Gældende
Seneste:
LBK nr 1432 af 01/12/2023
Ministerium:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeBekendtgørelse af lov om folketingsvalg på Færøerne
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Færøernes repræsentation
i Folketinget
Kapitel 2 Valgret og valgbarhed
Kapitel 3 Valgdistrikter.
Valgbestyrelse
Kapitel 4 Valglister
Kapitel 5 Valgstyrere og
tilforordnede vælgere
Kapitel 6 Forberedelserne til
valget
Kapitel 7 Afstemning på valgdagen
Kapitel 8 Brevstemmeafgivning
Kapitel 9 Valgets opgørelse
Kapitel 10 Folketingets godkendelse
af valget m.v.
Kapitel 11 Folkeafstemninger
Kapitel 12 Forskellige bestemmelser
Kapitel 13 Ikrafttræden
Bilag 1 Fortegnelse over
valgdistrikterne
Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg på Færøerne
Herved bekendtgøres lov om folketingsvalg på Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 41 af 15. januar 2020, med de ændringer, der
følger af bekendtgørelse nr. 1183 af 23. september 2023.
Kapitel 1
Færøernes repræsentation i Folketinget
På Færøerne vælges to medlemmer til Folketinget.
Stk. 2.
Folketingsmedlemmerne vælges for 4 år regnet fra den almindelige valgdag i den øvrige del af riget bortset fra Grønland.
Kapitel 2
Valgret og valgbarhed
Valgret til Folketinget har enhver, som har dansk indfødsret, er fyldt 18 år og har fast bopæl i riget, medmindre
vedkommende er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6.
Følgende personer, der midlertidigt har taget ophold i udlandet, og ægtefæller, der samlever med disse personer, anses for
at have fast bopæl i riget:
-
Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet som ansat af en offentlig myndighed, en privat virksomhed eller en
privat forening i riget.
-
Personer, der opholder sig i udlandet som ansat i en international organisation, hvoraf Danmark eller Færøerne er medlem.
-
Personer, der er udsendt for at gøre tjeneste i udlandet af en hjælpeorganisation i riget.
-
Personer, der opholder sig i udlandet i uddannelsesøjemed.
-
Personer, der opholder sig i udlandet af helbredsmæssige grunde.
-
Personer, der opholder sig udlandet, og som i henseende til tilknytningen til riget ganske må sidestilles med de personer, der
er nævnt i nr. 1-5.
Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten.
Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 2, jf. § 3, medmindre vedkommende er straffet for en handling,
der i almindeligt omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af Folketinget, jf. grundlovens §§ 30 og 33.
Stk. 2.
En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser om manglende valgbarhed.
Ingen kan opstilles til valg uden selv at have anmeldt sig som kandidat til valget.
Kapitel 3
Valgdistrikter. Valgbestyrelse
Valgdistrikter
Færøerne udgør eet valgområde.
Færøerne er inddelt i valgdistrikter som angivet i den fortegnelse over valgdistrikterne, der er optaget som bilag til
loven. Valgdistrikterne omfatter de byer og bygder, der er nævnt i fortegnelsen. Inden for hvert distrikt foregår afstemningen på
det valgsted, der er nævnt i fortegnelsen.
Stk. 2.
Efter indstilling fra landsstyret kan indenrigs- og sundhedsministeren ved bekendtgørelse foretage ændringer i fortegnelsen over
valgdistrikterne.
Valgbestyrelse
Landsstyret udpeger for 4 år ad gangen en valgbestyrelse bestående af 13 medlemmer. For hvert medlem udpeges en
stedfortræder. Fra hvert syssel udpeges mindst 1 medlem og 1 stedfortræder. Formanden for valgbestyrelsen udpeges af landsstyret
blandt de i Thorshavn bosatte medlemmer. De af landsstyret udpegede personer har pligt til at påtage sig hvervet, medmindre de er
fyldt 60 år eller forhindret ved et af landsstyret for lovligt anset forfald.
Stk. 2.
Ingen, der er opstillet som kandidat til valget, kan fungere som medlem af valgbestyrelsen.
Valgbestyrelsen modtager og godkender kandidatanmeldelser samt tilvejebringer stemmesedler og opslag. Valgbestyrelsen
forestår endvidere opgørelsen af valget.
Stk. 2.
Valgbestyrelsen leder i øvrigt valget og skal i forbindelse hermed sørge for, at kommunalbestyrelserne og valgstyrerne, jf. § 19,
er gjort bekendt med deres opgaver i forbindelse med valget og i fornødent omfang vejledt herom.
Valgbestyrelsens formand forbereder, indkalder og leder valgbestyrelsens møder. Valgbestyrelsens afgørelser træffes ved
stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget.
Stk. 2.
Valgbestyrelsens formand træffer afgørelse i alle spørgsmål, der ikke giver anledning til tvivl.
Stk. 3.
Valgbestyrelsen fører en valgbog, hvori indføres alle væsentlige oplysninger om afstemningen samt resultatet heraf. Valgbogen
tilvejebringes af indenrigs- og sundhedsministeren.
Stk. 4.
Hvis et medlem af valgbestyrelsen har forfald, indtræder den pågældendes stedfortræder i valgbestyrelsen.
Stk. 5.
Til de medlemmer af valgbestyrelsen, der er bosat uden for Thorshavn, ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med deltagelse i
den endelige opgørelse af valget, jf. § 65, stk. 1.
Kapitel 4
Valglister
Vælgerne skal optages på valglisten i den kommune, hvor de er tilmeldt folkeregistret, jf. dog § 13.
Vælgere, der er omfattet af § 3, skal efter anmodning optages på valglisten i den kommune, hvor de sidst har været
tilmeldt folkeregistret. Anmodning om optagelse skal indgives til kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Anmodningen forelægges for rigsombudsmanden til afgørelse med attestation af, at den pågældende har dansk indfødsret, er fyldt 18
år og ikke er umyndiggjort, og med oplysning om, hvornår vedkommende sidst har været optaget i kommunens folkeregister.
Rigsombudsmandens afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Afgørelser om optagelse på valglisten gælder i 2 år fra afgørelsens dato. Hvis vælgeren inden udløbet af denne periode indgiver
anmodning om fornyet optagelse på valglisten, forlænges perioden, indtil der er truffet afgørelse.
Stk. 4.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om optagelse på valglisten af vælgere, der er omfattet af § 3.
Når valg er udskrevet, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere, jf. §§ 12 og 13. Såfremt
kommunen er delt i flere valgdistrikter, skal der udarbejdes en valgliste for hvert valgdistrikt.
Stk. 2.
På valglisten optages de vælgere, der senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet til kommunen, og som senest på denne dag har
anmeldt flytningen.
Stk. 3.
Vælgere, der senest 18.-dagen før valgdagen er flyttet inden for kommunen, og som senest denne dag har anmeldt flytningen til
kommunens folkeregister, skal optages på valglisten under den nye bopæl.
Stk. 4.
