Gældende
Seneste:
LBK nr 146 af 14/02/2024
Ministerium:
Børne- og Undervisningsministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeBekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde
Kapitel 2 Institutionernes
oprettelse og nedlæggelse
Kapitel 3 Kapacitetsstyring m.v.
Kapitel 4 Institutionernes ledelse
Kapitel 5 Tilskud til
institutionerne m.v.
Kapitel 6 Tilskud til elever og
kursister samt
deltagerbetaling
Kapitel 7 Tilsyn
Kapitel 8 Særlige institutioner
Kapitel 9 Forskellige bestemmelser
Kapitel 10 Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v.
Herved bekendtgøres lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.
467 af 9. maj 2023, med de ændringer, der følger af § 1, nr. 2-17, i lov nr. 1355 af 29. november 2023.
Den ændring, der følger af § 1, nr. 1, i lov nr. 1355 af 29. november 2023, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den
træder i kraft den 1. juli 2026, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 1355 af 29. november 2023.
Den ændring, der følger af § 1, nr. 3, i lov nr. 880 af 21. juni 2022, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen
efterfølgende er ophævet, jf. § 3, nr. 1, i lov nr. 1355 af 29. november 2023.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
Loven omfatter institutioner, der er godkendt af børne- og undervisningsministeren til at udbyde og varetage uddannelsen
til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, gymnasial
enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) samt almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne. Private institutioner for gymnasial uddannelse er ikke omfattet af loven.
Stk. 2.
Institutionerne kan af børne- og undervisningsministeren godkendes til at udbyde anden gymnasial ungdomsuddannelse og
voksenuddannelse. Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at de institutioner, der er nævnt i stk. 1, kan udbyde International Baccalaureate
(IB).
Stk. 4.
Institutionen skal i sit samlede virke under et og i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner medvirke til at sikre et
nationalt sammenhængende og effektivt uddannelsessystem, herunder opfyldelse af nationale uddannelses- og institutionspolitiske
mål.
Stk. 5.
Institutionerne er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Institutionernes styrelse reguleres i en
vedtægt, som institutionens bestyrelse fastsætter.
Stk. 6.
Institutionens navn godkendes af børne- og undervisningsministeren og fastsættes i vedtægten.
Stk. 7.
Institutionens vedtægt skal offentliggøres på institutionens hjemmeside på internettet sammen med datoerne for bestyrelsens
vedtagelse, børne- og undervisningsministerens fastsættelse, jf. § 3, stk. 1, 2. pkt., eller godkendelse, jf. § 3, stk. 3, 3.
pkt., § 6, stk. 2, 5. pkt., og § 7, stk. 2, og offentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved
offentliggørelsen.
Stk. 8.
Institutioner, der er nævnt i stk. 1, kan efter overenskomst med en eller flere kommunalbestyrelser varetage undervisning af
elever i 7.-9. og 10. klasse med ophold efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, jf.
§ 22 a, stk. 1, i lov om folkeskolen. Institutioner med ledig kapacitet skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen stille
kapaciteten til rådighed herfor.1)
En institution kan efter aftale med en eller flere andre institutioner omfattet af § 1, stk. 1, og institutioner omfattet
af lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om erhvervsakademier for
videregående uddannelser, lov om maritime uddannelser, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om institutioner
for forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte
administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte regler herom.
Stk. 2.
For institutionens aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter § 36 tilsvarende anvendelse.
Kapitel 2
Institutionernes oprettelse og nedlæggelse
Børne- og undervisningsministeren kan oprette en ny institution, hvis den indgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen
af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner. Børne- og undervisningsministeren fastsætter institutionens
vedtægt.
Stk. 2.
For institutioner, der er omfattet af loven, kan ministeren fastsætte regler om vedtægternes indhold i en af ministeren udstedt
standardvedtægt.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en privat institution for gymnasial uddannelse overgår til at være en
selvejende institution inden for den offentlige forvaltning efter denne lov, hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Ministeren
kan fastsætte vilkår for godkendelsen. Ministeren godkender vedtægten ved overgangen til selvejende institution inden for den
offentlige forvaltning.
Børne- og undervisningsministeren kan godkende oprettelse af kostafdelinger ved institutioner for uddannelsen til almen
studentereksamen, hvis der efter ministerens skøn er behov herfor. Nedlæggelse af kostafdelinger kan kun ske efter børne- og
undervisningsministerens beslutning og efter høring af institutionens bestyrelse. På en kostafdeling med elever på uddannelsen til
almen studentereksamen kan tillige optages kursister fra et hf-kursus tilknyttet samme institution.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om optagelsen og fordelingen af kostelever og om elevbetalingen for
kostophold.
Børne- og undervisningsministeren kan efter høring af institutionens bestyrelse nedlægge en institution, hvis der ikke
længere er behov for institutionen, eller hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte
sin virksomhed.
Stk. 2.
Ministeren kan fastsætte vilkår for nedlæggelsen af en institution.
Stk. 3.
Ophører en institution, tilfalder institutionens nettoformue statskassen, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Ophører en sammenlagt institution, der er godkendt efter denne lov, jf. § 6, stk. 1, i hvilken der indgår en institution for
erhvervsrettet uddannelse (bortset fra social- og sundhedsskoler), anvendes den del af nettoformuen opgjort på
sammenlægningsdatoen, der hidrører fra institutionen for erhvervsrettet uddannelse, i overensstemmelse med reglerne i § 3, stk. 1
og 2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. For den øvrige del af nettoformuen gælder bestemmelsen i stk. 3.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter stk. 3 og 4.
Sammenlægning og spaltning af institutioner
Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere af de institutioner, der er
omfattet af § 1, stk. 1, og bestyrelsen for en eller flere institutioner for erhvervsrettet uddannelse godkende, at to eller flere
af institutionerne sammenlægges til én institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love. Reglerne om
uddannelserne og tilskud til uddannelserne følger reglerne i de pågældende uddannelseslove. Børne- og undervisningsministeren
beslutter, efter hvilken institutionslov den sammenlagte institution godkendes. Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden
likvidation ved overdragelse af deres aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser til den fortsættende institution.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en institution godkende en spaltning af institutionen.
Ved spaltningen overdrages aktiver, passiver, rettigheder og forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede
selvejende uddannelsesinstitutioner. Endvidere kan en bestyrelse tage beslutning om en spaltning, ved hvilken institutionen
overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til en eller flere bestående eller nye selvejende uddannelsesinstitutioner.
Børne- og undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov de involverede institutioner godkendes. Ministeren godkender den
sammenlagte eller spaltede institutions vedtægt.
Stk. 3.
Det er en betingelse for at opnå godkendelse efter stk. 1 og 2, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker
indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den fortsættende eller modtagende institution skal der optages
bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestemmelser, som
sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke ophører ved
sammenlægningen eller spaltningen.
Stk. 4.
Sammenlægning og spaltning efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om sammenlægning og spaltning af institutioner, herunder regler, efter hvilke
kapitel 15 i selskabsloven med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2.
Ved en sammenlægning af institutioner, i hvilken et voksenuddannelsescenter indgår, påser børne- og
undervisningsministeren ved oprettelsen af institutionen, at sagkundskaben vedrørende det voksenpædagogiske miljø er repræsenteret
i bestyrelsen for den sammenlagte institution.
Stk. 2.
Ved etablering eller ophør af en institutions varetagelse af opgaven som voksenuddannelsescenter godkender ministeren
institutionens vedtægtsbestemmelser.
Kapitel 3
Kapacitetsstyring m.v.
- Børne- og undervisningsministeren sikrer kapacitet til de almengymnasiale uddannelser i et sådant omfang, at alle
ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i lov om de gymnasiale uddannelser, kan optages, og at alle, der
har påbegyndt en almengymnasial uddannelse, kan fuldføre denne.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter den samlede kapacitet på landsplan og for de fem regioner opdelt på de fire
gymnasiale ungdomsuddannelser og pre-ib og efter indstilling fra institutionerne og i samarbejde med regionerne de enkelte
institutioners eller afdelingers kapacitet for hver enkelt gymnasial uddannelse og pre-ib på den pågældende institution eller
afdeling, jf. dog stk. 4. Større kapacitetstilpasninger i nedadgående retning på enkeltinstitutioner eller afdelinger skal ske
gradvis.
Stk. 3.
Hver institution, hvis institutionen ikke har afdelinger, eller hver afdeling skal mindst have en kapacitet på 84 elever. Børne-
og undervisningsministeren kan fastsætte minimumskapaciteten til færre elever, hvis det vurderes at være nødvendigt for at
opretholde tilstrækkelig uddannelsesdækning i et geografisk område, herunder i andre geografiske områder. På institutioner eller
afdelinger med flere gymnasiale uddannelser opgøres minimumskapaciteten samlet for de gymnasiale uddannelser.
Stk. 4.
