Gældende
Seneste:
LBK nr 232 af 01/03/2024
Ministerium:
Erhvervsministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeBekendtgørelse af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Afsnit I Generelle bestemmelser
Kapitel 1 Anvendelsesområde
Kapitel 2 Definitioner
Afsnit II Tilladelse og virksomhed
m.v.
Kapitel 3 Tilladelse og ansøgning
Kapitel 4 Tilknyttede agenter og
anden tilladt virksomhed
Kapitel 5 Grænseoverskridende
virksomhed
Afsnit III God skik m.v. og
aktionærrettigheder
Kapitel 6 God skik m.v.
Kapitel 7 Aktionærrettigheder
Afsnit IV Ejerforhold samt styring
og ledelse m.v.
Kapitel 8 Ejerforhold
Kapitel 9 Ledelse
Kapitel 10 Styring og indretning
Kapitel 11 Aflønning
Kapitel 12 Videregivelse af
fortrolige oplysninger
Afsnit V Kapital- og
likviditetsforhold
Kapitel 13 Solvens og likviditet
Kapitel 14 Midlernes anbringelse
Kapitel 15 Koncernregler og
konsolidering m.v.
Afsnit VI Årsrapport og revision
Kapitel 16 Årsrapport og revision
Afsnit VII Indgreb eller ophør m.v.
Kapitel 17 Sammenlægning og ophør
Kapitel 18 Tidlig indgriben
Kapitel 19 Krisehåndtering
Kapitel 20 Afviklingsplanlægning
Kapitel 21 Nedskrivning og
konvertering af
kapitalinstrumenter og
nedskrivningsegnede
forpligtelser
Afsnit VIII Tilsyn m.v.
Kapitel 22 Tilsyn
Kapitel 23 Tavshedspligt
Kapitel 24 Parter, frister,
kommunikation og afgift
Afsnit IX Straffe-,
ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
m.v.
Kapitel 25 Straffebestemmelser
Kapitel 26 Delegations- og
klagebestemmelser
Kapitel 27 Offentliggørelse
Afsnit X Ikrafttrædelsesbestemmelser,
overgangsbestemmelser
m.v.
Kapitel 28 Ikrafttræden m.v.
Kapitel 29 Overgangsbestemmelser
m.v.
Kapitel 30 Ændringer i anden
lovgivning
Kapitel 31 Færøerne og Grønland
Bilag 1 Investeringsservice,
investeringsaktiviteter
og accessoriske
tjenesteydelser
Bilag 2 Finansielle instrumenter
Bilag 3 Beregninger vedrørende
krav om
nedskrivningsegnede
passiver og subordination
Bilag 4 DIRECTIVE (EU) 2019/2034
OF THE EUROPEAN
PARLIAMENT AND OF THE
COUNCIL
Bekendtgørelse af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter1)
Herved bekendtgøres lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter med de ændringer,
der følger af § 13 i lov nr. 2382 af 14. december 2021, § 10 i lov nr. 568 af 10. maj 2022, § 6 i lov nr. 570 af 10. maj 2022, § 3
i lov nr. 409 af 25. april 2023, § 7 i lov nr. 480 af 12. maj 2023 og § 4 i lov nr. 1546 af 12. december 2023.
Afsnit I
Generelle bestemmelser
Kapitel 1
Anvendelsesområde
Generelle regler om anvendelsesområdet
Loven finder anvendelse på fondsmæglerselskaber og virksomhed omfattet af §§ 2-9, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§§ 67, 75-78, 80, 81, 94, 97, 101-103, 105-107, 109-113, 120-124, 128 og 129 og regler udstedt i medfør heraf finder ikke
anvendelse på fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 236 eller opfylder betingelserne i artikel 1, stk. 2 og 5, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Stk. 3.
Kapitel 18-21 finder kun anvendelse på fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i
bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter.
For fondsmæglerselskaber, der ikke har opfyldt alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne
fondsmæglerselskaber, men som efterfølgende opfylder betingelserne, vil kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør
af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne
fondsmæglerselskaber, efter en periode på 6 måneder fra den dato, hvor betingelserne er opfyldt, ikke længere finde anvendelse.
Kravene ophører kun med at finde anvendelse efter perioden nævnt i 1. pkt., hvis et fondsmæglerselskab i denne periode fortsat har
opfyldt alle betingelserne for klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab uden afbrydelse og
fondsmæglerselskabet har underrettet Finanstilsynet herom.
Stk. 2.
Fondsmæglerselskaber, der fastslår, at de ikke længere opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes
forbundne fondsmæglerselskaber, skal underrette Finanstilsynet herom og overholde kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt
i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes
forbundne fondsmæglerselskaber. Kravene skal opfyldes senest 12 måneder efter den dato, hvor klassificeringsvurderingen fandt
sted.
Stk. 3.
Kravene fastsat i §§ 67, 80, 81, 94, 105, 107 og 109-112 i denne lov for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for
små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, finder anvendelse for fondsmæglerselskaber på individuelt og konsolideret
niveau, jf. dog stk. 4. Uanset 1. pkt. finder kravene fastsat i denne lov og i regler udstedt i medfør af loven for
fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne
fondsmæglerselskaber, ikke anvendelse for datterselskaber, der er medtaget i en konsolideret situation, og som er etableret i
tredjelande, hvis moderselskabet i Den Europæiske Union over for Finanstilsynet og øvrige kompetente myndigheder i Unionen for
fondsmæglerselskaber i fondsmæglerselskabskoncernen kan godtgøre, at anvendelse af kravene fastsat i denne lov er i strid med
lovgivningen i det tredjeland, hvor disse datterselskaber er etableret.
Stk. 4.
Har Finanstilsynet givet tilladelse til anvendelse af koncernkapitaltesten i artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, finder kravene fastsat i denne lov og i
regler udstedt i medfør af loven for fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for små og ikke indbyrdes forbundne
fondsmæglerselskaber, anvendelse for fondsmæglerselskaber på individuelt niveau.
Øvrige værdipapirhandlere
For pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter omfattet af
bilag 1, finder §§ 28 og 29, § 30, stk. 2, nr. 3, og stk. 4, §§ 45-48, § 95, stk. 1-5 og 7, og §§ 96 og 108 og regler udstedt i
medfør heraf samt kapitel 22-27 anvendelse.
Stk. 2.
For investeringsforvaltningsselskaber og forvaltere af alternative investeringsfonde, der yder investeringsservice omfattet af
bilag 1, finder §§ 45-48, § 95, stk. 1-5 og 7, og §§ 96 og 108 og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 22-27 anvendelse.
Tilknyttede agenter etableret her i landet
For tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, finder § 28, stk. 2 og 3, § 30, stk. 1, stk. 2, nr. 1 og 2, og
stk. 3 og 4, § 232, § 233, stk. 4, og §§ 259 og 262-264 og regler udstedt i medfør af § 46 anvendelse.
Fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede holdingvirksomheder og blandede finansielle holdingvirksomheder
For fondsmæglerholdingvirksomheder finder § 45, stk. 1, kapitel 8, §§ 67 og 71, § 75, stk. 4, §§ 77, 78, 94, 99, 104, 107,
109-114, 128-131, 133, 136 og 138-142, kapitel 16, §§ 182, 183 og 186, § 198, stk. 1, §§ 213, 216, 218, 219, 221-226, 228-230 og
232-235, § 238, stk. 3, § 242, stk. 1, 2 og 4-7, og §§ 244, 247, 248, 253, 259-273, 275 og 287 og regler udstedt i medfør heraf
anvendelse.
Stk. 2.
For blandede holdingvirksomheder finder §§ 131, 138-142, 182, 183 og 186, § 192, stk. 5, nr. 13, § 198, stk. 1, og §§ 213, 216,
218, 219, 221-224, 232, 253, 259-264, 266-273 og 275 anvendelse.
Stk. 3.
For blandede finansielle holdingvirksomheder finder § 75, stk. 4, og §§ 219, 221, 223, 224, 232, 233, 253, 259-264, 266-273 og 275
anvendelse.
EU-/EØS-virksomheder
For filialer af investeringsselskaber, kreditinstitutter og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde
eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, finder §§ 219, 219 a, 221, 223, 229, 232-235, 247, 249-252, 259-274, 277 og 287 anvendelse.
For filialer af investeringsselskaber finder §§ 38 og 40 også anvendelse.
Stk. 2.
Stk. 1 finder også anvendelse på investeringsselskaber og kreditinstitutter, der udøver aktiviteter her i landet gennem
tilknyttede agenter etableret her i landet.
For grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter udøvet her i landet af
investeringsselskaber, kreditinstitutter og administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre
investeringsservice og -aktiviteter i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, finder §§ 219 a, 251, 252, 259 og 262-264 anvendelse. For investeringsselskaber finder § 39 også
anvendelse.
Tredjelandsvirksomheder
For filialer her i landet af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice
og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område, finder §§ 43-48 og 94, § 95, stk. 1, 2 og 7, og §§ 96 og 108 og regler udstedt i medfør
heraf anvendelse. Selskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske aktieselskaber finder også anvendelse.
Stk. 2.
For filialer her i landet af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og
-aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område, og som er meddelt tilladelse af Finanstilsynet i henhold til lov om finansiel virksomhed,
finder §§ 44-48 og 94, § 95, stk. 1, 2 og 7, og §§ 96 og 108 og regler udstedt i medfør heraf anvendelse.
Stk. 3.
Loven finder i øvrigt anvendelse på de i stk. 1 og 2 nævnte filialer med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør.
Stk. 4.
For investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og
-aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område, og som udøver sådan aktivitet her i landet til detailkunder eller kunder, der efter
anmodning kan behandles som professionelle kunder, finder § 42 anvendelse.
For grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske
tjenesteydelser udøvet her i landet af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en
afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om
markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, finder §§ 41, 45-48, 232, 247, 259 og
262-264, § 265, stk. 2 og 3, § 267, stk. 1 og 2, og § 272, stk. 1, og regler udstedt i medfør heraf og i medfør af § 96, stk. 2,
anvendelse.
Stk. 2.
For grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser ydet
eller udført her i landet af kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som
omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for
finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, og som er meddelt tilladelse af Finanstilsynet i
henhold til lov om finansiel virksomhed, finder §§ 45-48, 232, 247, 259 og 262-264, § 265, stk. 2 og 3, § 267, stk. 1 og 2, og §
272, stk. 1, og regler udstedt i medfør af heraf og i medfør af § 96, stk. 2, anvendelse.
Leverandører og underleverandører
For leverandører og underleverandører til outsourcingvirksomheder finder § 232, § 233, stk. 4, og §§ 259 og 262-264
anvendelse.
Kapitel 2
Definitioner
I denne lov forstås ved:
-
Små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber: De fondsmæglerselskaber, der opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
-
Investeringsservice og -aktiviteter: De i bilag 1, afsnit A, anførte servicer og aktiviteter i tilknytning til de i bilag 2
omhandlede instrumenter.
-
Accessoriske tjenesteydelser: De i bilag 1, afsnit B, anførte ydelser.
-
Finansielle instrumenter: De instrumenter, som er oplistet i bilag 2.
-
Investeringsselskab: En udenlandsk juridisk eller fysisk person, hvis faste erhverv eller virksomhed består i at yde eller
udføre investeringsservice og -aktiviteter til tredjemand på et professionelt grundlag.
-
Kreditinstitut: En udenlandsk juridisk person, hvis virksomhed består i at modtage indlån eller andre midler fra
offentligheden, der skal tilbagebetales, og i at yde lån for egen regning.
-
Startkapital: Den kapital, der skal være til stede for at modtage tilladelse som fondsmæglerselskab.
-
Solvensbehov: Det krav, som fastsættes i overensstemmelse med § 120.
-
Solvenskrav: Det krav, som fastsættes i overensstemmelse med § 121.
-
Kapitalgrundlagskrav: Det krav, som er fastsat i tredje del, afsnit I, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
-
Filial: Et andet forretningssted end hovedkontoret, som udgør en ikkeselvstændig del af et fondsmæglerselskab eller et
investeringsselskab, og som yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser i
overensstemmelse med det pågældende fondsmæglerselskabs eller investeringsselskabs tilladelse.
-
Tilknyttet agent: En fysisk eller juridisk person, som på kun ét fondsmæglerselskabs, ét pengeinstituts, ét
realkreditinstituts, ét investeringsselskabs eller ét kreditinstituts betingelsesløse ansvar, for hvis regning der handles over
for kunder eller potentielle kunder, markedsfører investeringsservice og -aktiviteter og accessoriske tjenesteydelser, modtager og
formidler kunders instrukser eller ordrer vedrørende investeringsservice og -aktiviteter eller finansielle instrumenter, placerer
finansielle instrumenter eller rådgiver kunder eller potentielle kunder om sådanne finansielle instrumenter eller tjenesteydelser.
-
Dattervirksomhed: En virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed.
-
Modervirksomhed: En virksomhed, som har en eller flere dattervirksomheder.
-
Koncern: En modervirksomhed med en eller flere dattervirksomheder, jf. § 11.
-
Snævre forbindelser:
a) Direkte eller indirekte forbindelser af den i nr. 15 angivne art,
b) kapitalinteresser, hvorved forstås en virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af
stemmerettighederne eller kapitalen i en virksomhed, eller
c) flere virksomheders eller personers fælles forbindelse, jf. litra a, med en virksomhed.
-
Konsolideret situation: Den situation, der følger af anvendelse af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber i overensstemmelse med artikel 7 på et
moderinvesteringsselskab i Den Europæiske Union, moderinvesteringsholdingselskab i Den Europæiske Union eller blandet finansielt
moderholdingselskab i Den Europæiske Union, som om dette selskab sammen med alle investeringsselskaber, finansieringsinstitutter,
accessoriske servicevirksomheder og tilknyttede agenter i investeringsselskabskoncernen udgjorde et enkelt investeringsselskab.
Med henblik på denne definition finder betegnelserne investeringsselskab, finansieringsinstitut, accessorisk servicevirksomhed og
tilknyttet agent også anvendelse på virksomheder etableret i tredjelande, som, hvis de havde været etableret i Den Europæiske
Union, ville opfylde definitionerne af disse betegnelser.
-
Konsolideret niveau: På basis af den konsoliderede situation.
-
Associeret virksomhed: En virksomhed, i hvilken et fondsmæglerselskab og dets dattervirksomheder besidder kapitalandele og
udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse, men som ikke er en dattervirksomhed af
fondsmæglerselskabet. Et fondsmæglerselskab og dets dattervirksomheder formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis de tilsammen
besidder 20 pct. eller mere af stemmerettighederne.
-
Fondsmæglerholdingvirksomhed: Et finansieringsinstitut, hvis dattervirksomheder udelukkende eller hovedsagelig er
fondsmæglerselskaber eller finansieringsinstitutter, hvoraf mindst én af sådanne dattervirksomheder er et fondsmæglerselskab, og
som ikke er en finansiel holdingvirksomhed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
-
Blandet holdingvirksomhed: En modervirksomhed bortset fra en finansiel holdingvirksomhed, en fondsmæglerholdingvirksomhed, et
kreditinstitut, et fondsmæglerselskab eller en blandet finansiel holdingvirksomhed, hvis dattervirksomheder omfatter mindst ét
fondsmæglerselskab.
-
Blandet finansiel holdingvirksomhed: En ureguleret modervirksomhed, som sammen med sine dattervirksomheder, hvoraf mindst én
er en reguleret enhed med hovedkontor i Den Europæiske Union, og andre enheder udgør et finansielt konglomerat.
-
Fondsmæglerselskabskoncern: En koncern af virksomheder, som består af en modervirksomhed og dens dattervirksomheder eller af
virksomheder, som opfylder betingelserne i artikel 22 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om
årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, og hvoraf mindst et er et
fondsmæglerselskab, og som ikke omfatter et kreditinstitut.
-
Moderfondsmæglerselskab i Den Europæiske Union: Et fondsmæglerselskab i en medlemsstat, der er del af en
fondsmæglerselskabskoncern, og som dattervirksomhed har et fondsmæglerselskab eller et finansieringsinstitut, eller som har
kapitalinteresser i et sådant fondsmæglerselskab eller finansieringsinstitut, og som ikke selv er dattervirksomhed af et andet
fondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse i en medlemsstat, eller en fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandet finansiel
holdingvirksomhed, der er etableret i en medlemsstat.
-
Moderfondsmæglerholdingvirksomhed i Den Europæiske Union: En fondsmæglerholdingvirksomhed i en medlemsstat, der er del af en
fondsmæglerselskabskoncern, og som ikke selv er dattervirksomhed af et fondsmæglerselskab, der er meddelt tilladelse i en
medlemsstat eller af en anden fondsmæglerholdingvirksomhed i en medlemsstat.
-
Blandet finansiel moderholdingvirksomhed i Den Europæiske Union: En modervirksomhed for en fondsmæglerselskabskoncern, som er
en blandet finansiel holdingvirksomhed.
-
Finansieringsinstitut: En virksomhed, som ikke er et kreditinstitut eller et fondsmæglerselskab, og som ikke er et rent
industrielt holdingselskab, og hvis hovedvirksomhed består i at erhverve kapitalandele eller i at udøve en eller flere af
aktiviteterne i punkt 2-12 og 15 i bilag I til EuropaParlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at
udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter, herunder et finansielt holdingselskab, et blandet
finansielt holdingselskab, et investeringsholdingselskab, et betalingsinstitut som defineret i EuropaParlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2015/2366 af 25. november 2015 om betalingstjenester i det indre marked og et porteføljeadministrationsselskab, men
ikke forsikringsholdingselskaber eller blandede forsikringsholdingselskaber som defineret i artikel 212, stk. 1, litra g, i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og
genforsikringsvirksomhed.
-
Kvalificeret andel: En direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 pct. af kapitalen eller stemmerettighederne eller en
andel, som giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på ledelsen af et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed.
-
Reel ejer: Fysisk person, der i sidste ende direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en tilstrækkelig del af de
kvalificerede andele eller stemmerettighederne, eller som udøver kontrol ved hjælp af andre midler.
-
Kapitalinteresser: En virksomheds direkte eller indirekte besiddelse af 20 pct. eller mere af kapitalen eller
stemmerettighederne i en virksomhed.
-
Kapitalandele: Andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter) og i andre virksomheders egenkapital.
-
Systemisk risiko: En risiko for forstyrrelse af det finansielle system, som kan få alvorlige negative konsekvenser for det
finansielle system og realøkonomien.
-
Kompetent myndighed: En offentlig myndighed eller et offentligt organ i en medlemsstat, som er officielt anerkendt og ved
national ret tillagt beføjelse til at føre tilsyn med investeringsselskaber som led i den gældende tilsynsordning i den pågældende
medlemsstat.
-
Hjemland: Et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
hvor den pågældende virksomhed har sit hovedkontor eller vedtægtsmæssige hjemsted.
-
Værtsland: Et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
hvor et investeringsselskab har en filial og yder eller udfører investeringsservice og -aktiviteter, eller en medlemsstat, hvor et
reguleret marked stiller de nødvendige faciliteter til rådighed for at lette adgangen for fjernmedlemmer eller deltagere, der er
etableret i den medlemsstat, til at handle i investeringsselskabets system.
-
Overholdelse af koncernkapitaltest: En modervirksomhed i en fondsmæglerselskabskoncerns opfyldelse af kravene i artikel 8 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
-
Koncerntilsynsførende: En kompetent myndighed med ansvar for tilsynet med, om moderfondsmæglerselskaber i Den Europæiske Union
og fondsmæglerselskaber, som kontrolleres af moderfondsmæglerholdingvirksomheder i Den Europæiske Union eller blandede finansielle
moderholdingvirksomheder i Den Europæiske Union, overholder koncernkapitaltesten.
-
Outsourcingvirksomhed: Et fondsmæglerselskab, som outsourcer aktiviteter til en leverandør.
-
Leverandør: En virksomhed, som varetager outsourcede opgaver for en outsourcingvirksomhed.
-
Videreoutsourcing: En leverandørs outsourcing af opgaver, som denne varetager i henhold til en aftale med en
outsourcingvirksomhed, til en underleverandør og underleverandørens eventuelle videreoutsourcing af opgaverne til næste led i
kæden af underleverandører samt eventuel videreoutsourcing til andre led i kæden af underleverandører.
-
Ledelsesorgan: Det eller de organer i et fondsmæglerselskab, hos en markedsoperatør eller hos en udbyder af
dataindberetningstjenester, som er udpeget i overensstemmelse med national lovgivning, der har beføjelse til at fastlægge enhedens
strategi, målsætninger og generelle ledelsesprincipper, og som fører tilsyn med og overvåger ledelsens beslutningstagning og
omfatter personer, som varetager enhedens daglige ledelse.
-
Ledelsesorgan i dets tilsynsfunktion: Ledelsesorgan, der handler i sin funktion med kontrol og overvågning af ledelsens
beslutningstagning.
-
Øverste ledelse: De fysiske personer, som i et investeringsselskab, hos en markedsoperatør eller hos en udbyder af
dataindberetningstjenester har ledelsesfunktioner, og som over for ledelsesorganet er ansvarlige for enhedens daglige ledelse,
herunder for gennemførelsen af selskabets politikker for distribution af tjenesteydelser og produkter til kunderne og af dets
personalepolitik.
-
Variable løndele: Aflønningsordninger, hvor den endelige aflønning ikke er kendt på forhånd, herunder bonusordninger,
resultatkontrakter, engangsvederlag og andre lignende ordninger, der ikke er en del af den faste løndel.
-
Kønsneutral aflønningspolitik: En aflønningspolitik baseret på lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi uanset
den ansattes køn.
-
Udførelse af ordrer for investorers regning: Indgåelse af aftaler om køb eller salg på investorers vegne af et eller flere
finansielle instrumenter.
-
Handel for egen regning: Handel over egenbeholdningen, som resulterer i handler med et eller flere finansielle instrumenter.
-
Eksponering: Summen af alle mellemværender med en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, der indebærer en
kreditrisiko for fondsmæglerselskabet, og kapitalandele udstedt af kunden eller af en blandt en gruppe af indbyrdes forbundne
kunder. For så vidt angår §§ 88 og 137, undtages følgende mellemværender:
a) Ved valutatransaktioner: Mellemværender, som er opstået i forbindelse med den almindelige afvikling af en transaktion, i et
tidsrum på 48 timer efter at betaling har fundet sted.
b) Ved køb eller salg af omsættelige værdipapirer: Mellemværender, der er opstået i forbindelse med den almindelige afvikling af
en transaktion, i et tidsrum på 5 arbejdsdage efter at betaling har fundet sted eller de omsættelige værdipapirer er leveret,
afhængigt af, hvilken dato der ligger først.
c) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling af omsættelige værdipapirer i en
hvilken som helst valuta og korrespondentbank eller tilbud om clearing, afvikling og deponering af finansielle instrumenter til
kunder: Mellemværender vedrørende forsinket modtagelse af finansiering og andre mellemværender, der opstår som følge af
kundeaktiviteten, og som ikke varer længere end den følgende arbejdsdag.
d) Ved betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearing og afvikling af omsættelige værdipapirer i en
hvilken som helst valuta og korrespondentbank: Intradagmellemværender med institutter, der yder disse tjenester.
-
Derivater: De finansielle instrumenter, som er defineret i bilag 2, nr. 4-10.
-
Struktureret indlån: Indlån som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra c, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger, som skal tilbagebetales fuldt ud ved forfald under anvendelse af
bestemmelser om, at en eventuel rente eller præmie betales eller er i fare efter en formel, der omfatter faktorer såsom et indeks
eller en kombination af indekser, bortset fra indlån med variabel rente, hvis afkast er direkte knyttet til et renteindeks såsom
EURIBOR eller LIBOR, et finansielt instrument eller en kombination af finansielle instrumenter, en råvare eller en kombination af
råvarer eller andre materielle eller immaterielle ikkeomsættelige aktiver eller en valutakurs eller en kombination af
valutakurser.
-
Multilateralt system: Ethvert system eller enhver facilitet, hvor forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i
finansielle instrumenter kan sammenføres.
-
Multilateral handelsfacilitet (MHF): Et multilateralt system, der drives i overensstemmelse med reglerne i kapitel 17, 18, 20,
22 og 23 i lov om kapitalmarkeder.
-
Organiseret handelsfacilitet (OHF): Et multilateralt system, der ikke er et reguleret marked eller en multilateral
handelsfacilitet (MHF).
-
Reguleret marked: Et multilateralt system, der drives eller forvaltes af en markedsoperatør, som inden for systemet og under
iagttagelse af faste regler sætter forskellige tredjeparters købs- og salgsinteresser i finansielle instrumenter i forbindelse med
hinanden eller befordrer dette på en sådan måde, at det medfører indgåelse af en aftale om finansielle instrumenter, der er
optaget til handel efter dette markeds regler eller systemer, og som er meddelt tilladelse og fungerer efter forskrifterne og
afsnit III i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.
-
Markedsplads: Et reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF).
-
Formidler: En virksomhed, som har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter som nævnt i bilag 1,
afsnit A, nr. 4, og som leverer tjenesteydelser i relation til opbevaring og forvaltning af aktier med stemmeret i selskaber, der
har aktier optaget til handel på et reguleret marked.
-
Kapitalforvalter: En virksomhed, som har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter som nævnt i
bilag 1, afsnit A, nr. 4, og som leverer tjenesteydelser i relation til skønsmæssig porteføljepleje vedrørende aktier med
stemmeret i selskaber, der har aktier optaget til handel på et reguleret marked.
-
Rådgivende stedfortræder: En juridisk person, der på et erhvervsmæssigt og kommercielt grundlag analyserer oplysninger fra
børsnoterede selskaber, og, hvis det er relevant, andre oplysninger om de børsnoterede selskaber med henblik på at give investorer
mulighed for at træffe informerede beslutninger i forbindelse med stemmeafgivelse i de pågældende selskaber ved at tilvejebringe
undersøgelser, rådgivning eller anbefalinger, der vedrører udøvelsen af stemmerettigheder.
-
Accessorisk servicevirksomhed: En virksomhed, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast ejendom eller
forvaltning af databehandlingsydelser eller en lignende aktivitet, der har accessorisk karakter i forhold til et eller flere
fondsmæglerselskabers hovedaktivitet.
-
Nedskrivningsegnede forpligtelser: Forpligtelser, der er omfattet af bail-in, og som er omfattet af § 202 eller § 205.
-
Efterstillede nedskrivningsegnede instrumenter: Instrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1
og 2, og artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter.
-
Afviklingsenhed: En virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en afviklingsplan udarbejdet i henhold til § 184, eller
en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en koncernafviklingsplan udarbejdet i henhold til § 186.
-
Afviklingskoncern: En afviklingsenhed og dens dattervirksomheder. En dattervirksomhed er ikke omfattet af en
afviklingskoncern, hvis
a) dattervirksomheden selv er en afviklingsenhed,
b) dattervirksomheden er dattervirksomhed af en anden afviklingsenhed, eller
c) dattervirksomheden er etableret i et tredjeland, medmindre dattervirksomheden indgår i afviklingskoncernen i henhold til
afviklingsplanen.
-
Råvare- og emissionskvotehandler: En virksomhed, hvis hovedaktivitet udelukkende består i at yde eller udføre
investeringsservice og -aktiviteter i relation til råvarederivater, råvarederivataftaler, derivater af emissionskvoter eller
emissionskvoter som omhandlet i nr. 4-7 og 9-11 i bilag 2.
-
Fratrædelsesgodtgørelse: Enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke
a) udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden,
b) udgør rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller kundeklausuler eller
c) følger af præceptiv lovgivning.
Koncerner
En modervirksomhed udgør sammen med en eller flere dattervirksomheder en koncern. En virksomhed kan kun have én direkte
modervirksomhed. Opfylder flere virksomheder et eller flere af kriterierne i § 12, er det alene den virksomhed, som faktisk udøver
den bestemmende indflydelse over virksomhedens økonomiske og driftsmæssige beslutninger, der anses for at være modervirksomhed.
Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger.
Stk. 2.
Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed foreligger, når modervirksomheden direkte eller indirekte gennem en
dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan
påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.
Stk. 3.
Ejer en modervirksomhed ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse,
hvis modervirksomheden har
-
råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,
-
beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale,
-
beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den
bestemmende indflydelse på virksomheden eller
-
råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den
faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden.
Stk. 4.
Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner på kapitalandele, som aktuelt
kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om en virksomhed har bestemmende indflydelse.
Stk. 5.
Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele,
der besiddes af dattervirksomheden selv eller dens dattervirksomheder.
Afsnit II
Tilladelse og virksomhed m.v.
Kapitel 3
Tilladelse og ansøgning
Værdipapirhandlere og tilladelse som fondsmæglerselskab
Virksomheder, der som et fast erhverv eller på et professionelt grundlag yder eller udfører investeringsservice og
-aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, med finansielle instrumenter omfattet af bilag 2, er værdipapirhandlere og skal have
tilladelse som værdipapirhandler, medmindre virksomheden allerede har tilladelse efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk.
2, i lov om finansiel virksomhed. Værdipapirhandlere kan desuden udøve en eller flere af de accessoriske tjenesteydelser omfattet
af bilag 1, afsnit B. Tilladelse til at udøve en eller flere af disse accessoriske tjenesteydelser kan kun gives i tilknytning til
tilladelse til de investeringsservicer og -aktiviteter, der er omfattet af bilag 1, afsnit A. Tilladelsen skal angive de
aktiviteter i bilag 1, som tilladelsen omfatter.
Stk. 2.
Værdipapirhandlere, som ikke har tilladelse efter § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 10, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, er
fondsmæglerselskaber. Fondsmæglerselskaber må kun yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter og accessoriske
tjenesteydelser omfattet af bilag 1, jf. dog §§ 15 og 16.
Stk. 3.
Værdipapirhandlere, Danmarks Nationalbank og Statens Administration samt kreditinstitutter, investeringsselskaber og
administrationsselskaber, der opfylder betingelserne i §§ 5, 38, 39 og 41-43, har eneret til som et fast erhverv eller på et
professionelt grundlag at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, med finansielle
instrumenter omfattet af bilag 2 og med de instrumenter, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 4, stk. 2, i lov om
kapitalmarkeder, jf. dog § 11, stk. 2, og § 95, stk. 2, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v.
Stk. 4.
Stk. 3 finder ikke anvendelse på en virksomheds udførelse af handler med og formidling af værdipapirer, som virksomheden selv
udsteder.
Stk. 5.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke fysiske og juridiske personer ud over de af stk. 2 og 3 omfattede der kan yde
eller udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A.
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag
1, afsnit A, nr. 3 og 6, skal have tilladelse som pengeinstitut efter § 7 i lov om finansiel virksomhed senest på den dato, hvor
-
gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende måneder udgør eller
overstiger 30 mia. euro eller
-
gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende måneder er mindre end 30 mia.
euro og fondsmæglerselskabet er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle koncernens
virksomheder, der enkeltvis har samlede aktiver på under 30 mia. euro, og som udfører aktiviteter som omhandlet i bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, udgør eller overstiger 30 mia. euro, begge beregnet som et gennemsnit over en periode på 12 på hinanden følgende
måneder.
Stk. 2.
Et fondsmæglerselskab omfattet af stk. 1, som har ansøgt om tilladelse efter § 7 i lov om finansiel virksomhed, kan yde eller
udføre investeringsservice og -aktiviteter, som fondsmæglerselskabet har tilladelse til i medfør af sin tilladelse efter § 13,
indtil Finanstilsynet har truffet afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles tilladelse som pengeinstitut efter § 7 i lov om
finansiel virksomhed.
Investeringsservice og -aktiviteter med andre instrumenter og kontrakter
Finanstilsynet kan tillade, at fondsmæglerselskaber kan yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter, jf. bilag
1, afsnit A, med instrumenter og kontrakter, som er omfattet af Finanstilsynets beslutning i medfør af § 4, stk. 2, i lov om
kapitalmarkeder.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om, hvilke instrumenter og kontrakter ud over finansielle instrumenter omfattet af
bilag 2 fondsmæglerselskaber kan yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med.
Forpligtelse og eneret til navne
Fondsmæglerselskaber har eneret til at benytte betegnelsen fondsmæglerselskab i deres navn. Andre virksomheder må ikke
anvende navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er fondsmæglerselskaber.
Stk. 2.
Fondsmæglerselskaber, der er medlemmer af et reguleret marked, har eneret til at benytte betegnelsen børsmæglerselskab og kan i
deres navn anvende denne betegnelse i stedet for fondsmæglerselskab. Andre virksomheder må ikke anvende navne eller betegnelser
for deres virksomhed, der er egnet til at fremkalde det indtryk, at de er børsmæglerselskaber.
Stk. 3.
Fondsmæglerselskaber skal benytte betegnelsen fondsmæglerselskab eller børsmæglerselskab i deres navn.
Startkapitalkrav
En virksomhed, der søger om tilladelse som fondsmæglerselskab, skal have en startkapital, der udgør et beløb svarende til
mindst:
-
75.000 euro for virksomheder, som søger om tilladelse til at yde eller udføre en eller flere investeringsservicer og
-aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 1, 2, 4, 5 og 7, og som ikke har tilladelse til at opbevare kunders penge eller
værdipapirer.
-
150.000 euro for virksomheder, som søger om tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter, som ikke er
omfattet af nr. 1, 3 eller 4.
-
750.000 euro for virksomheder, som søger om tilladelse til at yde eller udføre en eller begge investeringsservicer og
-aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6.
-
750.000 euro for virksomheder, som søger om tilladelse til at yde eller udføre begge investeringsservicer og -aktiviteter
omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 9.
Stk. 2.
Startkapitalen skal sammensættes i overensstemmelse med artikel 9 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27.
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Erklæring vedrørende opbevaring af kunders penge og værdipapirer
Fondsmæglerselskaber, der er omfattet af § 18, stk. 1, nr. 1, skal en gang om året indsende en erklæring til
Finanstilsynet om, at fondsmæglerselskabet ikke opbevarer kunders midler eller værdipapirer. Erklæringen skal være underskrevet af
fondsmæglerselskabets bestyrelse og direktion.
Betingelser for meddelelse af tilladelse
Finanstilsynet meddeler efter ansøgning tilladelse som fondsmæglerselskab, jf. § 13, når samtlige følgende betingelser er
opfyldt:
-
Kravene til tilladelse i § 13, stk. 1-3, er opfyldt.
-
Kravet om startkapital i § 18 er opfyldt.
-
Medlemmerne af ansøgerens bestyrelse og direktion opfylder kravene i §§ 75, 76 og 78.
-
Ejerne af kvalificerede andele opfylder kravene i § 60, stk. 1.
-
Der foreligger ikke snævre forbindelser mellem ansøgeren og andre virksomheder eller personer, der vil kunne vanskeliggøre
varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.
-
Lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område,
vedrørende en virksomhed eller en person, som ansøgeren har snævre forbindelser med, vil ikke kunne vanskeliggøre varetagelsen af
Finanstilsynets opgaver.
-
Ansøgerens organisatoriske og administrative forhold er forsvarlige.
-
Ansøgeren har hovedkontor og hjemsted i Danmark.
-
Ansøgeren tilsluttes indskyder- og investorgarantiordningen.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan nægte at give tilladelse, hvis formålet med at placere hovedkontor og hjemsted i Danmark alene er at undgå at
være omfattet af lovgivningen i det land, hvor hovedparten af ansøgerens kunder er hjemmehørende.
Krav til ansøgning om tilladelse
En ansøgning om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige for
Finanstilsynets vurdering af, om betingelserne i § 20 er opfyldt, herunder oplysninger om størrelsen af de kvalificerede andele og
oplysninger om organisatoriske og administrative forhold for det påtænkte fondsmæglerselskab. En ansøgning om tilladelse skal
endvidere indeholde en af ansøgeren udarbejdet driftsplan indeholdende oplysninger om arten af de påtænkte forretninger.
Sagsbehandlingsfrister
Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, skal dette begrundes og meddeles
ansøgeren senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse, eller, hvis ansøgningen er ufuldstændig, senest 6 måneder efter at
ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes
afgørelse senest 12 måneder efter ansøgningens modtagelse. Har Finanstilsynet ikke senest 6 måneder efter modtagelsen af en
fuldstændig ansøgning om tilladelse truffet afgørelse, kan ansøgeren indbringe sagen for domstolene.
Suspension af behandling af ansøgning
Finanstilsynet kan suspendere behandlingen af en ansøgning om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed fra ansøgere,
som direkte eller indirekte ejes af selskaber med hjemsted i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område, når suspensionen har til formål at efterleve en bestemmelse om suspension fra Kommissionen i
overensstemmelse med EU-retsakter på det finansielle område.
Tilladelse til broinstitut
Finanstilsynet kan give tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 13, til et
broinstitut oprettet i henhold til § 21, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, som ikke
opfylder alle betingelser for at få tilladelse, hvis Finanstilsynet vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til at nå
afviklingsmålene. Kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige
krav til investeringsselskaber skal dog være opfyldt. Finanstilsynet fastsætter samtidig med tilladelsen en frist til opfyldelse
af kravene for at opnå tilladelse i henhold til § 13, stk. 1, jf. § 20.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan, når Finansiel Stabilitet opretter et broinstitut i henhold til § 21, stk. 1, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder, undtage Finansiel Stabilitet fra at opfylde reglerne for finansielle
holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27.
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, denne lov eller regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen
til formålet med de pågældende regler og afviklingsmålene, jf. dog stk. 3. Finanstilsynet fastsætter en frist for Finansiel
Stabilitets undtagelse fra reglerne for finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder. Fristen kan forlænges,
hvis betingelserne i § 22, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder er opfyldt.
Stk. 3.
Uanset stk. 2 finder kapitel 12 om videregivelse af fortrolige oplysninger og § 136 anvendelse på Finansiel Stabilitet som
finansiel holdingvirksomhed eller blandet holdingvirksomhed.
Registrering hos Erhvervsstyrelsen
Når Finanstilsynet har meddelt tilladelse som fondsmæglerselskab, jf. § 20, kan Erhvervsstyrelsen foretage de nødvendige
registreringer.
Stk. 2.
Fondsmæglerselskaber skal ved anmeldelse til registrering, jf. stk. 1, og ved anmeldelse af vedtægtsændringer indsende et dateret
eksemplar af vedtægterne med den fuldstændige nye affattelse til Erhvervsstyrelsen, der videresender en kopi til Finanstilsynet.
Selskabsform, aktiekapital og egne aktier m.v.
Fondsmæglerselskaber skal være aktieselskaber med en bestyrelse og direktion. Fondsmæglerholdingvirksomheder skal være
aktieselskaber eller anpartsselskaber.
Stk. 2.
Aktiekapitalen eller anpartskapitalen skal indbetales fuldt ud. Immaterielle aktiver kan ikke anvendes til indbetaling af
aktiekapital eller anpartskapital.
Stk. 3.
I fondsmæglerselskaber kan deling af aktiekapitalen i aktieklasser med forskellig stemmeværdi ikke finde sted.
Stk. 4.
Fondsmæglerselskaber må ikke mod vederlag til eje eller pant erhverve egne aktier, hvis den pålydende værdi af
fondsmæglerselskabets og dets dattervirksomheders samlede beholdning af aktier i fondsmæglerselskabet som følge af erhvervelsen
vil overstige 10 pct. I den tilladte beholdning af egne aktier medregnes aktier, der er erhvervet af tredjemand i eget navn, men
for fondsmæglerselskabets regning.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders udstedelse af gældsbreve med
vilkår om konvertering til aktie- eller anpartskapital, herunder i hvilket omfang selskabslovens kapitel 10 finder anvendelse.
Indløsning af aktier m.v.
Selskabslovens §§ 110, 286, 306 og 318 k finder ikke anvendelse på fondsmæglerselskaber og
fondsmæglerholdingvirksomheder.
Kapitel 4
Tilknyttede agenter og anden tilladt virksomhed
Tilknyttede agenter
Et fondsmæglerselskab kan udpege en fysisk eller juridisk person som tilknyttet agent.
Stk. 2.
En tilknyttet agent kan udføre følgende aktiviteter på vegne af fondsmæglerselskabet:
-
Markedsføre fondsmæglerselskabets investeringsservice og -aktiviteter og accessoriske tjenesteydelser, jf. bilag 1.
-
Indgå kundeaftaler om investeringsservice, jf. bilag 1.
-
Modtage og formidle ordrer for investorers regning vedrørende et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter, jf. bilag 1,
afsnit A, nr. 1, til det fondsmæglerselskab, der har tilknyttet agenten.
-
Yde investeringsrådgivning, jf. bilag 1, afsnit A, nr. 5.
-
Placere finansielle instrumenter uden fast forpligtelse omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 7.
-
Opbevare kunders penge og finansielle instrumenter på vegne af det fondsmæglerselskab, der har tilknyttet agenten.
Stk. 3.
En tilknyttet agent udpeget af et fondsmæglerselskab, der er formidler af strukturerede indlån, kan sælge eller rådgive om
strukturerede indlån.
Fondsmæglerselskabets ansvar for og tilsyn med tilknyttede agenter
Et fondsmæglerselskab skal sikre, at en tilknyttet agent overholder de regler, der er fastsat i denne lov for at udøve
aktiviteter omfattet af § 28, stk. 2 og 3, regler fastsat i medfør af denne lov og forordninger udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter. Fondsmæglerselskabet
skal endvidere sikre, at personer hos den tilknyttede agent opfylder kravene i § 30, stk. 2, nr. 2.
Stk. 2.
Opbevarer en tilknyttet agent kunders penge og finansielle instrumenter, skal fondsmæglerselskabet sikre, at agenten overholder de
organisatoriske krav, der følger af § 95 og regler udstedt i medfør heraf.
Stk. 3.
Et fondsmæglerselskab er økonomisk ansvarligt for de aktiviteter, som en tilknyttet agent udøver i henhold til § 28, stk. 2 og 3.
Fondsmæglerselskabet skal endvidere træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at agentens øvrige aktiviteter ikke
skader de aktiviteter, som agenten udfører på vegne af fondsmæglerselskabet.
Stk. 4.
Et fondsmæglerselskab skal sikre, at en tilknyttet agent senest i forbindelse med en henvendelse til en kunde oplyser, at
vedkommende er en tilknyttet agent, og navnet på det fondsmæglerselskab, som den tilknyttede agent repræsenterer.
Registrering af tilknyttede agenter etableret her i landet
En tilknyttet agent, der er etableret her i landet, skal registrere sig i Finanstilsynets register over tilknyttede
agenter.
Stk. 2.
Finanstilsynet registrerer en tilknyttet agent, når følgende betingelser er opfyldt:
- Agentens bestyrelse og direktion eller den ledelsesansvarlige, hvis virksomheden drives som et interessentskab eller en
enkeltmandsvirksomhed, godtgør, at de eller den pågældende
a) besidder den erfaring, faglige kompetence og tilstrækkelige viden om de ydelser, som virksomheden skal levere,
b) ikke er under konkurs og
c) ikke er pålagt strafansvar for overtrædelse af den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, hvis overtrædelse
indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende måde.
-
Agenten erklærer, at de personer, som udfører aktiviteter omfattet af § 28, stk. 2 og 3, besidder en passende viden og erfaring
til at kunne levere sådanne ydelser og kan fremvise en straffeattest uden påtegning af ubetinget frihedsstraf i 4 måneder eller
derover for overtrædelse af straffelovens kapitel 28.
-
Fondsmæglerselskabet, hvortil agenten er tilknyttet, erklærer, at det bærer ethvert økonomisk ansvar, som måtte følge af
agentens virksomhed.
Stk. 3.
En tilknyttet agent kan kun tilknyttes ét selskab.
Stk. 4.
Ophører en agentaftale mellem et fondsmæglerselskab og en tilknyttet agent, skal virksomheden underrette Finanstilsynet herom
snarest muligt. Finanstilsynet sletter herefter den tilknyttede agent fra Finanstilsynets register over tilknyttede agenter.
Anden tilladt virksomhed
Fondsmæglerselskaber kan uanset § 13, stk. 1, i fællesskab med andre drive anden virksomhed, hvis
-
fondsmæglerselskabet ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på virksomheden,
-
fondsmæglerselskabet ikke driver virksomheden sammen med andre fondsmæglerselskaber eller finansielle virksomheder efter lov om
finansiel virksomhed, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, og
-
virksomheden udøves i et andet selskab end fondsmæglerselskabet.
Stk. 2.
Kommer fondsmæglerselskabet eller en koncern ved erhvervelse, fusion m.v. til at drive anden virksomhed i strid med stk. 1, kan
Finanstilsynet fastsætte en frist for afhændelse af virksomheden, hvis en umiddelbar afhændelse ville være forbundet med et
økonomisk tab.
Fondsmæglerselskaber må kun have dattervirksomheder, der er fondsmæglerselskaber eller investeringsselskaber, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan give tilladelse til, at et fondsmæglerselskab etablerer dattervirksomheder, der ikke er fondsmæglerselskaber
eller investeringsselskaber, og som udøver en eller flere accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1, afsnit B. Er der grund
til at betvivle, at fondsmæglerselskabets administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den
påtænkte etablering, giver Finanstilsynet ikke tilladelse. Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen, hvis betingelserne for
tilladelsen ikke længere er opfyldt.
Stk. 3.
Fondsmæglerselskaber, der har fået tilladelse til etablering af dattervirksomheder efter stk. 2, skal ved opgørelsen af
kapitalgrundlagskravet baseret på fondsmæglerselskabets faste omkostninger i henhold til artikel 13 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber medtage de faste
omkostninger i de etablerede dattervirksomheder.
Kapitel 5
Grænseoverskridende virksomhed
Fondsmæglerselskabers filialetablering i et andet EU-/EØS-land
Et fondsmæglerselskab, der påtænker at etablere en filial i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land,
som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen med følgende
oplysninger om filialen:
-
I hvilket land filialen påtænkes etableret.
-
En driftsplan indeholdende oplysninger om organisationen og de planlagte investeringsservicer og -aktiviteter og eventuelle
accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1.
-
Filialens adresse.
-
Navnene på filialens ledelsesmedlemmer.
-
Oplysning om, hvorvidt filialen har til hensigt at anvende tilknyttede agenter, og identiteten på disse.
Stk. 2.
Påtænker fondsmæglerselskabet at udøve virksomhed gennem en tilknyttet agent, der er etableret i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, uden etablering af en filial, skal
fondsmæglerselskabet meddele dette til Finanstilsynet sammen med følgende oplysninger:
-
I hvilket land den tilknyttede agent er etableret.
-
En beskrivelse af den tilknyttede agents virksomhed, herunder en beskrivelse af den planlagte anvendelse af den tilknyttede
agent.
-
Oplysninger om fondsmæglerselskabets organisation, herunder rapporteringsveje, der angiver, hvordan den pågældende tilknyttede
agent er indpasset i virksomhedsstrukturen.
-
Navnet og adressen på den tilknyttede agent samt den tilknyttede agents ledelse.
Stk. 3.
Ved etablering af en filial eller anvendelse af en tilknyttet agent, der er etableret i et land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet senest 3 måneder efter
modtagelsen af oplysningerne videresende de oplysninger, der er nævnt i stk. 1 og 2, sammen med en erklæring om, at de planlagte
aktiviteter er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse, og oplysninger om investor- og indskydergarantiordningen til
tilsynsmyndighederne i værtslandet, jf. dog stk. 4. Finanstilsynet underretter samtidig fondsmæglerselskabet om, at oplysningerne
er videresendt til tilsynsmyndighederne i værtslandet.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan undlade at fremsende oplysningerne efter stk. 3, hvis der er grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets
administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering. Finanstilsynet
underretter fondsmæglerselskabet herom senest 2 måneder efter modtagelsen af oplysningerne i stk. 1 og 2.
Stk. 5.
Fondsmæglerselskabet må påbegynde virksomhed gennem en filial eller en tilknyttet agent, senest 2 måneder efter at værtslandets
tilsynsmyndigheder har modtaget oplysninger efter stk. 3, jf. dog stk. 4.
Stk. 6.
Fondsmæglerselskabet skal meddele Finanstilsynet enhver ændring af de forhold, der er oplyst om efter stk. 1 eller 2, senest 1
måned før ændringen foretages. Er det for fondsmæglerselskabet ikke muligt at meddele Finanstilsynet ændringen, senest 1 måned før
ændringen foretages, skal meddelelse ske snarest muligt herefter. Finanstilsynet underretter værtslandets tilsynsmyndigheder om
sådanne ændringer.
Fondsmæglerselskabers grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet EU-/EØS-land
Et fondsmæglerselskab, der påtænker at udøve grænseoverskridende tjenesteydelser i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal meddele dette til Finanstilsynet sammen
med følgende oplysninger:
-
I hvilket land tjenesteydelserne påtænkes udøvet.
-
En driftsplan indeholdende oplysninger om de planlagte investeringsservicer og -aktiviteter og eventuelle accessoriske
tjenesteydelser omfattet af bilag 1.
-
Oplysning om, hvorvidt fondsmæglerselskabet har til hensigt at anvende tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, og
identiteten på disse.
Stk. 2.
Finanstilsynet skal senest 1 måned efter modtagelsen af oplysningerne i stk. 1 videresende disse sammen med en erklæring om, at de
planlagte tjenesteydelser er omfattet af fondsmæglerselskabets tilladelse. Finanstilsynet underretter samtidig
fondsmæglerselskabet om, at oplysningerne er videresendt til tilsynsmyndighederne i værtslandet. De planlagte tjenesteydelser kan
påbegyndes, når Finanstilsynet har videresendt oplysningerne til tilsynsmyndighederne i værtslandet.
Stk. 3.
Fondsmæglerselskabet skal meddele Finanstilsynet enhver ændring af de forhold, der er oplyst om efter stk. 1, senest 1 måned før
ændringen foretages. Er det for fondsmæglerselskabet ikke muligt at meddele Finanstilsynet ændringen, senest 1 måned før ændringen
foretages, skal meddelelse ske snarest muligt herefter. Finanstilsynet underretter værtslandets tilsynsmyndigheder om sådanne
ændringer.
Fondsmæglerselskabers filialetablering i et tredjeland
Et fondsmæglerselskab, der påtænker at etablere en filial i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, skal have Finanstilsynets tilladelse hertil. Er der grund til at betvivle, at
fondsmæglerselskabets administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som grundlag for den påtænkte etablering, kan
Finanstilsynet afslå en ansøgning om tilladelse.
Fondsmæglerselskabers grænseoverskridende tjenesteydelser i et tredjeland
Et fondsmæglerselskab, der påtænker at yde tjenesteydelser i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har
indgået aftale med på det finansielle område, skal, senest 1 måned inden de planlagte tjenesteydelser påbegyndes, meddele dette
til Finanstilsynet sammen med oplysning om de investeringsservicer og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser
omfattet af bilag 1, der påtænkes ydet eller udført, og i hvilket land. Er det ikke muligt at give Finanstilsynet meddelelse
herom, senest 1 måned inden de planlagte tjenesteydelser påbegyndes, skal meddelelse ske snarest muligt herefter.
Stk. 2.
Fondsmæglerselskabet skal meddele Finanstilsynet enhver ændring af de forhold, der er oplyst om efter stk. 1, senest 1 måned før
ændringen foretages. Er det ikke muligt at meddele Finanstilsynet ændringen, senest 1 måned før ændringen foretages, skal
meddelelse ske snarest muligt herefter.
Fondsmæglerselskabers dattervirksomheder i udlandet
Et fondsmæglerselskab, der påtænker at etablere en dattervirksomhed, der er et investeringsselskab, i et land uden for
Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal have Finanstilsynets tilladelse
hertil. Er der grund til at betvivle, at fondsmæglerselskabets administrative struktur og finansielle situation er forsvarlig som
grundlag for den påtænkte etablering, kan Finanstilsynet afslå en ansøgning om tilladelse.
EU-/EØS-investeringsselskabers filialetablering i Danmark
Et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan begynde at udøve virksomhed her i landet gennem en filial eller
gennem en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, senest 2 måneder efter at Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom
fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet, jf. stk. 2 og 3. Filialen kan yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med
eller uden accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1, hvis investeringsservicerne og -aktiviteterne er omfattet af
investeringsselskabets tilladelse i hjemlandet. Selskabslovens bestemmelser om filialer af udenlandske kapitalselskaber finder
anvendelse på filialen.
Stk. 2.
Finanstilsynet skal modtage følgende oplysninger om filialen fra hjemlandets tilsynsmyndigheder:
-
En driftsplan indeholdende oplysninger om organisationen og de planlagte investeringsservicer og -aktiviteter og eventuelle
accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1.
-
En erklæring om, at de planlagte aktiviteter er omfattet af investeringsselskabets tilladelse i hjemlandet.
-
Filialens adresse.
-
Navnene på filialens ledelsesmedlemmer.
-
Oplysning om, hvorvidt filialen har til hensigt at anvende tilknyttede agenter, og identiteten på disse.
-
Oplysning om en eventuel garantiordning i hjemlandet, der omfatter filialens investorer.
Stk. 3.
Påtænker investeringsselskabet at udøve virksomhed her i landet gennem en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, uden
etablering af en filial, skal Finanstilsynet modtage følgende oplysninger fra hjemlandets tilsynsmyndigheder:
-
En beskrivelse af den tilknyttede agents virksomhed, herunder en beskrivelse af den planlagte anvendelse af den tilknyttede
agent.
-
Oplysninger om investeringsselskabets organisation, herunder rapporteringsveje, der angiver, hvordan den pågældende agent er
indpasset i virksomhedsstrukturen.
-
Den tilknyttede agents navn og adresse samt den tilknyttede agents ledelse.
Stk. 4.
Finanstilsynet skal modtage underretning om enhver ændring af de forhold, der er oplyst om efter stk. 2 og 3, senest 1 måned før
ændringen foretages. Er det ikke muligt at meddele Finanstilsynet ændringen, senest 1 måned før ændringen foretages, skal
meddelelse ske snarest muligt herefter.
EU-/EØS-investeringsselskabers grænseoverskridende tjenesteydelser i Danmark
Et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen
har indgået aftale med på det finansielle område, kan begynde at udøve grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet, når
Finanstilsynet har modtaget meddelelse herom fra tilsynsmyndighederne i hjemlandet. Investeringsselskabet kan yde eller udføre
investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser omfattet af bilag 1, hvis investeringsservicerne
og -aktiviteterne er omfattet af investeringsselskabets tilladelse i hjemlandet.
Stk. 2.
Finanstilsynet skal modtage følgende oplysninger fra hjemlandets tilsynsmyndigheder:
-
En driftsplan indeholdende oplysninger om de planlagte investeringsservicer og -aktiviteter og eventuelle accessoriske
tjenesteydelser omfattet af bilag 1.
-
En erklæring om, at tjenesteydelserne er omfattet af investeringsselskabets tilladelse i hjemlandet.
-
Oplysning om, hvorvidt investeringsselskabet har til hensigt at anvende tilknyttede agenter, der er etableret i hjemlandet, og
identiteten på disse.
Investeringsselskabers benyttelse af navn
Et investeringsselskab kan benytte det samme navn, som investeringsselskabet benytter i sit hjemland. Er der risiko for
forveksling med et andet her i landet anvendt navn, kan Erhvervsstyrelsen kræve en forklarende tilføjelse.
Tredjelandsinvesteringsselskabers grænseoverskridende tjenesteydelser i Danmark
Et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område, og for hvilket land Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i
artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle
instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig, skal have tilladelse af Finanstilsynet til grænseoverskridende
at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser som fastsat i bilag 1 her i
landet til godkendte modparter eller professionelle kunder.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan nægte at give tilladelse efter stk. 1, hvis lovgivningen i det land, hvor investeringsselskabet er meddelt
tilladelse og er under tilsyn, vil vanskeliggøre Finanstilsynets opgaver.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan inddrage en tilladelse meddelt efter stk. 1, hvis betingelserne for tilladelsen ikke længere er opfyldt, eller
hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalingen efter § 363 b, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed på almindelig vis.
Stk. 4.
Finanstilsynet fastsætter regler om ansøgningsproceduren efter stk. 1, herunder hvilken dokumentation der skal sendes til
Finanstilsynet i forbindelse med ansøgningen.
Filialetablering ved tredjelandsinvesteringsselskabers investeringsservice og -aktiviteter til detailkunder eller kunder, der
efter anmodning kan behandles som professionelle kunder
Et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område, som påtænker at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter med eller uden
accessoriske tjenesteydelser som fastsat i bilag 1 her i landet til detailkunder eller kunder, der efter anmodning kan behandles
som professionelle kunder, skal have tilladelse til etablering af en filial i medfør af § 43, stk. 1, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Der er ikke krav om filialetablering efter stk. 1 for ydelse eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter, der
udelukkende iværksættes på kundens eget initiativ. Et sådant initiativ giver dog ikke investeringsselskabet ret til at markedsføre
anden investeringsservice og -aktiviteter, herunder nye kategorier af investeringsprodukter, til kunden på anden måde end gennem
en filial.
Stk. 3.
Retter investeringsselskabet, herunder gennem en enhed, der handler på investeringsselskabets vegne, eller som har tætte
forbindelser til investeringsselskabet, eller enhver person, der handler på denne enheds vegne, henvendelse til kunder eller
potentielle kunder her i landet, betragtes det ikke som ydelse eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter, der
udelukkende er iværksat på kundens eget initiativ, medmindre der er tale om en koncernintern forbindelse.
Tredjelandsinvesteringsselskabers filialetablering i Danmark
Et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået
aftale med på det finansielle område, skal have tilladelse fra Finanstilsynet til at yde eller udføre investeringsservice og
-aktiviteter med eller uden accessoriske tjenesteydelser som fastsat i bilag 1 her i landet gennem en filial.
Stk. 2.
Investeringsselskabet skal til brug for Finanstilsynets behandling af ansøgningen om filialtilladelse indsende følgende
oplysninger:
-
Navnet på den kompetente myndighed i hjemlandet og, hvis der er flere kompetente myndigheder, oplysning om deres respektive
kompetenceområder.
-
Oplysninger om investeringsselskabets navn, juridiske selskabsform og vedtægtsmæssige hjemsted og adresse, medlemmer af
ledelsesorganet og relevante aktionærer.
-
En beskrivelse af filialens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og de planlagte aktiviteter, og en beskrivelse af
eventuel outsourcing af væsentlige operationelle funktioner til tredjemand.
-
Navnene på de personer, der er ansvarlige for ledelse af filialen, og dokumentation for, at de opfylder kravene i § 20, stk. 1,
nr. 3, og § 78.
-
Oplysninger om den startkapital, som filialen har fri rådighed over.
Stk. 3.
Finanstilsynet giver tilladelse efter stk. 1, når det er godtgjort, at alle følgende betingelser er opfyldt:
-
De aktiviteter, der søges om tilladelse til, er omfattet af investeringsselskabets tilladelse, og investeringsselskabet er
underlagt tilsyn af en kompetent myndighed i hjemlandet.
-
Der foreligger mellem Finanstilsynet og de kompetente myndigheder i investeringsselskabets hjemland en international
samarbejdsaftale, der indeholder bestemmelser om informationsudveksling med henblik på at bevare markedets integritet og beskytte
kunderne.
-
Filialen har fri rådighed over tilstrækkelig startkapital.
-
Filialens ledelsesmedlemmer opfylder kravene i § 20, stk. 1, nr. 3, og § 78.
-
Investeringsselskabets hjemland har indgået en aftale med Danmark, som fuldt ud overholder standarderne i artikel 26 i
Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udviklings (OECD᾽s) modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue, og som
sikrer en effektiv informationsudveksling om skatteforhold, herunder multilaterale skatteaftaler.
-
Investeringsselskabet indgår i en investorgarantiordning, som er godkendt eller anerkendt i henhold til Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 97/9/EF af 3. marts 1997 om investorgarantiordninger.
-
Filialen vil være i stand til at opfylde kravene i §§ 44-48 og 94, § 95, stk. 1, 2 og 7, § 96 og § 108 og regler udstedt i
medfør heraf, §§ 88-95, 98-109, 114 og 135-140, § 196, stk. 2, og §§ 214 og 218 i lov om kapitalmarkeder og artikel 3-26 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og i
foranstaltninger vedtaget i medfør heraf.
Stk. 4.
Finanstilsynet meddeler inden 6 måneder efter modtagelse af en fuldstændig ansøgning, om tilladelse kan gives.
Stk. 5.
§§ 163 og 164 gælder tilsvarende for inddragelse af tilladelse meddelt efter stk. 1. Ud over de tilfælde, der er nævnt i §§
163-164, kan Finanstilsynet inddrage en tilladelse meddelt efter stk. 1, hvis Finanstilsynet ikke kan inddrive afgiftsbetalingen
efter § 363 b, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed på almindelig vis.
Indberetningskrav for filialer af tredjelandsinvesteringsselskaber
En filial af et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke
har indgået aftale med på det finansielle område, og som har opnået tilladelse i medfør af § 42, stk. 1, og § 43, stk. 1, skal
hvert år indberette følgende til Finanstilsynet:
-
Størrelsen og omfanget af investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A, der ydes eller udføres af
filialen.
-
For investeringsselskaber, der udfører handel for egen regning som fastsat i bilag 1, afsnit A, nr. 3, investeringsselskabets
månedlige minimums-, gennemsnits- og maksimumseksponering mod modparter beliggende i Den Europæiske Union.
-
For investeringsselskaber, der yder en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og
-aktiviteter, den samlede værdi af finansielle instrumenter hidrørende fra modparter beliggende i Den Europæiske Union, som der er
givet afsætningsgaranti for, eller som er placeret på grundlag af fast forpligtelse inden for de foregående 12 måneder.
-
Omsætningen og den samlede værdi af aktiverne svarende til de investeringsservicer og -aktiviteter, der er omhandlet i nr. 1.
-
En detaljeret beskrivelse af de investorbeskyttelsesordninger, der er til rådighed for filialens kunder, herunder kundernes
rettigheder som følge af investorgarantiordningen.
-
Den risikostyringspolitik og de risikostyringsordninger, som filialen anvender i forbindelse med de investeringsservicer og
-aktiviteter, der er omhandlet i nr. 1.
-
Ledelsesordningerne, herunder personer med nøglefunktioner i forhold til filialens aktiviteter.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som investeringsselskaberne skal indberette til Finanstilsynet til
brug for Finanstilsynets overvågning af aktiviteterne i investeringsselskabernes filialer.
Afsnit III
God skik m.v. og aktionærrettigheder
Kapitel 6
God skik m.v.
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med dattervirksomheder, som ikke opfylder betingelserne for
klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, skal drives i overensstemmelse med redelig
forretningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.
Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god praksis for fondsmæglerselskaber.
Stk. 3.
Erhvervsministeren fastsætter regler om omkostnings-, provisions-, pris- og risikooplysninger for finansielle ydelser.
Stk. 4.
Erhvervsministeren fastsætter regler om udlevering af et dokument med central investorinformation eller væsentlig
investorinformation til detailinvestorer ved fondsmæglerselskabers formidling af andele i UCITS eller i en alternativ
investeringsfond.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan efter forhandling med repræsentanter for forbrugerne og de relevante finansielle erhvervsorganisationer
udarbejde og offentliggøre retningslinjer for redelig forretningsskik og god praksis på nærmere angivne områder, der må anses for
væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.
Stk. 6.
Handlinger i strid med regler fastsat i medfør af stk. 2 pådrager erstatningsansvar i overensstemmelse med dansk rets almindelige
regler.
Erhvervsministeren fastsætter regler om kompetencekrav for ansatte i fondsmæglerselskaber, der yder rådgivning om
finansielle instrumenter.
Behandling af personnummer
Værdipapirhandlere og fondsmæglerselskaber kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på nødvendig entydig
identifikation i relation til eksisterende kundeforhold ved varetagelse af administrative opgaver og rådgivning.
Investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag
Et fondsmæglerselskab, som yder investeringsrådgivning, må kun meddele kunden, at dette sker på uafhængigt grundlag, hvis
der rådgives om et bredt udsnit af de finansielle instrumenter, som er på markedet, og som er forskellige med hensyn til type og
udstedere eller produktudbydere, så det sikres, at kundens investeringsmål imødekommes på passende vis. De finansielle
instrumenter, der rådgives om, må ikke være begrænset til finansielle instrumenter, der er udstedt eller udbudt af det pågældende
fondsmæglerselskab selv eller af andre juridiske personer, der enten har snævre forbindelser med fondsmæglerselskabet eller har så
tætte juridiske eller økonomiske forbindelser med fondsmæglerselskabet, at dette kan indebære en risiko for at svække det
uafhængige grundlag for den ydede rådgivning.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for fondsmæglerselskaber, der rådgiver om eller er formidlere af strukturerede indlån.
Forbud mod at modtage og beholde tredjepartsbetalinger
Et fondsmæglerselskab, som yder investeringsrådgivning på uafhængigt grundlag efter § 47, eller som udøver skønsmæssig
porteføljepleje, må ikke modtage og beholde gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand
eller en person, som handler på tredjemands vegne, i forbindelse med leveringen af den pågældende tjenesteydelse til
fondsmæglerselskabets kunder. Modtager fondsmæglerselskabet gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, skal de
hurtigst muligt videregives til kunden.
Stk. 2.
Stk. 1, 1. pkt., gælder ikke naturalieydelser af mindre værdi, som kan øge kvaliteten af den tjenesteydelse, der leveres til
kunden, og som ikke kan forhindre det pågældende fondsmæglerselskab i at overholde sin pligt til at handle i kundens bedste
interesse. Modtager og beholder et fondsmæglerselskab naturalieydelser af mindre værdi, skal dette oplyses tydeligt til kunden.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for fondsmæglerselskaber, der rådgiver om eller er formidlere af strukturerede indlån.
