Gældende
Seneste:
LBK nr 786 af 08/08/2019
Ministerium:
Uddannelses- og Forskningsministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeBekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde
Kapitel 2 Erhvervsakademiernes
formål og opgaver
Kapitel 2 a Udbud i udlandet
Kapitel 3 Styrelse
Kapitel 4 Tilskud, lån, vilkår m.v
Kapitel 5 Kapitalforvaltning,
regnskab og revision
Kapitel 6 Sammenlægning, spaltning
og ophør
Kapitel 7 Tilsyn og
kvalitetssikring
Kapitel 8 Oplysningsforpligtelser
Kapitel 9 Øvrige bestemmelser
Kapitel 10 De studerendes adfærd,
klageadgang og
delegationsregler
Kapitel 11 Ikrafttræden,
overgangsbestemmelser og
ændringer i andre love
Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser
Herved bekendtgøres lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 153 af 27. februar 2018, med
de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 737 af 8. juni 2018 og § 26 i lov nr. 745 af 8. juni 2018.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
Loven gælder for erhvervsakademier for videregående uddannelser.
Stk. 2.
Erhvervsakademier er statsfinansierede selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning.
Erhvervsakademiets navn fastsættes i vedtægten. Betegnelsen erhvervsakademi skal indgå i navnet.
Kapitel 2
Erhvervsakademiernes formål og opgaver
Erhvervsakademierne har til opgave at udbyde og udvikle videregående uddannelse på det tekniske og merkantile fagområde og
at varetage praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter og herigennem aktivt medvirke til, at ny
viden tilvejebringes og bringes i anvendelse i såvel den private som den offentlige sektor.
Erhvervsakademiernes uddannelser skal bygge på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder og viden
om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod.
Stk. 2.
Erhvervsakademiet skal dække behovet for udbud af videregående tekniske og merkantile uddannelser i den region eller den del
heraf, som uddannelses- og forskningsministeren fastsætter som erhvervsakademiets geografiske dækningsområde. Hvis to eller flere
erhvervsakademier helt eller delvis har et fælles geografisk dækningsområde, skal de i fællesskab dække behovet for udbud af de
nævnte uddannelser i området. Ministeren kan bestemme, hvilke forhold sådanne erhvervsakademier skal træffe beslutning om i
fællesskab.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at flere erhvervsakademier skal dække regionens eller et geografisk områdes
behov for en eller flere videregående tekniske og merkantile uddannelser, eller at erhvervsakademiet skal dække behovet i hele
landet eller nærmere bestemte dele heraf.
Stk. 4.
Erhvervsakademiet skal medvirke til at opfylde de studerendes behov for et varieret udbud af uddannelses- og studiemiljøer med
forskellige identiteter.
Erhvervsakademiet skal med udgangspunkt i sit uddannelsesudbud inden for de tekniske og merkantile fagområder varetage
praksisnære og anvendelsesorienterede forsknings- og udviklingsaktiviteter i tæt samspil med det aftagende arbejdsmarked, øvrige
uddannelses- og videninstitutioner og det omgivende samfund.
Stk. 2.
Forsknings- og udviklingsaktiviteterne har til formål at tilvejebringe ny viden og konkrete løsninger på udfordringer inden for de
erhverv og professioner, som erhvervsakademiets uddannelser er rettet mod.
Erhvervsakademiet skal have et system til behandling af sager om merit og realkompetencevurdering, som er gennemskueligt
og sammenhængende, og som giver de studerende en ensartet og hurtig behandling af ansøgninger på området. Erhvervsakademiets
behandling af merit- og realkompetencesager sker i et enstrenget system, som sikrer tillid til resultatet af erhvervsakademiets
vurdering og tillid til kvalitet i løsningen af opgaven.
Erhvervsakademiet skal have et system til kvalitetssikring og resultatvurdering af uddannelse og forsknings- og
udviklingsaktiviteter og er forpligtet til at informere herom.
