Gældende
Seneste:
LBK nr 71 af 23/01/2024
Ministerium:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
0 Skatterådet0 Domsdatabasen0 AdministrativeBekendtgørelse af lov om revision af den kommunale inddeling
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Almindelige principper
for revision af den
kommunale inddeling
Kapitel 2 Valg og konstituering
m.v. af
kommunalbestyrelsen i de
nye kommuner
Kapitel 3 Sammenlægningsudvalg for
de nye kommuner
Kapitel 4 Øvrige bestemmelser
Kapitel 5 Ændringer i anden
lovgivning
Kapitel 6 Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
m.v.
Bekendtgørelse af lov om revision af den kommunale inddeling
Herved bekendtgøres lov nr. 540 af 24. juni 2005 om revision af den kommunale inddeling med de ændringer, der følger af § 11 og §
12 i lov nr. 382 af 3. maj 2006 og § 6 i lov nr. 1777 af 28. december 2023.
Kapitel 1
Almindelige principper for revision af den kommunale inddeling
Indenrigs- og sundhedsministeren bemyndiges til i overensstemmelse med reglerne i denne lov at gennemføre en revision af
den kommunale inddeling ved dannelsen af nye kommuner med virkning fra den 1. januar 2007.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren udfærdiger senest den 1. juli 2005 en fortegnelse over de ændringer i den kommunale inddeling,
som gennemføres i medfør af stk. 1.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan, såfremt særlige forhold taler herfor, fastsætte vilkår for dannelsen af nye kommuner i
medfør af stk. 1, herunder vilkår, der indebærer fravigelse af gældende lovgivning.
Revisionen af den kommunale inddeling skal søges gennemført ved sammenlægning af hele kommuner, medmindre der foreligger
særlige forhold.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nærmere vilkår for gennemførelsen af ændringer i den kommunale inddeling, der
indebærer deling af kommuner.
Stk. 3.
I vilkårene træffes bestemmelse om ordningen af de kommunale forhold, der berøres af ændringen, og som det må anses for nødvendigt
eller hensigtsmæssigt at sikre tilrettelagt, inden ændringen gennemføres.
Stk. 4.
I vilkårene kan foretages sådanne fravigelser fra gældende lovgivning, som en deling af kommuner nødvendiggør. Det kan i den
forbindelse fastsættes, i hvilket omfang reglerne i denne lov og i lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med
kommunalreformen finder anvendelse.
Ved dannelsen af nye kommuner skal det tilstræbes, at de får en sådan størrelse og et sådant omfang, at de
befolkningsmæssigt og geografisk danner et hensigtsmæssigt grundlag for en selvstændig varetagelse af de kommunale opgaver. Det
skal ligeledes tilstræbes, at der ved dannelsen af nye kommuner tages hensyn til kulturel og erhvervsmæssig samhørighed, og at der
indgår såvel landområder som byområder i de nye kommuner.
Stk. 2.
Ved dannelsen af nye kommuner skal der tages hensyn til kommunalbestyrelsernes ønsker om kommunesammenlægninger og om indgåelse af
aftaler om forpligtende kommunale samarbejder i medfør af lov om forpligtende kommunale samarbejder.
Stk. 3.
Ved dannelsen af nye kommuner skal der tages særligt hensyn til, at kommunalbestyrelsen i en kommune, der udgør en ø, ikke ønsker
at indgå i en kommunesammenlægning. Der skal endvidere tages særligt hensyn til, at kommunalbestyrelserne i de kommuner, der udgør
en ø, ønsker at indgå i en kommunesammenlægning, der alene omfatter kommunerne på øen.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nye kommuners navne.
Stk. 2.
Navnene angives i den i § 1, stk. 2, nævnte fortegnelse.
Kapitel 2
Valg og konstituering m.v. af kommunalbestyrelsen i de nye kommuner
Der afholdes første gang valg til kommunalbestyrelsen i de nye kommuner den 15. november 2005. Valget til
kommunalbestyrelsen i de nye kommuner den 15. november 2005 afholdes i overensstemmelse med reglerne om afholdelse af valg til
amtsrådet i kapitel 1-9 og 12 i lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, jf. dog stk. 2 og 3 og §
7.
Stk. 2.
