Gældende
Seneste:
LBK nr 1248 af 24/10/2023
Ministerium:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeElforsyningsloven
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Indledende bestemmelser
Kapitel 2 Elkundernes stilling
Kapitel 3 Elproduktion
Kapitel 4 Elforsyningsnet
Kapitel 5 Elforsyningssikkerhed og
systemansvarlig
virksomhed
Kapitel 6 (Ophævet)
Kapitel 7 Overdragelse,
forbrugerindflydelse,
udskillelse af
aktiviteter m.v.
Kapitel 8 Generelle bestemmelser om
bevillinger m.v.
Kapitel 9 Miljøvenlig elproduktion
Kapitel 10 Priser og betingelser for
elektricitet
Kapitel 11 Forsyningstilsynet
Kapitel 12 Beredskab, fortrolighed,
kontrol, oplysningspligt
og påbud
Kapitel 13 Sanktionsbestemmelser
Kapitel 14 Klager, Energiklagenævn
m.m
Kapitel 14 a Forskellige bestemmelser
Kapitel 15 Ikrafttrædelses-,
ophævelses- og
overgangsbestemmelser
Bekendtgørelse af lov om elforsyning1)2)
Herved bekendtgøres lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, med de ændringer, der følger af § 7 i lov
nr. 883 af 12. maj 2021, § 4 i lov nr. 923 af 18. maj 2021, § 1, nr. 1-30, 32-34 og 39-89, i lov nr. 2605 af 28. december 2021, §
3 i lov nr. 1594 af 28. december 2022, § 1 i lov nr. 415 af 25. april 2023 og § 3, nr. 1-4, i lov nr. 745 af 13. juni 2023.
Den ændring, der vedrører § 84 b, stk. 2, og som følger af § 1, nr. 30, i lov nr. 466 af 18. maj 2011, er ikke indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren3), jf. §
7, stk. 2, i lov nr. 466 af 18. maj 2011.
De ændringer, som følger af § 1, nr. 16 og 20, i lov nr. 704 af 8. juni 2018, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da
tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. § 6, stk. 2, i lov nr.
704 af 8. juni 2018.
De ændringer, som følger af § 1, nr. 31 og 35-38, i lov nr. 2605 af 28. december 2021, er ikke indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren, jf. §
6, stk. 2, i lov nr. 2605 af 28. december 2021.
De ændringer, som følger af § 2, nr. 4-6, i lov nr. 2211 af 29. december 2020, er indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da
bestemmelserne er trådt i kraft. Dog fastsætter klima-, energi- og forsyningsministeren regler om tidspunkt for virkningen, jf. §
4, stk. 6, i lov nr. 2211 af 29. december 2020, som ændret ved § 5, nr. 1, i lov nr. 1594 af 28. december 2022.
De ændringer, der følger af § 3, nr. 5-10, i lov nr. 745 af 13. juni 2023, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de
træder i kraft den 1. januar 2025. jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 745 af 13. juni 2023.
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
Lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til klima,
miljø, elforsyningssikkerhed, forbrugerbeskyttelse og samfundsøkonomi.
Stk. 2.
Loven skal i overensstemmelse med de i stk. 1 nævnte hensyn
-
sikre elkunder adgang til rimelige priser,
-
fremme anvendelsen af vedvarende og miljøvenlige energikilder,
-
fremme effektiv energianvendelse,
-
fremme fleksibilitet i energisystemet,
-
sikre en effektiv anvendelse af økonomiske ressourcer,
-
sikre konkurrencen i elsektoren og
-
fremme sektorintegration.
Loven finder anvendelse på produktion, transport, handel og levering af elektricitet samt på aggregering og energilagring.
Stk. 2.
Loven gælder på land- og søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.
Stk. 3.
Loven omfatter ikke virksomhed, der er reguleret efter lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og
transport af kulbrinter (offshoresikkerhedslov).
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at mindre anlæg eller mindre omfattende aktiviteter, som er omfattet af
loven, helt eller delvis skal undtages fra lovens bestemmelser. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere bestemme, at
adgangen til dispensation fra kravet om, at kommunal og regional elproduktion ved solcelleanlæg skal udøves i selskaber med
begrænset ansvar, begrænses eller stoppes.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller
anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og
beslutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.
En kommune kan varetage produktion af elektricitet ved afbrænding af affald, jf. dog § 4 a. En kommune kan deltage i
selskaber med begrænset ansvar, som varetager virksomhed, som er omfattet af § 2, stk. 1, jf. dog § 4 a. En kommune kan deltage i
elhandelsvirksomheder, som handler med CO2-kvoter og CDM- og JI-kreditter, når det udelukkende sker med henblik på annullering i
det danske kvoteregister, jf. lov om CO2-kvoter, og i direkte forbindelse med salg af elektricitet.
Stk. 2.
En kommune kan deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til en virksomhed omfattet af § 2, stk. 1, som kommunen
varetager eller deltager i. Energinet kan deltage i anden virksomhed, som har nær tilknytning til en virksomhed omfattet af § 2,
stk. 1, som Energinet varetager eller deltager i.
Stk. 3.
Virksomhed omfattet af stk. 2 skal udøves på kommercielle vilkår i selskaber med begrænset ansvar.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler vedrørende virksomhed omfattet af stk. 2, herunder om de aktiviteter,
der kan udøves, og om regnskabs- og forretningsmæssige forhold.
Stk. 5.
De bestemmelser i loven, som gælder for elproduktionsvirksomheder, gælder kun for de af en kommunes opgaver, der er en del af
elproduktionsvirksomhed efter stk. 1, 1. pkt.
Stk. 6.
Regioners egenproduktion af elektricitet skal udøves i selskaber med begrænset ansvar.
En kommune må kun varetage eller deltage i virksomhed, der producerer elektricitet ved forbrænding af affald, hvis
virksomheden udøves i et aktie- eller anpartsselskab, der alene driver affaldsforbrændingsanlæg, jf. dog 2. pkt. og stk. 9 og 10.
For affaldsforbrændingsanlæg, der var helt eller delvis kommunalt ejede den 1. juli 2023, skal 1. pkt. være opfyldt senest den 1.
januar 2025, jf. dog stk. 4-6.
Stk. 2.
En kommunes vederlag i forbindelse med udskillelse og stiftelse af affaldsforbrændingsanlæg i et aktie- eller anpartsselskab
omfattet af stk. 1, 1. pkt., må udelukkende bestå af aktier eller anparter i selskabet.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at aktie- eller anpartsselskabet, jf. stk. 1, 2. pkt., skal indtræde i samtlige eller enkelte af
affaldsforbrændingsanlæggets eksisterende lån til anlægsinvesteringer eller driftsaktiviteter, hvis kommunen samtidig stiller
garanti for lånet.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter anmodning fra den eller de kommuner, der helt eller delvis ejer
affaldsforbrændingsanlægget, i særlige tilfælde forlænge fristen i stk. 1, 2. pkt.
Stk. 5.
Sker der væsentlige ændringer i de forudsætninger, der ligger til grund for en meddelt fristforlængelse efter stk. 4, indsender
den eller de kommuner, der helt eller delvis ejer affaldsforbrændingsanlægget, en ny anmodning til klima-, energi- og
forsyningsministeren med henblik på ministerens vurdering af, om fristforlængelsen kan opretholdes.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i helt særlige tilfælde beslutte at lade en uafhængig revisor gennemgå regnskaber m.v.
til brug for ministerens vurdering efter stk. 4 og 5. Udgiften til den uafhængige revisor afholdes af den eller de kommuner, der
helt eller delvis ejer affaldsforbrændingsanlægget.
Stk. 7.
For affaldsforbrændingsanlæg, der var helt eller delvis ejet af en eller flere kommuner den 1. juli 2023, skal en eller flere
kommuner i forening have råderet og ejerskab over mere end halvdelen af stemmerettighederne og eje mere end halvdelen af
kapitalandelene i den virksomhed, der driver affaldsforbrændingsanlægget omfattet af stk. 1, så længe anlægget er i drift, jf. dog
stk. 8.
Stk. 8.
Stk. 7 finder ikke anvendelse, hvis der inden den 1. juli 2023 er indgået aftale om overdragelse af affaldsforbrændingsanlægget
med virkning senest den 1. juli 2025.
Stk. 9.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvor klima-, energi- og forsyningsministeren inden den 1. januar 2025 har meddelt tilladelse til
lukning af affaldsforbrændingsanlæg som en væsentlig ændring i medfør af § 11 og lukningen gennemføres, senest 3 år efter at
tilladelsen er meddelt.
Stk. 10.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i særlige tilfælde forlænge fristerne i stk. 9.
I denne lov forstås ved følgende:
-
Aftagenummer: Et nummer, der entydigt identificerer et målepunkt, som er omfattet af netvirksomhedens pligt til at måle
levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. § 20, stk. 1, nr. 4.
-
Aggregatorvirksomhed: Virksomhed, der varetager aggregering.
-
Aggregering: Funktion, der varetages af en fysisk eller juridisk person, der samler flere kunders forbrug eller producerede
elektricitet til salg, køb eller auktion på et elektricitetsmarked. Aggregering er ikke levering af elektricitet.
-
Aktiv kunde: Elkunde eller gruppe af elkunder, som handler i fællesskab, og som forbruger eller lagrer elektricitet, der er
produceret på dennes lokalitet, eller som sælger egenproduceret elektricitet eller deltager i fleksibilitetsordninger eller
energieffektivitetsordninger, forudsat at disse aktiviteter ikke udgør dennes primære forretnings- eller erhvervsmæssige
virksomhed.
-
Borgerenergifællesskab: Juridisk person, der er baseret på frivillig og åben deltagelse og reelt kontrolleres af deltagere
eller kapitalejere, der er fysiske personer, lokale myndigheder, herunder kommuner, eller små virksomheder, hvis primære formål er
at give sine deltagere eller kapitalejere eller de lokalområder, hvor det drives, miljømæssige, økonomiske eller sociale
fællesskabsfordele frem for at give økonomisk gevinst. En netvirksomhed kan ikke være et borgerenergifællesskab.
-
Datahub: En it-platform, der ejes og drives af Energinet, og som håndterer måledata, stamdata, nødvendige transaktioner og
kommunikation mellem elmarkedets aktører i Danmark.
-
Decentralt kraft-varme-anlæg: Kraft-varme-anlæg, som ikke er beliggende på centrale kraftværkspladser, jf. § 10, stk. 6.
-
Direkte linje: Elektricitetsforbindelse, der ikke etableres, vedligeholdes eller ejes af en net- eller transmissionsvirksomhed,
og som er beregnet til direkte levering af elektricitet fra en virksomheds elproduktionsanlæg til virksomhedens egne faciliteter
eller dattervirksomheder eller bestemte kunder, og som helt eller delvis erstatter benyttelsen af det kollektive elforsyningsnet.
-
Distributionsnet: Kollektivt elforsyningsnet, som har til formål at levere elektricitet til en ubestemt kreds af elforbrugere,
samt net, som ejes af en kollektiv elforsyningsvirksomhed, og som har til formål at forbinde en forbruger direkte med
transmissionsnettet.
-
Elektricitetsvirksomhed: Fysisk eller juridisk person, der driver mindst en af følgende former for virksomhed: produktion,
transmission, distribution, aggregering, fleksibelt elforbrug, energilagring eller elhandel, og som er ansvarlig for de
kommercielle, tekniske eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse aktiviteter, men som ikke er elkunde.
-
Elforsyningssikkerhed: Sandsynlighed for, at der er elektricitet til rådighed for elkunderne, når den efterspørges.
-
Elhandelsvirksomhed: Virksomhed, der sælger elektricitet til eller køber elektricitet af den, der omfattes af et aftagenummer,
eller virksomhed, der sælger elektricitet på engrosmarkedet.
-
Elkunde: En fysisk eller juridisk person, der råder over et aftagenummer og aftager elektricitet på dette.
-
Elværksejet anlæg: Anlæg ejet af virksomhed, som var berettiget til at indregne henlæggelser efter § 9 i den hidtil gældende
elforsyningslov.
-
Energilageranlæg: I elektricitetssystemet, et anlæg, hvor der sker energilagring.
-
Energilagring: I elektricitetssystemet, udsættelse af den endelige anvendelse af elektricitet til et senere tidspunkt end det,
hvor den blev produceret, eller konvertering af elektrisk energi til en energiform, der kan lagres, lagringen af sådan energi og
den efterfølgende rekonvertering af sådan energi til elektrisk energi eller anvendelse som anden energibærer.
-
Forbrugssted: Punkt, hvorfra der aftages elektricitet til ét samlet matrikelnummer eller til sammenhængende bygninger fordelt
på flere matrikelnumre med kun én forbruger af elektricitet.
-
Fuldt integrerede netkomponenter: Netkomponenter, der er integreret i et transmissions- eller distributionsnet, herunder
energilageranlæg, og som udelukkende anvendes til at sikre sikker og pålidelig drift af transmissions- eller distributionsnettet
eller det sammenhængende elforsyningssystem og ikke til balancering eller håndtering af kapacitetsbegrænsninger.
-
Husholdningsforbruger: En elkunde, der køber elektricitet til eget eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug.
-
Ikkefrekvensrelateret systembærende ydelse: Ydelse, der anvendes af en transmissionsvirksomhed, en systemansvarlig virksomhed
eller en netvirksomhed til spændingsregulering i statisk tilstand, hurtig tilførsel af reaktiv strøm, inerti for stabilitet i
lokale net, kortslutningsstrøm, dødstartskapacitet og ødriftkapacitet.
-
Intern elektricitetsforbindelse: En elektricitetsforbindelse, der ikke er ejet af en kollektiv elforsyningsvirksomhed, og som
bruges til følgende:
a) Tilslutning af en elkundes produktionsanlæg placeret i tilknytning til elkundens forbrugssted til egen forbrugsinstallation og
fordeling af elektricitet derfra til elkundens eget forbrug og lagring bag forbrugsstedet.
b) Fordeling af elektricitet, der leveres fra det kollektive elforsyningsnet til en elkundes forbrugssted, og som er til elkundens
eget forbrug bag forbrugsstedet.
c) Fordeling af elektricitet inden for én bygning med en eller flere elkunder.
-
Kollektiv elforsyningsvirksomhed: Offentlig eller privatejet elforsyningsvirksomhed med bevilling samt elforsyningsvirksomhed,
der varetages af Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, som
på offentligt regulerede vilkår har til formål at udføre aktiviteter som net-, transmissions-, eller systemansvarlig virksomhed.
-
Kollektivt elforsyningsnet: Transmissions- og distributionsnet, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at
transportere elektricitet for en ubestemt kreds af elleverandører og elforbrugere.
-
MW: Måleenhed for elektrisk effekt.
-
Netområde: Et nærmere afgrænset område, hvortil der i medfør af § 19, stk. 2, er givet bevilling til at drive netvirksomhed.
-
Netvirksomhed: Virksomhed med bevilling, der driver distributionsnet.
-
Regionalt koordinationscenter: Et regionalt koordinationscenter, som oprettes i Danmark i henhold til artikel 35 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet.
-
Repowering: Fornyelse af elproduktionsanlæg, som producerer VE-elektricitet, herunder fuld eller delvis udskiftning af anlæg
eller driftssystemer og udstyr med henblik på at erstatte kapacitet eller for at øge anlæggets produktivitet eller kapacitet.
-
Sammenhængende elforsyningssystem: Kollektive elforsyningsnet med tilhørende anlæg i et større område, som er indbyrdes
forbundet med henblik på fælles drift.
-
Systemansvarlig virksomhed: Virksomhed, der har det overordnede ansvar for at opretholde elforsyningssikkerhed og en effektiv
udnyttelse af et sammenhængende elforsyningssystem.
-
Transit: Transport af elektricitet med henblik på at opfylde aftaler om elhandel, hvor ingen af aftaleparterne aftager eller
producerer den pågældende elektricitet her i landet.
-
Transmissionsnet: Kollektivt elforsyningsnet, som har til formål at transportere elektricitet fra produktionssteder til et
overordnet center i distributionsnettet eller at forbinde det med andre sammenhængende elforsyningsnet.
-
Transmissionsvirksomhed: Virksomhed med bevilling eller elforsyningsvirksomhed, som varetages af Energinet eller denne
virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, der driver transmissionsnet.
-
VE-egenforbruger: Elkunde, der i tilknytning til sit forbrugssted producerer vedvarende elektricitet til eget forbrug.
-
VE-elektricitet: Elektricitet, der fremstilles ved anvendelse af vedvarende energikilder som defineret i lov om fremme af
vedvarende energi.
-
Vertikalt integreret virksomhed: Virksomhed eller gruppe af virksomheder, som den eller de samme fysiske eller juridiske
personer har ret til direkte eller indirekte at øve kontrol over, og som mindst driver enten transmissions- eller netvirksomhed og
mindst enten elproduktions- eller elhandelsvirksomhed.
Kapitel 2
Elkundernes stilling
Levering af elektricitet til en elkunde forudsætter en aftale herom mellem elkundenog en elhandelsvirksomhed. En elkunde
kan frit vælge elhandelsvirksomhed og elprodukt. Ved skift af elhandelsvirksomhed må elkundenikke opkræves gebyr.
Stk. 2.
En elkunde kan frit indgå aftaler med enhver aggregatorvirksomhed om aggregering uden samtykke fra elkundens elhandelsvirksomhed.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler med henblik på at forpligte elhandelsvirksomheder,
aggregatorvirksomheder, netvirksomheder og regionale transmissionsvirksomheder til at sikre en række grundlæggende rettigheder i
forbindelse med aftaler mellem elkunder og husholdningsforbrugere og disse virksomheder.
Stk. 2.
Regler efter stk. 1 kan bl.a. omfatte bestemmelser om følgende:
-
Krav om elkundens ret til en kontrakt, krav til indholdet af kontrakten, underretning om kontraktens betingelser, varsling af
pris- og vilkårsændringer samt gebyrforhøjelser, elkundens adgang til opsigelse af kontrakten, betalingsmetoder, betaling for
leverandørskift samt opsigelse og afbrydelse, bl.a. i forbindelse med misligholdelse fra elkundens side.
-
Klagebehandling, herunder regler om adgang til at påklage tvister mellem en elkunde og en leverandør om forhold, som fastsættes
i medfør af nr. 1.
Stk. 3.
Ved fastsættelsen af regler efter stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at disse kun skal gælde for visse typer af aftaleforhold,
herunder for aftaler med ikkeerhvervsdrivende elkunder, og at reglerne ikke skal kunne fraviges ved aftale.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler med henblik på at forpligte elhandelsvirksomheder og
aggregatorvirksomheder til at give deres elkunder faktureringsoplysninger og adgang til forbrugsoplysninger, herunder om
elkundernes ret til at modtage oplysningerne flere gange årligt, elektronisk, og uden at der opkræves særskilt gebyr.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at Forsyningstilsynet skal føre tilsyn med elhandelsvirksomheders
og aggregatorvirksomheders overholdelse af regler fastsat i medfør af stk. 1-4.
En elhandelsvirksomhed, som tilbyder levering af elektricitet til husholdningsforbrugere, skal på anmodning om levering
og mod betaling levere ethvert elprodukt til husholdningsforbrugere inden for det eller de netområder, hvor elhandelsvirksomheden
tilbyder elprodukter.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om leveringspligten efter stk. 1, herunder regler om
elhandelsvirksomheders krav om sikkerhedsstillelse fra husholdningsforbrugere, regler om ophævelse af aftaler om levering, regler
om husholdningsforbrugeres ret til at kræve levering fra elhandelvirksomheder, der har hævet leveringsaftalen, og regler om
forsyningsafbrydelse ved manglende sikkerhedsstillelse. Ministeren fastsætter i den forbindelse regler om bl.a. sikkerhedens
størrelse, forrentning og tilbagebetaling og om betingelser, vilkår, frister og afholdelse af omkostninger, der er forbundet med
en forsyningsafbrydelse. Ministeren fastsætter desuden regler om prisforskelle på produkter, der er omfattet af geografisk
differentierede tariffer efter § 73, stk. 1.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om undtagelser fra leveringspligten, herunder for levering af
elektricitet til deltagere og kapitalejere i borgerenergifællesskaber og VE-fællesskaber og for levering af elektricitet i
forbindelse med aggregering.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om elhandelsvirksomhedernes pligt til at udbyde dynamiske
elpriskontrakter.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at Forsyningstilsynet fører tilsyn med elhandelsvirksomheders
overholdelse af leveringspligten efter stk. 1 og regler udstedt i medfør af stk. 2 og 3.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at en elhandelsvirksomheds afvisning af at påtage sig leveringspligt
over for en husholdningsforbruger kan indbringes for det private ankenævn på energiområdet.
Ejeren af en ejendom skal betale for levering af elektricitet til et aftagenummer, der forsyner ejendommen eller dele
heraf, i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 2. Betalingsforpligtelsen indtræder ikke, i det omfang der er indgået en
aftale mellem en elhandelsvirksomhed og ejeren eller en anden elkunde om levering af elektricitet til aftagenummeret i medfør af §
6, stk. 1.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om ejeren af en ejendoms betalingsforpligtelse efter stk. 1, 1.
pkt., og ejerens og elhandelsvirksomhedens rettigheder og forpligtelser i denne forbindelse, herunder om
-
indtræden og varighed af og priser og vilkår for betalingsforpligtelsen,
-
elhandelsvirksomhedens pligt til at give meddelelse til ejeren om, at der ikke foreligger en leveringsaftale på aftagenummeret,
og
-
elhandelsvirksomhedens adgang til at anmode netvirksomheden om at afbryde levering af elektricitet til et aftagenummer uden
ejeren af ejendommens accept.
Kollektive elforsyningsvirksomheder skal stille deres ydelser til rådighed for elkunderne på gennemsigtige, objektive,
rimelige og ikkediskriminerende vilkår.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om kompensation til elkunderne for de omkostninger, de
måtte blive pålagt som følge af netvirksomhedernes nødvendige omkostninger til
-
nettilslutning af anlæg omfattet af § 30 i lov om fremme af vedvarende energi,
-
nettab, drift og vedligehold relateret til anlæg omfattet af § 30 i lov om fremme af vedvarende energi og
-
nettilslutning af anlæg omfattet af § 67.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i forbindelse med kompensationsordningen efter stk. 1 fastsætte regler om
kompensationens afgrænsning, om gennemførelse og administration af og om betingelser og vilkår for kompensation, om forpligtelser
for netvirksomhederne og om bortfald og tilbagebetaling af kompensation ved manglende overholdelse af betingelser og vilkår.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilsyn med kompensationsordningen efter stk. 1 og klageadgang,
herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed end Energiklagenævnet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren udarbejder et slutregnskab for de offentlige forpligtelser, som følger af § 8 i
lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021. Slutregnskabet fastlægges med en bagatelgrænse svarende til 0,1 øre/kWh opkrævet over 1
måned.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet,
herunder om opgørelse og måling af elproduktion og forbrug og om adgang til at få nettoafregning.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om modregning af den besparelse, som statslige organer har
på elafgift ved direkte forbrug af egenproduceret elektricitet fra solcelleanlæg, jf. lov om afgift af elektricitet, herunder om,
hvordan modregningen skal ske, hvilke statslige organer og solcelleanlæg reglerne gælder for, krav om opsætning af målere og
aflæsning og videregivelse af oplysninger.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler vedrørende aktive kunder, VE-egenforbrugere,
borgerenergifællesskaber, VE-fællesskaber og aggregatorvirksomheder, herunder bestemmelser om deltagelse på elektricitetsmarkeder,
produktion og forbrug og lagring af elektricitet, aggregering, betaling af tariffer, regler om etablering og regler om
balanceansvar og balancering. Regler efter 1. pkt. kan indeholde forpligtelser for elhandelsvirksomheder, netvirksomheder og
transmissionsvirksomheder.
Elproduktion fra anlæg med en kapacitet på over 25 MW kan kun udøves af virksomheder, der har opnået bevilling fra
klima-, energi- og forsyningsministeren. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dog i særlige tilfælde give tilladelse til,
at et elproduktionsanlæg med en kapacitet på over 25 MW midlertidigt drives uden bevilling.
Stk. 2.
Bevilling efter stk. 1 gives for mindst 20 år.
Stk. 3.
En virksomhed med bevilling til at udøve elproduktionsvirksomhed skal have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til
varetagelsen af den bevillingspligtige aktivitet.
Stk. 4.
For elproduktionsvirksomheder, som ved lovens ikrafttræden har bevilling til elproduktion, kan bevilling efter stk. 1 gives på
vilkår af, at den pågældende virksomhed opfylder de pålæg vedrørende miljøvenlige elproduktionsanlæg, som virksomheden har fået i
medfør af § 13 i den hidtil gældende elforsyningslov.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan dispensere fra vilkår i bevillinger som nævnt i stk. 4, hvis dette skønnes nødvendigt
for elproduktionsvirksomhedens mulighed for fortsat økonomisk forsvarlig drift.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke kraftværkspladser der betegnes som centrale
kraftværkspladser, jf. § 5.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan godkende, at en virksomhed, som har modtaget pålæg som nævnt i stk. 4, helt eller
delvis overdrager pligter og rettigheder efter pålægget til en anden bevillingspligtig elproduktionsvirksomhed. Forpligtelser
ifølge pålægget indføjes som et vilkår i bevillingen for den modtagende virksomhed.
Stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om undtagelse fra bevillingspligten for elproduktion fra anlæg, som
er omfattet af stk. 1. Ministeren skal i den forbindelse fastsætte regler om, at eksisterende bevillinger opretholdes i
overensstemmelse med deres indhold og varighed.
Etablering af nye elproduktionsanlæg samt væsentlige ændringer i bestående anlæg kan kun foretages efter forudgående
tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Det samme gælder elproduktion fra anlæg, der er undtaget fra
bevillingspligten ved regler udstedt i medfør af § 10, stk. 8.
Stk. 2.
