Gældende
Seneste:
LBK nr 315 af 11/03/2022
Ministerium:
Erhvervsministeriet
0 Skatterådet0 Domsdatabasen0 AdministrativeBekendtgørelse af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Anvendelsesområde og
definitioner
Kapitel 2 Realkreditlån
Kapitel 3 Udstedelse af
realkreditobligationer
Kapitel 4 Hæftelsesforhold m.v.
Kapitel 4 a Særligt dækkede
realkreditobligationer og
særligt dækkede
obligationer
Kapitel 5 Tilsyn
Kapitel 6 Klageadgang
Kapitel 7 Straffebestemmelser
Kapitel 8 Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
Bekendtgørelse af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.1)
Herved bekendtgøres lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1188 af 19. september 2018, med
de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 1166 af 8. juni 2021.
Kapitel 1
Anvendelsesområde og definitioner
Denne lov finder anvendelse på realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede
obligationer og andre finansielle instrumenter, som udstedes af realkreditinstitutter, og de realkreditlån, som ydes på grundlag
heraf. Endvidere finder loven anvendelse på udenlandske kreditinstitutters udstedelse af realkreditobligationer her i landet og de
realkreditlån, som ydes på grundlag heraf.
Stk. 2.
For udenlandske kreditinstitutters aktiviteter, jf. stk. 1, 2. pkt., gælder alene lovens §§ 2-19 og 34-43. For udenlandske
kreditinstitutter, der er koncernforbundne med danske realkreditinstitutter, gælder dog tillige § 20 og § 21, stk. 5.
I denne lov forstås ved følgende:
- Matchfunding: Et system, der sikrer, at betalingsstrømmene mellem forpligtelser og aktiver, som forfalder til betaling, matches
ved i kontraktlige vilkår og betingelser at sikre, at
a) betalinger fra låntagere og modparter i derivatkontrakter forfalder, før der foretages udbetalinger til investorer i
realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer og til modparter i
derivatkontrakter,
b) de modtagne beløb værdimæssigt mindst svarer til de udbetalinger, der skal foretages til investorer i realkreditobligationer,
særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer og til modparter i derivatkontrakter, og
c) de beløb, der modtages fra låntagere og modparter i derivatkontrakter, inkluderes i serien med seriereservefond eller gruppen
af serier med fælles seriereservefond, indtil betalingerne til investorerne i realkreditobligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer og til modparterne i derivatkontrakter forfalder.
- Udgående nettopengestrømme: Alle udgående betalingsstrømme, der forfalder på en dag, herunder hovedstol og rentebetalinger samt
betalinger i henhold til derivatkontrakter knyttet til udstedelse af realkreditobligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer, fratrukket alle indgående betalingsstrømme, der forfalder på den samme dag
for krav, der er relateret til de dækkende aktiver.
Kapitel 2
Realkreditlån
Sikkerhed for realkreditlån
Realkreditlån ydes mod registreret pant i fast ejendom efter reglerne i dette kapitel. Lån uden pant i fast ejendom kan
ydes til offentlige myndigheder eller mod selvskyldnerkaution fra en offentlig myndighed som nævnt i artikel 129, stk. 1, 1.
afsnit, litra a og b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Stk. 2.
Realkreditlån må ikke ydes mod sikkerhedsstillelse i form af ejerpantebreve og skadesløsbreve. I de tilfælde, hvor der til
sikkerhed for realkreditlån tillige gives pant i løsøre, kan skadesløsbreve dog anvendes for løsørepantet.
Stk. 3.
Med realkreditlån ydet mod registreret pant i fast ejendom, jf. stk. 1, 1. pkt., ligestilles lån, hvor pantebrevet er anmeldt til
tinglysning, hvis der er stillet den nødvendige sikkerhed for pantebrevets endelige tinglysning og instituttet uden ugrundet
ophold tilvejebringer endeligt tinglyst pantebrev. Dette gælder kun for lån ydet på grundlag af særligt dækkede
realkreditobligationer.
Løbetider og afdragsprofiler
Den maksimale løbetid er 30 år, jf. dog stk. 2. Ved fastsættelse af lånets løbetid og afdragsprofil skal der tages hensyn
til pantets forventede værdiforringelse og de for pantet gældende lånegrænser, jf. § 5.
Stk. 2.
Den maksimale løbetid er 40 år for lån til alment boligbyggeri, ungdomsboliger og private andelsboliger, såfremt långivningen sker
på grundlag af tilsagn om støtte efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.
Lån til ejerboliger til helårsbrug og fritidshuse kan uanset den sikkerhedsmæssige placering ikke ydes, så de amortiseres
langsommere end et 30-årigt lån, der amortiseres over løbetiden med en ydelse, som udgør en fast procentdel af hovedstolen
(annuitetslån), jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kravet i stk. 1 kan inden for lånets løbetid fraviges for en periode på op til 10 år under iagttagelse af § 3, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3.
For lån omfattet af § 7, stk. 1, kan instituttet bevilge en afdragsfri periode, såfremt der er påbegyndt en afdragsfri periode på
det indfriede lån. Perioden nævnt i stk. 2 omfatter både den allerede passerede afdragsfri periode på det indfriede lån og den
afdragsfri periode på det nye lån.
Stk. 4.
For lån omfattet af § 7, stk. 2, kan det modtagende institut bevilge en afdragsfri periode, såfremt der er påbegyndt en afdragsfri
periode i det afgivende institut. Perioden nævnt i stk. 2 omfatter både den allerede passerede afdragsfri periode i det afgivende
institut og den ny afdragsfri periode i det overtagende institut.
Stk. 5.
For lån omfattet af § 7, stk. 2, eller § 152 g, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed er det afgivende institut forpligtet til at
give det modtagende institut oplysninger om, hvorvidt det lån, der skal indfries, indgår i et register i det afgivende
pengeinstitut, og oplysninger om den allerede passerede afdragsfri periode for det pågældende lån, hvis kunden har samtykket heri.
Lånegrænser m.v.
Inden for en lånegrænse på 80 pct. af ejendommens værdi kan der ydes lån til følgende ejendomskategorier:
-
Ejerboliger til helårsbrug.
-
Private andelsboliger.
-
Private beboelsesejendomme til udlejning, herunder friplejeboliger.
-
Alment boligbyggeri.
-
Ungdomsboliger.
-
Ældreboliger m.v.
-
Ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål.
Stk. 2.
Inden for en lånegrænse på 75 pct. af ejendommens værdi kan der ydes lån til fritidshuse, jf. dog stk. 4, nr. 1.
Stk. 3.
Inden for en lånegrænse på 70 pct. af ejendommens værdi kan der ydes lån til landbrugs- og skovbrugsejendomme, gartnerier m.v.
Stk. 4.
Inden for en lånegrænse på 60 pct. af ejendommens værdi kan der ydes lån til følgende ejendomskategorier:
-
Fritidshuse, der udlejes erhvervsmæssigt.
-
Kontor- og forretningsejendomme.
-
Industri- og håndværksejendomme.
-
Ejendomme til brug for energiforsyningsvirksomhed.
-
Ejendomme, der er indrettet med henblik på at dirigere datatrafik i elektroniske kommunikationsnet.
Stk. 5.
Inden for en lånegrænse på 40 pct. af ejendommens værdi kan der ydes lån til andre ejendomme, herunder ubebyggede grunde.
Er løbetiden på et realkreditlån længere end løbetiden på de bagvedliggende realkreditobligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, og er obligationerne fast forrentet og har en løbetid på op til og med
12 måneder ved refinansieringen af lånet, må realkreditinstituttet kun igangsætte salg af obligationer, der ved refinansiering
skal erstatte de udløbende obligationer, såfremt realkreditinstituttet har en berettiget forventning om, at salget kan
gennemføres, uden at den effektive rente bliver 5 procentpoint højere end den effektive rente fastlagt i forbindelse med den
seneste refinansiering. Det gælder dog ikke, hvis realkreditinstituttet gennemfører et salg af en mindre mængde obligationer med
henblik på at afklare, om den effektive rente bliver 5 procentpoint højere end den effektive rente fastlagt i forbindelse med den
seneste refinansiering. Kan et salg ikke igangsættes, jf. 1. pkt., og forfalder de udløbende obligationer, forlænges løbetiden på
disse obligationer med 12 måneder. Ved obligationernes udløb efter de 12 måneders forlængelse skal der udstedes nye obligationer
til erstatning herfor. Ved denne udstedelse finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 2.
Er løbetiden på et realkreditlån længere end løbetiden på de bagvedliggende realkreditobligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, og er obligationerne fast forrentet og har en løbetid fra 12 og op til
og med 24 måneder ved refinansieringen af lånet, må realkreditinstituttet kun igangsætte salg af obligationer, der ved
refinansiering skal erstatte de udløbende obligationer, såfremt realkreditinstituttet har en berettiget forventning om, at salget
kan gennemføres, uden at den effektive rente bliver 5 procentpoint højere end den effektive rente på en tilsvarende obligation med
samme restløbetid fra 11 til og med 14 måneder tidligere. Det gælder dog ikke, hvis realkreditinstituttet gennemfører et salg af
en mindre mængde obligationer med henblik på at afklare, om den effektive rente bliver 5 procentpoint højere end den effektive
rente på en tilsvarende obligation med samme restløbetid fra 11 til og med 14 måneder tidligere. Kan et salg ikke igangsættes, jf.
