Gældende
Seneste:
LBK nr 24 af 04/01/2019
Ministerium:
Erhvervsministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeBekendtgørelse af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde og
definitioner
Kapitel 2 Betingelser og principper
for afvikling
Kapitel 3 Værdiansættelse
Kapitel 4 Restrukturering og
afvikling
Kapitel 5 Kontrakter
Kapitel 6 Generelle
afviklingsbeføjelser og
supplerende bestemmelser
Kapitel 7 Beskyttelsesforanstaltninger
for kapitalejere og
kreditorer
Kapitel 8 Offentliggørelse
Kapitel 9 Offentlige
stabiliseringsinstrumenter
Kapitel 10 Forholdet til andre lande
Kapitel 11 Afviklingsformuen
Kapitel 12 Finansiel Stabilitet
Kapitel 13 Kommunikation
Kapitel 14 Ikrafttrædelsesbestemmelse
m.v.
Kapitel 15 Overgangsbestemmelser
Bekendtgørelse af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder1)
Herved bekendtgøres lov nr. 333 af 31. marts 2015 om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder med de
ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 1563 af 15. december 2015, § 18 i lov nr. 665 af 8. juni 2017, § 2 i lov nr. 666 af 8. juni
2017 og § 20 i lov nr. 706 af 8. juni 2018.
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
Denne lov finder anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse på finansielle holdingvirksomheder her i landet, jf. § 2, nr. 11.
Stk. 3.
Loven finder anvendelse på finansieringsinstitutter her i landet, jf. § 2, nr. 13.
Stk. 4.
Loven finder anvendelse på filialer her i landet af udenlandske kreditinstitutter eller af udenlandske investeringsselskaber med
de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov eller
i henhold til international aftale.
I denne lov forstås ved:
-
Afvikling: Anvendelse af en eller flere afviklingsforanstaltninger på en virksomhed eller enhed, der opfylder
afviklingsbetingelserne i § 4, med henblik på at opnå et eller flere af afviklingsmålene i § 5.
-
Afviklingsforanstaltning: Finansiel Stabilitets anvendelse af afviklingsværktøjer samt øvrige foranstaltninger og beføjelser,
jf. kapitel 4-8.
-
Afviklingsværktøjer: Virksomhedssalg, jf. §§ 19 og 20, broinstitut, jf. §§ 21 og 22, adskillelse af aktiver, jf. § 23, og
bail-in, jf. §§ 24-28.
-
Bail-in: Nedskrivning af forpligtelser eller konvertering af forpligtelser til egenkapital, jf. §§ 24-28.
-
Berettigede indskud: Indskud omfattet af § 7, stk. 8, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
-
Broinstitut: Et selskab, der er etableret med henblik på at modtage enten ejerskabsinstrumenter udstedt af en eller flere
virksomheder eller enheder under afvikling eller aktiver, rettigheder eller forpligtelser fra en eller flere virksomheder eller
enheder under afvikling, og som ejes helt eller delvis af og kontrolleres af Afviklingsformuen eller Finansiel Stabilitet, jf. §
-
Dækkede indskud: Indskud omfattet af reglerne i §§ 9 og 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
-
Egentlige kernekapitalinstrumenter: Instrumenter omhandlet i artikel 28, stk. 1-4, artikel 29, stk. 1-5, og artikel 31, stk. 1,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012.
-
Ejerskabsinstrumenter: Aktier, garantbeviser, andelsbeviser og andre instrumenter, der overdrager ejerskab, instrumenter, der
kan konverteres til eller giver ret til at erhverve ejerskabsinstrumenter, og instrumenter, der repræsenterer aktieinteresser
eller andre ejerskabsinteresser.
-
Enhed: Et selskab eller en virksomhed omfattet af § 1, stk. 2 eller 3.
-
Finansiel holdingvirksomhed: En modervirksomhed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel
virksomhed, hvor mindst én dattervirksomhed er omfattet af § 1, stk. 1, eller er et udenlandsk kreditinstitut eller
investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, eller en blandet holdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 51, i lov om finansiel virksomhed.
-
Finansielle kontrakter:
a) Værdipapirkontrakter,
b) råvarekontrakter,
c) futures og forwardkontrakter, herunder kontrakter (bortset fra varekontrakter) om køb, salg eller overførsel af en råvare eller
et andet gode, tjenesteydelse, rettighed eller interesse til en fast pris på en fremtidig dato,
d) swapaftaler og
e) låneaftaler mellem virksomheder, hvor lånets løbetid er 3 måneder eller derunder.
-
Finansieringsinstitut: Et selskab, der opfylder definitionen i § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og som er en
dattervirksomhed af en virksomhed omfattet af § 1, stk. 1 eller 2, eller af et kreditinstitut eller investeringsselskab, der er
meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, samt indgår i tilsynet med modervirksomheden på et konsolideret niveau i overensstemmelse med artikel 6-17 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012.
-
Fondsmæglerselskab I: Virksomheder omfattet af definitionen i § 5, stk. 1, nr. 35, i lov om finansiel virksomhed.
-
Hverdag: Enhver anden dag end en lørdag, søndag eller helligdag.
-
Koncernenhed: En juridisk person, der tilhører en koncern.
-
Mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder: Virksomheder, der opfylder kriterierne i Kommissionens henstilling af
- maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.
-
Nettingaftale: En aftale, hvor et antal krav eller forpligtelser kan konverteres til et nettokrav, herunder
slutafregningsaftaler, hvor parternes forpligtelser ved forekomsten af en fyldestgørelsesgrund fremskyndes, således at de
forfalder eller afsluttes øjeblikkeligt.
-
Porteføljeadministrationsselskab: Et selskab, der er etableret med henblik på at modtage aktiver, rettigheder og forpligtelser
fra en eller flere virksomheder eller enheder under afvikling eller et broinstitut, og som ejes helt eller delvis af og
kontrolleres af Afviklingsformuen eller Finansiel Stabilitet, jf. § 23.
-
Relevante kapitalinstrumenter: Hybride kernekapitalinstrumenter, der er kapitalinstrumenter, der opfylder kravene i artikel
52, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, og supplerende kapitalinstrumenter, der
er kapitalinstrumenter eller efterstillede lån, der opfylder kravene i artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning
(EU) nr. 648/2012.
-
Virksomhed: Pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, jf. § 1, stk. 1.
Når der i loven henvises til Garantiformuen, finder den relevante bestemmelse tillige anvendelse på eventuelle frivillige
ordninger, jf. kapitel 7 a i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, og på andre landes garantiordninger omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger.
Stk. 2.
Når der i loven henvises til bestemmelser i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, omfatter dette tillige tilsvarende
bestemmelser i andre landes nationale regler, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014
om indskudsgarantiordninger.
Kapitel 2
Betingelser og principper for afvikling
Finansiel Stabilitet iværksætter afviklingsforanstaltninger over for en virksomhed, hvis Finansiel Stabilitet vurderer, at
følgende betingelser for afvikling er opfyldt:
-
Finanstilsynet har efter høring af Finansiel Stabilitet meddelt Finansiel Stabilitet, at virksomheden er nødlidende eller
forventeligt nødlidende, jf. § 224 a i lov om finansiel virksomhed.
-
Finanstilsynet har meddelt Finansiel Stabilitet, at der ikke er udsigt til, at andre tiltag, herunder tiltag iværksat af den
private sektor eller Finanstilsynet, inden for en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at virksomheden må afvikles.
-
Offentlighedens interesse, jf. afviklingsmålene i § 5, nødvendiggør iværksættelse af en eller flere afviklingsforanstaltninger.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for en finansiel holdingvirksomhed, hvis betingelserne for afvikling er opfyldt for både
holdingvirksomheden og mindst én dattervirksomhed. Uanset 1. pkt. kan Finansiel Stabilitet iværksætte afviklingsforanstaltninger
over for en finansiel holdingvirksomhed, selv om denne ikke opfylder betingelserne for afvikling, hvis en eller flere
dattervirksomheder opfylder betingelserne for afvikling og dattervirksomhedens aktiver og passiver er af et sådant omfang, at
Finanstilsynet vurderer, at dattervirksomhedens sammenbrud udgør en trussel mod en virksomhed i koncernen eller koncernen som
helhed.
Stk. 3.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for finansieringsinstitutter, hvis betingelserne for afvikling er opfyldt både for
finansieringsinstituttet og finansieringsinstituttets modervirksomhed.
Afviklingsmål
Finansiel Stabilitet tager ved valget og anvendelsen af afviklingsværktøjer samt øvrige afviklingsforanstaltninger hensyn
til følgende afviklingsmål:
-
At sikre videreførelse af kritiske funktioner, hvis ophør kan forventes at føre til forstyrrelser i ydelser, der er af
afgørende betydning for realøkonomien, eller føre til forstyrrelse af den finansielle stabilitet.
-
At undgå betydelige negative konsekvenser for den finansielle stabilitet, navnlig ved at forebygge spredning, herunder til
markedets infrastrukturer, og ved at opretholde markedsdisciplinen.
-
At beskytte offentlige midler ved at minimere afhængigheden af ekstraordinær offentlig finansiel støtte.
-
At beskytte indskydere og investorer omfattet af lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
-
At beskytte kunders midler og aktiver.
Kapitel 3
Værdiansættelse
Inden Finansiel Stabilitet iværksætter afviklingsforanstaltninger eller udøver beføjelsen til at nedskrive eller
konvertere relevante kapitalinstrumenter, jf. § 17, skal Finansiel Stabilitet sikre, at der foretages en rimelig, forsigtig og
realistisk værdiansættelse af virksomhedens eller enhedens aktiver og passiver. Værdiansættelsen skal være uafhængig, jf. § 10.
Stk. 2.
Værdiansættelsen i henhold til stk. 1 skal indeholde en opdeling af virksomhedens eller enhedens kreditorer i overensstemmelse med
konkursordenen, jf. denne lovs § 13 og konkurslovens kapitel 10. Værdiansættelsen skal endvidere indeholde et skøn over den
økonomiske behandling, hver klasse af kapitalejere og kreditorer kunne forvente at få, hvis virksomheden eller enheden blev opløst
ved konkurs.
Stk. 3.
Ved værdiansættelsen må der ikke indregnes en potentiel fremtidig ekstraordinær offentlig finansiel støtte.
Stk. 4.
Der skal i værdiansættelsen desuden tages hensyn til, at
-
Finansiel Stabilitet og Afviklingsformuen, jf. kapitel 11, kan få dækket omkostninger fra virksomheden eller enheden under
afvikling i overensstemmelse med § 29 og
-
Afviklingsformuen kan kræve renter og gebyrer for alle lån eller garantier, der ydes til virksomheden eller enheden under
afvikling.
Stk. 5.
Værdiansættelsen skal på grundlag af virksomhedens eller enhedens regnskaber og optegnelser suppleres med
-
en ajourført balance og en redegørelse for virksomhedens eller enhedens finansielle stilling,
-
en analyse af og et skøn over aktivernes bogførte værdi,
-
en liste over udestående balanceførte og ikkebalanceførte forpligtelser, således som de fremgår af virksomhedens eller enhedens
regnskaber og optegnelser, med angivelse af deres status i konkursordenen og
-
en analyse af og et skøn over virksomhedens eller enhedens aktiver og passivers dagsværdi, når det er relevant i forhold til et
broinstitut eller virksomhedssalg.
Stk. 6.
Når kravene i stk. 1-5 er opfyldt, betragtes værdiansættelsen som endelig.
Midlertidig værdiansættelse
Er det ikke muligt at foretage en værdiansættelse, der opfylder kravene i § 6, kan Finansiel Stabilitet foretage en
midlertidig værdiansættelse af virksomhedens eller enhedens aktiver og passiver, jf. stk. 2-5.
Stk. 2.
En midlertidig værdiansættelse skal i videst muligt omfang opfylde kravene i § 6. Den midlertidige værdiansættelse skal derudover
omfatte en buffer til yderligere tab.
Stk. 3.
Når Finansiel Stabilitet har foretaget en midlertidig værdiansættelse i medfør af stk. 1, skal der hurtigst muligt foretages en
endelig, uafhængig værdiansættelse efter § 6. Denne værdiansættelse kan foretages før eller samtidig med den i § 8 omhandlede
værdiansættelse. De to værdiansættelser skal dog være adskilte.
Stk. 4.
Er virksomhedens eller enhedens nettoværdi ved den endelige værdiansættelse, jf. stk. 3, højere end nettoværdien ved den
midlertidige værdiansættelse, jf. stk. 1, kan Finansiel Stabilitet
-
øge værdien af de fordringer fra kreditorer eller ejere af relevante kapitalinstrumenter, der er blevet nedskrevet i medfør af
§ 17 eller ved bail-in i medfør af § 24, eller
-
instruere et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab om at foretage en yderligere betaling af vederlag for
overtagne aktiver, rettigheder eller forpligtelser til den virksomhed eller enhed, der er under afvikling, eller for overtagne
ejerskabsinstrumenter til ejerne af disse.
Stk. 5.