Vælgere, der senere end 18.-dagen før valgdagen er flyttet til en anden kommune eller inden for kommunen, eller som senere end
denne dag har anmeldt flytning, skal forblive optaget på valglisten under den hidtidige bopæl.
Stk. 5.
Vælgere, der er omfattet af § 3, skal optages på valglisten, hvis der er truffet afgørelse herom senest 18.-dagen før valgdagen.
Valglisterne udfærdiges på grundlag af oplysningerne i kommunens folkeregister.
Stk. 2.
Valglisterne skal indeholde vælgernes navn, fødselsdato og bopæl samt løbenummer og en rubrik til afmærkning.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om udarbejdelsen af valglisterne og disses indretning.
Så snart valglisten er udarbejdet, udsender kommunalbestyrelsen valgkort til de vælgere, der er opført på valglisten og
tilmeldt folkeregistret. Valgkortet skal indeholde oplysning om vælgerens navn og adresse, om nummer på valglisten samt om
afstemningsstedets beliggenhed og dag og tid for afstemningen.
Senest 10 dage før valgdagen skal kommunalbestyrelsen på sædvanlig måde bekendtgøre, at der vil blive udsendt valgkort
til vælgerne, og at indsigelser om manglende modtagelse af valgkort eller modtagelse af valgkort med fejlagtigt indhold skal
fremsættes over for kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen skal straks behandle de indsigelser, der er nævnt i § 17, og i givet fald berigtige fejlene ved
udfærdigelse af nye valgkort og ved rettelser i valglisten. Sådanne rettelser kan foretages til og med valgdagen.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsen skal endvidere til og med valgdagen berigtige valglisten, hvis kommunen modtager meddelelse om fraflytning til
udlandet, dødsfald, iværksættelse eller ophævelse af værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6,
eller erhvervelse henholdsvis fortabelse af dansk indfødsret.
Kapitel 5
Valgstyrere og tilforordnede vælgere
Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen for hvert valgdistrikt mindst 3 og højst 5 valgstyrere til at
forestå afstemningen og stemmeoptællingen på valgstedet.
Stk. 2.
Valgstyrerne vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt de vælgere, der har bopæl i valgdistriktet.
Stk. 3.
Blandt valgstyrerne vælger kommunalbestyrelsen en formand for valgstyrerne for hvert valgdistrikt i kommunen. Formændene vælges
ved forholdstalsvalg under eet.
Stk. 4.
Valgstyrerne fører en afstemningsbog, der er autoriseret af kommunalbestyrelsen. I afstemningsbogen indføres alle væsentlige
oplysninger om afstemningen i valgdistriktet samt resultatet heraf.
For valgdistrikter, der omfatter flere kommuner, fastsætter landsstyret, hvor mange valgstyrere og tilforordnede vælgere,
jf. § 21, hver kommunalbestyrelse skal vælge. Landsstyret fastsætter endvidere, hvilken kommunalbestyrelse der skal udpege
formanden for valgstyrerne.
Senest når valg er udskrevet, vælger kommunalbestyrelsen om fornødent et antal tilforordnede vælgere til at bistå
valgstyrerne ved valget. De tilforordnede vælgere vælges ved forholdstalsvalg under eet blandt de vælgere, der har bopæl i
valgdistriktet.
Enhver vælger har pligt til at påtage sig hvervet som valgstyrer eller tilforordnet vælger. Hvis en valgstyrer eller en
tilforordnet vælger har forfald, udpeger kommunalbestyrelsen en ny valgstyrer henholdsvis tilforordnet vælger.
Stk. 2.
Der ydes diæter til valgstyrerne og de tilforordnede vælgere for deres virksomhed i forbindelse med valget. Diæterne er af samme
størrelse som de diæter, der ydes valgbestyrelsens medlemmer, valgstyrere og tilforordnede vælgere i den øvrige del af riget
bortset fra Grønland.
Kapitel 6
Forberedelserne til valget
Valgets udskrivelse
Valg til Folketinget udskrives ved kongeligt åbent brev. Det kan ved det kongelige åbne brev overlades til
rigsombudsmanden at fastsætte en anden dag for valgets afholdelse end den, der er fastsat for den øvrige del af riget.
Rigsombudsmanden bekendtgør dagen for valgets afholdelse og underretter samtidig valgbestyrelsen herom.
Stk. 2.
Valgbestyrelsen sørger for, at kommunalbestyrelserne bliver underrettet om valgets udskrivelse og gjort bekendt med deres opgaver
i forbindelse med valget. Kommunalbestyrelsen bekendtgør på sædvanlig måde dag og tid for afstemningen.
Stk. 3.
Rigsombudsmanden sørger for, at brevstemmestederne henholdsvis brevstemmemodtagerne bliver forsynet med det fornødne
brevstemmemateriale.
Kandidater til valget
En person, der vil anmelde sig som kandidat til valget, kan enten opstille som kandidat for et parti, der ved det sidst
afholdte lagtingsvalg har opnået repræsentation i Lagtinget og ved valgets udskrivelse fortsat er repræsenteret i dette, eller som
kandidat uden for partierne. En kandidat, der vil opstille for et parti, skal godkendes af partiet. En kandidat, der opstiller
uden for partierne, skal anbefales af mindst 150 og højst 200 vælgere på Færøerne som stillere.
Stk. 2.
Ingen kan samtidig være kandidat på Færøerne og i den øvrige del af riget. Ingen kan være kandidat for mere end eet parti eller
kandidat for et parti og samtidig kandidat uden for partierne. Valg af en kandidat, der har handlet i strid hermed, er ugyldigt.
Stk. 3.
Den, der som stiller anbefaler flere kandidater, kan ikke anses som stiller for nogen af kandidaterne.
Kandidatanmeldelse og partiernes godkendelse
Senest kl. 18 elleve dage før valgdagen skal anmeldelser om kandidater være indleveret til valgbestyrelsens formand.
Stk. 2.
Anmeldelsen skal være underskrevet af kandidaten og indeholde oplysning om kandidatens fulde navn, fødselsdato, stilling og bopæl.
Hvis kandidaten ikke ønsker sig anført på stemmesedlen med sit fulde navn, skal det angives, hvordan navnet ønskes anført.
Kandidatens efternavn (slægtsnavn) samt mindst eet fornavn eller forbogstav skal altid anføres. Er en kandidat i videre kredse
kendt under et navn, der ikke er optaget på dåbs- eller fødselsattest, eller som der ikke er opnået tilladelse til at føre, kan
dette navn anføres på stemmesedlerne i en parentes efter kandidatens fornavn eller slægtsnavn. I anmeldelsen skal endvidere
angives navn og bopæl på en vælger, som valgbestyrelsen ud over kandidaten kan rette henvendelse til, hvis anmeldelsen er
mangelfuld.
Stk. 3.
Kandidater, der vil opstille for et parti, skal angive dette i anmeldelsen.
Stk. 4.
Kandidater, der opstiller uden for partierne, skal angive dette i anmeldelsen. Anmeldelsen skal endvidere være underskrevet af
kandidatens stillere og indeholde oplysning om hver enkelt stillers navn, fødselsdato, stilling og bopæl. Oplysningerne om
stillernes navn, stilling og bopæl er offentligt tilgængelige.
