Gældende
Seneste:
LBK nr 271 af 09/03/2023
Ministerium:
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeBekendtgørelse af lov om Energinet
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Indledende bestemmelser
Kapitel 2 Udbygning af
eltransmissionsnet og
gastransmissionssystemer
m.m.
Kapitel 3 Klima-, energi- og
forsyningsministerens
beføjelser
Kapitel 4 Ledelse og
interessentforum
Kapitel 5 Økonomi og
regnskabsmæssige forhold
Kapitel 6 Anmeldelse og
registrering
Kapitel 7 Offentlighed og
digitalisering
Kapitel 8 Tilsyn, klageadgang m.v.
Kapitel 9 Erstatningsansvar og
straf
Kapitel 10 Ikrafttræden m.v.
Kapitel 11 Ændringsbestemmelser
Bekendtgørelse af lov om Energinet1)
Herved bekendtgøres lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 5. august 2022, med de ændringer, der følger af § 2 i lov
nr. 1594 af 28. december 2022.
Kapitel 1
Indledende bestemmelser
Klima-, energi- og forsyningsministeren2) kan oprette Energinet som en selvstændig offentlig virksomhed.
Stk. 2.
Den overordnede infrastruktur på el- og gasområdet, som varetages af Energinet, skal forblive i offentligt eje.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan ændre Energinets navn.3)
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser med henblik på at gennemføre eller
anvende internationale konventioner og EU-regler om forhold, der er omfattet af denne lov, herunder forordninger, direktiver og
beslutninger om naturbeskyttelse på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.
Energinets formål er at eje, drive og udbygge overordnet energiinfrastruktur og varetage opgaver med sammenhæng hertil og
herved bidrage til udviklingen af en klimaneutral energiforsyning. Energinet skal varetage hensyn til forsyningssikkerhed, klima
og miljø samt sikre åben og lige adgang for alle brugere af nettene og systemet og effektivitet i sin drift.
Stk. 2.
Energinet varetager en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning efter reglerne i denne lov, lov om elforsyning, lov om
fremme af vedvarende energi og lov om gasforsyning og driver systemansvarlig virksomhed, eltransmissionsvirksomhed og
gastransmissionsvirksomhed. Endvidere varetager Energinet administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af
lov om elforsyning, administrative opgaver vedrørende gas fra vedvarende energikilder i medfør af lov om gasforsyning,
administrative opgaver vedrørende miljøvenlig elektricitet i medfør af lov om fremme af vedvarende energi og administrative
opgaver i medfør af lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg. Energinet kan endvidere
varetage gasdistributions-, gaslager- og gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed. Endvidere kan Energinet varetage
opgaver vedrørende CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter. Energinet kan tillige efter pålæg fra klima-, energi- og
forsyningsministeren varetage opgaver vedrørende forundersøgelser og koblingsanlæg. Endelig kan Energinet varetage
olierørledningsvirksomhed og dertil knyttet separationsvirksomhed.
Stk. 3.
Energinet kan efter godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren oprette helejede datterselskaber. Energinet kan
herudover eje ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar og indgå samarbejdsaftaler og lignende i forbindelse med udøvelsen
af sin virksomhed.
Stk. 4.
Energinet kan efter godkendelse fra klima-, energi- og forsyningsministeren foretage selskabsmæssige omstruktureringer af sin
virksomhed, herunder fusioner og spaltninger mellem Energinet og Energinets helejede datterselskaber. Omstruktureringer skal
gennemføres efter selskabslov-ens regler med de ændringer, der følger af denne lov.
Stk. 5.
Aktiviteter, som ligger uden for de i stk. 2 angivne, og som Energinet varetager i medfør af denne lov, lov om elforsyning, lov om
fremme af vedvarende energi, lov om gasforsyning, lov om tilskud til elproduktion eller ligningsloven, skal udøves i selvstændige
selskaber med begrænset ansvar.
Stk. 6.
Myndighedslignende opgaver og fastlæggelse af de overordnede retningslinjer for den samlede virksomhed kan ikke varetages i
datterselskaber.
Energinet varetager statens købepligt i medfør af § 35 i lov om elforsyning og § 34 i lov om gasforsyning.
Kapitel 2
Udbygning af eltransmissionsnet og gastransmissionssystemer m.m.