De opgaver, der i medfør af lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, er tillagt det siddende
amtsråd eller amtskommunens valgbestyrelse ved afholdelse af valg til amtsrådet, varetages ved valget til kommunalbestyrelsen i de
nye kommuner den 15. november 2005 af en sammenlægningsvalgbestyrelse, der udpeges af kommunalbestyrelserne i de kommuner, der
indgår i sammenlægningen. Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om sammenlægningsvalgbestyrelsens udpegning,
sammensætning og virksomhed og om afholdelse af udgifterne til de foranstaltninger, der påhviler valgbestyrelsen.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om afholdelse af valget den 15. november 2005 til
kommunalbestyrelsen i de nye kommuner. Indenrigs- og sundhedsministeren kan herved fravige stk. 1 og 2, herunder de i medfør af
stk. 1 gældende regler i lov om kommunale valg og de forskrifter, der er udstedt i medfør heraf.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter antallet af medlemmer, der ved valget den 15. november 2005 skal vælges til
kommunalbestyrelserne i de nye kommuner. Medlemstallet skal være ulige og mindst 25 og højst 31, i Københavns Kommune, hvis denne
indgår i en sammenlægning, dog højst 55.
Stk. 2.
Antallet angives i den i § 1, stk. 2, nævnte fortegnelse.
Den nyvalgte kommunalbestyrelses første valgperiode regnes fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2009. Den nyvalgte
kommunalbestyrelses første funktionsperiode i de nye kommuner regnes fra den 1. januar 2007 til den 31. december 2009, jf. § 9,
stk. 1.
Den nyvalgte kommunalbestyrelse afholder sit konstituerende møde senest den 15. december 2006.
Stk. 2.
Indkaldelsen til det konstituerende møde foretages af formanden for sammenlægningsudvalget, jf. § 11, stk. 2. Den pågældende leder
endvidere det konstituerende møde, herunder afstemninger, der foretages på mødet.
Stk. 3.
På det konstituerende møde skal der ikke ske valg af formand og næstformand (næstformænd), jf. § 11, stk. 5.
Kapitel 3
Sammenlægningsudvalg for de nye kommuner
Nedsættelse og styrelse m.v.
Den nyvalgte kommunalbestyrelse for de nye kommuner fungerer fra den 1. januar 2006 til den 31. december 2006 som
sammenlægningsudvalg, der har til opgave at forberede sammenlægningen, jf. § 19.
Stk. 2.
Såfremt der inden den 31. december 2005 træffes endelig afgørelse om, at afstemningen ved valget den 15. november 2005 erklæres
ugyldig, hvorfor der snarest muligt skal afholdes omvalg, træder det nyvalgte sammenlægningsudvalg ikke i funktion. Træffes der
efter den 31. december 2005 endelig afgørelse herom, fratræder det nyvalgte sammenlægningsudvalg. Efter afholdelse af omvalg
træder det herefter nyvalgte sammenlægningsudvalg først i funktion, når det er endeligt afgjort, at der ikke skal afholdes fornyet
omvalg.
Kapitel 11 i lov om kommunale valg om medlemmers udtræden og stedfortræderes indtræden i valgperioden finder tilsvarende
anvendelse for sammenlægningsudvalget. De opgaver, der i kapitel 11 i lov om kommunale valg er tillagt det nyvalgte amtsråd,
varetages af det nyvalgte sammenlægningsudvalg.
Sammenlægningsudvalget afholder sit konstituerende møde i tidsrummet 1.-15. december 2005, dog tidligst efter at
sammenlægningsvalgbestyrelsen, jf. § 5, stk. 2, har truffet afgørelse vedrørende eventuelle valgklager og anmodninger om
fritagelse for at modtage valg. Medlemmerne indkaldes til sammenlægningsudvalgets konstituerende møde af det ældste medlem.
Stk. 2.
På det konstituerende møde vælger sammenlægningsudvalget sin formand blandt sine medlemmer. Valget ledes af det medlem, der har
indkaldt til mødet. Valget foretages efter reglerne i § 24, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 3.
Ingen, der er ansat i en af de kommuner, der indgår i kommunesammenlægningen, kan være formand for sammenlægningsudvalget.
Formanden for sammenlægningsudvalget kan ikke samtidig være formand for et forberedelsesudvalg, jf. § 44, stk. 3, i lov om
regioner og om nedlæggelse af amtskommunerne, Hovedstadens Udviklingsråd og Hovedstadens Sygehusfællesskab, eller amtsborgmester.
