Gældende
Seneste:
LBK nr 237 af 27/02/2020
Ministerium:
Finansministeriet
0 Skatterådet0 Domsdatabasen0 AdministrativeBekendtgørelse af lov om en satsreguleringsprocent
Bekendtgørelse af lov om en satsreguleringsprocent
Herved bekendtgøres lov nr. 373 af 28. maj 2003 om en satsreguleringsprocent med de ændringer, der følger af § 14 i lov nr. 339 af
2. april 2019.
Som grundlag for en årlig regulering af overførselsindkomster m.v. fastsættes for hvert finansår efter reglerne i denne
lov en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en satstilpasningsprocent.
Stk. 2.
De beløb, der reguleres med satsreguleringsprocenten m.v., er de aktuelle, indtil da gældende.
Satsreguleringsprocenten
Satsreguleringsprocenten for et finansår er 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten, jf. § 4.
Tilpasningsprocenten
Tilpasningsprocenten for et finansår er den procentvise ændring i årslønnen i lønåret i forhold til året forud for lønåret
fratrukket 2,0. Tilpasningsprocenten opgøres med én decimal.
Stk. 2.
Lønåret er det år, der ligger 2 år forud for finansåret.
Stk. 3.
Årslønnen opgøres ved at sammenveje bruttoårslønnen for arbejdere og funktionærer med fradrag for bidrag til
arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger m.v. Endvidere foretages i lønåret fradrag for lønmodtagernes arbejdsmarkedsbidrag
beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i finansåret. I året forud for lønåret foretages fradrag for
lønmodtagernes arbejdsmarkedsbidrag beregnet med den procentuelle arbejdsmarkedsbidragssats i året forud for finansåret. Den i §
17 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte pensionsopsparing fratrækkes ikke.
Satstilpasningsprocenten
Satstilpasningsprocenten for et finansår svarer til tilpasningsprocenten, hvis ændringen i årslønnen, jf. § 3, er 2,0 pct.
eller lavere.
Stk. 2.
Er ændringen i årslønnen højere end 2,0 pct., svarer satstilpasningsprocenten til den del af tilpasningsprocenten, der eventuelt
overstiger 0,3. Er tilpasningsprocenten 0,0-0,3, er satstilpasningsprocenten 0,0.
(Ophævet)
Bekendtgørelse af satsreguleringsprocenten m.v.
Finansministeren bekendtgør hvert år senest i august måned størrelsen af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og
satsreguleringsprocenten for det følgende finansår.
Andre bestemmelser
Finansministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning af satsreguleringsprocenten m.v., herunder regler, der tager
højde for ændringer i det statistiske grundlag for beregningen af årslønsudviklingen efter § 3 og ændringer i arbejdstiden m.v.
Loven træder i kraft den 1. juli 2003 og har virkning fra og med fastsættelsen af satsreguleringsprocenten m.v. for
finansåret 2004. Samtidig ophæves lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 840 af 1. november 1997.
Stk. 2.
Administrative forskrifter, der er fastsat i medfør af den hidtil gældende lov om en satsreguleringsprocent, opretholdes, indtil
de ophæves eller afløses af forskrifter, der fastsættes i medfør af denne lov.
Lov nr. 339 af 2. april 2019 (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion
til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster)1) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 15
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Finansministeriet, den 27. februar 2020
Nicolai Wammen
/ Christina Knudsen
Officielle noter
- Lovændringen vedrører § 5 og § 6.