Er virksomhedens eller enhedens nettoværdi ved den endelige værdiansættelse lavere end nettoværdien ved den midlertidige
værdiansættelse, kan Finansiel Stabilitet foretage yderligere afviklingsforanstaltninger med henblik på at sikre afviklingen af
virksomheden eller enheden.
Efterfølgende værdiansættelse til brug for kreditorbeskyttelse m.v.
Til brug for vurderingen af, om kapitalejere og kreditorer ville have været stillet bedre, hvis virksomheden eller enheden
under afvikling var blevet afviklet ved konkurs, jf. § 49, sikrer Finansiel Stabilitet, at der foretages en efterfølgende,
uafhængig værdiansættelse snarest muligt efter afviklingsforanstaltningerne.
Stk. 2.
Ved værdiansættelsen i medfør af stk. 1 fastsættes
-
den behandling, som kapitalejere og kreditorer havde modtaget, hvis virksomheden eller enheden under afvikling havde været
konkursbehandlet,
-
den faktiske behandling, som kapitalejere og kreditorer i virksomheden eller enheden under afvikling har modtaget i forbindelse
med afviklingen, og
-
en eventuel forskel i behandlingen i nr. 1 og 2.
Stk. 3.
Værdiansættelsen, i forhold til hvis virksomheden eller enheden under afvikling havde været konkursbehandlet, jf. stk. 2, nr. 1,
skal
-
tage udgangspunkt i, at virksomheden eller enheden under afvikling ville have været konkursbehandlet på det tidspunkt, hvor
afviklingsforanstaltningerne blev iværksat,
-
tage udgangspunkt i, at afviklingsforanstaltningerne ikke var blevet iværksat, og
-
se bort fra enhver ekstraordinær offentlig finansiel støtte, som måtte være ydet til virksomheden eller enheden under
afvikling.
Nærmere regler om værdiansættelserne
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler for værdiansættelserne i medfør af §§ 6-8, herunder om metoder
til værdiansættelse af aktiverne og passiverne i virksomheden eller enheden, adskillelsen af den endelige værdiansættelse, jf. §§
6 og 7, og den efterfølgende værdiansættelse, jf. § 8, samt om beregning og medregning af en buffer for yderligere tab i den
midlertidige værdiansættelse, jf. § 7, stk. 2.
Udpegning af vurderingsperson
De uafhængige vurderinger, jf. § 6, stk. 1, og § 8, stk. 1, foretages hver som udgangspunkt af én uafhængig
vurderingsperson. Finansiel Stabilitet kan udpege to vurderingspersoner, hvis det er nødvendigt for at opfylde kravet om
uafhængighed i § 6, stk. 1, og § 8, stk. 1.
Stk. 2.
Ved værdiansættelse af penge- og realkreditinstitutter skal de pågældende vurderingspersoner være certificeret af Finanstilsynet
til at udføre revision af disse virksomhedstyper, jf. § 199, stk. 13, i lov om finansiel virksomhed og regler udstedt i medfør
heraf.
Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om udpegningen af vurderingspersoner og uafhængighedskravet.
Domstolsprøvelse af værdiansættelserne
Værdiansættelserne gennemført i medfør af §§ 6 og 7 kan ikke gøres til genstand for særskilt domstolsprøvelse, men kan
alene prøves sammen med Finansiel Stabilitets iværksættelse af afviklingsforanstaltninger.
Kapitel 4
Restrukturering og afvikling
Når betingelserne for afvikling er opfyldt, jf. § 4, vælger Finansiel Stabilitet den eller de afviklingsforanstaltninger,
der i den konkrete situation er bedst egnet til at opfylde afviklingsmålene, jf. § 5, ved restruktureringen eller afviklingen af
virksomheden eller enheden.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet kan anvende afviklingsværktøjer og andre afviklingsforanstaltninger enten hver for sig eller i kombination,
medmindre andet fremgår af denne lov.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitet skal tage udgangspunkt i afviklingsplanen for virksomheden eller enheden udarbejdet i henhold til kapitel 17
i lov om finansiel virksomhed, men er ikke bundet heraf.
Stk. 4.
Ved anvendelsen af afviklingsværktøjer og andre afviklingsforanstaltninger skal Finansiel Stabilitet til hver en tid sikre, at
-
tab bæres i overensstemmelse med konkursordenen, jf. denne lovs § 13 og konkurslovens kapitel 10,
-
ingen kreditor påføres større tab, end kreditoren ville være blevet påført, hvis virksomheden eller enheden var taget under
konkursbehandling, jf. § 49,
-
kreditorer i samme klasse behandles ens, medmindre andet er fastsat i denne lov,
-
bestyrelse og direktion i virksomheden eller enheden som udgangspunkt udskiftes og
-
dækkede indskud er beskyttet fuldt ud, jf. lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
Stk. 5.
Når Finansiel Stabilitet beslutter at anvende et afviklingsværktøj eller andre afviklingsforanstaltninger og dette vil medføre, at
kreditorer lider tab, eller at deres fordringer konverteres, udøver Finansiel Stabilitet beføjelsen i § 44 i forhold til
indehaverne af ejerskabsinstrumenter og nedskriver eller konverterer relevante kapitalinstrumenter i henhold til § 17 umiddelbart
inden eller samtidig med anvendelsen af afviklingsforanstaltningen.
Stk. 6.
Erhvervs- og vækstministeren træffer beslutning om valg af afviklingsværktøjer, jf. stk. 1, for virksomheder eller enheder med
systemisk betydning.
Særlige konkursretlige regler
Ved en konkurs i en virksomhed betales umiddelbart efter afgifter i medfør af konkurslovens § 96 krav fra Garantiformuen
for dækning af indskydere i medfør af lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
Stk. 2.
Efter krav i medfør af stk. 1 og før fordringer i medfør af konkurslovens § 97 betales indskud fra fysiske personer,
mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, der på grund af beløbsmaksimeringen i §§ 9 og 10 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning ikke dækkes af Garantiformuen.
Stk. 3.
Gældsforpligtelser omfattet af denne bestemmelse betales umiddelbart efter simple fordringer i medfør af konkurslovens § 97, men
er foranstillet fordringer i medfør af konkurslovens § 98 samt øvrige efterstillede forpligtelser, hvis følgende betingelser er
opfyldt:
-
Gældsforpligtelserne har en oprindelig kontraktmæssig løbetid på mindst 1 år.
-
Gældsforpligtelserne er ikke derivater og har ingen indbyggede afledte finansielle instrumenter.
-
Aftalegrundlaget og i givet fald prospektet for udstedelsen henviser til placeringen i prioritetsordenen ved konkurs.
Ved begæring om konkurs- eller rekonstruktionsbehandling af virksomheder eller enheder underretter skifteretten Finansiel
Stabilitet og Finanstilsynet. Skifteretten kan ikke træffe afgørelse om konkurs- eller rekonstruktionsbehandling, hvis Finansiel
Stabilitet inden 7 dage efter underretning har meddelt, at Finansiel Stabilitet vil træffe afviklingsforanstaltninger over for
virksomheden eller enheden.
Stk. 2.
Har Finansiel Stabilitet iværksat afviklingsforanstaltninger, eller har Finansiel Stabilitet vurderet, at betingelserne for
afvikling, jf. § 4, er opfyldt vedrørende en virksomhed eller enhed, kan der ikke indledes konkurs- eller
rekonstruktionsbehandling mod virksomheden eller enheden uden Finansiel Stabilitets samtykke.
Stk. 3.
Den dag, hvor Finansiel Stabilitet træffer beslutning, jf. § 12, om at iværksætte en afviklingsforanstaltning over for en
virksomhed eller enhed, der opfylder afviklingsbetingelserne i medfør af § 4, kan statuere fristdag i medfør af konkurslovens § 1,
hvis skifteretten inden 3 måneder herefter modtager begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs eller af egen drift
indleder rekonstruktionsbehandling eller afsiger konkursdekret.
Indledes der rekonstruktionsbehandling eller konkursbehandling mod virksomheder eller enheder, der er eller har været
under restrukturering eller afvikling af Finansiel Stabilitet, finder konkurslovens regler om omstødelse ikke anvendelse på
afviklingsforanstaltninger, som er foretaget af Finansiel Stabilitet.
Kontrol ved afvikling
Med henblik på at træffe og gennemføre afviklingsforanstaltningerne kan Finansiel Stabilitet udøve kontrol over en
virksomhed eller enhed under afvikling ved at overtage de beføjelser, der er tillagt kapitalejere og bestyrelse, og varetage
virksomhedens eller enhedens aktiviteter og tjenesteydelser samt forvalte og afhænde aktiver og ejendom tilhørende virksomheden
eller enheden.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet kan udøve kontrollen, jf. stk. 1, enten direkte eller indirekte via en eller flere udpegede personer, jf. §
16.
Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af kontrollen i medfør af stk. 1 og 2, herunder om
registrering af overtagelsen af kontrollen og forholdet til den tidligere bestyrelse og kapitalejerne.
Finansiel Stabilitet kan udpege en administrator til at overtage ansvaret for ledelsen af en virksomhed eller enhed under
afvikling. Administratoren tildeles alle de beføjelser, der er tillagt kapitalejerne og bestyrelsen i virksomheden eller enheden,
og skal desuden iværksætte de afviklingsforanstaltninger, Finansiel Stabilitet har vurderet nødvendige. Finansiel Stabilitet
offentliggør udpegelsen.
Stk. 2.
Administratoren skal have de nødvendige kvalifikationer og den fornødne viden til at kunne varetage opgaven efter stk. 1.
Administratoren kan antage medhjælp.
Stk. 3.
Administratoren udøver sine beføjelser under Finansiel Stabilitets instruktion og kontrol. Administratoren afrapporterer til
Finansiel Stabilitet om virksomhedens eller enhedens økonomiske og finansielle situation og om de handlinger, administratoren har
udført i forbindelse med sine opgaver. Rapporteringen skal ske løbende samt ved begyndelsen og afslutningen af administratorens
mandat og på anmodning fra Finansiel Stabilitet.
Stk. 4.
Administratoren udpeges for en periode op til 1 år. Denne periode kan undtagelsesvis fornyes, hvis Finansiel Stabilitet fastslår,
at virksomheden eller enheden fortsat er under afvikling, og hvis det vurderes som værende bedst egnet til at varetage
afviklingsmålene, jf. § 5.
Stk. 5.
Finansiel Stabilitet kan beslutte at skadesløsholde administratoren.
Stk. 6.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om udpegelsen af en administrator, om dennes opgaver og om registrering
og offentliggørelse heraf.
Nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter
Finansiel Stabilitet skal nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter i en virksomhed eller enhed til
egentlige kernekapitalinstrumenter, når betingelserne for afvikling er opfyldt, jf. § 4.
Stk. 2.
Beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter efter stk. 1 kan udøves uafhængigt eller kombineret med
øvrige afviklingsforanstaltninger.
Stk. 3.
Nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter skal foretages på grundlag af en værdiansættelse af virksomhedens
eller enhedens aktiver og passiver i overensstemmelse med kapitel 3.
Stk. 4.
Rækkefølgen for nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter efter stk. 1 skal være i overensstemmelse med rækkefølgen ved
en konkursbehandling af virksomheden eller enheden.
Ved nedskrivning af hovedstolen af et relevant kapitalinstrument efter § 17 er nedbringelsen permanent, og der betales
ingen godtgørelse til ejerne af de relevante kapitalinstrumenter fra virksomheden eller enheden under afvikling, ud over hvad de
pågældende ejere eventuelt måtte være berettiget til efter en endelig værdiansættelse i medfør af § 7, stk. 3.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet kan kræve, at en virksomhed eller enhed udsteder egentlige kernekapitalinstrumenter til ejerne af de
relevante kapitalinstrumenter. De relevante kapitalinstrumenter kan kun konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter, når
følgende betingelser er opfyldt:
-
De egentlige kernekapitalinstrumenter udstedes af den pågældende virksomhed eller enhed eller efter godkendelse fra Finansiel
Stabilitet af virksomhedens eller enhedens modervirksomhed.
-
De egentlige kernekapitalinstrumenter udstedes før eventuelle statslige kapitalindskud, jf. § 51.
-
De egentlige kernekapitalinstrumenter tildeles og overføres straks efter anvendelsen af konverteringsbeføjelsen.
-
Konverteringssatsen, der bestemmer antallet af egentlige kernekapitalinstrumenter, som leveres i forhold til hvert relevant
kapitalinstrument, opfylder kravene i § 45.
Virksomhedssalg
Finansiel Stabilitet kan til en køber, der ikke er et broinstitut, overdrage alle eller dele af
-
ejerskabsinstrumenter udstedt af en virksomhed eller enhed under afvikling eller
-
aktiver, rettigheder eller forpligtelser i en virksomhed eller enhed under afvikling.
Stk. 2.
Ved overdragelse af ejerskabsinstrumenter efter stk. 1, nr. 1, tilfalder vederlaget ejerne af ejerskabsinstrumenterne. Ved
overdragelse af alle eller dele af aktiver, rettigheder eller forpligtelser i virksomheden eller enheden under afvikling, jf. stk.
1, nr. 2, tilfalder vederlaget virksomheden eller enheden under afvikling.
Stk. 3.