Meddelelse af tilladelse til etablering af nye elproduktionsanlæg og til væsentlige ændringer i bestående anlæg er betinget af, at
ansøgeren dokumenterer opfyldelsen af nærmere angivne offentliggjorte betingelser vedrørende det ansøgte anlægs
energieffektivitet, brændselsanvendelse og miljøforhold i øvrigt.
Stk. 3.
Meddelelse af tilladelse til elproduktion fra anlæg er betinget af, at ejeren har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om betingelserne og procedurer for meddelelse af tilladelse, herunder at
nærmere angivne tilladelser kan gøres tidsbegrænsede.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at visse elproduktionsanlæg skal undtages fra kravet om tilladelse i stk. 1.
Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingelser for undtagelsen.
Stk. 6.
Nukleare produktionsanlæg kan ikke etableres i medfør af denne lov.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at der ikke kan etableres nye produktionsanlæg, der anvender kul
som brændsel, eller foretages væsentlige ændringer i eksisterende produktionsanlæg, som medfører en øget forbrænding af kul.
Klima-, energi- og forsyningsministeren opretter eller udpeger et eller flere kontaktpunkter, der på anmodning fra
opstillere vejleder om den administrative proces for ansøgning om og tildeling af tilladelser til at opføre, foretage repowering
af og drive anlæg med henblik på produktion af energi fra vedvarende energikilder samt de aktiver, der er nødvendige for anlæggets
tilslutning til nettet.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan oprette, administrere og fastsætte krav til en hjemmeside, som bl.a. indeholder
oplysninger om processen, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med relevante ministre fastsætte nærmere regler om tidsfrister for
tilladelsesprocessen, herunder påbegyndelse og varighed og undtagelser herfra.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om et eller flere kontaktpunkter og krav efter denne lov til
processen, jf. stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan herunder fastsætte regler om:
-
Kontaktpunktet eller kontaktpunkternes virke.
-
At ansøgninger om bevilling efter § 10 og ansøgninger om tilladelse efter § 11 for anlæg med henblik på produktion af
VE-elektricitet skal behandles og afgøres inden for en nærmere fastsat periode, og undtagelser herfra.
-
At ansøgninger om bevilling efter § 10 og ansøgninger om tilladelse efter § 11 for anlæg med henblik på produktion af
VE-elektricitet skal behandles samtidig med ansøgninger efter anden lovgivning, og undtagelser herfra.
Der kan i en tilladelse efter § 11 eller i en bevilling efter § 10 fastsættes vilkår om, at ejeren
-
forpligter sig til at ændre produktionsomfanget efter Energinets bestemmelse, når denne finder det nødvendigt for at opretholde
en effektiv udnyttelse af nettet, elforsyningssikkerheden eller kvaliteten i det sammenhængende forsyningsnet,
-
stiller sikkerhed for nedtagning af anlæg,
-
påtager sig, for så vidt angår kraft-varme-anlæg, en forsyningspligt for fjernvarme i et nærmere fastlagt forsyningsområde og
-
forpligter sig til at underrette Energinet mindst et år i forvejen, såfremt det besluttes, at et anlæg skal lukkes eller tages
ud af drift, så det ikke er til rådighed i en længere periode.
Stk. 2.
I tilladelser til elproduktion efter § 11 kan der ud over de vilkår, der kan fastsættes i medfør af stk. 1, i særlige tilfælde af
hensyn til opfyldelse af lovens formål fastsættes sådanne vilkår, som er begrundet i virksomhedens særlige forhold. Endvidere kan
der fastsættes vilkår, som er nødvendige af hensyn til overholdelsen af EU-regler eller EU-henstillinger på området.
Elproduktion ved afbrænding af affald på anlæg på centrale kraftværkspladser, jf. regler fastsat i medfør af § 10, stk.
6, må kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Der kan ikke gives tilladelse til afbrænding af
blandet dagrenovation.
Stk. 2.
Elproduktion ved forbrænding af kød- og benmel og lignende produkter må kun finde sted efter tilladelse fra klima-, energi- og
forsyningsministeren. Bestemmelsen finder ikke anvendelse for elektricitet produceret på anlæg, som producerer elektricitet
udelukkende ved forbrænding af affald.
Stk. 3.
En tilladelse efter stk. 1 og 2 kan tidsbegrænses og betinges af vilkår, herunder om dokumentation for overholdelsen af
tilladelsen.
Stk. 4.
Elproduktion som nævnt i stk. 1 og 2 modtager ikke pristillæg efter kapitel 9.
Tilslutning af kraft- og kraft-varme-værker
Ejere af kraft- og kraft-varme-værker, som ikke er omfattet af § 67, eller som opføres på centrale kraftværkspladser,
jf. § 10, stk. 6, betaler alle omkostningerne, der er forbundet med at tilslutte anlægget til nærmeste transmissionsnet over 100
kV. Ejeren kan dog aftale med net- eller transmissionsvirksomheden i området, at anlægget tilsluttes på lavere spændingsniveau,
hvis ejeren betaler alle omkostninger ved at tilslutte anlægget til det eksisterende kollektive elforsyningsnet og til at
transportere elektriciteten til nærmeste transmissionsnet over 100 kV. På Bornholm betaler ejeren udgifterne til tilslutning til
nærmeste 60 kV-net og til en eventuel forstærkning og udbygning af 60 kV-nettet, som er nødvendiggjort af tilslutningen.
Stk. 2.
Omkostninger til nødvendig forstærkning og udbygning af transmissionsnet over 100 kV afholdes af transmissionsvirksomheden.
(Ophævet)
Kapitel 4
Elforsyningsnet
Det kollektive elforsyningsnet - transmissions- og netbevillinger
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 78, stk. 7, 8 og 13-15, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 9. februar
2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af lov om elforsyning.
(Ophævet)
Kapitel 4
Elforsyningsnet
Det kollektive elforsyningsnet - transmissions- og netbevillinger
(Ophævet)
Kapitel 4
Elforsyningsnet
Det kollektive elforsyningsnet - transmissions- og netbevillinger
(Ophævet)
Kapitel 4
Elforsyningsnet
Det kollektive elforsyningsnet - transmissions- og netbevillinger
(Ophævet)
Kapitel 4
Elforsyningsnet
Det kollektive elforsyningsnet - transmissions- og netbevillinger
Transmissionsvirksomhed og netvirksomhed kan kun udøves efter bevilling, der kan gives til virksomheder, som opfylder
kravene i kapitel 7 og 8. Transmissionsvirksomhed varetaget af Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør
af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet udføres dog uden bevilling.
Stk. 2.
Bevilling, der gives for mindst 20 år, meddeles af klima-, energi- og forsyningsministeren for et nærmere afgrænset område.
Stk. 3.
Bevillinger til at drive netvirksomhed, som eksisterer den 31. december 2020, forlænges uden forudgående ansøgning til og med den
31. december 2025.
Ejermæssig adskillelse m.v.
Transmissionsvirksomheder skal efter reglerne i stk. 2-10 være ejermæssigt adskilt fra produktions- og
handelsaktiviteter.
Stk. 2.
Enhver virksomhed, der ejer et transmissionsnet, skal optræde som transmissionsvirksomhed.
Stk. 3.
Den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøver kontrol over en elproduktions-, elhandels-, gasproduktions-
eller gasforsyningsvirksomhed, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller
rettigheder over en transmissionsvirksomhed.
Stk. 4.
Den, der direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøver kontrol over en transmissionsvirksomhed, må ikke samtidig
direkte eller indirekte, alene eller sammen med andre, udøve kontrol eller rettigheder over en elproduktions-, elhandels-,
gasproduktions- eller gasforsyningsvirksomhed.
Stk. 5.
Den, der har ret til at udpege medlemmer af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for en transmissionsvirksomhed eller andre
organer, som repræsenterer transmissionsvirksomheden juridisk, må ikke samtidig direkte eller indirekte, alene eller sammen med
andre, udøve kontrol eller rettigheder over en elproduktions- eller elhandelsvirksomhed.
Stk. 6.
Et medlem af tilsynsrådet, bestyrelsen eller direktionen for en transmissionsvirksomhed må ikke være medlem af tilsynsrådet,
bestyrelsen eller direktionen for en elproduktions- eller elhandelsvirksomhed. Det samme gælder for andre organer, som måtte
repræsentere virksomhederne, som er nævnt i 1. pkt., juridisk.
Stk. 7.
Elproduktions- og elhandelsvirksomhed, som er nævnt i stk. 3 og 4, omfatter ikke elkunder, der varetager elproduktion eller
elhandel enten direkte eller via en virksomhed, som de udøver kontrol over enten individuelt eller i fællesskab, forudsat at
elforbrugerne inklusive deres andele af den elektricitet, der produceres i kontrollerede virksomheder, ud fra et årligt gennemsnit
er nettoforbrugere af elektricitet, og forudsat at den økonomiske værdi af den elektricitet, som de sælger til tredjemand, er
ubetydelig i forhold til deres andre forretninger.
Stk. 8.
Virksomheder, der varetager elproduktions- eller elhandelsvirksomhed, må ikke direkte eller indirekte overtage kontrollen med
eller udøve rettigheder over ejermæssigt adskilte transmissionsvirksomheder.
Stk. 9.
Ved gennemførelse af tiltag, der skal sikre ejermæssig adskillelse, må transmissionsvirksomheder, der den 3. september 2009 var
eller senere har været vertikalt integreret, ikke overføre kommercielt følsomme oplysninger og personale til elproduktions- eller
elhandelsvirksomheder.
Stk. 10.
Kravet i stk. 2 anses for opfyldt, hvis to eller flere virksomheder, der ejer transmissionsnet, har oprettet et joint venture, der
varetager transmissionsopgaver i Danmark og en eller flere andre EU-medlemsstater for de pågældende transmissionsnet.
Efter forudgående ansøgning certificerer Forsyningstilsynet transmissionsvirksomheder, hvis de opfylder kravene om
ejermæssig adskillelse, jf. § 19 a.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet fører tilsyn med, at kravene i § 19 a til enhver tid er opfyldt.
Stk. 3.
Virksomheder, der er certificeret efter stk. 1, skal underrette Forsyningstilsynet om enhver planlagt transaktion, der har
betydning for overholdelse af kravene i § 19 a.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet er forpligtet til at indlede en ny certificeringsprocedure, hvis Forsyningstilsynet
-
modtager underretning om eller i øvrigt er bekendt med planlagte transaktioner som nævnt i stk. 3,
-
har formodning om, at kravene i § 19 a ikke længere er opfyldt, eller
-
modtager en anmodning fra Europa-Kommissionen herom.
Stk. 5.
Forsyningstilsynet træffer afgørelse om certificering senest 4 måneder efter modtagelse af en ansøgning eller en underretning
eller efter datoen for Europa-Kommissionens anmodning. Ved udløbet af denne periode anses certificeringen for udstedt, hvis
Forsyningstilsynet ikke har truffet udtrykkelig afgørelse herom. Forsyningstilsynets udtrykkelige eller stiltiende afgørelse får
dog først virkning, efter at proceduren i stk. 6 er afsluttet.
Stk. 6.
Forsyningstilsynet tilsender straks Europa-Kommissionen underretning om den udtrykkelige eller stiltiende afgørelse om
certificering sammen med alle relevante oplysninger om afgørelsen. Europa-Kommissionen handler herefter i overensstemmelse med
proceduren i artikel 51 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet.
Stk. 7.
Stk. 1-6 finder ikke anvendelse på transmissionsvirksomheder, der kontrolleres af en eller flere fysiske eller juridiske personer
fra et eller flere lande uden for EU.
Stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om certificering, tilsyn og underretning som nævnt i stk.
1-3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler for virksomheder omfattet af stk. 7.
Krav til kollektiv elforsyningsvirksomhed
Transmissions- og netvirksomheder skal sikre en tilstrækkelig og effektiv transport af elektricitet med tilhørende
ydelser, herunder
-
vedligeholde, om- og udbygge forsyningsnettet i forsyningsområdet i fornødent omfang,
-
tilslutte leverandører og købere af elektricitet til det kollektive elforsyningsnet,
-
stille fornøden transportkapacitet til rådighed og give adgang til transport af elektricitet i elforsyningsnettet og
-
måle levering og aftag af elektricitet i nettet, jf. dog § 22, stk. 1, nr. 2.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte regler om udskiftning
eller opgradering af eksisterende elmålere til fjernaflæste målere.
Stk. 3.
Opfylder en transmissions- eller netvirksomhed ikke de i stk. 1 nævnte forpligtelser, kan klima-, energi- og forsyningsministeren
pålægge Energinet at drage omsorg herfor, herunder at udføre nødvendige anlægsarbejder vedrørende det kollektive elforsyningsnet.
Stk. 4.
Energinet kan mod behørig legitimation til brug for udførelsen af nødvendige anlægsarbejder i henhold til stk. 3 få adgang til en
transmissions- eller netvirksomheds ejendom.
Stk. 5.
Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 4.
Transmissionsvirksomheder, der ikke er ejermæssigt adskilt i henhold til § 19 a, og netvirksomheder skal opstille et
program for intern overvågning, som beskriver virksomhedernes tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Virksomhederne skal
sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning samt sikre, at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en
beskrivelse af programmet samt kontrollen af dette skal offentliggøres og anmeldes til Forsyningstilsynet.
Stk. 2.
Virksomhederne nævnt i stk. 1 skal udpege en overvågningsansvarlig, som er uafhængig.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold, herunder om, hvad
programmet for intern overvågning skal indeholde, hvordan det skal kontrolleres, og om den overvågningsansvarliges uafhængighed,
opgaver, beføjelser og kompetencer.
Netvirksomheder skal være identitetsmæssigt adskilt fra virksomheder, som er vertikalt integreret med netvirksomheden,
jf. dog stk. 2 og 3, og sikre, at der ikke i øvrigt i den vertikalt integrerede netvirksomheds kommunikationsarbejde og
identitetsstrategier skabes uklarhed om netvirksomhedens særskilte identitet.
Stk. 2.
Netvirksomheder skal herudover sikre, at andre, der udfører opgaver for netvirksomheden, ved opgavens udførelse anvender en
identitet, som adskiller sig fra de identiteter, som i øvrigt anvendes af virksomheder, som er vertikalt integreret med
netvirksomheden, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Kravet om identitetsmæssig adskillelse i stk. 1 og 2 gælder ikke i forhold til virksomheder, der udøver net- eller
gasdistributionsvirksomhed, virksomhed med fremføring af opvarmet vand eller damp eller virksomhed, som er omfattet af
vandsektorlovens § 2, stk. 1.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet fører tilsyn med overholdelsen af kravene i stk. 1-3.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvilke andre aktiviteter der kan udøves i virksomheder, som ikke
er identitetsmæssigt adskilt fra netvirksomheden efter stk. 3.
En netvirksomhed skal uden ugrundet ophold efterkomme en anmodning fra elhandelsvirksomheden til et aftagenummer om
afbrydelse af elforsyningen til aftagenummeret. Når afbrydelsen er gennemført, skal netvirksomheden oplyse elhandelsvirksomheden
herom.
Stk. 2.
Elhandelsvirksomhederne indberetter en gang årligt alle tilfælde af gennemførte elforsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor i
anonymiseret form til Forsyningstilsynet i medfør af regler fastsat i henhold til § 82 c, stk. 2.
Etablering af nye transmissionsnet beregnet for spændinger på over 100 kV og væsentlige ændringer i tilsvarende bestående
net kan kun foretages efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren. Dette gælder ikke for virksomhed
varetaget af Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet.
Meddelelse af tilladelse er betinget af, at ansøgeren kan dokumentere, at der er tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at
udbygningen sker med sigte på øget elforsyningssikkerhed, beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder
og indpasning af vedvarende energi, eller hvis det ansøgte projekt er nødvendigt til opfyldelse af et pålæg i medfør af § 21, stk.
2. Hvis et projekt har regional betydning på tværs af landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen. I særlige tilfælde kan
ændringer i bestående eltransmissionsnet ske alene af hensyn til forskønnelse. Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår
vedrørende den nærmere etablering og drift af nettet, herunder sikkerhedsstillelse for nedtagning af anlæg.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge bevillingshavere efter § 19, stk. 1, at kabellægge elforsyningsnet i
forbindelse med etablering af nye transmissionsnet beregnet for spændinger på 400 kV eller ved væsentlige ændringer i tilsvarende
bestående net. Ved meddelelse af et sådant pålæg vil bevillingshavernes meromkostninger til kabellægning skulle dækkes efter de i
medfør af lov om Energinet fastsatte regler.
Stk. 3.
Bevillingshaveren skal mod en rimelig betaling stille transmissionsnettet til rådighed for Energinet, i det omfang Energinet
finder det fornødent til varetagelse af de opgaver, som denne er pålagt.
Stk. 4.
Bevillingshaveren skal dog stille transmissionsnettet vederlagsfrit til rådighed for Energinet til brug for Energinets
efterkommelse af et påbud efter § 20, stk. 3.
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter ikke transmissionsnet på over 100 kV på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, der
ikke har tilslutning til det danske elforsyningsnet.
Stk. 6.
De af stk. 1 omfattede transmissionsnet, der etableres på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, skal tillige have
tilladelse efter § 22 a.
En netvirksomhed skal
-
opretholde den tekniske kvalitet i nettet,
-
måle den elektricitet, der transporteres igennem virksomhedens net, og den elektricitet, der leveres til elkunder eller aftages
fra elproducenter inden for netvirksomhedens netområde,
-
varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9 og lov om fremme af vedvarende energi og
regler fastsat i medfør af disse bestemmelser samt regler fastsat i medfør af lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet
fremstillet på solcelleanlæg,
-
kortlægge det samlede elforbrug i forsyningsområdet og offentliggøre data fra kortlægningen eller på begæring stille sådanne
data til rådighed,
-
sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser i overensstemmelse med regler fastsat efter stk. 5,
-
give rådgivning og information om elsikkerhedsmæssige spørgsmål til elkunderne, elinstallatører og andre elfagfolk samt bistå
Sikkerhedsstyrelsen med gennemførelse af tilsyn og undersøgelse af stærkstrømsanlæg og
-
basere udviklingen af nettet i netvirksomhedens netområde på en gennemsigtig netudviklingsplan, som netvirksomheden skal
offentliggøre hvert andet år.
Stk. 2.
Netvirksomheden skal samarbejde med Energinet ved udførelsen af de i stk. 1 nævnte opgaver.
Stk. 3.
Netvirksomheden indberetter oplysninger vedrørende virksomhedens aftagenumre til datahubben. Indberetningen skal ske i henhold til
forskrifter udstedt af Energinet om forbrug af elektricitet, tarifoplysninger og andre oplysninger af betydning for
elhandelsvirksomhedernes fakturering, jf. § 72 b, stk. 1. Netvirksomheden varsler ændringer i priser og vilkår via datahubben.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om netvirksomhedernes netudviklingsplaner, jf. stk. 1, nr. 7,
herunder om de indholdsmæssige rammer for netudviklingsplanerne og planernes form og struktur, om planlægningsperioden og
opdatering af planerne inden for 2-årsperioden og om høring, forelæggelse for Forsyningstilsynet, offentliggørelse og relaterede
processuelle forhold. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om netvirksomhedernes indhentelse af oplysninger til brug for
udarbejdelse af netudviklingsplanerne.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 1, nr. 1-6, og stk. 2 og
3, herunder om måling af elektricitet, om opgaver og mål for de energibesparelser, som virksomhederne samlet eller enkeltvis skal
sikre bliver opnået, om dokumentation, indberetning og verifikation, om afholdelse af nærmere angivne fællesomkostninger og om
varsling af ændringer i priser og vilkår via datahubben. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at visse
energibesparelsesaktiviteter, jf. stk. 1, nr. 5, skal ske efter udbud, og regler for udbuddets afholdelse og for virksomhedernes
finansiering af de udbudte opgaver.
Stk. 6.
En netvirksomhed skal sikre, at oplysninger om netvirksomhedens realiserede energibesparelser én gang årligt samkøres med
oplysninger om realiserede energibesparelser fra andre netvirksomheder, distributionsselskaber, jf. § 6, nr. 4, i lov om
gasforsyning, og varmedistributionsvirksomheder med henblik på at kontrollere, om en energibesparelse tilskrives mere end én gang.
Stk. 7.
Netvirksomheder, distributionsselskaber, jf. § 6, nr. 4, i lov om gasforsyning, og varmedistributionsvirksomheder skal samlet
sikre samkøringen efter stk. 6.
Stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan beslutte, at netvirksomheder i samarbejde skal iværksætte forskning og udvikling med
henblik på effektiv energianvendelse. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelse om
udarbejdelse af planer for aktiviteterne og om godkendelse af disse. Ministeren bemyndiges til inden for en pulje at etablere en
ordning, hvorefter ministeren kan meddele tilsagn om tilskud til forsknings- og udviklingsprojekter med henblik på effektiv
energianvendelse. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for administrationen af ordningen, herunder om følgende:
-
Den nærmere afgrænsning af de tilskudsberettigede forsknings- og udviklingsprojekter.
-
Opdeling af puljen.
-
Krav til ansøgning om tilskud og meddelelse af tilsagn om og udbetaling af tilskud.
-
Proces for ansøgning om tilskud, herunder tidsfrister og obligatorisk brug af digital kommunikation.
-
Udvælgelseskriterier og prioritering af ansøgninger om tilskud.
-
Betingelser og vilkår for tilskud, dokumentationskrav og oplysningspligt, herunder at bestemte oplysninger skal afgives på tro
og love.
-
Støttens intensitet, opgørelse og beregning og loft for tilskud.
-
Annullering, ændring og bortfald af meddelte tilsagn.
-
Tilbagebetaling, herunder betaling af renter, og genanvendelse af tilskud.
-
Krav om indsendelse af regnskab, revision og rapportering fra tilskudsmodtagere.
-
Tilsyn.
-
Henlæggelse af visse beføjelser til en privat organisation eller et selskab m.v. (juridisk person).
Stk. 9.
Netvirksomheder skal i samarbejde med transmissionsvirksomheder udarbejde årlige oversigter og prognoser til brug for markedets
aktuelle og potentielle aktører.
Stk. 10.
Netvirksomheder skal samarbejde med den systemansvarlige virksomhed om effektiv deltagelse af markedsdeltagere, der er tilsluttet
deres net, på detail-, engros- og balancemarkederne.
Stk. 11.
Realiseringen af energibesparelser efter bestemmelsen i stk. 1, nr. 5, skal ske gennem virksomheder, som er selskabsmæssigt
adskilte fra netvirksomheden.
Stk. 12.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den årlige samkøring af oplysninger om realiserede
energibesparelser efter stk. 6 og om virksomhedernes gennemførelse af samlet samkøring efter stk. 7.
Elforsyningsnet på søterritoriet m.v.
Etablering af nye elforsyningsnet på alle spændingsniveauer på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone,
væsentlige ændringer i bestående net og forundersøgelser hertil kan kun ske efter forudgående tilladelse fra klima-, energi- og
forsyningsministeren. Der kræves tillige tilladelse efter § 21 til transmissionsnet på over 100 kV.
Stk. 2.
Tilladelsen kan betinges af vilkår, herunder krav til placering, indretning og sikkerhedsstillelse for fjernelse af anlæg samt
tekniske, miljø- og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med etablering og drift.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for interne ledningsanlæg som nævnt i § 25, stk. 1, i lov om fremme af vedvarende energi og
elforsyningsnet som nævnt i § 4 a i lov om Energinet.
Anlægsprojekter efter § 22 a, der i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke udpegede
internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, skal vurderes med hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til
bevaringsmålsætningerne for denne. Vurderingen sker efter de regler, der er nævnt i § 27 i lov om fremme af vedvarende energi for
vurdering af projekter. Tilladelse til sådanne projekter gives efter de betingelser og retningslinjer, som er angivet i § 27, stk.
2-6, i lov om fremme af vedvarende energi.
Stk. 2.
§ 28 i lov om fremme af vedvarende energi finder tilsvarende anvendelse på forhold omfattet af elforsyningsloven.
Direkte linjer
En direkte linje kan kun anlægges efter tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om kriterier og vilkår for meddelelse af tilladelse efter stk. 1.
Stk. 3.
Tilladelsen kan betinges af overholdelse af vilkår som nævnt i § 21, stk. 1. § 21, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Interne elektricitetsforbindelser
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om interne elektricitetsforbindelser, herunder om de
kriterier, der skal være opfyldt, for at en elkunde kan bruge en intern elektricitetsforbindelse.
Adgang til det kollektive elforsyningsnet
Enhver har ret til at anvende det kollektive elforsyningsnet til transport af elektricitet imod betaling.
Stk. 2.
Kollektive elforsyningsvirksomheder må ikke forskelsbehandle brugere af systemet eller kategorier af brugere eller begunstige
tilknyttede eller associerede virksomheder eller virksomheder, der kontrolleres af samme virksomhedsdeltagere.
Stk. 3.
Med henblik på at sikre den fulde udnyttelse af kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet kan klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætte regler om adgangen til at indgå aftaler om reservation af netkapacitet. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at eksisterende aftaler om reservation af netkapacitet skal administreres
på en måde, som sikrer den fulde udnyttelse af kapaciteten i det kollektive elforsyningsnet.
For at kunne blive tilsluttet det kollektive elforsyningsnet skal anlæg og installationer opfylde fastsatte tekniske krav
og standarder.
Stk. 2.
For at få adgang til tilslutning til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet skal brugerne opfylde de krav, som er fastsat
herfor, jf. stk. 3.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1 og 2 nævnte forhold, herunder bestemme, at
visse tekniske standarder og krav for adgang til og benyttelse af det kollektive elforsyningsnet skal fastsættes af Energinet.
Ministeren kan endvidere bestemme, at en netvirksomhed kan fastsætte supplerende tekniske krav for adgang til tilslutning til
virksomhedens elforsyningsnet, som er nødvendige for opretholdelsen af den tekniske kvalitet i elforsyningsnettet i
netvirksomhedens netområde. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om netvirksomheders fastsættelse af sådanne krav.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om proceduren for udarbejdelse og godkendelse af regler
fastsat i henhold til stk. 3, herunder om Energinets tilsyn med overholdelse af forskrifterne.
