Gældende
Seneste:
LBK nr 64 af 19/01/2024
Ministerium:
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeDyrlægeloven
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde
Kapitel 2 Dyrlægegerning
Kapitel 3 Dyrlægers pligter
Kapitel 4 Lægemidler til dyr
Kapitel 5 Registre
Kapitel 6 Fratagelse af dyrlægers
rettigheder
Kapitel 7 Det Veterinære
Sundhedsråd
Kapitel 8 Veterinære laboratorier
Kapitel 9 Tilsyn, klage og betaling
Kapitel 9 a Obligatorisk digital
kommunikation
Kapitel 10 Straf
Kapitel 11 Ikrafttræden og
overgangsbestemmelser
Bekendtgørelse af lov om dyrlæger
Herved bekendtgøres lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1523 af 26. oktober 2020, med de ændringer, der følger af § 3 i lov
nr. 1547 af 12. december 2023 og lov nr. 1548 af 12. december 2023.
Kapitel 1
Anvendelsesområde
Loven omfatter retten til at udøve dyrlægegerning og dyrlægers pligter samt veterinære laboratorier og Det Veterinære
Sundhedsråd.
Kapitel 2
Dyrlægegerning
Ved dyrlægegerning forstås
-
at tage et dyr under behandling, når der er grund til at antage, at dyret eller den besætning, hvortil det hører, lider af en
smitsom sygdom, hvorom anmeldelse skal indgives i henhold til lovgivningen om smitsomme sygdomme hos dyr,
-
at tage andres dyr under behandling for nogen anden sygdom, til hvis behandling der kræves veterinær indsigt,
-
at tage dyr under behandling under anvendelse af lægemidler, der efter apotekerlovgivningen kun må udleveres mod recept,
-
at udøve veterinær sundhedsrådgivning til ejeren af en besætning eller dennes repræsentant som led i en ordning fastsat i
medfør af denne lov,
-
at udøve veterinær fødevarekontrol og -tilsyn, hvor den veterinære uddannelse er af væsentlig betydning og
-
at udøve anden virksomhed, hvor den veterinære uddannelse er af væsentlig betydning.
Stk. 2.
Ret til at udøve dyrlægegerning og betegne sig som dyrlæge har kun den, der har modtaget autorisation som dyrlæge i henhold til §
3, stk. 1 eller 3, eller som har adgang til at udøve dyrlægegerning i henhold til bestemmelser fastsat i medfør af § 35.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri meddeler efter anmodning autorisation som dyrlæge til den, der har bestået
veterinæreksamen ved Københavns Universitet eller Aarhus Universitet.
Stk. 2.
Ministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved meddelelse af autorisation.
Stk. 3.
Ministeren kan meddele personer, der gennem uddannelse og erhvervsudøvelse i udlandet har opnået kvalifikationer, der kan
sidestilles med uddannelse efter stk. 1, autorisation som dyrlæge her i landet. Autorisationen kan gøres betinget af, at den
pågældende forinden har fulgt undervisningen i visse fag ved Københavns Universitet eller Aarhus Universitet og eventuelt aflagt
prøve i disse fag. I autorisationen kan fastsættes begrænsninger i den pågældendes udøvelse af dyrlægegerning.
Stk. 4.
Den, der autoriseres som dyrlæge i medfør af stk. 1 eller 3, skal aflægge et dyrlægeløfte, hvis ordlyd fastsættes af ministeren.
Stk. 5.
Ministeren fastsætter regler om sprogkrav for dyrlæger, der udøver dyrlægegerning i Danmark.
Stk. 6.
Ministeren offentliggør navnene på autoriserede dyrlæger.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte studiekrav,
midlertidig tilladelse til at bistå dyrlæger under udøvelse af dyrlægegerning, hvis behovet for dyrlægehjælp ikke kan dækkes af
dyrlæger.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om, at personer, der ikke er uddannet som dyrlæge, kan yde dyrlæger bistand under disses udøvelse
af dyrlægegerning, der omfattes af bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 2-6. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke
uddannelseskrav de pågældende skal opfylde. Ministeren kan bestemme, hvilken faglig betegnelse sådanne personer må anvende, samt
at en således fastsat betegnelse kun må anvendes af personer, der har gennemgået den uddannelse og bestået den prøve, som
ministeren har foreskrevet.
Stk. 3.
Ministeren kan meddele tilladelse til og fastsætte regler om, at personer, der ikke er dyrlæger, under udstationering ved danske
styrker i udlandet eller om bord på skibe udøver dyrlægegerning omfattet af bestemmelserne i § 2, stk. 1, nr. 2 og 3. Ministeren
kan træffe bestemmelse eller fastsætte regler om, hvilke uddannelseskrav de pågældende skal opfylde.
Stk. 4.
Veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte studiekrav, må som led i deres uddannelse på Københavns Universitet deltage i
diagnostik og behandling af dyr på universitetets dyrehospitaler og i dyrlægepraksis godkendt af universitetet og udøve
dyrlægegerning som omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 5.
Veterinærstuderende, der opfylder nærmere fastsatte studiekrav, må som led i deres uddannelse på Aarhus Universitet deltage i
diagnostik og behandling af dyr i universitetets undervisningslokaler, i universitetets besætninger og i dyrlægepraksis godkendt
af universitetet og udøve dyrlægegerning som omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 6.
Veterinærstuderendes deltagelse i diagnostik og behandling af dyr og udøvelse af dyrlægegerning, jf. stk. 4 og 5, skal ske efter
en dyrlæges anvisninger og under dennes ansvar.
Stk. 7.
Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke studiekrav der skal være opfyldt, for at veterinærstuderende kan deltage i diagnostik
og behandling af dyr og udøve dyrlægegerning, jf. stk. 4 og 5.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd og Retslægerådet nægte at
meddele en person autorisation som dyrlæge, såfremt den pågældende må antages at være uegnet til at udøve dyrlægegerning på grund
af legemlige eller sjælelige mangler. Autorisation kan endvidere nægtes under de i straffelovens § 78, stk. 2, nævnte
omstændigheder.
