Gældende
Seneste:
LBK nr 691 af 11/06/2024
Ministerium:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeBekendtgørelse af lov om maritime uddannelser
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Lovens område
Kapitel 2 Godkendelse af
uddannelsesinstitutioner,
statstilskud m.v.
Kapitel 3 Uddannelsesinstitutionernes
status
Kapitel 3 a Bestyrelsens
sammensætning og opgaver
Kapitel 4 Uddannelsesråd
Kapitel 5 Uddannelsernes struktur,
indhold og kvalitet
Kapitel 6 Praktikvirksomhederne
Kapitel 7 Studerendes retlige
forhold m.v.
Kapitel 8 Forskellige bestemmelser
Kapitel 9 Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser
Herved bekendtgøres lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august 2019, med de ændringer, der følger af
§ 2 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, § 3 i lov nr. 492 af 15. maj 2023 og § 4 i lov nr. 1798 af 28. december 2023.
Kapitel 1
Lovens område
Uddannelses- og forskningsministeren tilrettelægger et samordnet system af uddannelser med henblik på søfarts- og
fiskerierhvervets forskellige beskæftigelsesområder.
Stk. 2.
Formålet med det samordnede maritime uddannelsessystem er at sikre praksisnære uddannelser, der på et internationalt niveau og i
overensstemmelse med internationale konventioner imødekommer behovet for kvalificeret arbejdskraft, og hvis videngrundlag er
erhvervs- og professionsbasering.
Stk. 3.
De maritime professionsbacheloruddannelser skal bygge på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder.
Kapitel 3 og 3 a finder kun anvendelse for uddannelsesinstitutioner, der modtager statsligt tilskud eller lån i henhold
til § 5.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at reglerne i kapitel 3 og 3 a ikke eller kun delvis finder anvendelse, hvis
uddannelsesinstitutionen er godkendt efter anden lovgivning, og hvis uddannelsesinstitutionen er omfattet af regulering med formål
svarende til formålet i kapitel 3 og 3 a.
Uddannelses- og forskningsministeren træffer efter ansøgning afgørelse om godkendelse af uddannelser og uddannelsesudbud
på ikkevideregående niveau. Det indgår i vurderingen af en ansøgning, om den nye uddannelse eller det nye uddannelsesudbud er
samfundsøkonomisk og uddannelsespolitisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav. Ministeren kan træffe
afgørelse om bortfald af godkendelse.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler for ansøgning og godkendelse samt bortfald af godkendelse efter stk. 1,
herunder om betingelserne for at opretholde en godkendelse.
Kapitel 2
Godkendelse af uddannelsesinstitutioner, statstilskud m.v.
Uddannelserne foregår på uddannelsesinstitutioner og kurser, der godkendes af uddannelses- og forskningsministeren.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan oprette og forestå drift af uddannelsesinstitutioner, skoler, øvelsesskibe, skoleskibe og
kurser til gennemførelse af de uddannelser, der omfattes af denne lov.
Stk. 3.
Godkendte maritime uddannelsesinstitutioner, der modtager tilskud i henhold til § 5 eller § 6, samarbejder med Søfartsstyrelsen om
at udbyde kurser, som er obligatoriske efter lov om skibes besætning.
Stk. 4.
Uddannelses- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde påbyde en uddannelsesinstitution, der modtager tilskud i henhold til §
5 eller § 6, at udbyde kurser, der indgår i en godkendt maritim uddannelse.
Stk. 5.
Uddannelses- og forskningsministeren kan tilbagekalde en i henhold til stk. 1 meddelt godkendelse, såfremt
uddannelsesinstitutionen m.v. tilsidesætter regler fastsat efter §§ 12, 13, 14 og 19.
Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af maritime uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2.
Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til efteruddannelse og prøver med henblik på opfyldelse af kvalifikationskrav
fastsat af Søfartsstyrelsen i henhold til lov om skibes besætning.
Stk. 4.
Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed eller til andre uddannelsesmæssige
formål.
Stk. 5.
Uddannelses- og forskningsministeren kan i særlige tilfælde yde lån til en uddannelsesinstitution.
Tilskud efter loven ydes ikke til dækning af uddannelsesinstitutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til
momsloven, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kompenserer uddannelsesinstitutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til
momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget
købsmoms), og som uddannelsesinstitutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter
loven.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal
etableres en acontoordning for momskompensationen til uddannelsesinstitutionerne.
Stk. 4.