Stk. 5.
Den, der indleverer en kandidatanmeldelse, har ret til at få kvittering for indleveringen med angivelse af tidspunktet.
En kandidat kan tilbagekalde en indgivet kandidatanmeldelse over for valgbestyrelsens formand senest kl. 18 elleve dage
før valgdagen. En vælger, der som stiller har anbefalet en kandidat, kan ikke tilbagekalde anbefalingen, efter at
kandidatanmeldelsen er indleveret til valgbestyrelsens formand.
Umiddelbart efter udløbet af fristen for kandidaters anmeldelse skal valgbestyrelsen undersøge, om de rettidigt
indleverede kandidatanmeldelser er gyldige. Hvis valgbestyrelsen finder, at en kandidatanmeldelse på grund af væsentlige mangler
må erklæres ugyldig, skal valgbestyrelsen straks meddele dette til kandidaten eller til den vælger, der er anført i anmeldelsen.
Senest 24 timer efter afgivelsen af meddelelsen kan der indleveres en ny anmeldelse af kandidaten eller foretages en afhjælpning
af manglerne. Valgbestyrelsens formand træffer herefter afgørelse om anmeldelsens gyldighed. Afgørelsen indføres i valgbogen, og
en udskrift heraf sendes til kandidaten.
Senest kl. 18 otte dage før valgdagen skal partierne over for valgbestyrelsen meddele, hvilke kandidater partiet kan
godkende. Kandidater, der ikke godkendes af vedkommende parti, kan ikke opstille til valget. Hvis meddelelse ikke gives, kan ingen
kandidater opstilles for partiet.
Stk. 2.
Meddelelsen skal for hver godkendt kandidat indeholde oplysning om kandidatens navn, fødselsdato og bopæl.
Partier, der har opstillet kandidater til valget, opføres på stemmesedlerne med den bogstavbetegnelse, som de var tildelt
ved det sidst afholdte lagtingsvalg.
Bekendtgørelse om kandidater
Valgbestyrelsen bekendtgør snarest muligt i de stedlige dagblade eller lokalaviser, hvilke kandidatanmeldelser der er
godkendt for hvert parti, og de godkendte kandidatanmeldelser for kandidater uden for partierne. Af bekendtgørelsen skal fremgå,
hvilken bogstavbetegnelse der er tildelt de enkelte partier. Valgbestyrelsen sender ligeledes meddelelse om godkendte
kandidatanmeldelser til rigsombudsmanden og kommunalbestyrelserne. Kommunalbestyrelsen bekendtgør på sædvanlig måde meddelelsen
fra valgbestyrelsen.
Stemmesedler
Valgbestyrelsen tilvejebringer stemmesedler til brug ved afstemningen.
Stk. 2.
Stemmesedlen skal indeholde navnene og bogstavbetegnelserne for samtlige partier, der har opstillet kandidater. Stemmesedlen skal
endvidere indeholde navnene på samtlige kandidater, der er opstillet.
Øverst på stemmesedlen anføres med fede typer og adskilt fra stemmesedlens øvrige tekst med en fed vandret streg ordet
»Folketingsvalget« med tilføjelse af årstallet for valget.
Stk. 2.
Stemmesedlen skal indeholde et særskilt felt for hvert parti, der har kandidater opstillet. Felterne for de enkelte partier
anbringes under hinanden i alfabetisk rækkefølge efter partiernes bogstavbetegnelse. Felterne skal adskilles fra hinanden ved en
fed vandret streg. Det nederste felt på stemmesedlen skal ligeledes afsluttes med en fed vandret streg.
Stk. 3.
I hvert felt anføres først med fede typer partiets bogstavbetegnelse efterfulgt af et punktum. Bogstavbetegnelsen skal anbringes
umiddelbart inden for stemmesedlens venstre kant. Til højre for bogstavbetegnelsen anføres partiets navn ligeledes med fede typer.
Der skal mellem partinavnet og stemmesedlens højre kant være rigelig plads til at sætte et kryds. Under bogstavbetegnelsen og
partinavnet anføres adskilt ved en halvfed vandret streg i alfabetisk rækkefølge navnene på de kandidater, som er opstillet for
partiet. Navnene adskilles fra hinanden ved tynde vandrette streger.
Stk. 4.
Nederst på stemmesedlen anføres i et særskilt felt kandidater, der er opstillet uden for partierne. I feltet anføres først med
fede typer ordene »Uden for partierne«. Herefter anføres adskilt ved en halvfed vandret streg i alfabetisk rækkefølge navnene på
de pågældende kandidater. Navnene adskilles fra hinanden ved tynde vandrette streger.
Stk. 5.
Kandidaternes navne, jf. § 26, stk. 2, anføres med fornavne eller forbogstaver først. Mellem kandidaternes navne og stemmesedlens
højre kant skal være rigelig plads til at sætte et kryds.
Stk. 6.
Alle de vandrette streger, der er nævnt i stk. 1-4, skal gå tværs over stemmesedlen fra kant til kant.
I tilfælde, hvor valgbestyrelsen skønner, at der kan ske forveksling af kandidaternes navne, skal der i forlængelse af
navnene anføres en kortfattet betegnelse på enten stilling eller bopæl for de pågældende kandidater. I andre tilfælde må
kandidatens stilling eller bopæl ikke anføres.
Ud over det, der er nævnt i §§ 32-34, må intet andet ord eller bogstav og intet navn, tal eller tegn være påført nogen
stemmeseddel ved tryk eller ved skrift eller på anden måde, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Stemmesedlerne skal være af hvidt karton eller svært papir. Stemmesedlerne skal ved anbragte knæk være til at sammenfolde således,
at de kan nedlægges af vælgerne i stemmekasserne, uden at nogen kan se, hvorledes der er stemt.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning, herunder om adgang til at
anføre kandidaternes navne i to eller flere kolonner ved siden af hinanden.
Valgbestyrelsen sørger for, at det nødvendige antal stemmesedler og opslag, jf. § 37, stk. 3, er udbragt til valgstederne
i god tid inden afstemningens begyndelse.
Kapitel 7
Afstemning på valgdagen
Stemmeafgivningen foregår i hvert valgdistrikt på valgstedet. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor valgstedet er
beliggende, sørger for lokaler til afstemningen samt for det fornødne antal stemmerum og stemmekasser.
Stk. 2.
Stemmerum skal være indrettet således, at der kan afgives stemme, uden at andre kan se, hvorledes vælgeren stemmer. Stemmerum skal
være forsynet med det fornødne udstyr til stemmeafgivning. Stemmekasser skal være indrettet således, at ingen stemmeseddel kan
tages ud, uden at stemmekassen åbnes. Stemmekasser skal kunne låses eller forsegles.
Stk. 3.
I stemmelokalerne skal der være opslag, der angiver samtlige partiers og kandidaters navne i den rækkefølge, hvori de er anført på
stemmesedlen. For partierne skal tillige angives bogstavbetegnelserne.