Regionsrådet kan om nødvendigt hæve en institutions eller afdelings kapacitet med en eller flere elevpladser.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om koordinering af undervisningstilbuddet i bestemte fag, der er nødvendige
for optagelse til videregående uddannelse, samt pålægge institutionerne at oprette undervisning i sådanne fag.
Stk. 6.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om kapacitetsfastsættelsen, herunder om procedure og regionsrådets
tildeling af kapacitet efter stk. 4.
Uanset bestemmelser i denne lov om fastsættelse af institutioners kapacitet kan følgende institutioner ikke optage
elever i 1. g eller på 1. hf til skoleåret 2022/23 på de angivne udbud af gymnasial uddannelse:
-
Herlev Gymnasium og HF på den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen og den 2-årige uddannelse til hf-eksamen.
-
Hvidovre Gymnasium og HF på den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen.
-
Høje-Taastrup Gymnasium på den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen, dog undtaget særligt tilrettelagte forløb, jf. §
33 b, og op til 32 elever i SAFE-klasser, institutionen har etableret.
-
Viby Gymnasium på den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren yder et særtilskud til institutioner omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Bestyrelsen for en institution omfattet af stk. 1 skal udarbejde en udviklingsplan for anvendelsen af særtilskuddet, jf. stk. 2.
Udviklingsplanen skal dække hele den 3-årige periode, hvortil der udbetales tilskud. Udviklingsplanen, der skal godkendes af
børne- og undervisningsministeren, skal senest den 1. april 2022 sendes til Børne- og Undervisningsministeriet.
Børne- og undervisningsministeren godkender den stedlige placering af uddannelsessteder for uddannelsen til almen
studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen, jf. § 11.
Stk. 2.
Nedlægges et uddannelsessted, hvor uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen eller
uddannelsen til hf-eksamen udbydes, kan børne- og undervisningsministeren pålægge en institution at optage alle eller en del af de
elever eller kursister, som har påbegyndt uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen
eller uddannelsen til hf-eksamen på det nedlagte uddannelsessted.
Regionsrådets opgaver
Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser,
herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet og kapaciteten på uddannelserne, med henblik på, at der er et
tilstrækkeligt og varieret uddannelsestilbud til alle unge og voksne i regionen. Regionsrådet koordinerer endvidere fordelingen af
elever på uddannelsen til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, uddannelsen til merkantil studentereksamen og
uddannelsen til teknisk studentereksamen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er
godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private institutioner for gymnasial uddannelse.
Stk. 2.
Regionsrådet skal i samarbejde med alle voksenuddannelsescentre i regionen koordinere indsatsen, herunder for så vidt angår den
stedlige placering af udbuddet i regionen og kapaciteten, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt og varieret
voksenuddannelsestilbud til alle. Voksenuddannelsescentre og andre udbydere af almen voksenuddannelse, forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, bortset fra private institutioner for gymnasial uddannelse, skal
samarbejde med regionsrådet om koordineringen.
Stk. 3.
Med henblik på at understøtte regionens udviklingsstrategi kan regionsrådet efter ansøgning fra en godkendt institution, jf. § 1,
stk. 1, yde formåls- og tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling
af fag, valgfag og mere specialiserede studieretninger til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i § 13, stk. 2, og til almen
voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne samt tilskud til udvikling af en institution
i et landdistrikt eller udkantsområde. På Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen.
Regionsrådet afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om den stedlige placering i regionen af nye
uddannelsessteder for uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til
hf-eksamen, hf-enkeltfag og uddannelsen til international baccalaureate.
Stk. 2.
Regionsrådet afgiver efter høring af den berørte institution indstilling til børne- og undervisningsministeren om, hvorvidt en
institution eller en afdeling bør nedlægges, hvis den efter iværksættelse af en genopretningsplan, jf. § 53 a, de efterfølgende 2
år ikke har opnået en andel af førsteprioritetsansøgere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte
kapacitet til den eller de pågældende uddannelser.
Regionsrådet kan godkende en institution efter denne lov til, at institutionen eller en afdeling under institutionen er
et profilgymnasium. Til et profilgymnasium kan ansøgere, der er relevante for profilen, opnå forrang til at få reserveret en
foreløbig plads på institutionen eller afdelingen som profilelev. En institution eller en afdeling skal have en særlig stærk
faglig profil for at blive godkendt som profilgymnasium. Regionsrådet kan ved godkendelsen og løbende fastsætte og ændre et loft
over institutionens eller afdelingens andel af profilelever. Regionsrådet kan tilbagekalde en godkendelse efter 1. pkt.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte et loft over andelen af profilelever på en institution eller afdeling, ændre
loftet over andelen af profilelever, som regionsrådet har fastsat, suspendere optaget af profilelever på institutionen eller
afdelingen i et eller flere år eller tilbagekalde institutionens godkendelse som profilgymnasium.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler for institutionernes ansøgning og regionsrådets godkendelse til
profilgymnasium, herunder om kriterier og vilkår for godkendelse, loft for antal profilelever, tilbagekaldelse af godkendelse,
krav til faglige rammer og frister.
Elevfordeling
Styrelsen for It og Læring indhenter til brug for elevfordeling oplysninger på individniveau om personnummer,
institutionsnummer, uddannelse, klassetrin, klassebetegnelse, tilrettelæggelsen af elevens undervisningsforløb og start- og
slutdato hos institutionen og oplysninger om cpr-id, navn, beskyttelse af navn og adresse, registrerede forældre og adresse hos
Det Centrale Personregister og Danmarks Adresseregister.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte oplysninger, som er nødvendige for regionernes opgaver i henhold til §§ 11 a, 11 c, 11 j, 11 k og 12,
videregives til regionerne.
Styrelsen for It og Læring stiller som databehandler en central it-understøttet fordelingsmekanisme, Den Koordinerede
Tilmelding til Gymnasiale Ungdomsuddannelser, til rådighed for regionerne til brug for fordeling af ansøgere til de 3-årige
uddannelser til almen, merkantil og teknisk studentereksamen, den 2-årige uddannelse til hf-eksamen og pre-ib. Styrelsen for It og
Læring udvikler og driver fordelingsmekanismen på regionernes vegne. Regionerne er dataansvarlige for behandlingen af de indlæste
personoplysninger i fordelingsmekanismen og kan i opgaveløsningen bl.a. behandle ansøgernes personnumre med henblik på en entydig
identifikation.
Stk. 2.
Styrelsen for It og Læring handler som databehandler alene efter dokumenteret instruks fra regionerne, for så vidt angår
fordelingsmekanismen. Styrelsen skal sikre, at it-løsningen for systemet til elevfordeling opfylder forordningens krav til
databeskyttelse gennem design og databeskyttelse gennem standardindstillinger.
Stk. 3.
Styrelsen for It og Læring skal efter anmodning fra regionerne give tilstrækkelige oplysninger til, at regionerne kan påse, at der
er truffet de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.
Stk. 4.
Styrelsen for It og Læring fastsætter efter forhandling med Danske Regioner nærmere regler om regionernes opgaver og ansvar som
dataansvarlige, jf. stk. 2, og om styrelsens opgaver og ansvar som databehandler.
Ansøgerne fordeles i fordelingsmekanismen, jf. stk. 2-4 og § 11 h. Førsteprioritetsønsker søges imødekommet før
andenprioritetsønsker, som søges imødekommet før tredjeprioritetsønsker, som søges imødekommet før fjerdeprioritetsønsker, mens
fjerdeprioriteter og efterfølgende prioriteter er sidestillede.
Stk. 2.
Ansøgere kan opnå forrang til at blive optaget på en gymnasial ungdomsuddannelse på en bestemt institution eller afdeling, hvis
ansøgerne har angivet institutionen eller afdelingen som deres førsteprioritet, og i visse tilfælde, hvis ansøgerne har angivet
institutionen eller afdelingen som deres andenprioritet. Ansøgere, som får forrang, kan få reserveret plads på en institution
eller afdeling forud for øvrige ansøgere med samme prioritet, jf. regler fastsat i medfør af stk. 4.
Stk. 3.
For ansøgere, som ikke får opfyldt et prioriteret ønske, må der højst være en transporttid på 45 minutter hver vej.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om procedure, forrang for visse elevgrupper og opgørelse af
transporttid.
Alle ansøgere, som har prioriteret en institution eller afdeling som førsteprioritet, får reserveret en plads på
institutionen eller afdelingen, hvis institutionen eller afdelingen ikke har flere førsteprioritetsansøgere, end institutionen
eller afdelingen har kapacitet til at optage. Hvis en institution eller afdeling har flere førsteprioritetsansøgere, end den har
kapacitet til, får en ansøger, der har kortere transporttid fra bopælen til institutionen eller afdelingen, reserveret en
foreløbig plads forud for en ansøger med længere transporttid. Hvis to eller flere ansøgere har samme transporttid og der ikke er
kapacitet til at reservere plads til dem alle på institutionen eller afdelingen, bliver der trukket lod om, hvilke ansøgere der
får reserveret plads på institutionen eller afdelingen. Ansøgere, som ikke får reserveret en foreløbig plads på deres
førsteprioritet, fordeles så vidt muligt til en plads på et efterfølgende prioriteret uddannelsesønske, jf. § 11 g, stk. 2. 2. og
3. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved fordeling af ansøgere til efterfølgende prioriteter.