Fællesskabsbestemmelser om elforsyningsnet
Bestemmelserne i §§ 19 a og 20, § 21, stk. 2-4, § 23, stk. 2 og 3, og § 24 finder ikke anvendelse på forhold, som
omfattes af artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om behandling af anmodninger om midlertidig undtagelse efter artikel
63 i den i stk. 1 nævnte forordning.
Kapitel 5
Elforsyningssikkerhed og systemansvarlig virksomhed
Klima-, energi- og forsyningsministeren har det overordnede ansvar for elforsyningssikkerheden og fastsætter niveauet
herfor.
Energinet har ansvaret for at opretholde det fastsatte niveau for elforsyningssikkerhed og for at overvåge udviklingen
heraf.
Stk. 2.
Ved anskaffelse af energi og andre ydelser til at opretholde det fastsatte niveau for elforsyningssikkerhed anvender Energinet
markedsbaserede metoder, jf. dog regler fastsat i medfør af § 27 d, stk. 1, 2. pkt. Er der kun én virksomhed, der tilbyder ydelser
omfattet af 1. pkt., anvender Energinet regulerede priser til betaling for ydelser.
Stk. 3.
Energinet skal årligt udarbejde en redegørelse om elforsyningssikkerheden med anbefalinger om det fremtidige niveau herfor.
Stk. 4.
Energinet har ansvaret for, at der udarbejdes en fejl- og afbrudsstatistik. Netvirksomhederne har pligt til at levere data til
brug herfor, hvis statistikken ikke allerede er tilgængelig og Energinet anmoder herom.
Stk. 5.
Energinet kan indhente oplysninger hos brugerne af nettet til varetagelse af sine forpligtelser efter stk. 1 og 3.
Transmissionsanlæg stillet til Energinets rådighed og elproduktionsanlæg med en kapacitet på mere end 25 MW kan ikke
tages ud af drift i længere tid uden godkendelse fra Energinet. Med henblik på opretholdelsen af elforsyningssikkerheden kan
Energinet kræve godkendte driftsstop udskudt eller fremrykket.
Stk. 2.
Af hensyn til varetagelsen af elforsyningssikkerheden skal produktionsvirksomheder efter anvisning fra Energinet meddele, hvilke
anlæg med en kapacitet på mere end 25 MW produktionsvirksomheden i en periode på op til 4 uger forventer at holde i driftsklar
stand i periodens driftsdøgn.
Stk. 3.
Såfremt Energinet vurderer, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at elforsyningssikkerheden kan opretholdes med de anlæg,
som forventes holdt driftsklare ifølge stk. 2 og Europa-Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer for drift af
elektricitetstransmissionssystemer, kan Energinet kræve, at yderligere elproduktionsanlæg holdes driftsklare, således at anlæggene
kan producere elektricitet med et varsel fastsat af Energinet.
Stk. 4.
Ejere af elproduktionsanlæg med en kapacitet på mere end 25 MW skal underrette Energinet mindst 1 år i forvejen, når det
besluttes, at anlægget skal lukkes eller tages ud af drift, så det ikke er til rådighed i en længere periode.
Ved lastfordeling mellem elproduktionsanlæg gives forrang til elproduktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder
til produktion af elektricitet og enten har en installeret elkapacitet på mindre end 400 kW eller er omfattet af et
demonstrationsprojekt for innovative teknologier, og til produktionsanlæg, der anvender højeffektiv kraft-varme-produktion med en
installeret elkapacitet på mindre end 400 kW. For demonstrationsprojekter for innovative teknologier gives alene forrang, hvis
disse er godkendt af Forsyningstilsynet, og hvis en sådan forrang er begrænset til den tid og det omfang, der er nødvendigt for at
opfylde demonstrationsformålet. For anlæg, der anvender vedvarende energi som energikilde og ikke er omfattet af et
demonstrationsprojekt og sat i drift den 1. januar 2026 eller senere, gives der kun forrang til anlæg med en installeret
elkapacitet på mindre end 200 kW. Ved omlægninger som nævnt i Europa-Kommissionens forordning om fastsættelse af retningslinjer
for drift af elektricitetstransmissionssystemer kan Energinet alene reducere eller afbryde prioriteret elproduktion, hvis en
reduktion af elproduktion fra andre anlæg ikke er tilstrækkelig til at opretholde den tekniske kvalitet og balance inden for det
sammenhængende elforsyningssystem.
Stk. 2.
Energinet yder rimelig betaling for ydelser relateret til, at godkendte driftsstop af transmissions- eller elproduktionsanlæg
kræves udskudt eller fremrykket, jf. § 27 b, stk. 1, til, at elproduktionsanlæg kræves holdt driftsklare, jf. § 27 b, stk. 3,
eller til beslutninger om ændringer af planer eller aktivering af afhjælpende tiltag i medfør af Europa-Kommissionens forordning
om fastsættelse af retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer, jf. dog artikel 13, stk. 7, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet.
Stk. 3.
Ved overhængende risiko for netsammenbrud samt under netsammenbrud og genopbygning af nettet kan Energinet uden betaling kræve de
nødvendige omlægninger af produktion, handel og forbrug.
Stk. 4.
Alle markedsdeltagere er balanceansvarlige i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for
elektricitet, jf. dog 3. pkt. og regler fastsat i medfør af stk. 8. Såfremt en brugers faktiske elproduktion, elforbrug eller
elhandel i et driftsdøgn ikke svarer til det, som er meddelt efter Europa-Kommissionens forordning om fastsættelse af
retningslinjer for drift af elektricitetstransmissionssystemer, opkræver Energinet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om det indre marked for elektricitet betaling for de ubalancer, det påfører systemet. Energinet afholder dog
omkostninger for ubalancer som nævnt i 2. pkt. for elproduktion fra en vindmølle omfattet af §§ 39 og 41 i lov om fremme af
vedvarende energi, og fra et VE-elproduktionsanlæg omfattet af § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk. 1, § 44, stk. 2, og § 47 i lov om
fremme af vedvarende energi.
Stk. 5.
Omlægninger som nævnt i stk. 1 skal ske efter objektive kriterier, som fastsættes af Energinet på grundlag af samfundsøkonomiske
og miljømæssige hensyn. Energinet fastsætter endvidere objektive kriterier for beregning af betalingen for reduktion eller
afbrydelse efter stk. 1.
Stk. 6.
Stk. 2 og 3 finder ikke anvendelse for elproduktion fra havvindmølleparker, som er omfattet af § 35 i lov om fremme af vedvarende
energi.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om krav til afrapportering og nærmere regler om betaling for ydelser i
henhold til stk. 2.
Stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for
elektricitet fastsætte regler om undtagelse af produktionsanlæg, der anvender vedvarende energikilder, med en installeret
elkapacitet på mindre end 400 kW. Er der indrømmet undtagelse fra balanceansvar, kan ministeren ligeledes fastsætte regler om, at
det finansielle ansvar for ubalancer opfyldes af en anden markedsdeltager.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om indhold og udførelse af de opgaver, som påhviler
Energinet i medfør af §§ 27 a og 27 c. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om undtagelse af ikkefrekvensrelaterede
systembærende ydelser og ydelser, der leveres af fuldt integrerede netkomponenter, fra kravet om anskaffelse via markedsbaserede
metoder i § 27 a, stk. 2, 1. pkt.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at Energinet skal iværksætte nærmere angivne foranstaltninger,
hvis disse foranstaltninger anses for nødvendige for at opretholde en tilstrækkelig elforsyningssikkerhed. Ministeren kan herunder
fastsætte regler om, at foranstaltningerne skal iværksættes efter udbud eller anden gennemsigtig og ikkediskriminerende procedure.
Stk. 3.
Energinets iværksættelse af foranstaltninger efter stk. 2 skal godkendes af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Energinet skal udføre følgende opgaver:
-
Sikre, at der udføres sådanne forsknings- og udviklingsaktiviteter, som er nødvendige for en fremtidig miljøvenlig og
energieffektiv transmission og distribution af elektricitet.
-
Udarbejde årlige oversigter og prognoser til brug for markedets aktuelle og potentielle aktører.
-
Samarbejde med systemansvarlige virksomheder i andre lande om etablering af gensidige, ligeværdige principper for elforsyning
samt om nettariffer, netadgang og transit, markedsspørgsmål m.v., samkøring af transmissionsforbindelser, herunder håndtering af
balance- og kapacitetsproblemer samt indgå nødvendige fælles systemdriftaftaler, som sikrer udnyttelsen af de fordele, som
sammenkoblede systemer giver.
-
Varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9, lov om fremme af vedvarende energi og
lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.
-
Samarbejde med netvirksomhederne om at sikre netadgang og adgang til transit.
-
Sikre brugerne lige adgang til informationer om adgangen til køb og salg af elektricitet.
-
Etablere og varetage driften af en datahub til håndtering af måledata, forbrugsdata m.v. og til varetagelse af nødvendige
funktioner og kommunikation til brug for elhandelsvirksomhedernes fakturering, herunder formidling af information om elafgifter.
Energinet skal sikre, at datahubben understøtter overførsel af aftagenumre, jf. § 72 d, stk. 4 og 5.
-
Indberette oplysninger til datahubben om tariffer og via datahubben varsle ændringer i priser og vilkår.
-
Udarbejde en plan for det fremtidige behov for transmissionskapacitet i det sammenhængende elforsyningssystem og
transmissionsforbindelser til andre net.
-
Sikre nødvendig om- og nybygning af transmissionsnet i overensstemmelse med transmissionsnetplanlægningen, jf. nr. 9.
-
Fremsende en årlig miljøberetning til klima-, energi- og forsyningsministeren, som redegør for udviklingen i de væsentligste
miljøforhold for el- og kraft-varme-produktion inden for det samlede elforsyningssystem.
-
Udarbejde forskrifter for netvirksomhedernes målinger.
-
Udarbejde forskrifter, som er nødvendige for elmarkedets funktion, herunder forskrifter om aktørernes pligter og rettigheder.
-
Sikre, efter pålæg fra klima-, energi- og forsyningsministeren, midlertidig videreførelse af den bevillingspligtige aktivitet
i tilfælde af, at en bevilling inddrages i medfør af § 54, stk. 1 eller 4, jf. § 54, stk. 6.
-
Anvende gennemsigtige, ikkediskriminerende, markedsbaserede metoder ved anskaffelse af den energi, den anvender til at udføre
sit hverv.
-
Varetage digitaliseringen af transmissionssystemer.
-
Deltage i etableringen af den europæiske og den nationale ressourcetilstrækkelighedsvurdering i henhold til kapitel IV i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet.
-
Vedtage en ramme for samarbejde og koordination mellem regionale koordinationscentre.
-
Tage hensyn til det regionale koordinationscenters anbefalinger ved udførelsen af Energinets opgaver.
-
Varetage dataforvaltning.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet og udførelsen af de opgaver, som påhviler
Energinet i medfør af ovenstående bestemmelser, herunder om proceduren for udarbejdelse og godkendelse af forskrifter og om
Energinets tilsyn med overholdelse af forskrifterne.
Energinet skal som systemansvarlig virksomhed opstille et program for intern overvågning, som beskriver Energinets
tiltag for at forhindre diskriminerende adfærd. Energinet skal sikre overholdelsen af programmet for intern overvågning og sikre,
at det kontrolleres på passende måde. En årsberetning med en beskrivelse af programmet samt kontrollen af dette skal
offentliggøres og anmeldes til Forsyningstilsynet.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af de i stk. 1 nævnte forhold, herunder om, hvad
programmet for intern overvågning skal indeholde, og hvordan det skal kontrolleres.
Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber kan som led i samarbejdet med andre landes systemansvarlige
virksomheder efter klima-, energi- og forsyningsministerens godkendelse indtræde som medejer af selskaber med begrænset ansvar,
der udfører grænseoverskridende systemansvarsopgaver som nævnt i § 28, stk. 1, nr. 3, og opgaver vedrørende sammenkobling af
elmarkeder. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis der følger en anden godkendelseskompetence af EU-regulering.
Stk. 2.
Ændringer i Energinets medejerskab til selskaber omfattet af stk. 1, 1. pkt., som øger virksomhedens økonomiske forpligtelser
eller risici, skal godkendes af ministeren.
Stk. 3.
Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for det regionale
koordinationscenter.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at Energinet skal drage omsorg for, at der opretholdes
lagre af brændsel til el- og kraft-varme-produktion af hensyn til elforsyningssikkerheden, herunder regler om, at
elproduktionsvirksomheder skal bistå ved indkøb og anbringelse m.v. af lagrene.
Energinet skal ved udførelsen af sine opgaver bidrage til at sikre, at der skabes de bedst mulige betingelser for
konkurrence på markeder for produktion og handel med elektricitet, jf. § 1, stk. 2.
Stk. 2.
Energinet kan stille vilkår for brugernes adgang til at benytte virksomhedens ydelser. Disse vilkår skal være objektive,
ikkediskriminerende og offentligt tilgængelige og kan vedrøre
-
økonomiske forhold, herunder krav om sikkerhedsstillelse for udgifter eller risiko for udgifter, som Energinet påtager sig på
brugerens vegne, eller som er forbundne med brugen af Energinets ydelser,
-
krav til indrapportering og formidling af data og andre informationer af relevans for Energinets arbejde og
-
forhold, som bidrager til at sikre bedst mulig konkurrence for produktion og handel med elektricitet.
Stk. 3.
Energinet kan meddele påbud til brugere, der groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår efter stk. 2. Ved manglende
opfyldelse af et påbud kan Energinet træffe afgørelse om, at brugeren helt eller delvis udelukkes fra at gøre brug af Energinets
ydelser, indtil vilkåret opfyldes. Dette gælder dog ikke i forhold til en netvirksomhed, når tilsidesættelsen angår vilkår som
nævnt i stk. 2, der vedrører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet. I disse tilfælde skal Energinet orientere klima-, energi-
og forsyningsministeren om forholdet.
Stk. 4.
Afgørelser truffet af Energinet efter denne bestemmelse kan indbringes for Forsyningstilsynet, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Afgørelser truffet af Energinet efter stk. 3, der medfører afregistrering af en virksomhed som bruger af datahubben, kan af den
virksomhed, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for Energinet, inden
4 uger efter at afgørelsen er meddelt virksomheden. Afgørelsen skal indeholde oplysninger herom. Energinet anlægger sag mod den
pågældende virksomhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sager. Domstolsprøvelsen har ikke opsættende virkning.
Til løsning af den i § 31, stk. 1, nævnte opgave kan Energinet indgå aftaler om op- og nedregulering med henblik på at
imødegå effekten af kapacitetsrestriktioner i det kollektive elforsyningsnet.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de aftaler, som Energinet kan indgå efter bestemmelsen i
stk. 1.
Kapitel 6
(Ophævet)
Kapitel 7
Overdragelse, forbrugerindflydelse, udskillelse af aktiviteter m.v.
Transmissionsnet på mellem 100 kV og 200 kV samt udlandsforbindelser på under 100 kV, der er stillet til rådighed for
Energinet, og ejerandele i transmissionsvirksomheder, der ejer sådanne net (transmissionsandele), kan udelukkende afstås til
staten. Ejere, der ønsker at foretage afståelser omfattet af denne bestemmelse, giver særskilt skriftlig underretning herom til
Energinet.
Stk. 2.
En virksomhed, der ejer transmissionsandele (ejervirksomheden), har pligt til at afstå samtlige sine transmissionsandele til
staten ved ejerskifte i ejervirksomheden. Ved ejerskifte efter denne bestemmelse forstås,
-
at 50 pct. af ejerandelene i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte besidder ejerandele i
ejervirksomheden, har skiftet ejer,
-
at ejere af ejerandele i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer andele i ejervirksomheden,
enten ved erhvervelsen eller senere alene eller i forening med andre har opnået bestemmende indflydelse i ejervirksomheden eller i
en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer andele i ejervirksomheden, eller
-
at ejere af ejerandele i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer andele i ejervirksomheden,
har mistet bestemmende indflydelse i ejervirksomheden eller i en virksomhed, der direkte eller indirekte ejer andele i
ejervirksomheden.
Stk. 3.
Til ejerskifte efter stk. 2 medregnes ikke ejerskifte til ejerandele i forbrugerejede virksomheder, når overtagelse af ejerskabet
er en vedtægtsmæssig betingelse for overtagelse af brugen af virksomhedens installation hos den nye forbruger. Såfremt en
forbrugerejet virksomhed som omfattet af 1. pkt. ændrer sine vedtægtsmæssige bestemmelser, således at ejerskabet til andelene i
virksomheden gøres uafhængigt af brugen af virksomhedens installationer, skal dette anses for et ejerskifte efter stk. 2, uanset
om der måtte være indtrådt en situation omfattet af stk. 2, og uanset indholdet af stk. 5.
Stk. 4.
Såfremt en enkelt ejer har bestemmende indflydelse (den kontrollerende ejer) i en virksomhed (den kontrollerede virksomhed), der
direkte eller indirekte besidder transmissionsandele, finder stk. 2 ikke anvendelse på dispositioner vedrørende ejerandele i
virksomheder, som direkte eller indirekte besidder de øvrige ejerandele i den kontrollerede virksomhed.
Stk. 5.
Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1 og 2, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de
virksomheder, der berøres af en selskabsmæssig omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller
indirekte ejerandele i samme forhold i den virksomhed eller de virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering.
Ved fusioner af forbrugerejede andelsselskaber kan der dog ydes vederlag i form af en periode med nedsatte tariffer, såfremt det
fortsættende selskab er et forbrugerejet andelsselskab med samtlige andelshavere i de fusionerende selskaber som nye andelshavere.
En selskabsmæssig omstrukturering, som indebærer, at en ejer opnår bestemmende indflydelse i en virksomhed, der består efter
omstruktureringen, er kun omfattet af 1. pkt., såfremt den pågældende ejer på tidspunktet for omstruktureringen besad bestemmende
indflydelse i en virksomhed, som indgik i omstruktureringen, og som den 19. april 2006 direkte eller indirekte besad
transmissionsandele. Såfremt der efter gennemførelsen af en selskabsmæssig omstrukturering som nævnt i 1. pkt. sker afståelse af
direkte eller indirekte ejerandele i virksomheder, der består efter den selskabsmæssige omstrukturering, og som direkte eller
indirekte besidder transmissionsandele, udgør det ejerskifte af transmissionsandele efter bestemmelsen i stk. 2, såfremt afståelse
af en tilsvarende andel af den pågældende ejers ejerandele inden gennemførelsen af den selskabsmæssige omstrukturering ville have
medført, at der var indtrådt ejerskifte efter stk. 2.
Stk. 6.
Udnyttelse af forkøbsrettigheder, køberettigheder og tegningsrettigheder stiftet før den 21. april 2004 er ikke omfattet af stk. 1
og 2.
Stk. 7.
En selskabsmæssig omstrukturering, som indebærer, at en ejervirksomhed efter den selskabsmæssige omstrukturering i stedet bliver
indirekte ejer af de pågældende transmissionsandele, er ikke omfattet af stk. 5, 1. pkt., medmindre klima-, energi- og
forsyningsministeren giver tilladelse hertil.
Stk. 8.
En kommunes overdragelse af en virksomhed, som direkte eller indirekte besidder transmissionsandele, til elkunder, hvis ejerskab
bliver knyttet til brugen af virksomhedens installationer, jf. stk. 3, 1. pkt., er omfattet af undtagelsen i stk. 5, 1. pkt.,
såfremt kommunen ikke opnår vederlag i forbindelse med overdragelsen.
Stk. 9.
En virksomhed, der direkte eller indirekte besidder transmissionsandele, skal straks give underretning til klima-, energi- og
forsyningsministeren, når 50 pct. af ejerandelene i virksomheden har skiftet ejer, eller hvis virksomheden bliver bekendt med, at
en af virksomhedens ejere alene eller i forening med andre ejere opnår eller mister bestemmende indflydelse i virksomheden. En
ejer, der alene eller i forening med andre opnår eller mister bestemmende indflydelse i virksomheden, skal straks give
underretning til klima-, energi- og forsyningsministeren. Dette gælder dog ikke, såfremt transaktionen i medfør af stk. 3-6 eller
8 er undtaget fra stk. 2. Underretning skal ske ved særskilt skriftlig meddelelse, som indeholder en udtrykkelig henvisning til
den begivenhed, som efter stk. 2 har udløst pligt til afståelse af transmissionsandele.
Stk. 10.
Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om pligt til afståelse efter stk. 2. Statens købepligt efter stk. 1 og 2
opfyldes af Energinet uden ugrundet ophold, efter at klima-, energi- og forsyningsministeren har truffet afgørelse om
afståelsespligt, eller Energinet har modtaget underretning om, at der ønskes afståelse. Såfremt overtagelsen forudsætter
udskillelse af transmissionsnet efter stk. 11, vil købepligten dog først kunne opfyldes uden ugrundet ophold fra det tidspunkt,
hvor udskillelse er sket.
Stk. 11.
Inden statens overtagelse af transmissionsandele efter stk. 1 og 2 skal virksomheder, der både ejer transmissionsnet omfattet af
stk. 1 og andre net, udskille de af stk. 1 omfattede transmissionsnet i et selvstændigt aktieselskab. Udskillelsen skal ske
snarest muligt og senest 12 måneder efter, at Energinet har modtaget underretning efter stk. 1, eller klima-, energi- og
forsyningsministeren har truffet afgørelse om pligt til afståelse efter stk. 2.
Stk. 12.
I mangel af enighed fastsættes pris- og betalingsvilkår for overtagelse af ejerskab til transmissionsnet efter stk. 1 og 2 af
Taksationskommissionen efter reglerne i kapitel 4 i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. Søgsmål til
prøvelse af kendelser om pris- og betalingsvilkår truffet af Taksationskommissionen skal være anlagt inden 6 måneder efter, at
kendelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 13.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan hos virksomheder, sælgere af ejerandele og ejere omfattet af stk. 1, 2 og 9 forlange
alle oplysninger, som ministeren anser for nødvendige for udøvelse af tilsyn med, at de nævnte bestemmelser er overholdt.
Stk. 14.
Transmissionsvirksomheder, som driver transmissionsnet omfattet af stk. 1, skal drives i aktieselskabsform.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan indgå aftale om statens overtagelse af transmissionsnet på 200 kV eller
derover, netforbindelser til udlandet og systemansvarlige virksomheder.
Stk. 2.
Netvirksomheder kan vælge at overdrage ejerandele til staten i henhold til en aftale efter stk. 1 uanset vedtægtsbestemmelser om
uoverdragelighed. Overdragelse af ejerandele i henhold til en aftale efter stk. 1 behandles skattemæssigt efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven, idet ejerandele, der overdrages uanset vedtægtsbestemmelser om uoverdragelighed, i sin helhed anses
for erhvervet ved andelshaverens indtræden i transmissionsvirksomheden og for afstået på tidspunktet for overdragelsen til staten.
Kommuner registrerer modtagne uddelinger fra og vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder, der er eller i
perioden efter den 20. februar 2003 har været omfattet af § 2, stk. 1, eller virksomheder, der direkte eller indirekte ejer eller
i perioden efter den 20. februar 2003 har ejet andele i sådanne virksomheder.
Stk. 2.
Selskabsmæssige omstruktureringer er ikke omfattet af stk. 1, når de ejere, der direkte eller indirekte har ejerandele i de
virksomheder, der berøres af den selskabsmæssige omstrukturering, ikke opnår andet vederlag i forbindelse hermed end direkte eller
indirekte ejerandele i samme indbyrdes forhold i den virksomhed eller de virksomheder, der består efter den selskabsmæssige
omstrukturering. Dette er dog betinget af, at virksomheden eller virksomhederne er omfattet af stk. 1 eller, hvis det er en
spaltning, § 2, stk. 1-3, i lov om kommuners afståelse af vandselskaber. Hvis en spaltning fører til, at en eller flere
virksomheder alene bliver omfattet af § 2, stk. 1-3, i lov om kommuners afståelse af vandselskaber, er det yderligere en
betingelse, at der i de udspaltede virksomheder ikke er anvendt eller medfulgt midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af
denne lov, lov om varmeforsyning, lov om fjernkøling eller lov om gasforsyning. Kommunen afgiver i forbindelse med spaltninger
omfattet af 3. pkt. en erklæring til Forsyningstilsynet i overensstemmelse med regler fastsat i medfør af § 37 b om, at der ikke i
de udspaltede virksomheder er anvendt eller medfulgt midler i strid med 3. pkt. § 37 a, stk. 6, 2.-5. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Registreringen skal omfatte den dato, hvor uddelingen eller vederlaget er til rådighed for kommunen (rådighedsdatoen), og beløbets
størrelse.
Stk. 4.
Ved afståelse af ejerandele omfattet af stk. 1 til en fond eller anden selvejende institution anses afståelsestidspunktet for
rådighedsdato efter stk. 3, og der skal efter stk. 1 registreres et vederlag, som mindst svarer til markedsværdien af de
pågældende ejerandele.
Stk. 5.
Kommuner indberetter senest den 1. februar hvert år til Forsyningstilsynet de registreringer, som kommunen har foretaget efter
stk. 1, 3 og 4 i det foregående kalenderår, eller afgiver erklæring om, at der ikke er foretaget sådanne registreringer.
Stk. 6.
Indberetningen skal angive det samlede beløb, der er blevet til rådighed i det foregående kalenderår (rådighedsbeløbet), og skal
ledsages af dokumentation for størrelsen af de registrerede uddelinger og vederlag og for de registrerede rådighedsdatoer.
Endvidere skal indberetningen angive en beregnet forrentning af rådighedsbeløbet fra de enkelte rådighedsdatoer og frem til den 1.
november i indberetningsåret, hvor der efter stk. 10 sker reduktion i kommunens statstilskud efter lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens diskonto den 1. januar i indberetningsåret. Finder
tilsynet, at den ledsagende dokumentation er utilstrækkelig, kan tilsynet forlange yderligere dokumentation.
