Gældende
Seneste:
LBK nr 1158 af 08/08/2022
Ministerium:
Børne- og Undervisningsministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeBekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler
Bekendtgørelse af lov om kommunale internationale grundskoler
Herved bekendtgøres lov om kommunale internationale grundskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 20. maj 2019, med de ændringer,
der følger af lov nr. 2155 af 27. november 2021, § 4 i lov nr. 881 af 21. juni 2022 og § 4 i lov nr. 882 af 21. juni 2022.
Kommunalbestyrelsen kan på et møde træffe beslutning om oprettelse af kommunale internationale grundskoler.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen fastlægger på et møde mål og rammer for den enkelte skoles virksomhed, herunder bevillinger og økonomiske
rammer, skolens omfang med hensyn til klassetrin, elevtal, specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, undervisning i
fritiden, antal skoledage og rammer for klassedannelsen, elevernes undervisningstimetal, skoledagens længde m.v.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan på et møde beslutte, at en kommunal international grundskole kan tilbyde skolens elever optagelse i en
skolefritidsordning.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for de i § 1, stk. 1, nævnte skoler, jf. dog § 12, stk. 2, og § 13, stk. 1, 3. pkt.
Kommunale internationale grundskoler optager undervisningspligtige børn af udlændinge, der har midlertidigt ophold her i
landet på grundlag af beskæftigelse, og hvis forældre ønsker dem optaget i skolen.
Stk. 2.
Er det ikke muligt at imødekomme alle ønsker om optagelse i skolen, sker optagelse efter objektive kriterier, der er fastsat af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 3.
Er der ledig kapacitet på en kommunal international grundskole, kan der optages danske børn og andre udenlandske børn, der bor
eller opholder sig her i landet, og hvis forældre ønsker dem optaget i skolen. Optagelsen sker efter objektive kriterier, der er
fastsat af kommunalbestyrelsen.
Stk. 4.
Folkeskolelovens § 38 om digital selvbetjening i forbindelse med ansøgning om indskrivning af børn i folkeskolen og optagelse af
børn i skolefritidsordninger gælder tilsvarende for kommunale internationale grundskoler.
Kommunale internationale grundskoler giver undervisning inden for børnehaveklasse og 1.-9. klassetrin, som står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen.
Stk. 2.
Kommunale internationale grundskoler skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem
til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede
eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt
for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Stk. 3.
Undervisningssproget i kommunale internationale grundskoler er efter kommunalbestyrelsens bestemmelse enten engelsk, tysk eller
fransk. I faget dansk er undervisningssproget dansk.
Stk. 4.
Undervisningen kan i begrænset omfang tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn
for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning kan kun finde sted efter aftale med
forældrene.
Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200 skoledage.
Stk. 2.
Elevernes sommerferie begynder den sidste lørdag i juni. Sommerferien varer indtil den af kommunalbestyrelsen bestemte første
skoledag efter skoleårets begyndelse.
Kommunalbestyrelsen fastsætter
-
slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner og
-
delmål for undervisningen i dansk, matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede
undervisningsforløb.
Stk. 2.
I det omfang kommunalbestyrelsen ikke har fastsat slutmål og delmål, jf. stk. 1, gælder folkeskolens regler om formål,
kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål).
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen udarbejder læseplaner for de fagområder og obligatoriske emner, der er nævnt i stk. 1, nr. 1. Læseplanerne
skal beskrive udviklingen hen mod slutmålene og beskrive, på hvilke klassetrin der arbejdes med de forskellige fagområder og
obligatoriske emner.
Stk. 4.
Undervisningen i de enkelte fag og obligatoriske emner skal fremme elevernes alsidige udvikling.
Kommunale internationale grundskoler skal
-
give specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand,
-
tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, der har brug for støtte, og som ikke kan understøttes
alene ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse m.v.,
-
yde personlig assistance, der kan hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, og
-
give undervisning til elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke
kan undervises i skolen.
Stk. 2.
Folkeskolelovens § 3, stk. 2, og § 12, stk. 2, om specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, folkeskolelovens § 3 a
og § 5, stk. 5, om supplerende undervisning eller anden faglig støtte, folkeskolelovens § 3 a om personlig assistance, der kan
hjælpe eleven til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med skolegangen, og folkeskolelovens § 23, stk. 1, om
sygeundervisning gælder tilsvarende for kommunale internationale grundskoler.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen kan henvise elever til folkeskolen, hvis kommunalbestyrelsen finder, at elevens behov for specialundervisning
og anden specialpædagogisk bistand falder uden for de rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat i henhold til § 1, stk. 2.
