Gældende
Seneste:
LBK nr 184 af 06/03/2020
Ministerium:
Beskæftigelsesministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeBekendtgørelse af lov om en skattefri seniorpræmie
Bekendtgørelse af lov om en skattefri seniorpræmie
Herved bekendtgøres lov nr. 337 af 2. april 2019 om en skattefri seniorpræmie, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 1123
af 19. november 2019.
Den berettigede personkreds
Seniorpræmie udbetales til personer, som er i beskæftigelse efter folkepensionsalderen og er født den 1. januar 1954 eller
senere.
Stk. 2.
Retten til første seniorpræmie, jf. § 3, stk. 1, er betinget af, at personen inden for de første 12 måneder efter tidspunktet for
opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, har haft mindst 1.560 løntimer.
Stk. 3.
Retten til anden seniorpræmie, jf. § 3, stk. 2, er betinget af, at personen i perioden fra den 13. til den 24. måned efter
tidspunktet for opnåelse af folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, har haft mindst 1.560 løntimer.
Opgørelse af beskæftigelseskravet
Beskæftigelseskravet i § 1 kan opfyldes på følgende måder:
-
Løntimer, herunder ukontrollabel arbejdstid omregnet til timer, som i optjeningsperioden er indberettet til indkomstregisteret,
jf. lov om et indkomstregister.
-
Timer som følge af omregning af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en
selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf. dog nr. 3.
-
Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed og
A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse.
Stk. 2.
Løntimer og timer som følge af omregning af overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed optjent i et andet EU-/EØS-land eller
Schweiz medregnes i opgørelsen efter stk. 1, hvis personen er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 ved udløbet af det
indkomstår, der udløber i løbet af perioden på 12 måneder, jf. § 1, eller er omfattet af kildeskattelovens afsnit I A i det
indkomstår, der udløber i løbet af perioden på 12 måneder, jf. § 1, stk. 2 og 3.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om krav til validering af beskæftigelsen, omregning af en persons arbejdstid,
hvor der ikke skal indberettes løntimer til indkomstregisteret, og omregning af B-indkomst, der ikke er indberetningspligtig til
indkomstregisteret, og af skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed. Ministeren fastsætter endvidere regler om
omregningssatsens størrelse. Ministeren fastsætter endvidere regler om omregning af B-indkomst, som fremgår af årsopgørelsen, til
måneder, regler om medregning af B-indkomst, som endnu ikke fremgår af årsopgørelsen i den eller de måneder, hvor arbejdet er
udført, og regler om omregning af skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed til måneder. Ministeren fastsætter endvidere
regler om medregning af arbejde og indkomst for personer fra et andet EU-/EØS-land eller Schweiz, der er skattepligtige i Danmark.
Seniorpræmiens størrelse m.v.
Første seniorpræmie udgør et engangsbeløb på 42.000 kr.
Stk. 2.
Anden seniorpræmie udgør et engangsbeløb på 25.000 kr.
Stk. 3.
Seniorpræmien er skattefri.
Stk. 4.
Seniorpræmien medfører ikke fradrag i ydelser efter anden lovgivning.
Stk. 5.
Seniorpræmien reguleres en gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
Reguleringen sker første gang den 1. januar 2020. De regulerede beløb afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Ansøgning og udbetaling m.v.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvordan udbetaling af seniorpræmien skal ske, herunder hvornår udbetalingen
kan ske uden ansøgning på baggrund af registeroplysninger primært fra indkomstregisteret, eller hvornår udbetalingen skal ske på
baggrund af ansøgning, og om udbetaling af seniorpræmie i tilfælde af dødsfald.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om ansøgning om seniorpræmien, herunder om frist, form og indhold i de sager, hvor der
ikke er relevante registeroplysninger, og hvor præmien derfor tildeles på baggrund af ansøgning.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om dokumentation af beskæftigelseskravet som nævnt i § 1 i sager, hvor udbetalingen af
seniorpræmien skal ske på baggrund af ansøgning.
Tilbagebetaling
Seniorpræmien kan kræves tilbagebetalt, når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget seniorpræmien.
Stk. 2.
Tilbagebetalingen opkræves efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren efter forhandling med skatteministeren. Der kan
fastsættes regler om en aftale om tilbagebetaling, herunder om, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav
undlader at tilbagebetale seniorpræmien.
Administration
Udbetaling Danmark administrerer seniorpræmieordningen.
Stk. 2.
Udbetaling Danmarks afgørelser om retten til seniorpræmie kan træffes uden partshøring.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark skal indsende nødvendige data til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, herunder til brug for statistik,
overvågning og analyse.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om de opgaver, som Udbetaling Danmark skal udføre efter stk. 1 og 3.
Administrationen skal så vidt muligt ske på grundlag af relevante registeroplysninger, herunder på grundlag af de
oplysninger om løn, arbejdstid m.v., der fremgår af indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, Det Centrale
Virksomhedsregister og skattemyndighedernes registre med nødvendige oplysninger om momsangivelser, om B-indkomst, hvoraf der skal
betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed
på årsopgørelsen.
Stk. 2.
Udbetaling Danmark har inden for rammerne af § 12 i lov om Udbetaling Danmark til brug for administrationen af seniorpræmien
terminaladgang til
-
oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister,
-
oplysninger om navne og adresser i Det Centrale Personregister,
-
oplysninger hos skattemyndighederne om momsangivelser,
-
oplysninger om aktuelle og tidligere ejerforhold hos Erhvervsstyrelsen,
-
oplysninger hos skattemyndighederne om B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er oplyst til
indkomstregisteret, og om over- eller underskud ved selvstændig virksomhed på årsopgørelsen og
-
oplysninger om selvstændig virksomhed i Det Centrale Virksomhedsregister.
Stk. 3.
Oplysninger som nævnt i stk. 2 skal indhentes for personer, som har nået folkepensionsalderen, og som i perioder herefter har haft
beskæftigelse omfattet af § 2.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om administrationen af de opgaver, som Udbetaling Danmark skal udføre efter stk. 1-3,
herunder om adgang til og anvendelse af registeroplysninger, og hvilke registre der skal være terminaladgang til.
Finansiering af seniorpræmien
Staten afholder udgifterne til seniorpræmien. Staten afholder udgifter til administrationen af seniorpræmieordningen
gennem betaling af et administrationsbidrag, jf. § 25 i lov om Udbetaling Danmark.
Klageadgang
Udbetaling Danmarks afgørelser efter denne lov kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Klagen behandles
efter reglerne i § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Ikrafttræden
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Ændringer i anden lovgivning
(Udelades)
Territorial gyldighed
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1123 af 19. november 2019 (Forhøjelse af fradragsbeløb for folkepension og førtidspension og forøgelse af skattefri
seniorpræmie) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse fra den 1. januar 2019, jf. dog stk. 6, 12 og 15.
Stk. 3
–15. (Udelades)
Beskæftigelsesministeriet, den 6. marts 2020
Peter Hummelgaard
/ Jakob Heltoft