Formanden for sammenlægningsudvalget har krav på fritagelse for sit hverv, hvis han er amtsborgmester eller vælges til formand for
et forberedelsesudvalg.
Stk. 4.
Så snart valget af formand har fundet sted, vælger sammenlægningsudvalget blandt sine medlemmer en første og en anden næstformand
til i den nævnte rækkefølge at fungere i formandens forfald. Valget ledes af den nyvalgte formand eller i dennes forfald af det
medlem, der har ledet formandsvalget, og foretages under ét som forholdstalsvalg, jf. § 24, stk. 3, i lov om kommunernes styrelse.
Stk. 5.
Valget af formand og første næstformand har tillige gyldighed for kommunalbestyrelsens første funktionsperiode. Såfremt det
bestemmes i kommunens styrelsesvedtægt, at der tillige skal vælges en anden næstformand, har sammenlægningsudvalgets valg af anden
næstformand gyldighed for kommunalbestyrelsens første funktionsperiode.
Sammenlægningsudvalget træffer beslutning om, når og hvor sammenlægningsudvalgets møder skal afholdes, og der indrykkes
bekendtgørelse herom i den lokale presse efter sammenlægningsudvalgets bestemmelse. I bekendtgørelsen angives tillige, på hvilken
måde sagsfortegnelse og udskrift af beslutningsprotokollen vil være tilgængelig for beboerne i de kommuner, der indgår i
sammenlægningen, jf. stk. 2. Møderne bekendtgøres forud i den lokale presse efter sammenlægningsudvalgets bestemmelse.
Stk. 2.
En fortegnelse over de sager, der vil komme til behandling på sammenlægningsudvalgets møde, samt en udskrift af
beslutningsprotokollen skal med de begrænsninger, der følger af lovgivningens regler om tavshedspligt, så vidt muligt være
tilgængelig for beboerne i de kommuner, der indgår i sammenlægningen.
Stk. 3.
Lov om kommunernes styrelse § 8, stk. 2-5, om indkaldelse til og afholdelse af kommunalbestyrelsens møder finder tilsvarende
anvendelse for sammenlægningsudvalgets møder.
Sammenlægningsudvalget kan nedsætte et eller flere underudvalg til varetagelse af bestemte hverv eller til udførelse af
forberedende eller rådgivende funktioner for sammenlægningsudvalget. Sammenlægningsudvalget bestemmer underudvalgenes
sammensætning og fastsætter regler for deres virksomhed.
Stk. 2.
Underudvalgenes medlemmer vælges i mangel af enighed ved et forholdstalsvalg for hvert underudvalg for sig, jf. § 24, stk. 3, i
lov om kommunernes styrelse.
Sammenlægningsudvalget træffer beslutning om etablering af administrativ bistand i forbindelse med udvalgets arbejde,
herunder om ansættelse og afskedigelse af personale hertil.
Kommunalbestyrelserne i de kommuner, der indgår i en sammenlægning, skal yde sammenlægningsudvalget den bistand til
forberedelsen af sammenlægningen, sammenlægningsudvalget måtte forlange, herunder tilvejebringe og meddele de oplysninger,
sammenlægningsudvalget måtte forlange, samt lade sig repræsentere ved de møder, sammenlægningsudvalget måtte indkalde til.
Sammenlægningsudvalget kan fastsætte frister herfor.
Sammenlægningsudvalget vedtager selv sin forretningsorden.
Der ydes sammenlægningsudvalgets medlemmer vederlag m.v. i overensstemmelse med reglerne i § 16, stk. 1, 3-7 og 9-13, §
16 a og § 34 i lov om kommunernes styrelse, jf. dog stk. 2. Sammenlægningsudvalget kan beslutte at yde vederlag m.v. i
overensstemmelse med de i 1. pkt. nævnte bestemmelser.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om vederlaget m.v. og kan i den forbindelse fravige stk. 1. Der kan
herunder fastsættes regler om reduktion af de vederlag, der ydes til medlemmer af sammenlægningsudvalget, der samtidig er
medlemmer af en kommunalbestyrelse.
Stk. 3.
Har et medlem af sammenlægningsudvalget, der samtidig er kommunalbestyrelsesmedlem, ikke valgt at modtage erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med hvervet som kommunalbestyrelsesmedlem, jf. § 16, stk. 5, i lov om
kommunernes styrelse, kan vedkommende ikke vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med
hvervet som medlem af sammenlægningsudvalget.