Etablering af nye eltransmissionsnet og gastransmissionssystemer og væsentlige ændringer i bestående net og systemer kan
ske, hvis der er et tilstrækkeligt behov for udbygningen, herunder at udbygningen sker med sigte på øget forsyningssikkerhed,
beredskabsmæssige hensyn, skabelse af velfungerende konkurrencemarkeder eller indpasning af vedvarende energi, eller hvis
projektet er nødvendigt til opfyldelse af pålæg i medfør af stk. 6. Hvis et projekt har regional betydning på tværs af
landegrænser, skal dette indgå i behovsvurderingen. I særlige tilfælde kan ændringer i bestående eltransmissionsnet ske alene af
hensyn til forskønnelse.
Stk. 2.
Energinet skal udarbejde en langsigtet udviklingsplan, som giver et samlet overblik over udviklingsbehovene for
eltransmissionsnettet og gastransmissionssystemet, herunder for klynger, på både kort og lang sigt samt planlagte og mulige
løsninger. Der skal i forbindelse med udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan ske inddragelse af offentligheden. Energinet
skal offentliggøre den langsigtede udviklingsplan og samtidig indsende planen til klima-, energi- og forsyningsministeren til
orientering.
Stk. 3.
Energinet skal ansøge klima-, energi- og forsyningsministeren om godkendelse af projekter eller godkendelse af indmeldelse af
projekter til EU, der er omfattet af godkendelsespligt, jf. stk. 9, nr. 3. Det ansøgte skal være belyst i den langsigtede
udviklingsplan efter stk. 2.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i en godkendelse efter stk. 3 fastsætte vilkår, herunder om indberetning, foretagelse
af undersøgelser, indretning, drift og bortskaffelse eller sanering af anlæg.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bestemme, at Energinet forpligtes til at dække de meromkostninger, som andre
eltransmissions- og netvirksomheder bliver påført, når de efter påbud efter lov om elforsyning skal gennemføre kabellægninger og
saneringer i forbindelse med Energinets etablering af 400 kV-eltransmissionsnet. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan pålægge Energinet at anlægge, udbygge og drive eltransmissionsanlæg samt
søledningsanlæg til varetagelse af elforsyningssikkerheden på mindre øer. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i
forlængelse af et pålæg efter 1. pkt. om at anlægge ilandføringsanlæg til havvindmølleparker, som etableres efter udbud, pålægge
Energinet at anskaffe koblingsanlæg til placering på ilandføringsanlæg, hvis dette vurderes nødvendigt af hensyn til udbuddet.
Koblingsanlægget overdrages efterfølgende til koncessionshaveren mod betaling af de omkostninger, som Energinet har afholdt.
Stk. 7.
Stk. 5 og 6 finder ikke anvendelse på forhold, som omfattes af artikel 17 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
betingelserne for netadgang i forbindelse med grænseoverskridende elektricitetsudveksling.
Stk. 8.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan indhente uafhængig ekstern bistand til brug for behandling af projekter, der er ansøgt
om godkendelse af eller forventes ansøgt om godkendelse af efter stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om indhentelse af
uafhængig ekstern bistand, herunder om, hvornår sådan bistand kan indhentes.
Stk. 9.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om den langsigtede udviklingsplan efter stk. 2 og godkendelse
efter stk. 3. Ministeren fastsætter herunder regler om:
-
Forudsætninger for og indhold af den langsigtede udviklingsplan.
-
Inddragelse af offentligheden i forbindelse med udarbejdelse af den langsigtede udviklingsplan.
-
Hvilke projekter og indmeldelser af projekter til EU der kræver godkendelse efter stk. 3.
-
Krav til ansøgning om godkendelse efter stk. 3, herunder om ansøgningens indsendelse og indhold.
Etablering af nye elforsyningsnet som nævnt i § 4 på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone, væsentlige
ændringer i tilsvarende bestående net og forundersøgelser hertil kan kun ske efter forudgående godkendelse fra klima-, energi- og
forsyningsministeren. § 4, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Godkendelsen kan betinges af vilkår, herunder krav til placering, indretning og bortskaffelse af anlæg samt tekniske, miljø- og
sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med etablering og drift.
