Bemærk: Vores AI-chatbot indeholder ikke bemærkninger til ændringslove. Har du brug for disse kan de findes ved den paragraf som ændringsloven vedrører.
Du chatter i øjeblikket med: Gældende love inkl. lovbemærkninger, bekendtgørelser & ændringslove
For at ændre, hvad AI'en bruger som informationskilde anvend knapperne nedenfor eller vælg en af dine uploadede filer!
Bekendtgørelse af lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Herved bekendtgøres lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af
27. juni 2022, med de ændringer, der følger af § 1, nr. 2, i lov nr. 1162 af 8. juni 2021, lov nr. 2595 af 28. december 2021, § 24
i lov nr. 753 af 13. juni 2023, lov nr. 1545 af 12. december 2023 og § 1, nr. 1 (delvist), i lov nr. 1771 af 28. december 2023.
De ændringer, der følger af § 1, nr. 1 (delvist) og 2, i lov nr. 1771 af 28. december 2023 (Justering af krav til
minimumsnormering i privatinstitutioner), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne
ændring fastsættes af børne- og undervisningsministeren, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 1711 af 28. december 2023.
Den ændring, der følger af § 1, nr. 3, i lov nr. 2594 af 28. december 2021, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da
ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 2, nr. 1, i lov nr. 1771 af 28. december 2023.
Afsnit I
Indledning
Kapitel 1
Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v.
Formål
§ 1
Formålet med denne lov er at
fremme børns og unges trivsel, udvikling og læring gennem dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske
fritidstilbud,
give familien fleksibilitet og valgmuligheder med hensyn til forskellige typer af tilbud og tilskud, så familien så vidt muligt
kan tilrettelægge familie- og arbejdsliv efter familiens behov og ønsker,
forebygge negativ social arv og eksklusion, ved at de pædagogiske tilbud er en integreret del af både kommunens samlede
generelle tilbud til børn og unge og af den forebyggende og støttende indsats over for børn og unge med behov for en særlig
indsats, herunder børn og unge med nedsat psykisk og fysisk funktionsevne, og
skabe sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende
udfordrende for børnene.
Anvendelsesområde m.v.
§ 2
Loven omfatter dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, som har et pædagogisk, socialt og
pasningsmæssigt formål.
Stk. 2.
Forældre med lovligt opholdssted her i landet har ret til ydelser efter denne lov.
Stk. 3.
Forældre kan alene råde over én plads pr. barn i tilbud efter denne lov, jf. dog § 85 a.
Mål, rammer og ansvar for samt tilsyn med dag-, fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud
§ 3
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for henholdsvis fritids- og klubtilbud i kommunen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at fritids- og klubtilbud medvirker til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, jf.
§ 15, stk. 1, i barnets lov, herunder at tilbuddene medvirker til at
skabe indbyrdes sammenhæng mellem tilbuddene efter denne lov og andre relevante love og
yde særlig støtte til de børn og unge under 18 år, der har behov herfor.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre en oversigt over fritids- og klubtilbud i kommunen.
§ 3a
Kommunalbestyrelsen har ansvar for dagtilbuddene.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre kommunens rammer for dagtilbud, herunder eventuelle prioriterede indsatser på
området. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de fastsatte rammer og eventuelle prioriterede indsatser medvirker til, at
dagtilbuddene kan opfylde de krav, der følger af afsnit II, og til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, jf. §
15, stk. 1, i barnets lov.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal som led i fastsættelsen af rammer efter stk. 2 og med henblik på at skabe sammenhæng i børns liv og
kontinuitet i overgangen mellem tilbud fastsætte retningslinjer om
samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolen,
samarbejdet mellem dagtilbud og andre relevante aktører, herunder sundhedsplejen og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), og
videregivelse af relevante oplysninger ved børns overgange fra sundhedsplejen til dagtilbud og fra dagtilbud til
skolefritidsordning eller fritidshjem og skole.
Stk. 4.
Dagtilbud skal medvirke til at yde særlig støtte til de børn i dagtilbud, der har behov herfor.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at udviklingen på dagtilbudsområdet drøftes politisk mindst hvert andet år med udgangspunkt i,
hvordan kommunens rammer for dagtilbud og eventuelle prioriterede indsatser for området efter stk. 2 bidrager til, at
dagtilbuddene kan opfylde de krav, der følger af lovens afsnit II.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen beslutter, om der som følge af drøftelsen efter stk. 5 skal iværksættes tiltag såsom kompetenceudvikling,
supervision m.v., som kan understøtte og kvalificere dagtilbuddenes arbejde med etablering af pædagogiske læringsmiljøer, der
fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen skal offentliggøre en oversigt over dagtilbud i kommunen og satser for tilskud til privat pasning og pasning
af egne børn. Kommunalbestyrelsen må alene anvende betegnelserne privat pasningsordning og fleksibel pasningsordning i alle
offentlige sammenhænge, hvor der refereres til henholdsvis privat pasning og fleksibel pasning, hvortil forældre modtager tilskud
efter § 80. Kommunalbestyrelsen skal et samlet sted på kommunens hjemmeside eller et andet let tilgængeligt sted for borgerne
offentliggøre de fastsatte rammer og eventuelle prioriterede indsatser efter stk. 2, oversigten over dagtilbud i kommunen og
satser for tilskud til privat pasning og pasning af egne børn og øvrige retningslinjer efter afsnit II, II A og V.
§ 4
Kommunalbestyrelsen skal sørge for det nødvendige antal pladser i dag-, fritids- og klubtilbud, herunder det nødvendige
antal pladser i dagtilbud 30 timer om ugen til børn omfattet af § 11, stk. 8, og obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen til
børn omfattet af § 44 a samt andre socialpædagogiske fritidstilbud. Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for det
nødvendige antal pladser i fritids- og klubtilbud m.v. anses for opfyldt, når pladserne stilles til rådighed i det tidsrum, hvor
kommunens elever i folkeskolen har behov herfor.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn og unge under 18 år, der har behov for støtte i et dag-, fritids- eller klubtilbud m.v.
for at kunne trives og udvikle sig, tilbydes en sådan støtte i tilbuddet.
Stk. 3.
Dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge under 18 år, der på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne har et særligt behov for støtte, behandling m.v., der ikke kan dækkes gennem ophold i et af tilbuddene efter denne
lov, oprettes efter bestemmelserne i barnets lov.
§ 5
Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet i daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, enheder i daginstitutioner
efter § 19, stk. 6, dagplejen efter § 21, stk. 2 og 3, obligatoriske læringstilbud efter § 44 a og puljeordninger med tilskud
efter §§ 101 og 102, herunder det pædagogiske indhold, jf. §§ 5 a og 5 b, samt den måde, opgaverne udføres på, herunder at de
rammer og eventuelle prioriterede indsatser, der er fastsat efter § 3 a, stk. 2, efterleves.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammer for tilsynet, herunder beskrive, hvordan tilsynet med det pædagogiske
indhold, jf. stk. 1, tilrettelægges, og
hvordan kommunen anvender anmeldte og uanmeldte tilsynsbesøg og sikrer uvildighed i tilsynet, jf. § 5 a, stk. 2 og 3,
hvordan kommunen anvender data, herunder observationer, i tilsynet, jf. § 5 a, stk. 4 og 5, og
processen for iværksættelse af skærpet tilsyn og for udarbejdelse af en handleplan, jf. § 5 b, stk. 3-5.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal minimum hvert andet år offentliggøre en tilsynsrapport for hver enkelt daginstitution efter § 19, stk.
2-5, og institutionslignende puljeordning med tilskud efter §§ 101 og 102. Kommunalbestyrelsen skal for daginstitutioner med flere
enheder efter § 19, stk. 6, minimum hvert andet år offentliggøre en tilsynsrapport for hver enkelt enhed. Kommunalbestyrelsen skal
for dagplejen efter § 21, stk. 2 og 3, og dagplejelignende puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102 minimum hvert andet år
offentliggøre en samlet tilsynsrapport for dagplejen. Tilsynsrapporten skal offentliggøres på det enkelte dagtilbuds hjemmeside.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet i fritidshjem efter § 52, stk. 2-5, og klubtilbud og andre socialpædagogiske
fritidstilbud efter § 66, stk. 2-5, og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3,
efterleves. Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre rammerne for tilsynet.
Tilsyn med det pædagogiske indhold
§ 5a
Tilsyn med det pædagogiske indhold i dagtilbud omfattet af § 5, stk. 1, skal føres med udgangspunkt i det pædagogiske
grundlag i den pædagogiske læreplan, jf. § 8, stk. 2.
Stk. 2.
Tilsynet skal tilrettelægges, så der både foretages anmeldte og uanmeldte besøg i dagtilbud omfattet af § 5, stk. 1.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal sikre uvildighed i tilsynet.
Stk. 4.
Tilsyn med det pædagogiske indhold skal føres med inddragelse af både kvalitative og kvantitative data, herunder skriftlig
dokumentation fra tidligere tilsynsbesøg, jf. § 5 b, stk. 2, og viden fra tidligere dialog med dagtilbuddet. Har der tidligere
været iværksat et skærpet tilsyn med dagtilbuddet, og har der eventuelt også været udarbejdet en handleplan, jf. § 5 b, stk. 3-5,
skal viden herfra i relevant omfang indgå i grundlaget for det enkelte tilsynsbesøg.
Stk. 5.
Kommunen skal som led i tilsynsbesøget foretage observationer i dagtilbuddet.
Stk. 6.
Kommunen skal som led i tilsynsbesøget indgå i dialog med lederen og medarbejdere i dagtilbuddet.
§ 5b
Kommunen skal efter et tilsynsbesøg indgå i dialog med lederen af dagtilbuddet om vurderingen af kvaliteten af de
pædagogiske læringsmiljøer, herunder eventuelle opfølgende tiltag. Kommunen skal orientere forældrebestyrelsen om vurderingen af
kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer.
Stk. 2.
Kommunen skal skriftligt dokumentere tilsynet med kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer. Den skriftlige dokumentation skal,
i det omfang det er relevant, give konkrete anvisninger på opfølgende tiltag, jf. stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal iværksætte skærpet tilsyn, hvis det vurderes, at kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer eller andre
forhold i dagtilbuddet giver anledning til bekymring.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal iværksætte skærpet tilsyn og udarbejde en handleplan, hvis det vurderes, at kvaliteten af de pædagogiske
læringsmiljøer eller andre forhold i dagtilbuddet giver anledning til alvorlig bekymring. Skærpet tilsyn skal iværksættes, og
handleplan udarbejdes, i umiddelbar forlængelse af at de alvorligt bekymrende forhold er konstateret.
Stk. 5.
Handleplanen skal udarbejdes i dialog med lederen af dagtilbuddet og skal beskrive, hvordan der skal arbejdes med at styrke
kvaliteten af de pædagogiske læringsmiljøer eller andre forhold i dagtilbuddet, og hvordan der skal følges op herpå.
Forældrebestyrelsen skal have en orientering om handleplanen og have mulighed for at komme med bemærkninger. Orienteringen af
forældrebestyrelsen og forældrebestyrelsens eventulle bemærkninger hertil skal ske hurtigst muligt.
§ 6
Lederen af det enkelte kommunale dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. har den pædagogiske og administrative ledelse af
tilbuddet og er ansvarlig over for kommunalbestyrelsen herfor.
Stk. 2.
Lederen af det enkelte selvejende dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. har den pædagogiske og administrative ledelse af tilbuddet
og er ansvarlig over for institutionsbestyrelsen herfor.
Stk. 3.
Lederen af det enkelte udliciterede dag-, fritids- eller klubtilbud m.v. har den pædagogiske og administrative ledelse af
tilbuddet og er ansvarlig over for den private leverandør herfor.
Afsnit II
Dagtilbud til børn indtil skolestart
Kapitel 2
Formål, pædagogisk læreplan, sprogvurdering m.v.
Formål for dagtilbud
§ 7
Dagtilbud skal fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen
er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i et børneperspektiv.
Stk. 2.
Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene give børn omsorg og understøtte det enkelte barns trivsel, læring, udvikling og
dannelse og bidrage til, at børn får en god og tryg opvækst.
Stk. 3.
Børn i dagtilbud skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og læring.
Stk. 4.
Dagtilbud skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Dagtilbud skal som led heri
bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i
det danske samfund.
Stk. 5.
Dagtilbud skal i samarbejde med forældrene sikre børn en god overgang fra hjem til dagtilbud. Dagtilbud skal endvidere i
samarbejde med forældre og skole sikre børn en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og
skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.
Pædagogisk læreplan
§ 8
Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for hele børnegruppen i alderen 0-2 år og for
børnegruppen i alderen fra 3 år og frem til skolestart. Hvis det enkelte dagtilbud har organiseret børnene i andre aldersgrupper,
udarbejdes den pædagogiske læreplan på baggrund af denne organisering. I aldersintegrerede daginstitutioner kan der udarbejdes en
pædagogisk læreplan under hensyntagen til aldersgrupper. I daginstitutioner med flere enheder skal den pædagogiske læreplan
udarbejdes, så der tages højde for børnegruppernes sammensætning og børnenes forskellige forudsætninger i de enkelte enheder, jf.
stk. 3.
Stk. 2.
Den pædagogiske læreplan skal udarbejdes med udgangspunkt i et pædagogisk grundlag, jf. stk. 3 og 4, seks læreplanstemaer, jf.
stk. 4 og 9, og mål for sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø og børns læring, jf. stk. 9.
Stk. 3.
Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det enkelte dagtilbud hele dagen etablerer et pædagogisk læringsmiljø, der
med leg, planlagte vokseninitierede aktiviteter, spontane aktiviteter, børneinitierede aktiviteter og daglige rutiner giver
børnene mulighed for at trives, lære, udvikle sig og dannes. Det pædagogiske læringsmiljø skal tilrettelægges, så det inddrager
hensynet til børnenes perspektiv og deltagelse, børnefællesskabet, børnegruppens sammensætning og børnenes forskellige
forudsætninger.
Stk. 4.
Det skal fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø understøtter børns brede læring, herunder
nysgerrighed, gåpåmod, selvværd og bevægelse, inden for og på tværs af følgende temaer:
Alsidig personlig udvikling.
Social udvikling.
Kommunikation og sprog.
Krop, sanser og bevægelse.
Natur, udeliv og science.
Kultur, æstetik og fællesskab.
Stk. 5.
Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan det pædagogiske læringsmiljø tager højde for børn i udsatte
positioner, så deres trivsel, læring, udvikling og dannelse fremmes.
Stk. 6.
Det skal desuden fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan dagtilbuddet samarbejder med forældrene om børns læring, hvordan
dagtilbuddet inddrager lokalsamfundet i arbejdet med etablering af pædagogiske læringsmiljøer for børn, og hvordan der i børnenes
sidste år i dagtilbuddet tilrettelægges et pædagogisk læringsmiljø, der skaber sammenhæng til børnehaveklassen.
Stk. 7.
Arbejdet med det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø i dagtilbuddet skal integreres i det pædagogiske arbejde med etablering
af pædagogiske læringsmiljøer. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages
under hensyntagen til børnenes alder og modenhed.
Stk. 8.
Den pædagogiske læreplan udgør rammen for det pædagogiske arbejde. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at dagtilbuddene i relation til
den pædagogiske opgave ledes alene med udgangspunkt i den pædagogiske læreplan og i overensstemmelse med den pædagogiske læreplans
børnesyn og brede læringsforståelse, jf. stk. 3 og 4.
Stk. 9.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om pædagogiske mål for, hvad det pædagogiske læringsmiljø i
dagtilbuddet skal understøtte i forhold til børns læring, og om indholdet i de enkelte læreplanstemaer, jf. stk. 4.
§ 9
Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at den pædagogiske læreplan udarbejdes, og for at sikre, at det pædagogiske
arbejde i dagtilbuddet tilrettelægges og udøves inden for rammerne heraf. Lederen af dagtilbuddet er endvidere ansvarlig for at
offentliggøre den pædagogiske læreplan.
Stk. 2.
Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at etablere en evalueringskultur i dagtilbuddet, som skal udvikle og kvalificere det
pædagogiske læringsmiljø. Lederen er ansvarlig for, at arbejdet med den pædagogiske læreplan evalueres mindst hvert andet år med
henblik på at udvikle arbejdet. Evalueringen skal tage udgangspunkt i de pædagogiske mål, som er fastsat i medfør af § 8, stk. 9,
herunder en vurdering af sammenhængen mellem det pædagogiske læringsmiljø i dagtilbuddet og børnenes trivsel, læring, udvikling og
dannelse. Evalueringen skal offentliggøres.
Stk. 3.
Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at sikre en løbende pædagogisk dokumentation af sammenhængen mellem det pædagogiske
læringsmiljø og børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Den pædagogiske dokumentation skal indgå i evalueringen efter
stk. 2, 2. pkt.
