Gældende
Seneste:
LBK nr 2166 af 29/11/2021
Ministerium:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeEcodesignloven
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde,
definitioner m.v.
Kapitel 2 Krav til energirelaterede
produkter m.v.
Kapitel 3 Kontrol m.v.
Kapitel 4 Delegation til andre
statslige myndigheder,
organer m.v.
Kapitel 5 Klager
Kapitel 6 Straf m.v.
Kapitel 7 Ikrafttræden og
ændringsbestemmelser
Bekendtgørelse af lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter1)
Herved bekendtgøres lov om miljøvenligt design af energirelaterede produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 1. november 2019,
med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1176 af 8. juni 2021.
Kapitel 1
Anvendelsesområde, definitioner m.v.
Lovens formål er at fremme udvikling og anvendelse af energieffektive og miljøvenlige energirelaterede produkter med
henblik på at begrænse energiforbruget og belastningen af miljøet i produkternes livscyklus.
Stk. 2.
Loven omfatter alle former for energirelaterede produkter, der er bragt i omsætning, samt komponenter og delkomponenter hertil.
Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse på ibrugtagne eksemplarer af et energirelateret produkt.
I denne lov forstås ved:
-
Bemyndiget repræsentant: Enhver fysisk eller juridisk person, der er etableret i EU/EØS, og som har fået skriftlig fuldmagt fra
producenten, herunder fabrikanten, til i dennes navn at opfylde alle eller en del af forpligtelserne efter loven, regler fastsat i
medfør af loven, en gennemførelsesforanstaltning eller markedsovervågningsforordningen.
-
Bringe i omsætning: Den første gang et energirelateret produkt, uanset salgsmetode, gøres tilgængeligt på EU/EØS’s marked med
henblik på distribution, forbrug eller anvendelse i EU/EØS som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag.
-
Distributør: Enhver fysisk eller juridisk person i forsyningskæden bortset fra producenten, herunder fabrikanten, eller
importøren, som gør et produkt tilgængeligt på markedet.
-
Erhvervsdrivende: Producenten, herunder fabrikanten, den bemyndigede repræsentant, importøren, distributøren, udbyderen af
distributionstjenester eller enhver anden fysisk eller juridisk person, der har forpligtelser i forbindelse med fremstillingen,
tilgængeliggørelsen på markedet eller ibrugtagningen af produkter, som er omfattet af loven eller regler fastsat i medfør af loven
eller en gennemførelsesforanstaltning for produktet.
-
Energirelateret produkt:
a) Ethvert produkt, der indvirker på energiforbruget under anvendelse, og som bringes i omsætning eller ibrugtages, og
b) dele, der er beregnet til at indgå i energirelaterede produkter, som bringes i omsætning, eller som ibrugtages af slutbrugere
som særskilte dele, og hvis miljømæssige egenskaber kan vurderes selvstændigt.
-
Erhvervsmæssig ibrugtagning: En virksomheds ibrugtagning med erhvervsmæssigt formål af et energirelateret produkt, som
virksomheden har fremstillet eller erhvervet, og som virksomheden ikke bringer i omsætning.
-
Fabrikant: Enhver fysisk eller juridisk person, som fremstiller et produkt eller får et produkt konstrueret eller fremstillet
og markedsfører dette produkt under sit navn eller varemærke, og som er identisk med begrebet producent i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter og i denne lovs
forstand.
-
Gennemførelsesforanstaltninger: Foranstaltninger ved -taget af unionsmyndighederne, hvori der fastlægges krav til
energieffektivitet og miljøvenligt design af bestemte energirelaterede produkter eller krav til miljømæssige aspekter deraf.
-
Gøre tilgængelig på markedet: Enhver levering af et produkt med henblik på distribution, forbrug eller anvendelse på
EU-markedet som led i erhvervsvirksomhed mod eller uden vederlag.
-
Ibrugtagning: Slutbrugerens anvendelse i EU/EØS af et energirelateret produkt i overensstemmelse med dets formål.
-
Importør: Enhver fysisk eller juridisk person i EU/EØS, der som led i sin erhvervsudøvelse bringer et energirelateret produkt
fra et tredjeland i omsætning.
-
Komponenter og delkomponenter: Dele, der er beregnet til at indgå i energirelaterede produkter, og som ikke bringes i
omsætning, eller som ikke ibrugtages af slutbrugere som særskilte dele, eller hvis miljømæssige egenskaber ikke kan vurderes
selvstændigt.