Med henblik på at undgå skade på udpegede internationale naturbeskyttelsesområders integritet skal anlægsprojekter efter
§ 4 a, der i sig selv eller i forbindelse med andre projekter eller planer kan påvirke sådanne områder væsentligt, vurderes med
hensyn til deres virkninger på lokaliteten under hensyn til bevaringsmålsætningerne for denne.
Stk. 2.
Tilladelse til de projekter, der er nævnt i stk. 1, kan kun gives efter høring af berørte parter, og såfremt
-
sådanne projekter ikke skader et internationalt naturbeskyttelsesområdes integritet eller
-
væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, gør det bydende nødvendigt at gennemføre projektet,
fordi der ikke findes nogen alternativ løsning, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Når tilladelse meddeles efter stk. 2, nr. 2, træffer klima-, energi- og forsyningsministeren passende
kompensationsforanstaltninger. Udgifter til sådanne foranstaltninger dækkes af projektansøgeren. Klima-, energi- og
forsyningsministeren indberetter til Europa-Kommissionen, hvilke kompensationsforanstaltninger der træffes.
Stk. 4.
Såfremt der er tale om et internationalt naturbeskyttelsesområde med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, kan der
kun gives tilladelse efter § 4 a til projekter omfattet af stk. 2, nr. 2, såfremt
-
dette er nødvendigt af hensyn til menneskers sundhed, den offentlige sikkerhed eller opnåelse af væsentlige gavnlige virkninger
på miljøet eller
-
andre væsentlige samfundsinteresser gør gennemførelsen bydende nødvendig.
Stk. 5.
Tilladelse efter stk. 4, nr. 2, kan først ske efter indhentet udtalelse fra Europa-Kommissionen.
Stk. 6.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler for vurderingen af projekter efter stk. 1 og kan i tilladelser efter denne bestemmelse
stille vilkår, herunder om kompenserende foranstaltninger til beskyttelse af naturbeskyttelsesområderne.
Klima-, energi- og forsyningsministeren træffer passende foranstaltninger, herunder ved fastsættelse af vilkår eller
meddelelse af påbud eller forbud, for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale
naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige
konsekvenser for målsætningerne i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(habitatdirektivet).
Energinet skal betale omkostningerne til følgende opgaver, jf. dog stk. 2:
-
Myndighedsbehandling og vurdering af Energinets plan efter § 4, stk. 2.
-
Myndighedsbehandling forbundet med godkendelser af udbygning af eltransmissionsnet og gastransmissionssystemer efter § 4, stk.
3, og tilsyn hermed.
-
Indhentelse af uafhængig ekstern bistand efter § 4, stk. 8.
-
Myndighedsbehandling forbundet med tilladelser efter §§ 4 a og 4 b og tilsyn hermed.
-
Koordinering af tilladelser til Energinets infrastrukturprojekter af fælles interesse efter kapitel III i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) nr. 347/2013 af 17. april 2013 om retningslinjer for den transeuropæiske energiinfrastruktur.
Stk. 2.
Omkostninger til opgaver efter stk. 1, som udføres for et af Energinet helejet datterselskab i medfør af § 2, stk. 2 og 3, skal
betales af det helejede datterselskab.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betaling og opkrævning til dækning af omkostningerne efter
stk. 1 og 2.
Projekter skal forinden afgørelse efter § 4, stk. 3, forelægges et udvalg nedsat af Folketinget, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Kan udvalget ikke tilslutte sig meddelelse af en afgørelse som nævnt i stk. 1, underretter udvalget klima-, energi- og
forsyningsministeren om begrundelsen herfor.
Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke projekter der er omfattet af stk. 1.
Kapitel 3
Klima-, energi- og forsyningsministerens beføjelser
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe beslutning om ethvert forhold vedrørende Energinets anliggender.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter en vedtægt for Energinet. Ændringer af vedtægten skal godkendes af klima-,
energi- og forsyningsministeren.
Stk. 3.
Energinet fastsætter vedtægter for Energinets helejede datterselskaber. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende
vedtægterne for Energinets helejede datterselskaber og ændringer heraf.
Stk. 4.
Energinet fastsætter en koncerninstruks, som nærmere fastlægger beslutningsbeføjelserne og opgave- og ansvarsfordelingen mellem
Energinet og Energinets helejede datterselskaber. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende koncerninstruksen og
ændringer heraf.
Stk. 5.