- pkt., og forfalder de udløbende obligationer, forlænges løbetiden på disse obligationer med 12 måneder. Ved obligationernes
udløb efter de 12 måneders forlængelse skal der udstedes nye obligationer til erstatning herfor. Ved denne udstedelse finder 1. og
- pkt. ikke anvendelse.
Stk. 3.
Er løbetiden på et realkreditlån længere end løbetiden på de bagvedliggende realkreditobligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, og er de bagvedliggende obligationer variabelt forrentet og har en
restløbetid på op til og med 24 måneder, første gang de bliver anvendt til at finansiere et realkreditlån, gælder det, at renten
ved rentefastsættelsen ikke kan blive mere end 5 procentpoint højere end den senest fastsatte rente og skal forblive uændret i 12
måneder eller frem til næste refinansiering, hvis denne gennemføres inden 12 måneder, medmindre der fastsættes en lavere rente
inden for de 12 måneder eller inden næste refinansiering.
Stk. 4.
For obligationer omfattet af stk. 3 må realkreditinstituttet kun igangsætte salg af obligationer, der ved refinansiering skal
erstatte de udløbende obligationer, såfremt realkreditinstituttet har en berettiget forventning om, at salget kan gennemføres,
uden at renten bliver 5 procentpoint højere end den senest fastsatte rente. Det gælder dog ikke, hvis realkreditinstituttet
gennemfører et salg af en mindre mængde obligationer med henblik på at afklare, om renten bliver 5 procentpoint højere end den
senest fastsatte rente. Såfremt et salg ikke kan igangsættes, jf. 1. pkt., og de udløbende obligationer forfalder, forlænges
løbetiden på disse obligationer med 12 måneder. Ved obligationernes udløb efter de 12 måneders forlængelse skal der udstedes nye
obligationer til erstatning herfor. Ved denne udstedelse finder 1. og 2. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 5.
Hvis løbetiden på et realkreditlån er længere end løbetiden på de bagvedliggende realkreditobligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, gælder det for de obligationer, der ved udløb skal erstattes af nye
obligationer for at refinansiere lånet, at såfremt der ikke er aftagere til alle de nødvendige nye obligationer, forlænges
løbetiden på de pågældende obligationer med 12 måneder ad gangen, indtil der kan gennemføres refinansiering, hvor der er aftagere
til alle de nødvendige nye obligationer. Ved de pågældende obligationers udløb efter de 12 måneders forlængelse skal der udstedes
nye obligationer til erstatning herfor. Ved denne udstedelse finder stk. 1, 2 og 4 ikke anvendelse.
Stk. 6.
Uanset stk. 5 kan der ved manglende refinansiering af lån, hvor de bagvedliggende obligationer har en løbetid på over 12 måneder
ved refinansieringen af lånet, forsøges en refinansiering af lånet med obligationer med en kortere løbetid forud for forlængelsen
efter stk. 5.
Stk. 7.
Renten på obligationer, der er fast forrentet, og som har en løbetid på op til og med 12 måneder ved refinansieringen af lånet og
er forlænget efter stk. 1 eller 5, fastsættes til den effektive rente fastlagt i forbindelse med den seneste refinansiering
tillagt 5 procentpoint. Renten fastsættes, første gang når løbetiden på obligationerne forlænges. Ved yderligere forlængelser af
løbetiden i medfør af stk. 5 finder renten fastsat i medfør af 1. pkt. fortsat anvendelse.
Stk. 8.
Renten på obligationer, der er fast forrentet, og som har en løbetid i intervallet fra 12 til og med 24 måneder ved
refinansieringen af lånet og er forlænget efter stk. 2 eller 5, fastsættes til den effektive rente på en tilsvarende obligation
med samme restløbetid 11-14 måneder tidligere tillagt 5 procentpoint. Renten på obligationer, der er fast forrentet, og som har en
løbetid på over 24 måneder ved refinansieringen af lånet og er forlænget efter stk. 5, fastsættes til den effektive rente på en
obligation med 11-14 måneders restløbetid fastsat 11-14 måneder tidligere tillagt 5 procentpoint. Renten fastsættes, første gang
løbetiden på obligationerne forlænges. Ved yderligere forlængelser af løbetiden i medfør af stk. 5 finder renten fastsat i medfør
af 1. eller 2. pkt. fortsat anvendelse.
Stk. 9.
Renten på obligationer, der er variabelt forrentet og forlænget efter stk. 4 eller 5, fastsættes til den senest fastsatte rente
tillagt 5 procentpoint. Den fastsatte rente efter 1. pkt. skal forblive uændret i de 12 måneder, forlængelsen løber. Renten
fastsættes, første gang løbetiden på obligationerne forlænges. Ved yderligere forlængelser af løbetiden i medfør af stk. 5 finder
renten fastsat i medfør af 1. pkt. fortsat anvendelse.
Stk. 10.
Hvis løbetiden på et realkreditlån er længere end løbetiden på de bagvedliggende realkreditobligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer og de bagvedliggende obligationer er variabelt eller fast forrentet,
skal renten, som låntager skal betale i de situationer, hvor løbetiden på obligationerne er forlænget efter stk. 1, 2, 4 og 5,
være baseret på renten fastsat efter stk. 7-9.
Stk. 11.
Forlængelse i henhold til stk. 1, 2, 4 og 5 fratager ikke realkreditinstituttets låntagere retten til at foretage hel eller delvis
indfrielse af lån ydet på grundlag af udstedelse af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt
dækkede obligationer.
Stk. 12.
Stk. 1-5 gælder ikke for realkreditlån ydet mod pant i fast ejendom beliggende uden for Danmark.
Stk. 13.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om forlængelse af obligationer omfattet af stk. 1-4 og § 32 og om tilrettelæggelse af
obligationssalg og dispensation i forbindelse hermed.
Lån kan uanset § 5 ydes ud over lånegrænsen til indfrielse af såvel realkreditlån i eget institut som foranstående lån.
Lån efter 1. pkt. udmåles med et kontantprovenu maksimalt svarende til indfrielsesbeløbet og omkostningerne i forbindelse med
indfrielse og ydelse af lån.
Stk. 2.
Lån kan uanset § 5 ydes ud over lånegrænsen, når lånet
-
er omfattet af §§ 33 a eller 33 b og benyttes til indfrielse af et realkreditlån ydet af et andet realkreditinstitut eller til
indfrielse af et lån, der indgår i et register i et pengeinstitut med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer,
eller
-
er omfattet af reglerne i §§ 16 b-16 g i lov om finansiel virksomhed og benyttes til indfrielse af et realkreditlån ydet af et
realkreditinstitut eller til indfrielse af et lån, der indgår i et register i et pengeinstitut med tilladelse til at udstede
særligt dækkede obligationer, og hvor lånet senest 6 måneder efter udbetaling overdrages til det modtagende realkreditinstitut.
Stk. 3.
Lån omfattet af stk. 2 udmåles med et kontantprovenu maksimalt svarende til indfrielsesbeløbet og omkostningerne i forbindelse med
indfrielse og ydelse af lånet.
Stk. 4.
Der må kun ydes lån efter stk. 1 og 2, såfremt pantsikkerheden ikke herved forringes væsentligt.
Stk. 5.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved indfrielse af realkreditlån i et andet institut, såfremt værdiansættelsen til brug for
udmålingen af det oprindelige lån er foretaget på grundlag af godkendte anskaffelsessummer efter lov om almene boliger samt
støttede private andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri eller lov om boliger for ældre og personer med handicap.
Stk. 6.
Ved lån, der ydes til indfrielse af lån i visse almennyttige boligafdelinger, jf. lov om visse almennyttige boligafdelingers
omprioritering m.v., kan ikke betalte, forfaldne terminsydelser med påløbne renter heraf indgå i låneudmålingsgrundlaget.
Udbetaling mod garanti m.v.
Når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån, selv om pantebrevet er behæftet med
præjudicerende retsanmærkninger, såfremt der stilles sikkerhed for, at disse slettes.
Stk. 2.
Når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån uden registreret pantebrev, såfremt der stilles
sikkerhed for fremkomst af registreret pantebrev.
Stk. 3.
Når betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån, selv om låntager ikke har registreret adkomst til
ejendommen, såfremt der stilles sikkerhed for, at låntager får endelig adkomst til ejendommen.
Stk. 4.
Når betingelserne for at udbetale lån i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån uden det i § 11, stk. 3, nævnte dokument, såfremt der
stilles sikkerhed for fremkomst af dette dokument.
Stk. 5.
Til opførelse samt om- og tilbygning m.v. kan der ydes lån på grundlag af ejendommens forventede værdi (forhåndslån), såfremt der
stilles sikkerhed for, at lånet vil blive indfriet eller nedbragt, hvis lånet ikke efter udløbet af fristen for byggeriets
færdiggørelse kunne være ydet med det bevilgede beløb.
