Gældende
Seneste:
LBK nr 1838 af 21/09/2021
Ministerium:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeBekendtgørelse af lov om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde
Kapitel 2 Den virksomhedsansvarlige
læge eller tandlæge
Kapitel 3 Meddelelsespligt
Kapitel 4 Klage- og
straffebestemmelser
Kapitel 5 Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
Bekendtgørelse af lov om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger
Herved bekendtgøres lov nr. 219 af 14. april 1999 om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger med de ændringer, der følger af § 15
i lov nr. 69 af 4. februar 2004, § 5 i lov nr. 706 af 25. juni 2010, lov nr. 362 af 9. april 2013 og § 4 i lov nr. 1855 af 9.
december 2020.
Kapitel 1
Anvendelsesområde
Loven omfatter behandlingssteder, hvor der foretages lægelig patientbehandling eller tandlægebehandling m.v., og som ikke
ejes af offentlige myndigheder, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Loven omfatter ikke behandlingssteder, hvor der alene er en enkelt læge eller tandlæge, som udfører den lægelige patientbehandling
eller tandlægebehandling m.v. på behandlingsstedet.
Stk. 3.
Loven omfatter ikke behandlingssteder, hvor de læger, som foretager lægelig patientbehandling m.v., virker efter overenskomst med
Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Stk. 4.
Loven omfatter ikke de i § 79, stk. 2, i sundhedsloven nævnte private specialsygehuse m.fl.
Stk. 5.
Sundhedsministeren kan fastsætte regler om begrænsning af lovens anvendelsesområde i andre tilfælde end dem, der er nævnt i stk.
2-4.
Kapitel 2
Den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge
Behandlingssteder, som er omfattet af loven, skal udpege en virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge. Lægen eller
tandlægen skal arbejdsmæssigt have en sådan tilknytning til behandlingsstedet, at lægen eller tandlægen som virksomhedsansvarlig
kan påse, at den sundhedsfaglige virksomhed, som udøves på behandlingsstedet, udføres som foreskrevet i § 3.
Stk. 2.
Den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge skal have tilladelse til selvstændigt virke som læge eller tandlæge.
Stk. 3.
Den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge skal have en relevant uddannelse i forhold til virksomhedsområdet for
behandlingsstedet og må ikke være underlagt en tilsynssanktion fra Styrelsen for Patientsikkerhed, som efter styrelsens vurdering
gør vedkommende uegnet som virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge.
Den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge er forpligtet til at påse, at den sundhedsfaglige virksomhed, som udøves på
behandlingsstedet, udføres i overensstemmelse med god faglig praksis og med de pligter, der i øvrigt er fastsat i lovgivningen for
sundhedsfaglig virksomhed, herunder for lægers eller tandlægers og andet sundhedspersonales virksomhed.
Stk. 2.
Den virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge kan uden patientens samtykke indhente de oplysninger i patientjournalen, som er
nødvendige for, at den pågældende kan overholde det forpligtelser, der følger af stk. 1.
Stk. 3.
Den virksomhedsansvarlige læges eller tandlæges forpligtelser efter loven berører ikke andre sundhedspersoners selvstændige ansvar
efter lovgivningen.
Kapitel 3
Meddelelsespligt
Behandlingssteder, der er omfattet af loven, skal meddele Styrelsen for Patientsikkerhed behandlingsstedets navn, adresse,
CVR-nummer og eventuelt P-nummer samt autorisations-ID på den udpegede virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge.
Stk. 2.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan fastsætte regler om, at behandlingssteder skal meddele Styrelsen for Patientsikkerhed andre
oplysninger end dem, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Meddelelser i henhold til stk. 1 skal være Styrelsen for Patientsikkerhed i hænde, før der foretages lægelig patientbehandling
eller tandlægebehandling m.v. som nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 4.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan afvise udpegningen af en læge eller tandlæge, hvis den pågældende ikke opfylder betingelserne
fastsat i § 2. Det gælder dog kun, såfremt styrelsen finder det begrundet i væsentlige hensyn til patientsikkerheden.
Ændres forhold, som er meddelt i henhold til § 4, skal meddelelse om ændringerne være Styrelsen for Patientsikkerhed i
hænde senest 4 uger efter, at ændringerne har fundet sted.
Stk. 2.