-
Livscyklus: Et energirelateret produkts fortløbende og indbyrdes forbundne faser fra dets anvendelse som råmateriale til
endelig bortskaffelse.
-
Onlinegrænseflade: Enhver form for software, herunder et websted, dele af et websted eller en applikation, der drives af eller
på vegne af en erhvervsdrivende, og som giver slutbrugere adgang til den erhvervsdrivendes produkter.
-
Producent: Den fysiske eller juridiske person, der producerer energirelaterede produkter, som er omfattet af loven eller
regler fastsat i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning for produktet, med henblik på produkternes omsætning eller
ibrugtagning, og som markedsfører dette produkt under producentens navn eller varemærke eller med henblik på producentens egen
anvendelse, herunder en fabrikant som defineret i markedsovervågningsforordningens artikel 3, nr. 8, jf. § 2, nr. 7.
-
Udbyder af distributionstjenester: Enhver fysisk eller juridisk person, der som led i erhvervsvirksomhed udbyder mindst to af
følgende tjenester: oplagring, emballering, adressering og forsendelse uden at have ejerskab over de pågældende produkter undtagen
posttjenester som defineret i artikel 2, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF om fælles regler for udvikling
af Fælleskabets indre marked for posttjenester og disse tjenesters kvalitet, pakkeleveringstjenester som defineret i artikel 2,
nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning 644/2018/EU om grænseoverskridende pakkeleveringstjenester og alle andre
posttjenester eller godstransporttjenester.
-
Udbyder af informationssamfundstjenester: En udbyder af en tjeneste som defineret i artikel 1, stk. 1, litra b, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt
forskrifter for informationssamfundets tjenester.
Klima-, energi- og forsyningsministeren2) kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte regler med henblik på
opfyldelse af Danmarks forpligtelser i henhold til EU-retten inden for lovens område.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler eller træffe beslutninger med henblik på at gennemføre eller anvende
EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver, afgørelser og beslutninger om miljøvenligt
design af energirelaterede produkter. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om forbud og påbud samt sanktioner ved
manglende overholdelse af forordninger, direktiver, afgørelser og beslutninger.
Kapitel 2
Krav til energirelaterede produkter m.v.
Ansvaret for, at et energirelateret produkt er i overensstemmelse med loven og regler fastsat i medfør af loven eller en
gennemførelsesforanstaltning, påhviler den producent, herunder fabrikant, som bringer produktet i omsætning, eller dennes
bemyndigede repræsentant.
Stk. 2.
Er producenten, herunder fabrikanten, ikke etableret i EU/EØS, og findes der ingen bemyndiget repræsentant, påhviler ansvaret
efter stk. 1 importøren.
Stk. 3.
Er der ikke en importør, påhviler ansvaret efter stk. 1 en udbyder af distributionstjenester, og findes der ikke en udbyder af
distributionstjenester, påhviler ansvaret efter stk. 1 enhver fysisk eller juridisk person, der bringer produktet i omsætning
eller erhvervsmæssigt ibrugtager det.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne kategorier af energirelaterede
produkter, som bringes i omsætning, skal opfylde et eller flere af følgende krav:
-
Krav til udnyttelsen af den anvendte energi.
-
Miljøkrav.
-
Krav om vurdering af produktets miljømæssige egenskaber og overvejelse af alternative designløsninger.
-
Krav om, at den ansvarlige efter § 4 stiller energimæssige oplysninger om produktet til rådighed for forbrugere og andre, der
håndterer, anvender eller genanvender det energirelaterede produkt.
-
Krav om, at den ansvarlige efter § 4 stiller miljømæssige oplysninger om produktet til rådighed for forbrugere og andre, der
håndterer, anvender eller genanvender det energirelaterede produkt.
Stk. 2.