Stk. 7.
Ved indberetningen efter stk. 5 kan kommunale ejere af aktieselskaber, der var børsnoterede den 20. februar 2003, i det samlede
rådighedsbeløb inkl. beregnet forrentning fradrage et beløb svarende til det gennemsnitlige modtagne udbytte fra selskaber
omfattet af stk. 1 i årene 1998-2002. Fradraget kan dog ikke overstige det samlede modtagne udbytte i det kalenderår, som
indberetningen vedrører.
Stk. 8.
Kommuner kan ved indberetning efter stk. 5 af vederlag ved afståelse af ejerandele i virksomheder omfattet af stk. 1 fratrække
beløb, som i medfør af § 37 a, stk. 1 eller 6, har ført eller samtidig fører til reduktion i kommunens statstilskud i henhold til
stk. 10. Kommuner kan endvidere ved indberetning efter stk. 5 fratrække
-
et nettoprovenu og en indskudskapital, som Forsyningstilsynet har godkendt eller fastsat i medfør af § 35, stk. 5, jf. stk. 1
eller stk. 9, 2. pkt., i lov om gasforsyning, og som for nettoprovenuets vedkommende har ført eller samtidig fører til reduktion
af kommunens statstilskud i henhold til § 35, stk. 6-8, i lov om gasforsyning, og
-
beløb, som i medfør af § 2, stk. 3, eller § 7 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber har ført eller samtidig fører til
reduktion af kommunens statstilskud i henhold til § 6 i lov om kommuners afståelse af vandselskaber.
Stk. 9.
Forsyningstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt det indberettede rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, den beregnede forrentning og
eventuelle fradrag efter stk. 7 og 8 kan godkendes. Kan Forsyningstilsynet ikke godkende disse, fastsætter tilsynet
rådighedsbeløb, rådighedsdatoer, beregnet forrentning og størrelsen af eventuelle fradrag.
Stk. 10.
Forsyningstilsynet giver senest den 1. maj hvert år Erhvervsministeriet4) meddelelse om de efter stk. 9 godkendte rådighedsbeløb
inkl. beregnet forrentning og med eventuelle fradrag. Erhvervsministeriet reducerer herefter kommunens statstilskud efter
bestemmelserne i § 15, stk. 1, 2, 4 og 5, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Hvis beløbet efter 2.
pkt. overstiger det modregnede beløb i det første modregningsår, beregner Erhvervsministeriet en forrentning af restbeløbet fra
den 1. november i indberetningsåret til den 1. juli i året efter indberetningsåret. Rentesatsen fastsættes til Nationalbankens
diskonto den 1. januar i indberetningsåret.
Stk. 11.
Kommunekemi A/S anses ikke for at være en virksomhed omfattet af stk. 1.
Kommuner må ikke uden tilladelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren bevare ejerandele i virksomheder omfattet
af § 37, stk. 1, såfremt der i de pågældende virksomheder eller i virksomheder, som de direkte eller indirekte ejer andele i,
påbegyndes væsentlige nye aktiviteter. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan stille vilkår for meddelelse af tilladelse,
herunder om afståelse af ejerandele eller aktiviteter i en eller flere af de pågældende virksomheder eller om, at midler anvendt
til sådanne nye aktiviteter skal betragtes som uddelinger efter § 37, stk. 1. Afståelse efter 2. pkt. skal, medmindre særlige
hensyn tilsiger andet, ske snarest. Dersom tilladelse ikke opnås, skal kommunen snarest afhænde samtlige ejerandele i de
pågældende virksomheder.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang der påbegyndes nye aktiviteter omfattet af denne lov, lov om
varmeforsyning, lov om fjernkøling eller lov om gasforsyning eller nye aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller
5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
Stk. 3.
I virksomheder omfattet af stk. 1 må der ikke anvendes midler, som stammer fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om
varmeforsyning, lov om fjernkøling eller lov om gasforsyning, til aktiviteter omfattet vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller
affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse.
Stk. 4.
Aktiviteter omfattet af vandsektorlovens § 2, stk. 1 eller 5, eller affaldshåndtering i medfør af lov om miljøbeskyttelse, som
udøves i virksomheder omfattet af stk. 1, skal være selskabsmæssigt adskilt fra aktiviteter omfattet af denne lov, lov om
varmeforsyning eller lov om gasforsyning. Virksomheder, der producerer elektricitet ved afbrænding af affald, kan dog udøve
aktiviteter forbundet med affaldshåndtering omfattet af lov om miljøbeskyttelse uden selskabsmæssig adskillelse.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 4 og § 3, stk. 1, i lov om fjernkøling er ikke til hinder for, at servicefunktioner for aktiviteter omfattet
af stk. 2 varetages i et selvstændigt selskab.
Stk. 6.
Kommuner godtgør senest den 1. februar hvert år over for Forsyningstilsynet ved erklæring afgivet i overensstemmelse med reglerne
fastsat i medfør af § 37 b, at der ikke i det foregående kalenderår er anvendt midler i strid med stk. 3. Finder
Forsyningstilsynet, at en kommune må anses for at have anvendt midler i strid med stk. 3, betragtes de pågældende midler som
uddelinger efter § 37, stk. 1. Forsyningstilsynet fastsætter rådighedsdatoen, beløbets størrelse og en beregnet forrentning i
henhold til § 37, stk. 6. Kan en kommune ikke afgive erklæring i overensstemmelse med reglerne fastsat i medfør af § 37 b, giver
Forsyningstilsynet klima-, energi- og forsyningsministeren meddelelse herom. Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer
herefter afgørelse om hel eller delvis afståelse af aktiviteter eller ejerandele i virksomheder omfattet stk. 1.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme eller fastsætte regler om, at andre aktiviteter skal være omfattet af stk.
2-6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indberetning efter § 37, stk. 5, og om dokumentation og
regnskabsføring for forhold omfattet af § 37, stk. 2 og 5, og § 37 a, stk. 3-6, herunder om, at der skal indhentes erklæringer fra
kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om påbegyndelse af væsentlige nye aktiviteter som nævnt i §
37 a, stk. 1, herunder om, at der skal indhentes erklæringer fra kommunens revisor eller en statsautoriseret revisor.
Kollektive elforsyningsvirksomheder skal skriftligt underrette Forsyningstilsynet om enhver hel eller delvis afståelse af
sine ejerandele i elproduktionsvirksomheder eller andre kollektive elforsyningsvirksomheder. Endvidere skal kollektive
elforsyningsvirksomheder underrette Forsyningstilsynet om, hvilke virksomheder der besidder ejerandele i virksomheden, i det
omfang virksomheden er bekendt med dette.
Forbrugerrepræsentation
Mindst to medlemmer af en netvirksomheds bestyrelse skal enten direkte eller via et repræsentantskab vælges af elkunderne
i netvirksomhedens forsyningsområde.
Netvirksomheder, der er ejet af elkunder eller kommuner, kan i stedet for den i § 40 nævnte indflydelse lade elkunderne
eller en eller flere kommunale bestyrelser i virksomhedens forsyningsområde enten direkte eller via et repræsentantskab vælge
flertallet af netvirksomhedens bestyrelse i kraft af disses udøvelse af deres ejerbeføjelser på netvirksomhedens
generalforsamling. Flertallet kan også vælges af elkunder og en eller flere kommunale bestyrelser i forening.
Stk. 2.
Den i stk. 1 nævnte indflydelse anses for opfyldt, hvis flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i en netvirksomhed, som drives som
selvejende institution, er udpeget af elkunder eller kommunalbestyrelser i forsyningsområdet eller disse i forening.
Stk. 3.
Den i stk. 1 og 2 nævnte indflydelse anses for opfyldt, hvis elkunder eller kommuner ejer netvirksomheden gennem en eller flere
juridiske personer, såfremt bestyrelsen i den øverste juridiske person vælges på den i stk. 1 eller 2 nævnte måde og denne
bestyrelse direkte eller indirekte vælger netvirksomhedens bestyrelse.
Forbrugerrepræsentanter efter § 40 skal vælges første gang senest 6 måneder efter, at netvirksomheden ikke opfylder det i
§ 41 nævnte indflydelseskrav.
Stk. 2.
Netvirksomheden skal drage omsorg for, at der vælges forbrugerrepræsentanter efter § 40.
En netvirksomheds vedtægter skal indeholde nærmere bestemmelser, der sikrer gennemførelsen af §§ 40-42.
Stk. 2.
Valg af forbrugerrepræsentanter efter §§ 40 og 41 skal ske på en måde, der giver enhver tilsluttet elkunde lige indflydelse uanset
forbrug. Forbrugerrepræsentanterne skal have samme rettigheder og pligter som de øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 3.
En netvirksomhed kan i stedet for de i stk. 2, 1. pkt., nævnte valgregler anvende valgregler, som i rimeligt omfang afspejler
antallet af elkunder og det faktiske energiforbrug, jf. § 23 k, stk. 2, i lov om varmeforsyning, når
-
netvirksomheden er koncernforbundet med en virksomhed, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp,
-
netvirksomheden opfylder kravet om indflydelse på den i § 41, stk. 3, nævnte måde og
-
virksomheden, der ejer et anlæg til fremføring af opvarmet vand eller damp, opfylder kravet om indflydelse på den i § 23 h,
stk. 3, i lov om varmeforsyning nævnte måde.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan, hvis særlige hensyn tilsiger det, dispensere fra de i stk. 2 nævnte krav om lige
indflydelse for alle elkunder uanset forbrug.
Netvirksomheders funktionelle adskillelse
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om en netvirksomheds funktionelle adskillelse fra
selskabsmæssigt forbundne kommercielle aktiviteter, der ikke er monopolaktiviteter. Ministeren kan i denne forbindelse fastsætte
regler om ledelsens habilitet, herunder ledelsens uafhængighed af erhvervsmæssige interesser, om ledelsens kompetencer og om
netvirksomhedens uafhængige beslutningstagning i øvrigt.
Anskaffelse af elektricitet til nettab og af ydelser til netdrift
En netvirksomhed skal optræde som neutral markedsformidler ved anskaffelse af den elektricitet, virksomheden anvender
til at dække nettab i sit elforsyningsnet i overensstemmelse med gennemsigtige, ikkediskriminerende og markedsbaserede metoder.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om forhold omfattet af stk. 1, herunder om de metoder, som
netvirksomhederne skal anvende ved anskaffelse af elektricitet til at dække nettabet i deres elforsyningsnet, og om, at
netvirksomhederne ved anskaffelse af elektricitet til at dække nettabet i deres elforsyningsnet kan indkøbe VE-elektricitet.
Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om udformning af metoderne.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om netvirksomheders anskaffelse af ikkefrekvensrelaterede
systembærende ydelser og fleksibilitetsydelser, herunder i henhold til gennemsigtige, ikkediskriminerende og markedsbaserede
metoder og undtagelser herfra i forhold til fuldt integrerede netkomponenter, om Forsyningstilsynets godkendelse af
netvirksomheders metoder for markedsbaseret anskaffelse af ydelserne og om netvirksomhedernes samarbejde og koordination med den
systemansvarlige virksomhed.
Aftalevilkår
Aftaler, som kollektive elforsyningsvirksomheder indgår med andre virksomheder, herunder koncernforbundne selskaber, skal
indgås på markedsmæssige vilkår.
Stk. 2.
De af stk. 1 omfattede aftaler skal foreligge i skriftlig form på aftaletidspunktet. Kollektive elforsyningsvirksomheder skal
udarbejde skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat. Dokumentationen skal kunne danne grundlag for en
vurdering af prisernes og vilkårenes markedsmæssighed. Dokumentationen forelægges Forsyningstilsynet efter anmodning. Hvis
markedsmæssigheden af en aftale ikke findes godtgjort, kan Forsyningstilsynet skønsmæssigt fastsætte den markedsmæssige pris, jf.
dog stk. 3. Den skønsmæssigt fastsatte pris eller den pris, Forsyningstilsynet fastsætter efter regler udstedt i medfør af stk. 3,
vil blive lagt til grund for den økonomiske regulering af den kollektive elforsyningsvirksomhed.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om vurdering af markedsmæssig-heden og om fastsættelse af den
markedsmæssige pris, herunder om metoder til fastsættelse af den markedsmæssige pris, for aftaler omfattet af stk. 1.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om revisionspligt, om dokumentationspligtens indhold og rækkevidde,
om offentliggørelse og indsendelse af oplysninger og om sagsbehandling, herunder at oplysninger og dokumentation skal indsendes
elektronisk.
Udskillelse af aktiviteter
Bevilling til netvirksomhed og transmissionsvirksomhed kan med de i stk. 2 nævnte undtagelser ikke gives til samme
virksomhed, og bevillingshaveren kan i virksomheden alene drive de aktiviteter, som ligger inden for bevillingen.
Stk. 2.
Bevilling til netvirksomhed og bevilling til transmissionsvirksomhed kan dog gives til samme virksomhed, hvis klima-, energi- og
forsyningsministeren vurderer, at dette kan ske, uden at det er til hinder for en forsvarlig varetagelse af de bevillingspligtige
aktiviteter.
Stk. 3.
I det i stk. 2 nævnte tilfælde skal der i virksomheden være regnskabsmæssig adskillelse mellem de to bevillingspligtige
aktiviteter.
Stk. 4.
Andre aktiviteter, som ligger uden for bevillingen, herunder produktion eller handel med elektricitet, skal udøves i selvstændige
selskaber med begrænset ansvar.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan for netvirksomheder, der alene eller sammen med andre netvirksomheder inden for samme
vertikalt integrerede virksomhed har mindre end 100.000 tilsluttede elkunder, fastsætte regler om, at mindre omfattende
aktiviteter, som ligger uden for bevillingen til netvirksomhed, er undtaget fra det i stk. 4 nævnte krav om, at aktiviteterne skal
udøves i selvstændige selskaber med begrænset ansvar. Aktiviteterne skal i så fald holdes regnskabsmæssigt adskilt fra
netvirksomhedens øvrige aktiviteter. 1. pkt. gælder ikke for energilager- og ladestanderaktiviteter.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders varetagelse af
energilageraktiviteter, herunder om, at Forsyningstilsynet kan godkende, at de kollektive elforsyningsvirksomheder
-
kan eje, udvikle, forvalte eller drive energilageranlæg, der er fuldt integrerede netkomponenter, og
-
under nærmere fastsatte betingelser og inden for nærmere fastsatte rammer kan eje, udvikle, forvalte eller drive
energilageranlæg, der ikke er fuldt integrerede netkomponenter.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter endvidere regler om netvirksomheders anskaffelse af ydelser fra andre
virksomheder, som forudsætter ejerskab, udvikling, forvaltning eller drift af energilageranlæg.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om godkendelse efter regler fastsat i medfør af stk. 1, nr. 1, af typer af fuldt
integrerede netkomponenter, som de kollektive elforsyningsvirksomheder kan eje, udvikle, forvalte eller drive. Forsyningstilsynet
kan endvidere fastsætte regler om processuelle forhold vedrørende godkendelser efter regler fastsat i medfør af stk. 1.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders varetagelse af
ladestanderaktiviteter.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om de kollektive elforsyningsvirksomheders indirekte
varetagelse af energilageraktiviteter og ladestanderaktiviteter og om netvirksomheders indirekte varetagelse af konkurrenceudsatte
elektricitetsaktiviteter i øvrigt, herunder elproduktion, elhandel og aggregering.
Virksomheder, som producerer elektricitet ved forbrænding af affald, må ikke i samme virksomhed udøve anden
elproduktionsvirksomhed eller elhandelsvirksomhed.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke for virksomheder, som producerer elektricitet med tilladelse efter § 12 a.
Midler, som en virksomhed opkræver for andre ifølge bestemmelserne i denne lov, herunder elafgifter, som faktureres efter
§ 72 b, stk. 1, 2. pkt., og § 72 d, stk. 1, 2. pkt., skal holdes adskilt fra virksomhedens formue.
Kapitel 8
Generelle bestemmelser om bevillinger m.v.
En virksomhed med bevilling til at drive distributions- eller transmissionsnet skal have den fornødne personelle,
tekniske og finansielle kapacitet til varetagelsen af den bevillingspligtige aktivitet.
Stk. 2.
I bevillinger kan der ud over de vilkår, der kan fastsættes i medfør af kapitel 3-6, i særlige tilfælde af hensyn til opfyldelse
af lovens formål fastsættes sådanne vilkår, som er begrundet i den pågældende virksomheds særlige forhold. Endvidere kan der
fastsættes vilkår, som er nødvendige af hensyn til overholdelsen af EU-regler eller EU-henstillinger på området.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i bevillingen stille vilkår om, at ministeren med 1 års varsel kan bestemme, at
elproduktionsvirksomheder af hensyn til elforsyningssikkerheden skal opretholde en nærmere fastsat mindste produktionskapacitet.
Stk. 4.
Ministeren kan i bevillingen stille vilkår om, at ministeren med 1 års varsel kan bestemme, at eltransmissionsvirksomheder af
hensyn til elforsyningssikkerheden skal opretholde en nærmere fastsat transmissionskapacitet.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkår og krav i tilladelser til elproduktion
efter § 11, stk. 1.
Stk. 2.
Tilladelsesindehavere til elproduktion efter § 11, stk. 1, skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af
elproduktionsaktiviteten.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med overholdelsen af vilkårene i bevillingerne samt med den
virksomhed, som Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet udøver i
medfør af lov om elforsyning, regler udstedt i medfør af loven og bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet. For så vidt angår ministerens tilsyn med Energinets
og denne virksomheds helejede datterselskabers administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet, jf. § 28, stk. 1, nr.
4, indgår også den klagesagsbehandling, som er forbundet med Energinets og denne virksomheds helejede datterselskabers afgørelser
efter regler fastsat i medfør af denne lov og lov om fremme af vedvarende energi.
Stk. 2.
Bevillingshavere til net-, transmissions- og produktionsvirksomhed skal eje de anlæg, som anvendes til gennemførelsen af de
bevillingspligtige aktiviteter.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i særlige tilfælde give dispensation fra bestemmelsen i stk. 2.
Bevillingshavere eller tilladelsesindehavere skal betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med
bevilling efter § 10, stk. 1, og § 19, stk. 1, og til myndighedsbehandling forbundet med tilladelse til overdragelse af bevilling
eller tilladelse efter § 53.
Stk. 2.
Virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, skal
betale omkostningerne til myndighedsbehandling forbundet med tilladelse nævnt i § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22
a og 22 b eller § 23, stk. 1, til virksomhederne.
Stk. 3.
Virksomheder med elproduktionsbevilling efter § 10, stk. 1, og virksomheder, som meddeles tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a,
stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a og 22 b eller § 23, stk. 1, skal betale omkostningerne til tilsyn med overholdelse af vilkår i
bevilling udstedt til virksomhederne efter § 10, stk. 1, og tilladelse efter § 11, stk. 1, § 12 a, stk. 1, § 21, stk. 1, §§ 22 a
og 22 b eller § 23, stk. 1, udstedt til virksomhederne.
Stk. 4.
Netvirksomheder skal betale omkostningerne til klima-, energi- og forsyningsministerens opgaver forbundet med netvirksomhedernes
opgaver vedrørende energibesparelser, jf. § 22, stk. 1, nr. 5.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af
omkostningerne efter stk. 1-4.
Energinet betaler halvårligt et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger til
tilsyn med Energinet og denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet efter § 51,
stk. 1.
Stk. 2.
Det samlede beløb efter stk. 1 fastsættes til 4,75 mio. kr.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløbet efter stk. 1 og 2.
Netvirksomhederne betaler halvårligt et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger
til følgende opgaver:
-
Tilsyn med netvirksomhederne efter § 51, stk. 1.
-
Behandling og vurdering af netvirksomhedernes forskningsopgaver efter § 22, stk. 8.
-
Udarbejdelse og offentliggørelse af elstatistik til kortlægning og offentliggørelse af data om elforbruget efter § 22, stk. 1,
nr. 4.
Stk. 2.
Det samlede beløb efter stk. 1 fastsættes til 0,9 mio. kr., som opkræves hos netvirksomhederne. Beløbet fordeles mellem
netvirksomhederne i forhold til den mængde elektricitet, som er transporteret gennem netvirksomhedens net til forbrug i Danmark,
på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af elektricitet i netvirksomhedernes netområder i det foregående kalenderår.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af beløbet efter stk. 1 og 2.
Virksomheder med elproduktionsbevilling efter § 10, stk. 1, eller med tilladelse til elproduktion fra anlæg med en
kapacitet på over 25 MW efter § 29 i lov om fremme af vedvarende energi eller § 11, netvirksomheder og virksomheder, der yder
balancering af elsystemet, betaler halvårligt et beløb til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet til dækning af omkostninger
til tilsyn med virksomhederne efter regler udstedt i medfør af § 85 b, stk. 4, og § 85 c, stk. 6.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om størrelsen af beløb efter stk. 1, herunder om fordelingen af
omkostningerne på kategorier af virksomheder. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og
opkrævning af beløb efter stk. 1.
Efter 5 år og med et forudgående varsel på 1 år kan der fastsættes nye vilkår i en bevilling eller i en tilladelse til
elproduktion efter § 11.
Bevillinger efter denne lov og tilladelser til elproduktion efter § 11 er undtaget fra retsforfølgning og kan hverken
direkte eller indirekte overdrages til andre, medmindre klima-, energi- og forsyningsministeren tillader overdragelsen og
godkender vilkårene herfor.
Stk. 2.
De kollektive elforsyningsvirksomheders vedtægter må ikke stride mod bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør
heraf.
En bevilling kan inddrages, hvis
-
bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne lov eller lov om fremme af vedvarende energi eller regler udstedt i medfør af
disse love gentagne gange overtrædes,
-
der i en ansøgning om bevilling eller i en ansøgning om tilladelse i tilknytning til bevillingen er givet urigtige eller
vildledende oplysninger,
-
indehaveren af bevillingen eller tilladelsen tages under rekonstruktionsbehandling, indgiver konkursbegæring eller erklæres
konkurs eller
-
en netvirksomhed groft eller gentagne gange tilsidesætter vilkår stillet af Energinet i medfør af § 31, stk. 2, der vedrører
virksomhedens bevillingspligtige aktivitet.
Stk. 2.
Hvis en overtrædelse som nævnt i stk. 1 kan afhjælpes, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele indehaveren, at denne
inden for en fastsat frist skal overholde sine forpligtelser efter bevillingen eller tilladelsen.
Stk. 3.
Beslutning efter stk. 1, nr.1, 2 og 4, træffes af retten og efter stk. 1, nr. 3, af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 4.
Hvis en overtrædelse af bestemmelser, vilkår eller påbud efter denne lov eller lov om fremme af vedvarende energi eller regler
udstedt i medfør af disse love eller en netvirksomheds grove eller gentagne tilsidesættelse af vilkår stillet af Energinet i
medfør af § 31, stk. 2, der berører virksomhedens bevillingspligtige aktivitet, indebærer tilsidesættelse af væsentlige hensyn til
elforsyningssikkerheden, kan klima-, energi- og forsyningsministeren midlertidigt inddrage bevillingen. Klima-, energi- og
forsyningsministeren skal i forbindelse med afgørelsen vejlede den pågældende om prøvelsesadgangen, jf. stk 5.
Stk. 5.
Den, hvis bevilling er midlertidigt inddraget efter stk. 4, kan forlange inddragelsen prøvet af retten.
Stk. 6.
Inddrages en bevilling fra en net- eller transmissionsvirksomhed i medfør af stk. 1 eller 4, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren pålægge Energinet at videreføre den bevillingspligtige aktivitet midlertidigt. Energinets nødvendige
omkostninger hertil fordeles på brugerne af den overtagne aktivitet.
Stk. 7.
Den, hvis bevilling inddrages efter stk. 1 eller 4, eller konkursboet skal efter klima-, energi- og forsyningsministerens
bestemmelse bistå Energinet eller en ny bevillingshaver med overtagelsen af driften samt stille anlæg, kundekartotek m.v. til
rådighed for den overtagende virksomhed på rimelige vilkår. Klima-, energi- og forsyningsministeren bestemmer, på hvilke vilkår
anlæg, kundekartotek m.v. skal stilles til rådighed. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan udbyde en bevilling, der er inddraget i medfør af stk. 1 eller 4.
Kapitel 9
Miljøvenlig elproduktion
(Ophævet)
Pristillæg m.v.
(Ophævet)
Pristillæg m.v.
(Ophævet)
Pristillæg m.v.
Der fastsættes pristillæg for elektricitet produceret som nævnt i stk. 2-7 på decentrale kraftvarmeanlæg og
elproduktionsanlæg med affald som brændsel, som har modtaget afregningspris fastsat efter bekendtgørelse nr. 786 af 21. august
2000 om elafregningspriser for decentrale elproducenter (treledstariffen). Bestemmelsen finder ikke anvendelse på elektricitet
produceret alene ved anvendelse af en eller flere vedvarende energikilder på elproduktionsanlæg, som har været omfattet af § 57
som affattet ved § 1, nr. 12, i lov nr. 495 af 9. juni 2004.
Stk. 2.
Ydelsen af pristillægget som nævnt i § 58, stk. 1, er betinget af, at den pågældende elproduktionsenhed første gang er tilsluttet
til elforsyningsnettet senest den 21. april 2004, eller at der senest på samme dato foreligger et projekt for etablering af
elproduktionsenheden, som opfylder nærmere fastsatte kriterier for gennemførlighed. Med elproduktionsenhed menes en eller flere
tekniske enheder, som varetager kraftvarmeforsyning eller affaldsforbrænding på den samme lokalitet.
Stk. 3.
Pristillægget ydes i 20 år fra nettilslutningen som nævnt i stk. 2, dog mindst i 15 år regnet fra den 1. januar 2004.
Stk. 4.