Erhvervsakademiet kan efter aftale med et eller flere andre erhvervsakademierog institutioner omfattet af lov om
professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om medie- og journalisthøjskolen, lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for
forberedende grunduddannelse og lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser varetage nærmere bestemte administrative
opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner.
Stk. 2.
For erhvervsakademiets aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter § 27 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1.
Erhvervsakademiet skal ved udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed følge god
markedsføringsskik og må ikke påføre andre urimelig konkurrence.
Kapitel 2 a
Udbud i udlandet
Et erhvervsakademi kan som særskilt indtægtsdækket virksomhed have til opgave at udbyde erhvervsrettede videregående
uddannelser og efter- og videreuddannelse i tilknytning hertil i udlandet, jf. kapitel 4 a i lov om erhvervsakademiuddannelser og
professionsbacheloruddannelser og kapitel 3 b i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse
(videreuddannelsessystemet) for voksne.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan, når forhold ved udbud i udlandet nødvendiggør det, beslutte at fravige bestemmelser i
loven og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om udbud i udlandet, herunder om gebyr for behandling af ansøgning om
godkendelse af udbud, deltagerbetaling og gennemførelse af udbuddet gennem et selskab med begrænset hæftelse og om, at studerende
på udbud i udlandet ikke indgår i institutionens tilskudsgrundlag. Uddannelses- og forskningsministeren kan ved regelfastsættelsen
fravige bestemmelser i loven.
Kapitel 3
Styrelse
Vedtægter
Erhvervsakademiets forhold reguleres i en vedtægt, som skal godkendes af uddannelses- og forskningsministeren.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om kravene til indholdet af erhvervsakademiernes vedtægter.
Bestyrelsens opgaver
Bestyrelsen varetager den overordnede og strategiske ledelse af erhvervsakademiet og sikrer uddannelsernes kvalitet og
udvikling samt en effektiv drift af erhvervsakademiet.
Stk. 2.
Bestyrelsen udarbejder erhvervsakademiets vedtægt, jf. § 11, og indgår en udviklingskontrakt med uddannelses- og
forskningsministeren.
Stk. 3.
Bestyrelsen ansætter og afskediger erhvervsakademiets rektor.
Stk. 4.
Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor i vedtægten erhvervsakademiets organisatoriske opbygning, herunder
fastlæggelse af de organisatoriske rammer, der er egnet til at sikre opfyldelsen af de studerendes behov for et varieret lokalt
udbud af uddannelses- og studiemiljøer med forskellige identiteter og kulturer, jf. § 4, stk. 4, således at erhvervsakademiet kan
opfylde sine formål og varetage alle sine aktuelle og kommende opgaver, jf. kapitel 2, og således at de studerendes mulighed for
indflydelse på uddannelse og undervisning sikres, jf. § 21.
Stk. 5.
Bestyrelsen godkender studieordninger for de uddannelser, som erhvervsakademiet udbyder. Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at
godkende studieordningerne.
Stk. 6.
Bestyrelsen vedtager det årlige budget efter indstilling fra rektor.
Stk. 7.
Bestyrelsen fastsætter retningslinjer for rektors virksomhed.
Stk. 8.
Bestyrelsen fastsætter kapaciteten på erhvervsakademiet.
Bestyrelsen kan efter indstilling fra rektor organisere erhvervsakademiet med faglige hovedområder eller tilsvarende
enheder og bestemme, at ledelsen for et hovedområde el.lign. efter rektors nærmere bestemmelse varetages af en faglig områdechef
el.lign.
Bestyrelsens sammensætning
Bestyrelsen består af 9-13 medlemmer. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er udefrakommende.
De udefrakommende medlemmer skal med udgangspunkt i erhvervsakademiets uddannelsesudbud og lokal- og regionalområdet omfatte
repræsentanter for arbejdsmarkedets parter.
Stk. 2.