Stk. 6.
I det omfang et lån er udstedt på grundlag af særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer, kan der ske
udbetaling af lånet før endelig tinglysning, jf. stk. 1-5, hvis der stilles sikkerhed herfor i overensstemmelse med artikel 129,
stk. 1, litra a-c, og stk. 1a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Hvis sikkerheden stilles i form af en garanti fra et pengeinstitut, vil
garantien være omfattet af den 15-procentsgrænse eller 10-procentsgrænse, som følger af artikel 129, stk. 1, litra c, og stk. 1a,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber, medmindre garantien stilles i forbindelse med lån, hvor pantebrevet er anmeldt til tinglysning og der er
stillet den nødvendige sikkerhed for pantebrevets endelige tinglysning og instituttet uden ugrundet ophold tilvejebringer endeligt
tinglyst pantebrev. Garantien medregnes dog i 15-procentsgrænsen eller 10-procentsgrænsen, jf. artikel 129, stk. 1, litra c, og
stk. 1a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber, hvis den stilles i henhold til stk. 3, 4 eller 5.
Stk. 7.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om ydelse af lån m.v. efter stk. 1-6.
Stk. 8.
Finanstilsynet kan dispensere fra kravet i stk. 6, 3. pkt., om, at garantier, som stilles i henhold til stk. 3, skal medregnes i
15-procentsgrænsen eller 10-procentsgrænsen, jf. artikel 129, stk. 1, litra c, og stk. 1a, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
I sikkerhedsgrundlaget for et realkreditinstituts forpligtelser kan pantebreve for lån i alment boligbyggeri og
friplejeboliger finansieret med realkreditlån med statslig ydelsesstøtte, der omprioriteres i medfør af lov om visse almennyttige
boligafdelingers omprioritering m.v., samt pantebreve for inkonverterbare lån, der overtages af Moderniseringsstyrelsen i medfør
af lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v., erstattes med en tilsvarende fordring på
statskassen. Fordringen kan helt eller delvis indfries ekstraordinært ved statskassens indlevering til realkreditinstituttet af de
til de pågældende lån svarende realkreditobligationer.
Stk. 2.
Indehavere af rettigheder over obligationer, hvis sikkerhedsgrundlag er omfattet og ændret af stk. 1, kan ikke kræve
obligationerne indfriet eller på anden måde gøre krav gældende over for realkreditinstituttet.
Værdiansættelse af ejendomme og udmåling af realkreditlån
Realkreditinstituttet skal ansætte en kontantværdi af ejendommen til brug for låneudmålingen.
Stk. 2.
Værdien skal ligge inden for det skønnede beløb, som ejendommen kan handles til på værdiansættelsesdatoen ved en uafhængig
transaktion mellem en interesseret køber og en interesseret sælger på normale markedsvilkår, hvor parterne hver især har handlet
på et velinformeret grundlag, med forsigtighed og uden tvang (markedsværdi). Forhold, der betinger en særlig høj pris, må ikke
indgå i værdiansættelsen.
Stk. 3.
Realkreditinstituttet skal ved værdiansættelsen tage hensyn til eventuel risiko for ændringer i markeds- eller strukturforhold.
Lån kan ydes på grundlag af fast ejendom, der ejes af låntager. Samtlige adkomsthavere skal som debitorer være påført
pantebrevet, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., kan fraviges, hvis lånet ydes i henhold til særlig lovgivning inden for jordbrugsområdet.
Stk. 3.
Lån kan ydes på grundlag af en ideel anpart af en fast ejendom, såfremt der foreligger et tinglyst dokument, der knytter en
tinglyst eksklusiv brugsret til anparten. Samtlige adkomsthavere til den ideelle anpart skal som debitor være påført pantebrevet.
Stk. 4.
Ud over grund og bygninger kan bygningstilbehør, jf. tinglysningslovens § 38, samt det i tinglysningslovens § 37, stk. 1, og § 37
a, stk. 1, nævnte tilbehør, der er omfattet af tinglyst pantebrev i den faste ejendom, medtages ved værdiansættelsen af
ejendommen.
Stk. 5.
Ved værdiansættelsen af ejendommen kan uanset stk. 4 medtages det til ejendommen hørende tilbehør, der ikke er omfattet af
tinglyst pantebrev i den faste ejendom, jf. tinglysningslovens §§ 37 og 38, såfremt dette alene skyldes, at tilbehøret ejes af en
anden end ejeren af den faste ejendom, og såfremt der til sikkerhed for lånet i den faste ejendom opnås pant i dette tilbehør i
medfør af tinglysningslovens § 47 eller § 47 b, stk. 2.
Stk. 6.
Indekslån til ejendomme bortset fra ejendomme til brug for energiforsyningsvirksomhed kan alene ydes på grundlag af værdien af
grund og bygninger samt bygningstilbehør, jf. tinglysningslovens § 38.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om værdiansættelse.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan fastsætte begrænsninger i adgangen til at medregne tilbehør som nævnt i § 11, stk. 4.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om adgangen til at fravige § 10, stk. 2 og 3, ved belåning af ejendomme ejet af offentlig
myndighed og ved udlån mod fuld offentlig garanti.
Lån udmåles således, at det kontante provenu ligger inden for de i §§ 5-7 anførte lånegrænser for den pågældende
ejendomskategori.
Stk. 2.
Finanstilsynet fastsætter regler om låneudmåling.
Finanstilsynet fastsætter regler om, hvilke ejendomme der hører til de enkelte ejendomskategorier, samt om indfrielse af
lån, hvis ejendommen overgår til anden ejendomskategori.
Stk. 2.
Såfremt en ejendom består af flere ejendomskategorier, skal værdiansættelse og låneudmåling ske særskilt for de enkelte
ejendomskategorier, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Såfremt en ejendomskategori udgør mindst 80 pct. af ejendommens samlede bruttoetageareal, kan hele ejendommen belånes efter
reglerne for denne ejendomskategori.
Optagelse af lånemidler
Realkreditinstitutter kan optage lån til brug for at opfylde forpligtelsen til at stille supplerende sikkerhed, jf. § 33
d, stk. 1, eller øge overdækningen i en serie eller grupper af serier med seriereservefond.
Stk. 2.
Det skal fremgå af låneaftalen, hvilken serie eller gruppe af serier med seriereservefond lånemidler optaget efter stk. 1 kan
henføres til.
Stk. 3.
Lånemidler optaget efter stk. 1 skal placeres i de aktivtyper, der er nævnt i artikel 129, stk. 1, 1. afsnit, litra a-f, og 3.
afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber. Aktiverne skal fra det tidspunkt, hvor lånet optages, placeres på en særskilt konto, i et særskilt depot
eller på anden måde mærkes som hidrørende fra det pågældende lån. Når aktiverne anvendes som supplerende sikkerhed eller
overdækning, skal de indgå i den pågældende serie eller gruppe af serier med seriereservefond.
Hvis obligationer forlænges eller ændres, som følge af at det i forbindelse med refinansiering konstateres, at der ikke
er aftagere til alle de nødvendige nye obligationer, jf. § 6, skal løbetiden for lån optaget som ekstra sikkerhed i medfør af §
15, der ordinært forfalder i forlængelsesperioden, og som er knyttet til de obligationer, der forlænges eller ændres, forlænges
eller ændres svarende til løbetiden på de pågældende forlængede eller ændrede obligationer.
Stk. 2.
Hvis instituttet optager eller har optaget nye lån til hel eller delvis erstatning for de i stk. 1 nævnte lån, kan de i stk. 1
nævnte lån dog helt eller delvis indfries til ordinært forfald.
Realkreditlån uden for Danmark
Finanstilsynet kan tillade, at lovens bestemmelser fraviges i forbindelse med långivning på Færøerne og i Grønland, i det
omfang det tilsiges af de særlige forhold i disse landsdele.
Ved udlån uden for Danmark, Færøerne og Grønland gælder § 4 ikke.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan dispensere fra § 2, stk. 2, 1. pkt., ved udlån uden for Danmark, Færøerne og Grønland. I særlige tilfælde kan
Finanstilsynet endvidere dispensere fra bestemmelserne om maksimale løbetider i § 3.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan fastsætte lavere lånegrænser end de i § 5 nævnte ved et realkreditinstituts udlån uden for Danmark, Færøerne og
Grønland.
Stk. 4.
Realkreditinstitutter kan uden for Danmark, Færøerne og Grønland yde lån ud over lånegrænserne mod selvskyldnergaranti fra en
offentlig myndighed, et kreditinstitut eller et forsikringsselskab. Hvis garantien er stillet af et kreditinstitut eller et
forsikringsselskab, kan lånet dog alene ydes på grundlag af udstedelse af andre finansielle instrumenter end
realkreditobligationer.