Henvisningen sker efter pædagogisk-psykologisk rådgivning og efter samråd med eleven og forældrene. Elevens synspunkter skal
tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder og modenhed.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan henvise tosprogede elever til den undervisning i deres modersmål, som skal etableres for folkeskolens
elever, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 6, 2. pkt., medmindre den kommunale internationale grundskole selv tilbyder denne
undervisning.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde elever på 7.-9. klassetrin vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv, jf. lov om kommunal
indsats for unge under 25 år.
Eleverne i kommunale internationale grundskoler aflægger ved afslutningen af undervisningen på 8. og 9. klassetrin
folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9∙-klasseprøver, medmindre kommunalbestyrelsen har meddelt børne- og
undervisningsministeren, at den pågældende skole ikke afholder prøverne for eleverne.
Stk. 2.
Har kommunalbestyrelsen meddelt børne- og undervisningsministeren, at den pågældende skole ikke afholder folkeskolens
afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9∙-klasseprøver, jf. stk. 1, kan eleverne aflægge prøverne i faget dansk, hvis skolen i
øvrigt for eleverne afholder en fremmed stats eller andre udenlandske prøver, der svarer til folkeskolens afgangseksamen, prøve på
8. klassetrin og 9∙-klasseprøver. Skolen skal meddele børne- og undervisningsministeren, hvilke elever der skal deltage i prøverne
i faget dansk.
Stk. 3.
Folkeskolelovens § 14, stk. 1-7, om folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver og regler fastsat i
henhold hertil gælder tilsvarende for en kommunal international grundskole og dens elever.
Alle udgifter til kommunale internationale grundskoler påhviler kommunerne, jf. dog stk. 2, 6 og 7.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen opkræver betaling af forældre til børn, der er optaget i en skolefritidsordning, jf. § 1, stk. 3.
Kommunalbestyrelsen yder søskendetilskud til familier med mere end ét barn i skolefritidsordninger, daginstitutioner m.v. og helt
eller delvist fripladstilskud under hensyn til forældrenes økonomiske forhold, eller hvor sociale, pædagogiske eller
behandlingsmæssige forhold gør sig gældende. Reglerne, der er fastsat i medfør af dagtilbudsloven om kommunens tilskud til brug
for dag-, fritids- og klubtilbud og forældrenes egenbetaling, gælder tilsvarende ved ydelse af søskendetilskud og ved ydelse af
helt eller delvist fripladstilskud.
Stk. 3.
Folkeskolelovens § 50 a om digital selvbetjening i forbindelse med ansøgninger om helt eller delvist økonomisk fripladstilskud
gælder tilsvarende for kommunale internationale grundskoler.
Stk. 4.
Har en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp i henhold til §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik, undladt at
betale for skolefritidsordningen, jf. § 1, stk. 3, kan kommunalbestyrelsen tilbageholde den fremtidige månedlige betaling i den
fremtidige uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Stk. 5.
Restancer vedrørende betaling for skolefritidsordningen, jf. § 1, stk. 3, kan inddrives ved modregning i børne- og ungeydelsen
efter regler fastsat i lov om en børne- og ungeydelse.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan kræve betaling af forældre til elever, som deltager i undervisning i fritiden.
Stk. 7.
Folkeskolelovens § 50, stk. 5-9, om ekskursioner, lejrskoler og skolerejser gælder tilsvarende for kommunale internationale
grundskoler.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om søskendetilskud og fripladstilskud, jf. § 9, stk. 2, 2. pkt., og afgørelser om
afvisning af ansøgninger, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, jf. § 9, stk. 3, kan indbringes for Ankestyrelsen efter
reglerne i kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Har en elev bopæl i en anden kommune end skolekommunen, aftaler kommunalbestyrelsen i skolekommunen og
kommunalbestyrelsen i bopælskommunen betalingen for elevens undervisning m.v. i den kommunale internationale grundskole.
Stk. 2.
Indgås der ikke aftale om bopælskommunens betaling til skolekommunen efter stk. 1, kan kommunalbestyrelsen i skolekommunen kræve
betaling fra bopælskommunen for udgifterne ved elevens undervisning m.v. i henhold til stk. 3-5.