Stk. 4.
Valgbestyrelsen skal sørge for, at vedkommende kommunalbestyrelse har truffet de fornødne forberedelser til afstemningen, og at
valgstyrerne og de tilforordnede vælgere er gjort bekendt med deres opgaver i forbindelse med afstemningen og den efterfølgende
stemmeoptælling.
Afstemningen begynder kl. 9 og fortsætter til kl. 20, og så længe der endnu derefter indfinder sig vælgere for at stemme.
Afstemningen sluttes, når ingen vælger tilkendegiver at ville stemme, uanset at der gives opfordring hertil. Afstemningen kan
sluttes tidligere, hvis samtlige vælgere har afgivet deres stemme.
Stk. 2.
Inden stemmeafgivningens begyndelse skal valgstyrere eller tilforordnede vælgere vise de tilstedeværende, at stemmekasserne er
tomme. Derefter skal kasserne straks låses eller forsegles.
Valgret udøves ved personligt fremmøde på afstemningsstedet. Vælgeren skal inden stemmeafgivningen aflevere sit valgkort
til valglisteføreren. Har en vælger ikke medbragt valgkort, udskrives et valgkort. Vælgeren skal i øvrigt på forespørgsel give
oplysning om navn, bopæl og fødselsdato. Hvis der er tvivl om en vælgers identitet, skal denne fastslås, om fornødent ved
fremlæggelse af dokumentation herfor. Derefter, og når valglisteføreren har afmærket vælgerens navn på valglisten, udleveres en
stemmeseddel til vælgeren.
Stemmeafgivningen sker i stemmerummet, hvor kun vælgeren må være til stede. På stemmesedlen sætter vælgeren et kryds ved
et partinavn eller et kandidatnavn.
Stk. 2.
En vælger kan få ombyttet sin stemmeseddel, hvis den er fejlagtigt afkrydset eller ved uagtsomhed gjort ubrugelig. Ombytning kan
ikke ske, efter at stemmesedlen er lagt i stemmekassen.
Stk. 3.
Når stemmeafgivningen er foretaget, sammenfolder vælgeren stemmesedlen således, at ingen kan se, hvordan der er stemt. Derefter
lægger vælgeren stemmesedlen i stemmekassen i overværelse af en valgstyrer eller tilforordnet vælger.
Vælgere, der på grund af manglende førlighed, svagelighed eller lignende ikke kan bevæge sig ind i stemmelokalet eller
stemmerummet eller i øvrigt foretage stemmeafgivningen på den foreskrevne måde, jf. § 40, kan forlange fornøden hjælp til
stemmeafgivningen, jf. dog stk. 3. Der kan herved ske de nødvendige lempelser i den foreskrevne fremgangsmåde, herunder gives
adgang til at foretage stemmeafgivning umiddelbart uden for stemmelokalet.
Stk. 2.
Hjælp til stemmeafgivning ydes af 2 valgstyrere eller tilforordnede vælgere. En blind eller svagsynet vælger kan dog forlange
hjælp af en person, der er udpeget af vælgeren selv.
Stk. 3.
Hjælp til afkrydsning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for dem, der yder hjælp, utvetydigt kan
tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.
Valgstyrerne kan bestemme, at der i stemmelokalet foruden de personer, som forestår afstemningen, kun må opholde sig
vælgere, der skal afgive stemme. Endvidere kan valgstyrerne begrænse antallet af tilstedeværende vælgere, når ordensmæssige hensyn
kræver det. Valgstyrerne påser, at vælgerne ikke udsættes for valgagitation i valglokalerne eller andre steder i umiddelbar
tilknytning hertil. De tilstedeværende skal i øvrigt rette sig efter valgstyrernes anvisninger.
De personer, der forestår afstemningen, må ikke under afstemningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til,
hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. De må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger har været til
stede for at afgive stemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2.
Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme.
Når afstemningen er afsluttet, og før stemmeoptællingen påbegyndes, optælles og sammenbindes i særskilte pakker
-
de stemmesedler, der ikke er udleveret, og
-
de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning.
Stk. 2.
Derefter foretages stemmeoptælling i overensstemmelse med reglerne i §§ 61-64.
Kapitel 8
Brevstemmeafgivning
Brevstemmeafgivning på Færøerne
Vælgere, der opholder sig på Færøerne, og som er forhindret i at møde frem til afstemningen på valgdagen, kan brevstemme
på ethvert folkeregister.
Stk. 2.
Søfolk og fiskere kan endvidere brevstemme hos landfogden (politimesteren) eller hos en sysselmand eller mønstringsbestyrer.
Vælgere, der har bopæl på afsides beliggende øer, der ikke udgør et selvstændigt valgdistrikt, kan brevstemme på øen.
Blandt vælgerne på øen udpeger kommunalbestyrelsen en eller flere stemmemodtagere.
Vælgere, der er indlagt på sygehuse eller andre helbredelses- og plejeinstitutioner på Færøerne, kan brevstemme på
sygehuset eller institutionen.
Stk. 2.
Vælgere, der er under lægebehandling i hjemmet, kan brevstemme i hjemmet.
Stk. 3.
Brevstemmer på de institutioner, der er nævnt i stk. 1, og i vælgernes hjem, jf. stk. 2, skal afgives til 2 stemmemodtagere, der
er udpeget af valgstyrerne.
Vælgere, der er indsat i arresthuset i Thorshavn, kan brevstemme hos landfogden (politimesteren).
Brevstemmeafgivning på Færøerne kan finde sted de sidste 3 uger før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før
valgdagen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Søfolk og fiskere kan brevstemme de sidste 3 måneder før valgdagen, dog senest næstsidste søgnedag før valgdagen.
Brevstemmeafgivning i Danmark, i Grønland og i udlandet
Vælgere, der opholder sig i den øvrige del af riget, kan brevstemme på et folkeregister eller et af de øvrige derværende
steder for brevstemmeafgivning eller hos en stemmemodtager, der er udpeget af indenrigs- og sundhedsministeren.
Stk. 2.
Vælgere, der opholder sig i udlandet, kan brevstemme på en dansk diplomatisk eller konsulær repræsentation eller hos en
stemmemodtager, der er udpeget af indenrigs- og sundhedsministeren.
Stk. 3.
Brevstemmeafgivning kan finde sted de sidste 3 måneder før valgdagen.
Brevstemmeafgivning på skibe i udenrigsfart og på havanlæg
Søfolk og passagerer på skibe i udenrigsfart, som er hjemmehørende i riget, og personer, der er ansat på danske havanlæg,
kan brevstemme på skibet eller havanlægget. Skibsføreren eller den, som skibsføreren har udpeget, henholdsvis havanlæggets chef
eller den, som chefen har udpeget, fungerer som stemmemodtager.
Stk. 2.
Brevstemmeafgivning kan finde sted de sidste 3 måneder før valgdagen, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Søfolk på skibe i udenrigsfart, som er hjemmehørende i riget, og deres medsejlende ægtefæller kan afgive brevstemme på skibet fra
dagen efter et folketingsvalg med gyldighed for førstkommende folketingsvalg.