Stk. 4.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvilke naturalieydelser af mindre værdi der er omfattet af stk. 2, 2. pkt., og
om krav til håndtering af modtagne gebyrer, provisioner eller andre penge- og naturalieydelser, der betales af tredjemand eller en
person, som handler på tredjemands vegne.
Kapitel 7
Aktionærrettigheder
Kapitalforvalteres politik for aktivt ejerskab
Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som kapitalforvalter udarbejde og offentliggøre en politik for aktivt ejerskab i
selskaber, som har aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, som beskriver, hvordan fondsmæglerselskabet
integrerer aktivt ejerskab i sin investeringsstrategi.
Stk. 2.
Politikken for aktivt ejerskab skal beskrive, hvordan fondsmæglerselskabet
-
overvåger selskaber, hvori der investeres, inden for relevante områder, herunder strategi, finansielle og ikke-finansielle
resultater, risiko, kapitalstruktur, social og miljømæssig indvirkning og god selskabsledelse,
-
fører dialog med selskaber, hvori der investeres,
-
udøver stemmerettigheder og andre rettigheder knyttet til aktier,
-
samarbejder med andre aktionærer,
-
kommunikerer med relevante interessenter i selskaber, hvori der investeres, og
-
håndterer faktiske og potentielle interessekonflikter i forbindelse med fondsmæglerselskabets aktive ejerskab.
Stk. 3.
Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som kapitalforvalter en gang årligt offentliggøre, hvordan fondsmæglerselskabets politik
for aktivt ejerskab er blevet gennemført, herunder en generel beskrivelse af stemmeafgivelse og en redegørelse for de væsentligste
afstemninger og fondsmæglerselskabets brug af rådgivende stedfortræderes tjenesteydelser.
Stk. 4.
Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som kapitalforvalter offentliggøre, hvordan fondsmæglerselskabet har stemt på vegne af
aktionærer på generalforsamlinger i selskaber. Afstemninger, der er ubetydelige på grund af emnet for afstemningen eller
størrelsen af kapitalandelen i det pågældende selskab, kan udelades fra offentliggørelsen.
Stk. 5.
Et fondsmæglerselskab kan i sit virke som kapitalforvalter vælge ikke at opfylde et eller flere af kravene i stk. 1-4, hvis
fondsmæglerselskabet offentliggør en klar og begrundet forklaring på, hvorfor fondsmæglerselskabet har valgt dette.
Stk. 6.
De oplysninger, som skal offentliggøres efter stk. 1-5, skal være frit tilgængelige på fondsmæglerselskabets hjemmeside.
Stk. 7.
Regler om interessekonflikter i anden lovgivning finder tilsvarende anvendelse i forbindelse med fondsmæglerselskabets virke som
kapitalforvalter, herunder aktiviteter vedrørende aktivt ejerskab.
Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som kapitalforvalter en gang årligt meddele gruppe 1-forsikringsselskaber, der
udøver virksomhed omfattet af bilag 8 i lov om finansiel virksomhed, og forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af
livsforsikringsforpligtelser, hvormed der er indgået en kapitalforvaltningsaftale, jf. § 160, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed, hvordan fondsmæglerselskabets investeringsstrategi og gennemførelse heraf i forhold til investeringer i aktier, der er
optaget til handel på et reguleret marked, er i overensstemmelse med kapitalforvaltningsaftalen og bidrager til afkastet af disse
selskabers eller fondes aktiver på mellemlang til lang sigt, jf. dog stk. 4. Det samme gælder, hvis fondsmæglerselskabet har
indgået en kapitalforvaltningsaftale med Arbejdsmarkeds Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond.
Stk. 2.
Meddelelsen skal omfatte rapportering om
-
væsentlige risici på mellemlang til lang sigt forbundet med investeringerne,
-
porteføljesammensætningen,
-
omsætningen og omsætningsomkostningerne,
-
brugen af rådgivende stedfortrædere med henblik på aktiviteter vedrørende aktivt ejerskab og
-
fondsmæglerselskabets politik for værdipapirudlån, og hvordan politikken i givet fald anvendes med henblik på aktiviteter
vedrørende aktivt ejerskab, navnlig på tidspunktet for generalforsamlingen i de selskaber, der investeres i.
Stk. 3.
Meddelelsen skal endvidere indeholde oplysninger om,
-
hvorvidt og i givet fald hvordan fondsmæglerskabet træffer investeringsbeslutninger på grundlag af en evaluering af resultater
på mellemlang til lang sigt, herunder ikkefinansielle resultater, for de selskaber, hvori der investeres, og
-
hvorvidt der er opstået interessekonflikter i forbindelse med aktivt ejerskab, hvilke interessekonflikter der i givet fald har
været tale om, og hvordan fondsmæglerskabet har håndteret dem.
Stk. 4.
Er oplysninger som nævnt i stk. 1-3 allerede offentligt tilgængelige, er fondsmæglerskabet ikke forpligtet til at meddele
oplysningerne direkte til det gruppe 1-forsikringsselskab, der udøver virksomhed omfattet af bilag 8 i lov om finansiel
virksomhed, forsikringsselskaber, der udøver genforsikring af livsforsikringsforpligtelser, hvormed der er indgået en aftale om
skønsmæssig porteføljepleje, jf. § 160, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, Arbejdsmarkeds Tillægspension eller Lønmodtagernes
Dyrtidsfond.
Formidleres oplysninger om aktionærer
Et fondsmæglerskab, der i sit virke som formidler opbevarer oplysninger om aktionærer, skal efter anmodning fra en
udsteder eller fra en tredjepart, som udstederen har udpeget, hurtigst muligt meddele udstederen oplysninger om aktionærers
identitet. En udsteder kan anmode en formidler om at indsamle og videregive oplysninger om aktionærers identitet, herunder fra
øvrige formidlere i formidlerkæden, til udstederen.
Stk. 2.
Er der mere end én formidler i en kæde af formidlere, skal anmodningen videresendes formidlerne imellem hurtigst muligt.
Stk. 3.
Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formidler meddele en udsteder kontaktoplysninger om den næste formidler i kæden af
formidlere hurtigst muligt efter anmodning fra udstederen eller fra en tredjepart udpeget af udstederen.
Personoplysninger om aktionærer må alene anvendes til identifikation af eksisterende aktionærer med henblik på
opfyldelsen af §§ 51 og 53-56. Et fondsmæglerselskab må i sit virke som formidler ikke opbevare personoplysningerne i mere end 12
måneder efter at være blevet opmærksom på, at den pågældende er ophørt med at være aktionær, medmindre andet følger af anden
lovgivning.
Stk. 2.
Et fondsmæglerselskabs videregivelse af oplysninger om en aktionærs identitet, jf. § 51, i sit virke som formidler betragtes ikke
som brud på den tavshedspligt, som gælder i henhold til en kontrakt eller øvrig lovgivning.
Formidleres videregivelse af oplysninger
Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formidler hurtigst muligt videregive følgende oplysninger fra udstederen til
en aktionær eller til en tredjepart, som er udpeget af aktionæren:
-
Oplysninger, som udstederen er forpligtet til at give en aktionær, jf. selskabslovens § 49 a, stk. 4, for at sætte aktionæren i
stand til at udøve aktionærrettigheder, og som er rettet til alle aktionærer med aktier i den pågældende klasse.
-
En meddelelse om, hvor på udstederens hjemmeside oplysningerne nævnt i nr. 1 findes, hvis oplysningerne er til rådighed for
aktionærerne på udstederens hjemmeside.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, når en udsteder sender oplysningerne eller en meddelelse efter stk. 1 direkte til alle sine
aktionærer eller til en tredjepart udpeget af aktionærerne.
Stk. 3.
Når der er mere end ét fondsmæglerselskab i en kæde af formidlere, skal oplysningerne, jf. stk. 1 og § 54, hurtigst muligt
videregives formidlerne imellem, medmindre oplysningerne kan sendes direkte af fondsmæglerselskabet til aktionæren eller til en
tredjepart, som er udpeget af aktionæren.
Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formidler hurtigst muligt videregive oplysninger om aktionærens udøvelse af
aktionærrettigheder til udstederen, når fondsmæglerselskabet har modtaget oplysningerne fra en aktionær.
Formidleres facilitering af udøvelse af aktionærrettigheder
Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formidler facilitere udøvelsen af aktionærrettigheder, herunder retten til
deltagelse og stemmeafgivelse i forbindelse med generalforsamlinger, ved at
-
iværksætte de nødvendige ordninger, så en aktionær eller en tredjepart, som aktionæren har udpeget, selv kan udøve
rettighederne, eller
-
tilbyde at udøve aktionærrettighederne efter udtrykkelig bemyndigelse og instruks fra en aktionær og til fordel for aktionæren.
Stk. 2.
Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formidler hurtigst muligt videregive elektroniske bekræftelser om modtagelse af stemmer
og registrering af stemmer og om, at stemmer er medtalt, som fondsmæglerselskabet har modtaget fra en udsteder, til en aktionær
eller til en tredjepart udpeget af aktionæren.
Stk. 3.
Når der er mere end én formidler i en kæde af formidlere, skal de elektroniske bekræftelser hurtigst muligt videregives
formidlerne imellem, medmindre bekræftelsen kan sendes direkte til aktionæren eller en tredjepart, som er udpeget af aktionæren.
Formidleres gebyrer
Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som formidler særskilt for hver enkelt tjenesteydelse, som leveres i henhold til
§§ 51-55, offentliggøre størrelsen på eventuelle gebyrer.
Stk. 2.
Gebyrer, som et fondsmæglerselskab i sit virke som formidler opkræver af en aktionær, en udsteder eller en anden formidler, skal
være ikkediskriminerende og forholdsmæssigt afpassede i forhold til de faktiske omkostninger, der er forbundet med leveringen af
tjenesteydelserne.
Stk. 3.
Et fondsmæglerselskab kan i sit virke som formidler alene differentiere mellem eventuelle gebyrer, som opkræves i forbindelse med
national eller grænseoverskridende udøvelse af rettigheder, når gebyrerne er behørigt begrundede og afspejler udsving i de faktisk
afholdte omkostninger i forbindelse med levering af disse tjenesteydelser.
Stk. 4.
Gebyrer opkræves hos den aktionær, udsteder eller formidler, der anmoder om en tjenesteydelse.
Rådgivende stedfortræderes adfærdskodeks
Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som rådgivende stedfortræder offentligt fremlægge en reference til et
adfærdskodeks, som fondsmæglerselskabet anvender, og aflægge rapport om anvendelse af dette adfærdskodeks.
Stk. 2.
Anvender et fondsmæglerselskab i sit virke som rådgivende stedfortræder et adfærdskodeks, men afviger fra en eller flere af
kodeksets anbefalinger, skal fondsmæglerselskabet angive, hvilke dele af kodekset der fraviges, fremlægge begrundelserne herfor og
oplyse, hvilke alternative foranstaltninger der eventuelt er truffet.
Stk. 3.
Et fondsmæglerselskab, der i sit virke som stedfortrædende rådgiver ikke anvender et adfærdskodeks, skal fremlægge en klar og
begrundet redegørelse for, hvorfor det er tilfældet.
Stk. 4.
De nævnte oplysninger i stk. 1-3 skal offentliggøres og være frit tilgængelige på fondsmæglerselskabets hjemmeside og ajourføres
en gang om året.
Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som rådgivende stedfortræder en gang om året offentliggøre følgende oplysninger om
udarbejdelsen af fondsmæglerselskabets undersøgelser, rådgivning og anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse i børsnoterede
selskaber:
-
De væsentligste kendetegn ved de metodologier og modeller, der anvendes.
-
De vigtigste informationskilder.
-
De procedurer, der er indført for at sikre kvaliteten af undersøgelser, rådgivning og anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse
og af kvalifikationerne hos det berørte personale.
-
Om, og i givet fald hvordan der tages hensyn til forholdene på det danske marked og til juridiske, reguleringsmæssige og
selskabsspecifikke forhold.
-
De væsentligste elementer i de afstemningspolitikker, der anvendes for de enkelte markeder.
-
Om der føres dialog med de selskaber, som er genstand for den rådgivende stedfortræders undersøgelser, rådgivning og
anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse, og med selskabets interessenter og i givet fald omfanget og karakteren heraf.
-
Politik for forebyggelse og håndtering af potentielle interessekonflikter.
Stk. 2.
Oplysningerne efter stk. 1 skal offentliggøres på fondsmæglerselskabets hjemmeside og skal som minimum være frit tilgængelige i 3
år efter datoen for offentliggørelsen. Oplysningerne behøver ikke at blive offentliggjort særskilt, hvis de fremlægges som en del
af de oplysninger, som er nævnt i § 101 i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 3.
Et fondsmæglerselskab skal i sit virke som rådgivende stedfortræder identificere og hurtigst muligt give sine kunder meddelelse om
faktiske eller potentielle interessekonflikter og forretningsmæssige forbindelser, som kan påvirke udarbejdelsen af
fondsmæglerselskabets undersøgelser, rådgivning eller anbefalinger vedrørende stemmeafgivelse, og de foranstaltninger, der er
truffet for at fjerne, begrænse eller håndtere faktiske eller potentielle interessekonflikter.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for fondsmæglerselskaber, der virker som rådgivende stedfortræder, og ikke har deres
vedtægtsmæssige hjemsted eller deres hovedkontor i Den Europæiske Union, men udfører aktiviteter gennem et forretningssted, som er
beliggende i Unionen.
Afsnit IV
Ejerforhold samt styring og ledelse m.v.
Kapitel 8
Ejerforhold
Ansøgning om erhvervelser
Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der
påtænker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret andel i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed,
skal på forhånd ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den påtænkte erhvervelse. Det samme gælder ved forøgelse af den
kvalificerede andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33
pct. og 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden bliver en dattervirksomhed.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan ved godkendelse af en erhvervelse eller forøgelse fastsætte en frist for gennemførelsen af denne.
Finanstilsynet kan forlænge fristen.
Stk. 3.
Finanstilsynet fastsætter regler om, hvornår en erhvervelse skal medregnes i opgørelsen efter stk. 1.
Vurdering
Finanstilsynet skal i forbindelse med sin vurdering af en ansøgning efter § 59, stk. 1, sikre hensynet til en fornuftig
og forsvarlig forvaltning af det fondsmæglerselskab eller den fondsmæglerholdingvirksomhed, hvor erhvervelsen påtænkes.
Vurderingen skal endvidere ske under hensyntagen til den påtænkte erhververs sandsynlige indflydelse på fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden, den påtænkte erhververs egnethed og den påtænkte erhvervelses finansielle soliditet i forhold til
følgende:
-
Den påtænkte erhververs omdømme.
-
Omdømmet og erfaringen hos den eller de personer, der efter erhvervelsen vil lede fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden.
-
Den påtænkte erhververs økonomiske forhold, navnlig i forhold til arten af de forretninger, der drives eller påtænkes drevet i
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, hvor erhvervelsen påtænkes.
-
Om fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, hvor der påtænkes erhvervet en kvalificeret andel, fortsat kan
overholde tilsynskravene i lovgivningen, navnlig, om den koncern, som fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden
eventuelt kommer til at indgå i, har en struktur, der gør det muligt at gennemføre et effektivt tilsyn og en effektiv udveksling
af oplysninger mellem de kompetente myndigheder og at fastslå, hvordan ansvaret skal fordeles mellem de kompetente myndigheder.
-
Om der i forbindelse med den påtænkte erhvervelse er grund til at formode, at der vil ske hvidvask af penge eller finansiering
af terrorisme, jf. §§ 3 og 4 i hvidvaskloven.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan afslå en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse, hvis der på baggrund af kriterierne i stk. 1 er
rimelig grund til at antage, at den påtænkte erhverver vil modvirke en fornuftig og forsvarlig forvaltning af fondsmæglerselskabet
eller fondsmæglerholdingvirksomheden, eller de oplysninger, den påtænkte erhverver har afgivet, efter Finanstilsynets vurdering
ikke er fyldestgørende.
Stk. 3.
I Finanstilsynets vurdering efter stk. 1 må hensynet til markedets økonomiske behov ikke indgå.
Vurderingsperiode
Finanstilsynet bekræfter skriftligt og senest efter 2 arbejdsdage modtagelsen af ansøgningen, jf. § 59, stk. 1.
Tilsvarende gælder ved modtagelse af oplysninger efter stk. 3.
Stk. 2.
Finanstilsynet har fra tidspunktet for den skriftlige bekræftelse af modtagelsen af ansøgningen og modtagelsen af alle de
dokumenter, som kræves vedlagt ansøgningen, en vurderingsperiode på 60 arbejdsdage til at foretage vurderingen efter § 60.
Samtidig med bekræftelsen af modtagelsen af ansøgningen underretter Finanstilsynet den påtænkte erhverver om den dato, hvor
vurderingsperioden udløber.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan indtil den 50. arbejdsdag i vurderingsperioden anmode om yderligere oplysninger, der er nødvendige for
vurderingen. Anmodningen skal ske skriftligt. Første gang en sådan anmodning fremsættes, afbrydes vurderingsperioden i perioden
mellem tidspunktet for anmodningen og modtagelsen af svar herpå. Afbrydelsen kan dog ikke overstige 20 arbejdsdage, jf. dog stk.
4.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan forlænge afbrydelsen af vurderingsperioden efter stk. 3, 3. pkt., med op til 10 arbejdsdage, hvis
-
den påtænkte erhverver er hjemmehørende eller omfattet af lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen
ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller
-
den påtænkte erhverver er en fysisk eller juridisk person, som ikke er meddelt tilladelse til at udøve virksomhed omfattet af
denne lovs § 13, §§ 7-11 i lov om finansiel virksomhed eller § 3, nr. 2, i lov om kapitalmarkeder i Danmark, i et andet land inden
for den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Afslår Finanstilsynet en ansøgning om godkendelse af en påtænkt erhvervelse i medfør af § 59, stk. 1, skal dette
begrundes skriftligt og meddeles den påtænkte erhverver straks efter beslutningen herom. Meddelelsen skal ske inden for
vurderingsperioden fastsat efter § 61, stk. 2. Den påtænkte erhverver kan anmode Finanstilsynet om at offentliggøre begrundelsen
for afslaget.
Stk. 2.
Giver Finanstilsynet ikke i løbet af vurderingsperioden fastsat efter § 61, stk. 2, skriftligt afslag på ansøgningen om den
påtænkte erhvervelse, anses erhvervelsen for at være godkendt.
Afhændelse eller formindskelse af en kvalificeret andel
Enhver fysisk eller juridisk person eller fysiske og juridiske personer, som handler i forståelse med hinanden, der
påtænker direkte eller indirekte at afhænde en kvalificeret andel eller formindske en kvalificeret andel i et fondsmæglerselskab
eller i en fondsmæglerholdingvirksomhed, således at afhændelsen eller formindskelsen bevirker, at grænsen på henholdsvis 20 pct.,
33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne ikke længere er nået, eller bevirker, at fondsmæglerselskabet
eller fondsmæglerholdingvirksomheden ophører med at være vedkommende juridiske persons dattervirksomhed, skal forinden skriftligt
underrette Finanstilsynet herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte fremtidige kapitalandel.
Meddelelse om erhvervelser eller afhændelser
Når et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed får kendskab til erhvervelser eller afhændelser af andele
omfattet af § 59, stk. 1, eller § 63 skal fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden uden ugrundet ophold give
Finanstilsynet meddelelse herom.
Stk. 2.
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal senest i februar måned hvert år give Finanstilsynet meddelelse om
navnene på de kapitalejere, der ved udgangen af det foregående år ejede en kvalificeret andel i fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden, og om størrelsen af disse andele.
Ophævelse af stemmeret og påbud om retningslinjer
Opfylder kapitalejere, der er i besiddelse af kvalificerede andele i et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed, ikke kriterierne i § 60, stk. 1, kan Finanstilsynet ophæve den stemmeret, der er knyttet til de
pågældende ejeres kapitalandele, eller påbyde virksomheden at følge bestemte retningslinjer.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan ophæve den stemmeret, der er knyttet til kapitalandele ejet af fysiske eller juridiske personer, som ikke
overholder forpligtelsen i § 59, stk. 1, til forudgående ansøgning om godkendelse. Kapitalandelene tildeles igen fuld stemmeret,
hvis Finanstilsynet kan godkende erhvervelsen.
Stk. 3.
Har en fysisk eller juridisk person erhvervet kapitalandele som omhandlet i § 59, stk. 1, uanset at Finanstilsynet har afslået at
godkende denne erhvervelse af kapitalandele, skal Finanstilsynet ophæve stemmeretten tilknyttet disse kapitalandele.
Stk. 4.
Finanstilsynet skal orientere det pågældende fondsmæglerselskab eller den pågældende fondsmæglerholdingvirksomhed, når
Finanstilsynet har ophævet stemmeretten tilknyttet kapitalandele i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden i
medfør af stk. 1-3. Finanstilsynet skal endvidere orientere fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden, hvis
kapitalandele igen tildeles fuld stemmeret i medfør af stk. 2, 2. pkt.
Stk. 5.
Har Finanstilsynet ophævet stemmeretten i medfør af stk. 1-3, kan kapitalandelen ikke indgå i opgørelsen af den på en
generalforsamling repræsenterede stemmeberettigede kapital.
Erhvervelser i udenlandske virksomheder
Finanstilsynet skal på forhånd underrettes om fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders direkte eller
indirekte erhvervelse af en kvalificeret andel i et investeringsselskab eller i en udenlandsk finansiel virksomhed, jf. § 5, stk.
1, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, og sådanne forøgelser af den kvalificerede andel, som medfører, at denne udgør eller
overstiger en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af henholdsvis stemmerettighederne eller selskabskapitalen,
eller at den udenlandske virksomhed bliver en dattervirksomhed. Underretningen skal indeholde oplysning om, i hvilket land
virksomheden er etableret.
Stk. 2.
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, som har en andel på mindst 10 pct. af en udenlandsk finansiel virksomhed,
og som påtænker at mindske denne andel, således at den falder under en af de i stk. 1 fastsatte grænser, skal underrette
Finanstilsynet herom og angive størrelsen af den påtænkte fremtidige andel.
Stk. 3.
Bliver den udenlandske virksomhed en dattervirksomhed af det danske fondsmæglerselskab eller den danske
fondsmæglerholdingvirksomhed, skal meddelelsen til Finanstilsynet indeholde følgende oplysninger om dattervirksomheden:
-
I hvilket land dattervirksomheden påtænkes etableret.
-
En beskrivelse af dattervirksomhedens virksomhed, herunder oplysninger om organisation og planlagte aktiviteter.
-
Dattervirksomhedens adresse.
-
Navnene på dattervirksomhedens ledelse.
Stk. 4.
Ved ændring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 3, skal fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden
give meddelelse til Finanstilsynet herom, inden ændringen foretages. Bliver et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed bekendt med en ændring, som fondsmæglerselskabet eller fondsmæglervirksomheden ikke på forhånd var
bekendt med, skal meddelelse herom gives til Finanstilsynet uden ugrundet ophold.
Kapitel 9
Ledelse
Bestyrelsen for et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed skal med henblik på at sikre, at virksomheden
drives betryggende,
-
fastlægge, hvilke hovedtyper af forretningsmæssige aktiviteter virksomheden skal udføre,
-
identificere og kvantificere virksomhedens væsentlige risici og fastlægge virksomhedens risikoprofil, herunder fastsætte,
hvilke og hvor store risici virksomheden må påtage sig,
-
fastlægge politikker for, hvorledes virksomheden skal styre hver af virksomhedens væsentlige aktiviteter og de risici, der er
knyttet hertil, under hensyntagen til samspillet mellem disse, og
-
fastlægge en politik for mangfoldighed i bestyrelsen, der fremmer tilstrækkelig diversitet i kvalifikationer og kompetencer
blandt bestyrelsens medlemmer.
Stk. 2.
Bestyrelsen for virksomheden skal på grundlag af den fastlagte risikoprofil og de fastlagte politikker give direktionen skriftlige
retningslinjer, der som minimum skal indeholde
-
kontrollerbare rammer for, hvilke og hvor store risici direktionen må påføre virksomheden,
-
principperne for opgørelse af de enkelte risikotyper,
-
regler om, hvilke dispositioner der kræver bestyrelsens stillingtagen, og hvilke dispositioner direktionen kan foretage som led
i sin stilling, og
-
regler for, hvordan og i hvilket omfang direktionen skal rapportere til bestyrelsen om virksomhedens risici, herunder om
udnyttelsen af rammerne i retningslinjerne for direktionen og om overholdelsen af de grænser, der er fastsat i lovgivningen
vedrørende de risici, som virksomheden må påtage sig.
Stk. 3.
Bestyrelsen for virksomheden skal løbende tage stilling til, om virksomhedens risikoprofil og politikker og retningslinjerne for
direktionen er forsvarlige i forhold til virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter, organisation og ressourcer, herunder
kapital og likviditet, og de markedsforhold, som virksomhedens aktiviteter drives under.
Stk. 4.
Bestyrelsen for virksomheden skal løbende vurdere, om direktionen varetager sine opgaver i overensstemmelse med den fastlagte
risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjerne for direktionen, herunder om direktionen har fraveget disse, og om
fravigelsen i givet fald har været forsvarlig. Bestyrelsen skal træffe passende foranstaltninger, hvis dette ikke er tilfældet.
Stk. 5.
Beslutter bestyrelsen konkret at fravige eller acceptere en fravigelse af den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker
eller retningslinjerne for direktionen, skal dette indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol sammen med en redegørelse for
begrundelsen for beslutningen.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forpligtelser, der påhviler bestyrelsen for et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed i medfør af stk. 1-4.
Forretningsorden for bestyrelsen
Bestyrelsen skal ved en forretningsorden træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om forretningsordenens indhold.
Bestyrelsesmøder
Bestyrelsesformanden skal sørge for, at bestyrelsen holder møde, når det er nødvendigt, og skal påse, at samtlige
medlemmer indkaldes. Ethvert medlem af bestyrelsen, en direktør, en ekstern revisor eller den interne revisionschef i et
fondsmæglerselskab kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. En direktør, en ekstern revisor eller den interne revisionschef har ret
til at deltage i og udtale sig ved bestyrelsesmøder, medmindre bestyrelsen i den enkelte sag træffer anden bestemmelse. Eksterne
revisorer og den interne revisionschef har altid ret til at deltage i bestyrelsesmøder under behandling af sager, der har
betydning for revisionen eller for aflæggelse af årsrapporten.
Stk. 2.
Eksterne revisorer eller den interne revisionschef har pligt til at deltage i bestyrelsens behandling af en sag, hvis det ønskes
af blot ét bestyrelsesmedlem.
Stk. 3.
Over forhandlingerne i bestyrelsen skal der føres protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et
bestyrelsesmedlem, en direktør, en ekstern revisor eller den interne revisionschef, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning,
har ret til at få sin mening indført i protokollen.
Bestyrelsens eller direktionens tegningsret
Den tegningsret, som tilkommer medlemmer af bestyrelsen eller direktionen efter selskabsloven, kan kun udøves af mindst
to i forening.
Underrepræsenterede køn i ledelsen
I fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, som har finansielle instrumenter optaget til handel på et
reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, eller som har en balancesum på 500 mio. kr. eller derover i 2 på hinanden følgende regnskabsår, skal bestyrelsen
-
opstille måltal for andelen af medlemmer valgt af generalforsamlingen eller en tilsvarende forsamling, der er virksomhedens
øverste myndighed, af det underrepræsenterede køn i bestyrelsen, medmindre der er en ligelig fordeling af kvinder og mænd blandt
disse medlemmer i bestyrelsen,
-
opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der er en
ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, og
-
udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, medmindre der
er en ligelig fordeling af kvinder og mænd på de øvrige ledelsesniveauer, jf. dog stk. 5.
Stk. 2.
For modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab, skal beregningen i stk. 1 foretages på baggrund af koncernregnskabet.
Stk. 3.
Ved øvrige ledelsesniveauer forstås to ledelsesniveauer under bestyrelsen. Det første ledelsesniveau under bestyrelsen omfatter
direktionen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen. Det andet ledelsesniveau omfatter
personer med personaleansvar, som refererer direkte til det første ledelsesniveau under bestyrelsen.
Stk. 4.
Bestyrelsen skal opstille et nyt og højere måltal for andelen af det underrepræsenterede køn efter stk. 1, nr. 1 og 2, når
virksomheden har nået sit tidligere opstillede måltal, eller et nyt måltal, når tidshorisonten for den forventede opfyldelse er
udløbet.
Stk. 5.
Virksomheder, der i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, kan undlade at udarbejde en politik for at
øge andelen af det underrepræsenterede køn på deres øvrige ledelsesniveauer.
Stk. 6.
Er en virksomhed omfattet både af denne bestemmelse og bestemmelserne om kønsmæssig sammensætning i det øverste ledelsesorgan i
selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde eller lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, har stk. 1-5 forrang.
Indkaldelse til generalforsamling
Indkaldelse til generalforsamling i fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og
ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, skal være offentligt tilgængelig og i overensstemmelse med vedtægternes
bestemmelser. Pressen skal have adgang til generalforsamlinger i fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for
klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder ikke for fondsmæglerselskaber, som er 100 pct. ejet af én finansiel virksomhed efter lov om finansiel virksomhed
eller flere finansielle virksomheder i samme koncern.
Stk. 3.
Fristen for indkaldelse til en generalforsamling med henblik på at foretage en kapitalforhøjelse kan forkortes til 10 dage, hvis
Finanstilsynet har vurderet, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1,
afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, er underlagt reglerne i kapitel 20, og fondsmæglerselskabet
vurderer, at kapitalforhøjelsen er nødvendig for at forhindre, at fondsmæglerselskabet bliver nødlidende. Forkortelsen af
indkaldelsesfristen kan dog kun foretages, hvis generalforsamlingen med to tredjedele af de afgivne stemmer ændrer vedtægten til
at indeholde denne mulighed.
Stk. 4.
Selskabslovens §§ 84 og 90 og tidsfrister i selskabslovens §§ 94, 98 og 99 finder ikke anvendelse på generalforsamlinger og
repræsentantskabsmøder indkaldt i overensstemmelse med stk. 3.
Finanstilsynet udøver for fondsmæglerselskaber de beføjelser, der er tillagt Erhvervsstyrelsen i henhold til § 93, stk. 2
og 3, i selskabsloven.
Etablering af et repræsentantskab
Der kan etableres et repræsentantskab til varetagelse af bestemte opgaver, som er angivet i vedtægterne, herunder valg af
bestyrelse. Repræsentantskabets medlemmer er med hensyn til varetagelsen af deres hverv undergivet samme ansvar som bestyrelsen.
Egnetheds- og hæderlighedskrav
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et fondsmæglerselskab
-
skal have tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne varetage hvervet eller stillingen,
-
skal have tilstrækkelig godt omdømme og kunne udvise hæderlighed, integritet og tilstrækkelig uafhængighed ved varetagelsen af
hvervet eller stillingen,
-
må ikke være pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning eller anden relevant
lovgivning, hvis overtrædelsen indebærer risiko for, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på betryggende
måde,
-
må ikke have indgivet begæring om eller være under rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering,
-
må ikke på grund af sin økonomiske situation eller via et selskab, som medlemmet ejer, deltager i driften af eller har en
væsentlig indflydelse på, have påført eller påføre fondsmæglerselskabet tab eller risiko for tab og
-
må ikke have udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at medlemmet ikke vil varetage hvervet eller stillingen på
forsvarlig måde.
Stk. 2.
Medlemmerne af bestyrelsen eller direktionen i et fondsmæglerselskab skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt
i stk. 1 i forbindelse med deres indtræden i fondsmæglerselskabets ledelse og om forhold som nævnt i stk. 1, nr. 2-6, hvis
forholdene efterfølgende ændres.
Stk. 3.
Fondsmæglerselskabet er forpligtet til at påse overholdelsen af stk. 1.
Stk. 4.
Stk. 1, nr. 1-4 og 6, og stk. 2 og 3 finder tilsvarende anvendelse på medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en
fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet finansiel holdingvirksomhed.
Afsat tid til varetagelse af ledelseshverv
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen i et fondsmæglerselskab skal afsætte tilstrækkelig tid til at varetage sit
hverv som bestyrelsesmedlem eller sin stilling som direktør i fondsmæglerselskabet. Ledelsesmedlemmet skal løbende vurdere, om den
pågældende har afsat tilstrækkelig tid til at varetage sit hverv eller sin stilling. Vurderingen skal inddrage
fondsmæglerselskabets størrelse, organisation og kompleksitet.
Introduktions- og efteruddannelseskurser til ledelsesmedlemmer
Et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal have personalemæssige og økonomiske ressourcer, der er
nødvendige for at sikre tilstrækkelige muligheder for introduktions- og efteruddannelseskurser til medlemmer af bestyrelsen og
direktionen.
Bestyrelsens kollektive egnethed
Bestyrelsen for et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed skal sikre, at dens medlemmer har
tilstrækkelig kollektiv viden, faglig kompetence og erfaring til at kunne forstå fondsmæglerselskabets aktiviteter og de hermed
forbundne risici.
Uforenelige hverv
Hvervet som bestyrelsesmedlem eller som medlem af repræsentantskabet i et fondsmæglerselskab kan ikke forenes med
stillingen som direktør i det pågældende fondsmæglerselskab. Dog kan bestyrelsen i en direktørs forfald midlertidigt beskikke et
af sine medlemmer eller et medlem af repræsentantskabet som direktør. Den pågældende kan i så fald ikke udøve stemmeret i de
nævnte organer.
Stk. 2.
Hvervet som intern revisionschef og vicerevisionschef kan ikke forenes med hvervet som bestyrelsesmedlem.
Risikoudvalg
Et fondsmæglerselskab skal nedsætte et risikoudvalg, hvis fondsmæglerselskabets værdi af balanceførte og ikkebalanceførte
aktiver i gennemsnit udgør 100 mio. euro eller derover i den fireårsperiode, der ligger umiddelbart forud for det pågældende
regnskabsår, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Et fondsmæglerselskab er ikke forpligtet til at nedsætte et risikoudvalg, hvis fondsmæglerselskabet opfylder betingelserne for
klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan undtage et fondsmæglerselskab fra stk. 1, hvis Finanstilsynet vurderer, det er hensigtsmæssigt henset til arten
og omfanget af fondsmæglerselskabets aktiviteter, dets interne organisation og kendetegnene ved den koncern, som
fondsmæglerselskabet tilhører. Følgende betingelser skal være opfyldt:
-
Fondsmæglerselskabet må ikke være et af de tre største fondsmæglerselskaber i Danmark set i forhold til den samlede værdi af
aktiver.
-
Fondsmæglerselskabet må ikke være underlagt forpligtelser eller forenklede forpligtelser med hensyn til genopretnings- og
afviklingsplanlægning i overensstemmelse med §§ 98 og 99 og kapitel 20.
-
Fondsmæglerselskabets værdi af balanceførte og ikkebalanceførte aktiver udgør maksimalt 300 mio. euro i gennemsnit i den
fireårsperiode, der ligger umiddelbart forud for det pågældende regnskabsår.
-
Størrelsen af fondsmæglerselskabets balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter udgør maksimalt 150 mio.
euro.
-
Størrelsen af fondsmæglerselskabets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter udgør maksimalt 100 mio. euro.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan uanset stk. 1 kræve, at et fondsmæglerselskab skal nedsætte et risikoudvalg, hvis Finanstilsynet vurderer, det
er hensigtsmæssigt henset til arten og omfanget af fondsmæglerselskabets aktiviteter, dets interne organisation og kendetegnene
ved den koncern, som fondsmæglerselskabet tilhører.
Formanden og de øvrige medlemmer af risikoudvalget skal være medlem af bestyrelsen i det pågældende fondsmæglerselskab og
skal have den fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at forstå og overvåge fondsmæglerselskabets risici.
Stk. 2.
Risikoudvalget skal forestå følgende:
-
Rådgive bestyrelsen om fondsmæglerselskabets overordnede nuværende og fremtidige risikoprofil og -strategi.
-
Bistå bestyrelsen med at påse, at bestyrelsens risikostrategi implementeres korrekt i organisationen.
-
Vurdere, om de finansielle produkter og tjenesteydelser, som fondsmæglerselskabet handler med, er i overensstemmelse med
fondsmæglerselskabets forretningsmodel og risikoprofil, herunder om indtjeningen på produkterne og tjenesteydelserne afspejler
risiciene herved, og udarbejde forslag til afhjælpning, hvis produkterne eller tjenesteydelserne og indtjeningen herved ikke er i
overensstemmelse med fondsmæglerselskabets forretningsmodel og risikoprofil.
-
Vurdere, om incitamenterne ved fondsmæglerselskabets aflønningsstruktur tager højde for fondsmæglerselskabets risici, kapital
og likviditet samt sandsynligheden for fortjeneste og tidspunkterne herfor.
Stk. 3.
Risikoudvalget skal have adgang til information om fondsmæglerselskabets risici, herunder de risici, som er identificeret af
risikostyringsfunktionen, og mulighed for at anvende ekstern rådgivning i det omfang, det er nødvendigt og relevant.
Stk. 4.
Risikoudvalget skal løbende vurdere og beslutte typen, mængden og frekvensen af information fra det pågældende fondsmæglerselskab,
der skal tilgå risikoudvalget.
Interessekonflikter
Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i et fondsmæglerselskab, og ansatte, for
hvilke der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og fondsmæglerselskabets interesser, må ikke for egen regning eller
gennem virksomheder, de kontrollerer,
-
optage lån eller trække på allerede bevilgede kreditter til køb af finansielle instrumenter, når de købte finansielle
instrumenter stilles til sikkerhed for lånet eller kreditten,
-
erhverve, udstede eller handle med afledte finansielle instrumenter, medmindre formålet er risikoafdækning,
-
erhverve kapitalandele bortset fra andele i danske UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af
§ 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om investeringsforeninger m.v. med henblik på salg af disse tidligere end 6 måneder efter
erhvervelsen eller
-
erhverve positioner i fremmed valuta bortset fra euro, når positionstagningen sker med henblik på andet end betaling for køb af
finansielle instrumenter, varer eller tjenesteydelser eller køb eller drift af fast ejendom eller til brug for rejser.
Stk. 2.
Personer og ansatte omfattet af stk. 1 må ikke erhverve kapitalandele i selskaber, der udøver virksomhed efter stk. 1. Dette
gælder dog ikke køb af aktier i pengeinstitutter, forsikringsselskaber, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber og andele
i danske UCITS, kapitalforeninger og udenlandske investeringsinstitutter omfattet af § 143, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om
investeringsforeninger m.v.
Stk. 3.
Forbuddet i stk. 1, nr. 1, omfatter ikke lån til køb af medarbejderaktier samt de instrumenter, der er nævnt i 2. pkt. Forbuddet i
stk. 1, nr. 2, omfatter ikke finansielle instrumenter, der er afledt af aktier i fondsmæglerselskabet eller en virksomhed, der er
koncernforbundet hermed, og som den pågældende modtager som led i sin aflønning. Forbuddet i stk. 1, nr. 3, omfatter ikke aktier,
der er erhvervet ved udnyttelse af de instrumenter, der er nævnt i 2. pkt.
Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og
fondsmæglerselskabets interesser, og som derfor skal være omfattet af forbuddet i § 83. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende
er vidende herom. Straffebestemmelsen i § 266, stk. 1, finder anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende har modtaget
information herom.
Bestyrelsen skal udarbejde retningslinjer for kontrol med overholdelse af forbuddet i § 83, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt.,
herunder om indberetning af formuedispositioner.
Stk. 2.
Den eksterne revision skal en gang om året gennemgå retningslinjerne og i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten oplyse,
om retningslinjerne vurderes at være betryggende og have fungeret hensigtsmæssigt, og om fondsmæglerselskabets kontrolprocedurer
har givet anledning til bemærkninger. Føres der ikke en revisionsprotokol, skal den eksterne revisions oplysninger fremgå af anden
tilsvarende dokumentation.
Bestyrelsen i et fondsmæglerselskab kan fremsætte anmodning til et kontoførende institut om, at dette skal give
fondsmæglerselskabets eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter og udlevere udskrifter derfra for personer
omfattet af § 83, stk. 1.
Interne revisions- og vicerevisionschefer må uanset §§ 83-86 ikke have økonomiske interesser i det fondsmæglerselskab
eller den koncern, som de er ansat i.
Generelle ledelsesregler
Et fondsmæglerselskab må ikke uden bestyrelsens godkendelse og indførsel heraf i bestyrelsens forhandlingsprotokol
-
bevilge eksponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra virksomheder, hvor bestyrelsesmedlemmer og direktører i
fondsmæglerselskabet er direkte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel eller er bestyrelsesmedlem eller direktør, eller
-
indgå aftale med en direktør, når aftalen omfatter større dispositioner i forhold til direktørens økonomiske forhold, eller med
en tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod fondsmæglerselskabets.
Stk. 2.
Medlemmer af bestyrelsen skal erstatte tab, som fondsmæglerselskabet lider som følge af bevillinger, sikkerhedsstillelser eller
aftaler omfattet af stk. 1, der er godkendt af bestyrelsen, medmindre bestyrelsen godtgør, at tabet ikke kunne være afværget
gennem den agtpågivenhed og omhu, som ledelsen af fondsmæglerselskabet tilsiger.
Stk. 3.
En direktør, der uden bestyrelsens godkendelse bevilger eksponeringer, modtager sikkerhedsstillelser eller indgår aftaler omfattet
af stk. 1, indestår for det tab, som fondsmæglerselskabet derved måtte blive påført.
Stk. 4.
Er en bevilling eller sikkerhedsstillelse omfattet af stk. 1, nr. 1, uden bestyrelsens godkendelse indgået med en virksomhed,
hvori bestyrelsesmedlemmet direkte eller indirekte besidder en kvalificeret andel eller er bestyrelsesmedlem eller direktør,
indestår bestyrelsesmedlemmet for det tab, som fondsmæglerselskabet derved måtte blive påført.
Stk. 5.
Eksponeringer og aftaler efter stk. 1 skal bevilges eller indgås i henhold til fondsmæglerselskabets sædvanlige
forretningsbetingelser og på markedsbaserede vilkår, medmindre eksponeringen indgås over for et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem
på personalevilkår. Fondsmæglerselskabets eksterne revisor skal i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring
om, hvorvidt kravene i 1. pkt. er opfyldt. Føres der ikke en revisionsprotokol, skal erklæringen fremgå af anden tilsvarende
dokumentation.
Stk. 6.
Direktionen og bestyrelsen skal hver især overvåge forsvarligheden og forløbet af eksponeringer og aftaler efter stk. 1.
Stk. 7.
Reglerne i stk. 1-6 gælder også eksponeringer mod og aftaler med personer, der er knyttet til direktører ved ægteskab, samliv i
mindst 2 år eller slægtskab i ret op- eller nedstigende linje eller som søskende, og med virksomheder, for hvilke sådanne personer
er direktører eller ejere af en kvalificeret andel.
Stk. 8.
Et fondsmæglerselskab eller virksomheder inden for samme koncern må ikke bevilge eksponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse
fra en ekstern revisor eller den interne revisions- eller vicerevisionschef.
Personer, der ifølge lov eller vedtægtsbestemmelse er ansat af bestyrelsen i et fondsmæglerselskab, kan ikke uden
bestyrelsens tilladelse eje eller drive selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem eller funktionær eller på anden
måde deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet, jf. dog § 160, stk. 9 og 10.
Stk. 2.
Samtlige tilladelser givet af bestyrelsen skal fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol.
Ansatte i et fondsmæglerselskab, der ikke er omfattet af § 89, stk. 1, og for hvilke der er en væsentlig risiko for
konflikter mellem egne og fondsmæglerselskabets interesser, kan ikke uden direktionens tilladelse eje eller drive selvstændig
erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem eller funktionær eller på anden måde deltage i ledelsen eller driften af anden
erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabet. Bestyrelsen skal orienteres om tilladelser givet af direktionen.
Stk. 2.
Bestyrelsen skal tage stilling til, for hvilke ansatte der er en væsentlig risiko for konflikter mellem egne og
fondsmæglerselskabets interesser, og som derfor skal have direktionens tilladelse. Bestyrelsen skal sikre, at de pågældende er
vidende herom. Straffebestemmelsen i § 266, stk. 1, finder først anvendelse fra det tidspunkt, hvor den pågældende er blevet
vidende herom.
Tilladelse efter § 89, stk. 1, og § 90, stk. 1, kan kun gives, hvis fondsmæglerselskabet eller virksomheder, der indgår i
koncern med fondsmæglerselskabet, ikke har eller påtager sig eksponeringer mod de i § 89, stk. 1, og § 90, stk. 1, nævnte
erhvervsvirksomheder eller virksomheder, der indgår i koncern med disse virksomheder. Dette gælder dog ikke eksponeringer i form
af kapitalandele, eksponeringer mod de virksomheder, der er nævnt i stk. 2, og eksponeringer mod erhvervsvirksomheder, der indgår
i koncern med fondsmæglerselskabet.
Stk. 2.
Eksponeringsforbuddet finder ikke anvendelse i forbindelse med deltagelse i bestyrelserne for følgende virksomheder og fonde m.v.:
-
Danmarks Skibskredit A/S.
-
Banker og Sparekassers Ungdomskontakt.
-
LR Realkredit A/S.
-
Bornholms Erhvervsfond.
-
Grønlandsbanken A/S.
-
NASDAQ OMX Stockholm AB.
-
NASDAQ OMX Helsinki Oy.
-
IFU – Investeringsfonden for Udviklingslande.
-
IØ – Investeringsfonden for Østlandene.
-
Landbrugets FinansieringsBank A/S.
-
Bankernes Kontantservice A/S.
-
Fundcollect A/S.
-
Fundconnect A/S.
-
DLR Kredit A/S.
-
Regulerede markeder.
-
Clearingcentraler.
-
Værdipapircentraler.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra stk. 1.
Fondsmæglerselskaber skal mindst én gang årligt offentliggøre oplysninger om de hverv, som bestyrelsen har godkendt i
henhold til § 89, stk. 1.
Den eksterne revision skal i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten afgive erklæring om, hvorvidt
fondsmæglerselskabet har eksponering med erhvervsvirksomheder omfattet af § 89, stk. 1, og § 90, stk. 1. Føres der ikke en
revisionsprotokol, skal den eksterne revisions erklæring fremgå af anden tilsvarende dokumentation.
Kapitel 10
Styring og indretning
Virksomhedsstyring
Et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder
-
en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent ansvarsfordeling,
-
en god administrativ og regnskabsmæssig praksis,
-
skriftlige forretningsgange for alle de væsentlige aktivitetsområder,
-
effektive procedurer til at identificere, måle, styre, overvåge og rapportere om de risici, som virksomheden er eller kan blive
udsat for, eller risici, som virksomheden udgør eller kan udgøre for andre,
-
de ressourcer, der er nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed, og hensigtsmæssig anvendelse af disse,
-
procedurer med henblik på adskillelse af funktioner i forbindelse med håndtering og forebyggelse af interessekonflikter,
-
fyldestgørende interne kontrolprocedurer og
-
betryggende kontrol- og sikringsforanstaltninger på it-området.
Stk. 2.
Procedurerne som nævnt i stk. 1, nr. 4, skal omhandle væsentlige kilder til og virkninger af risici og eventuel indvirkning på
kapitalgrundlaget.
Stk. 3.
Et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal registrere alle sine transaktioner og dokumentere de
foranstaltninger, der er truffet for effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed
skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring i overensstemmelse med stk. 1.
Organisatoriske krav
Et fondsmæglerselskab skal træffe de nødvendige forholdsregler for at sikre sammenhæng og regelmæssighed i sin virksomhed
som værdipapirhandler og anvende ressourcer, systemer og procedurer, der er hensigtsmæssige hertil.
Stk. 2.
Et fondsmæglerselskab skal
-
have passende regler og procedurer for transaktioner med instrumenter omfattet af bilag 2, som omfatter fondsmæglerselskabets
ledelse, ansatte og tilknyttede agenter,
-
have effektive procedurer med henblik på at træffe rimelige foranstaltninger for at hindre interessekonflikter, der kan skade
kundernes interesser,
-
sikre kundernes ejendomsret til deres midler og de instrumenter, der er omfattet af bilag 2,
-
beskytte kundernes rettigheder og må ikke uden udtrykkeligt samtykke disponere over deres midler og instrumenter og
-
føre og opbevare fyldestgørende lister over alle udførte tjenesteydelser og transaktioner, i mindst 5 år efter at
tjenesteydelsen er udført eller transaktionen er gennemført.
Stk. 3.
Et fondsmæglerselskab kan opbevare kunders instrumenter i samme depot (samledepot), hvis fondsmæglerselskabet har informeret den
enkelte kunde om retsvirkningerne heraf og kunden har givet samtykke hertil. Fondsmæglerselskabet skal føre et register, hvoraf de
enkelte kunders ejerforhold til de registrerede instrumenter klart fremgår. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde give tilladelse
til, at kunders og et fondsmæglerselskabs egne instrumenter opbevares i samme depot. Finanstilsynet kan fratage et
fondsmæglerselskab retten til at føre et samledepot.
Stk. 4.
I tilfælde af et fondsmæglerselskabs konkurs, rekonstruktionsbehandling el.lign. kan den enkelte kunde på grundlag af det i stk.
3, 2. pkt., anførte register udtage sine instrumenter af et samledepot, hvis der ikke forinden er tvist om kundens ejendomsret.
Stk. 5.
Stk. 2, nr. 1, 2 og 5, finder tilsvarende anvendelse for fondsmæglerselskaber, der sælger, rådgiver om eller er formidlere af
strukturerede indlån.
Stk. 6.
Stk. 2, nr. 2-4, finder tilsvarende anvendelse for Danmarks Nationalbank og Statens Administration med de fornødne tilpasninger.
Stk. 7.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1-3.
Procedurer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser
Et fondsmæglerselskab skal have effektive procedurer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige
ændringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser samt distribution af disse.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om kravene til effektive produktgodkendelsesprocedurer.
Outsourcing
Et fondsmæglerselskab kan outsource en proces, en tjenesteydelse eller en aktivitet, som fondsmæglerselskabet ellers selv
ville udføre, til en leverandør.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om, at et fondsmæglerselskabs outsourcing skal bringes til ophør inden for en frist fastsat af
Finanstilsynet, hvis fondsmæglerselskabet eller dettes parter ikke opfylder reglerne fastsat i medfør af stk. 3.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om outsourcing vedrørende
-
fondsmæglerselskabers ledelsesordninger, ansvar, risikostyring, overvågning, kontrol og rapportering i tilknytning til
outsourcing til en leverandør, herunder leverandørens videreoutsourcing,
-
fondsmæglerselskabers interne retningslinjer for outsourcing,
-
fondsmæglerselskabers håndtering af interessekonflikter i forbindelse med outsourcing,
-
krav, som fondsmæglerselskaber som minimum skal sikre at leverandører eller underleverandører til enhver tid skal opfylde,
herunder også adgangs-, oplysnings- og revisionsrettigheder hos leverandører og underleverandører,
-
krav til indholdet af kontrakten,
-
outsourcing på koncern- og delkoncernniveau og
-
fondsmæglerselskabers pligt til at underrette Finanstilsynet om outsourcing.
Genopretningsplaner
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, jf. dog § 99, skal udarbejde og vedligeholde en genopretningsplan.
Genopretningsplanen skal godkendes af fondsmæglerselskabets bestyrelse og indeholde
-
passende kriterier og procedurer, der sikrer rettidig gennemførelse af de tiltag, som fondsmæglerselskabet vurderer der skal
træffes for at genoprette den finansielle situation i fondsmæglerselskabet, hvis der sker en hastig eller betydelig forværring af
fondsmæglerselskabet,
-
et bredt udvalg af genopretningsmodeller og
-
en række scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress, der er relevante for fondsmæglerselskabet, og passende
reaktioner herpå.
Stk. 2.
Genopretningsplanen skal indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet har fra modtagelsen af genopretningsplanen 6 måneder til at
foretage en vurdering af genopretningsplanen. Finanstilsynet kan, når det er relevant, forelægge genopretningsplanen for
eventuelle kompetente myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union og i lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, hvor væsentlige filialer er beliggende.
Stk. 3.
Finanstilsynet skal forelægge genopretningsplanen for Finansiel Stabilitet, som kan komme med anbefalinger til Finanstilsynet til
genopretningsplanens indhold.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om krav til genopretningsplanernes indhold, herunder regler om kritiske funktioner, om
scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress og om vedligeholdelse og frister for indsendelse af genopretningsplaner.
Koncerngenopretningsplaner
I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed er beliggende i Danmark, og hvor modervirksomheden er et
fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservicer og -aktiviteter, eller en fondsmæglerholdingvirksomhed med mindst én dattervirksomhed, som er et
fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservicer og -aktiviteter, skal modervirksomheden udarbejde og vedligeholde en koncerngenopretningsplan, jf. dog stk.
2. Det skal af koncerngenopretningsplanen fremgå, hvilke tiltag modervirksomheden vurderer der skal træffes for at genoprette den
finansielle situation i modervirksomheden og i hver enkelt dattervirksomhed, hvis der sker en hastig eller betydelig forværring af
den finansielle situation i en eller flere af virksomhederne i koncernen. § 98, stk. 1 og 2, finder med de fornødne tilpasninger
tilsvarende anvendelse for den øverste modervirksomhed og for koncerngenopretningsplanen.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan påbyde, at der for hver enkelt dattervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, skal udarbejdes en
genopretningsplan i henhold til § 98.
Stk. 3.
Finanstilsynet fremsender koncerngenopretningsplaner udarbejdet i henhold til stk. 1 til
-
de kompetente myndigheder, der er en del af tilsynskollegiet,
-
Finansiel Stabilitet eller den myndighed i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, der er ansvarlig for afvikling af koncernen, og
-
Finansiel Stabilitet eller en myndighed i det land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, der er ansvarlig for afvikling af en dattervirksomhed.
Stk. 4.
Med henblik på at træffe en fælles beslutning vurderer Finanstilsynet i samarbejde med de myndigheder, der er nævnt i stk. 3, nr.
1 og 2, koncerngenopretningsplanen, herunder om planen opfylder de i stk. 1, jf. § 98, stk. 1 og 2, fastsatte krav. De
myndigheder, der er nævnt i stk. 3, nr. 2 og 3, kan komme med anbefalinger til Finanstilsynet om koncerngenopretningsplanens
indhold.
Stk. 5.
Er der ikke truffet en fælles beslutning inden for 4 måneder efter Finanstilsynets fremsendelse af koncerngenopretningsplanen
eller om reaktioner i medfør af § 100, stk. 2, træffer Finanstilsynet selv beslutning herom. Finanstilsynet underretter koncernens
modervirksomhed, Finansiel Stabilitet og de myndigheder, der er nævnt i stk. 3, om denne beslutning. Har en af myndighederne
indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet træffe beslutning i overensstemmelse med beslutningen
fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om krav til koncerngenopretningsplanernes indhold, herunder regler om kritiske
funktioner, om scenarier med alvorlig makroøkonomisk og finansiel stress og om vedligeholdelse og frister for indsendelse af
koncerngenopretningsplaner.
Finanstilsynets vurdering af genopretnings- og koncerngenopretningsplaner
Finanstilsynet underretter fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden for koncernen, hvis Finanstilsynet vurderer, at
genopretningsplanen eller koncerngenopretningsplanen har væsentlige mangler, eller at der er væsentlige hindringer for dens
iværksættelse. Fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden for koncernen skal senest 2 måneder efter underretningen forelægge en
revideret plan for Finanstilsynet. Finanstilsynet kan forlænge fristen med op til 1 måned.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan, hvis fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden for koncernen ikke inden for den fastsatte frist forelægger
en revideret plan, eller hvis den reviderede plan ikke i tilstrækkelig grad afhjælper de mangler og hindringer, som Finanstilsynet
har påpeget, påbyde fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden for koncernen at
-
nedbringe fondsmæglerselskabets eller modervirksomhedens risikoprofil, herunder likviditetsrisikoen,
-
muliggøre rettidige rekapitaliseringstiltag,
-
revidere virksomhedens strategi og struktur,
-
foretage ændringer af finansieringsstrategien for at forbedre de centrale forretningsområders og kritiske funktioners
modstandsdygtighed og
-
foretage ændringer i fondsmæglerselskabets eller modervirksomhedens ledelsesstruktur.
Anonyme indberetninger til og om fondsmæglerselskaber
Et fondsmæglerselskab skal have en ordning, hvor dets ansatte via en særlig, uafhængig og selvstændig kanal kan
indberette overtrædelser eller potentielle overtrædelser af den finansielle regulering begået af fondsmæglerselskabet, herunder af
ansatte eller medlemmer af bestyrelsen i fondsmæglerselskabet. Indberetninger til ordningen skal kunne foretages anonymt.
Fondsmæglerselskabet skal følge op på indberetninger til ordningen og skriftligt kunne dokumentere, hvordan fondsmæglerselskabet
har fulgt op på indberetningerne. Lov om beskyttelse af whistleblowere finder anvendelse på ordningen i 1. pkt., jf. dog § 2 i lov
om beskyttelse af whistleblowere.
Stk. 2.
Ordningen i stk. 1 kan etableres via en kollektiv overenskomst.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 1, hvis Finanstilsynet vurderer, at det vil være formålsløst,
at der oprettes en ordning.
Et fondsmæglerselskab må ikke udsætte ansatte eller tidligere ansatte for ufordelagtig behandling eller ufordelagtige
følger, som følge af at den ansatte eller den tidligere ansatte har indberettet fondsmæglerselskabets overtrædelse eller
potentielle overtrædelse af den finansielle regulering til Finanstilsynet eller til en ordning i fondsmæglerselskabet. Det samme
gælder ved fastsættelse, tildeling og udbetaling af variabel løn til ansatte eller tidligere ansatte.
Stk. 2.
Ansatte eller tidligere ansatte, hvis rettigheder er krænket ved overtrædelse af stk. 1, kan tilkendes en godtgørelse i
overensstemmelse med principperne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. Godtgørelsen
fastsættes under hensyn til den ansattes eller den tidligere ansattes ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for den ansatte eller den tidligere ansatte.
Indgår en ansat eller en tidligere ansat og et fondsmæglerselskab en aftale om en tavshedsklausul, skal det fremgå af
aftalen, at den ansatte eller tidligere ansatte ikke er afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller potentielle
overtrædelser af den finansielle regulering til offentlige myndigheder.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 er den ansatte eller tidligere ansatte ikke afskåret fra at indberette oplysninger om overtrædelser eller
potentielle overtrædelser af den finansielle regulering til offentlige myndigheder, selv om et sådant forbud indgår i en aftale
mellem den ansatte eller tidligere ansatte og fondsmæglerselskabet. Det samme gælder indberetninger til ordninger efter § 101.
Oplysningspligt over for Finanstilsynet
Et fondsmæglerselskab skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for
fondsmæglerselskabets fortsatte drift. Fondsmæglerselskabet skal hurtigst muligt meddele Finanstilsynet oplysninger, der er af
væsentlig betydning for Finanstilsynets tilsyn.
Stk. 2.
Tilsvarende gælder det enkelte medlem af bestyrelsen og en direktør i et fondsmæglerselskab.
Stk. 3.
Et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse eller direktion og den eksterne revision skal straks meddele Finanstilsynet, hvis
den pågældende formoder, at fondsmæglerselskabet ikke opfylder et af følgende krav:
-
Det individuelle solvensbehov efter § 120.
-
Kapitalgrundlagskravet efter artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om
tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder om forhold i dattervirksomheder,
der er fondsmæglerselskaber.
Offentliggørelse
Fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne
fondsmæglerselskaber, og som har filialer eller dattervirksomheder, der er finansieringsinstitutter som defineret i artikel 4,
stk. 1, nr. 26, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter i et andet land, skal på årsbasis offentliggøre følgende oplysninger pr. land om filialerne og
dattervirksomhederne:
-
Beliggenhed, navn og aktiviteternes art.
-
Omsætning.
-
Antal ansatte i fuldtidsækvivalenter.
-
Resultat før skat.
-
Skat af resultatet.
-
Modtagne offentlige indskud.
Stk. 2.
Oplysningerne skal revideres af fondsmæglerselskabets eksterne revisorer og skal offentliggøres som bilag til årsrapporten, jf. §
155.
Finanstilsynet kan bestemme, at fondsmæglerselskabers offentliggørelse af oplysninger i henhold til artikel 46 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber skal
ske med en anden frekvens end en gang årligt, og at bestemte medier og steder bruges til disse offentliggørelser.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan bestemme, at modervirksomheder en gang om året skal offentliggøre en beskrivelse af deres juridiske struktur og
fondsmæglerselskabskoncernens ledelsesstruktur og organisatoriske struktur.
Kapitel 11
Aflønning
Skriftlig lønpolitik
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal have en skriftlig lønpolitik, der er i overensstemmelse med
og fremmer en sund og effektiv risikostyring. Lønpolitikken skal være kønsneutral.
Stk. 2.
Virksomhedens øverste organ skal godkende virksomhedens lønpolitik ved enhver væsentlig ændring og mindst hvert fjerde år.
Virksomhedens lønpolitik skal hurtigst muligt efter godkendelsen offentliggøres på virksomhedens hjemmeside. Lønpolitikken skal
forblive offentligt tilgængelig på hjemmesiden, så længe den er gældende.
Stk. 3.
I fondsmæglerselskaber eller fondsmæglerholdingvirksomheder skal formanden for bestyrelsen i sin beretning for virksomhedens
øverste organ redegøre for aflønningen af virksomhedens bestyrelse og direktion. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om
aflønningen i det foregående regnskabsår og om den forventede aflønning i indeværende og det kommende regnskabsår. Formanden for
bestyrelsen skal forklare og begrunde lønpolitikkens indhold og dens efterlevelse i sin beretning for virksomhedens øverste organ.
Stk. 4.
Virksomhedens øverste organ skal godkende aflønningen af virksomhedens bestyrelse for det igangværende regnskabsår.
Stk. 5.
Bestyrelsen i et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal årligt udarbejde og offentliggøre en vederlagsrapport.
Stk. 6.
Vederlagsrapporten skal indeholde:
-
Oplysninger om det samlede vederlag, som hvert medlem af bestyrelsen og direktionen som led i dette hverv har optjent fra
virksomheden og andre virksomheder inden for samme koncern i de seneste 3 år, herunder oplysninger om fastholdelses- og
fratrædelsesordningers væsentligste indhold.
-
En redegørelse for sammenhængen mellem ledelsens aflønning og virksomhedens strategi og relevante mål herfor.
Stk. 7.
Hurtigst muligt efter generalforsamlingens afholdelse offentliggøres vederlagsrapporten på virksomhedens hjemmeside.
Vederlagsrapporten skal forblive offentligt tilgængelig på virksomhedens hjemmeside i en periode på 10 år. Vederlagsrapporten kan
være tilgængelig i en længere periode end 10 år, forudsat at den ikke længere indeholder personoplysninger.
Aflønning af ansatte
Fondsmæglerselskaber skal sikre, at aflønning af virksomhedens ansatte ikke er i strid med virksomhedens forpligtelse
til at handle i kundernes bedste interesse, herunder virksomhedens forpligtelser i medfør af § 45, stk. 1, og regler udstedt i
medfør af § 45, stk. 2, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Fondsmæglerselskaber må ikke indføre aflønningsordninger, salgsmål eller andre ordninger, som kan give en tilskyndelse for dets
ansatte til at anbefale et bestemt finansielt instrument til en detailkunde, når fondsmæglerselskabet kunne tilbyde et andet
finansielt instrument, der ville dække den pågældende kundes behov bedre.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på forhold omfattet af kollektiv overenskomst.
Aflønning af ledelsen og væsentlige risikotagere
Ved fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virksomheden forvalter, skal
virksomheden sikre, at følgende er opfyldt:
-
De variable løndele til et medlem af bestyrelsen eller direktionen må på tidspunktet for beregningen af den variable løn højst
udgøre 50 pct. enten af honoraret eller af den faste grundløn inklusive pension, jf. dog § 110, stk. 1.
-
De variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller på de
aktiver, som virksomheden forvalter, må på tidspunktet for beregningen af den variable løn højst udgøre 100 pct. af den faste
grundløn inklusive pension.
-
Virksomhedens øverste organ kan dog beslutte, at de variable løndele til andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virksomheden forvalter, kan udgøre op til 200 pct. af den faste
grundløn inklusive pension, forudsat at følgende krav opfyldes:
a) Virksomheden skal senest ved indkaldelse til det øverste organs forsamling orientere det øverste organ om, at der ønskes
stillingtagen til benyttelse af et højere maksimalt loft.
b) Det øverste organ skal tage beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft på baggrund af en detaljeret anbefaling fra
virksomheden, der begrunder indstillingen herom, og der som minimum indeholder oplysninger om antallet af berørte ansatte, disses
arbejdsområder, det nye foreslåede maksimale loft og den forventede indvirkning på virksomhedens mulighed for at bevare et sundt
kapitalgrundlag. Kapitalejerne skal modtage anbefalingen senest samtidig med indkaldelsen til det øverste organs forsamling.
c) Virksomheden skal senest samtidig med formidling af anbefalingen til kapitalejerne, jf. litra b, informere Finanstilsynet om
anbefalingen til kapitalejerne, herunder det foreslåede højere maksimale loft og begrundelsen for indstillingen. Virksomheden skal
på anmodning fra Finanstilsynet godtgøre, at det foreslåede højere maksimale loft ikke er i strid med virksomhedens forpligtelser
efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber, denne lov og regler udstedt i medfør af § 113, stk. 3.
d) Beslutningen om benyttelse af et højere maksimalt loft skal tiltrædes af virksomhedens øverste organ med mindst 66 pct. af de
afgivne stemmer, forudsat at mindst 50 pct. af de stemmeberettigede kapitalandele er repræsenteret på forsamlingen. Er mindre end
50 pct. af de stemmeberettigede kapitalandele repræsenteret på forsamlingen, skal beslutningen tiltrædes af mindst 75 pct. af de
afgivne stemmer. En ansat, som er kapitalejer i virksomheden, må ikke deltage i afstemningen herom på det øverste organs
forsamling, hvis den ansatte har en væsentlig interesse i beslutningen, der kan være stridende mod virksomhedens interesse.
e) Virksomheden skal senest 8 dage efter det øverste organs forsamling informere Finanstilsynet om det øverste organs beslutning,
herunder om størrelsen af et eventuelt besluttet højere maksimalt loft.