Stk. 2.
Den, der nægtes autorisation, kan forlange afgørelsen indbragt for domstolene. Ministeren skal vejlede den pågældende om
prøvelsesretten. Begæring om prøvelse skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Ved en praktiserende dyrlæge forstås en dyrlæge, der udøver de i lovens § 2, stk. 1, nr. 1-4, omhandlede rettigheder.
Stk. 2.
Ved en dyrlægepraksis forstås en virksomhed, hvorfra en eller flere praktiserende dyrlæger udfører deres arbejde.
Stk. 3.
En dyrlæge, der som selvstændig eller ansat vil udøve virksomhed som praktiserende dyrlæge, skal anmeldes til registrering, jf. §
16, stk. 2. Det samme gælder en dyrlægepraksis.
Stk. 4.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, i hvilket omfang de i § 2, stk. 1, nr. 1-4, nævnte
aktiviteter kun må udøves af dyrlæger, der har modtaget bekræftelse på, at de er registreret som praktiserende dyrlæger efter stk.
3.
Tilladelse til at betegne sig som specialist meddeles af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren
fastsætter regler for meddelelse af tilladelse.
Kapitel 3
Dyrlægers pligter
En dyrlæge er under udøvelsen af sin gerning forpligtet til at vise omhu og samvittighedsfuldhed.
Stk. 2.
Får en dyrlæge under udøvelsen af sin gerning kendskab til, at dyrenes sundhed ikke tilgodeses, eller til, at der på bedrifter med
dyr til fødevareproduktion ikke tages de fornødne hensyn vedrørende hygiejne, medicinanvendelse og andre forhold af betydning for
fødevaresikkerheden, skal dyrlægen gøre dyreejeren eller den besætningsansvarlige opmærksom herpå med henblik på at få forholdene
ændret eller om nødvendigt rette henvendelse til rette myndighed. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte
regler herom.
En praktiserende dyrlæge må ikke praktisere uden tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, hvis
dyrlægen gennem ejerskab, ansættelsesforhold eller på anden måde har økonomiske interesser i virksomheder, der fremstiller,
indfører, udfører, oplagrer, forhandler, fordeler, udleverer, opsplitter eller emballerer lægemidler til dyr. Tilladelse kan kun
gives i særlige tilfælde.
Stk. 2.
Reglen i stk. 1 finder ikke anvendelse for dyrlægers fordeling, opsplitning og udlevering af lægemidler til brug i dyrlægepraksis.
Stk. 3.
Hvis en praktiserende dyrlæges ægtefælle, samlever eller beslægtede i lige linje gennem ejerskab, ansættelsesforhold eller på
anden måde har betydelige økonomiske interesser i en virksomhed, der fremstiller, indfører, udfører, oplagrer, forhandler,
fordeler, udleverer, opsplitter eller emballerer lægemidler til dyr, skal dyrlægen give ministeren oplysning derom.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om, hvornår og på hvilken måde oplysningerne som nævnt i stk. 3 skal gives. Ministeren kan meddele
forbud mod, at dyrlægen praktiserer, hvis de forhold, der oplyses, er af en sådan karakter, at de skønnes at kunne påvirke den
praktiserende dyrlæges ordinationsadfærd.
En praktiserende dyrlæge er forpligtet til på anmodning at yde den første fornødne hjælp til alvorligt tilskadekomne dyr
eller dyr med smertevoldende sygdomme eller fødselshindringer, når hurtig hjælp efter de foreliggende oplysninger må anses for
nødvendig. Dyrlægen er dog fritaget for denne forpligtelse, hvis den pågældende har gyldigt forfald eller rettidig hjælp kan ydes
af en anden, som efter forholdene er nærmere dertil.
En praktiserende dyrlæge har inden for det geografiske område, hvor den pågældende har sit sædvanlige klientel, pligt til
at påtage sig veterinært arbejde som et led i offentlig bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos dyr.
Stk. 2.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om vederlaget for praktiserende dyrlægers udførelse af veterinært
arbejde som led i offentlig bekæmpelse af smitsomme sygdomme hos dyr.
En dyrlæge skal afgive de indberetninger og anmeldelser, som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afkræver den
pågældende med henblik på konstatering og bekæmpelse af sygdomme hos dyr samt vedrørende den veterinære fødevarekontrol og det
veterinære fødevaretilsyn. Ministeren kan fastsætte regler for, i hvilket omfang og på hvilken måde dyrlæger af hensyn til
indberetnings- og anmeldepligten skal føre ordnede optegnelser over visse dele af deres virksomhed.
Stk. 2.
En dyrlæge skal på forlangende give ministeren enhver oplysning om forhold i forbindelse med den pågældendes udøvelse af
dyrlægegerning.
Stk. 3.
En dyrlæge skal føre optegnelser over anvendte, ordinerede og udleverede receptpligtige lægemidler. Ministeren kan fastsætte
regler herom samt om, at anvendelse, ordinering og udlevering af receptpligtige lægemidler skal indberettes til eller stilles til
rådighed for tilsynsmyndigheden.
Stk. 4.
Ministeren kan bestemme og fastsætte regler om, at dyrlæger skal føre optegnelser over udlevering og anvendelse af andre end de i
stk. 3 nævnte lægemidler.
Stk. 5.
Ministeren kan som led i tilsynet med dyrlægers ordinationer af afhængighedsskabende lægemidler påbyde en dyrlæge at føre
nøjagtige optegnelser over disse ordinationer.
Stk. 6.
En dyrlæge skal basere indberetninger, attester og udtalelser på en omhyggelig undersøgelse af grundlaget herfor.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri1) kan fastsætte regler om, at dyrlæger skal indberette resultater af
diagnostiske laboratoriefund i forbindelse med undersøgelse for sygdomme hos dyr.