Energinet skal orientere klima-, energi- og forsyningsministeren om væsentlige forhold vedrørende Energinets virksomhed.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren udøver sine beføjelser efter denne bestemmelse over for Energinet ved skriftlige
meddelelser rettet til bestyrelsen.
Kapitel 4
Ledelse og interessentforum
Energinet ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren udpeger 8 bestyrelsesmedlemmer, herunder bestyrelsens formand.
Stk. 3.
Bestyrelsen sammensættes, således at bestyrelsen samlet har de nødvendige kompetencer til at drive selskabet på den bedst mulige
måde, herunder sikre, at Energinet varetager selskabets formål. Bestyrelsesmedlemmerne skal være uafhængige af kommercielle
interesser i produktions- og handelsvirksomheder på el- og gasområdet.
Stk. 4.
Bestyrelsesmedlemmer efter stk. 2 udpeges for en periode på 2 år, jf. dog stk. 6.
Stk. 5.
Medarbejderne i Energinet og Energinets helejede datterselskaber vælger 3 medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen efter reglerne
herom i selskabsloven.
Stk. 6.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan genudpege bestyrelsesmedlemmer og kan til enhver tid afsætte de af ministeren udpegede
bestyrelsesmedlemmer.
Energinets helejede datterselskaber ledes af en bestyrelse.
Stk. 2.
Energinet udpeger medlemmer til bestyrelserne i Energinets helejede datterselskaber. Klima-, energi- og forsyningsministeren
træffer beslutning om kriterierne for sammensætning af bestyrelserne i Energinets helejede datterselskaber.
Den daglige ledelse af Energinet varetages af en direktion, der ansættes af bestyrelsen efter forudgående orientering af
klima-, energi- og forsyningsministeren.
Den daglige ledelse af Energinets helejede datterselskaber varetages af en direktion, der ansættes af datterselskabets
bestyrelse.
Klima-, energi- og forsyningsministeren nedsætter et rådgivende interessentforum. Klima-, energi- og forsyningsministeren
udpeger formanden og fastsætter formandens vederlag.
Stk. 2.
Interessentforummet skal repræsentere et bredt udsnit af interessenter i Energinets virksomhed.
Stk. 3.
Interessentforummet skal holde møde mindst en gang årligt.
Stk. 4.
Interessentforummet skal med henblik på at understøtte driften af Energinet afgive udtalelser til ledelsen af Energinet om
virksomhedens overordnede strategier og planer.
Stk. 5.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter nærmere regler om interessentforummets udpegning, sammensætning, virke og
sekretariatsbistand, herunder afholdelse af udgifter i forbindelse dermed.
Kapitel 5
Økonomi og regnskabsmæssige forhold
Energinets formue holdes adskilt fra statens formue.
Energinet indgår ikke i det statslige overenskomst- og aftalesystem, men kan selv forhandle løn- og ansættelsesvilkår for
sit personale, herunder indgå kollektive overenskomster.
Stk. 2.
De hidtil gældende ansættelsesvilkår videreføres efter reglerne i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.
Fristen på 3 uger i § 4 a, stk. 1, i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse vedrørende en erhververs
mulighed for at meddele, at denne ikke ønsker at indtræde i en gældende overenskomst, regnes fra den dag, bestyrelserne i de
respektive selskaber har konstitueret sig.
De for aktieselskaber gældende regler i årsregnskabsloven om udarbejdelse og indsendelse af årsrapport m.v., herunder de
bestemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for Energinet med de ændringer, der følger af denne lov.
Stk. 2.
Energinets årsrapport revideres af rigsrevisor efter årsregnskabsloven og efter lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Stk. 3.
Den reviderede årsrapport forelægges klima-, energi- og forsyningsministeren til godkendelse.
Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber skal i deres interne regnskabsføring med henblik på at undgå
forskelsbehandling, krydssubsidiering og konkurrenceforvridning
-
føre separate regnskaber for hver af deres elektricitetsrelaterede og gasrelaterede aktiviteter, herunder drift af
systemansvarlig virksomhed, transmissions-, distributions-, lager-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed, for
CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter og for deres olierørlednings- og separationsaktiviteter, og
-
specificere indtægter fra ejerskab af eltransmissionsnet, eldistributionsnet, gastransmissionssystemer,
gasdistributionssystemer, lagerfaciliteter, gasopstrømsrørledningsnet og gasopstrømsanlæg, CO2-transportnet og
CO2-lagringslokaliteter samt olierørledning og separationsfaciliteter.