Bestyrelsens medlemmer skal bidrage til at fremme erhvervsakademiets strategiske virke og faglige mål inden for erhvervsakademiets
uddannelsesområder med deres erfaring med og faglige indsigt i de tekniske og merkantile områder og kendskab til arbejdsmarkedets
behov for personer med uddannelser, der udbydes på et erhvervsakademi. Der skal blandt de udefrakommende medlemmer være medlemmer
med indgående erfaring med og indsigt i offentlig og privat virksomhed, strategisk ledelse, organisation og økonomi, herunder
vurdering af budgetter og regnskaber.
Stk. 3.
2 medlemmer vælges af og blandt de studerende ved erhvervsakademiet.
Stk. 4.
2 medlemmer vælges af og blandt medarbejderne ved erhvervsakademiet. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse
og anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.
Stk. 5.
Bestyrelsen vælger 1 formand blandt de udefrakommende medlemmer, jf. stk. 1.
Stk. 6.
Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:
-
Personer, der udlejer ejendomme m.v. til erhvervsakademiet.
-
Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.v. til
erhvervsakademiet, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.v. til erhvervsakademiet.
-
Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, som er omfattet af nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger
eller andre virksomheder, som er omfattet af nr. 2.
-
Ansatte i ledende stillinger hos personer, som er omfattet af nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre
virksomheder, som er omfattet af nr. 2.
Stk. 7.
Er lejeforholdet af et uvæsentligt omfang, finder stk. 6, nr. 1-4, ikke anvendelse. Uddannelses- og forskningsministeren kan
fastsætte regler herom.
(Ophævet)
Bestyrelsens ansvar for tilskud
(Ophævet)
Bestyrelsens ansvar for tilskud
Bestyrelsen er over for uddannelses- og forskningsministeren ansvarlig for erhvervsakademiets samlede virksomhed,
herunder for forvaltningen af de statslige tilskud m.v.
Stk. 2.
Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra uddannelses- og forskningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan
uddannelses- og forskningsministeren beslutte,
-
at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode skal varetages af personer, der udpeges af uddannelses- og
forskningsministeren, eller
-
at bestyrelsen skal træde tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i erhvervsakademiets vedtægt.
Stk. 3.
Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer erhvervsakademiets videreførelse i fare, kan uddannelses- og forskningsministeren
beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget
en ny bestyrelse efter reglerne i erhvervsakademiets vedtægt.
Bestyrelsen skal forvalte erhvervsakademiets midler, så de bliver til størst mulig gavn for erhvervsakademiets formål.
Stk. 2.
Erhvervsakademiet er forpligtet til at vedligeholde sine bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en flerårig
plan godkendt af bestyrelsen og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter.
Stk. 3.
Erhvervsakademiet skal under størst mulig hensyntagen til sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af følgende
måder:
-
I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.
-
I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, KommuneKredit eller andre danske finansieringsinstitutter under
offentligt tilsyn.
-
Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS).
-
I værdipapirer fra et EU/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser, som efter deres art og sikkerhed
kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 1 og 2.
Stk. 4.
Bestyrelsen kan uanset bestemmelsen i stk. 3, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe
likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som erhvervsakademiet bruger som sin
sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.v., hvis erhvervsakademiet derved
opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis erhvervsakademiet skifter pengeinstitut eller ikke længere
opnår den forudsatte fordel.
Rektor
Erhvervsakademiets øverste daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som bestyrelsen har fastsat.
Erhvervsakademiets rektor deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Rektor eller den, som rektor anmoder herom, kan endvidere
efter behov deltage i møder i andre kollektivt sammensatte organer, der er nedsat af bestyrelsen, i erhvervsakademiet.
Stk. 2.
Rektor eller den, som rektor bemyndiger hertil, ansætter og afskediger det øvrige personale.
Stk. 3.
Rektor forelægger budgettet for bestyrelsen.
Stk. 4.
Rektor har over for bestyrelsen ansvar for, at
-
uddannelserne og andre opgaver gennemføres i overensstemmelse med den lovgivning, der regulerer uddannelserne eller opgaverne,
og de givne bevillinger,
-
det af bestyrelsen godkendte budget overholdes og
-
erhvervsakademiets virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinjer.