Stk. 2.
Ansøgere, som ikke får reserveret plads på et af deres uddannelsesønsker, jf. stk. 1, får reserveret plads på den uddannelse,
ansøgeren har ønsket som førsteprioritet, på en institution eller afdeling med ledig kapacitet, hvor ansøgeren vil få kortest
transporttid fra bopælen til institutionen eller afdelingen, dog inden for maksimalt 45 minutter, jf. § 11 g, stk. 4. Børne- og
undervisningsministeren kan beslutte, at der ikke skal fordeles ansøgere til en institution eller afdeling efter 1. pkt.
Regionsrådet i den region, hvor ansøgeren har bopæl, fordeler de ansøgere, som ikke er blevet fordelt i den centrale
fordelingsmekanisme efter § 11 h.
Stk. 2.
Regionsrådet fordeler ansøgerne, jf. stk. 1, til en af ansøgeren prioriteret institution eller afdeling med ledig kapacitet i den
af ansøgeren prioriterede rækkefølge. Hvis der ikke er plads på en institution eller afdeling, jf. 1. pkt., skal regionsrådet
fordele ansøgerne til den uddannelse, den enkelte ansøger har ønsket som førsteprioritet, på den institution eller afdeling med
ledig kapacitet, hvor ansøgeren har kortest transporttid fra bopælen til institutionen eller afdelingen. Regionsrådet kan kun
placere ansøgeren efter 2. pkt. på en institution eller afdeling inden for maksimalt 45 minutters transporttid. Hvis der ikke er
plads på en institution eller afdeling, jf. 1.-3. pkt., skal regionsrådet hæve kapaciteten på den uddannelse, ansøgeren har ønsket
som førsteprioritet, på den institution eller afdeling, hvor ansøgeren får kortest transporttid fra bopælen til institutionen
eller afdelingen. Regionsrådet kan dog i særlige tilfælde hæve kapaciteten på en anden institution eller afdeling inden for
maksimalt 45 minutters transporttid. Regionsrådet samarbejder med naboregionerne om fordelingen af ansøgerne, hvis de nærmeste
institutioner eller afdelinger fra ansøgerens bopæl ligger i en tilstødende region.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår regionsrådet kan hæve kapaciteten på en anden
institution eller afdeling end den, hvor ansøgeren har kortest transporttid, jf. stk. 2, 4. pkt.
Regionsrådet i den region, hvor ansøgeren har bopæl, fordeler til og med første hele uge af november de ansøgere, hvis
ansøgning ikke er indgået i fordelingsrunden efter §§ 11 h og 11 j, og de ansøgere og elever, som bliver optaget på eller skifter
til en gymnasial uddannelse frem til og med første uge af november. 1. pkt. gælder dog ikke for ansøgere og elever, som bliver
optaget efter § 14 eller § 14 b3) i lov om de gymnasiale uddannelser.
Stk. 2.
Fordelingen nævnt i stk. 1 skal ske inden for rammerne af institutionernes eller afdelingernes kapacitet til en af ansøgerens
eller elevens prioriterede uddannelsesønsker eller til den uddannelse, ansøgeren eller eleven har ønsket som førsteprioritet, på
en institution eller afdeling inden for 45 minutters transporttid. Regionsrådet kan hæve kapaciteten på en institution eller
afdeling, hvis det er nødvendigt eller i ganske særlige tilfælde for at tildele disse ansøgere og elever plads. Regionsrådet
samarbejder med naboregionerne om fordelingen af ansøgerne og eleverne, hvis de nærmeste institutioner eller afdelinger fra
ansøgerens og elevens bopæl ligger i en tilstødende region.
Efter anmodning fra en ansøger eller forældremyndighedens indehaver genoptager regionsrådet sin behandling af ansøgningen
med henblik på vurdering af, om der er grundlag for at give ansøgeren helt eller delvis medhold. Anmodning om genoptagelse skal
indgives, senest 10 kalenderdage efter at afgørelsen om den foreløbige plads er modtaget.
Stk. 2.
Regionsrådets afgørelse om den foreløbige plads kan af ansøgeren eller forældremyndighedens indehaver påklages til børne- og
undervisningsministeren. Påklage kan ikke ske, før genvurdering som nævnt i stk. 1 har fundet sted. Klagen efter 1. pkt. skal
indgives senest 10 kalenderdage efter afgørelsens modtagelse til det regionsråd, der har truffet afgørelsen.
Stk. 3.
Regionsrådet skal, hvis regionsrådet ikke imødekommer klagen fuldt ud, senest 6 kalenderdage efter klagens indgivelse videresende
klagen til børne- og undervisningsministeren. Klagen skal ved videresendelsen til børne- og undervisningsministeren være ledsaget
af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens afgørelse, og en udtalelse fra regionsrådet med bemærkninger
til sagen og de anførte klagepunkter.
Stk. 4.
Når regionsrådet videresender klagen til børne- og undervisningsministeren, sender regionsrådet samtidig en kopi af sin udtalelse
til ansøgeren eller forældremyndighedens indehaver med en frist for at afgive bemærkninger til børne- og undervisningsministeren
på 5 dage fra modtagelsen.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren kan træffe afgørelse om fastholdelse af regionsrådets afgørelse, om ændring af afgørelsen til
fordel for ansøgeren eller om hjemvisning af sagen til regionsrådets fornyede behandling.
Stk. 6.
Børne- og undervisningsministeren kan efterprøve retlige spørgsmål.
Institutionen kan ikke anvende ventelister for ansøgere, der ikke er optaget på eller har fået reserveret plads på
institutionen, med henblik på efterfølgende tildeling af plads. Dette gælder også for ansøgere, der er elever på andre gymnasiale
institutioner. 1. og 2. pkt. gælder ikke særligt tilrettelagte forløb, jf. § 33 b i denne lov og § 15 c i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse.
Samarbejder mellem institutioner
De institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen i
regionen, samarbejder gennem de i § 14, stk. 1 og 2, nævnte samarbejder med regionsrådet og med andre institutioner, som udbyder
de i stk. 2 nævnte uddannelser i regionen om den i § 10, stk. 1, nævnte koordinering.
Stk. 2.
Koordineringen omfatter:
-
Uddannelsen til almen studentereksamen.
-
Uddannelsen til hf-eksamen.
-
Uddannelsen til merkantil studentereksamen.
-
Uddannelsen til teknisk studentereksamen.
-
Grundforløbene i erhvervsuddannelserne.
En institution, der udbyder den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen, uddannelse til merkantil studentereksamen
eller uddannelse til teknisk studentereksamen eller den 2-årige uddannelse til hf-eksamen, skal indgå i et eller flere
gymnasiesamarbejder med andre institutioner, der udbyder en af disse uddannelser. En institution omfattet af lov om private
institutioner for gymnasiale uddannelser med udbud af den 3-årige uddannelse til almen studentereksamen eller den 2-årige
uddannelse til hf-eksamen kan deltage i samarbejdet, i det omfang regionsrådet vurderer, at det er hensigtsmæssigt.
Stk. 2.
Gymnasiesamarbejdet nedsættes af regionsrådet. Institutionerne inddrages i at fastsætte samarbejdets geografiske afgrænsning.
Stk. 3.
Gymnasiesamarbejdet består af 1 eller 2 repræsentanter for regionsrådet og 1 repræsentant for hver institution eller afdeling i
det geografiske område. Regionsrådet har formandskabet for gymnasiesamarbejdet og stiller sekretariatsmæssig betjening til
rådighed.
Stk. 4.
Regionsrådets koordinering skal omfatte koordinering af et tilstrækkeligt og varieret udbud af studieretninger og valgfag og i
øvrigt understøtte regionsrådets koordinering af den samlede indsats, jf. § 10, stk. 1. Herudover fastsætter regionsrådet det
nærmere indhold af gymnasiesamarbejdet.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om gymnasiesamarbejdet og om regionsrådets udøvelse af dets beføjelse efter
stk. 2-4.
Voksenuddannelsescentrene samarbejder med andre voksenuddannelsescentre, institutioner godkendt efter lov om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål
at sikre, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede
uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbuddet af uddannelser.
Stk. 2.
Som led i samarbejdet danner institutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang hvert kvartal og mindst to
gange om året med regionsrådet, jf. § 10, stk. 2.
Kapitel 4
Institutionernes ledelse
Institutionen ledes af en bestyrelse.
Stk. 2.
