Gældende
Seneste:
LBK nr 1873 af 05/12/2023
Ministerium:
Erhvervsministeriet
0 Skatterådet0 Domsdatabasen0 AdministrativeBekendtgørelse af lov om et skibsfinansieringsinstitut
Bekendtgørelse af lov om et skibsfinansieringsinstitut1)
Herved bekendtgøres lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 646 af 18. maj 2022.2)
Erhvervsministeren bemyndiges til efter forhandling med finansministeren at godkende oprettelsen af et
skibsfinansieringsinstitut.
Stk. 2.
Instituttets navn skal godkendes af Erhvervsministeren.
Det er instituttets formål at drive skibsfinansieringsvirksomhed. Ved denne virksomhed forstås finansiering og dertil
knyttede finansielle ydelser i forbindelse med
-
nybygning og ombygning af skibe samt
-
køb, salg og refinansiering af skibe.
Stk. 2.
Instituttet kan helt eller delvis udøve sin skibsfinansieringsvirksomhed gennem datterselskaber.
Stk. 3.
Instituttet kan kun yde lån mod sikkerhedsstillelse.
Stk. 4.
Instituttet kan stille garantier i overensstemmelse med formålet for instituttets virke.
Ved udgående nettopengestrømme forstås i denne lov alle udgående betalingsstrømme, der forfalder på en dag, herunder
hovedstol og rentebetalinger samt betalinger i henhold til derivatkontrakter knyttet til udstedelse af skibskreditobligationer og
særligt dækkede obligationer, fratrukket alle indgående betalingsstrømme, der forfalder på den samme dag for krav, der er
relateret til de dækkende aktiver.
Instituttet kan udstede skibskreditobligationer. Skibskreditobligationer kan bære betegnelsen European Covered Bond.
Stk. 2.
Alle betalingsforpligtelser vedrørende skibskreditobligationer skal være dækket af betalingskrav, der vedrører de dækkende aktiver
i de enkelte kapitalcentre. Ved opgørelse af de betalingsforpligtelser, der vedrører de udstedte skibskreditobligationer, skal
indgå betalingsforpligtelser i form af hovedstol og renter, betalingsforpligtelser i henhold til finansielle instrumenter, som
anvendes til at afdække risici mellem de dækkende aktiver og udstedte skibskreditobligationer, og de forventede omkostninger
forbundet med vedligeholdelse og forvaltning ved afvikling af de enkelte kapitalcentre. Ved opgørelse af betalingskrav, der
vedrører de dækkende aktiver, skal indgå betalingskrav i form af hovedstol og renter på lån, betalingskrav i henhold til
finansielle instrumenter, som anvendes til at afdække risici mellem de dækkende aktiver og udstedte skibskreditobligationer, og
betalingskrav i henhold til andre aktiver, der ligger til sikkerhed for skibskreditobligationer.
Stk. 3.
Den nominelle værdi af den samlede hovedstol på de dækkende aktiver skal svare til eller overstige den samlede hovedstol på de
udstedte skibskreditobligationer i de enkelte kapitalcentre.
Stk. 4.
Finansielle instrumenter, der anvendes til at afdække risici mellem de dækkende aktiver og udstedte skibskreditobligationer, skal
måles efter samme metode som de dækkende aktiver og de udstedte skibskreditobligationer, hvis risici de afdækker.
Instituttet kan udstede andre obligationer end skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer.
Erhvervsministeren kan tillade instituttet at udstede særligt dækkede obligationer.
Stk. 2.
Har instituttet tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, kan tilladelsen inddrages, hvis
-
instituttet gør sig skyldig i grove eller gentagne overtrædelser af §§ 2 d, 2 i og 2 j eller regler vedrørende særligt dækkede
obligationer fastsat i medfør af § 5 eller
-
udstedelse af særligt dækkede obligationer ikke er påbegyndt, senest 12 måneder efter at instituttet er meddelt tilladelse
efter stk. 1.