Stk. 3.
Bopælskommunens betaling til skolekommunen for undervisningen af eleven udgør bopælskommunens gennemsnitlige udgift pr.
folkeskoleelev, dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsvarende udgift.
Stk. 4.
Bopælskommunens betaling til skolekommunen for skolefritidsordningen udgør bopælskommunens gennemsnitlige nettoudgift pr. barn i
skolefritidsordning. Har bopælskommunen ikke skolefritidsordning, betaler bopælskommunen dennes gennemsnitlige budgetterede
nettoudgift pr. plads i fritidshjem, klub m.v. for den aldersgruppe, som eleven tilhører.
Stk. 5.
Betalingsforpligtelsen efter stk. 3 indtræder, når eleven påbegynder undervisningen, og ophører, når eleven afslutter
undervisningen. Afslutter eleven undervisningen ved sommerferiens begyndelse, betales dog for resten af skoleåret.
Stk. 6.
Betalingsforpligtelsen efter stk. 4 indtræder, når eleven begynder i skolefritidsordningen, og ophører, når eleven slutter i
ordningen.
Ved hver kommunal international grundskole oprettes en skolebestyrelse.
Stk. 2.
Folkeskolelovens §§ 42-44 om skolebestyrelser og regler fastsat i henhold til disse bestemmelser gælder tilsvarende for kommunale
internationale grundskoler.
Skolens leder har den administrative og pædagogiske ledelse af skolen og er ansvarlig for skolens virksomhed over for
kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen. Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete
beslutninger vedrørende skolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og
principper, som henholdsvis kommunalbestyrelsen og skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Skolens leder påser, at alle elever, der er optaget i skolen, deltager i undervisningen, og kan forlange, at forældrene giver
skolen skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers
varighed, kan skolens leder forlange lægeattest. Opfylder en elev ikke undervisningspligten, indberetter skolens leder det til
kommunalbestyrelsen i elevens bopælskommune.
Eleverne og forældrene skal regelmæssigt underrettes om lærernes og eventuelt skolens leders syn på elevernes udbytte af
skolegangen. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af den enkelte
elevs tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fagene og i de obligatoriske emner.
Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger
repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolens leder har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for ele-verne i
almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse vil stride mod anden lovgivning.
Børne- og undervisningsministeren kan til varetagelse af lovgivnings- og vejledningsfunktioner m.v. forlange enhver
oplysning om kommunale internationale grundskoler, som ministeren skønner nødvendig for at udføre disse opgaver, meddelt af
kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at oplysninger, jf. stk. 1, skal leveres i elektronisk form, og kan herunder
fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem myndigheder, herunder skoler, og om
anvendelse af digital signatur i forbindelse med levering af oplysninger efter stk. 1 og 2.
Kommunale internationale grundskoler indgår i kvalitetsrapporten for kommunens skolevæsen, jf. folkeskolelovens § 40 a.
Folkeskolelovens § 40 a og regler fastsat i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse for kommunale internationale grundskoler.
Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med kommunale internationale grundskolers kvalitetsudvikling.
Stk. 2.
I tilfælde af vedvarende dårlig kvalitet på en kommunal international grundskole kan børne- og undervisningsministeren med henblik
på at forbedre niveauet pålægge kommunalbestyrelsen at udarbejde en handlingsplan, jf. folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, og
eventuelt som et delelement heri at deltage i vejledning fra Børne- og Undervisningsministeriet. Ministeren fastsætter en frist
for udarbejdelsen af handlingsplanen.
Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage
over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.
Loven træder i kraft den 8. maj 2015.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse fra skoleåret 2015/16 og senere skoleår.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 2155 af 27. november 2021 (Ophævelse af revisionsbestemmelse)1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. december 2021.
Lov nr. 881 af 21. juni 2022 (Forlængelse af frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 i
skoleåret 2022/23 og etablering af mulighed for fjernundervisning)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2022.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 882 af 21. juni 2022 (Fremtidigt evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen m.v.)3) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2022.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Børne- og Undervisningsministeriet, den 8. august 2022
P.M.V.
Ole Hvilsom Larsen
/ Jesper Schaumburg-Müller
Officielle noter
-
Lovændringen vedrører § 20.
-
Lovændringen vedrører § 4, stk. 4.
-
Lovændringen vedrører § 8.