Uanset stk. 1 kan tilskuddet til skoleskibe ydes til dækning af udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.
Uddannelses- og forskningsministeren kan, hvis der vurderes at være behov for en sådan uddannelse, yde tilskud på under
halvdelen af driftsudgifterne til uddannelsesinstitutioner, der er godkendt i medfør af § 4, stk. 1. Størrelsen af sådanne tilskud
fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan for modtagere af tilskud efter stk. 1 fastsætte nærmere regler om tilskudsmodtagers
budget, drift og regnskabsaflæggelse og for revisionens udførelse.
Vilkår og rammer for tilskud og lån, herunder størrelsen på tilskud og grundlag for opgørelsen af aktivitet, fastsættes på
de årlige finanslove. Uddannelsesinstitutionen disponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af de statslige tilskud og
øvrige indtægter under et, jf. dog stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan opspare tilskud til anvendelse i efterfølgende finansår.
Uddannelsesinstitutionen er underlagt tilsyn af uddannelses- og forskningsministeren.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge en uddannelsesinstitution at tilpasse, udskyde eller standse investeringer,
såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses- og
Forskningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven.
Stk. 3.
Uddannelsesinstitutioner, der modtager tilskud eller lån efter § 5, er omfattet af de statslige budget- og bevillingsregler.
Stk. 4.
Uddannelses- og forskningsministeren kan træffe afgørelse om, at en uddannelsesinstitutions tilskud og lån helt eller delvis
tilbageholdes, bortfalder eller kræves tilbagebetalt, hvis
-
uddannelsesinstitutionen ikke overholder denne lov, regler fastsat i medfør af loven, en strategisk rammekontrakt, jf. § 9 f,
stk. 1, eller en indsatsaftale, jf. § 9 f, stk. 2,
-
uddannelsesinstitutionen begæres konkurs eller standser sine betalinger eller der i øvrigt er fare for, at
uddannelsesinstitutionens virksomhed må indstilles, eller
-
grundlaget for tilskudsberegningen har været fejlagtigt eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.
Stk. 5.
Tilskud, der kræves tilbagebetalt efter stk. 4, kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.
Stk. 6.
Uddannelses- og forskningsministeren kan indhente de nødvendige oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne om uddannelserne, de
studerende, personalet, herunder ansættelsesvilkår, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler om
uddannelsesinstitutionernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber m.v. og til brug for
gennemførelse af tilsyn, kvalitetssikring og -kontrol og udarbejdelse af statistik.
Stk. 7.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for ydelse og udbetaling af tilskud og lån, herunder om,
hvilke studerende der kan indgå i beregningen af tilskud, om aktivitetsindberetninger og om kontrol og tilbagebetaling af
udbetalte tilskud og lån, om uddannelsesinstitutionernes forsikringsforhold og om deres anvendelse af administrative systemer.
Ministeren kan herunder fastsætte, at reglerne har virkning før deres ikrafttræden.
Stk. 8.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om aftaler om udveksling af studerende med uddannelsesinstitutioner i
udlandet og om uddannelsesinstitutionernes afholdelse af udgifterne til undervisningen i forbindelse med udvekslingsaftaler.
Stk. 9.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om deltagerbetaling for de studerende, der ikke indgår i beregningen af
tilskud, jf. stk. 7.
Ved uddannelser, hvor antallet af studiepladser fastsættes af uddannelses- og forskningsministeren, jf. § 12 b,
fastsættes tilskuddet efter § 5 i overensstemmelse med det fastsatte antal studiepladser.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, at tilskud efter § 5 kan reduceres ved optag ud over en fastlagt
maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen.
Uddannelsesinstitutionen skal efter anmodning fra uddannelses- og forskningsministeren indberette investeringsbudgetter
og regnskabstal, jf. § 7, stk. 2.
Kapitel 3
Uddannelsesinstitutionernes status
De maritime uddannelsesinstitutioner er statsfinansierede selvejende institutioner. Institutionerne er omfattet af
forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. Uddannelsesinstitutionens forhold reguleres i en vedtægt, som skal
godkendes af uddannelses- og forskningsministeren.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsesinstitutionens vedtægt.
I tilfælde af uddannelsesinstitutionens ophør, og i det omfang der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes
institutionens nettoformue opgjort pr. 31. december 2010 og den del af tilvæksten i nettoformuen fra den 1. januar 2011, der ikke
hidfører fra statstilskud, efter reglerne i den til enhver tid gældende vedtægt.