Instituttet kan finansiere udlån mod sikkerhed i de aktivtyper, der er opregnet i artikel 129, stk. 1, litra a-c og g,
og stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til
kreditinstitutter og investeringsselskaber ved udstedelse af særligt dækkede obligationer. Ved udstedelse af særligt dækkede
obligationer mod lån sikret ved pant i skibe skal registreringen ske i Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt Skibsregister
eller i et andet internationalt anerkendt skibsregister, der frembyder tilsvarende sikkerhed. Instituttet kan også yde byggelån
til brug for finansiering af ny- eller ombygning af skibe, som ydes uden pant i skib, men mod sikkerhed i de i 1. pkt. nævnte
aktivtyper.
Stk. 2.
Alle betalingsforpligtelser vedrørende særligt dækkede obligationer skal være dækket af betalingskrav, der vedrører de dækkende
aktiver i de enkelte kapitalcentre. Ved opgørelse af de betalingsforpligtelser, der vedrører de udstedte særligt dækkede
obligationer, skal indgå betalingsforpligtelser i form af hovedstol og renter, betalingsforpligtelser i henhold til finansielle
instrumenter, som anvendes til at afdække risici mellem de dækkende aktiver og udstedte særligt dækkede obligationer, og de
forventede omkostninger forbundet med vedligeholdelse og forvaltning ved afvikling af kapitalcenteret. Ved opgørelse af
betalingskrav, der vedrører de dækkende aktiver, skal indgå betalingskrav i form af hovedstol og renter på lån, betalingskrav i
henhold til finansielle instrumenter, som anvendes til at afdække risici mellem de dækkende aktiver og udstedte særligt dækkede
obligationer, og betalingskrav i henhold til andre aktiver, der ligger til sikkerhed for særligt dækkede obligationer.
Stk. 3.
Den nominelle værdi af den samlede hovedstol på de dækkende aktiver skal svare til eller overstige den samlede hovedstol på de
udstedte særligt dækkede obligationer. Den nominelle værdi af den samlede hovedstol på de dækkende aktiver skal tillægges en
overdækning på minimum 2 pct. af de udestående særligt dækkede obligationer.
Stk. 4.
Finansielle instrumenter, der anvendes til at afdække risici mellem de dækkende aktiver og udstedte særligt dækkede obligationer,
skal måles efter samme metode som de dækkende aktiver og de udstedte særligt dækkede obligationer, hvis risici de afdækker.
Udstedelse af skibskreditobligationer kan ske i særskilte kapitalcentre. Udstedelse af særligt dækkede obligationer skal
ske i særskilte kapitalcentre. Udstedelse af skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer må ikke ske i samme
kapitalcenter.
Stk. 2.
Kapitalcenteret skal til enhver tid have en likviditetsbuffer sammensat af likvide aktiver, der er tilgængelige til dækning af
udgående nettopengestrømme i forbindelse med kapitalcenteret, der dækker de samlede maksimale udgående nettopengestrømme for de
næste 180 dage.
Stk. 3.
Likvide aktiver i henhold til stk. 2 omfatter aktiver, der opfylder betingelserne for aktiver på niveau 1, niveau 2A eller niveau
2B i henhold til Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2015/61 af 10. oktober 2014 om supplerende regler til forordning
(EU) nr. 575/2013 for så vidt angår likviditetsdækningskrav for kreditinstitutter, og som er værdiansat i overensstemmelse med
nævnte delegerede forordning og ikke udstedt af selve det kreditinstitut, der udsteder de særligt dækkede obligationer, eller af
dets moderselskab, medmindre dette er en offentlig enhed, som ikke er et kreditinstitut, dets datterselskaber eller andre
datterselskaber i moderselskabet.
Stk. 4.
Indehaverne af obligationerne kan alene rette deres krav mod det pågældende kapitalcenter, jf. dog § 3 c, stk. 5.
For lånet hæfter låntager personligt over for kapitalcenteret henholdsvis instituttet i øvrigt. Endvidere kan
kapitalcenteret henholdsvis instituttet i øvrigt søge sig fyldestgjort for lånet i det pantsatte.
Stk. 2.
For de forpligtelser, instituttet i øvrigt har påtaget sig, hæfter kapitalcentrene og låntagerne ikke.
Et kapitalcenters indtægter består af rente og lignende indtægter af pantebreve, gebyrer, indtægter vedrørende
finansielle instrumenter og lignende indtægter samt afkast af kapitalcenterets aktiver og ikkebalanceførte poster.