Kapitel 4
Lægemidler til dyr
En dyrlæge må kun udlevere eller ordinere receptpligtige lægemidler til behandling af sygdomstilfælde hos dyr, når
dyrlægen selv har stillet en diagnose for sygdommen, jf. dog § 13. Diagnosen skal være stillet
-
efter en fagligt forsvarlig klinisk undersøgelse, som dyrlægen personligt har foretaget af det eller de syge dyr,
-
efter, at dyrlægen har undersøgt materiale fra det eller de syge dyr eller ladet materialet undersøge på et statsligt eller
andet dertil af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri godkendt laboratorium, jf. dog stk. 2, eller
-
efter, at dyrlægen har gennemgået sygdommens symptomer og forløb med ejeren eller den, der på dennes vegne tager vare på
dyrene, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
I de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte tilfælde er det en betingelse, at dyrlægen har et sådant kendskab til helbredstilstanden i
dyreholdet og til ejeren eller den, der på dennes vegne tager vare på dyrene, at det er fagligt forsvarligt at stille diagnosen på
dette grundlag.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler for anvendelse af lægemidler til forebyggende behandling.
Stk. 4.
Ministeren kan fastsætte regler om anvendelse af lægemidler og andre biologisk virksomme stoffer til dyr, herunder om begrænsning
eller forbud mod anvendelsen af bestemte arter af sådanne stoffer.
Selv om betingelserne i § 12, stk. 1, er opfyldt, må en dyrlæge ikke udlevere eller ordinere receptpligtige lægemidler
til besætningsejerens eller dennes repræsentants efterbehandling af kvæg, for så vidt angår hundyr, der har kælvet, og handyr over
2½ år, jf. dog § 14, stk. 1-4.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om udlevering eller ordinering af receptpligtige lægemidler til besætningsejerens eller dennes
repræsentants efterbehandling af kvæg, for så vidt angår hundyr, der har kælvet, og handyr over 2½ år.
Hvis ejeren af en svine- eller kvægbesætning har indgået skriftlig aftale om basismodulet i en sundhedsrådgivningsordning
efter § 34 a, stk. 1 og 2, i lov om hold af dyr, kan dyrlægen, hvis vedkommende har stillet diagnose for og påbegyndt behandling
af det enkelte dyr, jf. § 12, stk. 1, ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler til besætningsejeren eller dennes
repræsentant til efterbehandling af
-
svin og
-
kvæg, for så vidt angår hundyr, der endnu ikke har kælvet, og handyr indtil 2½ år.
Stk. 2.
I svine- og kvægbesætninger, der er omfattet af en skriftlig sundhedsrådgivningsaftales tilvalgsmodul 1, jf. § 34 a, stk. 3, i lov
om hold af dyr, kan dyrlægen ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler til besætningsejeren eller dennes repræsentant til
-
behandling af de af besætningens svin, der må forventes at blive angrebet af en sygdom, som dyrlægen allerede har
diagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1,
-
behandling af de af besætningens kvæg, for så vidt angår hundyr, der endnu ikke har kælvet, og handyr indtil 2½ år, der må
forventes at blive angrebet af en sygdom, som dyrlægen allerede har diagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1, og
-
efterbehandling af kvæg, for så vidt angår hundyr, der har kælvet, og handyr over 2½ år.
Stk. 3.
I kvægbesætninger, der er omfattet af en skriftlig sundhedsrådgivningsaftales tilvalgsmodul 2, jf. § 34 a, stk. 3, i lov om hold
af dyr, kan dyrlægen ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler til besætningsejeren eller dennes repræsentant til
behandling af de af besætningens kvæg, der må forventes at blive angrebet af en sygdom, som dyrlægen allerede har diagnosticeret i
besætningen, jf. § 12, stk. 1.
Stk. 4.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om en anden aldersgrænse for kvæg, for så vidt angår handyr, i
forbindelse med udlevering og ordinering af receptpligtige lægemidler end den i stk. 1, 2 og 5 anførte.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte regler om udlevering eller ordinering af receptpligtige lægemidler til besætningsejerens eller dennes
repræsentants forudgående behandling og efterbehandling af kvæg, for så vidt angår hundyr, der har kælvet, og handyr over 2½ år, i
besætninger, der ikke er omfattet af sundhedsrådgivningsaftaler, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte regler om, at en dyrlæge i en besætning af andre dyr end dem, der er nævnt i § 34 a, stk. 1 og 2, i lov
om hold af dyr, og som er omfattet af en skriftlig sundhedsrådgivningsaftale, kan ordinere eller udlevere receptpligtige
lægemidler til besætningsejeren eller dennes repræsentant til behandling af dyr i besætningen, der må forventes at blive angrebet
af en sygdom, som dyrlægen allerede har diagnosticeret i besætningen, jf. § 12, stk. 1.
Stk. 7.
I de tilfælde, der er omhandlet i stk. 1-6, skal dyrlægen over for besætningsejeren eller dennes repræsentant nøje beskrive de
kliniske symptomer, som skal være konstateret, før behandlingen påbegyndes.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler for dyrlægers udlevering og ordinering af receptpligtige
lægemidler, jf. §§ 2, 4 og 12 og § 14, stk. 1-3. Ministeren kan herunder fastsætte særlige regler for udlevering og ordinering af
receptpligtige lægemidler til dyr, der ikke anvendes til konsum.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele påbud om, at en dyrlæge skal iværksætte diagnostiske
laboratorieundersøgelser med henblik på at få verificeret den diagnose, som danner grundlag for dyrlægens valg af behandling.
Kapitel 5
Registre
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan oprette et register, der indeholder oplysninger om dyrlæger, herunder
om praktiserende dyrlæger og om dyrlægepraksis. Registeret kan indeholde oplysninger om omfanget af rettigheder samt om
fraskrivelse, fratagelse og frakendelse af dyrlægers rettigheder. Registeret kan endvidere indeholde oplysninger om overtrædelse
af bestemmelser i loven eller regler fastsat i medfør heraf samt af lovgivningen i øvrigt, når overtrædelsen er sket i forbindelse
med udøvelse af dyrlægegerning.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om registerets drift og opbygning, om dyrlægers pligt til at foretage anmeldelse til registrering,
herunder om de oplysninger, der skal fremgå af anmeldelsen, samt om pligten til at indberette ændringer. Ministeren kan endvidere
fastsætte regler om begrænsninger i adgangen til at få oplysninger fra registeret samt om opkrævning af betaling i forbindelse med
udtræk af oplysninger fra registeret.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan indhente de oplysninger hos andre offentlige myndigheder, der er
nødvendige for at kontrollere, at veterinærlovgivningen overholdes, bl.a. med henblik på registersamkøring og sammenstilling af
oplysninger i kontroløjemed, herunder oplysninger om skatteforhold.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om drift af medicinregisteret Vetstat, herunder om
dyrlægers indberetning af oplysninger til registeret, om begrænsninger i adgangen til at få oplysninger fra registeret samt om
opkrævning af betaling i forbindelse med udtræk af oplysninger fra registeret.