En overdragelse efter stk. 1 kan ske uden samtykke fra kapitalejerne i virksomheden eller enheden under afvikling eller fra anden
tredjemand, jf. dog § 20. Køberen anses for at videreføre virksomheden eller enheden under afvikling eller de overtagne dele heraf
og kan fortsætte med at udøve enhver rettighed, som virksomheden eller enheden udøvede i forbindelse med de overførte aktiver,
rettigheder eller forpligtelser.
Stk. 4.
En overdragelse efter stk. 1 skal finde sted på kommercielle vilkår under hensyntagen til forholdene i den konkrete situation.
Finansiel Stabilitet kan tilsidesætte dette, hvis en kommerciel proces, herunder en åben og transparent salgsproces, væsentligt
vil svække et eller flere af afviklingsmålene, jf. § 5.
Stk. 5.
Finansiel Stabilitet kan med købers samtykke tilbageføre hele eller dele af en overdragelse efter stk. 1. Finansiel Stabilitet
tilbagefører ejerskabsinstrumenter til de oprindelige ejere og aktiver, rettigheder eller forpligtelser til virksomheden eller
enheden under afvikling. De oprindelige ejere og virksomheden eller enheden under afvikling har pligt til at tage dette tilbage.
Stk. 6.
Ejere af ejerskabsinstrumenter og kreditorer i virksomheden eller enheden under afvikling og andre tredjeparter, hvis aktiver,
rettigheder eller forpligtelser ikke overføres, har ikke rettigheder til eller i tilknytning til de overførte aktiver, rettigheder
eller forpligtelser.
En køber af ejerskabsinstrumenter udstedt af virksomheden eller enheden under afvikling eller alle eller dele af aktiver,
rettigheder eller forpligtelser i virksomheden eller enheden under afvikling skal have den eller de fornødne tilladelser fra
Finanstilsynet til at kunne drive de erhvervede forretningsaktiviteter.
Stk. 2.
Kan Finanstilsynet ikke gennemføre den i § 61 i lov om finansiel virksomhed omhandlede vurdering inden overdragelsen, jf. § 19,
kan overdragelsen gennemføres, men de tilknyttede stemmerettigheder kan alene udøves af Finansiel Stabilitet, indtil en
godkendelse foreligger. Finansiel Stabilitet har ikke pligt til at udøve denne stemmeret.
Stk. 3.
Afslår Finanstilsynet ansøgningen i medfør af § 61 i lov om finansiel virksomhed, fastsætter Finansiel Stabilitet en frist for
købers afhændelse af ejerskabsinstrumenterne. De tilknyttede stemmerettigheder kan alene udøves af Finansiel Stabilitet, indtil
afhændelse er gennemført.
Broinstitut
Finansiel Stabilitet kan til et broinstitut overdrage alle eller dele af
-
ejerskabsinstrumenter udstedt af en virksomhed eller enhed under afvikling eller
-
aktiver, rettigheder eller forpligtelser i en virksomhed eller enhed under afvikling.
Stk. 2.
Et broinstitut oprettes med henblik på at modtage og forvalte det overdragne i medfør af stk. 1. Broinstituttet kapitaliseres ved
nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter i virksomheden eller enheden under afvikling, jf. § 17, ved
anvendelse af bail-in, jf. § 24, eller via indskud fra Afviklingsformuen, jf. § 59. Broinstituttet skal have den eller de fornødne
tilladelser fra Finanstilsynet til at kunne drive de erhvervede forretningsaktiviteter efter lov om finansiel virksomhed.
Stk. 3.
En overdragelse efter stk. 1 kan ske uden samtykke fra kapitalejerne i virksomheden eller enheden under afvikling eller fra anden
tredjemand, jf. dog stk. 2, 3. pkt. Broinstituttet anses for at være en videreførelse af virksomheden eller enheden under
afvikling eller de overtagne dele heraf og kan fortsætte med at udøve enhver rettighed, som virksomheden eller enheden udøvede i
forbindelse med de overførte aktiver, rettigheder eller forpligtelser.
Stk. 4.
Den samlede værdi af forpligtelserne, der overdrages i medfør af stk. 1, må ikke overstige den samlede værdi af rettigheder og
aktiver, der overdrages. Et vederlag, der betales af broinstituttet, tilfalder ved overdragelse af ejerskabsinstrumenter ejerne
heraf og ved overdragelse af aktiver, rettigheder eller forpligtelser virksomheden eller enheden under afvikling. Vurderingen
efter 1. pkt. og et eventuelt vederlag efter 2. pkt. fastsættes på baggrund af værdiansættelsen i kapitel 3.
Stk. 5.
Finansiel Stabilitet kan via Afviklingsformuen tildele et broinstitut en likviditetsramme, således at instituttet kan finansiere
overtagelsen af aktiver og rettigheder fra virksomheden eller enheden under afvikling og opfylde et eventuelt krav til likviditet
i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 6.
Finansiel Stabilitet kan tilbageføre hele eller dele af en overdragelse efter stk. 1, når dette er angivet ved overdragelsen,
eller når det overførte, ikke opfylder betingelserne for overførsel. De oprindelige ejere og virksomheden eller enheden under
afvikling har pligt til at tage dette tilbage.
Stk. 7.
Ejere af ejerskabsinstrumenter og kreditorer i virksomheden eller enheden under afvikling og andre tredjeparter, hvis aktiver,
rettigheder eller forpligtelser ikke overføres, har ikke rettigheder til eller i tilknytning til de overførte aktiver, rettigheder
eller forpligtelser.
Broinstituttet skal drives med henblik på at opretholde adgangen til eventuelle kritiske funktioner og sælge de overtagne
virksomheder eller enheder, aktiver, rettigheder eller forpligtelser til en eller flere købere, når de rette vilkår er til stede,
og inden for fristen i stk. 3 og 4. Salg, jf. 1. pkt., gennemføres af Finansiel Stabilitet ved en åben og transparent salgsproces.
Salg skal ske på kommercielle vilkår under hensyntagen til forholdene.
Stk. 2.
Et broinstitut ophører med at være broinstitut, når
-
broinstituttet ikke længere opfylder kravene i § 2, nr. 6,
-
alle eller alle væsentlige aktiver, rettigheder og forpligtelser i broinstituttet sælges til tredjemand,
-
fristen i stk. 3 eller 4 udløber eller
-
alle broinstituttets aktiver er afviklet og dets forpligtelser til fulde er indfriede.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitet indstiller driften af broinstituttet hurtigst muligt og senest 2 år efter den dato, hvor den sidste
overdragelse i medfør af § 21, stk. 1, er sket.
Stk. 4.
Finansiel Stabilitet kan forlænge fristen i stk. 3 med en eller flere perioder på op til 1 år, hvis dette fremmer afviklingen, jf.
stk. 2, nr. 1, 2 eller 4, eller er nødvendigt for at sikre videreførelse af væsentlige finansielle ydelser.
Stk. 5.
Ophører et broinstitut i medfør af stk. 2, nr. 2 eller 3, skal broinstituttet undergives likvidation eller konkursbehandling
afhængigt af forholdene.
Stk. 6.
Et eventuelt provenu ved indstillingen af driften af broinstituttet i medfør af stk. 5 tilfalder kapitalejerne i broinstituttet,
jf. dog § 29.
Adskillelse af aktiver
Finansiel Stabilitet kan overdrage porteføljer af aktiver, rettigheder eller forpligtelser fra en virksomhed eller enhed
under afvikling eller fra et broinstitut, jf. § 21, til et porteføljeadministrationsselskab, når
-
situationen på det specifikke marked for de pågældende aktiver, rettigheder eller forpligtelser er af en sådan art, at det
kunne få negative virkninger for et eller flere finansielle markeder, hvis de blev afviklet ved konkursbehandling,
-
overdragelsen er nødvendig for at sikre, at virksomheden eller enheden under afvikling eller broinstituttet fungerer korrekt,
eller
-
overdragelsen er nødvendig for at maksimere midlerne fra afviklingen.
Stk. 2.
En overdragelse efter stk. 1 kan ske uden samtykke fra kapitalejerne i virksomheden eller enheden under afvikling eller fra anden
tredjemand.
Stk. 3.
Porteføljeadministrationsselskabet kapitaliseres ved nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter i
virksomheden eller enheden under afvikling, jf. § 17, ved anvendelse af bail-in, jf. § 24, eller via indskud fra
Afviklingsformuen, jf. § 59.
Stk. 4.
Finansiel Stabilitet kan via Afviklingsformuen tildele et porteføljeadministrationsselskab en likviditetsramme, således at
selskabet kan finansiere overtagelsen af aktiver og rettigheder fra virksomheden eller enheden under afvikling eller fra
broinstituttet.
Stk. 5.
Overdragelse fra en virksomhed eller enhed under afvikling efter stk. 1 sker mod et vederlag, der betales af
porteføljeadministrationsselskabet til virksomheden eller enheden. Vederlaget kan betales i form af gæld udstedt af
porteføljeadministrationsselskabet. Vederlaget kan være negativt. Finansiel Stabilitet fastsætter vederlaget på baggrund af
værdiansættelsen i kapitel 3.
Stk. 6.
Finansiel Stabilitet kan foretage overdragelse i medfør af stk. 1 flere gange.
Stk. 7.
Finansiel Stabilitet kan tilbageføre hele eller dele af en overdragelse efter stk. 1, når dette er angivet ved overdragelsen,
eller når det overførte, ikke opfylder betingelserne for overdragelse, jf. stk. 1. Virksomheden eller enheden under afvikling
eller broinstituttet har pligt til at tage sådanne aktiver, rettigheder eller forpligtelser tilbage.
Stk. 8.
Ejere af ejerskabsinstrumenter og kreditorer i virksomheden eller enheden under afvikling og andre tredjeparter, hvis aktiver,
rettigheder eller forpligtelser ikke overføres, har ikke rettigheder til eller i tilknytning til de overførte aktiver, rettigheder
eller forpligtelser.
Bail-in
Finansiel Stabilitet kan anvende bail-in til tabsabsorbering og til at rekapitalisere en virksomhed eller enhed under
afvikling eller til at konvertere til egenkapital eller nedskrive forpligtelser, der overføres i medfør af §§ 19, 21 eller 23.
Stk. 2.
Bail-in kan alene anvendes til rekapitalisering, jf. stk. 1, når det med rimelighed kan forventes, at dette ud over at opfylde de
relevante afviklingsmål vil føre til en restrukturering af den pågældende virksomhed eller enhed med henblik på levedygtighed på
længere sigt. I denne vurdering kan brugen af eventuelle andre foranstaltninger, herunder tiltag, der gennemføres i
overensstemmelse med restruktureringsplanen, jf. § 28, indgå.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitet gennemfører bail-in på grundlag af værdiansættelsen i medfør af kapitel 3.
Stk. 4.
Bail-in, jf. stk. 1-3 og §§ 25-28, kan ikke anvendes ved restrukturering og afvikling af et realkreditinstitut.
Bail-in kan anvendes på alle den pågældende virksomheds eller enheds ikkeefterstillede forpligtelser samt efterstillede
gældsforpligtelser, der ikke er nedskrevet eller konverteret i medfør af §§ 17 og 18, og skal ske i overensstemmelse med
konkursordenen, jf. denne lovs § 13 og konkurslovens kapitel 10, jf. dog stk. 3 og 4. Ved opgørelsen af forpligtelser omfattet af
- pkt. anvendes principperne om modregning i konkurslovens §§ 39, 42, 44 og 45 med de nødvendige tilpasninger.
Stk. 2.
Inden der kan ske bail-in af ikkeefterstillede forpligtelser, skal passiver, som ikke allerede er konverteret, konverteres eller
nedskrives, hvis de indeholder følgende vilkår:
-
Hovedstolen af instrumentet skal nedbringes ved en begivenhed, der vedrører virksomhedens eller enhedens finansielle situation,
solvens eller kapitalgrundlag.
-
Instrumentet konverteres til ejerskabsinstrumenter, såfremt en begivenhed som omhandlet i nr. 1 forekommer.
Stk. 3.
Der kan ikke gennemføres bail-in i forhold til følgende forpligtelser:
-
Dækkede indskud.
-
Sikrede forpligtelser.
-
Enhver forpligtelse, der opstår som følge af virksomhedens eller enhedens besiddelse af kunders aktiver eller penge, herunder
kunders aktiver eller penge, der er deponeret af eller på vegne af danske UCITS omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. og
alternative investeringsfonde som defineret i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og
regler udstedt i medfør af § 3, stk. 8, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., under forudsætning af at kunden
er beskyttet ved rekonstruktions- eller konkursbehandling.
-
Enhver forpligtelse, der opstår som følge af et betroet forhold mellem virksomheden eller enheden (som betroet) og en anden
person (som begunstiget), under forudsætning af at en sådan begunstiget er beskyttet i henhold til gældende insolvens- eller
civilret.
-
Forpligtelser til virksomheder med en oprindelig løbetid på mindre end 7 dage, medmindre de er inden for samme koncern.
-
Forpligtelser med en resterende løbetid på mindre end 7 dage over for registrerede systemer, jf. kapitel 32 i lov om
kapitalmarkeder, eller operatører af sådanne systemer eller deres deltagere, som er en følge af deltagelse i et sådant system.
-
En forpligtelse over for
a) en medarbejder som følge af et løntilgodehavende, pensionsydelser eller anden fast godtgørelse undtagen den variable del af
lønnen for væsentlige risikotagere og undtagen den variable del af lønnen, som ikke er reguleret ved kollektive overenskomster,
b) en kommerciel eller handelsmæssig kreditor som følge af levering af varer eller tjenesteydelser, der er afgørende for den
daglige drift af virksomhedens eller enhedens aktiviteter, herunder it-tjenesteydelser, forsyninger og leje, servicering og
vedligeholdelse af lokaler,
c) skatte- og socialsikringsmyndigheder, såfremt disse forpligtelser har fortrinsret i henhold til konkursordenen, jf. denne lovs
§ 13 og konkurslovens kapitel 10 eller, hvor det er relevant, et andet lands almindelige insolvensret,
d) Garantiformuen som følge af forfaldne bidrag i overensstemmelse med lov om en indskyder- og investorgarantiordning og
e) Afviklingsformuen som følge af forfaldne bidrag i overensstemmelse med kapitel 11.
Stk. 4.
Finansiel Stabilitet kan i særlige tilfælde vælge helt eller delvis at undlade at foretage bail-in af visse af de
ikke-efterstillede forpligtelser eller en kategori heraf. Finansiel Stabilitet underretter Europa-Kommissionen, inden der
udelukkes en forpligtelse i medfør af 1. pkt.
Stk. 5.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, under hvilke omstændigheder der kan ske udelukkelse i medfør af stk.
4.
Når Finansiel Stabilitet helt eller delvis har udelukket en forpligtelse eller en kategori af forpligtelser i medfør af §
25, stk. 4, kan der ydes bidrag via Afviklingsformuen ved
-
at dække eventuelle tab, der ikke er absorberet af nedskrivningsegnede passiver, og genoprette nettoværdien af virksomheden
eller enheden under afvikling til nul eller
-
at købe ejerskabsinstrumenter eller kapitalinstrumenter i virksomheden eller enheden under afvikling for at rekapitalisere
virksomheden eller enheden.
Stk. 2.
Bidrag fra Afviklingsformuen, jf. stk. 1, forudsætter, at
-
mindst 8 pct. af de samlede passiver målt på tidspunktet for afviklingsforanstaltningen i overensstemmelse med den gennemførte
værdiansættelse, jf. kapitel 3, er nedskrevet eller konverteret og
-
bidraget fra Afviklingsformuen ikke overstiger 5 pct. af de samlede passiver målt på tidspunktet for afviklingsforanstaltningen
i overensstemmelse med den gennemførte værdiansættelse, jf. kapitel 3.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitet kan i ekstraordinære tilfælde forsøge at tilvejebringe yderligere finansiering, når bidragsgrænsen i stk. 2,
nr. 2, er nået, og når alle usikrede ikkeprivilegerede forpligtelser bortset fra berettigede indskud og forpligtelser omfattet af
§ 25, stk. 3 og 4, er nedskrevet eller konverteret fuldt ud.
Stk. 4.
Når alle virksomhedens eller enhedens forpligtelser, der kan nedskrives eller konverteres ved bail-in, jf. § 25, er nedskrevet
eller konverteret og Garantiformuen har ydet bidrag i overensstemmelse med § 2 a i lov om en indskyder- og investorgarantiordning,
kan Afviklingsformuen bidrage i overensstemmelse med stk. 2.
Nedskrivning eller konvertering af forpligtelser hidrørende fra derivater kan først ske ved eller efter afvikling af
derivaterne. Finansiel Stabilitet kan opsige og afslutte eventuelle derivatkontrakter med henblik herpå.
Stk. 2.
Er derivatforpligtelsen blevet udelukket fra bail-in, jf. § 25, stk. 4, er Finansiel Stabilitet ikke forpligtet til at opsige
eller afslutte derivatkontrakten.
Stk. 3.
Er derivatkontrakten omfattet af en nettingaftale, opgøres værdien af kontrakten på nettobasis i overensstemmelse med
aftalevilkårene.
Når bail-in anvendes til at rekapitalisere virksomheden eller enheden under afvikling, skal virksomheden eller enheden
udarbejde og gennemføre en restruktureringsplan.
Stk. 2.
Restruktureringsplanen skal indeholde de foranstaltninger, som har til formål inden for en rimelig tidsfrist at restrukturere
levedygtigheden på lang sigt af virksomheden eller enheden eller relevante dele af dens aktiviteter. Restruktureringsplanen skal
mindst indeholde følgende elementer:
-
En vurdering af de faktorer og problemer, der har medført, at virksomheden eller enheden er nødlidende eller forventeligt
nødlidende, og de forhold, der har ført til dens vanskeligheder.
-
En beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes til restrukturering af virksomhedens eller enhedens levedygtighed på
lang sigt.
-
En tidsplan for gennemførelsen af disse foranstaltninger.
Stk. 3.
Senest 1 måned efter anvendelsen af bail-in forelægger bestyrelsen eller den eller de personer, der har overtaget kontrollen med
virksomheden eller enheden i henhold til §§ 15 eller 16, og Finansiel Stabilitet en restruktureringsplan for Finanstilsynet.
Finanstilsynet kan forlænge fristen i op til 2 måneder.
Stk. 4.
Finanstilsynet skal senest 1 måned efter modtagelse af restruktureringsplanen meddele virksomheden eller enheden og Finansiel
Stabilitet, om planen kan godkendes. Kan planen ikke godkendes, meddeler Finanstilsynet dette til virksomheden eller enheden og
Finansiel Stabilitet. En revideret restruktureringsplan skal fremlægges til godkendelse senest 2 uger herefter.
Stk. 5.
Bestyrelsen eller den eller de personer, der har overtaget kontrollen med virksomheden eller enheden i henhold til §§ 15 eller 16,
aflægger rapport til Finansiel Stabilitet mindst hver sjette måned om, hvordan restruktureringsplanens gennemførelse forløber.
Finansiel Stabilitet sender rapporteringen til Finanstilsynet.
Stk. 6.
Bestyrelsen eller den eller de personer, der har overtaget kontrollen med virksomheden eller enheden i henhold til §§ 15 eller 16,
reviderer restruktureringsplanen undervejs, hvis det efter Finansiel Stabilitets opfattelse og efter høring af Finanstilsynet er
nødvendigt for at opfylde målsætningen om levedygtighed på lang sigt. Finanstilsynet skal godkende den reviderede
restruktureringsplan.
Stk. 7.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om restruktureringsplanen, herunder om de elementer, der skal indgå i
planen, processen for godkendelsen af planer og minimumsindholdet af de rapporter, der skal udarbejdes i henhold til stk. 5.
Finansiering af afviklingsforanstaltninger
Finansiel Stabilitet, Afviklingsformuen og andre finansieringsordninger kan få dækket rimelige omkostninger i forbindelse
med anvendelsen af afviklingsforanstaltninger og offentlige stabiliseringsinstrumenter på en eller flere af følgende måder:
-
Fra et vederlag, der er betalt af en køber til virksomheden eller enheden under afvikling eller i givet fald til ejerne af
ejerskabsinstrumenter.
-
Fra virksomheden eller enheden under afvikling som privilegeret kreditor.
-
Fra et eventuelt provenu som resultat af indstillingen af driften af broinstituttet eller porteføljeadministrationsselskabet
som privilegeret kreditor.
Kapitel 5
Kontrakter
Finansiel Stabilitet kan ophæve eller ændre vilkår i kontrakter, som er indgået af en virksomhed eller enhed under
afvikling, når det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af afviklingsforanstaltninger. Dette forudsætter, at
afviklingsprincipperne i § 12, stk. 4, iagttages, herunder at de berørte aftaleparter eller kreditorer ikke påføres større tab,
end hvis virksomheden eller enheden var taget under konkursbehandling, jf. dog § 31.
En afviklingsforanstaltning truffet i medfør af denne lov udgør ikke i sig selv en fyldestgørelsesgrund som defineret i §
5, nr. 6, i lov om kapitalmarkeder eller en insolvensbehandling som defineret i § 5, nr. 7, i lov om kapitalmarkeder, såfremt
virksomheden eller enheden fortsat opfylder kontraktens væsentlige forpligtelser, herunder betalings- og leveringsforpligtelser
samt krav om sikkerhedsstillelse.
Stk. 2.
Opfylder en virksomhed eller enhed under afvikling fortsat kontraktens væsentlige forpligtelser, herunder betalings- og
leveringsforpligtelser samt forpligtelse eller krav om sikkerhedsstillelse, vil en afviklingsforanstaltning eller
foranstaltninger, der er direkte forbundet hermed, ikke i sig selv berettige virksomhedens eller enhedens kontraktpart til at
-
ophæve, suspendere, ændre, slutafregne, nette eller modregne i kontrakten,
-
sætte sig i besiddelse af, udøve kontrol over eller søge sig fyldestgjort i noget aktiv tilhørende virksomheden eller enheden
eller
-
udøve indflydelse på virksomhedens eller enhedens kontraktlige rettigheder i øvrigt.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for kontrakter indgået af et datterselskab af virksomheden eller enheden, såfremt
virksomheden, enheden eller en anden koncernenhed garanterer eller understøtter datterselskabets forpligtelser, og for kontrakter
indgået af en koncernenhed, som indeholder bestemmelser om krydsmisligholdelse.
Stk. 4.
En suspension eller begrænsning i medfør af §§ 32-34 udgør ikke misligholdelse af en forpligtelse, jf. stk. 1-3.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse, hvor en afviklingsforanstaltning er påbegyndt i et land uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.
Finansiel Stabilitet kan suspendere enhver forfalden betalings- og leveringsforpligtelse i henhold til en kontrakt, som
en virksomhed eller enhed under afvikling har indgået, jf. dog stk. 4. Suspensionen løber fra offentliggørelsen af meddelelse om
suspension, jf. § 50, til udløbet af den første hverdag herefter.
Stk. 2.
Hvis en suspenderet betalings- eller leveringsforpligtelse forfalder i suspensionsperioden, skal betalingen eller leveringen ske
umiddelbart efter udløbet af suspensionsperioden.
Stk. 3.
Hvis betalings- eller leveringsforpligtelserne i henhold til en kontrakt suspenderes i medfør af stk. 1, suspenderes
kontraktpartens betalings- eller leveringsforpligtelse i henhold til kontrakten i samme periode.
Stk. 4.
Suspension af betalings- eller leveringsforpligtelser i medfør af stk. 1 finder ikke anvendelse på
-
berettigede indskud,
-
betalings- og leveringsforpligtelser over for betalingssystemer og clearingcentraler, der i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og
værdipapirafviklingssystemer med senere ændringer er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, operatører
af sådanne systemer, centrale modparter og centralbanker og
-
krav omfattet af § 11 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
Finansiel Stabilitet kan suspendere sikrede kreditorers ret til at søge sig fyldestgjort i sikkerheder stillet af en
virksomhed eller enhed under afvikling. Suspensionen løber fra tidspunktet for offentliggørelsen af meddelelse om suspension, jf.
§ 50, til udløbet af den første hverdag herefter.
Stk. 2.
Muligheden for suspension i medfør af stk. 1 gælder ikke for sikkerheder stillet over for betalingssystemer og clearingcentraler,
der i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i
betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer med senere ændringer er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed, operatører af sådanne systemer, centrale modparter og centralbanker.
Stk. 3.
Ved dispositioner omfattet af § 40 skal Finansiel Stabilitet sikre, at suspensionen i medfør af stk. 1 sker på en ensartet måde i
alle de virksomheder eller enheder, der er omfattet af afviklingen.
Finansiel Stabilitet kan suspendere kontraktlige ophørsrettigheder, jf. dog § 35, over for kontraktparter, der har
kontrakt med en virksomhed eller enhed under afvikling, og virksomhedens eller enhedens datterselskaber, jf. dog stk. 2.
Suspensionen løber fra offentliggørelsen af meddelelse om suspension, jf. § 50, til udløbet af den første hverdag herefter.
Suspensionen for datterselskaberne gælder, indtil udløbet af hverdagen efter meddelelse om suspension er meddelt i den
medlemsstat, hvor datterselskaberne er registreret.
Stk. 2.
Suspension over for datterselskaber, jf. stk. 1, kan ske, hvis
-
kontrakten garanteres eller på anden måde understøttes af virksomheden eller enheden under afvikling,
-
adgangen til at bringe kontrakten til ophør beror på den økonomiske situation hos virksomheden eller enheden under afvikling
eller dennes insolvens eller
-
Finansiel Stabilitet har udøvet eller påtænker at udøve beføjelsen til at overføre rettigheder, aktiver eller forpligtelser fra
virksomheden eller enheden under afvikling til en anden juridisk person og alle dattervirksomhedens rettigheder og forpligtelser i
relation til den pågældende kontrakt overføres eller påtænkes overført til erhververen eller Finansiel Stabilitet på anden måde
sikrer opfyldelsen af forpligtelsen.
Stk. 3.
Muligheden for suspension i medfør af stk. 1 og 2 gælder ikke over for betalingssystemer og clearingcentraler, der i medfør af
artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer
og værdipapirafviklingssystemer med senere ændringer er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed,
operatører af sådanne systemer, centrale modparter og centralbanker.
Kontraktparter, der har en kontrakt med en virksomhed eller enhed under afvikling, kan uanset § 34 anvende adgangen til
at bringe kontrakten til ophør forud for suspensionsfristens udløb, hvis kontraktparten har modtaget meddelelse fra Finansiel
Stabilitet om, at rettighederne og forpligtelserne i henhold til kontrakten ikke vil blive
-
overdraget til en anden juridisk person eller
-
nedskrevet eller konverteret ved anvendelse af bail-in.
Stk. 2.
Kontraktparten kan anvende adgangen til at bringe kontrakten til ophør i henhold til kontraktens bestemmelser efter
suspensionsfristens udløb, jf. dog § 31, stk. 2, hvis
-
Finansiel Stabilitet har overført rettighederne og forpligtelserne i henhold til kontrakten til en anden juridisk person og
kontraktparten kan påberåbe sig en ophørsgrund over for erhververen eller
-
rettighederne og forpligtelserne i henhold til kontrakten ikke overføres til en anden juridisk person og Finansiel Stabilitet
ikke har anvendt bail-in.
Finansiel Stabilitet skal sikre videreførelsen af aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af
ejendomsret, jf. kapitel 36 i lov om kapitalmarkeder, modregning samt slutafregnings- og nettingaftaler med henblik på at undgå
overdragelse af nogle, men ikke alle rettigheder og forpligtelser omfattet af en sådan aftale mellem virksomheden eller enheden
under afvikling og dennes kontraktpart og at undgå ændring eller ophør af rettigheder og forpligtelser, som er dækket af en sådan
aftale, jf. dog § 39.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet skal anses for at have sikret videreførelsen af en aftale i henhold til stk. 1, hvis parterne fortsat er
berettigede til at modregne eller slutafregne og nette alle rettigheder og forpligtelser under den pågældende aftale.
Finansiel Stabilitet skal sikre videreførelsen af kontrakter om sikkerhed for forpligtelser, jf. dog § 39, med henblik på
at undgå
-
overdragelse af aktiver, der er stillet som sikkerhed for en forpligtelse, medmindre forpligtelsen og den tilhørende
sikkerhedsret tillige overdrages,
-
overdragelse af en forpligtelse, der er stillet sikkerhed for, medmindre den tilhørende sikkerhedsret tillige overdrages,
-
overdragelse af en sikkerhedsret, medmindre forpligtelsen, der er stillet sikkerhed for, tillige overdrages, eller
-
ændring eller ophør af en kontrakt om sikkerhed for forpligtelser i kraft af Finansiel Stabilitets brug af
afviklingsbeføjelser, såfremt denne ændring eller ophør af kontrakten bevirker, at der ikke længere er sikkerhed for forpligtelsen
omfattet af kontrakten.
Finansiel Stabilitet skal sikre videreførelsen af kontrakter om struktureret finansiering, herunder særligt dækkede
obligationer, som virksomheden eller enheden under afvikling er part i, jf. dog § 39, med henblik på at undgå
-
overdragelse af nogle, men ikke alle aktiver, rettigheder og forpligtelser omfattet af en sådan aftale om struktureret
finansiering eller
-
ophør eller ændring af rettigheder og forpligtelser omfattet af en sådan aftale om struktureret finansiering eller ændring af
et aktivs status.
Er det nødvendigt for at sikre indskydernes adgang til dækkede indskud, kan Finansiel Stabilitet uanset §§ 36-38
overdrage de dækkede indskud, som er en del af de i §§ 36-38 nævnte kontrakter, uden at overdrage andre aktiver, rettigheder eller
forpligtelser omfattet af den samme kontrakt. Finansiel Stabilitet kan ligeledes overdrage aktiver eller overdrage, ændre eller
ophæve rettigheder eller forpligtelser uden at overdrage de dækkede indskud.
Finansiel Stabilitets anvendelse af afviklingsforanstaltninger må ikke påvirke driften af betalingssystemer og
clearingcentraler, der i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om
endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer med senere ændringer er anmeldt til Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, i de tilfælde, hvor Finansiel Stabilitet
-
overdrager nogle, men ikke alle aktiver, rettigheder og forpligtelser i en virksomhed eller enhed under afvikling til en anden
juridisk person eller
-
ved brug af øvrige afviklingsforanstaltninger ophæver eller ændrer vilkår i en kontrakt, som en virksomhed eller enhed under
afvikling er part i, eller erstatter virksomheden eller enheden med erhververen som kontraktpart.
Stk. 2.
En overdragelse eller en ophævelse eller ændring af vilkår, jf. stk. 1, kan ikke i sig selv indebære en tilbagekaldelse af en
overførselsordre i strid med § 166 i lov om kapitalmarkeder og kan ikke ændre eller hindre gennemførelsen af endeligt indgåede
overførselsordrer, jf. § 166 i lov om kapitalmarkeder, eller beskyttelsen af sikkerhedsstillelse, jf. §§ 167-169 i lov om
kapitalmarkeder.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om håndteringen af kontrakter, herunder kategorier af
kontrakter, der omfattes af §§ 30-40.
Kapitel 6
Generelle afviklingsbeføjelser og supplerende bestemmelser
Finansiel Stabilitet kan anvende de nødvendige beføjelser for at iværksætte og gennemføre afviklingsforanstaltninger over
for virksomheder og enheder, der opfylder betingelserne for afvikling. Finansiel Stabilitet anvender navnlig følgende
afviklingsbeføjelser, som kan anvendes enkeltvis eller kombineret:
-
At overtage kontrollen over en virksomhed eller enhed under afvikling og udøve alle de rettigheder og beføjelser, der tillægges
virksomhedens eller enhedens kapitalejere og bestyrelsen i den pågældende virksomhed eller enhed, jf. §§ 15 og 16.
-
At overføre ejerskabsinstrumenter, der er udstedt af en virksomhed eller enhed under afvikling.
-
At overføre rettigheder, aktiver eller forpligtelser i en virksomhed eller enhed under afvikling til en anden virksomhed eller
enhed med den modtagende virksomheds eller enheds samtykke.
-
At nedskrive hovedstolen eller det udestående beløb, der skal erlægges i forhold til de nedskrivningsegnede passiver i en
virksomhed eller enhed under afvikling, jf. §§ 17, 18 og 24-28.
-
At konvertere nedskrivningsegnede passiver i en virksomhed eller enhed under afvikling til ejerskabsinstrumenter i virksomheden
eller enheden, en modervirksomhed eller et broinstitut, hvortil aktiverne, rettighederne eller forpligtelserne overdrages, jf. §§
17, 18 og 24-28.
-
At annullere gældsinstrumenter, der er udstedt af en virksomhed eller enhed under afvikling, jf. §§ 17, 18, 24-28 og 44, dog
ikke forpligtelser undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3.
-
At nedskrive den nominelle værdi af ejerskabsinstrumenter i en virksomhed eller enhed under afvikling og annullere sådanne
ejerskabsinstrumenter.
-
At sikre, at en virksomhed eller enhed under afvikling eller en relevant modervirksomhed udsteder nye ejerskabsinstrumenter
eller andre kapitalinstrumenter, herunder præferenceaktier og betingede konvertible instrumenter.
-
At afslutte og opsige finansielle kontrakter eller derivataftaler med henblik på anvendelsen af § 27.
-
At fjerne eller erstatte bestyrelsen og den daglige ledelse i en virksomhed eller enhed under afvikling.
Stk. 2.
Ved anvendelsen af afviklingsforanstaltninger og udøvelsen af afviklingsbeføjelser er Finansiel Stabilitet ikke underlagt nogen af
følgende krav:
-
Krav om at opnå godkendelse eller samtykke fra bestemte fysiske eller juridiske personer, enten offentlige eller private,
herunder aktionærer eller kreditorer i virksomheden eller enheden under afvikling, medmindre andet fremgår af denne lov.
-
Proceduremæssige krav om forudgående at underrette bestemte personer, herunder krav om at offentliggøre en meddelelse eller et
prospekt eller arkivere eller registrere dokumenter hos en anden myndighed, medmindre andet fremgår af denne lov.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitet kan udøve beføjelserne i henhold til stk. 1 uanset enhver begrænsning af eller ethvert krav om samtykke for
overførslen af de pågældende finansielle instrumenter, rettigheder, aktiver eller forpligtelser, der ellers måtte finde
anvendelse.
Stk. 4.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af beføjelser i medfør af stk. 1 og undtagelsen fra krav
i medfør af stk. 2.
Ved udøvelsen af afviklingsbeføjelser kan Finansiel Stabilitet
-
sørge for, at der finder en overførsel sted uden forpligtelser eller hæftelser, der påvirker de overførte finansielle
instrumenter, rettigheder, aktiver eller forpligtelser, jf. dog § 37,
-
fjerne rettigheder til at erhverve yderligere ejerskabsinstrumenter,
-
foranledige, at optagelsen til handel på et reguleret marked eller optagelsen til officiel notering af finansielle instrumenter
i henhold til lov om kapitalmarkeder afbrydes eller suspenderes, og
-
sikre, at virksomheden eller enheden under afvikling og den modtagende part udveksler oplysninger og yder hinanden bistand.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet kan kun udøve de i stk. 1 anførte beføjelser, når det er nødvendigt for at sikre effektive
afviklingsforanstaltninger eller for at opfylde et eller flere afviklingsmål.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitet har adgang til enhver tjenesteydelse eller operationel facilitet i virksomheden eller enheden under afvikling
eller nogen af dens koncernenheder, som er nødvendig for at give en modtager mulighed for på effektiv vis at drive den virksomhed
eller enhed, som overføres.
Stk. 4.
Finansiel Stabilitet skal ved udøvelsen af en afviklingsbeføjelse sørge for den nødvendige kontinuitet, således at en modtager kan
drive den overførte virksomhed eller enhed. Dette omfatter navnlig følgende:
-
Videreførelsen af kontrakter, som virksomheden eller enheden under afvikling har indgået, således at modtageren påtager sig
alle rettigheder og forpligtelser fra virksomheden eller enheden under afvikling vedrørende ethvert finansielt instrument, enhver
rettighed, ethvert aktiv eller ethvert passiv, som er blevet overført, og udtrykkeligt eller stiltiende er indsat i stedet for
virksomheden eller enheden under afvikling i alle relevante kontraktmæssige dokumenter.
-
Indsættelse af modtageren i stedet for virksomheden eller enheden under afvikling i enhver retslig procedure vedrørende ethvert
finansielt instrument, enhver rettighed, ethvert aktiv eller ethvert passiv, som er blevet overført.
Stk. 5.
Beføjelserne berører ikke retten for en medarbejder i virksomheden eller enheden under afvikling til at opsige en
ansættelseskontrakt. Beføjelserne berører desuden ikke nogen ret for en part i en kontrakt til at udøve de rettigheder, der følger
af kontrakten, herunder retten til at opsige kontrakten, når der gives mulighed for dette i henhold til kontraktvilkårene som
følge af en handling eller en undladelse af virksomheden eller enheden under afvikling forud for den relevante overførsel eller af
modtageren efter den relevante overførsel, jf. dog §§ 32-34.
Stk. 6.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om de tjenesteydelser og operationelle faciliteter, som er nødvendige
for at give en modtager mulighed for på effektiv vis at drive den virksomhed eller enhed, som overføres, jf. stk. 3.
Når Finansiel Stabilitet nedskriver eller konverterer relevante kapitalinstrumenter, jf. §§ 17 og 18, eller anvender
bail-in, jf. §§ 24-28, skal en eller begge af følgende foranstaltninger iværksættes i forhold til ejerne af ejerskabsinstrumenter:
-
Eksisterende ejerskabsinstrumenter annulleres eller overføres til kreditorerne, der er omfattet af konverteringen af relevante
kapitalinstrumenter, jf. §§ 17 og 18, eller bail-in, jf. §§ 24-28.
-
Under forudsætning af at virksomheden eller enheden under afvikling ifølge værdiansættelsen foretaget i overensstemmelse med
kapitel 3 har en positiv nettoværdi, udvandes eksisterende ejere af ejerskabsinstrumenter som følge af konverteringen til
ejerskabsinstrumenter.
Stk. 2.
Konverteringen i henhold til stk. 1, nr. 2, foretages til en konverteringssats, der væsentligt udvander eksisterende beholdninger
af ejerskabsinstrumenter, jf. § 45.
Stk. 3.
Foranstaltningerne i stk. 1 skal ligeledes iværksættes i forhold til ejere af ejerskabsinstrumenter, når de pågældende
ejerskabsinstrumenter blev udstedt eller overført i forbindelse med konverteringen af gældsinstrumenter til ejerskabsinstrumenter
i overensstemmelse med de oprindelige gældsinstrumenters kontraktbestemmelser om forekomsten af en begivenhed før eller samtidig
med Finansiel Stabilitets vurdering af, at virksomheden eller enheden opfylder betingelserne for afvikling.
Stk. 4.
Resulterer konverteringen af relevante kapitalinstrumenter eller anvendelsen af bail-in i erhvervelse eller forøgelse af en
kvalificeret kapitalandel i en virksomhed eller enhed, og har Finanstilsynet ikke afsluttet den i § 61 i lov om finansiel
virksomhed krævede vurdering på datoen for anvendelsen af bail-in eller konverteringen af relevante kapitalinstrumenter, finder
bestemmelserne i § 20, stk. 2 og 3, anvendelse på den eventuelle erhvervelse eller forøgelse af den kvalificerede kapitalandel.
Stk. 5.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om iværksættelse og gennemførelse af foranstaltningerne i stk. 1-3.
Reglerne kan indeholde fravigelser af selskabslovens regler, såfremt dette er nødvendigt for at sikre, at der kan foretages en
hensigtsmæssig gennemførelse af afviklingsforanstaltningerne.
Når Finansiel Stabilitet konverterer relevante kapitalinstrumenter, jf. § 17, eller anvender bail-in efter § 24, kan der
anvendes forskellige konverteringssatser til forskellige kategorier af kapitalinstrumenter og forpligtelser, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Konverteringssatsen skal repræsentere en passende kompensation til den berørte kreditor for alle tab hidrørende fra anvendelsen af
konverteringsbeføjelserne.
Stk. 3.
Når der anvendes forskellige konverteringssatser i overensstemmelse med stk. 1, er konverteringssatsen for ikkeefterstillede
forpligtelser i henhold til konkursordenen højere end konverteringssatsen for efterstillede forpligtelser.
Stk. 4.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse af konverteringssatser.
Når Finansiel Stabilitet nedskriver eller konverterer relevante kapitalinstrumenter, jf. § 17, eller anvender bail-in,
jf. § 24, træder nedskrivningen eller konverteringen i kraft og er bindende med øjeblikkelig virkning for virksomheden eller
enheden under afvikling samt de berørte ejere af ejerskabsinstrumenter og kreditorer. Nedskrivningen eller konverteringen er
permanent.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet kan afslutte eller kræve afslutning af alle administrative og proceduremæssige foranstaltninger, som er
nødvendige for at kunne udøve en beføjelse som omhandlet i stk. 1.
Den dag, hvor Finansiel Stabilitet træffer beslutning i medfør af § 12 om at iværksætte en afviklingsforanstaltning
over for en virksomhed eller en enhed, der opfylder afviklingsbetingelserne i medfør af § 4, skal anses som fristdag i forhold til
§ 25, stk. 1, 2. pkt., og § 46 b.
Iværksætter og gennemfører Finansiel Stabilitet afviklingsforanstaltninger over for en virksomhed eller en enhed under
afvikling, kan Finansiel Stabilitet gennemføre omstødelse efter reglerne i kapitel 8 i konkursloven. Reglerne i konkurslovens
kapitel 8 finder anvendelse med de nødvendige tilpasninger.
Stk. 2.
Retssag til gennemførelse af omstødelse efter stk. 1 kan anlægges indtil 12 måneder efter fristdagen. Sag kan endvidere anlægges,
inden 6 måneder efter at virksomheden eller enheden under afvikling må antages at være blevet i stand til at gøre kravet gældende.
Stk. 3.
Retssag om krav på omstødelse anlægges af virksomheden eller enheden under afvikling eller af Finansiel Stabilitet eller et
broinstitut på vegne af virksomheden eller enheden under afvikling.
Stk. 4.
Virksomheden eller enheden under afvikling kan til Finansiel Stabilitet eller et broinstitut overdrage retten til at gøre
omstødelse gældende.
§§ 36-38, 45, 74, 76-78, 80, 84, 87, 89, 90, 93-99, 101, 102, 104, 109, 119-121, 135, 154-157, 160-164, 167-170, 174,
185, 186, 188, 191-193, 236-318 og 338-344 i selskabsloven, kapitel 6 A og 6 B i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, § 67
i lov om finansiel virksomhed og kapitel 8 i lov om kapitalmarkeder finder ikke anvendelse ved Finansiel Stabilitets iværksættelse
og gennemførelse af afviklingsforanstaltninger på en virksomhed eller enhed under afvikling.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler og procedurer, der træder i stedet for de i medfør af stk. 1 fravegne
regler i selskabsloven, lov om kapitalmarkeder, lov om finansiel virksomhed og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
Finansiel Stabilitet kan anmode domstolene om at udsætte enhver retslig behandling eller procedure, som en virksomhed
eller enhed under afvikling er eller vil blive part i.
Kapitel 7
Beskyttelsesforanstaltninger for kapitalejere og kreditorer
Når en eller flere afviklingsforanstaltninger er blevet anvendt, skal kapitalejere og de kreditorer, hvis krav ikke er
blevet overført, når Finansiel Stabilitet har foretaget delvis overførsel af aktiver, rettigheder og forpligtelser, der tilhører
virksomheden eller enheden under afvikling, modtage dækning for deres krav mindst svarende til det, de ville have modtaget ved
konkursbehandling af virksomheden eller enheden under afvikling.
Stk. 2.
Kapitalejere og kreditorer, hvis krav er blevet nedskrevet eller konverteret til egentlige kernekapitalinstrumenter, må ikke lide
større tab end ved konkursbehandling af virksomheden eller enheden under afvikling.
Stk. 3.
Vurderingen i forhold til stk. 1 og 2 foretages på baggrund af værdiansættelsen i § 8. Konstateres det, at en kapitalejer eller
kreditor, herunder Garantiformuen, har lidt større tab, end den ville have gjort ved konkursbehandling af virksomheden eller
enheden, betales forskellen af Afviklingsformuen.
Kapitel 8
Offentliggørelse
Finansiel Stabilitet skal sikre, at der foretages fornøden offentliggørelse, når der iværksættes
afviklingsforanstaltninger.
Stk. 2.
Offentliggørelsen skal indeholde oplysninger om foranstaltningerne, herunder konsekvenserne for kunder, kreditorer, kapitalejere,
kontraktparter m.v.
Kapitel 9
Offentlige stabiliseringsinstrumenter
Staten kan i ekstraordinære tilfælde deltage i afviklingen af en virksomhed eller enhed ved anvendelse af offentlige
stabiliseringsinstrumenter, jf. stk. 2, med henblik på at opfylde afviklingsmålene, jf. § 5. Følgende betingelser skal være
opfyldt:
-
Virksomheden eller enheden opfylder afviklingsbetingelserne, jf. § 4.
-
Alle øvrige afviklingsværktøjer er i videst muligt omfang blevet vurderet og udelukket eller anvendt.
-
Deltagelsen sker med henblik på at undgå betydelige negative virkninger for den finansielle stabilitet eller for at beskytte
offentlighedens interesse, hvis virksomheden eller enheden tidligere har modtaget ekstraordinær likviditetsstøtte fra Danmarks
Nationalbank eller offentlig kapitalstøtte.
-
Der er ydet bidrag til tabsabsorbering og rekapitalisering på mindst 8 pct. af de samlede passiver ved nedskrivning af
ejerskabsinstrumenter, nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter og bail-in eller på anden vis.
-
Deltagelsen er godkendt i henhold til Den Europæiske Unions statsstøtteregler.
Stk. 2.
De offentlige stabiliseringsinstrumenter indebærer, at staten kan yde en kapitaltilførsel i form af egentlig kernekapital, hybrid
kernekapital eller supplerende kapital eller midlertidigt kan overtage ejerskabet af virksomheden eller enheden via et selskab
oprettet af Finansiel Stabilitet.
Stk. 3.
Staten kan alene anvende offentlige stabiliseringsinstrumenter i medfør af stk. 1, såfremt erhvervs- og vækstministeren efter
indstilling fra Finansiel Stabilitet og efter høring af Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank har vurderet, at betingelserne i
stk. 1, nr. 1-5, er opfyldt, og når Folketingets Finansudvalg har godkendt bevilling herom.
Stk. 4.
Finansiel Stabilitet gennemfører en beslutning om anvendelsen af offentlige stabiliseringsinstrumenter på vegne af staten.
Finansiel Stabilitet kan i den forbindelse træffe de nødvendige foranstaltninger i medfør af denne lov med henblik på at
gennemføre kapitaltilførslen eller det midlertidige statslige ejerskab.
Stk. 5.
Finansiel Stabilitet skal sikre, at virksomheden eller enheden, der har modtaget kapitaltilførslen eller er underlagt det
midlertidige statslige ejerskab, drives efter forretningsmæssige og professionelle principper, og at virksomheden eller enheden
samt den tilførte kapital overdrages, så snart de forretningsmæssige og finansielle forhold i virksomheden eller enheden tillader
det.
Kapitel 10
Forholdet til andre lande
Afviklingskollegier
Foretager Finansiel Stabilitet afvikling af virksomheder eller enheder i henhold til denne lov, der kan få konsekvenser i
et eller flere andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, tager Finansiel Stabilitet behørigt hensyn til de berørte landes interesser.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet deltager i afviklingskollegier og andre internationale fora med relevante myndigheder m.v. med henblik på
afviklingsplanlægning og afvikling.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitet samarbejder og koordinerer afviklingsplanlægning og afvikling med relevante myndigheder i lande uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 4.
Når afviklingsmyndigheden i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, træffer afviklingsforanstaltninger over for en virksomhed, enhed eller filial, bistår Finansiel Stabilitet i
nødvendigt omfang med at sikre nedskrivning, konvertering eller overførsel af ejerskabsinstrumenter eller aktiver, rettigheder
eller forpligtelser, der befinder sig her i landet.
Grænseoverskridende koncernafvikling
Iværksætter en afviklingsmyndighed i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på
det finansielle område, en afviklingsforanstaltning over for en modervirksomhed eller en virksomhed, der er et kreditinstitut
eller investeringsselskab, som har etableret en dattervirksomhed omfattet af § 1, stk. 1, eller en filial her i landet eller på
anden måde har aktiver, rettigheder eller forpligtelser her i landet, vurderer Finansiel Stabilitet i overensstemmelse med denne
lov og dansk lovgivning i øvrigt, om den udenlandske afviklingsmyndigheds afviklingsprocedure kan anerkendes og håndhæves, jf. dog
stk. 4.
Stk. 2.
Anerkendelse og håndhævelse af den udenlandske afviklingsmyndigheds afviklingsprocedure koordineres med eventuelle andre relevante
afviklingsmyndigheder i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område. Finansiel Stabilitet skal høre de øvrige relevante afviklingsmyndigheder i lande inden for Den Europæiske Union eller i
lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, inden Finansiel Stabilitet træffer beslutning i henhold til
stk. 5.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitet kan som led i anerkendelsen og håndhævelsen af den udenlandske afviklingsmyndigheds afviklingsprocedure, jf.
stk. 1 og 2,
-
udøve afviklingsbeføjelser i forhold til aktiver, rettigheder og forpligtelser, der befinder sig her i landet eller er
underlagt lovgivningen her i landet, og som tilhører en virksomhed eller en modervirksomhed i et land uden for Den Europæiske
Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område,
-
foretage, herunder ved en anden persons mellemkomst, overførsel af ejerskabsinstrumenter i en dattervirksomhed her i landet,
jf. § 1, stk. 1,
-
udøve beføjelserne i §§ 32-35 i forhold til de rettigheder, som parterne i en aftale med en i stk. 1 omhandlet virksomhed har,
når disse beføjelser er nødvendige for at håndhæve tredjelandes afviklingsforanstaltninger, og
-
anvende reglerne i kapitel 5 på kontraktlige rettigheder tilhørende virksomheder som omhandlet i stk. 1 og andre
koncernenheder, hvis disse rettigheder er foranlediget af afviklingsforanstaltninger, der er taget i forhold til disse
virksomheder eller enheder, hvad enten de er taget af afviklingsmyndigheden i det pågældende land selv eller på anden vis i
henhold til juridiske eller forskriftsmæssige krav vedrørende afviklingsordninger i det pågældende land.
Stk. 4.
Finansiel Stabilitet kan, hvis det er nødvendigt ud fra offentlighedens interesse, træffe afviklingsforanstaltninger over for en
finansiel holdingvirksomhed her i landet i tilfælde, hvor den relevante myndighed i et land uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, fastslår, at en virksomhed, der er etableret i det pågældende land,
opfylder betingelserne for afvikling i henhold til lovgivningen i det land.
Stk. 5.
Finansiel Stabilitet kan afvise at anerkende eller håndhæve afviklingsforanstaltninger i henhold til stk. 1, hvis
-
den udenlandske afviklingsmyndigheds afviklingsprocedure vil få negative virkninger for den finansielle stabilitet her i landet
eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område,
-
en selvstændig afviklingsforanstaltning i henhold til § 54 over for en filial her i landet er nødvendig for at opfylde et eller
flere afviklingsmål,
-
kreditorer her i landet, herunder bl.a. indskydere, ikke vil modtage samme behandling som kreditorer og indskydere i det
pågældende land med tilsvarende lovfæstede rettigheder efter landets interne afviklingsprocedurer,
-
de pågældende afviklingsprocedurer vil have væsentlige finansielle konsekvenser her i landet eller
-
konsekvenserne af en sådan anerkendelse eller håndhævelse vil stride mod lovgivning her i landet.
Afvikling af indenlandske filialer af udenlandske institutter
Finansiel Stabilitet kan iværksætte de nødvendige foranstaltninger i medfør af denne lov over for en filial her i landet,
som ikke er omfattet af afviklingsprocedurer iværksat af en myndighed i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke
har indgået aftale med på det finansielle område, eller som er omfattet af det pågældende lands procedurer, men hvor en af de i §
53, stk. 5, omhandlede situationer gør sig gældende.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet kan iværksætte de nødvendige foranstaltninger i medfør af stk. 1, hvis mindst en af følgende betingelser er
opfyldt:
-
Filialen her i landet opfylder ikke eller forventes ikke at opfylde kravene for at blive meddelt tilladelse og udøve virksomhed
her i landet, og der er ikke udsigt til, at tiltag truffet af den private sektor, Finanstilsynet eller det relevante tredjeland
kan bringe filialen i overensstemmelse med kravene fastsat i medfør af § 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed eller inden for
en rimelig tid forhindre, at den bliver nødlidende.
-
Virksomheden eller enheden er eller forventes at være ude af stand til eller uvillig til at indfri sine forpligtelser over for
kreditorer her i landet eller forpligtelser, der er oprettet eller bogført gennem filialen, når de forfalder, og der er ikke eller
vil ikke blive indledt afviklingsprocedurer eller insolvensbehandlinger over for virksomheden eller enheden i dens hjemland inden
for en rimelig tid.
-
Der er indledt afviklingsforanstaltninger over for virksomheden eller enheden af myndighederne i dens hjemland, eller
myndighederne har underrettet Finansiel Stabilitet om, at den agter at indlede en sådan foranstaltning.
Stk. 3.
Iværksætter Finansiel Stabilitet en nødvendig foranstaltning over for en filial her i landet, skal Finansiel Stabilitet tage
hensyn til principperne i § 12, stk. 4. Foranstaltninger iværksættes på grundlag af en værdiansættelse i medfør af kapitel 3.
Beføjelse vedrørende aktiver, rettigheder, forpligtelser eller ejerskabsinstrumenter, der befinder sig i udlandet
Når en afviklingsforanstaltning omfatter aktiver, der befinder sig i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller ejerskabsinstrumenter, rettigheder eller forpligtelser, som er
omfattet af lovgivningen i et sådant land, kan Finansiel Stabilitet anmode om, at
-
administrator, modtager eller enhver anden person, der udøver kontrol med virksomheden eller enheden under afvikling, og den
modtagende virksomhed iværksætter alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at overførslen, nedskrivningen, konverteringen
eller foranstaltningen træder i kraft,
-
administrator, modtager eller enhver anden person, der udøver kontrol med virksomheden eller enheden under afvikling, forvalter
ejerskabsinstrumenter, aktiver eller rettigheder eller afvikler forpligtelserne på vegne af det modtagende selskab, indtil
overførslen, nedskrivningen, konverteringen eller foranstaltningen træder i kraft, og
-
rimelige omkostninger for modtageren ved gennemførelsen af enhver foranstaltning som omhandlet i nr. 1 og 2 afholdes på en af
de i § 29 omhandlede måder.
Stk. 2.
Vurderer Finansiel Stabilitet, at det på trods af alle de nødvendige foranstaltninger, der er truffet i medfør af stk. 1, ikke er
sandsynligt, at overførslen, konverteringen, eller foranstaltningen vil blive effektiv i forhold til visse ejendomme, der befinder
sig i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller visse
ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller forpligtelser, der er underlagt lovgivningen i et land uden for Den Europæiske
Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, gennemfører Finansiel Stabilitet ikke overførslen,
nedskrivningen, konverteringen eller foranstaltningen.
Kapitel 11
Afviklingsformuen
Der etableres en afviklingsfinansieringsordning (Afviklingsformuen), som administreres af Finansiel Stabilitet.
Afviklingsformuen kan anvendes i forbindelse med Finansiel Stabilitets udøvelse af beføjelser i medfør af denne lov og i
overensstemmelse med de i § 5 fastsatte afviklingsmål og de i § 12, stk. 4, fastsatte principper.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet hæfter ikke for Afviklingsformuens forpligtelser, og Afviklingsformuen hæfter kun for egne forpligtelser.
Stk. 3.
Afviklingsformuens aktiver og passiver skal holdes adskilt fra Finansiel Stabilitets øvrige aktiviteter.
Stk. 4.
Afviklingsformuen udgør ikke en selvstændig juridisk person. Finansiel Stabilitet optræder på vegne af Afviklingsformuen i retlige
sammenhænge.
Stk. 5.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om Finansiel Stabilitets administration af Afviklingsformuen.
Afviklingsformuen skal udgøre 1 pct. af dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning i virksomheder og filialer her i landet af virksomheder hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske
Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Hvis formuen overstiger 1 pct., jf. 1. pkt., ophører
bidragspligten. Bidragspligten genoptages, hvis Afviklingsformuen ikke længere overstiger 1 pct., jf. 1. pkt. Kommer
Afviklingsformuen under 2/3 af det fastsatte minimum, jf. 1. pkt., tilpasses bidragene, så formuen genetableres inden for 6 år.
Stk. 2.
Afviklingsformuen kan opdeles i afdelinger.
Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om Afviklingsformuen, jf. stk. 1 og 2.
Bidragsopkrævning
Afviklingsformuen finansieres af årlige bidrag fra virksomheder her i landet og filialer her i landet af virksomheder
hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 2.
Det årlige bidrag, jf. stk. 1, fastsættes af Finansiel Stabilitet på baggrund af
-
virksomhedens eller filialens passiver fratrukket kapitalgrundlaget og dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1, og § 10 i lov
om en indskyder- og investorgarantiordning og
-
en individuelt fastsat risikojustering.
Stk. 3.
Det påhviler Finansiel Stabilitet at sikre, at de disponible finansielle midler i Afviklingsformuen til enhver tid er
proportionale med Afviklingsformuens potentielle forpligtelser. Afviklingsformuen skal investere i aktiver med lav risiko.
Stk. 4.
Er de disponible finansielle midler i Afviklingsformuen ikke tilstrækkelige til at dække tab, omkostninger eller andre udgifter i
forbindelse med afvikling af en virksomhed eller enhed, kan Finansiel Stabilitet opkræve ekstraordinære bidrag. Dette
ekstraordinære bidrag må ikke overstige tre gange det senest opkrævede årlige bidrag. Finansiel Stabilitet kan helt eller delvis
udskyde en virksomheds betaling af en ekstraordinær opkrævning i op til 6 måneder, hvis betalingen kan bringe virksomhedens
likviditet eller solvens i fare. Betalingsudskydelsen kan efter ansøgning forlænges i overensstemmelse med 3. pkt.
Stk. 5.
Finansiel Stabilitet kan på vegne af Afviklingsformuen optage lån eller andre former for finansiel støtte i markedet eller fra
anden tredjemand, hvis Afviklingsformuen ikke er tilstrækkelig til at dække tab, omkostninger eller andre udgifter i forbindelse
med afvikling efter denne lov og de ekstraordinære bidrag efter stk. 4 ikke er tilgængelige eller ikke er tilstrækkelige.
Stk. 6.
Finansiel Stabilitet kan med erhvervs- og vækstministerens godkendelse fremsætte anmodning om lån fra
afviklingsfinansieringsordninger i andre lande i Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, hvis Afviklingsformuen ikke er tilstrækkelig til at dække tab, omkostninger eller andre udgifter i forbindelse
med afvikling efter denne lov, eller hvis de opkrævede ekstraordinære bidrag, jf. stk. 4, ikke er tilgængelige og det ikke har
været muligt at optage lån eller andre former for finansiel støtte i henhold til stk. 5.
Stk. 7.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at op til 30 pct. af årets bidrag, jf. stk. 1, kan udgøres af
betalingsforpligtelser.
Stk. 8.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af Afviklingsformuen, herunder bidragsfastsættelsen,
jf. stk. 2, betalingsforpligtelser, indberetning af oplysninger til brug for fastsættelsen af bidrag og om frist for indbetaling
af årlige og ekstraordinære bidrag.
Anvendelse af Afviklingsformuen
Finansiel Stabilitet kan anvende Afviklingsformuen, når det er nødvendigt for at sikre en effektiv anvendelse af
afviklingsværktøjerne i overensstemmelse med denne lov, til at
-
garantere aktiver og forpligtelser i virksomheden eller enheden under afvikling, dens dattervirksomheder, et broinstitut eller
et porteføljeadministrationsselskab,
-
yde lån til virksomheden eller enheden under afvikling, dens dattervirksomheder, et broinstitut eller et
porteføljeadministrationsselskab,
-
købe aktiver i virksomheden eller enheden under afvikling,
-
yde kapitalindskud til et broinstitut og et porteføljeadministrationsselskab,
-
udbetale kompensation til kapitalejere eller kreditorer i overensstemmelse med § 49,
-
yde et bidrag til virksomheden eller enheden under afvikling undtagen et realkreditinstitut i stedet for nedskrivningen eller
konverteringen af visse kreditorers forpligtelser, når bail-in anvendes og visse kreditorer er blevet helt eller delvis udelukket
fra bail-in i overensstemmelse med § 25, stk. 4,
-
yde et bidrag til virksomheden eller enheden under afvikling undtagen realkreditinstitutter i medfør af § 26, stk. 4, eller
-
iværksætte enhver kombination af de i nr. 1-7 omhandlede foranstaltninger.
Stk. 2.
I tilfælde af afvikling af en grænseoverskridende koncern udarbejder Finansiel Stabilitet og de involverede afviklingsmyndigheder
en finansieringsplan, der fastlægger fordelingen af bidragene fra afviklingsformuerne i hvert land.
Stk. 3.
Afviklingsformuens betaling i medfør af § 26 ud over det beløb, der er til rådighed i Afviklingsformuen, må højst udgøre det
beløb, der kan opkræves gennem ekstraordinære bidrag, jf. § 58, stk. 4, 1. og 2. pkt., inden for en periode på 3 år. Finansiering
herudover skal ske i medfør af § 58, stk. 5.
Stk. 4.
Ud over de i stk. 1 nævnte tilfælde kan Finansiel Stabilitet via Afviklingsformuen efter anmodning yde lån til andre landes
finansieringsordninger efter erhvervs- og vækstministerens godkendelse.
Kapitel 12
Finansiel Stabilitet
Etablering, formål m.v.
Erhvervs- og vækstministeren kan beslutte at omdanne Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed.
Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2.
Omdannelsen til selvstændig offentlig virksomhed anses for sket, når selskabets vedtægter er ændret, således at de opfylder
kravene efter denne lov, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren kan ændre Finansiel Stabilitets navn.
Stk. 4.
Finansiel Stabilitet og dens vedtægter, jf. § 64, stk. 3, skal anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen efter reglerne i
kapitel 2 i selskabsloven.
Finansiel Stabilitet skal medvirke til sikring af finansiel stabilitet i Danmark og varetager de opgaver og beføjelser,
der er tillagt Finansiel Stabilitet i denne lov og i øvrig lovgivning, herunder lov om finansiel virksomhed og lov om en
indskyder- og investorgarantiordning.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar og indgå
samarbejdsaftaler m.v. som led i udøvelsen af sin virksomhed og udøve anden virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse af
varetagelsen af Finansiel Stabilitets opgaver og beføjelser.
Stk. 3.
Lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven finder ikke anvendelse for Finansiel Stabilitet og dens datterselskaber.
Stk. 4.
Selskabsloven, herunder de bestemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber, finder anvendelse på Finansiel Stabilitet med de
tilpasninger, som er en konsekvens af denne lov.
Stk. 5.
Kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed om videregivelse af fortrolige oplysninger finder tilsvarende anvendelse på
bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer, vurderingspersoner, administratorer og øvrige ansatte i Finansiel Stabilitet og dens
datterselskaber.
Stk. 6.
Erhvervs- og vækstministeren kan henlægge varetagelsen af øvrige opgaver til Finansiel Stabilitet.
Stk. 7.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for Finansiel Stabilitets opgaver i relation til dets datterselskaber, herunder
broinstitutter og porteføljeadministrationsselskaber, og virksomheder under kontrol af Finansiel Stabilitet og disses
restrukturering og afvikling i henhold til loven.
Erklæres en virksomhed eller enhed konkurs, kan Finansiel Stabilitet indgå aftale med konkursboet om administration og
afvikling af aktiviteterne.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om Finansiel Stabilitets afvikling af aktiviteter i medfør af stk. 1.
Den selvstændige offentlige virksomhed Finansiel Stabilitet viderefører den hidtil drevne virksomhed med tilhørende
aktiver og passiver i Finansiel Stabilitet A/S og viderefører samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.
Erhvervs- og vækstministerens beføjelser
Erhvervs- og vækstministeren udøver i forhold til Finansiel Stabilitet de beføjelser, der efter selskabsloven og lov om
finansiel virksomhed tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet erhvervs- og vækstministeren herved sidestilles med en
eneaktionær.