Lov om kommunernes styrelse § 7 om valget som kommunalbestyrelsens formand og næstformænd, §§ 9-15 om
kommunalbestyrelsens møder m.v., § 24 om valgmåde, §§ 25 og 26 om valg af medlemmer til udvalg m.v., § 28 om et medlems udtræden
af udvalg m.v., §§ 30-33 om kommunalbestyrelsens formand, § 43 om kommunens bogføring, § 44 om kommunens anbringelse af midler, §
63 om kommunalbestyrelsens oplysningspligt, § 66 om borgmesterens funktionsvægring, § 67 om løn- og øvrige ansættelsesforhold for
personale i kommunal tjeneste og § 68 om udbud af kommunens faste ejendomme finder tilsvarende anvendelse for
sammenlægningsudvalgets virksomhed. De forskrifter, der er udstedt i medfør af §§ 67 og 68, finder tilsvarende anvendelse,
medmindre indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter andet.
Opgaver m.v.
Sammenlægningsudvalget skal i sammenlægningsudvalgets funktionsperiode
-
vedtage de nærmere regler om styrelsen af den nye kommunes anliggender i en styrelsesvedtægt, jf. § 2, stk. 2 og 3, i lov om
kommunernes styrelse,
-
vedtage den nye kommunalbestyrelses forretningsorden, jf. § 2, stk. 4, i lov om kommunernes styrelse,
-
vedtage den nye kommunes budget for 2007,
-
antage en sagkyndig revision for den nye kommune, jf. § 42, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse,
-
fastsætte de nærmere regler for indretningen af den nye kommunes kasse- og regnskabsvæsen i et regulativ, jf. § 42, stk. 7, i
lov om kommunernes styrelse,
-
fastsætte de nærmere regler for den nye kommunes revision i et revisionsregulativ,
-
træffe bestemmelse om indretning af den nye kommunes administration, herunder ansættelse og afskedigelse af personale hertil,
-
træffe bestemmelse om ophævelse af samarbejder mellem kommunalbestyrelserne i kommuner, der indgår i den nye kommune, herunder
bestemmelse om ophævelse af kommunale samarbejder, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, mellem sådanne kommuner,
-
træffe bestemmelse om opsigelse eller ændring af aftaler, herunder aftaler om kommunale samarbejder, jf. § 60 i lov om
kommunernes styrelse, med virkning for den nye kommune,
-
træffe bestemmelse om den nye kommunes eventuelle deltagelse i samarbejder med andre,
-
træffe beslutninger i overensstemmelse med de i medfør af §§ 20-23 fastsatte regler vedrørende beslutninger om væsentlige
dispositioner, der træffes af kommunalbestyrelsen i kommuner, der skal indgå i en sammenlægning,
-
i henhold til lov om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen med virkning for den nye kommune
indgå i forhandlinger om og træffe beslutning om vedtagelse eller forkastelse af aftaleudkast og mæglingsforslag vedrørende
aktiver og passiver, rettigheder og pligter samt ansatte, der som følge af en ændret opgavefordeling skal overføres til den nye
kommune, og
-
træffe andre beslutninger, der er nødvendige med henblik på at forberede oprettelsen af den nye kommune samt tilførslen af nye
opgaver til den nye kommune.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om, at beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner, der med
virkning for 2006 eller senere træffes den 1. januar 2006 eller senere af kommunalbestyrelsen i kommuner, der indgår i en
sammenlægning, kræver sammenlægningsudvalgets godkendelse. Reglerne kan begrænses til at vedrøre en eller flere kommuner eller
bestemte former for økonomiske dispositioner.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler, hvorefter sammenlægningsudvalget kan fastsætte vilkår for godkendelsen,
herunder at anmodning om godkendelse skal besluttes af kommunalbestyrelsen i et møde.
Stk. 3.
Dispositioner, som er nødvendige til opfyldelse af foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift,
undtages fra stk. 1.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler, hvorefter beslutninger om væsentlige økonomiske dispositioner, der
med virkning for 2006 eller senere træffes inden den 1. januar 2006 af kommunalbestyrelsen i kommuner, der indgår i en
sammenlægning, i forbindelse med eller efter vedtagelsen af budgettet for 2006, kan ændres af sammenlægningsudvalget. Reglerne kan
begrænses til at vedrøre en eller flere kommuner eller bestemte former for økonomiske dispositioner.