Når valg til Folketinget er udskrevet, underrettes skibsførere på færøske skibe i udenrigsfart herom.
Stk. 2.
Så snart skibsføreren på et færøsk skib i udenrigsfart bliver bekendt med, at der er udskrevet valg til Folketinget, skal
skibsføreren sørge for, at der straks foretages brevstemmeafgivning om bord. Gennemførelse af brevstemmeafgivning kan dog
undlades, hvis brevstemmerne selv ved anvendelse af hurtigste forsendelsesmåde ikke kan påregnes at komme frem inden afstemningens
begyndelse på valgdagen, eller hvis tvingende eller uopsættelige skibsforretninger er til hinder herfor.
Brevstemmematerialet
Brevstemmematerialet til brug ved brevstemmeafgivning på Færøerne består af stemmeseddel, konvolut, følgebrev og
yderkuvert. Indenrigs- og sundhedsministeren bestemmer brevstemmematerialets nærmere indhold og udformning.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren tilvejebringer brevstemmematerialet. Brevstemmematerialet skal til enhver tid findes på
folkeregistrene og hos landfogden (politimesteren), sysselmændene og mønstringsbestyrerne. Brevstemmematerialet bør så vidt muligt
altid findes om bord i færøske skibe i udenrigsfart.
Fremgangsmåden ved brevstemmeafgivning
Vælgere, der ønsker at brevstemme, skal vise fornøden legitimation til brevstemmemodtageren. Herefter udleveres
brevstemmematerialet, jf. § 53.
Stk. 2.
På stemmesedlen anføres navnet eller bogstavbetegnelsen for et lagtingsparti, der har kandidater opstillet til valget. Ønsker
vælgeren at stemme på en bestemt kandidat, anføres navnet på kandidaten, eventuelt med tilføjelse af navnet eller
bogstavbetegnelsen for det parti, som kandidaten er opstillet for.
Stk. 3.
Vælgeren udfylder stemmesedlen uden overværelse af andre og lægger den i konvolutten. Derefter udfylder vælgeren følgebrevet og
underskriver dette i overværelse af stemmemodtageren, der attesterer stemmeafgivningen.
Stk. 4.
Hvis vælgeren ikke er i stand til at udfylde stemmesedlen eller udfylde og underskrive følgebrevet, skal stemmemodtageren yde den
fornødne hjælp, jf. dog stk. 5. Er der ydet hjælp, skal dette fremgå af følgebrevet.
Stk. 5.
Hjælp til udfyldning af stemmesedlen kan kun ydes, såfremt vælgeren umiddelbart over for den, der yder hjælp, utvetydigt kan
tilkendegive, på hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren ønsker at stemme.
Stk. 6.
Konvolutten med stemmeseddel og følgebrevet lægges i yderkuverten, der sendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor vælgeren
er optaget på valglisten. På yderkuverten skal angives vælgerens navn, fødselsdato og bopæl.
Stemmemodtageren må ikke i forbindelse med brevstemmeafgivningen give en vælger råd eller opfordring med hensyn til,
hvilket parti eller hvilken kandidat vælgeren skal stemme på. Stemmemodtageren må ikke over for uvedkommende oplyse, om en vælger
har afgivet brevstemme, eller i øvrigt oplyse forhold vedrørende en vælgers stemmeafgivning.
Stk. 2.
Ingen uvedkommende må føre systematisk kontrol med, om vælgere afgiver brevstemme.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af brevstemmeafgivning
og om fremgangsmåden ved afgivelse af brevstemme.
Modtagelse og kontrol af brevstemmer
Kommunalbestyrelsen anfører tidspunktet for modtagelsen af en brevstemme på yderkuverten. I en protokol anføres det antal
brevstemmer, der modtages, datoen for modtagelsen og det antal brevstemmer, der videresendes til andre kommuner, jf. stk. 2, og
datoen herfor. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler om protokollens indhold og udformning.
Stk. 2.
Hvis afsenderen efter sin bopælsangivelse på yderkuverten har bopæl i en anden kommune, skal kommunalbestyrelsen straks
videresende brevstemmen til den pågældende kommune.
Stk. 3.
Når valg er udskrevet, sørger kommunalbestyrelsen for, at brevstemmer fra vælgere, der har afgivet brevstemme inden valgets
udskrivelse og senere anmeldt flytning til en anden kommune, bliver sendt til den nye bopælskommune.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen samler og opgør antallet af brevstemmer for hvert valgdistrikt i kommunen, hvor afsenderne efter deres
bopælsangivelse på yderkuverterne er optaget på valglisten. Kommunalbestyrelsen sørger for, at brevstemmerne inden afstemningens
begyndelse er afleveret til valgstyrerne på afstemningsstedet i det pågældende valgdistrikt.
Valgstyrerne gennemgår brevstemmerne, om nødvendigt dagen før valgdagen. Yderkuverterne åbnes, og det undersøges, om
brevstemmerne kan komme i betragtning.
Stk. 2.
En brevstemme kan ikke komme i betragtning, såfremt
-
afsenderen ikke er opført på valglisten,
-
afsenderen er død inden valgdagen,
-
yderkuverten indeholder flere end eet følgebrev og een konvolut,
-
der ikke er anvendt det brevstemmemateriale, som indenrigs- og sundhedsministeren har tilvejebragt,
-
den foreskrevne fremgangsmåde ved brevstemmeafgivningen ikke har været fulgt eller
-
brevstemmen ikke er afgivet inden for de frister, der er nævnt i § 49, § 50, stk. 3, og § 51, stk. 2 og 3.
Stk. 3.
Er der fra samme vælger modtaget mere end een brevstemme, der kan komme i betragtning, kommer den sidst afgivne brevstemme i
betragtning.
Når en brevstemme kan komme i betragtning, sættes et mærke ved vælgerens navn på valglisten, der angiver, at vælgeren har
afgivet brevstemme. Den uåbnede konvolut og følgebrevet lægges på ny i yderkuverten og opbevares, indtil afstemningen er
afsluttet. Derefter tages konvolutterne ud af yderkuverterne og lægges i en af stemmekasserne. Konvolutterne åbnes først i
forbindelse med stemmeoptællingen.
Stk. 2.
Når en brevstemme ikke kan komme i betragtning, anføres årsagen hertil på yderkuverten, og den uåbnede konvolut og følgebrevet
lægges på ny i yderkuverten.
Stk. 3.
Brevstemmer, der modtages af valgstyrerne efter afstemningens begyndelse, påtegnes om modtagelsestidspunktet og kommer ikke i
betragtning.
En vælger, der har afgivet en brevstemme, der er taget i betragtning, kan ikke stemme ved afstemningen på valgdagen.
Kapitel 9
Valgets opgørelse
Stemmeoptælling på afstemningsstedet
Når afstemningen er afsluttet og de stemmesedler, der er nævnt i § 44, er optalt og pakket, foretager valgstyrerne og de
tilforordnede vælgere stemmeoptælling på afstemningsstedet. Stemmeoptællingen er offentlig. Det optælles, hvor mange stemmer der
er afgivet for hvert af partierne og for hver kandidat uden for partierne.