Stk. 5.
Rektor eller den, som rektor bemyndiger hertil, træffer afgørelse om optagelse af ansøgere til uddannelserne og disciplinære
foranstaltninger, jf. § 47.
Stk. 6.
Rektor tegner erhvervsakademiet med undtagelse af dispositioner over fast ejendom.
Uddannelsesudvalg
Bestyrelsen nedsætter efter indstilling fra rektor mindst ét uddannelsesudvalg for hvert uddannelsesområde. Alle
grunduddannelser og tilknyttede efter- og videreuddannelser, som erhvervsakademiet er godkendt til at udbyde, skal være tilknyttet
et uddannelsesudvalg.
Stk. 2.
Uddannelsesudvalgene har til opgave at rådgive bestyrelsen, rektor og ledelsen af det pågældende uddannelsesområde om
uddannelsernes kvalitet og relevans for samfundet og om den regionale uddannelsesdækning. Uddannelsesudvalget inddrages ved
udvikling af nye og eksisterende uddannelser og ved udvikling af nye undervisnings- og prøveformer. Uddannelsesudvalget kan
herudover af egen drift rådgive om andre spørgsmål, der vedrører uddannelsesområdet. Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger til
bestyrelsens eller rektors godkendelse, jf. § 12, stk. 5, om de dele af studieordninger inden for udvalgets områder, der er
institutionsspecifikke.
Stk. 3.
Uddannelsesudvalgets medlemmer skal tilsammen have erfaring med og indsigt i uddannelsesområdet og de ansættelsesområder, som
uddannelserne giver adgang til. Uddannelsesudvalget sammensættes således, at det afspejler det aftagende arbejdsmarked og
regionale behov i forhold til uddannelsesområdet.
Stk. 4.
2 medlemmer vælges af og blandt de studerende ved erhvervsakademiet, der er optaget inden for udvalgets uddannelsesområde.
Stk. 5.
2 medlemmer vælges af og blandt de medarbejdere ved erhvervsakademiet, der fortrinsvis er beskæftiget inden for udvalgets
uddannelsesområde. De medarbejdervalgte medlemmer er beskyttet mod afskedigelse og anden forringelse af forholdene på samme måde
som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område.
De studerendes råd
Ved hvert erhvervsakademi har de studerende ret til på baggrund af valg at danne et råd. Rådet udpeger repræsentanter for
de studerende til udvalg m.v., som erhvervsakademiet har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende.
Søgsmålskompetence
Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført
erhvervsakademiet kan træffes af bestyrelsen eller af uddannelses- og forskningsministeren.
Kapitel 4
Tilskud, lån, vilkår m.v
Erhvervsakademiets midler må alene komme erhvervsakademiets formål til gode.
Stk. 2.
Erhvervsakademiet disponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af de statslige tilskud og øvrige indtægter under ét, jf.
dog stk. 3. Det er dog en betingelse, at den undervisning og de øvrige opgaver, hvortil tilskud er ydet, gennemføres i
overensstemmelse med gældende regler og for det antal studerende, der er ydet tilskud for. Erhvervsakademierne kan opspare tilskud
til anvendelse til formål i efterfølgende finansår.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge et erhvervsakademi at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de
samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets
område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven.
Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til opgaver, der varetages af erhvervsakademiet.
Stk. 2.
Tilskud og tilskuddenes størrelse fastsættes på de årlige finanslove.
Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge et erhvervsakademi mod betaling at stille eventuel ledig lokalekapacitet
til rådighed for andre statsfinansierede uddannelsesinstitutioner.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter drøftelse med finansministeren pålægge et erhvervsakademi for en periode
at udskyde igangsættelse af planlagte byggerier af en vis størrelse under hensyn til landsdækkende eller regional
konjunkturregulering af bygge- og anlægsvirksomheden.
Tilskud efter denne lov ydes ikke til dækning af erhvervsakademiernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til
momsloven.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kompenserer erhvervsakademierne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til
momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget
købsmoms), og som erhvervsakademierne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter denne lov.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om kompensationen efter stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal
etableres en acontoordning for momskompensationen til erhvervsakademierne.