Bestyrelsen består af 6-10 medlemmer, jf. dog stk. 8. Flertallet af medlemmer skal være udefrakommende, primært fra den enkelte
institutions lokalområde. Bestyrelsernes funktionsperiode er på 4 år og følger normalt valgperioden for kommuner.
Stk. 3.
Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have kompetencer, der bidrager til at fremme institutionens aktuelle og fremadrettede virke.
1 medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. De øvrige udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige
egenskab og skal tilsammen have erfaring med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation og økonomi, herunder
vurdering af budgetter og regnskaber. I bestyrelserne for institutioner for uddannelsen til almen studentereksamen, institutioner
for uddannelsen til 2-årig uddannelse til almen studentereksamen og institutioner for uddannelsen til hf-eksamen skal der være
udefrakommende medlemmer, der har erfaring fra erhvervsliv, grundskolesektor og den videregående uddannelsessektor. I bestyrelsen
for et voksenuddannelsescenter skal der tillige være 1 udefrakommende medlem, der har erfaring fra erhvervsskolesektoren.
Stk. 4.
Af og blandt institutionens medarbejdere udpeges 2 medlemmer til bestyrelsen, af hvilke det ene har stemmeret. Institutionens
elevråd eller kursistråd udpeger 2 medlemmer til bestyrelsen, af hvilke det ene har stemmeret. Eleven eller kursisten, der har
stemmeret, skal være myndig. Medarbejderudpegede bestyrelsesmedlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af
forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.
Stk. 5.
Bestyrelsen vælger en formand blandt de udefrakommende medlemmer.
Stk. 6.
Der kan ydes vederlag til medlemmerne af bestyrelsen, herunder til medlemmer uden stemmeret, efter regler, der fastsættes af
børne- og undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren.
Stk. 7.
Institutionens leder er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 8.
Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde tillade, at bestyrelsen består af mere end 10 medlemmer. Ved
institutionssammenlægninger, i hvilke en institution for erhvervsrettet uddannelse indgår, og som godkendes efter denne lov,
består bestyrelsen i den fortsættende institution af 6-12 medlemmer. I en overgangsperiode på 4-8 år kan børne- og
undervisningsministeren tillade, at den fortsættende institution kan have mere end 12 medlemmer.
Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:
-
Personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen.
-
Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen,
eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til institutionen.
-
Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller for fonde,
selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme til institutionen.
-
Ansatte i ledende stillinger hos personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller i fonde, selskaber, foreninger
eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen.
Stk. 2.
Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 1, nr. 1-4, ikke anvendelse. Børne- og undervisningsministeren fastsætter
regler herom.
Bestyrelsens opgaver
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sit virke.
Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen og godkender efter indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af
institutionens øvrige personale.
Stk. 2.
Bestyrelsen kan fastsætte retningslinjer for lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til i et nærmere bestemt omfang at udøve
beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.
Stk. 3.
Beslutning om suspension af medarbejdere, der er ansat på tjenestemandsvilkår, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning
af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af institutionens bestyrelse.
Bestyrelsens ansvar
Bestyrelsen er over for børne- og undervisningsministeren ansvarlig for institutionens drift, herunder for forvaltningen
af de statslige tilskud.
Stk. 2.
Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra børne- og undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan
ministeren beslutte,
-
at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller
-
at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt.
Stk. 3.
Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kan børne- og undervisningsministeren
beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en
ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.
Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål.
Stk. 2.
Institutionen er forpligtet til at vedligeholde de bygninger, den ejer, på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af
bestyrelsen godkendt flerårig plan og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes byggevirksomhed.
Stk. 3.
Midler, der ikke er nødvendige for institutionens daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller
flere af følgende måder:
-
Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS).
-
I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, KommuneKredit eller andre danske finansieringsinstitutter under
offentligt tilsyn.
-
I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.
-
I værdipapirer fra et EU/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan
sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.
Stk. 4.
Institutionen kan uanset bestemmelsen i stk. 3, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe
likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som institutionen bruger som sin
sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis institutionen derved
opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis institutionen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår
den økonomiske fordel.
Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for institutionen end
sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler
skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.
Søgsmålskompetence
Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført
institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af børne- og undervisningsministeren.
Institutionens leder
Institutionens leder har den daglige ledelse af institutionen og er ansvarlig for institutionens virksomhed over for
institutionens bestyrelse.
Stk. 2.
Institutionens leder påser,
-
at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,
-
at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,
-
at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, og
-
at institutionens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer.
Lederen af en institution, der udbyder uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen
studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen, skal have undervisningskompetence i et eller flere fag inden for den pågældende
uddannelses fagrække, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Hvis en leder ikke har den i stk. 1 nævnte undervisningskompetence, skal undervisningen til almen studentereksamen, 2-årig
uddannelse til almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen organiseres i en afdeling under ledelse af en afdelingsleder,
der har den i stk. 1 nævnte undervisningskompetence, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Ledere af voksenuddannelsescentre, der udbyder uddannelsen til hf-eksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen samt
hf-enkeltfag, og som er ansat før den 1. august 2004, er ikke omfattet af kravene i stk. 1 og 2 om undervisningskompetence.
Pædagogisk råd
Institutionen nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter institutionens leder, afdelingsledere og alle institutionens
lærere.
Stk. 2.
Det pædagogiske råd er rådgivende for institutionens leder.
Stk. 3.
Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden og vælger sin formand.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om pædagogiske råd.
Elevråd og kursistråd
Ved hver institution for uddannelsen til almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen har eleverne ret til at
danne et elevråd, og på institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen og uddannelsen til almen voksenuddannelse
har kursisterne ret til at danne et kursistråd. Elevrådet eller kursistrådet udpeger repræsentanter for eleverne eller kursisterne
til udvalg m.v., som institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for elever/kursister i almindelighed. Dette
gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevers og kursisters deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Børne- og
undervisningsministeren fastsætter regler om valg til elevråd og kursistråd, om rådenes virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse
over for dem.
Stk. 2.
På institutioner, der udbyder flere uddannelser, nedsættes ét elev- eller kursistråd.
Uddannelsesudvalg ved voksenuddannelsescentre
Ved hvert voksenuddannelsescenter nedsætter bestyrelsen et uddannelsesudvalg, der rådgiver centeret i
uddannelsesspørgsmål. Dette gælder også for institutioner, der er dannet ved sammenlægninger, i hvilke der indgår et eller flere
voksenuddannelsescentre, uden at institutionen er godkendt efter denne lov. Udvalget sammensættes af repræsentanter for
arbejdsgivere og arbejdstagere, der repræsenteres ligeligt i udvalget, samt af repræsentanter for driftsoverenskomstparter, der
har mindst to pladser i uddannelsesudvalget. Udvalget kan i øvrigt have medlemmer udpeget af institutionen. Medlemmerne skal have
tilknytning til det geografiske område, som udbuddet af uddannelserne dækker. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler
om udpegning af medlemmer til uddannelsesudvalget.
Kapitel 5
Tilskud til institutionerne m.v.
En institution, der er omfattet af loven, skal i sit virke som selvejende institution være uafhængig, og institutionens
midler må alene komme institutionens formål til gode.
Børne- og undervisningsministeren yder tilskud til fællesudgifter i form af et eller flere grundtilskud, der fastsættes
på de årlige finanslove, og taxametertilskud, der ydes ud fra den enkelte institutions antal årselever, jf. dog stk. 4, og en
takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren yder taxametertilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved
deltagerbetaling. Tilskuddet ydes ud fra den enkelte institutions antal årselever, jf. dog stk. 4, og en takst pr. årselev for
hver af de uddannelser og hver type af undervisning, hvortil tilskud ydes efter denne bestemmelse. Taksten pr. årselev fastsættes
på de årlige finanslove for grupper af uddannelser eller uddannelsesforløb.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren yder taxametertilskud til dækning af institutionernes lokaleforsyningsudgifter på grundlag af
den enkelte institutions antal årselever, jf. dog stk. 4, og en takst pr. årselev. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige
finanslove for grupper af uddannelser og uddannelsesforløb.
Stk. 4.
Kursister med en videregående uddannelse indgår ikke i beregningen af taxametertilskud efter stk. 1-3 til almen voksenuddannelse
og hf-enkeltfag.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at tilskud til forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne
til dækning af undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter kan ydes som en samlet takst pr. årselev for henholdsvis
forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne.
Stk. 6.
Børne- og undervisningsministeren kan yde lån og tilskud til institutioner, der efter ministerens skøn er kommet i en særlig
vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at institutionen følger ministerens krav til omlægning af
institutionens virksomhed med henblik på genopretning af institutionens økonomi.
Stk. 7.
Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud og lån i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af institutioner og i
forbindelse med en institutions overtagelse af elever efter § 9, stk. 2.
Stk. 8.
Der kan på de årlige finanslove fastlægges særlige tilskud, herunder til færdiggørelse af uddannelser og på baggrund af andelen af
frafaldstruede elever.