Stk. 2.
Et kapitalcenters udgifter består af rente og lignende udgifter af udstedte obligationer, udgifter til administration m.v.,
udgifter vedrørende finansielle instrumenter, udgifter forbundet med optagelse og forrentning af hybrid kernekapital og ansvarlig
lånekapital, tab og hensættelser til sandsynliggjorte tab på kapitalcenterets aktiver og ikkebalanceførte poster samt andelen af
instituttets skat.
Kapitalcenterets midler skal holdes adskilt fra øvrige midler i instituttet.
Stk. 2.
Der skal overføres midler til et kapitalcenter fra instituttet i øvrigt, hvis det er nødvendigt for at opfylde solvenskravet til
kapitalcenteret, medmindre en sådan overførsel medfører, at instituttet i øvrigt ikke længere vil kunne opfylde solvenskravet.
Stk. 3.
Instituttet kan overføre midler fra et kapitalcenter til instituttet i øvrigt, hvis kapitalcenteret er eller bliver større end
krævet.
Stk. 4.
Finansielle instrumenter må alene medregnes som aktiver eller passiver i et kapitalcenter, hvis de anvendes til at afdække risici
mellem aktiver vedrørende kapitalcenteret på den ene side og de udstedte skibskreditobligationer eller særligt dækkede
obligationer på den anden side, og hvor det i aftalen om det finansielle instrument er bestemt, at instituttets
rekonstruktionsbehandling, konkurs eller manglende overholdelse af pligten til at stille supplerende sikkerhed efter § 2 i, stk.
1, ikke er misligholdelsesgrund.
Hvis værdien af de aktiver, der er nævnt i § 2 d, stk. 2, ikke længere svarer til værdien af de udstedte særligt dækkede
obligationer eller ikke overholder lånegrænsen herfor, skal instituttet stille supplerende sikkerhed til opfyldelse af kravet og
give Finanstilsynet meddelelse herom. Supplerende sikkerhed skal stilles i form af de aktivtyper, der er opregnet i artikel 129,
stk. 1, litra a-c og g, og stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige
krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber.
Stk. 2.
Hvis instituttet ikke stiller supplerende sikkerhed efter stk. 1, 1. pkt., mister alle obligationer udstedt i det pågældende
kapitalcenter betegnelsen særligt dækkede obligationer. Obligationer, der mister betegnelsen særligt dækkede obligationer, kan
betegnes skibskreditobligationer, hvis de på tidspunktet for tilbud om lån opfylder lovgivningens krav til
skibskreditobligationer.
Stk. 3.
Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 2, 2. pkt., uanset at obligationerne ikke opfylder lovgivningens krav til
skibskreditobligationer. Kapitalcentre, der overgår til betegnelsen skibskreditobligationer efter 1. pkt., skal holdes adskilt fra
øvrige midler i instituttet. Allerede stillet supplerende sikkerhed, jf. stk. 1, 1. pkt., tilhører det kapitalcenter, som er
blevet reklassificeret i medfør af stk. 2.
Stk. 4.
Hvis obligationerne efterfølgende på ny opfylder kravene til særligt dækkede obligationer, kan Finanstilsynet tillade, at
obligationerne på ny betegnes særligt dækkede obligationer.
Stk. 5.
Sikkerhed stillet i henhold til stk. 1 kan ikke omstødes efter § 70 eller § 72 i konkursloven. Omstødelse kan dog ske efter de
nævnte bestemmelser, hvis sikkerhedsstillelsen konkret ikke fremstod som ordinær.
Instituttet kan optage lån til brug for at opfylde krav om at stille supplerende sikkerhed, jf. § 2 i, stk. 1, eller øge
overdækningen i et kapitalcenter.
Stk. 2.
Det skal fremgå af låneaftalen, hvilket kapitalcenter lånemidlerne optaget efter stk. 1 kan henføres til.
Stk. 3.