Stk. 2.
Ejere af dyrehold med svin eller kvæg betaler samlet 3,0 mio. kr. (2018-niveau) årligt til finansiering af drift af
medicinregisteret VetStat. Fordelingen af beløbet mellem ejere af dyrehold med svin eller kvæg sker forholdsmæssigt i forhold til
disses andel af det samlede antibiotikaforbrug for de to dyrearter.
Stk. 3.
Antibiotikaforbruget opgøres på baggrund af seneste afsluttede periode den 1. juli til og med den 30. juni.
Stk. 4.
Den andel af det samlede beløb efter stk. 2 og 3, som skal betales af ejere af dyrehold med svin, fordeles mellem alle ejere af
dyrehold med svin med et ligeligt beløb pr. besætning registreret i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) den 1. februar i det
år, beløbet opkræves.
Stk. 5.
Den andel af det samlede beløb efter stk. 2 og 3, som skal betales af ejere af dyrehold med kvæg, fordeles mellem alle ejere af
dyrehold med kvæg med et ligeligt beløb pr. årsdyr på grundlag af antal årsdyr i senest afsluttede periode den 1. juli til og med
den 30. juni.
Stk. 6.
Beløbet, jf. stk. 2, pris- og lønreguleres en gang årligt den 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det
generelle pris- og lønindeks.
Kapitel 6
Fratagelse af dyrlægers rettigheder
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fratage en dyrlæge autorisationen, når der er grund til at antage, at
den pågældende på grund af legemlige eller sjælelige mangler, jf. § 5, stk. 1, eller på grund af udvist grov uduelighed ikke
fremtidig vil udøve virksomhed på forsvarlig måde.
Stk. 2.
Under tilsvarende betingelser som anført i stk. 1 kan ministeren fratage en dyrlæge følgende rettigheder:
-
Retten til at udøve virksomhed som praktiserende dyrlæge, jf. § 6.
-
Retten til at udføre offentlige forretninger i henhold til de herom gældende bestemmelser samt til at udføre de i henhold til
lovgivningen om smitsomme sygdomme hos dyr påbudte diagnostiske undersøgelser og udtage materiale til sådanne undersøgelser.
Samtidig bortfalder retten til at udstede attester om resultatet af diagnostiske undersøgelser.
-
Retten til at ordinere lægemidler, der efter apotekerlovgivningen kun må udleveres mod recept.
-
Retten til at distribuere lægemidler i henhold til apotekerlovgivningen.
Stk. 3.
Fratagelse af rettigheder i henhold til stk. 1 og 2 sker for et tidsrum af mellem 1 og 5 år eller for bestandig.
Inden ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri træffer afgørelse om fratagelse af autorisation eller dele heraf i
henhold til § 18, skal sagen forelægges Det Veterinære Sundhedsråd til udtalelse.
Stk. 2.
Det Veterinære Sundhedsråd skal give dyrlægen lejlighed til at udtale sig skriftligt og mundtligt, inden det afgiver sin
udtalelse.
Stk. 3.
Er der tale om fratagelse af autorisation eller dele heraf på grund af legemlige eller sjælelige mangler, skal sagen endvidere
forelægges Retslægerådet.
Stk. 4.
Under sagens behandling har dyrlægen ret til at optræde ved eller sammen med en af den pågældende valgt bisidder, ligesom dyrlægen
og bisidderen har ret til at gøre sig bekendt med sagens akter.
Stk. 5.
Skønner ministeren, at betingelserne for fratagelse foreligger, kan autorisationen eller dele heraf midlertidigt inddrages.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fratage en dyrlæge retten til at ordinere alle eller enkelte grupper af
afhængighedsskabende lægemidler, hvis dyrlægen
-
har overtrådt et påbud meddelt efter § 11, stk. 5,
-
ordinerer afhængighedsskabende lægemidler på uforsvarlig måde eller
-
ordinerer afhængighedsskabende lægemidler til eget eller andre menneskers brug.
Stk. 2.
Fratagelse af den i stk. 1 omhandlede ret sker for et tidsrum af mellem 1 og 5 år eller for bestandig.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fratage en dyrlæge en autorisation, der er givet på grundlag af en
autorisation i et andet land, hvis autorisationen i det andet land fratages dyrlægen eller på anden måde taber sin gyldighed.
En afgørelse efter § 18, § 19, stk. 5, § 20 eller § 21 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for
domstolene.
Stk. 2.
Begæring herom skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen, der skal indeholde oplysning om adgangen til at kræve
domstolsprøvelse og om fristen herfor, er meddelt den pågældende. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri anlægger sag mod
den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3.
Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling
ikke må udøve vedkommende rettighed. Såfremt ministerens afgørelse findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke
ikke har opsættende virkning.
En dyrlæge kan ved dom frakendes autorisationen eller dele heraf, jf. § 18, stk. 2, såfremt vedkommende
-
under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til fødevaresikkerheden eller dyresundheden har forvoldt skade på menneskers eller
dyrs sundhed eller har fremkaldt fare herfor eller
-
har gjort sig skyldig i gentagne overtrædelser af bestemmelser i loven eller regler udstedt i medfør af loven, dog bortset fra
de i § 24 nævnte bestemmelser og regler.
Stk. 2.