Stk. 2.
En stemme er afgivet for det parti, inden for hvis felt på stemmesedlen vælgeren har sat kryds. En brevstemme er afgivet for det
parti, hvis navn vælgeren har anført på brevstemmesedlen. Har vælgeren på brevstemmesedlen anført navnet på en kandidat, der
opstiller for et parti, anses stemmen for afgivet for partiet.
Stk. 3.
En stemme er afgivet for den kandidat uden for partierne, ud for hvem vælgeren har sat kryds på stemmesedlen. En brevstemme er
afgivet for den kandidat uden for partierne, hvis navn vælgeren har anført på brevstemmesedlen.
En stemmeseddel afgivet på afstemningsstedet er ugyldig, såfremt
-
den er blank,
-
det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin
stemme,
-
det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet, eller
-
der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 2.
En brevstemmeseddel er ugyldig, såfremt
-
den er blank,
-
det ikke med sikkerhed kan afgøres, hvilket af partierne eller hvilken kandidat uden for partierne vælgeren har villet give sin
stemme,
-
der på stemmesedlen alene er anført navnet på en person, der ikke er opstillet, eller alene navnet eller bogstavbetegnelsen for
et parti, der ikke har opstillet kandidater,
-
en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel,
-
det må antages, at stemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigs- og sundhedsministeren, eller
-
der er givet stemmesedlen et særpræg.
Stk. 3.
Valgstyrerne anfører i afstemningsbogen, hvor mange stemmesedler de har anset for ugyldige, og grundene hertil.
Når stemmeoptællingen er afsluttet, indføres resultatet i afstemningsbogen, der underskrives af valgstyrerne, og
resultatet meddeles de tilstedeværende. Formanden for valgstyrerne skal straks meddele resultatet til formanden for
valgbestyrelsen.
Stk. 2.
Når formanden for valgbestyrelsen har modtaget indberetninger fra samtlige valgdistrikter, sammentælles de indberettede stemmetal,
og der foretages en foreløbig opgørelse af valget, jf. § 66, stk. 1 og 2. Straks herefter indberettes til rigsombudsmanden, hvor
mange stemmer der i alt er afgivet for hvert parti og hver kandidat uden for partierne, og den foreløbige opgørelse af valget.
Valgstyrerne sørger for, at de benyttede valglister og valgkort samt stemmesedlerne og brevstemmematerialet straks pakkes
og snarest muligt sendes til valgbestyrelsen tillige med afstemningsbogen.
Fintælling
Senest ugedagen efter at afstemningen har fundet sted, samles valgbestyrelsen i Thorshavn til endelig opgørelse af valget
på Færøerne (fintælling), jf. dog stk. 2. Fintællingen er offentlig.
Stk. 2.
Rigsombudsmanden kan bestemme, at fintællingen skal foretages på et tidligere tidspunkt end anført i stk. 1.
Stk. 3.
For hvert valgdistrikt foretager valgbestyrelsen en ny optælling og bedømmelse af de afgivne stemmesedler efter reglerne i §§ 61
og 62. Resultatet af optællingerne indføres i valgbogen. Derefter opgøres, hvor mange stemmer der på Færøerne i alt er tilfaldet
hvert parti og hver kandidat uden for partierne. Resultatet indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.
Stk. 4.
Der foretages samtidig en opgørelse af, hvorledes de afgivne stemmer skal fordeles på hver enkelt kandidat, jf. stk. 5 og 6.
Stk. 5.
Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud for navnet på det parti,
kandidaten er opstillet for, anses stemmesedlen som afgivet for kandidaten (personlig stemme). Tilsvarende gælder, hvis vælgeren
på brevstemmesedlen har anført navnet på en kandidat eller såvel navnet på en kandidat som navnet eller bogstavbetegnelsen for det
parti, kandidaten er opstillet for.
Stk. 6.
Har vælgeren sat kryds ud for navnet på et parti eller inden for partifeltet på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår,
hvilken af partiets kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for partiet (partistemme).
Tilsvarende gælder, hvis vælgeren på brevstemmesedlen har anført navnet eller bogstavbetegnelsen for et parti eller navnene på
flere kandidater, der er opstillet for samme parti.
Stk. 7.
Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.
Mandaternes fordeling og kandidatudvælgelse
For hvert parti sammentælles de stemmer, der er tilfaldet partiet i samtlige valgdistrikter. Ligeledes sammentælles de
stemmer, der er tilfaldet hver kandidat uden for partierne.
Stk. 2.
Hvert stemmetal, der fremkommer ved sammentællingen, jf. stk. 1, divideres med 1 og 2. Det parti eller den kandidat uden for
partierne, der har den største af de fremkomne kvotienter, får det første mandat. Den næststørste kvotient giver ret til det andet
mandat. Er to eller flere kvotienter lige store, foretager valgbestyrelsen lodtrækning.
Stk. 3.
De mandater, der er tilfaldet et parti, fordeles mellem partiets kandidater i rækkefølge efter størrelsen af deres personlige
stemmetal. I tilfælde af stemmelighed foretager valgbestyrelsen lodtrækning.
Stk. 4.
Resultatet af opgørelsen indføres i valgbogen og meddeles de tilstedeværende.
De ikke valgte kandidater er stedfortrædere for de valgte af samme parti i rækkefølge efter deres personlige stemmetal.
Valgbogen underskrives af hele valgbestyrelsen. I særskilte pakker sammenbindes
-
de stemmesedler, der ikke er udleveret,
-
de stemmesedler, der er tilbageleveret ved ombytning,
-
de afgivne blanke og andre ugyldige stemmesedler,
-
de gyldige stemmesedler, således at de personlige stemmer for hver kandidat og partistemmerne for hvert parti samles i pakker
for sig, og
-
brevstemmematerialet.
Stk. 2.
Hver pakke påtegnes om indholdet og forsegles. Pakkerne samt valgbogen, afstemningsbøgerne, valgkortene og valglisterne opbevares
som nævnt i § 86.
Stk. 3.
Senest dagen efter valgets endelige opgørelse sender formanden for valgbestyrelsen en kopi af valgbogen til rigsombudsmanden, der
straks videresender kopien til indenrigs- og sundhedsministeren. Kopien skal være attesteret af formanden. Indenrigs- og
sundhedsministeren sender valgbogen til Folketinget ved dets sammentræden.
Valgbreve
Valgbestyrelsen udfærdiger valgbreve for de kandidater, der er valgt, dog med forbehold af Folketingets godkendelse af
valgene.
Stk. 2.
Valgbrevene udfærdiges efter en af indenrigs- og sundhedsministeren foreskrevet form og underskrives af valgbestyrelsen.
Stk. 3.
Valgbrevene udfærdiges snarest muligt efter, at valget er opgjort.
Kapitel 10
Folketingets godkendelse af valget m.v.