Lånemidler optaget efter stk. 1 skal placeres i de aktivtyper, der er nævnt i artikel 129, stk. 1, litra a-c og g, og stk. 2, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber. Aktiverne skal fra det tidspunkt, hvor lånet optages, placeres på en særskilt konto, i et særskilt depot
eller på anden måde mærkes som hidrørende fra det pågældende lån. Når aktiverne anvendes som supplerende sikkerhed eller som
overdækning, skal de indgå i det pågældende kapitalcenter.
De til instituttet af låntagerne udstedte skylderklæringer tjener til sikkerhed for instituttets forpligtelser.
Skylderklæringerne skal være udstedt på sådanne vilkår, at ydelserne i henhold til dem gennemsnitligt vil afgive fornøden dækning
for instituttets løbende forpligtelser.
Erklæres instituttet konkurs, anvendes kapitalcentrenes midler opgjort efter fradrag af udgifter til konkursboets
behandling og lignende, herunder udgifter til kurator, personale m.v., til betaling af krav fra indehavere af
skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer i det pågældende kapitalcenter og krav på de renter, der er påløbet fra
konkursdekretets afsigelse, på de nævnte fordringer. Derefter dækkes fordringshavere i medfør af § 2 j, stk. 1. Overskydende
midler indgår herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.
Stk. 2.
Erklæres instituttet konkurs, anvendes midlerne opgjort efter fradrag af udgifter til konkursboets behandling og lign., herunder
udgifter til kurator, personale m.v., i instituttet i øvrigt til betaling af krav fra indehavere af kasseobligationer og
skibskreditobligationer, der ikke er udstedt gennem et kapitalcenter, og krav på de renter, der er påløbet fra konkursdekretets
afsigelse, på de nævnte fordringer. Midler, der anvendes efter 1. pkt., kan dog højst udgøre de til kasseobligationerne eller
skibskreditobligationerne svarende aktiver, herunder de instituttet tilhørende pantebreve, indskud, finansielle instrumenter og et
beløb svarende til 8 pct. af den risikovægtede værdi af de aktiver, der svarer til de kasseobligationer og
skibskreditobligationer, som instituttet måtte have udstedt uden for kapitalcentre. Overskydende midler indgår herefter i
konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.
Stk. 3.
Erklæres instituttet konkurs, sidestilles modparter på de finansielle instrumenter indgået til afdækning af risici i et
kapitalcenter, jf. § 2 h, stk. 4, konkursretligt med indehaverne af obligationerne i det pågældende kapitalcenter, jf. stk. 1, 1.
pkt., og § 3 c, stk. 5-7. Modparter på finansielle instrumenter indgået til afdækning af risici mellem udlån og kasseobligationer
eller skibskreditobligationer, der ikke er udstedt gennem et kapitalcenter, sidestilles konkursretligt med indehaverne af
kasseobligationerne eller skibskreditobligationerne, hvis det i aftalen om det finansielle instrument er bestemt, at instituttets
rekonstruktionsbehandling eller konkurs ikke er misligholdelsesgrund, jf. stk. 2 og § 3 c, stk. 5-7.
Indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer eller særligt dækkede obligationer eller långivere efter § 2 j,
stk. 1, kan ikke gøre afsigelse af konkursdekret over instituttet gældende som årsag til førtidig indfrielse af
betalingsforpligtelser. Afsigelse af konkursdekret over instituttet fratager ikke instituttets låntageres ret til at foretage hel
eller delvis indfrielse af lån i overensstemmelse med de indfrielsesvilkår, der gælder for lånet.
Stk. 2.
Overholder instituttet ikke forpligtelsen i § 2 i, stk. 1, kan dette ikke af indehaverne af særligt dækkede obligationer eller af
långivere efter § 2 j, stk. 1, gøres gældende som årsag til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser.
Konkursboet kan ikke erlægge en ydelse til opfyldelse af krav fra indehavere af kasseobligationer,
skibskreditobligationer eller særligt dækkede obligationer på et tidligere tidspunkt, end instituttet var berettiget til at
frigøre sig ved erlæggelse af ydelsen.
Stk. 2.
Konkursboet kan ikke opsige låneaftaler sikret ved pant i skibe i videre omfang, end det tilkom instituttet.
Stk. 3.
Konkursboet kan ikke ændre bidrag og lign.
Stk. 4.
Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i konkurslovens § 42 kan ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som
tilkommer instituttet.