Regler fastsat efter stk. 1, nr. 2, 3 og 5, fastsættes efter forhandling med miljøministeren.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at energirelaterede produkter skal mærkes på nærmere
fastsat måde, til angivelse af at produktet overholder de krav, der er fastsat i medfør af § 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at den ansvarlige efter § 4, inden et energirelateret
produkt bringes i omsætning, skal sikre og erklære, at produktet er i overensstemmelse med krav fastsat i medfør af §§ 5 og 6
eller en gennemførelsesforanstaltning (overensstemmelseserklæring). Endvidere kan ministeren fastsætte regler om, at den
ansvarlige efter § 4 skal dokumentere, at produktet opfylder kravene.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at den ansvarlige efter § 4 efter anmodning skal udføre måling og
afprøvning af, om produktet overholder de fastsatte krav, når forholdene giver anledning hertil i forbindelse med, at produktet
bringes i omsætning eller senere. Det kan herunder fastsættes,
-
at den ansvarlige efter § 4 skal lade sit produkt udtage til måling og kontrol af en sagkyndig virksomhed eller en godkendt
institution som nævnt i stk. 6, eller
-
at de omhandlede produkter efter anmodning skal indleveres til et anvist prøvningssted eller afprøves på fremstillings-,
installations- eller salgsstedet eller andet relevant sted.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at udtagelse af produkter til kontrol efter stk. 2 kan ske ved
brug af skjult identitet.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at den ansvarlige efter § 4 skal afholde udgifterne ved
udtagelse, måling og kontrol, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om metoder og standarder, som skal være fulgt ved erklæringer,
dokumentation, måling og afprøvning, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at erklæring, dokumentation, måling eller afprøvning som nævnt i
stk. 1 og 2 i særlige tilfælde skal være verificeret af en sagkyndig institution eller virksomhed, som er godkendt af ministeren.
Stk. 7.
Regler i medfør af stk. 5 og 6 fastsættes efter forhandling med miljøministeren.
Den ansvarlige efter § 4, som har bragt et energirelateret produkt i omsætning, eller den erhvervsdrivende, som har
gjort et energirelateret produkt tilgængeligt på markedet, skal straks underrette kontrolmyndigheden og samarbejde med
myndigheden, hvis vedkommende har grund til at tro, at det energirelaterede produkt udgør en risiko, og give nærmere oplysninger
om produktets manglende overensstemmelse og de foranstaltninger, der er truffet for at fjerne risikoen. Den erhvervsdrivende skal
ligeledes straks underrette den ansvarlige efter § 4 om risikoen og give nærmere oplysninger om produktets manglende
overensstemmelse og de foranstaltninger, der er truffet for at fjerne risikoen.
Stk. 2.
Udbydere af informationssamfundstjenester skal på anmodning af kontrolmyndigheden og i særlige tilfælde samarbejde med
kontrolmyndigheden med henblik på at fremme ethvert tiltag, der træffes for at eliminere eller, hvis dette ikke er muligt,
begrænse de risici, der er forbundet med et energirelateret produkt, der udbydes eller var udbudt til salg online gennem deres
tjenester.
Den ansvarlige efter § 4 skal opbevare dokumentation, herunder overensstemmelseserklæringen, som nævnt i § 7, stk. 1 og 2,
i mindst 10 år efter, at det sidste eksemplar af det pågældende produkt er blevet fremstillet. Dokumentationen skal stilles til
rådighed senest 10 dage efter modtagelse af en anmodning herom.
Stk. 2.
Den ansvarlige efter § 4 skal angive sit navn, registrerede firmanavn eller registrerede varemærke og kontaktoplysninger, herunder
postadresse, på det energirelaterede produkt, som den ansvarlige bringer i omsætning, eller på dets emballage, pakken eller et
ledsagedokument.
Stk. 3.
Den ansvarlige producent, herunder fabrikant, efter § 4, stk. 1, skal have en bemyndiget repræsentant, hvor dette er krævet, og
skal give den bemyndigede repræsentant de fornødne beføjelser eller midler til at udføre opgaven.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og
tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger og produkter m.v., som der henvises til i regler
udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler om, hvorledes oplysninger om de internationale vedtagelser og tekniske
specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at den ansvarlige efter § 4, der bringer komponenter
eller delkomponenter i omsætning, stiller relevante oplysninger til rådighed for producenten af et energirelateret produkt, der er
omfattet af regler i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning. Reglerne kan omfatte komponenternes eller
delkomponenternes materialesammensætning samt energi-, materiale- eller ressourceforbrug.
Stk. 2.
Regler i medfør af stk. 1 om miljøkrav fastsættes efter forhandling med miljøministeren.
Kapitel 3
Kontrol m.v.
Kontrolmyndighed, oplysningspligt m.v.
Erhvervsministeren3) eller den, ministeren bemyndiger hertil, fører kontrol med overholdelse af loven, regler fastsat i
medfør af loven og gennemførelsesforanstaltninger. Erhvervsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, fører endvidere
kontrol med, at et energirelateret produkt er i overensstemmelse med de krav, der er fastsat i loven, regler fastsat i medfør af
loven eller en gennemførelsesforanstaltning, og påser, at et energirelateret produkt er i overensstemmelse med
overensstemmelseserklæringen efter § 7, stk. 1.
