Gældende
Seneste:
LBK nr 787 af 08/08/2019
Ministerium:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
0 Skatterådet0 Domsdatabasen0 AdministrativeBekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Almindelige bestemmelser
Kapitel 2 Institutionernes opgaver
Kapitel 3 Uddannelser og forskning
Kapitel 4 Styrelse
Kapitel 5 Forskeruddannelse
Kapitel 6 Økonomiske forhold
Kapitel 7 Forskellige bestemmelser
Kapitel 7 a Selvejende
uddannelsesinstitutioner,
der overvejende
finansieres af staten
Kapitel 8 Overgangs- og
ikrafttrædelsesbestemmelser
Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner
Herved bekendtgøres lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af 26. januar 2015,
med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 411 af 11. maj 2016, § 3 i lov nr. 435 af 8. maj 2017, § 6 i lov nr. 700 af 8. juni
2017, § 2 i lov nr. 1565 af 19. december 2017 og § 14 i lov nr. 311 af 25. april 2018.
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
Loven gælder for følgende statslige institutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der giver uddannelse på de
kunstneriske fagområder:
-
Arkitektskolen Aarhus.
-
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering.
Stk. 2.
Uddannelses- forskningsministeren kan bestemme, at andre statslige uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og
Forskningsministeriet omfattes af loven.
Stk. 3.
Loven gælder også for institutioner, der måtte opstå som følge af fusioner mellem institutionerne nævnt i stk. 1.
Kapitel 2
Institutionernes opgaver
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering har som højere uddannelsesinstitution til
opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i arkitektur, design, konservering og restaurering indtil det
højeste niveau samt at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag at drive forskning inden for
arkitektur, design, kunsthåndværk, konservering og restaurering.
Arkitektskolen Aarhus har som højere uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give
uddannelse i arkitektur indtil det højeste niveau samt at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag at
drive forskning inden for arkitektur.
Uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af loven, skal endvidere bidrage til at udbrede kendskab til arbejdsmetoder og
resultater inden for deres fagområder.
Kapitel 3
Uddannelser og forskning
Uddannelses- og forskningsministeren beslutter efter samråd med institutionen, hvilke uddannelser institutionen skal
udbyde.
Stk. 2.
En institution, der driver forskning, træffer selv afgørelse om den forskning, der skal drives på institutionen.
Institutionen kan udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en bachelor- eller
kandidatuddannelse.
Stk. 2.
Institutionen kan udbyde enkeltfag fra en bacheloruddannelse til talentfulde elever i ungdomsuddannelser.
Institutionen kan efter uddannelses- og forskningsministerens godkendelse udbyde en kandidatuddannelse efter § 9, stk.
1, på særlige vilkår for personer i sideløbende beskæftigelse (erhvervskandidatuddannelse).
Stk. 2.
Ministeren kan bestemme, at en godkendelse efter stk. 1 bortfalder, således at yderligere optag på erhvervskandidatuddannelsen
skal ophøre.
Stk. 3.
Ministeren kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til erhvervskandidatuddannelsen.
Stk. 4.
Institutionen kan hos told- og skatteforvaltningen indhente de oplysninger om den studerende, der er nødvendige for kontrol af, om
den studerende under hele uddannelsesforløbet opfylder betingelserne for optagelse på erhvervskandidatuddannelsen. Institutionen
kan i denne forbindelse også indhente oplysninger via indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. Institutionen kan
i forbindelse hermed foretage samkøring i kontroløjemed af oplysninger fra egne registre med oplysninger fra told- og
skatteforvaltningen.
Stk. 5.
Ministeren fastsætter nærmere regler om erhvervskandidatuddannelsen, herunder om udbud og kriterier for godkendelse samt særlige
vilkår for studerende.
For at fastholde studerende i uddannelse skal institutionen yde bistand til de studerende, der har behov herfor.
Stk. 2.
Institutionen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og
procedurer ved omvalg eller frafald.
Stk. 3.
Institutionen har pligt til at opfordre en studerende til at søge vejledning hos Studievalg Danmark eller den relevante
institution, hvis den studerende ønsker at afbryde sin uddannelse eller begynde på en anden uddannelse.