Stk. 2.
En ændring efter stk. 1 må ikke indebære merudgifter for den kommune, hvis beslutning ændres. Indenrigs- og sundhedsministeren kan
endvidere fastsætte regler, hvorefter sammenlægningsudvalget kan fastsætte vilkår for ændringen, herunder om, at den del af en
bevilling, som knytter sig til en beslutning, der ændres efter stk. 1, ikke kan anvendes uden sammenlægningsudvalgets samtykke.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler, hvorefter beslutninger, der med virkning for 2006 eller senere
træffes af kommunalbestyrelsen i kommuner, der indgår i en sammenlægning, i forbindelse med eller efter vedtagelsen af budgettet
for 2006, om nyansættelse af personale kræver godkendelse af sammenlægningsudvalget. Reglerne kan begrænses til at vedrøre en
eller flere kommuner eller bestemte former for nyansættelser.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler, hvorefter sammenlægningsudvalget kan fastsætte vilkår for godkendelsen
efter stk. 1, herunder at anmodning om godkendelse skal besluttes af kommunalbestyrelsen i et møde.
Stk. 3.
Ved nyansættelse af personale, jf. stk. 1, forstås ansættelser, der ikke er genbesættelser af stillinger.
Stk. 4.
Nyansættelser, som er nødvendige til opfyldelse af foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende retsforskrift,
undtages fra stk. 1.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler, hvorefter sammenlægningsudvalget kan pålægge kommunalbestyrelsen i
en kommune, der indgår i en sammenlægning, at nedsætte størrelsen af en bevilling, der er fastsat med vedtagelsen af budgettet for
2006, til et bestemt beløb. Reglerne kan begrænses til at vedrøre en eller flere kommuner eller bevillinger inden for et eller
flere bestemte områder.
Stk. 2.
Et pålæg efter stk. 1 udgør den bindende regel for forvaltningen i den i stk. 1 nævnte kommune fra det tidspunkt, hvor pålægget
meddeles kommunalbestyrelsen. Foranstaltninger, der medfører indtægter eller udgifter, som indebærer en overskridelse af den i
henhold til pålægget nedsatte bevilling, kan ikke iværksættes. Foranstaltninger, der er påbudt ved lov eller anden bindende
retsforskrift, kan dog iværksættes uanset pålægget.
Stk. 3.
Et pålæg efter stk. 1 skal ledsages af et forslag til nedsættelse af nærmere angivne poster på årsbudgettet. Indenrigs- og
sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om specifikationen af de poster på årsbudgettet, som et pålæg efter stk. 1 skal
ledsages af et forslag til nedsættelse af.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsernes pligt til løbende at orientere
sammenlægningsudvalget om den økonomiske udvikling i de kommuner, der indgår i en sammenlægning, herunder likviditetsudviklingen
og nyansættelser, og om budgettet for 2006.
Kommunalbestyrelsen i den nye kommune indtræder den 1. januar 2007 i de rettigheder og pligter, sammenlægningsudvalget
har erhvervet henholdsvis påtaget sig. Samtidig overtager den nye kommunalbestyrelse sammenlægningsudvalgets aktiver og passiver.
Forslag til budget for 2007 og til flerårige budgetoverslag for den nye kommune udarbejdes af sammenlægningsudvalgets
formand til sammenlægningsudvalget.
Stk. 2.
Forslaget til budget for 2007 og til flerårige budgetoverslag for den nye kommune skal undergives 2 behandlinger i
sammenlægningsudvalget med mindst 3 ugers mellemrum. Ved 2. behandling undergives forslaget til budget for 2007 og til flerårige
budgetoverslag sammenlægningsudvalgets drøftelse og beslutning.
Stk. 3.
Budgettet for den nye kommune for 2007 afgiver i den form, hvori det endeligt er vedtaget af sammenlægningsudvalget, den bindende
regel for størrelsen af skatteudskrivningen for den nye kommune for 2007. De poster på budgettet, hvortil sammenlægningsudvalget
ved årsbudgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig stilling, jf. stk. 2, afgiver tillige den bindende regel for den nye
kommunes forvaltning for 2007.
Stk. 4.