§ 10
(Ophævet)
Sprogvurdering og sprogstimulering
§ 11
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af børn i alderen omkring 3 år, der er optaget
i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for
sprogstimulering.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gennemføres en sprogvurdering af alle børn i alderen omkring 3 år, der ikke er
optaget i et dagtilbud, jf. dog stk. 3. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at gennemføre en sprogvurdering af alle børn i
aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart, der ikke er optaget i et dagtilbud, og som ikke har modtaget en sprogvurdering i
3-årsalderen, jf. 1. pkt., eller 2-årsalderen, jf. stk. 4.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen beslutter på baggrund af en konkret, individuel vurdering, om børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold
i landet på grundlag af beskæftigelse eller i henhold til EU-retten, skal have foretaget en sprogvurdering, jf. stk. 2. Forældre
til børn i det tyske mindretal kan fravælge en eventuel sprogvurdering efter stk. 1 og 2. Kommunalbestyrelsen beslutter på
baggrund af en konkret, individuel vurdering, om børn, der har ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der
er fordrevet fra Ukraine, uanset bestemmelserne i stk. 1, 2 og 4 skal have foretaget en sprogvurdering.1)
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at sprogvurderingen efter stk. 1 og 2 fremrykkes til børn i alderen omkring 2 år.
Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med sprogvurderingen i alderen omkring 2 år inddrage andre forhold end sprog hos barnet.
Stk. 5.
Har kommunalbestyrelsen gennemført en sprogvurdering af barnet i alderen omkring 2 år, jf. stk. 4, skal kommunalbestyrelsen ikke
gennemføre en sprogvurdering af barnet i alderen omkring 3 år, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at forældre med børn, der ikke er optaget i et dagtilbud, i forbindelse med sprogvurdering
efter stk. 2 og 4 gøres opmærksomme på muligheden for, at deres barn kan blive optaget i et dagtilbud. Kommunalbestyrelsen har
ansvaret for, at forældre med børn, der har ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra
Ukraine, der ikke er optaget i et dagtilbud, og som ikke har fået en sprogvurdering efter stk. 2 og 4, jf. stk. 3, 3. pkt., gøres
opmærksomme på muligheden for, at deres barn kan blive optaget i et dagtilbud.2)
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der gives sprogstimulering til børn, som på baggrund af en sprogvurdering efter stk. 1, 2
og 4 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Omfanget af sprogstimuleringen skal på baggrund af
sprogvurderingen efter stk. 1, 2 og 4 fastsættes ud fra det enkelte barns behov for sprogstimulering, jf. dog stk. 8.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give et sprogstimuleringstilbud i form af en plads 30 timer om ugen i et dagtilbud efter §
19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, til tosprogede børn, der ikke er i dagtilbud, og som på baggrund af sprogvurdering efter
stk. 2 og 4 vurderes at have behov for sprogunderstøttende aktiviteter. Kravet efter 1. pkt. gælder ikke børn, der har ophold
efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine. Omfanget af disse børns sprogstimulering
skal på baggrund af sprogvurderingen efter stk. 2 og 4 fastsættes ud fra barnets behov.3)
Stk. 9.
Sprogvurdering efter stk. 1, 2 og 4 og sprogstimulering efter stk. 7 og 8 varetages af personer, der har særlige kvalifikationer
til at varetage opgaven.
Stk. 10.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at barnets forældre inddrages i forbindelse med sprogvurdering efter stk. 1, 2 og 4
og sprogstimulering efter stk. 7 og 8, og at forældrene får vejledning i selv at understøtte deres barns sproglige udvikling.
§ 12
Forældre til børn, der skal sprogvurderes efter § 11, stk. 1, 2 og 4, og eventuelt modtage sprogstimulering efter § 11,
stk. 7 og 8, har pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering eller i en
sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder.
Stk. 2.
Kommunen skal træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, jf. lov om en børne- og ungeydelse, hvis forældrene ikke overholder
deres pligt efter stk. 1 og den manglende overholdelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder. Afgørelsen er gældende for det
kvartal, der følger efter kvartalet, hvor afgørelsen er truffet.
Stk. 3.
Kommunen skal, forud for at et barn skal modtage en sprogvurdering efter § 11, stk. 1, 2 og 4, og eventuel sprogstimulering efter
§ 11, stk. 7 og 8, oplyse barnets forældre om, at manglende overholdelse af forældrenes pligt efter stk. 1 kan medføre, at
kommunalbestyrelsen efter stk. 2 træffer en afgørelse om standsning af børneydelsen.
Stk. 4.
Forældre, der selv vil varetage sprogstimulering af barnet, skal meddele dette skriftligt til kommunen, forud for at
sprogstimuleringen påbegyndes. Meddelelsen skal som minimum indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i
sprogstimuleringen, hvor sprogstimuleringen skal foregå, og hvem der skal varetage sprogstimuleringen af barnet.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at føre tilsyn med den sprogstimulering, som forældre selv varetager efter stk. 1.
§ 13
(Ophævet)
Forældrebestyrelse
§ 14
Forældre med børn i en kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution eller i kommunal dagpleje skal have adgang
til at få oprettet en forældrebestyrelse i den kommunale dagpleje eller i den enkelte daginstitution med et flertal af valgte
forældre, jf. dog § 24 a i lov om folkeskolen. Medarbejderne i dagtilbuddet skal være repræsenteret i forældrebestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanter i forældrebestyrelser i kommunale daginstitutioner og kommunal
dagpleje skal have stemmeret. 1. pkt. kan endvidere fraviges efter § 13, stk. 4-7, i lov om kommunale særlige grundskoler for børn
og unge, der er fordrevet fra Ukraine.4)
Stk. 2.
I kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner, som består af flere enheder, skal en forælder fra hver enkelt enhed have
adgang til at være repræsenteret i forældrebestyrelsen. I selvejende daginstitutioner, hvor bestyrelsen har et flertal af valgte
forældre, skal en forælder fra hver enkelt enhed have adgang til at være repræsenteret i bestyrelsen.
Stk. 3.
Forældrebestyrelser kan etableres på tværs af kommunale dagtilbud, hvis de enkelte bestyrelser beslutter det.
Stk. 4.
I forældrebestyrelser efter stk. 3, som etableres på tværs af dagpleje og daginstitution, skal beslutninger, der alene har
betydning for dagplejen, træffes af de forældre, der repræsenterer dagplejen. Endvidere træffes beslutninger, der alene har
betydning for daginstitutionen, af de forældre, der repræsenterer daginstitutionen.
Stk. 5.
Stk. 1 gælder ikke for selvejende daginstitutioner, hvis bestyrelse består af et flertal af valgte forældre.
Stk. 6.
For privatinstitutioner skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med godkendelse efter § 20 påse, at forældrene sikres en
indflydelse svarende til forældreindflydelsen i selvejende daginstitutioner.
Stk. 7.
For privat dagpleje skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med aftalen sikre forældrene indflydelse på dagplejens arbejde med
børnene.
§ 15
Forældrebestyrelsen i en daginstitution skal fastsætte principper for daginstitutionens arbejde, for samarbejdet mellem
dagtilbud og hjem og for anvendelsen af en budgetramme for daginstitutionen inden for de rammer og eventuelle prioriterede
indsatser, som kommunalbestyrelsen har fastsat. Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter
§ 19, stk. 2-4, skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af og opfølgningen på den pædagogiske læreplan, jf. §§ 8 og 9, og i
daginstitutionens arbejde med at skabe gode overgange fra hjem til dagtilbud, mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud
og skole, jf. § 7, stk. 5. Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, kan
beslutte at fravælge et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, jf. dog § 16 b, stk. 2, 4 og 8.
Stk. 2.
Forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje skal fastsætte principper for dagplejens arbejde, for samarbejdet mellem dagtilbud
og hjem og for anvendelsen af en budgetramme for dagplejen inden for de rammer og eventuelle prioriterede indsatser, som
kommunalbestyrelsen har fastsat. Forældrebestyrelsen for den kommunale dagpleje skal inddrages i udarbejdelsen og evalueringen af
og opfølgningen på den pædagogiske læreplan, jf. §§ 8 og 9, og i dagplejens arbejde med at skabe gode overgange fra hjem til
dagtilbud og mellem dagtilbud, jf. § 7, stk. 5.
Stk. 3.
Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de rammer og eventuelle prioriterede indsatser, som kommunalbestyrelsen har
fastsat. I selvejende og udliciterede daginstitutioner varetager forældrebestyrelsen endvidere sine opgaver inden for det formål
og idegrundlag, der er fastsat i vedtægten, jf. § 16, stk. 2 og 3.
Stk. 4.
Forældrebestyrelsen har indstillingsret og ret til at deltage ved ansættelsen af lederen i kommunale, selvejende og udliciterede
daginstitutioner og i den kommunale dagpleje.
Stk. 5.
Forældrebestyrelsen har indstillingsret ved ansættelsen af personale i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og i
den kommunale dagpleje.
§ 16
Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne vedtægter for styrelsen af de
kommunale dagtilbud.
Stk. 2.
Den selvejende daginstitutions bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen en vedtægt for styrelsen af
institutionen. Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3.
Den private leverandør af den udliciterede daginstitution udarbejder efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen en vedtægt
for styrelsen af institutionen. Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan ikke til en forældrebestyrelse overlade opgaver med at føre tilsyn og beføjelser, der følger af
kommunalbestyrelsens bevillings- og arbejdsgiverkompetence.
Frokost i daginstitutioner
§ 16a
Alle børn i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner og privatinstitutioner efter § 19 skal have et sundt
frokostmåltid alle hverdage, jf. dog stk. 3 og 4 og § 16 b, stk. 1-3.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at et sundt frokostmåltid indgår som en del af dagtilbudsydelsen i kommunale, selvejende og
udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, for alle børn i samme aldersgruppe.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen træffer efter ansøgning fra et barns forældre afgørelse om, at et barn kan fritages fra et sundt frokostmåltid
efter stk. 1, hvis barnet har en lægedokumenteret allergi eller anden sygdom, som kræver en specialkost, og kommunen ikke på
forsvarlig vis kan give barnet et sundt frokostmåltid i daginstitutionen.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at børn i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, der
hovedsagelig anvender skovens areal eller lignende naturområder som grundlag for barnets ophold i daginstitutionen, ikke skal
omfattes af et sundt frokostmåltid efter stk. 1.
§ 16b
Forældrebestyrelsen i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, kan beslutte at
fravælge et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, jf. dog stk. 2, 4 og 8.
Stk. 2.
I kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, som består af flere enheder, jf. § 19, stk. 6, kan
et simpelt flertal af forældre med børn i den pågældende enhed beslutte at fravælge et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1.
Forældrene har én stemme for hvert barn, de har i enheden.
Stk. 3.
Forældre med børn i privatinstitutioner efter § 19, stk. 5, kan beslutte at fravælge et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1.
Beslutningen efter 1. pkt. træffes ved simpelt flertal af forældre, der har børn i den pågældende privatinstitution. Forældrene
har én stemme for hvert barn, de har i privatinstitutionen. Forældre med børn i privatinstitutioner efter § 19, stk. 5, skal
mindst hvert andet år og højst én gang om året have mulighed for at fravælge et sundt frokostmåltid. Frokostmåltidet skal ophøre,
senest 6 måneder efter at forældrenes beslutning om fravalg er modtaget af privatinstitutionen. Forældre med børn i
privatinstitutionen er ansvarlige for at oplyse privatinstitutionen om beslutningen efter 1. pkt. Privatinstitutionen skal
fastsætte og offentliggøre retningslinjer for forældrenes fravalg af frokostmåltidet efter § 16 a, stk. 1, herunder længden af
perioden for forældrenes fravalg af et sundt frokostmåltid og frister og procedurer for formidling af forældrenes beslutning om
fravalg til privatinstitutionen.
Stk. 4.
Hvis kommunalbestyrelsen efter § 16 a, stk. 2, har besluttet, at et sundt frokostmåltid indgår som en del af dagtilbudsydelsen i
kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, for alle børn i samme aldersgruppe, kan forældre ikke
træffe beslutning efter stk. 1 og 2.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal mindst hvert andet år og højst én gang om året give mulighed for fravalg efter stk. 1 og 2 af et sundt
frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1. Frokostmåltidet skal ophøre, senest 6 måneder efter at forældrenes beslutning om fravalg er
modtaget af kommunalbestyrelsen. Forældrebestyrelsen eller forældrene i den enkelte enhed er ansvarlig for at oplyse
kommunalbestyrelsen om forældrenes beslutning om fravalg af et sundt frokostmåltid.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen skal forud for forældrebestyrelsens eller forældrene i den enkelte enheds beslutning efter stk. 1 og 2 oplyse
forældrebestyrelsen eller forældrene i den enkelte enhed om kommunens forventede takst for et sundt frokostmåltid, jf. § 32 a,
stk. 3.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør retningslinjer for forældrenes fravalg, jf. § 16 b, stk. 1, 2, 5 og 6, af et sundt
frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, herunder længden af perioden for forældrenes fravalg og frister og procedurer for formidling
af forældrenes beslutning om fravalg til kommunalbestyrelsen.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældrebestyrelsen eller forældrene i den enkelte enhed i kommunale, selvejende og
udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, ikke kan fravælge et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, hvis det
vurderes, at et sundt frokostmåltid af både sociale og sundhedsmæssige årsager er særlig påkrævet for børnene i den pågældende
daginstitution eller enhed. Kommunalbestyrelsens beslutning efter 1. pkt. gælder for den periode, kommunalbestyrelsen i medfør af
stk. 7 har fastsat for forældrebestyrelsens eller forældrene i den enkelte enheds mulighed for fravalg.
Forældrearrangerede frokost- og madordninger
§ 17
Forældrebestyrelsen i en daginstitution eller forældrene i den enkelte enhed i kommunale, selvejende eller udliciterede
daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, der efter § 16 b, stk. 1 og 2, har fravalgt et sundt frokostmåltid eller ikke er omfattet
af et sundt frokostmåltid, jf. § 16 a, stk. 4, kan beslutte at oprette en forældrearrangeret frokostordning.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte et maksimumbeløb for forældrenes betaling til forældrearrangerede frokostordninger efter stk.
1.
Stk. 3.
Forældrebestyrelsen eller forældrene i den enkelte enhed i kommunale, selvejende eller udliciterede daginstitutioner efter § 19,
stk. 2-4, kan beslutte at oprette en forældrearrangeret madordning for den mad, der ikke udgør frokostmåltidet.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte rammer for forældrearrangerede frokost- og madordninger efter stk. 1 og 3. Forældrebestyrelsen
eller forældrene i den enkelte enhed i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, beslutter
inden for de eventuelle rammer, kommunalbestyrelsen har fastsat, hvordan ordningerne skal tilrettelægges.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan efter anmodning fra forældrebestyrelsen eller forældrene i den enkelte enhed beslutte at ansætte
køkkenpersonale til forældrearrangerede frokost- eller madordninger efter stk. 1 og 3. Kommunalbestyrelsen afholder udgiften til
administration af ansættelsesforholdet.
Stk. 6.
Forældre med børn i en privatinstitution efter § 19, stk. 5, der efter § 16 b, stk. 3, har fravalgt et sundt frokostmåltid, kan
beslutte at oprette en forældrearrangeret frokostordning. Forældre med børn i en privatinstitution kan endvidere beslutte at
oprette en forældrearrangeret madordning for den mad, der ikke udgør frokostmåltidet. Privatinstitutionen kan fastsætte rammer for
forældrearrangerede frokost- og madordninger. Forældre med børn i privatinstitutionen beslutter inden for privatinstitutionens
eventuelle fastsatte rammer, hvordan ordningerne skal tilrettelægges. De enkelte forældre med børn i privatinstitutionen
beslutter, om de vil benytte den forældrearrangerede frokost- eller madordning efter 1. og 2. pkt.
Stk. 7.
De enkelte forældre med børn i kommunale, selvejende eller udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, beslutter, om de
vil benytte den forældrearrangerede frokost- eller madordning efter stk. 1 og 3. Forældrene, der benytter den forældrearrangerede
frokost- eller madordning, betaler udgifterne til ordningerne, jf. dog stk. 9, herunder administration af ordningerne og en
eventuel lønudgift til køkkenpersonale, jf. stk. 5. Udgiften til frokost- og madordninger efter stk. 1 og 3 opgøres eksklusive
ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde at administrere forældrearrangerede frokost- og madordninger efter stk. 1, 3 og 6. Forældrene
betaler kommunalbestyrelsens udgifter til administration efter 1. pkt., jf. dog stk. 5.
Stk. 9.