Pristillægget fastsættes og udbetales månedligt med udgangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbet som nævnt i stk. 6. Når den
gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i § 59, stk. 2, nr. 2, er 11,0 øre pr. kWh eller derunder, indekseres grundbeløbet
med faktoren 1,4. Pristillægget reduceres lineært ved en markedspris over 11,0 øre pr. kWh, således at det bortfalder, når
markedsprisen er 34,0 øre pr. kWh.
Stk. 5.
Markedspriserne på 11,0 og 34,0 øre pr. kWh og faktoren 1,4 indeksreguleres den 1. januar hvert år fra 2005 til og med 2009 på
grundlag af forholdene i de foregående 12 måneder i forhold til 2003.
Stk. 6.
Grundbeløbet fastsættes som den højeste udbetalte støtte, jf. stk. 7, i et af årene 2001-2003. Hvis der kun har været elproduktion
i et af disse år, fastsættes grundbeløbet på grundlag af elproduktionen i en anden periode efter nærmere fastsatte kriterier.
Grundbeløbet fastsættes på grundlag af en beregnet forventet elproduktion i en periode, hvis en støtteberettiget
elproduktionsenhed nettilsluttes første gang efter den 31. december 2003, eller hvis der senest den 21. april 2004 foreligger et
projekt som nævnt i stk. 2 for en udvidelse af produktionskapaciteten i et bestående anlæg.
Stk. 7.
Den udbetalte støtte fastsættes som summen af de i nr. 1 og 2 nævnte værdier i de i stk. 6 nævnte perioder:
-
Forskellen beregnet efter nærmere angivne kriterier mellem den gennemsnitlige afregning af elproduktionen i perioden efter
treledstariffen og den betaling, som ville være ydet ved den gennemsnitlige markedspris i samme periode.
-
Et beløb på 1,0 øre pr. kWh for elproduktionen i samme periode.
Stk. 8.
Udbetaling af pristillæg som nævnt i stk. 1, er betinget af, at produktionsanlægget er driftsklart og til rådighed for driften af
det sammenhængende elforsyningssystem.
Stk. 9.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse for et udvalg nedsat af Folketinget fastsætte regler om, at
pristillæg efter stk. 1 og 2 skal nedsættes eller bortfalde.
Stk. 10.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om afgrænsning af projekter, der opfylder de i stk. 2 nævnte
betingelser, om definitionen af en produktionsenhed i stk. 2 og om beregningsmetoder. Ministeren kan endvidere fastsætte regler
om, hvorledes betingelserne i stk. 8 skal opfyldes.
Der ydes pristillæg til elektricitet fra andre kraft-varme-anlæg end de i § 58 nævnte, som er bestemt til at levere
fjernvarme, og som har modtaget støtte efter kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 231 af 21. april 1998 om adgang til
elforsyningsnettet.
Stk. 2.
Pristillægget ydes i 15 år regnet fra den 1. januar 2004 og fastsættes efter nærmere angivne kriterier som summen af de i nr. 1 og
2 nævnte værdier:
-
Forskellen mellem gennemsnittet af de nødvendige omkostninger og den gennemsnitlige indtægt ved elproduktion i et af årene
2001-2003. Pristillægget udbetales månedligt med en tolvtedel og indekseres i forhold til den gennemsnitlige månedlige markedspris
som nævnt i § 59, stk. 2, nr. 2, således at pristillægget bortfalder, når indtægten ved elproduktion overstiger de nødvendige
omkostninger.
-
Et beløb på 1,0 øre pr. kWh for balanceringsomkostninger til leveret elektricitet.
Stk. 3.
Beløbet i stk. 2, nr. 1, reguleres den 1. januar hvert år fra 2005 til og med 2009 som nævnt i § 58, stk. 5.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse for et udvalg nedsat af Folketinget fastsætte regler om, at
tillægget skal nedsættes eller bortfalde.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om beregningsmetoder for pristillægget.
Tilskud kan ydes fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2020 til produktion af elektricitet fra industrielle
kraftvarmeværkers anlæg, som anvender gas som brændsel, og som er tilsluttet elforsyningsnettet senest den 21. marts 2012.
Stk. 2.
Tilskuddet fastsættes og udbetales månedligt til anlæg omfattet af stk. 1 med udgangspunkt i en tolvtedel af grundbeløbet, jf.
stk. 3. Når den gennemsnitlige månedlige markedspris som nævnt i § 59, stk. 2, er 13,453 øre pr. kWh eller derunder, indekseres
grundbeløbet med faktoren 1,7122. Grundbeløbet reduceres lineært ved en markedspris over 13,453 øre pr. kWh, således at det
bortfalder, når markedsprisen er 41,582 øre pr. kWh.
Stk. 3.
Grundbeløbet udgør 3 øre pr. kWh pr. 1. januar 2013 og stiger pr. 1. januar 2014 til 7 øre pr. kWh. Grundbeløbet opgøres på
baggrund af anlæggets elproduktion i 2011 med fradrag af det nødvendige egetforbrug til elproduktionen. Har der ikke i 2011 været
elproduktion i mere end 4 uger, fastsættes grundbeløbet på grundlag af elproduktionen i 2010, hvis værket anmoder om dette.
Stk. 4.
Ydelsen af tilskuddet efter stk. 1 er betinget af,
-
at anlægget er driftsklart og til rådighed for driften af det sammenhængende elforsyningsnet,
-
at elektriciteten er fremstillet ved en højeffektiv kraftvarmeproduktion,
-
at der betales afgift efter lov om afgift af elektricitet for den elektricitet, som anlægget producerer,
-
at der foretages afskrivninger på anlægget, og
-
at der ikke ydes anden støtte til den elektricitet, som anlægget producerer, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Uanset betingelsen i stk. 4, nr. 5, kan tilskud ydes, selv om anlægget også modtager tilskud efter § 58.
Stk. 6.
Staten afholder udgifterne til tilskud til anlæg efter stk. 1 og omkostningerne forbundet med administration af ordningen inden
for en bevillingsramme fastsat på finansloven.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse for et udvalg nedsat af Folketinget fastsætte regler om nedsættelse
eller suspension af tilskuddet.
Stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om tilskudsordningen, herunder om
tilskudsbeløb, tilskudsmodtagere m.v.
Stk. 9.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om beregningsmetoder efter stk. 2 og 3.
Stk. 10.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvorledes betingelserne i stk. 4 skal opfyldes.
Stk. 11.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af tilskuddet.
Stk. 12.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, hvordan produktionsomkostningerne for elektricitet produceret af
tilskudsmodtagere skal opgøres. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan herunder fastsætte regler om, at tilskudsmodtagere
skal meddele ministeren de oplysninger, der er nødvendige for at opgøre produktionsomkostninger efter 1. pkt.
Generelle bestemmelser om fastsættelse af pristillæg, afsætning af miljøvenlig elproduktion m.v.
Netvirksomhederne indberetter på timebasis til klima-, energi- og forsyningsministeren mængden af den elektricitet, der
er produceret på anlæg omfattet af §§ 58, 58 b og 58 c. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om
opgørelse og indberetning af elproduktionen.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter markedsprisen for elektricitet på anlæg nævnt i stk. 1 på månedsbasis som et
gennemsnit af day ahead-prisen, jf. stk. 3, i det pågældende område.
Stk. 3.
Med day ahead-prisen for elektricitet menes den timepris, som en udpeget elektricitetsmarkedsoperatør angiver pr. kilowatt-time på
day ahead-markedet for det pågældende budområde.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om udstedelse, overførelse og annullering af
oprindelsesgarantier for VE-elektricitet, herunder om,
-
hvilke oplysninger oprindelsesgarantien skal indeholde, og
-
betingelser for udstedelse, overførelse og annullering af oprindelsesgaranti.
Stk. 2.
Ved oprindelsesgaranti forstås et elektronisk dokument, hvis eneste funktion er over for en slutkunde at dokumentere, at en given
andel eller mængde af energi er produceret fra vedvarende energikilder.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, at elkunderne skal modtage oplysninger om anvendelsen af
energikilder i den leverede elektricitet i det sidste år. Ministeren fastsætter herunder regler om,
-
at elkunden skal modtage en årlig opgørelse over sammensætningen af energikilderne, og
-
at elkunden skal have adgang til oplysninger om miljøpåvirkninger af energikilder ved henvisning til eksisterende, offentligt
tilgængelige elektroniske eller andre kilder af nærmere angivet indhold.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at oplysninger som nævnt i stk. 3 skal meddeles af leverandøren
af elektricitet for den enkelte levering eller på anden måde ved levering fra en elbørs eller import fra en virksomhed uden for
Den Europæiske Union og EØS-landene.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om dokumentation af oplysninger som nævnt i stk. 1 og 3. Herudover
fastsætter ministeren regler om tilsyn og kontrol med oprindelsesgarantier som nævnt i stk. 1 og rigtigheden af oplysninger som
nævnt i stk. 3.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en virksomhed eller en sagkyndig institution eller organisation til at udøve
nærmere angivne funktioner vedrørende tilsyn og kontrol som nævnt i stk. 5.
Stk. 7.
Når det påvises, at foreskrevne oplysninger som nævnt i stk. 1 eller 3 er urigtige eller vildledende, kan klima-, energi- og
forsyningsministeren påbyde den, der har udarbejdet oplysningerne, at berigtige forholdene.
Stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at den, der anmoder om oprindelsesgaranti efter stk. 1 eller
meddeler oplysninger som nævnt i stk. 3, skal afholde nødvendige omkostninger ved udstedelse, overførelse og annullering af
oprindelsesgarantier og ved kontrol og tilsyn med rigtigheden af oplysningerne og overholdelsen af betingelserne.
Fravalg af pristillæg
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betingelser og tidsfrister for elproducenters fravalg af
pristillæg og andre ydelser efter §§ 58, 58 b og 58 c Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at
elproducenter skal betale nødvendige omkostninger forbundet med fravalg af de nævnte pristillæg m.v.
Udbetaling af pristillæg m.v.
Beregning af pristillæg for elektricitet fra produktionsenheder omfattet af § 58 og elproduktionsanlæg omfattet af § 58 b
og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser sker på grundlag af måling af elektricitet, der afregnes som leveret til det
kollektive elforsyningsnet.
Stk. 2.
Udbetaling af pristillæg eller tilskud efter bestemmelserne i §§ 58, 58 b og 58 c og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser
kan tilbageholdes, hvis elproducenten uanset anmodning ikke inden for en fastsat frist meddeler fyldestgørende oplysninger til
brug for en afgørelse om udbetaling af pristillægget eller tilsyn og kontrol med udbetalingen.
Stk. 3.
Udbetalingen genoptages, når elproducenten har meddelt nærmere angivne oplysninger om det pågældende forhold.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om betingelser og frister for tilbageholdelse og genoptagelse af
pristillæg.
Klima-, energi- og forsyningsministeren udbetaler beløb til berigtigelse af for lidt udbetalt pristillæg eller tilskud
til elektricitet, hvortil der ydes pristillæg efter bestemmelserne i §§ 58, 58 b og 58 c og regler fastsat i medfør af disse
bestemmelser, og opkræver beløb til dækning af for meget udbetalt pristillæg eller tilskud.
Stk. 2.
Ejerskab til et elproduktionsanlæg, hvortil der ydes pristillæg som nævnt i stk. 1, og ændringer i ejerskabet skal anmeldes til
klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan med frigørende virkning udbetale pristillæg og beløb til berigtigelse af for lidt
udbetalt pristillæg til den, der er anmeldt som ejer af elproduktionsanlægget i den periode, som udbetalingen vedrører, medmindre
ejeren har anmeldt, at udbetaling skal ske til en anden.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om anmeldelse og udbetaling efter stk. 1-3.
(Ophævet)
Tilslutning m.m. af miljøvenlige el- og kraft-varme-produktionsanlæg
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om tilslutning m.v. af miljøvenlige el- og
kraftvarmeproduktionsanlæg.
(Ophævet)
Administrative bestemmelser
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder træffer
afgørelse i forhold omfattet af §§ 58, 58 b, 59, 63 a, 64, 65, 65 a og 67 og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.
Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om, at kollektive elforsyningsvirksomheder udfører administrative opgaver i
medfør af disse bestemmelser.
Stk. 2.
Afgørelser, som er truffet af kollektive elforsyningsvirksomheder i medfør af regler fastsat efter stk. 1, kan påklages til
klima-, energi- og forsyningsministeren, medmindre andet følger af regler fastsat i medfør af § 78, stk. 6 og 7, eller § 90, stk.
1, nr. 1.
Kapitel 10
Priser og betingelser for elektricitet
Priser og betingelser for kollektive elforsyningsvirksomheder og registrerede elhandelsvirksomheder på detailmarkedet
Priser for ydelser fra netvirksomheder fastsættes i overensstemmelse med en indtægtsramme, som Forsyningstilsynet årligt
fastsætter for hver netvirksomhed med henblik på dækning af netvirksomhedens omkostninger ved en effektiv drift af den
bevillingspligtige aktivitet og forrentning af den investerede kapital.
Stk. 2.
En netvirksomheds indtægtsramme udgør det højeste beløb, som netvirksomheden i et kalenderår kan oppebære ved indtægter fra drift
af sin bevillingspligtige aktivitet. Den årlige indtægtsramme fastsættes med udgangspunkt i en 5-årig reguleringsperiode, jf. dog
stk. 7.
Stk. 3.
En netvirksomheds indtægtsramme fastsættes på baggrund af en omkostningsramme og en forrentningsramme, som indregnes efter regler
fastsat i medfør af stk. 5, og en række beløbsmæssige justeringer efter stk. 4, som ligeledes indregnes efter regler fastsat i
medfør af stk. 5.
Stk. 4.
Ved fastsættelse af indtægtsrammen foretages følgende beløbsmæssige justeringer uden for omkostningsrammen og forrentningsrammen:
-
Fradrag som følge af effektiviseringskrav og bindende midlertidige prisnedsættelser, jf. § 72 b, stk. 1, 4. pkt.
-
Forhøjelser til dækning af omkostninger til nettab.
-
Justeringer i forbindelse med netvirksomhedernes leveringskvalitet og justeringer til dækning af en netvirksomheds tab som
følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om indtægtsrammen og de elementer, som indgår heri. Der fastsættes bl.a.
regler om følgende:
-
Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder indtægter og
omkostninger knyttet til den bevillingspligtige aktivitet, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre virksomheder.
-
Fastsættelse og justering af omkostningsrammen.
-
Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder fastsættelse af aktivbaser og beregning og fastsættelse af
forrentningssatser.
-
Beregning af driftsmæssige afskrivninger.
-
Fastsættelse af generelle og individuelle effektiviseringskrav, herunder ved benchmarking.
-
Netvirksomheders leveringskvalitet og justeringer af netvirksomheders indtægtsrammer i forbindelse hermed.
-
Indregning af bindende midlertidige prisnedsættelser.
-
Indregning af omkostninger til nettab.
-
Indregning af indtægter og omkostninger knyttet til netvirksomhedernes energispareindsats.
-
Indregning af tab som følge af en elhandelsvirksomheds manglende betaling af beløb, der er faktureret i henhold til § 72 d,
stk. 1, 1. og 2. pkt.
-
Fusioner og spaltningers påvirkning på indtægtsrammen.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter endvidere regler om opgørelse og afvikling af differencer mellem en
netvirksomheds indtægtsramme og indtægter og i forhold til dækning af netvirksomhedens omkostninger til energispareforpligtelser.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at den 5-årige reguleringsperiode, jf. stk. 2, 2. pkt., kan
forlænges for den enkelte netvirksomhed med henblik på at opnå væsentlige og varige effektiviseringer.
Stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at Forsyningstilsynet for netvirksomhedens regning kan
indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen eller elementer, som indgår heri, og til brug for
vurdering af, om en reguleringsperiode skal forlænges.
Priser for ydelser fra en netvirksomhed må ikke stige som følge af det vederlag, der erlægges ved overdragelse af
virksomheder.
Netvirksomheder skal udarbejde, lade revidere og indsende årlige reguleringsregnskaber for de bevillingspligtige
aktiviteter til Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet fastsætter regler om netvirksomheders reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder regler om indhold, revision
og frister for indsendelse.
Netvirksomheder skal opbevare regnskabsmateriale for 2004 og for hvert regnskabsår fra 2012 til udgangen af det
regnskabsår, som følger efter udløbet af den efterfølgende reguleringsperiode, jf. § 69, stk. 2, 2. pkt., og regler fastsat i
medfør af § 69, stk. 7. Ved fastlæggelsen af den efterfølgende reguleringsperiode i forhold til regnskabsårene 2004 og 2012-2017
anses årene før 2018 som en reguleringsperiode.
Stk. 2.
Opbevaring af regnskabsmateriale skal ske i overensstemmelse med reglerne i bogføringsloven.
- Priser for ydelser fra den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, fastsættes i
overensstemmelse med en indtægtsramme. Forsyningstilsynet fastsætter årligt indtægtsrammen for den pågældendes aktiviteter med
henblik på dækning af omkostninger ved en effektiv drift af aktiviteterne og forrentning af den investerede kapital.
Stk. 2.
Indtægtsrammen, jf. stk. 1, udgør det højeste beløb, der i et kalenderår kan oppebæres ved indtægter fra drift af aktiviteterne.
Indtægtsrammen fastsættes med udgangspunkt i en reguleringsperiode. Indtægtsrammen fastsættes på baggrund af en omkostningsramme
og en forrentningsramme, som beregnes efter regler fastsat i medfør af stk. 4, nr. 1-3, og justeres efter regler fastsat i medfør
af stk. 4, nr. 4, 6 og 7, stk. 5 og § 71 a, stk. 6.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for fastsættelse af indtægtsrammen for den, der varetager
transmissionsvirksomheds eller systemansvarlig virksomheds regning.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om beregning og justering af indtægtsrammen og om længden af reguleringsperioden.
Forsyningstilsynet fastsætter herunder regler om:
-
Hvilke indtægter der omfattes af en indtægtsramme, og hvilke omkostninger en indtægtsramme dækker, herunder om indtægter og
omkostninger, som regnskabsmæssigt indgår og bogføres i andre selskaber.
-
Fastsættelse og justering af omkostningsrammen, herunder om frist for ansøgning om justering og konsekvens af
fristoverskridelse.
-
Fastsættelse og justering af forrentningsrammen, herunder om fastsættelse af forrentningsgrundlag, om beregning og fastsættelse
af forrentningssats og om frist for ansøgning om justering og konsekvens af fristoverskridelse.
-
Fastsættelse af effektiviseringskrav for den, der varetager transmissionsvirksomhed og systemansvarlig virksomhed.
-
Fastsættelse af samfundsmæssige nøgleparametre for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, der skal
belyse, om aktiviteten varetages på tilfredsstillende vis, og inddragelse af offentligheden i forbindelse med fastsættelsen.
-
Fastsættelse af beløbsmæssige justeringer af indtægtsrammen, herunder
a) om fradrag i tilfælde af transmissionsnettets utilstrækkelige leveringskvalitet eller som følge af effektiviseringskrav efter
nr. 4,
b) om forhøjelse til dækning af omkostninger til nettab og
c) om justeringer som følge af differencer efter nr. 7.
- Opgørelse og afvikling af differencer.
Stk. 5.
Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om driftsnøgleparametre for samkøringslinjer for den, der varetager
transmissionsvirksomhed, og om beløbsmæssige justeringer uden for omkostnings- og forrentningsrammen som følge af manglende
opfyldelse heraf.
- Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, dog ikke Datahub, skal forud for hver reguleringsperiode, jf. § 71,
stk. 2, 2. pkt., udarbejde en forretningsplan, der beskriver aktiviteter for den, der varetager systemansvarlig virksomhed, og
hvordan aktiviteterne sikres gennemført. Der skal ske inddragelse af offentligheden i forbindelse med udarbejdelse af
forretningsplanen.
Stk. 2.
Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, skal indsende forretningsplanen efter stk. 1 til klima-, energi- og
forsyningsministeren, der påser, om der er sket tilstrækkelig inddragelse af offentligheden, og afgiver en udtalelse om planen.
Stk. 3.
Den, der varetager systemansvarlig virksomhed, kan ansøge Forsyningstilsynet om tillæg til indtægtsrammen nævnt i § 71, stk. 1,
for de aktiviteter, som er beskrevet i forretningsplanen.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for vurdering af ansøgning om tillæg efter stk. 3 for den, der
varetager systemansvarlig virksomheds regning.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om forretningsplanen, herunder om indhold, om frist for
indsendelse af planen efter stk. 2, om mulighed for at indsende revideret plan under reguleringsperioden og om inddragelse af
offentligheden.
Stk. 6.
Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om ansøgning efter stk. 3, herunder om frist for indsendelse af ansøgning, om
konsekvens af fristoverskridelse, om inddragelse af offentligheden og om, hvordan og under hvilke forudsætninger meromkostninger
til aktiviteter nævnt i forretningsplanen kan indgå i indtægtsrammen efter § 71.
- Den, der varetager transmissionsvirksomhed eller systemansvarlig virksomhed, skal udarbejde, revidere og indsende
årlige reguleringsregnskaber for den pågældendes aktiviteter til Forsyningstilsynet. Regnskabet skal være opdelt i
elektricitetsrelaterede og gasrelaterede aktiviteter. Forsyningstilsynet offentliggør reguleringsregnskaberne.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet fastsætter nærmere regler om årlige reguleringsregnskaber efter stk. 1, herunder om indhold, opbevaring,
revision og indsendelsens form, om indsendelsen skal ske elektronisk eller ved anvendelse af et bestemt digitalt system, og om
frist for indsendelse og konsekvens af fristoverskridelse.
En elhandelsvirksomhed skal være registreret som bruger af datahubben i henhold til vilkår fastsat af Energinet i
medfør af § 31, stk. 2, for at kunne varetage sine opgaver efter stk. 2-5 og §§ 72 b-72 d.
Stk. 2.
Elhandelsvirksomheden skal udføre informationsaktiviteter for at sikre gennemsigtighed om markedsforholdene for alle
forbrugergrupper, herunder informere om husholdningsforbrugernes rettigheder i henhold til leveringspligten efter § 6 b.
Stk. 3.
Elhandelsvirksomheden skal give den enkelte elkunde informationer om elforbruget og udviklingen i dette. For fjernaflæste
aftagenumre skal oplysninger om faktisk målt forbrug og fakturering i medfør heraf som minimum fremsendes til elkunden fire gange
om året og senest 2 måneder efter udgangen af en 3-månedersperiode.
Stk. 4.
Elhandelsvirksomheden skal behandle klager fra elkunder og sikre en døgnservice, der formidler kontakt til den relevante
netvirksomhed og Energinet om nettekniske forhold.
Stk. 5.
Elhandelsvirksomheden skal sikre, at der til enhver tid findes relevante og korrekte oplysninger om alle virksomhedens produkter,
herunder priser og vilkår, på virksomhedens hjemmeside. Elhandelsvirksomheden skal tillige indberette disse oplysninger til den i
§ 82 b nævnte prisportal, så længe prisportalen drives under Forsyningstilsynets ansvar.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan meddele påbud til en elhandelsvirksomhed, der groft eller gentagne gange misligholder
forpligtelserne nævnt i stk. 2-5. Ved manglende opfyldelse af et påbud kan klima-, energi- og forsyningsministeren fratage
elhandelsvirksomheden retten til at være registreret i datahubben. Fratages elhandelsvirksomheden retten til at være registreret i
datahubben, overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre uden forsinkelse af Energinet til andre elhandelsvirksomheder efter § 72
e. Elhandelsvirksomheden kan registreres på ny, hvis den på et senere tidspunkt kan godtgøre, at den opfylder kravene i stk. 2-5.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse efter stk. 6, 2. pkt., kan af den virksomhed, som afgørelsen vedrører,
forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for klima-, energi- og forsyningsministeren, inden 4 uger
efter at afgørelsen er meddelt virksomheden. Afgørelsen skal indeholde oplysninger herom. Klima-, energi- og forsyningsministeren
anlægger sag mod den pågældende virksomhed efter retsplejelovens regler om borgerlige sager. Domstolsprøvelsen har ikke opsættende
virkning.
Stk. 8.
Forsyningstilsynet fører tilsyn med elhandelsvirksomhedernes overholdelse af stk. 5. Overholder en elhandelsvirksomhed ikke stk.
5, kan Forsyningstilsynet meddele pålæg om omgående berigtigelse af forholdet. Misligholder elhandelsvirksomheden groft eller
gentagne gange sine forpligtelser efter stk. 5, orienterer Forsyningstilsynet klima-, energi- og forsyningsministeren herom.
Stk. 9.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelsen af bestemmelserne i stk. 2-5.
Elhandelsvirksomheden køber net- og systemydelser af netvirksomhederne og Energinet. Elhandelsvirksomheden fakturerer
elkunderne for levering af elektricitet, herunder net- og systemydelser, jf. § 73, stk. 3, elafgifter i henhold til lov om afgift
af elektricitet og moms i henhold til momsloven. Elafgifter viderefaktureres uændret til det relevante aftagenummer. Endvidere
viderefaktureres netvirksomheders bindende midlertidige prisnedsættelser uændret til de relevante aftagenumre.
Stk. 2.
Energinet indberetter oplysninger om afgiftssatser for elafgifter efter lov om afgift af elektricitet til datahubben.
Stk. 3.
Elhandelsvirksomheden sikrer, at elkunderne uden beregning kan indhente information i datahubben om forbruget på eget
aftagenummer.
Kommunikation mellem en elhandelsvirksomhed og netvirksomhederne og Energinet om forhold, der vedrører et konkret
aftagenummer, sker via datahubben i henhold til forskrifter udstedt af Energinet i medfør af § 28, stk. 1, nr. 13. I særlige
tilfælde, der fastlægges i Energinets forskrifter i medfør af § 28, stk. 1, nr. 13, hvor elhandelsvirksomheden har behov for en
dialog vedrørende konkrete problemstillinger om målinger, fakturering, afbrydelser el.lign., vil der kunne ske direkte
kommunikation om enkelte aftagenumre, der involverer både en elhandelsvirksomhed og en netvirksomhed.