Skønner ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, at betingelserne efter stk. 1 er opfyldt, kan ministeren, såfremt der er
nærliggende fare for misbrug, midlertidigt inddrage autorisationen eller dele heraf. Den, hvis autorisation eller dele heraf er
inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet ved domstolene. Ministeren skal vejlede dyrlægen om prøvelsesretten. Begæring om
prøvelse skal fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Det tidsrum, hvori autorisationen eller dele
heraf har været inddraget, fradrages i frakendelsestiden.
Stk. 3.
Frakendelse af autorisationen eller dele heraf sker for et tidsrum af mellem 1 og 5 år eller for bestandig.
Stk. 4.
Frakendelse kan ske for bestandig, hvis vedkommende
-
forsætligt har forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor,
-
er frakendt autorisationen eller dele heraf i et tidsrum af mellem 1 og 5 år og det nye forhold er begået i frakendelsestiden
eller
-
flere gange har fået frakendt autorisationen eller dele heraf i et tidsrum af mellem 1 og 5 år.
Såfremt en dyrlæge gør sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af § 14, stk. 1-3, eller regler fastsat i medfør af
§ 14, stk. 4-6, eller § 15, kan vedkommende ved dom frakendes retten til at indgå aftaler om sundhedsrådgivning og til at ordinere
eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 1-6.
Stk. 2.
Skønner ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, at betingelserne efter stk. 1 er opfyldt, kan ministeren, såfremt der er
nærliggende fare for misbrug, midlertidigt inddrage retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller
udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 1-6. Den, hvis rettigheder er inddraget, kan forlange inddragelsen prøvet ved
domstolene. Ministeren skal vejlede dyrlægen om prøvelsesretten. Begæring om prøvelse skal fremsættes inden 4 uger efter, at
afgørelsen er meddelt den pågældende. Det tidsrum, hvori retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller
udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 1-6, har været inddraget, fradrages i frakendelsestiden.
Stk. 3.
Frakendelse af retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler efter §
14, stk. 1-6, sker for et tidsrum af mellem 1 og 5 år eller for bestandig.
Stk. 4.
Frakendelse kan ske for bestandig, hvis vedkommende
-
er frakendt retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler efter §
14, stk. 1-6, i et tidsrum af mellem 1 og 5 år og det nye forhold er begået i frakendelsestiden eller
-
flere gange har fået frakendt retten til at indgå sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller udlevere receptpligtige
lægemidler efter § 14, stk. 1-6, i et tidsrum af mellem 1 og 5 år.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan til enhver tid efter ansøgning ophæve en i henhold til § 18, § 19, stk.
5, § 20 eller § 21 foretaget fratagelse af rettigheder. Er fratagelse sket for bestandig, og afslår ministeren ansøgning om
ophævelse af fratagelsen, kan den pågældende forlange afgørelsen prøvet ved domstolene, såfremt der er forløbet 1 år efter
fratagelsen og mindst 1 år efter, at generhvervelse af retten senest er nægtet ved dom. § 22, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 2.
Er der ved dom sket frakendelse for bestandig af autorisationen eller dele heraf eller af retten til at indgå
sundhedsrådgivningsaftaler og til at ordinere eller udlevere receptpligtige lægemidler efter § 14, stk. 1-6, jf. §§ 23 og 24, kan
spørgsmålet om generhvervelse tidligst indbringes for domstolene, når der er forløbet 5 år fra frakendelsestidspunktet og mindst 2
år efter, at generhvervelse af retten senest er nægtet. Afgørelsen træffes ved kendelse.
En dyrlæge kan fraskrive sig autorisationen eller en eller flere af de i § 18, stk. 2, omhandlede rettigheder.
Fraskrivelsen kan være begrænset til at angå ordinering af afhængighedsskabende lægemidler eller en nærmere angiven gruppe af
sådanne stoffer. Autorisationen eller fraskrevne rettigheder generhverves, når en fastsat tidsfrist fra fraskrivelsen er udløbet,
og kan i øvrigt generhverves efter ansøgning, såfremt der ikke foreligger omstændigheder, der ville kunne begrunde fratagelse af
autorisationen eller rettigheder efter §§ 18, 20, 21, 23 og 24.
Stk. 2.
Såfremt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri afslår generhvervelse af fraskrevne rettigheder, kan afgørelsen efter
reglerne i § 22, stk. 2, forlanges indbragt for domstolene.
Stk. 3.
Bestemmelsen i § 25 finder tilsvarende anvendelse.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri udsender meddelelse om fratagelse, frakendelse, fraskrivelse eller
generhvervelse af autorisationen eller en eller flere rettigheder, jf. § 18, § 19, stk. 5, og §§ 20, 21, 23, 24 og 26.
Kapitel 7
Det Veterinære Sundhedsråd
Det Veterinære Sundhedsråd består af mindst 5 medlemmer.
Stk. 2.
Rådet nedsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Ministeren skal ved sammensætningen af rådet så vidt muligt
sikre, at der blandt rådets medlemmer er personer med indsigt i de faglige discipliner, der er af særlig betydning for løsning af
de opgaver, der er henlagt til rådet. Ministeren udpeger blandt rådets medlemmer en formand og en næstformand.
Stk. 3.
Ministeren fastsætter regler om rådets virksomhed.
Stk. 4.
Ministeren fastsætter regler om oprettelse af et rådssekretariat og om sammensætningen og driften heraf.
Det Veterinære Sundhedsråd afgiver veterinærfaglige udtalelser og udtalelser vedrørende hold af særlige dyr i sager, der
forelægges rådet af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling. Ministeren kan fastsætte regler om, hvilke myndigheder der
over for rådet kan fremsætte begæring om en udtalelse fra rådet, og i hvilke sager dette kan ske.
Stk. 2.
Rådet skal på begæring af de i stk. 1 nævnte myndigheder inden for disses ressort afgive udtalelser om særlige spørgsmål af
principiel karakter vedrørende forhold af veterinær betydning.
Stk. 3.
Rådet kan indhente udtalelser hos særligt sagkyndige eller anmode sådanne sagkyndige om at deltage i sagens behandling eller i
behandlingen af det forelagte spørgsmål, når behandlingen af en for rådet forelagt sag eller et forelagt spørgsmål forudsætter en
sagkundskab, som rådets medlemmer ikke i tilstrækkeligt omfang er i besiddelse af.
