Gældende
Seneste:
LOV nr 604 af 31/05/2023
Ministerium:
Skatteministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeBetalingsfristudskydelses- og dagplejerfradragsloven
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Midlertidig udskydelse af
betalingsfrister for
indeholdt A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag
Kapitel 2 Midlertidig forhøjelse af
standardfradraget for
dagplejere
Kapitel 3 Ikrafttræden m.v.
Lov om midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag og midlertidig forhøjelse af
standardfradraget for dagplejere
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Kapitel 1
Midlertidig udskydelse af betalingsfrister for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag
For indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 5, er den sidste rettidige betalingsdag for
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for juni 2023 den 31. oktober 2023, og for juli 2023 er den sidste rettidige betalingsdag
den 12. februar 2024, jf. dog § 3.
For indeholdelsespligtige, der omfattes af opkrævningslovens § 2, stk. 6, er den sidste rettidige betalingsdag for
indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for juli 2023 den 10. november 2023, og for august 2023 er den sidste rettidige
betalingsdag den 29. februar 2024, jf. dog § 3.
For indeholdelsespligtige, for hvem skatteministeren i medfør af kildeskattelovens § 56 har fastsat regler om fremrykket
afregning af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, finder §§ 1 og 2 ikke anvendelse.
Kapitel 2
Midlertidig forhøjelse af standardfradraget for dagplejere
For indkomståret 2023 forhøjes procentsatsen efter ligningslovens § 9 H, stk. 3, 9. pkt., med 8 procentpoint.
Kapitel 3
Ikrafttræden m.v.
Loven træder i kraft den 1. juni 2023.
Stk. 2.
Ved opgørelsen af den kommunale slutskat og kirkeskat for indkomståret 2023 efter § 16 i lov om kommunal indkomstskat korrigeres
den opgjorte slutskat for den beregnede virkning af de ændringer i udskrivningsgrundlaget for kommuneskat og kirkeskat for 2023,
der følger af § 4.
Stk. 3.
Den beregnede korrektion af den kommunale slutskat og kirkeskat efter stk. 2 fastsættes af indenrigs- og boligministeren på
grundlag af de oplysninger vedrørende indkomståret 2023, der foreligger pr. 1. maj 2025.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Amalienborg, den 31. maj 2023
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Jeppe Bruus