Gældende
Seneste:
LBK nr 1169 af 12/08/2022
Ministerium:
Børne- og Undervisningsministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeBekendtgørelse af lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Oprettelse af særlige
grundskoler
Kapitel 2 Eleverne
Kapitel 3 Særlige grundskolers
struktur og indhold
Kapitel 4 Det undervisende
personale
Kapitel 5 Styrelsen af særlige
grundskoler
Kapitel 6 Udgifterne til særlige
grundskoler
Kapitel 7 Forskellige bestemmelser
Kapitel 8 Ikrafttræden
Kapitel 9 Ændringer i anden
lovgivning
Kapitel 10 Ophævelse
Kapitel 11 Territorialbestemmelser
Bekendtgørelse af lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine
Herved bekendtgøres lov nr. 691 af 24. maj 2022 om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet fra Ukraine,
med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 882 af 21. juni 2022.
Kapitel 1
Oprettelse af særlige grundskoler
Kommunalbestyrelsen kan på et møde træffe beslutning om, at kommunen opretter og driver særlige grundskoler for børn og
unge omfattet af § 2. Kommunalbestyrelsen kan på et møde beslutte, at tilbuddet omfatter en skolefritidsordning.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for de efter stk. 1 oprettede særlige grundskoler.
Kapitel 2
Eleverne
Kommunalbestyrelsen kan optage undervisningspligtige børn og unge med opholdstilladelse efter lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, i særlige grundskoler.
Stk. 2.
Det er en betingelse for optagelse af elever efter stk. 1, at en særlig grundskole samlet vurderes bedst at sikre
-
elevens faglige og alsidige udvikling, herunder socialt, og elevens trivsel i skolens faglige og sociale fællesskaber,
-
elevens behov for sprogstøtte i form af undervisning i dansk som andetsprog og
-
elevens behov for kendskab til ukrainsk sprog og kultur med henblik på at sikre de bedst mulige forhold ved en hjemrejse til
Ukraine.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde en ung under 25 år med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer,
der er fordrevet fra Ukraine, som ikke er i den undervisningspligtige alder, at deltage i undervisningen i en særlig grundskole,
hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at det er det mest relevante undervisningstilbud for den unge.
Stk. 4.
Indskrivning i en særlig grundskole kan med forældrenes samtykke, jf. § 20, ophøre, når eleverne vurderes at kunne deltage i
undervisningen i en almindelig klasse i folkeskolen.
Stk. 5.
Elever, som i løbet af skoleåret fylder 18 år, har ret til at fortsætte skolegangen i resten af skoleåret.
Stk. 6.
Folkeskolelovens § 38 finder anvendelse ved ansøgning om indskrivning af børn i særlige grundskoler.
Forældre til elever i den undervisningspligtige alder har frit valg blandt særlige grundskoler i bopælskommunen eller i en
anden kommune, når det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til § 12.
Stk. 2.
En kommunalbestyrelse kan efter overenskomst med en anden kommune henvise elever til undervisning efter § 2, stk. 1, på en særlig
grundskole i den anden kommune.
Kapitel 3
Særlige grundskolers struktur og indhold
Særlige grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen.
Stk. 2.
Særlige grundskoler skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre
uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at
leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for
grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Stk. 3.
Undervisningssproget i særlige grundskoler er efter kommunalbestyrelsens bestemmelse dansk, engelsk eller ukrainsk. Undervisningen
skal lede frem mod afholdelse af prøver, jf. § 8, på dansk. I faget dansk er undervisningssproget dansk.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om elevtallet i særlige grundskolers klasser.
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte slutmål og delmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i,
og for folkeskolens obligatoriske emner, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at dele af undervisningen, herunder i hele fagområder fra folkeskolens fagkreds bortset fra
faget dansk, kan tilrettelægges ved brug af undervisningsmateriale og virtuel undervisning, der stilles til rådighed af de
ukrainske undervisningsmyndigheder.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen udarbejder læseplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Læseplanerne skal angive udviklingen
hen mod slutmålene og beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, og
beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling.
Stk. 4.
I det omfang kommunalbestyrelsen ikke har fastsat slutmål og delmål, jf. stk. 1, gælder folkeskolens regler om formål,
kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål).