Stk. 2.
For de i stk. 1 nævnte aktiviteter skal Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber føre regnskaber og lade disse revidere
på samme måde, som hvis de pågældende aktiviteter blev udført af særskilte selskaber. Aktiver, for hvilke der anvendes
indgangsværdier efter dagældende § 35 O i selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 20. maj 2015, samt indtægter og
udgifter forbundet med ejerskabet til disse aktiver indgår uanset aktivernes anvendelse i de særskilte regnskaber for Energinets
elektricitetsrelaterede aktiviteter.
Stk. 3.
Energinet skal føre separate regnskaber for
-
aktiviteter finansieret med lån efter § 14, stk. 1, og
-
øvrige transaktioner mellem Energinet og Energinets helejede datterselskaber.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsføring efter stk. 1 og 2.
Energinets overskud ifølge de i § 12, stk. 1 og 3, omtalte regnskaber for virksomhedens elforsynings- og gasrelaterede
aktiviteter kan tilbageføres til de respektive forbrugergrupper som dividende eller anvendes til konsolidering. Overskud fra
lager-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed, CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter samt olierørlednings-
og separationsvirksomhed kan alene anvendes til konsolidering, jf. dog stk. 4. Overskud fra gasdistributionsvirksomhed kan
anvendes efter bestemmelsen i § 37 a, stk. 5, i lov om gasforsyning.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes tilbageførsel af overskud til forbrugerne efter
stk. 1 kan finde sted.
Stk. 3.
Energinet kan ikke udlodde overskud eller egenkapital ved udbytteudlodning eller på anden måde til staten.
Stk. 4.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte særlige regler om
anvendelse af overskud fra virksomhed, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt.
Energinet kan optage lån til varetagelse af sin virksomhed, herunder til finansiering af anlægsinvesteringer samt til
varetagelse af købepligten efter § 3. Lån optages på baggrund af en årlig investerings- og finansieringsplan, som er godkendt af
klima-, energi- og forsyningsministeren.
Stk. 2.
Finansministeren bemyndiges til, i det omfang det anses for hensigtsmæssigt, at dække virksomhedens finansieringsbehov efter stk.
1 gennem statslån. Sådanne lån må ikke ydes på bedre vilkår end dem, som staten selv kan opnå som låntager. Lånene optages inden
for en ramme, der fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren efter godkendelse i Folketingets Finansudvalg.
Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber skal tegne de for virksomhederne nødvendige forsikringer.
Kapitel 6
Anmeldelse og registrering
Energinet skal anmeldes og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter reglerne i kapitel 2 i selskabsloven.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen gælder for Energinet.
Kapitel 7
Offentlighed og digitalisering
Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder for Energinet og
virksomhedens helejede datterselskaber.
Energinet skal straks give elektronisk meddelelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om alle væsentlige forhold, der
vedrører virksomheden, og som kan antages at få betydning for virksomhedens fremtid, medarbejdere og kreditorer.
Årlige ejerbeslutninger vedrørende Energinet, der er truffet i henhold til Energinets vedtægter, skal offentliggøres i
Erhvervsstyrelsens it-system.
Stk. 2.
Energinet skal offentliggøre information om væsentlige ejerbeslutninger truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren
vedrørende Energinet på selskabets hjemmeside.
Stk. 3.
Energinet skal på selskabets hjemmeside offentliggøre selskabets vedtægter og årsrapport.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at kommunikation om forhold, der er omfattet af denne
lov, af bestemmelser fastsat i medfør af loven eller af EU-retsakter om forhold omfattet af loven, skal ske digitalt, og at
henvendelser, meddelelser m.v., der ikke er indgivet digitalt, afvises af den pågældende myndighed. Ministeren kan herunder
fastsætte regler om anvendelse af et bestemt digitalt system, om, at henvendelser, meddelelser m.v., der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af den pågældende myndighed, og om fritagelse for obligatorisk anvendelse for visse personer og
virksomheder.
Stk. 2.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for modtageren.
Kapitel 8
Tilsyn, klageadgang m.v.4)
Klima-, energi- og forsyningsministeren fører tilsyn med, at Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber
overholder bestemmelserne i denne lov.
