2. pkt., § 42, stk. 8, § 42, stk. 12, 2. pkt., § 44, stk. 7, og bilag 1. De
ændringer, som vedrører § 5, stk. 2, nr. 2, og bilag 1, der træder i kraft den 1. august 2020, jf. § 1, nr. 1 og 15, jf. § 2, stk.
2, i lov nr. 564 af 7. maj 2019, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse.
-
Lovændringen vedrører § 14, stk. 2 og 8, § 22, stk. 1, nr. 3, og § 24, stk. 4, 2. pkt.
-
Lov nr. 1731 af 1. december 2020 er bekendtgjort i Lovtidende den 2. december 2020.
-
Dvs. lovbekendtgørelsens § 14, stk. 2, 5. pkt. Se lovbekendtgørelse nr. 1396 af 28. september 2020 for affattelsen af de
hidtil gældende regler.
-
Lovændringen vedrører § 24 b, § 33, stk. 2, og § 55 c.
-
Lov nr. 691 af 24. maj 2022 er bekendtgjort i Lovtidende den 25. maj 2022.
-
Lovændringen vedrører § 5, stk. 6, 6. pkt., og stk. 8, § 11 a, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og § 22 a.
-
Lov nr. 693 af 24. maj 2022 er bekendtgjort i Lovtidende den 25. maj 2022.
-
Lovændringen vedrører § 16 e, stk. 1, § 40, stk. 7, 3. pkt. og § 54, stk. 1, 1. pkt.
-
Som ændret ved § 2 og § 3, stk. 3, i lov. nr. 606 af 31. maj 2023, sådan at § 16 e og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om
folkeskolen ophæves den 1. august 2024.
-
Lovændringen vedrører § 3 b, § 5, stk. 6, 5. pkt., § 7 a, stk. 2, 1. pkt., § 13, stk. 1, 2. pkt., § 13, stk. 3 og 4, § 13,
stk. 10, § 13 a, stk. 1, § 13 b, § 19 d, stk. 1 og 6, § 19 h, stk. 2 og 4, § 40, stk. 2, nr. 7, 2. pkt., § 40, stk. 5, 1. pkt, §
40 a, § 44, stk. 1, 1. pkt., § 44, stk. 2, nr. 4, § 55 b, stk. 1, § 55 c, 1. pkt. og § 57 d. Ændringen med nyaffattelsen af lovens
§ 3 b er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen træder i kraft den 1. august 2025, jf. § 6, stk. 4 i lov nr. 882
af 21. juni 2022. Ændringen med indsættelse af § 3 c og ændringen i § 11, stk. 3, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse,
da ændringerne træder i kraft den 1. august 2024, jf. § 6, stk. 3, i lov nr. 882 af 21. juni 2022.
-
Lovændringen vedrører § 16 e, stk. 1, § 40, stk. 5 og 7, § 40 a, stk. 2, § 44, stk. 1, og § 57 d.
-
Lovændringen vedrører § 25.
-
Lovændringen vedrører § 3, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., § 19 g, stk. 1, 3. pkt., § 20, stk. 3, 3. pkt., § 20, stk. 5,
7 og 8, § 22, stk. 5, 7-9, 11 og 12, §§ 22 b og 22 c, § 51, stk. 9, § 52 a og § 57 d, stk. 1. Ændringen med indsættelsen af §§ 57
f og 57 g er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen træder i kraft den 1. juli 2024, jf. § 6, stk. 2, i lov nr.
1544 af 12. december 2023.