Lov om kommunernes styrelse § 39 og § 40, stk. 2 og 3, finder anvendelse for budgettet for den nye kommune for 2007.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om sammenlægningsudvalgenes udarbejdelse og vedtagelse af budget for
2007 og flerårige budgetoverslag for de nye kommuner og foreskriver formen for budgettet og budgetoverslagene.
Økonomi og finansiering
Sammenlægningsudvalget vedtager selv sit budget for sammenlægningsudvalgets funktionsperiode.
Stk. 2.
Forslag til sammenlægningsudvalgets budget udarbejdes af sammenlægningsudvalgets formand til sammenlægningsudvalget og undergives
sammenlægningsudvalgets drøftelse og beslutning.
Stk. 3.
De poster på sammenlægningsudvalgets budget, hvortil sammenlægningsudvalget ved budgettets vedtagelse har taget bevillingsmæssig
stilling, jf. stk. 2, afgiver den bindende regel for sammenlægningsudvalgets forvaltning i sammenlægningsudvalgets
funktionsperiode.
Stk. 4.
Det endeligt vedtagne budget skal være tilgængeligt for beboerne i de kommuner, der indgår i en sammenlægning. En kort redegørelse
for indholdet af budgettet skal offentliggøres efter sammenlægningsudvalgets nærmere bestemmelse.
Stk. 5.
Lov om kommunernes styrelse § 40, stk. 2, 1.-3. pkt., og § 40, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for sammenlægningsudvalgets
budget.
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om sammenlægningsudvalgets udarbejdelse og vedtagelse af
sammenlægningsudvalgets budget og om offentliggørelsen af redegørelsen for indholdet af sammenlægningsudvalgets budget og
foreskriver formen for sammenlægningsudvalgets budget.
Sammenlægningsudvalget antager en sagkyndig revision, der skal godkendes af tilsynsmyndigheden, til at revidere
sammenlægningsudvalgets regnskab. Sammenlægningsudvalgets afskedigelse af revisionen kræver tilsynsmyndighedens samtykke.
Stk. 2.
Sammenlægningsudvalgets kasse- og regnskabsvæsen udøves i overensstemmelse med kasse- og regnskabsregulativet for en af de
kommuner, der indgår i sammenlægningen. Sammenlægningsudvalget træffer beslutning om, hvilken af de i 1. pkt. nævnte kommuners
kasse- og regnskabsregulativ sammenlægningsudvalgets kasse- og regnskabsvæsen skal udøves i overensstemmelse med.
Stk. 3.
Revisionen af sammenlægningsudvalgets regnskab foretages i overensstemmelse med revisionsregulativet for en af de kommuner, der
indgår i sammenlægningen. Sammenlægningsudvalget træffer beslutning om, hvilken af de i 1. pkt. nævnte kommuners
revisionsregulativ revisionen skal foretages i overensstemmelse med.
Stk. 4.
Sammenlægningsudvalget og kommunalbestyrelsen i den nye kommune skal tilvejebringe og meddele revisionen de oplysninger, der er
fornødne for revisionens virksomhed.
Stk. 5.
For revisionen af sammenlægningsudvalgets regnskab finder reglerne i lov om kommunernes styrelse § 42, stk. 2-4 og 6 og stk. 7, 2.
pkt., og § 57, stk. 3, tilsvarende anvendelse.
Stk. 6.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om revisionen af sammenlægningsudvalgets regnskab og om bestyrelsen af
sammenlægningsudvalgets kasse- og regnskabsvæsen.
Sammenlægningsudvalgets regnskab aflægges af økonomiudvalget i den nye kommune til kommunalbestyrelsen i den nye kommune.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen i den nye kommune afgiver regnskabet til sammenlægningsudvalgets revision. Efter at revisionens bemærkninger
til regnskabet har været meddelt økonomiudvalget i den nye kommune, træffer kommunalbestyrelsen i den nye kommune i et møde
afgørelse med hensyn til de fremkomne bemærkninger og regnskabets godkendelse.
Stk. 3.