Stk. 2.
Energinet og virksomhedens helejede datterselskaber skal på begæring stille enhver oplysning om sin virksomhed til rådighed for
klima-, energi- og forsyningsministeren.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til
at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.
Stk. 2.
Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en institution eller anden myndighed,
som ministeren i henhold til stk. 1 har henlagt sine beføjelser efter loven til, ikke skal kunne indbringes for ministeren.
Afgørelser truffet af klima-, energi- og forsyningsministeren i medfør af § 4, stk. 3-5, og § 4 a kan, for så vidt angår
eltransmissionsnet, påklages til Energiklagenævnet efter reglerne i §§ 89 og 91 i lov om elforsyning og, for så vidt angår
gastransmissionssystemer, efter reglerne i §§ 51 og 53 i lov om gasforsyning.
Stk. 2.
Energinets langsigtede udviklingsplan efter § 4, stk. 2, kan, i de tilfælde § 4, stk. 3, ikke finder anvendelse, påklages af
enhver med en væsentlig og individuel interesse i den langsigtede udviklingsplan efter reglerne nævnt i stk. 1.
Kapitel 9
Erstatningsansvar og straf
Beslutning om anlæggelse af søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer, direktører eller andre i anledning af tab påført Energinet
kan træffes af bestyrelsen eller klima-, energi- og forsyningsministeren.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde bestyrelsesmedlemmer, direktører,
vurderingsmænd samt deres suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv for Energinet har fået
kendskab til.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes Energinet eller virksomhedens helejede
datterselskaber med bøde, hvis de
-
undlader at ansøge om godkendelse efter § 4, stk. 3,
-
tilsidesætter vilkår for en godkendelse fastsat efter § 4, stk. 4,
-
etablerer og driver anlæg omfattet af § 4 b uden tilladelse,
-
tilsidesætter vilkår for en tilladelse efter § 4 a for anlæg omfattet af § 4 b eller
-
undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 4 c.
Stk. 2.
I regler, som fastsættes i medfør af loven, kan det fastsættes, at Energinet eller virksomhedens helejede datterselskaber straffes
med bøde, hvis bestemmelser i eller vilkår og påbud udstedt i henhold til reglerne overtrædes.
Kapitel 10
Ikrafttræden m.v.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.5)
Loven gælder på land- og søterritoriet, i den eksklusive økonomiske zone og på dansk kontinentalsokkel.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Kapitel 11
Ændringsbestemmelser
Lov nr. 576 af 18. juni 2012 (Støtte til vindmøller på land, biogas og eksisterende industrielle kraftvarmeværker samt forlængelse
af puljen til nye VE-teknologier m.v.)7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Klima-, energi- og bygningsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele
af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.8)
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
Lov nr. 261 af 16. marts 2016 om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg9) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte,
at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.10)
Lov nr. 652 af 8. juni 2016 (Tilpasning i forhold til EU-retten med hensyn til genbeskatning af underskud i faste driftssteder,
definition af datterselskabsaktier og nedsættelse af indkomstskattesatsen på udgående udbytter samt indgreb mod omgåelse af
udbyttebeskatningen i forbindelse med investering i investeringsinstitutter, justering af indgrebet i virksomhedsordningen og
andre justeringer af erhvervsbeskatningen)11) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2-12.
(Udelades)
Lov nr. 630 af 8. juni 2016 (Energinet.dk's varetagelse af gasopstrømssystem-, olierørlednings- og separationsvirksomhed samt
økonomisk regulering af naturgasdistributionsvirksomhed varetaget af Energinet.dk m.v.)12) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Lov nr. 1399 af 5. december 2017 (Betaling for myndighedsbehandling og justering af bestemmelser om tilsyn med Energinet)13)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Lov nr. 1667 af 26. december 2017 (Overførsel af opgaver fra Energinet til energi-, forsynings- og klimaministeren m.v.)14)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-8.
(Udelades)
Lov nr. 504 af 23. maj 2018 (Afholdelse af udbud af pristillæg, særordning for forsøgsmøller og overgangsordning for landmøller
samt udvidelse af værditabsordningen, køberetsordningen og garantifonden for visse solcelleanlæg m.v.)15) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
Lov nr. 494 af 1. maj 2019 (Nye rammer for Energinets selskabsstruktur, gebyrfinansiering af overflyttede tilsynsopgaver fra
Energinet til Energistyrelsen og supplerende regler til forordning om foranstaltninger til opretholdelse af
gasforsyningssikkerheden m.v.)16) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 5, træder i kraft den 1. juni 2019.