Stk. 2.
Resten af den tiloversblevne formue anvendes til uddannelsesformål efter uddannelses- og forskningsministerens bestemmelse.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af formuen efter stk. 1 og 2.
Kapitel 3 a
Bestyrelsens sammensætning og opgaver
Uddannelsesinstitutionen skal ledes af en bestyrelse på 5-9 medlemmer, inklusive medarbejderrepræsentanter, og en daglig
leder. Hvor helt særlige forhold begrunder det, kan bestyrelsen bestå af flere end 9 medlemmer. Bestyrelsen varetager den
overordnede og strategiske ledelse af uddannelsesinstitutionen, mens den daglige ledelse varetages af en daglig leder under ansvar
over for bestyrelsen. Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer har samme rettigheder og pligter som øvrige bestyrelsesmedlemmer.
Medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af deres forhold på samme måde som
tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.
Stk. 2.
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når halvdelen af medlemmerne eller det eventuelt højere antal medlemmer, som foreskrives i
vedtægten, er til stede. Medmindre vedtægten bestemmer andet, træffer bestyrelsen beslutning ved simpelt stemmeflertal, og
formandens stemme er i tilfælde af stemmelighed afgørende. Eventuelle studenterrepræsentanter har ikke stemmeret. Hvor helt
særlige forhold taler for det, kan bestyrelsen bistås af et forretningsudvalg.
Stk. 3.
Bestyrelsen skal sikre, at den økonomiske forvaltning i uddannelsesinstitutionen er effektiv og betryggende, og at de interne
rapporteringsformer er tilrettelagt således, at de giver bestyrelsen mulighed for at gribe ind i tide, hvis budgetter, kontrakter
og handlingsplaner m.v. ikke overholdes.
Stk. 4.
Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sit virke.
Bestyrelsesmedlemmer skal udpeges i deres personlige egenskab og skal i deres virke varetage uddannelsesinstitutionens
interesser. De stemmeberettigede medlemmer af bestyrelsen skal være myndige, må ikke være under konkurs og må ikke være under
værgemål eller samværgemål. Bestyrelsens sammensætning og ændringer heri skal meddeles til uddannelses- og forskningsministeren.
Stk. 2.
Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have de fornødne kompetencer til at fremme uddannelsesinstitutionens formål, herunder den
fornødne faglige, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomiske indsigt, og der skal være medlemmer med kendskab til de
maritime erhverv.
Den daglige leder ansættes af bestyrelsen. Bestyrelsen skal sikre, at uddannelsesinstitutionen til enhver tid har en
daglig leder, der bidrager til fremme af uddannelsesinstitutionens formål og har de fornødne kompetencer under hensyntagen til
uddannelsesinstitutionens karakter og situation.
Bestyrelsen kan tegne en sædvanlig ansvarsforsikring, der kan omfatte bestyrelsen og den daglige leder.
Finansministeriet fastsætter eller aftaler løn og ansættelsesvilkår for uddannelsesinstitutionens personale, medmindre
andet fastsættes eller godkendes af Finansministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ansættelsesvilkår for det personale ved
uddannelsesinstitutionen, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.
Bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt
skal indeholde strategiske mål for uddannelsesinstitutionens opgaver.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en uddannelsesinstitution at indgå en indsatsaftale med
ministeren, hvis
-
kvaliteten af uddannelsesinstitutionens undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig eller
-
den økonomisk-administrative styring i uddannelsesinstitutionen eller i et interessentskab, hvori uddannelsesinstitutionen er
interessent, ikke har tilstrækkelig kvalitet eller effektivitet.
Uddannelses- og forskningsministeren kan meddele en uddannelsesinstitutions bestyrelse et påbud, hvis
-
uddannelsesinstitutionen ikke overholder denne lov eller regler fastsat i medfør af loven,
-
virksomheden i et interessentskab, hvori uddannelsesinstitutionen er interessent, ikke overholder denne lov eller de regler
fastsat i medfør af loven, der gælder for institutionen og interessentskabet, eller
-
uddannelsesinstitutionen ikke overholder en strategisk rammekontrakt, jf. § 9 f, stk. 1, eller en indsatsaftale, jf. § 9 f,
stk. 2.
Stk. 2.