Stk. 9.
Udbetaling Danmark varetager administrative opgaver af finansiel og regnskabsmæssig karakter vedrørende lån efter stk. 6 og 7.
Stk. 10.
Børne- og undervisningsministeren yder tilskud til pædagogikum, jf. lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, på grundlag af
den enkelte institutions antal årspædagogikumkandidater. Takster pr. årspædagogikumkandidat fastsættes på de årlige finanslove for
en eller flere grupper af uddannelsesforløb.
Stk. 11.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter stk. 1-3, 5-8 og 10, herunder om aktivitetsindberetninger og
udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever efter stk. 1-6 eller årspædagogikumkandidater efter stk. 10 og om tilbagebetaling og
kontrol af udbetalte tilskud.
Stk. 12.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om ydelse af tilskud til de i § 1, stk. 1, nævnte institutioner og kan
herunder i en overgangsperiode fravige bestemmelserne i dette kapitel.
Stk. 13.
Uanset stk. 1-3 kan der på de årlige finanslove fastsættes særskilte takster for fjernundervisning, herunder at der ved
fjernundervisning ikke ydes tilskud til dækning af institutionernes lokaleforsyningsudgifter.
For kursister omfattet af § 2, stk. 2, i avu-loven, som ikke er fyldt 18 år på den første dag af undervisningsmodulet,
betaler bopælskommunen tilskud efter en enhedstakst, der fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2.
Institutionerne modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhængige tilskud eller bevillinger fra Børne-
og Undervisningsministeriet til uddannelse af personer omfattet af stk. 1. Institutioner opkræver ikke deltagerbetaling, jf. § 48,
eller betaling for undervisningsmidler, jf. § 46, stk. 8, jf. § 49, for kursister omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Institutionerne beregner og opkræver betaling af tilskud eller bevilling til uddannelse af de personer, der er nævnt i stk. 1, hos
bopælskommunen på grundlag af antal årskursister efter den takst, jf. stk. 1, der er fastsat i finansloven.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om administration af ordningen, herunder om tilmelding, anvendelse af
tilmeldingsblanket med oplysning om den uddannelsessøgendes personnummer, beregning og opkrævning af betaling, betalingsfrister
samt offentliggørelse af takster.
En institution skal som betingelse for at opnå tilskud til gymnasiale fuldtidsuddannelser sikre, at der fra den første
opgørelse af klassekvotienter maksimalt er en gennemsnitlig klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale
fuldtidsuddannelser, institutionen udbyder.
Stk. 2.
En institution modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhængige tilskud fra Børne- og
Undervisningsministeriet til uddannelse af elever, der er optaget ud over den gennemsnitlige klassekvotient på 28,0 på hvert
klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelsen af den gennemsnitlige klassekvotient på de gymnasiale
fuldtidsuddannelser, herunder om beregningen af klassekvotienten og opgørelsestidspunktet. Ministeren kan endvidere fastsætte
regler om, at en institution i særlige tilfælde uanset stk. 1 og 2 kan have en højere gennemsnitlig klassekvotient end 28,0 på
hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om vilkår for en højere gennemsnitlig klassekvotient.
Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed eller til andre særlige formål
samt til iværksættelse af nye uddannelser ved institutionerne.
Kommuner kan yde tilskud til institutionerne, jf. § 1, stk. 1, til anlægsudgifter ved etablering eller senere udbygning.
Kommuner kan ikke yde tilskud til institutionernes driftsudgifter eller lån til driftsudgifter og anlægsudgifter.
Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelse efter § 1,
stk. 3. Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte
regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.
Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til Københavns Kommunes drift af de sidste tre klassetrin på
europaskolen godkendt efter § 58. Tilskud fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove. Børne- og
undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.
Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der udbyder særligt tilrettelagte forløb på
uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen for elever med nedsat psykisk funktionsevne. Tilskuddet
fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger og opgørelse af aktivitet.
Børne- og undervisningsministeren yder tilskud til de i § 4, stk. 1, nævnte kostafdelinger og fastsætter regler herom.
Børne- og undervisningsministeren kan yde tilskud til dækning af udgiften til individuel kompetencevurdering efter §
27, stk. 1, i avu-loven. Tilskud ydes med en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger og udbetaling
af tilskud, opgørelse af årselever efter stk. 1 samt om tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.
Tilskud kan udbetales forskudsvis.
Statslige tilskud efter denne lov og kommunale tilskud efter § 30 a ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter
til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Fuld deltagerbetaling efter § 47, stk. 1, 3. pkt., eller § 48, stk. 1, 5. pkt.,
omfatter ikke dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som
efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som
institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes statslige tilskud m.v. efter denne lov og
kommunale tilskud efter § 30 a, eller som bruges ved undervisningsaktiviteter, hvor der opkræves fuld deltagerbetaling efter § 47,
stk. 1, 3. pkt., eller § 48, stk. 1, 5. pkt.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om kompensation efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der etableres en
acontoordning for momskompensation til institutionerne.
Inden for deres formål disponerer institutionerne frit over de samlede statslige tilskud efter §§ 30, 31, 33 og 34 og
over øvrige indtægter under et, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse, at institutionerne opfylder de bestemmelser, der gælder for
de enkelte uddannelser og formål, og gennemfører den uddannelsesaktivitet, kostafdelingsaktivitet eller anden aktivitet, som
tilskuddene er betinget af. Institutionerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til institutions- og
undervisningsformål.
Stk. 2.
Tilskud, der efter § 31 er ydet under forudsætning af, at uforbrugte midler tilbagebetales, er ikke omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan pålægge en institution at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de samlede
budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Undervisningsministeriets område overstiger den
flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven. Børne- og undervisningsministeren offentliggør de flerårige
investeringsrammer.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om forvaltningen af investeringsrammen, der fastsættes på de årlige
finanslove, jf. stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til institutionerne stille vilkår, der fremmer formålet i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Institutionen anvender ved udbud og efterfølgende kontraktindgåelser klausuler om uddannelses- og praktikaftaler eller
offentliggør senest ved kontraktindgåelsen på institutionens hjemmeside på internettet sin begrundelse for at undlade dette.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om forpligtelsen efter stk. 1, herunder om, hvilke udbud der er omfattet af
forpligtelsen.
Børne- og undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om tilskud til de statslige
selvejende institutioners virksomhed efter § 30, stk. 1-3 og 5-9, om institutionernes budget- og bevillingsmæssige forhold og om
udbetaling af tilskud til institutionerne. Institutionerne er omfattet af statens selvforsikringsordning.
Institutionen skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår,
herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen.
Børne- og undervisningsministeren kan fastlægge minimums- og maksimumsrammer for den tilskudsudløsende tilgang til
uddannelserne.
Regnskab og revision
Institutionernes regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende
resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og institutionens leder. I forbindelse
med indsendelse af årsregnskab til Børne- og Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og
love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen, jf. § 17, stk. 1.
Stk. 2.
Institutionerne skal efter anmodning fra børne- og undervisningsministeren indberette investeringsbudgetter og regnskabstal, jf. §
37, stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Institutionernes regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Endvidere udpeger bestyrelsen for institutionen en intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til
at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor.
Bestyrelsen underretter Børne- og Undervisningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om skift af intern
revisor.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at
revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 3 nævnte interne revisor. Rigsrevisor
kan pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på
tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 3, 2. pkt., udstedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke
opfylder pligterne som intern revisor.
Stk. 5.
Regnskaberne opstilles efter regler, der fastsættes af børne- og undervisningsministeren. Institutionens regnskabsføring skal være
i overensstemmelse med regler fastsat af børne- og undervisningsministeren. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om
den interne revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.
Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i revisorloven. Bestyrelsen må endvidere ikke
antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som institutionen anvender, eller for fonde,
selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Børne-
og undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.
Stk. 2.
Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf,
eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan børne- og undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for
en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.
Kapitel 6
Tilskud til elever og kursister samt deltagerbetaling
Tilskud til specialpædagogisk bistand
Børne- og undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til elever og kursister, der
efter lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser, lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af
realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) og
lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne skal have tilbud om specialpædagogisk bistand.
Stk. 2.
Handicappede elever, der er optaget på uddannelser godkendt efter § 1, stk. 3, eller på de sidste tre klassetrin af europaskolen
godkendt efter § 58, og som har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom.
Børne- og undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til specialpædagogisk bistand.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om administration af de særlige tilskud efter stk. 1 og 2, herunder om
ansøgning, indhentede sagkyndige udtalelser, tildeling, udbetaling, udbetaling af forskud til og tilbagebetaling fra
institutionerne samt refusion af udgifter, som institutionerne har afholdt i overensstemmelse med tildelingen.