Uddannelses- og forskningsministeren kan yde lån eller tilskud til erhvervsakademier, der er kommet i en særlig vanskelig
økonomisk situation. Lån eller tilskud skal betinges af, at erhvervsakademiet følger uddannelses- og forskningsministerens krav
til omlægning af erhvervsakademiets aktivitet med henblik på genopretning af økonomien eller krav om, at der indgås en
indsatsaftale.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud til udgifter, der afholdes i forbindelse med sammenlægning og spaltning efter
§ 36.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om aktivitetsindberetninger, opgørelsen af antal studenterårsværk,
årselever og dimittender. Ministeren kan fastlægge minimums- og maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke udenlandske studerende erhvervsakademiet skal opkræve
deltagerbetaling for. Uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler om udarbejdelse af beregningsgrundlag
for deltagerbetaling m.v.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om vilkår og betingelser for tilskud og lån. Uddannelses- og
forskningsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren regler om erhvervsakademiernes budget- og bevillingssystem
og om udbetaling af tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til erhvervsakademierne. Ministeren fastsætter regler om
tilbagebetaling og kontrol af udbetalte tilskud.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan ved ydelse af tilskud til erhvervsakademier stille vilkår, der fremmer formålet i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.
Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for erhvervsakademierne end
sædvanlige markedsvilkår.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at
huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.
Erhvervsakademiet skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår,
herunder om pensionsforhold for erhvervsakademiets ansatte.
Stk. 2.
Bestemmelserne i §§ 10 og 19-25 i lov om tjenestemænd finder anvendelse på det personale ved erhvervsakademiet, der er ansat på
vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. § 21, stk. 4, i lov om tjenestemænd, finder tilsvarende anvendelse for medlemmer af
erhvervsakademiernes bestyrelser.
Stk. 3.
Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og
anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af bestyrelsen.
Stk. 4.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ansættelsesvilkår for det personale ved erhvervsakademiet,
der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår.
Uddannelses- og forskningsministeren kan for erhvervsakademier, der ikke følger bestemmelserne i denne lov eller de
regler eller aftaler, jf. § 32, der er fastsat eller indgået i henhold til loven eller uddannelses- og forskningsministerens
påbud, midlertidigt tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller
delvis.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan tilbageholde tilskud til et erhvervsakademi eller lade tilskud bortfalde for
erhvervsakademiet, hvis der er indgivet konkursbegæring mod erhvervsakademiet, hvis erhvervsakademiet standser sine betalinger,
eller når der i øvrigt er fare for, at erhvervsakademiets virksomhed må indstilles.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller
tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.
Kapitel 5
Kapitalforvaltning, regnskab og revision
Erhvervsakademiets regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes en årsrapport. Årsrapporten skal
underskrives af bestyrelsen og rektor. I forbindelse med indsendelse af årsrapport til Uddannelses- og Forskningsministeriet skal
bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 2.
Erhvervsakademiets regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Endvidere udpeger bestyrelsen for erhvervsakademiet en intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor,
til at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af uddannelses- og forskningsministeren efter forhandling med
rigsrevisor. Bestyrelsen underretter Uddannelses- og Forskningsministeriet og rigsrevisor om den udpegede interne revisor og om
skift af intern revisor.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren og rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale,
at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og den i stk. 2 nævnte interne revisor.
Rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne
revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene i de regler om intern revision, der er fastsat i medfør af stk. 2, 2.
pkt., eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor.
Stk. 4.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om indholdet af årsrapporten og om erhvervsakademiets regnskabsføring.
Stk. 5.
Opfylder den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i
medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan uddannelses- og forskningsministeren pålægge
bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.
Stk. 6.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om revisors kontrol af erhvervsakademiets oplysninger til brug ved
beregning af statstilskud.