Stk. 2.
I Finansiel Stabilitet afholdes generalforsamling i form af et virksomhedsmøde.
Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren vedtager vedtægter for Finansiel Stabilitet.
Erhvervs- og vækstministeren træffer efter indstilling fra Finansiel Stabilitets bestyrelse beslutning om
-
valg af afviklingsværktøjer, jf. § 12, for virksomheder eller enheder med systemisk betydning,
-
anvendelse af offentlige stabiliseringsinstrumenter, jf. kapitel 9,
-
at anmode om lån hos andre landes afviklingsfinansieringsordninger, jf. § 58, stk. 6, og
-
at yde lån til andre landes afviklingsfinansieringsordninger, jf. § 59, stk. 4.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren udøver sine beføjelser efter denne bestemmelse over for Finansiel Stabilitet ved skriftlige
meddelelser rettet til bestyrelsen.
Finansiel Stabilitet orienterer erhvervs- og vækstministeren om forhold, som er af væsentlig økonomisk eller politisk
betydning for virksomheden, jf. dog § 61, stk. 5.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren kan til enhver tid afkræve Finansiel Stabilitet enhver oplysning, som ministeren anser for nødvendig,
jf. dog § 61, stk. 5.
Stk. 3.
Ansatte i Erhvervs- og Vækstministeriet, der i medfør af denne lov modtager oplysninger om virksomheder, enheder m.v., har under
ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt i forhold til de oplysninger, som de i den forbindelse opnår kendskab til.
Ledelsesmæssige forhold
Finansiel Stabilitet ledes af en bestyrelse og en direktion.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren vælger bestyrelsen, som består af op til 7 medlemmer, herunder formanden og næstformanden, for en
periode på 1 år. De pågældende kan genvælges. Ministeren kan til enhver tid på et virksomhedsmøde afsætte de valgte medlemmer.
Stk. 3.
Bestyrelsen fastsætter sin egen forretningsorden.
Stk. 4.
Bestyrelsen skal sammensættes, så den samlet set har de fornødne kompetencer til at varetage virksomhedens formål, herunder den
fornødne faglige, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomiske indsigt.
Stk. 5.
Medarbejderne i Finansiel Stabilitet har ikke ret til at vælge medlemmer til Finansiel Stabilitets bestyrelse, og medarbejderne i
Finansiel Stabilitets datterselskaber har ikke ret til at vælge koncernrepræsentanter til Finansiel Stabilitets bestyrelse.
Stk. 6.
Erhvervs- og vækstministeren fastsætter bestyrelsens honorar på det ordinære virksomhedsmøde.
Den daglige ledelse varetages af en direktion, der ansættes af bestyrelsen.
Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges med virkning fra Finansiel Stabilitets stiftelse til at skadesløsholde
medlemmerne af bestyrelsen for Finansiel Stabilitet for
-
ethvert erstatningskrav mod medlemmer af bestyrelsen som følge af udøvelsen af deres hverv som bestyrelsesmedlemmer, medmindre
der er tale om krav efter dansk ret, der gøres gældende ved en dansk domstol, og
-
udgifter til sagsomkostninger m.v. i forbindelse med retssager omfattet af nr. 1.
Stk. 2.
Erhvervs- og Vækstministeriet giver afkald på
-
at rejse regreskrav for erstatningsbeløb og sagsomkostninger m.v., som staten har betalt til tredjemand, for så vidt angår
erstatningsbeløb og sagsomkostninger m.v., som bestyrelsesmedlemmet ikke skulle have afholdt ved dom afsagt af en dansk domstol
efter dansk ret, og
-
at gøre erstatningskrav, herunder regres for tab, gældende over for medlemmerne af bestyrelsen, som overstiger
forsikringsdækningen i henhold til bestyrelsesansvarsforsikringen, hvis bestyrelsesmedlemmet alene har udvist simpel uagtsomhed.
Stk. 3.
Erhvervs- og vækstministeren kan på et virksomhedsmøde i Finansiel Stabilitet stemme for et forslag til ændring af vedtægterne,
der vil gøre det muligt for Finansiel Stabilitets bestyrelse med virkning fra Finansiel Stabilitets stiftelse at forpligte
Finansiel Stabilitet til at skadesløsholde medlemmer af direktionen og bestyrelserne og direktionerne for Finansiel Stabilitets
datterselskaber i samme omfang som statens skadesløsholdelse af medlemmerne af bestyrelsen samt at Finansiel Stabilitet giver
afkald på at gøre erstatningskrav, herunder regres, gældende over for direktionen og bestyrelserne og direktionerne for Finansiel
Stabilitets datterselskaber i samme omfang som gældende for bestyrelsen.
Stk. 4.
Skadesløsholdelsen i medfør af stk. 1-3 omfatter ligeledes forhold omfattet af stk. 1-3 i Finansiel Stabilitet A/S forud for
omdannelsen i medfør af § 60.
Finansiel Stabilitets bestyrelse og direktion sikrer, at Finansiel Stabilitet har de nødvendige kompetencer og ressourcer
til rådighed, og sikrer, at virksomheden er indrettet til at kunne varetage de opgaver og beføjelser, den er tillagt.
Økonomi og regnskabsmæssige forhold
Finansiel Stabilitets formue holdes adskilt fra statens formue. Garantiformuen, jf. § 1 i lov om en indskyder- og
investorgarantiordning, og Afviklingsformuen, jf. kapitel 11 i denne lov, skal holdes adskilt fra Finansiel Stabilitets øvrige
formue.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet hæfter ikke for Garantiformuen, jf. § 1 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, og
Afviklingsformuen, jf. kapitel 11 i denne lov, og disse formuer hæfter kun for egne forpligtelser.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitet kan ikke udlodde overskud eller egenkapital ved udbytteudlodning eller på anden måde til staten. 1. pkt.
omfatter ikke aktiviteter overtaget ved omdannelsen i medfør af § 60.
Finansiel Stabilitet indgår ikke i det statslige overenskomst- og aftalesystem, men kan selv forhandle løn- og
ansættelsesvilkår for sit personale, herunder indgå kollektive overenskomster.
Stk. 2.
De hidtil gældende ansættelsesvilkår videreføres efter reglerne i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
Finansiel Stabilitet aflægger regnskab i medfør af reglerne for finansielle holdingvirksomheder i lov om finansiel
virksomhed.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitets regnskab revideres i medfør af lov om finansiel virksomhed og lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
af én statsautoriseret revisor og rigsrevisor. Den statsautoriserede revisor vælges af erhvervs- og vækstministeren på
virksomhedsmødet for 1 år ad gangen og skal være certificeret af Finanstilsynet i medfør af § 199 i lov om finansiel virksomhed.
Genvalg kan ske.
Stk. 3.
Den reviderede årsrapport forelægges til godkendelse på virksomhedsmødet.
Finansiel Stabilitets udgifter i medfør af denne lov, som ikke dækkes efter § 29, og i medfør af lov om finansiel
virksomhed finansieres via afgifter fra de i § 1 omfattede virksomheder. Afgifterne opkræves årligt i medfør af § 360, stk. 4, i
lov om finansiel virksomhed af Finanstilsynet, der formidler dem til Finansiel Stabilitet.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitets udgifter i medfør af lov om en indskyder- og investorgarantiordning dækkes ved opkrævninger i medfør af
kapitel 4 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning.
Stk. 3.
For eventuelle øvrige opgaver henlagt til Finansiel Stabilitet, jf. § 61, stk. 6, fastlægges finansieringen af driften konkret.
Stk. 4.
Der kan ydes statslige genudlån til Finansiel Stabilitet.
Offentlighed
Bestyrelsen i Finansiel Stabilitet kan træffe beslutning om, at et virksomhedsmøde helt eller delvis skal være lukket for
pressen, hvis hensynet til varetagelsen af Finansiel Stabilitets formål, beføjelser og opgaver begrunder dette.
Kapitel 13
Kommunikation
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finansiel Stabilitet om
forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte
it-systemer, særlige digitale formater og digitale signatur el.lign.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses efter denne lov for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at Finansiel Stabilitet kan udstede breve og dokumenter efter denne
lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet
underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt brevet eller
dokumentet. Sådanne breve og dokumenter sidestilles med breve og dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at breve og dokumenter, der udelukkende er udstedt på grundlag af
elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Finansiel Stabilitet som afsender.
Kapitel 14
Ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.
Loven træder i kraft den 1. juni 2015.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitets overtagelse af den hidtil drevne virksomhed fra Finansiel Stabilitet A/S sker i regnskabsmæssig henseende
med virkning fra den 1. januar 2015. Tilsvarende gælder ophør af sambeskatning mellem Finansiel Stabilitet A/S og datterselskaber.
Afviklingsformuen, jf. kapitel 11, opbygges gradvis med henblik på at nå det fastsatte niveau i medfør af § 57, stk. 1,
senest pr. 31. december 2024, jf. dog § 57, stk. 3.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne
og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Kapitel 15
Overgangsbestemmelser
Lov nr. 1563 af 15. december 2015 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 18. marts 2016, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 14, stk. 1, § 64, stk. 8, § 71, stk. 2 og 3, § 124, §§ 126 b-126 g, § 174, stk. 1, 1. pkt., § 182, stk. 1 og 2, § 283, § 351,
stk. 4, 5 og 7-9, § 352, stk. 2, § 354 e, stk. 2, § 355, stk. 3, § 365, stk. 2, § 373, stk. 1-3, § 374, stk. 3, og §§ 417 a-417 d
i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, 8-10, 18-20, 27, 29, 32-40 og 42-48, og § 84 l i lov om
værdipapirhandel m.v. som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, samt §§ 4, 5, 7, 8 og 9 træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 3.
§§ 152, 153 og 224 i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 22-26 og 31, træder i kraft den 1. januar
2017.
Stk. 4.
Investeringsforeninger, SIKAV’er og værdipapirfonde omfattet af denne lovs § 2 skal senest ved den førstkommende ordinære
generalforsamling efter den 18. marts 2016 bringe deres vedtægter i overensstemmelse med denne lov.
§ 11
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§§ 1-3 og 5-7 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de
færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3.
§§ 4, 8 og 9 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Lov nr. 665 af 8. juni 2017 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 21
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 3. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 4, træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 3.
Investeringsrådgivere, der, jf. § 343 f i lov om finansiel virksomhed, er notificeret til at udøve virksomhed i form af
grænseoverskridende tjenesteydelser i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, kan fortsat yde investeringsrådgivning til kunder i disse lande, hvis kundeforholdet er etableret inden
den 1. januar 2018.
Stk. 4.
§ 77 e i lov om finansiel virksomhed som ændret ved denne lovs § 1, nr. 73-75, § 7 b i lov om finansielle rådgivere,
investeringsrådgivere og boligkreditformidlere som affattet ved denne lovs § 2, nr. 19, og § 22 a i lov om forvaltere af
alternative investeringsfonde m.v. som affattet ved denne lovs § 5, nr. 7, finder anvendelse på aftaler om aflønning, der indgås,
genforhandles, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 5.
De bekendtgørelser og forskrifter, der er udstedt med hjemmel i § 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, som ophæves ved denne
lovs § 1, nr. 66, forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves.
Stk. 6.
De bekendtgørelser og forskrifter, der er udstedt med hjemmel i bestemmelser i afsnit X a i lov om finansiel virksomhed, som
ophæves ved denne lovs § 1, nr. 90, forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves.
§ 22
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne, og §§ 1-14 og 16-20 gælder ikke for Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§§ 1, 2, 4-6, 8, 12, 13, 16, 18 og 20 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3.
§§ 1-14, 16, 18 og 20 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 666 af 8. juni 2017 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 6
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
§ 7
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 706 af 8. juni 2018 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 24
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 2, nr. 2-5, træder i kraft den 21. juli 2018.
Stk. 3.
§ 7 træder i kraft den 1. oktober 2018.
Stk. 4.
Det samlede krav for gældsbuffer, kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede passiver på mindst 8 pct., jf. § 125 i, stk. 2-4, i lov
om finansiel virksomhed som affattet ved § 1, nr. 21, skal senest være opfyldt den 1. januar 2022.
Stk. 5.
§ 20, nr. 1, finder anvendelse for gældsforpligtelser, der er udstedt den 1. januar 2018 eller senere.
Stk. 6.
Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 6, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5. juli 2016, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af
§ 3, stk. 7, i lov om finansielle rådgivere, investeringsrådgivere og boligkreditformidlere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1079 af 5.
juli 2016, som ændret ved denne lovs § 4, nr. 2.
§ 25
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-19 og 21-45, og §§ 2-6, 8, 12-14 og 20 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3.
§ 1, nr. 1-18 og 21-45, og §§ 2-8, 10-14, 19, 20 og 23 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland
med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan endvidere sættes i kraft på forskellige
tidspunkter.
Erhvervsministeriet, den 4. januar 2019
Rasmus Jarlov
/ Hans Høj
Officielle noter
- Loven gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og
afvikling af kreditinstitutter og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF,
2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU)
nr. 648/2012, EU-Tidende nr. L 173, side 190.