-
Mindst 50 pct. af en variabel løndel til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på virksomhedens risikoprofil, skal på tidspunktet for beregningen af den variable løn bestå af en balance af aktier eller
tilsvarende ejerskabsinteresser, aktielignende instrumenter eller tilsvarende ikkelikvide instrumenter, der afspejler
instrumenterne i de forvaltede porteføljer. Virksomheden kan anvende hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende
kapitalinstrumenter eller andre instrumenter, der kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som
i passende grad afspejler virksomhedens kreditværdighed som en virksomhed, hvis aktivitet formodes at fortsætte. Hvis virksomheden
ikke udsteder sådanne instrumenter, kan Finanstilsynet godkende alternative ordninger, der opfylder samme formål.
Fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til udførelse af ordrer og skønsmæssig porteføljepleje, jf. bilag 1, afsnit A, nr. 2 og
4, skal, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, anvende instrumenter, som er reguleret i artikel 52 og 63 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter eller andre instrumenter, der
kan konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som i passende grad afspejler virksomhedens
kreditværdighed som en virksomhed, hvis aktivitet formodes at fortsætte. Instrumenterne kan udstedes i virksomheden eller dennes
modervirksomhed, der ejer virksomheden fuldt ud.
-
Virksomhedens udbetaling af mindst 40 pct. eller ved større beløb mindst 60 pct. af en variabel løndel skal ske over en periode
på mindst 4 år med påbegyndelse 1 år efter beregningstidspunktet, dog for bestyrelsen og direktionen mindst 5 år. Udbetalingen
skal ske med en ligelig fordeling over årene eller med en voksende andel i slutningen af perioden.
-
Virksomheden kan undlade at udbetale en variabel løndel helt eller delvis, hvis virksomheden på tidspunktet for udbetaling af
den variable løndel ikke overholder solvensbehovet eller solvenskravet i §§ 120 og 121 og artikel 7 og 11 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, eller hvis
Finanstilsynet vurderer, at der er nærliggende risiko herfor.
-
Virksomheden udbetaler ikke variabel løn til bestyrelsen og direktionen, hvis virksomheden i den periode, som aftalen om den
variable løn vedrører, og indtil tidspunktet for beregningen heraf får en frist fra Finanstilsynet efter § 166, stk. 1 eller 3, om
opfyldelse af solvenskravet.
Stk. 2.
For bestyrelsen og direktionen i fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder må aktieoptioner eller lignende
instrumenter højst udgøre 12,5 pct. af henholdsvis honoraret og den faste grundløn inklusive pension på tidspunktet for
beregningen heraf.
Stk. 3.
Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden skal sikre, at aktier og instrumenter m.v., der overdrages til
bestyrelsen, direktionen eller andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller på de
aktiver, som virksomheden forvalter, som en del af den variable løn omfattet af stk. 1, nr. 4, ikke må afhændes af disse personer
i en passende periode, og at disse personer ikke må foretage en afdækning af den risiko, der knytter sig til disse aktier og
instrumenter m.v.
Stk. 4.
Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden skal sikre, at udbetaling af udskudte variable løndele efter stk. 1, nr.
5, til bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller
på de aktiver, som virksomheden forvalter, er betinget af følgende:
-
De kriterier, der har dannet grundlag for beregningen af den variable løndel, er fortsat opfyldt på udbetalingstidspunktet.
-
Modtageren af udbetalingen har efterlevet kravene til egnethed og hæderlighed og har ikke deltaget i eller været ansvarlig for
en adfærd, der har resulteret i betydelige tab for virksomheden.
-
Virksomhedens økonomiske situation er ikke væsentlig forringet i forhold til tidspunktet for beregningen af den variable
løndel.
Stk. 5.
Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden skal sikre, at bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virksomheden forvalter, og som
modtager variabel løn, skal tilbagebetale den variable løn helt eller delvis, hvis den variable løn er udbetalt på grundlag af
oplysninger om resultater, som kan dokumenteres at være fejlagtige, og hvis modtageren er i ond tro.
Stk. 6.
Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden skal sikre, at hvis bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis
aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil eller på de aktiver, som virksomheden forvalter, tildeles en
pensionsydelse, som helt eller delvis kan sidestilles med variable løndele, skal virksomheden, hvis modtageren forlader
virksomheden inden pensionstidspunktet, beholde denne del af pensionsydelsen i 5 år i form af instrumenter omfattet af stk. 1, nr.
4. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse på de i 1. pkt. nævnte tilfælde. Er modtageren medlem af bestyrelsen eller ansat i
virksomheden ved pensionsalderen, skal virksomheden udbetale den variable del af pensionsydelsen til modtageren i form af
instrumenter omfattet af stk. 1, nr. 4, uden mulighed for afhændelse eller udnyttelse i en periode på 5 år. Stk. 5 finder
tilsvarende anvendelse på de i 3. pkt. nævnte tilfælde.
Stk. 7.
For personer i ansættelsesforhold, der er omfattet af en kollektiv overenskomst, finder stk. 1-6 kun anvendelse på aftaler om
variable løndele, hvis aftalerne om variabel løn ikke er fastsat i overenskomsten.
Indgår et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed en aftale om en fratrædelsesordning med et medlem
af direktionen, og overstiger værdien af ordningen et beløb svarende til den pågældendes samlede vederlag i de seneste 2
regnskabsår inklusive pension, skal virksomheden offentliggøre størrelsen af det samlede vederlag, herunder størrelsen af de
enkelte vederlagsdele, og en begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.
Stk. 2.
Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på virksomhedens hjemmeside på samme sted, som virksomhedens lønpolitik er offentliggjort,
og skal ske, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at aftalen er indgået. Oplysningerne om et medlem af direktionens
fratrædelsesordning skal være tilgængelige, så længe aftalen er gældende.
Løn i en aftalt opsigelsesperiode til et medlem af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed, der ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbetales månedsvis i
opsigelsesperioden.
En fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed
skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af stillingen, og må ikke belønne forseelser eller manglende
resultater.
Stk. 2.
Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales i månedsvise rater svarende til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn
inklusive pension i det seneste regnskabsår.
Stk. 3.
Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen kan tidligst begynde, efter en eventuel løn i opsigelsesperioden er fuldt udbetalt.
Stk. 4.
Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen vurderer, at direktøren under sin ansættelse
har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af
fratrædelsesgodtgørelsen, hvis virksomheden sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen
bliver bekendt med, at direktøren er sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse i
virksomheden.
Stk. 5.
Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller delvis, inden bestyrelsen er
blevet bekendt med adfærd eller forhold omfattet af stk. 4.
§§ 109 a-109 c kan ikke fraviges ved aftale, herunder ved aftale om fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i
et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der indgås med en anden virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet
af reglerne.
Aflønning ved statsstøtte
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der modtager statsstøtte eller har fået tilsagn om statsstøtte,
må ikke tildele eller udbetale variabel løn til medlemmer af bestyrelsen og direktionen.
Stk. 2.
Der må ikke igangsættes nye aktieoptionsprogrammer eller lignende ordninger for bestyrelsen eller direktionen i
fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der modtager eller har fået tilsagn om statsstøtte.
Stk. 3.
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der modtager statsstøtte eller har fået tilsagn om statsstøtte, skal
begrænse den variable løn til andre ansatte end medlemmer af bestyrelsen og direktionen til en del af nettoindtægterne, hvis
udbetalingen af variabel løn ellers vil være uforenelig med opretholdelse af et robust kapitalgrundlag og rettidigt ophør af
statsstøtte.
Stk. 4.
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der modtager eller har fået tilsagn om statsstøtte, skal i deres
lønpolitik fastsætte en nærmere angiven grænse set i forhold til virksomhedens nettoindtægter for den samlede tildeling af
variabel løn til andre ansatte end medlemmer af bestyrelsen og direktionen, hvis udbetalingen af variabel løn er uforenelig med
opretholdelse af et robust kapitalgrundlag og rettidigt ophør af statsstøtte.
Aflønningsudvalg
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, hvis værdi af balanceførte og ikkebalanceførte aktiver i
gennemsnit udgør 100 mio. euro eller derover i den 4-årsperiode, der ligger umiddelbart forud for det pågældende regnskabsår, skal
nedsætte et aflønningsudvalg, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
Et fondsmæglerselskab er ikke forpligtet til at nedsætte et aflønningsudvalg, hvis fondsmæglerselskabet opfylder betingelserne for
klassificering som et mindre og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan undtage et fondsmæglerselskab fra stk. 1, hvis Finanstilsynet vurderer, at det er hensigtsmæssigt henset til
arten og omfanget af fondsmæglerselskabets aktiviteter, dets interne organisation og kendetegnene ved den koncern, som
fondsmæglerselskabet tilhører. Følgende betingelser skal dog være opfyldt:
-
Fondsmæglerselskabet må ikke være et af de tre største fondsmæglerselskaber i Danmark set i forhold til den samlede værdi af
aktiver.
-
Fondsmæglerselskabet må ikke være underlagt forpligtelser eller forenklede forpligtelser med hensyn til genopretnings- og
afviklingsplanlægning i overensstemmelse med §§ 98 og 99 og kapitel 20.
-
Fondsmæglerselskabets værdi af balanceførte og ikkebalanceførte aktiver udgør maksimalt 300 mio. euro i gennemsnit i den
4-årsperiode, der ligger umiddelbart forud for det pågældende regnskabsår.
-
Størrelsen af fondsmæglerselskabets balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter udgør maksimalt 150 mio.
euro.
-
Størrelsen af fondsmæglerselskabets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter udgør maksimalt 100 mio. euro.
Stk. 4.
En fondsmæglerholdingvirksomhed er ikke forpligtet til at nedsætte et aflønningsudvalg, hvis fondsmæglerholdingvirksomhedens
dattervirksomhed er undtaget fra kravet herom i medfør af stk. 2 og 3.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan uanset stk. 1 kræve, at et fondsmæglerselskab skal nedsætte et aflønningsudvalg, hvis Finanstilsynet vurderer,
at det er hensigtsmæssigt henset til arten og omfanget af fondsmæglerselskabets aktiviteter, dets interne organisation og
kendetegnene ved den koncern, som fondsmæglerselskabet tilhører.
Stk. 6.
I koncerner med flere virksomheder, som efter stk. 1 har pligt til at nedsætte et aflønningsudvalg, kan der nedsættes et fælles
aflønningsudvalg for disse virksomheder i koncernen eller en del heraf. Aflønningsudvalget skal organisatorisk placeres i en
virksomhed under tilsyn af Finanstilsynet og skal nedsættes i en virksomhed, der er modervirksomhed for de øvrige virksomheder,
som aflønningsudvalget er nedsat for. Aflønningsudvalget må dog ikke placeres i en fondsmæglerholdingvirksomhed.
Formanden og medlemmerne af aflønningsudvalget skal være medlem af bestyrelsen i den virksomhed, som nedsætter
aflønningsudvalget, eller af bestyrelser i virksomheder, der i medfør af § 111, stk. 6, har et fælles aflønningsudvalg.
Aflønningsudvalget skal sammensættes, så medlemmerne har den fornødne viden og de fornødne kvalifikationer og kompetencer til at
forstå og overvåge virksomhedens lønpolitik og -praksis, risikostyring og kontrolaktiviteter, navnlig for så vidt angår tilpasning
af virksomhedens aflønningsstruktur til virksomhedens risikoprofil og forvaltning af kapital og likviditet, og er i stand til at
foretage en kvalificeret og uafhængig vurdering af, om virksomhedens aflønning, herunder lønpolitik og tilhørende
forretningsgange, er i overensstemmelse med § 107, stk. 1, §§ 108-110 og regler udstedt i medfør af § 113. Aflønningsudvalget skal
have en ligelig kønsfordeling.
Stk. 2.
Aflønningsudvalget skal forestå det forberedende arbejde for bestyrelsens beslutninger om aflønning, herunder lønpolitik og andre
beslutninger herom, som kan have indflydelse på virksomhedens risikostyring, og i den forbindelse forestå følgende:
-
Aflønningsudvalget skal rådgive bestyrelsen om udformning af virksomhedens lønpolitik, bistå bestyrelsen med at påse
overholdelsen af virksomhedens lønpolitik i praksis og vurdere, om virksomhedens lønpolitik er opdateret, herunder om nødvendigt
komme med forslag til opdateringer af lønpolitikken.
-
Aflønningsudvalget skal sikre, at oplysningerne forelagt for generalforsamlingen om virksomhedens lønpolitik og -praksis samt
oplysningerne efter § 109, stk. 1, nr. 3, litra a og b, er tilstrækkelige.
-
Aflønningsudvalget skal vurdere, om virksomhedens processer og systemer er tilstrækkelige og tager højde for virksomhedens
risici, herunder risici forbundet med forvaltning af kapital og likviditet, i forhold til virksomhedens aflønningsstruktur, og
sikre, at virksomhedens lønpolitik og -praksis er i overensstemmelse med og fremmer en sund og effektiv risikostyring og er i
overensstemmelse med virksomhedens forretningsstrategi, målsætninger, værdier og langsigtede interesser.
-
Aflønningsudvalget skal vurdere virksomhedens og forretningsenhedernes samlede resultater og sikre, at direktionen har
evalueret, om de resultatkriterier, der har dannet grundlag for beregningen af variabel løn til virksomhedens medlemmer af
bestyrelsen og direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil, fortsat er
opfyldt på udbetalingstidspunktet, jf. § 109, stk. 4.
-
Aflønningsudvalget skal kontrollere udvalgte evalueringer foretaget af direktionen, jf. nr. 4, for at teste, om betingelserne i
§ 109, stk. 4, er opfyldt.
-
Aflønningsudvalget skal sikre, at de uafhængige kontrolfunktioner og andre relevante funktioner inddrages, i det omfang det er
nødvendigt for gennemførelsen af opgaverne i nr. 1-5, og, i det omfang det er nødvendigt, søge ekstern rådgivning.
Stk. 3.
Aflønningsudvalget kan varetage andre opgaver vedrørende aflønning. Aflønningsudvalget skal i det forberedende arbejde varetage
virksomhedens langsigtede interesser, herunder også i forhold til investorer, og offentlighedens interesse.
Stk. 4.
I fondsmæglerselskaber og i fondsmæglerholdingvirksomheder, som har pligt til at nedsætte et aflønningsudvalg, og hvor der er
medarbejderrepræsentation i bestyrelsen, skal mindst 1 af disse repræsentanter være medlem af aflønningsudvalget.
Erhvervsministeren kan for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om
definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om pligten til at
offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på
virksomhedens risikoprofil.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om de forhold, som er
nævnt i § 107, stk. 1, og § 109, stk. 1-6.
Stk. 4.
Erhvervsministeren kan for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder fastsætte nærmere regler om efterlevelse af
regler om aflønning på koncernniveau.
Kapitel 12
Videregivelse af fortrolige oplysninger
Generelle bestemmelser
Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af repræsentantskabet, direktører og øvrige ansatte i et fondsmæglerselskab eller i en
fondsmæglerholdingvirksomhed må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres
hverv er blevet bekendt med. Det samme gælder for revisorer og granskningsmænd og deres suppleanter, stiftere, vurderingsmænd og
likvidatorer.
Stk. 2.
Den, som modtager fortrolige oplysninger, er omfattet af tavshedspligten i stk. 1, 1. pkt.
Et fondsmæglerselskab kan videregive sædvanlige oplysninger om kundeforhold til brug for varetagelse af administrative
opgaver.
Stk. 2.
Til brug for varetagelse af administrative opgaver kan oplysninger videregives til et aktieselskab, som Arbejdsmarkedets
Tillægspension ejer fuldt ud, og til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 23, stk. 4, og § 26 b, stk. 3, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3.
Den, som modtager oplysninger efter stk. 1 eller 2, er omfattet af tavshedspligten i § 114, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 4.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der er sædvanlige kundeoplysninger i henhold til stk. 1.
Et fondsmæglerselskab må ikke videregive oplysninger om rent private forhold uden kundens samtykke, medmindre
videregivelsen er berettiget efter § 114, stk. 1, 1. pkt., eller § 115, stk. 2.
Videregivelse af oplysninger til modervirksomhed
Et fondsmæglerselskab kan videregive fortrolige oplysninger til fondsmæglerselskabets modervirksomhed til brug for
risikostyring, hvis modervirksomheden er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed. Det gælder dog ikke
oplysninger om rent private forhold.
Stk. 2.
Oplysninger om kunder, der er fysiske personer, kan ikke videregives til brug for risikostyring bortset fra de særlige tilfælde,
hvor oplysningerne om kunden vedrører forpligtelser, der har eller vil kunne få en betydelig størrelse.
Videregivelse af oplysninger i markedsføringsøjemed
Et fondsmæglerselskab må ikke videregive oplysninger om en kunde, der er en fysisk person, til brug for markedsføring
eller rådgivning, medmindre kunden har givet samtykke hertil.
Stk. 2.
Videregivelse til koncernvirksomheder, der er underlagt tavshedspligt efter § 114, stk. 1, 1. pkt., og virksomheder, som
fondsmæglerselskabet driver i fællesskab med andre, jf. § 31, og som er underlagt tavshedspligt efter § 114, stk. 1, 1. pkt., kan
ske uden samtykke, hvis der er tale om generelle kundeoplysninger, der danner grundlag for inddeling i kundekategorier.
Videregivelsen skal være nødvendig for, at den virksomhed, som oplysningerne videregives til, kan forfølge en berettiget
interesse, når hensynet til den fysiske person ikke overstiger denne interesse.
Stk. 3.
Sædvanlige oplysninger om kunder, der er juridiske personer, kan videregives til brug for markedsføring og rådgivning til et
fondsmæglerselskab, der er omfattet af tavshedspligten i § 114, stk. 1, eller til en finansiel virksomhed, der er underlagt
tilsvarende tavshedspligt.
Et fondsmæglerselskab skal udarbejde retningslinjer for, i hvilket omfang oplysninger videregives fra
fondsmæglerselskabet. Retningslinjerne skal være frit tilgængelige.
Afsnit V
Kapital- og likviditetsforhold
Kapitel 13
Solvens og likviditet
Det individuelle solvensbehov
Bestyrelsen og direktionen for et fondsmæglerselskab, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som et mindre
og ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab, skal sikre, at fondsmæglerselskabet har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag og
likvide aktiver samt interne procedurer til risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og opretholdelse af et
kapitalgrundlag og likvide aktiver af en størrelse, type og fordeling, som er passende til at dække de risici, som
fondsmæglerselskabet kan udgøre for andre, og som fondsmæglerselskabet er eller kan blive eksponeret mod. Disse procedurer skal
være underlagt intern kontrol for at sikre, at de vedbliver at være fyldestgørende og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget
og kompleksiteten af fondsmæglerselskabets virksomhed.
Stk. 2.
Fondsmæglerselskabets bestyrelse og direktion skal på baggrund af vurderingen efter stk. 1 opgøre fondsmæglerselskabets
individuelle solvensbehov, der ikke kan være mindre end kapitalgrundlagskravet efter artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan bestemme, at et fondsmæglerselskab, der opfylder betingelserne for klassificering som et mindre og ikke
indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab, skal vurdere og opgøre fondsmæglerselskabets individuelle solvensbehov.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for opgørelse og indberetning af det individuelle solvensbehov for
fondsmæglerselskaber og for koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed, jf. § 129.
Det individuelle solvenskrav
Finanstilsynet kan individuelt fastsætte et højere krav til kapitalgrundlaget for et fondsmæglerselskab i form af et
tillæg til kapitalgrundlagskravet efter artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber. Dette individuelt fastsatte solvenskrav er Finanstilsynets vurdering af
fondsmæglerselskabets tilstrækkelige kapitalgrundlag og kan fastsættes, hvis Finanstilsynet vurderer følgende:
-
Fondsmæglerselskabet er eksponeret mod risici eller elementer af risici eller udgør risici for andre, som er væsentlige, og som
ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt dækket af kapitalgrundlagskravene, navnlig K-faktorkravene, i tredje eller fjerde del
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
-
Fondsmæglerselskabet opfylder ikke kravene til ordninger m.v. for risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og
opretholdelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og likvide aktiver efter § 120 og kravene til ledelsesordninger m.v. i kapitel
9, og andre tilsynsforanstaltninger vil sandsynligvis ikke forbedre ordningerne m.v. inden for et passende tidsrum.
-
Justeringerne i forhold til den forsigtige værdiansættelse af handelsbeholdningen er ikke tilstrækkelige til at gøre det muligt
for fondsmæglerselskabet at sælge eller afdække sine positioner inden for kort tid uden at lide væsentlige tab under normale
markedsforhold.
-
Finanstilsynets kontrol af fondsmæglerselskabets anvendelse af interne modeller til opgørelse af kapitalgrundlagskrav viser, at
den manglende opfyldelse af kravene til anvendelse af de tilladte interne modeller sandsynligvis vil medføre et utilstrækkeligt
kapitalgrundlag.
-
Fondsmæglerselskabet undlader gentagne gange at etablere eller opretholde et tilstrækkeligt niveau for yderligere
kapitalgrundlag, jf. § 122.
Stk. 2.
Tillægget skal opfyldes på følgende betingelser:
-
Mindst tre fjerdedele af tillægget skal opfyldes med kernekapital.
-
Mindst tre fjerdedele af kernekapitalen skal bestå af egentlig kernekapital.
-
Kapitalgrundlaget må ikke anvendes til at opfylde de kapitalgrundlagskrav, der er omfattet af artikel 11, stk. 1, litra a-c, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Vejledning om yderligere kapitalgrundlag
Finanstilsynet kan for et fondsmæglerselskab, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som et mindre og ikke
indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab, fastlægge et vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag, som sikrer, at
fondsmæglerselskabets opretholdte kapitalgrundlag er tilstrækkelig meget større end kapitalgrundlagskravet efter artikel 11, stk.
1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber, det individuelle solvensbehov og det individuelle solvenskrav til at sikre, at konjunkturudsving ikke fører
til manglende opfyldelse af de nævnte kapitalgrundlagskrav eller bringer fondsmæglerselskabets mulighed for at afvikle eller
indstille sin virksomhed på en velordnet måde i fare. Det vejledende niveau af yderligere kapitalgrundlag skal fastsættes under
hensyntagen til proportionalitetsprincippet og til størrelsen, den systemiske betydning, arten, omfanget og kompleksiteten af de
aktiviteter, som udføres af fondsmæglerselskabet.
Stk. 2.
Finanstilsynet meddeler fondsmæglerselskabet eventuelle forventninger om tilpasning af det opretholdte kapitalgrundlag fastsat
under hensyntagen til stk. 1 og en frist for, hvornår fondsmæglerselskabet skal have foretaget tilpasningen.
Nedskrivning af aktiver i forbindelse med opgørelse af kapitalgrundlag
Finanstilsynet kan pålægge et fondsmæglerselskab, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som et mindre og
ikke indbyrdes forbundet fondsmæglerselskab, at foretage nedskrivninger af aktiver m.v. til brug for opgørelsen af
kapitalgrundlaget.
Særlige likviditetskrav
Finanstilsynet kan for et fondsmæglerselskab fastsætte et særligt likviditetskrav, der tager højde for specifikke
likviditetsrisici i fondsmæglerselskabet. 1. pkt. finder anvendelse på fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne for
klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, og tillige på fondsmæglerselskaber, der opfylder
betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, og som ikke er blevet undtaget fra
likviditetskravet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27.
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Stk. 2.
Det særlige likviditetskrav kan fastsættes, hvis Finanstilsynet vurderer følgende:
-
Fondsmæglerselskabet er eksponeret mod likviditetsrisiko, som er væsentlig og ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt
dækket af likviditetskravet i femte del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om
tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
-
Fondsmæglerselskabet opfylder ikke kravene til ordninger m.v. for risikomåling og risikostyring til løbende vurdering og
opretholdelse af det tilstrækkelige kapitalgrundlag og likvide aktiver efter § 120 og kravene til ledelsesordninger m.v. i kapitel
9, og andre tilsynsforanstaltninger vil sandsynligvis ikke forbedre ordningerne m.v. inden for et passende tidsrum.
Stk. 3.
Det særlige likviditetskrav opgøres som forskellen mellem Finanstilsynets vurderede tilstrækkelige likviditet og likviditetskravet
i femte del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber og skal opfyldes med likvide aktiver som fastsat i forordningens artikel 43.
Kapitel 14
Midlernes anbringelse
Et fondsmæglerselskabs kapitalandele i andre virksomheder må ikke overstige 100 pct. af kapitalgrundlaget.
Stk. 2.
Aktiekøbs- og aktiesalgsforretninger skal medregnes ved opgørelse af grænsen efter stk. 1.
Stk. 3.
Kapitalandele, der skal fradrages i kapitalgrundlaget, og kapitalandele i virksomheder, der indgår fuldt i konsolideringen,
medregnes ikke i grænsen efter stk. 1.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan dispensere fra grænsen efter stk. 1.
Et fondsmæglerselskab må ikke eje fast ejendom eller have kapitalandele i ejendomsselskaber for mere end 20 pct. af
kapitalgrundlaget, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Ejendomme, som fondsmæglerselskabet har erhvervet for derfra at drive virksomhed, medregnes ikke efter stk. 1.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan dispensere fra grænsen efter stk. 1.
Et fondsmæglerselskab, der ikke har tilladelse til at udføre handel for egen regning, jf. bilag 1, afsnit A, nr. 3, kan
placere sit kapitalgrundlag i de finansielle instrumenter, der er omfattet af bilag 2.
Kapitel 15
Koncernregler og konsolidering m.v.
Modervirksomheders opgørelse af kapitalgrundlagskrav på selskabsniveau
Reglerne om kapitalgrundlagskrav i artikel 11, stk. 1, litra a og c, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber finder anvendelse på selskabsniveau for
fondsmæglerholdingvirksomheder, der er den øverste modervirksomhed i Danmark. Kapitalgrundlagskravet efter artikel 11, stk. 1,
litra c, i den nævnte forordning finder alene anvendelse for moderfondsmæglerholdingvirksomheder, der har en dattervirksomhed, der
er omfattet af dette kapitalgrundlagskrav.
Stk. 2.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for opgørelse og indberetning af kapitalgrundlagskrav og kapitalgrundlag, herunder
egentlig kernekapital, hybrid kernekapital og supplerende kapital, for fondsmæglerholdingvirksomheder, der er den øverste
modervirksomhed i Danmark.
Solvens og likviditet, midlernes anbringelse og koncerninterne transaktioner på koncernniveau
I koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed,
finder §§ 125, 126 og 137 anvendelse for koncernen. §§ 120, 121 og 124 finder endvidere anvendelse for koncernen i følgende
tilfælde:
-
Den øverste modervirksomhed selv eller mindst én af modervirksomhedens dattervirksomheder er et fondsmæglerselskab, der er
omfattet af §§ 120, 121 og 124.
-
Den øverste modervirksomhed er en fondsmæglerholdingvirksomhed, der har mindst én dattervirksomhed, som er et
fondsmæglerselskab, der er omfattet af bestemmelsen.
Pro rata-konsolidering
Besidder et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed alene eller sammen med andre virksomheder i
koncernen kapitalinteresser i et kredit- eller finansieringsinstitut, der ikke er en dattervirksomhed, og drives kredit- eller
finansieringsinstituttet i fællesskab med andre virksomheder, der indgår i koncernen, skal der foretages en pro rata-konsolidering
af virksomheden i henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om
tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber i forhold til fondsmæglerselskabets andel af egenkapital og resultatet i
virksomheden, hvori kapitalinteressen besiddes.
Stk. 2.
Er fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens ansvar for virksomheden ikke begrænset til ejerandelen eller
stemmerettighederne, skal der foretages fuld konsolidering i henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse for den øverste modervirksomhed i Danmark, som indgår i en koncern, hvor der foretages
konsolidering i henhold til artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om
tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Tidlig indgriben på koncernniveau
§§ 177 og 179 finder anvendelse for koncerner, hvor den øverste modervirksomhed i Danmark er
-
et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservicer og -aktiviteter, eller
-
en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed med mindst én dattervirksomhed, der har tilladelse til at
yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter.
Stk. 2.
Opfylder en modervirksomhed omfattet af stk. 1 betingelserne for, at Finanstilsynet kan anvende et eller flere af de i §§ 177
eller 179 nævnte påbud, skal Finanstilsynet høre de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet og underrette Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, inden modervirksomheden meddeles et påbud efter §§ 177 eller 179.
Stk. 3.
Modtager Finanstilsynet som konsoliderende myndighed efter stk. 1 en høring svarende til § 132, skal Finanstilsynet give sin
vurdering af det påtænkte påbuds indvirkning på koncernen inden for 3 arbejdsdage efter modtagelsen.
Stk. 4.
Ønsker mere end én kompetent myndighed i tilsynskollegiet at meddele et eller flere påbud efter §§ 177 eller 179 til en koncern,
som er omfattet af stk. 1, vurderer Finanstilsynet i samarbejde med de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet, om det er
mest hensigtsmæssigt at udpege den samme midlertidige administrator, jf. § 179, for alle berørte virksomheder eller at koordinere
anvendelsen af et eller flere påbud efter § 177 på mere end én virksomhed. Finanstilsynet og de øvrige kompetente myndigheder i
tilsynskollegiet skal tilstræbe at nå en fælles beslutning senest 5 arbejdsdage efter høringen efter stk. 2. Opnås en fælles
beslutning, fremsender Finanstilsynet denne til modervirksomheden.
Stk. 5.
Foreligger der ikke senest 5 arbejdsdage efter høringen efter stk. 2 en fælles beslutning, jf. stk. 4, træffer Finanstilsynet
beslutning om anvendelse af et eller flere påbud, jf. §§ 177 eller 179, over for modervirksomheden. Finanstilsynet underretter
modervirksomheden og de øvrige relevante kompetente myndigheder i tilsynskollegiet om denne beslutning. Finanstilsynet skal
udskyde beslutningen, hvis en af de kompetente myndigheder i tilsynskollegiet har indbragt sagen for Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, og skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse med beslutningen fra Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed.
I tilfælde, hvor en eller flere dattervirksomheder er fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre
en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter og er underlagt tilsyn af
Finanstilsynet, men hvor en anden myndighed inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, er konsoliderende myndighed for den pågældende koncern, skal Finanstilsynet, når betingelserne for
anvendelse af §§ 177 eller 179 er opfyldt i relation til en eller flere dattervirksomheder, høre den konsoliderende myndighed,
inden Finanstilsynet meddeler dattervirksomheden et eller flere påbud efter §§ 177 eller 179. Finanstilsynet underretter den
konsoliderende myndighed og de øvrige kompetente myndigheder i tilsynskollegiet om beslutningen.
Stk. 2.
I en koncern, hvor det konsoliderede tilsyn ikke er hos Finanstilsynet, kan Finanstilsynet træffe beslutning om anvendelse af et
eller flere påbud, jf. §§ 177 eller 179, over for et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge
af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, og som er underlagt tilsyn af Finanstilsynet,
hvis en fælles beslutning som nævnt i § 131, stk. 4, 2. pkt., ikke foreligger inden for fristen i § 131, stk. 4, 2. pkt.
Finanstilsynet underretter fondsmæglerselskabet om denne beslutning. Finanstilsynet skal udskyde beslutningen, hvis sagen er
indbragt for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, og skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse med beslutningen fra Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Udskillelse af kapitalandele i fondsmæglerselskaber i en delkoncern
Finanstilsynet kan påbyde en modervirksomhed, der ejer kapitalandele i et eller flere fondsmæglerselskaber, at udskille
fondsmæglerselskaberne og finansieringsinstitutterne i en delkoncern under en fondsmæglerholdingvirksomhed, hvis
-
koncernen er struktureret på en sådan måde, at modervirksomheden ikke skal opfylde kapitalgrundlagskravet i § 128 og det
konsoliderede kapitalgrundlagskrav i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om
tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber,
-
et medlem af modervirksomhedens bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 75, stk. 1, nr. 3, 4 og 6, eller
-
strukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af Finanstilsynets opgaver.
Afhændelse af kapitalandele i et fondsmæglerselskab
Finanstilsynet kan påbyde, at en fondsmæglerholdingvirksomhed afhænder kapitalandele i et fondsmæglerselskab, hvis
-
modervirksomheden ikke opfylder kapitalgrundlagskravet i § 128 eller koncernen ikke opfylder det konsoliderede
kapitalgrundlagskrav i artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige
krav til investeringsselskaber,
-
et medlem af fondsmæglerholdingvirksomhedens bestyrelse eller direktion ikke har fyldestgørende erfaring til at udøve hvervet
eller varetage stillingen eller omfattes af et af forholdene i § 75, stk. 1, nr. 3, 4 og 6, eller
-
fondsmæglerholdingvirksomheden modvirker en forsvarlig og fornuftig forvaltning af fondsmæglerselskabet.
Fælles mellemliggende modervirksomhed inden for Den Europæiske Union
Et fondsmæglerselskab skal udpege en fælles mellemliggende modervirksomhed inden for Den Europæiske Union, hvis
-
fondsmæglerselskabet er en del af en koncern, hvis modervirksomhed er beliggende i et land uden for Den Europæiske Union, som
Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område,
-
koncernen har to eller flere pengeinstitutter, realkreditinstitutter eller fondsmæglerselskaber beliggende i et land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og
-
koncernen har aktiver af en samlet værdi på 40 mia. euro eller mere i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan give tilladelse til, at fondsmæglerselskabet udpeger to mellemliggende modervirksomheder inden for Den
Europæiske Union, hvis
-
modervirksomheden for koncernen omtalt i stk. 1, nr. 1, er pålagt adskillelse af aktiviteter i det land uden for Den Europæiske
Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, hvor modervirksomheden er beliggende, eller
-
hvis den kompetente afviklingsmyndighed for den mellemliggende modervirksomhed har vurderet, at afviklingen vil være mere
effektiv med to mellemliggende modervirksomheder i Den Europæiske Union.
Stk. 3.
En mellemliggende modervirksomhed skal have tilladelse som pengeinstitut eller realkreditinstitut eller være et godkendt
finansielt holdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservicer og -aktiviteter, kan udpeges som mellemliggende modervirksomhed, hvis
-
ingen af de omfattede virksomheder har tilladelse som pengeinstitut eller realkreditinstitut eller
-
den mellemliggende modervirksomhed er udpeget efter stk. 2, nr. 1.
Koncerninterne transaktioner
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for koncerninterne transaktioner, der indgås mellem et fondsmæglerselskab og
-
virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med fondsmæglerselskabet som dattervirksomheder, associerede
virksomheder eller modervirksomheder eller som modervirksomhedens associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder,
-
virksomheder eller personer, der er forbundet med fondsmæglerselskabet gennem snævre forbindelser, eller
-
virksomheder, der ikke er omfattet af nr. 1 og 2, hvor personerne i virksomhedernes ledelse for flertallets vedkommende er de
samme, eller hvor virksomhederne er underlagt en fælles ledelse i medfør af en aftale eller vedtægtsbestemmelser herom.
Stk. 2.
Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med regler fastsat i medfør af stk. 1 skal ophæves, således at ydelserne om muligt
tilbageleveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra fondsmæglerselskabet, der er foretaget i
forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med regler fastsat i medfør af stk. 1, skal tilbageføres med en årlig rente
af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i renteloven.
Koncerninterne eksponeringer
Et fondsmæglerselskab må ikke uden tilladelse fra Finanstilsynet have eksponeringer mod andre virksomheder inden for
samme koncern bortset fra eksponeringer mod dattervirksomheder, jf. dog §§ 138-142.
Stk. 2.
Et fondsmæglerselskab må ikke have en eksponering mod virksomheder eller personer, som direkte eller indirekte har en afgørende
indflydelse på fondsmæglerselskabet, eller som er domineret af virksomheder eller personer med en sådan indflydelse.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 2.
Tidlig indgriben og koncernintern finansiel støtte
Fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, og fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder med mindst ét
sådant datterfondsmæglerselskab, der indgår i koncern med andre sådanne fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder og
blandede holdingvirksomheder samt pengeinstitutter, realkreditinstitutter, finansieringsinstitutter og finansielle
holdingvirksomheder og blandende holdingselskaber i henhold til lov om finansiel virksomhed med mindst én dattervirksomhed, der er
pengeinstitut, realkreditinstitut eller finansieringsinstitut, kan med Finanstilsynets tilladelse indgå aftale om koncernintern
finansiel støtte med en eller flere af disse koncernvirksomheder for det tilfælde, at en af disse koncernvirksomheder
efterfølgende kommer i en situation, hvor betingelserne for tidlig indgriben i kapitel 18 er opfyldt. En aftale om koncernintern
finansiel støtte skal være forenelig med betingelserne i § 140.
Stk. 2.
Ved indgåelse af en aftale om koncernintern finansiel støtte skal de virksomheder, som er parter i aftalen, handle i egen
interesse. Aftalen om koncernintern finansiel støtte skal opstille principper for beregning af det vederlag, der skal betales for
transaktioner i henhold til aftalen.
Stk. 3.
En ansøgning om tilladelse til at indgå en aftale om koncernintern finansiel støtte skal indsendes til Finanstilsynet af
modervirksomheden i koncernen, når den øverste modervirksomhed inden for Den Europæiske Union er under konsolideret tilsyn af
Finanstilsynet. Ansøgningen skal indeholde udkast til den påtænkte aftale, oplysninger om, hvilke virksomheder der påtænker at
deltage i aftalen, og andre oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om aftalen er forenelig med
betingelserne i § 140.
Stk. 4.
Finanstilsynet fremsender straks den indsendte ansøgning om tilladelse til at indgå aftale om koncernintern finansiel støtte til
de kompetente myndigheder for hver af de dattervirksomheder, der ønsker at deltage i aftalen, for at nå frem til en fælles
beslutning.
Stk. 5.
Finanstilsynet meddeler i overensstemmelse med procedurerne i stk. 7 og 8 tilladelse til den påtænkte aftale, hvis aftalen
vurderes at være forenelig med betingelserne for at yde koncernintern finansiel støtte i § 140.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan i overensstemmelse med procedurerne i stk. 7 og 8 forbyde indgåelsen af den påtænkte aftale om koncernintern
finansiel støtte, hvis aftalen anses for uforenelig med betingelserne for at yde koncernintern finansiel støtte i § 140.
Stk. 7.
Finanstilsynet skal efter modtagelse af en ansøgning efter stk. 3 sammen med de kompetente myndigheder for hver af de
dattervirksomheder, der ønsker at deltage i aftalen, inden for 4 måneder nå en fælles beslutning om ansøgningen. Opnås en fælles
beslutning, fremsender Finanstilsynet denne til den ansøgende virksomhed.
Stk. 8.
Foreligger der ikke inden for tidsfristen på 4 måneder en fælles beslutning, træffer Finanstilsynet beslutning om ansøgningen.
Finanstilsynet underretter virksomheden og de relevante kompetente myndigheder om beslutningen.
Stk. 9.
Finanstilsynet skal udskyde beslutningen, hvis en af de kompetente myndigheder for hver af de dattervirksomheder, der ønsker at
deltage i aftalen, har indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Finanstilsynet skal herefter træffe beslutning i
overensstemmelse med beslutningen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Har Finanstilsynet givet tilladelse til en aftale om koncernintern finansiel støtte efter § 138, stk. 1, skal aftalen
godkendes af kapitalejerne i hver af de virksomheder, der ønsker at deltage i aftalen.
Stk. 2.
Bestyrelsen for hver af de virksomheder, der deltager i aftalen om koncernintern finansiel støtte, skal hvert år aflægge beretning
for kapitalejerne om gennemførelsen af de afgørelser, der er truffet i medfør af aftalen.
En virksomhed må kun yde koncernintern finansiel støtte i overensstemmelse med den indgåede aftale efter § 138, stk. 1,
til en anden virksomhed, der opfylder betingelserne i kapitel 18, når samtlige følgende betingelser er opfyldt:
-
Det kan med rimelighed forventes, at den koncerninterne finansielle støtte afhjælper de væsentlige finansielle problemer i den
støttemodtagende virksomhed.
-
Den koncerninterne finansielle støtte har til formål at bevare eller genoprette den finansielle stabilitet i koncernen som
helhed eller i en af virksomhederne og er i den støtteydende virksomheds interesse.
-
Den koncerninterne finansielle støtte ydes på markedsbaserede vilkår, herunder mod vederlag.
-
Der er rimelig udsigt til, at vederlaget for den koncerninterne finansielle støtte bliver erlagt, herunder at lånet bliver
tilbagebetalt af den støttemodtagende virksomhed, hvis støtten er ydet i form af et lån.
-
Ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte vil ikke true likviditeten eller solvensen i den støtteydende virksomhed.
-
Ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte vil ikke medføre en trussel mod den finansielle stabilitet, i særdeleshed i
lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvor den
støtteydende virksomhed er hjemmehørende.
-
Den støtteydende virksomhed opfylder kapitalgrundlags- og likviditetskravene på tidspunktet for ydelsen af den koncerninterne
finansielle støtte, og ydelsen af støtten medfører ikke, at kravene ikke længere overholdes, medmindre Finanstilsynet eller den
kompetente myndighed i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, som er ansvarlig for tilsynet med den støtteydende virksomhed, har givet særskilt tilladelse hertil.
-
Den støtteydende virksomhed opfylder på tidspunktet for ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte kravene til store
eksponeringer fastsat i fjerde del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om
tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber eller fjerde del i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26.
juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter, afhængigt af hvilken af de to reguleringer den støtteydende virksomhed er
omfattet af, medmindre den kompetente myndighed i lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, som er ansvarlig for tilsynet med den støtteydende virksomhed, har givet særskilt tilladelse
til den manglende opfyldelse.
-
Ydelsen af den koncerninterne finansielle støtte ændrer ikke mulighederne for afvikling af den støtteydende virksomhed.
Bestyrelsen for en støtteydende virksomhed træffer beslutning om at yde koncernintern finansiel støtte i henhold til
aftalen herom, hvis betingelserne i § 140 er opfyldt. Bestyrelsen for den støttemodtagende virksomhed træffer beslutning om at
acceptere koncernintern finansiel støtte i henhold til aftalen.
Stk. 2.
Bestyrelsen for en støtteydende virksomhed skal forud for ydelse af koncernintern finansiel støtte i henhold til en godkendt
aftale herom, jf. § 138, stk. 5, underrette
-
Finanstilsynet,
-
den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis det ikke er Finanstilsynet,
-
den kompetente myndighed for den støttemodtagende virksomhed, hvis denne ikke er omfattet af nr. 1 eller 2, og
-
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 3.
Underretningen skal indeholde bestyrelsens begrundede beslutning og detaljerede oplysninger om den påtænkte koncerninterne
finansielle støtte, herunder en kopi af aftalen om koncernintern finansiel støtte.
Stk. 4.
Finanstilsynet har fra tidspunktet for modtagelsen af underretningen og modtagelsen af de påkrævede oplysninger 5 arbejdsdage til
at forbyde eller begrænse den koncerninterne finansielle støtte, hvis Finanstilsynet vurderer, at betingelserne i § 140 ikke er
opfyldt.
Stk. 5.
Finanstilsynets afgørelse om at acceptere, forbyde eller begrænse den koncerninterne finansielle støtte skal omgående meddeles til
-
den konsoliderende tilsynsmyndighed, hvis det ikke er Finanstilsynet,
-
den kompetente myndighed for den støttemodtagende virksomhed og
-
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 6.
Forbyder eller begrænser Finanstilsynet ikke den koncerninterne finansielle støtte inden for fristen i stk. 4, kan der ydes
koncernintern finansiel støtte i overensstemmelse med underretningen.
Stk. 7.
Bestyrelsens beslutning om at yde koncernintern finansiel støtte sendes til myndigheder omfattet af stk. 2. Finanstilsynet
underretter omgående de øvrige medlemmer af tilsynskollegiet og medlemmerne af afviklingskollegiet, hvis Finanstilsynet har det
konsoliderede tilsyn med koncernen.
En virksomhed, der er part i en aftale om koncernintern finansiel støtte omfattet af § 138, skal på sin hjemmeside
offentliggøre en beskrivelse af aftalens almindelige betingelser samt navne og identifikationsnumre for danske virksomheder i form
af cvr-numre på de virksomheder, der er parter i aftalen.
Stk. 2.
Offentliggørelse efter stk. 1 skal ske mindst én gang om året samtidig med offentliggørelsen af årsrapporten. Offentliggørelse
skal endvidere ske, hvis der sker væsentlige ændringer i aftalen om koncernintern finansiel støtte eller i virksomheden i løbet af
året.
Afsnit VI
Årsrapport og revision
Kapitel 16
Årsrapport og revision
Generelle regler om årsrapport og revision
For hvert regnskabsår skal fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder aflægge et årsregnskab, der består af
en balance, en resultatopgørelse, anden totalindkomst, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, og en oversigt
over bevægelserne i egenkapitalen. Årsregnskabet skal suppleres med
-
årsregnskab for en af virksomheden ledet koncern (koncernregnskab),
-
ledelsesberetning for virksomheden og for en af virksomheden ledet koncern,
-
ledelsespåtegning og
-
revisionspåtegning.
Stk. 2.
Årsregnskabet kan tilføjes eventuelle supplerende beretninger, jf. § 153.
Stk. 3.
Fællesbetegnelsen for de i stk. 1 og 2 omhandlede regnskaber, beretninger og påtegninger er »årsrapport«.
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal udarbejde årsrapporten i overensstemmelse med reglerne i
dette kapitel og regler fastsat i medfør af § 157.
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der ikke er forpligtet til at anvende de internationale
regnskabsstandarder, der er henvist til i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002
om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, på deres koncernregnskab, kan vælge at anvende standarderne på deres
koncernregnskab.
Stk. 2.
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der er forpligtet til at anvende eller valgfrit anvender de standarder,
der er nævnt i stk. 1, skal følge samtlige godkendte standarder. Regulerer bestemmelser i dette kapitel eller i regler udstedt i
medfør af § 157 samme forhold som standarderne, skal fondsmæglerselskaberne eller fondsmæglerholdingvirksomhederne anvende
standarderne i stedet for bestemmelserne.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan fastsætte regler, der er nødvendige for at anvende den forordning, der er nævnt i stk. 1, her i landet.
Ledelsens ansvar for aflæggelse af årsrapporten
Bestyrelsen og direktionen skal aflægge årsrapport for fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.
Stk. 2.
Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten
-
udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale,
-
kan revideres og godkendes i tide og
-
indsendes til Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen inden for de frister, der er fastsat i lovgivningen.
Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmer af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere
underskriften. Medlemmerne af bestyrelsen og direktionen skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor
hvert enkelt medlems navn og funktion i forhold til fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden er tydeligt angivet,
og hvori de erklærer, hvorvidt
-
årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,
-
årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab giver et retvisende billede af fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden eller koncernen, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og
-
ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i fondsmæglerselskabets eller
fondsmæglerholdingvirksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens
aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som henholdsvis
fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksomheden og koncernen kan påvirkes af.
Stk. 2.
Underskrives årsrapporten digitalt, bortfalder kravet i stk. 1 om, at underskriften og underskriftens datering skal gives i
tilknytning til ledelsespåtegningen. Underskriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen.
Stk. 3.
Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i ledelsespåtegningen
erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for
sådanne beretninger.
Stk. 4.
Et ledelsesmedlem kan ikke undlade at underskrive årsrapporten, selv om ledelsesmedlemmet er helt eller delvis uenig i
årsrapporten eller har indvendinger mod, at den skal godkendes med det indhold, der er besluttet. Ledelsesmedlemmet kan dog
tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og
ledelsespåtegningen.
Grundlæggende krav til årsrapporten
Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af fondsmæglerselskabets eller
fondsmæglerholdingvirksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal
indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.
Stk. 2.
Er anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør af § 157 ikke tilstrækkelig til at give et retvisende
billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i henholdsvis årsregnskabet og koncernregnskabet.
Stk. 3.
Vil anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 157 i særlige tilfælde stride mod kravet i
stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges, så dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid
begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning,
fravigelsen har på henholdsvis fondsmæglerselskabets, fondsmæglerholdingvirksomhedens og koncernens aktiver og passiver,
finansielle stilling samt resultatet.
For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en
retvisende redegørelse, skal kravene i stk. 2 og 3 opfyldes.
Stk. 2.
Årsrapporten skal udarbejdes, så den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger, og skal i det mindste vedrøre
-
placeringen af regnskabsbrugerens egne ressourcer,
-
ledelsens forvaltning af fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens ressourcer og
-
fordelingen af fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens ressourcer.
Stk. 3.
Årsrapporten skal udarbejdes, så den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne. Oplysningerne skal
desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.
Stk. 4.
Regnskabsbrugerne er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt
må forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende eller fremtidige virksomhedsdeltagere, kreditorer,
medarbejdere, kunder og alliancepartnere, lokalsamfundet og tilskudsgivende og fiskale myndigheder.
Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:
-
Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).
-
Der skal tages hensyn til de reelle forhold og ikke til formaliteter uden reelt indhold (substans).
-
Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold
tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.
-
Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte.
Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses denne afvikling.
-
Indregning og måling skal ske på et forsigtigt grundlag, herunder skal regnskabsmæssige skøn være underbyggede og neutrale.
Enhver værdiregulering skal indregnes, uanset om årsregnskabet udviser over- eller underskud.
-
Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling
(periodisering).
-
Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).
-
Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes
med hinanden (bruttoværdi).
-
Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).
Stk. 2.
Opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære enhed må ikke
ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede, eller hvis
ændringen er nødvendig som følge af lovændring eller regler udstedt i medfør af § 157. § 148, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan uanset stk. 1, nr. 8, fastsætte regler om pligt til modregning.
Regnskabsåret skal følge kalenderåret.
Stk. 2.
Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.
Stk. 3.
Modervirksomheder og dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomheden har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre
det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra kravet i stk. 1.
Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller euro.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan i regler udstedt i medfør af § 157 fastsætte, at beløbene anføres i andre fremmede valutaer, der er relevante
for henholdsvis virksomheden og virksomhedens koncern.
Supplerende beretninger
Supplerende beretninger, herunder beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold
(grønne regnskaber), om fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens sociale ansvar (sociale regnskaber) og om
fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give
en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. Beretningerne skal
opfylde kvalitetskravene i § 149, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i §
150, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.
Revision af årsrapporten
Årsrapporten skal revideres af fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens eksterne revisorer.
Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten. Revisor skal dog afgive en
udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab.
Indsendelse af årsrapporter og revisionsprotokollater
Årsrapporten skal i den form, hvori den er forelagt og godkendt af bestyrelsen, indsendes til Finanstilsynet ved digital
kommunikation uden ugrundet ophold efter det bestyrelsesmøde, hvor årsrapporten er endeligt godkendt.
Stk. 2.
Ekstern revisors revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten og for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med
intern revisor tillige intern revisionschefs revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten skal indsendes til Finanstilsynet ved
digital kommunikation samtidig med indsendelse af årsrapporten efter stk. 1. Fører ekstern revisor ikke en revisionsprotokol
vedrørende årsrapporten, indsendes anden tilsvarende dokumentation.
Den godkendte årsrapport skal indsendes til Erhvervsstyrelsen uden ugrundet ophold efter endelig godkendelse og senest 4
måneder efter regnskabsårets afslutning. Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, der har pligt til at udarbejde
delårsrapport, skal indsende den udarbejdede delårsrapport til Erhvervsstyrelsen senest 3 måneder efter delårsperiodens
afslutning.
Stk. 2.
Den indsendte årsrapport skal i det mindste indeholde de obligatoriske bestanddele og den fulde revisionspåtegning. Ønsker
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden at få offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 153, skal
disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af årsrapporten, så de obligatoriske bestanddele og de supplerende
beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet »årsrapport«.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan efter forhandling med Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om indsendelse af årsrapporter og
delårsrapporter til Erhvervsstyrelsen og regler om offentliggørelse af årsrapporter og delårsrapporter. Der kan herunder
fastsættes nærmere regler om, at årsrapporter og delårsrapporter skal indsendes digitalt til Erhvervsstyrelsen, og at
kommunikation i forbindelse hermed skal foregå digitalt.
Finanstilsynets beføjelser til at fastsætte nærmere regler om årsrapporten
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for årsrapporten, herunder regler om indregning og måling af aktiver,
forpligtelser, indtægter og omkostninger, opstilling af resultatopgørelse og balance samt krav til noter og ledelsesberetning.
Stk. 2.
Finanstilsynet fastsætter tillige regler for koncernregnskaber, herunder regler for, hvornår en årsrapport skal indbefatte et
koncernregnskab, og hvilke virksomheder dette skal omfatte.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan fastsætte regler for udfærdigelse og offentliggørelse af regnskabsrapporter, der dækker kortere perioder end
årsrapporten.
Reaktioner på lovovertrædelser
Med henblik på at sikre, at fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders årsrapporter er i overensstemmelse
med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af § 157, og at fondsmæglerselskabers og
fondsmæglerholdingvirksomheders koncernregnskaber omfattet af artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder er i overensstemmelse med de internationale
regnskabsstandarder, kan Finanstilsynet
-
yde vejledning,
-
påtale overtrædelser og
-
påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør.
Regnskabsindberetninger
Finanstilsynet kan kræve, at fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal foretage regelmæssige
indberetninger af regnskabsdata på skemaer, der er udformet af Finanstilsynet.
Stk. 2.
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder omfattet af § 71, stk. 1, skal årligt foretage indberetninger til
Finanstilsynet af oplysninger relateret til de forpligtelser til at opstille måltal og udarbejde politikker for det
underrepræsenterede køn i ledelsen, der følger af § 71. Indberetningerne skal ske i overensstemmelse med skemaer og vejledninger
udfærdiget af Finanstilsynet og skal indsendes til Finanstilsynet i elektronisk form.
Revision
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder skal have mindst én statsautoriseret revisor. Vælges mere end én
revisor, eller udpeges en revisor efter stk. 2, skal de yderligere valgte eller udpegede revisorer være statsautoriserede.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde udpege en yderligere revisor. Denne revisor fungerer på samme vilkår og efter samme regler
som de revisorer, der er valgt af generalforsamlingen.
Stk. 3.
Revisorerne i et fondsmæglerselskab eller i en fondsmæglerholdingvirksomhed skal også være revisorer i fondsmæglerselskabets og
fondsmæglerholdingvirksomhedens dattervirksomheder.
Stk. 4.
Stk. 3 finder ikke anvendelse på modervirksomheder og dattervirksomheder, der ikke er hjemmehørende i Danmark.
Stk. 5.
Ved revisorskifte skal fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden og den afgående revisor senest 1 måned efter
fratræden give Finanstilsynet hver sin redegørelse, hvis skiftet skyldes særlige forhold.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan pålægge revisor og for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder med intern revisor tillige intern
revisionschef at give oplysninger om forholdene i et fondsmæglerselskab, i en fondsmæglerholdingvirksomhed eller i sådanne
fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders dattervirksomheder.
Stk. 7.
Finanstilsynet kan foranstalte en ekstraordinær revision i et fondsmæglerselskab, i en fondsmæglerholdingvirksomhed eller i
sådanne fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders dattervirksomheder. Fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden kan pålægges at betale for revisionens udførelse. Finanstilsynet godkender honorarets størrelse.
Stk. 8.
Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 89, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer udfører revisionsopgaver i
virksomheder uden for koncernen. Bestyrelsen kan heller ikke tillade, at interne revisions- og vicerevisionschefer udfører andet
arbejde end revisionsopgaver i fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder inden for koncernen eller i virksomheder
inden for samme administrationsfællesskab. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde dispensere fra 1. pkt.
Stk. 9.
Bestyrelsen kan ikke tillade, jf. § 89, stk. 1, at interne revisions- og vicerevisionschefer påtager sig hverv, der bevirker, at
de kommer i strid med habilitetsbestemmelser svarende til dem, der i medfør af revisorloven og Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for
offentligheden og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2005/909/EF finder anvendelse for eksterne revisorer for virksomheder af
interesse for offentligheden.
Stk. 10.
Finanstilsynet fastsætter bestemmelser om revisionens gennemførelse i fondsmæglerselskaber, i fondsmæglerholdingvirksomheder og i
sådanne virksomheders dattervirksomheder, herunder bestemmelser om intern revision og om systemrevisionens gennemførelse i fælles
datacentraler.
En ekstern revisor og en intern revisionschef i et fondsmæglerselskab eller i en fondsmæglerholdingvirksomhed skal
straks meddele Finanstilsynet om ethvert forhold og enhver beslutning vedrørende fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden, som revisor bliver vidende om under udøvelsen af hvervet som revisor, og som kan
-
udgøre en væsentlig overtrædelse af lovbestemmelser eller forskrifter, som fastsætter betingelserne for meddelelse af
tilladelse, eller som særlig vedrører fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens aktiviteter,
-
påvirke fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens fortsatte drift eller
-
føre til nægtelse af at påtegne regnskabet eller til, at konklusionen modificeres.
Stk. 2.
Meddelelsespligten omfatter også ethvert forhold og enhver beslutning omfattet af stk. 1, som den eksterne revisor og en intern
revisionschef bliver vidende om som revisor for en virksomhed, der har snævre forbindelser med fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden.
Afsnit VII
Indgreb eller ophør m.v.
Kapitel 17
Sammenlægning og ophør
Sammenlægning
Et fondsmæglerselskab må ikke uden erhvervsministerens tilladelse sammenlægges med et andet fondsmæglerselskab eller en
finansiel virksomhed, jf. lov om finansiel virksomhed, eller med en bestemt forretningsdel af et andet fondsmæglerselskab eller
finansiel virksomhed. Tilsvarende gælder, når den fortsættende virksomhed er et investeringsselskab eller en udenlandsk finansiel
virksomhed, jf. lov om finansiel virksomhed.
Stk. 2.
Afgørelse om sammenlægning skal meddeles ansøgeren senest 2 måneder efter ansøgningens modtagelse. Er ansøgningen ufuldstændig,
skal afgørelse meddeles, senest 2 måneder efter at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe
afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes en afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse.
Stk. 3.
Tilladelse efter stk. 1 kan bl.a. nægtes, hvis sammenlægningen strider mod væsentlige samfundshensyn.
Stk. 4.
§ 238, stk. 2, § 239, stk. 2, § 242, 2. pkt., § 256, stk. 2, § 257, stk. 2, § 260, 2. pkt., § 277, 2. pkt., § 294, stk. 2, og §
297, 2. pkt., i selskabsloven finder ikke anvendelse ved sammenlægninger omfattet af stk. 1 og 2.
Inddragelse af tilladelse
Finanstilsynet kan inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse som fondsmæglerselskab, hvis fondsmæglerselskabet anmoder
herom.
Finanstilsynet kan endvidere inddrage et fondsmæglerselskabs tilladelse som fondsmæglerselskab i følgende tilfælde:
- Fondsmæglerselskabet gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af
a) denne lov, hvidvaskloven, lov om kapitalmarkeder eller regler udstedt i medfør af disse love,
b) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber og forordninger og regler udstedt i medfør heraf,
c) forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med
investeringsselskaber,
d) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter eller
e) forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende
foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme.
-
Fondsmæglerselskabet opfylder ikke kravene til at få en tilladelse i medfør af kapitel 3.
-
Virksomhed som fondsmæglerselskab påbegyndes ikke, senest 12 måneder efter at Finanstilsynet har meddelt virksomheden
tilladelse.
-
Der udøves ikke fondsmæglervirksomhed i en periode på over 6 måneder.
Stk. 2.
Opfylder et fondsmæglerselskab ikke likviditetskravet i artikel 43, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, kan Finanstilsynet inddrage tilladelsen. 1. pkt.
finder ikke anvendelse på fondsmæglerselskaber, der opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne
fondsmæglerselskaber, og som i henhold til nævnte forordnings artikel 43, stk. 1, 2. afsnit, er blevet undtaget fra
likviditetskravet i nævnte forordnings artikel 43, stk. 1, 1. afsnit.
Stk. 3.
Opfylder et fondsmæglerselskab ikke et særligt likviditetskrav fastsat for fondsmæglerselskabet i medfør af § 124, og har
fondsmæglerselskabet ikke tilvejebragt den foreskrevne likviditet inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, kan Finanstilsynet
inddrage tilladelsen. Finanstilsynet kan forlænge fristen, hvis Finanstilsynet skønner dette nødvendigt.
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende i følgende tilfælde:
-
Fondsmæglerselskabet overtræder eller der er objektive indikatorer til støtte for, at fondsmæglerselskabet i nær fremtid vil
overtræde kravene til at opretholde sin tilladelse på en måde, som gør, at Finanstilsynet kan inddrage tilladelsen i henhold til §
164, stk. 1, nr. 1 eller 2, § 166, stk. 1, eller § 238, stk. 2.
-
Der er objektive indikatorer til støtte for en konstatering af, at fondsmæglerselskabet i nær fremtid vil være ude af stand til
at indfri sin gæld eller andre forpligtelser, efterhånden som de forfalder, og Finanstilsynet derfor kan inddrage tilladelsen i
henhold til § 164, stk. 2 eller 3.
-
Fondsmæglerselskabet modtager ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige, medmindre støtten gives for at undgå eller
afhjælpe en alvorlig forstyrrelse af dansk økonomi og opretholde den finansielle stabilitet og den finansielle støtte er en
a) statsgaranti til dækning af likviditetsfaciliteter, der stilles til rådighed af Danmarks Nationalbank,
b) statsgaranti for nyligt udstedte forpligtelser eller
c) tilførsel af kapitalgrundlag eller køb af kapitalinstrumenter til håndtering af kapitalmangel, der er konstateret ved nationale
stresstest eller stresstest gennemført på EU-plan.
Stk. 2.
En fondsmæglerselskabskoncern anses som nødlidende eller forventeligt nødlidende, når koncernen på konsolideret niveau er i en af
de situationer, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Finanstilsynet træffer afgørelse om, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i
bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, eller en fondsmæglerselskabskoncern anses for
nødlidende eller forventeligt nødlidende efter høring af Finansiel Stabilitet.
Opfylder et fondsmæglerselskab ikke kapitalgrundlagskravene i artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og det individuelle solvensbehov i § 120, stk.
2, og har fondsmæglerselskabet ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, jf. stk. 4,
skal Finanstilsynet inddrage tilladelsen, jf. dog stk. 5.
Stk. 2.
Kræver tilvejebringelsen af kapital, at fondsmæglerselskabets øverste myndighed indkaldes, kan Finanstilsynet bestemme, at
indkaldelse kan ske med kortere frist end fastsat i vedtægterne.
Stk. 3.
Opfylder en fondsmæglerselskabskoncern omfattet af kapitel 15 ikke solvenskravet i den pågældende bestemmelse, og har koncernen
ikke tilvejebragt den foreskrevne kapital inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, jf. stk. 4, kan Finanstilsynet inddrage
fondsmæglerselskabets tilladelse, jf. dog stk. 5.
Stk. 4.
Finanstilsynet fastsætter fristen efter stk. 1 og 3 under hensyntagen til sagens karakter og konkrete omstændigheder. Fristen kan
forlænges, hvis Finanstilsynet skønner det nødvendigt.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan undlade at inddrage tilladelsen efter stk. 1 eller 3, når hensynet til en hensigtsmæssig krisehåndtering eller
afvikling taler herfor.
Afvikling efter inddragelse
Når Finanstilsynet inddrager et fondsmæglerselskabs tilladelse i henhold til §§ 163, 164 eller 166, skal
fondsmæglerselskabet afvikles, og anden virksomhed må ikke påbegyndes, før afviklingen er afsluttet.
Stk. 2.
Finanstilsynet skal godkende afviklingens form, indhold og gennemførsel, medmindre afvikling sker ved likvidation, konkurs eller
sammenlægning i henhold til § 162.
Når et fondsmæglerselskab træffer beslutning om afvikling, skal fondsmæglerselskabet straks oplyse Finanstilsynet om
beslutningen.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan fastsætte en frist for vedtagelse af beslutning om likvidation efter § 217 i selskabsloven. Overskrides
fristen, kan Finanstilsynet beslutte, at fondsmæglerselskabet skal træde i likvidation.
Særlige regler om likvidation og konkurs
Et fondsmæglerselskab skal likvideres af en eller flere likvidatorer, der udnævnes af erhvervsministeren. En af
likvidatorerne skal være jurist.
Finanstilsynet kan suspendere vedtægterne i et fondsmæglerselskab under likvidationen.
Stk. 2.
Regnskaber, der udarbejdes i forbindelse med likvidation, skal indsendes til Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen.
Er et fondsmæglerselskab under likvidation, er det kun likvidatorerne eller Finanstilsynet, der kan indgive
konkursbegæring.
Når et fondsmæglerselskab bliver insolvent, kan Finanstilsynet indgive konkursbegæring. Finanstilsynets beslutning om at
indgive konkursbegæring kan ikke påklages efter § 275.
Stk. 2.