Kapitel 3
Udstedelse af realkreditobligationer
Eneret
Realkreditinstitutter med tilladelse her i landet har eneret til at udstede realkreditobligationer her i landet.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan et udenlandsk kreditinstitut udstede realkreditobligationer her i landet, hvis instituttet efter lov om
finansiel virksomhed kan udøve virksomhed som kreditinstitut her i landet og opfylder følgende betingelser:
-
Hovedparten af instituttets aktiviteter skal være udlån mod pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af obligationer eller
andre finansielle instrumenter. Såfremt instituttet er koncernforbundet med et dansk realkreditinstitut, skal instituttets
aktiviteter endvidere overholde virksomhedsområdet for danske realkreditinstitutter i lov om finansiel virksomhed.
-
Instituttets långivning og obligationsudstedelse skal være reguleret af et balanceprincip. Såfremt instituttet er
koncernforbundet med et dansk realkreditinstitut, skal instituttet endvidere overholde § 20 og § 21, stk. 5.
-
Realkreditobligationer, som instituttet udsteder her i landet, skal efter hjemlandets lovgivning give indehaveren samme
retsstilling, som indehavere af realkreditobligationer har efter § 27.
Alle betalingsforpligtelser vedrørende realkreditobligationer skal være dækket af betalingskrav, der vedrører de
dækkende aktiver i de enkelte serier med seriereservefond eller gruppen af serier med fælles seriereservefond. Ved opgørelse af de
betalingsforpligtelser, der vedrører de udstedte realkreditobligationer, skal indgå betalingsforpligtelser i form af hovedstol og
renter, betalingsforpligtelser i henhold til finansielle instrumenter, som anvendes til at afdække risici mellem de dækkende
aktiver og udstedte realkreditobligationer, og de forventede omkostninger forbundet med vedligeholdelse og forvaltning i
forbindelse med afvikling af de enkelte serier med seriereservefond eller gruppen af serier med fælles seriereservefond. Ved
opgørelse af betalingskrav, der vedrører de dækkende aktiver, skal indgå betalingskrav i form af hovedstol, renter og bidrag på
lån, betalingskrav i henhold til finansielle instrumenter, som anvendes til at afdække risici mellem de dækkende aktiver og
udstedte realkreditobligationer, og betalingskrav i henhold til andre aktiver, der ligger til sikkerhed for
realkreditobligationer.
Stk. 2.
Den nominelle værdi af den samlede hovedstol på de dækkende aktiver skal svare til eller overstige den samlede hovedstol på de
udstedte realkreditobligationer i de enkelte serier med seriereservefond eller gruppen af serier med fælles seriereservefond, jf.
dog stk. 3.
Stk. 3.
Er der en snæver sammenhæng mellem betalinger fra låntagerne og betalinger til obligationsinvestorerne, kan der ske fravigelse af
kravet i stk. 2 om, at dækningen beregnes på baggrund af den nominelle værdi, således at fremtidige renteindtægter på dækkende
aktiver med fradrag af fremtidige renteudgifter på de tilsvarende realkreditobligationer kan tages i betragtning med henblik på at
udligne eventuelle mangler i dækningen af den primære betalingsforpligtelse, der vedrører realkreditobligationerne.
Stk. 4.
Finansielle instrumenter, der anvendes til at afdække risici mellem de dækkende aktiver og udstedte realkreditobligationer, skal
måles efter samme metode som de dækkende aktiver og de udstedte realkreditobligationer, hvis risici de afdækker.
Obligationsudstedelse og balanceprincip
Realkreditobligationer udstedt før den 1. juli 2007 skal være omsættelige massegældsbreve optaget til handel på
regulerede markeder i lande inden for den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, eller tilsvarende markeder i andre lande.
Midler fremkommet ved udstedelse af realkreditobligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer eller andre
finansielle instrumenter kan alene anvendes til udlån mod pant i fast ejendom eller til udlån til offentlig myndighed eller mod
selvskyldnergaranti fra en offentlig myndighed, jf. dog stk. 2 og 3. Der kan dog stilles supplerende sikkerhed for særligt dækkede
realkreditobligationer i overensstemmelse med § 33 d, stk. 1.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at midler i begrænset omfang kan anvendes til andet end udlån mod pant i fast ejendom.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan tillade, at der i koncernforhold kan udstedes realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer og andre finansielle instrumenter i et realkreditinstitut til finansiering af realkreditlån i et
andet realkreditinstitut. Tilladelse i medfør af 1. pkt. kan kun omfatte to realkreditinstitutter.
Stk. 4.
Tilladelse efter stk. 3 forudsætter, at følgende betingelser som minimum er overholdt:
-
Realkreditinstituttet, der udsteder realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede
realkreditobligationer på grundlag af realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede
realkreditobligationer udstedt af et andet koncernforbundet realkreditinstitut, har til hensigt at sælge disse obligationer til
aftagere, der ikke er koncernforbundne med realkreditinstituttet.
-
Realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer udstedt af et
realkreditinstitut til brug for et koncernforbundet realkreditinstituts udstedelse af realkreditobligationer, særligt dækkede
obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer på markedet skal overdrages til eje.
-
Realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer udstedt til brug for et
koncernforbundet realkreditinstituts udstedelse af realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede
realkreditobligationer på markedet skal opføres på balancen hos det realkreditinstitut, der udsteder realkreditobligationer,
særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer på markedet.
-
Realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, der indgår som dækkende
aktiver, og de realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer, der udbydes på
markedet, skal ved udstedelsen kvalificere til kreditkvalitetstrin 1. Finanstilsynet kan tillade, at realkreditobligationer,
særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer fortsat kan indgå i koncernintern fælles funding, uanset
at obligationerne på et senere tidspunkt efter udstedelse alene kvalificerer til kreditkvalitetstrin 2.
Serien med seriereservefond eller gruppen af serier med fælles seriereservefond skal til enhver tid have en
likviditetsbuffer sammensat af likvide aktiver, der er tilgængelige til dækning af udgående nettopengestrømme i forbindelse med
serien med seriereservefond eller gruppen af serier med fælles seriereservefond, der dækker de samlede maksimale udgående
nettopengestrømme for de næste 180 dage.
Stk. 2.
Likvide aktiver i henhold til stk. 1 omfatter aktiver, der opfylder betingelserne for aktiver på niveau 1, niveau 2A eller niveau
2B i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning
(EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter, og som er værdiansat i overensstemmelse med
nævnte delegerede forordning og ikke udstedt af selve det kreditinstitut, der udsteder realkreditobligationerne, de særligt
dækkede realkreditobligationer og de særligt dækkede obligationer eller af dets moderselskab, medmindre dette er en offentlig
enhed, som ikke er et kreditinstitut, dets datterselskaber eller andre datterselskaber i moderselskabet.
Stk. 3.
For realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer, der er omfattet af
matchfunding som defineret i § 1 a, nr. 1, gælder kravet i stk. 1 ikke.
Stk. 4.
For obligationer omfattet af reglerne i § 6 kan beregning af likviditetsbufferkravet ske på baggrund af den endelige forfaldsdato
for de pågældende obligationer.
Stk. 5.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om begrænsning af risici i forbindelse med udstedelse af realkreditobligationer, særligt
dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og andre finansielle instrumenter, herunder renterisici, valutarisici
og optionsrisici, og om opfyldelse af kravet til en likviditetsbuffer.
Kapitel 4
Hæftelsesforhold m.v.
Ydelse af realkreditlån og udstedelse af realkreditobligationer og andre finansielle instrumenter til finansiering heraf
kan ske i serier. Udstedelse af realkreditobligationer og andre finansielle instrumenter kan ikke ske i samme serie.
Stk. 2.
Det kan i vilkårene for en serie bestemmes, at indehaverne af realkreditobligationer eller andre finansielle instrumenter alene
kan rette deres krav mod den pågældende serie eller serier, som hæfter solidarisk hermed, jf. § 24, stk. 4.
For lånet hæfter låntagerne både med det pantsatte og personligt over for serien henholdsvis realkreditinstituttet i
øvrigt.
Stk. 2.
For de forpligtelser, realkreditinstituttet i øvrigt har påtaget sig, hæfter låntagerne ikke.
Det kan i vilkårene for en serie fastsættes, at låntagerne ud over lånet hæfter solidarisk over for serien for et beløb
svarende til en nærmere fastsat andel af pantebrevets hovedstol med fradrag af en forholdsmæssig andel af seriereservefondens
midler. Låntagerne hæfter ikke personligt for dette beløb.
Stk. 2.
En serie eller gruppe af serier med seriereservefond kan optage hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital. Den solidariske
hæftelse efter stk. 1 kan ikke gøres gældende over for låntagerne til dækning af krav fra indskydere af hybrid kernekapital og
ansvarlig lånekapital. For serier med tilbagebetalingspligt åbnet før den 1. januar 1973 finder 1. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 3.
En serie eller gruppe af serier med seriereservefond hæfter ikke for de forpligtelser, realkreditinstituttet i øvrigt har påtaget
sig.
Stk. 4.