Stk. 5.
Konkursmassen anvendes til betaling af krav i overensstemmelse med reglerne i konkurslovens kapitel 10. Restkrav fra indehavere af
kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer samt krav på de renter, der er påløbet fra
konkursdekretets afsigelse, på de nævnte fordringer betales dog i lige forhold efter de krav, der er nævnt i konkurslovens § 96,
men før de fordringer, der er nævnt i konkurslovens § 97.
Stk. 6.
Ved rekonstruktionsbehandling skal instituttet i videst muligt omfang fortsat opfylde sine betalingsforpligtelser i henhold til
krav fra indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer og krav fra fordringshavere i
henhold til aftaler om finansielle instrumenter indgået af instituttet til at afdække risici mellem aktiver og udstedte
obligationer ved forfaldstid, medmindre rekonstruktøren bestemmer andet. Med rekonstruktørens samtykke kan instituttet indgå
aftaler om finansielle instrumenter, optage lån til de i 1. pkt. nævnte betalinger og stille sikkerhed for sådanne lån i aktiver
bortset fra fordringer sikret ved pant i skibe.
Stk. 7.
Ved konkurs skal kurator i videst muligt omfang fortsætte eller genoptage honoreringen af instituttets forpligtelser i form af
renter og afdrag over for indehavere af kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer og krav fra
fordringshavere i henhold til aftaler om finansielle instrumenter indgået af instituttet til at afdække risici mellem aktiver og
udstedte obligationer. I det omfang der ikke er tilstrækkelige midler, betales renter, før udtrækninger eller anden betaling af
afdrag foretages. Kurator kan indgå aftaler om finansielle instrumenter, optage lån til betalinger til indehavere af
kasseobligationer, skibskreditobligationer og særligt dækkede obligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om
finansielle instrumenter indgået af instituttet til at afdække risici mellem aktiver og udstedte obligationer og stille sikkerhed
for sådanne lån i aktiver bortset fra fordringer sikret ved pant i skibe.
Stk. 8.
Der kan ikke ske overførsel af midler fra et kapitalcenter til et andet eller til instituttet i øvrigt efter indledning af
rekonstruktionsbehandling eller afsigelse af konkursdekret.
Indehavere af obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede obligationer, jf. § 2 i, stk. 2, og modparter på
de finansielle instrumenter bevarer den konkursretlige stilling, som tildeles indehavere af særligt dækkede obligationer og
finansielle modparter, jf. § 3 a. Tilsvarende gælder dækning af gæld, som instituttet har optaget til brug for at stille
supplerende sikkerhed, jf. § 2 j, stk. 1.
Stk. 2.
Reglerne i §§ 3 b, 3 c og 3 e finder tilsvarende anvendelse for obligationer, der har mistet betegnelsen særligt dækkede
obligationer samt finansielle instrumenter knyttet hertil.
Provenu fra lån, som instituttet har optaget i henhold til § 2 j, stk. 1, og som ikke indgår i et kapitalcenter, skal i
tilfælde af instituttets konkurs tjene til dækning af indehaverne af skibskreditobligationer, særligt dækkede obligationer og
modparter på de finansielle instrumenter i det kapitalcenter, hvortil lånet er optaget. Eventuelle overskydende midler skal
udbetales til långiver.
Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven.
Stk. 2.
Reglerne i kapitel 21 og 23 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på instituttet.
Stk. 3.
Instituttet betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 22 i lov om finansiel virksomhed.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om
-
redelig forretningsskik og god praksis samt prisoplysning,
-
ejerforhold, ledelse, styring og indretning af virksomheden, herunder en indberetningsordning vedrørende overtrædelser eller
potentielle overtrædelser af den finansielle regulering, og aflønning,
-
videregivelse af fortrolige oplysninger,
-
sikkerheder, værdiansættelse, lånegrænse, løbetid og flådepant,
-
kapitalforhold, solvens og koncernforhold,
-
midlernes anbringelse og likviditet,
-
regnskab og revision,
-
kapitalcentre,
-
sammenlægning, ophør og krisehåndtering,
-
indberetninger og
-
skibsfinansieringsinstituttets offentliggørelse af oplysninger til brug for investorernes vurdering af egenskaber og risici
ved de udstedte skibskreditkreditobligationer og særligt dækkede obligationer.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte, at bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, lov om realkreditlån og realkreditobligationer
m.v. og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
og investeringsselskaber og regler fastsat i medfør af disse love og forordningen skal finde tilsvarende anvendelse for
instituttet vedrørende de i stk. 1, nr. 1-10, nævnte forhold.