Uanset § 17, stk. 2, i konkursloven anses et fondsmæglerselskab, som ikke opfylder dets forpligtelser med hensyn til efterstillet
kapital optaget som ansvarlig lånekapital, ikke for at være insolvent. Tilsvarende gælder for øvrige fondsmæglerselskaber, som
ikke opfylder deres forpligtelser med hensyn til supplerende kapital optaget som ansvarlig lånekapital.
Stk. 3.
Efter afsigelse af konkursdekret beskikker skifteretten efter forhandling med Finanstilsynet en eller flere kuratorer, hvoraf én
skal være jurist.
Finanstilsynet har ret til at deltage i møder i kreditorudvalg og i skiftesamlinger. Udkast til endeligt regnskab og
slutudlodning i konkursboet forelægges af kurator for Finanstilsynet til udtalelse, inden kurator indsender det til skifteretten.
Rekonstruktionsbehandling
Finanstilsynet kan indgive begæring om rekonstruktionsbehandling af et fondsmæglerselskab, når hensynet til kundernes
interesser tilsiger det.
Stk. 2.
Begæring om rekonstruktionsbehandling efter stk. 1 ledsages af Finanstilsynets forslag til, hvem der skal beskikkes som
rekonstruktør og tillidsmand under rekonstruktionsbehandlingen, og en erklæring fra de pågældende om, at disse er villige hertil
og opfylder betingelserne i konkurslovens § 238.
Bestemmelserne i denne lov eller regler udstedt i medfør heraf om erhvervsministerens og Finanstilsynets beføjelser og
fondsmæglerselskabers pligter over for erhvervsministeren og Finanstilsynet finder med de nødvendige tilpasninger anvendelse for
fondsmæglerselskaber, som er under rekonstruktionsbehandling eller opløsning.
Erhvervsministeren fastsætter regler med henblik på opfyldelse af EU-retlige regler om sanering og likvidation af
fondsmæglerselskaber.
Kapitel 18
Tidlig indgriben
Overtræder eller er det overvejende sandsynligt, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, som følge af en betydelig eller
hastig forværring af fondsmæglerselskabets finansielle situation i nær fremtid vil overtræde kravene fastsat i denne lov, regler
udstedt i medfør af loven, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav
til investeringsselskaber, afsnit II i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for
finansielle instrumenter eller artikel 3, 7, 14, 17 og 24-26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15.
maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, kan Finanstilsynet påbyde fondsmæglerselskabet at foretage en eller flere af
tiltagene i stk. 2 og 3 inden for en frist fastsat af Finanstilsynet. Finanstilsynet kan forlænge fristen, hvis det skønnes
nødvendigt.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet at
-
iværksætte eller opdatere sin genopretningsplan, som er udarbejdet i overensstemmelse med §§ 98 og 99,
-
udarbejde og indsende en handlingsplan til Finanstilsynet,
-
indkalde fondsmæglerselskabets bestyrelse,
-
et eller flere medlemmer af fondsmæglerselskabets bestyrelse eller direktion skal nedlægge hvervet, jf. § 79,
-
udarbejde og indsende en plan for forhandlinger om omstrukturering af fondsmæglerselskabets gæld,
-
ændre sin forretningsstrategi,
-
ændre sin retlige eller operationelle struktur og
-
kontakte potentielle købere med henblik på at forberede en afvikling af fondsmæglerselskabet.
Stk. 3.
Ved indkaldelse af fondsmæglerselskabets bestyrelse fastsætter Finanstilsynet dagsordenen. Selskabslovens §§ 90 og 91 finder ikke
anvendelse på indkaldelser efter 1. pkt. Efterkommer fondsmæglerselskabet ikke et påbud om indkaldelse af fondsmæglerselskabets
bestyrelse, kan Finanstilsynet på vegne af fondsmæglerselskabet indkalde fondsmæglerselskabets bestyrelse og fastsætte dagsordenen
herfor. Selskabslovens §§ 89-91 og 93 finder ikke anvendelse på indkaldelser efter 3. pkt.
Finanstilsynet kan påbyde et eller flere medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i et fondsmæglerselskab, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og
-aktiviteter, at nedlægge hvervet, hvis fondsmæglerselskabets finansielle situation forværres betydeligt eller der foreligger en
eller flere alvorlige overtrædelser af den finansielle lovgivning.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan udstede påbud efter stk. 1, hvis påbuddet efter § 177 ikke vurderes tilstrækkeligt til at genoprette
fondsmæglerselskabets finansielle situation.
Stk. 3.
Udpegelse af en ny direktion eller bestyrelse eller nye medlemmer heraf skal ske i overensstemmelse med denne lov, regler udstedt
i medfør af loven, selskabsloven, regler udstedt i medfør af selskabsloven og fondsmæglerselskabets vedtægter.
Midlertidig administrator
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag
1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, at indsætte en eller flere midlertidige administratorer, jf.
stk. 2 eller 3, hvis fondsmæglerselskabets finansielle situation forværres betydeligt eller der foreligger en eller flere
alvorlige overtrædelser af den finansielle lovgivning og det vurderes, at et påbud efter § 178 ikke er tilstrækkeligt til at
genoprette fondsmæglerselskabets finansielle situation.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet, at den midlertidige administrator
-
træder i den samlede bestyrelses sted eller
-
bistår bestyrelsen i dennes arbejde.
Stk. 3.
Denne lovs og selskabslovens bestemmelser om et fondsmæglerselskabs bestyrelse finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på
en midlertidig administrator, der træder i bestyrelsens sted.
Stk. 4.
På tidspunktet for udpegningen af en midlertidig administrator, der træder i den samlede bestyrelses sted, fratræder bestyrelsen,
og den midlertidige administrator tillægges tegnings- og repræsentationsret i overensstemmelse med selskabslovens § 135 og
fondsmæglerselskabets vedtægt.
Stk. 5.
§ 114 finder tilsvarende anvendelse for en midlertidig administrator.
Stk. 6.
Senest på tidspunktet for påbuddet efter stk. 1 skal Finanstilsynet have fastlagt de nærmere rammer for den midlertidige
administrators arbejde, herunder hvilke beslutninger den midlertidige administrator skal forelægge Finanstilsynet til godkendelse.
Indkaldelse af fondsmæglerselskabets bestyrelse kræver altid Finanstilsynets forudgående godkendelse. Finanstilsynet kan løbende
ændre rammerne for den midlertidige administrators arbejde, hvis Finanstilsynet skønner det nødvendigt for at genoprette
fondsmæglerselskabets finansielle situation. Finanstilsynet kan beslutte, at den midlertidige administrator skal rapportere til
Finanstilsynet.
Stk. 7.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om den midlertidige administrator.
En midlertidig administrator efter § 179 udpeges for en periode på op til 1 år. Denne periode kan i særlige tilfælde
forlænges af Finanstilsynet. Finanstilsynet skal begrunde en forlængelse over for fondsmæglerselskabets kapitalejere. En
midlertidig administrator kan til enhver tid afsættes af Finanstilsynet. Selskabslovens § 120 finder ikke anvendelse på en
midlertidig administrator, der træder i den samlede bestyrelses sted, og bestyrelsen kan ikke afsætte en midlertidig
administrator. Selskabslovens § 121, stk. 1, finder ikke anvendelse på den midlertidige administrator, som skal give
Finanstilsynet et varsel på mindst 2 måneder inden en påtænkt udtrædelse.
Stk. 2.
Finanstilsynet sikrer, at den midlertidige administrator er uvildig og besidder de nødvendige kompetencer til at varetage opgaven.
Stk. 3.
En midlertidig administrator, som under udførelsen af sit hverv forsætligt eller groft uagtsomt har påført fondsmæglerselskabet
tab, skal erstatte dette tab. Det samme gælder, når skaden er tilføjet kapitalejere eller tredjemand. Finanstilsynet kan ikke
ifalde ansvar for den midlertidige administrators handlinger og undladelser efter dansk rets almindelige erstatningsretlige
regler.
Et påbud fra Finanstilsynet i medfør af §§ 177-179 udgør ikke i sig selv en fyldestgørelsesgrund eller
insolvensbehandling som defineret i § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om kapitalmarkeder, hvis fondsmæglerselskabet fortsat opfylder
kontraktens væsentlige materielle forpligtelser, herunder betalings- og leveringsforpligtelser og krav om sikkerhedsstillelse.
Stk. 2.
Opfylder fondsmæglerselskabet fortsat kontraktens væsentlige forpligtelser, herunder betalings- og leveringsforpligtelser og krav
om sikkerhedsstillelse, vil et påbud i medfør af §§ 177-179 eller tiltag, der er direkte forbundet hermed, ikke i sig selv
berettige fondsmæglerselskabets kontraktpart til at
-
ophæve, suspendere, ændre, nette eller modregne i kontrakten,
-
sætte sig i besiddelse af, udøve kontrol over eller søge sig fyldestgjort i noget aktiv tilhørende fondsmæglerselskabet eller
-
udøve indflydelse på fondsmæglerselskabets kontraktretlige rettigheder i øvrigt.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for kontrakter indgået af en dattervirksomhed, såfremt modervirksomheden eller en anden
virksomhed i koncernen garanterer eller understøtter dattervirksomhedens forpligtelser, og for kontrakter indgået af en
koncernforbunden virksomhed, som indeholder bestemmelser om krydsmisligholdelse.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor et påbud svarende til et påbud efter §§ 177-179 er udstedt i et land uden for Den
Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.
Kapitel 19
Krisehåndtering
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, og en fondsmæglerholdingvirksomhed med mindst én dattervirksomhed, der har tilladelse
til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, skal
have effektive sagsgange og systemer, der sikrer, at fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden inden for 24 timer
kan tilvejebringe de nødvendige oversigter og oplysninger umiddelbart forud for eller i forbindelse med en vurdering af, hvorvidt
fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 165, eller når
betingelserne i § 214 er opfyldt.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet at udarbejde et register over finansielle kontrakter, som fondsmæglerselskabet har
indgået.
Stk. 3.
Stk. 1 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse på finansieringsinstitutter, som er dattervirksomheder af
fondsmæglerselskaber.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætte nærmere regler om, hvilke oversigter og oplysninger
fondsmæglerselskabet skal tilvejebringe, herunder om kravene til registeret over finansielle kontrakter, og hvilke tiltag og
systemer der er nødvendige for at sikre dette.
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, og en fondsmæglerholdingvirksomhed med mindst én dattervirksomhed, der har tilladelse
til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, skal
give Finanstilsynet meddelelse om navne og identifikationsnumre for danske virksomheder i form af cvr-numre på de
finansieringsinstrumenter, som er dattervirksomheder af de pågældende virksomheder, og som indgår i Finanstilsynets konsoliderede
tilsyn med koncernen.
Kapitel 20
Afviklingsplanlægning
Afviklingsplaner
Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage og vedligeholde en afviklingsplan for et fondsmæglerselskab, der har tilladelse
til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, jf. dog
§ 186. Finanstilsynet vedtager afviklingsplanen efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Afviklingsplanen skal
-
indeholde de afviklingstiltag, som det vurderes vil kunne anvendes ved fondsmæglerselskabets afvikling, jf. § 12 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder,
-
tage højde for relevante scenarier, herunder at et fondsmæglerselskabs sammenbrud kan skyldes konkrete forhold i
fondsmæglerselskabet eller være en følge af en periode med generel finansiel ustabilitet, herunder begivenheder, der berører hele
det finansielle system,
-
indeholde en analyse af, hvordan og hvornår et fondsmæglerselskab på de i planen fastsatte betingelser kan anmode om anvendelse
af centralbankfaciliteter og identificere de aktiver, der forventes at kunne betragtes som sikkerhed, og
-
indeholde modeller for, hvordan de i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder omhandlede
afviklingsværktøjer og -beføjelser kan anvendes på fondsmæglerselskabet.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan udarbejde, vedtage og vedligeholde en forenklet afviklingsplan. Finanstilsynet vedtager den forenklede
afviklingsplan efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.
Stk. 3.
Finanstilsynet skal vedligeholde afviklingsplanen, jf. stk. 1 og 2, mindst én gang om året. Finanstilsynet vedtager
afviklingsplanen, jf. stk. 1 og 2, efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet kan beslutte at fravige kravet om
vedligeholdelse af afviklingsplanen mindst én gang om året, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Finanstilsynet skal vedligeholde afviklingsplanen, når der er sket ændringer i fondsmæglerselskabet, herunder ændringer i
fondsmæglerselskabets retlige eller organisatoriske struktur, forretningsaktiviteter eller økonomiske forhold, som nødvendiggør en
ændring af fondsmæglerselskabets afviklingsplan. Finanstilsynet vedtager afviklingsplanen efter indstilling fra Finansiel
Stabilitet.
Stk. 5.
Finanstilsynet fremsender den endelige afviklingsplan til Finansiel Stabilitet.
Stk. 6.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen, indholdet og vedligeholdelsen af afviklingsplaner samt
arbejdsdelingen mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, for hvilket der er udarbejdet en afviklingsplan i henhold til § 184, stk. 1, skal
straks oplyse Finanstilsynet om væsentlige ændringer i fondsmæglerselskabet, herunder ændringer i fondsmæglerselskabets retlige
eller organisatoriske struktur, forretningsaktiviteter eller økonomiske forhold.
Finanstilsynet skal udarbejde, vedtage og vedligeholde en koncernafviklingsplan for koncerner, hvor den øverste
modervirksomhed er i Danmark, og hvor modervirksomheden er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed
eller en blandet holdingvirksomhed, hvor minimum en dattervirksomhed er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller
udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter eller er en blandet
holdingvirksomhed. Finanstilsynet vedtager koncernafviklingsplanerne efter indstilling fra Finansiel Stabilitet og i samarbejde
med afviklingsmyndighederne for dattervirksomhederne.
Stk. 2.
En koncernafviklingsplan skal indeholde konkrete tiltag til afvikling af koncernen som helhed og afvikling af de virksomheder og
filialer, som indgår i koncernen. Koncernafviklingsplanen skal angive afviklingsenhederne og afviklingskoncernerne i den
pågældende koncern.
Stk. 3.
Koncernafviklingsplanen skal udarbejdes på en måde, så den ved dens gennemførelse ikke medfører en negativ og uforholdsmæssig stor
indvirkning på et land inden for Den Europæiske Union eller på et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område.
Stk. 4.
§ 184 finder tilsvarende anvendelse på koncernafviklingsplaner.
Stk. 5.
Finanstilsynet fremsender oplysninger modtaget til brug for udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen til
-
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed,
-
Finansiel Stabilitet,
-
dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder,
-
de relevante kompetente myndigheder og
-
afviklingsmyndighederne i de andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, hvor en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed er etableret.
Stk. 6.
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer sammen med dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder, om koncernafviklingsplanen
opfylder de i stk. 2-4 fastsatte krav med henblik på at nå en fælles beslutning om koncernafviklingsplanen inden for 4 måneder
efter Finanstilsynets fremsendelse af oplysninger som nævnt i stk. 5.
Stk. 7.
Finanstilsynet træffer beslutning om koncernafviklingsplanen, senest 4 måneder efter at Finanstilsynet har fremsendt oplysninger
efter stk. 5, hvis Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning, jf. stk.
6. Finanstilsynet underretter modervirksomheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder om beslutningen. Har en
dattervirksomheds afviklingsmyndighed inden udløbet af perioden på 4 måneder indbragt sagen for Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed
foreligger. Finanstilsynet skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse, senest 1 måned efter at sagen blev indbragt,
træffer Finanstilsynet beslutning om koncernafviklingsplanen.
Stk. 8.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen, indholdet og vedligeholdelsen af koncernafviklingsplaner samt
arbejdsdelingen mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet.
Finanstilsynet udarbejder, vedtager og vedligeholder en afviklingsplan, jf. § 184, stk. 1, hvis Finanstilsynet og
Finansiel Stabilitet er uenige i forslaget til koncernafviklingsplan fra koncernafviklingsmyndigheden, og hvis
koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning om
koncernafviklingsplanen, senest 4 måneder efter at koncernafviklingsmyndigheden har fremsendt oplysninger modtaget til brug for
udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen, jf. dog 2. pkt. 1. pkt. finder anvendelse, når Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er
afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed er etableret i et andet land inden for
Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 2.
Finanstilsynet underretter de øvrige medlemmer af afviklingskollegiet om, at Finanstilsynet har vedtaget en afviklingsplan i
henhold til stk. 1.
Stk. 3.
Har en afviklingsmyndighed inden udløbet af perioden på 4 måneder indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal
Finanstilsynet udskyde sin beslutning efter stk. 1, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger.
Finanstilsynet skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse, senest 1 måned efter at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet
beslutning om afviklingsplanen.
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag
1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, eller en modervirksomhed at bistå med udarbejdelsen og
vedligeholdelsen af fondsmæglerselskabets eller koncernens afviklingsplan, jf. §§ 184 og 186, herunder påbyde fondsmæglerselskabet
eller modervirksomheden at indsende alle relevante oplysninger.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en
eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, skal udarbejde et register over
finansielle kontrakter, som fondsmæglerselskabet har indgået.
Vurdering af afviklingsmuligheder
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer i forbindelse med udarbejdelsen af afviklingsplanen, jf. § 184, hvorvidt
der er væsentlige hindringer for, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i
bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, kan afvikles.
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer i forbindelse med udarbejdelsen af koncernafviklingsplanen, jf. § 186,
om der er væsentlige hindringer for, at en koncern kan afvikles.
Stk. 2.
Vurderingen skal ske i samarbejde med afviklingsmyndighederne for dattervirksomhederne og efter høring af de kompetente
myndigheder for dattervirksomhederne.
Beføjelse til at afhjælpe og fjerne hindringer for afvikling
Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ved vurderingen af afviklingsmulighederne for et fondsmæglerselskab,
der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og
-aktiviteter, jf. § 190, at der er væsentlige hindringer for afviklingen af fondsmæglerselskabet, underretter Finanstilsynet
skriftligt fondsmæglerselskabet og eventuelle afviklingsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som
Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 2.
Fondsmæglerselskabet skal, senest 4 måneder efter at det har modtaget en underretning i henhold til stk. 1, jf. dog stk. 3,
forelægge Finanstilsynet forslag til mulige tiltag med henblik på at afhjælpe eller fjerne de væsentlige afviklingshindringer, som
følger af underretningen.
Stk. 3.
Fondsmæglerselskabet skal forelægge Finanstilsynet forslag til mulige tiltag og en tidsplan for gennemførelsen af disse tiltag,
senest 2 uger efter at fondsmæglerselskabet har modtaget en underretning i henhold til stk. 1, med henblik på at fjerne den
væsentlige afviklingshindring i de tilfælde, hvor afviklingshindringen skyldes, at fondsmæglerselskabet ikke opfylder kravet om
nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198.
Stk. 4.
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, om fondsmæglerselskabets forslag til mulige tiltag i henhold til stk. 2 og 3
effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer. Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at
fondsmæglerselskabets forslag effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer, er forslaget bindende for
fondsmæglerselskabet.
Stk. 5.
Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at de af fondsmæglerselskabet foreslåede tiltag i henhold til stk. 2 eller 3 ikke
effektivt afhjælper eller fjerner de væsentlige afviklingshindringer, kan Finanstilsynet
-
påbyde fondsmæglerselskabet at gennemgå aftaler om koncernintern finansiel støtte eller at genoverveje fraværet af sådanne og
at udarbejde koncerninterne serviceaftaler eller serviceaftaler med tredjemand til dækning af kritiske funktioner,
-
påbyde fondsmæglerselskabet at begrænse dettes maksimale enkeltvise og samlede eksponeringer,
-
i specifikke tilfælde eller på regelmæssig basis ved påbud stille krav om yderligere oplysninger, som er relevante i
forbindelse med afvikling,
-
påbyde fondsmæglerselskabet at afhænde bestemte aktiver,
-
påbyde fondsmæglerselskabet at begrænse eller indstille eksisterende eller påtænkte aktiviteter,
-
begrænse eller forhindre udviklingen af nye eller eksisterende forretningsområder eller salget af nye eller eksisterende
produkter,
-
påbyde, at fondsmæglerselskabet eller en dattervirksomhed, som fondsmæglerselskabet kontrollerer enten direkte eller indirekte,
forenkles gennem ændringer af disses retlige eller operationelle struktur for at sikre, at kritiske funktioner kan adskilles
juridisk og operationelt fra andre funktioner ved anvendelsen af afviklingsværktøjer,
-
påbyde fondsmæglerselskabet at oprette en holdingvirksomhed,
-
påbyde fondsmæglerselskabet at forelægge en plan for opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver,
-
påbyde fondsmæglerselskabet at udstede nedskrivningsegnede passiver for at opfylde kravene i § 198,
-
påbyde fondsmæglerselskabet at træffe andre tiltag for at leve op til kravet om nedskrivningsegnede passiver i henhold til §
198,
-
påbyde fondsmæglerselskabet at ændre løbetidsprofilen for
a) kapitalgrundlagsinstrumenter og
b) nedskrivningsegnede forpligtelser eller
- påbyde den blandede holdingvirksomhed at oprette en særskilt fondsmæglerholdingvirksomhed til at overtage styringen med
fondsmæglerselskabet, hvis dette er nødvendigt for at lette afviklingen og undgå, at anvendelsen af de afviklingsværktøjer og
-beføjelser, som følger af kapitel 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, får negative
konsekvenser for koncernens ikkefinansielle del.
Stk. 6.
Fondsmæglerselskabet skal inden 1 måned efter meddelelsen af påbud i henhold til stk. 5 forelægge Finanstilsynet en plan for
efterlevelsen heraf.
Stk. 7.
Kravet til Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet om at udarbejde afviklingsplaner suspenderes som følge af den i stk. 1
omhandlede underretning, indtil tiltagene, jf. stk. 2 og 3, eller påbuddene, jf. stk. 5, er gennemført.
Stk. 8.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 5 opregnede påbud og anvendelsen af disse.
Konstaterer Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet, at der er hindringer for afvikling af et pengeinstitut,
realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A,
nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, som følge af at andre fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde
eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, besidder
nedskrivningsegnede forpligtelser i virksomheden under afvikling, skal Finanstilsynet påbyde fondsmæglerselskabet, der har
nedskrivningsegnede passiver, at begrænse sine maksimale enkeltvise og samlede eksponeringer i virksomheden under afvikling.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor fondsmæglerselskabet er en del af samme afviklingskoncern som fondsmæglerselskabet
under afvikling.
Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet ved en vurdering af afviklingsmulighederne for en koncern, jf. § 191,
at der er væsentlige hindringer for afviklingen af den pågældende koncern, udarbejder og forelægger Finanstilsynet efter
indstilling fra Finansiel Stabilitet i samarbejde med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og efter høring af de kompetente
myndigheder en rapport til
-
modervirksomheden,
-
Finansiel Stabilitet og
-
dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder.
Stk. 2.
§ 192 finder tilsvarende anvendelse på koncerner.
Stk. 3.
Rapporten skal
-
analysere væsentlige hindringer for en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjerne og udøvelse af afviklingsbeføjelserne over
for koncernen og for dennes afviklingskoncerner, jf. kapitel 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder,
-
indeholde overvejelser om konsekvenser for virksomhedens forretningsmodel og
-
anbefale forholdsmæssige og målrettede påbud, som efter Finanstilsynets vurdering er nødvendige for eller egnede til at
afhjælpe eller fjerne de pågældende hindringer.
Stk. 4.
Modervirksomheden kan senest 4 måneder efter modtagelsen af rapporten udarbejdet i henhold til stk. 1 til Finanstilsynet indsende
bemærkninger og forslag til alternative ændringer eller påbud til at afhjælpe eller fjerne de hindringer, der er påpeget i
rapporten fra Finanstilsynet. Finanstilsynet meddeler modervirksomhedens bemærkninger og forslag til Finansiel Stabilitet, Den
Europæiske Banktilsynsmyndighed og de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, nr. 3.
Stk. 5.
Finanstilsynet gennemgår sammen med Finansiel Stabilitet modervirksomhedens bemærkninger og forslag givet i henhold til stk. 4, 1.
pkt., med dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder for at nå en fælles beslutning om anvendelsen af påbud efter § 192, stk. 5.
Den fælles beslutning skal foreligge, senest 4 måneder efter at Finanstilsynet har modtaget bemærkninger fra modervirksomheden.
Har Finanstilsynet ikke modtaget bemærkninger fra modervirksomheden, skal den fælles beslutning foreligge senest 1 måned efter
udløbet af fristen i stk. 4, 1. pkt.
Stk. 6.
Finanstilsynet træffer beslutning om anvendelsen af påbud, hvis Finanstilsynet og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke
har truffet en fælles beslutning inden for fristerne efter stk. 5. Finanstilsynet underretter modervirksomheden og
dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder om denne beslutning. Har en dattervirksomheds afviklingsmyndighed inden udløbet af
fristerne indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, skal Finanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen
fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet skal herefter træffe beslutning i overensstemmelse med
afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse, senest 1 måned
efter at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal finde anvendelse.
Stk. 7.
Modervirksomheden skal inden for 1 måned efter modtagelsen af en beslutning, jf. stk. 5 eller 6, forelægge en plan for
efterlevelsen af påbuddene.
Stk. 8.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de i § 192, stk. 5, opregnede påbuds anvendelse for koncerner.
Konstaterer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at der foreligger en væsentlig afviklingshindring for en koncern,
jf. § 194, som følge af at en koncernenhed befinder sig i situationen omfattet af § 192, stk. 3, underretter Finanstilsynet
modervirksomheden om sin vurdering efter høring af afviklingsenhedens afviklingsmyndighed og dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder.
Stk. 2.
Modervirksomheden skal forelægge Finanstilsynet forslag til mulige tiltag og en tidsplan for gennemførelsen af disse tiltag senest
2 uger efter modtagelsen af en underretning i henhold til stk. 1 med henblik på at sikre, at koncernenheden overholder kravet om
nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet meddeler modervirksomhedens forslag til Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og de
myndigheder, der er nævnt i § 194, stk. 1, nr. 3.
Stk. 3.
Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet vurderer, om modervirksomhedens forslag efter stk. 2 effektivt afhjælper eller fjerner den
pågældende afviklingshindring.
Stk. 4.
Finanstilsynet gennemgår sammen med Finansiel Stabilitet modervirksomhedens forslag i henhold til stk. 2 med dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder for at nå en fælles beslutning om anvendelsen af påbud, jf. § 192, stk. 5. Dette skal ske, senest 2 uger
efter at Finanstilsynet har modtaget modervirksomhedens forslag og tidsplan.
Stk. 5.
Finanstilsynet træffer beslutning om anvendelsen af påbud, jf. § 192, stk. 5, hvis Finanstilsynet og dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning inden for fristen, jf. stk. 4. Finanstilsynet underretter koncernens
modervirksomhed og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder om denne beslutning. Har en af dattervirksomhedernes
afviklingsmyndigheder indbragt sagen for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed inden udløbet af fristen i stk. 4, skal
Finanstilsynet udskyde sin beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger, og herefter træffe
beslutning i overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke
truffet afgørelse, senest 1 måned efter at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal finde
anvendelse.
Finanstilsynet træffer beslutning om, hvilke tiltag der skal påbydes, jf. § 192, stk. 5, når Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet er afviklingsmyndighed for en afviklingsenhed i en koncern, hvor den øverste modervirksomhed er etableret i et andet
land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og hvis
koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en fælles beslutning inden for
fristen nævnt i § 194, stk. 5, eller fristen nævnt i § 195, stk. 4, hvis hindringen for afviklingen skyldes situationen omfattet
af § 192, stk. 3. Finanstilsynet underretter afviklingsenheden og koncernafviklingsmyndigheden om beslutningen.
Stk. 2.
Har en afviklingsmyndighed indbragt en sag omfattet af stk. 1 for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin
beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet træffer herefter beslutning i
overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet
afgørelse, senest 1 måned efter at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke påbud der skal finde
anvendelse.
Finanstilsynet træffer beslutning om, hvilke tiltag der skal påbydes, jf. § 192, stk. 5, når Finanstilsynet og Finansiel
Stabilitet er afviklingsmyndighed for en dattervirksomhed, der ikke er en afviklingsenhed, i en koncern, hvor den øverste
modervirksomhed er etableret i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, og hvis koncernafviklingsmyndigheden og dattervirksomhedernes afviklingsmyndigheder ikke har truffet en
fælles beslutning inden for fristen nævnt i § 194, stk. 5, eller fristen nævnt i § 195, stk. 4, hvis hindringen for afviklingen
skyldes situationen omfattet af § 192, stk. 3. Finanstilsynet underretter dattervirksomheden, afviklingsenheden,
afviklingsmyndigheden for den pågældende afviklingsenhed og koncernafviklingsmyndigheden.
Stk. 2.
Har en afviklingsmyndighed indbragt en sag omfattet af stk. 1 for Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin
beslutning, indtil afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed foreligger. Finanstilsynet træffer herefter beslutning i
overensstemmelse med afgørelsen fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed. Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet
afgørelse, senest 1 måned efter at sagen blev indbragt, træffer Finanstilsynet beslutning om, hvilke tiltag der skal påbydes.
Krav om nedskrivningsegnede passiver
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, skal til enhver tid opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, som
Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet. Fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder
skal opfylde et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver, hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet fastsætter
et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver for disse. Det samme gælder for finansieringsinstitutter, når
finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed af et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller
begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en
blandet holdingvirksomhed og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksomheden på konsolideret grundlag.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet undlade at fastsætte et krav om nedskrivningsegnede passiver for en
dattervirksomhed af en afviklingsenhed i følgende tilfælde:
- Dattervirksomheden indgår i en afviklingskoncern, hvor både afviklingsenheden og dattervirksomheden er etableret i Danmark og
følgende betingelser er opfyldt:
a) Afviklingsenheden opfylder krav til nedskrivningsegnede passiver, som er fastsat for afviklingsenheden.
b) Der er ikke nogen nuværende eller forventede væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for afviklingsenhedens hurtige
overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser til dattervirksomheden i det tilfælde, hvor der over for
dattervirksomheden er blevet truffet en beslutning om udøvelse af beføjelser til nedskrivning eller konvertering efter §§ 214
eller 215 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
c) Afviklingsenheden godtgør over for Finanstilsynet, at dattervirksomheden forvaltes på forsvarlig vis, og afgiver erklæring om,
at afviklingsenheden med tilladelse fra Finanstilsynet har stillet garanti for dattervirksomhedens forpligtelser, eller at
risiciene i dattervirksomheden er uden betydning.
d) Afviklingsenhedens procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter dattervirksomheden.
e) Afviklingsenheden besidder over 50 pct. af de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene i dattervirksomheden, eller
har ret til at udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne af dattervirksomhedens ledelse.
- Dattervirksomheden indgår i en afviklingskoncern, hvor både modervirksomheden og dattervirksomheden er etableret i Danmark og
følgende betingelser er opfyldt:
a) Modervirksomheden opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver på konsolideret grundlag i Danmark.
b) Der er ikke nogen nuværende eller forventede væsentlige praktiske eller juridiske hindringer for modervirksomhedens hurtige
overførsel af kapitalgrundlag eller tilbagebetaling af forpligtelser til dattervirksomheden i det tilfælde, hvor der over for
dattervirksomheden er blevet truffet en beslutning om udøvelse af beføjelserne til nedskrivning eller konvertering efter §§ 214
eller 215 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
c) Modervirksomheden godtgør over for Finanstilsynet, at dattervirksomheden forvaltes på forsvarlig vis, og afgiver erklæring om,
at modervirksomheden med tilladelse fra Finanstilsynet har stillet garanti for dattervirksomhedens forpligtelser, eller at
risiciene i dattervirksomheden er uden betydning.
d) Modervirksomhedens procedurer for risikoevaluering, -måling og -kontrol omfatter dattervirksomheden.
e) Modervirksomheden besidder over 50 pct. af de stemmerettigheder, der er knyttet til kapitalandelene i dattervirksomheden, eller
har ret til at udpege eller afsætte et flertal af medlemmerne af dattervirksomhedens ledelse.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet undlade at fastsætte et minimumskrav til nedskrivningsegnede passiver for
et broinstitut og for en virksomhed under afvikling.
Stk. 4.
Finanstilsynet skal ved fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. stk. 1 og 2, angive, om kravet skal opfyldes
på konsolideret grundlag, jf. § 201, eller på individuelt niveau, jf. § 204.
Stk. 5.
Finanstilsynet skal fastsætte minimumskravet til nedskrivningsegnede passiver, jf. stk. 1 og 2, som en procentdel af den samlede
risikoeksponering beregnet som det gældende kapitalgrundlagskrav, jf. artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, ganget med 12,5.
Finanstilsynet fastsætter kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, på baggrund af følgende forhold:
-
Afviklingskoncernen skal kunne afvikles ved anvendelse af afviklingsværktøjerne på afviklingsenheden på en måde, som opfylder
afviklingsmålene.
-
Afviklingsenheden og dens dattervirksomheder, der ikke er afviklingsenheder, skal have tilstrækkelige nedskrivningsegnede
passiver til at sikre, at tabene kan absorberes og kapitalkravet i de relevante fondsmæglerselskaber kan genoprettes til et
niveau, hvor afviklingsenheden og dens dattervirksomheder, der ikke er afviklingsenheder, fortsat kan opfylde kravene til
tilladelse og udføre de aktiviteter, hvortil der er meddelt tilladelse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares.
-
Afviklingsenheden skal have tilstrækkelige nedskrivningsegnede passiver til at absorbere tab og genoprette afviklingsenhedens
kapitalkrav til et niveau, hvor afviklingsenheden fortsat kan opfylde kravene til tilladelse og udføre de aktiviteter, hvortil der
er meddelt tilladelse, og hvor en tilstrækkelig markedstillid bevares, når afviklingsplanen forudser muligheden for, at visse
kategorier af nedskrivningsegnede passiver udelukkes fra bail-in eller overføres i deres helhed til en modtager ved en delvis
overførsel.
-
Fondsmæglerselskabets størrelse, forretningsmodel, finansieringsmodel og risikoprofil.
-
I hvilket omfang det forhold, at fondsmæglerselskabet bliver nødlidende, vil få en negativ indvirkning på den finansielle
stabilitet, herunder gennem afsmitning på andre virksomheder.
Stk. 2.
Finanstilsynet skal fastsætte kravet om nedskrivningsegnede passiver for en afviklingsenhed på baggrund af, hvorvidt
afviklingsplanen fastsætter, at afviklingsenhedens dattervirksomheder, som er etableret i et land uden for Den Europæiske Union,
som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, indgår i samme afviklingskoncern som afviklingsenheden.
Krav om nedskrivningsegnede passiver kan opfyldes med kapitalgrundlag og nedskrivningsegnede forpligtelser, jf. §§ 202,
203 og 205.
Krav om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheder
En afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, på konsolideret grundlag på
afviklingskoncernniveau, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Konsolideringen omfatter alene fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1,
afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver.
Stk. 3.
Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en frist til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på
ny for afviklingsenheder, der har været genstand for nedskrivning eller konvertering efter §§ 214 eller 215 eller §§ 17 eller 18 a
i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og afviklingsenheder, som Finansiel Stabilitet har
anvendt afviklingsværktøjer over for. Finanstilsynet meddeler efter høring af Finansiel Stabilitet delmål for afviklingsenhedens
opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver for hver 12-månedersperiode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.
En afviklingsenhed skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med kapitalgrundlag og forpligtelser i nr. 1-5
eller begge dele i kombination, jf. dog § 203:
-
Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
-
Forpligtelser, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og
artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter.
-
Hovedstolen af forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har derivatkomponenter, og som opfylder følgende betingelser:
a) Betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, og stk. 2, litra a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og
artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter.
b) Hovedstolen af gældsinstrumentet kendes på udstedelsestidspunktet, er fast eller stigende og påvirkes ikke af en indbygget
derivategenskab, og de samlede forpligtelser, der hidrører fra gældsinstrumentet, kan værdiansættes dagligt med udgangspunkt i et
aktivt og likvidt marked for køb og salg for et ækvivalent instrument uden kreditrisiko i overensstemmelse med artikel 104 og 105
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
c) Gældsinstrumentet er ikke omfattet af en nettingaftale og værdiansættelsen af gældsinstrumentet er ikke omfattet af § 27, stk.
3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
- Forpligtelser fra gældsinstrumenter, der har derivatkomponenter, og som opfylder følgende betingelser:
a) Betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, og stk. 2, litra a-k, artikel 72 b, stk. 1, stk. 2, litra a-c og e-n, og stk. 3-5, og
artikel 72 c i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter.
b) Gældsinstrumentet indeholder en kontraktbestemmelse, der fastsætter, at værdien af fordringen er fast eller stigende i tilfælde
af udstederens afvikling eller konkurs, og at værdien ikke overstiger det oprindelig indbetalte passivbeløb.
c) Gældsinstrumentet er ikke omfattet af en nettingaftale, og værdiansættelsen af gældsinstrumentet er ikke omfattet af § 27, stk.
3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
- Forpligtelser udstedt af en dattervirksomhed, der er etableret i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, som indgår i samme afviklingskoncern som afviklingsenheden, til en kapitalejer, der ikke
indgår i samme afviklingskoncern, når følgende betingelser er opfyldt:
a) Forpligtelserne er udstedt i overensstemmelse med § 205, nr. 4.
b) Afviklingsenhedens kontrol med dattervirksomheden vil ikke blive påvirket af Finanstilsynets udøvelse af nedskrivnings- eller
konverteringsbeføjelsen, jf. §§ 214 eller 215, eller Finansiel Stabilitets udøvelse af nedskrivnings- eller
konverteringsbeføjelserne, jf. §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
c) Forpligtelserne overstiger ikke beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 3, nr. 1.
Krav om subordination for afviklingsenheder
Finanstilsynet kan efter høring af Finansiel Stabilitet beslutte, at afviklingsenheder skal opfylde en andel af kravet
om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, stk. 1, svarende til maksimalt det højeste af enten 8 pct. af de samlede forpligtelser
og kapitalgrundlag eller af beløbet beregnet ud fra formlen i bilag 3, nr. 3, med kapitalgrundlag, efterstillede
nedskrivningsegnede instrumenter eller med forpligtelser omfattet af § 202, nr. 5, når følgende betingelser er opfyldt:
-
De ikkeefterstillede forpligtelser omhandlet i § 202, nr. 2-4, er i konkursordenen sidestillet med forpligtelser, der er
undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller
forpligtelser, som Finansiel Stabilitet kan beslutte helt eller delvis at undtage fra bail-in, jf. § 25, stk. 4, i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
-
Der er risiko for, at kreditorer med fordringer knyttet til disse forpligtelser lider større tab som følge af en bail-in på
ikkeefterstillede forpligtelser planlagt i afviklingsplanen, end de ville ved en konkursbehandling af afviklingsenheden.
-
Størrelsen af kapitalgrundlaget og de andre efterstillede forpligtelser overstiger ikke det beløb, der er nødvendigt for at
sikre, at kreditorer omhandlet i nr. 2 ikke lider tab, der er større end det tab, de ville have lidt ved en konkursbehandling af
afviklingsenheden.
Stk. 2.
Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en frist til at opfylde kravet i stk. 1 på ny for de
afviklingsenheder, der har været genstand for nedskrivning eller konvertering efter §§ 214 eller 215 eller §§ 17 eller 18 a i lov
om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og afviklingsenheder, som Finansiel Stabilitet har anvendt
afviklingsværktøjer over for. Finanstilsynet meddeler efter høring af Finansiel Stabilitet delmål for afviklingsenhedens
opfyldelse af kravet for hver 12-månedersperiode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.
Krav om nedskrivningsegnede passiver for fondsmæglerselskaber, der ikke er afviklingsenheder (internt krav om
nedskrivningsegnede passiver)
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, som er dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller en virksomhed i et tredjeland,
men som ikke selv er en afviklingsenhed, skal opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, på individuelt niveau,
jf. dog § 198, stk. 2.
Stk. 2.
Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en frist til at opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver på
ny for fondsmæglerselskaber, der ikke er afviklingsenheder, der har været genstand for nedskrivning eller konvertering efter §§
214 eller 215 eller efter §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og
fondsmæglerselskaber, der ikke er afviklingsenheder, som Finansiel Stabilitet har anvendt afviklingsværktøjer over for.
Finanstilsynet meddeler delmål for afviklingsenhedens opfyldelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver for hver
12-månedersperiode frem mod den fastsatte frist, jf. 1. pkt.
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, som er dattervirksomhed af en afviklingsenhed eller en virksomhed i et tredjeland,
men som ikke selv er en afviklingsenhed, kan opfylde kravet om nedskrivningsegnede passiver med følgende kapital og forpligtelser
eller begge dele i kombination:
-
Egentlig kernekapital.
-
Andet kapitalgrundlag, der er udstedt til enheder, som
a) indgår i samme afviklingskoncern eller
b) ikke indgår i samme afviklingskoncern, hvis afviklingsenhedens kontrol med virksomheden ikke vil blive påvirket af udøvelsen af
nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 214 eller 215 eller §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af
visse finansielle virksomheder.
-
Supplerende kapitalinstrumenter, der opfylder betingelserne i artikel 72 a, stk. 1, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
-
Forpligtelser, der opfylder følgende betingelser:
a) Forpligtelsen er udstedt til
i. afviklingsenheden enten direkte eller indirekte gennem andre virksomheder i samme afviklingskoncern, der købte passiverne fra
virksomheden omfattet af bestemmelsen, eller
ii. en eksisterende kapitalejer, der ikke indgår i samme afviklingskoncern som virksomheden omfattet af bestemmelsen, i det omfang
afviklingsenhedens kontrol med virksomheden omfattet af bestemmelsen ikke vil blive påvirket af Finanstilsynets udøvelse af
nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 214 eller 215, eller Finansiel Stabilitets udøvelse af nedskrivnings- eller
konverteringsbeføjelser, jf. §§ 17 eller 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
b) Forpligtelsen opfylder betingelserne i artikel 72 a, artikel 72 b, stk. 1 og stk. 2, litra a, d-j og n, og artikel 72 c i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
c) Forpligtelsen er ved konkursbehandling efterstillet passiver, der ikke opfylder betingelserne i litra a og ikke kvalificerer
til opfyldelse af kapitalgrundlagskrav i nr. 1 eller 2.
d) Forpligtelsen er omfattet af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. §§ 214 eller 215 eller §§ 17 eller 18 a i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og hvor anvendelse af beføjelserne ikke vil påvirke
afviklingsenhedens kontrol med dattervirksomheden.
e) Forpligtelsen er ikke direkte eller indirekte finansieret af virksomheden.
f) Virksomheden kan ikke opkræve, indfri, tilbagebetale eller genkøbe forpligtelsen før udløb undtagen i tilfælde af virksomhedens
konkurs.
g) ehaveren af forpligtelsen har ikke ret til at fremskynde de planlagte betalinger af renter og afdrag for forpligtelsen undtagen
i tilfælde af insolvens eller likvidation af virksomheden.
h) Forfaldne rente- og udbyttebetalinger kan ikke blive ændret for forpligtelsen på baggrund af kreditsituationen for virksomheden
eller dens modervirksomhed.
Procedure for fastsættelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver, når der er oprettet et afviklingskollegium
Når der er oprettet et afviklingskollegium, jf. § 213, fastsættes krav om nedskrivningsegnede passiver for
afviklingsenheder etableret i Danmark, jf. § 198, i overensstemmelse med en fælles beslutning truffet af
-
Finanstilsynet,
-
koncernafviklingsmyndigheden, når denne er en anden end Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, og
-
de afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for en afviklingskoncerns dattervirksomheder etableret i et andet land i den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 2.
Den fælles beslutning skal angive de krav, der finder anvendelse på
-
konsolideret afviklingskoncernniveau for hver afviklingsenhed og
-
individuelt grundlag for hver enkelt virksomhed i afviklingskoncernen, når virksomheden ikke er en afviklingsenhed.
Stk. 3.
Det kan i den fælles beslutning fastsættes, at en del af kravet om nedskrivningsegnede passiver for virksomheder, der ikke er
afviklingsenheder, skal opfyldes med instrumenter, der er udstedt til virksomheder, som ikke tilhører afviklingskoncernen, når
-
det vurderes at være i overensstemmelse med afviklingsstrategien og
-
afviklingsenheden ikke på tidspunktet for den fælles beslutning opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver på individuelt
niveau.
Stk. 4.
Foreligger der ikke en fælles beslutning om kravet om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheden, senest 4 måneder efter
at Finanstilsynet har forelagt forslag til krav om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsmyndighederne omfattet af stk. 1,
fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kravet om nedskrivningsegnede passiver.
Stk. 5.
Har en af myndighederne omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, inden udløbet af fristen på 4 måneder nævnt i stk. 4 indbragt sagen for
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin afgørelse, jf. stk. 4, og afventer, at Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed træffer afgørelse i sagen. Herefter fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet krav om
nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheden i overensstemmelse med den Europæiske Banktilsynsmyndigheds afgørelse.
Stk. 6.
Har Den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse, senest 1 måned efter at sagen blev indbragt, jf. stk. 5,
fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet krav om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheden.
Stk. 7.
Finanstilsynet skal fremsende afgørelsen, der fastsætter kravet om nedskrivningsegnede passiver for afviklingsenheden, til
følgende:
-
Afviklingsenheden.
-
Virksomheder, der indgår i afviklingskoncernen, og som ikke er afviklingsenheder.
-
Koncernens modervirksomhed i Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
når den pågældende modervirksomhed ikke selv er en afviklingsenhed i samme afviklingskoncern.
Når der er oprettet et afviklingskollegium, jf. § 213, fastsættes kravet om nedskrivningsegnede passiver for
fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservicer og -aktiviteter, etableret i Danmark, der ikke er afviklingsenheder, jf. § 198, og hvor afviklingsenheden er
etableret i et andet land i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, i
overensstemmelse med en fælles beslutning truffet af følgende:
-
Finanstilsynet.
-
Afviklingsmyndigheden for afviklingsenheden.
-
Koncernafviklingsmyndigheden, når dette er en anden end afviklingsmyndigheden for afviklingsenheden.
-
De afviklingsmyndigheder, der er ansvarlige for en afviklingskoncerns dattervirksomheder etableret i et andet land i den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 2.
Den fælles beslutning skal angive de krav, der finder anvendelse på
-
konsolideret afviklingskoncernniveau for hver afviklingsenhed og
-
individuelt grundlag for hver enkelt virksomhed i afviklingskoncernen, når virksomheden ikke er en afviklingsenhed.
Stk. 3.
Det kan i den fælles beslutning fastsættes, at en del af kravet om nedskrivningsegnede passiver for fondsmæglerselskaber, der ikke
er afviklingsenheder, skal opfyldes med instrumenter, der er udstedt til virksomheder, som ikke tilhører afviklingskoncernen, når
-
det vurderes at være i overensstemmelse med afviklingsstrategien og
-
afviklingsenheden ikke på tidspunktet for den fælles beslutning opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, på
individuelt niveau, jf. § 204, stk. 1.
Stk. 4.
Foreligger der ikke en fælles beslutning om kravet om nedskrivningsegnede passiver for virksomheder i en afviklingskoncern på
individuelt grundlag, senest 4 måneder efter at afviklingsmyndighederne omfattet af stk. 1 har forelagt forslag til krav om
nedskrivningsegnede passiver, fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet kravet om nedskrivningsegnede
passiver.
Stk. 5.
Har en af myndighederne omfattet af stk. 1, nr. 2-4, inden udløbet af fristen på 4 måneder indbragt sagen for Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed, udskyder Finanstilsynet sin afgørelse og afventer, at Den Europæiske Banktilsynsmyndighed træffer afgørelse
i sagen. Herefter fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet krav om nedskrivningsegnede passiver i
overensstemmelse med den Europæiske Banktilsynsmyndigheds afgørelse.
Stk. 6.
Har den Europæiske Banktilsynsmyndighed ikke truffet afgørelse, inden for 1 måned efter at sagen er indbragt, jf. stk. 5,
fastsætter Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet krav om nedskrivningsegnede passiver for virksomheden etableret i
Danmark, som ikke er en afviklingsenhed.
Stk. 7.
Finanstilsynet skal fremsende afgørelsen, der fastsætter kravet om nedskrivningsegnede passiver, til de virksomheder etableret i
Danmark i en afviklingskoncern, som ikke er en afviklingsenhed.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om kravet om nedskrivningsegnede passiver. Erhvervsministeren kan også
fastsætte regler, der fraviger §§ 204 og 205.
Tilsyn med overholdelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver
Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelse af kravet om nedskrivningsegnede passiver for fondsmæglerselskaber, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og
-aktiviteter, jf. § 198.
Stk. 2.
Opfylder et fondsmæglerselskab ikke kravet om nedskrivningsegnede passiver, skal Finanstilsynet reagere på mindst én af følgende
måder:
-
Anvendelse af beføjelser til at afhjælpe eller fjerne hindringer for afvikling i overensstemmelse med §§ 192 og 194.
-
Iværksættelse af foranstaltninger i medfør af § 177.
-
Iværksættelse af foranstaltninger i medfør af § 219.
-
Begrænsning af fondsmæglerselskabets udlodning med hensyn til følgende udlodninger:
a) Udlodning, der vedrører egentlig kernekapital.
b) Tildeling af variabel løn eller skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser eller betaling af variabel løn, hvis forpligtelsen til
at betale blev indført på et tidspunkt, hvor fondsmæglerselskabet ikke opfyldte kravet om nedskrivningsegnede passiver.
c) Betalinger, der vedrører hybride kernekapitalinstrumenter.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan også foretage en vurdering af, hvorvidt et fondsmæglerselskab er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf.
§ 165.
Indberetning til Finanstilsynet
En virksomhed, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198, skal indberette følgende oplysninger
til Finanstilsynet:
-
Størrelsen af kapitalgrundlag eller kapitalgrundlag, der opfylder betingelserne i § 205, nr. 1 og 2, mindst én gang hvert halve
år.
-
Størrelsen af nedskrivningsegnede forpligtelser mindst én gang hvert halve år.
-
Størrelsen af forpligtelser, der er omfattet af bail-in, mindst én gang om året.
-
Sammensætningen af poster omfattet af nr. 1-3 og deres løbetidsprofil mindst én gang om året.
-
Den hierarkiske inddeling af poster omfattet af nr. 1-3 ved almindelig konkursbehandling mindst én gang om året.
-
Oplysninger om, hvorvidt poster omfattet af nr. 1 og 2 er underlagt lovgivning i et tredjeland, og i så fald hvilket
tredjeland, og om de indeholder kontraktvilkårene i § 216, stk. 1, og artikel 52, stk. 1, litra p og q, og artikel 63, litra n og
o, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
mindst én gang om året.
Stk. 2.
Virksomheder, som på datoen for indberetningen af disse oplysninger har nedskrivningsegnede passiver på mindst 150 pct. af kravet
om nedskrivningsegnede passiver, er undtaget fra at indberette størrelsen af forpligtelser, der er omfattet af bail-in, jf. stk.
1, nr. 3.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan anmode om, at virksomhederne indberetter oplysningerne i stk. 1, nr. 1-6, hyppigere end angivet.
Stk. 4.
En virksomhed, der ifølge dens afviklingsplan skal tages under konkursbehandling, er ikke omfattet af stk. 1.
Et fondsmæglerselskab, der er underlagt krav om nedskrivningsegnede passiver, skal straks give meddelelse til
Finanstilsynet, hvis fondsmæglerselskabet ikke opfylder kravet om nedskrivningsegnede passiver efter § 198.
Offentliggørelse
Et fondsmæglerselskab, der er underlagt et krav om nedskrivningsegnede passiver, skal mindst én gang om året
offentliggøre følgende oplysninger:
-
Størrelsen af fondsmæglerselskabets nedskrivningsegnede passiver.
-
Sammensætningen af poster omfattet af nr. 1, deres løbetidsprofil og prioritet ved konkursbehandling af fondsmæglerselskabet.
-
Kravet om nedskrivningsegnede passiver angivet som anført i § 198, stk. 5.
Stk. 2.
Er der udøvet nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser i henhold til §§ 214 eller 215 eller §§ 17 eller 18 a i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller har Finansiel Stabilitet anvendt afviklingsværktøjer over
for fondsmæglerselskabet, finder kravene om offentliggørelse i stk. 1 anvendelse fra datoen for tidsfristen for at opfylde kravet
om nedskrivningsegnede passiver på ny.
Stk. 3.
Et fondsmæglerselskab, der ifølge dets afviklingsplan skal tages under konkursbehandling, er ikke omfattet af stk. 1.
Afviklingskollegier
Finanstilsynet opretter afviklingskollegier for at gennemføre de i §§ 186, 188, 191, 194, 195, 198 og 206 nævnte opgaver
for en koncern, hvor den øverste modervirksomhed er i Danmark, og hvor modervirksomheden er et fondsmæglerselskab, der har
tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og
-aktiviteter, en blandet holdingvirksomhed eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, som mindst har én dattervirksomhed, som er et
fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte
investeringsservicer og -aktiviteter.
Stk. 2.
Afviklingskollegier består af følgende:
-
Den konsoliderende koncernafviklingsmyndighed.
-
Afviklingsmyndighederne i hvert medlemsland, hvor en dattervirksomhed, der er underlagt konsolideret tilsyn, er etableret.
-
Afviklingsmyndighederne i de medlemslande, hvor en modervirksomhed til et eller flere af koncernens virksomheder, som er en
fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, er etableret.
-
Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder i de medlemslande, hvor afviklingsmyndigheden er medlem af
afviklingskollegiet. Er den kompetente myndighed i et medlemsland ikke medlemslandets centralbank, kan den kompetente myndighed
beslutte at lade sig ledsage af en repræsentant for medlemslandets centralbank.
-
De ansvarlige ministerier, såfremt de afviklingsmyndigheder, der er medlemmer af afviklingskollegiet, ikke er de ansvarlige
ministerier.
-
Den myndighed, der er ansvarlig for indskudsgarantiordningen i et medlemsland, såfremt det pågældende medlemslands
afviklingsmyndighed er medlem af afviklingskollegiet.
-
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan beslutte, at et tredjelands afviklingsmyndighed må deltage som observatør i afviklingskollegier oprettet i
henhold til stk. 1, hvis tredjelandets afviklingsmyndighed anmoder herom, og hvis følgende betingelser er opfyldt:
-
Der er en virksomhed inden for koncernen, der er etableret i Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, som har en dattervirksomhed.
-
Tredjelandets afviklingsmyndighed er underlagt tavshedspligt, der svarer til den tavshedspligt, som Finanstilsynet er
underlagt.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan deltage i afviklingskollegier, som er oprettet af en koncernafviklingsmyndighed, som er etableret i lande inden
for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.
Stk. 5.
Finanstilsynet opretter og deltager i europæiske afviklingskollegier, hvis en virksomhed, der er etableret uden for Den Europæiske
Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område,
-
har mere end én dattervirksomhed, der er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de
i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet
holdingvirksomhed, som er etableret i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, og mindst én af dattervirksomhederne er etableret eller beliggende i Danmark, eller
-
har mere end én modervirksomhed, der er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de
i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet
holdingvirksomhed, som er etableret i mere end ét land inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået
aftale med på det finansielle område, og mindst én modervirksomhed er etableret i Danmark.
Stk. 6.
Europæiske afviklingskollegier, der er oprettet i henhold til stk. 5, udfører de opgaver, der er nævnt i stk. 1. De europæiske
afviklingskollegier fungerer i øvrigt som afviklingskollegier oprettet i henhold til stk. 1.
Kapitel 21
Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser
Finanstilsynet skal uden ugrundet ophold nedskrive eller konvertere hybride kapitalinstrumenter og supplerende
kapitalinstrumenter, som opfylder kravene i artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af
27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, i et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller
udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, til egentlige
kernekapitalinstrumenter. Det samme gælder for nedskrivningsegnede forpligtelser, som opfylder betingelserne i § 205, nr. 4,
uanset om forpligtelserne opfylder betingelsen i § 205, nr. 4, litra b, om en restløbetid på mindst 1 år.
Stk. 2.
Et fondsmæglerselskab anses i relation til stk. 1 for ikke at være levedygtigt, hvis betingelserne i § 165, stk. 1, er opfyldt og
Finanstilsynet vurderer, at der ikke er udsigt til, at andre tiltag, herunder tiltag iværksat af den private sektor eller
Finanstilsynet, inden for en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at virksomheden må afvikles. Finanstilsynet skal foretage
en høring af Finansiel Stabilitet om vurderingen i 1. pkt.
Stk. 3.
Er fondsmæglerselskabet en afviklingsenhed, der har erhvervet relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser
indirekte gennem andre virksomheder i samme afviklingskoncern, skal beføjelsen til at nedskrive eller konvertere disse
kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser udøves på en måde, der sikrer, at tabene videregives til
afviklingsenheden.
Stk. 4.
Finanstilsynets konstatering i henhold til stk. 1 skal ske på baggrund af en værdiansættelse i overensstemmelse med kapitel 3 i
lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Denne værdiansættelse foretages af Finansiel Stabilitet
efter anmodning fra Finanstilsynet. Beslutning om størrelsen af nedskrivningen eller konvertering foretages ligeledes på grundlag
af denne værdiansættelse.
Stk. 5.
Nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser skal foretages i overensstemmelse med §
17, stk. 4, og § 18 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. For så vidt angår betingelsen i § 18,
stk. 2, nr. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, er det Finanstilsynet, som skal godkende
udstedelsen. §§ 44-46 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder finder med de nødvendige
tilpasninger anvendelse for Finanstilsynets nedskrivning eller konvertering i henhold til stk. 1.
Stk. 6.
Selskabslovens § 74, stk. 2 og 3, og §§ 76, 104-107, 154-157, 162-164, 167-169, 185 og 186 finder ikke anvendelse i relation til
Finanstilsynets nedskrivning eller konvertering i henhold til denne bestemmelse. Finanstilsynet kan i forbindelse med konvertering
af relevante kernekapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtelser på selskabets vegne foranledige udstedelse af det
relevante antal egentlige kernekapitalinstrumenter til ejerne af de relevante kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede
forpligtelser. Med henblik på udstedelsen af egentlige kernekapitalinstrumenter i overensstemmelse med 2. pkt. kan Finanstilsynet
påbyde virksomheden at være i besiddelse af den nødvendige tilladelse til at udstede det relevante antal egentlige
kernekapitalinstrumenter.
Stk. 7.
Det påhviler virksomhedens bestyrelse at sørge for de nødvendige ændringer af virksomhedens vedtægter og de nødvendige
registreringer i henhold til selskabslovens regler.
§ 214 finder tilsvarende anvendelse for koncerner, når
-
de relevante kapitalinstrumenter er udstedt af en dattervirksomhed og det relevante kapitalinstrument indgår i
kapitalgrundlaget på individuelt og konsolideret niveau, og når den ansvarlige myndighed for det konsoliderede tilsyn med den
berørte koncern og Finanstilsynet sammen har konstateret, at medmindre kapitalinstrumentet nedskrives eller konverteres, vil
koncernen ikke fortsat være levedygtig, eller
-
det relevante kapitalinstrument er udstedt af en modervirksomhed, som Finanstilsynet fører tilsyn med, og det relevante
kapitalinstrument indgår i kapitalgrundlaget på modervirksomhedsniveau eller på konsolideret niveau og Finanstilsynet har
konstateret, at medmindre kapitalinstrumentet nedskrives eller konverteres, vil koncernen ikke fortsat være levedygtig.
Stk. 2.
En koncern skal i relation til stk. 1 anses for ikke at være levedygtig, hvis Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet
har konstateret, at koncernen er nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 165, stk. 3, og Finanstilsynet vurderer, at der
ikke er udsigt til, at andre tiltag, herunder tiltag iværksat af den private sektor eller Finanstilsynet, inden for en passende
tidshorisont vil kunne forhindre, at koncernen må afvikles.
Stk. 3.
En dattervirksomheds relevante kapitalinstrumenter nedskrives eller konverteres ikke, jf. stk. 1, nr. 1, i større omfang eller på
ringere betingelser end kapitalinstrumenter af samme rang i modervirksomheden, der er blevet nedskrevet eller konverteret.
Kontraktmæssig anerkendelse af Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed, en blandet holdingvirksomhed og et
finansieringsinstitut skal sikre, at kontrakter indgået efter den 26. juni 2021, og som er reguleret af lovgivningen i et
tredjeland, indeholder bestemmelser, hvorefter modparten anerkender, at
-
forpligtelsen, som kontrakten omhandler, kan gøres til genstand for Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og
konverteringsbeføjelser, jf. §§ 214 og 215 og §§ 17, 18 a og 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, jf. dog § 24, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og
-
modparten er bundet af enhver nedbringelse af hovedstolen eller det udestående beløb, konvertering eller opsigelse, der berøres
af Finanstilsynets og Finansiel Stabilitets udøvelse af beføjelser nævnt i nr. 1.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan påbyde virksomheden at indhente en juridisk udtalelse om, at kontraktbestemmelser efter stk. 1 er bindende for
modparten og kan håndhæves i overensstemmelse med vilkårene.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis forpligtelsen er undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, i lov om restrukturering og afvikling
af visse finansielle virksomheder, eller hvis forpligtelsen er et berettiget indskud, jf. § 2, nr. 5, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder.
Stk. 4.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis Finanstilsynet vurderer, at de omhandlede forpligtelser eller instrumenter kan gøres til
genstand for nedskrivning eller konvertering med hjemmel i lovgivningen i et tredjeland eller med hjemmel i en bindende aftale,
der er indgået med det pågældende tredjeland.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan beslutte, at virksomheder, hvis krav om nedskrivningsegnede passiver efter § 198 svarer til virksomhedens
tabsabsorberingsbeløb, ikke er omfattet af kravet i stk. 1, forudsat at forpligtelserne ikke anvendes til at opfylde kravet om
nedskrivningsegnede passiver.
Stk. 6.
Undlader en virksomhed at indføre en kontraktbestemmelse i henhold til stk. 1, kan forpligtelsen ikke anvendes til at opfylde
kravet om nedskrivningsegnede passiver. Det forhindrer ikke Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet i at udøve nedskrivnings- og
konverteringsbeføjelser, jf. §§ 214 eller 215 og §§ 17, 18 a og 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, jf. dog § 24, stk. 4, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed, en blandet holdingvirksomhed, en blandet finansiel
holdingvirksomhed eller et finansieringsinstitut skal underrette Finanstilsynet, hvis det ikke er muligt at opfylde § 216, stk. 1,
i forhold til en kontrakt vedrørende en forpligtelse omfattet af § 97 i konkursloven. Underretningen skal angive kategorien af
forpligtelsen og begrundelsen for, at det ikke er muligt at indføre kontraktbestemmelsen.
Stk. 2.
Fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksomheden, den blandede holdingvirksomhed, den blandede finansielle holdingvirksomhed
eller finansieringsinstituttet skal indsende alle oplysninger til Finanstilsynet, som Finanstilsynet anmoder om inden for rimelig
tid efter modtagelsen af underretningen efter stk. 1.
Stk. 3.
Pligten til at indføre en kontraktbestemmelse, jf. § 216, stk. 1, bortfalder automatisk fra det tidspunkt, hvor Finanstilsynet
modtager en underretning i henhold til stk. 1.
Stk. 4.
Vurderer Finanstilsynet, at det er muligt at opfylde § 216, stk. 1, i forhold til den pågældende kontrakt, kan Finanstilsynet
uanset stk. 3 påbyde fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksomheden, den blandede holdingvirksomhed, den blandede
finansielle holdingvirksomhed eller finansieringsinstituttet at indføre en sådan kontraktbestemmelse. Finanstilsynet skal give
påbuddet, inden for rimelig tid efter at Finanstilsynet har modtaget en meddelelse efter stk. 1.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan påbyde fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksomheden, den blandede holdingvirksomhed, den blandede
finansielle holdingvirksomhed eller finansieringsinstituttet at ændre sin praksis vedrørende fondsmæglerselskabets,
fondsmæglerholdingvirksomhedens, den blandede holdingvirksomheds, den blandede finansielle holdingvirksomheds eller
finansieringsinstituttets vurdering af, om det er muligt at indføre en kontraktbestemmelse om anerkendelse af Finansiel
Stabilitets beføjelser i § 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Stk. 6.
Vurderer Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet, at kontrakter, som ikke indeholder en bestemmelse i henhold til § 216, stk. 1,
medfører en væsentlig hindring for afvikling, skal Finanstilsynet i nødvendigt omfang anvende beføjelserne i § 192 til at fjerne
den pågældende hindring.
Stk. 7.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de kategorier af forpligtelser omfattet af § 97 i konkursloven, hvor det ikke
er muligt at indføre en kontraktbestemmelse som omhandlet i § 216, stk. 1.
Kontraktmæssig anerkendelse af Finansiel Stabilitets beføjelser til suspension under afvikling
Et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6,
nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, som har mindst én
dattervirksomhed, som er et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit
A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, skal sikre, at fondsmæglerselskabets kontrakter, jf. stk. 2, som er
reguleret af lovgivningen i et tredjeland, indeholder en bestemmelse, hvorefter parterne anerkender, at
-
kontrakten kan gøres til genstand for Finansiel Stabilitets beføjelse til at suspendere eller begrænse rettigheder og
forpligtelser i §§ 4 a og 32-34 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og
-
parterne i relation til kontrakten er bundet af § 31 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.
Stk. 2.
Stk. 1 finder anvendelse på kontrakter, der
-
skaber en ny forpligtelse eller væsentligt ændrer en eksisterende forpligtelse efter den 26. juni 2021 og
-
indeholder bestemmelser om betalings- eller leveringsforpligtelser, opsigelsesrettigheder eller retten til at gøre
sikkerhedsrettigheder gældende.
Stk. 3.
Undlader et fondsmæglerselskab at indføre en bestemmelse i henhold til stk. 1, forhindrer det ikke Finansiel Stabilitet i at
anvende beføjelserne i §§ 4 a og 32-34 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og § 31 i lov om
restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder vil fortsat finde anvendelse.