Såfremt en virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge på et behandlingssted, som er omfattet af loven, fraskriver sig hvervet som
virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge, skal den pågældende læge eller tandlæge skriftligt underrette Styrelsen for
Patientsikkerhed om årsagen hertil senest 1 uge efter sin fratræden.
Stk. 3.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan fratage en virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge retten til at virke som
virksomhedsansvarlig, hvis den pågældende ikke længere lever op til kravene fastsat i § 2. Det gælder dog kun, såfremt styrelsen
finder det begrundet i væsentlige hensyn til patientsikkerheden.
Meddelelser efter §§ 4 og 5 afgives i forbindelse med registrering i Styrelsen for Patientsikkerheds
Behandlingsstedsregister, jf. sundhedslovens § 213 c, stk. 1, eller i forbindelse med underretning om virksomheden til Styrelsen
for Patientsikkerhed efter sundhedslovens § 213 e, stk. 1.
Stk. 2.
Ved modtagelse af registreringen i Behandlingsstedsregisteret eller underretningen til Styrelsen for Patientsikkerhed, anmoder
Styrelsen for Patientsikkerhed ved digital post den udpegede virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge om at bekræfte udpegningen
som virksomhedsansvarlige læge eller tandlæge. Bekræftelse sker ved digital underskrift. Styrelsen for Patientsikkerhed kan i
særlige tilfælde beslutte, at anmodninger og bekræftelser sker ved fysisk post.
Kapitel 4
Klage- og straffebestemmelser
Klager over virksomhedsansvarlige lægers eller tandlægers varetagelse af deres forpligtelser i henhold til § 3 indbringes
for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Stk. 2.
Finder Styrelsen for Patientsikkerhed, at virksomhedsansvarlige lægers eller tandlægers varetagelse af deres forpligtelser i
henhold til § 3 vil kunne give grundlag for kritik eller iværksættelse af andre sanktioner, kan Styrelsen for Patientsikkerhed
indbringe sagen for Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Stk. 3.
Afgørelser efter loven, som er truffet af Styrelsen for Patientsikkerhed i henhold til § 4, stk. 4, og § 5, stk. 3, kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed.
Den, der gør sig skyldig i overtrædelse af §§ 2, 4 eller 5, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning.
Stk. 2.
Den, der gør sig skyldig i grovere eller gentagne tilfælde af overtrædelser af § 3, straffes med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 5
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Loven træder i kraft den 1. juli 1999.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne med de afvigelser,
som de særlige færøske forhold tilsiger.
Lov nr. 69 af 4. februar 2004 (Afskaffelse af hæftestraf samt ændring af uddannelseskrav i autorisationslove vedrørende
sundhedspersoner m.v.)1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 21
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2004.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 706 af 25. juni 2010 (Et nyt patientklagesystem, mulighed for at klage over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed,
forenkling af regler om tilsynsforanstaltninger m.v.)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-7.
(Udelades)
Lov nr. 362 af 9. april 2013 (Krav om udpegning af virksomhedsansvarlige tandlæger, afvisning af virksomhedsansvarlige læger eller
tandlæger, fratagelse af retten til at virke som virksomhedsansvarlig læge eller tandlæge m.v.)3) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 5 og 8, og § 4, stk. 5, i lov om virksomhedsansvarlige læger som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder ikke
anvendelse i tilfælde, hvor en læge eller tandlæge er underlagt en tilsynssanktion som følge af forhold, der har fundet sted før
lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1855 af 9. december 2020 (Oprettelse af Ankenævnet for Tilsynsafgørelser og Det Rådgivende Udvalg for Tilsyn, lovfæstelse
af Fagligt Forum for Patientsikkerhed, øget beskyttelse af personer ved rapportering af utilsigtede hændelser, krav om instrukser,
sprogkrav til sundhedspersoner, forenkling af reglerne om virksomhedsansvarlige læger og tandlæger, dispensation fra fristen for
indgivelse af ansøgning om autorisation som kontaktlinseoptiker m.v.)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Sundhedsministeriet, den 21. september 2021
Magnus Heunicke
/ Frederik Rechenback Enelund
Officielle noter
-
Lovændringen vedrører § 8.
-
Lovændringen vedrører §§ 1, 2 og 7.
-
Lovændringen vedrører lovens titel, §§ 1-8 og § 10 og overskriften til kapitel 2.
-
Lovændringen vedrører §§ 1-7.