Stk. 3.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om,
-
på hvilke betingelser obligationer kan opnå og bevare betegnelsen særligt dækkede obligationer,
-
løbetider og lånegrænser for lån finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer,
-
værdiansættelse af de aktiver, der ligger til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer,
-
værdiansættelse af de udstedte særligt dækkede obligationer og den løbende opgørelse af aktivernes værdi i forhold til de
særligt dækkede obligationer,
-
under hvilke betingelser der kan ydes byggelån til ny- eller ombygning af skibe, jf. § 2 d, stk. 1, nr. 2, i lov om finansiel
virksomhed,
-
begrænsning af risici i forbindelse med obligationsudstedelse, herunder renterisici, valutarisici og optionsrisici, og
opfyldelse af kravet til en likviditetsbuffer, og
-
indberetning af supplerende sikkerhed for særligt dækkede obligationer og overholdelse af kravene til dækning og
minimumsoverdækning.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finanstilsynet og til og fra
Erhvervsministeren om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige
digitale formater og digital signatur el.lign.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
Hvor det i denne lov eller i regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre end
Finanstilsynet eller Erhvervsministeren, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer
entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med
personlig underskrift.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om
personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.
Den bundne fondsreserve kan alene anvendes til dækning af underskud, som ikke kan dækkes af beløb, der kan anvendes til
udbytte i aktieselskabet.
Stk. 2.
Der skal til den bundne fondsreserve henlægges 10 pct. af årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere
år, medmindre Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål på anden måde tilgodeses på tilsvarende vis. Henlæggelsen kan dog ikke
overstige den forrentning af fondsreserven, der svarer til den rente, Finanstilsynet fastsætter i medfør af § 213, stk. 2, i lov
om finansiel virksomhed med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat. Uanset dette skal den bundne fondsreserve så
vidt muligt retableres ved forlods overførsel af årets overskud, hvis den bundne fondsreserve i tidligere år helt eller delvis er
medgået til dækning af underskud. Der kan således ikke udbetales udbytte eller udloddes ved kapitalnedsættelse, førend den bundne
fondsreserve har opnået mindst den samme nominelle størrelse, som fondsreserven havde, inden den helt eller delvis medgik til
dækning af underskud.
En eventuel overdragelse af aktieselskabets aktiver og forpligtelser kan efter forelæggelse for Erhvervsministeren ske
til et eller flere aktieselskaber, der har tilladelse fra Finanstilsynet. Erhvervsministeren kan modsætte sig en overdragelse af
aktieselskabets aktiver og forpligtelser, hvis overdragelsen medfører, at den bundne fondsreserve ikke fortsat vil henstå til
anvendelse til Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål. Ved en sådan overdragelse overtager det eller de fortsættende
aktieselskaber den bundne fondsreserve på de samme vilkår, som var gældende indtil overdragelsen. Denne lov finder i så fald
anvendelse på dette eller disse aktieselskaber.
Instituttet eller et aktieselskab, jf. § 10, kan alene ophøre med at drive skibsfinansieringsvirksomhed, hvis det ikke er
økonomisk forsvarligt at drive en sådan virksomhed. Finanstilsynet skal tiltræde, at det ikke er økonomisk forsvarligt at drive
skibsfinansieringsvirksomhed.
Stk. 2.
Ved ophør med at drive skibsfinansieringsvirksomhed, jf. stk. 1, skal den bundne fondsreserve anvendes i overensstemmelse med
Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.
I tilfælde af opløsning eller konkurs af instituttet eller et aktieselskab, jf. § 10, skal den bundne fondsreserve
anvendes i overensstemmelse med Danmarks Skibskreditfonds opløsningsformål.
Stk. 2.
Udlodning til aktionærerne kan først finde sted, når forpligtelserne efter stk. 1 er opfyldt.