Stk. 3.
(Udelades)
Lov nr. 1293 af 5. december 2019 (Supplerende regler til forordning om det indre marked for elektricitet, ændrede regler for
kabellægning m.v. af eltransmissionsnet samt udløb af støtteordning for elektricitet produceret på decentrale kraft-varme-anlæg
med naturgas eller biogas m.v.)17) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
Lov nr. 1294 af 5. december 2019 (Gennemførelse af ændret gasdirektiv, præcisering af transmissionsselskabers ansvar for
gasforsyningssikkerhed og præcisering af ekspropriationsadgang for gasinfrastruktur m.v.)18) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Lov nr. 2211 af 29. december 2020 (Ændring af formålsbestemmelsen for Energinet, ny transparent proces for Energinets
investeringer og ny fremsynet økonomisk regulering af Energinet m.v.)19) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
§ 4, stk. 2-4, § 4 d, stk. 1, nr. 3, § 4 e, stk. 1 og 2, § 22, stk. 2, og § 24 a, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om Energinet som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, 8, 9, 17 og 18, finder anvendelse fra den 1. januar 2022.
Stk. 3.
De hidtil gældende regler i § 4, stk. 2-4, i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af 6. februar 2020, finder anvendelse
for udbygning efter den gældende § 4, stk. 1, som klima-, energi- og forsyningsministeren efter den gældende § 4, stk. 3, inden
den 1. januar 2022 har bestemt kræver godkendelse, og hvor ansøgning er indsendt inden denne dato.
Stk. 4.
De hidtil gældende regler i § 4, stk. 1-4, og §§ 4 d og 22, jf. § 4, stk. 8, i lov om Energinet, jf. lovbekendtgørelse nr. 118 af
6. februar 2020, finder anvendelse for etablering af nye gasopstrømsrørledningsnet og væsentlige ændringer i bestående
gasopstrømsrørledningsnet.
Stk. 5.
Projekter og indmeldelse af projekter til EU kan, frem til den første langsigtede udviklingsplan efter § 4, stk. 2, i lov om
Energinet som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, er offentliggjort, være belyst i en anden plan end den langsigtede
udviklingsplan. § 22, stk. 2, i lov om Energinet som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, finder tilsvarende anvendelse over for
planer omfattet af 1. pkt.
Stk. 6 og 7.
(Udelades)
Lov nr. 883 af 12. maj 2021 (Gennemførelse af dele af direktiv om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder,
herunder bestemmelser om oprindelsesgarantier, tilladelsesprocesser, VE-fællesskaber, bæredygtighedskriterier og kriterier for
drivhusgasemissionsbesparelser for biobrændstoffer, biomassebrændsler og flydende biobrændsler, m.v.)20) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 30. juni 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-9.
(Udelades)
Lov nr. 923 af 18. maj 2021 (Indpasning af gas fra vedvarende energikilder, udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre
gasser fra vedvarende energikilder, udbud af støtte til produktion af brændstoffer eller andre produkter fra elektricitet
(power-to-x), justering af den økonomiske regulering af gasdistributionsselskaber og reglerne for gasdetailmarkedet og
sidestillelse af regioner med kommuner i forhold til egenproduktion af elektricitet ved selskabsudskillelse m.v.)21) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 30. juni 2021, jf. dog stk. 2-6. § 4, nr. 2 og 3, og § 9 gælder for elproduktionsanlæg, der nettilsluttes
fra den 30. juni 2021 og frem.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-12, 14, 15 og 17, og § 8 i lov om naturgasforsyning som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, § 1, nr. 19-27, 29-41,
43-55, 57-65, 67-75, 77-79, 81-87, 89, 93, 98, 99, 101-104, 107, 108 og 112, § 2, nr. 1-3, § 3, nr. 1 og 2, § 4, nr. 1 og 4-6, og
§§ 5-7 træder i kraft den 1. juli 2021.
Stk. 3-8.