Hvis en uddannelsesinstitutions bestyrelse ikke efterkommer et påbud fra ministeren, jf. stk. 1, eller hvis bestyrelsen ved sine
dispositioner bringer uddannelsesinstitutionens videreførelse i fare, kan ministeren beslutte,
-
at bestyrelsens opgaver i en periode helt eller delvis varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller
-
at bestyrelsen eller dele heraf skal træde tilbage, således at en ny bestyrelse eller et eller flere nye bestyrelsesmedlemmer
skal udpeges efter reglerne i uddannelsesinstitutionens vedtægt.
Stk. 3.
Hvis uddannelses- og forskningsministeren i medfør af stk. 2, nr. 2, beslutter, at hele eller dele af bestyrelsen skal træde
tilbage, kan ministeren indsætte en midlertidig bestyrelse eller et eller flere nye bestyrelsesmedlemmer, indtil der er udpeget en
ny bestyrelse eller et eller flere nye bestyrelsesmedlemmer efter reglerne i institutionens vedtægt.
Et bestyrelsesmedlem kan til enhver tid udtræde af bestyrelsen.
Stk. 2.
Et bestyrelsesmedlem skal udtræde, hvis den pågældende er under konkurs eller bliver underlagt værgemål eller samværgemål.
Stk. 3.
Et bestyrelsesmedlem, der gør sig skyldig i en handling, som gør den pågældende uværdig til fortsat at være medlem af bestyrelsen,
skal udtræde af bestyrelsen.
Stk. 4.
Et bestyrelsesmedlem, som på grund af længerevarende sygdom eller anden svækkelse har vist sig ude af stand til at varetage
hvervet som medlem af bestyrelsen, eller som har vist sig klart uegnet, skal udtræde af bestyrelsen.
Stk. 5.
Udtræder et medlem af bestyrelsen, kan der ske udpegning af et nyt medlem for den resterende del af udnævnelsesperioden.
Uddannelses- og forskningsministeren kan på vegne af uddannelsesinstitutionen anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer,
den daglige leder, revisorer eller andre i anledning af tab påført uddannelsesinstitutionen.
Uddannelses- og forskningsministeren kan godkende, at uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af reglerne i dette
kapitel og kapitel 3, kan deltage i interessentskaber med andre uddannelsesinstitutioner. Ministeren kan for samarbejdet fastsætte
vilkår, der sikrer opfyldelsen af bestemmelserne i denne lov.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan godkende, at en uddannelsesinstitution lader en anden uddannelsesinstitution forestå dele
af undervisningen som udlagt undervisning. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutioners samarbejde med andre institutioner,
herunder med uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af reglerne i dette kapitel og kapitel 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker at blive
lagt sammen, godkende sammenlægning af uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af reglerne i dette kapitel og kapitel 3, eller
sammenlægning af uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af reglerne i dette kapitel og kapitel 3, med forskningsinstitutioner
eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. For institutioner, der ikke hører under uddannelses- og forskningsministeren,
sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister.
Stk. 2.
Sammenlægning efter stk. 1 sker uden likvidation, ved at uddannelsesinstitutionens rettigheder og forpligtelser overdrages til den
nye eller den fortsættende institution.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker spaltning, godkende,
at en uddannelsesinstitution, der er omfattet af reglerne i dette kapitel og kapitel 3, ved spaltning overdrager en del af sine
rettigheder og forpligtelser til en anden uddannelsesinstitution omfattet af reglerne i dette kapitel og kapitel 3,
forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner. Spaltning sker, ved at dele af den maritime
uddannelsesinstitutions rettigheder og forpligtelser overdrages til en eller flere bestående eller nye institutioner. For
institutioner, der ikke hører under uddannelses- og forskningsministeren, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende
minister.
Stk. 4.
Det er en betingelse ved sammenlægning efter stk. 1 eller spaltning efter stk. 3, at der ikke sker indskrænkninger i bestående
rettigheder.
Stk. 5.
Sammenlægning efter stk. 1 og spaltning efter stk. 3 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 6.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenlægninger og spaltninger.
En maritim uddannelsesinstitution kan efter aftale med en eller flere maritime uddannelsesinstitutioner og institutioner
omfattet af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om
erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for forberedende grunduddannelse og lov om
private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte
andre uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2.
For den maritime uddannelsesinstitutions aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter § 5 a tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1.
Institutioner, der modtager statstilskud eller lån efter § 5, er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen m.v.
Stk. 2.
Institutionernes regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Stk. 3.