Erhvervsakademiet skal efter anmodning fra uddannelses- og forskningsministeren indberette investeringsbudgetter og
regnskabstal, jf. § 23, stk. 3.
Bestyrelsen påser, at den interne revisor opfylder lovgivningens krav om revisorers uafhængighed.
Stk. 2.
Bestyrelsen må ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.v., som erhvervsakademiet anvender,
eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af
uvæsentligt omfang. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang.
Kapitel 6
Sammenlægning, spaltning og ophør
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne godkende sammenlægning af to eller flere
erhvervsakademier, jf. dog stk. 5. Ved sammenlægning opløses erhvervsakademierne uden likvidation ved overdragelse af deres
rettigheder og forpligtelser til det nye erhvervsakademi.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne godkende, at et erhvervsakademi ved spaltning
overdrager dele af sine rettigheder og forpligtelser til et andet erhvervsakademi.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne godkende, at en institution for erhvervsrettet
uddannelse ved spaltning overdrager rettigheder og forpligtelser vedrørende en eller flere erhvervsakademiuddannelser og efter- og
videreuddannelser med tilhørende videncenterfunktion som helhed eller en del heraf til et erhvervsakademi.
Stk. 4.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne godkende oprettelse af et nyt erhvervsakademi ved
sammenlægning af en institution for erhvervsrettet uddannelse med et erhvervsakademi, hvis den væsentligste aktivitet for
institutionen for erhvervsrettet uddannelse er videregående uddannelser, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at en af de institutioner, der sammenlægges efter stk. 1 eller 4, ikke opløses,
men bliver den fortsættende institution.
Stk. 6.
Det er en betingelse for en godkendelse efter stk. 1-5, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i
bestående rettigheder. I vedtægten for erhvervsakademiet skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte
rettigheder til et erhvervsakademis formue, når rettigheden ikke udløses ved sammenlægning eller spaltning.
Stk. 7.
Sammenlægning og spaltning kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.
Stk. 8.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om sammenlægninger og spaltninger efter stk. 1-5, herunder om indhold af
aftaler om sammenlægning eller spaltning.
Stk. 9.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler, hvorefter kapitel 15 i selskabsloven med de fornødne tilpasninger
finder anvendelse på sammenlægning og spaltning.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne for de institutioner, der ønsker at blive
sammenlagt, godkende, at forskningsinstitutioner eller andre videregående uddannelsesinstitutioner indgår i en sammenlægning eller
en spaltning efter bestemmelserne i § 36 med et erhvervsakademi. For institutioner, der ikke hører under uddannelses- og
forskningsministeren, sker godkendelse efter forhandling med vedkommende minister.
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter høring af erhvervsakademiets bestyrelse beslutte at nedlægge et
erhvervsakademi, hvis ministeren skønner, at erhvervsakademiet efter en samlet vurdering ikke lever op til betingelserne efter
loven, eller at der ikke længere er behov for erhvervsakademiet.
Formue hidrørende fra et erhvervsakademi tilfalder statskassen ved ophør, jf. dog stk. 2. Gaver skænket til
erhvervsakademiet tilfalder statskassen, medmindre andet følger af dansk rets almindelige regler.
Stk. 2.
For erhvervsakademier, hvori der indgår en nettoformue fra en godkendt uddannelsesinstitution, der den 31. december 1990 var en
selvejende institution, anvendes den del af erhvervsakademiets nettoformue, der svarer til institutionens nettoformue opgjort pr.
31. december 1990, til de formål, der var fastsat i vedtægten pr. 1. januar 1991.
Stk. 3.
Gaver i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom, der er skænket til de i stk. 2 nævnte
uddannelsesinstitutioner efter den 1. januar 1991 og indtil sammenlægningen til et erhvervsakademi, anvendes til de formål, der er
fastsat i vedtægten pr. 1. januar 1991.
Stk. 4.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter stk. 1-3.