(Udelades)
Lov nr. 1594 af 28. december 2022 (Regulering af brint, omorganisering af Energinet, CO2-lagring m.v.)22) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1
Loven træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2
(Udelades)
Energistyrelsen, den 9. marts 2023
Martin Hansen
/ Jane Glindvad Kristensen
Officielle noter
-
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013,
EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om
strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/73/EF af 13. juli 2009 om fælles regler for det indre marked for naturgas og om ophævelse af direktiv 2003/55/EF, EU-Tidende
2009, nr. L 211, side 94, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2018/1999/EU af 11. december 2018, EU-Tidende
2018, nr. L 328, side 1, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/692/EU af 17. april 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 117, side
1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010,
nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/2001/EU af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende
energikilder, EU-Tidende 2018, nr. L 328, side 82, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/944/EU af 5. juni 2019
om fælles regler for det indre marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 158, side 125.
-
Ved kongelig resolution af 27. juni 2019 er betegnelsen Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet ændret til Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet.
-
Klima-, energi- og forsyningsministeren har i medfør af § 1, stk. 3, i lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af
- november 2011 besluttet at ændre navnet fra Energinet.dk til Energinet, jf. bemærkningerne til § 4 i lov nr. 1667 af 26.
december 2017. Af lovtekniske grunde er navnet således ændret de relevante steder i lovbekendtgørelsen.
-
Ved kongelig resolution af 28. juni 2015 blev ressortansvaret for Energiklagenævnet overført fra Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet til Miljøministeriet. Energiklagenævnet er herefter ved kongelig resolution af 8. juni 2016 blevet
ressortoverført til Erhvervsministeriet pr. 1. januar 2017.
-
Lov nr. 1384 af 20. december 2004 er sat i kraft den 1. januar 2005, jf. bekendtgørelse nr. 1483 af 23. december 2004.
-
§§ 30-36 udelades, da bestemmelserne indeholder ændringer i lov om elforsyning, lov om naturgasforsyning, lov om beskatning til
kommunerne af faste ejendomme, lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), lov om påligningen af
indkomstskat til staten (ligningsloven), lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven) og konkursskatteloven.
-
Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, 2. pkt.
-
§ 4 i lov nr. 576 af 18. juni 2012 er trådt i kraft den 1. december 2013, jf. bekendtgørelse nr. 1319 af 22. november 2013.
-
Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, 2. pkt.
-
§ 9 i lov nr. 261 af 16. marts 2016 er trådt i kraft den 11. oktober 2016, jf. bekendtgørelse nr. 1232 af 10. oktober 2016.
-
Lovændringen vedrører § 12, stk. 2, 2. pkt.
-
Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, 3.-5. pkt., § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, § 13, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 13, stk. 4.
-
Lovændringen vedrører § 4 d.
-
Lovændringen vedrører lovens titel og § 2, stk. 2, 2. pkt.
-
Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, 2. pkt.
-
Lovændringen vedrører § 2, stk. 3 og 4, § 2, stk. 6, § 5, stk. 2-6, § 6 a, § 7, og § 7 a.
-
Lovændringen vedrører § 4, stk. 1, 3. pkt. og stk. 2, 1. pkt.
-
Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, 3. pkt., § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 13, stk. 1, 2. pkt.
-
Lovændringen vedrører fodnoten til lovens titel, § 2, stk. 1-2, 1. pkt. § 4, stk. 2-4 og 8, § 4 a, stk. 1, § 4 d, stk. 1, § 4
e, § 6, stk. 3, 1. pkt., § 12, stk. 3, § 13, stk. 1, 1. pkt., overskriften til kapitel 7, § 19, § 19 a, § 22, stk. 1-2 og § 24 a,
stk. 1.
-
Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, 2. pkt.
-
Lovændringen vedrører en ændring overalt i loven af ”lov om naturgasforsyning” til ”lov om gasforsyning”, § 2, stk. 1, 2.
pkt., overskriften til kapitel 2, § 4, stk. 1, 1. pkt., § 4, stk. 2, 1. pkt., § 4 d, stk. 1, nr. 2, § 12, stk. 1, nr. 1, § 13,
stk. 1, 1. pkt., § 12, stk. 1, nr. 2, § 13, stk. 1, 3. pkt. og § 22, stk. 1.
-
Lovændringen vedrører § 2, stk. 2, § 4, stk. 2, 1. pkt., § 8, stk. 1, § 8, stk. 5, § 12, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 13, stk. 1,
- pkt.