Afsnit VIII
Tilsyn m.v.
Kapitel 22
Tilsyn
Generelle regler om tilsyn
Finanstilsynet påser overholdelse af denne lov og regler udstedt i medfør af loven undtagen § 25, § 83, stk. 1 og 2, og
§ 102.
Stk. 2.
Finanstilsynet påser endvidere overholdelsen af § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven og følgende EU-retsakter og
regler udstedt i medfør heraf:
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber
og forordninger udstedt i medfør heraf.
-
Forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn
med investeringsselskaber.
-
Forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber.
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.
-
Kommissionens delegerede forordning 2017/565/EU af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske krav til og vilkårene for drift af investeringsselskaber samt
definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv.
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om
sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP᾽er).
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om
oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering.
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt
(PEPP-produkt).
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren
for finansielle tjenesteydelser.
-
Rådets forordning 2017/1509/EU af 30. august 2017 om restriktive foranstaltninger over for Den Demokratiske Folkerepublik
Korea.
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige
investeringer.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen påser overholdelse af § 25.
Finanstilsynet kan udøve de beføjelser, der følger af artikel 24, stk. 2, litra a, b og d, og stk. 4, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte
og forsikringsringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).
Finanstilsynet kan bestemme, at Finanstilsynets tilsyn med pengeinstitutters, realkreditinstitutters og
investeringsforvaltningsselskabers ydelse eller udførelse af investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1, afsnit A,
sker i henhold til reglerne herfor i lov om finansiel virksomhed.
Finanstilsynet skal tilrettelægge den sædvanlige tilsynsvirksomhed med henblik på at fremme den finansielle stabilitet
og tilliden til fondsmæglerselskaber og de finansielle markeder. Finanstilsynet skal i sin tilsynsvirksomhed lægge vægt på
holdbarheden af det enkelte fondsmæglerselskabs forretningsmodel. Tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden skal ske ud fra et
væsentlighedshensyn, hvor den tilsynsmæssige indsats står i forhold til de potentielle risici eller skadevirkninger.
Finanstilsynets direktion har ansvaret for tilsynsvirksomhedens tilrettelæggelse.
Stk. 2.
Finanstilsynet skal i tilrettelæggelsen af tilsynsvirksomheden overveje de potentielle konsekvenser for den finansielle stabilitet
i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Det
gælder navnlig i forbindelse med krisesituationer. For filialer her i landet af investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse
til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter omfattet af bilag 1 i et andet land inden for Den Europæiske Union
eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal Finanstilsynet overvåge filialerne og bistå i
tilsynet med filialerne.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand i forbindelse med Finanstilsynets tilsynsvirksomhed.
Finanstilsynet udfører de i kapitel 20 og 21 anførte opgaver, herunder om afviklingsplanlægning, med en passende
operationel uafhængighed af Finanstilsynets tilsyn med fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller
begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter.
Stk. 2.
Finanstilsynets direktør tilrettelægger opgaverne nævnt i stk. 1. Finanstilsynets bestyrelse godkender opgavernes
tilrettelæggelse.
Finanstilsynets bestyrelse indgår i tilsynet med fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede
finansielle holdingvirksomheder og blandede holdingvirksomheder efter §§ 219 og 230 med den kompetence, som bestyrelsen er tillagt
i medfør af § 345 i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 2.
Kapitel 23 gælder for medlemmer af bestyrelsen, observatøren og medlemmer af ekspertpanelet.
Finanstilsynet kan i visse tilfælde, hvor en modervirksomhed i en koncern er et fondsmæglerselskab, en
fondsmæglerholdingvirksomhed, en blandet finansiel holdingvirksomhed eller en blandet holdingvirksomhed, fravige bestemmelser for
koncerner fastsat i denne lov eller i regler udstedt i medfør af loven under hensyntagen til formålet med de pågældende
bestemmelser og aktiviteterne i koncernen.
Stk. 2.
Er der tale om en fondsmæglerselskabskoncern med tilstedeværelse i Danmark og andre medlemsstater, kan Finanstilsynet og de andre
relevante kompetente myndigheder efter fælles aftale afvige fra principper om fastlæggelse af koncerntilsynsførende og træffe
afgørelse om at udpege en anden koncerntilsynsførende, hvis formålet er at sikre effektivt tilsyn på konsolideret niveau eller
tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten.
Stk. 3.
Inden de relevante kompetente myndigheder træffer en fælles afgørelse efter stk. 2, får moderinvesteringsholdingselskabet i Den
Europæiske Union eller det blandede finansielle moderholdingselskab i Den Europæiske Union eller investeringsselskabet med den
største samlede balancesum, alt efter hvad der er relevant, lejlighed til at udtale sig om nævnte tilsigtede fælles afgørelse.
Finanstilsynet kan i tilfælde, hvor Finanstilsynet ville have været den koncerntilsynsførende, hvis modervirksomheden
var etableret i Den Europæiske Union, stille krav om etablering af en fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandet finansiel
holdingvirksomhed i Unionen og anvende reglerne i artikel 7 eller 8 i forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om
tilsynsmæssige krav på denne fondsmæglerholdingvirksomhed eller blandede finansielle holdingvirksomhed.
Inspektioner m.v.
Finanstilsynet skal undersøge fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders forhold, herunder ved gennemgang
af løbende indberetninger og ved inspektioner i den enkelte virksomhed.
Finanstilsynet skal efter en inspektion i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed afholde et møde
med deltagelse af virksomhedens bestyrelse, direktion, eksterne revisor og eventuelle interne revisionschef, medmindre
inspektionen alene vedrører afgrænsede aktivitetsområder i virksomheden. På mødet skal Finanstilsynet meddele sine konklusioner
vedrørende inspektionen.
Stk. 2.
Finanstilsynet skal efter et inspektionsbesøg sende væsentlige konklusioner i form af en skriftlig rapport til virksomhedens
bestyrelse, direktion, eksterne revisor og eventuelle interne revisionschef.
Finanstilsynet kan selvstændigt eller i samarbejde med andre myndigheder foretage undersøgelser, der er egnede til at
fremme gennemsigtigheden på det finansielle marked, og offentliggøre resultaterne af disse.
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed at lade foretage og afholde
udgifterne til en uvildig undersøgelse af et eller flere forhold i fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden,
såfremt Finanstilsynet vurderer, at dette er af væsentlig betydning for tilsynet med fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden, og der ikke er tale om en for Finanstilsynet sædvanlig forekommende undersøgelse. Resultatet af
den uvildige undersøgelse skal afgives i en skriftlig rapport, som skal foreligge inden for et af Finanstilsynet fastsat
tidspunkt. Finanstilsynet kan bestemme, at de sagkyndige personer, jf. stk. 2-6, løbende skal foretage afrapportering til
Finanstilsynet om forhold i forbindelse med undersøgelsen.
Stk. 2.
Den uvildige undersøgelse skal foretages af en eller flere sagkyndige personer. Fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden udpeger de sagkyndige personer inden for en af Finanstilsynet fastsat frist. Finanstilsynet skal
godkende de foreslåede sagkyndige personer.
Stk. 3.
Fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden skal give de sagkyndige personer de oplysninger, der er nødvendige for
gennemførelsen af den uvildige undersøgelse.
Stk. 4.
De sagkyndige personer skal udlevere en kopi af den skriftlige rapport om undersøgelsen til Finanstilsynet, senest samtidig med at
rapporten udleveres til fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.
Stk. 5.
De sagkyndige personer skal straks give Finanstilsynet oplysninger om forhold, de bliver opmærksomme på i forbindelse med den
uvildige undersøgelse, såfremt oplysningerne er af væsentlig betydning for fondsmæglerselskabets eller
fondsmæglerholdingvirksomhedens risikoprofil eller forretningsmodel, og som for fondsmæglerselskabers vedkommende kan medføre en
ikke uvæsentlig risiko for, at disse forhold kan udvikle sig således, at fondsmæglerselskabet vil miste sin tilladelse.
Stk. 6.
Kan den sagkyndige person på grund af dennes særlige forhold ikke videregive oplysningerne i henhold til stk. 4 og 5 til
Finanstilsynet, kan underretning af Finanstilsynet ske af andre end den sagkyndige person, herunder af fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden.
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed at lade en eller flere sagkyndige
personer følge fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden i en periode på op til 12 måneder med henblik på at
varetage Finanstilsynets virksomhed, når Finanstilsynet vurderer, at der er væsentlige forhold, som giver anledning hertil.
Finanstilsynet kan fastsætte udpegningsperioden, jf. 1. pkt., til op til 3 år, når formålet herved er at følge virksomhedens
opfyldelse af forpligtelser, som virksomheden er blevet pålagt af en myndighed i et andet land. Finanstilsynet kan forny
udpegningsperioden, jf. 1. og 2. pkt., med op til 12 måneder ad gangen, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er behov herfor. Det
samme gælder for filialer omfattet af §§ 5 og 7.
Stk. 2.
Et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der har modtaget et påbud efter stk. 1, skal give de sagkyndige
personer de oplysninger og den adgang til møder, der er nødvendig for, at de sagkyndige kan følge den daglige drift i
fondsmæglerselskabet eller i fondsmæglerholdingvirksomheden, herunder bestyrelsesmøder, direktionsmøder og generalforsamlinger,
samt virksomhedens filialer med henblik på indhentelse af oplysninger.
Stk. 3.
De sagkyndige personer skal i forbindelse med observationen af den daglige drift i fondsmæglerselskabet eller i
fondsmæglerholdingvirksomheden orientere Finanstilsynet om forhold af væsentlig betydning for Finanstilsynets virksomhed.
Finanstilsynet kan fastsætte vilkår for orienteringen.
Stk. 4.
De sagkyndige personer udpeges af Finanstilsynet. Udgifterne til de sagkyndige personer kan foreløbigt udredes af Finanstilsynet,
men afholdes endeligt af det berørte fondsmæglerselskab eller den berørte fondsmæglerholdingvirksomhed. Finanstilsynet kan kræve
forudgående eller løbende betaling eller sikkerhedsstillelse fra fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden.
Stk. 5.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om de sagkyndige personer, herunder om udpegning og honorering.
Finanstilsynet kontrollerer, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 143 og 146-154
og i regler udstedt i medfør af § 157 er overholdt for fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder, som har udstedt
omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, jf. § 213, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.
Finanstilsynet påser regelmæssigt og mindst hvert tredje år, at fondsmæglerselskaber, der ikke opfylder betingelserne
for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne fondsmæglerselskaber, og som har tilladelse til at anvende den alternative
metode med interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskravet for positioner i handelsbeholdningen, jf. artikel 22 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber,
opfylder kravene til at benytte de interne modeller.
Stk. 2.
Finanstilsynet inddrager et fondsmæglerselskabs tilladelse til at anvende en intern model eller påbyder fondsmæglerselskabet at
træffe passende foranstaltninger til at sikre, at modellen straks forbedres inden for en fastsat frist, hvis der forekommer mange
overskridelser, jf. artikel 366 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter, der indikerer, at modellen ikke er eller ikke længere er nøjagtig.
Stk. 3.
Opfylder et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at anvende en intern model, ikke længere kravene til anvendelse af interne
modeller, skal fondsmæglerselskabet over for Finanstilsynet enten godtgøre, at virkningen af den manglende opfyldelse er
uvæsentlig, eller fremlægge en plan og en tidsplan for opfyldelse af kravene. Finanstilsynet fastsætter krav om, at planen
forbedres, når Finanstilsynet vurderer, at det er usandsynligt, at planen fører til fuld opfyldelse af kravene, eller at fristen
ikke er passende.
Stk. 4.
Finanstilsynet inddrager et fondsmæglerselskabs tilladelse til at anvende en intern model, hvis Finanstilsynet vurderer, at det er
usandsynligt, at fondsmæglerselskabet vil opfylde kravene inden for den fastsatte frist, eller fondsmæglerselskabet ikke på
tilfredsstillende vis har godtgjort, at virkningen af den manglende opfyldelse er uvæsentlig.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan begrænse et fondsmæglerselskabs tilladelse til områder, hvor kravene opfyldes, eller til områder, hvor kravene
vil kunne opfyldes inden for en passende frist.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab et tillæg til kapitalgrundlagskravet eller andre foranstaltninger til at begrænse
følgerne af den manglende overholdelse af kravene til anvendelse af interne modeller.
Indhentelse af oplysninger
Fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder, blandede
holdingvirksomheder og personer, som tilhører disse virksomheder, samt leverandører og underleverandører skal give Finanstilsynet
de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Det samme gælder for filialer og tilknyttede agenter omfattet af
§§ 3, 5 og 7.
Stk. 2.
Oplysninger afgivet efter stk. 1 skal hurtigst muligt berigtiges over for Finanstilsynet, hvis virksomheden efterfølgende
konstaterer følgende:
-
Oplysningerne har ikke været korrekte på tidspunktet for afgivelsen.
-
Oplysningerne er på et senere tidspunkt blevet misvisende.
Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til forretningslokaler tilhørende
fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder samt blandede holdingvirksomheder
og disses datterselskaber, herunder ved inspektion. 1. pkt. gælder tillige enhver anden virksomhed, der indgår i tilsynet med
overholdelsen af koncernkapitaltesten, jf. artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november
2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, forudsat forudgående underretning af andre berørte tilsynsmyndigheder.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed har særlig direkte eller indirekte forbindelse, i det omfang det er
nødvendigt for at bedømme fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens økonomiske stilling.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan kræve alle oplysninger, herunder regnskaber og regnskabsmateriale, udskrift af bøger, andre forretningspapirer
og elektronisk lagrede data, som skønnes nødvendige for Finanstilsynets virksomhed eller til afgørelse af, om en fysisk eller
juridisk person er omfattet af bestemmelserne i denne lov.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til forretningslokaler tilhørende en filial
eller en tilknyttet agent etableret her i landet eller en leverandør eller underleverandør med henblik på at indhente oplysninger
om den outsourcede aktivitet.
Tvangsbøder
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen kan som tvangsmiddel pålægge et fondsmæglerselskabs bestyrelse, direktion, eksterne
revisor, interne revisionschef, likvidator, filialbestyrer eller repræsentantskab daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis de
ikke i rette tid efterkommer de pligter, der efter loven, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november
2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber eller regler udstedt i medfør af loven påhviler dem over for henholdsvis
Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan som tvangsmiddel pålægge en fysisk eller juridisk person eller den person, der er ansvarlig for den juridiske
person, daglige eller ugentlige tvangsbøder, når personen undlader at opfylde de pligter, som følger af § 233, stk. 2 og 3.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan som tvangsmiddel pålægge et fondsmæglerselskab daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis fondsmæglerselskabet
ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af § 242, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt.
Finanstilsynet kan indhente oplysninger efter § 232 og § 233, stk. 1-3, til brug for de myndigheder og organer, der er
nævnt i § 257, stk. 1, nr. 3 og 4.
Beføjelser
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om at anvende kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013
af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter på et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre
en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, hvis den samlede værdi af
fondsmæglerselskabets konsoliderede aktiver udgør eller overstiger 5 mia. euro beregnet som et gennemsnit for de foregående 12
måneder, og hvor et eller flere af følgende kriterier er opfyldt:
-
Fondsmæglerselskabets virksomhed omfattet af bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, er af et sådant omfang, at dets sammenbrud eller
betalingsvanskeligheder kan føre til en systemisk risiko.
-
Fondsmæglerselskabet er et clearingmedlem som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
-
Finanstilsynet anser det for berettiget i lyset af størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af fondsmæglerselskabets
virksomhed under hensyntagen til det generelle proportionalitetsprincip og en eller flere af følgende faktorer:
a) Fondsmæglerselskabets betydning for Den Europæiske Unions eller en relevant medlemsstats økonomi.
b) Betydningen af fondsmæglerselskabets grænseoverskridende virksomhed.
c) Fondsmæglerselskabets indbyrdes forbundethed med det finansielle system.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på råvare- eller emissionskvotehandlere, kollektive investeringsordninger eller
forsikringsselskaber.
Stk. 3.
Træffer Finanstilsynet afgørelse om at anvende kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni
2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter på et fondsmæglerselskab i henhold til stk. 1, underlægges fondsmæglerselskabet
tilsyn med hensyn til opfyldelse af de tilsynsmæssige krav i § 14, stk. 7, §§ 64, 64 a-64 c, 70, 70 a, 71 og 72 a, § 75, stk. 3,
og §§ 75 a-75 c, 77 a-77 i, 79 a, 80 a-80 c, 124, 125 a-125 h, 142, 143, 143 a, 144, 170, 171, 175 og 200 i lov om finansiel
virksomhed og regler udstedt i medfør heraf samt kapitel 21-25 i lov om finansiel virksomhed.
Stk. 4.
Træffer Finanstilsynet afgørelse om at tilbagekalde en afgørelse truffet i medfør af stk. 1, underretter Finanstilsynet omgående
fondsmæglerselskabet.
Stk. 5.
Finanstilsynets afgørelse efter stk. 1 ophører med at finde anvendelse, hvis fondsmæglerselskabet ikke overskrider tærsklen
beregnet for en periode på 12 på hinanden følgende måneder.
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskabs ledelse at lade udarbejde en redegørelse og plan for
fondsmæglerselskabets økonomiske stilling og fremtidsudsigter. Fondsmæglerselskabets bestyrelse, direktion, eksterne revisor og
interne revisionschef skal ved underskrift på påbuddet over for Finanstilsynet bekræfte at være gjort bekendt med indholdet af
Finanstilsynets påbud.
Stk. 2.
Redegørelsen skal
-
være vedlagt en udtalelse fra fondsmæglerselskabets eksterne revisor, medmindre redegørelsen som helhed er udarbejdet af denne,
-
forelægges selskabets bestyrelse til godkendelse og
-
sendes i kopi til Finanstilsynet.
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab inden for en frist fastsat af Finanstilsynet at foretage de nødvendige
foranstaltninger, hvis
-
fondsmæglerselskabets økonomiske stilling er således forringet, at kundernes interesser er udsat for fare, eller
-
der er en ikke uvæsentlig risiko for, at fondsmæglerselskabets økonomiske stilling på grund af indre eller ydre forhold
udvikler sig således, at fondsmæglerselskabet vil miste sin tilladelse.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan inddrage fondsmæglerselskabets tilladelse, hvis de påbudte foranstaltninger efter stk. 1 ikke er foretaget
inden for den fastsatte frist.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for en koncern, hvor modervirksomheden er et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed, hvis der er betydelig risiko for, at koncernens økonomiske stilling udvikler sig således, at
koncernen ikke vil overholde kapitalkravet til koncernen.
Er det sandsynligt, at et fondsmæglerselskab inden for de følgende 12 måneder vil overtræde §§ 18, 67, 80, 94, 101, 105,
107-113 eller 120 eller regler udstedt i medfør heraf eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27.
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, kan Finanstilsynet påbyde fondsmæglerselskabet at foretage de
nødvendige foranstaltninger inden for en frist fastsat af Finanstilsynet.
Finanstilsynet kan fastsætte supplerende eller hyppigere indberetningskrav til et fondsmæglerselskab end dem, der følger
af denne lov og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber, herunder indberetning af kapital- og likviditetspositioner, hvis de oplysninger, der skal indberettes, ikke
er overlappende og en af følgende betingelser er opfyldt:
-
Finanstilsynet har i medfør af § 239 fastsat et individuelt solvenskrav, jf. § 121, et vejledende niveau af yderligere
kapitalgrundlag, jf. § 122, et krav om styrkelse af procedurerne til risikomåling og risikostyring i relation til det
tilstrækkelige kapitalgrundlag, jf. § 120, eller et krav om styrelse af ledelsesordninger, jf. §§ 67 og 94.
-
Indberetningerne er nødvendige for, at Finanstilsynet har tilstrækkeligt belæg for vurderingen af grundlaget for udstedelse af
påbud i medfør af § 239.
-
Indberetningerne er nødvendige for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed i øvrigt.
Finanstilsynet kan stille yderligere oplysningskrav til et fondsmæglerselskab.
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed at afsætte et medlem af
direktionen inden for en frist, der er fastsat af Finanstilsynet, hvis medlemmet af direktionen efter § 75, stk. 1, eller § 76
ikke kan bestride stillingen.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed at nedlægge sit
hverv inden for en frist, der er fastsat af Finanstilsynet, hvis bestyrelsesmedlemmet efter § 75, stk. 1, eller § 76 ikke kan
bestride hvervet.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan påbyde et fondsmæglerselskab at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en
straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er
afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder kravene i § 75, stk. 1, nr. 3. Finanstilsynet fastsætter en
frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan under samme betingelser som i 1. pkt. påbyde et medlem af bestyrelsen i et
fondsmæglerselskab at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
Stk. 4.
Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 75, stk. 1, nr. 2 og 4-6, skal fremgå af påbuddet.
Stk. 5.
Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden og af den person, som
påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at
påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme,
at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sin stilling eller sit
hverv. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den
borgerlige retsplejes former.
Stk. 6.
Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår
Finanstilsynet en ansøgning om at tilbagekalde påbuddet, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom
skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog
kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller
mindst 2 år, efter at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
Stk. 7.
Har fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan
Finanstilsynet inddrage fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens tilladelse. Finanstilsynet kan endvidere
inddrage fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens tilladelse, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et
påbud meddelt i medfør af stk. 2 og stk. 3, 3. pkt.
Finanstilsynet kan træffe afgørelse om et midlertidigt forbud mod et fondsmæglerselskabs medlemskab af eller deltagelse
på en markedsplads, hvis fondsmæglerselskabet er pålagt en tvangsbøde i medfør af § 234, eller hvis fondsmæglerselskabet
overtræder § 28, § 29, stk. 2 eller 3, §§ 33, 34, 47, 48, 64, 67, 75, 76, 79, 94, 95 eller 107 eller § 108, stk. 1 eller 2.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at Finanstilsynet kan træffe afgørelse om et midlertidigt forbud mod et
fondsmæglerselskabs medlemskab af eller deltagelse på en markedsplads, hvis fondsmæglerselskabet overtræder reglerne i medfør af
denne lov eller regler udstedt i medfør heraf.
Udsteder et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed omsættelige værdipapirer, der er optaget til handel
på et reguleret marked, og opfylder fondsmæglerselskabet eller fondsmæglerholdingvirksomheden ikke sine forpligtelser efter §§ 143
eller 146-154 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 157, kan Finanstilsynet give fondsmæglerselskabet eller
fondsmæglerholdingvirksomheden påbud om ændring af forholdet, herunder påbud om offentliggørelse af ændrede eller supplerende
oplysninger.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan, når det skønnes hensigtsmæssigt, selv offentliggøre de pågældende oplysninger eller offentliggøre påbuddet
eller suspendere eller slette de berørte omsættelige værdipapirer fra handel på et reguleret marked.
Vurderer Finanstilsynet, at et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i
bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, ikke opfylder eller forventeligt ikke opfylder kravene
i denne lov eller Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber til opretholdelse af sin tilladelse, kan Finanstilsynet føre drøftelser med interesserede parter og
interessenter med henblik på at finde en løsning på fondsmæglerselskabets situation.
Stk. 2.
Finanstilsynet skal orientere Finansiel Stabilitet, hvis Finanstilsynet vurderer, at der er en risiko for, at et
fondsmæglerselskab vil blive nødlidende eller forventeligt nødlidende, og Finanstilsynet på den baggrund påtænker at træffe
afgørelse efter § 165, stk. 3, eller § 166, stk. 1, og der ikke er udsigt til en løsning på fondsmæglerselskabets situation i
henhold til stk. 1.
Stk. 3.
Finanstilsynet skal orientere erhvervsministeren, når Finanstilsynet træffer afgørelse efter § 165, stk. 3, over for et
fondsmæglerselskab eller en koncern om, at fondsmæglerselskabet eller koncernen er nødlidende eller forventeligt nødlidende, hvis
afgørelsen kan få betydning for realøkonomien eller for den finansielle stabilitet.
I tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab er erklæret konkurs eller størstedelen af fondsmæglerselskabets drift er ophørt
eller overdraget, udarbejder Finanstilsynet en redegørelse om årsagerne hertil, hvis et af følgende forhold er indtruffet i
forbindelse med eller i en kortere periode forud for fondsmæglerselskabets konkurs eller driftens ophør eller overdragelse:
-
Staten har lidt direkte tab som følge af økonomisk bistand ved afvikling af fondsmæglerselskabet.
-
Staten har i øvrigt ydet garanti eller stillet midler til rådighed for fondsmæglerselskabet, dets kreditorer eller en erhverver
af hele eller dele af fondsmæglerselskabet.
Stk. 2.
Finanstilsynet skal offentliggøre redegørelsen. I forbindelse med offentliggørelsen finder §§ 255-258 ikke anvendelse, medmindre
oplysningerne vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på at redde det pågældende
fondsmæglerselskab.
Stk. 3.
Redegørelsen skal beskrive Finanstilsynets rolle under forløbet op til konkursen eller driftens ophør eller overdragelsen.
Forbrugerombudsmanden
Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag mod fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder vedrørende handlinger,
der strider mod redelig forretningsskik og god praksis, jf. § 45, stk. 1 og 2, herunder sag om forbud, påbud, erstatning og
tilbagesøgning af uretmæssigt opkrævede beløb.
Stk. 2.
Forbrugerombudsmanden kan behandle sager vedrørende overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i regler udstedt i medfør af § 45,
stk. 3.
Stk. 3.
Markedsføringslovens § 24, § 25, stk. 2, § 28, stk. 1, § 32, stk. 1, og §§ 33 og 34 finder tilsvarende anvendelse på sager, som
Forbrugerombudsmanden ønsker at anlægge efter stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Forbrugerombudsmanden kan udpeges som grupperepræsentant i et gruppesøgsmål, jf. kapitel 23 a i retsplejeloven.
Finanstilsynet underretter Forbrugerombudsmanden, hvis Finanstilsynet bliver bekendt med, at et fondsmæglerselskabs
kunder kan have lidt tab, som følge af at fondsmæglerselskabet har overtrådt § 45, stk. 1, eller bestemmelser udstedt i medfør af
§ 45, stk. 2.
Stk. 2.
Forbrugerombudsmanden har uanset §§ 255-258 adgang til samtlige oplysninger i Finanstilsynets sager omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Forbrugerombudsmanden er underlagt tavshedspligt efter § 254, stk. 4.
Tilsyn med udenlandske investeringsselskaber
Tilsynsmyndighederne for et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan efter forudgående meddelelse herom til
Finanstilsynet foretage inspektion i en filial, som investeringsselskabet har etableret her i landet.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan efter anmodning fra tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland foretage inspektion i
investeringsselskabets filial etableret her i landet.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan selvstændigt efter høring af de kompetente myndigheder i investeringsselskabets hjemland foretage inspektion i
investeringsselskabets filial etableret her i landet.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på tilknyttede agenter etableret her i landet, som er udpeget af investeringsselskabet.
Finanstilsynet påser, at et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske
Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver virksomhed her i landet gennem
en filial eller en tilknyttet agent etableret her i landet, opfylder §§ 45-48, § 95, stk. 2, nr. 5, og stk. 7, og § 108 og regler
udstedt i medfør heraf og i medfør af § 96, stk. 2, samt artikel 14-26 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.
Stk. 2.
Konstaterer Finanstilsynet, at investeringsselskabet overtræder de i stk. 1 nævnte regler, kan Finanstilsynet give påbud om at
bringe de ulovlige forhold til ophør. Tager investeringsselskabet ikke de nødvendige skridt, kan Finanstilsynet efter underretning
af tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte de danske
investorers interesser og markedernes ordentlige funktion.
Konstaterer Finanstilsynet, at et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver virksomhed her i
landet gennem en filial eller en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, eller som udøver grænseoverskridende
tjenesteydelser her i landet, handler på en måde, der skader de danske investorers interesser eller markedernes ordentlige
funktion, kan Finanstilsynet træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte investorernes interesser eller markedernes
ordentlige funktion, herunder ved at forbyde investeringsselskabet at foretage yderligere transaktioner i Danmark, når
investeringsselskabets tilsynsmyndigheder i hjemlandet ikke har kunnet træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe
handlinger, der skader investorernes interesser eller markedernes ordentlige funktion. Finanstilsynet underretter forinden
tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland.
Stk. 2.
Konstaterer Finanstilsynet, at et investeringsselskab med tilladelse til at drive en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en
organiseret handelsfacilitet (OHF) i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, og som udøver virksomhed her i landet gennem en filial eller en tilknyttet agent, der er etableret
her i landet, eller som udøver grænseoverskridende tjenesteydelser her i landet, handler på en måde, der skader de danske
investorers interesser eller markedernes ordentlige funktion, kan Finanstilsynet træffe alle nødvendige foranstaltninger for at
beskytte de danske investorers interesser eller markedernes ordentlige funktion, herunder påbyde investeringsselskabet ikke at
give adgang for fjernmedlemmer og -brugere her i landet til den multilaterale handelsfacilitet (MHF) eller den organiserede
handelsfacilitet (OHF), når tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland ikke har kunnet træffe de nødvendige
foranstaltninger for at stoppe handlinger, der skader investorernes interesser eller markedernes ordentlige funktion.
Finanstilsynet underretter forinden tilsynsmyndighederne i investeringsselskabets hjemland.
Konstaterer Finanstilsynet, at et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver virksomhed her i
landet gennem en filial eller en tilknyttet agent, der er etableret her i landet, eller som udøver grænseoverskridende
tjenesteydelser her i landet, udgør en risiko for danske kunder eller den finansielle stabilitet i Danmark, kan Finanstilsynet
træffe de nødvendige foranstaltninger for at beskytte kunderne eller den finansielle stabilitet, når investeringsselskabets
tilsynsmyndigheder i hjemlandet ikke har kunnet træffe de nødvendige foranstaltninger for at stoppe handlinger, der udgør en
risiko for kunderne eller den finansielle stabilitet. Finanstilsynet underretter forinden tilsynsmyndighederne i
investeringsselskabets hjemland samt Den Europæiske Banktilsynsmyndighed og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed.
Verifikation af margenmodel
Finanstilsynet kan med henblik på at vurdere, om betingelsen i artikel 23, stk. 1, 1. afsnit, litra c, i forordning
(EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber er opfyldt, anmode den kompetente myndighed i
et clearingmedlems hjemland om oplysninger vedrørende den margenmodel og de parametre, der er anvendt ved beregning af et
fondsmæglerselskabs margenkrav.
Verifikation af oplysninger
Tilsynsmyndighederne i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, kan med Finanstilsynets tilladelse foretage verifikation af oplysninger afgivet af de her i landet
beliggende fondsmæglerselskaber, fondsmæglerholdingvirksomheder, blandede finansielle holdingvirksomheder,
finansieringsinstitutter, accessoriske servicevirksomheder, blandede holdingvirksomheder eller dattervirksomheder, herunder
dattervirksomheder, som er forsikringsselskaber, som er underlagt supplerende tilsyn af den pågældende tilsynsmyndighed.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan inden for rammerne af Finanstilsynets beføjelser selv foretage verifikationen.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan anmode en revisor eller anden sagkyndig om at foretage verifikationen upartisk og straks rapportere
resultaterne.
Kapitel 23
Tavshedspligt
Finanstilsynets ansatte må ikke videregive oplysninger om en person, når vedkommende har indberettet en virksomhed eller
en person til Finanstilsynet for overtrædelse eller potentiel overtrædelse af den finansielle regulering, som Finanstilsynet fører
tilsyn med, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger videregives i medfør af § 256, stk. 1.
Stk. 3.
Stk. 1 er ikke til hinder for, at personoplysninger, der vedrører en kunde, videregives til et fondsmæglerselskab i forbindelse
med sager omfattet af § 255, stk. 3, eller i sager om overtrædelse af kapitel 12, når kunden har givet udtrykkeligt samtykke til
videregivelsen.
Stk. 4.
Alle, der i henhold til stk. 2 modtager personoplysninger, er med hensyn til disse oplysninger undergivet tavshedspligten i stk.
1.
Finanstilsynets ansatte er under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e forpligtet til at hemmeligholde fortrolige
oplysninger, som de får kendskab til gennem tilsynsvirksomheden. Det samme gælder personer, der udfører serviceopgaver som led i
Finanstilsynets drift, og eksperter, der handler på Finanstilsynets vegne. Dette gælder også efter ansættelses- eller
kontraktforholdets ophør. 1.-3. pkt. finder tillige anvendelse på ansatte i Erhvervsstyrelsen, for så vidt angår oplysninger, som
de får kendskab til gennem opgaveløsningen efter § 217, stk. 1-5 og 8, i lov om kapitalmarkeder.
Stk. 2.
Samtykke fra den, som tavshedspligten tilsigter at beskytte, berettiger ikke de personer, der er omfattet af stk. 1, til at
videregive fortrolige oplysninger.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse på oplysninger i sager om god skik, prisoplysning og kontraktforhold, jf. §§ 45-48 og
bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
Stk. 4.
Stk. 1 er ikke til hinder for, at Finanstilsynet af egen drift videregiver fortrolige oplysninger i summarisk eller sammenfattende
form, når hverken det enkelte fondsmæglerselskab eller dets kunder kan identificeres.
Stk. 5.
Fortrolige oplysninger kan videregives under en civil retssag, når et fondsmæglerselskab er erklæret konkurs eller trådt i
likvidation, og såfremt oplysningerne ikke vedrører kundeforhold eller tredjemand, der er eller har været involveret i forsøg på
at redde fondsmæglerselskabet.
§ 255, stk. 1, er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til følgende:
-
Det Systemiske Risikoråd.
-
Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af
mulige strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.
-
Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn, jf. dog § 257, stk. 6.
-
Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.
-
Folketingets Ombudsmand.
-
Beskæftigelsesministeren i tilfælde af underretning i medfør af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, lov om Lønmodtagernes
Dyrtidsfond og lov om arbejdsskadesikring.
-
En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget, jf. dog § 257, stk. 4 og 6.
-
Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner, jf. dog § 257, stk. 4 og 6.
-
Folketingets stående udvalg vedrørende en finansiel virksomheds generelle økonomiske forhold, for så vidt angår krisehåndtering
af fondsmæglerselskaber, når der træffes beslutning om, hvorvidt staten skal yde garanti eller stille midler til rådighed.
Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
-
Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.
-
Interessenter, herunder myndigheder, involveret i forsøg på at redde et nødlidende fondsmæglerselskab, under forudsætning af
at modtagerne af oplysningerne har behov herfor, jf. dog § 257, stk. 6.
-
De af FSR – danske revisorer udpegede revisorer efter § 144, stk. 5, 2. pkt., i lov om finansiel virksomhed.
-
Skifteretten, jf. dog § 257, stk. 4, andre myndigheder, der medvirker ved et fondsmæglerselskabs likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, og kurator samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af
fondsmæglerselskabets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysningerne har behov herfor til varetagelse af deres
opgaver.
-
Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige
for, at de kan udføre deres arbejde.
-
Finansiel Stabilitet, under forudsætning af at Finansiel Stabilitet har behov herfor til varetagelse af sine opgaver.
-
Udvalg, grupper m.v. nedsat af erhvervsministeren, der har til formål at drøfte og koordinere indsatsen for at sikre den
finansielle stabilitet.
-
Erhvervsstyrelsen i sin egenskab af tilsynsmyndighed for efterlevelse af selskabslovgivningen, når videregivelse sker med
henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog § 257, stk. 4, og Erhvervsstyrelsen og
Revisornævnet i deres egenskab af tilsynsmyndighed for den lovpligtige revision af fondsmæglerselskabers regnskaber, jf. dog §
257, stk. 4. Videregivelse efter 1. pkt. kan kun ske, under forudsætning af at modtageren har behov herfor til varetagelsen af
sine opgaver.
-
Sagkyndige, som bistår Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Revisornævnet og institutioner, der forvalter indskyder- eller
investorgarantiordninger, med udførelsen af deres tilsynsopgaver, under forudsætning af at modtageren har behov for oplysningerne
til varetagelsen af sine opgaver, jf. dog § 257, stk. 4 og 6.
-
Den færøske landsstyremand for finansanliggender som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet på Færøerne og til brug for
krisehåndtering af fondsmæglerselskaber på Færøerne.
-
Det kompetente medlem af Naalakkersuisut som led i ansvaret for den økonomiske stabilitet i Grønland og til brug for
krisehåndtering af fondsmæglerselskaber i Grønland.
-
Færøernes Lagtings stående udvalg vedrørende et færøsk fondsmæglerselskabs generelle økonomiske forhold, for så vidt angår
krisehåndtering af færøske fondsmæglerselskaber, når der træffes beslutning om, hvorvidt Færøernes landsstyre skal yde garanti
eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1. pkt.
-
Grønlands Landstings stående udvalg vedrørende et grønlandsk fondsmæglerselskabs generelle økonomiske forhold, for så vidt
angår krisehåndtering af grønlandske fondsmæglerselskaber, når der træffes beslutning om, hvorvidt Naalakkersuisut skal yde
garanti eller stille midler til rådighed. Tilsvarende gælder i forbindelse med den parlamentariske kontrol i sager omfattet af 1.
pkt.
-
Færøske tilsynsmyndigheder på det finansielle område, under forudsætning af at modtagerne er underlagt en lovbestemt
tavshedspligt, der mindst svarer til tavshedspligten i medfør af stk. 1, og at modtagerne har behov for oplysningerne til
varetagelse af deres opgaver, jf. dog § 257, stk. 4.
-
Myndigheder el.lign. i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, som forestår afviklingen af et fondsmæglerselskab, i forbindelse med myndighedernes udarbejdelse af
koncernafviklingsplaner.
-
Afviklingsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område.
-
Center for Cybersikkerhed, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for centeret til at opfylde dets lovbestemte
opgaver som nationalt centralt kontaktpunkt eller som CSIRT.
-
Datatilsynet som uafhængig tilsynsmyndighed for efterlevelse af databeskyttelsesreglerne, under forudsætning af at
Datatilsynet har behov for oplysningerne til varetagelsen af sine opgaver, jf. dog § 257, stk. 4.
Stk. 2.
Fortrolige oplysninger, som Finanstilsynet modtager, må kun anvendes i forbindelse med tilsynshvervet, til pålæggelse af
sanktioner, eller hvis Finanstilsynets afgørelse påklages til højere administrativ myndighed eller indbringes for domstolene.
Stk. 3.
Adgangen til udlevering af fortrolige oplysninger til Folketingets stående udvalg i henhold til stk. 1, nr. 9, er begrænset til
dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 16. september 1995. Adgangen til udlevering af fortrolige
oplysninger til Færøernes Lagtings stående udvalg i henhold til stk. 1, nr. 21, og til Grønlands Landstings stående udvalg i
henhold til stk. 1, nr. 22, er begrænset til dokumenter i sager, der er oprettet i Finanstilsynet efter den 1. januar 2006.
Stk. 4.
Har en skyldner, kautionist eller investor betydelige forpligtelser over for flere fondsmæglerselskaber, kan Finanstilsynet give
de pågældende fondsmæglerselskaber underretning herom.
§ 255, stk. 1, er endvidere ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til følgende:
-
Danmarks Nationalbank, centralbanker i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på
det finansielle område, Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitisk
myndighed samt offentlige myndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn med betalings- og afviklingssystemer, og andre lande
inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, under forudsætning af at
oplysningerne er nødvendige for dem til opfyldelse af deres lovbestemte opgaver, herunder udførelse af pengepolitik, overvågning
af betalings- og værdipapirhåndteringssystemer og varetagelse af det finansielle systems stabilitet.
-
En institution, der forestår clearing af finansielle instrumenter eller penge, hvis det er nødvendigt for at sikre, at
institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er
ansvarlig for clearingen, jf. dog stk. 6.
-
Finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med
på det finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med fondsmæglerselskaber eller med de finansielle markeder, myndigheder og
organer, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder eller
organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, eller organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabers
likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af
fondsmæglerselskabers regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelsen af deres
opgaver.
-
Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehandling eller lignende
procedurer, og myndigheder i disse lande, som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger, under
forudsætning af at modtageren af oplysningerne har behov herfor til varetagelsen af dennes opgaver, jf. dog stk. 4.
-
Organer i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle
område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at modtageren af oplysningerne har
behov herfor til varetagelsen af dennes opgaver og videregivelse sker med henblik på at styrke det finansielle systems stabilitet
og integritet, jf. dog stk. 4.
-
Sagkyndige, som bistår myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har indgået aftale
med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabers likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, og myndigheder i disse lande, som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige
sikringsordninger, jf. dog stk. 4.
-
Ministre med ansvar for den finansielle lovgivning i andre lande inden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, i forbindelse med krisehåndtering af et fondsmæglerselskab.
-
Undersøgelsesudvalg nedsat af Europa-Parlamentet i henhold til artikel 226 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
-
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og Det Europæiske Udvalg for
Systemiske Risici, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige, for at de kan udføre deres opgaver.
-
Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det
finansielle område, der har ansvaret for tilsyn med investeringsselskaber eller med de finansielle markeder, myndigheder og
organer, som er ansvarlige for at opretholde den finansielle stabilitet gennem makroprudentiel regulering, myndigheder eller
organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet og aftalemæssige sikringsordninger, eller organer, der medvirker
ved fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den
lovpligtige revision af investeringsselskabers regnskaber, jf. dog stk. 3 og 4.
-
Organer i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der fører
tilsyn med organer, der medvirker ved investeringsselskabers ellers fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehandling eller
lignende procedurer, myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med aftalemæssige sikringsordninger eller
institutsikringsordninger, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige revision af
investeringsselskabers regnskaber, jf. dog stk. 3 og 4.
-
Organer i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle
område, der er ansvarlige for at påvise overtrædelser af selskabsretten, under forudsætning af at videregivelse sker med henblik
på at styrke det finansielle systems stabilitet og integritet, jf. dog stk. 3 og 4.
-
Sagkyndige, som bistår myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller i lande, som Unionen ikke har indgået aftale
med på det finansielle område, der fører tilsyn med organer, der medvirker ved investeringsselskabers likvidation,
konkursbehandling eller lignende procedurer, og myndigheder, der fører tilsyn med personer, som er ansvarlige for den lovpligtige
revision af investeringsselskabers regnskaber, jf. dog stk. 3 og 4.
-
Kommissionen, når oplysningerne er nødvendige for, at Kommissionen kan udøve sine beføjelser.
Stk. 2.
Fortrolige oplysninger modtaget i medfør af stk. 1, nr. 9, kan uanset tavshedspligten som nævnt i § 258 udveksles direkte mellem
på den ene side Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed og organer etableret af
disse og på den anden side Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici.
Stk. 3.
Videregivelse efter stk. 1, nr. 10-13, kan alene ske
-
på baggrund af en international samarbejdsaftale, og
-
under forudsætning af at modtagerne mindst er underlagt en lovbestemt tavshedspligt, der svarer til tavshedspligten i medfør af
§ 255, stk. 1, og har behov for oplysningerne til varetagelse af deres opgaver.
Stk. 4.
Videregivelse efter stk. 1, nr. 4-6, 10-13 og 23, og § 256, stk. 1, nr. 7, 8, 13, 17 og 18, af fortrolige oplysninger, der
hidrører fra lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, kan
endvidere alene ske, hvis de myndigheder, som har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og må
udelukkende benyttes til det formål, som tilladelsen vedrører. Ved videregivelse af oplysninger efter stk. 1, nr. 4-6, 10-13 og
23, og § 256, stk. 1, nr. 7, 8, 13, 17 og 18, meddeler Finanstilsynet de myndigheder eller organer, som har videregivet
oplysningerne, hvilke sagkyndige oplysningerne vil blive videresendt til, med angivelse af de sagkyndiges beføjelser.
Stk. 5.
Videregivelse af fortrolige oplysninger til afviklingsmyndigheder i medfør af § 256, stk. 1, nr. 24, kan alene ske, såfremt
betingelserne i stk. 3, nr. 2, og stk. 4 er opfyldt og afviklingsmyndighedernes afviklingsfunktioner svarer til de funktioner, der
er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af
kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Stk. 6.
Videregivelse af fortrolige oplysninger i medfør af stk. 1, nr. 2, og § 256, stk. 1, nr. 3, 7, 8, 11 og 18, kan alene ske, hvis de
myndigheder eller organer, som har afgivet oplysningerne, eller de myndigheder i den medlemsstat, hvor kontrolbesøget eller
inspektionen er foretaget, har givet deres udtrykkelige tilladelse, og hvor oplysningerne er modtaget fra en af følgende
myndigheder m.v.:
-
Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici, Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed og organer etableret under disse samt i henhold til denne lov, bestemmelser udstedt i medfør af denne lov,
andre direktiver vedrørende kreditinstitutter, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber, artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for
systemiske risici, artikel 31, 35 og 36 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om
oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og artikel 31 og 36 i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed).
-
Myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med finansielle virksomheder, finansieringsinstitutter, investeringsinstitutter,
kreditvurderingsbureauer og de finansielle markeder.
-
Myndigheder eller organer, som er ansvarlige for at opretholde det finansielle systems stabilitet gennem anvendelse af
makroprudentielle regler.
-
Myndigheder eller organer, som har til formål at sikre den finansielle stabilitet, aftalemæssige sikringsordninger eller
institutsikringsordninger som omhandlet i forordninger.
-
Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger.
-
Organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabers likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer.
-
Personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af fondsmæglerselskabers regnskaber, eller hvor oplysninger er
tilvejebragt ved kontrolbesøg eller undersøgelse efter § 249, stk. 1.
Alle, der i henhold til § 256, stk. 5, og § 257, stk. 1, modtager fortrolige oplysninger fra Finanstilsynet, er med
hensyn til disse oplysninger undergivet den i § 255, stk. 1, omhandlede tavshedspligt.
Kapitel 24
Parter, frister, kommunikation og afgift
Parter
Som part i forhold til Finanstilsynet anses fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksomheden, den tilknyttede agent
etableret her i landet, den blandede finansielle holdingvirksomhed, den blandede holdingvirksomhed, investeringsselskabet eller
investeringsholdingvirksomheden, som Finanstilsynet har truffet eller vil træffe afgørelse over for i medfør af denne lov,
forskrifter fastsat i medfør af denne lov, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om
tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og forordninger og regler udstedt i medfør af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber,
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for
finansielle tjenesteydelser og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme
til fremme af bæredygtige investeringer og regler udstedt i medfør heraf, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
I nedennævnte tilfælde anses en anden end fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksomheden, den tilknyttede agent etableret
her i landet, den blandede finansielle holdingvirksomhed, den blandede holdingvirksomhed, investeringsselskabet eller
investeringsholdingvirksomheden tillige som part i Finanstilsynets afgørelse, for så vidt angår den del af sagen, som vedrører den
pågældende:
-
Modervirksomheden, hvor denne er en fondsmæglerholdingvirksomhed eller et fondsmæglerselskab.
-
Virksomheder, med hvilke et fondsmæglerselskab, en fondsmæglerholdingvirksomhed, en blandet finansiel holdingvirksomhed, en
blandet holdingvirksomhed, et investeringsselskab eller en investeringsholdingvirksomhed har en særlig direkte eller indirekte
forbindelse, og hvor Finanstilsynet kan indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg, jf. § 233, stk. 2.
-
En fysisk eller juridisk person, som Finanstilsynet kræver oplysninger af til afgørelse af, om denne er omfattet af
bestemmelserne i denne lov, jf. § 233, stk. 3.
-
Den påtænkte erhverver eller besidderen af en kvalificeret andel, når Finanstilsynet behandler sager om godkendelse af
erhvervelse, jf. §§ 59, 60 og 63, og når Finanstilsynet reagerer som følge af manglende underretning om en andel eller ophæver
stemmeretten, som er knyttet til den pågældende ejers andel, jf. § 65, stk. 1-3.
-
Revisor i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, når Finanstilsynet påbyder denne at give oplysninger om
fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens forhold, samt i sager vedrørende forbud mod, at en revisor har lån
m.v. i det fondsmæglerselskab, som revisor reviderer, jf. § 160, stk. 5 og 6.
-
Virksomheder, hvortil et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed har en sådan tilknytning, at denne efter
Finanstilsynets afgørelse skal medtages i konsolideringen, jf. § 177, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.
-
En virksomhed, som ansøger om tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, jf. § 13, stk. 1, og § 20, eller hvis ansøgning
suspenderes, jf. § 23.
-
Et medlem af et fondsmæglerselskabs bestyrelse eller direktion eller en kapitalejer, når Finanstilsynet nægter et
fondsmæglerselskab tilladelse eller inddrager denne helt eller delvis, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, 3 og 4, §§ 21 og 164 og § 166,
stk. 1.
-
Virksomheder, som Finanstilsynet finder har snævre forbindelser til et fondsmæglerselskab, når tilladelse nægtes eller
inddrages efter § 20, stk. 1, nr. 5 og 6, og § 164.
-
Den, som overtræder lovens forbud mod i en virksomheds navn eller betegnelse af virksomheden at benytte ord, der er omfattet
af fondsmæglerselskabers eneret til navn, jf. § 17, jf. § 13, stk. 1.
-
Den, der overtræder lovens forbud mod at drive virksomhed omfattet af § 13, stk. 1 og 3, uden tilladelse.
-
Den, over for hvem Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt den pågældende kan tilbyde investeringsservice uden
tilladelse, jf. § 13, stk. 5.
-
Den midlertidige administrator, der indsættes i bestyrelsen i et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller
udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, i medfør af § 179 i
sager, der vedrører udpegning eller afsættelse af den midlertidige administrator.
-
Et medlem af bestyrelsen eller direktionen eller en kapitalejer i et fondsmæglerselskab, der har tilladelse til at yde eller
udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, eller virksomheder, som
Finanstilsynet finder har snævre forbindelser til et fondsmæglerselskab, når Finanstilsynet træffer afgørelse om, at
fondsmæglerselskabet anses for nødlidende eller forventeligt nødlidende, jf. § 165.
Stk. 3.
Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i et fondsmæglerselskab, en
fondsmæglerholdingvirksomhed, en blandet finansiel holdingvirksomhed, en blandet holdingvirksomhed, et investeringsselskab eller
en investeringsholdingvirksomhed, hvis Finanstilsynets afgørelse er rettet direkte mod den pågældende. Det samme gælder for
administrator i et administrationsbo for særligt dækkede obligationer.
Stk. 4.
Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2 og 3 er begrænset til forhold, hvor Finanstilsynets afgørelser er truffet efter den 8.
oktober 1998. For så vidt angår videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. kapitel 12, er partsstatus og partsbeføjelser
begrænset til forhold, hvor Finanstilsynets afgørelser træffes efter den 1. januar 2004. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk.
2 og 3 er begrænset til forhold, hvor Finanstilsynets afgørelse er truffet efter den 1. juli 2009.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan, når Finanstilsynet tager en sag op om videregivelse af fortrolige oplysninger, jf. kapitel 12, give visse
partsbeføjelser til andre fysiske eller juridiske personer end dem, der er nævnt i stk. 2 og 3. Partsbeføjelser kan alene gives,
for så vidt angår den del af sagen, som har direkte og væsentlig betydning for den pågældende. Partsbeføjelser skal gives under
hensyntagen til beskyttelsen af fortrolige oplysninger om de fondsmæglerselskaber, der er under tilsyn. Partsbeføjelserne er
begrænset til forhold, hvor tilsynets afgørelser træffes efter den 1. januar 2004.
Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både det berørte fondsmæglerselskab,
den berørte fondsmæglerholdingvirksomhed, den berørte blandede finansielle holdingvirksomhed eller den berørte blandede
holdingvirksomhed og det bestyrelsesmedlem eller den direktør, som afgørelsen omhandler. Det samme gælder Finanstilsynets
afgørelser efter §§ 76 og 242.
Stk. 2.
Som part i forhold til Finanstilsynets afgørelser truffet som led i Finanstilsynets kontrol af regnskaber aflagt efter reglerne i
denne lovs kapitel 16 og de regler, der er udstedt i medfør af § 157, og af koncernregnskaber omfattet af artikel 4 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder anses
i øvrigt enhver, som Finanstilsynet anser som part i sagen.
Frister
De frister, der er fastsat i eller i henhold til denne lov, begynder at løbe fra og med dagen efter den dag, hvor den
begivenhed, som udløser fristen, finder sted. Dette gælder ved beregning af såvel dags- som uge-, måneds- og årsfrister.
Stk. 2.
Er fristen angivet i uger, udløber fristen, jf. stk. 1, på ugedagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt
sted.
Stk. 3.
Er fristen angivet i måneder, udløber fristen, jf. stk. 1, på månedsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen,
fandt sted. Hvis fristen udløber på en månedsdato, som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset dens
længde.
Stk. 4.
Er fristen angivet i år, udløber fristen, jf. stk. 1, på årsdagen for den dag, hvor den begivenhed, som udløste fristen, fandt
sted.
Stk. 5.
Udløber en frist i en weekend eller på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, udstrækkes fristen til den
førstkommende hverdag.
Kommunikation
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra erhvervsministeren, Finanstilsynet og
Erhvervsstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt, og
fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og
digital signatur el.lign.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for den, meddelelsen er adresseret til.
Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end
erhvervsministeren, Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en
teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med
dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om
personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.
Afgift
Fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder samt udenlandske investeringsselskaber, der yder eller udfører
investeringsservice og -aktiviteter her i landet gennem en filial eller tilknyttede agenter, der er etableret her i landet, skal
betale afgift til Finanstilsynet.
Stk. 2.
Udenlandske investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse til at yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter i et land
uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, og for hvilket land
Europa-Kommissionen ikke har vedtaget en afgørelse som omhandlet i artikel 47, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter, eller hvor en sådan afgørelse ikke længere er gyldig,
og som yder grænseoverskridende tjenesteydelser med investeringsservice og -aktiviteter her i landet, skal betale afgift til
Finanstilsynet.
Stk. 3.
Afgiften fastsættes i henhold til kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.
Afsnit IX
Straffe-, ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Kapitel 25
Straffebestemmelser
Strafbelagte bestemmelser i denne lov
Med bøde straffes overtrædelse af følgende bestemmelser, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige
lovgivning:
-
§ 67, § 71, stk. 1, nr. 1 og 2, § 79, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 80, stk. 1, 3, 4 og 6, § 83, stk. 1 og 2, § 84, 1. og 2.
pkt., § 85, stk. 1 og 2, § 87, § 89, stk. 1 og 2, § 90, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, §§ 92 og 94, § 95, stk. 1 og 2 og stk. 3, 2.
pkt., § 96, stk. 1, § 98, stk. 1 og 2, § 99, stk. 1, § 100, stk. 1, 2. pkt., § 101, stk. 1, § 102, stk. 1, § 103, stk. 1, § 104,
stk. 1, 2. pkt., §§ 106 og 107, § 108, stk. 1, § 109, stk. 1-6, § 109 a, § 110, stk. 1, 2 og 4, § 111, § 118, stk. 1, §§ 119 og
140, § 141, stk. 2 og stk. 7, 1. pkt., § 142, § 143, stk. 1, nr. 1-4, § 145, stk. 2, § 146, § 147, stk. 1 og 3 og stk. 4, 1. pkt.,
§ 148, § 150, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 153, § 154, 1. pkt., § 159, § 160, stk. 3 og 5, § 182, stk. 1 og 3, §§ 183 og 185, §
192, stk. 2 og 3, § 198, stk. 1, § 211, § 228, stk. 3 og 6, § 229, stk. 2, og § 285, stk. 1, 2, 4 og 5.
-
Artikel 9, artikel 35, artikel 38 og artikel 43-54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27.
november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
-
Artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder.
-
Artikel 5, stk. 1, artikel 6 og 7, artikel 8, stk. 1-3, artikel 9, artikel 10, stk. 1, artikel 13, stk. 1, 3 og 4, og artikel
14 og 19 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information
om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).
Stk. 2.
Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes overtrædelse af følgende bestemmelser, medmindre højere straf er forskyldt efter
den øvrige lovgivning:
-
§ 13, stk. 1-3, §§ 17 og 32, § 33, stk. 1, 2 og 6, § 34, stk. 1 og 3, § 35, 1. pkt., § 37, 1. pkt., § 41, stk. 1, § 42, stk. 1,
§ 43, stk. 1, § 47, § 48, stk. 1 og 2, § 59, stk. 1, §§ 63 og 64, § 66, stk. 1, 2, og 4, § 68, stk. 1, § 69, stk. 1 og 3, § 70, §
72, stk. 1, § 75, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 76, § 88, stk. 1 og 5-8, § 104, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2-4, § 114, § 115,
stk. 3, § 116, § 117, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 120, stk. 1 og 2, § 124, § 125, stk. 1, § 126, stk. 1, §§ 128 og 129, § 137,
stk. 1 og 2, §§ 155, 156 og 161, § 162, stk. 1, § 167, § 192, stk. 5, og §§ 193 og 232.
-
Artikel 7, stk. 1-3, artikel 8, stk. 1-3, artikel 11, stk. 1-3, artikel 37, 38 og 40 og artikel 54, stk. 1, litra e, og stk. 2,
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber.
-
Artikel 6, 7, 9 og 18-26, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
2017/2402/EU af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel,
transparent og standardiseret securitisering.
Med bøde straffes et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er
givet i medfør af § 177, stk. 2, § 182, stk. 2, § 188, § 192, stk. 5, § 193, § 228, stk. 1, 1. pkt., § 229, stk. 1, § 238, stk. 1,
eller § 242, stk. 1-3, eller som overtræder § 112, stk. 1, i selskabsloven.
Stk. 2.
Med bøde straffes herudover den, som overtræder et forbud eller en begrænsning eller en restriktion meddelt i henhold til artikel
16, artikel 17 eller artikel 24, stk. 2, litra a, b eller d, eller stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter
til detailinvestorer (PRIIP’er) eller artikel 40-42 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014
om markeder for finansielle instrumenter.
Stk. 3.
Med bødes straffes et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, som har udstedt omsættelige værdipapirer, der er
optaget til handel på et reguleret marked, og som ikke efterlever et påbud fra Finanstilsynet i medfør af § 244.
Særlige strafbare forhold for fysiske personer
Gør et medlem af et fondsmæglerselskabs eller en fondsmæglerholdingvirksomheds bestyrelse eller direktion eller en
ansat, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, sig skyldig i grove eller oftere gentagne ledelsessvigt, der medfører
tab eller risiko for tab for virksomheden eller dets aktionærer eller andre investorer eller kunder, straffes vedkommende med bøde
eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder, hvis
ledelsessvigtet medfører væsentlig øget risiko for, at virksomheden udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet.
Stk. 2.
Personer, der er knyttet til et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed uden at være medlem af bestyrelsen eller
direktionen eller i det daglige en del af den faktiske ledelse, og som gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse
eller skødesløshed, der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden eller dens aktionærer eller andre investorer eller
kunder, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme
gælder for ansatte med ansvar for en nøglefunktion, hvis forsømmelsen eller skødesløsheden medfører væsentlig øget risiko for, at
virksomheden udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet.
Straf for afgivelse af urigtige oplysninger
Med bøde eller fængsel indtil 2 år straffes virksomheder og personer, der er knyttet til et fondsmæglerselskab, og som
giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende fondsmæglerselskabet til offentlige myndigheder, til
offentligheden, til et selskabsorgan eller til indskydere, obligationsejerne eller andre investorer i fondsmæglerselskabet,
medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Generelle bestemmelser om straf
Der kan fastsættes straf i form af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i regler udstedt
i medfør af denne lov og i regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019
om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan fastsætte regler om straf i form af bøde ved overtrædelse af bestemmelser indeholdt i Den Europæiske Unions
forordninger, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27.
november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om
tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/51/EU af 16. april 2014 om ændring af
direktiv 2003/71/EF og 2009/138/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010 for så vidt angår
de beføjelser, der er tillagt den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed).
Ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og gerningsmandens økonomiske forhold. For overtrædelser
begået af juridiske personer lægges i den forbindelse vægt på fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens
nettoårsomsætning på gerningstidspunktet. For overtrædelser begået af fysiske personer lægges vægt på den pågældendes
indtægtsforhold på gerningstidspunktet.
Stk. 2.
Der udmåles en skærpet bøde for overtrædelser, der indebærer
-
en risiko for et fondsmæglerselskabs fortsatte drift,
-
drift af et fondsmæglerselskab uden lovpligtig tilladelse eller
-
grov eller gentagen tilsidesættelse af virksomheders oplysningspligter i forhold til Finanstilsynet under skærpende
omstændigheder.
Stk. 3.
Er der ved en overtrædelse opnået en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke
ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 2.
Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser, bestemmelser i forordninger, hvor der i denne lov er fastsat regler om
strafansvar, eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Forældelsesfristen er 10 år for overtrædelse af § 13, stk. 1 og 2, § 42, stk. 1, 43, stk. 1, § 67, stk. 1-4, §§ 78, 88 og 94, §
95, stk. 2, nr. 3 og 4, §§ 104, 120-124, 128 og 129, § 137, stk. 1 og 2, § 145, stk. 2, § 148, § 150, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., §
154, 1. pkt., § 160, stk. 3 og 5, § 161, § 228, stk. 3, og § 232, stk. 2 og 6.
Bødeforelæg
Erhvervsministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at Finanstilsynet i nærmere angivne
sager om overtrædelser af denne lov og regler udstedt i medfør af denne lov, der ikke skønnes at medføre højere straf end bøde, i
et bødeforelæg kan tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget.
Stk. 2.
Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder
tilsvarende anvendelse på bødeforelæg.
Stk. 3.
Vedtages bøden, bortfalder videre forfølgning.
Kapitel 26
Delegations- og klagebestemmelser
Generelle bemyndigelsesbestemmelser
Henlægger erhvervsministeren sine beføjelser efter loven til Finanstilsynet, kan erhvervsministeren fastsætte regler om
klageadgangen, herunder at klager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervsstyrelsen kan af den, som afgørelsen retter sig til, indbringes for
Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende i henhold til følgende:
-
Denne lov og regler udstedt i medfør heraf.
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber.
-
Regler udstedt i medfør af forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27.
november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber.
-
Forordninger udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for
genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber.
-
Forordninger og regler udstedt i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter.
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren
for finansielle tjenesteydelser og regler udstedt i medfør heraf.
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige
investeringer.
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og
forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP’er).
Stk. 2.
Fælles beslutninger truffet af Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet, de kompetente myndigheder, der er en del af tilsynskollegiet,
eller andre myndigheder i medfør af denne lov kan uanset stk. 1 ikke indbringes for Erhvervsankenævnet.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller
retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af følgende:
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber.
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af
kreditinstitutter og investeringsselskaber.
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1238/EU af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt.
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2088/EU af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren
for finansielle tjenesteydelser.
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige
investeringer.
Kapitel 27
Offentliggørelse
Finanstilsynets offentliggørelse
Finanstilsynet skal med angivelse af virksomhedens navn offentliggøre følgende på Finanstilsynets hjemmeside, jf. dog §§
282 og 283:
-
Reaktioner givet efter § 223 eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed under
tilsyn.
-
Reaktioner givet efter § 223 eller af Finanstilsynet efter delegation fra Finanstilsynets bestyrelse til en virksomhed, der
ikke er under tilsyn.
-
Beslutninger om at overgive sager til politimæssig efterforskning.
-
Navnet på virksomheder, der overtræder forbuddet mod at udøve aktiviteter som fondsmæglerselskab uden tilladelse, jf. § 13.
Finanstilsynet skal orientere offentligheden om sager, som er behandlet af Finanstilsynet, anklagemyndigheden eller
domstolene, og som er af almen interesse eller af betydning for forståelsen af § 45 og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf.
Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside navnet på virksomheden eller personen i sager om overtrædelse af § 59,
stk. 1, §§ 63 og 64, § 75, stk. 1, § 76, § 94, stk. 1, § 98, stk. 1, § 107, stk. 1, §§ 185 og 188, § 192, stk. 2, 3 og 5, § 193, §
194, stk. 2, 4 og 7, § 195, stk. 2, § 198, § 201, stk. 1, § 203, § 204, stk. 1, §§ 207 og 210, § 214, stk. 2, § 216, stk. 1 og 2,
§ 217, stk. 1, 2, 4 og 5, og § 218, stk. 1, relevante artikler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2019/2033 af
27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, jf. dog § 283, og i sager om påtaler, påbud eller tvangsbøder
meddelt i henhold til § 219. Det samme gælder for påtaler, påbud og tvangsbøder truffet af Finanstilsynets bestyrelse i de nævnte
sager.
Indbringes en reaktion m.v., der offentliggøres i henhold til § 277, nr. 1 eller 2, eller § 279, for Erhvervsankenævnet
eller domstolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller
domstolenes afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.
Er en sag overgivet til politimæssig efterforskning, og er der faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget
bøde, eller er en sag afgjort med vedtagelse af administrativt bødeforelæg, skal der ske offentliggørelse af dommen,
bødevedtagelsen eller et resumé heraf, jf. dog § 282, stk. 1 og 2. Er dommen ikke endelig, eller er den anket eller påklaget, skal
dette fremgå af offentliggørelsen.
Stk. 2.
I sager, hvor Finanstilsynet har offentliggjort en beslutning om at overgive en sag til politimæssig efterforskning efter § 277,
nr. 1 og 3, og der træffes afgørelse om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller afsiges frifindende dom, skal Finanstilsynet
efter anmodning fra den virksomhed, som sagen vedrører, offentliggøre oplysninger herom. Virksomheden skal indsende en kopi af
afgørelsen om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller en kopi af dommen til Finanstilsynet samtidig med anmodning om
offentliggørelse. Er påtaleopgivelsen, tiltalefrafaldet eller dommen ikke endelig, skal det fremgå af offentliggørelsen. Modtager
Finanstilsynet dokumentation for, at sagen er afsluttet ved endelig påtaleopgivelse eller endeligt tiltalefrafald eller afsigelse
af endelig frifindende dom, skal Finanstilsynet fjerne alle oplysninger om beslutningen om at overgive sagen til politimæssig
efterforskning og eventuelle efterfølgende domme i sagen fra Finanstilsynets hjemmeside.