Folketinget godkender gyldigheden af kandidaternes valg.
Stk. 2.
Folketinget afgør, om valgbestyrelsens opgørelse af valget kan godkendes, eller om valgbestyrelsen skal foretage en ny opgørelse,
herunder en fornyet gennemgang af det materiale eller dele heraf, der har været benyttet ved valget. Folketinget kan kræve
stemmemateriale m.v. indsendt til Folketinget.
Enhver vælger kan klage over folketingsvalg. Klager skal stiles til Folketinget og sendes til rigsombudsmanden. Klager
skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter valgdagen. Rigsombudsmanden sender klagen til indenrigs- og
sundhedsministeren. Indenrigs- og sundhedsministeren videresender klagen til Folketinget.
Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at afstemningen er ugyldig, afholdes der omvalg. Kandidaterne anses foreløbig som
lovligt valgte.
Stk. 2.
Rigsombudsmanden fastsætter dagen for afholdelsen af omvalg. Ved omvalg kan kun de personer, der havde valgret og var optaget på
valglisten på den almindelige valgdag, afgive stemme.
Stk. 3.
Gyldighedsperioden for omvalg følger gyldighedsperioden efter § 1, stk. 2.
Hvis Folketinget træffer afgørelse om, at en valgt kandidat ikke er valgbar, indtræder den pågældendes stedfortræder, jf.
§ 67.
En stedfortræder indtræder i Folketinget, når et folketingsmedlem ophører med at være medlem, og i øvrigt efter de regler
herom, der er fastsat i Folketingets forretningsorden.
Stk. 2.
Hvis der ved mandatledighed ikke er nogen stedfortræder, afholdes udfyldningsvalg, jf. § 75.
Hvis der er afholdt udfyldningsvalg, gælder valget af det nye medlem for den resterende del af gyldighedsperioden for
valgene på den almindelige valgdag.
Folketingsmedlemmerne oppebærer vederlag og pension m.v. efter de regler, der er fastsat i kapitel 14 i lov om valg til
Folketinget.
Kapitel 11
Folkeafstemninger
Folkeafstemninger efter grundlovens § 29, stk. 2, og § 88 afholdes på Færøerne. Det samme gælder folkeafstemninger efter
grundlovens § 20, stk. 2, og § 42, såfremt den pågældende lov skal gælde for Færøerne eller ved anordning kunne sættes i kraft på
Færøerne.
Folkeafstemninger på Færøerne finder sted samme dag som i de øvrige dele af riget.
Rigsombudsmanden bekendtgør lovforslaget eller loven med oplysning om dagen for folkeafstemningen. Bekendtgørelse om
folkeafstemning efter grundlovens § 20, stk. 2, og § 42 må tidligst ske 18 søgnedage og senest 12 søgnedage før afstemningsdagen.
Enhver, der har valgret til Folketinget og er optaget på valglisten, har ret til at deltage i folkeafstemninger.
Stk. 2.
Når dagen for en folkeafstemning er fastsat, skal kommunalbestyrelsen udarbejde en valgliste over kommunens vælgere og udsende
valgkort i overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.
Stk. 3.
Senest 10 dage før folkeafstemningen bekendtgør valgbestyrelsen dag og tid for afstemningen og udsendelsen af valgkort i
overensstemmelse med reglerne i kapitel 4 for folketingsvalg.
Folkeafstemningen foregår i de samme valgdistrikter som valg til Folketinget, jf. § 8.
Stk. 2.
Folkeafstemningen ledes af valgbestyrelsen. Valgbestyrelsen har de opgaver, der er nævnt i kapitel 3 for folketingsvalg, dog med
de ændringer, der følger af afstemningens karakter. Senest, når dagen for folkeafstemningen er fastsat, vælges valgstyrere og
tilforordnede vælgere i overensstemmelse med reglerne i kapitel 5 for folketingsvalg.
Stk. 3.
Indenrigs- og sundhedsministeren tilvejebringer den valgbog og de afstemningsbøger (indberetningsskemaer), som valgbestyrelsen
henholdsvis valgstyrerne skal benytte ved folkeafstemninger.
Stk. 4.
På stemmesedlerne ved folkeafstemninger skal ordene »Ja« og »Nej« være tydeligt trykt over hinanden og adskilt ved en trykt
vandret streg. På stemmesedlerne skal endvidere være trykt afstemningens år og dag. Intet andet navn eller ord og intet tal eller
tegn må være påført nogen stemmeseddel enten ved tryk eller ved skrift eller på anden måde, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte nærmere regler om stemmesedlernes indhold og udformning.
Afstemningen på afstemningsdagen finder sted i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 for folketingsvalg, jf. dog stk.
2.
Stk. 2.
Ved stemmeafgivningen sætter vælgere, der stemmer for lovforslaget eller loven, et kryds ved ordet »Ja« på stemmesedlen, medens
vælgere, der stemmer imod, sætter et kryds ved ordet »Nej«. Ved opslag i stemmelokalet og stemmerummene skal der gives vælgerne
vejledning herom.
Stk. 3.
Hvis der samme dag afholdes afstemning om to eller flere lovforslag eller love, skal der på hvert afstemningssted findes særskilte
stemmekasser til brug for hver afstemning. Vælgeren skal modtage en stemmeseddel til hver afstemning. Vælgeren skal tage samtlige
stemmesedler med ind i stemmerummet og efter stemmeafgivning lægge dem i de pågældende stemmekasser.
Ved folkeafstemning kan der brevstemmes i overensstemmelse med reglerne i kapitel 8 for folketingsvalg, jf. dog stk. 2 og
3.
Stk. 2.
På brevstemmesedlerne skal klart adskilt være trykt ordene »Ja« og »Nej«.
Stk. 3.
Stemmeafgivningen foregår som angivet i § 82, stk. 2.
Opgørelsen af og indberetningen om afstemningens resultat sker i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 for
folketingsvalg med de ændringer, der følger af afstemningens karakter, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
En stemmeseddel, herunder en brevstemmeseddel, er ugyldig, såfremt
-
den er blank,
-
den ikke er afkrydset som nævnt i § 82, stk. 2,
-
det må antages, at stemmesedlen ikke er udleveret på afstemningsstedet,
-
det må antages, at brevstemmesedlen ikke er tilvejebragt af indenrigs- og sundhedsministeren,
-
en konvolut ved brevstemmeafgivning indeholder andet eller mere end een stemmeseddel eller
-
der er givet stemmesedlen et særpræg.
Enhver vælger kan klage over folkeafstemninger. Klager skal stiles til Folketinget og sendes til rigsombudsmanden. Klager
skal være rigsombudsmanden i hænde senest ugedagen efter afstemningen. Rigsombudsmanden sender klagen til indenrigs- og
sundhedsministeren, der videresender klagen til Folketinget.
Kapitel 12
Forskellige bestemmelser
Valgbogen, afstemningsbøgerne, valglisterne, valgkortene, stemmesedlerne og øvrigt valgmateriale i forbindelse med
folketingsvalg eller folkeafstemninger opbevares af valgbestyrelsen.