Institutionernes regnskaber skal revideres i henhold til god offentlig revisionsskik, jf. § 3 i lov om revisionen af statens
regnskaber m.m. Hvis ministeren og rigsrevisor indgår en aftale efter § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.,
foretages revisionen af en institutionsrevisor, som udpeges af institutionens bestyrelse og skal være statsautoriseret eller
registreret revisor. Institutionernes oplysninger til brug ved beregning af statstilskud er omfattet af institutionsrevisors
påtegning af eller erklæring om regnskabet.
Stk. 4.
Den nærmere arbejdsdeling mellem institutionsrevisor og rigsrevisor fremgår af en særskilt aftale, jf. § 9 i lov om revisionen af
statens regnskaber m.m.
Stk. 5.
Opfylder institutionsrevisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til god offentlig revisionsskik, eller
tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som institutionsrevisor, kan rigsrevisor eller uddannelses- og forskningsministeren
pålægge institutionens bestyrelse inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.
Stk. 6.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler for regnskabsaflæggelsen i overensstemmelse med de til enhver tid
gældende statslige regnskabsregler.
Bestyrelsen skal forvalte uddannelsesinstitutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens
formål.
Stk. 2.
Bestyrelsen skal udarbejde en flerårig plan for vedligeholdelse af uddannelsesinstitutionens bygninger m.v., som forpligter
institutionen til vedligeholdelse på et forsvarligt niveau og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de
tilskudsberettigede aktiviteter.
Stk. 3.
Bestyrelsen skal under størst mulig hensyntagen til sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af følgende måder:
-
I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.
-
I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, KommuneKredit eller andre danske finansieringsinstitutter under
offentligt tilsyn.
-
Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS).
-
I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser, som efter deres art og sikkerhed
kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 1 og 2.
Stk. 4.
Bestyrelsen kan uanset stk. 3 under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i
andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som institutionen bruger som sin sædvanlige
bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.v., hvis institutionen derved opnår
økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis institutionen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den
forudsatte fordel.
Kapitel 4
Uddannelsesråd
Uddannelses- og forskningsministeren nedsætter Uddannelsesrådet for De Maritime Uddannelser. Rådet består af en af
ministeren udnævnt formand samt et antal medlemmer, der omfatter repræsentanter for søfartserhvervets organisationer,
fiskerierhvervets organisationer og andre interesserede erhvervsorganisationer. Uddannelses- og forskningsministeren udnævner
medlemmerne af rådet efter indstilling fra de pågældende organisationer. Endvidere kan ministeren tilforordne repræsentanter for
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Søfartsstyrelsen samt ledere, undervisere og studerende ved de af loven omfattede
uddannelsesinstitutioner, kurser m.v.
Stk. 2.
Uddannelsesrådet afgiver udtalelse i spørgsmål, der af ministeren forelægges rådet vedrørende søfartsuddannelserne. Udtalelse fra
rådet skal indhentes i spørgsmål om væsentlige ændringer i søfartsuddannelserne. Rådet kan selv optage uddannelsesspørgsmål til
behandling og afgive indstilling herom til ministeren.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter rådets forretningsorden.
Kapitel 5
Uddannelsernes struktur, indhold og kvalitet
Uddannelses- og forskningsministeren kan godkende, at uddannelsesinstitutioner som særskilt indtægtsdækket virksomhed
udbyder maritime uddannelser i udlandet, som institutionen efter denne lov kan godkendes til at udbyde i Danmark.
Stk. 2.
Godkendelse kan kun gives, hvis uddannelsesinstitutionen har en positiv institutionsakkreditering.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i
loven og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 4.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udbud i udlandet, herunder om gebyr for behandling af ansøgning om
godkendelse af udbud, deltagerbetaling og gennemførelse af udbuddet gennem et selskab med begrænset hæftelse, og om, at
studerende, der deltager i uddannelsesinstitutionens udbud i udlandet, ikke indgår i uddannelsesinstitutionens tilskudsgrundlag.
Uddannelses- og forskningsministerens udgifter i forbindelse med godkendelse af uddannelser i udlandet (audit) betales
af den, der har fremsat anmodningen om godkendelse.
Institutioner, der udbyder videregående maritime uddannelser af mere end 18 måneders varighed, skal tilrettelægge den
enkelte uddannelse således, at den studerende inden for den normerede studietid har mulighed for at gennemføre dele af uddannelsen
i udlandet.