Det kan i vilkårene for en serie fastsættes, at serien hæfter for andre seriers forpligtelser. Et sådant vilkår kan kun
fastsættes, hvis disse andre serier indeholder tilsvarende vilkår. I serier, som efter 1. pkt. hæfter indbyrdes, må der alene være
udstedt realkreditobligationer, jf. § 22, stk. 1, 2. pkt.
For serier, hvori låntagerne hæfter solidarisk, eller hvor der er truffet bestemmelse efter § 22, stk. 2, skal
realkreditinstituttet oprette en seriereservefond. For andre serier eller grupper af serier kan instituttet vælge at oprette en
seriereservefond.
Stk. 2.
Det kan i vedtægterne eller lånevilkårene bestemmes, at låntagerne ved indfrielse af lånet har krav på at få udbetalt en andel af
seriereservefonden.
Stk. 3.
Seriens indtægter består af rente og lignende af pantebreve, indskud, bidrag, gebyr og lignende indtægter samt afkast af seriens
aktiver og ikkebalanceførte poster. Seriens udgifter består af rente og lignende af obligationer og andre finansielle
instrumenter, udbetalinger af reservefondsandele, udgifter til administration og lignende, udgifter forbundet med optagelse og
forrentning af hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital, tab og hensættelser til sandsynliggjorte tab på seriens aktiver og
ikkebalanceførte poster samt andelen af realkreditinstituttets skat.
Seriereservefondens midler skal holdes adskilt fra øvrige midler i realkreditinstituttet.
Stk. 2.
Der skal ske overførsel af midler til en serie eller gruppe af serier med seriereservefond fra realkreditinstituttet i øvrigt,
såfremt det er nødvendigt for at opfylde solvenskravet til serien eller gruppen af serier, medmindre en sådan overførsel medfører,
at realkreditinstituttet i øvrigt ikke længere vil kunne opfylde solvenskravet.
Stk. 3.
Realkreditinstituttet kan i vedtægterne eller lånevilkårene fastsætte, at der skal overføres midler fra en serie eller gruppe af
serier med seriereservefond til realkreditinstituttet i øvrigt, såfremt seriereservefonden er eller bliver større end krævet.
Stk. 4.
Finansielle instrumenter må alene medregnes som aktiver eller passiver i en serie eller en gruppe af serier med seriereservefond,
hvis de anvendes til at afdække risici mellem aktiver vedrørende på den ene side serien og på den anden side de udstedte
realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer, hvis det i aftalen om det
finansielle instrument er bestemt, at realkreditinstituttets rekonstruktionsbehandling, konkurs eller manglende overholdelse af
pligten til at stille supplerende sikkerhed efter § 33 d, stk. 1, ikke er misligholdelsesgrund.
Stk. 5.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om serier.
Erklæres et realkreditinstitut konkurs, anvendes seriernes midler opgjort efter fradrag af udgifter til konkursboets
behandling og lignende, herunder udgifter til kurator, personale m.v., til betaling af krav fra indehavere af
realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og andre finansielle instrumenter i
den pågældende serie eller gruppe af serier med seriereservefonde samt krav på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne renter på
de nævnte fordringer. Derefter dækkes de i § 25, stk. 2, nævnte krav. Herefter dækkes den gæld, som realkreditinstituttet har
optaget i henhold til § 15. Overskydende midler indgår herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.
Stk. 2.
Erklæres et realkreditinstitut konkurs, anvendes midler opgjort efter fradrag af udgifter til konkursboets behandling og lignende,
herunder udgifter til kurator, personale m.v., i instituttet i øvrigt til betaling af krav fra indehavere af
realkreditobligationer og andre finansielle instrumenter, der ikke er udstedt i serier med seriereservefonde, samt krav på de fra
konkursdekretets afsigelse påløbne renter på de nævnte fordringer. Midler, der anvendes efter 1. pkt., kan dog højst udgøre de til
realkreditobligationerne og andre finansielle instrumenter svarende pantebreve samt et beløb svarende til 8 pct. af pantebrevenes
risikovægtede værdi. Overskydende midler indgår herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.
Stk. 3.
Erklæres et realkreditinstitut konkurs, sidestilles modparter på de finansielle instrumenter indgået til afdækning af risici i en
serie eller gruppe af serier af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer,
jf. § 26, stk. 4, konkursretligt med indehaverne af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt
dækkede obligationer i den pågældende serie eller gruppe af serier, jf. stk. 1, 1. pkt., og §§ 31 og 32.
Indehavere af obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede
obligationer, jf. § 33 d, stk. 2, og modparter på de finansielle instrumenter bevarer den konkursretlige stilling, som tildeles
indehavere af særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og finansielle modparter. Tilsvarende gælder
dækning af gæld, som realkreditinstituttet har optaget i henhold til § 15, stk. 1.
Stk. 2.
Reglerne i §§ 27 b og 28-33 finder tilsvarende anvendelse på obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede
realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer samt finansielle instrumenter knyttet hertil.
Provenu fra lån, som realkreditinstitutter har optaget i henhold til § 15, stk. 1, og som ikke indgår i en serie eller
gruppe af serier, skal i tilfælde af realkreditinstituttets konkurs tjene til dækning af indehaverne af realkreditobligationer, de
særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer og modparter på de finansielle instrumenter i den serie
eller gruppe af serier, hvortil lånet er optaget. Eventuelle overskydende midler skal udbetales til långiver.
Afsigelse af konkursdekret over et realkreditinstitut kan ikke af indehavere af realkreditobligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og andre finansielle instrumenter eller af långivere efter § 15, stk. 1,
gøres gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser og fratager ikke realkreditinstituttets låntagere
disses ret til at foretage hel eller delvis indfrielse af realkreditlån eller lån ydet på grundlag af udstedelse af særligt
dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer i overensstemmelse med de for lånet særligt gældende
indfrielsesvilkår.
Stk. 2.
Overholder et realkreditinstitut ikke forpligtelsen til at stille supplerende sikkerhed efter § 33 d, stk. 1, kan dette ikke af
indehavere af særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer eller af långivere efter § 15, stk. 1,
gøres gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser.
Konkursboet kan ikke erlægge en ydelse til opfyldelse af krav fra indehavere af realkreditobligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer og andre finansielle instrumenter på et tidligere tidspunkt, end
realkreditinstituttet var berettiget til at frigøre sig ved erlæggelse af ydelsen.
Stk. 2.
Konkursboet kan ikke opsige låneaftaler sikret ved tinglyst pantebrev i fast ejendom i videre omfang, end det tilkom
realkreditinstituttet.
Stk. 3.
Konkursboet kan kun ændre bidrag og lign., hvis ændringen er begrundet i hensynet til de markedsmæssige vilkår og der samtidig er
konstateret et behov for yderligere midler til administrationen af boet. Ændringer skal varsles skriftligt, senest 3 måneder før
de skal træde i kraft.
Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring,
som tilkommer realkreditinstituttet.
Konkursmassen anvendes til betaling af krav i overensstemmelse med reglerne i konkurslovens kapitel 10. Krav fra
indehaverne af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer,
refinansieringsobligationer og andre finansielle instrumenter samt krav på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne renter på de
nævnte fordringer betales dog i lige forhold efter kravene i konkurslovens § 96, men før fordringerne i konkurslovens § 97.
I tilfælde af rekonstruktionsbehandling skal realkreditinstituttet i videst muligt omfang fortsat opfylde sine
betalingsforpligtelser i henhold til krav fra indehavere af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer,
særligt dækkede obligationer og andre finansielle instrumenter ved forfaldstid, medmindre rekonstruktøren bestemmer andet. Med
rekonstruktørens samtykke kan realkreditinstitutter indgå aftaler om finansielle instrumenter, optage lån til betalingerne i 1.
pkt. og stille sikkerhed for sådanne lån i aktiver bortset fra realkreditpantebreve, der ligger til sikkerhed for obligationer,
tilhørende den eller de serier med seriereservefond, for hvilke betaling finder sted. Til dækning af indfrielse af obligationer,
der udløber, kan rekonstruktøren endvidere udstede refinansieringsobligationer i den pågældende serie.
Stk. 2.
I tilfælde af konkurs skal kurator i videst muligt omfang fortsætte eller genoptage honoreringen af realkreditinstituttets
forpligtelser i form af renter og afdrag over for indehavere af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer,
særligt dækkede obligationer og andre finansielle instrumenter. I det omfang der ikke er tilstrækkelige midler, betales renter,
før udtrækninger foretages. Kurator kan indgå aftaler om finansielle instrumenter, optage lån til betalingerne i 1. pkt. og stille
sikkerhed for sådanne lån i aktiver bortset fra realkreditpantebreve, der ligger til sikkerhed for obligationer, tilhørende den
eller de serier med seriereservefond, for hvilke betaling finder sted. Til dækning af indfrielse af obligationer, der udløber, kan
kurator endvidere udstede refinansieringsobligationer til erstatning af udløbne obligationer i den pågældende serie.
Stk. 3.
Refinansieringsobligationer får tilsvarende sikkerhed som de realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer eller eventuelle refinansieringsobligationer, som refinansieringsobligationerne erstatter, jf. §§ 27, 27 a
og 27 b.