Begrænsninger for Finanstilsynets offentliggørelse
Offentliggørelse efter § 277, nr. 1-3, § 280 eller § 281, stk. 1, kan dog ikke ske, hvis
-
det vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden,
-
det vil bringe de finansielle markeders stabilitet i fare eller
-
efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse.
Stk. 2.
Offentliggørelsen efter § 277, nr. 1-3, § 280 eller § 281, stk. 1, må ikke indeholde
-
fortrolige oplysninger om kundeforhold eller oplysninger omfattet af § 30 i lov om offentlighed i forvaltningen eller
-
fortrolige oplysninger, der hidrører fra finansielle tilsynsmyndigheder i andre lande inden for eller uden for Den Europæiske
Union, medmindre de myndigheder, der har afgivet oplysningerne, har givet deres udtrykkelige tilladelse.
Stk. 3.
Er offentliggørelse undladt i henhold til stk. 1, skal der ske offentliggørelse efter § 277, nr. 1-3, § 280 eller § 281, stk. 1,
når de hensyn, der nødvendiggjorde undladelsen, ikke længere er gældende. Dette gælder dog kun i op til 2 år efter datoen for
reaktionen.
Offentliggørelse efter § 279 skal ske i anonymiseret form i følgende tilfælde:
-
Offentliggørelse i ikkeanonymiseret form vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen.
-
Efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse i ikkeanonymiseret form.
-
Offentliggørelse i ikkeanonymiseret form vil true den finansielle stabilitet.
-
Samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse af en persons navn må vurderes ikke at være proportionale med hensynet til
personen.
Tidspunkt for og varigheden af Finanstilsynets offentliggørelse
Offentliggørelse efter dette kapitel skal ske, hurtigst muligt efter at personen eller virksomheden er underrettet om
reaktionen eller beslutningen og om, at Finanstilsynet påtænker offentliggørelse heraf. Kan Finanstilsynet ikke underrette den
pågældende, kan der alligevel ske offentliggørelse.
Stk. 2.
Det offentliggjorte skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offentliggørelse, som vedrører
personer, skal dog kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i forhold til de
samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen.
Virksomheders offentliggørelse
Er en reaktion m.v. rettet mod en virksomhed under tilsyn offentliggjort i medfør af § 277, nr. 1 eller 2, eller er en
dom eller bødevedtagelse rettet mod eller vedtaget af en virksomhed under tilsyn offentliggjort i medfør af § 281, stk. 1, skal
virksomheden offentliggøre den pågældende reaktion m.v., dom eller bødevedtagelse på sin hjemmeside på et sted, hvor det naturligt
hører hjemme. Offentliggørelse, som vedrører virksomheder, der ikke er under tilsyn, skal dog alene ske på Finanstilsynets
hjemmeside.
Stk. 2.
Virksomheden skal offentliggøre en reaktion m.v. som nævnt i stk. 1, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at virksomheden
har modtaget reaktionen m.v., eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.
Stk. 3.
Virksomheden skal offentliggøre en dom eller bødevedtagelse som nævnt i stk. 1, hurtigst muligt og senest 10 hverdage efter at der
er faldet dom eller vedtaget bøde, eller senest på tidspunktet for offentliggørelse påkrævet efter lov om kapitalmarkeder.
Stk. 4.
Samtidig med virksomhedens offentliggørelse efter stk. 1-3 skal virksomheden indsætte et link, som giver direkte adgang til
reaktionen m.v., dommen, bødevedtagelsen eller resuméet, på forsiden af virksomhedens hjemmeside på en synlig måde. Det skal af
linket og en eventuel tilknyttet tekst tydeligt fremgå, at der er tale om en reaktion fra Finanstilsynet, en dom eller
bødevedtagelse. Fjernelse af informationerne fra virksomhedens hjemmeside skal finde sted efter samme principper, som virksomheden
anvender for øvrige meddelelser, dog tidligst når linket og informationerne har ligget på hjemmesiden i 3 måneder, og tidligst
efter førstkommende generalforsamling eller repræsentantskabsmøde.
Stk. 5.
Kommenterer virksomheden reaktionen m.v., dommen, bødevedtagelsen eller resuméet efter stk. 1-3, skal dette ske i forlængelse
heraf, og kommentarerne skal være klart adskilt fra reaktion m.v., dommen, bødevedtagelsen eller resuméet.
Stk. 6.
Virksomheden skal give meddelelse til Finanstilsynet om offentliggørelsen efter stk. 1, herunder fremsende en kopi af dommen eller
bødevedtagelsen. Finanstilsynet skal herefter offentliggøre dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf på sin hjemmeside.
Har en virksomhed videregivet oplysninger om virksomheden, og er disse kommet offentligheden til kendskab, kan
Finanstilsynet påbyde virksomheden at offentliggøre berigtigende informationer inden for en frist fastsat af Finanstilsynet, hvis
-
oplysningerne efter Finanstilsynets vurdering er misvisende og
-
Finanstilsynet vurderer, at oplysningerne kan have skadevirkning for virksomhedens kunder, øvrige kreditorer, de finansielle
markeder, hvorpå aktierne i virksomheden eller finansielle instrumenter udstedt af fondsmæglerselskabet handles, eller den
finansielle stabilitet generelt.
Stk. 2.
Finanstilsynet kan offentliggøre påbuddet meddelt efter stk. 1, hvis virksomheden ikke berigtiger informationerne i
overensstemmelse med Finanstilsynets påbud og inden for den fastsatte frist.
Bemyndigelse
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders pligt til at
offentliggøre oplysninger om Finanstilsynets vurdering af virksomheden og om, at Finanstilsynet har mulighed for at offentliggøre
oplysningerne før virksomheden.
Afsnit X
Ikrafttrædelsesbestemmelser, overgangsbestemmelser m.v.
Kapitel 28
Ikrafttræden m.v.
Loven træder i kraft den 26. juni 2021.
Stk. 2.
Kravet i § 212 har virkning fra den 1. januar 2024. Har Finanstilsynet fastsat en frist i medfør af stk. 3, 3. pkt., efter den 1.
januar 2024, gælder kravet i § 212 fra den fastsatte frist.
Stk. 3.
Finanstilsynet fastsætter efter høring af Finansiel Stabilitet en frist for virksomhederne til at opfylde kravene i § 198 og §
203, stk. 2. Virksomhederne skal opfylde kravene i § 198 og § 203, stk. 2, den 1. januar 2024. Finanstilsynet kan efter høring af
Finansiel Stabilitet, og hvis det er behørigt begrundet og hensigtsmæssigt, fastsætte en frist efter den 1. januar 2024.
Finanstilsynet fastsætter med henblik på opfyldelsen af kravene delmål, som virksomhederne skal opfylde den 1. januar 2022.
Finanstilsynet fastsætter delmål for hver 12-månedersperiode i overgangsperioden for virksomheden.
Stk. 4.
Afgørelser om krav om nedskrivningsegnede passiver, som er truffet inden denne lovs ikrafttræden, jf. stk. 1, gælder også efter
denne lovs ikrafttræden, indtil Finanstilsynet fastsætter et nyt krav om nedskrivningsegnede passiver i medfør af § 198.
Kapitel 29
Overgangsbestemmelser m.v.
Regler fastsat i medfør af § 6, § 9, stk. 9, § 17, § 33, stk. 5, § 43, stk. 2 og 5, § 46 b, stk. 2, § 61, stk. 9, § 71,
stk. 4, § 71 a, stk. 4, § 71 b, stk. 6, § 72, stk. 6, § 124, stk. 7, § 128, stk. 3, § 142, § 143, stk. 1, nr. 2, § 181, stk. 1, §
183, stk. 6, § 188, stk. 3, § 192, § 195, stk. 3, § 196, § 199, stk. 12, § 242, § 245 a, stk. 4, § 259, stk. 6, § 260, stk. 8, §
264, stk. 6, § 265, stk. 9, §§ 270, 347 a, 371 og 373 a i lov om finansiel virksomhed forbliver i kraft, indtil de ophæves eller
afløses af nye regler udstedt i medfør af § 13, stk. 5, § 16, § 41, stk. 4, § 45, stk. 2 og 3, § 48, stk. 4, § 59, stk. 3, § 95,
stk. 7, § 96, stk. 2, § 98, stk. 4, § 99, stk. 6, § 120, stk. 4, § 128, stk. 2, § 145, stk. 3, § 150, stk. 3, § 152, stk. 2, §
156, stk. 3, § 157, § 160, stk. 10, § 176, § 182, stk. 4, § 186, stk. 8, § 192, stk. 8, § 194, stk. 8, og §§ 208, 262, 273, 274 og
287.
Retningslinjer, som er aftalt i medfør af § 29 i markedsføringsloven inden den 1. januar 2004 finder fortsat anvendelse
for fondsmægleselskaber, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt af erhvervsministeren i medfør af § 43, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed eller § 45, stk. 2, i denne lov.
Lovens kapitel 16 gælder ikke for fondsmæglerselskabers og fondsmæglerholdingvirksomheders regnskabsaflæggelse og
regnskabsindberetning for regnskabsåret 2021. For dette regnskabsår finder kapitel 13 i lov om finansiel virksomhed anvendelse.
Eksponeringer og sikkerhedsstillelser, der den 1. januar 1998 lovligt var påtaget eller indgået mellem den valgte
revision eller en intern revisions- eller vicerevisionschef eller ansatte i værdipapirhandlere eller fondsmæglerselskaber, hvor
vedkommende er ansat, kan fortsætte til den oprindelig aftalte udløbsdato.
Stk. 2.
Interne revisions- og vicerevisionschefer kan uanset forbuddet i § 87 opretholde og udnytte økonomiske interesser, som vedkommende
ejer ved lovens ikrafttræden.
Direktører og filialbestyrere og dermed ligestillede i fondsmæglerselskaber, der pr. 1. januar 1996 lovligt drev
selvstændig erhvervsvirksomhed eller som bestyrelsesmedlem, funktionær eller på anden måde deltog i ledelsen eller driften af en
anden erhvervsvirksomhed end fondsmæglerselskabets, og som har foretaget anmeldelse heraf til Finanstilsynet i medfør af § 37,
stk. 4, i lov nr. 1071 af 20. december 1995 om fondsmæglerselskaber, kan uanset § 89 fortsætte sådan virksomhed.
Stk. 2.
Personer omfattet af § 89, der den 1. januar 2004 havde hverv omfattet af bestemmelsen, kan uden bestyrelsens tilladelse fortsætte
hermed, hvis det pågældende hverv var anmeldt til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004. Havde fondsmæglerselskabet den 1. januar
2004 eksponeringer mod den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan eksponering fortsætte til den oprindelig aftalte udløbsdato.
Stk. 3.
Personer omfattet af § 90, der den 1. januar 2004 havde hverv omfattet af bestemmelsen, kan uden direktionens tilladelse fortsætte
hermed, hvis det pågældende hverv var anmeldt til Finanstilsynet inden den 30. juni 2004. Havde fondsmæglerselskabet den 1. januar
2004 eksponeringer mod den virksomhed, hvori hvervet bestrides, kan eksponering fortsætte til den oprindelig aftalte udløbsdato.
Regler fastsat i medfør af lovens § 95, stk. 7, om fondsmæglerselskabers og investeringsselskabers placering af kunders
midler på en særlig kundekonto finder tilsvarende anvendelse på kunders midler, der er modtaget før den 1. juni 2000.
§ 126 finder ikke anvendelse på fondsmæglerselskaber, hvis samtlige ejendomme og aktier (andele) i ejendomsselskaber er
erhvervet før den 8. oktober 1998.
Stk. 2.
Aktiver omfattet af stk. 1 kan ikke opskrives til en højere bogført værdi end den bogførte værdi, aktiverne havde den 8. oktober
1998.
§ 172, stk. 2, gælder kun for efterstillet kapital, der er udstedt efter den 1. juli 2001.
Kapitel 30
Ændringer i anden lovgivning
Konsekvensændringer i anden lovgivning
(Udelades)
Konsekvensændringer i andre love end lov om finansiel virksomhed
(Udelades)
Kapitel 31
Færøerne og Grønland
(Udelades)
Kapitel 31
Færøerne og Grønland
(Udelades)
Kapitel 31
Færøerne og Grønland
(Udelades)
Kapitel 31
Færøerne og Grønland
(Udelades)
Kapitel 31
Færøerne og Grønland
(Udelades)
Kapitel 31
Færøerne og Grønland
(Udelades)
Kapitel 31
Færøerne og Grønland
(Udelades)
Kapitel 31
Færøerne og Grønland
(Udelades)
Kapitel 31
Færøerne og Grønland
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne
og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 2382 af 14. december 2021 (Supplering af taksonomiforordningen og ny model for SIFI-udpegning)2) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 19
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 4, § 2, nr. 3, § 3, nr. 4, § 4, nr. 6, § 5, nr. 14, § 7, nr. 4, § 8, nr. 1, § 10, nr. 1, § 11, nr. 1, § 12, nr. 1, § 13,
nr. 1, § 15, nr. 1, § 16, nr. 1, og § 17, nr. 1, træder i kraft den 17. december 2021.
Stk. 3-8.
(Udelades)
Lov nr. 568 af 10. maj 2022 (Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn)3) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 11
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 570 af 10. maj 2022 (Udpegelse af afviklingsmyndigheder for nødlidende centrale modparter og regler for
livsforsikringsvirksomheder, der udbyder syge- og ulykkesforsikringer m.v.)4) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-7.
(Udelades)
Lov nr. 409 af 25. april 2023 (Gennemførelse af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i
finansielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed)5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2-6.
(Udelades)
Stk. 7.
Aftaler om fratrædelsesordninger, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er indgået mellem et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed og et medlem af direktionen, skal offentliggøres på virksomhedens hjemmeside i henhold til § 109 a i
lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter som affattet ved denne lovs § 3, nr. 13, senest 6 måneder efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 8.
§ 109 b, § 109 c, stk. 2 og 3, og § 109 d i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter som affattet ved
denne lovs § 3, nr. 13, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger for til medlem af direktionen i et
fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, som endnu ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.
Stk. 9.
§ 109 c, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter som affattet ved denne lovs § 3, nr. 13,
finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en
fondsmæglerholdingvirksomhed, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 10.
§ 109 c, stk. 4 og 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter som affattet ved denne lovs § 3, nr.
13, finder ikke anvendelse på aftaler, hvor direktøren i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed har opnået
retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Stk. 11-32.
(Udelades)
Lov nr. 480 af 12. maj 2023 (Udvidelse af dækningsområde for Garantifonden for skadesforsikringsselskaber til at omfatte
livsforsikringsselskaber, der udøver arbejdsulykkesforsikringsvirksomhed i Danmark, og til at omfatte motoransvarsforsikringer
m.v.)6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
§ 1, nr. 1 og 3-11, § 2, § 3, nr. 1-3, 7-18 og 24-28, § 4, nr. 3, § 5, nr. 2, § 6, § 7, nr. 2 og 4-9, 11, 17 og 18, og §§ 8 og 9
træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 4 og 5.
(Udelades)
Lov nr. 1546 af 12. december 2023 (Realkreditbelåning af havvindmøller, styrkelse af Finanstilsynets tilsynsbeføjelser og dækning
af motoransvarsforsikringer hos Garantifonden for skadesforsikringsselskaber m.v.)7) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 15
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Regler udstedt i medfør af § 182, stk. 3, i lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og
-aktiviteter forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 182, stk. 4, i lov om
fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. denne lovs § 4, nr. 4.
Stk. 4.
(Udelades)
Finanstilsynet, den 1. marts 2024
Louise Mogensen
/ Karina Ankergren
Bilag 1
Investeringsservice, investeringsaktiviteter og accessoriske tjenesteydelser
AFSNIT A
-
Modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter.
-
Udførelse af ordrer med et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter for investorers regning.
-
Handel for egen regning med ethvert af de i bilag 2 nævnte instrumenter.
-
Skønsmæssig porteføljepleje af de enkelte investorers værdipapirbeholdninger efter instruks fra investorerne, såfremt
beholdningerne omfatter et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter.
-
Investeringsrådgivning.
-
Afsætningsgaranti i forbindelse med emissioner af et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter eller placering af sådanne
instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse.
-
Placering af finansielle instrumenter uden fast forpligtigelse.
-
Drift af multilaterale handelsfaciliteter (MHF’er).
-
Drift af organiserede handelsfaciliteter (OHF’er).
-
Opbevaring og forvaltning for investorers regning i forbindelse med et eller flere af de i bilag 2 nævnte instrumenter,
herunder depotvirksomhed og tjenesteydelser knyttet til en eller flere af de aktiviteter som nævnt i nr. 1-9, men ikke udstedelse
og forvaltning af værdipapirkonti på øverste niveau som omhandlet i afsnit A, punkt 2, i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler.
AFSNIT B
-
Boksudlejning.
-
Kredit- eller långivning til en investor, således at denne kan udføre en transaktion med et eller flere af de i bilag 2 nævnte
instrumenter, såfremt den virksomhed, der yder kreditten eller lånet, deltager i transaktionen.
-
Rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstrukturer, industristrategi og dermed beslægtede spørgsmål samt rådgivning og
tjenesteydelser vedrørende fusioner og opkøb af virksomheder.
-
Valutatransaktioner, når de pågældende transaktioner er et led i ydelsen af investeringsservice.
-
Investeringsanalyser og finansielle analyser eller andre former for generelle anbefalinger vedrørende et eller flere af de i
bilag 2 nævnte instrumenter.
-
Tjenesteydelser i forbindelse med afsætningsgaranti.
-
Investeringsservice og investeringsaktiviteter samt accessoriske tjenesteydelser af den type, der er omhandlet i dette bilag
vedrørende det underliggende instrument for derivaterne omfattet af bilag 2, nr. 5-7 og 10, når disse er knyttet til
investeringsserviceydelsen eller accessoriske tjenesteydelser.
-
Formidling og rådgivning om lån og kreditter til gearede investeringer.
Bilag 2
Finansielle instrumenter
- Omsættelige værdipapirer (bortset fra betalingsinstrumenter), der kan handles på kapitalmarkedet, herunder:
a) aktier i selskaber og andre værdipapirer, der kan sidestilles med aktier i selskaber, partnerskaber og andre foretagender samt
depotbeviser vedrørende aktier,
b) obligationer og andre gældsinstrumenter, herunder depotbeviser vedrørende sådanne værdipapirer, og
c) alle andre værdipapirer, hvormed værdipapirer nævnt under litra a eller b kan erhverves eller sælges, eller som afregnes
kontant med et beløb, hvis størrelse fastsættes med værdipapirer, valutaer, renter eller afkast, råvareindeks samt andre indeks og
mål som reference,
-
pengemarkedsinstrumenter, herunder skatkammerbeviser, indlånsbeviser og commercial papers, dog ikke betalingsinstrumenter,
-
andele i institutter for kollektiv investering,
-
optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale vedrørende værdipapirer, valutaer,
renter eller afkast, emissionskvoter eller andre derivater, finansielle indeks eller finansielle mål, som kan afvikles fysisk
eller afregnes kontant,
-
optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som skal afregnes kontant, eller
som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det af anden grund end misligholdelse eller anden ophørsgrund,
-
optioner, futures, swaps og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, som kan afvikles fysisk, såfremt de handles på et
reguleret marked, en multilateral handelsfacilitet (MHF) eller en organiseret handelsfacilitet (OHF), bortset fra
engrosenergiprodukter, som handles på en organiseret handelsfacilitet (OHF), og som kun kan afvikles fysisk,
-
optioner, futures, swaps, terminskontrakter og enhver anden derivataftale vedrørende råvarer, der ikke er omfattet af nr. 6, og
som kan afvikles fysisk og ikke har noget kommercielt formål, og som har karakteristika som andre afledte finansielle
instrumenter,
-
kreditderivater,
-
finansielle differencekontrakter (CFD’er),
-
optioner, futures, swaps, fremtidige renteaftaler (FRA’er) og enhver anden derivataftale, som vedrører klimatiske variabler,
fragtrater, inflationsrater eller andre officielle økonomiske statistikker, samt enhver anden derivataftale, som skal afregnes
kontant, eller som kan afregnes kontant, hvis en af parterne ønsker det af anden grund end misligholdelse eller anden ophørsgrund,
vedrørende aktiver, rettigheder, forpligtelser, indekser og mål, som ikke er omfattet af nr. 1-9 og 11, og som har karakteristika
som andre afledte finansielle instrumenter, idet der bl.a. tages hensyn til, om de handles på et reguleret marked, en organiseret
handelsfacilitet (OHF) eller en multilateral handelsfacilitet (MHF), og
-
emissionskvoter bestående af enhver enhed anerkendt som overensstemmende med kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet.
Bilag 3
Beregninger vedrørende krav om nedskrivningsegnede passiver og subordination
Vedrørende krav om nedskrivningsegnede passiver
- Det beløb, Y, der henvises til i § 202, nr. 5, litra c, beregnes ved anvendelse af følgende formel:
Y = α – (β + γ)
(1)
α = Det beløb, der udgør kravet om nedskrivningsegnede passiver for virksomheden, som er dattervirksomhed af afviklingsenheden,
men som ikke selv er en afviklingsenhed, jf. § 201, stk. 1.
β = Det kapitalgrundlag, der er udstedt i overensstemmelse med § 205, nr. 1 og 2.
γ = De passiver, der er udstedt til og købt af afviklingsenheden, enten direkte eller indirekte gennem andre enheder i samme
afviklingskoncern.
Vedrørende krav om subordination af nedskrivningsegnede passiver
- Det beløb, Y, der henvises til i § 203, stk. 1, og beregnes ved anvendelse af følgende formel:
Z = 2 x η + 2 x θ
η = Beløbet i medfør af kravet i artikel 11, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november
2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
θ = Beløbet i medfør af det individuelle solvenskrav fastsat i medfør af § 121 eller det individuelle solvensbehov fastsat i
medfør af § 120.
Bilag 4
DIRECTIVE (EU) 2019/2034 OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2019/2034
af 27. november 2019
om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og
2014/65/EU
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 53, stk. 1, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter, under henvisning til udtalelse fra Den
Europæiske Centralbank1),
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg2), efter den almindelige lovgivningsprocedure3), og
ud fra følgende betragtninger:
(1) Et solidt tilsyn er en integreret del af de reguleringsvilkår, hvorpå finansieringsinstitutter leverer tjenesteydelser i
Unionen. Investeringsselskaber er sammen med kreditinstitutter omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
575/20134) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU5) for så vidt angår deres tilsynsmæssige behandling og tilsyn,
samtidig med at deres tilladelse og andre krav til organisation og god forretningsskik er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/65/EU6).
(2) De eksisterende tilsynsordninger i henhold til forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU er i vid udstrækning
baseret på successive versioner af internationale reguleringsmæssige standarder, som Baselkomitéen for Banktilsyn har fastsat for
store bankkoncerner, og tager kun delvist højde for de specifikke risici, der er forbundet med de forskellige aktiviteter i et
stort antal investeringsselskaber. De specifikke sårbarheder og risici, der er forbundet med disse investeringsselskaber, bør
derfor behandles yderligere ved hjælp af effektive, passende og forholdsmæssige tilsynsordninger på EU-plan, som bidrager til at
skabe lige vilkår i hele Unionen, som sikrer et effektivt tilsyn, samtidig med at overholdelsesomkostningerne holdes nede, og som
sikrer tilstrækkelig kapital til investeringsselskabers risici.
(3) Et forsvarligt tilsyn bør sikre, at investeringsselskaber forvaltes på en velordnet måde og i kundernes bedste interesse. Det
bør tage hensyn til investeringsselskabers og deres kunders muligheder for at indlade sig på overdreven risikotagning og de
forskellige risikograder, som investeringsselskaber påtager sig og udgør. Et sådant tilsyn bør ligeledes sigte mod at undgå at
pålægge investeringsselskaber uforholdsmæssige administrative byrder. Samtidig bør et sådant tilsyn gøre det muligt at finde en
balance mellem at sikre investeringsselskabers sikkerhed og soliditet og at undgå for store omkostninger, der kan underminere
levedygtigheden af deres forretningsaktiviteter.
(4) Mange af de krav, der udspringer af rammen bestående af forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, er udformet med
henblik på at adressere de fælles risici for kreditinstitutter. De eksisterende krav er således i vid udstrækning kalibreret til
at bevare kreditinstitutters lånekapacitet under varierende økonomiske konjunkturer og til at beskytte indskydere og skatteydere
mod potentielle sammenbrud og er ikke udformet med henblik på at tage højde for alle de forskellige risikoprofiler, som
investeringsselskaber kan have. Investeringsselskaber har ikke store porteføljer af lån til privatkunder og erhvervskunder og
modtager ikke indlån. Sandsynligheden for, at deres sammenbrud kan have skadelige virkninger for den overordnede finansielle
stabilitet, er lavere end for kreditinstitutter, men investeringsselskaber udgør ikke desto mindre en risiko, som det er
nødvendigt at håndtere ved hjælp af en solid ramme. De risici, som de fleste investeringsselskaber står over for og selv udgør, er
således væsentligt anderledes end de risici, som kreditinstitutter står over for og selv udgør, og sådanne forskelle bør afspejles
tydeligt i Unionens tilsynsmæssige ramme.
(5) Forskelle i anvendelsen af de eksisterende tilsynsmæssige rammer i de forskellige medlemsstater bringer de lige vilkår for
investeringsselskaber i Unionen i fare, hvilket hæmmer investorers adgang til nye muligheder og bedre metoder til styring af deres
risici. Disse forskelle skyldes den generelle kompleksitet i anvendelsen af rammerne på forskellige investeringsselskaber på
grundlag af de tjenester, som de yder, hvor nogle nationale myndigheder tilpasser eller strømliner denne anvendelse i national ret
eller praksis. I betragtning af at de eksisterende tilsynsmæssige rammer ikke tager hensyn til alle de risici, som visse typer
investeringsselskaber står over for og selv udgør, er der blevet anvendt store kapitaltillæg på visse investeringsselskaber i
nogle medlemsstater. Der bør fastsættes ensartede bestemmelser vedrørende disse risici for at sikre et harmoniseret tilsyn med
investeringsselskaber i hele Unionen.
(6) Der er derfor behov for en særlig tilsynsordning for investeringsselskaber, som ikke er systemiske i kraft af deres størrelse
og indbyrdes forbindelse med andre finansielle og økonomiske aktører. Systemiske investeringsselskaber bør dog fortsat være
omfattet af de eksisterende tilsynsmæssige rammer under forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU. Disse
investeringsselskaber er en undergruppe af investeringsselskaber, som rammerne i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv
2013/36/EU på nuværende tidspunkt finder anvendelse på, og de nyder ikke godt af særlige undtagelser fra de principielle krav
heri. De største og mest indbyrdes forbundne investerings selskaber har forretningsmodeller og risikoprofiler, der svarer til
signifikante kreditinstitutters modeller og profiler. De leverer »banklignende« tjenesteydelser og påtager sig risici i betydeligt
omfang. Desuden er systemiske investeringsselskaber så store og har forretningsmodeller og risikoprofiler af en sådan art, at de
udgør en trussel mod stabile og velfungerende finansielle markeder på linje med store kreditinstitutter. Det er derfor
hensigtsmæssigt, at disse investeringsselskaber fortsat er underlagt reglerne i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv
2013/36/EU.
(7) Det er muligt, at investeringsselskaber, der handler for egen regning, der yder afsætningsgaranti for finansielle instrumenter
eller placerer finansielle instrumenter på grundlag af en fast forpligtelse i betydeligt omfang, eller som er clearingmedlemmer i
centrale modparter, har forretningsmodeller og risikoprofiler, der svarer til kreditinstitutters modeller og profiler. I
betragtning af deres størrelse og aktiviteter er det muligt, at sådanne investeringsselskaber udgør en risiko for den finansielle
stabilitet, som kan sammenlignes med den risiko, som kreditinstitutter udgør. De kompetente myndigheder bør have mulighed for at
kræve, at de fortsat er underlagt samme tilsynsmæssige behandling som kreditinstitutter, der er omfattet af forordning (EU) nr.
575/2013, og tilsynet i henhold til direktiv 2013/36/EU.
(8) Der kan være medlemsstater, hvor de myndigheder, som har ansvaret for tilsyn med investeringsselskaber, er forskellige fra de
myndigheder, som har ansvaret for tilsyn med markedsadfærd. Det er derfor nødvendigt at skabe en mekanisme for samarbejde og
udveksling af oplysninger mellem disse myndigheder for i hele Unionen at sikre et harmoniseret tilsyn med investeringsselskaber,
der fungerer hurtigt og effektivt.
(9) Et investeringsselskab kan handle via et clearingmedlem i en anden medlemsstat. I de tilfælde hvor det gør dette, bør der
indføres en mekanisme til udveksling af oplysninger mellem de relevante kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater. En
sådan mekanisme bør gøre det muligt at udveksle oplysninger mellem den kompetente myndighed for tilsyn med investeringsselskabet
og enten den myndighed, der fører tilsyn med clearingmedlemmet, eller den myndighed, der fører tilsyn med den centrale modpart, om
den model og de parametre, der anvendes til beregning af investeringsselskabets margenkrav, hvor en sådan beregningsmetode
anvendes som grundlag for investeringsselskabets kapitalgrundlagskrav.
(10) For at fremme harmonisering af tilsynsstandarder og praksis i Unionen bør Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske
Banktilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/20107), (EBA), bevare det
primære ansvar for koordinering og konvergens af tilsynspraksis på området for tilsyn med investeringsselskaber inden for Det
Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS) i tæt samarbejde med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og
Markedstilsynsmyndighed), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/20108), (ESMA).
(11) Kravet til startkapitalens størrelse i et investeringsselskab bør baseres på de services og aktiviteter, som investerings
selskaber har tilladelse til at henholdsvis yde og udøve i henhold til direktiv 2014/65/EU. Medlemsstaternes mulighed for at
reducere kravet til startkapitalens størrelse i specifikke situationer, jf. direktiv 2013/36/EU, på den ene side og situationen
med uens gennemførelse af direktivet på den anden side har ført til en situation, hvor kravet til startkapitalens størrelse er
forskelligt i Unionen. For at bringe denne fragmentering til ophør bør kravet til startkapitalens størrelse harmoniseres for alle
investeringsselskaber i Unionen. Med henblik på at reducere hindringerne for markedsadgang, som forekommer i dag for multilaterale
handelsfaciliteter (MHF'er) og organiserede handelsfaciliteter (OHF'er), bør startkapitalen for investeringsselskaber, der driver
en MHF eller en OHF, fastsættes til det i dette direktiv omhandlede beløb. Hvis et investeringsselskab, der har tilladelse til at
drive en OHF, også har fået tilladelse til at udføre handel for egen regning på betingelserne i artikel 20 i direktiv 2014/65/EU,
bør dets startkapital fastsættes til det i nærværende direktiv omhandlede beløb.
(12) Selv om investeringsselskaber ikke længere bør være omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EU) nr. 575/2013 eller
direktiv 2013/36/EU, bør visse begreber, som bruges i forbindelse med disse lovgivningsmæssige retsakter, bevare deres
veletablerede betydning. For at muliggøre og lette konsekvent udlægning af sådanne begreber, når de anvendes i EU-retsakter, bør
henvisninger i sådanne retsakter til investeringsselskabers startkapital, de tilsynsbeføjelser, som er tillagt de kompetente
myndigheder vedrørende investeringsselskaber, investerings selskabers proces til vurdering af den interne kapitals
tilstrækkelighed, den tilsynskontrol- og vurderingsproces, som de kompetente myndigheder for investeringsselskaber anvender, og de
bestemmelser om ledelse og aflønning, der finder anvendelse på investeringsselskaber, gælde som henvisninger til de tilsvarende
bestemmelser i dette direktiv.
(13) Et velfungerende indre marked kræver, at ansvaret for tilsyn med et investeringsselskab, navnlig for så vidt angår dets
solvens og finansielle soliditet, ligger hos den kompetente myndighed i selskabets hjemland. For også at opnå et effektivt tilsyn
med investeringsselskaber i andre medlemsstater, hvor de yder service eller har en filial, bør der sikres et tæt samarbejde og
udveksling af oplysninger med de kompetente myndigheder i disse medlemsstater.
(14) De kompetente myndigheder i værtslandene bør i enkelttilfælde kunne foretage kontrol på stedet og undersøge de aktiviteter,
som filialer af investeringsselskaber udøver på deres område, og kræve oplysninger fra nævnte filialer om deres aktiviteter med
henblik på information og tilsyn og navnlig for at sikre stabilitet i det finansielle system. Tilsynsforanstaltninger for sådanne
filialer bør dog fortsat være hjemlandets ansvar.
(15) For at beskytte forretningsmæssigt følsomme oplysninger bør de kompetente myndigheder være omfattet af regler om
tavshedspligt, når de udfører deres tilsynsopgaver og udveksler fortrolige oplysninger.
(16) Med henblik på at styrke tilsynet med investeringsselskaber og beskyttelsen af deres kunder bør revisorer foretage deres
verifikation upartisk og straks underrette de kompetente myndigheder om forhold, som kan få alvorlige konsekvenser for et
investeringsselskabs finansielle situation eller for dets administrative og regnskabsmæssige organisation.
(17) I forbindelse med dette direktiv bør personoplysninger behandles i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2016/6799) og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/172510). I de tilfælde, hvor dette direktiv giver
mulighed for udveksling af personoplysninger med tredjelande, bør de relevante bestemmelser i kapitel V i forordning (EU) 2016/679
og kapitel V i forordning (EU) 2018/1725 navnlig finde anvendelse.
(18) For at sikre opfyldelse af de forpligtelser, der er fastsat i dette direktiv og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
2019/203311), bør medlemsstaterne indføre administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som er effektive,
står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning. For at sikre, at de administrative sanktioner har
afskrækkende virkning, bør de offentliggøres, undtagen i visse velafgrænsede tilfælde. Kunder og investorer bør have adgang til
oplysninger om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som pålægges investeringsselskaber, for at give
dem mulighed for at træffe kvalificerede beslutninger om deres investeringsmuligheder.
(19) For at afdække overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og overtrædelser af forordning (EU)
2019/2033 bør medlemsstaterne have de nødvendige undersøgelsesbeføjelser og fastlægge effektive og hurtige mekanismer til
indberetning af potentielle og faktiske overtrædelser.
(20) Investeringsselskaber, der ikke betragtes som små og ikke indbyrdes forbundne, bør have en tilgængelig intern kapital, som i
forhold til de specifikke risici, som de er eller kan blive eksponeret mod, er af en passende størrelse og kvalitet og er
hensigtsmæssigt fordelt. De kompetente myndigheder bør sikre, at investeringsselskaber har strategier og processer, som er
tilstrækkelige til, at de kan vurdere og opretholde en tilstrækkelig intern kapital. De kompetente myndigheder bør også kunne
kræve, at små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber anvender lignende krav, hvis det er relevant.
(21) Tilsynskontrol- og vurderingsbeføjelser bør fortsat være et vigtigt reguleringsredskab, som gør det muligt for de kompetente
myndigheder at vurdere kvalitative elementer, herunder intern ledelse og kontrol og risikostyrings processer og procedurer, og om
nødvendigt fastsætte yderligere krav, herunder navnlig kapitalgrundlags- og likviditetskrav, navnlig for investeringsselskaber,
der ikke betragtes som små og ikke indbyrdes forbundne, og hvor den kompetente myndighed også anser det for berettiget og
hensigtsmæssigt for små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber.
(22) Princippet om lige løn til mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi er nedfældet i artikel 157 i
traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Dette princip bør anvendes på en konsekvent måde af
investeringsselskaber. For at tilpasse aflønningen til investeringsselskabers risikoprofil og sikre lige vilkår bør
investeringsselskaber være underlagt klare principper med hensyn til ordninger for virksomhedsledelse og regler om aflønning, som
er kønsneutrale, og som tager højde for forskellene mellem kreditinstitutter og investeringsselskaber. Nævnte regler bør dog ikke
finde anvendelse på små og ikke indbyrdes forbundne investerings selskaber, da bestemmelserne om aflønning og virksomhedsledelse i
direktiv 2014/65/EU er tilstrækkelig omfattende for disse typer af investeringsselskaber.
(23) Ligeledes viste Kommissionens rapport af 28. juli 2016 om vurdering af aflønningsreglerne i henhold til direktiv 2013/36/EU
og forordning (EU) nr. 575/2013, at kravene om udskydelse og udbetaling i instrumenter som omhandlet i direktiv 2013/36/EU ikke er
hensigtsmæssige for små og ikke komplekse investeringsselskaber eller for personale med variabel aflønning i et begrænset omfang.
Klare, konsekvente og harmoniserede kriterier for udpegning af investeringsselskaber og enkeltpersoner, som er undtaget fra disse
krav, er nødvendige for at sikre tilsynskonvergens og lige vilkår. I betragtning af højtlønnedes vigtige rolle med hensyn til at
styre investerings- selskabers virksomhed og langsigtede resultater bør der sikres effektivt tilsyn med aflønningspraksis og
tendenser vedrørende højtlønnede. De kompetente myndigheder bør derfor kunne overvåge aflønningen af højtlønnede.
(24) Det er også hensigtsmæssigt at give investeringsselskaber en vis fleksibilitet med hensyn til den måde, hvorpå
investeringsselskaber anvender ikkelikvide instrumenter til at udbetale variabel aflønning, forudsat at sådanne instrumenter er
effektive med hensyn til at nå målet om at tilpasse personalets interesser til interesserne hos forskellige interessenter som
f.eks. aktionærer og kreditorer og bidrager til at tilpasse den variable aflønning til investeringsselskabets risikoprofil.
(25) Investeringsselskabers indtægter i form af gebyrer, provisioner og andre indtægter i forbindelse med levering af forskellige
investeringsservices er meget volatile. Begrænsning af aflønningens variable komponent til en andel af aflønningens faste
komponent ville påvirke investeringsselskabets evne til at reducere aflønningen i perioder med reducerede indtægter og kan føre
til en stigning i investeringsselskabers faste omkostningsgrundlag med deraf følgende risici for investeringsselskabets evne til
at stå imod i perioder med økonomisk nedgang eller faldende indtægter. For at undgå disse risici bør ikkesystemiske
investeringsselskaber ikke pålægges et enkelt maksimalt forhold mellem aflønningens variable og faste komponenter. Sådanne
investeringsselskaber bør i stedet selv fastsætte passende forhold. Dette direktiv bør imidlertid ikke udelukke medlemsstater fra
at indføre gennemførelses foranstaltninger i national lovgivning, som er beregnet til at underlægge investeringsselskaber
strengere krav med hensyn til det maksimale forhold mellem aflønningens variable og faste komponenter. Dette direktiv bør desuden
ikke forhindre medlemsstaterne i at pålægge alle eller specifikke typer af investeringsselskaber et sådant maksimalt forhold.
(26) Dette direktiv bør ikke forhindre medlemsstaterne i at anlægge en strengere tilgang med hensyn til aflønning, når
investeringsselskaber modtager ekstraordinær offentlig finansiel støtte.
(27) Der anvendes forskellige ledelsesstrukturer i de forskellige medlemsstater. I de fleste tilfælde anvendes der en en- eller
tostrenget ledelsesstruktur. Definitionerne fastsat i dette direktiv sigter mod at omfatte alle eksisterende strukturer uden at
give udtryk for en præference for nogen af dem. Definitionerne er rent funktionelle og har til formål at fastsætte regler med
henblik på et bestemt resultat, uanset hvilken national selskabsret der finder anvendelse på et institut i de enkelte
medlemsstater. Definitionerne bør derfor ikke gribe ind i den almindelige kompetencefordeling i overensstemmelse med national
selskabsret.
(28) Ledelsesorganer bør forstås som organer, der har en ledelsesfunktion og en tilsynsfunktion. Ledelsesorganers beføjelser og
struktur afviger fra medlemsstat til medlemsstat. I medlemsstater, hvor ledelsesorganer har en enstrenget struktur, udfører et
enkelt ledelsesorgan sædvanligvis ledelses- og tilsynsopgaver. I medlemsstater med et tostrenget system varetages
tilsynsfunktionen af et separat tilsynsorgan, som ikke har nogen ledelsesfunktioner, og ledelsesfunktionen varetages af en separat
ledelsesenhed, som er ansvarlig for og står til regnskab for selskabets daglige ledelse. I overensstemmelse hermed tildeles
forskellige enheder inden for ledelsesorganet separate opgaver.
(29) Som reaktion på de voksende krav fra borgerne om skattemæssig gennemsigtighed og for at fremme investerings selskabers
samfundsansvar er det passende at kræve, at investeringsselskaber, medmindre de betragtes som små og ikke indbyrdes forbundne,
hvert år afgiver visse oplysninger, herunder oplysninger om fortjeneste, betalt skat og eventuelle offentlige tilskud, som de har
modtaget.
(30) Den tilsynsmæssige konsolideringsmetode, som der stilles krav om i forordning (EU) 2019/2033, bør for koncerner udelukkende
bestående af investeringsselskaber ledsages af en koncernkapitaltest for enklere koncernstrukturer for at tage højde for risici,
som vedrører koncerner udelukkende bestående af investeringsselskaber. Den koncerntilsyns førendes afgørelse bør dog i begge
tilfælde baseres på de samme principper, som finder anvendelse i tilfælde af tilsyn på konsolideret niveau i henhold til direktiv
2013/36/EU. For at sikre et ordentligt samarbejde bør koordineringsforanstaltningers centrale elementer og navnlig oplysningskrav
i nødsituationer eller samarbejds- og koordineringsordninger svare til de centrale koordineringselementer, der anvendes i
forbindelse med det fælles regelsæt for kreditinstitutter.
(31) Kommissionen bør kunne forelægge Rådet henstillinger vedrørende forhandlinger om aftaler mellem Unionen og tredjelande om
praktisk udøvelse af tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten for investeringsselskaber, hvis moderselskaber er etableret i
tredjelande, og for investeringsselskaber, der driver forretning i tredjelande, og hvis moderselskaber er etableret i Unionen.
Desuden bør medlemsstaterne og EBA også kunne indgå samarbejdsaftaler med tredjelande om udførelse af deres tilsynsopgaver.
(32) For at garantere retssikkerheden og undgå overlapninger mellem den nuværende tilsynsramme, som finder anvendelse på både
kreditinstitutter og investeringsselskaber, og dette direktiv bør forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU ændres for
at lade investeringsselskaber udgå af deres anvendelsesområde. Investerings selskaber, som er en del af en bankkoncern, bør dog
fortsat være underlagt de bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, som er relevante for bankkoncernen,
f.eks. bestemmelserne om konsolide ringsregler, der er fastsat i artikel 11-24 i forordning (EU) nr. 575/2013, og bestemmelserne
om mellemliggende moderselskab i Unionen som omhandlet i artikel 21b i direktiv 2013/36/EU.
(33) Det er nødvendigt at præcisere, hvilke skridt virksomheder skal tage for at kontrollere, om de er omfattet af definitionen af
et kreditinstitut, jf. artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, og derfor skal have tilladelse som et
kreditinstitut. Da visse investeringsselskaber allerede udfører de aktiviteter, der er anført i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag
I til direktiv 2014/65/EU, er det også nødvendigt at sikre klarhed vedrørende fortsat tilladelse til disse aktiviteter. Det er
især vigtigt, at de kompetente myndigheder sikrer, at overgangen fra den nuværende ramme til den nye giver tilstrækkelig
reguleringsmæssig sikkerhed for investeringsselskaber.
(34) For at sikre effektivt tilsyn er det vigtigt, at virksomheder, som opfylder betingelserne i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra
b), i forordning (EU) nr. 575/2013, ansøger om tilladelse som kreditinstitut. De kompetente myndigheder bør derfor have mulighed
for at pålægge virksomheder, som ikke ansøger om nævnte tilladelse, sanktioner.
(35) Ændringen af definitionen af »kreditinstitut« i forordning (EU) nr. 575/2013 ved forordning (EU) 2019/2033 fra sidstnævntes
ikrafttræden kan omfatte investeringsselskaber, som allerede driver forretning på grundlag af en tilladelse, der er udstedt i
overensstemmelse med direktiv 2014/65/EU. Nævnte virksomheder bør have lov til at fortsætte med at drive forretning på grundlag af
deres tilladelse som investeringsselskab, indtil der gives tilladelse som kreditinstitut. Disse investeringsselskaber bør indgive
en ansøgning om tilladelse som kreditinstitut, senest når gennemsnittet af deres samlede månedlige aktiver svarer til eller
overstiger en af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede tærskler i en periode på 12
på hinanden følgende måneder. Hvis investeringsselskaber opfylder en af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning
(EU) nr. 575/2013 omhandlede tærskler på datoen for dette direktivs ikrafttræden, bør gennemsnittet af deres samlede månedlige
aktiver beregnes under hensyntagen til de 12 på hinanden følgende måneder, der går forud for denne dato. Disse
investeringsselskaber bør søge om tilladelse som kreditinstitut inden for et år og en dag fra dette direktivs ikrafttræden.
(36) Ændringen af definitionen af »kreditinstitut« i forordning (EU) nr. 575/2013 ved forordning (EU) 2019/2033 kan også få
indvirkning på virksomheder, som allerede har ansøgt om tilladelse som investeringsselskaber i henhold til direktiv 2014/65/EU, og
hvis ansøgning stadig er under behandling. Sådanne ansøgninger bør overføres til de i henhold til direktiv 2013/36/EU kompetente
myndigheder og behandles i overensstemmelse med tilladelsesbestem melserne i nævnte direktiv, hvis virksomhedernes forventede
samlede aktiver svarer til eller overstiger en af tærsklerne i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr.
575/2013.
(37) De i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede virksomheder bør desuden være omfattet af
alle kravene om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut i afsnit III i direktiv 2013/36/EU, herunder bestemmelserne om
inddragelse af tilladelse i overensstemmelse med artikel 18 i nævnte direktiv. Nævnte direktivs artikel 18 bør dog ændres for at
sikre, at de kompetente myndigheder også har mulighed for at inddrage den tilladelse, som er givet til et kreditinstitut, når
kreditinstituttet udelukkende bruger sin tilladelse til at udøve de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr.
575/2013 omhandlede aktiviteter og i en periode på fem på hinanden følgende år har gennemsnitlige samlede aktiver, der ligger
under de i nævnte litra fastsatte tærskler.
(38) I henhold til artikel 39 i direktiv 2014/65/EU er tredjelandsselskaber, som leverer finansielle tjenesteydelser i Unionen,
omfattet af nationale ordninger, som kan kræve etablering af en filial i en medlemsstat. For at lette den regelmæssige overvågning
og vurdering af de aktiviteter, som tredjelandsselskaber udfører gennem filialer i Unionen, bør de kompetente myndigheder
underrettes om størrelsen og omfanget af de tjenester og aktiviteter, der ydes og udføres gennem filialer på deres område.
(39) Specifikke krydshenvisninger i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF12), 2011/61/EU13) og 2014/59/EU14) til
bestemmelser i forordning (EU) nr. 575/2013 og direktiv 2013/36/EU, som ikke længere finder anvendelse på investeringsselskaber
fra datoen for anvendelse af nærværende direktiv og af forordning (EU) 2019/2033, bør læses som henvisninger til de tilsvarende
bestemmelser i nærværende direktiv og i forordning (EU) 2019/2033.
(40) EBA har i samarbejde med ESMA udarbejdet en rapport, som er baseret på en grundig baggrundsanalyse, dataindsamling og
høringer om en skræddersyet tilsynsordning for alle ikkesystemiske investeringsselskaber, og som fungerer som grundlag for de
reviderede tilsynsmæssige rammer for investeringsselskaber.
(41) For at sikre en harmoniseret anvendelse af dette direktiv bør EBA udarbejde reguleringsmæssige tekniske standarder, der
yderligere præciserer kriterierne for at lade visse investeringsselskaber være omfattet af forordning (EU) nr. 575/2013,
præciserer hvilke oplysninger de kompetente myndigheder i hjemlande og i værtslande bør udveksle i forbindelse med tilsyn,
fastsætter, hvordan investeringsselskaber bør vurdere omfanget af deres aktiviteter med henblik på interne ledelseskrav, og
navnlig vurderer, hvorvidt de udgør små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber. Reguleringsmæssige tekniske standarder
bør også præcisere, de kategorier af medarbejdere hvis arbejde har væsentlig indvirkning på selskabers risikoprofil med henblik på
aflønningsbestemmelser, og hvilke hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter der betragtes som variabel
aflønning. Endelig bør reguleringsmæssige tekniske standarder præcisere elementerne til vurdering af specifikke likviditetsrisici,
de kompetente myndigheders anvendelse af yderligere kapitalgrundlagskrav og tilsynskollegiernes funktion. Kommissionen bør
supplere dette direktiv ved at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, som EBA udarbejder, ved delegerede retsakter i
henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Kommissionen og EBA bør
sikre, at disse standarder kan anvendes af alle de berørte investeringsselskaber på en måde, som står i et rimeligt forhold til
arten, omfanget og kompleksiteten af de pågældende investeringsselskaber og deres virksomhed.
(42) Kommissionen bør også tillægges beføjelse til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af EBA for
udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder og offentliggørelseskrav for kompetente myndigheder og
gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af EBA ved gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i
overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.
(43) For at sikre ensartet anvendelse af dette direktiv og for at tage hensyn til udviklingen på de finansielle markeder bør
beføjelsen til vedtage retsakter delegeres til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 290 i TEUF, for at supplere dette
direktiv ved at præcisere definitionerne i dette direktiv, investeringsselskabers vurderinger af intern kapital og risiko samt de
kompetente myndigheders tilsynskontrol- og vurderingsbeføjelser. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante
høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med
principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning15). For at sikre lige deltagelse i
forberedelsen af delegerede retsakter modtager Europa- Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som
medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger
sig med forberedelsen af delegerede retsakter.
(44) Målet for dette direktiv, nemlig at opstille en effektiv og forholdsmæssig tilsynsramme for at sikre, at investerings
selskaber, som har tilladelse til at drive virksomhed i Unionen, kan fungere på et robust finansielt grundlag og ledes på en
velordnet måde, herunder i deres kunders bedste interesse, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på
grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med
nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf.
nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.
(45) I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og Kommissionen om forklarende
dokumenter16) har medlemsstaterne forpligtet sig til i tilfælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af
gennemførelsesforanstaltninger ledsage af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de
tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv finder lovgiver, at fremsendelse af
sådanne dokumenter er berettiget —
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
AFSNIT I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter regler vedrørende:
a) investeringsselskabers startkapital
b) de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser og redskaber til udøvelse af tilsyn med investeringsselskaber
c) de kompetente myndigheders tilsyn med investeringsselskaber på en måde, som er forenelig med de regler, der er fastsat i
forordning (EU) 2019/2033
d) offentliggørelseskrav til de kompetente myndigheder på området regulering af og tilsyn med investeringsselskaber.
Artikel 2
Anvendelsesområde
i) Dette direktiv finder anvendelse på investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i henhold til direktiv
2014/65/EU.
ii) Uanset stk. 1 finder afsnit IV og V i dette direktiv ikke anvendelse på investeringsselskaber omhandlet i artikel 1, stk. 2 og
5, i forordning (EU) 2019/2033, som underlægges tilsyn med hensyn til opfyldelse af de tilsynsmæssige krav i afsnit VII og VIII i
direktiv 2013/36/EU i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, andet afsnit, i forordning (EU) 2019/2033.
Artikel 3
Definitioner
- I dette direktiv forstås ved:
-
»accessorisk servicevirksomhed«: en virksomhed, hvis hovedaktivitet består i besiddelse og forvaltning af fast ejendom,
forvaltning af databehandlingsydelser eller en lignende aktivitet, der har accessorisk karakter i forhold til et eller flere
investeringsselskabers hovedaktivitet
-
»tilladelse«: meddelelse af tilladelse til et investeringsselskab i overensstemmelse med artikel 5 i direktiv 2014/65/EU
-
»filial«: en filial som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 30), i direktiv 2014/65/EU
-
»tætte forbindelser«: tætte forbindelser som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 35), i direktiv 2014/65/EU
-
»kompetent myndighed«: en offentlig myndighed eller et offentligt organ i en medlemsstat, som er officielt anerkendt og ved
national ret tillagt beføjelse til at føre tilsyn med investeringsselskaber i overensstemmelse med dette direktiv som led i den
gældende tilsynsordning i den pågældende medlemsstat
-
»råvare- og emissionskvotehandler«: en råvare- og emissionskvotehandler som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 150), i
forordning (EU) nr. 575/2013
-
»kontrol«: forholdet mellem en modervirksomhed og en dattervirksomhed som beskrevet i artikel 22 i Europa- Parlamentets og
Rådets direktiv 2013/34/EU17) eller i de regnskabsstandarder, som investeringsselskaber er omfattet af i henhold til
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/200218), eller et lignende forhold mellem en fysisk eller juridisk person
og en virksomhed
-
»overholdelse af koncernkapitaltest«: et moderselskab i en investeringsselskabskoncerns opfyldelse af kravene i artikel 8 i
forordning (EU) 2019/2033
-
»kreditinstitut«: et kreditinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i forordning (EU) nr. 575/2013
-
»derivater«: derivater som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 29), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
600/201419)
-
»finansieringsinstitut«: et finansieringsinstitut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 14), i forordning (EU) 2019/2033
-
»kønsneutral aflønningspolitik«: kønsneutral aflønningspolitik som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 65), i direktiv
2013/36/EU som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/87820)
-
»koncern«: en koncern som defineret i artikel 2, nr. 11), i direktiv 2013/34/EU
-
»konsolideret situation«: en konsolideret situation som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 11), i forordning (EU) 2019/2033
-
»koncerntilsynsførende«: en kompetent myndighed med ansvar for tilsyn med, om moderinvesteringsselskaber i Unionen og
investeringsselskaber, som kontrolleres af moderinvesteringsholdingselskaber i Unionen eller blandede finansielle
moderholdingselskaber i Unionen, overholder koncernkapitaltesten
-
»hjemland«: et hjemland som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 55), litra a), i direktiv 2014/65/EU
-
»værtsland«: et værtsland som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 56), i direktiv 2014/65/EU
-
(18) »startkapital«: den kapital, der kræves med henblik på tilladelse som et investeringsselskab, og hvis størrelse og type
er angivet i artikel 9 og 11
-
»investeringsselskab«: et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), i direktiv 2014/65/EU
-
»investeringsselskabskoncern«: en investeringsselskabskoncern som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 25), i forordning (EU)
2019/2033
-
»investeringsholdingselskab«: et investeringsholdingselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 23), i forordning (EU)
2019/2033
-
»investeringsservice og -aktiviteter«: investeringsservice og -aktiviteter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2), i
direktiv 2014/65/EU
-
»ledelsesorgan«: et ledelsesorgan som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 36), i direktiv 2014/65/EU
-
»ledelsesorgan i dets tilsynsfunktion«: ledelsesorgan, der handler i sin funktion med kontrol og overvågning af ledelsens
beslutningstagning
-
»blandet finansielt holdingselskab«: et blandet finansielt holdingselskab som defineret i artikel 2, nr. 15), i Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF21)
-
»blandet holdingselskab«: et moderselskab, bortset fra et finansielt holdingselskab, et investeringsholdingselskab, et
kreditinstitut, et investeringsselskab eller et blandet finansielt holdingselskab som omhandlet i direktiv 2002/87/EF, hvis
datterselskaber omfatter mindst ét investeringsselskab
-
»øverste ledelse«: øverste ledelse som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 37), i direktiv 2014/65/EU
-
»moderselskab«: et moderselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 32), i direktiv 2014/65/EU
-
»datterselskab«: et datterselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 33), i direktiv 2014/65/EU
-
»systemisk risiko«: systemisk risiko som defineret i artikel 3, stk. 1, nr. 10), i direktiv 2013/36/EU
-
»moderinvesteringsselskab i Unionen«: et moderinvesteringsselskab i Unionen som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 56), i
forordning (EU) 2019/2033
-
»moderinvesteringsholdingselskab i Unionen«: et moderinvesteringsholdingselskab i Unionen som defineret i artikel 4, stk. 1,
nr. 57), i forordning (EU) 2019/2033
-
»blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen«: et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen som defineret i
artikel 4, stk. 1, nr. 58), i forordning (EU) 2019/2033.
- Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 58 for at supplere dette
direktiv ved at præcisere definitionerne fastsat i stk. 1 med henblik på:
a) at sikre ensartet anvendelse af dette direktiv
b) i forbindelse med anvendelsen af dette direktiv at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne.
AFSNIT II
KOMPETENTE MYNDIGHEDER
Artikel 4
Udpegning af kompetente myndigheder og deres beføjelser
-
Medlemsstaterne udpeger en eller flere kompetente myndigheder til at varetage de i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033
omhandlede funktioner og opgaver. Medlemsstaterne underretter Kommissionen, EBA og ESMA om nævnte udpegning, og hvis der er tale
om mere end én kompetent myndighed, om de enkelte kompetente myndigheders funktioner og opgaver.
-
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder fører tilsyn med investeringsselskabers og, hvis det er relevant,
investeringsholdingselskabers og blandede finansielle holdingselskabers aktiviteter for at kunne vurdere, om de opfylder kravene i
dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033.
-
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har alle de nødvendige beføjelser, herunder beføjelse til at foretage
kontrol på stedet i overensstemmelse med artikel 14, til at indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kunne vurdere, om
investeringsselskaber og, hvis det er relevant, investeringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber opfylder
kravene i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, og kunne undersøge eventuel manglende opfyldelse af disse krav.
-
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har den ekspertise, de ressourcer, den operationelle kapacitet, de
beføjelser og den uafhængighed, der kræves for at kunne varetage funktionerne vedrørende det tilsyn, de undersøgelser og de
sanktioner, der er fastsat i dette direktiv.
-
Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber giver deres kompetente myndigheder alle de oplysninger, der er
nødvendige for at kunne vurdere, om investeringsselskaberne overholder de nationale bestemmelser, som gennemfører dette direktiv,
og forordning (EU) 2019/2033. Investeringsselskabers interne kontrolmekanismer og administrative og regnskabsmæssige procedurer
skal gøre det muligt for de kompetente myndigheder til enhver tid at kunne kontrollere, om de overholder disse bestemmelser.
-
Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber registrerer alle deres transaktioner og dokumenterer de systemer og processer,
som er omfattet af dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, på en sådan måde, at de kompetente myndigheder til enhver tid kan
vurdere, om selskaberne overholder de nationale bestemmelser, som gennemfører dette direktiv, og forordning (EU) 2019/2033.
Artikel 5
De kompetente myndigheders skønsbeføjelser til at pålægge visse investeringsselskaber kravene i forordning (EU) nr. 575/2013
- De kompetente myndigheder kan beslutte at anvende kravene i forordning (EU) nr. 575/2013 i medfør af artikel 1, stk. 2, første
afsnit, litra c), i forordning (EU) 2019/2033 på et investeringsselskab, der udøver enhver af de aktiviteter, der er anført i
afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, hvis den samlede værdi af investeringsselskabets konsoliderede
aktiver udgør eller overstiger 5 mia. EUR beregnet som et gennemsnit for de foregående 12 måneder, og hvor et eller flere af
følgende kriterier er opfyldt:
a) Investeringsselskabet udfører disse aktiviteter i et sådant omfang, at dets sammenbrud eller betalingsvanskeligheder kan føre
til en systemisk risiko.
b) Investeringsselskabet er et clearingmedlem som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 3), i forordning (EU) 2019/2033.
c) Den kompetente myndighed anser det for berettiget i lyset af størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af det pågældende
investeringsselskabs aktiviteter under hensyntagen til proportionalitetsprincippet og en eller flere af følgende faktorer:
i) investeringsselskabets betydning for Unionens eller en relevant medlemsstats økonomi
ii) betydningen af investeringsselskabets grænseoverskridende aktiviteter
iii) investeringsselskabets indbyrdes forbundethed med det finansielle system.
-
Stk. 1 finder ikke anvendelse på råvare- eller emissionskvotehandlere, kollektive investeringsordninger eller
forsikringsselskaber.
-
Hvis en kompetent myndighed træffer afgørelse om at anvende kravene i forordning (EU) nr. 575/2013 på et investeringsselskab i
henhold til stk. 1, skal dette investeringsselskab underlægges tilsyn med hensyn til opfyldelse af de tilsynsmæssige krav i afsnit
VII og VIII i direktiv 2013/36/EU.
-
Hvis en kompetent myndighed træffer afgørelse om at tilbagekalde en afgørelse truffet i henhold til stk. 1, underretter den
omgående investeringsselskabet.
Enhver afgørelse truffet af en kompetent myndighed i overensstemmelse med stk. 1 ophører med at finde anvendelse, hvis et
investeringsselskab ikke længere når den tærskel, der er omhandlet i det pågældende stykke, beregnet for en periode på 12 på
hinanden følgende måneder.
-
De kompetente myndigheder orienterer omgående EBA om enhver afgørelse, der er træffes i henhold til stk. 1, 3 og 4.
-
EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere
kriterierne i stk. 1, litra a) og b), og sikrer konsekvent anvendelse heraf.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. december 2020.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 6
Samarbejde i en medlemsstat
i) De kompetente myndigheder samarbejder tæt med de offentlige myndigheder eller organer, som i deres medlemsstat er ansvarlige
for at føre tilsyn med kreditinstitutter og finansieringsinstitutter. Medlemsstaterne stiller krav om, at disse kompetente
myndigheder og offentlige myndigheder eller organer straks udveksler alle oplysninger, der er afgørende eller relevante for
varetagelsen af deres funktioner og opgaver.
ii) Kompetente myndigheder, som er forskellige fra de myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med artikel 67 i direktiv
2014/65/EU, indfører en mekanisme til samarbejde med nævnte myndigheder og til udveksling af alle oplysninger, der er relevante
for varetagelsen af deres respektive funktioner og opgaver.
Artikel 7
Samarbejde inden for Det Europæiske Finanstilsynssystem
-
De kompetente myndigheder tager under varetagelsen af deres opgaver hensyn til konvergens af tilsynsredskaber og tilsynspraksis
i forbindelse med anvendelsen af de retlige bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv og forordning (EU)
2019/2033.
-
Medlemsstaterne sikrer, at:
a) de kompetente myndigheder som parter i ESFS samarbejder i tillid og fuld gensidig respekt, navnlig når de sikrer en udveksling
af relevante, pålidelige og udtømmende oplysninger mellem sig selv og de andre parter i ESFS
b) de kompetente myndigheder deltager i EBA's aktiviteter og, alt efter hvad der er relevant, i de tilsynskollegier, der er
omhandlet i dette direktivs artikel 48 og i artikel 116 i direktiv 2013/36/EU
c) de kompetente myndigheder udfolder alle bestræbelser for at sikre overholdelse af de retningslinjer og henstillinger, som EBA
har udstedt i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010, og reagere på de advarsler og henstillinger, som
Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici (ESRB) har rettet i henhold til artikel 16 i Europa- Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 1092/201022)
d) de kompetente myndigheder samarbejder tæt med ESRB
e) de opgaver og beføjelser, der er tildelt de kompetente myndigheder, ikke forhindrer dem i at udføre deres opgaver som medlemmer
af EBA eller af ESRB eller i medfør af dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033.
Artikel 8
EU-dimensionen af tilsyn
De kompetente myndigheder i hver medlemsstat tager ved udførelsen af deres generelle opgaver behørigt hensyn til den potentiel
indvirkning, som deres beslutninger kan have på stabiliteten i det finansielle system i andre berørte medlemsstater samt i Unionen
som helhed, navnlig i nødsituationer, på grundlag af de oplysninger, der er til rådighed på det pågældende tidspunkt.
AFSNIT III
STARTKAPITAL
Artikel 9
Startkapital
-
Investeringsselskaber skal i henhold til artikel 15 i direktiv 2014/65/EU for at få meddelt tilladelse til at yde enhver
investeringsservice eller udøve enhver investeringsaktivitet, der er anført i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I til direktiv
2014/65/EU, have en startkapital på 750 000 EUR.
-
Investeringsselskaber skal i henhold til artikel 15 i direktiv 2014/65/EU for at få meddelt tilladelse til at yde enhver
investeringsservice eller udøve enhver investeringsaktivitet, der er anført i afsnit A, punkt 1), 2), 4), 5) og 7), i bilag I til
direktiv 2014/65/EU, uden at have tilladelse til at opbevare hverken kunders penge eller værdipapirer, have en startkapital på 75
000 EUR.
-
Andre investeringsselskaber end de i nærværende artikels stk. 1, 2 og 4 omhandlede skal henhold til artikel 15 i direktiv
2014/65/EU have en startkapital på 150 000 EUR.
-
Investeringsselskaber med tilladelse til at yde den investeringsservice eller udøve de investeringsaktiviteter, der er anført i
afsnit A, punkt 9), i bilag I til direktiv 2014/65/EU, skal have en startkapital på 750 000 EUR, hvis disse investeringsselskaber
handler eller har tilladelse til at handle for egen regning.