Når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at give økonomisk fripladstilskud, behandlingsmæssigt fripladstilskud eller
socialpædagogisk fripladstilskud efter § 43, stk. 1, nr. 2-4, skal kommunalbestyrelsen tillige give forældre med børn i
daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, som har valgt at være med i en forældrearrangeret frokostordning efter stk. 1 eller 6, et
økonomisk fripladstilskud, behandlingsmæssigt fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskud til det forældrearrangerede
frokostmåltid efter stk. 1 eller 6. Kommunalbestyrelsen skal administrere og afholde udgiften til administration ved tildeling af
fripladstilskud.
Stk. 10.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et økonomisk tilskud til at nedsætte forældrenes betaling for forældrearrangerede
madordninger efter stk. 3 og 6. Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om at give et økonomisk tilskud til at nedsætte
forældrenes betaling, jf. 1. pkt., skal tilskuddet til de enkelte forældre gives under hensyn til de pågældende forældres
økonomiske forhold. Kommunalbestyrelsen skal administrere og afholde udgiften til administration ved tildeling af tilskuddet.
Stk. 11.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om fripladstilskud til forældrearrangerede frokostordninger.
Central evaluerings- og rådgivningsfunktion
§ 18
Den centrale evaluerings- og rådgivningsfunktion for dagtilbud, der er tilknyttet Danmark Evalueringsinstitut, jf. lov om
Danmarks Evalueringsinstitut, skal forestå systematisk indsamling, analyse og formidling af viden samt evaluering på
dagtilbudsområdet.
Stk. 2.
Dagtilbud og kommuner kan søge inspiration og vejledning vedrørende evaluering og kvalitetsudvikling hos den centrale evaluerings-
og rådgivningsfunktion.
Stk. 3.
Den centrale evaluerings- og rådgivningsfunktion kan indhente de oplysninger fra kommuner og dagtilbud, der skønnes af betydning
for evaluerings- og rådgivningsfunktionens opgaver.
§ 18a
Dagtilbud kan søge rådgivning vedrørende børnemiljø hos Dansk Center for Undervisningsmiljø, jf. lov om elevers og
studerendes undervisningsmiljø.
Kapitel 3
Etablering og drift af dagtilbud
Dagtilbud i daginstitutioner
§ 19
Dagtilbud kan etableres som daginstitutioner.
Stk. 2.
Daginstitutioner kan drives af en eller flere kommuner som kommunal daginstitution.
Stk. 3.
Daginstitutioner kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som selvejende daginstitution. Reglerne i
denne lov om selvejende daginstitutioner finder anvendelse for daginstitutioner som nævnt i 1. pkt.
Stk. 4.
Daginstitutioner kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som udliciterede daginstitutioner.
Reglerne i denne lov om udliciterede daginstitutioner finder anvendelse for daginstitutioner som nævnt i 1. pkt.
Stk. 5.
Daginstitutioner kan med kommunalbestyrelsens godkendelse drives af private leverandører som privatinstitution. Reglerne i denne
lov om privatinstitutioner finder anvendelse for daginstitutioner som nævnt i 1. pkt.
Stk. 6.
Daginstitutioner, som drives efter stk. 2-5, kan bestå af flere enheder.
§ 19a
Kommunalbestyrelsen skal sikre en normering i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk.
2-4, og puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102, som indebærer, at der minimum er én pædagogisk personale pr. tre børn i
alderssvarende daginstitutioner til 0-2-årige børn og én pædagogisk personale pr. seks børn i alderssvarende daginstitutioner til
3-årige børn indtil skolestart.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at børn under 3 år indgår i normeringen efter stk. 1, så der er minimum én pædagogisk personale
pr. tre børn, frem til den 1. i måneden efter at barnet er fyldt 3 år.
Stk. 3.
Normeringen efter stk. 1 og 2 i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, og puljeordninger med
tilskud efter §§ 101 og 102 skal opgøres som et årligt gennemsnit i kommunen.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsesmetode for normeringen i daginstitutioner efter stk. 1 og
2.
§ 20
Kommunalbestyrelsen i institutionskommunen skal godkende privatinstitutioner. En privatinstitution, som opfylder
lovgivningens og kommunalbestyrelsens betingelser for godkendelse, har krav på godkendelse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør kriterier for godkendelse efter stk. 1. Privatinstitutioner skal opfylde
kriterierne for godkendelse senest 6 måneder efter offentliggørelse heraf. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om driftsgaranti.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde godkendelsen af en privatinstitution, hvis institutionen ikke opfylder de kriterier, som
institutionen blev godkendt på baggrund af, eller privatinstitutionen har optaget mere end 30 pct. børn fra et udsat boligområde,
jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., i løbet af et kalenderår, jf. § 26 a, stk. 3.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan opkræve et depositum i forbindelse med ansøgning om godkendelse efter stk. 1. Kommunalbestyrelsens
afgørelser efter stk. 1-4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Dagtilbud i private hjem og andre lokaler i børnenes hjemlige miljø
§ 21
Dagtilbud kan etableres som dagpleje i dagplejerens eller børnenes private hjem eller i andre lokaler i børnenes hjemlige
miljø. Dagpleje, der anvendes til midlertidig pasning af børn, kan dog etableres i andre lokaler end dagplejerens hjem, børnenes
hjem eller børnenes hjemlige miljø. I dette tilfælde er det et krav, at pasningen sker som følge af midlertidigt fravær af kortere
varighed hos børnenes egen dagplejer.
Stk. 2.
Dagpleje efter stk. 1 kan drives af kommunen som kommunal dagpleje.
Stk. 3.
Dagpleje efter stk. 1 kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af en privat leverandør som privat dagpleje.
§ 22
Kommunalbestyrelsen skal godkende private hjem og andre lokaler til brug for dagpleje, jf. § 21.
Stk. 2.
Der kan i den enkelte dagpleje modtages op til fem børn. Varetages dagplejen af flere personer, kan kommunalbestyrelsen beslutte,
at der i dagplejen kan modtages op til ti børn.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dagplejerens egne børn i samme aldersgruppe som de øvrige dagplejebørn i dagplejehjemmet kan
indgå i det antal børn, dagplejeren modtager betaling for.
Hovedsprog i dagtilbud
§ 22a
Hovedsproget i daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, og dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3, skal være dansk, jf. dog
stk. 2. Daginstitutioner oprettet af det tyske mindretal er ikke omfattet af 1. pkt.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at hovedsproget i daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, og dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3,
kan være engelsk, tysk eller fransk, hvis kommunalbestyrelsen efter en konkret vurdering skønner, at det ikke medfører
integrationsmæssige problemer. For selvejende daginstitutioner efter § 19, stk. 3, privatinstitutioner efter § 19, stk. 5, og
private dagplejere efter § 21, stk. 3, kan kommunalbestyrelsens beslutning alene træffes efter anmodning fra institutionen eller
dagplejeren.
Stk. 3.
For selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 3 og 4, og privat dagpleje efter § 21, stk. 3, skal
kommunalbestyrelsen træffe beslutning efter stk. 2 i forbindelse med indgåelsen af driftsaftalen eller ændringer heraf.
Stk. 4.
For privatinstitutioner efter § 19, stk. 5, skal kommunalbestyrelsen træffe beslutning efter stk. 2 som led i godkendelsen af
institutionen. For allerede godkendte pri-vatinstitutioner kan der udarbejdes et tillæg til den eksisterende godkendelse.
Særtilbud i form af et dagtilbud5)
§ 22b
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dagtilbud etableret efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, drives som et
særtilbud i form af et dagtilbud, hvor alle pladser er forbeholdt børn, der har ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse
til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
Stk. 2.
For særtilbud efter stk. 1, som er drevet af en privat leverandør efter § 19, stk. 3 og 4, og § 21, stk. 3, kan
kommunalbestyrelsens beslutning efter stk. 1 alene træffes efter anmodning fra tilbuddet.
Stk. 3.
Hovedsproget i særtilbud efter stk. 1 kan uanset bestemmelsen i § 22 a, stk. 1, være ukrainsk. Børn i disse tilbud skal
introduceres til det danske sprog.
Stk. 4.
Særtilbud efter stk. 1 er uanset bestemmelsen i § 8, stk. 1, ikke omfattet af krav om udarbejdelse af en pædagogisk læreplan. I
disse tilbud skal arbejdet med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse ske med udgangspunkt i det pædagogiske grundlag, jf. §
8, stk. 2.
Befordring til børn mellem hjem og dagtilbud m.v.6)
§ 22c
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at tilbyde befordring mellem hjem eller dettes nærhed og dagtilbud til børn, der har
ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
Kapitel 4
Optagelse, pasningsgaranti, plads i anden kommune, opsigelse, udmeldelse, overgang til skole m.v.
Optagelse og pasningsgaranti i opholdskommunen
§ 23
Alle børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud indtil skolestart, som er det tidspunkt, hvor barnet enten
begynder i fritidshjem eller skolefritidsordning (SFO) forud for undervisningsstart, påbegynder hjemmeundervisning eller starter i
børnehaveklasse.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal på alle hverdage med undtagelse af den 5. juni og den 24. december tilbyde forældre pasningsgaranti i
dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3.
Stk. 3.
Pasningsgarantien indebærer, at kommunalbestyrelsen har pligt til at anvise plads i et alderssvarende dagtilbud efter § 19, stk.
2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, dog ikke dagtilbud, hvor hovedsproget efter kommunalbestyrelsens beslutning, jf. § 22 a, stk. 2, er
engelsk, tysk eller fransk, til alle børn i aldersgruppen over 26 uger og indtil barnets skolestart. Ønsker forældrene en plads i
umiddelbar forlængelse af de 26 uger, har kommunalbestyrelsen en frist på yderligere 4 uger til at tilbyde en plads.
Stk. 4.
Ønsker kommunalbestyrelsen som led i opfyldelsen af pasningsgarantien efter stk. 2 og 3 at anvise børn, som har bopæl uden for
udsatte boligområder, plads i en kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution eller enhed heri, der er beliggende i et
boligområde, der optræder på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a i lov om almene boliger m.v., skal barnet ligeledes
tilbydes en plads i et andet dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 eller 3, som ikke er beliggende i et udsat
boligområde. I det første år, hvor et boligområde optræder på listen over udsatte boligområder, jf. § 61 a i lov om almene boliger
m.v., gælder 1. pkt. fra den 1. maj i det følgende kalenderår.
§ 24
Hvis kommunalbestyrelsen ikke kan anvise en plads i et dagtilbud senest fra den dato, hvor barnet skal anvises en plads
efter § 23, betragtes det som brud på pasningsgarantien.
Stk. 2.
Overholder kommunalbestyrelsen ikke pasningsgarantien, skal kommunalbestyrelsen med virkning fra det tidspunkt, hvor pladsen
skulle være til rådighed,
dække bruttodriftsudgifterne til en dagtilbudsplads i en anden kommune, jf. § 28,
dække udgifterne til en plads i en privatinstitution, jf. § 19, stk. 5, eller privat pasning, jf. § 80, eller
give tilskud til pasning af egne børn, jf. § 86.
Stk. 3.
Tilskud efter stk. 2, nr. 2 og 3, kan maksimalt svare til kommunens gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i
kommunen til den pågældende aldersgruppe.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal give tilskud efter stk. 2, nr. 3, uanset om kommunalbestyrelsen i øvrigt giver tilskud til pasning af
egne børn efter § 86, og uanset om tilskudsperioden er kortere end minimumsperioden, jf. § 88, stk. 3.
Stk. 5.
Tilskud til forældre efter stk. 2 skal ydes indtil det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen kan tilbyde en plads og forældrene er
frigjort fra betaling for anden pasning efter stk. 2.
§ 25
Kommunalbestyrelsen skal ved manglende overholdelse af pasningsgarantien med virkning fra den 1. i den følgende måned
hæve tilskuddet efter § 32, stk. 1, og § 33, stk. 1, til mindst 78 pct. for alle børn i dagtilbud i kommunen, indtil
pasningsgarantien igen opfyldes og kommunalbestyrelsen har fastsat nye tilskudsprocenter og egenbetalingsandele.
Stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen ikke efterlever stk. 1, skal kommunalbestyrelsen tilbagebetale det beløb til forældrene, som tilskuddet
uretmæssigt ikke er blevet forhøjet med.
Stk. 3.
I ganske særlige tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen ikke kan tilbyde en plads inden for fristerne, kan kommunalbestyrelsen undlade
at forhøje tilskudsprocenten uanset stk. 1, hvis kommunalbestyrelsen inden for yderligere 1 måned kan anvise en plads til barnet.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan uanset stk. 1 i helt særlige tilfælde, hvor kommunen ikke kan tilbyde forældre en plads inden for
fristerne, undlade at forhøje tilskudsprocenten, hvis kommunen inden for yderligere 2 måneder kan anvise en plads til barnet og
den manglende overholdelse af pasningsgarantien skyldes, at kommunen har modtaget et betydeligt antal børn, der er meddelt
opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
§ 26
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3.
Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende og udliciterede daginstitutioner og private dagplejere helt eller delvis selv skal
træffe afgørelse om optagelse i institutionen.
Stk. 3.
Privatinstitutioner skal træffe afgørelse om optagelse i privatinstitutionen. Kommunalbestyrelsen kan ikke anvise plads i
privatinstitutioner.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan i helt særlige tilfælde optage et barn fra en anden kommune i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21,
stk. 2 og 3, forud for andre børn. Dette gælder, uanset om kommunalbestyrelsen har besluttet at lukke ventelisten for optagelse af
børn fra andre kommuner, jf. § 28, stk. 2.
§ 26a
Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der i løbet af et kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte
boligområder, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., i hver daginstitution efter § 19, stk.
2-4, jf. dog stk. 2, 4, 7, 11 og 12. I daginstitutioner efter 1. pkt., der består af flere enheder, jf. § 19, stk. 6, skal
kommunalbestyrelsen sikre, at der i løbet af et kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver enhed i
daginstitutionen.
Stk. 2.
Selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, skal sikre, at der i løbet af et
kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene
boliger m.v., i daginstitutionen, jf. dog stk. 4, 7 og 11. I selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence,
som består af flere enheder, jf. § 19, stk. 6, skal den selvejende eller udliciterede daginstitution sikre, at der i løbet af et
kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver enhed i daginstitutionen.
Stk. 3.
Privatinstitutioner skal sikre, at der i løbet af et kalenderår maksimalt optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder, jf.
listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., i privatinstitutionen, jf. dog stk. 4, 9 og 11.
Privatinstitutioner, som består af flere enheder, jf. § 19, stk. 6, skal sikre, at der i løbet af et kalenderår maksimalt optages
30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver enhed i privatinstitutionen.
Stk. 4.
Selvejende og udliciterede daginstitutioner samt privatinstitutioner, af hvis vedtægter det fremgår, at institutionen ved
optagelse har til formål at tilgodese en eller flere virksomheders medarbejdere, jf. § 27, stk. 2, 2. pkt., og § 27, stk. 4, 2.
pkt., er ikke omfattet af stk. 2 og 3.
Stk. 5.
Selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, samt privatinstitutioner skal en gang
årligt oplyse kommunalbestyrelsen i institutionskommunen om, hvor stor en andel børn fra udsatte boligområder der er optaget i
institutionen i løbet af det seneste kalenderår. I daginstitutioner efter 1. pkt., der består af flere enheder, jf. § 19, stk. 6,
skal institutionen oplyse, hvor stor en andel børn fra udsatte boligområder der er optaget i hver enhed i løbet af det seneste
kalenderår.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen skal opsige aftalen med en selvejende eller udliciteret daginstitution med optagelseskompetence, jf. § 26,
stk. 2, hvis den selvejende eller udliciterede daginstitution i løbet af et kalenderår har optaget mere end 30 pct. børn fra et
udsat boligområde i daginstitutionen eller i en enhed heri, hvis institutionen består af flere enheder, jf. § 19, stk. 6, jf. dog
stk. 4, 7 og 11.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at aftalen med en selvejende eller udliciteret daginstitution ikke skal
opsiges, jf. stk. 6, hvis den selvejende eller udliciterede daginstitution kan påvise, at overskridelsen af den fastsatte grænse
ikke overstiger 5 procentpoint, og at overskridelsen skyldes uforudsete forhold.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen skal tilbagekalde godkendelsen af en privatinstitution, hvis privatinstitutionen i løbet af et kalenderår har
optaget mere end 30 pct. børn fra et udsat boligområde i daginstitutionen eller i en enhed heri, hvis institutionen består af
flere enheder, jf. § 19, stk. 6, jf. dog stk. 4, 9 og 11.
Stk. 9.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde beslutte, at en godkendelse ikke skal tilbagekaldes efter stk. 8, hvis
privatinstitutionen kan påvise, at overskridelsen af den fastsatte grænse ikke overstiger 5 procentpoint, og at overskridelsen
skyldes uforudsete forhold.