Sammenlægningsudvalgets regnskab sendes til den statsforvaltning, der varetager tilsynet med den nye kommune, sammen med
revisionsberetningen og de afgørelser, kommunalbestyrelsen i den nye kommune har truffet i forbindelse hermed, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Lov om kommunernes styrelse § 45, stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3, finder tilsvarende anvendelse for sammenlægningsudvalgets
regnskab. Lov om kommunernes styrelse § 42 b og § 42 c finder tilsvarende anvendelse for revisionens beretninger til
sammenlægningsudvalgets regnskab.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om aflæggelse af sammenlægningsudvalgets regnskab, om afgørelse af
bemærkninger og om regnskabets indsendelse til statsforvaltningen og foreskriver formen for sammenlægningsudvalgets regnskab.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om sammenlægningsudvalgets adgang til at forpligte
sammenlægningsudvalget og den nye kommune ved låntagning og lignende dispositioner.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om mellemværender mellem sammenlægningsudvalget og kommunale
forsyningsvirksomheder.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om sammenlægningsudvalgets adgang til at forpligte
sammenlægningsudvalget og den nye kommune ved kaution eller anden økonomisk garanti samt ved tilsagn om regelmæssige ydelser og
lign., som sammenlægningsudvalget henholdsvis den nye kommune ikke efter loven er forpligtet til at præstere.
Udgifterne til sammenlægningsudvalgets virksomhed afholdes af de kommuner, der indgår i sammenlægningen. Udgifterne til
sammenlægningsudvalgets virksomhed fordeles mellem kommunerne i forhold til det af indenrigs- og sundhedsministeren udmeldte
udskrivningsgrundlag for kommunerne for 2006, jf. § 7 i lov om kommunal indkomstskat.
Tilsyns- og straffebestemmelser
Tilsynet med sammenlægningsudvalgene varetages af vedkommende statsamtmand, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Tilsynet med sammenlægningsudvalgene for de nye kommuner, der efter den 1. januar 2007 er beliggende i Region Hovedstaden,
varetages af statsamtmanden for Københavns Amt. Tilsynet med sammenlægningsudvalgene for de nye kommuner, der efter den 1. januar
2007 er beliggende i Region Sjælland, varetages af statsamtmanden for Vestsjællands Amt. Tilsynet med sammenlægningsudvalgene for
de nye kommuner, der efter den 1. januar 2007 er beliggende i Region Syddanmark, varetages af statsamtmanden for Sønderjyllands
Amt. Tilsynet med sammenlægningsudvalgene for de nye kommuner, der efter den 1. januar 2007 er beliggende i Region Midtjylland,
varetages af statsamtmanden for Århus Amt. Tilsynet med sammenlægningsudvalgene for de nye kommuner, der efter den 1. januar 2007
er beliggende i Region Nordjylland, varetages af statsamtmanden for Nordjyllands Amt.
Lov om kommunernes styrelse kapitel VI og VII finder i øvrigt tilsvarende anvendelse på de i § 33, stk. 2, anførte
statsamtmænds tilsyn med sammenlægningsudvalgene.
Et medlem af sammenlægningsudvalget, der gør sig skyldig i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv
medfører, straffes med bøde. Simpelt uagtsom pligttilsidesættelse straffes dog ikke.
Kapitel 4
Øvrige bestemmelser
Kommunalbestyrelserne i de nye kommuner indtræder den 1. januar 2007 i de rettigheder og pligter, som
kommunalbestyrelserne i de kommuner, der indgår i sammenlægningen, har erhvervet henholdsvis påtaget sig. Samtidig overtager de
nye kommuner de i sammenlægningen deltagende kommuners aktiver og passiver.
Den 1. januar 2007 overgår tjenestemænd, der er ansat under de kommuner, der indgår i en sammenlægning, til ansættelse
under den nye kommune på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.
De pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder
tilsvarende anvendelse for personale under de kommuner, der indgår i en sammenlægning, som er ansat i henhold til overenskomst,
bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller individuel aftale, og som i
forbindelse med overførslen til den nye kommune ikke er omfattet af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
§§ 37 og 38 gælder tilsvarende for tjenestemænd henholdsvis personale, der er ansat i henhold til overenskomst,
bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller individuel aftale, i kommunale
fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, mellem kommunalbestyrelserne i de kommuner, der indgår i en sammenlægning.