En institution kan efter aftale med en eller flere udenlandske institutioner tilrettelægge den enkelte uddannelse
således, at dele af uddannelsen kan gennemføres ved anerkendte udenlandske institutioner.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de aftaler, som institutionen kan indgå efter stk. 1.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om den enkelte uddannelse således, at dele af uddannelsen
skal gennemføres ved en eller flere anerkendte udenlandske institutioner.
Institutionen kan i særlige tilfælde udbyde en videregående uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i Grønland
eller på Færøerne.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om videregående uddannelse, hvor dele af uddannelsen gennemføres i
Grønland eller på Færøerne.
Uddannelses- og forskningsministeren kan under iagttagelse af bindende internationale bestemmelser fastsætte regler om
-
adgang til at blive optaget på maritime uddannelser omfattet af denne lov,
-
uddannelsernes tilrettelæggelse, indhold og omfang, herunder om tilmelding af studerende til uddannelseselementer,
undervisningsfaciliteter og undervisningsudstyr, samt de fagområder, der skal undervises i,
-
de enkelte uddannelsers varighed og struktur, herunder fordelingen mellem praktisk og teoretisk uddannelse,
-
eksamens- og prøveordninger, herunder tilmelding til og afmelding fra prøver og eventuelle krav til studieaktivitet,
beskikkelse af censorer, samt vilkårene for, at den enkelte uddannelse kan anses for gennemført med tilfredsstillende resultat,
-
kriterier for udvælgelse af talentfulde studerende, der kan deltage i ekstra uddannelsesaktiviteter, jf. § 12 a, stk. 1, og om
udstedelse af eksamensbeviser, der kan påføres udmærkelse og anerkendelse, og
-
udbud af enkeltfag, herunder om kriterier for udvælgelse af talentfulde elever, der kan deltage i enkeltfag, jf. § 12 a, stk.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med børne- og undervisningsministeren fastsætte regler om de
supplerende maritime kompetencer i et særligt 3-årigt forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 2-årige uddannelse til
hf-eksamen. Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med børne- og undervisningsministeren endvidere fastsætte
regler om de supplerende maritime kompetencer i et særligt 4-årigt forløb, der kombinerer maritim uddannelse med den 3-årige
uddannelse til almen studentereksamen (stx).
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, at uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om merit for dele af en
uddannelse på baggrund af gennemførte og beståede uddannelseselementer og beskæftigelse, herunder om, at uddannelsesinstitutionen
kan indhente oplysninger hos den studerende eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet om gennemførte
uddannelseselementer.
Stk. 4.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, at uddannelsesinstitutionerne skal offentliggøre en statistik over
deres meritpraksis.
Uddannelsesinstitutionen kan udbyde ekstra uddannelsesaktivitet til talentfulde studerende, der er optaget på en
maritim professionsbacheloruddannelse omfattet af denne lov.
Stk. 2.
Uddannelsesinstitutionen kan udbyde enkeltfag fra en maritim professionsbacheloruddannelse til talentfulde elever på
ungdomsuddannelser og øvrige maritime uddannelser.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte antallet af studiepladser for uddannelser omfattet af denne lov.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om kvalifikationskrav for undervisere ved de uddannelser,
kurser m.v., der er omfattet af denne lov.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan godkende eller oprette særlige kurser for uddannelse af undervisere.
Uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn med undervisningen på de i § 4, stk. 1, nævnte uddannelsesinstitutioner
m.v.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetssikring, kvalitetsdokumentation og kvalitetskontrol af
uddannelserne under denne lov, herunder regler om kvalifikationer for de personer, der udfører kvalitetskontrol.
For at fastholde elever og studerende i uddannelse skal uddannelsesinstitutionen yde bistand til de elever og studerende,
der har behov herfor.
Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af
frafald og procedurer ved omvalg eller frafald.
Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen har pligt til at opfordre en elev eller en studerende til at søge vejledning hos Ungdommens
Uddannelsesvejledning, Studievalg Danmark eller den relevante uddannelsesinstitution, hvis eleven eller den studerende ønsker at
afbryde sin uddannelse eller begynde på en anden uddannelse.
Stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastholdelsesarbejdet.
Kapitel 6
Praktikvirksomhederne
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesmæssige forhold i praktikvirksomheder og om
godkendelse og formidling af lønnede og ulønnede praktikpladser.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om, at elever og studerende kan modtage en erkendtlighed under
ulønnet praktik, herunder om, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.375 kr. om måneden (2023-niveau), og at
beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2024 reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent.