Stk. 2.
Elhandelsvirksomheden indberetter data til datahubben vedrørende identifikation af elkunden på et givent aftagenummer, som
elhandelsvirksomheden har indgået aftale med.
Stk. 3.
Ophæver eller opsiger en elhandelsvirksomhed sit aftaleforhold med en elkunde, indberetter elhandelsvirksomheden ophævelsen eller
opsigelsen af aftaleforholdet til datahubben.
Stk. 4.
Ophører et aftaleforhold mellem en elhandelsvirksomhed og en elkunde, oplyses den relevante netvirksomhed via datahubben om dato
for aftalens ophør. Netvirksomheden skal herefter sikre, at der foretages slutmåling hos elkunden.
Stk. 5.
Elhandelsvirksomheden indhenter via datahubben oplysning om forbrug og tarifoplysninger m.v. på hvert enkelt aftagenummer, som er
omfattet af en aftale med elhandelsvirksomheden. Elhandelsvirksomheden kan endvidere indhente oplysning om det summerede forbrug
og om den samlede betaling herfor til hver enkelt netvirksomhed og Energinet. Forbruget af elektricitet opgøres ud fra målte eller
beregnede data.
Stk. 6.
Årsafregning, periodisk slutafregning og slutafregning ved ophør af et aftaleforhold sker ud fra målte data. Er det ved
afregningen ikke muligt at foretage måleraflæsning, skal netvirksomheden indberette oplysning til datahubben om et skønnet forbrug
i henhold til Energinets forskrifter. For meget betalte acontobeløb tilbageføres til elkunden samtidig med årsafregningen eller
slutafregningen.
Netvirksomheden og Energinet fakturerer elhandelsvirksomheden for deres ydelser ud fra det samlede forbrug i en måned
og betalingen på elhandelsvirksomhedens aftagenumre. Netvirksomheden fakturerer ligeledes elhandelsvirksomheden for elafgift, som
netvirksomheden skal svare efter lov om afgift af elektricitet. Energinet fakturerer endvidere elhandelsvirksomheden for betaling
for elafgift, som Energinet skal svare efter lov om afgift af elektricitet, for elkunder, som er direkte tilsluttet
transmissionsnettet.
Stk. 2.
Faktureringerne efter stk. 1 skal ske med en betalingsfrist på mindst 14 dage fra datoen for fakturaens udstedelse, dog tidligst
25 dage regnet fra forbrugsmånedens udgang.
Stk. 3.
Netvirksomheden skal fakturere elhandelsvirksomheden, jf. stk. 1, 1. og 2. pkt., senest 5 hverdage efter at netvirksomheden har
modtaget grundlaget for engrosafregningen herfor fra datahubben. Energinet skal sikre, at grundlaget for engrosafregningen er
tilgængeligt for netvirksomhederne og elhandelsvirksomhederne i datahubben hurtigst muligt i måneden efter forbrugsmåneden og
senest på et tidspunkt, som fastsættes i Energinets forskrifter.
Stk. 4.
Afbryder en netvirksomhed eller Energinet sin ydelse til en elhandelsvirksomhed i henhold til betingelser for anvendelse af
transmissions- og distributionsnet, der er fastsat efter offentliggjorte og af Forsyningstilsynet godkendte metoder, jf. § 73 a,
overføres elhandelsvirksomhedens aftagenumre, der i datahubben er knyttet til netvirksomheden eller til Energinet, uden
forsinkelse af Energinet til andre elhandelsvirksomheder efter proceduren i § 72 e.
Stk. 5.
Tages en elhandelsvirksomhed under rekonstruktions- eller konkursbehandling, og har rekonstruktør eller kurator ikke inden for 1
uge derefter meddelt Energinet, at elhandelsvirksomheden videreføres, overfører Energinet uden forsinkelse elhandelsvirksomhedens
aftagenumre til andre elhandelsvirksomheder efter § 72 e. Rekonstruktør eller kurator skal hurtigst muligt og senest inden for 1
uge efter insolvensbehandlingens indledning meddele Energinet, om elhandelsvirksomheden videreføres.
Energinet indhenter en gang årligt i perioden den 1.-15. december tilkendegivelser fra elhandelsvirksomhederne om deres
ønsker om at overtage et antal aftagenumre ved indtræden af en eller flere af de hændelser, der er nævnt i § 72 a, stk. 6, og § 72
d, stk. 4 og 5, med angivelse af eventuelle begrænsninger på det maksimale antal aftagenumre og på elkunder med forbrug på op til
100.000 kWh om året eller på 100.000 kWh om året og derover. Tilkendegivelsen er gældende for 1 kalenderår.
Elhandelsvirksomhederne kan dog trække deres tilkendegivelser tilbage, når der ikke er indtrådt en eller flere af de hændelser,
der er nævnt i § 72 a, stk. 6, og § 72 d, stk. 4 og 5, eller er indgivet konkursbegæring mod en anden elhandelsvirksomhed.
Stk. 2.
Energinet sikrer, at aftagenumre med forbrug på 100.000 kWh om året og derover kan identificeres i datahubben.
Stk. 3.
Ophører en elhandelsvirksomheds leverancer som følge af indtræden af en eller flere af de hændelser, der er nævnt i § 72 a, stk.
6, og § 72 d, stk. 4 og 5, identificerer Energinet uden ugrundet ophold elhandelsvirksomhedens aftagenumre i datahubben og
fordeler aftagenumrene via datahubben på de elhandelsvirksomheder, der er tilmeldt, jf. stk. 1. Elhandelsvirksomhederne kan ikke
afvise de tildelte aftagenumre.
Stk. 4.
Energinet giver uden ugrundet ophold via datahubben meddelelse til de overtagende elhandelsvirksomheder og berørte netvirksomheder
om det gennemførte leverandørskift for de fordelte aftagenumre, jf. stk. 3.
Stk. 5.
Elhandelsvirksomhederne giver uden ugrundet ophold meddelelse til hver enkelt af de elkunder, hvis aftagenumre
elhandelsvirksomhederne har fået tildelt efter stk. 3. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om navnet på elhandelsvirksomheden,
begrundelsen for, at elkunden er overdraget til denne virksomhed, og en leveringsaftale i henhold til regler udstedt efter § 6 a.
Bindingsperiode og pris fastsættes efter stk. 6 og § 72 f.
Stk. 6.
Leveringsaftalen, jf. stk. 5, er bindende for elhandelsvirksomheden i 3 måneder fra overtagelsestidspunktet. Elkunden kan opsige
aftalen med 1 måneds varsel til udgangen af en måned, jf. dog stk. 7. Leveringsaftalen er bindende uden elkundens accept.
Stk. 7.
Er der for et aftagenummer aftalt leverandørskift inden tidspunktet for fordelingen efter stk. 3, udløber leveringsaftalen efter
stk. 6 senest på tidspunktet for det aftalte leverandørskift.
Stk. 8.
Når meddelelse om leverandørskift, jf. stk. 4, er modtaget fra Energinet, foretager netvirksomhederne uden ugrundet ophold
slutmåling på de berørte aftagenumre, jf. § 72 c, stk. 4.
Stk. 9.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge den eller de største elhandelsvirksomheder regnet efter antal aftagenumre at
indtræde som leverandører, hvis der opstår et akut behov ved indtræden af en eller flere af de hændelser, der er nævnt i § 72 a,
stk. 6, og § 72 d, stk. 4 og 5, og Energinet ikke har modtaget tilstrækkelig mange tilkendegivelser efter stk. 1 til at dække
behovet. Stk. 3-7 og § 72 f finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af aftagenumre, herunder fastlæggelse af en
fordelingsnøgle, der ud fra et tilfældighedsprincip sikrer en ligelig fordeling af aftagenumrene mellem de tilmeldte
elhandelsvirksomheder under hensyn til elhandelsvirksomhedernes tilkendegivelser efter stk. 1.
For timemålte aftagenumre, der aftager elektricitet efter § 6 c, stk. 7, eller § 72 e, stk. 5, fastsættes en pris
svarende til en udpeget elektricitetsmarkedsoperatørs timepris pr. kilowatt-time på day ahead-markedet i det budområde, hvor
elkunden aftager sin elektricitet, med et tillæg, der er fastsat af Forsyningstilsynet efter stk. 3. For ikketimemålte
aftagenumre, der aftager elektricitet efter § 6 c, stk. 7, eller § 72 e, stk. 5, fastsættes en pris svarende til en udpeget
elektricitetsmarkedsoperatørs gennemsnitlige timepris pr. kilowatt-time på day ahead-markedet i det budområde, hvor elkunden
aftager sin elektricitet, med et tillæg, der er fastsat af Forsyningstilsynet efter stk. 3. Elspotpriser tillægges endvidere net-
og systemtariffer, elafgifter i henhold til lov om afgift af elektricitet og moms i henhold til momsloven.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet skal sikre, at priserne efter stk. 1 offentliggøres på den prisportal, der er nævnt i § 82 b.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet fastlægger senest den 1. december hvert år de tillæg, der er nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., for det følgende
kalenderår. Tillæggene skal være udtryk for niveauet for de tillæg, der anvendes på markedet i forhold til elspotprodukter for
forbrug på op til 100.000 kWh om året
eller på 100.000 kWh om året og derover.
De kollektive elforsyningsvirksomheders prisfastsættelse af deres ydelser efter §§ 69-71 skal ske efter rimelige,
objektive og ikkediskriminerende kriterier for, hvilke omkostninger de enkelte kategorier af netbrugere giver anledning til i
overensstemmelse med artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet.
Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk afgrænsning er tilladt over for elproducenter. Prisdifferentiering på baggrund af
en geografisk afgrænsning er kun tilladt i særlige tilfælde over for elkunder Prisdifferentiering på baggrund af en geografisk
afgrænsning er kun tilladt over for elkunder tilsluttet elnettet på 10 kV-spændingsniveau og opefter og over for lokale
sammenslutninger af netbrugere på alle spændingsniveauer.
Stk. 2.
De kollektive elforsyningsvirksomheder skal offentliggøre tariffer og betingelser for brug af elnettet.
Stk. 3.
De kollektive elforsyningsvirksomheders omkostninger i medfør af denne lov og lov om fremme af vedvarende energi påhviler de
netbrugere, der modtager virksomhedens ydelser, og opkræves gennem den enkelte virksomheds tariffer, medmindre omkostningerne er
finansieret på anden måde, herunder af statsmidler.
Priser og betingelser for anvendelse af transmissions- og distributionsnet, herunder for levering af ydelser til de
kollektive elforsyningsvirksomheder, fastsættes af de kollektive elforsyningsvirksomheder efter offentliggjorte metoder, som er
godkendt af Forsyningstilsynet.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet kan godkende metoder for begrænsede købergrupper og for et begrænset tidsrum som led i kollektive
elforsyningsvirksomheders metodeudvikling. Forsyningstilsynet kan sætte vilkår for godkendelsen af sådanne metoder.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om indholdet af de metoder, der anvendes til at beregne eller
fastsætte betingelser og vilkår, herunder tariffer.
Energibranchens organisationer kan udarbejde standardiserede vejledninger om fastsættelse af tariffer og betingelser
m.v. for net- og transmissionsvirksomhedernes ydelser. Forsyningstilsynet fører tilsyn med sådanne standardiserede vejledninger
efter regler fastsat af tilsynet.
(Ophævet)
Fællesskabsbestemmelser om priser og betingelser for netadgang m.v.
Bestemmelserne i §§ 71 og 73 a finder ikke anvendelse på forhold, som omfattes af artikel 19, og artikel 63 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet.
Produktionspriser
Priser og leveringsbetingelser for elproduktionsvirksomheders salg af elektricitet fastsættes ved aftale.
Stk. 2.
Ejere af kraftvarmeproduktionsanlæg må ved fastsættelsen af priser og leveringsbetingelser for fjernvarme, jf. § 20, stk. 1, i lov
om varmeforsyning, ikke udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger på en måde, der må anses for urimelig for
fjernvarmeforbrugerne.
Stk. 3.
Virksomheder, som producerer elektricitet ved forbrænding af affald, skal økonomisk hvile i sig selv bortset fra virksomheder, som
producerer elektricitet med tilladelse efter § 12 a. Ejere af affaldsforbrændingsanlæg må ved fastsættelsen af priser og
betingelser for affaldsbehandling og for levering af fjernvarme ikke udnytte deres stilling til at fordele deres omkostninger på
en måde, der anses for urimelig for brugerne af affaldsbehandlingsanlægget eller for fjernvarmeforbrugerne.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om fordelingen efter stk. 2 og 3.
Tilsyn med priser, fastsættelse af regler
-
De kollektive elforsyningsvirksomheder skal til Forsyningstilsynet anmelde
-
de metoder, der anvendes til at beregne eller fastsætte betingelser og vilkår for adgang til transmissions- og
distributionsnet, herunder tariffer, jf. § 73 a,
-
priser, tariffer og betingelser for ydelser, der omfattes af bevillingerne, samt grundlaget for fastsættelsen af disse,
herunder leveringsaftaler efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse,
-
dokumentation for udskillelse af kommercielle aktiviteter,
-
dokumentation for regnskabsmæssig adskillelse af aktiviteter,
-
regnskaber og andre oplysninger efter Forsyningstilsynets nærmere bestemmelse til brug ved fastsættelsen af og tilsynet med de
i §§ 69 og 71 nævnte indtægtsrammer og
-
aftaler om transit, herunder forhandlede priser og betingelser.
Stk. 2.
For virksomhed, der varetages af Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om
Energinet, skal der, for så vidt angår systemansvars- og transmissionsydelser, til Forsyningstilsynet anmeldes priser, tariffer og
betingelser for ydelser samt grundlaget for fastsættelsen af disse, herunder leveringsaftaler, efter Forsyningstilsynets nærmere
bestemmelse.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet kan endvidere pålægge ejere af kraftvarmeproduktionsanlæg at anmelde salgspriser for fjernvarme samt grundlaget
for prisfastsættelsen.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet kan fastsætte regler om anmeldelser efter stk. 1-3.
Hvis Forsyningstilsynet finder, at priser og leveringsbetingelser må anses for at være i strid med bestemmelserne i denne
lov, kan tilsynet give pålæg om ændring af priser og betingelser.
Stk. 2.
Hvis et urimeligt forhold i forbindelse med forhandlinger om netadgang ikke kan bringes til ophør ved pålæg efter stk. 1, kan
Forsyningstilsynet udstede pålæg om at indgå en aftale om forholdet på sædvanligt gældende vilkår for tilsvarende aftaler.
Stk. 3.
Finder Forsyningstilsynet, at priser, betingelser eller aftaler må anses for at give en miljømæssig eller samfundsøkonomisk
uhensigtsmæssig anvendelse af energi, kan tilsynet efter forhandling med parterne give påbud om ændring heraf.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet kan træffe bestemmelse om, at en kollektiv elforsyningsvirksomhed skal ændre kundepriserne, hvis virksomheden
har foretaget en disposition, der ikke kan anses for rimelig for elkunderne. Forsyningstilsynet kan herunder bestemme, at
virksomheden i nærmere angivet omfang skal anvende et overskud til ændring af priserne.
Stk. 5.
Hvis en kollektiv elforsyningsvirksomhed ikke rettidigt fremsender de nødvendige oplysninger til brug for sagsbehandlingen som
krævet af Forsyningstilsynet i medfør af § 84, stk. 1, kan Forsyningstilsynet træffe afgørelse, jf. stk. 1-4, på det foreliggende
grundlag. Forsyningstilsynet kan ændre afgørelsen, såfremt den kollektive elforsyningsvirksomhed fremlægger de krævede
oplysninger. Ved en afgørelse efter 2. pkt. kan der for perioden, fra afgørelsen efter 1. pkt. er truffet til tidspunktet for den
nye afgørelse, alene ske efterregulering af priser og betingelser, hvis efterreguleringen er til gunst for tredjemand.
Kapitel 11
Forsyningstilsynet
Omkostninger, som er forbundet med Forsyningstilsynets drift og opgavevaretagelse efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af loven eller efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det
indre marked for elektricitet eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på
engrosenergimarkederne, betales af de virksomheder, som Forsyningstilsynet fører tilsyn med efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af loven eller efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det
indre marked for elektricitet eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på
engrosenergimarkederne, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Netvirksomhederne og elhandelsvirksomhederne betaler halvårligt et beløb til Forsyningstilsynet til dækning af Forsyningstilsynets
omkostninger til opgaver efter §§ 4 og 37-37 b og regler udstedt i medfør heraf. Det samlede beløb fastsættes til 0,2 mio. kr.
Beløbet reguleres en gang årligt pr. 1. juli med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er fastsat af
Finansministeriet. Klima-, energi- og forsyningsministeren offentliggør reguleringer hvert år, første gang pr. 1. juli 2019.
Halvdelen af det samlede beløb betales af netvirksomhederne og opkræves hos netvirksomhederne i forhold til den mængde
elektricitet, som er transporteret gennem netvirksomhedens net til forbrug i Danmark, på baggrund af opgørelser over målinger af
forbrug af elektricitet i det foregående kalenderår. Halvdelen af det samlede beløb betales af elhandelsvirksomhederne og opkræves
hos elhandelsvirksomhederne i forhold til den mængde elektricitet, som elhandelsvirksomhederne har leveret til forbrug i Danmark,
på baggrund af opgørelser over målinger af forbrug af elektricitet i det foregående kalenderår.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af omkostningerne efter stk. 1 og 2, jf. dog
stk. 4. Afgørelser truffet i henhold til regler fastsat i medfør af 1. pkt. kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om betaling og opkrævning af beløb til dækning af Forsyningstilsynets
omkostninger i forbindelse med Forsyningstilsynets opgaver efter loven eller regler udstedt i medfør af loven angående
netvirksomhedernes opgaver vedrørende energibesparelser.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om Forsyningstilsynets behandling af klager og om, hvorvidt klager over
Forsyningstilsynets afgørelser kan tillægges opsættende virkning. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan endvidere fastsætte
regler om frister for klage til Forsyningstilsynet.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler for, hvilke opgaver Forsyningstilsynet skal varetage, herunder
overvågningsopgaver for at sikre velfungerende konkurrencebaserede elmarkeder og opgaver vedrørende samarbejdet med andre landes
energireguleringsmyndigheder, herunder på regionalt plan og EU-plan, og regler om Forsyningstilsynets opgaver efter
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om
Forsyningstilsynets opgaver og beføjelser over for det regionale koordinationscenter.
Stk. 7.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at Forsyningstilsynet skal varetage opgaver, som er henlagt til
ministeren.
Forsyningstilsynet kan til energireguleringsmyndigheder i lande omfattet af det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde,
til det europæiske agentur for samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder og til Europa-Kommissionen videregive oplysninger,
som er omfattet af Forsyningstilsynets tavshedspligt efter forvaltningsloven, i det omfang det er nødvendigt for varetagelsen af
Forsyningstilsynets, den modtagende energireguleringsmyndigheds, agenturets eller Europa-Kommissionens opgaver.
Stk. 2.
Ved videregivelse af oplysninger til myndigheder, agenturet og Europa-Kommissionen i medfør af stk. 1 skal Forsyningstilsynet
betinge videregivelsen af, at oplysningerne
-
er omfattet af en tavshedspligt hos modtageren, som svarer til den, Forsyningstilsynet er undergivet efter forvaltningsloven,
og
-
kun kan videregives af modtageren med udtrykkeligt samtykke fra Forsyningstilsynet, til det formål, som samtykket omfatter, og
til personer, der er omfattet af en tavshedspligt, som svarer til den, Forsyningstilsynet er undergivet efter forvaltningsloven.
Forsyningstilsynet offentliggør sine afgørelser truffet i henhold til regler i denne lov eller regler udstedt i henhold
til loven på tilsynets hjemmeside. Offentliggørelsen kan omfatte navnet på den virksomhed, som er adressat for afgørelsen, når
dette skønnes at være af almen interesse for offentligheden. Offentliggørelse af virksomhedens navn kan dog ikke ske, hvis det vil
medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden.
Stk. 2.
Offentliggørelse efter stk. 1 må ikke indeholde fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om kundeforhold.
Forsyningstilsynet kan offentliggøre sine afgørelser i sager om overtrædelse af regler i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne og sine beslutninger om at pålægge tvangsbøder efter § 86,
stk. 1, 2. pkt., på sin hjemmeside. Offentliggørelsen kan omfatte navnet på den juridiske eller fysiske person, som er adressat
for en afgørelse eller beslutning, når dette skønnes at være af interesse for markedsdeltagerne, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet kan offentliggøre beslutninger om at overgive sager om overtrædelse af regler i den i stk. 1 nævnte forordning
til politimæssig efterforskning på sin hjemmeside. Hvis beslutningen er truffet i forhold til en juridisk person, kan
offentliggørelsen omfatte navnet på den juridiske person, når dette skønnes at være af interesse for markedsdeltagerne, jf. dog
stk. 3. Offentliggørelse undlades, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse.
Stk. 3.
Offentliggørelse af en juridisk eller fysisk persons navn efter stk. 1 eller 2 kan ikke ske, hvis det vil medføre uforholdsmæssig
stor skade for den juridiske eller fysiske person.
Stk. 4.
Offentliggørelse efter stk. 1 og 2 må ikke indeholde fortrolige oplysninger, herunder oplysninger om kundeforhold.
Forsyningstilsynet efterkommer bindende juridiske afgørelser fra Europa-Kommissionen og fra det europæiske agentur for
samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder.
Forsyningstilsynet kan til enhver tid uden retskendelse mod behørig legitimation til brug for tilsynet efter loven eller
efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne få adgang til en
virksomheds eller en markedsdeltagers lokaler og på stedet gøre sig bekendt med og tage kopi af enhver nødvendig oplysning,
herunder virksomhedens eller markedsdeltagerens regnskaber, øvrige regnskabsmaterialer, forretningsbøger og andre
forretningspapirer, uanset om disse oplysninger opbevares elektronisk. Forsyningstilsynet kan få tilsvarende adgang til det
regionale koordinationscenters lokaler, såfremt der foreligger en enstemmig beslutning herom blandt de regulerende myndigheder,
som Forsyningstilsynet koordinerer tilsynet af det regionale koordinationscenter med.
Stk. 2.
Politiet yder bistand ved udøvelsen af beføjelser efter stk. 1.
Forsyningstilsynet opretter et offentligt tilgængeligt register over anmeldte tariffer, betingelser, tekniske krav og
standarder og offentliggør et repræsentativt udsnit af disse mindst 1 gang årligt. Registret skal endvidere indeholde oplysninger
om de kollektive elforsyningsvirksomheders ejerandele i elproduktionsvirksomheder og andre kollektive elforsyningsvirksomheder
samt om, hvem der besidder ejerandele i kollektive elforsyningsvirksomheder.
Stk. 2.
Anmeldelser er offentligt tilgængelige. Forsyningstilsynet kan dog beslutte, at en anmeldelse ikke offentliggøres, hvis væsentlige
hensyn taler herimod.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet udarbejder og offentliggør periodiske analyser af de kollektive elforsyningsvirksomheders indtægts- og
omkostningsforhold og vurderinger af disse virksomheders udførelse af deres opgaver.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet overvåger graden af gennemsigtighed af engrospriser og udarbejder periodiske analyser til dette formål.
Stk. 5.
Forsyningstilsynet fastsætter regler om fakturering og specificering af omkostninger over for modtagere af klima- og
energiydelser.
Stk. 6.
Forsyningstilsynet kan træffe beslutning om, at en uvildig sagkyndig skal gennemgå regnskaber, kontrakter m.m. i en virksomhed
m.v. med henblik på at udarbejde en sagkyndig rapport til brug for tilsynet.
Forsyningstilsynet foretager årlige undersøgelser af elpriser for elkunder med et forbrug på op til 100.000 kWh om året
og vurderer, om priserne er rimelige, let og klart sammenlignelige, gennemsigtige og ikkediskriminerende. Forsyningstilsynet
overvåger markedsudviklingen for dynamiske elpriskontrakter og vurderer de risici, som produkter og ydelser i disse kontrakter kan
udgøre, og griber ind over for urimelig praksis. Resultatet af undersøgelserne og overvågningen offentliggøres på
Forsyningstilsynets hjemmeside.
Stk. 2.
Til brug for undersøgelser af elpriser for elkunder efter stk. 1 kan Forsyningstilsynet pålægge elhandelsvirksomhederne at markere
bestemte produkter i forbindelse med indberetning af priserne i den prisportal, som er nævnt i § 82 b, stk. 1.
Stk. 3.
Træffes der beslutning om, at den i § 82 b, stk. 1, nævnte prisportal skal lukkes eller sælges, jf. § 82 b, stk. 3, kan
Forsyningstilsynet til brug for sine undersøgelser af forbrugerpriserne efter stk. 1 pålægge elhandelsvirksomhederne at indberette
deres elpriser for elkunder med et forbrug på op til 100.000 kWh om året til Forsyningstilsynet og ved indberetningen at markere
bestemte produkter.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om indberetninger efter stk. 3.
Forsyningstilsynet har ansvaret for etablering og drift af en prisportal for elpriser, rabatter og vilkår på det danske
elmarked for elkunder med et forbrug på op til 100.000 kWh om året. Prisportalen skal være gratis og offentligt tilgængelig på
internettet og sikre gennemsigtighed, hvad angår elpriser, rabatter og vilkår.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet kan udbyde opgaven nævnt i stk. 1 til en uvildig tredjepart, som har det fornødne markedskendskab.
Stk. 3.
Efter den 1. oktober 2018 kan klima-, energi- og forsyningsministeren træffe beslutning om, at prisportalen skal lukkes eller
sælges, hvis Forsyningstilsynet vurderer, at der ikke længere er behov for prisportalen.
Stk. 4.
Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger efter § 72 a, stk. 5, og § 82 a, stk.
2.