Stk. 10.
Ved opgørelse af nyoptag efter stk. 1-9 skal alene indgå børnenes folkeregisteradresse på optagelsestidspunktet i det pågældende
kalenderår. Kommunalbestyrelsen kan dog uanset 1. pkt. beslutte, at børn, der udmeldes af institutionen i samme kalenderår, som de
optages, ikke skal indgå i opgørelsen af årligt nyoptag, jf. stk. 1. Kommunalbestyrelsens eventuelle beslutning efter 2. pkt.
omfatter alle daginstitutioner i kommunen.
Stk. 11.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om maksimal procentsats for årligt nyoptag, når andelen af børn i alderen fra
26 uger og indtil skolestart med bopæl i udsatte boligområder overstiger 20 pct. af den samlede gruppe af børn i kommunen i samme
aldersgruppe.
Stk. 12.
Kommunalbestyrelsen kan i ganske særlige tilfælde for en begrænset periode på maksimalt 1 år ad gangen undtage konkrete
daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner fra kravet om, at der højst må optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i
hver daginstitution eller enhed i en daginstitution i løbet af et kalenderår, jf. stk. 1.
Stk. 13.
Hvis kommunalbestyrelsen, jf. stk. 12, beslutter at undtage konkrete daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner fra kravet
om, at der højst må optages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution eller enhed i en daginstitution i løbet af
et kalenderår, skal dette meddeles til Børne- og Undervisningsministeriet.
Stk. 14.
Meddelelsen efter stk. 13 skal være skriftlig og som minimum indeholde følgende oplysninger:
Angivelse af, hvilke daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner der undtages fra kravet i stk. 1.
Beskrivelse af de ganske særlige omstændigheder, der begrunder undtagelsen.
§ 27
Kommunalbestyrelsen fastsætter og offentliggør retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og
§ 21, stk. 2 og 3, herunder for ansøgning om optagelse, jf. dog §§ 27 a, 27 b og 27 c. Kommunalbestyrelsen skal inden for rammerne
af retningslinjerne sikre, at forældre, der står på venteliste, jf. § 27 c, til en plads i et dagtilbud, og som tilkendegiver
fortsat interesse for pladsen, anvises plads efter anciennitet.
Stk. 2.
Selvejende og udliciterede daginstitutioner og privat dagpleje med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, skal fastsætte og
offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i tilbuddet. Selvejende og udliciterede daginstitutioner som nævnt i 1. pkt.,
af hvis vedtægter det fremgår, at institutionen ved optagelse har til formål at tilgodese en eller flere virksomheders
medarbejdere, kan efter aftale med kommunalbestyrelsen forbeholde pladserne i institutionen for medarbejdernes børn. Selvejende og
udliciterede daginstitutioner med optagelseskompetence, jf. § 26, stk. 2, kan kun afvise at optage børn, hvis der ikke er plads i
institutionen, eller hvis barnet har folkeregisteradresse i et udsat boligområde og institutionen vurderer, at der er risiko for,
at institutionen ikke kan leve op til kravet i § 26 a, stk. 2.
Stk. 3.
Privatinstitutioner skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i institutionen.
Stk. 4.
Privatinstitutioner kan kun afvise at optage børn, såfremt der ikke er plads i institutionen, eller hvis privatinstitutionen på
baggrund af barnets folkeregisteradresse i et udsat boligområde vurderer, at der er en risiko for, at institutionen ikke kan leve
op til kravet i § 26 a, stk. 3. Privatinstitutioner, af hvis vedtægter det fremgår, at institutionen ved optagelse har til formål
at tilgodese en eller flere virksomheders medarbejdere, er ikke omfattet af 1. pkt.
§ 27a
Ansøgning om optagelse til en plads i dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, skal indgives til
kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale ansøgningsløsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). I
tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har delegeret optagelseskompetencen til en selvejende eller udliciteret daginstitution eller en
privat dagpleje, jf. § 26, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen efter aftale med institutionen eller dagplejen beslutte, at ansøgning
skal ske digitalt til den enkelte daginstitution eller private dagpleje. Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening,
afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende den
digitale selvbetjeningsløsning, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den
skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare økonomiske fordele for kommunen ved at
behandle ansøgningen på anden vis end digitalt.
Stk. 4.
En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.
§ 27b
Forældre, hvoraf en eller begge afholder fravær i medfør af barselsloven, har ret til en deltidsplads på 30 timer om
ugen i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 og 3, til børn i husstanden i aldersgruppen fra 26 uger og indtil
skolestart mod en reduceret egenbetaling. Deltidspladsen skal være for en sammenhængende periode, jf. dog stk. 2, 2. pkt.
Forældres ansøgning om en deltidsplads indgives til kommunalbestyrelsen i opholdskommunen. Forældrene skal i ansøgningen angive
den periode, de ønsker deltidspladsen. Afgørelser om deltidspladser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Retten til deltidspladsen efter stk. 1 bortfalder, hvis fraværsperioden afbrydes eller fraværet på anden vis ophører. Forældre kan
dog beholde deltidspladsen efter stk. 1, hvis fraværet afbrydes af en periode af mindre end 5 ugers varighed.
Stk. 3.
Forældrene har pligt til at oplyse opholdskommunen, hvis fraværet afbrydes af en periode på mere end 5 uger eller fraværet på
anden vis ophører, jf. stk. 4 og 6.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for anvendelse af deltidspladser efter stk.
1, for ansøgning om og ophør af deltidspladser i opholdskommunen og for forældrenes oplysningspligt efter stk. 3.
Stk. 5.
Selvejende og udliciterede daginstitutioner og privat dagpleje med optagelseskompetence efter § 26, stk. 2, samt
privatinstitutioner skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for anvendelse af deltidspladser 30 timer om ugen.
Stk. 6.
Forældrenes ansøgning efter stk. 1, 3. pkt., om en deltidsplads i en privatinstitution eller et dagtilbud i en anden kommune skal
indgives til kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, senest 2 måneder før deltidspladsen ønskes. Den periode, hvor forældrene
benytter deltidspladsen i et dagtilbud, skal påbegyndes den 1. i en måned og ophøre den sidste hverdag i den måned, hvor retten
til fraværet udløber. Forældre skal oplyse opholdskommunen om afbrydelse eller ophør af fravær, jf. stk. 3, senest 2 måneder før
ændringen skal træde i kraft.
Stk. 7.
Opholdskommunen skal varsle privatinstitutioner og institutionskommuner om kommunens afgørelse om tilskud til en deltidsplads
efter stk. 1 i en privatinstitution og i et dagtilbud i en anden kommune og om afbrydelse eller ophør af fravær, jf. stk. 3,
senest 1 måned før ændringen træder i kraft.
§ 27c
Forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønske om deres barns optagelse i og mulighed for at komme på venteliste
til alle daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, og alle dagplejehjem efter § 21, stk. 2 og 3, i opholdskommunen og i en anden
kommune, jf. dog stk. 2 og § 28, stk. 2. I daginstitutioner med flere enheder skal forældre have mulighed for at tilkendegive
ønske om deres barns optagelse i og mulighed for at komme på venteliste til de enkelte enheder. Forældre skal have mulighed for at
tilkendegive ønske om deres barns optagelse i og mulighed for at komme på venteliste efter 1. og 2. pkt. en gang til et dagtilbud
målrettet aldersgruppen 0-2 år og en gang til et dagtilbud målrettet aldersgruppen fra 3 år og frem til skolestart.
Stk. 2.
Forældre kan uanset stk. 1 ikke tilkendegive ønske om deres barns optagelse i selvejende og udliciterede daginstitutioner efter §
19, stk. 3 og 4, som har indgået aftale med kommunalbestyrelsen om at forbeholde pladserne i institutionen for børn af
medarbejdere fra en eller flere virksomheder, jf. § 27, stk. 2, 2. pkt. I særtilbud i form af et dagtilbud, hvor alle pladser er
forbeholdt børn, der har ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, jf. § 22 b,
stk. 1, kan alene forældre til disse børn uanset stk. 1 tilkendegive ønske om optagelse.7)
Stk. 3.
Forældre kan lade barnet blive stående på en venteliste, jf. stk. 1, efter eget ønske, selv om barnet som følge af
pasningsgarantien har fået en plads i et andet dagtilbud.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan med samtykke fra forældre, hvis barn står på venteliste, fjerne barnets navn fra ventelisten.
§ 28
Alle børn har adgang til at blive optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3, i en anden kommune
end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for dagtilbud,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og
under væsentlige hensyn til børn fra kommunen, jf. dog § 26, stk. 4.
Stk. 3.
Alle børn har i forbindelse med flytning til en anden kommune ret til at bevare en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og §
21, stk. 2 og 3.
Opsigelse og udmeldelse
§ 29
Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn, der er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og § 21, stk. 2 og 3,
medmindre barnet tilbydes et andet tilsvarende dagtilbud eller et andet relevant tilbud.
Stk. 2.
Privatinstitutioner kan ikke opsige børn fra en plads i en privatinstitution, medmindre der er tale om ganske særlige tilfælde.
Stk. 3.
For selvejende og udliciterede daginstitutioner omfattet af § 27, stk. 2, 2. pkt., og privatinstitutioner omfattet af § 27, stk.
4, 2. pkt., gælder, at et barn ikke kan opsiges fra en plads i institutionen mod forældrenes ønske, alene fordi forælderens
ansættelsesforhold ophører i den virksomhed, som institutionen har til formål at tilgodese medarbejderne i.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn i dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og §
21, stk. 2 og 3.
Stk. 5.
Privatinstitutioner skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn i institutionen.
Overgang til skole
§ 29a
Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som
forventes at begynde i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og
dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at begynde i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten
indtræder, til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse om eventuelt at udsætte barnets skolestart med et år, jf. § 34, stk. 1 og
2, i lov om folkeskolen.
Stk. 2.
Vurderingen efter stk. 1 skal ligeledes udarbejdes, hvis barnets forældre efter § 34, stk. 2, i lov om folkeskolen anmoder
kommunalbestyrelsen om, at barnets undervisning udsættes til et år efter undervisningspligtens indtræden, eller hvis forældrene
direkte anmoder lederen af dagtilbuddet herom.
Stk. 3.
Vurderingen efter stk. 1 skal indeholde lederen af dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet og dagtilbuddets mulighed for at
understøtte barnet i dagtilbuddet, forældrenes vurdering af barnet og lederen af den modtagende skoles vurdering af muligheden for
at understøtte barnet i skolen. Vurderingen skal udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og lederen af den modtagende
skole.
Bemyndigelse
§ 30
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om depositum og driftsgaranti, jf. § 20, pasningsgaranti og frister
for anvisning af plads, tilskud efter § 24 og regler for lukning af ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner, jf.
§ 28.
Kapitel 5
Tilskud til dagtilbud og forældrenes egenbetaling
Tilskud til dagtilbud i opholdskommunen
§ 31
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældre et tilskud pr. barn til brug for dagtilbud efter § 19, stk. 2-4,
og § 21, stk. 2, i opholdskommunen.
Stk. 2.
Tilskud og egenbetaling fastsættes på grundlag af dagtilbuddenes vedtagne budgetter, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Midler fra puljer udmøntet af børne- og undervisningsministeren skal ikke indgå ved fastsættelsen af kommunens tilskud og
forældrenes egenbetaling efter § 32, stk. 2, 4 og 5, § 32 a, stk. 3 og 4, § 33, stk. 2, og § 34, stk. 3, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at midler fra puljer udmøntet af børne- og undervisningsministeren i
konkrete tilfælde skal indgå ved fastsættelsen af kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling efter § 32, stk. 2, 4 og 5, § 32
a, stk. 3 og 4, § 33, stk. 2, og § 34, stk. 3.
§ 32
Tilskud efter § 31, stk. 1, til forældre med børn i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19,
stk. 2-4, skal udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter opgjort
efter stk. 2.
Stk. 2.
Ved optagelse i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, fastsættes kommunalbestyrelsens
tilskud og forældrenes egenbetaling efter stk. 1 på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for ophold i
daginstitutioner, jf. stk. 5, eksklusive udgifter til et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, og ejendomsudgifter, herunder
husleje og vedligeholdelse.
Stk. 3.
Træffer kommunalbestyrelsen beslutning om, at et sundt frokostmåltid indgår som en del af dagtilbudsydelsen, jf. § 16 a, stk. 2,
skal kommunalbestyrelsens tilskud udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct. af de budgetterede
bruttodriftsudgifter, inklusive udgifter til et sundt frokostmåltid.
Stk. 4.
Ved optagelse i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, hvor et sundt frokostmåltid indgår
som en del af dagtilbudsydelsen, jf. § 16 a, stk. 2, fastsættes kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling efter
stk. 3 på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for ophold i daginstitutioner, jf. stk. 5, inklusive udgiften til et
sundt frokostmåltid og eksklusive ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse.
Stk. 5.
Ved optagelse i kommunale, selvejende eller udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, beregnes kommunalbestyrelsens
tilskud og forældrenes egenbetaling efter stk. 2 og 4 på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for den enkelte
daginstitution eller på grundlag af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for daginstitutioner af samme type i
kommunen.
§ 32a
I kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, med et sundt frokostmåltid efter § 16 a,
stk. 1, afholder forældrene udgiften til frokostmåltidet.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et tilskud til at nedbringe forældrenes betaling efter stk. 1.
Stk. 3.
Ved optagelse i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, med et sundt frokostmåltid fastsættes
forældrenes betaling efter stk. 1 og kommunalbestyrelsens eventuelle tilskud efter stk. 2 på grundlag af de budgetterede
bruttodriftsudgifter til et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, eksklusive ejendomsudgifter, herunder husleje og
vedligeholdelse.
Stk. 4.
Ved optagelse i kommunale, selvejende eller udliciterede daginstitutioner efter § 19, stk. 2-4, med et sundt frokostmåltid
beregnes forældrenes betaling efter stk. 1 og kommunalbestyrelsens eventuelle tilskud efter stk. 2 på grundlag af de budgetterede
bruttodriftsudgifter til et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, for den enkelte daginstitution eller på grundlag af de
gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter til et sundt frokostmåltid for daginstitutioner af samme type i kommunen.
Stk. 5.
Forældrenes betaling efter stk. 1 og kommunalbestyrelsens eventuelle tilskud efter stk. 2 fastsættes på grundlag af
kommunalbestyrelsens vedtagne budget for et sundt frokostmåltid.
Stk. 6.
Der opkræves ikke betaling efter stk. 1 for børn, der er omfattet af § 16 a, stk. 2-4.
§ 33
Tilskud efter § 31, stk. 1, til forældre med børn i kommunal dagpleje efter § 21, stk. 2, skal udgøre mindst 75 pct. og
forældrenes egenbetaling højst 25 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter, eksklusive ejendomsudgifter, herunder husleje og
vedligeholdelse.
Stk. 2.
Ved optagelse i kommunal dagpleje efter § 21, stk. 2, beregnes kommunalbestyrelsens tilskud og forældrenes egenbetaling efter stk.
1 på grundlag af de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for den kommunale dagpleje.
§ 34
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal til privat dagpleje give et tilskud pr. barn.
Stk. 2.
Tilskud til privat dagpleje fastsættes af kommunalbestyrelsen, og forældrenes egenbetaling kan højst udgøre 25 pct. af den private
dagplejes budgetterede bruttodriftsudgifter som aftalt med kommunalbestyrelsen.
Stk. 3.
Ved optagelse i privat dagpleje beregnes kommunalbestyrelsens tilskud pr. barn og forældrenes egenbetaling på grundlag af de
budgetterede bruttodriftsudgifter for den enkelte private dagpleje.
§ 35
Når en selvejende daginstitution ønsker at varetage administrationen, skal kommunalbestyrelsen give et
administrationstilskud til den selvejende daginstitution.
Stk. 2.
Administrationstilskuddet svarer til det gennemsnitlige administrationstilskud pr. barn, som kommunalbestyrelsen giver til
selvejende og udliciterede daginstitutioner i kommunen.
Tilskud til privatinstitutioner
§ 36
Kommunalbestyrelsen skal give et driftstilskud pr. barn, der optages i en privatinstitution.
Stk. 2.
Driftstilskuddet svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter, jf. § 4, stk. 2,
pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen efter § 19, stk. 2-4, § 21, stk. 2 og 3, og §§ 31-34, jf. dog §§ 43 og 44.
Stk. 3.
Er driftstilskuddet som beregnet efter stk. 2 lavere end de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive
støttepædagogudgifter, jf. § 4, stk. 2, pr. barn i en alderssvarende daginstitution efter § 19, stk. 2-4, jf. § 32, kan
driftstilskuddet til privatinstitutioner fastsættes, så det svarer til dette niveau, jf. dog §§ 43 og 44.
Stk. 4.
Hvis kommunalbestyrelsen giver tilskud efter § 32 a, stk. 2, til et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, skal
kommunalbestyrelsen tillige give et tilskud pr. barn, der er optaget i en privatinstitution, når der er et sundt frokostmåltid
efter § 16 a, stk. 1, i privatinstitutionen.
Stk. 5.
Tilskuddet efter stk. 4 skal svare til det tilskud efter § 32 a, stk. 2, som kommunalbestyrelsen giver pr. barn, der modtager et
sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, for den aldersgruppe, som barnet tilhører.
Stk. 6.
Tilskuddet efter stk. 4 skal anvendes til at nedbringe forældrenes betaling til et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1.
§ 37
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give et bygningstilskud pr. barn, der er optaget i en privatinstitution.
Stk. 2.
Bygningstilskuddet skal mindst svare til de gennemsnitlige ejendomsrelaterede udgifter pr. barn i samme aldersgruppe i de
selvejende og udliciterede daginstitutioner i kommunen.
§ 38
Når en privatinstitution ønsker at varetage administrationen, skal kommunalbestyrelsen i opholdskommunen give et
administrationstilskud pr. barn, der er optaget i privatinstitutionen.
Stk. 2.
Administrationstilskuddet svarer til det gennemsnitlige administrationstilskud pr. barn, som kommunalbestyrelsen giver til
selvejende og udliciterede daginstitutioner i kommunen.
§ 39
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give tilskuddene efter §§ 36-38 fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået
tilsagn om et tilskud til brug for dagtilbud og barnet er optaget i privatinstitutionen, og indtil barnets skolestart.
§ 40
Privatinstitutioner fastsætter og offentliggør forældrenes egenbetaling, jf. dog § 27 b, stk. 1.
Tilskud til dagtilbud i anden kommune
§ 41
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give et tilskud pr. barn, der optages i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, og
§ 21, stk. 2 og 3, i en anden kommune.
Stk. 2.
Ved optagelse i et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen beregnes opholdskommunens tilskud, så det svarer til de
gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i opholdskommunen som beregnet for den aldersgruppe,
barnet tilhører.
Stk. 3.
Tilskuddet kan dog højst svare til opholdskommunens tilskudsprocent for aldersgruppen beregnet af de budgetterede
bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede dagtilbud i institutionskommunen som beregnet i institutionskommunen, jf. §§ 31-34,
jf. dog §§ 42-44.
Stk. 4.
Hvis kommunalbestyrelsen giver tilskud efter § 32 a, stk. 2, til et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, skal
kommunalbestyrelsen i opholdskommunen tillige give et tilskud pr. barn, der er optaget i en daginstitution i en anden kommune, når
der er et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, i daginstitutionen i den anden kommune.
Stk. 5.
Tilskuddet efter stk. 4 skal svare til det tilskud efter § 32 a, stk. 2, som kommunalbestyrelsen giver pr. barn, der modtager et
sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, for den aldersgruppe, som barnet tilhører.
Stk. 6.
Tilskuddet efter stk. 4 skal anvendes til at nedbringe forældrenes betaling til et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1.
Stk. 7.
Opholdskommunen skal betale tilskuddet direkte til institutionskommunen.
Stk. 8.
Forældrene skal betale forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede
dagtilbud som beregnet i institutionskommunen, jf. §§ 31-34.
§ 42
Når forældre vælger et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen, kan kommunalbestyrelsen i opholdskommunen
beslutte at give et ekstra tilskud til institutionskommunen for enten at reducere institutionskommunens udgifter, reducere
egenbetalingen eller begge dele.
Stk. 2.
Opholdskommunen skal betale det ekstra tilskud direkte til institutionskommunen.
Søskendetilskud og fripladstilskud
§ 43
Kommunalbestyrelsen skal give et
søskendetilskud til forældre med mere end et barn i dagtilbud, fritidshjem, SFO (skolefritidsordning) eller privat pasning med
tilskud efter § 80,
økonomisk fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold,
behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af
behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud,
socialpædagogisk fripladstilskud, når ophold i dagtilbud må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde og
betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et dagtilbud, og
tilskud, når et barn med behov for sprogstimulering er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form af en plads i et dagtilbud
30 timer om ugen, jf. § 11, stk. 8.
Stk. 2.
Når kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at give et søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud, behandlingsmæssigt
fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskud efter § 43, stk. 1, nr. 1-4, til nedsættelse af forældrenes egenbetaling
til en plads i en daginstitution, skal kommunalbestyrelsen tillige give de pågældende forældre med børn i daginstitutioner, hvor
der er et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, et søskendetilskud, økonomisk fripladstilskud, behandlingsmæssigt
fripladstilskud eller socialpædagogisk fripladstilskud til et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1.
§ 43a
Ansøgning om økonomisk fripladstilskud, jf. § 43, stk. 1, nr. 2, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse
af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende
digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening
efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives
mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage
ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4.
En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.
Bemyndigelse
§ 44
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud og egenbetaling efter bestemmelserne i dette kapitel,
herunder regler om anvendelse af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved indtægtsregulering af økonomisk
fripladstilskud, regler for tilbagebetaling og efterbetaling af økonomisk fripladstilskud og regler for det tyske mindretal.
Afsnit II A
Obligatorisk læringstilbud
Kapitel 5 a
Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte boligområder
§ 44a
Følgende børn skal optages i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen:
Alle børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., som
ikke er optaget i dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, når de fylder 1 år.
Alle børn med bopæl i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i lov om almene boliger m.v., som i
alderen mellem 1 og 2 år udmeldes af et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, og ikke optages i et andet
dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.
Alle børn i alderen mellem 1 og 2 år, som flytter ind i et udsat boligområde, jf. listen over udsatte boligområder i § 61 a i
lov om almene boliger m.v., og som ikke er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3.
Stk. 2.
Det obligatoriske læringstilbud til børn omfattet af stk. 1 skal foregå i en daginstitution efter § 19, stk. 2-4, som
kommunalbestyrelsen vurderer kan understøtte barnets sproglige, sociale, personlige og kognitive udvikling og demokratiske
dannelse.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældre i udsatte boligområder, hvis barn ikke er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5,
eller § 21, stk. 2 eller 3, om, at barnet vil blive optaget i et obligatorisk læringstilbud 25 timer om ugen, eller at forældrene
selv skal forestå en indsats efter § 44 f, når barnet fylder 1 år, hvis barnet ikke er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk.
2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, inden dette tidspunkt. Oplysningen efter 1. pkt. skal være skriftlig og finde sted, senest 3
måneder før barnet fylder 1 år.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældre i udsatte boligområder, hvis barn, jf. stk. 1, nr. 2, udmeldes af et dagtilbud efter §
19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, i alderen mellem 1 og 2 år, om, at barnet vil blive optaget i et obligatorisk
læringstilbud, eller at forældrene selv skal forestå en indsats efter § 44 f, hvis barnet ikke optages i et andet dagtilbud efter
§ 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3. Oplysningen efter 1. pkt. skal være skriftlig og finde sted i forbindelse med
udmeldelsen.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældre til et barn i alderen mellem 1 og 2 år, som flytter ind i et udsat boligområde, jf. stk.
1, nr. 3, og som ikke er optaget i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3, om, at barnet vil blive optaget
i et obligatorisk læringstilbud, eller at forældrene selv skal forestå en indsats efter § 44 f. Oplysningen efter 1. pkt. skal
være skriftlig og finde sted i forbindelse med flytningen.
Stk. 6.
Kravene efter stk. 1, nr. 1-3, om optagelse i obligatorisk læringstilbud gælder ikke for børn, der har ophold efter lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.8)
§ 44b
Børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud, skal integreres i børnefællesskabet i daginstitutionen. Det
obligatoriske læringstilbud skal tilrettelægges i overensstemmelse med de indholdsmæssige krav, som daginstitutionen er omfattet
af efter afsnit II.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal træffe beslutning om, hvordan de 25 timer skal placeres over ugen. De 25 timer skal fordeles jævnt over
ugen og så vidt muligt placeres på tidspunkter, hvor børnene aktivt kan indgå i børnefællesskaberne og deltage i leg og
aktiviteter.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at der som led i det obligatoriske læringstilbud på et tidligt tidspunkt efter
optagelsen iværksættes målrettede forløb for børnene med henblik på at styrke børnenes dansksproglige kompetencer og generelle
læringsparathed og introducere børnene til danske traditioner, normer og værdier.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen har pligt til at sikre, at begge barnets forældre, jf. § 44 e, stk. 1, indgår i målrettede forløb, der
inspirerer og vejleder forældrene om, hvordan de kan støtte deres barn i det obligatoriske læringstilbud og understøtte barnets
dansksproglige kompetencer og generelle læringsparathed og introducere barnet til danske traditioner, normer og værdier.
§ 44c
Børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud efter § 44 a, stk. 1, skal forblive optaget i tilbuddet, indtil
kommunen gennemfører den lovpligtige sprogvurdering i enten 2- eller 3-årsalderen, jf. § 11, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Et barn kan udmeldes af et obligatorisk læringstilbud, hvis barnet fraflytter et udsat boligområde eller optages i et dagtilbud
efter § 19, stk. 2-5, eller § 21, stk. 2 eller 3. Udmeldelse skal ske efter kommunalbestyrelsens retningslinjer for udmeldelse af
et obligatorisk læringstilbud, jf. stk. 4.
Stk. 3.
I tilfælde, hvor et barn flytter til en anden adresse i opholdskommunen og dermed udmeldes af det obligatoriske læringstilbud
efter stk. 2, skal kommunalbestyrelsen tilbyde forældrene en plads i den pågældende daginstitution på almindelige vilkår.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af et obligatorisk læringstilbud.
§ 44d
Lederen i den enkelte daginstitution er ansvarlig for at registrere fremmødet i det obligatoriske læringstilbud.
Stk. 2.
Lederen er ansvarlig for at informere kommunen, hvis barnet eller forældrene ikke deltager i de målrettede forløb, jf. § 44 b,
stk. 3 og 4, eller barnet over en periode på 1 kalendermåned benytter det obligatoriske læringstilbud mere eller mindre end 25
timer om ugen.
§ 44e
Forældre til børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud, har pligt til at lade deres barn deltage i det
obligatoriske læringstilbud eller forestå en indsats, der står mål med det obligatoriske læringstilbud, jf. § 44 f, stk. 1.
Forpligtelsen til at lade et barn deltage i et obligatorisk læringstilbud indebærer, at forældre skal sikre, at
barnet og begge forældre deltager i de målrettede forløb, jf. § 44 b, stk. 3 og 4, og
barnet ikke benytter det obligatoriske læringstilbud mere eller mindre end 25 timer om ugen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om standsning af børneydelsen efter reglerne i lov om en børne- og ungeydelse, hvis
forældrene ikke overholder deres pligt efter stk. 1 og den manglende overholdelse ikke beror på undskyldelige omstændigheder. Med
undskyldelige omstændigheder menes nedsat psykisk funktionsevne hos forældrene. Afgørelsen efter 1. pkt. er gældende for et
kvartal.
§ 44f
Forældre, der ikke ønsker, at deres barn optages i et obligatorisk læringstilbud, kan forestå indsatsen selv.
Forældrenes indsats skal stå mål med det obligatoriske læringstilbud.
Stk. 2.
Forældre, som selv vil forestå indsatsen, skal meddele dette skriftligt til kommunen, før indsatsen påbegyndes. Meddelelsen efter
pkt. skal som minimum indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i indsatsen, hvor indsatsen skal foregå, og hvem
der skal varetage indsatsen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at føre tilsyn med den indsats, som forældrene selv varetager efter stk. 1.
Kommunalbestyrelsen skal som led i tilsynet vurdere, om indsatsen står mål med det obligatoriske læringstilbud.
Stk. 4.
Det første tilsynsbesøg skal være gennemført, inden for den første måned efter at indsatsen er påbegyndt. Kommunalbestyrelsen kan
på baggrund af tilsynsbesøg beslutte, at der ikke skal gennemføres yderligere tilsynsbesøg, hvis indsatsen vurderes at stå mål med
indsatsen i det obligatoriske læringstilbud.
Stk. 5.
Vurderer kommunalbestyrelsen gennem tilsynet efter stk. 3, at forældrenes indsats ikke står mål med indsatsen i det obligatoriske
læringstilbud, skal barnet optages i et obligatorisk læringstilbud.
§ 44g
Kommunalbestyrelsen skal give tilskud til forældrene, når et barn med bopæl i et udsat boligområde er optaget i et
obligatorisk læringstilbud efter § 44 a, stk. 1.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud til forældre med børn i et obligatorisk læringstilbud.
Afsnit III
Fritidshjem til børn i skolealderen
Kapitel 6
Formål, børnemiljøvurdering m.v.
Formål for fritidshjem
§ 45
Børn i fritidshjem skal have et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer deres trivsel, sundhed, udvikling og
læring. Det pædagogiske arbejde i fritidshjem skal respektere og understøtte børns selvvalgte aktiviteter og samtidig indeholde
pædagogisk tilrettelagte aktiviteter.
Stk. 2.
Fritidshjem skal være særlig opmærksom på at involvere og aktivere børn, der har brug for en særlig indsats.
Stk. 3.
Fritidshjem skal fremme børns sproglige, æstetiske og kropslige udtryksformer, sundhed og kendskab til naturen.
Stk. 4.
Fritidshjem skal give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati. Fritidshjem skal som led heri bidrage til at
udvikle børns selvstændighed, evne til at indgå i forpligtende fællesskaber samt samhørighed med og integration i det danske
samfund.
Stk. 5.
Fritidshjem skal fremme kendskab til og samspil med andre typer af fritidstilbud, herunder idrætsforeninger og kulturtilbud.
Stk. 6.
Fritidshjem skal i samarbejde med skolen og forældre medvirke til at skabe en sammenhængende overgang mellem skolens
undervisningsdel og fritidshjemmet. Fritidshjem skal give børn mulighed for lektielæsning.
§ 45a
For børn, som benytter fritidshjem forud for skoleårets begyndelse, jf. § 23, stk. 1, skal fritidshjemmet, i perioden
indtil undervisningspligten indtræder, enten arbejde med de kompetenceområder, der arbejdes med i børnehaveklassen, jf.
folkeskolelovens § 11, stk. 2, eller temaerne i den pædagogiske læreplan, jf. § 8, stk. 4.
Børnemiljøvurdering
§ 46
Der skal i alle fritidshjem udarbejdes en skriftlig børnemiljøvurdering, som indeholder en kortlægning af fritidshjemmets
fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Børnemiljøvurderingen skal beskrive eventuelle børnemiljøproblemer og indeholde en
handlingsplan.
Stk. 2.
Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages alt efter børnenes alder og
modenhed.
Stk. 3.
Fritidshjemmets leder skal inddrage forældrebestyrelsen i arbejdet med børnemiljøvurderingen.
§ 47
Lederen af fritidshjemmet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre børnemiljøvurderingen.
Stk. 2.
Lederen af fritidshjemmet er ansvarlig for, at børnemiljøvurderingen revideres minimum hvert tredje år, og når der sker ændringer,
der har betydning for børnemiljøet.
Stk. 3.
Fritidshjem kan søge rådgivning vedrørende børnemiljø hos Dansk Center for Undervisningsmiljø, jf. lov om elever og studerendes
undervisningsmiljø.
Forældrebestyrelse
§ 48
Forældre med børn i et kommunalt, selvejende eller udliciteret fritidshjem skal have adgang til at få oprettet en
forældrebestyrelse i det enkelte fritidshjem med et flertal af valgte forældre, jf. dog § 24 a i lov om folkeskolen. Medarbejderne
i fritidshjemmet skal være repræsenteret i forældrebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at medarbejderrepræsentanterne i
forældrebestyrelser i kommunale fritidshjem skal have stemmeret.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke selvejende fritidshjem, hvis bestyrelse består af et flertal af valgte forældre.
Stk. 3.
For private fritidshjem skal kommunalbestyrelsen i forbindelse med aftalen sikre, at forældre får indflydelse på fritidshjemmets
arbejde med børnene.
§ 49
Forældrebestyrelsen i et fritidshjem skal fastsætte principper for fritidshjemmets arbejde og for anvendelsen af en
budgetramme for fritidshjemmet inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat.
Stk. 2.
Forældrebestyrelsen varetager sine opgaver inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat. I selvejende og
udliciterede fritidshjem varetager forældrebestyrelsen endvidere sine opgaver inden for det formål og idegrundlag, der er fastsat
i vedtægten, jf. § 50, stk. 2 og 3.
Stk. 3.
Forældrebestyrelsen har indstillingsret og ret til at deltage ved ansættelsen af lederen i kommunale, selvejende og udliciterede
fritidshjem.
Stk. 4.
Forældrebestyrelsen har indstillingsret ved ansættelsen af personale i kommunale, selvejende og udliciterede fritidshjem.
§ 50
Kommunalbestyrelsen fastsætter efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelserne vedtægter for styrelsen af kommunale
fritidshjem.
Stk. 2.
Det selvejende fritidshjems bestyrelse udarbejder efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen en vedtægt for styrelsen af
institutionen. Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3.
Den private leverandør af det udliciterede fritidshjem udarbejder efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen en vedtægt for
styrelsen af institutionen. Vedtægten skal godkendes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan ikke til en forældrebestyrelse overlade opgaver med at føre tilsyn og beføjelser, der følger af
kommunalbestyrelsens bevillings- og arbejdsgiverkompetence.
Forældrebetalt madordning
§ 51
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give mulighed for madordninger i fritidshjem efter § 52, stk. 2-4, og fastsætter de
overordnede rammer for madordningen.
Stk. 2.
Forældrebestyrelsen i det enkelte fritidshjem beslutter, om der skal oprettes en madordning efter stk. 1, og hvordan den skal
tilrettelægges.
Stk. 3.
De enkelte forældre med børn i et fritidshjem beslutter, om de vil benytte madordningen. Forældre, der benytter ordningen, betaler
udgiften til ordningen.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte et maksimumbeløb for forældrenes betaling til madordninger. Kommunalbestyrelsen kan beslutte,
at lønudgifter, der medgår til madordninger, kan indregnes i forældrenes betaling.
Stk. 5.
Hvis kommunalbestyrelsen efter stk. 1 har besluttet at give mulighed for forældrebetalte madordninger, kan et privat fritidshjem
oprette forældrebetalte madordninger. Private fritidshjem fastsætter selv rammerne for ordningen.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give tilskud til forældrebetalte madordninger i fritidshjem efter § 52, stk. 2-5, under hensyn
til forældrenes økonomiske forhold.
Kapitel 7
Etablering og drift af fritidshjem
§ 52
Fritidshjem kan etableres som institutioner.
Stk. 2.
Fritidshjem kan drives af en eller flere kommuner som kommunale fritidshjem.
Stk. 3.
Fritidshjem kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som selvejende fritidshjem. Reglerne i denne
lov om selvejende fritidshjem finder anvendelse for fritidshjem som nævnt i 1. pkt.
Stk. 4.
Fritidshjem kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som udliciterede fritidshjem. Reglerne i denne
lov om udliciterede fritidshjem finder anvendelse for fritidshjem som nævnt i 1. pkt.
Stk. 5.
Fritidshjem kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som private fritidshjem. Reglerne i denne lov
om private fritidshjem finder anvendelse for fritidshjem som nævnt i 1. pkt.
Kapitel 8
Optagelse, plads i anden kommune og opsigelse
Optagelse i fritidshjem i opholdskommunen
§ 53
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i et fritidshjem efter § 52, stk. 2-4. Afgørelsen kan ikke indbringes
for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende og udliciterede fritidshjem helt eller delvis selv skal træffe afgørelse om
optagelse i fritidshjemmet.
Stk. 3.
Private fritidshjem skal træffe afgørelse om optagelse i det private fritidshjem. Kommunalbestyrelsen kan ikke anvise plads i
private fritidshjem.
§ 54
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i fritidshjem efter § 52, stk.
2-4. Forældre skal have mulighed for at tilkendegive ønsker om optagelse i konkrete fritidshjem.
Stk. 2.
Selvejende og udliciterede fritidshjem med optagelseskompetence, jf. § 53, stk. 2, skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer
for optagelse af børn i fritidshjemmet.
Stk. 3.
Private fritidshjem skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i fritidshjemmet.
Stk. 4.
Private fritidshjem kan kun afvise at optage børn, hvis der ikke er plads i fritidshjemmet.
§ 54a
Ansøgning om optagelse i et fritidshjem efter § 52, stk. 2 og 3, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse
af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har
delegeret optagelseskompetencen til et selvejende eller udliciteret fritidshjem, jf. § 53, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen efter
aftale med fritidshjemmet beslutte, at ansøgning skal ske digitalt til det enkelte fritidshjem. Ansøgninger, der ikke indgives ved
digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende
digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening
efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives
mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage
ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4.
En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.
Plads i fritidshjem i anden kommune
§ 55
Alle børn har adgang til at blive optaget i et fritidshjem efter § 52, stk. 2-4, i en anden kommune end opholdskommunen
fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for fritidshjem, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og
under væsentlige hensyn til børn fra kommunen.
Stk. 3.
Alle børn har i forbindelse med flytning til en anden kommune ret til at bevare en plads i et fritidshjem efter § 52, stk. 2-4.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler for lukning af ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner, jf. stk.
2.
Opsigelse og udmeldelse
§ 56
Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn, der er optaget i et fritidshjem efter § 52, stk. 2-4, medmindre
kommunalbestyrelsen tilbyder et andet tilsvarende tilbud eller et andet relevant tilbud.
Stk. 2.
Private fritidshjem kan ikke opsige børn fra et privat fritidshjem, medmindre der er tale om ganske særlige tilfælde.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn i fritidshjem efter § 52, stk. 2-4.
Stk. 4.
Private fritidshjem skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn i institutionen.
Kapitel 9
Tilskud til fritidshjem og forældrenes egenbetaling
Tilskud til fritidshjem i opholdskommunen
§ 57
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældre et tilskud pr. barn til brug for fritidshjem efter § 52, stk.
2-4.
Stk. 2.
Tilskud efter stk. 1 skal udgøre mindst 70 pct. og forældrenes egenbetaling højst 30 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter
ved ophold i fritidshjem bortset fra ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse.
Stk. 3.
Tilskud og egenbetaling fastsættes på grundlag af fritidshjemmenes vedtagne budgetter.
§ 58
Ved optagelse i et kommunalt, selvejende eller udliciteret fritidshjem beregnes kommunalbestyrelsens tilskud og
forældrenes egenbetaling på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for det enkelte fritidshjem eller på grundlag af de
gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for fritidshjem af samme type i kommunen.
§ 59
Når et selvejende fritidshjem ønsker at varetage administrationen, skal kommunalbestyrelsen give et
administrationstilskud til det selvejende fritidshjem.
Stk. 2.
Administrationstilskuddet svarer til det gennemsnitlige administrationstilskud pr. barn, som kommunalbestyrelsen giver til
selvejende og udliciterede fritidshjem i kommunen.
Tilskud til privat fritidshjem
§ 60
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal til private fritidshjem give et tilskud pr. barn, der optages i et privat
fritidshjem, hvis opholdskommunen har privat fritidshjem som tilbud til aldersgruppen.
Stk. 2.
Tilskud til privat fritidshjem fastsættes af kommunalbestyrelsen.
Stk. 3.
Private fritidshjem fastsætter og offentliggør forældrenes egenbetaling.
Tilskud til fritidshjem i anden kommune
§ 61
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give et tilskud pr. barn, der optages i et fritidshjem efter § 52, stk. 2-4, i
en anden kommune, hvis opholdskommunen har fritidshjem som tilbud til aldersgruppen, eller hvis forældrene i forbindelse med
flytning ønsker at bevare en plads til barnet i et fritidshjem i en anden kommune.
Stk. 2.
Ved optagelse i et fritidshjem i en anden kommune end opholdskommunen beregnes opholdskommunens tilskud, så det svarer til de
gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. plads for fritidshjem i opholdskommunen som beregnet for den aldersgruppe,
barnet tilhører.
Stk. 3.
Tilskuddet kan dog højst svare til opholdskommunens tilskudsprocent for aldersgruppen beregnet af de budgetterede
bruttodriftsudgifter pr. plads i det benyttede fritidshjem i institutionskommunen som beregnet i institutionskommunen, jf. § 57,
stk. 2, og § 58, jf. dog §§ 62-64.
Stk. 4.
Opholdskommunen skal betale tilskuddet direkte til institutionskommunen.
Stk. 5.
Forældrene skal betale forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede
fritidshjem som beregnet i institutionskommunen, jf. § 57, stk. 2, og § 58.
§ 62
Når forældre vælger et fritidshjem i en anden kommune end opholdskommunen, kan kommunalbestyrelsen i opholdskommunen
beslutte at give et ekstra tilskud til institutionskommunen for enten at reducere institutionskommunens udgifter, reducere
egenbetalingen eller begge dele.
Stk. 2.
Opholdskommunen skal betale det ekstra tilskud direkte til institutionskommunen.
Søskendetilskud og fripladstilskud
§ 63
Kommunalbestyrelsen skal give et
søskendetilskud til forældre med mere end et barn i dagtilbud, fritidshjem, SFO (skolefritidsordning) eller privat pasning med
tilskud efter § 80,
økonomisk fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold,
behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af
behandlingsmæssige grunde har ophold i et fritidshjem, eller
socialpædagogisk fripladstilskud, når ophold i fritidshjem må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde og
betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et fritidshjem.
§ 63a
Ansøgning om økonomisk fripladstilskud, jf. § 63, stk. 1, nr. 2, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse
af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende
digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening
efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives
mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er
indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage
ansøgningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4.
En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.
Bemyndigelse
§ 64
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud og egenbetaling efter bestemmelserne i dette kapitel,
herunder regler om anvendelse af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved indtægtsregulering af økonomisk
fripladstilskud, regler for tilbagebetaling og efterbetaling af økonomisk fripladstilskud og regler for det tyske mindretal.
Afsnit IV
Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge
Kapitel 10
Formål for klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge
§ 65
Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge skal i samarbejde med børnene og de unge
skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati.
Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til at udvikle børns og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og
fællesskaber.
Stk. 2.
Klubtilbud m.v. indgår i kommunens generelle fritidstilbud til større børn og unge og skal efter kommunalbestyrelsens beslutning
også kunne rette sit arbejde mod større børn og unge med behov for støtte. Aktiviteterne i tilbuddene skal afspejle målgruppens
alder og bredde.
Stk. 3.
Klubtilbud m.v. skal give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børnene og de unge
bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v.
Stk. 4.
Klubtilbud m.v. skal støtte de større børn og unge i deres fremtidige muligheder på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen fastsætter retningslinjer, der sikrer børns og unges indflydelse på indholdet i det enkelte tilbud.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at reglerne om forældrebestyrelser, jf. §§ 14-16, skal finde anvendelse på visse tilbud.
Kapitel 11
Etablering og drift af klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge
§ 66
Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge kan etableres som institutioner eller i andre
organisationsformer.
Stk. 2.
Klubtilbud m.v. kan drives af en eller flere kommuner som kommunalt klubtilbud.
Stk. 3.
Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som selvejende klubtilbud. Reglerne i
denne lov om selvejende klubtilbud m.v. finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt.
Stk. 4.
Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som udliciterede klubtilbud m.v. Reglerne
i denne lov om udliciterede klubtilbud m.v. finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt.
Stk. 5.
Klubtilbud m.v. kan efter aftale med kommunalbestyrelsen drives af private leverandører som privat klubtilbud. Reglerne i denne
lov om private klubtilbud m.v. finder anvendelse for klubtilbud m.v. som nævnt i 1. pkt.
Kapitel 12
Optagelse, plads i anden kommune og opsigelse
Optagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i opholdskommunen
§ 67
Kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om optagelse i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn
og unge efter § 66, stk. 2-5. Afgørelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende, udliciterede og private klubtilbud helt eller delvis selv skal træffe afgørelse
om optagelse i klubtilbuddet.
§ 68
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i klubtilbud m.v. efter § 66,
stk. 2-5.
Stk. 2.
Selvejende, udliciterede og private klubtilbud med optagelseskompetence, jf. § 67, stk. 2, skal fastsætte og offentliggøre
retningslinjer for optagelse af børn i tilbuddet.
Plads i klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge i anden kommune
§ 69
Alle større børn og unge har adgang til at blive optaget i et klubtilbud eller andet socialpædagogisk fritidstilbud til
større børn og unge efter § 66, stk. 2-5, i en anden kommune end opholdskommunen fra det tidspunkt, hvor forældrene har fået
tilsagn om et tilskud fra opholdskommunen til brug for klubtilbud m.v., jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at lukke ventelisten for optagelse af børn fra andre kommuner af kapacitetsmæssige årsager og
under væsentlige hensyn til børn fra kommunen.
Stk. 3.
Alle børn har i forbindelse med flytning til en anden kommune ret til at bevare en plads i et klubtilbud efter § 66, stk. 2-5.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler for lukning af ventelisten for optagelse af børn og unge fra andre kommuner,
jf. stk. 2.
Opsigelse og udmeldelse
§ 70
Kommunalbestyrelsen kan ikke opsige børn og unge, der er optaget i et klubtilbud eller andet socialpædagogisk
fritidstilbud.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan efter en konkret vurdering træffe afgørelse om udmeldelse af et klubtilbud m.v. Afgørelsen kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at selvejende, udliciterede og private klubtilbud selv skal træffe afgørelse om udmeldelse af
klubtilbuddet.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for udmeldelse af børn og unge af et klubtilbud m.v.
Stk. 5.
Selvejende, udliciterede og private klubtilbud med udmeldelseskompetence, jf. stk. 3, skal fastsætte og offentliggøre
retningslinjer for udmeldelse af børn og unge af tilbuddet.
Kapitel 13
Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud til større børn og unge og forældrenes egenbetaling
Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud i opholdskommunen
§ 71
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal give forældre et tilskud pr. barn til brug for klubtilbud og andre
socialpædagogiske fritidstilbud efter § 66, stk. 2-4, i opholdskommunen.
Stk. 2.
Tilskud efter stk. 1 skal udgøre mindst 80 pct. og forældrenes egenbetaling højst 20 pct. af de budgetterede bruttodriftsudgifter
ved ophold i klubtilbud m.v. bortset fra materialer og forplejning samt ejendomsudgifter, herunder husleje og vedligeholdelse.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsens tilskud til materialer skal mindst udgøre 50 pct. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give tilskud til
forplejning.
Stk. 4.
Tilskud og egenbetaling fastsættes af kommunalbestyrelsen på grundlag af klubtilbuddenes vedtagne budgetter.
§ 72
Ved optagelse i et kommunalt, selvejende eller udliciteret klubtilbud beregnes kommunalbestyrelsens tilskud og
forældrenes egenbetaling på grundlag af de budgetterede bruttodriftsudgifter for det enkelte klubtilbud m.v. eller på grundlag af
de gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgifter for klubtilbud m.v. af samme type i kommunen.
§ 73
Kommunalbestyrelsen i opholdskommunen skal til private klubtilbud give et tilskud pr. barn eller ung, der optages i
tilbuddet.
Stk. 2.
Tilskud til privat klubtilbud fastsættes af kommunalbestyrelsen, og forældrenes egenbetaling kan højst udgøre 20 pct. af det
private klubtilbuds budgetterede bruttodriftsudgifter som aftalt med kommunalbestyrelsen.
Stk. 3.
Ved optagelse i privat klubtilbud beregnes kommunalbestyrelsens tilskud pr. barn og forældrenes egenbetaling på grundlag af de
budgetterede bruttodriftsudgifter for den enkelte ordning.
Tilskud til klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud i anden kommune
§ 74
Kommunalbestyrelsen skal give et tilskud pr. barn, der optages i et klubtilbud eller andet socialpædagogisk fritidstilbud
efter § 66, stk. 2-5, i en anden kommune, hvis opholdskommunen har klubtilbud m.v. som tilbud til aldersgruppen, eller hvis
forældrene i forbindelse med flytning ønsker at bevare en plads til barnet i et klubtilbud m.v. i en anden kommune.
Stk. 2.
Ved optagelse i et klubtilbud m.v. i en anden kommune end opholdskommunen beregnes opholdskommunens tilskud således, at det svarer
til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. plads, jf. § 71, stk. 2, for klubtilbud m.v. i opholdskommunen.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere give tilskud efter § 71, stk. 3, ved brug af klubtilbud m.v. i en anden kommune.
Stk. 3.
Tilskuddet kan dog højst svare til opholdskommunens tilskudsprocent beregnet af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i
det benyttede klubtilbud m.v. i institutionskommunen som beregnet i institutionskommunen, jf. § 71, stk. 2, tillagt tilskud efter
§ 71, stk. 3, og § 73, jf. dog §§ 75-77.
Stk. 4.
Opholdskommunen skal betale tilskuddet direkte til institutionskommunen.
Stk. 5.
Forældrene skal betale forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede
klubtilbud m.v. som beregnet i institutionskommunen, jf. § 71, stk. 2 og 3, samt §§ 72 og 73.
§ 75
Når forældre vælger et klubtilbud m.v. i en anden kommune end opholdskommunen, kan kommunalbestyrelsen i opholdskommunen
beslutte at give et ekstra tilskud til institutionskommunen for enten at reducere institutionskommunens udgifter, reducere
egenbetalingen eller begge dele.
Stk. 2.
Opholdskommunen skal betale det ekstra tilskud direkte til institutionskommunen.
Fripladstilskud og søskendetilskud
§ 76
Kommunalbestyrelsen skal give et
økonomisk fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold eller
socialpædagogisk fripladstilskud, når ophold i klubtilbud m.v. må anses som særlig påkrævet af sociale eller pædagogiske grunde
og betalingsspørgsmålet vanskeliggør barnets optagelse eller forbliven i et klubtilbud m.v.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan give et søskendetilskud til forældre med mere end et barn i et dagtilbud, fritidshjem, SFO
(skolefritidsordning), klubtilbud m.v. eller privat pasning med tilskud efter § 80.
Bemyndigelse
§ 77
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud og egenbetaling efter bestemmelserne i dette kapitel,
herunder regler om anvendelse af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved indtægtsregulering af økonomisk
fripladstilskud, regler for tilbagebetaling og efterbetaling af økonomisk fripladstilskud og regler for det tyske mindretal.
Afsnit V
Private pasningsordninger
Kapitel 14
Etablering og drift af private pasningsordninger
§ 78
Etablering og drift af private pasningsordninger, der drives uden offentlige midler og finansieres helt eller delvis ved
betaling fra forældrene, kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen, hvis der modtages flere end to børn.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med forholdene i den private pasningsordning.
§ 78a
Private pasningsordninger må alene anvende betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i alle offentlige
sammenhænge.
§ 79
Foregår pasningen i et privat hjem, kan der gives tilladelse til pasning af op til 5 børn.
Stk. 2.
Varetages pasningen af flere personer, kan kommunalbestyrelsen give tilladelse til, at der kan modtages op til 10 børn.
Kapitel 15
Tilskud og krav til privat pasning
§ 80
Kommunalbestyrelsen skal give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at vælge et
økonomisk tilskud til privat pasning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og
3, jf. dog stk. 2-4 og § 85 a.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives et tilskud til privat pasning til forældre med børn i en bestemt del af
aldersgruppen. Tilskud til privat pasning til forældre med børn, der har ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til
personer, der er fordrevet fra Ukraine, kan gives til en anden aldersgruppe.9)
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give et tilskud til privat pasning til forældre med børn under 24 uger.
Stk. 4.
Forældre til børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud efter § 44 a, stk. 1, og forældre, som forestår indsatsen efter
§ 44 f, stk. 1, har ikke ret til tilskud efter stk. 1.
§ 81
Kommunalbestyrelsen skal godkende aftalen om privat pasning mellem forældrene og den private pasningsordning og føre
løbende tilsyn med ordningen, herunder med, om pasningen er tilrettelagt efter § 81 a, stk. 1 og 2, og § 81 b, stk. 1, og at den
private pasningsordning alene anvender betegnelsen privat pasningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge, jf. § 78 a.
Kommunalbestyrelsens løbende tilsyn skal stå mål med tilsynet i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Dette gælder dog ikke,
hvor kommunalbestyrelsen har givet dispensation efter § 81 a, stk. 4, og for fleksibel pasning, som indgår i kombinationstilbuddet
efter § 85 a. Afgørelsen efter 1. pkt. kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal inden godkendelse af pasningsaftalen efter stk. 1 orientere forældrene om forskellen mellem privat
pasning efter kapitel 14 og 15 og dagtilbud efter § 19, stk. 2-5, og § 21, stk. 2 og 3. Kommunalbestyrelsen skal endvidere påse,
at der ikke indgår andre betegnelser i pasningsaftalen end privat pasningsordning om ordningen.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan tilbagekalde en godkendelse af en pasningsaftale, hvis kommunalbestyrelsen gennem det løbende tilsyn efter
stk. 1 konstaterer, at den private pasning ikke praktiseres i overensstemmelse med den indgåede pasningsaftale og kravene til
ordningen, jf. § 81 a, stk. 1 og 2, og § 81 b, stk. 1. Afgørelsen efter 1. pkt. kan ikke indbringes for anden administrativ
myndighed.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte og offentliggøre retningslinjer for optagelse af børn i dagtilbud, når tilskuddet til privat
pasning bortfalder. Kommunalbestyrelsen skal orientere forældrene om retningslinjerne inden godkendelse af pasningsaftalen efter
stk. 1.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen skal tilbyde at sørge for forældrenes administration af ordningen mod en reduktion i tilskuddet svarende til
kommunens udgifter til administrationen.
§ 81a
Den private pasningsordning skal tilrettelægges, så den fremmer børns læring gennem trygge læringsmiljøer. Arbejdet med
læringsmiljøer efter 1. pkt. skal indholdsmæssigt stå mål med kravene til læring og læringsmiljøer i dagtilbud, jf. § 8, ligesom
arbejdet med læringsmiljøer i den enkelte private pasningsordning skal tage udgangspunkt i børnegruppens sammensætning og børnenes
forskellige forudsætninger.
Stk. 2.
Den private pasningsordning skal endvidere tilrettelægges, så børn sikres medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse
med demokrati. Den private pasning skal som led heri bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i
forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund.
Stk. 3.
Kravet om at fremme børns læring gennem trygge læringsmiljøer efter stk. 1 gælder ikke for fleksibel pasning, der indgår i
kombinationstilbud.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal give dispensation fra stk. 1, hvis forældrene anmoder herom, forældrene er arbejdsgiver for den private
passer og den private pasning er en midlertidig ordning. Kommunalbestyrelsen fastsætter perioden for dispensationen i op til 1 år
ud fra den enkelte families behov. Forældrene har dog ret til dispensation i mindst 6 måneder.
§ 81b
Hovedsproget i private pasningsordninger skal være dansk, jf. dog stk. 3. Private pasningsordninger oprettet af det
tyske mindretal er ikke omfattet af 1. pkt.
Stk. 2.
Som led i godkendelsen af en pasningsaftale efter § 81, stk. 1, skal det dokumenteres, at den private passer har tilstrækkelige
danskkundskaber til at udvikle barnets dansksproglige kompetencer.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan som led i godkendelsen af en pasningsaftale efter § 81, stk. 1, i helt særlige tilfælde beslutte, at
hovedsproget kan være et andet end dansk, såfremt det vurderes ikke at have integrationsmæssige konsekvenser.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan uanset stk. 1 beslutte, at kravet om dansk som hovedsprog efter stk. 1, 1. pkt., ikke gælder for private
pasningsordninger, hvor der indgås aftale om pasning af børn, der har ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til
personer, der er fordrevet fra Ukraine. I disse ordninger kan hovedsproget være ukrainsk.10)
§ 82
Tilskud til privat pasning kan gives fra det tidspunkt, hvor barnet efter opholdskommunens retningslinjer for optagelse
kan få en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3, og aftalen om privat pasning er godkendt af
kommunalbestyrelsen, jf. dog § 80, stk. 3.
Stk. 2.
Tilskuddet til privat pasning skal udbetales første gang for den måned, hvor den private pasning påbegyndes, jf. dog stk. 1.
Stk. 3.
Tilskuddet udbetales sidste gang for den måned, i hvilken retten til tilskuddet til privat pasning ophører.
§ 83
Kommunalbestyrelsen fastsætter tilskuddet til privat pasning. Tilskuddet fastsættes ens for alle børn inden for samme
aldersgruppe.
Stk. 2.
Tilskuddet skal udgøre mindst 75 pct. af den budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog, jf. §
4, stk. 2, i dagplejen til samme aldersgruppe i kommunen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Såfremt tilbuddet med den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog, jf. § 4, stk.
2, til samme aldersgruppe i kommunen er en daginstitution, skal tilskuddet udgøre mindst 71 pct. af den budgetterede
nettodriftsudgift pr. plads eksklusive udgifter til støttepædagog, jf. § 4, stk. 2, i en daginstitution til samme aldersgruppe i
kommunen, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Tilskuddet efter stk. 2 eller 3 kan højst udgøre 75 pct. af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning.
Stk. 5.
Hvis kommunalbestyrelsen giver tilskud efter § 32 a, stk. 2, til et sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, skal
kommunalbestyrelsen tillige give et tilskud pr. barn, der er optaget i en institutionslignende privat pasningsordning, når der er
et frokostmåltid i ordningen.
Stk. 6.
Tilskuddet efter stk. 5 skal svare til det tilskud efter § 32 a, stk. 2, som kommunalbestyrelsen giver pr. barn, der modtager et
sundt frokostmåltid efter § 16 a, stk. 1, for den aldersgruppe, som barnet tilhører.
§ 84
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud til privat pasning efter § 80, stk. 1, hvis
kommunalbestyrelsen i forbindelse med iværksættelse af indsatser efter § 32 og kapitel 5 i barnets lov anser det for nødvendigt,
at et barn er optaget i et dagtilbud.
Stk. 2.
Tilskud til privat pasning efter § 80 indgår ikke ved beregning af ydelser efter den sociale lovgivning eller lovgivningen om
uddannelsesstøtte.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde efter en konkret vurdering give tilskud til privat pasning, samtidig med at en forælder
modtager barseldagpenge eller orlovsydelse for samme barn.
§ 85
Kommunalbestyrelsen skal efter ansøgning give et yderligere tilskud som søskendetilskud til forældre med mere end et barn
i dagtilbud, fritidshjem, SFO (skolefritidsordning) eller privat pasning.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om søskendetilskud efter stk. 1.
Kapitel 15 a
Kombinationstilbud
§ 85a
Kommunalbestyrelsen skal efter ansøgning tilbyde forældre med et dokumenteret arbejdsbetinget pasningsbehov, der ligger
uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid, et kombinationstilbud i form af en deltidsplads i et dagtilbud og et tilskud til
fleksibel pasning, jf. stk. 2-4. Dette gælder dog ikke for forældre med børn, som er optaget i et sprogstimuleringstilbud i form
af et dagtilbud 30 timer om ugen, jf. § 11, stk. 8. Reglerne for tilskud til privat pasning efter § 80, stk. 1 og 3, og §§ 81-85,
jf. dog § 81, stk. 1, 3. pkt., og § 81 a, stk. 3, gælder tillige for fleksibel pasning.
Stk. 2.
Kombinationstilbuddet efter stk. 1 skal gives til forældre, hvis begge forældres beskæftigelse medfører et dokumenteret
arbejdsbetinget pasningsbehov uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid.
Stk. 3.
Kombinationstilbuddet efter stk. 1 skal gives til en enlig forsørger, hvis dennes beskæftigelse medfører et dokumenteret
arbejdsbetinget pasningsbehov uden for dagtilbuddenes almindelige åbningstid.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal tilrettelægge kombinationstilbuddet ud fra familiens dokumenterede pasningsbehov. Kombinationstilbuddet
kan samlet set ikke overstige, hvad der tidsmæssigt svarer til en fuldtidsplads i et alderssvarende dagtilbud. Den fleksible
pasning skal udgøre mindst 10 timer om ugen i gennemsnit. Det tidsmæssige omfang af deltidspladsen i dagtilbuddet og den fleksible
pasning skal opgøres over en periode på mindst 4 uger.
Stk. 5.
Afgørelser efter stk. 1-4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 6.
Fleksible pasningsordninger må alene anvende betegnelsen fleksibel pasningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen skal inden godkendelsen af pasningsaftalen efter § 81, stk. 1, påse, at der ikke indgår andre betegnelser i
pasningsaftalen end fleksibel pasningsordning om ordningen.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse med det tilsyn, som følger af § 81, stk. 1, tillige føre tilsyn med, at den fleksible
pasningsordning alene anvender betegnelsen fleksibel pasningsordning om ordningen i alle offentlige sammenhænge.
Kapitel 16
Tilskud til pasning af egne børn
§ 86
Kommunalbestyrelsen kan beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil barnets skolestart mulighed for at
vælge økonomisk tilskud til pasning af egne børn i stedet for en plads i et dagtilbud efter § 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og
3, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der kun gives tilskud til forældre med børn i en bestemt aldersgruppe.
Stk. 3.
Forældre til børn, der er optaget i et obligatorisk læringstilbud efter § 44 a, stk. 1, og forældre, som forestår indsatsen efter
§ 44 f, stk. 1, har ikke ret til tilskud efter stk. 1.
§ 87
Det er en betingelse for at få tilskud til pasning af egne børn, at ansøgeren
har tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne udvikle barnets dansksproglige kompetencer,
ikke samtidig modtager offentlig overførelsesindkomst eller har en arbejdsindtægt,
ikke er omfattet af § 13, stk. 10, og § 13 f, stk. 1-4, jf. § 26, stk. 4-10, i lov om aktiv socialpolitik, og
har opholdt sig her i riget i 7 ud af de seneste 8 år.
Stk. 2.
Kravene om tilstrækkelige danskkundskaber efter stk. 1, nr. 1, og om ophold efter stk. 1, nr. 4, gælder ikke for EU/EØS-borgere, i
det omfang de efter EU-retten er berettiget til ydelsen. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at kravene om tilstrækkelige
danskkundskaber efter stk. 1, nr. 1, og om ophold i riget efter stk. 1, nr. 4, ikke gælder for forældre, der har ophold efter lov
om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.11)
§ 88
Tilskud til pasning af egne børn kan gives fra det tidspunkt, hvor barnet kan tilbydes en plads i et dagtilbud efter
§ 19, stk. 2-4, eller § 21, stk. 2 og 3. Der kan maksimalt udbetales tilskud til tre børn pr. husstand.
Stk. 2.
Det samlede tilskud pr. husstand kan ikke overstige beløbet for maksimale dagpenge.
Stk. 3.
Tilskuddet kan gives for en periode på minimum 8 uger og maksimalt 1 år, jf. stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan beslutte at fastsætte
en længere minimumsperiode og en kortere maksimumsperiode.
Stk. 4.
Den samlede tilskudsperiode pr. barn kan deles i to og må samlet set ikke overstige den fastsatte maksimumsperiode, jf. stk. 3.
Ved opdeling af tilskudsperioden efter 1. pkt. kan perioden deles mellem barnets forældre, hvis begge forældre har ret til
ydelser, jf. § 2, stk. 2, og opfylder betingelserne i § 87.
§ 89
Kommunalbestyrelsen fastsætter tilskud til pasning af egne børn. Tilskud til pasning af egne børn fastsættes ens for alle
børn inden for samme aldersgruppe.
Stk. 2.
Tilskuddet kan højst udgøre 85 pct. af den billigste nettodriftsudgift i et dagtilbud til samme aldersgruppe i kommunen.
§ 90
Kommunalbestyrelsen skal oplyse forældrene om retningslinjerne for optagelse i dagtilbud efter tilskudsperiodens udløb og
ved afbrydelse af den aftalte tilskudsperiode.
§ 91
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at forældrene ikke kan få tilskud til pasning af egne børn efter § 86, hvis
kommunalbestyrelsen i forbindelse med iværksættelse af indsatser efter § 32 og kapitel 5 i barnets lov anser det for nødvendigt,
at et barn er optaget i et dagtilbud.
Afsnit VI
Administration m.v.
Kapitel 17
Betaling og tilbagebetaling
Betaling
§ 92
Kommunalbestyrelsen opkræver betaling for ydelser m.v. efter denne lov. Privatinstitutioner, private fritidshjem og
private pasningsordninger, jf. § 19, stk. 5, § 52, stk. 5, og §§ 78 og 80, opkræver selv betaling for ydelser, som
privatinstitutioner, private fritidshjem og private pasningsordninger tilbyder efter denne lov.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om betaling og opkrævning af gebyr ved ikke rettidig betaling for ydelser
efter denne lov. Der kan herunder fastsættes regler om bortfald af en betalingsaftale, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med
en ydelse efter aftalen.
Tilbagebetaling og efterbetaling
§ 93
Tilskud, som kommunalbestyrelsen har ydet efter denne lov, skal tilbagebetales, jf. dog § 93 a, når modtageren mod bedre
vidende har
undladt at give oplysninger som krævet i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller
modtaget tilskud efter denne lov uden at være berettiget til det.
Stk. 2.
Krav på tilbagebetaling efter stk. 1 bortfalder, når der er gået 5 år efter tilskuddets ophør, uden at der efter reglerne i § 94
har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden,
finder 1. pkt. ikke anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven
anvendelse, idet forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a, stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes
tilbagebetalingskravet til kommunen, finder 1. pkt. på ny anvendelse.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren nærmere regler om kommunens opkrævning af
tilbagebetalingsbeløbet for børn i dagtilbud indtil skolestart. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder,
hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren nærmere regler om kommunens opkrævning af
tilbagebetalingsbeløbet for børn i skolealderen samt større børn og unge i fritidshjem og klubtilbud m.v. Det kan herunder
fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.