Statstjenestemænd, eller personale, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår, og som i forbindelse med sammenlægning
og spaltning af erhvervsakademier eller andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner under Uddannelses- og
Forskningsministeriet overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. § 36, stk. 1-5, og § 37, kan vælge at opretholde deres
ansættelsesforhold som statstjenestemænd eller ansættelse på tjenestemandslignende vilkår under udførelse af arbejdet ved den
institution, hvortil den ansatte er overført ved sammenlægningen eller spaltningen.
Stk. 2.
Andre tjenestemænd, der i forbindelse med sammenlægning og spaltning af erhvervsakademier eller andre uddannelses- eller
forskningsinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet overføres til en anden ansættelsesmyndighed, jf. § 36, stk.
1-5, og § 37, overgår til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.
Stk. 3.
Institutionen, hvortil tjenestemanden er overført, afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til statskassen for
tjenestemænd omfattet af stk. 1 og 2, herunder eventuelle udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn.
Udgifter til aktuel pension afholdes af staten, jf. dog stk. 6. I tilfælde af institutionens ophør afholdes også eventuelle
udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn til institutionens tjenestemænd af statskassen, hvis den
ophørende institution ikke har midler til at afholde udgiften.
Stk. 4.
Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og
anlæggelse af injuriesøgsmål efter reglerne i lov om tjenestemænd træffes af institutionens øverste leder.
Stk. 5.
Beslutning efter stk. 4, for så vidt angår rektor og institutionens øvrige øverste ledelse, træffes af den til enhver tid
fungerende bestyrelse.
Stk. 6.
Bestemmelserne i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser § 67, stk. 6-11, om tjenestemænd, som i henhold til
lovgivningen om kommunalreformen er overført til en professionshøjskole, finder anvendelse for de institutioner, der efter en
spaltning fra eller sammenlægning med en professionshøjskole overtager sådanne tjenestemænd.
Kapitel 7
Tilsyn og kvalitetssikring
Uddannelses- og forskningsministeren fører tilsyn med erhvervsakademierne og kan indhente de nødvendige oplysninger til
dette brug.
Stk. 2.
Hvis uddannelses- og forskningsministeren finder, at et erhvervsakademis virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller
de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til erhvervsakademiet om
at ændre den pågældende virksomhed.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge bestyrelsen at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis ministeren
konstaterer, at der er behov herfor i forhold til erhvervsakademiets kvalitetsstyring. Indsatsaftalen skal bl.a. fastsætte mål for
kvalitetsstyringen og de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet.
Hvis det af revisors beretning eller på anden måde fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable
forhold i forbindelse med forvaltningen af erhvervsakademiets midler, skal uddannelses- og forskningsministeren snarest iværksætte
foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetssikring af erhvervsakademierne, herunder om
kvalitetssikringssystemer.
Kapitel 8
Oplysningsforpligtelser
Uddannelses- og forskningsministeren kan indhente alle nødvendige oplysninger fra erhvervsakademierne om uddannelserne,
de studerende, medarbejderne, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om erhvervsakademiernes drift i
øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsrapporter, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik.
Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i
hvilket format leveringen skal ske. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at erhvervsakademierne skal anvende fælles administrative systemer.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.
Uddannelses- og forskningsministeren kan kræve personoplysninger fra erhvervsakademiet om studerende og færdiguddannede
til brug for indsamling af oplysninger om studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten på egne uddannelser og færdiguddannedes
vurdering af deres uddannelses relevans i forhold til deres beskæftigelse.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem erhvervsakademierne og
Uddannelses- og Forskningsministeriet, mellem erhvervsakademierne og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner
omfattet af Uddannelses- og Forskningsministeriets lovgivning samt mellem erhvervsakademierne og brugerne heraf, herunder om
anvendelse af digital signatur.
Stk. 2.
Erhvervsakademierne skal sikre, at også andre informationer om erhvervsakademierne på en let tilgængelig måde er oplyst på
erhvervsakademiernes hjemmeside på internettet. Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler herom.