Kapitel 7
Studerendes retlige forhold m.v.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om understøttelse fra staten til studerende på
uddannelsesinstitutioner, kurser m.v., der omfattes af denne lov.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at det er en betingelse for optagelse på en eller flere af de i
denne lov omhandlede uddannelser, at der mellem den studerende og et rederi eller anden virksomhed er indgået en
uddannelsesaftale, som skal omfatte alle uddannelsens praktikperioder og skoleophold.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesaftalernes indhold.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om hel eller delvis refusion af rederiers løn-, kost- og
rejseudgifter i forbindelse med beskæftigelse af personer, der gennemfører en uddannelse, som omfattes af denne lov.
Såfremt der på skoleskibe eller på kurser, der afvikles under arbejdspladslignende forhold som et led i en
grunduddannelse, overgår studerende ulykker, kan der udredes erstatning efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om studerendes undervisningsmiljø.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om betaling for skoleophold, ophold på skoleskibe m.v.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med børne- undervisningsministeren fastsætte regler om betaling for
skoleophold, ophold på skoleskibe m.v. på maritime uddannelsesinstitutioner for elever på uddannelser, der er omfattet af lov om
erhvervsuddannelser.
Elever, der gennemgår maritime ungdomsuddannelser eller øvrig maritim uddannelse omfattet af denne lov, kan efter
ansøgning få specialpædagogisk støtte efter reglerne i lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling af specialpædagogisk støtte.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr i forbindelse med udstedelse af
genparter af eksamensbeviser m.v.
Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte regler om disciplinære foranstaltninger over for elever og studerende.
Kapitel 8
Forskellige bestemmelser
Tjenestemænd, der er ansat på statsskoler, som overgår til selvejende institutioner, kan vælge enten at bevare deres
ansættelsesforhold som statstjenestemænd og lade sig udlåne til udførelse af arbejdet på den selvejende institution eller i en
periode på indtil 2 år fra denne lovs ikrafttræden at overgå til ansættelse i den selvejende institution. Indtil en sådan
ansættelse er etableret og tjenestemandsansættelsen er bragt til ophør, eller hvis ansættelse i den selvejende institution ikke
etableres, opretholder de pågældende deres hidtidige ansættelsesmæssige status som statstjenestemænd.
Stk. 2.
Tjenestemanden har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af institutionens overgang til selveje og har
pligt til at underkaste sig de forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger af denne overgang.
Stk. 3.
Den selvejende institution er forpligtet til at beskæftige tjenestemændene og afholde lønudgifter og indbetale pensionsbidrag til
statskassen for udlånte tjenestemænd, der udfører arbejde på den selvejende institution. Ligeledes afholdes eventuelle udgifter
til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn af den selvejende institution. Statstjenestemandspensionsbidraget fastsættes
af finansministeren. Udgifter til aktuel pension afholdes af staten. I tilfælde af den selvejende institutions ophør afholdes også
eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn eller efterindtægt af løn af statskassen, såfremt den ophørende institution
ikke har midler til at afholde udgiften.
Statstjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af maritime uddannelsesinstitutioner eller andre
uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet overføres til en anden
ansættelsesmyndighed, jf. § 9 k, kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som statstjenestemænd under udførelse af
arbejdet ved den institution, hvortil den ansatte er overført ved sammenlægningen eller spaltningen.
Stk. 2.
Andre tjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af maritime uddannelsesinstitutioner eller andre
uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet overføres til en anden
ansættelsesmyndighed, jf. § 9 k, overgår til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de
hidtidige vilkår.
Stk. 3.
Institutionen, hvortil tjenestemanden er overført, afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for
tjenestemænd omfattet af stk. 1 og 2, herunder eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn.
Udgifter til aktuel pension afholdes af staten, jf. dog stk. 6. I tilfælde af institutionens ophør afholdes også eventuelle
udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn til institutionens tjenestemænd af statskassen, hvis den
ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften.
Stk. 4.
Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og
anlæggelse af injuriesøgsmål efter reglerne i lov om tjenestemænd træffes af institutionens øverste leder.
Stk. 5.
Beslutning efter stk. 4, for så vidt angår rektor og institutionens øvrige øverste ledelse, træffes af den til enhver tid
fungerende bestyrelse.
Stk. 6.