Formålet for Den Danske Maritime Fond skal svare til opløsningsformålet i Danmarks Skibskreditfond.
Stk. 2.
I tilfælde af opløsning af Den Danske Maritime Fond skal likvidationsprovenuet uddeles i overensstemmelse med Danmarks
Skibskreditfonds opløsningsformål.
Stk. 3.
Den Danske Maritime Fond ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer, hvoraf 1 medlem udpeges af Erhvervsministeren. De øvrige
medlemmer udpeges af de maritime erhverv.
Stk. 4.
Erhvervsstyrelsen er fondsmyndighed for Den Danske Maritime Fond.
Overtrædelse af § 1, stk. 2, § 2 d, stk. 1, § 2 e, stk. 1, 2. og 3. pkt., § 2 h, stk. 1, 2 og 4, og § 3, 2. pkt.,
straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. På samme måde straffes overtrædelse af
meddelelsespligten i § 2 i, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2.
I forskrifter, der fastsættes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere
straf er forskyldt efter anden lovgivning, for overtrædelse af bestemmelser i forskriften.
Stk. 3.
Der kan pålægges et skibsfinansieringsinstitut strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4.
Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år.
Lov nr. 706 af 8. juni 2018 (Styrket indsats mod hvidvask m.v. i den finansielle sektor, indførelse af nye former for alternative
investeringsfonde, ændring af grænsen for prospektpligt m.v.)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 24
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-6.
(Udelades)
Lov nr. 1166 af 8. juni 2021 (Gennemførelse af direktiv om udstedelse af og offentligt tilsyn med dækkede obligationer og
fastsættelse af overdækningskrav m.v. på baggrund af kapitalkravsforordningen (CRR)) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 8. juli 2021.
Stk. 2.
Loven har virkning fra og med den 8. juli 2022.
Stk. 3-8.
(Udelades)
Stk. 9.
Kravene i § 2 a og § 2 e, stk. 2 og 3, i lov om et skibfinansieringsinstitut som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, 4 og 7, har
ikke virkning for skibskreditobligationer udstedt før den 8. juli 2022. For sådanne skibskreditobligationer finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 10.
For skibskreditobligationer, der udstedes i eksisterende kapitalcentre fra og med den 8. juli 2022, finder § 2 a og § 2 e, stk. 2
og 3, i lov om et skibfinansieringsinstitut som affattet ved denne lovs § 3, nr. 3, 4 og 7, anvendelse på hele kapitalcenteret.
For et skibsfinansieringsinstitut betragtes instituttet i øvrigt som et selvstændigt kapitalcenter.
Stk. 11.
Kravene i § 2 d, stk. 2-4, og § 2 e, stk. 2 og 3, i lov om et skibfinansieringsinstitut som affattet ved denne lovs § 3, nr. 5-7,
har ikke virkning for særligt dækkede obligationer udstedt af et skibsfinansieringsinstitut før den 8. juli 2022. For sådanne
særligt dækkede obligationer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 12.
For særligt dækkede obligationer udstedt af et skibsfinansieringsinstitut, hvor der sker udstedelse i et eksisterende
kapitalcenter fra og med den 8. juli 2022, finder § 2 d, stk. 2-4, og § 2 e, stk. 2 og 3, i lov om et skibfinansieringsinstitut
som affattet ved denne lovs § 3, nr. 5-7, anvendelse på hele kapitalcenteret.
Erhvervsministeriet, den 5. december 2023
Morten Bødskov
/ Louise Mogensen
Officielle noter
-
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om
adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning), EU-Tidende 2006, nr. L 177, side 1, og dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 af 27. november 2019 om udstedelse af dækkede obligationer og offentligt
tilsyn med dækkede obligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og 2014/59/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 328, side 29.
-
De ændringer, som følger af § 13 i lov nr. 706 af 08/06/2018, var ved en fejl ikke indarbejdet i lovbekendtgørelse nr. 1780 af
12/12/2018 eller i lovbekendtgørelse nr. 646 af 18/05/2022. Ændringerne er indarbejdet i nærværende lovbekendtgørelse.
-
De indførte ændringer vedrører § 5a, stk. 3, og § 5b.