Artikel 10
Henvisninger til startkapital i direktiv 2013/36/EU
Henvisninger i andre EU-retsakter til startkapitalens størrelse som fastsat i direktiv 2013/36/EU læses fra den 26. juni 2021 som
henvisninger til startkapitalens størrelse som fastsat i nærværende direktivs artikel 9 på følgende måde:
a) Henvisninger til investeringsselskabers startkapital som fastsat i artikel 28 i direktiv 2013/36/EU læses som henvisninger til
artikel 9, stk. 1, i nærværende direktiv.
b) Henvisninger til investeringsselskabers startkapital i artikel 29 og 31 i direktiv 2013/36/EU læses som henvisninger til
artikel 9, stk. 2, 3 eller 4, i nærværende direktiv, afhængigt af de typer investeringsservice og aktiviteter, som
investeringsselskaberne yder eller udøver.
c) Henvisninger til startkapital som fastsat i artikel 30 i direktiv 2013/36/EU læses som henvisninger til artikel 9, stk. 1, i
nærværende direktiv.
Artikel 11
Startkapitalens sammensætning
Investeringsselskabers startkapital sammensættes i overensstemmelse med artikel 9 i forordning (EU) 2019/2033.
AFSNIT IV
TILSYN
KAPITEL 1
Principper for tilsyn
Afdeling 1
Hjemlandes og vær tslandes beføjelser og opgaver
Artikel 12
Hjemlandets og værtslandets kompetente myndigheders beføjelser
Ansvaret for tilsyn med investeringsselskaber påhviler hjemlandets kompetente myndigheder; dette berører ikke de bestemmelser i
dette direktiv, der pålægger værtslandets kompetente myndigheder et ansvar.
Artikel 13
Samarbejde mellem kompetente myndigheder i forskellige medlemsstater
- De kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater samarbejder tæt med henblik på at varetage deres opgaver i henhold til
dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, navnlig ved uden ophold at udveksle oplysninger om investeringsselskaber, herunder:
a) oplysninger om investeringsselskabers ledelse og ejerforhold
b) oplysninger om investeringsselskabers opfyldelse af kapitalgrundlagskrav
c) oplysninger om investeringsselskabers opfyldelse af koncentrationsrisikokravene og likviditetskravene
d) oplysninger om investeringsselskabers administrative og regnskabsmæssige procedurer samt interne kontrolme kanismer
e) oplysninger om andre relevante faktorer, som kan påvirke den risiko, som investeringsselskaber udgør.
-
De kompetente myndigheder i hjemlandet meddeler straks de kompetente myndigheder i værtslandet oplysninger og resultater
vedrørende eventuelle problemer og risici, som et investeringsselskab udgør med hensyn til kundebeskyttelse eller det finansielle
systems stabilitet i værtslandet, og som de har konstateret i forbindelse med tilsyn med investerings selskabets aktiviteter.
-
De kompetente myndigheder i hjemlandet reagerer på oplysninger, som de kompetente myndigheder i værtslandet meddeler, ved at
træffe alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at afværge eller afhjælpe eventuelle problemer og risici, jf. stk. 2. De
kompetente myndigheder i hjemlandet redegør efter anmodning udførligt over for de kompetente myndigheder i værtslandet, hvordan de
har taget hensyn til de oplysninger og resultater, som de kompetente myndigheder i værtslandet har meddelt.
-
Hvis de kompetente myndigheder i værtslandet efter meddelelse af de oplysninger og resultater, der er omhandlet i stk. 2, er af
den opfattelse, at de kompetente myndigheder i hjemlandet ikke har truffet de nødvendige foranstaltninger, der er omhandlet i stk.
3, kan de kompetente myndigheder i værtslandet efter at have underrettet de kompetente myndigheder i hjemlandet og EBA og ESMA
træffe relevante foranstaltninger for at beskytte kunder, til hvilke der ydes services, eller det finansielle systems stabilitet.
De kompetente myndigheder kan indbringe sager for EBA, hvor en anmodning om samarbejde, navnlig en anmodning om at udveksle
oplysninger, er blevet afvist eller ikke er blevet imødekommet inden for en rimelig frist. Uden at det berører artikel 258 i TEUF,
kan EBA i sådanne sager handle inden for rammerne af de beføjelser, som den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU)
nr. 1093/2010. EBA kan også på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i nævnte forordning bistå
de kompetente myndigheder med at nå til enighed om udveksling af oplysninger i henhold til nærværende artikel.
-
Hvis de kompetente myndigheder i hjemlandet er uenige i de foranstaltninger, som de kompetente myndigheder i værtslandet
træffer, kan de indbringe sagen for EBA, som handler efter proceduren i artikel 19 i forordning (EU) nr. 1093/2010. Når EBA
handler i overensstemmelse med nævnte artikel, træffer den afgørelse inden for en måned.
-
Med henblik på at vurdere betingelsen i artikel 23, stk. 1, første afsnit, litra c), i forordning (EU) 2019/2033 kan den
kompetente myndighed i et investeringsselskabs hjemland anmode den kompetente myndighed i et clearingmedlems hjemland om
oplysninger vedrørende den margenmodel og de parametre, der er anvendt ved beregning af det pågældende investeringsselskabs
margenkrav.
-
EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer kravene til den type og art
oplysninger, som er omhandlet i stk. 1 og 2.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
- EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge standardformularer,
modeller og procedurer til brug for kravene vedrørende udveksling af oplysninger med henblik på at lette tilsynet med
investeringsselskaber.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
- EBA forelægger senest den 26. juni 2021 Kommissionen de i stk. 7 og 8 omhandlede udkast til tekniske standarder.
Artikel 14
Kontrol på stedet og undersøgelsesbesøg hos filialer etableret i en anden medlemsstat
-
Hvis et investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i en anden medlemsstat, udøver virksomhed gennem en filial, sikrer
værtslandet, at hjemlandets kompetente myndigheder efter meddelelse herom til værtslandets kompetente myndigheder selv eller
gennem mellemmænd, som de bemyndiger hertil, foretager kontrol på stedet af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 13, stk. 1,
og undersøger sådanne filialer.
-
De kompetente myndigheder i værtslandet har med henblik på tilsyn, og hvis de finder det relevant af hensyn til stabiliteten i
det finansielle system i værtslandet, beføjelse til i enkelttilfælde at foretage kontrol på stedet og undersøgelser af de
aktiviteter, som filialer af investeringsselskaber udøver på deres område, og kræve oplysninger fra en filial om dens aktiviteter.
Forud for sådan kontrol og sådanne undersøgelser hører værtslandets kompetente myndigheder straks de kompetente myndigheder i
hjemlandet.
Så hurtigt som muligt efter nævnte kontrol og undersøgelser meddeler de kompetente myndigheder i værtslandet de kompetente
myndigheder i hjemlandet de indhentede oplysninger og undersøgelsesresultater, som er relevante for risikovurderingen af det
pågældende investeringsselskab.
Afdeling 2
Tavshedspligt og indberetningspligt
Artikel 15
Tavshedspligt og udveksling af fortrolige oplysninger
- Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder og alle personer, der arbejder for eller har arbejdet for disse kompetente
myndigheder, herunder de personer, der er omhandlet i artikel 76, stk. 1, i direktiv 2014/65/EU, er underlagt tavshedspligt med
henblik på nærværende direktiv og forordning (EU) 2019/2033.
Fortrolige oplysninger, som sådanne kompetente myndigheder og personer modtager i forbindelse med deres hverv, må kun videregives
i summarisk eller samlet form, forudsat at enkeltstående investeringsselskaber eller personer ikke kan identificeres, medmindre
der er tale om tilfælde, der er omfattet af strafferet.
Hvis et investeringsselskab er erklæret konkurs eller er genstand for tvangslikvidation, kan fortrolige oplysninger, der ikke
vedrører tredjemand, videregives under en civil retssag eller handelsretssag, hvis sådan videregivelse er nødvendig for at
gennemføre denne retssag.
- De kompetente myndigheder anvender kun de fortrolige oplysninger, der er indsamlet, udvekslet eller fremsendt i henhold til
dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, med henblik på at varetage deres opgaver, navnlig med henblik på:
a) overvågning af de tilsynsmæssige krav i dette direktiv og i forordning (EU) 2019/2033
b) pålæggelse af sanktioner
c) indbringelse af kompetente myndigheders afgørelser for en højere administrativ myndighed
d) indbringelse for domstolene efter artikel 23.
-
Andre fysiske og juridiske personer og andre organer end de kompetente myndigheder, som modtager fortrolige oplysninger i
henhold til dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, må kun anvende nævnte oplysninger til de formål, som den kompetente
myndighed udtrykkeligt har fastsat, eller i overensstemmelse med national ret.
-
De kompetente myndigheder kan udveksle fortrolige oplysninger med henblik på stk. 2, kan udtrykkeligt anføre, hvordan disse
oplysninger skal behandles, og kan udtrykkeligt begrænse yderligere fremsendelse af oplysningerne.
-
Den i stk. 1 omhandlede forpligtelse må ikke forhindre de kompetente myndigheder i at fremsende fortrolige oplysninger til
Kommissionen, når oplysningerne er nødvendige for, at Kommissionen kan udøve sine beføjelser.
-
De kompetente myndigheder kan give EBA, ESMA, ESRB, medlemsstaternes centralbanker, Det Europæiske System af Centralbanker
(ESCB) og Den Europæiske Centralbank i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder og, hvis det er relevant, offentlige
myndigheder, der er ansvarlige for at føre tilsyn med betalings- og afviklingssystemer, fortrolige oplysninger, hvis nævnte
oplysninger er nødvendige, for at de kan udføre deres opgaver.
Artikel 16
Samarbejdsaftaler med tredjelande om udveksling af oplysninger
De kompetente myndigheder samt og EBA og ESMA kan i overensstemmelse med artikel 33 i forordning (EU) nr. 1093/2010 eller artikel
33 i forordning (EU) nr. 1095/2010, alt efter hvad der er relevant, med henblik på at udføre deres tilsynsopgaver i henhold til
dette direktiv eller til forordning (EU) 2019/2033 og for at udveksle oplysninger indgå samarbejdsaftaler med tilsynsmyndighederne
i tredjelande samt med myndigheder eller organer i tredjelande med ansvar for følgende opgaver, forudsat at de videregivne
oplysninger er omfattet af en tavshedspligt, der mindst svarer til den tavshedspligt, som er fastsat i artikel 15 i dette
direktiv:
a) tilsyn med finansieringsinstitutter og finansielle markeder, herunder tilsyn med finansielle enheder, der har tilladelse til at
drive virksomhed som central modpart, hvis centrale modparter er anerkendt i henhold til artikel 25 i Europa- Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 648/201223)
b) likvidation og konkursbehandling af investeringsselskaber og lignende procedurer
c) tilsyn med organer, der beskæftiger sig med likvidation og konkursbehandling af investeringsselskaber og lignende procedurer
d) lovpligtig revision af finansieringsinstitutter eller institutter, som forvalter garantiordninger
e) tilsyn med personer, der er ansvarlige for at foretage lovpligtig revision af finansieringsinstitutters regnskaber
f) tilsyn med personer, der er aktive på markeder for emissionskvoter, for at sikre en konsolideret oversigt over finansielle
markeder og spotmarkeder
g) tilsyn med personer, der er aktive på markeder for landbrugsråvarederivater, for at sikre en konsolideret oversigt over
finansielle markeder og spotmarkeder.
Artikel 17
Pligter for personer, der er ansvarlige for kontrol af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber
Medlemsstaterne fastsætter, at en person, der er bemyndiget i henhold Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF24), og som
i et investeringsselskab udfører de hverv, der er beskrevet i artikel 73 i direktiv 2009/65/EF eller artikel 34 i direktiv
2013/34/EU, eller ethvert andet lovpligtigt hverv, har pligt til straks at foretage indberetning til de kompetente myndigheder om
ethvert forhold eller enhver beslutning vedrørende nævnte investeringsselskab eller vedrørende en virksomhed, der har tætte
forbindelser til dette investeringsselskab, og som
a) udgør en væsentlig overtrædelse af de love eller administrative bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv
b) kan påvirke investeringsselskabets fortsatte funktion eller
c) kan føre til nægtelse af revisionspåtegning eller fremsættelse af forbehold.
Afdeling 3
Sanktioner, undersøgelsesbeføjelser og klageadgang
Artikel 18
Administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
- Uden at dette berører de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser som nævnt i dette direktivs afsnit IV, kapitel 2, afdeling
4, herunder undersøgelsesbeføjelser og beføjelser til at pålægge afhjælpende foranstaltninger, eller medlemsstaternes ret til at
indføre og pålægge strafferetlige sanktioner, fastsætter medlemsstaterne regler om administrative sanktioner og andre
administrative foranstaltninger og sikrer, at deres kompetente myndigheder har beføjelse til at pålægge sådanne sanktioner og
foranstaltninger ved overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og forordning (EU) 2019/2033,
herunder hvis et investeringsselskab:
a) ikke råder over interne ledelsesordninger som omhandlet i artikel 26
b) i strid med artikel 54, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2019/2033 undlader at indberette oplysninger til de kompetente
myndigheder om opfyldelse af forpligtelsen til at opfylde kapitalgrundlagskravene i nævnte forordnings artikel 11 eller giver
ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger
c) i strid med artikel 54, stk. 1, litra e), i forordning (EU) 2019/2033 undlader at indberette oplysninger til de kompetente
myndigheder om koncentrationsrisiko eller giver ufuldstændige eller unøjagtige oplysninger
d) udsætter sig for en koncentrationsrisiko, som overstiger grænseværdierne i artikel 37 i forordning (EU) 2019/2033, jf. dog
artikel 38 og 39 i nævnte forordning
e) i strid med artikel 43 i forordning (EU) 2019/2033 gentagne gange eller konsekvent undlader at besidde likvide aktiver, jf. dog
artikel 44 i nævnte forordning
f) i strid med bestemmelserne i sjette del i forordning (EU) 2019/2033 undlader at afgive oplysninger eller afgiver ufuldstændige
eller unøjagtige oplysninger
g) foretager udbetalinger til indehavere af instrumenter, der indgår i investeringsselskabets kapitalgrundlag, i tilfælde, hvor
artikel 28, 52 eller 63 i forordning (EU) nr. 575/2013 forbyder sådanne udbetalinger til indehavere af instrumenter, der indgår i
kapitalgrundlaget
h) er fundet ansvarligt for en alvorlig overtrædelse af nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til Europa- Parlamentets
og Rådets direktiv (EU) 2015/84925)
i) tillader en eller flere personer, der ikke overholder artikel 91 i direktiv 2013/36/EU, at blive eller forblive medlem af
ledelsesorganet.
Fastsætter medlemsstaterne ikke bestemmelser om administrative sanktioner for overtrædelser, der er omfattet af national
strafferet, meddeler de Kommissionen de relevante strafferetlige bestemmelser.
De administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger skal være effektive, stå i rimeligt forhold til
overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
- De administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, som er omhandlet i stk. 1, første afsnit, skal omfatte
følgende:
a) en offentlig erklæring, hvori nævnes den ansvarlige fysiske eller juridiske person eller det ansvarlige investeringsselskab,
investeringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab og overtrædelsens art
b) en afgørelse, hvori det pålægges den ansvarlige fysiske eller juridiske person at bringe den udviste handlemåde til ophør og at
afholde sig fra at gentage denne handlemåde
c) et midlertidigt forbud mod varetagelse af hverv i investeringsselskaber, som pålægges medlemmer af det pågældende
investeringsselskabs ledelsesorgan eller en hvilken som helst anden fysisk person, der anses for at være ansvarlig
d) for juridiske personer administrative økonomiske sanktioner på op til 10 % af det pågældende selskabs samlede årlige
nettoomsætning i det foregående regnskabsår, herunder bruttoindkomsten bestående af renteindtægter og tilsvarende indtægter,
indtægter fra aktier og andre værdipapirer med variabelt eller fast afkast samt gebyrer og provisionsindtægter
e) for juridiske personer administrative økonomiske sanktioner på op til det dobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af
det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt denne fortjeneste eller dette tab kan beregnes
f) for fysiske personer administrative økonomiske sanktioner på op til 5 000 000 EUR eller i medlemsstater, der ikke har euro som
valuta, den tilsvarende værdi i national valuta den 25. december 2019.
Hvis det i første afsnit, litra d), omhandlede selskab er et datterselskab, er den relevante bruttoindkomst den bruttoindkomst,
som fremgår af det øverste moderselskabs konsoliderede regnskab for det foregående regnskabsår.
Medlemsstaterne sikrer, at den kompetente myndighed i tilfælde af et investeringsselskabs overtrædelse af nationale bestemmelser,
der gennemfører dette direktiv, eller bestemmelserne i forordning (EU) 2019/2033 kan anvende administrative sanktioner over for
medlemmerne af ledelsesorganet og over for andre fysiske personer, som i henhold til national ret er ansvarlige for overtrædelsen.
- Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder ved valget af arten af administrative sanktioner eller andre
administrative foranstaltninger som omhandlet i stk. 1 og fastsættelse af størrelsen af administrative økonomiske sanktioner tager
højde for alle relevante omstændigheder, herunder i givet fald:
a) overtrædelsens grovhed og varighed
b) graden af ansvar hos de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen
c) den finansielle styrke hos de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, herunder juridiske
personers samlede omsætning eller fysiske personers årsindkomst
d) størrelsen af den fortjeneste, som de juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, har opnået, eller det tab, som
de juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, har undgået
e) eventuelle tab, som tredjeparter har lidt som følge af overtrædelsen
f) omfanget af samarbejdet med de relevante kompetente myndigheder
g) overtrædelser, som de fysiske eller juridiske personer, der er ansvarlige for overtrædelsen, tidligere har begået
h) enhver potentiel systemisk følge af overtrædelsen.
Artikel 19
Undersøgelsesbeføjelser
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har alle de informationsindsamlings- og undersøgelsesbeføjelser, som er
nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver, herunder:
a) beføjelse til at kræve, at følgende fysiske eller juridiske personer giver oplysninger om:
i) investeringsselskaber, der er etableret i den berørte medlemsstat
ii) investeringsholdingselskaber, der er etableret i den berørte medlemsstat
iii) blandede finansielle holdingselskaber, der er etableret i den berørte medlemsstat
iv) holdingselskaber med blandede aktiviteter, der er etableret i den berørte medlemsstat
v) personer, som tilhører de enheder, der er omhandlet i nr. i)-iv)
vi) tredjeparter, som de enheder, der er omhandlet i nr. i)-iv), har outsourcet driftsmæssige funktioner eller aktiviteter til
b) beføjelse til at foretage alle nødvendige undersøgelser af alle de personer, der er omhandlet i litra a), som er etableret i
eller befinder sig i den berørte medlemsstat, herunder:
i) til at kræve forelæggelse af dokumenter fra de i litra a) omhandlede personer
ii) til at undersøge regnskaber og registre tilhørende de i litra a) omhandlede personer og til at tage kopier eller uddrag af
disse regnskaber og registre
iii) til at indhente skriftlige eller mundtlige redegørelser fra de i litra a) omhandlede personer eller fra deres repræsentanter
eller personale
iv) til at udspørge enhver anden relevant person med det formål at indsamle oplysninger om undersøgelsens genstand
c) beføjelse til at foretage alle nødvendige undersøgelser af forretningslokaler tilhørende de i litra a) omhandlede juridiske
personer og enhver anden virksomhed, der indgår i tilsynet med overholdelsen af koncernkapitaltesten, når en kompetent myndighed
er den koncerntilsynsførende, med forbehold af forudgående underretning af andre berørte kompetente myndigheder.
Artikel 20
Offentliggørelse af administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger
-
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder på deres officielle websted uden ugrundet ophold offentliggør alle
administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der er pålagt i henhold til artikel 18, og som ikke er blevet
appelleret eller ikke længere kan appelleres. Denne offentliggørelse skal omfatte oplysninger om typen og arten af overtrædelsen
og navnet på den fysiske eller juridiske person, som sanktionen pålægges, eller over for hvem foranstaltningen træffes.
Oplysningerne offentliggøres først, efter at nævnte person er blevet underrettet om sanktionerne eller foranstaltningerne, og kun
i det omfang, at offentliggørelsen er nødvendig og forholdsmæssig.
-
Når medlemsstater tillader offentliggørelse af administrative sanktioner eller andre administrative foranstaltninger, der er
pålagt i henhold til artikel 18, og som er blevet appelleret, offentliggør de kompetente myndigheder også på deres officielle
websted oplysninger om appelstatus og resultatet af appellen.
-
I følgende tilfælde offentliggør de kompetente myndigheder de administrative sanktioner eller andre administrative
foranstaltninger, som er pålagt i henhold til artikel 18, i anonymiseret form:
a) Offentliggørelse af personoplysninger, såfremt sanktionen eller foranstaltningen er pålagt en fysisk person, anses for at være
uforholdsmæssig.
b) Offentliggørelse ville skade en igangværende strafferetlig efterforskning eller stabiliteten på de finansielle markeder.
c) Offentliggørelse ville påføre de pågældende investeringsselskaber eller fysiske personer uforholdsmæssig stor skade.
- De kompetente myndigheder sikrer, at oplysninger, der offentliggøres i henhold til denne artikel, forbliver på deres officielle
websted i mindst fem år. Personoplysninger må kun beholdes på den kompetente myndigheds officielle websted, hvis det er tilladt i
henhold til de gældende databeskyttelsesregler.
Artikel 21
Indberetning af sanktioner til EBA
De kompetente myndigheder underretter EBA om administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger, der pålægges i
henhold til artikel 18, om enhver appel vedrørende disse sanktioner og andre administrative foranstaltninger og om resultaterne
heraf. EBA opretholder udelukkende en central database over administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger,
der indberettes til den, med henblik på udveksling af oplysninger mellem kompetente myndigheder. Kun de kompetente myndigheder og
ESMA har adgang til databasen, og den skal ajourføres regelmæssigt og mindst hvert år.
EBA opretholder et websted med link til hver kompetent myndigheds offentliggørelse af administrative sanktioner og andre
administrative foranstaltninger pålagt i overensstemmelse med artikel 18 og angiver, hvor længe hver medlemsstat offentliggør
administrative sanktioner og andre administrative foranstaltninger.
Artikel 22
Indberetning af overtrædelser
- Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder indfører effektive og pålidelige mekanismer for at muliggøre omgående
indberetning af potentielle eller faktiske overtrædelser af nationale bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, og forordning
(EU) 2019/2033 til de kompetente myndigheder.
Disse mekanismer skal omfatte følgende:
a) særlige procedurer for modtagelse, behandling og opfølgning af sådanne indberetninger, herunder oprettelse af sikre
kommunikationskanaler
b) passende beskyttelse af ansatte i investeringsselskaber, som indberetter overtrædelser begået i et investeringsselskab, mod
gengældelse, forskelsbehandling og andre former for uretfærdig behandling fra investeringsselskabets side
c) beskyttelse af personoplysninger, både hvad angår personer, som indberetter overtrædelser, og fysiske personer, som angiveligt
er ansvarlig for overtrædelser, i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679
d) klare regler, som sikrer, at en person, der indberetter overtrædelser begået i et investeringsselskab, i alle tilfælde
garanteres fortrolighed, medmindre offentliggørelse af oplysninger kræves i henhold til national ret som led i videre
efterforskning eller efterfølgende administrative sager eller retssager.
- Medlemsstaterne stiller krav om, at investeringsselskaber har passende procedurer, så deres ansatte kan indberette
overtrædelser internt gennem en særlig uafhængig kanal. Disse procedurer kan tilvejebringes af arbejdsmarkedets parter, forudsat
at procedurerne sikrer samme beskyttelse som den i stk. 1, litra b), c) og d), omhandlede.
Artikel 23
Klageadgang
Medlemsstaterne sikrer, at afgørelser og foranstaltninger, der træffes i medfør af forordning (EU) 2019/2033 eller i medfør af
love og administrative bestemmelser vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, kan påklages.
KAPITEL 2
Kontrolproces
Afdeling 1
Proces til vurdering af den interne kapitals tilstrækkelighed samt risiko
Artikel 24
Intern kapital og likvide aktiver
-
Investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne
investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, skal have forsvarlige, effektive og omfattende
ordninger, strategier og processer for løbende vurdering og opretholdelse af en intern kapital og likvide aktiver af en størrelse,
type og fordeling, som de anser for tilstrækkelige til at dække arten og omfanget af de risici, som de kan udgøre for andre, og
som investeringsselskaberne selv er eller kan blive eksponeret mod.
-
De ordninger, strategier og processer, der er omhandlet i stk. 1, skal være passende og stå i et rimeligt forhold til arten,
omfanget og kompleksiteten af de pågældende investeringsselskabers virksomhed. De skal underkastes regelmæssig intern kontrol.
De kompetente myndigheder kan anmode investeringsselskaber, der opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke
indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, om at anvende kravene i
nærværende artikel i det omfang, som de kompetente myndigheder finder hensigtsmæssigt.
Afdeling 2
Intern ledelse, gennemsigtighed, behandling af risici og af lønning
Artikel 25
Anvendelsesområde for denne afdeling
-
Denne afdeling finder ikke anvendelse, hvis et investeringsselskab på grundlag af artikel 12, stk. 1, i forordning (EU)
2019/2033 fastslår, at det opfylder alle betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investerings
selskaber fastsat heri.
-
Hvis et investeringsselskab, der ikke har opfyldt alle betingelserne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033,
efterfølgende opfylder disse betingelser, ophører anvendelsen af denne afdeling efter en periode på seks måneder fra den dato,
hvor disse betingelser er opfyldt. Denne afdeling ophører kun med at finde anvendelse på et investeringsselskab efter denne
periode, hvis investeringsselskabet i denne periode fortsat har opfyldt de betingelser, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, i
forordning (EU) 2019/2033, uden afbrydelse og har underrettet den kompetente myndighed herom.
-
Hvis et investeringsselskab fastslår, at det ikke længere opfylder alle de betingelser, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, i
forordning (EU) 2019/2033, underretter det den kompetente myndighed og overholder bestemmelserne i denne afdeling senest 12
måneder efter den dato, hvor vurderingen fandt sted.
-
Medlemsstaterne kræver, at investeringsselskaber anvender bestemmelserne i artikel 32 på aflønning for ydede tjenester eller
resultater i regnskabsåret efter det regnskabsår, hvor den i stk. 3 nævnte vurdering fandt sted.
Når denne afdeling finder anvendelse, og artikel 8 i forordning (EU) 2019/2033 anvendes, sikrer medlemsstaterne, at denne afdeling
anvendes på investeringsselskaber på individuelt niveau.
Når denne afdeling finder anvendelse, og artikel 7 i forordning (EU) 2019/2033 anvendes, sikrer medlemsstaterne, at denne afdeling
anvendes på investeringsselskaber på individuelt og konsolideret niveau.
Uanset tredje afsnit finder denne afdeling ikke anvendelse på datterselskaber, der er medtaget i en konsolideret situation, og som
er etableret i tredjelande, hvis moderselskabet i Unionen over for de kompetente myndigheder kan godtgøre, at anvendelse af denne
afdeling er i strid med lovgivningen i det tredjeland, hvor disse datterselskaber er etableret.
Artikel 26
Intern ledelse
- Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber har robuste ledelsesordninger, herunder følgende:
a) en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemsigtig og konsekvent ansvarsfordeling
b) effektive procedurer til at identificere, styre, overvåge og indberette de risici, som investeringsselskaber er eller kan blive
eksponeret mod, eller risici som de udgør eller kan udgøre for andre
c) fyldestgørende interne kontrolmekanismer, herunder forsvarlige administrative og regnskabsmæssige procedurer
d) en aflønningspolitik og praksis, som er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring.
Den i første afsnit, litra d), omhandlede aflønningspolitik og praksis skal være kønsneutral.
-
Når de i stk. 1 omhandlede ordninger indføres, tages der hensyn til de kriterier, der er omhandlet i artikel 28-33.
-
De i stk. 1 omhandlede ordninger skal være passende og stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af
risiciene i forbindelse med investeringsselskabers forretningsmodel og aktiviteter.
-
EBA udsteder i samråd med ESMA retningslinjer for anvendelse af de i stk. 1 omhandlede ledelsesordninger.
EBA udsteder i samråd med ESMA i overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer for kønsneutrale
aflønningspolitikker for investeringsselskaber.
Inden for to år efter datoen for offentliggørelse af disse retningslinjer udsender EBA på grundlag af de oplysninger, der
indsamles af de kompetente myndigheder, en rapport om investeringsselskabers anvendelse af kønsneutrale aflønningspolitikker.
Artikel 27
Rapportering per land
- Medlemsstaterne stiller krav til investeringsselskaber, som har en filial eller et datterselskab, der er et finansierings
institut som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i forordning (EU) nr. 575/2013, i en anden medlemsstat eller et andet
tredjeland end den medlemsstat eller det tredjeland, hvor tilladelse til investeringsselskabet er meddelt, om på årsbasis at
offentliggøre følgende oplysninger pr. medlemsstat og pr. tredjeland:
a) navn, aktiviteternes art og eventuelle datterselskabers og filialers beliggenhed
b) omsætning
c) antal ansatte i fuldtidsækvivalenter
d) resultat før skat
e) skat af resultatet
f) modtagne offentlige tilskud.
- De oplysninger, der er nævnt i denne artikels stk. 1, revideres i overensstemmelse med direktiv 2006/43/EF og knyttes, når det
er muligt, som bilag til årsregnskabet eller i givet fald det konsoliderede årsregnskab for det pågældende investeringsselskab.
Artikel 28
Ledelsesorganets rolle ved risikostyring
-
Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet i et investeringsselskab godkender og regelmæssigt gennemgår strategier og
politikker for investeringsselskabets risikovillighed og for styring, overvågning og begrænsning af risici, som investerings
selskabet er eller kan blive eksponeret mod, under hensyntagen til det makroøkonomiske miljø og investeringsselskabets
forretningscyklus.
-
Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet afsætter tilstrækkelig tid til at sikre korrekt behandling af de i stk. 1 omhandlede
forhold, og at det afsætter tilstrækkelige ressourcer til styring af alle væsentlige risici, som investeringsselskabet er
eksponeret mod.
-
Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber indfører rapporteringsveje til ledelsesorganet for alle væsentlige risici og
for alle risikostyringspolitikker og eventuelle ændringer heraf.
-
Medlemsstaterne stiller krav om, at alle investeringsselskaber, der ikke opfylder kriterierne i artikel 32, stk. 4, litra a),
nedsætter et risikoudvalg sammensat af medlemmer af ledelsesorganet, som ikke varetager en ledelsesfunktion i det pågældende
investeringsselskab.
Medlemmerne af det i første afsnit omhandlede risikoudvalg skal have passende kendskab, faglig kompetence og ekspertise til fuldt
ud at forstå, håndtere og overvåge investeringsselskabets risikostrategi og risikovillighed. De sikrer, at risikoudvalget rådgiver
ledelsesorganet om investeringsselskabets overordnede nuværende og fremtidige risikovillighed og strategi og bistår
ledelsesorganet med at overvåge den øverste ledelses gennemførelse af denne strategi. Ledelsesorganet bevarer det overordnede
ansvar for investeringsselskabets risikostrategier og politikker.
- Medlemsstaterne sikrer, at ledelsesorganet i dets tilsynsfunktion og ledelsesorganets risikoudvalg, hvis et risikoudvalg er
blevet nedsat, har adgang til oplysninger om de risici, som investeringsselskabet er eller kan blive eksponeret mod.
Artikel 29
Behandling risici
- De kompetente myndigheder sikrer, at investeringsselskaber råder over solide strategier, politikker, processer og systemer for
identifikation, måling, styring og overvågning af følgende:
a) væsentlige kilder til og virkninger af kunderisici og eventuel væsentlig indvirkning på kapitalgrundlaget
b) væsentlige kilder til og virkninger af markedsrisici og eventuel væsentlig indvirkning på kapitalgrundlaget
c) væsentlige kilder til og virkninger af investeringsselskabets risici, navnlig dem, der kan opsluge det til rådighed værende
kapitalgrundlag
d) likviditetsrisikoen inden for relevante tidshorisonter, herunder samme dag, for at sikre, at investeringsselskaber opretholder
tilstrækkelige likvide midler, herunder for så vidt angår håndtering af væsentlige risikokilder, jf. litra a), b) og c).
Strategierne, politikkerne, processerne og systemerne skal stå i rimeligt forhold til investeringsselskabers kompleksitet,
risikoprofil og arbejdsområde samt den risikotolerance, som ledelsesorganet har fastsat, og afspejle investeringsselskabernes
betydning i hver medlemsstat, hvor de udøver aktiviteter.
Med henblik på første afsnit, litra a), og andet afsnit skal de kompetente myndigheder tage hensyn til national ret vedrørende
adskillelse af kunders penge.
Med henblik på første afsnit, litra a), skal investeringsselskaber overveje at tegne en erhvervsansvarsforsikring som et effektivt
redskab i forbindelse med deres risikostyring.
Med henblik på første afsnit, litra c), omfatter væsentlige risikokilder for investeringsselskabet selv, hvis det er relevant,
væsentlige ændringer i bogført værdi af aktiver, herunder krav mod tilknyttede agenter, sammenbrud hos kunder eller modparter,
positioner i finansielle instrumenter, i fremmed valuta og i råvarer samt forpligtelser over for ydelsesbaserede
pensionsordninger.
Investeringsselskaber skal tage behørigt hensyn til enhver væsentlig indvirkning på kapitalgrundlaget, når sådanne risici ikke er
tilstrækkelig dækket af kapitalgrundlagskravene som beregnet i henhold til artikel 11 i forordning (EU) 2019/2033.
-
Er investeringsselskaber nødt til at afvikle eller indstille deres aktiviteter, stiller de kompetente myndigheder krav om, at
investeringsselskaber, under hensyntagen til deres forretningsmodellers og strategiers levedygtighed og bæredygtighed, tager
behørigt hensyn til krav og nødvendige ressourcer, der er realistiske med hensyn til tidsramme og opretholdelse af kapitalgrundlag
og likvide midler, under hele forløbet med udtræden af markedet.
-
Uanset artikel 25 finder nærværende artikels stk. 1, litra a), c) og d), anvendelse på investeringsselskaber, som opfylder
betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i
forordning (EU) 2019/2033.
-
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 58 som supplement til dette
direktiv for at sikre, at investeringsselskabers strategier, politikker, processer og systemer er solide. Kommissionen tager i
denne forbindelse hensyn til udviklingen på de finansielle markeder, navnlig fremkomst af nye finansielle produkter, udviklingen
inden for regnskabsstandarder og udvikling, som letter konvergens inden for tilsynspraksis.
Artikel 30
Aflønningsudvalg
- Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber efterlever følgende principper, når de udformer og anvender deres politik for
aflønning af medarbejderkategorier, herunder den øverste ledelse, risikotagere, medarbejdere med kontrolfunktioner og enhver
medarbejder med en samlet løn, der mindst svarer til den laveste løn til den øverste ledelse eller risikotagere, hvis arbejde har
væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil eller på de aktiver, som det forvalter:
a) Aflønningspolitikken er klart dokumenteret og står i rimeligt forhold til investeringsselskabets størrelse, interne
organisation og art samt til omfanget og kompleksiteten af dets aktiviteter.
b) Aflønningspolitikken er kønsneutral.
c) Aflønningspolitikken er i overensstemmelse med og fremmer en forsvarlig og effektiv risikostyring.
d) Aflønningspolitikken er i overensstemmelse med investeringsselskabets forretningsstrategi og målsætninger og tager også hensyn
til de langsigtede virkninger af trufne investeringsbeslutninger.
e) Aflønningspolitikken omfatter foranstaltninger til undgåelse af interessekonflikter, fremmer ansvarlig forretningsadfærd og
tilskynder til risikobevidsthed og forsigtig risikotagning.
f) Investeringsselskabets ledelsesorgan sørger i sin tilsynsfunktion for at fastlægge og med regelmæssige mellemrum revidere
aflønningspolitikken og har overordnet ansvar for at føre tilsyn med dens gennemførelse.
g) Gennemførelsen af aflønningspolitikken underkastes mindst en gang om året central og uafhængig intern kontrol fra
kontrolfunktioners side.
h) De medarbejdere, der varetager kontrolfunktioner, arbejder uafhængigt af de afdelinger, som de fører tilsyn med, har passende
beføjelser og aflønnes i henhold til opnåelsen af de mål, der er knyttet til deres funktioner, uanset resultaterne på de
forretningsområder, som de kontrollerer.
i) Det i artikel 33 omhandlede aflønningsudvalg eller, hvis et sådant udvalg ikke er nedsat, ledelsesorganet i dets
tilsynsfunktion fører direkte tilsyn med aflønningen af den øverste ledelse inden for risikostyrings- og compliancefunk tionerne.
j) Aflønningspolitikken skelner under hensyntagen til nationale bestemmelser om lønfastsættelse klart mellem de kriterier, der
lægges til grund for fastsættelse af følgende:
i) fast grundløn, som primært afspejler relevant erhvervserfaring og organisatorisk ansvar, jf. den ansattes stillingsbe skrivelse
som en del af ansættelsesvilkårene
ii) variabel løn, som afspejler bæredygtige og risikojusterede resultater for den ansatte samt resultater ud over den ansattes
stillingsbeskrivelse.
k) Den faste aflønningskomponent udgør en tilstrækkelig høj andel af den samlede løn, således at der kan føres en helt fleksibel
politik for variable aflønningskomponenter, herunder mulighed for ikke at betale variable aflønningskom ponenter.
-
Medlemsstaterne sikrer med henblik på stk. 1, litra k), at investeringsselskaber fastsætter passende forhold mellem den faste
og den variable komponent af den samlede løn i deres aflønningspolitikker under hensyntagen til investeringssel skabernes
forretningsaktiviteter og dermed forbundne risici samt den indflydelse, som de i stk. 1 omhandlede forskellige
medarbejderkategorier har på selskabets risikoprofil.
-
Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber fastlægger og anvender de i stk. 1 omhandlede principper på en måde, der
svarer til deres størrelse og interne organisation og til arten, omfanget og kompleksiteten af deres aktiviteter.
-
EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at angive passende kriterier for
identifikation af medarbejderkategorier, hvis arbejde har væsentlig indflydelse på investeringsselskabets risikoprofil, jf. denne
artikels stk. 1. EBA og ESMA tager behørigt hensyn til Kommissionens henstilling 2009/384/EF26) samt eksisterende retningslinjer
for aflønning i henhold til direktiv 2009/65/EF, 2011/61/EU og 2014/65/EU, og sigter mod at minimere afvigelser fra eksisterende
bestemmelser.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. juni 2021.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 31
Investeringsselskaber med ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige
Medlemsstaterne sikrer, at når et investeringsselskab modtager ekstraordinær finansiel støtte fra det offentlige som defineret i
artikel 2, stk. 1, nr. 28), i direktiv 2014/59/EU,
a) betaler investeringsselskabet ikke variabel aflønning til medlemmerne af ledelsesorganet
b) begrænses variabel aflønning til en del af nettoindtægterne, hvis variabel aflønning, der betales til andre medarbejdere end
medlemmer af ledelsesorganet, er uforenelig med opretholdelse af et robust kapitalgrundlag i et investeringsselskab og rettidigt
ophør af ekstraordinær finansiel støtte til det fra det offentlige.
Artikel 32
Variabel aflønning
- Medlemsstaterne sikrer, at eventuel variabel aflønning, som tildeles og betales af et investeringsselskab til de i artikel 30,
stk. 1, omhandlede medarbejderkategorier, opfylder følgende krav på samme betingelser som dem, der er fastsat i artikel 30, stk.
3:
a) Hvis den variable aflønning er resultatafhængig, baseres den samlede variable aflønning på en kombination af en vurdering af
den enkelte medarbejders og den pågældende forretningsenheds resultater og investeringsselskabets samlede resultater.
b) Ved vurderingen af den enkelte medarbejders resultater tages der hensyn til såvel finansielle som ikkefinansielle kriterier.
c) Den i litra a) omhandlede resultatvurdering baseres på en flerårig periode, hvor der tages hensyn til investerings selskabets
forretningscyklus og forretningsrisici.
d) Den variable aflønning har ikke indvirkning på investeringsselskabets evne til at sikre et robust kapitalgrundlag.
e) Garanteret variabel aflønning forekommer kun i forbindelse med nye medarbejdere og kun i det første ansættelsesår, og når
investeringsselskabet har et solidt kapitalgrundlag.
f) Godtgørelser, der kommer til udbetaling, hvis en ansættelseskontrakt opsiges før tid, afspejler de resultater, som den
pågældende medarbejder har opnået i en periode, og må ikke belønne manglende resultater eller forseelser.
g) Lønpakker knyttet til kompensation eller buy-out fra kontrakter i forbindelse med tidligere beskæftigelse tilpasses
investeringsselskabets langsigtede interesser.
h) Ved målingen af resultater, som lægges til grund for beregning af puljer af variabel aflønning, tages der højde for alle typer
af aktuelle og fremtidige risici samt kapitalomkostningerne og likviditet, der kræves i henhold til forordning (EU) 2019/2033
i) Tildelingen af variable lønkomponenter i investeringsselskabet tager højde for alle typer af aktuelle og fremtidige risici.
j) Mindst 50 % af den variable aflønning består af følgende instrumenter:
i) aktier eller tilsvarende ejerskabsinteresser, afhængigt af det pågældende investeringsselskabs juridiske struktur,
ii) aktielignende instrumenter eller tilsvarende ikkelikvide instrumenter, afhængigt af det pågældende investerings selskabs
juridiske struktur,
iii) hybride kernekapitalinstrumenter eller supplerende kapitalinstrumenter eller andre instrumenter, som fuldt ud kan konverteres
til egentlige kernekapitalinstrumenter eller nedskrives, og som i tilstrækkelig grad afspejler investeringsselskabets
kreditkvalitet som going concern
iv) ikkelikvide instrumenter, som afspejler instrumenterne i de forvaltede porteføljer.
k) Uanset litra j) kan de kompetente myndigheder, hvis et investeringsselskab ikke udsteder de i nævnte litra anførte
instrumenter, godkende anvendelse af alternative ordninger, der opfylder samme formål.
l) Mindst 40 % af den variable aflønning udskydes i tre til fem år, alt efter hvad der er relevant, afhængigt af investerings
selskabets forretningscyklus, arten af selskabets virksomhed, selskabets risici og den pågældende medarbejders arbejdsopgaver,
undtagen hvis den variable aflønning udgør et meget stort beløb, i hvilket tilfælde mindst 60 % af den variable aflønning
udskydes.
m) Op til 100 % af den variable aflønning reduceres, hvis investeringsselskabets finansielle resultater har været beskedne eller
negative, herunder gennem ordninger vedrørende fradrags- eller tilbagebetalingsprocedurer, der er omfattet af kriterier, som
investeringsselskaber har fastsat, og som navnlig vedrører situationer, hvor den pågældende medarbejder:
i) har deltaget i eller været ansvarlig for adfærd, der resulterede i betydelige tab for investeringsselskabet
ii) ikke længere anses for at være egnet og hæderlig.
n) Skønsmæssige pensionsydelser er i overensstemmelse med investeringsselskabets forretningsstrategi, målsætninger, værdier og
langsigtede interesser.
- Medlemsstaterne sikrer med henblik på stk. 1 følgende:
a) De i artikel 30, stk. 1, omhandlede personer benytter ikke personlige afdækningsstrategier eller løn- og ansvarsrelaterede
forsikringer til at underminere de principper, der er omhandlet i stk. 1.
b) Der betales ikke variabel løn gennem finansielle ordninger eller metoder, der gør det lettere at undlade at overholde dette
direktiv eller forordning (EU) 2019/2033.
- De i stk. 1, litra j), omhandlede instrumenter skal med henblik på nævnte bestemmelse være omfattet af en passende
tilbageholdelsespolitik, der er udformet således, at den bringer personernes incitamenter i overensstemmelse med
investeringsselskabets og dets kreditorers og kunders langsigtede interesser. Medlemsstaterne eller deres kompetente myndigheder
kan pålægge begrænsninger med hensyn til arten og udformningen af disse instrumenter eller forbyde anvendelse af visse
instrumenter til variabel aflønning.
Den i stk. 1, litra l), omhandlede udskydelse af variabel aflønning godtgøres ikke hurtigere end på pro rata-basis.
For så vidt angår stk. 1, litra n), gælder det, at hvis en medarbejder forlader investeringsselskabet før pensionsalderen, skal
investeringsselskabet tilbageholde de skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser i en periode på fem år i form af instrumenter som
omhandlet i litra j). Hvis en medarbejder når pensionsalderen og går på pension, skal de skønsmæssigt fastsatte pensionsydelser
betales til den pågældende i form af instrumenter som omhandlet i litra j) efter en femårig tilbageholdel sesperiode.
- Stk. 1, litra j) og l), og stk. 3, tredje afsnit, finder ikke anvendelse på:
a) investeringsselskaber, hvis værdi af balanceførte og ikkebalanceførte aktiver i gennemsnit udgør 100 mio. EUR eller derunder i
den fireårsperiode, der ligger umiddelbart forud for det pågældende regnskabsår
b) personer, hvis årlige variable aflønning ikke overstiger 50 000 EUR og ikke udgør mere end en fjerdedel af vedkommendes samlede
årlige aflønning.
- Uanset stk. 4, litra a), kan en medlemsstat forhøje den deri nævnte tærskel, forudsat at investeringsselskabet opfylder
følgende kriterier:
a) investeringsselskabet er ikke et af de tre største investeringsselskaber med hensyn til den samlede værdi af aktiver i den
medlemsstat, hvor det er etableret
b) investeringsselskabet er ikke underlagt forpligtelser eller er underlagt forenklede forpligtelser med hensyn til genopretnings-
og afviklingsplanlægning i overensstemmelse med artikel 4 i direktiv 2014/59/EU
c) størrelsen af investeringsselskabets balanceførte og ikkebalanceførte handelsbeholdningsaktiviteter er 150 mio. EUR eller
derunder
d) størrelsen af investeringsselskabets balanceførte og ikkebalanceførte derivataktiviteter er 100 mio. EUR eller derunder
e) tærsklen overstiger ikke 300 mio. EUR, og
f) det er hensigtsmæssigt at forhøje tærsklen under hensyntagen til arten og omfanget af investeringsselskabets aktiviteter, dets
interne organisation og, hvis det er relevant, kendetegnene ved den koncern, som det tilhører.
-
Uanset stk. 4, litra a), kan en medlemsstat sænke den i nævnte litra omhandlede tærskel, forudsat at det er hensigtsmæssigt at
gøre dette under hensyntagen til arten og omfanget af investeringsselskabets aktiviteter, dets interne organisation og, hvis det
er relevant, kendetegnene ved den koncern, som det tilhører.
-
Uanset stk. 4, litra b), kan en medlemsstat beslutte, at medarbejdere, som har ret til en årlig variabel aflønning under den
tærskel og andel, der er omhandlet i nævnte litra, ikke er omfattet af undtagelsen heri på grund af særlige nationale
markedsforhold med hensyn til aflønningspraksis eller som følge af karakteren af disse medarbejderes ansvarsområder og jobprofil.
-
EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at angive, hvilke kategorier af
instrumenter der opfylder betingelserne i stk. 1, litra j), nr. iii), og angive mulige alternative ordninger, jf. stk. 1, litra
k).
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. juni 2021.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
- EBA vedtager i samråd med ESMA retningslinjer, som letter gennemførelsen af stk. 4, 5 og 6 og sikrer konsekvent anvendelse
heraf.
Artikel 33
Aflønningsudvalg
-
Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber, der ikke opfylder kriterierne i artikel 32, stk. 4, litra a), nedsætter et
aflønningsudvalg. Aflønningsudvalget skal have en ligelig kønsfordeling og foretage et kompetent og uafhængigt skøn vedrørende
aflønningspolitikker og praksis samt incitamenter, der er indført med henblik på risikostyring samt forvaltning af kapital og
likviditet. Aflønningsudvalget kan nedsættes på koncernniveau.
-
Medlemsstaterne sikrer, at aflønningsudvalget er ansvarligt for udarbejdelse af afgørelser vedrørende aflønning, der skal
træffes af ledelsesorganet, herunder afgørelser, som har konsekvenser for det pågældende investeringsselskabs risici og
risikostyring. Formanden for og medlemmerne af aflønningsudvalget skal være medlemmer af ledelsesorganet, som ikke varetager en
ledelsesfunktion i det pågældende investeringsselskab. Hvis arbejdstagerrepræsentation i ledelsesorganet er fastsat i national
ret, skal aflønningsudvalget omfatte en eller flere arbejdstagerrepræsentanter.
-
Når de i stk. 2 omhandlede afgørelser udarbejdes, tager aflønningsudvalget højde for offentlighedens interesse samt
aktionærernes, investorernes og andre interessenters langsigtede interesser i investeringsselskabet.
Artikel 34
Tilsyn med aflønningspolitik
- Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder indsamler oplysninger, der er offentliggjort i overensstemmelse med
artikel 51, stk. 1, litra c) og d), i forordning (EU) 2019/2033, samt oplysninger fra investerings selskaber om lønforskellen
mellem mænd og kvinder og anvender disse oplysninger til at benchmarke aflønningstendenser og ‑praksis.
De kompetente myndigheder forelægger EBA disse oplysninger.
-
EBA anvender de oplysninger, som den modtager fra de kompetente myndigheder i overensstemmelse med stk. 1 og 4, til at
benchmarke aflønningstendenser og -praksis på EU-plan.
-
EBA udsteder i samråd med ESMA retningslinjer for anvendelse af forsvarlige aflønningspolitikker. Disse retningslinjer skal
mindst tage hensyn til de i artikel 30-33 omhandlede krav og de i henstilling 2009/384/EF omhandlede principper for forsvarlige
aflønningspolitikker.
-
Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber giver de kompetente myndigheder oplysninger om antallet af fysiske personer i
hvert investeringsselskab, der aflønnes med 1 mio. EUR eller mere pr. regnskabsår, i lønrammer på 1 mio. EUR, herunder oplysninger
om deres ansvarsområder, det pågældende forretningsområde og hovedelementerne løn, bonus, langsigtede gratialer og pensionsbidrag.
Medlemsstaterne sikrer, at investeringsselskaber på anmodning giver de kompetente myndigheder de samlede løntal for hvert medlem
af ledelsesorganet eller den øverste ledelse.
De kompetente myndigheder sender de i første og andet afsnit omhandlede oplysninger til EBA, som offentliggør dem i et fælles
rapporteringsformat opdelt efter hjemland. EBA kan i samråd med ESMA udstede retningslinjer for at lette gennemførelsen af dette
stykke og sikre de indsamlede oplysningers ensartethed.
Artikel 35
EBA-rapport om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige risici
EBA udarbejder en rapport om indførelse af tekniske kriterier for eksponeringer mod aktiviteter, der i væsentlig grad er forbundet
med miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) mål i forbindelse med tilsynskontrol- og vurderings processen med henblik på at
vurdere de mulige risicis kilder virkninger for investeringsselskaber, idet der tages hensyn til gældende EU-retsakter på området
for ESG-klassificering.
Den i stk. 1 omhandlede EBA-rapport skal mindst omfatte:
a) en definition af ESG-risici, herunder fysiske risici og overgangsrisici i forbindelse med overgangen til en mere bæredygtig
økonomi, og herunder, hvad angår overgangsrisici, risici i forbindelse med afskrivning af aktiver som følge af reguleringsmæssige
ændringer, kvalitative og kvantitative kriterier og målestokke, der er relevante for vurderingen af sådanne risici, samt en metode
til vurdering af muligheden for, at sådanne risici opstår på kort, mellemlang eller lang sigt, og muligheden for, at sådanne
risici får væsentlige finansielle konsekvenser for et investeringsselskab
b) en vurdering af muligheden for, at betydelige koncentrationer af specifikke aktiver øger ESG-risici, herunder fysiske risici og
overgangsrisici for et investeringsselskab
c) en beskrivelse af de processer, ved hjælp af hvilke et investeringsselskab kan identificere, vurdere og håndtere ESG-risici,
herunder fysiske risici og overgangsrisici
d) de kriterier, parametre og målestokke, ved hjælp af hvilke tilsynsførende og investeringsselskaber kan vurdere virkningen af
kort-, mellem- og langsigtede ESG-risici med henblik på tilsynskontrol- og vurderingsprocessen.
EBA forelægger Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen rapporten om sine resultater senest den 26. december 2021.
På grundlag af denne rapport kan EBA om nødvendigt vedtage retningslinjer for at indføre kriterier vedrørende ESG-risici til
tilsynskontrol- og vurderingsprocessen, som tager hensyn til resultaterne af den i denne artikel nævnte EBA-rapport.
Afdeling 3
Tilsynskontrol- og vurderingsproces
Artikel 36
Tilsynskontrol og vurdering
- De kompetente myndigheder fører, i det omfang det er relevant og nødvendigt under hensyntagen til investerings selskabers
størrelse, risikoprofil og forretningsmodel, kontrol med de ordninger, strategier, processer og mekanismer, som
investeringsselskaber indfører for at efterkomme dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033, og vurderer følgende, hvis det er
hensigtsmæssigt og relevant, for at sikre en forsvarlig styring og dækning af deres risici:
a) de i artikel 29 omhandlede risici
b) den geografiske placering af investeringsselskabers eksponeringer
c) investeringsselskabers forretningsmodel
d) vurderingen af systemiske risici under hensyntagen til identifikationen og målingen af systemisk risiko i henhold til artikel
23 i forordning (EU) nr. 1093/2010 eller ESRB-henstillinger
e) risiciene for investeringsselskabers net- og informationssystemers sikkerhed med henblik på at sikre fortrolighed, integritet
og tilgængelighed i forbindelse med deres processer, data og aktiver
f) investeringsselskabers eksponering mod renterisici som følge af aktiviteter uden for handelsbeholdningen
g) investeringsselskabers ledelsessystemer og ledelsesorganets medlemmers evne til at udføre deres opgaver.
Med henblik på dette stykke tager de kompetente myndigheder behørigt hensyn til, hvorvidt investeringsselskaber har en
erhvervsansvarsforsikring.
- Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder fastlægger hyppigheden og omfanget af den kontrol og vurdering, der er
omhandlet i stk. 1, under hensyntagen til størrelsen, arten, omfanget og kompleksiteten af de pågældende investeringsselskaber og,
hvis det er relevant, deres systemiske betydning og under hensyntagen til proportionalitets princippet.
Kun hvis de kompetente myndigheder finder det nødvendigt på grund af de pågældende investeringsselskabers størrelse, art, omfang
og kompleksitet beslutter de i hvert enkelt tilfælde, hvorvidt og hvordan denne kontrol og vurdering skal foretages med hensyn til
investeringsselskaber, der opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber
fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033.
Med henblik på første afsnit skal der tages hensyn til national ret vedrørende adskillelse af kunders penge.
-
Ved førelsen af det tilsyn og foretagelsen af den vurdering, der er omhandlet i stk. 1, litra g), skal de kompetente
myndigheder have adgang til dagsordener, mødereferater og dokumenter i forbindelse med møder i ledelsesorganet og dets udvalg samt
resultaterne af den interne eller eksterne vurdering af ledelsesorganets resultater.
-
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 58 for at supplere dette
direktiv med henblik på at sikre, at investeringsselskabers ordninger, strategier, processer og mekanismer sikrer en forsvarlig
styring og dækning af deres risici. Kommissionen tager i denne forbindelse hensyn til udviklingen på de finansielle markeder,
navnlig fremkomsten af nye finansielle produkter, udviklingen inden for regnskabsstandarder og udvikling, som letter konvergens
inden for tilsynspraksis.
Artikel 37
Løbende kontrol med tilladelse til at anvende interne modeller
-
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder regelmæssigt og mindst hvert tredje år kontrollerer investeringsselskabers
opfyldelse af de krav til tilladelse til at anvende interne modeller, der er omhandlet i artikel 22 i forordning (EU) 2019/2033.
De kompetente myndigheder tager især hensyn til ændringer i et investeringsselskabs virksomhed og anvendelse af nævnte interne
modeller på nye produkter og kontrollerer og vurderer, om investerings selskabet anvender veludviklede og tidssvarende teknikker
og praksisser i forbindelse med nævnte interne modeller. De kompetente myndigheder sikrer, at væsentlige mangler i et
investeringsselskabs interne modeller med hensyn til risikodækning udbedres, eller tager skridt til begrænsning af følgerne,
herunder ved at stille krav om kapitaltillæg eller højere multiplikationsfaktorer.
-
Hvis der for interne markedsrisikomodeller forekommer mange overskridelser, jf. artikel 366 i forordning (EU) nr. 575/2013, der
indikerer, at de interne modeller ikke er eller ikke længere er nøjagtige, inddrager de kompetente myndigheder tilladelsen til
anvendelse af de interne modeller eller pålægger passende foranstaltninger for at sikre, at de interne modeller straks forbedres
inden for en fastsat frist.
-
Hvis et investeringsselskab, som har fået tilladelse til at anvende interne modeller, ikke længere opfylder kravene til
anvendelse af disse interne modeller, stiller de kompetente myndigheder krav om, at investeringsselskabet godtgør, at virkningen
af den manglende opfyldelse er uvæsentlig, eller om, at det forelægger en plan og en frist for opfyldelse af nævnte krav. De
kompetente myndigheder stiller krav om, at den forelagte plan forbedres, når det er usandsynligt, at planen fører til fuld
opfyldelse af kravene, eller når fristen ikke er passende.
Hvis det er usandsynligt, at investeringsselskabet vil opfylde kravene inden for den fastsatte frist, eller det ikke på
tilfredsstillende vis har godtgjort, at virkningen af den manglende opfyldelse er uvæsentlig, sikrer medlemsstaterne, at de
kompetente myndigheder inddrager tilladelsen til at anvende interne modeller eller begrænser den til områder, hvor kravene
opfyldes, eller områder, hvor kravene vil kunne opfyldes inden for en passende frist.
- EBA analyserer interne modeller på tværs af investeringsselskaber og analyserer, hvordan investeringsselskaber, der anvender
interne modeller, behandler lignende risici eller eksponeringer. EBA underretter ESMA herom.
EBA udarbejder med henblik på at fremme en konsekvent og effektiv tilsynspraksis på basis af nævnte analyse og i overensstemmelse
med artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 retningslinjer med benchmarks for, hvordan investeringsselskaber skal anvende
interne modeller, og hvordan disse interne modeller skal anvendes på lignende risici eller eksponeringer.
Medlemsstaterne tilskynder de kompetente myndigheder til at tage hensyn til nævnte analyse og retningslinjer i forbindelse med den
i stk. 1 omhandlede kontrol.
Afdeling 4
Tilsynsforanstaltninger og beføjelser
Artikel 38
Tilsynsforanstaltninger
De kompetente myndigheder stiller krav om, at et investeringsselskab på et tidligt stadium træffer de nødvendige foranstaltninger
til at adressere følgende problemer:
a) et investeringsselskabet ikke opfylder kravene i dette direktiv eller i forordning (EU) 2019/2033
b) de kompetente myndigheder har dokumentation for, at et investeringsselskab sandsynligvis vil overtræde de nationale
bestemmelser, der gennemfører dette direktiv, eller bestemmelserne i forordning (EU) 2019/2033 inden for de næste 12 måneder.
Artikel 39
Tilsynsbeføjelser
-
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder under varetagelsen af deres opgaver har de nødvendige tilsynsbeføjelser
til at kunne gribe ind i investeringsselskabers aktiviteter på en effektiv og forholdsmæssig måde.
-
De kompetente myndigheder har med henblik på artikel 36, artikel 37, stk. 3, og artikel 38 samt anvendelsen af forordning (EU)
2019/2033 følgende beføjelser:
a) at stille krav til investeringsselskaber om et kapitalgrundlag, der overstiger kravene i artikel 11 i forordning (EU) 2019/2033
i de situationer, der er omhandlet i artikel 40 i dette direktiv, eller til at tilpasse det kapitalgrundlag og de likvide aktiver,
der stilles krav om i tilfælde af væsentlige ændringer af de pågældende investeringsselskabers virksomhed
b) at stille krav om, at de ordninger, processer, mekanismer og strategier, der iværksættes i overensstemmelse med artikel 24 og
26, styrkes
c) at stille krav om, at investeringsselskaber inden for et år forelægger en plan for fornyet opfyldelse af tilsynskravene i dette
direktiv og forordning (EU) 2019/2033, at fastsætte en frist for gennemførelse af denne plan og at stille krav om forbedringer af
planen med hensyn til omfang og frist
d) at stille krav om, at investeringsselskaber anvender en bestemt hensættelsespolitik eller behandling af aktiver for så vidt
angår kapitalgrundlagskrav
e) at indføre restriktioner for eller begrænse investeringsselskabers virksomhed, transaktioner eller netværk eller at stille krav
om afhændelse af aktiviteter, der indebærer for stor risiko for et investeringsselskabs finansielle soliditet
f) at stille krav om, at risikoen i forbindelse med investeringsselskabers aktiviteter, produkter og systemer, herunder
outsourcede aktiviteter, reduceres
g) at stille krav om, at investeringsselskaber begrænser variabel aflønning som en procentdel af nettoindtægterne, når en sådan
aflønning er uforenelig med opretholdelse af et robust kapitalgrundlag
h) at stille krav om, at investeringsselskaber anvender nettooverskud til at styrke kapitalgrundlaget
i) at stille krav om, at et investeringsselskab begrænser eller forbyder udlodninger eller rentebetalinger til aktionærer,
selskabsdeltagere eller indehavere af hybride kernekapitalinstrumenter, hvis en sådan begrænsning eller et sådant forbud ikke
betragtes som misligholdelse fra investeringsselskabets side
j) at indføre supplerende eller hyppigere indberetningskrav end dem, der er fastsat i dette direktiv og i forordning (EU)
2019/2033, herunder indberetning af kapital- og likviditetspositioner
k) at pålægge særlige likviditetskrav i overensstemmelse med artikel 42
l) at stille yderligere oplysningskrav
m) at stille krav om, at investeringsselskaber begrænser risiciene for deres net- og informationssystemers sikkerhed med henblik
på at sikre fortrolighed, integritet og tilgængelighed i forbindelse med deres processer, data og aktiver.
- For så vidt angår stk. 2, litra j), må de kompetente myndigheder kun stille krav til investeringsselskaber om yderligere eller
hyppigere indberetning, såfremt de oplysninger, der skal indberettes, ikke er overlappende, og en af følgende betingelser er
opfyldt:
a) En af tilfældene omhandlet i artikel 38, litra a) og b), foreligger.
b) Den kompetente myndighed anser det for nødvendigt at indhente den dokumentation, der er omhandlet i artikel 38, litra b).
c) De yderligere oplysninger er påkrævede med henblik på den i artikel 36 omhandlede tilsynskontrol- og vurderingsproces.
Oplysninger anses for at være overlappende, hvis den kompetente myndighed allerede har de samme eller i det væsentlige de samme
oplysninger, hvis disse oplysninger kan frembringes af den kompetente myndighed eller kan indhentes af samme kompetente myndighed
med andre midler end et krav til investeringsselskaber om at indberette dem. En kompetent myndighed må ikke stille krav om
yderligere oplysninger, hvis oplysningerne er tilgængelige for den kompetente myndighed i et andet format eller en anden
detaljeringsgrad end de yderligere oplysninger, som skal indberettes, og det andet format eller den anden detaljeringsgrad ikke
forhindrer den i at udarbejde oplysninger, som i det væsentlige er de samme.
Artikel 40
Yderligere kapitalgrundlagskrav
- De kompetente myndigheder kan kun pålægge yderligere kapitalgrundlagskrav, jf. artikel 39, stk. 2, litra a), hvis de på
grundlag af kontrollen ifølge artikel 36 og 37 konstaterer en af følgende situationer for et investeringsselskab:
a) Investeringsselskabet er eksponeret mod risici eller elementer af risici eller udgør risici for andre, som er væsentlige, og
som ikke er dækket eller ikke er tilstrækkeligt dækket af kapitalgrundlagskravet, navnlig K-faktorkravene, i tredje eller fjerde
del i forordning (EU) 2019/2033
b) Investeringsselskabet opfylder ikke de i artikel 24 og 26 omhandlede krav, og andre tilsynsforanstaltninger vil sandsynligvis
ikke forbedre ordningerne, processerne, mekanismerne og strategierne tilstrækkeligt inden for et passende tidsrum.
c) Justeringerne i forhold til den forsigtige værdiansættelse af handelsbeholdningen er ikke tilstrækkelige til at gøre det muligt
for investeringsselskabet at sælge eller afdække sine positioner inden for kort tid uden at lide væsentlige tab under normale
markedsforhold.
d) Den kontrol, der foretages i overensstemmelse med artikel 37, viser, at den manglende opfyldelse af kravene til anvendelse af
de tilladte interne modeller sandsynligvis vil medføre et utilstrækkeligt kapitalniveau.
e) Investeringsselskabet undlader gentagne gange at etablere eller opretholde et tilstrækkeligt niveau for yderligere
kapitalgrundlag, jf. artikel 41.
- Med henblik på denne artikels stk. 1, litra a), betragtes risici eller elementer af risici kun som ikke dækket eller ikke
tilstrækkeligt dækket af kapitalgrundlagskravene i tredje og fjerde del i forordning (EU) 2019/2033, hvis den kapital, der af den
kompetente myndighed anses for tilstrækkelig efter tilsynskontrollen af den vurdering, som investeringsselskaber har foretaget i
overensstemmelse med dette direktivs artikel 24, stk. 1, med hensyn til størrelse, type og fordeling ligger over
kapitalgrundlagskravet til investeringsselskaber i tredje eller fjerde del i forordning (EU) 2019/2033.
For så vidt angår første afsnit kan kapital, der anses for tilstrækkelig, omfatte risici eller elementer af risici, som
udtrykkeligt er udelukket fra kapitalgrundlagskravet i tredje eller fjerde del i forordning (EU) 2019/2033.
-
De kompetente myndigheder fastsætter niveauet for krævet yderligere kapitalgrundlag, jf. artikel 39, stk. 2, litra a), som
forskellen mellem den kapital, der anses for tilstrækkelig i henhold til stk. 2 i denne artikel, og kapitalgrundlagskravet i
tredje eller fjerde del i forordning (EU) 2019/2033.