Stk. 4.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastholdelsesarbejdet.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om:
-
Uddannelsernes indhold og varighed, herunder om tilmelding af studerende til uddannelseselementer, eventuelle krav til
studieaktivitet og om tilmelding af bachelorstuderende til uddannelseselementer på en kandidatuddannelse.
-
Eksaminer, prøver og bedømmelser, herunder om studerendes tilmelding til og afmelding fra disse.
-
Adgang til uddannelserne.
-
Ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere.
-
Erhvervelse af doktorgrader.
-
Klager til institutionen fra studerende i forbindelse med eksaminer og prøver samt procedurer til behandling heraf.
-
Kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 9 a, stk. 1, og om
udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres udmærkelse og anerkendelse.
-
Regler om udbud af enkeltfag, herunder kriterier for udvælgelse af talentfulde elever, der kan deltage i enkeltfag, jf. § 9 a,
stk. 2.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, at uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om merit for dele af en
uddannelse på baggrund af gennemførte og beståede uddannelseselementer, herunder om, at uddannelsesinstitutionen kan indhente
oplysninger hos den studerende eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet om gennemførte
uddannelseselementer.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, at uddannelsesinstitutionerne skal offentliggøre en statistik over
deres meritpraksis.
Stk. 4.
Før uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler i henhold til stk. 1, skal de institutioner, der er berørt af reglerne,
have lejlighed til at udtale sig, hvis forslagene ikke hidrører fra disse.
Stk. 5.
Ministeren kan fastsætte regler om, at studerende på bachelor- og kandidatuddannelser omfattet af denne lov kan modtage en
erkendtlighed under ulønnet praktik.
Stk. 6.
Institutionen kan fastsætte regler om bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger over for studerende.
Kapitel 4
Styrelse
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om styrelse af institutionerne.
Stk. 2.
Før uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler i henhold til stk. 1, skal de institutioner, der er berørt af reglerne,
have lejlighed til at udtale sig, hvis forslagene ikke hidrører fra disse.
Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering og Arkitektskolen Aarhus er
statsinstitutioner, hvis overordnede ledelse varetages af en bestyrelse med et ulige antal medlemmer beskikket af uddannelses- og
forskningsministeren. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter antallet af medlemmer i bestyrelsen.
Stk. 2.
Bestyrelsens sammensætning skal afspejle institutionens samlede opgaver. Bestyrelsen skal samlet have indsigt i uddannelse,
forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed, videnformidling, ledelse, organisation og økonomi samt de ansættelsesområder og
erhverv, som institutionen uddanner til.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren udpeger et antal eksterne bestyrelsesmedlemmer, heriblandt formanden og næstformanden. De af
uddannelses- og forskningsministeren udpegede eksterne medlemmer skal tilsammen have erfaring med ledelse, organisation og økonomi
og udgør sammen med det af Statens Kunstråd udpegede medlem, jf. stk. 4, et flertal af bestyrelsesmedlemmerne.
Stk. 4.
Statens Kunstråd udpeger et eksternt bestyrelsesmedlem med særlige kunstfaglige kvalifikationer inden for et eller flere af
institutionens hovedfagområder.
Stk. 5.
Et mindretal af bestyrelsesmedlemmerne udpeges af og blandt medarbejdere og studerende.
Stk. 6.
Eksterne bestyrelsesmedlemmer og medarbejderrepræsentanter beskikkes for en periode på 4 år, jf. stk.1, mens
studenterrepræsentanter beskikkes for en periode på 2 år. Udtræder et medlem i beskikkelsesperioden, beskikkes et nyt medlem for
den resterende del af perioden.
Stk. 7.
Uddannelses- og forskningsministeren kan beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, hvis ministeren vurderer, at bestyrelsen
ikke lever op til sit ansvar, jf. § 11 c, stk. 1. I så fald beskikkes en ny bestyrelse efter reglerne i stk. 2-6.
Bestyrelsen er over for uddannelses- og forskningsministeren ansvarlig for institutionens samlede virksomhed, for
institutionens anvendelse af bevillingen, for institutionens regnskab og for overholdelsen af de bestemmelser, der er fastsat for
institutionens virke. Bestyrelsen underskriver institutionens regnskab.
Stk. 2.
Bestyrelsen skal fremme institutionens strategiske virke og varetage institutionens interesser som kunstnerisk uddannelses- og
forskningsinstitution. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor retningslinjer for institutionens organisation,
langsigtede virksomhed og udvikling.
Stk. 3.
Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor.
Stk. 4.
Bestyrelsen godkender efter indstilling fra rektor institutionens budget, herunder fordelingen af ressourcerne og principperne for
ressourcernes anvendelse.
Rektor på de institutioner, der er nævnt i § 11 b, stk. 1, har inden for de rammer, bestyrelsen har fastsat, ansvaret
for den daglige ledelse af institutionens undervisning, forskning, kunstneriske udviklingsvirksomhed, administration og økonomi.
Stk. 2.
Rektor på de institutioner, der er nævnt i § 11 b, stk. 1, ansætter og afskediger institutionens øvrige personale.
På de institutioner, der er nævnt i § 11 b, stk. 1, nedsættes et fagligt råd, hvor rektor er formand.
Stk. 2.
Rådet rådgiver rektor i faglige anliggender og høres i sager, der vedrører institutionens overordnede interesser som kunstnerisk
uddannelses- og forskningsinstitution. Rådet kan udtale sig om alle faglige forhold af væsentlig betydning for institutionens
virksomhed og har pligt til at drøfte de faglige forhold, som rektor forelægger.
Kapitel 5
Forskeruddannelse
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om erhvervelse af ph.d.-graden på institutioner, der driver
forskning på et højt videnskabeligt niveau.
Kapitel 6
Økonomiske forhold
Statens bevillinger til institutionerne fastsættes på de årlige bevillingslove.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at en institution, der giver
-
efter- og videreuddannelse,
-
åben uddannelse,
-
uddannelse af visse udenlandske studerende,
-
uddannelse af ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler,
kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning og eksamen, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Institutionerne kan ikke opkræve deltagerbetaling eller gebyrer i forbindelse med talentfulde elevers deltagelse i enkeltfag, jf.
§ 9 a, stk. 2.
Stk. 4.
En institution kan opkræve gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med optagelsesprøver, eksaminer for
privatister og lignende. Institutionernes biblioteker kan desuden opkræve gebyr i forbindelse med for sen aflevering, bortkomst og
beskadigelse af bøger og andet udlånt materiale.
Stk. 5.
Designskolen Kolding og design- og kunsthåndværkeruddannelserne ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur,
Design og Konservering kan opkræve et gebyr fra deres studerende til dækning af forbrug af fællesmaterialer.
Stk. 6.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om opkrævning og regulering af gebyr efter stk. 5.
Stk. 7.
Institutioner kan modtage tilskud fra anden side end fra bevillingslovene. Sådanne tilskud kan holdes adskilt fra statslige
bevillinger. Der kan oprettes fonde og legater for sådanne tilskudsmidler.
Uddannelses- og forskningsministeren kan godkende, at institutionerne indgår aftaler af ikkekommerciel karakter med
selvejende institutioner og organisationer, der har tilknytning til institutionerne, og hvis hovedformål er knyttet til
institutionens formål.
Uddannelsesinstitutionen kan påtage sig forsikringsansvaret for udenlandske gæsteforskere og ikkeindskrevne
gæste-ph.d.-studerende, der som led i deres ophold ved institutionen pådrager sig skade eller påfører skade på ting eller andre
personer.
Kapitel 7
Forskellige bestemmelser
En institutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan, for så vidt angår klager
over retlige spørgsmål, påklages til uddannelses- og forskningsministeren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser,
med undtagelse af klager over retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling, ikke skal kunne indbringes for
ministeren.
Uddannelses- og forskningsministeren kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige
myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter
forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne for Det Kongelige Danske Kunstakademis
Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen Aarhus og Designskolen Kolding godkende sammenlægning af de
pågældende videregående uddannelsesinstitutioner eller sammenlægning af disse uddannelsesinstitutioner med universiteter,
forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. For institutioner, der ikke hører under uddannelses- og
forskningsministeren, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister.
Stk. 2.
Sammenlægning efter stk. 1 sker uden likvidation, ved at den videregående uddannelsesinstitutions rettigheder og forpligtelser
overdrages til den nye eller den fortsættende institution.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, godkende,
at en uddannelsesinstitution, jf. stk. 1, ved spaltning overdrager en del af sine rettigheder og forpligtelser til en anden
uddannelsesinstitution, jf. stk. 1, til et universitet, en forskningsinstitution eller en anden videregående
uddannelsesinstitution. Spaltning sker, ved at dele af den videregående uddannelsesinstitutions rettigheder og forpligtelser
overdrages til en eller flere bestående eller nye institutioner. For institutioner, der ikke hører under uddannelses- og
forskningsministeren, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister.
Stk. 4.
Det er en betingelse ved sammenlægning efter stk. 1 eller spaltning efter stk. 3, at der ikke sker indskrænkninger i bestående
rettigheder.
Stk. 5.
Sammenlægning efter stk. 1 og spaltning efter stk. 3 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. Ved sammenlægninger af to eller
flere statsinstitutioner, hvor den fortsættende institution forbliver en statsinstitution, sker der ikke skyldnerskifte.
Stk. 6.
Såfremt en statsinstitution sammenlægges med en statsfinansieret selvejende institution, vil styreformen på den fortsættende
institution være statsfinansieret selveje.
Stk. 7.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenlægninger og spaltninger.
Statstjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af institutioner, jf. § 15 b, stk. 1, eller
andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet overføres til en anden
ansættelsesmyndighed, jf. § 15 b, kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelse af
arbejdet ved den institution, hvortil den ansatte er overført ved sammenlægningen eller spaltningen.
Stk. 2.
Andre tjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af en institution, jf. § 15 b, stk. 1, eller andre
uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet overføres til en anden
ansættelsesmyndighed, jf. § 15 b, overgår til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de
hidtidige vilkår.
Stk. 3.
Institutionen, hvortil tjenestemanden er overført, afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for
tjenestemænd omfattet af stk. 1 og 2, herunder eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn.
Udgifter til aktuel pension afholdes af staten, jf. dog stk. 6. I tilfælde af institutionens ophør afholdes også eventuelle
udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn til institutionens tjenestemænd af statskassen, hvis den
ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften.
Stk. 4.
Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og
anlæggelse af injuriesøgsmål efter reglerne i lov om tjenestemænd træffes af institutionens øverste leder.
Stk. 5.
Beslutning efter stk. 4, for så vidt angår rektor og institutionens øvrige øverste ledelse, træffes af den til enhver tid
fungerende bestyrelse.
Stk. 6.
Bestemmelserne i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser § 67, stk. 6-11, om tjenestemænd, som i henhold til
lovgivningen om kommunalreformen er overført til en professionshøjskole, finder anvendelse for de institutioner, der efter en
spaltning fra eller sammenlægning med en professionshøjskole overtager sådanne tjenestemænd.
Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve personoplysninger fra uddannelsesinstitutionen om studerende og
færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og
færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse.
Uddannelses- og forskningsministeren kan godkende undtagelser fra lovens bestemmelser efter forslag fra institutionen.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte særlige regler for institutioner eller dele heraf, der varetager særlige
opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det.
Kapitel 7 a
Selvejende uddannelsesinstitutioner, der overvejende finansieres af staten
Reglerne i dette kapitel gælder for Designskolen Kolding.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter ansøgning fra den pågældende institution bestemme, at andre selvejende
uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der overvejende finansieres af staten, og som giver
uddannelse på de kunstneriske fagområder, omfattes af dette kapitels bestemmelser.
Stk. 3.
Denne lovs kapitel 3 og 5-7 finder tillige anvendelse på institutioner omfattet af dette kapitel.
Stk. 4.
Under forudsætning af godkendelse fra de bevilligende myndigheder kan uddannelses- og forskningsministeren efter ansøgning fra en
selvejende institution omfattet af dette kapitel bestemme, at institutionen overgår til at blive statsinstitution og omfattes af
denne lovs bestemmelser om statsinstitutioner.
Institutionen er forpligtet til at medvirke til gennemførelse af en evaluering af institutionens virksomhed, hvis
uddannelses- og forskningsministeren beslutter at iværksætte en sådan.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår for statstilskud, herunder antallet af
studerende, samt regler om budgetter, regnskaber, kontrol og tilsyn m.v. for institutionen.
Stk. 2.
Institutionen skal efter anmodning fra uddannelses- og forskningsministeren indberette investeringsbudgetter og regnskabstal, jf.
§ 16 f, stk. 2.
Stk. 3.
Institutionen skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om
pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen.
Stk. 4.
Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at statens tilskud til institutionen bortfalder helt eller delvist, såfremt
uddannelses- og forskningsministeren skønner, at der ikke længere er behov for institutionen eller dele af dens virksomhed, eller
såfremt institutionen tilsidesætter gældende regler eller vilkår fastsat for statstilskud.
Den selvejende institutions forhold reguleres i en vedtægt, der godkendes af uddannelses- og forskningsministeren.
Stk. 2.
I vedtægten kan der fastsættes regler om, at rektor kan nedsætte studienævn, herunder for at sikre studerende og medarbejdere
medbestemmelse på og medinddragelse i uddannelse og undervisning. Reglerne skal omfatte sammensætning og opgaver, der varetages af
studienævnet.
Institutionens bestyrelse varetager den overordnede ledelse af institutionen.
Bestyrelsen er over for uddannelses- og forskningsministeren ansvarlig for institutionens virksomhed, herunder
forvaltningen af de statslige tilskud.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge institutionen at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de
samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets
område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan give bestyrelsen påbud om berigtigelse af nærmere angivne forhold vedrørende uddannelsen
og forvaltningen af de statslige tilskud. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud efter 1. punktum, kan uddannelses- og
forskningsministeren beslutte,
-
at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af uddannelses- og
forskningsministeren, eller
-
at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i institutionens vedtægt.
Stk. 4.
Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kan uddannelses- og forskningsministeren
beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte en midlertidig bestyrelse, indtil der er
udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.
Institutionens rektor har ansvaret for tilrettelæggelsen af institutionens undervisning og har desuden den daglige
pædagogiske, administrative og økonomiske ledelse af institutionen.
Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, rektor, revisorer eller andre i anledning af tab påført
institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af uddannelses- og forskningsministeren.
I tilfælde af institutionens ophør anvendes eventuel nettoformue til undervisnings- og uddannelsesformål efter
uddannelses- og forskningsministerens bestemmelse.
Kapitel 8
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
Loven træder i kraft den 1. august 1994.
Stk. 2.
Regler fastsat i kongelige anordninger og bekendtgørelser, der er gældende på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov.
Stk. 3.
Personer, der på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden varetager hverv i henhold til regler fastsat i kongelige anordninger og
bekendtgørelser, fortsætter i deres hverv, indtil de afløses af personer, der udnævnes eller vælges efter regler fastsat i medfør
af denne lov.
Lov nr. 411 af 11. maj 2016 (Justering af fremdriftsreformen m.v.)1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Lov nr. 435 af 8. maj 2017 (Lønnede projektorienterede forløb i visse lande og mulighed for erkendtlighed under ulønnede
projektorienterede forløb, praktik og studieophold)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 2.
Regler fastsat i medfør af § 10, stk. 5, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59
af 26. januar 2015, som ændret ved § 3 i lov nr. 411 af 11. maj 2016 forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af
forskrifter udstedt i medfør af denne lov.
Lov nr. 700 af 8. juni 2017 (Indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet og opfølgning på omlægning af tilskudssystem for
maritime efter- og videreuddannelser m.v.)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Lov nr. 1565 af 19. december 2017 (Erhvervskandidatuddannelse)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Lov nr. 311 af 25. april 2018 om Studievalg Danmark5) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 10. Loven træder i kraft den 1. maj 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§§ 2-5, 7-9 og 11-17 træder i kraft den 1. august 2018.
Stk. 3-5.
(Udelades)
Uddannelses- og Forskningsministeriet, den 8. august 2019
P.M.V.
Ulf Melgaard
Kontorchef
/ Marianne Madsen
Officielle noter
-
Lovændringen vedrører § 10, stk. 1, nr. 1.
-
Lovændringen vedrører § 10, stk. 5.
-
Lovændringen vedrører § 16 c, stk. 2, § 16 d, stk. 2, og § 16 f, stk. 2.
-
Lovændringen vedrører § 9 b.
-
Lovændringen vedrører § 9 c.