Ansøgning om tilskud til specialpædagogisk bistand, jf. § 44, skal indgives til Børne- og Undervisningsministeriet ved
anvendelse af den digitale løsning, som ministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Uddannelsesinstitutionen skal på
tilsvarende vis modtage afgørelser og meddelelser vedrørende ansøgningen digitalt. Elever og kursister skal modtage afgørelser og
meddelelser m.v. vedrørende ansøgningen digitalt.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, at ansøgning om tilskud til specialpædagogisk bistand og
modtagelse af afgørelser herom og meddelelser i øvrigt kan ske på anden vis end ved digital selvbetjening, hvor særlige forhold
gør sig gældende.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indretning og administration af den digitale løsning, herunder om
-
indhold og udformning af ansøgninger,
-
frister for indgivelse af ansøgninger,
-
frister for indgivelse af oplysninger og
-
frister for udbetalinger af støtte.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af digital signatur og anden sikker personidentifikation.
Børne- og undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 44, stk. 2 og 3, til institutionerne stille krav
om, at institutionerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud
om specialpædagogisk bistand efter lov om de gymnasiale uddannelser og lov om erhvervsuddannelser, og handicappede elever, der er
optaget på uddannelser godkendt efter § 1, stk. 3, eller på de sidste tre klassetrin af Europaskolen godkendt efter § 58, og som
har behov for specialpædagogisk bistand, anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og
tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand.
Stk. 2.
Elever, der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes forpligtelse til at anvende centralt
koordinerede indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.
Tilskud til undervisning i udlandet
Børne- og undervisningsministeren kan til elever i de gymnasiale uddannelser med bopæl i Danmark, der har gennemført
første år af uddannelsen til uddannelsen til almen studentereksamen, uddannelsen til merkantil studentereksamen eller uddannelsen
til teknisk studentereksamen, give tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlandet, der sigter mod en tilsvarende
international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Tilskuddet udgør pr. år et beløb fastsat på
de årlige finanslove, dog højst den faktiske betaling for undervisningen.
Stk. 2.
Indehavere af forældremyndigheden over eleven eller eleven, hvis den pågældende ikke er undergivet forældremyndighed, skal
umiddelbart før ansøgningstidspunktet have haft fast ophold i Danmark i en sammenhængende periode på 2 år. Tilskud kan ikke gives,
hvis forældremyndighedens indehavere er udsendt i udenrigstjenesten eller ansat ved De Europæiske Fællesskaber.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om administrationen af de i stk. 1 nævnte tilskud og om betingelser for, at
elever kan modtage tilskud, herunder om ansøgning, frister for ansøgning, tilskudsperiode, studieaktivitet og tilskuddets
størrelse, udbetaling og tilbagebetaling.
Deltagerbetaling m.v.
Undervisningen på selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, der udbyder uddannelsen til almen
studentereksamen, den 2-årige uddannelse til almen studentereksamen og uddannelsen til hf-eksamen, er vederlagsfri, jf. dog stk.
8.
Stk. 2.
Elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning efter § 67, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, kan afkræves betaling for
egen rejse, eget ophold og egen forplejning i forbindelse med dette udlandsophold. Der kan ikke kræves betaling af eleverne for
udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Hjælp til afholdelse af omkostninger, der er forbundet med
undervisningen i udlandet, skal komme samtlige deltagere til gode, medmindre der er tale om rabatter, legater el. lign., der efter
givers bestemmelse er ydet til bestemte af deltagerne. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte maksimum for det beløb, en
elev kan afkræves for et udlandsophold.
Stk. 3.
Elever og kursister kan afkræves betaling for deltagelse i ekskursioner m.v., jf. § 60 i lov om de gymnasiale uddannelser, der
indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes
deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser el. lign. skal komme samtlige deltagere til gode.
Stk. 4.
Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning og højst udgør 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn
pr. deltager, er omfattet af børne- og undervisningsministerens regler om mødepligt. En elev eller kursist kan ikke udelukkes fra
deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling.
Stk. 5.
Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 50 kr.
(1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev/kursist, og skolen skal tilbyde alternativ
undervisning til elever/kursister, der ikke deltager.
Stk. 6.
Det i stk. 4 og 5 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10.
Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen efter afrunding
giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af børne- og undervisningsministeren.
Stk. 7.
De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af institutionen stilles til rådighed for eleverne og
kursisterne uden betaling, jf. dog stk. 8.
Stk. 8.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at elever og kursister i begrænset omfang selv anskaffer
undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for institutionens
elever og kursister eller for grupper af elever og kursister på institutionen.
Hf-enkeltfagskursister skal for alle fag betale for at deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende skal betale
for at gå til prøve bortset fra ved gymnasial supplering og enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen som led i
supplerende overbygningsforløb på uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. dog § 47 a. Børne- og undervisningsministeren
fastsætter regler om deltagerbetalingen, herunder om deltagerbetalingens størrelse, og om oplysninger, der skal gives i
forbindelse med tilmelding. Institutionen opkræver fuld deltagerbetaling for kursister med en videregående uddannelse. Ved fuld
deltagerbetaling forstås en betaling, der svarer til taxametertilskuddene og den almindelige deltagerbetaling.
Stk. 2.
Til kursister, som får udstedt bevis for en samlet enkeltfagseksamen, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1, med fradrag
af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens
voksenuddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke for kursister med en videregående uddannelse.
Stk. 3.
Til hf-enkeltfagskursister, som får udstedt bevis for bestået prøve i hvert fag i en fagpakke, der er adgangsgivende til
mellemlange videregående uddannelser, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1, for de fag, der indgår i fagpakken, med
fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens
voksenuddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke for kursister med en videregående uddannelse.
Stk. 4.
Til hf-enkeltfagskursister, der er optaget til skoleundervisning i en erhvervsuddannelses hovedforløb med eux, tilbagebetales
deltagerbetalingen, jf. stk. 1, for hf-enkeltfag på C-niveau, der indgår i adgangsgrundlaget til hovedforløbet med eux, og som er
færdiggjort efter den 1. juli 2014, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens
uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af deltagerbetalingen, herunder om krav til dokumentation
som betingelse for tilbagebetalingen, og om tilbagebetaling til enkeltfagskursister, der får udstedt bevis for bestået prøve i
hvert fag i en fagpakke.
Stk. 6.
Indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag, jf. stk. 1, er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og
prøver. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fravigelse af 1. pkt. for kursister, der er omfattet af § 1,
stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
For kursister på gymnasiale suppleringskurser (gsk) og supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere
forberedelseseksamen, jf. § 65, stk. 2 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser, er undervisningen vederlagsfri, såfremt
undervisningen er påbegyndt senest den 1. oktober i det kalenderår, der er 2 år efter det kalenderår, hvor den adgangsgivende
eksamen er afsluttet. Undervisningen med tilhørende prøver skal være afsluttet, senest 1 år efter at undervisningen er påbegyndt.
Stk. 2.
For kursister på gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (gif), jf. § 65, stk. 4, i lov om de gymnasiale uddannelser, er
undervisningen vederlagsfri.
Stk. 3.
For kursister på gsk, for hvem undervisningen ikke er vederlagsfri, jf. stk. 1, fastsætter børne- og undervisningsministeren
regler om deltagerbetalingen, herunder om deltagerbetalingens størrelse, og om oplysninger, der skal gives i forbindelse med
tilmelding.
Kursister på almen voksenuddannelse skal for alle fag betale for at deltage i undervisning og prøver, og selvstuderende
skal betale for at gå til prøve. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om deltagerbetalingen og om, hvilke
oplysninger der skal gives i forbindelse med tilmelding. Deltagerbetalingen udgør 110 kr. pr. fag for kernefagene, jf. § 5, stk.
1, i avu-loven. Deltagerbetalingen udgør 1.100 kr. pr. fag for øvrige fag. For kursister med en videregående uddannelse opkræves
dog fuld deltagerbetaling for alle fag, jf. § 47, stk. 1, 3. og 4. pkt.
Stk. 2.
De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres hvert år med virkning fra den 1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende
finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 10.
Reguleringen sker på grundlag af det på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding. Når reguleringen efter afrunding
giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af børne- og undervisningsministeren.
Stk. 3.
Indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag, jf. stk. 1, er en betingelse for at kunne deltage i undervisning og
prøver. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om fravigelse af 1. pkt. for kursister, der er omfattet af § 1,
stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m.
Stk. 4.
Til kursister, som får udstedt bevis for bestået prøve på social- og sundhedsuddannelsens trin 1 som erhvervsuddannelse for voksne
eller den pædagogiske assistentuddannelse som erhvervsuddannelse for voksne, tilbagebetales deltagerbetalingen efter stk. 1 med
fradrag for tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens
voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilbagebetaling af deltagerbetalingen, herunder om krav til
dokumentation som betingelse for tilbagebetalingen.