Stk. 5.
Elevernes deltagelse i undervisningen på en folkeskole kan træde i stedet for undervisning i den særlige grundskole.
I særlige grundskoler kan gives
-
specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand,
-
supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes alene ved
brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse m.v.,
-
personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, og
-
undervisning til elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan
undervises i skolen.
Stk. 2.
Folkeskolelovens § 3, stk. 2 og 3, § 3 a, § 5, stk. 5, § 12, stk. 2, § 23, § 51, stk. 3-5, § 51 a og § 51 b og regler fastsat i
henhold hertil finder tilsvarende anvendelse for elever i særlige grundskoler.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde elever på 7.-9. klassetrin vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv efter lov om
kommunal indsats for unge under 25 år.
Dele af undervisningen kan organiseres og tilrettelægges som ekskursioner uden overnatning eller som lejrskoler med
overnatning. Skolerejser med overnatning kan anvendes som et alternativ til den almindelige undervisning.
Stk. 2.
Skolens leder kan med inddragelse af den ungeindsats, som kommunalbestyrelsen har etableret efter kapitel 1 d i lov om kommunal
indsats for unge under 25 år, tilbyde eleverne i 6.-9. klasse, at de i kortere perioder udsendes i praktik i virksomheder og
institutioner.
Stk. 3.
Særlige grundskoler kan indgå samarbejder om åben skole med virksomheder, institutioner for ungdomsuddannelse, lokalsamfundets
kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de
kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler, der kan bidrage til opfyldelsen af de særlige grundskolers formål
samt slutmål og delmål. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer herfor.
Undervisningspligtige elever i særlige grundskoler, der giver undervisning på 8. og 9. klassetrin, aflægger folkeskolens
afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver.
Stk. 2.
Folkeskolelovens § 14, stk. 1-7, og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse for særlige grundskoler og de i
stk. 1 nævnte elever.
Eleverne og forældre til umyndige elever skal regelmæssigt underrettes om lærernes vurdering af elevernes udbytte af
skolegangen.
Stk. 2.
Særlige grundskoler gennemfører obligatoriske test efter folkeskolelovens § 13 a, stk. 1 og 2, medmindre kommunalbestyrelsen har
besluttet, at skolen ikke gennemfører obligatoriske test. Folkeskolelovens § 13, stk. 1, 2.-4. pkt., § 13 a, stk. 4 og 5, § 55 b
og § 55 c finder tilsvarende anvendelse, hvis de særlige grundskoler gennemfører obligatoriske test.
Skolelederen påser, at elever, der er optaget i særlige grundskoler, deltager i undervisningen, og kan pålægge forældrene
at give skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2
ugers varighed, kan skolens leder forlange en lægeattest.
Kommunalbestyrelsen skal sørge for befordring mellem særlige grundskoler og hjemmet eller dettes nærhed af
undervisningspligtige elever, der har længere skolevej end 2,5 km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6.
klassetrin og 7 km på 7.-9. klassetrin, og af undervisningspligtige elever, der har kortere skolevej, hvis hensynet til elevernes
sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere sørge for befordring til og fra særlige grundskoler af syge og invaliderede
undervisningspligtige elever.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på befordring mellem særlige grundskoler og særlige dag- og klubtilbud m.v. i henhold
til §§ 32 og 36 i lov om social service af undervisningspligtige elever, der uden for skoletiden er henvist hertil.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsens forpligtelse til at sørge for befordring efter stk. 1 kan opfyldes ved at henvise eleverne til kollektiv
trafik, taxikørsel m.v. eller ved at godtgøre deres udgifter til egen befordring. Kommunalbestyrelsen kan til brug for udstedelse
af befordringskort til elever videregive oplysninger om elevernes navne, adresser og cpr-numre til private, der administrerer
befordringsordninger.
Stk. 5.
Stk. 1 gælder ikke for elever, som vælger et andet undervisningssted i medfør af § 3, stk. 1.
Stk. 6.