Kapitel 9
Øvrige bestemmelser
Uddannelses- og forskningsministeren kan efter forhandling med klima-, energi- og bygningsministeren bemyndige
Bygningsstyrelsen til at varetage administrationen af huslejekontrakter og bygninger, som stilles til rådighed for
erhvervsakademiet, og som Undervisningsministeriet den 1. januar 2007 har overtaget fra amtskommunerne, Københavns og
Frederiksberg Kommuner og Bornholms Regionskommune.
Kapitel 10
De studerendes adfærd, klageadgang og delegationsregler
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om erhvervsakademiets adgang til at fastsætte retningslinjer
for de studerendes adfærd og for erhvervsakademiernes adgang til at gennemføre disciplinære foranstaltninger over for studerende,
som ikke overholder de retningslinjer, som erhvervsakademiet fastsætter.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at klager over erhvervsakademiets afgørelser kan indbringes
for uddannelses- og forskningsministeren, herunder om klagefrist eller om, at særlige afgørelser ikke kan indbringes for
uddannelses- og forskningsministeren.
Stk. 2.
Retlige spørgsmål vedrørende afgørelser om en studerendes retsstilling kan altid indbringes for uddannelses- og
forskningsministeren.
Uddannelses- og forskningsministeren kan bemyndige en statslig myndighed under ministeriet eller andre statslige
myndigheder efter forhandling med vedkommende minister til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til
bemyndigelse efter stk.1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages.
Stk. 3.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om udøvelsen af de beføjelser, som en anden statslig myndighed efter
forhandling med vedkommende minister bliver bemyndiget til at udøve efter stk. 1.
Kapitel 11
Ikrafttræden, overgangsbestemmelser og ændringer i andre love
Loven træder i kraft den 15. maj 2008.
Stk. 2.
§ 27 i lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser som ændret ved denne lovs § 57, nr. 8 og 9, har virkning for
institutionernes opgørelse af momskompensation for finansåret 2007 og senere.
(Ophævet)
Ændringer i andre love
(Ophævet)
Ændringer i andre love
(Ophævet)
Ændringer i andre love
(Ophævet)
Ændringer i andre love
(Ophævet)
Ændringer i andre love
(Ophævet)
Ændringer i andre love
(Udelades)
Færøerne og Grønland
(Udelades)
Færøerne og Grønland
(Udelades)
Færøerne og Grønland
(Udelades)
Færøerne og Grønland
(Udelades)
Færøerne og Grønland
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1377 af 16. december 2014 (Gennemsigtighed i valg af uddannelse, forsikring af gæsteforskere, krav til oversættelse af
eksamensbeviser og midlertidig overgangsordning om supplering mellem bacheloruddannelse og kandidatuddannelse)1) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2-3.
(Udelades)
Lov nr. 700 af 8. juni 2017 (Indførelse af investeringsrammer på selvejeområdet og opfølgning på omlægning af tilskudssystem for
maritime efter- og videreuddannelser m.v.)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Lov nr. 737 af 8. juni 2018 (Opfølgning på nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser m.v.)3) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Lov nr. 745 af 8. juni 2018 (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.)4) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 30
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 20, nr. 2-33, træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 3.
§ 1, § 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 1, § 4, § 5, nr. 4, § 6, nr. 1-3, §§ 7 og 8, § 9, nr. 1-4, §§ 10-12, § 13, nr. 1-3, § 14, nr. 2, §
15, nr. 2, §§ 16, 18 og 19, § 20, nr. 1, §§ 21-29 og stk. 8 træder i kraft den 1. august 2019.
Stk. 4-20.
(Udelades)
Uddannelses- og Forskningsministeriet, den 8. august 2019
P.M.V.
Ulf Melgaard
Kontorchef
/ Marianne Madsen
Officielle noter
-
Lovændringen vedrører § 44 a.
-
Lovændringen vedrører § 23, stk. 2, § 23, stk. 3 og § 34 a.
-
Lovændringen vedrører § 1, stk. 2, § 24, § 29, stk. 2 og § 32, stk. 4.
-
Lovændringen vedrører § 9, stk. 1 og 2.