Stk. 2.
Hvis kontrolmyndigheden i forbindelse med kontrol efter stk. 1 får begrundet mistanke om, at et energirelateret produkt ikke er i
overensstemmelse med regler i medfør af loven eller en gennemførelsesforanstaltning, underrettes den ansvarlige efter § 4 hurtigst
muligt herom.
Stk. 3.
Den ansvarlige efter § 4, som bringer et energirelateret produkt i omsætning, skal efter anmodning give alle oplysninger, som er
nødvendige for varetagelsen af kontrolmyndighedens opgaver efter stk. 1, på et sprog, der er letforståeligt, herunder relevante
dokumenter, tekniske specifikationer, data, oplysninger om overensstemmelse og tekniske aspekter ved produktet, herunder ligeledes
adgang til indlejret software, oplysninger, som er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet af en onlinegrænseflade, eller
relevante oplysninger om forsyningskæden, nærmere detaljer for distributionsnettet, mængder af produkter på markedet og andre
produktmodeller, der har de samme tekniske egenskaber som det pågældende produkt.
Stk. 4.
Enhver, som markedsfører eller erhvervsmæssigt ibrugtager et energirelateret produkt, skal efter anmodning give alle oplysninger,
som er nødvendige for at kunne afgøre, hvem der er ansvarlig for produktet, jf. § 4, herunder relevante dokumenter, tekniske
specifikationer, data, oplysninger om overensstemmelse og tekniske aspekter ved produktet, herunder ligeledes adgang til indlejret
software, oplysninger, som er nødvendige for at kunne fastslå ejerskabet af en onlinegrænseflade, eller relevante oplysninger om
forsyningskæden, nærmere detaljer for distributionsnettet, mængder af produkter på markedet og andre produktmodeller, der har de
samme tekniske egenskaber som det pågældende produkt.
Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed indsamle og behandle, herunder samkøre, oplysninger fra andre offentlige
myndigheder og fra offentligt tilgængelige kilder.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed behandle, herunder samkøre, oplysninger, som myndigheden ud over de tilfælde, der er nævnt
i stk. 1, er i besiddelse af.
Stk. 3.
Kontrolmyndigheden kan i kontroløjemed indsamle og behandle, herunder samkøre, ikkeoffentligt tilgængelige oplysninger fra
offentlige og private virksomheder og erhvervs- eller forbrugerorganisationer.
Adgang til lokaliteter og transportmidler
Kontrolmyndigheden har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til alle erhvervsmæssige
lokaliteter og transportmidler, hvor der kan findes energirelaterede produkter, med henblik på at kunne udtage energirelaterede
produkter til måling og kontrol af, at disse er i overensstemmelse med krav i regler fastsat i medfør af loven eller en
gennemførelsesforanstaltning.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden kan som led i kontrolbesøget foretage tekniske undersøgelser af et energirelateret produkt på stedet.
Stk. 3.
Kontrolmyndigheden kan som en del af dokumentationen af kontrolbesøget fotografere og optage video og medtage prøver til nærmere
analyse eller undersøgelse.
Stk. 4.
Kontrolmyndigheden kan være bistået af en eller flere uafhængige sagkyndige i forbindelse med adgangen efter stk. 1 og tekniske
undersøgelser efter stk. 2.
Stk. 5.
Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af kontrol som nævnt i stk. 1. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Forbud, påbud m.v.
Hvis et produkt ikke er i overensstemmelse med eller en erhvervsdrivende ikke lever op til regler i denne lov, regler
fastsat i medfør af denne lov eller gennemførelsesforanstaltninger, kan kontrolmyndigheden træffe følgende afgørelser over for
enhver, der har bragt et produkt i omsætning efter § 4, har været et led i afsætningen af et produkt eller erhvervsmæssigt
ibrugtager produktet:
-
Påbud om at bringe det energirelaterede produkt i overensstemmelse med kravene.
-
Påbud om at sikre, at det energirelaterede produkt ikke udgør en risiko.
-
Påbud om at overholde visse betingelser, inden det energirelaterede produkt bringes i omsætning eller gøres tilgængeligt på
markedet.
-
Påbud om at advare brugerne om de risici, der er ved produktet, eller at anbringe advarsler på produktet.
-
Påbud om at standse markedsføring, der kan vildlede brugerne.