Kapitel 8
Veterinære laboratorier
Oprettelse og drift af laboratorier, som erhvervsmæssigt påtager sig at foretage diagnostiske laboratoriemæssige
undersøgelser for andre med henblik på konstatering af husdyrsygdomme, skal godkendes af ministeren for fødevarer, landbrug og
fiskeri .
Stk. 2.
Fremstilling af vacciner, sera og lignende produkter til forebyggelse af husdyrsygdomme eller til behandling af syge dyr må kun
finde sted efter godkendelse fra ministeren. Ministeren kan fastsætte regler for meddelelse af godkendelse. Godkendelseskravet
gælder dog ikke for statens medicinske og veterinære laboratorier og institutter.
Stk. 3.
Ministeren kan fastsætte regler om godkendelse af laboratoriers indretning og drift. Ministeren kan endvidere fastsætte regler for
de godkendte laboratoriers anvendelse af betegnelser, hvori ordet »godkendt« eller lignende indgår.
Stk. 4.
Ministeren fører tilsyn med de godkendte laboratorier og de virksomheder, der opnår godkendelse i henhold til stk. 2. Ministeren
kan fastsætte regler for udøvelse af og betaling for tilsyn.
Kapitel 9
Tilsyn, klage og betaling
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris veterinærvæsen forestås af en veterinærdirektør, der skal være uddannet
som dyrlæge.
Dyrlæger er undergivet tilsyn af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Stk. 2.
De ved statslige undervisnings- og forskningsinstitutter beskæftigede dyrlæger er, for så vidt angår deres virksomhed ved disse
institutter, undtaget fra bestemmelsen i stk. 1. Dyrlæger beskæftiget ved Københavns Universitets dyrehospitaler eller ved Aarhus
Universitets undervisningslokaler er dog, for så vidt angår deres behandling af andres dyr, undergivet tilsyn af ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri.
Stk. 3.
Dyrlæger skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har betydning for tilsynet, samt vederlagsfrit yde
tilsynsmyndigheden fornøden bistand ved tilsyn, undersøgelser og udtagning af prøver samt andre foranstaltninger, der iværksættes
i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af Den Europæiske Unions forordninger.
Stk. 4.
Personer, der i medfør af § 4, stk. 1, har fået tilladelse til at bistå dyrlæger, og personer, der i henhold til regler fastsat i
medfør af § 4, stk. 2, yder dyrlæger bistand, er undergivet tilsyn af ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling. De i 1.
pkt. nævnte personer skal efter anmodning fra tilsynsmyndigheden give alle oplysninger, som har betydning for tilsynet.
Tilsynsmyndigheden og personer, som er særligt bemyndiget hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation og uden
retskendelse adgang til offentlige og private ejendomme, lokaliteter, transportmidler, forretningsbøger og papirer m.v., herunder
elektroniske data, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven eller til regler, som er
fastsat i medfør af loven eller Den Europæiske Unions forordninger, og kan vederlagsfrit udtage prøver til undersøgelse.
Stk. 2.
Politiet yder om nødvendigt bistand hertil. Ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling kan efter aftale med
justitsministeren fastsætte regler herom.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan meddele de påbud og forbud, der anses for nødvendige for at sikre
overholdelse af loven og regler fastsat i medfør af loven og af Den Europæiske Unions forordninger.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af Den Europæiske Unions
direktiver og beslutninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan endvidere fastsætte regler, som er nødvendige
for anvendelsen af Den Europæiske Unions forordninger om forhold, som er omfattet af loven.
Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet,
kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan
indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.
Dette gælder dog ikke sager efter kapitel 6. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om indgivelse af klager, herunder om
formkrav til klagen.
Stk. 2.
Efter forhandling med den pågældende minister eller vedkommende kommunale organisation kan ministeren fastsætte regler om andre
offentlige myndigheders eller institutioners medvirken ved varetagelse af opgaver efter loven. Ministeren kan fastsætte regler om
adgangen til at klage over disse myndigheders og institutioners afgørelser, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for
anden administrativ myndighed, og om myndigheders eller institutioners adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet
klage.
Afgørelser truffet i henhold til denne lov eller regler udstedt i medfør heraf kan, hvis ikke andet er fastsat i loven
eller i henhold til regler udstedt i medfør heraf, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i afdelingen
omhandlet i § 3, stk. 1, nr. 8, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet, og kan dermed ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 2.
Klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af
digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde
afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter modtagelsen af klagen videresende klagen til klageinstansen.
Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en
udtalelse fra myndigheden med dennes bemærkninger til sagen og de i klagen anførte klagepunkter.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om betaling af omkostninger ved ekstra kontrol, som
udføres, efter at der er påvist manglende overholdelse af loven eller regler fastsat i medfør af loven eller af Den Europæiske
Unions forordninger.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte regler om opkrævning af betaling efter stk. 1.
Dyrlæger betaler til dækning af omkostninger ved kontrol med overholdelse af dyrlægers anmeldepligt vedrørende
smitsomme husdyrsygdomme et årligt beløb på 2.063 kr., hvis dyrlægen pr. 1. juli er registreret i VetStat (Dyrlægeregistret) med
mindst én sundhedsrådgivningsaftale eller pr. 1. juli er registreret i VetStat som tilknyttet en dyrlægepraksis og inden for
perioden fra den 1. januar til og med den 30. juni er registreret med mindst ti ordinationer i VetStat til andre dyregrupper end
dyregrupperne »hest« og »kæledyr«.
Stk. 2.
Beløbet i stk. 1 bliver årligt pr. 1. januar pris- og lønreguleret med den sats for det generelle pris- og lønindeks, der er
fastsat af Finansministeriet. Det regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb og offentliggøres ved bekendtgørelse.
Stk. 3.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om opkrævning efter stk. 1. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om helt eller delvis at undlade opkrævning efter stk. 1.