Stk. 4.
Rekonstruktøren eller kurator må ikke udstede refinansieringsobligationer, hvis der ikke efter udstedelsen kan forventes at være
tilstrækkeligt med midler til betaling af krav fra kreditorer som anført i § 27, stk. 1, 1. pkt., samt krav fra modparter på
finansielle instrumenter, jf. § 27, stk. 3, i serien eller grupperne med seriereservefonden.
Stk. 5.
Optager rekonstruktøren eller kurator lån bortset fra refinansieringsobligationer til brug for at opfylde betalingsforpligtelser i
henhold til krav fra indehavere af realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer
eller refinansieringsobligationer udstedt i serier eller grupper af serier med seriereservefond, kan rekonstruktøren eller kurator
som grundlag for lånoptagelsen uanset stk. 1 og 2 stille sikkerhed i den førstkommende terminsindbetaling fra låntagerne på
realkreditpantebrevene.
Stk. 6.
Såfremt rekonstruktøren eller kurator ikke må udstede refinansieringsobligationer, jf. stk. 4, eller hvis der ikke er
tilstrækkelig med aftagere til alle de nødvendige nye obligationer, forlænges løbetiden på de pågældende obligationer med 1 år ad
gangen. Rekonstruktøren eller kurator fastsætter renten på de forlængede obligationer til en variabel referencerente tillagt op
til 5 procentpoint.
Stk. 7.
Hvis obligationer forlænges, som følge af at det i forbindelse med refinansiering konstateres, at der ikke er tilstrækkelig med
aftagere til alle de nødvendige nye obligationer, jf. stk. 6, skal løbetiden for lån optaget som ekstra sikkerhed i medfør af §
15, der ordinært forfalder i forlængelsen, og som er knyttet til de obligationer, der forlænges, forlænges svarende til løbetiden
på de pågældende forlængede obligationer.
Der kan ikke ske overførsel af midler mellem serier med seriereservefond og realkreditinstituttet i øvrigt efter
indledning af rekonstruktionsbehandling eller afsigelse af konkursdekret.
Kurator eller realkreditinstituttet kan med rekonstruktørens samtykke indgå aftale om samlet overdragelse af en serie
eller grupper af serier med seriereservefond til et andet realkreditinstitut, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den
Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har tilladelse til at udstede
realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer.
Stk. 2.
Overdragelse af en serie eller grupper af serier med seriereservefond forudsætter, at erhvervsministeren meddeler tilladelse
hertil. Ansøgning om overdragelse skal ledsages af aftalegrundlaget mellem realkreditinstituttet, der er under
rekonstruktionsbehandling eller konkursbehandling, og det selskab, der ønsker at erhverve serien eller serierne med
seriereservefond. Ud over selve aftalegrundlaget skal erhvervsministeren foretage en vurdering af selskabet, der skal overtage
serien eller grupper af serier med seriereservefond, herunder særlig, hvorvidt selskabet overholder den finansielle regulering.
Stk. 3.
Medmindre erhvervsministeren på det foreliggende grundlag finder, at overdragelsen ikke bør godkendes, skal Finanstilsynet
offentliggøre en redegørelse for den påtænkte overdragelse i Statstidende og i landsdækkende dagblade. Redegørelsen skal indeholde
en opfordring til de berørte obligationsejere til inden en frist fastsat af Finanstilsynet, der ikke må være kortere end 1 måned,
skriftligt at meddele Finanstilsynet, hvis de har indsigelser mod overdragelsen.
Stk. 4.
Efter udløbet af den i stk. 3 nævnte frist træffer erhvervsministeren under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning
om, hvorvidt serien eller grupper af serier med seriereservefond kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag.
Stk. 5.
Overdragelsen kan ikke påberåbes af indehavere af obligationer, som er udstedt af det afgivende realkreditinstitut, som årsag til
førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser. Overdragelsen fratager endvidere ikke de overdragede låntagere deres ret til at
foretage hel eller delvis indfrielse af realkreditlån i overensstemmelse med de særlige indfrielsesvilkår, der gælder for lånet.
Kapitel 4 a
Særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer
Realkreditinstitutter kan finansiere udlån, jf. § 2, stk. 1 og 3, ved udstedelse af særligt dækkede
realkreditobligationer, hvis instituttet har tilladelse efter § 16 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 2.
Ydelse af lån finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer skal ske i særskilte serier med seriereservefond.
Stk. 3.
Alle betalingsforpligtelser vedrørende særligt dækkede realkreditobligationer skal være dækket af betalingskrav, der vedrører de
dækkende aktiver i de enkelte serier med seriereservefond eller gruppen af serier med fælles seriereservefond. Ved opgørelse af de
betalingsforpligtelser, der vedrører de udstedte særligt dækkede realkreditobligationer, skal indgå betalingsforpligtelser i form
af hovedstol og renter, betalingsforpligtelser i henhold til finansielle instrumenter, som anvendes til at afdække risici mellem
de dækkende aktiver og udstedte særligt dækkede realkreditobligationer, og de forventede omkostninger forbundet med
vedligeholdelse og forvaltning ved afvikling af de enkelte serier med seriereservefond eller gruppen af serier med fælles
seriereservefond. Ved opgørelse af betalingskrav, der vedrører de dækkende aktiver, skal indgå betalingskrav i form af hovedstol,
renter og bidrag på lån, betalingskrav i henhold til finansielle instrumenter, som anvendes til at afdække risici mellem de
dækkende aktiver og udstedte særligt dækkede realkreditobligationer, og betalingskrav i henhold til andre aktiver, der ligger til
sikkerhed for særligt dækkede realkreditobligationer.
Stk. 4.
Den nominelle værdi af den samlede hovedstol på de dækkende aktiver skal svare til eller overstige den samlede hovedstol på de
udstedte særligt dækkede realkreditobligationer, jf. dog stk. 5. Den nominelle værdi af den samlede hovedstol på de dækkende
aktiver skal tillægges en overdækning på minimum 2 pct. af de udestående særligt dækkede realkreditobligationer.
Stk. 5.
Er der en snæver sammenhæng mellem betalinger fra låntagerne og betalinger til obligationsinvestorerne, kan der ske fravigelse af
kravet i stk. 4 om, at dækningen beregnes på baggrund af den nominelle værdi, således at fremtidige renteindtægter på dækkende
aktiver med fradrag af fremtidige renteudgifter på de tilsvarende særligt dækkede realkreditobligationer kan tages i betragtning
med henblik på at udligne eventuelle mangler i dækningen af den primære betalingsforpligtelse, der vedrører de særligt dækkede
realkreditobligationer.
Stk. 6.
Finansielle instrumenter, der anvendes til at afdække risici mellem de dækkende aktiver og udstedte særligt dækkede
realkreditobligationer, skal måles efter samme metode som de dækkende aktiver og de udstedte særligt dækkede
realkreditobligationer, hvis risici de afdækker.
Realkreditinstitutter kan finansiere udlån mod sikkerhed i de aktivtyper, der er opregnet i artikel 129, stk. 1, litra
a-f, og stk. 1a, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber ved udstedelse af særligt dækkede obligationer, hvis instituttet har tilladelse efter §
16 a, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 2.
Ydelse af lån finansieret med særligt dækkede obligationer skal ske i særskilte serier med seriereservefond.
Stk. 3.
Alle betalingsforpligtelser vedrørende særligt dækkede obligationer skal være dækket af betalingskrav, der vedrører de dækkende
aktiver i de enkelte serier med seriereservefond eller gruppen af serier med fælles seriereservefond. Ved opgørelse af de
betalingsforpligtelser, der vedrører de udstedte særligt dækkede obligationer, skal indgå betalingsforpligtelser i form af
hovedstol og renter, betalingsforpligtelser i henhold til finansielle instrumenter, som anvendes til at afdække risici mellem de
dækkende aktiver og udstedte særligt dækkede obligationer, og de forventede omkostninger forbundet med vedligeholdelse og
forvaltning ved afvikling af de enkelte serier med seriereservefond eller gruppen af serier med fælles seriereservefond. Ved
opgørelse af betalingskrav, der vedrører de dækkende aktiver, skal indgå betalingskrav i form af hovedstol, renter og bidrag på
lån, betalingskrav i henhold til finansielle instrumenter, som anvendes til at afdække risici mellem de dækkende aktiver og
udstedte særligt dækkede obligationer, og betalingskrav i henhold til andre aktiver, der ligger til sikkerhed for særligt dækkede
obligationer.
Stk. 4.
Den nominelle værdi af den samlede hovedstol på de dækkende aktiver skal svare til eller overstige den samlede hovedstol på de
udstedte særligt dækkede obligationer, jf. dog stk. 5. Den nominelle værdi af den samlede hovedstol på de dækkende aktiver skal
tillægges en overdækning på minimum 2 pct. af de udestående særligt dækkede obligationer.
Stk. 5.