Når sammenlægningsudvalget til brug for forberedelsen af sammenlægningen modtager dokumenter fra de kommuner, der indgår
i sammenlægningen, eller fra kommunale fællesskaber, hvori de nævnte kommuner deltager, og dokumenterne i henhold til lov om
offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen deres interne
karakter. Det samme gælder interne miljøoplysninger omfattet af lov om aktindsigt i miljøoplysninger.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan efter forudgående forhandling med vedkommende minister træffe bestemmelse om sådanne
fravigelser af gældende lovgivning, herunder lovgivning vedrørende indhold og omfang samt betaling for kommunale ydelser, som
forberedelsen og dannelsen af de nye kommuner nødvendiggør.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan, såfremt særlige forhold taler herfor, tillade, at sammenlægningsudvalget kan
bestemme en forskellig skatteudskrivning for hvert af de områder i den nye kommune, der svarer til de kommuner, der er indgået i
sammenlægningen. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte vilkår for tilladelsen.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler for sammenlægningsudvalgets beslutninger efter stk. 1.
Regnskabet vedrørende 2006 for en kommune, der indgår i en sammenlægning, aflægges af økonomiudvalget i den nye kommune
til kommunalbestyrelsen i den nye kommune.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen i den nye kommune afgiver regnskabet til revisionen for den kommune, regnskabet vedrører. Efter at revisionens
bemærkninger til regnskabet har været meddelt økonomiudvalget i den nye kommune, og for så vidt angår bemærkninger, der ikke
umiddelbart angår den forvaltning, der i den nye kommune hører under økonomiudvalget, tillige den pågældende kommunale myndighed i
den nye kommune til besvarelse, træffer kommunalbestyrelsen i den nye kommune i et møde afgørelse med hensyn til de fremkomne
bemærkninger og regnskabets godkendelse.
Stk. 3.
Regnskabet vedrørende 2006 for en kommune, der indgår i en sammenlægning, sendes til den statsforvaltning, der varetager tilsynet
med den nye kommune, sammen med revisionsberetningen og de afgørelser, kommunalbestyrelsen i den nye kommune har truffet i
forbindelse hermed, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Lov om kommunernes styrelse § 45, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 45, stk. 3, finder anvendelse for regnskabet for en kommune, der
indgår i en sammenlægning. Lov om kommunernes styrelse § 42 b og § 42 c finder anvendelse for revisionens beretninger til dette
regnskab.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter nærmere regler om aflæggelse af det i stk. 1 nævnte regnskab, om revisionen heraf, om
afgørelse af bemærkninger og om regnskabets indsendelse til statsforvaltningen og foreskriver formen for dette regnskab.
Kapitel 5
Ændringer i anden lovgivning
Lov om fremgangsmåden ved ændring af landets inddeling i kommuner og amtskommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 873 af 27.
oktober 2003, ophæves. Dog opretholdes gyldigheden af de i lovens § 21, 3. pkt., nævnte vilkår for etablering af kommuner og
amtskommuner og ændring af kommunale eller amtskommunale grænser, i det omfang vilkårene vedrører en kommunalbestyrelses
forpligtelse til nedsættelse af øudvalg. Såfremt den kommune, som de pågældende vilkår er fastsat for, indgår i en
kommunesammenlægning, skal kommunalbestyrelsens repræsentanter i øudvalget i 2006 udpeges blandt medlemmerne af
sammenlægningsudvalget. Vilkårene gælder tilsvarende for den nye kommunalbestyrelse.
(Udelades)
Kapitel 6
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2-4. (Udelades)
Med de ændringer, der følger af denne lov, opretholdes landets primærkommunale inddeling som fastsat i bekendtgørelse nr.
62 af 27. februar 1970 med senere ændringer om landets inddeling i amtskommuner og kommuner.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 382 af 3. maj 2006 om ændringer af landets inddeling i kommuner og regioner og om opløsning og udpegelse af forpligtende
kommunale samarbejder1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Loven træder i kraft den 1. januar 2007.
Lov nr. 1777 af 28. december 2023 om ændring af lov om valg til Folketinget og forskellige andre love og om ophævelse af lov om
midlertidig videreførelse af rettigheder efter lov om kommunale og regionale valg og lov om valg af danske medlemmer til
Europa-Parlamentet i forbindelse med Det Forenede Kongeriges udtræden af Den Europæiske Union (Modernisering af rammerne for valg
og lokaldemokrati m.v.)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 23. januar 2024
P.M.V.
Nikolaj Stenfalk
/ Mie Sofie Andersen
Officielle noter
-
Lovændringen vedrører §§ 49-51 og § 51 a.
-
Lovændringen vedrører § 17, stk. 1, 1. pkt.