-
Forbud mod at bringe produktet i omsætning eller gøre det tilgængeligt på markedet eller forbud mod markedsføring eller
erhvervsmæssig ibrugtagning af et energirelateret produkt.
-
Påbud om at tilbagetrække produktet fra markedet.
-
Påbud om at tilbagekalde produktet fra brugerne.
-
Påbud om at destruere produktet på en forsvarlig måde eller på anden vis gøre det ubrugeligt.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden underretter Europa-Kommissionen og de øvrige medlemsstater om enhver afgørelse i medfør af stk. 1 med angivelse
af årsagerne hertil.
Stk. 3.
Kontrolmyndigheden kan lægge undersøgelser af energirelaterede produkter, som er gennemført i en anden EU-medlemsstat, og
afgørelser, som er truffet i en anden EU-medlemsstat, til grund og træffe afgørelse i medfør af stk. 1 eller § 11 b over for
erhvervsdrivende, som bringer et tilsvarende energirelateret produkt i omsætning eller gør det tilgængeligt på markedet, medmindre
kontrolmyndigheden er nået til den modsatte konklusion på grundlag af sin egen kontrol.
Kontrolmyndigheden kan over for den ansvarlige efter § 4, der har bragt et energirelateret produkt i omsætning, den
erhvervsdrivende, der har gjort det energirelaterede produkt tilgængeligt på markedet, og enhver anden erhvervsdrivende, der har
en tilknytning til produktet, end den, der har bragt produktet i omsætning eller gjort det tilgængeligt på markedet, træffe
afgørelse om på en relevant måde at bidrage til at begrænse og forhindre risici i at opstå.
Indhold på onlinegrænseflader
Kontrolmyndigheden kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade at ændre eller fjerne indhold, der henviser til et
energirelateret produkt, der ikke er i overensstemmelse med regler i denne lov, regler fastsat i medfør af denne lov eller en
gennemførelsesforanstaltning.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden kan påbyde ejeren af en onlinegrænseflade udtrykkeligt at vise en advarsel til slutbrugerne i forbindelse med
indhold, der henviser til et energirelateret produkt, der ikke er i overensstemmelse med denne lov, regler fastsat i medfør af
loven eller en gennemførelsesforanstaltning, når slutbrugerne får adgang til onlinegrænsefladen.
Kontrolmyndigheden kan foranledige blokering af en onlinegrænseflade, hvis et påbud efter § 11 b ikke er efterkommet
eller onlinegrænsefladen gentagne gange har solgt eller formidlet salg af energirelaterede produkter, der udgør en alvorlig
risiko.
Stk. 2.
Afgørelse efter stk. 1 om blokering af en onlinegrænseflade træffes af retten ved kendelse efter kontrolmyndighedens begæring.
Inden retten træffer afgørelse, skal den så vidt muligt give parten, som indgrebet retter sig mod, adgang til at udtale sig. I
kendelsen anføres de konkrete omstændigheder i sagen, hvorpå det støttes, at betingelserne for indgrebet er opfyldt.
Stk. 3.
Det påhviler udbydere af informationssamfundstjenester at bistå kontrolmyndigheden ved gennemførelsen af kendelser efter stk. 2.
Stk. 4.
Kontrolmyndigheden skal påse, at et indgreb efter stk. 1 ikke opretholdes ud over det tidsrum, hvor grundlaget for blokeringen er
til stede. Kontrolmyndigheden skal af egen drift eller på foranledning af den, som indgrebet retter sig mod, træffe afgørelse om
ophævelse af blokeringen.
Stk. 5.
Fremsætter den, som indgrebet efter stk. 1 retter sig mod, anmodning om, at blokeringen ophæves, og støttes denne anmodning på, at
der er sket væsentlige ændringer i indholdet af onlinegrænsefladen, skal kontrolmyndigheden, hvis blokeringen ikke ophæves i
medfør af stk. 4, snarest muligt indbringe spørgsmålet for retten. Retten afgør ved kendelse, om indgrebet skal opretholdes. Tages
en anmodning ikke til følge, kan en ny anmodning ikke fremsættes, før der er forløbet 3 måneder fra kendelsens afsigelse.
Offentliggørelse
Kontrolmyndigheden offentliggør resultater af kontrol og afgørelser truffet efter §§ 11-11 c.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af kontrolresultater og afgørelser som nævnt i
stk. 1. Ministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af navne på produkter og fysiske og juridiske personer, hvis produkter
er kontrolleret, og af afgørelser som nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at
offentliggørelse kan ske elektronisk.