Betalingsforpligtelser, der er fastsat ved forordning inden for denne lovs område, i denne lov eller i regler udstedt i
henhold til denne lov, og som ikke betales rettidigt, tillægges, medmindre andet er fastsat i Den Europæiske Unions retsakter, en
årlig rente svarende til den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør
dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 100 kr., som reguleres med tilpasningsprocenten i lov om en
satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nærmeste med 10 delelige kronebeløb.
Kapitel 9 a
Obligatorisk digital kommunikation
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Miljø- og
Fødevareministeriet om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale
formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der
udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af ministeriet
som afsender.
Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre
end ministeren for fødevarer, fiskeri og ligestilling, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en
teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med
dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig
underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.
Kapitel 10
Straf
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der
-
overtræder § 2, stk. 2, § 6, stk. 3, § 8, § 8 a, stk. 1, § 9, § 10, stk. 1, § 11, stk. 3 og 6, § 12, stk. 1, § 13, § 14, stk.
1-3 og 7, og § 30, stk. 1 og 2,
-
uden tilladelse efter § 7 betegner sig som specialist,
-
uden tilladelse praktiserer som dyrlæge i tilfælde, hvor en tilladelse efter § 8 a, stk. 1, er påkrævet,
-
undlader at efterkomme forbud efter § 8 a, stk. 4, 2. pkt., påbud efter § 11, stk. 5, og § 15 a, eller påbud eller forbud efter
§ 34,
-
undlader at meddele oplysninger efter § 8 a, stk. 3, eller oplysninger, som er afkrævet vedkommende efter § 11, stk. 1, 1.
pkt., § 11, stk. 2, og § 32, stk. 3 og 4, eller
-
undlader at yde bistand efter § 32, stk. 3.
Stk. 2.
Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis den ved handlingen eller undladelsen skete overtrædelse er begået med forsæt
eller grov uagtsomhed og der ved overtrædelsen er
-
forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor eller
-
opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3.
Såfremt en person, der helt eller delvis har mistet retten til at virke som dyrlæge, udøver sådan virksomhed, straffes vedkommende
med bøde eller fængsel i indtil 2 år.
Stk. 4.
I regler, der er udstedt i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. I
reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler fastsat af Den Europæiske Union om forhold, som er
omfattet af denne lov. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende betingelser
som anført i stk. 2.
Stk. 5.
Ved udmåling af bødestraf i henhold til stk. 1 og 4 skal der for forhold omfattet af §§ 8, 11, 12, 13, 14 eller 15 eller regler
udstedt i medfør heraf ud over de almindelige regler i straffeloven tages hensyn til antallet af sundhedsrådgivningsaftaler, som
den pågældende dyrlæge har indgået.
Stk. 6.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri
tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i
tilkendegivelsen angivet bøde.
Stk. 2.
Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder reglerne i retsplejeloven om krav til indholdet i et anklageskrift og om
ikke at have pligt til at udtale sig tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.
Kapitel 11
Ikrafttræden og overgangsbestemmelser
Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Stk. 2.
Ministeren kan i den forbindelse fastsætte, at lov om dyrlægegerning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 23. januar 2003, helt
eller delvis ophæves.
Stk. 3.
Regler, der er udstedt i medfør af eller opretholdt ved den i stk. 2 nævnte lov, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af bestemmelser udstedt i medfør af denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4.
Personer, der ved denne lovs ikrafttræden er berettiget til at udøve dyrlægegerning, er uanset bestemmelsen i § 2 fortsat
berettiget til at udøve sådan gerning og til at betegne sig som dyrlæge, idet de skal betragtes som autoriseret efter denne lov.
Stk. 5.
En dyrlæge, som ved denne lovs ikrafttræden har fået tilladelse til at betegne sig som specialist, er uanset bestemmelsen i § 7
fortsat berettiget til at virke og betegne sig som specialdyrlæge.
Stk. 6.
Diagnostiske laboratorier, der er godkendt før lovens ikrafttræden, skal uanset bestemmelsen i § 30 betragtes som godkendt efter
denne lov.
Stk. 7.
Virksomheder, der fremstiller vacciner, sera og lignende produkter, og som er godkendt før lovens ikrafttræden, skal uanset
bestemmelsen i § 30 betragtes som godkendt efter denne lov.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser,
som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 431 af 6. juni 2005 (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige
m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 85
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 105 af 20. februar 2006 (Strafskærpelse)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. marts 2006.
Lov nr. 1557 af 20. december 2006 (Gennemsigtighed ved rabatordninger m.v. på medicinområdet, liberalisering af dele af
lægemiddeldistributionen samt forbedring af dyrevelfærd og fødevaresikkerhed) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.4)
Lov nr. 1336 af 19. december 2008 (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige)5) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 167
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der
træffes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 410 af 28. maj 2009 (Sprogkrav og praktiserende dyrlægers uafhængighed)6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juni 2009.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 411 af 28. maj 2009 (Dyrlægers forpligtelser i forbindelse med egenkontrol med dyrevelfærd i landbrugsbesætninger)7)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juni 2009.
Lov nr. 401 af 21. april 2010 (Obligatorisk sundhedsrådgivning m.v.)8) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2010, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 1.
Lov nr. 402 af 21. april 2010 (Beslaglæggelse af lægemidler m.v.)9) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2010.
Lov nr. 562 af 18. juni 2012 (Godkendelse af mærker til dyr, beredskab ved kemisk forurening af dyr, indberetning af
laboratoriefund, ungkvæg m.v.)10) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 2012.
Lov nr. 527 af 28. maj 2013 (Uddannelseskrav i forbindelse med husdyrhold, gruppevis levering af slagtesvin, obligatorisk digital
kommunikation om forhåndsanmeldelse af eksport af levende dyr m.v. og tilsyn med personer, der yder dyrlæger bistand)11)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
Lov nr. 1459 af 17. december 2013 (Obligatorisk digital kommunikation, ændring af klagebestemmelser som følge af ressortoverførsel
m.v.)12) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2.
Administrative forskrifter, der er udstedt i medfør af de hidtidige bestemmelser, vedbliver at være i kraft, indtil de ændres
eller ophæves.