Bestemmelserne i § 46, stk. 7 og 8, gælder tilsvarende for kursister på almen voksenuddannelse.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om, at kursister, der modtager efterløn eller en aldersbetinget
pension, og som ikke eller kun i mindre omfang har arbejdsmarkedstilknytning, og som deltager i almen voksenuddannelse eller
hf-enkeltfag, og som ikke er omfattet af § 30, stk. 4, skal betale en deltagerbetaling, der er højere end den, andre kursister
skal betale efter regler fastsat i henhold til § 47, stk. 1, eller efter § 48, stk. 1. Forhøjelsen af deltagerbetalingen
fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren skal for kursister omfattet af regler fastsat i henhold til stk. 1 nedsætte en eller flere
takster pr. årselev, som er fastsat på de årlige finanslove, for de taxametertilskud, der ydes efter § 30, stk. 1-3, med det
beløb, hvormed deltagerbetalingen er forhøjet for de pågældende kursister.
Stk. 3.
Regler fastsat efter stk. 1 og takstnedsættelse efter stk. 2 kan tidligst have virkning for undervisningsforløb, der påbegyndes 1
måned efter bekendtgørelsens offentliggørelse i Lovtidende.
Kapitel 7
Tilsyn
Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med institutionerne.
Stk. 2.
Finder børne- og undervisningsministeren, at en institutions virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller de regler
eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til institutionen om at ændre den
pågældende virksomhed.
Hvis det af revisionsprotokollen for en institution fremgår, at der er sket lovovertrædelser, eller der konstateres
forhold, der strider mod god forvaltningsskik, i forbindelse med forvaltningen af institutionens midler, skal børne- og
undervisningsministeren snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning. Det samme
gælder, hvis ministeren på anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte forhold.
Børne- og undervisningsministeren kan over for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i denne lov eller regler
fastsat i medfør heraf, regler eller aftaler om løn- og ansættelsesvilkår, jf. § 40, indsatsaftaler, jf. § 53, eller ministerens
påbud, jf. § 50, stk. 2, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt
eller delvis. Det samme gælder for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i lov om de gymnasiale uddannelser, avu-loven
eller lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne samt regler fastsat i medfør af disse love eller
børne- og undervisningsministerens påbud efter § 70, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser. Børne- og undervisningsministeren
kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for institutioner, som er begæret erklæret konkurs eller taget under
rekonstruktionsbehandling, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles. Børne- og
undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen
i øvrigt har været fejlagtig.
Stk. 2.
For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.
Børne- og undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at indgå en indsatsaftale med ministeren,
hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig.
Stk. 2.
I indsatsaftalen fastsættes bl.a. mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen og de foranstaltninger, der er nødvendige
for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til afhjælpning af utilstrækkelig kvalitet i undervisning
eller uddannelser i forbindelse med indgåelse af en indsatsaftale.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fratage en institution eller en afdeling af en institution adgangen til at optage elever
efter § 7, stk. 1, nr. 8, § 9, stk. 1, nr. 9, § 11 og § 12, stk. 1 og 3, i lov om de gymnasiale uddannelser og § 5, stk. 2 og 3,
og § 5 a, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, hvis kvaliteten af dens undervisning eller en eller flere af dens uddannelser er
utilstrækkelig og institutionen som følge heraf er pålagt en indsatsaftale med ministeren, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren kan nedlægge en institution, jf. § 5, hvis den ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de
fastsatte mål i den med ministeren indgåede indsatsaftale, jf. stk. 1 og 2. Ministeren kan endvidere træffe afgørelse om
sammenlægning eller spaltning af en institution. Ved sammenlægning eller spaltning af institutionen i medfør af denne bestemmelse
udøver ministeren på bestyrelsens vegne de beføjelser, som bestyrelsen har i medfør af § 6.
Stk. 6.
Nedlægges, sammenlægges eller spaltes en institution i medfør af stk. 5, kan børne- og undervisningsministeren pålægge en eller
flere andre institutioner at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den nedlagte,
sammenlagte eller spaltede institution.
Børne- og undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at udarbejde en genopretningsplan, hvis
institutionen eller en afdeling under institutionen i 3 på hinanden følgende år ikke har opnået en andel af
førsteprioritetsansøgere på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet til den pågældende gymnasiale
uddannelse.
Stk. 2.
Genopretningsplanen skal indeholde konkrete mål og indsatser for genopretningen.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan efter høring af regionsrådet, jf. § 11, stk. 2, nedlægge en institution eller en afdeling,
hvis institutionen eller afdelingen senest 2 år efter genoprettelsesplanens iværksættelse ikke har opnået førsteprioritetsansøgere
til den pågældende gymnasiale uddannelse på mindst halvdelen af institutionens eller afdelingens fastsatte kapacitet.
Stk. 4.
Nedlægges en institution eller en afdeling i medfør af stk. 3, kan børne- og undervisningsministeren pålægge en eller flere
institutioner at optage alle eller en del af de elever, som har påbegyndt deres uddannelse på den nedlagte institution eller
afdeling.
Oplysninger til ministeren
Børne- og undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra institutionerne, herunder ved institutionsbesøg, om
uddannelserne, elever, kursister, personale, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler, institutionernes
drift i øvrigt og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 17, til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber,
gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Ministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk
form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger. Børne- og
undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at institutionerne eller grupper af institutioner skal anvende fælles
administrative systemer sammen med andre institutioner. Ministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan ved institutionernes anvendelse af forskellige administrative systemer fastsætte krav
hertil.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionerne og Børne- og
Undervisningsministeriet og mellem institutionerne og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Børne-
og Undervisningsministeriets lovgivning, herunder om anvendelse af digital signatur. Børne- og undervisningsministeren kan
endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionerne og brugerne af disse institutioner, herunder om
anvendelse af digital signatur.
Institutionerne skal sikre, at informationer om institutionerne på en lettilgængelig måde er oplyst på institutionernes
hjemmesider på internettet. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 2.
Udbud af hf-enkeltfag, almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne skal annonceres
offentligt. Børne- og undervisningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutionerne at anvende et fælles informationssystem ved
annoncering af udbud efter 1. pkt.
Klager
Efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren kan klager over en institutions afgørelser indbringes for
ministeren.
Stk. 2.
Klage over et voksenuddannelsescenters prøver og bedømmelse af prøver kan indbringes for børne- og undervisningsministeren.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om klage efter stk. 2, herunder om klagefrist.
Afgørelser truffet af styrelsen om tildeling af tilskud til ekstraudgifter til elever og kursister med behov for
specialpædagogisk bistand, jf. § 44, stk. 3, kan af eleven eller kursisten indbringes for Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, inden 4 uger efter at
vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen.
Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage
over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.
Kapitel 8
Særlige institutioner
Børne- og undervisningsministeren kan tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium,
og at Københavns Kommune i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium eller som en særskilt institution opretter og driver en
europaskole.
Stk. 2.
Bestemmelserne i denne lov finder tilsvarende anvendelse for gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, hvis gymnasieafdelingen
drives af Københavns Kommune.
Stk. 3.
For europaskolens sidste tre klassetrin finder § 46, stk. 4-8, §§ 50-55, § 56, stk. 1, og § 57 i denne lov og, for så vidt angår
ordensregler, § 43 i lov om de gymnasiale uddannelser tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
For europaskolens første ti klassetrin finder § 3, stk. 2, 2. pkt., § 12, stk. 2, § 50, stk. 1, nr. 1, og stk. 2-9, og § 52 i lov
om folkeskolen tilsvarende anvendelse.
Stk. 5.
For hver elev, der er på de første ti klassetrin på europaskolen, betaler bopælskommunen den faktiske udgift forbundet med elevens
undervisning. Betalingsforpligtelsen udløses for elever, der den 5. september i et givet skoleår er optaget på europaskolen, og
som har folkeregisteradresse i en anden kommune end Københavns Kommune. Bopælskommunens betalingsforpligtelse udløses alene for
elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager tilskud fra EU. Betalingsforpligtelsen gælder for hele skoleåret.
Stk. 6.
Afgørelser og beslutninger, der træffes af bestyrelsen for den samlede institution, af den enkelte institutions bestyrelse, hvis
der er tale om organisatorisk adskilte institutioner, jf. stk. 1, eller af Borgerrepræsentationen vedrørende de første ti
klassetrin på europaskolen, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser om henvisning til eller afslag på
specialundervisning kan dog efter bestemmelserne i lov om folkeskolen indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Børne-
og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre afgørelser kan indbringes for ministeren.
Stk. 7.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om driften af gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium og europaskolen,
herunder regler, som fraviger bestemmelserne i denne lov.
Stk. 8.
Børne- og undervisningsministeren kan efter høring af Københavns Kommune fastlægge et kapacitetsloft for europaskolens sidste tre
klassetrin.
Sorø Akademis Skole er en statsinstitution under Børne- og Undervisningsministeriet.