Bestemmelserne i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser § 67, stk. 6-11, om tjenestemænd, som i henhold til
lovgivningen om kommunalreformen er overført til en professionshøjskole, finder anvendelse for de institutioner, der efter en
spaltning fra eller sammenlægning med en professionshøjskole overtager sådanne tjenestemænd.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om forsøgsundervisning samt efter- og videreuddannelseskurser
for søfarts- og fiskeriområdet.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan opkræve betaling for godkendelse, kvalitetssikring og kvalitetskontrol af
uddannelsesinstitutioner og kurser samt for censorvirksomhed.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om betaling for deltagelse i maritime efter- og videreuddannelser, som
ikke indgår i en uddannelse på videregående niveau, herunder for aflæggelse af prøve.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at indberetninger og andre meddelelser, som skal afgives
efter loven, skal indberettes digitalt, og at kommunikation mellem ministeren og virksomheden i forbindelse hermed skal foregå
digitalt. Ministeren kan herunder fastsætte regler om overgang til digital indberetning og om anvendelse af bestemte it-systemer,
særlige digitale formater og digital signatur. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at en virksomhed kan undtages fra
digital indberetning og digital kommunikation, når ganske særlige omstændigheder taler for det.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udstedelse af visse typer af dokumenter uden underskrift eller med
maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at sådanne dokumenter i retlig henseende sidestilles med et
dokument med personlig underskrift. I de regler, der udstedes efter 1. pkt., kan det også fastsættes, at afgørelser, der
udelukkende er truffet på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af uddannelses- og
forskningsministeren som afsender.
Uddannelses- og forskningsministeren kan indhente de nødvendige oplysninger fra uddannelsesinstitutionerne om
uddannelserne, de studerende, personalet, økonomi og udstyr m.v. til brug for gennemførelse af tilsyn, kvalitetssikring og
udarbejdelse af statistik.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve personoplysninger fra uddannelsesinstitutionen om studerende, elever og
færdiguddannede til brug for indsamling af oplysninger om studerendes og elevers vurdering af uddannelseskvaliteten på egne
uddannelser og færdiguddannedes vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse.
Afgørelser om studerendes eller elevers forhold, som institutionen træffer efter denne lov eller efter regler fastsat i
medfør af denne lov, kan indbringes for uddannelses- og forskningsministeren af den, som afgørelsen vedrører, når klagen vedrører
retlige spørgsmål. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om klageadgangen, herunder at afgørelser ikke kan
indbringes for højere administrativ myndighed.
Uddannelses- og forskningsministeren kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige
myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter
forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Loven træder i kraft den 1. maj 2002.
Stk. 2.
Lov nr. 16 af 13. januar 1997 om søfartsuddannelse, lov nr. 350 af 1. juli 1988 om uddannelse af maskinmestre og lov nr. 351 af 1.
juli 1988 om statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og værkstedsskoler ophæves.
Stk. 3.
Regler udstedt i medfør af de i stk. 2 nævnte love forbliver i kraft, indtil de ophæves eller i medfør af denne lov erstattes af
nye.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 363 af 9. marts 2021 (Adgangskurser til udvalgte erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, godkendelse af
maritime ikkevideregående uddannelser m.v.)1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 15. marts 2021.
Stk. 2.
Regler, der er fastsat i medfør af § 2, stk. 1, i lov om friplads og stipendium til visse udenlandske studerende ved
erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 1. juni 2014, forbliver i kraft,
indtil de ophæves.
Lov nr. 492 af 15. maj 2023 (Regulering af beløb, som studerende kan modtage som en erkendtlighed under ulønnede
projektorienterede forløb og ulønnet praktik m.v., harmonisering af regler om strategiske rammekontrakter og ingen
prækvalifikation ved overdragelse af uddannelser inden for samme geografiske område)2) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2.
Regler fastsat i medfør af § 18, stk. 4, i lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1667 af 12. august 2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter fastsat i medfør af § 18, stk. 5, i
lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. denne lovs § 9, nr. 1.
Lov nr. 1798 af 28. december 2023 (Virtuel udveksling for studerende)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Uddannelses- og Forskningsministeriet, den 11. juni 2024
P.M.V.
Søren Langelund Klit
Kontorchef
/ Marianne Madsen
Officielle noter
-
Lovændringen vedrører § 3, § 7 a, stk. 2, § 9 l og § 12, stk. 2, 2. pkt.
-
Lovændringen vedrører § 7, stk. 4, nr. 1, § 9 f, stk. 1, § 9 g, stk. 1, nr. 3, og § 15, stk. 2.
-
Lovændringen vedrører § 11 g.