Forsyningstilsynet fører en årlig statistik over forsyningsafbrydelser og begrundelserne herfor. Statistikken
offentliggøres på Energitilsynets hjemmeside.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet kan fastsætte nærmere regler om elhandelsvirksomhedernes indberetninger af forsyningsafbrydelser og
begrundelserne herfor efter § 20 c, stk. 2.
Forsyningstilsynet gør klima-, energi- og forsyningsministeren opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan have
betydning for løsningen af opgaverne med bl.a. udstedelse, ændring og kontrol med bevillinger.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet gør Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen opmærksom på forhold, som tilsynet mener kan være i strid med
konkurrencelovgivningen.
Kapitel 12
Beredskab, fortrolighed, kontrol, oplysningspligt og påbud
Klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet kan i forbindelse med behandling af en
klage, udøvelse af tilsyn eller overvågning af markedet indhente oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af disse opgaver,
hos elektricitetsvirksomheder og Energinet samt disses koncernforbundne eller vertikalt integrerede virksomheder og
interesseforbundne selskaber, det regionale koordinationscenter, berørte elkunder og andre købere af elektricitet. Ministeren kan
herudover fra kollektive elforsyningsvirksomheder, elhandelsvirksomheder, aggregatorvirksomheder, borgerenergifællesskaber,
VE-fællesskaber og elproducenter indhente oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af ministerens opgaver efter loven,
efter bestemmelser fastsat i henhold til loven eller efter EU-retsakter eller internationale forpligtelser om forhold omfattet af
loven.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet kan til sikring af overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed
på engrosenergimarkederne indhente nødvendige oplysninger hos enhver relevant fysisk og juridisk person.
Stk. 3.
Forsyningstilsynet kan til sikring af overholdelsen af den i stk. 2 nævnte forordning indhente nødvendige oplysninger, herunder i
elektronisk form, hos offentlige myndigheder.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan til sikring af prisgennemsigtighed og elforsyningssikkerhed og til opfølgning af
energi- og miljøpolitiske målsætninger, herunder til udarbejdelse af det nødvendige datagrundlag i forbindelse hermed, pålægge
kollektive elforsyningsvirksomheder, elproduktionsvirksomheder og elhandelsvirksomheder at udarbejde og udlevere nærmere angivne
oplysninger vedrørende virksomhedernes produktions- og driftsmæssige forhold samt om de i virksomheden købte og solgte ydelser.
Det samme gælder oplysninger til brug for udarbejdelse af national og international energistatistik. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om oplysningspligtens omfang og opfyldelse.
Stk. 5.
Kollektive elforsyningsvirksomheder, elhandelsvirksomheder og elproducenter skal efter anmodning meddele Energinet de oplysninger,
der er nødvendige til varetagelsen af Energinets opgaver.
Stk. 6.
Kollektive elforsyningsvirksomheder skal efter anmodning meddele andre virksomheder tilstrækkelige oplysninger til at sikre, at
net- og transmissionsvirksomhed kan foregå på en måde, der er forenelig med en sikker og effektiv drift af det sammenkoblede
system.
Stk. 7.
Kollektive elforsyningsvirksomheder skal give brugerne af det sammenkoblede system de oplysninger, der er nødvendige for at få
effektiv adgang til og sikre effektiv udnyttelse af systemet.
Stk. 8.
Virksomheder skal bevare fortroligheden af kommercielt følsomme oplysninger, som modtages i henhold til stk. 5 og 6.
Stk. 9.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes pligt til at videregive oplysninger i
henhold til stk. 5-7.
Stk. 10.
Klager over virksomheder vedrørende virksomhedernes oplysningspligt efter stk. 5-7 og regler udstedt i henhold til loven kan
indbringes for Forsyningstilsynet.
Kollektive elforsyningsvirksomheder skal iagttage fortrolighed om kommercielt følsomme oplysninger, som de modtager i
forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed, og skal forhindre, at oplysninger om egne aktiviteter, som kan være
forretningsmæssigt fordelagtige, bliver videregivet på en diskriminerende måde.
Stk. 2.
Energinet må ikke i forbindelse med eget køb og salg af elektricitet eller i forbindelse med tilknyttede eller associerede
virksomheders køb og salg af elektricitet misbruge oplysninger, som Energinet har fået fra tredjepart i forbindelse med tildeling
af eller forhandling om adgang til systemet. Det samme gælder i forbindelse med køb og salg af elektricitet i virksomheder, der
henhører under klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 3.
Netvirksomheder skal sikre, at alle berettigede parter har ikkediskriminerende adgang til data, som netvirksomhederne forvalter,
på tydelige og lige vilkår.
Stk. 4.
Uanset bestemmelsen i stk. 1 er kollektive elforsyningsvirksomheder forpligtet til at videregive oplysninger til klima-, energi-
og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet og Energiklagenævnet i overensstemmelse med gældende regler herom.
Stk. 5.
Klager over kollektive elforsyningsvirksomheder vedrørende forhold omhandlet i stk. 1 og 2 og klager over netvirksomheder
vedrørende forhold omhandlet i stk. 3 kan indbringes for Forsyningstilsynet.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om netvirksomheders dataadskillelse.
Elhandelsvirksomheder skal sørge for, at relevante data om alle transaktioner vedrørende kontrakter med engroskunder og
transmissionsvirksomheder om levering af elektricitet er til rådighed for Forsyningstilsynet, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
og Europa-Kommissionen i mindst 5 år med henblik på opfyldelsen af deres opgaver.
Stk. 2.
(Udelades)9)
Stk. 3.
Forsyningstilsynet kan træffe afgørelse om, at dele af de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, skal stilles til rådighed for andre
markedsdeltagere. Forsyningstilsynet skal sikre, at der i den forbindelse ikke sker videregivelse af kommercielt følsomme
oplysninger om individuelle markedsdeltagere eller individuelle transaktioner.
Stk. 4.
Stk. 3 gælder ikke oplysninger om finansielle instrumenter omfattet af lov om kapitalmarkeder.
Elektricitetsvirksomheder skal uanset ejerforhold og juridisk status udarbejde årsrapporter og lade disse revidere efter
årsregnskabslovens regler for aktieselskaber, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 2-4. Årsrapporterne skal være offentligt
tilgængelige.
Stk. 2.
Virksomhederne skal føre konsoliderede regnskaber for ikkeelektricitetsrelaterede aktiviteter, som de ville skulle gøre, såfremt
de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om virksomhedernes regnskabsføring efter stk. 1 og 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol med registrering af
stamdata for elproducerende anlæg omfattet af denne lov, lov om fremme af vedvarende energi og lov om pilotudbud af pristillæg for
elektricitet fremstillet på solcelleanlæg samt regler fastsat i medfør af disse love.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om dokumentation for forhold, der er omfattet af stk. 1. Ministeren
kan herunder fastsætte, at
-
en elproducent, som modtager pristillæg, skal meddele oplysninger om el- og varmeproduktion, produktionsanlæg, driftsmæssige
forhold og brændselsanvendelse,
-
oplysninger som nævnt i nr. 1 skal indberettes til et register, som ministeren har oprettet,
-
elproduktion skal måles eller beregnes på nærmere angivet måde,
-
nærmere angivne oplysninger skal verificeres af en uafhængig virksomhed eller ved akkrediteret certificering og
-
omkostninger til opfyldelse af kravene i nr. 1-4 påhviler elproducenten.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kontrollen og tilsynet efter stk. 1 skal udøves af
netvirksomheder eller af Energinet.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at Energinet skal fastsætte retningslinjer for udøvelse af
kontrollen og tilsynet. Retningslinjerne skal godkendes af ministeren.
Virksomheder, som er bevillingspligtige efter §§ 10 og 19 eller har tilladelse til elproduktion fra anlæg med en
kapacitet på over 25 MW efter § 29 i lov om fremme af vedvarende energi eller § 11, samt elforsyningsvirksomhed, der varetages af
Energinet eller denne virksomheds helejede datterselskaber i medfør af § 2, stk. 2 og 3, i lov om Energinet, skal foretage
nødvendig planlægning og træffe nødvendige foranstaltninger for at sikre elforsyningen i beredskabssituationer og andre
ekstraordinære situationer.
Stk. 2.
Energinet skal varetage de overordnede, koordinerende planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende det i stk. 1 nævnte
beredskab.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om varetagelse af de i stk. 1 og 2 nævnte opgaver.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om udførelse af tilsyn med det beredskabsarbejde, der udføres efter
stk. 1 og 2, herunder om virksomhedernes fremsendelse af materiale som grundlag for tilsynet, om tilsynets beføjelser i forhold
til virksomhederne og om klageadgang.
Virksomheder, som er bevillingspligtige efter §§ 10 og 19 eller har tilladelse til elproduktion fra anlæg med en
kapacitet på over 25 MW efter § 29 i lov om fremme af vedvarende energi eller § 11, Energinet og dennes helejede datterselskaber
samt virksomheder, der yder balancering af elsystemet, skal opretholde et it-beredskab, herunder planlægge og træffe nødvendige
foranstaltninger for at sikre beskyttelsen af kritiske it-systemer, der er af betydning for elforsyningen.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ved manglende opfyldelse af et påbud efter § 85 d om at overholde stk. 1 påbyde
virksomheder at foretage en it-revision af kritiske systemer ved en uafhængig revisor godkendt af tilsynsmyndigheden.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan påbyde virksomheder at gennemføre tiltag, som på baggrund af en it-revision, jf. stk.
2, skønnes nødvendige for at opretholde et it-beredskab, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Informationer, herunder vurderinger, planer og data, vedrørende sikkerhedsforhold for kritiske it-systemer i virksomheder omfattet
af stk. 1 er fortrolige, hvis oplysningerne er væsentlige af hensyn til driften af virksomheden eller det sammenhængende elsystem.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler for it-beredskab, jf. stk. 1, herunder regler om
-
organisering af virksomhedens it-beredskab og evne til at modtage advarsler om trusler mod it-sikkerheden,
-
planlægning og beredskabsarbejde, som virksomhederne skal udføre for at modvirke trusler mod it-sikkerheden, herunder
virksomhedernes pligt til at videregive oplysninger til Energinet og relevante myndigheder,
-
virksomhedernes risikostyring, herunder inddragelse af andre virksomheder i risikovurderinger,
-
tilmelding til en it-sikkerhedstjeneste, der yder varsler og informationer om it-sikkerhedstrusler,
-
Energinets varetagelse af overordnede, koordinerende planlægningsmæssige og operative opgaver vedrørende it-beredskab, jf. stk.
1, og
-
krav til indholdet og planlægningen af en it-revision ved en uafhængig revisor, jf. stk. 2.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler for udførelse af tilsyn med virksomheders it-beredskab, jf. stk. 1.
Klima-, energi- og forsyningsministeren og Forsyningstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod
Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet, eller mod regler udstedt i medfør af loven eller
forordningen eller afgørelser truffet i henhold til nævnte regler, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.
Stk. 2.
Forsyningstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod en juridisk bindende afgørelse truffet af det europæiske agentur for
samarbejde mellem energireguleringsmyndigheder eller strider mod Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af
25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne eller mod retsakter, der er vedtaget på grundlag
heraf, bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om registrering og deling af data for elproducerende
anlæg, energilageranlæg og elforbrugsanlæg til understøttelse af elforsyningssikkerheden, herunder om, hvem der skal foretage
registreringen. Registreringen af data skal ske til det register, der er nævnt i § 85 a, stk. 2, nr. 2.
Stk. 2.
Elproducenter og ejere af energilageranlæg og elforbrugsanlæg skal efter anmodning give de oplysninger, der er nødvendige for
registreringen.
Kapitel 13
Sanktionsbestemmelser
Undlader nogen rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Forsyningstilsynet efter § 85 d, stk. 1, om at give
oplysninger i henhold til § 22, stk. 3, eller at efterkomme et påbud meddelt af Forsyningstilsynet i medfør af § 77, kan
Forsyningstilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder. Det samme gælder, hvis nogen undlader
rettidigt at efterkomme et påbud meddelt af Forsyningstilsynet efter § 85 d, stk. 2, om at opfylde de pligter, der påhviler
vedkommende efter artikel 3, stk. 4, litra b, 2. pkt., artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., eller stk. 5, 1. pkt., eller artikel 9,
stk. 1 eller 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed
på engrosenergimarkederne.
Stk. 2.
Der er udpantningsret for de i stk. 1 nævnte bøder.
Energinet kan pålægge adressaten for påbud tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge handlinger, som det påhviler
udbyderne at foretage i henhold til påbud efter § 31, stk. 3, eller påbud i medfør af regler udstedt efter § 26, stk. 3, eller §
28, stk. 2.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
-
driver produktions-, net- eller transmissionsvirksomhed efter §§ 10 eller 19 uden bevilling,
-
etablerer eller driver net, anlæg eller direkte linjer efter §§ 11, 12 a, 21, 22 a eller 23 uden tilladelse,
-
tilsidesætter vilkår for en bevilling eller tilladelse efter de i nr. 1 eller 2 nævnte bestemmelser,
-
undlader at foretage underretning som angivet i § 19 d, stk. 3, eller § 35,
-
undlader at afgive erklæring, foretage registrering, indberetning eller afhændelse som angivet i §§ 37 eller 37 a,
-
anvender midler i strid med § 37 a, stk. 3,
-
undlader at efterkomme påbud eller forbud efter loven, herunder påbud om at berigtige et ulovligt forhold,
-
undlader at afgive oplysninger som omhandlet i kapitel 12,
-
meddeler klima-, energi- og forsyningsministeren, Forsyningstilsynet eller Energiklagenævnet urigtige eller vildledende
oplysninger eller efter anmodning undlader at afgive oplysninger,
-
overtræder § 19 a, stk. 9, § 69 c, § 84, stk. 7, § 84 a eller § 85, stk. 1, eller
-
overtræder vilkår for en godkendelse efter § 98, stk. 2.
Stk. 2.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder bestemmelser indeholdt i eller
udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked for elektricitet.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder artikel 3, stk. 4,
litra b, 2. pkt., artikel 4, stk. 1, stk. 2, 2. pkt., eller stk. 3, 1. og 2. pkt., artikel 8, stk. 5, 1. pkt., artikel 9, stk. 1,
- pkt., eller stk. 5, eller artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25. oktober 2011 om
integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne.
Stk. 2.
På samme måde straffes markedsdeltagere, der overtræder forordningens artikel 8, stk. 1, 1. og 2. pkt.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4.
Forældelsesfristen for strafansvaret i henhold til stk. 1 og 2 er 5 år.
Overtrædelse af artikel 3, stk. 1, eller artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1227/2011/EU af 25.
oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt
overtræder § 20 b, stk. 1.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
I regler, som udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes bødestraf for overtrædelse af bestemmelserne i eller
vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 14
Klager, Energiklagenævn m.m10)
Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren eller af
Forsyningstilsynet efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven. Med de indskrænkninger, der følger af
Europa-Kommissionens beføjelser, behandler Energiklagenævnet klager over afgørelser truffet af klima-, energi- og
forsyningsministeren eller Forsyningstilsynet efter bestemmelser indeholdt i eller udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om det indre marked for elektricitet. Energiklagenævnet behandler ligeledes klager over afgørelser truffet af
Forsyningstilsynet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministerens og Forsyningstilsynets afgørelser nævnt i stk. 1 kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed end Energiklagenævnet. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative
afgørelse foreligger.
Stk. 3.
Forsyningstilsynets afgørelser om certificering, jf. § 19 d, kan alene indbringes for Energiklagenævnet, hvis Forsyningstilsynet
afslår certificeringen.
Stk. 4.
Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.
Stk. 5.
Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter
denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.
Stk. 6.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser truffet af Energiklagenævnet efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, skal være
anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog
altid fra bekendtgørelsen.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om
-
adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af klima-, energi- og
forsyningsministeren eller af Forsyningstilsynet, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet,
samt at afgørelser truffet af en kollektiv elforsyningsvirksomhed som nævnt i § 68 a, stk. 2, eller en institution under Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet eller anden myndighed, som ministeren i henhold til § 92 har henlagt sine beføjelser efter loven
til, ikke skal kunne indbringes for klima-, energi- og forsyningsministeren, og
-
betaling af gebyr ved indbringelse af en klage for Energiklagenævnet.
Ved afgørelser efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven erstattes repræsentanter i Energiklagenævnet, som
er udpeget efter indstilling fra Dansk Industri og Landbrug & Fødevarer, af 2 medlemmer med særlig økonomisk eller teknisk
sagkundskab inden for elforsyning, som udpeges af klima-, energi- og forsyningsministeren.
Udgifterne, som er forbundet med etablering og drift af et privat ankenævn på energiområdet, der er godkendt i medfør
af kapitel 2 i lov om forbrugerklager, betales af virksomheder omfattet af lov om elforsyning, lov om gasforsyning og lov om
varmeforsyning. Ankenævnet sekretariatsbetjenes af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om betaling og opkrævning.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til
at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Kapitel 14 a
Forskellige bestemmelser
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og
tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger, produkter m.v., som der henvises til i regler
udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at forskrifter udstedt af Energinet i medfør af § 26, stk. 3, og
§ 28, stk. 2, nr. 12 og 13, ikke indføres i Lovtidende.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser, tekniske
specifikationer og forskrifter, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1 og stk. 2, kan fås.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan udstede regler om, at kommunikation om forhold, som er omfattet af denne
lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt. Ministeren
kan herunder udstede regler om anvendelse af et bestemt digitalt system og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse
personer og virksomheder.
Stk. 2.
En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden.
Kapitel 15
Ikrafttrædelses-, ophævelses- og overgangsbestemmelser
Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren. Ministeren kan fastsætte, at
dele af loven træder i kraft før andre dele af loven.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ophæve elforsyningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli 1996.
Ministeren kan fastsætte, at dele af loven ophæves før andre dele af loven.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at regler, der er fastsat i henhold til de i §§ 94 og 95
nævnte love forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat i henhold til denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes
efter de hidtil gældende regler.
En virksomhed, som ved lovens ikrafttræden lovligt udøvede virksomhed og som efter denne lov er bevillingspligtig, har
ret til at få bevilling til sin virksomhed, når
-
virksomheden erklærer at ville opfylde de forpligtelser, som pålægges denne efter bestemmelserne i loven og i bevillingen,
-
virksomhedens vedtægter ikke strider imod bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven og kan godkendes af
klima-, energi- og forsyningsministeren og
-
virksomheden opfylder de i denne lov stillede krav for at kunne meddeles bevilling.
Godkendelser til etablering og ændringer af produktionsanlæg, transmissionsnet og bevillinger til elproduktion og
transmission, som er givet efter bestemmelserne i den hidtil gældende elforsyningslov, opretholdes i overensstemmelse med deres
indhold og varighed.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter ansøgning ændre betingelser i godkendelser nævnt i stk. 1. Godkendelsen kan
tidsbegrænses. Ved ændring af betingelser om brændselsanvendelse kan ministeren stille vilkår om, at brændselsændringen er
betinget af, at ansøgeren inden for en frist anvender en mængde biomasse fastsat af ministeren på samme værk eller et andet værk,
og vilkår om, hvorledes overholdelsen heraf skal dokumenteres.
Stk. 3.
En bevillingspligtig virksomhed kan, når den inden en af klima-, energi- og forsyningsministeren fastsat frist indgiver fornøden
ansøgning om bevilling, midlertidigt fortsætte sin virksomhed uden bevilling, indtil klima-, energi- og forsyningsministeren har
afgjort ansøgningen, forudsat at den ansøgende virksomhed overholder lovens bestemmelser for virksomheden.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter det tidspunkt, fra hvilket bevillingskravet for net- og
forsyningspligtvirksomheder er gældende.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte overgangsbestemmelser, hvorved den hidtil gældende retsstilling i
en overgangsperiode opretholdes med de ændringer, som denne lov nødvendiggør, for så vidt angår virksomheder omfattet af § 98,
stk. 2 og 3.
Virksomheder, som driver elproduktionsvirksomhed omfattet af den hidtil gældende elforsyningslov, skal ved lovens
ikrafttræden og efter klima-, energi- og forsyningsministerens nærmere bestemmelse udarbejde en opgørelse over ikke anvendte
henlæggelser foretaget efter den hidtil gældende elforsyningslov, over- og underdækning for perioden før nærværende lovs
ikrafttræden samt øvrige forhold.
Stk. 2.
Den i stk. 1 nævnte opgørelse vil skulle danne grundlag for virksomhedernes økonomiske åbningsbalance i forbindelse med overgangen
til prisfastsættelse efter § 75.
Stk. 3.
Virksomheder omfattet af stk. 1, som ved lovens ikrafttræden udøver virksomhed ved forbrænding af affald, skal efter
retningslinjer fastsat af klima-, energi- og forsyningsministeren udarbejde en særskilt opgørelse over
affaldsforbrændingsanlæggets økonomiske forhold.
Stk. 4.
Den i stk. 3 nævnte opgørelse skal danne grundlag for den økonomiske åbningsbalance i forbindelse med udskillelsen af
affaldsforbrændingsaktiviteten i en selvstændig virksomhed i henhold til § 48. Opgørelsen og åbningsbalancen sendes til klima-,
energi- og forsyningsministeren inden en af ministeren fastsat frist.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan godkende, at ejeren ved opgørelsen af den økonomiske åbningsbalance for
affaldsforbrændingsvirksomheder efter stk. 3 fastsætter, at det påhviler affaldsforbrændingsanlægget at betale et beløb svarende
til den nødvendige fremmedkapital, som er en følge af, at aktiverne forøges, fordi tidligere foretagne henlæggelser over elprisen
trækkes ud af opgørelsen til den virksomhed, som udskiller affaldsforbrændingsanlægget.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer afgørelse om, hvorvidt de af virksomhederne fremsendte opgørelser efter stk. 1 og
3 kan godkendes. Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer på denne baggrund afgørelse om, hvilke forpligtelser der skal
påhvile elproduktionsvirksomhederne efter overgangen til prisfastsættelse efter § 75.
Såfremt denne lov indebærer, at en virksomhed omfattet af den tidligere gældende elforsyningslov vil skulle opdeles i
flere selvstændige juridiske enheder, skal opdelingen gennemføres således, at der til hver enhed henføres de aktiver og passiver,
der naturligt er knyttet til den aktivitet, der vil skulle udøves af den pågældende enhed. I relation til virksomhedens passiver
har den stedfundne opdeling ikke virkning i forhold til virksomhedens kreditorer.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren påser overholdelsen af bestemmelsen i stk. 1 i forbindelse med fastlæggelsen af
virksomhedernes åbningsbalancer i henhold til § 101.
Sager, som er under behandling af Energistyrelsen, Elprisudvalget eller Konkurrenceankenævnet, overføres ved denne lovs
ikrafttræden eller fra et af klima-, energi- og forsyningsministeren fastsat senere tidspunkt til den myndighed, som efter denne
lov skulle behandle sagen, såfremt sagen var indbragt efter denne lovs ikrafttræden.
De kommunalt ansatte tjenestemænd, der gør tjeneste i en kommunal virksomhed omfattet af denne lov på tidspunktet for
kommunens etablering af de i medfør af denne lov nødvendiggjorte selskaber til fortsættelse af den nævnte virksomhed, er
forpligtet til at gøre tjeneste i et eller flere af disse selskaber med bevarelse af deres ansættelsesforhold til kommunen.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte selskaber tilbyder de i stk. 1 nævnte tjenestemænd overgang til ansættelse i pågældende selskaber.
Stk. 3.
Til de tjenestemænd, som ikke ønsker at overgå til ansættelse efter stk. 2, udbetaler kommunen løn m.v. og afholder udgifter til
pension i overensstemmelse med herom fastsatte regler.
Stk. 4.
En tjenestemand, som i henhold til stk. 3 vælger at opretholde den kommunale ansættelse, og som i henhold til stk. 1 forpligtes
til at gøre tjeneste i det ved denne lov nødvendiggjorte selskab, har ikke som følge heraf krav på ventepenge, rådighedsløn eller
pension. Tjenestemanden har pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som
følger af etableringen af de ved denne lov nødvendiggjorte selskaber.
Stk. 5.
Selskaberne refunderer fra overtagelsen af driften kommunen de lønninger m.v., der udbetales i henhold til stk. 3, og indbetaler
efter nærmere aftale med kommunen løbende pensionsbidrag til kommunen for den pensionsalder, tjenestemanden optjener fra
overtagelsen.
Stk. 6.
De kommunalt ansatte tjenestemænd, der udlånes til et eller flere af de i stk. 1 nævnte selskaber, er berettiget til at deltage på
lige fod med medarbejderne i pågældende selskab ved valg af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen for selskabet og er på
tilsvarende måde valgbare til denne, såfremt der efter selskabslovens almindelige regler er adgang til valg af
medarbejderrepræsentanter i pågældende selskab.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte overgangsregler.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 466 af 18. maj 2011 (Gennemførelse af el- og gasdirektiverne m.v.)11), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.12)
Stk. 2.
Klima- energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 84 b, stk. 2, i lov om elforsyning som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 30, og § 45 b, stk. 2, i lov om gasforsyning som affattet ved denne lovs § 2, nr. 26.
Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 9 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 3, og af lovens § 6.
Stk. 4-10.
(Udelades)
Lov nr. 261 af 16. marts 2016 om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg13), indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte,
at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.14)
Lov nr. 427 af 18. maj 2016 (Konsekvensændringer m.v. som følge af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete
projekter (VVM))15), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 16. maj 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-9.
(Udelades)
Lov nr. 1755 af 27. december 2016 (It-beredskab i el- og naturgassektorerne, gebyr for tilladelser til Energinet.dk og forhøjelse
af indtægtsrammer for netvirksomheder m.v.)16), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 1756 af 27. december 2016 (Udfasning af PSO-opkrævning, ophævelse af ForskEL, finansiering af Sikkerhedsstyrelsens
virksomhed på elsikkerhedsområdet og nedjustering af balanceringsgodtgørelse)17), indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2.
I sager, hvor Energinet før lovens ikrafttræden har modtaget ansøgninger om tilsagn for 2017 i henhold til regler udstedt i medfør
af § 29, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, træffer EUDP afgørelse efter de hidtil
gældende regler.