Stk. 2 gælder ikke for elever, som vælger et andet undervisningssted i medfør af § 3, stk. 1. I disse tilfælde skal
kommunalbestyrelsen afholde udgifter til befordring svarende til de udgifter, som kommunalbestyrelsen ville være forpligtet til at
afholde efter stk. 2, hvis eleven havde benyttet det tilbud, som eleven var henvist til.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen kan godtgøre udgifter til befordring for elever omfattet af § 2, stk. 3, som har længere end 10 km mellem den
særlige grundskole og hjemmet.
Kapitel 4
Det undervisende personale
Undervisningen varetages af lærere, pædagoger og andet personale, der er ansat i det kommunale skolevæsen. Det
undervisende personale skal beherske enten dansk, engelsk eller ukrainsk i skrift og tale.
Stk. 2.
Undervisning tilrettelagt som virtuel undervisning efter § 5, stk. 2, kan varetages af personale ansat ved de ukrainske
undervisningsmyndigheder enten ved fjernundervisning, jf. § 31 b i lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er
fordrevet fra Ukraine, eller under tilstedeværelse af personale omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Som led i samarbejder om åben skole, jf. § 7, stk. 3, kan skolens leder beslutte, at personer, der ikke er ansat ved kommunens
skolevæsen, men tilknyttet de pågældende virksomheder, institutioner og foreninger m.v., i begrænset omfang kan varetage
undervisningsopgaver i den særlige grundskoles fag eller fagområder.
Kapitel 5
Styrelsen af særlige grundskoler
Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer for de særlige grundskoler.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer på et møde beslutning om følgende:
-
Bevillinger til og økonomiske rammer for særlige grundskoler.
-
De særlige grundskolers struktur, herunder antallet af skoler og hver enkelt skoles omfang med hensyn til klassetrin,
specialundervisning og specialpædagogisk bistand, undervisning i fritiden og skolefritidsordning.
-
Antal skoledage og rammer for klassedannelsen, elevernes undervisningstimetal og skoledagens længde.
-
Frivillige madordninger, herunder madordninger i skolefritidsordninger. Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne
etableres med fuld forældrebetaling, gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning eller med differentieret
indkomstafhængigt tilskud, og kan fastsætte nærmere rammer for ordningerne.
Stk. 3.
Efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen og et eventuelt nedsat forældreråd, jf. § 15, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at
en folkeskole og en særlig grundskole skal have fælles ledelse. Folkeskolelovens § 24 c finder anvendelse.
Stk. 4.
Efter indhentet udtalelse fra forældrebestyrelsen i et særtilbud i form af et dagtilbud til børn med ophold efter lov om
midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, der er oprettet i henhold til dagtilbudsloven, og et
eventuelt nedsat forældreråd, jf. § 15, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at en særlig grundskole med eventuel skolefritidsordning
og et særtilbud i form af et dagtilbud skal have fælles ledelse, jf. stk. 5-7.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen træffer som led i beslutningen efter stk. 4 og efter høring af forældrebestyrelsen og det eventuelle
forældreråd beslutning om sammensætningen af den fælles bestyrelse. I den fælles bestyrelse skal der mindst være repræsentanter
for:
-
Forældre til børn i særtilbuddet i form af et dagtilbud, hvis der er ønske om repræsentation blandt forældrene.
-
Forældre til børn i den særlige grundskole, hvis der er ønske om repræsentation blandt forældrene.
-
Medarbejdere ved særtilbuddet i form af et dagtilbud.
-
Medarbejdere ved den særlige grundskole.
-
Elever valgt af og blandt den særlige grundskoles elever.
Stk. 6.
Dagtilbudslovens § 14 finder anvendelse ved valg af repræsentanter for særtilbuddet i form af et dagtilbud til den fælles
bestyrelse. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for valg af forældre-, medarbejder- og elevrepræsentanter for den særlige
grundskole til den fælles bestyrelse.
Stk. 7.
Den fælles bestyrelse varetager de opgaver, der efter denne lov og i dagtilbudsloven er henlagt til forældrebestyrelsen og
forældrerådet. Beslutninger, der alene har betydning for den særlige grundskoles virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles
bestyrelse, der er repræsentanter for den særlige grundskole. Beslutninger, der alene har betydning for særtilbuddet i form af et
dagtilbuds virksomhed, træffes af de medlemmer af den fælles bestyrelse, der er repræsentanter for dagtilbuddet.