§ 93a
Tilbagebetaling af for meget tildelt økonomisk fripladstilskud og efterbetaling af for lidt tildelt økonomisk
fripladstilskud, jf. § 43, stk. 1, nr. 2, § 63, nr. 2, og § 76, stk. 1, nr. 1, skal uanset § 93, stk. 1, ske som følge af
indtægtsregulering, jf. bestemmelser fastsat i medfør af §§ 44, 64 og 77.
Inddrivelse
§ 94
Skyldige beløb efter denne lov inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Det gælder dog ikke skyldige beløb, der
tilkommer privatinstitutioner, private fritidshjem og private pasningsordninger, jf. § 19, stk. 5, § 52, stk. 5, og §§ 78 og 80.
Kapitel 18
Ophør af udbetaling af tilskud i visse særlige tilfælde
§ 95
Udbetaling af tilskud efter § 86 ophører for en forælder, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i
tilfælde, hvor
den pågældende er varetægtsfængslet, eller
politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
Udbetaling af tilskud efter § 86 ophører endvidere for en forælder, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis
den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Ophør af udbetaling af et bagudbetalt tilskud, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning fra det tidspunkt, hvor forælderen unddrog sig
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Ophør af udbetaling af et forudbetalt tilskud, jf. stk. 1 og 2, sker med virkning for
den måned, der følger efter den måned, hvor den pågældende forælder unddrog sig strafforfølgning eller straffuldbyrdelse.
Stk. 4.
Efterfølges en strafforfølgning, jf. stk. 1, ikke af en domfældelse, efterbetales den del af ydelsen, der ikke er udbetalt, mens
forælderen unddrog sig strafforfølgning. Tilskuddet efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis forælderen afgår ved døden, inden
der er afsagt dom i sagen.
§ 96
Politiet eller Kriminalforsorgen skal underrette kommunalbestyrelsen om unddragelsen, når myndigheden formoder, at en
person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. § 95, stk. 1, eller straffuldbyrdelse her i landet, jf. § 95, stk. 2,
samtidig modtager tilskud, som er omfattet af § 86.
Kapitel 19
Klage
§ 97
Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan, medmindre andet er fastsat i denne lov eller lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område, indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Kapitel 20
Finansiering
§ 98
Kommunalbestyrelsen afholder endeligt udgifter til tilsyn og administration, der påhviler kommunalbestyrelsen efter denne
lov.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen afholder endeligt udgifter efter denne lov, medmindre andet er fastsat i lovens bestemmelser.
§ 99
Staten afholder efter reglerne i stk. 2 udgifter til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter
udlændingelovens §§ 7 eller 8,
udlændingelovens § 9 b,
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som konsekvens af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person
selv har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen kan føres tilbage til
en sådan person,
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til en person over 18 år, hvis fader eller moder har fået
opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse
som nævnt i nr. 2 og 3,
udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylansøgende udlænding,
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som konsekvens af en tilknytning til en mindreårig asylansøgende
udlænding, som har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c,
udlændingelovens § 9 e,
lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, eller
lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.
Stk. 2.
Staten afholder en kommunes udgifter efter denne lov, jf. stk. 1, til
udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller
psykisk funktionsevne anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig
selv, og
udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylsøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år eller barnets
forældre får lovligt ophold her i landet.
Kapitel 21
Forsøg
§ 100
Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra kommunalbestyrelsen godkende, at der for en forsøgsperiode
oprettes andre tilbud end dem, der er omtalt i denne lov.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan endvidere efter indstilling fra kommunalbestyrelsen for en forsøgsperiode godkende
ordninger, der fraviger reglerne i denne lov. Der kan dog ikke godkendes forsøg med tilbud til børn og unge, der fraviger de
almindelige regler om forældrenes egenbetaling for ydelser efter kapitel 5, 9 og 13.
Kapitel 22
Puljeordninger
§ 101
Kommunalbestyrelsen skal til puljeordninger oprettet i perioden den 27. juni 1992 til den 31. december 1993 i
tilknytning til virksomheder beliggende i andre kommuner yde et fast tilskud pr. barn, der er optaget i ordningen.
Stk. 2.
Tilskuddet skal svare til halvdelen af ordningens driftsudgifter pr. plads, dog højst halvdelen af de gennemsnitlige
driftsudgifter til dagtilbud for den pågældende aldersgruppe i kommunen. Kommunalbestyrelsen kan efter aftale med virksomheden yde
et højere tilskud.
Stk. 3.
Bestemmelserne i afsnit I, II, III og VI finder anvendelse på puljeordninger efter denne bestemmelse.
§ 102
Kommunalbestyrelsen skal til puljeordninger, som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med inden den 1. august 2007, og
som ikke er omfattet af § 101, give et tilskud pr. barn i ordningen i henhold til den aftale, der er indgået med puljeordningen.
Stk. 2.
Bestemmelserne i afsnit I, II, III og VI finder anvendelse på puljeordninger efter denne bestemmelse.
Kapitel 22 a
Indsamling af data
§ 102a
Børne- og undervisningsministeren kan indhente oplysninger fra kommunalbestyrelsen og fra private tilbud omfattet af
denne lov til brug for varetagelse af lovgivningsarbejde og vejledningsfunktioner, såfremt disse oplysninger har været indhentet i
perioden fra den 1. juli 2021 til og med den 31. december 2023.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen og private tilbud omfattet af denne lov skal tilvejebringe
og meddele oplysninger, som ministeren skønner nødvendige til brug for opfølgning på og gennemsigtighed i tilbuddets rammer og
forhold i øvrigt, såfremt disse oplysninger har været indhentet i perioden fra den 1. juli 2021 til og med den 31. december 2023.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke oplysninger der skal indberettes efter stk. 1 og kræves
tilvejebragt og meddelt efter stk. 2, og om oplysningernes form og format, løbende ajourføring, frister m.v.
Kapitel 23
Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.
§ 103
Loven træder i kraft den 1. august 2007.
§ 104
(Udelades)
§ 105
(Udelades)
§ 106
(Udelades)
§ 107
(Udelades)
§ 108
(Udelades)
§ 109
(Udelades)
§ 110
Lov nr. 485 af 7. juni 2006 om børnemiljø i dagtilbud ophæves.
§ 111
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Noter
Lov nr. 427 af 3. maj 2017 (Udvidet obligatorisk dagtilbud og krav om dansk og fokus på demokrati i privat pasning)12) indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
§ 1, nr. 10-13, finder ikke anvendelse på aftaler om tilskud til privat pasning og tilskud til pasning af egne børn, der er
indgået inden lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
(Udelades)
Stk. 5.
(Udelades)
Lov nr. 554 af 29. maj 2018 (Styrket kvalitet i dagtilbud, øget fleksibilitet og frit valg for forældre m.v.)13) indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-3.
(Udelades)
Stk. 4.
§ 1, nr. 18, finder ikke anvendelse for privatinstitutioner, som er godkendt inden lovens ikrafttræden, medmindre
privatinstitutionen og kommunen aftaler det. For sådanne privatinstitutioner finder de hidtil gældende godkendelseskriterier
anvendelse.
Stk. 5.
(Udelades)
Stk. 6.
§ 1, nr. 33-41, finder ikke anvendelse for aftaler om tilskud til privat pasning, tilskud til pasning af egne børn og tilskud til
privat pasning, som ydes i kombination med en plads i et dagtilbud efter dagtilbudslovens § 80, stk. 4, der er indgået før lovens
ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr 1162 af 8. juni 2021 (Indsamling af data til understøttelse af minimumsnormeringer i daginstitutioner m.v.)14) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2024.
Lov nr. 2594 af 28. december 2021 (Minimumsnormeringer i daginstitutioner og styrket tilsyn med dagtilbud m.v.)15), som ændret ved
§ 2 i lov nr. 1771 af 28. december 2023, indeholder følgende ikafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2022.
Stk. 2.
Kommunerne skal senest overholde kravene i § 1, nr. 1 og 2, den 1. maj 2022.
Stk. 3.
Loven finder først anvendelse for Helsingør Kommune og Rebild Kommune den 1. oktober 2024. Indtil den 30. september 2024 finder de
hidtil gældende regler anvendelse for disse kommuner.
Lov nr. 2595 af 28. december 2021 (Nedsættelse af minimumstilskud til privat pasning)16) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2.
Loven finder først anvendelse for Helsingør Kommune og Rebild Kommune den 1. oktober 2024. Indtil den 30. september 2024 finder de
hidtil gældende regler anvendelse for disse kommuner.
Lov nr. 691 af 24. maj 2022 om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine17) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 27. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.18)
§ 30. Denne lov og § 14, stk. 1, 4. pkt., i dagtilbudsloven som affattet ved denne lovs § 28, nr. 1, § 24 c i lov om
folkeskolen som affattet ved denne lovs § 29, nr. 1, § 33, stk. 2, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 29,
nr. 2, og § 55 c, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 29, nr. 3, ophæves den 17. marts 2024. Børne- og
undervisningsministeren kan fastsætte, at ophævelsen efter 1. pkt. udskydes til den 17. marts 2025.
Lov nr. 693 af 24. maj 2022 (Særlige pasnings- og undervisningsmuligheder til fordrevne børn og unge fra Ukraine)19) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.20)
Stk. 2.
§ 11, stk. 3, 3. pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 8, 2. og 3. pkt., overskriften før § 22 b, § 22 b, overskriften før § 22 c, § 22
c, § 27 c, stk. 2, 2. pkt., § 44 a, stk. 6, § 80, stk. 2, 2. pkt., § 81 b, stk. 4, og § 87, stk. 2, 2. pkt., i dagtilbudsloven som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-9, § 5, stk. 6, 6. pkt., og stk. 8, § 11 a, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og § 22 a i
folkeskoleloven som affattet ved denne lovs § 2, § 1, stk. 8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. som affattet ved denne lovs § 3, § 1, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse som
affattet ved denne lovs § 4, § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse som affattet ved denne
lovs § 5 og § 1, stk. 4, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som affattet ved denne lovs § 6 ophæves den 17.
marts 2024, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan, hvis udlændinge- og integrationsministeren i medfør af § 3, stk. 2, i lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fastsætter regler om, at opholdstilladelse forlænges til den 17.
marts 2025, fastsætte, at ophævelsen af § 11, stk. 3, 3. pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 8, 2. og 3. pkt., overskriften før § 22 b,
§ 22 b, overskriften før § 22 c, § 22 c, § 27 c, stk. 2, 2. pkt., § 44 a, stk. 6, § 80, stk. 2, 2. pkt., § 81 b, stk. 4, og § 87,
stk. 2, 2. pkt., i dagtilbudsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-9, § 5, stk. 6, 6. pkt., og stk. 8, § 11 a, stk. 1, 4.
pkt., og stk. 2, 4. pkt., og § 22 a i folkeskoleloven som affattet ved denne lovs § 2, § 1, stk. 8, i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. som affattet ved denne lovs § 3, § 1, stk. 6, i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse som affattet ved denne lovs § 4, § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse som affattet ved denne lovs § 5 og § 1, stk. 4, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som
affattet ved denne lovs § 6 udskydes til den 17. marts 2025.
Lov nr. 694 af 24. maj 2022 (Statslig refusion for visse typer af kommunale udgifter til udlændinge med opholdstilladelse efter
lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der i Afghanistan har bistået danske myndigheder m.v.)21) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.22)
Lov nr. 753 af 13. juni 2023 (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra
fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.)23) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 52
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-6.
(Udelades)
Stk. 7.
§§ 2-51 finder ikke anvendelse, hvis en afgørelse, en indstilling eller en børnefaglig undersøgelse efter lov om social service,
jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 med senere ændringer, er truffet, afgivet, gennemført eller iværksat før lovens
ikrafttræden. I disse situationer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 8-9.
(Udelades)
Lov nr. 1545 af 12. december 2023 (Bedre mulighed for udsat skolestart)24) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2.
Loven har ikke virkning for de kommuner, som er omfattet af § 2, nr. 1, i lov om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og
folkeskoleområdet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1171 af 12. august 2022, indtil denne lov ophæves. Indtil da finder de hidtil
gældende regler anvendelse for disse kommuner.
Lov nr. 1771 af 28. december 2023 (Justering af krav til minimumsnormering i privatinstitutioner)25) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 19 b og § 20, stk. 2, 2. pkt., i dagtilbudsloven
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2.
Stk. 3.
Loven finder først anvendelse for Helsingør Kommune og Rebild Kommune den 1. januar 2026. Indtil da finder de hidtil gældende
regler anvendelse for disse kommuner.
Børne- og Undervisningsministeriet, den 17. januar 2024
P.M.V.
Ole Hvilsom Larsen
/ Henrik Thode
Officielle noter
§ 11, stk. 3, 3. pkt., ophæves den 17. marts 2024, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, medmindre ophævelsen
udskydes til den 17. marts 2025, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, eller andet bestemmes ved lov.
§ 11, stk. 6, 2. pkt., ophæves den 17. marts 2024, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, medmindre ophævelsen
udskydes til den 17. marts 2025, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, eller andet bestemmes ved lov.
§ 11, stk. 8, 2. og 3. pkt., ophæves den 17. marts 2024, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, medmindre ophævelsen
udskydes til den 17. marts 2025, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, eller andet bestemmes ved lov.
§ 14, stk. 1, 4. pkt., ophæves den 17. marts 2024, jf. § 30 i lov nr. 691 af 24. maj 2022, medmindre ophævelsen udskydes til
den 17. marts 2025, jf. § 30 i lov nr. 691 af 24. maj 2022, eller andet bestemmes ved lov.
Overskriften før § 22 b og § 22 b ophæves den 17. marts 2024, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, medmindre
ophævelsen udskydes til den 17. marts 2025, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, eller andet bestemmes ved lov.
Overskriften før § 22 c og § 22 c ophæves den 17. marts 2024, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, medmindre
ophævelsen udskydes til den 17. marts 2025, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, eller andet bestemmes ved lov.
§ 27 c, stk. 2, 2. pkt., ophæves den 17. marts 2024, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, medmindre ophævelsen
udskydes til den 17. marts 2025, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, eller andet bestemmes ved lov.
§ 44 a, stk. 6, ophæves den 17. marts 2024, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, medmindre ophævelsen udskydes til
den 17. marts 2025, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, eller andet bestemmes ved lov.
§ 80, stk. 2, 2. pkt., ophæves den 17. marts 2024, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, medmindre ophævelsen
udskydes til den 17. marts 2025, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, eller andet bestemmes ved lov.
§ 81 b, stk. 4, ophæves den 17. marts 2024, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, medmindre ophævelsen udskydes til
den 17. marts 2025, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, eller andet bestemmes ved lov.
§ 87, stk. 2, 2. pkt., ophæves den 17. marts 2024, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, medmindre ophævelsen
udskydes til den 17. marts 2025, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, eller andet bestemmes ved lov.
Lovændringen vedrører § 4, stk. 1, § 11, § 12, stk. 1 og 3, § 43, stk. 1, nr. 5, og §§ 81 og 87.
Lovændringen vedrører § 2, stk. 3, §§ 3 og 3 a, § 5, stk. 1, overskriften til kapitel 2, §§ 7-10, § 14, stk. 2-7, § 15, stk.
1-3, § 16 b, stk. 2, § 19, stk. 6, § 20, stk. 2, § 23, stk. 1 og 2, § 27, stk. 1, §§ 27 b og 27 c, § 31, stk. 2-4, § 36, stk. 3-6,
§ 37, stk. 2, §§ 40, 45 a og 78 a, overskriften til kapitel 15, § 80, stk. 1 og 4, §§ 81-81 b, kapitel 15 a (§ 85 a), § 87, stk.
1, nr. 4, § 88, stk. 1, 3 og 4, § 101, stk. 3, og § 102, stk. 2.
Lovændringen vedrører § 102 a.
Lovændringen vedrører §§ 5-5 b, § 26, stk. 4, og § 28, stk. 2. Lovændringen vedrørende § 19 a, der træder i kraft den 1.
januar 2024, jf, § 2, stk. 2, i lov nr. 2594 af 28. december 2021, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse.
Lovændringen vedrører § 82, stk. 2-4 og 6.
Lovændringen vedrører § 14, stk. 1, 4. pkt.
Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 25. maj 2022.
Lovændringen vedrører overskiften til kapitel 4, overskriften før § 29 a og § 29 a.
Lovændringen vedrører § 19 a. Ændringerne vedrørende § 19 b og § 20, stk. 2, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da
tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af børne- og undervisningsministeren, jf. § 3, stk. 2, i lov nr. 1711
af 28. december 2023.