Gældende
Seneste:
LBK nr 390 af 01/04/2020
Ministerium:
Erhvervsministeriet
0 Skatterådet0 Domsdatabasen0 AdministrativeDIS-loven
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde
Kapitel 2 Registreringen
Kapitel 3 Løn- og arbejdsforhold
Kapitel 4 Udslettelse
Kapitel 4 A Bareboatregistrering
Kapitel 5 Straf m.v.
Kapitel 6 Ikrafttræden
Bekendtgørelse af lov om Dansk Internationalt Skibsregister
Herved bekendtgøres lov om Dansk Internationalt Skibsregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 17. januar 2014, med de ændringer,
der følger af lov nr. 1534 af 18. december 2018.
Kapitel 1
Anvendelsesområde
I Dansk Internationalt Skibsregister optages danske skibe, jf. sølovens § 1, stk. 2, og § 2 med en bruttoregistertonnage
på 20 tons/en bruttotonnage på 20 eller derover.
Stk. 2.
Et skib med en bruttoregistertonnage på 20 tons/en bruttotonnage på 20 eller derover, som er udenlandsk ejet, kan optages i
registret, såfremt:
-
danske statsborgere eller selskaber, der efter søloven anses for danske, har rederidrift som en væsentlig aktivitet, og har
betydelig direkte eller indirekte kapitalandel i det udenlandske selskab samt i medfør af kapitalandelen en betydelig indflydelse
ved stemmeret eller lignende og
-
det udenlandske selskab har udpeget en repræsentant her i riget, som kan modtage forkyndelse af stævning på ejerens vegne, er
bemyndiget til at optræde på ejerens vegne i forhold til registreringsmyndighederne, og er ansvarlig for, at de pligter, der
påhviler rederiet i medfør af denne lov, efterkommes.
Stk. 3.
Pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner og lignende anses som skibe efter loven. Flydedokke, kabeltromler, flydende
beholdere og andet lignende materiel anses ikke som skibe.
Stk. 4.
Skibsregistrator kan i særlige tilfælde tillade, at et skib optages i Dansk Internationalt Skibsregister, selv om
nationalitetsbetingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt.
Krigsskibe, fiskerfartøjer, stenfiskerfartøjer og fritidsfartøjer kan ikke optages i Dansk Internationalt Skibsregister.
Et skib, der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, er berettiget til at sejle under dansk flag og er undergivet
dansk ret.
Stk. 2.
For passagerskibe, som overvejende går i fart mellem danske havne og øvrige havne inden for et område, der i Nordsøen og Den
Engelske Kanal begrænses af meridianen 3° vest og breddeparallellen 61° nord og i Østersøen af breddeparallellen 58° nord, finder
§ 10, stk. 2 og 3, ikke anvendelse. § 10, stk. 2 og 3, finder dog anvendelse ved fart til og fra havanlæg i det i 1. pkt. nævnte
område, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
For skibe, der udfører aktiviteter på dansk søterritorium eller dansk kontinentalsokkelområde, som vil kunne omfattes af § 8 a,
nr. 1 eller 2, nr. 3, 1. pkt., eller nr. 4-6, i tonnageskatteloven, finder § 10, stk. 2 og 3, ikke anvendelse. Det er en
betingelse for anvendelse af 1. pkt., at skibene overvejende udfører de omfattede aktiviteter på dansk søterritorium eller
kontinentalsokkelområde i mere end 14 dage inden for 1 måned.
Skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, må ikke transportere passagerer mellem danske havne. Dette
gælder dog ikke ved fart til og fra havanlæg.
Kapitel 2
Registreringen
Registret forestås af skibsregistrator.
Stk. 2.
Anmodning om optagelse af et skib i Dansk Internationalt Skibsregister fritager ejeren for anmeldelsespligten i henhold til lov om
skibsregistrering.
Optagelse kan enten ske ved overførsel fra Skibsregistret med samtlige rettigheder og byrder, ved overførsel fra
udenlandsk register eller som nyoptagelse af færdigbygget skib.
Et skib, der er registreret i et andet register, kan ikke samtidig være registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.
Et skib, der optages i Dansk Internationalt Skibsregister, tildeles nye kendingsbogstaver.
Bestemmelserne om årlige afgifter for registrerede skibe i sølovens §§ 15 a og 15 b finder tilsvarende anvendelse for
skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.
Ejeren af et skib, som er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, skal anmelde ændringer i forhold, som kan have
betydning for den fortsatte registrering.
Kapitel 3
Løn- og arbejdsforhold
Kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold for ansatte på skibe i dette register skal udtrykkelig angive, at de
kun gælder for sådan beskæftigelse.
Stk. 2.
Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er indgået af en dansk faglig organisation, kan kun omfatte personer, som har
bopæl i Danmark, eller som i medfør af EU-retten eller andre indgåede internationale forpligtelser skal sidestilles med personer,
der anses for at have bopæl i Danmark.
Stk. 3.
Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er indgået af en udenlandsk faglig organisation, kan kun omfatte personer, der
er medlemmer af den pågældende organisation, eller personer, der er statsborgere i det land, hvori den faglige organisation er
hjemmehørende, for så vidt de ikke er medlemmer af en anden organisation, med hvilken der er indgået overenskomst som nævnt i stk.
1.
Stk. 4.
Lov om arbejdsretten finder tillige anvendelse i sager, hvor en udenlandsk faglig organisation er part.
Kapitel 4
Udslettelse
Hvis betingelserne for registrering, jf. § 1, ikke længere er til stede, udsletter skibsregistrator skibet af Dansk
Internationalt Skibsregister.
Stk. 2.
Skibsregistrator kan endvidere udslette et skib af Dansk Internationalt Skibsregister ved overtrædelse af § 4.
Stk. 3.
Hvis ejeren er dansk, jf. sølovens § 1, stk. 2, og der i øvrigt ikke foreligger nogen udslettelsesgrund, som omhandlet i lov om
skibsregistrering § 26, stk. 2, overfører skibsregistrator skibet til Skibsregistret med samtlige registrerede rettigheder og
byrder og tildeler skibet nye kendingsbogstaver.
Kapitel 4 A
Bareboatregistrering
Et skib, der ikke efter sølovens § 1 anses som dansk, og som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1
eller § 2 kan anses for at være dansk, kan af befragteren anmeldes til optagelse i Dansk Internationalt Skibsregister. Skibet kan
optages for en periode på op til 5 år. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning fra befragteren forlænge denne periode med
op til 1 år ad gangen.
Stk. 2.
Der kan ikke registreres panterettigheder eller andre rettigheder i et skib, der optages efter stk. 1.
Stk. 3.
Det er en betingelse for optagelse i Dansk Internationalt Skibsregister, at der vedlægges en attest fra den udenlandske
registreringsmyndighed om, at skibet har ret til at føre et andet nationalitetsflag i befragtningsperioden.
Et skib udslettes af registret, når
-
befragtningsaftalen ophører,
-
betingelserne for registrering efter § 11 a ikke længere er til stede,
-
befragteren skriftligt begærer det eller
-
skibet ikke længere efter lovgivningen i skibets hjemland har ret til midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end
hjemlandets.
Stk. 2.
Endvidere udslettes et skib af registret, når det ophugges, forliser, forsvinder eller af udmeldte syns- og skønsmænd, af et
anerkendt klassifikationsselskab eller ved anden fremgangsmåde, der kan sidestilles hermed, erklæres for uistandsætteligt. Når en
sådan udslettelsesgrund foreligger, har befragteren pligt til, senest 30 dage efter at udslettelsesgrunden er blevet befragteren
bekendt, skriftligt at anmelde dette til Skibsregistret.
Et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, og som bareboatbefragtes af en reder, der efter
sølovens § 1 og § 2 ikke kan anses for at være dansk, udslettes ikke af Dansk Internationalt Skibsregister, selv om skibet på
grundlag af en befragtningsaftale optages i et udenlandsk skibsregister. Skibet får i befragtningsperioden ret til midlertidigt at
føre et andet nationalitetsflag end det danske med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Der kan fortsat registreres
panterettigheder og andre rettigheder i skibet i Dansk Internationalt Skibsregister.
Stk. 2.
Skibet kan få ret til at føre et andet nationalitetsflag i op til 5 år fra anmeldelsen. Skibsregistrator kan efter skriftlig
anmodning fra ejeren forlænge denne periode med op til 1 år ad gangen.
Stk. 3.
Det er en betingelse for, at skibet midlertidigt får ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at alle indehavere af
anmeldte rettigheder har givet skriftlig tilladelse til, at skibet skifter flag, og at der tillige er vedlagt en attest fra den
udenlandske registreringsmyndighed om, at skibet kan optages i det udenlandske register. Optages skibet i er register i et land,
der ikke er medlem af Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, kan flagskiftet ikke ske uden særskilt godkendelse. jf.
stk. 5.
Stk. 4.
Det er endvidere en betingelse for, at skibet midlertidigt får ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at
bareboataftalen ikke er indgået med et fremmed selskab eller lignende, hvori skibets ejer har en direkte eller indirekte
kapitalinteresse på 20 pct. eller derover og dermed har indflydelse på selskabets drift. Det gælder dog ikke, hvis det over for
Skibsregistret dokumenteres, at flagskifte er nødvendigt for at opfylde et udenlandsk myndighedskrav om anvendelse af et bestemt
flag som betingelse for markedsadgang.
Stk. 5.
Erhvervsministeren fastsætter efter høring af Skibstilsynsrådet regler om, hvilke nationalitetsflag danske skibe, der
bareboatbefragtes til ikkedanske ejere, kan føre.
Når befragtningsaftalen, jf. § 11 c, ophører, bortfalder retten til at føre et andet nationalitetsflag. Ejeren skal
inden 30 dage efter befragtningsaftalens ophør anmelde dette til Skibsregistret.
Stk. 2.
Endvidere har ejeren af et dansk skib, der midlertidigt har fået ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. § 11 c, pligt til
inden 7 dage skriftligt at anmelde til Skibsregistret, såfremt den pågældende indgår en tidsbefragtningsaftale, hvorefter ejeren
på ny disponerer over skibet i en periode.
Stk. 3.
Skibsregistret kan med henblik på at undgå misbrug kræve dokumentation for, at tidsbefragtningsaftalen har været nødvendig af
kommercielle grunde. Såfremt Skibsregistret ikke anser dokumentationen for fyldestgørende, kan Skibsregistret nægte skibet adgang
til fortsat at føre et andet nationalitetsflag end det danske.
§§ 3, 4, 7 og 10 finder ikke anvendelse på et skib, der midlertidigt fører et andet nationalitetsflag end det danske.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke bevisligheder der skal forelægges ved bareboatregistrering af skibe.
Kapitel 5
Straf m.v.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om:
-
i hvilket omfang bestemmelserne i søloven om skibsregistrering og bestemmelser fastsat i medfør heraf skal finde anvendelse på
skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,
-
registrets indretning og førelse,
-
udfærdigelse af nationalitetsbeviser,
-
mærkning af skibe,
-
krav til den danske kapitalandel eller indflydelse i øvrigt i det udenlandske selskab, jf. § 1, stk. 2, nr 1, som har et skib
registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,
-
at skibsregistrators afgørelser efter loven ikke skal kunne indbringes for højere administrativ myndighed, og
-
at ejeren skal betale et gebyr for optagelse og udslettelse af registret.
Den, der overtræder § 4, § 9, § 11 b, stk. 2, § 11 d, stk. 1, eller § 11 d, stk. 2, straffes med bøde.
Stk. 2.
I forskrifter, der udstedes af erhvervsministeren i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3.
Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.
Kapitel 6
Ikrafttræden
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.1)
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som
de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 460 af 31. maj 2000 (Udvidelse af DIS-ordningen samt beskatning af søfolk og luftfartspersonale i international trafik
m.v.), hvis § 1 angår § 3, stk. 2, og § 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Stk. 1.
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1.2)
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 526 af 7. juni 2006 (Digital skibsregistrering, pant, udlæg m.v. i fiskerirettigheder, fordeling af bjærgeløn og skibes
hjemsted), hvis § 2 angår § 12, nr. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven
træder i kraft på et senere tidspunkt.3)
Stk. 2-6.
(Udelades)
Lov nr. 214 af 24. marts 2009 (Anvendelse af kollektive overenskomster), som angår § 10, stk. 2, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. april 2009.
Lov nr. 1384 af 23. december 2012 (Gennemførelse af vragfjernelseskonventionen, tilpasninger som følge af
passagerrettighedsforordningen, gebyr for sønærings- og kvalifikationsbeviser, indførelse af en årlig afgift for skibe optaget i
skibsregistrene og sanktionering af skibsførerens forpligtelse til at redde de ombordværende m.v.), hvis § 3 angår § 8 a,
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 15. februar 2013, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Lov nr. 1534 af 18. december 2018 (Overenskomstdækning ved offshoreaktiviteter på skibe på dansk søterritorium og
kontinentalsokkelområde), som angår § 3, stk. 2 og 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.4)
Søfartsstyrelsen, den 1. april 2020
Kristina Ravn
/ Neriman Balikci
Officielle noter
-
Lov nr. 408 af 1. juli 1988 blev offentliggjort i Lovtidende den 22. juli 1988.
-
§ 1 trådte i kraft den 23. august 2000, jf. bekendtgørelse nr. 762 af 14. august 2000.
-
§ 2 trådte i kraft den 30. marts 2007, jf. bekendtgørelse nr. 245 af 21. marts 2007.
-
Loven trådte i kraft den 16. januar 2020, jf. bekendtgørelse nr. 30 af 10. januar 2020.