-
De kompetente myndigheder stiller krav om, at investeringsselskaber opfylder det yderligere kapitalgrundlagskrav, der er
omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), med kapitalgrundlag på følgende betingelser:
a) Mindst tre fjerdedele af det yderligere kapitalkrav opfyldes med kernekapital.
b) Mindst tre fjerdedele af kernekapitalen skal bestå af egentlig kernekapital.
c) Dette kapitalgrundlag må ikke anvendes til at opfylde de kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1, litra a),
b) og c), i forordning (EU) 2019/2033.
- De kompetente myndigheder begrunder skriftligt deres beslutning om at pålægge yderligere kapitalgrundlagskrav, jf. artikel 39,
stk. 2, litra a), ved at give en klar redegørelse for den fulde vurdering af de elementer, der er omhandlet i stk. 1-4 i denne
artikel. Dette omfatter i det tilfælde, der er anført i stk. 1, litra d), i denne artikel, en specifik erklæring om, hvorfor den
kapital, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 41, stk. 1, ikke længere anses for tilstrækkelig.
EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere, hvordan risici og elementer
af risici som omhandlet i stk. 2 skal måles, herunder risici eller elementer af risici, som udtrykkeligt er udelukket fra
kapitalgrundlagskravene i tredje eller fjerde del i forordning (EU) 2019/2033.
- EBA sikrer, at udkastet til reguleringsmæssige tekniske standarder indeholder vejledende kvalitative målestokke for det
yderligere kapitalgrundlag, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), under hensyntagen til de forskellige forretnings
modeller og retlige former, som investeringsselskaber kan have, og at det er forholdsmæssigt i lyset af:
a) gennemførelsesbyrden for investeringsselskaber og kompetente myndigheder
b) muligheden for, at de større kapitalgrundlagskrav, som gælder, såfremt investeringsselskaber ikke anvender interne modeller,
begrunder pålæggelse af mindre kapitalgrundlagskrav, når risici og elementer af risici vurderes i henhold til stk. 2.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. juni 2021.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
- De kompetente myndigheder kan pålægge et yderligere kapitalgrundlagskrav i henhold til stk. 1-6 for investerings selskaber, der
opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1,
i forordning (EU) 2019/2033, på grundlag af en vurdering fra sag til sag, og når de kompetente myndigheder finder det berettiget.
Artikel 41
Vejledning om yderligere kapitalgrundlag
-
Under hensyntagen til proportionalitetsprincippet og i forhold til størrelsen, den systemiske betydning, arten, omfanget og
kompleksiteten af de aktiviteter, som udføres af investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små
og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, kan de kompetente
myndigheder stille krav om, at sådanne investeringsselskaber har kapitalgrundlagsniveauer, som baseret på artikel 24 er
tilstrækkeligt meget større end kravene i tredje del i forordning (EU) 2019/2033 og i dette direktiv, herunder de yderligere
kapitalgrundlagskrav, der er omhandlet i artikel 39, stk. 2, litra a), for at sikre, at konjunktu rudsving ikke fører til
manglende opfyldelse af disse krav eller bringer investeringsselskabernes mulighed for at afvikle eller indstille aktiviteter på
en velordnet måde i fare.
-
De kompetente myndigheder kontrollerer om nødvendigt det kapitalgrundlagsniveau, som de enkelte investerings selskaber, der
ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber i artikel 12, stk. 1, i
forordning (EU) 2019/2033, har fastsat i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1, og meddeler, hvis det er relevant, det
berørte investeringsselskab konklusionerne af denne kontrol, herunder en eventuel forventning om tilpasning af det
kapitalgrundlagsniveau, der er fastsat i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 1. En sådan meddelelse skal indeholde en
dato fastsat af den kompetente myndighed for, hvornår tilpasningen senest skal være fuldført.
Artikel 42
Særlige likviditetskrav
- De kompetente myndigheder pålægger kun de i dette direktivs artikel 39, stk. 2, litra k), omhandlede særlige likviditetskrav,
hvis de på grundlag af kontrollen ifølge dette direktivs artikel 36 og 37 konkluderer, at investeringsselskaber, der ikke opfylder
betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne investeringsselskaber i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU)
2019/2033, eller som opfylder betingelserne i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, men som ikke er undtaget fra
likviditetskravet i overensstemmelse med artikel 43, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, befinder sig i en af følgende
situationer:
a) Investeringsselskabet er eksponeret mod likviditetsrisiko eller elementer af likviditetsrisiko, som er væsentlig og ikke er
dækket eller ikke er tilstrækkeligt dækket af likviditetskravet i femte del i forordning (EU) 2019/2033.
b) Investeringsselskabet opfylder ikke de i dette direktivs artikel 24 og 26 omhandlede krav, og andre administrative
foranstaltninger vil sandsynligvis ikke forbedre ordningerne, processerne, mekanismerne og strategierne tilstrækkeligt inden for
et passende tidsrum.
-
Med henblik på denne artikels stk. 1, litra a), betragtes likviditetsrisiko eller elementer af likviditetsrisiko kun som ikke
dækket eller ikke tilstrækkeligt dækket af likviditetskravet i femte del i forordning (EU) 2019/2033, hvis den likviditet, der af
den kompetente myndighed anses for tilstrækkelig efter tilsynskontrollen af den vurdering, som investeringsselskaber har foretaget
i overensstemmelse med dette direktivs artikel 24, stk. 1, med hensyn til størrelse og type ligger over likviditetskravet til
investeringsselskabet i femte del i forordning (EU) 2019/2033.
-
De kompetente myndigheder fastsætter niveauet for det særlige likviditetskrav, jf. dette direktivs artikel 39, stk. 2, litra
k), som forskellen mellem den likviditet, der anses for tilstrækkelig i henhold til stk. 2 i denne artikel, og likviditetskravet i
femte del i forordning (EU) 2019/2033.
-
De kompetente myndigheder stiller krav om, at investeringsselskaber opfylder det særlige likviditetskrav, der er omhandlet i
dette direktivs artikel 39, stk. 2, litra k), med likvide aktiver som fastsat i artikel 43 i forordning (EU) 2019/2033.
-
De kompetente myndigheder begrunder skriftligt deres beslutning om at pålægge et særligt likviditetskrav, jf. artikel 39, stk.
2, litra k), ved at give en klar redegørelse for den fulde vurdering af de elementer, der er omhandlet i stk. 1-3 i denne artikel.
-
EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for på en måde, der er passende i forhold
til investeringsselskabers størrelse, struktur og interne organisation og til arten, omfanget og kompleksiteten af deres
aktiviteter, at præcisere, hvordan den likviditetsrisiko og de elementer af likviditetsrisiko, der er omhandlet i stk. 2, skal
måles.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. juni 2021.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 43
Samarbejde med afviklingsmyndigheder
De kompetente myndigheder underretter de relevante afviklingsmyndigheder om ethvert krav om yderligere kapitalgrundlag i henhold
til nærværende direktivs artikel 39, stk. 2, litra a), for et investeringsselskab, der er omfattet af anvendelsesområdet for
direktiv 2014/59/EU, og om en eventuel forventning om tilpasning som omhandlet i nærværende direktivs artikel 41, stk. 2, for så
vidt angår et sådant investeringsselskab.
Artikel 44
Offentliggørelseskrav
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder har beføjelser til:
a) at kræve, at investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne
investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, og investeringsselskaber som omhandlet i artikel
46, stk. 2, i forordning (EU) 2019/2033 offentliggør de oplysninger, der er omhandlet i artikel 46 i nævnte forordning, mere end
én gang om året, og at fastsætte frister for denne offentliggørelse
b) at kræve, at investeringsselskaber, der ikke opfylder betingelserne for klassificering som små og ikke indbyrdes forbundne
investeringsselskaber fastsat i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033, og investeringsselskaber som omhandlet i artikel
46, stk. 2, i forordning (EU) 2019/2033 benytter bestemte medier og steder, navnlig investeringssel skabernes websteder, til andre
offentliggørelser end årsregnskaber
c) at kræve, at moderselskaber en gang om året enten i komplet form eller i form af henvisninger til tilsvarende oplysninger
offentliggør en beskrivelse af deres juridiske struktur og investeringsselskabskoncernens ledelsesstruktur og organisatoriske
struktur i overensstemmelse med artikel 26, stk. 1, i dette direktiv og artikel 10 i direktiv 2014/65/ EU.
Artikel 45
Forpligtelse til at underrette EBA
- De kompetente myndigheder underretter EBA om:
a) deres tilsynskontrol- og vurderingsproces, jf. artikel 36
b) den metode, som anvendes til de beslutninger, der er omhandlet i artikel 39, 40 og 41.
c) de niveauer for administrative sanktioner, som medlemsstaterne har fastsat, jf. artikel 18.
EBA videresender oplysningerne omhandlet i dette stykke til ESMA.
- EBA vurderer i samråd med ESMA oplysningerne fra de kompetente myndigheder med henblik på at udvikle konsekvens i
tilsynskontrol- og vurderingsprocessen. EBA kan for at fuldføre sin vurdering efter høring af ESMA anmode de kompetente
myndigheder om yderligere oplysninger på en forholdsmæssig måde og i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
EBA offentliggør de i stk. 1, første afsnit, litra c), omhandlede samlede oplysninger på sit websted.
EBA aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om graden af konvergens mellem medlemsstaternes anvendelse af dette kapitel.
EBA foretager peerevalueringer i overensstemmelse med artikel 30 i forordning (EU) nr. 1093/2010, hvis det er nødvendigt. EBA
underretter ESMA om sådanne peerevalueringer.
EBA og ESMA udsteder i overensstemmelse med henholdsvis artikel 16 i forordning (EU) nr. 1093/2010 og artikel 16 i forordning (EU)
nr. 1095/2010, alt efter hvad der er relevant, retningslinjer til de kompetente myndigheder med henblik på yderligere præcisering
på en måde, der svarer til investeringsselskabers størrelse, struktur og interne organisation og til arten, omfanget og
kompleksiteten af deres aktiviteter, af de fælles procedurer for og metoder til den tilsynskontrol- og vurderingsproces, der er
omhandlet i stk. 1, og af vurderingen af behandlingen af de risici, der er omhandlet i dette direktivs artikel 29.
KAPITEL 3
Tilsyn med investeringsselskabskoncerner
Afdeling 1
Tilsyn med investeringsselskabskoncerner på konsolideret niveau og tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten
Artikel 46
Fastlæggelse af koncerntilsynsførende
-
Medlemsstaterne sikrer, at hvis moderselskabet for en investeringsselskabskoncern er et moderinvesteringsselskab i Unionen,
føres tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed for dette
moderinvesteringsselskab i Unionen.
-
Medlemsstaterne sikrer, at hvis moderselskabet for et investeringsselskab er et moderinvesteringsholdingselskab i Unionen eller
et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen, føres tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af
koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed for dette investeringsselskab.
-
Medlemsstaterne sikrer, at hvis to eller flere investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i to eller flere medlemsstater,
har det samme moderinvesteringsholdingselskab i Unionen eller det samme blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen, føres
tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed for det
investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i den medlemsstat, hvor investeringshol dingselskabet eller det blandede
finansielle holdingselskab er etableret.
-
Medlemsstaterne sikrer, at hvis moderselskaber til to eller flere investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i to eller
flere medlemsstater, består af mere end ét investeringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab med hovedkontorer i
forskellige medlemsstater, og der er et investeringsselskab i hver af disse medlemsstater, føres tilsyn på konsolideret niveau
eller tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten af den kompetente myndighed for investerings selskabet med den største
samlede balancesum.
-
Medlemsstaterne sikrer, at hvis to eller flere investeringsselskaber, der er meddelt tilladelse i Unionen, har det samme
investeringsholdingselskab i Unionen eller blandede finansielle holdingselskab i Unionen som moderselskab, og ingen af disse
investeringsselskaber er meddelt tilladelse i den medlemsstat, hvor investeringsholdingselskabet eller det blandede finansielle
holdingselskab er etableret, føres tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af koncernkapi taltesten af den
kompetente myndighed for investeringsselskabet med den største samlede balancesum.
-
De kompetente myndigheder kan efter fælles aftale undlade at anvende kriterierne i stk. 3, 4 og 5, hvis det under hensyntagen
til de pågældende investeringsselskaber og omfanget af deres aktiviteter i de relevante medlemsstater ikke ville være
hensigtsmæssigt at anvende dem med henblik på et effektivt tilsyn på konsolideret niveau eller tilsyn med overholdelse af
koncernkapitaltesten, og udpege en anden kompetent myndighed til at føre tilsyn på konsolideret niveau eller at føre tilsyn med
overholdelse af koncernkapitaltesten. I så fald giver de kompetente myndigheder, inden de træffer en sådan afgørelse,
moderinvesteringsholdingselskabet i Unionen eller det blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen eller
investeringsselskabet med den største samlede balancesum, alt efter hvad der er relevant, lejlighed til at udtale sig om nævnte
tilsigtede afgørelse. De kompetente myndigheder underretter Kommissionen og EBA om en sådan afgørelse.
Artikel 47
Oplysningskrav i nødsituationer
Opstår en nødsituation, herunder en situation som beskrevet i artikel 18 i forordning (EU) nr. 1093/2010 eller en situation med
negativ udvikling på markederne, som potentielt kan bringe markedslikviditeten og stabiliteten i det finansielle system i fare i
en af de medlemsstater, hvor enheder i en investeringsselskabskoncern er meddelt tilladelse, skal den koncerntil synsførende, der
er fastlagt i henhold til dette direktivs artikel 46, så hurtigt som praktisk muligt med forbehold af dette afsnits kapitel 1,
afdeling 2, underrette EBA, ESRB og eventuelle relevante kompetente myndigheder og meddele alle oplysninger, der er nødvendige
for, at de kan udføre deres opgaver.
Artikel 48
Tilsynskollegier
-
Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende, der er fastlagt i henhold til dette direktivs artikel 46, om nødvendigt
kan oprette tilsynskollegier for at lette udførelsen af de i denne artikel omhandlede opgaver og sikre koordinering og samarbejde
med relevante tredjelandes tilsynsmyndigheder, navnlig hvis det er nødvendigt med henblik på anvendelse af artikel 23, stk. 1,
første afsnit, litra c), og artikel 23, stk. 2, i forordning (EU) 2019/2033 til at udveksle og ajourføre relevante oplysninger om
margenmodellen med tilsynsmyndighederne for kvalificerende centrale modparter.
-
Tilsynskollegier fastlægger rammer for den koncerntilsynsførendes, EBA's og de andre kompetente myndigheders udførelse af
følgende opgaver:
a) de opgaver, der er omhandlet i artikel 47
b) koordineringen af anmodninger om oplysninger, hvis det er nødvendigt for at lette tilsyn på konsolideret niveau, jf. artikel 7
i forordning (EU) 2019/2033
c) koordineringen af anmodninger om oplysninger i tilfælde, hvor flere kompetente myndigheder for investerings selskaber, der er
en del af samme koncern, har behov for enten at anmode den kompetente myndighed i et clearingmedlems hjemland eller den kompetente
myndighed for den kvalificerende centrale modpart om oplysninger vedrørende den margenmodel og de parametre, der anvendes til
beregning af de relevante investeringsselskabers margenkrav
d) udveksling af oplysninger mellem alle kompetente myndigheder og med EBA i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr.
1093/2010 og med ESMA i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1095/2010
e) opnåelse af enighed om frivillig delegering af opgaver og ansvar mellem kompetente myndigheder, hvis det er relevant
f) forøgelse af effektiviteten af tilsyn ved at søge at undgå unødvendig gentagelse af tilsynskrav.
-
Der kan også, hvis det er relevant, oprettes tilsynskollegier, hvis datterselskaber i en investeringsselskabskoncern, hvis
moderskab er et investeringsselskab i Unionen, et moderinvesteringsholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt
moderholdingselskab i Unionen, er beliggende i et tredjeland.
-
EBA deltager i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1093/2010 i tilsynskollegiers møder.
-
Følgende myndigheder er medlemmer af tilsynskollegier:
a) de kompetente myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med datterselskaber i en investeringsselskabskoncern, hvis
moderselskab er et investeringsselskab i Unionen, et moderinvesteringsholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt
moderholdingselskab i Unionen
b) tredjelandes tilsynsmyndigheder, hvis det er relevant, med forbehold af fortrolighedskrav, der efter alle de kompetente
myndigheders opfattelse svarer til kravene i dette afsnits kapitel 1, afdeling 2.
- Den koncerntilsynsførende, der er fastlagt i henhold til artikel 46, varetager formandsposten på møder i tilsynskollegiet og
træffer beslutninger. Nævnte koncerntilsynsførende holder forud for afholdelsen af møder alle medlemmerne af tilsynskollegiet
fuldt underrettet om de vigtigste emner, der skal drøftes, og de aktiviteter, der skal overvejes. Den koncerntilsynsførende holder
også rettidigt alle medlemmer af tilsynskollegiet fuldt underrettet om de beslutninger, der vedtages på nævnte møder, eller de
foranstaltninger, der gennemføres.
Den koncerntilsynsførende tager hensyn til relevansen af den tilsynsaktivitet, der skal planlægges eller koordineres af de
myndigheder, som er omhandlet i stk. 5, når der vedtages beslutninger.
Oprettelse af tilsynskollegier og deres virkemåde formaliseres ved skriftlige bestemmelser.
- I tilfælde af uenighed i en beslutning, som den koncerntilsynsførende har truffet om tilsynskollegiers virkemåde, kan enhver
berørt kompetent myndighed indbringe sagen for EBA og anmode om EBA's bistand i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr.
1093/2010.
EBA kan også på eget initiativ i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010 bistå de
kompetente myndigheder i tilfælde af uenighed om tilsynskollegiers virkemåde som omhandlet i nærværende artikel.
- EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for yderligere at præcisere, på hvilke
betingelser tilsynskollegier skal udføre de opgaver, der er omhandlet i stk. 1.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. juni 2021.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige
tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
Artikel 49
Samarbejdskrav
- Medlemsstaterne sikrer, at den koncerntilsynsførende og de kompetente myndigheder, der er omhandlet i artikel 48, stk. 5, giver
hinanden alle relevante oplysninger som krævet, herunder følgende:
a) angivelse af investeringsselskabskoncerners juridiske struktur og ledelsesstruktur, herunder organisationsstruktur, omfattende
alle regulerede og ikkeregulerede enheder, ikkeregulerede datterselskaber samt moderselskaberne og af de kompetente myndigheder
for de regulerede enheder i investeringsselskabskoncerner
b) procedurer for indsamling af oplysninger fra investeringsselskaberne i en investeringsselskabskoncern og procedurer for kontrol
af disse oplysninger
c) en eventuel negativ udvikling i investeringsselskaberne eller i andre enheder i en investeringsselskabskoncern, som kan påvirke
disse investeringsselskaber i alvorlig grad
d) eventuelle væsentlige sanktioner og ekstraordinære foranstaltninger, som de kompetente myndigheder har pålagt eller truffet i
overensstemmelse med nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv
e) pålæggelse af specifikke kapitalgrundlagskrav i henhold til dette direktivs artikel 39.
- De kompetente myndigheder og den koncerntilsynsførende kan indbringe spørgsmål for EBA, jf. artikel 19, stk. 1, i forordning
(EU) nr. 1093/2010, hvis relevante oplysninger ikke er blevet meddelt i henhold til stk. 1 uden unødigt ophold, eller hvis en
anmodning om samarbejde, navnlig om udveksling af relevante oplysninger, er blevet afvist eller ikke er besvaret inden for en
rimelig frist.
EBA kan i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 1093/2010 og på eget initiativ bistå de
kompetente myndigheder med at udvikle konsekvente samarbejdsformer.
- Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder hører hinanden om følgende, inden de vedtager en afgørelse, som kan få
indflydelse på andre kompetente myndigheders tilsynsopgaver:
a) ændringer i aktionær-, organisations- eller ledelsesstrukturen i investeringsselskaber i en investeringsselskabskoncern, som
kræver de kompetente myndigheders godkendelse eller tilladelse
b) væsentlige sanktioner, som de kompetente myndigheder har pålagt investeringsselskaber, eller eventuelle andre ekstraordinære
foranstaltninger, som disse myndigheder har truffet, og
c) særlige kapitalgrundlagskrav pålagt i henhold til artikel 39.
-
Den koncerntilsynsførende høres, hvis de kompetente myndigheder skal pålægge væsentlige sanktioner eller træffe eventuelle
andre ekstraordinære foranstaltninger som omhandlet i stk. 3, litra b).
-
Uanset stk. 3 er en kompetent myndighed ikke forpligtet til at høre andre kompetente myndigheder i nødsituationer, eller hvis
en sådan høring kan bringe effektiviteten af dens afgørelser i fare, og i så fald underretter den kompetente myndighed uden ophold
de andre berørte kompetente myndigheder om denne beslutning om at undlade at foretage en høring.
Artikel 50
Verifikation af oplysninger vedrørende enheder beliggende i andre medlemsstater
-
Medlemsstaterne sikrer, at hvis en kompetent myndighed i en medlemsstat har behov for at verificere oplysninger om
investeringsselskaber, investeringsholdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, finansieringsinstitutter, accessoriske
servicevirksomheder, blandede holdingselskaber eller datterselskaber, der er beliggende i en anden medlemsstat, herunder
datterselskaber, som er forsikringsselskaber, og fremsætter en anmodning herom, foretager de relevante kompetente myndigheder i
denne anden medlemsstat denne verifikation i overensstemmelse med stk. 2.
-
De kompetente myndigheder, som har modtaget en anmodning i henhold til stk. 1, skal gøre et af følgende:
a) selv foretage verifikationen inden for rammerne af deres beføjelser
b) lade de kompetente myndigheder, der har fremsat anmodningen, foretage verifikationen
c) anmode en revisor eller anden sagkyndig om at foretage verifikationen upartisk og straks rapportere resultaterne.
De kompetente myndigheder, der har fremsat anmodningen, kan med henblik på litra a) og c) deltage i verifikationen.
Afdeling 2
Investeringsholdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og blandede holdingselskaber
Artikel 51
Inddragelse af holdingselskaber i tilsyn med overholdelse af koncernkapitaltesten
Medlemsstaterne sikrer, at investeringsholdingselskaber og blandede finansielle holdingselskaber inddrages i tilsynet med
overholdelse af koncernkapitaltesten.
Artikel 52
Ledelsens kvalifikationer
Medlemsstaterne stiller krav om, at medlemmerne af ledelsesorganet i et investeringsholdingselskab eller et blandet finansielt
holdingselskab har et tilstrækkeligt godt omdømme og besidder tilstrækkelig viden, faglig kompetence og erfaring til effektivt at
kunne udføre deres opgaver, idet der tages hensyn til et investeringsholdingselskabs eller et blandet finansielt holdingselskabs
særlige rolle.
Artikel 53
Holdingselskaber med blandede aktiviteter
- Medlemsstaterne fastsætter, at hvis moderselskabet til et investeringsselskab er et blandet holdingselskab, kan de kompetente
myndigheder, som er ansvarlige for at føre tilsyn med investeringsselskabet:
a) stille krav om, at det blandede holdingselskab giver dem alle oplysninger, som kan være relevante for tilsynet med nævnte
investeringsselskab
b) føre tilsyn med transaktioner mellem investeringsselskabet og det blandede holdingselskab og sidstnævntes datterselskaber og
stille krav om, at investeringsselskabet råder over passende risikostyringsprocedurer og interne kontrolmekanismer, herunder
forsvarlige rapporterings- og regnskabsprocedurer, med henblik på at identificere, opgøre, overvåge og kontrollere sådanne
transaktioner.
- Medlemsstaterne fastsætter, at deres kompetente myndigheder kan foretage eller kan lade eksterne tilsynsførende foretage
kontrol på stedet af de oplysninger, der er modtaget fra blandede holdingselskaber og deres datterselskaber.
Artikel 54
Sanktioner
I overensstemmelse med dette afsnits kapitel 2, afdeling 3, sikrer medlemsstaterne, at administrative sanktioner eller andre
administrative foranstaltninger, der har til formål at bringe overtrædelser af de love og administrative bestemmelser, der
gennemfører dette direktiv, til ophør eller at afhjælpe eller at gøre noget ved årsagerne til sådanne overtrædelser, kan pålægges
investeringsholdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og blandede holdingselskaber eller deres reelle ledere.
Artikel 55
Vurdering af tredjelandes tilsyn og andre tilsynsmetoder
-
Medlemsstaterne sikrer, at hvis to eller flere investeringsselskaber, der er datterselskaber af samme moderselskab, som har
hovedkontor i et tredjeland, ikke er underlagt effektivt tilsyn på koncernniveau, vurderer den kompetente myndighed, om
investeringsselskaberne er underlagt tilsyn af tredjelandets tilsynsmyndighed svarende til det tilsyn, som er omhandlet i dette
direktiv og første del i forordning (EU) 2019/2033.
-
Hvis konklusionen af den i denne artikels stk. 1 omhandlede vurdering er, at et sådant tilsvarende tilsyn ikke finder
anvendelse, åbner medlemsstaterne mulighed for passende tilsynsmetoder, som opfylder målene med tilsyn i overensstemmelse med
artikel 7 eller 8 i forordning (EU) 2019/2033. Den kompetente myndighed, der ville være den koncerntilsynsførende, hvis
moderselskabet var etableret i Unionen, træffer beslutning om disse tilsynsmetoder efter høring af de øvrige berørte kompetente
myndigheder. Eventuelle foranstaltninger truffet i henhold til dette stykke indberettes til de øvrige berørte kompetente
myndigheder, EBA og Kommissionen.
-
Den kompetente myndighed, der ville være den koncerntilsynsførende, hvis moderselskabet var etableret i Unionen, kan navnlig
stille krav om etablering af et investeringsholdingselskab eller blandet finansielt holdingselskab i Unionen og anvende artikel 7
eller 8 i forordning (EU) 2019/2033 på dette investeringsholdingselskab eller blandede finansielle holdingselskab.
Artikel 56
Samarbejde med tredjelandes tilsynsmyndigheder
Kommissionen kan enten efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ forelægge henstillinger til Rådet om forhandling
af aftaler med et eller flere tredjelande vedrørende måder at føre tilsyn med følgende investeringsselskabers overholdelse af
koncernkapitaltesten på:
a) investeringsselskaber, hvis moderselskab har hovedkontor i et tredjeland
b) investeringsselskaber beliggende i tredjelande, hvis moderselskab har hovedkontor i Unionen.
AFSNIT V
DE KOMPETENTE MYNDIGHEDERS OFFENTLIGGØRELSER
Artikel 57
Offentliggørelseskrav
- De kompetente myndigheder offentliggør samtlige følgende oplysninger:
a) ordlyden af de love, administrative bestemmelser og generelle retningslinjer, der er vedtaget i deres medlemsstat i henhold til
dette direktiv
b) den måde, hvorpå de i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033 disponible valgmuligheder og skøn udøves
c) de generelle kriterier og metoder, som de benytter i forbindelse med den tilsynskontrol og vurdering, der er omhandlet i dette
direktivs artikel 36
d) samlede statistiske data om centrale aspekter af gennemførelsen af dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033 i deres
medlemsstat, herunder antallet og arten af tilsynsforanstaltninger, der er truffet i overensstemmelse med dette direktivs artikel
39, stk. 2, litra a), og af administrative sanktioner, der er pålagt i overensstemmelse med dette direktivs artikel 18.
-
De oplysninger, der offentliggøres i overensstemmelse med stk. 1, skal være tilstrækkeligt omfattende og præcise til at
muliggøre en meningsfuld sammenligning af anvendelsen af stk. 1, litra b), c) og d), foretaget af de kompetente myndigheder i de
forskellige medlemsstater.
-
Offentliggørelsen af oplysninger skal finde sted i et fælles format og regelmæssigt ajourføres. De skal være tilgængelige på et
enkelt elektronisk sted.
-
EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge format,
struktur, indholdsfortegnelser og årlig offentliggørelsesdato for de oplysninger, der er nævnt i stk. 1.
Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i
overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
- EBA forelægger senest den 26. juni 2021 Kommissionen de i stk. 4 omhandlede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske
standarder.
AFSNIT VI
DELEGEREDE RETSAKTER
Artikel 58
Udøvelse af de delegerede beføjelser
-
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.
-
Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 29, stk. 4, og artikel 36, stk. 4, tillægges
Kommissionen for en periode på fem år fra den 25. december 2019.
-
Den i artikel 3, stk. 2, artikel 29, stk. 4, og artikel 36, stk. 4, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid
tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er
angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske
Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der
allerede er i kraft.
-
Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i
overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning.
-
Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.
-
En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, artikel 29, stk. 4, og artikel 36, stk. 4, træder kun i kraft,
hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den
pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har
underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa- Parlamentets eller
Rådets initiativ.
AFSNIT VII
ÆNDRINGER AF ANDRE DIREKTIVER
Artikel 59
Ændring af direktiv 2002/87/EF
Artikel 2, nr. 7), i direktiv 2002/87/EF affattes således:
»7) »sektorregler«: EU-retsakter vedrørende tilsyn med regulerede enheder, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)
nr. 575/2013*) og (EU) 2019/2033**) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF, 2013/36/EU***), 2014/65/EU****) og (EU)
2019/2033*****).
Artikel 60
Ændring af direktiv 2009/65/EF
Artikel 7, stk. 1, litra a), nr. iii), i direktiv 2009/65/EF affattes således:
»iii) uanset det beløb, der følger af disse krav, må administrationsselskabets kapitalgrundlag på intet tidspunkt være mindre end
det beløb, der er fastsat i artikel 13 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033******).
Artikel 61
Ændring af direktiv 2011/61/EU
Artikel 9, stk. 5, i direktiv 2011/61/EU affattes således:
»5. Uanset stk. 3 må FAIF'ens kapitalgrundlag aldrig være mindre end det beløb, som er anført i artikel 13 i Europa- Parlamentets
og Rådets forordning EU 2019/2033+).
Artikel 62
Ændringer af direktiv 2013/36/EU
Direktiv 2013/36/EU ændres således:
- Titlen affattes således:
»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF«.
- Artikel 1 affattes således:
»Artikel 1
Genstand
Dette direktiv fastsætter regler vedrørende:
a) adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
b) de kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser og redskaber til udøvelse af tilsyn med kreditinstitutter
c) de kompetente myndigheders tilsyn med kreditinstitutter på en måde, som er forenelig med de regler, der er fastsat i forordning
(EU) nr. 575/2013
d) offentliggørelseskrav til de kompetente myndigheder på området for regulering af og tilsyn med kreditinstitutter.«
- I artikel 2 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 2 og 3 udgår.
b) I stk. 5 udgår nr. 1).
c) Stk. 6 affattes således:
»6. De enheder, som er omhandlet i nærværende artikels stk. 5, nr. 3)-24), betragtes som finansieringsinstitutter i forbindelse
med artikel 34 og afsnit VII, kapitel 3.«
-
I artikel 3, stk. 1, udgår nr. 4).
-
Artikel 5 affattes således:
»Artikel 5
Samordning inden for medlemsstaterne
Medlemsstater med mere end én myndighed, der er beføjet til at udøve tilsyn med kreditinstitutter og finansieringsin stitutter,
træffer de fornødne foranstaltninger for at sørge for samordning mellem sådanne myndigheder.«
- Følgende artikel indsættes:
»Artikel 8a
Specifikke krav til meddelelse af tilladelse til de kreditinstitutter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i
forordning (EU) nr. 575/2013
- Medlemsstaterne stiller krav om, at de virksomheder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU)
nr. 575/2013, og som allerede er meddelt tilladelse i henhold til afsnit II i direktiv 2014/65/EU, indgiver en ansøgning om
tilladelse i henhold til artikel 8 senest på den dato, hvor en af følgende situationer indtræffer:
a) gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende måneder udgør eller
overstiger 30 mia. EUR, eller
b) gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende måneder er mindre end 30 mia.
EUR, og virksomheden er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle koncernens virksomheder,
der enkeltvis har samlede aktiver på under 30 mia. EUR, og som udfører aktiviteter som omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i
bilag I til direktiv 2014/65/EU, udgør eller overstiger 30 mia. EUR, begge beregnet som et gennemsnit over en periode på 12 på
hinanden følgende måneder.
-
De i nærværende artikels stk. 1 omhandlede virksomheder kan fortsat udføre de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i
forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter, indtil de meddeles den tilladelse, der er omhandlet i nærværende artikels
stk. 1.
-
Uanset nærværende artikels stk. 1 skal de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede
virksomheder, som den 24. december 2019 udøver virksomhed som investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i henhold til
direktiv 2014/65/EU, ansøge om tilladelse i henhold til nærværende direktivs artikel 8 senest den 27. december 2020.
-
Hvis en kompetent myndighed efter at have modtaget oplysningerne i overensstemmelse med artikel 95a i direktiv 2014/65/EU
beslutter, at en virksomhed skal meddeles tilladelse som kreditinstitut i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 8,
underretter den virksomheden og den kompetente myndighed som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26), i direktiv 2014/65/EU og
overtager proceduren for meddelelse af tilladelse fra datoen for denne underretning.
-
I tilfælde af fornyet meddelelse af tilladelse sikrer den kompetente myndighed, der meddeler tilladelse, at processen er så
strømlinet som muligt, og at oplysninger fra eksisterende tilladelser tages i betragtning.
-
EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:
a) hvilke oplysninger virksomheder skal give de kompetente myndigheder i en ansøgning om tilladelse, herunder driftsplanen
omhandlet i artikel 10
b) hvilken metode der skal anvendes til at beregne de i stk. 1 omhandlede tærskler.
Kommissionen tillægges beføjelse til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit, litra a) og b), omhandlede
reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.
EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. december 2020.«
- I artikel 18 indsættes følgende litra:
»aa) udelukkende anvender sin tilladelse til at udøve de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013
omhandlede aktiviteter og i en periode på fem på hinanden følgende år har gennemsnitlige samlede aktiver, der ligger under de i
nævnte artikel fastsatte tærskler«.
- I artikel 20 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 2 affattes således:
»2. EBA offentliggør på sit websted og ajourfører mindst en gang om året en liste over navne på alle kreditinstitutter, der er
meddelt tilladelse.«
a) Følgende stykke indsættes:
»3a. Den i denne artikels stk. 2 omhandlede liste skal indeholde navnene på de virksomheder, der er omhandlet i artikel 4, stk. 1,
nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013, og skal identificere disse kreditinstitutter som sådanne. Listen skal også
angive eventuelle ændringer i forhold til den tidligere udgave af listen.«
- Artikel 21b, stk. 5, affattes således:
»5. I denne artikel gælder følgende:
a) Den samlede værdi af en tredjelandskoncerns aktiver i Unionen er summen af følgende:
i) den samlede værdi af aktiver tilhørende hvert af tredjelandskoncernens institutter i Unionen ifølge dens konsoliderede balance
eller det beløb, der følger af deres enkelte balancer, hvis et instituts balance ikke er konsolideret, og
ii) den samlede værdi af aktiver tilhørende hver af tredjelandskoncernens filialer, som er meddelt tilladelse i Unionen i henhold
til dette direktiv, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014++) eller direktiv 2014/65/EU.
b) Betegnelsen »institut« omfatter også investeringsselskaber.
-
Afsnit IV udgår.
-
Artikel 51, stk. 1, første afsnit, affattes således:
»1. De kompetente myndigheder i et værtsland kan fremsætte anmodning til den konsoliderende tilsynsmyndighed i de tilfælde, hvor
artikel 112, stk. 1, finder anvendelse, eller til de kompetente myndigheder i hjemlandet om, at en filial af et kreditinstitut
skal betragtes som væsentlig.«
- Artikel 53, stk. 2, affattes således:
»2. Stk. 1 må ikke forhindre de kompetente myndigheder i at udveksle oplysninger indbyrdes eller videregive oplysninger til ESRB,
EBA eller Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns myndighed) (ESMA), som er oprettet ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010+++), i overensstemmelse med dette direktiv, forordning (EU) nr.
575/2013, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033++++), artikel 15 i forordning (EU) nr. 1092/2010, artikel 31, 35
og 36 i forordning (EU) nr. 1093/2010 samt artikel 31 og 36 i forordning (EU) nr. 1095/2010, Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/2033+++++) og andre direktiver gældende for kreditinstitutter. Disse oplysninger er undergivet stk. 1.
- I artikel 66, stk. 1, indsættes følgende litra:
»aa) udøvelse af mindst én af de i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i forordning (EU) nr. 575/2013 omhandlede aktiviteter og
opfyldelse af den i nævnte artikel angivne tærskel uden at være meddelt tilladelse som kreditinstitut«.
-
Artikel 76, stk. 5, sjette afsnit, udgår.
-
Artikel 86, stk. 11, affattes således:
»11. De kompetente myndigheder sikrer, at institutter råder over planer for genoprettelse af likviditeten med passende strategier
og gennemførelsesforanstaltninger til håndtering af eventuelle likviditetsmangler, herunder i forbindelse med filialer etableret i
en anden medlemsstat. De kompetente myndigheder sikrer, at disse planer afprøves af institutterne mindst en gang om året,
ajourføres på grundlag af resultatet af de alternative scenarier, jf. stk. 8, samt indberettes til og godkendes af den øverste
ledelse, så de interne politikker og processer kan tilpasses i overensstemmelse hermed. Institutterne tager på forhånd nødvendige
operationelle skridt for at sikre, at planerne for genoprettelse af likviditeten straks kan gennemføres. Disse operationelle
skridt skal omfatte besiddelse af sikkerhed, som straks er til rådighed med henblik på centralbankfinansiering. Dette omfatter
besiddelse af sikkerhed i en anden medlemsstats valuta, hvis det er nødvendigt, eller et tredjelands valuta, som de pågældende
institutter har eksponeringer over for, og hvis det er operationelt nødvendigt på et værtslands eller tredjelands område, hvis
valuta institutterne er eksponeret over for.«
-
Artikel 110, stk. 2, udgår.
-
Artikel 111 affattes således:
»Artikel 111
Fastlæggelse af den konsoliderende tilsynsmyndighed
- Hvis moderselskabet er et moderkreditinstitut i en medlemsstat eller et moderkreditinstitut i Unionen, udøves tilsyn på
konsolideret niveau af den kompetente myndighed, der fører tilsyn med dette moderkreditinstitut i en medlemsstat eller dette
moderkreditinstitut i Unionen på individuelt niveau.
Hvis et moderselskab er et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat eller et moderinvesteringsselskab i Unionen, og hvis ingen af
dets datterselskaber er et kreditinstitut, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed, der fører tilsyn med
dette moderinvesteringsselskab i medlemsstaten eller med moderinvesterings selskabet i Unionen på individuelt niveau.
Hvis moderselskabet er et moderinvesteringsselskab i en medlemsstat eller et moderinvesteringsselskab i Unionen, og mindst ét af
dets datterselskaber er et kreditinstitut, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed for kreditinstituttet
eller, hvis der er flere kreditinstitutter, af den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum.
-
Hvis et kreditinstituts eller et investeringsselskabs moderselskab er et finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, et
blandet finansielt moderholdingselskab i en medlemsstat, et finansielt moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt
moderholdingselskab i Unionen, udøves tilsyn på konsolideret niveau af den kompetente myndighed, der fører tilsyn med
kreditinstituttet eller investeringsselskabet på individuelt niveau.
-
Hvis to eller flere kreditinstitutter eller investeringsselskaber, som har tilladelse i Unionen, har samme finansielle
moderholdingselskab i en medlemsstat, blandede finansielle moderholdingselskab i en medlemsstat, finansielle moderholdingselskab i
Unionen eller blandede finansielle moderholdingselskab i Unionen, udøves tilsyn på konsolideret niveau af:
a) den kompetente myndighed for kreditinstituttet, hvis der kun er ét kreditinstitut i koncernen
b) den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum, hvis der er flere kreditinstitutter i
koncernen
c) den kompetente myndighed for investeringsselskabet med den største samlede balancesum, hvis koncernen ikke omfatter nogen
kreditinstitutter.
-
Hvis konsolidering er påkrævet i henhold til artikel 18, stk. 3 eller 6, i forordning (EU) nr. 575/2013, udøves tilsyn på
konsolideret niveau af den kompetente myndighed for kreditinstituttet med den største samlede balancesum eller, hvis koncernen
ikke omfatter nogen kreditinstitutter, af den kompetente myndighed for investeringsselskabet med den største samlede balancesum.
-
Uanset stk. 1, tredje afsnit, stk. 3, litra b), og stk. 4 er den konsoliderende tilsynsmyndighed, såfremt en kompetent
myndighed fører tilsyn på individuelt niveau med mere end ét kreditinstitut i en koncern, den kompetente myndighed, som fører
tilsyn på individuelt niveau med et eller flere kreditinstitutter i koncernen, hvis den samlede balancesum for disse
kreditinstitutter, som er underlagt tilsyn, er højere end den samlede balancesum for de kreditinstitutter, som enhver anden
kompetent myndighed fører tilsyn med på individuelt niveau.
Uanset stk. 3, litra c), er den konsoliderende tilsynsmyndighed, såfremt en kompetent myndighed fører tilsyn på individuelt niveau
med mere end ét investeringsselskab inden for samme koncern, den kompetente myndighed, som fører tilsyn på individuelt niveau med
et eller flere investeringsselskaber inden for koncernen med den højeste balancesum i alt.
-
I særlige tilfælde kan de kompetente myndigheder efter fælles aftale undlade at anvende kriterierne i stk. 1, 3 og 4 og udpege
en anden kompetent myndighed til at udøve tilsyn på konsolideret niveau, hvis det vil være uhensigtsmæssigt at anvende kriterierne
anført heri under hensyntagen til de berørte kreditinstitutter eller investeringsselskaber og den relative betydning af deres
aktiviteter i de pågældende medlemsstater eller behovet for at sikre kontinuitet i den samme kompetente myndigheds tilsyn på
konsolideret niveau. I så fald har moderinstituttet i Unionen, det finansielle moderholdingselskab i Unionen, det blandede
finansielle moderholdingselskab i Unionen eller kreditinstituttet eller investeringsselskabet med den største samlede balancesum,
alt efter hvad der er relevant, ret til at blive hørt, inden de kompetente myndigheder træffer en beslutning.
-
De kompetente myndigheder underretter uden ophold Kommissionen og EBA om enhver aftale, der falder ind under stk. 6.«
- Artikel 114, stk. 1, første afsnit, affattes således:
»1. Hvis en nødsituation opstår, herunder en situation som beskrevet i artikel 18 i forordning (EU) nr. 1093/2010 eller en
situation med en negativ udvikling på markederne, som potentielt kan bringe markedslikviditeten og stabiliteten i det finansielle
system i fare i en af de medlemsstater, hvor enheder i en koncern er meddelt tilladelse, eller hvor væsentlige filialer som
omhandlet i artikel 51 er etableret, underretter den konsoliderende tilsynsmyndighed så hurtigt som praktisk muligt, med forbehold
af afsnit VII, kapitel 1, afdeling 2, i nærværende direktiv og i givet fald afsnit IV, kapitel 1, afdeling 2, i direktiv (EU)
2019/2033, EBA og de i artikel 58, stk. 4, og artikel 59 omhandlede myndigheder og meddeler dem alle oplysninger, der er
nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver. Disse forpligtelser finder anvendelse på alle kompetente myndigheder.«
- I artikel 116 foretages følgende ændringer:
a) Stk. 2 affattes således:
»2. De kompetente myndigheder, der deltager i tilsynskollegierne, og EBA arbejder tæt sammen. Fortrolig hedskravene i afsnit VII,
kapitel 1, afdeling II, i dette direktiv og i givet fald afsnit IV, kapitel 1, afdeling 2, i direktiv (EU) 2019/2033 må ikke
forhindre de kompetente myndigheder i at udveksle fortrolige oplysninger inden for tilsynskollegier. Oprettelse af
tilsynskollegier og deres virkemåde må ikke berøre de kompetente myndigheders rettigheder og ansvar i henhold til dette direktiv
og forordning (EU) nr. 575/2013.«
b) Stk. 6, første afsnit, affattes således:
»6. De kompetente myndigheder med ansvar for tilsyn med datterselskaber af et moderinstitut i Unionen, et finansielt
moderholdingselskab i Unionen eller et blandet finansielt moderholdingselskab i Unionen og de kompetente myndigheder i et
værtsland, hvor væsentlige filialer som omhandlet i artikel 51 er etableret, samt om nødvendigt ESCB-centralbanker og tredjelandes
tilsynsmyndigheder, hvis det er relevant og med forbehold af fortrolighedskrav, der efter alle de kompetente myndigheders
opfattelse svarer til kravene i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i dette direktiv og i givet fald afsnit IV, kapitel 1,
afdeling 2, i direktiv (EU) 2019/2033, kan deltage i tilsynskollegier.«
c) Stk. 9, første afsnit, affattes således:
»9. Den konsoliderende tilsynsmyndighed underretter med forbehold af fortrolighedskravene i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i
dette direktiv og i givet fald afsnit IV, kapitel 1, afdeling 2, i direktiv (EU) 2019/2033 EBA om tilsynskollegiets aktiviteter,
herunder i nødsituationer, og meddeler EBA alle oplysninger, der er af særlig relevans med henblik på tilsynskonvergens.«
- Artikel 125, stk. 2, affattes således:
»2. Oplysninger, der modtages inden for rammerne af tilsyn på konsolideret niveau, herunder navnlig enhver udveksling af
oplysninger mellem kompetente myndigheder i henhold til dette direktiv, er underlagt krav om tavshedspligt, der mindst svarer til
de krav, som er omhandlet i artikel 53, stk. 1, i dette direktiv for kreditinstitutter eller i henhold til artikel 15 i direktiv
(EU) 2019/2033.«
-
Artikel 128, stk. 5, udgår.
-
Artikel 129, stk. 2, 3 og 4, udgår.
-
Artikel 130, stk. 2, 3 og 4, udgår.
-
Artikel 143, stk. 1, litra d), affattes således:
»d) uden at dette berører bestemmelserne i afsnit VII, kapitel 1, afdeling II, i nærværende direktiv eller i givet fald
bestemmelserne i afsnit IV, kapitel 1, afdeling 2, i direktiv (EU) 2019/2033, de samlede statistiske data om centrale aspekter af
gennemførelsen af rammebestemmelserne for forsigtighedstilsyn i de enkelte medlemsstater, herunder antallet og arten af
tilsynsforanstaltninger, der træffes i overensstemmelse med nærværende direktivs artikel 102, stk. 1, litra a), og af
administrative sanktioner, der pålægges i henhold til nærværende direktivs artikel 65.«
Artikel 63
Ændringer af direktiv 2014/59/EU
Direktiv 2014/59/EU ændres således:
- Artikel 2, stk. 1, nr. 3), affattes således:
»3) »investeringsselskab«: et investeringsselskab som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 22), i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/2033÷), som er underlagt startkapitalkravet fastsat i artikel 9, stk. 1, i Europa- Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/2033÷÷).
- I artikel 45 tilføjes følgende stykke:
»3. I overensstemmelse med artikel 65, stk. 4, i forordning (EU) 2019/2033 gælder henvisninger til artikel 92 i forordning (EU)
nr. 575/2013 i dette direktiv for så vidt angår kapitalgrundlagskrav på individuelt niveau til investeringsselskaber som omhandlet
i artikel 2, stk. 1, nr. 3), i dette direktiv, som ikke er investeringsselskaber som omhandlet i artikel 1, stk. 2-5, i forordning
(EU) 2019/2033 på følgende måde:
a) henvisninger til artikel 92, stk. 1, litra c), i forordning (EU) nr. 575/2013 gælder for så vidt angår det samlede
kapitalprocentkrav i dette direktiv som henvisning til artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033
b) henvisninger til artikel 92, stk. 3, i forordning (EU) nr. 575/2013 gælder for så vidt angår samlet risikoeksponering i
nærværende direktiv som henvisning til det gældende krav i artikel 11, stk. 1, i forordning (EU) 2019/2033 ganget med 12,5.
I overensstemmelse med artikel 65 i direktiv (EU) 2019/2033 gælder henvisninger i nærværende direktiv til artikel 104a i direktiv
2013/36/EU for så vidt angår kravet om yderligere kapitalgrundlag til investeringsselskaber, som er omhandlet i nærværende
direktivs artikel 2, stk. 1, nr. 3), og som ikke er investeringsselskaber omhandlet i artikel 1, stk. 2 eller 5, i forordning (EU)
2019/2033, som en henvisning til artikel 40 i direktiv (EU) 2019/2033.«
Artikel 64
Ændringer af direktiv 2014/65/EU
Direktiv 2014/65/EU ændres således:
- Artikel 8, litra c), affattes således:
»c) ikke længere opfylder de betingelser, hvorpå tilladelsen blev meddelt, som f.eks. opfyldelse af betingelserne i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033÷÷÷).
- Artikel 15 affattes således:
»Artikel 15
Startkapital
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder kun meddeler tilladelse, hvis investeringsselskabet under hensyntagen til den
påtænkte type investeringsservice eller aktivitet har tilstrækkelig startkapital i overensstemmelse med kravene i artikel 9 i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033÷÷÷÷).
- Artikel 41 affattes således:
«Artikel 41
Meddelelse af tilladelse
- Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor tredjelandsselskabet har oprettet eller agter at oprette en filial, meddeler
kun tilladelse, hvis den kompetente myndighed finder det godtgjort, at:
a) betingelserne i artikel 39 er opfyldt, og
b) tredjelandsselskabets filial vil være i stand til at overholde bestemmelserne i stk. 2 og 3.
Den kompetente myndighed underretter inden for en frist på seks måneder efter indgivelse af en komplet ansøgning
tredjelandsselskabet om, hvorvidt tilladelse er givet eller ej.
- Den filial af tredjelandsselskabet, der meddeles tilladelse i medfør af stk. 1, skal opfylde de forpligtelser, der er fastsat i
artikel 16-20, 23, 24, 25 og 27, artikel 28, stk. 1, og artikel 30, 31 og 32 i dette direktiv og artikel 3-26 i forordning (EU)
nr. 600/2014 samt foranstaltninger vedtaget i medfør heraf, og er underlagt tilsyn fra den kompetente myndighed i den medlemsstat,
hvor tilladelsen er meddelt.
Medlemsstaterne må ikke pålægge filialen yderligere organisatoriske eller driftsmæssige krav på områder, der er omfattet af dette
direktiv, og må ikke behandle filialer af tredjelandsselskaber gunstigere end selskaber i Unionen.
Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente myndigheder hvert år meddeler ESMA en liste over filialer af tredjelands selskaber, der
er aktive på deres område.
ESMA offentliggør hvert år en liste over tredjelandsfilialer, der er aktive i Unionen, herunder navnet på de tredjelands
selskaber, som filialerne tilhører.
- En filial af et tredjelandsselskab, der er meddelt tilladelse i medfør af stk. 1, skal hvert år til den i stk. 2 omhandlede
kompetente myndighed indberette følgende oplysninger:
a) størrelsen og omfanget af den service og de aktiviteter, der ydes og udøves af filialen i den pågældende medlemsstat
b) for tredjelandsselskaber, der udøver den aktivitet, der er anført i bilag I, afsnit A, punkt 3), deres månedlige minimums-,
gennemsnits- og maksimumseksponering mod EU-modparter
c) for tredjelandsselskaber, der yder en eller begge af de services, der er anført i bilag I, afsnit A, punkt 6), den samlede
værdi af finansielle instrumenter hidrørende fra EU-modparter, som der er afgivet afsætningsgaranti for, eller som er placeret på
grundlag af en fast forpligtelse inden for de foregående 12 måneder
d) omsætningen og den samlede værdi af aktiverne svarende til den service og de aktiviteter, der er omhandlet i litra a)
e) en detaljeret beskrivelse af de investorbeskyttelsesordninger, der er til rådighed for filialens kunder, herunder disse kunders
rettigheder som følge af den i artikel 39, stk. 2, litra f), omhandlede investorgarantiordning
f) den risikostyringspolitik og de risikostyringsordninger, som filialen anvender i forbindelse med den service og de aktiviteter,
der er omhandlet i litra a).
g) ledelsesordningerne, herunder personer med nøglefunktioner i forhold til filialens aktiviteter
h) eventuelle andre oplysninger, som den kompetente myndighed finder nødvendige for at muliggøre en alsidig overvågning af
filialens aktiviteter.
- Efter anmodning meddeler de kompetente myndigheder ESMA følgende oplysninger:
a) alle tilladelser til filialer, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med stk. 1, og enhver senere ændring til sådanne
tilladelser
b) størrelsen og omfanget af den service og de aktiviteter, der ydes og udøves af filialer i den pågældende medlemsstat
c) omsætningen og de samlede aktiver svarende til den service og de aktiviteter, der er omhandlet litra b)
d) navnet på de tredjelandskoncerner, som filialer, der er meddelt tilladelse, tilhører.
-
De i denne artikels stk. 2 omhandlede kompetente myndigheder, de kompetente myndigheder for enheder, der er en del af den samme
koncern som den, som de filialer af tredjelandsselskaber, der er meddelt tilladelse i overensstemmelse med stk. 1, tilhører, samt
ESMA og EBA samarbejder tæt for at sikre, at alle aktiviteter i denne koncern i Unionen er underlagt et omfattende, konsekvent og
effektivt tilsyn i overensstemmelse med dette direktiv, forordning (EU) nr. 575/2013, forordning (EU) nr. 600/2014, forordning
(EU) 2019/2033, direktiv 2013/36/EU og direktiv (EU) 2019/2033.
-
ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvilket format de i stk. 3 og
4 omhandlede oplysninger skal indberettes i.
ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 26. september 2020.
Kommissionen tillægges beføjelser til at supplere dette direktiv ved at vedtage de i første afsnit omhandlede
gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«
- Artikel 42 affattes således:
»Artikel 42
Levering af services udelukkende på kundens eget initiativ
-
Medlemsstaterne sikrer, at når en detailkunde eller en professionel kunde som omhandlet i bilag II, afsnit II, der er etableret
eller befinder sig i Unionen, udelukkende på eget initiativ iværksætter levering af en investeringsservice eller aktivitet fra et
tredjelandsselskab, finder kravet om tilladelse i artikel 39 ikke anvendelse på tredjelandsselskabets levering af denne service
eller aktivitet til denne person, herunder et forhold med specifik tilknytning til leveringen af den pågældende service eller
aktivitet.
-
Hvis et tredjelandsselskab, herunder gennem en enhed, der handler på dets vegne, eller som har tætte forbindelser til dette
tredjelandsselskab eller enhver anden person, der handler på denne enheds vegne, retter henvendelse til kunder eller potentielle
kunder i Unionen, betragtes det ikke som en service, der udelukkende ydes på kundens eget initiativ, med forbehold af
koncerninterne forbindelser.
-
Et initiativ fra en kunde som omhandlet i stk. 1 giver ikke tredjelandsselskabet ret til at markedsføre nye kategorier af
investeringsprodukter eller services til den pågældende kunde på anden måde end gennem filialen, når dette er påkrævet i henhold
til national ret.«
- Artikel 49, stk. 1, affattes således:
»1. Medlemsstaterne stiller krav om, at regulerede markeder anvender tick size-ordninger for aktier, depotbeviser, exchange-traded
funds (EFT'er), certifikater og andre lignende finansielle instrumenter samt for ethvert andet finansielt instrument, for hvilket
der udarbejdes reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med stk. 4. Anvendelsen af tick sizes må ikke forhindre
regulerede markeder i at matche ordrer, der er store, til middelkursen for aktuelle købs- og salgspriser.«
- Artikel 81, stk. 3, litra a), affattes således:
»a) til at kontrollere, at betingelserne for adgang til at udøve virksomhed som investeringsselskab er opfyldt, og til at lette
tilsynet med investeringsselskabernes virksomhed, administrativ og regnskabsmæssig praksis samt mekanismer til intern kontrol«.
- Følgende artikel indsættes:
»Artikel 95a
Overgangsbestemmelse om meddelelse af tilladelse til kreditinstitutter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 1), litra b), i
forordning (EU) nr. 575/2013
De kompetente myndigheder underretter den kompetente myndighed, der er omhandlet i artikel 8 i direktiv 2013/36/EU, hvis de
forventede samlede aktiver i en virksomhed, som har ansøgt om tilladelse i henhold til afsnit II i dette direktiv inden den 25.
december 2019 med henblik på at udføre de aktiviteter, der er omhandlet i afsnit A, punkt 3) og 6), i bilag I, udgør eller
overstiger 30 mia. EUR, og underretter ansøgeren herom.«
AFSNIT VIII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 65
Henvisninger til direktiv 2013/36/EU i andre EU-retsakter
For så vidt angår tilsyn med og afvikling af investeringsselskaber gælder henvisninger til direktiv 2013/36/EU i andre EU-
retsakter som henvisninger til nærværende direktiv.
Artikel 66
Gennemgang
Kommissionen forelægger i tæt samarbejde med EBA og ESMA senest den 26. juni 2024 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, om
nødvendigt sammen med et lovgivningsforslag, om følgende:
a) bestemmelserne om aflønning i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033 samt i direktiv 2009/65/EF og 2011/61/EU med henblik
på at opnå lige vilkår for alle investeringsselskaber, som er aktive i Unionen, herunder anvendelsen af disse bestemmelser
b) hensigtsmæssigheden af indberetnings- og oplysningskravene i dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033 under hensyntagen til
proportionalitetsprincippet
c) en vurdering, der tager hensyn til EBA's rapport som omhandlet i artikel 35 og til klassifikationen om bæredygtig finansiering,
om, hvorvidt:
i) ESG-risici skal tages i betragtning i forbindelse med et investeringsselskabs interne ledelse
ii) ESG-risici skal tages i betragtning i forbindelse med et investeringsselskabs aflønningspolitik
iii) ESG-risici skal tages i betragtning i forbindelse med behandling af risici
iv) ESG-risici skal indgå i tilsynskontrol- og vurderingsprocessen
d) effektiviteten af ordningerne om udveksling af oplysninger i henhold til dette direktiv
e) samarbejdet mellem Unionen og medlemsstaterne og tredjelande om anvendelsen af dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033
f) gennemførelsen af dette direktiv og forordning (EU) 2019/2033 for investeringsselskaber på grundlag af deres juridiske struktur
eller ejerskabsmodel
g) investeringsselskabers potentiale til at udgøre en risiko for forstyrrelse af det finansielle system med alvorlige negative
konsekvenser for det finansielle system og realøkonomien og egnede makroprudentielle redskaber til at håndtere en sådan risiko og
erstatte kravene i dette direktivs artikel 36, stk. 1, litra d)
h) betingelserne for, at de kompetente myndigheder i overensstemmelse med dette direktivs artikel 5 kan anvende kravene i
forordning (EU) nr. 575/2013 på investeringsselskaber.
Artikel 67
Gennemførelse
- Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 26. juni 2021 de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette
direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.
De anvender disse bestemmelser fra den 26. juni 2021. Medlemsstaterne anvender dog de bestemmelser, der er nødvendige for at
efterkomme artikel 64, nr. 5), fra den 26. marts 2020.
Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en
sådan henvisning. Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.
-
Fra dette direktivs ikrafttræden drager medlemsstaterne omsorg for, at Kommissionen underrettes om ethvert forslag til
retsforskrifter, som de påtænker at udstede på det af dette direktiv omfattede område, i så god tid, at Kommissionen kan fremsætte
sine bemærkninger dertil.
-
Medlemsstaterne meddeler Kommissionen og EBA teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er
omfattet af dette direktiv.
Hvis de dokumenter, der ledsager medlemsstaternes meddelelse om gennemførelsesforanstaltninger, ikke er tilstrækkelige til fuldt
ud at kunne vurdere gennemførelsesbestemmelsernes overholdelse af visse bestemmelser i dette direktiv, kan Kommissionen efter
anmodning fra EBA og med henblik på udførelsen af sine opgaver i henhold til forordning (EU) nr. 1093/2010 eller på eget initiativ
pålægge medlemsstaterne at fremlægge mere detaljerede oplysninger om gennemførelsen af disse bestemmelser og dette direktiv.
Artikel 68
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 69
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Strasbourg den 27. november 2019.
På Europa-Parlamentets På Rådets vegne
vegne
På Rådets vegne Formand
D. M. SASSOLI T. TUPPURAINEN
Officielle noter
- Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/2034/EU af 27. november 2019 (IFD),
EU-Tidende 2019, nr.L 314, side 64, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 (MiFID II),
EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 349, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/44/EF af 5. september 2007
(kapitalandelsdirektivet), EU-Tidende 2007, nr. L 247, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/828/EU af 17.
maj 2017 (aktionærrettighedsdirektivet), EU-Tidende 2017, nr. L 132, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af
- december 2002 (konglomeratdirektivet), EU-Tidende 2003, nr. L 35, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/34/EU af 26. juni 2013 (regnskabsdirektivet), EU-Tidende 2013, nr. L 182, side 19, Kommissionens direktiv 2010/43/EU af 1.
juli 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 42, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014
(DGSD), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 149, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/849/EU af 20. maj 2015 (4.
hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, nr. L 141, side 73, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2016/1148/EU af 6. juli
2016 (NIS-direktivet), EU-Tidende 2016, nr. L 194, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj
2014 (BRRD), EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 190, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/879/EU af 20. maj 2019 (BRRD II),
EU-Tidende 2019, nr. L 150, side 296, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/878/EU af 20. maj 2019, EU-Tidende
2019, nr. L 150, side 253-293.
I loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/2033/EU af 27. november
2019 (IFR), EU-Tidende 2019, nr. L 314, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 600/2014/EU af 15. maj 2014 (MiFIR),
EU-Tidende 2014, nr. L 173, side 84. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat.
Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes
umiddelbare gyldighed i Danmark. I loven er der endvidere medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning 584/2010/EU af
- juli 2010, EU-Tidende 2010, nr. L 176, side 16, Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1093/2010/EU af 24. november 2010,
EU-Tidende 2010, nr. L 331, side 12, og Europa-Parlamentets og Rådets forordning 1095/2010/EU af 24. november 2010, EU-Tidende
2010, nr. L 331, side 84.
-
Lovændringen vedrører § 101, stk. 1, 4. pkt., § 107, stk. 4, § 219, stk. 2, nr. 11, § 259, stk. 1, § 275, stk. 1, nr. 7 og §
276, nr. 8.
-
Lovændringen vedrører § 71, § 159, stk. 2 og § 266, stk. 1, nr. 1.
-
Lovændringen vedrører § 10, nr. 63, § 46 a, § 224, stk. 2 og 3, § 253, stk. 2 og 3 og § 257, stk. 1, nr. 14.
-
Lovændringen vedrører § 10, nr. 64, § 67, stk. 1, § 67, stk. 4. 1. pkt., § 67, stk. 5, § 82, § 88, stk. 1-4, § 88, stk. 5, 1.
pkt., § 88, stk. 6, § 88, stk. 7, § 107, stk. 2, § 107, stk. 2, 2. og 3. pkt., § 107, stk. 3, 3. pkt., § 107, stk. 4-7, § 109 a, §
109 b, § 109 c, § 109 d, § 266, stk. 1, nr. 1, § 266, stk. 2, nr. 1, § 268 og § 272, stk. 3.
-
Lovændringen vedrører § 1 a, § 8, stk. 1 og 2, § 10, nr. 18, § 26, stk. 1-3 og 5, § 27, § 41, stk. 3, § 43, stk. 3, nr. 7, og
stk. 5, § 94, stk. 2 og 3, § 224 a, § 232, stk. 1, 1. pkt., § 233, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 252 a, § 265, stk. 1 og 2, § 289 og
bilag 3, nr. 2.
-
Lovændringen vedrører § 5, stk. 1, 1. pkt., § 6, 1. pkt., § 10, nr. 64 og 65, § 182, stk. 3, § 219 a, § 229, stk. 1, 1. pkt., §
266, stk. 1, nr. 1, § 267, stk. 2, § 275, stk. 1, nr. 8, og § 289.
-
EUT C 378 af 19.10.2018, s. 5.
-
UT C 262 af 25.7.2018, s. 35.
-
Europa-Parlamentets holdning af 16.4.2019 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 8.11.2019.
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og
2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af
direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed
(Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse
2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed
(Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens
afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel
forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse
med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne
oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber
og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (se side 2019/2033 i
denne EUT).
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om
visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring
af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af
kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr.
1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
-
EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
-
EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende
beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets
direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder (EFT L 243 af 11.9.2002, s. 1).
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/878 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår
fritagne enheder, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger og
-beføjelser og kapitalbevaringsforanstaltninger (EUT L 150 af 7.6.2019, s. 253).
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter,
forsikrings- selskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF,
79/267/EØF, 92/49/ EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF (EUT L
35 af 11.2.2003, s. 1).
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1092/2010 af 24. november 2010 om makrotilsyn på EU-plan med det finansielle
system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 1).
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og
transaktions- registre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede
regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af
9.6.2006, s. 87).
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det
finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (EUT
L 141 af 5.6.2015, s. 73).
-
Kommissionens henstilling 2009/384/EF af 30. april 2009 om af lønningspolitik i finanssektoren (EUT L 120 af 15.5.2009, s.
22).
*) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
**) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber
og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019,
s. 64).
***) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om
tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og
2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
****) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af
direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
*****) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyn med investerings- selskaber og om
ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).«
******) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af … om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om
ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s.
64).«
+) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber
og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019,
s. 64).«
++) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om
ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).«
+++) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk
tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse
af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
++++) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til
investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014
(EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1).
+++++) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyn med investerings- selskaber og om
ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).«
÷) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber
og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019,
s. 1).
÷÷) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyn med investerings- selskaber og om ændring
af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).«
÷÷÷) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber
og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019,
s. 64).«
÷÷÷÷) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring
af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).«