Stk. 8.
Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis henlægge sine beføjelser efter denne lov til forældrerådet bortset fra de beføjelser,
der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2 og § 1, stk. 1.
Ved hver særlig grundskole ansættes en leder, jf. dog § 13, stk. 3-7. Skolens leder har den administrative og pædagogiske
ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem den særlige grundskoles ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende
skolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har
fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen. 2. pkt. gælder ikke beslutninger truffet efter § 1 c i lov om elevers og
studerendes undervisningsmiljø.
Stk. 3.
Skolens leder udøver sin virksomhed i samarbejde med de ansatte.
Stk. 4.
Skolens leder inddrager skolens elever i spørgsmål vedrørende elevernes sikkerhed og sundhed. På særlige grundskoler, hvor der er
elevråd, jf. § 16, drøftes formen for inddragelse gennem elevrådet.
Forældre eller værger til umyndige elever i særlige grundskoler kan oprette et forældreråd.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om forældrerådets sammensætning, herunder spørgsmål om medarbejder- og elevrepræsentation.
Ved hver særlige grundskole, som har 5. eller højere klassetrin, har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet
udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolens leder har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for
eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse vil stride mod anden lovgivning.
Kapitel 6
Udgifterne til særlige grundskoler
Alle udgifter til særlige grundskoler påhviler kommunen, jf. dog stk. 3-6.
Stk. 2.
De nødvendige undervisningsmidler skal stilles vederlagsfrit til rådighed for eleverne. Dette gælder dog ikke instrumenter og
udstyr, som anvendes ved undervisning i fritiden, og som hjemtages af eleverne til eget brug.
Stk. 3.
Folkeskolelovens § 50, stk. 5-9, finder tilsvarende anvendelse for undervisningspligtige elever i særlige grundskoler.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen opkræver hel eller delvis betaling af elever omfattet af § 2, stk. 3.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen opkræver betaling for skolefritidsordningen af forældre til umyndige elever, der er optaget i en
skolefritidsordning, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt. Vælger forældrene en særlig grundskole i en anden kommune end bopælskommunen med
tilhørende skolefritidsordning i henhold til § 1, stk. 1, 2. pkt., betaler forældrene til skolekommunen dennes takst for
skolefritidsordningen, dog betales bopælskommunens takst, hvis denne er højest.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier med mere end ét barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner m.v. og helt
eller delvist fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller
behandlingsmæssige forhold gør sig gældende. Reglerne fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug for dag-,
fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling finder tilsvarende anvendelse ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af
helt eller delvist fripladstilskud.
Stk. 7.
Folkeskolelovens § 50 a finder tilsvarende anvendelse for ansøgning om helt eller delvist økonomisk fripladstilskud til
skolefritidsordninger i særlige grundskoler.
Stk. 8.
Har en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp i
henhold til §§ 22-25 i lov om aktiv socialpolitik, undladt at betale for skolefritidsordningen, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., kan
kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Stk. 9.
Restancer vedrørende betaling for skolefritidsordningen, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., kan inddrives ved modregning i børne- og
ungeydelsen efter reglerne i lov om en børne- og ungeydelse.
Har en elev bopæl i en anden kommune end skolekommunen, aftaler kommunalbestyrelsen i skolekommunen og
kommunalbestyrelsen i bopælskommunen betalingen for elevens undervisning m.v. i den særlige grundskole.
Stk. 2.
Indgås der ikke aftale om bopælskommunens betaling til skolekommunen efter stk. 1, finder regler fastsat i medfør af
folkeskolelovens § 36, stk. 6, 1. pkt., og stk. 7, 3. pkt., anvendelse. Har bopælskommunen ikke særlige grundskoler, betaler
bopælskommunen dennes budgetterede nettoudgift pr. plads i modtagelsesklasse.
Kapitel 7
Forskellige bestemmelser
Kommunalbestyrelsen fastsætter skolens ordensregler og værdiregelsæt.
Stk. 2.
Regler fastsat af børne- og undervisningsministeren efter folkeskolelovens § 52 finder tilsvarende anvendelse på særlige
grundskoler.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte yderligere regler om de særlige grundskolers tilsyn med eleverne i skoletiden.
Forældrenes rettigheder efter § 2, § 3, stk. 1, § 7, stk. 2 og 3, § 8, § 17, stk. 7, og § 21 og de i medfør af loven
fastsatte regler tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven. Elever, der ikke er undergivet
forældrenes myndighed, træffer selv afgørelse efter reglerne nævnt i 1. pkt.
Stk. 2.
Er en af forældremyndighedens indehavere ikke bosiddende her i landet, kan den særlige grundskole anse den af forældremyndighedens
indehavere, der er bosiddende her i landet, for bemyndiget til at handle på begge forældremyndighedens indehaveres vegne.
Stk. 3.
Bortset fra spørgsmålene om skolegangens begyndelse og varighed kan den særlige grundskole anse den, der har eleven i pleje, for
bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne.
Beslutninger og afgørelser, som træffes af kommunalbestyrelsen i henhold til loven, kan ikke indbringes for højere
administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud, jf. § 17, stk. 6, og afgørelser om afvisning af
ansøgninger, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, jf. § 17, stk. 7, kan indbringes for Ankestyrelsen efter reglerne i
kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Børne- og undervisningsministeren kan til varetagelse af lovgivnings- og vejledningsfunktioner m.v. forlange enhver
oplysning om særlige grundskoler, som ministeren skønner nødvendig, meddelt af kommunalbestyrelsen, herunder oplysninger til brug
for opfølgning på de særlige grundskolers resultater eller forhold i øvrigt.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder
fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder og om anvendelse af digital
signatur i forbindelse med levering af oplysninger efter stk. 1 og 2.
Særlige grundskoler gennemfører måling af elevernes trivsel efter folkeskolelovens § 56 b, medmindre kommunalbestyrelsen
har besluttet, at skolen ikke gennemfører trivselsmåling. Folkeskolelovens § 56, stk. 3, og § 56 a finder tilsvarende anvendelse,
hvis de særlige grundskoler gennemfører trivselsmålinger.
Kommunalbestyrelsen gennemfører årligt en skoleudviklingssamtale med skolens leder, jf. § 14, efter reglerne i
folkeskolelovens § 40 a.
Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage
over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.
Sager om evaluering er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, når sagsbehandlingen er afsluttet.
Stk. 2.
Når børne- og undervisningsministeren til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til
lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen til
ministeren deres interne karakter.
Kapitel 8
Ikrafttræden
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Kapitel 9
Ændringer i anden lovgivning
I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 454 af 19. april 2022, som ændret ved lov nr. 1162 af 8. juni 2021, lov nr.
2594 af 28. december 2021 og lov nr. 2595 af 28. december 2021, foretages følgende ændring:
- I § 14, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
»1. pkt. kan endvidere fraviges efter § 13, stk. 4-7, i lov om kommunale særlige grundskoler for børn og unge, der er fordrevet
fra Ukraine.«
I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1887 af 1. oktober 2021, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27.
december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019, lov nr. 2047 af 14. november 2021 og § 1 i lov nr. 567 af 10. maj 2022,
foretages følgende ændringer:
- Efter § 24 b indsættes:
Denne lov og § 14, stk. 1, 4. pkt., i dagtilbudsloven som affattet ved denne lovs § 28, nr. 1, § 24 c i lov om
folkeskolen som affattet ved denne lovs § 29, nr. 1, § 33, stk. 2, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 29,
nr. 2, og § 55 c, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 29, nr. 3, ophæves den 17. marts 2024. Børne- og
undervisningsministeren kan fastsætte, at ophævelsen efter 1. pkt. udskydes til den 17. marts 2025.
Kapitel 11
Territorialbestemmelser
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 882 af 21. juni 2022 (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.)1) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2022, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Børne- og Undervisningsministeriet, den 12. august 2022
P.M.V.
Ole Hvilsom Larsen
Kontorchef
/ Kasper Elsgaard
Officielle noter
- Lovændringen vedrører § 9, stk. 2, og § 24.