Kapitel 4
Delegation til andre statslige myndigheder, organer m.v.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte regler om, at miljøministeren
fører kontrol efter kapitel 3 med overholdelsen af miljøkrav. Miljøministeren udøver i så fald de beføjelser, som i stk. 2 er
henlagt til klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, kan efter forhandling med vedkommende minister
bemyndige andre statslige myndigheder til at udøve nærmere angivne beføjelser, der i loven er tillagt klima-, energi- og
forsyningsministeren.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan bemyndige en sagkyndig institution, en organisation eller en virksomhed til at udøve nærmere angivne
beføjelser vedrørende kontrol, udtagning, måling og afprøvning af energirelaterede produkter, akkrediteret certificering samt
sekretariatsbistand til ministeren. Institutionen m.v. kan ikke træffe bestemmelse om adgang som nævnt i § 10 b eller træffe
afgørelse efter §§ 11-11 c.
Stk. 4.
Erhvervsministeren fører kontol med varetagelsen af opgaver, som er henlagt til en institution m.v. som nævnt i stk. 3.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om videregivelse af oplysninger om resultater af tilsyn til andre
danske eller udenlandske myndigheder eller sagkyndige institutioner m.v. som nævnt i stk. 4, som varetager opgaver i tilknytning
til lovens formål.
Kapitel 5
Klager
Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren eller en myndighed under ministeriet, som ministeren har
henlagt sine beføjelser efter loven til, kan påklages til Energiklagenævnet4). Miljøministerens afgørelser kan påklages til Miljø-
og Fødevareklagenævnet5).
Stk. 2.
Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af
digital selvbetjening, jf. dog § 18 b, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende
kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for
myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter
klagefristens udløb videresende klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den
påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra myndigheden med myndighedens
bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.
Stk. 3.
Når myndigheden videresender klagen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i
klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø- og Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen.
Stk. 4.
Myndigheden skal straks underrette Miljø- og Fødevareklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til nævnet, inddrages i
forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter
nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet.
Stk. 5.
Myndighedens videresendelse af klage til og efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø- og Fødevareklagenævnet skal ske
ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital
selvbetjening, men hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises.
Stk. 6.
Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø- og
Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 2, 4. og 5. pkt., og stk. 3 ikke anvendelse.
Stk. 7.
Afgørelser truffet af en anden myndighed i henhold til loven kan ikke påklages til klima-, energi- og forsyningsministeren
henholdsvis miljøministeren.
Stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forhandling med miljøministeren fastsætte regler om adgangen til at klage til
Energiklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet, herunder om opsættende virkning af klage, afskæring af klageadgang og
søgsmålsfrist til prøvelse af afgørelser truffet af klagenævnene.
Stk. 9.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en myndighed under ministeriet, som
ministeren har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke kan indbringes for ministeren.
Kapitel 6
Straf m.v.
Tvangsbøder
Kontrolmyndigheden kan pålægge udbydere af informationssamfundstjenester tvangsbøder med henblik på at gennemtvinge
handlinger, som det påhviler udbyderne at foretage efter §§ 11 b og 11 c.
Straf
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
-
som ansvarlig efter § 4 eller som erhvervsdrivende undlader at opfylde sine forpligtelser efter § 7 a,
-
som ansvarlig efter § 4 undlader at afgive oplysninger, som vedkommende er forpligtet til at give efter § 10, stk. 3, eller som
erhvervsdrivende undlader at afgive oplysninger, som er nødvendige for at kunne afgøre, hvem der er ansvarlig for produktet efter
§ 10, stk. 4,
-
som ansvarlig efter § 4, erhvervsdrivende eller udbyder af informationssamfundstjenester afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger efter § 7 a, § 8, stk. 1, 2. pkt., og § 10, stk. 3 eller 4,
-
ikke har en bemyndiget repræsentant eller ikke har givet den bemyndigede repræsentant de fornødne beføjelser eller midler til
at udføre opgaven, hvor dette kræves efter § 8, stk. 3,
-
undlader at give kontrolmyndigheden adgang til udtagelse af produkter som nævnt i § 10 b,
-
overtræder eller undlader at efterkomme en afgørelse efter §§ 11-11 b eller
-
omgår eller unddrager sig kontrolmyndighedens kontrol eller forsøger herpå.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i regler, der udstedes i medfør af denne lov, fastsætte bødestraf for overtrædelse af
disse regler.
Stk. 3.
Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel, selv om der
ved overtrædelsen ikke er forvoldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages
særskilt hensyn hertil ved strafudmåling af bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.
Stk. 4.
Har nogen ved én eller flere handlinger eller undladelser begået flere overtrædelser af denne lov eller regler fastsat i medfør af
denne lov, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen ved én eller
flere handlinger overtrådt denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og én eller flere andre love, og medfører
overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller regler fastsat i medfør af
denne lov og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre love.
Stk. 5.
Bestemmelserne i stk. 4 kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.
Stk. 6.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 7
Ikrafttræden og ændringsbestemmelser
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Lov nr. 94 af 9. februar 1994 om normer for energieffektivitet i energiforbrugende udstyr ophæves.
Stk. 3.
Regler, der er fastsat i henhold til lov nr. 94 af 9. februar 1994 om normer for energieffektivitet i energiforbrugende udstyr,
forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Loven træder i kraft den 20. juni 2011.
Stk. 2.
Loven får virkning fra den 20. juli 2011. Indtil den 20. juli 2011 finder de hidtil gældende regler i lov om fremme af
besparelser i energiforbruget anvendelse.
Stk. 3.
Loven finder alene anvendelse på energirelaterede produkter, der er bragt i omsætning eller ibrugtaget den 20. juli 2011
eller senere.
Stk. 4.
Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler i lov om fremme af besparelser i energiforbruget, forbliver
i kraft, indtil de erstattes af regler fastsat efter denne lov.
Lov nr. 455 af 18. maj 2011 om energimærkning af energirelaterede produkter6) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelse:
§ 26. Loven træder i kraft den 20. juni 2011.
Stk. 2.
Loven får virkning fra den 20. juli 2011. Indtil den 20. juli 2011 finder de hidtil gældende regler i lov om fremme af besparelser
i energiforbruget anvendelse.
Stk. 3.
Loven finder alene anvendelse på energirelaterede produkter, der er bragt i omsætning eller ibrugtaget den 20. juli 2011 eller
senere.
Stk. 4.
Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler i lov om fremme af besparelser i energiforbruget, forbliver i kraft,
indtil de erstattes af regler fastsat efter denne lov.
Lov nr. 580 af 18. juni 2012 (Reform af klagesystemet på natur og miljøområdet m.v.)7) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 28
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Loven finder anvendelse på afgørelser truffet i 1. instans efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
(Udelades)
Lov nr. 86 af 28. januar 2014 (Obligatorisk digital selvbetjening ved indgivelse af klage samt obligatorisk videresendelse af
klage over lokalplan til Natur- og Miljøklagenævnet m.v.)8) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 26
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. februar 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Miljøministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 1-6, § 7, nr. 2 og 3, og §§ 8-25.
Stk. 3.
Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser, der træffes, før loven træder i kraft. For sådanne klager finder de
hidtidige regler anvendelse.
Lov nr. 1876 af 29. december 2015 (Skærpet håndhævelse af dokumentationskrav til ecodesign og energimærkning af energirelaterede
produkter, justering af forpligtelsen til at lade udarbejde energimærkning for bygninger med ejerlejligheder, lettelse af
vilkårene for godkendelse som bedre bolig-rådgiver og faktureringsoplysninger til fjernkølingskunder m.v.)9) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 1176 af 8. juni 2021 (Tilpasning af kontrolbeføjelser m.v. i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning
1020/2019/EU af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning
765/2008/EF og 305/2011/EU m.v.)10) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 13, 15, 20, 21, 26-29, 31, 32, 34 og 43, § 2, nr. 6, 7, 9-11, 13-15, 18 og 20, og § 3, nr. 2-6, 9-14, 16, 19-21, 24, 25,
29, 31-35, 37, 40-42, 45, 48-50, 52, 54, 55 og 58-66, træder i kraft den 16. juli 2021.
Stk. 3.
(Udelades)
Stk. 4.
Regler fastsat i medfør af § 3, § 7, stk. 3-5, § 13, stk. 4 og 6, og § 15, stk. 2, i lov om miljøvenligt design af
energirelaterede produkter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1093 af 1. november 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
erstattes af regler udstedt i medfør af § 3, § 7, stk. 4-6, § 13, stk. 3 og 5, og § 15, stk. 2, i lov om miljøvenligt design af
energirelaterede produkter som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, 17, 39 og 43.
Stk. 5-6.