Er der en snæver sammenhæng mellem betalinger fra låntagerne og betalinger til obligationsinvestorerne, kan der ske fravigelse af
kravet i stk. 4 om, at dækningen beregnes på baggrund af den nominelle værdi, således at fremtidige renteindtægter på dækkende
aktiver med fradrag af fremtidige renteudgifter på de tilsvarende særligt dækkede obligationer kan tages i betragtning med henblik
på at udligne eventuelle mangler i dækningen af den primære betalingsforpligtelse, der vedrører de særligt dækkede obligationer.
Stk. 6.
Finansielle instrumenter, der anvendes til at afdække risici mellem de dækkende aktiver og udstedte særligt dækkede obligationer,
skal måles efter samme metode som de dækkende aktiver og de udstedte særligt dækkede obligationer, hvis risici de afdækker.
For lån finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer gælder de løbetider
og afdragsprofiler, som er fastsat i §§ 3 og 4, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
For lån finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer mod sikkerhed i ejendomme
omfattet af § 5, stk. 1, gælder §§ 3 og 4 ikke, hvis lånegrænsen ikke overstiger 75 pct.
Stk. 3.
Inden for en lånegrænse på 75 pct. af ejendommens værdi kan der ydes lån til fritidshuse, der ikke udlejes erhvervsmæssigt,
finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer.
Stk. 4.
Tilbehør omfattet af § 38 i tinglysningsloven kan indgå ved værdiansættelsen af fast ejendom.
Stk. 5.
Indretninger indlagt i en erhvervsejendom til brug for dennes drift, kan indgå ved værdiansættelsen. Ved landbrugsejendomme kan
den til ejendommen hørende besætning, i det omfang besætningen indgår i den kontinuerlige produktion, endvidere indgå ved
værdiansættelsen. Ved belåning af landbrugsejendomme kan værdien af besætning, der indgår i den kontinuerlige produktion,
maksimalt indgå med 30 pct. af værdien af jord og bygninger.
Stk. 6.
Tilbehør i form af rør, kabler, antenner el.lign., der forbinder to eller flere faste ejendomme og er en forudsætning for
ejendommenes drift, jf. § 37 a i tinglysningsloven, kan indgå ved værdiansættelsen af de faste ejendomme.
Stk. 7.
Lån med pant i fast ejendom ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede
obligationer skal sikres ved særskilt pantebrev og må ikke ydes mod sikkerhedsstillelse i form af ejerpantebreve og
skadesløsbreve, jf. dog stk. 8 og 10. Det skal fremgå af pantebrevet, at det kan ligge til sikkerhed for et lån finansieret ved
udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer.
Stk. 8.
Pantebreve i fast ejendom, der er tinglyst før den 1. juli 2007, kan ligge til sikkerhed for lån finansieret ved udstedelse af
særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer. Uanset 1. pkt. kan ejerpantebreve og skadesløsbreve dog
ikke ligge til sikkerhed for lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer.
Stk. 9.
For lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer kan kravet i § 11, stk. 1, 1. pkt., om, at låntager skal eje
den faste ejendom, og kravet i § 23, stk. 1, om, at låntager hæfter personligt for lånet, fraviges.
Stk. 10.
Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 7 ved lån, der ydes til fast ejendom, der er beliggende uden for Danmark, Færøerne og
Grønland.
Hvis værdien af de aktiver, der er nævnt i § 33 a, stk. 3, og § 33 b, stk. 3, ikke længere svarer til værdien af de
udstedte særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer eller ikke overholder de lånegrænser, der var
gældende på det tidspunkt, hvor lånet er ydet, skal realkreditinstituttet stille supplerende sikkerhed til opfyldelse af kravet
samt give Finanstilsynet meddelelse herom. Supplerende sikkerhed skal stilles i form af de aktivtyper, der er opregnet i artikel
129, stk. 1, 1. afsnit, litra a-f, og 3. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber. Pligten til at stille supplerende sikkerhed samt udgifterne
hertil kan for lån udbudt i Danmark ikke pålægges de låntagere, hvis faldende ejendomsværdier har udløst kravet om den supplerende
sikkerhedsstillelse.
Stk. 2.
Hvis realkreditinstituttet ikke stiller supplerende sikkerhed efter stk. 1, 1. pkt., mister alle obligationer udstedt i den
pågældende serie med seriereservefond betegnelsen særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer.
Obligationer, der mister betegnelsen særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer, kan betegnes
realkreditobligationer, hvis de på tidspunktet for tilbud om lån opfylder lovgivningens krav til realkreditobligationer.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 2, 2. pkt., uanset at obligationerne ikke opfylder lovgivningens krav til
realkreditobligationer. Serier med seriereservefonde, der overgår til betegnelsen realkreditobligationer efter 1. pkt., skal
holdes adskilt fra øvrige midler i realkreditinstituttet. Allerede stillet supplerende sikkerhed, jf. stk. 1, 1. pkt., tilhører
den serie med seriereservefond, som er blevet reklassificeret i medfør af stk. 2.
Stk. 4.
Hvis obligationerne efterfølgende på ny opfylder kravene til særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede
obligationer, kan Finanstilsynet tillade, at obligationerne på ny betegnes særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt
dækkede obligationer.
Stk. 5.
Sikkerhed stillet i henhold til stk. 1 kan ikke omstødes efter konkurslovens § 70 eller § 72. Omstødelse kan dog ske efter de
nævnte bestemmelser, hvis sikkerhedsstillelsen konkret ikke fremstod som ordinær.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om
-
værdiansættelse af de udstedte særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer og den løbende
opgørelse af aktivernes værdi i forhold til de særligt dækkede realkreditobligationer eller de særligt dækkede obligationer,
-
værdiansættelse af de aktiver, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt
dækkede obligationer, og
-
indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer og
overholdelse af kravene til dækning og minimumsoverdækning.
Kapitel 5
Tilsyn
Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og regler udstedt i medfør af loven.
Stk. 2.
Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med institutterne inden for bestyrelsens kompetenceområde som fastsat i lov om
finansiel virksomhed.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med bestemmelserne i loven og regler udstedt i medfør af
loven. Såfremt et realkreditlån er ydet i strid med loven eller regler udfærdiget i medfør heraf, kan Finanstilsynet med virkning
for såvel realkreditinstituttet som låntageren kræve nedbringelse af realkreditlånet, således at de nævnte bestemmelser
overholdes.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand.
Finanstilsynet kan indhente oplysninger om fast ejendom fra andre offentlige myndigheder til brug for tilsynet med
overholdelsen af denne lov.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om indberetninger af realkreditinstitutternes
-
restancer, tab og nedskrivninger på udlån samt overtagne ejendomme,
-
store engagementer målt i forhold til instituttets balance og store nedskrivninger målt i forhold til instituttets basiskapital
(promilleindberetninger) og
-
lånetilbud.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet og til og fra
erhvervsministeren om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige
digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3.
(Ophævet)
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre
end Finanstilsynet eller erhvervsministeren, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der
sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter
med personlig underskrift.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om
personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om realkreditinstitutternes offentliggørelse af oplysninger til brug for
investorernes vurdering af egenskaber og risici ved de udstedte realkreditobligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og
særligt dækkede obligationer.
Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene det realkreditinstitut eller kreditinstitut, som Finanstilsynet har
truffet eller vil træffe en afgørelse over for, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i et realkreditinstitut anses som parter, hvis
Finanstilsynets afgørelse i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende.
Kapitel 6
Klageadgang
Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven kan af den, som
afgørelsen retter sig mod, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 2.
Påbud fra Finanstilsynet om berigtigelse af lån, der er ydet i strid med bestemmelserne i loven eller regler udstedt i medfør
heraf, kan indbringes for domstolene senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelser indbragt for
Erhvervsankenævnet kan indbringes for domstolene senest 4 uger efter, at Erhvervsankenævnet har meddelt den pågældende nævnets
afgørelse.
Kapitel 7
Straffebestemmelser
Overtrædelse af § 2, stk. 1, §§ 3-8, 10 og 11, § 13, stk. 1, § 14, stk. 2 og 3, § 17, stk. 3 og 4, §§ 18-20, § 22, stk.
1, 2. pkt., § 25, stk. 1, 1. pkt., og § 26, stk. 1 og 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf
er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2.
Overtrædelse af § 2, stk. 2, 1. pkt., § 26, stk. 4, § 33 a, stk. 1 og 2, § 33 b, stk. 1 og 2, og § 33 c, stk. 1, 4 og 7, straffes
med bøde. På samme måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten i § 33 d, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3.
I regler udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
Stk. 5.
Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.
Undlader et realkreditinstituts bestyrelse eller direktion i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller
regler udstedt i medfør af loven påhviler dem over for Finanstilsynet, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge de pågældende
daglige eller ugentlige bøder.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan som tvangsmiddel pålægge et realkreditinstituts bestyrelse eller direktion daglige eller ugentlige bøder, hvis
bestyrelsen eller direktionen undlader at efterkomme påbud fra Finanstilsynet om berigtigelse af lån, der er ydet i strid med
loven eller regler udfærdiget i medfør heraf.
Kapitel 8
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Loven træder i kraft den 1. januar 2004. § 4 træder dog i kraft den 1. oktober 2003.