(Ophævet)
Kapitel 9
Forskellige bestemmelser
Børne- og undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en selvejende institution inden for den
offentlige forvaltning på Bornholm fravige loven med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde og sammenlægning af
institutioner for videregående uddannelser og for ungdoms- og voksenuddannelser på Bornholm.
Børne- og undervisningsministeren kan efter forhandling med transportministeren bemyndige Bygningsstyrelsen til at
varetage administrationen af de bygninger, huslejekontrakter og leasingkontrakter, som Børne- og Undervisningsministeriet den 1.
januar 2007 overtager fra amtskommunerne, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Bornholms Regionskommune, jf. § 12 i lov nr. 590
af 24. juni 2005.
Frikommuneforsøg iværksat efter § 9 i lov om frikommuner m.v. kan af kommunalbestyrelsen i vedkommende frikommune
forlænges indtil udgangen af skoleåret 2018/19. De oprindelig fastsatte vilkår gælder fortsat for forsøget.
Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde og for en tidsbegrænset periode godkende en institution til
udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne.
Stk. 2.
Godkendelse til udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne forudsætter, at der er indgået en partnerskabsaftale med en
institution for erhvervsrettet uddannelse, der ligger i samme geografiske område, og som er godkendt til udbud af og har aktivitet
på den pågældende uddannelse. I partnerskabsaftalen fastsættes, hvordan det lokale uddannelsesudvalg på den omfattede institution
for erhvervsrettet uddannelse skal fungere for udbuddet.
Stk. 3.
§ 11 finder tilsvarende anvendelse for udbud af grundforløb i erhvervsuddannelserne.
Stk. 4.
Hvor tilskud til uddannelsen ikke følger af denne lov, følger de af lov om erhvervsuddannelser og lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen af udbuddet, herunder partnerskabsaftalen.
Stk. 6.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om partnerskabsaftaler.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 62 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende med henblik på at forberede bygningsovertagelsen.
Stk. 3-6.
(Udelades)
Stk. 7.
Følgende love og bestemmelser ophæves:
-
Lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af 27. oktober 2005.
-
Lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 27. oktober 2005.
Stk. 8.
Regler fastsat med hjemmel i de i stk. 7 nævnte love forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat med hjemmel i denne
lov eller ophæves.
Stk. 9.
Undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af åbningsbalancen for en amtskommunal institution, der ved lovens
ikrafttræden udbyder uddannelsen til studentereksamen (stx), uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf) eller almen
voksenuddannelse, herunder om indholdet af åbningsbalancen for en institution, som efter undervisningsministerens beslutning den
- januar 2007 inddrages i en institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 14, stk. 4, i lov nr. 590 af 24. juni 2005.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 289 af 15. april 2009 (Udvidelse af udbuddet af International Baccalaureate (IB))4) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2009.
Stk. 2.
Institutioner, der ved lovens ikrafttræden er godkendt til at udbyde International Baccalaureate (IB), opretholder denne
godkendelse.
Lov nr. 634 af 16. juni 2014 (Bedre og mere attrative erhvervsuddannelser m.v.)5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
Stk. 4.
Lovens § 4, nr. 1-7 og 10, og §§ 6 og 9 træder i kraft den 1. august 2015.
Stk. 5.
(Udelades)
§ 11
Stk. 1-4.
(Udelades)
Stk. 5.
Lovens § 9 ikke finder anvendelse for kursister, der påbegynder almen voksenuddannelse før den 1. august 2015.
Stk. 6-14.
(Udelades)
Lov nr. 693 af 24. maj 2022 (Særlige pasnings- og undervisningsmuligheder til fordrevne børn og unge fra Ukraine)6) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.7)
Stk. 2.
§ 11, stk. 3, 3. pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 8, 2. og 3. pkt., overskriften før § 22 b, § 22 b, overskriften før § 22 c, § 22
c, § 27 c, stk. 2, 2. pkt., § 44 a, stk. 6, § 80, stk. 2, 2. pkt., § 81 b, stk. 4, og § 87, stk. 2, 2. pkt., i dagtilbudsloven som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-9, § 5, stk. 6, 6. pkt., og stk. 8, § 11 a, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2, 4. pkt., og § 22 a i
folkeskoleloven som affattet ved denne lovs § 2, § 1, stk. 8, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen
voksenuddannelse m.v. som affattet ved denne lovs § 3, § 1, stk. 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse som
affattet ved denne lovs § 4, § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om institutioner for forberedende grunduddannelse som affattet ved denne
lovs § 5 og § 1, stk. 4, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som affattet ved denne lovs § 6 ophæves den 17.
marts 2024, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan, hvis udlændinge- og integrationsministeren i medfør af § 3, stk. 2, i lov om midlertidig
opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine, fastsætter regler om, at opholdstilladelse forlænges til den 17.
marts 2025, fastsætte, at ophævelsen af § 11, stk. 3, 3. pkt., stk. 6, 2. pkt., og stk. 8, 2. og 3. pkt., overskriften før § 22 b,
§ 22 b, overskriften før § 22 c, § 22 c, § 27 c, stk. 2, 2. pkt., § 44 a, stk. 6, § 80, stk. 2, 2. pkt., § 81 b, stk. 4, og § 87,
stk. 2, 2. pkt., i dagtilbudsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1-9, § 5, stk. 6, 6. pkt., og stk. 8, § 11 a, stk. 1, 4.
pkt., og stk. 2, 4. pkt., og § 22 a i folkeskoleloven som affattet ved denne lovs § 2, § 1, stk. 8, i lov om institutioner for
almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. som affattet ved denne lovs § 3, § 1, stk. 6, i lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse som affattet ved denne lovs § 4, § 1, stk. 2, nr. 5, i lov om institutioner for forberedende
grunduddannelse som affattet ved denne lovs § 5 og § 1, stk. 4, 2. pkt., i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som
affattet ved denne lovs § 6 udskydes til den 17. marts 2025.
Lov nr. 880 af 21. juni 2022 (Kapacitetsfastsættelse og elevfordeling på de gymnasiale ungdomsuddannelser)8) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 3, og § 2, nr. 8, træder i kraft den 1. juli 2026.
Stk. 3.
(Udelades)
Stk. 4.
Loven finder ikke anvendelse for kapacitetsfastsættelse og for ansøgninger til skoleåret 2022/23. Kapacitetsfastsættelsen og
ansøgningerne skal behandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren kan for skoleåret 2023/24 beslutte, at elevfordeling efter loven ikke finder anvendelse helt
eller delvis, hvis særlige forhold gør det nødvendigt. De hidtil gældende regler finder i så fald anvendelse.
Lov nr. 157 af 11. februar 2023 (Afstandszoner i skoleåret 2023/24 og afskaffelse af tilskudsloft for elever på private
gymnasier)9), som ændret ved § 4 i lov nr. 1355 af 29. november 2023, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 15. februar 2023, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
§ 11 l i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr.
1, ophæves den 1. december 2023.
Lov nr. 1355 af 29. november 2023 (Afskaffelse af forældreindkomst som kriterium for elevfordeling m.v.)10) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. december 2023, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2026.
Børne- og Undervisningsministeriet, den 14. februar 2024
P.M.V.
Ole Hvilsom Larsen
/ Henrik Thode
Officielle noter
-
§ 1, stk. 8, ophæves den 1. august 2024, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 75 af 22. januar 2024, medmindre ophævelsen udskydes til
den 17. marts 2025, jf. § 7, stk. 3, i lov nr. 693 af 24. maj 2022, eller andet bestemmes ved lov.
-
§ 8 nyaffattes den 1. juli 2026, jf. § 1, nr. 1, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 1355 af 29. november 2023.
-
§ 14 b i i lov om de gymnasiale uddannelser er ikke sat i kraft. Tidspunktet for ikrafttræden fastsættes af børne- og
undervisningsministeren, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 880 af 21. juni 2022, som ændret ved § 3, nr. 4, i lov nr. 1355 af 29.
november 2023.
-
Lovændringen vedrører § 1, stk. 3, § 33, § 44, stk. 2 og 3, § 57, stk. 1, og § 60.
-
Lovændringen vedrører § 48, stk. 4 og 5.
-
Lovændringen vedrører § 1, stk. 8.
-
Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 25. maj 2022.
-
Lovændringen vedrører § 8, stk. 2-4 og 6, § 8 b, § 10, stk. 1, 2. pkt., §§ 11 a-12 a, § 13, stk. 1, § 14, § 30, stk. 8, og § 53
a. Ændringen af § 8 er efterfølgende er ophævet, jf. § 3, nr. 1, i lov nr. 1355 af 29. november 2023.
-
Lovændringen vedrører § 11 l.
-
Lovændringen vedrører § 8 b, §§ 11 a, 11 b, 11 d-11 i, § 11 j, stk. 1, og § 11 k. Ændringen af § 8, der træder i kraft den 1.
juli 2026, jf. § 5, stk. 2, i lov nr. 1355 af 29. november 2023, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse.