Gældende
Seneste:
LBK nr 836 af 14/06/2022
Ministerium:
Børne- og Undervisningsministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeBekendtgørelse af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Institutionernes formål
og opgaver
Kapitel 2 Kapacitetsstyring og
struktur
Kapitel 3 Institutionens ledelse
Kapitel 4 Elevråd
Kapitel 5 Institutionernes
økonomiske forhold
Kapitel 6 Kommunale bidrag m.v.
Kapitel 7 Elevernes forhold
Kapitel 8 Undervisning og prøver
inden for
kriminalforsorgen
Kapitel 9 Tilsyn m.v.,
oplysningsforpligtelser
og klage
Kapitel 10 Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser og
territoriale bestemmelser
Bekendtgørelse af lov om institutioner for forberedende grunduddannelse
Herved bekendtgøres lov om institutioner for forberedende grunduddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1655 af 9. august 2021, med
de ændringer, der følger af § 1, nr. 2, i lov nr. 279 af 26. marts 2019 og § 5 i lov nr. 693 af 24. maj 2022.
Kapitel 1
Institutionernes formål og opgaver
Loven omfatter institutioner for forberedende grunduddannelse med tilhørende skoler, der er oprettet af børne- og
undervisningsministeren med henblik på at udbyde og varetage forberedende grunduddannelse inden for et af ministeren fastsat
dækningsområde.
Stk. 2.
Institutionen kan ud over de opgaver, som er nævnt i stk. 1, foretage sig følgende:
-
Gennemføre afsøgningsforløb efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år.
-
Gennemføre særlige forløb efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov som indtægtsdækket virksomhed.
-
Efter aftale med en skole, institution eller virksomhed, der er godkendt til at udbyde hovedforløb, jf. § 18 i lov om
erhvervsuddannelser, medvirke til uddannelse af elever i erhvervsuddannelse baseret på forberedende grunduddannelse (fgu-baseret
erhvervsuddannelse), jf. kapitel 7 c i lov om erhvervsuddannelser.
-
Efter aftale med en eller flere institutioner omfattet af denne lov, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller
lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. varetage undervisning for en eller flere af de
nævnte institutioner med henblik på at sikre, at uddannelsestilbud kan opretholdes i et område, herunder navnlig yderområder og
landdistrikter.
-
Efter overenskomst med en eller flere kommunalbestyrelser varetage undervisning af elever i 7.-9. og 10. klasse med ophold
efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, jf. folkeskolelovens § 22 a, stk. 1.
Institutioner med ledig kapacitet skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen stille kapaciteten til rådighed herfor.1)
Stk. 3.
Institutionen kan udbyde undervisning og anden aktivitet som indtægtsdækket virksomhed ud over det, der er omfattet af stk. 2, nr.
2.
Stk. 4.
Institutionen kan afsætte producerede varer og tjenesteydelser på vilkår, der ikke giver private udbydere urimelig konkurrence.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om aftaler indgået efter stk. 2, nr. 4.
Institutionerne er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning og skal virke uafhængigt inden for denne
lovs rammer.
Stk. 2.
Institutionen skal i sit samlede virke og i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner medvirke til at sikre et nationalt
sammenhængende og effektivt uddannelsessystem, herunder opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske mål.
Stk. 3.
Institutionens styrelse reguleres i en vedtægt, som institutionens bestyrelse fastsætter, jf. § 17. Institutionens navn godkendes
af børne- og undervisningsministeren og fastsættes i vedtægten. Navnet skal indeholde betegnelsen forberedende grunduddannelse
eller fgu.
Stk. 4.
Institutionens vedtægt skal offentliggøres på institutionens hjemmeside sammen med datoerne for bestyrelsens vedtagelse, børne- og
undervisningsministerens fastsættelse, jf. § 5, stk. 1, eller godkendelse, jf. § 9, stk. 3, og datoen for offentliggørelsen på
hjemmesiden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om vedtægters indhold, herunder i form af en standardvedtægt.
Institutionen kan efter aftale med en eller flere institutioner omfattet af denne lov og institutioner omfattet af lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for videregående
uddannelser, lov om maritime uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage
nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2.
For institutionens aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter § 32 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionens aftaler med andre uddannelsesinstitutioner efter
stk. 1.
Kapitel 2
Kapacitetsstyring og struktur
Kapacitetsstyring
Børne- og undervisningsministeren skal sikre, at kapaciteten på institutionerne har et sådant omfang, at alle, der er
berettiget til optagelse på forberedende grunduddannelse, kan optages, og at de optagne kan færdiggøre deres forberedende
grunduddannelse i overensstemmelse med forløbsplanen, jf. lov om forberedende grunduddannelse.
Stk. 2.
Institutionen skal overalt på institutionen udbyde alle forberedende grunduddannelses uddannelsesspor og tilknyttede
basisniveauer. I særlige tilfælde, herunder navnlig for yderområder og landdistrikter, kan dette fraviges.
Institutioners og tilhørende skolers oprettelse og nedlæggelse
Børne- og undervisningsministeren kan oprette nye institutioner eller efter høring af institutionens bestyrelse bestemme,
at en eksisterende institution skal oprette nye tilhørende skoler, hvis det er hensigtsmæssigt som følge af et konstateret eller
forventet behov for et ændret geografisk udbud af forberedende grunduddannelse. Ved oprettelse af en ny institution fastsætter
børne- og undervisningsministeren vedtægten.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter et geografisk dækningsområde for institutionen og den geografiske placering af
institution og tilhørende skoler inden for dækningsområdet. Børne- og undervisningsministeren kan samtidig ændre andre
institutioners dækningsområde, hvis der er behov herfor som følge af oprettelsen.
Børne- og undervisningsministeren kan efter høring af institutionens bestyrelse nedlægge en institution eller bestemme, at
en af de tilhørende skoler skal nedlægges, hvis der ikke længere er behov herfor, eller hvis de betingelser, som efter denne lov
eller forskrifter udstedt i medfør heraf gælder for institutionen, efter en samlet vurdering ikke opfyldes.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan pålægge en institution at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt
forberedende grunduddannelse på en institution eller en tilhørende skole, der nedlægges.
Stk. 3.
Nedlægges en institution, tilfalder dens nettoformue statskassen. Gaver skænket til institutionen tilfalder statskassen, medmindre
andet følger af dansk rets almindelige regler.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan ændre andre institutioners dækningsområde, hvis der er behov herfor som følge af
nedlæggelsen.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter stk. 3.
Sammenlægning og spaltning af institutioner
Børne- og undervisningsministeren kan efter høring af institutionernes bestyrelser sammenlægge to eller flere
institutioner omfattet af loven.
Stk. 2.
Ved sammenlægning opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver, passiver, rettigheder og
forpligtelser til den fortsættende institution.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter et geografisk dækningsområde for den nye, sammenlagte institution og den geografiske
placering af institutionen og de tilhørende skoler inden for dækningsområdet. Børne- og undervisningsministeren kan samtidig ændre
andre institutioners dækningsområde, hvis der er behov herfor som følge af sammenlægningen.
Børne- og undervisningsministeren kan efter høring af institutionens bestyrelse spalte en institution. Ved spaltningen
overdrages aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser til en eller flere bestående eller nyoprettede institutioner efter
loven.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter geografiske dækningsområder for de udspaltede institutioner og den geografiske
placering af de nye institutioner og tilhørende skoler inden for de nye dækningsområder. Børne- og undervisningsministeren kan
samtidig ændre andre institutioners dækningsområde, hvis der er behov for dette som følge af spaltningen.
Sammenlægning og spaltning efter §§ 7 og 8 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 2.
Det er en betingelse for sammenlægning eller spaltning efter §§ 7 og 8, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker
indskrænkninger i bestående rettigheder.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren godkender den sammenlagte eller spaltede institutions vedtægt.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om sammenlægning og spaltning efter §§ 7 og 8, herunder regler om
opgørelse af aktiver og passiver, og om, at selskabslovens kapitel 15 finder anvendelse med de fornødne tilpasninger.
Kapitel 3
Institutionens ledelse
Bestyrelsens sammensætning
Institutionen ledes af en bestyrelse.
Stk. 2.
Bestyrelsen består af 7-11 stemmeberettigede medlemmer i ulige antal.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan for institutioner med dækningsområder inden for otte kommuner eller derover eller ved
udvidet medarbejderrepræsentation, jf. § 12, stk. 3, 2. pkt., tillade, at det samlede antal bestyrelsesmedlemmer med stemmeret kan
være op til 15.
Stk. 4.
Ved institutionssammenlægninger kan børne- og undervisningsministeren tillade, at den fortsættende institution i en
overgangsperiode på 4-8 år kan have mere end 11 medlemmer med stemmeret.
Bestyrelsens sammensætning fastsættes i vedtægten.
Stk. 2.
Bestyrelsen sammensættes, så følgende i institutionens dækningsområde udpeger udefrakommende medlemmer af bestyrelsen:
-
Kommunalbestyrelserne (et eller flere medlemmer).
-
Arbejdsmarkedets organisationer i ligelig repræsentation.
-
Bestyrelser for institutioner for erhvervsrettet uddannelse med udbud af erhvervsuddannelser efter lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 3.
Endvidere udpeges af og blandt institutionens medarbejdere 2 medlemmer til bestyrelsen, af hvilke det ene medlem har stemmeret.
Antallet af medlemmer udpeget af medarbejderne kan dog udvides, med sigte på at medarbejdere fra forskellige skoler tilhørende
institutionen kan være repræsenteret i bestyrelsen. Medarbejderudpegede bestyrelsesmedlemmer er beskyttet mod afskedigelse og
anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.
Stk. 4.
Elevrådet, jf. § 25, udpeger en tilforordnet til institutionens bestyrelse.
Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have kompetencer, der bidrager til at fremme institutionens aktuelle og
fremadrettede virke.
Stk. 2.
Medlemmer omfattet af § 12, stk. 2, udpeges i deres personlige egenskab og skal tilsammen have erfaring fra relevante
ungdomsuddannelser og arbejdsmarkedet for ufaglært beskæftigelse samt med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse,
organisation og økonomi, herunder vurdering af budgetter og regnskaber.
Bestyrelsen vælger 1 formand blandt de udefrakommende medlemmer, jf. § 12, stk. 2.
Stk. 2.
Institutionens leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 3.
Der kan ydes vederlag til medlemmerne af bestyrelsen, herunder til medlemmer uden stemmeret.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren regler om vederlag efter stk. 3.
Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:
-
Personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen.
-
Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen,
eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til institutionen.
-
Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller for fonde,
selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme til institutionen.
-
Ansatte i ledende stillinger hos personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller i fonde, selskaber, kommunale
selskaber el.lign., foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen.
Stk. 2.
Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 1 ikke anvendelse.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår et lejeforhold anses for at være af uvæsentligt omfang.
Bestyrelsens funktionsperiode er på 4 år og følger normalt valgperioden for kommuner.
Bestyrelsens ansvar og opgaver
Bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen fastsætter institutionens vedtægt og
en forretningsorden for sit virke, jf. dog § 5, stk. 1, 2. pkt., og § 9, stk. 3.
Bestyrelsen ansætter og afskediger institutionens leder og godkender efter indstilling fra lederen ansættelse og
afskedigelse af institutionens øvrige personale.
Stk. 2.
Bestyrelsen kan fastsætte retningslinjer for lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til i nærmere bestemt omfang at udøve
beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.
Stk. 3.
Bestyrelsen træffer beslutning om suspension af medarbejdere, der er ansat på tjenestemandsvilkår, iværksættelse af tjenstlig
undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål.
Bestyrelsen er ansvarlig over for børne- og undervisningsministeren for institutionens drift, herunder for forvaltningen
af de statslige tilskud.
Bestyrelsen skal sikre, at institutionen i sit virke er uafhængig. Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de
bliver til størst mulig gavn for institutionens formål og alene virker til fremme heraf.
Stk. 2.
Institutionen er forpligtet til at vedligeholde de bygninger, den ejer, på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af
bestyrelsen godkendt flerårig plan og til at sikre, at de tilskudsberettigede aktiviteter foregår i egnede lokaler med
faciliteter, udstyr m.v., som er i en forsvarlig standard og stand.
Midler, der ikke er nødvendige for institutionens daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en
eller flere af følgende måder:
-
Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS).
-
I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, KommuneKredit eller andre danske finansieringsinstitutter under
offentligt tilsyn.
-
I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.
-
I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland bortset fra aktier og investeringsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan
sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.
Stk. 2.
Institutionen kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe
likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som institutionen bruger som sin
sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis institutionen derved
opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis institutionen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår
den økonomiske fordel.
Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for institutionen end
sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at
huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.
Søgsmålskompetence
Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført
institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af børne- og undervisningsministeren.
Institutionens leder
Institutionens leder har ansvaret for den daglige ledelse af institutionen og er ansvarlig for institutionens virksomhed
over for institutionens bestyrelse.
Stk. 2.
Institutionens leder varetager sin daglige ledelse af institutionen således, at
-
uddannelsen tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,
-
de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,
-
bestyrelsens godkendte budget overholdes,
-
institutionens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer og
-
ledelsen af hver af de skoler, der hører til institutionen, kan sikre den fornødne pædagogiske kvalitet i undervisningen.
Kapitel 4
Elevråd
Eleverne har ret til at danne et elevråd på institutionen, som i sit virke skal være baseret på demokratiske principper.
Stk. 2.
Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning
for elever i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevers deltagelse ville stride mod anden lovgivning.
Stk. 3.
Overholder elevrådet ikke demokratiske principper, kan institutionens leder suspendere elevrådet.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om valg til elevråd, rådets virksomhed, suspension og bestyrelsens
forpligtelse over for rådet.
Kapitel 5
Institutionernes økonomiske forhold
Tilskud til institutionerne
Børne- og undervisningsministeren yder et grundtilskud pr. institution og et grundtilskud pr. tilhørende skole.
Grundtilskud fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren yder endvidere et taxametertilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet ydes ud
fra den enkelte institutions samlede antal årselever, jf. dog stk. 4, og en takst pr. årselev.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren yder et særligt tilskud for udslusning af elever til uddannelse eller beskæftigelse. Tilskuddet
ydes for elever, der i forlængelse af et forløb på forberedende grunduddannelse af mindst 1 måneds varighed går videre i
kompetencegivende uddannelse eller lønnet beskæftigelse, herunder deltidsbeskæftigelse. Tilskuddet ydes, når institutionen har
dokumentation for, at deltageren har været i gang med en tilskudsberettigende aktivitet i 12 uger inden for en periode på 4
måneder efter forløbet. Tilskuddet fastsættes som en takst pr. årselev på de årlige finanslove.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren yder et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, hvori indgår deltagere i meritgivende
kombinationsforløb, jf. lov om forberedende grunduddannelse. Tilskuddet ydes, på betingelse af at udgiften til den pågældende
undervisning afholdes af institutionen.
Stk. 5.
Uanset stk. 1-4 kan der på de årlige finanslove fastsættes særskilte takster for fjernundervisning, herunder at der ved
fjernundervisning ikke ydes tilskud til dækning af institutionernes erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer.
Stk. 6.
Forlængelse af uddannelsestiden for en elevs samlede uddannelsesforløb, jf. lov om forberedende grunduddannelse, kan maksimalt
gives i et omfang, der svarer til 10 pct. af institutionens samlede årselevtal i det forudgående finansår. For institutioner, der
ikke har haft aktivitet i det forudgående finansår, beregnes kvoten på baggrund af det forventede årselevtal.
Børne- og undervisningsministeren kan yde lån og tilskud til institutioner, der efter ministerens skøn er kommet i en
særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at institutionen følger ministerens krav til
omlægning af institutionens virksomhed med henblik på genopretning af institutionens økonomi.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud og lån i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af institutioner og i
forbindelse med en institutions overtagelse af elever efter § 6, stk. 2.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark varetager administrative opgaver af finansiel og regnskabsmæssig karakter vedrørende lån efter stk. 1 og 2.
Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed eller til andre særlige formål.
Tilskud kan udbetales forskudsvis.
Børne- og undervisningsministeren kan fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den tilskudsudløsende tilgang til
uddannelserne.
Kommunalbestyrelserne i kommunerne inden for institutionens dækningsområde kan yde tilskud til institutionen ud over
deres andel af tilskud, jf. § 26, jf. § 42, til anlægsudgifter ved etablering eller senere udbygning. Kommuner kan ikke yde
tilskud til institutionens driftsudgifter eller lån til driftsudgifter og anlægsudgifter.
Stk. 2.
Med henblik på at understøtte en regions udviklingsstrategi kan regionsrådet efter ansøgning fra en institution for forberedende
grunduddannelse beliggende i regionen yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud. Tilskud kan bl.a.
ydes til efteruddannelse, information, udvikling af fag og valgfag, værkstedsfaciliteter og andre faciliteter,
ordblindeundervisning og anden specialpædagogisk bistand, sommerferieaktivitet, ekskursioner, sundheds- og ernæringstiltag og
tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller yderområde. På Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af
kommunalbestyrelsen.
Momskompensation
Tilskud efter denne lov ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til
momsloven.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kompenserer institutionen for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som
efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret, og som institutionen afholder ved køb af
varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud m.v. efter denne lov.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om kompensation efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der etableres en
acontoordning for momskompensation til institutionerne.
Tilskudsvilkår
Inden for sit formål disponerer institutionen frit over de samlede statslige tilskud efter §§ 26-28 og over øvrige
indtægter. Det er en betingelse, at institutionen opfylder de bestemmelser, der gælder for uddannelsen og institutionens opgaver i
øvrigt. Det er endvidere en betingelse, at institutionen gennemfører den undervisningsaktivitet eller anden aktivitet, som
tilskuddene er betinget af. Institutionen kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til institutions- og
undervisningsformål.
Stk. 2.
Tilskud, der efter § 28 er ydet, under forudsætning af at uforbrugte midler tilbagebetales, er ikke omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan pålægge en institution at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, hvis de samlede
budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Børne- og Undervisningsministeriets område
overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven. Børne- og undervisningsministeren offentliggør de
flerårige investeringsrammer.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om forvaltningen af investeringsrammen, der fastsættes på de årlige
finanslove.
Børne- og undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til institutionerne stille vilkår for institutionernes
virksomhed, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilsvarende formål i lovgivningen, herunder om
institutionens kvalitetssystem og energibesparelser.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om ydelse af tilskud efter stk. 1.
Institutionen anvender ved udbud og efterfølgende kontraktindgåelser klausuler om uddannelses- og praktikaftaler eller
offentliggør senest ved kontraktindgåelsen på institutionens hjemmeside sin begrundelse for at undlade dette.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om forpligtelsen efter stk. 1, herunder om, hvilke udbud der er
omfattet af forpligtelsen.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud til institutionerne efter §§ 26-28, herunder om
aktivitetsindberetninger og udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever og tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om institutionernes virksomhed efter
§§ 26-28, om institutionernes budget- og bevillingsmæssige forhold og om udbetaling af tilskud til institutionerne.
Institutionen skal følge de af skatteministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår,
herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen.
Stk. 2.
Institutionen er omfattet af statens selvforsikringsordning.
Regnskab og revision
Institutionernes regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende
resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og institutionens leder. I forbindelse
med indsendelse af årsregnskab til Børne- og Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring om, at de
opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen, jf. § 15, stk. 1.
Stk. 2.
Institutionerne skal efter anmodning fra børne- og undervisningsministeren indberette investeringsbudgetter og regnskabstal, jf. §
33, stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Institutionernes regnskaber er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Stk. 4.
Bestyrelsen for institutionen ansætter en revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre
revision. Bestyrelsen underretter Børne- og Undervisningsministeriet og rigsrevisor om den antagne revisor og om skift af revisor.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale et
samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 4 nævnte revisor.
Stk. 6.
Regnskaberne opstilles efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren. Institutionens regnskabsføring skal være
i overensstemmelse med regler fastsat af børne- og undervisningsministeren. Børne- og undervisningsministeren fastsætter endvidere
regler om revision efter stk. 4 og om den antagne revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug ved beregning af
statstilskud.
Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i revisorloven. Bestyrelsen må endvidere ikke
antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som institutionen anvender, eller for fonde,
selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.
Stk. 2.
Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf,
eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan børne- og undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for
en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke tilfælde et lejeforhold efter stk. 1 er af uvæsentligt omfang.
Særlige tilskud til specialpædagogisk bistand
Børne- og undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til støtte til elever, der skal
have tilbud om specialpædagogisk bistand efter § 33 i lov om forberedende grunduddannelse. Ansøgning om tilskud indgives af
institutionen til børne- og undervisningsministeren, jf. § 41.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om administration af særlige tilskud efter stk. 1, herunder om indhentning
af sagkyndige udtalelser, tildeling, udbetaling og udbetaling af forskud til og tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion
af udgifter, som institutionen har afholdt i overensstemmelse med tildelingen.
Ansøgning om særlige tilskud, jf. § 40, indgives ved anvendelse af en digital løsning, som Børne- og
Undervisningsministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Institutionen skal på tilsvarende vis modtage afgørelser og
meddelelser m.v. om ansøgningen digitalt. Eleven skal tilsvarende modtage afgørelser og meddelelser m.v. om ansøgningen digitalt.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ansøgning om særlige tilskud til støtte og modtagelse af
afgørelser herom og meddelelser i øvrigt kan ske på anden vis end ved digital selvbetjening.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indretning og administration af den digitale løsning og om
anvendelse af digital signatur og anden sikker personidentifikation.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om indhold og udformning af ansøgning og om frister for indgivelse af
ansøgning, indgivelse af oplysninger og udbetalinger af støtte, herunder forskudsvis.
Børne- og undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 40, stk. 1, til institutionerne stille krav om, at
institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om
specialpædagogisk bistand efter § 33 i lov om forberedende grunduddannelse, anvender en eller flere centralt koordinerede
indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.
Stk. 2.
Elever, der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at anvende centralt
koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.
Kapitel 6
Kommunale bidrag m.v.
For hver elev, der efter § 26 udløser statstilskud til en institution, betaler hjemstedskommunen bidrag til staten med en
procentandel af de samlede tilskud, herunder refusion af skoleydelse, jf. dog stk. 3 og 4. Procentandelens størrelse fastsættes på
de årlige finanslove for aktiviteten i det finansår, som finansloven vedrører.
Stk. 2.
Ved hjemstedskommune forstås den kommune, i hvilken eleven ifølge CPR havde bopæl den 5. september i kalenderåret forud for det
finansår, hvor aktiviteten afholdes.
Stk. 3.
Bidrag efter stk. 1 omfatter ikke følgende elever:
-
Elever, som er udgået fra en dansk skole i Sydslesvig, og som på dette grundlag er optaget på uddannelsen, jf. lov om kommunal
indsats for unge under 25 år.
-
Elever, for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslutning om at forlænge uddannelsestiden af det samlede uddannelsesforløb, jf.
lov om forberedende grunduddannelse.
-
Elever, for hvem kommunalbestyrelsen træffer beslutning om deltagelse på undervisningsniveauer på nedsat tid, jf. lov om
forberedende grunduddannelse.
Stk. 4.
I tilfælde omfattet af stk. 3, nr. 2 og 3, afholder hjemstedskommunen den øgede udgift til elevens uddannelsesforløb, herunder
dennes skoleydelse. Udgiften afregnes direkte mellem kommunen og institutionen.
Efter hvert kvartal foretager institutionen en særskilt beregning af de bidragsmæssige konsekvenser for de enkelte
kommuner, der ifølge institutionens oplysning skal betale bidrag efter § 42, stk. 1. Beregningen foretages efter reglerne for
beregningen af statstilskud.
Stk. 2.
Bidragsopkrævningen gennemføres ved modregning i udbetalingerne i juli måned til kommunerne af indkomstskat, statstilskud m.v.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indtastning, fejlretning og indsendelse.
Elevens hjemstedskommune kan kræve refusion af bidrag i henhold til § 42, stk. 1, fra en anden kommune, der i henhold til
§ 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område har den
generelle betalingsforpligtelse for eleven den 5. september i kalenderåret forud for det finansår, hvor aktiviteten afholdes, jf.
§ 42, stk. 2.
Kapitel 7
Elevernes forhold
Skoleydelse
Institutionerne udbetaler en skoleydelse til de elever, der udløser statstilskud.
Stk. 2.
Skoleydelsen udgør 358 kr. pr. uge for elever, som er under 18 år, 621 kr. pr. uge for hjemmeboende elever på 18 år eller derover
og 1.440 kr. pr. uge for udeboende elever på 18 år eller derover. Der ydes et tillæg på 1.405 kr. pr. uge til elever, som er
enlige forsørgere, og på 561 kr. pr. uge til elever, som er ikke enlige forsørgere.
Stk. 3.
Beløb efter stk. 2 er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med 2019 en gang årligt den 1. januar med 2 pct. tillagt eller
fratrukket en tilpasningsprocent for det pågældende finansår, jf. § 3, stk. 1, i lov om en satsreguleringsprocent.
Tilpasningsprocenten tillægges eller fratrækkes, afhængigt af om den lønudvikling, der ligger til grund for beregning af
tilpasningsprocenten, er højere eller lavere end 2 pct. Reguleringen sker på grundlag af de beløb, der var gældende på
reguleringstidspunktet. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren refunderer institutionernes udgift til skoleydelse.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skoleydelsen og tillæg til skoleydelsen, herunder om, at disse ikke
skal udbetales til visse grupper af elever, og at de nedsættes forholdsmæssigt for elever, der uden lovlig grund kommer for sent
til eller udebliver fra undervisnings- eller produktionsaktiviteten, ikke aktivt deltager i udfærdigelse, justering og opfyldelse
af den individuelle uddannelsesplan eller ikke aktivt deltager i praktikforløb, som efter institutionens skøn bidrager til
opfyldelse af uddannelsesplanen.
Erstatningsordning for elever
Elever, som på institutionen kommer til skade under arbejdspladslignende forhold, er berettiget til ydelser efter
reglerne i lov om arbejdsskadesikring. Udgifterne til ydelser afholdes af staten.
Stk. 2.
Ordningen efter stk. 1 omfatter de elever, der udløser statstilskud, og elever, for hvem kommunen afholder udgifterne efter § 42,
stk. 4.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen efter stk. 1, herunder om indberetning af skader,
anvendelse af skemaer m.v. og ordningens administration i øvrigt.
Kapitel 8
Undervisning og prøver inden for kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen kan til indsatte og eventuelt tidligere indsatte i fængsler og arresthuse udbyde undervisning efter lov
om forberedende grunduddannelse. Kriminalforsorgen kan tillige afholde prøver.
Stk. 2.
Udgifter i forbindelse med undervisning og prøver samt eventuel specialpædagogisk bistand m.v. afholdes af kriminalforsorgen.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler om undervisning og prøver i
regi af kriminalforsorgen, herunder om tilrettelæggelse og varetagelse af undervisningen, deltagerkreds og undervisningstid og om
administration af ordningen i øvrigt.
Kapitel 9
Tilsyn m.v., oplysningsforpligtelser og klage
Tilsyn, påbud og tilbageholdelse og bortfald af tilskud
Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med institutionerne og undervisningen, herunder undervisning, der udbydes
af kriminalforsorgen.
Stk. 2.
Finder børne- og undervisningsministeren, at en institutions virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller lov om
forberedende grunduddannelse eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold hertil, kan ministeren udstede
påbud til institutionen om at ændre den pågældende virksomhed.
Stk. 3.
Efterkommer bestyrelsen ikke påbud fra børne- og undervisningsministeren, eller forsømmer bestyrelsen i væsentlig grad at varetage
sine opgaver i overensstemmelse med lovgivningen, kan ministeren beslutte, at
-
bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller
-
bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt.
Stk. 4.
Bringer bestyrelsen ved sine dispositioner institutionens videreførelse eller elevernes undervisning i fare, kan børne- og
undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og ministeren kan i forbindelse hermed beslutte, at
bestyrelsens opgaver i en periode fastsat af ministeren, eller indtil der efter ministerens bestemmelse er udpeget en ny
bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt, varetages af personer, der udpeges af ministeren.
Fremgår det af revisionsprotokollen for en institution, at der er sket lovovertrædelser, eller konstateres der i
forbindelse med forvaltningen af institutionens midler forhold, der strider mod god forvaltningsskik, iværksætter børne- og
undervisningsministeren snarest foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis
ministeren på anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte forhold.
Børne- og undervisningsministeren kan over for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf, regler eller aftaler om løn- og ansættelsesvilkår, jf. § 37, ministerens påbud, jf. § 48, stk. 2, eller
ministerens påbud om at udarbejde en handlingsplan, jf. § 51, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller
kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Det samme gælder for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i lov om
forberedende grunduddannelse og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for institutioner, som er begæret eller
erklæret konkurs eller taget under rekonstruktionsbehandling, eller når der i øvrigt er risiko for, at en institutions virksomhed
må indstilles. Børne- og undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis grundlaget for
tilskudsberegningen har været fejlagtigt eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.
Stk. 3.
For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.
Børne- og undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at udarbejde en handlingsplan, hvis det
konstateres, at kvaliteten af en institutions virke er utilstrækkelig.
Stk. 2.
I handlingsplanen fastsættes bl.a. mål for kvaliteten og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den
utilstrækkelige kvalitet.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til afhjælpning af utilstrækkelig kvalitet i institutionens
virke i forbindelse med et pålæg om at udarbejde en handlingsplan.
Oplysninger til børne- og undervisningsministeren m.v.
Børne- og undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra institutionerne, herunder ved institutionsbesøg, om
uddannelsen, herunder undervisning efter § 1, stk. 2, nr. 4, elever, personale, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb,
aftaler om afsætning af institutionens produktion og andre aftaler og institutionernes drift i øvrigt og om bestyrelsens
medlemmer, jf. § 15, til brug for fastlæggelse af tilskud, skoleydelse, kommunale bidrag, gennemgang af årsregnskaber,
gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at de i stk. 1 nævnte oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i
hvilket format leveringen skal ske, og fastsætte krav til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionerne og Børne- og
Undervisningsministeriet og mellem institutionerne og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Børne-
og Undervisningsministeriets lovgivning, herunder om anvendelse af digital signatur.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutioner og elever, herunder om
anvendelse af digital signatur.
Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at institutionerne eller grupper af institutioner skal anvende fælles
administrative systemer og andre fælles offentlige løsninger.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan ved institutionernes anvendelse af fælles administrative systemer og andre fælles offentlige
løsninger fastsætte regler om krav hertil.
Institutionen skal sikre, at informationer om institutionen, som ikke er omfattet af lov om gennemsigtighed og åbenhed i
uddannelserne m.v., er oplyst på institutionens hjemmeside på en lettilgængelig måde.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Klager
Efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren kan klager over en institutions afgørelser efter denne lov og
regler fastsat i medfør heraf indbringes for ministeren.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage og om fremgangsmåden herved, herunder klagefrist.
Afgørelser om tildeling af særlige tilskud til institutionens udgifter til elever med behov for specialpædagogisk
bistand, jf. § 40, stk. 1, kan eleven indbringe for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om
Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen.
Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes for ministeren.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan dog fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelsen, i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om
adgangen til at klage og fremgangsmåden herved.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser og territoriale bestemmelser
Ikrafttræden
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2.
Institutionerne påbegynder udbuddet af forberedende grunduddannelse med uddannelsesstart den 1. august 2019 eller snarest
derefter.
Oprettelse af institutioner for forberedende grunduddannelse
(Udelades)
Stk. 2-6.
(Udelades)
Stk. 7.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af åbningsbalancen for institutioner oprettet efter stk. 1.
Stk. 8.
(Udelades)
De første bestyrelser
For hver institution oprettet efter § 59, stk. 1, nedsættes efter de regler herom, som børne- og undervisningsministeren
fastsætter i den midlertidige vedtægt, jf. stk. 2, med virkning fra den 1. september 2018 eller snarest derefter en bestyrelse ud
fra de krav om sammensætning og udpegningsret, som følger af § 11, stk. 2 og 3, og § 12, stk. 2-4. Medarbejderrepræsentanter efter
§ 12, stk. 3, udpeges i forening af de relevante faglige organisationer i dækningsområdet. Udpegning sker blandt alle ansatte på
produktionsskoler, der skal sammenlægges med institutionen, og institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., der skal overdrage aktiver, passiver m.v. til institutionen efter § 59. Disse
medarbejderrepræsentanters funktion ophører, når medarbejderne på de nye institutioner har udpeget repræsentanter efter § 12, stk.
3. Elevtilforordnede efter § 12, stk. 4, udpeges, når alle deltagere og elever ved produktionsskoler, der skal sammenlægges med
institutionen, og institutioner omfattet af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.,
der skal overdrage aktiver, passiver m.v. til institutionen efter § 59, er kendt for en given institution.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter for hver institution en midlertidig vedtægt, som gælder, indtil der er fastsat og
godkendt en vedtægt i overensstemmelse med § 2, stk. 5. I perioden, indtil institutionens leder er ansat og tiltrådt, jf. § 18,
varetager bestyrelsens formand funktionen som institutionens leder.
Stk. 3.
Den første bestyrelse iværksætter og gennemfører ud over de opgaver, der i øvrigt påhviler bestyrelsen efter denne lov, de
forberedelser, der er nødvendige, for at institutionen kan påbegynde udbuddet af forberedende grunduddannelse med uddannelsesstart
den 1. august 2019 eller snarest derefter.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om den første bestyrelses nedsættelse og virksomhed og om
kompetenceforholdet mellem bestyrelser og produktionsskoler, voksenuddannelsescentre m.v.
Ansatte, der overføres til institutioner for forberedende grunduddannelse
Institutioner for forberedende grunduddannelse overtager fra eksisterende institutioner m.v., som har uddannelse eller
aktivitet, som forberedende grunduddannelse skal træde i stedet for, det personale, som er knyttet til sådan uddannelse eller
aktivitet. Børne- og undervisningsministeren fastlægger retningslinjer og en proces herfor under inddragelse af de berørte
institutioner og det berørte personales faglige organisationer.
Stk. 2.
De pligter og rettigheder, der følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, finder anvendelse for det
i stk. 1 nævnte personale.
Stk. 3.
Tjenestemænd overgår til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.
Bestemmelsen i § 62 finder anvendelse for disse tjenestemænd.
Tjenestemænd, der er ansat ved en afgivende institution, jf. § 59, overgår til ansættelse ved institutionen for
forberedende grunduddannelse på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår, der er reguleret i tjenestemandslovgivningen
og i lovgivningen om kommunalreformen. Beslutning om afskedigelse af en overført tjenestemand og suspension, iværksættelse af
tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål efter
tjenestemandslovens regler træffes af institutionen.
Stk. 2.
Tjenestemanden har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af overgang til en institution for forberedende
grunduddannelse og har pligt til at underkaste sig de forandringer i tjenesteforretningernes omfang og beskaffenhed, som følger af
denne sammenlægning.
Stk. 3.
Institutionen for forberedende grunduddannelse afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for
tjenestemænd, herunder eventuelle udgifter til ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn.
Stk. 4.
Klage over en institution for forberedende grunduddannelses beslutning, jf. stk. 1, kan af vedkommende tjenestemand indbringes for
børne- og undervisningsministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål. Klagen skal være indgivet inden 4 uger efter
institutionens meddelelse af beslutningen. § 57 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
I tilfælde af en institution for forberedende grunduddannelses ophør afholdes eventuelle udgifter til ventepenge eller
rådighedsløn til de i stk. 1 nævnte tjenestemænd af statskassen, hvis den ophørende institution ikke har midler til at afholde
udgiften.
Stk. 6.
Staten afholder udgiften til pension til de i stk. 1 nævnte tjenestemænd og deres efterladte, jf. dog stk. 7 og 8.
Stk. 7.
Til de i stk. 1 nævnte tjenestemænd, som afskediges på grund af arbejdsmangel eller uegnethed, afholder den enkelte institution
for forberedende grunduddannelse pensionsudgiften, indtil den pensionerede bliver 63 1/2 år. Det samme gælder udgiften til
førtidspension til de pågældende tjenestemænd, indtil de bliver 63 1/2 år, hvis de efter den 1. august 2019 fratræder som led i en
frivillig fratrædelsesordning.
Stk. 8.
For de i stk. 1 nævnte tjenestemænd indbetaler institutionerne for forberedende grunduddannelse pensionsbidrag til staten efter de
for statsinstitutioner til enhver tid gældende regler.
Territoriale bestemmelser
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 279 af 26. marts 2019 (Bestyrelsessammensætning)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2, træder i kraft den 1. maj 2022.
Lov nr. 1052 af 30. juni 2020 (Reform af udligningssystemet)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 15
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2020 og har virkning fra og med tilskudsåret 2021.
Stk. 2-5.
(Udelades)
Stk. 6.
Oplysninger om tidligere opholdskommune, når denne kommune har den generelle betalingsforpligtelse, som ved lovens ikrafttræden er
registreret i CPR efter § 29 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, bevares i CPR.
Lov nr. 693 af 24. maj 2022 (Særlige pasnings- og undervisningsmuligheder til fordrevne børn og unge fra Ukraine)4) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.5)
Stk. 2.
§ 11, stk. 3, 3. pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 8, 2. og 3. pkt., overskriften før § 22 b, § 22 b, overskriften før § 22 c, § 22
c, § 27 c, stk. 2, 2. pkt., § 44 a, stk. 6, § 80, stk. 2, 2. pkt., § 81 b, stk. 4, og § 87, stk. 2, 2. pkt., i dagtilbudsloven som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-9, § 5, stk. 6, 6. pkt., og stk. 8, § 11 a, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og § 22 a i
folkeskoleloven som affattet ved denne lovs § 2, § 1, stk. 8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. som affattet ved denne lovs § 3, § 1, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse som
affattet ved denne lovs § 4, § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse som affattet ved denne
lovs § 5 og § 1, stk. 4, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som affattet ved denne lovs § 6 ophæves den 17.
marts 2024, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan, hvis udlændinge- og integrationsministeren i medfør af § 3, stk. 2, i lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fastsætter regler om, at opholdstilladelse forlænges til den 17.
marts 2025, fastsætte, at ophævelsen af § 11, stk. 3, 3. pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 8, 2. og 3. pkt., overskriften før § 22 b,
§ 22 b, overskriften før § 22 c, § 22 c, § 27 c, stk. 2, 2. pkt., § 44 a, stk. 6, § 80, stk. 2, 2. pkt., § 81 b, stk. 4, og § 87,
stk. 2, 2. pkt., i dagtilbudsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-9, § 5, stk. 6, 6. pkt., og stk. 8, § 11 a, stk. 1, 4.
pkt., og stk. 2, 4. pkt., og § 22 a i folkeskoleloven som affattet ved denne lovs § 2, § 1, stk. 8, i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. som affattet ved denne lovs § 3, § 1, stk. 6, i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse som affattet ved denne lovs § 4, § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse som affattet ved denne lovs § 5 og § 1, stk. 4, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som
affattet ved denne lovs § 6 udskydes til den 17. marts 2025.
Børne- og Undervisningsministeriet, den 14. juni 2022
P.M.V.
Ole Hvilsom Larsen
/ Henrik Thode
Officielle noter
-
§ 1, stk. 2, nr. 5, ophæves den 17. marts 2024, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, medmindre ophævelsen udskydes
til den 17. marts 2025, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, eller andet bestemmes ved lov.
-
Lovændringen vedrører § 11, stk. 3.
-
Lovændringen vedrører § 44.
-
Lovændringen vedrører § 1, stk. 2, nr. 5.
-
Lov nr. 693 af 24. maj 2022 er bekendtgjort i Lovtidende den 25. maj 2022.