(Udelades)
Energistyrelsen, den 29. november 2021
Stine Leth Rasmussen
/ Rasmus Tengvad
Officielle noter
- Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009
om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (omarbejdning), EU-Tidende 2009, nr. L
285, side 10, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/27/EU af 25. oktober 2012 om energieffektivitet, om
ændring af direktiv 2009/125/EF og 2010/30/EU samt om ophævelse af direktiv 2004/8/EF og 2006/32/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 315,
side 1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2002/EU af 11. december 2018 om ændring af direktiv
2012/27/EU om energieffektivitet, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 210. Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
1999/94/EF af 13. december 1999 om adgang til forbrugeroplysninger om brændstoføkonomi og CO2-emissioner i forbindelse med
markedsføring af nye personbiler, EF-Tidende 2000, nr. L 12, side 16. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/30/EU af 26. februar 2014 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om
elektromagnetisk kompatibilitet, EU-Tidende 2014, nr. L 96, side 79, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/53/EU af
- april 2014 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af radioudstyr på markedet og om ophævelse af
direktiv 1999/5/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 153, side 62, og dele af Kommissionens direktiv 2008/63/EF af 20. juni 2008 om
konkurrence på markederne for teleterminaludstyr, EU-Tidende 2008, nr. L 162, side 20. I loven er der medtaget visse bestemmelser
fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1020/EU af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om
ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning 765/2008/EF og 305/2011/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 169, side 1. Ifølge artikel 288 i
EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således
udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.
-
Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er betegnelsen "Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet" ændret til "Klima-, Energi-
og Forsyningsministeriet".
-
Ved kongelig resolution af 22. juni 2018 blev ressortansvaret for markedsovervågning af miljøvenligt design af energirelaterede
produkter overført fra klima-, energi- og forsyningsministeren til erhvervsministeren, jf. bekendtgørelse nr. 861 af 24. juni 2018
om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene. Ressortansvaret er efter aftale mellem Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet og Erhvervsministeriet nærmere afgrænset til, at følgende bestemmelser overføres til erhvervsministeren:
Lovens § 10, § 11, § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1 og 4-5. Det ligger implicit i overførslen af disse bestemmelser, at også andre
bestemmelser i loven, der er relevante for udstedelse og administration af regler efter de overførte bestemmelser, vil kunne
anvendes af erhvervsministeren. Det gælder f.eks. bestemmelser om formål, almindelige bestemmelser, delegation, gebyrfinansiering
af statslige opgaver, sagsbehandling, klage, straf m.fl.
-
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret for Energiklagenævnet overført fra Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet til Miljøministeriet. Energiklagenævnet er herefter ved kongelig resolution af 8. juni 2016 blevet
ressortoverført til Erhvervsministeriet pr. 1. januar 2017.
-
Det må anses for en fejl, at ”Natur- og Miljøklagenævnet” ikke er ændret til ”Miljø- og Fødevareklagenævnet” i lovens § 14,
stk. 1-6 og 8, ved lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Fejlen vil blive søgt rettet ved
førstkommende lejlighed.
-
Lovændringen vedrører § 5, stk. 1, nr. 4 og 5, § 7, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 7, stk. 2, 1. pkt., § 7, stk. 2, nr. 1, § 7, stk.
3, § 8, 1. pkt., § 9, stk. 1, 1. pkt. og § 10, stk. 2 og 3.
-
Lovændringen vedrører § 14, stk. 2-4.
-
Lovændringen vedrører § 14, stk. 5 og 6.
-
Lovændringen vedrører § 11, stk. 4-6, § 12, stk. 1, og § 15, stk. 1, nr. 3.
-
Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, en ændring overalt i loven, bortset fra § 10, stk. 1, og § 13, stk. 4 og 5,
af ”Erhvervsministeren” til ”Kontrolmyndigheden”, ”erhvervsministeren” til ”kontrolmyndigheden”, og ”erhvervsministerens” til
”kontrolmyndighedens”, § 2, nr. 1-4, 7, 9-10, 14-17, § 3, stk. 2, § 4, stk. 1-3, § 7, stk. 2, nr. 1, § 7, stk. 3-4 og 6§ 7 a, § 8,
stk. 2-3, overskriften til kapitel 3, ny overskrift før § 10, § 10, stk. 1-5, § 10 a, § 10 b, § 11, § 11 a, § 11 b, § 11 c, ny
overskrift før § 12, § 12, stk. 1-2, overskriften til kapitel 4, § 13, stk. 1-4,, § 14, stk. 1-6 og 8 og kapitel 6.