Stk. 2.
Den 1. oktober 2003 ophæves § 25 i realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 57 af 20. januar 2003. Den 1. januar 2004 ophæves §
1, stk. 4 og 5, §§ 3, 24, 26-28, 40-45, 47-49, 52, 54-59 og 97, § 100, stk. 4, § 102, stk. 2, samt §§ 103, 103 a og 105 i
realkreditloven.
Stk. 3.
Bestemmelser i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989, samt lov om indeksregulerede
realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 15. august 1989, finder fortsat anvendelse på lån ydet efter de nævnte love.
Tilsvarende finder § 1, stk. 5, og § 4, stk. 10, 2. pkt., og stk. 12, 2. pkt., fortsat anvendelse på prioritetsstillingen for lån
ydet efter bestemmelser i lov om indeksregulerede realkreditlån.
Stk. 4.
Nu ophævede bestemmelser i realkreditloven om lånevilkår og prioritetsstillinger gælder fortsat for lån, der er ydet efter disse
bestemmelser. Reguleringen af lån i realkreditlovens § 23, stk. 3, som affattet ved § 6, nr. 1, i lov nr. 414 af 26. juni 1998 om
ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love. (Opgave/kompetencefordeling mellem Fondsrådet og
Finanstilsynet, netting, valutaspotforretninger i investeringsøjemed, ændrede placeringsregler for børneopsparing og
boligopsparing, konkursbehandling m.v.) finder dog også anvendelse på lån ydet inden nævnte lovs ikrafttræden.
Stk. 5.
De tidligere gældende regler i realkreditlovens §§ 21, 23, 24, 28 og 30-32, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997,
som ændret ved § 6 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 491 af 1. juli 1998, finder fortsat anvendelse på byggeri,
hvortil der inden den 1. januar 1999 er meddelt tilsagn om støtte efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger
m.v., tidligere love om boligbyggeri samt den tidligere lov om boliger for ældre og personer med handicap, såfremt långivningen
sker på grundlag af det meddelte støttetilsagn.
Stk. 6.
De tidligere gældende regler i realkreditlovens § 39, stk. 1-6, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997, som ændret ved
§ 6 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 491 af 1. juli 1998, finder fortsat anvendelse, og de tidligere gældende
regler i §§ 21, 23 og 24, jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997, som ændret ved § 6 i lov nr. 414 af 26. juni 1998 og
§ 2 i lov nr. 491 af 1. juli 1998, finder fortsat anvendelse, for så vidt angår de i § 39, stk. 1-6, omhandlede låneformål,
hvortil kommunalbestyrelsen inden den 1. januar 2002 har meddelt tilsagn om støtte.
Stk. 7.
§ 4 a i lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 5. november 1987, som ændret ved lov
nr. 373 af 6. juli 1988 og lov nr. 850 af 20. december 1989, finder fortsat anvendelse på lån ydet af Dansk Landbrugs
Realkreditfond i forbindelse med refinansiering af realkreditlån m.v. i landbrugsejendomme.
Stk. 8.
§§ 20 a-20 d i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989, finder fortsat anvendelse.
Stk. 9.
Bekendtgørelser udstedt i medfør af de i stk. 2 nævnte bestemmelser opretholdes. Dog ophæves bekendtgørelse nr. 646 af 27. august
1998 om konkursbehandling m.v. af realkreditinstitutter.
Loven gælder ikke for Færøerne.
Lov nr. 244 af 19. marts 2014 (Regulering af refinansieringsrisiko for realkreditobligationer, særligt dækkede
realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2014, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2, og § 2 træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 3.
(Udelades)
Stk. 4.
§ 1, nr. 3, og § 2, nr. 1, gælder for lån optaget efter lovens ikrafttræden.
Stk. 5.
For eksisterende lån finder loven først anvendelse ved førstkommende refinansiering efter lovens ikrafttræden.
Stk. 6.
For obligationer udstedt til finansiering af fast ejendom beliggende uden for Danmark gælder loven kun for obligationer til
finansiering af lån optaget efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1490 af 23. december 2014 (Erstatningsansvar ved handlinger i strid med god skik-reglerne, forbrugerbeskyttelse ved
kaution, krav om grundkursus til bestyrelsesmedlemmer, brugerbeskyttelse ved udbud af betalingstjenester og udstedelse af
elektroniske penge m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 14
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-10.
(Udelades)
Stk. 11.
For obligationer udstedt til finansiering af fast ejendom beliggende uden for Danmark gælder denne lovs § 11 kun for obligationer
til finansiering af lån optaget efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1563 af 15. december 2015 (Gennemførelse af UCITS V-direktivet, indfasning af nyt likviditetsdækningskrav for penge- og
realkreditinstitutter og hjemmel for Finanstilsynet til at indsamle og offentliggøre priser på boliglån) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 18. marts 2016, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Stk. 2. § 14, stk. 1, § 64, stk. 8, § 71, stk. 2 og 3, § 124, §§ 126 b-126 g, § 174, stk. 1, 1. pkt., § 182, stk. 1 og 2, § 283, §
351, stk. 4, 5 og 7-9, § 352, stk. 2, § 354 e, stk. 2, § 355, stk. 3, § 365, stk. 2, § 373, stk. 1-3, § 374, stk. 3, og §§ 417
a-417 d i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, 8-10, 18-20, 27, 29, 32-40 og 42-48, og § 84 l i lov
om værdipapirhandel m.v. som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, samt §§ 4, 5, 7, 8 og 9 træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 3-4. (Udelades)
Lov nr. 387 af 26. april 2017 (Ændring af lånegrænse for fritidshuse) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2017.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Stk. 3.
§ 1 finder anvendelse for lån optaget efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 667 af 8. juni 2017 (Øget gennemsigtighed og mobilitet på realkreditmarkedet) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2017, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Stk. 5.
§ 3 finder anvendelse for lån optaget med henblik på indfrielse af et andet realkreditlån eller et lån, der indgår i et register i
et andet pengeinstitut med tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, når det nye lån optages efter lovens
ikrafttræden.
Lov nr. 706 af 8. juni 2018 (Styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sektor, indførelse af nye former for alternative
investeringsfonde, ændring af grænsen for prospektpligt m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 24
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-6.
(Udelades)
Lov nr. 1166 af 8. juni 2021 (Gennemførelse af direktiv om udstedelse af og offentligt tilsyn med dækkede obligationer og
fastsættelse af overdækningskrav m.v. på baggrund af kapitalkravsforordningen (CRR))2) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 8. juli 2021.
Stk. 2.
Loven har virkning fra og med den 8. juli 2022.
Stk. 3.
§§ 18 a og 21 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9 og 13, har ikke
virkning for realkreditobligationer udstedt før den 8. juli 2022. For sådanne realkreditobligationer finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Stk. 4.
§§ 18 a og 21 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9 og 13, finder for
realkreditobligationer i eksisterende serier med seriereservefond eller en gruppe af serier med fælles seriereservefond, der er
udstedt fra og med den 8. juli 2022, anvendelse på hele serien med seriereservefond eller gruppen af serier med fælles
seriereservefond. For realkreditinstitutter betragtes instituttet i øvrigt som en selvstændig serie med seriereservefond.
Stk. 5.
§ 21, § 33 a, stk. 3-6, og § 33 b, stk. 1 og 3-6, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 13 og 15-19, har ikke virkning for særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer udstedt
før den 8. juli 2022. For sådanne særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Stk. 6.
§ 21, § 33 a, stk. 3-6, og § 33 b, stk. 1 og 3-6, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 13 og 15-19, finder for særligt dækkede realkreditobligationer og særligt dækkede obligationer udstedt af
realkreditinstitutter i eksisterende serier med seriereservefond eller en gruppe af serier med fælles seriereservefond, hvor der
sker udstedelse fra og med den 8. juli 2022, anvendelse på hele serien med seriereservefond eller gruppen af serier med fælles
seriereservefond. For realkreditinstitutter betragtes instituttet i øvrigt som en selvstændig serie med seriereservefond.
Stk. 7-12.
(Udelades)
Erhvervsministeriet,, den 11. marts 2022
Simon Kollerup
/ Jesper Berg
Officielle noter
-
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om
adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 177, side 1, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 af 27. november 2019 om udstedelse af dækkede obligationer og offentligt
tilsyn med dækkede obligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og 2014/59/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 328, side 29.
-
Lovændringerne vedrører fodnoten til lovens titel, overskriften til kapitel 1, § 1, stk. 2, § 1 a, § 8, stk. 6, 1.-3. pkt., §
8, stk. 8, § 10, stk. 4, § 18, stk. 2, nr. 2, § 18 a, § 20, stk. 3, § 20, stk. 3, 2. pkt., § 20, stk. 4, § 21, stk. 1-4, § 21,
stk. 5, § 33 a, stk. 3, § 33 a, stk. 4-6, § 33 b, stk. 1, § 33 b, stk. 3, § 33 b, stk. 4-6, § 33 f, nr. 3 og § 36 d.