Lov nr. 533 af 29. april 2015 (Forbud mod seksuel omgang eller seksuelle handlinger med dyr, forbud mod salg af hunde på markeder,
avl af familie- og hobbydyr, ændret rådsstruktur m.v.)13) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 5-8, og § 2 træder i kraft den 1. januar 2016.
Lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø- og Fødevareklagenævnet14) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 24 Loven træder i kraft den 1. februar 2017.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Erhvervsministeren15) kan efter høring af miljø- og fødevareministeren fastsætte overgangsregler.
Stk. 4.
(Udelades)
Stk. 5.
Regler, der er fastsat i henhold til hidtil gældende regler, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat
med hjemmel i denne lov. Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 6.
Verserende klagesager i Natur- og Miljøklagenævnet eller Klagecenter for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, der ikke er
færdigbehandlet ved denne lovs ikrafttræden, færdigbehandles og afgøres af Miljø- og Fødevareklagenævnet efter reglerne i denne
lov. Dette gælder dog ikke verserende klagesager ved Natur- og Miljøklagenævnet, som ved lovens ikrafttræden skal færdigbehandles
og afgøres af Planklagenævnet,jf. § 1 i lov om Planklagenævnet.
Stk. 7.
(Udelades)
Lov nr. 1431 af 17. december 2019 (Afgift til finansiering af drift af medicinregisteret VetStat m.v.)16) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 4, træder i kraft den 1. januar 2021.
Lov nr. 1547 af 12. december 2023 (Indarbejdelse af tekstanmærkninger og delegation af sagsforberedelse til private fysiske eller
juridiske personer)17) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Loven træder i kraft den. 1. janaur 2024.
Lov nr. 1548 af 12. december 2023 (Ændringer som følge af etablering af veterinæruddannelse ved Aarhus Universitet)18) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Fødevarestyrelsen, den 19. januar 2024
Nikolaj Veje
/ Birthe Schubart
Officielle noter
-
Ved kongelig resolution af 19. november 2020 blev Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri oprettet, således at der til
dette ministerium blev overført følgende sagsområder: sager vedrørende landbrug, herunder økologi, fødevaresikkerhed,
fødevaresundhed og fødevareforsyning, dyrevelfærd, inklusive de til områderne hørende institutioner m.v., samt sager vedrørende
fiskeri, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1946 af 25. november 2020 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene.
-
Lovændringen vedrører tilføjelse af § 37, stk. 4.
-
Lovændringen vedrører ændring af § 38, stk. 2, og tilføjelse af § 38, stk. 5, hvorefter stk. 5 er blevet stk. 6.
-
Ved bekendtgørelse nr. 98 af 25. januar 2007 er det bestemt, at ændringen træder i kraft den 2. april 2007. Lovændringen
vedrører tilføjelse af § 8 a, § 15 a og § 16 a, og ændring af § 38, stk. 1, nr. 1 og 3.
-
Lovændringen vedrører ophævelse af § 37, stk. 2-4.
-
Lovændringen vedrører tilføjelse af § 3, stk. 5, hvorefter stk. 5 er blevet stk. 6, og tilføjelse af § 38, stk. 1, nr. 3,
hvorefter nr. 3-5 er blevet nr. 4-6, og ændring af § 3, stk. 4, § 8 a, § 38, stk. 1, nr. 3, som er blevet nr. 4, og § 38, stk. 1,
nr. 4, som er blevet nr. 5.
-
Lovændringen vedrører tilføjelse af § 8 b.
-
Ved bekendtgørelse nr. 686 af 24. juni 2010 er det bestemt, at ændringen træder i kraft den 1. juli 2010. Lovændringen vedrører
tilføjelse af § 2, stk. 1, nr. 4, hvorefter nr. 4 og 5 er blevet nr. 5 og 6, og ændring af § 4, stk. 2, § 6, stk. 1 og 4, § 13,
stk. 1, § 14, § 15, § 24, stk. 1, § 24, stk. 2, 1. og 4. pkt., § 24, stk. 3, § 24, stk. 4, nr. 1 og 2, § 25, stk. 2 og § 38, stk.
1, nr. 1.
-
Lovændringen vedrører ændring af § 3, stk. 1 og § 3, stk. 3, 1. og 2. pkt.
-
Lovændringen vedrører tilføjelse af § 11 a og ændring af § 13, stk. 1-2, § 14, § 24, § 25, stk. 2, og § 38, stk. 1, nr. 1.
Overalt i loven er »Det Europæiske Fællesskab« ændret til: »Den Europæiske Union«, og »Det Europæiske Fællesskabs« er ændret til:
»Den Europæiske Unions«.
-
Lovændringen vedrører tilføjelse af § 32, stk. 4, og ændring af § 37 og § 38, stk. 1, nr. 5.
-
Lovændringen vedrører tilføjelse af 3. pkt. i § 36, stk. 1, og indsættelse af §§ 37 a-37 c.
-
Lovændringen vedrører § 28, stk. 1, og § 29, stk. 1.
-
Lovændringen vedører indsættelse af § 36 a.
-
Ved kongelig resolution af 28. november 2016 er betegnelsen Erhvervs- og Vækstministeriet ændret til Erhvervsministeriet, jf.
bekendtgørelse nr. 1777 af 23. december 2016.
-
Lovændringen vedrører indsættelse af stk. 4 og 5 i § 4, ophævelse af § 8 b, ændring af »euforiserende stoffer« til:
»afhængighedsskabende lægemidler« i § 11, stk. 5, tre steder i § 20, stk. 1, og i § 26, stk. 1, 2. pkt., indsættelse af 2. pkt. i
32, stk. 2, og indsættelse af § 36 b samt indsættelse af stk. 2-6 i § 17.
-
Lovændringen verører indsættelse af § 36 c.
-
Lovændringen vedrører ændring af § 3, stk. 1 og 3, § 4, stk. 4, indsættelse af nyt stk. 5 og 6 i § 4, ændring af § 4, stk. 5,
der er blevet stk. 7, og ændring af § 32, stk. 2.