Stk. 2.
Hver kommunalbestyrelse opbevarer det valgmateriale, som kommunalbestyrelsen har modtaget, og som ikke er overgivet til
valgbestyrelsen.
Stk. 3.
Valglisterne, valgkortene og stemmesedlerne, herunder brevstemmematerialet, skal tilintetgøres, når klagefristen er udløbet, jf. §
71 og § 85, og eventuelle klager over valget er endeligt afgjort. Øvrigt valgmateriale skal opbevares.
Udgifterne ved folketingsvalg og folkeafstemninger afholdes af kommunen, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Landskassen afholder udgifterne til de foranstaltninger, der påhviler valgbestyrelsen, og til rejsegodtgørelse til
valgbestyrelsens medlemmer, jf. § 11, stk. 5.
Stk. 3.
Udgifterne til brevstemmematerialet afholdes af statskassen.
Stk. 4.
Udgifter til porto til forsendelse af brevstemmer afholdes af den myndighed, institution, skib eller havanlæg, som
stemmemodtageren repræsenterer.
Ved folketingsvalg og folkeafstemninger yder statskassen kommunen et tilskud, der svarer til udgiften til diæter til
valgstyrere og tilforordnede vælgere, jf. § 22, stk. 2. Dette tilskud kan dog højst ydes med et beløb svarende til een valgstyrer
eller tilforordnet for hver fulde antal 200 vælgere, dog således at der ydes mindst et beløb svarende til tre valgstyrere eller
tilforordnede for hvert valgdistrikt.
Stk. 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter de nærmere regler om udbetalingen af de tilskud, der er nævnt i stk. 1.
Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes den, der overtræder § 43, § 52, stk. 2, og § 55
med bøde eller hæfte.
Kapitel 13
Ikrafttræden
Loven træder i kraft den 1. september 1993.
Stk. 2.
Samtidig ophæves lov om folketingsvalg på Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 3. september 1986, og de administrative
forskrifter, der er udstedt i henhold til denne lov.
Bekendtgørelse nr. 1183 af 23. september 2023 om ændring af valgdistrikterne ved folketingsvalg på Færøerne1) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2023.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, den 1. december 2023
P.M.V.
Nikolaj Stenfalk
/ Christine Boeskov
Bilag 1
Fortegnelse over valgdistrikterne
Syssel De til hvert distrikt Valgsted
hørende bygder
Norderøerne Árnafjørður (Arnefjord) Arnefjord
Hattarvík (Hattervig) Hattervig
Húsar (Husum), Syðradalur Husum
(Sydredal)
Hvannasund (Kvannesund), Fossanes
Múli (Mule), Norðdepli
(Norddeble), Depli
(Deble), Norðtoftir
(Nordtofte)
Kirkja (Kirke) Kirke
Klaksvík (Klaksvig), Klaksvig
Norðoyri (Nordøre),
Ánirnar (Åerne), Strond
(Strand)
Kunoy (Kunø), Haraldsund Kunø
Mikladalur (Mygledal), Mygledal
Trøllanes (Trollenæs)
Svínoy (Svinø) Svinø
Viðareiði (Viderejde) Viderejde
Østerø Eiði (Ejde), Svináír Ejde
(Svinåer), Ljósá (Lyså)
Elduvík (Eldevig) Eldevig
Fuglafjørður (Fuglefjord) Fuglefjord
Funningur (Funding) Funding
Funningsfjørður Fundingsfjord
(Fundingsfjord)
Gjógv (Gjov) Gjov
Glyvrar (Glibre), Runevig
Saltangará (Saltangerå),
Runavík (Runevig), Lambi
(Lambe), Lambareiði
(Lambeejde), Rituvík
(Ridevig), Søldarfjørður
(Solmundefjord), Skipanes
(Skibenæs), Æðuvík
(Avevig)
Norðragøta (Nordregøte), Gøte
Syðrugøta (Sydregøte),
Gøtugjógv (Gøtegjov),
Gøtueiði (Gøteejde)
Hellurnar (Hellerne) Hellerne
Leirvík (Lervig) Lervig
Oyndarfjørður (Andefjord) Andefjord
Oyri (Øre), Oyrarbakki Ørebakke
(Ørebakke), Norðskáli
(Nordskåle)
Skálabotnur (Skålebotn) Skålebotn
Skáli (Skåle) Skåle
Strendur (Strænder), Strænder
Kolbeinagjógv
(Koldbensgjov), Selatrað
(Selletræ), Morskranes
(Morskrenæs)
Toftir (Tofte), Nes Tofte
(Næs), Saltnes (Saltnæs)
Nordstrømø Haldórsvík (Haldersvig), Haldersvig
Langasandur (Langesand)
Hósvík (Thorsvig) Thorsvig
Hvalvík (Kvalvig), Kvalvig
Streymnes (Strømnæs),
Saksun (Saksen)
Kollafjørður (Kollefjord) Kollefjord
Kvívík (Kvivig), Stykkið Kvivig
(Stykket), Leynar
(Leynum), Skæling
(Skælling)
Tjørnuvík (Tjørnevig) Tjørnevig
Vestmanna (Vestmanhavn), Vestmanhavn
Válur (Vålen), Nes
(Næsset)
Sydstrømø Argir (Arge) Arge
Kaldbak (Kalbak), Kalbak
Kaldbaksbotnur
(Kalbaksbotn)
Nólsoy (Nolsø) Nolsø
Tórshavn (Thorshavn), Thorshavn
Hvítanes (Hvidenæs), Sund
(Sund), Mjørkadalur
(Mørkedal), Nordradalur
(Nordredal), Hestur
(Hestø), Koltur (Kolter)
Hoyvík (Højvig) Hoyvík
Velbastaður (Velbestad), Velbestad
Kirkjubøur (Kirkebø),
Sydradalur (Sydredal)
Vågø Miðvágur (Midvåg), Giljanes
Vatnsoyrar (Vatnsøre),
Sandavágur (Sandevåg)
Mykines (Myggenæs) Myggenæs
Sørvágur (Sørvåg), Bøur Sørvåg
(Bø), Gásadalur (Gåsedal)
Sandø Dalur (Dal) Dal
Húsavík (Husevig), Husevig
Skarvanes (Skarvenæs)
Sand Sand
Skálavík (Skålevig) Skålevig
Skopun (Skopen) Skopen
Skúvoy (Skuø), Stóra Skuø
Dimun (Store Dimon)
Suderø Fámjin (Famien) Famien
Hov (Hove) Hove
Hvalba (Kvalbø) Kvalbø
Lopra, Akrar (Øgrum) Lopra
Porkeri (Porkere) Porkere
Sandvík (Sandvig) Sandvig
Sumba (Sumbø), Víkarbyrgi Sumbø
(Vigerbirge)
Tvøroyri (Tverå), Froðba Tverå
(Frodebø), Trongisvágur
(Trangisvåg), Øravik
(Ørdevig)
Vágur (Våg) Våg
Officielle noter
- Ændringen vedrører bilag 1.