Stk. 3.
§ 1 finder ikke anvendelse for tilsagn om tilskud efter § 29, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning, hvis der er truffet afgørelse om
tilsagn før lovens ikrafttræden. For sådanne tilsagn finder de hidtil gældende regler anvendelse. Det er en betingelse for
udbetaling af tilskud, hvor der er truffet afgørelse om tilsagn før lovens ikrafttræden, at anmodning om udbetaling af tilskud er
indgivet til EUDP senest den 31. december 2021.
Stk. 4.
Regler fastsat i medfør af § 58 c, stk. 14, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 85 a, stk. 1, i lov om elforsyning som ændret ved
denne lovs § 1, nr. 12.
Stk. 5.
(Udelades)
Lov nr. 662 af 8. juni 2017 (Økonomisk regulering af netvirksomheder, skærpelse af netvirksomheders særskilte identitet, ophævelse
af støtteordninger for elektricitet fra særlige anlæg, der anvender biomasse som energikilde, og opkrævning af betaling for
myndighedsbehandling m.v.)18), indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 13, og § 2, nr. 1-8 og 10, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.19)
Stk. 3.
§ 1, nr. 3, 4, 15, 16 og 18-22, træder i kraft den 1. august 2017.
Stk. 4.
§ 1, nr. 11, træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 5.
§ 1, nr. 3, 4, 16 og 18-21, samt §§ 69-69 b i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, har virkning for
netvirksomheders indtægtsrammer fra 2018. De hidtil gældende regler i § 5, nr. 2 og 11, og §§ 69, 70, 70 a, 71, 74, 74 a og 76 i
lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, som ændret ved § 1, nr. 3, i lov nr. 1755 af 27. december
2016, finder anvendelse på netvirksomheders indtægtsrammer til og med 2017.
Stk. 6.
Den identitetsmæssige adskillelse efter § 20 b, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, skal
være gennemført senest den 1. juli 2018. Navn og logo på tekniske installationer, herunder kabelskabe, vil dog først skulle
udskiftes i forbindelse med udskiftning af det pågældende anlæg.
Stk. 7.
Regler fastsat i medfør af §§ 69 og 70 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016 med senere ændringer,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler, dog ophæves bekendtgørelse nr. 1001 af 20. oktober 2011 om
transmissionsvirksomheders og Energinet’s forpligtelser ved valg af ISO-optionen og certificering af Energinet som uafhængig
systemoperatør.
Stk. 8.
(Udelades)
Lov nr. 663 af 8. juni 2017 (Forhøjelse af procenten for modregning i den enkelte kommunes statstilskud ved overførsel af midler
fra kommunale varmeforsyningsvirksomheder m.v.)20), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.21)
Stk. 2.
Loven har virkning fra den 3. maj 2017.
Lov nr. 1399 af 5. december 2017 (Betaling for myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn med Energinet)22),
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Lov nr. 1667 af 26. december 2017 (Overførsel af opgaver fra Energinet til klima-, energi- og forsyningsministeren m.v.)23),
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 27, træder i kraft den 3. januar 2018.
Stk. 3.
§ 89, stk. 2, 3 og 5-7, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, finder anvendelse på Energinets
afgørelser i medfør af § 58 c og regler udstedt i henhold til § 58 c, som er truffet før den 1. januar 2018, og som påklages efter
den 1. januar 2018.
Stk. 4-7.
(Udelades)
Stk. 8.
Regler fastsat i medfør af naturgasforsyningslovens § 35 d, stk. 5, 6, 8 og 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 6. september
2016, og i medfør af elforsyningslovens § 58 c, stk. 8-13, jf. lovbekendtgørelse nr. 418 af 25. april 2016, forbliver i kraft,
indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af denne lov.
Lov nr. 504 af 23. maj 2018 (Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller
samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg m.v.)24), indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
§ 1, nr. 49 og 50, og § 2, nr. 1, finder ikke anvendelse for anlæg, hvor der er indgået en aftale om nettilslutning inden den 1.
juli 2018. For sådanne anlæg finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 690 af 8. juni 2018 om Forsyningstilsynet25), indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 14. Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 78, stk. 7, 8 og 13-15, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 9. februar 2018,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler fastsat i medfør af lov om elforsyning.
Lov nr. 704 af 8. juni 2018 (Styrkelse af rammerne for overvågning af elforsyningssikkerheden og klare regler for sikring af
kapacitet, ændringer som følge af forordninger om EU-netregler, flytning af ansvar for måling af elektricitet hos elkunder direkte
tilsluttet transmissionsnettet og samkøring af oplysninger om realiserede energibesparelser m.v.)26), indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 16 og 20.
Lov nr. 1532 af 18. december 2018 (Pristillæg til elektricitet produceret ved afbrænding af biomasse, digitalisering m.v.)27),
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 3, 5, 7, 9, 12 og 14-17, og § 2, nr. 2, 3 og 4, træder i kraft den 1. april 2019.
Stk. 3-5.
(Udelades)
Lov nr. 494 af 1. maj 2019 (Nye rammer for Energinets selskabsstruktur, gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra
Energinet til Energistyrelsen og supplerende regler til forordning om foranstaltninger til opretholdelse af
gasforsyningssikkerheden m.v.)28), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-3.
(Udelades)
Lov nr. 1293 af 5. december 2019 (Supplerende regler til forordning om det indre marked for elektricitet, ændrede regler for
kabellægning m.v. af eltransmissionsnet samt udløb af støtteordning for elektricitet produceret på decentrale kraft-varme-anlæg
med naturgas eller biogas m.v.)29) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2.
For pristillæg ydet efter § 58, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 8, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 840 af 15. august 2019,
finder de hidtil gældende regler om administration, herunder kontrol og eventuelle krav om tilbagebetaling, jf. bekendtgørelse nr.
760 af 24. juni 2013 om pristillæg til elektricitet produceret ved decentral kraftvarme m.v. som ændret ved bekendtgørelse nr.
1741 af 26. december 2017, fortsat anvendelse efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 58, stk. 10 eller 11, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 840 af 15. august 2019,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 58, stk. 9 eller 10, i lov om elforsyning,
jf. denne lovs § 1, nr. 14.
Lov nr. 1566 af 27. december 2019 (Ændring af støtteordninger til anvendelse af biogas)30) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 1567 af 27. december 2019 (Hjemmel til forberedelse og implementering af justeret økonomisk regulering af vandsektoren,
mindre, forbrugerejede vandselskabers mulighed for at udtræde af den økonomiske regulering og skattepligt m.v.)31) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2-3.
(Udelades)
Lov nr. 738 af 30. maj 2020 (Afholdelse af udbud af pristillæg i 2020-2024, ændring af værditabsordning, ophævelse af
køberetsordning og oprettelse af salgsoptionsordning, VE-bonusordning, grøn puljeordning m.v.)32) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juni 2020, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 21-29 og 33, og § 2 træder i kraft den 1. juli 2020.
Stk. 3-4.
(Udelades)
Stk. 5.
§ 1, nr. 22-25, og § 2 finder ikke anvendelse for bølgekraftanlæg og vandkraftværker, hvor der er indgået en aftale om
nettilslutning inden den 1. juli 2020. For sådanne anlæg finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6-11.
(Udelades)
Lov nr. 2065 af 21. december 2020 (Udbud af Thor Havvindmøllepark og forhøjelse af beløbssats til grøn puljeordning)33) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Lov nr. 2196 af 29. december 2020 (Gennemførelse af elmarkedsdirektivet, ensretning af udløbsdatoer for netbevillinger m.v.)34)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 31. december 2020.
Stk. 2.
Regler fastsat i medfør af § 6 b, stk. 11, § 22, stk. 4, 7 og 11, og § 69 b, stk. 3, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse
nr. 119 af 6. februar 2020 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Stk. 3.
§ 1, nr. 31, har virkning for netvirksomhedernes netudvikling fra 2023. De hidtil gældende regler i § 22, stk. 1, nr. 8, i lov om
elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119. af 6. februar 2020, finder anvendelse til og med 2022.
Stk. 4.
§ 45 a, stk. 1, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 45, har virkning for netvirksomheders dækning af nettab
fra den 1. januar 2022.
Stk. 5.
§ 1, nr. 68, har for virksomheder, der ikke er netvirksomheder, virkning fra regnskabsåret 2021. For elproduktionsvirksomheder og
elhandelsvirksomheder finder de hidtil gældende regler i § 85, stk. 1, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6.
februar 2020, anvendelse til og med regnskabsåret 2020.
Lov nr. 2211 af 29. december 2020 (Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets
investeringer og ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.)35) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2-5.
(Udelades)
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om tidspunktet for virkningen af §§ 71-71 b og § 76, stk. 1, nr. 5, i
lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 2, nr. 4-6, og §§ 37 d-37 f og § 40, stk. 2 og 4, i lov om naturgasforsyning som
affattet ved denne lovs § 3, nr. 10-13. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af bestemmelserne får virkning på forskellige
tidspunkter. De hidtil gældende regler finder anvendelse, indtil klima-, energi- og forsyningsministeren har fastsat tidspunktet
for virkningen efter 1. pkt.
Stk. 7.
(Udelades)
Lov nr. 883 af 12. maj 2021 (Gennemførelse af dele af direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder,
herunder bestemmelser om oprindelsesgarantier, tilladelsesprocesser, VE-fællesskaber, bæredygtighedskriterier og kriterier for
drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrændsler, m.v.)36) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 30. juni 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-7.
(Udelades)
Stk. 8.
Regler fastsat i medfør af § 63 a, stk. 2-4 og 7, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 119 af 6. februar 2020, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 2211 af 29. december 2020 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter
udstedt i medfør af § 63 a, stk. 3-5 og 8, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 7, nr. 8-11 og 14.
Stk. 9.
(Udelades)
Lov nr. 923 af 18. maj 2021 (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre
gasser fra vedvarende energikilder, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet
(power-to-x), justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet og
sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse m.v.)37) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 30. juni 2021, jf. dog stk. 2-6. § 4, nr. 2 og 3, og § 9 gælder for elproduktionsanlæg, der nettilsluttes
fra den 30. juni 2021 og frem.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-12, 14, 15 og 17, og § 8 i lov om gasforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, § 1, nr. 19-27, 29-41, 43-55,
57-65, 67-75, 77-79, 81-87, 89, 93, 98, 99, 101-104, 107, 108 og 112, § 2, nr. 1-3, § 3, nr. 1 og 2, § 4, nr. 1 og 4-6, og §§ 5-7
træder i kraft den 1. juli 2021.
Stk. 3-8.
(Udelades)
Lov nr. 2605 af 28. december 2021 (Tariffer, udfasning af PSO, forenkling af bevillingskrav for VE-elproduktion, justering af
netvirksomheders økonomiske regulering, opfølgning på konkurrenceanalyse, tilbagelevering af digitalt tv-udstyr m.v.)38)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 31-38, 48, 49 og 64-66. Ministeren
kan herunder fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 20 a, stk. 5, § 28, stk. 3, § 45, stk. 4, § 46, stk. 3 og 4, § 47 a, stk. 1, § 47 b, § 69, stk. 5,
nr. 6, § 85 a, stk. 1 og 2, og § 92 a, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 20 a, stk. 3, § 28, stk. 3, § 45, § 46, stk. 3 og 4, §
47 c, § 69, stk. 5, nr. 6, § 85 a, stk. 1 og 2, og § 92 a, stk. 2 og 3, i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr.
34, 46, 49-51, 54, 66, 80, 81, 88 og 89.
Stk. 4.
(Udelades)
Stk. 5.
De hidtil gældende regler i § 8, stk. 1, 4 og 5, § 28, stk. 1 og stk. 2, nr. 8 og 14, § 49, § 72 a, stk. 1, § 72 b, stk. 1, § 72
d, stk. 1, § 72 f, stk. 1, og § 85 a, stk. 1 og 2, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, finder
anvendelse, indtil slutregnskabet for de offentlige forpligtelser er opgjort i andet kvartal i 2022. Til brug for afslutning af
regnskabet for de offentlige forpligtelser og for at kunne få udligning i henhold til § 8, stk. 1, nr. 4, jf. § 67 i lov om
elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, og § 30 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1791 af 2. september 2021, og regler udstedt i medfør heraf skal netvirksomhederne indsende ansøgning om udligning af
nødvendige omkostninger til nettilslutning afholdt i 2021 eller tidligere for VE-anlæg nettilsluttet i 2021 eller tidligere senest
den 14. januar 2022. Har netvirksomhederne ikke overholdt fristen efter 2. pkt., og har netvirksomhederne senest den 14. januar
2022 indsendt et dokumenteret skøn over forventede nødvendige omkostninger afholdt i 2021 eller tidligere til nettilslutning af
VE-anlæg nettilsluttet i 2021 eller tidligere, kan netvirksomhederne endvidere senest den 1. april 2023 indsende ansøgning om
udligning i henhold til § 8, stk. 1, nr. 4, jf. § 67 i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, og § 30
i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1791 af 2. september 2021, og regler udstedt i medfør heraf.
Ansøgninger efter 3. pkt. om udligning af nødvendige omkostninger afholdt i 2021 eller tidligere til nettilslutning af VE-anlæg
nettilsluttet i 2021 eller tidligere behandles af klima-, energi- og forsyningsministeren, der træffer afgørelse efter de hidtil
gældende regler i § 8, stk. 1, nr. 4, i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021. Til brug for afslutning
af regnskabet for de offentlige forpligtelser og for at kunne få udligning i henhold til § 8, stk. 1, nr. 4, jf. § 67 i lov om
elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 12. maj 2021, og § 30 i lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1791 af 2. september 2021, og regler udstedt i medfør heraf skal netvirksomhederne indsende ansøgning om udligning af
nødvendige omkostninger til nettab, drift og vedligehold af VE-anlæg afholdt i 2021 eller tidligere senest den 10. januar 2022.
Stk. 6.
Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om fritagelse for betaling af nødvendige omkostninger til de offentlige forpligtelser
efter regler udstedt i medfør af § 9 a i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 984 af 27. maj 2021, indgivet før lovens
ikrafttræden. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7.
Bekendtgørelse nr. 1044 af 27. maj 2021 om nettoafregning for egenproducenter af elektricitet forbliver i kraft, indtil den
ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 6 g i lov om elforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17.
Stk. 8.
§ 1, nr. 41, finder anvendelse fra den 1. juli 2023 for ejere af anlæg med bevilling efter § 10 i lov om elforsyning, hvor der i
bevillingen ikke er fastsat vilkår efter § 12, nr. 4, i lov om elforsyning, hvis bevillingen er givet før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1594 af 28. december 2022 (Regulering af brint, omorganisering af Energinet, CO2-lagring m.v.)39) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Lov nr. 415 af 25. april 2023 (Implementering af forskellige aftaler om grøn omstilling, herunder dele af power-to-x-aftalen af
15. marts 2022)39) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. maj 2023.
Lov nr. 745 af 13. juni 2023 (Ny organisering af affaldsforbrændingssektoren og konkurrenceudsættelse af forbrændingsegnet
affald)40) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2023, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1 og 7, § 3, nr. 5-10, og § 4 træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 3.
(Udelades)
Energistyrelsen, den 24. oktober 2023
Martin Hansen
/ Lars Nielsen
Officielle noter
-
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om
energieffektivitet, om ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF,
EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 1, som ændret ved Rådets direktiv 2013/12/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 141, side
28, ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844/EU af 30. maj 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side 75, og ved
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20,
side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om
ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU
af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008,
nr. L 328, side 28, og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter,
EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158,
side 193. I loven er der medtaget en bestemmelse fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/943/EU af 5. juni 2019 om det
indre marked for elektricitet (omarbejdning), EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 54. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en
forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af bestemmelsen i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn
og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
-
Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af § 1, stk. 3, i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 8.
november 2011 besluttet at ændre navnet fra Energinet.dk til Energinet, jf. bemærkningerne til § 4 i lov nr. 1667 af 26. december
- Af lovtekniske grunde er navnet således ændret de relevante steder i lovbekendtgørelsen.
-
Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er betegnelsen Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ændret til Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet.
-
Ved kongelig resolution af 28. november 2016 er betegnelsen Erhvervs- og Vækstministeriet ændret til Erhvervsministeriet.
-
Klima-, energi og forsyningsministeren fastsætter regler om tidspunktet for virkningen af § 2, nr. 4, i lov nr. 2111 af 29.
december 2020, som ændret ved § 5, nr. 1, i lov nr. 1594 af 28. december 2022.
-
Klima-, energi og forsyningsministeren fastsætter regler om tidspunktet for virkningen af § 2, nr. 5, i lov nr. 2111 af 29.
december 2020, som ændret ved § 5, nr. 1, i lov nr. 1594 af 28. december 2022.
-
Klima-, energi og forsyningsministeren fastsætter regler om tidspunktet for virkningen af § 2, nr. 5, i lov nr. 2111 af 29.
december 2020, som ændret ved § 5, nr. 1, i lov nr. 1594 af 28. december 2022.
-
Klima-, energi og forsyningsministeren fastsætter regler om tidspunktet for virkningen af § 2, nr. 6, i lov nr. 2111 af 29.
december 2020, som ændret ved § 5, nr. 1, i lov nr. 1594 af 28. december 2022.
-
§ 84 b, stk. 2, i lov om elforsyning er ikke sat i kraft. Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunket for
ikrafttrædelsen jf. § 7. stk 2, i lov nr. 466 af 18 maj 2011.
-
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret for Energiklagenævnet overført fra Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet til Miljøministeriet. Energiklagenævnet er herefter ved kongelig resolution af 8. juni 2016 blevet
ressortoverført til Erhvervsministeriet pr. 1. januar 2017.
-
Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 5, nr. 20, § 9 a, stk. 1, 2. pkt., §§ 19 a-19 d, 20 a og 20 b, § 24, stk.
2, § 26 a, § 27 c, stk. 8, 2. pkt., § 37, stk. 8, § 45, stk. 1-3, § 54, stk. 1, nr. 1, § 54, stk. 4, 1. pkt., § 68 a, stk. 2, §
73, stk. 1, § 73 a, stk. 2, § 74 a, § 77, stk. 5, §§ 78, 78 a, 79 og 79 a, § 81, stk. 1, § 82, stk. 1 og 5, § 83, stk. 2, § 84,
stk. 1 og 5, § 84 a, stk. 2, §§ 84 b, 85 c og 85 d, § 87, stk. 1, nr. 4 og 10, § 89, stk. 1 og 3, og § 91 a.
-
Lov nr. 466 af 18. maj 2011 er bekendtgjort den 19. maj 2011 i Lovtidende A og trådt i kraft den 20. maj 2011.
-
Lovændringen vedrører § 22, stk. 1, nr. 3 og § 22, stk. 2, nr. 4.
-
§ 7 i lov nr. 261 af 16. marts 2016 er sat i kraft den 11. oktober 2016, jf. bekendtgørelse nr. 1232 af 10. oktober 2016.
-
Lovændringen vedrører § 8, stk. 1, nr. 3 og § 85, stk. 2.
-
Lovændringen vedrører § 51, stk. 2, § 51 a, nr. 2, § 70, stk. 15, § 85 c, § 85 d og § 86, stk. 1.
-
Lovændringen vedrører § 8, stk. 1, 3, 4 og 6, § 29, § 51, stk. 3, § 58 c, stk. 14, § 72 a, stk. 1, § 72 b, stk. 1, § 85 a,
stk. 1 og § 89, stk. 2.
-
Lovændringen vedrører § 4, stk. 1 og 5, § 5, § 8, stk. 1, § 19 a, stk. 1, § 19 b og c, § 19 d, stk. 1-4, § 20 b, § 22, stk. 8,
§ 26 a, stk. 1, § 27 c, stk. 8, § 47, §§ 69-70 a, § 71, stk. 1, § 71 a, § 74, § 74 a, § 76, stk. 1, § 87, stk. 1, nr. 10 og § 87
c.
-
Lov nr. 662 af 8. juni 2017 er bekendtgjort den 9. juni 2017 i Lovtidende A og § 1, nr. 13 er trådt i kraft den 10. juni 2017.
-
Lovændringen vedrører § 37, stk. 10.
-
Lov nr. 663 af 8. juni 2017 er bekendtgjort den 9. juni 2017 i Lovtidende A og er trådt i kraft den 10. juni 2017.
-
Lovændringen vedrører § 51, §§ 51 a-c, § 71 a og § 78, stk. 11-15.
-
Lovændringen vedrører § 2, stk. 4, § 3, § 8, stk. 1 og 4-5, § 8 a, stk. 1, § 28, stk. 1 og 2, § 58, stk. 10, § 58 b, stk. 4, §
58 c, stk. 6-12, § 59, stk. 1 og 2, § 65 a, stk. 1-3, § 78, stk. 11-15, § 84, stk. 1, § 84 b, stk. 4, § 84 d, stk. 1, § 87, stk.
2, og § 89, stk. 1 og 2, og hvis § 10 angår § 78, stk. 11-15.
-
Lovændringen vedrører § 67, stk. 3.
-
Lovændringen vedrører § 68 a, stk. 2, § 78, § 79, § 80 og § 82, stk. 1.
-
Lovændringen vedrører § 5, § 8, stk. 1, § 12 a, stk. 4, § 20, stk. 1, § 22, stk. 1 og 5-11, §§ 27 og 27 a-27c, § 27 d, stk. 1,
§ 27 e, § 46, stk. 2-4, og § 51 c, stk. 1.
-
Lovændringen vedrører § 8, stk. 1, nr. 1, § 8 a, stk. 1, 1. pkt., § 27 c, stk. 4, 2. pkt., § 87, stk. 1, nr. 1-5, og § 92 b.
-
Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 51 b, stk. 2, 1. pkt., og § 51 d.
-
Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 12 a, stk. 4, § 19 d, stk. 6, 2. pkt., § 21, stk. 1, § 26 a, stk. 1 og 2, §
27 c, stk. 1, 1. pkt., § 27 c, stk. 4, § 27 c, stk. 8, § 58, stk. 1, § 58, stk. 2, § 58, stk. 8, § 58, stk. 9, § 58, stk. 11, 2.
pkt. og § 74 a, samt ændring af »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for netadgang i forbindelse med
grænseoverskridende elektricitetsudveksling« og »Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) om betingelserne for netadgang i
forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om det indre marked
for elektricitet«.
-
Lovændringen vedrører § 8, stk. 1, § 8 a, stk. 1 og § 27 c, stk. 4.
-
Lovændringen vedrører § 20 b, stk. 3 og § 37 a, stk. 2-4.
-
Lovændringen vedrører § 67, stk. 3.
-
Lovændringen vedrører § 27 c, stk. 6.
-
Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 2, stk. 1, § 5, nr. 2-5,10, 12, 14 og 15, 17, 19 og 25, § 6, stk. 2, § 6 a,
stk. 1 og 4-5, § 6 b, stk. 1 og 2, § 6 b, stk. 6, 1. pkt., § 6 b, stk. 7, 1. pkt., § 6 b, stk. 8, 1. pkt., § 6 b, stk. 9, § 6 b,
stk. 11-13, § 6 c, stk. 1, 2. pkt., § 8, stk. 1, nr. 4, § 9, § 10, stk. 3, § 19, stk. 3, § 22, stk. 1, nr. 5-8, § 22, stk. 4, §
22, stk. 5, 1. pkt., § 22, stk. 7, § 22, stk. 9, § 22, stk. 10, § 22, stk. 12, § 26, stk. 3, 2. og 3. pkt., § 27 a, stk. 2, 1.
pkt., § 27 d, stk. 1, 2. pkt., § 28, stk. 2, nr. 7, 1. pkt., § 28, stk. 2, nr. 17-21, § 28 c, stk. 3, § 45 a, § 45 b, § 46, stk.
3, § 47, stk. 5, 1. og 3. pkt., § 47 a, § 47 b, § 50, stk. 1, § 51 c, stk. 1, nr. 2, § 59, stk. 2 og 3, § 69, stk. 4, nr. 2, § 69
b, stk. 1-3, § 72 f, stk. 1, 1 og 2. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., § 78, stk. 6, 2. pkt., § 81, stk. 1, § 82 a, stk. 1, 2. og 3.
pkt., § 84, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 84 a, stk. 3-5, § 85, stk. 1 og § 87, stk. 1, nr. 10.
-
Lovændringen vedrører § 22 a, stk. 1, 1. pkt., § 51 b, stk. 2, 1. pkt., § 51 c, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 71, § 71 a, § 71 b, §
76, stk. 1, nr. 5.
-
Lovændringen vedrører § 5, nr. 26 og 32, §6 b, stk. 13, § 9, 1. pkt., § 11 a, overskriften før § 63 a, § 63 a, stk. 1, 2 og 7
og § 84 stk. 1, 2. pkt.
-
Lovændringen vedrører en ændring overalt i loven af »lov om gasforsyning« til: »lov om gasforsyning«, § 2, stk. 4, 2. pkt., §
4, stk. 6, § 20 b, stk. 3, § 58 c, stk. 1 og § 91 a, 1. pkt.
-
Lovændringen vedrører en ændring overalt i loven af »elforbruger« til: »elkunde«, »elforbrugere« til: »elkunder«, »forbrugere«
til: »elkunder«, § 1, § 5, § 22, stk. 1, nr. 6, § 63 a, stk. 2, § 72 b, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, og § 77, stk. 4, 1. pkt., § 6,
§ 7, § 8, § 9, § 10, § 11, § 12, § 19 a, § 20 a, § 22, § 26, § 27 b, § 27 c, § 28, § 28 c, § 45, § 46, § 47 a, § 47 b, § 47 c, §
49, § 50 a, § 51 a, § 51 d, § 52, § 53, § 63 a, § 65, § 67, § 69, § 72, § 73, § 77, § 84 a, § 85 a, § 85 b, § 85 c, § 86 a, § 87,
§ 89, og § 97 a.
-
Lovændringen vedrører § 71 b, stk. 1.